La Palma er en af de Canariake øer og 2423 meter høj vulkankompleks(se minileksikon) vulkankegle og stærkt nederoderes caldera. Effusive – d.v.s. bløde lavastrømme flyder gang på gang ud fra spalter og revner i bjergvæggene. Senest udbrud i 1971.

Denne vulkan tilhører hotspot og spredningszonetypen af vulkantype. Se begge ord i minileksikon.

Soufriere – vulkanen på øen St. Vincent i Vest – Indien, er 1.470 meter høj.

Det er en stratovulkan, der producerer både basalt og andesit lava, da magmakammeret er lagdelt og smelten ændrer sig imellem udbruddene, og i krateret befinder sig en sø. Et stærkt udbrud fandt sted i 1718 – 1812 og 1902. 1600 mennesker omkom i 1902. Siden har udbrud fundet sted i 1971 – 72 og i 1979. Alle vulkanerne er typiske subduktionsvulkaner, hvor tre plader støder sammen dels den Sydamerikanske – den Caribiske og den Atlantiske

Denne vulkan tilhører Subduktionsvulkantypen. Se ordet subduktion i minileksikon.

Hvad er en Super-vulkan?

Selve navnet er faktisk et vi selv har opfundet gennem medierne om enormt stærke vulkanudbrud, som faktisk – og heldigvis – kun finder sted med ca. 100.000 års mellemrum. Supervulkaner er oftest fordybninger i jordens overflade, hvor et helt vulkanbjerg er sprængt væk ved de stærke eksplosioner.

Det mest livlige, d.v.s. med mange små jordskælv og skiftende aktivitet i form af varme kilder, som skifter temperatur o.s.v., er Yellowstone i USA, og det t¿ttest befolkede er Napoli-området i syd-Italien, hvor 3 millioner mennesker bor oven i et kæmpe, bortsprængt krater. Det blev dannet for mange tusinde år siden, og vandet har herefter fyldt det ud i form af selve Napolibugten, og bl.a. Vesuv h¿ver sig syd herfor.

Yellowstonefilmene, som blev sendt i TV på Danmarks Radio, fortæller om den voldsomste form for vulkanaktivitet på vores jordklode, nemlig de såkaldte “super-udbrud”. Vi kan desværre ikke komme uden om dem. Det hidtil seneste var Lake Toba-dannelsen af den bortsprængte vulkan på øen Sumatra i Indonesien for ca. 74.000 år siden, og som fik vores sidste istid til at kulminere grundet askeregn og gasser i luften. Ordet Yellowstone betyder gul fra dels de gule sandsten og dels den farverige gulagtige rhyolitlava, d.v.s. meget sure vulkanske bjergart med 72 % SIO2- indhold (kiselsyre). Under Yellowstone befinder der sig en såkaldt “hot-spot”, altså større opstigning af varmt materiale nede fra, som har dannet den delvis smeltede magmabeholder, der ved seismiske beregninger er bed¸mt til at indeholde ca. 25.000 kubikkilometer magma og være ca. 80 kilometer lang – 40 kilometer bred og godt 8 kilometer dyb. De voldsomme udbrud har igennem millioner af år dannet calderasænkningerne, d.v.s. fordybninger i jordens overflade, der som en isflage bevæger sig med ca. 5 cm om året hen over denne “hot-spot”, d.v.s. mere konstant opstigende magma-(lava)tilførsel fra dybere dele af jordens indre i forbindelse med kontinenternes bevægelser. En caldera er en kraterindsynkning, som dannes efter st¿rkt eksplosive vulkanudbrud, hvor magmakammeret eller -kamrene i dybet tømmes ud, hvorved jorden oven over synker sammen. I de sidste 10.000 år har Yellowstones caldera været rastløs, hvilket betyder, at magmabevægelser i dybet både er skyld i ændringerne af de varme kilders aktivitet og hævninger eller sænkninger af jordens overflade. Ofte størkner den opadstigende magma i dybet uden at komme til udbrud ovenover på selve jordens overflade. Kraftige jordskælv ville kunne åbne magmakammeret i dybet – eller efter ny magmatilførsel under det store magmakammer – og et udbrud kan blive resultatet – både i større eller mindre form. Heldigvis holdes hele egnen under konstant opsyn på alle mulige måder med de mest moderne vulkanologiske instrumenter. Man har udregnet vulkanudbrud i styrkeindekser fra VEI 1 – 8, og et “superudbrud” beregnes til at ligge på mindst 8.

VEI-skalaen er en skala for den mængde udbrudsmateriale, som udslynges af en vulkan i et udbrud, altså i et vulkanudbruds styrke eller såkaldt indeks (Volcanic Explosivity Index). F. eks. var Mount St. Helens udbrud i 1980 bedømt til at være VEI 5, og Krakataus i Indonesien i 1883 var VEI 6, og Tambora i 1815 var styrke 7. Supervulkaner slynger som regel over 100 km3 askemateriale ud og må derfor beregnes fra styrke 7 og opefter.

Askelagenes tykkelse fra udbrud også i fortiden kan bedømmes, og herved beregnes fortidige udbrud i indeksstyrkegraden. Ligeså fortæller iskernerne på Grønlands indlandsis os om et stort svovlindhold, som stammer fra Lake Toba-udbruddet for 74.000 år siden på Sumatra, altså det seneste “super-udbrud” på jorden. Vi kan tage f.eks. St. Helens udbrud i 1980, som havde en styrkegrad på VEI 5 og energimæssigt svarede til en Hiroshima-atombombe pr. sekund, så svarer Yellowstone-superudbruddet til 1000 Hiroshima-atombomber pr. sekund. Et nyt superudbrud i Yellowstone ville få konsekvenser for hele USA plus klimaændringer på hele jorden. I zone 1 vil glødende askelaviner kunne udslette alt liv i en radius af mindst 100 km2. Der bor hen mod 100.000 mennesker i dette område i dag. I zone 2 ville askelag på mere end 15 cm få hustage til at styrte sammen plus at askeskyerne sammen med svovlsyregasser ville sprede sig i både atmosfæren og stratosfæren og over det meste af verden. I Europa f.eks. kunne temperaturen højst sandsynligt falde med 12 grader og give os vinter året rundt i 2 – 3 år. Vi b¸r dog ikke glemme, at vi i den moderne vulkanforskning nu har mere sikre metoder til dels at forudsige udbrud, men også holde vore urolige geologiske områder på jorden under mere konstant opsyn, og det er n¸dvendigt. En sovende vulkan kan f.eks. godt begynde at give varsler fra sig og så gå i stå igen.

Ved Napoli i Syd-Italien – hvor også Vesuv ligger – har jorden hævet sig ved Pozzuoli igennem årevis, men for tiden er der roligt. Også her har eksplosive udbrud fundet sted for mange tusinde år siden i form af super-udbrud. Vi ved nu, at der under hele Napolibugten befinder sig et kæmpemæssigt magmakammer lidt større end Gardasøen og med en omkreds af ca. 440 kvadratkilometer, som føder både vulkanerne Vesuv, øen Ischias vulkan og De Flegreiske Marker; d.v.s. brændende marker grundet de mange gas- og svovlkilder i området, som ligger vest for Napoli fra tid til anden, men Vesuv er den mest aktive af dem alle. Andre steder på jordkloden kan man i fremtiden vente “super-udbrud” bl.a. i New Zealand og i Indonesien.

Det store spørgsmål til sidst er dog imidlertid: Hvor stor sandsynlighed er der for, at vi om et år eller om tusinde år ville komme til at opleve et super-udbrud i Yellowstone eller et andet sted på jorden? Sandheden er, at vi ved det ikke, men en gammel vulkanologisk og geologisk læreregel siger, at “hvad, som er sket før, vil ske igen”. Det vigtige er dog, at vi i dag er i stand til bedre at kunne forudsige disse naturbegivenheder end før, således at vi i tide kan tage vores forholdsregler og gøre os rede til at konfrontere begivenhederne.

Om årsagen til de mange jordskælv er atter bevis på de indre jordkræfters bevægelser. Intet kan stoppe de varme strømbevægelser i jordens kappe, der er årsag til kontinenternes bevægelser, og som skaber jordskælv og vulkaner i randkanterne ved de spændinger, som opbygges pladerne imellem, og til sidst bl.a. udløses i jordskælv.

Kort og godt det eneste man kan gøre er at lære at bygge huse, der kan holde imod jordskælv og så selvfølgelig lade være med at bosætte sig de mest udsatte steder, og hvor er så det? Ja det er, hvor vi har sammenstødningerne i randkanterne, og der ligger desværre ofte tætte bebyggelser – tænk blot på millionbyer som Los Angeles og San Francisco, men vi mennesker kan dog lære at leve med en fælles truende fare, og det gør mennesker meget i jordskælvsudsatte lande.

Dog har vi heldigvis ikke så stærke bevægelser af jordskorpen i Danmark, som ligger inde på midten af en kontinentalplade – nemlig den Europæisk – Asiasiske, så derfor bliver rystelser heldigvis kun af forholdsvis svag karakter. Det som mange spørger om er, hvad og hvorfor alt dette. Simpelthen er der tale om den indre jordvarme i Jordens kerne, som stammer fra dengang jorden blev dannet ved meteorerne, som ramlede ned – og de tungeste dele som jern og nikkel sank ind mod centrum. Herved afgives energi i form af jordvarme ved de radioaktive grundstoffers deling. Den stadige deling af disse stoffer i jordens centrum er årsag til, at jordens indre i dag er gloende hed med en temperatur på en 5 – 6000 graders Celsius. I dag er jordens overflade kold, men jordens magnetfelt i den ydre jordkerne afgiver bl.a.varme i form af strømbevægelser opad mod jordens overflade, og som får kontinenterne til at bevæge sig.

Jordens magnetfelt skifter plads med nogle hundrede tusinde års mellemrum, og for tiden sker det lidt hurtigere – uden at vi egentig ved hvorfor. Man har beregnet at Taiwan er et af de farligste steder at bo på jordkloden med hensyn til naturkatastrofer som jordskælv og cykloner. En FN-rapport fortæller, at hen imod 2 millioner mennesker er døde som følge af naturkatastrofer i de seneste 20 år…..

Laki på Island blev dannet i 1783 hvor en 24 kilometer lang sprække åbnede sig i sydlandet, hvorfra lavafontæner og lavastrømme flød ud og dækkede et areal på ca. 565 kvadratkilometre.

Islands vulkaner tilhører dels oceanryggens vulkanisme og dels hot-spottypen. Se minileksikon.
Denne artikel er fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Denne artikel omhandler vulkanområdet Laki, for sproget Laki, se Laki (sprog).

Krater i Lakiområdet Laki er et vulkanområde i det sydlige Island. Kraterne ligger på række og kaldes Lakagìgar.

I 1783 skete der her et vulkanudbrud, som er ét af de største, man har haft på jorden siden sidste istid. Det begyndte pinsedag den 8. juni 1783 og fortsatte til februar 1784. Præsten Jòn Steingrimsson fra Prestbakki har i sit berømte ”ildskrift” berettet om naturkatastrofen, og han kalder sin afhandling ”Enkel og sand skildring af vulkanudbruddet i Skaftafellsyssel året 1783.” Vulkanudbruddets udvikling beskrives nøjagtigt fra dag til dag. ”Hvilken gru der gik her på Sida, da en vulkanild blussede i vest og en anden øst og nord for os, mægter jeg ikke at skildre. Dørene ud mellem disse flammende lavastrømme gik fra solens punkt klokken ni om morgenen til stedet, hvor den er klokken halv to…. Dog fyldtes dette mellemrum ofte af røg og kvælende ilddunste af størrelse og overmagt som kraterskyerne med deres utålelige lugt og stank, hvilke var af en sådan beskaffenhed fra det vestre krater, og dets tågeskyer således at mærke, som når stenkul bliver slukket i hengemt urin eller et eller andet besk. Men fra det østre krater var det som der blev brændt våd arve eller den slags vandplanter. Så slog alt dette sammen i ét. ”

Revnen, der blev dannet, var ca. 25 km lang, og da den åbnede sig, revnede tufbjerget Laki, der ligger midtvejs på kløften. Fra 8. juni til 29. juli var kun kraterrækken sydvest for Laki aktiv, og lavaen strømmede gennem elven Skaftàs leje og udfyldte det helt med de glødende masser. 29. juli åbnedes revnen også nordøst for Laki og lavaen flød ud i et andet elveleje. Lavastrømmen flød hen over og tilintetgjorde gårde, huse og kirker, og samtidig afgav den giftige gasser, der bevirkede, at græsset over hele Island blev ødelagt i denne sommer. Hele Europas klima blev påvirket af udbruddet, fordi vegetationen blev beskadiget af de giftige luftarter. Også Asien og Afrika var berørt.

Man har anslået, at magmaet fra Lakagigar har haft et volumen på 12,3 kubikkilometer og har afgivet 10 millioner tons svovldioxid. Græsmangel og fluorforgiftning fra asken medførte hungersnød for husdyrene. Man vurderer, at 50% af kvæget, 79% får og 76% heste omkom. Herefter fulgte også hungersnød for menneskene, omkring titusinde døde, dvs. en femtedel af den islandske befolkning. Island hørte jo på det tidspunkt under Danmark, og der var faktisk alvorlige overvejelser om, hvorvidt man skulle evakuere hele befolkningen til Danmark. Ideen blev dog hurtigt opgivet.

I dag er Lakagigar et pragtfuldt naturområde med fantastiske farver, grønt mos, røde slagger og sort, vulkansk aske.