Ferdinandina på Galapagosøerne er en skjoldvulkan(se minileksikon), som ofte er i udbrud med forholdsvis rolige lavaudstrømninger. I 1968 kollapsede vulkantoppen og dannede en caldera(se minileksikon).

Hotspotvulkantype. Se minileksikon.

Yellowstonefilmene i TV på Danmarks Radio fortæller om den voldsomste form for vulkantivitet på vores jordklode, nemlig de såkaldte “super-udbrud”. Heldigvis finder den form for vulkan-udbrud normalt kun sted med ca.flere hundrede 100.000 års mellemrum, men vi kan ikke komme uden om dem. Det hidtil seneste var Lake Tobadannelsen af den bortsprængte vulkan på øen Sumatra i Indonesien for ca. 74.000 år siden, og som fik vores sidste istid til at kulminere grundet askeregn og gasser i luften. Ordet Yellowstone betyder gul fra dels gule sandsten og dels den farverige gulagtige rhyolitlava, d.v.s. meget sure vulkanske bjergart med 72 % SIO2 indhold(kiselsyre). Under Yellowstone befinder der sig en såkaldt “hot-spot”, altså større opstigning af varmt materiale nede fra, som har dannet den delvis smeltede magmabeholder, der ved seismiske beregninger er bedømt til at indeholde ca. 25.000 kubikkilometer magma og være ca. 80 kilometer lang – 40 kilometer bred og godt 8 kilometer dyb. De voldsomme udbrud har igennem årmillionerne dannet calderasænkningerne, d.v.s. fordybninger i jordens overflade, der som en isflage bevæger sig med ca. 5 cm om året hen over denne “hot-spot”. En caldera er en kraterindsynkning, som dannes efter stærke eksplosive vulkanudbrud, hvor magmakammeret eller kamrene rene i dybet tømmes ud, hvorved jorden oven over synker sammen.
I de sidste 10.000 år har Yellowstones Caldera været rastløs, hvilket betyder, at magmabevægelser i dybet både er skyld i ændringerne af de varme kilders aktivitet og hævninger eller sænkninger af jordens overflade.
Ofte størkner den opadstigende magma i dybet uden at komme til udbrud på jordens overflade.
Et eventuelt kraftigt jordskælv ville kunne åbne magmakammeret i dybet eller efter ny magmatilførsel under det store magmakammer – og et udbrud kan blive resultatet- både i større eller mindre form. Heldigvis holdes hele egnen under konstant opsyn på alle mulige måder med de mest moderne vulkanologiske instrumenter.

Man har udregnet vulkanudbrud i styrkeindekser fra VEI 1 – 8, og et “superudbrud” beregnes til at ligge på mindst 8.
VEI-skalaen er en benævnelse for den mængde materiale af aske og lava, som udslynges af en vulkan i et udbrud, altså et vulkanudbruds styrke eller såkaldt indeks. (Volcanic Explosivity Index).
F. eks. var Mt. St. Helens udbrud i 1980 bedømt til at være VEI 5 og Krakataus i Indonesien i 1883 var VEI 6 og Tambora i 1815 til styrke 7. Supervulkaner slynger som regel over 100 kubikkilometer askemateriale ud og må derfor beregnes fra styrke 7 og opefter.
Askelagenes tykkelse fra udbrud også i fortiden kan bedømmes, og herved beregnes fortidige udbrud i indeksstyrekegraden. Ligeså i iskernerne på Grønlands indlandsis fortæller os om et stort svovlindhold, som stammer fra Lake Tobaudbruddet for 74.000 år siden på øen Sumatra i Indonesien, altså det seneste “super-udbrud” på jorden.
Vi kan tage f.eks. St. Helens udbrud i 1980, som havde en styrkegrad på VEI 5 og energimæssigt til 1 Hiroshima-atombombe pr. sekund, så svarer Yellowstone-superudbruddet til 1000 Hiroshima-atombomber pr. sekund…..
Et nyt superudbrud i Yellowstone ville få konsekvenser for hele U.S.A. plus klimaændringer på hele jorden. I zone 1 vil glødende askelaviner kunne udslette alt liv i en radius af mindst 100 km2. Der bor hen mod 100.000 mennesker i dag i dette område i dag. I zone 2 ville askelag på mere end 15 cm få hustage til at styrte sammen plus at askeskyerne sammen med svovlsyregasser ville sprede sig i både atmosfæren og stratosfæren og over det meste af verden. I Europa f.eks. kunne temperaturen højst sandsynligt falde med 12 grader og give os vinter året rundt i 2 – 3 år.
Vi bør heller ikke glemme, at vi i den moderne vulkanforskning nu har mere sikre metoder til dels at forudsige udbrud, men også holde vore urolige geologiske områder på jorden under mere konstant opsyn, og det er nødvendigt. En sovende vulkan kan f.eks. godt begynde at give varsler fra sig og så gå i stå igen….

Ved Napoli i Syd-Italien – hvor også Vesuv ligger – har jorden hævet sig ved Pozzuoli igennem årevis, men for tiden rolig igen, også et sted, hvor eksplosive udbrud har fundet sted for mange tusinde år siden..Vi ved nu, at under hele Napolibugten befinder sig et kæmpemæssigt magmakammer større end Gardasøen og med en omkreds af ca. 440 kvadratkilometer, som føder både vulkanerne Vesuv, øens Ischias vulkan og De Flegreiske marker;d.v.s. ”brændende marker grundet de mange gas og svovlkilder i området”,som ligger vest for Napoli fra tid til anden, og det betyder igen med op til årtusinder imellem, men Vesuv er den mest aktive af dem alle. Andre steder på jordkloden kan man i fremtiden vente ”super-udbrud” bl.a. på New Zealand og i indonesien…
Det store spørgsmål til sidst er dog imidlertid: “Hvor stor sandsynlighed er der for, at vi om et år eller om tusinde år ville komme til at opleve et super-udbrud i Yellowstone eller et andet sted på jorden? Sandheden er, at vi ved det ikke, men en gammel vulkanologisk og geologisk læreregel siger, at hvad som er sket før vil ske igen”. Det vigtige er dog, at vi i dag er i stand til bedre at kunne forudsige disse naturbegivenheder end før, således at vi i tide kan tage vores konsekvenser og gøre os rede til at konfrontere os imod dem”.

De Flegreeiske Marker er en stor caldera se minileksikon)- vest for Napoli – med et antal af mindre tuffkegler(askekegler) bestående af pimpsten og aske. Astroni havde udbrud ca. år 1500 f.ek.f. Monte Nuovo, d.v.s. det nye bjerg – 140 meter høj blev dannet i år 1538 e. kr.f.

De Flegeeiske marker anses i dag som en sovende såkaldt Supervulkan(se minileksikon).

Denne vulkan tilhører Subduktionsvulkantypen. Se ordet subduktion i minileksikon.

Kap Verde-øerne er alle opbygget ved vulkansk virksomhed fra bunden af Atlanterhavet ved gentagne lavaudbrud igennem mange millioner år.
Øerne ligger også på det, som vi kalder en ”hot-spot”, et varmeområde i Jordens kappe, hvor en ekstra hed opstrømning bringer magma (lava) mere eller mindre konstant til vejrs. Eksempelvis ligger Island, Hawaii-øgruppen og De Kanariske Øer også på sådanne hotspots. Man må endvidere sige, at i mange tilfælde bringer en hotspot magma (lava) op fra dybere dele af jordens kappe, og det ser ud til, at hotspotten forbliver på samme sted, mens havbundspladen eller Nubia-lpladen oven over flytter sig over mod Afrikas vestkyst med nogle få cm om året.

Også Hawaii-øerne, Island og Azorerne er tydelige eksempler på en hot-spot. Man kan i det store og hele sammenligne det med en vandhane, som mere eller mindre konstant bringer lava – ud igennem tuben istedet for vand.

Fogo – Ildbjerget – er en typisk lagdelt(strato)keglevulkan, som er opbygget af skiftevis mængder af lava og løse udbrudsprodukter gennem årtusinder. Det er samtidig med også en caldera, d.v.s. en enorm kratergryde i toppen af vulkanen, som er dannet i forbindelse med voldsom udtømning af magmakammeret under et eksplosivt vulkanudbrud, hvorved vulkanen kollapser og synker ned i det delvis udtømte magmakammer. I bunden af denne vandfyldte kratergryde er siden hen ny næsten 3000 meter høj vulkan bygget op gennem årtusinder af sine egne udslyngede udbrudsprodukter.

Det sidste udbrud i Fogovulkanen var i 1995. Det begyndte med et rødt skær fra toppen af vulkanen, og næste dag åbnede en sprække sig, hvorfra røde lavafloder begyndte at strømme ned, og der faldt aske over det meste af øen. Befolkningen blev evakueret. Da krateret er åbent mod øst strømmer lavastrømmene som regel også ud i den retning. Fra 1500 – tallet til 1760 var Fogo konstant i mindre udbrud, og om natten sås det røde ildskær fra vulkanen som et fyrtårn ude fra havet.

Alle de andre øer er også dannet og bygget op fra havbunden ved undersøisk vulkansk virksomhed, men indtil 1995 har der ikke fundet udbrud sted. Så Fogo betragtes som sikkerhedsventilen for hele området.

Ikke destomindre så holdes Kap Verdes vulkaner under opsyn af vulkanologer.

Hotspotvulkantypen. Se minileksikon.