Erta Ale i Etiopien er 506 meter høj med en levende rødglødende lavasø, der havde udbrud i 1971.

Navnet betyder det rygende bjerg, også omtalt som djævelens rige – og lavasøen bringer frisk forsyning af lava op fra jordens indre.

Denne vulkantype tilhøre spredningszonetypen af vulkaner. Se minileksikon.

Es Safa – nær ved Damaskus i Syrien – er en slaggekegle opbygget i et basaltisk lavaplateau.

Denne type tilhører spredningszonevulkantypen. Se minileksikon.

Ethiopien er en gammel basalthøjslette. I den Øst-Afrikanske Gravsænkning, “Rift Valley of Afar”, befinder sig skjoldvulkanen Erta Ale.

Hot-spot og spredningszonevulkantypen tilhører Ethiopien. Se minileksikon.

Etnas vulkankegle er bygget op af sine udbrudsprodukter for “små” 600.000 år siden, men for over 2 millioner år siden begyndte vulkanvirksomheden øst for selve den nuværende vulkankegle på bunden af havet, først som en undersøisk vulkan, der siden har bygget sig op fra havbunden ved gentagne udbrud. Det afrikanske kontinent presser sig fra syd mod nord med ca. 2 cm om året og er årsag til, at hele Middelhavsregionen og Alperne, og alle bjergene plus de mange vulkaner i Italien o.s.v. dannes ved denne pladeforskydning. Ud af de ca. 900.000 jordskælv, der finder sted om året på hele vores jordklode, sker de ca. 100.000 alene i hele Middelhavsregionen, hvoraf de ca. 200 kan mærkes og heldigvis kun få er mere alvorlige og skaber værre skade. Vi ser altså her en stor geologisk livsproces, og årsagen til den livlige jordskælvs- og vulkanvirksomhed skyldes atter de enorme varmeopstrømninger i jordens kappe og ydre jordkerne, der befinder sig uden om den indre hede jordkerne. Alt som er varmt stiger til vejrs og koldt synker nedad. Dette danner disse varmestrømme i kappen, og en sådan opstrøm tager i tusindevis af år, men er mere eller mindre konstant.

Vi ved nu, at Etna og hele Sicilien dels ligger oven på den Afrikanske Kontinentalplades neddykning – subduktion – ind under Italien fra syd, hvilket også er tydeligt både natur og klimamæssigt at se og føle. Sicilien ligner mere Afrika end Italien.

For at gøre Etnas vulkanvirksomhed endnu mere indviklet, finder vi udfor Siciliens østkyst en enorm gravsænkning, der må sættes i forbindelse med Maltagraven, eller nærmere begyndelsen til en udvidelseszone, lig den, der har dannet vulkanerne på Island i midten af Atlanterhavet. Dette forklarer også hvorfor Etnas topkratere gradvist er rykket fra øst mod vest i de sidste hundretusindevis af år.

Den næste årsag til Etnas livlige vulkanvirksomhed har man allerede for årtier forklaret som begyndelsen til en “Hot-Spot vulkan” – lig Hawaii-øerne i midten af Stillehavet, hvor en konstant eller bredere opstrømning af magma (græsk ord for smeltet stenmasse inde i jorden så længe den indeholder opløste gasser i sig) – altså smeltet lava (italiensk ord for stensmelte). Det svarer nogenlunde til, hvis man lader en vandhane udgylpe vand mere eller mindre konstant. Vi må heller ikke glemme, at Etna har været i mere eller konstant virksomhed de sidste 3000 år – den tid mennesker har boet der – og haft udbrud med intervaller fra få til 10 års mellemrum. Et af de kraftigste udbrud i gammel tid var det, som fandt sted i år 122 f. Kr.f., men senere i historisk tid må 1669-udbruddet betegnes som det største, hvor lavaen overstrømmede store dele af byen Catania, som ligger ved vulkanens østlige fod og i dag er Siciliens anden største by. Karakteristisk for Etna er, at topkrateret i ca. 3350 meters højde er konstant åbent for damp- og gasudtrømning, og i de fleste udbrud, hvor altid gastrykket er størst i begyndelsen, sprøjter lavaen til vejrs i høje fontæner, men kan også glide ned ad vulkanflanken, men som regel ikke ret stærkt. Men værre er, når gastrykket ikke er stærkt nok til at løfte den smeltede lava ud igennem vulkanens topkrater, men slår en revne på siden i måske 500 – 2000 meters højde og hvorfra lavaen strømmer ud og er nærmere de bebyggelser i nærheden. Dette sker og er sket gang på gang ved Etnas udbrud.

Den nederste del af Etnas vulkankegle er opbygget som en skjoldvulkan(som et bredt skjold) 40 x 60 kilometer, mens den øverste del er en stejlere stratovulkan(keglevulkan). Etnas lavatype er lig den, som kommer op fra jordens kappe, men med den forskel, at der er natrium og kaliumaflejringer i den, og det bliver blandet med basaltlavaen, når den passerer op gennem den øverste del af jordskorpen.

Etna er 3300 meter høj og den største vulkan i Europa. Etnas vulkanmassiv er opbygget i tre faser: 1 Calanna Trifoglietto 1, 2 Trifoglietto 2 og den nye vulkantop Mongibello, som udgør vore dages Etnamassiv. Der er taler om tre vulkaner, som er opbygget i det samme udbrudscenter. Der har været konstant virksomhed, afbrudt af en række effusive udbrud f.eks. 122 e. Kr.f., da Catania blev udslettet af lava, i år 1381 hvor lava igen flød ud i havet, i år 1669, hvor dele af Catania blev oversvømmet i lava. Desuden blev 12 andre landsbyer begravet i lava. Siden har udbrud fundet sted i 1886, 1892, 1910, 1923, 1928, da Mascali blev begravet i lava, 1950, 1959, 1964, 1971, 1974, 1988, 1993,og 2001 – 2002.

Langsomme hyppige lavaudstrømninger er normale for Etnas udbrudstype.