I Chad – (Thibesti) – ligger adskillige udslukte vulkaner – både gamle og yngre delvist nedeeroderede vulkaner af vind og vejr, bl.a. calderaen: “Trou au Natron”.

Denne vulkantype tilhører hot-spotvulkanismen. Se minileksikon.

Chaitenvulkanen rystedes i sin grundvold den 19. februar med mindre jordskælv som registreredes i en dybde af 3 – 4 kilometers dybde under
vulkanen, og udbruddet fortsætter. Askeskyer i form af laviner væltede nedover skrænterne af vulkanen i en radius af 4 -5 kilometer.

Chaiten er modsat Galeras i Columbia en vulkan, som har haft en 9000 år lang hvileperiode.

Sejtflydende lava presses op indvendigt igennem vulkanens rørstystem som en vinprop i en flaske, hvor lavaproppen – domen – nu kollapser i form af voldsomme eksplosioner.

Denne gamle vulkan vågnede tillive efter at have sovet mindst 9000 år i februar 2008. Senere i maj samme år fulgte kraftige eksplosioner, som sendte askeskyer op i 30 kilometers højde. Det første udbrud i historisk tid, som blev oplevet og registreret af mennesker. Det sidste udbrud skete for over 9000 år siden. Udbruddet ses som et resultat af forskydningerne I de tektoniske kontinentalplader, som Sydamerika og Stillehavet ligger oven på. De herved opståede revner og sprækker baner vej for opstigende magma(lava) nedefra.

Vulkanen ligger i det sydlige Chile fortsætter sine udbrud og sender aske flere kilometer i vejret, mens små jordrystelser finder sted og beviser, at der stadig bevæger sig magma under jorden.

Chile har over 100 vulkaner, men de er ikke alle lige aktive – som f.eks. de vulkaner af samme type, og d.v.s. strato – eller keglevulkaner – som ligger i den vestlige del af Stillehavet og tilhører samme vulkankæde – nemlig ”The ring of fire” eller ”Ildringen”. Der er her tale om en flad underskydning af de tektoniske plader ned og ind under Chile(se pladetektonik i minileksikon), som danner tyktflydende magma ved varmeopstrømninger nede fra i jordens kappe og igen føder vulkanerne oven over på jordens overflade.

I Chaitens tilfælde er der tale om lavatypen Rhyolit. Det er en sur, lys, kiselsyrerig lava med ca. 70 % SiO2. Den størkner ofte uden at danne krystaller. Den dannes ofte i magmakamre – hulrum med lava under vulkanerne – og tæt på jordens overflade. Rhyolit indeholder alkalifeldspat og kvarts som hovedmineraler.

Hvis en vulkan har været i ro i længere tid – århundreder – eller årtusinder – er krystallisationen – størkningen – af smelten i magmakammeret under den skredet langt frem og processen fører til dannelsen af mineraler i hvis krystalgitter, der ikke er plads til gasser, som samler sig i restsmelten, så det indre dasmp- og gastryk stiger og kan ende i en voldsom eksplosion. Fysisk set får magmaet karakter af lys hvid aske og pimpsten. Der er tale om et kiselsyreindhold på 65 – 70 procent SiO2. Der er tre vulkanbjergarter, der kan præge en sådan eksplosion, nemlig rhyolit, rhyodacit og dacit. Rhyolit har det højeste, dacit det laveste kiselsyreindhold.

Chile har verdens højeste vulkaner.

Denne vulkan tilhører Subduktionsvulkantypen. Se ordet subduktion i minileksikon.
Chaiten – vulkanen i Chile fortsætter sit udbrud

Udbruddet i Chaiten – vulkanen fortsætter for femte dag sit udbrud. Askeskyerne er nu steget til 30 kilometers højde. Mange beboere er flygtet over den nærliggende grænse til Argentina. Ca. 25.000 kvæg er i farezonen for at blive forgiftet og dø ved den forurenede aske. Præsident Michelle Bachelet har besøgt området og med lokale myndigheder aftalt, at de evakuerede mennesker bør opholde sig udenfor vulkanens risikozone. Vulkanologer udtaler nu, at udbruddet må bedømmes som i sin indledningsfase og kan resultere i endnu krafigere eksplosioner med dannelsen af en såkaldt caldera, d.v.s. hvor vulkantoppen sprænges væk og danner en dyb indsynkning som i et såkaldt ”Plinisk” eller ”Plineansk” udbrud, opkaldt efter Plinius den Yngres beskrivelse af Vesuvs udbrud i år 79. e. Kr.f. Et sådant udbrud er den kraftigste form for vulkanaktivitet på jorden.(se plineansk vulkanaktivitet i minileksikon). Indtil nu er en radius på 30 kilometer berørt af vulkanske udbrudsprodukter som fint lavastøv og aske. Eksplosionerne i sådan en tyktflydende lava er så stærke, at lavaen sprænges til fint askepulver.

Denne vulkantype producerer normalt efter så lange hvileperioder ikke lavastrømme, men til gengæld glødende askelaviner, der på samme måde som en som snelavine, bare gloende i stedet for og består af glødende gasser – op til 800 graders Celsius – med en fart ef flere hundrede kilometer i timen fejer ned over vulkanflankerne(se Nuee Ardeente i minileksikon).

Vulkanen ligger i det sydlige Chile – ti kilometer nordøst for byen Chaiten ved Corcovadobugten, og 1200 kilometer syd for Santiago, landets hovedstad. Sur askeregn dækker store områder omkring vulkanen og bæres af vinden ind ind over Argentina.

Chaiten – vulkanen er 960 meter høj og består af en lavadome(sur lavaprop bestående af tyktflydende lava) og ligger inde i en stor Caldera – kraterindsynkning – dannet i forhistorisk tid.

Den er snedækket og producerer hovedsageligt løse udbrudsprodukter så som slagger og askemateriale i sine udbrud.

To mindre søer befandt sig før i kraterbunden, og udbruddet, der nu finder sted i denne vulkan er det første registrerede udbrud i historisk tid. De vulkanske udbrudsprodukter, som denne vulkan er opbygget af viser, at det seneste og forrige udbrud fandt sted for ca. 9000 år siden.

Chile har over 100 vulkaner, men de er ikke alle lige aktive – som f.eks. de vulkaner af samme type, og d.v.s. strato – eller keglevulkaner, som ligger i den vestlige del af Stillehavet og tilhører samme vulkankæde – nemlig ”The ring of fire” eller ”Ildringen”. Der er her tale om en flad underskydning af de tektoniske plader ned og ind under Chile(se pladetektonik i minileksikon), som danner tyktflydende magma ved varmeopstrømninger nede fra og igen føder vulkanerne oven over på jordens overflade.

Chile har verdens højeste vulkaner.

De tilsyneladende udslukte vulkaner er de farligste.

Ved ordet ”udslukt” vulkan tænker vi ikke altid på, at det faktisk betyder en vulkan, som har været i ro i de sidste 10.000 år – rettere sagt i historisk tid – altså den tid mennesker kan huske. Byer som Rom i Italien, Portland i U.S.A og Clermont – Ferrand i Frankrig, ligger i skyggen af gamle vulkaner, der har været ro i den tid mennesker har boet der, men det betyder ikke, at der ikke vil kunne ske noget igen. Dette er fakta. Vulkanerne er kun uddøde i de øjne, som hverken kan eller vil se.

Vi mennesker har en kort hukommelse. Såvel politiske som naturkatastrofer plager os ikke længere, så snart de er overstået, og de lærer os ikke altid meget. Hvis en vulkan ikke har været i udbrud i århundreder, så holder man op med at betragte den som en aktiv vulkan, og det gælder i endnu højere grad med en vulkan, som har holdt sig i ro i årtusinder eller mere.
Pinatubo på Filippinerne var et tydeligt eksempel i 1991 og nu Chaitenvulkanen i Chile..

I jordens geologiske tidsalder har der fundet enorme vulkanudbrud sted ”Supervulkaner” eller “Dommedagsvulkaner”, kalder vi dem nu, hvor tusinde meter tykke askelaviner eller glødende lavastrømme har fyldt dale og slugter ud. Tiltagende svag jordskælvsaktivitet i dybet under en vulkan er bevis på stigende magma opad igennem vulkanen. Efterhånden som det stiger opad, udvides vulkanen og hæver sig som et varmt brød i en bageovn for til sidst at sprænge taget i magmakammeret eller proppen af størknet lava i selve vulkanens hals, det såkaldte kraterrør.

Vulkanerne får tilført nye smeltemasser (magma) nedefra ved bevægelse i jordskorpepladerne.Ved de såkaldte underskydninger, subduktion, hvor en plade skubbes ned under en anden, dannes der mere sejtflydene smelter, hvor de opløste gasser har sværere ved at undslippe, men der opbygges et større og større gastryk i smeltemassen(lavaen). Denne type lava er ofte særlig rig på vanddamp og kiselsyre og udskiller krystaller i kammeret. Der opstår luftbobler, som bliver større og større i denne sejtflydende magma, som samler sig øverste i magmakammeret samtidig med, at de øverste dele af smelten nærmest køler af langs siderne af kammeret. Til sidst kan dæklagene ovenover ikke modstå trykket nedefra, og resultatet bliver et vulkanudbrud af eksplosiv karakter…

Askeregnen bæres af vinden over Argentina til Buenos Aires til og fra hovedstaden, og tre ruteflyruter er lukket, da vulkansk aske kan give motorstop.

Risikozonen er nu udvidet til og med 50 kilometer rundt
Om vulkanen. De to kratere, som udspyr aske og sten op i 30 kilometers højde er brudt sammen, således at udbrudsmaterialerne slynges ud af et større krater. Det ser ud som om en ny calderadannelse i den forhenværende 9000 år gamle caldera er ved at danne sig, også fordi det udslyngede askemateriale også ændrer farve og er lidt mørkere i det end i de første dage af udbruddet. Et tydeligt tegn på, at magmakammeret under vulkanen er ved at tømmes.

Der er tale om Ryolit-magmatypen(se herunder)

Rhyolit

Sur, lys, kiselsyrerig lava med ca. 70 % SiO2. Den størkner ofte uden at danne krystaller. Den dannes ofte i magmakamre tæt på jordens overflade. Rhyolit indeholder alkalifeldspat og kvarts som hovedmineraler.

Hvis en vulkan har været i ro i længere tid – århundreder – er krystallisationen – størkningen – af smelten i magmakammeret under den skredet langt frem og processen fører til dannelsen af mineraler i hvis krystalgitter, der ikke er plads til gasser, som samler sig i restsmelten, så det indre dasmp- og gastryk stiger og kan ende i en voldsom eksplosion. Fysisk set får magmaet karakter af lys hvid aske og pimpsten. Der er tale om et kiselsyreindhold på 65 – 70 procent SiO2. Der er tre vulkanbjergarter, der kan præge en sådan eksplosion, nemlig rhyolit, rhyodacit og dacit. Rhyolit har det højeste, dacit det laveste kiselsyreindhold. Fælles for dem alle tre er, at de indeholder mineralet kvarts.

Chile har over 100 vulkaner, men de er ikke alle lige aktive – som f.eks. de vulkaner af samme type, og d.v.s. strato – eller keglevulkaner – som ligger i den vestlige del af Stillehavet og tilhører samme vulkankæde – nemlig ”The ring of fire” eller ”Ildringen”. Der er her tale om en flad underskydning af de tektoniske plader ned og ind under Chile(se pladetektonik i minileksikon), som danner tyktflydende magma ved varmeopstrømninger nede fra i jordens kappe og igen føder vulkanerne oven over på jordens overflade. Chile har et stort antal vulkaner men de er ikke så aktive som vulkanerne i det vestlige Stillehav. Det skyldes den lave hastighed continentalpladerne skubber sig ind under hinanden med.Det reducerer mængden af magma der stiger op til overfladen. Chile har de største aktive vulkaner i verden.