1

Campi Flegrei Supervulkanen i Europa

 

Den nærmeste supervulkan i forhold til Danmark, er Campi Flegrei eller “De brændende marker”, som navnet betyder på oldgræsk. Den ligger vest for Napoli i Italien, ikke langt fra den langt mere berygtede vulkan Vesuv.

Navnet “De brændende marker” er er opkaldt efter de mange vulkankratere og varme kilder, som befinder sig indenfor den store calderarand. Byen Pozzuoli ligger ved havnemolen lige oven i calderaen, og midt imellem 36 vulkankratere og sydende og boblende kilder og mudderpotter, og midt i det hele bor der nu i dag hen imod en halv million mennesker.

Campi Flegrei Calderaen er en supervulkan, og hvis den går i et superudbrud, kan det få konsekvenser for hele Europa. Under Napolibugten befinder sig et kæmpemæssigt magmakammer, der har en omkreds af ca. 440 km2 lidt større end Gardasøenb, som føder både vulkanerne Vesuv, samt Ischias vulkan, der sidst var i udbrud i 1362 og så Campi Flegrei, hvor det seneste udbrud  fandt sted i 1538, som dog ikke var så kraftigt.

Mindre udbrud.

I året 1198 op stod der et nyt krater med boblende mudder og varme kilder, lidt uden for selve Pozzuoli by. Det er Solfatara, hvis navn kommer af sulfa “svovl” og terra “jord”, varme kilder eller en slags mudderpøl med geotermisk aktivitet. Der er en stærk lugt af rådne æg pga. svovlforbindelserne. Krateret er i dag aktivt i form af varme kilder, boblende mudderpotter og udstrømning af hede gasser.

For det meste er den udstrømmende gas varm og indeholder carbondioxid og vanddampe. Gennem den kemiske reaktion af svovl med ilt dannes svovldioxid, som opløser sig i vand, som igen danner den svovlholdige syre svovlsyrling (H2SO3). De forsurer stenarterne og bevirker, at de sammen med de varme vanddampe opløses i de mineralske bestanddele. Gennem denne opløsning og kondensation (vand, som skifter fase fra damp til væske) fra vanddampene, danner der sig ofte en slamkedel med gas og luftbobler, som Solfatara krateret er et typisk eksempel på. De varme kilder og hede gasser, der siver ud påminder os om, at der er glødende smeltet lava lige under jordens overflade, og derfor overvåges overfladen her med mange forskellige slags måleapparater for i tide at registrere forøget vulkansk aktivitet.

Det seneste vulkanudbrud i calderaen ved Pozzuoli fandt sted i 1538, da Vesuv havde en længere hvileperiode, ligesom i dag, og det har i de seneste 100 år dannet grundlag for den konklusion, at der måtte være en underjordisk forbindelse imellem Vesuv og Campi Flegrei, således at når Vesuv hviler, så rører aktiviteten sig i Campi Flegrei.

Ifølge den italienske vulkanforsker Giuseppe de Natale, på det vulkanologiske institut i Napoli, så kan et udbrud måske være nært forestående i Camoi Flegrei, men om hvor voldsomt, tør ingen på nuværende tidspunkt gisne om.

Han siger: ”Der er altid en mulighed forn et udbrud i vores levetid, men problemnet med befolkningen her er, at de er mere bange for Vesuv end for Campi Flegrei og ikke tænker på, at en langt større fare truer dem fra Campi Flegrei, hvor folk lever og bor inde i selve vulkanens undergrund. Vesuv er efter min mening forholdsvis lille i forhold til Campi Flegrei, der efter min mening udgør en langt større risiko, da Napoli ligger lige på kanten af selve vulkanen”, siger han.

Et farligt sted.

I begyndelsen af 1980-erne begyndte jorden at ryste og sasmtidig med hæve sig under byen Pozzuoli, og myndighederne evakuerede 100.000 mennesker. Der kom dog ikke noget udbrud, og i en afrtikel i det videnskabelige tidsskrift Geophysical Research Letters fra 2007 blev Campi Flegrei vurderet til at være et af verdens mest risikable områder for et superudbrud.

Giuseppe de Natale mener, at napolitanerne direkte lider af dødsforagt.

Han siger: ”Jeg bor selv i Napoli, og de fleste af os i byen ved, at der er ild under vores fødder, men det har vi i det store hele det godt med. Det vidste beboerne i Pompeji til gengæld ikke. Måske er der en form for dødsforagt i Napolitanernes måde at leve på, men også en hyldest til selve livet. Der er mange måder at forholde sig til døden på, og en populær måde er at feje den ind under gulvtæppet og lade som ingenting og håbe, at det går nok alt sammen”, slutter han.

I dag holdes Campi Flegrei under konstant opsyn af italienske og internationale myndigheder.

Copyright: Henning Andersen

 




Abida

Abida 1308 meter høj vulkan i Ethiopien med det sidste eksplosive udbrud i 1928. Abida tilhører spredningszonen ned igennem Øst-Afrika. Spredningszone – se minileksikon.




Aconcagua

Aconcagua er en 7023 meter høj keglevulkan og den højeste ikke aktive vulkan i verden.

Aconcagua til hører sunduktionsvulkantypen. Se minileksikon.




Afdera

Afdera er en 1200 meter høj vulkan i Ethiopien med det seneste lavaudbrud i 1915. Afdera tilhører spredninszonevulkantypen. Se minileksikon.




Afrikanske vulkaner

Den 3000 meter høje vulkan Ol Doinyo eller ”Guds bjerg” i det centrale Tanzania ved ”Lake Natron”(søen), spyer aske ud, meddeler vulkanologen John Seach i Australien. Hule lyde kommer ud fra kratersprækkerne i vulkantoppen. Denne vulkan er berømt for at udspy den koldeste lava i verden på mindre end 500 grader Celsius. Voldsomme udbrud i denne vulkan fandt sted i 1917 og 1940 – 41.

I july 2007 fandt mange overfladiske små jordskælv sted, hvorefter kraftioge askeudbrud fandst sted i de følgende måneder.

Tanzania har 10 vulkaner hvoraf Kilimanjaro er Afrikas højeste bjerg.

Alle vulkanerne sættes i forbindelse med den åbningszone, ”Den Østafrikanske Gravsænkning”, hvor to kontinentalplader langsomt trækker sig fra hinanden, og varmt materiale presses opad og ud gennem vulkanerne som vulkanske udbrudsprodukter.




Agung

Agung eller Gunung Agung, er Balis højeste og helligste bjerg. Vulkanen er en typisk stratovulkan(d.v.s. en symmetrisk keglevulkan) og berømt for sit store udbrud i 1963. Det er andesitisk magma, der kommer ud i vældige eksplosioner. Se ordet andesit nederst i denne artikel. Gunung Agung er Balinesernes hellige modertempel opg gudernes bolig. Det var derfor en stor katastrofe, da vulkanen i 1963, netop som man holdt den 100 – årige renselsesfest i Hinduismen, brød ud i kæmpestore eksplosioner og sendte askelaviner og nmudderfloder ned igennem kløfter og dale. Mindst 1.500 mennesker omkom, bl.,a. fordi man ikke tog varslerne alvorligt nok og på grund af fanatisme…..

3101_full

Agung på Bali er en 3161 meter høj keglevulkan, der producerer eksplosive udbrud med glødende askelaviner – lahars(mudderstrømme) og lavastrømme. Det sidste udbrud var i 1963-1964 og havde mange dødsofre.

Denne vulkan tilhører Subduktionsvulkantypen. Ordet subduktion betyder underskydning, og det er et område, hvor to af jordskorpens plader mødes og presses imod hinanden, og den letteste – ofte oceaniske – presser sig ned i kappen under den anden kontinentale – altså underskydning. Derved sker der en delvis opsmeltning af den neddykkende plade, og det nydannede magma har en mere sejtflydende konsistens. Dette medfører, at den opstigende magma vil danne mere eksplosive vulkaner på jordens overflade, da den sejtflydende lavas konsistens bevirker, at gasserne har sværere ved at undslippe i vulkanens udbrud. Man kalder det også for en destruktiv pladegrænse.
Mange gange er der i artikler nævnt, at en neddykkende havbundsplade er mere vandholdig end ellers, og det er da også rigtigt, at der er H2O med ned, men det anvendes hovedsageligt til mineraldannelsen, bl.a. amfibolens tilstedeværesle i andesitmagma, men det er ikke det, som giver den eksplosive vulkanisme, det er derimod SiO2 – indholdet(kiselsyre) og den deraf seje smeltemasse

Denne her artikel er fra min bog: “Sagn og myter om vulkaner”, der udkommer i oktober 2017 og handler om vulkaner.

Indonesiens hellige vulkan Gunung Agung:

Indonesien er det land i verden med flest virksomme vulkaner, ca. 150, og fra tidernes morgen har man betragtet vulkanerne som en vigtig del af livet. Hver vulkan var bolig for guder og dæmoner, på trods af at islam i dag er den største religion. Da man ingen kontrol havde over disse mægtige naturkræfter, var det eneste, man kunne gøre, at ofre til de ånder, der talte gennem ilden. De måtte formildes. Vulkanudbrud var et varsel om politiske og sociale omvæltninger eller anden form for menneskelig tåbelighed. F.eks. så havde ildguden i vulkanen Bromo på det østlige Java stor magt over den lokale hindubefolkning.

Ifølge legenden nedstammer hele det østlige Javas befolkning fra et helligt kongepar, som engang regerede landet, prinsesse Roro Ateng og hendes ægtefælle Joko Seger. De var barnløse og bad til ildguden om at få børn. Ildguden lovede at opfylde deres bøn, hvis de ville ofre deres yngste søn til ham. Parret fik nu 25 børn, men en dag kom der frygtelige ulykker over landet, og kongeparrets undersåtter mindede dem om, at de ikke havde holdt deres løfte til ildguden. De var ikke meget for at holde dets løfte og forsøgte at flygte med alle deres børn. Pludselig blev de indhentet af en mørk tåge, og en mystisk kraft opslugte deres yngste søn, Kusumo, og i det samme brød en ny vulkan frem af jorden. Bromo var født, og deres søns stemme lød fra toppen af vulkanen: ”Vend hjem med fred. Jeres yngste søn er nu blevet forenet med ildguden i Bromo, men husk at bringe ham takkeofre en gang om året ved fuldmåne.” Indtil for 100 år siden ofrede man én gang om året et barn til vulkanen Bromo ved at kaste det ned i krateret. I dag nøjes man heldigvis kun med høns og riskager. En anden legende beretter om den kæmpemæssige calderas dannelse, hvor Bromo og flere andre vulkaner ligger dybt i bunden af den grydeformede kraterdal: ”En kæmpe skulle fjerne et enormt bjerg, der lå foran kongens palads og spærrede for udsigten, for at vinde kongens datter. Kongen havde lovet den grimme kæmpe, at betingelsen for at få hende var, at han fik flyttet jordbunken. Kæmpen måtte kun bruge en halv kokosskal, og kongen havde forlangt, at han skulle udføre arbejdet på en nat. Da kongen så, at kæmpen ville nå sit mål, befalede han sine tjenestefolk at støde ris (knuse ris med en træhammer) om natten. Derved vågnede hanerne og begyndte at gale, da de troede, det var daggry. Kæmpen kastede kokosskallen fra sig og gik nedbrudt bort og døde af udmattelse. Calderafordybningen er udgravningen, og hvor skallen faldt, opstod en mindre vulkan Batok, hvilket betyder skal.”

På Bali ligger den hellige vulkan Gunung Agung – bjergenes bjerg. Balis indbyggere er hinduer og gudernes hjem for skaberen Brama, opretholderen Vishnu og ødelæggeren Shiva. Det gælder om at leve i harmoni med de skabende og ødelæggende kræfter inde i vulkanen.

Fra Agung kommer det gode i form af vand, som overrisler markerne og den frugtbare vulkanjord, der ved forvitring giver næring til planterne, men fra Agung kommer også ild, lava og aske, som det skete i 1963, da vulkanen brød ud.
Man var netop startet på en stor offerfest i Besakih – templet på Agungs skråning med det formål at genoprette harmonien imellem naturen og mennesket. Pludselig lød der buldrende brag fra Agung, og en søjle af glødende sten og aske slyngedes 10 km i vejret og haglede ned over det meste af Bali. Glødende gas og askelaviner rullede som flammende ildtornadoer ned over vulkanens skråninger og skoldede på sekunder alt levende liv til døde. Den 14. marts kl. 04 om morgenen var hele Bali indhyllet i tæt askeregn, så man næsten ikke kunne se frem for sig. I landsbyen Badeg Tengah på Agungs skråning samledes byens indbyggere sig om deres præst. Præsten kom ud med sin lille søn i favnen og sagde til drengen: ”Løb op til et sikkert sted på den høj derovre. Jeg forlanger, at du skal gøre det. Du er min eneste søn. Jeg giver dig ordre til at gå straks. Jeg lever videre igennem dine børn og børnebørn.” Drengen ville helst blive hos sin far, men på Bali adlyder man sin far, og drengen kravlede op på den høje bakke, hvorfra han kunne se en glødende lavastrøm nærme sig byen. Da faderen var sikker på, at sønnen var i sikkerhed og ville overleve, kaldte han alle landsbybeboerne til sig. Han bad dem iklæde sig deres smukkeste tøj og gå med ham ind i dødstemplet. Alle skulle være parate til at møde Brama – Universets skaber, der kom som glødende lava. Præsten havde en hvid bomuldsdragt og sine fornemste guldsmykker på som til en tempelfest og begyndte at bede. Landsbyens indbyggere satte sig på gulvet rundt om præsten. Alle tog deres fornemste klæder med udsmykninger på, kvinderne med guldsmykker i håret som til en tempelfest. Mændene satte sig med et barn i favnen med deres hustruer og andre børn bag sig. Kvinderne trak deres babyer ind til sig, nogle havde et spædbarn ved brystet. Så lagde de hvide bomuldslagner over sig – et symbol på renhed – og var nu klar til at møde Brama, der nærmede sig som brændende lava. Præsten sang en hyldest og ringede med en klokke for at byde guden velkommen. Nu væltede lavaen frem mod tempelmuren, der revnede, og pludselig holdt klokken op med at ringe. Drengen vidste, at hans far, familie og naboer nu måtte være døde. Ikke én skreg. Alle afventede med gudsfrygt døden.

En uge senere, da Agung var faldet til ro, var en 50 m dyb, dampende hed flod af lava alt, hvad der var tilbage. Templet, byen og mennesker var totalt forsvundet. Mange tusinder af mennesker var døde, ingen ved det præcise tal, og mange ønsker ikke at tale om det den dag i dag. Militæret ransagede landsbyerne ved vulkanen. I et hus fandt de en gammel mand, der var krøbet sammen under sin seng, og hev ham ud. Patruljens chef sagde til ham: ”Far, du må forlade landsbyen. Lavaen kommer snart hertil.” Den gamle mand kiggede ned i jorden: ”Vil I ikke nok lade mig være. Jeg vil ikke forlade det her sted. Det er mit hjem.” ”Regeringen vil give dig et nyt stykke land et andet sted,” svarede politichefen. Men den gamle svarede: ”Vil regeringen give mig et nyt stykke land? Vil de passe mine afgrøder? Desuden kan det være ligegyldigt. Jeg skal snart dø alligevel.”

Helvedes mund havde åbnet sig, men de indbyggere, der boede ved vulkanen og havde overlevet, ville hellere blive boende frem for at bosætte sig et nyt sted. Hjælpen strømmede ind fra hele verden. Balineserne tog imod den, men de tilgav også deres hellige vulkan Agung.

Vulkanforskere havde advaret befolkningen, men et er, hvad videnskaben siger, noget andet er, hvad befolkningen tror og mener. Man påstod, at det var gudernes hævn over de syndige mennesker, der havde plyndret det hellige bjerg for træ i skovene, frugter fra træerne og brugt byggesten af lava. Det var årsagen til vulkanens vredesudbrud. Hvor der var anbragt en sten eller et stykke træ fra Agung, der vil lavaen flyde og sygdom og død ramme, lød advarslerne. Udbruddet opfattedes som et tegn fra hinduguderne om, at den genoprettelse af naturens balance, der skulle bringe lykke og harmoni til menneskeheden, ikke var i ligevægt. Agungs udbrud var en hellig og guddommelig straf for menneskenes synder, og som sådan accepterede man det. På en af mine rejser til Bali besøgte jeg en balinesisk familie, der boede i den ældste by, Tenganan, Tenganan ligger ved foden af den hellige vulkan, Agung. Nyoman Uking viste mig et 500 år gammelt manuskript, der var indridset i sanskrit på et stift palmeblad. ”Det er en legende om vulkanen, Gud beskytter dig. Vores hellige vulkan har betydning for alle mennesker. Lysets gud kommer fra Agung. Lavaen kommer fra Agung, først som det dårlige, der brænder alt op. Siden omdannes den til den mest frugtbare jord, der tænkes kan. Derfor er Agung vores lykkesymbol”. Denne nådesløse kamp imellem de gode og de onde ånder, denne uophørlige vekselvirkning mellem naturens på den ene side ufattelige frodighed og på den anden side dens altødelæggende kræfter, denne kontrast og balance, er det, der gør tilværelsen så vidunderlig for balineserne.

Copyright: Henning Andersen

Hvad betyder Andesitisk lava?

Andesit er efter basalten den mest udbredte lavatype. Navnet stammer fra Andesbjergene i Sydamerika, da den her er meget udbredt. Den er lys – eller grå – indeholdende helt op til 60%- SiO2 – kiselsyre – med både lyse og mørke vandholdige mineraler(natriumrig plagioklas,kalifeldspat)hvilket vidner om, at de er dannet under højt vanddamptryk.

Denne lava er finkornet men indeholder enkelte store krystaller.

Andesit dannes hovedsageligt i underskydningszoner – subduktion – altså hvor to plader er i færd med at støde sammen og den ene skubbes – skyder sig ned under den anden på grund af varmeopstrømninger i jordens kappe. Spørgsmålet, der melder sig er, hvor det højere kiselsyreindhold kommer fra – end f.eks. tilfældet er med basalten, hvis SiO2 indhold ligger omtrent ti procent lavere?
Det større vanddamptryk og den hermed efterfølgende større eksplosivitet i de vulkanudbrud, der opbygges ved andesitiske vulkanudbrud, kan tolkes ved, at den vandholdige havbundsplade med havbundssedimenterne, som gennem tiderne har aflejret sige oven på den, langsomt presses ned under den oven over liggende kontinentale plade, og da der er radioaktive grundstoffer til stede i kontinentalpladen oven over, vil temperaturen i denne ofte være højere end i den underskydende neddykkende oceanplade. Vanddamptilskuddet nedefra vil kunne fremsynde en delvis opsmeltning i bunden af den kontinentale plade, der ligger oven over, og dannelsen af andesitisk magma(lava) vil blive det afsluttende resultat. De vulkaner, der dannes oven over på jordens overflade bliver derfor mere eksplosive i det på grund af det stor damp-gas – og SiO2 indhold i smeltemasserne i de magmakamre under vulkanerne i en underskydningszone.
Dette ses bl.a. så tydeligt i ”The Ring of Fire” – Ildringen – Stillehavet rundt – Caribien – Indonesien – Filippinerne – Japan o.s.v.
Fra gammel tid har man vidst, at mere end halvdelen af jordens skorpe består af SiO2 – kiselsyre, som er grundbyggestenen for de fleste bjergarter og magma – og udforskingen i magma-kemi førte igen frem til konklusionen om, at mængden af SiO2 indholdet i magma måtte være medbestemmende til dens flydetræghed – jo større SiO2 indhold i den smeltede magma – desto tykkere magma.

Der udover, at ”vand udvider sig eksplosivt, når det omdannes til damp” er en gammel læreregel….

Copyright: Henning Andersen