BULLETIN 24 January 2020 8:00 A.M.

Activity i hovedkrateret i de sidste 24 timer har været præget af hvide damskyer fra 50 til 500 meters højde., som af vinden blev drevet i sydvestlig retning. Der siver ca. 224 tons SO2 Svovldioxidgasser ud pr. dag. 

For de seneste 24timer er der mange små minijordskælv, 446, hvilket betyder, at magma bevæger sig under vulkanen.

Man forventer, at udbrud kan komme når som helst.

Kilde: The Phillippine Instutte oif Colcanology and seismologie.

Alert Level 4 still remains in effect over Taal Volcano. This means that hazardous explosive eruption is possible within hours to days. DOST-PHIVOLCS strongly reiterates total evacuation of Taal Volcano Island and high-risk areas as identified in the hazard maps within the 14-km radius from Taal Main Crater and along the Pansipit River Valley where fissuring has been observed. Based on PAGASA wind forecast, if the eruption plume remains below five (5) km, ash will be drifted to the municipalities west and northwest of the Main Crater; however, if a major eruption occurs during the day and the eruption column exceeds 7 km, ash will also be drifted over the western parts of Laguna and Quezon provinces. Residents around the volcano are advised to guard against the effects of heavy and prolonged ashfall. Civil aviation authorities must advise pilots to avoid the airspace around Taal Volcano as airborne ash and ballistic fragments from the eruption column pose hazards to aircraft. DOST-PHIVOLCS is continually monitoring the eruption and will update all stakeholders of further developments.

Henning Andersen

www.vulkaneksperten.dk

Tlf. 20764247

TAAL VOLCANO BULLETIN: 16. januar 2020  

Kl. 06:17 og 06:21 (lokal tid på Filippinerne)  i dag brød Taal Volcano ud med kortvarig mørkegrå askesyer som pyroklastiske askelaviner i form af skumagtige skyer, der var henholdsvis 500 meter og 800 meter høje, og som spredte asken sydvestlig retning. Udbruddet fortsætter.

Kilde: The Philippine Institute og Volcanology and Seismoligi. 

Vulkanen Sakurajima også stavet Sakurashima, ligger på den japanske ø Kyushu og hæver sig 1117 meter over havet – en typisk keglevulkan og producerer typisk andesitlava i sine udbrud. Det er en af verdens mest aktive vulkaner og kaldes for ”Østens Vesuv”, da den ligger overfor millionbyen Kagoshima, kun ca. 10 kilometer vest for vulkanen.

Heldigvis ligger atomkraftværket, som man frygter for, godt 50 kilometer fra vulkanen.

Sakurajima er næsten konstant i udbrud og sender regelmæssig mængder af byger med småsten ud over egnen og gang på gang må befolkningen gå i ly og læ, når sirenen lyder og have en paraply med sig, som ly imod stenregnen.

Sakurajima på øen Kyushu i Japan er altid næsten konstant aktiv. En spids dome(lavaprop af sejtflydende lava) er dannet i kraterbunden, fra hvilke hyppige eksplosioner udslynger stenblokke ud over kraterranden, så voldsomme og eksplosivt, at det er umuligt at komme tæt på udbrudskeglen – domen i krateret.

I 1914 fandt et stort udbrud sted og udslyngede ca. en og en halv kubikkilometer af lava. Kraftigt udbrud i 1972.

Japanerne lever med jordskælv og vulkaner til hverdag på samme måde, som vi lever med regnvejr. I dag er japanerne blevet virkelig gode til at gardere sig imod de uovervindelige naturkræfter, som de har vænnet sig til i de årtusinder, hvor landet har været beboet af mennesker.

Japan er verdens både et vulkanland og et jordskælvsland nummer et. Japan kan prale af at have 10 % af verdens vulkaner – over 100 – der er mere eller mindre virksomme, og det betyder igen, at jordskælv og vulkanudbrud hører med til japanernes liv. Hvert år forekommer 1.500 jordskælv her foruden adskillige kraftige vulkanudbrud. Jorden her er nærmest som bævrende gele, og Japans 130 millioner indbyggere lever på vulkanernes bjergskråninger; nogle steder bor de inde i selve vulkanernes kratere, i dale og slugter. Japan kan rammes af tsunamier fra havet og mudder og lavastrømme fra vulkanerne. 
Det japanske ord tsunami betyder egentlig havnbølge fra tsu “havn” og nami “bølge”. I dag bruges det om kunstige havbølger, som opstår ved jordskælv eller vulkanudbrud på havbunden ude i havet.

Japan hvorfor så mange jordskælv og vulkaner?

At den japanske undergrund er så oprørsk skyldes, at flere store tektoniske plader bevæger sig i forhold til hinanden og presses ned under hinanden, og Japan ligger lige oven over i selve brændpunktet. Stillehavspladen, den euroasiske, den filippinske og den nordamerikanske plade bevæger sig med nogle centimeter om året som i en vridemaskine, der ikke kan standses. Underskydningen ved disse pladebevægelser er ansvarlig for de eksplosive vulkanudbrud og ligeså de mange ødelæggende jordskælv, som Japan har været og altid vil være udsat for fra tid til anden. Alt sammen et resultat af Jordens indre, der skal af med sin overskudsvarme. I dag ved vi, at det er varmeprocesser dybt i Jordens indre, som er drivkraften bag kontinentalpladernes bevægelser, og selvom de er udslettende i form af stærke jordskælv, er de også med til at skabe og opbygge landet. Glødende lavastrømme og alt det smeltede udbrudsmateriale, der på vej ud igennem vulkanerne køler af, danner nyt frugtbart land til gavn for menneskene og livet. Dette er processer, der får jorden til at briste og skælve med udløste energier, der svarer til millioner af atombomber.

Copyright: Henning Andersen

www.vulkaneksperten.dk

Tlf. 20-764247 og 38-193411