Anmeldelse af geolog Tom Pfeiffer
– fra fagtidsskriftet Geologisk Nyt, august 2003
For den vulkaninteresserede er der netop udkommet en bog om Vesuv og dens destruktive virke gennem historien krydret med øjenvidneberetninger.

I 79 e. kr. ødelagde Vesuv byerne Pompeji og Herculaneum. Vulkanen havde åbenbart sovet i flere århundreder, næsten ingen romere vidste, at den var aktiv og kunne være så farlig. Derefter var Vesuv i hyppig aktivitet gennem de næste 1000 år. Omkring 1100 faldt den atter til ro. Da den vågnede op i 1631, gentog historien sig. Ødelæggelsen var total. En række landsbyer blev tilintetgjort, og flere tusinde mennesker omkom. Selvom udbruddet var noget mindre end det i 79 e. Kr., var skaden og tab af menneskeliv større end i romertiden. Igen, ingen havde regnet med udbruddet.

En slumrende dræber
Derefter og frem til vores tid har Vesuv været vulkanen, mere livlig og voldsom end alle andre man kender. Vulkanen ved Napoli – bugten var ikke kun en turistattraktion på verdensplan, men også den første vulkan man undersøgte videnskabeligt. Tragedierne i 79 e. kr. og 1631 måtte ikke gentage sig, besluttede man. I dag sover Vesuv siden sit sidste udbrud i 1944, men der er ingen tvivl om, at den en dag vil vågne af sin søvn. Spørgsmålet er hvornår. Området omkring vulkanen er et af de tættest beboede på jorden, og historien har lært os, at vulkanen plejer at begynde en ny virksomhedscyklus med et kæmpe brag.

Med andre ord er Vesuv i dag en af de farligste af alle vulkaner på jorden. Vulkanologer håber nu, at de vil være i stand til at forudsige vulkanens næste udbrud, men alligevel tør ingen tænke tanken til ende om, hvad der ville ske, hvis den atter skulle vågne op lige nu. Alle ved, man endnu er langt fra udarbejdelsen af en realistisk plan bl.a. med hensyn til beskyttelse og eventuelt evakuering af befolkningen.

Lavafontæner af ufattelig størrelse
Vesuv er dog ikke kun en meget farlig vulkan – som vulkankenderen Henning Andersens nye bog med undertitel hedder. Efter min mening burde undertitlen egentlig hedde “en meget smuk og farlig vulkan”. Læser man Andersens bog, bliver man hurtigt grebet af forfatterens egen fascination af sin yndlingsvulkan. Han har besøgt den utallige gange.

Dens skønhed og selve vulkanens historie er slående. “I næste øjeblik skød en fontæne af flydende, hvidglødende ild op i luften og nåede efterhånden en sådan højde, at vi på en gang grebes af rædsel og forbavselse.

Man vil næppe tro mig, når jeg siger, at højden af denne kolossale ildsøjle var mindst tre gange Vesuvs egen, og Vesuv hæver sig jo som bekendt 3.700 fod (ca. 1100 meter) over havets overflade”.Sir William Hamilton beskriver her et udbrud fra 1779. han befandt sig i Napoli og noterede sine observationer ned – heldigvis, fordi ellers ville man næppe tro på malerierne fra den tid, som viser Vesuvs vældige udbrud. Aldrig siden har man set lavafontæner, som dem Hamilton beskriver – de var nemlig mindst dobbelt så store som de højeste, man har iagttaget siden fotografiets opfindelse; her var det Etna i 1999, som spyede en fontæne på “kun” ca. 1.500 meters højde.

Øjenvidneberetninger
Bogen gennemgår Vesuvs afvekslingsrige skæbne ved historiske kilder fra romertiden til i dag. Bogens første del består dog af en detaljeret beskrivelse af det berømte udbrud fra 79 e. kr., som bliver beskrevet fra forskellige synsvinkler.

Til min store glæde gengiver Andersen begge Plinius den yngres breve med alle de vigtigste passager i deres fulde helhed. Derudover kommer et uddrag af en historisk roman, som levende skildrer udbruddet set med en skoledrengs øjne, samt sammenfatninger af moderne vulkanologiske tolkninger af udbruddet.

Derefter beskæftiger bogen sig med vulkanens karakteristiske udbrudsrytme siden 79 e. kr. og koncentrerer sig om enkelte kendetegnende eller fremtrædende episoder. Et spændende kapitel beskriver de kaotiske og dystre hændelser om Vesuv og området omkring Napoli ved det katastrofale udbrud i 1631.

Fortællingen er meget levende og spændende takket være en række citater fra vidt forskellige øjenvidner(nogle oversat af forfatteren). Ikke mindst rummer bogen plads til anekdoter som f.eks. Napolis skytshelgen San Gennaro.

Nuanceret indhold
Mens de fleste andre bøger eller tekster, som handler om Vesuv, kun omtaler Pompeji, omtaler denne nye bog Vesuvs ekstraordinære aktivitet i perioden efter 1631 i rimelig grad.

En af Andersens ideer med bogen er givetvis at gengive et nuanceret billede af begivenhederne. Bl.a. vælger Andersen videnskabelige iagttagelser fra kronprins Christian den 8., samt følelsesladede uddrag af H. C. Andersens “Mit livs eventyr”, som alle handler om Vesuv. Det er dog Hamiltons spektakulære observationer, som er bogens clou – Hamilton er en af vulkanologiens pionerer fra den sene del af det 18. århundrede, og hans beskrivelser af Vesuv betragtes endnu i dag som en klassiker.

Forklaringer og gode illustrationer
Bogen henvender sig mest til den interesserede “ikke – fagmand”. Andersen forstår at forklare de vigtigste geologiske forhold i korte træk og gør det i et let og forståeligt sprog.

Både Vesuvs geologiske baggrund, dens udbrudsmekanisme og Middelhavets struktur og dannelse forklares, uden at han fortaber sig i detaljer. Bogen afrundes med gode illustrationer, bl.a. sjældne historiske fotos, og en enkel forklarende ordliste af fagbegreb.

——————————————————————————–

Man er blevet klogere
– anmeldelse af Bjørn Carlsen
Når man har læst Henning Andersens bog “Vesuv – En meget farlig vulkan” er man blevet klogere. Henning Andersen er vulkanolog og forsker i vulkaner, men det er heldigvis ikke en doktorafhandling, han har skrevet, men en bog til nutidens mennesker med røster fra fortiden. Vi læser bl.a. Sir William Hamiltons, Christian den 8. (den kloge konge) og H. C. Andersens beretninger fra deres besøg på og omkring vulkanen.

De 80 sider læses let på en aften – og så er man blevet ikke så lidt klogere på vulkaner, berømte personer, og naturens kræfter, som vi mennesker ikke hersker over. Det er en bog, som Henning Andersen og Skib Forlag fortjener stor tak for – og som alle vil få glæde og gavn af at læse.

——————————————————————————–

“Vesuv – en meget farlig vulkan”
– anmeldelse af Frank Juel Pedersen
Henning P. B. Andersens bog om den farlige vulkan Vesuv er en himmerigsmundfuld for alle, der interesserer sig for vor klode. Han formår at smelte de gamle antikke beretninger sammen med nutidig forskning, så enhver har mulighed for at forstå dette naturfænomen. Og hånden på hjertet, hvem kan undgå at blive grebet af synet af en vulkan i udbrud! Det er farverigt flot og dødsens farligt på en gang. Det lykkes for forfatteren at fange læserens fulde opmærksomhed. Og de flotte farvebilleder i bogen er kanongode. Læs den. Du slipper den ikke, før du når sidste side.

Lektørudtalelse af Helle von Nordheim
Henning Andersen er tydeligvis fascineret af og fortrolig med vulkaner. Han har set, at det er en fascination, han deler med H. C. Andersen, der på sine italienske rejser så og beskrev såvel Etna som Stromboli, men havde Vesuv ved Napoli som sin absolutte favorit, ligesom bogens forfatter.

H. C. Andersen beskrev flere steder sine indtryk af vulkanerne. Han skildrer bl.a. i sin dagbog malende og veloplagt den absolut risikable bestigning af Vesuv, han foretog i februar 1834 sammen med bl.a. Henrik Hertz på den første italiensrejse. Indtrykket er også skildret i breve og er ligeledes vandret ind i såvel romanen “Improvisatoren” som i erindringsværket “Mit livs eventyr”.

Henning Andersen har samlet en række af disse vulkanskildringer, hvor han finder dem i hele forfatterskabet, og kæder dem sammen med sin egen såvel oplysende som indlevende tekst om såvel H. C. Andersen som vulkanerne.

Bogen er velillustreret med primært H. C. Andersens egne udtryksfulde tegninger fra stederne. Det er et lille værk om en niche i det store forfatterskab, ingen tvivl om det, men på sine præmisser et udmærket udspil om også denne side af digteren.

——————————————————————————–

Anmeldelse af Frank Juel Pedersen
Forfatteren, Henning Andersen, som deler efternavn med vor berømte H. C. Andersen, har begået endnu et pragteksemplar af en spændende vulkanbog. Man får fortalt om mindre kendte sider af vor store forfatter, nemlig hans passion for de sprudlende vulkaner og Italien.

H. C. Andersen var som sædvanlig til stede hvor tingene skete og oplever at gå på glødende lava og betragter røgen fra Vesuvs top. Med citater fra H. C. Andersens breve og bøger iblandet Henning Andersens viden og begejstring, kan man helt indleve sig i det vulkanske, Andersenske univers.

Tegningerne af H. C. Andersen, der pryder bogen, er med til at give fortællingen glød.

Jeg giver “Mod Vesuv jeg øjet vender” min varmeste anbefaling!

Lektørudtalelse af Erik Nicolaisen Høy
Bog om vulkanen Etna med lidt blandet indhold. Forfatteren er rejseleder, vulkaninteresseret og har før skrevet bøger om Vesuv, Hekla og vulkaner i Indonesien. Han er desuden foredragsholder og har egen hjemme side om vulkaner. Bogen er også “rejseleder-agtig” forstået på den måde, at den kunne være en seriøs rejseleders indlæg på en længere tur til Etna. Der er således f.eks. kapitler om så vidt forskellige emner som græsk-romerske myter om vulkaner, bl.a. hele sagnet om Odysseus og Polyfemos, selvbiografiske oplevelser som rejseleder, interviews, vulkanen historisk set, geologien omkring vulkaner, Etna i folkloren og mytologien, kontinentalforskydningen som forklaring på vulkaner m.m. Altså alt det som en seriøs turist kunne være interesseret i at vide om Etna. Sprogligt holdt i en letforståelig og fortællende stil. Bogen er illustreret med spredte farvefotoer og tegninger. Der er ingen andre selvstændige værker om Etna.

Anmeldelse af Tom Ahlberg
Siden han som dreng læste Jules Vernes berømte roman: “Rejsen til Jordens indre”, har han interesseret sig for vulkaner.

“Vulkaner er ikke til at spøge med – men de er heller ikke til at undvære. Vulkaner har nemlig skabt den luft vi til daglig indånder, og det ligeså uundværlige vand i verdenshavene, som intet levende liv kan undvære. Så det er et spørgsmål, om vulkanerne ikke skal betragtes som vores venner og ikke som vores fjender. Hurra for dem”.

Etna har som Vesuv været en “klassisk vulkan”, og siden grækertiden har man betragtet vulkanerne som uovervindelige naturkræfter. I dag ved vi, at vulkanerne ikke kun er skadelige men ligeså gavnlige grundet den frugtbare jord, som lavaen gennem tiden omdannes til. Tænk blot på vinbonden, der sætter en flaske rødvin og fire vinglas for at byde lavaen velkommen til hans hus. Når huset er brændt ned og lavaen størknet, går han op og sætter grænsepæle op på det stykke jord, som hans tipoldebarn kommer til at opdyrke om 100 år. Bosætte sig andre steder? Aldrig i livet. “Etna kan godt betragtes som et uhyre, men det er et godt uhyre”, udtaler borgmesteren i Nicolosi. “Vi har en slags had-kærlighedsforhold til den vulkan”.

Læs bogen. Den handler ikke kun om vulkanologi, men også om sagn og myter og spændende personlige beretninger fra Etnas udbrud gennem tiderne. Henning Andersen er vulkanguide og foredragsholder med speciale i vulkaner og “kvit- eller dobbeltvinder” i emnet. Læs mere her på vulkaneksperten.dk