Bomber

Lavaklumper større end 64 millimeter, der i både flydende tilstand eller fast tilstand er kastet ud i selve eksplosionerne. De kaldes bomber efter den ødelæggende og dødelige effekt de har, når de – efter at være blevet afkølet i luften – størkner og falder til jorden. Bomber kan sprække op, og de kaldes brødskorpebomber, som ses meget tydeligt på Vulcano i Italien. Det minder om enorme hævede og revnede rugbrød.

Der kan også være tale om sten fra vulkanrørets sider af gammelt størknet lava, som rives med op og slynges ud igen.

Bomber kan være slaggeformet – blokagtig – æggeformet…

2365_full

 

2365_2_full




Caldera

Caldera er et spansk ord for en stor kedel – ringformet kraterindsynkning eller kratergryde. Det stammer fra Taburiente Caldera på øen La Palma, en af De Canariske Øer. I dag er navnet den almindelige betegnelse for en kraterindsynkning, der er større end de almindelige vulkankratere.

En caldera dannes oftest efter et eksplosivt vulkanudbrud, hvor magmakammeret under vulkanen og selve krateret er blevet fuldstændigt eller delvist tømt for udbrudsmateriale. Dermed bliver vægten af den overliggende vulkan tungere end undergrunden kan bære, og vulkanen – eller resterne af den – synker ned og danner en kedelformet dal oven i det udtømte magmakammer. Sådanne calderaer er ofte fyldte med vand (kratersøer) eller havet er trængt ind i uddybningen. Den vulkanske cyklus (udbrudsperiode) er som regel tilbagevendende og opbygger igennem årtusinder – alt afhængig af ny magmatilførsel nedefra – en ny vulkankegle indenfor calderaens område. En caldera kan også dannes ved udbrud i skjoldvulkaner, men altid efter at udtømningen af magmakammeret har fundet sted og det efterfølgende masseunderskud får magmakammerets tag til at kollapse og give efter.

En caldera fortæller, at den vulkanske aktivitet er blevet efterfulgt af en senere indsynkning, hvis form minder om et almindeligt vulkankrater, men som regel større i omkreds.

2366_full

A. Vulkanudbrud. Magmaet slynges ud som pimpsten.
B. Magmakammeret tømmes næsten ved udbruddet.
C. Vulkantoppen bryder sammen og falder ned i det halvtomme mamgakammer. Herved opstår der en cirkelrund kraterindsynkning.

2366_2_full

En caldera er faktisk fra 1 til over 250 kilometer i diameter. Mindre end 1 kilometer kalder man det en “maar”(se minileksikon).

2366_3_full

Jo længere tid, der går imellem vulkanens udbrud – jo mere stiger gas – og damptrykket i den smeltede lava under vulkanen og jo mere voldsommere bliver udbruddet, når vulkanens prop eller tag ikke længere kan modstå trykket nede fra. Studierne af afsætningerne i vulkanens kegle viser, at afslutningsfasen af en længere udbrudscyklus årrække eller udbrudsperiode bliver eksplosiv, og vulkanen synker sammen og danner en caldera(se caldera i minileksikon).




Christianit

Lyst mineral af glas og let spalteligt i tre vinkelrette spalteretninger (60% af jordskorpens mineraler udgøres af feldspat). Et feldspatmineral fra vulkanen Vesuv, som den danske Kong Christian VIII beskrev tilbage i 1820, da han som kronprins opholdt sig ved vulkanen i flere måneder. Han lagde under besøg ved et udbrud i Vesuv på daværende tidspunkt specielt mærke til størkningen og krystaldannelsen ved lavaens afkøling. Udgør også hovedbestanddelen af mineralerne i de fleste eksisterende lavatyper.

2367_full

 

2367_2_full




Dacit

Dacit er finkornet, lysere og har mere SIO2 indhold end Andesit. Dacit har op til 66% og kaldes derfor sur.
Den er overvejende fyldt med natrium plagioklas, kvarts, biotit og amfibol.

Hvis en vulkan har været i ro i længere tid – århundreder – er krystallisationen – størkningen – af smelten i magmakammeret under den skredet langt frem og processen fører til dannelsen af mineraler i hvis krystalgitter, der ikke er plads til gasser, som samler sig i restsmelten, så det indre dasmp- og gastryk stiger og kan ende i en voldsom eksplosion. Fysisk set får magmaet karakter af lys hvid aske og pimpsten. Der er tale om et kiselsyreindhold på 65 – 70 procent SiO2. Der er tre vulkanbjergarter, der kan præge en sådan eksplosion, nemlig rhyolit, rhyodacit og dacit. Rhyolit har det højeste, dacit det laveste kiselsyreindhold. Fælles for dem alle tre er, at de indeholder mineralet kvarts.