Andesit er efter basalten den mest udbredte lavatype. Navnet stammer fra Andesbjergene i Sydamerika, da den her er meget udbredt. Den er lys – eller grå – indeholdende helt op til 60%- SiO2 – kiselsyre – med både lyse og mørke vandholdige mineraler(natriumrig plagioklas,kalifeldspat)hvilket vidner om, at de er dannet under højt vanddamptryk.
Denne lava er finkornet men indeholder enkelte store krystaller.

Andesit dannes hovedsageligt i underskydningszoner – subduktion – altså hvor to plader er i færd med at støde sammen og den ene skubbes – skyder sig ned under den anden på grund af varmeopstrømningerne i jordens kappe. Spørgsmålet, der melder sig er, hvor det højere kiselsyreindhold kommer fra – end f.eks. tilfældet er med basalten, hvis SiO2 indhold ligger omtrent ti procent lavere?

Det større vanddamptryk og den hermed efterfølgende større eksplosivitet i de vulkanudbrud, der opbygges ved andesitiske vulkanudbrud, kan tolkes ved, at den vandholdige havbundsplade med havbundssedimenterne, som gennem tiderne har aflejret sige oven på den, langsomt presses ned under den oven over liggende kontinentale plade, og da der er radioaktive grundstoffer til stede i kontinentalpladen oven over, vil temperaturen i denne ofte være højere end i den underskydende neddykkende oceanplade. Vanddamptilskuddet nedefra vil kunne fremsynde en delvis opsmeltning i bunden af den kontinentale plade, der ligger oven over, og dannelsen af andesitisk magma(lava) vil blive det afsluttende resultat. De vulkaner, der dannes oven over på jordens overflade bliver derfor mere eksplosive i det på grund af det stor damp-gas – og SiO2 indhold i smeltemasserne i de magmakamre under vulkanerne i en underskydningszone.

Dette ses bl.a. så tydeligt i ”The Ring of Fire” – Ildringen – Stillehavet rundt – Caribien – Indonesien – Filippinerne – Japan o.s.v.

Fra gammel tid har man vidst, at mere end halvdelen af jordens skorpe består af SiO2 – kiselsyre, som er grundbyggestenen for de fleste bjergarter og magma – og udforskingen i magma-kemi førte igen frem til konklusionen om, at mængden af SiO2 indholdet i magma måtte være medbestemmende til dens flydetræghed – jo større SiO2 indhold i den smeltede magma – desto tykkere magma.

Der udover, at ”vand udvider sig eksplosivt, når det omdannes til damp” er en gammel læreregel….

Vulkansk aske dannes ved, at gasser blæser igennem den flydende smelte i krateret. Det udslyngede materiale størkner på sin vej gennem luften og er mindre end 2 mm. Vulkansk aske består ofte af glas, som er en chokafkølet smelte. Det er det mest finkornede vulkanske udbrudsprodukt. Asken fra et kraftigt udbrud kan svæve rundt både i atmosfæren og stratosfæren i lang tid. Man troede før, at det var asken, som påvirkede og ændrede klimaet i årevis. Sommer kan forvandles til vinter ved ekstra temperaturfald som i 1816, hvor Tamboras udbrud i Indonesien året før – 1815 – gav en kold vinter og snefald om sommeren, og det samme var tilfældet med Krakataus udbrud i 1883, der også påvirkede solnedgangene over hele jordkloden, men det står stadig omtalt i mange bøger, at askenedfald er årsagen til temperaturfald i forbindelse med voldsomme vulkanudbrud.

At asken kan kvæle og er årsag til mange dødsfald ved vi, men vi ved også i dag, at det ikke er asken alene, der bærer hovedskylden i temperaturfaldet i forbindelse med stærkt eksplosvie vulkanudbrud, men de udslyngede store mængder af svovldioxidgasser, som i form af aerosoller – små svovlsyredråber – holder sig svævende i stratosfæren og atmosfæren i årevis og påvirker solstrålingen på jorden, således, at vi bliver udsat for klimaændringer i kølvandet på vulkanudbrud…

Faktisk var Benjamin Franklin den første, som påstod dette i 1783 -84 efter Lakis udbrud på Island, men man troede ham ikke.

Når der er tale om meget sur aske – som i tilfældet Chaiten – d.v.s. kiselholdig aske – er den knapt så frugtbar – men meget giftig og er direkte skadelig. Dyr omkommer som regel af forgiftninger, hvilket også er sket ofte fra store udbrud på Island igennem århundrederne.

Store områder af den sydlige del i Sydamerika lægger det fine pulverstøv sig nu over marker og byer.

Vulkan, som udelukkende består af aske og småsten af lava udslynget under meget kraftige eksplosioner. Krateret er ofte stort i forhold til højden, er cirkelrundt og ofte vandfyldt,på tysk “Maar” fra Eifel i Tyskland.

En askekegle dannes ved eksplosive udbrud – eller – ved lavaspringavand(fontæner). En askekegle består af småsten fra 4 mm og op til ca. 30 mm`s størrelse.

Et område i Jordens kappe (75 til 250 kilometers dybde), hvor jordskælvsbølger bevæger sig med lavere hastighed end ellers, hvilket skyldes, at den øverste del af jordens kappe er blød. Her dannes det meste magma, der som lava flyder ud af vulkanerne ved varmeopstrømninger nedefra og kontinenternes bevægelser.

Vi kalder den også for Asthenosfæren, der betyder “uden styrke”.