Italiensk ord for smeltet stenmasse (væske), der er trængt op til jordoverfladen og har afgivet sit gasindhold. Optrængningen af lavaen skyldes afgivelse af vulkanske gasser. Lava kan sammenlignes med en gryde mælk, som koger over.

I det store hele er al form for vulkanisme intet andet end en afgasningsproces fra jordens indre. Det er værd at huske, at gasserne befinder sig i jordskorpen i fast form, men opløses ved temperaturstigning i varmeopstrømningerne nede fra. Grundstoffer sammensætter mineraler, og mineraler opbygger bjergarterne. Ved trykfaldet, på grund af varmeopstigningerne i jordens kappe og derved kontinentalpladernes bevægelser, vil visse af grundstofferne automatisk omdannes til gasser, der som bobler vil stige til vejrs i den smeltede magma.

Lava kan være meget tyndtflydende (som tjæreagtig asfalt). Den tyndtflydende lava kan bevæge sig med en fart af op mod 10 meter pr. sekund eller 35 kilometer i timen. Ved store udbrud kan der dannes enorme lavaplateauer såsom Deccanplateuet i Indien – Bombay eller Columbia og i U.S.A. for at nævne nogle af de kendteste. Tyndtflydende lava strømmer ofte ud gennem mange kilometer lange sprækker i jorden. Den mere tyktflydende eller seje, trægtflydende lava har et højere indhold af SiO2 – kiselsyre – og flyder derfor langsommere. Etna har tyktflydende lava, mens f.eks. Hawaii-vulkanerne har mere tyndtflydende lava, der køler af og størkner hurtigt eller langsomt alt afhængit af temperatur og indhold af gasser. Stenmassen kaldes “magma” eller “smelten” så længe den befinder sig inde i jorden, men lava, når den strømmer ud igennem en vulkans krater. Der er faktisk tale om en blanding af væske og faste, ikke smeltede mineralkorn. Kiselsyreindholdet eller SiO2-indholdet i smelten bestemmer flydetrægheden sammen med de opløste gasser.

Almindeligvis er lava mange dage om at køle af og størkne, men der er en lavaart, der egentlig størkner så hurtigt, så den danner formationer i luften. Den indeholder natrium og kaliumcarbonater og ligner vaskesæbe. Disse minaraler er årsag til, at smeltepunktet er 500 – 600 grader, hvilket faktisk er det halve af andre lavatyper.Denne lava flyder meget hurtigt og minder også lidt om olivenolie. Da den størkner inden den rammer jorden, dannes der ofte små vulkankegler, og for tiden findes den kun et sted på jorden, nemlig i vulkanen Ol Doinyo Lengai i Tanzania.

Lavastrømme er de mest almindelige vulkanske udbrudsprodukter på jorden og dækker 70% procent af jordens overflade.

Lavaens beskaffenhed varierer alt efter magmaets kemiske sammensætning, gasindhold og temperatur. Hvis lavaen er sur(altså stort kiselsyreindhold)er den sejtflydende, mens de basiske lavaer er letflydende. Et stort gasindhold forøger lavaens letflydelighed. Høj temperatur gør ligeledes lavaen letflydende, lav temperatur gør den sejtflydende.

Sejtflydende lava størkner almindeligvis som bloklava, tyndtflydende lava som pladelava. Bloklavaens overflade er opfyldt af løse, slaggeagtige blokke, der er sprængt fra under størkningen. Magmaet har været rigt på gas, der har frigjort sig eksplosivt. Pladelava er jævn eller rynket, som ved sit frembrud har haft en højere temperatur og et mindre gasindhold, hvorfor størkningen er foregået forholdsvis roligt.

Vulkanvirksomhed knyttet til spalter og revner (spredningszoner), hvor igennem lava strømmer op og breder sig ud over enorme landområder. Man kalder det også for plateaubasaltvulkanisme, da der er tale om vældige spalteudbrud ved kontinentalpladernes bevægelser fra hinanden. Dette ses tydeligt i Island, Grønland, Sydamerika, Indien og Afrika. Når kontinentalpladerne på havbunden eller landjorden knækker og åbner sig, dannes ofte denne form for vulkanvirksomhed.
Der kan åbne sig 20-30 kilometer lange sprækker, som i årevis kan udspy så meget lava, at der er tale om henimod 1 million kvadratkilometer af 1500 meter tykke lavafloder – basaltplateauer.

Denne form for vulkanvirksomhed er ikke forekommet i ældre historisk tid, men i nyere tid oplevede man et på Island i 1783, hvor der strømmede så meget lava ud, at det kunne dække hele Sjælland for at sammenligne med en dansk målestok. Luften over hele Europa var fyldt med svovlgasser i flere år derefter og 1/5 af den islandske befolkning døde som følge af de efterfølgende sygdomme.

Ved sådanne enorme lavastrømme taler man om basaltprovinser som Omtong Java – Salamonøerne i Stillehavet – Deccan Trapps i Indien – Columbia River og flere andre steder på jorden. Det er de største vulkanskabte lavamarker på jorden arealmæssigt.

Lavafontæner er høje stråler eller søjler af de smeltede gasrige lavamasser og kan være fra 10 meter til somme tider 500 meter høje. De dannes i krateråbninger under stærkt gastryk og ses ofte i lavasøer eller hvis f.eks. vand trænger ind i lavaen under vulkanen. I 1986 stod der en lavafontæne i Japan 1600 meter i vejret fra vulkanen Izu-Oshima og slyngede millioner af tons lava ud pr. sekund. Verdens længste lavafontæneudbrud i historisk tid og indtil nu fandt sted i Lakivulkanen på Island 1783 fra en 25 kilometer lang sprække.

Etna danner også ofte lavaspringvand.