Krystallisering

Krystalliseringen finder sted som et resultat af ændringer i temperatur og tryk.
Den proces, der kendetegnes ved, at en flydende smelte størkner – f.eks. i et magmakammer. (se også magma).




Kuldioxid (Carbondioxid)

En farveløs lugtfri gas med en svag lugt, som man før i tiden kaldte for kulsyre. Farlig fordi den samler sig i bunden af dale – fordybninger og har i forbindelse med vulkanudbrud ofte ført til mange dødsfald.

Hvis kuldioxidgas siver op i en vulkan med en sø af vand i krateret eller i nærheden, forbliver gassen ofte på bunden af søen, hvis den er dyb. Vandtrykket forhindrer den i at komme til overfladen. Når den kommer op til overfladen, hvilket var tilfældet i vulkanen Nyos i Cameroun i 1986, vil gassen sive ud og kvæle alt levende i området. Sådanne tilfælde har man oplevet ved udbrud i Diengvulkanen i Indonesien i 1992 og i Lake Monoun i Cameroun i 1984.
I anden sammenhæng ses kuldioxiden (CO2) også til at have en afgørende betydning mht. drivhuseffekten og den globale opvarmning.




Lahar

Indonesisk ord for vulkansk mudderstrøm, der består af aske og løse udbrudsprodukter. En lahar dannes ofte ved kraftige tropiske regnskyl, der blander sig med aske eller ved smeltning af is og sne på vulkantoppen – eller udtømning af kratersøer i forbindelse med vulkanudbrud. De højeste vulkaner – selv i troperne – har ofte evig sne på toppen og kan ved opvarming fra vulkanen smelte meget sne og is. Da der er tale om store mængder vand, dannes der ofte mudderlaviner, lahar, som vælter ned ad vulkanens flanker og rydder alt på sin vej.

En lahar kan være meget ødelæggende ligesom snelaviner, og lahars har tusindvis af menneskeliv på samvittigheden. I 1985 omkom 23.000 mennesker i byen Amero i Columbia, da en mudderstrøm flød ca. 30-40 kilometer fra vulkanen ned mod byen og begravede huse og mennesker i mudder. En lahar kan bevæge sig med en fart af 30 – 50 kilometer i timen.

Lahars betegnes i dag som noget af det farligste ved vulkaner efter pyroklastiske askelaviner.

2387_full

 

2387_2_full




Lapilli

Et italiensk ord for “småsten” af vulkansk oprindelse på en ærts størrelse (fra 5 til 64 mm) i diameter og udkastes i fast eller flydende form fra vulkanens krater. Lapillituff er groft vulkansk grus, der er sammenkittet til en fast masse.

2388_full