Kiselsyre er en benævnelse for SiO2 – Siliciumdioxid – en metalilte. Grundstof, som sammen med ilt udgør hovedbestanddelen af jordskorpen. Siliciumforbindelser er vigtige bestanddele i glas, porcelæn, keramik, cement m.m. F.eks. Siliciumkabid er et af de hårdeste stoffer, der kendes og bruges som slibemiddel.
Det er ikke en syre, som man før troede,men metalilte.

Kiselsyre = siliciumdioxid med mere eller mindre kemisk bundet vand.

Krystal = fast stof hvis atomer danner et regelmæssigt rumligt mønster, kaldet et krystalgitter, som er karakteristisk for det pågældende stof. Krystal kan være helt, delvist eller ikke begrænset af plane flader, der afspejler den indre symmetri.

Krystallisation = dannelse af krystaller ved størkning af en smelte, udskilning fra en opløsning, eller fortætning fra dampform.

Mineral = naturligt dannet grundstof eller kemisk forbindelse med konstante kemiske og fysiske egenskaber. Mineraler identificeres ved deres indre struktur, optiske eller fysiske egenskaber som densitet, hårdhed, farve og glans.

Silikater = salte af kiselsyre. Mange bjergarter består af tungtopløselige silikater. Vandglas er et opløseligt natrium – eller kaliumsilikat. Silikater anvendes ved glas og cementfremstilling og i keramikindustrien.

Silikatmineraler = gruppe af mineraler hvis hovedbestanddele er ilt og silicium. Omfatter de fleste mineraler så kalkspat og stensalt.

Silicium = grundstof som udgør 90 % af jordskorpens mineraler.

En vulkan som består forskellige landskabsformer, som er dannet ved den vulkanske virksomhed. En kompleks vulkan består ofte af flere vulkantoppe med kratere, der alle er opbygget indenfor det samme kompleks, men overlapper hinanden. Kort og godt domer – forskellige lavatyper sidekratere på vulkanens skråninger.

Konvektionsstrømme i jordens kappe bringer varme fra jordens kerne opad mod jordens skorpe og overflade. Disse strømbevægelser anses for at være drivkraften i kontinentaldriften eller de tektoniske pladers bevægelser.

Alt det kolde synker ned og det varme stiger op.

Tsunamis`bølgerne, der fulgte i kølvandet på Krakatoas eksplosion i 1883 druknede omtrent 40.000 mennesker. N. van Sandick , der var maskinmester på skibet Loudon udtalte:

“Pludselig så vi en gigantisk bølge komme nærmere med stor fart. Det lykkedes lige akkurat at få skibet vednt imod bølgen. Vi blev løftet op i en svimlende fart, og vi følte det som blev vi slynget i afgrunden. Nu kom der tre store bølger, hvorefter vi så et frygteligt syn. Bølgerne slog ødelæggende imod kysten og byen derinde. Fyret faldt sammen og alle husene blev skyllet væk. Der hvor byen Telok Betong et øjeblig havde stået, var der nu kun det åbne hav”…

Kilde: Krakatoa af Rupert Furneaux 1965.