Jordskælv på øen Ischia ved Napolibugten

En jordrystelse fandt sted den 21. august 2017 på øen Ischia kl. 20.57 lokal tid. Jordskælvet er bedømt til styrke 4 på Richterskalaen, og indtil nu er en person meldt omkommet, mens flere ligger under ruinerne af flere huse, der er faldet sammen. Jordskælvet har vækket øens indbyggere, men betragtes son en lokal begivenhed.

Den 45 kvadratkilometer store og 800 meter høje vulkanø Ischia(den grønne Ø) ved Napoli i Syd – Italien ligger ca. 30 kilometer sydvest for Napoli og er dannet af tuflag – forvitret vulkansk aske – i forbindelse med opløftning af undergrunden ved udbrud fra øens gamle vulkaner, der har mange gamle kratere. Vulkanen Epomeo på øen har et smalt magmakammer – med flydende magma (lava) befinder sig under øen og opvarmer undergrunden og danner varme kilder.
Det seneste vulkanudbrud på øen fandt sted i februar 1302 e. Kr.f. efter at have været i ro i ca. 1000 år og var eksplosivt. Øens indbyggere blev overrasket, da et nyt krater med en diameter af 500 meter åbnede sig midt i tæt beboede egne, og mange dyr og mennesker omkom ved bl.a. svovldioxidgasudslip. Pimpsten(surt lavaskum) og askeskyer hævede sig, og glødende lava strømmede ud.
Siden har der ikke været vulkanudbrud, men jordskælv og jordrystelser fra tid til anden.
Det værste jordskælv fandt sted den 28. juli 1883 og dræbte 2213 af øens beboere. Skiftende hævninger og sænkninger af jordens overflade beviser, at magma bevæger sig under jordoverfladen.
Copyright: Henning Andersen
www.vulkaneksperten.dk




Islands undergrund rører på sig

Flere  jordskælv på Reykjanes-halvøen i Island
Island, Natur, Videnskab

Af Gunnar Jónsson
10:45 den 27. juli 2017

En sværm af små jordskælv startede i går på Reykjanes-halvøen tæt på Fagradalsfjall bjerget. Det har aftaget en smule siden i går aftes og det er umuligt at sige, hvis det kan rampe op igen eller holde stille.
Sværmen bestod nærmest af mindre rystelser, et par større end 3,0. Det største jordskælv i sværmen var en 4.1 på Richter-skalaen. Folk fra hele det sydvestlige hjørne af Island rapporterede og følte dem tydeligt hele vejen op til Borgarnes i West Island.

Ingen advarsler er blevet udstedt, men forskerne holder et vågent øje på området.
I aftes, havde Katla vulkanen også et par store jordskælv, men videnskabsfolk siger, at de ikke er relateret til vulkansk aktivitet, men snarere glaciale smelte. Jordskælv i Katlavulkanen er ikke relateret til den igangværende jordskælvssværm på halvøen Reykjanes.

Det ser ud til, at skælvene i Katla skyldes isbræernes bevægelser og ikke selve vulkanen. Uanset hvad, så holdes hele egnen under konstant opsyn.

 

Henning Andersen

www.vulkaneksperten.dk

Tlf. 38-193411

e-mail: info@vulkaneksperten.dk




Islands undergrund ved at vågne op?

Hvad sker der i Islands undergrund – er et vulkanudbrud på vej?

I de seneste døgn har jordskælvsaktiviteten i form af svage rystelser været i gang i Islands undergrund en del steder. Den 26. juli rystede jorden i størrelsesorden 4 på Richterskalaen i det sydvestlige Island kl. 11.40 og kunne mærkes i de østlige dele af Reykjavik. Sværme af små jordskælv på omkring 3 har rystet det meste af Reykjanæshalvøen med epicenter omkring Fagradalsbjerget, der ligger i det østslige af Reykjanæshalvøen. Desuden har der været registreret svage jordskælv i det midterste Island og i den nordlige del af Island.

Mange små jordskælv betyder for Islands vedkommende, at der sker magmabevægelser under jordens overflade i forbindelse med pladeforskydningen imellem den euroasiske plade i øst og den amerikanske plade i vest. Disse pladebevægelser danner magma i forbindelse med opstrømmende varme og for Islands vedkommen et såkaldt hotspot, der føder og opbygger vulkanerne oven over på jordens overflade.

Der kan godt komme mange jordskælv i vulkanske egne uden at det behøver at føre til udbrud.

Skulle der komme et udbrud nu på selve Reykjanæshavlvøen vil det ikke komme som nogen overraskelse, men det er for tidligt i dag at sige mere sikkert om udviklingen, hvilket alle følger spændt.

Copyright: Henning Andersen
www.vulkaneksperten.dk
Tlf. 20-764247 og 38-193411

 

 

 




Sinabung i nyt udbrud.

Vulkanen Sinabung på den indonesiske ø Sumatra er i nye udbrud. Glødende skyer af over – ophedede gasser og aske – såkaldte pyroklastiske strømme – rutscher nedad vulkanen flanker, og indbyggerne er heldigvis kommet af vejen i tide. Denne vulkan producerer andesit-lava(se andesit under minileksikon), og tilhører subduktionsvulkantypen, der er typisk for Indonesien, der er et af verdens vulkanrigeste lande. Se Sinabung under Verdens vulkaner herpå hjemmesiden.