Læs mere om udbruddet her:

* Vulkanen, der ligger omkring 40 kilometer fra Reykjavik på halvøen Reykjanes, gik i udbrud fredag aften kl. 21.00.

* Fagradalsfjall ligger i området Krýsuvík, der ikke har været i udbrud siden 1240.

* De første tegn på, at området igen rørte på sig, blev registreret for lidt over et år siden. Det var dog først, da et jordskælv med en beregnet størrelse på 5,7 blev registreret den 24. februar i år, at forskere blev klar over, at noget større kunne være i gære. Siden indtil nu, hvor udbruddet er startet, har der fundet mindst 50.000 jordskælv sted. Faktisk har der fundet jordrystelser i over et år. I området er udbrud typisk af en art, hvor lava flyder konstant ud af vulkanen. Det står i modsætning til mere eksplosive udbrud, hvor askeskyer kan blive sendt højt op i luften.

* Denne jordskælvsaktivitet skyldes, når magmaet bevæger sig inde i jorden opad igennem en vulkans underjordiske sprækkesystem.

* Island har omkring 130 vulkaner og bliver regelmæssigt ramt af vulkanudbrud. I april 2010 førte et udbrud i en vulkan under gletsjeren Eyjafjallajökull til, at flytrafikken over det meste af Europa blev lammet. Udbruddet ved Fagradalsfjall ventes ikke umiddelbart at medføre større forstyrrelser i flytrafikken.

Kilde: NTB, BBC.

/ritzau/

Lidt om det mulige udbrudsscenarie:

Det begyndende vulkanudbrud på Reykjaneshalvøen i det sydvestlige Island, der nu finder sted i disse døgn, er absolut ingen overraskelse, og det har været ventet længe. Det er værd at fremhæve, at der ikke er så stor sandsynlighed for ekstreme eksplosive udbrud med kraftig dannelse af askeskyer som f.eks. tilfældet var i Eyjafjallajøkull, hvor man lukkede luftrummet i Europa for 11 år siden. Islandske vulkanudbrud hænger dels sammen med pladeadskillelsen af de to kontinentale plader, dels den Amerikanske Plade, der bevæger sig vestover og dels den Euroasiske Plade med Europa, som bevæger sig østover – og væk fra hinanden med fra 1 – 2 cm om året. Herved opstår de revner og sprækker i jordskorpen, der deler Island op i de 2 pladegrænser og tillader opstigning af varm magma nærmest i form af balloner med smeltemasser – også kaldet diapirer – fra jordens indre. Island har været udsat for mindst 250 vulkanudbrud indenfor de seneste 10.000 år. En anden årsag til, at der er så mange vulkaner i Island er, at landet er udsat for udbrud ca. hvert femte år, men den hidsige vulkanvirksomhed skyldes også, at Island ligger på et såkaldt “hotspot”, altså hvor der kommer mere magma ud end andre steder.

Med hensyn til eksplosiviteten i selve udbruddene, så er den lavatype på Reykjaneshalvøen ikke er så voldsom igen, og de udbrud der har fundet sted her, skete for godt 800 år siden og af lavaens sammensætning kan man aflæse en blødere form for vulkanvirksomhed, hvor lavaen nærmest som sirup eller varm grød er strømmet ud på jordens overflade i form af røde lavafontæner, der som springvand står op i luften og flyder som rødgrød ud over jordens overflade. Denne her lavatype flyder konstant ud af vulkanen. Det står i modsætning til mere eksplosive udbrud, hvor askeskyer kan blive sendt højt op i luften.

Magma kalder man smelten, når den er inde i jorden og indeholder opløste gasser og lava, når den strømmer ud igennem en vulkan og afgiver sit gasindhold.

Kort og godt, så finder vi ikke på Reykjaneshalvøen vulkaner, som er opbygget som bjerge med et krater i toppen, hvor igennem de vulkanske udbrudsmaterialer kommer ud i form af aske og lava, men af revner og sprækker i selve jordens oveflade. Her hobes magmaet op igennem adskillige hundrede år inden der sker nogen form for udbrud.

I andre islandske vulkaner, som er bygget op som bjerge eller kegler – Hekla – Katla – Eyjafjallajøkull o.s.v. er der ofte tale om en mere sejtflydende(kiselsyrerig) form for magma, hvilket bevirker, at i selve udbruddet frigøres de opløste gasser i magmaet og danner kraftigere eksplosioner, der river stumper af smelten i stykker i form af store mængder af aske, hvilket er til gene og skadelig for luften og flytrafik foruden også selve dyrelivet.

Magmaet under sådanne vulkaner har under opstigningen fra dybet oftest samlet sig i såkaldte kamre under vulkanen i den faste jordskorpe – og herved omdannes smelten og bliver automatisk mere sur og sejtflydende. De opløste gasser i smeltemassen skal til sidst ud og frigives i form af vulkanudbrud opad mod jordens overflade igennem en vulkan, fordi trykket er mindst fra oven. Det er de indestængte gasser, der automatisk vil frigøre sig skal ud. Hvor kraftigt udbruddet bliver afhænger af lavaens sejhed og indhold af gasser.

Endelig bør tilføjes at adskillige af disse kegleformede vulkanbjerge ofte ligger dækket af tykke lag af is og sne, hvilket er en eksplosiv coktail – blanding, når hede og kulde mødes. 1 liter vand kan ved mødet med den smeltede magma på 1000 grader omdannes til flere tusinde liter vanddamp pr. sekund. Det har vi mange gange oplevet i Island – ikke mindst i udbrud fra de vulkaner, der ligger under de tykke jøkler – gletsjere.

Islændinge betragter et vulkanudbrud som en naturlig ting, der nærmest for dem er at betragte som en finanskrise. En islænding sagde engang til mig: “Et vulkanudbrud kan ikke slå os af pinden”. Faktisk er islændingene lettede over, at nu er jordskælvsaktiviteten næsten stoppet, da lavaen kommer ud igennem vulkanen og herved lettes trykket inde i jorden. Den type af lava, der kommer ud her er af en art, hvor lava flyder konstant ud af vulkanen og ikke i form af kraftige eksplosioner. Det står i modsætning til mere eksplosive udbrud, hvor askeskyer kan blive sendt højt op i luften.

Summa Sumarium på det hele er, at der her er tale om en form for vulkanvirksomhed, der kan vare ved i årevis og sidste gang, der her fandt budbrud sted, det var for 800 år siden, varede udbruddet i flere hundrede år. 

Altså først og sidst er det vulkanudbrud vi oplever i Island lige nu – den mildeste form for vulkanaktivitet, men endnu kan ingen sige noget om, hvor længe det vil vedvare. Man kan til en vis grad kalde det for et “blødt turistudbrud” og det bekymrende er, at de frigivne gasser – hovedsagelig svovldioxid – kan bevæge sig ind over beboede områder på nordsiden af Reykjaneshalvøen og hovedstaden Reykjavik. Men som det ser ud lige nu er der tale om forholdsvis lave koncentrationer af gasser, og man følger nøje udviklingen. De mennesker, der bor i vinderetningen bliver anbefalet at lukke døre og vinduer. 

Kilde: Ritzau og Henning Andersen

 

Copyright: Henning Andersen. Forfatter til bogen “Hekla Islands dronning”.

Tlf. 20764247.

 

 

.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg følger opdateringen på, hvad der sker i Island. Her er seneste bulletin:

Island forbereder sig mere og mere på et kommende vulkanudbrud efter 22.000 jordskælv på en uge.

Islændinge taler om vulkanudbrud,  som for dem er en naturlig begivenhed, fordi de har oplevet vulkanudbrud  i århundreder og med kun 5 – 6 års mellemrum.

Igennem de seneste par år har jorden hævet sig på Reykjanæshalvøen, hvor “Den blå lagune” og lufthavnen ligger. 

Denne her gang er det nu ikke en af Islands mange berømte vulkaner der truer, men bevægelserne i jorden og jordrystelserne finder sted på selve halvøen og midt i lavamarkerne, der blev dannet for ca. 800 år siden, hvor der sidst fandt udbrud sted her. Her kan sagtens ske udbrud igen og indenfor den seneste uge har det islandske medie RUV registreret flere end 22.000 jordskælv i området, så det tyder på, at et udbrud kan være nært forestående.

Kilde: Bergrun Arna Oladottir, vulkanolog, Islands Meteorologiske Institut

Islands Meteorologiske Institut (IMO) har registreret magmabevægelser under jordskorpen, men de er usikre på, hvad bevægelserne betyder.

“Det, som vi er sikre på, er, at magmaen bevæger sig op mod overfladen, men vi er nødt til at kunne analysere det nærmere, før vi kan konkludere noget mere sikkert”, udtaler Kristin Jonsdottir, koordinator for overvågning af naturkræfter, til EBU.

Selvom der tidligere er registreret lignende rystelser før vulkanudbrud andre steder, ved ingen lige nu, hvad der vil ske eller hvor meget, der vil ske. Det er for tidligt at udtale sig om.

På et pressemøde i denne uge advarede det meteorologiske institut om, at et udbrud kan finde sted inden for de kommende dage eller uger.

Men rystelserne og magmabevægelsen kan også stilne af igen.

“Vi må bare vente og se. Forbered dig på det værste, og håb på det bedste,” siger vulkanolog Bergrun Arna Oladottir ved instituttet til National Geographic.

Reykjanes-halvøen er ligesom det meste af Island præget af vulkansk aktivitet under overfladen, og det er på ingen måde unormalt, at der opstår rystelser og små jordskælv.

Men geofysikere og vulkanologer siger, at den seismiske aktivitet på øen er intensiveret siden december 2019.

Den nuværende bølge af jordskælv er den mest intensive i Reykjanes-området i næsten 100 år. Den begyndte 24. februar i år med to skælv målt til en styrke på 5,7 og og 5,0.

Siden er fulgt adskillige tusinde skælv, og alene i løbet af fredagen blev der registreret over 2800 nye jordskælv, hvoraf 14 var over 3,0 i styrke og et enkelt over 4,0, skriver RÚV. De fleste jordskælv er dog små og varer kun få sekunder.

“Aldrig før i mit liv har jeg oplevet så mange jordskælv. Vi taler om, at du mærker adskillige af dem hver dag”, siger Pall Einarsson, professor i geofysik fra Islands Universitet. 

Ud af de vulkaner, der findes i Reykjanes-området, er der observeret magmabevægelse i hvert fald tre af dem, siden den seismiske periode begyndte i december 2019.

“Vi er måske på vej ind i en ny aktiv periode på halvøen. Der ser ud til at kunne give grundlag for nogle vulkanudbrud”, siger Pall Einarsson.

De er svære at forudsige

Island ligger på grænsen mellem to tektoniske plader. De bevæger sig væk fra hinanden, og sprækkezonen ses så tydeligt på Tingvallasletten, hvor man kan stå på kanten af den Amerikanske Plade og se over på den “Euroasiske Plade med Europa på, og det giver mulighed for, at magma nede fra jordens indre kan bevæge sig mod overfladen.

Onsdag i denne uge registrerede seismologer rumlende lyde, som formodes at være magma, der brød gennem jordskorpen nær bjerget Fagradalsfjall, hvor der også er fundet jorddeformationer, som kan skyldes smeltet stenmasser – altså magmabevægelser under jordens overflade.

“Det ligner den uro, vi ville vente at se op til et udbrud”, sagde Kristin Jonsdottir til RÚV.

Politiet lukkede onsdag vejen ud til det område på Reykjaneshalvøen, hvor to af jordens tektoniske plader mødes. 

Andre steder på Island ville den slags signaler føre til fremkomsten af lava. Men det er ikke sket.

“Det er noget nyt, og det forventede vi ikke. Der er altid overraskelser. Du kan ikke forudsige noget som helst”, siger vulkanologen Dave McGarvie.

Udfordringen er, at mange vulkaner kan have samme forvarsler for et udbrud, men at det ikke behøver gælde for alle.

Reykjanes er især kendt for Den Blå Lagune, der ligger lidt nord for byen Grindavik. 

Det seneste store udbrud på Reykjanes-halvøen ligger næsten 800 år tilbage i tiden, og nutidens forskere har derfor ingen seismiske data fra lige præcis dette område, som kan fortælle dem, hvordan Reykjanes opfører sig før et udbrud.

Forvent dog ikke en ny askesky

Hvis rystelserne på halvøen fører til et udbrud, er forskerne dog enige om, at der ikke bliver tale om et eksplosivt udbrud, som det der ramte Island i 2010, da Eyjafjallajökull gik i udbrud og sendte en enorm askesky mod himlen.

“Vi snakker om et sprudlende udbrud, snarere end et eksplosivt”, siger Freysteinn Sigmundsson, professor i geofysik ved Islands Universitet, til The New York Times. Det vil nok snarere blive et rødt lavaudbrud, hvor den smeltede magma flyder ud som glødende lavastrømme med temperaturer på fra 600 – 1200 grader. Magma er det samme som lava. Lava kalder man smeltemassen, når den er flydt ud af vulkanen afgiver sine gasser og størkner.

I 2021 dannede udbruddet i Eyjafjallajökull i 2010 en kæmpe askesky op i himlen, hvilket dels skyldtes, at lavatypen her var mere sejtflydende og der lå is og sne oven over selve vulkantoppen, hvilket er en eksplosiv cocktailblanding og danner kraftig askeudvikling.

Det mest sandsynlige scenarie er derfor, at et udbrud nu på Reykjanæshalvøen vil danne rød lava i form af fontæner, som vil sprudle op i luften, og at der vil kunne ses strømme af smeltede sten.

Men det er ikke noget, der umiddelbart forventes at true indbyggerne på Reykjanes, lyder vurderingen, selvom byen Grindavík kan blive truet, hvis der bliver tale om store lavamasser. Derfor følger de her udviklingen nøje.

Det mest sandsynlige er ifølge forskerne, at et eventuelt udbrud vil ske nær Fagradalsfjall eller det nærliggende bjerg Keilir.

Et udbrud vil kunne vare i flere uger, og samtidig kan det være starten på en ny periode på omkring 100 år med vulkanudbrud i området, vurderer forskerne. Det vil igen sige, at udbrud her kan vare ved i op til 100 år. Det er beregnet og sket før her selvom det er 800 år siden. 

 

For nogle dage siden: 

Siden sidste onsdag har godt 10.000 jordskælv rystet Island. Det stærkeste var på 5,7 på Richterskalaen – jordskælvsskalaen, der går fra styrke 0 til 10 – og kunne mærkes i hovedstaden Reykjavik. Heldigvis forholdsvis svage men mærkbare jordrystelser. “Mange indbyggere arbejder hjemme for tiden” udtaler Benedikt Halldorsson, professor på Islands Universitet og Meteorologiske Institut. “Vi er vant til jordskælv her i vores land og ved, at vi ikke bør stille tunge vaser eller bøger på hylder over vores senge”, siger han. 

Det startede sidste onsdag med et mærkbart skælv i Reykjavik, det fik gaderne i Reykjavik til at dirre Benedikt Haldorsson fortsætter: “Det ser ud til at fortsætte. I fredags var der en stille periode, men så begyndte det igen. Hvornår det stopper er endnu svært at sige mere om. De fleste af denne her type jordskælv stopper på et eller andet tidspunkt men fortsætter indtil det til sidst dør ud. Jorden skal af med sin indestængte energi.”

Jordskælvene her i øjeblikket deres epicenter på Reykjanæshalvøen sydvest for hovedstaden Reykjavik. Benedikt Haldorsson udtaler videre: “Jordskælv er vores dagligdag. Vi bor midt i en jordskælvszone og det betyder, at vi er forberedte på rystelser og har et strengt bygningsreglement i forhold til at jordskælvssikre vore huse, og vi lærer i skolen, hvordan vi skal forholde os, når der kommer jordskælv”. 

På Tingvallasletten kan man stå på den Amerikanske Plade og kigge over på den Euroasiske Plade på den anden side af kløften. I denne kløft – revne – ligger de fleste af Islands vulkaner, der er aktive og ca. med 5 – 6 års mellemrum sker der vulkanudbrud i en eller anden af landets vulkaner.

Copyright: Benedikt Halldorsson.

 

Herunder kommer min artikel om Islands vulkanske dannelse og de to kontinentalpladers bevægelser.

Der er to årsager til, at Island er dannet vulkansk og ligger i en jordskælvszone:

1: Island ligger på den spaltezone, der danner grænsen imellem de to store kontinentalplader – den Amerikanske og den Euroasiske, der bevæger sig væk fra hinanden  med få cm om året og herved opstår de spændinger, der udløses i form af jordskælv og er også årsag til den vulkanske aktivitet landet er opbygget af igennem 55 millioner år. På den vestlige side trækker den Nordamerikanske kontinentalplade USA længere og længere væk fra Europa, og på den anden side af revnen trækker den Euroasiske Plade, hvor Europa ligger sig østpå. Så man kan sige, at Island langsomt er ved at revne og dele sig i to øer engang.

2: Island ligger på en hot – spot, dvs. en bred søjle af opadstigende varme smeltemasser fra dybere dele af jordens kappe.

Island er et af de mest spændende lande, hvis man vil se på vulkaner. I skolen lærte vi, at Island var modsætningernes land med på den ene side isen og på den anden siden ildens land på grund af de mange vulkaner. Vi finder her en fascinerende natur. Der er ikke noget at sige til, at Island blev døbt “Isens land” efter de mange isbræer og jøkler, som findes på bjergene, men i og for sig kunne man godt have kaldt Island for “Ildlandet” efter de mange vulkaner. Heklafjeldet, eller mere nøjagtigt “frøken Hekkenfeld”, gjorde Island berygtet ved det første store udbrud i året 1104, hvor Island kun havde været beboet i nogle få hundrede år. Glødende klippestykker på størrelse med huse, fluorgiftig aske, der forgiftede græsmarkerne, så al kvæget døde, giftige dampe og gasskyer kvalte alt levende. Sådan gik det til, at Hekla fik tilnavnet: “Djævelens bolig”. Islændingene selv var ikke i tvivl, og alligevel var deres opmærksomhed ikke rettet så meget mod deres vulkaner, som vi danskere, både under og efter danskertiden.

Jeg har undret mig over, at de Islandske sagaer ikke omtaler vulkanerne mere end kun et sted, nemlig i Ragnarok, der henviser til Vølvens spådom, om verdens skabelse og undergang i ild og røg, og guderne vender tilbage til den verden, hvorfra de kom. Faktisk kan vi drage paralleller til Johannes Åbenbaring fra vores Bibelhistorie og alle de store verdensreligioner osv. om både undergang og genskabelse. Jeg har tit spurgt islændingene, hvorfor de fra gammel tid ikke har flere skriftlige beretninger om vulkanerne, og svaret har altid været: “Fordi vi betragtede vores vulkaner som ondskaben selv, og munken Julius Cæsar Recuptus omtaler i sit vulkanologiske værk fra 1647, at Hekla er nedgangen til Helvede, som Gud i fælles aftale med Djævelen har ladet stå åben til skræk og advarsel for alle de syndige mennesker”.

Jeg bliver ofte spurgt om, hvor mange vulkaner Island har. Tallet er ca. 30 navngivne aktive vulkanske systemer, men sandheden er faktisk, at det er uvist. Grunden er, at der ofte dannes nye kratere og sprækker i jorden, når kontinentalpladerne bevæger sig fra hinanden, hvilket sker med 2 cm. om året, og Island er dannet ovenpå den Midtatlantiske Ryg, hvor lava (magma indeholdende gasser) igennem næsten 40 millioner år har opbygget nyt land ved at opbygge lag på lag af nye størknede lavastrømme.

Det er et af de få steder på vores klode, hvor vi med det blotte øje kan se disse sprækker, hvor pladerne trækker sig fra hinanden. Ellers foregår det dybt nede på bunden af verdenshavene, 5 kilometer under havets overflade kloden rundt, dog på jordens overflade i den Østafrikanske Gravsænkning “Rift Valley”, et af de få andre steder, hvor man kan se et kontinent knække midtover og trække sig fra hinanden og den smeltede lava trænge op og danne vulkaner. De mægtige varme – opstrømninger i jordens kappe er skyld i bevægelserne af kontintal – pladerne. Man kan egentlig godt sige, at Island bliver flået midt over – eller revet op med rode – og ved Tingvallasletten ses tydeligt den Amerikanske plades dybe skrænt og på den anden side af sletten den Europæiske pladegrænse. Da jeg i 1980’erne under den Kolde Krig stod med danske rejsegæster ved Tingvellir, sagde jeg altid til dem: “Her ser I et tydeligt bevis på, at Øst og Vest ikke kun politisk er uenige, men heller ikke geologisk kan med hinanden. De trækker sig i hver sin retning med 2 cm om året”.

Hekla

At der på Island befinder sig så mange virksomme vulkaner skyldes dels, at landet ligger midt på den samme sprækkezone, der fortsætter længere ned gennem Atlanterhavet til Azorerne, Canarieøerne og Kap Verde, men også at Island ligger på en såkaldt “Hot-spot”, og det betyder igen, at der under hele Island befinder sig en kæmpesøjle af opadstigende hedt materiale, som samler sig i et enormt magmakammer – “en enorm lavasuppegryde” 400 kilometer dyb – som fra Skagen til Kruså. Denne enorme beholder af smeltede stenmasser er skyld i vulkanudbrud ca. hvert femte år et eller andet sted oven over på jordens overflade og danner nyt land og bygger Island større, og hver gang pladerne rykker sig lidt, mærker man det som et jordskælv på jordens overflade.

I 1915 var den tyske forsker Alfred Wegener en af de første, der ved at kigge på et verdenskort havde lagt mærke til, at jordens kontinenter passede sammen som brikker i et puslespil. Vi skal helt frem til 1960-erne, hvor vi blev klar over, at det nu også måtte være sådan, og et af de tydeligste beviser ser man med det blotte øje på Island. Specielt efter Surtseys dannelse i 1963 og senere udbruddet på Heimaey i 1973, da man oprettede det Store Nordiske Vulkanologiske Institut i Reykjavik, og herfra holder man nu hele Islands undergrund under opsyn, hvilket er vigtigt, da der kan opstå nye vulkansprækker så godt som overalt.

Ragnarok i år 1973

Klokken var lidt over 23 den 22. januar 1973, da det sidste lys slukkedes i familien Haraldur Hannessons hus, der lå nærmest den gamle vulkan Helgafjeld på Heimaey, den eneste beboede af Vestmannaøerne. Omtrent kl. 1.55 om natten løftede fru Hannesson sit hoved fra puden. Hun var ikke straks klar over, hvad der havde vækket hende, indtil hun så et mørkerødt flammeskær gennem vinduet. Hurtigt kom hun ud af sengen, mens hendes mand stadig sov dybt. Hun skyndte sig neden under til telefonen. Hun drejede nul. Der gik en halv snes sekunder, inden røret blev taget i den anden ende. “Det brænder et eller andet sted herude på helgafjeld, dvs. Det Hellige Fjeld, jeg kan se ildfontæner fra mit soveværelsesvindue. Fru Hannesson var forbavsende rolig. Hun havde næppe slået alarm, før den første brandsprøjte var på vej. Således blev det fru Hannesson, der uden at vide det, slog alarm om vulkanudbruddet. Brandslukningsfartøjerne satte kurs mod det formodede brandsted med hylende sirener og fandt selve jorden brændende. Vulkanen Helgafjeld var vågnet op efter mere end 5000 års søvn og havde åbnet en to kilometer lang sprække i jorden og fra 40 skorstene sprøjtede glødende lavafontæner højt til vejrs. Voldsomme eksplosioner sendte store klippeblokke til vejrs sammen med vulkansk aske og pimpsten, dvs. lavaskumsprøjt, der nu faldt buldrende og bragende ned over folks hustage i byen på Heimaey.

Mennesker mod naturen på Heimaey

Evakueringen fandt gnidningsløst sted, tre højgravide kvinder faldt om i gaderne og fødte børnene midt på fortovet – de lever i bedste velgående i dag. Ved 9-tiden næste morgen var de godt og vel 5.000 indbyggere evakueret i fiskerkuttere til Reykjavik. Allerede det første døgns tid efter udbruddets start vendte skibene tilbage for at transportere bohave, møbler, fiskegrej og alt af værdi væk fra øen. Der var pendulsejlads en uges tid mellem Reykjavik og Heimaey. Man frygtede bl.a. for, at havneindsejlingen skulle lukkes af den nye fremadvæltende lavastrøm. Det skete heldigvis ikke.

For første gang i historien er det lykkedes for mennesker at standse en halvstørknet tyktflydende lavastrøm, men det kan kun gøres, når de rette betingelser er til stede. Ved at komme iskoldt vand fra det nærliggende ocean på den i forvejen efterhånden afkølende lavastrøm, som herved dannede en barriere mod den nye fremadvæltende lavastrøm bagved igen. Derved kunne man ændre lavaens retning.

Hjemme igen

Mange hævdede bagefter, at øen aldrig mere ville blive beboet, da flere hundrede huse var dækket af aske og lava, men man tog fejl. Vulkanen faldt til ro igen i juni samme år, og godt 4.600 ud af de lidt over 5.000 indbyggere flyttede tilbage til den vigtigste og rigeste af Vestmannaøerne med de så livgivende fiskeribanker. I dag – næsten 41 år efter udbruddet – hedder det: “Er du født før udbruddet eller efter udbruddet?”. Vulkanen har givet gratis jordvarme til byen og varmt vand og en nu langt bedre smal havneindsejling, så de kolde Atlanterhavsstorme om vinteren ikke kan ødelægge skibene. Over den lange vulkansprække, der opstod den uhyggelige vinternat i 1973, blev der ved udbruddet opbygget en ny vulkankegle. “Ildfjeld” er den døbt – en ca. 200 meter høj bjergkegle, og med mine gæster bestiger vi selvfølgelig krateret og samler lavastøv og -sten med hjem til de potteplanter, der ellers ikke vil gro. Vulkansk jord er jo yderst frugtbar. Island ligger normalt for langt oppe i Atlanterhavet til, at jorden er frugtbar på stedet. Men prøv at tage den med hjem og brug den til potteplanterne. Prøv det! Jeg lyver ikke.

Heimaey blev 20 % større efter udbruddet, da den nye lava tilførte øen nyt land.

Her fødes Europa og i fremtiden vil der danne sig nye vulkanøer fra havbunden ud for Island.

Vulkaner har kvindenavne

Mange  islandske vulkaner har kvindenavne. Normalt kigger kvinder vredt på mig, når jeg siger det i mine foredrag, men sagen er, at det er en kvindes lod at føde et barn – og det svarer til det nye frugtbare land. Jorden er identisk med kvinden, frugtbarheden og det skønne. Kvinden er selve jorden. Det ser vi i den græsk-romerske gudemythologi – ja over hele jorden. Vulkanbjerge er skønne og guddommelige som kvinder. Uden kvinder eller vulkaner var vi intet. Den ældste jordskorpe er skabt af størknet lava fra vulkaner. Ilten som er dannet i jordens atmosfære, og havet i verdenshavene gennem millioner af år, er kommet ud af vulkanerne som gasser. 90 % af vores menneskekroppe består af vand og mineraler, som intet levende kan undvære. Atlanterhavssprækken, der går nede på bunden af Atlanterhavet, og som Island ligger ovenpå, går jordkloden rundt syd om Afrika, gennem det Indiske Ocean og op gennem Stillehavet. Her siver vulkanske gasser ud med opløste mineraler i sig, og den ældste form for liv på jordkloden hævdes nu af flere og flere at stamme fra disse såkaldte “sorte skorstene”.

Intet levende liv på jorden uden vulkaner eller kvinder, og så behøver vi ikke sige mere om det. Alle islandske vulkaner har kvindenavne, Hekla, Katla, Laki Krafla, Helgafjeld, Surtsey osv.

For mig er den skønneste af alle islandske vulkankvinder Hekla (navnet kommer egentlig af hætte, fordi der altid hænger en hættesky over vulkanens top), som jeg første gang så en sommeraften i 1974. Jeg husker det som var det i går.

Citat fra Henning Andersens bog “Hekla Islands Dronningevulkan”:

“Hver gang jeg ser Heklafjeldet, da drages jeg mod dig du smukke kvinde
din ild du gemmer i dit dyb.
Indtil en skønne dag måske”….

Når Hekla har sine store udbrud, dannes der op til 75.000 kubikmeter aske pr. sekund. Dette siger noget om de enorme kræfter, der eksisterer i en eksplosiv vulkan som Hekla.

Jules Verne i “Rejsen til Jordens Indre” fra 1864:

“Stig ned i Snefellsjøkelens krater, som skyggen af Scartaris kærtegner før den første juli, og dristige rejsende, du vil nå frem til Jordens midte. Det gjorde jeg. Arne Saknussemm”.

Den mest urealistiske af alle Jules Vernes bøger, men romantisk og elskelig. Varme og trykforhold i det indre af jorden vidste man ikke meget om, da Jules Verne skrev sin roman.
Om Islands og Surtseys dannelse.

“Dybt nede på Atlanterhavets bund skete der noget for 40 millioner år siden. Det var før der var mennesker på jorden. Langs denne linje eller sprækkezone, åbnede der sig en bred spalte, hvorfra der strømmede rødglødende lava ud. Da lavaen var ca. 1100 grader varm, sendte den søjler af damp op gennem de adskillige tusinde meter havvand. Der stod skyer af vanddamp op over det urolige Atlanterhavs overflade. En skønne dag, som årmillionerne gik, nåede de
gentagne lavaudbrud havoverfladen, og en klump sort nystørknet lava stak sit våde klippehoved op af havet. Moder Jord havde nået havets overflade. En fugl fløj tilfældigt henover lavaklippen og tabte en klat, og livet begyndte”…

Her skabes Europa…

Surtsey

På samme måde i årene 1963-67 blev verden vidne til, at en ny ø, Surtsey blev dannet syd for Vestmannaøerne. Tidligt om morgenen så forbisejlende fiskerkuttere damp- og røgskyer stige op foran næsen af deres skibe og døde kogte fisk lå i havet. I løbet af en time stod høje dampskyer op og en undersøisk vulkan var i udbrud og dannede en flere hundrede meter høj ø af det udslyngede aske- og lavamateriale. Surtsey, efter “Surtur, der bringer sit ild- og flammesværd med sig gennem Ragnarok og udsletter alt”, blev øen døbt. I dag er øen forskningsområde, og ingen må gå i land – bortset fra forskere, der skal betragte livetsopståen på en nyfødt ø.

Islændingene

Jeg kan ikke skrive om Island uden at nævne de brave islændinge, som jeg siden 1974 er kommet til at sætte stor pris på, fordi de kan og tør gøre det, som vi andre normalt har svært ved. Noget af det første jeg i sin tid lagde mærke til ved dem var deres lovlydighed. Man tager pænt sine sko af, hvis man kommer på besøg i et hus. Drikkepenge kendes ikke, hvilket mange danskere hader at give. Jeg kender til det som rejseleder. Hvad skal de også med det med de priser og lønninger, de har? 300.000 mennesker på en lavaø, der er næsten tre gange så stor som Danmark rent arealmæssigt. Når en islænding har oparbejdet et firma i ca. 10 år, og det går godt, sælger han det ofte, går ned i sin bank og siger: “Kan jeg låne 100 millioner?”. Bare for at prøve noget nyt. Som et fuglepar, der skubber deres unge ud af reden på den stejle klippeskrænt, hvorfra den så enten falder ned og dør – eller kan flyve med det samme. De er venlige, men bestemte. Jeg husker, da jeg engang som guide kørte Island rundt med en gruppe danske pensionister, hvor den ene kastede en tændstik i den øde lavamark. Min islandske chauffør gik hen og samlede den op og sagde stille: “Sådan gør vi ikke her”.

Islændingene er glade for, at danskerne har givet dem deres håndskrifter tilbage igen. I 1600-tallet var København Islands hovedstad, og de havde intet andet fra deres fortid end håndskrifterne. Forholdet blev tydeligt forbedret til Danmark. I dag taler man om, at hvis der skal holdes et møde mellem israelere og arabere, vil Hekla islændingene gerne gøre det som i 1986, hvor Gorbatjov og Reagan mødtes.

Endelig arbejder islændingene hårdt. Både mænd og kvinder med små børn. Ofte 40 timer om ugen. Der er dyrt, og de er ikke bange for at bruge penge. Bøger koster mere end her, men de køber flere og læser mere, end vi gør her i Danmark. Det har noget at gøre med de lange vinternætter, hvor man fra gammel tid har læst bøger, generation efter generation. Fremmedord vil man heller ikke finde sig i sniger sig ind i det islandske sprog. Man holder fast i sin kultur.

“Jeg kan – jeg vil – jeg gør” islandsk citat.
“Det skal nok gå alt sammen”…

En dyb finanskrise eller et vulkanudbrud kan ikke slå en islænding af pinden.

“Hvorfor så stort ståhej for aflyste fly”…

Fordelene dominerer og overvinden frygten for naturkræfterne. 90 % af alle islandske hjem opvarmes af geotermisk energi. Turbinerne fremstiller elektricitet.

Copyright: vulkaneksperten Henning Andersen

Tlf. 20764247.

Kilde Ritzau:

Sinabung-vulkanen på øen Sumatra i Indonesien er i udbrud og slynger aske flere kilometer op i luften.

Der er ifølge myndighederne ingen fare for liv eller ejendom, og der er ikke udstedt ordrer om evakuering af områder tæt på vulkanen. Der er dog oprettet en sikkerhedszone i en radius på fem kilometer omkring vulkanen.

Der er foreløbig heller ikke meldt om forstyrrelser for flytrafikken.

Den 2.460 meter høje vulkan var inaktiv i flere århundreder, men den gik i udbrud i 2010, hvor to mennesker mistede livet.

Siden har der været sporadiske udbrud, og to større udbrud i 2014 og 2016 kostede mindst 23 mennesker livet. Over 2000 familier er de seneste år blevet evakueret fra området som følge af udbrud.

»Der er ingen tegn på øget fare,« skriver Indonesiens geologiske myndighed i en erklæring.

.Vulkanen har udspyet aske i op til fem kilometers højde.

Der er omkring 130 aktive vulkaner i Indonesien. Indonesiens øer ligger på Stillehavets såkaldte »ring af ild,« hvor kontinentalpladerne mødes og forårsager kraftig vulkansk og seismisk aktivitet.

Udbruddet tirsdag er det andet i landet i denne uge. Vulkanen Merapi på hovedøen Java udspyede mandag lava og aske.

Indonesien, der har omkring 255 millioner indbyggere, er verdens største øgruppe. Udover Sumatra, Java, Sulawesi, Bali og Kalimantan på Borneo består landet af 13.677 mindre øer.

/ritzau/AFP

 

Kilde: vulkaneksperten.dk 

Vulkanen har ikke været i udbrud i de sidste 400 år  indtil år 2010, men viser nu kraftig aktivitet selvom der længe har været udstrømninger af vulkanske gasser. Vulkanen består af fire krateråbninger, hvor igennem lava er strømmet ud igennem i de forrige udbrud.

De indonesiske myndigheder holder vulkanen under streng observation.

Indonesien er det land på vores jordklode, der har flest virksomme vulkaner i verden, ca. 151. Alene øen Java er et af af verdens tættest befolkede områder, og enhver storby her ligger i skyggen af en vulkan. Nogle af vor jordklodes mest berømte vulkaner ligger i Indonesien, såsom Krakatau(også kaldet Krakatoa), Tambora, Bromo, Kelut, Agung og Batur.

Indonesiens vulkaner ligger fordelt i det kæmpemæssige ørige på de 13.677 øer og må ses som et produkt af dels den Indo-australske Kontinentalplades underskydning ned under den Euroasiske plade mod nord, og dels af den Pacifiske plade fra øst, altså Stillehavspladen, og man kan generelt sige, at vulkanerne her for det meste hører og producerer de mere sejtflydende lavatyper, hvilket bevirker, at de bliver mere eksplosive i deres udbrudsrytmer. De har tit været genstand for gudedyrkelse igennem årtusinder, ikke mindst fordi når nu mennesker ikke kunne eller havde magt over så mægtigte naturkræfter, ja så måtte der ofres til dem. I dag har Indoneserne et afslappet forhold til deres vulkaner, og når vulkanologerne sender evakueringsvarsler ud, forlader folk på stedet deres hjem med det samme. Sagt med andre ord: de betragter vulkanerne som en naturlig ting, som man skal have respekt for.

En af de gode ting, som hollænderne gjorde i de 350 år, de herskede i Indonesien var, at de grundlagde de vulkanologiske observationsposter på mange af vulkanerne i det øjemed at kunne nå at varsko de tæt bebyggede områder, så folk kunne komme væk i tide. En anden ting, man også kan sige om hollænderne er, at efter Krakataus store eksplosive udbrud i 1883, blev der sat skub i den moderne vulkanforskning.

Johannes V. Jensen skriver om Javas vulkaner:

”Vældig er Java, en ø som Jorden synes at have sat til side til sine skorstene, landskabet fortoner sig med de ene himmelstræbende vulkan efter den anden, høje fuldkommen regelmæssige pyramider med toppen foreflygtiget op i tropeskyerne og lige så skønne i formen som det japanske nationalbjerg Fujiyama.”

Læs bogen: “Indonesiens ildøer”, der udkom i januar 2021.