La Soufriere er i udbrud…

Vulkanen La Soufriere – på øen St. Vincent i øgruppen Antillerne er gået i udbrud. Askeskyer stiger til vejrs og de nærmeste beboere er evakueret. Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at vurdere, om udbruddet er tiltagende. Her er der tale om eksplosiv form for vulkanvirksomhed i modsætning til det udbrud i Island, der lige nu finder sted på Reykjaneshalvøen, hvor lavatypen er en anden og for Islands vedkommende er der tale om to plader, der trækker sig væk fra hinanden.

La Soufriere er en stratovulkan, ca. 1500 meter høj og producerer forholdsvis  mere sejtflydende lava, da magmakammeret er lagdelt og smelten under vulkanen ændrer sig imellem udbruddene og her presses  Atlanterhavspladen sig ned og ind under den Caribiske plade ved subduktion. Ordet Subduktion betyder underskydning. Antiller består af en ø – gruppe med 17 stratovulkaner (ordet strato betyder lagdelt og vulkanerne er opbygget i lag af vulkanske udbrudsprodukter igennem mange udbrud. Vulkanerne her betegnes som sovende, og et par af dem er mere eller mindre aktive

Stærke udbrud fandt sted i La Soufriere i 1718 – 1812 og 1902. 1600 mennesker omkom i 1902. Siden har udbrud fundet sted i 1971 – 72 og i 1979. Alle vulkanerne er typiske subduktionsvulkaner, hvor flere plader støder sammen og presses ned under hinanden, bl.a. Atlanterhavspladen, der skubbes ned og ind under den Caribiske plade.

.Columbus kom til de nordlige af øerne i 1493. Det ældst noterede udbrud var i 1690 på øen Guadeloupe I alt ligger her 17 vulkaner, og nogle af vulkanerne på øerne må betegnes som meget eksplosive vulkaner, man kender til, f.eks. da Mount Pelees udbrud på øen Martinique i 1902 udslettede den daværende hovedstad Saint Pierre med 29.000 indbyggere på 5 minutter med en såkaldt glødende askelavine eller pyroklastisk askesky – på fransk Nuee Ardente. En dansk kaptajn på sit skib Valkyrien nåede lige at redde sit skib og besætning, da han så det røg kraftigt oppe fra vulkanen, som mange troede kun var uskadelig, men ikke desto mindre nåede kaptajnen lige ud af havnen, da toppen eksploderede og sendte en 900 grader varm hed askelavine – som en ildtornado – ned over Saint Pierre og dræbte alle de 30.000 indbyggere.

I 1995 begyndte vulkanen Soufriere Hills på øen Montserrat at udsende gas og hvide askeskyer. Typisk for vulkaner med meget seje lavatyper kommer der ikke rødglødende lava ud, men damp- og gaseksplosioner fra vulkanens indre frigjorde sig fra lavaen nedenunder, og store askeskyer indhyllede snart det meste af øen. Herefter evakueredes byen Plymouth, hovedstaden, inden kraftige askelaviner oversvømmede den del af øen. Ofte er lavaen så fyldt med kiselsyre – altså igen så sur og sejtflydende i det, at den presses i vejret som en prop i en vinflaske, for til sidst at eksplodere i store brag, og de undvegne gasser vil som laviner rulle nedad vulkanflankerne, hvilket vi netop har set på Montserrat i 1990-erne og også Mount Pelee på øen Martiniq i 1902 var et tydeligt eksempel på. De fleste vulkaner her har dog lange hvileperioder imellem deres udbrud, som regel fra 100 ja op til 500 – og 1000 år imellem. Øernes vulkaner overvåges af lokale vulkanobservatorier.

Kilde og Copyright: Henning Andersen

www.vulkaneksperten.dk 

Tlf. 20764247.

 

Ritzau skriver:

Et vulkanudbrud har sendt store mængder røg og aske ned over den caribiske ø Saint Vincent og tvunget tusinder på flugt.

Det skriver BBC natten til lørdag dansk tid.

Det er vulkanen La Soufrière, der er gået i udbrud i denne uge.

Den begyndte i december at vise de første tegn på aktivitet siden 1979, da røg og damp begyndte at stige op fra vulkanen, ligesom flere rumlende lyde også blev registreret i området.

Torsdag aften lokal tid kom de første tegn så på, at et udbrud var nært forestående, da en kuppel af lava kunne ses på vulkanen.

Det fik ifølge BBC østatens premierminister, Ralph Gonsalves, til at beordre en omgående evakuering af over 16.000 mennesker i området.

Fredag morgen kort før klokken 9 lokal tid kunne seismologer fra Det Vestindiske Universitet så bekræfte, at et “eksplosivt udbrud” var gået i gang.

Lavern King, der arbejder som frivillig på flere herberger på øen, siger til nyhedsbureauet Reuters, at folk stadig bliver evakueret fra de områder, som myndighederne har erklæret som “røde zoner”.

– Det begyndte i går aftes (torsdag, red.) og har varet hele natten. Hele øen er generelt et stort vanvid, siger hun.

De tusindvis af evakuerede personer er blevet flyttet til forskellige krydstogtsskibe og mere sikre steder på øen. Indtil videre er der ingen meldinger om tilskadekomne.

Udbruddet er stadig i gang, og sent fredag er endnu en stor eksplosion fra vulkanen blevet registreret.

Saint Vincent tilhører øgruppen De Små Antiller. Den ligger langs et langt vulkanbælte i det østlige Caribien.

Det seneste udbrud fra La Soufrière i 1979 forårsagede skader på øen for omkring 625 millioner kroner.

Det hidtil værste udbrud, der er blevet registreret, fandt sted i 1902, da over 1000 mennesker mistede livet.

Lokale medier oplyser ifølge BBC, at der også er meldinger om øget aktivitet fra vulkanen Mount Pelee, der ligger på øen Martinique cirka 177 kilometer nord for Saint Vincent.

 

 

 

 

 

 

 

 

 




Vulkanudbrud på St. Vincent.

Soufrière Vulkan | John Seach

john

St. Vincent

Island Saint Vincent og Grenadinerne

13.33 N, 61.18 W

1220 m stratovvulkan

Vulkanen Soufrière ligger på St Vincent Island i Caribien syd for St. Lucia. Vulkanen er beliggende i den nordlige halvdel af den 30 km lange ø, og er en af de mest aktive vulkaner i De Mindre Antiller øen bue. Fire vulkanske centre er identificeret ved vulkanen.

Den Gule Tephra Formation blev deponeret under eksplosive udbrud for 4300 år siden. Dannelsen består af sort scoria, gul lapilli og pimpsten tuff.

Historisk set har eksplosive og effusive udbrud vekslet ved vulkanen (Aspinall et al. 1973). Denne aktivitet forklares ved successive udbrud skabe og ødelægge lava bunke, som er nødvendig for eksplosiv interaktion mellem nye magma og sø vand.

Historiske udbrud ved vulkanen (siden 1718) har forårsaget over 1600 dødsfald.

2021 Aktivitet

En lavakuppel vokser ved Soufriere Volcano, St Vincent i januar 2021. Nogle beboere er blevet rådet til at evakuere deres hjem. Alarmniveauet blev hævet til ORANGE den 2. januar 2021. Adgang til vulkanen er forbudt på grund af risikoen for pyroklastiske strømme og eksplosive udbrud.

2005 Svovlholdige lugte

I februar 2005 blev der rapporteret om svovlholdige lugte og tåger på øen St. Vincent og så langt som grenadinerne 50-75 km syd. Dette skyldtes ændringer i vindmønstre snarere end øget gasproduktion.

1979 Eruption

Eksplosioner og lava ekstrudering ledsaget det sidste udbrud af vulkanen fra 13-26 April 1979. Kraftige eksplosioner fra Soufrière i april 1979 producerede store askeskyer og pyroklastiske laviner, hvilket tvang evakueringen af mere end 17.000 personer fra den nordlige ende af St. Vincent. Den største varme pyroklastiske lavine flød ned ad Larikai-floddalen den 14. april 1979 og fortsatte flere kilometer ud på havet i mindst 10 km. Den vulcanske fase af udbruddet var forårsaget af magma bryder gennem en vand logget ø i cratrer søen.

En lavakuppel voksede i krateret indtil slutningen af oktober 1979.

1902 Udbruddet

I maj 1902 nåede pyroklastiske strømme havet både øst og vest for krateret.

Yderligere læsning

Heath, E., Macdonald, R., Belkin, H., Hawkesworth, C. og Sigurdsson, H., 1998. Magmagenesis på Soufriere Volcano, St Vincent, Lesser Antilles Arc. Tidsskrift for Petrology39(10), s. 1721-1764.
Brazier, S., Davis, A.N., Sigurdsson, H. og Sparks, R.S.J., 1982.
Fall-out og deposition af vulkansk aske under 1979 eksplosive udbrud af Soufriere af St. Vincent. Tidsskrift for Volcanology og Geotermisk Forskning14(3-4), s.335-359.
Shepherd, J.B., Aspinall, W.P., Rowley, K.C., Pereira, J., Sigurdsson, H., Fiske, R.S. og Tomblin, J.F., 1979.
Udbruddet af vulkanen Soufrière, St Vincent april-juni 1979. Natur282(5734), s. 24-28.

Lewis, J.F., 1973. Petrologi af de udstødte plutoniske blokke af Soufriere vulkanen, St. Vincent, Vestindien. Tidsskrift for Petrology14(1), s. 81-112.

Soufrière St. Vincent vulkanudbrud

2021, 1979, 1971-72, 1902-03, 1880, 1814, 1812, 1784, 1718.
1640 ± 50, 1550 ± 50, 1480 ± 150, 1395 ± 75, 1325 ± 75, 905 AD ± 75, 530 f.Kr. ± 75, 750 f.Kr. ± 100, 1600 f.Kr. ± 75, 2020 f.Kr. ± 75, 2135 f.Kr. ± 50, 2200 f.Kr. ± 150, 2310 f.Kr. ± 100, 2380 f.Kr. ± 100.

 




Nye sprækker nær udbrudsstedet i Island.

Kilde: Islandic Met Office:
 
Ný gossprunga

Ljósmynd / Almannavarnir

Nye sprækker nær udbrudsstedet i Geldingadalir

5.4.2021

Opdateret 08.04 12:25

Lavastrømmen fra den seneste udbrudssprængning synes for det meste at strømme ned i Geldingadalir. Denne tredje udbrud revne åbnet ved midnat på den 6. th af april og er mellem de to eksisterende sprækker. Redningshold fra den islandske Association for eftersøgning og redning havde opdaget nedsynkning i området på 6. th april cirka 420 meter nordøst for den oprindelige udbrud område i Geldingadalir, som var omkring 150 m lang og ca. 1 meter dyb.

I de billeder, der blev taget under rekognoscering flyvning på 7. th april kan det ses, at felterne lava fra de tre eruption sprækker nu fusionerer. Lava fra det tredje revne er strømmet sydpå ind i Geldingadalir og nordøst mod udbrudsstedet over Meradalir. Der er et kontinuerligt lavafelt mellem de tre udbrudsområder, som faktisk hører til den samme vulkanske revne over magma-indtrængen ved Fagradalsfjall.

 BO1_07042021

Et kontinuerligt lavafelt mellem de tre udbrudssteder ved Fagradalsfjall. (Foto: Almannavarnir / Björn Oddsson)

Lava_078042021_2

Oversigtskort, der viser placeringen af ​​de tre udbrudssteder i rødt og lavastrøm fra dem, som situationen var den 7. april. Lavastrømningen fra den sidste revne er ikke kortlagt nøjagtigt. Lavas omrids er tilnærmet fra luftfoto af regionen.

Opdateret 05.04 kl. 15:40

Fotos af to nye vulkanske sprækker tæt på det oprindelige udbrudsområde i Geldingadalir, der ligger ca. 700 meter NØ for kraterne i Geldingadalir. De nye revner er i alt 200 meter lange. Lavaen fra sprækkerne er ikke tyktflydende og flyder hurtigt i en smal lavaflod ind i Meradalir-dalen, øst for de nye sprækker, hvor der dannes et nyt lavafelt. 

Ný gossprunga

Ný gossprunga

Ný gossprunga

Nýjar gossprungur

Fotos: Björn Oddsson / Institut for Civilbeskyttelse og Nødstyring

Opdateret 05.04 kl. 14:15

En ny ekstra spalte åbnede ca. 12:00 i dag nær det oprindelige udbrudssted i Geldingadalir. De første skøn over revnens længde er ca. 200 meter, og midten af ​​sprækket er ca. 1 kilometer NØ for udbruddet i Geldingadalir. Lavaen fra den nye revne strømmer mod Meradalir-dalen øst for den nye revne.

Helikoptere fra den islandske kystvagt er ved det nye udbrudsområde for at sikre, at området evakueres. En flyveplads med forskere er på vej mod sprækket for mere nøjagtigt at vurdere placeringen og størrelsen af ​​den nye revne.  

På grund af manglen på aske og tefraemission i atmosfæren forbliver luftfartskodekoden for Keflavik lufthavn orange, da der ikke er nogen overhængende fare for luftfarten.

En live stream fra den nye revne kan ses på RUV 2 . 






Nye revner åbner sig…

 

Kilde: Iceland Met Office

Nyheder:
Ný gossprunga

Ljósmynd/Almannavarnir

Nye sprækker nær eruptionstedet i Geldingadalir

 

5.4.2021 

Opdateret 05.04 kl. 15:40

Billeder af to nye vulkanske sprækker tæt på det oprindelige udbrudssted i Geldingadalir, der ligger ca. 700 meter NE af kraterene i Geldingadalir. De nye sprækker er i alt 200 meter lange. Lavaen fra sprækkerne er ikke tyktflydende og flyder hurtigt i en smal lava-flod ind i Meradalir dalen, øst for de nye sprækker, hvor et nyt lavafelt dannes.

Ný gossprunga

Ný gossprunga

Ný gossprunga

Nýjar gossprungur

Fotos: Björn Oddsson/Institut for Civilbeskyttelse og Beredskab

Opdateret 05.04 kl. 14:15

En ny ekstra revne åbnet på ca. 12:00 timer i dag nær den oprindelige udbrud site i Geldingadalir. Første skøn over længden af revnen er ca. 200 meter, og midten af revnen er ca. 1 kilometer NE af eruptionstedet i Geldingadalir. Lavaen fra den nye revne strømmer mod Meradalir dalen, øst for den nye revne. 

Helikoptere fra den islandske kystvagt er på det nye udbrudssted for at sikre, at området evakueres. 

En airplain med forskere er på vej til revnen for at evaluere mere presicely placeringen og størrelsen af den nye revne. 

På grund af manglen på aske- og tephraemissioner i atmosfæren forbliver luftfartens farvekode for Keflavik lufthavn orange, da der ikke er nogen overhængende fare for luftfarten.

 En live stream fra den nye revne kan ses på RUV 2 

Nye sprækker nær udbrudsstedet i Geldingadalir

5.4.2021

Opdateret 05.04 kl. 15:40

Fotos af to nye vulkanske sprækker tæt på det oprindelige udbrudsområde i Geldingadalir, der ligger ca. 700 meter NØ for kraterne i Geldingadalir. De nye revner er i alt 200 meter lange. Lavaen fra sprækkerne er ikke tyktflydende og flyder hurtigt i en smal lavaflod ind i Meradalir-dalen øst for de nye sprækker, hvor der dannes et nyt lavafelt. 

Ný gossprunga

Ný gossprunga

Ný gossprunga

Nýjar gossprungur

Fotos: Björn Oddsson / Institut for Civilbeskyttelse og Nødstyring

Opdateret 05.04 kl. 14:15

En ny ekstra spalte åbnede ca. 12:00 i dag nær det oprindelige udbrudssted i Geldingadalir. De første skøn over revnens længde er ca. 200 meter, og midten af ​​sprækket er ca. 1 kilometer NØ for udbruddet i Geldingadalir. Lavaen fra den nye revne strømmer mod Meradalir-dalen øst for den nye revne.

Helikoptere fra den islandske kystvagt er ved det nye udbrudsområde for at sikre, at området evakueres. En flyveplads med forskere er på vej mod sprækket for mere nøjagtigt at vurdere placeringen og størrelsen af ​​den nye revne.  

På grund af den manglende emission af aske og tefra i atmosfæren forbliver luftfartskodekoden for Keflavik lufthavn orange, da der ikke er nogen overhængende fare for luftfarten.

En live stream fra den nye revne kan ses på RUV 2 .