Det første foto viser vulkanens udbrudsrytme Nr. 2 Viser havnemolen i Pozzuoli, hvor jorden har hævet sig 2 meter i de seneste 50 år. Foto 3 viser hele krateret – calderaen med byen og havnen oveni selve vulkanen. “Den farligste vulkan er ikke den man kan se men den, som man ikke kan se og bor inden i.”
Hvad er sandheden?
Der er to former for journalistik, når det drejer sig om forudsigelse af, hvornår en vulkan går i udbrud.
Der er den form for presse, der holder sig til videnskabelige fakta og de beviser vulkanforskerne får
bekræftet.
Og så er der den presse, der skræmmer livet af folk ved at udsende dommedagscenarier i i form af dokumentarfilm og artikler om, hvad den værst tænkelige situation kan blive. Der er her ofte tale om en form for sensationslyst og at skabe opmærksomhed.
I Italien har det i fjor skabt uro hos befolkningen i Napoli, da den italiensk – sprogede schweiziske tv-.station RSI har vist og udsendt en dokumentarfim om et eventuelt kommende vulkanudbrud i Supervulkanen Campi Flegrei der ligger i den nordvestige udkant af millionbyen Napoli, vil kunne få af konsekvenser for befolkningen og hele Europa.
Campi Flegrei Supervulkanen i Europa
Vulkaneksperten Henning Andersens artikel og forklaring på Supervulkanen.
En supervulkan er en fællesbetegnelse af vulkaner hvis udslyngede materiale under en enkelt vulkanudbrud overstiger 1.000 kubikkilometer. En anden benævnelse er VEI 8, det vil sige det højeste niveau på VEI-skalaen. Til sammenligning kan nævnes at rumfanget ved det største kendte udbrud i historisk tid, Tambora år 1815, kun var i størrelsesordenen 100 til 150 kubikkilometer.
Tamboras udbrud i 1815 er det eneste kendte i historisk tid, som nåede niveau 7 på VEI-skalaen.
Til forskel fra almindelige vulkaner danner supervulkaner intet bjerg. Ved de gigantiske udbrud trænger enorme mængder af gasmættet eksplosiv magma igennem jordskorpen og pumpes op i atmosfæren i form af pimpsten, aske og gas, som senere spredes over et meget stort område. Den hastige udslyngning af store mængder magma forårsager, at den oven over beliggende jordoverflade kollapser, hvorved et vældigt kraterlignende landskab – en såkaldt caldera dannes. Nogle gange benævnes disse enorme fordybninger supercalderaer og de kan dække tusindvis af kvadratkilometer. En anden stor forskel mellem supervulkanerne og de øvrige vulkaner er, at der i reglen går hundredetusinder år mellem hver udbrud og når calderaen dannes, kan den ses i millioner år.
Supervulkanudbrud er typisk nok medvirkende til at forårsage langtidsændringer i vejret (som f.eks. udløse en istid), hvilket kan udrydde og true alt levende liv på jorden.
Vulkanologer og geologer refererer ikke til “supervulkaner” eller “megacalderaer” i deres videnskabelige arbejde men gør det af og til i offentlige præsentationer.
Indtil 2003 var supervulkan ikke et vulkanologisk fagudtryk. Navnet megacaldera bliver nogle gange anvendt for caldera supervulkaner.
Navnet supervulkan blev oprindeligt første gang anvendt i BBC programmet Horizon i 2000 til at refererer til disse typer af enormt stærke udbrud, som heldigvis – kun finder sted med ca.100.000 års mellemrum. Supervulkaner er oftest fordybninger i jordens overflade, hvor et helt vulkanbjerg er sprængt væk ved de stærke eksplosioner. Det mest livlige Super-vulkanlandskab, er Yellowstone i U.S.A., og det tættest befolkede er Napoli-området i Syd – Italien med den morderiske dræbervulkan Vesuv og hvor 3 millioner mennesker bor delvis oven i et kæmpebortsprængt krater, som vandet herefter har fyldt ud i form af selve Napolibugten.
Jorden har hævet sig ved Pozzuoli igennem årevis, men for tiden er der roligt. Også her har eksplosive udbrud fundet sted for mange tusinde år siden i form af super-udbrud. Vi ved nu, at der under hele Napolibugten befinder sig et kæmpemæssigt magmakammer lidt større end Gardasøen og med en omkreds af ca. 440 kvadratkilometer, som føder både vulkanerne Vesuv, øen Ischias vulkan og De Flegreiske Marker; d.v.s. brændende marker grundet de mange gas- og svovlkilder i området, som ligger vest for Napoli fra tid til anden, men Vesuv er den mest aktive af dem alle.
En supervulkan er en fællesbetegnelse af vulkaner hvis udslyngede materiale under et enkelt vulkanudbrud overstiger 1.000 kubikkilometer. En anden benævnelse er VEI 8, det vil sige det højeste niveau på VEI-skalaen. Til sammenligning kan nævnes at rumfanget ved det største kendte udbrud i historisk tid, Tambora år 1815, kun var i størrelsesordenen til 150 af udslynget kubikkilometer udbrudsmateriale. Tamboras udbrud i 1815 er det eneste kendte vulkan i historisk tid, som nåede niveau 7 på VEI – skalaen. Dette udbrud udløste »året uden sommer« i store dele af verden.
Det var den store vulkan Tambora, som fra den fjerne indonesiske ø Sumbawa røg i luften 10. april 1815. Låget røg simpelthen af de øverste 1.200 meter af den over 4.000 meter høje vulkan – et brag så højt, at det blev hørt på det vestlige Sumatra 2.500 km borte.
Næsten alle planter og afgrøder på den mere end Sjælland-store ø blev dænget til i askelag på op til flere meter, glødende laviner af gas og aske forvandlede alt for foden af vulkanen til et brændende inferno og over et område på størrelse med Frankrig blev dag forvandlet til den mørkeste nat. Mindst 117.000 mennesker omkom, men tallet blev formentlig langt højere som følge af de klimatiske følgevirkninger over hele kloden.
Tambora udspyede op mod 150 kubikkilometer vulkansk materiale, men med mindst 50.000 til 100.000 års mellemrum opstår supervulkanudbrud med en VEI på 8, der sender mere end 1.000 kubikkilometer materiale til vejrs.
Supervulkanudbrud er medvirkende til at forårsage langtidsændringer i vejret (som f.eks. udløse en istid), hvilket kan udrydde og true alt levende liv på jorden.
Til forskel fra almindelige vulkaner danner supervulkaner altså intet bjerg. Ved de gigantiske udbrud trænger enorme mængder af gasmættet eksplosiv magma igennem jordskorpen og pumpes op i atmosfæren i form af pimpsten, aske og gas, som senere spredes over et meget stort område. Den hastige udslyngning af store mængder magma forårsager at den oven over liggende jordoverflade kollapser, hvorved et vældigt kraterlignende landskab – en såkaldt caldera dannes. Disse supercalderaer kan dække tusindvis af kvadratkilometer. Vulkanologer og geologer refererer ikke til “supervulkaner” eller “megacalderaer” men gør det af og til i offentlige præsentationer.
Tobas udbrud på den indonesiske ø Sumatra for 74.000 år siden var ved at tage livet af vores egne forfædre. Udbruddet var så kraftigt så den sidste istid kulminerede og MÅSKE overlevede kun 50.000 af vores forfædre.
Den nærmeste supervulkan i forhold til Danmark, er Campi Flegrei eller “De brændende marker”, som navnet betyder på oldgræsk. Den ligger vest for Napoli i Italien, ikke langt fra den langt mere berygtede vulkan Vesuv.
Navnet “De brændende marker” er er opkaldt efter de mange vulkankratere og varme kilder, som befinder sig indenfor den store calderarand. Byen Pozzuoli ligger ved havnemolen lige oven i calderaen, og midt imellem 36 vulkankratere og sydende og boblende kilder og mudderpotter, og midt i det hele bor der nu i dag hen imod en halv million mennesker.
Campi Flegrei Calderaen er en supervulkan, og hvis den går i et superudbrud, kan det få konsekvenser for hele Europa. Under Napolibugten befinder sig et kæmpemæssigt magmakammer, der har en omkreds af ca. 440 km2 lidt større end Gardasøen, som føder både vulkanerne Vesuv, samt Ischias vulkan, der sidst var i udbrud i 1362 og så Campi Flegrei, hvor det seneste udbrud fandt sted i 1538, som dog ikke var så kraftigt.
Mindre udbrud.
I året 1198 op stod der et nyt krater med boblende mudder og varme kilder, lidt uden for selve Pozzuoli by. Det er Solfatara, hvis navn kommer af sulfa “svovl” og terra “jord”, varme kilder eller en slags mudderpøl med geotermisk aktivitet. Der er en stærk lugt af rådne æg pga. svovlforbindelserne. Krateret er i dag aktivt i form af varme kilder, boblende mudderpotter og udstrømning af hede gasser.
For det meste er den udstrømmende gas varm og indeholder carbondioxid og vanddampe. Gennem den kemiske reaktion af svovl med ilt dannes svovldioxid, som opløser sig i vand, som igen danner den svovlholdige syre svovlsyrling (H2SO3). De forsurer stenarterne og bevirker, at de sammen med de varme vanddampe opløses i de mineralske bestanddele. Gennem denne opløsning og kondensation (vand, som skifter fase fra damp til væske) fra vanddampene, danner der sig ofte en slamkedel med gas og luftbobler, som Solfatara krateret er et typisk eksempel på. De varme kilder og hede gasser, der siver ud påminder os om, at der er glødende smeltet lava lige under jordens overflade, og derfor overvåges overfladen her med mange forskellige slags måleapparater for i tide at registrere tiltagende vulkansk aktivitet.
Det seneste vulkanudbrud i calderaen ved Pozzuoli fandt sted i 1538, da Vesuv havde en længere hvileperiode, ligesom i dag, og det har i de seneste 100 år dannet grundlag for den konklusion, at der måtte være en underjordisk forbindelse imellem Vesuv og Campi Flegrei, således at når Vesuv hviler, så rører aktiviteten sig i Campi Flegrei.
Ifølge den italienske vulkanforsker Giuseppe de Natale, på det vulkanologiske institut i Napoli, så kan et udbrud måske være nært forestående i Camoi Flegrei, men om hvor voldsomt, tør ingen på nuværende tidspunkt gisne om.
Han siger: ”Der er altid en mulighed forn et udbrud i vores levetid, men problemnet med befolkningen her er, at de er mere bange for Vesuv end for Campi Flegrei og ikke tænker på, at en langt større fare truer dem fra Campi Flegrei, hvor folk lever og bor inde i selve vulkanens undergrund. Vesuv er efter min mening forholdsvis lille i forhold til Campi Flegrei, der efter min mening udgør en langt større risiko, da Napoli ligger lige på kanten af selve vulkanen”, siger han.
Et farligt sted.
I begyndelsen af 1980-erne begyndte jorden at ryste og sasmtidig med hæve sig under byen Pozzuoli, og myndighederne evakuerede 100.000 mennesker. Der kom dog ikke noget udbrud, og i en afrtikel i det videnskabelige tidsskrift Geophysical Research Letters fra 2007 blev Campi Flegrei vurderet til at være et af verdens mest risikable områder for et superudbrud.
Giuseppe de Natale mener, at napolitanerne direkte lider af dødsforagt.
Han siger: ”Jeg bor selv i Napoli, og de fleste af os i byen ved, at der er ild under vores fødder, men det har vi i det store hele det godt med. Det vidste beboerne i Pompeji til gengæld ikke. Måske er der en form for dødsforagt i Napolitanernes måde at leve på, men også en hyldest til selve livet. Der er mange måder at forholde sig til døden på, og en populær måde er at feje den ind under gulvtæppet og lade som ingenting og håbe, at det går nok alt sammen”, slutter han.
I dag holdes Campi Flegrei under konstant opsyn af italienske og internationale myndigheder.
Copyright: Henning Andersen . Jeg vil gerne henvise til denne artikel herunder: “Campi Flegrei – INGV afklarer eruptiv risiko og fare”. Den står på Vesuvobservatoriets hjemmeside: “Osservatorio Vesuviano”. CAMPI FLEGREI – INGV afklarer eruptiv risiko og fare.
