Udbrud på Reykjanes – halvøen igen…

 

Copyright: Iceland Met Office og vulkaneksperten.dk

tlf. 20764247 mail: info@vulkanekspertden.dk

Ny Magma-instruktion på Sundhnukur-kraterrækken

1.4.2025

Opdateret 1. april kl. 10:30

 

Indledende rapporter fra kystvagtens overvågningsflyvning tyder på, at sprækken nu er omkring 700 meter lang og er forblevet relativt stabil, selvom det ikke kan udelukkes, at den kan strække sig længere mod nord eller syd. Seismisk aktivitet og deformationsmålinger viser fortsat igangværende aktivitet.

Farevurderingen er blevet opdateret. Beredskabsniveauet for Sundhnúkur-kraterrækken (Zone 3) er blevet hævet til meget høj fare (lilla), og i Grindavík (zone 4) er øget fra høj fare (rød) til meget høj fare (lilla). Denne farevurdering er gyldig indtil den 2. april kl. 10:30, medmindre forholdene ændres.

 

Hazard_map_IMO_1000_1apr_2025

 

Opdateret 1. april kl. 10.00

 

Sprækken er nu omkring 500 meter lang og er nået gennem den beskyttende barriere nord for Grindavík. Sprækken fortsætter med at vokse, og det kan ikke udelukkes, at den kan fortsætte med at åbne sig længere mod syd.

Opdateringer fra kystvagtens helikopter afventes stadig.

Kort01042025_wi

Kortet viser sprækken, der nu er omkring 500 m. lang.

Opdateret 1. april kl. 9:45

Et udbrud er startet lige nord for den beskyttende barriere nær Grindavík.

En kystvagthelikopter vil snart lette for at bekræfte udbruddets nøjagtige placering og størrelse.

Længden af ​​magma-indtrængningen under Sundhnúkur-kraterrækken, der allerede er dannet, er omkring 11 km, hvilket er den længste målt siden 11. november 2023.

Mere information vil snart være tilgængelig.

Med den aktuelle vindretning vil gasforureningen fra udbruddet blive ført nordøst mod hovedstadsområdet. Det er ikke muligt at forudsige intensiteten af ​​forureningen.

Her er et link til det islandske Met Offices gasspredningsprognose.

Opdateret 1. april kl. 9:20

Farevurderingen er blevet opdateret på grund af en magma-indtrængning i Sundhnúkur-kraterrækken. Som følge af indtrængen er sandsynligheden for et vulkanudbrud steget.

Fareniveauet i område 3 er hævet fra “høj fare” til “meget høj fare” (lilla), og i område 4 (Grindavík) er fareniveauet hævet fra “betydelig fare” (orange) til “høj fare” (rød).

Den opdaterede farevurdering er gyldig indtil kl. 9.00 den 2. april, forudsat at forholdene ikke ændres.

Hazard_map_IMO_1apr_2025

 

Opdateret 1. april kl. 8:20

Signaler fra GPS-målere er stærkere end dem, der er observeret under de seneste begivenheder i Sundhnúkur-kraterrækken. Dette indikerer, at en betydelig mængde magma i øjeblikket er på vej.

Signalerne viser, at magma bevæger sig både mod nordøst og sydpå mod Grindavík. På dette stadium er det ikke muligt at bestemme, hvor magmaen vil dukke op, men det er bemærkelsesværdigt, at den sydlige forskydning af deformationssignaler ikke blev observeret under udbruddet, der begyndte i november 2024.

Beredskabspersonale i Grindavík har rapporteret, at der kan mærkes jordskælv i byen, og tegn på deformation er også synlige der, hvilket tyder på, at fejlbevægelser kan forekomme i selve byen.

Opdateret den 1. april kl. 7.25

Et jordskælvsværm begyndte omkring kl. 06.30 i morges på Sundhnúks-kraterrækken. Sværmen er placeret mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógfell, i et lignende område som set før tidligere udbrud.

Jordskælvsværmen blev efterfulgt af en tydelig ændring i deformation og trykændringer i boringer drevet af HS Orka. Begge uafhængige målinger var et klart tegn på begyndelsen af ​​en magma-indtrængning. 

Ingen magma har nået overfladen lige nu, men der vil sandsynligvis forekomme et udbrud.

Det nye vil blive opdateret.



Vulkanudbrud på vej på Reykjaneshalvøen i Island…

Fuld Copyright her til: Iceland Met Office.

 

Skjálftavirkni á Sundhnúksgígaröðinni sidste 7 dage. Skjálftavirknin sem hófst í morgun sést sem rauð þyrping við Sýlingafell.

Ny Magma-instruktion på Sundhnukur-kraterrækken

1.4.2025

Opdateret 1. april kl. 8:20

Signaler fra GPS-målere er stærkere end dem, der er observeret under de seneste begivenheder i Sundhnúkur-kraterrækken. Dette indikerer, at en betydelig mængde magma i øjeblikket er på vej.

Signalerne viser, at magma bevæger sig både mod nordøst og sydpå mod Grindavík. På dette stadium er det ikke muligt at bestemme, hvor magmaen vil dukke op, men det er bemærkelsesværdigt, at den sydlige forskydning af deformationssignaler ikke blev observeret under udbruddet, der begyndte i november 2024.

Beredskabspersonale i Grindavík har rapporteret, at der kan mærkes jordskælv i byen, og tegn på deformation er også synlige der, hvilket tyder på, at fejlbevægelser kan forekomme i selve byen.

Opdateret den 1. april kl. 7.25

Et jordskælvsværm begyndte omkring kl. 06.30 i morges på Sundhnúks-kraterrækken. Sværmen er placeret mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógfell, i et lignende område som set før tidligere udbrud.

Jordskælvsværmen blev efterfulgt af en tydelig ændring i deformation og trykændringer i boringer drevet af HS Orka. Begge uafhængige målinger var et klart tegn på begyndelsen af ​​en magma-indtrængning. 

Ingen magma har nået overfladen lige nu, men der vil sandsynligvis forekomme et udbrud.

Det nye vil blive opdateret

Herunder min artikel om Islands vulkanske dannelse og de to kontinentalpladers bevægelser.

Der er to årsager til, at Island er dannet vulkansk og ligger i en jordskælvszone:

1: Island ligger på den spaltezone, der danner grænsen imellem de to store kontinentalplader – den Amerikanske og den Euroasiske, der bevæger sig væk fra hinanden  med få cm om året og herved opstår de spændinger, der udløses i form af jordskælv og er også årsag til den vulkanske aktivitet landet er opbygget af igennem 55 millioner år. På den vestlige side trækker den Nordamerikanske kontinentalplade USA længere og længere væk fra Europa, og på den anden side af revnen trækker den Euroasiske Plade, hvor Europa ligger sig østpå. Så man kan sige, at Island langsomt er ved at revne og dele sig i to øer engang.

2: Island ligger på en hot – spot, dvs. en bred søjle af opadstigende varme smeltemasser fra dybere dele af jordens kappe.

Island er et af de mest spændende lande, hvis man vil se på vulkaner. I skolen lærte vi, at Island var modsætningernes land med på den ene side isen og på den anden siden ildens land på grund af de mange vulkaner. Vi finder her en fascinerende natur. Der er ikke noget at sige til, at Island blev døbt “Isens land” efter de mange isbræer og jøkler, som findes på bjergene, men i og for sig kunne man godt have kaldt Island for “Ildlandet” efter de mange vulkaner. Heklafjeldet, eller mere nøjagtigt “frøken Hekkenfeld”, gjorde Island berygtet ved det første store udbrud i året 1104, hvor Island kun havde været beboet i nogle få hundrede år. Glødende klippestykker på størrelse med huse, fluorgiftig aske, der forgiftede græsmarkerne, så al kvæget døde, giftige dampe og gasskyer kvalte alt levende. Sådan gik det til, at Hekla fik tilnavnet: “Djævelens bolig”. Islændingene selv var ikke i tvivl, og alligevel var deres opmærksomhed ikke rettet så meget mod deres vulkaner, som vi danskere, både under og efter danskertiden.

Jeg har undret mig over, at de Islandske sagaer ikke omtaler vulkanerne mere end kun et sted, nemlig i Ragnarok, der henviser til Vølvens spådom, om verdens skabelse og undergang i ild og røg, og guderne vender tilbage til den verden, hvorfra de kom. Faktisk kan vi drage paralleller til Johannes Åbenbaring fra vores Bibelhistorie og alle de store verdensreligioner osv. om både undergang og genskabelse. Jeg har tit spurgt islændingene, hvorfor de fra gammel tid ikke har flere skriftlige beretninger om vulkanerne, og svaret har altid været: “Fordi vi betragtede vores vulkaner som ondskaben selv, og munken Julius Cæsar Recuptus omtaler i sit vulkanologiske værk fra 1647, at Hekla er nedgangen til Helvede, som Gud i fælles aftale med Djævelen har ladet stå åben til skræk og advarsel for alle de syndige mennesker”.

Jeg bliver ofte spurgt om, hvor mange vulkaner Island har. Tallet er ca. 30 navngivne aktive vulkanske systemer, men sandheden er faktisk, at det er uvist. Grunden er, at der ofte dannes nye kratere og sprækker i jorden, når kontinentalpladerne bevæger sig fra hinanden, hvilket sker med 2 cm. om året, og Island er dannet ovenpå den Midtatlantiske Ryg, hvor lava (magma indeholdende gasser) igennem næsten 40 millioner år har opbygget nyt land ved at opbygge lag på lag af nye størknede lavastrømme.

Det er et af de få steder på vores klode, hvor vi med det blotte øje kan se disse sprækker, hvor pladerne trækker sig fra hinanden. Ellers foregår det dybt nede på bunden af verdenshavene, 5 kilometer under havets overflade kloden rundt, dog på jordens overflade i den Østafrikanske Gravsænkning “Rift Valley”, et af de få andre steder, hvor man kan se et kontinent knække midtover og trække sig fra hinanden og den smeltede lava trænge op og danne vulkaner.De mægtige varmeopstrømninger i jordens kappe er skyld i bevægelserne af kontintalpladerne. Man kan egentlig godt sige, at Island bliver flået midt over – eller revet op med rode – og ved Tingvallasletten ses tydeligt den Amerikanske plades dybe skrænt og på den anden side af sletten den Europæiske pladegrænse. Da jeg i 1980’erne under den Kolde Krig stod med danske rejsegæster ved Tingvellir, sagde jeg altid til dem: “Her ser I et tydeligt bevis på, at Øst og Vest ikke kun politisk er uenige, men heller ikke geologisk kan med hinanden. De trækker sig i hver sin retning med 2 cm om året”.

Hekla

At der på Island befinder sig så mange virksomme vulkaner skyldes dels, at landet ligger midt på den samme sprækkezone, der fortsætter længere ned gennem Atlanterhavet til Azorerne, Canarieøerne og Kap Verde, men også at Island ligger på en såkaldt “Hot-spot”, og det betyder igen, at der under hele Island befinder sig en kæmpesøjle af opadstigende hedt materiale, som samler sig i et enormt magmakammer – “en enorm lavasuppegryde” 400 kilometer dyb – som fra Skagen til Kruså. Denne enorme beholder af smeltede stenmasser er skyld i vulkanudbrud ca. hvert femte år et eller andet sted oven over på jordens overflade og danner nyt land og bygger Island større, og hver gang pladerne rykker sig lidt, mærker man det som et jordskælv på jordens overflade.

I 1915 var den tyske forsker Alfred Wegener en af de første, der ved at kigge på et verdenskort havde lagt mærke til, at jordens kontinenter passede sammen som brikker i et puslespil. Vi skal helt frem til 1960-erne, hvor vi blev klar over, at det nu også måtte være sådan, og et af de tydeligste beviser ser man med det blotte øje på Island. Specielt efter Surtseys dannelse i 1963 og senere udbruddet på Heimaey i 1973, da man oprettede det Store Nordiske Vulkanologiske Institut i Reykjavik, og herfra holder man nu hele Islands undergrund under opsyn, hvilket er vigtigt, da der kan opstå nye vulkansprækker så godt som overalt.

Ragnarok i år 1973

Klokken var lidt over 23 den 22. januar 1973, da det sidste lys slukkedes i familien Haraldur Hannessons hus, der lå nærmest den gamle vulkan Helgafjeld på Heimaey, den eneste beboede af Vestmannaøerne. Omtrent kl. 1.55 om natten løftede fru Hannesson sit hoved fra puden. Hun var ikke straks klar over, hvad der havde vækket hende, indtil hun så et mørkerødt flammeskær gennem vinduet. Hurtigt kom hun ud af sengen, mens hendes mand stadig sov dybt. Hun skyndte sig neden under til telefonen. Hun drejede nul. Der gik en halv snes sekunder, inden røret blev taget i den anden ende. “Det brænder et eller andet sted herude på helgafjeld, dvs. Det Hellige Fjeld, jeg kan se ildfontæner fra mit soveværelsesvindue. Fru Hannesson var forbavsende rolig. Hun havde næppe slået alarm, før den første brandsprøjte var på vej. Således blev det fru Hannesson, der uden at vide det, slog alarm om vulkanudbruddet. Brandslukningsfartøjerne satte kurs mod det formodede brandsted med hylende sirener og fandt selve jorden brændende. Vulkanen Helgafjeld var vågnet op efter mere end 5000 års søvn og havde åbnet en to kilometer lang sprække i jorden og fra 40 skorstene sprøjtede glødende lavafontæner højt til vejrs. Voldsomme eksplosioner sendte store klippeblokke til vejrs sammen med vulkansk aske og pimpsten, dvs. lavaskumsprøjt, der nu faldt buldrende og bragende ned over folks hustage i byen på Heimaey.

Mennesker mod naturen på Heimaey

Evakueringen fandt gnidningsløst sted, tre højgravide kvinder faldt om i gaderne og fødte børnene midt på fortovet – de lever i bedste velgående i dag. Ved 9-tiden næste morgen var de godt og vel 5.000 indbyggere evakueret i fiskerkuttere til Reykjavik. Allerede det første døgns tid efter udbruddets start vendte skibene tilbage for at transportere bohave, møbler, fiskegrej og alt af værdi væk fra øen. Der var pendulsejlads en uges tid mellem Reykjavik og Heimaey. Man frygtede bl.a. for, at havneindsejlingen skulle lukkes af den nye fremadvæltende lavastrøm. Det skete heldigvis ikke.

For første gang i historien er det lykkedes for mennesker at standse en halvstørknet tyktflydende lavastrøm, men det kan kun gøres, når de rette betingelser er til stede. Ved at komme iskoldt vand fra det nærliggende ocean på den i forvejen efterhånden afkølende lavastrøm, som herved dannede en barriere mod den nye fremadvæltende lavastrøm bagved igen. Derved kunne man ændre lavaens retning.

Hjemme igen

Mange hævdede bagefter, at øen aldrig mere ville blive beboet, da flere hundrede huse var dækket af aske og lava, men man tog fejl. Vulkanen faldt til ro igen i juni samme år, og godt 4.600 ud af de lidt over 5.000 indbyggere flyttede tilbage til den vigtigste og rigeste af Vestmannaøerne med de så livgivende fiskeribanker. I dag – næsten 41 år efter udbruddet – hedder det: “Er du født før udbruddet eller efter udbruddet?”. Vulkanen har givet gratis jordvarme til byen og varmt vand og en nu langt bedre smal havneindsejling, så de kolde Atlanterhavsstorme om vinteren ikke kan ødelægge skibene. Over den lange vulkansprække, der opstod den uhyggelige vinternat i 1973, blev der ved udbruddet opbygget en ny vulkankegle. “Ildfjeld” er den døbt – en ca. 200 meter høj bjergkegle, og med mine gæster bestiger vi selvfølgelig krateret og samler lavastøv og -sten med hjem til de potteplanter, der ellers ikke vil gro. Vulkansk jord er jo yderst frugtbar. Island ligger normalt for langt oppe i Atlanterhavet til, at jorden er frugtbar på stedet. Men prøv at tage den med hjem og brug den til potteplanterne. Prøv det! Jeg lyver ikke.

Heimaey blev 20 % større efter udbruddet, da den nye lava tilførte øen nyt land.

Her fødes Europa og i fremtiden vil der danne sig nye vulkanøer fra havbunden ud for Island.

Vulkaner har kvindenavne

Mange  islandske vulkaner har kvindenavne. Normalt kigger kvinder vredt på mig, når jeg siger det i mine foredrag, men sagen er, at det er en kvindes lod at føde et barn – og det svarer til det nye frugtbare land. Jorden er identisk med kvinden, frugtbarheden og det skønne. Kvinden er selve jorden. Det ser vi i den græsk-romerske gudemythologi – ja over hele jorden. Vulkanbjerge er skønne og guddommelige som kvinder. Uden kvinder eller vulkaner var vi intet. Den ældste jordskorpe er skabt af størknet lava fra vulkaner. Ilten som er dannet i jordens atmosfære, og havet i verdenshavene gennem millioner af år, er kommet ud af vulkanerne som gasser. 90 % af vores menneskekroppe består af vand og mineraler, som intet levende kan undvære. Atlanterhavssprækken, der går nede på bunden af Atlanterhavet, og som Island ligger ovenpå, går jordkloden rundt syd om Afrika, gennem det Indiske Ocean og op gennem Stillehavet. Her siver vulkanske gasser ud med opløste mineraler i sig, og den ældste form for liv på jordkloden hævdes nu af flere og flere at stamme fra disse såkaldte “sorte skorstene”.

Intet levende liv på jorden uden vulkaner eller kvinder, og så behøver vi ikke sige mere om det. Alle islandske vulkaner har kvindenavne, Hekla, Katla, Laki Krafla, Helgafjeld, Surtsey osv.

For mig er den skønneste af alle islandske vulkankvinder Hekla (navnet kommer egentlig af hætte, fordi der altid hænger en hættesky over vulkanens top), som jeg første gang så en sommeraften i 1974. Jeg husker det som var det i går.

Citat fra Henning Andersens bog “Hekla Islands Dronningevulkan”:

“Hver gang jeg ser Heklafjeldet, da drages jeg mod dig du smukke kvinde
din ild du gemmer i dit dyb.
Indtil en skønne dag måske”….

Når Hekla har sine store udbrud, dannes der op til 75.000 kubikmeter aske pr. sekund. Dette siger noget om de enorme kræfter, der eksisterer i en eksplosiv vulkan som Hekla.

Jules Verne i “Rejsen til Jordens Indre” fra 1864:

“Stig ned i Snefellsjøkelens krater, som skyggen af Scartaris kærtegner før den første juli, og dristige rejsende, du vil nå frem til Jordens midte. Det gjorde jeg. Arne Saknussemm”.

Den mest urealistiske af alle Jules Vernes bøger, men romantisk og elskelig. Varme og trykforhold i det indre af jorden vidste man ikke meget om, da Jules Verne skrev sin roman.
Om Islands og Surtseys dannelse.

“Dybt nede på Atlanterhavets bund skete der noget for 40 millioner år siden. Det var før der var mennesker på jorden. Langs denne linje eller sprækkezone, åbnede der sig en bred spalte, hvorfra der strømmede rødglødende lava ud. Da lavaen var ca. 1100 grader varm, sendte den søjler af damp op gennem de adskillige tusinde meter havvand. Der stod skyer af vanddamp op over det urolige Atlanterhavs overflade. En skønne dag, som årmillionerne gik, nåede de
gentagne lavaudbrud havoverfladen, og en klump sort nystørknet lava stak sit våde klippehoved op af havet. Moder Jord havde nået havets overflade. En fugl fløj tilfældigt henover lavaklippen og tabte en klat, og livet begyndte”…

Her skabes Europa…

Surtsey

På samme måde i årene 1963-67 blev verden vidne til, at en ny ø, Surtsey blev dannet syd for Vestmannaøerne. Tidligt om morgenen så forbisejlende fiskerkuttere damp- og røgskyer stige op foran næsen af deres skibe og døde kogte fisk lå i havet. I løbet af en time stod høje dampskyer op og en undersøisk vulkan var i udbrud og dannede en flere hundrede meter høj ø af det udslyngede aske- og lavamateriale. Surtsey, efter “Surtur, der bringer sit ild- og flammesværd med sig gennem Ragnarok og udsletter alt”, blev øen døbt. I dag er øen forskningsområde, og ingen må gå i land – bortset fra forskere, der skal betragte livetsopståen på en nyfødt ø.

Islændingene

Jeg kan ikke skrive om Island uden at nævne de brave islændinge, som jeg siden 1974 er kommet til at sætte stor pris på, fordi de kan og tør gøre det, som vi andre normalt har svært ved. Noget af det første jeg i sin tid lagde mærke til ved dem var deres lovlydighed. Man tager pænt sine sko af, hvis man kommer på besøg i et hus. Drikkepenge kendes ikke, hvilket mange danskere hader at give. Jeg kender til det som rejseleder. Hvad skal de også med det med de priser og lønninger, de har? 300.000 mennesker på en lavaø, der er næsten tre gange så stor som Danmark rent arealmæssigt. Når en islænding har oparbejdet et firma i ca. 10 år, og det går godt, sælger han det ofte, går ned i sin bank og siger: “Kan jeg låne 100 millioner?”. Bare for at prøve noget nyt. Som et fuglepar, der skubber deres unge ud af reden på den stejle klippeskrænt, hvorfra den så enten falder ned og dør – eller kan flyve med det samme. De er venlige, men bestemte. Jeg husker, da jeg engang som guide kørte Island rundt med en gruppe danske pensionister, hvor den ene kastede en tændstik i den øde lavamark. Min islandske chauffør gik hen og samlede den op og sagde stille: “Sådan gør vi ikke her”.

Islændingene er glade for, at danskerne har givet dem deres håndskrifter tilbage igen. I 1600-tallet var København Islands hovedstad, og de havde intet andet fra deres fortid end håndskrifterne. Forholdet blev tydeligt forbedret til Danmark. I dag taler man om, at hvis der skal holdes et møde mellem israelere og arabere, vil Hekla islændingene gerne gøre det som i 1986, hvor Gorbatjov og Reagan mødtes.

Endelig arbejder islændingene hårdt. Både mænd og kvinder med små børn. Ofte 40 timer om ugen. Der er dyrt, og de er ikke bange for at bruge penge. Bøger koster mere end her, men de køber flere og læser mere, end vi gør her i Danmark. Det har noget at gøre med de lange vinternætter, hvor man fra gammel tid har læst bøger, generation efter generation. Fremmedord vil man heller ikke finde sig i sniger sig ind i det islandske sprog. Man holder fast i sin kultur.

“Jeg kan – jeg vil – jeg gør” islandsk citat.
“Det skal nok gå alt sammen”…

En dyb finanskrise eller et vulkanudbrud kan ikke slå en islænding af pinden.

“Hvorfor så stort ståhej for aflyste fly”…

Fordelene dominerer og overvinden frygten for naturkræfterne. 90 % af alle islandske hjem opvarmes af geotermisk energi. Turbinerne fremstiller elektricitet.

Copyright: vulkaneksperten Henning Andersen

Tlf. 20764247.



Jordskælv

 

Copyright: Seismolog Trine Dahl-Jensen fra Geus til TV2:

Det var umuligt at forudse, siger seismolog

Jordskælvet i Myanmar var resultatet af en såkaldt sideværts bevægelse fra Den Indiske Plade, som hvert år bevæger sig fire til fem centimer nordpå og ind i det asiatiske kontinent – hvilket blandt andet også har skabt bjergkæden Himalaya.

Bevægelserne spreder sig til begge sider og langs pladegrænsen, der blandt andet løber mellem Myanmar og epicenteret på Sagaing-forkastningen. Netop den zone er derfor udpeget som et område i høj risiko for jordskælv.

Det forklarer seismolog ved GEUS, Trine Dahl-Jensen, til TV 2.

– Man kan desværre ikke forudse det. Nogle steder har man forvarslinger, hvor man måler de allerførste svage rystelser. Men de fleste steder er det ikke en mulighed, forklarer hun.

Hun tilføjer, at jordskælvet kunne måles over hele verden – inklusiv på målestationerne i København, Grønland og på Bornholm – ligesom at der er rapporter fra særligt Bangkok og områder så langt som 2000 væk fra epicentret, hvor borgere fysisk kunne mærke rystelserne.

I går kl. 17.54
 
Copyright: Herunder artikel af vulkaneksperten Henning Andersen om jordskælv:

Vi må forestille os et jordskælv som når noget rives itu og skubber sig i jorden. Det kan være klippeformationer af mange kilometers udstrækning. Et jordskælv kan finde sted i en hvilken som helst dybde under jordoverfladen – dog ofte i 30 – 40 kilometers dybde. Jordskælv – rystelser – er stærkest lige over jordskælvets epicenter eller centrum.

I København og på Grønland bl.a. er der seismiske stationer med rystelsesmålere(seismografer). Danmark deltager i rapporteringen af jordskælv fra alle steder af jordkloden.

“Det er de tektoniske pladers bevægelser, der er skyld i de spændinger, som opbygges herved på samme måde, som hvis man presser to hænder imod hinanden. I randzonerne, hvor to plader bevæger sig langsomt i forhold til hinanden med en fart af få cm om året – sagt på en anden måde – med den fart en fingernegl gror – stiger spændingsbevægelserne indtil pludselig et ryk – finder sted, og vi har oplevet et jordskælv”.

Hvis der f.eks. sker ændringer i tid eller mangel på jordskælvsaktivitet i et område med mange jordskælv, kan det være et signal om, at et større skælv er på vej – eller under opbygning. Også ændringer imellem antallet af større og små jordskælv i et område kan være en forløber for et endnu større jordskælv.

I Kina har man bl.a. for år tilbage noteret sig, at f.eks. ændring i vandstand i brønde er en slags jordskælvsvarsel om, at et større jordskælv er under opsejling. Kortvarige forvarsler hos dyr om forestående jordskælv har vi beretninger om fra kinesiske forskere. Det kan være husdyr, men også vilde dyrs ændrede optræden. Slanger, der krøb ud af deres huller eller aber i en Zoo, som ændrer opførsel.

Nogen sikker margen for at kunne forudsige et jordskælv har vi indtil nu ikke fundet.

Kilde og Copyright for nedenstående artikel::

Aktuel Naturvidenskab

Aktuel Naturvidenskab er et landsdækkende tidsskrift med nyheder og baggrund fra den naturvidenskabelige verden.

http://aktuelnaturvidenskab.dk

Jordskælv og vulkaner i Danmark:

Sandsynligheden for, at Danmark bliver ramt af  jordskælv er lille – men den er der. Også vulkaner kan udgøre en risiko, selvom der ikke findes vulkaner på dansk område.

16. december 2008 skete der et jordskælv, større end sædvanlig, i Skåne. Det var så nær Danmark, at antallet af rapporter fra folk, der mærkede det her, slog alle tidligere rekorder. Seismologerne modtog over 4.000 indberetninger.

Selvom denne begivenhed synes ubetydelig, i forhold til hvad man oplever andre steder i verden, minder det os om, at Jorden er urolig.

Vi konstaterer det i jordskælvs- og vulkanforskningen, og de senere år er det med moderne geodætiske studier blevet muligt at konstatere bevægelser med nøjagtigheder på helt ned til millimeter pr år.

I anledning af, at FN har erklæret årene 2007-2009 som Planeten Jordens År, er det værd at overveje, hvordan Jordens uro, der manifesterer sig som jordskælv og vulkanudbrud, påvirker Danmark.

Langt fra Danmark:

Det vil være indlysende for læserne, at de aktive jordskælvszoner alle ligger langt fra Danmark. Især Stillehavets rand er ramt af jordskælv. Nærmeste aktive zoner ved Danmark er i Island og i Sydeuropa.

I de lande, hvor jordskælvsaktiviteten er stor, er der både videnskabelig og ingeniørmæssig meget stor regional indsats.

Danske forskere bidrager til dette arbejde gennem vores globale samarbejde om dækning af hele jordens overflade med et net af seismografer, hvorfra observationer online og 365 dage om året rapporteres til internationale centre. Jordskælvsaktiviteten i Danmark og i Grønland overvåges nøje med et net af seismografer, både for vores egen skyld og som en del af global overvågning.

At vi i Danmark er så heldige ikke at have den store aktivitet udelukker ikke, at der i fremtiden kan ske ødelæggende jordskælv i Danmark.

Der er en række forhold, det er værd at være opmærksom på, når man vurderer sandsynligheden for, at et stort jordskælv vil ramme Danmark:

For det første er der fundet tegn på store jordskælv i Skandinavien lige efter istiden, for 9.000 år siden. Geologisk set er dette »for nylig«. For det andet findes flere typer af jordskælv, og Danmark og Grønland har dem alle. Tilsammen tyder disse på en sammenpresning, der hænger sammen med de globale pladebevægelser, hvorved kontinenterne bevæger sig i forhold til hinanden. For det tredje hjælper geologisk kortlægning kun delvis med at finde aktive forkastninger, hvor jordskælvene kan ske. Seismologi og geologi skal supplere hinanden, som det ses i Skagerrak, hvor jordskælvene ikke ligger i en geologisk kendt forkastningszone.

Pladebevægelser er årsag til jordskælvene:

Jordskælv er udløsning af spændinger i grænseområderne mellem de store plader, som jordens ydre skal er brudt op i. Da vi i Danmark er langt fra pladegrænser, har vi ikke de ødelæggende jordskælv den ene gang efter den anden. Men bevægelserne opbygger spændinger inde på pladerne, der kan give sig udslag i jordskælv langt fra pladegrænserne – som man f.eks. så det midt i Australien i 1988.

Spændinger i jordskorpen kan også opstå af andre grunde end ved pladebevægelser. Således har den tre kilometer tykke iskappe over Skandinavien under sidste istid betydet opbygningen af spændinger, der er blevet udløst ved bortsmeltningen. Et meget relevant spørgsmål er derfor, om spændingerne i Skandinavien hænger sammen med istidens afslutning, eller om det er pladebevægelserne, der giver effekten.

Svaret på det spørgsmål kræver, at man ved hjælp af seismologisk forskning kan få et indtryk af spændingerne inde i pladerne – et emne, som geologer verden over diskuterer flittigt. De danske erfaringer indgår i denne diskussion, og her er vores konklusion, at spændingsforholdene i Skandinavien har ændret sig drastisk i de seneste 9.000 år.

I vores tolkning betyder det, at udløsninger af spændinger i jorden efter isens bortsmeltning var den dominerende årsag til jordskælv umiddelbart efter istiden, mens det i dag er pladebevægelserne, der er årsag til aktiviteten.

Jordskælv i Skandinavien – før og nu:

Ser man på jordskælvsaktiviteten i Skandinavien i nutiden, så er den samlet omkring den norske kyst og ligeså ved den svenske kyst ved den Botniske Bugt. Aktiviteten i Danmark kan tydes sådan, at vi her oplever den sydlige afgrænsning af aktiviteten i Norge og i Sverige. Aktiviteten i Nordtyskland, i Polen og i de baltiske lande er endnu mindre end i Danmark. Det er en solid fysisk observation, selvom man kan argumentere, at der er færre seismografer i disse egne, så følsomheden over for små jordskælv er nedsat. Om tiden lige efter istiden har vi også nogle oplysninger.

Søren Gregersen er statsseismolog i De Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland samt adjungeret professor ved Niels Bohr Institut, Københavns Universitet.

Paul Martin Holm er lektor på Institut for Geologi og Geografi, Københavns Universitet.

Jordskælv i Skandinavien – før og nu

Ser man på jordskælvsaktiviteten i Skandinavien i nutiden, så er den samlet omkring den norske kyst og ligeså ved den svenske kyst ved den Botniske Bugt. Aktiviteten i Danmark kan tydes sådan, at vi her oplever den sydlige afgrænsning af aktiviteten i Norge og i Sverige. Aktiviteten i Nordtyskland, i Polen og i de baltiske lande er endnu mindre end i Danmark. Det er en solid fysisk observation, selvom man kan argumentere, at der er færre seismografer i disse egne, så følsomheden over for små jordskælv er nedsat. Om tiden lige efter istiden har vi også nogle oplysninger. 

De stammer fra det nordlige Norge, Sverige og Finland. Det drejer sig om meget store forkastninger, der er dannet ved istidens slutning for ca. 9.000 år siden. Vi tyder disse som tegn på meget store jordskælv dengang. Dateringen stammer fra forstyrrelser af lag på bunden af søer i nærheden, hvor man kan tælle sig frem til alderen af lagene. Samtidig finder man fjeldskred ved disse store forkastninger, hvoraf nogle har en forskydning så stor som 10 meter.

Det er overbevisende, at alle disse fænomener hænger sammen og viser, at isens forsvinden udløste jordskælv i Nordskandinavien.

Da isen smeltede bort fra det nordlige Skandinavien efter sidste istid, begyndte dette landområde at hæve sig, da det ikke længere var tynget af de enorme ismasser.

Geodætiske målinger viser, at denne bevægelse stadig foregår med en hævning af terrænet i forhold til havniveau på mere end 8 mm pr år. Når denne zone indtegnes sammen med den nuværende jordskælvsaktivitet ser man ingen sammenhæng.

Vi tyder det sådan, at den dominerende årsag til jordskælvene ikke er denne hævning, der skyldes isens forsvinden ved istidens slutning. Når det tillige i studier af de nuværende spændinger i jordskorpen ser ud til at disse generelt på hele Jorden har indrettet sig parallelt med pladebevægelserne i området, har vi konkluderet, at spændingsforholdene har ændret sig drastisk i de seneste 9.000 år.

En global undersøgelse, hvor også danske data indgik, har vist, at mange af de små jordskælv i Skandinavien, af flere forskellige typer, udløses af en sammenpresning i retningen fra nordvest til sydøst. Det kan tydes sådan, at den dominerende årsag til de nutidige jordskælv i Skandinavien er pladens sammenpresning mellem en pladegrænse i Atlanterhavet, omkring Island, og en anden pladegrænse i Alperne og Karpaterne ned mod den afrikanske plade.

Det uventede kan ske:

At spændingsfeltet har ændret sig væsentligt siden sidste istid betyder altså, at vi ikke kan bruge de store jordskælv umiddelbart efter sidste istid som indikation på, at sådanne jordskælv kan ske også i dag. I stedet må man vurdere sandsynligheden for, at store jordskælv kan opstå på grund af pladebevægelserne.

Bedømmelsen af jordskælvsrisikoen for Danmark bliver derfor den samme som for andre områder med små jordskælv nu til dags, som for eksempel Canada, Indien og Australien. Om disse mange områder har vi den generelle erfaring, at der cirka en gang hvert tiår sker et helt uventet, ødelæggende jordskælv et eller andet sted på jorden. Det er sket i Afrika, Australien, Kina, Europa, Indien og Nordamerika. Et par veldokumenterede eksempler er Tennant Creek midt i Australien i 1988 med Richtertal ca. 6,5 og Latur i det vestlige Indien i 1993 – også med Richtertal op imod 6,5.

Som i så mange naturvidenskabelige spørgsmål er alt ikke afklaret. Der er forskellige tydninger af flere af disse konklusioner.

Denne artikel giver vores udlægning, som har en udbredt opbakning, men diskussionerne fortsætter ivrigt.

Ingen vulkaner i Danmark:

At vi i Danmark er så heldige ikke at have den store aktivitet udelukker ikke, at der i fremtiden kan ske ødelæggende jordskælv i Danmark

Af Søren Gregersen og Paul Martin Holm:

I modsætning til jordskælv, findes der ikke vulkaner i Danmark.

Der er heller ikke i historisk tid registreret tegn på vulkansk aktivitet her i landet, hverken i form af vulkanisme eller strømninger af magma (smeltet sten) i undergrunden.

Imidlertid fortæller de geologiske lag i Danmark om både udbredt og voldsomt ødelæggende vulkanisme i tidligere tider. Vi skal heller ikke rejse længere end til Skåne for at finde bevarede, men gamle, vulkaner. Og i Tyskland findes store områder med overvældende evidens for ganske ung vulkanisme, så ung, at nogle af vulkanerne anses for at være aktive om end de nu er hvilende.

Som med jordskælv er vulkanudbrud ofte knyttet til pladegrænserne, især hvor de glider fra hinanden eller glider ind over hinanden, som det kendes fra talløse vulkaner på havbunden langs Den Midtatlantiske Ryg med Island eller vulkanerne i Andesbjergene i Sydamerika. For tiden har vi ikke et sådant tektonisk miljø i Danmark. En anden udbredt type vulkanisme finder sted inde på pladerne. Det er de såkaldte hotspots, eksempelvis Hawaii. Der er heller ikke et hotspot under Danmark. Vulkansk set lever vi således meget fredeligt.

Kan der finde vulkanudbrud sted i Danmark?

Der er dog tre geologiske forhold i Danmark, der giver anledning til bemærkninger:

Alt tyder på, at vi i Danmark fortsat kan leve ubekymrede videre i forhold til risikoen for at blive ramt af et stort jordskælv eller vulkanudbrud

For det første ligger landet hen over den vigtige pladegrænse for det Baltiske Skjold. Denne grænse har været aktiveret adskillige gange i den geologiske udvikling, hvilket har ført til vulkanudbrud lige på den anden side af Øresund i Skåne. For det andet viser den danske geologi tydeligt tidligere gentagen magmatisk aktivitet. Der er påvist enorme mængder størknet magma i skorpen i Jylland nogle kilometer under overfladen, og der er ved boringer påvist lava blandt gamle lag. Og for det tredje kan vulkanudbrud uden for landets grænser have katastrofal betydning for Danmark. Den geologiske evidens er omfattende: flere hundrede lag af vulkansk aske er aflejret i Danmark i, geologisk set, ikke så fjerne tider. Disse askelag er resultatet af store eksplosive vulkanudbrud i Tyskland og ved Nordatlanten; i Tyskland er det seneste så nyt som for 12.000 år siden.

Risici ved vulkanudbrud:

I Danmark er vi ikke i en højrisikozone med hensyn til udbrud i Island eller Eifel i Tyskland. Imidlertid kan udbrud dér godt få konsekvenser i Danmark.

Ved eksplosive udbrud kan en søjle af aske og gasarter stige op i de øvre dele af atmosfæren og blive ført med vinden til Danmark, hvor aske og medfølgende aerosoler kan falde ned. Asken kan dække jordoverfladen og dermed være til gene for såvel trafik som landbrug. Allerede i atmosfæren vil asken være til stor gene og direkte fare for lufttrafikken, da den beskadiger flymotorerne.

Ved vulkanudbrud ledes lufttrafikken rutinemæssigt uden om askeskyer. En anden fare fra asken stammer fra aerosolerne og giftige gasser, såsom forbindelser af klor, fluor og svovl, der kan forgifte drikkevandet og afgrøderne til fare for husdyr og mennesker. Askepartiklerne og aerosolerne nedsætter solens indstråling på Jorden og fører dermed til et temperaturfald, der kan være globalt.

Det er udbruddets omfang og type foruden de atmosfæriske forhold, der er afgørende for virkningerne på samfund og miljø. Selv meget fjerne vulkanudbrud kan potentielt have effekt i Danmark.

En risiko til at leve med:

Alt tyder på, at vi i Danmark fortsat kan leve ubekymrede videre i forhold til risikoen for at blive ramt af et stort jordskælv eller vulkanudbrud. Skulle en vulkan begynde at rumle i vores nærhed, kan vi trøste os med, at vulkanudbrud kan forudsiges tilstrækkelig nøjagtigt til, at man vil kunne evakuere om nødvendigt.

Hvad angår jordskælvsvarsling, stiller sagen sig anderledes. Fysisk mener vi at kunne overskue, at der må være ændringer i jorden i kortere eller længere tid inden et jordskælv. Mange forskellige metoder har været forsøgt – herunder målinger af vægtfylder, seismiske hastigheder, elektriske og magnetiske egenskaber, vandindhold, udstrømning af visse luftarter, samt observation af dyrs aparte opførsel. Selvom nogle måleserier kan se lovende ud, er det endnu ikke lykkedes at finde en metode, som kan bruges til samfundsmæssig evakuering.

Så skulle et stort jordskælv ramme Danmark må vi nok indstille os på, at det vil være – ja, helt uventet!

Copyright: http://aktuelnaturvidenskab.dk og www.vulkaneksperten.dk 

 



Lavaudbrud igen på Reykjanæs måske på vej.

Copyright: Tegningen her ovenover er min egen.
 
Henning Andersen: Min egen bemærkning:
 
Der er i dette øjeblik ingen vulkanudbrud på Island. Det seneste udbrud, der startede den 20. november 2024, aftog forholdsvis hurtigt og er nu overstået. Udbruddene siden 2021 har været små og lokale uden at påvirke besøgende eller flytrafik. Myndighederne åbner kun vulkanske områder, når de er vurderet sikre. Så man kan roligt rejse til Island.
 
Der er ikke noget så livsbekræftende som et godt vulkanudbrud.



“Vulkaner er ikke til at spøge med…

men de er heller ikke til at undværer…

Vulkaner har skabt den livsgivende ilt og luft

i atmosfæren og det ligeså livsgivende vand i verdenshavene, som vi heller ikke kan undvære..

Så i virkeligheden bør vulkanerne være vores venner og ikke fjender”…
Citat slut.
 
 
Herunder:
 
Copyright: Iceland Met Office og Bjarki Kaldalons Friis.
 
 

Beskyttende barrierer omkring Svartsengi-området i begyndelsen af ​​november 2024. (Foto: The Icelandic Met Office / Bjarki Kaldalóns Friis)

Ingen tegn på indsynkning omkring Svartsengi

Udbrud ved Sundhnúkur-kraterrækken er fortsat sandsynlig

18.3.2025

Opdateret 18. marts kl. 13:00 UTC

  • Magma fortsætter med at akkumulere, og dets volumen under Svartsengi har aldrig været større siden udbrudssekvensen begyndte i december 2023

  • Det mest sandsynlige scenarie er, at denne magma-akkumuleringsfase vil ende med en magma-indtrængning og et udbrud, der i første omgang forekommer i området mellem Sundhnúkur og Stóra-Skógfell

  • Seismisk aktivitet er gradvist stigende i løbet af de seneste par uger, hvilket indikerer, at trykket på udbrudsstedet er stigende

  • Et udbrud kan begynde med meget lidt advarsel

  • Farevurderingen forbliver uændret og er gældende indtil 25. marts

Der har været en klar stigning i seismisk aktivitet nær Sundhnúkur-kraterrækken på ugentlig basis, bortset fra den sidste uge af februar, som sandsynligvis skyldtes vejrforhold. Den seismiske station, der tidligere forårsagede måleforstyrrelser, er blevet rettet. Jordskælvsaktiviteten fortsætter på samme sted som i optakten til tidligere udbrud – mellem Sundhnúkur og Stóra-Skógfell – hvor magma først nåede overfladen i seks af de syv udbrud siden december 2023.

Skjalftakort18032025
Billedet viser jordskælvsaktivitet omkring Sundhnúkur-kraterrækken fra det sidste udbrud den 8. december 2024 frem til i dag den 18. marts. Kortet viser placeringen af ​​jordskælv i denne periode. Bemærk, at placeringen af ​​jordskælv øst for Sundhnúkur-kraterrækken stadig skal korrigeres. Lavafeltet fra det sidste udbrud er vist med gråt, mens mørkerøde linjer angiver placeringen af ​​udbrudsspalter fra udbrud siden december 2023. Den øverste graf viser jordskælvsstørrelser over tid, mens den nederste graf illustrerer det ugentlige jordskælvstal, som har været stigende på det seneste.

Deformationsmålinger indikerer fortsat løft

Deformationsmålinger (GPS-målinger) indikerer, at løft fortsætter, dog med en let reduceret hastighed. Der er ingen tegn på nedsynkning i området omkring Svartsengi ifølge GPS-data og InSAR-observationer. Magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi, og dets volumen har aldrig været større, siden udbrudssekvensen ved Sundhnúkur-kraterrækken begyndte i december 2023.

THOB_8hrap_18032025
Grafen viser 8-timers løsninger for GPS-stationen THOB, som ligger ved Þorbjörn. Dataene repræsenterer bevægelser i nord-, øst- og lodrette retninger (top, midt, bund).

Farevurderingen er blevet opdateret, men forbliver uændret og er gyldig indtil 25. marts, medmindre forholdene ændres.

Hazard_map_IMO_18. marts_2025

Opdateret 17. marts kl. 17:30 UTC

  • Magma fortsætter med at akkumulere, og dets volumen under Svartsengi har aldrig været større siden udbrudssekvensen begyndte i december 2023

  • Det mest sandsynlige scenarie er, at denne magma-akkumuleringsfase vil ende med en magma-indtrængning og et udbrud, som først ville forplante sig i området mellem Sundhnúkur og Stóra-Skógfell

  • Seismisk aktivitet er steget de seneste dage, hvilket indikerer, at trykket på udbrudsstedet er stigende

  • Et udbrud kan begynde med meget lidt advarsel

  • Farevurderingen forbliver uændret og er gældende indtil 18. marts

  • Der er ikke observeret nogen ændring i placeringen af ​​seismisk aktivitet ved Sundhnúkur kraterrækken sammenlignet med optakten til tidligere udbrud

Den 11. marts rapporterede det islandske meteorologiske kontor ændringer i placeringen af ​​jordskælv i løbet af de seneste par uger, hvor seismisk aktivitet ser ud til at være placeret flere hundrede meter længere mod øst end i optakten til tidligere begivenheder. Oprindeligt mente man, at disse jordskælv var udløst af øget tryk fra magmaakkumulering under Svartsengi.

Eksperter fra Meteorologisk Kontor har siden gennemført en højopløsningsanalyse af jordskælvssteder. Jordskælvsplaceringer bestemmes ved hjælp af signaler fra flere seismometre i et givet område, hvilket betyder, at interferens fra et enkelt instrument kan påvirke de endelige placeringsberegninger. Påvirkningen af ​​hver seismisk station i regionen på jordskælvets positioneringsresultater blev analyseret, hvilket afslørede et problem med ét instrument, der fik den seismiske aktivitet til at dukke op længere mod øst end før.

Yderligere fejlanalyse og rettelser er i gang. Fra fredag ​​den 14. marts er procedurerne for jordskælvsgennemgang blevet midlertidigt justeret ved at udelukke data fra det instrument, der er ansvarlig for fejlberegningen.

Seismisk aktivitet forekommer derfor stadig i det samme område som før de tidligere udbrud – mellem Sundhnúkur og Stóra-Skógfell – hvor magma først nåede overfladen i seks af de syv udbrud siden december 2023.

Jardskjalftar17032025
Kortet viser placeringen af ​​jordskælv omkring Sundhnúkur-kraterrækken i løbet af de seneste 14 dage. Røde cirkler angiver placeringen af ​​jordskælv, der er registreret i de sidste tre dage, efter den midlertidige justering af databehandling på grund af interferens. Disse jordskælv er placeret på eller meget tæt på udbrudssprækker, der har åbnet sig siden december 2023, repræsenteret ved mørkerøde linjer. Andre farver angiver placeringen af ​​jordskælv før databehandlingsjusteringen.



Opdateret 11. marts kl. 16:20 UTC

  • Magma-akkumulering fortsætter med en lignende hastighed.
  • Mængden af ​​magma under Svartsengi er på det højeste niveau siden rækken af ​​udbrud begyndte i december 2023.
  • Seismisk aktivitet er steget de seneste dage.
  • Det mest sandsynlige udfald er, at denne periode med magma-akkumulering vil kulminere i en digeindtrængen og et udbrud.
  • Et udbrud kan begynde med meget lidt advarsel.
  • Farevurderingen forbliver uændret og er gældende indtil 18. marts.

Deformationsmålinger viser, at landhævningen fortsætter i samme takt som de seneste uger. Magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi, og dets volumen har nået det højeste niveau, der er registreret, siden udbrudsserien begyndte ved Sundhnúkur-kraterrækken i december 2023.

Seismisk aktivitet i Sundhnúkur-kraterrækken er gradvist stigende sideløbende med magma-akkumulering, efter et mønster svarende til det, der blev observeret før november-udbruddet.

Siden det sidste udbrud sluttede, har seismisk aktivitet været placeret lidt længere mod øst sammenlignet med aktiviteten op til udbruddet, der begyndte den 20. november 2024. Jordskælvene øst for Sundhnúkur-kraterrækken er sandsynligvis tektoniske jordskælv forårsaget af øget tryk i regionen på grund af magma-akkumulering. Derfor er disse jordskælv ikke nødvendigvis en indikation af det sandsynlige udbrudssted, selvom dette ikke kan udelukkes. Yderligere analyse af de seismiske data er i øjeblikket i gang og kan kaste mere lys over årsagen til dette skift i jordskælvets placering.

I betragtning af den stigende seismiske aktivitet sideløbende med fortsat landhævning og magmaakkumulering er det mest sandsynlige scenarie, at denne periode med magmaakkumulering vil resultere i en digetrusion mod Sundhnúkur-kraterrækken. Det er sandsynligt, at dette vil resultere i et vulkanudbrud, der markerer det ottende udbrud siden slutningen af ​​2023.

Graf11032025_is

Graf, der viser det estimerede volumen af ​​magma, der er akkumuleret under Svartsengi mellem udbruddene og digeindtrængningerne siden november 2023

Skjalftar11032025

Billede, der viser seismisk aktivitet omkring Sundhnúkur- kraterrækken fra den 8. september 2024 til i dag den 11. marts 2025. Dataene omfatter derfor seismisk aktivitet mellem udbruddet, der sluttede den 8. september, og det, der begyndte den 20. november, samt perioden fra slutningen af ​​det sidste udbrud til i dag. Grønne cirkler på kortet angiver placeringen af ​​jordskælv før udbruddet, der begyndte den 20. november 2024, mens røde cirkler repræsenterer jordskælv i de seneste uger. Udstrækningen af ​​lavafeltet, der blev skabt i det sidste udbrud, er afbildet af den grå overlejring, og mørkerøde linjer angiver placeringen af ​​eruptive sprækker, der åbnede sig under de udbrud, der fandt sted i området siden december 2023.

Det næste udbrud kan være større end de foregående

Tre måneder er gået, siden det seneste udbrud sluttede, og det varede 18 dage og sluttede den 8. december. Dette er den længste periode med magma-akkumulering, der er blevet observeret i løbet af denne udbrudsserie på Sundhnúkur-kraterrækken, hvor det i dag er 111 dage siden det sidste udbrud begyndte den 20. november 2024.

Mængden af ​​magma, der er akkumuleret under Svartsengi i denne periode, er den højeste estimerede siden begyndelsen af ​​denne udbrudsserie i december 2023. Derfor er det muligt, at hvis der opstår et udbrud i de kommende dage eller uger, kan det være sammenligneligt med eller større end udbruddet i august 2024, som var det største hidtil målt i volumen. Baseret på tidligere begivenheder vil størrelsen af ​​det mulige udbrud afhænge af, hvor meget magma der frigives fra magmakammeret, når udbruddet begynder. I øjeblikket er det svært at forudsige størrelsen af ​​den næste begivenhed med sikkerhed.

Eldgos_lengdogrummal11032025

Graf, der viser varigheden af ​​magma-akkumuleringsperioder (blå søjler), der førte til udbrud i Sundhnúkur-kraterrækken siden december 2023, og volumen af ​​lavafelterne (orange søjler), der blev dannet under disse udbrud. De blå søjler indikerer, at tiden mellem udbrud har været stigende siden marts 2024. Udbruddenes volumen steg også frem til august 2024, men før udbruddet i november 2024 havde mængden af ​​magma under Svartsengi ikke nået sine tidligere niveauer før et udbrud, som det har gjort i dag (se figuren ovenfor). En stor del af den magma, der forlod magmakammeret under Svartsengi i januar 2024, gik til at danne et magmadige, hvorfor lavastrømmen, der blev dannet under det udbrud, var den mindste.

Farevurderingen forbliver uændret og er gældende indtil 18. marts, medmindre situationen ændrer sig. Brug samme link til at følge retningslinjer om, hvad du kan forvente i det næste udbrud.

Hazard_map_IMO_11. marts_2025

Opdateret 4. marts kl. 15:45 UTC

  • Landhævningen fortsætter i samme tempo

  • De seneste vejrforhold har sandsynligvis påvirket følsomheden af ​​detektionsnetværket, og begrænset seismisk aktivitet er blevet registreret i de seneste dage

  • Det forventes, at et udbrud kan starte med meget kort advarsel

  • Det mest sandsynlige scenarie er en sprækkeåbning i området mellem Sundhnúkur og Stóra-Skógafell

  • Området, der påvirkes af et vulkanudbrud, bestemmes af, om de eruptive sprækker strækker sig mod nord eller syd

  • Farevurderingen forbliver uændret og er gældende indtil 11. marts

Deformationsmålinger tyder på, at landhævningen fortsætter i samme tempo som de seneste uger. Mængden af ​​magma under Svartsengi er nu større end det, der blev anslået før udbruddet, der begyndte den 20. november. Sandsynligheden for magma-indtrængning og et udbrud er stigende, og alt tyder på, at dette kan ske inden for de kommende dage eller uger.

05032025_Graf

En graf, der viser udviklingen af ​​magmaakkumulering og det estimerede samlede volumen af ​​magma i akkumuleringszonen under Svartsengi. Nulpunktet er baseret på tilstanden før landhævningen begyndte i slutningen af ​​oktober 2023. Det samlede volumen af ​​magma under Svartsengi er nu større end det, der var akkumuleret før udbruddet den 20. november.

Baseret på tidligere hændelser på Sundhnúkur-kraterrækken er sandsynligheden for, at en ny hændelse finder sted inden for de næste par dage eller uger, stigende. Det er højst sandsynligt, at magma først vil dukke op i området mellem Sundhnúkur og Stóra-Skógfell. Dette har været tilfældet i seks ud af de syv udbrud, der har fundet sted, siden vulkansk aktivitet begyndte i slutningen af ​​2023. Undtagelsen var udbruddet i januar 2024, da magma først dukkede op lige syd for Hagafell.

Virkningen af ​​et udbrud mellem Sundhnúkur og Stóra-Skógfell vil afhænge af, om udbrudsspalten strækker sig mod nord eller syd.

Seismisk aktivitet omkring Sundhnúkur er faldet en smule de seneste dage sammenlignet med de foregående uger. Det seneste dårlige vejr kan dog have påvirket målesystemets følsomhed, hvilket begrænser detektionen af ​​mindre jordskælv. På grund af gentagne begivenheder langs Sundhnúkur-kraterrækken, hvor der er dannet magma-indtrængninger og eruptive sprækker, er stress i skorpen blevet reduceret med hver begivenhed. Det betyder, at der registreres færre og mindre jordskælv i dagene og ugerne op til et udbrud sammenlignet med de tidlige udbrud.

Udbrud forventes at forekomme med meget begrænset varslingstid. I de sidste to udbrud gik der kun omkring 30-40 minutter fra de første tegn på seismisk aktivitet til begyndelsen af ​​et udbrud. De vigtigste tegn, der observeres, når magma bevæger sig mod overfladen, omfatter intense små jordskælvsværme langs Sundhnúkur-kraterrækken, trykændringer i HS Orka-boringer i Svartsengi, deformation detekteret i det fiberoptiske kabel og overfladedeformation observeret gennem GPS-målinger i realtid.

Farevurdering uændret

Farevurderingen forbliver uændret og er gyldig indtil 11. marts, medmindre omstændighederne ændrer sig. Det islandske meteorologiske kontors 24/7 overvågningshold fortsætter med at observere situationen nøje.

Hazard_map_IMO_4marts_2025

Opdateret 25. februar kl. 14:40 UTC

    • Landhævningen fortsætter, men er aftaget en smule i de seneste uger

    • Mængden af ​​magma akkumuleret under Svartsengi har overskredet mængden til stede før udbruddet, der begyndte den 20. november

    • Det forventes, at et udbrud kan starte med meget kort advarsel

    • Det mest sandsynlige scenarie er en sprækkeåbning i området mellem Sundhnúkur og Stóra-Skógafell

    • Området, der påvirkes af et vulkanudbrud, bestemmes af, om de eruptive sprækker strækker sig mod nord eller syd

 

  • Seismisk aktivitet er gradvist stigende

  • Farevurderingen forbliver uændret og er gældende indtil 4. marts

Deformationsmålinger indikerer fortsat landhævning, selvom den er aftaget en smule de seneste uger. Opdaterede modelberegninger tyder på, at magmaakkumulering har overskredet den mængde, der var til stede før udbruddet, der begyndte den 20. november. Sandsynligheden for, at den næste begivenhed indtræffer inden for de kommende dage eller uger, er fortsat høj.

Seismisk aktivitet i området har været gradvist stigende siden januar.

Farevurderingen er blevet opdateret uden ændringer og forbliver i kraft indtil den 4. marts, med forbehold for ændringer i situationen.

Hazard_map_IMO_25feb_2025

Opdateret 21. februar kl. 14:15 UTC

  • Opdaterede modeller viser, at mængden af ​​magma under Svartsengi har nået samme volumen, som den havde akkumuleret før det sidste udbrud
  • Det forventes, at et udbrud kan starte med meget kort advarsel
  • Det mest sandsynlige scenarie er en sprækkeåbning i området mellem Sundhnúkur og Stóra-Skógafell
  • Området, der påvirkes af et vulkanudbrud, bestemmes af, om udbrudsspalterne strækker sig mod nord eller syd.
  • Farevurderingen er blevet opdateret , og fareniveauet er hævet i tre regioner

Opdaterede modeller viser, at mængden af ​​magma under Svartsengi har nået samme volumen, som den havde akkumuleret før det tidligere udbrud, der begyndte den 20. november 2024.

På baggrund af tidligere eruptive hændelser i Sundhnúkur kraterrækken antages det derfor, at der er en stigende sandsynlighed for, at den næste hændelse indtræffer inden for få dage eller uger.

Hvis der opstår et udbrud, vil det være det ottende i dette område siden december 2023. Stress i skorpen er blevet mindre for hver digeindtrængning og udbrud, der er sket. Det betyder, at der kan forekomme færre og mindre jordskælv i ugerne og dagene før et udbrud nu sammenlignet med, da aktiviteten startede. 

Der kan således forventes et kortere varsel inden det næste potentielle udbrud, og advarslen kan være så kort som en halv time, afhængig af hvor magmaen når overfladen. De signaler, der er set, når magma begynder at bevæge sig mod overfladen, er: en klynge af små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, ændringer i trykket i boringer fra Svartsengi-kraftværket og ændringer i skorpens deformation set af et fiberoptisk kabel og GPS-dataene i realtid. 

En række jordskælv fandt sted i Sundhnúkur-kraterrækken i nat

Omkring klokken 19.50 i nat blev der på få minutter opdaget adskillige jordskælv i området mellem Sundhnúkur og Stóra-Skógfell, hvilket kunne indikere begyndelsen på en magmaudbredelse. Det vagthavende overvågningspersonale så ingen andre tegn fra andre typer instrumenter.

Lignende seismisk aktivitet blev observeret i området den 4. november sidste år, men et udbrud startede den 20. november.

Hvad kan forventes i tilfælde af et nyt udbrud?

Det anses for mest sandsynligt, at magma først vil stige op i området mellem Sundhnúkur og Stóra-Skógfell, som det har været tilfældet for seks ud af de syv tidligere udbrud. Undtagelsen er udbruddet i januar 2024, da magmaen først steg op lige syd for Hagafell. Virkningen af ​​et udbrud, der starter mellem Sundhnúkur og Stóra-Skógfell, afhænger af, om den eruptive sprække forlænges mod nord eller syd. Eksempler på påvirkninger i tilfælde af et vulkanudbrud:

  • Hvis et udbrud starter i ugunstige vindretninger, kan en stærk indledende fase udgøre en fare for gasforurening op til en radius på 1 km fra kilden.
  • Lava kunne nå Grindavíkurvegur-vejen ved Þorbjörn og/eller ved Svartsengi uden for lavabeskyttelsesbarriererne på mindre end 1,5 time.
  • Hvis lava når vanddamme eller kommer i kontakt med grundvand, kan der forekomme lokal eksplosiv aktivitet.

Intet i det islandske meteorologiske kontors data udelukker muligheden for et udbrud syd eller nord for Hagafell. I et sådant tilfælde kunne lava nå Nesvegur-vejen og Suðurstrandarvegur-vejen på mindre end 1,5 time. Lavastrømmen kan muligvis lukke alle flugtveje på land ud af Grindavík på omkring 6 timer.

Udbrud_ved_Sundhnukur-alle_forskellige_farver_indledende_åbninger-2

Kortet viser placeringen af ​​den første sprækkeåbning (stjerne) og længden af ​​de vulkanske sprækker i de syv udbrud, der har fundet sted i Sundhnúkur-kraterrækken siden december 2023.

 

Øget fare på tre områder i den opdaterede farevurdering

I betragtning af de opdaterede modelresultater har det islandske meteorologiske kontor opdateret farevurderingen. Den gælder indtil 25. februar, med forbehold for udvikling. Der er tre ændringer siden den tidligere vurdering. Faren i område 1 (Svartsengi) og område 5 er blevet hævet fra “moderat” (gul) til “betydelig” (orange). Faren i område 3, Sundhnúkur-kraterrækken, er blevet hævet fra “betydelig” (orange) til “høj” (rød).

 

Hazard_map_IMO_21feb_2025

Opdateret 18. februar kl. 15:00 UTC

  • Landhævningen fortsætter, men er aftaget lidt i de seneste uger.
  • Modelberegninger indikerer, at magmaakkumulering nærmer sig det medianvolumen, der menes at være påkrævet for at udløse en digeindtrængning og et muligt udbrud.
  • Seismisk aktivitet på Sundhnúksgígar-kraterrækken har været relativt konsistent i februar, med fem eller færre jordskælv registreret om dagen.
  • Farevurderingen forbliver uændret og er gældende indtil 25. februar.

Deformationsmålinger viser fortsat landhævning, selvom den er aftaget en smule de seneste uger. Opdaterede modelberegninger tyder på, at magmaakkumulering nærmer sig det medianvolumen, der menes at være nødvendigt for at udløse en digeindtrængen eller endda et udbrud. Baseret på målinger, modelberegninger og erfaringer fra tidligere hændelser på Sundhnúksgígar-kraterrækken, fortsætter sandsynligheden for, at en hændelse indtræffer inden for de kommende dage eller uger med at stige.

Mogi_18022025_DA

Billedtekst: Graf, der viser udviklingen af ​​magmaakkumulering og det estimerede samlede volumen af ​​magma i akkumuleringsområdet under Svartsengi. Nulpunktet angiver volumen før løftningen begyndte i slutningen af ​​oktober 2023. Det samlede magmavolumen under Svartsengi er nu over 90 % af det, der var akkumuleret før udbruddet den 20. november sidste år.

Seismisk aktivitet på Sundhnúksgígar-kraterrækken er forblevet ens i løbet af den seneste uge, med omkring fem eller færre jordskælv registreret om dagen. Den seismiske aktivitet i området har dog været langsomt stigende siden slutningen af ​​januar.

Farevurderingen er blevet opdateret, men forbliver uændret. Den er gyldig indtil 25. februar, medmindre betingelserne ændres.

Hazard_map_IMO_18feb_2025
(Klik på kortet for at se det større)
Opdateret 11. februar kl. 17:30 UTC

  • Landhævning og magmaophobning under Svartsengi fortsætter

  • Perioden med øget risiko for et vulkanudbrud kan vare op til en måned eller længere

  • Let stigning i seismisk aktivitet i de seneste uger

  • Farevurdering opdateret, men forbliver uændret

GPS-målinger indikerer igangværende landhævning under Svartsengi. Selv om stigningstakten er faldet en smule i de seneste uger. Modelberegninger viser dog fortsat magmaakkumulering. Mængden af ​​magma har nået den nedre tærskel, der menes at være nødvendig for at udløse den næste digeindtrængning og potentielle udbrud. Tidligere begivenheder ved Sundhnúkur-kraterrækken tyder på, at når magmavolumenet når denne tærskel, er der sket udbrud inden for en tidsramme på et par dage til fire uger. Dette garanterer ikke, at den næste begivenhed vil finde sted inden for en måned, men erfaringen tyder på, at dette er det mest sandsynlige scenarie.

Seismisk aktivitet er steget en smule de seneste dage. Ser man på antallet af jordskælv siden sidste udbrud, er der observeret en gradvis stigning siden slutningen af ​​januar. Stormvejr i sidste uge kan dog have påvirket følsomheden af ​​jordskælvsovervågningssystemet, hvilket muligvis forhindrede opdagelsen af ​​de mindste rystelser.

Farevurderingen er blevet opdateret, men forbliver uændret og er gyldig indtil 18. februar, medmindre forholdene ændres.

Skjalftakort11022025

Seismisk aktivitet ved Sundhnúkur-kraterrækken siden slutningen af ​​udbruddet den 10. december. Øverst til venstre viser et kort, der giver et overblik over udviklingen og placeringen af ​​jordskælv omkring Sundhnúkur-kraterrækken. Øverst til højre viser et søjlediagram antallet af jordskælv, der er registreret hver dag. Nederst til venstre viser en graf det kumulative antal jordskælv. Nederst til højre viser en graf størrelsen af ​​jordskælvene.

GPS_THOB_11022025

Bevægelser registreret ved GPS-stationen HS02 i Svartsengi-området siden 11. november 2023, der viser forskydning i nord, øst og lodret retning (top, midt, bund). Den nederste graf repræsenterer landhævningen i millimeter, med gårsdagens (11. februar) måling markeret med en grøn prik. Røde linjer angiver begyndelsen af ​​de sidste syv udbrud (18. december 2023; 14. januar, 8. februar, 16. marts, 29. maj, 22. august og 20. november 2024). Blå linjer repræsenterer magma-indtrængninger, der ikke resulterede i et udbrud (10. november 2023 og 2. marts 2024).

Det islandske meteorologiske kontors farevurdering er blevet opdateret uden ændringer. Den forbliver gyldig, med forbehold for ændringer, indtil den 18. februar.

Hazard_map_IMO_11feb_2025


Opdateret 4. februar kl. 13:45 UTC

  • Vejrforholdene i de kommende dage kan påvirke overvågningskapaciteten

  • Magmaophobning under Svartsengi og den tilhørende landhævning fortsætter

  • Perioden med øget risiko for et vulkanudbrud kan vare op til en måned eller længere

  • Seismisk aktivitet er fortsat lav

  • Farevurderingen forbliver uændret

Vejrudsigten for de kommende dage indikerer en række lavtrykssystemer, der bevæger sig hen over landet, hvilket bringer kraftig sydvestlig og sydlig vind sammen med nedbør. Disse vejrforhold kan påvirke målemulighederne, især med hensyn til sigtbarhed og følsomheden af ​​seismiske og realtids GPS-målinger. Det islandske meteorologiske kontor vil fortsat overvåge situationen tæt, og offentligheden rådes til at holde sig orienteret om vejrvarsler og udvise forsigtighed, når de rejser.

Deformationsmålinger viser fortsat igangværende landhævning og magmaakkumulering under Svartsengi. Som rapporteret i sidste uge nærmer mængden af ​​magma, der akkumuleres under Svartsengi, sig nu den nedre tærskel, som menes at være nødvendig for at udløse den næste magma-indtrængning. Hvis vi ser på de seneste udbrud på Sundhnúkur-kraterrækken, har de fundet sted mellem tre dage og fire uger efter at have nået denne lavere tærskel. Dette betyder dog ikke, at den næste hændelse vil indtræffe inden for en måned, men snarere, at erfaringen tyder på, at dette er det mest sandsynlige scenario.

GPS_04022025

Bevægelser registreret ved GPS-stationen HS02 i Svartsengi-området siden 11. november 2023, der viser forskydning i nord, øst og lodret retning (top, midt, bund). Den nederste graf repræsenterer landhævningen i millimeter, med gårsdagens (3. februar) måling markeret med en grøn prik. Røde linjer angiver begyndelsen af ​​de sidste syv udbrud (18. december 2023; 14. januar, 8. februar, 16. marts, 29. maj, 22. august og 20. november 2024). Blå linjer repræsenterer magma-indtrængninger, der ikke resulterede i et udbrud (10. november 2023 og 2. marts 2024).

Seismisk aktivitet nær Sundhnúkur-kraterrækken har været lav, siden det sidste udbrud sluttede den 9. december. Kun få små jordskælv bliver registreret dagligt. Men dårlige vejrforhold og stærk vind kan påvirke målefølsomheden.

Farevurderingen forbliver uændret og er gældende indtil 11. februar.


Opdateret 31. januar kl. 16:00 UTC

  • Jordløftning og magmaophobning under Svartsengi fortsætter

  • Mængden af ​​magma, der akkumuleres under Svartsengi, nærmer sig det volumenfald, der blev observeret under den sidste begivenhed

  • Sandsynligheden for et nyt magma-indtrængen eller udbrud er stigende

  • Perioden med øget sandsynlighed for et udbrud kan vare op til en måned eller længere

  • Seismiciteten forud for det næste udbrud kan være minimal

  • Vejrforholdene i de kommende dage kan påvirke overvågningskapaciteten

Alvorligt vejr har påvirket hele Reykjanes-halvøen siden i går. Ifølge prognoserne kan vejret i de kommende dage påvirke overvågningen og responstiden i tilfælde af, at der sker magmaindtrængen eller udbrud. Stærk vind, slud og sne kan forstyrre seismiske målinger og reducere nøjagtigheden af ​​GPS-overvågning af jordløft.

Det islandske meteorologiske kontor vil fortsat nøje overvåge udviklingen, og folk opfordres til at være opmærksomme på vejrvarsler og udvise forsigtighed, når de rejser.

Perioden med øget sandsynlighed for et udbrud kan vare op til en måned eller længere

Modelberegninger bruges til at estimere mængden af ​​magma, der akkumuleres under Svartsengi. Dette estimat er ikke et præcist tal, men definerer snarere et område med “nedre” og “øvre” grænse. Ifølge de seneste modeller har volumenet af magma under Svartsengi nu nået den nedre grænse for det volumentab, der blev observeret under den sidste begivenhed. Baseret på tidligere udbrud antyder disse modeller, at magma-indtrængen eller -udbrud har en tendens til at forekomme, når denne nedre grænse er nået.

Kvikusofnun_Timalina_Plot_30012025_DA

Grafen viser modelberegninger af magmavolumen, der akkumuleres under Svartsengi over tid. Y-aksen repræsenterer volumen af ​​magma inden for magma-domænet, og x-aksen repræsenterer tid. To tærskler er angivet: “nedre grænse” og “øvre grænse”, som angiver det område, hvor sandsynligheden for magmaindtrængen og udbrud stiger.

Når den nedre tærskel er nået, begynder sandsynligheden for et udbrud at vokse. Modellen er baseret på jorddeformationshastigheder målt med GPS-data, som indikerer magmaakkumulering under Svartsengi. Hvis jordløftningshastigheden aftager, hvilket indikerer en reduktion i magmaakkumulering, kan det påvirke beregningerne og ændre timingen af ​​de nedre og øvre grænser.

Ser man på de udbrud, der har fundet sted siden januar 2024, har tiden mellem at nå den nedre grænse og begyndelsen af ​​et udbrud i Sundhnúks-kraterrækken varieret fra et par dage til en måned. Derfor har perioden med øget sandsynlighed for et udbrud forskellig varighed mellem hændelser og kan vare op til en måned eller længere.

Dagar_31012025_DA

Grafen illustrerer antallet af dage mellem at nå den nedre grænse og begyndelsen af ​​et udbrud for seks begivenheder, som fandt sted i 2024. Y-aksen viser udbrudsdatoer, mens x-aksen viser antallet af dage, der er gået fra at nå den nedre grænse. Bemærk, at udbruddet, der startede den 29. maj, blev udelukket fra denne analyse, da det menes, at en systemændring fandt sted forud for denne begivenhed.



Opdateret 28. januar kl. 17:30 UTC

  • Jordløftning og magmaophobning under Svartsengi fortsætter

  • Mængden af ​​magma, der akkumuleres under Svartsengi, nærmer sig det volumenfald, der skete under den sidste begivenhed

  • Sandsynligheden for en ny magma-indtrængen og potentielt et udbrud er stigende

  • Der er en mulighed for, at seismisk aktivitet måske ikke er signifikant før det næste udbrud

  • Den opdaterede farevurdering er gyldig indtil den 11. februar, med forbehold for yderligere udvikling

Deformationsmålinger indikerer fortsat jordløft og magmaakkumulering under Svartsengi. Begivenhedsrækkefølgen forbliver den samme som dem, der blev observeret før de sidste udbrud. Modelleringsberegninger viser, at volumenet af magma, der akkumuleres under Svartsengi, nærmer sig det volumenfald, der fandt sted under den sidste begivenhed.

Baseret på analysen af ​​tidligere hændelser har forskere vurderet, at når en tilsvarende mængde magma har akkumuleret under Svartsengi som under tidligere udbrud, øges sandsynligheden for en ny magma-indtrængen og endda et udbrud.

Ny farevurdering afspejler øget sandsynlighed for udbrud

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingen, som nu er gyldig indtil 11. februar, med forbehold for ændringer. Det er besluttet at hæve fareniveauet i zone 4 og 6 fra “moderat” (gul) til “betydeligt” (orange). Denne ændring er baseret på modelberegninger, der indikerer, at volumenet af magma, der akkumuleres under Svartsengi, nærmer sig det volumenfald, der fandt sted under den sidste begivenhed.

Ifølge vejrudsigten forventes der at opstå hårdt vejr i de kommende dage, begyndende 30. januar hele ugen. En sydlig storm ledsaget af betydelig opvarmning, regn og støvregn er varslet for den sydlige og vestlige del af landet senere på ugen og ind i weekenden. Ugunstigt vejr kan reducere overvågningsnetværkets følsomhed, hvilket potentielt kan forsinke responstider på et udbrud.

Hazard_map_IMO_28jan_2025

(Billede af det opdaterede farekort)

Lidt seismisk aktivitet kan gå forud for det næste udbrud

Seismisk aktivitet i Sundhnúkar-kraterrækken er steget gradvist siden slutningen af ​​udbruddet den 9. december 2024, men generelt er den fortsat lav. Udviklingen i det seneste år tyder på, at seismisk aktivitet forud for indtrængning af magma har været faldende for hver begivenhed. Derfor er der en mulighed for, at seismisk aktivitet måske ikke er signifikant før det næste udbrud.

Jardskjalftar28012025_ISL

Seismisk aktivitet nær Sundhnúkar-kraterrækken, der viser antallet af jordskælv om dagen siden december 2024.



Opdateret 14. januar kl. 15:05

  • Seismisk aktivitet er fortsat relativt lav

  • Seneste data tyder på, at sandsynligheden for magma-indtrængen og potentielt et udbrud vil stige i slutningen af ​​januar

  • Opdateret farevurdering gyldig indtil 28. januar 2025, medmindre forholdene ændres

Landhævningen i Svartsengi-området fortsætter i samme hastighed som tidligere uger. I slutningen af ​​januar eller begyndelsen af ​​februar begynder sandsynligheden for et udbrud at stige, da modelberegninger indikerer, at cirka 12 millioner kubikmeter magma vil have samlet sig under Svartsengi på det tidspunkt. Modellerne er baseret på estimerede magmatilstrømningshastigheder, men mindre ændringer i tilstrømningen kan påvirke det estimerede tidspunkt for det næste udbrud.

Seismisk aktivitet omkring Svartsengi er fortsat lav, svarende til de seneste uger.

Det islandske meteorologiske kontors farevurdering er blevet opdateret uden ændringer. Den forbliver gyldig, med forbehold for eventuelle ændringer, indtil den 28. januar.

Hazard_map_IMO_14jan_2025

(Klik på kortet for at gøre det større)

  • Seneste data tyder på, at sandsynligheden for magma-indtrængen og potentielt et udbrud vil stige fra januar.
  • Geodætiske modelresultater estimerer magmatilstrømningshastigheder svarende til hastigheden op til det sidste udbrud.
  • Opdateret farevurdering gyldig indtil 14. januar 2025, medmindre forholdene ændres.

Deformationsdata frem til 30. december 2024 indikerer, at magmaakkumulering under Svartsengi fortsætter.

Sandsynligheden for en ny magma-indtrængning og potentielt et udbrud forventes at stige, når mængden af ​​magma under Svartsengi matcher den mængde, der forlod magma-regionen under magma-indtrængningen og udbruddet den 20. november. Geodætiske modelresultater anslår denne volumen til at være mellem 12 og 15 millioner kubikmeter.

Ifølge de seneste deformationsdata er magmatilstrømningen i øjeblikket estimeret til godt 3 m³/s, svarende til den hastighed, der blev observeret før det sidste udbrud. Hvis magmaophobningen fortsætter med den nuværende hastighed, forventes magmavolumenet under Svartsengi at nå 12 millioner m³ i slutningen af ​​januar og cirka 13,5 millioner m³ i den første uge af februar. Derfor kan sandsynligheden for magma-indtrængen og potentielt et udbrud langs Sundhnúkur-kraterrækken stige fra slutningen af ​​januar.

Disse estimater er baseret på beregnede magma-tilstrømningshastigheder over tid, og små ændringer i disse hastigheder kan påvirke prognoser for tidspunktet for et potentielt udbrud.

 

Lavamarken er fortsat farlig for vandrere

Det islandske meteorologiske kontors farevurdering er blevet opdateret og forbliver gyldig, med forbehold for eventuelle ændringer, indtil den 14. januar 2025.

Hovedændringen vedrører zone 6, hvor det overordnede fareniveau er blevet revideret fra betydelig (orange) til moderat (gul). Den samlede fare i zone 6 anses nu for at være lavere på grund af en reduceret lavastrømsfare. Men mens faren på grund af lavastrømmen i øjeblikket vurderes at være lavere, forbliver det eksisterende lavafelt varmt og farligt at krydse.

Hazard_map_IMO_2jan_2025

 

Jordskælvsværme nær Eldey Common i de seneste år

Seismisk aktivitet har været minimal langs Sundhnúkur-kraterrækken, siden det sidste udbrud sluttede den 8. december 2024.

Der er dog registreret en vis seismisk aktivitet i andre nærliggende områder. Cirka 200 jordskælv, herunder to over 3, blev opdaget under en sværm fra 29.-31. december 2024, nær Eldey på Reykjanesryggen. Jordskælvsværme nær Eldey har været hyppige i de seneste år, med næsten 60 jordskælv over størrelsesordenen 3 registreret der i de seneste fire år.

Mens der stadig spores jordskælv, er sværmen for det meste aftaget. Regelmæssige små jordskælv forekommer fortsat i den vestlige del af Fagradalsfjall, hvor der er registreret over 60 mindre jordskælv i den seneste måned, de fleste på 6-8 km dybde.

Nyheder