Anbefaling af vulkaneksperten.dk

Dato 15.juli 2023.

 

Hej, Henning – Vulkanekspert.

Nu er der gang i Reykjanes igen, og jeg læser med stor interesse dine artikler. Som islænding kan jeg selvfølgelig læse og høre hvad de siger deroppe på vulkanøen. Men dine artikler er så fine, informative og sagligt oplysende. Dem er jeg glad for, og anbefaler til mine venner og bekendte. Så kan man nævne at det er en dansk kvinde, Rikke Pedersen, som står i spidsen for NordVulk. Det er muligt at hun kalder sig islænding i dag, men dansk er hun alligevel.

Nogle spørger om denne vulkan ikke er farlig. Selve vulkanen er ikke farlig. Men når nu folk strømmer til, både islændinge og turister, som kun er vant til at gå på asfalten, uden madpakke og drikkevarer, og nogle iført badesandaler, så kan man ikke udelukke at nogen mister livet. Gåturen er lang, og luften ikke ren.

 

Venlig hilsen,

 

Vigfus Thormar (gammel islænding, bosat i Silkeborg)

 

Den 11.juli.

Skaber svovlsyre når det rammer vand

Kilde og Copyright: Professor i geofysik Magnús Tumi Guðmundsson ifølge Associated Press til det lokale medie RÚV.

Gassen, der kommer ud fra dybet, indeholder ekstremt store mængder svovldioxid – også kaldet SO2. Og det kan være meget farligt, hvis mennesker og dyr indånder SO2, så går det i forbindelse med vand i sine lunger og omdannes til svovlsyre, og det er ikke så sundt, siger Rikke Pedersen fra Islands vulkanologiske Institut.

Det er tredje gang, at vulkanen går i udbrud i 2020’erne.

Første gang var i 2021 og så igen i 2022 – uden det skabte skader eller problemer for flytrafikken i den nærliggende lufthavn.

Denne gang er udbruddet dog mere eksplosivt, men lufthavnen er stadig åben.

Optagelser viser, at lavaen strømmer ud fra en sprække, der er cirka 900 meter lang, skriver Associated Press.

Tirsdag forlød det dog, at sprækken og udbruddet er blevet mindre. Derfor vurderer man, at det vil blive et mindre et af slagsen denne gang.

 

Her ligger vulkanen. (© DR Grafik: Natalie Nystad)

Den islandske lokalbefolkning tager det roligt – og det skyldes, at islændingene er vant til vulkanudbrud.

I dag 11. juli kom vinden fra nord. Dermed bliver røgen og gasserne blæst ud over havet.

Island befinder sig på Den Midtatlantiske Ryg, hvor vulkansk aktivitet har været kraftig, siden begyndelsen af opsplitningen mellem den amerikanske og den europæiske lithosfæreplade.

De to plader bevæger sig tre til fire centimeter væk fra hinanden om året og gør dermed Atlanterhavet større.

Henning Andersen
www.vulkaneksperten.dk
Tlf. 20764247
Artiklen herunder forklarer teknikken i det islandske vulkansprækkestystem.

Det er det første vulkanudbrud på Reykjaneshalvøen siden år 1240 eller rettere for 781 år siden. I Sturlunga Saga omtales ”Sandstormsvinter” i Island og dengang varede vulkanudbruddene her i næsten 300 år og kaldtes også for ”Reykjanesbranden”.

Selve navnet Fagradalsfjall (islandsk udtale: [faɣraˌtalsˌfjatl̥] ) betyder smuk bjergdal og det er 385 meter højt og er dannet under den sidste istid og ligger omkring 40 kilometer fra hovedstaden Reykjavik. Udbruddet er unikt blandt de vulkaner, der er overvåget på Island og det er den gængse vulkanologiske konklusion, at denne vulkanske virksomhed forventes at kunne danne og opbygge en skjoldvulkan som f.eks. Skjaldbreidur, der er dannet for omtrent 9000 år siden. Undersøgelsen af dens lavatype viser, at selve lavaen kommer fra jordens kappe og flyder langsomt, men vi ved også, at denne type udbrud kan fortsætte i mange år og danne en skjoldvulkan, der vil komme til at ligne et kuppelformet bredt skjold af forholdsvis tyndtflydende lava. Denne form for udbrud er langvarige, men med intervaller, hvor der er tale om en slags dvaletilstand imellem udbruddene, men de kan begynde igen når som helst. Dens lava stopper ikke i jordskorpen og danner et magmakammer, som i de fleste andre vulkaner, men lavaen er tyndtflydende og rigere på CO2. På nuværende tidspunkt er det dog for tidligt at hævde, at det aktuelle udbrud vil danne og opbygge en skjoldvulkan, fordi det er umuligt at udforske den lava, som endnu ikke er kommet ud af vulkanen i de næste par år og om de kommende lavaudbrud vil ændre sammensætning, når udbruddet begynder igen. Lige nu er udbruddet i dvaletilstand.

Dette vulkanudbrud er altså forskelligt fra de fleste andre vulkanudbrud, hvor vi ved, at en vulkans udbrudsmateriale fodres fra et magmakammer, der er dannet og ligger i selve den faste jordskorpe i nogle få kilometers dybde under vulkanen, og det er dette kammers størrelse og trykforhold i smeltemassen her, der bestemmer mængden og længden af et vulkanudbrud og ændrer sammensætningen af selve smelten i kammeret.

Men disse her begyndende vulkanudbrud ved Fagradalsfjall udslynger altså lava, der stammer dybere nede fra Jordens Kappe, som befinder sig i 17 til 20 kilometers dybde under jordens overflade. Det er den islandske vulkanolog Haraldur Sigurdsson, der har forsket i vulkaner verden over, som udtaler, at dette er det første kappeudbrud i Island i historisk tid. Vi kan sige, at de mængder af lava, der er strømmet ud igennem udbrud på Reykjaneshalvøen er præget af ringe form for eksplosivitet.

Jorden er som et hønseæg med tre lag. Skallen er skorpen eller kontinenterne, som vi bor og lever ovenpå. Derunder finder vi kappen, det hvide og den varme jordkerne indeni. Jordens skal af med sin indvendige overskudsvarme og det sker i form af vulkanudbrud på de steder, hvor kontinentalpladerne støder enten imod hinanden eller trækker sig fra hinanden, og det er netop tilfældet med Island, hvor de to plader bevæger sig væk fra hinanden med 2 cm om året. Islandske vulkanudbrud hænger altså sammen med pladeadskillelsen af de to kontinentale plader, dels den Amerikanske Plade, der bevæger sig vestover og dels den Euroasiske Plade med Europa, som bevæger sig østover med fra 1 – 2 cm om året. Herved opstår de revner og sprækker i jordskorpen, der deler Island op i de 2 pladegrænser og tillader opstigning af varm magma nærmest i form af balloner med smeltemasser i – også kaldet diapirer – fra jordens indre. Island har været udsat for mindst 250 vulkanudbrud indenfor de seneste 10.000 år. En anden årsag til, at der er så mange vulkaner i Island og der her forekommer vulkanudbrud hvert femte år er også, at landet ligger på et såkaldt “hotspot”, altså hvor der kommer ekstra meget mere magma ud end andre steder.

Når dette er sagt, så er der ikke sandsynlighed for, at dette udbrud på Reykjaneshalvøen udvikler sig særlig eksplosivt med dannelsen af askeskyer, fordi lavaen her er forholdsvis tyndtflydende og af basaltisk oprindelse. Det er værd at fremhæve, hvorfor der ikke er så stor sandsynlighed for ekstreme eksplosive udbrud med kraftig dannelse af askeskyer som f.eks. tilfældet var i Eyjafjallajøkull, hvor man lukkede luftrummet i Europa for 11 år siden.

Selve denne lavatype på Reykjaneshalvøen er ikke så eksplosiv igen og denne sammensætning giver en blødere form for vulkanvirksomhed, hvor lavaen nærmest som sirup eller varm grød er strømmet ud på jordens overflade dog også i form af røde lavafontæner, der som springvand står op i luften og flyder som rødgrød udover jordens overflade. Når magmaet nærmer sig jordens overflade falder trykket ovenfra og kuldioxiden frigøres og skummer. Når magmaet strømmer ud som lava, er den rig på gasser, bl.a. kuldioxid CO2 og svovl og den er meget varm med lav viskositet – altså flydetræghed

Magma kalder man smelten, når den er inde i jorden og indeholder opløste gasser og lava, når den strømmer ud igennem en vulkan og afgiver sit gasindhold.

Kort og godt, så finder vi ikke på Reykjaneshalvøen vulkaner, som er opbygget som bjerge med et krater i toppen, hvor igennem de vulkanske udbrudsmaterialer kommer ud, men af nydannede revner og sprækker i selve jordens overflade. Her hobes magmaet op igennem mange hundrede år inden der sker nogen form for udbrud.

I andre islandske vulkaner, som er bygget som bjerge eller kegler – Hekla – Katla – Eyjafjallajøkull o.s.v. er der ofte tale om mere sejtflydende og kiselsyrerige former for magma, hvilket bevirker, at under selve udbruddet frigøres de opløste gasser i magmaet i kraftige eksplosioner, der river stumper af smelten i stykker og danner store mængder af aske, hvilket er til gene og skadelig for luften og flytrafik foruden også selve dyrelivet.

Magmaet under sådanne vulkaner har under opstigningen fra dybet samlet sig i såkaldte kamre under vulkanen i den faste jordskorpe – og herved omdannes smelten og bliver automatisk mere sejtflydende. De opløste gasser i smeltemassen skal til sidst ud og frigives i form af vulkanudbrud opad mod jordens overflade igennem en vulkan, fordi trykket er mindst fra oven. Det er de indestængte gasser, der automatisk vil frigøre sig. Hvor kraftigt udbruddet bliver, afhænger altså af lavaens sejhed og indhold af gasser.

Endelig bør tilføjes at adskillige af disse kegleformede vulkanbjerge ofte ligger dækket af tykke lag af is og sne, hvilket giver en eksplosiv coktailblanding, når hede og kulde mødes. 1 liter vand kan ved mødet med den smeltede magma på 1000 grader omdannes til flere tusinde liter vanddamp pr. sekund. Det har vi mange gange oplevet i Island – ikke mindst i udbrud fra de vulkaner, der ligger under de tykke jøkler – gletsjere.

Endelig bør tilføjes, at en islænding betragter et vulkanudbrud som en naturlig ting, der for dem er at betragte som en finanskrise, men som en islænding sagde til mig: ”Det kan ikke slå os af pinden og det skal nok gå alt sammen”.

NB: Seneste bulletin: 11. oktober begyndte jorden at ryste ved det nærliggende Keilifjeldet – ikke langt fra Fagradalsfjallvulkanen. Epicentret ligger i få kilometers dybde på omkring 6 – 7 kilometer og var på 3,0 og 3,5. Det er endnu for tidligt at bedømme om det er magmabevægelser, men som det ser ud tyder det på det.

Summa-summarium på det begyndende vulkanudbrud på Reykjaneshalvøen er, at dette udbrud kun er begyndelsen. En vulkansk udbrudsperiode er begyndt, der kan vare i årtier og så efterfulgt af hvileperioder på måske flere år og så en ny udbrudsperiode. Præcis som i årene fra ca. år 900 og frem til 1240. Kun fremtiden vil vise det. Naturen bestemmer selv.

Copyright: vulkaneksperten Henning Andersen og vulkanolog Haraldur Sigurdsson.
Forfatter til bogen “Hekla Islands dronning”.

Jeg har her med tilladelse citeret vulkanologen Torvaldur Tordarson:

Fagradalsfjall vulkan, Reykjanes-halvøen, Island.

Udbruddet på Reykjaneshalvøen er nu gået i dvale, men den er virksom og kan begynde igen når som helst.

Siden august måned har vulkanudbruddet opført sig i skiftende udbrudsrytmer. Den 19. september var det 6 måneder siden, at udbruddet begyndte.

Vulkanologen Torvaldur Tordarson forklarer den skiftende udbrudsrytme ved at store gasbobler, der stiger op igennem magmaen i det underjordiske rørsystem og skubber magmaen ud af kraterne på jordens overflade.
Da disse lavabølger kommer med meget regelmæssige intervaller, stiger gasboblerne op i et meget ordnet mønster. Naturen kan lide sådanne regelmæssige processer og skaber en form for orden,- tænk blot på den rytmiske opførsel i gejsere, for eksempel.
De gasbobler, der er ansvarlige for aktiviteten på Fagradalsfjall, er naturligvis i størrelsesordener meget større end de fleste lignende fænomener i andre vulkaner. Sandsynligvis stammer de fra toppen af magmakilden i den øverste dele af jordens kappe i 15-17 kilometers dybde, og når de først er store nok til at overvinde en kritisk tærskel, begynder de at stige opad og skubber derved magmaet opad, hvilket resulterer i vulkanens virksomhedsrytme kort tid efter.

Endvidere udtalte Vulkanologen Thorvaldur Thordarson til New Scientist. “Forskere sætter forøget seismisk aktivitet i Island sammen med flere kommende vulkanudbrud.

F.eks. blev hovedstaden Reykjavik i maj 2008 rystet af et jordskælv med en usædvanlig høj richterstyrke på 6,1.

Forskningsresultater, som er baseret på data om lavaaflejringers, iskerner og historiske optegnelser, giver ret klar indikation i retning af, at den islandske vulkanisme kører i cyklusser.

Disse cyklusser ser ud til at høre snævert sammen med seismisk aktivitet, altså jordskælv, der
udløser spændinger i Islands mange forkastningszoner.

Cyklusserne kan være forbundet med pulser af magma, altså smeltede bjergarter, der presser sig på fra Jordens indre, og de kan udløses af gletsjerafsmeltning og geotermisk aktivitet.

Forskernes datasæt viser bl.a., at omkring Islands største gletsjer Vatnajökull er der mellem 6 og 11 vulkanudbrud i aktive perioder, der typisk har en længde på 40 år. De afløses så af mere passive 40-årige perioder, der maksimalt byder på flere vulkanudbrud.

Vatnajökull rummer bl.a. den særdeles aktive vulkan Grimsvötn, der var i udbrud i 1996 og senere i november 2004 og ved den lejlighed skabte mindre gener for europæisk flytrafik.

I den aktive fase er de enkelte udbrud ofte tiltaget i styrke.

Det samme mønster ser også ud til at gøre sig gældende i andre regioner af Island, f.eks. omkring Eyjafjallajökull, der var i udbrud år 2010.

Den sidste halvdel af det 20.århundrede var ikke så præget af høj vulkanaktivitet i Island.

Thordarson mener, at Island nu er på vej ind i en ny aktiv fase med flere og voldsommere udbrud, og at vulkanaktiviteten vil kulminere mellem 2030 og 2040”

Dette er hans opfattelse og citeret af www.vulkaneksperten.dk.

Kilde: Islands vulkanolog Torvaldur Tordarson

 



Hawaii vulkanudbrud fortsætter.

Vulkan på Hawaii er igen i udbrud
 
Lavastrømme i krateret af vulkanen Kilauea onsdag morgen lokal tid. (Foto: © USGS) Kilde og Copyright.

Den verdensberømte vulkan Kilauea er igen i udbrud på Hawaii, skriver Reuters.

Kilauea er en såkaldt “rolig” med røde lavastrømme “basaltisk vulkan”, hvor lavaen typisk løber ud langs jordoverfladen uden at udstøde kæmpe askesøjler op i luften.

Kilauea befinder sig på The Big Island – den største af Hawaii-øerne i Stillehavet.

– Lavastrømmene er i øjeblikket begrænset til den omgivende kraterbund, oplyser de amerikanske geologiske undersøgelser, USGS.

Der er ingen oplysninger om, at der skulle være nogen fare for befolkningen nær vulkanen.

I 2018 begyndte et udbrud i vulkanen, som endte med at ødelægge hundredvis af boliger, og flere tusinde beboere måtte evakueres.

Når det så er sagt, så betragtes vulkanen som et godt symbol for befolkningen. Faktisk har >Kilauea været i konstant udbrud med skiftende energi og styrke siden 1983,

»På nuværende tidspunkt er der ingen indikationer på, at beboede område er truet,« skriver Beredskabsstyrelsen, Hawaii Emergency Management Agency.

Kilauea er en af verdens mest aktive vulkaner. Fra 1983 til 2018 var den nærmest konstant i udbrud.

Før udbruddet onsdag var dens seneste udbrud fra 29. september 2021 til 7. marts 2023.

I 2018 ødelagde den over 700 huse, da en flod af langsomt flydende lava fuldstændig opslugte Kapoho-bugten, skriver CNN.

Kilauea er en såkaldt skjoldvulkan, der ligner et skjold, der ligger på jorden.

Skjoldvulkaner har slanke skråninger, der hælder to til ti grader.

Kilauea ligger cirka 35 kilometer øst for Mauna Loa, der er verdens største aktive vulkan.

Hawaiian Volcano Observatory har til opgave at overvåge de to vulkaner samt vulkanerne Kamaʻehuakanaloa, Hualālai, Mauna Kea og Haleakalā.

Se artiklen herunder: 

Vulkanen ligger i nationalparken Hawai’i Volcanoes National Park..

Kilauea er en såkaldt skjoldvulkan og ligger på den største af øerne Hawaii ”The big Island”.  Denne vulkan har været konstant i udbrud – ofte i mindre format – men nogenlunde vedvarende siden 1983.

Hvor længe udbruddet fortsætter er endnu for tidligt at sige, men Hawaiis Vulkanobservatorium udsender regelmæssige bulletiner om udbrudsforløbet.

Kilauea er en såkaldt hot – spot vulkan. Hot-spot vulkaners lavatyper er mest tyndtflydende og med basaltisk sammensætning. Basalt er en for det meste letflydende lavatype og består af mørke mineraler og har et siliciumindhold på fra 45 – 51 %, og når den køler af og størkner, bliver den sort at se på.

En hot-spot vulkan er en vulkan, der er dannet og bygget op over en såkaldt ”hot – spot” også kaldet diapir, der er en næsten konstant opstigning af ekstra meget varmt materiale dybt nede fra jordens indre. Man mener, at Hawaiis varme hot – spot er dannet af den bevægende varme opstrøm, der kommer helt nede fra ca. 3000 kilometers dybde. Jordens glødende indre skal af med sin overskudsvarme og som det varme materiale nærmer sig jordens overflade begynder det at smelte på grund af trykfaldet og danner magma(lava), der vil strømme op til jordens overflade for at komme ud igennem vulkanerne som flydende lavastrømme.

Hot-spotten under Hawaii er en af de største på jorden. Man har beregnet, at der gennemsnitligt strømmer 250 millioner kubikmeter magma ud pr. år fra Hawaiis vulkaner, hvoraf Kilauea er den mest virksomme.

Vulkanerne på Hawaii er enorme store og er opbygget fra havbunden i form som brede skjolde – eller kupler – og i virkeligheden op til ca. 9.000 meter høje, fordi der er 5000 meter fra havets overflade og ned til havbunden og 4000 meter op til toppen af Mauna Loa, der er øens største og højeste vulkan.

Kilauea er den yngste af vulkanerne og denne vulkan er dannet indenfor den seneste halve million af år igennem mange udbrud.

De gamle Hawaiianere påstod, at gudinden ”Madame Pele” havde sin faste bolig i Kilaueas Caldera, og når hun blev vred, gik vulkanen i udbrud. For at formilde hende ofrede man unge smukke kvinder til hende, og med bind for øjnene blev de ført op til kraterets rand og så kastet den i den godt 1300 grader rødglødende lavasø som et offer til gudinden. Noget som Hollywood-filmproducenter i 1950-erne har lavet adskillige film om. Det forbød kristne missionærer i begyndelsen af 1800-tallet, da de kom til øerne. Nu nøjes man heldigvis med Gin – flasker. Ifølge sagnet var Pele datter af Jorden, hendes mor, og hun ville som lille pige helst lege i sin mors ildsted. Derfor blev hun vulkangudinde.

I øvrigt dannes der i denne type forholdsvis tyndtflydende gasrige lava ofte totter af tyndt spindelvævsagtigt støv, som kaldes Pelee`s hår. Det er en form for stenuld, der spredes af vinden, og denne stenuld blev af Finn Henriksen i 1930-erne indført til Danmark, og han byggede en stenuldsfabrik i Hedehusene, Rockwool, der udnyttede det som isoleringsmiddel. Basaltlavasten fra Sverige bringes til fabrikken, og man omsmelter den i højovne samtidig med, at man presser luft ind i højovnen, og stenulden dannes ved denne proces, på nøjagtig samme måde som i en rigtig vulkan. Så der er en dansk indgangsvinkel i historien om vulkanen Kilauea på Hawaii.
Copyright: Henning Andersen

www.vulkaneksperten.dk  

Tlf. 20764247

Henning Andersen: Lidt mere om Basalt

Ordet Basalt (af latin basaltes) – en forvranskning af det græske ”basanos” ”prøvesten” efter det egyptiske landskab Bashan, tæt finkornet vulkansk lavabjergart og en af de mest almindelige bjergarter på jordens overflade. Den opbygger oceanernes bund og store plateaubasalter på kontinenterne, bl.a. Deccanplateauet i Indien(det største på jorden med et overfladeareal på 512.000 kvadratkilometer) og i Østgrønland. Basalt er hovedlavatypen i de vulkanske oceanøer, f.eks. Island og Hawaiiøerne. Basalt består af små krystaller – mineralerne calciumrig plagioglas og clinopyroxen i nogenlunde lige store dele. Andre vigtige mineraler er olivin, orthopyroxen, jern-titan-oxider og nefelin eller kvarts. Basaltlava er en basisk bjergart med 45 – 52 % SiO2(Kiselsyre) eller fattigt på Kiselsyre. Kisel eller Kiselsyre er en betegnelse for Siliciumdioxid. Man troede før, at SiO2 var en slags syre, men det er en metal-ilte.

Det er det fundamentale strukturelement i opbygningen af de mineraler, der udgør halvfems procent af jordskorpens mineraler, de såkaldte silikater. Silikater er igen en betegnelse for alle de mineraler, som indeholder grundstoffet Silicium som hovedbestanddel. De mest almindelige er: kvarts, feldspat, olivin, pyroxen, amfibol, granat og glimmermineraler. Størstedelen af alle jordens bjergarter inddeles i deres indhold af SiO2.

Hvis den størkner i revner i jorden dannes gange(dykes) af den finkornede bjergart diabas eller dolerit. Når basaltiske smeltemasser størkner i et magmakammer, dannes den grovkornede bjergart gabbro. Basalt, diabas og gabbro har samme kemiske sammensætning, men forskellig kornstørrelse som udtryk for forskellige størkningsforløb.

Basaltiske smelter opstår eller dannes ved opsmeltning af kappen under oceanryggene, riftzonerne eller under hot-spots. Sker det f.eks. ved kraftig opsmeltning under lavt tryk i ringe dybde(f.eks.i 15 – 35 kilometers dybde), som det er tilfældet under oceanryggene, dannes tholeiitiske basalter. Ved ringe grad af opsmeltning på stor dybde(f.eks. i 35 – 70 kilometers dybde), som det er tilfælde under øerne i oceanerne, dannes alkalibasalter.

Når basaltlava størkner dannes der ofte sekskantede søjler ved afkølingen.

Ca. 80 % af jordens vulkaner producerer basaltlava. Jo højere temperatur basaltlavaen har, desto lavere flydetræghed. – og lavaen strømmer hurtigere af sted. På Hawaii kalder man den for ”pahoehoe-lava”, d.v.s. reblava eller tovlava, idet overfladen ligner reb eller tove. Hvis basaltlavaen har en høj flydetræghed, desto langsommere flyder den, og der dannes ”aa-lava” eller bloklava, da overfladen har kantede og ru blokke. Den hedeste temperatur på jorden er målt i basaltvulkanen Kilauea på Hawaii med ca. 1500 graders Celsius.

Når hed basaltlava strømmer ud på havbunden, afkøler vandmasserne den så hurtigt, at der dannes pudeformede stenblokke fra få cm`s størrelse til flere meter. Det samme fænomen dannes under tykke ismasser.

Navnet basalt blev i år 77 e. Kr.f. brugt af Plinius den Ældre(der omkom ved Vesuvs udbrud over Pompeji to år senere), om tætte sorte sten anvendt til skulpturer, søjler o.s.v. I 1546 blev navnet indført i geologien af Georg Agricola for sorte bjergarter af vulkansk oprindelse.

Copyright: Henning Andersen

www.vulkaneksperten.dk 

Herunder Copyright: USGS

Hawaiis Kilauea begyndte at bryde ud inde i sit topkrater torsdag, mindre end en måned efter, at vulkanen og dens større nabo Mauna Loa holdt op med at frigive lava.
CNN — 

Uger efter Hawaiis Mauna Loa brød ud for første gang i årtier, viser nabovulkanen Kilauea aktivitet igen efter en kort pause, ifølge embedsmænd.

Kilauea – som var holdt op med at bryde ud i sidste måned for første gang siden september 2021 midt i Mauna Loas eget lavaudbrud og efterfølgende afmatning – havde øget jordskælvsaktiviteten under toppen og registrerede jorddeformation torsdag morgen, sagde embedsmænd.

“Kilauea-vulkanen er i udbrud,” sagde Hawaiian Volcano Observatory og US Geological Survey torsdag . En glød blev opdaget i nærliggende webcam-billeder, “som indikerer, at udbruddet er genoptaget i Halemaʻumaʻu-krateret i Kilaueas top-caldera” ved Hawaii Volcanoes National Park, sagde agenturerne.

Embedsmænd har hævet Kilaueas vulkanberedskabsniveau til en “advarsels”-status samt opdateret dens luftfartsfarvekode fra orange til rød, sagde agenturerne.

Advarselsstatus og rød farvekode er de højeste alarmniveauer, hvilket indikerer farligt udbrud med betydelig emission af vulkansk aske.

Udbruddet sker i en lukket del af Hawaii Volcanoes National Park.

“Derfor er høje niveauer af vulkansk gas den primære fare for bekymring, da denne fare kan have vidtrækkende virkninger mod vinden,” ifølge en statusrapport fra Hawaiian Volcano Observatory. Det advarer også beboere om at undgå at blive udsat for vulkanske partikler, der kan svæve et stykke fra udbruddet.

National Park Service har udgivet en luftkvalitetsalarm på sin hjemmeside, der advarer om, at usunde niveauer af vulkanske forurenende stoffer kan forekomme. Det inkluderer diagrammer med regelmæssige luftkvalitetsaflæsninger, især relevante for dem med allerede eksisterende respiratoriske forhold.

Besøgende i nationalparken kan støde på en “mindre fare,” siger statusrapporten.

“Besøgende til Hawaiʻi Volcanoes National Park bør bemærke, at under sydlige (ikke-handelsmæssige) vindforhold er der potentiale for en afstøvning af pulveragtig til grynet aske sammensat af vulkansk glas og stenfragmenter.”

Udbruddet er i øjeblikket begrænset til krateret og udgør “ingen trussel mod samfund,” sagde Hawaii Emergency Management Agency på sociale medier.

Kilaueas udbrud i 2018 var et af de mest ødelæggende i nyere Hawaiis historie, og tvang evakueringer af omkringliggende kvarterer og ødelagde hundredvis af hjem.

Copyright: USGS

Hvad er basaltlava: 

Henning Andersen: Vi er født af pladetektonik.

Den engelske professor Lewis Dartnell fra University of Westminster har i sin bog: ”Oprindelse” fra 2020 beskrevet om livets og menneskets tilblivelse på jorden som følge af pladetektonik. Jeg finder hans beskrivelse fascinerende selvom mangt og meget er udforsket og klarlagt langt henad vejen. Her følger hans opdateringer plus mine egne tilføjelser.

”Vi er født af pladetektonik. Hvert spring i menneskets udvikling hænger sammen med ændringer i vores omgivelser og klima. Alt sammen fordi vores geologiske hjem – jordkloden – som vi bor på – har formet os. I det gamle Grækenland udviklede demokratiet sig på grund af landets bjergrige landskaber, der betagede menneskene. Menneskene så på naturen og kom til at beundre og tilbede den. Menneskehedens største byer er anlagt, hvor flere tektoniske plader støder sammen. Kontinenternes sammenstød dannede Middelhavet som en boblende smeltedigel af mangfoldige kulturer. Kort og godt mennesker og livet på jorden er påvirket af naturens kræfter.

Kilde og Copyright: Henning Andersen

Vores klode er et hvileløst aktivt sted, der konstant ændrer sin overflade. Kontinenterne tørner sammen, hvorefter de bliver revet fra hinanden igen, mens enorme have åbnes for dernæst at skrumpe ind og forsvinde igen. Store kæder af vulkaner rejser sig, udspyr gasser, mens jorden sitrer af jordskælv, bjergrygge krølles op for derefter at blive malet til støv igen. Maskinen i jorden, der driver al denne aktivitet er pladetektonik. Jordens overflade, skorpen er en skrøbelig æggeskal, der omslutter den varmere og mere klæbrige kappe nedenunder. Jordskorpens skal er knækket i et væld af separate plader, der strejfer om på jorden. Kontinenterne består af en tykkere skorpe af mindre kompakte klipper, mens oceanbundspladerne er tyndere og derfor ikke kommer så tæt på overfladen som kontinentalpladerne. De tektoniske plader puffer konstant til hinanden, mens de sejler rundt oven på den varme, hvirvlende kappe.

Kilde og Copyright: Henning Andersen

 

Hvor to plader støder ind i hinanden langs det, der kaldes konvergerende, d.v.s. nærmer sig hinanden, og den ene plade ender ovenpå. bliver den ene plade altså skubbet ind og ned under den anden, hvilket igen udløser jordskælv og vulkanudbrud. Denne proces kaldes subduktion – underskydning. ”Det skabende og det ødelæggende hænger sammen”.

En spredningszone er omvendt et sted, hvor to plader trækkes fra hinanden. Varm kappe fra dybet stiger op som blod, der pibler ud fra en rift i en arm og danner ny klippeskorpe, når den størkner som lava. Spredningszonerne kan åbne sig midt på et kontinent og rive det midtover eller på havbunden. Den Midtatlantiske Ryg er et fremtrædende eksempel på en sådan havbundsdrift – med bl.a. Island som tydeligt eksempel.

For omkring 30 millioner år siden steg en paddehatteformet magmamasse – en såkaldt plume – af varm kappe op fra jordens indre under det nordøstlige Afrika. Landmassen – jordskorpen – blev tvunget til at bulne ud og op som en enorm bums. Hinden af kontinentalpladen over denne ophovnede kuppel strakte sig og blev tyndere , indtil den til sidst revnede og begyndte at blev flået op i en række rifts. Den Østafrikanske Rift blev revet op langs en nord-syd-gående linje og dannede en østlig gren i det, der nu er Etiopien, Kenya, Tanzania og Maili og en vestlig gren, der skærer gennem den Demokratiske Republik Congo og fortsætter til Tanzania.

NB: ”Dette citat er af vulkaneksperten: En plume er et stationært varmeområde i Jordens kappe, hvor strømbevægelser bringer magma op mod Jordens overflade. Jorden skal af med sin indre overskudsvarme. Plumer menes i dag at være årsag til pladetektonikken – også kaldet kontinentaldrift. Vi kalder det også for kappediapirer, hvilket igen betyder en varm opadstigende strømbevægelse i jordens kappe. Når varmestrømmen som en slags paddehat er trængt op under den faste jordskorpe eller havbund, er trykket faldet så meget, at materialet begynder at smelte og danne magma, der flyder ud som lava i vulkanudbrud på jordens overflade.” Citat slut.

Fra nord strømmede vand ind i denne dybe riftdal og dannede det Røde Hav mens en anden riftdal dannede Adenbugten. De havbundsspredende riftsdale rev en bid af Afrikas Horn af og dannede en ny tektonisk plade, Den Arabiske Plade. Det Østafrikanske Rift Valleysystem løber flere tusinde kilometer fra Etiopien til Mozambique. Da udbulingen af den opstigende magma fortsætter, bliver Riften stadig trukket fra hinanden. For mellem 5,5 og 3,7 millioner år siden skabte denne proces Riftens nuværende landskab, en bred, dyb dal en lille kilometer over havniveau omkranset af bjergkamme på begge sider.

Udvidelsen af Riften og opstigningen af magma resulterede i voldsomme vulkanudbrud og aske, der spyede aske og pimpsten ud over hele regionen. De fleste vulkaner ligger i selve Riften, men på kanten ligger de største og højeste, bl.a. Mount Kenya, Mount Elgon og Kilimanjaro, hvoraf sidstnævnte er Afrikas højeste bjerg. Et perfekt klima og de ideelle betingelser for alt levende livs skabelse og udvikling. Her udviklede de første mennesker sig fra aber til mennesker.  Disse Hominiers udvikling, d.v.s. fra menneskeabestadie til , forandrede sig og her var der planteædende pattedyr, som menneskene kunne jage. Her lærte de tidlige mennesker, der lige som os i dag var forholdsvis svage at arbejde sammen og jage i fællesskab. Nyere forskning har vist, at mennesket er nærmere beslægtet med de afrikanske menneskeaber end med orangutangen, og hominider bruges nu ofte som samlebetegnelse for mennesket, chimpansen, bonoboen og gorillaen samt uddøde arter på disses udviklingslinjer. Vi ser altså, at det er tektoniske pladebevægelser og vulkanaktivitet, der har skabt de rette betingelser for livets udvikling på jorden.

Igen vi mennesker er børn af pladetektonikken. Pladetektonik skabte ikke kun Østafrikas mangfoldige miljø, hvor de første mennesker udviklede os som art. Det blev også en faktor, hvor menneskeheden begav sig i kast med at opbygge vores tidlige civilisationer. Hvis man kigger på et kort over, hvor de tektoniske plader støder og skurer sammen mod hinanden, så vil man se placeringen af verdens store antikke civilisationer i disse udsatte områder ved pladegrænserne, ligger udsatte for jordskælv og vulkanudbrud. Det er meget usandsynligt, at det skulle have været tilfældigt. De tidlige civilisationer lader til at have valgt at lægge sig op ad de tektoniske brudlinjer, flere årtusinder før videnskabsmænd identificerede deres eksistens. Der må være noget ved pladegrænserne, der gjorde dem så gunstige for grundlæggelsen af antikke kulturer, til trods for faren for jordskælv, tsunamier og vulkaner, som brudlinjerne i jordens skorpe hele tiden er skyld i.

I Indusdalen opstod harappakulturen omkring år 3200 f. Kr. f. som en af de tidligste i verden ikke langt fra foden af Himalayabjergene, hvor Indien havde banket sig ind i den Eurasiske Plade. I Mesopotamien flød Tigris og Eufrat også langs en brudlinje, hvor den Arabiske Plade ved underskydning gled ind under den Eurasiske Plade. Jorden blev her beriget med sedimenter eroderet ud af den her dannede bjergkæde. Begge de assyriske og persiske civilisationer opstod begge lige præcis oven på dette knudepunkt mellem den Arabiske og Eurasiske Plade og sådan kan vi gå videre. Minoerne, grækerne, etruskerne og romerne udviklede også deres kulturer tæt på pladegrænser i Middelhavets tektoniske miljø med frugtbar landbrugsjord ved vulkanerne. Civilisationerne i Middelhavsområdet opstod i et område, hvor den Afrikanske Plade føres ned under de mindre plader, som Middelhavsregionen ved pladebevægelserne er delt op i. Nok er Middelhavets havbund og jordskorpe delt op i en række mindre knækkede plader, men årsagen her er Afrikapladens fremrykning imod Europa, hvorved Alperne er foldet op som dugen på et bord, der skubbes imod.

I Mellemamerika opstod mayafolket omkring år 2000 f. Kr. f. og bredte sig over det meste af det sydøstlige Mexico, Guatemala med større byer i bjergene, der var dannet og hævet af underskydningen af Cocospladen under den Nordamerikanske og den Caribiske Plade. Den senere aztekerkultur trivedes tæt på den samme pladegrænse, med sine mange jordskælv og vulkaner som Popocatepetl, ”Det rygende bjerg” og som var helligt for aztekerne. Hvis floderne skabte den frodige landbrugsjord, så skabte vulkanerne også fed landbrugsjord af aske og lava, som de spyede ud.

De to undtagelser til dette mønster af tidlige civilisationer, der opstod på tektoniske plade-grænser er civilisationerne i Egypten og Kina. Den egyptiske civilisation blev hjulpet med oversvømmelse af Nilen, som aflejrede frugtbart slam fra de bjerge, der ligger ved den tektoniske riftdal i Etiopien og Rwanda og den kinesiske civilisation begyndte på sletterne af den Gule flod og Yangtzefloden og begge floder flyder ned fra det Tibetanske  bjergplateau, der blev dannet ved sammenstødet af den Indiske og Eurasiske plade. Så selvom ingen af dem ligger på en pladegrænse, kan både den egyptiske og den kinesiske civilisation takke nylige tektoniske begivenheder for deres rigdom og udvikling.

Byer som Teheran, San Francisco, Los Angeles og Tokyo ligger også på kanten af forkastningslinjer og nogle af de mest udsatte steder, hvor pladerne bevæger sig. Nogle af verdens største byer er truet. Som summa summarium på det hele kan jeg tilføje, at nok er vi børn af pladetektonikken, men vi er også selv oftest skyld i, at det går så galt. Vi mennesker lever kun i ca. 100 år – en millionte del af et sekund i Jordklodens eksistens på ca. 4,5 milliarder år. Vesuv har haft over 30 udbrud siden Pompejis undergang i Oldtiden og alligevel bor der i dag snart 4 millioner mennesker i vulkanens skygge. Vulkanske udbrudsprodukter er frugtbare og fyldt med næringssalte og mineraler.

Vulkanerne er nok skyld i store naturkatastrofer på jorden, men altså også uundværlige for livet på jorden, som vi netop har set. Den første atmosfære er dannet af vanddampe fra vulkanerne og igen medvirkende til atmosfærens indhold af kuldioxid. Uden kuldioxid ingen drivhuseffekt og dermed en kold planet uden liv. Jordens vulkanske aktivitet er en afgørende betingelse for, at livet har kunnet udvikle sig på jorden.

Den indre jordvarme er altså årsag til dannelse af det vand – ilt – luft hvilket giver betingelser for alle former for levende organismer på jorden og i sidste instans også mennesket. Vores indre jordvarme er livgivende og dermed årsag til at alt levende liv på jorden. Igen pladetektonikken er fundamentet for alting.

Copyright: Henning Andersen

www.vulkaneksperten.dk

 

 

 

 

 

 

 

 




Lidt om vulkaner og deres betydning.

Henning Andersen: Vulkanernes mystik…

 

”Der er ikke noget så livsbekræftende som et godt vulkanudbrud…

 Vulkaner er skabende såvel som udslettende…
Vulkaner er ikke til at spøge med, men de er heller ikke til at undvære. De har nemlig skabt den luft vi til daglig indånder og det ligeså uundværlige vand i verdenshavene, som intet liv kan undvære. Vulkaner er lige så meget vores venner som vores fjender. Så vulkanerne repræsenterer som i de store verdensreligioner det gode såvel som det onde”.

Citat slut…

Hvad er en vulkan?

En vulkan er en åbning i jordskorpen, hvor igennem smeltede bjergartsmasser og gasser fra Jordens Indre slipper ud. Vanddampen (H2O) er en af de vigtigste af de vulkanske gasser, der tvinger de rødglødende stenmasser – magmaet – eller smelten – op igennem en vulkan.

Magma er betegnelsen for de smeltede bjergarter, når de befinder sig inde i jorden og indeholder gas. Magma dannes i forbindelse med opstrømmende varme fra Jordens indre kerne, og disse opstrømninger – eller konvektionsstrømme – som vi kalder dem – er med til at drive jordens kontinenter rundt som enorme isflager på havet. Herved dannes bjergkæder, og både de mange jordskælv, der sker rundt omkring i verden og vulkanerne er faktisk et resultat af disse strømbevægelser i jordens kappe.

Varmen i vor jordklodes indre dannes bl.a. ved sønderdeling af grundstoffer som uran, thorium og kalium, og herved opstår der energi i form af varme. Denne varme vil stige til vejrs som vand i en gryde, der langsomt varmes op nedefra, og det er disse opadstigende strømbevægelser, der til sidst på grund af trykfaldet vil smelte og danne magmaet – og få kontinenterne til at bevæge sig enten ved at trække sig fra hinanden, støde ind under hinanden eller som “Hot-spotter”, d.v.s. hvor der er mere konstante og større opstrømninger i et bestemt område. Gasserne, der automatisk dannes ved smeltningen af den varme opstrøm vil tvinge magmaet til vejrs, og det udstrømmende materiale flyder ud som lava, som vi kalder det, når det strømmer ud igennem en vulkans krater i et udbrud. Det betyder igen, at optrængningen af lavaen skyldes afgivelse af vulkanske gasser. Processen kan bedst sammenlignes med en gryde mælk, der koger over. Hvor voldsomt udbruddet bliver, afhænger af lavaens sejhed og indhold af gasser og ikke at forglemme mængden af magma.

Det er ret så vigtigt at huske, at jordens skal af med sin overskudsvarme. Ellers ville den eksplodere. Så det betyder igen, at vulkaner lige såvel som jordskælv er en form for sikkerhedsventiler for jordens hede indre.

I det store hele er al form for vulkanvirksomhed intet andet end en afgasningsproces fra jordens indre. Temperaturen i sådanne glødende bjergarter kan være helt op til 1500 graders celsius, men normalt ligger den på omkring 1100 grader. I virkeligheden er der ikke ild i en vulkan, men da lavaen lyser op i sig selv, og ser rødglødende ud, har man fra gammel tid brugt benævnelsen “Ildsprudende bjerge” om vulkanerne.

Vulkanerne hænger altså sammen med jordens store “tektoniske stenplader”, der bærer kontinenterne – verdensdelene – ligesom brikkerne i et stort puslespil, som bevæger sig med nogle få cm om året fra 2 – 11 cm ovenpå jordens kappe, hvis øverste del er at betragte som et blødt transportbånd – asthenosfæren (et gammelt græsk ord for blødt dejagtigt materiale.

 

Langt de fleste vulkaner opstår, hvor hvor jordskorpen er tynd og skrøbelig, bl.a. i oceanerne på havbunden, hvor der rejser sig flere tusinde meter høje bjergkæder, der er dannet ved, at selve oceanbunden rives fra hinanden på grund af de tektoniske pladebevægelser. I midten strømmer ny magma op og danner undersøiske vulkaner, der til sidst når havets overflade som øer ude i midten af oceanet. I modssat retning skubbes den gamle oceanbund væk for til sidst at synke ned og ind under et kontinents pladerand, underskydning eller subduktion, som vi kalder det. Denne neddykkende havbundsplade er tungere end den oven over liggende kontinentale plade, der skubbes i vejret og danner bjergkæder som folden på en dug. Da den neddykkende havbundsplade er meget vandholdig samtidig med, at den opvarmes. Dette underliggende materiale er afhængigt af vandindholdet og trykforholdene og i ca. 100 kilometers dybde frigives vandet på grund af tryk og temperaturforholdene omkring pladen. Herved nedsættes smeltepunktet, og det varme materiale begynder at smelte, og da det er lettere end sine omgivelser, vil det begynde at stige opad i den koldere jordskorpe for til sidst at bryde ud som lava i et vulkanudbrud på jordens overflade.

Når en vandholdig magmamasse når frem til jordens overflade og flyder ud som kava i et vulkanudbrud og trykket falder, frigives vand og dampindholdet på samme måde som en sodavand bruser, når kapslen fjernes og trykket lettes. Denne form for afkogning kan være så voldsom, så selve den smeltede bjergartsmasse eksploderer is så fine partikler og udslynges som vulkansk aske.

Andre gange sker afgasningsprocessen i et vulkanudbrud mindre voldsomt, så lavaen flyder ud ad vulkanen som nærmest rødgrød.

Vulkaner dannet over en underskydningszone ses mange steder i verden, bl.a. rundt om hele Stillehavet , Ildringen eller også kaldet ”The Ring of Fire”, hvor to tredjedel af jordens virksomme vulkaner ligger og som omkranser Stillehavets kyster langs de Asiatiske og Amerikanske Stillehavskyster. Forkastningerne i onrådet er dannet ved underskydninger af havbundsplader – subduktion – under kontintalpladerne rundt om, og bæltet er arnested for hovedparten af alverdens vulkaner. Omtrent fire femtedele af alle jordskælv og vulkanudbrud finder sted i dette område.

Endelig er der de såkaldte hotspotvulkaner.

En hotspot er et varmeområde i Jordens kappe, hvor en varm opstrømning bringer magma (lava) mere konstant til vejrs. Eksempelvis ligger Island, Hawaii-øgruppen og De Kanariske Øer på sådanne hotspots. Man må endvidere sige, at i mange tilfælde bringer en hotspot magma (lava) op fra dybere dele af jordens kappe, og det ser ud til, at hotspotten forbliver på samme sted, mens havbundspladen eller kontinentalplader oven over flytter sig. Det er Hawaii-øerne det bedst kendte eksempel på, men også Island – Galapagosøerne i Ecuador og Yellowstone i U.S.A. ligger på en hotspot, og her er der tale om større varmeområde.

Andre hotspot er: Tristan da Cunha i Sydatlanten – Reunion i det Indiske Ocean – de Canariske Øer – Eifel i Tyskland – Kap Verdeøerne – Ascension.

De højeste lavatemperaturgrader er målt i hotspotvulkanen Kilauea på Hawaii med 1500 graders Celsius.

Man kan sige, at en hotspot ikke tilhører grænserne af de store tektoniske plader – udover Island – men ligger oftest inde på midten af en plade.

Geologer har konkluderet, at der befinder sig mellem 40 og 50 hotspots rundt om på kloden med Hawaii, Island, Galapagos, Reunion og Yellowstone som nogle af de mest aktive for tiden.

Vulkaner er forskellige

Vulkaner har man inddelt i typer fra år tilbage. Det er dog nu mere og mere anerkendt, at der faktisk kun er tale om to typer, nemlig den eksplosive (den gråhvide type) og den ikke eksplosive (den røde type). Vulkanologerne er stadig uenige. Man har bemærket, at fra den ene vulkan kan omdannes andre lavatyper og former for voldsomhed i selve udbrudsrytmen. Det har at gøre med smeltens karakterændring i magmakammeret under vulkanen i hvileperioderne, hvor der dannes krystaller – eller der kan være tale om tilførsel af nye smeltemasser nederfra. Generelt må siges, at vulkanernes form er bestemt af hvilken type lava, der strømmer ud af dem, samt indhold af gasser og siliciumindhold.

Tyndtflydende lavaer som basalter danner gerne brede og flade skjoldvulkaner men ikke nødvendigvis. I Island ser vi spaltevulkanerne, hvor to kontinentalplader trækker sig fra hinanden her i en såkaldt spredningszone.

De vulkantyper, der udspyr de mere tyktflydende lavatyper, danner tit højere vulkaner – såkaldte strato – eller keglevulkaner. Hvis vulkanen er meget høj, bryder lavaen ofte ud på flanken, hvis gastrykket er aftaget i den indvendige smeltemasse og danner såkaldte bikratere – parasitkratere – f.eks. som på Etna kaldet Etnas unger.

De vulkanske gasser dannes ved opsmeltningen af magmaet ved opstrømning af varme nedefra, hvoraf vanddampen er den vigtigste og mest udbredte af de vulkanske gasser (H2O). Vi hælder nu mere og mere til den anskuelse, at det er den vulkanske vanddamp, der har været med til at danne havet i oceanerne og luftens ilt gennem millioner af år. Derefter må nævnes svovldioxid, carbondioxid (kuldioxid), hydrogen (brint), chlor, fluor, hydrogenklorid (svovlbrinte, fluorbrinte). Det ser ud til, at man efterhånden får beviser på, at vulkanske gasser har været med til at danne jordens atmosfære og verdenshavene og dermed dannet grundlaget for livets opståen på Jorden.

Stratovulkaner eller keglevulkaner dannes ved pliniske udbrud af mere sure lavatyper, dvs. større kiselsyreindhold.

Skjoldvulkaner eller kuppelvulkaner dannes ved tyndtflydende lavaer såsom bl.a. basalt.

Spaltevulkaner eller sprækkevulkaner dannes ved tyndtflydende lavaer såsom basalt.

Askevulkaner eller eksplosionsvulkaner dannes ved kiselsyrerige lavatyper.

Som vi kan se, opdeles vulkaner i typer fra årtier tilbage. Det er dog nu mere og mere anerkendt, at der faktisk kun er tale om to typer, nemlig den eksplosive (den gråhvide type) og den ikke eksplosive (den røde type). Vulkanologerne er stadig uenige. Man har bemærket, at fra den ene vulkan kan omdannes andre lavatyper og former for voldsomhed i udbrudsrytmen, men generelt må siges, at vulkanernes form er bestemt af hvilken type lava, der strømmer ud af dem, samt indhold af gasser og siliciumindhold.

Tyndtflydende lavaer som basalter danner gerne brede og flade skjoldvulkaner men ikke nødvendigvis. I Island ser vi spaltevulkanerne, da to kontinentalplader trækker sig fra hinanden her i en såkaldt spredningszone.

De vulkantyper, der udspyr de mere tyktflydende lavatyper, danner tit højere vulkaner – såkaldte strato – eller keglevulkaner. Hvis vulkanen er meget høj, bryder lavaen ofte ud på flanken, hvis gastrykket er aftaget i den indvendige smeltemasse og danner såkaldte bikratere – parasitkratere – f.eks. som på Etna kaldet Etnas unger.

Navnet vulkan stammer fra de gamle romeres ildgud – smedegud – “Vulcanus”, der havde sit faste bosted under øen “Vulcano” nord for Sicilien. De sagde, at når han arbejdede dernede i sin smedje under vulkanen, så gnistrede og røg det op igennem vulkanerne. Han kunne gå på besøg under de andre vulkaner, og så gik de i udbrud. Hvor længe en vulkan er i udbrud afhænger af hvor meget lava, der presses opad, gasindhold – trykforhold o.s.v. I dag regner vi med, at vi på jorden har ca. 2.500 vulkaner, der kan betegnes som virksomme. Man skal huske, at en aktiv vulkan ikke behøver at være en vulkan, der har været virksom i historisk tid alene, men en vulkan, som man ved undersøgelse har registreret liv i på en eller anden måde.

”Magmakammeret” – ”Hvad sker der i krudtkammeret?

Når en smeltet magmamasse er dannet – enten ved pladeforskydning i den ene eller anden retning og opstigende varme – vil den begynde at stige til vejrs gennem sprækker og revner gennem den overliggende faste kappe eller jordskorpe, fordi smelten er lettere end sine omgivelser.

Den tilbagelægger sin vej i to etaper, da den ikke kan stige højere op – end den forbliver lettere end sine omgivelser. Når de ovenover liggende dæklag består af materiale med mindre massefylde end smelten, går denne i stå og danner et magmakammer i selve den faste jordskorpe. Smelten eller magmaet befinder sig nu i omgivelser, der er mere kølige end dem, den kom fra, og der sker en langsom form for fastfrysning eller krystallisering langs med randen af magmakammeret. Herved indskrænkes efterhånden pladsen for det endnu flydende magma eller restsmelte – og det indre damptryk forøges. Årsagen hertil er, at de opløste gasser i restsmelten ikke kan indbygges eller indgå i de nydannede krystalmineraler – eller magmakammerets omgivelser er gennemtrængt af grundvand, og ved denne fordampning stiger gasmængden i form af vanddamp.

Efterhånden som de forskellige mineraler udkrystalliseres ændres den tilbageværende restsmeltes kemiske sammensætning. Man forestiller sig, at en tyngdemæssig adskillelse af mineraler finder sted med det resultat, at de tungeste, bl.a. olivin, synker til bunds, mens de lettere som leucit, stiger opad i kammeret. Herved øges gastrykket, fordi de gasarter, der ikke indgår i de nydannede krystaller, forøges i restsmelten i den øverste del af magmakammeret, hvor der nu dannes gasbobler, som igen nedsætter magmaets vægt og et udbrud kan begynde ved trykaflastning og spaltedannelse til jordens overflade. Udløsningen af selve vulkanudbruddet fra magmakammeret skyldes magmaets indhold af gasser….

Al form for vulkanvirksomhed er en afgasningsproces fra jordens indre…

Udbrudsmekanismen i et vulkanudbrud.

Udbrudsmekanismen i et vulkanudbrud har man længe vidst en del om, men hvordan magmaet dannes har man længe diskuteret. Først nu er vi ved at løfte sløret.

”Hovedmassen af det, der udstødes fra jordens indre gennem vulkanerne, er ikke ild, ikke glødende stenmasser, men vanddamp”, skriver professor N.V.Ussing i sin bog om vulkaner i 1904.

”Selve udbruddet skyldes luftudvikling i magmaet, der ved den nederste ende af kraterkanalen fremkalder dampbobler, som efterhånden udøver et så stort tryk, at den overliggende, størknede lava sprænges. I det trykket herved indskrænkes betydeligt, foregår der pludselig en yderst livlig udvikling af luftbobler, der med eksplosionsagtig voldsomhed slynger størknede blokke af lava i vejret og får den flydende lava til at stige op igennem krateret. Virksomheden kan bedst sammenlignes med den langsomme og spruttende kogning af grød, harpiks eller lim, der til sidst koger over. Derimod foregår der ingen virkelig forbrænding i vulkanerne, og det er egentlig galt at kalde det fine støv af lava  for aske. Det lysende ildskær, man om natten ser over krateret, skyldes ikke flammer, men er kun den glødende lavas genskin på dampskyerne. Da de øverste dele af de kegleformede vulkanbjerge kun består af løse sammenhobede slagger, der ikke kan modstå trykket af lavaen, hæves denne næsten aldrig op til selve kraterranden, men bryder frem på bjergets sider. ”

Disse linjer om selve processen i et vulkanudbrud har man sandfærdigt tolket allerede for mere end 100 år siden og står omtalt i leksika fra begyndelsen af 1900 – tallet.
Derimod dannelsen af magma inde i jorden har længe været mere mystisk, og det er først indenfor de seneste 30 år man er begyndt at løfte sløret…

Opsmeltning af bjergarter inde i jorden har hovedsagelig tre årsager: stigende temperatur – aftagende tryk – eller tilsætning af bestanddele, der sænker smeltepunktet. Dette er hovedfaktoren for at danne magma i Astenosfæren(det bløde lag) – altså i ca. 100 til 300 kilometers dybde under jordens overflade – men kun i 10 – 20 kilometers dybde i de midtoceaniske højderygge – kontinentalspalter og underskydningsgrave(hvor en plade presses ned under en anden). Sedimenter i en vandholdig havbundsplade(altså underskydning) har som regel et noget lavere smeltepunkt, da der er mere vand i den og nedsænker det ovenfra liggende pres igen. Konvektionsbevægelser i jordens kappe opvarmer bjergarterne, der langsomt hæves opad gennem jordens kappe mod jordskorpen indtil de på et tidspunkt smelter og danner magma.

Et vulkanudbruds voldsomhed afhænger af to ting. Nemlig kisel og vandindhold. Kiselindholdet bestemmer flydetrægheden af smelten, det opløste vand i smelten bestemmer dets eksplosivitetsniveau. Ligger et magmakammer tæt ved jordens overflade kan den smeltede magma yderligere beriges af vand og kisel fra de omliggende klipper og fra gyndvandet.

Generelt kan man sammenligne et vulkanudbrud med åbningen af en sodavandsflaske, hvor den overophedede damp bobler i stedet for kulsyrebobler. I en tæt tillukket flaske holdes gassen usynlig i opløsningen af det oven overliggende tryk. I det øjeblik flasken åbnes, flyder boblerne i den ekspanderende gas som regel stille og roligt op til overfladen som netop tilfældet i et roligt vulkansk udbrud.

Hvis derimod væsken eller smelten er under et stort tryk, bliver den overmættet med gas, i det øjeblik kapslen tages af flasken, og væsken strømmer voldsomt skummende ud. I et eksplosivt vulkanudbrud er trykket på det sejtflydende og vandholdige magma så enormt, at boblerne ekspanderer eksplosivt.

Lavt vand og kiselindhold giver et roligt udbrud med tyndtflydende lava.

Lidt kisel og meget vand strømmer dampboblerne ud gennem den tynde lava og danner høje lavafontæner.

Er der lidt vand og meget kisel skydes en dejagtig træg kuppel eller prop af lava op og danner en såkaldt ”dome” d.v.s. en prop af sej lava i vulkanens flaskehals.

Er der meget kisel og meget vand i smelten forhindrer den sejt flydende lava dampen i at slippe roligt ud, og når trykket ovenover pludselig forsvinder, eksploderer den opløste gas og danner askelaviner.

Mængden af udbrudsmateriale gør, at man kan inddele vulkanens styrke i grader ved højden af udbrudssøjlen – og længde af lavastrømme – kraterrørets størrelse og dybde. I store udbrud udslynges der millioner af tons lava – materiale pr. sekund. Magmaets kemiske sammensætning – kraterrørets størrelse og dybde – magmakammerets størrelse og mængde af magma er alt sammen afgørende for et vulkanudbruds forløb med det udslyngede materiale og hvor længe udbruddet varer.

 

Herunder Hennings citater om vulkaner:

”Det som er sket før – vil ske igen” = citat slut.

”Vi har lært af fortiden og kan studere nutiden og også forberede os til fremtiden, men vi ved ikke nok” = citat slut.

”Geologi er ingen sikker videnskab” = citat slut.

”Naturen har tid nok at tage af – vi mennesker skal nå alt det vil på de 100 år vi er her, men naturen har millioner af år at tage af” = citat slut.

”Vi må tilbage i fortiden for at kunne se ind i fremtiden. Geologi handler også om fremtiden”.

 

Henning Andersen. www.vulkaneksperten.dk

Jorden består af tre forskellige dele. Yderst har vi jordskorpen, som vi går ovenpå og kender. Jordens skorpe er opbygget af bjergarter med et stort indhold af silicium – kisel – hvilket gør den forholdsvis let. Den er ca. 10 – 60 kilometer tyk.

Derunder har vi kappen, der udgør 75 – 80% af hele jordens masse. Den består af bjergarter med mindre indhold af silicium og har en større massefylde end skorpen. Det er processer i jordens kappe, der styrer de fleste geologiske processer, bl.a. dannelse af bjergkæder – oceaner og vulkaner ved kontinentalforskydningerne. Jordens kappe er 2900 kilometer tyk og opdeles i en øvre og nedre kappe.

Den ydre jordkerne befinder sig i mellem 2900 og 5140 kilometers dybde og består af det samme materiale – jern og nikkel – som den indre – men er flydende grundet et mindre tryk. Både den indre og ydre jordkerne udgør tilsammen 1/3 del af jordens vægt.

Kernen består af metallerne jern og nikkel, i den ydre i flydende form og den indre fast.
Grunden til, at den indre jordkerne er fast skyldes det enorme tryk udenom, hvor vi jo har først kappen og øverst skorpen med kontinenterne, som vi bor på. Kernens centrum ligger 6370 kilometer under jordens overflade.

Lithosfæren(stive) er den yderste stabile del af jorden, skorpen, som består af de tektoniske plader, som forskydes i forhold til hinanden. Lithosfæren består af selve skorpen og den yderste faste del af kappen ned til dybder af ca. 100 kilometer under oceanerne og 50 – 400 kilometer under kontinenterne. Derunder har i astenosfæren(uden styrke), som er lidt plastisk i det, nærmest som en slags sirup.

Undersøgelser viser, at jordens magnetfelt befinder sig i den ydre delvis flydende jordkappe. Det dannes og opretholdes af kraftige elektriske strømme. Hvis ikke der var modstand i den indre faste del af kernen, ville systemet uddø, men konvektionen i den ydre kerne holdes igang ved, at varmt materiale stiger opad og det koldere synker ned, altså en slags dynamo.

Hvad er da årsagen til, at temperaturen i Jorden er så høj, og nøjagtig hvor varmt er der helt inde i centrum?

Man regner med, at Jordens temperatur det første lange stykke stiger med omkring 24 grader for hver kilometer, man bevæger sig ind mod centrum. På overgangen mellem Jordens flydende ydre kerne og faste indre kerne 5170 kilometer under vores fødder er temperaturen cirka 4300 grader, mens den i centrum ligger på op til 5000 grader.

Årsagen til varmen skal findes lige efter Jordens dannelse for ca. 4,6 milliarder år siden. Solsystemet blev dannet i en enorm sky af støv og gas. Først dannedes solen af dette støv og gasmateriale, som lejrede sig i en ring rundt omkring den – fortættede sig til planeterne udenom. Den unge planet jorden blev bombarderet med millioner af meteorer. Tæppebombardementet fik temperaturen til at stige og overfladen til at smelte. Gradvist sank de tunge grundstoffer som jern ind mod centrum. Bevægelsen ind mod midten afgav energi og fik yderligere temperaturen til at stige, samtidig med at overfladen kølede af og virkede som et isolerende lag, der kunne holde på varmen. Nogle af de grundstoffer, der sank ind mod centrum, var radioaktive. Deres henfald og omdannelse til andre grundstoffer er hovedårsagen til, at Jordens indre i dag er så varmt, fordi der ved henfaldet dannes energi. Samlet set bliver Jorden dog kølet af. Man har stadig til gode at lave konkrete målinger. Den hidtil dybeste boring nåede blot lidt over 12 kilometer ned og blev foretaget i 1994 af russiske forskere på Kolahalvøen. I hullet målte de en temperatur på omkring 200 grader.

Til sidst og ret så vigtigt er, at det er jordens indre varme, der får kontinenterne til at bevæge sig og herved er hovedårsag til jordskælv og vulkanisme.

Jorden er en kugle med en radius på 6370 km. Jorden bliver opdelt i: den indre kerne, den ydre kerne og kappen. Den indre kerne består hovedsageligt af jern og nikkel. Den er fast pga. det strore tryk der kommer pga. tyngdekraften.
Den ydre kerne, som også består af en del svovl, er flydende pga. trykket er lavere. Man antager at jern-, og nikkel-atomerne er ioniserede, hvilket betyder at der går elekstriske strømme i den ydre kerne. Det er de elektriske strømme, der skaber Jordens magnetfelt.
Jordens kappe består af klippe opbygget af jern, magnesium, aluminium, silicium og oxygen.




Etna atter i udbrud

Kilde: Reuters og vulkaneksperten Henning Andersen.

“Vulkanen Etna på Sicilien er gået i udbrud, hvilket har ramt flytrafikken søndag eftermiddag i det sydlige Italien.

Flytrafikken til og fra lufthavnen i Catania på Sicilien er således blevet aflyst, oplyser lufthavnen på Twitter ifølge Reuters.

Aske fra Etna har blandt andet lagt sig som et mørkt lag på bilerne, der er parkeret i Catanias gader.

Ifølge den italienske avis Repubblica har man siden søndag morgen kunnet høre høje brag fra vulkanen. Et tykt skydække omkring Etna har dog gjort det svært at se selve udbruddet.

Etna er ca. 3300 meter høj. Vulkanen kan gå i udbrud flere gange om året. Der er dog oftest tale om mindre udbrud.

Det seneste større udbrud fandt sted i 1992, skriver Reuters.”

Herunder min artikel om Etna og uddrag af min bog: “Etna ildens bjerg”.

“I nattens mørke gløder Etna – ikke dramatisk og ondskabsfuldt som et varsel om død og fordærv, men snarere som spidsen af en middagsherres cigar, som et vågeblus på et gaskomfur, en slags undskyld jeg er her, jeg eksisterer, men glem mig ikke, for jeg hører ligesåvel til her som Siciliens agaver og mandeltræer. Jeg ligger her, og jeg gør turistreklame for Jer, men spøg ikke med mig, for måske pludselig en dag…”
“Det er uvisheden, der gør mig så spændende i denne verden, hvor alt er lagt til rette for menneskeheden fra vugge til grav. Jeg repræsenterer det gode for menneskene ved den frugtbare jord og den billige byggegrund, som jeg giver dem, men også det onde, når Fanden selv slipper helvede løs igennem mig”.


Etna i udbrud_mit 362_www

Foto: vulkaneksperten Henning Andersen

Sådan fungerer Dame Etna

Jeg hører gang på gang fra folk, at nu er Etna da gået helt agurk, og specielt efter det kraftigere udbrud i august år 2001 og nu igen. Jamen, hvad er der da galt med den “temperamentsfulde sicilianske dame”, som lokale indbyggere kalder deres vulkan. Hertil kan man sige, at Etna er under ingen omstændigheder hverken værre end mange andre af de godt 2500 vulkaner vi finder på vores jordklode. Der er bare et par enkelte ændringer i selve vulkanens udbrudsrytme, man fra vulkanologisk side har bidt sig mærke i, specielt efter udbruddet i år 2001. For det første var der udbrud fra topkrateret og flanken på samme tid (noget, som ikke så tit sker på Etna), og for det andet noterede man sig, at en type mineralsten, amfibol – en mineralsten i lavaen, som ikke er observeret i Etnas lavastrømme i større mængder i ca. 15.000 år – kom med ud i lavamasserne i august 2001. Amfibol er en mineralsten, der oftest dannes i dybere dele af jordskorpen eller kontinentet på grund af tryk og varme, og ofte kommer denne mineraltype ud af vulkaner, der tilhører de mere eksplosive vulkaner, som ligger på en underskydningszone, altså hvor den ene af to kontinentalplader skyder sig ind under den anden. Dette er også en af årsagerne til, at visse vulkanforskere nu mener, at Etna om nogle tusinde tusinde år vil blive mere eksplosiv, men indtil videre, som Catanias Vulkanobservatorium siger (der, hvor de holder Etna under opsyn) tager vi den med ro. “Etna bliver ikke en Vesuv eller Pinatubo-type i morgen”, som en af vulkanologerne sagde til mig.

Vi ved, at Etnas vulkankegle er bygget op af sine udbrudsprodukter for “små” 600.000 år siden, men for over 2 millioner år siden begyndte vulkanvirksomheden øst for selve den nuværende vulkankegle på bunden af havet, først som en undersøisk vulkan, der siden har bygget sig op fra havbunden ved gentagne udbrud. Det afrikanske kontinent presser sig fra syd mod nord med ca. 2 cm om året og er årsag til, at hele Middelhavsregionen og Alperne, og alle bjergene plus de mange vulkaner i Italien o.s.v. dannes ved denne pladeforskydning. Ud af de ca. 900.000 jordskælv, der finder sted om året på hele vores jordklode, sker de ca. 100.000 alene i hele Middelhavsregionen, hvoraf de ca. 200 kan mærkes og heldigvis kun få er mere alvorlige og skaber værre skade. Vi ser altså her en stor geologisk livsproces, og årsagen til den livlige jordskælvs- og vulkanvirksomhed skyldes atter de enorme varmeopstrømninger i jordens kappe og ydre jordkerne, der befinder sig uden om den indre hede jordkerne. Alt som er varmt stiger til vejrs og koldt synker nedad. Dette danner disse varmestrømme i kappen, og en sådan opstrøm tager i tusindevis af år, men er mere eller mindre konstant. Vi ved nu, at Etna og hele Sicilien dels ligger oven på den Afrikanske Kontinentalplades neddykning – subduktion – ind under Italien fra syd, hvilket også er tydeligt både natur og klimamæssigt at se og føle. Sicilien ligner mere Afrika end Italien.

For at gøre Etnas vulkanvirksomhed endnu mere indviklet, finder vi udfor Siciliens østkyst en gravsænkning, der må sættes i forbindelse med Maltagraven, eller nærmere begyndelsen til en udvidelseszone, lig den, der har dannet vulkanerne på Island i midten af Atlanterhavet. Dette forklarer også hvorfor Etnas topkratere gradvist er rykket fra øst mod vest i de sidste hundretusindevis af år. Den næste årsag til Etnas livlige vulkanvirksomhed har man allerede for årtier forklaret som begyndelsen til en “Hot-Spot vulkan” – lig Hawaii-øerne i midten af Stillehavet, hvor en konstant eller bredere opstrømning af magma (græsk ord for smeltet stenmasse inde i jorden så længe den indeholder opløste gasser i sig) – altså smeltet lava (italiensk ord for stensmelte). Det svarer nogenlunde til, hvis man lader en vandhane udgylpe vand mere eller mindre konstant. Vi må heller ikke glemme, at Etna har været i mere eller konstant virksomhed de sidste 3000 år – den tid mennesker har boet der – og haft udbrud med intervaller fra få til 10 års mellemrum. Et af de kraftigste udbrud i gammel tid var det, som fandt sted i år 122 f. Kr.f., men senere i historisk tid må 1669-udbruddet betegnes som det største, hvor lavaen overstrømmede store dele af byen Catania, som ligger ved vulkanens østlige fod og i dag er Siciliens anden største by. Karakteristisk for Etna er, at topkrateret i ca. 3350 meters højde er konstant åbent for damp- og gasudtrømning, og i de fleste udbrud, hvor altid gastrykket er størst i begyndelsen, sprøjter lavaen til vejrs i høje fontæner, men kan også glide ned ad vulkanflanken, men som regel ikke ret stærkt. Men værre er, når gastrykket ikke er stærkt nok til at løfte den smeltede lava ud igennem vulkanens topkrater, men slår en revne på siden i måske 500 – 2000 meters højde og hvorfra lavaen strømmer ud og er nærmere de bebyggelser i nærheden. Dette sker og er sket gang på gang ved Etnas udbrud.

De andre italienske vulkaner som Vesuv og vulkanerne på de Lipariske øer nord for Sicilien har alle et større indhold af både Siliciumoxid og vanddamp i deres lavamasser, hvilket bevirker, at deres lavatype er mere sejtflydende, og deres udbrud ofte mere eksplosive, da gasserne har sværere ved at undvige, og der opbygges et større tryk. Dette har Vesuv gang på gang bevist ved sine enormt kraftige udbrud. Det betyder samtidig, at der her tydeligt er tale om den sammenhæng, der er med den underskydende Afrikanske Kontinentalplade ind under Italien, altså den kontinentalplade, som Etna ligger oven på.

Etna er en god nabo

Sicilianerne betragter Etna som en god nabo, og jeg glemmer aldrig i 1972, da jeg for første gang af en af beboerne fik fortalt, at Etna jo trods alt er en sikkerhedsventil imod stærke jordskælv. En årtusind gammel indbygget tanke hos beboerne om, at når sikkerhedsventilen er åben, kommer overtrykket ud der igennem. Etna er en god nabo, og den hvide røg – vanddampen – der hver dag kommer ud af toppen i vulkanen – betyder, at alt er godt. Kommer der sort røg op, betyder det, at der er lava på vej op. Lavaen er først ødelæggende, men også frugtbar, når den forvitrer. Vi har arvet jorden og vil ikke forlade den. “Inderst inde kan man kalde Etna for et uhyre, men det er et godt uhyre”, fortæller borgmesteren i Nicolosi, en af de mange byer på Etnas skråninger. “Når en lavastrøm er størknet og køler af, går beboerne op og sætter grænsepæle på det nye stykke lava, som dækker deres mark, fordi deres efterkommere vil komme til at opdyrke den forvitrede og frugtbare jord. Vulkanerne repræsenterer lige såvel som de store verdensreligioner kampen imellem det gode og det onde. Det gode ved frugtbare jord og vanddampen, der udgør ca. 90 procent af vulkanske gasser har været med til at danne havet i verdenshavene igennem millioner af år. Intet liv uden vand. Blev den første form for liv på jorden ikke skabt i vand, og så må vi vidst sige, at vulkanerne bør betragtes som vores venner og ikke fjender”.

I hele verden bor i dag ca. 500 millioner mennesker i skyggen af en vulkan. Man har talt meget om, at vi lever i en mere vulkansk periode i øjeblikket, og det er også rigtigt, at vores jordklode i perioder har været inde i mere aktive vulkan- og jordskælvsperioder, f.eks., da kontinenterne brækkede i stykker for henholdsvis 250 og 65 millioner år siden, men vi må heller ikke glemme, at for 75.000 år siden var en vulkan på Sumatra skyld i, at måske kun ca. 1000 mennesker på jorden overlevede Toba-eksplosionen på Sumatra på grund af enorme aske og mængder af gasser, der sænkede temperaturen over hele kloden og fik den sidste istid til at kulminere. Dog ser det ikke ud til at være så slemt endnu, kun at vi mennesker mere registrer tingene. Vulkanologien har i de sidste 20 år været inde i en rivende udvikling, og vi er nu i stand til at forudsige vulkanudbrud, således at man i tide kan nå at evakuere de alt for ofte tæt beboede bebyggelser ved en vulkan, og det har man med held gjort, tydeligst i 1991 ved Mount Pinatubo i Filippinerne. Nu mangler vi kun at kunne forudsige jordskælv, og det kommer en dag. Man arbejder for tiden stærkt på det i USA og Japan. De stærke tektoniske jordskælv, skyldes de forskydninger, der pludselig udløses i jordskælv hver gang, når kontinenterne eller “blokkene”, som Middelhavsregionen er delt op i, pludselig forskubbes på grund af Afrikas fremrykning imod Europa med 2 cm om året. På nøjagtig samme måde, som hvis man presser to hænder imod hinanden, og pludselig kommer rykket eller jordskælvet.

I 1908 omkom hen imod 100.000 mennesker ved et stærkt jordskælv i Messina nord for Etna, og i 1693 blev Catania så godt som totalt ødelagt ved et stærkt jordskælv, der i begge tilfælde må sættes i forbindelse med den Afrikanske Kontinentalplades forskydning i mod Europa. Der ud over skal det siges, at mange små jordskælv eller “harmoniske rystelser” altid sker i en vulkan, dels ved damp- og gaseksplosionerne, når udbruddet starter, men også inden selve udbruddet kommer. Når magmaet bevæger sig op under en vulkan, kommer der mange små jordskælv, hvilket betyder, at vulkanen er ved at komme i udbrud. Som et varmt brød i en bageovn hæver sig, således hæver vulkanflanken sig også inden udbruddet starter, og for Etnas vedkommende ser vi typiske eksempler på, at flanken ofte danner en revne, hvor igennem lavaen strømmer ud. Al form for vulkanvirksomhed er en afgasningsproces fra jordens indre. Kortere kan det ikke siges.

Myterne om Etna

Navnet Etna betyder: “brændt” eller “brændende”. Sicilianerne kalder også vulkanen for Mongibello, og det kommer af det italienske ord “monte” og det arabiske “gebel”, der igen betyder bjerg og stammer fra 8-900-tallet, dengang Sicilien var under arabisk herredømme. Omkring år 450 f. Kr., det var dengang Sicilien var under grækernes herredømme, hævdede Empedokles, filosoffen, at alting består af fire ting, nemlig: luft, jord, ild og vand. Faktisk var Empedokles den første vulkanforsker, og han skal have grundlagt et vulkanologisk observatorium oppe på Etna, ikke langt fra toppen. En dag, da hans nysgerrighed var for stor, sprang han ned i vulkanens indre glødende hovedkrater, men ak, den lunefulde vulkan spyttede den ene af hans sandaler ud igen. Grækerne hævdede også, at Hefaistos, ildens og smedekunstens guddom, havde sin faste boplads og værksted under Etna, og når han arbejdede dernede i sin esse under vulkanen, røg det ud fra toppen i vulkanen. Han må have været en meget flittig mand, for altid røg det ud fra toppen – ja ligeså meget dengang som i dag. Han kunne gå på vandring under de andre vulkaner, og så kom de i udbrud. Hos romerne tog han navneforandring til Vulcanus, og flyttede sin bolig ud under øen Vulcano, og herfra har vi fået ordet vulkan om de såkaldte ildsprudlende bjerge. En anden sagnlegende berettede, at et stort uhyre var spærret inde under Sicilien, og det skulle være forklaringen på, hvorfor øen rystede hver gang, at han forsøgte at løsrive sig fra sine lænker.

Odysseus skal efter sigende have været taget til fange af den enøjede kæmpe Polyfemos, som boede i en stor hule oppe på Etnas østskråning, og det var med nød og næppe, at han slap derfra i live, fordi Polyfemos begyndt at æde hans mænd levende. Da Polyfemos lå og sov, efter at Odysseus havde drukket ham godt fuld i vin, stak Odysseus en glødende pæl i kæmpens øje, og brølende af smerte kastede han de store stenblokke efter Odysseus og hans bortflygtende mænd, og disse sten ligger i dag i havet udfor Siciliens østkyst, der hvor den ældste vulkan blev dannet.

Senere hen troede man, at Etna var Helvedes forgård, og sammen med heksene St. Hans nat mødtes de på både vulkanen Etna og vulkanen Hekla oppe på Island (Hekkenfeldt), og det var herfra de hentede de syndige sjæle, der blev stegt og grillet i vulkanens indre. Vores egen Saxo skriver i 1200-tallet, at “Etna hele tiden ryger og sprutter ild fra sig”. Etna fascinerede også H.C. Andersen, da han kom sejlende udfor Siciliens østkyst, som han malerisk beskriver i “En digters bazar”: “Højt over skyerne i den klare luft stod toppen af Etna, bedækket med sne, dog rundt om kraterets rand var den smeltet i lange revner. Hvilken storhed! Vesuv er en sandhøj kun mod denne kjæmpe, Siciliens stolthed og velgører. Det er et Amphitheater af de høje Guder selv! Hvert trin danner en zone, den nederste viser os vinbjerge og haver, den anden er en skovregion med hundredårige træer, den tredje har kun is og sne, den fjerde røg og flammer. Altid damper det, altid sprudler det, men denne dampen og sprudlen kaldes en hvile, når ikke lavastrømmen flyder milevidt og omstyrter byer og ødelægger vinmarker og dale”. Jeg har gang på gang tænkt på disse linjer af H.C. Andersen, når jeg sidder i et fly fra Catanias lufthavn, der ligger ved Etnas fod, og hvorfra man kan betragte den rygende vulkan fra luften.

Artiklen herunder er et uddrag af Henning Andersens bog: “Etna – Ildens Bjerg”.

Etna, Siciliens 3350 høje – kegle og brede – stratovulkan  er igen mere aktiv. 

Etna er en af Europas meget omtalte vulkaner og kendt for sin livlige vulkanaktivitet med forholdsvis korte intervaller imellem.

Italienske vulkaner hører til nogle af verdens mest beskrevne, hvor vulkanologien startede med beskrivelser helt tilbage fra den græske og romerske oldtid. Omtaler af Etnas, Strombolis og Vesuvs udbrud er nogle af de ældste i hele verden.

Etnas vulkankegle er bygget op af sine udbrudsprodukter for “små” 600.000 år siden, men for over 2 millioner år siden begyndte vulkanvirksomheden øst for selve den nuværende vulkankegle på bunden af havet, først som en undersøisk vulkan, der siden har bygget sig op fra havbunden ved gentagne udbrud. Det afrikanske kontinent presser sig fra syd mod nord med ca. 2 cm om året og er årsag til, at hele Middelhavsregionen og Alperne, og alle bjergene plus de mange vulkaner i Italien o.s.v. dannes ved denne pladeforskydning. Ud af de ca. 900.000 jordskælv, der finder sted om året på hele vores jordklode, sker de ca. 100.000 alene i hele Middelhavsregionen, hvoraf de ca. 200 kan mærkes og heldigvis kun få er mere alvorlige og skaber værre skade. Vi ser altså her en stor geologisk livsproces, og årsagen til den livlige jordskælvs- og vulkanvirksomhed skyldes atter de enorme varmeopstrømninger i jordens kappe og ydre jordkerne, der befinder sig uden om den indre hede jordkerne. Alt som er varmt stiger til vejrs og koldt synker nedad. Dette danner disse varmestrømme i kappen, og en sådan opstrøm tager i tusindevis af år, men er mere eller mindre konstant.

Vi ved nu, at Etna og hele Sicilien dels ligger oven på den Afrikanske Kontinentalplades neddykning – subduktion – ind under Italien fra syd, hvilket også er tydeligt både natur og klimamæssigt at se og føle. Sicilien ligner mere Afrika end Italien.

For at gøre Etnas vulkanvirksomhed endnu mere indviklet, finder vi udfor Siciliens østkyst en gravsænkning, der sættes i forbindelse med Maltagraven, eller nærmere begyndelsen til en udvidelseszone, lig den, der har dannet vulkanerne på Island i midten af Atlanterhavet. Dette forklarer også hvorfor Etnas topkratere gradvist er rykket fra øst mod vest i de sidste hundred tusindevis af år.

Den næste årsag til Etnas livlige vulkanvirksomhed har man allerede for årtier forklaret som begyndelsen til en “Hot-Spot vulkan” – lig Hawaii-øerne i midten af Stillehavet, hvor en konstant eller bredere opstrømning af magma (græsk ord for smeltet stenmasse inde i jorden så længe den indeholder opløste gasser i sig) – altså smeltet lava (italiensk ord for stensmelte). Det svarer nogenlunde til, hvis man lader en vandhane udgylpe vand mere eller mindre konstant. Vi må heller ikke glemme, at Etna har været i mere eller konstant virksomhed de sidste 3000 år – den tid mennesker har boet der – og haft udbrud med intervaller fra få til 10 års mellemrum. Et af de kraftigste udbrud i gammel tid var det, som fandt sted i år 122 f. Kr.f., men senere i historisk tid må 1669-udbruddet betegnes som det største, hvor lavaen overstrømmede dele af byen Catania, som ligger ved vulkanens østlige fod og i dag er Siciliens anden største by. Karakteristisk for Etna er, at topkrateret i ca. 3350 meters højde er konstant åbent for damp- og gasudtrømning, og i de fleste udbrud, hvor altid gastrykket er størst i begyndelsen, sprøjter lavaen til vejrs i høje fontæner, men kan også glide ned ad vulkanflanken, men som regel ikke ret stærkt. Men værre er, når gastrykket ikke er stærkt nok til at løfte den smeltede lava ud igennem vulkanens topkrater, men slår en revne på siden i måske 500 – 2000 meters højde og hvorfra lavaen strømmer ud og er nærmere de bebyggelser i nærheden. Dette sker og er sket gang på gang ved Etnas udbrud.

Den nederste del af Etnas vulkankegle er opbygget som en skjoldvulkan(som et bredt skjold) 40 x 60 kilometer, mens den øverste del er en stejlere stratovulkan(keglevulkan). Etnas lavatype er lig den, som kommer op fra jordens kappe, men med den forskel, at der er natrium og kaliumaflejringer i den, og det bliver blandet med basaltlavaen, når den passerer op gennem den øverste del af jordskorpen.

Læs mine artikler om Etna under artikelindekset på hjemmesiden her.

Copyright: vulkaneksperten Henning Andersen. www.vulkaneksperten.dk Tlf. 20764247

Herunder min artikel om Middelhavets dannelse:

MIDDELHAVETS DANNELSE

Italiens jordskælv og vulkaner er alle et produkt af den Afrikanske Kontinentalplades fremrykning med ca. 1 cm om året imod Europa. Det samme må siges om udformningen af de lande omkring hele Middelhavsregionen, dels med bjergkæder som både Alperne nord herfor, og de bjerge, der strækker sig ned igennem Italien, Grækenland, Spanien og ikke at forglemme Atlasbjergkæden i Nord-Afrika.

Indtil begyndelsen af 1970-erne troede man på, at havet imellem de to kontinenter havde eksisteret igennem adskillige hundrede millioner år, men nu viste boringer ned i selve havbunden pludselig, at der befandt sig op til 3000 meter tykke saltaflejringer under Middelhavets bund. Dette tolkes som et bevis på, at hele Middelhavets bund indtil for ca. 6 millioner år siden må have været totalt tørlagt. Det Middelhav vi i dag kender er dannet for ca. 5 millioner år siden ved, at kraftige jordskælv i vest ved Gibraltar har åbnet sprækker og kløfter i de bjergklipper, der dengang lå ud til Atlanterhavet. Vi må forestille os et vandfald, hvor vandmasser på op til næsten 200 gange Victoriavandfaldene i Afrika, der er nogle af Jordens største vandfald, med enorm kraft er fosset ind i hele den daværende tørlagte Middelhavsbund.

Mange mener, at det må have taget godt og vel 100 år for det indfossende havvand at nå den højde, som Middelhavet nogenlunde har i dag. Sådanne geologiske ændringer har som før omtalt sine årsager og igen skal vi se på de bevægelser, der finder sted i undergrunden og stadig giver os vidnesbyrd om kontinentalpladernes bevægelser. Ud af de ca. 900.000 jordskælv/rystelser, som finder sted på vores jordklode hvert eneste år, sker alene de 100.000 i Middelhavsregionen, og ud af dem kan de ca. 200 mærkes af mennesker og måske et eller to om året skaber ødelæggelser. Ikke alene de mange jordskælv, men også vulkanerne i dels Italien og Grækenland og andre steder i Middelhavet tilhører de samme geologiske bevægelser….

AFRIKA VÆDRER EUROPA

Middelhavsregionen er et resultat af en kollision mellem Afrikas og Europas Kontinenter. Den Afrikanske Plade presses på grund af varmestrømningerne i jordens kappe flere hundrede kilometer ned og ind under den Europæiske Plade, det som vi også kalder for en subduktion eller underskydningszone sagt på en anden måde et puslespil, hvor brikkerne tvines til at bevæge sig på grund af pres fra syd.

Herved opfoldes bjergene nord herfor. Vi kan egentlig sammenligne det med, at hvis vi presser to hænder imod hinanden, på samme måde presses Afrikapladen ned i dybet. Pludselig bliver spændingen for stor, og pladerne glider et stykke hver vej, og vi oplever et jordskælv. Hvor stort eller stærkt bevægelsen bliver, afhænger af pladernes gnidningsmodstand og varmeopstrømninger i jordens indre. Jordskælvets styrke afhænger af, hvor stor bevægelsen er og hvor dybt nede, bruddet ligger.

Efterhånden som Afrikapladen skubbes ned i kappen, sker der en opvarmning af den samtidig med, at temperaturen dels stiger ind mod jordens kerne, men også ved varmeopstrømningen stiger temperaturen. Der sker en delvis opsmeltning af den neddykkende plade, og dette opsmeltede materiale, har en anden kemisk sammensætning gør, at den nydannede magma er mere sejtflydende og derfor bliver de vulkaner der opbygges ovenpå jordens overflade generelt mere eksplosive i deres udbrudsrytmer. Derfor finder vi her mere eksplosive vulkaner oven over på jordens overflade i den østlige del af Middelhavet og på den Italienske støvlehalvø, hvor havbundspladen bevæger sig ned og ind under Italien både fra syd og øst og det samme er tilfældet med vulkanerne på de Lipariske Øer, mens Etna på Sicilien har et mere kompliceret mønster, da den ligger dels på underskydningen fra syd, men også ved et åbent sår – Maltagraven mod øst – starten på en åbningszone og efter manges mening et såkaldt ”hot-spot” altså hvor der tilføres ekstra meget magma nedefra dybere del af jordens kappe, (Se min artikel: Sådan fungerer Etna).

For at gøre det endnu mere kompliceret finder vi også i den vestlige del af Middelhavet også en såkaldt åbningszone, der tillader smelter(magma) at bevæge sig op nedefra. Altså et kompliceret system, som man i de seneste årtier har fået mere og mere forståelse for.

Vi kan ikke stoppe pladebevægelsen af Afrika imod Europa og gnidningsmodstanden bevirker, at pludselig et sted brister spændingen og der opstår et jordskælv.

Først og sidst Middelhavsregionen med sine mange jordskælv og vulkaner er et produkt af, at Afrika rykker mod Europa.

Klassiske vulkan citater – John Seach og Henning Andersen:

Kilde: John Seach fra Volcanolive og Henning Andersen:

”Den skønneste natur er skabt af de voldsomste kræfter. Det som er sket før – vil ske igen” Henning Andersen.

 ”Vi har lært af fortiden og kan studere nutiden og også forberede os til fremtiden, men vi ved ikke nok. Henning Andersen.

”Naturen har tid nok at tage af – vi mennesker skal nå alt det vi vil på de 100 år vi er her, men vi bør huske, at naturen har millioner af år at tage af”. Henning Andersen.

 ”Lev livet i dag – her og nu. Det gør de mennesker, der lever på en vulkan.” Henning Andersen.

”Alting forandrer sig over tid”. Citat af Niels Steensen.

 “Geologi er ingen sikker videnskab” af Rikke Pedersen, Nordvulk, Island.

“Denne jord er varm nok til at tilberede søndagsstegen!”
John Seach (Volcanologist) lige før hans støvler smeltede på den varme jord. Lopevi Vulkan 2000.

“Jeg har set så mange udbrud i de sidste 20 år, at jeg er ligeglad med, om jeg dør i morgen.”
Maurice Krafft (Vulkanolog) dagen før han blev dræbt på Unzen Volcano, Japan 1991.

“De fleste vulkanologer dør i sengen.”
Vulkanolog Maurice Krafft.

“Det er ligesom Yellowstone.”
Amerikansk turist på Krakatoa vulkan, Indonesien. Marts 2008

“Hvornår bryder vulkanen ud?”
Turist på Mt Etna i 2000.

“Din lunge bliver til sten” “Merapi er en supervolcano”
Uuddannede vulkan “ekspert” på australske aktualitetsprogrammer program 2006

“Er vulkanen aktiv?”
Turist på Mt Etna 2000 efter at være blevet irettesat for at slå et telt op og sove natten ved bunden af den farligste vulkanske udluftning i verden.

“Har jeg brug for en lommelygte?”
Turist på Kilauea vulkan, der forsøgte at vandre om natten.

“Ingen fortalte os, at vi havde brug for en gasmaske”
Turist besøger fjerntliggende Ambrym vulkan i det sydvestlige Stillehav.

“Vi kigger bare på dig. Hvis du så bange ud, går vi i panik.”
Discovery Channel besætning kommentarer til Volcanologist John Seach under optagelserne på Yasur Volcano i 2000.

“Jeg har ikke brug for en guide…”
Turist praler mens på Ambrym Volcano 1999. Timer senere var han faret vild!

“Selvfølgelig vil vi lave endnu en vulkanfilm. Jeg har aldrig taget fejl i 10 år.”
London filmproducent dage før annullering film i 2001.

“Skal vi medbringe en sovepose, eller vil vulkanen holde os varme om natten?” Dokumentarproducent på Mt Etna i 2000.

“Vi vil bringe den bedste, forsikrede kameramand.”
Dokumentarproducent diskuterer nærbillederne af lava i 2003.

“Det er andres skyld, vi er her!”
Filmproducer, der blev kastet i fængsel i, mens på vulkan ekspedition til Erta Ale i 2001. Det var ikke lykkedes ham at få den nødvendige tilladelse til at komme ind i området.

“New Zealand ligger i en seismisk zone og er udsat for jordskælv.”
Australske regering rejse advarsel. Måske skulle der være advarsler om boksning kænguruer i Australien!

“En amerikansk hurtig reaktion team er grund til at ankomme i to uger tid med nødvendigt udstyr og ekspertise til at bestemme arten af udbruddet.”
Denne erklæring blev fremsat 2 uger inde i den vulkanske krise på Mt Pago i Papua Ny Guinea, Aug 2002. (dvs. holdet ankom en måned efter udbruddet!)

Vi kan ikke gå der…. Det er for farligt!
Producenten af et tv “ekstreme eventyr” program, når de får en vulkan eventyr destination i Congo (2011). Turister besøger vulkanen hver dag!

Vi betaler ikke for arbejde, fordi de fleste bare ønsker at være på tv.
Denne erklæring blev fremsat af et europæisk tv-selskab til mig i 2011. De var overraskede over, at jeg ville forvente at blive betalt for 300 timers arbejde på deres tv-program.

Måske skulle disse mennesker have læst Murphys vulkanologilove!

Citeret af: www.vulkaneksperten.dk tlf. 20764247.