Henning Andersen

Vulkanforsker Foredragsholder Vulkanguide og forfatter til bogen: “Etna ildens bjerg”.

Copyright: www.vulkaneksperten.dk

Tlf. 20764247

At Etna er i udbrud er ikke noget nyt som så. Vulkanen bygger sig højere og højere op med alt det udbrudsmateriale i form af lavasten og aske, som den udslynger igennem sine kratere i toppen. Jeg har her beskrevet Etnas udbrudsteknik. Erna er lidt kompliceret i forhold til Italiens andre vulkaner og min fremlægning her er min forskning plus INGV det vulkanologiske Institut på Sicilien i Catania.

Henning er forfatter til bogen: “Etna ildens bjerg”.

“I nattens mørke gløder Etna – ikke dramatisk og ondskabsfuldt som et varsel om død og fordærv, men snarere som spidsen af en middagsherres cigar, som et vågeblus på et gaskomfur, en slags undskyld jeg er her, jeg eksisterer, men glem mig ikke, for jeg hører lige såvel til her som Siciliens agaver og mandeltræer. Jeg ligger her, og jeg gør turistreklame for Jer, men spøg ikke med mig, for måske pludselig en dag…”
“Det er uvisheden, der gør mig så spændende i denne verden, hvor alt er lagt til rette for menneskeheden fra vugge til grav. Jeg repræsenterer det gode for menneskene ved den frugtbare jord og den billige byggegrund, som jeg giver dem, men også det onde, når Fanden selv slipper helvede løs igennem mig”.

——————————————————————————–

Sådan fungerer Dame Etna

Jeg hører gang på gang fra folk, at nu er Etna da gået helt agurk, og specielt efter det kraftigere udbrud i august år 2001 og nu igen. Jamen, hvad er der da galt med den “temperamentsfulde sicilianske dame”, som lokale indbyggere kalder deres vulkan. Hertil kan man sige, at Etna er under ingen omstændigheder hverken værre end mange andre af de godt 2500 vulkaner vi finder på vores jordklode. Der er bare et par enkelte ændringer i selve vulkanens udbrudsrytme, man fra vulkanologisk side har bidt sig mærke i, specielt efter udbruddet i år 2001. For det første var der udbrud fra topkrateret og flanken på samme tid (noget, som ikke så tit sker på Etna), og for det andet noterede man sig, at en type mineralsten, amfibol – en mineralsten i lavaen, som ikke er observeret i Etnas lavastrømme i større mængder i ca. 15.000 år – kom med ud i lavamasserne i august 2001. Amfibol er en mineralsten, der oftest dannes i dybere dele af jordskorpen eller kontinentet på grund af tryk og varme, og ofte kommer denne mineraltype ud af vulkaner, der tilhører de mere eksplosive vulkaner, som ligger på en underskydningszone, altså hvor den ene af to kontinentalplader skyder sig ind under den anden. Dette er også en af årsagerne til, at visse vulkanforskere nu mener, at Etna om nogle tusinde tusinde år vil blive mere eksplosiv, men indtil videre, som Catanias Vulkanobservatorium siger (der, hvor de holder Etna under opsyn) tager vi den med ro. “Etna bliver ikke en Vesuv eller Pinatubo-type i morgen”, som en af vulkanologerne sagde til mig.

Vi ved, at Etnas vulkankegle er bygget op af sine udbrudsprodukter for “små” 600.000 år siden, men for over 2 millioner år siden begyndte vulkanvirksomheden øst for selve den nuværende vulkankegle på bunden af havet, først som en undersøisk vulkan, der siden har bygget sig op fra havbunden ved gentagne udbrud. Det afrikanske kontinent presser sig fra syd mod nord med ca. 2 cm om året og er årsag til, at hele Middelhavsregionen og Alperne, og alle bjergene plus de mange vulkaner i Italien o.s.v. dannes ved denne pladeforskydning. Ud af de ca. 900.000 jordskælv, der finder sted om året på hele vores jordklode, sker de ca. 100.000 alene i hele Middelhavsregionen, hvoraf de ca. 200 kan mærkes og heldigvis kun få er mere alvorlige og skaber værre skade. Vi ser altså her en stor geologisk livsproces, og årsagen til den livlige jordskælvs- og vulkanvirksomhed skyldes atter de enorme varmeopstrømninger i jordens kappe og ydre jordkerne, der befinder sig uden om den indre hede jordkerne. Alt som er varmt stiger til vejrs og koldt synker nedad. Dette danner disse varmestrømme i kappen, og en sådan opstrøm tager i tusindevis af år, men er mere eller mindre konstant. Vi ved nu, at Etna og hele Sicilien dels ligger oven på den Afrikanske Kontinentalplades neddykning – subduktion – ind under Italien fra syd, hvilket også er tydeligt både natur og klimamæssigt at se og føle. Sicilien ligner mere Afrika end Italien.

For at gøre Etnas vulkanvirksomhed endnu mere indviklet, finder vi udfor Siciliens østkyst en enorm gravsænkning, der må sættes i forbindelse med Maltagraven, eller nærmere begyndelsen til en udvidelseszone, lig den, der har dannet vulkanerne på Island i midten af Atlanterhavet. Dette forklarer også hvorfor Etnas topkratere gradvist er rykket fra øst mod vest i de sidste hundretusindevis af år. Den næste årsag til Etnas livlige vulkanvirksomhed har man allerede for årtier forklaret som begyndelsen til en “Hot-Spot vulkan” – lig Hawaii-øerne i midten af Stillehavet, hvor en konstant eller bredere opstrømning af magma (græsk ord for smeltet stenmasse inde i jorden så længe den indeholder opløste gasser i sig) – altså smeltet lava (italiensk ord for stensmelte). Det svarer nogenlunde til, hvis man lader en vandhane udgylpe vand mere eller mindre konstant. Vi må heller ikke glemme, at Etna har været i mere eller konstant virksomhed de sidste 3000 år – den tid mennesker har boet der – og haft udbrud med intervaller fra få til 10 års mellemrum. Et af de kraftigste udbrud i gammel tid var det, som fandt sted i år 122 f. Kr.f., men senere i historisk tid må 1669-udbruddet betegnes som det største, hvor lavaen overstrømmede store dele af byen Catania, som ligger ved vulkanens østlige fod og i dag er Siciliens anden største by. Karakteristisk for Etna er, at topkrateret i ca. 3350 meters højde er konstant åbent for damp- og gasudtrømning, og i de fleste udbrud, hvor altid gastrykket er størst i begyndelsen, sprøjter lavaen til vejrs i høje fontæner, men kan også glide ned ad vulkanflanken, men som regel ikke ret stærkt. Men værre er, når gastrykket ikke er stærkt nok til at løfte den smeltede lava ud igennem vulkanens topkrater, men slår en revne på siden i måske 500 – 2000 meters højde og hvorfra lavaen strømmer ud og er nærmere de bebyggelser i nærheden. Dette sker og er sket gang på gang ved Etnas udbrud.

De andre italienske vulkaner som Vesuv og vulkanerne på de Lipariske øer nord for Sicilien har alle et større indhold af både Siliciumoxid og vanddamp i deres lavamasser, hvilket bevirker, at deres lavatype er mere sejtflydende, og deres udbrud ofte mere eksplosive, da gasserne har sværere ved at undvige, og der opbygges et større tryk. Dette har Vesuv gang på gang bevist ved sine enormt kraftige udbrud. Det betyder samtidig, at der her tydeligt er tale om den sammenhæng, der er med den underskydende Afrikanske Kontinentalplade ind under Italien, altså den kontinentalplade, som Etna ligger oven på.

Etna er en god nabo

Sicilianerne betragter Etna som en god nabo, og jeg glemmer aldrig i 1972, da jeg for første gang af en af beboerne fik fortalt, at Etna jo trods alt er en sikkerhedsventil imod stærke jordskælv. En årtusind gammel indbygget tanke hos beboerne om, at når sikkerhedsventilen er åben, kommer overtrykket ud der igennem. Etna er en god nabo, og den hvide røg – vanddampen – der hver dag kommer ud af toppen i vulkanen – betyder, at alt er godt. Kommer der sort røg op, betyder det, at der er lava på vej op. Lavaen er først ødelæggende, men også frugtbar, når den forvitrer. Vi har arvet jorden og vil ikke forlade den. “Inderst inde kan man kalde Etna for et uhyre, men det er et godt uhyre”, fortæller borgmesteren i Nicolosi, en af de mange byer på Etnas skråninger. “Når en lavastrøm er størknet og køler af, går beboerne op og sætter grænsepæle på det nye stykke lava, som dækker deres mark, fordi deres efterkommere vil komme til at opdyrke den forvitrede og frugtbare jord. Vulkanerne repræsenterer lige såvel som de store verdensreligioner kampen imellem det gode og det onde. Det gode ved frugtbare jord og vanddampen, der udgør ca. 90 procent af vulkanske gasser har været med til at danne havet i verdenshavene igennem millioner af år. Intet liv uden vand. Blev den første form for liv på jorden ikke skabt i vand, og så må vi vidst sige, at vulkanerne bør betragtes som vores venner og ikke fjender”.

I hele verden bor i dag ca. 500 millioner mennesker i skyggen af en vulkan. Man har talt meget om, at vi lever i en mere vulkansk periode i øjeblikket, og det er også rigtigt, at vores jordklode i perioder har været inde i mere aktive vulkan- og jordskælvsperioder, f.eks., da kontinenterne brækkede i stykker for henholdsvis 250 og 65 millioner år siden, men vi må heller ikke glemme, at for 75.000 år siden var en vulkan på Sumatra skyld i, at måske kun ca. 1000 mennesker på jorden overlevede Toba-eksplosionen på Sumatra på grund af enorme aske og mængder af gasser, der sænkede temperaturen over hele kloden og fik den sidste istid til at kulminere. Dog ser det ikke ud til at være så slemt endnu, kun at vi mennesker mere registrer tingene. Vulkanologien har i de sidste 20 år været inde i en rivende udvikling, og vi er nu i stand til at forudsige vulkanudbrud, således at man i tide kan nå at evakuere de alt for ofte tæt beboede bebyggelser ved en vulkan, og det har man med held gjort, tydeligst i 1991 ved Mount Pinatubo i Filippinerne. Nu mangler vi kun at kunne forudsige jordskælv, og det kommer en dag. Man arbejder for tiden stærkt på det i USA og Japan. De stærke tektoniske jordskælv, skyldes de forskydninger, der pludselig udløses i jordskælv hver gang, når kontinenterne eller “blokkene”, som Middelhavsregionen er delt op i, pludselig forskubbes på grund af Afrikas fremrykning imod Europa med 2 cm om året. På nøjagtig samme måde, som hvis man presser to hænder imod hinanden, og pludselig kommer rykket eller jordskælvet.

I 1908 omkom hen imod 100.000 mennesker ved et stærkt jordskælv i Messina nord for Etna, og i 1693 blev Catania så godt som totalt ødelagt ved et stærkt jordskælv, der i begge tilfælde må sættes i forbindelse med den Afrikanske Kontinentalplades forskydning i mod Europa. Der ud over skal det siges, at mange små jordskælv eller “harmoniske rystelser” altid sker i en vulkan, dels ved damp- og gaseksplosionerne, når udbruddet starter, men også inden selve udbruddet kommer. Når magmaet bevæger sig op under en vulkan, kommer der mange små jordskælv, hvilket betyder, at vulkanen er ved at komme i udbrud. Som et varmt brød i en bageovn hæver sig, således hæver vulkanflanken sig også inden udbruddet starter, og for Etnas vedkommende ser vi typiske eksempler på, at flanken ofte danner en revne, hvor igennem lavaen strømmer ud. Al form for vulkanvirksomhed er en afgasningsproces fra jordens indre. Kortere kan det ikke siges.

Myterne om Etna

Navnet Etna betyder: “brændt” eller “brændende”. Sicilianerne kalder også vulkanen for Mongibello, og det kommer af det italienske ord “monte” og det arabiske “gebel”, der igen betyder bjerg og stammer fra 8-900-tallet, dengang Sicilien var under arabisk herredømme. Omkring år 450 f. Kr., det var dengang Sicilien var under grækernes herredømme, hævdede Empedokles, filosoffen, at alting består af fire ting, nemlig: luft, jord, ild og vand. Faktisk var Empedokles den første vulkanforsker, og han skal have grundlagt et vulkanologisk observatorium oppe på Etna, ikke langt fra toppen. En dag, da hans nysgerrighed var for stor, sprang han ned i vulkanens indre glødende hovedkrater, men ak, den lunefulde vulkan spyttede den ene af hans sandaler ud igen. Grækerne hævdede også, at Hefaistos, ildens og smedekunstens guddom, havde sin faste boplads og værksted under Etna, og når han arbejdede dernede i sin esse under vulkanen, røg det ud fra toppen i vulkanen. Han må have været en meget flittig mand, for altid røg det ud fra toppen – ja ligeså meget dengang som i dag. Han kunne gå på vandring under de andre vulkaner, og så kom de i udbrud. Hos romerne tog han navneforandring til Vulcanus, og flyttede sin bolig ud under øen Vulcano, og herfra har vi fået ordet vulkan om de såkaldte ildsprudlende bjerge. En anden sagnlegende berettede, at et stort uhyre var spærret inde under Sicilien, og det skulle være forklaringen på, hvorfor øen rystede hver gang, at han forsøgte at løsrive sig fra sine lænker.

Odysseus skal efter sigende have været taget til fange af den enøjede kæmpe Polyfemos, som boede i en stor hule oppe på Etnas østskråning, og det var med nød og næppe, at han slap derfra i live, fordi Polyfemos begyndt at æde hans mænd levende. Da Polyfemos lå og sov, efter at Odysseus havde drukket ham godt fuld i vin, stak Odysseus en glødende pæl i kæmpens øje, og brølende af smerte kastede han de store stenblokke efter Odysseus og hans bortflygtende mænd, og disse sten ligger i dag i havet udfor Siciliens østkyst, der hvor den ældste vulkan blev dannet.

Senere hen troede man, at Etna var Helvedes forgård, og sammen med heksene St. Hans nat mødtes de på både vulkanen Etna og vulkanen Hekla oppe på Island (Hekkenfeldt), og det var herfra de hentede de syndige sjæle, der blev stegt og grillet i vulkanens indre. Vores egen Saxo skriver i 1200-tallet, at “Etna hele tiden ryger og sprutter ild fra sig”. Etna fascinerede også H.C. Andersen, da han kom sejlende udfor Siciliens østkyst, som han malerisk beskriver i “En digters bazar”: “Højt over skyerne i den klare luft stod toppen af Etna, bedækket med sne, dog rundt om kraterets rand var den smeltet i lange revner. Hvilken storhed! Vesuv er en sandhøj kun mod denne kjæmpe, Siciliens stolthed og velgører. Det er et Amphitheater af de høje Guder selv! Hvert trin danner en zone, den nederste viser os vinbjerge og haver, den anden er en skovregion med hundredårige træer, den tredje har kun is og sne, den fjerde røg og flammer. Altid damper det, altid sprudler det, men denne dampen og sprudlen kaldes en hvile, når ikke lavastrømmen flyder milevidt og omstyrter byer og ødelægger vinmarker og dale”. Jeg har gang på gang tænkt på disse linjer af H.C. Andersen, når jeg sidder i et fly fra Catanias lufthavn, der ligger ved Etnas fod, og hvorfra man kan betragte den rygende vulkan fra luften.

Artiklen er et uddrag af bogen: “Etna – Ildens Bjerg”.

Lidt mere: 

Etna, Siciliens 3350 høje – kegle og brede – skjoldvulkan er igen mere aktiv. Siden januar måned har mindre eksplosioner fundet sted i det sydøstre krater nærved toppen.

Etna er en af Europas meget omtalte vulkaner og kendt for sin livlige vulkanaktivitet med forholdsvis korte intervaller imellem.

Italienske vulkaner hører til nogle af verdens mest beskrevne, hvor vulkanologien startede med beskrivelser helt tilbage fra den græske og romerske oldtid. Omtaler af Etnas, Strombolis og Vesuvs udbrud er nogle af de ældste i hele verden.

Etnas vulkankegle er bygget op af sine udbrudsprodukter for “små” 600.000 år siden, men for over 2 millioner år siden begyndte vulkanvirksomheden øst for selve den nuværende vulkankegle på bunden af havet, først som en undersøisk vulkan, der siden har bygget sig op fra havbunden ved gentagne udbrud. Det afrikanske kontinent presser sig fra syd mod nord med ca. 2 cm om året og er årsag til, at hele Middelhavsregionen og Alperne, og alle bjergene plus de mange vulkaner i Italien o.s.v. dannes ved denne pladeforskydning. Ud af de ca. 900.000 jordskælv, der finder sted om året på hele vores jordklode, sker de ca. 100.000 alene i hele Middelhavsregionen, hvoraf de ca. 200 kan mærkes og heldigvis kun få er mere alvorlige og skaber værre skade. Vi ser altså her en stor geologisk livsproces, og årsagen til den livlige jordskælvs- og vulkanvirksomhed skyldes atter de enorme varmeopstrømninger i jordens kappe og ydre jordkerne, der befinder sig uden om den indre hede jordkerne. Alt som er varmt stiger til vejrs og koldt synker nedad. Dette danner disse varmestrømme i kappen, og en sådan opstrøm tager i tusindevis af år, men er mere eller mindre konstant.

Vi ved nu, at Etna og hele Sicilien dels ligger oven på den Afrikanske Kontinentalplades neddykning – subduktion – ind under Italien fra syd, hvilket også er tydeligt både natur og klimamæssigt at se og føle. Sicilien ligner mere Afrika end Italien.

For at gøre Etnas vulkanvirksomhed endnu mere indviklet, finder vi udfor Siciliens østkyst en enorm gravsænkning, der må sættes i forbindelse med Maltagraven, eller nærmere begyndelsen til en udvidelseszone, lig den, der har dannet vulkanerne på Island i midten af Atlanterhavet. Dette forklarer også hvorfor Etnas topkratere gradvist er rykket fra øst mod vest i de sidste hundretusindevis af år.

Den næste årsag til Etnas livlige vulkanvirksomhed har man allerede for årtier forklaret som begyndelsen til en “Hot-Spot vulkan” – lig Hawaii-øerne i midten af Stillehavet, hvor en konstant eller bredere opstrømning af magma (græsk ord for smeltet stenmasse inde i jorden så længe den indeholder opløste gasser i sig) – altså smeltet lava (italiensk ord for stensmelte). Det svarer nogenlunde til, hvis man lader en vandhane udgylpe vand mere eller mindre konstant. Vi må heller ikke glemme, at Etna har været i mere eller konstant virksomhed de sidste 3000 år – den tid mennesker har boet der – og haft udbrud med intervaller fra få til 10 års mellemrum. Et af de kraftigste udbrud i gammel tid var det, som fandt sted i år 122 f. Kr.f., men senere i historisk tid må 1669-udbruddet betegnes som det største, hvor lavaen overstrømmede store dele af byen Catania, som ligger ved vulkanens østlige fod og i dag er Siciliens anden største by. Karakteristisk for Etna er, at topkrateret i ca. 3350 meters højde er konstant åbent for damp- og gasudtrømning, og i de fleste udbrud, hvor altid gastrykket er størst i begyndelsen, sprøjter lavaen til vejrs i høje fontæner, men kan også glide ned ad vulkanflanken, men som regel ikke ret stærkt. Men værre er, når gastrykket ikke er stærkt nok til at løfte den smeltede lava ud igennem vulkanens topkrater, men slår en revne på siden i måske 500 – 2000 meters højde og hvorfra lavaen strømmer ud og er nærmere de bebyggelser i nærheden. Dette sker og er sket gang på gang ved Etnas udbrud.

Den nederste del af Etnas vulkankegle er opbygget som en skjoldvulkan(som et bredt skjold) 40 x 60 kilometer, mens den øverste del er en stejlere stratovulkan(keglevulkan). Etnas lavatype er lig den, som kommer op fra jordens kappe, men med den forskel, at der er natrium og kaliumaflejringer i den, og det bliver blandet med basaltlavaen, når den passerer op gennem den øverste del af jordskorpen.

Læs mine artikler om Etna under artikelindekset på hjemmesiden her. Her kommer en Etnaartikel mere:

Foto: vulkaneksperten Henning Andersen

Nordic Volcanological Center Institute of Earth Sciences

• Sturlugata 7 – Askja
• 101 Reykjavík
  

  Rikke Pedersen er vulkanolog og leder af NordVulk på Islands vulkanologiske Institut i Reykjavik og har skrevet bogen “Vulkaner” fra Gyldendals forlag.

  Vulkanforskeren og forfatteren Henning Andersen har skrevet bogen: “Hekla Islands dronning” og været vulkanguide i Island i masser af år og skrevet 14 bøger om vulkaner.

  www.vulkaneksperten.dk

  Kilde:

  Nordic Volcanological Center Institute of Earth Sciences

  • Sturlugata 7 – Askja
  • 101 Reykjavík
  • Tel: +354 525 4492
  • Fax: +354 562 9767

  Information om NordVulk

  Nordisk Vulkanologisk Center (NordVulk) er et nordisk forskningscenter med speciale i vulkanologi og beslægtede områder. Centret er samfinansieret af Nordisk Ministerråd og den islandske regering. Det er beliggende i centrum af Reykjavík, ved Institute of Earth Sciences, University of Iceland, et institut med mere end 60 ansatte. Institut for Geovidenskab er førende inden for de nordiske lande inden for discipliner som vulkanologi og pladetektonik og har desuden særlig ekspertise inden for klimatologi, glaciologi, bæredygtige miljøer og geotermiske processer.

  NordVulk blev etableret for at styrke nordisk forsknings- og uddannelsessamarbejde inden for dynamisk geologi med fokus på vulkanologi og pladetektonik. Nordiske geologer og geofysikere studerer ofte metamorfoserede og deformerede bjergarter. Processerne involveret i dannelsen af ​​sådanne klipper er ofte af vulkansk eller tektonisk oprindelse. NordVulk-stipendierne for unge forskere giver nordiske geoforskere mulighed for at deltage i undersøgelser af sådanne aktive processer.

  De muligheder, som de ekstraordinære geologiske forhold i Island giver, har været grundlaget for et nordisk samarbejdsprogram inden for vulkanologi i de sidste tre årtier. En del af grundfjeldet i de andre nordiske lande er dannet af lignende processer som i dag på Island. Ved at arbejde i Island kan geoforskere fra andre lande opnå erfaring og forståelse for igangværende vulkanologiske processer. Når de vender hjem, kan de bruge denne erfaring til bedre at forstå klippeformationer i deres hjemland. Dette har været en af ​​tankerne bag NordVulk (Nordisk Vulkanologisk Institut – Nordisk Vulkanologisk Institut) siden etableringen i 1974. Det har fungeret som et nordisk center for forskning og træning i vulkanologi. Organisatoriske ændringer af det nordiske samarbejde inden for vulkanologi blev gennemført i 2004, da NordVulk fusionerede med andre geovidenskabelige aktiviteter på Islands Universitet. Et nyt institut for geovidenskab ved Islands Universitet blev etableret, inklusive alle akademiske forskere og undervisere i geovidenskab, såvel som kandidatstuderende. 

  Instituttet, med en stab på over 60 personer, er beliggende i Askja, den nye naturvidenskabelige bygning på universitetets campus (Askja er også navnet på en stor vulkan i vulkanen Island – Askja-calderaen i Nordisland). NordVulk drives nu inden for Institut for Geovidenskab som Nordisk Vulkanologisk Center , og fortsætter de samme nordiske aktiviteter som tidligere. Forskergruppen NordVulk består i dag af omkring 20 personer.

  NordVulks aktiviteter omfatter både et grundforskningsprogram samt et uddannelsesprogram for unge forskere. Aktuelle temaer i forskningen på NordVulk omfatter fokus på generering af magma i kappen og dens transport mod jordens overflade, samt miljøeffekter af vulkanske processer og udbrud. Geokemi bliver brugt til at forstå processerne for magmagenerering, der begynder på omkring 100 km dybde i kappen. Magmabevægelser i jordskorpen over 15 km dybde kan så udledes ved at studere skorpedeformation og jordskælv.

  Det vigtigste aspekt af NordVulks aktiviteter er et nordisk program for unge forskere. NordVulk opslår hvert år fem stillinger for unge forskere i vulkanologi, bevilget for et år ad gangen. Disse stillinger giver studerende og post-docs fra de andre nordiske lande mulighed for at komme og blive i Island og deltage i forskningsprojekter inden for vulkanologi og beslægtede områder. Ansøgerne forventes at have afsluttet mindst en kandidatgrad i geovidenskab, og kan bruge deres ophold på NordVulk som en del af en ph.d. studere ved Islands Universitet eller andre steder. I 2004 blev tre ph.d. studerende med tilknytning til NordVulk afsluttede deres studie på henholdsvis Islands Universitet, Helsinki Universitet og fra Stockholm Universitet. Siden etableringen af ​​NordVulk i 1974 har over 100 unge forskere opholdt sig på NordVulk, cirka ligeligt fordelt mellem de nordiske lande. Unge forskere fra andre lande har også opholdt sig på NordVulk, men der er så behov for ekstern finansiering gennem projekter eller andre kilder. Som en del af uddannelsesprogrammet har NordVulk også organiseret sommerskoler for at skabe et forum for et større antal yngre forskere til at mødes og lære om vulkanologi. Hver sommerskole har været fokuseret på et særligt emne inden for geovidenskab. I 2003 blev der afholdt en sommerskole om samspil mellem magmatiske bevægelser og tektonisk skorpedeformation i samarbejde med NorFa, Nordisk Forskningsakademi og National Science Foundation, USA. Sommerskolen varede 10 dage, ofte med omkring 50 forskere, hvoraf halvdelen fra de nordiske lande. Unge forskere fra andre lande har også opholdt sig på NordVulk, men der er så behov for ekstern finansiering gennem projekter eller andre kilder. Som en del af uddannelsesprogrammet har NordVulk også organiseret sommerskoler for at skabe et forum for et større antal yngre forskere til at mødes og lære om vulkanologi. Hver sommerskole har været fokuseret på et særligt emne inden for geovidenskab. I 2003 blev der afholdt en sommerskole om samspil mellem magmatiske bevægelser og tektonisk skorpedeformation i samarbejde med NorFa, Nordisk Forskningsakademi og National Science Foundation, USA. Sommerskolen varede 10 dage, ofte med omkring 50 forskere, hvoraf halvdelen fra de nordiske lande. Unge forskere fra andre lande har også opholdt sig på NordVulk, men der er så behov for ekstern finansiering gennem projekter eller andre kilder. Som en del af uddannelsesprogrammet har NordVulk også organiseret sommerskoler for at skabe et forum for et større antal yngre forskere til at mødes og lære om vulkanologi. Hver sommerskole har været fokuseret på et særligt emne inden for geovidenskab. I 2003 blev der afholdt en sommerskole om samspil mellem magmatiske bevægelser og tektonisk skorpedeformation i samarbejde med NorFa, Nordisk Forskningsakademi og National Science Foundation, USA. Sommerskolen varede 10 dage, ofte med omkring 50 forskere, hvoraf halvdelen fra de nordiske lande. NordVulk har også organiseret sommerskoler for at give et større antal yngre forskere mulighed for at mødes og lære om vulkanologi. Hver sommerskole har været fokuseret på et særligt emne inden for geovidenskab. I 2003 blev der afholdt en sommerskole om samspil mellem magmatiske bevægelser og tektonisk skorpedeformation i samarbejde med NorFa, Nordisk Forskningsakademi og National Science Foundation, USA. Sommerskolen varede 10 dage, ofte med omkring 50 forskere, hvoraf halvdelen fra de nordiske lande. NordVulk har også organiseret sommerskoler for at give et større antal yngre forskere mulighed for at mødes og lære om vulkanologi. Hver sommerskole har været fokuseret på et særligt emne inden for geovidenskab. I 2003 blev der afholdt en sommerskole om samspil mellem magmatiske bevægelser og tektonisk skorpedeformation i samarbejde med NorFa, Nordisk Forskningsakademi og National Science Foundation, USA. Sommerskolen varede 10 dage, ofte med omkring 50 forskere, hvoraf halvdelen fra de nordiske lande. det nordiske forskningsakademi, og National Science Foundation, USA. Sommerskolen varede 10 dage, ofte med omkring 50 forskere, hvoraf halvdelen fra de nordiske lande. det nordiske forskningsakademi, og National Science Foundation, USA. Sommerskolen varede 10 dage, ofte med omkring 50 forskere, hvoraf halvdelen fra de nordiske lande.

  NordVulk er hovedsageligt blevet finansieret af Nordisk Ministerråd og nu også af islandske kilder. Aktiviteterne vil være ens de næste par år, men en evaluering i 2007 vil påvirke aktiviteterne herefter.

  Nordisk Vulkanologisk Institut 1974 – 2004

  Nordisk Vulkanologisk Institut blev etableret i 1974. Initiativet, som i sidste ende førte til den internordiske politiske beslutning, kom fra en gruppe nordiske geovidenskabsmænd, herunder prof. Gunnar Hoppe og prof. Franz Eric Wickman i Sverige, prof. Tom Barth i Norge, prof. Arne Noe Nygaard i Danmark og prof. Sigurður Þórarinsson i Island. Grundtanken bag forslaget var at styrke det allerede veletablerede jordvidenskabelige samfund i de nordiske lande ved i fællesskab at udnytte de forskningsmuligheder, der er tydelige i Islands aktive vulkanisme og tektonik.

   

  Síða uppfærð / ændret 29. marts 2012. Númer side: 5

• Tel: +354 525 4492
• Fax: +354 562 9767

Af vulkanolog John Seach Risici om besøg ved en aktiv vulkan

KILDE og Copyright:

Hastigheden af ​​jorddeformation er meget højere, end der tidligere er blevet målt på Reykjanes-halvøen

Omkring 800 jordskælv er blevet opdaget siden midnat. Institut for Civilbeskyttelse og Beredskab holder pressemøde kl. 12:00 for at opdatere offentligheden om den igangværende uro og mulige scenarier

11.11.2023

Opdateret 11. november kl. 12:00

Siden midnat er der målt omkring 800 jordskælv i den region, hvor magma-indtrængningen finder sted. Jordskælvets aktivitet er aftaget en smule de seneste timer, men den er fortsat høj. De fleste af de seneste jordskælv har fundet sted tæt på Grindavík, hvor den sydvestlige ende af det magmatiske dige skønnes at være placeret.

Analyse af jordskælvene fra i dag og i går er i gang. Målet med dette arbejde er bedre at forstå udviklingen af ​​magma-indtrængningen. I øjeblikket tyder data på, at magma-indtrængningen strækker sig fra Stóra-Skógsfell i nord til Grindavík i syd, hvor den strækker sig under havet. I overensstemmelse med de seneste foreløbige modeller, ved hjælp af de seneste satellitdata indsamlet i aftes, er den laveste dybde af toppen af ​​magma-indtrængningen nord for Grindavík 1,5 km. Fælles fortolkning af jord- og satellitmålinger indikerer, at størrelsen af ​​magma-indtrængningen og hastigheden, hvormed den bevæger sig, er flere gange større, end der tidligere er blevet målt på Reykjanes-halvøen. Vores vurdering er, at et udbrud, hvis det skulle ske, vil stamme fra den nordlige side af magma-indtrængningen. Det betyder, at der er større sandsynlighed for, at et udbrud begynder tæt på Sundhnjúkagígur.

Forskere mødes regelmæssigt for at fortolke dataene og opdatere de nyeste modeller og farevurderinger. Der afholdes et møde for journalister kl. 12.00 i Institut for Civilbeskyttelse og Beredskab. De nuværende forhold og fremtidige scenarier vil blive diskuteret.

Sandsynligheden for et vulkanudbrud i den nærmeste fremtid vurderes at være betydelig.

Gennemgået jordskælv siden kl. 21 i nat.

Opdateret 10. november kl. 23:30

Der er sket væsentlige ændringer i den seismiske aktivitet målt nær Sundhnjúkagígar nord for Grindavík og deformation observeret på Reykjanes-halvøen i eftermiddag. Den seismiske aktivitet har bevæget sig sydpå mod Grindavík. Baseret på hvordan den seismiske aktivitet har udviklet sig siden kl. I lyset af dette resultat har politimesteren i Suðurnes i samarbejde med civilbeskyttelsesmyndighederne besluttet at evakuere Grindavík. Et nødniveau for civilbeskyttelse er nu i kraft. Dette er ikke en nødevakuering. Beboere i Grindavík rådes til at gå forsigtigt frem.

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at afgøre præcist, om og hvor magma kan nå overfladen. Noget tyder på, at en betydelig mængde magma bevæger sig i et område, der strækker sig fra Sundhnjúkagígum i nord mod Grindavík. Mængden af ​​involveret magma er betydeligt mere end hvad der blev observeret i de største magma-indtrængninger i forbindelse med udbruddene ved Fagradalsfjall. Yderligere data indsamles for at beregne modeller, der giver et mere præcist billede af magma-indtrængningen. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige, hvornår dette arbejde vil være afsluttet.

Opdateret 10. november kl. 20.00

Den seismiske aktivitet, der i øjeblikket måles ved Sundhnjúkagígar, forekommer inden for et område omkring 3 km nordøst for Grindavík. De laveste jordskælv, der er målt nu, er i en dybde på omkring 3-3,5 km.

De tegn, der kan ses nu ved Sundhnjúkagígar, ligner dem, der blev set på tærsklen til det første udbrud ved Fagradalsfjall i 2021 og minder meget om den seismiske aktivitet, der blev målt omkring en måned før det udbrud. Det mest sandsynlige scenarie nu, når man tager den aktivitet i betragtning, der kulminerede i begyndelsen af ​​den 19. marts ²⁰²¹ , er, at det vil tage flere dage (i stedet for timer) for magma at nå overfladen. 

Jordskælv den 10. november (indtil kl. 18.48). Det islandske meteorologiske kontors seismiske netværk er vist med trekanter. Fire seismiske stationer omkring den aktuelle seismiske aktivitet har vist en stor stigning i rysten siden kl.

Opdateret 10. november kl. 18.30

Nationalkommissæren for det islandske politi har i samråd med politichefen i Suðurnes erklæret en civilbeskyttelses-alarmfase på grund af den intense jordskælvsværm, der startede kl. 15 i dag ved Sundhnjúkagígar, nord for Grindavík. Der er mulighed for større jordskælv, end man hidtil har oplevet, og dette hændelsesforløb kan føre til et udbrud. Civilbeskyttelsesberedskabsfasen betyder, at risikoen er stigende, og der bliver truffet foranstaltninger for at sikre den største sikkerhed for dem, der bor/opholder sig i området. Dette gøres ved at øge forholdsreglerne i det relevante område.

Flyfarvekoden er blevet forhøjet til orange (øget uro med øget sandsynlighed for udbrud). IMO følger situationen nøje. Beboere opfordres til at følge informationen på Almannavarnir .

Opdateret 10. november kl. 14.00

Tidligere i dag, klokken 12:44, opstod et jordskælv med en styrke på 4,1 nær Sýlingarfell, vest for Sundhnjúkagígar. Kraterne ligger omkring 2-3 km nordøst for Grindavík. En tæt sværm af jordskælv begyndte omkring klokken 07.00 i morges i samme område, og der er registreret næsten 800 jordskælv siden midnat, heraf 9 større end 3. Jordskælvenes dybde er omkring 5 km. Sådanne jordskælvsværme er tidligere blevet registreret i dette område. Det kan ikke udelukkes, at den seismiske aktivitet nær Sundhnjúkagígar skyldes magmabevægelser i dybden.

Magmaophobning fortsætter nær Þorbjörn i samme dybde og med samme hastighed som før. Det er ledsaget af sværmlignende seismisk aktivitet, som det blev bemærket i går og i morges. Mens magmaakkumulering fortsætter, kan der forventes igangværende seismisk aktivitet på grund af stressfrigivelse i området. Jordskælv op til størrelsesordenen M5,5 kan forventes i sådanne sværme, og den seismiske aktivitet kan skifte mellem områder. På dette stadium er der ingen indikationer på, at magma tvinger sig vej til overfladen.

Gennemgået jordskælv siden midnat

Opdateret 9. november kl. 12:20

Omkring 1400 jordskælv er blevet registreret i de sidste 24 timer. Seismisk aktivitet steg fra midnat, og SILs seismiske netværk har detekteret syv jordskælv over M4.0 siden da. Det største jordskælv målte M4,8 kl. 12:46. Det lå vest for Þorbjörn. Det er det største jordskælv siden aktiviteten begyndte den 25. oktober. Syv jordskælv M4.0 eller større i størrelse blev målt i området fra Eldvörp til området øst for Sýlingarfell. Mens ophobningen af ​​magma fortsætter, kan der forventes seismisk aktivitet på Reykjavík-halvøen, fordi magma-indtrængningen forårsager øget spænding i området.

Ifølge GPS-data ved midnat fortsætter stigningen i området. GPS-dataene bliver gennemgået i forhold til den seismiske aktivitet i aften. Siden inflationens begyndelse og frem til i dag har stigningen været nogenlunde jævn, selvom der er observeret en acceleration af processen mellem dage. Den seismiske aktivitet i nat og i morges er et eksempel på denne episodiske seismiske aktivitet, der kan forventes, mens magmaakkumulering er i gang. At der nu er større jordskælv end tidligere i området, betyder ikke nødvendigvis en øget hastighed af magma-akkumulering.

Gennemgået jordskælv siden midnat i nat

Opdateret 8. november kl. 14:40

Cirka 1200 jordskælv er blevet målt i de sidste 24 timer, de fleste af dem i området mellem Þorbjörn og Sýlingafell, svarende til dagen før. Det største jordskælv var M3.4 kl. 12.31 i nat, lige syd for Þorbjörn. Den seismiske aktivitet fortsætter i samme dybde som før. Det er sandsynligt, at seismisk aktivitet vil fortsætte og være episodisk i intensitet, mens magmaakkumulering er i gang. 

Opløftningen fortsætter med samme hastighed som før ifølge satellit- og GNSS-data. Interferogram (InSAR) for perioden 28. oktober – 6. november, der viser næsten lodret bevægelse, bekræfter dette, men det viser også forskydninger på grund af fejlbevægelser forbundet med den seismiske aktivitet. Opdaterede modeller baseret på de samme data estimerer, at magma fortsætter med at akkumulere i en vandret tærskel i en dybde på omkring 5 km, og siden begyndelsen af ​​inflationsbegivenheden (27. oktober) er den gennemsnitlige tilstrømning estimeret til omkring 5 m 3 /s ( ^usikkerhed er ±2 m ³ /s)

Interferogram (InSAR) for perioden 28. oktober – 6. november viser, at deformationen i den periode er omkring 7 cm. SW for bjerget Þorbjörn er en offset i deformationssignalet forårsaget af fejlbevægelser fra jordskælv.

Opdateret 7. november kl. 13:30

Der har været omkring 900 jordskælv i de sidste 24 timer, de fleste af dem i området mellem Þorbjörn og Sýlingafell. Det største jordskælv var M2,9 og fandt sted omkring klokken 7 i morges. Den seismiske aktivitet forbliver på samme dybde som før.

Ifølge satellitdata behandlet omkring kl. 17 i går og dækker perioden mellem 4.-6. november, bekræfter det, at stigningen fortsætter omkring Þorbjörn. De samme data viser ingen tegn på magmaakkumulering i Eldvörp eller nær Sýlingarfell, øst for Svartsengi, hvor seismisk aktivitet er blevet målt i de seneste dage.

Magmaophobning fortsætter i en dybde på omkring 5 km i NW for Þorbjörn. Hvis den 27. oktober betragtes som startdagen for inflationsbegivenheden indtil i dag, har stigningstakten været nogenlunde konstant, selvom der er observeret en acceleration af processen mellem dage. Det er sandsynligt, at seismisk aktivitet vil fortsætte og være episodisk i intensitet, mens magmaakkumulering er i gang.  

Gennemgået jordskælvssteder siden den 6. november og i dag indtil kl.

Opdateret 6. november kl. 13:15

I de sidste 24 timer er omkring 1300 jordskælv blevet opdaget på Reykjanes-halvøen, hvoraf tre jordskælv var over M3. Det største jordskælv var M3,6 i morges og fandt sted 3 km NØ for Þorbjörn-bjerget.

Deformationsdata viser, at stigningen fortsætter i området, og der er indikationer på GNSS-observationer om en stigning i inflationsraterne siden 3. november. Siden starten af ​​inflationen er stigningen ved GNSS-stationen ved Þorbjörns bjerg nået 7 cm. Deformationen er forårsaget af en indtrængning af tærsklen på omkring 5 km dybde. Modellering, baseret på data siden 27. oktober, indikerer, at volumenændringen forbundet med denne inflationsbegivenhed har nået næsten det dobbelte af volumenændringen forbundet med de fire tidligere inflationsbegivenheder i samme område mellem 2020-2022. Indstrømning af magma/magmatiske væsker ind i karmlegemet er estimeret til ca. 7 m3/s, hvilket er ca. fire gange større end den højeste tilstrømning, der er estimeret under tidligere inflationsbegivenheder her.

Mens inflationen fortsætter, kan øget seismicitet i området forventes fra yderligere stressændringer induceret i skorpen. 

Data fra GNSS station ved Mt. Þorbjörn. Grafen nederst viser stigningen.

Opdateret 4. november kl. 23:30

Efter klokken 17.30 i går faldt den seismiske aktivitet betydeligt. I de sidste 12 timer er der registreret omkring 900 jordskælv, alle under M3.0. Aktiviteten efter midnat har primært været placeret ved Sundhnjúkagígar – NØ for Þorbjörn, samt vest for Eldvörp.

Seismiciteten er faldet betydeligt siden i går, men udviklingen af ​​jordskælvets størrelse, antallet af jordskælv og deres placering er sammenlignelig med udviklingen, der tidligere er set relateret til magma-akkumulering i nærheden af ​​Þorbjörn.

De seneste deformationsdata viser, at løftningen fortsætter i området. Denne hævning menes at skyldes magmaophobning NV for Þorbjörn i 4-5 km dybde. Mens denne magma-akkumulering fortsætter, kan øget seismicitet i området forventes fra øgede spændinger i skorpen. Stenspyn kan forekomme efter store jordskælv, så der skal udvises forsigtighed ved stejle skråninger.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området tæt og mødes med civilbeskyttelsesagenturet for at diskutere situationen. Tegn på magma, der kommer mod overfladen, vil fremstå som øget, lavere seismicitet og hurtig skorpedeformation ved overfladen samt vulkansk tremor, som er en høj frekvens af mange små jordskælv. På nuværende tidspunkt kan der ikke ses klare tegn på noget af dette, men situationen kan ændre sig med kort varsel.

Jordskælv (cirkler) med styrke over 1,5 fra midnat den 3. november til kl. 10.45 den 4. november. Farvebjælken til venstre viser tidspunktet for jordskælvene, og størrelsen af ​​cirklerne repræsenterer begivenhedernes relative størrelse. Placeringer af seismiske stationer (trekanter) og GPS-deformationsstationer (firkanter) er også vist.

Opdateret 3. november kl. 15.00

Et jordskælv med en styrke på 4,3 blev opdaget kl. 13.14 i dag mellem Þorbjörn og Sýlingarfell. Endnu et jordskælv med en styrke på 3,5 blev opdaget kl. 14:01 i Þorbjörn. Disse jordskælv menes at skyldes vedvarende stress i skorpen fra magma-akkumulering under Þorbjörn-bjerget. Der er ikke påvist vulkansk rystelse, og området bliver stadig overvåget nøje.

Opdateret 3. november kl. 13:50

Ifølge målinger fra kl. 11.00 i dag fortsætter hævningen centreret nordvest for Þorbjörn. Hævningen er forårsaget af en magma-indtrængning i en dybde på omkring 4 km. Seismisk aktivitet fortsætter på Reykjanes-halvøen på grund af ændringer i skorpespændingen forårsaget af indtrængen. En stigning i jordskælvsaktivitet blev registreret efter midnat og om morgenen. Siden midnat er der registreret omkring 1.000 jordskælv i området, hvoraf to er over M3.0 og to over M4.0. Det største jordskælv af den nuværende sværm blev målt kl. 8:06 og var 4,3 i størrelse. De største jordskælv i nat ser ud til at opstille sig i nord-sydlig retning vest for Þorbjörn. Dette sker på tidligere kendte sprækker, hvor spændinger har akkumuleret i forbindelse med pladetektonik og kan krølle på grund af spændinger fra indtrængninger.

Der er i øjeblikket ingen klare tegn på, at magma bevæger sig tættere på overfladen. Tegn på, at magma er på vej op til overfladen, vil vise sig i mindre seismisk aktivitet og stigende rysten, som er en høj frekvens af små jordskælv. Samtidig skal pludselig deformation af overfladen måles med GPS-målinger. Udviklingen af ​​denne begivenhed følges nøje, da begivenhedsforløbet kan ændre sig med meget kort varsel.   

Modelberegninger viser, at indtrængen er lokaliseret nordvest for Þorbjörn, som vist på det medfølgende billede. Den seneste seismiske aktivitet har været over selve indtrængen. Jordskælvene målt ved Eldvörp og øst for Grindavík-vejen skyldes spændinger fra indtrængning af magma fra Þorbjörn, snarere end tegn på magmabevægelser i disse områder.

Omtrentligt centrum for magma-indtrængning ifølge modelberegninger baseret på GPS- og satellitbilleder sammen med seismisk aktivitet fra 2. november kl. 20.00 til 3. november kl. 12.00 større end M1.0 i størrelse. Modellen antager en kasseformet indtrængen, men dens længde og bredde er behæftet med en del usikkerhed. Modellen vil jævnligt blive opdateret med de nyeste data, når den først er erhvervet, og størrelsen og formen af ​​indtrængen kan ændre sig betydeligt, så der er en del usikkerhed omkring modellen.

Opdateret 2. november kl. 15.00

GPS-data fra de sidste 24 timer indikerer, at stigningen fortsætter med en lignende hastighed i området nordvest for Mt. Þorbjörn. Jordskælvsaktiviteten har været ret stabil, men i går blev der registreret omkring 800 jordskælv i området omkring Þorbjörn, og det største var M3,7 kl. 12:56. Siden midnat i dag er der registreret omkring 400 jordskælv i området, hvoraf det største måler M2,8 kl. 9:51. Mere detaljerede analyser af nyere GPS-data bekræfter, at der dannes en magma-indtrængning i en dybde på 4-5 km under området nordvest for Þorbjörn.  

Det er vigtigt at bemærke, at seismisk aktivitet sandsynligvis vil fortsætte nordvest for Þorbjörn, og jordskælv over M4.0 kan findes i befolkede områder. Udløst seismisk aktivitet kan også forventes i de kommende dage, fordi magma-indtrængningen forårsager øget spænding i området. Stenspyn kan forekomme efter kraftige jordskælv, så det er vigtigt at være forsigtig på stejle skråninger.  

Gennemgået jordskælv fra midnat den 1. november til den 2. november kl.

Opdateret 1. november kl. 12:20

Den 25. oktober begyndte en intens jordskælvsværm nær Svartsengi, nord for Grindavík på Reykjanes-halvøen. Indtil videre er over 10.500 jordskælv blevet opdaget i sværmen, med over 26 jordskælv, der overstiger størrelsesordenen tre, hvoraf det største var på størrelsesordenen 4,5 den 25. oktober kl. 08:18 UTC.

Det seneste satellitradarbillede, optaget sent den 31. oktober, afslører 5 til 6 cm jordbevægelser over 12 dage, centreret lige nordvest for Mt. Þorbjörn. Samme forskydningssignal ses i kontinuerlige GPS-målinger fra stationer i regionen, begyndende den 27. oktober. De seneste GPS-resultater fra 1. november indikerer, at jordforskydninger fortsætter i regionen. Ved at kombinere seismiske, geodætiske og satellitbaserede observationer konkluderer vi, at en vulkansk indtrængen er placeret på omkring 4 km dybde lige nordvest for Mt. Þorbjörn. På nuværende tidspunkt er der ingen indikationer på, at den vulkanske indtrængen bliver mere lavvandet. Vi forventer, at seismiciteten vil fortsætte nordvest for Mt. Þorbjörn, og dette kan omfatte mærkede jordskælv, der overstiger størrelsesordenen fire. Udløst jordskælvsaktivitet er også mulig i de kommende dage på grund af stressstigninger forårsaget af indtrængen. Dette er en sandsynlig forklaring på den igangværende seismiske aktivitet, der blev opdaget vest for Þorbjörn i Eldvörp den 1. november. Udløst seismicitet er også mulig på grund af de langsigtede virkninger af magmaakkumulering under Fagradalsfjall.

Satellitbaseret InSAR-billede af Reykjanes-halvøen, der strækker sig fra 19. til 31. oktober. Dette billede giver et indblik i jordens deformation i løbet af de sidste 12 dage. Det største deformationssignal er centreret nordvest for bjerget Þorbjörn. Fra GPS-målinger er det tydeligt, at størstedelen af ​​centimeterskalaen jordforskydning er sket siden 27. oktober.

Opdateret 31. oktober kl. 17.00

I morges kl. 8.40 begyndte en jordskælvsværm ved Þorbjörn, som varede i næsten 2 timer og var usædvanlig intens. Det største jordskælv i sværmen målte M3,7. Aktivitetens centrum var lige øst for midten af ​​den stigning, der er observeret de seneste dage. Jordskælvenes dybde blev anslået til mellem 5 og 1,5 km dybde. Jordskælvsværmen er et tydeligt tegn på magmabevægelser i dybden. GPS-målinger understøtter fortolkningen, selvom stigningen, der startede for omkring fire dage siden, er aftaget. Tidligere i dag var der et møde med civilforsvaret og interessenter på Reykjanes-halvøen, hvor de seneste målinger og mulige scenarier og svar på det aktuelle scenarie blev diskuteret.

Situationen overvåges nøje

IMO følger udviklingen nøje og ser på, om mikroseismisk aktivitet stiger tættere på overfladen, hvilket kan være et tegn på, at magma bryder sig vej gennem jordskorpen. I øjeblikket er der ingen tegn på, at jordskælvsaktiviteten bliver mere lavvandet. Situationen kan dog hurtigt ændre sig, og det er ikke muligt at udelukke et scenarie, der involverer et lavaproducerende udbrud i området nordvest for Þorbjörn. Det er vigtigt at påpege, at magmabevægelser, svarende til dem, der observeres tæt på Þorbjörn, ofte forsvinder og ikke fører til et vulkanudbrud. Ikke desto mindre kunne langvarig riftning og øget (udløst) jordskælvsaktivitet i Svartsengi-området have skabt svagheder i skorpen, hvilket gør det lettere for magma at bevæge sig til lavere dybder.

Gennemgået jordskælv fra midnat i dag.

Opdateret 30. oktober kl. 11.30

Sentinel-satellitdataene, der forventes at blive modtaget i går, er ikke ankommet endnu, men cGPS-dataene i området omkring Svartensgi og Þorbjörn viser, at deformationen stadig er i gang. Deformationshastigheden siden begyndelsen af ​​denne påtrængende begivenhed har været svagt faldende over tid. Foreløbige resultater fra deformationsmodeller tyder på, at den gennemsnitlige dybde, hvor den magmatiske instruktion finder sted, er omkring 4 km.

I løbet af de sidste 24 timer er omkring 1300 jordskælv automatisk blevet registreret på Reykjanes-halvøen. Det meste af denne seismicitet er placeret i en dybde mellem 2-4 km. Det største jordskælv havde en størrelsesorden M2,7 den 29. oktober kl. 11:40 UTC.

Forskere fra det islandske meteorologiske kontor foretager yderligere overflademålinger i området, herunder geokemiske observationer. Der opretholdes regelmæssig kommunikation mellem IMO, HS-Orka og Civilbeskyttelsen, mens denne uro fortsætter.

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag

Opdateret 29. oktober kl. 14.00

De seneste cGPS-deformationsdata omkring Þorbjörn og Svartengi-området bekræfter, at deformationen, som startede 27. oktober, fortsætter. Som indledningsvis anført, er de igangværende deformationshastigheder højere end i tidligere hændelser, som fandt sted i et lignende område i 2020 og 2022. Samlet set har seismiciteten nord for Grindavík været faldende i løbet af det seneste døgn, og der er ingen væsentlige ændringer i jordskælvsdybderne. Det er dog vigtigt at understrege, at den nuværende deformation kan udløse fornyet seismicitet i området, som kunne mærkes af mennesker.

Nye satellitdata forventes at blive leveret senere i dag, og et nyt interferogram vil blive behandlet, så snart dataene er tilgængelige. Resultaterne vil give os mulighed for at identificere og fortolke de deformationsprocesser, der har fundet sted på halvøen i løbet af de seneste 12 dage. Vi forventede at offentliggøre resultaterne i morgen.

En episode med kompleks vulkan-tektonisk uro påvirker i øjeblikket Reykjanes-halvøen. Det fortolkes som et resultat af flere deformationskilder i dybden, som interagerer og påvirker et bredt område på tværs af halvøen.

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag, den 29. oktober.

Opdateret 28. oktober kl. 13.30

De seneste cGPS-målinger, sammen med et nyligt erhvervet InSAR-billede over Reykjanes-halvøen, afslører et tydeligt tegn på jordløft, centreret omkring Svartsengi. Dette løftesignal begyndte på et tidspunkt den 27. oktober, og det afspejler en trykstigning, der sandsynligvis er forårsaget af en magmatisk indtrængen i dybden. Midten af ​​løftesignalet er omkring 1,5 km nordvest for Þorbjörn, tæt på Den Blå Lagune. I 2020 og 2022 blev lignende opløftningssignaler detekteret i samme område og med lignende geometri. Dette er nu den femte inflationsbegivenhed i området. Fra en indledende vurdering forekommer det igangværende opløftningssignal hurtigere end tidligere. I øjeblikket er der ingen indikationer på, at magma bevæger sig på lavere dybde. Situationen kan dog udvikle sig hurtigt. For eksempel er der sket betydelige fraktureringer i Svartsengi-området på grund af udløst seismicitet i de seneste dage. En sådan frakturering kunne gøre det muligt for magma at finde veje til mindre dybde.

Samlet set viser de seneste deformationsresultater fra Reykjanes-halvøen en kompleks, igangværende proces med magmabevægelser i jordskorpen. Disse processer påvirker et bredt område, herunder Fagradalsfjall (hvor langsigtet inflation fortsætter), øst for Festarfjall (hvor deformationen ser ud til at være stoppet), og – i de sidste 24 timer – viser et område tæt på Svartsengi inflation.

Den seismiske sværm, der begyndte den 25. oktober nord for Grindavík, har resulteret i over 7.000 jordskælv. Niveauet af jordskælv er reduceret betydeligt, selvom sværmen stadig er i gang, hvilket betyder, at der stadig er sandsynlighed for jordskælv.

Geofysisk modellering er i gang i dag for at bestemme dybden og størrelsen af ​​hævningskilden tæt på Svartsengi. Et ekstra satellitradarbillede vil være tilgængeligt fra Reykjanes-halvøen den 29. oktober. Dette billede skulle give et endnu nærmere indblik i de seneste magmabevægelser og deformationsmønstre på halvøen.

“Line-of-sight” (LOS)-deformation målt af ICEYE SAR-satellitten mellem den 26. oktober kl. 05:21 UTC og den 28. oktober kl. 05:21 UTC. Satellitdata leveret i samarbejde med ICEYE ( https://www . iceye.com/ ).

Opdateret 27. oktober kl. 14.00

Det jorddeformationssignal, der er detekteret siden i går i området øst for Festarfjall, bekræftes af de seneste cGPS-data. Den vandrette forskydning i løbet af de sidste par dage er ~ 2 cm som set på FEFC-stationen, og bevægelse er nu også blevet målt på en anden cGPS-station i Selatangar. Et 1-dages interferogram, der spænder over 26. til 27. oktober, afslører ikke nogen væsentlige ændringer i området, men signalet ved FEFC målt i løbet af denne 24-timers periode var mindre end 1 cm, sandsynligvis for lille til at blive detekteret af dette interferogram. cGPS-stationer i Grindavík og nord herfor viser ingen væsentlige ændringer.

Den seismiske sværm nord for Grindavík fortsætter med omkring 1000 jordskælv siden midnat. I alt 5800 eqs er blevet registreret siden starten af ​​aktiviteten. Et jordskælv M4.0 blev målt kl. 04:02 UTC den 27. oktober omkring 2 km nord for Grindavík. Den seismiske aktivitet tolkes som skorpens reaktion på stressændringerne induceret af fortsat magmatisk indstrømning i dybden under Fagradalsfjalls vulkanske system.

Forskydning ved cGNSS station FEFC øst for Festarfjall. Blå lodret linje markerer begyndelsen på en digeindtrængning i juli 2023, og den røde linje starter et udbrud nær Litli-Hrútur den 10. juli 2023. De seneste datapunkter viser bevægelse og vandret bevægelse mod SØ.

cGNSS-stationer på Reykjanes-halvøen. Data fra stationerne FEFC og STAN øst for Festarfjall viser bevægelser i det sidste døgn.

Opdateret: 26. oktober kl. 17.00

Den seismiske sværm, der begyndte den 24. oktober, fortsætter. Over 4.000 jordskælv er blevet registreret på Reykjanes-halvøen, hvoraf 14 havde en styrke på over M3. Det meste af aktiviteten har fundet sted mellem Stóra-Skogafell og nordøst for Eldvörp. Seismiciteten er placeret mellem 2 og 6 km dybde, med det største jordskælv (M4.5) målt den 25. oktober kl. 08:18 UTC. Forskere ved det islandske meteorologiske kontor (IMO) fortolker den igangværende seismiske aktivitet som udløst af stress induceret af den igangværende deformation ved Fagradalsfjall, som begyndte kort efter sommerens 2023-udbrud. Den igangværende seismiske sværm forventes at fortsætte i de kommende dage. På længere sigt kan den fortsatte ophobning af magma under Fagradalsfjall forårsage yderligere seismiske sværme på halvøen.

Jorddeformationsmålinger nær Svartsengi og Grindavík viser ingen ændringer relateret til den igangværende seismiske sværm nord for Grindavík. En enkelt GPS-station (FEFC), øst for Festarfjall, begynder at vise lokaliseret bevægelse i sydøstlig retning. Disse målinger kunne indikere tilstedeværelsen af ​​magma i dybden langs fortsættelsen af ​​digeindtrængninger, der er i nordøstlige retning mod sydvest, som er dannet under Fagradalsfjall siden 2021.

Personale fra IMO fortsætter med at overvåge de seismiske uroligheder nøje. I de kommende dage vil satellitdata blive brugt til bedre at vurdere den rumlige udstrækning af enhver jorddeformation. Målingerne vil også blive brugt til bedre at forstå igangværende geofysiske processer på Reykjanes-halvøen.

Gennemgået udløste jordskælv fra 20.-26. oktober.

Skrevet 25. oktober: 

I nat startede en intens jordskælvsværm nær Svartsengi, nord for Grindavík. Over 1000 jordskælv er blevet opdaget der siden midnat, og sværmen er stadig i gang. De største jordskælv, der er registreret, er M3.9 kl. 5.35 UTC og M4.5 kl. 8.18 UTC. Begge disse jordskælv opstod på omkring 5 km dybde. Seneste deformationsdata indsamlet fra flere stationer omkring Þorbjörn/Grindavík området viser ikke signifikante ændringer korreleret med den igangværende seismiske aktivitet. I lyset af de data, der i øjeblikket er tilgængelige, fortolkes denne seismicitet til at være sandsynligt udløst af stressændringer relateret til tidligere påtrængende aktivitet på halvøen. Der er i øjeblikket ingen indikationer på magmavandring under Þorbjörn/Grindavík-området, men situationen kan ændre sig når som helst, og den kan udvikle sig over kort tid fra timer til dage. Som rapporteret i september er en magmatisk indtrængen i gang under Fagradalsfjall.

Personale fra IMO fortsætter med at overvåge området tæt og fortolke de nyeste data, efterhånden som de bliver tilgængelige.

Usikkerhedsniveauet for Department of Civil Protection er blevet erklæret på grund af denne seismiske sværm.

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag.

Gennemgået jordskælvssteder fra midnat til middag den 25. ^oktober .

Automatiske lokaliseringer af jordskælv fra midnat til middag den 25. ^oktober .