De mest aktive vulkaner lige nu i Verden.

 

The Weeky Volcanic Activity Report posting schedule changed to Thursdays starting in January 2026.

Smithsonian / USGS Weekly Volcanic Activity Report

Weekly Volcanic Activity Map

The Weekly Volcanic Activity Report is a cooperative project between the Smithsonian’s Global Volcanism Program and the US Geological Survey’s Volcano Hazards Program. Updated by 2300 UTC every Thursday (changed from Wednesdays starting in January 2026) and averaging 16 reported volcanoes, this is not a comprehensive list of all eruptions this week, but rather a summary of activity that meet criteria discussed in the “Criteria and Disclaimers” section below.

Volcanic activity reported here is preliminary and subject to change. Carefully reviewed, detailed narratives over longer time periods are published as reports of the Bulletin of the Global Volcanism Network available through volcano profile pages.

Smithsonian / USGS Weekly Volcanic Activity Report for the week of 7 May-13 May 2026
Name Country Volcanic Region Eruption Start Date Report Type
Central Bismarck Sea Papua New Guinea Bismarck Sea Volcanic Province New Eruptive Activity  
Dukono Indonesia Halmahera Volcanic Arc 1933 Aug 13 New Eruptive Activity  
Kupreanof United States Aleutian Ridge Volcanic Arc New Eruptive Activity  
Lewotobi Indonesia Sunda Volcanic Arc 2026 Mar 3 New Eruptive Activity  
Mayon Philippines Eastern Philippine Volcanic Arc 2026 Jan 6 New Eruptive Activity  
Aira Japan Ryukyu Volcanic Arc 2017 Mar 25 Continuing Eruptive Activity  
Ambae Vanuatu Vanuatu Volcanic Arc 2025 Nov 24 Continuing Eruptive Activity  
Bezymianny Russia Eastern Kamchatka Volcanic Arc Continuing Eruptive Activity  
Great Sitkin United States Aleutian Ridge Volcanic Arc 2021 May 25 Continuing Eruptive Activity  
Ibu Indonesia Halmahera Volcanic Arc 2008 Apr 5 Continuing Eruptive Activity  
Kanlaon Philippines Negros-Sulu Volcanic Arc 2024 Oct 19 Continuing Eruptive Activity  
Kilauea United States Hawaiian-Emperor Hotspot Volcano Group 2024 Dec 23 Continuing Eruptive Activity  
Krasheninnikov Russia Eastern Kamchatka Volcanic Arc 2025 Aug 2 Continuing Eruptive Activity  
Langila Papua New Guinea Bismarck Volcanic Arc 2015 Oct 22 (?) Continuing Eruptive Activity  
Lewotolok Indonesia Sunda Volcanic Arc 2025 Jan 16 Continuing Eruptive Activity  
Merapi Indonesia Sunda Volcanic Arc 2020 Dec 31 Continuing Eruptive Activity  
Purace Colombia Northern Andean Volcanic Arc 2025 Nov 23 Continuing Eruptive Activity  
Sabancaya Peru Central Andean Volcanic Arc 2025 Sep 13 Continuing Eruptive Activity  
Semeru Indonesia Sunda Volcanic Arc 2019 Feb 24 Continuing Eruptive Activity  
Sheveluch Russia Eastern Kamchatka Volcanic Arc 1999 Aug 15 Continuing Eruptive Activity  
Taal Philippines Luzon Volcanic Arc 2024 Apr 12 Continuing Eruptive Activity  
Piton de la Fournaise France Reunion Hotspot Volcano Group Other Observations  



Virksomme vulkaner…

 
Seneste vulkaner, der er virksomme i denne tid.
 
Lige nu er der aktivitet flere steder i verden, især på Islands Reykjanes-halvø, hvor gentagne udbrud ved Svartsengi/Fagradalsfjall har fundet sted siden 2021

. Andre aktive vulkaner inkluderer Etna og Stromboli i Italien, Rincón de la Vieja i Costa Rica samt Lewotobi Laki-laki i Indonesien, som har sendt aske højt op i luften.




Virksomme vulkaner lige nu…

Copyright til denne artikel er:
 
 
Der er typisk 40-50 igangværende vulkanudbrud på Jorden på et givent tidspunkt.
 

. Her er nogle af de mest prominente vulkaner, der er virksomme eller i udbrud pr. marts 2026:

Smithsonian Institution | Global Volcanism ProgramSmithsonian Institution | Global Volcanism Program
Aktive vulkaner (Marts 2026):
  • Mayon (Filippinerne): I udbrud med lavaflow og pyroklastiske strømme, aktivitet fortsætter (pr. 11. marts 2026).
  • Kīlauea (Hawaii): Er i udbrud med høje lavastråler (rapporteret aktiv pr. 2. marts 2026).
  • Great Sitkin (Alaska, USA): Lava fortsætter med at bryde frem i topkrateret.
  • Reykjanes-halvøen (Island): Fortsat vulkansk uro og høj risiko for nye udbrud nær Sundhnúk-kraterrækken, med betydelig magmaakkumulering under Svartsengi (pr. midt-februar 2026).
  • Etna (Sicilien, Italien): Er en af Europas mest aktive vulkaner og er fortsat i udbrud med lava og aske.
  • Indonesiske vulkaner: Flere rører på sig, herunder Mount Ruang og Semeru.
  • Øvrige: Andre aktive vulkaner nævnt i rapporter inkluderer Fuego (Guatemala), Shiveluch (Rusland) og Ibu (Indonesien).
    DR.dkDR.dk +8
Anden vulkansk aktivitet:
  • Axial Seamount: En undervandsvulkan ved Oregon, USA, forventes at gå i udbrud i løbet af 2026.
    FacebookFacebook
Bemærk: Vulkansk aktivitet ændrer sig konstant. For de absolut nyeste data henvises til Smithsonian/USGS Weekly Volcanic Activity Report.
 
 
 



Kilauea på Hawaii igen i udbrud.

Copyright: vulkaneksperten.dk, tlf. 20764247 Henning Andersen. 

Kilauea koger over…

Opdateret februar 2026
Kilauea er i gang med et igangværende udbrud på toppen af ​​Halemaumau-krateret (alarmniveau: OVERVÅG/ORANGE). Episodisk høj springvandsaktivitet og lavasøaktivitet fortsætter, med nylige episoder, der producerer springvand over 400 m høje og overløb ned på kraterbunden. Ingen aktivitet i riftzonen. Alle udbrud er begrænset til Hawaii Volcanoes National Park; nogle parkområder er lukket af sikkerhedsmæssige årsager. Overvågning af HVO i gang.
Læs mere her
Copyright John Seach

Copyright John Seach

 

Verdens mest virksomme vulkan Kilauea på “The Big Island” i Hawaiiøgruppen er atter i udbrud.

Den glødende sø af lava i det åbne krater Halemaumau siver nærmest som honning ud på bunden af det store krater.

Den har været i konstant udbrud siden 1983 og beregnes derfor som en af verdens mest virksomme vulkaner. 

Hawaii-øerne

 Alle Hawaii – øernes bjertoppe er af vulkansk oprindelse, og deres dannelse skyldes, at de alle ligger ovenpå en enorm ”hot-spot”, d.v.s. en opstrøm af varme smeltemasser fra dybere dele af jordens kappe. Alle vulkanerne har altså fået næring fra den samme hot-spot igennem millioner af år, fordi Stillehavets havbundsplade skubber sig 11 cm i nord-vestlig retning på samme måde som et transportbånd flytter sig henover den samme opstrømmende vandhane nedefra.

Kilauea har siden 1983 været i mere eller mindre konstant virksomhed og regnes i dag for at være verdens mest aktive vulkan. Vulkanologerne kalder Kilauea for en venlig vulkan eller med rette en såkaldt rød, d.v.s. blød vulkan, hvor lavaen flyder ud uden de kæmpestore eksplosioner. Både vulkanforskere og turister kan i passende afstand se de glødende lavafontæner, mens smeltede floder af lava strømmer henover de lave skråninger. I 1911 oprettedes et såkaldt vulkanologisk observatorium på Hawaii på randen af Kilaueas store Caldera eller kratergryde, Hawaiian Volcano Observatory, et af verdens berømteste og mest moderne vulkanforskningscentre, og herfra har man lært meget om en vulkans adfærdsmønster og om mulighederne for at forudsige kommende udbrud ved målinger af vulkanens hævninger og prøver af udsivende gasser i kraterbunden.

De gamle Hawaiianere påstod, at gudinden ”Madame Pelee” havde sin faste bolig i Kilaueas Caldera, og når hun blev vred, gik vulkanen i udbrud. For at formilde hende ofrede man unge smukke kvinder til hende, og med bind for øjnene blev de ført op til kraterets rand og så kastet den i den godt 1300 grader rødglødende lavasø som et offer til gudinden. Noget som Hollywood-filmproducenter i 1950-erne har lavet adskillige film om. Det forbød kristne missionærer i begyndelsen af 1800-tallet, da de kom til øerne. Nu nøjes man heldigvis med Gin – flasker. Ifølge sagnet var Pelee datter af Jorden, hendes mor, og hun ville som lille pige helst lege i sin mors ildsted. Derfor blev hun vulkangudinde.

I øvrigt dannes der i denne type tyndtflydende gasrige lava ofte totter af tyndt spindelvævsagtigt støv, hvilket kaldes Pelee`s hår, som er en form for stenuld, der spredes af vinden, og dette stenuld blev af Finn Henriksen i 1930-erne indført til Danmark, og han startede en form for stenuldsfabrik i Hedehusene, Rockwool, der udnyttede det som isoleringsmiddel. Basaltlavasten fra Skandinavien bringes til fabrikken, og man omsmelter den i højovne samtidig med, at man presser luft ind i højovnen, og stenulden dannes. Hawaii-øerne består af flade skjoldvulkaner(se minileksikon på vulkaneksperten.dk) og de fire betragtes som aktive.

Det er bl.a. Mauna Loa – Kilauea og Haleakala.

image_print



Lidt om Vesuv.

Denne artikel er skrevet af nu afdøde lektor: Erik Schou Jensen fra Københavns Universitet og indeholder tekst og været trykt i: Den Store Danske, der har den fulde Copyright til artiklen. 

Vesuv

  1.  Skrevet af
  • Lektor, cand.mag.
    Erik Schou Jensen
    Københavns Universitet
Vesuvs snedækkede top set fra ruinerne af byen Pompeji. Af Cesare Abbate/EPA/Ritzau Scanpix.
 
Et blik ned i Vesuvs krater, fra hvis bund der stiger lidt blå røg op. Foto fra 2006.
Af Olav Sejerøe.
 
Vesuv er en aktiv italiensk vulkan, som ligger 5 km øst for Napoli og har en højde på 1.281 m. Den er en sammensat vulkan opbygget gennem en lang række udbrud, hvoraf tre har været særdeles voldsomme. Monte Somma, som omslutter Vesuv mod nord, stammer fra en tidligere vulkanbygning dannet for 17.000 år siden og ødelagt ved udbruddet i 79. Endnu en sammenstyrtet vulkanbygning skjuler sig herunder. Den ældste vulkanske bjergart under Monte Somma er dateret til 300.000 år før nu og stammer sandsynligvis fra den ældste Somma, Ur-Somma.

Faktaboks

af italiensk Vesuvio

Aktivitet i vulkankomplekset Somma-Vesuv og de nærliggende, ligeledes aktive Phlegreriske Marker vest for Napoli skyldes pladetektoniske bevægelser i den centrale del af Middelhavet, som er et samspil mellem udvidelsen af Det Tyrrhenske Hav og opfoldningen af den gamle havbund fra Tethyshavet hen over den nedsynkende mikroplade Adria, der befinder sig under Adriaterhavet i dag. Frigjort vanddamp fra den nedglidende Adriaplade bevirker en delvis opsmeltning af den overglidende plade.

To udbrud i 5960 f.Kr. og 3580 f.Kr. i Ur-Somma og Somma regnes blandt de største vulkanudbrud i Europa. Efter det store udbrud i 79 har Vesuv opbygget en ny stratovulkan gennem ca. 60 udbrud, senest i 1944.

Udbruddet i 79

Dramatisk gengivelse af Vesuvs udbrud i 79 med ødelæggelsen af Pompeji og Plinius den ældres død. Oliemaleri af P.H. de Valenciennes (1750-1819).
Vesuvs udbrud i 79
Af Akg-Images/Ritzau Scanpix.
 

Ved udbruddet i år 79 blev denne person som mange andre i Pompei indkapslet og foreviget af lava, pimpsten, kvælende aske og vand.Fanget af asken.

 
Nyere udgravninger i de begravede byer Herculaneum og Pompeji har, sammen med Plinius den yngres beskrivelse af udbruddet set fra Misenum på den anden side af Napolibugten, givet mulighed for en detaljeret rekonstruktion af udbruddet. I 62 var området blevet ramt af et kraftigt jordskælv, som anrettede stor skade på bl.a. Pompeji.

Dette jordskælv kan have medvirket til en fornyelse af den vulkanske aktivitet efter en lang pause. Lige over middag 24.8.79 rejste der sig en 32 km høj askesky. Denne fase varede 12 timer og dækkede Pompeji med ca. 2 m grov pimpstensaske, som fik de fleste hustage i byen til at kollapse. Mange af de 22.000 beboere var på dette tidspunkt flygtet ud af byen. Pga. en nordvestlig vind var Herculaneum endnu ikke berørt nævneværdigt af askefaldet, men omkring midnat ændrede udbruddet karakter, idet askesøjlen over krateret kollapsede, givetvis i forbindelse med sammenstyrtning af vulkanbygningen. Fire glødende askelaviner rullede ned ad vulkanens flanker med over 100 km/h og en temperatur på 200-300 °C.

Den første askestrøm dræbte de fleste af Herculaneums indbyggere, hvoraf mange havde søgt tilflugt i husene langs kysten. Kl. 6.30 var Herculaneum med den anden og største askelavine helt dækket af 23 m fin pimpstensaske. Fire timer senere ramte en tredje askelavine Pompeji og dræbte ca. 2000 mennesker, som var søgt tilbage til byen.

Den sidste og voldsomste askelavine nåede kl. ca. 8 helt frem til Stabiae 10 km sydøst for Vesuv og har her givetvis medvirket til Plinius den ældres død. Trykbølgen fra denne lavine nåede muligvis helt til Misenum 30 km borte. I alt blev 4 km3 aske slynget ud af vulkanen under udbruddet, der varede 19 timer.

telefon: +45 20764247 
 
 

 



Aktive vulkaner

Kilde: Den fulde Copyright til understående artikel med foto og tegninger er Vejr og Radar

Adskillige vulkaner er aktive lige nu – Eksplosive billeder

Der er fut i calderaen for tiden – på det seneste har der været vulkanudbrud flere steder i verden. Ud over Etna i Italien har der også været udbrud i Costa Rica og Mexico.

På Sicilien gik Etna i udbrud i forrige weekend. Den slyngede en stor sky af aske og vulkanske sten, såkaldte lapilli, så blandt andet flytrafikken i Catanias lufthavn måtte indstilles midlertidigt.

Etna er for øvrigt en stratovulkan, som er kendetegnet ved at de er kegleformede, og derfor kaldes de også keglevulkaner. I stratovulkaner kan gammel lava kan lave en prop, der holder udbrud tilbage.

infografik der viser vulkantyperVulkantyper bestemmes ud fra hvordan de er formet og hvordan de går i udbrud.

Det gør, at de sjældnere går i udbrud, men at de typisk er temmelig eksplosive. Vesuv er en anden kendt stratovulkan.

Flere vulkaner i Mellemamerika rumler også. I Costa Rica udsendte vulkanen Rincón de la Vieja torsdag i sidste uge en 3 kilometer høj askesky. Efter en stille fase er vulkanens aktivitet steget igen siden april. Myndighederne opfordrede folk til ikke at nærme sig vulkanen.

Vidste du?

Sommetider når en vulkan går i udbrud, kan du se dens udladninger på VejrRadaren.

Det 1900 meter høje bjerg er en af Costa Ricas mest aktive vulkaner og ligger i den nordvestlige del af landet, cirka 270 kilometer fra hovedstaden San José.

Volcano MexicoPopocatépetl vulkanen Mexico kaster stadig aske og lava. – © picture alliance

Også i Mexico har en vulkan været meget aktiv i flere uger: Popocatépetl, der ligger omtrent 80 kilometer sydøst for Mexicos hovedstad Mexico City, dækkede flere landsbyer med et lag af aske. Undervisningen blev aflyst på hundredvis af skoler, og flyafgange blev aflyst.

Popocatépetl betyder det rygende bjerg. Denne vulkan er også en stratovulkan og betragtes som en af verdens farligste vulkaner, både fordi dens udbrud er ualmindeligt eksplosive, men også fordi mange millioner mennesker bor i dens nærvær.

vulkanstadier




Vulkanudbrud i Etiopien, hvor en gammel tilsyneladende udslukt vulkan er gået i udbrud efter 12.000 år.

Etiopien har ca. 50 vulkaner. Den gamle skjoldvulkan, d.v.s. flade, Hayli Gubbi er gået i udbrud efter 12.000 års pause.

Teksten herunder har er fra Wikipedia, den frie encyklopædi, der har den fulde copyright herpå:
 
Hayli Gubbi
Kort

 
Højeste punkt
Højde 493 m (1.617 fod)
Koordinater 13°30′36″N 40°42′59″Ø
Geografi
Beliggenhed Afar-regionen , Etiopien
Overordnet interval Erta Ale-serien
Geologi
Bjergtype Skjoldvulkan
Sidste udbrud 23. november 2025

Hayli Gubbi ( amharisk : ሃይሊ-ጉቢ , romaniseret :  Haylē-Gubi ) er en skjoldvulkan beliggende i Afar-regionen i Etiopien . [ 1 ] Det er den sydligste vulkan i Erta Ale-bjergkæden . Indtil november 2025 var der ingen kendt registrering af udbrud fra denne vulkan inden for de sidste 12.000 år siden begyndelsen af ​​Holocæn-æraen , [ 2 [ 3 ] selvom registreringer af udbrud i området er begrænsede af regionens afsides beliggenhed. [ 4 ]

Eksplosivt udbrud i 2025

Den 23. november 2025 udsendte Toulouse Volcanic Ash Advisory Centre (VAAC) en meddelelse om, at et eksplosivt vulkanudbrud var i gang, og at en askesky var blevet registreret på satellitbilleder. Det første udbrud rapporteres at have fundet sted kl. 08:30 UTC, med en askesky, der nåede 45.000 fod (14.000 m) ( flyveniveau 450). [ 5 ] Askeskyen drev senere hen over den arabiske halvø , inklusive Yemen og Oman . [ 6 ] Udbruddet er sandsynligvis et subplinisk udbrud, med en flydende udbrudssky synlig på fotografier af begivenheden. [ 6 ] Kl. 20:00 UTC blev den eksplosive fase af udbruddet anset for at være stoppet. [ 7 ]

Efter udbruddet var der bekymring om virkningerne på luftkvaliteten nogle steder og om virkningerne på flytrafikken fra den drivende askesky . Der var dog ingen rapporter om betydelige virkninger uden for selve udbruddets placering. 

Dette ovenover var fra Wikipedia.

 

Etiopiens vulkaner skyldes landets placering og geologiske historie:

1. Placering på den østafrikanske gravsænkning Rift Valley:

* Etiopien ligger direkte på den østafrikanske Rift Valley, d.v.s. gravsænkning, der strækker sig fra Det Røde Hav til Mozambique.

* Denne Rift Valley er en zone med tektonisk pladebevægelser, hvor den afrikanske plade langsomt bevæger sig væk fra hinanden.

* Denne adskillelse skaber svagheder i jordens skorpe, hvilket gør det muligt for magma fra Jordens underliggende Kappe at stige og danne vulkaner.

2. Aktiv vulkansk hotspot:

* Etiopien ligger desuden over et vulkansk hotspot, en stationær plume af varm magma, der stiger dybt inde i jordens kappe.

* Dette hotspot skaber yderligere vulkansk aktivitet, hvilket fører til dannelse af adskillige vulkaner, både uddøde og aktive.

3. Pladetektonik og magma -bevægelse:

* Efterhånden som den afrikanske plade opdeles, stiger magma fra kappen op og danner magmakamre under jordoverfladen.

* Disse kamre kan til sidst bryde ud, hvilket fører til dannelse af vulkaner.

* Bevægelsen af de ​​tektoniske plader skaber også stress i jordskorpen, som kan udløse jordskælv og vulkanudbrud.

* Etiopien har en lang historie med vulkansk aktivitet med nogle vulkaner, der er adskillige millioner år gamle.

* Tilstedeværelsen af ​​adskillige vulkanske landformer, såsom lavastrømme, calderas og vulkanske kegler, vidner om regionens omfattende vulkanske fortid.

Eksempler på bemærkelsesværdige vulkaner i Etiopien:

* Erta Ale: En af de mest aktive vulkaner i verden, kendt for sin vedvarende lavasø.

MOUNT RAS DASHEN: Det højeste bjerg i Etiopien, en sovende vulkan.

Disse fakta bidrager til Etiopiens vulkanske landskab, hvilket gør det til en fængslende destination for geologer, vulkanologer og eventyrrejsende.




Igen vulkanudbrud i Indonesien. Semeru

Copyright til tekster og foto: vulkaneksperten Henning Andersen. Tlf. 20764247. mail: info@vulkaneksperten.dk 

Vulkanen Semeru på det østlige Java er atter i udbrud. Flere landsbyer er begravet i aske, men beboerne er evakueret i tide. Hede askelaviner “såkaldte pyroklastiske skyer” af aske og glødende småsten er som laviner rullet ned ad vulkanens flanke. Ved det sidste udbrud i 2021 døde ca. 50 mennesker.

Indonesiske myndigheder hæver onsdag alarmberedskabet for vulkanen Semeru til det højeste niveau efter en række mindre udbrud.

Vulkanen ligger på landets tættest befolkede ø, Det skriver AP.

Her nedenunder min artikel om Indonesiens vulkaner og bogen: “Indonesiens ildøer”…

Af vulkaneksperten Henning Andersen: 
 
Der er ikke noget så livsbekræftende som et godt vulkanudbrud.



“Vulkaner er ikke til at spøge med…

men de er heller ikke til at undværer…

Vulkaner har skabt den livsgivende ilt og luft

i atmosfæren og det ligeså livsgivende vand i verdenshavene, som vi heller ikke kan undvære..

Så i virkeligheden bør vulkanerne være vores venner og ikke fjender”…
Citat slut.

Alene øen Java er et af af verdens tættest befolkede områder, og enhver storby her ligger i skyggen af en vulkan. Nogle af vor jordklodes mest berømte vulkaner ligger i Indonesien, såsom Krakatau(også kaldet Krakatoa), Tambora, Bromo, Kelut, Agung og Batur.

Indonesiens vulkaner ligger fordelt i det kæmpemæssige ø-rige på de 13.677 øer og må ses som et produkt af dels den Indo-australske Kontinentalplades underskydning ned under den Euroasiske plade mod nord, og dels af den Pacifiske plade fra øst, altså Stillehavspladen, og man kan generelt sige, at vulkanerne her for det meste hører og producerer de mere sejtflydende lavatyper, hvilket bevirker, at de bliver mere eksplosive i deres udbrudsrytmer. De har tit været genstand for gudedyrkelse igennem årtusinder, ikke mindst fordi når nu mennesker ikke kunne eller havde magt over så mægtige naturkræfter, ja så måtte der ofres til dem. I dag har Indoneserne et afslappet forhold til deres vulkaner, og når vulkanologerne sender evakueringsvarsler ud, forlader folk på stedet deres hjem med det samme. Sagt med andre ord: de betragter vulkanerne som en naturlig ting, som man skal have respekt for.

En af de gode ting, som hollænderne gjorde i de 350 år, de herskede i Indonesien var, at de grundlagde de vulkanologiske observationsposter på mange af vulkanerne i det øjemed at kunne nå at varsko de tæt bebyggede områder, så folk kunne komme væk i tide. En anden ting, man også kan sige om hollænderne er, at efter Krakataus store eksplosive udbrud i 1883, blev der sat skub i den moderne vulkanforskning.

Johannes V. Jensen skriver om Javas vulkaner:

”Vældig er Java, en ø som Jorden synes at have sat til side til sine skorstene, landskabet fortoner sig med de ene himmelstræbende vulkan efter den anden, høje fuldkommen regelmæssige pyramider med toppen foreflygtiget op i tropeskyerne og lige så skønne i formen som det japanske nationalbjerg Fujiyama.”

Titel: Indonesiens ildøer
Forfatter: Henning Andersen
Udkom i året 2021

”Henning har ønsket at fortælle om Indonesiens vulkaner og deres betydning for de mennesker, der lever på og ved vulkanerne. Indonesien er det land, der har de fleste vulkaner i hele verden – næsten 500 – og meget tæt beboet med mennesker omkring dem. Han har lagt stor vægt på det materielle såvel som det åndelige, og i Indonesien har de voldsomste vulkanudbrud fundet sted på jordkloden i historisk tid og ikke at forglemme det superudbrud, der for 74.000 år siden var ved at tage livet af vores egne forfædre, nemlig Tobas udbrud på øen Sumatra.

Bogen handler om landets historie i forbindelse med vulkanernes betydning i det omfang, som Henning har fundet det relevant. Harmonien imellem de stærke naturkræfter og om de mennesker, der lever i vulkanernes skygge er tydeligt fremherskende for dem, der lever tæt på vulkanerne. I Indonesien er kulturen og religionerne ofte sammenhængende med vulkanernes voldsomme udbrudshistorie. Hvis læseren skal til Indonesien er bogen en inspirationskilde og giver tips om nogle af de vulkaner, der har markeret sig stærkt i historien. Henning har som rejseleder og guide igennem mange år besøgt vulkanerne og talt med indonesiske vulkanologer og observatører på deres vulkanologiske observatorier i forskellige dele af landet. Vulkanforskningen har siden 1883 ved Krakataus udbrud været i stærk fornyelse.

Henning blev stærkt inspireret til at skrive denne bog efter han blev kontaktet af Danmarks nuværende ambassadør i Indonesien i 2019, som havde læst hans første bog om indonesiske vulkaner fra 1994.”

Bogen kan købes hos forfatteren for kr. 100,00.

Ugens anbefaling, uge 35

Vores fantastiske forfatter og vulkanekspert Henning Andersen, har på den Indonesiske ambassade, holdt en bogsignering ud over det sædvanlige. Hennings bog har fået enormt flotte ord med på vejen, som vi i dag deler med jer i forbindelse med en klar anbefaling af både bogen og en tur til Indonesien. 

Bogen kan, sammen med resten af Hennings vulkan bøger, købes på Hennings hjemmeside: www.vulkaneksperten.dk.

INDONESIENS ILDØER – Kultur, historie og samfund – Forlaget mellemgaard ApS

Indonesien er det land på vores jord, der har det største antal vulkaner med omkring 500 i alt med dels meget gamle og tilsyneladende uddøde vulkaner, men også vulkaner, der ligger på havbunden ud for Indonesiens kyster, og som endnu ikke har dannet øer over havets overflade ved sine udbrud.

Nogle af de voldsomste vulkanudbrud i historisk tid har fundet sted i Indonesien og i forhistorisk tid, ikke at forglemme det superudbrud, der for 74.000 år siden var ved at tage livet af vores egne forfædre, nemlig Tobas udbrud på øen Sumatra.

Bogen lægger vægt på at fortælle om den lokale befolknings harmoni og samliv med vulkanerne i både positiv og negativ henseende. Vulkanernes udbrud gøder jorden med sin lava og aske, men samtidig så er vulkanerne en øjeblikkelig trussel imod indonesernes liv, specielt dem, der bor tættest på vulkanerne.

I Indonesien er kulturen og religionerne ofte sammenhængende med vulkanernes voldsomme udbrudshistorie. Ikke at forglemme, så er udforskningen om vulkaners måde at komme i udbrud på blevet stærkt fornyet ved Krakataus udbrud i 1883.

Ambassaden siger: 

Promosi di Tengah Pandemi, KBRI Kopenhagen Luncurkan Buku tentang Gunung Berapi Indonesia (kemlu.go.id)

Den indonesiske ambassade i Danmark har afholdt lanceringen af bogen “Indonesiens Ildøer” skrevet af Henning Andersen, en dansk forfatter. Arrangementet blev overværet af omkring 100 deltagere, hvoraf de fleste var danske statsborgere fra forskellige kredse, herunder akademikere, rejsebureauer, journalister, forretningsfolk, udenlandske diplomater og venner af Indonesien.

Boglanceringen blev gennemført ved at følge de sundhedsprotokoller, som den danske regering krævede, herunder ved online præregistrering, viser Corona Pass, opretholder afstand og bruger håndsprit.

Lanceringen af bogen var præget af en procession af tumpeng, hvor ambassadør Dewi gav den første tumpeng til Henning og vice versa forfatteren gav også en bog af ham til ambassadør Dewi.

I sin tale, Danmarks indonesiske ambassadør, udtrykte Dewi Savitri Wahab sin store påskønnelse af Henning Andersen for hans bestræbelser på at indføre indonesisk turisme, især vulkanturisme. Ambassadør Dewi sagde endvidere, at Henning Andersens indsats var en reel indsats for at forbedre public relations mellem de to lande, især ved at give mere viden til det danske folk om indonesisk kultur i forhold til vulkaner.

Den 282 sider lange bog indeholder Hennings erfaring som bjergturguide siden 1986 i Indonesien. I sin præsentation fortalte Henning, at Indonesien er det land, der har flest vulkaner i verden, som er omkring 200 bjerge, og tællingen kan stige på grund af antallet af vulkaner, der ikke registreres, fordi det er på bunden af havet.

Han sagde også, at nogle af verdens mest magtfulde vulkanudbrud var i Indonesien, herunder i 1815 udbruddet af Mount Tambora, der resulterede i fraværet af sommeren i Europa i nogen tid. Udbruddet af Krakatoa-bjerget i 1883 vil også fortsat blive husket, fordi det blev efterfulgt af en tsunami og tog livet af op til 40.000 mennesker. Vulkanudbrud i Indonesien har påvirket ikke kun dødsfald, men også økonomiske konsekvenser på grund af lufthavnslukninger, flyaflysninger og forstyrret Indonesiens turistindustri.

På den anden side sagde Henning, at vulkaner fortsat vil være livsnerven i mange levende ting, ikke kun mennesker, men også dyr og planter, der lever omkring dem. Vulkaner siges at hjælpe befrugte jorden fra lava og aske fra udbrud, kilder til byggematerialer, turistattraktioner, til vedvarende energikilder fra geotermisk. Derfor inviterer Henning alle samfund, især dem omkring vulkanen, til i fællesskab at bevare sin bæredygtighed, der skal videregives til eftertiden i fremtiden.

Henning Andersen læste også et digt af sit værk på engelsk med titlen Garuda Indonesia, der fortæller om den indonesiske nations magt symboliseret ved garudafugle.

Indonesiens Ildøer er Hennings anden bog om indonesiske vulkaner, efter at hans første bog med titlen “Øer født af ild” udkom i 1994. Begge bøger udgives på dansk for at være reference for mange i Danmark både akademikere og vulkanelskere. Henning er i færd med at nærme sig den part, der vil oversætte bogen til engelsk og er ikke lukket også på indonesisk.

Bogen lanceringen aktivitet blev efterfulgt af bog signings, kulturel kunst forestillinger, og præsentationen af indonesisk mad og kaffe. Nogle af de danse udføres omfatter Panyembrana Dance og Sundaram Dance fra Bali-provinsen og Enggang Dance fra East Kalimantan-provinsen. Også præsenteret var pencak silat team bygget af Københavns Ambassade, som bestod mest af danske statsborgere, der træner regelmæssigt på ambassaden i København.

Aktiviteten blev også en begivenhed for fremme af indonesiske kulinariske i form af kylling soto, martabak telor, karedok, rendang, pandan ris, ged satay, Bali kylling botok, at rullet omelet og banan lumpia. Indonesisk kaffe fra Gayo Aceh blev også serveret og modtog en varm velkomst fra de besøgende.

Selvom det blev gjort ved at anvende sundhedsprotokoller, syntes de gæster, der deltog, meget begejstrede for aktiviteten. Nogle besøgende sagde, at aktiviteten blev en længsel behandling, fordi de ikke havde været i stand til at rejse til Indonesien, fordi det blev hindret af Covid-19 pandemi. I mellemtiden er nogle besøgende, der aldrig har været i Indonesien, blevet meget interesserede i at holde ferie for at føle Indonesiens skønhed direkte.

Det er håbet, at det danske folk gennem denne række aktiviteter bedre kan forstå og forstå Indonesien med kulturelle værdier omfavnet og vil bringe tættere forbindelser mellem de to lande.

Om Forfatteren: 

Vulkaneksperten Henning Andersen har viet sit liv til vulkanerne og skrevet en del bøger om emnet og underviser i dag i folkeskolerne og er foredragsholder. I 1985 blev han kendt hos Otto Leisner og vandt Kvit eller Dobbelt. Herefter læste han geologi og har som rejseleder og privat besøgt vulkaner rundtom i verden. Han har været fagdommer i DR’s Kvit eller Dobbelt for skolebørn og udtaler sig ofte om vulkaner i pressen. Han har tidligere udgivet bøgerne: Hekla – Islands dronning, Når vulkaner går amok, Sagn og myter om vulkaner og Vesuv – en udødelig vulkan.

 




Lewotovi Laki – igen i udbrud…

 

Kilde og Copyright: B.T. og Reuters.

Den indonesiske vulkan Lewotovi Laki-laki er gået i udbrud. 

Udbruddet er så voldsomt, at der er blevet skudt vulkansk aske ti kilometer op i luften. 

Det oplyser landets vulkanske agentur ifølge Reuters

Grundet den stigende aktivitet, har udbruddet fået myndighederne i landet til at hæve sit varslingsniveau til det højeste niveau. 

Vulkanen ligger i Øst Nusa Tenggara-provinen i den østlige del af landet, og er et yndet rejsemål for rygsækrejsende.

Det første udbrud begyndte klokken halv to tirsdag eftermiddag lokal tid og varede omkring ni minutter, lyder det fra landets geologiske institut.    

Men vulkanen var ikke færdig. Onsdag morgen begyndte den igen at spy aske og støv højt op i luften, i et udbrud der varede tre minutter.

»Folk, der bor i nærheden af ​​vulkanen, bør være opmærksomme på den potentielle vulkanske mudderstrøm, hvis der kommer kraftig regn,« lyder det fra Muhammad Wafid, der er chef for det geologiske institut. 

Han tilføjer, at folk bør flytte sig, så man er minimum seks til syv kilometer fra vulkanen.

Efter udbruddet er mange mennesker i landsbyer nær vulkanen, blevet evakueret.

Vulkanen var sidst i udbrud i august. Det var den også i juli, hvilket forårsagede forstyrrelser i flytrafikken til og fra den nærliggende ferieø Bali.

NB. Se mine artikler om indonesiske vulkaner. Henning har skrevet bogen: “Indonesiens ildøer”.NB: Af vulkaneksperten Henning Andersen: 



Jordskælv sætter gang i vulkan på Kamchatkahalvøen.

Copyright: vulkaneksperten.dk

De seneste kraftige jordskælv i det østlige Rusland ved Kamchatka – halvøen og øgruppen Kurillerne sætter nu gang i vulkanen Kashennikovvulkanen, som sender 6 kilometer høje askeskyer i vejret. Denne vulkan har været tavs i 600 år.

Man ser ofte, at kraftige jordskælv sætter gang i vulkaner, ved pladernes bevægelser…

B.T og Lykke Buhl skriver denne artikel og opdatering:

“Et voldsomt jordskælv ud for den russiske halvø Kamtjatka resulterede onsdag i en tsunami, der fik spredt skræk og varsler i alle lande nær Stillehavet.

Nu er vulkanen Krasheninnikov på netop halvøen Kamtjatka gået i udbrud for første gange i 600 år, skriver Reuters.

Ifølge det statsrussiske nyhedsbureau RIA mistænker man, at vulkanudbruddet kan have sammenhæng med onsdagens kraftige jordskælv.

»Det her er det første historisk bekræftede udbrud af Krasheninnikov-vulkanen i 600 år,« er Olga Girina, der er leder af redningsholdet for vulkanudbrud på Kamtjatka, citeret for at sige.

 

Vulkanen Krasheninnikov på den russiske halvø Kamtjatka er gået i udbrud for første gang i 600 år. Foto: MarioNawfal/X
Vulkanen Krasheninnikov på den russiske halvø Kamtjatka er gået i udbrud for første gang i 600 år. Foto: MarioNawfal/X
Vis mere

 

Vulkanudbruddet har sendt aske flere kilometer op i luften, og ifølge det russiske ministerium for nødservices er askeskyen drevet ud mod Stillehavet, hvor man ikke forventer, den vil ramme nogen befolkede områder.

Efterfølgende skulle Kamtjatka mest aktive vulkun Klyuchevskoy også være gået i udbrud.

Lidt mere om vulkanerne i denne region.

Kamchatka har slemme vulkaner, men de ligger i forholdsvis ubeboede egne…

Kamchatkahalvøen tilhører ”The Ring of Fire” – Ildringen – vulkankæden, der omkranser hele Stillehavet med nogle af verdens mest eksplosive vulkaner. Dette skyldes bl.a., at vulkanerne her ligger i underskydningszoner – subduktioner – hvor to plader – en havbundsplade skydes langsomt ned under en kontinentalplade, hvorved den magmasammenblanding her bliver mere kemisk kompleks og gasrig, hvilket igen bevirker, at de vulkaner, som dannes og opbygges ovenover på jordens overflade bliver mere eksplosive i deres udbrudsrytmer.

Bezymianny er en af de mest kendte og omtalte vulkaner på Kamchatkahalvøen. Den er 2869 met høj og havde i 1955 et meget kraftigt udbrud efter en hvileperiode på over 1000 år. 200 meter brede mudderfloder strømmede i maj 2007 ned igennem vulkanens kløfter og dale på skråningerne. Den 5. november strømmede nyt materiale ned gennem kløfterne – ca. 200.000 kubikmeter flød tre kilometer ned i oplandet. Denne vulkan har de seneste år været i udbrud med fem til seks måneders mellemrum. Det sidste større udbrud var i oktober 2007.

Kliuchevskoi er den højeste – 4835 meter høj – og mest virksomme af Kamchatkahalvøens ca. 120 vulkaner, og den havde i 1990 et kraftigt udbrud. Siden Kamchatkahalvøen blev beboet i slutningen af 1600 – tallet, har man observeret udbrud med få års mellemrum i denne vulkan. Kamchatkahalvøen tilhører ”The Ring of Fire” – Ildringen – vulkankæden, der omkranser hele Stillehavet med nogle af verdens mest eksplosive vulkaner. Dette skyldes bl.a., at vulkanerne her ligger i underskydningszoner – subduktioner – hvor to plader – en havbundsplade skydes langsomt ned under en kontinentalplade, hvorved den magmasammenblanding her bliver mere kemisk kompleks og gasrig, hvilket igen bevirker, at de vulkaner, som dannes og opbygges ovenover på jordens overflade bliver mere eksplosive i deres udbrudsrytmer…

3100_2_full

Kamchatka

Lige som jorden blev skabt af ild, blev også Kamchatkahalvøen også født af ild.

På Kamchatka er der aldrig blevet helt stille. Halvøens mythologiske historie handler om en konstant voldsom genfødsel.

De ældste beboere her – urfolket – frygtede fra tidernes morgen vulkanerne. De troede, at i vulkanerne boede gomulerne, en slags bjergånder.

Om natten gik gomulerne på hvalfangst i havet omkring Kamchatkahalvøen. De fanger hvalerne med deres store hænder og spidder dem på fingrene. Så tager de tilbage til vulkanerne, hvor de tænder store bål for at stege hvalerne. Ilden og røgen i vulkanerne kan ses langt væk, og kogende hvalfedt løber ned ad bjergsiderne som ildstrømme. Jorden skælver og ryster, mens hvalbenene hvirvler gennem luften. Når hvalerne er spist, dør bålene ud, og vulkanerne vender tilbage til sin knugende tavshed.




Vulkan begynder udbrud på Kamtjatka – halvøen – efter jordskælvet…

Kilde: Vulkaneksperten Henning Andersen og Det russiske Videnskabsakademi.

Det kraftige jordskælv har sat gang i et udbrud i vulkanen Klyuchevskov på KAMTJATKA – HALVØEN.

Vulkanen Klyuchevskoy på den russiske Kamtjatka-halvø begyndte onsdag at udbrud efter et kraftigt jordskælv ud for Ruslands yderste østkyst .

Det er ikke ualmindeligt, at kraftige jordskælv sætter gang i sovende vulkaner.

Lava begyndte at flyde fra det, der er den største aktive vulkan på den nordlige halvkugle. Det Russiske Videnskabsakademis Forenede Geofysiske Tjeneste skrev i et opslag på Telegram: “En nedstigning af brændende varm lava observeres på den vestlige skråning. Kraftig glød over vulkanen, eksplosioner.”

Foto viser udbruddet af Ruslands Klyuchevskoy-vulkan
Et foto udgivet af Det Russiske Videnskabsakademi den 30. juli 2025 viser udbruddet af vulkanen Klyuchevskoy på Kamtjatka-halvøen i Ruslands Fjernøsten. Det Russiske Videnskabsakademi.

Vulkanudbrud timer efter voldsomt jordskælv

Udbruddet ved Klyuchevskoy fandt sted få timer efter, at et enormt jordskælv med en styrke på 8,8 tidligt onsdag udløste en tsunami, der sendte bølger hen over Stillehavet, hvilket førte til evakueringer og nødsituationer fra Rusland til Hawaii og varslinger så langt sydpå som New Zealand.

 



Supervulkanen Yellowstone er genstand for mange tanker og teorier….

 
Copyright og kilde til denne artikel er DR Danmarks Radio/Nyheder Udland. 

Rygte om vulkans superudbrud spreder sig: Falske videoer af flygtende dyr går viralt, men vulkanolog maner til ro.

De mange bisonokser, grizzlybjørne og ulve er ikke hegnet ind, men de er heller ikke ved at flygte, som det ellers bliver sagt på sociale medier.

De mange bisonokser, grizzlybjørne og ulve er ikke hegnet ind, men de er heller ikke ved at flygte, som det ellers bliver sagt på sociale medier.

 
Yellowstone Nationalpark tiltrækker mange besøgende, der kan betragte de mange fritgående dyr og termiske huller (arkivfoto). (Foto: © Matthew Brown, Associated Press)
 

Det ligner en katastrofe.

Utallige grizzlybjørne, bisonokser, elge og pumaer går tilsyneladende i stride strømme væk fra den amerikanske nationalpark Yellowstone i en række videoer, der er gået viralt på sociale medier.

Angiveligt fordi et udbrud i den supervulkan, nationalparken ligger på, er nærtforestående.

Der er bare lige det, at en del af videoerne er falske og lavet med kunstig intelligens. Andre er slet ikke optaget i Yellowstone eller er af en forkert bjørneart.

Men fortællingen om et kommende udbrud har spredt sig så meget, at USA’s Nationalparkforvaltning (NPS), der har ansvaret for nationalparker i landet, har set sig nødsaget til at bekræfte, at videoerne er falske.

Der er med andre ord ikke noget at være bange for, siger vulkanolog Johanne Schmith, der blandt andet har arbejdet på Hawaiis vulkan-observatorie.

– Jeg ville være væsentligt mere bange for at sætte mig ud at køre i en bil, end jeg ville være for at tage til Yellowstone, siger hun.

Der ville være tegn

Yellowstone er en aktiv vulkan, hvor der jævnligt er mindre jordskælv og såkaldte hydrothermale ekplosioner – altså en slags eksplosion under jorden, der sprøjter vand, sten og sand op i luften, så det lidt ligner et vulkanudbrud.

Det skete senest i juli 2024, og området har været lukket af sikkerhedsmæssige årsager siden, skriver USGS.

Sidste gang, det skete, er der dog ingen af os, der kan huske.

Det er nemlig omkring 640.000 år siden.

– Der er jo altid en mikroskopisk mulighed, men der er ikke noget som helst, der tyder på, at et superudbrud er nærtforestående, siger Johanne Schmith.

Angiveligt var der også superudbrud fra Yellowstone for cirka 2,1 og 1,3 millioner år siden, hvor man efterfølgende har fundet aske langt væk fra vulkanen.

Frygten for en sådan voldsom begivenhed er måske naturlig nok, dens sensationelle natur taget i betragtning.

Men amerikanske vulkanobservatorier overvåger Yellowstone med alt fra satellitbilleder og webcams til gas-, -temperatur- og jordskælvmålere.

Og hvis et superudbrud var på vej, ville der være tegn, siger Johanne Schmith.

– Inden der kommer et stort udbrud, er der en masse uro i de geologiske lag. Der vil være jordskælv og måske mindre udbrud inden, som vi tydeligt vil lægge mærke til, siger hun.

– Men det vil altså sandsynligvis foregå i måske ikke bare årtier, men endda århundreder, inden der sker noget drastisk.

Vandet er mere uroligt end magmaen

Faktisk er det ikke engang magmaen – som bliver til lava over jorden – der lader til at være den største fare lige nu.

Foruden de thermiske udbrud er Yellowstones populære gejsere, der sender kogende vand op i luften i nogle gange flere minutter ad gangen, jævnligt i udbrud.

– Meget af det, man måler, er i virkeligheden mest på vandsystemet og ikke på magma-systemet, fortæller Johanne Schmith.

Det lyder da faretruende, at man holder mest øje med vandet?

– Nej, det er faktisk det modsatte, svarer Johanne Schmith.

– Den gode nyhed er, at alle de signaler, vi får, er fra det hydrotermiske system og ikke fra det magmatiske system. For det er, så vidt vi kan se, stille.

Gejserne, som Yellowstones besøgende blandt andet kan betragte bag afspærringer, kan potentielt være til fare for nogle af nationalparkens mange besøgende, hvis man bliver fanget lige ved siden af en, der laver ballade.

– Men det skal man så heller ikke være særlig bekymret for, siger Johanne Schmith.

 

 



Hvorfor sker der så mange vulkanudbrud i Island?

Copyright og kilde: Islandske RUV

Nyhed: Så er der igen vulkanudbrud i Island på Reykjaneshalvøen.

Indbyggere i byen Grindavík i Island bliver evakueret af frygt for et muligt vulkanudbrud, og magma sprutte op i luften som lava ved Sundhnúk-kraterkæden.

Siden i 2021 har der været otte vulkanudbrud på Reykjanes-halvøen: ét i 2021, ét i 2022, to i 2023 og fire i 2024. Efter udbruddet i området i 2021 forventede man en række mindre udbrud, og disse er også sket som forventet.

Både beboere i selve byen, Den Blå Lagune og campister på campingpladsen i Grindavík er blevet evakueret, lyder det fra lokale myndigheder.

Natten til onsdag klokken 01.20 lokal tid var der registreret mere end 130 jordskælv ved Svartsengi på Reykjavik-halvøen.

Området har været udsat for flere udbrud de seneste år, hvor fiskerbyen med sine omkring 4.000 indbyggere igen og igen er blevet evakueret.

Både beboere i selve byen, Den Blå Lagune og campister på campingpladsen i Grindavík er evakueret, lyder det fra lokale myndigheder.

Natten til onsdag klokken 01.20 lokal tid var der registreret mere end 130 jordskælv ved Svartsengi på Reykjavik-halvøen.

Området har været udsat for flere udbrud de seneste år, hvor fiskerbyen med sine omkring 4.000 indbyggere gentagne gange er blevet evakueret.

Neden under denne artikel er min egen “Island burde have heddet Ildlandet” om Island med vulkanerne og Islands dannelse.

Foto: Henning Andersen

Island burde have heddet Ildlandet thi der raser ilden overmåde…

1: Island ligger på den spaltezone, der danner grænsen imellem de to store kontinentalplader – den Amerikanske og den Euroasiske.

2: Island ligger på en hot – spot, dvs. en bred søjle af opadstigende varme fra dybere dele af jordens kappe.

Island er et af de mest spændende lande, hvis man vil se på vulkaner. I skolen lærte vi, at Island var modsætningernes land med på den ene side isen og på den anden siden ildens land på grund af de mange vulkaner. Vi finder her en fascinerende natur. Der er ikke noget at sige til, at Island blev døbt “Isens land” efter de mange isbræer og jøkler, som findes på bjergene, men i og for sig kunne man godt have kaldt Island for “Ildlandet” efter de mange vulkaner. Heklafjeldet, eller mere nøjagtigt “frøken Hekkenfeld”, gjorde Island berygtet ved det første store udbrud i året 1104, hvor Island kun havde været beboet i nogle få hundrede år. Glødende klippestykker på størrelse med huse, fluorgiftig aske, der forgiftede græsmarkerne, så al kvæget døde, giftige dampe og gasskyer kvalte alt levende. Sådan gik det til, at Hekla fik tilnavnet: “Djævelens bolig”. Islændingene selv var ikke i tvivl, og alligevel var deres opmærksomhed ikke rettet så meget mod deres vulkaner, som vi danskere, både under og efter danskertiden.

Jeg har undret mig over, at de Islandske sagaer ikke omtaler vulkanerne mere end kun et sted, nemlig i Ragnarok, der henviser til Vølvens spådom, om verdens skabelse og undergang i ild og røg, og guderne vender tilbage til den verden, hvorfra de kom. Faktisk kan vi drage paralleller til Johannes Åbenbaring fra vores Bibelhistorie og alle de store verdensreligioner osv. om både undergang og genskabelse. Jeg har tit spurgt islændingene, hvorfor de fra gammel tid ikke har flere skriftlige beretninger om vulkanerne, og svaret har altid været: “Fordi vi betragtede vores vulkaner som ondskaben selv, og munken Julius Cæsar Recuptus omtaler i sit vulkanologiske værk fra 1647, at Hekla er nedgangen til Helvede, som Gud i fælles aftale med Djævelen har ladet stå åben til skræk og advarsel for alle de syndige mennesker”.

Jeg bliver ofte spurgt om, hvor mange vulkaner Island har. Tallet er ca. 30 navngivne aktive vulkanske systemer, men sandheden er faktisk, at det er uvist. Grunden er, at der ofte dannes nye kratere og sprækker i jorden, når kontinentalpladerne bevæger sig fra hinanden, hvilket sker med få cm. om året, og Island er dannet ovenpå den Midtatlantiske Ryg, hvor lava (magma indeholdende gasser) igennem næsten 40 millioner år har opbygget nyt land ved at opbygge lag på lag af nye størknede lavastrømme.

Det er et af de få steder på vores klode, hvor vi med det blotte øje kan se disse sprækker, hvor pladerne trækker sig fra hinanden. Ellers foregår det dybt nede på bunden af verdenshavene, 5 kilometer under havets overflade kloden rundt, dog på jordens overflade i den Østafrikanske Gravsænkning “Rift Valley”, et af de få andre steder, hvor man kan se et kontinent knække midtover og trække sig fra hinanden og den smeltede lava trænge op og danne vulkaner. De mægtige varmeopstrømninger i jordens kappe er skyld i bevægelserne af kontintalpladerne. Man kan egentlig godt sige, at Island bliver flået midt over – eller revet op med rode – og ved Tingvallasletten ses tydeligt den Amerikanske plades dybe skrænt og på den anden side af sletten den Europæiske pladegrænse. Da jeg i 1980’erne under den Kolde Krig stod med danske rejsegæster ved Tingvellir, sagde jeg altid til dem: “Her ser I et tydeligt bevis på, at Øst og Vest ikke kun politisk er uenige, men heller ikke geologisk kan med hinanden. De trækker sig i hver sin retning med 2 cm om året”.

Mange har en lidt forkert opfattelse af de vulkanudbrud, der for tiden finder sted på Reykjanes-halvøen i Island. 

Siden 2021 har der indtil nu fundet otte vulkanudbrud på Reykjanes-halvøen:
Det første kom i 2021, ét i 2022, to i 2023 og alene i år flire – altså i 2024. Efter udbruddet i 2021 forventede man en række mindre udbrud, og disse har også fundet sted. Det gik ud over den mindre fiskerby, Grindavík, og indbyggerne måtte evakueres. Her var der tre huse, der blev ødelagt og begravet i lava. Heldigvis kom ingen mennesker noget til.  

Islændinge lader sig ikke gå på af vulkaner men garderer sig i mod dem og bygger adskillige meter høje volde omkring kraftværket ved den blå Lagune og de har fungeret som forventet.  dygtige til at få løst og udbedret. Man kan på trods af dette roligt rejse til Island og flytrafikken har ikke været påvirket. 

Hekla

At der på Island befinder sig så mange virksomme vulkaner skyldes altså dels, at landet ligger midt på den samme sprækkezone, der fortsætter længere ned gennem Atlanterhavet til Azorerne, Canarieøerne og Kap Verde, men også at Island ligger på en såkaldt “Hot-spot”, og det betyder igen, at der under hele Island befinder sig en kæmpesøjle af opadstigende hedt materiale, “en enorm lavasuppegryde”. Disse enorme beholdere af smeltede stenmasser er skyld i vulkanudbrud ca. hvert femte år et eller andet sted oven over i Island på jordens overflade og danner nyt land og bygger Island større, og hver gang pladerne rykker sig lidt, mærker man det som et jordskælv på jordens overflade.

I 1915 var den tyske forsker Alfred Wegener en af de første, der ved at kigge på et verdenskort havde lagt mærke til, at jordens kontinenter passede sammen som brikker i et puslespil. Vi skal helt frem til 1960-erne, hvor vi blev klar over, at det nu også måtte være sådan, og et af de tydeligste beviser ser man med det blotte øje på Island. Specielt efter Surtseys dannelse i 1963 og senere udbruddet på Heimaey i 1973, da man oprettede det Store Nordiske Vulkanologiske Institut i Reykjavik, og herfra holder man nu hele Islands undergrund under opsyn, hvilket er vigtigt, da der kan opstå nye vulkansprækker så godt som overalt.

Ragnarok i år 1973

Klokken var lidt over 23 den 22. januar 1973, da det sidste lys slukkedes i familien Haraldur Hannessons hus, der lå nærmest den gamle vulkan Helgafjeld på Heimaey, den eneste beboede af Vestmannaøerne. Omtrent kl. 1.55 om natten løftede fru Hannesson sit hoved fra puden. Hun var ikke straks klar over, hvad der havde vækket hende, indtil hun så et mørkerødt flammeskær gennem vinduet. Hurtigt kom hun ud af sengen, mens hendes mand stadig sov dybt. Hun skyndte sig neden under til telefonen. Hun drejede nul. Der gik en halv snes sekunder, inden røret blev taget i den anden ende. “Det brænder et eller andet sted herude på helgafjeld, dvs. Det Hellige Fjeld, jeg kan se ildfontæner fra mit soveværelsesvindue. Fru Hannesson var forbavsende rolig. Hun havde næppe slået alarm, før den første brandsprøjte var på vej. Således blev det fru Hannesson, der uden at vide det, slog alarm om vulkanudbruddet. Brandslukningsfartøjerne satte kurs mod det formodede brandsted med hylende sirener og fandt selve jorden brændende. Vulkanen Helgafjeld var vågnet op efter mere end 5000 års søvn og havde åbnet en to kilometer lang sprække i jorden og fra 40 skorstene sprøjtede glødende lavafontæner højt til vejrs. Voldsomme eksplosioner sendte store klippeblokke til vejrs sammen med vulkansk aske og pimpsten, dvs. lavaskumsprøjt, der nu faldt buldrende og bragende ned over folks hustage i byen på Heimaey.

Mennesker mod naturen på Heimaey

Evakueringen fandt gnidningsløst sted, tre højgravide kvinder faldt om i gaderne og fødte børnene midt på fortovet – de lever i bedste velgående i dag. Ved 9-tiden næste morgen var de godt og vel 5.000 indbyggere evakueret i fiskerkuttere til Reykjavik. Allerede det første døgns tid efter udbruddets start vendte skibene tilbage for at transportere bohave, møbler, fiskegrej og alt af værdi væk fra øen. Der var pendulsejlads en uges tid mellem Reykjavik og Heimaey. Man frygtede bl.a. for, at havneindsejlingen skulle lukkes af den nye fremadvæltende lavastrøm. Det skete heldigvis ikke.

For første gang i historien var det lykkedes for mennesker at standse en halvstørknet tyktflydende lavastrøm, men det kan kun gøres, når de rette betingelser er til stede. Ved at komme iskoldt vand fra det nærliggende ocean på den i forvejen efterhånden afkølende lavastrøm, som herved dannede en barriere mod den nye fremadvæltende lavastrøm bagved igen. Derved kunne man ændre lavaens retning.

Hjemme igen

Mange hævdede bagefter, at øen aldrig mere ville blive beboet, da flere hundrede huse var dækket af aske og lava, men man tog fejl. Vulkanen faldt til ro igen i juni samme år, og godt 4.600 ud af de lidt over 5.000 indbyggere flyttede tilbage til den vigtigste og rigeste af Vestmannaøerne med de så livgivende fiskeribanker. I dag – næsten 41 år efter udbruddet – hedder det: “Er du født før udbruddet eller efter udbruddet?”. Vulkanen har givet gratis jordvarme til byen og varmt vand og en nu langt bedre smal havneindsejling, så de kolde Atlanterhavsstorme om vinteren ikke kan ødelægge skibene. Over den lange vulkansprække, der opstod den uhyggelige vinternat i 1973, blev der ved udbruddet opbygget en ny vulkankegle. “Ildfjeld” er den døbt – en ca. 200 meter høj bjergkegle, og med mine gæster bestiger vi selvfølgelig krateret og samler lavastøv og -sten med hjem til de potteplanter, der ellers ikke vil gro. Vulkansk jord er jo yderst frugtbar. Island ligger normalt for langt oppe i Atlanterhavet til, at jorden er frugtbar på stedet. 

Heimaey blev 20 % større efter udbruddet, da den nye lava tilførte øen nyt land.

Her fødes Europa og i fremtiden vil der danne sig nye vulkanøer fra havbunden ud for Island.

Vulkaner har ofte kvindenavne

De fleste islandske vulkaner har kvindenavne. Normalt kigger kvinder vredt på mig, når jeg siger det i mine foredrag, men sagen er, at det er en kvindes lod at føde et barn – og det svarer til det nye frugtbare land. Jorden er identisk med kvinden, frugtbarheden og det skønne. Det ser vi i den græsk-romerske gudemytologi – ja over hele jorden. Vulkanbjerge er skønne og guddommelige som kvinder. Uden kvinder eller vulkaner var vi intet. Den ældste jordskorpe er skabt af størknet lava fra vulkaner. Ilten som er dannet i jordens atmosfære, og havet i verdenshavene gennem millioner af år, er generelt kommet ud af vulkanerne som gasser. 90 % af vores menneskekroppe består af vand og mineraler, som intet levende kan undvære. Atlanterhavssprækken, der går nede på bunden af Atlanterhavet, og som Island ligger ovenpå, går jordkloden rundt syd om Afrika, gennem det Indiske Ocean og op gennem Stillehavet. Her siver vulkanske gasser ud med opløste mineraler i sig, og den ældste form for liv på jordkloden hævdes nu af flere og flere at stamme fra disse såkaldte “sorte skorstene”.

Intet levende liv på jorden uden vulkaner eller kvinder, og så behøver vi ikke sige mere om det. Alle islandske vulkaner har kvindenavne, Hekla, Katla, Laki Krafla, Helgafjeld, Surtsey osv.

For mig er den skønneste af alle islandske vulkankvinder Hekla (navnet kommer egentlig af hætte, fordi der altid hænger en hættesky over vulkanens top), som jeg første gang så en sommeraften i 1974. Jeg husker det som var det i går.

Citat fra Henning Andersens bog “Hekla Islands Dronningevulkan”:

“Hver gang jeg ser Heklafjeldet, da drages jeg mod dig du smukke kvinde
din ild du gemmer i dit dyb.
Indtil en skønne dag måske”….

Når Hekla har sine store udbrud, dannes der op til 75.000 kubikmeter aske pr. sekund. Dette siger noget om de enorme kræfter, der eksisterer i en eksplosiv vulkan som Hekla.

Jules Verne i “Rejsen til Jordens Indre” fra 1864:

“Stig ned i Snefellsjøkelens krater, som skyggen af Scartaris kærtegner før den første juli, og dristige rejsende, du vil nå frem til Jordens midte. Det gjorde jeg. Arne Saknussemm”.

Den mest urealistiske af alle Jules Vernes bøger, men romantisk og elskelig. Varme og trykforhold i det indre af jorden vidste man ikke meget om, da Jules Verne skrev sin roman. Om Islands og Surtseys dannelse.

“Dybt nede på Atlanterhavets bund skete der noget for 40 millioner år siden. Det var før der var mennesker på jorden. Langs denne linje eller sprækkezone, åbnede der sig en bred spalte, hvorfra der strømmede rødglødende lava ud. Da lavaen var ca. 1100 grader varm, sendte den søjler af damp op gennem de adskillige tusinde meter havvand. Der stod skyer af vanddamp op over det urolige Atlanterhavs overflade. En skønne dag, som årmillionerne gik, nåede de gentagne lavaudbrud havoverfladen, og en klump sort nystørknet lava stak sit våde klippehoved op af havet. Moder Jord havde nået havets overflade. En fugl fløj tilfældigt henover lavaklippen og tabte en klat, og livet begyndte”…

Her skabes Europa…

Surtsey

På samme måde i årene 1963-67 blev verden vidne til, at en ny ø, Surtsey blev dannet syd for Vestmannaøerne. Tidligt om morgenen så forbisejlende fiskerkuttere damp- og røgskyer stige op foran næsen af deres skibe og døde kogte fisk lå i havet. I løbet af en time stod høje dampskyer op og en undersøisk vulkan var i udbrud og dannede en flere hundrede meter høj ø af det udslyngede aske- og lavamateriale. Surtsey, efter “Surtur, der bringer sit ild- og flammesværd med sig gennem Ragnarok og udsletter alt”, blev øen døbt. I dag er øen forskningsområde, og ingen må gå i land – bortset fra forskere, der skal betragte livetsopståen på en nyfødt ø.

Islændingene

Jeg kan ikke skrive om Island uden at nævne de brave islændinge, som jeg siden 1974 er kommet til at sætte stor pris på, fordi de kan og tør gøre det, som vi andre normalt har svært ved. Noget af det første jeg i sin tid lagde mærke til ved dem var deres lovlydighed. Man tager pænt sine sko af, hvis man kommer på besøg i et hus. Drikkepenge kendes ikke, hvilket mange danskere hader at give. Jeg kender til det som rejseleder og guide. Hvad skal de også med det med de priser og lønninger, de har? 300.000 mennesker på en lavaø, der er næsten tre gange så stor som Danmark rent arealmæssigt. Når en islænding har oparbejdet et firma i ca. 10 år, og det går godt, sælger han det ofte, går ned i sin bank og siger: “Kan jeg låne 100 millioner?”. Bare for at prøve noget nyt. Som et fuglepar, der skubber deres unge ud af reden på den stejle klippeskrænt, hvorfra den så enten falder ned og dør – eller kan flyve med det samme. De er venlige, men bestemte. Jeg husker, da jeg engang som guide kørte Island rundt med en gruppe danske pensionister, hvor den ene kastede en tændstik i den øde lavamark. Min islandske chauffør gik hen og samlede den op og sagde stille: “Sådan gør vi ikke her”.

Islændingene er glade for, at danskerne har givet dem deres håndskrifter tilbage igen. I 1600-tallet var København Islands hovedstad, og de havde intet andet fra deres fortid end håndskrifterne. Forholdet blev tydeligt forbedret til Danmark. I dag taler man om, at hvis der skal holdes et møde mellem israelere og arabere, vil Hekla islændingene gerne gøre det som i 1986, hvor Gorbatjov og Reagan mødtes.

Endelig arbejder islændingene hårdt. Både mænd og kvinder med små børn. Ofte 40 timer om ugen. Der er dyrt, og de er ikke bange for at bruge penge. Bøger koster mere end her, men de køber flere og læser mere, end vi gør her i Danmark. Det har noget at gøre med de lange vinternætter, hvor man fra gammel tid har læst bøger, generation efter generation. Fremmedord vil man heller ikke finde sig i sniger sig ind i det islandske sprog. Man holder fast i sin kultur.

“Jeg kan – jeg vil – jeg gør” islandsk citat. “Det skal nok gå alt sammen”…

En dyb finanskrise eller et vulkanudbrud kan ikke slå en islænding af pinden.

“Hvorfor så stort ståhej for aflyste fly”…

Fordelene dominerer og overvinden frygten for naturkræfterne. 90 % af alle islandske hjem opvarmes af geotermisk energi. Turbinerne fremstiller elektricitet.

image_print
Denne artikel skrev jeg i 2023: Kilde og Copyright er angivet: 

Skaber svovlsyre når det rammer vand

Kilde og Copyright: Professor i geofysik Magnús Tumi Guðmundsson ifølge Associated Press til det lokale medie RÚV.

Gassen, der kommer ud fra dybet, indeholder ekstremt store mængder svovldioxid – også kaldet SO2. Og det kan være meget farligt, hvis mennesker og dyr indånder SO2, så går det i forbindelse med vand i sine lunger og omdannes til svovlsyre, og det er ikke så sundt, siger Rikke Pedersen fra Islands vulkanologiske Institut.

Den islandske lokalbefolkning tager det roligt – og det skyldes, at islændingene er vant til vulkanudbrud.

I dag 11. juli kom vinden fra nord. Dermed bliver røgen og gasserne blæst ud over havet.

Island befinder sig på Den Midtatlantiske Ryg, hvor vulkansk aktivitet har været kraftig, siden begyndelsen af opsplitningen mellem den amerikanske og den europæiske lithosfæreplade.

De to plader bevæger sig tre til fire centimeter væk fra hinanden om året og gør dermed Atlanterhavet større.

Henning Andersen
www.vulkaneksperten.dk
Tlf. 20764247
Artiklen herunder forklarer teknikken i det islandske vulkansprækkestystem.

Det er det første vulkanudbrud på Reykjaneshalvøen siden år 1240 eller rettere for 781 år siden. I Sturlunga Saga omtales ”Sandstormsvinter” i Island og dengang varede vulkanudbruddene her i næsten 300 år og kaldtes også for ”Reykjanesbranden”.

Selve navnet Fagradalsfjall (islandsk udtale: [faɣraˌtalsˌfjatl̥] ) betyder smuk bjergdal og det er 385 meter højt og er dannet under den sidste istid og ligger omkring 40 kilometer fra hovedstaden Reykjavik. Udbruddet er unikt blandt de vulkaner, der er overvåget på Island og det er den gængse vulkanologiske konklusion, at denne vulkanske virksomhed forventes at kunne danne og opbygge en skjoldvulkan som f.eks. Skjaldbreidur, der er dannet for omtrent 9000 år siden. Undersøgelsen af dens lavatype viser, at selve lavaen kommer fra jordens kappe og flyder langsomt, men vi ved også, at denne type udbrud kan fortsætte i mange år og danne en skjoldvulkan, der vil komme til at ligne et kuppelformet bredt skjold af forholdsvis tyndtflydende lava. Denne form for udbrud er langvarige, men med intervaller, hvor der er tale om en slags dvaletilstand imellem udbruddene, men de kan begynde igen når som helst. Dens lava stopper ikke i jordskorpen og danner et magmakammer, som i de fleste andre vulkaner, men lavaen er tyndtflydende og rigere på CO2. På nuværende tidspunkt er det dog for tidligt at hævde, at det aktuelle udbrud vil danne og opbygge en skjoldvulkan, fordi det er umuligt at udforske den lava, som endnu ikke er kommet ud af vulkanen i de næste par år og om de kommende lavaudbrud vil ændre sammensætning, når udbruddet begynder igen. Lige nu er udbruddet i dvaletilstand.

Dette vulkanudbrud er altså forskelligt fra de fleste andre vulkanudbrud, hvor vi ved, at en vulkans udbrudsmateriale fodres fra et magmakammer, der er dannet og ligger i selve den faste jordskorpe i nogle få kilometers dybde under vulkanen, og det er dette kammers størrelse og trykforhold i smeltemassen her, der bestemmer mængden og længden af et vulkanudbrud og ændrer sammensætningen af selve smelten i kammeret.

Men disse her begyndende vulkanudbrud ved Fagradalsfjall udslynger altså lava, der stammer dybere nede fra Jordens Kappe, som befinder sig i 17 til 20 kilometers dybde under jordens overflade. Det er den islandske vulkanolog Haraldur Sigurdsson, der har forsket i vulkaner verden over, som udtaler, at dette er det første kappeudbrud i Island i historisk tid. Vi kan sige, at de mængder af lava, der er strømmet ud igennem udbrud på Reykjaneshalvøen er præget af ringe form for eksplosivitet.

Jorden er som et hønseæg med tre lag. Skallen er skorpen eller kontinenterne, som vi bor og lever ovenpå. Derunder finder vi kappen, det hvide og den varme jordkerne indeni. Jordens skal af med sin indvendige overskudsvarme og det sker i form af vulkanudbrud på de steder, hvor kontinentalpladerne støder enten imod hinanden eller trækker sig fra hinanden, og det er netop tilfældet med Island, hvor de to plader bevæger sig væk fra hinanden med 2 cm om året. Islandske vulkanudbrud hænger altså sammen med pladeadskillelsen af de to kontinentale plader, dels den Amerikanske Plade, der bevæger sig vestover og dels den Euroasiske Plade med Europa, som bevæger sig østover med fra 1 – 2 cm om året. Herved opstår de revner og sprækker i jordskorpen, der deler Island op i de 2 pladegrænser og tillader opstigning af varm magma nærmest i form af balloner med smeltemasser i – også kaldet diapirer – fra jordens indre. Island har været udsat for mindst 250 vulkanudbrud indenfor de seneste 10.000 år. En anden årsag til, at der er så mange vulkaner i Island og der her forekommer vulkanudbrud hvert femte år er også, at landet ligger på et såkaldt “hotspot”, altså hvor der kommer ekstra meget mere magma ud end andre steder.

Når dette er sagt, så er der ikke sandsynlighed for, at dette udbrud på Reykjaneshalvøen udvikler sig særlig eksplosivt med dannelsen af askeskyer, fordi lavaen her er forholdsvis tyndtflydende og af basaltisk oprindelse. Det er værd at fremhæve, hvorfor der ikke er så stor sandsynlighed for ekstreme eksplosive udbrud med kraftig dannelse af askeskyer som f.eks. tilfældet var i Eyjafjallajøkull, hvor man lukkede luftrummet i Europa for 11 år siden.

Selve denne lavatype på Reykjaneshalvøen er ikke så eksplosiv igen og denne sammensætning giver en blødere form for vulkanvirksomhed, hvor lavaen nærmest som sirup eller varm grød er strømmet ud på jordens overflade dog også i form af røde lavafontæner, der som springvand står op i luften og flyder som rødgrød udover jordens overflade. Når magmaet nærmer sig jordens overflade falder trykket ovenfra og kuldioxiden frigøres og skummer. Når magmaet strømmer ud som lava, er den rig på gasser, bl.a. kuldioxid CO2 og svovl og den er meget varm med lav viskositet – altså flydetræghed

Magma kalder man smelten, når den er inde i jorden og indeholder opløste gasser og lava, når den strømmer ud igennem en vulkan og afgiver sit gasindhold.

Kort og godt, så finder vi ikke på Reykjaneshalvøen vulkaner, som er opbygget som bjerge med et krater i toppen, hvor igennem de vulkanske udbrudsmaterialer kommer ud, men af nydannede revner og sprækker i selve jordens overflade. Her hobes magmaet op igennem mange hundrede år inden der sker nogen form for udbrud.

I andre islandske vulkaner, som er bygget som bjerge eller kegler – Hekla – Katla – Eyjafjallajøkull o.s.v. er der ofte tale om mere sejtflydende og kiselsyrerige former for magma, hvilket bevirker, at under selve udbruddet frigøres de opløste gasser i magmaet i kraftige eksplosioner, der river stumper af smelten i stykker og danner store mængder af aske, hvilket er til gene og skadelig for luften og flytrafik foruden også selve dyrelivet.

Magmaet under sådanne vulkaner har under opstigningen fra dybet samlet sig i såkaldte kamre under vulkanen i den faste jordskorpe – og herved omdannes smelten og bliver automatisk mere sejtflydende. De opløste gasser i smeltemassen skal til sidst ud og frigives i form af vulkanudbrud opad mod jordens overflade igennem en vulkan, fordi trykket er mindst fra oven. Det er de indestængte gasser, der automatisk vil frigøre sig. Hvor kraftigt udbruddet bliver, afhænger altså af lavaens sejhed og indhold af gasser.

Endelig bør tilføjes at adskillige af disse kegleformede vulkanbjerge ofte ligger dækket af tykke lag af is og sne, hvilket giver en eksplosiv coktailblanding, når hede og kulde mødes. 1 liter vand kan ved mødet med den smeltede magma på 1000 grader omdannes til flere tusinde liter vanddamp pr. sekund. Det har vi mange gange oplevet i Island – ikke mindst i udbrud fra de vulkaner, der ligger under de tykke jøkler – gletsjere.

Endelig bør tilføjes, at en islænding betragter et vulkanudbrud som en naturlig ting, der for dem er at betragte som en finanskrise, men som en islænding sagde til mig: ”Det kan ikke slå os af pinden og det skal nok gå alt sammen”.

NB: Seneste bulletin: 11. oktober i fjor begyndte jorden at ryste ved det nærliggende Keilifjeldet – ikke langt fra Fagradalsfjallvulkanen. Epicentret ligger i få kilometers dybde på omkring 6 – 7 kilometer og var på 3,0 og 3,5. Det er endnu for tidligt at bedømme om det er magmabevægelser, men som det ser ud tyder det på det.

Summa-summarium på det begyndende vulkanudbrud på Reykjaneshalvøen er, at dette udbrud kun er begyndelsen. En vulkansk udbrudsperiode er begyndt, der kan vare i årtier og så efterfulgt af hvileperioder på måske flere år og så en ny udbrudsperiode. Præcis som i årene fra ca. år 900 og frem til 1240. Kun fremtiden vil vise det. Naturen bestemmer selv.

Copyright: vulkaneksperten Henning Andersen og vulkanolog Haraldur Sigurdsson.
Forfatter til bogen “Hekla Islands dronning”.

Jeg har her med tilladelse citeret vulkanologen Torvaldur Tordarson:

Fagradalsfjall vulkan, Reykjanes-halvøen, Island.

Udbruddet på Reykjaneshalvøen er virksomt – skiftevis i dvale og kan begynde igen når som helst.

Siden august måned har vulkanudbruddet opført sig i skiftende udbrudsrytmer. Den 19. september var det 6 måneder siden, at udbruddet begyndte.

Vulkanologen Torvaldur Tordarson forklarer den skiftende udbrudsrytme ved at store gasbobler, der stiger op igennem magmaen i det underjordiske rørsystem og skubber magmaen ud af kraterne på jordens overflade.
Da disse lavabølger kommer med meget regelmæssige intervaller, stiger gasboblerne op i et meget ordnet mønster. Naturen kan lide sådanne regelmæssige processer og skaber en form for orden,- tænk blot på den rytmiske opførsel i gejsere, for eksempel.
De gasbobler, der er ansvarlige for aktiviteten på Fagradalsfjall, er naturligvis i størrelsesordener meget større end de fleste lignende fænomener i andre vulkaner. Sandsynligvis stammer de fra toppen af magmakilden i den øverste dele af jordens kappe i 15-17 kilometers dybde, og når de først er store nok til at overvinde en kritisk tærskel, begynder de at stige opad og skubber derved magmaet opad, hvilket resulterer i vulkanens virksomhedsrytme kort tid efter.

Endvidere udtalte Vulkanologen Thorvaldur Thordarson til New Scientist. “Forskere sætter forøget seismisk aktivitet i Island sammen med flere kommende vulkanudbrud.

F.eks. blev hovedstaden Reykjavik i maj 2008 rystet af et jordskælv med en usædvanlig høj richterstyrke på 6,1.

Forskningsresultater, som er baseret på data om lavaaflejringers, iskerner og historiske optegnelser, giver ret klar indikation i retning af, at den islandske vulkanisme kører i cyklusser.

Disse cyklusser ser ud til at høre snævert sammen med seismisk aktivitet, altså jordskælv, der
udløser spændinger i Islands mange forkastningszoner.

Cyklusserne kan være forbundet med pulser af magma, altså smeltede bjergarter, der presser sig på fra Jordens indre, og de kan udløses af gletsjerafsmeltning og geotermisk aktivitet.

Forskernes datasæt viser bl.a., at omkring Islands største gletsjer Vatnajökull er der mellem 6 og 11 vulkanudbrud i aktive perioder, der typisk har en længde på 40 år. De afløses så af mere passive 40-årige perioder, der maksimalt byder på flere vulkanudbrud.

Vatnajökull rummer bl.a. den særdeles aktive vulkan Grimsvötn, der var i udbrud i 1996 og senere i november 2004 og ved den lejlighed skabte mindre gener for europæisk flytrafik.

I den aktive fase er de enkelte udbrud ofte tiltaget i styrke.

Det samme mønster ser også ud til at gøre sig gældende i andre regioner af Island, f.eks. omkring Eyjafjallajökull, der var i udbrud år 2010.

Den sidste halvdel af det 20.århundrede var ikke så præget af høj vulkanaktivitet i Island.

Thordarson mener, at Island nu er på vej ind i en ny aktiv fase med flere og voldsommere udbrud, og at vulkanaktiviteten vil kulminere mellem 2030 og 2040”

Dette er hans opfattelse og citeret af www.vulkaneksperten.dk.

Kilde: Islands vulkanolog Torvaldur Tordarson.

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 



Atter vulkanudbrud i Indonesien.

Copyright til denne artikel er: Vulkane.netblog og Marc Szeglat.

www.vulkaneksperten.dk

tlf. 20764247

Lewotobi Laki-Laki: Flyaflysninger på grund af kraftigt vulkanudbrud

Kraftigt vulkanudbrud ved Lewotobi Laki-Laki – vulkansk aske i en højde af næsten 20 kilometer forårsager aflysninger af fly

Maumere, 7. juli 2025 – På Flores Island i Indonesien fandt endnu en kraftig eksplosion sted i dag kl. 11:05 (WITA) ved vulkanen Lewotobi Laki-Laki , der sendte vulkansk aske op i en højde af næsten 20 kilometer. En bred pyroklastisk strøm blev også dannet og flød over vulkanens sydlige flanke. Den stigende askesky forårsagede forstyrrelser i lufttrafikken. VONA- alarmen er “rød”.

Udbrud ved Lewotobi Laki-Laki- © Netaa Ndun

Askeskyens højde blev bestemt af VSI og baseret på estimater fra jordobservatører. Den var 19.584 m over havets overflade. Nettohøjden af ​​udbrudsskyen var derfor 18.000 m over kraterniveau. VAAC Darwin rapporterede dog, at satellitter havde detekteret vulkansk aske i en højde af lige under 15.000 m.

For anden gang på fire uger er der sket flyaflysninger, hvilket ikke kun påvirker lavtflyvende regionale flyselskaber, men også international flytrafik mellem Bali og Australien. For eksempel rapporterede Virgin Australia, at tre flyvninger fra Bali til Australien blev aflyst. Detaljer om omfanget af flyaflysninger fra andre flyselskaber er endnu ikke tilgængelige.

Selvom udbruddet også forårsagede en stor pyroklastisk strøm, ser det ikke ud til, at nogen er kommet til skade. Adgang til vulkanen er forbudt, og der er en udelukkelseszone med en radius på 6 kilometer omkring krateret Leweotobi Laki-Laki.

Lewotobi Laki-Laki danner sammen med Lewotobi Permubutan et dobbelt vulkansystem. Laki-Laki har været aktiv igen i næsten to år og producerer, udover mange små udbrud, lejlighedsvis kraftige eksplosioner, som det var tilfældet i dag. Dog er ikke alle udbrud harmløse: Et udbrud den 4. november 2024 dræbte mindst 10 mennesker, da flere huse i en landsby ved vulkanens fod brød i brand.




Vulkanudbrud igen i Indonesien

Copyright til denne artikel er: Vulkane.netblog og Marc Szeglat.

www.vulkaneksperten.dk

tlf. 20764247

Lewotobi Laki-Laki: Flyaflysninger på grund af kraftigt vulkanudbrud

Kraftigt vulkanudbrud ved Lewotobi Laki-Laki – vulkansk aske i en højde af næsten 20 kilometer forårsager aflysninger af fly

Maumere, 7. juli 2025 – På Flores Island i Indonesien fandt endnu en kraftig eksplosion sted i dag kl. 11:05 (WITA) ved vulkanen Lewotobi Laki-Laki , der sendte vulkansk aske op i en højde af næsten 20 kilometer. En bred pyroklastisk strøm blev også dannet og flød over vulkanens sydlige flanke. Den stigende askesky forårsagede forstyrrelser i lufttrafikken. VONA- alarmen er “rød”.

Udbrud ved Lewotobi Laki-Laki- © Netaa Ndun

Askeskyens højde blev bestemt af VSI og baseret på estimater fra jordobservatører. Den var 19.584 m over havets overflade. Nettohøjden af ​​udbrudsskyen var derfor 18.000 m over kraterniveau. VAAC Darwin rapporterede dog, at satellitter havde detekteret vulkansk aske i en højde af lige under 15.000 m.

For anden gang på fire uger er der sket flyaflysninger, hvilket ikke kun påvirker lavtflyvende regionale flyselskaber, men også international flytrafik mellem Bali og Australien. For eksempel rapporterede Virgin Australia, at tre flyvninger fra Bali til Australien blev aflyst. Detaljer om omfanget af flyaflysninger fra andre flyselskaber er endnu ikke tilgængelige.

Selvom udbruddet også forårsagede en stor pyroklastisk strøm, ser det ikke ud til, at nogen er kommet til skade. Adgang til vulkanen er forbudt, og der er en udelukkelseszone med en radius på 6 kilometer omkring krateret Leweotobi Laki-Laki.

Lewotobi Laki-Laki danner sammen med Lewotobi Permubutan et dobbelt vulkansystem. Laki-Laki har været aktiv igen i næsten to år og producerer, udover mange små udbrud, lejlighedsvis kraftige eksplosioner, som det var tilfældet i dag. Dog er ikke alle udbrud harmløse: Et udbrud den 4. november 2024 dræbte mindst 10 mennesker, da flere huse i en landsby ved vulkanens fod brød i brand.




Vulkanen Lewotobi på Øen Flores igen i udbrud.

Vulkan har sendt aske 11 kilometer i luften og aflyst flere flyvninger

Et udbrud i den indonesiske vulkan kostede i november ni mennesker livet.

 

 

I går gik vulkanen med navnet Lewotobi Laki-laki i Indonesien igen i udbrud og har sendt en imponerende askesky omkring 11 kilometer op i luften.

Udbruddet har fået myndighederne i Indonesien til at hæve alarmniveauet til sit højeste, og indbyggerne i to landsbyer tæt ved vulkanen er blevet evakueret, skriver Reuters.

Der er ikke meldinger om dødsfald eller tilskadekomne. Da vulkanen gik i udbrud tilbage i november mistede ni personer livet.

Igen i dag er vulkanen gået i udbrud, hvor den sendte en askesky en kilometer op i luften.

En række internationale flyvninger til fra Indien, Singapore, Australien og Bali er blevet aflyst på grund af udbruddet.

  •  

     
    Myndighederne i Indonesien registrerede 50 tilfælde af aktivitet i vulkanen i løbet af to timer i går. Normalt registreres 8-10 aktiviteter om dagen, skriver nyhedsbureauet AP. (Foto: © Uncredited, Associated Press)
    1 / 5
     
  •  

    Indtil nu er 10 personer døde, efter at en vulkan på øen Flores i Indonesien er gået i udbrud. Reuters.

    Det er den aktive vulkan Lewotobi Laki-laki, der omkring 18.30 dansk tid gik i udbrud.

    Flores ligger omkring 500 kilometer øst for øen Bali.

    Øen er i et niveau 4 alarmberedskab, der er det højest mulige. Lokale indbyggere og turister rådes til at bære mundbind og holde sig fra asken, og flere borgere er blevet evakueret.

    Vulkanen havde udbrud flere gange i januar, hvor 2.000 indbyggere blev evakueret.

    Herunder lidt mere om Indonesiens vulkaner.

    Copyright: www.vulkaneksperten.dk 

    Indonesiens hovedcenter for vulkanologi sender denne bulletin til mig med forklaring. 

    Indonesien har ca. 550 vulkaner, hvoraf de 127 er bedømt til at være aktive vulkaner. Landet har den største koncentration af vulkaner i verden, og 68 betegnes som ekstremt farlige. Udover disse er der forskellige steder på havbunden under havet såkaldte undersøiske vulkaner, som ikke alle er navngivet.

    Indoneserne deler disse 127 vulkaner op i tre kategorier og kalder dem henholdsvis for A-vulkaner, B-vulkaner og C-vulkaner efter deres udbrudshistorie.

    A-type vulkanerne er en vulkan, der har haft et udbrud siden år 1600. Der er i alt 77 vulkaner af denne type.

    Så er der B-vulkanerne, der er vulkaner, der ikke har været i udbrud siden år 1600, og der er 30 vulkaner af denne type, men de er vurderet til at være virksomme grundet udsivninger af svovldioxid – såkaldte solfatarer (italiensk ord for svovljord og udsivning af svovlgasser og hede dampe), og det vil igen sige, at de vil kunne få udbrud igen.

    C-type-vulkanerne er vulkaner, der ikke har været i udbrud i den historiske tid, men som har meget lidt udsivning af svovldioxid. Ordet betyder udstrømningssted for gasser hovedsageligt af svovl og fumaroler betyder udstrømningssted af forskellige vulkanske gasser. Der er 20 vulkaner af denne type i Indonesien, og de er også vurderet til at ville kunne få udbrud igen. Når der siver gasser ud, så betyder det, at der befinder sig smeltet magma under vulkanen.

    De indonesiske måleapparater og overvågninger af vulkaner i Indonesien er først og fremmest rettet mod A-type-vulkanerne, fordi de formodes at ville kunne komme I udbrud igen før B- og C-type-vulkanerne. Der findes 76 vulkanobservatorier I Indonesien med måleapparater, der har til opgave at konstant at overvåge de vulkaner, der ligger I de tættest beboede egne af landet.

    Hendra Gunawan, Head of Volcano Mitigation Division of Indonesia, Centret for Volcanology and Geological Hazard Mitigation blev blev oprettet I 1920 af hollænderne og har sit hovedcenter i Bandung på Java.  

    Mere end 75 % af Indonesiens 240 millioner indbyggere lever i skyggen af en vulkan, som har vist tegn på liv siden den sidste istids afslutning for godt 11.000 år siden, og man har bedømt den til igen at ville kunne komme i udbrud. Indonesien har jordens tættest befolkede egne af mennesker.

    Det er værd at nævne, at f.eks. Island til sammenligning har 360.000 indbyggere, hvoraf de 200.000 bor i selve hovedstaden Reykjavik med 30 virksomme vulkaner.

    Til sammenligning har Indonesien nu henimod 250 millioner indbyggere.

    I 1986, på mit første besøg på det vulkanologiske institut i Bandung, traf jeg den daværende indonesiske vulkanolog doktor Mudaham Taufick Zen. Jeg spurgte ham:

    ”Hvorfor har Indonesien så mange vulkaner?”

    Han svarede: ”Vi ved nu, at de mange vulkaner her og deres udbrud er et resultat af de store kontinentalpladers bevægelser, der syd og øst for Sumatra presser Den Indoaustralske Plade ind og ned under Den Euroasiasiske Plade, der ligger lige nord herfor som forkanten af en stor byggeklods, der ligger i vejen, hvilket igen gør, at der opstår stærke spændinger ved skurebevægelsen, som udløses i pludselige brud, og vi får jordskælv på jordens overflade. Der opstår revner og sprækker, som igen letter trykket inde i jorden, og vejen er banet for opstigningen af varme smeltede stenmasser fra jordens indre. Den Indoaustralske Plade har stærk fart på og rykker med ca. 6 cm om året, og det er raketfart, når vi taler i geologisk tidsregning.

    Titel: Indonesiens ildøer
    Forfatter: Henning Andersen

    ”Henning har ønsket at fortælle om Indonesiens vulkaner og deres betydning for de mennesker, der lever på og ved vulkanerne. Indonesien er det land, der har de fleste vulkaner i hele verden – næsten 500 – og meget tæt beboet med mennesker omkring dem. Han har lagt stor vægt på det materielle såvel som det åndelige, og i Indonesien har de voldsomste vulkanudbrud fundet sted på jordkloden i historisk tid og ikke at forglemme det superudbrud, der for 74.000 år siden var ved at tage livet af vores egne forfædre, nemlig Tobas udbrud på øen Sumatra.

    Bogen handler om landets historie i forbindelse med vulkanernes betydning i det omfang, som Henning har fundet det relevant. Harmonien imellem de stærke naturkræfter og om de mennesker, der lever i vulkanernes skygge er tydeligt fremherskende for dem, der lever tæt på vulkanerne. I Indonesien er kulturen og religionerne ofte sammenhængende med vulkanernes voldsomme udbrudshistorie. Hvis læseren skal til Indonesien er bogen en inspirationskilde og giver tips om nogle af de vulkaner, der har markeret sig stærkt i historien. Henning har som rejseleder og guide igennem mange år besøgt vulkanerne og talt med indonesiske vulkanologer og observatører på deres vulkanologiske observatorier i forskellige dele af landet. Vulkanforskningen har siden 1883 ved Krakataus udbrud været i stærk fornyelse.

    Henning blev stærkt inspireret til at skrive denne bog efter han blev kontaktet af Danmarks nuværende ambassadør i Indonesien i 2019, som havde læst hans første bog om indonesiske vulkaner fra 1994.”

    Bogen kan købes hos forfatteren for kr. 150,00.

    Ugens anbefaling, uge 35

    Vores fantastiske forfatter og vulkanekspert Henning Andersen, har på den Indonesiske ambassade, holdt en bogsignering ud over det sædvanlige. Hennings bog har fået enormt flotte ord med på vejen, som vi i dag deler med jer i forbindelse med en klar anbefaling af både bogen og en tur til Indonesien. 

    Bogen kan, sammen med resten af Hennings vulkan bøger, købes på vores hjemmeside. 

    INDONESIENS ILDØER – Kultur, natur – historie og samfund. Bogen kan også købes hos f0rfatteren Henning Andersen på: info@vulkaneksperten.dk tlf. 20764247.

    Indonesien er det land på vores jord, der har det største antal vulkaner med omkring 500 i alt med dels meget gamle og tilsyneladende uddøde vulkaner, men også vulkaner, der ligger på havbunden ud for Indonesiens kyster, og som endnu ikke har dannet øer over havets overflade ved sine udbrud.

    Nogle af de voldsomste vulkanudbrud i historisk tid har fundet sted i Indonesien og i forhistorisk tid, ikke at forglemme det superudbrud, der for 74.000 år siden var ved at tage livet af vores egne forfædre, nemlig Tobas udbrud på øen Sumatra.

    Bogen lægger vægt på at fortælle om den lokale befolknings harmoni og samliv med vulkanerne i både positiv og negativ henseende. Vulkanernes udbrud gøder jorden med sin lava og aske, men samtidig så er vulkanerne en øjeblikkelig trussel imod indonesernes liv, specielt dem, der bor tættest på vulkanerne.

    I Indonesien er kulturen og religionerne ofte sammenhængende med vulkanernes voldsomme udbrudshistorie. Ikke at forglemme, så er udforskningen om vulkaners måde at komme i udbrud på blevet stærkt fornyet ved Krakataus udbrud i 1883.

    Ambassaden siger: 

    Promosi di Tengah Pandemi, KBRI Kopenhagen Luncurkan Buku tentang Gunung Berapi Indonesia (kemlu.go.id)

    Den indonesiske ambassade i Danmark har afholdt lanceringen af bogen “Indonesiens Ildøer” skrevet af Henning Andersen, en dansk forfatter. Arrangementet blev overværet af omkring 100 deltagere, hvoraf de fleste var danske statsborgere fra forskellige kredse, herunder akademikere, rejsebureauer, journalister, forretningsfolk, udenlandske diplomater og venner af Indonesien.

    Boglanceringen blev gennemført ved at følge de sundhedsprotokoller, som den danske regering krævede, herunder ved online præregistrering, viser Corona Pass, opretholder afstand og bruger håndsprit.

    Lanceringen af bogen var præget af en procession af tumpeng, hvor ambassadør Dewi gav den første tumpeng til Henning og vice versa forfatteren gav også en bog af ham til ambassadør Dewi.

    I sin tale, Danmarks indonesiske ambassadør, udtrykte Dewi Savitri Wahab sin store påskønnelse af Henning Andersen for hans bestræbelser på at indføre indonesisk turisme, især vulkanturisme. Ambassadør Dewi sagde endvidere, at Henning Andersens indsats var en reel indsats for at forbedre public relations mellem de to lande, især ved at give mere viden til det danske folk om indonesisk kultur i forhold til vulkaner.

    Den 282 sider lange bog indeholder Hennings erfaring som bjergturguide siden 1986 i Indonesien. I sin præsentation fortalte Henning, at Indonesien er det land, der har flest vulkaner i verden, som er omkring 200 bjerge, og tællingen kan stige på grund af antallet af vulkaner, der ikke registreres, fordi det er på bunden af havet.

    Han sagde også, at nogle af verdens mest magtfulde vulkanudbrud var i Indonesien, herunder i 1815 udbruddet af Mount Tambora, der resulterede i fraværet af sommeren i Europa i nogen tid. Udbruddet af Krakatoa-bjerget i 1883 vil også fortsat blive husket, fordi det blev efterfulgt af en tsunami og tog livet af op til 40.000 mennesker. Vulkanudbrud i Indonesien har påvirket ikke kun dødsfald, men også økonomiske konsekvenser på grund af lufthavnslukninger, flyaflysninger og forstyrret Indonesiens turistindustri.

    På den anden side sagde Henning, at vulkaner fortsat vil være livsnerven i mange levende ting, ikke kun mennesker, men også dyr og planter, der lever omkring dem. Vulkaner siges at hjælpe befrugte jorden fra lava og aske fra udbrud, kilder til byggematerialer, turistattraktioner, til vedvarende energikilder fra geotermisk. Derfor inviterer Henning alle samfund, især dem omkring vulkanen, til i fællesskab at bevare sin bæredygtighed, der skal videregives til eftertiden i fremtiden.

    Henning Andersen læste også et digt af sit værk på engelsk med titlen Garuda Indonesia, der fortæller om den indonesiske nations magt symboliseret ved garudafugle.

    Indonesiens Ildøer er Hennings anden bog om indonesiske vulkaner, efter at hans første bog med titlen “Øer født af ild” udkom i 1994. Begge bøger udgives på dansk for at være reference for mange i Danmark både akademikere og vulkanelskere. Henning er i færd med at nærme sig den part, der vil oversætte bogen til engelsk og er ikke lukket også på indonesisk.

    Bogen lanceringen aktivitet blev efterfulgt af bog signings, kulturel kunst forestillinger, og præsentationen af indonesisk mad og kaffe. Nogle af de danse udføres omfatter Panyembrana Dance og Sundaram Dance fra Bali-provinsen og Enggang Dance fra East Kalimantan-provinsen. Også præsenteret var pencak silat team bygget af Københavns Ambassade, som bestod mest af danske statsborgere, der træner regelmæssigt på ambassaden i København.

    Aktiviteten blev også en begivenhed for fremme af indonesiske kulinariske i form af kylling soto, martabak telor, karedok, rendang, pandan ris, ged satay, Bali kylling botok, at rullet omelet og banan lumpia. Indonesisk kaffe fra Gayo Aceh blev også serveret og modtog en varm velkomst fra de besøgende.

    Selvom det blev gjort ved at anvende sundhedsprotokoller, syntes de gæster, der deltog, meget begejstrede for aktiviteten. Nogle besøgende sagde, at aktiviteten blev en længsel behandling, fordi de ikke havde været i stand til at rejse til Indonesien, fordi det blev hindret af Covid-19 pandemi. I mellemtiden er nogle besøgende, der aldrig har været i Indonesien, blevet meget interesserede i at holde ferie for at føle Indonesiens skønhed direkte.

    Det er håbet, at det danske folk gennem denne række aktiviteter bedre kan forstå og forstå Indonesien med kulturelle værdier omfavnet og vil bringe tættere forbindelser mellem de to lande.

    Om Forfatteren: 

    Vulkaneksperten Henning Andersen har viet sit liv til vulkanerne og skrevet en del bøger om emnet og underviser i dag i folkeskolerne og er foredragsholder. I 1985 blev han kendt hos Otto Leisner og vandt Kvit eller Dobbelt. Herefter læste han geologi og har som rejseleder og privat besøgt vulkaner rundtom i verden. Han har været fagdommer i DR’s Kvit eller Dobbelt for skolebørn og udtaler sig ofte om vulkaner i pressen. Han har tidligere udgivet bøgerne: “Hekla – Islands dronning”, “Når vulkaner går amok”, “Sagn og myter om vulkaner” , “Vesuv – en udødelig vulkan”  og INDONESIENS ILDBJERGE”.

     




Vulkanen Fuego i Guatemala er igen i udbrud

Copyright: Reuters – Ritzau – Esben Christensen og vulkaneksperten Henning Andersen.dk.

Fuego er en af de mest aktive vulkaner i Mellemamerika. For lidt over to år siden måtte flere end 1000 mennesker flygte fra deres hjem for foden af vulkanen, da den begyndte at sprutte. I juni 2018 mistede over 200 mennesker livet, da vulkanen gik i udbrud. Det var Fuego-vulkanens mest voldsomme udbrud i flere årtier.

Fuego-vulkanen er igen i udbrud – over 700 evakueret

Et igangværende udbrud fra Fuego-vulkanen i det centrale Guatemala har tvunget over 700 beboere i nærliggende lokalsamfund til at evakuere, oplyste landets katastrofeberedskab Conred fredag, skriver Reuters. Vulkanen er en af de de mest aktive i Mellemamerika. I 2018 blev 194 dræbt i et udbrud fra vulkanen.

Lidt mere om Fuego.

Den ca. 3700 meter høje stratovulkan -d.v.s. keglevulkan – Fuego(Fuego betyder Brand) i Guatemala er i udbrud. Det er en af de mest virksomme vulkaner i landet. Mange eksplosive udbrud har fundet sted igennem tiderne. Vulkanen producerer aske, lavastrømme – glødende gas – og askelaviner og lahars. 

Fuegos udbrud har kostet mange menneskeliv igennem tiderne. Dels ved askenedfald – lahars – der er floder af aske og mudderstrømme, der som vandfald vælter nedover vulkanens flanker og drukner alt i oplandet. 

Denne vulkan tilhører Subduktionsvulkantypen – d.v.s. et område, hvor to af jordskorpens plader mødes og presses imod hinanden, og den letteste – ofte oceaniske – presser sig ned i kappen under den anden kontinentale skorpe – altså underskydning. Derved sker der en delvis opsmeltning af den neddykkende plade, og det nydannede magma har ofte en mere sejtflydende konsistens. Dette medfører, at den opstigende magma vil danne mere eksplosive vulkaner på jordens overflade, da den sejtflydende lavas konsistens bevirker, at gasserne har sværere ved at undslippe i vulkanens udbrud. Man kalder det også for en destruktiv pladegrænse.

Ofte er der i artikler nævnt, at en neddykkende havbundsplade er mere vandholdig end ellers, og det er da også rigtigt, at der er H2O med ned, men det anvendes hovedsageligt til mineraldannelsen, bl.a. amfibolens tilstedeværesle i magmaet, men det er ikke det, som giver den eksplosive vulkanisme, det er derimod SiO2 – indholdet(kiselsyre) og den deraf seje smeltemasse.

I tilfældet Guatemala, der har 24 vulkaner, presses Cocospladen ned og ind under den nordamerikanske kontinentale plade. Kort og godt den lavatype , der kommer ud af Fuego er mere sejtflydende end f.eks. Hawaiis Kilauea, der også er i udbrud. Dette giver mere eksplosivitet i udbrudsrytmen og som følge heraf de kraftigere udbrud.

Copyright: Henning Andersen – www. vulkaneksperten. dk 20764247.




Etna og Stromboli er igen i udbrud.

Copyright: Ritzau og Det Nationale italienske Vulkaninstitut i Catania og vulkaneksperten Henning Andersen.

Så er gode gamle Etna igen i udbrud. Dog ikke så faretruende.

Catanias lufthavn har været lukket, og der er faldet aske i Catanias gader. 

Fra Siciliens anden største by Catania kan man se op på den berømte Etna-vulkan, som er kendt for at være en af verdens mest aktive vulkaner. 

Ikke kun Etna men den ligeså aktive vulkanø Stromboli, der ligger 100 kilometer nord for Etna er også gået i udbrud. 

Ifølge det italienske nyhedsbureau Ansa, skød Etna torsdag aske over 4 kilometer op i luften. 

Det Nationale Italienske Institut for Geofysik og Vulkanologi har på det sociale medie X lagt videoer op af Etna og Strombolis udbrud. Her kan man se, at der denne gang er tale om ganske store udbrud af vulkanerne, som begge jævnligt har været i udbrud gennem de seneste mange år. 

Henning Andersen er vulkanolog, og har en stor interesse for vulkanøerne omkring Sicilien.

“I nattens mørke gløder Etna – ikke dramatisk og ondskabsfuldt som et varsel om død og fordærv, men snarere som spidsen af en middagsherres cigar, som et vågeblus på et gaskomfur, en slags undskyld jeg er her, jeg eksisterer, men glem mig ikke, for jeg hører lige så vel til her som Siciliens agaver og mandeltræer. Jeg ligger her, og jeg gør turistreklame for jer, men spøg ikke med mig, for måske pludselig en dag…”

Etna er under ingen omstændigheder værre end mange andre af de godt 2500 vulkaner, vi finder på vores jordklode. Der er bare et par enkelte ændringer i selve vulkanens udbrudsrytme, man fra vulkanologisk side har bidt sig mærke i, specielt efter udbruddet i år 2001.

Vi ved, at Etnas vulkankegle er bygget op af sine udbrudsprodukter for “små” 600.000 år siden, men for over 2 millioner år siden begyndte vulkanvirksomheden øst for selve den nuværende vulkankegle på bunden af havet, først som en undersøisk vulkan, der siden har bygget sig op fra havbunden ved gentagne udbrud.

En stor geologisk livsproces

Det afrikanske kontinent presser sig fra syd mod nord med ca. 2 cm om året og er årsag til, at hele Middelhavsregionen og Alperne, og alle bjergene plus de mange vulkaner i Italien o.s.v. dannes ved denne pladeforskydning. Ud af de ca. 900.000 jordskælv, der finder sted om året på hele vores jordklode, sker de ca. 100.000 alene i hele Middelhavsregionen, hvoraf de ca. 200 kan mærkes og heldigvis kun få er mere alvorlige og skaber værre skade.

Sicilien ligner Afrika

Vi ser altså her en stor geologisk livsproces, og årsagen til den livlige jordskælvs- og vulkanvirksomhed skyldes atter de enorme varmeopstrømninger i jordens kappe og ydre jordkerne, der befinder sig uden om den indre hede jordkerne. Alt som er varmt stiger til vejrs og koldt synker nedad. Dette danner de varmestrømme i kappen, og en sådan opstrøm tager i tusindevis af år, men er mere eller mindre konstant. Vi ved nu, at Etna og hele Sicilien dels ligger oven på den Afrikanske Kontinentalplades neddykning – subduktion (underskydning) – ind under Italien fra syd, hvilket også er tydeligt både natur og klimamæssigt at se og føle. Sicilien ligner mere Afrika end Italien.

1669-udbruddet

Et af de kraftigste udbrud i gammel tid var det, som fandt sted i år 122 f. Kr.f., men senere i historisk tid må 1669-udbruddet betegnes som det største, hvor lavaen overstrømmede store dele af byen Catania, som ligger ved vulkanens østlige fod og i dag er Siciliens anden største by.

Catania, den næststørste by på Sicilien, ligger ved foden af vulkanen Etna. Foto Viktors Farmor

Den næststørste by på Sicilien, Catania, ligger ved foden af vulkanen Etna. Foto Viktors Farmor

En god nabo mod jordskælv

Sicilianerne betragter Etna som en god nabo, og jeg glemmer aldrig i 1972, da jeg for første gang af en af beboerne fik fortalt, at Etna jo trods alt er en sikkerhedsventil imod stærke jordskælv. En årtusind gammel indbygget tanke hos beboerne om, at når sikkerhedsventilen er åben, kommer overtrykket ud der igennem.

“Vulkanerne bør betragtes som vores venner”

Etna er en god nabo, og den hvide røg – vanddampen – der hver dag kommer ud af toppen i vulkanen – betyder, at alt er godt. Kommer der sort røg op, betyder det, at der er lava på vej op. Lavaen er først ødelæggende, men også frugtbar, når den forvitrer. Vi har arvet jorden og vil ikke forlade den. “Inderst inde kan man kalde Etna for et uhyre, men det er et godt uhyre”, fortæller borgmesteren i Nicolosi, en af de mange byer på Etnas skråninger.

“Når en lavastrøm er størknet og køler af, går beboerne op og sætter grænsepæle på det nye stykke lava, som dækker deres mark, fordi deres efterkommere vil komme til at opdyrke den forvitrede og frugtbare jord. Vulkanerne repræsenterer kampen imellem det gode og det onde. Det gode ved frugtbare jord og vanddampen, der udgør ca. 90 procent af vulkanske gasser har været med til at danne havet i verdenshavene igennem millioner af år. Intet liv uden vand. Blev den første form for liv på jorden ikke skabt i vand, og så må vi vist sige, at vulkanerne bør betragtes som vores venner og ikke fjender”.

En mere vulkansk periode

I hele verden bor i dag ca. 500 millioner mennesker i skyggen af en vulkan. Man har talt meget om, at vi lever i en mere vulkansk periode i øjeblikket, og det er også rigtigt, at vores jordklode i perioder har været inde i mere aktive vulkan- og jordskælvsperioder, f.eks. da kontinenterne brækkede i stykker for henholdsvis 250 og 65 millioner år siden. Men vi må heller ikke glemme, at for 75.000 år siden var en vulkan på Sumatra skyld i, at måske kun ca. 1000 mennesker på jorden overlevede Toba-eksplosionen på Sumatra på grund af enorme aske og mængder af gasser. Det sænkede temperaturen over hele kloden og fik den sidste istid til at kulminere. Dog ser det ikke ud til at være så slemt endnu, kun at vi mennesker mere registrer tingene.

Etna er en naturoplevelse i absolut verdensklasse. Foto Lene Brøndum

Etna er en naturoplevelse i absolut verdensklasse. Foto Lene Brøndum

I stand til at forudsige vulkanudbrud

Vulkanologien har i de sidste 20 år været inde i en rivende udvikling, og vi er nu i stand til at forudsige vulkanudbrud, således at man i tide kan nå at evakuere de alt for ofte tæt beboede bebyggelser ved en vulkan, og det har man med held gjort, tydeligst i 1991 ved Mount Pinatubo i Filippinerne.

Hvad med jordskælv?

Nu mangler vi kun at kunne forudsige jordskælv, og det kommer en dag. Man arbejder for tiden stærkt på det i USA og Japan. De stærke tektoniske jordskælv skyldes de forskydninger, der pludselig udløses i jordskælv hver gang, når kontinenterne eller “blokkene”, som Middelhavsregionen er delt op i, pludselig forskubbes på grund af Afrikas fremrykning imod Europa med 2 cm om året. På nøjagtig samme måde, som hvis man presser to hænder imod hinanden, og pludselig kommer rykket eller jordskælvet.

“Harmoniske rystelser”

I 1908 omkom hen imod 100.000 mennesker ved et stærkt jordskælv i Messina nord for Etna, og i 1693 blev Catania så godt som totalt ødelagt ved et stærkt jordskælv, der i begge tilfælde må sættes i forbindelse med den afrikanske kontinentalplades forskydning i mod Europa.

Derudover skal det siges, at mange små jordskælv eller “harmoniske rystelser” altid sker i en vulkan, dels ved damp- og gaseksplosionerne, når udbruddet starter, men også inden selve udbruddet kommer. Når magmaet bevæger sig op under en vulkan, kommer der mange små jordskælv, hvilket betyder, at vulkanen er ved at komme i udbrud.

Som et varmt brød i en bageovn hæver sig, således hæver vulkanflanken sig også inden udbruddet starter, og for Etnas vedkommende ser vi typiske eksempler på, at flanken ofte danner en revne, hvor igennem lavaen strømmer ud. Al form for vulkanvirksomhed er en afgasningsproces fra jordens indre. Kortere kan det ikke siges.

Vulkanen Etna på Sicilien. Foto Viktors Farmor

Vulkanen Etna på Sicilien. Foto Viktors Farmor

Myterne om Etna

Navnet Etna betyder “brændt” eller “brændende”. Sicilianerne kalder også vulkanen for Mongibello, og det kommer af det italienske ord “monte” og det arabiske “gebel”, der igen betyder bjerg og stammer fra 8-900-tallet, dengang Sicilien var under arabisk herredømme.

Omkring år 450 f. Kr., det var dengang Sicilien var under grækernes herredømme, hævdede Empedokles, filosoffen, at alting består af fire ting, nemlig: luft, jord, ild og vand. Faktisk var Empedokles den første vulkanforsker, og han skal have grundlagt et vulkanologisk observatorium oppe på Etna, ikke langt fra toppen.

Ildens og smedekunstens guddom

Grækerne hævdede også, at Hefaistos, ildens og smedekunstens guddom, havde sin faste boplads og værksted under Etna, og når han arbejdede dernede i sin esse under vulkanen, røg det ud fra toppen i vulkanen. Han må have været en meget flittig mand, for det røg altid ud fra toppen – ja ligeså meget dengang som i dag.

Hos romerne tog han navneforandring til Vulcanus, og flyttede sin bolig ud under øen Vulcano, og herfra har vi fået ordet vulkan om de såkaldte ildsprudlende bjerge. En anden sagnlegende berettede, at et stort uhyre var spærret inde under Sicilien, og det skulle være forklaringen på, hvorfor øen rystede hver gang, at han forsøgte at løsrive sig fra sine lænker.

Den mest kendte myte med Odysseus

Men mest kendt er nok fortællingen om Odysseus, der blev taget til fange af den enøjede kæmpe Polyfemos, som boede i en stor hule oppe på Etnas østskråning, og det var med nød og næppe, at han slap derfra i live, fordi Polyfemos begyndt at æde hans mænd levende. Da Polyfemos lå og sov, efter at Odysseus havde drukket ham godt fuld i vin, stak Odysseus en glødende pæl i kæmpens øje, og brølende af smerte kastede han de store stenblokke efter Odysseus og hans bortflygtende mænd, og disse sten ligger i dag i havet udfor Siciliens østkyst.

Her lidt om Stromboli:

Den glemte ild-ø Stromboli i Italien

Vulkanøen ligner en pukkel, der som den ene ud af de syv Lipariske Øer ligger i havet imellem Napoli og Sicilien. H. C. Andersen beskrev øen som “den brændende ø”.
Stromboli har små udbrud ca. fire gange i timen. Foto Viktors Farmor
Henning Andersen

Skrevet af

Henning Andersen

Henning Andersen er vulkanolog, og har en stor interesse for vulkanøerne omkring Sicilien.

Den mest aktive vulkan i Europa

Den glemte vulkanø dukker frem fra glemslen. Navnet Stromboli har en magisk klang i sig. Ifølge de gamle grækere hed øen Strongyle, der betyder den pukkelryggede. 

Øerne blev i tidernes morgen skudt op fra havbunden i voldsomme vulkanudbrud ved underskydningen af den afrikanske kontinentalplade, der presser sig ind og ned under Italien fra sydøst, en proces der fortsætter den dag i dag. Opstigende varmestrømninger i jordens indre danner de smeltemasser, der her vælter ud som lava igennem de italienske vulkaner.

Vesuv, Etna og Vulcano

Vesuv og Etna har taget henholdsvis første og andenpladsen, når man tænker på de fyrige italienske ildbjerge. Vesuv på grund af sine ekstremt voldsomme udbrud og historien om Pompeji, og Etna på Sicilien, der er Europas højeste og meget virksomme vulkan med udbrud ca. med ca. 5 – 10 års mellemrum.

På tredje og fjerdepladsen kommer Vulcano, der har givet navn til selve ordet vulkan, og endelig Stromboli, der som en sort gigant og perfekte kegleform ligner en tegneserievulkan, når man ser vulkanøen på afstand med dens grå og stejle flanker af aske og størknet lava. Stromboli hæver sig 926 meter over havet.

Strombolis 3 kratere

Stromboli har mindre udbrud ca. 4 gange i timen, hvor vulkanen sender rødglødende lavastykker og røgskyer ud igennem tre kratere i toppen, ledsaget af en dyb rumlen. Om dagen ligner det røde røgskyer, om natten et ildrødt festfyrværkeri. Stromboli er den mest aktive vulkan i Europa.

Selvom udbruddene er svage og bedømmes som ufarlige, så må de dog siges at være af spektakulær karakter. Lavaen er trægtflydende, og der kan forekomme korte lavastrømme, men for det meste slynges udbrudsmaterialet ud i form af småsten, lavabomber og aske ved gasundvigelsen.

Stromboli med det rygende krater set fra luften. Foto Viktors FarmorStromboli spyr rødglødende lavasten op cirka 4 gange i timen. Foto Viktors Farmor

Hvad siger Strombolis 500 beboere i dag?

”Jeg er ikke mere bange for at bo her, end hvis jeg var i New York eller London”, siger en gammel pensioneret fisker. ”Vi lever i harmoni med vores vulkan. Jorden er frugtbar, så vi kan høste afgrøder”.

Blomstrende gyvel og kæmpestore figenkaktus står farverigt, blandet med bougainvilla og hibiscus på den 12 kvadratkilometer store ø. I dag bor der ca. 500 indbyggere. Dem, der nu bor på øen, lever af fiskeri og turisme.

”Jeg har boet her hele mit liv, og jeg vil ikke flytte andre steder hen, også selvom vulkanen rører på sig engang imellem, så har den ikke gjort mig noget. Vulkanen er som en ballerina, der danser og vi må danse med hende”.

Filmen “Stromboli” med Ingrid Bergman

Vulkanen våger og hersker over øen. Det er også det indtryk, man får, når man ser filmen ”Stromboli” fra 1949 med Ingrid Bergman i hovedrollen. Ingrid Bergman spiller hovedrollen som Karen, og den italienske filminstruktør Roberto Rosselini har instrueret. Under optagelserne blev Ingrid og Roberto forelskede, selvom de var gift med andre hver for sig. Ingrid Bergman blev gravid og fødte tvillinger, hvoraf den ene er filmstjernen Isabella Rosselini. Det var en skandale i 1949, og filmen blev bandlyst i Amerika, men i dag vises filmen igen. Øens ældste husker endnu Ingrid Bergmans ophold på øen, da filmen blev indspillet, og cafeen ”Club Ingrid” på torvepladsen er opkaldt efter hende.

Vulkanøen Stromboli ligger mellem Napoli og Sicilien i Italien. Foto Viktors Farmor

Vulkanøen Stromboli ligger mellem Napoli og Sicilien i Italien. Foto Viktors Farmor

“Det er Stromboli, den brændende ø”

En anden historie til Strombolis berømmelse er Jules Vernes: ”Rejsen til Jordens indre” fra 1864, og H. C. Andersen beskrev malerisk Stromboli, da han en nat sejlede forbi: ”Nu er det nat, skibsdrengen kalder. Vågn op, vågn op, Stromboli flammer, kom dog og se! Indhyllede i kapper står vi ved rælingen forud. På horisonten stiger raketter, røde, grønne, blå. Nu vælter de frem som flammer. Det er Stromboli, den brændende ø, der engang opsteg fra havdybet. Det er Etnas barn, hun dykkede med sine søstre op fra havdybet, udenfor moderlandet.”

Når jeg har været på Stromboli og set de røde lavaspringvand, er det sammen med de lokale. Såvel italienere som turister betragter naturens eget festfyrværkeri. Pludselig lyder der en italiensk stemme: ”Iddu parla”, der betyder: ”Han taler”.
Lige inden det natlige spjæt fra Stromboli stiger der voldsomme, sorte røgskyer ud fra toppen af vulkanen. Jeg lytter. Pludselig jubler alle. Fra toppen kommer der sekundlange rødligt glimt. Stromboli er vågen og giver endnu engang sit show.

Øen er dukket op af glemslen

Man kunne til sidst spørge: ”Hvorfor er denne konstant virksomme vulkanø så glemt og måske tilføje gemt hen i et hjørne?

Svaret er, at Stromboli ligger langt ude, og det var svært at komme til og fra øen, da der ingen havn var. Man skulle stige over i små fiskerbåde for at komme ind til molen. Dengang var der kun få skibsforbindelser imellem Napoli og Sicilien. Det har nu ændret sig. I dag har mange italienske skibsforbindelser lagt deres sejlrute via Stromboli, og der bliver arrangeret rejser til Italien med udflugter hertil i perioden maj – oktober.

Så Stromboli er ved at dukke op af glemslen.




Jordskælv truer i Japan…

 
 

Manga spår jordskælv i Japan til sommer: Rejsefrygten spreder sig på sociale medier

Særligt turister fra Hongkong bliver væk efter de grundløse rygter om et stort jordskælv.

 
Den japanske tegneserie bygger på forfatteren Ryo Tatsukis egne drømme og forudsigelser, og mange tusinder abonnerer tilsyneladende på dem. (Foto: © Billede: Namuwiki)

 

En japansk tegneserie, en såkaldt manga, har sat gang i rygter om en snarlig naturkatastrofe i den asiatiske østat.

Nemlig en bog fra den japanske kunstner Ryo Tatsuki.

I et værk fra 1999 med navnet ‘The Future I Saw’, som bygger på forfatterens drømme, forudså hun, at der ville komme et stort jordskælv i Japan i marts 2011.

Den forudsigelse ramte sammen med det største jordskælv nogensinde målt i Japan den 11. marts det år, som medfulgte en tsunami og dræbte mere end 18.500 mennesker.

I en opdateret version af samme manga skrev Ryo Tatsuki i 2021, at Japan vil blive ramt af et stort jordskælv i juli 2025.

Og det har fået folk til at sprede budskabet på sociale medier og mange til at aflyse deres rejser til Japan den måned, skriver CNN.

Særligt turister fra Hongkong og Taiwan ser ud til at være påvirket af de grundløse rygter.

WWPKG, et rejsebureau i Hongkong, meddeler ifølge CNN, at man har set en halvering i antal bookinger til Japan. Japan havde sidste år 2,7 millioner besøgende fra Hongkong.

Også rejsebureauet CLS Today, som ligeledes opererer i Hongkong, oplever et markant fald, og selskabets direktør, Frankie Chow, oplyser ifølge nyhedsbureauet AFP, at der er sket et fald i bookinger på mellem 70 til 80 procent sammenlignet med sidste år.

– Jordskælvprofetien har helt klart ændret vores kunders rejsepræferencer, siger han.

Særligt på sociale medier spredes rejsefrygten og udokumenterede rygter om jordskælv, hvor folk deler videoer og opslag med advarsler om at tage afsted, skriver CNN.

 
Turister fra Kina og Hongkong er nogle af de flittigst besøgende i Japan. (Foto: © ISSEI KATO, Ritzau Scanpix)

‘Man kan ikke forudsige et jordskælv’

Efter rygterne om et snarligt jordskælv er blevet spredt vidt og bredt, har myndighederne været ude at advare mod sådanne rygter og samtidig slået fast, at det ikke er muligt at forudse jordskælv så langt ud i fremtiden.

I slutningen af april skrev den japanske myndighed for katastrofeforebyggelse på X, at man “med den nuværende viden ikke kan forudsige jordskælv ved at angive dets dato, tidspunkt og placering”.

Jordskælv er dog langt fra sjældne i Japan. Og frygten for, at et stort et vil ramme snart, kan også være hjulpet på vej af, at den japanske regering i januar udgav en ny risikovurdering. Her fremgik det, at der er 80 procent risiko for, at et “alvorligt jordskælv” kan ramme inden for 80 år, skriver CNN.

Samtidig har folks bekymringer og rygterne på socialer medier formentlig taget til i styrke med hjælp fra andre personer, som mener at kunne forudse fremtiden.

Kinesiske medier har blandt andet citeret Qi Xian Yu, en stor tv-personlighed i Hongkong, for at råde folk til at blive væk fra Japan.

Andre har manet til besindelse. Heriblandt Yoshihiro Murai, der er guvernør i den japanske region Miyagi, som blev hårdt ramt af jordskælvet i 2011.

– Jeg synes, det er et alvorligt problem, når spredning af meget alvorlige, uvidenskabelige rygter på sociale medier har en effekt på turismen, har han ifølge CNN for nylig sagt på en pressekonference.




Udbrud på Reykjanes – halvøen igen…

 

Copyright: Iceland Met Office og vulkaneksperten.dk

tlf. 20764247 mail: info@vulkanekspertden.dk

Ny Magma-instruktion på Sundhnukur-kraterrækken

1.4.2025

Opdateret 1. april kl. 10:30

 

Indledende rapporter fra kystvagtens overvågningsflyvning tyder på, at sprækken nu er omkring 700 meter lang og er forblevet relativt stabil, selvom det ikke kan udelukkes, at den kan strække sig længere mod nord eller syd. Seismisk aktivitet og deformationsmålinger viser fortsat igangværende aktivitet.

Farevurderingen er blevet opdateret. Beredskabsniveauet for Sundhnúkur-kraterrækken (Zone 3) er blevet hævet til meget høj fare (lilla), og i Grindavík (zone 4) er øget fra høj fare (rød) til meget høj fare (lilla). Denne farevurdering er gyldig indtil den 2. april kl. 10:30, medmindre forholdene ændres.

 

Hazard_map_IMO_1000_1apr_2025

 

Opdateret 1. april kl. 10.00

 

Sprækken er nu omkring 500 meter lang og er nået gennem den beskyttende barriere nord for Grindavík. Sprækken fortsætter med at vokse, og det kan ikke udelukkes, at den kan fortsætte med at åbne sig længere mod syd.

Opdateringer fra kystvagtens helikopter afventes stadig.

Kort01042025_wi

Kortet viser sprækken, der nu er omkring 500 m. lang.

Opdateret 1. april kl. 9:45

Et udbrud er startet lige nord for den beskyttende barriere nær Grindavík.

En kystvagthelikopter vil snart lette for at bekræfte udbruddets nøjagtige placering og størrelse.

Længden af ​​magma-indtrængningen under Sundhnúkur-kraterrækken, der allerede er dannet, er omkring 11 km, hvilket er den længste målt siden 11. november 2023.

Mere information vil snart være tilgængelig.

Med den aktuelle vindretning vil gasforureningen fra udbruddet blive ført nordøst mod hovedstadsområdet. Det er ikke muligt at forudsige intensiteten af ​​forureningen.

Her er et link til det islandske Met Offices gasspredningsprognose.

Opdateret 1. april kl. 9:20

Farevurderingen er blevet opdateret på grund af en magma-indtrængning i Sundhnúkur-kraterrækken. Som følge af indtrængen er sandsynligheden for et vulkanudbrud steget.

Fareniveauet i område 3 er hævet fra “høj fare” til “meget høj fare” (lilla), og i område 4 (Grindavík) er fareniveauet hævet fra “betydelig fare” (orange) til “høj fare” (rød).

Den opdaterede farevurdering er gyldig indtil kl. 9.00 den 2. april, forudsat at forholdene ikke ændres.

Hazard_map_IMO_1apr_2025

 

Opdateret 1. april kl. 8:20

Signaler fra GPS-målere er stærkere end dem, der er observeret under de seneste begivenheder i Sundhnúkur-kraterrækken. Dette indikerer, at en betydelig mængde magma i øjeblikket er på vej.

Signalerne viser, at magma bevæger sig både mod nordøst og sydpå mod Grindavík. På dette stadium er det ikke muligt at bestemme, hvor magmaen vil dukke op, men det er bemærkelsesværdigt, at den sydlige forskydning af deformationssignaler ikke blev observeret under udbruddet, der begyndte i november 2024.

Beredskabspersonale i Grindavík har rapporteret, at der kan mærkes jordskælv i byen, og tegn på deformation er også synlige der, hvilket tyder på, at fejlbevægelser kan forekomme i selve byen.

Opdateret den 1. april kl. 7.25

Et jordskælvsværm begyndte omkring kl. 06.30 i morges på Sundhnúks-kraterrækken. Sværmen er placeret mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógfell, i et lignende område som set før tidligere udbrud.

Jordskælvsværmen blev efterfulgt af en tydelig ændring i deformation og trykændringer i boringer drevet af HS Orka. Begge uafhængige målinger var et klart tegn på begyndelsen af ​​en magma-indtrængning. 

Ingen magma har nået overfladen lige nu, men der vil sandsynligvis forekomme et udbrud.

Det nye vil blive opdateret.




Vulkanudbrud på vej på Reykjaneshalvøen i Island…

Fuld Copyright her til: Iceland Met Office.

 

Skjálftavirkni á Sundhnúksgígaröðinni sidste 7 dage. Skjálftavirknin sem hófst í morgun sést sem rauð þyrping við Sýlingafell.

Ny Magma-instruktion på Sundhnukur-kraterrækken

1.4.2025

Opdateret 1. april kl. 8:20

Signaler fra GPS-målere er stærkere end dem, der er observeret under de seneste begivenheder i Sundhnúkur-kraterrækken. Dette indikerer, at en betydelig mængde magma i øjeblikket er på vej.

Signalerne viser, at magma bevæger sig både mod nordøst og sydpå mod Grindavík. På dette stadium er det ikke muligt at bestemme, hvor magmaen vil dukke op, men det er bemærkelsesværdigt, at den sydlige forskydning af deformationssignaler ikke blev observeret under udbruddet, der begyndte i november 2024.

Beredskabspersonale i Grindavík har rapporteret, at der kan mærkes jordskælv i byen, og tegn på deformation er også synlige der, hvilket tyder på, at fejlbevægelser kan forekomme i selve byen.

Opdateret den 1. april kl. 7.25

Et jordskælvsværm begyndte omkring kl. 06.30 i morges på Sundhnúks-kraterrækken. Sværmen er placeret mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógfell, i et lignende område som set før tidligere udbrud.

Jordskælvsværmen blev efterfulgt af en tydelig ændring i deformation og trykændringer i boringer drevet af HS Orka. Begge uafhængige målinger var et klart tegn på begyndelsen af ​​en magma-indtrængning. 

Ingen magma har nået overfladen lige nu, men der vil sandsynligvis forekomme et udbrud.

Det nye vil blive opdateret

Herunder min artikel om Islands vulkanske dannelse og de to kontinentalpladers bevægelser.

Der er to årsager til, at Island er dannet vulkansk og ligger i en jordskælvszone:

1: Island ligger på den spaltezone, der danner grænsen imellem de to store kontinentalplader – den Amerikanske og den Euroasiske, der bevæger sig væk fra hinanden  med få cm om året og herved opstår de spændinger, der udløses i form af jordskælv og er også årsag til den vulkanske aktivitet landet er opbygget af igennem 55 millioner år. På den vestlige side trækker den Nordamerikanske kontinentalplade USA længere og længere væk fra Europa, og på den anden side af revnen trækker den Euroasiske Plade, hvor Europa ligger sig østpå. Så man kan sige, at Island langsomt er ved at revne og dele sig i to øer engang.

2: Island ligger på en hot – spot, dvs. en bred søjle af opadstigende varme smeltemasser fra dybere dele af jordens kappe.

Island er et af de mest spændende lande, hvis man vil se på vulkaner. I skolen lærte vi, at Island var modsætningernes land med på den ene side isen og på den anden siden ildens land på grund af de mange vulkaner. Vi finder her en fascinerende natur. Der er ikke noget at sige til, at Island blev døbt “Isens land” efter de mange isbræer og jøkler, som findes på bjergene, men i og for sig kunne man godt have kaldt Island for “Ildlandet” efter de mange vulkaner. Heklafjeldet, eller mere nøjagtigt “frøken Hekkenfeld”, gjorde Island berygtet ved det første store udbrud i året 1104, hvor Island kun havde været beboet i nogle få hundrede år. Glødende klippestykker på størrelse med huse, fluorgiftig aske, der forgiftede græsmarkerne, så al kvæget døde, giftige dampe og gasskyer kvalte alt levende. Sådan gik det til, at Hekla fik tilnavnet: “Djævelens bolig”. Islændingene selv var ikke i tvivl, og alligevel var deres opmærksomhed ikke rettet så meget mod deres vulkaner, som vi danskere, både under og efter danskertiden.

Jeg har undret mig over, at de Islandske sagaer ikke omtaler vulkanerne mere end kun et sted, nemlig i Ragnarok, der henviser til Vølvens spådom, om verdens skabelse og undergang i ild og røg, og guderne vender tilbage til den verden, hvorfra de kom. Faktisk kan vi drage paralleller til Johannes Åbenbaring fra vores Bibelhistorie og alle de store verdensreligioner osv. om både undergang og genskabelse. Jeg har tit spurgt islændingene, hvorfor de fra gammel tid ikke har flere skriftlige beretninger om vulkanerne, og svaret har altid været: “Fordi vi betragtede vores vulkaner som ondskaben selv, og munken Julius Cæsar Recuptus omtaler i sit vulkanologiske værk fra 1647, at Hekla er nedgangen til Helvede, som Gud i fælles aftale med Djævelen har ladet stå åben til skræk og advarsel for alle de syndige mennesker”.

Jeg bliver ofte spurgt om, hvor mange vulkaner Island har. Tallet er ca. 30 navngivne aktive vulkanske systemer, men sandheden er faktisk, at det er uvist. Grunden er, at der ofte dannes nye kratere og sprækker i jorden, når kontinentalpladerne bevæger sig fra hinanden, hvilket sker med 2 cm. om året, og Island er dannet ovenpå den Midtatlantiske Ryg, hvor lava (magma indeholdende gasser) igennem næsten 40 millioner år har opbygget nyt land ved at opbygge lag på lag af nye størknede lavastrømme.

Det er et af de få steder på vores klode, hvor vi med det blotte øje kan se disse sprækker, hvor pladerne trækker sig fra hinanden. Ellers foregår det dybt nede på bunden af verdenshavene, 5 kilometer under havets overflade kloden rundt, dog på jordens overflade i den Østafrikanske Gravsænkning “Rift Valley”, et af de få andre steder, hvor man kan se et kontinent knække midtover og trække sig fra hinanden og den smeltede lava trænge op og danne vulkaner.De mægtige varmeopstrømninger i jordens kappe er skyld i bevægelserne af kontintalpladerne. Man kan egentlig godt sige, at Island bliver flået midt over – eller revet op med rode – og ved Tingvallasletten ses tydeligt den Amerikanske plades dybe skrænt og på den anden side af sletten den Europæiske pladegrænse. Da jeg i 1980’erne under den Kolde Krig stod med danske rejsegæster ved Tingvellir, sagde jeg altid til dem: “Her ser I et tydeligt bevis på, at Øst og Vest ikke kun politisk er uenige, men heller ikke geologisk kan med hinanden. De trækker sig i hver sin retning med 2 cm om året”.

Hekla

At der på Island befinder sig så mange virksomme vulkaner skyldes dels, at landet ligger midt på den samme sprækkezone, der fortsætter længere ned gennem Atlanterhavet til Azorerne, Canarieøerne og Kap Verde, men også at Island ligger på en såkaldt “Hot-spot”, og det betyder igen, at der under hele Island befinder sig en kæmpesøjle af opadstigende hedt materiale, som samler sig i et enormt magmakammer – “en enorm lavasuppegryde” 400 kilometer dyb – som fra Skagen til Kruså. Denne enorme beholder af smeltede stenmasser er skyld i vulkanudbrud ca. hvert femte år et eller andet sted oven over på jordens overflade og danner nyt land og bygger Island større, og hver gang pladerne rykker sig lidt, mærker man det som et jordskælv på jordens overflade.

I 1915 var den tyske forsker Alfred Wegener en af de første, der ved at kigge på et verdenskort havde lagt mærke til, at jordens kontinenter passede sammen som brikker i et puslespil. Vi skal helt frem til 1960-erne, hvor vi blev klar over, at det nu også måtte være sådan, og et af de tydeligste beviser ser man med det blotte øje på Island. Specielt efter Surtseys dannelse i 1963 og senere udbruddet på Heimaey i 1973, da man oprettede det Store Nordiske Vulkanologiske Institut i Reykjavik, og herfra holder man nu hele Islands undergrund under opsyn, hvilket er vigtigt, da der kan opstå nye vulkansprækker så godt som overalt.

Ragnarok i år 1973

Klokken var lidt over 23 den 22. januar 1973, da det sidste lys slukkedes i familien Haraldur Hannessons hus, der lå nærmest den gamle vulkan Helgafjeld på Heimaey, den eneste beboede af Vestmannaøerne. Omtrent kl. 1.55 om natten løftede fru Hannesson sit hoved fra puden. Hun var ikke straks klar over, hvad der havde vækket hende, indtil hun så et mørkerødt flammeskær gennem vinduet. Hurtigt kom hun ud af sengen, mens hendes mand stadig sov dybt. Hun skyndte sig neden under til telefonen. Hun drejede nul. Der gik en halv snes sekunder, inden røret blev taget i den anden ende. “Det brænder et eller andet sted herude på helgafjeld, dvs. Det Hellige Fjeld, jeg kan se ildfontæner fra mit soveværelsesvindue. Fru Hannesson var forbavsende rolig. Hun havde næppe slået alarm, før den første brandsprøjte var på vej. Således blev det fru Hannesson, der uden at vide det, slog alarm om vulkanudbruddet. Brandslukningsfartøjerne satte kurs mod det formodede brandsted med hylende sirener og fandt selve jorden brændende. Vulkanen Helgafjeld var vågnet op efter mere end 5000 års søvn og havde åbnet en to kilometer lang sprække i jorden og fra 40 skorstene sprøjtede glødende lavafontæner højt til vejrs. Voldsomme eksplosioner sendte store klippeblokke til vejrs sammen med vulkansk aske og pimpsten, dvs. lavaskumsprøjt, der nu faldt buldrende og bragende ned over folks hustage i byen på Heimaey.

Mennesker mod naturen på Heimaey

Evakueringen fandt gnidningsløst sted, tre højgravide kvinder faldt om i gaderne og fødte børnene midt på fortovet – de lever i bedste velgående i dag. Ved 9-tiden næste morgen var de godt og vel 5.000 indbyggere evakueret i fiskerkuttere til Reykjavik. Allerede det første døgns tid efter udbruddets start vendte skibene tilbage for at transportere bohave, møbler, fiskegrej og alt af værdi væk fra øen. Der var pendulsejlads en uges tid mellem Reykjavik og Heimaey. Man frygtede bl.a. for, at havneindsejlingen skulle lukkes af den nye fremadvæltende lavastrøm. Det skete heldigvis ikke.

For første gang i historien er det lykkedes for mennesker at standse en halvstørknet tyktflydende lavastrøm, men det kan kun gøres, når de rette betingelser er til stede. Ved at komme iskoldt vand fra det nærliggende ocean på den i forvejen efterhånden afkølende lavastrøm, som herved dannede en barriere mod den nye fremadvæltende lavastrøm bagved igen. Derved kunne man ændre lavaens retning.

Hjemme igen

Mange hævdede bagefter, at øen aldrig mere ville blive beboet, da flere hundrede huse var dækket af aske og lava, men man tog fejl. Vulkanen faldt til ro igen i juni samme år, og godt 4.600 ud af de lidt over 5.000 indbyggere flyttede tilbage til den vigtigste og rigeste af Vestmannaøerne med de så livgivende fiskeribanker. I dag – næsten 41 år efter udbruddet – hedder det: “Er du født før udbruddet eller efter udbruddet?”. Vulkanen har givet gratis jordvarme til byen og varmt vand og en nu langt bedre smal havneindsejling, så de kolde Atlanterhavsstorme om vinteren ikke kan ødelægge skibene. Over den lange vulkansprække, der opstod den uhyggelige vinternat i 1973, blev der ved udbruddet opbygget en ny vulkankegle. “Ildfjeld” er den døbt – en ca. 200 meter høj bjergkegle, og med mine gæster bestiger vi selvfølgelig krateret og samler lavastøv og -sten med hjem til de potteplanter, der ellers ikke vil gro. Vulkansk jord er jo yderst frugtbar. Island ligger normalt for langt oppe i Atlanterhavet til, at jorden er frugtbar på stedet. Men prøv at tage den med hjem og brug den til potteplanterne. Prøv det! Jeg lyver ikke.

Heimaey blev 20 % større efter udbruddet, da den nye lava tilførte øen nyt land.

Her fødes Europa og i fremtiden vil der danne sig nye vulkanøer fra havbunden ud for Island.

Vulkaner har kvindenavne

Mange  islandske vulkaner har kvindenavne. Normalt kigger kvinder vredt på mig, når jeg siger det i mine foredrag, men sagen er, at det er en kvindes lod at føde et barn – og det svarer til det nye frugtbare land. Jorden er identisk med kvinden, frugtbarheden og det skønne. Kvinden er selve jorden. Det ser vi i den græsk-romerske gudemythologi – ja over hele jorden. Vulkanbjerge er skønne og guddommelige som kvinder. Uden kvinder eller vulkaner var vi intet. Den ældste jordskorpe er skabt af størknet lava fra vulkaner. Ilten som er dannet i jordens atmosfære, og havet i verdenshavene gennem millioner af år, er kommet ud af vulkanerne som gasser. 90 % af vores menneskekroppe består af vand og mineraler, som intet levende kan undvære. Atlanterhavssprækken, der går nede på bunden af Atlanterhavet, og som Island ligger ovenpå, går jordkloden rundt syd om Afrika, gennem det Indiske Ocean og op gennem Stillehavet. Her siver vulkanske gasser ud med opløste mineraler i sig, og den ældste form for liv på jordkloden hævdes nu af flere og flere at stamme fra disse såkaldte “sorte skorstene”.

Intet levende liv på jorden uden vulkaner eller kvinder, og så behøver vi ikke sige mere om det. Alle islandske vulkaner har kvindenavne, Hekla, Katla, Laki Krafla, Helgafjeld, Surtsey osv.

For mig er den skønneste af alle islandske vulkankvinder Hekla (navnet kommer egentlig af hætte, fordi der altid hænger en hættesky over vulkanens top), som jeg første gang så en sommeraften i 1974. Jeg husker det som var det i går.

Citat fra Henning Andersens bog “Hekla Islands Dronningevulkan”:

“Hver gang jeg ser Heklafjeldet, da drages jeg mod dig du smukke kvinde
din ild du gemmer i dit dyb.
Indtil en skønne dag måske”….

Når Hekla har sine store udbrud, dannes der op til 75.000 kubikmeter aske pr. sekund. Dette siger noget om de enorme kræfter, der eksisterer i en eksplosiv vulkan som Hekla.

Jules Verne i “Rejsen til Jordens Indre” fra 1864:

“Stig ned i Snefellsjøkelens krater, som skyggen af Scartaris kærtegner før den første juli, og dristige rejsende, du vil nå frem til Jordens midte. Det gjorde jeg. Arne Saknussemm”.

Den mest urealistiske af alle Jules Vernes bøger, men romantisk og elskelig. Varme og trykforhold i det indre af jorden vidste man ikke meget om, da Jules Verne skrev sin roman.
Om Islands og Surtseys dannelse.

“Dybt nede på Atlanterhavets bund skete der noget for 40 millioner år siden. Det var før der var mennesker på jorden. Langs denne linje eller sprækkezone, åbnede der sig en bred spalte, hvorfra der strømmede rødglødende lava ud. Da lavaen var ca. 1100 grader varm, sendte den søjler af damp op gennem de adskillige tusinde meter havvand. Der stod skyer af vanddamp op over det urolige Atlanterhavs overflade. En skønne dag, som årmillionerne gik, nåede de
gentagne lavaudbrud havoverfladen, og en klump sort nystørknet lava stak sit våde klippehoved op af havet. Moder Jord havde nået havets overflade. En fugl fløj tilfældigt henover lavaklippen og tabte en klat, og livet begyndte”…

Her skabes Europa…

Surtsey

På samme måde i årene 1963-67 blev verden vidne til, at en ny ø, Surtsey blev dannet syd for Vestmannaøerne. Tidligt om morgenen så forbisejlende fiskerkuttere damp- og røgskyer stige op foran næsen af deres skibe og døde kogte fisk lå i havet. I løbet af en time stod høje dampskyer op og en undersøisk vulkan var i udbrud og dannede en flere hundrede meter høj ø af det udslyngede aske- og lavamateriale. Surtsey, efter “Surtur, der bringer sit ild- og flammesværd med sig gennem Ragnarok og udsletter alt”, blev øen døbt. I dag er øen forskningsområde, og ingen må gå i land – bortset fra forskere, der skal betragte livetsopståen på en nyfødt ø.

Islændingene

Jeg kan ikke skrive om Island uden at nævne de brave islændinge, som jeg siden 1974 er kommet til at sætte stor pris på, fordi de kan og tør gøre det, som vi andre normalt har svært ved. Noget af det første jeg i sin tid lagde mærke til ved dem var deres lovlydighed. Man tager pænt sine sko af, hvis man kommer på besøg i et hus. Drikkepenge kendes ikke, hvilket mange danskere hader at give. Jeg kender til det som rejseleder. Hvad skal de også med det med de priser og lønninger, de har? 300.000 mennesker på en lavaø, der er næsten tre gange så stor som Danmark rent arealmæssigt. Når en islænding har oparbejdet et firma i ca. 10 år, og det går godt, sælger han det ofte, går ned i sin bank og siger: “Kan jeg låne 100 millioner?”. Bare for at prøve noget nyt. Som et fuglepar, der skubber deres unge ud af reden på den stejle klippeskrænt, hvorfra den så enten falder ned og dør – eller kan flyve med det samme. De er venlige, men bestemte. Jeg husker, da jeg engang som guide kørte Island rundt med en gruppe danske pensionister, hvor den ene kastede en tændstik i den øde lavamark. Min islandske chauffør gik hen og samlede den op og sagde stille: “Sådan gør vi ikke her”.

Islændingene er glade for, at danskerne har givet dem deres håndskrifter tilbage igen. I 1600-tallet var København Islands hovedstad, og de havde intet andet fra deres fortid end håndskrifterne. Forholdet blev tydeligt forbedret til Danmark. I dag taler man om, at hvis der skal holdes et møde mellem israelere og arabere, vil Hekla islændingene gerne gøre det som i 1986, hvor Gorbatjov og Reagan mødtes.

Endelig arbejder islændingene hårdt. Både mænd og kvinder med små børn. Ofte 40 timer om ugen. Der er dyrt, og de er ikke bange for at bruge penge. Bøger koster mere end her, men de køber flere og læser mere, end vi gør her i Danmark. Det har noget at gøre med de lange vinternætter, hvor man fra gammel tid har læst bøger, generation efter generation. Fremmedord vil man heller ikke finde sig i sniger sig ind i det islandske sprog. Man holder fast i sin kultur.

“Jeg kan – jeg vil – jeg gør” islandsk citat.
“Det skal nok gå alt sammen”…

En dyb finanskrise eller et vulkanudbrud kan ikke slå en islænding af pinden.

“Hvorfor så stort ståhej for aflyste fly”…

Fordelene dominerer og overvinden frygten for naturkræfterne. 90 % af alle islandske hjem opvarmes af geotermisk energi. Turbinerne fremstiller elektricitet.

Copyright: vulkaneksperten Henning Andersen

Tlf. 20764247.




Jordskælv

 

Copyright: Seismolog Trine Dahl-Jensen fra Geus til TV2:

Det var umuligt at forudse, siger seismolog

Jordskælvet i Myanmar var resultatet af en såkaldt sideværts bevægelse fra Den Indiske Plade, som hvert år bevæger sig fire til fem centimer nordpå og ind i det asiatiske kontinent – hvilket blandt andet også har skabt bjergkæden Himalaya.

Bevægelserne spreder sig til begge sider og langs pladegrænsen, der blandt andet løber mellem Myanmar og epicenteret på Sagaing-forkastningen. Netop den zone er derfor udpeget som et område i høj risiko for jordskælv.

Det forklarer seismolog ved GEUS, Trine Dahl-Jensen, til TV 2.

– Man kan desværre ikke forudse det. Nogle steder har man forvarslinger, hvor man måler de allerførste svage rystelser. Men de fleste steder er det ikke en mulighed, forklarer hun.

Hun tilføjer, at jordskælvet kunne måles over hele verden – inklusiv på målestationerne i København, Grønland og på Bornholm – ligesom at der er rapporter fra særligt Bangkok og områder så langt som 2000 væk fra epicentret, hvor borgere fysisk kunne mærke rystelserne.

 
Copyright: Herunder artikel af vulkaneksperten Henning Andersen om jordskælv:

Vi må forestille os et jordskælv som når noget rives itu og skubber sig i jorden. Det kan være klippeformationer af mange kilometers udstrækning. Et jordskælv kan finde sted i en hvilken som helst dybde under jordoverfladen – dog ofte i 30 – 40 kilometers dybde. Jordskælv – rystelser – er stærkest lige over jordskælvets epicenter eller centrum.

I København og på Grønland bl.a. er der seismiske stationer med rystelsesmålere(seismografer). Danmark deltager i rapporteringen af jordskælv fra alle steder af jordkloden.

“Det er de tektoniske pladers bevægelser, der er skyld i de spændinger, som opbygges herved på samme måde, som hvis man presser to hænder imod hinanden. I randzonerne, hvor to plader bevæger sig langsomt i forhold til hinanden med en fart af få cm om året – sagt på en anden måde – med den fart en fingernegl gror – stiger spændingsbevægelserne indtil pludselig et ryk – finder sted, og vi har oplevet et jordskælv”.

Hvis der f.eks. sker ændringer i tid eller mangel på jordskælvsaktivitet i et område med mange jordskælv, kan det være et signal om, at et større skælv er på vej – eller under opbygning. Også ændringer imellem antallet af større og små jordskælv i et område kan være en forløber for et endnu større jordskælv.

I Kina har man bl.a. for år tilbage noteret sig, at f.eks. ændring i vandstand i brønde er en slags jordskælvsvarsel om, at et større jordskælv er under opsejling. Kortvarige forvarsler hos dyr om forestående jordskælv har vi beretninger om fra kinesiske forskere. Det kan være husdyr, men også vilde dyrs ændrede optræden. Slanger, der krøb ud af deres huller eller aber i en Zoo, som ændrer opførsel.

Nogen sikker margen for at kunne forudsige et jordskælv har vi indtil nu ikke fundet.

Kilde og Copyright for nedenstående artikel::

Aktuel Naturvidenskab

Aktuel Naturvidenskab er et landsdækkende tidsskrift med nyheder og baggrund fra den naturvidenskabelige verden.

http://aktuelnaturvidenskab.dk

Jordskælv og vulkaner i Danmark:

Sandsynligheden for, at Danmark bliver ramt af  jordskælv er lille – men den er der. Også vulkaner kan udgøre en risiko, selvom der ikke findes vulkaner på dansk område.

16. december 2008 skete der et jordskælv, større end sædvanlig, i Skåne. Det var så nær Danmark, at antallet af rapporter fra folk, der mærkede det her, slog alle tidligere rekorder. Seismologerne modtog over 4.000 indberetninger.

Selvom denne begivenhed synes ubetydelig, i forhold til hvad man oplever andre steder i verden, minder det os om, at Jorden er urolig.

Vi konstaterer det i jordskælvs- og vulkanforskningen, og de senere år er det med moderne geodætiske studier blevet muligt at konstatere bevægelser med nøjagtigheder på helt ned til millimeter pr år.

I anledning af, at FN har erklæret årene 2007-2009 som Planeten Jordens År, er det værd at overveje, hvordan Jordens uro, der manifesterer sig som jordskælv og vulkanudbrud, påvirker Danmark.

Langt fra Danmark:

Det vil være indlysende for læserne, at de aktive jordskælvszoner alle ligger langt fra Danmark. Især Stillehavets rand er ramt af jordskælv. Nærmeste aktive zoner ved Danmark er i Island og i Sydeuropa.

I de lande, hvor jordskælvsaktiviteten er stor, er der både videnskabelig og ingeniørmæssig meget stor regional indsats.

Danske forskere bidrager til dette arbejde gennem vores globale samarbejde om dækning af hele jordens overflade med et net af seismografer, hvorfra observationer online og 365 dage om året rapporteres til internationale centre. Jordskælvsaktiviteten i Danmark og i Grønland overvåges nøje med et net af seismografer, både for vores egen skyld og som en del af global overvågning.

At vi i Danmark er så heldige ikke at have den store aktivitet udelukker ikke, at der i fremtiden kan ske ødelæggende jordskælv i Danmark.

Der er en række forhold, det er værd at være opmærksom på, når man vurderer sandsynligheden for, at et stort jordskælv vil ramme Danmark:

For det første er der fundet tegn på store jordskælv i Skandinavien lige efter istiden, for 9.000 år siden. Geologisk set er dette »for nylig«. For det andet findes flere typer af jordskælv, og Danmark og Grønland har dem alle. Tilsammen tyder disse på en sammenpresning, der hænger sammen med de globale pladebevægelser, hvorved kontinenterne bevæger sig i forhold til hinanden. For det tredje hjælper geologisk kortlægning kun delvis med at finde aktive forkastninger, hvor jordskælvene kan ske. Seismologi og geologi skal supplere hinanden, som det ses i Skagerrak, hvor jordskælvene ikke ligger i en geologisk kendt forkastningszone.

Pladebevægelser er årsag til jordskælvene:

Jordskælv er udløsning af spændinger i grænseområderne mellem de store plader, som jordens ydre skal er brudt op i. Da vi i Danmark er langt fra pladegrænser, har vi ikke de ødelæggende jordskælv den ene gang efter den anden. Men bevægelserne opbygger spændinger inde på pladerne, der kan give sig udslag i jordskælv langt fra pladegrænserne – som man f.eks. så det midt i Australien i 1988.

Spændinger i jordskorpen kan også opstå af andre grunde end ved pladebevægelser. Således har den tre kilometer tykke iskappe over Skandinavien under sidste istid betydet opbygningen af spændinger, der er blevet udløst ved bortsmeltningen. Et meget relevant spørgsmål er derfor, om spændingerne i Skandinavien hænger sammen med istidens afslutning, eller om det er pladebevægelserne, der giver effekten.

Svaret på det spørgsmål kræver, at man ved hjælp af seismologisk forskning kan få et indtryk af spændingerne inde i pladerne – et emne, som geologer verden over diskuterer flittigt. De danske erfaringer indgår i denne diskussion, og her er vores konklusion, at spændingsforholdene i Skandinavien har ændret sig drastisk i de seneste 9.000 år.

I vores tolkning betyder det, at udløsninger af spændinger i jorden efter isens bortsmeltning var den dominerende årsag til jordskælv umiddelbart efter istiden, mens det i dag er pladebevægelserne, der er årsag til aktiviteten.

Jordskælv i Skandinavien – før og nu:

Ser man på jordskælvsaktiviteten i Skandinavien i nutiden, så er den samlet omkring den norske kyst og ligeså ved den svenske kyst ved den Botniske Bugt. Aktiviteten i Danmark kan tydes sådan, at vi her oplever den sydlige afgrænsning af aktiviteten i Norge og i Sverige. Aktiviteten i Nordtyskland, i Polen og i de baltiske lande er endnu mindre end i Danmark. Det er en solid fysisk observation, selvom man kan argumentere, at der er færre seismografer i disse egne, så følsomheden over for små jordskælv er nedsat. Om tiden lige efter istiden har vi også nogle oplysninger.

Søren Gregersen er statsseismolog i De Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland samt adjungeret professor ved Niels Bohr Institut, Københavns Universitet.

Paul Martin Holm er lektor på Institut for Geologi og Geografi, Københavns Universitet.

Jordskælv i Skandinavien – før og nu

Ser man på jordskælvsaktiviteten i Skandinavien i nutiden, så er den samlet omkring den norske kyst og ligeså ved den svenske kyst ved den Botniske Bugt. Aktiviteten i Danmark kan tydes sådan, at vi her oplever den sydlige afgrænsning af aktiviteten i Norge og i Sverige. Aktiviteten i Nordtyskland, i Polen og i de baltiske lande er endnu mindre end i Danmark. Det er en solid fysisk observation, selvom man kan argumentere, at der er færre seismografer i disse egne, så følsomheden over for små jordskælv er nedsat. Om tiden lige efter istiden har vi også nogle oplysninger. 

De stammer fra det nordlige Norge, Sverige og Finland. Det drejer sig om meget store forkastninger, der er dannet ved istidens slutning for ca. 9.000 år siden. Vi tyder disse som tegn på meget store jordskælv dengang. Dateringen stammer fra forstyrrelser af lag på bunden af søer i nærheden, hvor man kan tælle sig frem til alderen af lagene. Samtidig finder man fjeldskred ved disse store forkastninger, hvoraf nogle har en forskydning så stor som 10 meter.

Det er overbevisende, at alle disse fænomener hænger sammen og viser, at isens forsvinden udløste jordskælv i Nordskandinavien.

Da isen smeltede bort fra det nordlige Skandinavien efter sidste istid, begyndte dette landområde at hæve sig, da det ikke længere var tynget af de enorme ismasser.

Geodætiske målinger viser, at denne bevægelse stadig foregår med en hævning af terrænet i forhold til havniveau på mere end 8 mm pr år. Når denne zone indtegnes sammen med den nuværende jordskælvsaktivitet ser man ingen sammenhæng.

Vi tyder det sådan, at den dominerende årsag til jordskælvene ikke er denne hævning, der skyldes isens forsvinden ved istidens slutning. Når det tillige i studier af de nuværende spændinger i jordskorpen ser ud til at disse generelt på hele Jorden har indrettet sig parallelt med pladebevægelserne i området, har vi konkluderet, at spændingsforholdene har ændret sig drastisk i de seneste 9.000 år.

En global undersøgelse, hvor også danske data indgik, har vist, at mange af de små jordskælv i Skandinavien, af flere forskellige typer, udløses af en sammenpresning i retningen fra nordvest til sydøst. Det kan tydes sådan, at den dominerende årsag til de nutidige jordskælv i Skandinavien er pladens sammenpresning mellem en pladegrænse i Atlanterhavet, omkring Island, og en anden pladegrænse i Alperne og Karpaterne ned mod den afrikanske plade.

Det uventede kan ske:

At spændingsfeltet har ændret sig væsentligt siden sidste istid betyder altså, at vi ikke kan bruge de store jordskælv umiddelbart efter sidste istid som indikation på, at sådanne jordskælv kan ske også i dag. I stedet må man vurdere sandsynligheden for, at store jordskælv kan opstå på grund af pladebevægelserne.

Bedømmelsen af jordskælvsrisikoen for Danmark bliver derfor den samme som for andre områder med små jordskælv nu til dags, som for eksempel Canada, Indien og Australien. Om disse mange områder har vi den generelle erfaring, at der cirka en gang hvert tiår sker et helt uventet, ødelæggende jordskælv et eller andet sted på jorden. Det er sket i Afrika, Australien, Kina, Europa, Indien og Nordamerika. Et par veldokumenterede eksempler er Tennant Creek midt i Australien i 1988 med Richtertal ca. 6,5 og Latur i det vestlige Indien i 1993 – også med Richtertal op imod 6,5.

Som i så mange naturvidenskabelige spørgsmål er alt ikke afklaret. Der er forskellige tydninger af flere af disse konklusioner.

Denne artikel giver vores udlægning, som har en udbredt opbakning, men diskussionerne fortsætter ivrigt.

Ingen vulkaner i Danmark:

At vi i Danmark er så heldige ikke at have den store aktivitet udelukker ikke, at der i fremtiden kan ske ødelæggende jordskælv i Danmark

Af Søren Gregersen og Paul Martin Holm:

I modsætning til jordskælv, findes der ikke vulkaner i Danmark.

Der er heller ikke i historisk tid registreret tegn på vulkansk aktivitet her i landet, hverken i form af vulkanisme eller strømninger af magma (smeltet sten) i undergrunden.

Imidlertid fortæller de geologiske lag i Danmark om både udbredt og voldsomt ødelæggende vulkanisme i tidligere tider. Vi skal heller ikke rejse længere end til Skåne for at finde bevarede, men gamle, vulkaner. Og i Tyskland findes store områder med overvældende evidens for ganske ung vulkanisme, så ung, at nogle af vulkanerne anses for at være aktive om end de nu er hvilende.

Som med jordskælv er vulkanudbrud ofte knyttet til pladegrænserne, især hvor de glider fra hinanden eller glider ind over hinanden, som det kendes fra talløse vulkaner på havbunden langs Den Midtatlantiske Ryg med Island eller vulkanerne i Andesbjergene i Sydamerika. For tiden har vi ikke et sådant tektonisk miljø i Danmark. En anden udbredt type vulkanisme finder sted inde på pladerne. Det er de såkaldte hotspots, eksempelvis Hawaii. Der er heller ikke et hotspot under Danmark. Vulkansk set lever vi således meget fredeligt.

Kan der finde vulkanudbrud sted i Danmark?

Der er dog tre geologiske forhold i Danmark, der giver anledning til bemærkninger:

Alt tyder på, at vi i Danmark fortsat kan leve ubekymrede videre i forhold til risikoen for at blive ramt af et stort jordskælv eller vulkanudbrud

For det første ligger landet hen over den vigtige pladegrænse for det Baltiske Skjold. Denne grænse har været aktiveret adskillige gange i den geologiske udvikling, hvilket har ført til vulkanudbrud lige på den anden side af Øresund i Skåne. For det andet viser den danske geologi tydeligt tidligere gentagen magmatisk aktivitet. Der er påvist enorme mængder størknet magma i skorpen i Jylland nogle kilometer under overfladen, og der er ved boringer påvist lava blandt gamle lag. Og for det tredje kan vulkanudbrud uden for landets grænser have katastrofal betydning for Danmark. Den geologiske evidens er omfattende: flere hundrede lag af vulkansk aske er aflejret i Danmark i, geologisk set, ikke så fjerne tider. Disse askelag er resultatet af store eksplosive vulkanudbrud i Tyskland og ved Nordatlanten; i Tyskland er det seneste så nyt som for 12.000 år siden.

Risici ved vulkanudbrud:

I Danmark er vi ikke i en højrisikozone med hensyn til udbrud i Island eller Eifel i Tyskland. Imidlertid kan udbrud dér godt få konsekvenser i Danmark.

Ved eksplosive udbrud kan en søjle af aske og gasarter stige op i de øvre dele af atmosfæren og blive ført med vinden til Danmark, hvor aske og medfølgende aerosoler kan falde ned. Asken kan dække jordoverfladen og dermed være til gene for såvel trafik som landbrug. Allerede i atmosfæren vil asken være til stor gene og direkte fare for lufttrafikken, da den beskadiger flymotorerne.

Ved vulkanudbrud ledes lufttrafikken rutinemæssigt uden om askeskyer. En anden fare fra asken stammer fra aerosolerne og giftige gasser, såsom forbindelser af klor, fluor og svovl, der kan forgifte drikkevandet og afgrøderne til fare for husdyr og mennesker. Askepartiklerne og aerosolerne nedsætter solens indstråling på Jorden og fører dermed til et temperaturfald, der kan være globalt.

Det er udbruddets omfang og type foruden de atmosfæriske forhold, der er afgørende for virkningerne på samfund og miljø. Selv meget fjerne vulkanudbrud kan potentielt have effekt i Danmark.

En risiko til at leve med:

Alt tyder på, at vi i Danmark fortsat kan leve ubekymrede videre i forhold til risikoen for at blive ramt af et stort jordskælv eller vulkanudbrud. Skulle en vulkan begynde at rumle i vores nærhed, kan vi trøste os med, at vulkanudbrud kan forudsiges tilstrækkelig nøjagtigt til, at man vil kunne evakuere om nødvendigt.

Hvad angår jordskælvsvarsling, stiller sagen sig anderledes. Fysisk mener vi at kunne overskue, at der må være ændringer i jorden i kortere eller længere tid inden et jordskælv. Mange forskellige metoder har været forsøgt – herunder målinger af vægtfylder, seismiske hastigheder, elektriske og magnetiske egenskaber, vandindhold, udstrømning af visse luftarter, samt observation af dyrs aparte opførsel. Selvom nogle måleserier kan se lovende ud, er det endnu ikke lykkedes at finde en metode, som kan bruges til samfundsmæssig evakuering.

Så skulle et stort jordskælv ramme Danmark må vi nok indstille os på, at det vil være – ja, helt uventet!

Copyright: http://aktuelnaturvidenskab.dk og www.vulkaneksperten.dk 

 




Lavaudbrud igen på Reykjanæs måske på vej.

Copyright: Tegningen her ovenover er min egen.
 
Henning Andersen: Min egen bemærkning:
 
Der er i dette øjeblik ingen vulkanudbrud på Island. Det seneste udbrud, der startede den 20. november 2024, aftog forholdsvis hurtigt og er nu overstået. Udbruddene siden 2021 har været små og lokale uden at påvirke besøgende eller flytrafik. Myndighederne åbner kun vulkanske områder, når de er vurderet sikre. Så man kan roligt rejse til Island.
 
Der er ikke noget så livsbekræftende som et godt vulkanudbrud.



“Vulkaner er ikke til at spøge med…

men de er heller ikke til at undværer…

Vulkaner har skabt den livsgivende ilt og luft

i atmosfæren og det ligeså livsgivende vand i verdenshavene, som vi heller ikke kan undvære..

Så i virkeligheden bør vulkanerne være vores venner og ikke fjender”…
Citat slut.
 
 
Herunder:
 
Copyright: Iceland Met Office og Bjarki Kaldalons Friis.
 
 

Beskyttende barrierer omkring Svartsengi-området i begyndelsen af ​​november 2024. (Foto: The Icelandic Met Office / Bjarki Kaldalóns Friis)

Ingen tegn på indsynkning omkring Svartsengi

Udbrud ved Sundhnúkur-kraterrækken er fortsat sandsynlig

18.3.2025

Opdateret 18. marts kl. 13:00 UTC

  • Magma fortsætter med at akkumulere, og dets volumen under Svartsengi har aldrig været større siden udbrudssekvensen begyndte i december 2023

  • Det mest sandsynlige scenarie er, at denne magma-akkumuleringsfase vil ende med en magma-indtrængning og et udbrud, der i første omgang forekommer i området mellem Sundhnúkur og Stóra-Skógfell

  • Seismisk aktivitet er gradvist stigende i løbet af de seneste par uger, hvilket indikerer, at trykket på udbrudsstedet er stigende

  • Et udbrud kan begynde med meget lidt advarsel

  • Farevurderingen forbliver uændret og er gældende indtil 25. marts

Der har været en klar stigning i seismisk aktivitet nær Sundhnúkur-kraterrækken på ugentlig basis, bortset fra den sidste uge af februar, som sandsynligvis skyldtes vejrforhold. Den seismiske station, der tidligere forårsagede måleforstyrrelser, er blevet rettet. Jordskælvsaktiviteten fortsætter på samme sted som i optakten til tidligere udbrud – mellem Sundhnúkur og Stóra-Skógfell – hvor magma først nåede overfladen i seks af de syv udbrud siden december 2023.

Skjalftakort18032025
Billedet viser jordskælvsaktivitet omkring Sundhnúkur-kraterrækken fra det sidste udbrud den 8. december 2024 frem til i dag den 18. marts. Kortet viser placeringen af ​​jordskælv i denne periode. Bemærk, at placeringen af ​​jordskælv øst for Sundhnúkur-kraterrækken stadig skal korrigeres. Lavafeltet fra det sidste udbrud er vist med gråt, mens mørkerøde linjer angiver placeringen af ​​udbrudsspalter fra udbrud siden december 2023. Den øverste graf viser jordskælvsstørrelser over tid, mens den nederste graf illustrerer det ugentlige jordskælvstal, som har været stigende på det seneste.

Deformationsmålinger indikerer fortsat løft

Deformationsmålinger (GPS-målinger) indikerer, at løft fortsætter, dog med en let reduceret hastighed. Der er ingen tegn på nedsynkning i området omkring Svartsengi ifølge GPS-data og InSAR-observationer. Magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi, og dets volumen har aldrig været større, siden udbrudssekvensen ved Sundhnúkur-kraterrækken begyndte i december 2023.

THOB_8hrap_18032025
Grafen viser 8-timers løsninger for GPS-stationen THOB, som ligger ved Þorbjörn. Dataene repræsenterer bevægelser i nord-, øst- og lodrette retninger (top, midt, bund).

Farevurderingen er blevet opdateret, men forbliver uændret og er gyldig indtil 25. marts, medmindre forholdene ændres.

Hazard_map_IMO_18. marts_2025

Opdateret 17. marts kl. 17:30 UTC

  • Magma fortsætter med at akkumulere, og dets volumen under Svartsengi har aldrig været større siden udbrudssekvensen begyndte i december 2023

  • Det mest sandsynlige scenarie er, at denne magma-akkumuleringsfase vil ende med en magma-indtrængning og et udbrud, som først ville forplante sig i området mellem Sundhnúkur og Stóra-Skógfell

  • Seismisk aktivitet er steget de seneste dage, hvilket indikerer, at trykket på udbrudsstedet er stigende

  • Et udbrud kan begynde med meget lidt advarsel

  • Farevurderingen forbliver uændret og er gældende indtil 18. marts

  • Der er ikke observeret nogen ændring i placeringen af ​​seismisk aktivitet ved Sundhnúkur kraterrækken sammenlignet med optakten til tidligere udbrud

Den 11. marts rapporterede det islandske meteorologiske kontor ændringer i placeringen af ​​jordskælv i løbet af de seneste par uger, hvor seismisk aktivitet ser ud til at være placeret flere hundrede meter længere mod øst end i optakten til tidligere begivenheder. Oprindeligt mente man, at disse jordskælv var udløst af øget tryk fra magmaakkumulering under Svartsengi.

Eksperter fra Meteorologisk Kontor har siden gennemført en højopløsningsanalyse af jordskælvssteder. Jordskælvsplaceringer bestemmes ved hjælp af signaler fra flere seismometre i et givet område, hvilket betyder, at interferens fra et enkelt instrument kan påvirke de endelige placeringsberegninger. Påvirkningen af ​​hver seismisk station i regionen på jordskælvets positioneringsresultater blev analyseret, hvilket afslørede et problem med ét instrument, der fik den seismiske aktivitet til at dukke op længere mod øst end før.

Yderligere fejlanalyse og rettelser er i gang. Fra fredag ​​den 14. marts er procedurerne for jordskælvsgennemgang blevet midlertidigt justeret ved at udelukke data fra det instrument, der er ansvarlig for fejlberegningen.

Seismisk aktivitet forekommer derfor stadig i det samme område som før de tidligere udbrud – mellem Sundhnúkur og Stóra-Skógfell – hvor magma først nåede overfladen i seks af de syv udbrud siden december 2023.

Jardskjalftar17032025
Kortet viser placeringen af ​​jordskælv omkring Sundhnúkur-kraterrækken i løbet af de seneste 14 dage. Røde cirkler angiver placeringen af ​​jordskælv, der er registreret i de sidste tre dage, efter den midlertidige justering af databehandling på grund af interferens. Disse jordskælv er placeret på eller meget tæt på udbrudssprækker, der har åbnet sig siden december 2023, repræsenteret ved mørkerøde linjer. Andre farver angiver placeringen af ​​jordskælv før databehandlingsjusteringen.



Opdateret 11. marts kl. 16:20 UTC

  • Magma-akkumulering fortsætter med en lignende hastighed.
  • Mængden af ​​magma under Svartsengi er på det højeste niveau siden rækken af ​​udbrud begyndte i december 2023.
  • Seismisk aktivitet er steget de seneste dage.
  • Det mest sandsynlige udfald er, at denne periode med magma-akkumulering vil kulminere i en digeindtrængen og et udbrud.
  • Et udbrud kan begynde med meget lidt advarsel.
  • Farevurderingen forbliver uændret og er gældende indtil 18. marts.

Deformationsmålinger viser, at landhævningen fortsætter i samme takt som de seneste uger. Magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi, og dets volumen har nået det højeste niveau, der er registreret, siden udbrudsserien begyndte ved Sundhnúkur-kraterrækken i december 2023.

Seismisk aktivitet i Sundhnúkur-kraterrækken er gradvist stigende sideløbende med magma-akkumulering, efter et mønster svarende til det, der blev observeret før november-udbruddet.

Siden det sidste udbrud sluttede, har seismisk aktivitet været placeret lidt længere mod øst sammenlignet med aktiviteten op til udbruddet, der begyndte den 20. november 2024. Jordskælvene øst for Sundhnúkur-kraterrækken er sandsynligvis tektoniske jordskælv forårsaget af øget tryk i regionen på grund af magma-akkumulering. Derfor er disse jordskælv ikke nødvendigvis en indikation af det sandsynlige udbrudssted, selvom dette ikke kan udelukkes. Yderligere analyse af de seismiske data er i øjeblikket i gang og kan kaste mere lys over årsagen til dette skift i jordskælvets placering.

I betragtning af den stigende seismiske aktivitet sideløbende med fortsat landhævning og magmaakkumulering er det mest sandsynlige scenarie, at denne periode med magmaakkumulering vil resultere i en digetrusion mod Sundhnúkur-kraterrækken. Det er sandsynligt, at dette vil resultere i et vulkanudbrud, der markerer det ottende udbrud siden slutningen af ​​2023.

Graf11032025_is

Graf, der viser det estimerede volumen af ​​magma, der er akkumuleret under Svartsengi mellem udbruddene og digeindtrængningerne siden november 2023

Skjalftar11032025

Billede, der viser seismisk aktivitet omkring Sundhnúkur- kraterrækken fra den 8. september 2024 til i dag den 11. marts 2025. Dataene omfatter derfor seismisk aktivitet mellem udbruddet, der sluttede den 8. september, og det, der begyndte den 20. november, samt perioden fra slutningen af ​​det sidste udbrud til i dag. Grønne cirkler på kortet angiver placeringen af ​​jordskælv før udbruddet, der begyndte den 20. november 2024, mens røde cirkler repræsenterer jordskælv i de seneste uger. Udstrækningen af ​​lavafeltet, der blev skabt i det sidste udbrud, er afbildet af den grå overlejring, og mørkerøde linjer angiver placeringen af ​​eruptive sprækker, der åbnede sig under de udbrud, der fandt sted i området siden december 2023.

Det næste udbrud kan være større end de foregående

Tre måneder er gået, siden det seneste udbrud sluttede, og det varede 18 dage og sluttede den 8. december. Dette er den længste periode med magma-akkumulering, der er blevet observeret i løbet af denne udbrudsserie på Sundhnúkur-kraterrækken, hvor det i dag er 111 dage siden det sidste udbrud begyndte den 20. november 2024.

Mængden af ​​magma, der er akkumuleret under Svartsengi i denne periode, er den højeste estimerede siden begyndelsen af ​​denne udbrudsserie i december 2023. Derfor er det muligt, at hvis der opstår et udbrud i de kommende dage eller uger, kan det være sammenligneligt med eller større end udbruddet i august 2024, som var det største hidtil målt i volumen. Baseret på tidligere begivenheder vil størrelsen af ​​det mulige udbrud afhænge af, hvor meget magma der frigives fra magmakammeret, når udbruddet begynder. I øjeblikket er det svært at forudsige størrelsen af ​​den næste begivenhed med sikkerhed.

Eldgos_lengdogrummal11032025

Graf, der viser varigheden af ​​magma-akkumuleringsperioder (blå søjler), der førte til udbrud i Sundhnúkur-kraterrækken siden december 2023, og volumen af ​​lavafelterne (orange søjler), der blev dannet under disse udbrud. De blå søjler indikerer, at tiden mellem udbrud har været stigende siden marts 2024. Udbruddenes volumen steg også frem til august 2024, men før udbruddet i november 2024 havde mængden af ​​magma under Svartsengi ikke nået sine tidligere niveauer før et udbrud, som det har gjort i dag (se figuren ovenfor). En stor del af den magma, der forlod magmakammeret under Svartsengi i januar 2024, gik til at danne et magmadige, hvorfor lavastrømmen, der blev dannet under det udbrud, var den mindste.

Farevurderingen forbliver uændret og er gældende indtil 18. marts, medmindre situationen ændrer sig. Brug samme link til at følge retningslinjer om, hvad du kan forvente i det næste udbrud.

Hazard_map_IMO_11. marts_2025

Opdateret 4. marts kl. 15:45 UTC

  • Landhævningen fortsætter i samme tempo

  • De seneste vejrforhold har sandsynligvis påvirket følsomheden af ​​detektionsnetværket, og begrænset seismisk aktivitet er blevet registreret i de seneste dage

  • Det forventes, at et udbrud kan starte med meget kort advarsel

  • Det mest sandsynlige scenarie er en sprækkeåbning i området mellem Sundhnúkur og Stóra-Skógafell

  • Området, der påvirkes af et vulkanudbrud, bestemmes af, om de eruptive sprækker strækker sig mod nord eller syd
  • Farevurderingen forbliver uændret og er gældende indtil 11. marts

Deformationsmålinger tyder på, at landhævningen fortsætter i samme tempo som de seneste uger. Mængden af ​​magma under Svartsengi er nu større end det, der blev anslået før udbruddet, der begyndte den 20. november. Sandsynligheden for magma-indtrængning og et udbrud er stigende, og alt tyder på, at dette kan ske inden for de kommende dage eller uger.

05032025_Graf

En graf, der viser udviklingen af ​​magmaakkumulering og det estimerede samlede volumen af ​​magma i akkumuleringszonen under Svartsengi. Nulpunktet er baseret på tilstanden før landhævningen begyndte i slutningen af ​​oktober 2023. Det samlede volumen af ​​magma under Svartsengi er nu større end det, der var akkumuleret før udbruddet den 20. november.

Baseret på tidligere hændelser på Sundhnúkur-kraterrækken er sandsynligheden for, at en ny hændelse finder sted inden for de næste par dage eller uger, stigende. Det er højst sandsynligt, at magma først vil dukke op i området mellem Sundhnúkur og Stóra-Skógfell. Dette har været tilfældet i seks ud af de syv udbrud, der har fundet sted, siden vulkansk aktivitet begyndte i slutningen af ​​2023. Undtagelsen var udbruddet i januar 2024, da magma først dukkede op lige syd for Hagafell.

Virkningen af ​​et udbrud mellem Sundhnúkur og Stóra-Skógfell vil afhænge af, om udbrudsspalten strækker sig mod nord eller syd.

Seismisk aktivitet omkring Sundhnúkur er faldet en smule de seneste dage sammenlignet med de foregående uger. Det seneste dårlige vejr kan dog have påvirket målesystemets følsomhed, hvilket begrænser detektionen af ​​mindre jordskælv. På grund af gentagne begivenheder langs Sundhnúkur-kraterrækken, hvor der er dannet magma-indtrængninger og eruptive sprækker, er stress i skorpen blevet reduceret med hver begivenhed. Det betyder, at der registreres færre og mindre jordskælv i dagene og ugerne op til et udbrud sammenlignet med de tidlige udbrud.

Udbrud forventes at forekomme med meget begrænset varslingstid. I de sidste to udbrud gik der kun omkring 30-40 minutter fra de første tegn på seismisk aktivitet til begyndelsen af ​​et udbrud. De vigtigste tegn, der observeres, når magma bevæger sig mod overfladen, omfatter intense små jordskælvsværme langs Sundhnúkur-kraterrækken, trykændringer i HS Orka-boringer i Svartsengi, deformation detekteret i det fiberoptiske kabel og overfladedeformation observeret gennem GPS-målinger i realtid.

Farevurdering uændret

Farevurderingen forbliver uændret og er gyldig indtil 11. marts, medmindre omstændighederne ændrer sig. Det islandske meteorologiske kontors 24/7 overvågningshold fortsætter med at observere situationen nøje.

Hazard_map_IMO_4marts_2025

Opdateret 25. februar kl. 14:40 UTC

    • Landhævningen fortsætter, men er aftaget en smule i de seneste uger

    • Mængden af ​​magma akkumuleret under Svartsengi har overskredet mængden til stede før udbruddet, der begyndte den 20. november
    • Det forventes, at et udbrud kan starte med meget kort advarsel

    • Det mest sandsynlige scenarie er en sprækkeåbning i området mellem Sundhnúkur og Stóra-Skógafell

    • Området, der påvirkes af et vulkanudbrud, bestemmes af, om de eruptive sprækker strækker sig mod nord eller syd

 

  • Seismisk aktivitet er gradvist stigende

  • Farevurderingen forbliver uændret og er gældende indtil 4. marts

Deformationsmålinger indikerer fortsat landhævning, selvom den er aftaget en smule de seneste uger. Opdaterede modelberegninger tyder på, at magmaakkumulering har overskredet den mængde, der var til stede før udbruddet, der begyndte den 20. november. Sandsynligheden for, at den næste begivenhed indtræffer inden for de kommende dage eller uger, er fortsat høj.

Seismisk aktivitet i området har været gradvist stigende siden januar.

Farevurderingen er blevet opdateret uden ændringer og forbliver i kraft indtil den 4. marts, med forbehold for ændringer i situationen.

Hazard_map_IMO_25feb_2025

Opdateret 21. februar kl. 14:15 UTC

  • Opdaterede modeller viser, at mængden af ​​magma under Svartsengi har nået samme volumen, som den havde akkumuleret før det sidste udbrud
  • Det forventes, at et udbrud kan starte med meget kort advarsel
  • Det mest sandsynlige scenarie er en sprækkeåbning i området mellem Sundhnúkur og Stóra-Skógafell
  • Området, der påvirkes af et vulkanudbrud, bestemmes af, om udbrudsspalterne strækker sig mod nord eller syd.
  • Farevurderingen er blevet opdateret , og fareniveauet er hævet i tre regioner

Opdaterede modeller viser, at mængden af ​​magma under Svartsengi har nået samme volumen, som den havde akkumuleret før det tidligere udbrud, der begyndte den 20. november 2024.

På baggrund af tidligere eruptive hændelser i Sundhnúkur kraterrækken antages det derfor, at der er en stigende sandsynlighed for, at den næste hændelse indtræffer inden for få dage eller uger.

Hvis der opstår et udbrud, vil det være det ottende i dette område siden december 2023. Stress i skorpen er blevet mindre for hver digeindtrængning og udbrud, der er sket. Det betyder, at der kan forekomme færre og mindre jordskælv i ugerne og dagene før et udbrud nu sammenlignet med, da aktiviteten startede. 

Der kan således forventes et kortere varsel inden det næste potentielle udbrud, og advarslen kan være så kort som en halv time, afhængig af hvor magmaen når overfladen. De signaler, der er set, når magma begynder at bevæge sig mod overfladen, er: en klynge af små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, ændringer i trykket i boringer fra Svartsengi-kraftværket og ændringer i skorpens deformation set af et fiberoptisk kabel og GPS-dataene i realtid. 

En række jordskælv fandt sted i Sundhnúkur-kraterrækken i nat

Omkring klokken 19.50 i nat blev der på få minutter opdaget adskillige jordskælv i området mellem Sundhnúkur og Stóra-Skógfell, hvilket kunne indikere begyndelsen på en magmaudbredelse. Det vagthavende overvågningspersonale så ingen andre tegn fra andre typer instrumenter.

Lignende seismisk aktivitet blev observeret i området den 4. november sidste år, men et udbrud startede den 20. november.

Hvad kan forventes i tilfælde af et nyt udbrud?

Det anses for mest sandsynligt, at magma først vil stige op i området mellem Sundhnúkur og Stóra-Skógfell, som det har været tilfældet for seks ud af de syv tidligere udbrud. Undtagelsen er udbruddet i januar 2024, da magmaen først steg op lige syd for Hagafell. Virkningen af ​​et udbrud, der starter mellem Sundhnúkur og Stóra-Skógfell, afhænger af, om den eruptive sprække forlænges mod nord eller syd. Eksempler på påvirkninger i tilfælde af et vulkanudbrud:

  • Hvis et udbrud starter i ugunstige vindretninger, kan en stærk indledende fase udgøre en fare for gasforurening op til en radius på 1 km fra kilden.
  • Lava kunne nå Grindavíkurvegur-vejen ved Þorbjörn og/eller ved Svartsengi uden for lavabeskyttelsesbarriererne på mindre end 1,5 time.
  • Hvis lava når vanddamme eller kommer i kontakt med grundvand, kan der forekomme lokal eksplosiv aktivitet.

Intet i det islandske meteorologiske kontors data udelukker muligheden for et udbrud syd eller nord for Hagafell. I et sådant tilfælde kunne lava nå Nesvegur-vejen og Suðurstrandarvegur-vejen på mindre end 1,5 time. Lavastrømmen kan muligvis lukke alle flugtveje på land ud af Grindavík på omkring 6 timer.

Udbrud_ved_Sundhnukur-alle_forskellige_farver_indledende_åbninger-2

Kortet viser placeringen af ​​den første sprækkeåbning (stjerne) og længden af ​​de vulkanske sprækker i de syv udbrud, der har fundet sted i Sundhnúkur-kraterrækken siden december 2023.

 

Øget fare på tre områder i den opdaterede farevurdering

I betragtning af de opdaterede modelresultater har det islandske meteorologiske kontor opdateret farevurderingen. Den gælder indtil 25. februar, med forbehold for udvikling. Der er tre ændringer siden den tidligere vurdering. Faren i område 1 (Svartsengi) og område 5 er blevet hævet fra “moderat” (gul) til “betydelig” (orange). Faren i område 3, Sundhnúkur-kraterrækken, er blevet hævet fra “betydelig” (orange) til “høj” (rød).

 

Hazard_map_IMO_21feb_2025

Opdateret 18. februar kl. 15:00 UTC

  • Landhævningen fortsætter, men er aftaget lidt i de seneste uger.
  • Modelberegninger indikerer, at magmaakkumulering nærmer sig det medianvolumen, der menes at være påkrævet for at udløse en digeindtrængning og et muligt udbrud.
  • Seismisk aktivitet på Sundhnúksgígar-kraterrækken har været relativt konsistent i februar, med fem eller færre jordskælv registreret om dagen.
  • Farevurderingen forbliver uændret og er gældende indtil 25. februar.

Deformationsmålinger viser fortsat landhævning, selvom den er aftaget en smule de seneste uger. Opdaterede modelberegninger tyder på, at magmaakkumulering nærmer sig det medianvolumen, der menes at være nødvendigt for at udløse en digeindtrængen eller endda et udbrud. Baseret på målinger, modelberegninger og erfaringer fra tidligere hændelser på Sundhnúksgígar-kraterrækken, fortsætter sandsynligheden for, at en hændelse indtræffer inden for de kommende dage eller uger med at stige.

Mogi_18022025_DA

Billedtekst: Graf, der viser udviklingen af ​​magmaakkumulering og det estimerede samlede volumen af ​​magma i akkumuleringsområdet under Svartsengi. Nulpunktet angiver volumen før løftningen begyndte i slutningen af ​​oktober 2023. Det samlede magmavolumen under Svartsengi er nu over 90 % af det, der var akkumuleret før udbruddet den 20. november sidste år.

Seismisk aktivitet på Sundhnúksgígar-kraterrækken er forblevet ens i løbet af den seneste uge, med omkring fem eller færre jordskælv registreret om dagen. Den seismiske aktivitet i området har dog været langsomt stigende siden slutningen af ​​januar.

Farevurderingen er blevet opdateret, men forbliver uændret. Den er gyldig indtil 25. februar, medmindre betingelserne ændres.

Hazard_map_IMO_18feb_2025
(Klik på kortet for at se det større)
Opdateret 11. februar kl. 17:30 UTC

  • Landhævning og magmaophobning under Svartsengi fortsætter

  • Perioden med øget risiko for et vulkanudbrud kan vare op til en måned eller længere

  • Let stigning i seismisk aktivitet i de seneste uger

  • Farevurdering opdateret, men forbliver uændret

GPS-målinger indikerer igangværende landhævning under Svartsengi. Selv om stigningstakten er faldet en smule i de seneste uger. Modelberegninger viser dog fortsat magmaakkumulering. Mængden af ​​magma har nået den nedre tærskel, der menes at være nødvendig for at udløse den næste digeindtrængning og potentielle udbrud. Tidligere begivenheder ved Sundhnúkur-kraterrækken tyder på, at når magmavolumenet når denne tærskel, er der sket udbrud inden for en tidsramme på et par dage til fire uger. Dette garanterer ikke, at den næste begivenhed vil finde sted inden for en måned, men erfaringen tyder på, at dette er det mest sandsynlige scenarie.

Seismisk aktivitet er steget en smule de seneste dage. Ser man på antallet af jordskælv siden sidste udbrud, er der observeret en gradvis stigning siden slutningen af ​​januar. Stormvejr i sidste uge kan dog have påvirket følsomheden af ​​jordskælvsovervågningssystemet, hvilket muligvis forhindrede opdagelsen af ​​de mindste rystelser.

Farevurderingen er blevet opdateret, men forbliver uændret og er gyldig indtil 18. februar, medmindre forholdene ændres.

Skjalftakort11022025

Seismisk aktivitet ved Sundhnúkur-kraterrækken siden slutningen af ​​udbruddet den 10. december. Øverst til venstre viser et kort, der giver et overblik over udviklingen og placeringen af ​​jordskælv omkring Sundhnúkur-kraterrækken. Øverst til højre viser et søjlediagram antallet af jordskælv, der er registreret hver dag. Nederst til venstre viser en graf det kumulative antal jordskælv. Nederst til højre viser en graf størrelsen af ​​jordskælvene.

GPS_THOB_11022025

Bevægelser registreret ved GPS-stationen HS02 i Svartsengi-området siden 11. november 2023, der viser forskydning i nord, øst og lodret retning (top, midt, bund). Den nederste graf repræsenterer landhævningen i millimeter, med gårsdagens (11. februar) måling markeret med en grøn prik. Røde linjer angiver begyndelsen af ​​de sidste syv udbrud (18. december 2023; 14. januar, 8. februar, 16. marts, 29. maj, 22. august og 20. november 2024). Blå linjer repræsenterer magma-indtrængninger, der ikke resulterede i et udbrud (10. november 2023 og 2. marts 2024).

Det islandske meteorologiske kontors farevurdering er blevet opdateret uden ændringer. Den forbliver gyldig, med forbehold for ændringer, indtil den 18. februar.

Hazard_map_IMO_11feb_2025


Opdateret 4. februar kl. 13:45 UTC

  • Vejrforholdene i de kommende dage kan påvirke overvågningskapaciteten

  • Magmaophobning under Svartsengi og den tilhørende landhævning fortsætter

  • Perioden med øget risiko for et vulkanudbrud kan vare op til en måned eller længere

  • Seismisk aktivitet er fortsat lav

  • Farevurderingen forbliver uændret

Vejrudsigten for de kommende dage indikerer en række lavtrykssystemer, der bevæger sig hen over landet, hvilket bringer kraftig sydvestlig og sydlig vind sammen med nedbør. Disse vejrforhold kan påvirke målemulighederne, især med hensyn til sigtbarhed og følsomheden af ​​seismiske og realtids GPS-målinger. Det islandske meteorologiske kontor vil fortsat overvåge situationen tæt, og offentligheden rådes til at holde sig orienteret om vejrvarsler og udvise forsigtighed, når de rejser.

Deformationsmålinger viser fortsat igangværende landhævning og magmaakkumulering under Svartsengi. Som rapporteret i sidste uge nærmer mængden af ​​magma, der akkumuleres under Svartsengi, sig nu den nedre tærskel, som menes at være nødvendig for at udløse den næste magma-indtrængning. Hvis vi ser på de seneste udbrud på Sundhnúkur-kraterrækken, har de fundet sted mellem tre dage og fire uger efter at have nået denne lavere tærskel. Dette betyder dog ikke, at den næste hændelse vil indtræffe inden for en måned, men snarere, at erfaringen tyder på, at dette er det mest sandsynlige scenario.

GPS_04022025

Bevægelser registreret ved GPS-stationen HS02 i Svartsengi-området siden 11. november 2023, der viser forskydning i nord, øst og lodret retning (top, midt, bund). Den nederste graf repræsenterer landhævningen i millimeter, med gårsdagens (3. februar) måling markeret med en grøn prik. Røde linjer angiver begyndelsen af ​​de sidste syv udbrud (18. december 2023; 14. januar, 8. februar, 16. marts, 29. maj, 22. august og 20. november 2024). Blå linjer repræsenterer magma-indtrængninger, der ikke resulterede i et udbrud (10. november 2023 og 2. marts 2024).

Seismisk aktivitet nær Sundhnúkur-kraterrækken har været lav, siden det sidste udbrud sluttede den 9. december. Kun få små jordskælv bliver registreret dagligt. Men dårlige vejrforhold og stærk vind kan påvirke målefølsomheden.

Farevurderingen forbliver uændret og er gældende indtil 11. februar.


Opdateret 31. januar kl. 16:00 UTC

  • Jordløftning og magmaophobning under Svartsengi fortsætter

  • Mængden af ​​magma, der akkumuleres under Svartsengi, nærmer sig det volumenfald, der blev observeret under den sidste begivenhed

  • Sandsynligheden for et nyt magma-indtrængen eller udbrud er stigende

  • Perioden med øget sandsynlighed for et udbrud kan vare op til en måned eller længere

  • Seismiciteten forud for det næste udbrud kan være minimal

  • Vejrforholdene i de kommende dage kan påvirke overvågningskapaciteten

Alvorligt vejr har påvirket hele Reykjanes-halvøen siden i går. Ifølge prognoserne kan vejret i de kommende dage påvirke overvågningen og responstiden i tilfælde af, at der sker magmaindtrængen eller udbrud. Stærk vind, slud og sne kan forstyrre seismiske målinger og reducere nøjagtigheden af ​​GPS-overvågning af jordløft.

Det islandske meteorologiske kontor vil fortsat nøje overvåge udviklingen, og folk opfordres til at være opmærksomme på vejrvarsler og udvise forsigtighed, når de rejser.

Perioden med øget sandsynlighed for et udbrud kan vare op til en måned eller længere

Modelberegninger bruges til at estimere mængden af ​​magma, der akkumuleres under Svartsengi. Dette estimat er ikke et præcist tal, men definerer snarere et område med “nedre” og “øvre” grænse. Ifølge de seneste modeller har volumenet af magma under Svartsengi nu nået den nedre grænse for det volumentab, der blev observeret under den sidste begivenhed. Baseret på tidligere udbrud antyder disse modeller, at magma-indtrængen eller -udbrud har en tendens til at forekomme, når denne nedre grænse er nået.

Kvikusofnun_Timalina_Plot_30012025_DA

Grafen viser modelberegninger af magmavolumen, der akkumuleres under Svartsengi over tid. Y-aksen repræsenterer volumen af ​​magma inden for magma-domænet, og x-aksen repræsenterer tid. To tærskler er angivet: “nedre grænse” og “øvre grænse”, som angiver det område, hvor sandsynligheden for magmaindtrængen og udbrud stiger.

Når den nedre tærskel er nået, begynder sandsynligheden for et udbrud at vokse. Modellen er baseret på jorddeformationshastigheder målt med GPS-data, som indikerer magmaakkumulering under Svartsengi. Hvis jordløftningshastigheden aftager, hvilket indikerer en reduktion i magmaakkumulering, kan det påvirke beregningerne og ændre timingen af ​​de nedre og øvre grænser.

Ser man på de udbrud, der har fundet sted siden januar 2024, har tiden mellem at nå den nedre grænse og begyndelsen af ​​et udbrud i Sundhnúks-kraterrækken varieret fra et par dage til en måned. Derfor har perioden med øget sandsynlighed for et udbrud forskellig varighed mellem hændelser og kan vare op til en måned eller længere.

Dagar_31012025_DA

Grafen illustrerer antallet af dage mellem at nå den nedre grænse og begyndelsen af ​​et udbrud for seks begivenheder, som fandt sted i 2024. Y-aksen viser udbrudsdatoer, mens x-aksen viser antallet af dage, der er gået fra at nå den nedre grænse. Bemærk, at udbruddet, der startede den 29. maj, blev udelukket fra denne analyse, da det menes, at en systemændring fandt sted forud for denne begivenhed.



Opdateret 28. januar kl. 17:30 UTC

  • Jordløftning og magmaophobning under Svartsengi fortsætter

  • Mængden af ​​magma, der akkumuleres under Svartsengi, nærmer sig det volumenfald, der skete under den sidste begivenhed

  • Sandsynligheden for en ny magma-indtrængen og potentielt et udbrud er stigende

  • Der er en mulighed for, at seismisk aktivitet måske ikke er signifikant før det næste udbrud

  • Den opdaterede farevurdering er gyldig indtil den 11. februar, med forbehold for yderligere udvikling

Deformationsmålinger indikerer fortsat jordløft og magmaakkumulering under Svartsengi. Begivenhedsrækkefølgen forbliver den samme som dem, der blev observeret før de sidste udbrud. Modelleringsberegninger viser, at volumenet af magma, der akkumuleres under Svartsengi, nærmer sig det volumenfald, der fandt sted under den sidste begivenhed.

Baseret på analysen af ​​tidligere hændelser har forskere vurderet, at når en tilsvarende mængde magma har akkumuleret under Svartsengi som under tidligere udbrud, øges sandsynligheden for en ny magma-indtrængen og endda et udbrud.

Ny farevurdering afspejler øget sandsynlighed for udbrud

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingen, som nu er gyldig indtil 11. februar, med forbehold for ændringer. Det er besluttet at hæve fareniveauet i zone 4 og 6 fra “moderat” (gul) til “betydeligt” (orange). Denne ændring er baseret på modelberegninger, der indikerer, at volumenet af magma, der akkumuleres under Svartsengi, nærmer sig det volumenfald, der fandt sted under den sidste begivenhed.

Ifølge vejrudsigten forventes der at opstå hårdt vejr i de kommende dage, begyndende 30. januar hele ugen. En sydlig storm ledsaget af betydelig opvarmning, regn og støvregn er varslet for den sydlige og vestlige del af landet senere på ugen og ind i weekenden. Ugunstigt vejr kan reducere overvågningsnetværkets følsomhed, hvilket potentielt kan forsinke responstider på et udbrud.

Hazard_map_IMO_28jan_2025

(Billede af det opdaterede farekort)

Lidt seismisk aktivitet kan gå forud for det næste udbrud

Seismisk aktivitet i Sundhnúkar-kraterrækken er steget gradvist siden slutningen af ​​udbruddet den 9. december 2024, men generelt er den fortsat lav. Udviklingen i det seneste år tyder på, at seismisk aktivitet forud for indtrængning af magma har været faldende for hver begivenhed. Derfor er der en mulighed for, at seismisk aktivitet måske ikke er signifikant før det næste udbrud.

Jardskjalftar28012025_ISL

Seismisk aktivitet nær Sundhnúkar-kraterrækken, der viser antallet af jordskælv om dagen siden december 2024.



Opdateret 14. januar kl. 15:05

  • Seismisk aktivitet er fortsat relativt lav

  • Seneste data tyder på, at sandsynligheden for magma-indtrængen og potentielt et udbrud vil stige i slutningen af ​​januar

  • Opdateret farevurdering gyldig indtil 28. januar 2025, medmindre forholdene ændres

Landhævningen i Svartsengi-området fortsætter i samme hastighed som tidligere uger. I slutningen af ​​januar eller begyndelsen af ​​februar begynder sandsynligheden for et udbrud at stige, da modelberegninger indikerer, at cirka 12 millioner kubikmeter magma vil have samlet sig under Svartsengi på det tidspunkt. Modellerne er baseret på estimerede magmatilstrømningshastigheder, men mindre ændringer i tilstrømningen kan påvirke det estimerede tidspunkt for det næste udbrud.

Seismisk aktivitet omkring Svartsengi er fortsat lav, svarende til de seneste uger.

Det islandske meteorologiske kontors farevurdering er blevet opdateret uden ændringer. Den forbliver gyldig, med forbehold for eventuelle ændringer, indtil den 28. januar.

Hazard_map_IMO_14jan_2025

(Klik på kortet for at gøre det større)

  • Seneste data tyder på, at sandsynligheden for magma-indtrængen og potentielt et udbrud vil stige fra januar.
  • Geodætiske modelresultater estimerer magmatilstrømningshastigheder svarende til hastigheden op til det sidste udbrud.
  • Opdateret farevurdering gyldig indtil 14. januar 2025, medmindre forholdene ændres.

Deformationsdata frem til 30. december 2024 indikerer, at magmaakkumulering under Svartsengi fortsætter.

Sandsynligheden for en ny magma-indtrængning og potentielt et udbrud forventes at stige, når mængden af ​​magma under Svartsengi matcher den mængde, der forlod magma-regionen under magma-indtrængningen og udbruddet den 20. november. Geodætiske modelresultater anslår denne volumen til at være mellem 12 og 15 millioner kubikmeter.

Ifølge de seneste deformationsdata er magmatilstrømningen i øjeblikket estimeret til godt 3 m³/s, svarende til den hastighed, der blev observeret før det sidste udbrud. Hvis magmaophobningen fortsætter med den nuværende hastighed, forventes magmavolumenet under Svartsengi at nå 12 millioner m³ i slutningen af ​​januar og cirka 13,5 millioner m³ i den første uge af februar. Derfor kan sandsynligheden for magma-indtrængen og potentielt et udbrud langs Sundhnúkur-kraterrækken stige fra slutningen af ​​januar.

Disse estimater er baseret på beregnede magma-tilstrømningshastigheder over tid, og små ændringer i disse hastigheder kan påvirke prognoser for tidspunktet for et potentielt udbrud.

 

Lavamarken er fortsat farlig for vandrere

Det islandske meteorologiske kontors farevurdering er blevet opdateret og forbliver gyldig, med forbehold for eventuelle ændringer, indtil den 14. januar 2025.

Hovedændringen vedrører zone 6, hvor det overordnede fareniveau er blevet revideret fra betydelig (orange) til moderat (gul). Den samlede fare i zone 6 anses nu for at være lavere på grund af en reduceret lavastrømsfare. Men mens faren på grund af lavastrømmen i øjeblikket vurderes at være lavere, forbliver det eksisterende lavafelt varmt og farligt at krydse.

Hazard_map_IMO_2jan_2025

 

Jordskælvsværme nær Eldey Common i de seneste år

Seismisk aktivitet har været minimal langs Sundhnúkur-kraterrækken, siden det sidste udbrud sluttede den 8. december 2024.

Der er dog registreret en vis seismisk aktivitet i andre nærliggende områder. Cirka 200 jordskælv, herunder to over 3, blev opdaget under en sværm fra 29.-31. december 2024, nær Eldey på Reykjanesryggen. Jordskælvsværme nær Eldey har været hyppige i de seneste år, med næsten 60 jordskælv over størrelsesordenen 3 registreret der i de seneste fire år.

Mens der stadig spores jordskælv, er sværmen for det meste aftaget. Regelmæssige små jordskælv forekommer fortsat i den vestlige del af Fagradalsfjall, hvor der er registreret over 60 mindre jordskælv i den seneste måned, de fleste på 6-8 km dybde.


 



Vulkanen Lewotobi – Laki – laki i udbrud på Flores i Indonesien.

Indtil nu er 10 personer døde, efter at en vulkan på øen Flores i Indonesien er gået i udbrud. Reuters.

Det er den aktive vulkan Lewotobi Laki-laki, der omkring 18.30 dansk tid gik i udbrud.

Flores ligger omkring 500 kilometer øst for øen Bali.

Øen er i et niveau 4 alarmberedskab, der er det højest mulige. Lokale indbyggere og turister rådes til at bære mundbind og holde sig fra asken, og flere borgere er blevet evakueret.

Vulkanen havde udbrud flere gange i januar, hvor 2.000 indbyggere blev evakueret.

Herunder lidt mere om Indonesiens vulkaner.

Copyright: www.vulkaneksperten.dk 

Indonesiens hovedcenter for vulkanologi sender denne bulletin til mig med forklaring. 

Indonesien har ca. 550 vulkaner, hvoraf de 127 er bedømt til at være aktive vulkaner. Landet har den største koncentration af vulkaner i verden, og 68 betegnes som ekstremt farlige. Udover disse er der forskellige steder på havbunden under havet såkaldte undersøiske vulkaner, som ikke alle er navngivet.

Indoneserne deler disse 127 vulkaner op i tre kategorier og kalder dem henholdsvis for A-vulkaner, B-vulkaner og C-vulkaner efter deres udbrudshistorie.

A-type vulkanerne er en vulkan, der har haft et udbrud siden år 1600. Der er i alt 77 vulkaner af denne type.

Så er der B-vulkanerne, der er vulkaner, der ikke har været i udbrud siden år 1600, og der er 30 vulkaner af denne type, men de er vurderet til at være virksomme grundet udsivninger af svovldioxid – såkaldte solfatarer (italiensk ord for svovljord og udsivning af svovlgasser og hede dampe), og det vil igen sige, at de vil kunne få udbrud igen.

C-type-vulkanerne er vulkaner, der ikke har været i udbrud i den historiske tid, men som har meget lidt udsivning af svovldioxid. Ordet betyder udstrømningssted for gasser hovedsageligt af svovl og fumaroler betyder udstrømningssted af forskellige vulkanske gasser. Der er 20 vulkaner af denne type i Indonesien, og de er også vurderet til at ville kunne få udbrud igen. Når der siver gasser ud, så betyder det, at der befinder sig smeltet magma under vulkanen.

De indonesiske måleapparater og overvågninger af vulkaner i Indonesien er først og fremmest rettet mod A-type-vulkanerne, fordi de formodes at ville kunne komme I udbrud igen før B- og C-type-vulkanerne. Der findes 76 vulkanobservatorier I Indonesien med måleapparater, der har til opgave at konstant at overvåge de vulkaner, der ligger I de tættest beboede egne af landet.

Hendra Gunawan, Head of Volcano Mitigation Division of Indonesia, Centret for Volcanology and Geological Hazard Mitigation blev blev oprettet I 1920 af hollænderne og har sit hovedcenter i Bandung på Java.  

Mere end 75 % af Indonesiens 240 millioner indbyggere lever i skyggen af en vulkan, som har vist tegn på liv siden den sidste istids afslutning for godt 11.000 år siden, og man har bedømt den til igen at ville kunne komme i udbrud. Indonesien har jordens tættest befolkede egne af mennesker.

Det er værd at nævne, at f.eks. Island til sammenligning har 360.000 indbyggere, hvoraf de 200.000 bor i selve hovedstaden Reykjavik med 30 virksomme vulkaner.

Til sammenligning har Indonesien nu henimod 250 millioner indbyggere.

I 1986, på mit første besøg på det vulkanologiske institut i Bandung, traf jeg den daværende indonesiske vulkanolog doktor Mudaham Taufick Zen. Jeg spurgte ham:

”Hvorfor har Indonesien så mange vulkaner?”

Han svarede: ”Vi ved nu, at de mange vulkaner her og deres udbrud er et resultat af de store kontinentalpladers bevægelser, der syd og øst for Sumatra presser Den Indoaustralske Plade ind og ned under Den Euroasiasiske Plade, der ligger lige nord herfor som forkanten af en stor byggeklods, der ligger i vejen, hvilket igen gør, at der opstår stærke spændinger ved skurebevægelsen, som udløses i pludselige brud, og vi får jordskælv på jordens overflade. Der opstår revner og sprækker, som igen letter trykket inde i jorden, og vejen er banet for opstigningen af varme smeltede stenmasser fra jordens indre. Den Indoaustralske Plade har stærk fart på og rykker med ca. 6 cm om året, og det er raketfart, når vi taler i geologisk tidsregning.

Titel: Indonesiens ildøer
Forfatter: Henning Andersen

”Henning har ønsket at fortælle om Indonesiens vulkaner og deres betydning for de mennesker, der lever på og ved vulkanerne. Indonesien er det land, der har de fleste vulkaner i hele verden – næsten 500 – og meget tæt beboet med mennesker omkring dem. Han har lagt stor vægt på det materielle såvel som det åndelige, og i Indonesien har de voldsomste vulkanudbrud fundet sted på jordkloden i historisk tid og ikke at forglemme det superudbrud, der for 74.000 år siden var ved at tage livet af vores egne forfædre, nemlig Tobas udbrud på øen Sumatra.

Bogen handler om landets historie i forbindelse med vulkanernes betydning i det omfang, som Henning har fundet det relevant. Harmonien imellem de stærke naturkræfter og om de mennesker, der lever i vulkanernes skygge er tydeligt fremherskende for dem, der lever tæt på vulkanerne. I Indonesien er kulturen og religionerne ofte sammenhængende med vulkanernes voldsomme udbrudshistorie. Hvis læseren skal til Indonesien er bogen en inspirationskilde og giver tips om nogle af de vulkaner, der har markeret sig stærkt i historien. Henning har som rejseleder og guide igennem mange år besøgt vulkanerne og talt med indonesiske vulkanologer og observatører på deres vulkanologiske observatorier i forskellige dele af landet. Vulkanforskningen har siden 1883 ved Krakataus udbrud været i stærk fornyelse.

Henning blev stærkt inspireret til at skrive denne bog efter han blev kontaktet af Danmarks nuværende ambassadør i Indonesien i 2019, som havde læst hans første bog om indonesiske vulkaner fra 1994.”

Bogen kan købes hos forfatteren for kr. 150,00.

Ugens anbefaling, uge 35

Vores fantastiske forfatter og vulkanekspert Henning Andersen, har på den Indonesiske ambassade, holdt en bogsignering ud over det sædvanlige. Hennings bog har fået enormt flotte ord med på vejen, som vi i dag deler med jer i forbindelse med en klar anbefaling af både bogen og en tur til Indonesien. 

Bogen kan, sammen med resten af Hennings vulkan bøger, købes på vores hjemmeside. 

INDONESIENS ILDØER – Kultur, natur – historie og samfund. Bogen kan også købes hos f0rfatteren Henning Andersen på: info@vulkaneksperten.dk tlf. 20764247.

Indonesien er det land på vores jord, der har det største antal vulkaner med omkring 500 i alt med dels meget gamle og tilsyneladende uddøde vulkaner, men også vulkaner, der ligger på havbunden ud for Indonesiens kyster, og som endnu ikke har dannet øer over havets overflade ved sine udbrud.

Nogle af de voldsomste vulkanudbrud i historisk tid har fundet sted i Indonesien og i forhistorisk tid, ikke at forglemme det superudbrud, der for 74.000 år siden var ved at tage livet af vores egne forfædre, nemlig Tobas udbrud på øen Sumatra.

Bogen lægger vægt på at fortælle om den lokale befolknings harmoni og samliv med vulkanerne i både positiv og negativ henseende. Vulkanernes udbrud gøder jorden med sin lava og aske, men samtidig så er vulkanerne en øjeblikkelig trussel imod indonesernes liv, specielt dem, der bor tættest på vulkanerne.

I Indonesien er kulturen og religionerne ofte sammenhængende med vulkanernes voldsomme udbrudshistorie. Ikke at forglemme, så er udforskningen om vulkaners måde at komme i udbrud på blevet stærkt fornyet ved Krakataus udbrud i 1883.

Ambassaden siger: 

Promosi di Tengah Pandemi, KBRI Kopenhagen Luncurkan Buku tentang Gunung Berapi Indonesia (kemlu.go.id)

Den indonesiske ambassade i Danmark har afholdt lanceringen af bogen “Indonesiens Ildøer” skrevet af Henning Andersen, en dansk forfatter. Arrangementet blev overværet af omkring 100 deltagere, hvoraf de fleste var danske statsborgere fra forskellige kredse, herunder akademikere, rejsebureauer, journalister, forretningsfolk, udenlandske diplomater og venner af Indonesien.

Boglanceringen blev gennemført ved at følge de sundhedsprotokoller, som den danske regering krævede, herunder ved online præregistrering, viser Corona Pass, opretholder afstand og bruger håndsprit.

Lanceringen af bogen var præget af en procession af tumpeng, hvor ambassadør Dewi gav den første tumpeng til Henning og vice versa forfatteren gav også en bog af ham til ambassadør Dewi.

I sin tale, Danmarks indonesiske ambassadør, udtrykte Dewi Savitri Wahab sin store påskønnelse af Henning Andersen for hans bestræbelser på at indføre indonesisk turisme, især vulkanturisme. Ambassadør Dewi sagde endvidere, at Henning Andersens indsats var en reel indsats for at forbedre public relations mellem de to lande, især ved at give mere viden til det danske folk om indonesisk kultur i forhold til vulkaner.

Den 282 sider lange bog indeholder Hennings erfaring som bjergturguide siden 1986 i Indonesien. I sin præsentation fortalte Henning, at Indonesien er det land, der har flest vulkaner i verden, som er omkring 200 bjerge, og tællingen kan stige på grund af antallet af vulkaner, der ikke registreres, fordi det er på bunden af havet.

Han sagde også, at nogle af verdens mest magtfulde vulkanudbrud var i Indonesien, herunder i 1815 udbruddet af Mount Tambora, der resulterede i fraværet af sommeren i Europa i nogen tid. Udbruddet af Krakatoa-bjerget i 1883 vil også fortsat blive husket, fordi det blev efterfulgt af en tsunami og tog livet af op til 40.000 mennesker. Vulkanudbrud i Indonesien har påvirket ikke kun dødsfald, men også økonomiske konsekvenser på grund af lufthavnslukninger, flyaflysninger og forstyrret Indonesiens turistindustri.

På den anden side sagde Henning, at vulkaner fortsat vil være livsnerven i mange levende ting, ikke kun mennesker, men også dyr og planter, der lever omkring dem. Vulkaner siges at hjælpe befrugte jorden fra lava og aske fra udbrud, kilder til byggematerialer, turistattraktioner, til vedvarende energikilder fra geotermisk. Derfor inviterer Henning alle samfund, især dem omkring vulkanen, til i fællesskab at bevare sin bæredygtighed, der skal videregives til eftertiden i fremtiden.

Henning Andersen læste også et digt af sit værk på engelsk med titlen Garuda Indonesia, der fortæller om den indonesiske nations magt symboliseret ved garudafugle.

Indonesiens Ildøer er Hennings anden bog om indonesiske vulkaner, efter at hans første bog med titlen “Øer født af ild” udkom i 1994. Begge bøger udgives på dansk for at være reference for mange i Danmark både akademikere og vulkanelskere. Henning er i færd med at nærme sig den part, der vil oversætte bogen til engelsk og er ikke lukket også på indonesisk.

Bogen lanceringen aktivitet blev efterfulgt af bog signings, kulturel kunst forestillinger, og præsentationen af indonesisk mad og kaffe. Nogle af de danse udføres omfatter Panyembrana Dance og Sundaram Dance fra Bali-provinsen og Enggang Dance fra East Kalimantan-provinsen. Også præsenteret var pencak silat team bygget af Københavns Ambassade, som bestod mest af danske statsborgere, der træner regelmæssigt på ambassaden i København.

Aktiviteten blev også en begivenhed for fremme af indonesiske kulinariske i form af kylling soto, martabak telor, karedok, rendang, pandan ris, ged satay, Bali kylling botok, at rullet omelet og banan lumpia. Indonesisk kaffe fra Gayo Aceh blev også serveret og modtog en varm velkomst fra de besøgende.

Selvom det blev gjort ved at anvende sundhedsprotokoller, syntes de gæster, der deltog, meget begejstrede for aktiviteten. Nogle besøgende sagde, at aktiviteten blev en længsel behandling, fordi de ikke havde været i stand til at rejse til Indonesien, fordi det blev hindret af Covid-19 pandemi. I mellemtiden er nogle besøgende, der aldrig har været i Indonesien, blevet meget interesserede i at holde ferie for at føle Indonesiens skønhed direkte.

Det er håbet, at det danske folk gennem denne række aktiviteter bedre kan forstå og forstå Indonesien med kulturelle værdier omfavnet og vil bringe tættere forbindelser mellem de to lande.

Om Forfatteren: 

Vulkaneksperten Henning Andersen har viet sit liv til vulkanerne og skrevet en del bøger om emnet og underviser i dag i folkeskolerne og er foredragsholder. I 1985 blev han kendt hos Otto Leisner og vandt Kvit eller Dobbelt. Herefter læste han geologi og har som rejseleder og privat besøgt vulkaner rundtom i verden. Han har været fagdommer i DR’s Kvit eller Dobbelt for skolebørn og udtaler sig ofte om vulkaner i pressen. Han har tidligere udgivet bøgerne: “Hekla – Islands dronning”, “Når vulkaner går amok”, “Sagn og myter om vulkaner” , “Vesuv – en udødelig vulkan”  og INDONESIENS ILDBJERGE”.




Lidt om vulkaner – Geoviden

Hvorfor har Island så mange vulkaner?

Island har omkring 30 vulkaner, og der er i gennemsnit udbrud hvert fjerde år (Figur: Lykke Sandal og Johanne Kusnitzoff)

De to tektoniske plader, som Amerika og Europa ligger på, bevæger sig væk fra hinanden. Det foregår ude midt i Atlanterhavet, hvor pladegrænserne trækker sig væk fra hinanden med cirka to centimeter om året. Mellemrummet fyldes løbende op med ny lava fra undergrunden via vulkanudbrud langs med hele pladegrænsen. Det er den proces, der over mange millioner år har skabt selve Atlanterhavet.

I den nordlige del af pladegrænsen ligger der desuden en såkaldt kappediapir, måske bedre kendt som et hotspot. Det er en gigantisk pude af varmt materiale fra Jordens kappe, som langsomt strømmer op mod overfladen. Lige præcis på det sted er der altså to forskellige processer, der danner magma og vulkanisme.

  1. Oceanbundsplader der trækker sig fra hinanden
  2. En kappediapir/et hotspot

De to processer skaber ekstra mange vulkaner, som bidrager med ekstra meget lava, og resultatet er: Island. En ø, der er vokset frem fra havet inden for de seneste 20 millioner år, bygget op af de mange vulkaner som en stak lavapandekager. Så længe pladerne bevæger sig fra hinanden, og kappediapiren stadig er aktiv, vil der fortsætte at blive dannet lava og vulkaner, hvilket gør Island til en af de mest geologisk aktive steder på jorden.

Lava i terrænet ved Svartsengi-vulkanen i efteråret 2024
Satellitfoto af de to store, størknede lavasøer omkring hhv. Svartsengi (midten) og Fagradalsfjall-vulkanen (t.h.) skabt mellem marts 2021 og september 2024. Den lava er nu den seneste pandekage i stakken, der har bygget øen Island over tid (Foto: ESA, Copernicus Sentinel II)
Flere indlæg




Kilauea i udbrud…

Vulkanen på Hawaii i udbrud

Copyright: vulkaneksperten Henning Andersen.

Vulkanudbrud på Hawaii truer foreløbig ikke indbyggerne. Tværtimod tiltrækker synet tilskuere.

Det er Kilauea-vulkanen på Hawaiis Big Island, som lige inden jul gik i udbrud, oplyser det amerikanske agentur for overvågning af seismisk aktivitet, U.S. Geological Survey, til flere medier.

En “hot-spot” er et varmeområde i Jordens kappe, hvor en varm opstrømning på grund af kerneprocesser i jordens indre frigiver energi i enorme mængder og i form af magma (lava) mere konstant til vejrs end andre steder. Eksempelvis ligger Island, Hawaii-øgruppen og De Kanariske Øer på sådanne hotspots. Man må endvidere sige, at i mange tilfælde bringer en hotspot magma (lava) op fra dybere dele af jordens kappe, og det ser ud til, at hotspotten forbliver på samme sted, mens havbundspladen eller kontinentalpladen oven over flytter sig. Det er Hawaii-øerne det bedst kendte eksempel på, men også Island – Galapagosøerne i Ecuador og Yellowstone i U.S.A. ligger på en hotspot, men her på Hawaii er der tale om større varmeområde.

Kilauea har været konstant i udbrud siden 1983 og bedømmes i dag til at være verdens mest aktive vulkan. Det skyldes netop, at magmaproduktionen her er temmelig stor på grund af den opstigende mængde af smeltet materiale fra jordens indre her er større end andre steder. At vulkanen nu er mere i pressen skyldes, at dens lavastrømme finder nye veje ud, idet bevægelser og trykændringer inde i vulkanens rørsystem har forskubbet udbrudskanalen. Jordskælv af forskellig styrkegrad er også med til at forårsage trykændringer i magmakammeret under vulkanen, der igen får den smeltede lavamasse – magmaet til at ændre sig og øger hermed trykket i vulkanen. Det bør ikke glemmes, at lavamængden – udbrudsmaterialet – her er mere konstant opadstigende end andre steder. Derfor er denne vulkan konstant virksom.  

Andre hotspot på jorden er: Tristan da Cunha i Sydatlanten – Reunion i det Indiske Ocean – de Canariske Øer – Eifel i Tyskland – Kap Verdeøerne – Ascension.

De højeste lavatemperaturgrader er målt i Kilauea, der nu er i udbrud  på Hawaii med 1500 graders Celsius.

Man kan sige, at en hotspot ikke tilhører grænserne af de store tektoniske plader – udover Island – men ligger oftest inde på midten af en plade.

Geologer har konkluderet, at der befinder sig mellem 40 og 50 hotspots rundt om på kloden med Hawaii, Island, Galapagos, Reunion og Yellowstone som nogle af de mest aktive for tiden.

Vulkaner i forbindelse med Pladetektonisk sammenhæng. 

I vulkanske oceanrygge når magmaet fra Jordens kappe op til jordens eller havbundens overflade. Her dannes der derfor ny havbund i de aflange spaltedale, som udgør grænsen imellem oceanbundspladerne. , der jo tvinges fra hinanden. Bevægelseshastigheden er fra 2 – 20 cm om året, men der regnes med en gennemsnitshastighed på ca 6 cm pr. år. Disse områder kaldes tilvækstzoner Det opstigende basaltiske materiale – lava – udfylder spalterne der og flyder ud på havbunden. Når der er tale om en større lavaproduktion dannes der øer, der som Island når op over havets overflade, ja nogle højderygge er helt op til 4000 meter høje fra havbunden.

Destruktionszoner eller subduktionszoner er områder, hvor en jordskorpeplade – eller havbundsplade går til grunde ved, at havbundspladen, der er den tungeste tvinges ned i dybet og dykker ned under kontinentalpladen, der som regel er tykkere, men består af lettere bjergarter. Disse sedimenter bliver skubbet op som foldebjerge langs kontinentranden. Der opstår jordskælv langs grænsefladen mellem pladerne, Benioff-zonen, der hælder ind under kontinentet. Det var en jugoslav, der i forrige århundrede opdagede, at i dette område opstod jordskælv som følge af bevægelser i brudområder, hvor skorpen gned imod hinanden. Den frigjorte varme, der opstår ved pladernes bevægelser langs med hinanden, er medvirkende til, at der dannes en ny opsmeltning af Oceanbundspladen. Da de smeltede bjergarter er lettere end de omgivende faste klipper, vil de stige op mod jordens overflade. Det opadstigende magma har modtaget tilskud fra oceanbundpladen og fra kontinentpladen og er derfor mere sejtflydende, og de opløste gasser i smelten har sværere ved at undvige. Magmaet indeholder opløste gasser, der på et tidspunkt grundet trykændringer i smelten vil undvige og presser materialet ud som lava i et vulkanudbrud. 

Der opbygges et overtryk i disse magmabeholdere eller kamre under vulkanerne langs disse subduktionszoner eller destruktionszoner, og resultatet er derfor ofte meget eksplosive vulkanudbrud, der  afstedkommer calderadannelse i forbindelse med de stærke eksplosioner og store askestrømme eller glødende askelaviner, båret oppe af undvigne gasser fra den smeltede lava. 

F.eks. også under ø-buer som Aleuterne og Kurillerne, mødes to jordskorpeplader, hvor den tungeste tvinges i dybet og begynder at smelte. De dele af pladen, der har det laveste smeltepunkt begynder først at smelte, og de indgår i det opad stigende magma, der nærer ø-buevulkanerne.
Inden på en plade eller en oceanbund kan der dannes vulkaner oven på et varmeområde – en såkaldt “hot-spot” eller plume, der stammer nede fra dybere dele af jordens kappe. Efterhånden som ocenbundspladen eller kontinentet bevæger sig hen over det såkaldte varmeområde, vil der dannes en vulkankæde med virksomme vulkaner i den ende, der ligger over det opstrømmende varme magmamateriale.

Tydeligt eksempel er netop Hawaii-ø-kæden i Stillehavet, der alle næres af tyndtflydende basaltiske lavamasser, der opbygger store skjoldvulkaner, fordi magmaet er tyndtflydende.
Forskelliges steder er tyndtflydende, basaltisk magma fra tid til anden som enorme lavastrømme vældet ud fra spalter og revner i enorme områder. Op til flere tusinde meters tykkelse finder man adskillige steder på jorden og flere hundrede tusinde kvadratkilometer områder har sådanne lavaudbrud fundet sted fra tid til anden. F.eks. ved vi nu, at adskillelsen af Grønland fra Europas og dermed Nordatlantens dannelse ses som et resultat af sådanne enorme lavaudbrud i Tertiærtiden.

Riftdale eller sprækkezoner eller spredningszoner, bl.a. den øst-afrikanske gravsænkning er nye åbninger, hvor kontinentet eller pladen er ved at gå i stykker og trækker sig fra hinanden. Bunden imellem synker ned, og der strømmer magma op og danner vulkaner i bunden af dalen.

Kilauea er en af verdens mest aktive vulkaner.

Ifølge oplysningerne er vulkanens aktivitet foreløbig begrænset til krateret i toppen af Kilauea, hvorfra lava er flydt ud over et område på små to kvadratkilometer.

De omkringliggende bebyggelser er ikke truede af udbruddet fra vulkanen, som ligger i en nationalpark.

Men udbruddet har også udløst vulkanske gasser, som ifølge myndighederne påvirker luftkvaliteten i området




Hvad er en supervulkan?

Copyright Henning Andersen for artikel og billeder. Tlf. 20764247

 
  •  
     
  •  
     
  •  

Det første foto viser vulkanens udbrudsrytme Nr. 2 Viser havnemolen i Pozzuoli, hvor jorden har hævet sig 2 meter i de seneste 50 år. Foto 3 viser hele krateret – calderaen med byen og havnen oveni selve vulkanen. “Den farligste vulkan er ikke den man kan se men den, som man ikke kan se og bor inden i.”
 
Hvad er sandheden?
 
Der er to former for journalistik,  når det drejer sig om forudsigelse af, hvornår en vulkan går i udbrud.
 
Der er den form for presse, der holder sig til videnskabelige fakta og de beviser vulkanforskerne får
bekræftet.
 
Og så er der den presse, der skræmmer livet af folk ved at udsende dommedagscenarier i i form af dokumentarfilm og artikler om, hvad den værst tænkelige situation kan blive. Der er her ofte tale om en form for sensationslyst og at skabe opmærksomhed.
 
I Italien har det i fjor skabt uro hos befolkningen i Napoli, da den italiensk – sprogede schweiziske tv-.station RSI har vist og udsendt en dokumentarfim om et eventuelt kommende vulkanudbrud i Supervulkanen Campi Flegrei der ligger i den nordvestige udkant af millionbyen Napoli, vil kunne få af konsekvenser for befolkningen og hele Europa. 
 
Campi Flegrei Supervulkanen i Europa

Tamboras udbrud i 1815 er det eneste kendte i historisk tid, som nåede niveau 7 på VEI-skalaen.

Til forskel fra almindelige vulkaner danner supervulkaner intet bjerg. Ved de gigantiske udbrud trænger enorme mængder af gasmættet eksplosiv magma igennem jordskorpen og pumpes op i atmosfæren i form af pimpsten, aske og gas, som senere spredes over et meget stort område. Den hastige udslyngning af store mængder magma forårsager, at den oven over beliggende jordoverflade kollapser, hvorved et vældigt kraterlignende landskab – en såkaldt caldera dannes. Nogle gange benævnes disse enorme fordybninger supercalderaer og de kan dække tusindvis af kvadratkilometer. En anden stor forskel mellem supervulkanerne og de øvrige vulkaner er, at der i reglen går hundredetusinder år mellem hver udbrud og når calderaen dannes, kan den ses i millioner år.

Supervulkanudbrud er typisk nok medvirkende til at forårsage langtidsændringer i vejret (som f.eks. udløse en istid), hvilket kan udrydde og true alt levende liv på jorden. 
Vulkanologer og geologer refererer ikke til “supervulkaner” eller “megacalderaer” i deres videnskabelige arbejde men gør det af og til i offentlige præsentationer.
Indtil 2003 var supervulkan ikke et vulkanologisk fagudtryk. Navnet megacaldera bliver nogle gange anvendt for caldera supervulkaner.
Navnet supervulkan blev oprindeligt første gang anvendt i BBC programmet Horizon i 2000 til at refererer til disse typer af enormt stærke udbrud, som heldigvis – kun finder sted med ca.100.000 års mellemrum. Supervulkaner er oftest fordybninger i jordens overflade, hvor et helt vulkanbjerg er sprængt væk ved de stærke eksplosioner. Det mest livlige Super-vulkanlandskab, er Yellowstone i U.S.A., og det tættest befolkede er Napoli-området i Syd – Italien med den morderiske dræbervulkan Vesuv og hvor 3 millioner mennesker bor delvis oven i et kæmpebortsprængt krater, som vandet herefter har fyldt ud i form af selve Napolibugten.
Jorden har hævet sig ved Pozzuoli igennem årevis, men for tiden er der roligt. Også her har eksplosive udbrud fundet sted for mange tusinde år siden i form af super-udbrud. Vi ved nu, at der under hele Napolibugten befinder sig et kæmpemæssigt magmakammer lidt større end Gardasøen og med en omkreds af ca. 440 kvadratkilometer, som føder både vulkanerne Vesuv, øen Ischias vulkan og De Flegreiske Marker; d.v.s. brændende marker grundet de mange gas- og svovlkilder i området, som ligger vest for Napoli fra tid til anden, men Vesuv er den mest aktive af dem alle.
En supervulkan er en fællesbetegnelse af vulkaner hvis udslyngede materiale under et enkelt vulkanudbrud overstiger 1.000 kubikkilometer. En anden benævnelse er VEI 8, det vil sige det højeste niveau på VEI-skalaen. Til sammenligning kan nævnes at rumfanget ved det største kendte udbrud i historisk tid, Tambora år 1815, kun var i størrelsesordenen til 150 af udslynget kubikkilometer udbrudsmateriale. Tamboras udbrud i 1815 er det eneste kendte vulkan i historisk tid, som nåede niveau 7 på VEI – skalaen. Dette udbrud udløste »året uden sommer« i store dele af verden.
Det var den store vulkan Tambora, som fra den fjerne indonesiske ø Sumbawa røg i luften 10. april 1815. Låget røg simpelthen af de øverste 1.200 meter af den over 4.000 meter høje vulkan – et brag så højt, at det blev hørt på det vestlige Sumatra 2.500 km borte.
Næsten alle planter og afgrøder på den mere end Sjælland-store ø blev dænget til i askelag på op til flere meter, glødende laviner af gas og aske forvandlede alt for foden af vulkanen til et brændende inferno og over et område på størrelse med Frankrig blev dag forvandlet til den mørkeste nat. Mindst 117.000 mennesker omkom, men tallet blev formentlig langt højere som følge af de klimatiske følgevirkninger over hele kloden.
Tambora udspyede op mod 150 kubikkilometer vulkansk materiale, men med mindst 50.000 til 100.000 års mellemrum opstår supervulkanudbrud med en VEI på 8, der sender mere end 1.000 kubikkilometer materiale til vejrs.
Supervulkanudbrud er medvirkende til at forårsage langtidsændringer i vejret (som f.eks. udløse en istid), hvilket kan udrydde og true alt levende liv på jorden.
Til forskel fra almindelige vulkaner danner supervulkaner altså intet bjerg. Ved de gigantiske udbrud trænger enorme mængder af gasmættet eksplosiv magma igennem jordskorpen og pumpes op i atmosfæren i form af pimpsten, aske og gas, som senere spredes over et meget stort område. Den hastige udslyngning af store mængder magma forårsager at den oven over liggende jordoverflade kollapser, hvorved et vældigt kraterlignende landskab – en såkaldt caldera dannes. Disse supercalderaer kan dække tusindvis af kvadratkilometer. Vulkanologer og geologer refererer ikke til “supervulkaner” eller “megacalderaer” men gør det af og til i offentlige præsentationer.

Tobas udbrud på den indonesiske ø Sumatra for 74.000 år siden var ved at tage livet af vores egne forfædre. Udbruddet var så kraftigt så den sidste istid kulminerede og MÅSKE overlevede kun 50.000 af vores forfædre.

Den nærmeste supervulkan i forhold til Danmark, er Campi Flegrei eller “De brændende marker”, som navnet betyder på oldgræsk. Den ligger vest for Napoli i Italien, ikke langt fra den langt mere berygtede vulkan Vesuv.

Navnet “De brændende marker” er er opkaldt efter de mange vulkankratere og varme kilder, som befinder sig indenfor den store calderarand. Byen Pozzuoli ligger ved havnemolen lige oven i calderaen, og midt imellem 36 vulkankratere og sydende og boblende kilder og mudderpotter, og midt i det hele bor der nu i dag hen imod en halv million mennesker.

Campi Flegrei Calderaen er en supervulkan, og hvis den går i et superudbrud, kan det få konsekvenser for hele Europa. Under Napolibugten befinder sig et kæmpemæssigt magmakammer, der har en omkreds af ca. 440 km2 lidt større end Gardasøen, som føder både vulkanerne Vesuv, samt Ischias vulkan, der sidst var i udbrud i 1362 og så Campi Flegrei, hvor det seneste udbrud  fandt sted i 1538, som dog ikke var så kraftigt.

Mindre udbrud.
 

I året 1198 op stod der et nyt krater med boblende mudder og varme kilder, lidt uden for selve Pozzuoli by. Det er Solfatara, hvis navn kommer af sulfa “svovl” og terra “jord”, varme kilder eller en slags mudderpøl med geotermisk aktivitet. Der er en stærk lugt af rådne æg pga. svovlforbindelserne. Krateret er i dag aktivt i form af varme kilder, boblende mudderpotter og udstrømning af hede gasser.

For det meste er den udstrømmende gas varm og indeholder carbondioxid og vanddampe. Gennem den kemiske reaktion af svovl med ilt dannes svovldioxid, som opløser sig i vand, som igen danner den svovlholdige syre svovlsyrling (H2SO3). De forsurer stenarterne og bevirker, at de sammen med de varme vanddampe opløses i de mineralske bestanddele. Gennem denne opløsning og kondensation (vand, som skifter fase fra damp til væske) fra vanddampene, danner der sig ofte en slamkedel med gas og luftbobler, som Solfatara krateret er et typisk eksempel på. De varme kilder og hede gasser, der siver ud påminder os om, at der er glødende smeltet lava lige under jordens overflade, og derfor overvåges overfladen her med mange forskellige slags måleapparater for i tide at registrere tiltagende vulkansk aktivitet.

Det seneste vulkanudbrud i calderaen ved Pozzuoli fandt sted i 1538, da Vesuv havde en længere hvileperiode, ligesom i dag, og det har i de seneste 100 år dannet grundlag for den konklusion, at der måtte være en underjordisk forbindelse imellem Vesuv og Campi Flegrei, således at når Vesuv hviler, så rører aktiviteten sig i Campi Flegrei.

Ifølge den italienske vulkanforsker Giuseppe de Natale, på det vulkanologiske institut i Napoli, så kan et udbrud måske være nært forestående i Camoi Flegrei, men om hvor voldsomt, tør ingen på nuværende tidspunkt gisne om.

Han siger: ”Der er altid en mulighed forn et udbrud i vores levetid, men problemnet med befolkningen her er, at de er mere bange for Vesuv end for Campi Flegrei og ikke tænker på, at en langt større fare truer dem fra Campi Flegrei, hvor folk lever og bor inde i selve vulkanens undergrund. Vesuv er efter min mening forholdsvis lille i forhold til Campi Flegrei, der efter min mening udgør en langt større risiko, da Napoli ligger lige på kanten af selve vulkanen”, siger han.

 

Et farligt sted.

 

I begyndelsen af 1980-erne begyndte jorden at ryste og sasmtidig med hæve sig under byen Pozzuoli, og myndighederne evakuerede 100.000 mennesker. Der kom dog ikke noget udbrud, og i en afrtikel i det videnskabelige tidsskrift Geophysical Research Letters fra 2007 blev Campi Flegrei vurderet til at være et af verdens mest risikable områder for et superudbrud.

Giuseppe de Natale mener, at napolitanerne direkte lider af dødsforagt.

Han siger: ”Jeg bor selv i Napoli, og de fleste af os i byen ved, at der er ild under vores fødder, men det har vi i det store hele det godt med. Det vidste beboerne i Pompeji til gengæld ikke. Måske er der en form for dødsforagt i Napolitanernes måde at leve på, men også en hyldest til selve livet. Der er mange måder at forholde sig til døden på, og en populær måde er at feje den ind under gulvtæppet og lade som ingenting og håbe, at det går nok alt sammen”, slutter han.

I dag holdes Campi Flegrei under konstant opsyn af italienske og internationale myndigheder.

 

Copyright: Henning Andersen . Jeg vil gerne henvise til denne artikel herunder: “Campi Flegrei – INGV afklarer eruptiv risiko og fare”. Den står på Vesuvobservatoriets hjemmeside: “Osservatorio Vesuviano”. CAMPI FLEGREI – INGV afklarer eruptiv risiko og fare.

  •  
 



Hvad er en vulkan?

 

Copyright: Vulkaneksperten Henning Andersen.

En vulkan er en åbning i jordskorpen, hvor igennem smeltede bjergartsmasser og gasser fra Jordens Indre slipper ud. Vanddampen (H2O) er en af de vigtigste af de vulkanske gasser, der tvinger de rødglødende stenmasser – magmaet – eller smelten – op igennem en vulkan.

Magma er betegnelsen for de smeltede bjergarter, når de befinder sig inde i jorden og indeholder gas. Magma dannes i forbindelse med opstrømmende varme fra Jordens indre kerne, og disse opstrømninger – eller konvektionsstrømme – som vi kalder dem – er med til at drive jordens kontinenter rundt som enorme isflager på havet. Herved dannes bjergkæder, og både de mange jordskælv, der sker rundt omkring i verden og vulkanerne er faktisk et resultat af disse strømbevægelser i jordens kappe, som befinder sig imellem den ydre jordskorpe og selve jordens kerne.

Varmen i vor jordklodes indre dannes bl.a. ved sønderdeling af grundstoffer som uran, thorium og kalium, og herved opstår der energi i form af varme. Denne varme vil stige til vejrs som vand i en gryde, der langsomt varmes op nedefra, og det er disse opadstigende strømbevægelser, der til sidst på grund af trykfaldet vil smelte og danne magmaet – og få kontinenterne til at bevæge sig enten ved at trække sig fra hinanden, støde ind under hinanden eller som “Hot-spotter”, d.v.s. hvor der er mere konstante og større opstrømninger i et bestemt område. Eksempler herpå er bl.a. de Kanariske Øer, Hawaii-øgruppen – Azorerne og Island.

Gasserne, der automatisk dannes ved smeltningen af den varme opstrøm vil tvinge magmaet til vejrs, og det udstrømmende materiale eller lava, som vi kalder det, når det strømmer ud igennem en vulkans krater i et udbrud. Det betyder igen, at optrængningen af lavaen skyldes afgivelse af vulkanske gasser. Processen kan bedst sammenlignes med en gryde mælk, der koger over. Hvor voldsomt udbruddet bliver, afhænger af lavaens sejhed og indhold af gasser.

I det store hele er al form for vulkanvirksomhed intet andet end en afgasningsproces fra jordens indre. Temperaturen i sådanne glødende bjergarter kan være helt op til 1500 graders celsius, men normalt ligger den på omkring 1100 grader. I virkeligheden er der ikke ild i en vulkan, men da lavaen lyser op i sig selv, og ser rødglødende ud, har man fra gammel tid brugt benævnelsen “Ildsprudende bjerge” om vulkanerne.

Vulkanerne hænger altså sammen med jordens store “tektoniske stenplader”, der bærer kontinenterne – verdensdelene – ligesom brikkerne i et stort puslespilm som bevæger sig med nogle få cm om året fra 2 – 11 cm ovenpå jordens kappe, hvis øverste del er at betragte som et blødt transportbånd – asthenosfæren (et gammelt græsk ord for blødt dejagtigt materiale.

Navnet vulkan stammer fra de gamle romeres ildgud – smedegud – “Vulcanus”, der havde sit faste bosted under øen “Vulcano” nord for Sicilien. De sagde, at når han arbejdede dernede i sin smedje under vulkanen, så gnistrede og røg det op igennem vulkanerne. Han kunne gå på besøg under de andre vulkaner, og så gik de i udbrud.

Hvor længe en vulkan er i udbrud afhænger af hvor meget lava, der presses opad, gasindhold – trykforhold o.s.v. Et udbrud kan vare i få dage -eller som Kilauea på Hawaii i Stillehavet, der har været i konstant udbrud siden 1983.

I dag regner vi med, at vi på jorden har ca. 2.500 vulkaner, der kan betegnes som virksomme. Man skal huske, at en aktiv vulkan ikke behøver at være en vulkan, der har været virksom i historisk tid alene, men en vulkan, som man ved undersøgelse har registreret liv i på en eller anden måde….




Island: Vulkanen rører på sig….

Eldstöðvakerfi Ljósufjalla, hraun frá nútíma og gjallmyndanir. // Ljósufjöll vulkansystem, holocæn lavastrømme og scoria-aflejringer.

Seismisk aktivitet i Grjótarvatn er steget i de sidste måneder

Muligheden for magmaakkumulering i dybden overvejes

20.12.2024

  • M3,2 jordskælvet om aftenen den 18. december er det hidtil største
  • Der er ikke påvist jorddeformation på GNSS-observationer
  • Ingen indikation af, at magma bevæger sig i den øvre skorpe
  • Små sprækkeudbrud er karakteristiske for vulkansk aktivitet i Ljósufjölls vulkanske system

Et jordskælv med størrelsesordenen M3,2 blev opdaget nær Grjótárvatn om aftenen den 18. december. IMO modtog rapporter om, at jordskælvet var blevet mærket omkring Borgarfjörður og Akranes. Seismisk aktivitet er blevet målt omkring Grjótarvatn regelmæssigt siden foråret 2021, men i de seneste måneder har den været stigende, som vist i figuren nedenfor. Jordskælvet, der blev opdaget den 18. december, er det største siden efteråret 2021, hvor to jordskælv af størrelsesordenen M3 indtraf. Forud for dette blev der sidst påvist betydelig seismisk aktivitet der i 1992, da to jordskælv af størrelsesordenen M3 fandt sted, et større end M3.2 og flere andre over M2.0. Jordskælvskataloget, som vi refererer til her, går tilbage til 1991 (SIL-system).

Grafgrjotarvatn20122024

Skærmbillede fra Skjálfta-Lísa-systemet. 

IMO har øget overvågningen af ​​området med nye installationer af udstyr i Hítardalur både et seismometer (i slutningen af ​​september) og en GNSS-station (i begyndelsen af ​​november). Det nye seismometer har forbedret overvågningssystemets evne til at opdage små jordskælv. Inden den blev installeret, blev der faktisk registreret få jordskælv under M1,0, fordi det nærmeste seismometer var relativt langt væk, omkring 30 km fra det aktive område. Det øgede niveau af seismicitet er dog ikke en artefakt af et mere følsomt overvågningsnetværk. Hvis vi kun betragter de jordskælv over M1.0, er det tydeligt, at den seismiske aktivitet i området var stigende før installationen af ​​den nye station.

Efter at den seismiske station blev installeret tættere på det aktive område, blev jordskælvets placering væsentligt forbedret. Dybden af ​​størstedelen af ​​jordskælvene i området er nu godt begrænset til at være i en dybde mellem 15-20 km. Da GNSS-stationen blev installeret i Hítardalur, viser dataene ikke nogen påviselig deformation ved overfladen. Analyse af satellitdata (InSAR) fra perioden 2019 til sommeren 2024 viser heller ingen tegn på overfladedeformation.

I går morges (19. december) fandt det regelmæssige videnskabelige møde sted for at vurdere situationen på Reykjanes-halvøen. Specialister fra IMO og geovidenskabsafdelingen ved Islands Universitet benyttede lejligheden til også at diskutere de nyeste data og igangværende aktivitet ved Grjótarvatn.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at fastslå årsagen til den igangværende seismiske aktivitet, men to muligheder overvejes: Magmaakkumulering i dybden eller tektoniske bevægelser inden for plade.

Flere analyser er nødvendige for med sikkerhed at vurdere, hvilken proces der er ansvarlig for den igangværende aktivitet ved Grjótarvatn. De nuværende overvågningsdata indikerer dog, at der ikke er tegn på, at magma migrerer til lave dybder. IMO vil planlægge indsættelsen af ​​yderligere stationer (seismisk og GNSS) for bedre at begrænse de igangværende fænomener og overvåge deres udvikling.

I tilfælde af at magma begynder at forplante sig mod overfladen, er det højst sandsynligt, at større forstadier vil blive opdaget, såsom en hurtig stigning i seismisk aktivitet (med hensyn til antal og størrelse af jordskælv), en migration i deres dybde og/eller jord. deformation.

Eruptiv historie

Grjótarvatn er inden for det vulkanske system af Ljósufjöll i Snæfellsnes vulkanske zone. Det sidste udbrud af Ljósufjöll var et lille kraftigt udbrud, som fandt sted i det 10. århundrede e.Kr. og producerede Rauðhálsahraun-lavafeltet på omkring 13 km2 (ca. 15 km nordvest fra Grjótarvatn). I gennemsnit har dette vulkanske system i løbet af de sidste 10.000 år været i udbrud hvert 400. år. I tilfælde af et udbrud her er det mest sandsynlige scenarie et lille oversvømmet udbrud (< 0,1 km3), eller mildt eksplosivt, med lavaspring og lavastrømme. Hvis der opstod et udbrud, ville et lille område forventes at blive påvirket af de vigtigste associerede vulkanske farer, som er: lavastrømme, gasforurening og meget lokaliseret tephra-nedfald. Mere information om Ljósufjöll vulkansystem er tilgængelig her .

Eldstodvarkerfi_Ljosafjalla

Ljósufjöll vulkansystem, holocæn lavastrømme og scoria aflejringer.




Vulkanudbrud På Filippinerne i udbrud. Copyright til al tekst og foto er: Smitsom Institution. Global Volcanism Program.

Kanlaon

Foto af denne vulkan
  • Land
  • vulkansk region
  • Landform | Volc Type
  • Sidst kendte udbrud
  • 10,4096°N
  • 123,13°Ø

  • 2.422 m
    7.946 fod


 

© 2024 NavInfo, © 2024 TomTom, © 2024 Microsoft Corporation
Seneste ugentlige rapport: 27. november-3. december 2024Citat ikonCitér denne rapport

Philippine Institute of Volcanology and Seismology (PHIVOLCS) rapporterede om et fortsat udbrud ved Kanlaon i løbet af 26. november-3. december. Det seismiske netværk registrerede 5-26 daglige vulkanske jordskælv, og svovldioxidemissioner varierede fra 2.524 til 9.377 tons om dagen. Moderat gas- og dampemission steg 100-750 m over toppen og drev hovedsageligt mod SV, V og NØ. Der var 1-5 daglige askeemissionshændelser i løbet af den 26.-29. november og den 1. december, som hver varede 5-35 minutter. Ifølge Tokyo VAAC steg askemissionerne de samme dage 2,7-3,4 km (9.000-11.000 ft) over havets overflade og drev mod SW, NNV og NØ. Alarmniveauet forblev på 2 (på en skala fra 0-5), og PHIVOLCS mindede offentligheden om at forblive uden for den permanente farezone på 4 km radius og advarede piloter om ikke at flyve tæt på vulkanen.

Kilder: Philippine Institute of Volcanology and Seismology (PHIVOLCS) , Tokyo Volcanic Ash Advisory Center (VAAC)

Seneste bulletinrapport: januar 2018 (BGVN 43:01)Citat ikonCitér denne rapport

Phreatiske eksplosioner den 9. december 2017 med askefald og høj seismicitet

En serie på tre eksplosioner ved Kanlaon den 18. juni 2016 sendte askefaner så højt som 3 km over krateret og forårsagede mindre askefald i kvartererne W, SW og NW for vulkanen (BGVN 42:01). Dette blev efterfulgt af dampfaner til den 25. juli 2016. Det aktive Lugud-krater (figur 4) har været kilden til 21 rapporterede udbrud siden 1969; det seneste udbrud fandt sted i december 2017. Information opsummeret her for aktivitet fra september 2016 til december 2017 blev leveret af Philippine Institute of Volcanology and Seismology (PHIVOLCS).

Figur (se billedtekst) Figur 4. Foto, der ser ned fra kanten ind i det historisk aktive Lugud-krater ved Kanlaon den 7. marts 2010. Udlånt af Billy Lopue, brugt under Creative Common BY-NC-ND 2.0 (https://creativecommons.org/licenses/by- nc-nd/2.0/).

PHIVOLCS rapporterede den 5. maj 2017, at siden det sidste phreatiske udbrud i juni 2016 havde der været et generelt fald i aktiviteten: seismiciteten var på baseline-niveauer, ingen signifikant deformation var blevet opdaget siden august 2016, svovldioxidemissionerne var lave, og ingen dampning havde været observeret siden 29. september 2016. Alarmniveauet blev sænket til 0 (på en skala fra 0-5), selvom offentligheden blev advaret om ikke at gå ind i 4-km-radius Permanent Danger Zone (PDZ).

Mellem 24. juni og 18. august 2017 opdagede det seismiske netværk 244 vulkanske jordskælv. PHIVOLCS-rapporten bemærkede, at den øgede seismiske aktivitet kunne efterfølges af phreatiske eksplosioner ved topkrateret, på trods af fraværet af synlig afgasning eller damp fra den aktive udluftning. Alarmniveauet blev hævet til 1. Antallet af daglige vulkanske jordskælv steg efter 18. august. I deres rapport af 15. november indikerede PHIVOLCS, at der i løbet af de foregående 24 timer var blevet registreret 279 dybe vulkanske jordskælv (sammenlignet med fem dagen før). Dette fik dem til at hæve alarmniveauet til 2 (moderat niveau af uro), hvor det forblev resten af ​​året. Dagen efter var det registrerede antal 217. Derefter faldt det daglige antal vulkanske hændelser betydeligt, især efter den 21. november. Baseret på PHIVOLCS-rapporter varierede antallet af daglige vulkanske jordskælv i løbet af de første otte dage af december 2017 fra et til syv.

Den 9. december begyndte en cirka 10 minutter lang lavenergi-phreatisk eksplosion klokken 0947, som blev hørt så langt væk som til La Castellana, Negros Occidental (15 km SW). En fane af voluminøs damp og mørk aske steg 3-4 km over toppens udluftning (figur 5), og mindre mængder aske faldt i Sitio Guintubdan (23 km V) og barangays vest for vulkanen (Ara-al, Sag- ang og Ilihan). Forud for udbruddet var genoptagelsen af ​​afgasningen ved topkrateret kl. 0634, som kunne påvises som vedvarende lavenergi-skælven i perioder, hvor toppen ikke var synlig; afgasning blev sidst observeret i september 2016.

Figur (se billedtekst) Figur 5. Foto af 9. december 2017-fanen, der stiger fra Kanlaon set fra Barangay Manghanoy, La Castellana, Negros Occidental, omkring 15 km SW. Foto af Ms. Ritchel Demerin Villanueva; indsendt af PHIVOLCS på Facebook.

Kun tre vulkanske jordskælv blev opdaget den 10. december, men så steg tallet til 155 dagen efter. Antallet af daglige jordskælv steg igen til 578 den 13. december, steg til 1.007 dagen efter og toppede med 1.217 den 15. december. Antallet af jordskælv faldt til 149 den 16. december, før det vendte tilbage til seks eller færre til den 19. december. Hvide dampfaner steg henholdsvis 800 og 300 m over krateret den 13. og 14. december. Hvide faner var diffuse den 15. december; vejrskyer forhindrede udsigt over topmødet i løbet af 16.-18. december. Svovldioxidemissionerne var 603-687 tons pr. dag i løbet af 13.-14. december.

PHIVOLCS rapporterede, at der i løbet af den 19.-20. december var 412 vulkanske jordskælv. Et lavenergi-jordskælv af eksplosionstypen blev detekteret kl. 0233 den 21. december i forbindelse med gasemissioner fra topmødeområdet. Senere på dagen steg dampfanerne 400 m og drev NØ. Antallet af daglige vulkanske jordskælv steg til 957 dagen efter og faldt derefter til mindre end 20 om dagen i løbet af den 22.-23. december. Antallet af daglige jordskælv steg til henholdsvis 382 og 776 hændelser den 24. og 25. december, faldt til 82 den 26. december, og faldet til tre eller færre i løbet af årets sidste dage. Vejrskyer forhindrede ofte observationer, men hvide faner steg 300 m og drev NØ, NW og SV den 21. december og 700 m den 26. december. En dampfane blev den 30. december set stige 500 m over kraterkanten og drive SW. Den 30. december 2017 blev svovldioxidniveauet målt til et gennemsnit på 1.946 tons/dag.

Information Kontaktpersoner: Philippine Institute of Volcanology and Seismology (PHIVOLCS) , Institut for Videnskab og Teknologi, University of the Philippines Campus, Diliman, Quezon City, Filippinerne (URL: http://www.phivolcs.dost.gov.ph/); Billy Lopue , flickr (URL: https://www.flickr.com/photos/21905294@N03/).




Vedvarende lavaudbrud på Island fortsætter…


Konstant aktivitet fra udbruddet i løbet af de sidste 24 timer

Der ventes roligt vejr i aften; Gasforurening kan bemærkes på tværs af Reykjanes

28.11.2024

Opdateret 28. november kl. 15:50 UTC

  • Lava flyder mest mod øst og sydøst

  • Aktiviteten forbliver stabil, og udbruddet fortsætter fra en enkelt udluftning

  • Et signifikant fald i nedsynkningshastigheden omkring Svartsengi er blevet observeret

  • Gasforureningen driver mod sydvest mod Grindavík. Se gasspredningsprognose her

Eruptiv aktivitet har været konstant i løbet af de sidste 24 timer, hvor lava nu overvejende flyder mod øst og sydøst, mod og langs bunden af ​​Fagradalsfjall. Lavafeltet nær Fagradalsfjall er udvidet en smule, men bliver ved med at blive tykkere. Vulkansk tremor er forblevet stabil sideløbende med eruptiv aktivitet i udluftningen. Nedsynkningsraten omkring Svartsengi er reduceret betydeligt. Men fordi de daglige ændringer er små, skal tendensen til deformationsmålinger overvåges i løbet af de næste dage for at afgøre, om stigningen er genoptaget.

Litlaskogfell28112024

Foto taget i morges af et webcam ved Litla-Skógfell. Kameraet vender mod sydøst og viser den aktive udluftning til højre og lavastrømmen, der bevæger sig mod Fagradalsfjall til venstre.

Nordøstlig vind på 10-15 m/s forventes i Reykjanes i dag (torsdag), der leder gasforurening sydvest mod Grindavík. Vinden forventes at aftage i aften, hvilket øger sandsynligheden for, at forurening bliver bemærket bredt over Reykjanes. Den nordøstlige vind vil styrke igen i morgen (fredag), med gas igen, der driver mod Grindavík. Der forventes ingen naturbrande i udbrudsområdet.

Opdateret 27. november kl. 16:00 UTC

  • Et enkelt krater er fortsat aktivt, øst for Stóra-Skógfell.

  • Lavastrømmen fortsætter med at bevæge sig mod øst mod Fagradalsfjall.

  • Nedsynkningen omkring Svartsengi er faldet sammen med faldende vulkansk aktivitet.

  • Gasforurening kan påvirke hovedstadsregionen i dag. For yderligere detaljer, se gasspredningsprognosen.

  • Opdateret farevurdering i kraft indtil 29. november, forudsat at der ikke er ændringer.

Udbruddet er fortsat i en jævn hastighed i løbet af de sidste 24 timer. Vulkanuroligheder forbliver stabile, og lavastrømmen fra krateret fortsætter med at bevæge sig østpå mod Fagradalsfjall.

Efterhånden som vulkanaktiviteten falder, er nedsynkningen omkring Svartsengi aftaget. Da dag-til-dag ændringer er mindre, er det nødvendigt at overvåge tendensen over flere dage for at afgøre, om stigningen er genoptaget. Under de sidste to udbrud tog det omkring en uge, før stigningen blev synlig, efter at nedsynkningen aftog. Der vil således sandsynligvis være behov for yderligere målinger i løbet af den næste uge for at vurdere, om magmaakkumulering under Svartsengi vil fortsætte.

SENG-plade-27112024

Forskydninger ved GPS-stationen SENG nær Svartsengi i løbet af de seneste 90 dage i nord, øst og lodret retning (top, midt, bund). Den nederste graf viser lodrette højdeændringer i millimeter, med gårsdagens (26. november) måling markeret med en grøn prik. Den røde linje angiver starten på udbruddet.

Gasspredningsprognose

Vores gasspredningsprognose estimerer sydvestlige vinde i dag (onsdag), der fører forurening mod nordøst, muligvis til hovedstadsregionen. I aften vil vinden skifte mod vest og senere nordvest, og lede forureningen mod øst og derefter sydøst. I morgen (28. november) er der varslet nordøstenvind, som vil føre forurening mod sydvest. Der forventes ikke mosbrande på udbrudsstedet. Gasspredningsprognosen kan tilgås her, og luftkvalitetsinformation er tilgængelig på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Farevurdering sænket for Svartsengi og Grindavík

Det islandske meteorologiske kontor har udsendt en opdateret farevurdering, der er gyldig indtil kl. 15.00 den 29. november, forudsat at der ikke er væsentlige ændringer. Baseret på udbruddets udvikling de seneste par dage og gasspredningsprognosen er farevurderingen blevet revideret i forhold til den tidligere version.

De væsentligste ændringer omfatter zone 1 (Svartsengi), hvor det overordnede fareniveau nu vurderes til at være betydeligt (rav) i stedet for højt (rødt), og zone 4 (Grindavík), hvor det overordnede fareniveau er blevet nedjusteret fra betydeligt (rav). til moderat (gul).

I Zone 1 (Svartsengi) er risikoen for lavastrøm og gasforurening fortsat høj, men risikoen for tephrafald er nedjusteret til moderat fra betydelig. For Zone 4 (Grindavík) er den eneste ændring, at risikoen for gasforurening nu vurderes som “betydelig” ned fra “meget høj.” Ifølge gasspredningsprognosen er der sandsynlighed for gasforurening i Grindavík den 29. november.

Haettusvaedi_VI_27nov_2024

Opdateret 26. november kl. 19:00 UTC

  • En udluftning, der ligger øst for Stóra-Skógfell, forbliver aktiv
  • Lava flyder generelt mod øst mod Fagradalsfjall
  • Udbrudsskælven har været stabil siden i går
  • Ingen stigning kan bekræftes på trods af indikationer på ændringer i GNSS-målinger
  • Gasspredningsprognosen er tilgængelig her

Aktiviteten på udbrudsstedet har været forholdsvis stabil siden i går. Eruption tremor har forblevet konsistent siden i går, i forbindelse med konstant eruptiv aktivitet ved den aktive udluftning natten over. I øjeblikket er aktiviteten begrænset til den nordligste udluftning, der ligger direkte øst for Stóra-Skógfell. Størstedelen af ​​lavaen fra denne udluftning flyder østpå mod Fagradalsfjall.

Det kan ikke udelukkes, at lava stadig kan flyde under den størknede overflade af lavafeltet, der strækker sig mod vest mod Svartsengi, på trods af, at der ikke er observeret nogen synlige bevægelser i den del af lavafeltet natten over.

Efterhånden som vulkanaktiviteten aftager, falder nedsynkningen ved Svartsengi også. Det kan dog ikke fastslås endeligt, om løftningen er genoptaget, på trods af at de seneste GNSS-målepunkter indikerer ændringer i den retning. Da daglige ændringer er så små, kan der ikke drages konklusioner ud fra individuelle datapunkter; i stedet skal tendenser over en periode på flere dage undersøges. I de sidste to udbrud faldt nedsynkningen gradvist i over en uge, før stigningen igen blev målbar. Derfor er det sandsynligt, at der vil være behov for op til en uges yderligere målinger, før det kan afgøres, om løft og magmaakkumulering under Svartsengi genoptages.

Fagridalur26112024

Et billede taget i morges af det islandske meteorologiske kontors webcam, der viser den aktive udluftning og lavastrømmen fra den. Kameraet er placeret i Fagridal, lige nord for Fagradalsfjall.

Det vedhæftede kort, der er baseret på data fra luftundersøgelser fra det islandske naturhistoriske institut og satellitdata fra Iceye, viser omfanget af lavafeltet, der blev dannet under dette udbrud, som det var kl. 02:49 i går, den 25. november.

LavaFlowMap_Icelandic_20241126

Opdateret 25. november kl. 15:45 UTC

  • Aktiviteten er ikke faldet så hurtigt, som den gjorde ved tidligere udbrud.

  • Hastigheden af ​​den strømmende lava kan sammenlignes med de stærkeste udbrud ved Fagradalsfjall.

  • Den fremadskridende lavastrøm kan udøve stress på de beskyttende barrierer ved Svartsengi.

  • Farevurderingen forbliver uændret.

  • Et link til gasforureningsprognosen kan findes her.

Siden i går tidligt på aftenen er vulkansk rystelse og synlig aktivitet fra udbruddet yderligere aftaget, men aktiviteten stabiliserede sig igen efter midnat. Ikke desto mindre er udbruddet fortsat ret kraftigt, og aktiviteten er ikke faldet så hurtigt som ved tidligere udbrud i Sundhnúkur-kraterrækken. Til sammenligning vurderes den nuværende lavastrøm at være på niveau med de mest kraftige udbrud ved Fagradalsfjall.

Gororoi25112024

Tekst: RSAM-graf, der viser den gennemsnitlige amplitude af vulkansk rystelse (grønne og blå linjer) siden udbruddet begyndte den 20. november. Et kraftigt fald i rysten skete om morgenen den 24. november med et yderligere fald samme aften. Sammenligning af tremorgrafen for dette udbrud med dem fra tidligere udbrud viser, at aktiviteten i dette udbrud ikke er faldet så hurtigt, som den gjorde under tidligere udbrud ved Sundhnúkur-kraterrækken.

Den nordligste udluftning er den mest aktive, hvor hovedlavastrømmen nu strækker sig østpå fra den. Over natten blev sporadiske lavasprøjt observeret over kanten af ​​den sydligste udluftning, men der er ikke observeret aktivitet der i dag. Tilsvarende oplevede den midterste udluftning, som var den mest aktive i de første dage af udbruddet, et betydeligt fald i aktivitet i går, og ingen aktivitet er synlig i dag på live webcams.

Lavastrømmen, der har rejst mod vest, er aftaget og afkølet på overfladen. Lava kan dog stadig fortsætte med at strømme under denne størknede skorpe mod de beskyttende barrierer nær Svartsengi og Den Blå Lagune, selvom dens fremmarch er betydeligt bremset.

Eksperter fra det islandske naturhistoriske institut målte lavafeltets udbredelse lørdag, omkring tre dage inde i udbruddet. Ifølge disse målinger var det samlede volumen af ​​lava nået op på omkring 43 millioner kubikmeter, der dækkede omkring 8,5 kvadratkilometer. Dette er omkring 65% af volumen fra det sidste udbrud, som varede 14 dage.

Landet fortsætter med at synke af i Svartsengi, dog i en langsommere hastighed sammenlignet med, hvad der blev observeret ved begyndelsen af ​​udbruddet. Det er endnu for tidligt at afgøre, om magmaakkumulering vil fortsætte under Svartsengi. Strømmen af ​​lava fra udbrudsåbninger skal falde yderligere, før der kan drages konklusioner om fortsat magmaakkumulering.

Vigtigt at fortsætte med at overvåge gasforurening

I dag skifter vindretningerne og bliver variable, hvilket betyder, at vulkansk forurening kan spredes til de omkringliggende områder i den sydvestlige del af landet. Se gasspredningsprognosen og realtidsmålinger på Miljøstyrelsens hjemmeside

Farevurdering uændret

Det islandske meteorologiske kontor har udsendt en opdateret farevurdering, som forbliver uændret i forhold til den tidligere. Farevurderingen er gyldig indtil kl. 15 onsdag den 27. november med forbehold for ændringer.

Hazard_map_IMO_25nov_2024

Opdateret 23. november kl. 16:00 UTC

  • Eruptiv aktivitet i tre åbninger har været relativt stabil siden i går
  • Seismisk aktivitet er fortsat lav, og land fortsætter med at aftage ved Svartsengi,
  • Progressionen af ​​lavastrømmen nær Svartsengi fortsætter med at forårsage belastning af de beskyttende barrierer
  • Farevurdering er gyldig indtil 25. november, medmindre andet er angivet.
  • Link til den seneste gasforureningsprognose.
  • Link til det aktuelle farekort

Eruptiv aktivitet mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell fortsætter. Siden i går har aktiviteten i tre områder langs den eruptive sprække holdt sig nogenlunde stabil.

Seismisk aktivitet forbliver lav, og land fortsætter med at aftage ved Svartsengi, i overensstemmelse med betydelig magmaudstrømning til udbruddet.

Lavastrømmen, der krydsede Grindavíkurvegur og varmtvandsledningen mod vest, er fortsat med at rejse mod vest. Lavastrømmen forårsager en vis belastning af de beskyttende barrierer omkring Svartsengi.

Gasspredningsprognose: Nordøstlig og nordlig vind i dag (lørdag) og i morgen. Gasforurening vil blive ført mod sydvest og syd mod Grindavík og Svartsengi. Naturbrande forventes ikke.

Webcam_fagridalur_20241123_1500

 

Et skærmbillede fra et webcam på Fagradalsfjall, der viser aktiviteten kl. 15.00, 23. november.


 


Opdateret 22. november kl. 15:30 UTC

  • Eruptiv aktivitet i tre åbninger har været relativt stabil siden i går

  • Progressionen af ​​lavastrømmen aftager betydeligt nær Svartsengi

  • Der sker jordsynkning ved Svartsengi

  • Farevurderingen er opdateret, og den er gældende indtil 25. november, hvis forholdene forbliver uændrede

 

Siden i går har tre områder langs eruptivspalten mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell været aktive. Aktiviteten i disse områder forblev nogenlunde stabil natten over, hvor den centrale udluftning viste de højeste aktivitetsniveauer. Mindre ændringer er blevet observeret i vulkansk tremor , i overensstemmelse med stabil aktivitet i udbruddet.

Lavaen flyder primært mod vest og stammer fra den centrale udluftning. Lava fra de sydlige og nordlige dele af sprækken strømmer overvejende østpå, men udgør ingen trussel mod infrastrukturen. I nærheden af ​​de beskyttende barrierer ved Svartsengi er lavas fremmarch aftaget betydeligt. Lava-tungen har stødt på forhindringer i terrænet på det sted, spredt mod nord fra barriererne og tyknet. Sammenlignet med udbruddets indledende fase er lavastrømmen fra den eruptive sprække aftaget betydeligt. Imidlertid fortsætter en betydelig lavastrøm fra de aktive kratere, især mod vest.

 

Webcam_fagridalur_20241122_0940

Et fotografi taget kl. 9:40 i morges via det islandske meteorologiske kontors webcam i Fagradalsfjall. Kameraet vender mod sydvest og viser tre aktive områder langs den eruptive sprække. Stóra-Skógfell kan ses i højre side af billedet, mens Þorbjörn vises i baggrunden til venstre.

Hraun-221124-0138-ICEYE_uppfaert_2

Kort, der viser omfanget af lavastrømmen pr. 01:38, baseret på satellitbilleder fra ICEYE.

Landsynkningen fortsætter ved Svartsengi

 

Landet fortsætter med at synke af ved Svartsengi, i overensstemmelse med betydelig magmaudstrømning til udbruddet. Cirka 10 millioner kubikmeter magma brød ud i løbet af de første par timer, hvilket repræsenterede omkring halvdelen af ​​det volumen, der havde ophobet sig i magmakammeret siden det sidste udbrud. Mønstret for indsynkning ved Svartsengi ligner det, der blev observeret i de indledende faser af de sidste to udbrud. Landsynkning forventes at fortsætte, så længe injektionen af ​​magma fra reservoiret mod den eruptive sprække forbliver høj.

 

GPS22112024

 

Forskydning ved GPS-stationen SKSH (Skipastígshraun) i Svartsengi siden midten af ​​september, viser den nordlige, østlige og lodrette komponent (top, midt, bund). Målinger foretages hver fjerde time, og den seneste aflæsning fra kl. 8:00 i morges (22. november) indikerer fortsat nedsynkning i Svartsengi-området. (Billede udlånt af Islands Universitet.)

 

Farevurdering opdateret

 

Farevurderingen er blevet opdateret og er, bortset fra ændringer, gyldig indtil kl. 15.00 den 25. november. Hovedopdateringen er, at den samlede risiko i Zone 4 (Grindavík) nu vurderes at være betydelig (orange).

Ifølge målinger og visuelle inspektioner udført i går af geologiske undersøgelseshold fra ÍSOR, EFLA og Verkís, var der ingen klare tegn på nye sprækker eller bevægelser på eksisterende sprækker i Grindavík. Som et resultat er sprækkerelateret jordkollaps blevet nedprioriteret som en fare til det niveau, det var før det nuværende udbrud begyndte.

Muligheden for lavastrømning og askefald i Zone 4 (Grindavík) vurderes at være mindre, da der ikke bevæger sig lava mod byen. Men på grund af de fremherskende vindforhold i de kommende dage kan gasforureningsniveauet være højt i Grindavík. Der er ingen ændringer i de overordnede fareniveauer i andre områder.

 

Prognose for gasspredning: I dag forventes en nordøstlig vind, og i morgen vil gasforurening bevæge sig mod sydvest mod Grindavík og Svartsengi. Der forventes ingen mosbrande. Du kan følge gasspredningsprognosen på vores hjemmeside, samt overvåge luftkvaliteten på Miljøstyrelsens hjemmeside. Opdateret 21. november kl. 16:45 UTCHazard_map_IMO_22nov_2024

  • Lava er aldrig før strømmet så langt mod vest.
  • Seismisk aktivitet og deformation forbliver minimal.
  • Lavaen bevægede sig frem med en hastighed på over 100 meter i timen i dag.
  • Farevurderingen vil blive opdateret i morgen den 22. november, hvis forholdene forbliver uændrede.

Eruptiv aktivitet mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell ser ud til at ligne den, der blev observeret tidligere i morges. Seismisk aktivitet og deformation på udbrudsstedet forbliver meget lav.

Indledende målinger tyder på, at mængden af ​​magma, der er rejst fra Svartsengi mod Sundhnúkur-kraterrækken, svarer til halvdelen af ​​den mængde, der bevægede sig under udbruddet den 22. august. Mere detaljerede resultater forventes i de kommende dage.

Lavastrømmen, der krydsede Grindavíkurvegur og varmtvandsledningen mod vest, er fortsat med at rejse mod vest. Ved middagstid nåede lava parkeringspladsen ved Den Blå Lagune og fortsætter med at rykke frem. Fremrykningshastigheden blev målt til at være over 100 meter i timen mellem 12:09 og 13:35.

Dette lavafelt har nu strakt sig længere mod vest end nogen lavastrøm fra tidligere udbrud. De medfølgende billeder, taget af et IMO-webcam placeret på Þorbjörn, viser lavaens udvikling fra middag i dag og fra 13:40 til 14:30.

Gif_Hadegi21112024
Gif_Eftirhadegi21112024

Opdateret 21. november kl. 11:55 UTC

  • Lava er strømmet hen over Grindavíkurvegur (Grindaík-vejen)
  • Den eruptive fissur er forkortet
  • En lavafront er nået til varmtvandsrørledningen, Njarðvík-linjen

Udbruddet, der begyndte klokken 23.14 den 20. november, er i gang. Aktiviteten langs den eruptive sprække er dog faldet med cirka 600 meter fra dens sydlige ende, ifølge dronemålinger foretaget af Rigspolitichefens specialstyrker. Det mest aktive område er nu omkring den centrale del af sprækken, mellem Stóri-Skógfell og Sýlingarfell. Lava krydsede Grindavík-vejen omkring klokken 04:30 i morges. Kort før klokken 08.00 nåede lavafronten også varmtvandsledningen, Njarðvík-linjen.

Seismisk aktivitet faldt markant kort efter udbruddet begyndte, og der er kun registreret få mindre jordskælv siden. Deformation blev opdaget i de første par timer efter udbruddet, men er nu minimal i nærheden af ​​sprækken.

Vejrudsigten viser, at vind fra nordøst i dag (torsdag) og i morgen (fredag) vil føre gasforurening mod syd og vest fra udbrudsstedet. Gasforurening vil sandsynligvis påvirke Grindavík, Svartsengi og Reykjanesbær. Der forventes ingen mosbrande.

Vedurkort_21112024

Satellitbilleder viser udbrudsfanen, der driver sydpå kl. 04:41 i morges, primært bestående af SO2-gas. Fra udbruddets begyndelse til sent om natten var vinden nordlig og skiftede til østlig i de tidlige morgentimer i dag.

Farevurdering opdateret

Det islandske meteorologiske kontor (IMO) opdaterede farevurderingen i aftes (20. november), som er gældende indtil kl. 15.00 den 22. november, medmindre forholdene ændrer sig. Fareniveauerne er blevet forhøjet i alle zoner undtagen Zone 7. En meget høj fare (lilla) er gældende for Zone 3, hvor udbruddet opstår. Fareniveauerne for zone 1, 4 og 6 er blevet hævet til høje (røde).

Hazard_map_IMO_21nov_2024

  • Et udbrud begyndte mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell kl. 23.14 den 20. november
  • De første tegn på indtrængen af ​​magma blev opdaget på instrumenter omkring kl. 22:30.
  • Længden af ​​den eruptive sprække er anslået til at være cirka 3 km, med dens sydlige ende beliggende nær Sýlingarfell.
  • Gasemissioner føres sydpå over Grindavík.
  • Link til IMO’s gasforureningsprognose

Opdateret kl. 02:10

 

Aktiviteten i udbruddet ser ud til at have toppet. Sprækken ser ud til at være holdt op med at udvide sig, og på baggrund af målinger fra det islandske meteorologiske kontor er der intet, der tyder på, at aktiviteten vil stige.

Længden af ​​udbrudsspalten anslås til at være omkring 3 km. Lavastrømmen breder sig både mod øst og vest. På dette tidspunkt er lavafronten cirka 500 meter væk fra Grindavíkurvegur mod vest.

Dette udbrud er væsentligt mindre end det sidste udbrud, der begyndte den 22. august. Den estimerede lavastrømningshastighed på nuværende tidspunkt er omkring 1.300 m³/s, sammenlignet med cirka 2.500 m³/s under august-udbruddet.

Det der skiller sig ud er, at seismisk aktivitet ikke begyndte at stige i ugerne op til dette udbrud, som det blev observeret i tidligere begivenheder. Mængden af ​​magma, der havde samlet sig under Svartsengi, svarede til mængden før det sidste udbrud. Den seneste tendens indikerer dog, at der kræves stadig større mængder magma for at udløse den næste begivenhed. Dette tyder på, at det mønster, der blev observeret i tidligere udbrud, kan ændre sig.

 

Opdateret kl. 00:10

Et lille jordskælvsværm begyndte omkring klokken 22.30 den 20. november. Dette blev efterfulgt af trykændringer kl. 22:37 i boringer drevet af HS Orka. Begge uafhængige målinger var et klart tegn på begyndelsen af ​​en magma-indtrængning. 

Klokken 23.14 den 20. november åbnede en vulkansk sprække mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell. Sprækken strakte sig mod nordøst.

De første rapporter om lavastrøm tyder på, at lava bevæger sig mod vest, syd for Stóra-Skógfell. Der er ikke observeret lavastrøm på vej sydpå mod Grindavík. 

Kraftige nordenvinde i området leder gasudslip mod syd over Grindavík. 

Gos201124_radarhnit

 

Kort, der viser den anslåede placering af den eruptive sprække pr. 23.40 den 20. november. Placeringen er baseret på radardata fra IMOs radarstation i Keflavík Lufthavn. 





Udbrud igen på Reykjaneshalvøen i island er fra Icelandic Met Office og vulkaneksperten.dk

Den fulde Copyright og Kilde til denne artikel og opdatering til det igangværende udbrud i Island er fra Icelandic Met Office med al tekst – foto og navne på fotografer og tegninger er tydeligt navngivet her.

Neden under denne artikel er min egen “Island burde have heddet Ildlandet” om Island med vulkanerne og Islands dannelse.

vulkaneksperten Henning Andersen, tlf. 20764247 o9g mail: info@vulkaneksperten.dk 

Et skærmbillede fra et webcam cirka et minut efter udbruddet begyndte

Aktiviteten i vulkanudbruddet har været ret stabil siden i morges

Lava flød over en parkeringsplads ved Den Blå Lagune

21.11.2024

Opdateret 21. november kl 16:15

  • Lava flød aldrig så langt mod vest

  • Seismisk aktivitet og deformation meget lav

  • Lavaens fremrykningshastighed blev i dag anslået til over 100 m i timen

  • Risikovurderingen bliver alt andet lige opdateret i morgen den 22. november

Aktiviteten i vulkanudbruddet mellem Stóra-Scógfell og Sýlingarfell ser ud til at være ret ens siden i morges. Seismisk aktivitet og deformation af udbrudscentrene er meget lav.

De første målinger indikerer, at volumenet af magma, der strømmede fra Svartsengi ind i Sundhnúks-kraterserien, er næsten halvdelen af ​​det volumen, der strømmede fra Svartsengi under udbruddet den 22. august. Mere detaljerede resultater vil være tilgængelige i de kommende dage.

Sjap, der flød over Grindavíkurveg og varmtvandsrøret vest herfor, er fortsat med at strømme mod vest. Ved middagstid nåede lavaen parkeringspladsen ved Den Blå Lagune og bevæger sig stadig. Lavaens fremrykningshastighed blev anslået til over 100m i timen mellem 12.09 og 13.35.

Dette lavabund er nu nået længere mod vest end lavasenge fra tidligere udbrud. De vedhæftede billeder er taget fra Met Office’s webkamera, som er placeret oppe i Þorbirn. Den første video er taget mellem 12:30 og 12:50 i dag og senere fra kl 13:40 – 14:30. De viser lavaens fremskridt på det tidspunkt.

Gif_Hadegi21112024
Gif_Afternoon21112024

Opdateret 21. november kl 11:00

  • Lava er strømmet over Grindavíkurveðin
  • Udbruddet er skrumpet ind
  • Hrauntunga er nået til varmtvandsledningen, Njarðvíkuræð

Udbruddet, der begyndte klokken 23.14 den 20. november, fortsætter, men aktiviteten på udbrudsspalten er ifølge dronemålinger fra Rigspolitichefens specialenhed bremset cirka 600 meter fra den sydlige ende. Aktiviteten er nu størst omkring midten af ​​sprækken, mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell. Lava flød over Grindavíkurveg fra klokken halv seks i nat. Kort før klokken 8 i morges nåede lavarøret også varmtvandsrøret, Njarðvíkuræð.

21112024_lavaudbrud

Ifølge et satellitbillede (ICEYE) klokken 6:16 i morges er lavaspredningen nået op på næsten 7 kvadratkilometer. Lavaens konturer er nogenlunde vist på vedhæftede kort. Placeringen af ​​udbruddet er også vist som set på et satellitbillede taget kl. 4:14. Siden billedet blev taget, er lavatungen fortsat hen over varmtvandsrøret mod vest. 

Seismisk aktivitet faldt markant kort efter udbruddet begyndte, og siden er der kun registreret få jordskælv. Deformation blev målt i de første timer efter udbruddet begyndte, men der måles nu lidt deformation omkring udbrudsspalten.

Ifølge vejrvagtens prognose for gasdistribution er retningen nordøst i dag (torsdag) og i morgen (fredag) vil gasforurening nå syd og vest for udbrudscentrene. Det er sandsynligt, at gasforurening vil blive bemærket i Grindavík, Svartsengi og Reykjanesbær. Naturbrande forventes ikke.

Vejrkort_21112024

Satellitbilledet viser fanen, der når syd kl 04:41 hvor hovedparten af ​​makrellen er SO2-gas. Fra udbruddet begyndte og frem til natten var der en nordlig retning, der vendte mod øst tidligt om morgenen.

Risikovurdering opdateret

Norges Meteorologiske Styrelse opdaterede i aftes (20. november) farevurderingen, som alt andet lige gælder til klokken 15.00 den 22. november. Faren er steget i alle zoner undtagen zone 7. Høj fare (lilla) er i zone 3, hvor kilden til udbruddet er. I zone 1, 4 og 6 er risikoen øget til høj (rød).

Haettusvaedi_VI_21nov_2024

Opdateret 20. november kl 01:45

  • Et udbrud begyndte mellem Stóra-Scógfell og Sýlingarfell kl 23.14 kl
  • De første tegn på magmastrøm blev set på målerne rundt omkring 22:30
  • Længden af ​​sprækken er anslået til 3 km, og dens sydlige ende er ved Sýlingarfell

  • Udbruddet ser ud til at have nået sit højdepunkt
  • Gasforurening går sydpå over Grindavík
  • Link til prognose for gasforurening

Nyhedstråden vil blive opdateret næste gang kl 10:00. Met Office’s 24-timers vagt vil offentliggøre opslag på Facebook, hvis der sker store ændringer i aktiviteten af ​​udbruddet i aften.

Aktiviteten i udbruddet ser ud til at have nået sit højdepunkt. Sprækken er holdt op med at udvide sig og ifølge de tegn, der kan ses på Meteorologisk Kontors målere, ser der ikke ud til at være noget, der tyder på, at aktiviteten vil stige.

Længden af ​​udbruddet anslås til at være omkring 3 km. Lavastrømmen breder sig både mod øst og vest. Der er ingen lavastrøm mod Grindavík. På dette tidspunkt er der omkring 500 m fra kanten af ​​lavaen mod vest til Grindavíkurvegi.

Det nuværende udbrud er betydeligt mindre end det sidste udbrud, der begyndte den 22. august. Den estimerede lavastrøm i dette øjeblik er omkring 1.300 m 3 /s, men den var omkring 2.500 m 3 /s i august-udbruddet.

Det interessante er, at den seismiske aktivitet ikke steg i ugerne før udbruddet, som det var sket i tidligere begivenheder. Mængden af ​​magma, der havde akkumuleret under Svartsengi, svarede til den før det sidste udbrud. Den seneste tendens har dog været, at mere og mere magma har måttet samle sig for at udløse den næste begivenhed. Dette er en indikation af, at de mønstre, der hidtil er set i tidligere udbrud, kan være ved at ændre sig.

Gossprungan_Sudur_21112024

(Foto: Offentlig sikkerhed/Björn Oddsson)

Indgang kl 01:20

Vejrvagtens gasfordelingsprognose: Nordlig i nat blæser gasforurening syd for udbrudscentrene, men i morgen (torsdag) er der varslet mere østenvind, dvs. gasforurening når vest og sydvest. Det er sandsynligt, at gasforurening vil blive bemærket i Grindavík, Svartsengi og Reykjanesbær.

Screenshot-at-2024-11-21-01-10-30_Gasmengun_21112024

Et billede, der viser, hvor gasforurening kan forventes i de næste 24 timer.

Indgang kl 01:09

Sprækkeplacering_21112024_kl0040

Revideret placering af udbruddet baseret på oplysninger fra kystvagtens overvågningsflyvning.

Indgang kl 00:21

Længden af ​​sprækken er anslået til 2,5 km, og dens sydlige ende er ved Sýlingarfell. Baseret på situationen nu er dette udbrud mindre end det sidste udbrud.

Det kan ikke udelukkes, at udbruddet vil fortsætte med at vokse. På nuværende tidspunkt er der ingen indikationer at se på Met Office’s målere om, at udbruddet strækker sig mod syd.

Gossprungan_21112024_0010

Det første foto fra en patruljeflyvning med kystvagten. Lysene i Grindavíkurbær kan ses i det fjerne. Lysene i Svartsengi i højre side af billedet. (Foto: Offentlig sikkerhed/Björn Oddsson)

Gossprungan_21112024_kl0020

Billede, der viser en lavastrøm mod vest mod Grindavíkurvégur. Lysene i HS Orku kraftværket i forgrunden. (Foto: Offentlig sikkerhed/Björn Oddsson)

Indgang kl 23.50

Rækken af ​​små jordskælv startede omkring 22:30 og omkring 22:37 blev der målt trykændringer i HS Orkus boringer, hvilket var et tydeligt tegn på, at magmastrømning var begyndt.

Klokken 23:14 åbnede der sig en sprække mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell. Udbruddet udvidede sig mod nordøst.

De første nyheder om lavastrømmen indikerer, at lavastrømmen løber mod vest og ligger mod syd i Stóra-Skógfell. Ingen lavastrøm kan ses i retning mod Grindavík.

Der er en kraftig nordlig retning i området, som leder gasforureningen sydpå over Grindavík.

Kystvagtens helikopter letter. Information fra den flyvning vil give et mere detaljeret billede af retningen af ​​lavastrømmen.

Gos201124_radar koordinat

Et kort, der viser den omtrentlige placering af udbruddet kl 23.40. Placeringen er baseret på radarda

 

Ifølge Rikke Pedersen, der er chef for det Vulkanologiske Institut i Reykjavik, udtaler, at der ikke havde der ikke har været vulkansk aktivitet på Reykjanes-halvøen i 800 år, indtil halvøen i 2021 blev ramt af vulkanudbrud. Det medførte tre udbrud i løbet af tre år. Men alene i år – 2024 – har der været otte vulkanudbrud.

– Det er grundet pladebevægelser. Det er, fordi pladerne har spredt sig i 800 år uden at få tilført materiale fra dybet. Det er det, der foregår nu. Vi reparerer de øverste lag af skorpen nedefra, lyder det fra vulkanologen.

Efter der var ro over den vulkanske aktivitet i 800 år frem til 2021, så forventes det, at der kommer til at være en lang såkaldt udbrudsperiode.

Faktisk mellem 300-500 år.

Men det betyder ikke, at der kommer til at være vulkanudbrud hver måned, lyder det.

– Det betyder bare, at vi har en højere udbrudsrate, end når vi har de her pause-perioder. Men der kan sagtens være perioder på flere årtier, hvor vi ingen udbrud har. Men lige i øjeblikket er det en ret intens periode, lyder det afslutningsvis fra Rikke Pedersen.

 
Vulkanolog Rikke Pedersen forventer, at en udbrudsperiode vil vare 300-500 år. (Foto: © AEL KERMAREC, Ritzau Sca
Copyright og udtalelse herover af Rikke Pedersen og Ritzau.. 

Neden under denne artikel er min egen “Island burde have heddet Ildlandet” om Island med vulkanerne og Islands dannelse.

Island burde have heddet Ildlandet thi der raser ilden overmåde…

1: Island ligger på den spaltezone, der danner grænsen imellem de to store kontinentalplader – den Amerikanske og den Euroasiske.

2: Island ligger på en hot – spot, dvs. en bred søjle af opadstigende varme fra dybere dele af jordens kappe.

Island er et af de mest spændende lande, hvis man vil se på vulkaner. I skolen lærte vi, at Island var modsætningernes land med på den ene side isen og på den anden siden ildens land på grund af de mange vulkaner. Vi finder her en fascinerende natur. Der er ikke noget at sige til, at Island blev døbt “Isens land” efter de mange isbræer og jøkler, som findes på bjergene, men i og for sig kunne man godt have kaldt Island for “Ildlandet” efter de mange vulkaner. Heklafjeldet, eller mere nøjagtigt “frøken Hekkenfeld”, gjorde Island berygtet ved det første store udbrud i året 1104, hvor Island kun havde været beboet i nogle få hundrede år. Glødende klippestykker på størrelse med huse, fluorgiftig aske, der forgiftede græsmarkerne, så al kvæget døde, giftige dampe og gasskyer kvalte alt levende. Sådan gik det til, at Hekla fik tilnavnet: “Djævelens bolig”. Islændingene selv var ikke i tvivl, og alligevel var deres opmærksomhed ikke rettet så meget mod deres vulkaner, som vi danskere, både under og efter danskertiden.

Jeg har undret mig over, at de Islandske sagaer ikke omtaler vulkanerne mere end kun et sted, nemlig i Ragnarok, der henviser til Vølvens spådom, om verdens skabelse og undergang i ild og røg, og guderne vender tilbage til den verden, hvorfra de kom. Faktisk kan vi drage paralleller til Johannes Åbenbaring fra vores Bibelhistorie og alle de store verdensreligioner osv. om både undergang og genskabelse. Jeg har tit spurgt islændingene, hvorfor de fra gammel tid ikke har flere skriftlige beretninger om vulkanerne, og svaret har altid været: “Fordi vi betragtede vores vulkaner som ondskaben selv, og munken Julius Cæsar Recuptus omtaler i sit vulkanologiske værk fra 1647, at Hekla er nedgangen til Helvede, som Gud i fælles aftale med Djævelen har ladet stå åben til skræk og advarsel for alle de syndige mennesker”.

Jeg bliver ofte spurgt om, hvor mange vulkaner Island har. Tallet er ca. 30 navngivne aktive vulkanske systemer, men sandheden er faktisk, at det er uvist. Grunden er, at der ofte dannes nye kratere og sprækker i jorden, når kontinentalpladerne bevæger sig fra hinanden, hvilket sker med få cm. om året, og Island er dannet ovenpå den Midtatlantiske Ryg, hvor lava (magma indeholdende gasser) igennem næsten 40 millioner år har opbygget nyt land ved at opbygge lag på lag af nye størknede lavastrømme.

Det er et af de få steder på vores klode, hvor vi med det blotte øje kan se disse sprækker, hvor pladerne trækker sig fra hinanden. Ellers foregår det dybt nede på bunden af verdenshavene, 5 kilometer under havets overflade kloden rundt, dog på jordens overflade i den Østafrikanske Gravsænkning “Rift Valley”, et af de få andre steder, hvor man kan se et kontinent knække midtover og trække sig fra hinanden og den smeltede lava trænge op og danne vulkaner. De mægtige varmeopstrømninger i jordens kappe er skyld i bevægelserne af kontintalpladerne. Man kan egentlig godt sige, at Island bliver flået midt over – eller revet op med rode – og ved Tingvallasletten ses tydeligt den Amerikanske plades dybe skrænt og på den anden side af sletten den Europæiske pladegrænse. Da jeg i 1980’erne under den Kolde Krig stod med danske rejsegæster ved Tingvellir, sagde jeg altid til dem: “Her ser I et tydeligt bevis på, at Øst og Vest ikke kun politisk er uenige, men heller ikke geologisk kan med hinanden. De trækker sig i hver sin retning med 2 cm om året”.

Mange har en lidt forkert opfattelse af de vulkanudbrud, der for tiden finder sted på Reykjanes-halvøen i Island. 

Siden 2021 har der indtil nu fundet otte vulkanudbrud på Reykjanes-halvøen:
Det første kom i 2021, ét i 2022, to i 2023 og alene i år flire – altså i 2024. Efter udbruddet i 2021 forventede man en række mindre udbrud, og disse har også fundet sted. Det gik ud over den mindre fiskerby, Grindavík, og indbyggerne måtte evakueres. Her var der tre huse, der blev ødelagt og begravet i lava. Heldigvis kom ingen mennesker noget til.  

Islændinge lader sig ikke gå på af vulkaner men garderer sig i mod dem og bygger adskillige meter høje volde omkring kraftværket ved den blå Lagune og de har fungeret som forventet.  dygtige til at få løst og udbedret. Man kan på trods af dette roligt rejse til Island og flytrafikken har ikke været påvirket. 

Hekla

At der på Island befinder sig så mange virksomme vulkaner skyldes altså dels, at landet ligger midt på den samme sprækkezone, der fortsætter længere ned gennem Atlanterhavet til Azorerne, Canarieøerne og Kap Verde, men også at Island ligger på en såkaldt “Hot-spot”, og det betyder igen, at der under hele Island befinder sig en kæmpesøjle af opadstigende hedt materiale, “en enorm lavasuppegryde”. Disse enorme beholdere af smeltede stenmasser er skyld i vulkanudbrud ca. hvert femte år et eller andet sted oven over i Island på jordens overflade og danner nyt land og bygger Island større, og hver gang pladerne rykker sig lidt, mærker man det som et jordskælv på jordens overflade.

I 1915 var den tyske forsker Alfred Wegener en af de første, der ved at kigge på et verdenskort havde lagt mærke til, at jordens kontinenter passede sammen som brikker i et puslespil. Vi skal helt frem til 1960-erne, hvor vi blev klar over, at det nu også måtte være sådan, og et af de tydeligste beviser ser man med det blotte øje på Island. Specielt efter Surtseys dannelse i 1963 og senere udbruddet på Heimaey i 1973, da man oprettede det Store Nordiske Vulkanologiske Institut i Reykjavik, og herfra holder man nu hele Islands undergrund under opsyn, hvilket er vigtigt, da der kan opstå nye vulkansprækker så godt som overalt.

Ragnarok i år 1973

Klokken var lidt over 23 den 22. januar 1973, da det sidste lys slukkedes i familien Haraldur Hannessons hus, der lå nærmest den gamle vulkan Helgafjeld på Heimaey, den eneste beboede af Vestmannaøerne. Omtrent kl. 1.55 om natten løftede fru Hannesson sit hoved fra puden. Hun var ikke straks klar over, hvad der havde vækket hende, indtil hun så et mørkerødt flammeskær gennem vinduet. Hurtigt kom hun ud af sengen, mens hendes mand stadig sov dybt. Hun skyndte sig neden under til telefonen. Hun drejede nul. Der gik en halv snes sekunder, inden røret blev taget i den anden ende. “Det brænder et eller andet sted herude på helgafjeld, dvs. Det Hellige Fjeld, jeg kan se ildfontæner fra mit soveværelsesvindue. Fru Hannesson var forbavsende rolig. Hun havde næppe slået alarm, før den første brandsprøjte var på vej. Således blev det fru Hannesson, der uden at vide det, slog alarm om vulkanudbruddet. Brandslukningsfartøjerne satte kurs mod det formodede brandsted med hylende sirener og fandt selve jorden brændende. Vulkanen Helgafjeld var vågnet op efter mere end 5000 års søvn og havde åbnet en to kilometer lang sprække i jorden og fra 40 skorstene sprøjtede glødende lavafontæner højt til vejrs. Voldsomme eksplosioner sendte store klippeblokke til vejrs sammen med vulkansk aske og pimpsten, dvs. lavaskumsprøjt, der nu faldt buldrende og bragende ned over folks hustage i byen på Heimaey.

Mennesker mod naturen på Heimaey

Evakueringen fandt gnidningsløst sted, tre højgravide kvinder faldt om i gaderne og fødte børnene midt på fortovet – de lever i bedste velgående i dag. Ved 9-tiden næste morgen var de godt og vel 5.000 indbyggere evakueret i fiskerkuttere til Reykjavik. Allerede det første døgns tid efter udbruddets start vendte skibene tilbage for at transportere bohave, møbler, fiskegrej og alt af værdi væk fra øen. Der var pendulsejlads en uges tid mellem Reykjavik og Heimaey. Man frygtede bl.a. for, at havneindsejlingen skulle lukkes af den nye fremadvæltende lavastrøm. Det skete heldigvis ikke.

For første gang i historien var det lykkedes for mennesker at standse en halvstørknet tyktflydende lavastrøm, men det kan kun gøres, når de rette betingelser er til stede. Ved at komme iskoldt vand fra det nærliggende ocean på den i forvejen efterhånden afkølende lavastrøm, som herved dannede en barriere mod den nye fremadvæltende lavastrøm bagved igen. Derved kunne man ændre lavaens retning.

Hjemme igen

Mange hævdede bagefter, at øen aldrig mere ville blive beboet, da flere hundrede huse var dækket af aske og lava, men man tog fejl. Vulkanen faldt til ro igen i juni samme år, og godt 4.600 ud af de lidt over 5.000 indbyggere flyttede tilbage til den vigtigste og rigeste af Vestmannaøerne med de så livgivende fiskeribanker. I dag – næsten 41 år efter udbruddet – hedder det: “Er du født før udbruddet eller efter udbruddet?”. Vulkanen har givet gratis jordvarme til byen og varmt vand og en nu langt bedre smal havneindsejling, så de kolde Atlanterhavsstorme om vinteren ikke kan ødelægge skibene. Over den lange vulkansprække, der opstod den uhyggelige vinternat i 1973, blev der ved udbruddet opbygget en ny vulkankegle. “Ildfjeld” er den døbt – en ca. 200 meter høj bjergkegle, og med mine gæster bestiger vi selvfølgelig krateret og samler lavastøv og -sten med hjem til de potteplanter, der ellers ikke vil gro. Vulkansk jord er jo yderst frugtbar. Island ligger normalt for langt oppe i Atlanterhavet til, at jorden er frugtbar på stedet. 

Heimaey blev 20 % større efter udbruddet, da den nye lava tilførte øen nyt land.

Her fødes Europa og i fremtiden vil der danne sig nye vulkanøer fra havbunden ud for Island.

Vulkaner har ofte kvindenavne

De fleste islandske vulkaner har kvindenavne. Normalt kigger kvinder vredt på mig, når jeg siger det i mine foredrag, men sagen er, at det er en kvindes lod at føde et barn – og det svarer til det nye frugtbare land. Jorden er identisk med kvinden, frugtbarheden og det skønne. Det ser vi i den græsk-romerske gudemytologi – ja over hele jorden. Vulkanbjerge er skønne og guddommelige som kvinder. Uden kvinder eller vulkaner var vi intet. Den ældste jordskorpe er skabt af størknet lava fra vulkaner. Ilten som er dannet i jordens atmosfære, og havet i verdenshavene gennem millioner af år, er generelt kommet ud af vulkanerne som gasser. 90 % af vores menneskekroppe består af vand og mineraler, som intet levende kan undvære. Atlanterhavssprækken, der går nede på bunden af Atlanterhavet, og som Island ligger ovenpå, går jordkloden rundt syd om Afrika, gennem det Indiske Ocean og op gennem Stillehavet. Her siver vulkanske gasser ud med opløste mineraler i sig, og den ældste form for liv på jordkloden hævdes nu af flere og flere at stamme fra disse såkaldte “sorte skorstene”.

Intet levende liv på jorden uden vulkaner eller kvinder, og så behøver vi ikke sige mere om det. Alle islandske vulkaner har kvindenavne, Hekla, Katla, Laki Krafla, Helgafjeld, Surtsey osv.

For mig er den skønneste af alle islandske vulkankvinder Hekla (navnet kommer egentlig af hætte, fordi der altid hænger en hættesky over vulkanens top), som jeg første gang så en sommeraften i 1974. Jeg husker det som var det i går.

Citat fra Henning Andersens bog “Hekla Islands Dronningevulkan”:

“Hver gang jeg ser Heklafjeldet, da drages jeg mod dig du smukke kvinde
din ild du gemmer i dit dyb.
Indtil en skønne dag måske”….

Når Hekla har sine store udbrud, dannes der op til 75.000 kubikmeter aske pr. sekund. Dette siger noget om de enorme kræfter, der eksisterer i en eksplosiv vulkan som Hekla.

Jules Verne i “Rejsen til Jordens Indre” fra 1864:

“Stig ned i Snefellsjøkelens krater, som skyggen af Scartaris kærtegner før den første juli, og dristige rejsende, du vil nå frem til Jordens midte. Det gjorde jeg. Arne Saknussemm”.

Den mest urealistiske af alle Jules Vernes bøger, men romantisk og elskelig. Varme og trykforhold i det indre af jorden vidste man ikke meget om, da Jules Verne skrev sin roman. Om Islands og Surtseys dannelse.

“Dybt nede på Atlanterhavets bund skete der noget for 40 millioner år siden. Det var før der var mennesker på jorden. Langs denne linje eller sprækkezone, åbnede der sig en bred spalte, hvorfra der strømmede rødglødende lava ud. Da lavaen var ca. 1100 grader varm, sendte den søjler af damp op gennem de adskillige tusinde meter havvand. Der stod skyer af vanddamp op over det urolige Atlanterhavs overflade. En skønne dag, som årmillionerne gik, nåede de gentagne lavaudbrud havoverfladen, og en klump sort nystørknet lava stak sit våde klippehoved op af havet. Moder Jord havde nået havets overflade. En fugl fløj tilfældigt henover lavaklippen og tabte en klat, og livet begyndte”…

Her skabes Europa…

Surtsey

På samme måde i årene 1963-67 blev verden vidne til, at en ny ø, Surtsey blev dannet syd for Vestmannaøerne. Tidligt om morgenen så forbisejlende fiskerkuttere damp- og røgskyer stige op foran næsen af deres skibe og døde kogte fisk lå i havet. I løbet af en time stod høje dampskyer op og en undersøisk vulkan var i udbrud og dannede en flere hundrede meter høj ø af det udslyngede aske- og lavamateriale. Surtsey, efter “Surtur, der bringer sit ild- og flammesværd med sig gennem Ragnarok og udsletter alt”, blev øen døbt. I dag er øen forskningsområde, og ingen må gå i land – bortset fra forskere, der skal betragte livetsopståen på en nyfødt ø.

Islændingene

Jeg kan ikke skrive om Island uden at nævne de brave islændinge, som jeg siden 1974 er kommet til at sætte stor pris på, fordi de kan og tør gøre det, som vi andre normalt har svært ved. Noget af det første jeg i sin tid lagde mærke til ved dem var deres lovlydighed. Man tager pænt sine sko af, hvis man kommer på besøg i et hus. Drikkepenge kendes ikke, hvilket mange danskere hader at give. Jeg kender til det som rejseleder og guide. Hvad skal de også med det med de priser og lønninger, de har? 300.000 mennesker på en lavaø, der er næsten tre gange så stor som Danmark rent arealmæssigt. Når en islænding har oparbejdet et firma i ca. 10 år, og det går godt, sælger han det ofte, går ned i sin bank og siger: “Kan jeg låne 100 millioner?”. Bare for at prøve noget nyt. Som et fuglepar, der skubber deres unge ud af reden på den stejle klippeskrænt, hvorfra den så enten falder ned og dør – eller kan flyve med det samme. De er venlige, men bestemte. Jeg husker, da jeg engang som guide kørte Island rundt med en gruppe danske pensionister, hvor den ene kastede en tændstik i den øde lavamark. Min islandske chauffør gik hen og samlede den op og sagde stille: “Sådan gør vi ikke her”.

Islændingene er glade for, at danskerne har givet dem deres håndskrifter tilbage igen. I 1600-tallet var København Islands hovedstad, og de havde intet andet fra deres fortid end håndskrifterne. Forholdet blev tydeligt forbedret til Danmark. I dag taler man om, at hvis der skal holdes et møde mellem israelere og arabere, vil Hekla islændingene gerne gøre det som i 1986, hvor Gorbatjov og Reagan mødtes.

Endelig arbejder islændingene hårdt. Både mænd og kvinder med små børn. Ofte 40 timer om ugen. Der er dyrt, og de er ikke bange for at bruge penge. Bøger koster mere end her, men de køber flere og læser mere, end vi gør her i Danmark. Det har noget at gøre med de lange vinternætter, hvor man fra gammel tid har læst bøger, generation efter generation. Fremmedord vil man heller ikke finde sig i sniger sig ind i det islandske sprog. Man holder fast i sin kultur.

“Jeg kan – jeg vil – jeg gør” islandsk citat. “Det skal nok gå alt sammen”…

En dyb finanskrise eller et vulkanudbrud kan ikke slå en islænding af pinden.

“Hvorfor så stort ståhej for aflyste fly”…

Fordelene dominerer og overvinden frygten for naturkræfterne. 90 % af alle islandske hjem opvarmes af geotermisk energi. Turbinerne fremstiller elektricitet.

image_print
Denne artikel skrev jeg i 2023: Kilde og Copyright er angivet: 

Skaber svovlsyre når det rammer vand

Kilde og Copyright: Professor i geofysik Magnús Tumi Guðmundsson ifølge Associated Press til det lokale medie RÚV.

Gassen, der kommer ud fra dybet, indeholder ekstremt store mængder svovldioxid – også kaldet SO2. Og det kan være meget farligt, hvis mennesker og dyr indånder SO2, så går det i forbindelse med vand i sine lunger og omdannes til svovlsyre, og det er ikke så sundt, siger Rikke Pedersen fra Islands vulkanologiske Institut.

Det er tredje gang, at vulkanen går i udbrud i 2020’erne.

Første gang var i 2021 og så igen i 2022 – uden det skabte skader eller problemer for flytrafikken i den nærliggende lufthavn.

Denne gang er udbruddet dog mere eksplosivt, men lufthavnen er stadig åben.

Optagelser viser, at lavaen strømmer ud fra en sprække, der er cirka 900 meter lang, skriver Associated Press.

Tirsdag forlød det dog, at sprækken og udbruddet er blevet mindre. Derfor vurderer man, at det vil blive et mindre et af slagsen denne gang.

 

Her ligger vulkanen. (© DR Grafik: Natalie Nystad)

Den islandske lokalbefolkning tager det roligt – og det skyldes, at islændingene er vant til vulkanudbrud.

I dag 11. juli kom vinden fra nord. Dermed bliver røgen og gasserne blæst ud over havet.

Island befinder sig på Den Midtatlantiske Ryg, hvor vulkansk aktivitet har været kraftig, siden begyndelsen af opsplitningen mellem den amerikanske og den europæiske lithosfæreplade.

De to plader bevæger sig tre til fire centimeter væk fra hinanden om året og gør dermed Atlanterhavet større.

Henning Andersen
www.vulkaneksperten.dk
Tlf. 20764247
Artiklen herunder forklarer teknikken i det islandske vulkansprækkestystem.

Det er det første vulkanudbrud på Reykjaneshalvøen siden år 1240 eller rettere for 781 år siden. I Sturlunga Saga omtales ”Sandstormsvinter” i Island og dengang varede vulkanudbruddene her i næsten 300 år og kaldtes også for ”Reykjanesbranden”.

Selve navnet Fagradalsfjall (islandsk udtale: [faɣraˌtalsˌfjatl̥] ) betyder smuk bjergdal og det er 385 meter højt og er dannet under den sidste istid og ligger omkring 40 kilometer fra hovedstaden Reykjavik. Udbruddet er unikt blandt de vulkaner, der er overvåget på Island og det er den gængse vulkanologiske konklusion, at denne vulkanske virksomhed forventes at kunne danne og opbygge en skjoldvulkan som f.eks. Skjaldbreidur, der er dannet for omtrent 9000 år siden. Undersøgelsen af dens lavatype viser, at selve lavaen kommer fra jordens kappe og flyder langsomt, men vi ved også, at denne type udbrud kan fortsætte i mange år og danne en skjoldvulkan, der vil komme til at ligne et kuppelformet bredt skjold af forholdsvis tyndtflydende lava. Denne form for udbrud er langvarige, men med intervaller, hvor der er tale om en slags dvaletilstand imellem udbruddene, men de kan begynde igen når som helst. Dens lava stopper ikke i jordskorpen og danner et magmakammer, som i de fleste andre vulkaner, men lavaen er tyndtflydende og rigere på CO2. På nuværende tidspunkt er det dog for tidligt at hævde, at det aktuelle udbrud vil danne og opbygge en skjoldvulkan, fordi det er umuligt at udforske den lava, som endnu ikke er kommet ud af vulkanen i de næste par år og om de kommende lavaudbrud vil ændre sammensætning, når udbruddet begynder igen. Lige nu er udbruddet i dvaletilstand.

Dette vulkanudbrud er altså forskelligt fra de fleste andre vulkanudbrud, hvor vi ved, at en vulkans udbrudsmateriale fodres fra et magmakammer, der er dannet og ligger i selve den faste jordskorpe i nogle få kilometers dybde under vulkanen, og det er dette kammers størrelse og trykforhold i smeltemassen her, der bestemmer mængden og længden af et vulkanudbrud og ændrer sammensætningen af selve smelten i kammeret.

Men disse her begyndende vulkanudbrud ved Fagradalsfjall udslynger altså lava, der stammer dybere nede fra Jordens Kappe, som befinder sig i 17 til 20 kilometers dybde under jordens overflade. Det er den islandske vulkanolog Haraldur Sigurdsson, der har forsket i vulkaner verden over, som udtaler, at dette er det første kappeudbrud i Island i historisk tid. Vi kan sige, at de mængder af lava, der er strømmet ud igennem udbrud på Reykjaneshalvøen er præget af ringe form for eksplosivitet.

Jorden er som et hønseæg med tre lag. Skallen er skorpen eller kontinenterne, som vi bor og lever ovenpå. Derunder finder vi kappen, det hvide og den varme jordkerne indeni. Jordens skal af med sin indvendige overskudsvarme og det sker i form af vulkanudbrud på de steder, hvor kontinentalpladerne støder enten imod hinanden eller trækker sig fra hinanden, og det er netop tilfældet med Island, hvor de to plader bevæger sig væk fra hinanden med 2 cm om året. Islandske vulkanudbrud hænger altså sammen med pladeadskillelsen af de to kontinentale plader, dels den Amerikanske Plade, der bevæger sig vestover og dels den Euroasiske Plade med Europa, som bevæger sig østover med fra 1 – 2 cm om året. Herved opstår de revner og sprækker i jordskorpen, der deler Island op i de 2 pladegrænser og tillader opstigning af varm magma nærmest i form af balloner med smeltemasser i – også kaldet diapirer – fra jordens indre. Island har været udsat for mindst 250 vulkanudbrud indenfor de seneste 10.000 år. En anden årsag til, at der er så mange vulkaner i Island og der her forekommer vulkanudbrud hvert femte år er også, at landet ligger på et såkaldt “hotspot”, altså hvor der kommer ekstra meget mere magma ud end andre steder.

Når dette er sagt, så er der ikke sandsynlighed for, at dette udbrud på Reykjaneshalvøen udvikler sig særlig eksplosivt med dannelsen af askeskyer, fordi lavaen her er forholdsvis tyndtflydende og af basaltisk oprindelse. Det er værd at fremhæve, hvorfor der ikke er så stor sandsynlighed for ekstreme eksplosive udbrud med kraftig dannelse af askeskyer som f.eks. tilfældet var i Eyjafjallajøkull, hvor man lukkede luftrummet i Europa for 11 år siden.

Selve denne lavatype på Reykjaneshalvøen er ikke så eksplosiv igen og denne sammensætning giver en blødere form for vulkanvirksomhed, hvor lavaen nærmest som sirup eller varm grød er strømmet ud på jordens overflade dog også i form af røde lavafontæner, der som springvand står op i luften og flyder som rødgrød udover jordens overflade. Når magmaet nærmer sig jordens overflade falder trykket ovenfra og kuldioxiden frigøres og skummer. Når magmaet strømmer ud som lava, er den rig på gasser, bl.a. kuldioxid CO2 og svovl og den er meget varm med lav viskositet – altså flydetræghed

Magma kalder man smelten, når den er inde i jorden og indeholder opløste gasser og lava, når den strømmer ud igennem en vulkan og afgiver sit gasindhold.

Kort og godt, så finder vi ikke på Reykjaneshalvøen vulkaner, som er opbygget som bjerge med et krater i toppen, hvor igennem de vulkanske udbrudsmaterialer kommer ud, men af nydannede revner og sprækker i selve jordens overflade. Her hobes magmaet op igennem mange hundrede år inden der sker nogen form for udbrud.

I andre islandske vulkaner, som er bygget som bjerge eller kegler – Hekla – Katla – Eyjafjallajøkull o.s.v. er der ofte tale om mere sejtflydende og kiselsyrerige former for magma, hvilket bevirker, at under selve udbruddet frigøres de opløste gasser i magmaet i kraftige eksplosioner, der river stumper af smelten i stykker og danner store mængder af aske, hvilket er til gene og skadelig for luften og flytrafik foruden også selve dyrelivet.

Magmaet under sådanne vulkaner har under opstigningen fra dybet samlet sig i såkaldte kamre under vulkanen i den faste jordskorpe – og herved omdannes smelten og bliver automatisk mere sejtflydende. De opløste gasser i smeltemassen skal til sidst ud og frigives i form af vulkanudbrud opad mod jordens overflade igennem en vulkan, fordi trykket er mindst fra oven. Det er de indestængte gasser, der automatisk vil frigøre sig. Hvor kraftigt udbruddet bliver, afhænger altså af lavaens sejhed og indhold af gasser.

Endelig bør tilføjes at adskillige af disse kegleformede vulkanbjerge ofte ligger dækket af tykke lag af is og sne, hvilket giver en eksplosiv coktailblanding, når hede og kulde mødes. 1 liter vand kan ved mødet med den smeltede magma på 1000 grader omdannes til flere tusinde liter vanddamp pr. sekund. Det har vi mange gange oplevet i Island – ikke mindst i udbrud fra de vulkaner, der ligger under de tykke jøkler – gletsjere.

Endelig bør tilføjes, at en islænding betragter et vulkanudbrud som en naturlig ting, der for dem er at betragte som en finanskrise, men som en islænding sagde til mig: ”Det kan ikke slå os af pinden og det skal nok gå alt sammen”.

NB: Seneste bulletin: 11. oktober begyndte jorden at ryste ved det nærliggende Keilifjeldet – ikke langt fra Fagradalsfjallvulkanen. Epicentret ligger i få kilometers dybde på omkring 6 – 7 kilometer og var på 3,0 og 3,5. Det er endnu for tidligt at bedømme om det er magmabevægelser, men som det ser ud tyder det på det.

Summa-summarium på det begyndende vulkanudbrud på Reykjaneshalvøen er, at dette udbrud kun er begyndelsen. En vulkansk udbrudsperiode er begyndt, der kan vare i årtier og så efterfulgt af hvileperioder på måske flere år og så en ny udbrudsperiode. Præcis som i årene fra ca. år 900 og frem til 1240. Kun fremtiden vil vise det. Naturen bestemmer selv.

Copyright: vulkaneksperten Henning Andersen og vulkanolog Haraldur Sigurdsson.
Forfatter til bogen “Hekla Islands dronning”.

Jeg har her med tilladelse citeret vulkanologen Torvaldur Tordarson:

Fagradalsfjall vulkan, Reykjanes-halvøen, Island.

Udbruddet på Reykjaneshalvøen er nu gået i dvale, men den er virksom og kan begynde igen når som helst.

Siden august måned har vulkanudbruddet opført sig i skiftende udbrudsrytmer. Den 19. september var det 6 måneder siden, at udbruddet begyndte.

Vulkanologen Torvaldur Tordarson forklarer den skiftende udbrudsrytme ved at store gasbobler, der stiger op igennem magmaen i det underjordiske rørsystem og skubber magmaen ud af kraterne på jordens overflade.
Da disse lavabølger kommer med meget regelmæssige intervaller, stiger gasboblerne op i et meget ordnet mønster. Naturen kan lide sådanne regelmæssige processer og skaber en form for orden,- tænk blot på den rytmiske opførsel i gejsere, for eksempel.
De gasbobler, der er ansvarlige for aktiviteten på Fagradalsfjall, er naturligvis i størrelsesordener meget større end de fleste lignende fænomener i andre vulkaner. Sandsynligvis stammer de fra toppen af magmakilden i den øverste dele af jordens kappe i 15-17 kilometers dybde, og når de først er store nok til at overvinde en kritisk tærskel, begynder de at stige opad og skubber derved magmaet opad, hvilket resulterer i vulkanens virksomhedsrytme kort tid efter.

Endvidere udtalte Vulkanologen Thorvaldur Thordarson til New Scientist. “Forskere sætter forøget seismisk aktivitet i Island sammen med flere kommende vulkanudbrud.

F.eks. blev hovedstaden Reykjavik i maj 2008 rystet af et jordskælv med en usædvanlig høj richterstyrke på 6,1.

Forskningsresultater, som er baseret på data om lavaaflejringers, iskerner og historiske optegnelser, giver ret klar indikation i retning af, at den islandske vulkanisme kører i cyklusser.

Disse cyklusser ser ud til at høre snævert sammen med seismisk aktivitet, altså jordskælv, der
udløser spændinger i Islands mange forkastningszoner.

Cyklusserne kan være forbundet med pulser af magma, altså smeltede bjergarter, der presser sig på fra Jordens indre, og de kan udløses af gletsjerafsmeltning og geotermisk aktivitet.

Forskernes datasæt viser bl.a., at omkring Islands største gletsjer Vatnajökull er der mellem 6 og 11 vulkanudbrud i aktive perioder, der typisk har en længde på 40 år. De afløses så af mere passive 40-årige perioder, der maksimalt byder på flere vulkanudbrud.

Vatnajökull rummer bl.a. den særdeles aktive vulkan Grimsvötn, der var i udbrud i 1996 og senere i november 2004 og ved den lejlighed skabte mindre gener for europæisk flytrafik.

I den aktive fase er de enkelte udbrud ofte tiltaget i styrke.

Det samme mønster ser også ud til at gøre sig gældende i andre regioner af Island, f.eks. omkring Eyjafjallajökull, der var i udbrud år 2010.

Den sidste halvdel af det 20.århundrede var ikke så præget af høj vulkanaktivitet i Island.

Thordarson mener, at Island nu er på vej ind i en ny aktiv fase med flere og voldsommere udbrud, og at vulkanaktiviteten vil kulminere mellem 2030 og 2040”

Dette er hans opfattelse og citeret af www.vulkaneksperten.dk.

Kilde: Islands vulkanolog Torvaldur Tordarson.

 

 
 
 



Vulkanudbrud på Lombok i Indonesien.




Vulkanen Lewotobi Laki Laki i Indonesien fortsætter sit udbrud.

 

Vulkanen Lewotobi Laki Laki i Indonesien fortsætter sit udbrud i form af store askeskyer på sit andet udbrud i denne uge.

Natten til lørdag fortsætter vulkanen sit nyeste udbrud, der gik i gang torsdag, og ifølge Indonesiens Center for Vulkanologi danner store, varme askeskyer i op til ti kilometers højde.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Sten af lava og jordfragmenter udslynges i op til otte kilometer væk fra den aktive vulkan.

Det har fået myndighederne til at udvide farezonen til otte kilometer rundt om vulkanen.

Ved første udbrud mandag blev ni mennesker dræbt og 64 såret.

Den 1.584 meter høje vulkan ligger på øen Flores og er en såkaldt stratovulkan, d.v.s. lagdelt af lava og aske

 

Herunder lidt mere om vulkaner i Indonesien: Copyright og Kilde: vulkaneksperten Henning Andersen, www.vulkaneksperten.dk tlf: 20764247 og e-mail: info@vulkaneksperten.dk.

Indonesien

Alene øen Java er et af af verdens tættest befolkede områder, og enhver storby her ligger i skyggen af en vulkan. Nogle af vor jordklodes mest berømte vulkaner ligger i Indonesien, såsom Krakatau(også kaldet Krakatoa), Tambora, Bromo, Kelut, Agung og Batur.

Indonesiens vulkaner ligger fordelt i det kæmpemæssige ø-rige på de 13.677 øer og må ses som et produkt af dels den Indo-australske Kontinentalplades underskydning ned under den Euroasiske plade mod nord, og dels af den Pacifiske plade fra øst, altså Stillehavspladen, og man kan generelt sige, at vulkanerne her for det meste hører og producerer de mere sejtflydende lavatyper, hvilket bevirker, at de bliver mere eksplosive i deres udbrudsrytmer. De har tit været genstand for gudedyrkelse igennem årtusinder, ikke mindst fordi når nu mennesker ikke kunne eller havde magt over så mægtige naturkræfter, ja så måtte der ofres til dem. I dag har Indoneserne et afslappet forhold til deres vulkaner, og når vulkanologerne sender evakueringsvarsler ud, forlader folk på stedet deres hjem med det samme. Sagt med andre ord: de betragter vulkanerne som en naturlig ting, som man skal have respekt for.

En af de gode ting, som hollænderne gjorde i de 350 år, de herskede i Indonesien var, at de grundlagde de vulkanologiske observationsposter på mange af vulkanerne i det øjemed at kunne nå at varsko de tæt bebyggede områder, så folk kunne komme væk i tide. En anden ting, man også kan sige om hollænderne er, at efter Krakataus store eksplosive udbrud i 1883, blev der sat skub i den moderne vulkanforskning.

Johannes V. Jensen skriver om Javas vulkaner:

”Vældig er Java, en ø som Jorden synes at have sat til side til sine skorstene, landskabet fortoner sig med de ene himmelstræbende vulkan efter den anden, høje fuldkommen regelmæssige pyramider med toppen foreflygtiget op i tropeskyerne og lige så skønne i formen som det japanske nationalbjerg Fujiyama.”

 

Indonesiens Ildøer:
 
Fremragende – 64.985 anmeldelser

Beskrivelse:

Indonesien er det land på vores jord, der har det største antal vulkaner med omkring 500 i alt med dels meget gamle og tilsyneladende uddøde vulkaner, men også vulkaner, der ligger på havbunden ud for Indonesiens kyster, og som endnu ikke har dannet øer over havets overflade ved sine udbrud.

Nogle af de voldsomste vulkanudbrud i historisk tid har fundet sted i Indonesien og i forhistorisk tid, ikke at forglemme det superudbrud, der for 74.000 år siden var ved at tage livet af vores egne forfædre, nemlig Tobas udbrud på øen Sumatra.

Bogen lægger vægt på at fortælle om den lokale befolknings harmoni og samliv med vulkanerne i både positiv og negativ henseende. Vulkanernes udbrud gøder jorden med sin lava og aske, men samtidig så er vulkanerne en øjeblikkelig trussel imod indonesernes liv, specielt dem, der bor tættest på vulkanerne. I Indonesien er kulturen og religionerne ofte sammenhængende med vulkanernes voldsomme udbrudshistorie. Ikke at forglemme, så er udforskningen om vulkaners måde at komme i udbrud på blevet stærkt fornyet ved Krakataus udbrud i 1883.

Uddrag af bogen: “Med buldrende brag sprængtes det meste af øen i stumper og stykker. Enorme skyer af sten og aske steg 80 kilometer til vejrs i en søjle af røg og ild, samtidig med at vulkanens fundament brød sammen og sank ned i det delvis udtømte magmakammer. Det nedfaldne udbrudsmateriale af aske og klipper faldt ned på havets bølger, som tårnede sig op i over 35-40 meter høje tsunamibølger og satte kurs i alle retninger mod de omkringliggende kyster. Fra den eksploderende vulkan skød glødende laviner bestående af gasser og småsten med en fart af flere hundrede kilometer i timen sig ud i alle retninger over det oprørte havs bølger og ind imod Javas og Sumatras kyster. Flygtende mennesker og dyr, der blev indfanget af disse ildtornadoer, forvandledes på sekunder til levende ildfakler, der vaklede om i sekunder, inden de faldt om og døde. De blev grillet levende til døde.”

Om forfatteren: Vulkaneksperten Henning Andersen har viet sit liv til vulkanerne og skrevet en del bøger om emnet og underviser i dag i folkeskolerne og er foredragsholder. I 1985 blev han kendt hos Otto Leisner og vandt Kvit eller Dobbelt. Herefter læste han geologi og har som rejseleder og privat besøgt vulkaner rundtom i verden. Han har været fagdommer i DR’s Kvit eller Dobbelt for skolebørn og udtaler sig  om vulkaner i pressen. Han har tidligere udgivet bøgerne: Hekla – Islands dronning, Når vulkaner går amok, Sagn og myter om vulkaner og Vesuv – en udødelig vulkan.

Omslagsgrafiker: Anne Koch Rasmussen

Omslagsillustrator: Claus Christensen

Hennings bog: ”Indonesiens ildøer” er udkommet.

Forlaget mellemgaard

Se her seneste TV- interview om Hennings nye bog.

Her er lektørudtalelse på ”Indonesiens ildøer.

Indonesien er det land på vores jord, der har det største antal vulkaner med omkring 500 i alt med dels meget gamle og tilsyneladende uddøde vulkaner, men også vulkaner, der ligger på havbunden ud for Indonesiens kyster, og som endnu ikke har dannet øer over havets overflade ved sine udbrud.

Nogle af de voldsomste vulkanudbrud i historisk tid har fundet sted i Indonesien og i forhistorisk tid, ikke at forglemme det superudbrud, der for 74.000 år siden var ved at tage livet af vores egne forfædre, nemlig Tobas udbrud på øen Sumatra.

Bogen lægger vægt på at fortælle om den lokale befolknings harmoni og samliv med vulkanerne i både positiv og negativ henseende. Vulkanernes udbrud gøder jorden med sin lava og aske, men samtidig så er vulkanerne en øjeblikkelig trussel imod indonesernes liv, specielt dem, der bor tættest på vulkanerne.
I Indonesien er kulturen og religionerne ofte sammenhængende med vulkanernes voldsomme udbrudshistorie. Ikke at forglemme, så er udforskningen om vulkaners måde at komme i udbrud på blevet stærkt fornyet ved Krakataus udbrud i 1883.

Se video:  https://www.youtube.com/watch?v=k30dCpi8Iu4

 

Bogen kan købes hos:

Køb den som julegave hos vulkaneksperten Henning Andersen, e-mail: info@vulkaneksperten.dk, tlf. 20764247.

 



Fantastisk artikel og oversigt over udbruddene i Island fra Volcano Discovery og Icelandic Met Office.

 

 

Copyright og Kilde: Volcano Discovery og Iceland Met Office.

 

Kontakt | RSS | DA | DE | EL | ES | FR | IT | RUC
Opdateret: 10. november 2024 00:40 GMT – lige nu

Magma-akkumulering fortsætter, udbrud anslås at finde sted i slutningen af ​​november

Opdatering tor 31. okt 2024 06:09
GPS-målinger ved SENG nær Svartsengi fra den 11. november 2023 til i dag viser skift i nord-, øst- og lodrette retninger. Den nederste linje angiver den fortsatte stigning i millimeter, med en grøn prik, der markerer 28. oktober. Røde linjer viser seks udbrud (siden 18. december 2023), og blå linjer markerer ikke-eruptive magma-indtrængen (10. november 2023 og 2. marts, 2024) (billede: IMO)

GPS-målinger ved SENG nær Svartsengi fra den 11. november 2023 til i dag viser skift i nord-, øst- og lodrette retninger. Den nederste linje angiver den fortsatte stigning i millimeter, med en grøn prik, der markerer 28. oktober. Røde linjer viser seks udbrud (siden 18. december 2023), og blå linjer markerer ikke-eruptive magma-indtrængen (10. november 2023 og 2. marts, 2024) (billede: IMO)

I de seneste uger er den konstante stigning og igangværende magmaakkumulering fortsat i Svartsengi-regionen.
Den seismiske aktivitet omkring Sundhnúkar-kraterrækken er dog forblevet lav, med kun få mindre jordskælv hver dag.
Det islandske meteorologiske kontor (IMO) har opdateret sin vurdering af mængden af ​​magma, der sandsynligvis er nødvendig for at udløse en ny begivenhed ved Svartsengi. Baseret på modelberegninger ved hjælp af GPS- og satellitdata tyder denne seneste evaluering på, at sandsynligheden for en ny magma-indtrængning – og potentielt et udbrud – kan stige mod slutningen af ​​november. Dette estimat afhænger af aktuelle deformationsdata, og eventuelle ændringer i hævningshastigheden kan føre til yderligere justeringer.
Ved at trække på indsigt fra tidligere magma-indtrængen og -udbrud i regionen har videnskabsmænd estimeret mængden af ​​magma, der kræves for at udløse en fremtidig begivenhed. Denne periode med øget sandsynlighed for et indbrud eller udbrud er indrammet af både nedre og øvre usikkerhedsgrænser. Tæt overvågning af seismisk aktivitet sammen med magmaakkumulering er fortsat kritisk.
Skulle der forekomme en betydelig stigning i seismisk aktivitet, når magmavolumen nærmer sig kritiske tærskler, vil sandsynligheden for en ny indtrængen og potentielt udbrud sandsynligvis stige. Denne sandsynlighed vil fortsætte med at vokse, efterhånden som magma akkumuleres, og seismisk aktivitet stiger, hvilket tyder på, at en øget alarm kan være nødvendig i flere uger, før den næste begivenhed indtræffer.
Kilde: Det islandske Meteorologiske Kontor, opdatering af vulkanaktivitet 31. oktober 2024

Fortsat magma-indtrængning finder i forhøjet jordinflation, udbrud kan nås i begyndelsen af ​​november

Opdatering tor 24. okt 2024 04:56
En graf, der illustrerer progressionen af ​​magmaakkumulering og det estimerede totale volumen af ​​magma i reservoiret under Svartsengi pr. 25. oktober er vist med den røde kurve. Det nuværende samlede volumen af ​​magma er cirka to tredjedele af, hvad der var akkumuleret før det forrige udbrud, som startede den 22. august, repræsenteret af den grønne kurve (billede: IMO)

En graf, der illustrerer progressionen af ​​magmaakkumulering og det estimerede totale volumen af ​​magma i reservoiret under Svartsengi pr. 25. oktober er vist med den røde kurve. Det nuværende samlede volumen af ​​magma er cirka to tredjedele af, hvad der var akkumuleret før det forrige udbrud, som startede den 22. august, repræsenteret af den grønne kurve (billede: IMO)

Jordsvulmen og magma-ophobningen under Svartsengi skrider frem med en jævn hastighed, svarende til de seneste uger. Den seismiske aktivitet har vist et let stigning, med cirka fem jordskælv dagligt langs diget, hvoraf det største havde en styrke på M 1,5.
Modelberegninger ved hjælp af GPS-data indikerer, at den nuværende mængde magma under Svartsengi er omkring to tredjedele af, hvad den var før det forrige udbrud, som begyndte den 22. august. Hvis magmatilstrømningen fortsætter med denne hastighed, er den lavere usikkerhedstærskel for at udløse en ny indtrængen eller udbrud kan nås i begyndelsen af ​​november. Hvis den seismiske aktivitet stiger markant omkring det tidspunkt, kan det tyde på en stigende sandsynlighed for en ny magma-indtrængning og et potentielt udbrud. Denne risiko vil fortsætte med at stige, efterhånden som mere magma akkumuleres, og seismisk aktivitet intensiveres.
Siden det sidste udbrud sluttede, er der anslået 14 millioner kubikmeter magma ophobet under Svartsengi. Under det sidste udbrud blev cirka 24 millioner kubikmeter magma drevet ud af magmakammeret. Usikkerheden i disse skøn er omkring +/- 5 millioner kubikmeter. Efterhånden som magma fortsætter med at akkumulere, forventes det samlede volumen at falde inden for intervallet af den “nedre usikkerhedsgrænse” (19 millioner kubikmeter) og den “øvre usikkerhedsgrænse” (29 millioner kubikmeter), svarende til volumenet før den sidste. udbrud.
Disse modeller, der opdateres dagligt ved hjælp af GPS-data, sporer, hvor meget magma der er akkumuleret siden sidste indtrængen og estimerer, hvornår usikkerhedstærsklerne kan overskrides. Mens modellerne giver indsigt i magma-tilstrømning under Svartsengi, kan små variationer i denne strøm påvirke den overordnede vurdering. Det er stadig svært at forudsige præcis, hvor meget yderligere magma der kan akkumuleres, før et udbrud udløses. Det er bemærkelsesværdigt, at intervallerne mellem udbrud ser ud til at blive længere, hvilket tyder på, at mængden af ​​magma, der er nødvendig for at starte et udbrud, kan være stigende over tid. Som følge heraf kan risikoen for et udbrud forblive forhøjet i en længere periode, før en begivenhed rent faktisk indtræffer.
Kilde: Islandsk Met Office vulkanaktivitetsopdatering 24. oktober 2024

Jorddeformationen under Svartsengi-regionen fortsætter

Opdatering onsdag 25. september 2024 03:23
Kortet illustrerer omfanget og tykkelsen af ​​lavastrømningsfeltet skabt under det seneste udbrud (billede: Islandsk Met Office)

Kortet illustrerer omfanget og tykkelsen af ​​lavastrømningsfeltet skabt under det seneste udbrud (billede: Islandsk Met Office)
Kortet viser seismisk aktivitet på Reykjanes-halvøen fra 6. september til 24. september (billede: Islandsk Met Office)

Kortet viser seismisk aktivitet på Reykjanes-halvøen fra 6. september til 24. september (billede: Islandsk Met Office)

Data fra GPS-instrumenter indikerer, at jordløftet i Svartsengi fortsætter med en konstant hastighed.
Modelsimuleringer baseret på disse data tyder også på, at magmaakkumulering under Svartsengi er fortsat med en sammenlignelig hastighed over de seneste uger. Tendenserne observeret i jordens svulme og magmaakkumulering stemmer overens med mønstre set under tidligere begivenheder i regionen.
Fotogrammetriholdet fra Islands Naturhistorisk Institut (IIHN) og National Land Survey of Iceland (NLSI) har analyseret data indsamlet af specialister fra Efla Consulting Engineers under en droneundersøgelse foretaget den 11. september. Disse data afslører, at lavastrømningsfeltet genereret under det nylige udbrud (fra 22. august til 5. september) udgjorde 61,2 millioner m³ og dækkede et område på 15,8 km², hvilket gør det til det største udbrud i Sundhnúkur-området siden december 2023. Den tykkeste del af lavastrømmen findes omkring krateret, der var aktivt i længst varighed.
Den seismiske aktivitet i Sundhnúkur-kraterrækken har været minimal de seneste to uger. Der er dog registreret en vis seismisk aktivitet i den vestlige del af Fagradalsfjall på ca. 6-8 km dybder siden udbruddet sluttede den 5. september.
Kilde: Islandsk Met Office vulkanaktivitetsopdatering 25. september 2024

Udbruddet sluttede

Opdatering fre 6. sep. 2024 11:58
Ingen tegn på aktivitet i kratere kl. 11.00 lokal tid i dag (billede: ruv.is webcam)

Ingen tegn på aktivitet i kratere kl. 11.00 lokal tid i dag (billede: ruv.is webcam)

Det islandske Met Office rapporterede, at udbruddet, der begyndte for omkring to uger siden, ophørte.
Baseret på modelberegninger har en så stor mængde lava ikke dækket området siden efteråret 2023. På grund af ugunstige skyforhold under udbruddet er det samlede areal dækket af lavastrømme endnu ikke målt, så resultatet er ikke pt. tilgængelig.
Selvom udbruddet er afsluttet, viser GPS-data genoptagelsen af ​​jordens inflation i Svartsengi-området. Dette tyder på, at opblæsningen af ​​jordoverfladen er forårsaget af spændingsændringer i skorpen, enten på grund af akkumulering af magma i reservoiret eller udbredelse af magma gennem indtrængninger eller ledninger.
Det seneste udbrud er blandt de tre længste begivenheder siden december 2023 (seks i alt). Udbruddet, der startede i midten af ​​marts, varede cirka 54 dage, mens det, der begyndte i slutningen af ​​maj, fortsatte i omkring 24 dage.
Kilde: Islandsk Met Office vulkanaktivitetsopdatering 6. september 2024

Udbruddet er aftaget, området begyndte at svulme op igen

Opdatering fre 6. september 2024 02:48
Faser af lavastrømningsfeltets progression siden 26. august (billede: IMO)

Faser af lavastrømningsfeltets progression siden 26. august (billede: IMO)

Aktiviteten på udbrudsstedet er aftaget de seneste dage. Lavastrømningsfeltet udvider sig langsomt og fortykkes, selvom det ikke udgør nogen umiddelbar trussel mod nærliggende infrastruktur.
Den seismiske aktivitet er ligeledes faldet med få jordskælv registreret. Stærk vind kan dog påvirke seismiske monitorers følsomhed, hvilket gør det sværere at opdage mindre jordskælv.
GPS-data viser dog en fornyet jordinflation i Svartsengi-området, selvom lavaforsyningen fra Sundhnúkur-kraterrækken er reduceret. Dette tyder på, at opblæsningen af ​​jordoverfladen skyldes spændingsændringer i skorpen på grund af akkumulering af magma i reservoiret eller på grund af udbredelse af magma gennem indtrængninger eller ledninger.
Kilde: Islandsk Met Office vulkanaktivitetsopdatering 6. september 2024

Opdateret farekort

Opdater tor 05. sep. 2024 02:52
Farekortet er gyldigt indtil 5. september (billede: IMO)

Farekortet er gyldigt indtil 5. september (billede: IMO)

Det islandske Met Office har opdateret sin farevurdering for at afspejle den seneste udvikling i det igangværende udbrud.
Denne opdatering er gyldig indtil den 5. september, medmindre der sker væsentlige ændringer. Den væsentligste ændring er, at zone 5 er blevet nedgraderet fra høj risiko (rød) til betydelig risiko (orange), på grund af en reduceret sandsynlighed for askefald. Risikoen for gasforurening er også blevet vurderet ud fra vejrudsigten for hver zone i de kommende dage.
Derudover er zone 3, 5 og 6 blevet udvidet med 2 kilometer mod nordøst. Denne justering blev foretaget af to grunde: det nydannede lavafelt har udvidet sig ud over de tidligere grænser for disse zoner, og sprækken, der dannedes den 22. august, strakte sig længere nordøst end zone 3 oprindeligt dækkede.
Kilde: Islandsk Met Office vulkanaktivitetsopdatering 5. september 2024

Udbruddet forbliver stabilt uden detektering af jorddeformation, hvilket indikerer ligevægt af magmaforsyning til/fra reservoir

Opdater tor 05. sep. 2024 02:46
Kortet, behandlet af ICEYE-virksomheden, illustrerer lavafeltets udvikling mellem 26. august og 1. september (billede: IMO)

Kortet, behandlet af ICEYE-virksomheden, illustrerer lavafeltets udvikling mellem 26. august og 1. september (billede: IMO)
Et skematisk diagram, der viser de forhold, hvor der er en balance mellem magmaen, der kommer ind i magmakammeret, og lavaen, der strømmer ud under et udbrud (billede: IMO)

Et skematisk diagram, der viser de forhold, hvor der er en balance mellem magmaen, der kommer ind i magmakammeret, og lavaen, der strømmer ud under et udbrud (billede: IMO)

I de seneste dage er der ikke observeret jordløft eller deflation ved Svartsengi.
Dette indikerer, at tilstrømningen af ​​magma, der skubber ind i reservoiret under regionen, er nogenlunde lig med den mængde, der frigives ved udbruddet. Det vil tage flere dages målinger at verificere, om jordens svulme er genoptaget, da daglige variationer i geodætiske data kan være påvirket af faktorer som ændringer i atmosfærisk luftfugtighed eller solaktivitet.

Det kraftige udbrud er aftaget i løbet af de sidste par dage.
Inden for sprækken fortsætter to åbninger med at være aktive fra det intense sprøjt, og lavastrømme genereres.
Lavastrømningsfeltet har spredt sig, men dets hastighed er faldet betydeligt.
Den seismiske aktivitet er faldet markant i løbet af de seneste par dage. De fleste jordskælv har været centreret i den nordlige del af sprækken.
Kilde: Islandsk Met Office vulkanaktivitetsopdatering 5. september 2024

Opdateret farekort

Opdatering fre 30. august 2024 21:32
Farekortet er gyldigt indtil 3. september (billede: IMO)

Farekortet er gyldigt indtil 3. september (billede: IMO)

Farevurderingen er blevet revideret med væsentlige opdateringer, især i zone 1, hvor fareniveauet er blevet nedjusteret fra betydelig (orange) til moderat (gul). Denne justering afspejler en reduceret trussel fra lavastrømsinvasion, gasforurening og nedfald af tephra.
Derudover forventes et reduceret niveau af gasforurening fra den aktive udluftning i Zone 4 (Grindavík) og Zone 7, baseret på gasspredningsprognosen for de kommende dage.
Området inden for den stiplede linje i zone 5 angiver det sandsynlige omfang af lavastrømsfrontens udvikling i de næste par dage.
Kilde: Islandsk Met Office vulkanaktivitetsopdatering 30. august 2024

Udbruddet fortsætter på stabile niveauer

Opdatering fre 30. august 2024 21:26
Lavastrømmens udvikling mellem 26. og 28. august set gennem SAR-metoden behandlet af ICEYE (billede: IMO)

Lavastrømmens udvikling mellem 26. og 28. august set gennem SAR-metoden behandlet af ICEYE (billede: IMO)
Satellitbilledet af udbrudsstedet fra 29. august viser to lavastrømsgrene, der flyder mod nordvest og øst (billede: Sentinel-2)

Satellitbilledet af udbrudsstedet fra 29. august viser to lavastrømsgrene, der flyder mod nordvest og øst (billede: Sentinel-2)

Det kraftige udbrud, der ligger nordøst for Stóra-Skógfell, fortsætter på stabile niveauer i løbet af de sidste par dage.
Det kraftige springvand er fortsat begrænset til to dele af sprækken.
Lavaen rejser i to lavaarme mod nordvest og øst.
Den seismiske aktivitet er steget siden udbruddet begyndte den 22. august og oversteg niveauerne observeret i tidligere udbrud i området. Dette skyldes sandsynligvis udbruddets placering længere mod nord, hvor spændingen i grundfjeldet forbliver højere, i modsætning til i den sydlige del, hvor spændingen er blevet betydeligt udløst i tidligere begivenheder. I det seneste døgn er der registreret omkring 20 jordskælv i området, med i alt 110 siden den 26. august.
Jordsænkningen observeres stadig ved Svartsengi, dog med en reduceret hastighed. Dette mønster afspejler det sidste udbrud, hvor magma-reservoiret menes at tømmes hurtigere, end det genopfyldes.
Kilde: Islandsk Met Office vulkanaktivitetsopdatering 30. august 2024

Udbruddet fortsætter

Opdatering ons 28. august 2024 02:46

Springvandet fortsætter to steder i den eruptive sprække.
Varme, unge og smeltede lavaklumper kastes til måske et par hundrede meters højde, falder til jorden, smelter sammen og danner derved lavastrømme og/eller piller ned i de eksisterende flere meter høje aflejringer, såkaldte sprøjtvolde.

Det usædvanlige udbrud
Ifølge Þorvaldur Þórðarson, en vulkanolog og professor i vulkanologi ved Islands Universitet, er antallet af lavafontæner faldende, men de forbliver ret kraftige og når sandsynligvis højder på 75-150 meter – omtrent hvad der svarer til 1-2 Hallgrímskirkja tårne. Dette tyder også på, at magmaen er mere gasformig sammenlignet med tidligere udbrud.

Nye satellitbilleder

Opdatering tirsdag 27. august 2024 03:54
To lavastrømme siver ud fra sprækken (billede: Sentinel-2)

To lavastrømme siver ud fra sprækken (billede: Sentinel-2)
Den nye eruptive sprække dannet mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell, omkring 3 km øst for Den Blå Lagune (billede: Sentinel-2)

Den nye eruptive sprække dannet mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell, omkring 3 km øst for Den Blå Lagune (billede: Sentinel-2)

En ny serie af satellitbilleder af det kraftige udbrud på Reykjanes-halvøen er blevet behandlet.
Den seneste Sentinel-2-opkøb fra 26. august viser et relativt skyfrit billede af udbrudsstedet.
Lavastrømmen optager for det meste den nordvestlige del af sprækken, koncentreret i to primære lavastrømme.

De seneste målinger bekræfter, at det igangværende udbrud er det største siden 2023

Opdatering tirsdag 27. august 2024 02:40
Registreringer fra GPS-stationen HS02 ved Svartsengi siden slutningen af ​​juni 2024 viser målinger i nord, øst og lodret retning (henholdsvis top, midt og bund). Den nederste kurve illustrerer landhævningen i millimeter. De røde linjer markerer starttidspunkterne for de seneste udbrud, som begyndte den 28. maj og 22. august (billede: IMO)

Registreringer fra GPS-stationen HS02 ved Svartsengi siden slutningen af ​​juni 2024 viser målinger i nord, øst og lodret retning (henholdsvis top, midt og bund). Den nederste kurve illustrerer landhævningen i millimeter. De røde linjer markerer starttidspunkterne for de seneste udbrud, som begyndte den 28. maj og 22. august (billede: IMO)

Det igangværende udbrud er det største i området siden efteråret 2023, rapporterede det islandske Met Office.
Modelberegninger estimerer mængden af ​​magma, der strømmede fra Svartsengi ind i Sundhnúks-kraterserien, da udbruddet startede.
Udbruddet fortsætter nordøst for Stóra-Skógfell, hvor aktiviteten bliver mere koncentreret i et område nord for sprækken. Lavaen fortsætter med at strømme mod nordvest i to hovedstrømme, selvom dens fremskridt er betydeligt bremset.
Det anslås, at lavastrømmen i øjeblikket er flere titusinder af kubikmeter i sekundet. Selvom der endnu ikke er foretaget nøjagtige målinger, er dette skøn baseret på sammenligninger med tidligere udbrud i området og visuelle vurderinger af krateraktivitet. Ved begyndelsen af ​​udbruddet blev lavastrømmen anslået til omkring 1.500 til 2.000 kubikmeter i sekundet, hvilket betyder, at den nuværende aktivitet kun er en brøkdel af, hvad den var oprindeligt.
Torsdag aften, da magma strømmede fra Svartsengi til Sundhnúks-kraterserien, er jorden blevet bulet nået med 40 cm, næsten det dobbelte af nedsynkningen målt den 29. maj under det sidste udbrud. Dette stemmer overens med, at denne begivenhed er den hidtil største. Nedsynkningen fortsætter, men aftager dagligt. Hvis vi antager, at på lørdag var magmastrømmen reduceret til 100 kubikmeter i sekundet, tyder den faldende nedsynkningshastighed på, at strømningen nu er cirka en fjerdedel af, hvad den var. Modelberegninger indikerer, at 17-27 millioner kubikmeter magma er kommet ud af Svartsengi magmakammer siden udbruddet begyndte.
Det vil først være muligt at vurdere den fortsatte magmastrøm ind i magma-akkumuleringsområdet under Svartsengi, når landet er synligt igen. Dette kan blive tydeligt, når lavastrømmen falder til under 4 kubikmeter i sekundet, hvilket kan sammenlignes med den estimerede tilstrømning under Svartsengi hidtil.
Den seismiske aktivitet er fortsat lav i området, hovedsageligt nær den nordligste del af sprækken. Et jordskælv med størrelsesordenen M 3,4 indtraf dog nær Kleifarvatn før midnat i nat.
Ifølge vejrudsigten vil udbrudscentrene i dag opleve langsom østlig eller skiftende vind. Forurening fra udbruddet og skovbrande forventes at sprede sig over Reykjanes-halvøen og kan mærkes i en periode i Svartsengi, Reykjanesbær og Vogur. I nat vil sydøst- og østvind på 5-13 m/s presse gassen mod nordvest og vest, hvilket påvirker Reykjanesbær. I morgen forventes langsommere nordlige eller skiftende vinde efter middag, hvilket potentielt kan forårsage gasforurening i Grindavík.
Kilde: Islandsk Met Office vulkanaktivitetsopdatering 27. august 2024

Udbruddet har været stabilt

Opdater søn 25. august 2024 16:57
Sprøjtaktiviteten ses via webcam installeret på Vogastapi (billede: livefromiceland.is)

Sprøjtaktiviteten ses via webcam installeret på Vogastapi (billede: livefromiceland.is)
Glødende lavastrømningsfelt tidligt i morges (billede: IMO)

Glødende lavastrømningsfelt tidligt i morges (billede: IMO)

Det kraftige udbrud har været stabilt de seneste par timer.
Den igangværende kraftige sprøjt fortsætter fra to områder inden for den eruptive sprække, centreret nordøst for Stóra-Skógfell.
Lavaen bliver ved med at vælte ud mest i nordlig retning; nogle små lavaoverløb rejser vest for sprækken.
Den seismiske aktivitet har været lav og er koncentreret til den eruptive del af sprækken.
Kilde: Islandsk Met Office vulkanaktivitetsopdatering 25. august 2024

Det første satellitbillede af udbruddet kommer fra Sentinel-1’s SAR-teknik

Opdatering lørdag 24. august 2024 18:09
Det nye lavastrømsområde som set den 24. august (billede: Sentinel-1 SAR)

Det nye lavastrømsområde som set den 24. august (billede: Sentinel-1 SAR)

To dage efter udbruddet begyndte, blev de første satellitbilleder af udbrudsstedet og dets morfologiske ændringer tilgængelige.
Den 24. august fangede Sentinel-1, udstyret med SAR-instrumentet ombord, det nye lavastrømningsfelt. Den vedhæftede SAR-visualisering sammenligner datasæt erhvervet den 7. juli og 24. august.

Hvad er SAR?
Da SAR (Synthetic Aperture Radar) kan trænge gennem mørke, skyer og regn, kan den bruges til at detektere ændringer i miljøet på grund af naturlige eller menneskeskabte begivenheder såsom oversvømmelser, olieudslip, skovrydning, skibsdetektion, havis og land. ændringer.
SAR-sensorer bruger “aktiv sensing”, hvilket betyder, at de ikke er afhængige af solen som kilde til at producere et “SAR-billede”. Disse sensorer udsender signaler mod jordens overflade, og de signaler, der reflekteres tilbage til sensoren, er kendt som “målt tilbagespredning”. Et SAR-billede er i det væsentlige en 2D-repræsentation af denne målte backscatter.

Udbruddet er aftaget, da lavastrømmens udledningshastighed er reduceret betydeligt

Opdatering lørdag 24. august 2024 02:39
Et opdateret lavastrømskort fra kl. 17 lokal tid i går: den røde linje repræsenterer eruptive sprækker, det gule område viser det aktive lavastrømningsfelt, og det grå viser tidligere lavastrømme (billede: ruv.is)

Et opdateret lavastrømskort fra kl. 17 lokal tid i går: den røde linje repræsenterer eruptive sprækker, det gule område viser det aktive lavastrømningsfelt, og det grå viser tidligere lavastrømme (billede: ruv.is )

Kristín Jónsdóttir, afdelingsleder og geofysiker ved Islands Met Office, rapporterede, at udbruddets intensitet er faldet betydeligt.
Nylige målinger tyder på, at lavastrømmen er reduceret til cirka 100 kubikmeter i sekundet, hvilket kun er omkring 1/20 af dens maksimale flow ved begyndelsen af ​​udbruddet.
Kristín fortsætter: f”Ved begyndelsen af ​​et udbrud spreder lavaen sig hurtigt. Men med den reducerede intensitet er dens fremmarch aftaget betydeligt. Nu, i stedet for at udvide sig udad, tykner lavabunden, med lejlighedsvise små udbrud fra den. “
I øjeblikket er det højst usandsynligt, at lavastrømmen, som har spredt sig over mindst 12 kvadratkilometer og langsomt bevæger sig mod nordøst, vil nå nogen infrastruktur.
Kilde: ruv.is

Springvandet fortsætter to steder

Opdatering fre 23. august 2024 18:47
En helikopter gav indsigt i den eruptive sprække og flere lavastrømme observeret i dag (billede: IMO)

En helikopter gav indsigt i den eruptive sprække og flere lavastrømme observeret i dag (billede: IMO)

Ifølge den islandske kystvagt blev lavaspringvandet koncentreret i to centre nord for Stóra-Skógafell.
Den indledende sprække, der udløste udbruddet, er karakteriseret ved meget lave niveauer. En lille sprække synes at være aktiv øst for Stóra-Skógafell.
Flere lavastrømme fortsætter med at fodre hovedstrømningsfeltet, der forplanter sig nordvest. Lavastrømmen, der nærmede sig Grindavíkurvegur hovedvejen i begyndelsen af ​​udbruddet, var næsten ophørt.
Den seismiske aktivitet og jorddeformationshastigheder er aftaget.
En gasfane blev opdaget ved satellitbaserede målinger fra ESA’s Sentinel-5P, der rejste cirka 1.000 km mod Skotland.
Kilde: Islandsk Met Office vulkanaktivitetsopdatering 23. august 2024

Ingen trusler for Grindavik eller hovedveje i øjeblikket, da lava rejser nordpå

Opdatering fre 23. august 2024 18:22
En estimeret placering af den eruptive sprække (billede: ruv.is)

En estimeret placering af eruptivfissuren (billede: ruv.is )

Lavastrømmen fortsætter med at sive ud fra den eruptive sprække i nordlig retning.
Det betyder, at det ikke udgør nogen potentiel fare for byen Grindavik (beliggende sydvest for sprækken) og nogen infrastruktur, inklusive veje i nærheden af ​​udbrudsstedet.
Lavafontæner holder fortsat søjler af smeltede fragmenter relativt høje, nogle lavastråler kan overstige 100 meter.
Adskillige kæder af langstrakte stejlsidede kamme, kendt som sprøjtvolde, er allerede blevet konstrueret over sprækkeåbninger ved kontinuerlig springvand.
Vulkansk tremor aftog betydeligt efter udbruddets begyndelse. Før udbruddet steg rysten til høje værdier, da en indledende gruppe magma trængte sig vej mod overfladen.

Emissioner af glødende, flydende lava fra springvand og lavastrømme fortsætter

Opdatering fre 23. august 2024 04:24
Rød-til-orange lava fortsætter med at strømme væk fra sprækken (billede: ruv.is)

Rød-til-orange lava fortsætter med at strømme væk fra sprækken (billede: ruv.is )

Udbruddet fortsætter.
Springvandet fortsætter langs den eruptive sprække og genererer lavastrømme, hvor hovedlavastrømmens front allerede hovedsageligt rejser mod nord.
Sprækken består af en klynge af åbninger, over hvilke en gruppe af slaggkegler, kendt som sprøjtvolde, allerede er begyndt at dannes.
Smalle åbninger, høje springvand og sprøjtkegler er normalt forbundet med tidlige udbrudsfaser, men efterhånden som udbruddet fortsætter, forventes åbninger at blive bredere af erosion med tiden, og dannelsen af ​​lavaskjolde og store lavastrømme forudsiges.

Nyt udbrud startede

Opdater tor 22. august 2024 23:37
Gardiner af lava springvand fra det nye udbrud i Island (billede: LiveFromIceland)

Gardiner af lava springvand fra det nye udbrud i Island (billede: LiveFromIceland)
Placering af det nye udbrud (billede: IMO)

Placering af det nye udbrud (billede: IMO)

Det ventede udbrud startede – sent om natten den 22. august 2024 lokal tid trængte magma sig op til overfladen og begyndte at bryde ud fra en ny sprække i Sundhnúks kraterområde mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell, omkring 3 km øst for Blue Blue. Lagune.
Et jordskælvsværm, der indikerer den hurtige stigning af magma mod overfladen, begyndte klokken 20:48, og selve udbruddet begyndte klokken 21:26 lokal tid. Den oprindelige eruptive sprække var omkring 1,4 km lang og udvidede sig hurtigt til næsten 4 km længde og strakte sig SW-NE og så langt mod nord som sprækken, der åbnede under udbruddet i december sidste år (2023). Et jordskælv med en styrke på 4 fandt sted kl. 21.26 lokal tid 3 km nordøst for Stóra-Skógsfell, som et resultat af magma, der trængte sig op til overfladen. Det mærkedes også bredt i hovedstaden Reykjavik.
Den eruptive sprække producerer nu spektakulære ildgardiner (lavafontæner justeret som et gardin), med lavastrømme på begge sider fra sprækken; sandsynligvis vil det dog snart koncentrere sig til et eller få individuelle hovedemissionspunkter.
Heldigvis (i hvert fald for nu) er den mest kraftige aktivitet (sammen med seismisk aktivitet) i den nordlige ende af sprækken. Ingen lavastrømme er i øjeblikket på vej mod Grindavik by.
Følgende indlejrede video viser åbningen af ​​den eruptive fissur:

Vi vil gerne vise dig indlejret indhold fra X/Twitter. Hvis du kan lide at se dette indhold, skal du sørge for at acceptere X/Twitters privatlivspolitik og klikke på knappen:
Se indlejret indhold fra X/Twitter

Du kan følge udbruddet live på webcams via Live From Iceland

Udbrud vil sandsynligvis forekomme når som helst

Opdatering lørdag 17. august 2024 02:36
Tidsseriedata fra GPS-stationen SENG ved Svartsengi, startende fra den 11. november 2023, vises for nord-, øst- og lodrette retninger (henholdsvis øverste, midterste og nederste billeder). Den nederste tidsserie angiver landhævning i millimeter, med data detekteret i slutningen af ​​august fremhævet af en grøn prik. Røde lodrette linjer markerer tidspunkterne for de sidste fem udbrud (18. december 2023; 14. januar, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024). Blå lodrette linjer angiver tidspunktet for magma-indtrængning, der ikke førte til et vulkanudbrud (10. november 2023 og 2. marts 2024) (billede: IMO)

Tidsseriedata fra GPS-stationen SENG ved Svartsengi, startende fra den 11. november 2023, vises for nord-, øst- og lodrette retninger (henholdsvis øverste, midterste og nederste billeder). Den nederste tidsserie angiver landhævning i millimeter, med data detekteret i slutningen af ​​august fremhævet af en grøn prik. Røde lodrette linjer markerer tidspunkterne for de sidste fem udbrud (18. december 2023; 14. januar, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024). Blå lodrette linjer angiver tidspunktet for magma-indtrængning, der ikke førte til et vulkanudbrud (10. november 2023 og 2. marts 2024) (billede: IMO)

Den seismiske aktivitet har været relativt stabil i løbet af de sidste par dage, med omkring 60 til 90 jordskælv dagligt.
De fleste af disse jordskælv er mindre og registreres under størrelsesordenen M 1,0 og er centreret i området mellem Stóra-Skógfell-bjerget og Grindavík. Dette mønster stemmer overens med den aktivitet, der er observeret i løbet af de sidste to uger.
Jordinflationen og magma-akkumuleringen er også fortsat i et jævnt tempo. Modelberegninger estimerer nu, at mængden af ​​magma under Svartsengi har oversteget niveauerne, der blev observeret før det sidste udbrud, som begyndte den 29. maj.
Når man sammenligner den nuværende aktivitet med tidligere udbrud og magma-injektioner, indikerer den igangværende seismiske aktivitet og løft tydeligt, at magma-indtrængning kan til enhver tid kulminere i et forestående udbrud. Hvis mønsteret fra sidste udbrud holder, kan yderligere magmaophobning være nødvendig i yderligere 2-3 uger, før et nyt udbrud starter.
Kilde: Islandsk Met Office vulkanaktivitetsopdatering 17. august 2024

Jorddeformation og seismiske data indikerer sædvanligt mønster forud for udbrud

Opdatering ons 14. august 2024 02:44
Udviklingen af ​​magma-akkumulering og estimeret volumen af ​​magma i magma-reservoir under Svartsengi-regionen siden 25. oktober (billede: IMO)

Udviklingen af ​​magma-akkumulering og estimeret volumen af ​​magma i magma-reservoir under Svartsengi-regionen siden 25. oktober (billede: IMO)

Jorddeformationsdataene tyder på, at området under Svartsengi fortsætter med at svulme op i en langsommere hastighed.
Inflation af jordoverfladen i vulkanske områder er et resultat af spændingsændringer i skorpen på grund af ophobning af magma eller udløsning af gas inde i reservoirer eller på grund af udbredelse af magma gennem indtrængen eller ledninger.
Modelberegninger anslår, at mere end 20 millioner kubikmeter Magma er blevet tilføjet til magma-reservoiret under Svartsengi siden sidste udbrud. Dette mønster ligner den observerede tendens, der gik forud for tidligere magma-injektioner, som illustreret i den følgende graf.

Den seismiske aktivitet i området er intensiveret i de seneste uger, hvilket afspejler det sædvanlige mønster, der er observeret før tidligere magma-indtrængninger. I løbet af de seneste syv dage er omkring 60-80 jordskælv dagligt blevet overvåget i regionen mellem Stóra-Skógfell og Grindavík. De fleste af disse jordskælv forekommer i dybder på 2-4 km, hvor de laveste ligger mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell.

Deformationssignaler og den seismiske aktivitet viser mønstre, der ligner dem, der blev observeret før det sidste udbrud på Sundhnúkur-kraterrækken. Modelberegninger indikerer, at volumenet af magma under Svartsengi nu overstiger niveauet, det nåede før det forrige udbrud, som begyndte den 29. maj. I optakten til det udbrud fortsatte jordløftningen og magma-akkumuleringen to uger før udbruddet begyndte.
Derfor er det muligt, at magma-udbredelsen kan begynde når som helst, selvom der, som med tidligere begivenheder, kan være en forsinkelse.
Kilde: Islandsk Met Office vulkanaktivitetsopdatering 14. august 2024

Seismisk sværm og jordinflation fortsætter

Opdatering lørdag 10. august 2024 12:04
Jordskælvsfordeling under Sundhnúkur-kraterrækken mellem 3. og 9. august. Øverst til højre viser en graf jordskælvets størrelse; og nederst til højre viser et søjlediagram det ugentlige antal jordskælv. Søjlediagrammet viser en stigning i seismisk aktivitet i de seneste uger sammenlignet med den lave aktivitet observeret under det sidste udbrud fra 29. maj til 22. juni (billede: IMO)

Jordskælvsfordeling under Sundhnúkur-kraterrækken mellem 3. og 9. august. Øverst til højre viser en graf jordskælvets størrelse; og nederst til højre viser et søjlediagram det ugentlige antal jordskælv. Søjlediagrammet viser en stigning i seismisk aktivitet i de seneste uger sammenlignet med den lave aktivitet observeret under det sidste udbrud fra 29. maj til 22. juni (billede: IMO)

Sværmen af ​​små jordskælv under Svartsengi-regionen fortsætter med stigende tendens.
Siden 5. august er der registreret næsten 300 jordskælv i området, hvoraf de fleste er under størrelsesordenen M 2,0 eller M 1,0.
Instrumenter fortsætter med at detektere området, der skal løftes, mens magma ophobes i reservoirsystemet nedenunder.
Kilde: Islandsk Met Office vulkanaktivitetsopdatering 10. august 2024

Nyt udbrud forventes inden for få dage, uvished hvor det vil være

Opdatering tirsdag 06. august 2024 14:41
Farevurderingskortet for Gríndavik og de omkringliggende områder (billede: Islandsk Met Office)

Farevurderingskortet for Gríndavik og de omkringliggende områder (billede: Islandsk Met Office)

Antallet af daglige jordskælv i området af Sundhnúka-kraterrækken fortsætter med at stige. Ifølge geofysiske modelberegninger er der efterhånden tilstrækkeligt magmavolumen og tryk opbygget i det lavvandede underjordiske reservoir til, at et nyt udbrud er sandsynligt i de kommende dage.
Der blev registreret omkring tres jordskælv i området i løbet af de sidste 24 timer, sammenlignet med et gennemsnit på 30 jordskælv om dagen for godt en uge siden. Samtidig er hastigheden af ​​jordhævningen aftaget, et fænomen, som også var blevet observeret før tidligere udbrud.
Farekortet over området omkring Gríndavik by forbliver uændret.

Udbrud kan komme med kort advarsel , siger videnskabsmænd. Med hensyn til placeringen af ​​det næste udbrud er der to scenarier, der anses for mest sandsynlige:

Scenario 1:
– Et udbrud med en kilde mellem Stóra-Scógfell og Sundhnúk (midterste del af zone 3 på farevurderingskortet). Dette er et lignende sted som udbruddene, der begyndte den 18. december 2023, den 8. februar, den 16. marts og den 29. maj 2024.
– Dens begyndelse vil sandsynligvis blive præget af en række lokale små jordskælv mellem Stóra-Scógfell og Sýlingarfell, en pludselig acceleration i deformation og trykændringer i boringer i området.
– Det ville kun give meget kort varsel (mindre end 30 minutter).
– Lava kunne nå Grindavíkurveg ved Þorbjörn på mindre end 1,5 time og Grindavíkurveg ved Svartsengi uden for forsvarsmurene på mindre end 3 timer.

Scenarie 2:
– Et udbrud sker syd for Sundhnúk, ved Hagafell eller syd for Hagafell (den sydlige del af zone 3 på farevurderingskort og den øvre del af zone 4). Dette ville svare til, hvor udbruddet den 14. januar 2024 startede.
– Den sandsynlige forløber ville være en række små jordskælv, der starter nær Stóra-Skógfell eller Sýlingarfell og bevæger sig sydpå, acceleration i deformation og trykændringer i boringer i området.
– Det er sandsynligt, at tiden fra de første advarselstegn til udbrudsvarslet ville være længere end i scenario 1, men hvor meget er usikkert. Det afhænger af den tid, det vil tage magma at komme til overfladen.
– Lava kunne nå Nesvegi og Suðurstrandavegur på mindre end 1,5 time. En lavastrøm kunne muligvis blokere flugtveje på land ud af Grindavík på omkring 6 timer.
– I dette scenarie kan lava nå havet øst for Grindavík på 1,5 til 3 timer. Hvis lava når havet, kan det forårsage en lokal fare på grund af eksplosiv interaktion med vand, der genererer voldsomme dampeksplosioner og giftige dampskyer indeholdende saltsyre (HCI). Dette kan skabe livstruende forhold i en radius på omkring 500 m fra det punkt, hvor lavaen ville komme i kontakt med havet.
– En underjordisk magmakorridor (eller dige), der strækker sig syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige sprækkebevægelser i Grindavík. – I dette scenarie må man antage
muligheden for, at lava kan bryde ud fra en sprække INDE i Grindavík. >
– En anden mulighed er, at lava, der kommer ud fra en udluftning nord for voldene ved Grindavík, kan løbe over sprækker og derefter genopstå gennem åbne sprækker inden for bygrænsen.

Kilde : Skjálftum fjölgar: Tvær sviðsmyndir sandsynligvisstar (mbl.is)

Sandsynligheden for forestående udbrud er højst sandsynlig

Opdatering ons 31. juli 2024 02:43
Farekortet er gyldigt indtil 6. august (billede: IMO)

Farekortet er gyldigt indtil 6. august (billede: IMO)

I går morges blev der påvist en øget mikroseismisk aktivitet i Sundhnúkur-kraterrækken. Aktiviteten, der finder sted omkring 50 minutter, tyder på stigende tryk i det magmatiske system. I løbet af de seneste to uger har det daglige antal jordskælv været stigende.
Modelberegninger af volumenændring indikerer, at tilstrækkelig magma har genopladet magmakammeret nedenunder til at udløse en ny hændelse, med en øget sandsynlighed for, at dette sker inden for de næste 7-10 dage.
Geodætiske målinger viser et lille fald i stigningshastigheden over de seneste par dage. Denne udvikling, der falder sammen med jordskælvsaktiviteten målt i går i Sundhnúkur-kraterrækken, kan tyde på, at digets udbredelse og udbrud er nært forestående.

Opdateret farekort
Den 23. juli har det islandske meteorologiske kontor revideret farevurderingen på grund af den øgede sandsynlighed for en ny magma-indtrængning og et potentielt udbrud i de kommende uger. Fareniveauet er forhøjet i alle områder undtagen zone 7. Denne vurdering er gældende indtil 6. august, medmindre forholdene ændres.
Kilde: Islandsk Met Office vulkanaktivitetsopdatering 31. juli 2024

Forestående udbrud sandsynligvis inden for 2-3 uger, mulige scenarier og opdateret farekort

Opdatering ons 24. juli 2024 04:09
Grafen illustrerer den estimerede volumenændring forbundet med magma-akkumulering i Svartsengi-reservoiret mellem digeindtrængninger siden november 2023 (billede: IMO)

Grafen illustrerer den estimerede volumenændring forbundet med magma-akkumulering i Svartsengi-reservoiret mellem digeindtrængninger siden november 2023 (billede: IMO)
Farekortet er gyldigt indtil 30. juli (billede: IMO)

Farekortet er gyldigt indtil 30. juli (billede: IMO)

I de seneste dage har den seismiske aktivitet i Sundhnúks-kraterrækken været relativt lav, men gradvist stigende.
I løbet af de sidste 24 timer er der registreret ti mikrojordskælv i området, hvoraf omkring 90 er registreret i den seneste uge. De fleste af disse jordskælv er under størrelsesordenen M 1 og forplanter sig langs kraterrækken. Til sammenligning blev der registreret mere end 50 jordskælv dagligt før det sidste udbrud. Den gradvise stigning i seismisk aktivitet stemmer overens med den igangværende magmaakkumulering i Svartsengi-reservoiret.

Jorddeformationen fortsætter, og magmaophobningen under Svartsengi har været stabil de seneste uger. Baseret på volumentabet observeret under digning den 29. maj og efterfølgende indsynkning i den første uge af maj-juni-udbruddet, anslås det, at 13 til 19 millioner kubikmeter skal genoplades inden næste begivenhed. Ifølge modelberegninger vil genopladningsvolumen sandsynligvis nå op på omkring 16 millioner kubikmeter i de kommende dage. Selvom der er en vis usikkerhed i disse beregninger, anses en ny magmaindtrængning og et udbrud for meget sandsynligt inden for de næste to til tre uger, forudsat at magmatilstrømningen til Svartsengi-reservoiret forbliver stabil.

“Alle vores geodætiske målinger og modelleringsresultater indikerer, at magmaakkumulering under Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo,” siger Michelle Maree Parks, en vulkandeformationsekspert ved det islandske meteorologiske kontor. “Udsving i stigningen mellem daglige målinger er ikke usædvanlige. Det er vigtigt at overveje det samlede billede baseret på både vertikale og horisontale GNSS-målinger, satellitbilleder og langtidsmodeller. I de seneste uger er der ingen indikationer i vores data eller modeller. af væsentlige ændringer i magma-injektioner, hvis tilstrømningshastigheden forbliver stabil, kan vi forvente en ny digeindtrængen og et udbrud i de næste to til tre uger,” Michelle. tilføjer.

Opdaterede scenarier i tilfælde af et udbrud
Det islandske meteorologiske kontor har opdateret de sandsynlige scenarier, hvis et udbrud opstår, hvor begge scenarier anses for lige sandsynlige. Den indledende intensitet af det næste udbrud forventes at svare til udbruddet i maj-juni 2024.

Scenarie 1 – Udbrud mellem Stóra-Skógfell og Sundhnúkur (den centrale del af zone 3 på farevurderingskortet)
Svarende til udbrud den 18. december 2023, den 8. februar, den 16. marts og den 29. maj 2024.

Sandsynlig forløber: En lokaliseret jordskælvsværm mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell, øget deformation og trykændringer i boringer.
Meget kort advarselstid før udbrud (mindre end 30 minutter).
Lava kunne nå Grindavíkurvegur nær Þorbjörn inden for 1,5 time og nær Svartsengi inden for 3 timer.

Scenarie 2 – Udbrud syd for Sundhnúkur, nær Hagafell, der strækker sig sydpå mod det nordlige Grindavík (den sydlige del af zone 3 på farevurderingskortet og den nordlige del af zone 4)
Svarende til udbruddet den 14. januar 2024.

Sandsynlig forløber: Et jordskælv sværm starter nær Stóra-Skógfell eller Sýlingarfell og bevæger sig sydpå, øget deformation, og trykændringer i boringer.
Advarselsintervallet ville sandsynligvis være længere end i Scenario 1, afhængigt af hvor langt sydpå magmaen skal rejse for at nå overfladen.
Lava kan nå Nesvegur og Suðurstrandarvegur inden for 1,5 time, hvilket potentielt kan lukke flugtveje inden for omkring 6 timer.
Lava kunne nå havet øst for Grindavík inden for 1,5 til 3 timer, hvilket skaber lokale farer fra hurtig afkøling, aske og gasdannelse, primært saltsyre (HCl).
Betydelige forkastningsbevægelser i Grindavík er sandsynlige, hvis magma når syd for Hagafell.
Lava kan bryde ud i Grindavík, enten ved at strømme ind i eksisterende sprækker og genopstå inden for byens grænser eller ved en eruptiv sprække, der åbner sig i byen, sandsynligvis efter en sprække åbner nord for byen.
“De opdaterede scenarier baseret på de seneste data og analyser giver anledning til bekymring for, at lava kan nå inden for de beskyttende barrierer ved Grindavík,” siger Matthew J. Roberts, administrerende direktør for service- og forskningsafdelingen ved det islandske meteorologiske kontor. “Vi skal forberede os på muligheden for, at lava fra en udluftning nord for de beskyttende barrierer kan strømme ind i sprækkesystemet syd for Hagafell og nå inden for byens grænser,” fortsætter han.

“Erfaringer fra udbruddet i januar 2024 tyder på, at vi ikke kan udelukke, at der åbner sig en eruptiv sprække i Grindavík. Det er dog mest sandsynligt, at en sprække først vil åbne sig nord for byen, før den åbner inden for bygrænsen.”

“Lavastrømsmodeller viser, at hvis der opstår et udbrud nær Hagafell, kan lavastrømmen lukke flugtveje ud af byen inden for et par timer,” slutter Matthew.

Opdateret farekort
Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingen i lyset af den øgede sandsynlighed for en ny magma-indtrængning og udbrud i de kommende uger. Fareniveauet er hævet i alle områder undtagen zone 7. Denne opdaterede farevurdering er gyldig indtil 30. juli, medmindre forholdene ændres.

Magma fortsætter med at akkumulere og når niveauer før udbrud, der er høj sandsynlighed for udbrud inden for tre uger

Opdatering ons 17. juli 2024 09:25
Farekortet er gyldigt indtil 23. juli (billede: IMO)

Farekortet er gyldigt indtil 23. juli (billede: IMO)

Fra i dag har den estimerede magma-opladning til Svartsengi-reservoiret nået den nedre grænse for det volumen, der blev udbrudt i løbet af den første uge af det nylige udbrud.
Grænsen er cirka 13 millioner kubikmeter, med den øvre grænse på 19 millioner kubikmeter magma.
Forudsat at en lignende mængde magma skal genoplades for at opbygge nok tryk til at udløse den næste hændelse, indikerer geodætisk modellering en meget høj sandsynlighed for et forestående udbrud inden for de næste tre uger.
Men hvis en større volumenændring er påkrævet, svarende til de ~20 millioner kubikmeter, der blev nået før begivenheden den 29. maj, vil dette sandsynligvis blive opnået inden for de næste tre til fire uger. Dette estimat antager, at indstrømningshastigheden af ​​magma fra dybden forbliver konstant fra i dag.

Opdateret farekort
Nyere dataanalyse af mulige sprækkeåbninger under tidligere Sundhnúks-udbrud indikerer en systematisk sydvestlig migration. I betragtning af denne tendens og den betydelige forkastningsbevægelse i Grindavík siden november 2023, anses sandsynligheden for lavaekstrudering i zone 4 nu for at være højere for fremtidige udbrud.
Som følge heraf er sandsynligheden for sprækkeåbninger, lavastrømme og gasforurening i zone 4 blevet øget til medium, hvilket stemmer overens med farevurderingen i zone 3.
På trods af denne justering er det overordnede fareniveau i zone 4 fortsat betydeligt (orange) .
Farekortet er gyldigt frem til 23. juli, medmindre der sker en aktivitetsændring.
Kilde: Islandsk Met Office vulkanaktivitetsopdatering 17. juli 2024

Opdateret farekort

Opdatering tirsdag 9. juli 2024 19:16
Farekortet er gyldigt indtil 16. juli (billede: IMO)

Farekortet er gyldigt indtil 16. juli (billede: IMO)

Risikovurderingen er blevet opdateret og forbliver gyldig indtil den 16. juli. Selvom den stort set er uændret, er der nu mindre fare fra lavastrømme i område 1 (Svartsengi), hvilket reducerer risikoniveauet fra betydeligt (orange) til noget (gult). På samme måde er lavastrømningsrisikoen i zone 6 også blevet vurderet til at være lavere.
Kilde: Pusat Vulkanologi dan Mitigasi Bencana Geologi vulkanaktivitetsopdatering 7. juli 2024

Fortsat magma-indtrængning finder i forhøjet inflation

Opdater tirsdag 9. juli 2024 19:11

Næsten 20 jordskælv er blevet registreret over magma reservoiret, med det største jordskælv M 1.3, beliggende vest for Grindavíkurbær. Dette niveau af den seismiske aktivitet svarer til det, der er blevet observeret i løbet af de sidste to uger.
I løbet af den seneste uge er mere end 260 jordskælv blevet opdaget på Reykjanes-halvøen. Knap 40 jordskælv blev registreret i Fagradalsfjall-området, alle under en størrelsesorden på M 1,0, hvor de fleste fandt sted på dybder mellem 7 og 10 km. Cirka 20 jordskælv blev registreret uden for Reykjanestá i den forgangne ​​uge, sammen med yderligere et dusin jordskælv længere ude på Reykjaneshrygg, omkring 90 km sydvest for landet.
GPS-deformationsdata indikerer, at området under Svartsengi-regionen fortsætter med at blæse op med en lignende hastighed de seneste dage. Modelberegninger baseret på disse deformationsdata tyder på, at magmatilstrømningen i øjeblikket er større, end den var før udbruddet den 29. maj. Disse data indikerer fortsat en sandsynlighed for endnu en magmatilstrømning og/eller udbrud i de kommende uger eller måneder.
Kilde: Islandsk Met Office vulkanaktivitetsopdatering 9. juli 2024

Inflationen fortsætter, stabil magma-tilstrømningshastighed under jorden tyder på næste udbrud om uger eller måneder fra nu

Opdatering man 08. juli 2024 12:51
Skitsen viser det ”lukkede” system, når magmaen strømmer fra dybden (rød pil) ind i Svartsengi-reservoiret til et lavere niveau ved 4-5 km (orange domæne), hvilket forårsager en trykstigning og målbar jorddeformation ved overfladen. (billede: IMO)

Skitsen viser det ”lukkede” system, når magmaen strømmer fra dybden (rød pil) ind i Svartsengi-reservoiret til et lavere niveau ved 4-5 km (orange domæne), hvilket forårsager en trykstigning og målbar jorddeformation ved overfladen. (billede: IMO)
Estimeret magma-tilstrømningshastighed til det lavvandede reservoir under Svartsengi-vulkanen under/før de seneste udbrud (billede: IMO)

Estimeret magma-tilstrømningshastighed til det lavvandede reservoir under Svartsengi-vulkanen under/før de seneste udbrud (billede: IMO)

Magma-tilstrømningen fortsætter ind i reservoiret under, og den sandsynlige tidsramme for den næste digebegivenhed og/eller udbrud er de kommende uger/måneder, rapporterede det islandske Met Office (IMO) for nylig.
Siden slutningen af ​​udbruddet i Sundhnúks kraterrække den 22. juni har den seismiske aktivitet i regionen været meget lav; kun få små jordskælv blev opdaget dagligt. Jorddeformationsdata viser dog, at løftningen i regionen fortsætter. Dette tolkes som fortsat magma-tilstrømning til Svartsengi-reservoiret. Fraværet af jordskælv betyder simpelthen, at stierne fra de dybere kilder er forblevet åbne.

IMO brugte geodætisk modellering til at estimere magma-tilstrømningshastigheden til Svartsengi-reservoiret i perioder uden udbrud: “I disse perioder betragtes systemet som “lukket”, og som sådan tager analysen ikke højde for yderligere magma-tilstrømning, der opstår, når systemet er åben under udbrudsperioder (f.eks. volumenet af magma, der strømmer gennem systemet og ekstruderes som lava under udbrud “
Derfor afspejler den vedhæftede graf ikke) . samlet tilstrømning i systemet siden november 2023, men kun den tilstrømning, der fodrer reservoiret, når systemet er lukket.
“Data viser tilstrømningshastigheder mellem 8 og 10 m3/s frem til det første udbrud i december 2023. Herefter indikerer modellen, at magmatilstrømningen i dybden typisk har ligget i området 4 til 6 m3/s, når der tages højde for usikkerheden i resultaterne
“I betragtning af usikkerheden i modellen har tilgangsraterne siden midten af ​​januar været relativt stabile. Tilstrømningsraten vurderes pr. i dag at være på linje med det, der er observeret siden midten af ​​januar, uden tegn på en faldende tendens. Kombineret analyse af udbrudte volumener og volumenændringer inden for Svartsengi vulkanske system indikerer, at den samlede magmatilgængelighed faktisk er højere.”

Kilde: Ingen nylig reduktion i magmatilstrømningshastigheden til Svartsengi-reservoiret (IMO)

Svartsengi-vulkanen (Reykjanes-halvøen, Island): modeller tyder på et nyt udbrud sandsynligvis om 2-3 uger

Ons, 3. juli 2024, 16:33 16:33 | AF: T
Gaph af den (modellerede) udvikling af magmavolumen i det/de lavvandede reservoir(er) under Svartsengi-vulkanen fra 25. oktober 2023 og dens udvikling mellem begivenheder. De røde prikker viser...

Gaph af den (modellerede) udvikling af magmavolumen i det/de lavvandede reservoir(er) under Svartsengi-vulkanen fra 25. oktober 2023 og dens udvikling mellem begivenheder. De røde prikker viser positionen siden 30. maj 2024. (billede: IMO)

Hævningen af ​​området fortsætter, og dets hastighed er nu større, end den havde været før det sidste udbrud. Fortolkningen er, at magma fortsætter med at akkumulere i et lagerområde under jorden nedenfor.
Det islandske Met Office (IMO) anslår, at hastigheden af ​​magma-tilstrømning til magmakammeret under Svartsengi nu er 4-6 kubikmeter i sekundet baseret på geofysisk modellering af den observerede deformation.
Det anslås, at det seneste udbrud fra 29. maj til midten af ​​juni 2024 evakuerede omkring 13-19 millioner kubikmeter magma fra magmakammeret. Resultaterne af modelberegninger indikerer, at hvis den nuværende hastighed af magma-tilstrømning fra dybere kilder forbliver uændret, vil magmakammeret under Svartsengi holde et tilsvarende volumen som før udbruddet den 29. maj om 3 til 6 uger fra nu.
Fra i dag er det derfor sandsynligt, at et nyt udbrud vil starte i de kommende uger og måneder .
Her ser vi en graf, baseret på geofysiske modelberegninger, der viser udviklingen af ​​magmaakkumulering og den estimerede samlede mængde magma i magmakammeret under Svartsengi fra den 25. oktober 2023 og dens udvikling mellem begivenheder. De røde prikker viser positionen siden 30. maj 2024.


Links / Kilder:

Opløftning fortsætter efter slutningen af ​​sidste udbrud, hvilket tyder på, at et nyt udbrud snart kan forekomme

Opdatering lørdag 29. juni 2024 09:55
Ændringer i lodret jordposition af Reykjanes-halvøen mellem 13.-25. juni 2024 (billede: Veðurstofa Íslands)

Ændringer i lodret jordposition af Reykjanes-halvøen mellem 13.-25. juni 2024 (billede: Veðurstofa Íslands)

Kun få dage efter afslutningen på det sidste udbrud er der tegn på, at det vulkanske system er ved at gøre sig klar til endnu et udbrud, muligvis i en nær fremtid. Dette ville så markere det 5. udbrud af Svartsengi-systemet nord for Gríndavik.
Da magma fortsætter med at ophobes i et lavvandet reservoir under jorden, svulmer jorden og har nu nået højere niveauer end før begyndelsen af ​​det sidste udbrud den 29. maj 2024.
Det viser de seneste deformationsmålinger (både GNSS og InSAR satellitbilleder), der angive landhævningen under Svartsengi, udgivet af det islandske observatorium (Veðurstofa Íslands) og vist på det vedhæftede billede. Den viser et bølgeinterpolationsbillede (InSAR) for perioden 13. til 25. juni med et akkumuleret maksimum på ca. 4 cm lodret ændring.
Hastigheden af ​​deformationen steg efter udbruddet sluttede, fordi tilstrømningen af ​​magma ikke længere blev kompenseret af lavaudledning ved overfladen.

Opdateret farekort

Opdatering tirsdag 25. juni 2024 02:37
Det opdaterede farekort (billede: IMO)

Det opdaterede farekort (billede: IMO)

National Weather Service har udgivet en opdateret risikovurdering efter ophøret af det nylige udbrud og bemærker ændringer i flere områder.
Risikoen vurderes nu til at være lavere i områder, hvor sandsynligheden for lavastrøm og gasforurening er faldet.

Udbruddet ophørte

Opdatering tirsdag 25. juni 2024 02:30
Ingen tegn på glød og/eller damp/aske-emissioner indikerer ophør af aktiviteten i sprøjtkeglen (billede: IMO)

Ingen tegn på glød og/eller damp/aske-emissioner indikerer ophør af aktiviteten i sprøjtkeglen (billede: IMO)

Udbruddet, der startede den 29. maj, sluttede.
Der er ikke observeret aktivitet i hovedkrateret siden den 22. juni. Udbruddet, der varede 24 dage, markerede den femte forekomst i Sundhnúks-kraterserien siden december 2023. Udbruddet er blandt de største med hensyn til lavavolumen og -areal.
Det forventes dog, at ældre lava vil fortsætte med at strømme langsomt langs Sýlingarfell på nordsiden og ved forsvarsmuren, hvor lavaen er løbet over.
Instrumenter detekterede en anden jorddeformation flere dage efter udbruddet ophørte, hvilket indikerer en ophobning af magma i magmakammeret.
Kilde: Pusat Vulkanologi dan Mitigasi Bencana Geologi vulkanaktivitetsopdatering 25. juni 2024

Udbruddet er (sandsynligvis) afsluttet

Opdater søn 23. juni 2024 03:37
Ingen tegn på glød og/eller damp/aske-emissioner indikerer ophør af aktiviteten i sprøjtkeglen (billede: IMO)

Ingen tegn på glød og/eller damp/aske-emissioner indikerer ophør af aktiviteten i sprøjtkeglen (billede: IMO)

Det overstrømmende udbrud, der begyndte den 29. maj, ser ud til at være stoppet.
Der var en meget lav aktivitet i krateret den 21. juni, og i går eftermiddags opdagede Civilforsvarets droner ingen aktivitet. Derudover er vibrationerne på nærliggende seismometre faldet og vendte tilbage til baggrundsniveauer, dvs. svarende til dem, der blev registreret før udbruddet startede.
Det forventes dog, at ældre lava vil fortsætte med at strømme langsomt langs Sýlingarfell på nordsiden og ved forsvarsmuren, hvor lavaen er løbet over.
Kilde: Islandsk Met Office vulkanaktivitetsopdatering 23. juni 2024

Aktiviteten har været aftagende, tre små lavaarme løb over barrieren, og konstruktion og afkøling fortsætter

Opdatering lørdag 22. juni 2024 08:34
Droneudsigten ind i hovedkrateraktiviteten (billede: IMO)

Droneudsigten ind i hovedkrateraktiviteten (billede: IMO)
Et webcam-billede fra Public Safetys webcam ved Sýlingarfell fanger de tre lavaoverløb, der flyder over barrieren, med maskineri, der arbejder på at begrænse lavastrømmen (billede: IMO)

Et webcam-billede fra Public Safetys webcam ved Sýlingarfell fanger de tre lavaoverløb, der flyder over barrieren, med maskineri, der arbejder på at begrænse lavastrømmen (billede: IMO)

Aktiviteten i krateret har været gradvist svækket i løbet af de seneste par dage, som det kunne ses på en drone-optagelser fra Civilforsvaret.
Det ser ud til, at det meste af lavaen bevæger sig gennem et lavarørsystem og forbliver skjult på overfladen. Den kommer ud fra hovedstrømningsmarginen nord for Sýlingarfell i form af tre små lavastrømme, hvor den har krydset barrieren. For at forhindre lavaen i at strømme ind i Grindavík by, har byggeriet og lavaafkølingen stået på den sidste nat.
GPS-målinger indikerer stadig jorddeformationen i Svartsengi-området, hvilket tyder på, at trykket i magma-akkumuleringszonen under Svartsengi fortsætter med at opbygge, omend i en langsommere hastighed end før.
Den faldende aktivitet i krateret tyder på, at dette udbrud kan ende snart, selvom det nøjagtige tidspunkt forbliver usikkert.

Den første lavaafkøling siden 1973 startede, da lava har truet barrieren

Opdatering ons 19. juni 2024 03:25
Brandfolk har sprøjtet vand på lavaen for at køle den ned (kilde: RUV.is)

Brandfolk har sprøjtet vand på lavaen for at køle den ned (kilde: RUV.is )

Der er iværksat en lavaafkølingsindsats for at forhindre lavaen i at flyde over den beskyttende mur ved Sýlingarfell i går.
Denne metode er blevet brugt for første gang siden 1973-udbruddet af vulkanen Eldfell, Heimaey, Vestmannaeyjar.
Da lava begyndte at vælte ud over barrieren, ankom flere arbejdsmaskiner for at holde den tilbage. Om eftermiddagen blev det besluttet at bruge køling. Responders lagde derefter et vandrør, der trak vand fra en brandhane i Svartsengi, for at sprøjte lavaen. Ifølge reporter Alma Ómarsdóttir vil sprøjtningen fortsætte natten over.

Kilde: RUV.is

Udbruddet fortsætter på stabile niveauer, lava flyder mod nord

Opdatering ons 19. juni 2024 03:09
Grafen viser det estimerede volumen af ​​magma, der er opbygget under Svartsengi siden udbrudsserien startede i november 2023 (billede: IMO)

Grafen viser det estimerede volumen af ​​magma, der er opbygget under Svartsengi siden udbrudsserien startede i november 2023 (billede: IMO)

Det kraftige udbrud har været stabilt den seneste uge.
Lavaen fortsætter med at holde strømmen aktiv i den nordlige retning og har gradvist invaderet fladt terræn nær Sýlingarfell-bjerget, hvor strømningsfronten er blevet tykkere.
Lava senge dannes syd for hovedkrateret på grund af lavaakkumulering.
En lille kegleåbning i den vestlige kraterkant dukkede op den 17. juni ved middagstid og udløste et lille lavaoverløb mod vest mod Sundhnúkur-bjerget, men det ser ud til at være inaktivt.
På trods af det igangværende udbrud fortsætter Svartsengi-reservoiret med at udvise jordløft, svarende til det, der blev observeret under det forrige udbrud. Geodætisk modellering indikerer, at opblæsningen af ​​magma-reservoiret under Svartsengi skyldes en yderligere volumenstigning på 1-2 m³/s. Når magmaakkumuleringshastigheden under Svartsengi kombineres med lavaekstruderingshastigheden ved overfladen, giver det et estimat af den samlede magmatilstrømning fra dybden. Der er dog fortsat betydelig usikkerhed i modelberegningerne og i estimeringen af ​​lavaekstruderingshastigheden fra den seneste uge, hvilket kan påvirke denne vurdering. Udviklingen af ​​urolighederne vil fortsat blive fulgt nøje.
Mellem 3. juni og 10. juni blev lavaekstruderingshastigheden fra udbruddet estimeret til ca. 10 m³/s. Siden da har der ikke været væsentlige ændringer i udbruddets aktivitet, hvilket indikerer, at strømningshastigheden forbliver stabil.
Kilde: Islandsk Met office vulkanaktivitet opdatering 19. juni 2024

Lava fortsætter med at rykke frem mod NW

Opdatering ons 12. juni 2024 18:42
Lavastrømningsfeltets udvikling siden 5. maj (billede: Sentinel-2)

Lavastrømningsfeltets udvikling siden 5. maj (billede: Sentinel-2)
Den nordvestlige lavatunge krydsede hovedvejen for nylig (billede: Sentinel-2)

Den nordvestlige lavatunge krydsede hovedvejen for nylig (billede: Sentinel-2)

Udbruddet fortsætter fra hovedkrateret på stabile niveauer.
Konstant glødende plastik og friske lavapropper, kendt som sprøjt, fortsætter med at blive smidt ud af bygningen og fodrer de aktive lavastrømme.
Efterhånden som udbruddet fortsætter, udvides krateråbningen ved erosion med tiden, hvilket producerer lavastrømningsfelter i stedet for kraftige springvand som i den indledende fase af aktiviteten.
Lavastrømsfronten er på vej mod nordvest og bliver den vigtigste lavagren på dette tidspunkt. For et par dage siden krydsede den nordvestlige lavastrømsarm og opslugte den del af hovedvejen.
Lavaen i den sydøstlige del af krateret bliver tykkere og øger potentielle lavaudslip i de næste par dage.
Målinger tyder på, at jordløftet fortsatte i weekenden, hvilket stoppede nedsynkningen, der blev observeret i de tidlige dage af udbruddet. Selvom stigningshastigheden endnu ikke er bestemt, antages det, at tilstrømningen af ​​magma til magmareservoiret nu overstiger udstrømningen fra krateret.

Lava flyder primært mod nordvest, den skar tværs over hovedvejen mod syd i går

Opdater søn 09. juni 2024 07:04
I det øjeblik lavaen krydsede vejen kl. 10:40 lokal tid (billede: IMO)

I det øjeblik lavaen krydsede vejen kl. 10:40 lokal tid (billede: IMO)
Lavastrømmen sivede ud mod syd den 5. juni (billede: Sentinel-2)

Lavastrømmen sivede ud mod syd den 5. juni (billede: Sentinel-2)
Den sydlig sivende lava så ud til at være holdt op med at holde strømmen aktiv eller bevæger sig gennem lavarørsystemet og forbliver skjult for øje som set den 7. juni (billede: Sentinel-2)

Den sydlig sivende lava så ud til at være holdt op med at holde strømmen aktiv eller bevæger sig gennem lavarørsystemet og forbliver skjult for øje som set den 7. juni (billede: Sentinel-2)
Lavastrømmens ekspansion siden udbruddet begyndte (billede: Sentinel-2)

Lavastrømmens ekspansion siden udbruddet begyndte (billede: Sentinel-2)

Den overstrømmende aktivitet genoptages på udbrudsstedet, og det er i dag elleve dage siden, at udbruddet begyndte.
Lavaen fortsætter med at lække fra hovedsprøjtkeglen og sender flere strømme af smeltet sten mod Sýlingarfellet i nordvest, hvorfra der forgrenes til yderligere to lavaarme.
I den vedhæftede Sentinel-2 False Color-visualisering syntes den sydlig sivende lava at være holdt op med at holde strømmen aktiv og/eller bevæger sig gennem lavarørsystemet og forbliver skjult.
Natten til den 8. juni begyndte lavastrømmen igen at invadere Grindarvíkurveg hovedvejen, og klokken 10:40 lokal tid i går skar lavaen vejen. I mellemtiden startede anlægsarbejdet med at lukke hullet i forsvarsmuren tidligt om morgenen og blev afsluttet, før lavaen nåede vejen.
Lavastrømsfronten var cirka 800 meter fra varmtvandsrørene sent på eftermiddagen i går og har langsomt bevæget sig frem mod dem.

Billedteamet fra National Institute of Natural History and Land Survey behandlede data indsamlet af eksperter fra Efla, Verkís og Svarma under en droneflyvning over udbrudscentrene den 3. juni. Området dækket af lavastrømme er udvidet til 8,6 km² og beløber sig til til ca. 36 mio. m³ i alt.
Baseret på disse målinger aftog lavastrømmens hastighed om eftermiddagen. Den gennemsnitlige lavastrømningshastighed fra udbruddet, fra eftermiddagen den 29. maj til den 3. juni, anslås at være omkring 30 m³/s. Disse resultater er baseret på data, der dækker omkring 70 % af lavabredden, med den antagelse, at der ikke har været væsentlige ændringer i lavabredden uden for dette område mellem målingerne. Siden disse målinger har ændringer i udbruddets aktivitet medført et fald i antallet af aktive kratere, hvor kun ét krater var aktivt siden 4. juni Der har ikke været lavastrømsmålinger siden da, men til sammenligning er lavastrømmen fra sidst. udbruddet af Sundhnúks-kraterserien blev estimeret til 3-4 m³/s, når et krater var aktivt.

Opdateret farekort

Opdatering ons 05. juni 2024 03:00
Farekortet er gyldigt indtil 7. juni (billede: IMO)

Farekortet er gyldigt indtil 7. juni (billede: IMO)

IMO har opdateret sin farevurdering efter det igangværende udbrud.

Samlet set er den stort set uændret, men zone 7 er blevet nedgraderet til et moderat risikoniveau (gul).

Zone 3, nær Sundhnúkur og udbrudsstedet, udgør fortsat en høj risiko (mørkeblå).

Zone 4 (Grindavík) og 6 forbliver på et betydeligt risikoniveau (rød), mens Zone 1 og 5 stadig er på et bemærkelsesværdigt risikoniveau (orange).

Dette kort forbliver gyldigt indtil 7. juni.
Kilde: Islandsk Met Office vulkanaktivitetsopdatering 5. juni 2024

Større askekegle dominerer udbruddet, da det andet krater stoppede for at være aktivt

Opdatering ons 05. juni 2024 02:55
Udbruddet fortsætter fra den ene hovedsprøjtkegle (billede: IMO)

Udbruddet fortsætter fra den ene hovedsprøjtkegle (billede: IMO)
To aktive kratere kl. 02:00 lokal tid i dag, da aktiviteten fortsatte fra to kratere (billede: IMO)

To aktive kratere kl. 02:00 lokal tid i dag, da aktiviteten fortsatte fra to kratere (billede: IMO)

En anden væsentlig ændring dukkede op på udbrudsstedet i løbet af de sidste 24 timer.
Som vi nævnte i den sidste opdatering , har to askekegler vist den mest lava-udstrømning aktivitet i løbet af de sidste par dage.
Det største af to kratere er dog blevet den eneste hovedperson i udbruddet siden i aftes, da det mindste holdt op med at være aktivt og ikke viste tegn på gløden.
Friske og smeltede pyroklaster er blevet ved med at udstøde fra hovedsprøjtkeglen, hvilket holder lavastrømmen aktiv nordnordvest mod Sýlingarfell.
Derudover siver lavastrømme ud sydpå mod Hagafell. Siden aktiviteten skiftede ind i den ene hovedkegle, er lavastrømmen på vej mod sydøst mod Fiskidalsfjall sandsynligvis faldet.
Kilde: Islandsk Met Office vulkanaktivitetsopdatering 5. juni 2024

Udbrud fortsætter fra to kratere

Opdatering man 03. juni 2024 05:15
Sprøjtningen fortsætter inden for to hovedslagkegler, der fodrer lavastrømmen (billede: RUV webcam)

Sprøjtningen fortsætter inden for to hovedslagkegler, der fodrer lavastrømmen (billede: RUV webcam)
Termiske anomalier indikerer lavastrømme og askekegler som set på udbrudsstedet fra rummet den 2. juni (billede: Landsat 8-9)

Termiske anomalier indikerer lavastrømme og askekegler som set på udbrudsstedet fra rummet den 2. juni (billede: Landsat 8-9)
Termiske anomalier indikerer lavastrømme og kegler ved udbrudsstedet, set fra rummet den 2. juni ved brug af 12-11-4 båndkombinationen (billede: Sentinel-2)

Termiske anomalier indikerer lavastrømme og kegler ved udbrudsstedet, set fra rummet den 2. juni ved brug af 12-11-4 båndkombinationen (billede: Sentinel-2)

Det kraftige udbrud på stedet fortsætter på stabile niveauer.
To hovedslagkegler dominerer aktiviteten.
Friske og smeltede pyroklaster er blevet ved med at udstøde fra bygningsværker som følge af kontinuerlige sprøjt.
Lava fra den nordlige del af sprækken fortsætter med at opretholde en aktiv strøm mod øst. Mellem Hagafell og Sýlingarfell er lavastrømmene lagdelt og danner lavabede nær krateret. Der er ikke påvist lavabevægelser mod vest for Grindavík.

Opdateret farekort

Opdatering lørdag 1. juni 2024 05:06
Farekortet er gyldigt indtil 4. juni (billede: IMO)

Farekortet er gyldigt indtil 4. juni (billede: IMO)

IMO har opdateret sin farevurdering efter det igangværende udbrud.
Zone 1, 5 og 7 er blevet nedgraderet fra høj risiko til betydelig (orange), med reduceret risiko for gasforurening, askefald og lavastrømning i disse områder.
Zone 3 (Sundhnúkur-kraterrækken og udbrudsstedet) har fortsat et meget højt fareniveau (lilla).
Det overordnede fareniveau i zone 4 (Grindavík) er fortsat højt (rødt), men risikoen for udluftningsåbninger, lavastrømme og askefald anses nu for at være lavere end tidligere vurderet.
Kortet er gyldigt indtil den 4. juni, medmindre forholdene ændres.

Udbruddet forbliver stabilt

Opdatering lørdag 1. juni 2024 05:00
Kraftig glød fra gruppen af ​​slaggkegler (såkaldt sprøjtvold (billede: RUV.is))

Kraftig glød fra gruppen af ​​slaggkegler (såkaldt sprøjtvold (billede: RUV.is))

Det kraftige udbrud forbliver stabilt i løbet af de sidste 24 timer.
Den eruptive sprække strækker sig nord for den tidligere hovedsprøjtkegle fra det nylige udbrud.
Lavaen fra den nordlige del af sprækken fortsætter med at holde strømningsstrømmen aktiv i østlig retning. Lavastrømme mellem Hagafell og Sýlingarfell er lagdelte, dvs. danner lavabede i nærheden af ​​krateret.
Der er ikke fundet lavafremrykning mod vest for Grindavík.
Seismisk aktivitet i området har været begrænset, og den vulkanske rystelse har holdt sig stabil siden i forgårs.
Et betydeligt jordsynk blev målt på GNSS-stationer i Svartsengi-området efter digets udbredelse onsdag. Men siden da er der ikke registreret væsentlige ændringer, der kunne indikere fornyet magmaakkumulering.
Fotogrammetriholdet fra det islandske naturhistoriske institut og de nationale landmålinger af Island har behandlet data fra en luftundersøgelse foretaget omkring fire timer efter udbruddet begyndte, sammen med satellitbilleder. Disse data indikerer, at lavastrømningsfeltet pr. 17.06 den 29. maj dækkede et område på 8,7 km² med et volumen på 24 millioner m³. Den gennemsnitlige udledning af lavaen i løbet af de første fire timer af udbruddet er blevet estimeret til ca. 1500 m³/s. Dette skøn er ikke blevet opdateret siden da, men det antages, at udledningsraten nu er meget lavere end ved udbruddets start. Til sammenligning blev den gennemsnitlige lavaudledning i løbet af de første timer af udbruddet, der begyndte den 16. marts, estimeret til omkring 1100-1200 m³/s (mere information findes på webstedet for Institut for Jordvidenskab).
Kilde: Islandsk Met Office vulkanaktivitetsopdatering 1. juni 2024

SO2-emissioner på vej mod Europa

Opdatering fre 31. maj 2024 19:06

Det seneste Sentinel-5P-satellitbillede fra den 30. maj påviste SO2-koncentrationer frigivet af det igangværende udbrud, som bevæger sig mod øst.

Udbruddet fortsætter på reducerede niveauer

Opdatering fre 31. maj 2024 12:20
360 graders luftbillede af den eruptive sprække (billede: Herði Kristleifssýn)

360 graders luftbillede af den eruptive sprække (billede: Herði Kristleifssýn)

Udbruddet fortsætter med reducerede niveauer.
Sprøjtningen er nu begrænset til en klynge på omkring seks eruptive åbninger inden for sprækken over, som har bygget gruppen af ​​slaggkegler, såkaldte sprøjtvolde.
Lavastrømmen langs Grindavíkurvegs hovedvej og beskyttende barrierer mindskede dens fremrykning.

Vi vil gerne vise dig indlejret indhold fra X/Twitter. Hvis du kan lide at se dette indhold, skal du sørge for at acceptere X/Twitters privatlivspolitik og klikke på knappen:
Se indlejret indhold fra X/Twitter
Vi vil gerne vise dig indlejret indhold fra X/Twitter. Hvis du kan lide at se dette indhold, skal du sørge for at acceptere X/Twitters privatlivspolitik og klikke på knappen:
Se indlejret indhold fra X/Twitter

Udbruddet aftog markant

Opdater tor 30. maj 2024 12:52
Lavastrømningskortet den 29. maj (billede: IMO)

Lavastrømningskortet den 29. maj (billede: IMO)

Siden i går eftermiddags er aktiviteten på udbrudsstedet faldet markant.
Udbruddet har holdt det reducerede niveau den sidste nat og i morges, selvom de kraftige lavafontæner har været konstante.
Aktiviteten er koncentreret nær det hovedsprøjt, der var det mest aktive i det forrige udbrud, med yderligere aktivitet i flere dele af sprækken nord for dette krater.
Lavastrømme fortsætter med at sive ud mest mod syd, vest og nord.
Det vestlige lavastrømsfelt har invaderet nord for Grindavík mod Þorbjörn-bjerget og langs de beskyttende vægge.
Det meste af lavaen i den sydlige lavastrømsarm bevæger sig direkte ind i et lavarørsystem, for det meste forbliver skjult for øje; den kommer frem nordøst for Grindavík.
Lavastrømmen, der ligger nord for Sýlingafellet, fortsætter med at rejse mod vest og bevæger sig langsomt frem til hovedvejen Grindavíkurveg.
Lavastrømmen er i øjeblikket mest intens i området omkring Hagafell.
Det kraftige springvand har allerede dannet en kæde af stejle kamme, kendt som sprøjtvold.
Eksperter fra billedmålingsteamet fra Naturhistorisk Institut og Landmålingen af ​​Island gennemførte en måleflyvning over udbrudscentrene. På trods af udfordrende forhold for luftfotografering på grund af den fane, der dækker en del af den indledende lavabund, bliver de data, der er indsamlet under flyvningen, viderebehandlet i forbindelse med satellitbilleder for bedre at forstå lavastrømmen i de første timer af udbruddet. Det medfølgende kort giver en omtrentlig oversigt over lavabunden omkring kl. 17.00 lokal tid i går, da udbruddet havde stået på i over fire timer.
GPS-målinger indikerer, at jorden i Svartsengi-regionen aftog med 15 cm, da magma trængte ind fra reservoiret ind i kraterrækken i går.
Satellitbilleder taget tidligt i morges den 30. maj afslører ingen væsentlige bevægelser af revner inden for forsvarsmurene ved Grindavík. Derudover indikerer realtidsdeformationsmålinger, at der ikke er blevet opdaget nogen væsentlig deformation der siden i aftes.

Opdateret farekort

Opdatering ons 29. maj 2024 20:59
Farekortet er gyldigt fra 29. maj indtil videre (billede: IMO)

Farekortet er gyldigt fra 29. maj indtil videre (billede: IMO)

Risikovurderingen er blevet opdateret på grund af det igangværende udbrud.
Zone 7 er blevet opgraderet fra betydelig risiko til høj risiko (rød).
Område 4 (Grindavík) er fortsat i høj risiko (rød), med en øget fare på grund af det igangværende udbrud og en større sandsynlighed for et udbrud i området og potentielle lavastrømme.
Faren i område 3 (Sundhnúks kraterserie) er fortsat meget høj (lilla).
Zone 1 og 5 er uændrede, hvor risikoniveauet stadig anses for højt (rødt).
Kilde: Islandsk Met Office vulkanaktivitetsopdatering 29. maj 2024

Lava skiftede fra syd til nord og phreatomagmatisk eksplosion

Opdatering ons 29. maj 2024 20:50
Gasdamp-rigelige emissioner fra udbrudsstedet med lavafontæner i forgrunden (billede: @Vikurfrettir/X)

Gasdamp-rigelige emissioner fra udbrudsstedet med lavafontæner i forgrunden (billede: @Vikurfrettir/X)
Kraftværket og lavastrålerne i baggrunden (billede: @RUVfrettir/X)

Kraftværket og lavastrålerne i baggrunden (billede: @RUVfrettir/X)
Den phreatomagmatiske eksplosion fra den eruptive fissur (billede: @RUVfrettir/X)

Den phreatomagmatiske eksplosion fra den eruptive fissur (billede: @RUVfrettir/X)
Lavaen har bevæget sig frem langs de beskyttende barrierer (billede: @RUVfrettir/X)

Lavaen har bevæget sig frem langs de beskyttende barrierer (billede: @RUVfrettir/X)

Aktiviteten på udbrudsstedet fortsætter.
De konstante lavastråler fortsætter med at generere smeltede lavafragmenter og emissioner af glødende lava fra den 2,4 km lange, sydligt orienterede eruptive sprække. Det kraftige springvand har allerede dannet en kæde af stejle kamme, kendt som sprøjtvold.
I begyndelsen har en betydelig del af lavastrømmen bevæget sig mod syd og vest langs de beskyttende barrierer. Magmaen har dog forskudt sig en smule mod den nordnordøstlige del af Grindavík, selvom udbruddet aftog en smule i dette område.
De første skøn tyder på, at det er usandsynligt, at lavaen vil nå Grindavík by. Magnús Tumi Guðmundsson, professor i geofysik, bemærker, at udbruddet tog lidt længere tid at nå sit højdepunkt sammenlignet med tidligere udbrud, men det begynder nu at aftage. Han forklarer, at det er ikke overraskende, at dette udbrud er kraftigere end det sidste, i betragtning af den større ophobning af magma under Svartsengi.

Nogle lavasøjler kan have overskredet flere hundrede meter (kilde: Fréttastofa RÚV)

Vi vil gerne vise dig indlejret indhold fra X/Twitter. Hvis du kan lide at se dette indhold, skal du sørge for at acceptere X/Twitters privatlivspolitik og klikke på knappen:
Se indlejret indhold fra X/Twitter

Phreatomagmatisk eksplosion fra sprække
Sidst på eftermiddagen, omkring kl. 16:00 lokal tid, spyede betydelige brun-til-sort askemissioner ud fra stedet. Dette er sandsynligvis forårsaget af en vekselvirkning mellem magma og tilstedeværelsen af ​​grundvand, hvilket fører til eksplosiv phreatomagmatisk aktivitet.

Modelberegninger tyder på, at omkring 16:30 lokal tid var cirka 14 millioner kubikmeter magma strømmet fra Svartsengi ind i Sundhnúks-kraterserien.
Hastigheden af ​​jorddeformationen er faldet betydeligt, men magma fortsætter med at strømme fra magmareservoiret under Svartsengi.

Reykjanes-halvøen (SW Island): endnu et udbrud startede i dag

Ons, 29. maj 2024, 15:31 15:31 | AF: MARTIN
Kraftig springvand ved udbrudsstedet (billede: @Icevolcanx/X)

Kraftig springvand ved udbrudsstedet (billede: @Icevolcanx/X)
Luftfoto af den eruptive sprække (billede: @Icevolcanx/X)

Luftfoto af den eruptive sprække (billede: @Icevolcanx/X)
Den nuværende placering af den nye eruptive sprække (billede: RÚV.is)

Den nuværende placering af den nye eruptive sprække (billede: RÚV.is)

Et nyt kraftigt udbrud begyndte på Reykjanes-halvøen omkring klokken 14.00 lokal tid i dag. Dette markerer det 5. udbrud i samme område siden december sidste år.
Udbrudsstedet ligger nord for Grindavík, omkring 300-400 meter nord for det seneste udbrudssted i marts.
En 2,5 km lang eruptiv sprække åbnede nordøst for Sýlingafell og strækker sig mod syd.
Imponerende lavafontæner begyndte at skyde til omkring 50 meter over den eruptive sprække efter udbruddets begyndelse, da smalle åbninger, typisk for tidlige udbrudsfaser, favoriserer høje springvand og sprøjtkegler. Efterhånden som udbruddet fortsætter, vil udluftningen blive udvidet af erosion med tiden, hvilket fremmer dannelsen af ​​lavaskjolde og pahoehoe-lavastrømme.
Fountaining fortsætter med at strømme glødende og flydende lava ud fra en klynge af ventilationsåbninger, der fodrer en ny lavastrøm i vestlig retning, i øjeblikket omkring 1 km lang. En anden lavaarm forgrenede sig fra hovedstrømmen, på vej mod syd mod Grindavíkurveg hovedvejen. Om lavaen er på vej til Grindavík er endnu ikke afklaret.
Udbruddet kom i løbet af en relativt kort fase med generelt en intens seismisk aktivitet i løbet af de sidste par dage og havde sandsynligvis 5 minutter lang forløber. Svovldioxid er indeholdt i opløsning i magma på større dybder, men efterhånden som magma kommer tættere på overfladen og er under mindre tryk, dvs. undergår dekompression, falder dets opløselighed med faldende tryk, og efterlader således magma hurtigere gennem sprækker dannes fumaroler eller ved diffus afgasning . Da gas er meget mere mobilt end selve smeltet sten (magma), ankommer den normalt til overfladen, før udbruddet starter, som vi ser i den vedhæftede video om udbrud.
Byen Grindavík, Den Blå Lagune og Svartsengi-kraftværket blev evakueret før middag i dag.

Links til webcams:
Grindavik – Mosaik
Grindavik – Mosaik 2
Þorbjörn
Þorbjörn 2
Húsafell

Udbruddets begyndelse (kilde: @RUVfrettir/X)

Vi vil gerne vise dig indlejret indhold fra X/Twitter. Hvis du kan lide at se dette indhold, skal du sørge for at acceptere X/Twitters privatlivspolitik og klikke på knappen:
Se indlejret indhold fra X/Twitter
Vi vil gerne vise dig indlejret indhold fra X/Twitter. Hvis du kan lide at se dette indhold, skal du sørge for at acceptere X/Twitters privatlivspolitik og klikke på knappen:
Se indlejret indhold fra X/Twitter

Reykjanes-halvøen (SW Island): Seismisk uro og jordløft fortsætter

Fre, 24. maj 2024, 02:41 02:41 | AF: MARTIN
Estimeret volumen af ​​magma injiceret i magmakammeret under Svartsengi-regionen i løbet af oktober 2023 - slutningen af ​​maj 2024 (billede: IMO)

Estimeret volumen af ​​magma injiceret i magmakammeret under Svartsengi-regionen i løbet af oktober 2023 – slutningen af ​​maj 2024 (billede: IMO)

I løbet af den sidste weekend har ca. 200 jordskælv blev opdaget i Svartsengi-området, de fleste af dem med styrke under 1,0. Dette niveau af den seismiske aktivitet svarer til den sidste uge, da der blev registreret omkring 40 til 80 jordskælv hver dag. De fleste af disse jordskælv er placeret enten mellem Stóra-Skógfell og Hagafell-bjergene eller syd for Þorbjörn-bjerget.
En nylig nyhedsopdatering rapporterede om en stigning i mikro-seismisk aktivitet i løbet af de sidste par uger i området syd for Mt. Þorbjörn og vest for Grindavík. Det blev nævnt, at magma potentielt kan finde vej gennem svage stenlag i skorpen, selvom dette scenario i øjeblikket anses for at være meget usandsynligt. Denne fortolkning er baseret på ny geodætisk modellering og andre data diskuteret på et videnskabeligt møde den 21. maj.
Den gradvise stigning i den seismiske aktivitet er formodentlig et tegn på en spændingsudløsning i og omkring digets indtrængning ved Sundhnúksgígar-kraterrækken på grund af øget tryk i magma-akkumuleringszonen under Svartsengi.
Magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi-regionen, hvilket resulterer i den igangværende stigning i en jævn hastighed. Mindre daglige ændringer kan observeres i de følgende grafer, men overordnet set er tendensen konstant. Det antages i øjeblikket, at der er en øget sandsynlighed for digeudbredelse og/eller et udbrud ved Sundhnúksgígar-kraterrækken.
Kilde: Islandsk Met Office vulkanaktivitetsopdatering 24. maj 2024

Reykjanes-halvøen (SW Island): løftningen fortsætter

Tir, 14. maj 2024, 02:57 02:57 | AF: MARTIN
Estimeret volumen af ​​magma injiceret i magmakammeret under Svartsengi-regionen i løbet af oktober 2023-midten af ​​maj 2024 (billede: IMO)

Estimeret volumen af ​​magma injiceret i magmakammeret under Svartsengi-regionen i løbet af oktober 2023-midten af ​​maj 2024 (billede: IMO)

Jordhævningen fortsætter i Svartsengi-regionen med en konstant hastighed som observeret tidligere.
Siden begyndelsen af ​​det seneste udbrud den 16. marts har der været cirka 20 cm løft ved GNSS-stationen i Svartsengi. Magma-akkumulering forbliver aktiv i reservoiret, hvilket øger sandsynligheden for en ny digetrusion og efterfølgende udbrud.
I forudgående digeindtrængninger og udbrud i løbet af de sidste par måneder blev anslået 8 til 13 millioner kubikmeter magma genopfyldt i magma-reservoiret under Svartsengi mellem begivenhederne, før de til sidst migrerede til overfladen mod Sundhnúk-kraterkomplekset. I øjeblikket har mængden af ​​tilført magma siden 16. marts overskredet den tidligere observerede øvre grænse.
Den seismiske aktivitet udviser en relativ stabilitet. I løbet af den seneste uge blev der registreret omkring 50-80 jordskælv dagligt, overvejende centreret i områderne mellem Stóra-Skógfell og Hagafell, samt syd for Þorbjörn. De fleste af disse jordskælv registrerer størrelser under M 1,0, selvom der er blevet noteret isolerede begivenheder, der nærmer sig 2,0.
Kilde: Det islandske Meteorologiske Kontor, opdatering af vulkanaktivitet 14. maj 2024




Vulkanudbrud i Indonesien fortsætter…

 
Copyright og Kilde: Rasmus Jungersen fra DR.
 

Vulkanen Lewotobi Laki Laki i Indonesien er torsdag gået i udbrud igen.

Det sker, få dage efter at ni mennesker blev dræbt, og 64 blev såret, da vulkanen også gik i udbrud mandag, skriver nyhedsbureauet AP.

Denne gang har der ikke været meldinger om omkomne eller tilskadekomne. Men vulkanen har slynget en blanding af sten, lava og gas omkring en kilometer væk fra krateret, oplyser Indonesiens Center for Vulkanologi.

Udbruddet mandag påvirkede flere tusinde mennesker i en række landsbyer, og mange måtte evakueres fra deres hjem.

Den 1.584 meter høje vulkan ligger på den fjerntliggende ø Flores. Udbruddet mandag ødelagde desuden syv skoler og flere huse samt et kloster på øen.

Myndighederne på Indonesien har øget vulkanens alarmstatus til det højeste niveau og forbudt enhver aktivitet i en radius på syv kilometer rundt om vulkanen. Skyerne fra vulkanen når helt op til 2.500 meter i vejret, skriver AP.

Herunder lidt mere om vulkaner i Indonesien: Copyright og Kilde: vulkaneksperten Henning Andersen, www.vulkaneksperten.dk tlf: 20764247 og e-mail: info@vulkaneksperten.dk.

Indonesien

Alene øen Java er et af af verdens tættest befolkede områder, og enhver storby her ligger i skyggen af en vulkan. Nogle af vor jordklodes mest berømte vulkaner ligger i Indonesien, såsom Krakatau(også kaldet Krakatoa), Tambora, Bromo, Kelut, Agung og Batur.

Indonesiens vulkaner ligger fordelt i det kæmpemæssige ø-rige på de 13.677 øer og må ses som et produkt af dels den Indo-australske Kontinentalplades underskydning ned under den Euroasiske plade mod nord, og dels af den Pacifiske plade fra øst, altså Stillehavspladen, og man kan generelt sige, at vulkanerne her for det meste hører og producerer de mere sejtflydende lavatyper, hvilket bevirker, at de bliver mere eksplosive i deres udbrudsrytmer. De har tit været genstand for gudedyrkelse igennem årtusinder, ikke mindst fordi når nu mennesker ikke kunne eller havde magt over så mægtige naturkræfter, ja så måtte der ofres til dem. I dag har Indoneserne et afslappet forhold til deres vulkaner, og når vulkanologerne sender evakueringsvarsler ud, forlader folk på stedet deres hjem med det samme. Sagt med andre ord: de betragter vulkanerne som en naturlig ting, som man skal have respekt for.

En af de gode ting, som hollænderne gjorde i de 350 år, de herskede i Indonesien var, at de grundlagde de vulkanologiske observationsposter på mange af vulkanerne i det øjemed at kunne nå at varsko de tæt bebyggede områder, så folk kunne komme væk i tide. En anden ting, man også kan sige om hollænderne er, at efter Krakataus store eksplosive udbrud i 1883, blev der sat skub i den moderne vulkanforskning.

Johannes V. Jensen skriver om Javas vulkaner:

”Vældig er Java, en ø som Jorden synes at have sat til side til sine skorstene, landskabet fortoner sig med de ene himmelstræbende vulkan efter den anden, høje fuldkommen regelmæssige pyramider med toppen foreflygtiget op i tropeskyerne og lige så skønne i formen som det japanske nationalbjerg Fujiyama.”

3096_full




Nyt lavaudbrud på vej i Island…

 

Copyright og Kilde: Iceland Met Office pg vulkaneksperten.dk

Opløftning og Magma-akkumulering fortsætter i Svartsengi med en jævn hastighed

Magmaakkumulering og seismisk aktivitet overvåges nøje for at evaluere potentialet for en kommende begivenhed

29.10.2024

Opdateret 29. oktober kl. 18:00 UTC

  • Nylige vurderinger af magma-akkumulering tyder på, at sandsynligheden for en ny indtrængen, der muligvis fører til et udbrud, kan stige i slutningen af ​​november
  • Seismisk aktivitet forbliver minimal omkring Sundhnúkar-kraterrækken
  • Farevurderingen forbliver uændret

Opløftning og magma-akkumulering er fortsat støt i Svartsengi i løbet af de sidste par uger. Seismisk aktivitet omkring Sundhnúkar-kraterrækken er fortsat meget lav, med kun et par mindre jordskælv registreret hver dag i de seneste uger.

Det islandske meteorologiske kontor har evalueret, hvor meget magma der skal ophobes under Svartsengi for sandsynligvis at udløse den næste begivenhed. Ved hjælp af modelberegninger baseret på GPS- og satellitdata er denne vurdering blevet opdateret. Denne nye evaluering tyder på, at sandsynligheden for en ny magma-indtrængning – og muligvis et udbrud – stiger mod slutningen af ​​november. Dette skøn er baseret på de tilgængelige deformationsdata. Hvis stigningstakten i Svartsengi ændres, vil denne vurdering blive justeret i overensstemmelse hermed.

Magmachamber05072024

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 




Vulkanudbrud i Indonesien på Flores.

Copyright og Kilde: vulkaneksperten Henning Andersen, www.vulkaneksperten.dk, tlf. 20764247 e-mail: info@vulkaneksperten.dk 

Vulkanen Lewotobi Laki – Laki på øen Flores er i udbrud. Askeskyer gør luften usund at indånde. Myndighederne anbefaler folk at gå med masker på. 10 indbyggere er meldt omkomne. Lewotobi Laki-laki-vulkanen brød ud og spyede vulkansk aske flere kilometer op i himlen så højt som 2.184 meter over havets overflade.

Den observerede askesøjle er grå i farven med tyk intensitet – denne vulkans udbrudsmateriale er sejtflydende, og deraf er det mest askemateriale og gasser, der udslynges i dens udbrud.

Indonesien

Alene øen Java er et af af verdens tættest befolkede områder, og enhver storby her ligger i skyggen af en vulkan. Nogle af vor jordklodes mest berømte vulkaner ligger i Indonesien, såsom Krakatau(også kaldet Krakatoa), Tambora, Bromo, Kelut, Agung og Batur.

Indonesiens vulkaner ligger fordelt i det kæmpemæssige ø-rige på de 13.677 øer og må ses som et produkt af dels den Indo-australske Kontinentalplades underskydning ned under den Euroasiske plade mod nord, og dels af den Pacifiske plade fra øst, altså Stillehavspladen, og man kan generelt sige, at vulkanerne her for det meste hører og producerer de mere sejtflydende lavatyper, hvilket bevirker, at de bliver mere eksplosive i deres udbrudsrytmer. De har tit været genstand for gudedyrkelse igennem årtusinder, ikke mindst fordi når nu mennesker ikke kunne eller havde magt over så mægtige naturkræfter, ja så måtte der ofres til dem. I dag har Indoneserne et afslappet forhold til deres vulkaner, og når vulkanologerne sender evakueringsvarsler ud, forlader folk på stedet deres hjem med det samme. Sagt med andre ord: de betragter vulkanerne som en naturlig ting, som man skal have respekt for.

En af de gode ting, som hollænderne gjorde i de 350 år, de herskede i Indonesien var, at de grundlagde de vulkanologiske observationsposter på mange af vulkanerne i det øjemed at kunne nå at varsko de tæt bebyggede områder, så folk kunne komme væk i tide. En anden ting, man også kan sige om hollænderne er, at efter Krakataus store eksplosive udbrud i 1883, blev der sat skub i den moderne vulkanforskning.

Johannes V. Jensen skriver om Javas vulkaner:

”Vældig er Java, en ø som Jorden synes at have sat til side til sine skorstene, landskabet fortoner sig med de ene himmelstræbende vulkan efter den anden, høje fuldkommen regelmæssige pyramider med toppen foreflygtiget op i tropeskyerne og lige så skønne i formen som det japanske nationalbjerg Fujiyama.”

Lektørudtalelse: 
Indonesiens ildøer
 

 




Vulkan i udbrud i Indonesien…

Copyright: Vulkaneksperten Henning Andersen, tlf. 20764247 e-mail: info@vulkaneksperten.dk.
 
Vulkanen Lewotobi Laki – Laki på øen Flores er i udbrud. Askeskyer gør luften usund at indånde. Myndighederne anbefaler folk at gå med masker på. 10 indbyggere er meldt omkomne. Lewotobi Laki-laki-vulkanen brød ud og spyede vulkansk aske flere kilometer op i himlen så højt som 2.184 meter over havets overflade.

Den observerede askesøjle er grå i farven med tyk intensitet – denne vulkans udbrudsmateriale er sejtflydende, og deraf er det mest askemateriale og gasser, der udslynges i dens udbrud.

 
Læs bogen”Indonesiens ildøer”, der handler om Indonesiens mange vulkaner og hvorfor der sker jordskælv der.

Her lektørudtalelse af bogen:

Spændende julegaveide.

Den indonesiske ambassade i Danmark har afholdt lanceringen af bogen “Indonesiens Ildøer” skrevet af Henning Andersen, en dansk forfatter. Arrangementet blev overværet af omkring 100 deltagere, hvoraf de fleste var danske statsborgere fra forskellige kredse, herunder akademikere, rejsebureauer, journalister, forretningsfolk, udenlandske diplomater og venner af Indonesien.

Lanceringen af bogen var præget af en procession af tumpeng, hvor ambassadør Dewi gav den første tumpeng til Henning og vice versa forfatteren gav også en bog af ham til ambassadør Dewi.

I sin tale, Danmarks indonesiske ambassadør, udtrykte Dewi Savitri Wahab sin store påskønnelse af Henning Andersen for hans bestræbelser på at indføre indonesisk turisme, især vulkanturisme. Ambassadør Dewi sagde endvidere, at Henning Andersens indsats var en reel indsats for at forbedre public relations mellem de to lande, især ved at give mere viden til det danske folk om indonesisk kultur i forhold til vulkaner.

Den 282 sider lange bog indeholder Hennings erfaring som bjergturguide siden 1986 i Indonesien. I sin præsentation fortalte Henning, at Indonesien er det land, der har flest vulkaner i verden, som er omkring 200 bjerge, og tællingen kan stige på grund af antallet af vulkaner, der ikke registreres, fordi det er på bunden af havet.

Han sagde også, at nogle af verdens mest magtfulde vulkanudbrud var i Indonesien, herunder i 1815 udbruddet af Mount Tambora, der resulterede i fraværet af sommeren i Europa i nogen tid. Udbruddet af Krakatoa-bjerget i 1883 vil også fortsat blive husket, fordi det blev efterfulgt af en tsunami og tog livet af op til 40.000 mennesker. Vulkanudbrud i Indonesien har påvirket ikke kun dødsfald, men også økonomiske konsekvenser på grund af lufthavnslukninger, flyaflysninger og forstyrret Indonesiens turistindustri.

På den anden side sagde Henning, at vulkaner fortsat vil være livsnerven i mange levende ting, ikke kun mennesker, men også dyr og planter, der lever omkring dem. Vulkaner siges at hjælpe befrugte jorden fra lava og aske fra udbrud, kilder til byggematerialer, turistattraktioner, til vedvarende energikilder fra geotermisk. Derfor inviterer Henning alle samfund, især dem omkring vulkanen, til i fællesskab at bevare sin bæredygtighed, der skal videregives til eftertiden i fremtiden.

Henning Andersen læste også et digt af sit værk på engelsk med titlen Garuda Indonesia, der fortæller om den indonesiske nations magt symboliseret ved garudafugle.

Indonesiens Ildøer er Hennings anden bog om indonesiske vulkaner, efter at hans første bog med titlen “Ildlandet” udkom i 1994. Begge bøger udgives på dansk for at være reference for mange i Danmark både akademikere og vulkanelskere. Henning i færd med at nærme sig den part, der vil oversætte bogen til engelsk og er ikke lukket også på indonesisk.

Bogen lanceringen aktivitet blev efterfulgt af bog signings, kulturel kunst forestillinger, og præsentationen af indonesisk mad og kaffe. Nogle af de danse udføres omfatter Panyembrana Dance og Sundaram Dance fra Bali-provinsen og Enggang Dance fra East Kalimantan-provinsen. Også præsenteret var pencak silat team bygget af Københavns Ambassade, som bestod mest af danske statsborgere, der træner regelmæssigt på ambassaden i København.

Aktiviteten blev også en begivenhed for fremme af indonesiske kulinariske i form af kylling soto, martabak telor, karedok, rendang, pandan ris, ged satay, Bali kylling botok, at rullet omelet og banan lumpia. Indonesisk kaffe fra Gayo Aceh blev også serveret og modtog en varm velkomst fra de besøgende.

Selvom det blev gjort ved at anvende sundhedsprotokoller, syntes de gæster, der deltog, meget begejstrede for aktiviteten. Nogle besøgende sagde, at aktiviteten blev en længsel behandling, fordi de ikke havde været i stand til at rejse til Indonesien, fordi det blev hindret af Covid-19 pandemi. I mellemtiden er nogle besøgende, der aldrig har været i Indonesien, blevet meget interesserede i at holde ferie for at føle Indonesiens skønhed direkte.

Det er håbet, at det danske folk gennem denne række aktiviteter bedre kan forstå og forstå Indonesien med kulturelle værdier omfavnet og vil bringe tættere forbindelser mellem de to lande.

Indonesiens ildøer

Titel: Indonesiens ildøer
Forfatter: Henning Andersen
Udkommer i foråret 2021

”Henning har ønsket at fortælle om Indonesiens vulkaner og deres betydning for de mennesker, der lever på og ved vulkanerne. Indonesien er det land, der har de fleste vulkaner i hele verden – næsten 500 – og meget tæt beboet med mennesker omkring dem. Han har lagt stor vægt på det materielle såvel som det åndelige, og i Indonesien har de voldsomste vulkanudbrud fundet sted på jordkloden i historisk tid og ikke at forglemme det superudbrud, der for 74.000 år siden var ved at tage livet af vores egne forfædre, nemlig Tobas udbrud på øen Sumatra.

Bogen handler om landets historie i forbindelse med vulkanernes betydning i det omfang, som Henning har fundet det relevant. Harmonien imellem de stærke naturkræfter og om de mennesker, der lever i vulkanernes skygge er tydeligt fremherskende for dem, der lever tæt på vulkanerne. I Indonesien er kulturen og religionerne ofte sammenhængende med vulkanernes voldsomme udbrudshistorie. Hvis læseren skal til Indonesien er bogen en inspirationskilde og giver tips om nogle af de vulkaner, der har markeret sig stærkt i historien. Henning har som rejseleder og guide igennem mange år besøgt vulkanerne og talt med indonesiske vulkanologer og observatører på deres vulkanologiske observatorier i forskellige dele af landet. Vulkanforskningen har siden 1883 ved Krakataus udbrud været i stærk fornyelse.

Henning blev stærkt inspireret til at skrive denne bog efter han blev kontaktet af Danmarks nuværende ambassadør i Indonesien i 2019, som havde læst hans første bog om indonesiske vulkaner fra 1994.”

Bogen kan købes hos forfatteren for kr. 150,00.

Ugens anbefaling, uge 35

Vores fantastiske forfatter og vulkanekspert Henning Andersen, har på den Indonesiske ambassade, holdt en bogsignering ud over det sædvanlige. Hennings bog har fået enormt flotte ord med på vejen, som vi i dag deler med jer i forbindelse med en klar anbefaling af både bogen og en tur til Indonesien. 

Bogen kan, sammen med resten af Hennings vulkan bøger, købes på vores hjemmeside. 

INDONESIENS ILDØER – Kultur, historie og samfund – Forlaget mellemgaard ApS

Indonesien er det land på vores jord, der har det største antal vulkaner med omkring 500 i alt med dels meget gamle og tilsyneladende uddøde vulkaner, men også vulkaner, der ligger på havbunden ud for Indonesiens kyster, og som endnu ikke har dannet øer over havets overflade ved sine udbrud.

Nogle af de voldsomste vulkanudbrud i historisk tid har fundet sted i Indonesien og i forhistorisk tid, ikke at forglemme det superudbrud, der for 74.000 år siden var ved at tage livet af vores egne forfædre, nemlig Tobas udbrud på øen Sumatra.

Bogen lægger vægt på at fortælle om den lokale befolknings harmoni og samliv med vulkanerne i både positiv og negativ henseende. Vulkanernes udbrud gøder jorden med sin lava og aske, men samtidig så er vulkanerne en øjeblikkelig trussel imod indonesernes liv, specielt dem, der bor tættest på vulkanerne.

I Indonesien er kulturen og religionerne ofte sammenhængende med vulkanernes voldsomme udbrudshistorie. Ikke at forglemme, så er udforskningen om vulkaners måde at komme i udbrud på blevet stærkt fornyet ved Krakataus udbrud i 1883.

Ambassaden siger: 

Promosi di Tengah Pandemi, KBRI Kopenhagen Luncurkan Buku tentang Gunung Berapi Indonesia (kemlu.go.id)

Den indonesiske ambassade i Danmark har afholdt lanceringen af bogen “Indonesiens Ildøer” skrevet af Henning Andersen, en dansk forfatter. Arrangementet blev overværet af omkring 100 deltagere, hvoraf de fleste var danske statsborgere fra forskellige kredse, herunder akademikere, rejsebureauer, journalister, forretningsfolk, udenlandske diplomater og venner af Indonesien.

Boglanceringen blev gennemført ved at følge de sundhedsprotokoller, som den danske regering krævede, herunder ved online præregistrering, viser Corona Pass, opretholder afstand og bruger håndsprit.

Lanceringen af bogen var præget af en procession af tumpeng, hvor ambassadør Dewi gav den første tumpeng til Henning og vice versa forfatteren gav også en bog af ham til ambassadør Dewi.

I sin tale, Danmarks indonesiske ambassadør, udtrykte Dewi Savitri Wahab sin store påskønnelse af Henning Andersen for hans bestræbelser på at indføre indonesisk turisme, især vulkanturisme. Ambassadør Dewi sagde endvidere, at Henning Andersens indsats var en reel indsats for at forbedre public relations mellem de to lande, især ved at give mere viden til det danske folk om indonesisk kultur i forhold til vulkaner.

Den 282 sider lange bog indeholder Hennings erfaring som bjergturguide siden 1986 i Indonesien. I sin præsentation fortalte Henning, at Indonesien er det land, der har flest vulkaner i verden, som er omkring 200 bjerge, og tællingen kan stige på grund af antallet af vulkaner, der ikke registreres, fordi det er på bunden af havet.

Han sagde også, at nogle af verdens mest magtfulde vulkanudbrud var i Indonesien, herunder i 1815 udbruddet af Mount Tambora, der resulterede i fraværet af sommeren i Europa i nogen tid. Udbruddet af Krakatoa-bjerget i 1883 vil også fortsat blive husket, fordi det blev efterfulgt af en tsunami og tog livet af op til 40.000 mennesker. Vulkanudbrud i Indonesien har påvirket ikke kun dødsfald, men også økonomiske konsekvenser på grund af lufthavnslukninger, flyaflysninger og forstyrret Indonesiens turistindustri.

På den anden side sagde Henning, at vulkaner fortsat vil være livsnerven i mange levende ting, ikke kun mennesker, men også dyr og planter, der lever omkring dem. Vulkaner siges at hjælpe befrugte jorden fra lava og aske fra udbrud, kilder til byggematerialer, turistattraktioner, til vedvarende energikilder fra geotermisk. Derfor inviterer Henning alle samfund, især dem omkring vulkanen, til i fællesskab at bevare sin bæredygtighed, der skal videregives til eftertiden i fremtiden.

Henning Andersen læste også et digt af sit værk på engelsk med titlen Garuda Indonesia, der fortæller om den indonesiske nations magt symboliseret ved garudafugle.

Indonesiens Ildøer er Hennings anden bog om indonesiske vulkaner, efter at hans første bog med titlen “Øer født af ild” udkom i 1994. Begge bøger udgives på dansk for at være reference for mange i Danmark både akademikere og vulkanelskere. Henning er i færd med at nærme sig den part, der vil oversætte bogen til engelsk og er ikke lukket også på indonesisk.

Bogen lanceringen aktivitet blev efterfulgt af bog signings, kulturel kunst forestillinger, og præsentationen af indonesisk mad og kaffe. Nogle af de danse udføres omfatter Panyembrana Dance og Sundaram Dance fra Bali-provinsen og Enggang Dance fra East Kalimantan-provinsen. Også præsenteret var pencak silat team bygget af Københavns Ambassade, som bestod mest af danske statsborgere, der træner regelmæssigt på ambassaden i København.

Aktiviteten blev også en begivenhed for fremme af indonesiske kulinariske i form af kylling soto, martabak telor, karedok, rendang, pandan ris, ged satay, Bali kylling botok, at rullet omelet og banan lumpia. Indonesisk kaffe fra Gayo Aceh blev også serveret og modtog en varm velkomst fra de besøgende.

Selvom det blev gjort ved at anvende sundhedsprotokoller, syntes de gæster, der deltog, meget begejstrede for aktiviteten. Nogle besøgende sagde, at aktiviteten blev en længsel behandling, fordi de ikke havde været i stand til at rejse til Indonesien, fordi det blev hindret af Covid-19 pandemi. I mellemtiden er nogle besøgende, der aldrig har været i Indonesien, blevet meget interesserede i at holde ferie for at føle Indonesiens skønhed direkte.

Det er håbet, at det danske folk gennem denne række aktiviteter bedre kan forstå og forstå Indonesien med kulturelle værdier omfavnet og vil bringe tættere forbindelser mellem de to lande.

Om Forfatteren: 

Vulkaneksperten Henning Andersen har viet sit liv til vulkanerne og skrevet en del bøger om emnet og underviser i dag i folkeskolerne og er foredragsholder. I 1985 blev han kendt hos Otto Leisner og vandt Kvit eller Dobbelt. Herefter læste han geologi og har som rejseleder og privat besøgt vulkaner rundtom i verden. Han har været fagdommer i DR’s Kvit eller Dobbelt for skolebørn og udtaler sig ofte om vulkaner i pressen. Han har tidligere udgivet bøgerne: Hekla – Islands dronning, Når vulkaner går amok, Sagn og myter om vulkaner og Vesuv – en udødelig vulkan.

image_print
 
Er du også fascineret af vulkaner og deres mægtige kræfter? Så bør du kigge nærmere på denne bog, der beskriver en række indonesiske vulkaner. For dem, der vil vide mere om disse fænomener.
 
 

Indhold

Den evige cirkel : Atlantis og verdensreligionerne ; Besøg på Krakatau ; Landgang på Anak Krakatau ; Derfor eksploderede Krakatau ; Finns besøg på Anak Krakatao i 2019 ; Junglen i skyggen af Krakatau ; Loro Kidul : Sydhavets dronning ; Vulkanovervågning og trusler ; I skyggen af Merapi ; Lidt mere om Javas vulkaner og menneskene ; Miraklernes tid er ikke forbi endnu ; Indonesiens vulkaner er hidsige ; Sagn og myter om Indonesiens vulkaner ; Toba og hvad er en supervulkan? ; Tangkuban-Prahu : båden med bunden i vejret ; Tambora : Østens Pompeji ; Besøg på Bromo ; Flores : blomsterøen ; Bali : gudernes ø ; De lykkelige mennesker ved vulkanens fod ; Agung : guderne bliver vrede ; Lavaen kommer : Brahma kommer ; Oplevelser på Bali ; Mads Lange, den danske konge på Bali ; Farvel til Indones




Fortsat drivhusgasudledning kan udløse en regional afkøling omkring Nordatlanten…

Copyright og Kilde: Icelandic Met Office…

AMOC_Svidmsmynd

Årlig middeltemperaturændring i et idealiseret fremtidigt CO2-fordoblingsscenarie, hvor AMOC er kollapset fuldstændigt. Kilde: Science1.

Fortsat drivhusgasudledning kan udløse en regional afkøling omkring Nordatlanten

I et åbent brev udgivet i dag på Arctic Circle-konferencen i Reykjavík, Island, appellerer 44 førende eksperter i havcirkulation og vippepunkter fra 15 lande til Nordisk Ministerråd om at tage denne risiko alvorligt

19.10.2024

Fortsat drivhusgasudledning øger den globale opvarmning, men kan udløse en regional afkøling omkring Nordatlanten.

Satellitdata og oceanografiske målinger viser allerede en langsigtet afkølingstendens i det subpolare Atlanterhav. Dette fænomen er længe blevet forudsagt af klimamodeller og er resultatet af en svækkelse af Atlantic Meridional Overturning Circulation (AMOC), som transporterer enorme mængder varme ind i den nordatlantiske region og dermed bestemmer livsbetingelser for alle mennesker i Europa, den arktiske region og hinsides.

En stribe videnskabelige klimaundersøgelser i de seneste par år tyder på, at risikoen for at passere vendepunktet for en større havcirkulationsændring i Atlanterhavet hidtil er blevet undervurderet.

AC_Stefan_2

 

Dr. Stefan Rahmstorf, en AMOC-ekspert fra Potsdam-instituttet i Tyskland, taler om vippepunkter på Arctic Circle-konferencen i dag. På scenen med ham er Guðlaugur Þór Þórðarsson, miljø-, energi- og klimaminister i Island, og Hildigunnur HH Thorsteinsson, generaldirektøren for det islandske Met Office, som modererede sessionen. (Foto: Polarcirklen)

 

Forskere opfordrer til en større hastende og prioritering i den globale indsats for at reducere emissioner

Stefan_GG_1I et åbent brev udgivet i dag på Arctic Circle-konferencen i Reykjavík, Island, appellerer 44 førende eksperter i havcirkulation og vippepunkter fra 15 lande til Nordisk Ministerråd om at tage denne risiko alvorligt, iværksætte en risikovurdering og tage skridt til at minimere denne risiko så meget som muligt.

Den eneste måde at begrænse risikoen for at passere disse vippepunkter er gennem større hastende og prioritering i den globale indsats for at reducere emissioner. I brevet opfordrer forskerne til en presserende og øget indsats for at begrænse den globale opvarmning og reducere emissionerne så hurtigt som muligt for at holde sig tæt på 1,5°C-målet fastsat af Parisaftalen.

Prof. Stefan Rahmstorf overrakte en kopi af brevet til den islandske miljøminister Guðlaugur Þór Þórðarsson på vegne af forskerne.






Kongen nævnte de islandske vulkaner i sin tale i går.

 

Af vulkaneksperten Henning Andersen, www.vulkaneksperten.dk, tlf. 20764247

“Endnu har ikke hverken presse eller journalister nævnt fra kongens tale til den islandske præsident om Islands vulkanske dannelse,

Islands undergrund er jo lava – enorme naturkræfter, der river to kontinenter fra hinanden og bryder ud som vulkanudbrud – dels lige nu ved Grindavik og i 1973 på Heimaey.

Selvfølgelig handler det om mange andre ting, men det grundlæggende element om Islands dannelse af lava er af danskere ikke særligt kendt og forståeligt.

Man kan heller ikke sige, at de Islandske sagaer omtalerne vulkanerne særligt meget – og dog er Ragnarokmyten måske historien om vulkanerne betydning i Gudeverdenen.

Først og sidst skal det nævnes, at hvis ikke vulkaner havde bygget Island op som en vulkanø for 55 millioner år siden, så havde Island aldrig eksisteret som land.”….




Udbrud i Island…

 

Copyright og Kilde: Icelandic Met Office og vulkaneksperten.dk

Magmaophobning fortsætter under Svartsengi

Sidste udbrud er det største i Sundhnúkur-området siden december 2023

24.9.2024

Opdateret 24. september kl. 14:00 UTC

  • Landhævningen fortsætter i samme tempo

  • Samlet volumen af ​​det sidste udbrud er lidt over 60 millioner m 3

  • Mindre seismisk aktivitet ved Sundhnúkur-kraterrækken i de sidste par uger

 

Data fra GPS-instrumenter tyder på, at landhævningen i Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo. Modelberegninger baseret på disse data tyder også på, at magmaakkumulering under Svarstengi er fortsat med samme hastighed i de sidste uger. Ifølge målinger af landhævning og skøn over hastigheden af ​​magmaakkumulering svarer udviklingen til tidligere hændelser i området.

Fotogrammetriteamet fra Islands Naturhistorisk Institut (IIHN) og National Land Survey of Iceland (NLSI) har behandlet data indsamlet af specialister hos Efla Consulting Engineers under en droneundersøgelse over udbrudsstedet den 11. september. Dataene viser, at lavastrømningsfeltet dannet i det sidste udbrud (22. august – 5. september) var 61,2 millioner m 3 og 15,8 km 2 . Dette gør dette sidste udbrud til det største i Sundhnúkur-området siden december 2023. Den tykkeste del af lavastrømningsfeltet er placeret omkring det krater, der var længst aktivt.

Thykktarkort24092024

Kort, der viser omfanget og tykkelsen af ​​lavastrømningsfeltet dannet under det sidste udbrud. Kortet er baseret på data indsamlet af specialister hos Efla Rådgivende Ingeniører, som blev behandlet af fotogrammetriteamet hos IIHN og NLSI. Gråfarvede områder viser lavastrømningsfelter i området siden december 2023.

Seismisk aktivitet har været minimal de sidste to uger i Sundhnúkur-kraterrækken. Der har dog været en del aktivitet i den vestlige del af Fagradalsfjall på omkring 6-8 km dybde, siden udbruddet sluttede den 5. september. Der har også været stor aktivitet i Trölladyngja de sidste par dage. De fleste jordskælv i området er små, men det største var af størrelsesordenen 3,0 den 22. september lige øst for Trölladyngja. Der er ikke fundet nogen deformation i området omkring Trölladyngja. 

Skjalftakort24092024

Kort, der viser seismisk aktivitet på Reykjanes-halvøen fra 6. 24. september. Kortet viser også konturerne af lavastrømningsfeltet, der blev dannet ved det sidste udbrud. Lavaens konturer er baseret på data indsamlet af specialister hos Efla Consulting Engineers, som blev behandlet af fotogrammetriteamet hos IIHN og NLSI.

Opdateret 19. september kl. 17:00 UTC

  • Hævningen ved Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo

  • Meget lidt seismicitet siden slutningen af ​​det sidste udbrud

  • Opdateret farevurdering. Gælder indtil 3. oktober, dog med forbehold for udvikling

To uger er gået siden afslutningen på det sidste udbrud i Sundhnúkur-kraterrækken. GPS-data indikerer, at stigningen i Svartsengi fortsætter med en jævn hastighed. Modelberegninger baseret på disse data anslår, at magmaakkumulering under Svartsengi også fortsætter med en lignende hastighed. Denne tendens svarer til, hvad der er blevet observeret mellem de sidste magmaudbredelser og vulkanudbrud på Sundhnúkur-kraterrækken.

Så længe magma-akkumulering fortsætter under Svartsengi, og mængden af ​​magma når lignende niveauer som før de seneste begivenheder, kan magma-udbredelse og endda et vulkanudbrud forventes på Sundhnúkur-kraterrækken. Det er dog for tidligt at sige, hvornår det kan ske. Ser man på de sidste to arrangementer, er det usandsynligt, at et arrangement finder sted i de kommende uger.

19092024likan

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er blevet tilføjet i magma-reservoiret under Svartsengi mellem de udbrud eller magma-udbredelser, der har fundet sted siden november 2023. Den grønne linje viser udviklingen af ​​magma-akkumuleringen mellem de sidste to udbrud. Den røde linje viser udviklingen af ​​magmaophobning efter begyndelsen af ​​det sidste udbrud (22. august), som viser en lignende udvikling som den grønne.

Opdateret farevurdering

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingen, som er gyldig indtil 3. oktober, med forbehold for enhver udvikling.

Der er foretaget betydelige ændringer, de vigtigste vedrører vurderingen af ​​faren på grund af sprækkebevægelser og synkehuller, men disse to farer er blevet sænket for næsten alle zoner.

Lavafeltet er stadig meget varmt, og faren fra det anses derfor for at være høj i de områder, hvor lavaen strømmede under det sidste udbrud, og gasforureningen fra lavafeltet er betydelig. Faren fra tephrafald er nu på det laveste niveau i alle zoner.

Kvardi19092024

I den nye farevurdering vurderes den overordnede fare for Zone 4 – Grindavík – som “moderat” (gult niveau), men faren på grund af synkehuller vurderes højere, eller “betydelig”. Det islandske meteorologiske kontor vil gerne påpege, at Grindavík-komiteen stadig arbejder på at indhegne og markere farlige områder i byen. Farevurderingen tager ikke højde for sådanne afværgeforanstaltninger, som anses for nødvendige for at forhindre mulige ulykker eller skader forårsaget af den fare, der til enhver tid eksisterer.

Ud over den fare, som IMO vurderer, er der andre faktorer, der påvirker, hvor stor fare der er forbundet med at opholde sig i byen på et givet tidspunkt, såsom begrænsede flugtveje, huse, der kan kollapse, faren for beskadigede elkabler og pga. til byggearbejde, der fylder sprækker op i gaderne.

Hazard_map_IMO_19sept_2024


 

Opdateret 17. september kl. 16:00 UTC

 

  • Udbrudsstedet er farligt at færdes på

  • Opdateret farevurdering

Farevurderingen fra IMO er blevet opdateret og forbliver uændret. Farevurderingen er gyldig indtil 19. september med forbehold for udvikling.

Hazard_map_IMO_17sept_2024

 

Opdateret 10. september kl. 17:00 UTC

  • Magmaophobning genoptages under Svartsengi

  • Forøgelseshastighed svarende til tidligere begivenheder

  • Lavastrømsfronten er stadig aktiv og dermed ustabil, og der er risiko for at kollapse fra den

  • Udbrudsstedet er farligt at færdes på

  • Opdateret farevurdering

 

Magmaophobning fortsætter under Svartsengi. Hastigheden af ​​stigningen ser ud til at svare til tidligere begivenheder.

Mens magmaakkumulering fortsætter under Svartsengi, kan magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud forventes i Sundhnúkur-kraterrækken. Det er for tidligt at forudsige, om eller hvornår den næste begivenhed kan indtræffe.

Lavastrømsfronten er stadig aktiv, selvom udbruddet er forbi. Lavaen kan forventes at fortsætte med at krybe frem i løbet af de næste par dage, og der er risiko for kollaps fra den. Udbrudsstedet er derfor farligt at færdes på.

Farevurderingen fra IMO er blevet opdateret og forbliver uændret. Farevurderingen er gyldig indtil 17. september med forbehold for udvikling.

Hazard_map_IMO_10sept_2024


 

Opdateret 6. september kl. 16:00 UTC

  • Ingen synlig aktivitet ved kraterne siden i går aftes
  • Jordløft er startet igen i Svartsengi-området
  • Udbruddet varede i 14 dage
  • Farevurderingen er opdateret

 

Udbruddet, der startede den 22. august, er nu erklæret for afsluttet, og farevurderingen er derfor blevet opdateret. De vigtigste ændringer påvirker Zone 3, hvor eruptivspalterne åbnede sig i begyndelsen af ​​udbruddet. Zone 3 vurderes nu at være på højt fareniveau (rød), da sandsynligheden for udluftningsåbninger, gasforurening og nedfald af tefra vurderes at være lavere end tidligere. Zone 6 vurderes nu at være i betydelig fare, da sandsynligheden for gasforurening er reduceret. Inden for zone 1 (Svartsengi) vurderes farer at have enten lav eller meget lav sandsynlighed.

Hazard_map_IMO_6sept_2024

Jordhævningen er begyndt igen i Svartsengi-regionen, hvilket indikerer, at magma er begyndt at samle sig i magmakroppen på 4-5 km dybde. IMO vil fortsætte med at overvåge jordens deformationshastighed, men foreløbige resultater fra geodætisk modellering indikerer, at magmaen akkumuleres med en hastighed, der er som dem, der blev estimeret i perioder, der fulgte efter afslutningen af ​​tidligere udbrud.

Magmachamber05072024

Skitsen viser det ”lukkede” system, når magmaen strømmer fra dybden (rød pil) ind i Svartsengi-reservoiret til et lavere niveau ved 4-5 km (orange domæne), hvilket forårsager en trykstigning og målbar jorddeformation ved overfladen.

 

 

Ground movement at the GPS station SENG in Svartsengi since the end of June 2024 in the north, east, and vertical components (top, middle, bottom). The bottom graph shows vertical movement in millimeters. The red line marks the start of the latest eruption, which began on August 22.

Two eruptive vents are currently active in the eruption that began on August 22. The intensity of the eruption has significantly decreased in recent days. The lava field north of the vents continues to expand, but its rate growth has considerably slowed. For now, the lava flow does not threaten infrastructure near the eruption sites. The accompanying map, based on Iceye satellite data, shows the development of the lava field from August 26 to September 1.

Hraunflaedi03092024

A map showing the actively expanding part of the lava field that formed during this eruption. The map is based on data from the Iceye satellite.

Seismic activity around the Sundhnúkur crater row has significantly decreased in recent days. Most of the minor earthquakes that are being recorded are located on the northern part of the fissure that was active at the beginning of this eruption.

An updated hazard assessment will be published later today.


 

Updated 29 August at 18:00 UTC

  • In the last few days, the activity in the eruption has remained fairly stable

  • Lava flows mostly to the northwest but also to the east

  • Greater seismic activity post-eruption than in previous eruptions. About 20 earthquakes in the last 24 hours

  • The gas distributionforecast today is northwesterly winds, directing gas pollution to the southeast

  • Updated hazardassessment

 

The eruption continues in the area northeast of Stóra-Skógfell. The activity has remained fairly stable for the last few days. There are two main lava fountains active which seem quite vigorous. Lava continues to flow mostly to the northwest at a slow rate but also to the east.

Produktion

Here we see the development of the lava flow based on ICEye satellite images during the period from August 26th at 22:17 to August 28th at 23:23.

Greater seismic activity is being detected since the onset of the eruption on 22 August than in previous eruptions in the area. That is probably because the eruption is now taking place further north, where more tension is still within the bedrock, whereas tension has been released significantly further south in previous events. About 20 earthquakes were detected in the dyke area for the past 24 hours and 110 earthquakes since Monday, 26 August. They are mostly confined to the volcanically active area.

Land subsidence is still being detected at Svartsengi, but at a slower rate. This development is similar to the last eruption. The magma reservoir is believed to be emptying at a higher rate than filling up.

Likan_da_29082024

The graph shows the estimated amount of magma that has accumulated beneath Svartsengi between the volcanic eruptions or magma intrusions that have occured since November 2023.

The gas distributionforecast for today , Thursday 29 August, is northwest 3-8 m/s and gas pollution will move to the southeast. Changing to westerly and southwesterly winds tonight, causing gas to be directed eastwards and northeast over the southwestern part of the country. Tomorrow (Friday), southwesterly winds of 10-15 m/s, causing pollution to be directed north over Vogar on Vatnsleysuströnd. Air quality can be monitored on the Environment Agency’s air quality detectors on their website.

Hazard assessment

The hazard assessment has been updated. The main changes affect Zone 1, which goes from considerable (orange) to moderate (yellow) hazard level. The change is done considering a lower hazard because of lava flow invasion, gas pollution and tephra fallout. A reduced level of gas pollution, originating from the active vent, is assessed also for Zone 4 (Grindavík) and 7 according to gas forecast dispersion in the coming days. The area within the dashed line in Zone 5 represents a probable outline of the development of the lava flow front in a few days.

Hazard_map_IMO_29.august_2024

 

(Click on the map to make it larger)

Updated 26 August at 17:30 UTC

 

  • The eruption continues in the area northeast of Stóra Skógfell.
  • Estimated extrusion rate at the beginning of the eruption is about 1.500-2.000 m3/s but is now significantly less, several tens of cubic meters per second.
  • Land subsided about 40 cm when magma propagated from the Svartsengi reservoir into the Sundhnúkur crater row on the evening of August 22nd.
  • All data indicate that this eruption is the largest since the autumn of 2023.
  • The area of the lava field has reached 15.1 km2.
  • According to the gas distribution forecast, there will be pollution from the eruption and wildfires in Svartsengi, Reykjanesbær and Vogar, among other places.
  • Updated hazard assessment.

All data suggest that this eruption is the largest in the area since the unrest period began in the autumn of 2023. This assumption is based on measurements of the lava field so far and model calculations that estimate the amount of magma that propagated from Svartsengi to the Sundhnúkur crater row when the eruption started.

The eruption continues in the area northeast of Stóra-Skógfell. Over the past 24 hours, the activity has confined itself somewhat in one area in the northern part of the fissure that opened in the evening of 22 August. The lava now flows mostly to the northwest in two main streams and its progress has slowed down considerably.

Hraunflaedi_26082024

The attached map shows the extent of the lava as it was at 22:31 last night, August 25th. At that time, the area of the lava had reached 15.1 km2. The map is based on data from the Iceye satellite. 

Estimated extrusion rate is now, on 26th of August, several tens of cubic meters per second. Precise measurements have not yet been carried out, but the assessment is based on comparisons with previous eruptions in the area and visual assessment of activity in the craters. At the eruptions first phase, the extrusion rate was estimated to be 1.500-2.000 m3/s. Therefore, the activity today is only a fraction of what it was.

When magma propagated from the Svartsengi reservoir to the Sundhnúkur crater row on Thursday evening, land subsided by a maximum of ~40 cm. That is almost twice as much as the subsidence measured on May 29 in the last eruption, which fits well with the fact that this is the largest event. The subsidence continues but at decreasing rate day by day. If it is assumed that the extrusion rate of lava on Saturday was down to 100 m3/s, the decreasing rate of the subsidence indicates that the extrusion rate is now down to about ¼ of what it was. Model calculations suggest that 17-27 million cubic meters of magma have propagated from the magma reservoir beneath Svartsengi since the eruption began.

GPS__26082024
Time series from the GPS station HS02 at Svartsengi since the end of June 2024, in north, east and vertical directions (top, middle, bottom images, respectively). The bottom time series shows land uplift in millimeters. The red lines are the dates of the beginnings of the last eruptions, which started on 28 May and 22 August.

It is not possible to determine if magma flow will continue into the magma reservoir beneath Svartsengi until land uplift is detected. That could be after the extrusion rate is down to 4 m3/s or less, which is comparable to the inflow beneath Svartsengi as it has been estimated so far.

Seismic activity has remained low in the area and has been mainly detected in the northernmost fissure for the last 24 hours. One earthquake of M3.4 occurred close to Kleifarvatn just before midnight last night.

According to the weather forecast, slow easterly or variable winds will be at the eruption site today. Pollution from the eruption and wildfires is likely to spread throughout the Reykjanes peninsula. Pollution could be felt for a while, e.g. in Svartsengi, Reykjanesbær and Vogar. Tonight, southeasterly and easterly winds, 5-13 m/s which will transfer gas pollution to the northwest and west, over Reykjanesbær. Slower northerly or variable winds tomorrow afternoon can cause gas pollution in Grindavík area.

Updated hazard assessment

The Icelandic Meteorological Office has published an updated hazard assessment. Based on the development of the eruption in recent days and the gas distribution forecast, the hazard assessment has undergone some changes. The main change is in Area 1 (Svartsengi), which moves from high hazard (red) to considerable hazard (orange). It is believed that there is less hazard from lava flow but a greater probability of gas pollution and tephra fall. Area 7 moves from considerable hazard to somewhat dangerous (yellow), this is because there is less likelihood of lava flow and gas pollution in the area. The other areas are unchanged. However, a higher hazard is assessed due to possible tephra fall in Area 5.

Hazard_map_IMO_26.august_2024

(Click on the map to make it larger)

 

Updated 23 August at 16:00 UTC

 

The seismic activity and ground deformation rate at the eruption site has slowed down. Today (23 August) the eruptive activity has been primarily occurring north of Stóra-Skógafell.

According to information from the Icelandic Coast Guard’s surveillance flights, that flew at midday today, the main activity is limited to two areas north of Stóra-Skógafell.

Gossprungur_23082024_1330

 

 

A photo from a surveillance flight taken by the Icelandic Coast Guard just after noon today, looking over the northernmost part of the eruption fissure. (Photo: Almannavarnir/Björn Oddsson)

The fissure that opened at the beginning of the eruption is now characterized by very low activity. Only a small fissure appears to be erupting on a small section directly east of Stóra-Skógafell. Activity seems to be reducing to a few demarcated areas, as happened in previous eruptions. The lava tongue that approached the Grindavíkurvegur road at the beginning of the eruption has therefore almost stopped.

Hraunbreidan_23082024_1330

 

A photograph from the Icelandic Coast Guard’s surveillance flight this morning. Looking south. Þorbjörn and Svartsengi can be seen in the distance on the right side of the picture. (Photo: Almannavarnir/Björn Oddsson)

Most of the flow of lava has been progressing to the northwest, as can be seen in the above photograph and the map that was published before noon in the previous news.

The propagating lava flow is causing extended wildfires in the area. The pollution caused by this eruption is transported fast to the south. Satellite images from today (Sentinel 5p) show the SO2 cloud travelling farer than 1,000 kilometers toward Scotland. See for more information on gas pollution forecast in the coming days.

Updated hazard assessment

The Icelandic Met Office has updated the hazard assessment in the light of the latest data and observations. The main changes are due to the low level of seismicity and deformation in the area detected south of Stóra-Skógafell. As no lava flows are propagating to the south, the hazard associated with lava flow invasion has been also reduced in the areas south of Sunhnúks.

The main change from the last hazard assessment is the hazard level for area 4 – Grindavík – which has been lowered from red to orange.

The hazard assessment is valid until 15:00 UTC, Monday 26 August, if the level of activity will be unchanged.

Hazard_map_IMO_23.august_202_1500

 

(Click on the map to see it larger)

 

Updated 23 August at 12:00 UTC

  • The eruptive fissure is located further north than in previous eruptions.

  • Seismic activity and deformation significantly decreased after 4 AM this morning.

  • Gas pollution from the eruption will spread south and southeast today and tomorrow.

  • The hazard assessment will be updated later today.

 

At the onset of the eruption, the fissure opened between Stóra-Skógfell and Sundhnúkur, similarly to previous eruptions. During the first few hours, the fissure steadily extended northeast from Stóra-Skógfell until between 5 and 6 AM this morning. As the eruptive activity migrated northeast, there was a reduction in activity along the southern end of the fissure, with the eruption now taking place along a fissure that runs 2-3 km northeast from Stóra-Skógfell. The currently active fissure is located slightly farther north than the other eruptions that have occurred in this area since December 2023.

As the activity on the eruptive fissure shifted northward, the lava flow advancing towards Grindavíkurvegur, north of Svartsengi, slowed. The primary lava flow is now moving to the northwest, north of Stóra-Skógfell.

Hraunbreidan23082024

Map showing the extent of the lava flow (hatched area) formed during this eruption and the location of the eruptive fissure (red line) as it was at 03:39 last night. Also shown are the lava fields that have formed in the area since December 2023 (purple layers). The map is based on data from the IcEYE satellite.

As the eruptive fissure extended, significant seismic activity and deformation were recorded around the fissure. After 4 AM, seismic activity significantly decreased, and the rate of deformation decreased, which corresponds with the development of the fissure. Despite this deceleration, deformation is still ongoing in the area.

Kortjardskjalftar23082024

On the left is a map showing an overview of the development and location of earthquakes around the Sundhnúkar Crater Row from 8:00 PM last night to 11:00 AM today. On the right is a bar graph exhibiting the number of earthquakes recorded each hour.

 

There will be northerly and northwesterly winds at the eruption site until tomorrow evening. Therefore, gas pollution from the eruption will spread south and southeast. You can monitor the gas dispersion forecast on our website.


 

Updated 23. August at 10:00 UTC

 

 

The vigor of the eruption has decreased somewhat since its peak yesterday.

The activity is now mostly confined to two fissures, the northern end of the fissure that erupted first and the fissure that opened north of the first one.

Seismicity decreased rapidly after 4 A.M. However, ground extension continues north of Stóra-Skógfell, which suggests that the eruption has not reached equilibrium.

 

 

Updated 23 August at 01:00 UTC

 

The length of the eruptive fissure appears to remain the same for the last hour (approx. 3.9 km).

The seismicity is fairly stable, and the main activity is at the northern end of the eruptive fissure. It is therefore unlikely that the fissure will extend to the south. It cannot be ruled out that the eruptive fissure could extend to the north.

The lava flow continues both to the east and west towards Grindavíkurvegur. No lava flow is observed to the south towards Grindavík.

The Coast Guard will carry out another surveillance flight later tonight.

The next update will be provided tomorrow morning. IMO maintains a 24-hour monitoring of all natural hazards and will publish posts on Facebook later in the night with the latest information about the volcanic activity.

IMO has updated the hazard assessment which is valid until 3 P.M. today, Friday, August 23rd .

Hazard_map_IMO_23august_202_0100

 

Updated 22 August at 11:25 UTC

IMO provides a gas distribution forecast. North and northwesterly winds are forecast tomorrow in the eruption area tomorrow. Gas pollution will spread to the south and southeast.

Updated 22 August at 10:54 UTC

The eruptive fissure now extends as far north as the eruptive fissure from the December 2023 eruption.

Updated 22 August at 10:45 UTC

Seismic activity continues at the northern end of the fissure. At 10:37 P.M. an earthquake of M4 was detected. It originated about 3 km northeast of Stóra-Skógsfell. Lava flows to the east and west. There is no lava flow towards Grindavík.

Updated 22 August at 10:30 UTC

The eruptive fissure has extended to the north. The total length of the fissure is now about 3.9 km, so it has lengthened by 1.5 km in approximately 40 minutes.

Gossprungan_2228

 

Updated 23 August at 01:10 UTC

 

The length of the eruptive fissure appears to remain the same for the last hour (approx. 3.9 km).

The seismicity is fairly stable and the main activity is at the northern end of the eruptive fissure. It is therefore unlikely that the fissure will extend to the south. It cannot be ruled out that the eruptive fissure could extend to the north.

The lava flow continues both to the east and west towards Grindavíkurvegur. No lava flow is observed to the south towards Grindavík.

The Coast Guard will carry out another surveillance flight later tonight.

The next update will be provided tomorrow morning. IMO maintains a 24-hour monitoring of all natural hazards and will publish posts on Facebook later in the night with the latest information about the volcanic activity.

IMO has updated the hazard assessment which is valid until 3 P.M. today, Friday, August 23rd .

Hazard_map_IMO_23august_202_0100


 

Updated 22 August at 21:50 UTC

The eruptive fissure initially expanded both to the north and to the south. The length of the fissure has not been estimated at this point. Currently, no seismic activity is detected south of the eruptive fissure. The seismic activity is mainly to the north, which indicates that the magma is breaking its way to the north rather than to the south.

Updated 22 August at 21:26 UTC

A volcanic eruption has begun. A fissure has opened east of Sýlingarfell and by 9:30 a gas plume which reached approximately 1 km height dispersed to the south.

 

Updated 22 August at 21:25 UTC

At 20:48 UTC an intense earthquake swarm started in the Sundhnúkur crater row between Stóra-Skógfell and Sýlingarfell.

Increased pressure has also been measured in boreholes. These are clear signs that a dyke propagation has started and it is likely that an eruption is imminent.

 

Updated 20 August at 15:00 UTC

  • A trend of increasing seismic activity has been observed in recent days.

  • Two earthquakes exceeding magnitude 2 were recorded last night.

  • Clear signs of increasing pressure are observed in the area.

  • Magma accumulation and land uplift continue at a steady rate compared to recent days.

  • The volume of magma beneath Svartsengi is greater than it was before prior eruptions in the region.

  • The hazard assessment and scenarios remain unchanged.

 

Seismic activity around the Sundhnúkar Crater Row continues to exhibit behavior similar to that observed in the days leading up to the most recent eruption, which began on May 29. Two earthquakes with magnitudes above 2 were recorded last night, bringing the total to six such earthquakes in the past week.

The seismic activity indicates that pressure continues to build in the area due to magma accumulation under Svartsengi.

The progression of magma accumulation and land uplift has remained unchanged in recent days. Model calculations show that the total volume of magma beneath Svartsengi is now greater than it was before the previous events.

The likelihood of a new magma intrusion and perhaps an eruption in the Sundhnúkar Crater Row remains high.

The hazard assessment and potential scenarios remain unchanged.

Likan_IMO20082024

Graph showing the development of magma accumulation and the estimated total amount of magma in the magma chamber beneath Svartsengi since October 25, 2023.


 

Updated 16 August at 14:50 UTC

 

  • Uplift and magma accumulation at a steady rate for the last few days
  • Volume of magma under Svartsengi estimated to be greater than before the last eruption on May 29
  • Seismicity steady with about 60-90 earthquakes recorded per day
  • Hazard assessment can be seen here, valid until August 20 unless conditions change

Seismicity has been fairly steady in recent days, with about 60 to 90 earthquakes recorded per day. Most of the earthquakes are small, under a magnitude 1.0, in the area from Mt. Stóra-Skógfell to Grindavík. This is similar to the activity observed in the past two weeks.

Uplift and magma accumulation have been occurring at a fairly steady rate in recent days. Model calculations also show that the volume of magma under Svartsengi is now estimated to be greater than it was before the last eruption, which began on May 29. Before the last eruption, magma accumulation continued for two weeks after reaching previous thresholds before an eruption began.

When comparing the activity before previous eruptions and magma intrusions, the current seismic activity along with the uplift shows clear signs that a magma intrusion and even an eruption could begin at any time. Based on the last eruption, continued magma accumulation could potentially be required for an additional 2-3 weeks before a new eruption starts.

GPS-svartsengi16082024

The Icelandic Meteorological Office continues to monitor the situation closely around the clock. The hazard assessment can be seen here and is valid until August 20 unless conditions change.


 

Updated 13 August at 14:00 UTC

  • Deformation and seismic activity are similar as prior to the last eruption on the Sundhnúkur crater row

  • The volume of magma beneath Svartsengi is estimated to be just over 20 million cubic metres

  • Seismic activity in the area has increased in the last few weeks. About 60-80 earthquakes per day are detected

  • Hazard assessment is unchanged from last week and is valid until 20 August, barring any developments

 

Deformation signals and seismic activity show similar patterns as prior to the last eruption on the Sundhnúkur crater row. Model calculations also suggest that the volume of magma beneath Svartsengi is now estimated to be greater than it was prior to the last eruption, which started on 29 May. Prior to the onset, land uplift and magma accumulation continued for two weeks until an eruption started.  It can thus be assumed that magma propagation and a volcanic eruption can start at any time, but based on previous occurrences it may be delayed.

Seismic activity in the area has increased in recent weeks and development is similar as before the previous magma propagations and volcanic eruptions. The last seven days have been similar, with about 60-80 earthquakes detected per day in the area between Stóra-Skógfell to Grindavík. Most of the earthquakes are at depths between 2-4 km, the shallowest in the area between Stóra-Skógfell and Sýlingarfell.

Jardskjalftar13082024enska

 

 

Seismic activity on the Sundhnúkur crater row since 1 December 2023 showing the patterns in seismic activity between eruptions and magma propagations.

Deformation data suggest that land uplift is ongoing but at slower rate. That indicates that magma pressure is increasing beneath Svartsengi. Model calculations estimate that over 20 million cubic metres of magma have been added to the magma reservoir beneath Svartsengi since the last eruption. This is similar to the observed trend which lead to the last magma propagations and volcanic eruptions, as shown in the following graph.

Likan_enska13082024

Graph showing the development of magma accumulation and estimated total volume of magma in the magma reservoir beneath Svartsengi from 25 October. Each magma propagation has not exhausted the magma reservoir, and therefore the starting status of magma accumulation beneath Svartsengi will vary in each cycle after November 2023.

Hazard assessment unchanged

The hazard assessment issued by the Icelandic Meteorological Office remains unchanged and is valid until 20 August, barring any developments. The possible scenarios are also unchanged.

Hazard_map_IMO_13.august_2024

 


 

Scenario 1 – Eruption between Stóra-Skógfell and Sundhnúkur (central part of zone 3 on the hazard assessment map). Similar location to eruptions that began on 18 December 2023, 8 February, 16 March, and 29 May 2024.

  • The likely precursor is a localized earthquake swarm between Stóra-Skógfell and Sýlingarfell, acceleration in deformation, and pressure changes in boreholes in the area.
  • Very short pre-eruption warning time (less than 30 minutes).
  • Lava could reach Grindavíkurvegur near Þorbjörn within 1.5 hours and Grindavíkurvegur near Svartsengi within 3 hours.

Scenario 2 – Eruption south of Sundhnúkur, near Hagafell, and extending south towards and potentially within northern Grindavík (southern part of zone 3 on the hazard assessment map and the northern part of zone 4). Similar location to the eruption that began on 14 January 2024.

  • The likely precursor is an earthquake swarm starting near Stóra-Skógfell or Sýlingarfell and moving south, acceleration in deformation, and pressure changes in boreholes in the area.
  • The warning interval for an eruption in this area would probably be longer than in scenario 1, but it is uncertain by how much. The length of the warning period depends on how far south the magma must break a pathway to the surface.
  • Lava could reach Nesvegur and Suðurstrandarvegur within 1.5 hours. Lava flows could potentially close escape routes on land within about 6 hours.
  • In this scenario, lava could reach the sea east of Grindavík within 1.5 to 3 hours. If lava reaches the sea, it could cause localized hazards due to rapid cooling of the lava. Initially, there would be a hazard due to ash and gas formation, primarily hydrochloric acid (HCl). Within a radius of about 500 meters from where the lava enters the sea, conditions would be life-threatening.
  • A magma intrusion that reaches south of Hagafell will likely cause significant fault movements in Grindavík.
  • There is a possibility that lava could erupt within Grindavík. One scenario is that lava erupting from a vent north of the protective barriers at Grindavík could flow into existing fissures and then re-emerge again within the town limits. Another scenario is the possibility of an eruptive fissure opening within Grindavík. However, in such a situation, it is likely that a fissure would first open north of the town before opening within the town limits.


 

Updated 9 August at 12:30 UTC

  • The number of earthquakes in the Sundhnúkur crater row continues to increase. Almost 300 earthquakes have been recorded since Monday, August 5
  • Around 300 earthquakes recorded since August 5. All of them are small earthquakes
  • Uplift and magma accumulation under Svartsengi remain like the last few days
  • Hazard assessment remains unchanged. See here.

 

The number of recorded earthquakes in the Sundhnúkur crater row continues to increase. All of these are small earthquakes, with magnitudes below M2.0, and most of them below M1.0. This week, since Monday, August 5, nearly 300 earthquakes have been recorded in the area. The number of earthquakes has been increasing in recent weeks.

Deformation data and model calculations show that uplift and magma accumulation under Svartsengi remain similar to the last few days. These data indicate that magma pressure continues to increase, and this is a similar trend to the weeks leading up to previous magma intrusions and eruptions.

Skjalftar09082024

Overview of earthquake activity around the Sundhnúkur crater row based on reviewed earthquakes from June 3 to August 9. On the left, the location of the earthquakes is shown on a map; in the upper right, there is a graph showing the magnitude of the earthquakes; and in the lower right, there is a bar chart showing the number of earthquakes per week. The bar chart shows increasing seismic activity in recent weeks compared to the low activity during the last eruption from May 29 to June 22.

The IMO’s hazard assessment remains unchanged from before. The updated hazard assessment is valid until August 13, if no changes occur. The scenarios presented in the last news update also remain unchanged.


 

Updated 6 August at 15:30 UTC

  • The number of earthquakes per day on the Sundhnúkur crater row is slowly increasing

  • According to model calculations, enough pressure has built up in the system to trigger a new event

  • Hazard assessment remains unchanged from last week

 

The number of earthquakes per day detected on the Sundhnúkur crater row and the surrounding area continues to increase. About 60 earthquakes were detected in the last 24 hours. In comparison, the number of earthquakes just over a week ago was about 30 earthquakes on average per day.

The development of land uplift and magma accumulation beneath Svartsengi has remained similar for the past few days as the land uplift continues to decrease at a slow rate. That, together with increased earthquake activity indicates that pressure in the system is increasing. It remains to be seen how much pressure the crust can withstand before it brakes, and another magma propagation occurs.

According to model calculations, the estimated amount of magma in the magma reservoir beneath Svartsengi is comparable to what it was prior to the onset of the eruption that started at the end of May. Initial model calculations suggested that by the end of this week, the upper limit of amount needed to trigger a new magma propagation and even a volcanic eruption would be reached. The rate of uplift has decreased, which can result in a longer time window if a new event doesn’t start in the next few days.

The updated hazard assessment issued by the Icelandic Meteorological Office remains unchanged and is valid until 13 August, barring any developments. The possible scenarios are also unchanged.

Hazard_map_IMO_06august_2024

Scenario 1 – Eruption between Stóra-Skógfell and Sundhnúkur (central part of zone 3 on the hazard assessment map). Similar location to eruptions that began on 18 December 2023, 8 February, 16 March, and 29 May 2024.

  • The likely precursor is a localized earthquake swarm between Stóra-Skógfell and Sýlingarfell, acceleration in deformation, and pressure changes in boreholes in the area.
  • Very short pre-eruption warning time (less than 30 minutes).
  • Lava could reach Grindavíkurvegur near Þorbjörn within 1.5 hours and Grindavíkurvegur near Svartsengi within 3 hours.

Scenarie 2 – Udbrud syd for Sundhnúkur, nær Hagafell, og strækker sig sydpå mod og potentielt inden for det nordlige Grindavík  (den sydlige del af zone 3 på farevurderingskortet og den nordlige del af zone 4). Lignende placering til udbruddet, der begyndte den 14. januar 2024.

  • Den sandsynlige forløber er en jordskælvsværm, der starter nær Stóra-Skógfell eller Sýlingarfell og bevæger sig sydpå, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Advarselsintervallet for et udbrud i dette område vil sandsynligvis være længere end i scenario 1, men det er usikkert hvor meget. Varslingsperiodens længde afhænger af, hvor langt mod syd magmaen skal bryde en vej til overfladen.
  • Lava kunne nå Nesvegur og Suðurstrandarvegur inden for 1,5 time. Lavastrømme kan potentielt lukke flugtveje på land inden for omkring 6 timer.
  • I dette scenarie kan lava nå havet øst for Grindavík inden for 1,5 til 3 timer. Hvis lava når havet, kan det forårsage lokale farer på grund af hurtig afkøling af lavaen. I første omgang ville der være en fare på grund af aske- og gasdannelse, primært saltsyre (HCl). Inden for en radius af omkring 500 meter fra det sted, hvor lavaen kommer ud i havet, ville forholdene være livstruende.
  • En magma-indtrængning, der når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige forkastningsbevægelser i Grindavík.

Der er en mulighed for, at lava kan bryde ud i Grindavík. Et scenarie er, at lava, der bryder ud fra en udluftning nord for beskyttelsesbarriererne ved Grindavík, kan strømme ind i eksisterende sprækker og derefter genopstå inden for byens grænser. Et andet scenarie er muligheden for en eruptiv sprækkeåbning i Grindavík. Men i en sådan situation er det sandsynligt, at en sprække først vil åbne sig nord for byen, før den åbner inden for bygrænsen.

 

Ældre opdateringer

 


 



Udbrud fortsætter i Island på Reykjanes-halvøen.

Copyright og Kilde med fuld tekst – tegninger o.s.v. Icelandic Met Office.

Magmaophobning genoptages under Svartsengi

Lavastrømsfronten er stadig aktiv

17.9.2024

Opdateret 17. september kl. 16:00 UTC

 

  • Udbrudsstedet er farligt at færdes på

  • Opdateret farevurdering

Farevurderingen fra IMO er blevet opdateret og forbliver uændret. Farevurderingen er gyldig indtil 19. september med forbehold for udvikling.

Hazard_map_IMO_17sept_2024

 

Opdateret 10. september kl. 17:00 UTC

  • Magmaophobning genoptages under Svartsengi

  • Forøgelseshastighed svarende til tidligere begivenheder

  • Lavastrømsfronten er stadig aktiv og dermed ustabil, og der er risiko for at kollapse fra den

  • Udbrudsstedet er farligt at færdes på

  • Opdateret farevurdering

 

Magmaophobning fortsætter under Svartsengi. Hastigheden af ​​stigningen ser ud til at svare til tidligere begivenheder.

Mens magmaakkumulering fortsætter under Svartsengi, kan magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud forventes i Sundhnúkur-kraterrækken. Det er for tidligt at forudsige, om eller hvornår den næste begivenhed kan indtræffe.

Lavastrømsfronten er stadig aktiv, selvom udbruddet er forbi. Lavaen kan forventes at fortsætte med at krybe frem i løbet af de næste par dage, og der er risiko for kollaps fra den. Udbrudsstedet er derfor farligt at færdes på.

Farevurderingen fra IMO er blevet opdateret og forbliver uændret. Farevurderingen er gyldig indtil 17. september med forbehold for udvikling.

Hazard_map_IMO_10sept_2024

Opdateret 6. september kl. 16:00 UTC

  • Ingen synlig aktivitet ved kraterne siden i går aftes
  • Jordløft er startet igen i Svartsengi-området
  • Udbruddet varede i 14 dage
  • Farevurderingen er opdateret

 

Udbruddet, der startede den 22. august, er nu erklæret for afsluttet, og farevurderingen er derfor blevet opdateret. De vigtigste ændringer påvirker Zone 3, hvor eruptivspalterne åbnede sig i begyndelsen af ​​udbruddet. Zone 3 vurderes nu at være på højt fareniveau (rød), da sandsynligheden for udluftningsåbninger, gasforurening og nedfald af tefra vurderes at være lavere end tidligere. Zone 6 vurderes nu at være i betydelig fare, da sandsynligheden for gasforurening er reduceret. Inden for zone 1 (Svartsengi) vurderes farer at have enten lav eller meget lav sandsynlighed.

Hazard_map_IMO_6sept_2024

Jordhævningen er begyndt igen i Svartsengi-regionen, hvilket indikerer, at magma er begyndt at samle sig i magmakroppen på 4-5 km dybde. IMO vil fortsætte med at overvåge jordens deformationshastighed, men foreløbige resultater fra geodætisk modellering indikerer, at magmaen akkumuleres med en hastighed, der er som dem, der blev estimeret i perioder, der fulgte efter afslutningen af ​​tidligere udbrud.

Magmachamber05072024

Skitsen viser det ”lukkede” system, når magmaen strømmer fra dybden (rød pil) ind i Svartsengi-reservoiret til et lavere niveau ved 4-5 km (orange domæne), hvilket forårsager en trykstigning og målbar jorddeformation ved overfladen.

 

Opdateret 5. september kl. 15:00 UTC

  • Intensiteten af ​​udbruddet fortsætter med at svækkes

  • GPS-målinger indikerer, at stigningen ved Svartsengi er genoptaget

  • Der er sydvestlig vind på udbrudsstedet med en hastighed på 13-20 m/s. Luftforurening fra vulkansk gas kan påvises i Vatnsleysa og hovedstadsområdet

  • Farevurderingen forbliver stort set uændret

Aktiviteten af ​​udbruddet er fortsat med at falde de seneste dage. To eruptive udluftninger ser dog stadig ud til at være aktive. Lavafeltet nord for udbrudsstedet fortsætter med at tykne og udvide sig langsomt mod nord. På dette tidspunkt truer den aktive lavastrøm ikke infrastrukturen nær udbrudsstedet. Ydermere tyder ændringer i vulkansk rystelse og gasemissioner på, at udbruddet er aftaget betydeligt de seneste dage.

Hraunbreida_05092024

Et kort, der viser den aktivt ekspanderende del af lavafeltet, der blev dannet under dette udbrud. Kortet er baseret på data fra Iceye-satellitten.

GPS-målinger tyder på, at jordløftningen er startet igen i Svartsengi. I mellemtiden er mængden af ​​lava ekstruderet i udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken faldet. Dette tyder på, at tilstrømningen af ​​magma til reservoiret under Svartsengi er større end udstrømningen fra overfladeudbruddet. Denne udvikling svarer til, hvad der blev observeret efter det sidste udbrud begyndte den 29. maj. I det tilfælde blev stigningen ved Svartsengi mærkbar cirka to uger efter udbruddet startede.




Udbrud fortsat i gang på Reykjanes…

Vulkanudbrud startede ved Sundhnúks kraterrække kl. 21:26 UTC i aften den 22. august. Dette billede er taget en time efter udbruddet startede, og udbrudsbruddet er estimeret til at være cirka 4 km langt. Foto: Björn Oddsson/Civilbeskyttelse.

Opdateret farevurdering

Zone 3, 5 og 6 udvidet mod nordøst

3.9.2024

Opdateret 3. september kl. 17:30 UTC

 

  • Dagens vejrudsigt tyder på en nordvestlig vind, som vil føre luftforurening mod sydøst.
  • Farevurderingen er blevet opdateret. Kortet er blevet udvidet med 2 km mod nordøst i zone 3, 5 og 6.
  • Fareniveauet i zone 5 er blevet nedjusteret fra højt til betydeligt.

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret sin farevurdering for at afspejle udviklingen i udbruddet, og denne opdatering forbliver gyldig indtil den 5. september, medmindre der sker væsentlige ændringer. Hovedopdateringen til den nuværende vurdering er, at zone 5 er flyttet fra høj risiko (rød) til betydelig risiko (orange). Denne nedjustering skyldes en reduceret risiko for askefald. Risikoen for gasforurening er blevet vurderet under hensyntagen til vejrudsigten for hver zone over de kommende dage.

En anden opdatering af farevurderingskortet er, at zone 3, 5 og 6 er blevet udvidet med 2 km mod nordøst. Denne ændring blev foretaget af to årsager. For det første har det nye lavafelt skabt i dette udbrud strakt sig ud over de tidligere grænser for disse zoner. For det andet strakte magmadiget dannet den 22. august sig længere nordøst end zone 3, der tidligere var dækket.

Hazard_map_IMO_3sept_2024

Opdateret 3. september kl. 14:00 UTC

  • Tilstrømningen af ​​magma ind i reservoiret under Svartsengi er sandsynligvis lig med udstrømningen fra udbruddet.

  • To aktive udbrudsåbninger er placeret langs den nordlige del af sprækken.

  • Seismisk aktivitet er faldet de seneste dage.

  • Farevurderingen vil blive opdateret senere i dag.

I de seneste par dage er der ikke påvist nogen landhævning eller nedsynkning ved Svartsengi. Dette tyder på, at indstrømningen af ​​magma til reservoiret under Svartsengi er sammenlignelig med udstrømningen af ​​udbruddet.

Flere dages målinger vil være nødvendige for at bekræfte, at landhævningen er genoptaget. Dette skyldes, at dag-til-dag ændringer i geodætiske målinger kan forekomme på grund af forskellige faktorer, herunder variationer i atmosfærisk luftfugtighed eller solstorme.

Magmachambernr2

Skematisk diagram, der illustrerer forhold , hvor der er en ligevægt mellem indstrømningen af ​​magma ind i magmakammeret og udstrømningen af ​​lava fra udbruddet.

SENG-plade-90d03092024

Jordbevægelse på GPS-stationen SENG i Svartsengi siden slutningen af ​​juni 2024 i nord, øst og lodrette komponenter (top, midt, bund). Den nederste graf viser lodret bevægelse i millimeter. Den røde linje markerer starten på det seneste udbrud, som begyndte den 22. august.

To udbrudsåbninger er i øjeblikket aktive i udbruddet, der begyndte den 22. august. Intensiteten af ​​udbruddet er faldet markant de seneste dage. Lavafeltet nord for åbningerne fortsætter med at udvide sig, men dets hastighedsvækst er aftaget betydeligt. For nu truer lavastrømmen ikke infrastrukturen i nærheden af ​​udbrudsstederne. Det medfølgende kort, baseret på Iceye-satellitdata, viser udviklingen af ​​lavafeltet fra 26. august til 1. september.

Hraunflaedi03092024

Et kort, der viser den aktivt ekspanderende del af lavafeltet, der blev dannet under dette udbrud. Kortet er baseret på data fra Iceye-satellitten.

Seismisk aktivitet omkring Sundhnúkur-kraterrækken er faldet markant de seneste dage. De fleste af de mindre jordskælv, der bliver registreret, er placeret på den nordlige del af sprækken, der var aktiv i begyndelsen af ​​dette udbrud.

En opdateret farevurdering vil blive offentliggjort senere i dag.

Opdateret 29. august kl. 18:00 UTC

  • I de sidste par dage har aktiviteten i udbruddet holdt sig nogenlunde stabil

  • Lava flyder mest mod nordvest, men også mod øst

  • Større seismisk aktivitet efter udbrud end i tidligere udbrud. Omkring 20 jordskælv inden for de sidste 24 timer

  • Gasfordelingsprognosen i dag er nordvestlig vind, der leder gasforurening mod sydøst

  • Opdateret farevurdering

 

Udbruddet fortsætter i området nordøst for Stóra-Skógfell. Aktiviteten har holdt sig nogenlunde stabil de sidste par dage. Der er to primære lavafontæner aktive, som virker ret kraftige. Lava fortsætter med at strømme mest mod nordvest i en langsom hastighed, men også mod øst.

Produktion

Her ser vi udviklingen af ​​lavastrømmen baseret på ICEye satellitbilleder i perioden fra den 26. august kl. 22.17 til den 28. august kl. 23:23.

Der registreres større seismisk aktivitet siden udbruddets begyndelse den 22. august end ved tidligere udbrud i området. Det skyldes formentlig, at udbruddet nu finder sted længere mod nord, hvor der stadig er mere spænding i grundfjeldet, hvorimod spændinger er blevet frigivet betydeligt længere mod syd ved tidligere begivenheder. Der er registreret omkring 20 jordskælv i digeområdet det seneste døgn og 110 jordskælv siden mandag den 26. august. De er for det meste begrænset til det vulkansk aktive område.

Landsynkning er stadig påvist ved Svartsengi, men i et langsommere tempo. Denne udvikling ligner det sidste udbrud. Magma-reservoiret menes at tømmes med en højere hastighed end at blive fyldt op.

Likan_da_29082024

Grafen viser den estimerede mængde magma, der har ophobet sig under Svartsengi mellem de vulkanudbrud eller magma-indtrængninger, der har fundet sted siden november 2023.

Gasfordelingsprognosen for i dag , torsdag den 29. august, er nordvest 3-8 m/s og gasforureningen vil bevæge sig mod sydøst. Skifter til vestlig og sydvestlig vind i nat, hvilket gør, at gassen bliver rettet mod øst og nordøst over den sydvestlige del af landet. I morgen (fredag) vinder sydvestlig vind på 10-15 m/s, der medfører, at forureningen bliver rettet mod nord over Vogar på Vatnsleysuströnd. Luftkvaliteten kan overvåges på Miljøstyrelsens luftkvalitetsdetektorer på deres hjemmeside.

 




Vulkanudbrud startede ved Sundhnúks kraterrække kl. 21:26 UTC i aften den 22. august. Dette billede er taget en time efter udbruddet startede, og udbrudsbruddet er estimeret til at være cirka 4 km langt. Foto: Björn Oddsson/Civilbeskyttelse.

Aktiviteten i udbruddet nogenlunde stabil de sidste par dage

Nedsynkning stadig påvist ved Svartsengi. Udstrømningen af ​​magma fra reservoiret er større end indstrømningen af ​​magma

29.8.2024

Opdateret 29. august kl. 18:00 UTC

  • I de sidste par dage har aktiviteten i udbruddet holdt sig nogenlunde stabil

  • Lava flyder mest mod nordvest, men også mod øst

  • Større seismisk aktivitet efter udbrud end i tidligere udbrud. Omkring 20 jordskælv inden for de sidste 24 timer

  • Gasfordelingsprognosen i dag er nordvestlig vind, der leder gasforurening mod sydøst

  • Opdateret farevurdering

 

Udbruddet fortsætter i området nordøst for Stóra-Skógfell. Aktiviteten har holdt sig nogenlunde stabil de sidste par dage. Der er to primære lavafontæner aktive, som virker ret kraftige. Lava fortsætter med at strømme mest mod nordvest i en langsom hastighed, men også mod øst.

Produktion

Her ser vi udviklingen af ​​lavastrømmen baseret på ICEye satellitbilleder i perioden fra den 26. august kl. 22.17 til den 28. august kl. 23:23.

Der registreres større seismisk aktivitet siden udbruddets begyndelse den 22. august end ved tidligere udbrud i området. Det skyldes formentlig, at udbruddet nu finder sted længere mod nord, hvor der stadig er mere spænding i grundfjeldet, hvorimod spændinger er blevet frigivet betydeligt længere mod syd ved tidligere begivenheder. Der er registreret omkring 20 jordskælv i digeområdet det seneste døgn og 110 jordskælv siden mandag den 26. august. De er for det meste begrænset til det vulkansk aktive område.

Landsynkning er stadig påvist ved Svartsengi, men i et langsommere tempo. Denne udvikling ligner det sidste udbrud. Magma-reservoiret menes at tømmes med en højere hastighed end at blive fyldt op.

Likan_da_29082024

Grafen viser den estimerede mængde magma, der har ophobet sig under Svartsengi mellem de vulkanudbrud eller magma-indtrængninger, der har fundet sted siden november 2023.

Gasfordelingsprognosen for i dag , torsdag den 29. august, er nordvest 3-8 m/s og gasforureningen vil bevæge sig mod sydøst. Skifter til vestlig og sydvestlig vind i nat, hvilket gør, at gassen bliver rettet mod øst og nordøst over den sydvestlige del af landet. I morgen (fredag) vinder sydvestlig vind på 10-15 m/s, der får forureningen til at blive rettet mod nord over Vogar på Vatnsleysuströnd. Luftkvaliteten kan overvåges på Miljøstyrelsens luftkvalitetsdetektorer på deres hjemmeside.

Farevurdering

Farevurderingen er blevet opdateret. De vigtigste ændringer påvirker zone 1, som går fra betydelig (orange) til moderat (gul) fareniveau. Ændringen er foretaget under hensyntagen til en lavere risiko på grund af lavastrømsinvasion, gasforurening og nedfald af tephra. Et reduceret niveau af gasforurening, der stammer fra den aktive udluftning, vurderes også for zone 4 (Grindavík) og 7 i henhold til gasprognosens spredning i de kommende dage. Området inden for den stiplede linje i zone 5 repræsenterer en sandsynlig oversigt over udviklingen af ​​lavastrømsfronten i løbet af få dage.

Hazard_map_IMO_29.august_2024

 

(Klik på kortet for at gøre det større)

Opdateret 26. august kl. 17:30 UTC

 

  • Udbruddet fortsætter i området nordøst for Stóra Skógfell.
  • Estimeret ekstruderingshastighed ved begyndelsen af ​​udbruddet er omkring 1.500-2.000 m 3 /s, men er nu væsentligt mindre, flere titusinder af kubikmeter i sekundet.
  • Landet sank omkring 40 cm, da magma forplantede sig fra Svartsengi-reservoiret ind i Sundhnúkur-kraterrækken om aftenen den 22. august .
  • Alle data indikerer, at dette udbrud er det største siden efteråret 2023.
  • Lavafeltets areal er nået op på 15,1 km 2 .
  • Ifølge gasfordelingsprognosen vil der være forurening fra udbruddet og naturbrande i blandt andet Svartsengi, Reykjanesbær og Vogar.
  • Opdateret farevurdering.

Alle data tyder på, at dette udbrud er det største i området siden uroperioden begyndte i efteråret 2023. Denne antagelse er baseret på målinger af lavafeltet hidtil og modelberegninger, der estimerer mængden af ​​magma, der forplantede sig fra Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken, da udbruddet startede.

Udbruddet fortsætter i området nordøst for Stóra-Skógfell. I løbet af det seneste døgn har aktiviteten begrænset sig noget til ét område i den nordlige del af sprækken, der åbnede sig om aftenen den 22. august. Lavaen strømmer nu for det meste mod nordvest i to hovedstrømme, og dens fremskridt er aftaget betydeligt.




Udbrud i gang….

Vulkanudbrud startede ved Sundhnúks kraterrække kl. 21:26 UTC i aften den 22. august. Dette billede er taget en time efter udbruddet startede, og udbrudsbruddet er estimeret til at være cirka 4 km langt. Foto: Björn Oddsson/Civilbeskyttelse.

Det største udbrud i Sundhnúkur-kraterrækken

Landsynkning stadig påvist ved Svartsengi

26.8.2024

Opdateret 26. august kl. 17:30 UTC

 

  • Udbruddet fortsætter i området nordøst for Stóra Skógfell.
  • Estimeret ekstruderingshastighed ved begyndelsen af ​​udbruddet er omkring 1.500-2.000 m 3 /s, men er nu væsentligt mindre, flere titusinder af kubikmeter i sekundet.
  • Landet sank omkring 40 cm, da magma forplantede sig fra Svartsengi-reservoiret ind i Sundhnúkur-kraterrækken om aftenen den 22. august .
  • Alle data indikerer, at dette udbrud er det største siden efteråret 2023.
  • Lavafeltets areal er nået op på 15,1 km 2 .
  • Ifølge gasfordelingsprognosen vil der være forurening fra udbruddet og naturbrande i blandt andet Svartsengi, Reykjanesbær og Vogar.
  • Opdateret farevurdering.

Alle data tyder på, at dette udbrud er det største i området siden uroperioden begyndte i efteråret 2023. Denne antagelse er baseret på målinger af lavafeltet hidtil og modelberegninger, der estimerer mængden af ​​magma, der forplantede sig fra Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken, da udbruddet startede.

Udbruddet fortsætter i området nordøst for Stóra-Skógfell. I løbet af det seneste døgn har aktiviteten begrænset sig noget til ét område i den nordlige del af sprækken, der åbnede sig om aftenen den 22. august. Lavaen strømmer nu for det meste mod nordvest i to hovedstrømme, og dens fremskridt er aftaget betydeligt.

Hraunflaedi_26082024

Det vedhæftede kort viser udstrækningen af ​​lavaen, som den var kl. 22:31 i nat, den 25. august . På det tidspunkt havde lavaens areal nået 15,1 km 2 . Kortet er baseret på data fra Iceye-satellitten. 

Estimeret ekstruderingshastighed er nu, den 26. august , flere titusinder af kubikmeter i sekundet. Der er endnu ikke foretaget præcise målinger, men vurderingen er baseret på sammenligninger med tidligere udbrud i området og visuel vurdering af aktiviteten i kraterne. Ved udbruddets første fase blev ekstruderingshastigheden estimeret til at være 1.500-2.000 m 3 /s. Derfor er aktiviteten i dag kun en brøkdel af, hvad den var.

Da magma forplantede sig fra Svartsengi-reservoiret til Sundhnúkur-kraterrækken torsdag aften, sænkede landet sig med maksimalt ~40 cm. Det er næsten dobbelt så meget som nedsynkningen målt den 29. maj i det sidste udbrud, hvilket passer godt med, at det er den største begivenhed. Nedsynkningen fortsætter, men med faldende hastighed dag for dag. Hvis det antages, at ekstrusionshastigheden af ​​lava lørdag var nede på 100 m 3 /s, indikerer den faldende hastighed af nedsynkningen, at ekstruderingshastigheden nu er nede på omkring ¼ af, hvad den var. Modelberegninger tyder på, at 17-27 millioner kubikmeter magma har forplantet sig fra magmareservoiret under Svartsengi siden udbruddet begyndte.

GPS__26082024
Tidsserier fra GPS-stationen HS02 ved Svartsengi siden slutningen af ​​juni 2024, i nord-, øst- og lodret retning (hhv. top-, midt-, bundbilleder). Den nederste tidsserie viser landhævningen i millimeter. De røde streger er datoerne for begyndelsen af ​​de sidste udbrud, som startede den 28. maj og den 22. august.

Det er ikke muligt at afgøre, om magmastrømmen vil fortsætte ind i magmareservoiret under Svartsengi, indtil landhævningen er opdaget. Det kan være, efter at ekstruderingshastigheden er nede på 4 m 3 /s eller mindre, hvilket kan sammenlignes med tilstrømningen under Svartsengi, som den hidtil er blevet estimeret.

Seismisk aktivitet har været lav i området og er hovedsageligt blevet påvist i den nordligste sprække i det sidste døgn. Et jordskælv på M3.4 fandt sted tæt på Kleifarvatn lige før midnat i nat.

Ifølge vejrudsigten vil der i dag være langsom østlig eller skiftende vind på udbrudsstedet. Forurening fra udbruddet og skovbrande vil sandsynligvis sprede sig over Reykjanes-halvøen. Forurening kunne mærkes i et stykke tid, f.eks. i Svartsengi, Reykjanesbær og Vogar. I nat, sydøstlig og østlig vind, 5-13 m/s som vil overføre gasforurening mod nordvest og vest, over Reykjanesbær. Langsommere nordlig eller skiftende vind i morgen eftermiddag kan forårsage gasforurening i Grindavík-området.

Opdateret farevurdering

Det islandske meteorologiske kontor har offentliggjort en opdateret farevurdering. Baseret på udviklingen af ​​udbruddet de seneste dage og gasfordelingsprognosen har farevurderingen undergået nogle ændringer. Den største ændring er i område 1 (Svartsengi), som går fra høj fare (rød) til betydelig fare (orange). Det menes, at der er mindre fare fra lavastrøm, men en større sandsynlighed for gasforurening og tephrafald. Område 7 bevæger sig fra betydelig fare til noget farligt (gult), dette skyldes, at der er mindre sandsynlighed for lavastrøm og gasforurening i området. De øvrige områder er uændrede. Der vurderes dog en højere fare på grund af muligt tephrafald i område 5.

Hazard_map_IMO_26.august_2024

(Klik på kortet for at gøre det større)

 

Opdateret 23. august kl. 16:00 UTC

 

Den seismiske aktivitet og jorddeformationshastigheden på udbrudsstedet er aftaget. I dag (23. august) har den eruptive aktivitet primært fundet sted nord for Stóra-Skógafell.

Ifølge oplysninger fra den islandske kystvagts overvågningsflyvninger, der fløj ved middagstid i dag, er hovedaktiviteten begrænset til to områder nord for Stóra-Skógafell.

Gossprungur_23082024_1330

 

 

Et foto fra en overvågningsflyvning taget af den islandske kystvagt lige efter middag i dag, med udsigt over den nordligste del af udbrudsspalten. (Foto: Almannavarnir/Björn Oddsson)

Sprækken, der åbnede sig i begyndelsen af ​​udbruddet, er nu præget af meget lav aktivitet. Kun en lille sprække ser ud til at bryde ud på et lille stykke direkte øst for Stóra-Skógafell. Aktiviteten ser ud til at være reduceret til nogle få afgrænsede områder, som det skete ved tidligere udbrud. Lavatungen, der nærmede sig Grindavíkurvegur-vejen i begyndelsen af ​​udbruddet, er derfor næsten stoppet.

Hraunbreidan_23082024_1330

 

Et fotografi fra den islandske kystvagts overvågningsflyvning i morges. Kigger mod syd. Þorbjörn og Svartsengi kan ses i det fjerne i højre side af billedet. (Foto: Almannavarnir/Björn Oddsson)

Det meste af lavastrømmen har bevæget sig mod nordvest, som det kan ses på ovenstående fotografi og kortet, der blev offentliggjort før middag i de tidligere nyheder.

Den udbredte lavastrøm forårsager længerevarende naturbrande i området. Forureningen forårsaget af dette udbrud transporteres hurtigt mod syd. Satellitbilleder fra i dag (Sentinel 5p) viser SO 2- skyen, der rejser længere end 1.000 kilometer mod Skotland. Se for mere information om prognose for gasforurening i de kommende dage.

Opdateret farevurdering

Det islandske Met Office har opdateret farevurderingen i lyset af de seneste data og observationer. De vigtigste ændringer skyldes det lave niveau af seismicitet og deformation i området, der er detekteret syd for Stóra-Skógafell. Da ingen lavastrømme forplanter sig mod syd, er faren forbundet med lavastrømsinvasion også blevet reduceret i områderne syd for Sunhnúks.

Den væsentligste ændring fra sidste farevurdering er fareniveauet for område 4 – Grindavík – som er sænket fra rød til orange.

Farevurderingen er gyldig indtil kl. 15:00 UTC, mandag den 26. august, hvis aktivitetsniveauet vil være uændret.

Hazard_map_IMO_23.august_202_1500

 

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 23. august kl. 12:00 UTC

  • Eruptivspalten er placeret længere nordpå end ved tidligere udbrud.

  • Seismisk aktivitet og deformation faldt markant efter kl. 4 i morges.

  • Gasforurening fra udbruddet vil brede sig syd og sydøst i dag og i morgen.

  • Farevurderingen vil blive opdateret senere i dag.

 

Ved begyndelsen af ​​udbruddet åbnede sprækken sig mellem Stóra-Skógfell og Sundhnúkur, på samme måde som tidligere udbrud. I løbet af de første par timer udvidede sprækken sig støt nordøst fra Stóra-Skógfell indtil mellem kl. 5 og 6 i morges. Efterhånden som udbrudsaktiviteten vandrede mod nordøst, skete der en reduktion i aktiviteten langs den sydlige ende af sprækken, hvor udbruddet nu fandt sted langs en sprække, der løber 2-3 km nordøst fra Stóra-Skógfell. Den i øjeblikket aktive sprække er placeret lidt længere mod nord end de andre udbrud, der har fundet sted i dette område siden december 2023.

Da aktiviteten på den eruptive sprække skiftede nordpå, aftog lavastrømmen, der bevægede sig frem mod Grindavíkurvegur, nord for Svartsengi. Den primære lavastrøm bevæger sig nu mod nordvest, nord for Stóra-Skógfell.

Hraunbreidan23082024

Kort, der viser omfanget af lavastrømmen (skraveret område) dannet under dette udbrud og placeringen af ​​den eruptive sprække (rød linje), som den var kl. 03:39 i nat. Også vist er de lavafelter, der er dannet i området siden december 2023 (lilla lag). Kortet er baseret på data fra IceEYE-satellitten.

Efterhånden som den eruptive sprække udvidede sig, blev der registreret betydelig seismisk aktivitet og deformation omkring sprækken. Efter kl. 04.00 faldt den seismiske aktivitet signifikant, og deformationshastigheden faldt, hvilket svarer til udviklingen af ​​sprækken. På trods af denne deceleration er deformation stadig i gang i området.

Kortjardskjalftar23082024

Til venstre er et kort, der viser en oversigt over udviklingen og placeringen af ​​jordskælv omkring Sundhnúkar-kraterrækken fra kl. 20.00 i nat til kl. 11.00 i dag. Til højre er et søjlediagram, der viser antallet af jordskælv registreret hver time.

 

Der vil blæse nordlig og nordvestlig vind på udbrudsstedet frem til i morgen aften. Derfor vil gasforurening fra udbruddet brede sig syd og sydøst. Du kan overvåge gasspredningsprognosen på vores hjemmeside.


 

Opdateret 23. august kl. 10:00 UTC

 

 

Kraften i udbruddet er aftaget noget siden dets højdepunkt i går.

Aktiviteten er nu for det meste begrænset til to sprækker, den nordlige ende af sprækken, der brød først ud, og sprækken, der åbnede sig nord for den første.

Seismiciteten faldt hurtigt efter kl. 4. Jordudvidelsen fortsætter dog nord for Stóra-Skógfell, hvilket tyder på, at udbruddet ikke har nået ligevægt.

 

 

Opdateret 23. august kl. 01:00 UTC

 

Længden af ​​den eruptive fissur ser ud til at forblive den samme den sidste time (ca. 3,9 km).

Seismiciteten er ret stabil, og hovedaktiviteten er i den nordlige ende af eruptivspalten. Det er derfor usandsynligt, at sprækken vil strække sig mod syd. Det kan ikke udelukkes, at eruptivspalten kan strække sig mod nord.

Lavastrømmen fortsætter både mod øst og vest mod Grindavíkurvegur. Der observeres ingen lavastrøm mod syd mod Grindavík.

Kystvagten vil udføre endnu en overvågningsflyvning senere i aften.

Den næste opdatering kommer i morgen tidlig. IMO opretholder en 24-timers overvågning af alle naturlige farer og vil senere på natten offentliggøre opslag på Facebook med de seneste oplysninger om vulkanaktiviteten.

IMO har opdateret farevurderingen, som er gyldig indtil kl. 15.00 i dag, fredag ​​den 23. august .

Hazard_map_IMO_23august_202_0100

 

Opdateret 22. august kl. 11:25 UTC

IMO giver en gasdistributionsprognose . Der varsles nord- og nordvestlig vind i morgen i udbrudsområdet i morgen. Gasforurening vil brede sig mod syd og sydøst.

Opdateret 22. august kl. 10:54 UTC

Eruptivspalten strækker sig nu så langt mod nord som eruptivspalten fra udbruddet i december 2023.

Opdateret 22. august kl. 10:45 UTC

Seismisk aktivitet fortsætter i den nordlige ende af sprækken. Klokken 22:37 blev et jordskælv på M4 registreret. Den opstod omkring 3 km nordøst for Stóra-Skógsfell. Lava flyder mod øst og vest. Der er ingen lavastrøm mod Grindavík.

Opdateret 22. august kl. 10:30 UTC

Eruptivspalten har strakt sig mod nord. Den samlede længde af sprækken er nu omkring 3,9 km, så den er blevet forlænget med 1,5 km på cirka 40 minutter.

Gossprungan_2228

 

Opdateret 23. august kl. 01:10 UTC

 

Længden af ​​den eruptive fissur ser ud til at forblive den samme den sidste time (ca. 3,9 km).

Seismiciteten er ret stabil, og hovedaktiviteten er i den nordlige ende af eruptivspalten. Det er derfor usandsynligt, at sprækken vil strække sig mod syd. Det kan ikke udelukkes, at eruptivspalten kan strække sig mod nord.

Lavastrømmen fortsætter både mod øst og vest mod Grindavíkurvegur. Der observeres ingen lavastrøm mod syd mod Grindavík.

Kystvagten vil udføre endnu en overvågningsflyvning senere i aften.

Den næste opdatering kommer i morgen tidlig. IMO opretholder en 24-timers overvågning af alle naturlige farer og vil senere på natten offentliggøre opslag på Facebook med de seneste oplysninger om vulkanaktiviteten.

IMO har opdateret farevurderingen, som er gyldig indtil kl. 15.00 i dag, fredag ​​den 23. august .

Hazard_map_IMO_23august_202_0100


 

Opdateret 22. august kl. 21:50 UTC

Eruptivspalten udvidede sig i begyndelsen både mod nord og mod syd. Længden af ​​sprækken er ikke blevet estimeret på dette tidspunkt. I øjeblikket er der ingen seismisk aktivitet påvist syd for eruptivspalten. Den seismiske aktivitet er hovedsageligt mod nord, hvilket indikerer, at magmaen er ved at bryde sig mod nord i stedet for mod syd.

Opdateret 22. august kl. 21:26 UTC

Et vulkanudbrud er begyndt. En sprække er åbnet øst for Sýlingarfell og kl. 9:30 spredtes en gasfane, som nåede cirka 1 km højde, mod syd.

 

Opdateret 22. august kl. 21:25 UTC

Klokken 20:48 UTC startede en intens jordskælvsværm i Sundhnúkur-kraterrækken mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell.

Der er også målt øget tryk i boringer. Det er tydelige tegn på, at en digeudbredelse er startet, og det er sandsynligt, at et udbrud er nært forestående.

 

Opdateret 20. august kl. 15:00 UTC

  • En tendens til stigende seismisk aktivitet er blevet observeret i de seneste dage.

  • To jordskælv over størrelsesordenen 2 blev registreret i nat.

  • Der ses tydelige tegn på stigende tryk i området.

  • Magmaophobning og landhævning fortsætter med en jævn hastighed sammenlignet med de seneste dage.

  • Mængden af ​​magma under Svartsengi er større, end den var før tidligere udbrud i regionen.

  • Farevurderingen og scenarierne forbliver uændrede.

 

Seismisk aktivitet omkring Sundhnúkar-kraterrækken fortsætter med at udvise adfærd svarende til den, der blev observeret i dagene op til det seneste udbrud, der begyndte den 29. maj. To jordskælv med en styrke på over 2 blev registreret i nat, hvilket bringer det samlede antal til seks sådanne jordskælv i den seneste uge.

Den seismiske aktivitet indikerer, at trykket fortsætter med at bygge sig i området på grund af magmaakkumulering under Svartsengi.

Progressionen af ​​magma-akkumulering og landhævning er forblevet uændret de seneste dage. Modelberegninger viser, at det samlede volumen af ​​magma under Svartsengi nu er større, end det var før de tidligere begivenheder.

Sandsynligheden for en ny magma-indtrængning og måske et udbrud i Sundhnúkar-kraterrækken er fortsat høj.

Farevurderingen og potentielle scenarier forbliver uændrede.

Likan_IMO20082024

Graf, der viser udviklingen af ​​magmaakkumulering og den anslåede samlede mængde magma i magmakammeret under Svartsengi siden 25. oktober 2023.


 

Opdateret 16. august kl. 14:50 UTC

 

  • Opløftning og magma-akkumulering med en jævn hastighed i de sidste par dage
  • Volumenet af magma under Svartsengi anslås til at være større end før det sidste udbrud den 29. maj
  • Seismiciteten stabil med omkring 60-90 jordskælv registreret om dagen
  • Farevurdering kan ses her , gældende indtil 20. august, medmindre forholdene ændres

Seismiciteten har været nogenlunde stabil de seneste dage, med omkring 60 til 90 jordskælv registreret om dagen. De fleste af jordskælvene er små, under en styrke på 1,0, i området fra Stóra-Skógfell-bjerget til Grindavík. Dette svarer til den aktivitet, der er observeret i de seneste to uger.

Opløftning og magma-akkumulering har fundet sted med en ret jævn hastighed de seneste dage. Modelberegninger viser også, at mængden af ​​magma under Svartsengi nu skønnes at være større, end den var før det sidste udbrud, som begyndte den 29. maj. Før det sidste udbrud fortsatte magmaophobningen i to uger efter at have nået tidligere tærskler, før et udbrud begyndte .

Når man sammenligner aktiviteten før tidligere udbrud og magma-indtrængning, viser den aktuelle seismiske aktivitet sammen med hævningen klare tegn på, at en magma-indtrængning og endda et udbrud kan begynde når som helst. Baseret på det sidste udbrud kan der potentielt være behov for fortsat magmaophobning i yderligere 2-3 uger før et nyt udbrud starter.

GPS-svartsengi16082024

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge situationen tæt døgnet rundt. Farevurderingen kan ses her og er gældende indtil 20. august, medmindre forholdene ændres.


 

Opdateret 13. august kl. 14:00 UTC

  • Deformation og seismisk aktivitet er den samme som før det sidste udbrud på Sundhnúkur-kraterrækken

  • Volumenet af magma under Svartsengi anslås at være lidt over 20 millioner kubikmeter

  • Seismisk aktivitet i området er steget i de sidste par uger. Der registreres omkring 60-80 jordskælv om dagen

  • Farevurderingen er uændret i forhold til sidste uge og gælder indtil den 20. august med forbehold for udvikling

 

Deformationssignaler og seismisk aktivitet viser lignende mønstre som før det sidste udbrud på Sundhnúkur-kraterrækken. Modelberegninger tyder også på, at mængden af ​​magma under Svartsengi nu skønnes at være større, end den var før det sidste udbrud, der startede den 29. maj. Før starten fortsatte landhævningen og magmaophobningen i to uger, indtil et udbrud startede. Det kan således antages, at magmaudbredelse og et vulkanudbrud kan starte når som helst, men på baggrund af tidligere forekomster kan det blive forsinket.

Seismisk aktivitet i området er steget i de seneste uger, og udviklingen er den samme som før de tidligere magmaudbredelser og vulkanudbrud. De sidste syv dage har været ens, med omkring 60-80 jordskælv registreret om dagen i området mellem Stóra-Skógfell til Grindavík. De fleste af jordskælvene er på dybder mellem 2-4 km, det laveste i området mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell.

Jardskjalftar13082024enska

 

 

Seismisk aktivitet på Sundhnúkur-kraterrækken siden 1. december 2023, der viser mønstrene i seismisk aktivitet mellem udbrud og magmaudbredelse.

Deformationsdata tyder på, at landhævningen er i gang, men i langsommere hastighed. Det indikerer, at magmatrykket stiger under Svartsengi. Modelberegninger anslår, at over 20 millioner kubikmeter magma er blevet tilføjet magmareservoiret under Svartsengi siden sidste udbrud. Dette svarer til den observerede tendens, der førte til de sidste magmaudbredelser og vulkanudbrud, som vist i den følgende graf.

Likan_enska13082024

Graf, der viser udviklingen af ​​magma-akkumulering og estimeret samlet volumen af ​​magma i magma-reservoiret under Svartsengi fra 25. oktober. Hver magma-udbredelse har ikke opbrugt magma-reservoiret, og derfor vil startstatus for magma-akkumulering under Svartsengi variere i hver cyklus efter november 2023.

Farevurdering uændret

Farevurderingen udstedt af det islandske meteorologiske kontor forbliver uændret og er gyldig indtil 20. august, med forbehold for enhver udvikling. De mulige scenarier er også uændrede.

Hazard_map_IMO_13.august_2024

 


 

Scenarie 1 – Udbrud mellem Stóra-Skógfell og Sundhnúkur (den centrale del af zone 3 på farevurderingskortet). Lignende sted til udbrud, der begyndte 18. december 2023, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024.

  • Den sandsynlige forløber er en lokaliseret jordskælvsværm mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Meget kort advarselstid før udbrud (mindre end 30 minutter).
  • Lava kunne nå Grindavíkurvegur nær Þorbjörn inden for 1,5 time og Grindavíkurvegur nær Svartsengi inden for 3 timer.

Scenarie 2 – Udbrud syd for Sundhnúkur, nær Hagafell, og strækker sig sydpå mod og potentielt inden for det nordlige Grindavík  (den sydlige del af zone 3 på farevurderingskortet og den nordlige del af zone 4). Lignende placering til udbruddet, der begyndte den 14. januar 2024.

  • Den sandsynlige forløber er en jordskælvsværm, der starter nær Stóra-Skógfell eller Sýlingarfell og bevæger sig sydpå, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Advarselsintervallet for et udbrud i dette område vil sandsynligvis være længere end i scenario 1, men det er usikkert hvor meget. Varslingsperiodens længde afhænger af, hvor langt mod syd magmaen skal bryde en vej til overfladen.
  • Lava kunne nå Nesvegur og Suðurstrandarvegur inden for 1,5 time. Lavastrømme kan potentielt lukke flugtveje på land inden for omkring 6 timer.
  • I dette scenarie kan lava nå havet øst for Grindavík inden for 1,5 til 3 timer. Hvis lava når havet, kan det forårsage lokale farer på grund af hurtig afkøling af lavaen. I første omgang ville der være en fare på grund af aske- og gasdannelse, primært saltsyre (HCl). Inden for en radius af omkring 500 meter fra det sted, hvor lavaen kommer ud i havet, ville forholdene være livstruende.
  • En magma-indtrængning, der når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige forkastningsbevægelser i Grindavík.
  • Der er en mulighed for, at lava kan bryde ud i Grindavík. Et scenarie er, at lava, der bryder ud fra en udluftning nord for beskyttelsesbarriererne ved Grindavík, kan strømme ind i eksisterende sprækker og derefter genopstå inden for byens grænser. Et andet scenarie er muligheden for en eruptiv sprækkeåbning i Grindavík. Men i en sådan situation er det sandsynligt, at en sprække først vil åbne sig nord for byen, før den åbner inden for bygrænsen.


 

Opdateret 9. august kl. 12:30 UTC

  • Antallet af jordskælv i Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter med at stige. Næsten 300 jordskælv er blevet registreret siden mandag den 5. august
  • Omkring 300 jordskælv registreret siden 5. august. Alle er små jordskælv
  • Opløftning og magmaakkumulering under Svartsengi forbliver som de sidste par dage
  • Farevurderingen forbliver uændret. Se her .

 

Antallet af registrerede jordskælv i Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter med at stige. Alle disse er små jordskælv, med styrke under M2,0, og de fleste af dem under M1,0. I denne uge er der siden mandag den 5. august blevet registreret næsten 300 jordskælv i området. Antallet af jordskælv har været stigende de seneste uger.

Deformationsdata og modelberegninger viser, at hævning og magmaakkumulering under Svartsengi forbliver på linje med de sidste par dage. Disse data indikerer, at magmatrykket fortsætter med at stige, og dette er en tendens, der ligner ugerne op til tidligere magma-indtrængen og -udbrud.

Skjalftar09082024

Oversigt over jordskælvsaktivitet omkring Sundhnúkur-kraterrækken baseret på gennemgåede jordskælv fra 3. juni til 9. august. Til venstre ses placeringen af ​​jordskælvene på et kort; øverst til højre er der en graf, der viser størrelsen af ​​jordskælvene; og nederst til højre er der et søjlediagram, der viser antallet af jordskælv pr. uge. Søjlediagrammet viser stigende seismisk aktivitet de seneste uger sammenlignet med den lave aktivitet under det sidste udbrud fra 29. maj til 22. juni.

IMO’s farevurdering er uændret i forhold til tidligere. Den opdaterede farevurdering er gyldig indtil 13. august, hvis der ikke sker ændringer. Scenarierne præsenteret i den seneste nyhedsopdatering forbliver også uændrede.


 

Opdateret 6. august kl. 15:30 UTC

  • Antallet af jordskælv om dagen på Sundhnúkur-kraterrækken er langsomt stigende

  • Ifølge modelberegninger er der opbygget tilstrækkeligt tryk i systemet til at udløse en ny hændelse

  • Farevurderingen er uændret i forhold til sidste uge

 

Antallet af jordskælv om dagen på Sundhnúkur-kraterrækken og det omkringliggende område fortsætter med at stige. Omkring 60 jordskælv blev opdaget i løbet af de sidste 24 timer. Til sammenligning var antallet af jordskælv for godt en uge siden omkring 30 jordskælv i gennemsnit pr.

Udviklingen af ​​landhævning og magma-akkumulering under Svartsengi er forblevet den samme de sidste par dage, da landhævningen fortsætter med at falde i en langsom hastighed. Det tyder sammen med øget jordskælvsaktivitet på, at trykket i systemet er stigende. Det mangler at se, hvor meget tryk skorpen kan modstå, før den bremser, og der sker endnu en magma-udbredelse.

Ifølge modelberegninger er den estimerede mængde magma i magma-reservoiret under Svartsengi sammenlignelig med, hvad den var før starten af ​​udbruddet, der startede i slutningen af ​​maj. Indledende modelberegninger antydede, at i slutningen af ​​denne uge ville den øvre grænse for mængde, der er nødvendig for at udløse en ny magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud, være nået. Hævningshastigheden er faldet, hvilket kan resultere i et længere tidsvindue, hvis en ny begivenhed ikke starter inden for de næste par dage.

Den opdaterede farevurdering udstedt af det islandske meteorologiske kontor forbliver uændret og er gyldig indtil 13. august, med forbehold for enhver udvikling. De mulige scenarier er også uændrede.

Hazard_map_IMO_06august_2024

Scenarie 1 – Udbrud mellem Stóra-Skógfell og Sundhnúkur  (den centrale del af zone 3 på farevurderingskortet). Lignende sted til udbrud, der begyndte 18. december 2023, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024.

  • Den sandsynlige forløber er en lokaliseret jordskælvsværm mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Meget kort advarselstid før udbrud (mindre end 30 minutter).
  • Lava kunne nå Grindavíkurvegur nær Þorbjörn inden for 1,5 time og Grindavíkurvegur nær Svartsengi inden for 3 timer.

Scenarie 2 – Udbrud syd for Sundhnúkur, nær Hagafell, og strækker sig sydpå mod og potentielt inden for det nordlige Grindavík  (den sydlige del af zone 3 på farevurderingskortet og den nordlige del af zone 4). Lignende placering til udbruddet, der begyndte den 14. januar 2024.

  • Den sandsynlige forløber er en jordskælvsværm, der starter nær Stóra-Skógfell eller Sýlingarfell og bevæger sig sydpå, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Advarselsintervallet for et udbrud i dette område vil sandsynligvis være længere end i scenario 1, men det er usikkert hvor meget. Varslingsperiodens længde afhænger af, hvor langt mod syd magmaen skal bryde en vej til overfladen.
  • Lava kunne nå Nesvegur og Suðurstrandarvegur inden for 1,5 time. Lavastrømme kan potentielt lukke flugtveje på land inden for omkring 6 timer.
  • I dette scenarie kan lava nå havet øst for Grindavík inden for 1,5 til 3 timer. Hvis lava når havet, kan det forårsage lokale farer på grund af hurtig afkøling af lavaen. I første omgang ville der være en fare på grund af aske- og gasdannelse, primært saltsyre (HCl). Inden for en radius af omkring 500 meter fra det sted, hvor lavaen kommer ud i havet, ville forholdene være livstruende.
  • En magma-indtrængning, der når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige forkastningsbevægelser i Grindavík.

Der er en mulighed for, at lava kan bryde ud i Grindavík. Et scenarie er, at lava, der bryder ud fra en udluftning nord for beskyttelsesbarriererne ved Grindavík, kan strømme ind i eksisterende sprækker og derefter genopstå inden for byens grænser. Et andet scenarie er muligheden for en eruptiv sprækkeåbning i Grindavík. Men i en sådan situation er det sandsynligt, at en sprække først vil åbne sig nord for byen, før den åbner inden for bygrænsen.

 

Opdateret 30. juli kl. 13:30

  • Antallet af jordskælv om dagen i Sundhnúkur-kraterrækken stiger støt
  • Modelberegninger tyder på, at nok magma nu er blevet genopladet til Svartsengi-reservoiret til at udløse en ny begivenhed
  • Der er en øget sandsynlighed for, at dette vil ske inden for de næste 7-10 dage.
  • Geodætiske målinger viser, at stigningshastigheden er faldet en smule i løbet af de seneste par dage. Dette, sammen med den type seismicitet, der blev opdaget i går, er indikatorer på, at en digeudbredelse eller et vulkanudbrud kan være nært forestående
  • Farevurderingen er uændret i forhold til sidste uge

 

I går morges blev der påvist øget mikroseismicitet i Sundhnúkur-kraterrækken. Aktiviteten varede i omkring 50 minutter og tyder på, at trykket i systemet er stigende. I løbet af de sidste 2 uger har antallet af jordskælv pr. dag været stigende.

Modelberegninger af volumenændring tyder på, at nok magma er blevet genopladet til Svartsengi-reservoiret til at udløse en ny hændelse, med en øget sandsynlighed for, at dette sker inden for de næste 7-10 dage.

Geodætiske målinger viser, at stigningshastigheden er faldet en smule i løbet af de seneste par dage. Denne udvikling, der falder sammen med jordskælvsaktiviteten målt i går i Sundhnúkur-kraterrækken, kan være en indikator på, at en digeudbredelse og et vulkanudbrud nærmer sig.

Farevurdering uændret

Det islandske meteorologiske kontor opdaterede farevurderingen i betragtning af de seneste data. Farevurderingen er uændret i forhold til sidste uge og gælder indtil 6. august med forbehold for udvikling.

Hazard_map_IMO_30july_2024

Scenarierne offentliggjort af IMO den 23. juli er også uændrede.

Det er de scenarier, der anses for mest sandsynlige i tilfælde af et vulkanudbrud. Begge scenarier anses for lige sandsynlige og antager, at udbruddets begyndelseskraft vil ligne udbruddet i maj.

Scenarie 1 – Udbrud mellem Stóra-Skógfell og Sundhnúkur  (den centrale del af zone 3 på farevurderingskortet). Lignende sted til udbrud, der begyndte 18. december 2023, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024.

  • Den sandsynlige forløber er en lokaliseret jordskælvsværm mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Meget kort advarselstid før udbrud (mindre end 30 minutter).
  • Lava kunne nå Grindavíkurvegur nær Þorbjörn inden for 1,5 time og Grindavíkurvegur nær Svartsengi inden for 3 timer.

Scenarie 2 – Udbrud syd for Sundhnúkur, nær Hagafell, og strækker sig sydpå mod og potentielt inden for det nordlige Grindavík  (den sydlige del af zone 3 på farevurderingskortet og den nordlige del af zone 4). Lignende placering til udbruddet, der begyndte den 14. januar 2024.

  • Den sandsynlige forløber er en jordskælvsværm, der starter nær Stóra-Skógfell eller Sýlingarfell og bevæger sig sydpå, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Advarselsintervallet for et udbrud i dette område vil sandsynligvis være længere end i scenario 1, men det er usikkert hvor meget. Varslingsperiodens længde afhænger af, hvor langt mod syd magmaen skal bryde en vej til overfladen.
  • Lava kunne nå Nesvegur og Suðurstrandarvegur inden for 1,5 time. Lavastrømme kan potentielt lukke flugtveje på land inden for omkring 6 timer.
  • I dette scenarie kan lava nå havet øst for Grindavík inden for 1,5 til 3 timer. Hvis lava når havet, kan det forårsage lokale farer på grund af hurtig afkøling af lavaen. I første omgang ville der være en fare på grund af aske- og gasdannelse, primært saltsyre (HCl). Inden for en radius af omkring 500 meter fra det sted, hvor lavaen kommer ud i havet, ville forholdene være livstruende.
  • En magma-indtrængning, der når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige forkastningsbevægelser i Grindavík.
  • Der er en mulighed for, at lava kan bryde ud i Grindavík. Et scenarie er, at lava, der bryder ud fra en udluftning nord for beskyttelsesbarriererne ved Grindavík, kan strømme ind i eksisterende sprækker og derefter genopstå inden for byens grænser. Et andet scenarie er muligheden for en eruptiv sprækkeåbning i Grindavík. Men i en sådan situation er det sandsynligt, at en sprække først vil åbne sig nord for byen, før den åbner inden for bygrænsen.

 

Opdateret 23. juli kl. 18:00

  • Baseret på volumentabet observeret under digning den 29. maj og fortsat nedsynkning i den første uge af maj-juni-udbruddet, anslås det, at et volumen mellem 13 og 19 millioner kubikmeter skal genoplades, før den næste hændelse udløses
  • Ifølge modelberegninger vil den samlede opladningsvolumen sandsynligvis nærme sig 16 millioner kubikmeter i de kommende dage
  • En ny magma-indtrængen og et udbrud anses for højst sandsynligt inden for de næste to til tre uger

  • Farekort og scenarier er blevet opdateret

 

I de seneste dage har seismiciteten i Sundhnúks-kraterrækken været relativt lav, men langsomt stigende. Ti mikrojordskælv er blevet opdaget i kraterrækken i løbet af de sidste 24 timer, og omkring 90 i den seneste uge. De fleste af jordskælvene er under størrelsesordenen et og er fordelt langs kraterrækken. Til sammenligning blev der registreret over 50 jordskælv dagligt i optakten til det sidste udbrud. I løbet af de sidste par uger er seismisk aktivitet langsomt stigende dag for dag, i takt med den fortsatte ophobning af magma i Svartsengi-reservoiret.

Jorddeformationen fortsætter, og magmaakkumulering under Svartsengi har holdt sig konstant i de seneste uger. Baseret på volumentabet observeret under digning den 29. maj, og fortsat nedsynkning i den første uge af maj-juni-udbruddet, vurderes det, at et volumen mellem 13 og 19 millioner kubikmeter skal genoplades, før den næste hændelse udløses. Ifølge modelberegninger vil det samlede genopladningsvolumen sandsynligvis nærme sig 16 millioner kubikmeter i de kommende dage. Der er en vis usikkerhed i disse beregninger, men en ny magma-indtrængning og et udbrud anses for højst sandsynligt inden for de næste to til tre uger, forudsat at magma-tilstrømningen til Svartsengi-reservoiret forbliver stabil.

Graf_Merking_Landscape_DAN_23072024

En graf, der viser udviklingen af ​​magmaakkumulering og den estimerede samlede volumenændring i Svartsengi magmareservoir siden 25. oktober 2023, som inkluderer episoder med volumentab fra reservoiret (under digehændelser) og volumenopladning efter disse hændelser.

Likan_Textaleidretting_DAN_23072024

Grafen viser den estimerede volumenændring relateret til magma-akkumulering i Svartsengi-reservoiret mellem digeindtrængninger siden november 2023 .

“Alle vores geodætiske målinger og modelleringsresultater indikerer, at magmaakkumulering under Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo,” siger Michelle Maree Parks, en vulkandeformationsekspert ved det islandske meteorologiske kontor. “Det er ikke usædvanligt at se udsving i stigningen mellem daglige målinger. Det er vigtigt at se på det samlede billede baseret på både vertikale og horisontale GNSS-målinger, satellitbilleder og modeller, der strækker sig over en længere periode. I de seneste uger er der ingen indikationer i vores data eller modeller, der tyder på væsentlige ændringer i magma-tilstrømningen til Svartsengi-reservoiret, forudsat at tilstrømningshastigheden forbliver stabil, kan vi forvente et nyt digeindbrud og et udbrud i de næste to til tre uger,” siger Michelle.

Opdateret farevurdering og scenarier

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingen i betragtning af sandsynligheden for en ny magma-indtrængning og et udbrud i de kommende uger. Fareniveauet er hævet i alle områder undtagen i zone 7. Farevurderingen er gældende indtil 30. juli, medmindre forholdene ændres.

Hazard_map_IMO_23july_2024

Opdaterede scenarier i tilfælde af et udbrud

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret de scenarier, der anses for mest sandsynlige, hvis der opstår et udbrud. Begge scenarier anses for lige sandsynlige, og de antager, at den indledende intensitet af det næste udbrud vil svare til udbruddet i maj-juni 2024.

Scenarie 1 – Udbrud mellem Stóra-Skógfell og Sundhnúkur (den centrale del af zone 3 på farevurderingskortet). Lignende sted til udbrud, der begyndte 18. december 2023, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024.

 

  • Den sandsynlige forløber er en lokaliseret jordskælvsværm mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Meget kort advarselstid før udbrud (mindre end 30 minutter).
  • Lava kunne nå Grindavíkurvegur nær Þorbjörn inden for 1,5 time og Grindavíkurvegur nær Svartsengi inden for 3 timer.

 

Scenarie 2 – Udbrud syd for Sundhnúkur, nær Hagafell, og strækker sig sydpå mod og potentielt inden for det nordlige Grindavík (den sydlige del af zone 3 på farevurderingskortet og den nordlige del af zone 4). Lignende placering til udbruddet, der begyndte den 14. januar 2024.

 

  • Den sandsynlige forløber er en jordskælvsværm, der starter nær Stóra-Skógfell eller Sýlingarfell og bevæger sig sydpå, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Advarselsintervallet for et udbrud i dette område vil sandsynligvis være længere end i scenario 1, men det er usikkert hvor meget. Varslingsperiodens længde afhænger af, hvor langt mod syd magmaen skal bryde en vej til overfladen.
  • Lava kunne nå Nesvegur og Suðurstrandarvegur inden for 1,5 time. Lavastrømme kan potentielt lukke flugtveje på land inden for omkring 6 timer.
  • I dette scenarie kan lava nå havet øst for Grindavík inden for 1,5 til 3 timer. Hvis lava når havet, kan det forårsage lokale farer på grund af hurtig afkøling af lavaen. I første omgang ville der være en fare på grund af aske- og gasdannelse, primært saltsyre (HCl). Inden for en radius af omkring 500 meter fra det sted, hvor lavaen kommer ud i havet, ville forholdene være livstruende.
  • En magma-indtrængning, der når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige forkastningsbevægelser i Grindavík.
  • Der er en mulighed for, at lava kan bryde ud i Grindavík. Et scenarie er, at lava, der bryder ud fra en udluftning nord for beskyttelsesbarriererne ved Grindavík, kan strømme ind i eksisterende sprækker og derefter genopstå inden for byens grænser. Et andet scenarie er muligheden for en eruptiv sprækkeåbning i Grindavík. Men i en sådan situation er det sandsynligt, at en sprække først vil åbne sig nord for byen, før den åbner inden for bygrænsen.

 

“De scenarier, vi præsenterer i dag, er baseret på de seneste data og analyser, og de giver anledning til bekymring for, at lava kan nå inden for de beskyttende barrierer ved Grindavík,” siger Matthew J. Roberts, administrerende direktør for service- og forskningsafdelingen ved det islandske meteorologiske kontor. . “Vi skal derfor være forberedte på, at lava, der bryder ud fra en udluftning nord for de beskyttende barrierer over byen, kan strømme ind i sprækkesystemet syd for Hagafell og føre lavastrømmen inden for bygrænsen,” siger Matthew.

“Erfaringerne fra udbruddet i januar 2024 fortæller os, at vi ikke kan udelukke muligheden for, at en eruptiv sprække åbner i Grindavík. Men i et sådant tilfælde er det højst sandsynligt, at en sprække først vil åbne sig nord for byen, før en sprække åbner inden for Grindavík. bygrænsen.”

“Derudover viser lavastrømsmodeller, at hvis der opstår et udbrud nær Hagafell, kan lavastrømmen lukke flugtveje på land ud af byen inden for et par timer efter udbruddet starter,” siger Matthew.

 

Opdateret 16. juli kl. 15:25

  • Fra i dag har den estimerede magma-opladning til Svartsengi-reservoiret nået den nedre grænse for, hvad der gik tabt under digebegivenheden den 29. maj og den første uge af udbruddet
  • Den nedre grænse er omkring 13 millioner kubikmeter og den øvre grænse på 19 millioner kubikmeter magma.

  • Hvis man antager, at en lignende mængde magma skal genoplades for at opbygge nok tryk i systemet til at udløse den næste hændelse (dige og/eller udbrud), indikerer geodætisk modellering, at der er meget stor sandsynlighed for, at dette vil ske inden for de næste tre uger

    Farekortet er opdateret og er gyldigt til 23. juli

 

Fra i dag har den estimerede magma-opladning til Svartsengi-reservoiret nået den nedre grænse for, hvad der gik tabt under digebegivenheden den 29. maj og den første uge af udbruddet. Den nedre grænse er omkring 13 millioner kubikmeter og den øvre grænse på 19 millioner kubikmeter magma.

Hvis man antager, at en lignende mængde magma skal genoplades for at opbygge nok tryk i systemet til at udløse den næste hændelse (dige og/eller udbrud), indikerer geodætisk modellering, at der er meget stor sandsynlighed for, at dette vil ske inden for de næste tre uger .

Hvis der imidlertid kræves en større volumenændring (svarende til den, der blev opnået før begivenheden den 29. maj, ~ 20 millioner m 3 ), så vil dette blive opnået inden for de næste tre til fire uger. Dette er baseret på den antagelse, at indstrømningshastigheden af ​​magma fra dybden forbliver konstant i dag.

Opdateret farekort

Nylige dataanalyse af den tidsmæssige udvikling af sprækkeåbninger for tidligere Sundhnúks-udbrud indikerer en systematisk sydvestlig migration. I betragtning af disse data og den betydelige mængde forkastningsbevægelser i Grindavík siden november 2023, anses sandsynligheden for lavaekstrudering i zone 4 nu for at være højere for fremtidige udbrud.

Derfor er sandsynligheden for forekomst af sprækkeåbninger, lavastrømme og gasforurening blevet øget til medium i zone 4 i overensstemmelse med vurderingen af ​​disse farer i zone 3.

Denne ændring påvirker i øjeblikket ikke det overordnede fareniveau i zone 4, som fortsat er betydeligt (orange).

Farekortet er gyldigt indtil 23. juli (medmindre der sker ændringer i aktiviteten)

Hazard_map_IMO_16july_2024

 

Opdateret 11. juli kl. 9:45

 

  • Omkring 20 jordskælv er blevet målt i området for urolighederne i sidste uge
  • GPS-målinger viser, at stigningen under Svartsengi-området fortsætter med samme hastighed som i de seneste dage
  • Farekortet er blevet opdateret . Faren for lavastrømsinvasion er blevet sænket

 

Omkring 20 jordskælv er blevet målt i området for urolighederne i sidste uge, det største af størrelsesordenen M1,3 fandt sted vest for Grindavík. Seismicitetsniveauet er generelt uændret de seneste to uger.

Omkring 260 jordskælv blev opdaget på Reykjanes-halvøen i sidste uge. Omkring 60 jordskælv fandt sted i Lambafell-bjergene ved Þrengsli. Omkring 10 fandt sted i Brennisteinsfjöll. 100 jordskælv var lokaliseret i omgivelserne af søen Kleifarvatn, omkring 40 var øst for søen og de resterende var vest og sydvest for den og omkring det geotermiske område Seltún. 40 jordskælv fandt sted i Fagradalsfjall, alle under M1,0 og de fleste af dem i en dybde på 7-10 km. Omkring 20 jordskælv blev opdaget ved Reykjanestá, spidsen af ​​Reykjanes-halvøen, og omkring 20 var placeret i Reykjanes-ryggen, ca. 90 km ud for kysten sydvest for Island.

GPS-målinger viser, at stigningen under Svartsengi-området fortsætter med samme hastighed som i de seneste dage. Deformationsmønsteret vist af Sentinel-1 satellitbilleder, der dækker perioden 25. juni – 7. juli, stemmer godt overens med disse målinger. Resultaterne fra geodætisk modellering viser endvidere, at magmatilstrømningen nu er højere end før udbruddet, der startede den 29. maj. Disse data tyder på, at tidslinjen for en anden digebegivenhed og/eller udbrud forventes at være inden for uger eller måneder.

Farekortet er opdateret og er gyldigt indtil 16. juli forudsat at der ikke er ændringer i aktiviteten. Farekortet er hovedsageligt uændret bortset fra zone 1 (Svartsengi), hvor faren for lavastrømsinvasion er blevet sænket. Fareniveauet for dette område er derfor reduceret fra betydelig (orange) til moderat (gul). Risikoen for lavastrømsinvasion i zone 6 er også blevet reduceret.


 

Opdateret 5. juli kl. 17:15 UTC

 

Siden slutningen af ​​udbruddet i Sundhnúks kraterrække den 22. juni, er niveauet af seismicitet i Svartsengi-regionen stadig meget lavt med kun få små jordskælv registreret dagligt.

Jorddeformationsdata viser, at løftningen i regionen fortsætter. Dette tolkes som fortsat magma-tilstrømning til Svartsengi-reservoiret.

Geodetisk modellering er blevet brugt til at estimere magma-tilstrømningshastigheden til Svartsengi-reservoiret i perioder uden udbrud. I disse perioder betragtes systemet som “lukket”, og som sådan tager analysen ikke højde for yderligere magmatilstrømning, der opstår, når systemet er åbent i perioder med udbrud (f.eks. mængden af ​​magma, der strømmer gennem systemet og ekstruderes som lava under udbrud). Derfor afspejler grafen ikke den samlede tilstrømning i systemet siden november 2023, men kun den tilstrømning, der fodrer reservoiret, når systemet er lukket.

Magmachamber05072024

Skitsen viser det ”lukkede” system, når magmaen strømmer fra dybden (rød pil) ind i Svartsengi-reservoiret til et lavere niveau ved 4-5 km (orange domæne), hvilket forårsager en trykstigning og målbar jorddeformation ved overfladen.

 

 

Data viser tilstrømningshastigheder mellem 8 og 10 m3/s frem til det første udbrud i december 2023. Herefter indikerer modellen, at magmatilstrømningen i dybden typisk har ligget i området 4 til 6 m3/s, når der tages højde for usikkerheder i resultaterne. I betragtning af usikkerheden i modellen har tilgangsraterne siden midten af ​​januar været relativt stabile. Tilstrømningsraten vurderes pr. i dag at være på linje med det, der er observeret siden midten af ​​januar, uden tegn på en faldende tendens. Kombineret analyse af udbrudte volumener og volumenændringer inden for Svartsengi vulkanske system indikerer, at den samlede tilgængelighed af magma faktisk er højere.

Svartsengi_closed_system

Grafen viser den estimerede indstrømningshastighed af magma til Svartsengi-reservoiret i perioder uden udbrud. De grå områder svarer til udbrudsperioder eller digebegivenheder. Modellen beregner magma-tilstrømningshastighed for de perioder uden for de grå områder (farvede vandrette linjer). Den røde linje med tilhørende usikkerhed (rødt område) svarer til det aktuelle estimat af magma-tilstrømningshastighed. Bogstavet D står for Dike intrusion og stjernen for eruption.


 

Opdateret 2. juli kl. 17:00 UTC

  • Hævningsraten er nu højere end før udbruddet, der startede den 29. maj
  • Et magmavolumen på omkring 13-19 millioner m3 forlod reservoiret, da det sidste udbrud startede
  • Det er sandsynligt, at den næste digebegivenhed og/eller udbrud vil forekomme i de kommende uger/måneder
  • Farekortet er blevet opdateret

 

 

Siden slutningen af ​​det femte udbrud i Sundhnúks-kraterrækken den 22. juni fortsætter magma med at samle sig i dybden under Svartsengi-regionen. Baseret på geodætiske modelleringsresultater er den aktuelle genopladningshastighed til Svartsengi-reservoiret estimeret til at være 4-6 m3/s. Under digebegivenheden den 29. maj og den første uge af udbruddet var det estimerede volumenfald fra reservoiret 13-19 mio. m3. De nuværende modelleringsresultater indikerer, at dette samlede volumentab vil blive genopfyldt til Svartsengi-reservoiret inden for de næste 3 til 6 uger. Fra i dag er dette den sandsynlige tidsramme for den næste digebegivenhed og/eller udbrud.

Graf02072024en

En graf, der viser progressionen af ​​magmaakkumulering og det estimerede samlede volumen af ​​magma under Svartsengi mellem rækken af ​​indtrængen og udbrud, der strækker sig fra 25. oktober 2023 til i dag. De præsenterede værdier er baseret på modeller, der anvender geofysiske data. De røde prikker viser status siden 30. maj 2024.

 

Et nyt farekort er blevet offentliggjort af IMO. Farer forbundet med lavastrømning og gasforurening er blevet sænket i mange zoner. Den samlede vurdering er uændret bortset fra to zoner. Niveauet af farer i zone 3 går fra høj (rød) til betydelig (orange) og inden for zone 5 fra betydelig (orange) til moderat (gul ).

Hazard_map_IMO_2july_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 28. juni kl. 17:00 UTC

  • Lavafeltet har et areal på 9,3 km² og et volumen på cirka 45 millioner m³
  • Hævningen i Svartsengi-regionen fortsætter i høj hastighed
  • Data indsamlet i de kommende dage/uger vil hjælpe med at vurdere situationen med større sikkerhed

 

Den seismiske aktivitet i nærheden af ​​Svartsengi og Sundhnúks er meget lille med få små jordskælv registreret i de sidste par dage. Lavafeltet, der gik frem mod NW for Sýlingarfell, fortsatte med at bevæge sig meget langsomt, siden udbruddet sluttede den 22. juni, og det er nu helt stoppet.

Et hold fra Naturhistorisk Institut og Landtilsynet har behandlet data indsamlet af eksperter fra Efla, Verkís og Svarmi under droneflyvninger over udbrudsstederne den 24. juni. Disse data afslører, at lavafeltet nu har et areal på 9,3 km² og et volumen på cirka 45 millioner m³.

Tykkelse 28062024

Udvidelse og tykkelse af lavafeltet, der blev anbragt under udbruddet i Sundhnúk-kraterrækken, som begyndte den 29. maj og varede indtil den 22. juni 2024.

Opløftningen under Svartsengi-regionen fortsætter

 

De seneste jorddeformationsdata (både GNSS- og satellit-InSAR-billeder) viser, at løftningen under Svartsengi-regionen fortsætter. Hastigheden af ​​stigningen vurderes i øjeblikket til at være højere end den hastighed, der blev observeret før udbruddet, der startede den 29. maj. Hastigheden af ​​jorddeformation kan tolkes som en kontinuerlig magmaindstrømning ind i magmalegemet i 4-5 km dybde.

Interferogram28062024

Interferogram (InSAR) for perioden 13. – 25. juni viser, at deformation i den periode er omkring 3-4 cm. Billedet er baseret på data fra Sentinel-1-satellitten. Områderne med hvide konturer svarer til udvidelsen af ​​lavafelter i Fagradalsfjall- og Sundhnúks-regionerne.

Med disse præmisser forventes det, at systemet vil opføre sig på samme måde som før, og at en ny magmatisk digeudbredelse og/eller vulkanudbrud vil forekomme igen i Sundhnúks-regionen i de kommende uger. I dag er det svært at forudse med sikkerhed, hvordan situationen vil udvikle sig. De data, der indsamles i de kommende dage/uger, vil hjælpe med at vurdere situationen og muligvis forstå ændringer og evolution inden for det magmatiske system.

 


 

Opdateret 24. juni kl. 15:00 UTC

  • Udbruddet, der begyndte den 29. maj, er ophørt, efter at have varet i 24 dage
  • Dette var det femte udbrud i Sundhnúksgígaröð-serien siden december 2023
  • Jordhævningen har været stabil, men i et langsommere tempo end mellem de tidligere udbrud

 

Udbruddet, der begyndte i Sundhnúksgígaröð-serien den 29. maj, er ophørt, uden aktivitet observeret i krateret siden den 22. juni. Udbruddet varede i 24 dage og var det femte i Sundhnúksgígaröð-udbrudsserien siden december 2023. Derudover dannedes lavafeltet under dette udbrud er det største efter volumen og areal.

Selvom der ikke aktivt strømmer lava fra krateret, fortsætter betydelige bevægelser i lavafeltet nord for Sýlingarfell på grund af stadig smeltet lava under den størknede overflade. I de sidste to dage er der observeret aktivitet i lava-tungerne, der krydsede den defensive barriere ved Sýlingarfell og i lavafeltet nord for barrieren. Bevægelsen i lavafeltet forventes at fortsætte i de kommende dage, da denne proces tager lang tid at stoppe.

Cirka ti dage efter udbruddet begyndte, genoptog jordløftningen i Svartsengi, hvilket tyder på en igangværende magmaophobning. Jordløftet har været stabilt siden da, men hastigheden er langsommere end det, der blev observeret mellem de tidligere begivenheder. Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området, og målinger i de kommende dage og uger vil hjælpe forskerne med at fortolke enhver udvikling i den geologiske aktivitet.

Likan_Textaleidretting-24062024

En graf, der viser progressionen af ​​magmaakkumulering og det estimerede samlede volumen af ​​magma under Svartsengi mellem rækken af ​​indtrængen og udbrud, der strækker sig fra 25. oktober 2023 til i dag. De præsenterede værdier er baseret på modeller, der anvender geofysiske data. De røde prikker viser status siden 30. maj 2024, hvilket indikerer, at hastigheden af ​​magma-akkumulering nu er langsommere end i tidligere perioder med akkumulering.

Mens magma-akkumulering fortsætter under Svartsengi, er det sandsynligt, at det seneste mønster af magma-indtrængen og -udbrud vil fortsætte. På nuværende tidspunkt er det svært at forudsige, hvornår den næste begivenhed vil indtræffe, eller hvornår magma-akkumulering vil ophøre.

Opdateret farevurdering

Det islandske meteorologiske kontor har udsendt en opdateret farevurdering. Afslutningen på det sidste udbrud har ført til ændringer på flere områder. Faren vurderes at være lavere i alle områder på grund af den reducerede sandsynlighed for lavastrømning og gasforurening. Eksperter fra det islandske meteorologiske kontor målte fredag ​​den 21. juni gasudledningen fra krateret til at være meget lav, cirka 1 kg/s.

Hazard_map_IMO_24juni_2024


 

Opdateret 22. juni kl. 19:00 UTC

 

Udbruddet, der begyndte den 29. maj, ser ud til at være forbi. I går var der lidt aktivitet synlig i krateret, og under en Civil Protection droneundersøgelse ved middagstid i dag blev der ikke observeret aktivitet. Derudover er rysten på nærliggende seismometre faldet og er nu sammenlignelig med, hvad der blev målt før udbruddet begyndte.

Det forventes dog, at ældre lava vil fortsætte med at strømme langsomt lidt længere langs den nordlige side af Sýlingarfell og ved forsvarsbarriere L1, hvor lava-tunger er strømmet over.

Mynd_AV22062024

 

Billede af krateret taget omkring middagstid i dag under en Civil Protection-droneflyvning over udbrudsstedet. Foto: Civilbeskyttelse

Opdateret 21. juni kl. 18:00 UTC

 

Billeder taget i morges under en Civil Protection droneflyvning viser tydeligt, at aktiviteten i krateret er aftagende. Lavastrømme fra krateret er ikke synlige på overfladen, men kan fortsætte i lukkede kanaler. Der flyder dog stadig lava aktivt i lava-tungerne, der gik over forsvarsbarrieren nord for Sýlingarfell i går. Et billede fra Civil Protection-webkameraet på Sýlingarfell viser de tre lava-tunger, der flyder over barrieren, og maskineri, der bruges til at begrænse lavastrømmen. Den vestligste lavatunge ser ud til at være den mest aktive, idet den har rykket frem adskillige meter og blevet tykkere i de sidste par timer. Udbrudsskælven er også aftagende, hvilket tydeligt ses på Meteorologisk Kontors seismometer i Grindavík, som vist på den medfølgende graf.

Den faldende synlige aktivitet i krateret og reduktionen i udbrudsrysten tyder på, at dette udbrud kan ende snart, selvom der er usikkerhed om det nøjagtige tidspunkt. GPS-målinger viser stadig landhævning i Svartsengi-området. Dette indikerer, at trykket i magmakammeret under Svartsengi fortsætter med at opbygge, selvom stigningshastigheden er langsommere end før.

Mynd1_21062024

Billede af krateret taget omkring kl. 9:30 i morges under en Civil Protection-droneflyvning over udbrudsstedet. Foto: Civilbeskyttelse

Mynd2_21062024

 

 

Lavatungerne flyder over forsvarsbarrieren nord for Sýlingarfell og bestræbelser på at begrænse lavastrømmen. Foto: Civilbeskyttelse

Mynd3_21062024

 

 

Tremormålinger fra IMO-seismometeret i Grindavík, der strækker sig over perioden fra udbruddets start den 29. maj til den 21. juni. Dette plot viser, at udbrudsrysten er aftaget de seneste dage.


 

Opdateret 18. juni kl. 15:40 UTC

  • Udbruddet er i gang, og lava flyder fra det ene krater.
  • Lava flyder mest mod nord langs bjerget Sýlingarfell.
  • Opløftningen fortsætter i Svartsengi i samme tempo. Hævningshastigheden er lidt lavere end før udbruddet startede.
  • Gasspredningsprognose og aktuelle luftkvalitetsmålinger kan findes her.

 

Udbruddet har været ret stabilt de sidste par dage, og et krater er fortsat aktivt. Lava strømmer mest mod nord fra krateret, men en del af lavaen samler sig syd for krateret. Lavaen, der strømmer mod nord, kommer ind i lavasøen nær Sýlingarfell-bjerget og fortsætter mod nord, hvor lavafeltet fortsætter med at tykne. En lille åbning i den vestlige kraterkant dukkede op i går ved middagstid, og derfra flød en lavastrøm et lille stykke mod vest mod Sundhnúkur-bjerget, men det vandløb har siden været inaktivt. Lidt eller ingen seismicitet er blevet fundet i området.

I perioden 3. juni til 10. juni blev lavaekstruderingshastigheden fra udbruddet estimeret til omkring 10 m³/s, og siden da har der ikke været væsentlige ændringer i udbruddets aktivitet, hvilket indikerer, at strømningshastigheden er stabil. På trods af det igangværende udbrud fortsætter Svartsengi-reservoiret med at vise inflation (som det blev observeret under det forrige udbrud). Geodætisk modellering viser, at opblæsningen af ​​magma-reservoiret under Svartsengi skyldes en yderligere volumenstigning i området 1-2 m³/s. Hvis magmaakkumuleringshastigheden under Svartsengi kombineres med lavaekstruderingshastigheden på overfladen, giver dette en indikation af den samlede magmaindstrømning fra dybden. Der er fortsat betydelig usikkerhed i modelberegningerne og estimeringen af ​​lavaekstruderingshastigheden fra udbruddet i den seneste uge, hvilket kan påvirke denne vurdering. Udviklingen af ​​urolighederne vil fortsat blive fulgt nøje.

Likan_Textaleidretting-en

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er ophobet under Svartsengi mellem de vulkanudbrud eller magma-indtrængninger, der har fundet sted siden november 2023.

Ifølge vejrudsigter er vindretningen fra sydøst i dag, men mere sydlig i nat. Gasforurening fra udbruddet vil gå mod nordvest og senere mod nord, og øget gasforurening kan forventes i det nordlige Reykjanes. I morgen bliver vinden let, skiftende og vestlig senere på dagen. Gasforureningen vil så bevæge sig mod hovedstadsområdet. Realtidsmålinger af luftkvalitet kan findes på loftgaedi.is og gasspredningsprognosen her.

Farevurderingen, der blev offentliggjort den 13. juni , er stadig gyldig indtil den 20. juni , medmindre der sker væsentlige ændringer.


 

Opdateret 13. juni kl. 16:30 UTC

  • Udbruddet har varet i 15 dage. Et krater forbliver aktivt
  • Lavafeltet i dette udbrud har nået 9,2 km 2 og et volumen på omkring 41 millioner m 3 , hvilket gør det til det største siden december 2023
  • Lavadammen forbliver ret stabil, men lava strømmer fra den ind i den aktive lavastrøm nord for Sýlingarfell
  • Gasforurening vil sandsynligvis fortsætte i de kommende dage. Se gasspredningsprognose
  • Farevurdering opdateret – få ændringer

 

Vulkanudbruddet, der startede den 29. maj, er stadig i gang og har derfor varet i 15 dage . Det har været nogenlunde stabilt de sidste par dage, og kun ét krater er stadig aktivt, som det har været siden 4. juni . Der er påvist meget lidt seismisk aktivitet i området.

Den vigtigste lavastrøm fortsætter med at være fra krateret mod mt. Sýlingarfell og langs bjerget på dets nordlige side. En lavadam er stadig til stede ved Sýlingarfell, men lava strømmer fra dammen ind i den aktive lavastrøm nord for Sýlingarfell. Den strøm er i en lignende kanal som lavaen, der oversvømmede Grindavík-vejen i lørdags. Lavastrømmens front nær Grindavík-vejen bevæger sig meget langsomt, men tykkere.

Fotogrammetriholdet fra Islands Naturhistoriske Institut (IINH) og National Land Survey of Iceland (NLSI) har behandlet data indsamlet af eksperter fra Efla, Verkís og Svarmi under en droneflyvning over udbrudsstedet den 10. juni. Dataene viser, at lavastrømningsfeltet har nået 9,2 km 2 og et volumen på omkring 41 millioner m 3 . Dette gør lavafeltet dannet i dette udbrud til det største af de fem udbrud, der har fundet sted i Sundhnúkur kraterrækkeområdet siden december 2023, både hvad angår areal og volumen. Til sammenligning var lavafeltet, der blev dannet i det udbrud, der startede den 16. marts og varede indtil 9. maj, omkring 6,2 km 2 i areal og 35 millioner m 3 .

Baseret på disse data er den gennemsnitlige strøm af lava fra udbruddet i perioden 3.-10. juni estimeret til 10 m 3 /s. Mellem eftermiddagen den 29. maj – 3. juni blev lavastrømmen estimeret til 27 m 3 /s, så aktivitetens kraft er aftaget noget mellem disse to målinger.

GPS-målinger indikerer, at landhævningen i Svartsengi fortsætter, og at placeringen af ​​magma-akkumuleringszonen under Svartsengi er uændret. Dette kan tyde på, at magmastrømmen fra dybden fortsætter og er større end strømmen ud af krateret på overfladen, hvilket får magma til at akkumulere under Svartsengi. Der er ingen klare tegn på en reduktion i magmastrømmen. Aktiviteten overvåges nøje, og videnskabsmænd fortsætter med at tolke enhver udvikling.

 

SENG13062024

Tidsserier fra GPS-stationen SENG ved Svartsengi siden 11. november 2023, i nord, øst og lodret retning (hhv. top-, midt-, bundbilleder). Den nederste tidsserie viser landhævningen i millimeter, og gårsdagens datapunkt (12. juni) er vist med en grøn prik. De røde lodrette linjer er tidspunkter for de sidste fem udbrud (18. december 2023, 14. januar, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024). De blå lodrette linjer repræsenterer timingen af ​​magma-udbredelsen, der har fundet sted uden at resultere i et vulkanudbrud (10. november 2023 og 2. marts 2024).

 

Betydelig gasforurening i de sidste dage

Gasforureningen fra udbruddet har været ret høj i går og i dag. Gasmålere placeret tæt på Den Blå Lagune og ved Hafnir registrerer betydelig gasforurening. Østlige vinde blæste i nat gassen mod vest, og den højeste koncentration af SO 2 blev målt over 8000 µg/m 3 . Gasforurening kan forventes at fortsætte de næste par dage. Østlige vinde fortsætter i dag, og gassen vil derefter rejse mod vest over Svartsengi-området og videre over den vestlige del af Reykjanes-halvøen. I morgen vil vindretningen variere, og gassen vil spredes bredt ud over halvøen, men som dagen går, vil vinden vende til nordlige retninger, og gas vil blæse syd over Grindavík.

Farevurderingen er blevet opdateret i lyset af udviklingen i udbruds- og vejr- og gasfordelingsprognoserne. Vurderingen er stort set uændret, bortset fra zone 5, hvor faren på grund af lavastrømmen er øget. Der er stadig en meget høj fare i zone 3, Sundhnúkur-kraterrækken, hvor udbruddet startede. Der er også en høj fare (rød) i zone 4 (Grindavík) og zone 6. I zone 1,5 og 7 er der en betydelig fare (orange). Farekortet er gyldigt indtil 20. juni med forbehold for udvikling.

Hazard_map_IMO_13juni_2024

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 11. juni kl. 16:00 UTC

 

 

  • Udbruddet har varet i 13 dage. Et krater aktivt, som forbliver relativt stabilt
  • Betydelig forurening fra udbruddet i mange dele af hovedstadsområdet og i den vestlige del af Sydisland
  • Det frarådes at deltage i udendørs aktiviteter i de områder, hvor der konstateres forurening. Luftkvaliteten kan overvåges her
  • Målinger indikerer, at landhævningen er genoptaget
  • Lava samles stadig i en lavadam lige sydøst for Sýlingarfell

 

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken, der startede for 13 dage siden, forbliver stabilt. Et krater er aktivt, og aktiviteten har været ens de sidste par dage. Seismiciteten har været meget lav i den sidste uge, kun få jordskælv er blevet opdaget.

Som rapporteret i vores nyheder i weekenden, begyndte lavastrømmen at stige ved rødderne af Sýlingarfell mod vest, og Grindavík-vejen blev oversvømmet af lava for tredje gang siden den vulkanske aktivitet begyndte ved Sundhnúkur i november sidste år. Lavatungen skrider stadig frem og flyder nu mod nordvest langs en lignende kanal som den, der flød over Grindavík-vejen i lørdags. Dens aktive flowfront er dog stadig et par hundrede meter væk fra vejen og bevæger sig meget langsomt. Lava samler sig stadig i en lavadam lige sydøst for Sýlingarfell og kan briste igen og udløse endnu en lavabølge i de næste par dage.

Målinger tyder på, at landhævningen er startet igen i løbet af sidste weekend, og nedsynkningen, der blev opdaget i de første dage af udbruddet, er stoppet. Hævningshastigheden kan endnu ikke estimeres, men det kan antages, at tilstrømningen af ​​magma til magmareservoiret har oversteget udstrømningen fra krateret.

THOB-plade_siden-20231112

 

Billedtekst: Bevægelser ved GPS-stationen THOB på Þorbjörn siden 11. november 2023 i nord, øst og lodret (top, midt, bund). Den nederste graf viser landhævningen i millimeter, og gårsdagens (10. juni) måling er vist med en grøn prik. De røde linjer er datoerne for begyndelsen af ​​de sidste fem udbrud (18. december 2023, 14. januar, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024). De blå linjer repræsenterer tidspunktet for de magmaudbredelser, der er sket uden at resultere i et udbrud (10. november 2023 og 2. marts 2024).

Gaskoncentrationen i luften overstiger niveauet for sundhedseffektgrænserne.

Der måles nu betydelig forurening fra udbruddet i mange dele af hovedstadsområdet og i den vestlige del af Sydisland. Ifølge data fra Miljøstyrelsen i Island har de højeste niveauer af SO 2 i hovedstadsområdet oversteget 500 μg/m3, og forureningen forventes at vare ved hele dagen. Personer med følsomt åndedrætssystem kan opleve ubehag. Det er at foretrække at begrænse fysisk aktivitet udendørs og undgå at lade spædbørn sove udendørs under så høje koncentrationer af gas i luften.

Her til morgen har tågeskyer lagt sig over den vestlige del af landet, og der har også været synlig vulkansk smog forårsaget af omdannelsen af ​​SO 2 -gas til SO 4 . Vulkansmog er sammensat af meget fine svovlpartikler (SO 4 ), der er blevet dannet som følge af vulkanfanens kemiske reaktion med fugt og ilt i atmosfæren ved hjælp af sollys. Når dagen er lang, som den er nu, er der en øget chance for, at der dannes vulkansk smog. Vulkansmog måles ikke på SO 2 gasdetektorer, men er synlig som en blå tåge, når en vis koncentration er nået. En stigning i meget fine partikler (PM1 og PM2.5) kan være en indikation på tilstedeværelsen af ​​SO 4 . Luftkvaliteten kan overvåges på Miljøstyrelsens luftkvalitetsdetektorer .

Vejrvagtens prognose for gasfordeling er ret langsom, variabel retning og gasforurening kan ses mange steder i det sydvestlige hjørne. Drej mod syd om eftermiddagen, der blæste gas mod nord og forurening kunne mærkes i Vogar og Reykjanesbær. Sydøstlig vind i morgen, gas blæser mod nordvest.

Gasforurening11062024


 

Opdateret 8. juni kl. 16:20 UTC

  • Fortsat aktivitet i et krater, som forbliver relativt stabilt.

  • I nat steg lavastrømmen nord for Sýlingarfell og mod Grindavíkurvegur.

  • Lavatungen nåede vejen omkring halv elleve i morges.

  • Forsiden af ​​lavafeltet er omkring 800 meter væk fra varmtvandsledningerne.

 

Udbruddet på Sundhnúksgígaröð fortsætter, og det er nu ti dage siden, det startede. Siden tirsdag den 4. juni har ét krater været aktivt. I de sidste par dage er lavaen for det meste strømmet mod nordvest og blevet tykkere nær Sýlingarfell, ligesom den langsomt er strømmet nordpå forbi Sýlingarfell og vestpå. Nat til lørdag steg lavastrømmen nord for Sýlingarfell mod vest og mod Grindavíkurvegur. I morges lørdag blev der arbejdet på at lukke hullet i beskyttelsesbarrieren ved Grindavíkurvegur, og omkring halv elleve nåede lava-tungen vejen lige nord for bommen. Lava er også strømmet ned langs barrieren og er meget tyk i nærheden af ​​den og smuldrer nogle steder hen over barrieren. Lavastrømmens hastighed er faldet siden kl. Forsiden af ​​lavafeltet er nået omkring 800 meter væk fra varmtvandsledningerne og bevæger sig langsomt hen imod dem.

Det kan konkluderes, at den nuværende bølge er forbi, men det forventes, at den vil fortsætte med at bevæge sig langsomt fremad. Situationen vil blive overvåget nøje, og endnu en stigning kan ikke udelukkes i de kommende dage.

Vefmyndavel08062024

Billedet blev taget kl. 10:10 i morges af et kamera ejet af det islandske meteorologiske kontor, placeret på Þorbjörn. Den viser lavafronten, der bevæger sig mod Grindavíkurvegur, og arbejdere i området lukker en åbning i beskyttelsesbarrieren L1.


 

Opdateret 7. juni kl. 18:00 UTC

  • Stabil eruptiv aktivitet fortsætter i et krater.

  • Lava flyder primært mod nordvest.

  • Landsynkning er stoppet i Svartsengi.

  • Farevurderingen er blevet opdateret. Gasforurening kan være bemærket i Grindavík.

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter og har stået på i ni dage. Siden tirsdag den 4. juni har ét krater været aktivt. Lava fra dette krater strømmer primært nordvest mod Sýlingarfell, hvor lavafeltet bliver tykkere; derfra bevæger aktive lavastrømme sig nord for Sýlingarfell.

InnRaud_07062024

Satellitbillede fra 5. juni , der viser aktive lavastrømme fra krateret, der strømmer nordvest mod Sýlingarfell og sydpå mod Hagafell. Dette billede er et såkaldt “nær-infrarødt” termisk billede, som fremhæver forskellen mellem varme og kolde overflader i landskabet og tydeligt adskiller lavafelter og lavastrømme i landskabet.

Et hold fra Naturhistorisk Institut og Landtilsynet har behandlet data indsamlet af eksperter fra Efla, Verkís og Svarmi under en droneflyvning over udbrudsstederne den 3. juni. Disse data afslører, at lavafeltet nu har et areal på 8,6 km² og et volumen på cirka 36 millioner m³.

Baseret på disse målinger er den estimerede gennemsnitlige strømningshastighed for lava fra udbruddet, der spænder over perioden fra eftermiddagen den 29. maj til den 3. juni, cirka 30 m³/s. Disse resultater er baseret på data, der dækker omkring 70% af lavafeltet, idet det antages, at der ikke har været væsentlige ændringer i lavafeltet uden for dette område mellem målingerne. Efter at disse målinger var opnået, ændrede udbruddets aktivitet sig, hvilket reducerede antallet af aktive kratere til et enkelt krater, der har været aktivt siden 4. juni. Der er ingen målinger af lavastrømningshastigheden siden da, men til sammenligning blev lavastrømmen fra det sidste udbrud i Sundhnúkur-kraterrækken estimeret til at være cirka 3-4 m³/s, når kun ét krater var aktivt.

I de første par dage efter udbruddet begyndte, blev der målt landsynkning i Svartsengi, hvilket indikerer, at der strømmede mere magma ud af magmareservoiret og til overfladen, end der strømmede ind i reservoiret fra dybden. Deformationsmålinger i de seneste dage viser, at landsynkning ser ud til at være stoppet, hvilket tyder på, at magmastrømmen fra dybden ind i magmareservoiret nu kan sammenlignes med strømmen mod overfladen ved Sundhnúkur-kraterrækken.

Følgende graf viser det estimerede volumen af ​​magma, der er akkumuleret under Svartsengi mellem rækken af ​​udbrud og digeindtrængninger siden november 2023. Den røde linje markerer modelberegninger fra 30. maj, hvilket indikerer, at volumen af ​​magma under Svartsengi faldt i de første dage efter udbruddet begyndte. De seneste datapunkter indikerer dog, at mængden af ​​magma under Svartsengi er stabil. Dette tyder på, at magmastrømmen fra dybden ind i magmareservoiret og op til overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken er sammenlignelig. For mere detaljeret information om magma-akkumulering under Svartsengi, se den tidligere nyhedsrapport.

 

Overvågning af potentielle ændringer i magma-reservoiret under Svartsengi

 

 

 

Som nævnt i sidste nyhedsopdatering var dette første tilfælde siden vulkanurolighederne begyndte ved Sundhnúkur-kraterrækken i december 2023, at der blev målt landsynkning i Svartsengi under et udbrud. I går frigav Islands Universitets Institut for Jordvidenskab de første klippe- og geokemiske data fra det igangværende udbrud. Deres analyse afslører, at sammensætningen af ​​den magma, der i øjeblikket når overfladen, er forskellig fra sammensætningen af ​​de sidste fire udbrud ved Sundhnúkur-krateret, i stedet ligner magmaen fra begyndelsen af ​​udbruddet i Geldingadalur i 2021. Disse resultater indikerer, at magma-reservoiret under Svartsengi udvikler sig. På dette tidspunkt er det ikke muligt endeligt at angive arten af ​​disse ændringer. Flere data vil blive indsamlet og analyseret i den nærmeste fremtid for at muliggøre en klarere fortolkning af denne udvikling.

Vigtigt regelmæssigt at overvåge gasforureningsprognoser

Vejrudsigten forudser nordenvind i dag og i morgen. Derfor vil gasforurening blive ført sydpå, hvilket potentielt vil påvirke Grindavík. Der er stadig stor usikkerhed om mængden af ​​gasser, der udsendes fra udbrudsstedet. Realtidsmålinger af forskellige gasser kan overvåges på hjemmesiden loftgaedi.is, og det islandske meteorologiske kontors gasfordelingsprognose kan findes her.

Farevurderingen er blevet opdateret på grund af udviklingen i udbruddet, foruden vejr- og gasfordelingsprognoserne. Farevurderingen forbliver stort set uændret, bortset fra zone 7, hvor faren for gasforurening er øget.

Hazard_map_IMO_7juni_2024

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 4. juni kl. 18:30 UTC

  • Udbruddet har stået på i seks dage.

  • Et krater forbliver aktivt.

  • Lava er primært strømmet nordvest mod Sýlingarfell.

  • Nye data afslører, at det er sandsynligt, at magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi.

  • Farevurderingen forbliver stort set uændret.

 

Udbruddet, der begyndte den 29. maj ved Sundhnúkur-kraterrækken, har nu varet ved i seks dage. Efter en relativt kraftig start konsoliderede eruptiv aktivitet sig i tre åbninger, der forblev aktive i løbet af weekenden. Ændringer i aktiviteten blev observeret i nat, hvor kun ét krater ser ud til at forblive aktivt i dag. (Se placeringen af ​​det aktive krater på farekortet.) Det aktive krater støder op til det krater, der tidligere udviste den mest omfattende aktivitet under det tidligere udbrud, som varede fra 16. marts til 9. maj.

Lava fra det aktive krater strømmer nordvest mod Sýlingarfell og fortsætter med at strømme nordpå. Derudover er der aktive lavastrømme, der bevæger sig sydpå mod Hagafell. Nu hvor aktiviteten er skiftet til et enkelt krater, er det sandsynligt, at lavastrømmen, der rejser sydøst mod Fiskidalsfjall, er blevet mindre.

Til denne opdatering følger to billeder fra det islandske meteorologiske kontors webkamera placeret på Þorbirn, som har udsigt over udbrudsstedet. Det første billede, der er taget kl. 02:00, viser magma, der kommer op fra to kratere, mens det andet billede taget en time senere kun viser magma, der kommer fra det større krater.

Gigar1_04062024Gigar2_04062024

Magma fortsætter sandsynligvis med at akkumulere under Svartsengi som før

Hældningsmålinger indikerer, at jorden fortsætter med at aftage ved Svartsengi. Da digeindtrængningen begyndte i optakten til det nuværende udbrud den 29. maj, sænkede landet sig med 15 cm ved Svartsengi. Det er dog siden aftaget yderligere 4-6 cm de følgende dage. Den langvarige landsynkning efter udbruddets begyndelse er i modsætning til, hvad der er blevet observeret i tidligere udbrud ved Sundhnúkur-kraterrækken.

I tidligere udbrud skete næsten al indsynkning samtidigt med de første dage med aktivitet, efterfulgt af en gradvist fremkommende tendens til landhævning. Det nuværende nedsynkningsmønster tyder på, at der på dette stadium strømmer en større mængde magma ud fra magmareservoiret under Svartsengi ind i Sundhnúkur-kraterrækken, end der strømmer ind i reservoiret fra dybden.

Igangværende deformationsmålinger i Svartsengi-området og udviklingen af ​​vulkansk aktivitet i de kommende dage vil give et klarere billede af den fortsatte magma-akkumulering under Svartsengi. Men numerisk modellering og lavastrømsvurderinger af udbruddet indikerer, at magmaophobning fortsætter, som det har gjort i tidligere udbrud.

Opdateret farevurdering

Dagens vejrudsigt (tirsdag) indikerer en nordlig vind, som sandsynligvis vil få vulkanske gasudledninger til at drive sydpå, hvilket udgør en risiko for forurening i Grindavík. I morgen, med en nordvestlig vind, vil gasudledningen skifte mod sydøst. Der er betydelig usikkerhed om størrelsen af ​​gasemissioner fra udbrudsstedet. Realtidsmålinger af forskellige vulkanske gasser kan overvåges på hjemmesiden loftgaedi.is.

Farevurderingen er blevet opdateret i lyset af den igangværende vulkanske aktivitet og vejrudsigter. Samlet set er den stort set uændret, men Zone 7 er blevet nedgraderet til et moderat risikoniveau (gul). Zone 3, nær Sundhnúkur-kraterrækken og udbrudsstedet, udgør fortsat en høj risiko (mørkeblå). Zone 4 (Grindavík) og 6 forbliver på et betydeligt risikoniveau (rød), mens zone 1 og 5 er på en bemærkelsesværdig risiko (orange). Dette kort er gyldigt indtil 7. juni.

Hazard_map_IMO_4june_2024

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 31. maj kl. 16:30 UTC

  • Vulkanudbruddet har holdt sig relativt stabilt de seneste 24 timer

  • Lavastrømmen foregår hovedsageligt mellem Hagafell og Sýlingarfell

  • Den gennemsnitlige lavastrøm i løbet af de første fire timer af udbruddet blev estimeret til omkring 1500 m³/s

  • Vulkansmog er blevet observeret i mange områder over hele landet. Luftkvaliteten kan overvåges her

  • Gasforurening kan blive bemærket i Ölfus og hovedstadsområdet i de kommende dage

  • Se den opdaterede farevurdering her

 

Vulkanudbruddet, der begyndte omkring middagstid den 29. maj, har været relativt stabilt i løbet af det seneste døgn. Aktiviteten på udbrudsspalten strækker sig fra placeringen af ​​det krater, der brød ud i den længste del af det forrige udbrud og nord for det. Lava strømmer fra krateret mod området mellem Hagafell og Sýlingarfell, og det bliver også tættere på krateret. Lava fra den nordlige del af sprækken strømmer mest mod øst. Der har ikke været fremskridt i lavastrømsfronterne vest for Grindavík.

Der har været begrænset seismisk aktivitet i området, og udbrudsskælven har holdt sig stabil siden i forgårs. Der blev målt betydelige nedsynkninger på GNSS-stationer i Svartsengi-området efter digets udbredelse i onsdags, men siden er der ikke registreret væsentlige ændringer, der indikerer fornyet magma-ophobning der. Målinger i de kommende dage vil give yderligere information om udviklingen af ​​magmaakkumulering under Svartsengi og udbruddets fremskridt.

Fotogrammetriholdet fra Islands Naturhistorisk Institut og Islands National Land Survey har behandlet data fra en luftundersøgelse foretaget omkring fire timer efter udbruddet begyndte, sammen med satellitbilleder. Baseret på disse data ses det, at arealet af lavafeltet var 8,7 km² og volumenet 24 millioner m³ kl. 17:06 den 29. maj. Den gennemsnitlige lavaudledning i løbet af de første fire timer af udbruddet er estimeret til ~1500 m³/s baseret på de samme data. Estimatet for lavaudledningen fra kraterne er ikke blevet opdateret siden da, men det kan antages, at det nu er meget lavere end ved begyndelsen af ​​udbruddet. Til sammenligning blev den gennemsnitlige lavaudledning i løbet af de første timer af udbruddet, der begyndte den 16. marts, estimeret til omkring 1100-1200 m³/s (mere information på webstedet for Institute of Earth Sciences).

Vulkansmog er blevet opdaget

Vejrudsigten er sydvestlig vind frem til søndag, hvor vinden skifter til vestlig retning. Der vil komme lidt let nedbør i mange områder, især i den sydvestlige del af landet. Derfor vil gasforurening blive ført nordøst og senere mod øst, hvilket potentielt vil påvirke Ölfus og hovedstadsområdet i de kommende dage. Vulkansmog er blevet påvist i forskellige dele af landet i løbet af det seneste døgn og er blevet målt af Miljøstyrelsens overvågningsinstrumenter. Vulkansmog består af meget fine svovlpartikler (SO 4 ), der dannes på grund af kemiske reaktioner mellem vulkanfanen og atmosfærisk fugt og ilt, hjulpet af sollys. Med lange dagslystimer, som det er tilfældet i øjeblikket, øges sandsynligheden for dannelse af vulkansk smog. Vulkansmog registreres ikke på SO 2 gasmonitorer, men er synlig som en grå-blå dis, når den når en vis koncentration. En stigning i fine partikler (PM1 og PM2,5) kan indikere tilstedeværelsen af ​​SO 4 . Luftkvaliteten kan overvåges på Miljøstyrelsens luftkvalitetshjemmeside.

I næste uge er der chancer for nordlige og nordvestlige vinde, hvilket betyder, at der er lille sandsynlighed for gas- og luftforurening i befolkede områder.

31052024so2

Dette satellitbillede (Sentinel-5p) taget kl. 13:47 i går, den 30. maj, viser SO2-fanen båret mod øst fra udbruddet, som blev opdaget i Østfjordene

Opdateret farevurdering

 

IMO har opdateret farevurderingen i lyset af udviklingen af ​​vulkanudbruddet. Zone 1, 5 og 7 er blevet nedgraderet fra høj fare til betydelig (orange). Den vigtigste ændring er, at chancerne for gasforurening, askefald og lavastrøm nu anses for at være lavere end før i disse områder. Der er fortsat en meget høj fare i zone 3 (lilla), som er Sundhnúkur-kraterrækken og udbrudskilden. Den samlede fare i zone 4 (Grindavík) forbliver uændret og anses stadig for høj (rød), selvom risikoen for udluftningsåbning, lavastrømning og askefald vurderes at være lavere end tidligere. Kortet forbliver gyldigt indtil 4. juni, medmindre forholdene ændres.

 

Hazard_map_IMO_31maj_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 30. maj kl. 14:00 UTC

  • Væsentlig reduceret vulkansk aktivitet
  • Lavastrømmen hovedsageligt i området omkring Hagafell
  • Ingen eksplosiv aktivitet siden i går
  • GPS-målinger tyder på, at jorden i Svartsengi-området aftog omkring 15 cm, da magma strømmede derfra
  • Mulig gasforurening i S-Island i dag og i hovedstadsområdet i eftermiddag og i morgen
  • Gasdistributionsprognose er tilgængelig her
  • Betydelig usikkerhed om mængden af ​​gasser fra udbrudsstedet. Realtidsmålinger af luftkvalitet tilgængelige på webstedet for EnvironmentAgency of Iceland

 

Siden i går eftermiddags er aktiviteten på eruptivspalten ved Sundhnúkur-kraterrækken faldet markant. Aktiviteten i udbruddet har været den samme i nat og i morges, og den vulkanske rystelse har været stabil siden sidst i aftes. Der er ikke set eksplosiv aktivitet siden i går eftermiddags, hvor dampeksplosioner skete på grund af lava, der strømmede ind i sprækker og kom i kontakt med grundvandet ved Hagafell. Aktiviteten er størst tæt på krateret, der var aktivt i længst tid af udbruddet, der startede den 16. marts.

I går eftermiddags en måleflyvning over udbrudsstedet med personale fra fotogrammetri-teamet fra det islandske naturhistoriske institut og de nationale landmålinger af Island. Luftfotograferingsforholdene var udfordrende, da udbrudsfanen lå over en del af lavafeltet, der blev dannet ved udbruddets begyndelse. De data, der er indsamlet under luftundersøgelsen, behandles yderligere sammen med satellitbilleder for at få et klarere billede af lavaudledningens hastighed i de første par timer af udbruddet. Det medfølgende kort viser de groft estimerede konturer af lavafeltet, da det var omkring kl. 17 i går, eller da udbruddet havde varet i omkring fire timer. Placeringen af ​​eruptionsspalten er også angivet med røde stiplede linjer.

Udbreidsla30052024

(Klik på kortet for at se det større)

GNSS-data viser 15 cm deflation i Svartsengi-området efter digets udbredelse

Satellitbilleder taget tidligt i morges den 30. maj viser ikke nævneværdige bevægelser på revner i Grindavík by. Deformationsmålinger i realtid indikerer også, at der ikke er målt nogen væsentlig deformation der siden i aftes.

GNSS-målinger viser 15 cm deflation i Svartsengi efter digets udbredelse derfra til Sundhnúksgígar-kraterrækken. Diget, der er dannet og nu nærer udbruddet, strækker sig fra bjerget Stóra-Skógfell til bjerget Hagafell. Det anslås, at omkring 15 millioner kubikmeter magma allerede har forladt magmaophobningen under Svartsengi.

Målinger og deformationsdata, der vil være tilgængelige i de kommende dage, vil give mere information om udviklingen af ​​magma-akkumulering under Svartsengi og den mulige udvikling af udbruddet. Meteorologisk Kontor fortsætter med at overvåge området og observere begivenhedens forløb.

Gasspredningsprognose

Vejrudsigten for i dag (torsdag) forudser en vestlig vind, hvor gasforurening forventes at bevæge sig mod øst, hvilket potentielt vil blive bemærket i Ölfus og andre dele af det sydlige Island. En mere sydvestlig vind ventes senere på dagen og fortsætter i morgen (fredag). Det vil få gasforureningen til at bevæge sig mod nordøst og vil kunne opdages i hovedstadsområdet. Der er betydelig usikkerhed om mængden af ​​gasudledninger fra udbrudsstederne. Du kan følge gasspredningsprognosen og realtidsmålinger af forskellige gasser på hjemmesiden loftgaedi.is.

Meteorologisk kontor har modtaget meldinger om vulkansk dis i mange dele af landet, ligesom de er blevet målt på Miljøstyrelsens overvågningsinstrument i Húsavík i det nordlige Island. Ifølge gasspredningsprognosen kan en stor del af landet opleve vulkansk dis i dag. Vulkandis består af svovlpartikler (SO4) dannet på grund af kemiske reaktioner mellem udbrudsfanen og ilt i atmosfæren. Denne proces accelererer, når lufttemperaturen er højere, og solen skinner, som det var tilfældet i går, da udbruddet begyndte. Disse svovlpartikler detekteres ikke af SO2-gasmålere, men er synlige som en gråblå dis, når en vis koncentration er nået. En stigning i fine partikler (PM1 og PM2,5) kan indikere tilstedeværelsen af ​​SO4. Værdierne målt i dag ligger ikke over nogen sundhedstærskel, men du kan overvåge Miljøstyrelsens luftkvalitetsmålere .


 

Opdateret 29. maj kl. 19:10 UTC

  • Hoveddelen af ​​eruptivspalten er omkring 2,4 km lang

  • Lavaen er strømmet over Grindavík-vejen og Nesvegur-vejen

  • Ekstruderingshastigheden ved begyndelsen af ​​udbruddet blev estimeret til 1.500-2.000 m 3 /s

  • I nat skifter vindretningen mod sydvest. Gasforurening kan forekomme i hovedstadsområdet i aften og i morgen (30. maj)

 

Der er stadig et betydeligt lavaspringvand på hoveddelen af ​​sprækken, som er omkring 2,4 km lang. Den eruptive sprække strækker sig syd for Hagafell og lava strømmer kraftigt derfra, mest mod syd og vest. Lava er strømmet over Grindavík-vejen mod Þorbjörn og videre langs lavabarriererne vest for Grindavík, der oversvømmer en del af Nesvegur-vejen. En del af lavaen, der flyder mod syd, løber ind i en sprække ved Hagafell, hvor den flyder under jorden, før den kommer frem lige nord for lavabarriererne nordøst for Grindavík. En lavalapp nord for Sýlingafell flyder mod vest, og den nærmer sig Grindavík-vejen ved Svartsengi.

Modelberegninger tyder på, at der fra kl. 16:30 UTC er strømmet omkring 14 millioner m 3 /s magma fra magmareservoiret under Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken. Deformationshastigheden er faldet betydeligt, men magma fortsætter med at strømme fra magma-reservoiret under Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken.

 

Kort før klokken 16:00 UTC begyndte eksplosiv aktivitet, da magmaen kom i kontakt med grundvandet, hvor en lava strømmer ind i en sprække ved Hagafell. Magmaet får vandet til hurtigt at blive omdannet til gasformig tilstand (damp), hvilket forårsager dampeksplosioner og tephrafald (aske).

Der er betydelig usikkerhed omkring mængden af ​​gasser fra udbrudsstedet. I nat skifter vindretningen mod sydvest og derfor føres gasforurening mod nordøst og kunne mærkes i hovedstadsområdet i nat og i morgen (torsdag). Gasfordelingsprognose kan ses her og realtidsmålinger af forskellige gasser på loftgaedi.is

Hazard_map_IMO_29may_2024_1800hrs

 

(Klik på kortet for at gøre det større)

 

Opdateret 29. maj kl. 14:50 UTC

  • Et vulkanudbrud startede ved Sundhnúkur-kraterrækken kl. 12:46 UTC i dag

  • Lavaen flyder over Grindavík vej

  • Eruptivspalten er nu omkring 3,4 km lang

  • Ekstruderingshastigheden er groft estimeret til 1.500-2.000 m 3 /s

  • Seismisk aktivitet er faldet hurtigt

 

Det ser ud til, at det meste af kraften i udbruddet nu er i den sydlige ende af sprækken, der åbnede tidligere i dag. Ifølge oplysninger fra kystvagtens overvågningsflyvning er der en ret intens lavastrøm omkring Hagafell mod øst og derefter sydpå mod Melhólsnáma.

Den sydligste åbning af sprækken er nu mindre end en kilometer væk fra lavabarriererne nord for Grindavík.

Det første skøn fra videnskabsmænd er, at starten på dette udbrud er kraftigere end ved tidligere udbrud i området, men ekstruderingshastigheden er groft estimeret til 1.500-2.000 m 3 /s.

Opdateret 29. maj kl. 14:15 UTC

Lavaen er strømmet omkring 1 km mod vest, og der er en betydelig strøm syd for Stóra-Skógfell mod Grindavík-vejen. Klokken lidt over 14 nåede vulkanfanen omkring 3,4 km til luften. En anden vulkansk sprække åbnede sig vest for det største krater, der blev dannet i udbruddet, der startede den 16. marts 2024. Ekstruderingshastigheden er groft estimeret til at være 1.000 m 3 /s.

Gasforurening vil være mod sydøst og senere i dag mod øst og kan derfor mærkes i Selvogur og Ölfus. Vindretningen skifter i nat mod sydvest og dermed føres gasforurening mod nordøst og vil kunne mærkes i hovedstadsområdet i nat og i morgen (torsdag).

Gasdreifing29052024


 

Opdateret 29. maj kl. 11:40 UTC

 

Intens seismisk aktivitet er i gang på Sundhnúkur-kraterrækken. En magma- udbredelse kan være i gang eller er startet, og et vulkanudbrud kan følge.  


 

Opdateret 24. maj kl. 16:00 UTC

  • Stærk vind ind i natten kan påvirke følsomheden af ​​seismiske sensorer.

  • Deformationsdata viser, at landhævningen ved Svartsengi fortsætter

  • Omkring 18 millioner kubikmeter magma er blevet tilført magmareservoiret siden 16. marts.

  • Stadig øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og et udbrud

  • Sundhnúkur-kraterrækken er stadig det mest sandsynlige sted for et vulkanudbrud

  • Tiden for udbrudsforstadiet kan være meget kort

 

Omkring 140 jordskælv er blevet registreret i urolighedsområdet de seneste to dage, alle målte under M2,0. De fleste af jordskælvene er lokaliseret enten i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell eller syd for bjerget Þorbjörn. I dag er der fundet færre jordskælv i området sammenlignet med tidligere dage. Det skyldes kraftige vinde, der påvirker de seismiske sensorers følsomhed til at måle de allermindste jordskælv. Vejret forventes fortsat at påvirke de seismiske sensorers følsomhed ind i natten, men det påvirker ikke andre sensorer, der bruges til at overvåge området.

Deformationsdata viser en stabil og fortsat stigning i Svartsengi-regionen, hvilket indikerer, at magma fortsætter med at akkumulere der i dybden. Modelberegninger anslår, at ~18 millioner kubikmeter har samlet sig der siden den 16. marts, hvor det sidste udbrud begyndte. Det samlede volumen af ​​akkumuleret magma er mere nu end i de seneste tidligere begivenheder. Det betyder, at trykket i systemet fortsætter med at stige, og derfor kan det konkluderes, at der stadig er betydelige odds for en ny digeudbredelse efterfulgt af et udbrud. Tidspunktet for, hvornår dette vil ske, er dog ret usikkert, men forløberen kan være meget kort.

Graph_inflation_mogi_is24052024

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er akkumuleret under Svartsengi mellem vulkanudbrud eller magma-indtrængninger, der har fundet sted siden november 2023. De små ændringer, der er synlige på grafen, er inden for fejlmarginen og er blevet observeret før under magma-akkumuleringsprocessen , hvilket indikerer, at magmaproduktionen er forblevet stabil, og at der ikke er sket væsentlige ændringer i magmastrømmen under Svartsengi siden november 2023.

 

Opdateret 21. maj kl. 17:30 UTC

  • Magmaakkumulering under Svartsengi fortsætter med en stabil hastighed

  • Omkring 17 millioner m3 er blevet genopladet i magma-akkumuleringszonen siden begyndelsen af ​​det sidste udbrud (16. marts)

  • Stadig øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og et udbrud

  • Den forudgående tid før et udbrud kan være kort

 

Omkring 200 jordskælv blev registreret i urolighedsområdet i løbet af sidste weekend, de fleste af dem under M1,0. Det er ligesom seismiciteten i sidste uge, hvor der blev målt omkring 40 til 80 jordskælv hver dag. De fleste af jordskælvene er lokaliseret enten i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell eller syd for bjerget Þorbjörn.

Magma-akkumulering fortsætter under Svartsengi-regionen, og hævningen fortsætter også med en jævn hastighed der. Mindre ændringer i hastigheden kan ses mellem dage på de følgende grafer, men generelt fortsætter tendensen med en konstant hastighed. På dette tidspunkt antages det stadig, at der er øget sandsynlighed for en digeudbredelse og/eller et udbrud ved Sundhnúksgígar-kraterrækken.

Graph_inflation_mogi_is_21052024

Sidste nyhedsopdatering rapporterede øget mikroseismicitet i løbet af de sidste uger i området syd for Mt. Þorbjörn og vest for Grindavík. Det blev også nævnt, at det ville være muligt, at magma kunne finde vej gennem svagheder i skorpen der. På dette tidspunkt anses dette scenarie for meget usandsynligt. Den fortolkning er baseret på ny geodætisk modellering og andre data diskuteret på et videnskabeligt møde i går, 21. maj.

Denne gradvise stigning i seismicitet er sandsynligvis et tegn på spændingsfrigivelse i og omkring digets indtrængning ved Sundhnúksgígar-kraterrækken på grund af øget tryk i magma-akkumuleringszonen under Svartsengi.

Det mest sandsynlige scenarie anses stadig for at være en digeudbredelse og/eller et udbrud ved Sundhnúksgígar-kraterrækken.

HS Orka overvåger trykændringer i boringer i Svartsengi-regionen. Pludselige trykændringer har været et af de foreløbige signaler, der er set før sidste digeudbredelse og udbrud. Det er tidligere blevet rapporteret, at tegnene på en ny digeudbredelse ville være lokaliseret seismisk sværm, ændringer i deformationshastigheden og trykændringer i boringer. Mindre tryksvingninger blev observeret i går i et borehul i Svartsengi-regionen, men der var ingen signifikant stigning i seismicitet eller deformation på samme tid. Derfor blev det ikke vurderet, at trykudsvingene var tegn på en digeudbredelse.


 

Opdateret 17. maj kl. 17:00 UTC

  • Magmaakkumulering under Svartsengi forbliver stabil.

  • Omkring 16 millioner kubikmeter magma er blevet tilført magmareservoiret siden 16. marts.

  • Fortsat øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og endnu et vulkanudbrud.

  • Sundhnúkur-kraterrækken er stadig det mest sandsynlige sted for et vulkanudbrud.

  • Varsel om et udbrud kan være meget kort.

  • Nødvendig at være forberedt på andre scenarier end et vulkanudbrud på Sundhnúkur-kraterrækken.

 

Omkring 50 jordskælv blev registreret i området omkring diget i går den 16. maj, de fleste under M1,0. Dette svarer til den seismiske aktivitet, der er blevet opdaget i de seneste dage, men omkring 50 til 80 jordskælv er blevet målt om dagen, de fleste af dem forekommer i to hovedområder, mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og syd for Þorbjörn.

Magma-akkumulering fortsætter under Svartsengi, og landhævningen fortsætter i samme hastighed som før. Derfor er der stadig en øget sandsynlighed for, at der i de kommende dage kan ske et nyt digeindbrud og endnu et vulkanudbrud i Sundhnúkur-kraterrækken.

Det sidste udbrud i Sundhnúkur-kraterrækken startede den 16. marts. I de 62 dage, der er gået siden da, er omkring 16 millioner kubikmeter magma blevet tilført magmareservoiret under Svartsengi. Dette er den længste periode med magma-akkumulering siden dette scenarie begyndte i slutningen af ​​oktober 2023.

 

Opdateret farevurdering og mulige scenarier.

 

Det islandske meteorologiske kontor har offentliggjort et opdateret farevurderingskort, der er gyldigt indtil den 21. maj med forbehold for enhver udvikling. Faren for gasforurening i forbindelse med en øget sandsynlighed for endnu et vulkanudbrud anses nu for at være høj i område 7, men var tidligere betydelig. På grund af ændringen er den samlede fare i området nu vurderet som betydelig (organge), men var tidligere moderat (gul). Fare på grund af gasforurening i andre områder er uændret i forhold til sidste uge og vurderes som betydelig. På grund af øget mikroseismicitet i område 4 er risikoen for jordskælv blevet øget.

Hazard_map_IMO_17.maj_2024

IMO har også opdateret de scenarier, der anses for mest sandsynlige.

Scenarie 1 Vulkanudbrud mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógfell (Central del af zone 3 på farevurderingskort). Lignende sted som hvor udbruddene startede den 18. december 2023, den 8. februar og den 16. marts 2024.

 

  • Sandsynlige forstadier er lokaliserede, lille seismisk sværm mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell, acceleration af deformation og trykændringer i boringer i området.

  • Meget kort varsel (mindre end 30 minutter), selv ingen varsel på grund af, at skorpen allerede er brækket.

  • Lava kunne nå Grindavíkurvegur på 2 til 4 timer.

 

 

Scenarie 2 – Vulkanudbrud syd eller sydvest for Hagafell (den sydligste del af zone 3 på farevurderingskortet). Lignende sted som hvor udbruddet startede den 14. januar 2024.

 

  •  Sandsynlige forstadier er en lille seismisk sværm, der starter nær Stóra-Skógfell eller Sýlingarfell og bevæger sig mod syd, acceleration af deformation og trykændringer i boringer i området.

  • Varslet om et udbrud i denne zone vil sandsynligvis være længere end i scenario 1, men det er usikkert hvor meget længere.

  • Lava kunne nå barriererne ved Grindavík på omkring 1 time.

  • Et digeindbrud, der strækker sig syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige sprækkebevægelser i Grindavík.

 

 

Den samlede mængde magma i magma-reservoiret under Svartsengi har aldrig været større end før 10. november 2023. Andre scenarier skal overvejes, hvis magma-akkumulering fortsætter uden magma-udbredelse eller vulkanudbrud.

Hidtil har man overvejet mængden af ​​magma, der er blevet tilføjet til magmareservoiret mellem magmaudbredelse eller -udbrud. I forbindelse med stigende magmatryk i magmareservoiret under Svartsengi, er det nødvendigt at overveje den samlede mængde magma, der skønnes at være til stede. 

Mellem 25. oktober og 10. november 2023 akkumulerede mere end 10 millioner m 3 magma under Svartsengi. Det anslås, at omkring 80 millioner m 3 magma forplantede sig fra magmareservoiret under dannelsen af ​​et 15 km langt digeindbrud den 10. november. Det kan derfor antages, at omkring 70 millioner m 3 magma var til stede i magmareservoiret under Svartsengi på det tidspunkt. Magma-akkumulering er fortsat uafbrudt siden da, og magma er strømmet ud mindst fem gange fra Svartsengi til Sundhnúksgígar-kraterrækken. Fire af disse fem gange har resulteret i et udbrud.

Hver magmaudbredelse eller vulkanudbrud har ikke udtømt magmaakkumuleringsområdet, og derfor har den indledende status for magmaakkumulering under Svartsengi varieret i hver cyklus efter november 2023, som vist i figuren nedenfor.

Vincent_Likan_Timeseries_Lagfaert_Mynd1

Billedtekst: Graf, der viser udviklingen af ​​magma-akkumulering og den estimerede samlede mængde af magma i magma-reservoiret under Svartsengi siden 25. oktober. Hver magma-udbredelse udtømte ikke reservoiret, og derfor vil startstatus for akkumulering under Svartsengi variere i hver cyklus efter november 2023. Grafen viser, at den samlede mængde magma aldrig har været højere siden dannelsen af ​​det 15 km lange dige den 10. november.

Der er nogle ligheder mellem denne sekvens af begivenheder i Sundhnúkur-kraterrækken og den, der fandt sted i Krafla-brandene, der startede i 1975. Over en 10-årig periode var der 20 magmaudbredelser, hvoraf 9 endte i et udbrud. Under Kraflabrandene brød udbredelsen alle ind i den samme digeindtrængning, men varierede i størrelse. Erfaringer fra Krafla-brandene tyder på, at efterhånden som antallet af magma-udbredelser stiger, er der behov for mere tryk for at udløse dem. Derfor må det anses for sandsynligt, at magma igen vil strømme fra magma-reservoiret under Svartsengi ind i Sundhnúkur-kraterrækken.

Billedtekst: Figurer, der viser sammenhængen mellem dannelsen af ​​et digeindbrud og landhøjden midt i Krafla-calderaen. Den nederste figur viser højden af ​​målepunktet inden for calderaen, mens den øverste figur viser afstanden (km) af begivenheder fra Krafla-calderaen i hver begivenhed, med rød farve, der repræsenterer et vulkanudbrud (Páll Einarsson og Bryndís Brandsdóttir, 2021) .

Den samlede mængde magma i reservoiret under Svartsengi har aldrig været højere siden den 15 km lange digeindsats dannet den 10. november. Efterhånden som der går mere tid uden en ny magma-udbredelse ind i Sundhnúkur-kraterrækken, øges sandsynligheden for, at magma finder vej til andre områder, hvor der er svaghed i jordskorpen.

Mikroseismisk aktivitet har været i gang i de sidste par uger i området syd for Þorbjörn, i den store sprækkedal ved Grindavík. I dette område er der svagheder i jordskorpen og dermed kan magma nå overfladen der. Det faktum, at magma strømmer fra magmareservoiret til området syd for Þorbjörn, er på dette tidspunkt et mindre sandsynligt scenarie end de ovenfor nævnte. Derfor er dette scenarie ikke taget i betragtning i den opdaterede farevurdering. Det islandske meteorologiske kontor vil indsamle og behandle data i løbet af de næste par dage for at kaste et bedre lys over denne mulighed.

Jardskjalftavirkni_10052024

Kortet viser jordskælv fra 10.-16. maj. Den øverste graf viser størrelsen af ​​jordskælvene, og den nederste graf viser antallet af jordskælv hver dag i samme periode.


 

Opdateret 16. maj kl. 13:00 UTC

  • Magma-akkumulering under Svarstengi fortsætter med en jævn hastighed.

  • Omkring 16 millioner kubikmeter magma er blevet tilføjet til magmareservoiret.

  • Øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og/eller et vulkanudbrud i de kommende dage.

  • Sundhnúkur-kraterrækken er det mest sandsynlige sted for et andet udbrud.

  • Et udbrud kan starte med meget kort (eller ingen) advarselstid

 

Omkring 80 jordskælv blev registreret i området omkring diget i går den 15. maj, de fleste under M1,0. Dette svarer til den seismiske aktivitet, der er blevet opdaget i de seneste dage, men omkring 50 til 80 jordskælv er blevet målt om dagen, de fleste af dem forekommer i to hovedområder, mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og syd for Þorbjörn. Tegn på ny magmavandring fra Svartsengi reservoiret til det tidligere digeområde kan omfatte lokale små seismiske sværme i og omkring intrusionen, hurtige ændringer i deformation og trykændringer i boringer i området.

Magmaophobning fortsætter under Svartsengi, og landhævningen foregår i samme hastighed som den, der er observeret siden begyndelsen af ​​april 2024. Derfor er der stadig en øget sandsynlighed for, at der i de kommende dage kan forekomme et nyt digeindbrud og endnu et vulkanudbrud i Sundhnúkur-kraterrækken .

Forud for tidligere digeindbrud og vulkanudbrud var omkring 8 til 13 millioner kubikmeter blevet tilføjet til magmareservoiret, før reservoiret svigtede, og magma strømmede fra dette til Sundhnúkur-kraterrækken. Nu er mængden af ​​magma, der er tilført, mere end den øvre grænse, da der i alt er blevet tilføjet ~16 millioner kubikmeter til reservoiret siden 16. marts, hvor det sidste udbrud startede.

Lektionen fra Krafla-brandene var, at efterhånden som antallet af digeudbredelser stiger, er der behov for mere pres for at udløse dem. Derfor må det anses for sandsynligt, at der igen vil strømme magma fra Svartsengi-magma-reservoiret til Sundhnúkur-kraterrækken, men der er usikkerhed om, hvornår der opnås tilstrækkeligt tryk til at udløse en ny digeudbredelse og/eller -udbrud.

Graph_inflation_mogi_eng_16052024

 

 

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er blevet genopladet til Svartsengi magma reservoir mellem de udbrud eller digeudbredelser, der har fundet sted siden november 2023. I tidligere digningsbegivenheder og udbrud er omkring 8 til 13 millioner kubikmeter blevet tilføjet magmaen reservoir, før reservoiret svigtede, og magma flød ind i Sundhnúkur-kraterrækken. Nu har magmamængden overskredet den øvre grænse, da der er tilføjet ~16 millioner kubikmeter til reservoiret siden 16. marts, hvor det sidste udbrud begyndte.


 

Opdateret 13. maj kl. 15:00 UTC

  • Der er øget sandsynlighed for et nyt digeindbrud og endnu et udbrud i de kommende dage.

  • Det mest sandsynlige sted for et nyt udbrud er Sundhnúk-kraterrækken.

  • Advarselsskilte forud for et udbrud kan være meget korte.

 

Jordhævningen fortsætter i Svartsengi-området i samme hastighed som tidligere observeret. Siden den 16. marts, hvor det sidste vulkanudbrud begyndte, har jordløftet nået cirka 20 cm ved GNSS-stationen i Svartsengi. Magmaophobningen fortsætter i reservoiret, og sandsynligheden for et nyt digeindbrud og et nyt udbrud stiger fortsat.

I de tidligere digeindtrængninger og udbrud i løbet af de sidste mange måneder blev cirka 8 til 13 millioner kubikmeter magma genopladet til reservoiret under Svartsengi mellem begivenhederne, før magmaen migrerede til overfladen mod Sundhnúk-kraterrækken. Nu har mængden af ​​magma tilføjet siden 16. marts overskredet den tidligere observerede øvre grænse.

Seismisk aktivitet er relativt stabil mellem dage. I den sidste uge blev der registreret omkring 50 til 80 jordskælv om dagen, hovedsagelig i områderne mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og syd for Þorbjörn. De fleste af jordskælvene har størrelsesordenen under 1,0, men der er registreret isolerede jordskælv med størrelsesordenen tæt på 2,0. Tegn på et nyt digeindtrængen forventes at svare til de tidligere observerede, såsom lokaliseret seismisk aktivitet i og omkring diget, hurtig jorddeformation og trykændringer i nærliggende boringer.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter sin 24-timers overvågning af området. Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell, og tegn på magma, der migrerer mod overfladen, vil sandsynligvis ligne de indledende faser af andre nylige udbrud i området. Dette kan ske med lidt eller ingen advarsel.

Sill13052024

Grafen viser det estimerede volumen af ​​magma, der er genopladet under Svartsengi-området mellem rækken af ​​vulkanudbrud og digeindtrængninger, der begyndte i november 2023. Bemærk, at en geomagnetisk storm i weekenden forstyrrede målingerne. (Se diskussionen nedenfor.)

Forstyrrelse i GNSS-målinger på grund af den geomagnetiske storm

Landhævning beregnes ved at måle ændringen i den tid, det tager for et signal at rejse fra satellitter, der kredser om jorden, til GNSS-modtagere på jorden. Hvis varigheden for signalet til at rejse mellem satellitten og modtageren aftager, indikerer det, at landet har hævet sig.

I weekenden opstod en af ​​de kraftigste geomagnetiske storme i de senere år, da solvinde fra store solpletter på Solen ramte Jorden. Den sidste geomagnetiske storm af samme størrelsesorden fandt sted den 30. oktober 2003.

Stærke solvinde sender ladede partikler ind i Jordens magnetfelt, hvilket påvirker signaltransmissioner mellem GNSS-modtagere på jorden og satellitter. Denne interferens påvirker signalets rejsetid, hvilket forårsager deformationsmålinger, der kunne fortolkes som en afmatning i magmaakkumuleringshastigheden. Dette er dog ikke tilfældet, da et nyt datapunkt beregnet her til morgen ligger på et “normalt” sted i forhold til tidligere målinger. (Se grafen ovenfor).

Forstyrrelser på grund af geomagnetiske storme påvirker ikke det islandske meteorologiske kontors mulighed for at give advarsler om forestående digeindbrud eller udbrud.


 

Opdateret 10. maj kl. 18:00 UTC

  • Der er øget sandsynlighed for et nyt digeindbrud og endnu et udbrud i de kommende dage.

  • Det mest sandsynlige sted for et nyt udbrud er Sundhnúk-kraterrækken.

  • Advarselsskilte forud for et udbrud kan være meget korte.

  • Der er udstedt et opdateret farevurderingskort.

 

Tendensen med landstigning ved Svartsengi har forblevet relativt stabil, siden det seneste vulkanudbrud sluttede, med magma-akkumulering fortsatte med en lignende hastighed. Fra i dag anslås det, at der er tilføjet cirka 14 millioner kubikmeter magma til magmakammeret siden udbruddet begyndte den 16. marts.

I digets indtrængninger og udbrud i løbet af de sidste par måneder blev der tilføjet cirka 8 til 13 millioner kubikmeter magma til kammeret under Svartsengi, før det forlod kammeret og rejste mod Sundhnúk-kraterrækken. Nu har mængden af ​​tilført magma overskredet den tidligere observerede øvre grænse. Observationer fra Krafla-udbruddene kan tilføje kontekst til denne adfærd og afsløre, at efterhånden som flere digeindtrængninger forekommer, kræves der mere pres for at igangsætte dem. Derfor er det sandsynligt, at magmakammeret under Svartsengi i sidste ende vil føde endnu en indtrængen i Sundhnúk-kraterrækken. Der er dog usikkerhed om, hvornår der opnås tilstrækkeligt tryk til at igangsætte et nyt digeindbrud og potentielt et udbrud, hvis magma når overfladen.

Graph_inflation_sill_en-10052024

Graf, der viser den estimerede mængde magma, der har ophobet sig under Svartsengi mellem de udbrud og digeindtrængninger, der har fundet sted på Reykjanes siden november 2023.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter sin 24-timers overvågning af området for nøje at overvåge aktiviteten. Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og kan ligne de indledende faser af andre nylige udbrud i området. Dette kunne ske med lidt eller ingen advarsel. Tegn på en ny digeindtrængen vil ligne dem, der tidligere er observeret: Lokaliserede jordskælv i og omkring diget, accelereret deformation og trykændringer i nærliggende boringer.

Øget seismisk aktivitet er blevet registreret ved Sundhnúk-kraterrækken i de seneste dage. Denne stigning i seismisk aktivitet er sandsynligvis et tegn på, at stress frigives i og omkring det nylige udbrudssted på Sundhnúk-kraterrækken på grund af øget tryk i magmakammeret under Svartsengi.

I aftes opdagede det islandske meteorologiske kontors 24-timers overvågningshold en stigning i lokaliseret seismisk aktivitet syd for Stóra-Skógfell, på et lignende sted som hvor tidligere udbrud er startet. Deformations- og trykmålinger, som skulle indikere et digeindbrud, viste ikke væsentlige ændringer. Aktiviteten varede i relativt kort varighed, men det kan ikke udelukkes, at der kan være injiceret en lille mængde magma der.

Farligt at færdes i nærheden af ​​Sundhnúk-kraterrækken

Det islandske meteorologiske kontor har udsendt en opdateret farevurdering. Afslutningen af ​​det sidste udbrud har medført opdateringer i flere områder, men den nuværende farevurdering afspejler øgede chancer for et nyt digeindbrud og muligt udbrud.

Da skorpen mellem Stóra-Skógfell og Hagafell er kraftigt sprækket, vil magma sandsynligvis finde en klar vej til overfladen uden væsentlig modstand, og derfor vil betydelig seismisk aktivitet muligvis ikke ledsage magmavandring gennem skorpen. Derfor kan varslingstider før et nyt udbrud være meget korte eller ikke-eksisterende, så det er vigtigt at udvise ekstrem forsigtighed, når man rejser til område 3, defineret på det islandske meteorologiske kontors farekort. Den nye risikovurdering er gældende indtil 14. maj, medmindre situationen ændrer sig.

Hazard_map_IMO_10maj_2024


 

Opdateret 7. maj kl. 17:45 UTC

  • Landstigningen fortsætter i Svartsengi

  • Hastigheden af ​​magmaakkumulering forbliver den samme som den, der er observeret i de seneste uger

  • Den synlige aktivitet i det aktive krater er faldet de seneste dage

  • Der er en stigende sandsynlighed for, at det aktuelle udbrud kan stige i intensitet, eller at en ny eruptiv sprække kan åbne

  • Advarsel om øget vulkansk aktivitet eller et nyt udbrud kan være meget kortvarigt

  • Gasspredningsprognosen kan følges her

  • Farevurderingen forbliver uændret

 

Udbruddet ved Sundhnúk-kraterrækken fortsætter. Lava fortsætter med at strømme en kort afstand fra den aktive udluftning, men aktiviteten i dette krater er aftagende. I løbet af den seneste uge er der kun blevet observeret ringe eller ingen ændringer i den sydlige del af lavafeltet nær de defensive barrierer øst for Grindavík.

Magmaophobning og landstigning fortsætter i Svartsengi. Kursen har været konstant i de seneste uger (se figur nedenfor). Disse målinger indikerer, at trykket fortsætter med at stige i magmakammeret. Derfor er en ny digeindtrængning fra magmakammeret under Svartsengi mod Sundhnúk-kraterrækken fortsat mulig.

Seismisk aktivitet er steget støt i og omkring udbrudsområdet den seneste uge. De fleste af jordskælvene, som generelt er mindre end størrelsesordenen 1, er placeret nord for det nuværende udbrudssted, mellem Sundhnúk og Stóra Skógfell, syd for Þorbjarnar i den store dal nær Grindavík, og mellem Grindavík og det nuværende udbrudssted. Denne gradvise stigning i seismisk aktivitet er sandsynligvis et tegn på, at der frigives stress omkring udbrudsstedet på Sundhnúk-kraterrækken på grund af øget tryk i magmakammeret under Svartsengi.

Mynd07052024

Denne figur viser et kort med placeringen af ​​jordskælv siden den 15. april ( venstre), sammen med automatiske størrelser (øverst til højre) og antallet af jordskælv pr. dag (nederst til højre).

Dette er de mest sandsynlige to scenarier vedrørende fortsættelsen af ​​aktiviteten ved Sundhnúkur-kraterrækken:

 

  • Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógafell og Hagafell, og/eller det nuværende udbrudssted kan udvides på grund af en pludselig stigning i lavastrømmen, som kan sammenlignes med de indledende faser af det sidste vulkanudbrud i området. Dette kan ske med meget lidt eller ingen advarsel.
  • Det er også muligt, at strømmen af ​​magma fra magmakammeret under Svartsengi ind i den aktive udluftning ved Sundhnúkur-kraterrækken kan stige støt, indtil der er ligevægt mellem indstrømningen af ​​magma ind i kammeret og udstrømningen til overfladen.

 

Tegn på et nyt vulkanudbrud vil sandsynligvis omfatte en pludselig stigning i jordskælv i og omkring udbrudsområdet, en acceleration i deformation og trykændringer i nærliggende boringer. Det er vigtigt at forstå, at advarselstider kan være ikke-eksisterende eller meget korte, muligvis mindre end en halv time.

Farevurderingen er uændret siden sidste opdatering. I den seneste uge er risikoen for mulige aktive lavastrømme i område 4 (Grindavík) steget fra betydelig til høj, baseret på de scenarier, der nu anses for mest sandsynlige.

Hazard_map_IMO_7may_2024

(Klik på kortet for at se en større version)

Det er svært at forudsige, hvornår der kan være en ende på den igangværende sekvens af uroligheder, der begyndte i slutningen af ​​oktober

Som tidligere nævnt er der stadig usikkerhed om forløbet af denne episode, nu hvor vulkanudbruddet har været i gang i over en måned, mens magma fortsætter med at ophobes i magmakammeret under Svartsengi. Selvom scenarierne skitseret ovenfor anses for at være mest sandsynlige, er tæt overvågning i gang for at afgøre, om magma søger andre veje end mod Sundhnúk-kraterrækken. Områder nord for Stóra-Skógfell og syd for Hagafell og Þorbjarnar overvåges nøje.

Hvis magma bevæger sig mod overfladen uden for de områder, hvor de seneste udbrud allerede har fundet sted, forventes advarselssignalerne at være mere signifikante og manifestere sig med stærkere og mere intens seismicitet end observeret i optakten til de seneste udbrud.

 

 

Opdateret 2. maj kl. 18:00 UTC

  • Landstigningen fortsætter ved Svartsengi. Tryk fortsætter med at bygge op i magmakammeret.

  • Lavastrømmen fra krateret, som har været aftagende de seneste dage, fortsætter.

  • Målinger og simuleringer indikerer, at der er betydelig usikkerhed om fremtiden. Sandsynligheden for et nyt vulkanudbrud og/eller en stigning i intensiteten af ​​udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken vokser.

  • Der er risiko for, at lava kan bryde Grindavíks østlige forsvarsværk, hvis udbruddets styrke igen øges.

  • Farevurderingen forbliver uændret.

 

Landdeformation bliver fortsat målt ved Svartsengi, og hævningshastigheden har været stabil i de seneste uger (se billedet nedenfor). Tidligere på ugen var der indikationer på, at stigningstakten for jord kunne være aftaget i de foregående dage. Men målinger siden da afslører, at kursen har været stabil i de seneste par uger. Trykket fortsætter med at stige inde i magmakammeret, og der er risiko for, at magmakammeret under Svartsengi vil føde et nyt vulkanudbrud.

Skjamynd-2024-05-02-104618_Aflogun_SKHS_02052024

Grafen viser jordens bevægelse i den lodrette komponent ved GPS-stationen SKSH i Svartsengi. Målingerne indikerer, at hastigheden af ​​jorddeformation har været stabil siden begyndelsen af ​​april. Den blå linje repræsenterer tidspunktet for magma-indtrængningen, som ikke kulminerede i et udbrud, mens de røde linjer repræsenterer digebegivenheder, der resulterede i et udbrud. Den anden røde linje viser begyndelsen af ​​det igangværende vulkanudbrud.

Seismisk aktivitet er steget langs Sundhnúkur-kraterrækken i de seneste dage. Disse jordskælv er små, hvilket sandsynligvis repræsenterer en frigivelse af stress i og omkring det stadigt mere tryksatte magmakammer under Svartsengi.

Lavastrømmen fra det aktive krater er væsentligt lavere end for tre uger siden, og den nuværende strømningshastighed er målt til at være relativt lille. En eventuel stigning i strømningshastigheden skal dog overvejes på trods af den i øjeblikket minimale lavastrøm.

Lava_time_series_april_15_25_30_compare

Det medfølgende kort viser ændringer i lavastrømmens tykkelse mellem 15. april, 25. april og 30. april.

Lava fra krateret har samlet sig nær Grindavíks østlige forsvarsmur i de seneste uger (L12 på billedet ovenfor). Hvis intensiteten af ​​udbruddet stiger eller nye sprækker åbner sig syd for det nuværende udbrudssted, forventes det, at lavastrømmen vil rykke frem mod det østlige forsvar af Grindavík. Lørdag den 27. april krydsede små lavastrømme forsvaret øst for Grindavík. Hvis udbruddets kraft øges igen, er der risiko for, at sådanne hændelser bliver hyppigere.

Dette er de mest sandsynlige to scenarier vedrørende fortsættelsen af ​​aktiviteten ved Sundhnúkur-kraterrækken:

  • Nye vulkanske sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógafell og Hagafell, og/eller det nuværende udbrudssted kan udvides på grund af en pludselig stigning i lavastrømmen, som kan sammenlignes med de indledende faser af det sidste vulkanudbrud i området. Dette kan ske med meget lidt eller ingen advarsel.

  • Det er også muligt, at strømmen af ​​magma fra magmakammeret under Svartsengi ind i den aktive udluftning ved Sundhnúkur-kraterrækken kan stige støt, indtil der er ligevægt mellem indstrømningen af ​​magma ind i kammeret og udstrømningen til overfladen.

Foreløbige signaler om et nyt vulkanudbrud ville ligne tidligere begivenheder med pludselig og intens seismisk aktivitet i og omkring magmakammeret og landdeformation i Svartsengi.

Det islandske meteorologiske kontors farevurdering forbliver uændret og er gyldig indtil den 7. maj, medmindre situationen ændrer sig.

Følg meteorologens prognose for gasudslip her .


 

Opdateret 26. april kl. 17:30 UTC

  • En del af lavafeltet nær barriererne øst for Grindavík fortsætter langsomt med at blive tykkere.

  • Jordhævningen i Svartsengi-området fortsætter med konstant hastighed.

  • Så længe magmaen fortsætter med at akkumulere i Svartsengi-reservoiret, øges sandsynligheden for en betydelig eskalering af den eruptive aktivitet i Sundhnúk-kraterrækken.

  • Fortsat fare på grund af gasemissioner i området.

 

Udbruddet ved Sundhnúkur fortsætter med et krater lige øst for Sundhnúkur, der forbliver aktivt fra den 5. april. Lavastrømme rejser et kort stykke syd for krateret i en åben lavakanal, men fortsætter videre i lukkede kanaler. En del af lavafeltet nær barrieren øst for Grindavík fortsætter langsomt med at tykne.

Overlitsmynd26042024

Billede fra det islandske meteorologiske kontors web-kamera taget klokken 4:30 i morges, kort før solopgang. Kameraet er placeret på toppen af ​​Þorbjörn og kigger nordøst mod krateret.

Jordhævningen i Svartsengi-området fortsætter med konstant hastighed. Analytiske modeller tyder på, at mængden af ​​magma, der genoplades i reservoiret under Svartsengi, siden udbruddet begyndte den 16. marts, nu nærmer sig 10 millioner m 3 , som vist i grafen nedenfor. I tidligere hændelser begyndte magma at udbrede sig som digetrusioner fra reservoiret i 4-5 km dybde mod overfladen, da en tærskel på omkring 8-13 millioner m 3 genopladet magma blev nået.

Graph_inflation_mogi_en

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er blevet genopladet under Svartsengi-området mellem vulkanudbrud eller magmaudbredelse, der har fundet sted siden november 2023.

Så længe magmaen fortsætter med at akkumulere i Svartsengi-reservoiret, øges sandsynligheden for en betydelig eskalering af den eruptive aktivitet i Sundhnúk-kraterrækken.

 

  • Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og/eller den nuværende eruptive sprække kan forstørre sig på grund af en pludselig stigning i lavastrømmen, som kan ligne den indledende fase af de sidste udbrud i området. Dette kan ske med meget korte, hvis nogen, forstadier.
  • Det er også muligt, at hvis mere magma begynder at udbrede sig fra Svartsengi-reservoiret til Sundhnúks-kraterrækken, kan dette ske gradvist, indtil en balance mellem indstrømningshastigheden i dybden og ekstruderingshastigheden ved overfladen er nået.

 

Der er også mulighed for et nyt digeindbrud, der resulterer i, at en ny vulkansk sprække åbner sig andre steder end i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Dette scenario anses for at være mindre sandsynligt end de andre, og længere og mere intense forstadier forventes at forekomme.

Onsdag den 24. april foretog eksperter fra det islandske meteorologiske kontor målinger af gasudslip fra udbruddet. Det blev estimeret til at være 6-9 kg/s SO 2 , hvorimod ved den sidste måling, der blev foretaget for to uger siden den 12. april, blev gasudledningen estimeret til 10-18 kg/s. Dette er ikke en bekræftelse af, at tendensen i gasudledning fra udbruddet er aftagende. Faktisk, mens udbruddet fortsætter, kan emissionerne af SO 2 variere meget mellem dage (som det blev observeret under udbruddene ved Fagradalsfjall). Der er fortsat en fare på grund af gasudledning i området omkring krateret samt i bosættelser på Reykjanes-halvøen, og vi råder folk i området til at overvåge luftkvaliteten og sætte sig ind i reaktionen på luftforurening fra udbruddet.

 
Gasmengun26042024

Vulkangasforurening (SO 2 ) i atmosfæren var tydeligt synlig på et satellitbillede (Sentinel 5p) taget i går, 25. april kl. 14:27 UTC.

Vejrudsigten forudser nordlige vinde på 5-10 m/s i dag, fredag, og gasforurening vil blive spredt syd for udbrudsstedet og kunne mærkes i Grindavík. Vejrudsigten for gasspredning er her .

 

Opdateret 23. april kl. 18:00 UTC

 

Udbruddet fortsætter fra den enkelte udluftning, som er dannet lige øst for Sundhnúkur, på lignende måde siden den 5. april. Lava fortsætter med at ekstrudere og forplante sig mod syd langs åbne kanaler, som er tydeligt synlige fra kameraerne. Lavaen rejser også længere afstande fra krateret gennem et netværk af lukkede rør, som forhindrer lavaen i at afkøle ved direkte kontakt med atmosfæren. Sektoren af ​​lavafeltet, som har forplantet sig mod syd og nået de beskyttende barrierer, der er bygget øst for Grindavík by, er blevet tykkere i de seneste par dage, som vist på billederne nedenfor. Billederne viser forskellene i lavamarkens profil mellem 18. og 23. april. Billedet øverst er taget fra kameraet ejet af den islandske civilbeskyttelse, som er placeret ved barrieren øst for Grindavík og ser ud mod den del af lavafeltet, som forplantede sig mod Suðurstandavegur i begyndelsen af ​​udbruddet. Billedet nederst er også fra et kamera ejet af den islandske civilbeskyttelse, og det er placeret på toppen af ​​Hagafell-bakken og er orienteret mod syd. 

Estimater af lavaekstruderingshastigheden viser værdier mellem 3-4 m3/s siden begyndelsen af ​​april. De sidste målinger blev foretaget den 15. april, så vi afventer nu nye opkøb, som vil være tilgængelige i næste uge, for at belyse niveauet af den aktuelle aktivitet og for at forstå, om der er sket væsentlige ændringer.

8c6cfe1b-c87b-4501-bd10-41e7c2079707

Billede fra kameraet, ejet af den islandske civilbeskyttelse, som er placeret ved den beskyttende barriere øst for Grindavík by. Kameraet er orienteret til at følge lava-tungen, som forplantede sig mod Suðurstrandavegur i begyndelsen af ​​udbruddet. Den gule boks angiver, hvor lavafeltet har tyknet mest de seneste dage.

57f4a945-2487-4adc-af84-b11fcc474350

Billede fra kameraet, ejet af den islandske civilbeskyttelse, som ligger på toppen af ​​Hagafell-bakken og er orienteret mod syd. Den gule boks angiver, hvor lavafeltet tæt på den potentielle barriere har tyknet mest i løbet af de seneste par dage.

Jordhævningen målt omkring Svartsengi-regionen fortsætter, hvilket indikerer, at magma akkumuleres i dybden med en stabil hastighed, og den samlede tilstrømning til reservoiret er større end den udstrømning, der føder udbruddet. Ved at bruge analytiske modeller, begrænset af både GNSS- og InSAR-data, vurderes det, at mellem 7-8 millioner m3 magma er blevet genopladet til Svartsengi-reservoiret siden udbruddet startede den 16. marts. I tidligere hændelser begyndte magma at udbrede sig som digeindtrængninger fra reservoiret i 4-5 km dybde mod overfladen, da en tærskel på omkring 8-13 millioner m3 genopladet magma blev nået.

Så længe magmaen fortsætter med at akkumulere i Svartsengi-reservoiret, øges sandsynligheden for en betydelig eskalering af den eruptive aktivitet i Sundhnúk-kraterrækken. 

 

  • Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógfells og Hagafells, og/eller den nuværende eruptivåbning kan forstørre sig på grund af en pludselig stigning i magmastrømningshastigheden, som kan nå niveauer, der kan sammenlignes med dem, der blev observeret i begyndelsen af ​​de sidste fire udbrud, som sket i området. Hvis dette sker, forventes meget korte forstadier, hvis nogen, er. 
  • Det er også muligt, at hvis mere magma begynder at udbrede sig fra Svartsengi-reservoiret til Sundhnúks-kraterrækken, kan dette ske gradvist, indtil en balance mellem indstrømningshastigheden i dybden og ekstruderingshastigheden ved overfladen er nået.

 

Der er også mulighed for, at en ny digeindtrængning vil resultere i åbning af yderligere eruptive sprækker i andre områder end mellem Stóra-Skógfells og Hagafells. Dette scenarie anses dog for at være mindre sandsynligt end de tidligere nævnte, og hvis dette sker, forventes der at forekomme længere og mere intense prækursorer. 

Opdateret farekort

Under det videnskabelige møde i morges blev farevurderingen for den igangværende aktivitet gennemgået. Sandsynligheden for åbning af eruptive sprækker i Zone 1 (Svartsengi), Zone 4 (Grindavík) og Zone 7 er reduceret fra at være betydelig til lav. 

Fredag ​​i sidste uge, på grund af den fortsatte inflation af Svartsengi-reservoiret, og den høje usikkerhed omkring denne nye situation og mulige udfald, blev det besluttet midlertidigt at øge sandsynligheden for udbrudsåbninger i disse områder. Efter mødet i dag er det dog aftalt, at der på nuværende tidspunkt ikke er evidens for øget sandsynlighed for udbrudsåbninger i disse områder. 

Hazard_map_IMO_23.april_2024

Mens udbruddet fortsætter, vurderes det, at hvis der opstår en øget magmastrøm, vil magmaen højst sandsynligt følge de åbne baner, der fodrer det nuværende udbrud, og/eller nye eruptive sprækker kan dannes i nærheden. Af denne grund vurderes sandsynligheden for udbrudsåbninger uden varsel stadig at være meget høj inden for Zone 3 (Sundhnúks kraterrække), som forbliver uændret.


 

Opdateret 19. april kl. 15:30 UTC

  • Jordløftet i Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo.

  • Siden 5. april er der kun gået et krater i udbrud, og lavastrømmen fra det har siden holdt sig forholdsvis stabil, godt 3 m 3 /s.

  • Fortsat fare på grund af gasemissioner. Folk rådes til at overvåge luftkvaliteten .

  • Vejrudsigten for gasspredning er her

  • Fortsat magmaakkumulering under Svartsengi med den nuværende hastighed øger sandsynligheden for endnu en magmaudbredelse i de kommende dage eller uger, på trods af det igangværende udbrud.

 

Da udbruddet startede den 16. marts, aftog jordhævningen ved Svartsengi betydeligt og stoppede næsten. Dette indikerede en ligevægt mellem indstrømning af magma til magma-reservoiret under Svartsengi og til overfladen ved Sundhnúkur-kraterrækken (Figur 1).

I begyndelsen af ​​april begyndte jordløftningen at stige igen, og en tilsvarende mængde magma er nu ved at bryde ud ved Sundhnúkur, som der er ophobet i reservoiret under Svartsengi, hvilket forårsager øget magmatryk (Figur 2).  

Den nuværende udvikling er ny, som er et igangværende vulkanudbrud med en forholdsvis stabil lavastrøm ved Sundhnúkur kraterrække samtidig med, at jorden løfter sig i Svartsengi. Derfor er der mere usikkerhed nu end tidligere om eventets mulige udvikling.
Magmachambernr2

(Billede 1)

 

Magmachamber

(Billede 2)

 

Modelberegninger tyder på, at over 6 millioner m 3 magma nu er blevet tilføjet magma-reservoiret under Svartsengi siden 16. marts. I tidligere hændelser har magma forplantet sig fra Svartsengi, når mellem 8 og 13 millioner m 3 er blevet tilføjet reservoiret siden sidste hændelse.

Graph_inflation_sill_da_19042024

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er blevet tilføjet under Svartsengi mellem vulkanudbruddene og magmaudbredelsen, der har fundet sted siden november 2023.

Mere usikkerhed omkring udviklingen af ​​aktiviteten de næste dage eller uger.

Hidtil har den generelle tendens i Sundhnúkur-området været øget sandsynlighed for magmaudbredelse og endda et efterfølgende udbrud. Nu ser det dog ud til, at en ny situation er ved hånden, når en magma-udbredelse kan forekomme under et igangværende udbrud. Lad os huske på, at magma-udbredelse er en pludselig og stor strøm af magma, der forplanter sig ud af et magma-reservoir og kan kulminere med, at magma når overfladen. Efter magmaudbredelsen den 2. marts, som ikke endte med et udbrud, markerede en ændring i aktiviteten, der siden december havde været noget cyklisk.

Hvis magma-akkumulering fortsætter med en lignende hastighed, øges sandsynligheden for en anden magma-udbredelse i de kommende dage eller uger, selvom et udbrud stadig er i gang. Magmaudbredelse fra reservoiret under et igangværende udbrud er indtil videre ikke set før i området. Derfor er der mere usikkerhed om udviklingen af ​​aktiviteten i de næste dage eller uger.

Sandsynligt scenarie, hvis magmaudbredelse falder sammen med det aktuelle udbrud:

 

  • Magma forplanter sig fra magma-reservoiret under Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken, som det er sket i de sidste seks gange.
  • Efter magma-udbredelsen kunne nye eruptive sprækker åbne sig i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og/eller det nuværende eruptive krater kunne blive forstørret på grund af en pludselig stigning i lavastrømmen. Dette kan ske med meget kort eller ingen varsel.
  • Hvis magmaudbredelsen resulterer i, at nye vulkanske sprækker åbner sig andre steder over magmadiget, som blev dannet den 10. november, forventes der meget længere varsel, højst sandsynligt intens seismisk aktivitet, deformation og trykændringer i borehuller.
  • Det er også muligt, at magma-udbredelse ikke vil forekomme, men at strømningen af ​​det nuværende udbrud holder op med at falde og begynder at stige støt, indtil en ny ligevægt mellem indstrømningen af ​​magma nedefra og strømning til overfladen fra krateret er nået.
  • Men hvis magma-udbredelsen resulterer i, at en ny eruptiv sprække åbner sig andre steder end i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell, vil et sådant scenarie højst sandsynligt blive ledsaget af intens seismicitet og deformation med betydeligt mere varsel end tidligere udbrud.

Opdateret farevurdering

I lyset af usikkerheden forårsaget af stigende tryk i magma-reservoiret under Svartsengi har det islandske meteorologiske kontor øget faren på grund af mulig åbning af eruptive sprækker i zone 1, 4 og 7 fra “lav” til “betydelig”

Den overordnede fare (farve) i de berørte zoner ændres dog ikke.

Hazard_map_IMO_19. april_2024

(klik på billedet for at se det større)

 

Opdateret 18. april kl. 16:00 UTC

  • Lavafeltet dækker nu 6,15 km 2 og rumfanget er 33,2 ± 0,8 millioner m 3 .

  • Gennemsnitlig lavastrøm fra krateret i perioden 8.-15. april er estimeret til 3,2 ± 0,2 m 3 /s.

  • Jordløftet i Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo.

  • Fortsat fare på grund af gasforurening. Folk i området rådes til at tjekke luftkvaliteten .

  • Vejrudsigten for gasdistribution i dag (torsdag) er nordvestlig vind, 3-8 m/s, med gasudledning mod sydøst. Følg gasspredningsprognosen her .

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, og et krater lige øst for Sundhnúkur er fortsat i udbrud. Lavafeltet fortsætter med at bygge op tæt på kraterne. Lavaen flyder også i lukkede kanaler omkring 1 km mod sydøst, og der er aktive områder i lavafeltet nord for Hagafell.

Mandag den 15. april gennemførte forskere fra det islandske naturhistoriske institut (IINH) og National Land Survey of Iceland (NLSI) en overvågningsflyvning over udbrudsområdet for at indhente billeder til lavakortlægning ved fotogrammetri. Resultaterne fra overvågningsflyvningen viser, at arealet af lavafeltet den 15. april målte 6,15 km 2 og volumenet 33,2 ± 0,8 millioner m 3 . Lavastrømningsfeltet og tykkelsen af ​​det er vist på kortet nedenfor.

Korthraunbreida18042024

Kort, der viser lavastrømningsområdet og tykkelsen af ​​lavaen dannet i det igangværende udbrud. Lilla farver viser lava dannet i området siden december 2023.

Den gennemsnitlige lavastrøm fra krateret i perioden 8.-15. april er estimeret til 3,2 ± 0,2 m 3 /s. Dette er en lille ændring i forhold til den gennemsnitlige lavastrøm i perioden 3.-8. april, som blev estimeret til 3,6 ± 0,7 m 3 /s. Resultatet af tidligere måling fra IINH og NLSI fotogrammetri-teamet kan ses i tabellen nedenfor.

Fra Til Gennemsnitlig lavastrøm i perioden (m 3 /s) Areal
  (km 2 )

Bind

(millioner m 3 )

Gennemsnitlig tykkelse af lavafeltet (m)
16. mar.2024 17. mar.2024 234 ± 9 5,72 18,1 ± 0,8 3,2 ± 0,1
17. mar.2024 20. mar.2024 14,5 ± 0,6 5,58 20,9 ± 0,5 3,7 ± 0,1
20. mar.2024 27. mar.2024 7,8 ± 0,7 5,99 25,7 ± 1,9 4,3 ± 0,3
27. mar.2024 3. apr. 2024 6,6 ± 0,3 6,13 29,7 ± 1,7 4,8 ± 0,3
3. apr. 2024 8. apr. 2024 3,6 ± 0,7 6,14 31,3 ± 2,4  5,1 ± 0,4
8. apr. 2024 15. apr. 2024 3,2 ± 0,2 6,15 33,2 ± 0,8 5,4 ± 0,1

 

 

Jordløftet i Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo. Dette indikerer, at omkring halvdelen af ​​magmaen, der stiger op fra dybden, akkumuleres i magmareservoiret, mens den anden halvdel bryder ud til overfladen ved Sundhnúkur-kraterrækken.

SENG-plade_siden-20231112
Forskydninger på GPS-stationen SENG i Svartsengi siden 11. november 2024 mod nord, øst og lodret (top, midt, bund). Den nederste kurve viser jordløft i millimeter, og gårsdagens (17. april) måling er vist med en grøn prik. De røde lodrette linjer er tidspunktet for de sidste fire udbrud (18. december 2023, 14. januar, 8. februar og 16. marts 2024), og de blå linjer viser indtrængningerne af magmadiget, der er sket i Sundhnúkur kraterrækkeområdet uden at resultere i et udbrud (10. november 2023 og 2. marts 2024).

 

Der er fortsat en fare på grund af gasemissioner fra udbruddet, som kan forårsage forurening i bosættelser på Reykjanes-halvøen, og vi råder folk i området til at overvåge luftkvaliteten og sætte sig ind i reaktionen på luftforurening fra udbrud.

Vejrudsigten for gasdistribution i dag (torsdag) er nordvestlig vind, 3-8 m/s, med gasudledning mod sydøst. I morgen (fredag) blæser der sydøst 8-13 m/s med regn. Mere sydlig vind om aftenen. Gasforureningen vil gå mod nordvest i løbet af dagen og senere mod nord. Følg gasspredningsprognosen her .

Gasdreifing18042024


 

Opdateret 16. april kl. 18:00 UTC

  • Farevurderingen er blevet opdateret. Den samlede fare for Grindavík (Zone 4) skønnes at være betydelig (orange).
  • Landhævningen ved Svartsengi fortsætter, og hævningshastigheden har været konstant siden begyndelsen af ​​april.
  • Fortsat fare på grund af gasforurening. Folk i området rådes til at tjekke luftkvaliteten .
  • Gasspredningsprognosen kan findes her .
  • Et krater, der ligger øst for Sundhnúkur, er fortsat aktivt.

 

Udbruddet ved Sundhnúkur- kraterrækken fortsætter og har nu varet i en måned, hvilket var emnet for en nyhedsrapport offentliggjort tidligere i dag. Et krater, som ligger lige øst for Sundhnúkur, fortsætter med at bryde ud. Lava flyder stadig syd for krateret, men strækker sig ikke langt, så lavafeltet fortsætter med at bygge op nær krateret. Der er et aktivt lavafelt nær Hagafell, som det kan ses på et billede fra det islandske meteorologiske kontors webkamera placeret ved Þorbjörn.

Eldgos16042024

Billede fra det islandske meteorologiske kontors webcam, taget kl. 05.10 den 16. april. Webkameraet er placeret på toppen af ​​Þorbjörn og ser mod øst mod udbrudsstedet. Krateret er i midten af ​​billedet, og lava flyder fra det. Foran krateret er Sundhnúkur, og på højre side af billedet er Hagafell og lavastrømsfronter.

Seismisk aktivitet har været forholdsvis rolig nær udbrudsstedet siden begyndelsen af ​​udbruddet, indtil en lille jordskælvssværm begyndte ved Lágafell efter middag den 14. april. Den seismiske sværm varede over 4 timer og har været forbundet med spændingsændringer i skorpen på grund af land. løft i Svartsengi. Seismisk aktivitet fortsætter i de vestlige skråninger af Fagradalsfjall i 6-8 km dybde og har været i gang siden urolighederne i Sundhnúkur-området i løbet af de sidste 4 måneder.

Landhævningen fortsætter og har været i et stabilt tempo siden begyndelsen af ​​april. Modelberegninger baseret på GPS-data indikerer, at tilstrømningen af ​​magma til magma-reservoiret er omkring halvdelen af, hvad den var før begyndelsen af ​​udbruddet den 16. marts. Dette indikerer, at omkring halvdelen af ​​magmaen, der kommer fra dybden, ophobes i magmaen. reservoir, mens den anden halvdel er udbrudt til overfladen.

Magmachambernr1

I begyndelsen af ​​april begyndte landhævningshastigheden at stige. I øjeblikket bryder en lignende mængde magma ud på overfladen og akkumuleres også i magmakammeret under Svartsengi, hvilket forårsager en trykstigning i magmakammeret.

Der er fortsat risiko for gasemissioner fra udbruddet, som kan forårsage luftforurening i bosættelser på Reykjanes-halvøen, og vi råder folk i området til at overvåge luftkvaliteten og sætte sig ind i symptomer og reaktioner relateret til luftforurening fra udbruddet. .

Vejrudsigten i dag (tirsdag) er en langsom vind, variabel retning. Der kan således ophobes gas nær udbrudsstedet. I nat vil der vinde sydøstlig 10-15 m/s, med gasudledning nordvest mod Reykjanesbær. Vest- og nordvestlig vind ventes at blive 3-10 m/s i morgen tidlig, og sprede gas øst og sydøst mod Þorlákshöfn. Følg gasspredningsprognosen her .

Farevurdering

Farevurderingen er blevet opdateret og er gældende fra kl. 15:00 i dag til den 23. april med forbehold for udvikling. Farevurderingen er ændret, så faren på grund af lavastrømme er blevet sænket i alle områder undtagen i Zone 3 (Sundhnúkur kraterrækken) og Zone 6. Denne ændring foretages, fordi der ikke har været en aktiv lavastrøm i de øvrige områder. i de sidste to uger. Baseret på den aktuelle aktivitet i udbruddet vurderes det, at lava sandsynligvis ikke vil strømme langt fra krateret og ind i andre farezoner. Denne ændring betyder, at den samlede fare i Zone 4 (Grindavík) nu vurderes som betydelig (orange) i stedet for høj (rød). Den samlede fare i andre områder forbliver uændret. Faren fra gasemissioner vurderes fortsat som høj i alle områder undtagen i Sundhnúkur kraterrækkeområdet (zone 3), hvor den vurderes at være meget høj. Faren i Zone 4 (Grindavík) og Zone 6 vurderes fortsat som høj på grund af synkehuller og fejlbevægelser.

Hazard_map_IMO_16.april_2024

(Klik på billedet for at se det større)

 

Opdateret 15. april kl. 17:30 UTC

  • Vulkanudbruddet, der begyndte den 16. marts, er stadig i gang.

  • Stigningen fortsætter i samme takt siden starten af ​​april.

  • Farevurderingen er gældende indtil 16. april, medmindre situationen ændrer sig.

  • Risikoen for gasemissioner er fortsat betydelig. Folk i området bliver mindet om at overvåge luftkvaliteten.

  • Gasspredningsprognosen kan findes her

 

Lige efter middag i går begyndte en lille jordskælvsværm nær Lágafell, lige nordvest for Grindavík. Den sluttede omkring halv fire om eftermiddagen. Sværmen bestod af cirka 90 jordskælv, hvor den mest intense aktivitetsperiode var 35 jordskælv mellem kl. 13.00 og 14.00. Alle jordskælv var under størrelsesordenen 1, og de fleste var på dybder på cirka 2-4 km. Denne lille jordskælvsværm skyldtes sandsynligvis stressændringer i jordskorpen på grund af igangværende landstigning i Svartengi, som diskuteret i gårsdagens nyhedsopdatering.

Vedhæftet er en figur, der viser placeringen af ​​jordskælvene på et kort, og derunder er en graf, der viser deres dybde. Panelet øverst til højre viser jordskælvets størrelse i regionen fra middag til aften i går. Panelet i midten til højre viser det samlede antal jordskælv, mens det nederste panel viser antallet af jordskælv i timen. Som grafen viser, blev der registreret flere små jordskælv i området i går eftermiddags, men der har ikke været nogen seismisk aktivitet i regionen siden midnat i dag.

Foto taget onsdag den 10. april, der viser den aktive udluftning set fra Sundhnúkur. (Foto: Jón Bjarni Friðriksson/Island Meteorologisk Kontor). Klik på billedet for at se det større.


 

Opdateret 14. april kl. 18:00 UTC

  • Vulkanudbruddet, der begyndte den 16. marts, er stadig i gang.

  • Stigningen fortsætter i samme takt siden starten af ​​april.

  • Farevurderingen er gældende indtil 16. april, medmindre situationen ændrer sig.

  • Risikoen for gasemissioner er fortsat betydelig. Folk i området bliver mindet om at overvåge luftkvaliteten.

  • Gasspredningsprognosen kan findes her.

 

Adskillige små jordskælv (under styrke 1) er blevet detekteret nordvest for Grindavík i de sidste par timer. (Se figurerne nedenfor.) Denne seismiske aktivitet er fokuseret nær diget, der blev dannet den 10. november og er sandsynligvis relateret til jorddeformationen i Svartsengi, som påvirker regionens trykregime.

Dagens seismiske aktivitet kan sammenlignes med aktiviteten målt i dette område i midten af ​​marts sidste år. Derfor tyder den seismiske aktivitet ikke på ændringer i det igangværende vulkanudbrud, som har holdt sig relativt stabilt i weekenden. Den seismiske aktivitet nordvest for Grindavík tyder heller ikke på, at magma bevæger sig under dette område.

I skrivende stund er den seismiske aktivitet nordvest for Grindavík lidt aftaget. Det er usandsynligt, at store jordskælv vil ledsage denne nuværende aktivitet.

Skulle magma afvige fra sin nuværende rute, der kommer til overfladen ved Sundhnúkur-kraterrækken, og i stedet vælge en alternativ sti, såsom at gå mod vest mod Eldvörp eller syd for Þorbirnir, vil forløberen for et muligt udbrud i dette område involvere meget intens seismisk aktivitet og jord. deformation, der er tydeligt synlig på instrumenter og satellitbilleder. I øjeblikket er der ingen sådanne tegn på nuværende tidspunkt.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter sin 24-timers overvågning af området for at overvåge udbrudsstedet.

Hrina_14042024_Sigdalur

Denne figur viser seismisk aktivitet fra den 9. marts til i dag den 14. april. De sorte linjer repræsenterer de ydre grænser for de grabene, der er dannet i forbindelse med den betydelige digeindbrud den 10. november 2023 og udbruddet den 14. januar i år. De fleste af jordskælvene i dag har været mindre end 1. Blå cirkler repræsenterer jordskælv, der fandt sted fra 9. til 14. marts, mens røde cirkler repræsenterer jordskælv, der fandt sted i dag, 14. april. Jordskælvene er placeret på den vestlige kant af lavningen dannet i november 10.

Hrina_14042024_Sprungur

I området nordvest for Grindavík er der en række kendte forkastninger med nord-syd orientering, som er dannet, da diget indtrængen skete den 10. november. Derfor er dagens jordskælv også tegn på spændingsudløsning langs disse forkastninger på grund af landhævningen i Svartsengi.


 

Opdateret 12. april kl. 14:15 UTC

  • Vulkanudbruddet, der begyndte den 16. marts, er stadig i gang.
  • Landstigningen fortsætter i samme takt siden starten af ​​april.
  • Farevurderingen er gældende indtil 16. april, medmindre situationen ændrer sig.
  • Risikoen for gasemissioner er fortsat betydelig. Folk i området bliver mindet om at overvåge luftkvaliteten .
  • Gasspredningsprognosen kan findes her .

Udbruddet, der startede ved Sundhnúkur-kraterrækken om aftenen den 16. marts, er stadig i gang. Én udluftning forbliver aktiv, som den har været siden 5. april. Lava fortsætter med at strømme sydpå fra udluftningen, men rejser sig ikke langt, så lavafeltet fortsætter med at bygge op nær krateret. Der er ingen synlige tegn på lava, der bevæger sig frem mod de beskyttende barrierer nord for Grindavík, Suðurstrandarvegur eller Melhólsnáma.

Landstigningen i Svartsengi fortsætter i samme takt, som steg i begyndelsen af ​​april. Dette er en hurtigere hastighed end den, der blev observeret fra begyndelsen af ​​udbruddet den 16. marts til slutningen af ​​marts . Dette indikerer, at størstedelen af ​​magmaen, der strømmer ind i reservoiret under Svartsengi, akkumuleres der, hvilket forårsager en stigning i tryk og jordløftning. Mens udbruddet fortsætter, er der stadig en åben forbindelse mellem magma-akkumuleringsområdet i Svartsengi og Sundhnúkur-kraterrækken, og en del af magmaen fortsætter med at strømme til overfladen der. Mindre ændringer i lavafeltet kan observeres mellem dage, men den samlede rate har været stabil siden begyndelsen af ​​april.

Farevurderingen forbliver uændret og gælder indtil kl. 15.00 den 16. april. Se flere detaljer her .

Der er stadig risiko for gasemissioner fra vulkanen, som kan forårsage forurening på Reykjanes-halvøen. Folk i området rådes til at overvåge luftkvaliteten og gøre sig bekendt med symptomer på udsættelse for vulkansk gasforurening.

Et fotografi taget onsdag den 10. april, der viser det aktive krater set fra Sundhnúkur. (Foto: Jón Bjarni Friðriksson)


Opdateret 9. april kl. 17:30 UTC

  • På trods af et fald i intensiteten af ​​vulkanudbruddet er der ingen tegn på, at den samlede magmastrøm fra dybden er aftagende.

  • Den gennemsnitlige strømningshastighed for lavastrømmen fra åbningerne mellem 3. og 8. april er estimeret til at være 3,6 ± 0,7 m3/s.

  • I morgen forventes der østlige og sydøstlige vinde, der fører gasudslip mod vest og nordvest fra udbrudsstederne. Følg gasspredningsprognosen her.

  • Periodisk bliver der fortsat målt høje niveauer af SO2 omkring vulkanen og i bosættelser på Reykjanes-halvøen. Beboere opfordres til at overvåge luftkvaliteten i området.

Eksperter fra det islandske meteorologiske kontor og Landtilsynet foretog luftmålinger over udbrudsstedet i går den 8. april. Ved hjælp af de data, der er indsamlet under flyvningen, er det muligt at vurdere størrelsen af ​​lavafeltet og strømningshastigheden af ​​lava fra udbruddet. Resultaterne indikerer et konstant og væsentligt fald i intensiteten af ​​vulkanudbruddet.

Den gennemsnitlige lavastrøm fra åbningerne mellem 3. og 8. april er estimeret til at være 3,6 ± 0,7 m3/s. Baseret på data indsamlet af ingeniørfirmaet Efla den 3. april under en droneflyvning blev den gennemsnitlige lavastrøm estimeret til at være 6,6 ± 0,3 m3/s fra 27. marts til 3. april. Lavafeltet har nået et areal på 6,14 km2 med et volumen på 31,3 millioner m3. Tidligere strømmede lavaen primært sydpå fra åbningerne, men skiftede kortvarigt mod nord søndag aften (7. april), da en åbningsvæg kollapsede, som nævnt i sidste opdatering. Som vist på det medfølgende kort, er lavaen tyknet betydeligt nær udluftningerne og lige syd for dem, hvor der er mest aktivitet i lavafeltet. Der er ingen synlige tegn på lavafremrykning mod beskyttende barrierer nord for Grindavík, Suðurstrandarvegur eller Melhólsnáma.

Grindavik_Svartsengi_lava_thickness_map_8april2024

Kort, der viser omfanget og tykkelsen af ​​lavaen dannet i det aktuelle udbrud. Lilla områder viser lava, der har strømmet i området siden december 2023.

Jorddeformation er steget i løbet af den seneste uge

Jorddeformation i Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket falder sammen med et fald i intensiteten af ​​vulkanudbruddet. Dette indikerer, at størstedelen af ​​magmaen, der strømmer ind i reservoiret under Svartsengi, akkumuleres der, hvilket forårsager en stigning i tryk og jordløftning. Mens udbruddet fortsætter, er der stadig en åben forbindelse mellem magma-akkumuleringsområdet i Svartsengi og Sundhnúkur-kraterrækken, og en del af magmaen fortsætter med at strømme til overfladen der.

Seismisk aktivitet i diget nær Grindavík er forblevet meget lav og er fokuseret mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógafell, med let seismicitet i det vestlige Grindavík. Seismisk aktivitet nær Fagradalsfjall, som har været vedvarende den seneste måned, er i gang og er fortsat lokaliseret på dybder på omkring 6-7 km.

Gasmålinger udført i går, den 8. april, estimerer en svovldioxid (SO2) emissionsrate på 10-18 kg/s fra ventilationsåbningerne. Periodisk bliver der fortsat målt høje niveauer af SO2 omkring vulkanen og i bosættelser på Reykjanes-halvøen. Gasemissioner fra udbruddet vil sandsynligvis forårsage forurening på Reykjanes-halvøen, og beboere rådes til at overvåge luftkvaliteten og gøre sig bekendt med symptomer relateret til luftforurening fra udbruddet.

Ifølge vejrudsigten forventes der i dag nordlige vinde, der fører gasudslip mod syd. Langsom, varierende vind om eftermiddagen kan resultere i gasforurening nær udbrudsstederne. I morgen forventes østlige og sydøstlige vinde, der fører gasudledninger mod vest og nordvest. Følg gasspredningsprognosen her.

Uændret risikovurdering

Farevurderingen er blevet opdateret og er gældende fra kl. 15:00 i dag til den 16. april, medmindre situationen ændrer sig. Der er ingen ændringer i farevurderingen, og risikoen for gasforurening er fortsat høj i alle områder undtagen omkring Sundhnúkur-kraterrækken (Zone 3), hvor den vurderes at være meget høj. Risikoen i Zone 4 (Grindavík) og Zone 6 er fortsat høj på grund af jordskælv, jorddeformation, lavastrømme og gasforurening.

Hazard_map_IMO_9.april_2024

(Klik på billedet for at se det større)

På trods af faldet i intensiteten af ​​vulkanudbruddet er der ingen tegn på, at den samlede magmastrøm fra dybden ind i Svartsengi-reservoiret er aftagende. Dette refererer til det samlede volumen af ​​magma, der akkumuleres under Svartsengi, ud over den magma, der strømmer mod overfladen i det nuværende udbrud ved Sundhnúkur-kraterrækken. Det er svært at forudsige, hvornår dette udbrud vil ende; den kan fortsætte i en længere periode med jævn strøm eller ophøre i den nærmeste fremtid. Efterhånden som magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi, og trykket stiger, er der stadig en mulighed for, at udbruddets intensitet kan stige igen, svarende til begivenhederne ved Fagradalsfjall i 2021. Hvis udbruddet snart ophører, vil magmaakkumulering sandsynligvis fortsætte under Svartsengi, og en række begivenheder svarende til det, der er observeret i den seneste måned, kan gentage sig.


Opdateret 8. april kl. 16:30 UTC

  • Vulkanudbruddet fortsætter. En udluftning er aktiv.
  • Landet har rejst sig i Svartsengi cirka 2-3 cm mellem 2. og 7. april.
  • Der blev målt minimale gasudledninger i weekenden, men periodisk kan der stadig påvises høje niveauer af svovldioxid omkring vulkanen og i bebyggelser på Reykjanes-halvøen. Beboere opfordres til at overvåge luftkvaliteten i området.
  • Dagens vejrudsigt indikerer en nordøstlig vindretning, hvilket får gasudledningen til at drive sydvestover over områder inklusive Grindavík. Der forventes østlige vinde i morgen den 9. april, og gasudledninger forventes at rejse mod vest fra udbrudsstederne. Følg gasspredningsprognosen her.

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, med en udluftning nu aktiv. I går strømmede lava fra udluftningen sydpå i en begrænset strøm, hvilket resulterede i en storslået flod af lava. I mellemtiden steg overfladeniveauet af lava i krateret gradvist, indtil det næsten var fyldt. Den nordlige væg af udluftningen kollapsede omkring klokken 21:30 i går aftes, hvilket fik lavaen til at flyde nordpå. I dag, den 8. april, har lavastrømmen for det meste genoptaget sin sydlige retning. Lavaen, der rykker frem mod nord, som observeret i går aftes og natten over, ser ud til at være standset på bjergsiden. Krateret fortsætter med at fyldes op.

Seismiske målinger nær udbrudsstedet viser vulkansk tremor, der udviser stærke frekvenser mellem 1 og 2 Hz (grøn kurve på grafen); en stigning i styrken af ​​denne tremor svarer til lavaens maksimale strøm fra udluftningen. Efter sammenbruddet af udluftningsvæggen ser den seismiske aktivitet ud til at falde igen. Lignende seismisk aktivitet blev observeret under det nylige vulkanudbrud i Geldingadalur, hvor den seismiske aktivitet steg, efterhånden som udledningen af ​​lava blev intensiveret.

Grv08042024oroi

Hævningen er steget en smule i Svartsengi, og baseret på GPS-målinger og syntetiske blænderadarbilleder er landet steget med 2-3 cm fra 2. til 7. april. Det er dog mindre end jorddeformationen målt efter det forrige udbrud i sidste måned. Øget stigning kunne tyde på, at magma, der strømmer ind i Svartsengi, er steget, eller at der har været en opbremsning i strømmen af ​​magma mod det nuværende udbrudssted.

Minimale gasemissioner er blevet opdaget på gasmonitorer, der drives af Miljøstyrelsen i Island (UST) og det islandske meteorologiske kontor i weekenden, men periodisk kan der stadig detekteres høje niveauer af svovldioxid omkring vulkanen og i bebyggelser på Reykjanes-halvøen. Beboerne bliver mindet om at overvåge luftkvaliteten på USTs luftkvalitetshjemmeside loftgæði.is

Dagens vejrudsigt indikerer en nordøstlig vindretning, hvilket får gasudledningen til at drive sydvestover over områder inklusive Grindavík. Der forventes østlige vinde i morgen den 9. april , så gasudslip kan forventes at drive vestpå fra udbrudsstederne. Den seneste gasspredningsprognose kan følges her.



Opdateret 4. april kl. 17:00 UTC

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, og to kratere er stadig aktive som de seneste dage. Det nordlige krater er større, og det meste af lavastrømmen ser ud til at være udbrudt fra det, som det kan ses på billedet nedenfor, som blev taget i nat, den 3. april. Lava fortsætter med at strømme sydpå fra kraterne på toppen af ​​lavafeltet dannet i de første par dage af dette udbrud. I aftes var der ingen tydelige tegn på lavastrømning langs lavabarriererne nord for Grindavík, Southcoast road eller Melhólsnáma-minen.

Dronamynd04042024

Luftbillede fra en droneflyvning opereret af Civil Protection i aftes den 3. april. Billedet viser de to kratere og lavaen, der strømmer fra dem mod syd.

Et interferogram, der dækker perioden 18. marts – 3. april, viser, at landet har hævet sig omkring 3 cm i Svartsengi i den tid. Dette er en betydeligt langsommere deformation, der blev målt forud for de udbrud og digeudbredelser, der har fundet sted i de sidste måneder. Data fra GPS-målinger i samme periode tyder på, at hastigheden af ​​landhævningen har varieret, men det er vanskeligt at estimere dag-til-dag deformation baseret på disse data. I betragtning af GPS-dataene for samme tidsperiode som interferogrammet (18. marts – 3. april), er de to datasæt konsistente. Landhævning påvises i Svartsengi under udbruddet, hvilket ikke er set i de begivenheder, der tidligere har fundet sted på Sundhnúkur-kraterrækken. Dette indikerer, at systemet er åbent, og magma fortsætter med at strømme fra betydelig dybde under Svartsengi til overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken. 

Csk_reykjanes_A33-krysuvik_20240318-20240403_unw

Interferogram (InSAR) viser deformation fra 18. marts – 3. april. Gule og orange farver viser områder omkring Svartsengi, hvor landhævning registreres.

Gasmålinger gennemført sidste tirsdag den 2. april anslår, at ca. 37-41 kg/s SO 2 udsendes fra kraterne. Midlertidigt høje svovldioxidniveauer bliver fortsat målt omkring udbrudsstedet og i kommuner på Reykjanes-halvøen. Gas fra udbruddet vil sandsynligvis forårsage forurening på Reykjanes-halvøen, og vi råder folk i området til at overvåge luftkvaliteten på loftgaedi.is og sætte sig ind i reaktionen på luftforurening fra vulkanudbrud.

Vejrudsigten i dag (torsdag) er sydøstlige og sydlige vinde på 8-13 m/s på udbrudsstedet, hvilket medfører, at gas spredes mod nordvest og nord, hvilket betyder, at der kunne detekteres gas i Vogar, Reykjanesbær og Suðurnesjabær. Østlig vind 5-10 m/s i morgen (fredag), hvilket forårsager gasspredning mod vest, for eksempel til Svartsengi. Nordvestlig vind, 5-10 m/s sent i morgen forårsager gasforurening i sydvest og muligvis i Grindavík.

Gasdistributionsprognose er her .

Gasdreifing04042024

Farevurdering offentliggjort den 2. april forbliver uændret og er gyldig indtil 9. april med forbehold for udvikling.


Opdateret 2. april kl. 17:30 UTC

  • Udbruddet fortsætter, og to kratere er nu aktive. Inflation er ikke blevet opdaget i de sidste par dage.

  • På det seneste er der opstået vegetationsbrande omkring lavafeltet, og det er en løbende risiko, mens vejret er tørt.

  • Gasforurening spredes mod sydvest og senere mod vest og vil sandsynligvis blive opdaget lejlighedsvis i Grindavík og muligvis i Hafnir. Gasdistributionsprognose og luftkvalitet kan overvåges.

  • Lavakanterne har nået betydelige højder og kan være ustabile.

  • Farevurdering uændret.

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, og to kratere er nu aktive. Det tredje krater, som var meget mindre end de to andre, blev slukket i påsken. Vulkanskælven forbliver stabil.

Inflation i Svartsengi er ikke blevet opdaget i de seneste dage, hvilket indikerer, at mindre magma ophobes i magma-reservoiret under Svartsengi, og i stedet strømmer mod kraterne, hvor det bryder ud. Der kan opnås en balance mellem tilstrømningen af ​​magma til Svartsengi-reservoiret og udbrudskratere, men geokemiske undersøgelser kan bekræfte dette i fremtiden.

Eksperter fra National Land Survey of Iceland har behandlet satellitdata fra den 27. marts, der viser, at lavafeltet dengang var 5,99 km2 og lavaens volumen siden begyndelsen af ​​udbruddet var 25,7 ± 1,9 millioner m3. Den gennemsnitlige ekstruderingshastighed af lava fra kraterne blev estimeret til 7,8 ± 0,7 m3/s, hvilket er meget sammenligneligt med ekstruderingshastigheden under den første fase af Geldingadalir-udbruddet i 2021. Målet er at tage luftfotos af området i kommende dage for at få opdaterede ekstruderingsrater siden 27. marts, hvilket vil give yderligere indsigt i udviklingen af ​​den eruptive aktivitet. Det følgende kort viser lavastrømningsfeltet og dets tykkelse, som det var den 27. marts.

Kort02042024

Kort, der viser strømningsfeltet og tykkelsen af ​​lavaen dannet under det igangværende udbrud. Lilla lag viser lavaer, der er dannet i området siden december 2023.

Vegetationsbrande omkring lavafeltet

På det seneste er der opstået vegetationsbrande omkring lavafeltet, og det er en løbende risiko, mens vejret er tørt.

Lavakanterne har nået betydelige højder og kan være ustabile, pludselige og hurtige lavaudbrud kan opstå, hvis nye lavalapper bryder ud fra kanten af ​​en lavarand.

I de seneste dage er der lejlighedsvis påvist høje niveauer af svovlbrinte i Grindavík. Vejrudsigten i dag (tirsdag) er nordøstlig og senere østlig vind 5-13 m/s på udbrudsstedet. Gasforurening er derfor spredt mod sydvest og senere mod vest, og vil sandsynligvis blive opdaget lejlighedsvis i Grindavík og muligvis i Hafnir. Østlige og sydøstlige vinde 3-10 m/s i morgen (onsdag), hvilket får gasforurening til at rejse mod vest og nordvest, og kan således opdages i mange dele af det vestlige Reykjanes-område, herunder Reykjanesbær. Gasdistributionsprognose er her .

Farevurdering uændret

Farevurderingen er blevet opdateret og gælder fra kl. 15:00 i dag til den 9. april, med forbehold for væsentlige udviklinger. Der er ingen ændringer i farevurderingen, og faren fra gasforurening vurderes fortsat høj i alle områder undtagen ved Sundhnúkur kraterrækkeområdet (zone 3), hvor den vurderes som meget høj. Faren i zone 4 (Grindavík) og zone 6 vurderes fortsat som høj på grund af synkehuller, fejlbevægelser, lavastrømning og gasforurening.

Hazard_map_IMO_2.april_2024


 

Opdateret 27. marts kl. 14:00 UTC

 

  • Høje niveauer af SO 2 (Svovldioxid) blev målt i weekenden. Gasspredningsprognose kan følges her .
  • Denne koncentration af SO 2 anses for at være meget usund. Det er vigtigt at være meget opmærksom på udviklingen i luftkvaliteten.
  • Vulkanudbruddet har været stabilt siden mandag den 25. marts.

 

 

Vulkanudbruddet har været stabilt siden mandag den 25. marts. Udbrudsrysten har været konstant siden da, ligesom aktiviteten i de tre kratere. Lava fortsætter med at strømme sydpå fra kraterne, for det meste oven på lavafeltet, der blev dannet i løbet af de første dage af udbruddet. Det følgende billede viser udvidelsen af ​​lavafeltet som ekstrapoleret fra satellitbilleder (ICEYE). Den seneste anskaffelse var den 26. marts, og den viser udvidelsen af ​​lavafeltet mod vest, syd for Hagafell, samt yderligere lavafremrykning mod øst og syd for de aktive åbninger.

Kort27032024

Stribede områder angiver områder, hvor der skete ændringer i lavafeltet mellem den 20. og 26. marts. Den rødstribede del af området betegner et område, hvor lava ikke havde strømmet tidligere i dette udbrud. Lyslilla områder betegner områder, hvor lava strømmede fra udbrud i februar og januar.

Hævningen fortsætter i Svartsengi, men i et langsommere tempo end før tidligere udbrud eller digeindtrængninger i de seneste måneder. Dette tyder på, at magma stadig ophobes under Svartsengi på trods af igangværende udbrud. Lidt eller ingen seismisk aktivitet er blevet påvist i området.

 

Høje niveauer af SO2 målt de sidste par dage

 

Siden fredag ​​(22. marts) er der blevet installeret to yderligere stationer til at overvåge koncentrationerne af SO2 ved jorden. VÍ har i samarbejde med Almannavarnir lokaliseret dem ved Blue Lagoon og i havneområdet i Grindavík. Begge stationer streamer data til USTs hjemmeside, loftgæði.is.

Tidligt i går morges omkring klokken 03:00 afslørede stationen i BL niveauer af SO2 op til 7000 mikrogram/m3, og i morges omkring klokken 04:00 målte stationen i Grindavík (Nesvegur) koncentrationer op til 9000 mikrogram/m3. Sådanne koncentrationer betragtes som óholl, og folk anbefales at følge instruktionerne fra UST og Embætti landlæknis (link). Den 26. marts viste stationen i Hafnir også høje koncentrationer af SO2 op til omkring 2000 mikrogarm/m3 omkring middagstid. Mængden af ​​SO2 frigivet ved udbruddet og meteorologien i området skaber stadig betingelser for alvorlig gasforurening på halvøen.

Gas27032024

Foto siden i morges (27. marts) fra IMO’s webcam placeret ved Hópsnes SE for Grindavík. I midten af ​​billedet er bjerget Þorbjörn og udbrudsstedet øst for det, hvor gasfanen stiger og bevæger sig mod vest på grund af østenvind.

 

Opdateret 25. marts kl. 16:30 UTC

  • Høje niveauer af SO 2 (Svovldioxid) blev målt i weekenden. Gasspredningsprognose kan følges her .
  • Denne koncentration af SO 2 anses for at være meget usund. Det er vigtigt at være meget opmærksom på udviklingen i luftkvaliteten.
  • Vulkanaktiviteten ser ud til at være faldet ved Sundhnúksgíga.
  • Farevurderingen forbliver uændret. Øgede farer fortsætter på grund af gasemissioner

 

Den vulkanske aktivitet ved Sundhnúksgíga ser ud til at være faldet i løbet af de sidste par dage. Aktiviteten i åbningerne er faldet og muligvis ophørt i de mindste kratere. Derudover er vulkansk rystelse gradvist aftaget i løbet af de sidste par dage. Den primære lavastrøm løber mod syd fra åbningerne og bøjer derefter mod vest. I weekenden fortsatte lava med at strømme ind i Melhólsnáma og har nu fyldt den. Lavaen fortsætter dog også med at blive tykkere nær kraterne.

GPS-målinger i de seneste dage indikerer en igangværende landstigning i Svartsengi, men den udviser en langsommere hastighed end før. Dette tyder på, at magma fortsætter med at akkumulere i reservoiret under Svartsengi på trods af det igangværende udbrud.

Høje niveauer af SO2 målt de sidste par dage

Høje niveauer af SO 2 er blevet målt i Höfn og Grindavík de seneste par dage. Denne koncentration anses for meget usund, og folk vil sandsynligvis opleve luftvejssymptomer, hvis de udsættes. Det er vigtigt at blive indendørs, lukke vinduer og slukke for aircondition. Dette er især vigtigt, hvor der udføres udendørs arbejde, som oplyst af arbejdssikkerhedsmyndighederne; virksomheder og institutioner i den sydvestlige region af landet skal være meget opmærksomme på den videre udvikling i luftkvaliteten på grund af den potentielle risiko for gasforurening. Folk i området rådes til at overvåge luftkvaliteten og gøre sig bekendt med symptomer på luftforurening fra vulkanske gasser.

Vejrudsigten for i dag (mandag) forudser nordøstlige vinde på 3-8 m/s ved udbrudsstederne, hvor forureningen driver sydvestover (over Grindavík og Svartsengi); gas kan samle sig i nærheden af ​​udbrudsstederne på grund af langsomme vindhastigheder. Om aftenen, natten og de tidlige morgentimer forventes der at komme vind fra øst med 8-13 m/s ved udbrudsstederne, hvilket får forureningen til at drive vestpå mod områder inklusive Hafnir. I denne periode er det også muligt, at vinden til tider kan blive sydøstlig, hvilket potentielt kan forårsage forurening i Njarðvík, Keflavík og Sandgerði. Senest på eftermiddagen i morgen (tirsdag) vil vinden skifte til nordøst med 3-8 m/s, hvilket får gasforureningen til at drive sydvest (over Grindavík og Svartsengi) og muligvis samle sig nær udbrudsstederne på grund af svag vind. Gasspredningsprognosen kan findes her .

Ingen ændringer i farevurderingen

Farevurderingen er blevet opdateret og gælder fra kl. 15:00 i dag til den 2. april, med forbehold for væsentlige udviklinger. Der er ingen ændringer i farevurderingen, og risikoen for gasforurening er fortsat høj i alle områder bortset fra Sundhnúksgíga kraterrækken (område 3), hvor den vurderes at være meget høj. Faren i område 4 (Grindavík) er fortsat høj på grund af forkastningsbevægelser, synkehuller over sprækker, lavastrømme og gasforurening.

Hazard_map_IMO_25. marts_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 22. marts kl. 17:20 UTC

  • Opdateret farevurdering.
  • Øget risiko på grund af gasudledning. Gasspredningsprognose her
  • Volcanis aktivitet på udbrudsstedet stabil

 

Vulkanaktiviteten på udbrudsstederne nær Sundhnúkur er fortsat stabil. Der er ringe eller ingen jordskælvsaktivitet i diget eller dets nærhed. Landhævningen i området omkring Svartsengi har været meget lille siden digets indtrængning og det efterfølgende udbrud begyndte den 16. marts. Dette tyder på, at mindre magma ophobes under Svartsengi og i stedet strømmer mere direkte ud af reservoiret gennem de eruptive sprækker. Der kan dog være tegn på, at stigningen er steget i Svartsengi siden da, men det kan ikke bekræftes på nuværende tidspunkt. Målinger i de kommende dage vil kaste mere lys over denne udvikling.

Dagens (fredagens) vejrudsigt inkluderer nord til nordvestlig vind omkring 8-15 m/s, skiftende til en mere nordøstlig retning om aftenen med noget lavere hastigheder, og svagere nordøstlig vind i morgen tidlig. Gasemissioner vil for det meste blive rettet syd for udbrudsstederne mod Grindavík. Gasspredningsprognoser kan findes her .

Øgede farer på grund af gasemissioner

Farevurderingen er blevet opdateret og gælder fra kl. 15.00 i dag fredag ​​den 22. marts til mandag den 25. marts kl. 15. Risikoen på grund af gasudledning vurderes at være højere inden for alle regioner sammenlignet med de foregående dage. Det skyldes den ugunstige vejrudsigt for de næste dage og højere målte værdier af svovldioxid (SO2)-emissioner fra udbrudsstederne og lavafeltet end tidligere. I område 1 og 5 (nordvest for udbrudsstederne) er risikoen for lavastrømme lavere, end den var de seneste tre dage. Denne risiko er faldet, fordi lavastrømmen nord for udbrudsstederne er stabiliseret, og lava flyder nu fortrinsvis mod syd. Lavafeltet forbliver dog farligt, fordi det er dannet for ganske nylig.

Hazard_map_IMO_22.marts_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 21. marts kl. 11:40 UTC

  • Gennemsnitlig udledningshastighed for 17. – 20. marts er 14,5 m 3 /s   

  • Den nye lava dækker nu et areal på 5,58 km 2 og har et volumen på 20,9 millioner kubikmeter.

  • Ophobning af magma under Svartsengi ser ud til at være stoppet, og i stedet strømmer magma direkte til overfladen og føder udbruddet.  

  • Der er målt mindre deformationer i Svartsengi-området og i nærheden af ​​digeindskæringen.

 

Den eruptive aktivitet ser ud til at have været relativt stabil de sidste 24 timer. De samme åbninger ser ud til at være aktive, og kratere fortsætter med at bygge sig op omkring åbningerne. Lava strømmer mod syd fra kraterne i en aktiv lavastrøm, både på overfladen og under lavaens størknede overflade.

Kort21022024

Oversigt over udbrudsstedet taget på et fly i går morges den 20. marts kl. 9.00. Det viser alle de aktive vulkanske åbninger.

I går morges gennemførte eksperter fra National Land Survey of Iceland og Naturhistorisk Institut luftfotoflyvninger over udbrudsstedet. Ud fra disse billeder er det estimeret, at den gennemsnitlige udledningshastighed for udbruddet i perioden 17.-20. marts er 14,5 m3/s. Dette er den samme udledningshastighed som observeret under udbruddene i Fagradalsfjall 2021-2023. Udledningshastigheden i de første 24 timer af udbruddet var dog væsentligt højere. Arealet af det nye lavafelt blev målt til 5,58 km2 og rumfanget 20,9 millioner kubikmeter. Kortet nedenfor viser omfanget og tykkelsen af ​​den nye lava målt i går morges den 20. marts. Lavaen er 16 m tyk, hvor den er tykkest ved kraterne.

Hraun21032024

Kort, der viser omfanget af den nyligt udbrudte lava. Violet lag viser den ældre lava, der brød ud i december 2023, januar 2024 og februar 2024.

Der er målt meget lidt deformation i Svartsengi-området og i nærheden af ​​digeformationen. Enhver målt deformation er så lille, at variationen mellem dage er ubetydelig. Der er behov for flere datapunkter for at udlede, om der fortsætter en stigning i området. Det kan dog fastslås, at magma nu strømmer direkte til overfladen og fodrer udbruddet.

Vejrudsigten i dag for området er nord- og nordvestlig vind, 8-15 m/s, gasforurening er spredt mod øst og sydøst og kunne mærkes i Sydisland, for eksempel i Þorlákshöfn og i Vestmannaeyjar. En mere nordlig vind i morgen (fredag), der får gasforurening til at spredes mod syd og sydøst og kunne mærkes i og omkring Grindavík.


 

Opdateret 20. marts kl. 13:45 UTC

 

Eruptivaktiviteten ser ud til at være relativt stabil, og udbrudsåbninger forbliver de samme steder som i går. Lava flyder fra kraterne mod syd, oven på lava, der flød i udbruddets første dage. Lidt eller ingen bevægelse er blevet opdaget på lavastrømsfronterne nær South Coast Road og Svartsengi. Seismisk aktivitet siden udbruddet startede lørdag aften har været mindre.

Vejrudsigten er stigende sydøstlig vind i dag, 13-20 m/s om eftermiddagen, men aftager om aftenen. Gasforurening spredes således mod nordvest og kunne påvises i Reykjanesbær og nærliggende områder. Gasfordelingsprognose kan findes her . Den 17. marts blev SO 2 -gasudledningen fra udbruddet målt op til 50 kg/s, men foreløbige resultater fra nye målinger tyder på, at udledningen af ​​gas er faldet betydeligt siden da.  

Et InSAR-billede offentliggjort i går viste tydelige tegn på jordinflation i Svartsengi fra 17. til 18. marts. GPS-data fra 18. marts tyder på, at inflationen muligvis er faldende. Dette kan skyldes, at magma nu strømmer mod overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken og derfor ikke akkumuleres under Svartsengi. Udviklingen af ​​udbruds- og deformationssignalerne i løbet af de næste par dage vil afsløre, om der vil blive opnået en ligevægt mellem magma-tilstrømningen under Svartsengi og lavastrømmen på overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken.

Her til morgen foretog eksperter fra National Land Survey of Iceland og Naturhistorisk Institut luftfotoflyvninger over udbrudsstedet. Ud fra disse billeder er det muligt at estimere størrelsen af ​​lavafeltet og den gennemsnitlige lavastrøm fra udbruddet. Der vil blive offentliggjort estimater, så snart dataene er blevet behandlet.

Eldgos20032024

Billedtekst: Oversigt over udbrudsstedet taget på en flyvning i morges. Det viser alle de aktive vulkanske åbninger og flavastrømme fra dem mod syd. I baggrunden til venstre ses Grindavík og til højre er Svartsengi. (Billede: Birgir V. Óskarsson – Naturhistorisk Institut).

 

Opdateret farekort

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret sin farevurdering i lyset af de seneste data. Den nye farevurdering træder i kraft i dag onsdag den 20. marts og gælder indtil den 22. marts, medmindre situationen ændrer sig. Zone 3 (Sundhnúkur-kraterrækken), hvor udbruddet stadig er i gang, forbliver uændret, og faren anses for meget høj. Faren i zone 1 (Svartsengi) anses nu for at være betydelig, mens den tidligere blev anset for høj. Faren i zone 4 (Grindavík) er fortsat høj, da risikoen på grund af synkehuller, fejlbevægelser og lavastrøm anses for høj. I zone 3 (Sundhnúkur-kraterrækken) vurderes risikoen på grund af gasforurening som meget høj, men i alle andre områder vurderes risikoen for gasforurening nu at være betydelig, hvorimod den tidligere var høj. Denne ændring skyldes lavere gasemissioner fra udbruddet end ved begyndelsen. Faren på grund af gasforurening og aske vurderes også ud fra vejr- og spredningsprognosen for de næste dage, hvilket påvirker spredningen.

Hazard_map_IMO_20.marts_2024

(Klik på kortet for at se det større)
Opdateret 19. marts kl. 17:30 UTC

  • Udbruddet fortsætter og har været i gang siden 16. marts kl. 20:23 UTC.
  • Vulkansk tremor er detekteret og har været relativt stabil de seneste to dage, hvilket indikerer, at udbruddets kraft ikke er aftaget.
  • Inflationen fortsætter i Svartsengi, hvilket tyder på, at magma stadig stiger fra dybden ind i magma-reservoiret under Svartsengi såvel som strømmer mod udbrudsstedet.
  • Farevurderingskortet, som blev opdateret i går (18. marts) er uændret.

Udbruddet fortsætter og har nu varet i over to et halvt døgn, hvilket er længere end de tidligere tre udbrud, der har fundet sted i området siden december 2023. Udbrudsaktiviteten er de samme steder som i går eftermiddags, på den sydlige del af den vulkanske sprække. Kraterkanter fortsætter med at bygge op, og lavaspringvandet er stadig betydeligt. Lavastrømsfronten, som lå cirka 300 m fra Sydkystvejen i går, ser ikke ud til at have bevæget sig fremad. Lavastrømmen fra kraterne forbliver for det meste mod syd, med aktive lavastrømsfronter på toppen af ​​lavaen, der flød i begyndelsen af ​​udbruddet.

Seismisk aktivitet har været ubetydelig ved digeområdet siden udbruddet startede, men vulkansk rystelse er registreret og har været relativt stabil de seneste to dage, hvilket tyder på, at udbruddets kraft ikke er aftaget.

Da magma forplantede sig fra Svartsengi mod Sundhnúkur-kraterrækken om aftenen den 16. marts, blev der påvist landsynkning i Svartsengi, som da tidligere magmadige blev dannet. GPS-data og satellitbilleder modtaget efter magma-udbredelsen viser, at overfladeinflationen fortsætter i Svartsengi, hvilket tyder på, at magma stadig stiger op fra dybden ind i magma-reservoiret under Svartsengi, samt fodrer udbruddet.

Det skal bemærkes, at der stadig er opnået relativt få datapunkter i den korte tid siden udbruddet begyndte, og at dataene altid er behæftet med usikkerhed. Deformationsdata, som vil være tilgængelige i løbet af de næste par dage, vil give eksperter mulighed for yderligere at estimere ved hjælp af modelberegninger mængden af ​​magma, der strømmer ind under Svartsengi.

Bylgjuvixlmynd19032024

InSAR-billede, der viser målt inflation (røde områder) mellem 17. og 18. marts efter udbruddet begyndte. Billedet er baseret på data fra ICEYE-satellitten

Ifølge målinger foretaget i nat er udstrømningen af ​​gas fra udbruddet faldet i forhold til, hvad den var i begyndelsen af ​​udbruddet. Det er dog stadig sandsynligt, at der vil blive opdaget gasforurening, og vejrudsigten indikerer tiltagende sydvestlig vind, omkring 13-20 m/s på udbrudsstedet i dag, men vinden vil aftage i aften. Gasforureningen er således rettet mod nordøst. Se gasfordelingsprognose her .

Farevurderingskortet, der blev opdateret i går, forbliver uændret indtil kl. 15:00 i morgen den 20. marts, med forbehold for ændringer i situationen.


Opdateret 18. marts kl. 18:30 UTC

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingen for at tage højde for de seneste data. Den nye farevurdering træder i kraft i dag, mandag den 18. marts, og gælder indtil den 20. marts, medmindre situationen ændrer sig. Zone 3 (Sundhnúkur-kraterrækken), hvor vulkanudbruddet stadig er i gang, forbliver uændret, mens fareniveauet forbliver meget højt. Fareniveauet vurderes at forblive højt i zone 1 (Svartsengi) på grund af gasudledninger og lavastrømme. Det samme gælder for Zone 4 (Grindavík), hvor faren på grund af synkehuller over sprækker, fejlbevægelser, lavastrømme og gasudledning anses for høj. Zone 5 er blevet nedgraderet til betydelig risiko (orange), og Zone 7 er nu nedgraderet til en vis risiko.

Årsagen til at vurdere faren som større i zone 1 end i zone 5 er den tættere afstand til den aktive ende af eruptivfissuren. Vejrudsigten og gasspredningsprognosen for de næste par dage vil påvirke vurderingen af ​​gasforurening og aske i farevurderingen.

Hazard_map_IMO_18. marts_2024


 

Opdateret 18. marts kl. 16:50 UTC

  • Vulkanudbruddets aktivitet har været relativt stabil siden sent i går.
  • Der er en meget langsom bevægelse af lavastrømmen mod vejen Suðurstrandarvegur.
  • Her til morgen var lavastrømmen cirka 330 meter fra vejen. Marginen er ikke steget væsentligt siden i går aftes.

 

Eruptiv aktivitet har været relativt stabil siden i går eftermiddags. Udbruddet er fokuseret på to steder langs den eruptive sprække, men de nordligste kratere, der var aktive i går, er ikke aktive nu. De mest aktive områder er nær den sydlige ende af eruptiv sprække, der åbnede lørdag aften, med lava, der strømmer fra disse steder sydpå mod vejen Suðurstrandarvegur. Her til morgen var lavastrømmen cirka 330 meter s fra vejen, med en mindre bevægelse af marginen siden i går aftes. Observationer af området i går aftes tyder på, at der ikke er væsentlig aktivitet eller bevægelse af lavastrømmen, der krydsede vejen Grindavíkurvegur få timer efter, at udbruddet startede.

Husafell_PTZ_2024_03_18_08_48_29

 

Udstrækningen af ​​den nye lava er estimeret til at være 5,85 kvadratkilometer, baseret på satellitbilleder optaget kl. 14:56 i går, den 17. marts. Se det medfølgende kort. Denne arealvurdering, baseret på satellitdata, indeholder større usikkerhed end beregninger baseret på luftfotos. Hvis vejrforholdene tillader det, vil der senere i dag blive gennemført en luftundersøgelse af udbrudsstedet, hvilket giver mere nøjagtige beregninger af lavaens areal og volumen.

Grindavik_Svartsengi_lavas_oversigt_20240318

 

Konturerne af lavastrømmen er tegnet fra satellitbilleder fra Iceye. Det første billede blev taget den 17. marts kl. 01:55 (orange farve), hvilket er cirka fem en halv time efter, at udbruddet begyndte. Det andet billede blev taget kl. 14:56 den 17. marts og viser konturerne af lavaen, som den var dengang, vist med rødt. Lilla farver indikerer lavastrømme fra tidligere udbrud.

Vejrudsigten for senere i dag bringer vind fra sydøst og øst med en hastighed på 8-13 m/s på udbrudsstedet, efterfulgt af aftagende vind fra syd og sydvest. Gasudledningen vil derfor drive mod nordvest og vest, med et skift mod nord senere i dag. Der er betydelig usikkerhed om styrken af ​​gasemissioner. Der ventes vind fra sydvest med en hastighed på 10-18 m/s i morgen tidlig, så gasudslippet vil herefter rejse mod nordøst. Det er usandsynligt, at gasudledningen vil nå Region Hovedstaden på grund af hård vind. Gasspredningsprognosen kan overvåges her .

Gasdreifing-18032024

Der er mindre seismisk aktivitet nær udbrudsstedet og på hele Reykjanes-halvøen. Kun en håndfuld små jordskælv er blevet observeret. Risikovurderingen vil blive opdateret senere i dag.


 

Opdateret 17. marts kl. 18:40 UTC

 

Siden kl. 04:00 UTC i dag er udbredelsen af ​​lava aftaget betydeligt. Udbruddet er dog ikke afsluttet, og lava bliver fortsat ekstruderet fra en 0,5 km lang sprække, som bekræftet af webkamera og dronebilleder. En lavafront strækker sig mod vest fra Sundhnúkur-kraterrækken. Denne front oversvømmede Grindavíkurvegur i de tidlige timer søndag morgen omkring kl. 00:30 UTC, hvilket gjorde vejen ufremkommelig.

Lava rejste også sydpå, og den er nu mindre end 250 m fra Suðurstrandarvegur – hovedvejen på den sydlige kyst af Reykjanes-halvøen. Mellem 10:15 og 16:30 UTC i dag bevægede denne lavafront sig med en gennemsnitshastighed på 12 m i timen. Hvis man antager samme bevægelseshastighed, vil det tage fronten yderligere ~20 timer at nå hovedvejen. I tilfælde af at lavaen når vejen, ville der være behov for yderligere 350 m udbredelse, før lavaen kunne komme ud i havet.

Nedenfor er et kort, der viser nedslagsområdet, hvis lavaen skulle nå havet. Dette scenarie og reaktionsplaner relateret til det er blevet drøftet på statusmøder i Meteorologisk Kontor og Civilbeskyttelse i går og i dag.

Grindavik_lava_seawater_interaction_info

I tilfælde af at lava interagerer med havvand, vil der være en række vulkanske risici på grund af den pludselige afkøling af lava. I første omgang ville disse farer omfatte lokaliseret tephraaflejring (faste vulkanske partikler) og dannelsen af ​​vulkanske gasser, primært hydrogenchlorid (HCl). Inden for en radius af 0,5 km fra indsejlingen til havet vil der være potentielt dødelige sundhedsfarer. Med stigende afstand falder sværhedsgraden af ​​de vulkanske farer over en radius på 3 km. Ud over denne afstand ville sundhedsfarer på grund af gasforurening være af mindre karakter.

Baseret på udviklingen af ​​udbruddet i dag er vores vurdering, at lavastrømning i havet er et usandsynligt scenarie. Indtil udbruddet slutter, og lavaudbredelsen stopper helt, forbliver det et resultat at overveje med henblik på risikovurdering. Hvis man antager samme bevægelseshastighed (12 m i timen), ville det tage den sydlige lavafront to dage at nå kysten.


 

Opdateret 17. marts kl. 13:00 UTC

Vulkanudbruddet, der begyndte klokken 20:23 i nat, fortsætter, men i løbet af natten faldt intensiteten af ​​udbruddet, og nu er der tre aktive åbninger på udbrudsspalten. Seismisk aktivitet faldt også signifikant natten over, med meget få jordskælv målt efter 3:00, hvilket faldt sammen med et fald i vulkansk rystelse. Denne udvikling minder meget om de tre tidligere udbrud på Sundhnúkur-kraterrækken.

Kort efter midnat flød lava over Grindavík-vejen mod vandfordelingsrøret fra Svartsengi kraftværk. Der har været begrænset fremskridt i denne lavastrømsfront siden i morges, og den er nu omkring 200 meter fra røret. En anden lavastrømsfront løber langs de beskyttende barrierer øst for Grindavík og mod Suðurstrandarvegur-vejen. Reaktionsarbejdere i området overvåger lavaens fremrykningshastighed, som har været langsom og stabil siden i morges.

Eldgos17032024

Udbrudsspalten, som den var kl. 11:00 i dag. Til højre for billedet er bjerget Stóra-Skógafell, og til venstre er bjerget Sýlingarfell. Den mest aktive del af sprækken er øst for Sýlingarfell, med mindre åbninger mod nord.

Dagens vejrudsigt er nordøstlige vinde på 8-13 m/s med periodisk regn, men vinden vil gradvist aftage. Gasemissioner vil hovedsageligt drive mod sydvest fra udbrudsstedet. I morgen ventes der sydøstlig vind på 8-13 m/s med byger, og gasudslippet vil sandsynligvis drive nordvest. Temperaturer varierer generelt fra 1 til 5 grader Celsius nær udbrudsstederne. Der er betydelig usikkerhed om intensiteten af ​​gasudledninger. Se gasspredningsprognosen her .

Gasdreifing17032024

 

Opdateret 17. marts kl. 01:25 UTC

 

Det islandske Met Office har opdateret farekortet for området. Lavastrømmen fortsætter mod syd og sydøst. Lavafrontens hastighed anslås til 1 km/t.

Hvis udbruddet fortsætter i samme hastighed, skal scenariet med lava, der når havet, overvejes.

Nu, omkring fem timer inde i udbruddet, har aktiviteten været nogenlunde konstant i hele sprækkens længde.

Hazard_map_IMO_17. marts_2024_0000UTC

 

Opdateret 16. marts kl. 23:50 UTC

 

Et vulkanudbrud er begyndt mellem bjerget Hagafell og bjerget Stóra Skógfell. Udbruddet begyndte kl. 20:23 UTC den 16. marts, hvor der hurtigt dannedes en 2,9 km lang sprække. Længden og placeringen af ​​sprækken svarer til udbruddet den 8. februar 2024.

Den præ-eruptive advarselsfase var meget kort. Den første advarsel til Department of Civil Protection and Emergency Management var klokken 19:43 UTC, og udbruddet blev bekræftet på webkameraer kun 40 minutter senere. Udbruddet er oversvømmet af natur, så udbrudsfanen består hovedsageligt af damp og gas.

LHG_BO_2140_2

Billede der viser status for udbruddet kl. 21:40. (Foto: DCPEM/Björn Oddsson)

Den islandske kystvagt udførte en helikopterflyvning over udbrudsområdet. Flyvningen havde eksperter fra IMO, Islands Universitet, Department of Civil Protection and Emergency Management. Lava strømmer mod vest fra udbrudsspalten i retning af Grindavíkurvegur (vej) og beskyttelsesbarriererne for Svartsengi-regionen. Derudover flyder en stor lavalap mod sydøst mod beskyttelsesbarriererne for Grindavík.

EstimatedFissureLocation20240316_2330

Kortet viser sprækkeåbningen med rødt. Orange linjer viser lavabarrierer.

Ud fra indledende vurderinger af webkamerabilleder og luftfotos fra helikopterflyvningen menes udbruddet at være det største (i form af magmaudledning) af de tre tidligere sprækkeudbrud fra Sundhnúkur-kraterrækken. Dette skøn gælder for den første time med eruptiv aktivitet.

Klokken 22:10 UTC var den sydlige lavafront kun 200 m fra barriererne på den østlige side af Grindavík og bevægede sig med en hastighed på omkring 1 km i timen. 22:20 UTC var lava 700 til 800 m væk fra Grindavíkurvegur, nordvest for Grindavík, og bevægede sig med en hastighed på cirka 1 km på 1,5 time.

Opdateret 15. marts kl. 14:30 UTC

 

Større usikkerhed end tidligere om tidspunktet for næste digeindbrud og eventuelt udbrud.

GNSS-forskydninger og nylige interferogrammer viser fortsat oppustning af Svartsengi magma-reservoiret – med en tilsvarende hastighed som den, der blev observeret før digehændelsen den 2. marts 2024. Geodætisk modellering ved hjælp af disse datasæt bekræfter, at inflationskilden også er på en lignende placering og dybde som den. observeret under tidligere inflationsepisoder.

Modellerne angiver en genopladningsvolumen på ca. 4 millioner kubikmeter til Svartsengi-reservoiret siden 3. marts.

For digebegivenhederne, der fandt sted mellem 14. januar og 2. marts, blev fejlgrænsen beregnet til at udløse disse digeindbrud og/eller udbrud konsekvent estimeret til omkring 10 millioner kubikmeter. Dette gjorde det muligt at lave langsigtede prognoser baseret på volumentabet fra magma-reservoiret under digebegivenhederne og derefter estimere tidsvinduet, når denne mængde ville være fuldt genopladet, og dermed udløse den næste hændelse.

Graph_mogi_da_14032024

Den 2. marts vurderes det dog, at et meget mindre volumen gik tabt fra magmareservoiret under denne hændelse (ca. 1,3 mio. m3), hvilket udløste et mindre digeindbrud, der ikke resulterede i et udbrud.

Et større volumen, sammenlignet med den mængde tabt fra Svartsengi reservoiret den 2. marts, er nu blevet genopladet, men der er endnu ikke sket et nyt digeindbrud/udbrud. Dette indikerer en mulig ændring i magma VVS-systemet og større usikkerhed i den nye fejlgrænse, der nu skal nås, og dermed tidspunktet for næste digeindbrud og/eller udbrud.

Når denne nye grænse er nået, er det mest sandsynlige scenarie endnu en digeindtrængning inden for det eksisterende digeområde – mellem Stóra-Skogfell til Grindavík – som måske eller måske ikke kulminerer i et udbrud.

Seismicitet NW for Grindavík er ikke et tegn på digeindtrængen der

Vi kan ikke udelukke muligheden for et udbrud inden for et tilstødende område eller vulkansystem f.eks. vest for Mt Þorbjörn eller i Eldvörp, men før dette sker, skal et nyt dige først trænges ind i det tilsvarende område.

Der er på nuværende tidspunkt ikke tegn på digeindbrud indenfor disse områder. En sådan indtrængen i et nyt område forventes at være præget af en stærk jordskælvssekvens og store mængder jorddeformation detekteret på både GNSS-netværket og på interferogrammer – ingen af ​​disse overvågningsdatasæt viser i øjeblikket noget bevis på dette.

Der har været en stigning i seismiciteten (alle jordskælv < M1,5) nordvest for Grindavík. Det er sandsynligt, at den fortsatte oppustning af Svartsengi magma-reservoiret nu udløser små bevægelser på allerede eksisterende forkastninger i dette område, som blev aktiveret under digebegivenheden den 10. november 2023.

Skjalftar_0203_1403_2024_Graben

Kortet viser seismicitet registreret fra 3. marts til 14. marts. Sorte linjer skitserer Grabens, der blev dannet i digebegivenheder den 10. november 2023 og 14. januar 2024.

 

Opdateret 12. marts kl. 17:00 UTC

  • Mængden af ​​magma under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i et nyt digeindbrud og muligvis et udbrud.
  • Et udbrud kan forekomme med meget kort varsel, muligvis mindre end 30 minutter.
  • Det mest sandsynlige udbrudssted er mellem Stóra-Skógafell og Hagafell.

 

Modelberegninger viser, at magmaakkumulering ved Svartsengi fortsætter med en jævn hastighed. I tidligere hændelser er der dannet en magma-indtrængning, når volumenet af akkumuleret magma har nået 8 til 13 millioner kubikmeter. Den samlede akkumulerede mængde nu har allerede nået denne tærskel. Trykopbygningen fortsætter derfor med at stige i magmakammeret, og sandsynligheden for et nyt digeindtrængen og endda et udbrud i de næste dage øges.

Graph_mogi_en_12032024-

140 jordskælv er blevet opdaget i nærheden af ​​Sundhnúkur-kraterrækken og Grindavík siden fredag. Størstedelen af ​​disse jordskælv har været mindre eller under størrelsesordenen 1,0, mens den største målte hændelse var en M2,8 fredag ​​aften, på omkring 5 km dybde lige SØ for Þorbjörn. Seismisk aktivitet i området er steget en smule de seneste dage i forhold til sidste uge, hvilket muligvis kan kædes sammen med roligere vinde og optimale vejrforhold til jordskælvsdetektering.

IMO har opdateret farevurderingskortet. Fareniveauet forbliver uændret i forhold til det sidste kort. Det nye farevurderingskort trådte i kraft kl. 15.00 i dag, tirsdag den 12. marts og er gyldigt indtil den 19. marts, med forbehold for ændringer i situationen.

Hazard_map_IMO_12. ​​marts_2024

(Klik på billedet for at se det større)

Usædvanligt rytmisk mønster af uro, indtil dette punkt.

Som rapporteret i sidste uge afveg adfærden af ​​digeudbredelsen den 2. marts på nogle måder fra de tidligere digedannelser. Forskere vil fortsætte med at indsamle data og konkludere, om hændelsen den 2. marts indikerer mulige ændringer i det usædvanlige rytmiske mønster af uro med magmaophobning ved Svartsengi og gentagne digeindbrud og udbrud.

Disse uroligheder er tidligere blevet sammenlignet med urolighederne i Krafla, der startede i 1975. I løbet af en periode på 10 år skete der 20 magma-indtrængninger, hvoraf 9 kulminerede med et vulkanudbrud (Se billedet nedenfor). I Krafla trængte urolighederne sig altid ind i det samme dige, men i forskellige størrelsesskalaer. Udbruddene fulgte dog ikke et tilsvarende regelmæssigt mønster som hidtil observeret i Sundhnúkar-kraterrækken og har faktisk været usædvanligt rytmiske.

Kroflueldar-enska

Billedet viser samspillet mellem magma-indtrængninger og jordløft i midten af ​​Krafla-calderaen. Grafen nedenfor viser højden af ​​målepunktet inden for Krafla-calderaen, og grafen ovenfor viser afstanden fra calderaen til digeformationerne.

 

Opdateret 7. marts kl. 17:00 UTC

 

Sandsynlig række af begivenheder i løbet af de næste dage:

 

  • Mængden af ​​magma under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i et nyt digeindbrud og muligvis et udbrud.
  • Et udbrud kan forekomme med meget kort varsel, muligvis mindre end 30 minutter.
  • Det mest sandsynlige udbrudssted er mellem Stóra-Skógafell og Hagafell.

 

Seismisk aktivitet i forbindelse med de vulkanske uroligheder har været faldende siden lørdag, med meget få jordskælv opdaget i de seneste par dage. Imidlertid har ugunstige vejrforhold forstyrret seismisk overvågning ved at dæmpe små begivenheder, så der har sandsynligvis været yderligere mindre jordskælv, som ikke kunne detekteres.

Vejrforholdene i løbet af de næste 24 timer vil sandsynligvis hindre Meteorologisk Kontors jordskælvsovervågningssystem. Prognosen indikerer, at Reykjanes vil opleve kraftig vind fra sydøst ledsaget af regn og begrænset sigtbarhed, især i bjergområder. Nedbøren vil falde tidligt om morgenen, med lejlighedsvise byger, der falder sammen med nedsat sigtbarhed, der forventes i morgen og de følgende dage. Vinden forventes at aftage i løbet af weekenden og kommer fra sydøst eller nordvest søndag.

Inflationen fortsætter ved Svartsengi, og modelberegninger baseret på GNSS-data fra 3. til 6. marts indikerer, at cirka 1,2 millioner kubikmeter magma er blevet sprøjtet ind i magmakammeret i løbet af disse dage. Derfor er der samlet set samlet omkring 10 millioner kubikmeter magma i magmakammeret siden sidste udbrud. Den nuværende situation svarer derfor til, hvad den var før udbruddet den 2. marts.

Opdateret farevurdering

Meteorologisk Kontor har opdateret farevurderingskortet. Fareniveauet forbliver uændret i forhold til det sidste kort. Der er foretaget en ændring af zoneinddelingen; Zone 2 og 3 er slået sammen til én enkelt zone. På baggrund af aktivitetens udvikling er der ikke længere grund til at vurdere risikoen på disse områder særskilt. Det nye farevurderingskort trådte i kraft klokken 15 i dag, torsdag den 7. marts. Denne farevurdering er gyldig indtil den 12. marts, med forbehold for ændringer i situationen.

Hazard_map_IMO_7. marts_2024

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 5. marts kl. 14:20 UTC

 

Sandsynlige scenarier i løbet af de næste par dage:

  • Mængden af ​​magma i  Svartsengi-reservoiret fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i en ny digeudbredelse og/eller vulkanudbrud i de kommende dage.  
  • Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.
  • Det er mest sandsynligt, at der vil ske et udbrud i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell. 

 

 

 

Seismiciteten over diget har været lav, siden magmaudbredelsen sluttede lørdag (2. marts) aften. Der er lidt mere aktivitet ved bjerget Fagradalsfjall, hvor omkring 20 jordskælv er blevet detekteret i løbet af de sidste 24 timer.

Modelberegninger indikerer et volumentab på omkring -1,3 millioner kubikmeter fra Svartsengi magma reservoir i lørdags – som fodrede en 3 km lang diget intrusion mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell. Volumentabet fra Svartsengi reservoiret var meget lavere end det, der skete under tidligere hændelser, hvor der blev beregnet et volumentab på omkring -10 millioner kubikmeter.

Kontinuerlig landhævning er påvist på GNSS-observationer siden lørdagens magmaudbredelse. Magmatilstrømning under Svartsengi fortsætter således, og modelberegninger tyder på en tilstrømning/akkumuleringshastighed på omkring en halv million kubikmeter pr. dag. I alt er omkring 9,5 millioner kubikmeter magma blevet genopladet til reservoiret under Svartsengi siden udbruddet den 8.-9. februar. 

Derfor fortsætter trykket i magmareservoiret med at bygge op, og der er øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse inden for Sundhnúkur-kraterrækken og/eller et vulkanudbrud i de kommende dage.

 

Graph_mogi_da_05032024

 

Grafen viser en sammenligning af volumenstigning i Svartsengi reservoiret før digeudbredelse og/eller udbrud. Status for volumenændringen pr. 4. marts er angivet med den røde linje. Denne linje viser også, hvilken indflydelse magmaudbredelsen den 2. marts havde på akkumuleringsprocessen i magmareservoiret under Svartsengi. De viste mængder på denne graf er afledt af modelberegninger baseret på GNSS-data alene. Fælles InSAR-GNSS-modellering af digebegivenheden i lørdags indikerer et volumentab på omkring -1,3 millioner kubikmeter fra Svartsengi-reservoiret, som fodrede digets udbredelse inden for Sundhnúkur-kraterrækken, uden at resultere i et udbrud. Værdier afledt af både GNSS alene og de fælles InSAR-GNSS inversioner er behæftet med usikkerhed.

 

Vejrforholdene kan påvirke IMO’s overvågningssystemer.

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet, som er uændret i forhold til den tidligere farevurdering. Den nye farevurdering er gyldig indtil torsdag den 7. marts, medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en revurdering.

 

Hazard_map_IMO_5.marts_2024

 

Vejret i de næste par dage vil sandsynligvis påvirke overvågningssystemerne. Udsigten for ugen er sydøstlig og østlig vind, omkring 10-15 m/s. Regnbyger de fleste dage med stigende vindhastigheder og mere rolige vinde imellem byger.

 


 

Opdateret 4. marts kl. 16:00 UTC

 

Sandsynlige scenarier i løbet af de næste par dage:

  • Mængden af ​​magma under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i en magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud.
  • Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.
  • Det er mest sandsynligt, at der vil ske et udbrud i området mellem mt. Stóra- Skógfell og mt. Hagafell.

Modelberegninger tyder på, at mængden af ​​magma, der forplantede sig fra Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken, var omkring 1,3 millioner kubikmeter.

Det var tidligere blevet beregnet, at omkring 0,5 millioner kubikmeter magma akkumuleres under Svartsengi hver dag. I betragtning af dette vil den samlede mængde magma under Svartsengi være omkring 9 millioner kubikmeter ved udgangen af ​​i morgen, tirsdag den 5. marts.

I tidligere begivenheder har magma forplantet sig, når det samlede volumen af ​​magma akkumuleret under Svartsengi når mellem 8-13 millioner kubikmeter. Derfor er der en øget sandsynlighed for ny magmaudbredelse og vulkanudbrud, når disse betingelser er opfyldt.

Det skal dog også bemærkes, at efter gentagne udbrud i mt. Fagradalsfjall var der eksempler på, at magma nåede langsomt til overfladen uden megen seismisk aktivitet. Denne form for udvikling bør også forventes på Sundhnúkur-kraterrækken.


 

Opdateret 3. marts kl. 12:15 UTC

 

Sandsynligt scenarie i løbet af de næste par dage

 

  • Magmavolumen under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan føre til endnu en magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud.
  • Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, begivenhed mindre end 30 minutter.
  • Et vulkanudbrud vil højst sandsynligt forekomme i området mellem mt. Stóra-Skógfell og mt. Hagafell.

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet på grund af faldet i seismisk aktivitet på Reykjanes-halvøen.

I betragtning af udviklingen i aktiviteten siden i går, er fareniveauet blevet sænket i to zoner – Zone 2 og 3. Fareniveauet forbliver uændret i andre områder, så farevurderingen er nu den samme som før gårsdagens begivenhed.

Farevurderingskortet er gyldigt fra kl. 13.00 UTC i dag den 3. marts til kl. 15.00 tirsdag den 5. marts, medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en reevaluering.

 

Hazard_map_IMO_3. marts_2024

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 3. marts kl. 11:50 UTC

 

Seismisk aktivitet ved mt. Sýlingarfell skyldtes en magma-indtrængen. Den seismiske aktivitet startede omkring kl. 16:00 UTC i går (2. marts) og aftog støt efter kl. 18:00, og efter kl. 20:00 var den stort set slut.

Data indikerer, at gårsdagens magma-indtrængen er stoppet ved mt. Hagafell. Sandsynligheden for, at magma stiger op i forhold til denne magma-indtrængning er faldet, men området bliver fortsat nøje overvåget for denne mulighed.

Modelberegninger indikerer, at mængden af ​​magma, der forplantede sig ud af Svartsengi i går, var ubetydelig sammenlignet med tidligere magmaudbredelser, som kulminerede med et udbrud.

Derfor kan det antages, at magmaakkumulering under Svartsengi fortsætter som før, og at den mængde magma, der allerede er ophobet, er tilstrækkelig til at udløse endnu en magmaudbredelse. Det kan forventes, at der kan ske endnu en magma-udbredelse i løbet af de næste par dage, og der er fortsat en øget sandsynlighed for et udbrud, som før gårsdagens begivenhed.

Dette afhænger af, hvor hurtigt trykket forårsaget af magmaakkumulering under Svartsengi bygges op for at udløse en anden magmaudbredelse. 

I betragtning af denne udvikling arbejder det islandske meteorologiske kontor på et nyt farevurderingskort, som vil blive opdateret i de kommende timer.

Sandsynlige scenarier i løbet af de næste par dage:

 

  • Magmavolumen under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan føre til endnu en magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud.
  • Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, begivenhed mindre end 30 minutter.
  • Et vulkanudbrud vil højst sandsynligt forekomme i området mellem mt. Stóra-Skógfell og mt. Hagafell.

Graph_mogi_da_03032024

Grafen viser en sammenligning af volumen af ​​magma akkumuleret under Svartsengi, før den forplanter sig mod Sundhnúkur-kraterrækken. Magmavolumenets status ved 2. marts efter magmaudbredelsen er angivet med rød farve. Beløbet er udledt gennem modelberegninger baseret på GPS-data og med forbehold for usikkerheder. Ændringer kan variere fra dag til dag, fra at være små til mere fremtrædende ændringer. Den lilla linje viser det magmavolumen, der er akkumuleret før den store digebegivenhed under Grindavík dannet den 10. november 2023. 

Opdateret 2. marts kl. 19:10 UTC

 

På dette tidspunkt er den seismicitet, der begyndte lige før kl. 16:00 UTC i dag, ophørt. Det anses således for sandsynligt, at magma-indtrængningen er stoppet midlertidigt eller er væsentligt formindsket. Der bliver dog fortsat målt mindre deformationer i området, så det er for tidligt at påstå, at magma-indtrængningen er afsluttet, og at der ikke vil være et udbrud på nuværende tidspunkt. Når der sker magma-indtrængning, kan deformation måles i flere timer efter, at den seismiske aktivitet er stoppet.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området for at observere, om aktiviteten genoptages i løbet af de næste par timer, eller om magma-indtrængningen er stoppet helt. Det er fortsat muligt, at magma kan stige op til overfladen, som det er blevet observeret i udbrud nær Fagradalsfjall.


 

Opdateret 2. marts kl. 17:30 UTC

  • En intens sværm af mikroseismisk aktivitet finder sted øst for Sýlingarfell på Reykjanes-halvøen.
  • Seismiciteten indikerer, at magmabevægelser er begyndt, og at et sprækkeudbrud er sandsynligt.
  • Seismiciteten begyndte i den sydlige ende af sprækken, der blev dannet den 18. december 2023.
  • Fra kl. 17:30 UTC er det tydeligt, at den seismiske aktivitet har bevæget sig sydpå i retning af Hagafell.

  • GPS-baserede målinger i realtid viser meget færre tegn på deformation end før tidligere udbrud siden december 2023. Dette kan betyde, at mindre magma er på vej end før de foregående tre udbrud på Sundhnúkur-kraterrækken.
  • På nuværende tidspunkt indikerer dybden af ​​seismiciteten ikke, at magma forplanter sig til overfladen.
  • Fra 17:30 UTC er det sandsynlige scenarie, at magma-indtrængen ikke nødvendigvis vil føre til et vulkanudbrud. Men mens situationen fortsat er usikker, kan et forestående sprækkeudbrud ikke udelukkes.

Et nyt farevurderingskort fra IMO blev offentliggjort i dag og er gyldigt til i morgen (3. marts 2024) kl. 17:00 UTC

Hazard_map_IMO_2.marts_1700

Opdateret 29. februar kl. 12:30 UTC

  • Et udbrud kan starte med meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.  
  • Placeringen af ​​udbrud er højst sandsynligt i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell.  
  • Farevurderingen tager ikke højde for vejrforhold eller andre faktorer, der kan påvirke risikoen for at være inden for farezonerne.
  • Det er muligt, at der sker et digeindbrud, uden at det resulterer i et vulkanudbrud.

 

Modelberegninger tyder på, at der i dag er ophobet omkring 8,5-9 millioner kubikmeter magma under Svartsengi. Inflationstakten har været nogenlunde konstant de seneste dage. I tidligere udviklinger er inflationstakten faldet kort før et udbrud starter.

Ifølge modelberegninger akkumuleres cirka 0,5 millioner kubikmeter magma i Svartsengi-reservoiret hver 24. time.

I betragtning af forstadier til tidligere vulkanudbrud i Sundhnúkar-kraterrækken stiger sandsynligheden for et vulkanudbrud, når volumenet af magma når 8-13 millioner kubikmeter. Hvis magmaophobningen fortsætter med samme hastighed, skulle mængden nå den øvre grænse i næste uge.

Der er fortsat en øget sandsynlighed for et vulkanudbrud i de kommende dage. Det mest sandsynlige scenario er, at en vulkansk sprække åbner sig i området mellem mt. Stóra-Skógfell og Hagafell-bjerget, som kunne forekomme med en meget kort varslingstid.

Graph_mogi_da_29022024

Grafen viser en sammenligning af volumen af ​​magma akkumuleret under Svartsengi, før den forplanter sig mod Sundhnúkur-kraterrækken. Magmavolumenets status den 28. februar er angivet med rød farve. Beløbet er udledt gennem modelberegninger baseret på GPS-data og med forbehold for usikkerheder. Ændringer kan variere fra dag til dag, fra at være små til mere fremtrædende ændringer. Den lilla linje viser det magmavolumen, der er akkumuleret før den store digebegivenhed under Grindavík dannet den 10. november 2023. 

Et nyt farevurderingskort fra IMO blev offentliggjort i dag og forbliver uændret i forhold til det forrige. Farevurderingskortet er gyldigt indtil 5. marts , medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en revurdering. Sandsynlige scenarier præsenteret tidligere på ugen forbliver også uændrede (se nyheder fra 26. februar ).

Hazard_map_IMO_29feb_2024

Bemærk venligst, at selvom IMO på nuværende tidspunkt ikke har øget fareniveauet på uroområdet, kan udviklingen ske meget hurtigt og uden varsel. Folk, der kommer ind i uroområdet, skal huske på dette. IMO’s farevurdering tager ikke højde for vejrforhold eller andre faktorer, som kan påvirke den involverede risiko, når man befinder sig i et farligt område.


 

Opdateret 27. februar kl. 13:00 UTC

  • Akkumuleret magma under Svartsengi når samme mængde som før tidligere udbrud.
  • Et udbrud kan starte med meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.
  • Forhøjede fareniveauer i en opdateret farevurdering på grund af forestående udbrud.
  • Placeringen af ​​udbrud er højst sandsynligt i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell.
  • Farevurderingen tager ikke højde for vejrforhold eller andre faktorer, der kan påvirke risikoen for at være inden for farezonerne.
  • Det er muligt, at der sker et digeindbrud, uden at det resulterer i et vulkanudbrud

 

Modelberegninger tyder på, at omkring 7,6 millioner m 3 magma er blevet genopladet i Svartsengi-reservoiret. I betragtning af forstadier til tidligere vulkanudbrud i Sundhnúkar-kraterrækken, øges sandsynligheden for et vulkanudbrud, når volumenet af magma når 8 – 13 millioner m 3 . Hvis magmaophobningen fortsætter i samme hastighed, skulle mængden nå den nedre grænse i morgen (27. februar ).

Graph_mogi_20240226_da--003-

Seismisk aktivitet er steget en smule siden sidste weekend og har været mest fremtrædende lige øst for Mt. Sýlingarfell. Placeringen af ​​den seismiske aktivitet er i et område, der anses for at være den østlige spids af magma-reservoiret, som er centreret under Svartsengi-Þórbjörn-området. Den nuværende seismicitet svarer til den observerede dage før tidligere vulkanudbrud i området.

Kort-26022024

Derfor har IMO opdateret farevurderingen for uroområdet. Øget sandsynlighed for et vulkanudbrud og relaterede farer påvirker vurderingen. Fareniveauerne er blevet hævet i flere zoner. Selvom farven på Zone 4 – Grindavík – forbliver uændret, er farerne dér øget på grund af muligheden for lavastrømme. Det samme gælder for Zone 1 – Svartsengi.

Hazard_map_IMO_26feb_2024

Ingen væsentlig deformation i Grindavík er blevet detekteret af GNSS eller satellitdata. Det er dog sandsynligt, at nye fejl vil blive afsløret, når sneen smelter eller nedbør får jord, som kan dække forkastninger, til at blive skyllet væk.

 

 

Sandsynlige scenarier

Hvis der opstår et udbrud, vurderer forskerne, at magma højst sandsynligt vil forplante sig fra reservoiret under Svartsengi-Þórbjörn-regionen mod Sundhnúkur-kraterrækken, hvilket resulterer i lava-springvand og lavastrømme i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det primære signal for stigende magma er en pludselig stigning i seismisk aktivitet med mange lokaliserede jordskælv af lille størrelse. I betragtning af de tidligere vulkanudbrud i området, kan et udbrud starte med meget lidt advarsel (mindre end 30 minutter), afhængigt af hvor magma når overfladen på Sundhnúkur-kraterrækken. 

 

 

På et samfundsmøde afholdt i dag med beboere i Grindavík præsenterede IMO resultater fra lavastrømsmodeller, der viser scenarier, der anses for at være sandsynlige, og som blev forklaret før sidste weekend.

De præsenterede modellerede resultater viste estimeret lavastrøm fra to separate eruptive sprækker placeret på Sundhnúkur-kraterrækken. Lavastrømsmodellerne forudsiger ikke opførselen af ​​det næste vulkanudbrud.  Modellerne bruges kun til at forudsige mulige lavastrømningsbaner fra forskellige placeringer af eruptive sprækker.

Mange faktorer påvirker en lavastrøm: placeringen og længden af ​​den eruptive sprække, volumen af ​​udbrudt materiale, topografi af landoverfladen og om der dannes kratere eller lavalapper.

Disse modellerede scenarier forudsiger lava, der strømmer fra en 800 m lang eruptiv sprække med en konstant ekstruderingshastighed på 600 m 3 /s. Sprækkerne er vist på kortene som sorte streger.

Disse modellerede resultater nedenfor er derfor kun 2 eksempler for Sundhnúkar kraterrækken, men lavastrømmens adfærd i det næste vulkanudbrud kan være meget forskellig afhængig af hvor præcist en sprække åbner på overfladen og hvor lang den vil være. Et mindre skift i placeringen kan ændre lavastrømmens vej betydeligt.

 

 

Udbrud mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógfell – Som skete den 18. december 2023 og den 8. februar 2024. 

  • Precursor: Pludselig, lokaliseret og intens seismisk aktivitet med små jordskælv. Deformation over magmadiget (hvis et dige er trængt ind) og Svartsengi magmareservoiret 
  • Meget kort advarselstid (mindre end 30 minutter), fordi en ny digeudbredelse muligvis ikke er nødvendig for at magma når overfladen. 
  • Lava når Grindavík-vejen inden for 2 til 4 timer, men muligvis mindre, hvis hastigheden af ​​den fremrykkende lavafront er højere end den, der er observeret under tidligere udbrud

LavaFlowMap_20240226_fissure1_6hrs_DA

De præsenterede modellerede resultater viste estimeret lavastrøm fra en sprække lige syd for Stóra-Skógfell. Lavastrømsmodellerne forudsiger ikke opførselen af ​​det næste vulkanudbrud.  Modellerne bruges kun til at forudsige mulige lavastrømningsbaner fra forskellige placeringer af eruptive sprækker. Hastigheden af ​​den fremadskridende lavafront kan også være højere end den, der er vist i modellen.

 

Udbrud af Hagafell – Som sket den 14. januar 2024.

 

  • Forløber: Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
  • Sandsynligvis varslingstid er cirka 1-3 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
  • Lava når lavabarriererne omkring Grindavík inden for 1 time.
  • Magma-indtrængen, som når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík

LavaFlowMap_20240226_fissure7_6hrs_DA

De præsenterede modellerede resultater viste estimeret lavastrøm fra en sprække vest for Hagafell. Lavastrømsmodellerne forudsiger ikke opførselen af ​​det næste vulkanudbrud.  Modellerne bruges kun til at forudsige mulige lavastrømningsbaner fra forskellige placeringer af eruptive sprækker. Hastigheden af ​​den fremadskridende lavafront kan også være højere end den, der er vist i modellen.

 

Udbrud inde i lavabarriererne omkring Grindavík

 

  • Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
  • Sandsynlig varslingstid er mellem cirka 1-5 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
  • Det er muligt, at en udbrudssprække vil åbne sig inden for Grindavík eller regionen lige nord herfor (inde i barriererne). Lignende aktivitet fandt sted den 14. januar , da en vulkansk sprække åbnede sig lige inden for den ydre omkreds af byen cirka 4 timer efter et udbrud nær Hagafell.
  • Magma-indtrængen, som når syd for Grindavík, vil forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík.

Det islandske meteorologiske kontor og Islands Universitet har samlet materiale, der beskriver den vulkantektoniske reaktivering af Reykjanes-halvøen siden 2019. Se her .


 

Opdateret 23. februar kl. 15:00 UTC

 

Modelberegninger viser, at ca. 5 millioner kubikmeter magma var genopladet til Svartsengi-reservoiret den 22. februar. I betragtning af den tendens, der er observeret før tidligere vulkanudbrud i Sundhnúkur-kraterrækken, er sandsynligheden for et udbrud meget høj, når volumenet når mellem 8-13 millioner kubikmeter (afledt af fælles InSAR-GNSS-modeller). Baseret på resultaterne af modelberegningerne kan dette ske i begyndelsen af ​​næste uge, hvis magmaakkumuleringen fortsætter med den nuværende hastighed.

Det skal bemærkes, at der er en vis usikkerhed i denne fortolkning, og det kan ikke antages, at adfærden vil være identisk med de tidligere udbrud her. Efterhånden som magma VVS-systemet udvikler sig, kan vi heller ikke udelukke muligheden for, at mængden af ​​magma, der kræves for at udløse en ny digebegivenhed og/eller udbrud, kan blive reduceret.

Derudover er der mulighed for, at der sker en ny digeindtrængning i denne region uden at resultere i et vulkanudbrud.

 

 

Graf23022024

 

 

 

Figur: Grafen viser en sammenligning af mængden af ​​magma akkumuleret under Svartsengi, før magmaen strømmede mod Sundhnúkur-kraterrækken under de seneste digeindtrængninger og udbrud, der fandt sted mellem december 2023-februar 2024. Volumenet er beregnet ved en model baseret på GNSS data og er behæftet med usikkerhed. Der kan også observeres betydelige variationer mellem på hinanden følgende dage. Den nuværende magma-akkumuleringsstatus pr. 22. februar er markeret med den lilla linje. Den røde linje viser mængden af ​​magma, der er akkumuleret før den store digebegivenhed under Grindavík den 10. november.

 

 

 

Hvis der opstår et udbrud, vurderer forskerne, at magma højst sandsynligt vil forplante sig fra reservoiret under Svartsengi mod Sundhnúkur-kraterrækken, hvilket resulterer i lava-springvand og lavastrømme i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det primære signal for stigende magma er en pludselig stigning i seismisk aktivitet med mange lokaliserede jordskælv af lille størrelse. I betragtning af de tidligere vulkanudbrud i området, kan et udbrud starte med meget lidt advarsel (mindre end 30 minutter), afhængigt af hvor magma når overfladen på Sundhnúkur-kraterrækken.

 

Sandsynlige scenarier

Udbrud mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógfell – Som sket den 18. december 2023 og den 8. februar 2024 .

  • Precursor: Pludselig, lokaliseret og intens seismisk aktivitet med små jordskælv. Deformation over magmadiget (hvis et dige er trængt ind) og Svartsengi magmareservoiret 
  • Meget kort advarselstid (mindre end 30 minutter), fordi en ny digeudbredelse muligvis ikke er nødvendig for at magma når overfladen. 
  • Lava når Grindavík vej på mindre end 4 timer.

Udbrud af Hagafell – Som sket den 14. januar 2024.

  • Forløber: Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
  • Sandsynligvis varslingstid er cirka 1-3 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
  • Lava når lavabarriererne omkring Grindavík inden for 1 time.
  • Magma-indtrængen, som når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík

Udbrud inde i lavabarriererne omkring Grindavík

  • Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
  • Sandsynlig varslingstid er mellem cirka 1-5 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
  • Det er muligt, at en udbrudssprække vil åbne sig inden for Grindavík eller regionen lige nord herfor (inde i barriererne). Lignende aktivitet fandt sted den 14. januar , da en vulkansk sprække åbnede sig lige inden for den ydre omkreds af byen cirka 4 timer efter et udbrud nær Hagafell.
  • Magma-indtrængen, som når syd for Grindavík, vil forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík.

 

Selvom der er klare indikationer på stigning i Svartsengi-Þórbjörn-området (relateret til magma-opladning af dette reservoir), betyder dette ikke, at det er det mest sandsynlige sted for et udbrud at starte. Dette skyldes, at magma-reservoiret i øjeblikket svigter på sin nordøstlige kant og føder digeudbredelsen, som påbegyndes mellem Stóra-Skógfell- og Sundhnúkur-kraterrækken. I et scenarie, hvor magma stiger op mod overfladen direkte fra Svartsengi-reservoiret, anslås det, at de første tegn på magmavandring vil blive opdaget 4-7 timer før magma når overfladen.

Bemærk venligst, at disse scenarier er baseret på fortolkninger af de seneste data og den observerede udvikling af de tidligere hændelser i Sundhnúkur kraterrækkeområdet. Der skal tages højde for usikkerhed i denne fortolkning, da den kun er baseret på få begivenheder.

 


 

Opdateret 23. februar kl. 9:30 UTC

 

Seismisk aktivitet i uroområdet nord for Grindavík er fortsat minimal. Omkring 20 små jordskælv er blevet opdaget på 24-timers basis de seneste dage.

Magmaophobningen under Svartsengi fortsætter, og tempoet i ophobningen har været ret stabilt. Dette er en lignende tendens, som er blevet observeret før de tidligere vulkanudbrud.

Arrangementet, der startede i slutningen af ​​oktober 2023 med en inflation ved Svartsengi, fortsætter således. Mens magma-akkumulering fortsætter, forventes endnu et vulkanudbrud i lignende områder som før.

Hvis magmaakkumuleringen fortsætter i det nuværende tempo, vil mængden nå en tærskel, der menes at være nødvendig for at udløse en digeudbredelse og endda et udbrud i næste uge. Mængden af ​​magma akkumuleret under Svartsengi før tidligere udbrud anslås at have været 8-13 millioner m 3 . Nye modelberegninger er i gang for at opnå en bedre forståelse af, hvor meget magma der nu er ophobet.

På nuværende tidspunkt vurderes det ikke at være nødvendigt at hæve fareniveauet i området og dermed forbliver farevurderingen udstedt af IMO uændret.

Farevurderingen vil blive opdateret mandag den 26. februar , og skulle udviklingen fortsætte i samme hastighed som nu, vil fareniveauerne i zoner blive hævet, da der vil blive ophobet mere magma, og dermed er der større sandsynlighed for et udbrud.

Hazard_map_IMO_22feb_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 20. februar kl. 11:00 UTC

 

Det islandske meteorologiske kontor har udsendt et opdateret farevurderingskort efter Rigspolitichefens beslutning om at ophæve påbudet om en midlertidig evakuering fra Grindavík, der træder i kraft den 19. februar, og på grund af politikommissærens afgørelse i Suðurnes vedr. ændringer i adgangsbegrænsninger for både enkeltpersoner såvel som forretningsdrift.

Et opdateret farevurderingskort er gyldigt fra den 20. februar kl.

I den seneste version af IMO’s farevurderingskort er Zone 7 tilføjet i samråd med Civilbeskyttelse. Nesvegur-vejen ligger inden for zone 7, som i øjeblikket er mere brugt til at få adgang til Svartsengi og Grindavík. Farer til stede i zone 7 er fejlbevægelser og synkehuller. Farvekoden for andre områder forbliver uændret i forhold til tidligere farekort.

Læs her om politikommissærens afgørelse på Suðurnes . (islandsk).

Kortet viser som tidligere vurdering af de aktuelle farer samt farer, der kan opstå med kort varsel. Der er kun foretaget en vurdering for farer inden for de definerede zoner, men der kan også være farer uden for dem.

Hazard_map_IMO_20feb_2024

 

Opdateret 15. februar kl. 16:00 UTC

 

Landhævningen i Svartsengi-området fortsætter med lignende tendenser og hastigheder, som er blevet påvist efter digeudbredelse derfra.

 Modelberegninger baseret på GPS-data tyder på, at magmaophobningen fra slutningen af ​​udbruddet 9. februar til i går, 14. februar , er omkring 2 millioner m 3 . Det blev anslået, at da udbruddet begyndte den 8. februar , forplantede sig omkring 10 millioner m 3 magma fra Svartsengi mod Sundhnúkur kraterrækken. Hvis magmaakkumuleringen fortsætter i samme hastighed, vil der være samlet 10 millioner m 3 i slutningen af ​​februar eller begyndelsen af ​​marts, hvorefter sandsynligheden for digeudbredelse og vulkanudbrud vil stige markant. Disse modelberegninger er baseret på GPS-data, men vil blive opdateret, når nye satellitdata kommer ind.

Seismisk aktivitet i de vestlige dele af mt. Fagradalsfjall fortsætter med omkring 80 små jordskælv i størrelsesordenen 1,5 eller mindre, der er registreret siden den 12. februar . Dybden af ​​jordskælvene under den vestlige del af mt. Fagradalsfjall ligger 6-8 km. Området er fortsat nøje overvåget, men i øjeblikket viser deformationsdata ikke tegn på magmaakkumulering.

Et opdateret farekort er blevet offentliggjort. Den er gyldig indtil den 22. februar , medmindre udviklingen kræver en revurdering. De vigtigste ændringer er, at sandsynligheden for udbrudsåbninger er faldet i alle zoner. Sandsynligheden for synkehuller og forkastningsbevægelser anses stadig for høj i zone 4 (Grindavík). Vær opmærksom på, at farezonerne er aktive, og der kan ske ændringer med kort varsel. Ydermere kan der være farer uden for de specificerede farezoner, såsom de forkastninger, der opstod den 10. november 2023 vest for Grindavík (se fejl på kortet).

Hazard_map_IMO_15.feb_2024

(Klik på kortet for at gøre det større)

 

Opdateret 12. februar kl. 16:00 UTC

 

IMO har opdateret farevurderingen i henhold til udviklingen i den eruptive aktivitet. Der er foretaget ændringer i farevurderingen for nogle farer inden for zoner. 

Den samlede farevurdering for området forbliver uændret i forhold til sidste kort. Der vurderes stadig at være synkehuller og forkastningsbevægelser i område 4 (Grindavík).

Hazard_map_IMO_12feb_2024

(Klik på kortet for at gøre det større)

Farevurderingskortet er gyldigt indtil torsdag den 15. februar, medmindre ændringer i aktiviteten kræver en revurdering.   


 

Opdateret 12. februar kl. 14:30 UTC

 

Inflationen er begyndt igen ved Svartsengi efter at have aftaget efter udbruddet, der startede 8. februar. Inflationshastigheden er omkring 0,5-1,0 cm/dag, hvilket svarer til de hastigheder, der blev opdaget før sidste udbrud. Magma fortsætter således med at akkumulere i magma-reservoiret under Svartsengi. Det er derfor højst sandsynligt, at cyklussen fortsætter om et par uger med endnu en digeudbredelse og et vulkanudbrud.

SENG-12022024

Tidsserier fra GPS-stationen Svartsengi (SENG) siden 11. november 2023 i nord-, øst- og lodret retning (hhv. top-, midt- og bundbilleder). Den nederste tidsserie viser landhævningen i millimeter og gårsdagens datapunkt (11. februar ) er vist med en grøn prik. De røde lodrette linjer er tidspunkter for de sidste tre udbrud (18. december 2023, 14. januar 2024 og 8. februar 2024).

Siden middag den 8. februar har den seismiske aktivitet i området nord for Grindavík været mindre, omkring 50 små jordskælv er blevet opdaget, som alle var omkring eller mindre end M1,0. En lille seismisk sværm har været i gang i de vestlige dele af bjerget Fagradalsfjall med omkring 100 jordskælv detekteret, for det meste M1 begivenheder eller mindre. Mindre sværme i Fagradalsfjall-området har forekommet hyppigt de seneste uger, dybden af ​​jordskælvene er på omkring 6-8 km.

 

Opdateret 9. februar kl. 15:30 UTC

 

Der blev ikke observeret nogen udbrudsaktivitet i en droneflyvning over udbrudsstedet udført ved middagstid i dag (9. februar) af Rigspolitichefens Specialenhed. Dette tyder på, at udbruddet er ved at ende. Vulkansk tremor detekteres ikke længere på seismiske sensorer.

IMO har opdateret farevurderingen i henhold til udviklingen i den eruptive aktivitet. Der er foretaget ændringer i farevurderingen for nogle farer inden for zoner. Farer på grund af åbning af vulkanske sprækker er faldet, men farer på grund af gasforurening anses stadig for at være sandsynlige af lavastrømmens front. Farer på grund af lavastrøm er stadig på plads, da lava-lapper kan bryde ud fra lavastrømsfronten. Farer på grund af synkehuller og fejlbevægelser anses stadig for at være høje i Zone 4 (Grindavík).

Hazard_map_IMO_09feb_2024

(Klik på kortet for at se det større)

Farevurderingskortet er gyldigt indtil mandag den 12. februar kl. 15.00, medmindre ændringer i aktiviteten kræver en revurdering.   


 

Opdateret 9. februar kl. 13:00 UTC

 

Vulkansk tremor er faldet betydeligt siden i går (8. februar). Faldet blev opdaget kort efter middag i går sammen med nedsat udbrudsaktivitet på den vulkanske sprække, og aktiviteten blev mere begrænset i separate kratere. Midlertidige stigninger i den vulkanske rystelse blev noteret i går aftes, hvilket faldt sammen med øget vulkansk aktivitet i kraterne. I løbet af natten faldt aktiviteten yderligere og mellem klokken 7 og 8 i morges var to udbrudskratere aktive. I de sidste timer er der ikke observeret lava-springvand på web-kameraer, men aktiviteten i kraterne er muligvis stadig i gang.

Satellitradarbillede taget kl. 14:56 i går viser overfladesænkning på 10 cm i Svartsengi-området, nordvest for mt. Þorbjörn, da magma strømmede derfra mod Sundhnúkur kraterrækken. Modelberegninger baseret på disse data tyder på, at omkring 10 millioner m 3 magma er strømmet fra magma-reservoiret under Svartsengi mod udbrudsstedet ved Sundhnúkur-kraterrækken. 

Bylgjuvixlmynd-09022024

(Klik på Insar-satellitbilledet for at gøre det større)

Seismisk aktivitet på udbrudsstedet har været mindre i løbet af de seneste 24 timer. Omkring 40 jordskælv er blevet opdaget der, rundt omkring eller mindre end M1.

Volumenvurderinger af den udbrudte lava fra udbruddets start kl. 6:02 til kl. 13:00 i går (8. februar ) er omkring 15 millioner m 3 , hvilket svarer til en gennemsnitlig ekstruderingshastighed på 600 m 3 /s i løbet af den første syv timer (data leveret af det islandske naturhistoriske institut og Landmælingar Íslands).

Selvom udbruddet er faldet betydeligt, er det stadig for tidligt at erklære, om det er kommet til en ende. IMO holder 24-timers vagt og holder nøje øje med området. En opdateret farevurdering vil blive offentliggjort senere i dag.


 

Opdateret 8. februar kl. 17:15 UTC

 

Kraften i udbruddet fortsætter med at falde. Den eruptive aktivitet er i øjeblikket på to eller tre steder på den eruptive fissur. Den eksplosive aktivitet, der begyndte mellem klokken 13 og 14, er nu for det meste overstået, men mindre konvektive skyer rejser sig fra nogle dele af sprækken.

Synkront med udbruddets aftagende kraft aftog de deformationssignaler, der blev detekteret ved digeområdet, hvilket indikerer, at magma ikke længere stiger op under lige så meget pres som før. Kort efter udbruddets begyndelse faldt den seismiske aktivitet betydeligt og har indtil videre været mindre. Omkring 20 små jordskælv er blevet opdaget over diget siden klokken 08.00 i morges.

Kortet viser konturerne af lavastrømmen, som den blev set på et satellitbillede taget kl. 12:31 i dag (torsdag den 8.  februar). Satellitbilledet viser, at lava flød længst omkring 4,5 km mod vest fra udbrudsstedet. Til sammenligning er lavastrømningsfeltet, som blev dannet ved udbruddet den 18. december 2023, også vist på kortet. Dagens lavastrømme delvist over lavastrømmen dannet i december 2023.

20240208_1231_iceye_hraunkort

(Klik på kortet for at gøre det større)

IMO har opdateret farevurderingskortet i betragtning af processen med den eruptive aktivitet. Der er foretaget ændringer i farevurderingen for nogle farer inden for zoner. Disse ændringer har dog ikke indflydelse på den samlede farevurdering for zonerne. Det nye lavastrømsfelt er også blevet tilføjet til kortet. Farevurderingskortet er gyldigt til kl. 19.00 i morgen, fredag ​​den 9. februar 2024, medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en revurdering.

Hazard_map_IMO_08feb_2024_KL16

 

(Klik på kortet for at gøre det større)

Opdateret 8. februar kl. 14:25 UTC

 

Udbruddets styrke er aftagende. Aktiviteten er nu hovedsageligt på 3 steder på den eruptive sprække, som åbnede i morges. Dette er ikke ulig den proces, der blev observeret i udbruddet den 18. december 2023, hvor aktiviteten var begrænset til et par kratere få timer efter udbruddets begyndelse.

En iøjnefaldende, mørk fane rejser sig fra den ene del af den eruptive sprække. Dette skyldes sandsynligvis magma-interaktion med grundvand, hvilket resulterer i en let eksplosiv aktivitet, hvor hvid dampfane blandes med mørk vulkansk fan.

Det ser ud til, at tephra ikke rejser langt fra den eruptive sprække i øjeblikket. Vulkanfanen er spredt mod sydvest.

Gosmokkur_Sersveitin_1352

Foto taget mod nordvest. (Foto: Rigspolitikommissærens specialenhed).


 

Opdateret 8. februar kl. 12:20 UTC

 

Geodætiske data tyder på, at deformationen er aftaget betydeligt i digeområdet. Derfor er sandsynligheden for nye eruptive sprækkeåbninger faldet. 

IMO har modtaget anmeldelser om tephrafald i Grindavík. 

Gjall_Sersveitin_Grindavik_08020224Tephra er skummende og vesikulært materiale, som dannes, når lavasprøjt afkøles hurtigt i luften under lavafontæneaktiviteten. Denne proces fandt sted, da en eruptiv sprække åbnede i morges (8. februar 2024). På grund af tefraernes vesikularitet og lethed kan den transporteres langt inde i vulkanfanen med vind. Den falder i Grindavík nu, 3-5 km fra dannelseskilden på grund af lavafontænernes højde, nordøstlig vindretning, termisk opstrømning fra lavaen og lav lufttemperatur.

Tephra er et synonym for alle luftbårne, faste, eruptive materialer, uanset størrelse og type. Tephra-dannelse er velkendt i Island, såsom i de eksplosive udbrud i Grímsvötn 2011 og 2004, og Eyjafjallajökull 2010. I eksplosive udbrud er lavaen mere fragmenteret i luften og producerer finere kornet tephra, men tephra kan også produceres i effusive udbrud som nu er i gang på Reykjanes-halvøen. I effusive udbrud aflejres størstedelen af ​​tephra tæt på udluftningen og er derfor ikke godt påviselig uden for lavastrømningsfeltet. I maj 2021, da lavaspringvandet var mest aktivt i udbruddet i Fagradalsfjall, faldt store stykker tephra (op til 10 cm i diameter) i omkring 1 km afstand fra udbrudskilden.

Tephra er skarp som glas og bør derfor håndteres forsigtigt. Forrudeviskere bør ikke bruges til at fjerne tephra fra køretøjer, da det vil ridse glasset. Tephra bør hellere blæses eller vaskes af med vand fra vinduer og lignende overflader.

Gas dispersion

 

Vejrudsigten for gasspredning fra det vulkanske område er nordøstlig vind, 4-8 m/s i dag (torsdag), således at gas spredes mod sydvest. Aftagende vindhastighed i nat, hvilket kan få gaskoncentrationer til at opbygge sig på vulkanområdet. Østlig og sydøstlig vind, 5-10 m/s efter middag i morgen (fredag), hvilket medfører, at gas spredes mod vest og nordvest, mod Keflavík.

Gasdreifing-08022024

 

Opdateret 8. februar kl. 11:40 UTC

Det islandske Met Office har opdateret farekortet for området. Fareniveauet er steget i alle områder på grund af udbruddet.

Hazard_map_IMO_08feb_2024_up

Opdateret 8. februar kl. 7:50 UTC

 

Klokken 5:30 i morges startede en intens seismisk aktivitet nordøst for mt. Sýlingarfell. Omkring 30 minutter senere startede et vulkanudbrud på stedet.

Den eruptive sprække blev forlænget både mod nord og syd i løbet af de første minutter.

De første billeder fra den islandske kystvagts overvågningsflyvning tyder på, at udbruddet finder sted på et lignende sted som udbruddet den 18. december 2023. Eruptivspalten er cirka 3 km lang, fra mt. Sundhnúkur i syd og strækker sig mod den østlige del af mt. Stóra-Skógfell. Lava strømmer for det meste mod vest i øjeblikket, og strømningen ser ud til at være lidt mindre end ved starten af ​​det 18. december-udbrud.

 

Lavafontænerne når omkring 50-80 m højde, og vulkanfanen rejser sig omkring 3 km over udbrudsspalten. 

 

Midill--2-

Billede fra den islandske kystvagts overvågningsflyvning. Stóra-Skógfell i forgrunden og lysene ved Svartsengi kraftværket til højre. (Foto: Björn Oddsson).

 

Opdateret 5. februar kl. 16:00 UTC

 

Den igangværende magma-akkumulering under Svartsengi-Þorbjörn-området fortsætter, selvom inflationen er faldet en smule de seneste dage. Lignende processer blev observeret før de tidligere digeindbrud og udbrud nord for Grindavík i januar 2024 og december 2023. Ifølge opdaterede geodætiske modeller baseret på satellit- og GNSS-data, der dækker intervallet fra 16. januar til 5. februar, genoplades mængden af ​​magma til Svartsengi reservoir er nu anslået til omkring 9 mio. m 3 . Fra geodætisk modellering af indtrængen og udbruddet i januar 2024 anslås det, at der strømmede omkring 9 til 13 millioner kubikmeter magma fra Svartsengi magma-reservoiret og brødføde det udbrud, der begyndte nær Hagafell den 14. januar. Derfor har den estimerede mængde magma-genladning nu nået den nedre grænse for den mængde, der menes at være blevet tappet i januar. Derfor er der en øget sandsynlighed for et nyt magmatisk digeindtrængen og efterfølgende vulkanudbrud i de kommende dage til uger.

Siden i fredags er der målt knap 200 jordskælv i området nord for Grindavík, de fleste omkring eller under størrelsesordenen 1 på 3-4 km dybde. Det største jordskælv fandt sted søndag morgen den 4. februar nær Sundhnúkur og var et M2.2 i en dybde på cirka 6 km.

IMO fortsætter med at overvåge området nøje, og det nuværende farevurderingskort forbliver gyldigt indtil kl. 15.00 den 8. februar, hvis der ikke er ændringer i aktiviteten.

05022024-insar-

Seneste satellitradarsammenligning, der viser jordoverfladeændringer mellem 23. januar og 4. februar 2024. Rød skygge viser området med maksimal inflation og grå skygge viser område, hvor målinger ikke var mulige på grund af variationer i snedække mellem billederne.

 

Opdateret 1. februar 17:00 UTC

 

Modeller baseret på GPS-data, gennemgået i morges (1. februar) af forskere fra det islandske meteorologiske kontor og Islands Universitet, viser, at der er samlet omkring 6,5 millioner kubikmeter magma under Svartsengi-regionen. Ifølge denne vurdering vil magma snart nå samme volumen som drænet under udbruddet i januar 2024. Derfor kan tidsskalaen for det næste udbrud være inden for to uger eller muligvis dage. Det betyder, at sandsynligheden for et magma-indtrængen og et vulkanudbrud er steget.

Der er ingen absolut sikkerhed for, at varslingstiden forud for næste indbrud eller udbrud vil være den samme som 14. januar, hvilket var cirka fem timers varsel fra jordskælvsværmen begyndte, til udbruddet begyndte lige syd for Hagafell. Varslingsperioden for udbruddet mellem Stóra-Skógfell og Sundhnúkur den 18. december sidste år var omkring 90 minutter, og det udbrud fandt sted cirka midt på den (nu størknede) magma-indtrængning under Sundhnúksgígar-kraterrækken. Med gentagne laterale magma-indtrængninger er det sandsynligt, at vejen for magma-udbredelse til overfladen vil være lettere, hvilket resulterer i mindre seismicitet. Hurtige bevægelser af magma er dog altid ledsaget af øget mikroseismicitet. Vi vurderer, at minimumsvarslingstiden vil være en time før et vulkanudbrud, og at den mest sandsynlige vej vil være langs sprækkerne fra magma-indtrængningen den 10. november sidste år.

Seismisk aktivitet har været den samme i den seneste uge. Næsten 200 jordskælv er blevet målt i området mellem Stóra-Skógfell og syd for Hagafell i de seneste syv dage. De fleste af disse jordskælv var mindre, under 1,0 i styrke i en dybde på 2 til 5 km. Det største jordskælv registrerede en styrke på 1,8, og det var placeret omkring en kilometer syd for Hagafell.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farevurderingskort. De vigtigste ændringer er, at zone 3 (Sýlingarfell – Hagafell) er blevet opgraderet til rød (høj risiko), og zone 2 og 6 er blevet opgraderet til rav (betydelig fare). Grindavík (zone 4) forbliver uændret med et betydeligt fareniveau.

 

Den overordnede vurdering for hver zone er baseret på en samlet vurdering af syv typer farer, der kan forekomme inden for de enkelte zoner. Listen på kortet viser farer inden for de zoner, der er klassificeret som “betydelige”, “høje” eller “meget høje”. Farer vurderet som “høj” eller “meget høj” er fremhævet med fed skrift.

 

Skjamynd-2024-02-01-164955

 

Det skal bemærkes, at selvom den overordnede farevurdering for Grindavík er den samme som i sidste uge, vurderes lavastrømningsfaren nu som høj. Faren for synkehuller, der åbner sig over sprækker i Grindavík, vurderes stadig som meget høj.

Opdateret 25. januar 17:30 UTC

 

Inflationen fortsætter i Svartsengi. I løbet af de sidste par dage er landet steget med en hastighed på cirka 8 mm om dagen, hvilket er lidt over den registrerede stigningshastighed før udbruddet den 14. januar.

På dette tidspunkt er det udfordrende at fastslå præcis, hvor meget magma, der har ophobet sig under Svartsengi, siden udbruddet sluttede den 16. januar. Mest sandsynligt vil tidsrammen, der kræves for at nå den samme mængde magma som før det sidste udbrud, være i størrelsesordenen uger, ikke dage. Beregningsmodeller er ved at blive forfinet for at opnå en klarere vurdering af status for magmaakkumulering.

Lave niveauer af seismisk aktivitet fortsætter og er for det meste koncentreret omkring Hagafell. Den aktuelle seismiske aktivitet stemmer overens med den, der er observeret i området efter det forrige udbrud.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farevurderingskort. De vigtigste ændringer omfatter en reduktion af det overordnede fareniveau for Grindavík til orange (betydelig fare).

Det skal bemærkes, at selvom det overordnede fareniveau for Grindavík er reduceret med et niveau, er faren forbundet med sprækker fortsat meget høj. Den nuværende fare omtales nu som “nedsynkning i en sprække”, der beskriver den fare, der kan være til stede, hvor sprækker er skjult under ustabile overflader, der kan kollapse og udvikle synkehuller.

Farevurderingen relateret til sprækkeudvikling i Grindavík er faldet. Evalueringer er i gang for at afgøre, om der er fare for, at eksisterende sprækker udvider sig, eller at der dannes nye sprækker. GPS-data har udvist meget lidt bevægelse i Grindavík de seneste par dage, hvilket reducerer den vurderede fare sammenlignet med tidligere. Faren på grund af synkehuller, der ligger over sprækker, anses nu for at være betydelig.

Hazard_map_IMO_25jan_2024

(Klik på billedet for at se det større). Øget fare i området på grund af udbruddet nær Hagafell den 16. januar og landhævning nær Svartsengi. Forholdene inden for og uden for fareområderne kan ændres med lidt advarsel. Risikovurdering er udelukkende fokuseret inden for disse områder, men faren kan strække sig ud over dem. Den overordnede farevurdering for hvert område er baseret på en samlet vurdering af 7 typer af farer, der er til stede eller mulige inden for regionerne. Farven på hvert område afspejler den overordnede fare inden for disse grænser.

 

Opdateret 19. januar 16:30 UTC

 

Der registreres stadig tydelige signaler om en fortsat landhævning under Svartsengi. Det er endnu for tidligt at sige, om hastigheden af ​​landhævningen er steget siden før udbruddet den 14. januar. De første målinger tyder på, at det er tilfældet, men som tidligere skrevet kan målinger svinge fra den ene dag til den anden og en længere tidslinje for måling er nødvendig for at kunne fortolke den langsigtede udvikling af landhævningen.

Seismisk aktivitet fortsætter med at falde i området af magmadiget, og deformationssignaler set på GPS-enheder tyder på en betydelig opbremsning af jordens bevægelse sammenlignet med tidligere dage. Disse oplysninger tyder på, at magma ikke længere strømmer ind i diget, og at udbruddet er afsluttet.

GPS-målinger viser også små deformationer i Grindavík. Der er stadig stor fare for, at jorden kollapser til sprækker i byen, og derfor er det vigtigt at kortlægge nye sprækker og ændringer af kendte estimerede.

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingen på grund af den vulkanske og seismiske aktivitet. Fareniveauet er blevet reduceret i alle zoner.

En samlet farevurdering for zone 1, Svartsengi, er nu nede på gul (moderat fare).

En samlet farevurdering for zone 4, Grindavík, er nu nede i rødt (høj fare). Bemærk, at farven på zoner repræsenterer den overordnede fare inden for disse zoner. En fare, der vurderes til at være større inden for en zone, er skrevet med fede bogstaver i listen over farer på kortet.

Farevurderingskortet træder i kraft kl. 15:00 i dag, fredag ​​den 19. januar og er gyldigt til torsdag den 25. januar kl. 15:00, medmindre der er væsentlige ændringer.

Hazard_map_IMO_19jan_2024

 

Opdateret 18. januar 15:30 UTC

 

Som rapporteret i nyhederne i går, er der stadig klare tegn på landstigning under Svartsengi, men det er stadig for tidligt at bestemme stigningshastigheden på grund af den seneste vulkanske aktivitet i området. GNSS-målinger evalueres for at give en samlet vurdering af situationen. Det ser dog ud til, at deformationen forbliver magen til den, der blev observeret efter vulkanudbruddet den 18. december.

Omkring 200 jordskælv er blevet registreret nær magmakanalen siden i går, hvor det største måler 1,4 i styrke. Siden midnat er der sket cirka 70 små jordskælv, hvilket er færre end målt dagen før. Vejret har påvirket antallet af jordskælv, der er opdaget i de seneste dage, men antallet af jordskælv ser ud til generelt at være faldet.

Der er fortsat en betydelig risiko i Grindavík på grund af sprækker og potentialet for jordkollaps ind i dem .

Opdateret 17. januar kl. 18:00 UTC

 

 

Magmaophobning fortsætter under Svartsengi. Det er for tidligt at hævde hastigheden af ​​landhævningen kort efter vulkanudbruddet. Eksperter vil fortsat vurdere data fra GNSS-stationer i området for at få en samlet vurdering af situationen. En af målerne, som var placeret nord for Grindavík, gik under lava, men over 20 GNSS-stationer er i området og bliver brugt.

Seismisk aktivitet har været mild over magmakanalen i de sidste 24 timer. Ifølge beregningsmodeller ligger magma lavvandet i den sydlige ende af kanalen, hvor landet ser ud til at være stærkt opbrudt, hvilket gør det lettere for magmaen at nå overfladen. Derfor er der fortsat sandsynlighed for, at nye eruptive sprækker kan åbne sig uden varsel.

Der er stadig fare i Grindavík relateret til sprækker og potentialet for jordkollaps ind i dem. Der er sket betydelige deformationer i forbindelse med graben i den østlige del af byen. Disse bevægelser var for det meste langs de sprækker, der blev dannet den 10. november og allerede var blevet kortlagt.

Gasforurening blev målt i går under arbejde på brønde forbundet til forsyningssystemet i Grindavík. Det islandske meteorologiske kontor overvåger ikke lokal gasforurening i Grindavík. Det skal yderligere undersøges, om gasforureningen er relateret til magmaen, der ligger meget lavt i området. Det skal bemærkes, at farlig gasforurening er blandt de emner, der nævnes i den nuværende farevurdering for Grindavík.

IMO har udsendt et opdateret farevurderingskort. Der er ingen ændringer i den samlede farevurdering for områderne i forhold til tidligere. Kortet træder i kraft klokken 15.00 i dag og gælder til fredag ​​den 19. januar klokken 15.00, medmindre der sker væsentlige udviklinger.

Hazard_map_IMO_17jan_2024

 

Opdateret 16. januar kl. 18:00 UTC

 

Magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi med en hastighed svarende til den, der blev observeret før de sidste to udbrud. Dette var konsensus opnået under et høringsmøde mellem forskere her til morgen. Under udbruddet denne sidste søndag, i lighed med udbruddet den 18. december, strømmede magma mod øst fra akkumuleringsstedet under Svartsengi, hvilket skabte en magmaledning, der strækker sig fra Stóra-Skógfell sydpå under Grindavík. Beregningsmodeller understøtter denne observation og indikerer, at magmaens oprindelse var lidt længere mod vest sammenlignet med det tidligere udbrud, hvilket førte til variationer i de seneste GPS-målinger sammenlignet med dem, der blev registreret den 18. december.

Da der dannes en magmakanal tæt på overfladen, forspændes jordskorpen, hvilket får landet over den centrale del af kanalen til at aftage og danne en graben. Derudover er jorden forhøjet på hver side af den. Beregningsmodeller, der blev gennemgået på høringsmødet, viser, at GNSS-stationen i Svartsengi er placeret i kanten af ​​kanalen, hvor jorden hæver sig i takt med, at ledningen dannes. Nu, to dage efter kanalens dannelse, forventes Svartsengi GNSS-stationen at vise nedsynkning, hvis magmaakkumuleringen er ophørt. Dette er dog ikke observeret, hvilket indikerer, at magmaakkumulering fortsætter som før.

Magmakanalen, der blev genereret i udbruddet, der begyndte i søndags, ligger lidt længere mod øst end kanalen, der strakte sig under Grindavík den 10. november. Data indsamlet og behandlet af Islands Naturhistoriske Institut og National Land Survey of Iceland afslører, at en ny graben har dannet øst for den, der dukkede op den 10. november. Den nydannede graben måler cirka 800-1000 meter i bredden, som vist på kortet nedenfor. Den største nedsynkning i den er cirka 30 cm, men det er værd at bemærke, at regionen stadig oplever nedsynkninger, og dalen udvides gradvist. Til sammenligning havde graben, der udviklede sig i Grindavík den 10. november, en bredde på omkring 2 km, hvor den mest markante indsynkning målte omkring 1,3 meter.

Inde i denne nyligt dannede graben er tidligere kortlagte sprækker, der var synlige på overfladen, udvidet, og yderligere sprækker er opstået. Følgelig er risikoen forbundet med disse sprækker og muligheden for jordkollaps i dem steget i den østlige del af Grindavík sammenlignet med tidligere.

NyrSigdalur

 

Kort, der viser placeringen og bredden af ​​graben dannet den 10. november (“Mörk sigdals 10-11. nóvember”) og den nyeste graben, der for nylig blev dannet mod øst (“Mörk sigdals 14-15. janúar”).

Opdateret 16. januar kl. 11:45 UTC

 

Der er i øjeblikket ingen synlig aktivitet i de eruptive sprækker, med den seneste lava observeret udgået fra den nordlige sprække kort efter kl. 1 i nat. Seismisk aktivitet fortsætter med at falde, hvilket betyder, at området er ved at stabilisere sig. Omkring 200 små jordskælv blev registreret nær magmakanalen siden midnat, hvilket indikerer, at magma stadig migrerer. Den mest seismiske aktivitet er placeret nær Hagafell, tæt på den første eruptive sprække, der åbnede søndag morgen. På dette tidspunkt er det for tidligt at erklære, at udbruddet er forbi.

GPS-sensorer fortsætter med at registrere jorddeformation i og omkring Grindavík, hvilket illustrerer, at magmakanalen under Grindavík stadig forårsager udvidelse i området. Termiske billeder fra en drone i aftes viser, at sprækker, der tidligere er kortlagt sydvest for Grindavík, er blevet betydeligt større. Der er fortsat betydelige farer i området.


 

Opdateret 15. januar kl. 16:40 UTC

 

Baseret på webcam-optagelser er det tydeligt, at lavastrømmen er faldet fra de eruptive sprækker, der åbnede i går. Strømmen fra den sydlige eruptivspalte, som opstod omkring middagstid i går nær byens grænse, ser ud til at være ophørt. Størstedelen af ​​den resterende lavastrøm er nu rettet mod sydvest langs de beskyttende barrierer, og dens bane ser ud til at have stabiliseret sig.

Det er svært at vurdere, hvor længe dette udbrud vil vare. Seismisk aktivitet er faldet, og GPS-målinger indikerer, at deformationshastigheden i området er reduceret. Deformation er dog stadig påvist nær den sydligste del af magmakanalen under Grindavík.

Målinger tyder på, at der har været en forskydning på op til 1,4 meter det seneste døgn, fordelt på talrige sprækker inden for byens grænser. Friske sprækker har udviklet sig, og eksisterende er udvidet. Det er muligt, at yderligere sprækker kan dukke op på overfladen i løbet af de næste par dage.

Som tidligere nævnt er udbrudsstederne ekstremt farlige, og muligheden for, at nye sprækker opstår uden varsel, kan ikke afvises. Dette blev demonstreret af den eruptive sprække, der dukkede op nær grænsen til Grindavík i går, som ikke gav nogen genkendelige advarselsskilte på overvågningsudstyret.

I dag blæser der en mild vind fra nordøst ved udbrudsstederne, men den tager til senere på dagen. Derfor driver gasforurening mod sydvest mod havet. I morgen vil området opleve vind fra nord, der når 10-18 m/s, hvilket får gassen til at drive sydpå. Se vejrtjenestens vejrudsigt for detaljer om gasspredning.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området og er i direkte kontakt med civilbeskyttelses- og indsatshold i regionen om begivenhedens forløb.

Forskere mødtes i morges til et konsultationsmøde arrangeret af det islandske meteorologiske kontor. De gennemgik de seneste data relateret til udbruddet.Top of Form

I de kommende dage vil der være løbende målinger og indsamling af yderligere data, efterfulgt af analyser. Disse data bliver blandt andet brugt til at konstruere modeller, der forbedrer forståelsen af ​​de præ-eruptive indikatorer, der førte op til denne begivenhed, og til at evaluere den mest sandsynlige progression af udbruddet. Der foretages også sammenligninger mellem udbruddet den 18. december og udbruddet, der begyndte i går for at øge forståelsen af ​​ændringer i området og for at evaluere de mest sandsynlige scenarier fremover.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farevurderingskort baseret på de seneste data. Det forbliver uændret i forhold til sidste opdatering. Kortet er gyldigt indtil kl. 19.00 onsdag den 17. januar, medmindre der opstår nyt.

Hazard_map_IMO_15jan_2024

 

Kort_Hraundreifin_Maelingar140120224

Kort, der viser lavaens udbredelse baseret på målinger udført af det islandske naturhistoriske institut og Islands Universitets institut for geovidenskab. Der blev gennemført undersøgelser to gange i går. Den mørkelilla form viser udstrækningen af ​​lavaen kl. 13.50 den 14. januar, mens den lyse lilla form viser udstrækningen kl. 16.15, næsten 2,5 timer senere. De eruptive sprækker er markeret med røde linjer, mens barriererne konstrueret for at forhindre lava i at nå Grindavík er repræsenteret af orange stiplede linjer

ThykktHrauns_15012024

Kort, der viser tykkelsen af ​​lavastrømmen baseret på målinger kl. 13:50 i går.

Opdateret 14. januar kl. 15:30 UTC

 

 

Udbruddet nær Hagafell-Grindavík har bevaret samme styrke den seneste time eller deromkring.

Seismiske målinger viser, at ved begyndelsen af ​​urolighederne i morges (~2:30 om morgenen), flyttede den magmafyldte digeindtrængning sig først fra den SE-kant af Stóra-Skógfell og fortsatte derefter mod sydvest til den sydlige ende af Grindavík. Klokken 05.30 havde seismiciteten nået den nordlige ende af Grindavík, og både seismicitet og deformationsmålinger indikerer, at diget siden har forplantet sig under Grindavík by. En ny eruptiv sprække åbnede kl. 12:10 i eftermiddags, lige nord for byen. Lavastrømme ekstruderet fra denne sprække er nu kommet ind i byen.

På grund af digets udbredelse blev eksisterende forkastninger og sprækker reaktiveret, og der er sandsynligvis dannet nye sprækker i Grindavík.

 

Gas distribution

Det islandske meteorologiske kontors vejrudsigt for gasfordeling fra udbruddet ved Hagafell indikerer, at retningen er nord og nordøst, med en hastighed på 3-8 m/s, og vejret er tørt og lyst i dag. Det bliver til tider overskyet med mindre snefald sent i aften og i morgen tidlig. Det vil klare op om eftermiddagen i morgen. Forureningen fra udbruddet breder sig mod syd og sydvest.
GrindavikGas14Jan--002-

 

Nyt farekort udgivet

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet i lyset af fortolkningen af ​​de seneste data.

Risikoen er steget på alle områder. Farevurderingskortet er gyldigt indtil kl. 19.00, mandag den 15. januar, medmindre andet er angivet.

Hazard_map_IMO_14jan_2024

Opdateret 14. januar kl. 8:20

 

Et udbrud startede klokken 7:57 UTC

Sprækkeåbningen er sydøst for Hagafell-bjerget.

Den sydligste del af sprækken er omkring 900 m fra byen Grindavík.

Åbningen er syd for lavastrømsafbøjningsbarrierer, der bygges nord for Grindavík. Lava strømmer nu mod byen.

Kort_StadsetningGoss2Et billede taget ombord på kystvagtens fly. Sprækkeåbning kan ses med lysene i Grindavík i det fjerne. Et kort, der viser sprækkeåbningen markeret med en rød linje.Kort_StadsetningGoss3

 

Opdateret 14. januar kl. 06:15 UTC

Omkring 03:00 UTC i dag begyndte en intens serie af jordskælv ved Sundhnúksgígar-kraterrækken. 

På tidspunktet for offentliggørelsen er der målt over 200 jordskælv i området, og seismiciteten har bevæget sig mod byen Grindavík. 

Indtil videre er det største registrerede jordskælv på 3,5 i styrke, og det blev målt klokken 04:07 UTC ved Hagafell. 

Både realtids GPS-målinger og borehulstrykaflæsninger (fra HS Orka) viser store ændringer siden begyndelsen af ​​dagens jordskælvsaktivitet. Disse observationer, ud over den igangværende seismicitet, bekræfter, at magma bevæger sig inden for regionen. 

Vores vurdering er, at muligheden for et udbrud er stor, og at det kan ske umiddelbart.

Skjalftar_1401_Midn

Et kort, der viser den seneste jordskælvsaktivitet.

Opdateret 12. januar kl. 17:45 UTC

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet for Grindavík – Svartsengi-regionen på grund af de igangværende uroligheder på Reykjanes-halvøen. Kortet viser som tidligere en vurdering af eksisterende farer, der kan opstå med ringe advarsel inden for de angivne områder. Bemærk, at vurderingen kun gælder for farer inden for de definerede områder, selvom farer er mulige uden for de vurderede regioners grænser.

Med hensyn til farvekodning er den samlede vurdering for de seks zoner uændret i forhold til det tidligere kort. Der er dog en ændring i farevurderingen forbundet med sprækker i Grindavík (zone 4). Farerne forbundet med pludselig åbning af kortlagte og ukendte sprækker i Grindavík vurderes nu at være højere. Det skal bemærkes, at farerne forbundet med sprækker er begrænset til kendte områder inden for kommunegrænsen.

Med mindre andet er angivet, er kortet gyldigt til tirsdag den 16. januar 2024.

Hazard_map_IMO_12jan_2024

 

Opdateret 9. januar kl. 13:00 UTC

 

Seismisk aktivitet fortsætter med at udvise et mønster, der ligner det de seneste dage. Jordskælvets aktivitet er fortsat relativt lav, primært centreret mellem Hagafell og Stóra Skógfell, hvor centrum af indtrængen er beliggende. Derudover er der igangværende seismisk aktivitet i Fagradalsfjall, som har været ved siden 18. december.

Landhævningen måles stadig i Svartsengi-området, der har vist en relativt stabil tendens siden udbruddet den 18. december . Det medfølgende billede, markeret med røde prikker, der repræsenterer data fra GPS-stationen SENG i Svartsengi, illustrerer denne bane. Den seneste stigningshastighed er ca. 5 mm pr. dag, hvilket resulterer i en aktuel højde, der er ca. 5 cm højere end før digets indbrud på 10. november og 18. december sidste år.

Beregninger fra modeller baseret på deformationsmålinger (GPS og satellitbilleder) indikerer, at mængden af ​​magma akkumuleret i reservoiret under Svartsengi har nået et niveau, der kan sammenlignes med det volumen, der førte til dannelsen af ​​magmakanalen og det efterfølgende udbrud den 18. december sidste år. år. Det tyder på, at der er en øget risiko for et udbrud i de kommende dage.

Det islandske meteorologiske kontor udsendte et opdateret farekort den 5. januar, og det vil blive revurderet den 12. januar.

SENG-9-jan-

 

Relative målinger fra GPS-stationen SENG i Svartsengi fra begyndelsen af ​​oktober 2023 til i dag, viser nord-, øst- og lodrette komponenter (top, midt, bund). Den nederste kurve viser landhævningen i millimeter, med dagens måling angivet med en grøn prik.

Opdateret 5. januar kl. 17:40 UTC

 

Et nyt farekort er udstedt af IMO. Kortet afspejler en farebaseret vurdering af Grindavík – Svartsengi-regionen, foretaget den 5. januar 2024. Farevurderingen er baseret på de seneste overvågningsdata, herunder seismisk aktivitet og jorddeformation, samt geodætiske modelleringsresultater. Vurderingen tager også højde for sandsynligheden for vulkanske farer i hver af de seks zoner, som vist på kortet.

I dagens vurdering påvirker hovedændringen Svartsengi-regionen (zone 1), som nu anses for at være på et moderat fareniveau, hvilket afspejler et fald i forhold til den tidligere version af farekortet. Begrundelsen for denne ændring er, at farevurderingen på grund af dannelsen af ​​større overfladebrud er faldet, da der ikke er dannet nye større brud på det seneste. Derudover gør de seneste geofysiske observationer sammen med vores videnskabelige konsensus Sundhnúksgígar til det bedste sted for et udbrud.

I mellemtiden fortsætter IMO med at overvåge området, og eventuelle ændringer vil blive kommunikeret direkte til civilbeskyttelsen via de sædvanlige kommunikationskanaler.

 

Hazard_map_IMO_5jan_2024

Opdateret 5. januar kl. 14:30 UTC

 

Landhævningshastigheden nær Svartsengi fortsætter med at falde. Eksperter samlet på Meteorologisk Kontor her til morgen bekræftede dette gennem en analyse af GPS-data. Som tidligere rapporteret, signalerer dette en stigning i magmatrykket, hvilket øger sandsynligheden for et nyt digeindtrængen og potentielt udbrud. Det kan dog ikke udelukkes, at dette alternativt kan tyde på et fald i magmatilstrømningen.

Cirka 490 jordskælv har fundet sted nær magmakanalen siden tirsdag den 2. januar. Blandt disse havde 14 en styrke på over 1,0, hvoraf det største målte 1,8 nord for Hagafell. Onsdag den 3. januar indtraf et jordskælv med en styrke på 4,3 nær Trölladyngja, kort efterfulgt af et jordskælv med en styrke på 3,5 og adskillige efterskælv; omkring 900 jordskælv er blevet målt i området.

Den seismiske aktivitet nær Trölladyngja den 3. januar fandt sted langs en anerkendt brudlinje, hvor større jordskælv tidligere er sket flere gange. Der er intet, der tyder på, at disse jordskælv er direkte forbundet med magmabevægelser. Ikke desto mindre er de bemærkelsesværdige ændringer i landskabet i forbindelse med vulkansk aktivitet i Fagradalsfjall, landhævningen nær Svartsengi, magmakanalen nær Sundhnúk den 10. november og udbruddet den 18. december blevet målt på tværs af det vestlige Reykjanes og påvirker seismisk aktivitet i hele regionen .

Ifølge deres vurdering konkluderer forskerne, at hvis magma når overfladen, vil det mest sandsynlige sted for et efterfølgende udbrud igen være Sundhnúksgígaröðinni, beliggende mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det er dog vigtigt at huske, at digeindtrængninger ikke altid kulminerer i et udbrud, hvilket aktiviteten ved Fagradalsfjall og også under Krafla-brandene vidner om. 

 

Opdateret 3. januar kl. 12:30 UTC

Klokken 10:50 opstod et jordskælv med en styrke på 4,5 nær Trölladyngja, kort efterfulgt af et andet jordskælv, der målte 3,9 kl. 10:54, og en række efterskælv. Jordskælvene fandt sted i en dybde på cirka 5 km og blev sandsynligvis udløst som reaktion på stress frigivet fra jordbevægelser andre steder på Reykjanes-halvøen. Disse jordskælv blev almindeligt mærket i den sydvestlige region af Island.

Placeringen af ​​jordskælvene er omkring 20 km NNE for Svartsengi, hvor landstigning på grund af magmaakkumulering er i gang. 

Det medfølgende billede viser placeringen af ​​jordskælvet, der fandt sted kl. 10:50 og dets nedslagsområde.

Gikkskjalftar-trolladyngja-3-jan

Opdateret 2. januar kl. 14:00 UTC

 

Hastigheden af ​​jordforskydning ved Svartsengi er faldende. Eksperter samlet på Meteorologisk Kontor her til morgen bekræftede dette gennem en analyse af GPS-data.

Opbremsningen af ​​inflationen er en indikation af, at magmatrykket stiger, hvilket øger chancerne for nye digeindtrængen og også vulkanudbrud. Dette er en lignende ændring i jordforskydning, som blev observeret sidst på dagen den 15. december, som kulminerede med et udbrud tre dage senere. Det er dog svært at sige, om dette mønster vil gentage sig.

De første tegn på et forestående vulkanudbrud er en pludselig stigning i seismisk aktivitet, og sådanne tegn blev observeret kort før udbruddet begyndte den 18. december.

I de seneste dage har den seismiske aktivitet i området været relativt konstant, med omkring 200 jordskælv registreret om dagen. De fleste af jordskælvene måler under størrelsesordenen 1,0, men omkring 30 jordskælv med størrelsesordenen over 1,0 er blevet registreret siden den 29. december, hvor det største er en styrke på 2,1 beliggende i den nordlige del af Grindavík.

Fortsat videnskabelig vurdering indikerer, at hvis der skulle opstå et udbrud, er Sundhnúkur-kraterrækken mellem Stóra-Skógafell og Hagafell det mest sandsynlige sted for et udbrud. Det er dog vigtigt at bemærke, at magmavandring ikke altid resulterer i et udbrud, som demonstreret af aktiviteten ved Fagradalsfjall og i Krafla-brandene.

Farevurderingskortet udstedt af Meteorologisk Kontor den 29. december forbliver uændret og er gyldigt indtil 5. januar.

Seismisk aktivitet bliver fortsat målt vest for Fagradalsfjall, hvor omkring 100 små jordskælv er blevet registreret siden 29. december. Yderligere analyse af overvågningsdataene vil snart blive udført for at få et klarere billede af situationen ved Fagradalsfjall.

 

Opdateret 29. december kl. 15:15 UTC

Jorden fortsætter med at puste op ved Svartsengi. På GPS-stationen Svartsengi (SENG) har landet nu nået en tilsvarende højde som målt lige før udbruddet den 18. december. Hævningshastigheden siden 18. december har været konstant, hvilket er forskellig fra situationen før det sidste udbrud, hvor stigningen aftog i dagene før udbruddet. Det er dog vanskeligt at påstå, at stigningen vil bremse før det næste udbrud, selvom dette har været tilfældet i udbrud på Reykjanes-halvøen i de senere år, og det blev også bemærket under Krafla-brandene. Der er fortsat usikkerhed om, hvor meget magmatryk skal bygges op, før magma begynder at bevæge sig mod overfladen.

Det nuværende løft er ikke ledsaget af så meget seismisk aktivitet som tidligere. Årsagen til dette er, at der blev udløst betydelig stress i området under begivenhederne den 10. november og den 18. december. Derfor skal der akkumuleres betydeligt mere magma, før den seismiske aktivitet stiger fra dets nuværende niveau. Før det sidste udbrud var der flere jordskælv over 3 og et over 4. Lignende seismisk aktivitet kan forventes i forbindelse med næste magma-indtrængning.

Efterhånden som magmaakkumulering fortsætter under Svartsengi, øges sandsynligheden for endnu en magmaindtrængning og et udbrud for hver dag, der går. Det er mest sandsynligt, at det næste udbrud vil ske i Sundhnúkur, mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det er vigtigt at bemærke, at indtrængning af magma ikke altid fører til et udbrud, som det fremgår af aktiviteten ved Fagradalsfjall og i Krafla-brandene.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farekort, baseret på fælles fortolkning af data på et statusmøde afholdt i dag, 29. december. Den samlede vurdering af fareniveauer inden for områderne er uændret i forhold til sidste opdatering. Der er dog foretaget ændringer i listen over potentielle farer inden for område 4, Grindavík, hvor risici på grund af mulig lavastrøm og gasforurening er tilføjet. Ændringerne skyldes øgede chancer for et udbrud nord for Grindavík. Dette farekort vil blive gennemgået den 5. januar 2024.

I mellemtiden fortsætter IMO med at overvåge området, og eventuelle ændringer vil blive kommunikeret direkte til civilbeskyttelsen via de sædvanlige kommunikationskanaler.

Haettusvaedi_VI_29des_EN-2

Opdateret 27. december kl. 14:20 UTC

Siden 22. december er der registreret omkring 730 jordskælv i nærheden af ​​magma-indtrængningen, hvoraf 40 havde en størrelsesorden over M1. Det største jordskælv i denne periode havde en styrke på 2,1 den 26. december nord for Hagafell. De fleste af jordskælvene sker i en dybde på 4 km. Derudover er der mellem den 22. december og i dag blevet lokaliseret omkring 140 jordskælv på den vestlige side af Fagradalsfjall. Fem af disse jordskælv var over M1 i størrelse, og det samlede dybdeområde var 4 til 7 km.

Jorddeformationen fortsætter i Svartsengi-regionen, og deformationshastigheden svarer nu til før udbruddet den 18. december 2023. Det betyder, at magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi. Derfor er det mere og mere sandsynligt, at endnu en magma-indtrængning vil forekomme, hvilket kan føre til et andet vulkanudbrud. Geodætiske modelleringsresultater indikerer, at over 10 millioner m 3 magma blev hentet fra under Svartsengi for at fodre den indtrængning, der dannede sig den 18. december, som førte til udbruddet. Baseret på den igangværende hævningshastighed vil det tage en til to uger for den samme mængde magma at samle sig igen under Svartsengi. Der er stadig betydelig usikkerhed om, hvornår det opbyggede magmatryk vil være tilstrækkeligt til at udløse den næste magmaindtrængning.

Det skal bemærkes, at den oprindelige magma-indtrængning, som blev dannet den 10. november, strakte sig 15 km fra Kálfafellsheiði i nord til sydvest for Grindavík, lige ud for kysten. Det betyder, at magma forplantede sig i dybden under hele området, inklusive byen Grindavík. Det mest sandsynlige kildeområde for det næste udbrud er dog mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Baseret på indsigt fra udbruddet i december 2023, stiger sandsynligheden for den næste begivenhed dag for dag. 

Farevurderingskortet udstedt den 22. december 2023 forbliver gyldigt. Forudsat en uændret situation udsendes et nyt kort den 29. december.

SENG-27-des-2023

Tidsserier af kontinuerlige GPS-løsninger fra station Svartsengi (SENG). Grafen viser jordforskydninger i tre komponenter over de seneste 90 dage. Fra bund til top er de: op, øst og nord, alle målt i millimeter. Den blå, lodrette linje viser tidspunktet for magmaindtrængningen den 10. november, og den røde linje vulkanudbruddet den 18. december 2023. Hvert datapunkt repræsenterer en 24-timers løsning, og den lodrette komponent viser tydeligt den igangværende jordhævning ved Svartsengi.

Opdateret 22. december kl. 17:00 UTC

Som annonceret i går er sprækkeudbruddet ved Sundhnúksgígar afsluttet. Dette indikerer et midlertidigt ophør af eruptiv aktivitet. I de sidste 24 timer blev der registreret næsten 90 jordskælv i Grindavík-, Sundhnúksgígar- og Svartsengi-regionerne. Det største jordskælv var M1,6 vest for Hagafell, lige efter kl. 16:00 UTC i går (21. december). Samlet set er seismicitetsniveauerne lave, men varierende på daglig basis.

Ifølge GPS og satellitbaserede målinger var jordløftning i Svartsengi-regionen tydelig umiddelbart efter udbruddet begyndte om aftenen den 18. december. Indledende målinger viser, at stigningshastigheden er større end før udbruddet fandt sted. Dette betyder, at magma-akkumulering fortsætter uformindsket under Svartsengi. Denne udvikling vil sandsynligvis føre til endnu et digeindbrud og i sidste ende et vulkanudbrud. I tilfælde af et udbrud er den mest sandsynlige kilderegion mellem Stóra-Skógfell og Hagafell.

Kontinuerlige GPS-målinger viser, at hastigheden af ​​den daglige jordhævning ved Svartsengi mellem 10. november, hvor den magmatiske indtrængning dannedes, og 18. december gradvist aftog. Denne proces vil sandsynligvis gentage sig selv, hvilket betyder, at det næste digeindbrud kan begynde med lidt advarsel, når hævningshastigheden falder igen. Derfor stiger sandsynligheden for et udbrud dag for dag.

Efter bekræftelse af slutningen af ​​udbruddet den 18. december har det islandske meteorologiske kontor udsendt en ny farevurdering. Farekortet træder i kraft kl. 16.00 UTC i dag (22. december), og det forbliver gyldigt indtil kl. 18.00 UTC den 29. december. De vigtigste ændringer påvirker zone 2 og 3, hvor fareniveauerne er reduceret fra meget høje (lilla) til høje (røde). Farevurderingen for alle andre zoner er uændret. Navnlig er vurderingen for Grindavík uændret i forhold til det tidligere kort, og fareniveauet er fortsat betydeligt . Vi lægger vægt på, at forholdene kan ændre sig hurtigt, og at vejrforholdene i væsentlig grad kan påvirke følsomheden af ​​vores overvågningsnetværk. Under sådanne forhold kan varslingstiden forkortes betydeligt.

Vejrudsigten for Grindavík den 23. december lyder på nordøst vind 10-15 m/s, periodisk snefald og muligvis drivsne. Temperaturerne bliver lave, mellem 3 og 5°C. Den 24. december vinder fra nord 13-18 m/s med enkelte snebyger, men 10-15 m/s om eftermiddagen med aftagende snebyger. Der kan forventes periodisk drivende sne. Temperaturerne vil ligge fra 0 til 2°C


Haettumatskort-22-desember-2023-enska-

Det seneste farevurderingskort, offentliggjort den 22. december kl. 16:00 UTC. Det er vigtigt at bemærke, at nye farer kan opstå med lidt advarsel inden for de specificerede områder. Derudover gælder vurderingen kun for de specificerede områder, hvorimod farer kan strække sig eller forekomme ud over de identificerede zoner.

Opdateret 21. december kl. 12:55 UTC

Forskere, der fløj over udbrudsstedet i morges, bekræfter, at ingen udbrudsaktivitet er synlig, og at lavastrømmen fra kraterne ser ud til at være ophørt. Glødende er stadig synligt i lavafeltet, muligvis inden for lukkede kanaler. Dette blev også bekræftet af en Elfu-medarbejder i Sýlingarfell. Aktiviteten ser ud til at være aftaget sent i nat eller meget tidligt i morges. Det er dog stadig muligt, at lava flyder i lukkede kanaler, så det er for tidligt at erklære udbruddet for afsluttet.

Jordskælvsaktiviteten er fortsat med at falde, og i løbet af de sidste 24 timer er der målt cirka 70 mindre jordskælv over magmarørene. Det største jordskælv i går skete klokken 14:27 og målte 1,4 i størrelsesordenen, mens det største siden midnat i nat var på 1,9. Deformationsmålinger ved Svartsengi viser lidt bevægelse, men målinger over de næste par dage vil yderligere afklare situationen dér.

Gasspredning, hovedsageligt på grund af afgasningen af ​​lavafeltet, vil i dag være sydøst og ud til havet. I morgen, med en langsommere nordøstlig vind, vil gassen rejse mod sydvest.

På nuværende tidspunkt er det svært at forudsige fortsættelsen af ​​udbruddet, men forskere ved Meteorologisk Kontor vurderer konstant de seneste data og fortsætter med at overvåge området tæt.


Opdateret 20. december kl. 18:50 UTC

Udbruddet, der begyndte i Sundhnúksgígar-kraterrækken den 18. december, startede med betydelig kraft, og varslingsperioden var kort. Der gik omkring 90 minutter fra de første tegn på seismicitet, til udbruddet begyndte. Udbruddet skete på magma-indtrængen, der dannedes den 10. november. Magmaen stammer højst sandsynligt fra under Svartsengi, hvor landet har rejst sig gentagne gange siden 2020.

I det seneste døgn har den højeste aktivitet i udbruddet holdt sig omkring midten af ​​sprækken, der åbnede den 18. december. Seismisk aktivitet har været relativt stabil, og der har været små ændringer i deformation siden udbruddet begyndte. I betragtning af dette vurderer det islandske meteorologiske kontor (IMO), at sandsynligheden for, at et nyt udbrud dannes uden varsel i nærheden af ​​Grindavík, er faldet. Derfor har IMO udsendt et nyt farevurderingskort, der træder i kraft i morgen, torsdag den 21. december kl. 7:00 UTC. Farevurderingskortet er gyldigt indtil 28. december. Det skal bemærkes, at selvom sandsynligheden for dannelse af ventilationsåbninger inden for område 4 er faldet, anses fareniveauet i dette område alligevel for at være betydeligt. Selvom aktiviteten er faldet siden udbruddet begyndte, er intensiteten af ​​udbruddet stadig betydelig og kan sammenlignes med udbrud ved Fagradalsfjall. Det har også vist sig, at magmaen kan nå overfladen hurtigt, hvilket giver lidt tid til at udsende advarsler.

Hazard_map_VI_20des_DRAFT

På grund af det vulkanudbrud, der begyndte ved Sundhnúksgígar-kraterrækken den 18. december, er der en øget sandsynlighed for yderligere udluftningsåbninger på den oprindelige sprække. Baseret på det pludselige udbrud ved Sundhnúksgígar kan varslingstiden for nye sprækkeåbninger være meget kort.


Opdateret 20. december kl. 17:00 UTC

Kraften fra udbruddet fortsætter med at aftage. Nye billeder af området viser, at i øjeblikket er to kratere i udbrud. Det mest aktive i dag er krateret direkte øst for Sýlingarfell, som er det sydligste af de kratere, der var aktive i går.

Lava fortsætter for det meste med at strømme mod øst fra de vulkanske åbninger, men en lava-tunge er også løbet vest for, nord for Stóra-Skógfell. Den sydligste kant af lavaen ser ikke ud til at være på vej frem. Satellitbilleder taget i aftes viser, at lavafeltet er omkring 3,7 kvadratkilometer stort.

Vinden vil vende nordvest i nat og i morgen, og forureningen vil blive transporteret mod sydøst og ud i havet. Det islandske meteorologiske kontor udsender regelmæssigt gasforureningsprognoser.

Der er sket et markant fald i jordskælvsaktiviteten, og i løbet af de sidste 24 timer er der målt omkring 80 små rystelser over magmakanalerne. Det største jordskælv var 2,2 i størrelsesordenen klokken 10:55 i går morges, og det største siden midnat er 1,2 i størrelsesordenen.

Hraunflaedi-20-des

Opdateret 19. december kl. 18:30 UTC

Udbruddet fortsætter med at svækkes. Nye luftbilleder af området viser, at der nu er tre åbninger, der bryder ud sydøst for Stóra-Skógfell, ned fra de tidligere fem. Lavaen er for det meste strømmet mod øst fra udbrudsstedet, men der er også en lava-tunge, der flyder mod vest fra regionen nord for Stóra-Skógfell.

Siden udbruddet begyndte, er omkring 320 jordskælv blevet målt over magmakanalerne. Det største jordskælv, med en styrke på 4,1, fandt sted klokken 23:25 mandag. Efter midnat faldt den seismiske aktivitet markant, og siden kl. 12.00 i dag er der kun registreret 10 jordskælv i regionen. Efter udbruddet ved Sundhnúksgíga sænkede landet i Svartsengi sig mere end 5 cm. Tidligere havde landet hævet sig der med omkring 35 cm siden dannelsen af ​​magmakanalen den 10. november. Det er for tidligt at afgøre, om magma vil fortsætte med at samle sig under Svartsengi, og om landet vil begynde at rejse sig igen.

Mens udbruddet fortsætter ved Sundhnúksgíga, er der en øget sandsynlighed for, at flere åbninger kan åbne langs den oprindelige sprække såvel som længere mod nord eller syd. Når man ser tilbage på optakten til udbruddet, afslører det, at der gik cirka 90 minutter mellem de første indikatorer og starten af ​​udbruddet. Derfor kan varslingstiden for nye udluftningsåbninger ved Sundhnúk være meget kort.


Opdateret 19. december kl. 14:30 UTC

Størrelsen af ​​vulkanudbruddet ved Sundhnúksgígar fortsætter med at falde. Lavastrømmen anslås at være omkring en fjerdedel af, hvad den var ved begyndelsen af ​​udbruddet den 18. december, og en tredjedel af den oprindelige sprække er aktiv. Lavafontænerne er også lavere end ved begyndelsen af ​​udbruddet og når omkring 30 meter på deres højeste. Disse tal er baseret på visuelle skøn fra en rekognosceringsflyvning tidligt den 19. december.

Udbruddets udvikling ligner nylige udbrud ved Fagradalsfjall, hvor sprækkerne begynder at trække sig sammen og danne individuelle udbrudsåbninger. I øjeblikket er der omkring fem udbrudsåbninger spredt langs den oprindelige sprække.

Ifølge oplysninger fra videnskabsmænd, der tog på en anden helikopterflyvning med den islandske kystvagt omkring kl. 04:00 UTC i dag, har den samlede længde af sprækkeudbruddet ikke ændret sig meget fra begyndelsen. Der var ringe aktivitet i den sydlige ende af sprækken nær Hagafell, og størstedelen af ​​lavastrømmen er på vej mod øst mod Fagradalsfjall. To vandløb når vest, begge nord for Stóra-Skógfell.

På tidspunktet for offentliggørelsen driver vulkanfanen fra vest og nordvest. Gasforurening kan være mærkbar i Vestmannaeyjar i dag, men ikke andre steder i befolkede områder. Ifølge vejrudsigten kan der blive opdaget gasforurening i hovedstadsområdet sent i aften eller i morgen tidlig.

Et nyt farevurderingskort er under udarbejdelse, og det vil blive offentliggjort senere i dag.

Iceye-19-des-nytt

Amplitudebillede fra en ICEYE-satellit optaget kl. 03:11 i morges (19. december 2023). Foreløbig analyse af dette billede viser den nye eruptive sprække (gul linje) og lavastrøm (farvet område). Bemærk, at dæmningerne bygget omkring Svartsengi er tydeligt synlige.

Opdateret 19. december kl. 3:00

Intensiteten af ​​vulkanudbruddet, der startede for omkring fire timer siden, er aftagende. Dette fremgår af seismiske og GPS-målinger. At aktiviteten allerede er faldende er ikke en indikation af, hvor længe udbruddet vil vare, men derimod at udbruddet er ved at nå en tilstand af ligevægt. Denne udvikling er blevet observeret i begyndelsen af ​​alle udbrud på Reykjanes-halvøen i de senere år.

Den eruptive sprække er omkring 4 km lang, med den nordlige ende lige øst for Stóra-Skógfell og den sydlige ende lige øst for Sundhnúk. Afstanden fra den sydlige ende til kanten af ​​Grindavík er næsten 3 km.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge aktiviteten og er i direkte kontakt med civilbeskyttelses- og indsatsenheder i området. Et møde med videnskabsmænd vil blive afholdt i morgen formiddag for at evaluere udviklingen af ​​udbruddet natten over.

Denne nyhed vil blive opdateret kl. 09:00 den 19. december.

Eldgos_19des_stadsetning_0300_DA


Opdateret 19. december kl. 02:10

Ifølge de seneste luftobservationer og seismicitet udvider udbrudsspalten sig mod syd. På tidspunktet for offentliggørelsen var den sydlige ende af sprækken tæt på Sundhnúkur. 

Udbruddet er placeret på digeindtrængningen, der blev dannet i november. Hastigheden af ​​lavaudledning i løbet af de første to timer af udbruddet menes at være på en skala på hundredvis af kubikmeter i sekundet, med de største lavafontæner i den nordlige ende af sprækkerne. 

Lava spreder sig lateralt fra hver side af de nyligt åbnede sprækker. Fra realtids GPS-målinger har betydelig jorddeformation ledsaget åbningen af ​​udbrudssprækkerne. 

Siden midnat den 19. december er niveauet af seismicitet på udbrudsstedet faldet. Derudover tyder estimater af sprækkeforlængelse på, at udbruddet er faldet i intensitet siden det begyndte kl. 22:17 den 18. december.


Opdateret 18. december kl. 23.00

 

Klokken 22:17 i aften begyndte et vulkanudbrud nord for Grindavík på Reykjanes-halvøen. Udbruddet ligger tæt på Sundhnúkagígar, omkring fire kilometer nordøst for Grindavík, og det kan ses på nærliggende webkameraer. Forud for udbruddet skete et jordskælvsværm, der startede kl. 21.00.

 

En kystvagthelikopter vil snart lette for at bekræfte udbruddets nøjagtige placering og størrelse.

Mere information vil snart være tilgængelig.


Opdateret 16. december kl. 14:00 UTC

På nuværende tidspunkt er det for tidligt at sige, om magmaakkumuleringen ved Svartsengi er stoppet, og inflationen er forbi. Deformationshastigheden er faldet noget de seneste dage, men der er brug for flere data for at fortolke den mulige udvikling af aktiviteten i Svartsengi.

Forskere vil fortsætte med at analysere dataene i de kommende dage. 

Et nyt farekort vil blive frigivet onsdag den 20. december, som vil afspejle fortolkningen af ​​de seneste data.


Opdateret 15. december kl. 13:00 UTC

Generelt fortsætter svag seismicitet i det område, der er påvirket af diget, og er for det meste koncentreret nær Hagafell. Siden tirsdag den 12. december er der målt 460 jordskælv, hvoraf 30 var større end M1,0. Det største jordskælv i denne tid var M2,8 nær Hagafell tirsdag morgen. Data fra GPS-stationer og satellitbilleder viser, at løft som følge af ophobning af magma fortsætter omkring Svartsengi. Mens magma fortsætter med at akkumulere i dette område, er yderligere diger eller et udbrud stadig muligt.

Farekortet offentliggjort den 6. december Islandsk kort her nedenfor fortsætter med at være gyldigt indtil 20. december. Forholdene inden for og uden for de afgrænsede farezoner kan ændre sig med lidt advarsel.

Haettusvaedi-13des-png


Opdateret 13. december kl. 11:15 UTC

Området omkring Svartsengi fortsætter med at blæse op. Inflationstakten er faldet noget siden fredag, men den er stadig større, end den var før dannelsen af ​​diget, der rejste under Grindavík 10. november.

Mens magma fortsætter med at samle sig omkring Svartsengi, er yderligere diger eller et udbrud stadig muligt.

Hvis der dannes et andet dige, anses det for at være mest sandsynligt, at det vil følge samme vej som diget den 10. november. Det mest sandsynlige sted for et potentielt udbrud under disse forhold vurderes at være nord for Grindavík i retning af Hagafell og området omkring Sundhnúkagígar. 

Seismisk aktivitet fortsætter på samme niveau som de foregående dage. Den er generelt svag og mest i området omkring Hagafell.


Opdateret 6. december kl. 18:00 UTC

Seneste geodætiske modelleringsresultater tyder på, at magmatilstrømningen til diget, der blev dannet den 10. november, sandsynligvis er ophørt. Chancerne for et udbrud langs diget på dette tidspunkt er derfor faldet betydeligt. Magmaakkumulering fortsætter dog under Svartsengi.  

Den igangværende aktivitet ved Svartsengi, som begyndte i oktober, er endnu ikke slut, og et nyt kapitel kan være begyndt med en øget chance for en ny magmaudbredelse og efterfølgende øget sandsynlighed for et udbrud. 

Som tidligere nævnt blev diget under Grindavík fodret med magma, der akkumuleredes under Svartsengi. Det er sandsynligt, at denne sekvens af begivenheder vil gentage sig. Når man ser på det overordnede mønster med gentagen magma-akkumulering, kan det estimeres, at den næste magma-udbredelse fra Svartsengi kan være i mindre skala end den, der tidligere blev dannet den 10. november. En magma-udbredelse kan vare i flere timer eller dage med en øget risiko på grund af seismisk aktivitet og deformation i den periode. 

Tegn på en magma-udbredelse omfatter en pludselig stigning i seismisk aktivitet og hurtige ændringer i jordens deformation. Disse tegn kan observeres på instrumenter flere timer før magmaudbredelsen sandsynligvis vil udgøre en trussel mod Svartsengi eller Grindavík. Hvis der opstår en magma-udbredelse, vil det islandske meteorologiske kontor straks aktivere indsatsplaner for offentlig sikkerhed. 

Efter en magma-udbredelse øges sandsynligheden for et udbrud. Som nævnt ovenfor er det mest sandsynligt, at magma vil forplante sig fra Svartsengi ind i det tidligere dannede dige den 10. november. Det gør det til det mest sandsynlige område for et udbrud. 

Det er ikke muligt at estimere, hvornår den næste magmaudbredelse vil finde sted. Usikkerheden er betydelig, og en magma-udbredelse kan ske i løbet af de næste par dage eller muligvis efter flere måneder. 

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området tæt og fortsætter med at overvåge tegn på magmaudbredelse og andre ændringer, der kan udgøre yderligere fare i området nær Svartsengi og Grindavík.

Sammenligning af Svartsengi og Krafla Brande

I den sidste uge er der registreret cirka 300-500 jordskælv i en 24-timers periode omkring digets indbrud. Det største jordskælv var et M2,7 nær Hagafell fredag ​​aften. Siden midnat i dag er omkring 90 jordskælv blevet detekteret langs diget, alle målte under en M2,0. Størstedelen af ​​den seismiske aktivitet er fortsat koncentreret langs midten af ​​diget i omkring 3-4 km dybde. På grund af nedsynkning i Svartsengi har spændingen i jordskorpen ændret sig. Indtil det tidligere spændingsniveau er nået, kan det forventes, at mindre seismicitet fortsætter i regionen.

På trods af det seneste fald i seismisk aktivitet i de sidste uger, kan yderligere uroligheder forventes på Reykjanes-halvøen. Eksempler på lignende uroligheder kan ses i Krafla-brandene, der startede i 1975. Over en 10-årig periode var der 20 magmaudbredelser, hvoraf 9 resulterede i et udbrud (se forklarende billede nedenfor). I Krafla-brandene fodrede alle magma-udbredelsen det samme dige, men de varierede i størrelse. En lignende gentagelse kan også observeres i aktiviteten omkring Fagradalsfjall.

De seneste geodætiske modelleringsresultater indikerer, at mængden af ​​magma, der i øjeblikket er akkumuleret under Svartsengi, er betydeligt mindre end volumen akkumuleret før digets indtrængning den 10. november. Når man ser på magma-akkumuleringen og magma-udbredelsen i Krafla-brandene, er det tydeligt, at den største mængden af ​​magma havde ophobet sig i Krafla-calderaen før det første vulkanudbrud. En mindre mængde magma akkumulerede i calderaen, før den næste magma-udbredelse fandt sted. Det kan estimeres, at en lignende udvikling vil ske i forhold til magmaophobning under Svartsengi, og der skal ophobes en mindre mængde magma, før den udløser den næste magmaudbredelse ind i diget. Det er sandsynligt, at langsomt stigende seismicitet vil blive opdaget, før en ny magmaudbredelse finder sted, hvilket indikerer øget tryk under Svartsengi.

Kroflueldar-enska

Billedet viser samspillet mellem dannelsen af ​​diger og løft midt i Krafla-krateret. Det nederste billede viser højden af ​​land inden for Krafla-krateret, mens det øverste viser afstanden mellem Krafla-krateret og urolighederne. (Páll Einarsson og Bryndís Brandsdóttir, 2021)

Opdateret 1. december kl. 16:50 UTC

 

Seismiciteten på halvøen fortsætter med at falde. I de sidste par dage har det automatiske jordskælvslokaliseringssystem registreret relativt få jordskælv, for det meste mikrojordskælv under størrelsesordenen 1. Den seneste seismicitet er koncentreret i området mellem Sýlingarfell og Hagafell, hvor diget højst sandsynligt fødes af magma, der ophobes under Svartsengi. Nogle deformationer detekteres stadig på cGPS-stationerne tæt på diget, men signalet tolkes nu hovedsageligt som skorpens reaktion på den igangværende inflation i Svartsengi-området.

Selvom aktiviteten langs diget og dets omegn nu foregår med meget lav intensitet, fortsætter inflationen, som startede i Svartsengi få dage efter digets dannelse, med et nogenlunde stabilt tempo. Nogle cGPS-stationer omkring Svartsengi og Mt. Þorbjörn viser en langsom faldende tendens, men andre stationer viser stadig en konstant tendens, hvilket tyder på, at indstrømningshastigheden af ​​magma i dybden ikke er reduceret væsentligt.

Processen, der begyndte den 25. oktober med en betydelig seismisk sværm og toppede den 10. november med dannelsen af ​​et 15 km langt magmatisk dige, er ikke slut. Med sikkerhed kan det konstateres, at en fase er startet, hvor et lignende hændelsesforløb kan gentage sig med tiden.

På dette stadium er det dog svært at sige, hvornår den næste energiske indtrængen af ​​magma på lavere dybde kan forekomme, og om den vil forekomme i et lignende område eller ej. IMO fortsætter med at opretholde overvågningen af ​​området på et højt niveau.

 

Opdateret 29. november kl. 17:00 UTC

Den seismiske aktivitet er fortsat langsomt faldende i løbet af de sidste to dage. I går blev der målt omkring 340 jordskælv nær magma-indtrængningen i området øst for Sýlingarfell, og siden midnat i dag er der registreret omkring 150 jordskælv. De fleste af jordskælvene har været mindre end 1,0.

Hævningshastigheden nær Svartsengi har været faldende, men den er stadig i gang med en hastighed på omkring 1 cm pr. dag. Størstedelen af ​​forskydningen i regionen tilskrives i øjeblikket tilstrømning under Svartsengi med en mindre del, der strømmer ind i den magmatiske indtrængning. Med andre ord er deformationen målt og modelleret ved Svartsengi nu meget større end den, der ses nær magma-indtrængningen, men alle deformationssignaler aftager langsomt. Observerede tegn på indstrømning i den magmatiske indtrængen er nu begrænset til området øst for Sýlingarfell. På trods af opbremsningen af ​​seismisk aktivitet og deformation anses et udbrud stadig for at være muligt. Hvis der opstår et udbrud, er det sted, der menes at være mest sandsynligt, øst for Sýlingarfell.

Seng-29-nov

Her er en tidslinje for GPS-stationen Svartsengi (SENG). Den viser bevægelser over de sidste 90 dage i nordlige, østlige og lodrette retninger. Den blå linje markerer magma-indtrængningen fra den 10. november til i dag.

SENG-29-nov-fra-10-nov

Dette billede viser bevægelserne fra stationen siden 10. november og frem til i dag .

Opdateret 27. november kl. 16:30 UTC

Seismisk aktivitet har været relativt stabil de seneste par dage med en daglig rate på omkring 500 jordskælv i området ved det magmatiske dige. Det meste af seismiciteten er fortsat i nærheden af ​​Sýlingarfell og Hagafell. Omkring midnat begyndte en kortvarig seismisk sværm i nærheden af ​​Sýlingarfell og varede i omkring en time. I alt blev der registreret 170 jordskælv i området i 3-5 km dybde. Jordskælvene var næsten alle meget små med én M3.0.

Data fra GPS-stationer og satellitbilleder viser, at stigningen fortsætter i området ved Svartsengi, og deformation er stadig i gang langs og omkring diget. Den forhøjede seismiske aktivitet, der fandt sted omkring midnat, er ikke forbundet med nogen ændringer i den igangværende deformation. Både seismiske data og deformationsdata tyder på, at magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi og strømme ind i den midterste del af diget, som blev dannet den 10. november. Den seismiske sværm, der opstod denne nat, kan tyde på stigende tryk i diget.

I lyset af de tilgængelige data og den nyeste analyse anses et udbrud langs diget stadig for sandsynligt, så længe magmatilstrømningen fortsætter. Det vurderes, at området med størst sandsynlighed for et udbrud ligger i den midterste del af diget mellem Hagafell og Sýlingarfell. Farekortet offentliggjort af IMO den 22. november forbliver gyldigt.

Yderligere geodætisk modellering er blevet udført for at rekonstruere udviklingen af ​​diget, som blev dannet den 10. november. Disse nyeste resultater tyder på, at diget i dybden kunne være bredere end oprindeligt vurderet. Den tid, der er nødvendig for at størkne magmaen, der trængte ind i diget, ville derfor blive anslået til at være i størrelsesordenen et par måneder.

Yfirfarnir-skjalftar-27-nov

Dette billede viser gennemgåede jordskælv siden 24. november.

Opdateret 24. november kl. 13:30 UTC

I går blev der målt omkring 650 jordskælv nær digets indtrængning nord for Grindavík, og siden midnat i dag er der registreret knap 300 jordskælv. De fleste af jordskælvene er under M1,0, men det største jordskælv i de sidste to dage var M2,7 nær Hagafell. Den seismiske aktivitet fortsætter med at falde.

Data fra GPS-målinger viser, at deformationen fortsætter nær Svartsengi, og der måles stadig deformation omkring digets indtrængning. Der er dog tegn på, at deformationshastigheden er faldet baseret på data fra den seneste uge. Selvom fortolkningen af ​​deformationsdata er kompleks på dette stadium. Det skyldes, at andre processer, såsom forkastningsbevægelser relateret til jordskælv og den viskoelastiske reaktion fra jordskorpen på uroligheder i området, har indflydelse på deformationssignalerne.

I betragtning af den seneste fortolkning af alle data, fortsætter sandsynligheden for et vulkanudbrud på et eller andet sted langs længden af ​​magma-indtrængningen. Det er muligt, at magma kan dukke op i området mellem Hagafell og Sýlingarfell. Men efterhånden som skorpeafslapning fortsætter med at forekomme, og seismiciteten falder, sammen med et fald i magmatilstrømningen til indtrængningen, mindskes sandsynligheden for et forestående vulkanudbrud med tiden.

Graf-25.-november

Oversigt over seismisk aktivitet fra fredag ​​den 17. november. Den øverste graf viser antallet af jordskælv i timen, og den nederste graf viser antallet af jordskælv pr. dag. Virkningerne af stærk vind og kraftige havdønninger på Reykjanes-halvøen den 21. og 22. november er tydelige i færre registrerede jordskælv på grund af reduceret følsomhed af det seismiske netværk i det tidsrum.


Opdateret 23. november kl. 12:30 UTC

Den 21. november blev der registreret cirka 300 jordskælv i området for magma-indtrængningen. Fra midnat den 22. november til kl. 18.00 UTC samme dag var der registreret omkring 100 jordskælv i samme region, hvilket er betydeligt færre end de seneste dage. Derudover er intensiteten af ​​jordskælv over størrelsesordenen 2,0 faldet. I perioden med hårdt vejr den 21. og 22. november blev der arbejdet på at vurdere, hvordan vejrforhold og havdønninger påvirker IMO’s overvågningssystemer.

Magma-tilstrømningshastigheder og skorpejusteringer relateret til dannelsen af ​​indtrængen fortsætter med at falde. Derudover fortsætter jordskorpeløftet nær Svartsengi i et lignende tempo. Geodetiske modeller baseret på data fra 21. november tyder på, at tilstrømningen til intrusionen er størst nær Sundhnúkur-kraterrækken, omkring 4 km nordøst for Grindavík. Mindre overfladeforskydninger er påvist inden for graben-regionen i og omkring Grindavík.

Sandsynligheden for et vulkanudbrud på et eller andet sted langs længden af ​​magma-indtrængningen består. Det er muligt, at magma kan dukke op i området mellem Hagafell og Sýlingarfell. Men efterhånden som skorpeafslapning fortsætter med at forekomme, og seismiciteten falder, sammen med et fald i magmatilstrømningen til indtrængningen, mindskes sandsynligheden for et forestående vulkanudbrud med tiden.

Baseret på de seneste data og i betragtning af aktivitetsudviklingen siden 10. november er sandsynligheden for et pludseligt udbrud i Grindavík byområde dagligt faldende, og den vurderes i øjeblikket som lav. Det kan antages, at nyligt anbragt magma under Grindavík er størknet delvist, hvilket reducerer sandsynligheden for, at magmaen når overfladen inden for bygrænsen. Vi understreger dog, at muligheden for et vulkanudbrud på et tidspunkt i længden af ​​intrusionen, især mellem Hagafell og Sýlingarfell, forbliver plausibel.

Det er tydeligt, at der er en stærk sammenhæng mellem jordskorpehævningen i Svartsengi-regionen og den pludselige, indledende udbredelse af magma-indtrængningen den 10. november. Modeller indikerer, at magmaen i reservoiret under Svartsengi kan være strømmet østpå mod Sundhnúkur-kraterne og efterfølgende dannet den 15 km lange vulkanske indtrængen. Mens skorpeløftningen i Svartsengi fortsætter, forventes det, at den akkumulerende magma igen kan strømme mod øst, hvilket potentielt genaktiverer indtrængningen. Det er også muligt, at der kan dannes en magma-indtrængning vest for magmakroppen, der akkumuleres under Svartsengi. Forgængere til en sådan hændelse vil omfatte udtalt seismicitet og hurtige jordforskydninger, som begge overvåges nøje af IMO kontinuerligt.


Opdateret 21. november kl. 15:30 UTC

 

Siden midnat i dag er der registreret 165 jordskælv på grund af de igangværende vulkanske uroligheder, alle under størrelsesordenen 2,0 i størrelse. Niveauet af seismicitet i dag er betydeligt lavere end i de seneste dage, hvor der blev registreret 1.500-1.800 jordskælv hver dag. Det kan forventes, at det intense vejr, der påvirker landet, har betydning for følsomheden af ​​det seismiske overvågningssystem til at detektere de mindste jordskælv, hvilket gør det svært at vurdere, om den seismiske aktivitet generelt er faldende.

Deformationen i forbindelse med magma-indtrængningen, der blev dannet den 10. november, fortsætter. Ligeledes fortsætter jordskorpehævningen nær Svartsengi. Hastigheden af ​​hævningen ved Svartsengi har været næsten den samme i løbet af de seneste 24 timer.

I samarbejde med specialister fra Islands Universitet fortsætter IMO med at overvåge området så effektivt som muligt, idet de konstant revurderer og fortolker de modtagne data.

Som tidligere nævnt har IMO øget overvågningen i og omkring Grindavík og området omkring Hagafell. Effektiviteten af ​​denne overvågning afhænger af jordskælvets høje følsomhed og GPS-målinger i realtid, som er meget afhængige af vejrforholdene. Givet vejrudsigten for de næste to dage, som indikerer nedbør og betydelig vind, kan det forventes, at både seismisk overvågning og realtids GPS-observationer vil blive påvirket. Havets bølger skaber også mikroseismer, der overvælder lavfrekvente detektionskapaciteter af seismometre på Reykjanes-halvøen. Tåge og haglbyger kan også påvirke den visuelle bekræftelse af et udbrud, hvilket øger overvågnings- og vurderingsusikkerheden.

 

Opdateret 20. november kl. 13:20 UTC

Siden midnat i dag er over 700 jordskælv blevet opdaget i området for magma-indtrængningen, hvoraf det største var 2,7 på Richterstyrken nær Hagafell. 

I de seneste dage er der målt mellem 1.500 og 1.800 daglige jordskælv i regionen, hvor den største hændelse registrerede en styrke på 3,0 sidste fredag ​​(17. november). Baseret på radarbilleder fra 18. og 19. november 2023 viser det seneste interferogram af magma-indtrængningen og det omkringliggende område en betydelig jordskorpeløft i nærheden af ​​Svartsengi. Det nyligt behandlede interferogram blev gennemgået af eksperter i weekenden (18. – 19. november) fra det islandske meteorologiske kontor, Islands Universitet og Department of Civil Protection and Emergency Management. Resultaterne blev også diskuteret på dagens statusmøde, afholdt i IMO. Den hurtige, igangværende løft tæt på Svartsengi sker i det samme område, hvor stigningen blev målt før magma-indtrængningen dannede den 10. november. Geodætiske modeller udledt af satellitbilleder viser, at løftningen i Svartsengi-området er betydeligt hurtigere end tidligere. Generelt, når der dannes en magma-indtrængning, sker nedsynkning over indtrængningens midterlinje, som det ses i Grindavík, med tegn på landhævning, der kan ses ved siden af ​​indtrængningen. Skorpehævning i Svartsengi-regionen på grund af magma, der akkumuleres i dybden, har været målbar, siden indtrængen begyndte at dannes den 10. november. Oprindeligt var opløftningstegnet påvirket af dannelsen af ​​indtrængen, men nu er dominansen af ​​dyb magma genopladning tydelig.

Det klare tegn på jordskorpeløft i Svartsengi-regionen ændrer ikke på sandsynligheden for et udbrud fra magma-indtrængningen. Dette vurderes blandt andet ud fra, at jordskorpen over magma-indtrængningen er meget svagere end skorpen over hævningsområdet tæt på Svartsengi. Så længe der ikke er signifikant seismicitet i Svartsengi-regionen, er der ikke stor sandsynlighed for et udbrud på det sted. Desuden vurderes et udbrud stadig mere sandsynligt fra indtrængningen, især hvis der er en pludselig, stor indstrømning af magma ind i indtrængningen.

Vores overvågnings- og farevurderingsforberedelser er stadig baseret på den antagelse, at situationen kan ændre sig pludseligt med lidt advarsel. Det islandske meteorologiske kontor vil i tæt samarbejde med eksperter fra Islands Universitet fortsætte med at overvåge området tæt med det mål løbende at fortolke og evaluere alle tilgængelige overvågningsobservationer.

20-nov-vincent

COSMO-Skymed interferogram spænder over 24 timer mellem 18-19 november kl. 06:41. Det brede opløftningssignal, der er synligt i orange/rødt omkring Svartsengi, er tegn på, at en dyb oppustning (>5 km) finder sted.

Opdateret 18. november kl. 15:00 UTC

Seismicitet relateret til magma-indtrængen, der pludselig blev dannet for en uge siden, forbliver høj og konstant. Cirka 1.700 jordskælv er blevet registreret i de sidste 24 timer, 1.000 af dem er registreret siden midnat. Det største jordskælv i løbet af de sidste 24 timer havde en styrke på 2,8 og fandt sted nær Hagafell, 3,5 km NNE for Grindavík.


Opdateret 17. november kl. 12:00 UTC

Seismiciteten relateret til magma-indtrængningen, der pludselig blev dannet for en uge siden, forbliver høj og konstant, selvom aktivitetsniveauet er væsentligt lavere end 10. – 12. november 2023. Der er registreret ca. 2.000 jordskælv inden for de sidste 24 timer, med mest aktivitet i et område nord for Hagafell, mod Sundhnúkar-kraterne. Det meste af seismiciteten er mikrojordskælvsaktivitet omfattende jordskælv under M 1. Det største jordskælv i løbet af de sidste 24 timer fandt sted kl. 06:35 nær Hagefell; den havde en størrelsesorden på 3,0.

Ifølge GPS-målinger fortsætter jorddeformationen, men med en faldende hastighed. De seneste geofysiske modeller baseret på GPS-data og satellitbilleder indikerer, at de største bevægelser i magma-indtrængningen finder sted nord for Grindavík, nær Hagafell. Hvis det lykkes magma at nå overfladen, menes Hagafell at være det bedste sted for et udbrud.

Indsynkning over magma-indtrængningen forbliver aktiv, selvom målinger viser en lille opbremsning fra dag til dag. På nuværende tidspunkt viser GPS-stationer placeret i og omkring Grindavík, nær midten af ​​indsynkningszonen, omkring 3-4 cm indsynkning om dagen.

Baseret på fortolkningen af ​​de seneste data og modelresultater er et vulkanudbrud fortsat sandsynligt, med den største sandsynlighed for, at det starter nord for Grindavík nær Hagafell.

Grindavik_situation_map_20231116_DA

Et kort, der viser omfanget af nedsynkningen over magma-instruktionen i og omkring Grindavík. En GPS-station (GRIC) placeret nær midten af ​​synket har registreret et samlet synkning på 25 cm siden begyndelsen af ​​hændelsen.

 


Opdateret 16. november kl. 17:50 UTC

I løbet af de sidste par dage har seismiciteten nær magma-indtrængningen været relativt stabil. Fra kl. 17.00 i dag er der registreret omkring 1.400 jordskælv siden midnat, hvoraf det største er 2,9 i styrke, opstået nær Hagafell lige efter kl. 13.00. De fleste af jordskælvene var under størrelsesordenen 2, med den højeste koncentration af aktivitet nær Hagafell.

Deformation relateret til magma-indtrængningen bliver fortsat målt, selvom den er aftaget lidt siden i går. De seneste modeller, afledt af GPS-målinger og satellitdata, tyder stadig på, at de største bevægelser af magma-indtrængningen er nord for Grindavík nær Hagafell. Hvis magma formår at bryde igennem til overfladen, er det højst sandsynligt, at det sker i Hagafell-regionen.

Tidligt i dag blev svovldioxid (SO 2 ), en type vulkansk gas, målt fra et borehul ved Svartsengi, der ligger lige nord for Þorbjörn. Boringen strækker sig mod øst til betydelig dybde mod Sundhnúkur-kraterrækken. Grunden af ​​borehullet når derfor tæt på det sted i skorpen, hvor magma-indtrængningen er lokaliseret. Yderligere gasmålinger vil blive gennemført i morgen den 17. november. Detekteringen af ​​vulkansk gas fra et sådant borehul er en anden uafhængig bekræftelse af tilstedeværelsen af ​​magma nord for Hagafell, som indikeret af seismisk aktivitet og geofysiske modelleringsresultater.

Sandsynligheden for et udbrud er fortsat høj. Overvågning fortsætter for tegn på overfladisk seismicitet og pludselige jordskorpebevægelser, som kan være forløbere for magma, der bryder sin vej til overfladen. I skrivende stund var der ikke observeret sådanne tegn.


Opdateret 15. november kl. 11:30 UTC

Siden midnat er der målt omkring 800 jordskælv, de fleste af dem midt på magmadiget ved Sundhnúk i omkring 3-5 km dybde. Seismisk aktivitet har været konstant siden 11. november . Det primære overvågningsfokus på seismisk aktivitet er fortsat i området omkring diget og Grindavík.

Deformationsmålinger viser fortsat deformation i området. De stemmer overens med magma, der stadig strømmer ind i diget. En del af magmadiget ser ud til at størkne, især i kanterne, men ikke ved magmaindstrømningen, som menes at være nær Sundhnúk.

Målinger af svovldioxid (SO 2 ) ser ud til at vise svingende afgasning på grund af magmadiget, men yderligere målinger er nødvendige for bekræftelse. Analyse af disse data er i øjeblikket i gang i samarbejde med Chalmers Universitet i Sverige.

Det fiberoptiske kabel fra HS Orka, der løber fra Svartsengi vest for Þorbjörn til Arfadalsvík, bliver brugt som en kontinuerlig seismisk målelinje med høj følsomhed. Dette er en ny teknologi, der har udviklet sig i de senere år, og som nu bruges som yderligere målinger i samarbejde med HS Orku og ETH i Schweiz.

Generelt ser situationen ud til at være uændret siden i går. Sandsynligheden for et udbrud anses stadig for høj. I tilfælde af et udbrud er den mest sandsynlige placering ved magmadiget.


Opdateret 14. november kl. 19:20 UTC

Tidligere på ugen installerede IMO-specialister to DOAS-fjernmålingsinstrumenter på Húsafell. Disse instrumenter kan måle tilstedeværelsen og mængden af ​​SO2 i atmosfæren. Et af DOAS-instrumenterne detekterede SO2 i går og i dag ved den nydannede graben, der ligger mellem Sundhnúkagígar og Grindavík. På grund af den lave mængde dagslys kan målingerne være upræcise, og det tog tid at gennemgå dataene og fortolke dem. I de sidste to dage har østenvinde været fremherskende i området, så det kan ikke udelukkes, at den seneste stærk seismicitet har forårsaget frigivelsen af ​​SO2 fra under Fagardalsfjall, da magma på det sted endnu ikke er størknet siden udbruddet i juli 2023 .

Det er svært at vurdere dybden, hvorfra SO2 frigives, da processen er påvirket af magmatryk. Det menes dog, at magmaen skal være i de øverste hundrede meter af skorpen, for at SO2 kan frigives. Dette er en af ​​grundene til, at DOAS-instrumenterne er blevet placeret tæt på Grindavík.

DOAS (Differential Optical Absorption Spectrometer) er et værktøj, der kan detektere svovldioxid i atmosfæren. Metoden er afhængig af synligt lys, som bevæger sig gennem atmosfæren, rammer en sensor i måleapparatet, som derefter analyseres for bestemte farver (bølgelængder), der mangler i spektret. Svovldioxid absorberer visse bølgelængder af lys, hvilket betyder, at lys rammer måleinstrumentet på en anden måde, hvis der detekteres SO2. Sonden scanner visse dele af himlen, og den giver information om koncentrationen af ​​svovldioxid i det scannede område. DOAS-målinger kræver dagslys for at fungere, så det kan være udfordrende at betjene sådanne instrumenter om vinteren i Island.


Opdateret 14. november kl. 12:40 UTC

Siden midnat den 14. november har over 700 jordskælv været lokaliseret langs orienteringen af ​​magma-indtrængningen, hvoraf det største var M 3.1 nær Hagafell. I aftes, 13. november, fandt stress-udløst seismicitet sted tæt på Kleifarvatn, hvor det største jordskælv registrerede M 3,8 kl. 21:09 UTC. I dag forekommer de fleste jordskælv langs magma-indtrængningen, hvor størstedelen er mikrojordskælv, almindeligvis i brænddybder på 3 til 5 km.

Deformationsmålinger, herunder luftobservationer i høj opløsning, satellitradarbilleder og jordbaserede GPS-observationer afslører fortsatte, igangværende jordbevægelser på grund af den igangværende dannelse af magma-indtrængningen. Disse resultater er i overensstemmelse med fortsat, omend meget lavere magmatilstrømning til området for indtrængningen.

Mellem 12. og 13. november er tilstrømningen estimeret til 75 m 3 / s, og den gennemsnitlige dybde til toppen af ​​magma-indtrængningen menes at være omkring 800 m. Tilløbs- og dybdeestimaterne er afledt af modelbaserede beregninger, og de er behæftet med usikkerhed.

I hele denne periode med vulkansk uro har fokus været kontinuerlig overvågning af seismicitet og jorddeformation i Grindavík – Svartsengi-regionen. For at fremme vores overvågningsmuligheder har vi installeret yderligere GPS-stationer i og omkring Grindavík. De seneste målinger fra disse stationer viser, at den graben-lignende formation stadig dannes og er mekanisk aktiv. For at øge vores evne til at advare om et udbrud har vi desuden installeret jordbaserede SO2-detektorer, der har udsigt over Grindavík og syd for Sundhnúkur.

Sammenfattende er sandsynligheden for et udbrud fortsat høj. Hvis der opstår et udbrud, vil det mest sandsynlige sted være langs retningen af ​​magma-indtrængningen, begyndende som et sprækkeudbrud.


Opdateret 13. november kl. 16:20 UTC

 

Seismiciteten langs magma-indtrængningen fortsætter, selvom størrelsen og intensiteten af ​​aktiviteten er aftagende. Siden midnat i dag den 13. november er der blevet registreret omkring 900 jordskælv. Den seismiske aktivitet er koncentreret om området for indtrængen mellem Sundhnúkur og Grindavík i en dybde på omkring 2-5 km.

Faldende hastigheder for jorddeformation ses i GPS-data fra Grindavík. Satellitradarresultater viser en graben-lignende formation, der skærer gennem en del af Grindavík. Denne funktion blev først identificeret af IMO i satellitradarbilleder tidligt den 11. november.

Bylgjuvixlm-13-nov-michelle

 

Dette stigende COSMO-SkyMed (CSK) interferogram dækker tidsperioden 3-11 november og viser et omfattende deformationsfelt relateret til diget intrusion, der begyndte om eftermiddagen den 10. november i Reykjanes-Svartsengi vulkanske system. Dette CSK-interferogram og det forrige (spænder fra 2.-10. november) understøttede den vanskelige beslutning, som Civilbeskyttelsen traf om at evakuere byen Grindavík sent fredag ​​aften. Det muliggjorde også modellering af dimensionerne af digets indtrængning (den 11. november), hvilket gav en median digelængde på 15 km og topdybde på mindre end 1 km under overfladen. Billederne viser over 1 m jordforskydning i den vestlige del af Grindavík, forårsaget af udbredelsen af ​​magma-indtrængningen. Fra geodætiske modelleringsresultater konkluderer vi, at (pr. 12. november) det største område af magma-opstrømning er hentet tæt på Sundhnúkur, 3,5 km nord-nordøst for Grindavík.

Ny geodætisk modellering udføres i øjeblikket ved hjælp af et ICEYE-interferogram og GNSS-observationer, der strækker sig over de sidste 24 timer, for bedre at vurdere den igangværende aktivitet og give et estimat af de nuværende magma-tilstrømningshastigheder.

Ifølge vores seneste skøn er vurderingen af ​​vulkanfare i og omkring Grindavík uændret fra den 12. november. Alle overvågningssystemer overvåges tæt i realtid, især nær Grindavík, for tegn på pludselige ændringer. Overvågningsteamet for naturfarer hos IMO arbejder med maksimal overvågning, mens Department of Civil Protection and Emergency Management koordinerer kortvarig, midlertidig adgang til Grindavík i dag, den 13. november.

13-nov-enska-blar-litur

Skøn over de lodrette forskydninger forårsaget af diget under dets indledende udbredelse fra fredag ​​eftermiddag til lørdag morgen. Forskydningerne blev estimeret ved at kombinere ICEYE og COSMO-SkyMed pixel offset tracking resultater.


Opdateret 12. november kl. 12:30 UTC

 

Siden morgenen den 11. november forbliver seismisk aktivitet relateret til magma-indtrængning nogenlunde konstant. Siden midnat den 12. november er der registreret omkring 1000 jordskælv i diget, og alle har været under M3,0 i styrke. Den mest seismiske aktivitet har fundet sted i regionen nord for Grindavík. De fleste jordskælv er i en dybde på 3-5 km svarende til den nederste del af digets indtrængning.

GPS-målinger, der dækker de seneste 24 timer, viser, at deformationen i forbindelse med digeindtrængningen, der blev dannet fredag ​​den 10. november, er aftaget. Dette kan være en indikation af, at magma bevæger sig tættere på overfladen, nye modeller vil blive kørt, så snart nye data kommer ind for at opdatere modellen.

Det var en fælles vurdering fra mødet, baseret på de seneste data, at der er plads til midlertidige foranstaltninger under kontrol af Department of Civil Protection and Emergency Management for at indsamle fornødenheder til beboerne og varetage akutte ærinder i Grindavík og omegn. areal. Under sådanne operationer er det nødvendigt at øge områdets årvågenhed gennem yderligere overvågning med det formål at forbedre påvisningen af ​​magma, der når overfladen. Det var forskernes opfattelse, at det ville være tilrådeligt at påbegynde disse operationer med det samme, da usikkerheden om begivenhedens fremskridt vokser, som dagen skrider frem. Den endelige beslutning om, hvorvidt disse handlinger vil blive gennemført, og deres gennemførelse er i hænderne på den offentlige sikkerhed og politimesteren på Suðurnes.

I lyset af denne fælles vurdering har politimesteren i Suðurnes besluttet at tillade indbyggere at dele af et begrænset område i Þorkötlustaðahverfi, og det er kun for at hente vitale genstande, kæledyr og husdyr. Dette vil blive organiseret og kontrolleret af politiet. Denne tilladelse gælder kun for Þorkötlustaðahverfi. Bemærk, en særlig operation er i gang med at hente alle heste i området nord for Austurver.  

 

 

Denne nyhed er blevet opdateret siden de seneste oplysninger fra politimesteren i Suðurnes.
Opdateret 11. november kl. 18:30 UTC

Klokken 18.00 i dag, den 11. november, afsluttedes et statusmøde mellem forskere ved det islandske meteorologiske kontor, Islands Universitet og Institut for Civilbeskyttelse og Beredskab. Formålet med mødet var at diskutere de seneste målinger af seismicitet og jorddeformation i Grindavík-regionen, udover at gennemgå de nyeste geofysiske modeller og farevurderinger. Ud fra kombinerede vurderinger af satellitradarbilleder, jordbaserede GPS-målinger og seismicitet blev det konkluderet, at den igangværende digeindtrængning udgør en alvorlig vulkansk fare. 

Ud fra geofysiske modeller af digets indtrængning vurderes det, at indtrængningen forplanter sig langsomt opad, idet magma menes at være 800 m under overfladen. Den nøjagtige placering af et muligt udbrudssted er ukendt, men digets 15 km længde og orientering giver en god indikation af mulige kilder. Den overordnede vurdering fra statusmødet var, at sandsynligheden for et vulkanudbrud er høj, og at et udbrud kunne være muligt på en tidsskala på blot dage. Baseret på digets udstrækning kunne magma dukke op fra dens sydlige del, lige uden for Grindavik. Derfor er sandsynligheden for et ubådsudbrud også øget, så der skal forberedes mulighed for eksplosiv aktivitet. Der er defineret et fareområde ud fra digets placering, som vist på kortet.

Kort-ragnar-enska-11-nov

Statuskort, der viser placeringen af ​​digets indtrængen baseret på kombineret satellitradarbilleder, GPS-målinger og geofysisk modellering.

Opdateret 11. november kl. 12:00

 

Siden midnat er der målt omkring 800 jordskælv i den region, hvor magma-indtrængningen finder sted. Jordskælvets aktivitet er aftaget en smule de seneste timer, men den er fortsat høj. De fleste af de seneste jordskælv har fundet sted tæt på Grindavík, hvor den sydvestlige ende af det magmatiske dige skønnes at være placeret.

Analyse af jordskælvene fra i dag og i går er i gang. Målet med dette arbejde er bedre at forstå udviklingen af ​​magma-indtrængningen. I øjeblikket tyder data på, at magma-indtrængningen strækker sig fra Stóra-Skógsfell i nord til Grindavík i syd, hvor den strækker sig under havet. I overensstemmelse med de seneste foreløbige modeller, ved hjælp af de seneste satellitdata indsamlet i aftes, er den laveste dybde af toppen af ​​magma-indtrængningen nord for Grindavík 1,5 km. Fælles fortolkning af jord- og satellitmålinger indikerer, at størrelsen af ​​magma-indtrængningen og hastigheden, hvormed den bevæger sig, er flere gange større, end der tidligere er blevet målt på Reykjanes-halvøen. Vores vurdering er, at et udbrud, hvis det skulle ske, vil stamme fra den nordlige side af magma-indtrængningen. Det betyder, at der er større sandsynlighed for, at et udbrud begynder tæt på Sundhnjúkagígur.

Forskere mødes regelmæssigt for at fortolke dataene og opdatere de nyeste modeller og farevurderinger. Der afholdes et møde for journalister kl. 12.00 i Institut for Civilbeskyttelse og Beredskab. De nuværende forhold og fremtidige scenarier vil blive diskuteret.

Sandsynligheden for et vulkanudbrud i den nærmeste fremtid vurderes at være betydelig.

 

Skjalftavirkni_1011_1111

Gennemgået jordskælv siden kl. 21 i nat.

Opdateret 10. november kl. 23:30

 

Der er sket væsentlige ændringer i den seismiske aktivitet målt nær Sundhnjúkagígar nord for Grindavík og deformation observeret på Reykjanes-halvøen i eftermiddag. Den seismiske aktivitet har bevæget sig sydpå mod Grindavík. Baseret på hvordan den seismiske aktivitet har udviklet sig siden kl. 18.00 i dag, sammen med resultater fra GPS-målinger, er der en sandsynlighed for, at en magma-indtrængning har strakt sig under Grindavík. I lyset af dette resultat har politimesteren i Suðurnes i samarbejde med civilbeskyttelsesmyndighederne besluttet at evakuere Grindavík. Et nødniveau for civilbeskyttelse er nu i kraft. Dette er ikke en nødevakuering. Beboere i Grindavík rådes til at gå forsigtigt frem.

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at afgøre præcist, om og hvor magma kan nå overfladen. Noget tyder på, at en betydelig mængde magma bevæger sig i et område, der strækker sig fra Sundhnjúkagígum i nord mod Grindavík. Mængden af ​​involveret magma er betydeligt mere end hvad der blev observeret i de største magma-indtrængninger i forbindelse med udbruddene ved Fagradalsfjall. Yderligere data indsamles for at beregne modeller, der giver et mere præcist billede af magma-indtrængningen. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige, hvornår dette arbejde vil være afsluttet.


 

Opdateret 10. november kl. 20.00

 

Den seismiske aktivitet, der i øjeblikket måles ved Sundhnjúkagígar, forekommer inden for et område omkring 3 km nordøst for Grindavík. De laveste jordskælv, der er målt nu, er i en dybde på omkring 3-3,5 km.

De tegn, der kan ses nu ved Sundhnjúkagígar, ligner dem, der blev set på tærsklen til det første udbrud ved Fagradalsfjall i 2021 og minder meget om den seismiske aktivitet, der blev målt omkring en måned før det udbrud. Det mest sandsynlige scenarie nu, når man tager den aktivitet i betragtning, der kulminerede i begyndelsen af ​​den 19. marts 2021 , er, at det vil tage flere dage (i stedet for timer) for magma at nå overfladen. 

Samsett-mynd-10-nov

 

Jordskælv den 10. november (indtil kl. 18.48). Det islandske meteorologiske kontors seismiske netværk er vist med trekanter. Fire seismiske stationer omkring den aktuelle seismiske aktivitet har vist en stor stigning i rysten siden kl.

Opdateret 10. november kl. 18.30

 

Nationalkommissæren for det islandske politi har i samråd med politichefen i Suðurnes erklæret en civilbeskyttelses-alarmfase på grund af den intense jordskælvsværm, der startede kl. 15 i dag ved Sundhnjúkagígar, nord for Grindavík. Der er mulighed for større jordskælv, end man hidtil har oplevet, og dette hændelsesforløb kan føre til et udbrud. Civilbeskyttelsesberedskabsfasen betyder, at risikoen er stigende, og der bliver truffet foranstaltninger for at sikre den største sikkerhed for dem, der bor/opholder sig i området. Dette gøres ved at øge forholdsreglerne i det relevante område.

Flyfarvekoden er blevet forhøjet til orange (øget uro med øget sandsynlighed for udbrud). IMO følger situationen nøje. Beboere opfordres til at følge informationen på Almannavarnir .


 

Opdateret 10. november kl. 14.00

 

Tidligere i dag, klokken 12:44, opstod et jordskælv med en styrke på 4,1 nær Sýlingarfell, vest for Sundhnjúkagígar. Kraterne ligger omkring 2-3 km nordøst for Grindavík. En tæt sværm af jordskælv begyndte omkring klokken 07.00 i morges i samme område, og der er registreret næsten 800 jordskælv siden midnat, heraf 9 større end 3. Jordskælvenes dybde er omkring 5 km. Sådanne jordskælvsværme er tidligere blevet registreret i dette område. Det kan ikke udelukkes, at den seismiske aktivitet nær Sundhnjúkagígar skyldes magmabevægelser i dybden.

Magmaophobning fortsætter nær Þorbjörn i samme dybde og med samme hastighed som før. Det er ledsaget af sværmlignende seismisk aktivitet, som det blev bemærket i går og i morges. Mens magmaakkumulering fortsætter, kan der forventes igangværende seismisk aktivitet på grund af stressfrigivelse i området. Jordskælv op til størrelsesordenen M5,5 kan forventes i sådanne sværme, og den seismiske aktivitet kan skifte mellem områder. På dette stadium er der ingen indikationer på, at magma tvinger sig vej til overfladen.

Yfirfarnir-skjalftar-10-nov

 

Gennemgået jordskælv siden midnat

Opdateret 9. november kl. 12:20

 

Omkring 1400 jordskælv er blevet registreret i de sidste 24 timer. Seismisk aktivitet steg fra midnat, og det seismiske SIL-netværk har detekteret syv jordskælv over M4.0 siden da. Det største jordskælv målte M4,8 kl. 12:46. Det lå vest for Þorbjörn. Det er det største jordskælv siden aktiviteten begyndte den 25. oktober. Syv jordskælv M4.0 eller større i størrelse blev målt i området fra Eldvörp til området øst for Sýlingarfell. Mens ophobningen af ​​magma fortsætter, kan der forventes seismisk aktivitet på Reykjavík-halvøen, fordi magma-indtrængningen forårsager øget spænding i området.

Ifølge GPS-data ved midnat fortsætter stigningen i området. GPS-dataene bliver gennemgået i forhold til den seismiske aktivitet i aften. Siden inflationens begyndelse og frem til i dag har stigningen været nogenlunde jævn, selvom der er observeret en acceleration af processen mellem dage. Den seismiske aktivitet i nat og i morges er et eksempel på denne episodiske seismiske aktivitet, der kan forventes, mens magmaakkumulering er i gang. At der nu er større jordskælv end tidligere i området, betyder ikke nødvendigvis en øget hastighed af magma-akkumulering.

9-nov-mynd

 

Gennemgået jordskælv siden midnat i nat

Opdateret 8. november kl. 14:40

 

Cirka 1200 jordskælv er blevet målt i de sidste 24 timer, de fleste af dem i området mellem Þorbjörn og Sýlingafell, svarende til dagen før. Det største jordskælv var M3.4 kl. 12.31 i nat, lige syd for Þorbjörn. Den seismiske aktivitet fortsætter i samme dybde som før. Det er sandsynligt, at seismisk aktivitet vil fortsætte og være episodisk i intensitet, mens magmaakkumulering er i gang. 

Opløftningen fortsætter med samme hastighed som før ifølge satellit- og GNSS-data. Interferogram (InSAR) for perioden 28. oktober – 6. november, der viser næsten lodret bevægelse, bekræfter dette, men det viser også forskydninger på grund af fejlbevægelser forbundet med den seismiske aktivitet. Opdaterede modeller baseret på de samme data estimerer, at magma fortsætter med at akkumulere i en vandret tærskel i en dybde på omkring 5 km, og siden begyndelsen af ​​inflationsbegivenheden (27. oktober) er den gennemsnitlige tilstrømning estimeret til omkring 5 m 3 /s (usikkerhed er ±2 m 3 /s)

Bylgjuvixlm-8-nov-uppfaerd

 

Interferogram (InSAR) for perioden 28. oktober – 6. november viser, at deformationen i den periode er omkring 7 cm. SW for bjerget Þorbjörn er en offset i deformationssignalet forårsaget af fejlbevægelser fra jordskælv.

Opdateret 7. november kl. 13:30

 

Der har været omkring 900 jordskælv i de sidste 24 timer, de fleste af dem i området mellem Þorbjörn og Sýlingafell. Det største jordskælv var M2,9 og fandt sted omkring klokken 7 i morges. Den seismiske aktivitet forbliver på samme dybde som før.

Ifølge satellitdata behandlet omkring kl. 17 i går og dækker perioden mellem 4.-6. november, bekræfter det, at stigningen fortsætter omkring Þorbjörn. De samme data viser ingen tegn på magmaakkumulering i Eldvörp eller nær Sýlingarfell, øst for Svartsengi, hvor seismisk aktivitet er blevet målt i de seneste dage.

Magmaophobning fortsætter i en dybde på omkring 5 km i NW for Þorbjörn. Hvis den 27. oktober betragtes som startdagen for inflationsbegivenheden indtil i dag, har stigningstakten været nogenlunde konstant, selvom der er observeret en acceleration af processen mellem dage. Det er sandsynligt, at seismisk aktivitet vil fortsætte og være episodisk i intensitet, mens magmaakkumulering er i gang.  

Yfirfarnir-skjalftar-7-nov

 

Gennemgået jordskælvssteder siden den 6. november og i dag indtil kl.

Opdateret 6. november kl. 13:15

 

I de sidste 24 timer er omkring 1300 jordskælv blevet opdaget på Reykjanes-halvøen, hvoraf tre jordskælv var over M3. Det største jordskælv var M3,6 i morges og fandt sted 3 km NØ for Þorbjörn-bjerget.

Deformationsdata viser, at stigningen fortsætter i området, og der er indikationer på GNSS-observationer om en stigning i inflationsraterne siden 3. november. Siden starten af ​​inflationen er stigningen ved GNSS-stationen ved Þorbjörns bjerg nået 7 cm. Deformationen er forårsaget af en indtrængning af tærsklen på omkring 5 km dybde. Modellering, baseret på data siden 27. oktober, indikerer, at volumenændringen forbundet med denne inflationsbegivenhed har nået næsten det dobbelte af volumenændringen forbundet med de fire tidligere inflationsbegivenheder i samme område mellem 2020-2022. Indstrømning af magma/magmatiske væsker ind i karmlegemet er estimeret til ca. 7 m3/s, hvilket er ca. fire gange større end den højeste tilstrømning, der er estimeret under tidligere inflationsbegivenheder her.

Mens inflationen fortsætter, kan øget seismicitet i området forventes fra yderligere stressændringer induceret i skorpen. 

6-nov-2023

Data fra GNSS station ved Mt. Þorbjörn. Grafen nederst viser stigningen.

 

Opdateret 4. november kl. 23:30

 

Efter klokken 17.30 i går faldt den seismiske aktivitet betydeligt. I de sidste 12 timer er der registreret omkring 900 jordskælv, alle under M3.0. Aktiviteten efter midnat har primært været placeret ved Sundhnjúkagígar – NØ for Þorbjörn, samt vest for Eldvörp.

Seismiciteten er faldet betydeligt siden i går, men udviklingen af ​​jordskælvets størrelse, antallet af jordskælv og deres placering er sammenlignelig med udviklingen, der tidligere er set relateret til magma-akkumulering i nærheden af ​​Þorbjörn.

De seneste deformationsdata viser, at løftningen fortsætter i området. Denne hævning menes at skyldes magmaophobning NV for Þorbjörn i 4-5 km dybde. Mens denne magma-akkumulering fortsætter, kan øget seismicitet i området forventes fra øgede spændinger i skorpen. Stenspyn kan forekomme efter store jordskælv, så der skal udvises forsigtighed ved stejle skråninger.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området tæt og mødes med civilbeskyttelsesagenturet for at diskutere situationen. Tegn på magma, der kommer mod overfladen, vil fremstå som øget, lavere seismicitet og hurtig skorpedeformation ved overfladen samt vulkansk tremor, som er en høj frekvens af mange små jordskælv. På nuværende tidspunkt kan der ikke ses klare tegn på noget af dette, men situationen kan ændre sig med kort varsel.

Virkni_04112023

Jordskælv (cirkler) med styrke over 1,5 fra midnat den 3. november til kl. 10.45 den 4. november. Farvebjælken til venstre viser tidspunktet for jordskælvene, og størrelsen af ​​cirklerne repræsenterer begivenhedernes relative størrelse. Placeringer af seismiske stationer (trekanter) og GPS-deformationsstationer (firkanter) er også vist.


 

Opdateret 3. november kl. 15.00

Et jordskælv med en styrke på 4,3 blev opdaget kl. 13.14 i dag mellem Þorbjörn og Sýlingarfell. Endnu et jordskælv med en styrke på 3,5 blev opdaget kl. 14:01 i Þorbjörn. Disse jordskælv menes at skyldes vedvarende stress i skorpen fra magma-akkumulering under Þorbjörn-bjerget. Der er ikke fundet vulkansk rystelse, og området bliver stadig overvåget nøje.

Opdateret 3. november kl. 13:50

 

Ifølge målinger fra kl. 11.00 i dag fortsætter hævningen centreret nordvest for Þorbjörn. Hævningen er forårsaget af en magma-indtrængning i en dybde på omkring 4 km. Seismisk aktivitet fortsætter på Reykjanes-halvøen på grund af ændringer i skorpespændingen forårsaget af indtrængen. En stigning i jordskælvsaktivitet blev registreret efter midnat og om morgenen. Siden midnat er der registreret omkring 1.000 jordskælv i området, hvoraf to er over M3.0 og to over M4.0. Det største jordskælv af den nuværende sværm blev målt kl. 8:06 og var 4,3 i størrelse. De største jordskælv i nat ser ud til at opstille sig i nord-sydlig retning vest for Þorbjörn. Dette sker på tidligere kendte sprækker, hvor spændinger har akkumuleret i forbindelse med pladetektonik og kan krølle på grund af spændinger fra indtrængninger.

Der er i øjeblikket ingen tydelige tegn på, at magma bevæger sig tættere på overfladen. Tegn på, at magma er på vej op til overfladen, vil vise sig i mindre seismisk aktivitet og stigende rysten, som er en høj frekvens af små jordskælv. Samtidig skal pludselig deformation af overfladen måles med GPS-målinger. Udviklingen af ​​denne begivenhed følges nøje, da begivenhedsforløbet kan ændre sig med meget kort varsel.   

Modelberegninger viser, at indtrængen er lokaliseret nordvest for Þorbjörn, som vist på det medfølgende billede. Den seneste seismiske aktivitet har været over selve indtrængen. Jordskælvene målt ved Eldvörp og øst for Grindavík-vejen skyldes spændinger fra indtrængning af magma fra Þorbjörn, snarere end tegn på magmabevægelser i disse områder.

Ragnar-enska-3-nov

 

 

Omtrentligt centrum for magma-indtrængning ifølge modelberegninger baseret på GPS- og satellitbilleder sammen med seismisk aktivitet fra 2. november kl. 20.00 til 3. november kl. 12.00 større end M1.0 i størrelse. Modellen antager en kasseformet indtrængen, men dens længde og bredde er behæftet med en del usikkerhed. Modellen vil jævnligt blive opdateret med de nyeste data, når den først er erhvervet, og størrelsen og formen af ​​indtrængen kan ændre sig betydeligt, så der er en del usikkerhed omkring modellen.


 

Opdateret 2. november kl. 15.00

 

GPS-data fra de sidste 24 timer indikerer, at stigningen fortsætter med en lignende hastighed i området nordvest for Mt. Þorbjörn. Jordskælvsaktiviteten har været ret stabil, men i går blev der registreret omkring 800 jordskælv i området omkring Þorbjörn, og det største var M3,7 kl. 12:56. Siden midnat i dag er der registreret omkring 400 jordskælv i området, hvoraf det største måler M2,8 kl. 9:51. Mere detaljerede analyser af nyere GPS-data bekræfter, at der dannes en magma-indtrængning i en dybde på 4-5 km under området nordvest for Þorbjörn.  

Det er vigtigt at bemærke, at seismisk aktivitet sandsynligvis vil fortsætte nordvest for Þorbjörn, og jordskælv over M4.0 kan findes i befolkede områder. Udløst seismisk aktivitet kan også forventes i de kommende dage, fordi magma-indtrængningen forårsager øget spænding i området. Stenspyn kan forekomme efter kraftige jordskælv, så det er vigtigt at være forsigtig på stejle skråninger.  

2-nov

 

Gennemgået jordskælv fra midnat den 1. november til den 2. november kl.

Opdateret 1. november kl. 12:20

 

Den 25. oktober begyndte en intens jordskælvsværm nær Svartsengi, nord for Grindavík på Reykjanes-halvøen. Indtil videre er over 10.500 jordskælv blevet opdaget i sværmen, med over 26 jordskælv, der overstiger størrelsesordenen tre, hvoraf det største var på størrelsesordenen 4,5 den 25. oktober kl. 08:18 UTC.

Det seneste satellitradarbillede, optaget sent den 31. oktober, afslører 5 til 6 cm jordbevægelser over 12 dage, centreret lige nordvest for Mt. Þorbjörn. Samme forskydningssignal ses i kontinuerlige GPS-målinger fra stationer i regionen, begyndende den 27. oktober. De seneste GPS-resultater fra 1. november indikerer, at jordforskydninger fortsætter i regionen. Ved at kombinere seismiske, geodætiske og satellitbaserede observationer konkluderer vi, at en vulkansk indtrængen er placeret på omkring 4 km dybde lige nordvest for Mt. Þorbjörn. På nuværende tidspunkt er der intet, der tyder på, at den vulkanske indtrængen bliver mere lavvandet. Vi forventer, at seismiciteten vil fortsætte nordvest for Mt. Þorbjörn, og dette kan omfatte mærkede jordskælv, der overstiger størrelsesordenen fire. Udløst jordskælvsaktivitet er også mulig i de kommende dage på grund af stressstigninger forårsaget af indtrængen. Dette er en sandsynlig forklaring på den igangværende seismiske aktivitet, der blev opdaget vest for Þorbjörn i Eldvörp den 1. november. Udløst seismicitet er også mulig på grund af de langsigtede virkninger af magmaakkumulering under Fagradalsfjall.

Satellitbaseret InSAR-billede af Reykjanes-halvøen, der strækker sig fra 19. til 31. oktober. Dette billede giver et indblik i jordens deformation i løbet af de sidste 12 dage. Det største deformationssignal er centreret nordvest for bjerget Þorbjörn. Fra GPS-målinger er det tydeligt, at størstedelen af ​​centimeterskalaen jordforskydning er sket siden 27. oktober.

 

Opdateret 31. oktober kl. 17.00

 

I morges kl. 8.40 begyndte en jordskælvsværm ved Þorbjörn, som varede i næsten 2 timer og var usædvanlig intens. Det største jordskælv i sværmen målte M3,7. Aktivitetens centrum var lige øst for midten af ​​den stigning, der er observeret de seneste dage. Jordskælvenes dybde blev anslået til mellem 5 og 1,5 km dybde. Jordskælvsværmen er et tydeligt tegn på magmabevægelser i dybden. GPS-målinger understøtter fortolkningen, selvom stigningen, der startede for omkring fire dage siden, er aftaget. Tidligere i dag var der et møde med civilforsvaret og interessenter på Reykjanes-halvøen, hvor de seneste målinger og mulige scenarier og svar på det aktuelle scenarie blev diskuteret.

Situationen overvåges nøje

IMO følger udviklingen nøje og ser på, om mikroseismisk aktivitet stiger tættere på overfladen, hvilket kan være et tegn på, at magma bryder sig vej gennem jordskorpen. I øjeblikket er der ingen tegn på, at jordskælvsaktiviteten bliver mere lavvandet. Situationen kan dog hurtigt ændre sig, og det er ikke muligt at udelukke et scenarie, der involverer et lavaproducerende udbrud i området nordvest for Þorbjörn. Det er vigtigt at påpege, at magmabevægelser, svarende til dem, der observeres tæt på Þorbjörn, ofte forsvinder og ikke fører til et vulkanudbrud. Ikke desto mindre kunne langvarig riftning og øget (udløst) jordskælvsaktivitet i Svartsengi-området have skabt svagheder i skorpen, hvilket gør det lettere for magma at bevæge sig til lavere dybder.

THob_Skjalftavirkni_31102023

 

Gennemgået jordskælv fra midnat i dag.

Opdateret 30. oktober kl. 11.30

 

 

Sentinel-satellitdataene, der forventes at blive modtaget i går, er ikke ankommet endnu, men cGPS-dataene i området omkring Svartensgi og Þorbjörn viser, at deformationen stadig er i gang. Deformationshastigheden siden begyndelsen af ​​denne påtrængende begivenhed har været svagt faldende over tid. Foreløbige resultater fra deformationsmodeller tyder på, at den gennemsnitlige dybde, hvor den magmatiske instruktion finder sted, er omkring 4 km.

I løbet af de sidste 24 timer er omkring 1300 jordskælv automatisk blevet registreret på Reykjanes-halvøen. Det meste af denne seismicitet er placeret i en dybde mellem 2-4 km. Det største jordskælv havde en størrelsesorden M2,7 den 29. oktober kl. 11:40 UTC.

Forskere fra det islandske meteorologiske kontor foretager yderligere overflademålinger i området, herunder geokemiske observationer. Der opretholdes regelmæssig kommunikation mellem IMO, HS-Orka og Civilbeskyttelsen, mens denne uro fortsætter.

THOB_8hrap-30-okt

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag


 

Opdateret 29. oktober kl. 14.00

 

De seneste cGPS-deformationsdata omkring Þorbjörn og Svartengi-området bekræfter, at deformationen, som startede 27. oktober, fortsætter. Som indledningsvis anført, er de igangværende deformationshastigheder højere end i tidligere hændelser, som fandt sted i et lignende område i 2020 og 2022. Samlet set har seismiciteten nord for Grindavík været faldende i løbet af det seneste døgn, og der er ingen væsentlige ændringer i jordskælvsdybderne. Det er dog vigtigt at understrege, at den nuværende deformation kan udløse fornyet seismicitet i området, som kunne mærkes af mennesker.

Nye satellitdata forventes at blive leveret senere i dag, og et nyt interferogram vil blive behandlet, så snart dataene er tilgængelige. Resultaterne vil give os mulighed for at identificere og fortolke de deformationsprocesser, der har fundet sted på halvøen i løbet af de seneste 12 dage. Vi forventede at offentliggøre resultaterne i morgen.

En episode med kompleks vulkan-tektonisk uro påvirker i øjeblikket Reykjanes-halvøen. Det fortolkes som et resultat af flere deformationskilder i dybden, som interagerer og påvirker et bredt område på tværs af halvøen.

THOB_8hrap-29-okt

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag, den 29. oktober.

 

Opdateret 28. oktober kl. 13.30

 

De seneste cGPS-målinger, sammen med et nyligt erhvervet InSAR-billede over Reykjanes-halvøen, afslører et tydeligt tegn på jordløft, centreret omkring Svartsengi. Dette løftesignal begyndte på et tidspunkt den 27. oktober, og det afspejler en trykstigning, der sandsynligvis er forårsaget af en magmatisk indtrængen i dybden. Midten af ​​løftesignalet er omkring 1,5 km nordvest for Þorbjörn, tæt på Den Blå Lagune. I 2020 og 2022 blev lignende opløftningssignaler detekteret i samme område og med lignende geometri. Dette er nu den femte inflationsbegivenhed i området. Fra en indledende vurdering forekommer det igangværende opløftningssignal hurtigere end tidligere. I øjeblikket er der ingen indikationer på, at magma bevæger sig på lavere dybde. Situationen kan dog udvikle sig hurtigt. For eksempel er der sket betydelige fraktureringer i Svartsengi-området på grund af udløst seismicitet i de seneste dage. En sådan frakturering kunne gøre det muligt for magma at finde veje til lavere dybde.

Samlet set viser de seneste deformationsresultater fra Reykjanes-halvøen en kompleks, igangværende proces med magmabevægelser i jordskorpen. Disse processer påvirker et bredt område, herunder Fagradalsfjall (hvor langsigtet inflation fortsætter), øst for Festarfjall (hvor deformationen ser ud til at være stoppet), og – i de sidste 24 timer – viser et område tæt på Svartsengi inflation.

Den seismiske sværm, der begyndte den 25. oktober nord for Grindavík, har resulteret i over 7.000 jordskælv. Niveauet af jordskælv er reduceret betydeligt, selvom sværmen stadig er i gang, hvilket betyder, at der stadig er sandsynlighed for jordskælv.

Geofysisk modellering er i gang i dag for at bestemme dybden og størrelsen af ​​hævningskilden tæt på Svartsengi. Et ekstra satellitradarbillede vil være tilgængeligt fra Reykjanes-halvøen den 29. oktober. Dette billede skulle give et endnu nærmere indblik i de seneste magmabevægelser og deformationsmønstre på halvøen.

Insar-28-okt-nr-2

 

 

“Line-of-sight” (LOS)-deformation målt af ICEYE SAR-satellitten mellem den 26. oktober kl. 05:21 UTC og den 28. oktober kl. 05:21 UTC. Satellitdata leveret i samarbejde med ICEYE ( https://www. iceye.com/ ).


 

Opdateret 27. oktober kl. 14.00

 

Det jorddeformationssignal, der er detekteret siden i går i området øst for Festarfjall, bekræftes af de seneste cGPS-data. Den vandrette forskydning i løbet af de sidste par dage er ~ 2 cm som set på FEFC-stationen, og bevægelse er nu også blevet målt på en anden cGPS-station i Selatangar. Et 1-dages interferogram, der spænder over 26. til 27. oktober, afslører ikke nogen væsentlige ændringer i området, men signalet ved FEFC målt i løbet af denne 24-timers periode var mindre end 1 cm, sandsynligvis for lille til at blive detekteret af dette interferogram. cGPS-stationer i Grindavík og nord herfor viser ingen væsentlige ændringer.

Den seismiske sværm nord for Grindavík fortsætter med omkring 1000 jordskælv siden midnat. I alt 5800 eqs er blevet registreret siden starten af ​​aktiviteten. Et jordskælv M4.0 blev målt kl. 04:02 UTC den 27. oktober omkring 2 km nord for Grindavík. Den seismiske aktivitet tolkes som skorpens reaktion på stressændringerne induceret af fortsat magmatisk indstrømning i dybden under Fagradalsfjalls vulkanske system.

Gps-stod-27-okt

 

Forskydning ved cGNSS station FEFC øst for Festarfjall. Blå lodret linje markerer begyndelsen på en digeindtrængning i juli 2023, og den røde linje starter et udbrud nær Litli-Hrútur den 10. juli 2023. De seneste datapunkter viser bevægelse og vandret bevægelse mod SØ.

Kort-27-okt

cGNSS-stationer på Reykjanes-halvøen. Data fra stationerne FEFC og STAN øst for Festarfjall viser bevægelser i det sidste døgn.

Opdateret: 26. oktober kl. 17.00

 

Den seismiske sværm, der begyndte den 24. oktober, fortsætter. Over 4.000 jordskælv er blevet registreret på Reykjanes-halvøen, hvoraf 14 havde en styrke på over M3. Det meste af aktiviteten har fundet sted mellem Stóra-Skogafell og nordøst for Eldvörp. Seismiciteten er placeret mellem 2 og 6 km dybde, med det største jordskælv (M4.5) målt den 25. oktober kl. 08:18 UTC. Forskere ved det islandske meteorologiske kontor (IMO) fortolker den igangværende seismiske aktivitet som udløst af stress induceret af den igangværende deformation ved Fagradalsfjall, som begyndte kort efter sommerens 2023-udbrud. Den igangværende seismiske sværm forventes at fortsætte de kommende dage. På længere sigt kan den fortsatte ophobning af magma under Fagradalsfjall forårsage yderligere seismiske sværme på halvøen.

Jorddeformationsmålinger nær Svartsengi og Grindavík viser ingen ændringer relateret til den igangværende seismiske sværm nord for Grindavík. En enkelt GPS-station (FEFC), øst for Festarfjall, begynder at vise lokaliseret bevægelse i sydøstlig retning. Disse målinger kunne indikere tilstedeværelsen af ​​magma i dybden langs fortsættelsen af ​​digeindtrængninger, der er i nordøstlige retning mod sydvest, som er dannet under Fagradalsfjall siden 2021.

Personale fra IMO fortsætter med at overvåge de seismiske uroligheder nøje. I de kommende dage vil satellitdata blive brugt til bedre at vurdere den rumlige udstrækning af enhver jorddeformation. Målingerne vil også blive brugt til bedre at forstå igangværende geofysiske processer på Reykjanes-halvøen.

Kort-a-ensku-26102023

 

Gennemgået udløste jordskælv fra 20.-26. oktober.

Skrevet 25. oktober: 

I nat startede en intens jordskælvsværm nær Svartsengi, nord for Grindavík. Over 1000 jordskælv er blevet opdaget der siden midnat, og sværmen er stadig i gang. De største jordskælv, der er registreret, er M3.9 kl. 5.35 UTC og M4.5 kl. 8.18 UTC. Begge disse jordskælv opstod på omkring 5 km dybde. Seneste deformationsdata indsamlet fra flere stationer omkring Þorbjörn/Grindavík området viser ikke signifikante ændringer korreleret med den igangværende seismiske aktivitet. I lyset af de data, der i øjeblikket er tilgængelige, fortolkes denne seismicitet til at være sandsynligt udløst af stressændringer relateret til tidligere påtrængende aktivitet på halvøen. Der er i øjeblikket ingen indikationer på magmavandring under Þorbjörn/Grindavík-området, men situationen kan ændre sig når som helst, og den kan udvikle sig over kort tid fra timer til dage. Som rapporteret i september er en magmatisk indtrængen i gang under Fagradalsfjall.

 

Personale fra IMO fortsætter med at overvåge området tæt og fortolke de nyeste data, efterhånden som de bliver tilgængelige.

Usikkerhedsniveauet for Department of Civil Protection er blevet erklæret på grund af denne seismiske sværm.

Gps-mynd-fyrir-frett

 

 

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag.

Mynd-3

Gennemgået jordskælvssteder fra midnat til middag den 25. oktober .

 

SjalfvirktAutomatiske lokaliseringer af jordskælv fra midnat til middag den 25. oktober .






Islandsk udbrud fortsætter…

Fare kort

Udgivet 23. august. Gælder indtil kl. 15.00, 26. august 2024, dog med forbehold for udvikling

På grund af det aktuelle udbrud er fareniveauet øget i områderne.

Kortet viser vurdering af fare, der præsenteres i øjeblikket, samt farer, der kan opstå med kort advarsel. Farevurderingen udføres kun for udvalgte zoner, men kan også være til stede uden for disse.

Farven på zonerne repræsenterer den samlede fare inden for disse zoner. En fare, der vurderes til at være større inden for en zone, er skrevet med fede bogstaver i listen nedenfor.

 

Hazard_map_IMO_23.august_202_1500

Klik på billedet for en større visning




Så er det 6. vulkanudbrud i gang på Reykjaneshalvøen i Island.

 

Island har været ramt af flere vulkanudbrud de seneste måneder, og nu sker det så igen.

Et udbrud er startet nær byen Grindavík klokken 21.26 torsdag aften lokal tid, hvorefter der blev erklæret undtagelsestilstand i området. Byerne Grindavík og Svartsengi og et hotel ved den Den Blå Lagune er blevet evakueret, skriver det islandske medie Rúv.

Hjördís Guðmundsdóttir, der er kommunikationsdirektør i det islandske civilforsvar, oplyser, at landets reaktionssystem og koordinationscentre er blevet aktiveret, og så beder hun folk om at holde sig fra området og ikke opsøge vulkanudbruddet.

Civilforsvarets indsats handler primært om at beskytte infrastruktur i området.

Einar Sveinn Jónsson, der er brandchef i Grindavík, siger til Rúv, at evakueringen af området er ved at være afsluttet, men at han ikke ved, hvor mange mennesker der var i området, da vulkanen gik i udbrud.

Kan ses fra lufthavnen

Det nye udbrud er det femte vulkanudbrud i området i år, og det kommer efter at et jordskælv ramte området en times tid før. Et jordskælv, der også kunne mærkes i Reykjavik – små 60 kilometer væk.

Sprækken, hvor lavaen strømmer ud fra, er nu 3,9 kilometer lang. Det er cirka samme længde, som da der var et udbrud i samme område i december, og lavastrømmen løber med omkring seks kilometer i timen.

Udbruddet kan ses fra Islands internationale lufthavn i Keflavik, men lufthavnsopreatøren Isavia oplyser til Rúv, at flytrafikken ikke er påvirket.

Sprækken strækker sig mod syd og nord, og det er gode nyheder for Grindavík. Men lavastrømmen er meget hurtig og er på vej mod Grindavíkurvegur (hovedvej i Island, red.) og Svartsengi. Flere steder er der bygget mure for at stoppe lavestrømmen, siger Benedikt Ófeigsson fra det islandske meteorologiske institut til Rúv.

– Det er for tidligt at sige, om dette udbrud er større end det tidligere udbrud, men det er ikke usandsynligt, da det startede med mere kraft, og der vil være mere volumen i det, simpelthen fordi der er mere magma til stede, siger han.

Benedikt Ófeigsson tror at udbruddet vil udvikle sig som de andre: sprækken fortsætter med at blive forlænget i omkring to timer, lavastrømmen topper en til tre timer efter udbruddets start og begynder derefter at aftage.

Vulkanudbrud startede ved Sundhnúks kraterrække kl. 21:26 UTC i aften den 22. august. Foto: Björn Oddsson/Civilbeskyttelse.

Vulkanudbrud er startet ved Sundhnúks kraterrække

23.8.2024Opdateret 23. august kl. 01:10 UTC

 

Længden af ​​den eruptive fissur ser ud til at forblive den samme den sidste time (ca. 3,9 km).

Seismiciteten er ret stabil, og hovedaktiviteten er i den nordlige ende af eruptivspalten. Det er derfor usandsynligt, at sprækken vil strække sig mod syd. Det kan ikke udelukkes, at eruptivspalten kan strække sig mod nord.

Lavastrømmen fortsætter både mod øst og vest mod Grindavíkurvegur. Der observeres ingen lavastrøm mod syd mod Grindavík.

Kystvagten vil udføre endnu en overvågningsflyvning senere i aften.

Den næste opdatering kommer i morgen tidlig. IMO opretholder en 24-timers overvågning af alle naturlige farer og vil senere på natten offentliggøre opslag på Facebook med de seneste oplysninger om vulkanaktiviteten.

IMO har opdateret farevurderingen, som er gyldig indtil kl. 15.00 i dag, fredag ​​den 23. august .

Hazard_map_IMO_23august_202_0100


 

Opdateret 22. august kl. 21:50 UTC

Den eruptive sprække udvidede sig i begyndelsen både mod nord og mod syd. Længden af ​​sprækken er ikke blevet estimeret på dette tidspunkt. I øjeblikket er der ingen seismisk aktivitet påvist syd for eruptivspalten. Den seismiske aktivitet er hovedsageligt mod nord, hvilket indikerer, at magmaen er ved at bryde sig mod nord i stedet for mod syd.

Opdateret 22. august kl. 21:26 UTC

Et vulkanudbrud er begyndt. En sprække er åbnet øst for Sýlingarfell og kl. 9:30 spredtes en gasfane, som nåede cirka 1 km højde, mod syd.

 

Opdateret 22. august kl. 21:25 UTC

Klokken 20:48 UTC startede en intens jordskælvsværm i Sundhnúkur-kraterrækken mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell.

Der er også målt øget tryk i boringer. Det er tydelige tegn på, at en digeudbredelse er startet, og det er sandsynligt, at et udbrud er nært forestående.

 

Opdateret 20. august kl. 15:00 UTC

  • En tendens til stigende seismisk aktivitet er blevet observeret i de seneste dage.

  • To jordskælv over 2 blev registreret i nat.

  • Der ses tydelige tegn på stigende tryk i området.

  • Magmaophobning og landhævning fortsætter med en jævn hastighed sammenlignet med de seneste dage.

  • Mængden af ​​magma under Svartsengi er større, end den var før tidligere udbrud i regionen.

  • Farevurderingen og scenarierne forbliver uændrede.

 

Seismisk aktivitet omkring Sundhnúkar-kraterrækken fortsætter med at udvise adfærd svarende til den, der blev observeret i dagene op til det seneste udbrud, der begyndte den 29. maj. To jordskælv med en styrke på over 2 blev registreret i nat, hvilket bringer det samlede antal til seks sådanne jordskælv i den seneste uge.

Den seismiske aktivitet indikerer, at trykket fortsætter med at bygge sig i området på grund af magmaakkumulering under Svartsengi.

Progressionen af ​​magma-akkumulering og landhævning er forblevet uændret de seneste dage. Modelberegninger viser, at det samlede volumen af ​​magma under Svartsengi nu er større, end det var før de tidligere begivenheder.

Sandsynligheden for en ny magma-indtrængning og måske et udbrud i Sundhnúkar-kraterrækken er fortsat høj.

Farevurderingen og potentielle scenarier forbliver uændrede.

Likan_IMO20082024

Graf, der viser udviklingen af ​​magmaakkumulering og den anslåede samlede mængde magma i magmakammeret under Svartsengi siden 25. oktober 2023.


 

Opdateret 16. august kl. 14:50 UTC

 

  • Opløftning og magma-akkumulering med en jævn hastighed i de sidste par dage
  • Volumen af ​​magma under Svartsengi vurderes til at være større end før det sidste udbrud den 29. maj
  • Seismiciteten stabil med omkring 60-90 jordskælv registreret om dagen
  • Farevurdering kan ses her , gældende indtil 20. august, medmindre forholdene ændres

Seismiciteten har været nogenlunde stabil de seneste dage, med omkring 60 til 90 jordskælv registreret om dagen. De fleste af jordskælvene er små, under en styrke på 1,0, i området fra Stóra-Skógfell-bjerget til Grindavík. Dette svarer til den aktivitet, der er observeret i de seneste to uger.

Opløftning og magma-akkumulering har fundet sted med en ret jævn hastighed de seneste dage. Modelberegninger viser også, at mængden af ​​magma under Svartsengi nu skønnes at være større, end den var før det sidste udbrud, som begyndte den 29. maj. Før det sidste udbrud fortsatte magmaophobningen i to uger efter at have nået tidligere tærskler, før et udbrud begyndte .

Når man sammenligner aktiviteten før tidligere udbrud og magma-indtrængning, viser den aktuelle seismiske aktivitet sammen med hævningen klare tegn på, at en magma-indtrængning og endda et udbrud kan begynde når som helst. Baseret på det sidste udbrud kan der potentielt være behov for fortsat magmaophobning i yderligere 2-3 uger før et nyt udbrud starter.

GPS-svartsengi16082024

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge situationen tæt døgnet rundt. Farevurderingen kan ses her og er gældende indtil 20. august, medmindre forholdene ændres.


 

Opdateret 13. august kl. 14:00 UTC

  • Deformation og seismisk aktivitet er den samme som før det sidste udbrud på Sundhnúkur-kraterrækken

  • Volumenet af magma under Svartsengi anslås at være lidt over 20 millioner kubikmeter

  • Seismisk aktivitet i området er steget i de sidste par uger. Der registreres omkring 60-80 jordskælv om dagen

  • Farevurderingen er uændret i forhold til sidste uge og gælder indtil den 20. august med forbehold for udvikling

 

Deformationssignaler og seismisk aktivitet viser lignende mønstre som før det sidste udbrud på Sundhnúkur-kraterrækken. Modelberegninger tyder også på, at mængden af ​​magma under Svartsengi nu skønnes at være større, end den var før det sidste udbrud, der startede den 29. maj. Før starten fortsatte landhævningen og magmaakkumuleringen i to uger, indtil et udbrud startede. Det kan således antages, at magmaudbredelse og et vulkanudbrud kan starte når som helst, men baseret på tidligere forekomster kan det blive forsinket.

Seismisk aktivitet i området er steget i de seneste uger, og udviklingen er den samme som før de tidligere magmaudbredelser og vulkanudbrud. De sidste syv dage har været ens, med omkring 60-80 jordskælv registreret om dagen i området mellem Stóra-Skógfell til Grindavík. De fleste af jordskælvene er på dybder mellem 2-4 km, det laveste i området mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell.

Jardskjalftar13082024enska

 

 

Seismisk aktivitet på Sundhnúkur-kraterrækken siden 1. december 2023, der viser mønstrene i seismisk aktivitet mellem udbrud og magmaudbredelse.

Deformationsdata tyder på, at landhævningen er i gang, men i langsommere hastighed. Det indikerer, at magmatrykket stiger under Svartsengi. Modelberegninger anslår, at over 20 millioner kubikmeter magma er blevet tilføjet magmareservoiret under Svartsengi siden sidste udbrud. Dette svarer til den observerede tendens, som førte til de sidste magmaudbredelser og vulkanudbrud, som vist i den følgende graf.

Likan_enska13082024

Graf, der viser udviklingen af ​​magma-akkumulering og estimeret samlet volumen af ​​magma i magma-reservoiret under Svartsengi fra 25. oktober. Hver magma-udbredelse har ikke opbrugt magma-reservoiret, og derfor vil startstatus for magma-akkumulering under Svartsengi variere i hver cyklus efter november 2023.

Farevurdering uændret

Farevurderingen udstedt af det islandske meteorologiske kontor forbliver uændret og er gyldig indtil 20. august, med forbehold for enhver udvikling. De mulige scenarier er også uændrede.

Hazard_map_IMO_13.august_2024

 


 

Scenarie 1 – Udbrud mellem Stóra-Skógfell og Sundhnúkur (den centrale del af zone 3 på farevurderingskortet). Lignende sted til udbrud, der begyndte 18. december 2023, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024.

  • Den sandsynlige forløber er en lokaliseret jordskælvsværm mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Meget kort advarselstid før udbrud (mindre end 30 minutter).
  • Lava kunne nå Grindavíkurvegur nær Þorbjörn inden for 1,5 time og Grindavíkurvegur nær Svartsengi inden for 3 timer.

Scenarie 2 – Udbrud syd for Sundhnúkur, nær Hagafell, og strækker sig sydpå mod og potentielt inden for det nordlige Grindavík  (den sydlige del af zone 3 på farevurderingskortet og den nordlige del af zone 4). Lignende placering til udbruddet, der begyndte den 14. januar 2024.

  • Den sandsynlige forløber er en jordskælvsværm, der starter nær Stóra-Skógfell eller Sýlingarfell og bevæger sig sydpå, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Advarselsintervallet for et udbrud i dette område vil sandsynligvis være længere end i scenario 1, men det er usikkert hvor meget. Varslingsperiodens længde afhænger af, hvor langt mod syd magmaen skal bryde en vej til overfladen.
  • Lava kunne nå Nesvegur og Suðurstrandarvegur inden for 1,5 time. Lavastrømme kan potentielt lukke flugtveje på land inden for omkring 6 timer.
  • I dette scenarie kan lava nå havet øst for Grindavík inden for 1,5 til 3 timer. Hvis lava når havet, kan det forårsage lokale farer på grund af hurtig afkøling af lavaen. I første omgang ville der være en fare på grund af aske- og gasdannelse, primært saltsyre (HCl). Inden for en radius af omkring 500 meter fra det sted, hvor lavaen kommer ud i havet, ville forholdene være livstruende.
  • En magma-indtrængning, der når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige forkastningsbevægelser i Grindavík.
  • Der er en mulighed for, at lava kan bryde ud i Grindavík. Et scenarie er, at lava, der bryder ud fra en udluftning nord for de beskyttende barrierer ved Grindavík, kan strømme ind i eksisterende sprækker og derefter genopstå inden for byens grænser. Et andet scenarie er muligheden for en eruptiv sprækkeåbning i Grindavík. Men i en sådan situation er det sandsynligt, at en sprække først vil åbne sig nord for byen, før den åbner inden for bygrænsen.


 

Opdateret 9. august kl. 12:30 UTC

  • Antallet af jordskælv i Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter med at stige. Næsten 300 jordskælv er blevet registreret siden mandag den 5. august
  • Omkring 300 jordskælv registreret siden 5. august. Alle er små jordskælv
  • Opløftning og magmaakkumulering under Svartsengi forbliver som de sidste par dage
  • Farevurderingen forbliver uændret. Se her .

 

Antallet af registrerede jordskælv i Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter med at stige. Alle disse er små jordskælv, med styrke under M2,0, og de fleste af dem under M1,0. I denne uge er der siden mandag den 5. august blevet registreret næsten 300 jordskælv i området. Antallet af jordskælv har været stigende de seneste uger.

Deformationsdata og modelberegninger viser, at hævning og magmaakkumulering under Svartsengi forbliver på linje med de sidste par dage. Disse data indikerer, at magmatrykket fortsætter med at stige, og dette er en tendens, der ligner ugerne op til tidligere magma-indtrængen og -udbrud.

Skjalftar09082024

Oversigt over jordskælvsaktivitet omkring Sundhnúkur-kraterrækken baseret på gennemgåede jordskælv fra 3. juni til 9. august. Til venstre ses placeringen af ​​jordskælvene på et kort; øverst til højre er der en graf, der viser størrelsen af ​​jordskælvene; og nederst til højre er der et søjlediagram, der viser antallet af jordskælv pr. uge. Søjlediagrammet viser stigende seismisk aktivitet de seneste uger sammenlignet med den lave aktivitet under det sidste udbrud fra 29. maj til 22. juni.

IMO’s farevurdering er uændret i forhold til tidligere. Den opdaterede farevurdering er gyldig indtil 13. august, hvis der ikke sker ændringer. Scenarierne præsenteret i den seneste nyhedsopdatering forbliver også uændrede.


 

Opdateret 6. august kl. 15:30 UTC

  • Antallet af jordskælv om dagen på Sundhnúkur-kraterrækken er langsomt stigende

  • Ifølge modelberegninger er der opbygget tilstrækkeligt tryk i systemet til at udløse en ny hændelse

  • Farevurderingen er uændret i forhold til sidste uge

 

Antallet af jordskælv om dagen på Sundhnúkur-kraterrækken og det omkringliggende område fortsætter med at stige. Omkring 60 jordskælv blev opdaget i løbet af de sidste 24 timer. Til sammenligning var antallet af jordskælv for godt en uge siden omkring 30 jordskælv i gennemsnit pr.

Udviklingen af ​​landhævning og magma-akkumulering under Svartsengi er forblevet den samme de sidste par dage, da landhævningen fortsætter med at falde i en langsom hastighed. Det tyder sammen med øget jordskælvsaktivitet på, at trykket i systemet er stigende. Det mangler at se, hvor meget tryk skorpen kan modstå, før den bremser, og der sker endnu en magma-udbredelse.

Ifølge modelberegninger er den estimerede mængde magma i magma-reservoiret under Svartsengi sammenlignelig med, hvad den var før starten af ​​udbruddet, der startede i slutningen af ​​maj. Indledende modelberegninger antydede, at i slutningen af ​​denne uge ville den øvre grænse for mængde, der er nødvendig for at udløse en ny magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud, være nået. Hævningshastigheden er faldet, hvilket kan resultere i et længere tidsvindue, hvis en ny begivenhed ikke starter inden for de næste par dage.

Den opdaterede farevurdering udstedt af det islandske meteorologiske kontor forbliver uændret og er gyldig indtil 13. august, med forbehold for enhver udvikling. De mulige scenarier er også uændrede.

Hazard_map_IMO_06august_2024

Scenarie 1 – Udbrud mellem Stóra-Skógfell og Sundhnúkur  (den centrale del af zone 3 på farevurderingskortet). Lignende sted til udbrud, der begyndte 18. december 2023, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024.

  • Den sandsynlige forløber er en lokaliseret jordskælvsværm mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Meget kort advarselstid før udbrud (mindre end 30 minutter).
  • Lava kunne nå Grindavíkurvegur nær Þorbjörn inden for 1,5 time og Grindavíkurvegur nær Svartsengi inden for 3 timer.

Scenarie 2 – Udbrud syd for Sundhnúkur, nær Hagafell, og strækker sig sydpå mod og potentielt inden for det nordlige Grindavík  (den sydlige del af zone 3 på farevurderingskortet og den nordlige del af zone 4). Lignende placering til udbruddet, der begyndte den 14. januar 2024.

  • Den sandsynlige forløber er en jordskælvsværm, der starter nær Stóra-Skógfell eller Sýlingarfell og bevæger sig sydpå, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Advarselsintervallet for et udbrud i dette område vil sandsynligvis være længere end i scenario 1, men det er usikkert hvor meget. Varslingsperiodens længde afhænger af, hvor langt mod syd magmaen skal bryde en vej til overfladen.
  • Lava kunne nå Nesvegur og Suðurstrandarvegur inden for 1,5 time. Lavastrømme kan potentielt lukke flugtveje på land inden for omkring 6 timer.
  • I dette scenarie kan lava nå havet øst for Grindavík inden for 1,5 til 3 timer. Hvis lava når havet, kan det forårsage lokale farer på grund af hurtig afkøling af lavaen. I første omgang ville der være en fare på grund af aske- og gasdannelse, primært saltsyre (HCl). Inden for en radius af omkring 500 meter fra det sted, hvor lavaen kommer ud i havet, ville forholdene være livstruende.
  • En magma-indtrængning, der når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige forkastningsbevægelser i Grindavík.

Der er en mulighed for, at lava kan bryde ud i Grindavík. Et scenarie er, at lava, der bryder ud fra en udluftning nord for de beskyttende barrierer ved Grindavík, kan strømme ind i eksisterende sprækker og derefter genopstå inden for byens grænser. Et andet scenarie er muligheden for en eruptiv sprækkeåbning i Grindavík. Men i en sådan situation er det sandsynligt, at en sprække først vil åbne sig nord for byen, før den åbner inden for bygrænsen.

 

Opdateret 30. juli kl. 13:30

  • Antallet af jordskælv om dagen i Sundhnúkur-kraterrækken stiger støt
  • Modelberegninger tyder på, at nok magma nu er blevet genopladet til Svartsengi-reservoiret til at udløse en ny begivenhed
  • Der er en øget sandsynlighed for, at dette vil ske inden for de næste 7-10 dage.
  • Geodætiske målinger viser, at stigningshastigheden er faldet en smule i løbet af de seneste par dage. Dette, sammen med den type seismicitet, der blev opdaget i går, er indikatorer på, at en digeudbredelse eller et vulkanudbrud kan være nært forestående
  • Farevurderingen er uændret i forhold til sidste uge

 

I går morges blev der påvist øget mikroseismicitet i Sundhnúkur-kraterrækken. Aktiviteten varede i omkring 50 minutter og tyder på, at trykket i systemet er stigende. I løbet af de sidste 2 uger har antallet af jordskælv pr. dag været stigende.

Modelberegninger af volumenændring tyder på, at nok magma er blevet genopladet til Svartsengi-reservoiret til at udløse en ny hændelse, med en øget sandsynlighed for, at dette sker inden for de næste 7-10 dage.

Geodætiske målinger viser, at stigningshastigheden er faldet en smule i løbet af de seneste par dage. Denne udvikling, der falder sammen med jordskælvsaktiviteten målt i går i Sundhnúkur-kraterrækken, kan være en indikator på, at en digeudbredelse og et vulkanudbrud nærmer sig.

Farevurdering uændret

Det islandske meteorologiske kontor opdaterede farevurderingen i betragtning af de seneste data. Farevurderingen er uændret i forhold til sidste uge og gælder indtil 6. august med forbehold for udvikling.

Hazard_map_IMO_30july_2024

Scenarierne offentliggjort af IMO den 23. juli er også uændrede.

Det er de scenarier, der anses for mest sandsynlige i tilfælde af et vulkanudbrud. Begge scenarier anses for lige sandsynlige og antager, at udbruddets begyndelseskraft vil ligne udbruddet i maj.

Scenarie 1 – Udbrud mellem Stóra-Skógfell og Sundhnúkur  (den centrale del af zone 3 på farevurderingskortet). Lignende sted til udbrud, der begyndte 18. december 2023, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024.

  • Den sandsynlige forløber er en lokaliseret jordskælvsværm mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Meget kort advarselstid før udbrud (mindre end 30 minutter).
  • Lava kunne nå Grindavíkurvegur nær Þorbjörn inden for 1,5 time og Grindavíkurvegur nær Svartsengi inden for 3 timer.

Scenarie 2 – Udbrud syd for Sundhnúkur, nær Hagafell, og strækker sig sydpå mod og potentielt inden for det nordlige Grindavík  (den sydlige del af zone 3 på farevurderingskortet og den nordlige del af zone 4). Lignende placering til udbruddet, der begyndte den 14. januar 2024.

  • Den sandsynlige forløber er en jordskælvsværm, der starter nær Stóra-Skógfell eller Sýlingarfell og bevæger sig sydpå, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Advarselsintervallet for et udbrud i dette område vil sandsynligvis være længere end i scenario 1, men det er usikkert hvor meget. Varslingsperiodens længde afhænger af, hvor langt mod syd magmaen skal bryde en vej til overfladen.
  • Lava kunne nå Nesvegur og Suðurstrandarvegur inden for 1,5 time. Lavastrømme kan potentielt lukke flugtveje på land inden for omkring 6 timer.
  • I dette scenarie kan lava nå havet øst for Grindavík inden for 1,5 til 3 timer. Hvis lava når havet, kan det forårsage lokale farer på grund af hurtig afkøling af lavaen. I første omgang ville der være en fare på grund af aske- og gasdannelse, primært saltsyre (HCl). Inden for en radius af omkring 500 meter fra det sted, hvor lavaen kommer ud i havet, ville forholdene være livstruende.
  • En magma-indtrængning, der når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige forkastningsbevægelser i Grindavík.
  • Der er en mulighed for, at lava kan bryde ud i Grindavík. Et scenarie er, at lava, der bryder ud fra en udluftning nord for de beskyttende barrierer ved Grindavík, kan strømme ind i eksisterende sprækker og derefter genopstå inden for byens grænser. Et andet scenarie er muligheden for en eruptiv sprækkeåbning i Grindavík. Men i en sådan situation er det sandsynligt, at en sprække først vil åbne sig nord for byen, før den åbner inden for bygrænsen.

 

Opdateret 23. juli kl. 18:00

  • Baseret på volumentabet observeret under digning den 29. maj og fortsat nedsynkning i den første uge af maj-juni-udbruddet, anslås det, at et volumen mellem 13 og 19 millioner kubikmeter skal genoplades, før den næste hændelse udløses
  • Ifølge modelberegninger vil den samlede opladningsvolumen sandsynligvis nærme sig 16 millioner kubikmeter i de kommende dage
  • En ny magma-indtrængen og et udbrud anses for højst sandsynligt inden for de næste to til tre uger

  • Farekort og scenarier er blevet opdateret

 

I de seneste dage har seismiciteten i Sundhnúks-kraterrækken været relativt lav, men langsomt stigende. Ti mikrojordskælv er blevet opdaget i kraterrækken i løbet af de sidste 24 timer, og omkring 90 i den seneste uge. De fleste af jordskælvene er under størrelsesordenen et og er fordelt langs kraterrækken. Til sammenligning blev der registreret over 50 jordskælv dagligt i optakten til det sidste udbrud. I løbet af de sidste par uger er seismisk aktivitet langsomt stigende dag for dag, i takt med den fortsatte ophobning af magma i Svartsengi-reservoiret.

Jorddeformationen fortsætter, og magmaakkumulering under Svartsengi har holdt sig konstant i de seneste uger. Baseret på volumentabet observeret under digning den 29. maj, og fortsat nedsynkning i den første uge af maj-juni-udbruddet, vurderes det, at et volumen mellem 13 og 19 millioner kubikmeter skal genoplades, før den næste hændelse udløses. Ifølge modelberegninger vil det samlede genopladningsvolumen sandsynligvis nærme sig 16 millioner kubikmeter i de kommende dage. Der er en vis usikkerhed i disse beregninger, men en ny magma-indtrængning og et udbrud anses for højst sandsynligt inden for de næste to til tre uger, forudsat at magma-tilstrømningen til Svartsengi-reservoiret forbliver stabil.

Graf_Merking_Landscape_DAN_23072024

En graf, der viser udviklingen af ​​magmaakkumulering og den estimerede samlede volumenændring i Svartsengi magmareservoir siden 25. oktober 2023, som inkluderer episoder med volumentab fra reservoiret (under digehændelser) og volumenopladning efter disse hændelser.

Likan_Textaleidretting_DAN_23072024

Grafen viser den estimerede volumenændring relateret til magma-akkumulering i Svartsengi-reservoiret mellem digeindtrængninger siden november 2023 .

“Alle vores geodætiske målinger og modelleringsresultater indikerer, at magmaakkumulering under Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo,” siger Michelle Maree Parks, en vulkandeformationsekspert ved det islandske meteorologiske kontor. “Det er ikke usædvanligt at se udsving i stigningen mellem daglige målinger. Det er vigtigt at se på det samlede billede baseret på både vertikale og horisontale GNSS-målinger, satellitbilleder og modeller, der strækker sig over en længere periode. I de seneste uger er der ingen indikationer i vores data eller modeller, der tyder på væsentlige ændringer i magma-tilstrømningen til Svartsengi-reservoiret, forudsat at tilstrømningshastigheden forbliver stabil, kan vi forvente et nyt digeindbrud og et udbrud i de næste to til tre uger,” siger Michelle.

Opdateret farevurdering og scenarier

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingen i betragtning af sandsynligheden for en ny magma-indtrængning og et udbrud i de kommende uger. Fareniveauet er hævet i alle områder undtagen i zone 7. Farevurderingen er gældende indtil 30. juli, medmindre forholdene ændres.

Hazard_map_IMO_23july_2024

Opdaterede scenarier i tilfælde af et udbrud

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret de scenarier, der anses for mest sandsynlige, hvis der opstår et udbrud. Begge scenarier anses for lige sandsynlige, og de antager, at den indledende intensitet af det næste udbrud vil svare til udbruddet i maj-juni 2024.

Scenarie 1 – Udbrud mellem Stóra-Skógfell og Sundhnúkur (den centrale del af zone 3 på farevurderingskortet). Lignende sted til udbrud, der begyndte 18. december 2023, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024.

 

  • Den sandsynlige forløber er en lokaliseret jordskælvsværm mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Meget kort advarselstid før udbrud (mindre end 30 minutter).
  • Lava kunne nå Grindavíkurvegur nær Þorbjörn inden for 1,5 time og Grindavíkurvegur nær Svartsengi inden for 3 timer.

 

Scenarie 2 – Udbrud syd for Sundhnúkur, nær Hagafell, og strækker sig sydpå mod og potentielt inden for det nordlige Grindavík (den sydlige del af zone 3 på farevurderingskortet og den nordlige del af zone 4). Lignende placering til udbruddet, der begyndte den 14. januar 2024.

 

  • Den sandsynlige forløber er en jordskælvsværm, der starter nær Stóra-Skógfell eller Sýlingarfell og bevæger sig sydpå, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Advarselsintervallet for et udbrud i dette område vil sandsynligvis være længere end i scenario 1, men det er usikkert hvor meget. Varslingsperiodens længde afhænger af, hvor langt mod syd magmaen skal bryde en vej til overfladen.
  • Lava kunne nå Nesvegur og Suðurstrandarvegur inden for 1,5 time. Lavastrømme kan potentielt lukke flugtveje på land inden for omkring 6 timer.
  • I dette scenarie kan lava nå havet øst for Grindavík inden for 1,5 til 3 timer. Hvis lava når havet, kan det forårsage lokale farer på grund af hurtig afkøling af lavaen. I første omgang ville der være en fare på grund af aske- og gasdannelse, primært saltsyre (HCl). Inden for en radius af omkring 500 meter fra det sted, hvor lavaen kommer ud i havet, ville forholdene være livstruende.
  • En magma-indtrængning, der når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige forkastningsbevægelser i Grindavík.
  • Der er en mulighed for, at lava kan bryde ud i Grindavík. Et scenarie er, at lava, der bryder ud fra en udluftning nord for de beskyttende barrierer ved Grindavík, kan strømme ind i eksisterende sprækker og derefter genopstå inden for byens grænser. Et andet scenarie er muligheden for en eruptiv sprækkeåbning i Grindavík. Men i en sådan situation er det sandsynligt, at en sprække først vil åbne sig nord for byen, før den åbner inden for bygrænsen.

 

“De scenarier, vi præsenterer i dag, er baseret på de seneste data og analyser, og de giver anledning til bekymring for, at lava kan nå inden for de beskyttende barrierer ved Grindavík,” siger Matthew J. Roberts, administrerende direktør for service- og forskningsafdelingen ved det islandske meteorologiske kontor. . “Vi skal derfor være forberedte på, at lava, der bryder ud fra en udluftning nord for de beskyttende barrierer over byen, kan strømme ind i sprækkesystemet syd for Hagafell og føre lavastrømmen inden for bygrænsen,” siger Matthew.

“Erfaringerne fra udbruddet i januar 2024 fortæller os, at vi ikke kan udelukke muligheden for, at en eruptiv sprække åbner i Grindavík. Men i et sådant tilfælde er det højst sandsynligt, at en sprække først vil åbne sig nord for byen, før en sprække åbner inden for Grindavík. bygrænsen.”

“Derudover viser lavastrømsmodeller, at hvis der opstår et udbrud nær Hagafell, kan lavastrømmen lukke flugtveje på land ud af byen inden for et par timer efter udbruddet starter,” siger Matthew.

 

Opdateret 16. juli kl. 15:25

  • Fra i dag har den estimerede magma-opladning til Svartsengi-reservoiret nået den nedre grænse for, hvad der gik tabt under digebegivenheden den 29. maj og den første uge af udbruddet
  • Den nedre grænse er omkring 13 millioner kubikmeter og den øvre grænse på 19 millioner kubikmeter magma.

  • Hvis man antager, at en lignende mængde magma skal genoplades for at opbygge nok tryk i systemet til at udløse den næste hændelse (dige og/eller udbrud), indikerer geodætisk modellering, at der er meget stor sandsynlighed for, at dette vil ske inden for de næste tre uger

    Farekortet er opdateret og er gyldigt til 23. juli

 

Fra i dag har den estimerede magma-opladning til Svartsengi-reservoiret nået den nedre grænse for, hvad der gik tabt under digebegivenheden den 29. maj og den første uge af udbruddet. Den nedre grænse er omkring 13 millioner kubikmeter og den øvre grænse på 19 millioner kubikmeter magma.

Hvis man antager, at en lignende mængde magma skal genoplades for at opbygge nok tryk i systemet til at udløse den næste hændelse (dige og/eller udbrud), indikerer geodætisk modellering, at der er meget stor sandsynlighed for, at dette vil ske inden for de næste tre uger .

Hvis der imidlertid kræves en større volumenændring (svarende til den, der blev opnået før begivenheden den 29. maj, ~ 20 millioner m 3 ), så vil dette blive opnået inden for de næste tre til fire uger. Dette er baseret på den antagelse, at indstrømningshastigheden af ​​magma fra dybden forbliver konstant i dag.

Opdateret farekort

Nylige dataanalyse af den tidsmæssige udvikling af sprækkeåbninger for tidligere Sundhnúks-udbrud indikerer en systematisk sydvestlig migration. I betragtning af disse data og den betydelige mængde forkastningsbevægelser i Grindavík siden november 2023, anses sandsynligheden for lavaekstrudering i zone 4 nu for at være højere for fremtidige udbrud.

Derfor er sandsynligheden for forekomst af sprækkeåbninger, lavastrømme og gasforurening blevet øget til medium i zone 4 i overensstemmelse med vurderingen af ​​disse farer i zone 3.

Denne ændring påvirker i øjeblikket ikke det overordnede fareniveau i zone 4, som fortsat er betydeligt (orange).

Farekortet er gyldigt indtil 23. juli (medmindre der sker ændringer i aktiviteten)

Hazard_map_IMO_16july_2024

 

Opdateret 11. juli kl. 9:45

 

  • Omkring 20 jordskælv er blevet målt i området for urolighederne i sidste uge
  • GPS-målinger viser, at stigningen under Svartsengi-området fortsætter med samme hastighed som i de seneste dage
  • Farekortet er blevet opdateret . Faren for lavastrømsinvasion er blevet sænket

 

Omkring 20 jordskælv er blevet målt i området for urolighederne i sidste uge, det største af størrelsesordenen M1,3 fandt sted vest for Grindavík. Seismicitetsniveauet er generelt uændret de seneste to uger.

Omkring 260 jordskælv blev opdaget på Reykjanes-halvøen i sidste uge. Omkring 60 jordskælv fandt sted i Lambafell-bjergene ved Þrengsli. Omkring 10 fandt sted i Brennisteinsfjöll. 100 jordskælv var lokaliseret i omgivelserne af søen Kleifarvatn, omkring 40 var øst for søen og de resterende var vest og sydvest for den og omkring det geotermiske område Seltún. 40 jordskælv fandt sted i Fagradalsfjall, alle under M1,0 og de fleste af dem i en dybde på 7-10 km. Omkring 20 jordskælv blev opdaget ved Reykjanestá, spidsen af ​​Reykjanes-halvøen, og omkring 20 var placeret i Reykjanes-ryggen, ca. 90 km ud for kysten sydvest for Island.

GPS-målinger viser, at stigningen under Svartsengi-området fortsætter med samme hastighed som i de seneste dage. Deformationsmønsteret vist af Sentinel-1 satellitbilleder, der dækker perioden 25. juni – 7. juli, stemmer godt overens med disse målinger. Resultaterne fra geodætisk modellering viser endvidere, at magmatilstrømningen nu er højere end før udbruddet, der startede den 29. maj. Disse data tyder på, at tidslinjen for en anden digebegivenhed og/eller udbrud forventes at være inden for uger eller måneder.

Farekortet er opdateret og er gyldigt indtil 16. juli forudsat at der ikke er ændringer i aktiviteten. Farekortet er stort set uændret bortset fra zone 1 (Svartsengi), hvor faren for lavastrømsinvasion er blevet sænket. Fareniveauet for dette område er derfor reduceret fra betydelig (orange) til moderat (gul). Risikoen for lavastrømsinvasion i zone 6 er også blevet reduceret.


 

Opdateret 5. juli kl. 17:15 UTC

 

Siden slutningen af ​​udbruddet i Sundhnúks kraterrække den 22. juni, er niveauet af seismicitet i Svartsengi-regionen stadig meget lavt med kun få små jordskælv registreret dagligt.

Jorddeformationsdata viser, at løftningen i regionen fortsætter. Dette tolkes som fortsat magma-tilstrømning til Svartsengi-reservoiret.

Geodetisk modellering er blevet brugt til at estimere magma-tilstrømningshastigheden til Svartsengi-reservoiret i perioder uden udbrud. I disse perioder betragtes systemet som “lukket”, og som sådan tager analysen ikke højde for yderligere magmatilstrømning, der opstår, når systemet er åbent i perioder med udbrud (f.eks. mængden af ​​magma, der strømmer gennem systemet og ekstruderes som lava under udbrud). Derfor afspejler grafen ikke den samlede tilstrømning i systemet siden november 2023, men kun den tilstrømning, der fodrer reservoiret, når systemet er lukket.

Magmachamber05072024

Skitsen viser det ”lukkede” system, når magmaen strømmer fra dybden (rød pil) ind i Svartsengi-reservoiret til et lavere niveau ved 4-5 km (orange domæne), hvilket forårsager en trykstigning og målbar jorddeformation ved overfladen.

 

 

Data viser tilstrømningshastigheder mellem 8 og 10 m3/s frem til det første udbrud i december 2023. Herefter indikerer modellen, at magmatilstrømningen i dybden typisk har ligget i området 4 til 6 m3/s, når der tages højde for usikkerheder i resultaterne. I betragtning af usikkerheden i modellen har tilgangsraterne siden midten af ​​januar været relativt stabile. Tilstrømningsraten vurderes pr. i dag at være på linje med det, der er observeret siden midten af ​​januar, uden tegn på en faldende tendens. Kombineret analyse af udbrudte volumener og volumenændringer inden for Svartsengi vulkanske system indikerer, at den samlede tilgængelighed af magma faktisk er højere.

Svartsengi_closed_system

Grafen viser den estimerede indstrømningshastighed af magma til Svartsengi-reservoiret i perioder uden udbrud. De grå områder svarer til udbrudsperioder eller digebegivenheder. Modellen beregner magma-tilstrømningshastigheden for de perioder uden for de grå områder (farvede vandrette linjer). Den røde linje med tilhørende usikkerhed (rødt område) svarer til det aktuelle estimat af magma-tilstrømningshastighed. Bogstavet D står for Dike intrusion og stjernen for eruption.


 

Opdateret 2. juli kl. 17:00 UTC

  • Hævningsraten er nu højere end før udbruddet, der startede den 29. maj
  • Et magmavolumen på omkring 13-19 millioner m3 forlod reservoiret, da det sidste udbrud startede
  • Det er sandsynligt, at den næste digebegivenhed og/eller udbrud vil forekomme i de kommende uger/måneder
  • Farekortet er blevet opdateret

 

 

Siden slutningen af ​​det femte udbrud i Sundhnúks-kraterrækken den 22. juni fortsætter magma med at samle sig i dybden under Svartsengi-regionen. Baseret på geodætiske modelleringsresultater er den aktuelle genopladningshastighed til Svartsengi-reservoiret estimeret til at være 4-6 m3/s. Under digebegivenheden den 29. maj og den første uge af udbruddet var det estimerede volumenfald fra reservoiret 13-19 mio. m3. De nuværende modelleringsresultater indikerer, at dette samlede volumentab vil blive genopfyldt til Svartsengi-reservoiret inden for de næste 3 til 6 uger. Fra i dag er dette den sandsynlige tidsramme for den næste digebegivenhed og/eller udbrud.

Graf02072024en

En graf, der viser progressionen af ​​magmaakkumulering og det estimerede samlede volumen af ​​magma under Svartsengi mellem rækken af ​​indtrængen og udbrud, der strækker sig fra 25. oktober 2023 til i dag. De præsenterede værdier er baseret på modeller, der anvender geofysiske data. De røde prikker viser status siden 30. maj 2024.

 

Et nyt farekort er blevet offentliggjort af IMO. Farer forbundet med lavastrømning og gasforurening er blevet sænket i mange zoner. Den samlede vurdering er uændret bortset fra to zoner. Niveauet af farer i zone 3 går fra høj (rød) til betydelig (orange) og inden for zone 5 fra betydelig (orange) til moderat (gul ).

Hazard_map_IMO_2july_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 28. juni kl. 17:00 UTC

  • Lavafeltet har et areal på 9,3 km² og et volumen på cirka 45 millioner m³
  • Hævningen i Svartsengi-regionen fortsætter i høj hastighed
  • Data indsamlet i de kommende dage/uger vil hjælpe med at vurdere situationen med større sikkerhed

 

Den seismiske aktivitet i nærheden af ​​Svartsengi og Sundhnúks er meget lille med få små jordskælv registreret i de sidste par dage. Lavafeltet, der gik frem mod NW for Sýlingarfell, fortsatte med at bevæge sig meget langsomt, siden udbruddet sluttede den 22. juni, og det er nu helt stoppet.

Et hold fra Naturhistorisk Institut og Landtilsynet har behandlet data indsamlet af eksperter fra Efla, Verkís og Svarmi under droneflyvninger over udbrudsstederne den 24. juni. Disse data afslører, at lavafeltet nu har et areal på 9,3 km² og et volumen på cirka 45 millioner m³.

Tykkelse 28062024

Udvidelse og tykkelse af lavafeltet, der blev anbragt under udbruddet i Sundhnúk-kraterrækken, som begyndte den 29. maj og varede indtil den 22. juni 2024.

Opløftningen under Svartsengi-regionen fortsætter

 

De seneste jorddeformationsdata (både GNSS- og satellit-InSAR-billeder) viser, at løftningen under Svartsengi-regionen fortsætter. Hastigheden af ​​stigningen vurderes i øjeblikket til at være højere end den hastighed, der blev observeret før udbruddet, der startede den 29. maj. Hastigheden af ​​jorddeformation kan tolkes som en kontinuerlig magmaindstrømning ind i magmalegemet i 4-5 km dybde.

Interferogram28062024

Interferogram (InSAR) for perioden 13. – 25. juni viser, at deformation i den periode er omkring 3-4 cm. Billedet er baseret på data fra Sentinel-1-satellitten. Områderne med hvide konturer svarer til udvidelsen af ​​lavafelter i Fagradalsfjall- og Sundhnúks-regionerne.

Med disse præmisser forventes det, at systemet vil opføre sig på samme måde som før, og at en ny magmatisk digeudbredelse og/eller vulkanudbrud vil forekomme igen i Sundhnúks-regionen i de kommende uger. I dag er det svært at forudse med sikkerhed, hvordan situationen vil udvikle sig. De data, der indsamles i de kommende dage/uger, vil hjælpe med at vurdere situationen og muligvis forstå ændringer og evolution inden for det magmatiske system.

 


 

Opdateret 24. juni kl. 15:00 UTC

  • Udbruddet, der begyndte den 29. maj, er ophørt, efter at have varet i 24 dage
  • Dette var det femte udbrud i Sundhnúksgígaröð-serien siden december 2023
  • Jordhævningen har været stabil, men i et langsommere tempo end mellem de tidligere udbrud

 

Udbruddet, der begyndte i Sundhnúksgígaröð-serien den 29. maj, er ophørt, og der er ikke observeret nogen aktivitet i krateret siden den 22. juni. Udbruddet varede i 24 dage og var det femte i Sundhnúksgígaröð-udbrudsserien siden december 2023. Derudover dannedes lavafeltet under dette udbrud er det største efter volumen og areal.

Selvom der ikke aktivt strømmer lava fra krateret, fortsætter betydelige bevægelser i lavafeltet nord for Sýlingarfell på grund af stadig smeltet lava under den størknede overflade. I de sidste to dage er der observeret aktivitet i lava-tungerne, der krydsede den defensive barriere ved Sýlingarfell og i lavafeltet nord for barrieren. Bevægelsen i lavafeltet forventes at fortsætte i de kommende dage, da denne proces tager lang tid at stoppe.

Cirka ti dage efter udbruddet begyndte, genoptog jordløftningen i Svartsengi, hvilket tyder på en igangværende magmaophobning. Jordløftet har været stabilt siden da, men hastigheden er langsommere end det, der blev observeret mellem de tidligere begivenheder. Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området, og målinger i de kommende dage og uger vil hjælpe forskerne med at fortolke enhver udvikling i den geologiske aktivitet.

Likan_Textaleidretting-24062024

En graf, der viser progressionen af ​​magmaakkumulering og det estimerede samlede volumen af ​​magma under Svartsengi mellem rækken af ​​indtrængen og udbrud, der strækker sig fra 25. oktober 2023 til i dag. De præsenterede værdier er baseret på modeller, der anvender geofysiske data. De røde prikker viser status siden 30. maj 2024, hvilket indikerer, at hastigheden af ​​magmaakkumulering nu er langsommere end i tidligere perioder med ophobning.

Mens magma-akkumulering fortsætter under Svartsengi, er det sandsynligt, at det seneste mønster af magma-indtrængen og -udbrud vil fortsætte. På nuværende tidspunkt er det svært at forudsige, hvornår den næste begivenhed vil indtræffe, eller hvornår magma-akkumulering vil ophøre.

Opdateret farevurdering

Det islandske meteorologiske kontor har udsendt en opdateret farevurdering. Afslutningen på det sidste udbrud har ført til ændringer på flere områder. Faren vurderes at være lavere i alle områder på grund af den reducerede sandsynlighed for lavastrømning og gasforurening. Eksperter fra det islandske meteorologiske kontor målte fredag ​​den 21. juni gasudledningen fra krateret til at være meget lav, cirka 1 kg/s.

Hazard_map_IMO_24juni_2024


 

Opdateret 22. juni kl. 19:00 UTC

 

Udbruddet, der begyndte den 29. maj, ser ud til at være forbi. I går var der lidt aktivitet synlig i krateret, og under en Civil Protection droneundersøgelse ved middagstid i dag blev der ikke observeret aktivitet. Derudover er rysten på nærliggende seismometre faldet og er nu sammenlignelig med, hvad der blev målt før udbruddet begyndte.

Det forventes dog, at ældre lava vil fortsætte med at strømme langsomt lidt længere langs den nordlige side af Sýlingarfell og ved forsvarsbarriere L1, hvor lava-tunger er strømmet over.

Mynd_AV22062024

 

Billede af krateret taget omkring middagstid i dag under en Civil Protection-droneflyvning over udbrudsstedet. Foto: Civilbeskyttelse

Opdateret 21. juni kl. 18:00 UTC

 

Billeder taget i morges under en Civil Protection droneflyvning viser tydeligt, at aktiviteten i krateret er aftagende. Lavastrømme fra krateret er ikke synlige på overfladen, men kan fortsætte i lukkede kanaler. Der er dog stadig lava, der aktivt flyder i lava-tungerne, der gik over forsvarsbarrieren nord for Sýlingarfell i går. Et billede fra Civil Protection-webkameraet på Sýlingarfell viser de tre lava-tunger, der flyder over barrieren, og maskineri, der bruges til at begrænse lavastrømmen. Den vestligste lavatunge ser ud til at være den mest aktive, idet den har rykket frem adskillige meter og blevet tykkere i de sidste par timer. Udbrudsskælven er også aftagende, hvilket tydeligt ses på Meteorologisk Kontors seismometer i Grindavík, som vist på den medfølgende graf.

Den faldende synlige aktivitet i krateret og reduktionen i udbrudsrysten tyder på, at dette udbrud kan ende snart, selvom der er usikkerhed om det nøjagtige tidspunkt. GPS-målinger viser stadig landhævning i Svartsengi-området. Dette indikerer, at trykket i magmakammeret under Svartsengi fortsætter med at opbygge, selvom stigningshastigheden er langsommere end før.

Mynd1_21062024

Billede af krateret taget omkring kl. 9:30 i morges under en Civil Protection-droneflyvning over udbrudsstedet. Foto: Civilbeskyttelse

Mynd2_21062024

 

 

Lavatungerne, der flyder over forsvarsbarrieren nord for Sýlingarfell og bestræbelser på at begrænse lavastrømmen. Foto: Civilbeskyttelse

Mynd3_21062024

 

 

Tremormålinger fra IMO-seismometeret i Grindavík, der strækker sig over perioden fra udbruddets start den 29. maj til den 21. juni. Dette plot viser, at udbrudsrysten er aftaget de seneste dage.


 

Opdateret 18. juni kl. 15:40 UTC

  • Udbruddet er i gang, og lava flyder fra det ene krater.
  • Lava flyder mest mod nord langs bjerget Sýlingarfell.
  • Opløftningen fortsætter i Svartsengi i samme tempo. Hævningshastigheden er lidt lavere end før udbruddet startede.
  • Gasspredningsprognose og aktuelle luftkvalitetsmålinger kan findes her.

 

Udbruddet har været ret stabilt de sidste par dage, og et krater er fortsat aktivt. Lava strømmer mest mod nord fra krateret, men en del af lavaen samler sig syd for krateret. Lavaen, der strømmer mod nord, kommer ind i lavasøen nær Sýlingarfell-bjerget og fortsætter mod nord, hvor lavafeltet fortsætter med at tykne. En lille åbning i den vestlige kraterkant dukkede op i går ved middagstid, og derfra flød en lavastrøm et lille stykke mod vest mod Sundhnúkur-bjerget, men det vandløb har siden været inaktivt. Lidt eller ingen seismicitet er blevet fundet i området.

I perioden 3. juni til 10. juni blev lavaekstruderingshastigheden fra udbruddet estimeret til omkring 10 m³/s, og siden da har der ikke været væsentlige ændringer i udbruddets aktivitet, hvilket indikerer, at strømningshastigheden er stabil. På trods af det igangværende udbrud fortsætter Svartsengi-reservoiret med at vise inflation (som det blev observeret under det forrige udbrud). Geodætisk modellering viser, at opblæsningen af ​​magma-reservoiret under Svartsengi skyldes en yderligere volumenstigning i området 1-2 m³/s. Hvis magmaakkumuleringshastigheden under Svartsengi kombineres med lavaekstruderingshastigheden på overfladen, giver dette en indikation af den samlede magmaindstrømning fra dybden. Der er fortsat betydelig usikkerhed i modelberegningerne og estimeringen af ​​lavaekstruderingshastigheden fra udbruddet i den seneste uge, hvilket kan påvirke denne vurdering. Udviklingen af ​​urolighederne vil fortsat blive fulgt nøje.

Likan_Textaleidretting-en

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er ophobet under Svartsengi mellem de vulkanudbrud eller magma-indtrængninger, der har fundet sted siden november 2023.

Ifølge vejrudsigter er vindretningen fra sydøst i dag, men mere sydlig i nat. Gasforurening fra udbruddet vil gå mod nordvest og senere mod nord, og øget gasforurening kan forventes i det nordlige Reykjanes. I morgen bliver vinden let, skiftende og vestlig senere på dagen. Gasforureningen vil så bevæge sig mod hovedstadsområdet. Realtidsmålinger af luftkvalitet kan findes på loftgaedi.is og gasspredningsprognosen her.

Farevurderingen, der blev offentliggjort den 13. juni , er stadig gyldig indtil den 20. juni , medmindre der sker væsentlige ændringer.


 

Opdateret 13. juni kl. 16:30 UTC

  • Udbruddet har varet i 15 dage. Et krater forbliver aktivt
  • Lavafeltet i dette udbrud har nået 9,2 km 2 og et volumen på omkring 41 millioner m 3 , hvilket gør det til det største siden december 2023
  • Lavadammen forbliver ret stabil, men lava strømmer fra den ind i den aktive lavastrøm nord for Sýlingarfell
  • Gasforurening vil sandsynligvis fortsætte i de kommende dage. Se gasspredningsprognose
  • Farevurdering opdateret – få ændringer

 

Vulkanudbruddet, der startede den 29. maj, er stadig i gang og har derfor varet i 15 dage . Det har været nogenlunde stabilt de sidste par dage, og kun ét krater er stadig aktivt, som det har været siden 4. juni . Der er påvist meget lidt seismisk aktivitet i området.

Den vigtigste lavastrøm fortsætter med at være fra krateret mod mt. Sýlingarfell og langs bjerget på dets nordlige side. En lavadam er stadig til stede ved Sýlingarfell, men lava strømmer fra dammen ind i den aktive lavastrøm nord for Sýlingarfell. Den strøm er i en lignende kanal som lavaen, der oversvømmede Grindavík-vejen i lørdags. Lavastrømmens front nær Grindavík-vejen bevæger sig meget langsomt, men tykkere.

Fotogrammetriholdet fra Islands Naturhistoriske Institut (IINH) og National Land Survey of Iceland (NLSI) har behandlet data indsamlet af eksperter fra Efla, Verkís og Svarmi under en droneflyvning over udbrudsstedet den 10. juni. Dataene viser, at lavastrømningsfeltet har nået 9,2 km 2 og et volumen på omkring 41 millioner m 3 . Dette gør lavafeltet dannet i dette udbrud til det største af de fem udbrud, der har fundet sted i Sundhnúkur kraterrækkeområdet siden december 2023, både hvad angår areal og volumen. Til sammenligning var lavafeltet, der blev dannet i det udbrud, der startede den 16. marts og varede indtil 9. maj, omkring 6,2 km 2 i areal og 35 millioner m 3 .

Baseret på disse data er den gennemsnitlige strøm af lava fra udbruddet i perioden 3.-10. juni estimeret til 10 m 3 /s. Mellem eftermiddagen den 29. maj – 3. juni blev lavastrømmen estimeret til 27 m 3 /s, så aktivitetens kraft er aftaget noget mellem disse to målinger.

GPS-målinger indikerer, at landhævningen i Svartsengi fortsætter, og at placeringen af ​​magma-akkumuleringszonen under Svartsengi er uændret. Dette kan tyde på, at magmastrømmen fra dybden fortsætter og er større end strømmen ud af krateret på overfladen, hvilket får magma til at akkumulere under Svartsengi. Der er ingen klare tegn på en reduktion i magmastrømmen. Aktiviteten overvåges nøje, og videnskabsmænd fortsætter med at tolke enhver udvikling.

 

SENG13062024

Tidsserier fra GPS-stationen SENG ved Svartsengi siden 11. november 2023, i nord, øst og lodret retning (hhv. top-, midt-, bundbilleder). Den nederste tidsserie viser landhævningen i millimeter, og gårsdagens datapunkt (12. juni) er vist med en grøn prik. De røde lodrette linjer er tidspunkter for de sidste fem udbrud (18. december 2023, 14. januar, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024). De blå lodrette linjer repræsenterer timingen af ​​magma-udbredelsen, der har fundet sted uden at resultere i et vulkanudbrud (10. november 2023 og 2. marts 2024).

 

Betydelig gasforurening i de sidste dage

Gasforureningen fra udbruddet har været ret høj i går og i dag. Gasmålere placeret tæt på Den Blå Lagune og ved Hafnir registrerer betydelig gasforurening. Østlige vinde blæste i nat gassen mod vest, og den højeste koncentration af SO 2 blev målt over 8000 µg/m 3 . Gasforurening kan forventes at fortsætte de næste par dage. Østlige vinde fortsætter i dag, og gassen vil derefter rejse mod vest over Svartsengi-området og videre over den vestlige del af Reykjanes-halvøen. I morgen vil vindretningen variere, og gassen vil spredes bredt ud over halvøen, men som dagen går, vil vinden vende til nordlige retninger, og gas vil blæse syd over Grindavík.

Farevurderingen er blevet opdateret i lyset af udviklingen i udbruds- og vejr- og gasfordelingsprognoserne. Vurderingen er stort set uændret, bortset fra zone 5, hvor faren på grund af lavastrømmen er øget. Der er stadig en meget høj fare i zone 3, Sundhnúkur-kraterrækken, hvor udbruddet startede. Der er også en høj fare (rød) i zone 4 (Grindavík) og zone 6. I zone 1,5 og 7 er der en betydelig fare (orange). Farekortet er gyldigt indtil 20. juni med forbehold for eventuel udvikling.

Hazard_map_IMO_13juni_2024

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 11. juni kl. 16:00 UTC

 

 

  • Udbruddet har varet i 13 dage. Et krater aktivt, som forbliver relativt stabilt
  • Betydelig forurening fra udbruddet i mange dele af hovedstadsområdet og i den vestlige del af Sydisland
  • Det frarådes at deltage i udendørs aktiviteter i de områder, hvor der konstateres forurening. Luftkvaliteten kan overvåges her
  • Målinger indikerer, at landhævningen er genoptaget
  • Lava samles stadig i en lavadam lige sydøst for Sýlingarfell

 

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken, der startede for 13 dage siden, forbliver stabilt. Et krater er aktivt, og aktiviteten har været ens de sidste par dage. Seismiciteten har været meget lav i den sidste uge, kun få jordskælv er blevet opdaget.

Som rapporteret i vores nyheder i weekenden, begyndte lavastrømmen at stige ved rødderne af Sýlingarfell mod vest, og Grindavík-vejen blev oversvømmet af lava for tredje gang siden den vulkanske aktivitet begyndte ved Sundhnúkur i november sidste år. Lavatungen skrider stadig frem og flyder nu mod nordvest langs en lignende kanal som den, der flød over Grindavík-vejen i lørdags. Dens aktive flowfront er dog stadig et par hundrede meter væk fra vejen og bevæger sig meget langsomt. Lava samler sig stadig i en lavadam lige sydøst for Sýlingarfell og kan briste igen og udløse endnu en lavabølge i de næste par dage.

Målinger tyder på, at landhævningen er startet igen i løbet af sidste weekend, og nedsynkningen, der blev opdaget i de første dage af udbruddet, er stoppet. Hævningshastigheden kan endnu ikke estimeres, men det kan antages, at tilstrømningen af ​​magma til magmareservoiret har oversteget udstrømningen fra krateret.

THOB-plade_siden-20231112

 

Billedtekst: Bevægelser ved GPS-stationen THOB på Þorbjörn siden 11. november 2023 i nord, øst og lodret (top, midt, bund). Den nederste graf viser landhævningen i millimeter, og gårsdagens (10. juni) måling er vist med en grøn prik. De røde linjer er datoerne for begyndelsen af ​​de sidste fem udbrud (18. december 2023, 14. januar, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024). De blå linjer repræsenterer tidspunktet for de magmaudbredelser, der er sket uden at resultere i et udbrud (10. november 2023 og 2. marts 2024).

Gaskoncentrationen i luften overstiger niveauet for sundhedseffektgrænserne.

Der måles nu betydelig forurening fra udbruddet i mange dele af hovedstadsområdet og i den vestlige del af Sydisland. Ifølge data fra Miljøstyrelsen i Island har de højeste niveauer af SO 2 i hovedstadsområdet oversteget 500 μg/m3, og forureningen forventes at vare ved hele dagen. Personer med følsomt åndedrætssystem kan opleve ubehag. Det er at foretrække at begrænse fysisk aktivitet udendørs og undgå at lade spædbørn sove udendørs under så høje koncentrationer af gas i luften.

Her til morgen har tågeskyer lagt sig over den vestlige del af landet, og der har også været synlig vulkansk smog forårsaget af omdannelsen af ​​SO 2 -gas til SO 4 . Vulkansmog er sammensat af meget fine svovlpartikler (SO 4 ), der er blevet dannet som følge af vulkanfanens kemiske reaktion med fugt og ilt i atmosfæren ved hjælp af sollys. Når dagen er lang, som den er nu, er der en øget chance for, at der dannes vulkansk smog. Vulkansmog måles ikke på SO 2 gasdetektorer, men er synlig som en blå tåge, når en vis koncentration er nået. En stigning i meget fine partikler (PM1 og PM2.5) kan være en indikation på tilstedeværelsen af ​​SO 4 . Luftkvaliteten kan overvåges på Miljøstyrelsens luftkvalitetsdetektorer .

Vejrvagtens prognose for gasfordeling er ret langsom, variabel retning og gasforurening kan ses mange steder i det sydvestlige hjørne. Drej mod syd om eftermiddagen, der blæste gas mod nord og forurening kunne mærkes i Vogar og Reykjanesbær. Sydøstlig vind i morgen, gas blæser mod nordvest.

Gasforurening11062024


 

Opdateret 8. juni kl. 16:20 UTC

  • Fortsat aktivitet i et krater, som forbliver relativt stabilt.

  • I nat steg lavastrømmen nord for Sýlingarfell og mod Grindavíkurvegur.

  • Lavatungen nåede vejen omkring halv elleve i morges.

  • Forsiden af ​​lavafeltet er omkring 800 meter væk fra varmtvandsledningerne.

 

Udbruddet på Sundhnúksgígaröð fortsætter, og det er nu ti dage siden, det startede. Siden tirsdag den 4. juni har ét krater været aktivt. I de sidste par dage er lavaen for det meste strømmet mod nordvest og blevet tykkere nær Sýlingarfell, ligesom den langsomt er strømmet nordpå forbi Sýlingarfell og vestpå. Nat til lørdag steg lavastrømmen nord for Sýlingarfell mod vest og mod Grindavíkurvegur. I morges lørdag blev der arbejdet på at lukke hullet i beskyttelsesbarrieren ved Grindavíkurvegur, og omkring halv elleve nåede lava-tungen vejen lige nord for bommen. Lava er også strømmet ned langs barrieren og er meget tyk i nærheden af ​​den og smuldrer nogle steder hen over barrieren. Lavastrømmens hastighed er faldet siden kl. Forsiden af ​​lavafeltet er nået omkring 800 meter væk fra varmtvandsledningerne og bevæger sig langsomt hen imod dem.

Det kan konkluderes, at den nuværende bølge er forbi, men det forventes, at den vil fortsætte med at bevæge sig langsomt fremad. Situationen vil blive overvåget nøje, og endnu en stigning kan ikke udelukkes i de kommende dage.

Vefmyndavel08062024

Billedet blev taget kl. 10:10 i morges af et kamera ejet af det islandske meteorologiske kontor, placeret på Þorbjörn. Den viser lavafronten, der bevæger sig mod Grindavíkurvegur, og arbejdere i området lukker en åbning i beskyttelsesbarrieren L1.


 

Opdateret 7. juni kl. 18:00 UTC

  • Stabil eruptiv aktivitet fortsætter i et krater.

  • Lava flyder primært mod nordvest.

  • Landsynkning er stoppet i Svartsengi.

  • Farevurderingen er blevet opdateret. Gasforurening kan være bemærket i Grindavík.

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter og har stået på i ni dage. Siden tirsdag den 4. juni har ét krater været aktivt. Lava fra dette krater strømmer primært nordvest mod Sýlingarfell, hvor lavafeltet bliver tykkere; derfra bevæger aktive lavastrømme sig nord for Sýlingarfell.

InnRaud_07062024

Satellitbillede fra 5. juni , der viser aktive lavastrømme fra krateret, der strømmer nordvest mod Sýlingarfell og sydpå mod Hagafell. Dette billede er et såkaldt “nær-infrarødt” termisk billede, som fremhæver forskellen mellem varme og kolde overflader i landskabet og tydeligt adskiller lavafelter og lavastrømme i landskabet.

Et hold fra Naturhistorisk Institut og Landtilsynet har behandlet data indsamlet af eksperter fra Efla, Verkís og Svarmi under en droneflyvning over udbrudsstederne den 3. juni. Disse data afslører, at lavafeltet nu har et areal på 8,6 km² og et volumen på cirka 36 millioner m³.

Baseret på disse målinger er den estimerede gennemsnitlige strømningshastighed for lava fra udbruddet, der spænder over perioden fra eftermiddagen den 29. maj til den 3. juni, cirka 30 m³/s. Disse resultater er baseret på data, der dækker omkring 70% af lavafeltet, idet det antages, at der ikke har været væsentlige ændringer i lavafeltet uden for dette område mellem målingerne. Efter at disse målinger var opnået, ændrede udbruddets aktivitet sig, hvilket reducerede antallet af aktive kratere til et enkelt krater, der har været aktivt siden 4. juni. Der er ingen målinger af lavastrømningshastigheden siden da, men til sammenligning blev lavastrømmen fra det sidste udbrud i Sundhnúkur-kraterrækken estimeret til at være cirka 3-4 m³/s, når kun ét krater var aktivt.

I de første par dage efter udbruddet begyndte, blev der målt landsynkning i Svartsengi, hvilket indikerer, at der strømmede mere magma ud af magmareservoiret og til overfladen, end der strømmede ind i reservoiret fra dybden. Deformationsmålinger i de seneste dage viser, at landsynkning ser ud til at være stoppet, hvilket tyder på, at magmastrømmen fra dybden ind i magmareservoiret nu kan sammenlignes med strømmen mod overfladen ved Sundhnúkur-kraterrækken.

Følgende graf viser det estimerede volumen af ​​magma, der er akkumuleret under Svartsengi mellem rækken af ​​udbrud og digeindtrængninger siden november 2023. Den røde linje markerer modelberegninger fra 30. maj, hvilket indikerer, at volumen af ​​magma under Svartsengi faldt i de første dage efter udbruddet begyndte. De seneste datapunkter indikerer dog, at mængden af ​​magma under Svartsengi er stabil. Dette tyder på, at magmastrømmen fra dybden ind i magmareservoiret og op til overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken er sammenlignelig. For mere detaljeret information om magma-akkumulering under Svartsengi, se den tidligere nyhedsrapport.

 

Overvågning af potentielle ændringer i magma-reservoiret under Svartsengi

 

 

 

Som nævnt i sidste nyhedsopdatering var dette første tilfælde siden vulkanurolighederne begyndte ved Sundhnúkur-kraterrækken i december 2023, at der blev målt landsynkning i Svartsengi under et udbrud. I går frigav Islands Universitets Institut for Jordvidenskab de første klippe- og geokemiske data fra det igangværende udbrud. Deres analyse afslører, at sammensætningen af ​​den magma, der i øjeblikket når overfladen, er forskellig fra sammensætningen af ​​de sidste fire udbrud ved Sundhnúkur-krateret, i stedet ligner magmaen fra begyndelsen af ​​udbruddet i Geldingadalur i 2021. Disse resultater indikerer, at magma-reservoiret under Svartsengi udvikler sig. På dette tidspunkt er det ikke muligt endeligt at angive arten af ​​disse ændringer. Flere data vil blive indsamlet og analyseret i den nærmeste fremtid for at muliggøre en klarere fortolkning af denne udvikling.

Vigtigt regelmæssigt at overvåge gasforureningsprognoser

Vejrudsigten forudser nordenvind i dag og i morgen. Derfor vil gasforurening blive ført sydpå, hvilket potentielt vil påvirke Grindavík. Der er stadig stor usikkerhed om mængden af ​​gasser, der udsendes fra udbrudsstedet. Realtidsmålinger af forskellige gasser kan overvåges på hjemmesiden loftgaedi.is, og det islandske meteorologiske kontors gasfordelingsprognose kan findes her.

Farevurderingen er blevet opdateret på grund af udviklingen i udbruddet, foruden vejr- og gasfordelingsprognoserne. Farevurderingen forbliver stort set uændret, bortset fra zone 7, hvor faren for gasforurening er øget.

Hazard_map_IMO_7juni_2024

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 4. juni kl. 18:30 UTC

  • Udbruddet har stået på i seks dage.

  • Et krater forbliver aktivt.

  • Lava er primært strømmet nordvest mod Sýlingarfell.

  • Nye data afslører, at det er sandsynligt, at magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi.

  • Farevurderingen forbliver stort set uændret.

 

Udbruddet, der begyndte den 29. maj ved Sundhnúkur-kraterrækken, har nu varet ved i seks dage. Efter en relativt kraftig start konsoliderede eruptiv aktivitet sig i tre åbninger, der forblev aktive i løbet af weekenden. Ændringer i aktiviteten blev observeret i nat, hvor kun ét krater ser ud til at forblive aktivt i dag. (Se placeringen af ​​det aktive krater på farekortet.) Det aktive krater støder op til det krater, der tidligere udviste den mest omfattende aktivitet under det tidligere udbrud, som varede fra 16. marts til 9. maj.

Lava fra det aktive krater strømmer nordvest mod Sýlingarfell og fortsætter med at strømme nordpå. Derudover er der aktive lavastrømme, der bevæger sig sydpå mod Hagafell. Nu hvor aktiviteten er skiftet til et enkelt krater, er det sandsynligt, at lavastrømmen, der rejser sydøst mod Fiskidalsfjall, er blevet mindre.

Til denne opdatering følger to billeder fra det islandske meteorologiske kontors webkamera placeret på Þorbirn, som har udsigt over udbrudsstedet. Det første billede, der er taget kl. 02:00, viser magma, der kommer op fra to kratere, mens det andet billede taget en time senere kun viser magma, der kommer fra det større krater.

Gigar1_04062024Gigar2_04062024

Magma fortsætter sandsynligvis med at akkumulere under Svartsengi som før

Hældningsmålinger indikerer, at jorden fortsætter med at aftage ved Svartsengi. Da digeindtrængningen begyndte i optakten til det nuværende udbrud den 29. maj, sænkede landet sig med 15 cm ved Svartsengi. Det er dog siden aftaget yderligere 4-6 cm de følgende dage. Den langvarige landsynkning efter udbruddets begyndelse er i modsætning til, hvad der er blevet observeret i tidligere udbrud ved Sundhnúkur-kraterrækken.

I tidligere udbrud skete næsten al indsynkning samtidigt med de første dage med aktivitet, efterfulgt af en gradvist fremkommende tendens til landhævning. Det nuværende nedsynkningsmønster tyder på, at der på dette stadium strømmer en større mængde magma ud fra magmareservoiret under Svartsengi ind i Sundhnúkur-kraterrækken, end der strømmer ind i reservoiret fra dybden.

Igangværende deformationsmålinger i Svartsengi-området og udviklingen af ​​vulkansk aktivitet i de kommende dage vil give et klarere billede af den fortsatte magma-akkumulering under Svartsengi. Men numerisk modellering og lavastrømsvurderinger af udbruddet indikerer, at magmaophobning fortsætter, som det har gjort i tidligere udbrud.

Opdateret farevurdering

Dagens vejrudsigt (tirsdag) indikerer en nordlig vind, som sandsynligvis vil få vulkanske gasemissioner til at drive sydpå, hvilket udgør en risiko for forurening i Grindavík. I morgen, med en nordvestlig vind, vil gasudledningen skifte mod sydøst. Der er betydelig usikkerhed om størrelsen af ​​gasemissioner fra udbrudsstedet. Realtidsmålinger af forskellige vulkanske gasser kan overvåges på hjemmesiden loftgaedi.is.

Farevurderingen er blevet opdateret i lyset af den igangværende vulkanske aktivitet og vejrudsigter. Samlet set er den stort set uændret, men Zone 7 er blevet nedgraderet til et moderat risikoniveau (gul). Zone 3, nær Sundhnúkur-kraterrækken og udbrudsstedet, udgør fortsat en høj risiko (mørkeblå). Zone 4 (Grindavík) og 6 forbliver på et betydeligt risikoniveau (rød), mens zone 1 og 5 har en bemærkelsesværdig risiko (orange). Dette kort er gyldigt indtil 7. juni.

Hazard_map_IMO_4june_2024

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 31. maj kl. 16:30 UTC

  • Vulkanudbruddet har holdt sig relativt stabilt de seneste 24 timer

  • Lavastrømmen foregår hovedsageligt mellem Hagafell og Sýlingarfell

  • Den gennemsnitlige lavastrøm i løbet af de første fire timer af udbruddet blev estimeret til omkring 1500 m³/s

  • Vulkansk smog er blevet observeret i mange områder over hele landet. Luftkvaliteten kan overvåges her

  • Gasforurening kan blive bemærket i Ölfus og hovedstadsområdet i de kommende dage

  • Se den opdaterede farevurdering her

 

Vulkanudbruddet, der begyndte omkring middagstid den 29. maj, har været relativt stabilt i løbet af det seneste døgn. Aktiviteten på udbrudsspalten strækker sig fra placeringen af ​​det krater, der brød ud i den længste del af det forrige udbrud og nord for det. Lava strømmer fra krateret mod området mellem Hagafell og Sýlingarfell, og det bliver også tættere på krateret. Lava fra den nordlige del af sprækken strømmer mest mod øst. Der har ikke været fremskridt i lavastrømsfronterne vest for Grindavík.

Der har været begrænset seismisk aktivitet i området, og udbrudsskælven har holdt sig stabil siden i forgårs. Der blev målt betydelige nedsynkninger på GNSS-stationer i Svartsengi-området efter digets udbredelse i onsdags, men siden er der ikke registreret væsentlige ændringer, der indikerer fornyet magma-ophobning der. Målinger i de kommende dage vil give yderligere information om udviklingen af ​​magmaakkumulering under Svartsengi og udbruddets fremskridt.

Fotogrammetriholdet fra Islands Naturhistorisk Institut og Islands National Land Survey har behandlet data fra en luftundersøgelse foretaget omkring fire timer efter udbruddet begyndte, sammen med satellitbilleder. Baseret på disse data ses det, at arealet af lavafeltet var 8,7 km² og volumenet 24 millioner m³ kl. 17:06 den 29. maj. Den gennemsnitlige lavaudledning i løbet af de første fire timer af udbruddet er estimeret til ~1500 m³/s baseret på de samme data. Estimatet for lavaudledningen fra kraterne er ikke blevet opdateret siden da, men det kan antages, at det nu er meget lavere end ved begyndelsen af ​​udbruddet. Til sammenligning blev den gennemsnitlige lavaudledning i de første timer af udbruddet, der begyndte den 16. marts, estimeret til omkring 1100-1200 m³/s (mere information på webstedet for Institut for Jordvidenskab).

Vulkansmog er blevet opdaget

Vejrudsigten er sydvestlig vind frem til søndag, hvor vinden skifter til vestlig retning. Der vil komme lidt let nedbør i mange områder, især i den sydvestlige del af landet. Derfor vil gasforurening blive ført nordøst og senere mod øst, hvilket potentielt vil påvirke Ölfus og hovedstadsområdet i de kommende dage. Vulkansmog er blevet påvist i forskellige dele af landet i løbet af det seneste døgn og er blevet målt af Miljøstyrelsens overvågningsinstrumenter. Vulkansmog består af meget fine svovlpartikler (SO 4 ), der dannes på grund af kemiske reaktioner mellem vulkanfanen og atmosfærisk fugt og ilt, hjulpet af sollys. Med lange dagslystimer, som det er tilfældet i øjeblikket, øges sandsynligheden for dannelse af vulkansk smog. Vulkansmog registreres ikke på SO 2 gasmonitorer, men er synlig som en grå-blå dis, når den når en vis koncentration. En stigning i fine partikler (PM1 og PM2,5) kan indikere tilstedeværelsen af ​​SO 4 . Luftkvaliteten kan overvåges på Miljøstyrelsens luftkvalitetshjemmeside.

I næste uge er der chancer for nordlige og nordvestlige vinde, hvilket betyder, at der er lille sandsynlighed for gas- og luftforurening i befolkede områder.

31052024so2

Dette satellitbillede (Sentinel-5p) taget kl. 13:47 i går, den 30. maj, viser SO2-fanen båret mod øst fra udbruddet, som blev opdaget i Østfjordene

Opdateret farevurdering

 

IMO har opdateret farevurderingen i lyset af udviklingen af ​​vulkanudbruddet. Zone 1, 5 og 7 er blevet nedgraderet fra høj fare til betydelig (orange). Den vigtigste ændring er, at chancerne for gasforurening, askefald og lavastrøm nu anses for at være lavere end før i disse områder. Der er fortsat en meget høj fare i zone 3 (lilla), som er Sundhnúkur-kraterrækken og udbrudskilden. Den samlede fare i zone 4 (Grindavík) forbliver uændret og anses stadig for høj (rød), selvom risikoen for udluftningsåbning, lavastrømning og askefald vurderes at være lavere end tidligere. Kortet forbliver gyldigt indtil 4. juni, medmindre forholdene ændres.

 

Hazard_map_IMO_31maj_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 30. maj kl. 14:00 UTC

  • Væsentlig reduceret vulkansk aktivitet
  • Lavastrømmen hovedsageligt i området omkring Hagafell
  • Ingen eksplosiv aktivitet siden i går
  • GPS-målinger tyder på, at jorden i Svartsengi-området aftog omkring 15 cm, da magma strømmede derfra
  • Mulig gasforurening i S-Island i dag og i hovedstadsområdet i eftermiddag og i morgen
  • Gasdistributionsprognose er tilgængelig her
  • Betydelig usikkerhed om mængden af ​​gasser fra udbrudsstedet. Realtidsmålinger af luftkvalitet tilgængelige på webstedet for EnvironmentAgency of Iceland

 

Siden i går eftermiddags er aktiviteten på eruptivspalten ved Sundhnúkur-kraterrækken faldet markant. Aktiviteten i udbruddet har været den samme i nat og i morges, og den vulkanske rystelse har været stabil siden sidst i aftes. Der er ikke set eksplosiv aktivitet siden i går eftermiddags, hvor dampeksplosioner skete på grund af lava, der strømmede ind i sprækker og kom i kontakt med grundvandet ved Hagafell. Aktiviteten er størst tæt på krateret, der var aktivt i længst tid af udbruddet, der startede den 16. marts.

I går eftermiddags en måleflyvning over udbrudsstedet med personale fra fotogrammetri-teamet fra det islandske naturhistoriske institut og de nationale landmålinger af Island. Luftfotograferingsforholdene var udfordrende, da udbrudsfanen lå over en del af lavafeltet, der blev dannet ved udbruddets begyndelse. De data, der er indsamlet under luftundersøgelsen, behandles yderligere sammen med satellitbilleder for at få et klarere billede af lavaudledningens hastighed i de første par timer af udbruddet. Det medfølgende kort viser de groft estimerede konturer af lavafeltet, da det var omkring kl. 17 i går, eller da udbruddet havde varet i omkring fire timer. Placeringen af ​​eruptionsspalten er også angivet med røde stiplede linjer.

Udbreidsla30052024

(Klik på kortet for at se det større)

GNSS-data viser 15 cm deflation i Svartsengi-området efter digets udbredelse

Satellitbilleder taget tidligt i morges den 30. maj viser ikke nævneværdige bevægelser på revner i Grindavík by. Deformationsmålinger i realtid indikerer også, at der ikke er målt nogen væsentlig deformation der siden i aftes.

GNSS-målinger viser 15 cm deflation i Svartsengi efter digets udbredelse derfra til Sundhnúksgígar-kraterrækken. Diget, der er dannet og nu nærer udbruddet, strækker sig fra bjerget Stóra-Skógfell til bjerget Hagafell. Det anslås, at omkring 15 millioner kubikmeter magma allerede har forladt magmaophobningen under Svartsengi.

Målinger og deformationsdata, der vil være tilgængelige i de kommende dage, vil give mere information om udviklingen af ​​magma-akkumulering under Svartsengi og den mulige udvikling af udbruddet. Meteorologisk Kontor fortsætter med at overvåge området og observere begivenhedens forløb.

Gasspredningsprognose

Vejrudsigten for i dag (torsdag) forudser en vestlig vind, hvor gasforurening forventes at bevæge sig mod øst, hvilket potentielt vil blive bemærket i Ölfus og andre dele af det sydlige Island. En mere sydvestlig vind ventes senere på dagen og fortsætter i morgen (fredag). Det vil få gasforureningen til at bevæge sig mod nordøst og vil kunne opdages i hovedstadsområdet. Der er betydelig usikkerhed omkring mængden af ​​gasudledninger fra udbrudsstederne. Du kan følge gasspredningsprognosen og realtidsmålinger af forskellige gasser på hjemmesiden loftgaedi.is.

Meteorologisk kontor har modtaget meldinger om vulkansk dis i mange dele af landet, ligesom de er blevet målt på Miljøstyrelsens overvågningsinstrument i Húsavík i det nordlige Island. Ifølge gasspredningsprognosen kan en stor del af landet opleve vulkansk dis i dag. Vulkandis består af svovlpartikler (SO4) dannet på grund af kemiske reaktioner mellem udbrudsfanen og ilt i atmosfæren. Denne proces accelererer, når lufttemperaturen er højere, og solen skinner, som det var tilfældet i går, da udbruddet begyndte. Disse svovlpartikler detekteres ikke af SO2-gasmålere, men er synlige som en gråblå dis, når en vis koncentration er nået. En stigning i fine partikler (PM1 og PM2.5) kan indikere tilstedeværelsen af ​​SO4. Værdierne målt i dag ligger ikke over nogen sundhedstærskel, men du kan overvåge Miljøstyrelsens luftkvalitetsmålere .


 

Opdateret 29. maj kl. 19:10 UTC

  • Hoveddelen af ​​eruptivspalten er omkring 2,4 km lang

  • Lavaen er strømmet over Grindavík-vejen og Nesvegur-vejen

  • Ekstruderingshastigheden ved begyndelsen af ​​udbruddet blev estimeret til 1.500-2.000 m 3 /s

  • I nat skifter vindretningen mod sydvest. Gasforurening kan forekomme i hovedstadsområdet i aften og i morgen (30. maj)

 

Der er stadig et betydeligt lavaspringvand på hoveddelen af ​​sprækken, som er omkring 2,4 km lang. Den eruptive sprække strækker sig syd for Hagafell og lava strømmer kraftigt derfra, mest mod syd og vest. Lava er strømmet over Grindavík-vejen mod Þorbjörn og videre langs lavabarriererne vest for Grindavík, der oversvømmer en del af Nesvegur-vejen. En del af lavaen, der flyder mod syd, løber ind i en sprække ved Hagafell, hvor den flyder under jorden, før den kommer frem lige nord for lavabarriererne nordøst for Grindavík. En lavalap nord for Sýlingafell flyder mod vest, og den nærmer sig Grindavík-vejen ved Svartsengi.

Modelberegninger tyder på, at der fra kl. 16:30 UTC er strømmet omkring 14 millioner m 3 /s magma fra magmareservoiret under Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken. Deformationshastigheden er faldet betydeligt, men magma fortsætter med at strømme fra magma-reservoiret under Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken.

 

Kort før klokken 16:00 UTC begyndte eksplosiv aktivitet, da magmaen kom i kontakt med grundvandet, hvor en lava strømmer ind i en sprække ved Hagafell. Magmaet får vandet til hurtigt at blive omdannet til gasformig tilstand (damp), hvilket forårsager dampeksplosioner og tephrafald (aske).

Der er betydelig usikkerhed omkring mængden af ​​gasser fra udbrudsstedet. I nat skifter vindretningen mod sydvest og derfor føres gasforurening mod nordøst og kunne mærkes i hovedstadsområdet i nat og i morgen (torsdag). Gasfordelingsprognose kan ses her og realtidsmålinger af forskellige gasser på loftgaedi.is

Hazard_map_IMO_29may_2024_1800hrs

 

(Klik på kortet for at gøre det større)

 

Opdateret 29. maj kl. 14:50 UTC

  • Et vulkanudbrud startede ved Sundhnúkur-kraterrækken kl. 12:46 UTC i dag

  • Lavaen flyder over Grindavík vej

  • Eruptivspalten er nu omkring 3,4 km lang

  • Ekstruderingshastigheden er groft estimeret til 1.500-2.000 m 3 /s

  • Seismisk aktivitet er faldet hurtigt

 

Det ser ud til, at det meste af kraften i udbruddet nu er i den sydlige ende af sprækken, der åbnede tidligere i dag. Ifølge oplysninger fra kystvagtens overvågningsflyvning er der en ret intens lavastrøm omkring Hagafell mod øst og derefter sydpå mod Melhólsnáma.

Den sydligste åbning af sprækken er nu mindre end en kilometer væk fra lavabarriererne nord for Grindavík.

Det første skøn fra videnskabsmænd er, at starten på dette udbrud er kraftigere end ved tidligere udbrud i området, men ekstruderingshastigheden er groft estimeret til 1.500-2.000 m 3 /s.

Opdateret 29. maj kl. 14:15 UTC

Lavaen er strømmet omkring 1 km mod vest, og der er en betydelig strøm syd for Stóra-Skógfell mod Grindavík-vejen. Klokken lidt over 14 nåede vulkanfanen omkring 3,4 km til luften. En anden vulkansk sprække åbnede sig vest for det største krater, der blev dannet i udbruddet, der startede den 16. marts 2024. Ekstruderingshastigheden er groft estimeret til at være 1.000 m 3 /s.

Gasforurening vil være mod sydøst og senere i dag mod øst og kan derfor mærkes i Selvogur og Ölfus. Vindretningen skifter i nat mod sydvest og dermed føres gasforurening mod nordøst og vil kunne mærkes i hovedstadsområdet i nat og i morgen (torsdag).

Gasdreifing29052024


 

Opdateret 29. maj kl. 11:40 UTC

 

Intens seismisk aktivitet er i gang på Sundhnúkur-kraterrækken. En magma- udbredelse kan være i gang eller er startet, og et vulkanudbrud kan følge.  


 

Opdateret 24. maj kl. 16:00 UTC

  • Stærk vind ind i natten kan påvirke følsomheden af ​​seismiske sensorer.

  • Deformationsdata viser, at landhævningen ved Svartsengi fortsætter

  • Omkring 18 millioner kubikmeter magma er blevet tilført magmareservoiret siden 16. marts.

  • Stadig øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og et udbrud

  • Sundhnúkur-kraterrækken er stadig det mest sandsynlige sted for et vulkanudbrud

  • Tiden for udbrudsforstadiet kan være meget kort

 

Omkring 140 jordskælv er detekteret i urolighedsområdet de seneste to dage, alle målte under M2,0. De fleste af jordskælvene er lokaliseret enten i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell eller syd for bjerget Þorbjörn. I dag er der fundet færre jordskælv i området sammenlignet med tidligere dage. Det skyldes kraftige vinde, der påvirker de seismiske sensorers følsomhed til at måle de allermindste jordskælv. Vejret forventes fortsat at påvirke de seismiske sensorers følsomhed ind i natten, men det påvirker ikke andre sensorer, der bruges til at overvåge området.

Deformationsdata viser en stabil og fortsat stigning i Svartsengi-regionen, hvilket indikerer, at magma fortsætter med at akkumulere der i dybden. Modelberegninger anslår, at ~18 millioner kubikmeter har samlet sig der siden den 16. marts, hvor det sidste udbrud begyndte. Det samlede volumen af ​​akkumuleret magma er mere nu end i de seneste tidligere begivenheder. Det betyder, at trykket i systemet fortsætter med at stige, og derfor kan det konkluderes, at der stadig er betydelige odds for en ny digeudbredelse efterfulgt af et udbrud. Tidspunktet for, hvornår dette vil ske, er dog ret usikkert, men forløberen kan være meget kort.

Graph_inflation_mogi_is24052024

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er akkumuleret under Svartsengi mellem vulkanudbrud eller magma-indtrængninger, der har fundet sted siden november 2023. De små ændringer, der er synlige på grafen, er inden for fejlmarginen og er blevet observeret før under magma-akkumuleringsprocessen , hvilket indikerer, at magmaproduktionen er forblevet stabil, og at der ikke er sket væsentlige ændringer i magmastrømmen under Svartsengi siden november 2023.

 

Opdateret 21. maj kl. 17:30 UTC

  • Magmaakkumulering under Svartsengi fortsætter med en stabil hastighed

  • Omkring 17 millioner m3 er blevet genopladet i magma-akkumuleringszonen siden begyndelsen af ​​det sidste udbrud (16. marts)

  • Stadig øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og et udbrud

  • Den forudgående tid før et udbrud kan være kort

 

Omkring 200 jordskælv blev registreret i urolighedsområdet i løbet af sidste weekend, de fleste af dem under M1,0. Det er ligesom seismiciteten i sidste uge, hvor der blev målt omkring 40 til 80 jordskælv hver dag. De fleste af jordskælvene er lokaliseret enten i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell eller syd for bjerget Þorbjörn.

Magma-akkumulering fortsætter under Svartsengi-regionen, og hævningen fortsætter også med en jævn hastighed der. Mindre ændringer i hastigheden kan ses mellem dage på de følgende grafer, men generelt fortsætter tendensen med en konstant hastighed. På dette tidspunkt antages det stadig, at der er øget sandsynlighed for en digeudbredelse og/eller et udbrud ved Sundhnúksgígar-kraterrækken.

Graph_inflation_mogi_is_21052024

Sidste nyhedsopdatering rapporterede øget mikroseismicitet i løbet af de sidste uger i området syd for Mt. Þorbjörn og vest for Grindavík. Det blev også nævnt, at det ville være muligt, at magma kunne finde vej gennem svagheder i skorpen der. På dette tidspunkt anses dette scenarie for meget usandsynligt. Den fortolkning er baseret på ny geodætisk modellering og andre data diskuteret på et videnskabeligt møde i går, 21. maj.

Denne gradvise stigning i seismicitet er sandsynligvis et tegn på spændingsfrigivelse i og omkring digets indtrængning ved Sundhnúksgígar-kraterrækken på grund af øget tryk i magma-akkumuleringszonen under Svartsengi.

Det mest sandsynlige scenarie anses stadig for at være en digeudbredelse og/eller et udbrud ved Sundhnúksgígar-kraterrækken.

HS Orka overvåger trykændringer i boringer i Svartsengi-regionen. Pludselige trykændringer har været et af de foreløbige signaler, der er set før sidste digeudbredelse og udbrud. Det er tidligere blevet rapporteret, at tegnene på en ny digeudbredelse ville være lokaliseret seismisk sværm, ændringer i deformationshastigheden og trykændringer i boringer. Mindre tryksvingninger blev observeret i går i et borehul i Svartsengi-regionen, men der var ingen signifikant stigning i seismicitet eller deformation på samme tid. Derfor blev det ikke vurderet, at tryksvingningerne var tegn på en digeudbredelse.


 

Opdateret 17. maj kl. 17:00 UTC

  • Magmaakkumulering under Svartsengi forbliver stabil.

  • Omkring 16 millioner kubikmeter magma er blevet tilført magmareservoiret siden 16. marts.

  • Fortsat øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og endnu et vulkanudbrud.

  • Sundhnúkur-kraterrækken er stadig det mest sandsynlige sted for et vulkanudbrud.

  • Varsel om et udbrud kan være meget kort.

  • Nødvendig at være forberedt på andre scenarier end et vulkanudbrud på Sundhnúkur-kraterrækken.

 

Omkring 50 jordskælv blev registreret i området omkring diget i går den 16. maj, de fleste under M1,0. Dette svarer til den seismiske aktivitet, der er blevet opdaget i de seneste dage, men omkring 50 til 80 jordskælv er blevet målt om dagen, de fleste af dem forekommer i to hovedområder, mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og syd for Þorbjörn.

Magma-akkumulering fortsætter under Svartsengi, og landhævningen fortsætter i samme hastighed som før. Derfor er der stadig en øget sandsynlighed for, at der i de kommende dage kan ske et nyt digeindbrud og endnu et vulkanudbrud i Sundhnúkur-kraterrækken.

Det sidste udbrud i Sundhnúkur-kraterrækken startede den 16. marts. I de 62 dage, der er gået siden da, er omkring 16 millioner kubikmeter magma blevet tilført magmareservoiret under Svartsengi. Dette er den længste periode med magma-akkumulering siden dette scenarie begyndte i slutningen af ​​oktober 2023.

 

Opdateret farevurdering og mulige scenarier.

 

Det islandske meteorologiske kontor har offentliggjort et opdateret farevurderingskort, der er gyldigt indtil den 21. maj med forbehold for enhver udvikling. Faren for gasforurening i forbindelse med øget sandsynlighed for endnu et vulkanudbrud anses nu for høj i område 7, men var tidligere betydelig. På grund af ændringen er den samlede fare i området nu vurderet som betydelig (organge), men var tidligere moderat (gul). Fare på grund af gasforurening i andre områder er uændret i forhold til sidste uge og vurderes som betydelig. På grund af øget mikroseismicitet i område 4 er risikoen for jordskælv blevet øget.

Hazard_map_IMO_17.maj_2024

IMO har også opdateret de scenarier, der anses for mest sandsynlige.

Scenarie 1 Vulkanudbrud mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógfell (Central del af zone 3 på farevurderingskort). Lignende sted som hvor udbruddene startede den 18. december 2023, den 8. februar og den 16. marts 2024.

 

  • Sandsynlige forstadier er lokaliserede, lille seismisk sværm mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell, acceleration af deformation og trykændringer i boringer i området.

  • Meget kort varsel (mindre end 30 minutter), selv ingen varsel på grund af, at skorpen allerede er brækket.

  • Lava kunne nå Grindavíkurvegur på 2 til 4 timer.

 

 

Scenarie 2 – Vulkanudbrud syd eller sydvest for Hagafell (den sydligste del af zone 3 på farevurderingskortet). Lignende sted som hvor udbruddet startede den 14. januar 2024.

 

  •  Sandsynlige forstadier er en lille seismisk sværm, der starter nær Stóra-Skógfell eller Sýlingarfell og bevæger sig mod syd, acceleration af deformation og trykændringer i boringer i området.

  • Varslet om et udbrud i denne zone vil sandsynligvis være længere end i scenario 1, men det er usikkert hvor meget længere.

  • Lava kunne nå barriererne ved Grindavík på omkring 1 time.

  • Et digeindbrud, der strækker sig syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige sprækkebevægelser i Grindavík.

 

 

Den samlede mængde magma i magma-reservoiret under Svartsengi har aldrig været større end før 10. november 2023. Andre scenarier skal overvejes, hvis magma-akkumulering fortsætter uden magma-udbredelse eller vulkanudbrud.

Hidtil har man overvejet mængden af ​​magma, der er blevet tilføjet til magmareservoiret mellem magmaudbredelse eller -udbrud. I forbindelse med stigende magmatryk i magmareservoiret under Svartsengi, er det nødvendigt at overveje den samlede mængde magma, der skønnes at være til stede. 

Mellem 25. oktober og 10. november 2023 akkumulerede mere end 10 millioner m 3 magma under Svartsengi. Det anslås, at omkring 80 millioner m 3 magma forplantede sig fra magmareservoiret under dannelsen af ​​et 15 km langt digeindbrud den 10. november. Det kan derfor antages, at omkring 70 millioner m 3 magma var til stede i magmareservoiret under Svartsengi på det tidspunkt. Magma-akkumulering er fortsat uafbrudt siden da, og magma er strømmet ud mindst fem gange fra Svartsengi til Sundhnúksgígar-kraterrækken. Fire af disse fem gange har resulteret i et udbrud.

Hver magmaudbredelse eller vulkanudbrud har ikke udtømt magmaakkumuleringsområdet, og derfor har den indledende status for magmaakkumulering under Svartsengi varieret i hver cyklus efter november 2023, som vist i figuren nedenfor.

Vincent_Likan_Timeseries_Lagfaert_Mynd1

Billedtekst: Graf, der viser udviklingen af ​​magma-akkumulering og den estimerede samlede mængde af magma i magma-reservoiret under Svartsengi siden 25. oktober. Hver magma-udbredelse udtømte ikke reservoiret, og derfor vil startstatus for akkumulering under Svartsengi variere i hver cyklus efter november 2023. Grafen viser, at den samlede mængde magma aldrig har været højere siden dannelsen af ​​det 15 km lange dige den 10. november.

Der er nogle ligheder mellem denne sekvens af begivenheder i Sundhnúkur-kraterrækken og den, der fandt sted i Krafla-brandene, der startede i 1975. Over en 10-årig periode var der 20 magmaudbredelser, hvoraf 9 endte i et udbrud. Under Kraflabrandene brød udbredelsen alle ind i den samme digeindtrængning, men varierede i størrelse. Erfaringer fra Krafla-brandene tyder på, at efterhånden som antallet af magma-udbredelser stiger, er der behov for mere tryk for at udløse dem. Derfor må det anses for sandsynligt, at magma igen vil strømme fra magma-reservoiret under Svartsengi ind i Sundhnúkur-kraterrækken.

Billedtekst: Figurer, der viser sammenhængen mellem dannelsen af ​​et digeindbrud og landhøjden midt i Krafla-calderaen. Den nederste figur viser højden af ​​målepunktet inden for calderaen, mens den øverste figur viser afstanden (km) af begivenheder fra Krafla-calderaen i hver begivenhed, med rød farve, der repræsenterer et vulkanudbrud (Páll Einarsson og Bryndís Brandsdóttir, 2021) .

Den samlede mængde magma i reservoiret under Svartsengi har aldrig været højere siden den 15 km lange digeindsats dannet den 10. november. Efterhånden som der går mere tid uden en ny magma-udbredelse ind i Sundhnúkur-kraterrækken, øges sandsynligheden for, at magma finder vej til andre områder, hvor der er svaghed i jordskorpen.

Mikroseismisk aktivitet har været i gang i de sidste par uger i området syd for Þorbjörn, i den store sprækkedal ved Grindavík. I dette område er der svagheder i jordskorpen og dermed kan magma nå overfladen der. Det faktum, at magma strømmer fra magmareservoiret til området syd for Þorbjörn, er på dette tidspunkt et mindre sandsynligt scenarie end de ovenfor nævnte. Derfor er dette scenarie ikke taget i betragtning i den opdaterede farevurdering. Det islandske meteorologiske kontor vil indsamle og behandle data i løbet af de næste par dage for at kaste et bedre lys over denne mulighed.

Jardskjalftavirkni_10052024

Kortet viser jordskælv fra 10.-16. maj. Den øverste graf viser størrelsen af ​​jordskælvene, og den nederste graf viser antallet af jordskælv hver dag i samme periode.


 

Opdateret 16. maj kl. 13:00 UTC

  • Magma-akkumulering under Svarstengi fortsætter med en jævn hastighed.

  • Omkring 16 millioner kubikmeter magma er blevet tilføjet til magmareservoiret.

  • Øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og/eller et vulkanudbrud i de kommende dage.

  • Sundhnúkur-kraterrækken er det mest sandsynlige sted for et andet udbrud.

  • Et udbrud kan starte med meget kort (eller ingen) advarselstid

 

Omkring 80 jordskælv blev registreret i området omkring diget i går den 15. maj, de fleste under M1,0. Dette svarer til den seismiske aktivitet, der er blevet opdaget i de seneste dage, men omkring 50 til 80 jordskælv er blevet målt om dagen, de fleste af dem forekommer i to hovedområder, mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og syd for Þorbjörn. Tegn på ny magmavandring fra Svartsengi reservoiret til det tidligere digeområde kan omfatte lokale små seismiske sværme i og omkring intrusionen, hurtige ændringer i deformation og trykændringer i boringer i området.

Magmaophobning fortsætter under Svartsengi, og landhævningen foregår i samme hastighed som den, der er observeret siden begyndelsen af ​​april 2024. Derfor er der stadig en øget sandsynlighed for, at der i de kommende dage kan forekomme et nyt digeindbrud og endnu et vulkanudbrud i Sundhnúkur-kraterrækken .

Forud for tidligere digeindbrud og vulkanudbrud var omkring 8 til 13 millioner kubikmeter blevet tilføjet til magmareservoiret, før reservoiret svigtede, og magma strømmede fra dette til Sundhnúkur-kraterrækken. Nu er mængden af ​​magma, der er tilført, mere end den øvre grænse, da der i alt er blevet tilføjet ~16 millioner kubikmeter til reservoiret siden 16. marts, hvor det sidste udbrud startede.

Lektionen fra Krafla-brandene var, at efterhånden som antallet af digeudbredelser stiger, er der behov for mere pres for at udløse dem. Derfor må det anses for sandsynligt, at der igen vil strømme magma fra Svartsengi-magma-reservoiret til Sundhnúkur-kraterrækken, men der er usikkerhed om, hvornår der opnås tilstrækkeligt tryk til at udløse en ny digeudbredelse og/eller -udbrud.

Graph_inflation_mogi_eng_16052024

 

 

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er blevet genopladet til Svartsengi magma reservoir mellem de udbrud eller digeudbredelser, der har fundet sted siden november 2023. I tidligere digningsbegivenheder og udbrud er omkring 8 til 13 millioner kubikmeter blevet tilføjet magmaen reservoir, før reservoiret svigtede, og magma flød ind i Sundhnúkur-kraterrækken. Nu har magmamængden overskredet den øvre grænse, da der er tilføjet ~16 millioner kubikmeter til reservoiret siden 16. marts, hvor det sidste udbrud begyndte.


 

Opdateret 13. maj kl. 15:00 UTC

  • Der er øget sandsynlighed for et nyt digeindbrud og endnu et udbrud i de kommende dage.

  • Det mest sandsynlige sted for et nyt udbrud er Sundhnúk-kraterrækken.

  • Advarselsskilte forud for et udbrud kan være meget korte.

 

Jordhævningen fortsætter i Svartsengi-området i samme hastighed som tidligere observeret. Siden den 16. marts, hvor det sidste vulkanudbrud begyndte, har jordløftet nået cirka 20 cm ved GNSS-stationen i Svartsengi. Magmaophobningen fortsætter i reservoiret, og sandsynligheden for et nyt digeindbrud og et nyt udbrud stiger fortsat.

I de tidligere digeindtrængninger og udbrud i løbet af de sidste mange måneder blev cirka 8 til 13 millioner kubikmeter magma genopladet til reservoiret under Svartsengi mellem begivenhederne, før magmaen migrerede til overfladen mod Sundhnúk-kraterrækken. Nu har mængden af ​​magma tilføjet siden 16. marts overskredet den tidligere observerede øvre grænse.

Seismisk aktivitet er relativt stabil mellem dage. I den sidste uge blev der registreret omkring 50 til 80 jordskælv om dagen, hovedsagelig i områderne mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og syd for Þorbjörn. De fleste af jordskælvene har størrelsesordenen under 1,0, men der er registreret isolerede jordskælv med størrelsesordenen tæt på 2,0. Tegn på et nyt digeindtrængen forventes at svare til de tidligere observerede, såsom lokaliseret seismisk aktivitet i og omkring diget, hurtig jorddeformation og trykændringer i nærliggende boringer.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter sin 24-timers overvågning af området. Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell, og tegn på magma, der migrerer mod overfladen, vil sandsynligvis ligne de indledende faser af andre nylige udbrud i området. Dette kan ske med lidt eller ingen advarsel.

Sill13052024

Grafen viser det estimerede volumen af ​​magma, der er genopladet under Svartsengi-området mellem rækken af ​​vulkanudbrud og digeindtrængninger, der begyndte i november 2023. Bemærk, at en geomagnetisk storm i weekenden forstyrrede målingerne. (Se diskussionen nedenfor.)

Forstyrrelse i GNSS-målinger på grund af den geomagnetiske storm

Landhævning beregnes ved at måle ændringen i den tid, det tager for et signal at rejse fra satellitter, der kredser om jorden, til GNSS-modtagere på jorden. Hvis varigheden for signalet til at rejse mellem satellitten og modtageren aftager, indikerer det, at landet har hævet sig.

I weekenden opstod en af ​​de kraftigste geomagnetiske storme i de senere år, da solvinde fra store solpletter på Solen ramte Jorden. Den sidste geomagnetiske storm af samme størrelsesorden fandt sted den 30. oktober 2003.

Stærke solvinde sender ladede partikler ind i Jordens magnetfelt, hvilket påvirker signaltransmissioner mellem GNSS-modtagere på jorden og satellitter. Denne interferens påvirker signalets rejsetid, hvilket forårsager deformationsmålinger, der kunne fortolkes som en afmatning i magmaakkumuleringshastigheden. Dette er dog ikke tilfældet, da et nyt datapunkt beregnet her til morgen ligger på et “normalt” sted i forhold til tidligere målinger. (Se grafen ovenfor).

Forstyrrelser på grund af geomagnetiske storme påvirker ikke det islandske meteorologiske kontors mulighed for at give advarsler om forestående digeindbrud eller udbrud.


 

Opdateret 10. maj kl. 18:00 UTC

  • Der er øget sandsynlighed for et nyt digeindbrud og endnu et udbrud i de kommende dage.

  • Det mest sandsynlige sted for et nyt udbrud er Sundhnúk-kraterrækken.

  • Advarselsskilte forud for et udbrud kan være meget korte.

  • Der er udstedt et opdateret farevurderingskort.

 

Tendensen med landstigning ved Svartsengi har forblevet relativt stabil, siden det seneste vulkanudbrud sluttede, med magma-akkumulering fortsatte med en lignende hastighed. Fra i dag anslås det, at der er tilføjet cirka 14 millioner kubikmeter magma til magmakammeret siden udbruddet begyndte den 16. marts.

I digets indtrængninger og udbrud i løbet af de sidste par måneder blev der tilføjet cirka 8 til 13 millioner kubikmeter magma til kammeret under Svartsengi, før det forlod kammeret og rejste mod Sundhnúk-kraterrækken. Nu har mængden af ​​tilført magma overskredet den tidligere observerede øvre grænse. Observationer fra Krafla-udbruddene kan tilføje kontekst til denne adfærd og afsløre, at efterhånden som flere digeindtrængninger forekommer, kræves der mere pres for at igangsætte dem. Derfor er det sandsynligt, at magmakammeret under Svartsengi i sidste ende vil føde endnu en indtrængen i Sundhnúk-kraterrækken. Der er dog usikkerhed om, hvornår der opnås tilstrækkeligt tryk til at igangsætte et nyt digeindbrud og potentielt et udbrud, hvis magma når overfladen.

Graph_inflation_sill_en-10052024

Graf, der viser den estimerede mængde magma, der har ophobet sig under Svartsengi mellem de udbrud og digeindtrængninger, der har fundet sted på Reykjanes siden november 2023.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter sin 24-timers overvågning af området for nøje at overvåge aktiviteten. Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og kan ligne de indledende faser af andre nylige udbrud i området. Dette kunne ske med lidt eller ingen advarsel. Tegn på en ny digeindtrængen vil ligne dem, der tidligere er observeret: Lokaliserede jordskælv i og omkring diget, accelereret deformation og trykændringer i nærliggende boringer.

Øget seismisk aktivitet er blevet registreret ved Sundhnúk-kraterrækken i de seneste dage. Denne stigning i seismisk aktivitet er sandsynligvis et tegn på, at stress frigives i og omkring det nylige udbrudssted på Sundhnúk-kraterrækken på grund af øget tryk i magmakammeret under Svartsengi.

I aftes opdagede det islandske meteorologiske kontors 24-timers overvågningshold en stigning i lokaliseret seismisk aktivitet syd for Stóra-Skógfell, på et lignende sted som hvor tidligere udbrud er startet. Deformations- og trykmålinger, som skulle indikere et digeindbrud, viste ikke væsentlige ændringer. Aktiviteten varede i relativt kort varighed, men det kan ikke udelukkes, at der kan være injiceret en lille mængde magma der.

Farligt at færdes i nærheden af ​​Sundhnúk-kraterrækken

Det islandske meteorologiske kontor har udsendt en opdateret farevurdering. Afslutningen af ​​det sidste udbrud har medført opdateringer i flere områder, men den nuværende farevurdering afspejler øgede chancer for et nyt digeindbrud og muligt udbrud.

Da skorpen mellem Stóra-Skógfell og Hagafell er kraftigt sprækket, vil magma sandsynligvis finde en klar vej til overfladen uden væsentlig modstand, og derfor vil betydelig seismisk aktivitet muligvis ikke ledsage magmavandring gennem skorpen. Derfor kan varslingstider før et nyt udbrud være meget korte eller ikke-eksisterende, så det er vigtigt at udvise ekstrem forsigtighed, når man rejser til område 3, defineret på det islandske meteorologiske kontors farekort. Den nye risikovurdering er gældende indtil 14. maj, medmindre situationen ændrer sig.

Hazard_map_IMO_10maj_2024


 

Opdateret 7. maj kl. 17:45 UTC

  • Landstigningen fortsætter i Svartsengi

  • Hastigheden af ​​magmaakkumulering forbliver den samme som den, der er observeret i de seneste uger

  • Den synlige aktivitet i det aktive krater er faldet de seneste dage

  • Der er en stigende sandsynlighed for, at det aktuelle udbrud kan stige i intensitet, eller at en ny eruptiv sprække kan åbne

  • Advarsel om øget vulkansk aktivitet eller et nyt udbrud kan være meget kortvarigt

  • Gasspredningsprognosen kan følges her

  • Farevurderingen forbliver uændret

 

Udbruddet ved Sundhnúk-kraterrækken fortsætter. Lava fortsætter med at strømme et kort stykke fra den aktive udluftning, men aktiviteten i dette krater er aftagende. I løbet af den seneste uge er der kun blevet observeret ringe eller ingen ændringer i den sydlige del af lavafeltet nær defensive barrierer øst for Grindavík.

Magmaophobning og landstigning fortsætter i Svartsengi. Kursen har været konstant i de seneste uger (se figur nedenfor). Disse målinger indikerer, at trykket fortsætter med at stige i magmakammeret. Derfor er en ny digeindtrængning fra magmakammeret under Svartsengi mod Sundhnúk-kraterrækken fortsat mulig.

Seismisk aktivitet er steget støt i og omkring udbrudsområdet den seneste uge. De fleste af jordskælvene, som generelt er mindre end størrelsesordenen 1, er placeret nord for det nuværende udbrudssted, mellem Sundhnúk og Stóra Skógfell, syd for Þorbjarnar i den store dal nær Grindavík, og mellem Grindavík og det nuværende udbrudssted. Denne gradvise stigning i seismisk aktivitet er sandsynligvis et tegn på, at der frigives stress omkring udbrudsstedet på Sundhnúk-kraterrækken på grund af øget tryk i magmakammeret under Svartsengi.

Mynd07052024

Denne figur viser et kort med placeringen af ​​jordskælv siden den 15. april ( venstre), sammen med automatiske størrelser (øverst til højre) og antallet af jordskælv pr. dag (nederst til højre).

Dette er de mest sandsynlige to scenarier vedrørende fortsættelsen af ​​aktiviteten ved Sundhnúkur-kraterrækken:

 

  • Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógafell og Hagafell, og/eller det nuværende udbrudssted kan udvides på grund af en pludselig stigning i lavastrømmen, som kan sammenlignes med de indledende faser af det sidste vulkanudbrud i området. Dette kan ske med meget lidt eller ingen advarsel.
  • Det er også muligt, at strømmen af ​​magma fra magmakammeret under Svartsengi ind i den aktive udluftning ved Sundhnúkur-kraterrækken kan stige støt, indtil der er ligevægt mellem indstrømningen af ​​magma ind i kammeret og udstrømningen til overfladen.

 

Tegn på et nyt vulkanudbrud vil sandsynligvis omfatte en pludselig stigning i jordskælv i og omkring udbrudsområdet, en acceleration i deformation og trykændringer i nærliggende boringer. Det er vigtigt at forstå, at advarselstider kan være ikke-eksisterende eller meget korte, muligvis mindre end en halv time.

Farevurderingen er uændret siden sidste opdatering. I den seneste uge er risikoen for mulige aktive lavastrømme i område 4 (Grindavík) steget fra betydelig til høj, baseret på de scenarier, der nu anses for mest sandsynlige.

Hazard_map_IMO_7may_2024

(Klik på kortet for at se en større version)

Det er svært at forudsige, hvornår der kan være en ende på den igangværende sekvens af uroligheder, der begyndte i slutningen af ​​oktober

Som tidligere nævnt er der stadig usikkerhed om forløbet af denne episode, nu hvor vulkanudbruddet har været i gang i over en måned, mens magma fortsætter med at ophobes i magmakammeret under Svartsengi. Selvom scenarierne skitseret ovenfor anses for at være mest sandsynlige, er tæt overvågning i gang for at afgøre, om magma søger andre veje end mod Sundhnúk-kraterrækken. Områder nord for Stóra-Skógfell og syd for Hagafell og Þorbjarnar overvåges nøje.

Hvis magma bevæger sig mod overfladen uden for de områder, hvor de seneste udbrud allerede har fundet sted, forventes advarselssignalerne at være mere signifikante og manifestere sig med stærkere og mere intens seismicitet end observeret i optakten til de seneste udbrud.

 

 

Opdateret 2. maj kl. 18:00 UTC

  • Landstigningen fortsætter ved Svartsengi. Tryk fortsætter med at bygge op i magmakammeret.

  • Lavastrømmen fra krateret, som har været aftagende de seneste dage, fortsætter.

  • Målinger og simuleringer indikerer, at der er betydelig usikkerhed om fremtiden. Sandsynligheden for et nyt vulkanudbrud og/eller en stigning i intensiteten af ​​udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken vokser.

  • Der er risiko for, at lava kan bryde Grindavíks østlige forsvarsværk, hvis udbruddets styrke igen øges.

  • Farevurderingen forbliver uændret.

 

Landdeformation bliver fortsat målt ved Svartsengi, og hævningshastigheden har været stabil i de seneste uger (se billedet nedenfor). Tidligere på ugen var der indikationer på, at stigningstakten for landstigninger kunne være aftaget i de foregående dage. Målinger siden afslører dog, at kursen har været stabil i de seneste par uger. Trykket fortsætter med at stige inde i magmakammeret, og der er risiko for, at magmakammeret under Svartsengi vil føde et nyt vulkanudbrud.

Skjamynd-2024-05-02-104618_Aflogun_SKHS_02052024

Grafen viser jordens bevægelse i den lodrette komponent ved GPS-stationen SKSH i Svartsengi. Målingerne indikerer, at hastigheden af ​​jorddeformation har været stabil siden begyndelsen af ​​april. Den blå linje repræsenterer tidspunktet for magma-indtrængningen, som ikke kulminerede i et udbrud, mens de røde linjer repræsenterer digebegivenheder, der resulterede i et udbrud. Den anden røde linje viser begyndelsen af ​​det igangværende vulkanudbrud.

Seismisk aktivitet er steget langs Sundhnúkur-kraterrækken i de seneste dage. Disse jordskælv er små, hvilket sandsynligvis repræsenterer en frigivelse af stress i og omkring det stadigt mere tryksatte magmakammer under Svartsengi.

Lavastrømmen fra det aktive krater er væsentligt lavere end for tre uger siden, og den nuværende strømningshastighed er målt til at være relativt lille. En eventuel stigning i strømningshastigheden skal dog overvejes på trods af den i øjeblikket minimale lavastrøm.

Lava_time_series_april_15_25_30_compare

Det medfølgende kort viser ændringer i lavastrømmens tykkelse mellem 15. april, 25. april og 30. april.

Lava fra krateret har samlet sig nær Grindavíks østlige forsvarsmur i de seneste uger (L12 på billedet ovenfor). Hvis intensiteten af ​​udbruddet stiger eller nye sprækker åbner sig syd for det nuværende udbrudssted, forventes det, at lavastrømmen vil rykke frem mod det østlige forsvar af Grindavík. Lørdag den 27. april krydsede små lavastrømme forsvaret øst for Grindavík. Hvis udbruddets kraft øges igen, er der risiko for, at sådanne hændelser bliver hyppigere.

Dette er de mest sandsynlige to scenarier vedrørende fortsættelsen af ​​aktiviteten ved Sundhnúkur-kraterrækken:

  • Nye vulkanske sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógafell og Hagafell, og/eller det nuværende udbrudssted kan udvides på grund af en pludselig stigning i lavastrømmen, som kan sammenlignes med de indledende faser af det sidste vulkanudbrud i området. Dette kan ske med meget lidt eller ingen advarsel.

  • Det er også muligt, at strømmen af ​​magma fra magmakammeret under Svartsengi ind i den aktive udluftning ved Sundhnúkur-kraterrækken kan stige støt, indtil der er ligevægt mellem indstrømningen af ​​magma ind i kammeret og udstrømningen til overfladen.

Foreløbige signaler om et nyt vulkanudbrud ville ligne tidligere begivenheder med pludselig og intens seismisk aktivitet i og omkring magmakammeret og landdeformation i Svartsengi.

Det islandske meteorologiske kontors farevurdering forbliver uændret og er gyldig indtil den 7. maj, medmindre situationen ændrer sig.

Følg meteorologens prognose for gasudslip her .


 

Opdateret 26. april kl. 17:30 UTC

  • En del af lavafeltet nær barriererne øst for Grindavík fortsætter langsomt med at blive tykkere.

  • Jordhævningen i Svartsengi-området fortsætter med konstant hastighed.

  • Så længe magmaen fortsætter med at akkumulere i Svartsengi-reservoiret, øges sandsynligheden for en betydelig eskalering af den eruptive aktivitet i Sundhnúk-kraterrækken.

  • Fortsat fare på grund af gasemissioner i området.

 

Udbruddet ved Sundhnúkur fortsætter med et krater lige øst for Sundhnúkur, der forbliver aktivt fra den 5. april. Lavastrømme rejser et kort stykke syd for krateret i en åben lavakanal, men fortsætter videre i lukkede kanaler. En del af lavafeltet nær barrieren øst for Grindavík fortsætter langsomt med at tykne.

Overlitsmynd26042024

Billede fra det islandske meteorologiske kontors web-kamera taget klokken 4:30 i morges, kort før solopgang. Kameraet er placeret på toppen af ​​Þorbjörn og kigger nordøst mod krateret.

Jordhævningen i Svartsengi-området fortsætter med konstant hastighed. Analytiske modeller tyder på, at mængden af ​​magma, der genoplades i reservoiret under Svartsengi, siden udbruddet begyndte den 16. marts, nu nærmer sig 10 millioner m 3 , som vist i grafen nedenfor. I tidligere hændelser begyndte magma at udbrede sig som digetrusioner fra reservoiret i 4-5 km dybde mod overfladen, da en tærskel på omkring 8-13 millioner m 3 genopladet magma blev nået.

Graph_inflation_mogi_en

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er blevet genopladet under Svartsengi-området mellem vulkanudbrud eller magmaudbredelser, der har fundet sted siden november 2023.

Så længe magmaen fortsætter med at akkumulere i Svartsengi-reservoiret, øges sandsynligheden for en betydelig eskalering af den eruptive aktivitet i Sundhnúk-kraterrækken.

 

  • Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og/eller den nuværende eruptive sprække kan forstørre sig på grund af en pludselig stigning i lavastrømmen, som kan ligne den indledende fase af de sidste udbrud i området. Dette kan ske med meget korte, hvis nogen, forstadier.
  • Det er også muligt, at hvis mere magma begynder at udbrede sig fra Svartsengi-reservoiret til Sundhnúks-kraterrækken, kan dette ske gradvist, indtil en balance mellem indstrømningshastigheden i dybden og ekstruderingshastigheden ved overfladen er nået.

 

Der er også mulighed for et nyt digeindbrud, der resulterer i, at en ny vulkansk sprække åbner sig andre steder end i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Dette scenario anses for at være mindre sandsynligt end de andre, og længere og mere intense forstadier forventes at forekomme.

Onsdag den 24. april foretog eksperter fra det islandske meteorologiske kontor målinger af gasudslip fra udbruddet. Det blev estimeret til at være 6-9 kg/s SO 2 , hvorimod ved den sidste måling, der blev foretaget for to uger siden den 12. april, blev gasudledningen estimeret til 10-18 kg/s. Dette er ikke en bekræftelse af, at tendensen i gasudledning fra udbruddet er aftagende. Faktisk, mens udbruddet fortsætter, kan emissionerne af SO 2 variere meget mellem dage (som det blev observeret under udbruddene ved Fagradalsfjall). Der er fortsat en fare på grund af gasudledning i området omkring krateret samt i bosættelser på Reykjanes-halvøen, og vi råder folk i området til at overvåge luftkvaliteten og sætte sig ind i reaktionen på luftforurening fra udbruddet.

 
Gasmengun26042024

Vulkangasforurening (SO 2 ) i atmosfæren var tydeligt synlig på et satellitbillede (Sentinel 5p) taget i går, 25. april kl. 14:27 UTC.

Vejrudsigten forudser nordlige vinde på 5-10 m/s i dag, fredag, og gasforurening vil blive spredt syd for udbrudsstedet og kunne mærkes i Grindavík. Vejrudsigten for gasspredning er her .

 

Opdateret 23. april kl. 18:00 UTC

 

Udbruddet fortsætter fra den enkelte udluftning, som er dannet lige øst for Sundhnúkur, på lignende måde siden 5. april. Lava fortsætter med at ekstrudere og forplante sig mod syd langs åbne kanaler, som er tydeligt synlige fra kameraerne. Lavaen rejser også længere afstande fra krateret gennem et netværk af lukkede rør, som forhindrer lavaen i at afkøle ved direkte kontakt med atmosfæren. Sektoren af ​​lavafeltet, som har forplantet sig mod syd og nået de beskyttende barrierer, der er bygget øst for Grindavík by, er blevet tykkere i de seneste par dage, som vist på billederne nedenfor. Billederne viser forskellene i lavamarkens profil mellem 18. og 23. april. Billedet øverst er taget fra kameraet ejet af den islandske civilbeskyttelse, som er placeret ved barrieren øst for Grindavík og ser ud mod den del af lavafeltet, som forplantede sig mod Suðurstandavegur i begyndelsen af ​​udbruddet. Billedet nederst er også fra et kamera ejet af den islandske civilbeskyttelse, og det er placeret på toppen af ​​Hagafell-bakken og er orienteret mod syd. 

Estimater af lavaekstruderingshastigheden viser værdier mellem 3-4 m3/s siden begyndelsen af ​​april. De sidste målinger blev foretaget den 15. april, så vi afventer nu nye opkøb, som vil være tilgængelige i næste uge, for at belyse niveauet af den aktuelle aktivitet og for at forstå, om der er sket væsentlige ændringer.

8c6cfe1b-c87b-4501-bd10-41e7c2079707

Billede fra kameraet, ejet af den islandske civilbeskyttelse, som er placeret ved den beskyttende barriere øst for Grindavík by. Kameraet er orienteret til at følge lava-tungen, som forplantede sig mod Suðurstrandavegur i begyndelsen af ​​udbruddet. Den gule boks angiver, hvor lavafeltet har tyknet mest de seneste dage.

57f4a945-2487-4adc-af84-b11fcc474350

Billede fra kameraet, ejet af den islandske civilbeskyttelse, som ligger på toppen af ​​Hagafell-bakken og er orienteret mod syd. Den gule boks angiver, hvor lavafeltet tæt på den potentielle barriere har tyknet mest i løbet af de seneste par dage.

Jordhævningen målt omkring Svartsengi-regionen fortsætter, hvilket indikerer, at magma akkumuleres i dybden med en stabil hastighed, og den samlede tilstrømning til reservoiret er større end den udstrømning, der føder udbruddet. Ved at bruge analytiske modeller, begrænset af både GNSS- og InSAR-data, vurderes det, at mellem 7-8 millioner m3 magma er blevet genopladet til Svartsengi-reservoiret siden udbruddet startede den 16. marts. I tidligere hændelser begyndte magma at udbrede sig som digeindtrængninger fra reservoiret i 4-5 km dybde mod overfladen, da en tærskel på omkring 8-13 millioner m3 genopladet magma blev nået.

Så længe magmaen fortsætter med at akkumulere i Svartsengi-reservoiret, øges sandsynligheden for en betydelig eskalering af den eruptive aktivitet i Sundhnúk-kraterrækken. 

 

  • Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógfells og Hagafells, og/eller den nuværende eruptivåbning kan forstørre sig på grund af en pludselig stigning i magmastrømningshastigheden, som kan nå niveauer, der kan sammenlignes med dem, der blev observeret i begyndelsen af ​​de sidste fire udbrud, som sket i området. Hvis dette sker, forventes meget korte forstadier, hvis nogen, er. 
  • Det er også muligt, at hvis mere magma begynder at udbrede sig fra Svartsengi-reservoiret til Sundhnúks-kraterrækken, kan dette ske gradvist, indtil en balance mellem indstrømningshastigheden i dybden og ekstruderingshastigheden ved overfladen er nået.

 

Der er også mulighed for, at en ny digeindtrængning vil resultere i åbning af yderligere eruptive sprækker i andre områder end mellem Stóra-Skógfells og Hagafells. Dette scenarie anses dog for at være mindre sandsynligt end de tidligere nævnte, og hvis dette sker, forventes der at forekomme længere og mere intense prækursorer. 

Opdateret farekort

Under det videnskabelige møde i morges blev farevurderingen for den igangværende aktivitet gennemgået. Sandsynligheden for åbning af eruptive sprækker i Zone 1 (Svartsengi), Zone 4 (Grindavík) og Zone 7 er reduceret fra at være betydelig til lav. 

Fredag ​​i sidste uge, på grund af den fortsatte inflation af Svartsengi-reservoiret, og den høje usikkerhed omkring denne nye situation og mulige udfald, blev det besluttet midlertidigt at øge sandsynligheden for udbrudsåbninger i disse områder. Efter mødet i dag er det dog aftalt, at der på nuværende tidspunkt ikke er evidens for øget sandsynlighed for udbrudsåbninger i disse områder. 

Hazard_map_IMO_23.april_2024

Mens udbruddet fortsætter, vurderes det, at hvis der opstår en øget magmastrøm, vil magmaen højst sandsynligt følge de åbne baner, der fodrer det nuværende udbrud, og/eller nye eruptive sprækker kan dannes i nærheden. Af denne grund vurderes sandsynligheden for udbrudsåbninger uden varsel stadig at være meget høj inden for Zone 3 (Sundhnúks kraterrække), som forbliver uændret.


 

Opdateret 19. april kl. 15:30 UTC

  • Jordløftet i Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo.

  • Siden 5. april er der kun gået et krater i udbrud, og lavastrømmen fra det har siden holdt sig forholdsvis stabil, godt 3 m 3 /s.

  • Fortsat fare på grund af gasemissioner. Folk rådes til at overvåge luftkvaliteten .

  • Vejrudsigten for gasspredning er her

  • Fortsat magmaakkumulering under Svartsengi med den nuværende hastighed øger sandsynligheden for endnu en magmaudbredelse i de kommende dage eller uger, på trods af det igangværende udbrud.

 

Da udbruddet startede den 16. marts, aftog jordhævningen ved Svartsengi betydeligt og stoppede næsten. Dette indikerede en ligevægt mellem indstrømning af magma til magma-reservoiret under Svartsengi og til overfladen ved Sundhnúkur-kraterrækken (Figur 1).

I begyndelsen af ​​april begyndte jordløftningen at stige igen, og en tilsvarende mængde magma er nu ved at bryde ud ved Sundhnúkur, som der er ophobet i reservoiret under Svartsengi, hvilket forårsager øget magmatryk (Figur 2).  

Den nuværende udvikling er ny, som er et igangværende vulkanudbrud med en forholdsvis stabil lavastrøm ved Sundhnúkur kraterrække samtidig med, at jorden løfter sig i Svartsengi. Derfor er der mere usikkerhed nu end tidligere om eventets mulige udvikling.
Magmachambernr2

(Billede 1)

 

Magmachamber

(Billede 2)

 

Modelberegninger tyder på, at over 6 millioner m 3 magma nu er blevet tilføjet magma-reservoiret under Svartsengi siden 16. marts. I tidligere hændelser har magma forplantet sig fra Svartsengi, når mellem 8 og 13 millioner m 3 er blevet tilføjet reservoiret siden sidste hændelse.

Graph_inflation_sill_da_19042024

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er blevet tilføjet under Svartsengi mellem vulkanudbrud og magma-udbredelse, der har fundet sted siden november 2023.

Mere usikkerhed omkring udviklingen af ​​aktiviteten de næste dage eller uger.

Hidtil har den generelle tendens i Sundhnúkur-området været øget sandsynlighed for magmaudbredelse og endda et efterfølgende udbrud. Nu ser det dog ud til, at en ny situation er ved hånden, når en magma-udbredelse kan forekomme under et igangværende udbrud. Lad os huske på, at magma-udbredelse er en pludselig og stor strøm af magma, der forplanter sig ud af et magma-reservoir og kan kulminere med, at magma når overfladen. Efter magmaudbredelsen den 2. marts, som ikke endte med et udbrud, markerede en ændring i aktiviteten, der siden december havde været noget cyklisk.

Hvis magma-akkumulering fortsætter med en lignende hastighed, øges sandsynligheden for en anden magma-udbredelse i de kommende dage eller uger, selvom et udbrud stadig er i gang. Magmaudbredelse fra reservoiret under et igangværende udbrud er indtil videre ikke set før i området. Derfor er der mere usikkerhed om udviklingen af ​​aktiviteten i de næste dage eller uger.

Sandsynligt scenarie, hvis magmaudbredelse falder sammen med det aktuelle udbrud:

 

  • Magma forplanter sig fra magma-reservoiret under Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken, som det er sket i de sidste seks gange.
  • Efter magmaudbredelsen kunne nye eruptive sprækker åbne sig i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og/eller det nuværende eruptive krater kunne blive forstørret på grund af en pludselig stigning i lavastrømmen. Dette kan ske med meget kort eller ingen varsel.
  • Hvis magmaudbredelsen resulterer i, at nye vulkanske sprækker åbner sig andre steder over magmadiget, som blev dannet den 10. november, forventes der meget længere varsel, højst sandsynligt intens seismisk aktivitet, deformation og trykændringer i borehuller.
  • Det er også muligt, at magma-udbredelse ikke vil forekomme, men at strømningen af ​​det nuværende udbrud holder op med at falde og begynder at stige støt, indtil en ny ligevægt mellem indstrømningen af ​​magma nedefra og strømning til overfladen fra krateret er nået.
  • Men hvis magma-udbredelsen resulterer i, at en ny eruptiv sprække åbner sig andre steder end i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell, vil et sådant scenarie højst sandsynligt blive ledsaget af intens seismicitet og deformation med betydeligt mere varsel end tidligere udbrud.

Opdateret farevurdering

I lyset af usikkerheden forårsaget af stigende tryk i magma-reservoiret under Svartsengi har det islandske meteorologiske kontor øget faren på grund af mulig åbning af eruptive sprækker i zone 1, 4 og 7 fra “lav” til “betydelig”

Den overordnede fare (farve) i de berørte zoner ændres dog ikke.

Hazard_map_IMO_19. april_2024

(klik på billedet for at se det større)

 

Opdateret 18. april kl. 16:00 UTC

  • Lavafeltet dækker nu 6,15 km 2 og volumenet er 33,2 ± 0,8 millioner m 3 .

  • Gennemsnitlig lavastrøm fra krateret i perioden 8.-15. april er estimeret til 3,2 ± 0,2 m 3 /s.

  • Jordløftet i Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo.

  • Fortsat fare på grund af gasforurening. Folk i området rådes til at tjekke luftkvaliteten .

  • Vejrudsigten for gasdistribution i dag (torsdag) er nordvestlig vind, 3-8 m/s, med gasudledning mod sydøst. Følg gasspredningsprognosen her .

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, og et krater lige øst for Sundhnúkur er fortsat i udbrud. Lavafeltet fortsætter med at bygge op tæt på kraterne. Lavaen flyder også i lukkede kanaler omkring 1 km mod sydøst, og der er aktive områder i lavafeltet nord for Hagafell.

Mandag den 15. april gennemførte forskere fra det islandske naturhistoriske institut (IINH) og National Land Survey of Iceland (NLSI) en overvågningsflyvning over udbrudsområdet for at indhente billeder til lavakortlægning ved fotogrammetri. Resultaterne fra overvågningsflyvningen viser, at arealet af lavafeltet den 15. april målte 6,15 km 2 og volumenet 33,2 ± 0,8 millioner m 3 . Lavastrømningsfeltet og tykkelsen af ​​det er vist på kortet nedenfor.

Korthraunbreida18042024

Kort, der viser lavastrømningsområdet og tykkelsen af ​​lavaen dannet i det igangværende udbrud. Lilla farver viser lava dannet i området siden december 2023.

Den gennemsnitlige lavastrøm fra krateret i perioden 8.-15. april er estimeret til 3,2 ± 0,2 m 3 /s. Dette er en lille ændring i forhold til den gennemsnitlige lavastrøm i perioden 3.-8. april, som blev estimeret til 3,6 ± 0,7 m 3 /s. Resultatet af tidligere måling fra IINH og NLSI fotogrammetri-teamet kan ses i tabellen nedenfor.

Fra Til Gennemsnitlig lavastrøm i perioden (m 3 /s) Areal
  (km 2 )

Bind

(millioner m 3 )

Gennemsnitlig tykkelse af lavafeltet (m)
16. mar.2024 17. mar.2024 234 ± 9 5,72 18,1 ± 0,8 3,2 ± 0,1
17. mar.2024 20. mar.2024 14,5 ± 0,6 5,58 20,9 ± 0,5 3,7 ± 0,1
20. mar.2024 27. marts 2024 7,8 ± 0,7 5,99 25,7 ± 1,9 4,3 ± 0,3
27. marts 2024 3. apr. 2024 6,6 ± 0,3 6,13 29,7 ± 1,7 4,8 ± 0,3
3. apr. 2024 8. apr. 2024 3,6 ± 0,7 6,14 31,3 ± 2,4  5,1 ± 0,4
8. apr. 2024 15. apr. 2024 3,2 ± 0,2 6,15 33,2 ± 0,8 5,4 ± 0,1

 

 

Jordløftet i Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo. Dette indikerer, at omkring halvdelen af ​​magmaen, der stiger op fra dybden, akkumuleres i magmareservoiret, mens den anden halvdel bryder ud til overfladen ved Sundhnúkur-kraterrækken.

SENG-plade_siden-20231112
Forskydninger på GPS-stationen SENG i Svartsengi siden 11. november 2024 mod nord, øst og lodret (top, midt, bund). Den nederste kurve viser jordløft i millimeter, og gårsdagens (17. april) måling er vist med en grøn prik. De røde lodrette linjer er tidspunktet for de sidste fire udbrud (18. december 2023, 14. januar, 8. februar og 16. marts 2024), og de blå linjer viser indtrængen af ​​magmadiget, der er sket i Sundhnúkur kraterrækkeområdet uden at resultere i et udbrud (10. november 2023 og 2. marts 2024).

 

Der er fortsat en fare på grund af gasemissioner fra udbruddet, som kan forårsage forurening i bosættelser på Reykjanes-halvøen, og vi råder folk i området til at overvåge luftkvaliteten og sætte sig ind i reaktionen på luftforurening fra udbrud.

Vejrudsigten for gasdistribution i dag (torsdag) er nordvestlig vind, 3-8 m/s, med gasudledning mod sydøst. I morgen (fredag) blæser der sydøst 8-13 m/s med regn. Mere sydlig vind om aftenen. Gasforureningen vil gå mod nordvest i løbet af dagen og senere mod nord. Følg gasspredningsprognosen her .

Gasdreifing18042024


 

Opdateret 16. april kl. 18:00 UTC

  • Farevurderingen er blevet opdateret. Den samlede fare for Grindavík (Zone 4) vurderes at være betydelig (orange).
  • Landhævningen ved Svartsengi fortsætter, og hævningshastigheden har været konstant siden begyndelsen af ​​april.
  • Fortsat fare på grund af gasforurening. Folk i området rådes til at tjekke luftkvaliteten .
  • Gasspredningsprognosen kan findes her .
  • Et krater, der ligger øst for Sundhnúkur, er fortsat aktivt.

 

Udbruddet ved Sundhnúkur- kraterrækken fortsætter og har nu varet i en måned, hvilket var emnet for en nyhedsrapport offentliggjort tidligere i dag. Et krater, som ligger lige øst for Sundhnúkur, fortsætter med at bryde ud. Lava flyder stadig syd for krateret, men strækker sig ikke langt, så lavafeltet fortsætter med at bygge op nær krateret. Der er et aktivt lavafelt nær Hagafell, som det kan ses på et billede fra det islandske meteorologiske kontors webkamera placeret ved Þorbjörn.

Eldgos16042024

Billede fra det islandske meteorologiske kontors webcam, taget kl. 05.10 den 16. april. Webkameraet er placeret på toppen af ​​Þorbjörn og ser mod øst mod udbrudsstedet. Krateret er i midten af ​​billedet, og lava strømmer ud fra det. Foran krateret er Sundhnúkur, og på højre side af billedet er Hagafell og lavastrømsfronter.

Seismisk aktivitet har været forholdsvis rolig nær udbrudsstedet siden begyndelsen af ​​udbruddet, indtil en lille jordskælvssværm begyndte ved Lágafell efter middag den 14. april. Den seismiske sværm varede over 4 timer og har været forbundet med spændingsændringer i skorpen på grund af land. løft i Svartsengi. Seismisk aktivitet fortsætter i de vestlige skråninger af Fagradalsfjall i 6-8 km dybde og har været i gang siden urolighederne i Sundhnúkur-området i løbet af de sidste 4 måneder.

Landhævningen fortsætter og har været i et stabilt tempo siden begyndelsen af ​​april. Modelberegninger baseret på GPS-data indikerer, at tilstrømningen af ​​magma til magma-reservoiret er omkring halvdelen af, hvad den var før begyndelsen af ​​udbruddet den 16. marts. Dette indikerer, at omkring halvdelen af ​​magmaen, der kommer fra dybden, ophobes i magmaen. reservoir, mens den anden halvdel er udbrudt til overfladen.

Magmachambernr1

I begyndelsen af ​​april begyndte landhævningshastigheden at stige. I øjeblikket bryder en lignende mængde magma ud på overfladen og akkumuleres også i magmakammeret under Svartsengi, hvilket forårsager en trykstigning i magmakammeret.

Der er fortsat risiko for gasemissioner fra udbruddet, som kan forårsage luftforurening i bosættelser på Reykjanes-halvøen, og vi råder folk i området til at overvåge luftkvaliteten og sætte sig ind i symptomer og reaktioner relateret til luftforurening fra udbruddet. .

Vejrudsigten i dag (tirsdag) er en langsom vind, variabel retning. Der kan således samle sig gas i nærheden af ​​udbrudsstedet. I nat vil der vinde sydøstlig 10-15 m/s, med gasudledning nordvest mod Reykjanesbær. Vest- og nordvestlig vind ventes at blive 3-10 m/s i morgen tidlig, og sprede gas øst og sydøst mod Þorlákshöfn. Følg gasspredningsprognosen her .

Farevurdering

Farevurderingen er blevet opdateret og er gældende fra kl. 15:00 i dag til den 23. april med forbehold for udvikling. Farevurderingen er ændret, så faren på grund af lavastrømme er blevet sænket i alle områder undtagen i Zone 3 (Sundhnúkur kraterrækken) og Zone 6. Denne ændring foretages, fordi der ikke har været en aktiv lavastrøm i de øvrige områder. i de sidste to uger. Baseret på den aktuelle aktivitet i udbruddet vurderes det, at lava sandsynligvis ikke vil strømme langt fra krateret og ind i andre farezoner. Denne ændring betyder, at den samlede fare i Zone 4 (Grindavík) nu vurderes som betydelig (orange) i stedet for høj (rød). Den samlede fare i andre områder forbliver uændret. Faren fra gasemissioner vurderes fortsat som høj i alle områder undtagen i Sundhnúkur kraterrækkeområdet (zone 3), hvor den vurderes at være meget høj. Faren i Zone 4 (Grindavík) og Zone 6 vurderes fortsat som høj på grund af synkehuller og fejlbevægelser.

Hazard_map_IMO_16.april_2024

(Klik på billedet for at se det større)

 

Opdateret 15. april kl. 17:30 UTC

  • Vulkanudbruddet, der begyndte den 16. marts, er stadig i gang.

  • Stigningen fortsætter i samme takt siden starten af ​​april.

  • Farevurderingen er gældende indtil 16. april, medmindre situationen ændrer sig.

  • Risikoen for gasemissioner er fortsat betydelig. Folk i området bliver mindet om at overvåge luftkvaliteten.

  • Gasspredningsprognosen kan findes her

 

Lige efter middag i går begyndte en lille jordskælvsværm nær Lágafell, lige nordvest for Grindavík. Den sluttede omkring halv fire om eftermiddagen. Sværmen bestod af cirka 90 jordskælv, hvor den mest intense aktivitetsperiode var 35 jordskælv mellem kl. 13.00 og 14.00. Alle jordskælv var under størrelsesordenen 1, og de fleste var på dybder på cirka 2-4 km. Denne lille jordskælvsværm skyldtes sandsynligvis stressændringer i jordskorpen på grund af igangværende landstigning i Svartengi, som diskuteret i gårsdagens nyhedsopdatering.

Vedhæftet er en figur, der viser placeringen af ​​jordskælvene på et kort, og derunder er en graf, der viser deres dybde. Panelet øverst til højre viser jordskælvets størrelse i regionen fra middag til aften i går. Panelet i midten til højre viser det samlede antal jordskælv, mens det nederste panel viser antallet af jordskælv i timen. Som grafen viser, blev der registreret flere små jordskælv i området i går eftermiddags, men der har ikke været nogen seismisk aktivitet i regionen siden midnat i dag.

Foto taget onsdag den 10. april, der viser den aktive udluftning set fra Sundhnúkur. (Foto: Jón Bjarni Friðriksson/Island Meteorologisk Kontor). Klik på billedet for at se det større.


 

Opdateret 14. april kl. 18:00 UTC

  • Vulkanudbruddet, der begyndte den 16. marts, er stadig i gang.

  • Stigningen fortsætter i samme takt siden starten af ​​april.

  • Farevurderingen er gældende indtil 16. april, medmindre situationen ændrer sig.

  • Risikoen for gasemissioner er fortsat betydelig. Folk i området bliver mindet om at overvåge luftkvaliteten.

  • Gasspredningsprognosen kan findes her.

 

Adskillige små jordskælv (under styrke 1) er blevet detekteret nordvest for Grindavík i de sidste par timer. (Se figurerne nedenfor.) Denne seismiske aktivitet er fokuseret nær diget, der blev dannet den 10. november og er sandsynligvis relateret til jorddeformationen i Svartsengi, som påvirker regionens trykregime.

Dagens seismiske aktivitet kan sammenlignes med aktiviteten målt i dette område i midten af ​​marts sidste år. Derfor tyder den seismiske aktivitet ikke på ændringer i det igangværende vulkanudbrud, som har holdt sig relativt stabilt i weekenden. Den seismiske aktivitet nordvest for Grindavík tyder heller ikke på, at magma bevæger sig under dette område.

I skrivende stund er den seismiske aktivitet nordvest for Grindavík lidt aftaget. Det er usandsynligt, at store jordskælv vil ledsage denne nuværende aktivitet.

Skulle magma afvige fra sin nuværende rute, der kommer til overfladen ved Sundhnúkur-kraterrækken, og i stedet vælge en alternativ sti, såsom at gå mod vest mod Eldvörp eller syd for Þorbirnir, vil forløberen for et muligt udbrud i dette område involvere meget intens seismisk aktivitet og jord. deformation, der er tydeligt synlig på instrumenter og satellitbilleder. I øjeblikket er der ingen sådanne tegn på nuværende tidspunkt.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter sin 24-timers overvågning af området for at overvåge udbrudsstedet.

Hrina_14042024_Sigdalur

Denne figur viser seismisk aktivitet fra den 9. marts til i dag den 14. april. De sorte linjer repræsenterer de ydre grænser for de grabene, der er dannet i forbindelse med den betydelige digeindbrud den 10. november 2023 og udbruddet den 14. januar i år. De fleste af jordskælvene i dag har været mindre end 1. Blå cirkler repræsenterer jordskælv, der fandt sted fra 9. til 14. marts, mens røde cirkler repræsenterer jordskælv, der fandt sted i dag, 14. april. Jordskælvene er placeret på den vestlige kant af lavningen dannet i november 10.

Hrina_14042024_Sprungur

I området nordvest for Grindavík er der en række kendte forkastninger med nord-syd orientering, som er dannet, da diget indtrængen skete den 10. november. Derfor er dagens jordskælv også tegn på spændingsudløsning langs disse forkastninger på grund af landhævningen i Svartsengi.


 

Opdateret 12. april kl. 14:15 UTC

  • Vulkanudbruddet, der begyndte den 16. marts, er stadig i gang.
  • Landstigningen fortsætter i samme takt siden starten af ​​april.
  • Farevurderingen er gældende indtil 16. april, medmindre situationen ændrer sig.
  • Risikoen for gasemissioner er fortsat betydelig. Folk i området bliver mindet om at overvåge luftkvaliteten .
  • Gasspredningsprognosen kan findes her .

Udbruddet, der startede ved Sundhnúkur-kraterrækken om aftenen den 16. marts, er stadig i gang. Én udluftning forbliver aktiv, som den har været siden 5. april. Lava fortsætter med at strømme sydpå fra udluftningen, men rejser sig ikke langt, så lavafeltet fortsætter med at bygge op nær krateret. Der er ingen synlige tegn på lava, der bevæger sig frem mod de beskyttende barrierer nord for Grindavík, Suðurstrandarvegur eller Melhólsnáma.

Landstigningen i Svartsengi fortsætter i samme takt, som steg i begyndelsen af ​​april. Dette er en hurtigere hastighed end den, der blev observeret fra begyndelsen af ​​udbruddet den 16. marts til slutningen af ​​marts . Dette indikerer, at størstedelen af ​​magmaen, der strømmer ind i reservoiret under Svartsengi, akkumuleres der, hvilket forårsager en stigning i tryk og jordløftning. Mens udbruddet fortsætter, er der stadig en åben forbindelse mellem magma-akkumuleringsområdet i Svartsengi og Sundhnúkur-kraterrækken, og en del af magmaen fortsætter med at strømme til overfladen der. Mindre ændringer i lavafeltet kan observeres mellem dage, men den samlede hastighed har været stabil siden begyndelsen af ​​april.

Farevurderingen forbliver uændret og gyldig indtil kl. 15.00 den 16. april. Se flere detaljer her .

Der er stadig risiko for gasemissioner fra vulkanen, som kan forårsage forurening på Reykjanes-halvøen. Folk i området rådes til at overvåge luftkvaliteten og gøre sig bekendt med symptomer på udsættelse for vulkansk gasforurening.

Et fotografi taget onsdag den 10. april, der viser det aktive krater set fra Sundhnúkur. (Foto: Jón Bjarni Friðriksson)


Opdateret 9. april kl. 17:30 UTC

  • På trods af et fald i intensiteten af ​​vulkanudbruddet er der ingen tegn på, at den samlede magmastrøm fra dybden er aftagende.

  • Den gennemsnitlige strømningshastighed for lavastrømmen fra åbningerne mellem 3. og 8. april er estimeret til at være 3,6 ± 0,7 m3/s.

  • I morgen forventes der østlige og sydøstlige vinde, der fører gasudslip mod vest og nordvest fra udbrudsstederne. Følg gasspredningsprognosen her.

  • Periodisk bliver der fortsat målt høje niveauer af SO2 omkring vulkanen og i bosættelser på Reykjanes-halvøen. Beboere opfordres til at overvåge luftkvaliteten i området.

Eksperter fra det islandske meteorologiske kontor og Landtilsynet foretog luftmålinger over udbrudsstedet i går den 8. april. Ved hjælp af de data, der er indsamlet under flyvningen, er det muligt at vurdere størrelsen af ​​lavafeltet og strømningshastigheden af ​​lava fra udbruddet. Resultaterne indikerer et konstant og væsentligt fald i intensiteten af ​​vulkanudbruddet.

Den gennemsnitlige lavastrøm fra åbningerne mellem 3. og 8. april er estimeret til at være 3,6 ± 0,7 m3/s. Baseret på data indsamlet af ingeniørfirmaet Efla den 3. april under en droneflyvning blev den gennemsnitlige lavastrøm estimeret til at være 6,6 ± 0,3 m3/s fra 27. marts til 3. april. Lavafeltet har nået et areal på 6,14 km2 med et volumen på 31,3 millioner m3. Tidligere strømmede lavaen primært sydpå fra åbningerne, men skiftede kortvarigt mod nord søndag aften (7. april), da en åbningsvæg kollapsede, som nævnt i sidste opdatering. Som vist på det medfølgende kort er lavaen tyknet betydeligt nær udluftningerne og lige syd for dem, hvor der er mest aktivitet i lavafeltet. Der er ingen synlige tegn på lavafremrykning mod beskyttende barrierer nord for Grindavík, Suðurstrandarvegur eller Melhólsnáma.

Grindavik_Svartsengi_lava_thickness_map_8april2024

Kort, der viser omfanget og tykkelsen af ​​lavaen dannet i det aktuelle udbrud. Lilla områder viser lava, der har strømmet i området siden december 2023.

Jorddeformation er steget i løbet af den seneste uge

Jorddeformation i Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket falder sammen med et fald i intensiteten af ​​vulkanudbruddet. Dette indikerer, at størstedelen af ​​magmaen, der strømmer ind i reservoiret under Svartsengi, akkumuleres der, hvilket forårsager en stigning i tryk og jordløftning. Mens udbruddet fortsætter, er der stadig en åben forbindelse mellem magma-akkumuleringsområdet i Svartsengi og Sundhnúkur-kraterrækken, og en del af magmaen fortsætter med at strømme til overfladen der.

Seismisk aktivitet i diget nær Grindavík er forblevet meget lav og er fokuseret mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógafell, med let seismicitet i det vestlige Grindavík. Seismisk aktivitet nær Fagradalsfjall, som har været vedvarende i den sidste måned, er i gang og forbliver lokaliseret i dybder på omkring 6-7 km.

Gasmålinger udført i går, den 8. april, estimerer en svovldioxid (SO2) emissionsrate på 10-18 kg/s fra ventilationsåbningerne. Periodisk bliver der fortsat målt høje niveauer af SO2 omkring vulkanen og i bosættelser på Reykjanes-halvøen. Gasemissioner fra udbruddet vil sandsynligvis forårsage forurening på Reykjanes-halvøen, og beboere rådes til at overvåge luftkvaliteten og gøre sig bekendt med symptomer relateret til luftforurening fra udbruddet.

Ifølge vejrudsigten forventes der i dag nordlige vinde, der fører gasudslip mod syd. Langsom, varierende vind om eftermiddagen kan resultere i gasforurening nær udbrudsstederne. I morgen forventes østlige og sydøstlige vinde, der fører gasudslip mod vest og nordvest. Følg gasspredningsprognosen her.

Uændret risikovurdering

Farevurderingen er blevet opdateret og er gyldig fra kl. 15:00 i dag til den 16. april, medmindre situationen ændrer sig. Der er ingen ændringer i farevurderingen, og risikoen for gasforurening er fortsat høj i alle områder undtagen omkring Sundhnúkur-kraterrækken (Zone 3), hvor den vurderes at være meget høj. Risikoen i Zone 4 (Grindavík) og Zone 6 er fortsat høj på grund af jordskælv, jorddeformation, lavastrømme og gasforurening.

Hazard_map_IMO_9.april_2024

(Klik på billedet for at se det større)

På trods af faldet i intensiteten af ​​vulkanudbruddet er der ingen tegn på, at den samlede magmastrøm fra dybden ind i Svartsengi-reservoiret er aftagende. Dette refererer til det samlede volumen af ​​magma, der akkumuleres under Svartsengi, ud over den magma, der strømmer mod overfladen i det nuværende udbrud ved Sundhnúkur-kraterrækken. Det er svært at forudsige, hvornår dette udbrud vil ende; den kan fortsætte i en længere periode med jævn strøm eller ophøre i den nærmeste fremtid. Da magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi, og trykket stiger, er der stadig en mulighed for, at udbruddets intensitet kan stige igen, svarende til begivenhederne ved Fagradalsfjall i 2021. Hvis udbruddet snart ophører, vil magma-akkumulering sandsynligvis fortsætte under Svartsengi, og en række begivenheder svarende til det, der er observeret i den seneste måned, kan gentage sig.


Opdateret 8. april kl. 16:30 UTC

  • Vulkanudbruddet fortsætter. En udluftning er aktiv.
  • Landet har rejst sig i Svartsengi cirka 2-3 cm mellem 2. og 7. april.
  • Der blev målt minimale gasudledninger i weekenden, men periodisk kan der stadig påvises høje niveauer af svovldioxid omkring vulkanen og i bebyggelser på Reykjanes-halvøen. Beboere opfordres til at overvåge luftkvaliteten i området.
  • Dagens vejrudsigt indikerer en nordøstlig vindretning, hvilket får gasudledningen til at drive sydvestover over områder inklusive Grindavík. Der forventes østlige vinde i morgen den 9. april, og gasudledninger forventes at rejse mod vest fra udbrudsstederne. Følg gasspredningsprognosen her.

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, med en udluftning nu aktiv. I går strømmede lava fra udluftningen sydpå i en begrænset strøm, hvilket resulterede i en storslået flod af lava. I mellemtiden steg overfladeniveauet af lava i krateret gradvist, indtil det næsten var fyldt. Den nordlige væg af udluftningen kollapsede omkring klokken 21:30 i går aftes, hvilket fik lavaen til at flyde nordpå. I dag, den 8. april, har lavastrømmen for det meste genoptaget sin sydlige retning. Lavaen, der rykker frem mod nord, som observeret i går aftes og natten over, ser ud til at være standset på bjergsiden. Krateret fortsætter med at fyldes op.

Seismiske målinger nær udbrudsstedet viser vulkansk tremor, der udviser stærke frekvenser mellem 1 og 2 Hz (grøn kurve på grafen); en stigning i styrken af ​​denne tremor svarer til lavaens maksimale strøm fra udluftningen. Efter sammenbruddet af udluftningsvæggen ser den seismiske aktivitet ud til at falde igen. Lignende seismisk aktivitet blev observeret under det nylige vulkanudbrud i Geldingadalur, hvor den seismiske aktivitet steg, efterhånden som udledningen af ​​lava blev intensiveret.

Grv08042024oroi

Hævningen er steget en smule i Svartsengi, og baseret på GPS-målinger og syntetiske blænderadarbilleder er landet steget med 2-3 cm fra 2. til 7. april. Det er dog mindre end jorddeformationen målt efter det forrige udbrud i sidste måned. Øget stigning kunne tyde på, at magma, der strømmer ind i Svartsengi, er steget, eller at der har været en opbremsning i strømmen af ​​magma mod det nuværende udbrudssted.

Minimale gasemissioner er blevet opdaget på gasmonitorer, der drives af Miljøstyrelsen i Island (UST) og det islandske meteorologiske kontor i weekenden, men periodisk kan der stadig detekteres høje niveauer af svovldioxid omkring vulkanen og i bebyggelser på Reykjanes-halvøen. Beboerne bliver mindet om at overvåge luftkvaliteten på USTs luftkvalitetshjemmeside loftgæði.is

Dagens vejrudsigt indikerer en nordøstlig vindretning, hvilket får gasudledningen til at drive sydvestover over områder inklusive Grindavík. Der forventes østlige vinde i morgen den 9. april , så gasudslip kan forventes at drive vestpå fra udbrudsstederne. Den seneste gasspredningsprognose kan følges her.



Opdateret 4. april kl. 17:00 UTC

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, og to kratere er stadig aktive som de seneste dage. Det nordlige krater er større, og det meste af lavastrømmen ser ud til at være udbrudt fra det, som det kan ses på billedet nedenfor, som blev taget i nat, den 3. april. Lava fortsætter med at strømme sydpå fra kraterne på toppen af ​​lavafeltet dannet i de første par dage af dette udbrud. I aftes var der ingen tydelige tegn på lavastrømning langs lavabarriererne nord for Grindavík, Southcoast road eller Melhólsnáma-minen.

Dronamynd04042024

Luftbillede fra en droneflyvning opereret af Civil Protection i aftes den 3. april. Billedet viser de to kratere og lavaen, der strømmer fra dem mod syd.

Et interferogram, der dækker perioden 18. marts – 3. april, viser, at landet har hævet sig omkring 3 cm i Svartsengi i den tid. Dette er en betydeligt langsommere deformation, der blev målt forud for de udbrud og digeudbredelser, der har fundet sted i de sidste måneder. Data fra GPS-målinger i samme periode tyder på, at hastigheden af ​​landhævningen har varieret, men det er vanskeligt at estimere dag-til-dag deformation baseret på disse data. I betragtning af GPS-dataene for samme tidsperiode som interferogrammet (18. marts – 3. april), er de to datasæt konsistente. Landhævning påvises i Svartsengi under udbruddet, hvilket ikke er set i de begivenheder, der tidligere har fundet sted på Sundhnúkur-kraterrækken. Dette indikerer, at systemet er åbent, og magma fortsætter med at strømme fra betydelig dybde under Svartsengi til overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken. 

Csk_reykjanes_A33-krysuvik_20240318-20240403_unw

Interferogram (InSAR) viser deformation fra 18. marts – 3. april. Gule og orange farver viser områder omkring Svartsengi, hvor landhævning registreres.

Gasmålinger gennemført sidste tirsdag den 2. april anslår, at ca. 37-41 kg/s SO 2 udsendes fra kraterne. Midlertidigt høje svovldioxidniveauer bliver fortsat målt omkring udbrudsstedet og i kommuner på Reykjanes-halvøen. Gas fra udbruddet vil sandsynligvis forårsage forurening på Reykjanes-halvøen, og vi råder folk i området til at overvåge luftkvaliteten på loftgaedi.is og sætte sig ind i reaktionen på luftforurening fra vulkanudbrud.

Vejrudsigten i dag (torsdag) er sydøstlige og sydlige vinde på 8-13 m/s på udbrudsstedet, hvilket medfører, at gas spredes mod nordvest og nord, hvilket betyder, at der kunne detekteres gas i Vogar, Reykjanesbær og Suðurnesjabær. Østlig vind 5-10 m/s i morgen (fredag), hvilket forårsager gasspredning mod vest, for eksempel til Svartsengi. Nordvestlig vind, 5-10 m/s sent i morgen forårsager gasforurening i sydvest og muligvis i Grindavík.

Gasdistributionsprognose er her .

Gasdreifing04042024

Farevurdering offentliggjort den 2. april forbliver uændret og er gyldig indtil 9. april med forbehold for udvikling.


Opdateret 2. april kl. 17:30 UTC

  • Udbruddet fortsætter, og to kratere er nu aktive. Inflation er ikke blevet opdaget i de sidste par dage.

  • På det seneste er der opstået vegetationsbrande omkring lavafeltet, og det er en løbende risiko, mens vejret er tørt.

  • Gasforurening er spredt mod sydvest og senere mod vest og vil sandsynligvis blive opdaget lejlighedsvis i Grindavík og muligvis i Hafnir. Gasdistributionsprognose og luftkvalitet kan overvåges.

  • Lavakanterne har nået betydelige højder og kan være ustabile.

  • Farevurdering uændret.

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, og to kratere er nu aktive. Det tredje krater, som var meget mindre end de to andre, blev slukket i påsken. Vulkanskælven forbliver stabil.

Inflation i Svartsengi er ikke blevet opdaget i de seneste dage, hvilket indikerer, at mindre magma ophobes i magma-reservoiret under Svartsengi, og i stedet strømmer mod kraterne, hvor det bryder ud. Der kan opnås en balance mellem tilstrømningen af ​​magma til Svartsengi-reservoiret og udbrudskratere, men geokemiske undersøgelser kan bekræfte dette i fremtiden.

Eksperter fra National Land Survey of Iceland har behandlet satellitdata fra den 27. marts, der viser, at lavafeltet dengang var 5,99 km2 og lavaens volumen siden begyndelsen af ​​udbruddet var 25,7 ± 1,9 millioner m3. Den gennemsnitlige ekstruderingshastighed af lava fra kraterne blev estimeret til 7,8 ± 0,7 m3/s, hvilket er meget sammenligneligt med ekstruderingshastigheden under den første fase af Geldingadalir-udbruddet i 2021. Målet er at tage luftfotos af området i kommende dage for at få opdaterede ekstruderingsrater siden 27. marts, hvilket vil give yderligere indsigt i udviklingen af ​​den eruptive aktivitet. Det følgende kort viser lavastrømningsfeltet og dets tykkelse, som det var den 27. marts.

Kort02042024

Kort, der viser strømningsfeltet og tykkelsen af ​​lavaen dannet under det igangværende udbrud. Lilla lag viser lavaer, der er dannet i området siden december 2023.

Vegetationsbrande omkring lavamarken

På det seneste er der opstået vegetationsbrande omkring lavafeltet, og det er en løbende risiko, mens vejret er tørt.

Lavakanterne har nået betydelige højder og kan være ustabile, pludselige og hurtige lavaudbrud kan opstå, hvis nye lavalapper bryder ud fra kanten af ​​en lavarand.

I de seneste dage er der lejlighedsvis påvist høje niveauer af svovlbrinte i Grindavík. Vejrudsigten i dag (tirsdag) er nordøstlig og senere østlig vind 5-13 m/s på udbrudsstedet. Gasforurening spredes derfor mod sydvest og senere mod vest og vil sandsynligvis blive opdaget lejlighedsvis i Grindavík og muligvis i Hafnir. Østlige og sydøstlige vinde 3-10 m/s i morgen (onsdag), hvilket får gasforurening til at rejse mod vest og nordvest, og kan således opdages i mange dele af det vestlige Reykjanes-område, herunder Reykjanesbær. Gasdistributionsprognose er her .

Farevurdering uændret

Farevurderingen er blevet opdateret og gælder fra kl. 15:00 i dag til den 9. april, med forbehold for væsentlige udviklinger. Der er ingen ændringer i farevurderingen, og faren fra gasforurening vurderes fortsat høj i alle områder undtagen ved Sundhnúkur kraterrækkeområdet (zone 3), hvor den vurderes som meget høj. Faren i zone 4 (Grindavík) og zone 6 vurderes fortsat som høj på grund af synkehuller, fejlbevægelser, lavastrømning og gasforurening.

Hazard_map_IMO_2.april_2024


 

Opdateret 27. marts kl. 14:00 UTC

 

  • Høje niveauer af SO 2 (Svovldioxid) blev målt i weekenden. Gasspredningsprognose kan følges her .
  • Denne koncentration af SO 2 anses for at være meget usund. Det er vigtigt at være meget opmærksom på udviklingen i luftkvaliteten.
  • Vulkanudbruddet har været stabilt siden mandag den 25. marts.

 

 

Vulkanudbruddet har været stabilt siden mandag den 25. marts. Udbrudsrysten har været konstant siden da, ligesom aktiviteten i de tre kratere. Lava fortsætter med at strømme sydpå fra kraterne, for det meste oven på lavafeltet, der blev dannet i løbet af de første dage af udbruddet. Det følgende billede viser udvidelsen af ​​lavafeltet som ekstrapoleret fra satellitbilleder (ICEYE). Den seneste anskaffelse var den 26. marts, og den viser udvidelsen af ​​lavafeltet mod vest, syd for Hagafell, samt yderligere lavafremrykning mod øst og syd for de aktive åbninger.

Kort27032024

Stribede områder angiver områder, hvor der skete ændringer i lavafeltet mellem den 20. og 26. marts. Den rødstribede del af området betegner et område, hvor lava ikke havde strømmet tidligere i dette udbrud. Lyslilla områder betegner områder, hvor lava strømmede fra udbrud i februar og januar.

Hævningen fortsætter i Svartsengi, men i et langsommere tempo end før tidligere udbrud eller digeindtrængninger i de seneste måneder. Dette tyder på, at magma stadig ophobes under Svartsengi på trods af igangværende udbrud. Lidt eller ingen seismisk aktivitet er blevet påvist i området.

 

Høje niveauer af SO2 målt de sidste par dage

 

Siden fredag ​​(22. marts) er der blevet installeret to yderligere stationer til at overvåge koncentrationerne af SO2 ved jorden. VÍ har i samarbejde med Almannavarnir lokaliseret dem ved Blue Lagoon og i havneområdet i Grindavík. Begge stationer streamer data til USTs hjemmeside, loftgæði.is.

Tidligt i går morges omkring klokken 03:00 afslørede stationen i BL niveauer af SO2 op til 7000 mikrogram/m3, og i morges omkring klokken 04:00 målte stationen i Grindavík (Nesvegur) koncentrationer op til 9000 mikrogram/m3. Sådanne koncentrationer betragtes som óholl, og folk anbefales at følge instruktionerne fra UST og Embætti landlæknis (link). Den 26. marts viste stationen i Hafnir også høje koncentrationer af SO2 op til omkring 2000 mikrogarm/m3 omkring middagstid. Mængden af ​​SO2 frigivet ved udbruddet og meteorologien i området skaber stadig betingelser for alvorlig gasforurening på halvøen.

Gas27032024

Foto siden i morges (27. marts) fra IMO’s webcam placeret ved Hópsnes SE for Grindavík. I midten af ​​billedet er bjerget Þorbjörn og udbrudsstedet øst for det, hvor gasfanen stiger og bevæger sig mod vest på grund af østenvind.

 

Opdateret 25. marts kl. 16:30 UTC

  • Høje niveauer af SO 2 (Svovldioxid) blev målt i weekenden. Gasspredningsprognose kan følges her .
  • Denne koncentration af SO 2 anses for at være meget usund. Det er vigtigt at være meget opmærksom på udviklingen i luftkvaliteten.
  • Vulkanaktiviteten ser ud til at være faldet ved Sundhnúksgíga.
  • Farevurderingen forbliver uændret. Øgede farer fortsætter på grund af gasemissioner

 

Den vulkanske aktivitet ved Sundhnúksgíga ser ud til at være faldet i løbet af de sidste par dage. Aktiviteten i åbningerne er faldet og muligvis ophørt i de mindste kratere. Derudover er vulkansk rystelse gradvist aftaget i løbet af de sidste par dage. Den primære lavastrøm løber mod syd fra åbningerne og bøjer derefter mod vest. I weekenden fortsatte lava med at strømme ind i Melhólsnáma og har nu fyldt den. Lavaen fortsætter dog også med at blive tykkere nær kraterne.

GPS-målinger i de seneste dage indikerer en igangværende landstigning i Svartsengi, men den udviser en langsommere hastighed end før. Dette tyder på, at magma fortsætter med at akkumulere i reservoiret under Svartsengi på trods af det igangværende udbrud.

Høje niveauer af SO2 målt de sidste par dage

Høje niveauer af SO 2 er blevet målt i Höfn og Grindavík de seneste par dage. Denne koncentration anses for meget usund, og folk vil sandsynligvis opleve luftvejssymptomer, hvis de udsættes. Det er vigtigt at blive indendørs, lukke vinduer og slukke for aircondition. Dette er især vigtigt, hvor der udføres udendørs arbejde, som oplyst af arbejdssikkerhedsmyndighederne; virksomheder og institutioner i den sydvestlige region af landet skal være meget opmærksomme på den videre udvikling i luftkvaliteten på grund af den potentielle risiko for gasforurening. Folk i området rådes til at overvåge luftkvaliteten og gøre sig bekendt med symptomer på luftforurening fra vulkanske gasser.

Vejrudsigten for i dag (mandag) forudser nordøstlige vinde på 3-8 m/s ved udbrudsstederne, hvor forureningen driver sydvestover (over Grindavík og Svartsengi); gas kan samle sig i nærheden af ​​udbrudsstederne på grund af langsomme vindhastigheder. Om aftenen, natten og de tidlige morgentimer forventes der at komme vind fra øst med 8-13 m/s ved udbrudsstederne, hvilket får forureningen til at drive vestpå mod områder inklusive Hafnir. I denne periode er det også muligt, at vinden til tider kan blive sydøstlig, hvilket potentielt kan forårsage forurening i Njarðvík, Keflavík og Sandgerði. Senest på eftermiddagen i morgen (tirsdag) vil vinden skifte til nordøst med 3-8 m/s, hvilket får gasforureningen til at drive sydvest (over Grindavík og Svartsengi) og muligvis samle sig nær udbrudsstederne på grund af svag vind. Gasspredningsprognosen kan findes her .

Ingen ændringer i farevurderingen

Farevurderingen er blevet opdateret og gælder fra kl. 15:00 i dag til den 2. april, med forbehold for væsentlige udviklinger. Der er ingen ændringer i farevurderingen, og risikoen for gasforurening er fortsat høj i alle områder bortset fra Sundhnúksgíga kraterrækken (område 3), hvor den vurderes at være meget høj. Faren i område 4 (Grindavík) er fortsat høj på grund af forkastningsbevægelser, synkehuller over sprækker, lavastrømme og gasforurening.

Hazard_map_IMO_25. marts_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 22. marts kl. 17:20 UTC

  • Opdateret farevurdering.
  • Øget risiko på grund af gasudledning. Gasspredningsprognose her
  • Volcanis aktivitet på udbrudsstedet stabil

 

Vulkanaktiviteten på udbrudsstederne nær Sundhnúkur er fortsat stabil. Der er ringe eller ingen jordskælvsaktivitet i diget eller dets nærhed. Landhævningen i området omkring Svartsengi har været meget lille siden digets indtrængning og det efterfølgende udbrud begyndte den 16. marts. Dette tyder på, at mindre magma ophobes under Svartsengi og i stedet strømmer mere direkte ud af reservoiret gennem de eruptive sprækker. Der kan dog være tegn på, at stigningen er steget i Svartsengi siden da, men det kan ikke bekræftes på nuværende tidspunkt. Målinger i de kommende dage vil kaste mere lys over denne udvikling.

Dagens (fredagens) vejrudsigt inkluderer nord til nordvestlig vind omkring 8-15 m/s, skiftende til en mere nordøstlig retning om aftenen med noget lavere hastigheder, og svagere nordøstlig vind i morgen tidlig. Gasemissioner vil for det meste blive rettet syd for udbrudsstederne mod Grindavík. Gasspredningsprognoser kan findes her .

Øgede farer på grund af gasemissioner

Farevurderingen er blevet opdateret og gælder fra kl. 15.00 i dag fredag ​​den 22. marts til mandag den 25. marts kl. 15. Risikoen på grund af gasudledning vurderes at være højere inden for alle regioner sammenlignet med de foregående dage. Det skyldes den ugunstige vejrudsigt for de næste dage og højere målte værdier af svovldioxid (SO2)-emissioner fra udbrudsstederne og lavafeltet end tidligere. I område 1 og 5 (nordvest for udbrudsstederne) er risikoen for lavastrømme lavere, end den var i de seneste tre dage. Denne risiko er faldet, fordi lavastrømmen nord for udbrudsstederne er stabiliseret, og lava flyder nu fortrinsvis mod syd. Lavafeltet forbliver dog farligt, fordi det er dannet for ganske nylig.

Hazard_map_IMO_22.marts_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 21. marts kl. 11:40 UTC

  • Gennemsnitlig udledningshastighed for 17. – 20. marts er 14,5 m 3 /s   

  • Den nye lava dækker nu et areal på 5,58 km 2 og har et volumen på 20,9 millioner kubikmeter.

  • Ophobning af magma under Svartsengi ser ud til at være stoppet, og i stedet strømmer magma direkte til overfladen og føder udbruddet.  

  • Der er målt mindre deformationer i Svartsengi-området og i nærheden af ​​digeindskæringen.

 

Den eruptive aktivitet ser ud til at have været relativt stabil de sidste 24 timer. De samme åbninger ser ud til at være aktive, og kratere fortsætter med at bygge sig op omkring åbningerne. Lava strømmer mod syd fra kraterne i en aktiv lavastrøm, både på overfladen og under lavaens størknede overflade.

Kort21022024

Oversigt over udbrudsstedet taget på et fly i går morges den 20. marts kl. 9.00. Det viser alle de aktive vulkanske åbninger.

I går morges gennemførte eksperter fra National Land Survey of Iceland og Naturhistorisk Institut luftfotoflyvninger over udbrudsstedet. Ud fra disse billeder er det estimeret, at den gennemsnitlige udledningshastighed for udbruddet i perioden 17.-20. marts er 14,5 m3/s. Dette er den samme udledningshastighed som observeret under udbruddene i Fagradalsfjall 2021-2023. Udledningshastigheden i de første 24 timer af udbruddet var dog væsentligt højere. Arealet af det nye lavafelt blev målt til 5,58 km2 og rumfanget 20,9 millioner kubikmeter. Kortet nedenfor viser omfanget og tykkelsen af ​​den nye lava målt i går morges den 20. marts. Lavaen er 16 m tyk, hvor den er tykkest ved kraterne.

Hraun21032024

Kort, der viser omfanget af den nyligt udbrudte lava. Violet lag viser den ældre lava, der brød ud i december 2023, januar 2024 og februar 2024.

Der er målt meget lidt deformation i Svartsengi-området og i nærheden af ​​digeformationen. Enhver målt deformation er så lille, at variationen mellem dage er ubetydelig. Der er behov for flere datapunkter for at udlede, om der fortsætter en stigning i området. Det kan dog fastslås, at magma nu strømmer direkte til overfladen og fodrer udbruddet.

Vejrudsigten i dag for området er nord- og nordvestlig vind, 8-15 m/s, gasforurening er spredt mod øst og sydøst og kunne mærkes i Sydisland, for eksempel i Þorlákshöfn og i Vestmannaeyjar. En mere nordlig vind i morgen (fredag), der får gasforurening til at spredes mod syd og sydøst og kunne mærkes i og omkring Grindavík.


 

Opdateret 20. marts kl. 13:45 UTC

 

Eruptivaktiviteten ser ud til at være relativt stabil, og udbrudsåbninger forbliver de samme steder som i går. Lava flyder fra kraterne mod syd, oven på lava, der flød i de første dage af udbruddet. Lidt eller ingen bevægelse er blevet opdaget på lavastrømsfronterne nær South Coast Road og Svartsengi. Seismisk aktivitet siden udbruddet startede lørdag aften har været mindre.

Vejrudsigten er tiltagende sydøstlig vind i dag, 13-20 m/s om eftermiddagen, men aftager om aftenen. Gasforurening spredes således mod nordvest og kunne påvises i Reykjanesbær og nærliggende områder. Gasfordelingsprognose kan findes her . Den 17. marts blev SO 2 -gasudledningen fra udbruddet målt op til 50 kg/s, men foreløbige resultater fra nye målinger tyder på, at udledningen af ​​gas er faldet betydeligt siden da.  

Et InSAR-billede offentliggjort i går viste tydelige tegn på jordinflation i Svartsengi fra 17. til 18. marts. GPS-data fra 18. marts tyder på, at inflationen muligvis er faldende. Dette kan skyldes, at magma nu strømmer mod overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken og derfor ikke akkumuleres under Svartsengi. Udviklingen af ​​udbruds- og deformationssignalerne i løbet af de næste par dage vil afsløre, om der vil blive opnået en ligevægt mellem magma-tilstrømningen under Svartsengi og lavastrømmen på overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken.

Her til morgen foretog eksperter fra National Land Survey of Iceland og Naturhistorisk Institut luftfotoflyvninger over udbrudsstedet. Ud fra disse billeder er det muligt at estimere størrelsen af ​​lavafeltet og den gennemsnitlige lavastrøm fra udbruddet. Der vil blive offentliggjort estimater, så snart dataene er blevet behandlet.

Eldgos20032024

Billedtekst: Oversigt over udbrudsstedet taget på en flyvning i morges. Det viser alle de aktive vulkanske åbninger og flavastrømme fra dem mod syd. I baggrunden til venstre ses Grindavík og til højre er Svartsengi. (Billede: Birgir V. Óskarsson – Naturhistorisk Institut).

 

Opdateret farekort

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret sin farevurdering i lyset af de seneste data. Den nye farevurdering træder i kraft i dag onsdag den 20. marts og gælder indtil den 22. marts, medmindre situationen ændrer sig. Zone 3 (Sundhnúkur-kraterrækken), hvor udbruddet stadig er i gang, forbliver uændret, og faren anses for meget høj. Faren i zone 1 (Svartsengi) anses nu for at være betydelig, mens den tidligere blev anset for høj. Faren i zone 4 (Grindavík) er fortsat høj, da risikoen på grund af synkehuller, fejlbevægelser og lavastrøm anses for høj. I zone 3 (Sundhnúkur-kraterrækken) vurderes risikoen på grund af gasforurening som meget høj, men i alle andre områder vurderes risikoen for gasforurening nu at være betydelig, hvorimod den tidligere var høj. Denne ændring skyldes lavere gasemissioner fra udbruddet end ved begyndelsen. Faren på grund af gasforurening og aske vurderes også ud fra vejr- og spredningsprognosen for de næste dage, hvilket påvirker spredningen.

Hazard_map_IMO_20.marts_2024

(Klik på kortet for at se det større)
Opdateret 19. marts kl. 17:30 UTC

  • Udbruddet fortsætter og har været i gang siden 16. marts kl. 20:23 UTC.
  • Vulkansk tremor er detekteret og har været relativt stabil de seneste to dage, hvilket indikerer, at udbruddets kraft ikke er aftaget.
  • Inflationen fortsætter i Svartsengi, hvilket tyder på, at magma stadig stiger fra dybden ind i magma-reservoiret under Svartsengi såvel som strømmer mod udbrudsstedet.
  • Farevurderingskortet, som blev opdateret i går (18. marts) er uændret.

Udbruddet fortsætter og har nu varet i over to et halvt døgn, hvilket er længere end de tidligere tre udbrud, der har fundet sted i området siden december 2023. Udbrudsaktiviteten er de samme steder som i går eftermiddags, på den sydlige del af den vulkanske sprække. Kraterkanter fortsætter med at bygge op, og lavaspringvandet er stadig betydeligt. Lavastrømsfronten, som lå cirka 300 m fra Sydkystvejen i går, ser ikke ud til at have bevæget sig fremad. Lavastrømmen fra kraterne forbliver for det meste mod syd, med aktive lavastrømsfronter på toppen af ​​lavaen, der flød i begyndelsen af ​​udbruddet.

Seismisk aktivitet har været ubetydelig ved digeområdet siden udbruddet startede, men vulkansk rystelse er registreret og har været relativt stabil de seneste to dage, hvilket tyder på, at udbruddets kraft ikke er aftaget.

Da magma forplantede sig fra Svartsengi mod Sundhnúkur-kraterrækken om aftenen den 16. marts, blev der påvist landsynkning i Svartsengi, som da tidligere magmadige blev dannet. GPS-data og satellitbilleder modtaget efter magma-udbredelsen viser, at overfladeinflationen fortsætter i Svartsengi, hvilket tyder på, at magma stadig stiger op fra dybden ind i magma-reservoiret under Svartsengi, samt fodrer udbruddet.

Det skal bemærkes, at der stadig er opnået relativt få datapunkter i den korte tid siden udbruddet begyndte, og at dataene altid er behæftet med usikkerhed. Deformationsdata, som vil være tilgængelige i løbet af de næste par dage, vil give eksperter mulighed for yderligere at estimere ved hjælp af modelberegninger mængden af ​​magma, der strømmer ind under Svartsengi.

Bylgjuvixlmynd19032024

InSAR-billede, der viser målt inflation (røde områder) mellem 17. og 18. marts efter udbruddet begyndte. Billedet er baseret på data fra ICEYE-satellitten

Ifølge målinger foretaget i nat er udstrømningen af ​​gas fra udbruddet faldet i forhold til, hvad den var i begyndelsen af ​​udbruddet. Det er dog stadig sandsynligt, at der vil blive opdaget gasforurening, og vejrudsigten indikerer tiltagende sydvestlig vind, omkring 13-20 m/s på udbrudsstedet i dag, men vinden vil aftage i aften. Gasforureningen er således rettet mod nordøst. Se gasfordelingsprognose her .

Farevurderingskortet, der blev opdateret i går, forbliver uændret indtil kl. 15:00 i morgen den 20. marts, med forbehold for ændringer i situationen.


Opdateret 18. marts kl. 18:30 UTC

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingen for at tage højde for de seneste data. Den nye farevurdering træder i kraft i dag mandag den 18. marts og gælder indtil den 20. marts, medmindre situationen ændrer sig. Zone 3 (Sundhnúkur-kraterrækken), hvor vulkanudbruddet stadig er i gang, forbliver uændret, mens fareniveauet forbliver meget højt. Fareniveauet vurderes at forblive højt i zone 1 (Svartsengi) på grund af gasemissioner og lavastrømme. Det samme gælder for Zone 4 (Grindavík), hvor faren på grund af synkehuller over sprækker, fejlbevægelser, lavastrømme og gasudledning anses for høj. Zone 5 er blevet nedgraderet til betydelig risiko (orange), og Zone 7 er nu nedgraderet til en vis risiko.

Årsagen til at vurdere faren som større i zone 1 end i zone 5 er den tættere afstand til den aktive ende af eruptivfissuren. Vejrudsigten og gasspredningsprognosen for de næste par dage vil påvirke vurderingen af ​​gasforurening og aske i farevurderingen.

Hazard_map_IMO_18. marts_2024


 

Opdateret 18. marts kl. 16:50 UTC

  • Vulkanudbruddets aktivitet har været relativt stabil siden sent i går.
  • Der er en meget langsom bevægelse af lavastrømmen mod vejen Suðurstrandarvegur.
  • Her til morgen var lavastrømmen cirka 330 meter fra vejen. Marginen er ikke steget væsentligt siden i går aftes.

 

Eruptiv aktivitet har været relativt stabil siden i går eftermiddags. Udbruddet er fokuseret på to steder langs den eruptive sprække, men de nordligste kratere, der var aktive i går, er ikke aktive nu. De mest aktive områder er nær den sydlige ende af eruptiv sprække, der åbnede lørdag aften, med lava, der strømmer fra disse steder sydpå mod vejen Suðurstrandarvegur. Her til morgen var lavastrømmen cirka 330 meter s fra vejen, med en mindre bevægelse af marginen siden i går aftes. Observationer af området i går aftes tyder på, at der ikke er væsentlig aktivitet eller bevægelse af lavastrømmen, der krydsede vejen Grindavíkurvegur få timer efter, at udbruddet startede.

Husafell_PTZ_2024_03_18_08_48_29

 

Udstrækningen af ​​den nye lava er estimeret til at være 5,85 kvadratkilometer, baseret på satellitbilleder optaget kl. 14:56 i går, den 17. marts. Se det medfølgende kort. Denne arealvurdering, baseret på satellitdata, indeholder større usikkerhed end beregninger baseret på luftfotos. Hvis vejrforholdene tillader det, vil der senere i dag blive gennemført en luftundersøgelse af udbrudsstedet, hvilket giver mere nøjagtige beregninger af lavaens areal og volumen.

Grindavik_Svartsengi_lavas_oversigt_20240318

 

Konturerne af lavastrømmen er tegnet fra satellitbilleder fra Iceye. Det første billede blev taget den 17. marts kl. 01:55 (orange farve), hvilket er cirka fem en halv time efter, at udbruddet begyndte. Det andet billede blev taget kl. 14:56 den 17. marts og viser konturerne af lavaen, som den var dengang, vist med rødt. Lilla farver indikerer lavastrømme fra tidligere udbrud.

Vejrudsigten for senere i dag bringer vind fra sydøst og øst med en hastighed på 8-13 m/s på udbrudsstedet, efterfulgt af aftagende vind fra syd og sydvest. Gasudledningen vil derfor drive mod nordvest og vest, med et skift mod nord senere i dag. Der er betydelig usikkerhed om styrken af ​​gasemissioner. Der ventes vind fra sydvest med en hastighed på 10-18 m/s i morgen tidlig, så gasudslippet vil herefter rejse mod nordøst. Det er usandsynligt, at gasudledningen vil nå Region Hovedstaden på grund af hård vind. Gasspredningsprognosen kan overvåges her .

Gasdreifing-18032024

Der er mindre seismisk aktivitet nær udbrudsstedet og på hele Reykjanes-halvøen. Kun en håndfuld små jordskælv er blevet observeret. Risikovurderingen vil blive opdateret senere i dag.


 

Opdateret 17. marts kl. 18:40 UTC

 

Siden kl. 04:00 UTC i dag er udbredelsen af ​​lava aftaget betydeligt. Udbruddet er dog ikke afsluttet, og lava bliver fortsat ekstruderet fra en 0,5 km lang sprække, som bekræftet af webkamera og dronebilleder. En lavafront strækker sig mod vest fra Sundhnúkur-kraterrækken. Denne front oversvømmede Grindavíkurvegur i de tidlige timer søndag morgen omkring kl. 00:30 UTC, hvilket gjorde vejen ufremkommelig.

Lava rejste også sydpå, og den er nu mindre end 250 m fra Suðurstrandarvegur – hovedvejen på den sydlige kyst af Reykjanes-halvøen. Mellem 10:15 og 16:30 UTC i dag bevægede denne lavafront sig med en gennemsnitshastighed på 12 m i timen. Hvis man antager samme bevægelseshastighed, vil det tage fronten yderligere ~20 timer at nå hovedvejen. I tilfælde af at lavaen når vejen, ville der være behov for yderligere 350 m udbredelse, før lava kunne komme ud i havet.

Nedenfor er et kort, der viser nedslagsområdet, hvis lavaen skulle nå havet. Dette scenarie og reaktionsplaner relateret til det er blevet drøftet på statusmøder i Meteorologisk Kontor og Civilbeskyttelse i går og i dag.

Grindavik_lava_seawater_interaction_info

I tilfælde af at lava interagerer med havvand, vil der være en række vulkanske risici på grund af den pludselige afkøling af lava. I første omgang ville disse farer omfatte lokaliseret tephraaflejring (faste vulkanske partikler) og dannelsen af ​​vulkanske gasser, primært hydrogenchlorid (HCl). Inden for en radius af 0,5 km fra indsejlingen til havet vil der være potentielt dødelige sundhedsfarer. Med stigende afstand falder sværhedsgraden af ​​de vulkanske farer over en radius på 3 km. Ud over denne afstand ville sundhedsfarer på grund af gasforurening være af mindre karakter.

Baseret på udviklingen af ​​udbruddet i dag er vores vurdering, at lavastrømning i havet er et usandsynligt scenarie. Indtil udbruddet slutter, og lavaudbredelsen stopper helt, forbliver det et resultat at overveje med henblik på risikovurdering. Hvis man antager samme bevægelseshastighed (12 m i timen), ville det tage den sydlige lavafront to dage at nå kysten.


 

Opdateret 17. marts kl. 13:00 UTC

Vulkanudbruddet, der begyndte klokken 20:23 i nat, fortsætter, men i løbet af natten faldt intensiteten af ​​udbruddet, og nu er der tre aktive åbninger på udbrudsspalten. Seismisk aktivitet faldt også signifikant natten over, med meget få jordskælv målt efter 3:00, hvilket faldt sammen med et fald i vulkansk rystelse. Denne udvikling minder meget om de tre tidligere udbrud på Sundhnúkur-kraterrækken.

Kort efter midnat flød lava over Grindavík-vejen mod vandfordelingsrøret fra Svartsengi kraftværk. Der har været begrænset fremskridt i denne lavastrømsfront siden i morges, og den er nu omkring 200 meter fra røret. En anden lavastrømsfront løber langs de beskyttende barrierer øst for Grindavík og mod Suðurstrandarvegur-vejen. Reaktionsarbejdere i området overvåger lavaens fremrykningshastighed, som har været langsom og stabil siden i morges.

Eldgos17032024

Udbrudsspalten, som den var kl. 11:00 i dag. Til højre for billedet er bjerget Stóra-Skógafell, og til venstre er bjerget Sýlingarfell. Den mest aktive del af sprækken er øst for Sýlingarfell, med mindre åbninger mod nord.

Dagens vejrudsigt er nordøstlige vinde på 8-13 m/s med periodisk regn, men vinden vil gradvist aftage. Gasemissioner vil hovedsageligt drive mod sydvest fra udbrudsstedet. I morgen ventes der sydøstlig vind på 8-13 m/s med byger, og gasudslippet vil sandsynligvis drive nordvest. Temperaturer varierer generelt fra 1 til 5 grader Celsius nær udbrudsstederne. Der er betydelig usikkerhed om intensiteten af ​​gasudledninger. Se gasspredningsprognosen her .

Gasdreifing17032024

 

Opdateret 17. marts kl. 01:25 UTC

 

Det islandske Met Office har opdateret farekortet for området. Lavastrømmen fortsætter mod syd og sydøst. Lavafrontens hastighed anslås til 1 km/t.

Hvis udbruddet fortsætter i samme hastighed, skal scenariet med lava, der når havet, overvejes.

Nu, omkring fem timer inde i udbruddet, har aktiviteten været nogenlunde konstant i hele sprækkens længde.

Hazard_map_IMO_17. marts_2024_0000UTC

 

Opdateret 16. marts kl. 23:50 UTC

 

Et vulkanudbrud er begyndt mellem bjerget Hagafell og bjerget Stóra Skógfell. Udbruddet begyndte kl. 20:23 UTC den 16. marts, hvor der hurtigt dannedes en 2,9 km lang sprække. Længden og placeringen af ​​sprækken svarer til udbruddet den 8. februar 2024.

Den præ-eruptive advarselsfase var meget kort. Den første advarsel til Department of Civil Protection and Emergency Management var klokken 19:43 UTC, og udbruddets begyndelse blev bekræftet på webkameraer kun 40 minutter senere. Udbruddet er oversvømmet af natur, så udbrudsfanen består hovedsageligt af damp og gas.

LHG_BO_2140_2

Billede der viser status for udbruddet kl. 21:40. (Foto: DCPEM/Björn Oddsson)

Den islandske kystvagt udførte en helikopterflyvning over udbrudsområdet. Flyvningen havde eksperter fra IMO, Islands Universitet, Department of Civil Protection and Emergency Management. Lava strømmer mod vest fra udbrudsspalten i retning af Grindavíkurvegur (vej) og beskyttelsesbarriererne for Svartsengi-regionen. Derudover flyder en stor lavalap mod sydøst mod beskyttelsesbarriererne for Grindavík.

EstimatedFissureLocation20240316_2330

Kortet viser sprækkeåbningen med rødt. Orange linjer viser lavabarrierer.

Ud fra indledende vurderinger af webkamerabilleder og luftfotos fra helikopterflyvningen menes udbruddet at være det største (i form af magmaudledning) af de tre tidligere sprækkeudbrud fra Sundhnúkur-kraterrækken. Dette skøn gælder for den første time med eruptiv aktivitet.

Klokken 22:10 UTC var den sydlige lavafront kun 200 m fra barriererne på den østlige side af Grindavík og bevægede sig med en hastighed på omkring 1 km i timen. 22:20 UTC var lava 700 til 800 m væk fra Grindavíkurvegur, nordvest for Grindavík, og bevægede sig med en hastighed på cirka 1 km på 1,5 time.

Opdateret 15. marts kl. 14:30 UTC

 

Større usikkerhed end tidligere om tidspunktet for næste digeindbrud og eventuelt udbrud.

GNSS-forskydninger og nylige interferogrammer viser fortsat oppustning af Svartsengi magma-reservoiret – med en tilsvarende hastighed som den, der blev observeret før digehændelsen den 2. marts 2024. Geodætisk modellering ved hjælp af disse datasæt bekræfter, at inflationskilden også er på en lignende placering og dybde som den. observeret under tidligere inflationsepisoder.

Modellerne angiver en genopladningsvolumen på ca. 4 millioner kubikmeter til Svartsengi-reservoiret siden 3. marts.

For digebegivenhederne, der fandt sted mellem 14. januar og 2. marts, blev fejlgrænsen beregnet til at udløse disse digeindbrud og/eller udbrud konsekvent estimeret til omkring 10 millioner kubikmeter. Dette gjorde det muligt at lave langsigtede prognoser baseret på volumentabet fra magma-reservoiret under digebegivenhederne og derefter estimere tidsvinduet, når denne mængde ville være fuldt genopladet, og dermed udløse den næste hændelse.

Graph_mogi_da_14032024

Den 2. marts vurderes det dog, at et meget mindre volumen gik tabt fra magmareservoiret under denne hændelse (ca. 1,3 mio. m3), hvilket udløste et mindre digeindbrud, der ikke resulterede i et udbrud.

Et større volumen, sammenlignet med den mængde tabt fra Svartsengi reservoiret den 2. marts, er nu blevet genopladet, men der er endnu ikke sket et nyt digeindbrud/udbrud. Dette indikerer en mulig ændring i magma VVS-systemet og større usikkerhed i den nye fejlgrænse, der nu skal nås, og dermed tidspunktet for næste digeindbrud og/eller udbrud.

Når denne nye grænse er nået, er det mest sandsynlige scenarie endnu en digeindtrængning inden for det eksisterende digeområde – mellem Stóra-Skogfell til Grindavík – som måske eller måske ikke kulminerer i et udbrud.

Seismicitet NW for Grindavík ikke et tegn på digeindtrængen der

Vi kan ikke udelukke muligheden for et udbrud inden for et tilstødende område eller vulkansystem f.eks. vest for Mt Þorbjörn eller i Eldvörp, men før dette sker, skal et nyt dige først trænges ind i det tilsvarende område.

Der er på nuværende tidspunkt ikke tegn på digeindbrud indenfor disse områder. En sådan indtrængen i et nyt område forventes at være præget af en stærk jordskælvssekvens og store mængder jorddeformation detekteret på både GNSS-netværket og på interferogrammer – ingen af ​​disse overvågningsdatasæt viser i øjeblikket noget bevis på dette.

Der har været en stigning i seismiciteten (alle jordskælv < M1,5) nordvest for Grindavík. Det er sandsynligt, at den fortsatte oppustning af Svartsengi magma-reservoiret nu udløser små bevægelser på allerede eksisterende forkastninger i dette område, som blev aktiveret under digebegivenheden den 10. november 2023.

Skjalftar_0203_1403_2024_Graben

Kortet viser seismicitet registreret fra 3. marts til 14. marts. Sorte linjer skitserer Grabens, der blev dannet i digebegivenheder den 10. november 2023 og 14. januar 2024.

 

Opdateret 12. marts kl. 17:00 UTC

  • Mængden af ​​magma under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i et nyt digeindbrud og muligvis et udbrud.
  • Et udbrud kan forekomme med meget kort varsel, muligvis mindre end 30 minutter.
  • Det mest sandsynlige udbrudssted er mellem Stóra-Skógafell og Hagafell.

 

Modelberegninger viser, at magmaakkumulering ved Svartsengi fortsætter med en jævn hastighed. I tidligere hændelser er der dannet en magma-indtrængning, når volumenet af akkumuleret magma har nået 8 til 13 millioner kubikmeter. Det samlede akkumulerede volumen har allerede nået denne tærskel. Trykopbygningen fortsætter derfor med at stige i magmakammeret, og sandsynligheden for et nyt digeindtrængen og endda et udbrud i de næste dage øges.

Graph_mogi_en_12032024-

140 jordskælv er blevet opdaget i nærheden af ​​Sundhnúkur-kraterrækken og Grindavík siden fredag. Størstedelen af ​​disse jordskælv har været mindre eller under størrelsesordenen 1,0, mens den største målte hændelse var en M2,8 fredag ​​aften, på omkring 5 km dybde lige SØ for Þorbjörn. Seismisk aktivitet i området er steget en smule de seneste dage i forhold til sidste uge, hvilket muligvis kan kædes sammen med roligere vinde og optimale vejrforhold til jordskælvsdetektering.

IMO har opdateret farevurderingskortet. Fareniveauet forbliver uændret i forhold til det sidste kort. Det nye farevurderingskort trådte i kraft kl. 15.00 i dag, tirsdag den 12. marts og er gyldigt indtil den 19. marts, med forbehold for ændringer i situationen.

Hazard_map_IMO_12. ​​marts_2024

(Klik på billedet for at se det større)

Usædvanligt rytmisk mønster af uro, indtil dette punkt.

Som rapporteret i sidste uge afveg adfærden af ​​digeudbredelsen den 2. marts på nogle måder fra de tidligere digedannelser. Forskere vil fortsætte med at indsamle data og konkludere, om hændelsen den 2. marts indikerer mulige ændringer i det usædvanlige rytmiske mønster af uro med magmaophobning ved Svartsengi og gentagne digeindbrud og udbrud.

Disse uroligheder er tidligere blevet sammenlignet med urolighederne i Krafla, der startede i 1975. I løbet af en periode på 10 år skete der 20 magma-indtrængninger, hvoraf 9 kulminerede med et vulkanudbrud (Se billedet nedenfor). I Krafla trængte urolighederne sig altid ind i det samme dige, men i forskellige størrelsesskalaer. Udbruddene fulgte dog ikke et tilsvarende regelmæssigt mønster som hidtil observeret i Sundhnúkar-kraterrækken og har faktisk været usædvanligt rytmiske.

Kroflueldar-enska

Billedet viser samspillet mellem magma-indtrængninger og jordløft i midten af ​​Krafla-calderaen. Grafen nedenfor viser højden af ​​målepunktet inden for Krafla-calderaen, og grafen ovenfor viser afstanden fra calderaen til digeformationerne.

 

Opdateret 7. marts kl. 17:00 UTC

 

Sandsynlig forløb af begivenheder i løbet af de næste dage:

 

  • Mængden af ​​magma under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i et nyt digeindbrud og muligvis et udbrud.
  • Et udbrud kan forekomme med meget kort varsel, muligvis mindre end 30 minutter.
  • Det mest sandsynlige udbrudssted er mellem Stóra-Skógafell og Hagafell.

 

Seismisk aktivitet i forbindelse med de vulkanske uroligheder har været faldende siden lørdag, med meget få jordskælv opdaget i de seneste par dage. Imidlertid har ugunstige vejrforhold forstyrret seismisk overvågning ved at dæmpe små begivenheder, så der har sandsynligvis været yderligere mindre jordskælv, som ikke kunne detekteres.

Vejrforholdene i løbet af de næste 24 timer vil sandsynligvis hindre Meteorologisk Kontors jordskælvsovervågningssystem. Prognosen indikerer, at Reykjanes vil opleve kraftig vind fra sydøst ledsaget af regn og begrænset sigtbarhed, især i bjergområder. Nedbøren vil falde tidligt om morgenen, med lejlighedsvise byger, der falder sammen med nedsat sigtbarhed, der forventes i morgen og de følgende dage. Vinden forventes at aftage i løbet af weekenden og kommer fra sydøst eller nordvest søndag.

Inflationen fortsætter ved Svartsengi, og modelberegninger baseret på GNSS-data fra 3. til 6. marts indikerer, at cirka 1,2 millioner kubikmeter magma er blevet sprøjtet ind i magmakammeret i løbet af disse dage. Derfor er der samlet set samlet omkring 10 millioner kubikmeter magma i magmakammeret siden sidste udbrud. Den nuværende situation svarer derfor til, hvad den var før udbruddet den 2. marts.

Opdateret farevurdering

Meteorologisk Kontor har opdateret farevurderingskortet. Fareniveauet forbliver uændret i forhold til det sidste kort. Der er foretaget en ændring af zoneinddelingen; Zone 2 og 3 er slået sammen til én enkelt zone. På baggrund af aktivitetens udvikling er der ikke længere grund til at vurdere risikoen på disse områder særskilt. Det nye farevurderingskort trådte i kraft klokken 15 i dag, torsdag den 7. marts. Denne farevurdering er gyldig indtil den 12. marts, med forbehold for ændringer i situationen.

Hazard_map_IMO_7. marts_2024

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 5. marts kl. 14:20 UTC

 

Sandsynlige scenarier i løbet af de næste par dage:

  • Mængden af ​​magma i  Svartsengi-reservoiret fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i en ny digeudbredelse og/eller vulkanudbrud i de kommende dage.  
  • Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.
  • Det er mest sandsynligt, at der vil ske et udbrud i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. 

 

 

 

Seismiciteten over diget har været lav, siden magmaudbredelsen sluttede lørdag (2. marts) aften. Der er lidt mere aktivitet ved bjerget Fagradalsfjall, hvor der er registreret omkring 20 jordskælv i løbet af de sidste 24 timer.

Modelberegninger indikerer et volumentab på omkring -1,3 millioner kubikmeter fra Svartsengi magma reservoir i lørdags – som fodrede en 3 km lang diget intrusion mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell. Volumentabet fra Svartsengi reservoiret var meget lavere end det, der skete under tidligere hændelser, hvor der blev beregnet et volumentab på omkring -10 millioner kubikmeter.

Kontinuerlig landhævning er påvist på GNSS-observationer siden lørdagens magmaudbredelse. Magmatilstrømning under Svartsengi fortsætter således, og modelberegninger tyder på en tilstrømning/akkumuleringshastighed på omkring en halv million kubikmeter pr. dag. I alt er omkring 9,5 millioner kubikmeter magma blevet genopladet til reservoiret under Svartsengi siden udbruddet den 8.-9. februar. 

Derfor fortsætter trykket i magmareservoiret med at bygge op, og der er øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse inden for Sundhnúkur-kraterrækken og/eller et vulkanudbrud i de kommende dage.

 

Graph_mogi_da_05032024

 

Grafen viser en sammenligning af volumenstigning i Svartsengi reservoiret før digeudbredelse og/eller udbrud. Status for volumenændringen pr. 4. marts er angivet med den røde linje. Denne linje viser også, hvilken indflydelse magmaudbredelsen den 2. marts havde på akkumuleringsprocessen i magmareservoiret under Svartsengi. De viste mængder på denne graf er afledt af modelberegninger baseret på GNSS-data alene. Fælles InSAR-GNSS-modellering af digebegivenheden i lørdags indikerer et volumentab på omkring -1,3 millioner kubikmeter fra Svartsengi-reservoiret, som fodrede digets udbredelse inden for Sundhnúkur-kraterrækken, uden at resultere i et udbrud. Værdier afledt af både GNSS alene og de fælles InSAR-GNSS inversioner er behæftet med usikkerhed.

 

Vejrforholdene kan påvirke IMO’s overvågningssystemer.

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet, som er uændret i forhold til den tidligere farevurdering. Den nye farevurdering er gældende indtil torsdag den 7. marts, medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en revurdering.

 

Hazard_map_IMO_5.marts_2024

 

Vejret i de næste par dage vil sandsynligvis påvirke overvågningssystemerne. Udsigten for ugen er sydøstlig og østlig vind, omkring 10-15 m/s. Regnbyger de fleste dage med stigende vindhastigheder og mere rolige vinde mellem byger.

 


 

Opdateret 4. marts kl. 16:00 UTC

 

Sandsynlige scenarier i løbet af de næste par dage:

  • Mængden af ​​magma under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i en magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud.
  • Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.
  • Det er mest sandsynligt, at der vil ske et udbrud i området mellem mt. Stóra- Skógfell og mt. Hagafell.

Modelberegninger tyder på, at mængden af ​​magma, der forplantede sig fra Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken, var omkring 1,3 millioner kubikmeter.

Det var tidligere blevet beregnet, at omkring 0,5 millioner kubikmeter magma akkumuleres under Svartsengi hver dag. I betragtning af dette vil den samlede mængde magma under Svartsengi være omkring 9 millioner kubikmeter ved udgangen af ​​i morgen, tirsdag den 5. marts.

I tidligere begivenheder har magma forplantet sig, når det samlede volumen af ​​magma akkumuleret under Svartsengi når mellem 8-13 millioner kubikmeter. Derfor er der en øget sandsynlighed for ny magmaudbredelse og vulkanudbrud, når disse betingelser er opfyldt.

Det skal dog også bemærkes, at efter gentagne udbrud i mt. Fagradalsfjall var der eksempler på, at magma nåede langsomt til overfladen uden megen seismisk aktivitet. Denne form for udvikling bør også forventes på Sundhnúkur-kraterrækken.


 

Opdateret 3. marts kl. 12:15 UTC

 

Sandsynligt scenarie i løbet af de næste par dage

 

  • Magmavolumen under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan føre til endnu en magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud.
  • Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, begivenhed mindre end 30 minutter.
  • Et vulkanudbrud vil højst sandsynligt forekomme i området mellem mt. Stóra-Skógfell og mt. Hagafell.

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet på grund af faldet i seismisk aktivitet på Reykjanes-halvøen.

I betragtning af udviklingen i aktiviteten siden i går, er fareniveauet blevet sænket i to zoner – Zone 2 og 3. Fareniveauet forbliver uændret i andre områder, så farevurderingen er nu den samme som før gårsdagens begivenhed.

Farevurderingskortet er gyldigt fra kl. 13.00 UTC i dag den 3. marts til kl. 15.00 tirsdag den 5. marts, medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en reevaluering.

 

Hazard_map_IMO_3. marts_2024

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 3. marts kl. 11:50 UTC

 

Seismisk aktivitet ved mt. Sýlingarfell skyldtes en magma-indtrængen. Den seismiske aktivitet startede omkring kl. 16:00 UTC i går (2. marts) og aftog støt efter kl. 18:00, og efter kl. 20:00 var den stort set slut.

Data indikerer, at gårsdagens magma-indtrængen er stoppet ved mt. Hagafell. Sandsynligheden for, at magma stiger op i forhold til denne magma-indtrængning er faldet, men området bliver fortsat nøje overvåget for denne mulighed.

Modelberegninger indikerer, at mængden af ​​magma, der forplantede sig ud af Svartsengi i går, var ubetydelig sammenlignet med tidligere magmaudbredelser, som kulminerede med et udbrud.

Derfor kan det antages, at magmaakkumulering under Svartsengi fortsætter som før, og at den mængde magma, der allerede er ophobet, er tilstrækkelig til at udløse endnu en magmaudbredelse. Det kan forventes, at der kan ske endnu en magma-udbredelse i løbet af de næste par dage, og der er fortsat en øget sandsynlighed for et udbrud, som før gårsdagens begivenhed.

Dette afhænger af, hvor hurtigt trykket forårsaget af magmaakkumulering under Svartsengi bygges op for at udløse en anden magmaudbredelse. 

I betragtning af denne udvikling arbejder det islandske meteorologiske kontor på et nyt farevurderingskort, som vil blive opdateret i de kommende timer.

Sandsynlige scenarier i løbet af de næste par dage:

 

  • Magmavolumen under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan føre til endnu en magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud.
  • Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, begivenhed mindre end 30 minutter.
  • Et vulkanudbrud vil højst sandsynligt forekomme i området mellem mt. Stóra-Skógfell og mt. Hagafell.

Graph_mogi_da_03032024

Grafen viser en sammenligning af volumen af ​​magma akkumuleret under Svartsengi, før den forplanter sig mod Sundhnúkur-kraterrækken. Magmavolumenets status ved 2. marts efter magmaudbredelsen er angivet med rød farve. Beløbet er udledt gennem modelberegninger baseret på GPS-data og med forbehold for usikkerheder. Ændringer kan variere fra dag til dag, fra at være små til mere fremtrædende ændringer. Den lilla linje viser det magmavolumen, der er akkumuleret før den store digebegivenhed under Grindavík dannet den 10. november 2023. 

Opdateret 2. marts kl. 19:10 UTC

 

På dette tidspunkt er den seismicitet, der begyndte lige før kl. 16:00 UTC i dag, ophørt. Det anses således for sandsynligt, at magma-indtrængningen er stoppet midlertidigt eller er væsentligt formindsket. Der bliver dog fortsat målt mindre deformationer i området, så det er for tidligt at påstå, at magma-indtrængningen er afsluttet, og at der ikke vil være et udbrud på nuværende tidspunkt. Når der sker magma-indtrængning, kan deformation måles i flere timer efter, at den seismiske aktivitet er stoppet.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området for at observere, om aktiviteten genoptages i løbet af de næste par timer, eller om magma-indtrængningen er stoppet helt. Det er fortsat muligt, at magma kan stige op til overfladen, som det er blevet observeret i udbrud nær Fagradalsfjall.


 

Opdateret 2. marts kl. 17:30 UTC

  • En intens sværm af mikroseismisk aktivitet finder sted øst for Sýlingarfell på Reykjanes-halvøen.
  • Seismiciteten indikerer, at magmabevægelser er begyndt, og at et sprækkeudbrud er sandsynligt.
  • Seismiciteten begyndte i den sydlige ende af sprækken, der blev dannet den 18. december 2023.
  • Fra kl. 17:30 UTC er det tydeligt, at den seismiske aktivitet har bevæget sig sydpå i retning af Hagafell.

  • GPS-baserede målinger i realtid viser meget færre tegn på deformation end før tidligere udbrud siden december 2023. Dette kan betyde, at mindre magma er på vej end før de foregående tre udbrud på Sundhnúkur-kraterrækken.
  • På nuværende tidspunkt indikerer dybden af ​​seismiciteten ikke, at magma forplanter sig til overfladen.
  • Fra 17:30 UTC er det sandsynlige scenarie, at magma-indtrængen ikke nødvendigvis vil føre til et vulkanudbrud. Men mens situationen fortsat er usikker, kan et forestående sprækkeudbrud ikke udelukkes.

Et nyt farevurderingskort fra IMO blev offentliggjort i dag og er gyldigt til i morgen (3. marts 2024) kl. 17:00 UTC

Hazard_map_IMO_2.marts_1700

Opdateret 29. februar kl. 12:30 UTC

  • Et udbrud kan starte med meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.  
  • Placeringen af ​​udbrud er højst sandsynligt i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell.  
  • Farevurderingen tager ikke højde for vejrforhold eller andre faktorer, der kan påvirke risikoen for at være inden for farezonerne.
  • Det er muligt, at der sker et digeindbrud, uden at det resulterer i et vulkanudbrud.

 

Modelberegninger tyder på, at der i dag er ophobet omkring 8,5-9 millioner kubikmeter magma under Svartsengi. Inflationstakten har været nogenlunde konstant de seneste dage. I tidligere udviklinger er inflationstakten faldet kort før et udbrud starter.

Ifølge modelberegninger akkumuleres cirka 0,5 millioner kubikmeter magma i Svartsengi-reservoiret hver 24. time.

I betragtning af forstadier til tidligere vulkanudbrud i Sundhnúkar-kraterrækken stiger sandsynligheden for et vulkanudbrud, når volumenet af magma når 8-13 millioner kubikmeter. Hvis magmaophobningen fortsætter i samme hastighed, bør mængden nå den øvre grænse i næste uge.

Der er fortsat en øget sandsynlighed for et vulkanudbrud i de kommende dage. Det mest sandsynlige scenario er, at en vulkansk sprække åbner sig i området mellem mt. Stóra-Skógfell og Hagafell-bjerget, som kunne forekomme med en meget kort varslingstid.

Graph_mogi_da_29022024

Grafen viser en sammenligning af volumen af ​​magma akkumuleret under Svartsengi, før den forplanter sig mod Sundhnúkur-kraterrækken. Magmavolumenets status den 28. februar er angivet med rød farve. Beløbet er udledt gennem modelberegninger baseret på GPS-data og med forbehold for usikkerheder. Ændringer kan variere fra dag til dag, fra at være små til mere fremtrædende ændringer. Den lilla linje viser det magmavolumen, der er akkumuleret før den store digebegivenhed under Grindavík dannet den 10. november 2023. 

Et nyt farevurderingskort fra IMO blev offentliggjort i dag og forbliver uændret i forhold til det forrige. Farevurderingskortet er gyldigt indtil 5. marts , medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en revurdering. Sandsynlige scenarier præsenteret tidligere på ugen forbliver også uændrede (se nyheder fra 26. februar ).

Hazard_map_IMO_29feb_2024

Bemærk venligst, at selvom IMO på nuværende tidspunkt ikke har øget fareniveauet på uroområdet, kan udviklingen ske meget hurtigt og uden varsel. Folk, der kommer ind i uroområdet, skal huske på dette. IMO’s farevurdering tager ikke højde for vejrforhold eller andre faktorer, som kan påvirke den involverede risiko, når man befinder sig i et farligt område.


 

Opdateret 27. februar kl. 13:00 UTC

  • Akkumuleret magma under Svartsengi når samme mængde som før tidligere udbrud.
  • Et udbrud kan starte med meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.
  • Forhøjede fareniveauer i en opdateret farevurdering på grund af forestående udbrud.
  • Placeringen af ​​udbrud er højst sandsynligt i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell.
  • Farevurderingen tager ikke højde for vejrforhold eller andre faktorer, der kan påvirke risikoen for at være inden for farezonerne.
  • Det er muligt, at der sker et digeindbrud, uden at det resulterer i et vulkanudbrud

 

Modelberegninger tyder på, at omkring 7,6 millioner m 3 magma er blevet genopladet i Svartsengi-reservoiret. I betragtning af forstadier til tidligere vulkanudbrud i Sundhnúkar-kraterrækken, øges sandsynligheden for et vulkanudbrud, når volumenet af magma når 8 – 13 millioner m 3 . Hvis magmaophobningen fortsætter i samme hastighed, skulle mængden nå den nedre grænse i morgen (27. februar ).

Graph_mogi_20240226_da--003-

Seismisk aktivitet er steget en smule siden sidste weekend og har været mest fremtrædende lige øst for Mt. Sýlingarfell. Placeringen af ​​den seismiske aktivitet er i et område, der anses for at være den østlige spids af magma-reservoiret, som er centreret under Svartsengi-Þórbjörn-området. Den nuværende seismicitet svarer til den observerede dage før tidligere vulkanudbrud i området.

Kort-26022024

Derfor har IMO opdateret farevurderingen for uroområdet. Øget sandsynlighed for et vulkanudbrud og relaterede farer påvirker vurderingen. Fareniveauerne er blevet hævet i flere zoner. Selvom farven på Zone 4 – Grindavík – forbliver uændret, er farerne dér øget på grund af muligheden for lavastrømme. Det samme gælder for Zone 1 – Svartsengi.

Hazard_map_IMO_26feb_2024

Ingen væsentlig deformation i Grindavík er blevet detekteret af GNSS eller satellitdata. Det er dog sandsynligt, at nye fejl vil blive afsløret, når sneen smelter eller nedbør får jord, som kan dække forkastninger, til at blive skyllet væk.

 

 

Sandsynlige scenarier

Hvis der opstår et udbrud, vurderer forskerne, at magma højst sandsynligt vil forplante sig fra reservoiret under Svartsengi-Þórbjörn-regionen mod Sundhnúkur-kraterrækken, hvilket resulterer i lava-springvand og lavastrømme i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det primære signal for stigende magma er en pludselig stigning i seismisk aktivitet med mange lokaliserede jordskælv af lille størrelse. I betragtning af de tidligere vulkanudbrud i området, kan et udbrud starte med meget lidt advarsel (mindre end 30 minutter), afhængigt af hvor magma når overfladen på Sundhnúkur-kraterrækken. 

 

 

På et samfundsmøde afholdt i dag med beboere i Grindavík præsenterede IMO resultater fra lavastrømsmodeller, der viser scenarier, der anses for at være sandsynlige, og som blev forklaret før sidste weekend.

De præsenterede modellerede resultater viste estimeret lavastrøm fra to separate eruptive sprækker placeret på Sundhnúkur-kraterrækken. Lavastrømsmodellerne forudsiger ikke opførselen af ​​det næste vulkanudbrud.  Modellerne bruges kun til at forudsige mulige lavastrømningsbaner fra forskellige placeringer af eruptive sprækker.

Mange faktorer påvirker en lavastrøm: placeringen og længden af ​​den eruptive sprække, volumen af ​​udbrudt materiale, topografi af landoverfladen og om der dannes kratere eller lavalapper.

Disse modellerede scenarier forudsiger lava, der strømmer fra en 800 m lang eruptiv sprække med en konstant ekstruderingshastighed på 600 m 3 /s. Sprækkerne er vist på kortene som sorte streger.

Disse modellerede resultater nedenfor er derfor kun 2 eksempler for Sundhnúkar kraterrækken, men lavastrømmens adfærd i det næste vulkanudbrud kan være meget forskellig afhængig af hvor præcist en sprække åbner på overfladen og hvor lang den vil være. Et mindre skift i placeringen kan ændre lavastrømmens vej betydeligt.

 

 

Udbrud mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógfell – Som skete den 18. december 2023 og den 8. februar 2024. 

  • Precursor: Pludselig, lokaliseret og intens seismisk aktivitet med små jordskælv. Deformation over magmadiget (hvis et dige er trængt ind) og Svartsengi magmareservoiret 
  • Meget kort advarselstid (mindre end 30 minutter), fordi en ny digeudbredelse muligvis ikke er nødvendig for at magma når overfladen. 
  • Lava når Grindavík-vejen inden for 2 til 4 timer, men muligvis mindre, hvis hastigheden af ​​den fremrykkende lavafront er højere end den, der er observeret under tidligere udbrud

LavaFlowMap_20240226_fissure1_6hrs_DA

De præsenterede modellerede resultater viste estimeret lavastrøm fra en sprække lige syd for Stóra-Skógfell. Lavastrømsmodellerne forudsiger ikke opførselen af ​​det næste vulkanudbrud.  Modellerne bruges kun til at forudsige mulige lavastrømningsbaner fra forskellige placeringer af eruptive sprækker. Hastigheden af ​​den fremadskridende lavafront kan også være højere end den, der er vist i modellen.

 

Udbrud af Hagafell – Som sket den 14. januar 2024.

 

  • Forløber: Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
  • Sandsynligvis varslingstid er cirka 1-3 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
  • Lava når lavabarriererne omkring Grindavík inden for 1 time.
  • Magma-indtrængen, som når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík

LavaFlowMap_20240226_fissure7_6hrs_DA

De præsenterede modellerede resultater viste estimeret lavastrøm fra en sprække vest for Hagafell. Lavastrømsmodellerne forudsiger ikke opførselen af ​​det næste vulkanudbrud.  Modellerne bruges kun til at forudsige mulige lavastrømningsbaner fra forskellige placeringer af eruptive sprækker. Hastigheden af ​​den fremadskridende lavafront kan også være højere end den, der er vist i modellen.

 

Udbrud inde i lavabarriererne omkring Grindavík

 

  • Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
  • Sandsynlig varslingstid er mellem cirka 1-5 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
  • Det er muligt, at en udbrudssprække vil åbne sig inden for Grindavík eller regionen lige nord herfor (inde i barriererne). Lignende aktivitet fandt sted den 14. januar , da en vulkansk sprække åbnede sig lige inden for byens ydre omkreds cirka 4 timer efter et udbrud nær Hagafell.
  • Magma-indtrængen, som når syd for Grindavík, vil forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík.

Det islandske meteorologiske kontor og Islands Universitet har samlet materiale, der beskriver den vulkantektoniske reaktivering af Reykjanes-halvøen siden 2019. Se her .


 

Opdateret 23. februar kl. 15:00 UTC

 

Modelberegninger viser, at ca. 5 millioner kubikmeter magma var genopladet til Svartsengi-reservoiret den 22. februar. I betragtning af den tendens, der er observeret før tidligere vulkanudbrud i Sundhnúkur-kraterrækken, er sandsynligheden for et udbrud meget høj, når volumenet når mellem 8-13 millioner kubikmeter (afledt af fælles InSAR-GNSS-modeller). Baseret på resultaterne af modelberegningerne kan dette ske i begyndelsen af ​​næste uge, hvis magmaakkumuleringen fortsætter med den nuværende hastighed.

Det skal bemærkes, at der er en vis usikkerhed i denne fortolkning, og det kan ikke antages, at adfærden vil være identisk med de tidligere udbrud her. Efterhånden som magma VVS-systemet udvikler sig, kan vi heller ikke udelukke muligheden for, at mængden af ​​magma, der kræves for at udløse en ny digebegivenhed og/eller udbrud, kan blive reduceret.

Derudover er der mulighed for, at en ny digeindtrængning sker i denne region uden at resultere i et vulkanudbrud.

 

 

Graf23022024

 

 

 

Figur: Grafen viser en sammenligning af mængden af ​​magma akkumuleret under Svartsengi, før magmaen strømmede mod Sundhnúkur-kraterrækken under de seneste digeindtrængninger og udbrud, der fandt sted mellem december 2023-februar 2024. Volumenet er beregnet ved en model baseret på GNSS data og er behæftet med usikkerhed. Der kan også observeres betydelige variationer mellem på hinanden følgende dage. Den nuværende magmaakkumuleringsstatus pr. 22. februar er markeret med den lilla linje. Den røde linje viser mængden af ​​magma, der er akkumuleret før den store digebegivenhed under Grindavík den 10. november.

 

 

 

Hvis der opstår et udbrud, vurderer forskerne, at magma højst sandsynligt vil forplante sig fra reservoiret under Svartsengi mod Sundhnúkur-kraterrækken, hvilket resulterer i lava-springvand og lavastrømme i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det primære signal for stigende magma er en pludselig stigning i seismisk aktivitet med mange lokaliserede jordskælv af lille størrelse. I betragtning af de tidligere vulkanudbrud i området, kan et udbrud starte med meget lidt advarsel (mindre end 30 minutter), afhængigt af hvor magma når overfladen på Sundhnúkur-kraterrækken.

 

Sandsynlige scenarier

Udbrud mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógfell – Som skete den 18. december 2023 og den 8. februar 2024 .

  • Precursor: Pludselig, lokaliseret og intens seismisk aktivitet med små jordskælv. Deformation over magmadiget (hvis et dige er trængt ind) og Svartsengi magmareservoiret 
  • Meget kort advarselstid (mindre end 30 minutter), fordi en ny digeudbredelse muligvis ikke er nødvendig for at magma når overfladen. 
  • Lava når Grindavík vej på mindre end 4 timer.

Udbrud af Hagafell – Som sket den 14. januar 2024.

  • Forløber: Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
  • Sandsynligvis varslingstid er cirka 1-3 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
  • Lava når lavabarriererne omkring Grindavík inden for 1 time.
  • Magma-indtrængen, som når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík

Udbrud inde i lavabarriererne omkring Grindavík

  • Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
  • Sandsynlig varslingstid er mellem cirka 1-5 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
  • Det er muligt, at en udbrudssprække vil åbne sig inden for Grindavík eller regionen lige nord herfor (inde i barriererne). Lignende aktivitet fandt sted den 14. januar , da en vulkansk sprække åbnede sig lige inden for byens ydre omkreds cirka 4 timer efter et udbrud nær Hagafell.
  • Magma-indtrængen, som når syd for Grindavík, vil forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík.

 

Selvom der er klare indikationer på stigning i Svartsengi-Þórbjörn-området (relateret til magma-opladning af dette reservoir), betyder dette ikke, at det er det mest sandsynlige sted for et udbrud at starte. Dette skyldes, at magma-reservoiret i øjeblikket svigter på sin nordøstlige kant og føder digeudbredelsen, som påbegyndes mellem Stóra-Skógfell- og Sundhnúkur-kraterrækken. I et scenarie, hvor magma stiger op mod overfladen direkte fra Svartsengi-reservoiret, anslås det, at de første tegn på magmavandring vil blive opdaget 4-7 timer før magma når overfladen.

Bemærk venligst, at disse scenarier er baseret på fortolkninger af de seneste data og den observerede udvikling af de tidligere hændelser ved Sundhnúkur-kraterrækkeområdet. Der skal tages højde for usikkerhed i denne fortolkning, da den kun er baseret på få begivenheder.

 


 

Opdateret 23. februar kl. 9:30 UTC

 

Seismisk aktivitet i uroområdet nord for Grindavík er fortsat minimal. Omkring 20 små jordskælv er blevet opdaget på 24-timers basis de seneste dage.

Magmaophobningen under Svartsengi fortsætter, og tempoet i ophobningen har været ret stabilt. Dette er en lignende tendens, som er blevet observeret før de tidligere vulkanudbrud.

Arrangementet, der startede i slutningen af ​​oktober 2023 med en inflation ved Svartsengi, fortsætter således. Mens magma-akkumulering fortsætter, forventes endnu et vulkanudbrud i lignende områder som før.

Hvis magmaakkumuleringen fortsætter i det nuværende tempo, vil mængden nå en tærskel, der menes at være nødvendig for at udløse en digeudbredelse og endda et udbrud i næste uge. Mængden af ​​magma akkumuleret under Svartsengi før tidligere udbrud anslås at have været 8-13 millioner m 3 . Nye modelberegninger er i gang for at opnå en bedre forståelse af, hvor meget magma der nu er ophobet.

På nuværende tidspunkt vurderes det ikke at være nødvendigt at hæve fareniveauet i området og dermed forbliver farevurderingen udstedt af IMO uændret.

Farevurderingen vil blive opdateret mandag den 26. februar , og skulle udviklingen fortsætte i samme hastighed som nu, vil fareniveauerne i zoner blive hævet, da der vil blive ophobet mere magma, og dermed er der større sandsynlighed for et udbrud.

Hazard_map_IMO_22feb_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 20. februar kl. 11:00 UTC

 

Det islandske meteorologiske kontor har udsendt et opdateret farevurderingskort efter Rigspolitichefens beslutning om at ophæve påbuddet om en midlertidig evakuering fra Grindavík, der træder i kraft den 19. februar, og på grund af politikommissærens afgørelse i Suðurnes vedr. ændringer i adgangsbegrænsninger for både enkeltpersoner såvel som forretningsdrift.

Et opdateret farevurderingskort er gyldigt fra den 20. februar kl.

I den seneste version af IMO’s farevurderingskort er Zone 7 tilføjet i samråd med Civilbeskyttelse. Nesvegur-vejen ligger inden for zone 7, som i øjeblikket er mere brugt til at få adgang til Svartsengi og Grindavík. Farer til stede i zone 7 er fejlbevægelser og synkehuller. Farvekoden for andre områder forbliver uændret i forhold til tidligere farekort.

Læs her om politikommissærens afgørelse på Suðurnes . (islandsk).

Kortet viser som tidligere vurdering af de aktuelle farer samt farer, der kan opstå med kort varsel. Der er kun foretaget en vurdering for farer inden for de definerede zoner, men der kan også være farer uden for dem.

Hazard_map_IMO_20feb_2024

 

Opdateret 15. februar kl. 16:00 UTC

 

Landhævningen i Svartsengi-området fortsætter med lignende tendenser og hastigheder, som er blevet påvist efter digeudbredelse derfra.

 Modelberegninger baseret på GPS-data tyder på, at magmaophobningen fra slutningen af ​​udbruddet 9. februar til i går, 14. februar , er omkring 2 millioner m 3 . Det blev anslået, at da udbruddet begyndte den 8. februar , forplantede sig omkring 10 millioner m 3 magma fra Svartsengi mod Sundhnúkur kraterrækken. Hvis magmaakkumuleringen fortsætter i samme hastighed, vil der være samlet 10 millioner m 3 i slutningen af ​​februar eller begyndelsen af ​​marts, hvorefter sandsynligheden for digeudbredelse og vulkanudbrud vil stige markant. Disse modelberegninger er baseret på GPS-data, men vil blive opdateret, når nye satellitdata kommer ind.

Seismisk aktivitet i de vestlige dele af mt. Fagradalsfjall fortsætter med omkring 80 små jordskælv i størrelsesordenen 1,5 eller mindre, der er registreret siden den 12. februar . Dybden af ​​jordskælvene under den vestlige del af mt. Fagradalsfjall ligger 6-8 km. Området er fortsat nøje overvåget, men i øjeblikket viser deformationsdata ikke tegn på magmaakkumulering.

Et opdateret farekort er blevet offentliggjort. Den er gyldig indtil den 22. februar , medmindre udviklingen kræver en revurdering. De vigtigste ændringer er, at sandsynligheden for udbrudsåbninger er faldet i alle zoner. Sandsynligheden for synkehuller og forkastningsbevægelser anses stadig for høj i zone 4 (Grindavík). Vær opmærksom på, at farezonerne er aktive, og der kan ske ændringer med kort varsel. Ydermere kan der være farer uden for de angivne farezoner, såsom de forkastninger, der opstod den 10. november 2023 vest for Grindavík (se fejl på kortet).

Hazard_map_IMO_15.feb_2024

(Klik på kortet for at gøre det større)

 

Opdateret 12. februar kl. 16:00 UTC

 

IMO har opdateret farevurderingen i henhold til udviklingen i den eruptive aktivitet. Der er foretaget ændringer i farevurderingen for nogle farer inden for zoner. 

Den samlede farevurdering for området forbliver uændret i forhold til sidste kort. Der vurderes stadig at være synkehuller og forkastningsbevægelser i område 4 (Grindavík).

Hazard_map_IMO_12feb_2024

(Klik på kortet for at gøre det større)

Farevurderingskortet er gyldigt indtil torsdag den 15. februar, medmindre ændringer i aktiviteten kræver en revurdering.   


 

Opdateret 12. februar kl. 14:30 UTC

 

Inflationen er begyndt igen ved Svartsengi efter at have aftaget efter udbruddet, der startede 8. februar. Inflationshastigheden er omkring 0,5-1,0 cm/dag, hvilket svarer til de hastigheder, der blev opdaget før sidste udbrud. Magma fortsætter således med at akkumulere i magma-reservoiret under Svartsengi. Det er derfor højst sandsynligt, at cyklussen fortsætter om et par uger med endnu en digeudbredelse og et vulkanudbrud.

SENG-12022024

Tidsserier fra GPS-stationen Svartsengi (SENG) siden 11. november 2023 i nord-, øst- og lodret retning (hhv. top-, midt- og bundbilleder). Den nederste tidsserie viser landhævningen i millimeter og gårsdagens datapunkt (11. februar ) er vist med en grøn prik. De røde lodrette linjer er tidspunkter for de sidste tre udbrud (18. december 2023, 14. januar 2024 og 8. februar 2024).

Siden middag den 8. februar har den seismiske aktivitet i området nord for Grindavík været mindre, omkring 50 små jordskælv er blevet opdaget, som alle var omkring eller mindre end M1,0. En lille seismisk sværm har været i gang i de vestlige dele af bjerget Fagradalsfjall med omkring 100 jordskælv detekteret, for det meste M1 begivenheder eller mindre. Mindre sværme i Fagradalsfjall-området har forekommet hyppigt de seneste uger, dybden af ​​jordskælvene er på omkring 6-8 km.

 

Opdateret 9. februar kl. 15:30 UTC

 

Der blev ikke observeret nogen udbrudsaktivitet i en droneflyvning over udbrudsstedet udført ved middagstid i dag (9. februar) af Rigspolitichefens Specialenhed. Dette tyder på, at udbruddet er ved at ende. Vulkansk tremor detekteres ikke længere på seismiske sensorer.

IMO har opdateret farevurderingen i henhold til udviklingen i den eruptive aktivitet. Der er foretaget ændringer i farevurderingen for nogle farer inden for zoner. Farer på grund af åbning af vulkanske sprækker er faldet, men farer på grund af gasforurening anses stadig for at være sandsynlige af lavastrømmens front. Farer på grund af lavastrøm er stadig på plads, da lava-lapper kan bryde ud fra lavastrømsfronten. Farer på grund af synkehuller og fejlbevægelser anses stadig for høje i zone 4 (Grindavík).

Hazard_map_IMO_09feb_2024

(Klik på kortet for at se det større)

Farevurderingskortet er gyldigt indtil mandag den 12. februar kl. 15.00, medmindre ændringer i aktiviteten kræver en revurdering.   


 

Opdateret 9. februar kl. 13:00 UTC

 

Vulkanskælven er faldet betydeligt siden i går (8. februar). Faldet blev opdaget kort efter middag i går sammen med nedsat udbrudsaktivitet på den vulkanske sprække, og aktiviteten blev mere begrænset i separate kratere. Midlertidige stigninger i den vulkanske rystelse blev noteret i går aftes, hvilket faldt sammen med øget vulkansk aktivitet i kraterne. I løbet af natten faldt aktiviteten yderligere og mellem klokken 7 og 8 i morges var to udbrudskratere aktive. I de sidste timer er der ikke observeret lava-springvand på web-kameraer, men aktiviteten i kraterne er muligvis stadig i gang.

Satellitradarbillede taget kl. 14:56 i går viser overfladesænkning på 10 cm i Svartsengi-området, nordvest for mt. Þorbjörn, da magma strømmede derfra mod Sundhnúkur kraterrækken. Modelberegninger baseret på disse data tyder på, at omkring 10 millioner m 3 magma er strømmet fra magma-reservoiret under Svartsengi mod udbrudsstedet ved Sundhnúkur-kraterrækken. 

Bylgjuvixlmynd-09022024

(Klik på Insar-satellitbilledet for at gøre det større)

Seismisk aktivitet på udbrudsstedet har været mindre i løbet af de seneste 24 timer. Omkring 40 jordskælv er blevet opdaget der, rundt omkring eller mindre end M1.

Volumenvurderinger af den udbrudte lava fra udbruddets start kl. 6:02 til kl. 13:00 i går (8. februar ) er omkring 15 millioner m 3 , hvilket svarer til en gennemsnitlig ekstruderingshastighed på 600 m 3 /s i løbet af den første syv timer (data leveret af det islandske naturhistoriske institut og Landmælingar Íslands).

Selvom udbruddet er faldet betydeligt, er det stadig for tidligt at erklære, om det er kommet til en ende. IMO holder 24-timers vagt og holder nøje øje med området. En opdateret farevurdering vil blive offentliggjort senere i dag.


 

Opdateret 8. februar kl. 17:15 UTC

 

Kraften af ​​udbruddet fortsætter med at aftage. Den eruptive aktivitet er i øjeblikket på to eller tre steder på den eruptive fissur. Den eksplosive aktivitet, der begyndte mellem klokken 13 og 14, er nu for det meste overstået, men mindre konvektive skyer rejser sig fra nogle dele af sprækken.

Synkront med udbruddets aftagende kraft aftog de deformationssignaler, der blev detekteret ved digeområdet, hvilket indikerer, at magma ikke længere stiger op under lige så meget tryk som før. Kort efter udbruddets begyndelse faldt den seismiske aktivitet betydeligt og har indtil videre været mindre. Omkring 20 små jordskælv er blevet registreret over diget siden klokken 08.00 i morges.

Kortet viser konturerne af lavastrømmen, som den blev set på et satellitbillede taget kl. 12:31 i dag (torsdag den 8.  februar). Satellitbilledet viser, at lava flød længst omkring 4,5 km mod vest fra udbrudsstedet. Til sammenligning er lavastrømningsfeltet, som blev dannet ved udbruddet den 18. december 2023, også vist på kortet. Dagens lavastrømme delvist over lavastrømmen dannet i december 2023.

20240208_1231_iceye_hraunkort

(Klik på kortet for at gøre det større)

IMO har opdateret farevurderingskortet under hensyntagen til processen med den eruptive aktivitet. Der er foretaget ændringer i farevurderingen for nogle farer inden for zoner. Disse ændringer har dog ikke indflydelse på den samlede farevurdering for zonerne. Det nye lavastrømsfelt er også blevet tilføjet til kortet. Farevurderingskortet er gyldigt til kl. 19:00 i morgen, fredag ​​den 9. februar 2024, medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en revurdering.

Hazard_map_IMO_08feb_2024_KL16

 

(Klik på kortet for at gøre det større)

Opdateret 8. februar kl. 14:25 UTC

 

Udbruddets styrke er aftagende. Aktiviteten er nu hovedsageligt på 3 steder på den eruptive sprække, som åbnede i morges. Dette er ikke ulig den proces, der blev observeret i udbruddet den 18. december 2023, hvor aktiviteten var begrænset til et par kratere få timer efter udbruddets begyndelse.

En iøjnefaldende, mørk fane rejser sig fra den ene del af den eruptive sprække. Dette skyldes sandsynligvis magma-interaktion med grundvand, hvilket resulterer i en let eksplosiv aktivitet, hvor hvid dampfane blandes med mørk vulkansk fan.

Det ser ud til, at tephra ikke rejser langt fra den eruptive sprække i øjeblikket. Vulkanfanen er spredt mod sydvest.

Gosmokkur_Sersveitin_1352

Foto taget mod nordvest. (Foto: Rigspolitikommissærens specialenhed).


 

Opdateret 8. februar kl. 12:20 UTC

 

Geodætiske data tyder på, at deformationen er aftaget betydeligt i digeområdet. Derfor er sandsynligheden for nye eruptive sprækkeåbninger faldet. 

IMO har modtaget anmeldelser om tephrafald i Grindavík. 

Gjall_Sersveitin_Grindavik_08020224Tephra er skummende og vesikulært materiale, som dannes, når lavasprøjt afkøles hurtigt i luften under lavafontæneaktiviteten. Denne proces fandt sted, da en eruptiv sprække åbnede i morges (8. februar 2024). På grund af tefraernes vesikularitet og lethed kan den transporteres langt inde i vulkanfanen med vind. Den falder i Grindavík nu, 3-5 km fra dannelseskilden på grund af lavafontænernes højde, nordøstlig vindretning, termisk opstrømning fra lavaen og lav lufttemperatur.

Tephra er et synonym for alle luftbårne, faste, eruptive materialer, uanset størrelse og type. Tephra-dannelse er velkendt i Island, såsom i de eksplosive udbrud i Grímsvötn 2011 og 2004, og Eyjafjallajökull 2010. I eksplosive udbrud er lavaen mere fragmenteret i luften og producerer finere kornet tephra, men tephra kan også produceres i effusive udbrud som nu er i gang på Reykjanes-halvøen. I effusive udbrud aflejres størstedelen af ​​tephra tæt på udluftningen og er derfor ikke godt påviselig uden for lavastrømningsfeltet. I maj 2021, da lavaspringvandet var mest aktivt i udbruddet i Fagradalsfjall, faldt store stykker tephra (op til 10 cm i diameter) i omkring 1 km afstand fra udbrudskilden.

Tephra er skarp som glas og bør derfor håndteres forsigtigt. Forrudeviskere bør ikke bruges til at fjerne tephra fra køretøjer, da det vil ridse glasset. Tephra bør hellere blæses eller vaskes af med vand fra vinduer og lignende overflader.

Gasspredning

 

Vejrudsigten for gasspredning fra det vulkanske område er nordøstlig vind, 4-8 m/s i dag (torsdag), således at gas spredes mod sydvest. Aftagende vindhastighed i nat, hvilket kan få gaskoncentrationer til at opbygge sig på vulkanområdet. Østlig og sydøstlig vind, 5-10 m/s efter middag i morgen (fredag), hvilket medfører, at gas spredes mod vest og nordvest, mod Keflavík.

Gasdreifing-08022024

 

Opdateret 8. februar kl. 11:40 UTC

Det islandske Met Office har opdateret farekortet for området. Fareniveauet er steget i alle områder på grund af udbruddet.

Hazard_map_IMO_08feb_2024_up

Opdateret 8. februar kl. 7:50 UTC

 

Klokken 5:30 i morges startede en intens seismisk aktivitet nordøst for mt. Sýlingarfell. Omkring 30 minutter senere startede et vulkanudbrud på stedet.

Den eruptive sprække blev forlænget både mod nord og syd i løbet af de første minutter.

De første billeder fra den islandske kystvagts overvågningsflyvning tyder på, at udbruddet finder sted på et lignende sted som udbruddet den 18. december 2023. Eruptivspalten er cirka 3 km lang, fra mt. Sundhnúkur i syd og strækker sig mod den østlige del af mt. Stóra-Skógfell. Lava strømmer for det meste mod vest i øjeblikket, og strømningen ser ud til at være lidt mindre end ved starten af ​​det 18. december-udbrud.

 

Lavafontænerne når omkring 50-80 m højde, og vulkanfanen rejser sig omkring 3 km over udbrudsspalten. 

 

Midill--2-

Billede fra den islandske kystvagts overvågningsflyvning. Stóra-Skógfell i forgrunden og lysene ved Svartsengi kraftværket til højre. (Foto: Björn Oddsson).

 

Opdateret 5. februar kl. 16:00 UTC

 

Den igangværende magma-akkumulering under Svartsengi-Þorbjörn-området fortsætter, selvom inflationen er faldet en smule de seneste dage. Lignende processer blev observeret før de tidligere digeindbrud og udbrud nord for Grindavík i januar 2024 og december 2023. Ifølge opdaterede geodætiske modeller baseret på satellit- og GNSS-data, der dækker intervallet fra 16. januar til 5. februar, genoplades mængden af ​​magma til Svartsengi reservoir er nu anslået til omkring 9 mio. m 3 . Fra geodætisk modellering af indtrængen og udbruddet i januar 2024 anslås det, at der strømmede omkring 9 til 13 millioner kubikmeter magma fra Svartsengi magma-reservoiret og brødføde det udbrud, der begyndte nær Hagafell den 14. januar. Derfor har den estimerede mængde magma-genladning nu nået den nedre grænse for den mængde, der menes at være blevet tappet i januar. Derfor er der en øget sandsynlighed for et nyt magmatisk digeindtrængen og efterfølgende vulkanudbrud i de kommende dage til uger.

Siden i fredags er der målt knap 200 jordskælv i området nord for Grindavík, de fleste omkring eller under størrelsesordenen 1 på 3-4 km dybde. Det største jordskælv fandt sted søndag morgen den 4. februar nær Sundhnúkur og var et M2.2 i en dybde på cirka 6 km.

IMO fortsætter med at overvåge området nøje, og det nuværende farevurderingskort forbliver gyldigt indtil kl. 15.00 den 8. februar, hvis der ikke er ændringer i aktiviteten.

05022024-insar-

Seneste satellitradarsammenligning, der viser jordoverfladeændringer mellem 23. januar og 4. februar 2024. Rød skygge viser området med maksimal inflation og grå skygge viser område, hvor målinger ikke var mulige på grund af variationer i snedække mellem billederne.

 

Opdateret 1. februar 17:00 UTC

 

Modeller baseret på GPS-data, gennemgået i morges (1. februar) af forskere fra det islandske meteorologiske kontor og Islands Universitet, viser, at der er samlet omkring 6,5 millioner kubikmeter magma under Svartsengi-regionen. Ifølge denne vurdering vil magma snart nå samme volumen som drænet under udbruddet i januar 2024. Derfor kan tidsskalaen for det næste udbrud være inden for to uger eller muligvis dage. Det betyder, at sandsynligheden for et magma-indtrængen og et vulkanudbrud er steget.

Der er ingen absolut sikkerhed for, at varslingstiden forud for næste indbrud eller udbrud vil være den samme som 14. januar, hvilket var cirka fem timers varsel fra jordskælvsværmen begyndte, til udbruddet begyndte lige syd for Hagafell. Varslingsperioden for udbruddet mellem Stóra-Skógfell og Sundhnúkur den 18. december sidste år var omkring 90 minutter, og det udbrud fandt sted cirka midt på den (nu størknede) magma-indtrængning under Sundhnúksgígar-kraterrækken. Med gentagne laterale magma-indtrængninger er det sandsynligt, at vejen for magma-udbredelse til overfladen vil være lettere, hvilket resulterer i mindre seismicitet. Hurtige bevægelser af magma er dog altid ledsaget af øget mikroseismicitet. Vi vurderer, at minimumsvarslingstiden vil være en time før et vulkanudbrud, og at den mest sandsynlige vej vil være langs sprækkerne fra magma-indtrængningen den 10. november sidste år.

Seismisk aktivitet har været den samme i den seneste uge. Næsten 200 jordskælv er blevet målt i området mellem Stóra-Skógfell og syd for Hagafell i de seneste syv dage. De fleste af disse jordskælv var mindre, under 1,0 i styrke i en dybde på 2 til 5 km. Det største jordskælv registrerede en styrke på 1,8, og det var placeret omkring en kilometer syd for Hagafell.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farevurderingskort. De vigtigste ændringer er, at zone 3 (Sýlingarfell – Hagafell) er blevet opgraderet til rød (høj risiko), og zone 2 og 6 er blevet opgraderet til rav (betydelig fare). Grindavík (zone 4) forbliver uændret med et betydeligt fareniveau.

 

Den overordnede vurdering for hver zone er baseret på en samlet vurdering af syv typer farer, der kan forekomme inden for de enkelte zoner. Listen på kortet viser farer inden for de zoner, der er klassificeret som “betydelige”, “høje” eller “meget høje”. Farer vurderet som “høj” eller “meget høj” er fremhævet med fed skrift.

 

Skjamynd-2024-02-01-164955

 

Det skal bemærkes, at selvom den overordnede farevurdering for Grindavík er den samme som i sidste uge, vurderes lavastrømningsfaren nu som høj. Faren for synkehuller, der åbner sig over sprækker i Grindavík, vurderes stadig som meget høj.

Opdateret 25. januar 17:30 UTC

 

Inflationen fortsætter i Svartsengi. I løbet af de sidste par dage er landet steget med en hastighed på cirka 8 mm om dagen, hvilket er lidt over den registrerede stigningshastighed før udbruddet den 14. januar.

På dette tidspunkt er det udfordrende at fastslå præcis, hvor meget magma, der har ophobet sig under Svartsengi, siden udbruddet sluttede den 16. januar. Mest sandsynligt vil tidsrammen, der kræves for at nå den samme mængde magma som før det sidste udbrud, være i størrelsesordenen uger, ikke dage. Beregningsmodeller er ved at blive forfinet for at opnå en klarere vurdering af status for magmaakkumulering.

Lave niveauer af seismisk aktivitet fortsætter og er for det meste koncentreret omkring Hagafell. Den aktuelle seismiske aktivitet stemmer overens med den, der er observeret i området efter det forrige udbrud.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farevurderingskort. De vigtigste ændringer omfatter en reduktion af det overordnede fareniveau for Grindavík til orange (betydelig fare).

Det skal bemærkes, at selvom det overordnede fareniveau for Grindavík er reduceret med et niveau, er faren forbundet med sprækker fortsat meget høj. Den nuværende fare omtales nu som “nedsynkning i en sprække”, der beskriver den fare, der kan være til stede, hvor sprækker er skjult under ustabile overflader, der kan kollapse og udvikle synkehuller.

Farevurderingen relateret til sprækkeudvikling i Grindavík er faldet. Evalueringer er i gang for at afgøre, om der er fare for, at eksisterende sprækker udvider sig, eller at der dannes nye sprækker. GPS-data har udvist meget lidt bevægelse i Grindavík de seneste par dage, hvilket reducerer den vurderede fare sammenlignet med tidligere. Faren på grund af synkehuller, der ligger over sprækker, anses nu for at være betydelig.

Hazard_map_IMO_25jan_2024

(Klik på billedet for at se det større). Øget fare i området på grund af udbruddet nær Hagafell den 16. januar og landhævning nær Svartsengi. Forholdene inden for og uden for fareområderne kan ændres med lidt advarsel. Risikovurdering er udelukkende fokuseret inden for disse områder, men faren kan strække sig ud over dem. Den overordnede farevurdering for hvert område er baseret på en samlet vurdering af 7 typer af farer, der er til stede eller mulige inden for regionerne. Farven på hvert område afspejler den overordnede fare inden for disse grænser.

 

Opdateret 19. januar 16:30 UTC

 

Der registreres stadig tydelige signaler om en fortsat landhævning under Svartsengi. Det er endnu for tidligt at sige, om hastigheden af ​​landhævningen er steget siden før udbruddet den 14. januar. De første målinger tyder på, at det er tilfældet, men som tidligere skrevet kan målinger svinge fra den ene dag til den anden og en længere tidslinje for måling er nødvendig for at kunne fortolke den langsigtede udvikling af landhævningen.

Seismisk aktivitet fortsætter med at falde i området af magmadiget, og deformationssignaler set på GPS-enheder tyder på en betydelig opbremsning af jordens bevægelse sammenlignet med tidligere dage. Disse oplysninger tyder på, at magma ikke længere strømmer ind i diget, og at udbruddet er afsluttet.

GPS-målinger viser også små deformationer i Grindavík. Der er stadig stor fare for, at jorden kollapser til sprækker i byen, og derfor er det vigtigt at kortlægge nye sprækker og ændringer af kendte estimerede.

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingen på grund af den vulkanske og seismiske aktivitet. Fareniveauet er blevet reduceret i alle zoner.

En samlet farevurdering for zone 1, Svartsengi, er nu nede på gul (moderat fare).

En samlet farevurdering for zone 4, Grindavík, er nu nede i rødt (høj fare). Bemærk, at farven på zoner repræsenterer den overordnede fare inden for disse zoner. En fare, der vurderes til at være større inden for en zone, er skrevet med fede bogstaver i listen over farer på kortet.

Farevurderingskortet træder i kraft kl. 15:00 i dag, fredag ​​den 19. januar og er gyldigt til torsdag den 25. januar kl. 15:00, medmindre der er væsentlige ændringer.

Hazard_map_IMO_19jan_2024

 

Opdateret 18. januar 15:30 UTC

 

Som rapporteret i nyhederne i går, er der stadig klare tegn på landstigning under Svartsengi, men det er stadig for tidligt at bestemme stigningshastigheden på grund af den seneste vulkanske aktivitet i området. GNSS-målinger evalueres for at give en samlet vurdering af situationen. Det ser dog ud til, at deformationen forbliver magen til den, der blev observeret efter vulkanudbruddet den 18. december.

Omkring 200 jordskælv er blevet registreret nær magmakanalen siden i går, hvor det største måler 1,4 i styrke. Siden midnat er der sket cirka 70 små jordskælv, hvilket er færre end målt dagen før. Vejret har påvirket antallet af jordskælv de seneste dage, men antallet af jordskælv ser ud til at være faldet samlet set.

Der er fortsat en betydelig risiko i Grindavík på grund af sprækker og potentialet for jordkollaps ind i dem .

Opdateret 17. januar kl. 18:00 UTC

 

 

Magmaophobning fortsætter under Svartsengi. Det er for tidligt at fastslå hastigheden af ​​landhævningen kort efter vulkanudbruddet. Eksperter vil fortsat vurdere data fra GNSS-stationer i området for at få en samlet vurdering af situationen. En af målerne, som var placeret nord for Grindavík, gik under lava, men over 20 GNSS-stationer er i området og bliver brugt.

Seismisk aktivitet har været mild over magmakanalen i de sidste 24 timer. Ifølge beregningsmodeller ligger magma lavvandet i den sydlige ende af kanalen, hvor landet ser ud til at være stærkt opbrudt, hvilket gør det lettere for magmaen at nå overfladen. Derfor er der fortsat sandsynlighed for, at nye eruptive sprækker kan åbne sig uden varsel.

Der er stadig fare i Grindavík relateret til sprækker og potentialet for jordkollaps ind i dem. Der er sket betydelige deformationer i forbindelse med graben i den østlige del af byen. Disse bevægelser var for det meste langs de sprækker, der blev dannet den 10. november og allerede var blevet kortlagt.

Gasforurening blev målt i går under arbejde på brønde forbundet til forsyningssystemet i Grindavík. Det islandske meteorologiske kontor overvåger ikke lokal gasforurening i Grindavík. Det skal undersøges nærmere, om gasforureningen er relateret til magmaen, der ligger meget lavt i området. Det skal bemærkes, at farlig gasforurening er blandt de emner, der nævnes i den nuværende farevurdering for Grindavík.

IMO har udsendt et opdateret farevurderingskort. Der er ingen ændringer i den samlede farevurdering for områderne i forhold til tidligere. Kortet træder i kraft klokken 15.00 i dag og gælder til fredag ​​den 19. januar klokken 15.00, medmindre der sker væsentlige udviklinger.

Hazard_map_IMO_17jan_2024

 

Opdateret 16. januar kl. 18:00 UTC

 

Magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi med en hastighed svarende til den, der blev observeret før de sidste to udbrud. Dette var konsensus opnået under et høringsmøde mellem forskere her til morgen. Under udbruddet denne sidste søndag, i lighed med udbruddet den 18. december, strømmede magma mod øst fra akkumuleringsstedet under Svartsengi, hvilket skabte en magmaledning, der strækker sig fra Stóra-Skógfell sydpå under Grindavík. Beregningsmodeller understøtter denne observation og indikerer, at magmaens oprindelse var lidt længere mod vest sammenlignet med det tidligere udbrud, hvilket førte til variationer i de seneste GPS-målinger sammenlignet med dem, der blev registreret den 18. december.

Da der dannes en magmakanal tæt på overfladen, forspændes jordskorpen, hvilket får landet over den centrale del af kanalen til at aftage og danne en graben. Derudover er jorden forhøjet på hver side af den. Beregningsmodeller, der blev gennemgået på høringsmødet, viser, at GNSS-stationen i Svartsengi er placeret i kanten af ​​kanalen, hvor jorden hæver sig i takt med, at ledningen dannes. Nu, to dage efter kanalens dannelse, forventes Svartsengi GNSS-stationen at vise nedsynkning, hvis magmaakkumulering er ophørt. Dette er dog ikke observeret, hvilket indikerer, at magmaakkumulering fortsætter som før.

Magmakanalen, der blev genereret i udbruddet, der begyndte i søndags, ligger lidt længere mod øst end kanalen, der strakte sig under Grindavík den 10. november. Data indsamlet og behandlet af Islands Naturhistoriske Institut og National Land Survey of Iceland afslører, at en ny graben har dannet øst for den, der dukkede op den 10. november. Den nydannede graben måler cirka 800-1000 meter i bredden, som vist på kortet nedenfor. Den største nedsynkning i den er cirka 30 cm, men det er værd at bemærke, at regionen stadig oplever nedsynkninger, og dalen udvides gradvist. Til sammenligning havde graben, der udviklede sig i Grindavík den 10. november, en bredde på omkring 2 km, med den mest markante indsynkning på omkring 1,3 meter.

Inde i denne nyligt dannede graben er tidligere kortlagte sprækker, der var synlige på overfladen, udvidet, og yderligere sprækker er opstået. Følgelig er risikoen forbundet med disse sprækker og muligheden for jordkollaps i dem steget i den østlige del af Grindavík sammenlignet med tidligere.

NyrSigdalur

 

Kort, der viser placeringen og bredden af ​​graben dannet den 10. november (“Mörk sigdals 10-11. nóvember”) og den nyeste graben, der for nylig blev dannet mod øst (“Mörk sigdals 14-15. janúar”).

Opdateret 16. januar kl. 11:45 UTC

 

Der er i øjeblikket ingen synlig aktivitet i de eruptive sprækker, med den seneste lava observeret udgået fra den nordlige sprække kort efter kl. 1 i nat. Seismisk aktivitet fortsætter med at falde, hvilket betyder, at området er ved at stabilisere sig. Omkring 200 små jordskælv blev registreret nær magmakanalen siden midnat, hvilket indikerer, at magma stadig migrerer. Den mest seismiske aktivitet er placeret nær Hagafell, tæt på den første eruptive sprække, der åbnede søndag morgen. På dette tidspunkt er det for tidligt at erklære, at udbruddet er forbi.

GPS-sensorer fortsætter med at registrere jorddeformation i og omkring Grindavík, hvilket illustrerer, at magmakanalen under Grindavík stadig forårsager udvidelse i området. Termiske billeder fra en drone i aftes viser, at sprækker, der tidligere er kortlagt sydvest for Grindavík, er blevet betydeligt større. Der er fortsat betydelige farer i området.


 

Opdateret 15. januar kl. 16:40 UTC

 

Baseret på webcam-optagelser er det tydeligt, at lavastrømmen er faldet fra de eruptive sprækker, der åbnede i går. Strømmen fra den sydlige eruptivspalte, som opstod omkring middagstid i går nær byens grænse, ser ud til at være ophørt. Størstedelen af ​​den resterende lavastrøm er nu rettet mod sydvest langs de beskyttende barrierer, og dens bane ser ud til at have stabiliseret sig.

Det er svært at vurdere, hvor længe dette udbrud vil vare. Seismisk aktivitet er faldet, og GPS-målinger indikerer, at deformationshastigheden i området er reduceret. Deformation er dog stadig påvist nær den sydligste del af magmakanalen under Grindavík.

Målinger tyder på, at der har været en forskydning på op til 1,4 meter det seneste døgn, fordelt på talrige sprækker inden for byens grænser. Friske sprækker har udviklet sig, og eksisterende er udvidet. Det er muligt, at yderligere sprækker kan dukke op på overfladen i løbet af de næste par dage.

Som tidligere nævnt er udbrudsstederne ekstremt farlige, og muligheden for, at nye sprækker opstår uden varsel, kan ikke afvises. Dette blev demonstreret af den eruptive sprække, der dukkede op nær grænsen til Grindavík i går, som ikke gav nogen genkendelige advarselsskilte på overvågningsudstyret.

I dag blæser der en mild vind fra nordøst ved udbrudsstederne, men den tager til senere på dagen. Derfor driver gasforurening mod sydvest mod havet. I morgen vil området opleve vind fra nord, der når 10-18 m/s, hvilket får gassen til at drive sydpå. Se vejrtjenestens vejrudsigt for detaljer om gasspredning.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området og er i direkte kontakt med civilbeskyttelses- og indsatshold i regionen om begivenhedens forløb.

Forskere mødtes i morges til et konsultationsmøde arrangeret af det islandske meteorologiske kontor. De gennemgik de seneste data relateret til udbruddet.Top of Form

I de kommende dage vil der være løbende målinger og indsamling af yderligere data, efterfulgt af analyser. Disse data bliver blandt andet brugt til at konstruere modeller, der forbedrer forståelsen af ​​de præ-eruptive indikatorer, der førte op til denne begivenhed, og til at evaluere den mest sandsynlige progression af udbruddet. Der foretages også sammenligninger mellem udbruddet den 18. december og udbruddet, der begyndte i går for at øge forståelsen af ​​ændringer i området og for at evaluere de mest sandsynlige scenarier fremover.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farevurderingskort baseret på de seneste data. Det forbliver uændret i forhold til sidste opdatering. Kortet er gyldigt indtil kl. 19.00 onsdag den 17. januar, medmindre der opstår nyt.

Hazard_map_IMO_15jan_2024

 

Kort_Hraundreifin_Maelingar140120224

Kort, der viser lavaens udbredelse baseret på målinger udført af det islandske naturhistoriske institut og Islands Universitets geovidenskabelige institut. Der blev gennemført undersøgelser to gange i går. Den mørkelilla form viser udstrækningen af ​​lavaen kl. 13.50 den 14. januar, mens den lyse lilla form viser udstrækningen kl. 16.15, næsten 2,5 timer senere. De eruptive sprækker er markeret med røde linjer, mens barriererne konstrueret for at forhindre lava i at nå Grindavík er repræsenteret af orange stiplede linjer

ThykktHrauns_15012024

Kort, der viser tykkelsen af ​​lavastrømmen baseret på målinger kl. 13:50 i går.

Opdateret 14. januar kl. 15:30 UTC

 

 

Udbruddet nær Hagafell-Grindavík har bevaret samme styrke den seneste time eller deromkring.

Seismiske målinger viser, at ved begyndelsen af ​​urolighederne i morges (~2:30 om morgenen), flyttede den magmafyldte digeindtrængning sig først fra den SE-kant af Stóra-Skógfell og fortsatte derefter mod sydvest til den sydlige ende af Grindavík. Klokken 05.30 havde seismiciteten nået den nordlige ende af Grindavík, og både seismicitet og deformationsmålinger indikerer, at diget siden har forplantet sig under Grindavík by. En ny eruptiv sprække åbnede kl. 12.10 i eftermiddags, lige nord for byen. Lavastrømme ekstruderet fra denne sprække er nu kommet ind i byen.

På grund af digets udbredelse blev eksisterende forkastninger og sprækker reaktiveret, og der er sandsynligvis dannet nye sprækker i Grindavík.

 

Gas distribution

Det islandske meteorologiske kontors vejrudsigt for gasfordeling fra udbruddet ved Hagafell indikerer, at retningen er nord og nordøst, med en hastighed på 3-8 m/s, og vejret er tørt og lyst i dag. Det bliver til tider overskyet med mindre snefald sent i aften og i morgen tidlig. Det vil klare op om eftermiddagen i morgen. Forureningen fra udbruddet breder sig mod syd og sydvest.
GrindavikGas14Jan--002-

 

Nyt farekort udgivet

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet i lyset af fortolkningen af ​​de seneste data.

Risikoen er steget på alle områder. Farevurderingskortet er gyldigt indtil kl. 19.00, mandag den 15. januar, medmindre andet er angivet.

Hazard_map_IMO_14jan_2024

Opdateret 14. januar kl. 8:20

 

Et udbrud startede klokken 7:57 UTC

Sprækkeåbningen er sydøst for Hagafell-bjerget.

Den sydligste del af sprækken er omkring 900 m fra byen Grindavík.

Åbningen er syd for lavastrømsafbøjningsbarrierer, der bygges nord for Grindavík. Lava strømmer nu mod byen.

Kort_StadsetningGoss2Et billede taget ombord på kystvagtens fly. Sprækkeåbning kan ses med lysene i Grindavík i det fjerne. Et kort, der viser sprækkeåbningen markeret med en rød linje.Kort_StadsetningGoss3

 

Opdateret 14. januar kl. 06:15 UTC

Omkring 03:00 UTC i dag begyndte en intens serie af jordskælv ved Sundhnúksgígar-kraterrækken. 

På tidspunktet for offentliggørelsen er der målt over 200 jordskælv i området, og seismiciteten har bevæget sig mod byen Grindavík. 

Indtil videre er det største registrerede jordskælv på 3,5 i styrke, og det blev målt klokken 04:07 UTC ved Hagafell. 

Både realtids GPS-målinger og borehulstrykaflæsninger (fra HS Orka) viser store ændringer siden begyndelsen af ​​dagens jordskælvsaktivitet. Disse observationer, ud over den igangværende seismicitet, bekræfter, at magma bevæger sig inden for regionen. 

Vores vurdering er, at muligheden for et udbrud er stor, og at det kan ske umiddelbart.

Skjalftar_1401_Midn

Et kort, der viser den seneste jordskælvsaktivitet.

Opdateret 12. januar kl. 17:45 UTC

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet for Grindavík – Svartsengi-regionen på grund af de igangværende uroligheder på Reykjanes-halvøen. Kortet viser som tidligere en vurdering af eksisterende farer, der kan opstå med ringe advarsel inden for de angivne områder. Bemærk, at vurderingen kun gælder for farer inden for de definerede områder, selvom farer er mulige uden for de vurderede regioners grænser.

Med hensyn til farvekodning er den samlede vurdering for de seks zoner uændret i forhold til det tidligere kort. Der er dog en ændring i farevurderingen forbundet med sprækker i Grindavík (zone 4). Farerne forbundet med pludselig åbning af kortlagte og ukendte sprækker i Grindavík vurderes nu at være højere. Det skal bemærkes, at farerne forbundet med sprækker er begrænset til kendte områder inden for kommunegrænsen.

Med mindre andet er angivet, er kortet gyldigt til tirsdag den 16. januar 2024.

Hazard_map_IMO_12jan_2024

 

Opdateret 9. januar kl. 13:00 UTC

 

Seismisk aktivitet fortsætter med at udvise et mønster, der ligner det de seneste dage. Jordskælvets aktivitet er fortsat relativt lav, primært centreret mellem Hagafell og Stóra Skógfell, hvor centrum af indtrængen er beliggende. Derudover er der igangværende seismisk aktivitet i Fagradalsfjall, som har været ved siden 18. december.

Landhævningen måles stadig i Svartsengi-området, der har vist en relativt stabil tendens siden udbruddet den 18. december . Det medfølgende billede, markeret med røde prikker, der repræsenterer data fra GPS-stationen SENG i Svartsengi, illustrerer denne bane. Den seneste stigningshastighed er ca. 5 mm pr. dag, hvilket resulterer i en aktuel højde, der er ca. 5 cm højere end før digets indbrud på 10. november og 18. december sidste år.

Beregninger fra modeller baseret på deformationsmålinger (GPS og satellitbilleder) indikerer, at mængden af ​​magma akkumuleret i reservoiret under Svartsengi har nået et niveau, der kan sammenlignes med det volumen, der førte til dannelsen af ​​magmakanalen og det efterfølgende udbrud den 18. december sidste år. år. Det tyder på, at der er en øget risiko for et udbrud i de kommende dage.

Det islandske meteorologiske kontor udsendte et opdateret farekort den 5. januar, og det vil blive revurderet den 12. januar.

SENG-9-jan-

 

Relative målinger fra GPS-stationen SENG i Svartsengi fra begyndelsen af ​​oktober 2023 til i dag, viser nord-, øst- og lodrette komponenter (top, midt, bund). Den nederste kurve viser landhævningen i millimeter, med dagens måling angivet med en grøn prik.

Opdateret 5. januar kl. 17:40 UTC

 

Et nyt farekort er udstedt af IMO. Kortet afspejler en farebaseret vurdering af Grindavík – Svartsengi-regionen, foretaget den 5. januar 2024. Farevurderingen er baseret på de seneste overvågningsdata, herunder seismisk aktivitet og jorddeformation, samt geodætiske modelleringsresultater. Vurderingen tager også højde for sandsynligheden for vulkanske farer i hver af de seks zoner, som vist på kortet.

I dagens vurdering påvirker hovedændringen Svartsengi-regionen (zone 1), som nu anses for at være på et moderat fareniveau, hvilket afspejler et fald i forhold til den tidligere version af farekortet. Begrundelsen for denne ændring er, at farevurderingen på grund af dannelsen af ​​større overfladebrud er faldet, da der ikke er dannet nye større brud på det seneste. Derudover gør de seneste geofysiske observationer sammen med vores videnskabelige konsensus Sundhnúksgígar til det bedste sted for et udbrud.

I mellemtiden fortsætter IMO med at overvåge området, og eventuelle ændringer vil blive kommunikeret direkte til civilbeskyttelsen via de sædvanlige kommunikationskanaler.

 

Hazard_map_IMO_5jan_2024

Opdateret 5. januar kl. 14:30 UTC

 

Landhævningshastigheden nær Svartsengi fortsætter med at falde. Eksperter samlet på Meteorologisk Kontor her til morgen bekræftede dette gennem en analyse af GPS-data. Som tidligere rapporteret, signalerer dette en stigning i magmatrykket, hvilket øger sandsynligheden for et nyt digeindtrængen og potentielt udbrud. Det kan dog ikke udelukkes, at dette alternativt kan tyde på et fald i magmatilstrømningen.

Cirka 490 jordskælv har fundet sted nær magmakanalen siden tirsdag den 2. januar. Blandt disse havde 14 en styrke på over 1,0, hvoraf det største målte 1,8 nord for Hagafell. Onsdag den 3. januar indtraf et jordskælv med en styrke på 4,3 nær Trölladyngja, kort efterfulgt af et jordskælv med en styrke på 3,5 og adskillige efterskælv; omkring 900 jordskælv er blevet målt i området.

Den seismiske aktivitet nær Trölladyngja den 3. januar fandt sted langs en anerkendt brudlinje, hvor større jordskælv tidligere er sket flere gange. Der er intet, der tyder på, at disse jordskælv er direkte forbundet med magmabevægelser. Ikke desto mindre er de bemærkelsesværdige ændringer i landskabet i forbindelse med vulkansk aktivitet i Fagradalsfjall, landhævningen nær Svartsengi, magmakanalen nær Sundhnúk den 10. november og udbruddet den 18. december blevet målt på tværs af det vestlige Reykjanes og påvirker seismisk aktivitet i hele regionen .

Ifølge deres vurdering konkluderer forskerne, at hvis magma når overfladen, vil det mest sandsynlige sted for et efterfølgende udbrud igen være Sundhnúksgígaröðinni, beliggende mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det er dog vigtigt at huske, at digeindtrængninger ikke altid kulminerer i et udbrud, hvilket aktiviteten ved Fagradalsfjall og også under Krafla-brandene vidner om. 

 

Opdateret 3. januar kl. 12:30 UTC

Klokken 10:50 opstod et jordskælv med en styrke på 4,5 nær Trölladyngja, kort efterfulgt af et andet jordskælv, der målte 3,9 kl. 10:54, og en række efterskælv. Jordskælvene fandt sted i en dybde på cirka 5 km og blev sandsynligvis udløst som reaktion på stress frigivet fra jordbevægelser andre steder på Reykjanes-halvøen. Disse jordskælv blev almindeligt mærket i den sydvestlige region af Island.

Placeringen af ​​jordskælvene er omkring 20 km NNE for Svartsengi, hvor landstigning på grund af magmaakkumulering er i gang. 

Det medfølgende billede viser placeringen af ​​jordskælvet, der fandt sted kl. 10:50 og dets nedslagsområde.

Gikkskjalftar-trolladyngja-3-jan

Opdateret 2. januar kl. 14:00 UTC

 

Hastigheden af ​​jordforskydning ved Svartsengi er faldende. Eksperter samlet på Meteorologisk Kontor her til morgen bekræftede dette gennem en analyse af GPS-data.

Opbremsningen af ​​inflationen er en indikation af, at magmatrykket stiger, hvilket øger chancerne for nye digeindtrængen og også vulkanudbrud. Dette er en lignende ændring i jordforskydning, som blev observeret sidst på dagen den 15. december, som kulminerede med et udbrud tre dage senere. Det er dog svært at sige, om dette mønster vil gentage sig.

De første tegn på et forestående vulkanudbrud er en pludselig stigning i seismisk aktivitet, og sådanne tegn blev observeret kort før udbruddet begyndte den 18. december.

I de seneste dage har den seismiske aktivitet i området været relativt konstant, med omkring 200 jordskælv registreret om dagen. De fleste af jordskælvene måler under størrelsesordenen 1,0, men omkring 30 jordskælv med størrelsesordenen over 1,0 er blevet registreret siden den 29. december, hvor det største er en styrke på 2,1 beliggende i den nordlige del af Grindavík.

Fortsat videnskabelig vurdering indikerer, at hvis der skulle opstå et udbrud, er Sundhnúkur-kraterrækken mellem Stóra-Skógafell og Hagafell det mest sandsynlige sted for et udbrud. Det er dog vigtigt at bemærke, at magmavandring ikke altid resulterer i et udbrud, som demonstreret af aktiviteten ved Fagradalsfjall og i Krafla-brandene.

Farevurderingskortet udstedt af Meteorologisk Kontor den 29. december forbliver uændret og er gyldigt indtil 5. januar.

Seismisk aktivitet bliver fortsat målt vest for Fagradalsfjall, hvor omkring 100 små jordskælv er blevet registreret siden 29. december. Yderligere analyse af overvågningsdataene vil snart blive udført for at få et klarere billede af situationen ved Fagradalsfjall.

 

Opdateret 29. december kl. 15:15 UTC

Jorden fortsætter med at puste op ved Svartsengi. På GPS-stationen Svartsengi (SENG) har landet nu nået en tilsvarende højde som målt lige før udbruddet den 18. december. Hævningshastigheden siden 18. december har været konstant, hvilket er forskellig fra situationen før det sidste udbrud, hvor stigningen aftog i dagene før udbruddet. Det er dog vanskeligt at påstå, at stigningen vil bremse før det næste udbrud, selvom dette har været tilfældet i udbrud på Reykjanes-halvøen i de senere år, og det blev også bemærket under Krafla-brandene. Der er fortsat usikkerhed om, hvor meget magmatryk skal bygges op, før magma begynder at bevæge sig mod overfladen.

Det nuværende løft er ikke ledsaget af så meget seismisk aktivitet som tidligere. Årsagen til dette er, at der blev udløst betydelig stress i området under begivenhederne den 10. november og 18. december. Derfor skal der akkumuleres betydeligt mere magma, før den seismiske aktivitet stiger fra dets nuværende niveau. Før det sidste udbrud var der flere jordskælv over 3 og et over 4. Lignende seismisk aktivitet kan forventes i forbindelse med næste magma-indtrængning.

Efterhånden som magmaakkumulering fortsætter under Svartsengi, øges sandsynligheden for endnu en magmaindtrængning og et udbrud for hver dag, der går. Det er mest sandsynligt, at det næste udbrud vil ske i Sundhnúkur, mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det er vigtigt at bemærke, at indtrængning af magma ikke altid fører til et udbrud, som det fremgår af aktiviteten ved Fagradalsfjall og i Krafla-brandene.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farekort, baseret på fælles fortolkning af data på et statusmøde afholdt i dag, 29. december. Den samlede vurdering af fareniveauer inden for områderne er uændret i forhold til sidste opdatering. Der er dog foretaget ændringer i listen over potentielle farer inden for område 4, Grindavík, hvor risici på grund af mulig lavastrøm og gasforurening er tilføjet. Ændringerne skyldes øgede chancer for et udbrud nord for Grindavík. Dette farekort vil blive gennemgået den 5. januar 2024.

I mellemtiden fortsætter IMO med at overvåge området, og eventuelle ændringer vil blive kommunikeret direkte til civilbeskyttelsen via de sædvanlige kommunikationskanaler.

Haettusvaedi_VI_29des_EN-2

Opdateret 27. december kl. 14:20 UTC

Siden den 22. december er der registreret omkring 730 jordskælv i nærheden af ​​magma-indtrængningen, hvoraf 40 havde en styrke over M1. Det største jordskælv i denne periode havde en styrke på 2,1 den 26. december nord for Hagafell. De fleste af jordskælvene sker i en dybde på 4 km. Derudover er der mellem den 22. december og i dag blevet lokaliseret omkring 140 jordskælv på den vestlige side af Fagradalsfjall. Fem af disse jordskælv var over M1 i størrelse, og det samlede dybdeområde var 4 til 7 km.

Jorddeformationen fortsætter i Svartsengi-regionen, og deformationshastigheden svarer nu til før udbruddet den 18. december 2023. Det betyder, at magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi. Derfor er det mere og mere sandsynligt, at endnu en magma-indtrængning vil forekomme, hvilket kan føre til et andet vulkanudbrud. Geodætiske modelleringsresultater indikerer, at over 10 millioner m 3 magma blev hentet fra under Svartsengi for at fodre den indtrængning, der dannede sig den 18. december, som førte til udbruddet. Baseret på den igangværende hævningshastighed vil det tage en til to uger for den samme mængde magma at samle sig igen under Svartsengi. Der er stadig betydelig usikkerhed om, hvornår det opbyggede magmatryk vil være tilstrækkeligt til at udløse den næste magmaindtrængning.

Det skal bemærkes, at den oprindelige magma-indtrængning, som blev dannet den 10. november, strakte sig 15 km fra Kálfafellsheiði i nord til sydvest for Grindavík, lige ud for kysten. Det betyder, at magma forplantede sig i dybden under hele området, inklusive byen Grindavík. Det mest sandsynlige kildeområde for det næste udbrud er dog mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Baseret på indsigt fra udbruddet i december 2023, stiger sandsynligheden for den næste begivenhed dag for dag. 

Farevurderingskortet udstedt den 22. december 2023 forbliver gyldigt. Forudsat en uændret situation udsendes et nyt kort den 29. december.

SENG-27-des-2023

Tidsserier af kontinuerlige GPS-løsninger fra station Svartsengi (SENG). Grafen viser jordforskydninger i tre komponenter over de seneste 90 dage. Fra bund til top er de: op, øst og nord, alle målt i millimeter. Den blå, lodrette linje viser tidspunktet for magmaindtrængningen den 10. november, og den røde linje vulkanudbruddet den 18. december 2023. Hvert datapunkt repræsenterer en 24-timers løsning, og den lodrette komponent viser tydeligt den igangværende jordhævning ved Svartsengi.

Opdateret 22. december kl. 17:00 UTC

Som annonceret i går er sprækkeudbruddet ved Sundhnúksgígar afsluttet. Dette indikerer et midlertidigt ophør af eruptiv aktivitet. I de sidste 24 timer blev der registreret næsten 90 jordskælv i Grindavík-, Sundhnúksgígar- og Svartsengi-regionerne. Det største jordskælv var M1,6 vest for Hagafell, lige efter kl. 16:00 UTC i går (21. december). Samlet set er seismicitetsniveauerne lave, men varierende på daglig basis.

Ifølge GPS og satellitbaserede målinger var jordløftning i Svartsengi-regionen tydelig umiddelbart efter udbruddet begyndte om aftenen den 18. december. Indledende målinger viser, at stigningshastigheden er større end før udbruddet fandt sted. Dette betyder, at magma-akkumulering fortsætter uformindsket under Svartsengi. Denne udvikling vil sandsynligvis føre til endnu et digeindbrud og i sidste ende et vulkanudbrud. I tilfælde af et udbrud er den mest sandsynlige kilderegion mellem Stóra-Skógfell og Hagafell.

Kontinuerlige GPS-målinger viser, at hastigheden af ​​den daglige jordhævning ved Svartsengi mellem 10. november, hvor den magmatiske indtrængning dannedes, og 18. december gradvist aftog. Denne proces vil sandsynligvis gentage sig selv, hvilket betyder, at det næste digeindbrud kan begynde med lidt advarsel, når hævningshastigheden falder igen. Derfor stiger sandsynligheden for et udbrud dag for dag.

Efter bekræftelse af slutningen af ​​udbruddet den 18. december har det islandske meteorologiske kontor udsendt en ny farevurdering. Farekortet træder i kraft kl. 16.00 UTC i dag (22. december), og det forbliver gyldigt indtil kl. 18.00 UTC den 29. december. De vigtigste ændringer påvirker zone 2 og 3, hvor fareniveauerne er reduceret fra meget høje (lilla) til høje (røde). Farevurderingen for alle andre zoner er uændret. Navnlig er vurderingen for Grindavík uændret i forhold til det tidligere kort, og fareniveauet er fortsat betydeligt . Vi lægger vægt på, at forholdene kan ændre sig hurtigt, og at vejrforholdene i væsentlig grad kan påvirke følsomheden af ​​vores overvågningsnetværk. Under sådanne forhold kan varslingstiden forkortes betydeligt.

Vejrudsigten for Grindavík den 23. december lyder på nordøst vind 10-15 m/s, periodisk snefald og muligvis drivsne. Temperaturerne bliver lave, mellem 3 og 5°C. Den 24. december vinder fra nord 13-18 m/s med enkelte snebyger, men 10-15 m/s om eftermiddagen med aftagende snebyger. Der kan forventes periodisk drivende sne. Temperaturerne vil ligge fra 0 til 2°C


Haettumatskort-22-desember-2023-enska-

Det seneste farevurderingskort, offentliggjort den 22. december kl. 16:00 UTC. Det er vigtigt at bemærke, at nye farer kan opstå med lidt advarsel inden for de specificerede områder. Derudover gælder vurderingen kun for de specificerede områder, hvorimod farer kan strække sig eller forekomme ud over de identificerede zoner.

Opdateret 21. december kl. 12:55 UTC

Forskere, der fløj over udbrudsstedet i morges, bekræfter, at ingen udbrudsaktivitet er synlig, og at lavastrømmen fra kraterne ser ud til at være ophørt. Glødende er stadig synligt i lavafeltet, muligvis inden for lukkede kanaler. Dette blev også bekræftet af en Elfu-medarbejder i Sýlingarfell. Aktiviteten ser ud til at være aftaget sent i nat eller meget tidligt i morges. Det er dog stadig muligt, at lava flyder i lukkede kanaler, så det er for tidligt at erklære udbruddet for afsluttet.

Jordskælvsaktiviteten er fortsat med at falde, og i løbet af de sidste 24 timer er der målt cirka 70 mindre jordskælv over magmarørene. Det største jordskælv i går skete klokken 14:27 og målte 1,4 i størrelsesordenen, mens det største siden midnat i nat var på 1,9. Deformationsmålinger ved Svartsengi viser lidt bevægelse, men målinger over de næste par dage vil yderligere afklare situationen dér.

Gasspredning, hovedsageligt på grund af afgasningen af ​​lavafeltet, vil i dag være sydøst og ud til havet. I morgen, med en langsommere nordøstlig vind, vil gassen rejse mod sydvest.

På nuværende tidspunkt er det svært at forudsige fortsættelsen af ​​udbruddet, men forskere ved Meteorologisk Kontor vurderer konstant de seneste data og fortsætter med at overvåge området tæt.


Opdateret 20. december kl. 18:50 UTC

Udbruddet, der begyndte i Sundhnúksgígar-kraterrækken den 18. december, startede med betydelig kraft, og varslingsperioden var kort. Der gik omkring 90 minutter fra de første tegn på seismicitet, til udbruddet begyndte. Udbruddet skete på magma-indtrængen, der dannedes den 10. november. Magmaen stammer højst sandsynligt fra under Svartsengi, hvor landet har rejst sig gentagne gange siden 2020.

I det seneste døgn har den højeste aktivitet i udbruddet holdt sig omkring midten af ​​sprækken, der åbnede den 18. december. Seismisk aktivitet har været relativt stabil, og der har været små ændringer i deformation siden udbruddet begyndte. I betragtning af dette vurderer det islandske meteorologiske kontor (IMO), at sandsynligheden for, at et nyt udbrud dannes uden varsel i nærheden af ​​Grindavík, er faldet. Derfor har IMO udsendt et nyt farevurderingskort, der træder i kraft i morgen, torsdag den 21. december kl. 7:00 UTC. Farevurderingskortet er gyldigt indtil 28. december. Det skal bemærkes, at selvom sandsynligheden for dannelse af ventilationsåbninger inden for område 4 er faldet, anses fareniveauet i dette område alligevel for at være betydeligt. Selvom aktiviteten er faldet siden udbruddet begyndte, er intensiteten af ​​udbruddet stadig betydelig og kan sammenlignes med udbrud ved Fagradalsfjall. Det har også vist sig, at magmaen kan nå overfladen hurtigt, hvilket giver lidt tid til at udsende advarsler.

Hazard_map_VI_20des_DRAFT

På grund af det vulkanudbrud, der begyndte ved Sundhnúksgígar-kraterrækken den 18. december, er der en øget sandsynlighed for yderligere udluftningsåbninger på den oprindelige sprække. Baseret på det pludselige udbrud ved Sundhnúksgígar kan varslingstiden for nye sprækkeåbninger være meget kort.


Opdateret 20. december kl. 17:00 UTC

Kraften fra udbruddet fortsætter med at aftage. Nye billeder af området viser, at i øjeblikket er to kratere i udbrud. Det mest aktive i dag er krateret direkte øst for Sýlingarfell, som er det sydligste af de kratere, der var aktive i går.

Lava fortsætter for det meste med at strømme mod øst fra de vulkanske åbninger, men en lava-tunge er også løbet vest for, nord for Stóra-Skógfell. Den sydligste kant af lavaen ser ikke ud til at være på vej frem. Satellitbilleder taget i aftes viser, at lavafeltet er omkring 3,7 kvadratkilometer stort.

Vinden vil vende nordvest i nat og i morgen, og forureningen vil blive transporteret mod sydøst og ud i havet. Det islandske meteorologiske kontor udsender regelmæssigt gasforureningsprognoser.

Der er sket et markant fald i jordskælvsaktiviteten, og i løbet af de sidste 24 timer er der målt omkring 80 små rystelser over magmakanalerne. Det største jordskælv var 2,2 i størrelsesordenen klokken 10:55 i går morges, og det største siden midnat er 1,2 i størrelsesordenen.

Hraunflaedi-20-des

Opdateret 19. december kl. 18:30 UTC

Udbruddet fortsætter med at svækkes. Nye luftbilleder af området viser, at der nu er tre åbninger, der bryder ud sydøst for Stóra-Skógfell, ned fra de tidligere fem. Lavaen er for det meste strømmet mod øst fra udbrudsstedet, men der er også en lava-tunge, der flyder mod vest fra regionen nord for Stóra-Skógfell.

Siden udbruddet begyndte, er omkring 320 jordskælv blevet målt over magmakanalerne. Det største jordskælv, med en styrke på 4,1, fandt sted klokken 23:25 mandag. Efter midnat faldt den seismiske aktivitet markant, og siden kl. 12.00 i dag er der kun registreret 10 jordskælv i regionen. Efter udbruddet ved Sundhnúksgíga sænkede landet i Svartsengi sig mere end 5 cm. Tidligere havde landet hævet sig der med omkring 35 cm siden dannelsen af ​​magmakanalen den 10. november. Det er for tidligt at afgøre, om magma vil fortsætte med at samle sig under Svartsengi, og om landet vil begynde at rejse sig igen.

Mens udbruddet fortsætter ved Sundhnúksgíga, er der en øget sandsynlighed for, at flere åbninger kan åbne langs den oprindelige sprække såvel som længere mod nord eller syd. Når man ser tilbage på optakten til udbruddet, afslører det, at der gik cirka 90 minutter mellem de første indikatorer og starten af ​​udbruddet. Derfor kan varslingstiden for nye udluftningsåbninger ved Sundhnúk være meget kort.


Opdateret 19. december kl. 14:30 UTC

Størrelsen af ​​vulkanudbruddet ved Sundhnúksgígar fortsætter med at falde. Lavastrømmen anslås at være omkring en fjerdedel af, hvad den var ved begyndelsen af ​​udbruddet den 18. december, og en tredjedel af den oprindelige sprække er aktiv. Lavafontænerne er også lavere end ved begyndelsen af ​​udbruddet og når omkring 30 meter på deres højeste. Disse tal er baseret på visuelle skøn fra en rekognosceringsflyvning tidligt den 19. december.

Udbruddets udvikling ligner nylige udbrud ved Fagradalsfjall, hvor sprækkerne begynder at trække sig sammen og danne individuelle udbrudsåbninger. I øjeblikket er der omkring fem udbrudsåbninger spredt langs den oprindelige sprække.

Ifølge oplysninger fra videnskabsmænd, der tog på en anden helikopterflyvning med den islandske kystvagt omkring kl. 04:00 UTC i dag, har den samlede længde af sprækkeudbruddet ikke ændret sig meget fra begyndelsen. Der var ringe aktivitet i den sydlige ende af sprækken nær Hagafell, og størstedelen af ​​lavastrømmen er på vej mod øst mod Fagradalsfjall. To vandløb når vest, begge nord for Stóra-Skógfell.

På tidspunktet for offentliggørelsen driver vulkanfanen fra vest og nordvest. Gasforurening kan være mærkbar i Vestmannaeyjar i dag, men ikke andre steder i befolkede områder. Ifølge vejrudsigten kan der blive opdaget gasforurening i hovedstadsområdet sent i aften eller i morgen tidlig.

Et nyt farevurderingskort er under udarbejdelse, og det vil blive offentliggjort senere i dag.

Iceye-19-des-nytt

Amplitudebillede fra en ICEYE-satellit optaget kl. 03:11 i morges (19. december 2023). Foreløbig analyse af dette billede viser den nye eruptive sprække (gul linje) og lavastrøm (farvet område). Læg mærke til, at dæmningerne bygget omkring Svartsengi er tydeligt synlige.

Opdateret 19. december kl. 3:00

Intensiteten af ​​vulkanudbruddet, der startede for omkring fire timer siden, er aftagende. Dette fremgår af seismiske og GPS-målinger. At aktiviteten allerede er faldende er ikke en indikation af, hvor længe udbruddet vil vare, men derimod at udbruddet er ved at nå en tilstand af ligevægt. Denne udvikling er blevet observeret i begyndelsen af ​​alle udbrud på Reykjanes-halvøen i de senere år.

Den eruptive sprække er omkring 4 km lang, med den nordlige ende lige øst for Stóra-Skógfell og den sydlige ende lige øst for Sundhnúk. Afstanden fra den sydlige ende til kanten af ​​Grindavík er næsten 3 km.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge aktiviteten og er i direkte kontakt med civilbeskyttelses- og indsatsenheder i området. Et møde med videnskabsmænd vil blive afholdt i morgen formiddag for at evaluere udbruddets udvikling natten over.

Denne nyhed vil blive opdateret kl. 09:00 den 19. december.

Eldgos_19des_stadsetning_0300_DA


Opdateret 19. december kl. 02:10

Ifølge de seneste luftobservationer og seismicitet udvider udbrudsspalten sig mod syd. På tidspunktet for offentliggørelsen var den sydlige ende af sprækken tæt på Sundhnúkur. 

Udbruddet er placeret på digeindtrængningen, der blev dannet i november. Hastigheden af ​​lavaudledning i løbet af de første to timer af udbruddet mentes at være på en skala på hundredvis af kubikmeter i sekundet, med de største lavafontæner i den nordlige ende af sprækkerne. 

Lava spreder sig lateralt fra hver side af de nyligt åbnede sprækker. Fra realtids GPS-målinger har betydelig jorddeformation ledsaget åbningen af ​​udbrudssprækkerne. 

Siden midnat den 19. december er niveauet af seismicitet på udbrudsstedet faldet. Derudover tyder estimater af sprækkeforlængelse på, at udbruddet er faldet i intensitet siden det begyndte kl. 22:17 den 18. december.


Opdateret 18. december kl. 23:00

 

Klokken 22:17 i aften begyndte et vulkanudbrud nord for Grindavík på Reykjanes-halvøen. Udbruddet ligger tæt på Sundhnúkagígar, omkring fire kilometer nordøst for Grindavík, og det kan ses på nærliggende webkameraer. Forud for udbruddet skete et jordskælvsværm, der startede kl. 21.00.

 

En kystvagthelikopter vil snart lette for at bekræfte udbruddets nøjagtige placering og størrelse.

Mere information vil snart være tilgængelig.


Opdateret 16. december kl. 14:00 UTC

På nuværende tidspunkt er det for tidligt at sige, om magmaakkumuleringen ved Svartsengi er stoppet, og inflationen er forbi. Deformationshastigheden er faldet noget de seneste dage, men der er brug for flere data for at fortolke den mulige udvikling af aktiviteten i Svartsengi.

Forskere vil fortsætte med at analysere dataene i de kommende dage. 

Et nyt farekort vil blive frigivet onsdag den 20. december, som vil afspejle fortolkningen af ​​de seneste data.


Opdateret 15. december kl. 13:00 UTC

Generelt fortsætter svag seismicitet i det område, der er påvirket af diget, og er for det meste koncentreret nær Hagafell. Siden tirsdag den 12. december er der målt 460 jordskælv, hvoraf 30 var større end M1,0. Det største jordskælv i denne tid var M2,8 nær Hagafell tirsdag morgen. Data fra GPS-stationer og satellitbilleder viser, at løft som følge af ophobning af magma fortsætter omkring Svartsengi. Mens magma fortsætter med at akkumulere i dette område, er yderligere diger eller et udbrud stadig muligt.

Farekortet offentliggjort den 6. december Islandsk kort her nedenfor fortsætter med at være gyldigt indtil 20. december. Forholdene inden for og uden for de afgrænsede farezoner kan ændre sig med lidt advarsel.

Haettusvaedi-13des-png


Opdateret 13. december kl. 11:15 UTC

Området omkring Svartsengi fortsætter med at blæse op. Inflationstakten er faldet en del siden fredag, men den er stadig større, end den var før dannelsen af ​​diget, der rejste under Grindavík 10. november.

Mens magma fortsætter med at samle sig omkring Svartsengi, er yderligere diger eller et udbrud stadig muligt.

Hvis der dannes et andet dige, anses det for at være mest sandsynligt, at det vil følge samme vej som diget den 10. november. Det mest sandsynlige sted for et potentielt udbrud under disse forhold vurderes at være nord for Grindavík i retning af Hagafell og området omkring Sundhnúkagígar. 

Seismisk aktivitet fortsætter på samme niveau som de foregående dage. Den er generelt svag og mest i området omkring Hagafell.


Opdateret 6. december kl. 18:00 UTC

Seneste geodætiske modelleringsresultater tyder på, at magmatilstrømningen til diget, der blev dannet den 10. november, sandsynligvis er ophørt. Chancerne for et udbrud langs diget på dette tidspunkt er derfor faldet betydeligt. Magmaakkumulering fortsætter dog under Svartsengi.  

Den igangværende aktivitet ved Svartsengi, som begyndte i oktober, er endnu ikke slut, og et nyt kapitel kan være begyndt med en øget chance for en ny magmaudbredelse og efterfølgende øget sandsynlighed for et udbrud. 

Som tidligere nævnt blev diget under Grindavík fodret med magma, der akkumuleredes under Svartsengi. Det er sandsynligt, at denne sekvens af begivenheder vil gentage sig. Når man ser på det overordnede mønster med gentagen magma-akkumulering, kan det estimeres, at den næste magma-udbredelse fra Svartsengi kan være i mindre skala end den, der tidligere blev dannet den 10. november. En magma-udbredelse kan vare i flere timer eller dage med en øget risiko på grund af seismisk aktivitet og deformation i den periode. 

Tegn på en magma-udbredelse omfatter en pludselig stigning i seismisk aktivitet og hurtige ændringer i jordens deformation. Disse tegn kan observeres på instrumenter flere timer før magmaudbredelsen sandsynligvis vil udgøre en trussel mod Svartsengi eller Grindavík. Hvis der opstår en magma-udbredelse, vil det islandske meteorologiske kontor straks aktivere indsatsplaner for offentlig sikkerhed. 

Efter en magma-udbredelse øges sandsynligheden for et udbrud. Som nævnt ovenfor er det mest sandsynligt, at magma vil forplante sig fra Svartsengi ind i det tidligere dannede dige den 10. november. Det gør det til det mest sandsynlige område for et udbrud. 

Det er ikke muligt at estimere, hvornår den næste magmaudbredelse vil finde sted. Usikkerheden er betydelig, og en magma-udbredelse kan ske i løbet af de næste par dage eller muligvis efter flere måneder. 

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området tæt og fortsætter med at overvåge tegn på magmaudbredelse og andre ændringer, der kan udgøre yderligere fare i området nær Svartsengi og Grindavík.

Sammenligning af Svartsengi og Krafla Brande

I den sidste uge er der registreret cirka 300-500 jordskælv i en 24-timers periode omkring digets indbrud. Det største jordskælv var et M2,7 nær Hagafell fredag ​​aften. Siden midnat i dag er omkring 90 jordskælv blevet detekteret langs diget, alle målte under en M2,0. Størstedelen af ​​den seismiske aktivitet er fortsat koncentreret langs midten af ​​diget i omkring 3-4 km dybde. På grund af nedsynkning i Svartsengi har spændingen i jordskorpen ændret sig. Indtil det tidligere stressniveau er nået, kan det forventes, at mindre seismicitet fortsætter i regionen.

På trods af det seneste fald i seismisk aktivitet i de sidste uger, kan yderligere uroligheder forventes på Reykjanes-halvøen. Eksempler på lignende uroligheder kan ses i Krafla-brandene, der startede i 1975. Over en 10-årig periode var der 20 magmaudbredelser, hvoraf 9 resulterede i et udbrud (se forklarende billede nedenfor). I Krafla-brandene fodrede alle magma-udbredelsen det samme dige, men de varierede i størrelse. En lignende gentagelse kan også observeres i aktiviteten omkring Fagradalsfjall.

De seneste geodætiske modelleringsresultater indikerer, at mængden af ​​magma, der i øjeblikket er akkumuleret under Svartsengi, er betydeligt mindre end volumen akkumuleret før digets indtrængning den 10. november. Når man ser på magma-akkumuleringen og magma-udbredelsen i Krafla-brandene, er det tydeligt, at den største mængden af ​​magma havde ophobet sig i Krafla-calderaen før det første vulkanudbrud. En mindre mængde magma akkumulerede i calderaen, før den næste magma-udbredelse fandt sted. Det kan estimeres, at en lignende udvikling vil ske i forhold til magmaophobning under Svartsengi, og der skal ophobes en mindre mængde magma, før den udløser den næste magmaudbredelse ind i diget. Det er sandsynligt, at langsomt stigende seismicitet vil blive opdaget, før en ny magmaudbredelse finder sted, hvilket indikerer øget tryk under Svartsengi.

Kroflueldar-enska

Billedet viser samspillet mellem dannelsen af ​​diger og løft midt i Krafla-krateret. Det nederste billede viser højden af ​​land inden for Krafla-krateret, mens det øverste viser afstanden mellem Krafla-krateret og urolighederne. (Páll Einarsson og Bryndís Brandsdóttir, 2021)

Opdateret 1. december kl. 16:50 UTC

 

Seismiciteten på halvøen fortsætter med at falde. I de sidste par dage har det automatiske jordskælvslokaliseringssystem registreret relativt få jordskælv, for det meste mikrojordskælv under størrelsesordenen 1. Den seneste seismicitet er koncentreret i området mellem Sýlingarfell og Hagafell, hvor diget højst sandsynligt fødes af magma, der ophobes under Svartsengi. Nogle deformationer detekteres stadig på cGPS-stationerne tæt på diget, men signalet tolkes nu hovedsageligt som skorpens reaktion på den igangværende inflation i Svartsengi-området.

Selvom aktiviteten langs diget og dets omegn nu foregår med meget lav intensitet, fortsætter inflationen, som startede i Svartsengi få dage efter digets dannelse, med et nogenlunde stabilt tempo. Nogle cGPS-stationer omkring Svartsengi og Mt. Þorbjörn viser en langsom faldende tendens, men andre stationer viser stadig en konstant tendens, hvilket tyder på, at indstrømningshastigheden af ​​magma i dybden ikke er reduceret væsentligt.

Processen, der begyndte den 25. oktober med en betydelig seismisk sværm og toppede den 10. november med dannelsen af ​​et 15 km langt magmatisk dige, er ikke slut. Med sikkerhed kan det konstateres, at en fase er startet, hvor et lignende hændelsesforløb kan gentage sig med tiden.

På dette stadium er det dog svært at sige, hvornår den næste energiske indtrængen af ​​magma på lavere dybde kan forekomme, og om den vil forekomme i et lignende område eller ej. IMO fortsætter med at opretholde overvågningen af ​​området på et højt niveau.

 

Opdateret 29. november kl. 17:00 UTC

Den seismiske aktivitet er fortsat langsomt faldende i løbet af de sidste to dage. I går blev der målt omkring 340 jordskælv nær magma-indtrængningen i området øst for Sýlingarfell, og siden midnat i dag er der registreret omkring 150 jordskælv. De fleste af jordskælvene har været mindre end 1,0.

Hævningshastigheden nær Svartsengi har været faldende, men den er stadig i gang med en hastighed på omkring 1 cm pr. dag. Størstedelen af ​​forskydningen i regionen tilskrives i øjeblikket tilstrømning under Svartsengi med en mindre del, der strømmer ind i den magmatiske indtrængning. Med andre ord er deformationen målt og modelleret ved Svartsengi nu meget større end den, der ses nær magma-indtrængningen, men alle deformationssignaler aftager langsomt. Observerede tegn på indstrømning i den magmatiske indtrængen er nu begrænset til området øst for Sýlingarfell. På trods af opbremsningen af ​​seismisk aktivitet og deformation anses et udbrud stadig for at være muligt. Hvis der opstår et udbrud, er det sted, der menes at være mest sandsynligt, øst for Sýlingarfell.

Seng-29-nov

Her er en tidslinje for GPS-stationen Svartsengi (SENG). Den viser bevægelser over de sidste 90 dage i nordlige, østlige og lodrette retninger. Den blå linje markerer magma-indtrængningen fra den 10. november til i dag.

SENG-29-nov-fra-10-nov

Dette billede viser bevægelserne fra stationen siden 10. november og frem til i dag .

Opdateret 27. november kl. 16:30 UTC

Seismisk aktivitet har været relativt stabil de seneste par dage med en daglig rate på omkring 500 jordskælv i området ved det magmatiske dige. Det meste af seismiciteten er fortsat i nærheden af ​​Sýlingarfell og Hagafell. Omkring midnat begyndte en kortvarig seismisk sværm i nærheden af ​​Sýlingarfell og varede i omkring en time. I alt blev der registreret 170 jordskælv i området i 3-5 km dybde. Jordskælvene var næsten alle meget små med én M3.0.

Data fra GPS-stationer og satellitbilleder viser, at stigningen fortsætter i området ved Svartsengi, og deformation er stadig i gang langs og omkring diget. Den forhøjede seismiske aktivitet, der fandt sted omkring midnat, er ikke forbundet med nogen ændringer i den igangværende deformation. Både seismiske data og deformationsdata tyder på, at magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi og strømme ind i den midterste del af diget, som blev dannet den 10. november. Den seismiske sværm, der opstod denne nat, kan tyde på stigende tryk i diget.

I lyset af de tilgængelige data og den nyeste analyse anses et udbrud langs diget stadig for sandsynligt, så længe magmatilstrømningen fortsætter. Det vurderes, at området med størst sandsynlighed for et udbrud ligger i den midterste del af diget mellem Hagafell og Sýlingarfell. Farekortet offentliggjort af IMO den 22. november forbliver gyldigt.

Yderligere geodætisk modellering er blevet udført for at rekonstruere udviklingen af ​​diget, som blev dannet den 10. november. Disse nyeste resultater tyder på, at diget i dybden kunne være bredere end oprindeligt vurderet. Den tid, der er nødvendig for at størkne magmaen, der trængte ind i diget, ville derfor blive anslået til at være i størrelsesordenen et par måneder.

Yfirfarnir-skjalftar-27-nov

Dette billede viser gennemgåede jordskælv siden 24. november.

Opdateret 24. november kl. 13:30 UTC

I går blev der målt omkring 650 jordskælv nær digets indtrængning nord for Grindavík, og siden midnat i dag er der registreret knap 300 jordskælv. De fleste af jordskælvene er under M1,0, men det største jordskælv i de sidste to dage var M2,7 nær Hagafell. Den seismiske aktivitet fortsætter med at falde.

Data fra GPS-målinger viser, at deformationen fortsætter nær Svartsengi, og der måles stadig deformation omkring digets indtrængning. Der er dog tegn på, at deformationshastigheden er faldet baseret på data fra den seneste uge. Selvom fortolkningen af ​​deformationsdata er kompleks på dette stadium. Det skyldes, at andre processer, såsom forkastningsbevægelser relateret til jordskælv og den viskoelastiske reaktion fra jordskorpen på uroligheder i området, har indflydelse på deformationssignalerne.

I betragtning af den seneste fortolkning af alle data, fortsætter sandsynligheden for et vulkanudbrud på et eller andet sted langs længden af ​​magma-indtrængningen. Det er muligt, at magma kan dukke op i området mellem Hagafell og Sýlingarfell. Men efterhånden som skorpeafslapning fortsætter med at forekomme, og seismiciteten falder, sammen med et fald i magmatilstrømningen til indtrængningen, mindskes sandsynligheden for et forestående vulkanudbrud med tiden.

Graf-25.-november

Oversigt over seismisk aktivitet fra fredag ​​den 17. november. Den øverste graf viser antallet af jordskælv i timen, og den nederste graf viser antallet af jordskælv pr. dag. Virkningerne af stærk vind og kraftige havdønninger på Reykjanes-halvøen den 21. og 22. november er tydelige i færre registrerede jordskælv på grund af reduceret følsomhed af det seismiske netværk i det tidsrum.


Opdateret 23. november kl. 12:30 UTC

Den 21. november blev der detekteret omkring 300 jordskælv i området for magma-indtrængningen. Fra midnat den 22. november til kl. 18.00 UTC samme dag var der registreret omkring 100 jordskælv i samme region, hvilket er betydeligt færre end de seneste dage. Derudover er intensiteten af ​​jordskælv over størrelsesordenen 2,0 faldet. I perioden med hårdt vejr den 21. og 22. november blev der arbejdet på at vurdere, hvordan vejrforhold og havdønninger påvirker IMO’s overvågningssystemer.

Magma-tilstrømningshastigheder og skorpejusteringer relateret til dannelsen af ​​indtrængen fortsætter med at falde. Derudover fortsætter jordskorpeløftet nær Svartsengi i et lignende tempo. Geodetiske modeller baseret på data fra 21. november tyder på, at tilstrømningen til intrusionen er størst nær Sundhnúkur-kraterrækken, omkring 4 km nordøst for Grindavík. Mindre overfladeforskydninger er påvist inden for graben-regionen i og omkring Grindavík.

Sandsynligheden for et vulkanudbrud på et eller andet sted langs længden af ​​magma-indtrængningen består. Det er muligt, at magma kan dukke op i området mellem Hagafell og Sýlingarfell. Men efterhånden som skorpeafslapning fortsætter med at forekomme, og seismiciteten falder, sammen med et fald i magmatilstrømningen til indtrængningen, mindskes sandsynligheden for et forestående vulkanudbrud med tiden.

Baseret på de seneste data og i betragtning af aktivitetsudviklingen siden 10. november er sandsynligheden for et pludseligt udbrud i Grindavík byområde dagligt faldende, og den vurderes i øjeblikket som lav. Det kan antages, at nyligt anbragt magma under Grindavík er størknet delvist, hvilket reducerer sandsynligheden for, at magmaen når overfladen inden for bygrænsen. Vi understreger dog, at muligheden for et vulkanudbrud på et tidspunkt i længden af ​​intrusionen, især mellem Hagafell og Sýlingarfell, forbliver plausibel.

Det er tydeligt, at der er en stærk sammenhæng mellem jordskorpehævningen i Svartsengi-regionen og den pludselige, indledende udbredelse af magma-indtrængningen den 10. november. Modeller indikerer, at magmaen i reservoiret under Svartsengi kan være strømmet østpå mod Sundhnúkur-kraterne og efterfølgende dannet den 15 km lange vulkanske indtrængen. Mens skorpeløftningen i Svartsengi fortsætter, forventes det, at den akkumulerende magma igen kan strømme mod øst, hvilket potentielt genaktiverer indtrængningen. Det er også muligt, at der kan dannes en magma-indtrængning vest for magmakroppen, der akkumuleres under Svartsengi. Forgængere til en sådan hændelse vil omfatte udtalt seismicitet og hurtige jordforskydninger, som begge overvåges nøje af IMO kontinuerligt.


Opdateret 21. november kl. 15:30 UTC

 

Siden midnat i dag er der registreret 165 jordskælv på grund af de igangværende vulkanske uroligheder, alle under størrelsesordenen 2,0 i størrelse. Niveauet af seismicitet i dag er betydeligt lavere end i de seneste dage, hvor der blev registreret 1.500-1.800 jordskælv hver dag. Det kan forventes, at det intense vejr, der påvirker landet, har betydning for følsomheden af ​​det seismiske overvågningssystem til at detektere de mindste jordskælv, hvilket gør det svært at vurdere, om den seismiske aktivitet generelt er faldende.

Deformationen i forbindelse med magma-indtrængningen, der blev dannet den 10. november, fortsætter. Ligeledes fortsætter jordskorpehævningen nær Svartsengi. Hastigheden af ​​hævningen ved Svartsengi har været næsten den samme i løbet af de seneste 24 timer.

I samarbejde med specialister fra Islands Universitet fortsætter IMO med at overvåge området så effektivt som muligt, idet de konstant revurderer og fortolker de modtagne data.

Som før nævnt har IMO øget overvågningen i og omkring Grindavík og området omkring Hagafell. Effektiviteten af ​​denne overvågning afhænger af jordskælvets høje følsomhed og GPS-målinger i realtid, som er meget afhængige af vejrforholdene. Givet vejrudsigten for de næste to dage, som indikerer nedbør og betydelig vind, kan det forventes, at både seismisk overvågning og realtids GPS-observationer vil blive påvirket. Havets bølger skaber også mikroseismer, der overvælder lavfrekvente detektionskapaciteter af seismometre på Reykjanes-halvøen. Tåge og haglbyger kan også påvirke den visuelle bekræftelse af et udbrud, hvilket øger overvågnings- og vurderingsusikkerheden.

 

Opdateret 20. november kl. 13:20 UTC

Siden midnat i dag er over 700 jordskælv blevet opdaget i området for magma-indtrængningen, hvoraf det største var 2,7 på Richterstyrken nær Hagafell. 

I de seneste dage er der målt mellem 1.500 og 1.800 daglige jordskælv i regionen, hvor den største hændelse registrerede en styrke på 3,0 sidste fredag ​​(17. november). Baseret på radarbilleder fra 18. og 19. november 2023 viser det seneste interferogram af magma-indtrængningen og det omkringliggende område en betydelig jordskorpeløft i nærheden af ​​Svartsengi. Det nyligt behandlede interferogram blev gennemgået af eksperter i weekenden (18. – 19. november) fra det islandske meteorologiske kontor, Islands Universitet og Department of Civil Protection and Emergency Management. Resultaterne blev også diskuteret på dagens statusmøde, afholdt i IMO. Den hurtige, igangværende løft tæt på Svartsengi sker i det samme område, hvor stigningen blev målt før magma-indtrængningen dannede den 10. november. Geodætiske modeller udledt af satellitbilleder viser, at løftningen i Svartsengi-området er betydeligt hurtigere end tidligere. Generelt, når der dannes en magma-indtrængning, sker nedsynkning over indtrængningens midterlinje, som det ses i Grindavík, med tegn på landhævning, der kan ses ved siden af ​​indtrængningen. Skorpehævning i Svartsengi-regionen på grund af magma, der akkumuleres i dybden, har været målbar, siden indtrængen begyndte at dannes den 10. november. Oprindeligt var opløftningstegnet påvirket af dannelsen af ​​indtrængen, men nu er dominansen af ​​dyb magma genopladning tydelig.

Det klare tegn på jordskorpeløft i Svartsengi-regionen ændrer ikke på sandsynligheden for et udbrud fra magma-indtrængningen. Dette vurderes blandt andet ud fra, at jordskorpen over magma-indtrængningen er meget svagere end skorpen over hævningsområdet tæt på Svartsengi. Så længe der ikke er signifikant seismicitet i Svartsengi-regionen, er der ikke stor sandsynlighed for et udbrud på det sted. Desuden vurderes et udbrud stadig mere sandsynligt fra indtrængningen, især hvis der er en pludselig, stor indstrømning af magma ind i indtrængningen.

Vores overvågnings- og farevurderingsforberedelser er stadig baseret på den antagelse, at situationen kan ændre sig pludseligt med lidt advarsel. Det islandske meteorologiske kontor vil i tæt samarbejde med eksperter fra Islands Universitet fortsætte med at overvåge området tæt med det mål løbende at fortolke og evaluere alle tilgængelige overvågningsobservationer.

20-nov-vincent

COSMO-Skymed interferogram spænder over 24 timer mellem 18-19 november kl. 06:41. Det brede opløftningssignal, der er synligt i orange/rødt omkring Svartsengi, er tegn på, at en dyb oppustning (>5 km) finder sted.

Opdateret 18. november kl. 15:00 UTC

Seismicitet relateret til magma-indtrængen, der pludselig blev dannet for en uge siden, forbliver høj og konstant. Cirka 1.700 jordskælv er blevet registreret i de sidste 24 timer, 1.000 af dem er registreret siden midnat. Det største jordskælv i løbet af de sidste 24 timer havde en styrke på 2,8 og fandt sted nær Hagafell, 3,5 km NNE for Grindavík.


Opdateret 17. november kl. 12:00 UTC

Seismiciteten relateret til magma-indtrængningen, der pludselig blev dannet for en uge siden, forbliver høj og konstant, selvom aktivitetsniveauet er væsentligt lavere end 10. – 12. november 2023. Der er registreret ca. 2.000 jordskælv inden for de sidste 24 timer, med mest aktivitet i et område nord for Hagafell, mod Sundhnúkar-kraterne. Det meste af seismiciteten er mikrojordskælvsaktivitet omfattende jordskælv under M 1. Det største jordskælv i løbet af de sidste 24 timer fandt sted kl. 06:35 nær Hagefell; den havde en størrelsesorden på 3,0.

Ifølge GPS-målinger fortsætter jorddeformationen, men med en faldende hastighed. De seneste geofysiske modeller baseret på GPS-data og satellitbilleder indikerer, at de største bevægelser i magma-indtrængningen finder sted nord for Grindavík, nær Hagafell. Hvis det lykkes magma at nå overfladen, menes Hagafell at være det bedste sted for et udbrud.

Indsynkning over magma-indtrængningen forbliver aktiv, selvom målinger viser en lille opbremsning fra dag til dag. På nuværende tidspunkt viser GPS-stationer placeret i og omkring Grindavík, nær midten af ​​indsynkningszonen, omkring 3-4 cm indsynkning om dagen.

Baseret på fortolkningen af ​​de seneste data og modelresultater er et vulkanudbrud fortsat sandsynligt, med den største sandsynlighed for, at det starter nord for Grindavík nær Hagafell.

Grindavik_situation_map_20231116_DA

Et kort, der viser omfanget af nedsynkningen over magma-instruktionen i og omkring Grindavík. En GPS-station (GRIC) placeret nær midten af ​​synket har registreret et samlet synkning på 25 cm siden begyndelsen af ​​hændelsen.

 


Opdateret 16. november kl. 17:50 UTC

I løbet af de sidste par dage har seismiciteten nær magma-indtrængningen været relativt stabil. Fra kl. 17.00 i dag er der registreret omkring 1.400 jordskælv siden midnat, hvoraf det største er 2,9 i styrke, opstået nær Hagafell lige efter kl. 13.00. De fleste af jordskælvene var under styrke 2, med den højeste koncentration af aktivitet nær Hagafell.

Deformation relateret til magma-indtrængningen bliver fortsat målt, selvom den er aftaget lidt siden i går. De seneste modeller, afledt af GPS-målinger og satellitdata, tyder stadig på, at de største bevægelser af magma-indtrængningen er nord for Grindavík nær Hagafell. Hvis magma formår at bryde igennem til overfladen, er det højst sandsynligt, at det sker i Hagafell-regionen.

Tidligt i dag blev svovldioxid (SO 2 ), en type vulkansk gas, målt fra et borehul ved Svartsengi, der ligger lige nord for Þorbjörn. Boringen strækker sig mod øst til betydelig dybde mod Sundhnúkur-kraterrækken. Grunden af ​​borehullet når derfor tæt på det sted i skorpen, hvor magma-indtrængningen er lokaliseret. Yderligere gasmålinger vil blive gennemført i morgen den 17. november. Detekteringen af ​​vulkansk gas fra et sådant borehul er en anden uafhængig bekræftelse af tilstedeværelsen af ​​magma nord for Hagafell, som indikeret af seismisk aktivitet og geofysiske modelleringsresultater.

Sandsynligheden for et udbrud er fortsat høj. Overvågning fortsætter for tegn på overfladisk seismicitet og pludselige jordskorpebevægelser, som kan være forløbere for magma, der bryder sin vej til overfladen. I skrivende stund var der ikke observeret sådanne tegn.


Opdateret 15. november kl. 11:30 UTC

Siden midnat er der målt omkring 800 jordskælv, de fleste af dem midt på magmadiget ved Sundhnúk i omkring 3-5 km dybde. Seismisk aktivitet har været konstant siden 11. november . Det primære overvågningsfokus på seismisk aktivitet er fortsat i området omkring diget og Grindavík.

Deformationsmålinger viser fortsat deformation i området. De stemmer overens med magma, der stadig strømmer ind i diget. En del af magmadiget ser ud til at størkne, især i kanterne, men ikke ved magmaindstrømningen, som menes at være nær Sundhnúk.

Målinger af svovldioxid (SO 2 ) ser ud til at vise svingende afgasning på grund af magmadiget, men yderligere målinger er nødvendige for bekræftelse. Analyse af disse data er i øjeblikket i gang i samarbejde med Chalmers Universitet i Sverige.

Det fiberoptiske kabel fra HS Orka, der løber fra Svartsengi vest for Þorbjörn til Arfadalsvík, bliver brugt som en kontinuerlig seismisk målelinje med høj følsomhed. Dette er en ny teknologi, der har udviklet sig i de senere år, og som nu bruges som yderligere målinger i samarbejde med HS Orku og ETH i Schweiz.

Generelt ser situationen ud til at være uændret siden i går. Sandsynligheden for et udbrud anses stadig for høj. I tilfælde af et udbrud er den mest sandsynlige placering ved magmadiget.


Opdateret 14. november kl. 19:20 UTC

Tidligere på ugen installerede IMO-specialister to DOAS-fjernmålingsinstrumenter på Húsafell. Disse instrumenter kan måle tilstedeværelsen og mængden af ​​SO2 i atmosfæren. Et af DOAS-instrumenterne detekterede SO2 i går og i dag ved den nydannede graben, der ligger mellem Sundhnúkagígar og Grindavík. På grund af den lave mængde dagslys kan målingerne være upræcise, og det tog tid at gennemgå dataene og fortolke dem. I de sidste to dage har østenvinde været fremherskende i området, så det kan ikke udelukkes, at den seneste stærk seismicitet har forårsaget frigivelsen af ​​SO2 fra under Fagardalsfjall, da magma på det sted endnu ikke er størknet siden udbruddet i juli 2023 .

Det er svært at vurdere dybden, hvorfra SO2 frigives, da processen er påvirket af magmatryk. Det menes dog, at magmaen skal være i de øverste hundrede meter af skorpen, for at SO2 kan frigives. Dette er en af ​​grundene til, at DOAS-instrumenterne er blevet placeret tæt på Grindavík.

DOAS (Differential Optical Absorption Spectrometer) er et værktøj, der kan detektere svovldioxid i atmosfæren. Metoden er afhængig af synligt lys, som bevæger sig gennem atmosfæren, rammer en sensor i måleapparatet, som derefter analyseres for bestemte farver (bølgelængder), der mangler i spektret. Svovldioxid absorberer visse bølgelængder af lys, hvilket betyder, at lys rammer måleinstrumentet på en anden måde, hvis der detekteres SO2. Sonden scanner visse dele af himlen, og den giver information om koncentrationen af ​​svovldioxid i det scannede område. DOAS-målinger kræver dagslys for at fungere, så det kan være udfordrende at betjene sådanne instrumenter om vinteren i Island.


Opdateret 14. november kl. 12:40 UTC

Siden midnat den 14. november har over 700 jordskælv været lokaliseret langs orienteringen af ​​magma-indtrængningen, hvoraf det største var M 3.1 nær Hagafell. I aftes, 13. november, fandt stress-udløst seismicitet sted tæt på Kleifarvatn, hvor det største jordskælv registrerede M 3,8 kl. 21:09 UTC. I dag forekommer de fleste jordskælv langs magma-indtrængningen, hvor størstedelen er mikrojordskælv, almindeligvis i brænddybder på 3 til 5 km.

Deformationsmålinger, herunder luftobservationer i høj opløsning, satellitradarbilleder og jordbaserede GPS-observationer afslører fortsatte, igangværende jordbevægelser på grund af den igangværende dannelse af magma-indtrængningen. Disse resultater er i overensstemmelse med fortsat, omend meget lavere magmatilstrømning til området for indtrængningen.

Mellem 12. og 13. november er tilstrømningen estimeret til 75 m 3 / s, og den gennemsnitlige dybde til toppen af ​​magma-indtrængningen menes at være omkring 800 m. Tilløbs- og dybdeestimaterne er afledt af modelbaserede beregninger, og de er behæftet med usikkerhed.

I hele denne periode med vulkansk uro har fokus været kontinuerlig overvågning af seismicitet og jorddeformation i Grindavík – Svartsengi-regionen. For at fremme vores overvågningsmuligheder har vi installeret yderligere GPS-stationer i og omkring Grindavík. De seneste målinger fra disse stationer viser, at den graben-lignende formation stadig dannes og er mekanisk aktiv. For at øge vores evne til at advare om et udbrud har vi desuden installeret jordbaserede SO2-detektorer, der har udsigt over Grindavík og syd for Sundhnúkur.

Sammenfattende er sandsynligheden for et udbrud fortsat høj. Hvis der opstår et udbrud, vil det mest sandsynlige sted være langs retningen af ​​magma-indtrængningen, begyndende som et sprækkeudbrud.


Opdateret 13. november kl. 16:20 UTC

 

Seismiciteten langs magma-indtrængningen fortsætter, selvom størrelsen og intensiteten af ​​aktiviteten er aftagende. Siden midnat i dag den 13. november er der blevet registreret omkring 900 jordskælv. Den seismiske aktivitet er koncentreret om området for indtrængen mellem Sundhnúkur og Grindavík i en dybde på omkring 2-5 km.

Faldende hastigheder for jorddeformation ses i GPS-data fra Grindavík. Satellitradarresultater viser en graben-lignende formation, der skærer gennem en del af Grindavík. Denne funktion blev først identificeret af IMO i satellitradarbilleder tidligt den 11. november.

Bylgjuvixlm-13-nov-michelle

 

Dette stigende COSMO-SkyMed (CSK) interferogram dækker tidsperioden 3-11 november og viser et omfattende deformationsfelt relateret til diget intrusion, der begyndte om eftermiddagen den 10. november i Reykjanes-Svartsengi vulkanske system. Dette CSK-interferogram og det forrige (spænder fra 2.-10. november) understøttede den vanskelige beslutning, som Civilbeskyttelsen traf om at evakuere byen Grindavík sent fredag ​​aften. Det muliggjorde også modellering af dimensionerne af digets indtrængning (den 11. november), hvilket gav en median digelængde på 15 km og topdybde på mindre end 1 km under overfladen. Billederne viser over 1 m jordforskydning i den vestlige del af Grindavík, forårsaget af udbredelsen af ​​magma-indtrængningen. Fra geodætiske modelleringsresultater konkluderer vi, at (pr. 12. november) det største område af magma-opstrømning er hentet tæt på Sundhnúkur, 3,5 km nord-nordøst for Grindavík.

Ny geodætisk modellering udføres i øjeblikket ved hjælp af et ICEYE-interferogram og GNSS-observationer, der strækker sig over de sidste 24 timer, for bedre at vurdere den igangværende aktivitet og give et estimat af de nuværende magma-tilstrømningshastigheder.

Ifølge vores seneste skøn er vurderingen af ​​vulkanfare i og omkring Grindavík uændret fra den 12. november. Alle overvågningssystemer overvåges tæt i realtid, især nær Grindavík, for tegn på pludselige ændringer. Overvågningsteamet for naturfarer hos IMO arbejder med maksimal overvågning, mens Department of Civil Protection and Emergency Management koordinerer kortvarig, midlertidig adgang til Grindavík i dag, den 13. november.

13-nov-enska-blar-litur

Estimat af de lodrette forskydninger forårsaget af diget under dets indledende udbredelse fra fredag ​​eftermiddag til lørdag morgen. Forskydningerne blev estimeret ved at kombinere ICEYE og COSMO-SkyMed pixel offset tracking resultater.


Opdateret 12. november kl. 12:30 UTC

 

Siden morgenen den 11. november har seismisk aktivitet relateret til magma-indtrængningen været nogenlunde konstant. Siden midnat den 12. november er der registreret omkring 1000 jordskælv i diget, og alle har været under M3,0 i styrke. Den mest seismiske aktivitet har fundet sted i regionen nord for Grindavík. De fleste jordskælv er i en dybde på 3-5 km svarende til den nederste del af digets indtrængning.

GPS-målinger, der dækker de seneste 24 timer, viser, at deformationen i forbindelse med digeindtrængningen, der blev dannet fredag ​​den 10. november, er aftaget. Dette kan være en indikation af, at magma bevæger sig tættere på overfladen, nye modeller vil blive kørt, så snart nye data kommer ind for at opdatere modellen.

Det var en fælles vurdering fra mødet, baseret på de seneste data, at der er plads til midlertidige foranstaltninger under kontrol af Department of Civil Protection and Emergency Management for at indsamle fornødenheder til beboerne og varetage akutte ærinder i Grindavík og omegn. areal. Under sådanne operationer er det nødvendigt at øge områdets årvågenhed gennem yderligere overvågning med det formål at forbedre påvisningen af ​​magma, der når overfladen. Det var forskernes opfattelse, at det ville være tilrådeligt at påbegynde disse operationer med det samme, da usikkerheden om begivenhedens fremskridt vokser, som dagen skrider frem. Den endelige beslutning om, hvorvidt disse handlinger vil blive gennemført, og deres gennemførelse er i hænderne på den offentlige sikkerhed og politimesteren på Suðurnes.

I lyset af denne fælles vurdering har politimesteren i Suðurnes besluttet at tillade indbyggere at dele af et begrænset område i Þorkötlustaðahverfi, og det er kun for at hente vitale genstande, kæledyr og husdyr. Dette vil blive organiseret og kontrolleret af politiet. Denne tilladelse gælder kun for Þorkötlustaðahverfi. Bemærk, en særlig operation er i gang med at hente alle heste i området nord for Austurver.  

 

 

Denne nyhed er blevet opdateret siden de seneste oplysninger fra politimesteren i Suðurnes.
Opdateret 11. november kl. 18:30 UTC

Klokken 18.00 i dag, den 11. november, afsluttedes et statusmøde mellem forskere ved det islandske meteorologiske kontor, Islands Universitet og Institut for Civilbeskyttelse og Beredskab. Formålet med mødet var at diskutere de seneste målinger af seismicitet og jorddeformation i Grindavík-regionen, udover at gennemgå de nyeste geofysiske modeller og farevurderinger. Fra kombinerede vurderinger af satellitradarbilleder, jordbaserede GPS-målinger og seismicitet blev det konkluderet, at den igangværende digeindtrængen udgør en alvorlig vulkansk fare. 

Ud fra geofysiske modeller af digets indtrængning vurderes det, at indtrængningen forplanter sig langsomt opad, idet magma menes at være 800 m under overfladen. Den nøjagtige placering af et muligt udbrudssted er ukendt, men digets 15 km længde og orientering giver en god indikation af mulige kilder. Den overordnede vurdering fra statusmødet var, at sandsynligheden for et vulkanudbrud er høj, og at et udbrud kunne være muligt på en tidsskala på blot dage. Baseret på digets udstrækning kunne magma dukke op fra dens sydlige del, lige uden for Grindavik. Derfor er sandsynligheden for et ubådsudbrud også øget, så der skal forberedes mulighed for eksplosiv aktivitet. Der er defineret et fareområde ud fra digets placering, som vist på kortet.

Kort-ragnar-enska-11-nov

Statuskort, der viser placeringen af ​​digets indtrængen baseret på kombineret satellitradarbilleder, GPS-målinger og geofysisk modellering.

Opdateret 11. november kl. 12:00

 

Siden midnat er der målt omkring 800 jordskælv i den region, hvor magma-indtrængningen finder sted. Jordskælvets aktivitet er aftaget en smule de seneste timer, men den er fortsat høj. De fleste af de seneste jordskælv har fundet sted tæt på Grindavík, hvor den sydvestlige ende af det magmatiske dige skønnes at være placeret.

Analyse af jordskælvene fra i dag og i går er i gang. Målet med dette arbejde er bedre at forstå udviklingen af ​​magma-indtrængningen. I øjeblikket tyder data på, at magma-indtrængningen strækker sig fra Stóra-Skógsfell i nord til Grindavík i syd, hvor den strækker sig under havet. I overensstemmelse med de seneste foreløbige modeller, ved hjælp af de seneste satellitdata indsamlet i aftes, er den laveste dybde af toppen af ​​magma-indtrængningen nord for Grindavík 1,5 km. Fælles fortolkning af jord- og satellitmålinger indikerer, at størrelsen af ​​magma-indtrængningen og hastigheden, hvormed den bevæger sig, er flere gange større, end der tidligere er blevet målt på Reykjanes-halvøen. Vores vurdering er, at et udbrud, hvis det skulle ske, vil stamme fra den nordlige side af magma-indtrængningen. Det betyder, at der er større sandsynlighed for, at et udbrud begynder tæt på Sundhnjúkagígur.

Forskere mødes regelmæssigt for at fortolke dataene og opdatere de nyeste modeller og farevurderinger. Der afholdes et møde for journalister kl. 12.00 i Institut for Civilbeskyttelse og Beredskab. De nuværende forhold og fremtidige scenarier vil blive diskuteret.

Sandsynligheden for et vulkanudbrud i den nærmeste fremtid vurderes at være betydelig.

 

Skjalftavirkni_1011_1111

Gennemgået jordskælv siden kl. 21 i nat.

Opdateret 10. november kl. 23:30

 

Der er sket væsentlige ændringer i den seismiske aktivitet målt nær Sundhnjúkagígar nord for Grindavík og deformation observeret på Reykjanes-halvøen i eftermiddag. Den seismiske aktivitet har bevæget sig sydpå mod Grindavík. Baseret på hvordan den seismiske aktivitet har udviklet sig siden kl. 18.00 i dag, sammen med resultater fra GPS-målinger, er der en sandsynlighed for, at en magma-indtrængning har strakt sig under Grindavík. I lyset af dette resultat har politimesteren i Suðurnes i samarbejde med civilbeskyttelsesmyndighederne besluttet at evakuere Grindavík. Et nødniveau for civilbeskyttelse er nu i kraft. Dette er ikke en nødevakuering. Beboere i Grindavík rådes til at gå forsigtigt frem.

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at afgøre præcist, om og hvor magma kan nå overfladen. Noget tyder på, at en betydelig mængde magma bevæger sig i et område, der strækker sig fra Sundhnjúkagígum i nord mod Grindavík. Mængden af ​​involveret magma er betydeligt mere end hvad der blev observeret i de største magma-indtrængninger i forbindelse med udbruddene ved Fagradalsfjall. Yderligere data indsamles for at beregne modeller, der giver et mere præcist billede af magma-indtrængningen. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige, hvornår dette arbejde vil være afsluttet.


 

Opdateret 10. november kl. 20.00

 

Den seismiske aktivitet, der i øjeblikket måles ved Sundhnjúkagígar, forekommer inden for et område omkring 3 km nordøst for Grindavík. De laveste jordskælv, der er målt nu, er i en dybde på omkring 3-3,5 km.

De tegn, der kan ses nu ved Sundhnjúkagígar, ligner dem, der blev set på tærsklen til det første udbrud ved Fagradalsfjall i 2021 og minder meget om den seismiske aktivitet, der blev målt omkring en måned før det udbrud. Det mest sandsynlige scenarie nu, når man tager den aktivitet i betragtning, der kulminerede i begyndelsen af ​​den 19. marts 2021 , er, at det vil tage flere dage (i stedet for timer) for magma at nå overfladen. 

Samsett-mynd-10-nov

 

Jordskælv den 10. november (indtil kl. 18.48). Det islandske meteorologiske kontors seismiske netværk er vist med trekanter. Fire seismiske stationer omkring den aktuelle seismiske aktivitet har vist en stor stigning i rysten siden kl.

Opdateret 10. november kl. 18.30

 

Nationalkommissæren for det islandske politi har i samråd med politichefen i Suðurnes erklæret en civilbeskyttelses-alarmfase på grund af den intense jordskælvsværm, der startede kl. 15 i dag ved Sundhnjúkagígar, nord for Grindavík. Der er mulighed for større jordskælv, end man hidtil har oplevet, og dette hændelsesforløb kan føre til et udbrud. Civilbeskyttelsesberedskabsfasen betyder, at risikoen er stigende, og der bliver truffet foranstaltninger for at sikre den største sikkerhed for dem, der bor/opholder sig i området. Dette gøres ved at øge forholdsreglerne i det relevante område.

Flyfarvekoden er blevet forhøjet til orange (øget uro med øget sandsynlighed for udbrud). IMO følger situationen nøje. Beboere opfordres til at følge informationen på Almannavarnir .


 

Opdateret 10. november kl. 14.00

 

Tidligere i dag, klokken 12:44, opstod et jordskælv med en styrke på 4,1 nær Sýlingarfell, vest for Sundhnjúkagígar. Kraterne ligger omkring 2-3 km nordøst for Grindavík. En tæt sværm af jordskælv begyndte omkring klokken 07.00 i morges i samme område, og der er registreret næsten 800 jordskælv siden midnat, heraf 9 større end 3. Jordskælvenes dybde er omkring 5 km. Sådanne jordskælvssværme er tidligere blevet registreret i dette område. Det kan ikke udelukkes, at den seismiske aktivitet nær Sundhnjúkagígar skyldes magmabevægelser i dybden.

Magmaophobning fortsætter nær Þorbjörn i samme dybde og med samme hastighed som før. Det er ledsaget af sværmlignende seismisk aktivitet, som det blev bemærket i går og i morges. Mens magmaakkumulering fortsætter, kan der forventes igangværende seismisk aktivitet på grund af stressfrigivelse i området. Jordskælv op til størrelsesordenen M5,5 kan forventes i sådanne sværme, og den seismiske aktivitet kan skifte mellem områder. På dette stadium er der ingen indikationer på, at magma trænger sig vej til overfladen.

Yfirfarnir-skjalftar-10-nov

 

Gennemgået jordskælv siden midnat

Opdateret 9. november kl. 12:20

 

Omkring 1400 jordskælv er blevet registreret i de sidste 24 timer. Seismisk aktivitet steg fra midnat, og SILs seismiske netværk har detekteret syv jordskælv over M4.0 siden da. Det største jordskælv målte M4,8 klokken 12:46. Det lå vest for Þorbjörn. Det er det største jordskælv siden aktiviteten begyndte den 25. oktober. Syv jordskælv M4.0 eller større i størrelse blev målt i området fra Eldvörp til området øst for Sýlingarfell. Mens ophobningen af ​​magma fortsætter, kan der forventes seismisk aktivitet på Reykjavík-halvøen, fordi magma-indtrængningen forårsager øget spænding i området.

Ifølge GPS-data ved midnat fortsætter stigningen i området. GPS-dataene bliver gennemgået i forhold til den seismiske aktivitet i aften. Siden inflationens begyndelse og frem til i dag har stigningen været nogenlunde jævn, selvom der er observeret en acceleration af processen mellem dage. Den seismiske aktivitet i nat og i morges er et eksempel på denne episodiske seismiske aktivitet, der kan forventes, mens magmaakkumulering er i gang. At der nu er større jordskælv end tidligere i området, betyder ikke nødvendigvis en øget hastighed af magma-akkumulering.

9-nov-mynd

 

Gennemgået jordskælv siden midnat i nat

Opdateret 8. november kl. 14.40

 

Cirka 1200 jordskælv er blevet målt i de sidste 24 timer, de fleste af dem i området mellem Þorbjörn og Sýlingafell, svarende til dagen før. Det største jordskælv var M3.4 kl. 12.31 i nat, lige syd for Þorbjörn. Den seismiske aktivitet fortsætter i samme dybde som før. Det er sandsynligt, at seismisk aktivitet vil fortsætte og være episodisk i intensitet, mens magmaakkumulering er i gang. 

Opløftningen fortsætter med samme hastighed som før ifølge satellit- og GNSS-data. Interferogram (InSAR) for perioden 28. oktober – 6. november, der viser næsten lodret bevægelse, bekræfter dette, men det viser også forskydninger på grund af fejlbevægelser forbundet med den seismiske aktivitet. Opdaterede modeller baseret på de samme data estimerer, at magma fortsætter med at akkumulere i en vandret tærskel i en dybde på omkring 5 km, og siden begyndelsen af ​​inflationsbegivenheden (27. oktober) er den gennemsnitlige tilstrømning estimeret til omkring 5 m 3 /s (usikkerhed er ±2 m 3 /s)

Bylgjuvixlm-8-nov-uppfaerd

 

Interferogram (InSAR) for perioden 28. oktober – 6. november viser, at deformationen i den periode er omkring 7 cm. SW for bjerget Þorbjörn er en offset i deformationssignalet forårsaget af fejlbevægelser fra jordskælv.

Opdateret 7. november kl. 13:30

 

Der har været omkring 900 jordskælv i de sidste 24 timer, de fleste af dem i området mellem Þorbjörn og Sýlingafell. Det største jordskælv var M2,9 og fandt sted omkring klokken 7 i morges. Den seismiske aktivitet forbliver på samme dybde som før.

Ifølge satellitdata behandlet omkring kl. 17 i går og dækker perioden mellem 4.-6. november, bekræfter det, at stigningen fortsætter omkring Þorbjörn. De samme data viser ingen tegn på magmaakkumulering i Eldvörp eller nær Sýlingarfell, øst for Svartsengi, hvor seismisk aktivitet er blevet målt i de seneste dage.

Magmaophobning fortsætter i en dybde på omkring 5 km i NW for Þorbjörn. Hvis den 27. oktober betragtes som startdagen for inflationsbegivenheden indtil i dag, har stigningstakten været nogenlunde konstant, selvom der er observeret en acceleration af processen mellem dage. Det er sandsynligt, at seismisk aktivitet vil fortsætte og være episodisk i intensitet, mens magmaakkumulering er i gang.  

Yfirfarnir-skjalftar-7-nov

 

Gennemgået jordskælvssteder siden den 6. november og i dag indtil kl.

Opdateret 6. november kl. 13:15

 

I de sidste 24 timer er omkring 1300 jordskælv blevet opdaget på Reykjanes-halvøen, hvoraf tre jordskælv var over M3. Det største jordskælv var M3.6 i morges og lokaliserede 3 km NØ for bjerget Þorbjörn.

Deformationsdata viser, at stigningen fortsætter i området, og der er indikationer på GNSS-observationer om en stigning i inflationsraterne siden 3. november. Siden starten af ​​inflationen er stigningen ved GNSS-stationen ved Þorbjörns bjerg nået 7 cm. Deformationen er forårsaget af en indtrængning af tærsklen på omkring 5 km dybde. Modellering, baseret på data siden 27. oktober, indikerer, at volumenændringen forbundet med denne inflationsbegivenhed har nået næsten det dobbelte af volumenændringen forbundet med de fire tidligere inflationsbegivenheder i samme område mellem 2020-2022. Indstrømning af magma/magmatiske væsker ind i karmlegemet er estimeret til ca. 7 m3/s, hvilket er ca. fire gange større end den højeste tilstrømning, der er estimeret under tidligere inflationsbegivenheder her.

Mens inflationen fortsætter, kan øget seismicitet i området forventes fra yderligere stressændringer induceret i skorpen. 

6-nov-2023

Data fra GNSS station ved Mt. Þorbjörn. Grafen nederst viser stigningen.

 

Opdateret 4. november kl. 23:30

 

Efter klokken 17.30 i går faldt den seismiske aktivitet betydeligt. I de sidste 12 timer er der registreret omkring 900 jordskælv, alle under M3.0. Aktiviteten efter midnat har primært været placeret ved Sundhnjúkagígar – NØ for Þorbjörn, samt vest for Eldvörp.

Seismiciteten er faldet betydeligt siden i går, men udviklingen af ​​jordskælvets størrelse, antallet af jordskælv og deres placering er sammenlignelig med udviklingen, der tidligere er set relateret til magma-akkumulering i nærheden af ​​Þorbjörn.

De seneste deformationsdata viser, at løftningen fortsætter i området. Denne hævning menes at skyldes magmaophobning NV for Þorbjörn i 4-5 km dybde. Mens denne magma-akkumulering fortsætter, kan øget seismicitet i området forventes fra øgede spændinger i skorpen. Stenspyn kan forekomme efter store jordskælv, så der skal udvises forsigtighed ved stejle skråninger.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området tæt og mødes med civilbeskyttelsesagenturet for at diskutere situationen. Tegn på magma, der kommer mod overfladen, vil fremstå som øget, lavere seismicitet og hurtig skorpedeformation ved overfladen samt vulkansk tremor, som er en høj frekvens af mange små jordskælv. På nuværende tidspunkt kan der ikke ses klare tegn på noget af dette, men situationen kan ændre sig med kort varsel.

Virkni_04112023

Jordskælv (cirkler) med styrke over 1,5 fra midnat den 3. november til kl. 10.45 den 4. november. Farvebjælken til venstre viser tidspunktet for jordskælvene, og størrelsen af ​​cirklerne repræsenterer begivenhedernes relative størrelse. Placeringer af seismiske stationer (trekanter) og GPS-deformationsstationer (firkanter) er også vist.


 

Opdateret 3. november kl. 15.00

Et jordskælv med en styrke på 4,3 blev opdaget kl. 13.14 i dag mellem Þorbjörn og Sýlingarfell. Endnu et jordskælv med en styrke på 3,5 blev opdaget kl. 14:01 i Þorbjörn. Disse jordskælv menes at skyldes vedvarende stress i skorpen fra magma-akkumulering under Þorbjörn-bjerget. Der er ikke påvist vulkansk rystelse, og området bliver stadig overvåget nøje.

Opdateret 3. november kl. 13:50

 

Ifølge målinger fra kl. 11.00 i dag fortsætter hævningen centreret nordvest for Þorbjörn. Hævningen er forårsaget af en magma-indtrængning i en dybde på omkring 4 km. Seismisk aktivitet fortsætter på Reykjanes-halvøen på grund af ændringer i skorpespændingen forårsaget af indtrængen. En stigning i jordskælvsaktivitet blev registreret efter midnat og om morgenen. Siden midnat er der registreret omkring 1.000 jordskælv i området, hvoraf to er over M3.0 og to over M4.0. Det største jordskælv i den nuværende sværm blev målt kl. 8:06 og var 4,3 stort. De største jordskælv i nat ser ud til at opstille sig i nord-sydlig retning vest for Þorbjörn. Dette sker på tidligere kendte sprækker, hvor spændinger har akkumuleret i forbindelse med pladetektonik og kan krølle på grund af spændinger fra indtrængninger.

Der er i øjeblikket ingen klare tegn på, at magma bevæger sig tættere på overfladen. Tegn på, at magma er på vej op til overfladen, vil vise sig i mindre seismisk aktivitet og stigende rysten, som er en høj frekvens af små jordskælv. Samtidig skal pludselig deformation af overfladen måles med GPS-målinger. Udviklingen af ​​denne begivenhed følges nøje, da begivenhedsforløbet kan ændre sig med meget kort varsel.   

Modelberegninger viser, at indtrængen er lokaliseret nordvest for Þorbjörn, som vist på det medfølgende billede. Den seneste seismiske aktivitet har været over selve indtrængen. Jordskælvene målt ved Eldvörp og øst for Grindavík-vejen skyldes spændinger fra indtrængning af magma fra Þorbjörn, snarere end tegn på magmabevægelser i disse områder.

Ragnar-enska-3-nov

 

 

Omtrentligt centrum for magma-indtrængning ifølge modelberegninger baseret på GPS- og satellitbilleder sammen med seismisk aktivitet fra 2. november kl. 20.00 til 3. november kl. 12.00 større end M1.0 i størrelse. Modellen antager en kasseformet indtrængen, men dens længde og bredde er behæftet med en del usikkerhed. Modellen vil jævnligt blive opdateret med de nyeste data, når den først er erhvervet, og størrelsen og formen af ​​indtrængen kan ændre sig betydeligt, så der er en del usikkerhed omkring modellen.


 

Opdateret 2. november kl. 15.00

 

GPS-data fra de sidste 24 timer indikerer, at stigningen fortsætter med en lignende hastighed i området nordvest for Mt. Þorbjörn. Jordskælvsaktiviteten har været ret stabil, men i går blev der registreret omkring 800 jordskælv i området omkring Þorbjörn, og det største var M3,7 kl. 12:56. Siden midnat i dag er der registreret omkring 400 jordskælv i området, hvoraf det største måler M2,8 kl. 9:51. Mere detaljerede analyser af nyere GPS-data bekræfter, at der dannes en magma-indtrængning i en dybde på 4-5 km under området nordvest for Þorbjörn.  

Det er vigtigt at bemærke, at seismisk aktivitet sandsynligvis vil fortsætte nordvest for Þorbjörn, og jordskælv over M4.0 kan findes i befolkede områder. Udløst seismisk aktivitet kan også forventes i de kommende dage, fordi magma-indtrængningen forårsager øget spænding i området. Stenspyn kan forekomme efter kraftige jordskælv, så det er vigtigt at være forsigtig på stejle skråninger.  

2-nov

 

Gennemgået jordskælv fra midnat den 1. november til den 2. november kl.

Opdateret 1. november kl. 12:20

 

Den 25. oktober begyndte en intens jordskælvsværm nær Svartsengi, nord for Grindavík på Reykjanes-halvøen. Indtil videre er over 10.500 jordskælv blevet opdaget i sværmen, med over 26 jordskælv, der overstiger størrelsesordenen tre, hvoraf det største var på størrelsesordenen 4,5 den 25. oktober kl. 08:18 UTC.

Det seneste satellitradarbillede, optaget sent den 31. oktober, afslører 5 til 6 cm jordbevægelser over 12 dage, centreret lige nordvest for Mt. Þorbjörn. Samme forskydningssignal ses i kontinuerlige GPS-målinger fra stationer i regionen, begyndende den 27. oktober. De seneste GPS-resultater fra 1. november indikerer, at jordforskydninger fortsætter i regionen. Ved at kombinere seismiske, geodætiske og satellitbaserede observationer konkluderer vi, at en vulkansk indtrængen er placeret på omkring 4 km dybde lige nordvest for Mt. Þorbjörn. På nuværende tidspunkt er der ingen indikationer på, at den vulkanske indtrængen bliver mere lavvandet. Vi forventer, at seismiciteten vil fortsætte nordvest for Mt. Þorbjörn, og dette kan omfatte mærkede jordskælv, der overstiger størrelsesordenen fire. Udløst jordskælvsaktivitet er også mulig i de kommende dage på grund af stressstigninger forårsaget af indtrængen. Dette er en sandsynlig forklaring på den igangværende seismiske aktivitet, der blev opdaget vest for Þorbjörn i Eldvörp den 1. november. Udløst seismicitet er også mulig på grund af de langsigtede virkninger af magmaakkumulering under Fagradalsfjall.

Satellitbaseret InSAR-billede af Reykjanes-halvøen, der strækker sig fra 19. til 31. oktober. Dette billede giver et indblik i jordens deformation i løbet af de sidste 12 dage. Det største deformationssignal er centreret nordvest for bjerget Þorbjörn. Fra GPS-målinger fremgår det, at størstedelen af ​​centimeterskalaen jordforskydning er sket siden 27. oktober.

 

Opdateret 31. oktober kl. 17.00

 

I morges kl. 8.40 begyndte en jordskælvsværm ved Þorbjörn, som varede i næsten 2 timer og var usædvanlig intens. Det største jordskælv i sværmen målte M3,7. Aktivitetens centrum var lige øst for midten af ​​den stigning, der er observeret de seneste dage. Jordskælvenes dybde blev anslået til mellem 5 og 1,5 km dybde. Jordskælvsværmen er et tydeligt tegn på magmabevægelser i dybden. GPS-målinger understøtter fortolkningen, selv om stigningen, der startede for omkring fire dage siden, er aftaget. Tidligere i dag var der et møde med civilforsvaret og interessenter på Reykjanes-halvøen, hvor de seneste målinger og mulige scenarier og svar på det aktuelle scenarie blev diskuteret.

Situationen overvåges nøje

IMO følger udviklingen nøje og ser på, om mikroseismisk aktivitet stiger tættere på overfladen, hvilket kan være et tegn på, at magma bryder sig vej gennem jordskorpen. I øjeblikket er der ingen tegn på, at jordskælvsaktiviteten bliver mere lavvandet. Situationen kan dog hurtigt ændre sig, og det er ikke muligt at udelukke et scenarie, der involverer et lavaproducerende udbrud i området nordvest for Þorbjörn. Det er vigtigt at påpege, at magmabevægelser, svarende til dem, der observeres tæt på Þorbjörn, ofte forsvinder og ikke fører til et vulkanudbrud. Ikke desto mindre kunne langvarig riftning og øget (udløst) jordskælvsaktivitet i Svartsengi-området have skabt svagheder i skorpen, hvilket gør det lettere for magma at bevæge sig til lavere dybder.

THob_Skjalftavirkni_31102023

 

Gennemgået jordskælv fra midnat i dag.

Opdateret 30. oktober kl. 11.30

 

 

Sentinel-satellitdataene, der forventes at blive modtaget i går, er ikke ankommet endnu, men cGPS-dataene i området omkring Svartensgi og Þorbjörn viser, at deformationen stadig er i gang. Deformationshastigheden siden begyndelsen af ​​denne påtrængende begivenhed har været svagt faldende over tid. Foreløbige resultater fra deformationsmodeller tyder på, at den gennemsnitlige dybde, hvor den magmatiske instruktion finder sted, er omkring 4 km.

I løbet af de sidste 24 timer er omkring 1300 jordskælv automatisk blevet registreret på Reykjanes-halvøen. Det meste af denne seismicitet er placeret i en dybde mellem 2-4 km. Det største jordskælv havde en størrelsesorden M2,7 den 29. oktober kl. 11:40 UTC.

Forskere fra det islandske meteorologiske kontor foretager yderligere overflademålinger i området, herunder geokemiske observationer. Der opretholdes regelmæssig kommunikation mellem IMO, HS-Orka og Civilbeskyttelsen, mens denne uro fortsætter.

THOB_8hrap-30-okt

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag


 

Opdateret 29. oktober kl. 14.00

 

De seneste cGPS-deformationsdata omkring Þorbjörn og Svartengi-området bekræfter, at deformationen, som startede 27. oktober, fortsætter. Som indledningsvis anført, er de igangværende deformationshastigheder højere end i tidligere hændelser, som fandt sted i et lignende område i 2020 og 2022. Samlet set har seismiciteten nord for Grindavík været faldende i løbet af det seneste døgn, og der er ingen væsentlige ændringer i jordskælvsdybderne. Det er dog vigtigt at understrege, at den nuværende deformation kan udløse fornyet seismicitet i området, som kunne mærkes af mennesker.

Nye satellitdata forventes at blive leveret senere i dag, og et nyt interferogram vil blive behandlet, så snart dataene er tilgængelige. Resultaterne vil give os mulighed for at identificere og fortolke de deformationsprocesser, der har fundet sted på halvøen i løbet af de seneste 12 dage. Vi forventede at offentliggøre resultaterne i morgen.

En episode med kompleks vulkan-tektonisk uro påvirker i øjeblikket Reykjanes-halvøen. Det fortolkes som et resultat af flere deformationskilder i dybden, som interagerer og påvirker et bredt område på tværs af halvøen.

THOB_8hrap-29-okt

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag, den 29. oktober.

 

Opdateret 28. oktober kl. 13.30

 

De seneste cGPS-målinger, sammen med et nyligt erhvervet InSAR-billede over Reykjanes-halvøen, afslører et tydeligt tegn på jordløft, centreret omkring Svartsengi. Dette løftesignal begyndte på et tidspunkt den 27. oktober, og det afspejler en trykstigning, der sandsynligvis er forårsaget af en magmatisk indtrængen i dybden. Midten af ​​løftesignalet er omkring 1,5 km nordvest for Þorbjörn, tæt på Den Blå Lagune. I 2020 og 2022 blev lignende opløftningssignaler detekteret i samme område og med lignende geometri. Dette er nu den femte inflationsbegivenhed i området. Fra en indledende vurdering forekommer det igangværende opløftningssignal hurtigere end tidligere. I øjeblikket er der ingen indikationer på, at magma bevæger sig på lavere dybde. Situationen kan dog udvikle sig hurtigt. For eksempel er der sket betydelige fraktureringer i Svartsengi-området på grund af udløst seismicitet i de seneste dage. En sådan frakturering kunne gøre det muligt for magma at finde veje til lavere dybde.

Samlet set viser de seneste deformationsresultater fra Reykjanes-halvøen en kompleks, igangværende proces med magmabevægelser i jordskorpen. Disse processer påvirker et bredt område, herunder Fagradalsfjall (hvor langsigtet inflation fortsætter), øst for Festarfjall (hvor deformationen ser ud til at være stoppet), og – i de sidste 24 timer – viser et område tæt på Svartsengi inflation.

Den seismiske sværm, der begyndte den 25. oktober nord for Grindavík, har resulteret i over 7.000 jordskælv. Niveauet af jordskælv er reduceret betydeligt, selvom sværmen stadig er i gang, hvilket betyder, at der stadig er sandsynlighed for jordskælv.

Geofysisk modellering er i gang i dag for at bestemme dybden og størrelsen af ​​hævningskilden tæt på Svartsengi. Et ekstra satellitradarbillede vil være tilgængeligt fra Reykjanes-halvøen den 29. oktober. Dette billede skulle give et endnu nærmere indblik i de seneste magmabevægelser og deformationsmønstre på halvøen.

Insar-28-okt-nr-2

 

 

“Line-of-sight” (LOS)-deformation målt af ICEYE SAR-satellitten mellem den 26. oktober kl. 05:21 UTC og den 28. oktober kl. 05:21 UTC. Satellitdata leveret i samarbejde med ICEYE ( https://www. iceye.com/ ).


 

Opdateret 27. oktober kl. 14.00

 

Det jorddeformationssignal, der er detekteret siden i går i området øst for Festarfjall, bekræftes af de seneste cGPS-data. Den vandrette forskydning i løbet af de sidste par dage er ~ 2 cm som set på FEFC-stationen, og bevægelse er nu også blevet målt på en anden cGPS-station i Selatangar. Et 1-dages interferogram, der spænder over 26. til 27. oktober, afslører ikke nogen væsentlige ændringer i området, men signalet ved FEFC målt i løbet af denne 24-timers periode var mindre end 1 cm, sandsynligvis for lille til at blive detekteret af dette interferogram. cGPS-stationer i Grindavík og nord herfor viser ingen væsentlige ændringer.

Den seismiske sværm nord for Grindavík fortsætter med omkring 1000 jordskælv siden midnat. I alt 5800 eqs er blevet registreret siden starten af ​​aktiviteten. Et jordskælv M4.0 blev målt kl. 04:02 UTC den 27. oktober omkring 2 km nord for Grindavík. Den seismiske aktivitet tolkes som skorpens reaktion på stressændringerne induceret af fortsat magmatisk indstrømning i dybden under Fagradalsfjalls vulkanske system.

Gps-stod-27-okt

 

Forskydning ved cGNSS station FEFC øst for Festarfjall. Blå lodret linje markerer begyndelsen på en digeindtrængning i juli 2023, og den røde linje starter et udbrud nær Litli-Hrútur den 10. juli 2023. De seneste datapunkter viser bevægelse og vandret bevægelse mod SØ.

Kort-27-okt

cGNSS-stationer på Reykjanes-halvøen. Data fra stationerne FEFC og STAN øst for Festarfjall viser bevægelser i det sidste døgn.

Opdateret: 26. oktober kl. 17.00

 

Den seismiske sværm, der begyndte den 24. oktober, fortsætter. Over 4.000 jordskælv er blevet registreret på Reykjanes-halvøen, hvoraf 14 havde en styrke på over M3. Det meste af aktiviteten har fundet sted mellem Stóra-Skogafell og nordøst for Eldvörp. Seismiciteten er placeret mellem 2 og 6 km dybde, med det største jordskælv (M4.5) målt den 25. oktober kl. 08:18 UTC. Forskere ved det islandske meteorologiske kontor (IMO) fortolker den igangværende seismiske aktivitet som udløst af stress induceret af den igangværende deformation ved Fagradalsfjall, som begyndte kort efter sommerens 2023-udbrud. Den igangværende seismiske sværm forventes at fortsætte i de kommende dage. På længere sigt kan den fortsatte ophobning af magma under Fagradalsfjall forårsage yderligere seismiske sværme på halvøen.

Jorddeformationsmålinger nær Svartsengi og Grindavík viser ingen ændringer relateret til den igangværende seismiske sværm nord for Grindavík. En enkelt GPS-station (FEFC), øst for Festarfjall, begynder at vise lokaliseret bevægelse i sydøstlig retning. Disse målinger kunne indikere tilstedeværelsen af ​​magma i dybden langs fortsættelsen af ​​digeindtrængninger, der er i nordøstlige retning mod sydvest, som er dannet under Fagradalsfjall siden 2021.

Personale fra IMO fortsætter med at overvåge de seismiske uroligheder nøje. I de kommende dage vil satellitdata blive brugt til bedre at vurdere den rumlige udstrækning af enhver jorddeformation. Målingerne vil også blive brugt til bedre at forstå igangværende geofysiske processer på Reykjanes-halvøen.

Kort-a-ensku-26102023

 

Gennemgået udløste jordskælv fra 20.-26. oktober.

Skrevet 25. oktober: 

I nat startede en intens jordskælvsværm nær Svartsengi, nord for Grindavík. Over 1000 jordskælv er blevet opdaget der siden midnat, og sværmen er stadig i gang. De største jordskælv, der er registreret, er M3.9 kl. 5.35 UTC og M4.5 kl. 8.18 UTC. Begge disse jordskælv opstod på omkring 5 km dybde. Seneste deformationsdata indsamlet fra flere stationer omkring Þorbjörn/Grindavík området viser ikke signifikante ændringer korreleret med den igangværende seismiske aktivitet. I lyset af de data, der i øjeblikket er tilgængelige, fortolkes denne seismicitet til at være sandsynligt udløst af stressændringer relateret til tidligere påtrængende aktivitet på halvøen. Der er i øjeblikket ingen indikationer på magmavandring under Þorbjörn/Grindavík-området, men situationen kan ændre sig når som helst, og den kan udvikle sig over kort tid fra timer til dage. Som rapporteret i september er en magmatisk indtrængen i gang under Fagradalsfjall.

 

Personale fra IMO fortsætter med at overvåge området tæt og fortolke de nyeste data, efterhånden som de bliver tilgængelige.

Usikkerhedsniveauet for Department of Civil Protection er blevet erklæret på grund af denne seismiske sværm.

Gps-mynd-fyrir-frett

 

 

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag.

Mynd-3

Gennemgået jordskælvssteder fra midnat til middag den 25. oktober .

 

SjalfvirktAutomatiske lokaliseringer af jordskælv fra midnat til middag .


 

 


Island burde have heddet Ildlandet thi der raser ilden overmåde…

Der er to årsager til, at Island er dannet vulkansk:

1: Island ligger på den spaltezone, der danner grænsen imellem de to store kontinentalplader – den Amerikanske og den Euroasiske.

2: Island ligger på en hot – spot, dvs. en bred søjle af opadstigende varme fra dybere dele af jordens kappe.

Island er et af de mest spændende lande, hvis man vil se på vulkaner. I skolen lærte vi, at Island var modsætningernes land med på den ene side isen og på den anden siden ildens land på grund af de mange vulkaner. Vi finder her en fascinerende natur. Der er ikke noget at sige til, at Island blev døbt “Isens land” efter de mange isbræer og jøkler, som findes på bjergene, men i og for sig kunne man godt have kaldt Island for “Ildlandet” efter de mange vulkaner. Heklafjeldet, eller mere nøjagtigt “frøken Hekkenfeld”, gjorde Island berygtet ved det første store udbrud i året 1104, hvor Island kun havde været beboet i nogle få hundrede år. Glødende klippestykker på størrelse med huse, fluorgiftig aske, der forgiftede græsmarkerne, så al kvæget døde, giftige dampe og gasskyer kvalte alt levende. Sådan gik det til, at Hekla fik tilnavnet: “Djævelens bolig”. Islændingene selv var ikke i tvivl, og alligevel var deres opmærksomhed ikke rettet så meget mod deres vulkaner, som vi danskere, både under og efter danskertiden.

Jeg har undret mig over, at de Islandske sagaer ikke omtaler vulkanerne mere end kun et sted, nemlig i Ragnarok, der henviser til Vølvens spådom, om verdens skabelse og undergang i ild og røg, og guderne vender tilbage til den verden, hvorfra de kom. Faktisk kan vi drage paralleller til Johannes Åbenbaring fra vores Bibelhistorie og alle de store verdensreligioner osv. om både undergang og genskabelse. Jeg har tit spurgt islændingene, hvorfor de fra gammel tid ikke har flere skriftlige beretninger om vulkanerne, og svaret har altid været: “Fordi vi betragtede vores vulkaner som ondskaben selv, og munken Julius Cæsar Recuptus omtaler i sit vulkanologiske værk fra 1647, at Hekla er nedgangen til Helvede, som Gud i fælles aftale med Djævelen har ladet stå åben til skræk og advarsel for alle de syndige mennesker”.

Jeg bliver ofte spurgt om, hvor mange vulkaner Island har. Tallet er ca. 30 navngivne aktive vulkanske systemer, men sandheden er faktisk, at det er uvist. Grunden er, at der ofte dannes nye kratere og sprækker i jorden, når kontinentalpladerne bevæger sig fra hinanden, hvilket sker med 2 cm. om året, og Island er dannet ovenpå den Midtatlantiske Ryg, hvor lava (magma indeholdende gasser) igennem næsten 40 millioner år har opbygget nyt land ved at opbygge lag på lag af nye størknede lavastrømme.

Det er et af de få steder på vores klode, hvor vi med det blotte øje kan se disse sprækker, hvor pladerne trækker sig fra hinanden. Ellers foregår det dybt nede på bunden af verdenshavene, 5 kilometer under havets overflade kloden rundt, dog på jordens overflade i den Østafrikanske Gravsænkning “Rift Valley”, et af de få andre steder, hvor man kan se et kontinent knække midtover og trække sig fra hinanden og den smeltede lava trænge op og danne vulkaner.De mægtige varmeopstrømninger i jordens kappe er skyld i bevægelserne af kontintalpladerne. Man kan egentlig godt sige, at Island bliver flået midt over – eller revet op med rode – og ved Tingvallasletten ses tydeligt den Amerikanske plades dybe skrænt og på den anden side af sletten den Europæiske pladegrænse. Da jeg i 1980’erne under den Kolde Krig stod med danske rejsegæster ved Tingvellir, sagde jeg altid til dem: “Her ser I et tydeligt bevis på, at Øst og Vest ikke kun politisk er uenige, men heller ikke geologisk kan med hinanden. De trækker sig i hver sin retning med 2 cm om året”.

Hekla

At der på Island befinder sig så mange virksomme vulkaner skyldes dels, at landet ligger midt på den samme sprækkezone, der fortsætter længere ned gennem Atlanterhavet til Azorerne, Canarieøerne og Kap Verde, men også at Island ligger på en såkaldt “Hot-spot”, og det betyder igen, at der under hele Island befinder sig en kæmpesøjle af opadstigende hedt materiale, som samler sig i et enormt magmakammer – “en enorm lavasuppegryde” 400 kilometer dyb – som fra Skagen til Kruså. Denne enorme beholder af smeltede stenmasser er skyld i vulkanudbrud ca. hvert femte år et eller andet sted oven over på jordens overflade og danner nyt land og bygger Island større, og hver gang pladerne rykker sig lidt, mærker man det som et jordskælv på jordens overflade.

I 1915 var den tyske forsker Alfred Wegener en af de første, der ved at kigge på et verdenskort havde lagt mærke til, at jordens kontinenter passede sammen som brikker i et puslespil. Vi skal helt frem til 1960-erne, hvor vi blev klar over, at det nu også måtte være sådan, og et af de tydeligste beviser ser man med det blotte øje på Island. Specielt efter Surtseys dannelse i 1963 og senere udbruddet på Heimaey i 1973, da man oprettede det Store Nordiske Vulkanologiske Institut i Reykjavik, og herfra holder man nu hele Islands undergrund under opsyn, hvilket er vigtigt, da der kan opstå nye vulkansprækker så godt som overalt.

Ragnarok i år 1973

Klokken var lidt over 23 den 22. januar 1973, da det sidste lys slukkedes i familien Haraldur Hannessons hus, der lå nærmest den gamle vulkan Helgafjeld på Heimaey, den eneste beboede af Vestmannaøerne. Omtrent kl. 1.55 om natten løftede fru Hannesson sit hoved fra puden. Hun var ikke straks klar over, hvad der havde vækket hende, indtil hun så et mørkerødt flammeskær gennem vinduet. Hurtigt kom hun ud af sengen, mens hendes mand stadig sov dybt. Hun skyndte sig neden under til telefonen. Hun drejede nul. Der gik en halv snes sekunder, inden røret blev taget i den anden ende. “Det brænder et eller andet sted herude på helgafjeld, dvs. Det Hellige Fjeld, jeg kan se ildfontæner fra mit soveværelsesvindue. Fru Hannesson var forbavsende rolig. Hun havde næppe slået alarm, før den første brandsprøjte var på vej. Således blev det fru Hannesson, der uden at vide det, slog alarm om vulkanudbruddet. Brandslukningsfartøjerne satte kurs mod det formodede brandsted med hylende sirener og fandt selve jorden brændende. Vulkanen Helgafjeld var vågnet op efter mere end 5000 års søvn og havde åbnet en to kilometer lang sprække i jorden og fra 40 skorstene sprøjtede glødende lavafontæner højt til vejrs. Voldsomme eksplosioner sendte store klippeblokke til vejrs sammen med vulkansk aske og pimpsten, dvs. lavaskumsprøjt, der nu faldt buldrende og bragende ned over folks hustage i byen på Heimaey.

Mennesker mod naturen på Heimaey

Evakueringen fandt gnidningsløst sted, tre højgravide kvinder faldt om i gaderne og fødte børnene midt på fortovet – de lever i bedste velgående i dag. Ved 9-tiden næste morgen var de godt og vel 5.000 indbyggere evakueret i fiskerkuttere til Reykjavik. Allerede det første døgns tid efter udbruddets start vendte skibene tilbage for at transportere bohave, møbler, fiskegrej og alt af værdi væk fra øen. Der var pendulsejlads en uges tid mellem Reykjavik og Heimaey. Man frygtede bl.a. for, at havneindsejlingen skulle lukkes af den nye fremadvæltende lavastrøm. Det skete heldigvis ikke.

For første gang i historien er det lykkedes for mennesker at standse en halvstørknet tyktflydende lavastrøm, men det kan kun gøres, når de rette betingelser er til stede. Ved at komme iskoldt vand fra det nærliggende ocean på den i forvejen efterhånden afkølende lavastrøm, som herved dannede en barriere mod den nye fremadvæltende lavastrøm bagved igen. Derved kunne man ændre lavaens retning.

Hjemme igen

Mange hævdede bagefter, at øen aldrig mere ville blive beboet, da flere hundrede huse var dækket af aske og lava, men man tog fejl. Vulkanen faldt til ro igen i juni samme år, og godt 4.600 ud af de lidt over 5.000 indbyggere flyttede tilbage til den vigtigste og rigeste af Vestmannaøerne med de så livgivende fiskeribanker. I dag – næsten 41 år efter udbruddet – hedder det: “Er du født før udbruddet eller efter udbruddet?”. Vulkanen har givet gratis jordvarme til byen og varmt vand og en nu langt bedre smal havneindsejling, så de kolde Atlanterhavsstorme om vinteren ikke kan ødelægge skibene. Over den lange vulkansprække, der opstod den uhyggelige vinternat i 1973, blev der ved udbruddet opbygget en ny vulkankegle. “Ildfjeld” er den døbt – en ca. 200 meter høj bjergkegle, og med mine gæster bestiger vi selvfølgelig krateret og samler lavastøv og -sten med hjem til de potteplanter, der ellers ikke vil gro. Vulkansk jord er jo yderst frugtbar. Island ligger normalt for langt oppe i Atlanterhavet til, at jorden er frugtbar på stedet. Men prøv at tage den med hjem og brug den til potteplanterne. Prøv det! Jeg lyver ikke.

Heimaey blev 20 % større efter udbruddet, da den nye lava tilførte øen nyt land.

Her fødes Europa og i fremtiden vil der danne sig nye vulkanøer fra havbunden ud for Island.

Vulkaner har kvindenavne

Alle islandske vulkaner har kvindenavne. Normalt kigger kvinder vredt på mig, når jeg siger det i mine foredrag, men sagen er, at det er en kvindes lod at føde et barn – og det svarer til det nye frugtbare land. Jorden er identisk med kvinden, frugtbarheden og det skønne. Kvinden er selve jorden. Det ser vi i den græsk-romerske gudemythologi – ja over hele jorden. Vulkanbjerge er skønne og guddommelige som kvinder. Uden kvinder eller vulkaner var vi intet. Den ældste jordskorpe er skabt af størknet lava fra vulkaner. Ilten som er dannet i jordens atmosfære, og havet i verdenshavene gennem millioner af år, er kommet ud af vulkanerne som gasser. 90 % af vores menneskekroppe består af vand og mineraler, som intet levende kan undvære. Atlanterhavssprækken, der går nede på bunden af Atlanterhavet, og som Island ligger ovenpå, går jordkloden rundt syd om Afrika, gennem det Indiske Ocean og op gennem Stillehavet. Her siver vulkanske gasser ud med opløste mineraler i sig, og den ældste form for liv på jordkloden hævdes nu af flere og flere at stamme fra disse såkaldte “sorte skorstene”.

Intet levende liv på jorden uden vulkaner eller kvinder, og så behøver vi ikke sige mere om det. Alle islandske vulkaner har kvindenavne, Hekla, Katla, Laki Krafla, Helgafjeld, Surtsey osv.

For mig er den skønneste af alle islandske vulkankvinder Hekla (navnet kommer egentlig af hætte, fordi der altid hænger en hættesky over vulkanens top), som jeg første gang så en sommeraften i 1974. Jeg husker det som var det i går.

Citat fra Henning Andersens bog “Hekla Islands Dronningevulkan”:

“Hver gang jeg ser Heklafjeldet, da drages jeg mod dig du smukke kvinde
din ild du gemmer i dit dyb.
Indtil en skønne dag måske”….

Når Hekla har sine store udbrud, dannes der op til 75.000 kubikmeter aske pr. sekund. Dette siger noget om de enorme kræfter, der eksisterer i en eksplosiv vulkan som Hekla.

Jules Verne i “Rejsen til Jordens Indre” fra 1864:

“Stig ned i Snefellsjøkelens krater, som skyggen af Scartaris kærtegner før den første juli, og dristige rejsende, du vil nå frem til Jordens midte. Det gjorde jeg. Arne Saknussemm”.

Den mest urealistiske af alle Jules Vernes bøger, men romantisk og elskelig. Varme og trykforhold i det indre af jorden vidste man ikke meget om, da Jules Verne skrev sin roman.
Om Islands og Surtseys dannelse.

“Dybt nede på Atlanterhavets bund skete der noget for 40 millioner år siden. Det var før der var mennesker på jorden. Langs denne linje eller sprækkezone, åbnede der sig en bred spalte, hvorfra der strømmede rødglødende lava ud. Da lavaen var ca. 1100 grader varm, sendte den søjler af damp op gennem de adskillige tusinde meter havvand. Der stod skyer af vanddamp op over det urolige Atlanterhavs overflade. En skønne dag, som årmillionerne gik, nåede de
gentagne lavaudbrud havoverfladen, og en klump sort nystørknet lava stak sit våde klippehoved op af havet. Moder Jord havde nået havets overflade. En fugl fløj tilfældigt henover lavaklippen og tabte en klat, og livet begyndte”…

Her skabes Europa…

Surtsey

På samme måde i årene 1963-67 blev verden vidne til, at en ny ø, Surtsey blev dannet syd for Vestmannaøerne. Tidligt om morgenen så forbisejlende fiskerkuttere damp- og røgskyer stige op foran næsen af deres skibe og døde kogte fisk lå i havet. I løbet af en time stod høje dampskyer op og en undersøisk vulkan var i udbrud og dannede en flere hundrede meter høj ø af det udslyngede aske- og lavamateriale. Surtsey, efter “Surtur, der bringer sit ild- og flammesværd med sig gennem Ragnarok og udsletter alt”, blev øen døbt. I dag er øen forskningsområde, og ingen må gå i land – bortset fra forskere, der skal betragte livetsopståen på en nyfødt ø.

Islændingene

Jeg kan ikke skrive om Island uden at nævne de brave islændinge, som jeg siden 1974 er kommet til at sætte stor pris på, fordi de kan og tør gøre det, som vi andre normalt har svært ved. Noget af det første jeg i sin tid lagde mærke til ved dem var deres lovlydighed. Man tager pænt sine sko af, hvis man kommer på besøg i et hus. Drikkepenge kendes ikke, hvilket mange danskere hader at give. Jeg kender til det som rejseleder. Hvad skal de også med det med de priser og lønninger, de har? 300.000 mennesker på en lavaø, der er næsten tre gange så stor som Danmark rent arealmæssigt. Når en islænding har oparbejdet et firma i ca. 10 år, og det går godt, sælger han det ofte, går ned i sin bank og siger: “Kan jeg låne 100 millioner?”. Bare for at prøve noget nyt. Som et fuglepar, der skubber deres unge ud af reden på den stejle klippeskrænt, hvorfra den så enten falder ned og dør – eller kan flyve med det samme. De er venlige, men bestemte. Jeg husker, da jeg engang som guide kørte Island rundt med en gruppe danske pensionister, hvor den ene kastede en tændstik i den øde lavamark. Min islandske chauffør gik hen og samlede den op og sagde stille: “Sådan gør vi ikke her”.

Islændingene er glade for, at danskerne har givet dem deres håndskrifter tilbage igen. I 1600-tallet var København Islands hovedstad, og de havde intet andet fra deres fortid end håndskrifterne. Forholdet blev tydeligt forbedret til Danmark. I dag taler man om, at hvis der skal holdes et møde mellem israelere og arabere, vil Hekla islændingene gerne gøre det som i 1986, hvor Gorbatjov og Reagan mødtes.

Endelig arbejder islændingene hårdt. Både mænd og kvinder med små børn. Ofte 40 timer om ugen. Der er dyrt, og de er ikke bange for at bruge penge. Bøger koster mere end her, men de køber flere og læser mere, end vi gør her i Danmark. Det har noget at gøre med de lange vinternætter, hvor man fra gammel tid har læst bøger, generation efter generation. Fremmedord vil man heller ikke finde sig i sniger sig ind i det islandske sprog. Man holder fast i sin kultur.

“Jeg kan – jeg vil – jeg gør” islandsk citat.
“Det skal nok gå alt sammen”…

En dyb finanskrise eller et vulkanudbrud kan ikke slå en islænding af pinden.

“Hvorfor så stort ståhej for aflyste fly”…

Fordelene dominerer og overvinden frygten for naturkræfterne. 90 % af alle islandske hjem opvarmes af geotermisk energi. Turbinerne fremstiller elektricitet.

2707_full

image_print



Vulkanudbrud på Kamchatkahalvøen i Rusland.

Copyright og Kilde: vulkaneksperten Henning Andersen, tlf. 20764247 og e-mail: info@vulkaneksperten.dk.

 

Vulkanudbrud i Rusland på Kamchatkahalvøen.

I det østlige Rusland på Kamchatkahalvøen er vulkanen Shiveluch gået i udbrud meddeler det russiske nyhedsbureau Tass. Det er en af halvøens højeste vulkaner – og heldigvis ligger vulkanen i et forholdsvis ubeboet område. Samtidig ramte et jordskælv på 7,2 også regionen.

Herunder lidt information om Kamchatkas vulkaner.

Kamchatka har slemme vulkaner, men de ligger i forholdsvis ubeboede egne…
Kamchatkahalvøen tilhører ”The Ring of Fire” – Ildringen – vulkankæden, der omkranser hele Stillehavet med nogle af
verdens mest eksplosive vulkaner. Dette skyldes bl.a., at vulkanerne her ligger i underskydningszoner – subduktioner – hvor
to plader – en havbundsplade skydes langsomt ned under en kontinentalplade, hvorved den magmasammenblanding her
bliver mere kemisk kompleks og gasrig, hvilket igen bevirker, at de vulkaner, som dannes og opbygges ovenover på jordens
overflade bliver mere eksplosive i deres udbrudsrytmer.
Bezymianny er en af de mest kendte og omtalte vulkaner på Kamchatkahalvøen. Den er 2869 met høj og havde i 1955 et
meget kraftigt udbrud efter en hvileperiode på over 1000 år. 200 meter brede mudderfloder strømmede i maj 2007 ned
igennem vulkanens kløfter og dale på skråningerne. Den 5. november strømmede nyt materiale ned gennem kløfterne – ca.
200.000 kubikmeter flød tre kilometer ned i oplandet. Denne vulkan har de seneste år været i udbrud med fem til seks
måneders mellemrum. Det sidste udbrud var i oktober 2007.
Kliuchevskoi er den højeste – 4835 meter høj – og mest virksomme af Kamchatkahalvøens ca. 120 vulkaner, og den havde i
1990 et kraftigt udbrud. Siden Kamchatkahalvøen blev beboet i slutningen af 1600 – tallet, har man observeret udbrud med
få års mellemrum i denne vulkan. Kamchatkahalvøen tilhører ”The Ring of Fire” – Ildringen – vulkankæden, der omkranser
hele Stillehavet med nogle af verdens mest eksplosive vulkaner. Dette skyldes bl.a., at vulkanerne her ligger i
underskydningszoner – subduktioner – hvor to plader – en havbundsplade skydes langsomt ned under en kontinentalplade,
18.08.2024, 07.29 Kamchatkas vulkaner – Vulkaneksperten.dk
https://vulkaneksperten.dk/kamchatka-2/?print=print 1/2
hvorved den magmasammenblanding her bliver mere kemisk kompleks og gasrig, hvilket igen bevirker, at de vulkaner, som
dannes og opbygges ovenover på jordens overflade bliver mere eksplosive i deres udbrudsrytmer…
3100_2_full
Kamchatka
Lige som jorden blev skabt af ild, blev også Kamchatkahalvøen også født af ild.
På Kamchatka er der aldrig blevet helt stille. Halvøens mythologiske historie handler om en konstant voldsom genfødsel.
De ældste beboere her – urfolket – frygtede fra tidernes morgen vulkanerne. De troede, at i vulkanerne boede gomulerne, en
slags bjergånder.
Om natten gik gomulerne på hvalfangst i havet omkring Kamchatkahalvøen. De fanger hvalerne med deres store hænder og
spidder dem på fingrene. Så tager de tilbage til vulkanerne, hvor de tænder store bål for at stege hvalerne. Ilden og røgen i
vulkanerne kan ses langt væk, og kogende hvalfedt løber ned ad bjergsiderne som ildstrømme. Jorden skælver og ryster,
mens hvalbenene hvirvler gennem luften. Når hvalerne er spist, dør bålene ud, og vulkanerne vender tilbage til sin knugende
tavshed.

Kilde: www.vulkaneksperten.dk




Nyt lavaudbrud kan komme når som helst…

 

 

 

 

 

 

 

Copyright og Kilde: Icelandic Met Office og Henning Andersen, vulkaneksperten.dk, tlf. 20764247.

Magma-indtrængen og et muligt udbrud på Sundhnúkar-kraterrækken kan begynde når som helst

Seismiciteten er stabil, omkring 60-90 jordskælv om dagen

16.8.2024

 

Opdateret 16. august kl. 14:50 UTC

 

  • Opløftning og magma-akkumulering med en jævn hastighed i de sidste par dage
  • Volumenet af magma under Svartsengi anslås til at være større end før det sidste udbrud den 29. maj
  • Seismiciteten stabil med omkring 60-90 jordskælv registreret om dagen
  • Farevurdering kan ses her , gældende indtil 20. august, medmindre forholdene ændres

Seismiciteten har været nogenlunde stabil de seneste dage, med omkring 60 til 90 jordskælv registreret om dagen. De fleste af jordskælvene er små, under en styrke på 1,0, i området fra Stóra-Skógfell-bjerget til Grindavík. Dette svarer til den aktivitet, der er observeret i de seneste to uger.

Opløftning og magma-akkumulering har fundet sted med en ret jævn hastighed de seneste dage. Modelberegninger viser også, at mængden af ​​magma under Svartsengi nu skønnes at være større, end den var før det sidste udbrud, som begyndte den 29. maj. Før det sidste udbrud fortsatte magmaophobningen i to uger efter at have nået tidligere tærskler, før et udbrud begyndte .

Når man sammenligner aktiviteten før tidligere udbrud og magma-indtrængning, viser den aktuelle seismiske aktivitet sammen med hævningen klare tegn på, at en magma-indtrængning og endda et udbrud kan begynde når som helst. Baseret på det sidste udbrud kan der potentielt være behov for fortsat magmaophobning i yderligere 2-3 uger før et nyt udbrud starter.

GPS-svartsengi16082024

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge situationen tæt døgnet rundt. Farevurderingen kan ses her og er gældende indtil 20. august, medmindre forholdene ændres.


 

Opdateret 13. august kl. 14:00 UTC

  • Deformation og seismisk aktivitet er den samme som før det sidste udbrud på Sundhnúkur-kraterrækken

  • Volumenet af magma under Svartsengi anslås at være lidt over 20 millioner kubikmeter

  • Seismisk aktivitet i området er steget i de sidste par uger. Der registreres omkring 60-80 jordskælv om dagen

  • Farevurderingen er uændret i forhold til sidste uge og gælder indtil den 20. august med forbehold for udvikling

 

Deformationssignaler og seismisk aktivitet viser lignende mønstre som før det sidste udbrud på Sundhnúkur-kraterrækken. Modelberegninger tyder også på, at mængden af ​​magma under Svartsengi nu skønnes at være større, end den var før det sidste udbrud, der startede den 29. maj. Før starten fortsatte landhævningen og magmaophobningen i to uger, indtil et udbrud startede. Det kan således antages, at magmaudbredelse og et vulkanudbrud kan starte når som helst, men på baggrund af tidligere forekomster kan det blive forsinket.

Seismisk aktivitet i området er steget i de seneste uger, og udviklingen er den samme som før de tidligere magmaudbredelser og vulkanudbrud. De sidste syv dage har været ens, med omkring 60-80 jordskælv registreret om dagen i området mellem Stóra-Skógfell til Grindavík. De fleste af jordskælvene er på dybder mellem 2-4 km, det laveste i området mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell.

Jardskjalftar13082024enska

 

 

Seismisk aktivitet på Sundhnúkur-kraterrækken siden 1. december 2023, der viser mønstrene i seismisk aktivitet mellem udbrud og magmaudbredelse.

Deformationsdata tyder på, at landhævningen er i gang, men i langsommere hastighed. Det indikerer, at magmatrykket stiger under Svartsengi. Modelberegninger anslår, at over 20 millioner kubikmeter magma er blevet tilføjet magmareservoiret under Svartsengi siden sidste udbrud. Dette svarer til den observerede tendens, som førte til de sidste magmaudbredelser og vulkanudbrud, som vist i den følgende graf.

Likan_enska13082024

Graf, der viser udviklingen af ​​magma-akkumulering og estimeret samlet volumen af ​​magma i magma-reservoiret under Svartsengi fra 25. oktober. Hver magma-udbredelse har ikke opbrugt magma-reservoiret, og derfor vil startstatus for magma-akkumulering under Svartsengi variere i hver cyklus efter november 2023.

Farevurdering uændret

Farevurderingen udstedt af det islandske meteorologiske kontor forbliver uændret og er gyldig indtil 20. august, med forbehold for enhver udvikling. De mulige scenarier er også uændrede.

Hazard_map_IMO_13.august_2024

 


 

Scenarie 1 – Udbrud mellem Stóra-Skógfell og Sundhnúkur (den centrale del af zone 3 på farevurderingskortet). Lignende sted til udbrud, der begyndte 18. december 2023, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024.

  • Den sandsynlige forløber er en lokaliseret jordskælvsværm mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Meget kort advarselstid før udbrud (mindre end 30 minutter).
  • Lava kunne nå Grindavíkurvegur nær Þorbjörn inden for 1,5 time og Grindavíkurvegur nær Svartsengi inden for 3 timer.

Scenarie 2 – Udbrud syd for Sundhnúkur, nær Hagafell, og strækker sig sydpå mod og potentielt inden for det nordlige Grindavík  (den sydlige del af zone 3 på farevurderingskortet og den nordlige del af zone 4). Lignende placering til udbruddet, der begyndte den 14. januar 2024.

  • Den sandsynlige forløber er en jordskælvsværm, der starter nær Stóra-Skógfell eller Sýlingarfell og bevæger sig sydpå, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Advarselsintervallet for et udbrud i dette område vil sandsynligvis være længere end i scenario 1, men det er usikkert hvor meget. Varslingsperiodens længde afhænger af, hvor langt mod syd magmaen skal bryde en vej til overfladen.
  • Lava kunne nå Nesvegur og Suðurstrandarvegur inden for 1,5 time. Lavastrømme kan potentielt lukke flugtveje på land inden for omkring 6 timer.
  • I dette scenarie kan lava nå havet øst for Grindavík inden for 1,5 til 3 timer. Hvis lava når havet, kan det forårsage lokale farer på grund af hurtig afkøling af lavaen. I første omgang ville der være en fare på grund af aske- og gasdannelse, primært saltsyre (HCl). Inden for en radius af omkring 500 meter fra det sted, hvor lavaen kommer ud i havet, ville forholdene være livstruende.
  • En magma-indtrængning, der når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige forkastningsbevægelser i Grindavík.
  • Der er en mulighed for, at lava kan bryde ud i Grindavík. Et scenarie er, at lava, der bryder ud fra en udluftning nord for beskyttelsesbarriererne ved Grindavík, kan strømme ind i eksisterende sprækker og derefter genopstå inden for byens grænser. Et andet scenarie er muligheden for en eruptiv sprækkeåbning i Grindavík. Men i en sådan situation er det sandsynligt, at en sprække først vil åbne sig nord for byen, før den åbner inden for bygrænsen.


 

Opdateret 9. august kl. 12:30 UTC

  • Antallet af jordskælv i Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter med at stige. Næsten 300 jordskælv er blevet registreret siden mandag den 5. august
  • Omkring 300 jordskælv registreret siden 5. august. Alle er små jordskælv
  • Opløftning og magmaakkumulering under Svartsengi forbliver som de sidste par dage
  • Farevurderingen forbliver uændret. Se her .

 

Antallet af registrerede jordskælv i Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter med at stige. Alle disse er små jordskælv, med styrke under M2,0, og de fleste af dem under M1,0. I denne uge er der siden mandag den 5. august blevet registreret næsten 300 jordskælv i området. Antallet af jordskælv har været stigende de seneste uger.

Deformationsdata og modelberegninger viser, at hævning og magmaakkumulering under Svartsengi forbliver på linje med de sidste par dage. Disse data indikerer, at magmatrykket fortsætter med at stige, og dette er en tendens, der ligner ugerne op til tidligere magma-indtrængen og -udbrud.

Skjalftar09082024

Oversigt over jordskælvsaktivitet omkring Sundhnúkur-kraterrækken baseret på gennemgåede jordskælv fra 3. juni til 9. august. Til venstre ses placeringen af ​​jordskælvene på et kort; øverst til højre er der en graf, der viser størrelsen af ​​jordskælvene; og nederst til højre er der et søjlediagram, der viser antallet af jordskælv pr. uge. Søjlediagrammet viser stigende seismisk aktivitet de seneste uger sammenlignet med den lave aktivitet under det sidste udbrud fra 29. maj til 22. juni.

IMO’s farevurdering er uændret i forhold til tidligere. Den opdaterede farevurdering er gyldig indtil 13. august, hvis der ikke sker ændringer. Scenarierne præsenteret i den seneste nyhedsopdatering forbliver også uændrede.


 

Opdateret 6. august kl. 15:30 UTC

  • Antallet af jordskælv om dagen på Sundhnúkur-kraterrækken er langsomt stigende

  • Ifølge modelberegninger er der opbygget tilstrækkeligt tryk i systemet til at udløse en ny hændelse

  • Farevurderingen er uændret i forhold til sidste uge

 

Antallet af jordskælv om dagen på Sundhnúkur-kraterrækken og det omkringliggende område fortsætter med at stige. Omkring 60 jordskælv blev opdaget i løbet af de sidste 24 timer. Til sammenligning var antallet af jordskælv for godt en uge siden omkring 30 jordskælv i gennemsnit pr.

Udviklingen af ​​landhævning og magma-akkumulering under Svartsengi er forblevet den samme de sidste par dage, da landhævningen fortsætter med at falde i en langsom hastighed. Det tyder sammen med øget jordskælvsaktivitet på, at trykket i systemet er stigende. Det mangler at se, hvor meget tryk skorpen kan modstå, før den bremser, og der sker endnu en magma-udbredelse.

Ifølge modelberegninger er den estimerede mængde magma i magma-reservoiret under Svartsengi sammenlignelig med, hvad den var før starten af ​​udbruddet, der startede i slutningen af ​​maj. Indledende modelberegninger antydede, at i slutningen af ​​denne uge ville den øvre grænse for mængde, der er nødvendig for at udløse en ny magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud, være nået. Hævningshastigheden er faldet, hvilket kan resultere i et længere tidsvindue, hvis en ny begivenhed ikke starter inden for de næste par dage.

Den opdaterede farevurdering udstedt af det islandske meteorologiske kontor forbliver uændret og er gyldig indtil 13. august, med forbehold for enhver udvikling. De mulige scenarier er også uændrede.

Hazard_map_IMO_06august_2024

Scenarie 1 – Udbrud mellem Stóra-Skógfell og Sundhnúkur  (den centrale del af zone 3 på farevurderingskortet). Lignende sted til udbrud, der begyndte 18. december 2023, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024.

  • Den sandsynlige forløber er en lokaliseret jordskælvsværm mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Meget kort advarselstid før udbrud (mindre end 30 minutter).
  • Lava kunne nå Grindavíkurvegur nær Þorbjörn inden for 1,5 time og Grindavíkurvegur nær Svartsengi inden for 3 timer.

Scenarie 2 – Udbrud syd for Sundhnúkur, nær Hagafell, og strækker sig sydpå mod og potentielt inden for det nordlige Grindavík  (den sydlige del af zone 3 på farevurderingskortet og den nordlige del af zone 4). Lignende placering til udbruddet, der begyndte den 14. januar 2024.

  • Den sandsynlige forløber er en jordskælvsværm, der starter nær Stóra-Skógfell eller Sýlingarfell og bevæger sig sydpå, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Advarselsintervallet for et udbrud i dette område vil sandsynligvis være længere end i scenario 1, men det er usikkert hvor meget. Varslingsperiodens længde afhænger af, hvor langt mod syd magmaen skal bryde en vej til overfladen.
  • Lava kunne nå Nesvegur og Suðurstrandarvegur inden for 1,5 time. Lavastrømme kan potentielt lukke flugtveje på land inden for omkring 6 timer.
  • I dette scenarie kan lava nå havet øst for Grindavík inden for 1,5 til 3 timer. Hvis lava når havet, kan det forårsage lokale farer på grund af hurtig afkøling af lavaen. I første omgang ville der være en fare på grund af aske- og gasdannelse, primært saltsyre (HCl). Inden for en radius af omkring 500 meter fra det sted, hvor lavaen kommer ud i havet, ville forholdene være livstruende.
  • En magma-indtrængning, der når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige forkastningsbevægelser i Grindavík.

Der er en mulighed for, at lava kan bryde ud i Grindavík. Et scenarie er, at lava, der bryder ud fra en udluftning nord for beskyttelsesbarriererne ved Grindavík, kan strømme ind i eksisterende sprækker og derefter genopstå inden for byens grænser. Et andet scenarie er muligheden for en eruptiv sprækkeåbning i Grindavík. Men i en sådan situation er det sandsynligt, at en sprække først vil åbne sig nord for byen, før den åbner inden for bygrænsen.

 

Opdateret 30. juli kl. 13:30

  • Antallet af jordskælv om dagen i Sundhnúkur-kraterrækken stiger støt
  • Modelberegninger tyder på, at nok magma nu er blevet genopladet til Svartsengi-reservoiret til at udløse en ny begivenhed
  • Der er en øget sandsynlighed for, at dette vil ske inden for de næste 7-10 dage.
  • Geodætiske målinger viser, at stigningshastigheden er faldet en smule i løbet af de seneste par dage. Dette, sammen med den type seismicitet, der blev opdaget i går, er indikatorer på, at en digeudbredelse eller et vulkanudbrud kan være nært forestående
  • Farevurderingen er uændret i forhold til sidste uge

 

I går morges blev der påvist øget mikroseismicitet i Sundhnúkur-kraterrækken. Aktiviteten varede i omkring 50 minutter og tyder på, at trykket i systemet er stigende. I løbet af de sidste 2 uger har antallet af jordskælv pr. dag været stigende.

Modelberegninger af volumenændring tyder på, at nok magma er blevet genopladet til Svartsengi-reservoiret til at udløse en ny hændelse, med en øget sandsynlighed for, at dette sker inden for de næste 7-10 dage.

Geodætiske målinger viser, at stigningshastigheden er faldet en smule i løbet af de seneste par dage. Denne udvikling, der falder sammen med jordskælvets aktivitet målt i går i Sundhnúkur-kraterrækken, kan være en indikator på, at en digeudbredelse og vulkanudbrud nærmer sig.

Farevurdering uændret

Det islandske meteorologiske kontor opdaterede farevurderingen i betragtning af de seneste data. Farevurderingen er uændret i forhold til sidste uge og gælder indtil 6. august med forbehold for udvikling.

Hazard_map_IMO_30july_2024

Scenarierne offentliggjort af IMO den 23. juli er også uændrede.

Det er de scenarier, der anses for mest sandsynlige i tilfælde af et vulkanudbrud. Begge scenarier anses for lige sandsynlige og antager, at udbruddets begyndelseskraft vil ligne udbruddet i maj.

Scenarie 1 – Udbrud mellem Stóra-Skógfell og Sundhnúkur  (den centrale del af zone 3 på farevurderingskortet). Lignende sted til udbrud, der begyndte 18. december 2023, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024.

  • Den sandsynlige forløber er en lokaliseret jordskælvsværm mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Meget kort advarselstid før udbrud (mindre end 30 minutter).
  • Lava kunne nå Grindavíkurvegur nær Þorbjörn inden for 1,5 time og Grindavíkurvegur nær Svartsengi inden for 3 timer.

Scenarie 2 – Udbrud syd for Sundhnúkur, nær Hagafell, og strækker sig sydpå mod og potentielt inden for det nordlige Grindavík  (den sydlige del af zone 3 på farevurderingskortet og den nordlige del af zone 4). Lignende placering til udbruddet, der begyndte den 14. januar 2024.

  • Den sandsynlige forløber er en jordskælvsværm, der starter nær Stóra-Skógfell eller Sýlingarfell og bevæger sig sydpå, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Advarselsintervallet for et udbrud i dette område vil sandsynligvis være længere end i scenario 1, men det er usikkert hvor meget. Varslingsperiodens længde afhænger af, hvor langt mod syd magmaen skal bryde en vej til overfladen.
  • Lava kunne nå Nesvegur og Suðurstrandarvegur inden for 1,5 time. Lavastrømme kan potentielt lukke flugtveje på land inden for omkring 6 timer.
  • I dette scenarie kan lava nå havet øst for Grindavík inden for 1,5 til 3 timer. Hvis lava når havet, kan det forårsage lokale farer på grund af hurtig afkøling af lavaen. I første omgang ville der være en fare på grund af aske- og gasdannelse, primært saltsyre (HCl). Inden for en radius af omkring 500 meter fra det sted, hvor lavaen kommer ud i havet, ville forholdene være livstruende.
  • En magma-indtrængning, der når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige forkastningsbevægelser i Grindavík.
  • Der er en mulighed for, at lava kan bryde ud i Grindavík. Et scenarie er, at lava, der bryder ud fra en udluftning nord for beskyttelsesbarriererne ved Grindavík, kan strømme ind i eksisterende sprækker og derefter genopstå inden for byens grænser. Et andet scenarie er muligheden for en eruptiv sprækkeåbning i Grindavík. Men i en sådan situation er det sandsynligt, at en sprække først vil åbne sig nord for byen, før den åbner inden for bygrænsen.

 

Opdateret 23. juli kl. 18:00

  • Baseret på volumentabet observeret under digning den 29. maj og fortsat nedsynkning i den første uge af maj-juni-udbruddet, anslås det, at et volumen mellem 13 og 19 millioner kubikmeter skal genoplades, før den næste hændelse udløses
  • Ifølge modelberegninger vil den samlede opladningsvolumen sandsynligvis nærme sig 16 millioner kubikmeter i de kommende dage
  • En ny magma-indtrængen og et udbrud anses for højst sandsynligt inden for de næste to til tre uger

  • Farekort og scenarier er blevet opdateret

 

I de seneste dage har seismiciteten i Sundhnúks-kraterrækken været relativt lav, men langsomt stigende. Ti mikrojordskælv er blevet opdaget i kraterrækken i løbet af de sidste 24 timer, og omkring 90 i den seneste uge. De fleste af jordskælvene er under størrelsesordenen et og er fordelt langs kraterrækken. Til sammenligning blev der registreret over 50 jordskælv dagligt i optakten til det sidste udbrud. I løbet af de sidste par uger er seismisk aktivitet langsomt stigende dag for dag, i takt med den fortsatte ophobning af magma i Svartsengi-reservoiret.

Jorddeformationen fortsætter, og magmaakkumulering under Svartsengi har holdt sig konstant i de seneste uger. Baseret på volumentabet observeret under digning den 29. maj, og fortsat nedsynkning i den første uge af maj-juni-udbruddet, vurderes det, at et volumen mellem 13 og 19 millioner kubikmeter skal genoplades, før den næste hændelse udløses. Ifølge modelberegninger vil det samlede genopladningsvolumen sandsynligvis nærme sig 16 millioner kubikmeter i de kommende dage. Der er en vis usikkerhed i disse beregninger, men en ny magma-indtrængning og et udbrud anses for højst sandsynligt inden for de næste to til tre uger, forudsat at magma-tilstrømningen til Svartsengi-reservoiret forbliver stabil.

Graf_Merking_Landscape_DAN_23072024

En graf, der viser udviklingen af ​​magmaakkumulering og den estimerede samlede volumenændring i Svartsengi magmareservoir siden 25. oktober 2023, som inkluderer episoder med volumentab fra reservoiret (under digehændelser) og volumenopladning efter disse hændelser.

Likan_Textaleidretting_DAN_23072024

Grafen viser den estimerede volumenændring relateret til magma-akkumulering i Svartsengi-reservoiret mellem digeindtrængninger siden november 2023 .

“Alle vores geodætiske målinger og modelleringsresultater indikerer, at magmaakkumulering under Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo,” siger Michelle Maree Parks, en vulkandeformationsekspert ved det islandske meteorologiske kontor. “Det er ikke usædvanligt at se udsving i stigningen mellem daglige målinger. Det er vigtigt at se på det samlede billede baseret på både vertikale og horisontale GNSS-målinger, satellitbilleder og modeller, der strækker sig over en længere periode. I de seneste uger er der ingen indikationer i vores data eller modeller, der tyder på væsentlige ændringer i magma-tilstrømningen til Svartsengi-reservoiret, forudsat at tilstrømningshastigheden forbliver stabil, kan vi forvente et nyt digeindbrud og et udbrud i de næste to til tre uger,” siger Michelle.

Opdateret farevurdering og scenarier

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingen i betragtning af sandsynligheden for en ny magma-indtrængning og et udbrud i de kommende uger. Fareniveauet er hævet i alle områder undtagen i zone 7. Farevurderingen er gældende indtil 30. juli, medmindre forholdene ændres.

Hazard_map_IMO_23july_2024

Opdaterede scenarier i tilfælde af et udbrud

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret de scenarier, der anses for mest sandsynlige, hvis der opstår et udbrud. Begge scenarier anses for lige sandsynlige, og de antager, at den indledende intensitet af det næste udbrud vil svare til udbruddet i maj-juni 2024.

Scenarie 1 – Udbrud mellem Stóra-Skógfell og Sundhnúkur (den centrale del af zone 3 på farevurderingskortet). Lignende sted til udbrud, der begyndte 18. december 2023, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024.

 

  • Den sandsynlige forløber er en lokaliseret jordskælvsværm mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Meget kort advarselstid før udbrud (mindre end 30 minutter).
  • Lava kunne nå Grindavíkurvegur nær Þorbjörn inden for 1,5 time og Grindavíkurvegur nær Svartsengi inden for 3 timer.

 

Scenarie 2 – Udbrud syd for Sundhnúkur, nær Hagafell, og strækker sig sydpå mod og potentielt inden for det nordlige Grindavík (den sydlige del af zone 3 på farevurderingskortet og den nordlige del af zone 4). Lignende placering til udbruddet, der begyndte den 14. januar 2024.

 

  • Den sandsynlige forløber er en jordskælvsværm, der starter nær Stóra-Skógfell eller Sýlingarfell og bevæger sig sydpå, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Advarselsintervallet for et udbrud i dette område vil sandsynligvis være længere end i scenario 1, men det er usikkert hvor meget. Varslingsperiodens længde afhænger af, hvor langt mod syd magmaen skal bryde en vej til overfladen.
  • Lava kunne nå Nesvegur og Suðurstrandarvegur inden for 1,5 time. Lavastrømme kan potentielt lukke flugtveje på land inden for omkring 6 timer.
  • I dette scenarie kan lava nå havet øst for Grindavík inden for 1,5 til 3 timer. Hvis lava når havet, kan det forårsage lokale farer på grund af hurtig afkøling af lavaen. I første omgang ville der være en fare på grund af aske- og gasdannelse, primært saltsyre (HCl). Inden for en radius af omkring 500 meter fra det sted, hvor lavaen kommer ud i havet, ville forholdene være livstruende.
  • En magma-indtrængning, der når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige forkastningsbevægelser i Grindavík.
  • Der er en mulighed for, at lava kan bryde ud i Grindavík. Et scenarie er, at lava, der bryder ud fra en udluftning nord for beskyttelsesbarriererne ved Grindavík, kan strømme ind i eksisterende sprækker og derefter genopstå inden for byens grænser. Et andet scenarie er muligheden for en eruptiv sprækkeåbning i Grindavík. Men i en sådan situation er det sandsynligt, at en sprække først vil åbne sig nord for byen, før den åbner inden for bygrænsen.

 

“De scenarier, vi præsenterer i dag, er baseret på de seneste data og analyser, og de giver anledning til bekymring for, at lava kan nå inden for de beskyttende barrierer ved Grindavík,” siger Matthew J. Roberts, administrerende direktør for service- og forskningsafdelingen ved det islandske meteorologiske kontor. . “Vi skal derfor være forberedte på, at lava, der bryder ud fra en udluftning nord for de beskyttende barrierer over byen, kan strømme ind i sprækkesystemet syd for Hagafell og føre lavastrømmen inden for bygrænsen,” siger Matthew.

“Erfaringerne fra udbruddet i januar 2024 fortæller os, at vi ikke kan udelukke muligheden for, at en eruptiv sprække åbner i Grindavík. Men i et sådant tilfælde er det højst sandsynligt, at en sprække først vil åbne sig nord for byen, før en sprække åbner inden for Grindavík. bygrænsen.”

“Derudover viser lavastrømsmodeller, at hvis der opstår et udbrud nær Hagafell, kan lavastrømmen lukke flugtveje på land ud af byen inden for et par timer efter udbruddet starter,” siger Matthew.

 

Opdateret 16. juli kl. 15:25

  • Fra i dag har den estimerede magma-opladning til Svartsengi-reservoiret nået den nedre grænse for, hvad der gik tabt under digebegivenheden den 29. maj og den første uge af udbruddet
  • Den nedre grænse er omkring 13 millioner kubikmeter og den øvre grænse på 19 millioner kubikmeter magma.

  • Hvis man antager, at en lignende mængde magma skal genoplades for at opbygge nok tryk i systemet til at udløse den næste hændelse (dige og/eller udbrud), indikerer geodætisk modellering, at der er meget stor sandsynlighed for, at dette vil ske inden for de næste tre uger

    Farekortet er opdateret og er gyldigt til 23. juli

 

Fra i dag har den estimerede magma-opladning til Svartsengi-reservoiret nået den nedre grænse for, hvad der gik tabt under digebegivenheden den 29. maj og den første uge af udbruddet. Den nedre grænse er omkring 13 millioner kubikmeter og den øvre grænse på 19 millioner kubikmeter magma.

Hvis man antager, at en lignende mængde magma skal genoplades for at opbygge nok tryk i systemet til at udløse den næste hændelse (dige og/eller udbrud), indikerer geodætisk modellering, at der er meget stor sandsynlighed for, at dette vil ske inden for de næste tre uger .

Hvis der imidlertid kræves en større volumenændring (svarende til den, der blev opnået før begivenheden den 29. maj, ~ 20 millioner m 3 ), så vil dette blive opnået inden for de næste tre til fire uger. Dette er baseret på den antagelse, at indstrømningshastigheden af ​​magma fra dybden forbliver konstant i dag.

Opdateret farekort

Nylige dataanalyse af den tidsmæssige udvikling af sprækkeåbninger for tidligere Sundhnúks-udbrud indikerer en systematisk sydvestlig migration. I betragtning af disse data og den betydelige mængde forkastningsbevægelser i Grindavík siden november 2023, anses sandsynligheden for lavaekstrudering i zone 4 nu for at være højere for fremtidige udbrud.

Derfor er sandsynligheden for forekomst af sprækkeåbninger, lavastrømme og gasforurening blevet øget til medium i zone 4 i overensstemmelse med vurderingen af ​​disse farer i zone 3.

Denne ændring påvirker i øjeblikket ikke det overordnede fareniveau i zone 4, som fortsat er betydeligt (orange).

Farekortet er gyldigt indtil 23. juli (medmindre der sker ændringer i aktiviteten)

Hazard_map_IMO_16july_2024

 

Opdateret 11. juli kl. 9:45

 

  • Omkring 20 jordskælv er blevet målt i området for urolighederne i sidste uge
  • GPS-målinger viser, at stigningen under Svartsengi-området fortsætter med samme hastighed som i de seneste dage
  • Farekortet er blevet opdateret . Faren for lavastrømsinvasion er blevet sænket

 

Omkring 20 jordskælv er blevet målt i området for urolighederne i sidste uge, det største af størrelsesordenen M1,3 fandt sted vest for Grindavík. Seismicitetsniveauet er generelt uændret de seneste to uger.

Omkring 260 jordskælv blev opdaget på Reykjanes-halvøen i sidste uge. Omkring 60 jordskælv fandt sted i Lambafell-bjergene ved Þrengsli. Omkring 10 fandt sted i Brennisteinsfjöll. 100 jordskælv var lokaliseret i omgivelserne af søen Kleifarvatn, omkring 40 var øst for søen og de resterende var vest og sydvest for den og omkring det geotermiske område Seltún. 40 jordskælv fandt sted i Fagradalsfjall, alle under M1,0 og de fleste af dem i en dybde på 7-10 km. Omkring 20 jordskælv blev opdaget ved Reykjanestá, spidsen af ​​Reykjanes-halvøen, og omkring 20 var lokaliseret i Reykjanes-ryggen, ca. 90 km ud for kysten sydvest for Island.

GPS-målinger viser, at stigningen under Svartsengi-området fortsætter med samme hastighed som i de seneste dage. Deformationsmønsteret vist af Sentinel-1 satellitbilleder, der dækker perioden 25. juni – 7. juli, stemmer godt overens med disse målinger. Resultaterne fra geodætisk modellering viser endvidere, at magmatilstrømningen nu er højere end før udbruddet, der startede den 29. maj. Disse data tyder på, at tidslinjen for en anden digebegivenhed og/eller udbrud forventes at være inden for uger eller måneder.

Farekortet er opdateret og er gyldigt indtil 16. juli forudsat at der ikke er ændringer i aktiviteten. Farekortet er stort set uændret bortset fra zone 1 (Svartsengi), hvor faren for lavastrømsinvasion er blevet sænket. Fareniveauet for dette område er derfor reduceret fra betydelig (orange) til moderat (gul). Risikoen for lavastrømsinvasion i zone 6 er også blevet reduceret.


 

Opdateret 5. juli kl. 17:15 UTC

 

Siden slutningen af ​​udbruddet i Sundhnúks kraterrække den 22. juni, er niveauet af seismicitet i Svartsengi-regionen stadig meget lavt med kun få små jordskælv registreret dagligt.

Jorddeformationsdata viser, at løftningen i regionen fortsætter. Dette tolkes som fortsat magma-tilstrømning til Svartsengi-reservoiret.

Geodetisk modellering er blevet brugt til at estimere magma-tilstrømningshastigheden til Svartsengi-reservoiret i perioder uden udbrud. I disse perioder betragtes systemet som “lukket”, og som sådan tager analysen ikke højde for yderligere magmatilstrømning, der opstår, når systemet er åbent i perioder med udbrud (f.eks. mængden af ​​magma, der strømmer gennem systemet og ekstruderes som lava under udbrud). Derfor afspejler grafen ikke den samlede tilstrømning i systemet siden november 2023, men kun den tilstrømning, der fodrer reservoiret, når systemet er lukket.

Magmachamber05072024

Skitsen viser det ”lukkede” system, når magmaen strømmer fra dybden (rød pil) ind i Svartsengi-reservoiret til et lavere niveau ved 4-5 km (orange domæne), hvilket forårsager en trykstigning og målbar jorddeformation ved overfladen.

 

 

Data viser tilstrømningshastigheder mellem 8 og 10 m3/s frem til det første udbrud i december 2023. Herefter indikerer modellen, at magmatilstrømningen i dybden typisk har ligget i området 4 til 6 m3/s, når der tages højde for usikkerheder i resultaterne. I betragtning af usikkerheden i modellen har tilgangsraterne siden midten af ​​januar været relativt stabile. Tilstrømningen vurderes pr. i dag at være på linje med det, der er observeret siden midten af ​​januar, uden tegn på faldende tendens. Kombineret analyse af udbrudte volumener og volumenændringer inden for Svartsengi vulkanske system indikerer, at den samlede tilgængelighed af magma faktisk er højere.

Svartsengi_closed_system

Grafen viser den estimerede indstrømningshastighed af magma til Svartsengi-reservoiret i perioder uden udbrud. De grå områder svarer til udbrudsperioder eller digebegivenheder. Modellen beregner magma-tilstrømningshastighed for de perioder uden for de grå områder (farvede vandrette linjer). Den røde linje med tilhørende usikkerhed (rødt område) svarer til det aktuelle estimat af magma-tilstrømningshastighed. Bogstavet D står for Dike intrusion og stjernen for eruption.


 

Opdateret 2. juli kl. 17:00 UTC

  • Hævningsraten er nu højere end før udbruddet, der startede den 29. maj
  • Et magmavolumen på omkring 13-19 millioner m3 forlod reservoiret, da det sidste udbrud startede
  • Det er sandsynligt, at den næste digebegivenhed og/eller udbrud vil forekomme i de kommende uger/måneder
  • Farekortet er blevet opdateret

 

 

Siden slutningen af ​​det femte udbrud i Sundhnúks-kraterrækken den 22. juni fortsætter magma med at samle sig i dybden under Svartsengi-regionen. Baseret på geodætiske modelleringsresultater er den aktuelle genopladningshastighed til Svartsengi-reservoiret estimeret til at være 4-6 m3/s. Under digebegivenheden den 29. maj og den første uge af udbruddet var det estimerede volumenfald fra reservoiret 13-19 mio. m3. De nuværende modelleringsresultater indikerer, at dette samlede volumentab vil blive genopfyldt til Svartsengi-reservoiret inden for de næste 3 til 6 uger. Fra i dag er dette den sandsynlige tidsramme for den næste digebegivenhed og/eller udbrud.

Graf02072024en

En graf, der viser progressionen af ​​magmaakkumulering og det estimerede samlede volumen af ​​magma under Svartsengi mellem rækken af ​​indtrængen og udbrud, der strækker sig fra 25. oktober 2023 til i dag. De præsenterede værdier er baseret på modeller, der anvender geofysiske data. De røde prikker viser status siden 30. maj 2024.

 

Et nyt farekort er blevet offentliggjort af IMO. Farer forbundet med lavastrømning og gasforurening er blevet sænket i mange zoner. Den samlede vurdering er uændret bortset fra to zoner. Niveauet af farer i zone 3 går fra høj (rød) til betydelig (orange) og inden for zone 5 fra betydelig (orange) til moderat (gul ).

Hazard_map_IMO_2july_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 28. juni kl. 17:00 UTC

  • Lavafeltet har et areal på 9,3 km² og et volumen på cirka 45 millioner m³
  • Hævningen i Svartsengi-regionen fortsætter i høj hastighed
  • Data indsamlet i de kommende dage/uger vil hjælpe med at vurdere situationen med større sikkerhed

 

Den seismiske aktivitet i nærheden af ​​Svartsengi og Sundhnúks er meget lille med få små jordskælv registreret i de sidste par dage. Lavafeltet, der gik frem mod NW for Sýlingarfell, fortsatte med at bevæge sig meget langsomt, siden udbruddet sluttede den 22. juni, og det er nu helt stoppet.

Et hold fra Naturhistorisk Institut og Landtilsynet har behandlet data indsamlet af eksperter fra Efla, Verkís og Svarmi under droneflyvninger over udbrudsstederne den 24. juni. Disse data afslører, at lavafeltet nu har et areal på 9,3 km² og et volumen på cirka 45 millioner m³.

Tykkelse 28062024

Udvidelse og tykkelse af lavafeltet, der blev anbragt under udbruddet i Sundhnúk-kraterrækken, som begyndte den 29. maj og varede indtil den 22. juni 2024.

Opløftningen under Svartsengi-regionen fortsætter

 

De seneste jorddeformationsdata (både GNSS- og satellit-InSAR-billeder) viser, at løftningen under Svartsengi-regionen fortsætter. Hastigheden af ​​stigningen vurderes i øjeblikket til at være højere end den hastighed, der blev observeret før udbruddet, der startede den 29. maj. Hastigheden af ​​jorddeformation kan tolkes som en kontinuerlig magmaindstrømning ind i magmalegemet i 4-5 km dybde.

Interferogram28062024

Interferogram (InSAR) for perioden 13. – 25. juni viser, at deformation i den periode er omkring 3-4 cm. Billedet er baseret på data fra Sentinel-1-satellitten. Områderne med hvide konturer svarer til udvidelsen af ​​lavafelter i Fagradalsfjall- og Sundhnúks-regionerne.

Med disse præmisser forventes det, at systemet vil opføre sig på samme måde som før, og at en ny magmatisk digeudbredelse og/eller vulkanudbrud vil forekomme igen i Sundhnúks-regionen i de kommende uger. I dag er det svært at forudse med sikkerhed, hvordan situationen vil udvikle sig. De data, der indsamles i de kommende dage/uger, vil hjælpe med at vurdere situationen og muligvis forstå ændringer og evolution inden for det magmatiske system.

 


 

Opdateret 24. juni kl. 15:00 UTC

  • Udbruddet, der begyndte den 29. maj, er ophørt, efter at have varet i 24 dage
  • Dette var det femte udbrud i Sundhnúksgígaröð-serien siden december 2023
  • Jordhævningen har været stabil, men i et langsommere tempo end mellem de tidligere udbrud

 

Udbruddet, der begyndte i Sundhnúksgígaröð-serien den 29. maj, er ophørt, og der er ikke observeret nogen aktivitet i krateret siden den 22. juni. Udbruddet varede i 24 dage og var det femte i Sundhnúksgígaröð-udbrudsserien siden december 2023. Derudover dannedes lavafeltet under dette udbrud er det største efter volumen og areal.

Selvom der ikke aktivt strømmer lava fra krateret, fortsætter betydelige bevægelser i lavafeltet nord for Sýlingarfell på grund af stadig smeltet lava under den størknede overflade. I de sidste to dage er der observeret aktivitet i lava-tungerne, der krydsede den defensive barriere ved Sýlingarfell og i lavafeltet nord for barrieren. Bevægelsen i lavafeltet forventes at fortsætte i de kommende dage, da denne proces tager lang tid at stoppe.

Cirka ti dage efter udbruddet begyndte, genoptog jordløftningen i Svartsengi, hvilket tyder på en igangværende magmaophobning. Jordløftet har været stabilt siden da, men hastigheden er langsommere end det, der blev observeret mellem de tidligere begivenheder. Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området, og målinger i de kommende dage og uger vil hjælpe forskerne med at fortolke enhver udvikling i den geologiske aktivitet.

Likan_Textaleidretting-24062024

En graf, der viser progressionen af ​​magmaakkumulering og det estimerede samlede volumen af ​​magma under Svartsengi mellem rækken af ​​indtrængen og udbrud, der strækker sig fra 25. oktober 2023 til i dag. De præsenterede værdier er baseret på modeller, der anvender geofysiske data. De røde prikker viser status siden 30. maj 2024, hvilket indikerer, at hastigheden af ​​magma-akkumulering nu er langsommere end i tidligere perioder med akkumulering.

Mens magma-akkumulering fortsætter under Svartsengi, er det sandsynligt, at det seneste mønster af magma-indtrængen og -udbrud vil fortsætte. På nuværende tidspunkt er det svært at forudsige, hvornår den næste begivenhed vil indtræffe, eller hvornår magma-akkumulering vil ophøre.

Opdateret farevurdering

Det islandske meteorologiske kontor har udsendt en opdateret farevurdering. Afslutningen på det sidste udbrud har ført til ændringer på flere områder. Faren vurderes at være lavere i alle områder på grund af den reducerede sandsynlighed for lavastrømning og gasforurening. Eksperter fra det islandske meteorologiske kontor målte fredag ​​den 21. juni gasudledningen fra krateret til at være meget lav, cirka 1 kg/s.

Hazard_map_IMO_24juni_2024


 

Opdateret 22. juni kl. 19:00 UTC

 

Udbruddet, der begyndte den 29. maj, ser ud til at være forbi. I går var der lidt aktivitet synlig i krateret, og under en Civil Protection droneundersøgelse ved middagstid i dag blev der ikke observeret aktivitet. Derudover er rysten på nærliggende seismometre faldet og er nu sammenlignelig med det, der blev målt før udbruddet begyndte.

Det forventes dog, at ældre lava vil fortsætte med at strømme langsomt lidt længere langs den nordlige side af Sýlingarfell og ved forsvarsbarriere L1, hvor lava-tunger er strømmet over.

Mynd_AV22062024

 

Billede af krateret taget omkring middagstid i dag under en Civil Protection-droneflyvning over udbrudsstedet. Foto: Civilbeskyttelse

Opdateret 21. juni kl. 18:00 UTC

 

Billeder taget i morges under en Civil Protection droneflyvning viser tydeligt, at aktiviteten i krateret er aftagende. Lavastrømme fra krateret er ikke synlige på overfladen, men kan fortsætte i lukkede kanaler. Der flyder dog stadig lava aktivt i lava-tungerne, der gik over forsvarsbarrieren nord for Sýlingarfell i går. Et billede fra Civil Protection-webkameraet på Sýlingarfell viser de tre lava-tunger, der flyder over barrieren, og maskineri, der bruges til at begrænse lavastrømmen. Den vestligste lavatunge ser ud til at være den mest aktive, idet den har rykket frem adskillige meter og blevet tykkere i de sidste par timer. Udbrudsskælven er også aftagende, hvilket tydeligt ses på Meteorologisk Kontors seismometer i Grindavík, som vist på den medfølgende graf.

Den faldende synlige aktivitet i krateret og reduktionen i udbrudsrysten tyder på, at dette udbrud kan ende snart, selvom der er usikkerhed om det nøjagtige tidspunkt. GPS-målinger viser stadig landhævning i Svartsengi-området. Dette indikerer, at trykket i magmakammeret under Svartsengi fortsætter med at opbygge, selvom stigningshastigheden er langsommere end før.

Mynd1_21062024

Billede af krateret taget omkring kl. 9:30 i morges under en Civil Protection-droneflyvning over udbrudsstedet. Foto: Civilbeskyttelse

Mynd2_21062024

 

 

Lavatungerne flyder over forsvarsbarrieren nord for Sýlingarfell og bestræbelser på at begrænse lavastrømmen. Foto: Civilbeskyttelse

Mynd3_21062024

 

 

Tremormålinger fra IMO-seismometeret i Grindavík, der strækker sig over perioden fra udbruddets start den 29. maj til den 21. juni. Dette plot viser, at udbrudsrysten er aftaget de seneste dage.


 

Opdateret 18. juni kl. 15:40 UTC

  • Udbruddet er i gang, og lava flyder fra det ene krater.
  • Lava flyder mest mod nord langs bjerget Sýlingarfell.
  • Opløftningen fortsætter i Svartsengi i samme tempo. Hævningshastigheden er lidt lavere end før udbruddet startede.
  • Gasspredningsprognose og aktuelle luftkvalitetsmålinger kan findes her.

 

Udbruddet har været ret stabilt de sidste par dage, og et krater er fortsat aktivt. Lava strømmer mest mod nord fra krateret, men en del af lavaen samler sig syd for krateret. Lavaen, der strømmer mod nord, kommer ind i lavasøen nær Sýlingarfell-bjerget og fortsætter mod nord, hvor lavafeltet fortsætter med at tykne. En lille åbning i den vestlige kraterkant dukkede op i går ved middagstid, og derfra flød en lavastrøm et lille stykke mod vest mod Sundhnúkur-bjerget, men det vandløb har siden været inaktivt. Lidt eller ingen seismicitet er blevet fundet i området.

I perioden 3. juni til 10. juni blev lavaekstruderingshastigheden fra udbruddet estimeret til omkring 10 m³/s, og siden da har der ikke været væsentlige ændringer i udbruddets aktivitet, hvilket indikerer, at strømningshastigheden er stabil. På trods af det igangværende udbrud fortsætter Svartsengi-reservoiret med at vise inflation (som det blev observeret under det forrige udbrud). Geodætisk modellering viser, at opblæsningen af ​​magma-reservoiret under Svartsengi skyldes en yderligere volumenstigning i området 1-2 m³/s. Hvis magmaakkumuleringshastigheden under Svartsengi kombineres med lavaekstruderingshastigheden på overfladen, giver dette en indikation af den samlede magmaindstrømning fra dybden. Der er fortsat betydelig usikkerhed i modelberegningerne og estimeringen af ​​lavaekstruderingshastigheden fra udbruddet i den seneste uge, hvilket kan påvirke denne vurdering. Udviklingen af ​​urolighederne vil fortsat blive fulgt nøje.

Likan_Textaleidretting-en

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er ophobet under Svartsengi mellem de vulkanudbrud eller magma-indtrængninger, der har fundet sted siden november 2023.

Ifølge vejrudsigter er vindretningen fra sydøst i dag, men mere sydlig i nat. Gasforurening fra udbruddet vil gå mod nordvest og senere mod nord, og øget gasforurening kan forventes i det nordlige Reykjanes. I morgen bliver vinden let, skiftende og vestlig senere på dagen. Gasforureningen vil så bevæge sig mod hovedstadsområdet. Realtidsmålinger af luftkvalitet kan findes på loftgaedi.is og gasspredningsprognosen her.

Farevurderingen, der blev offentliggjort den 13. juni , er stadig gyldig indtil den 20. juni , medmindre der sker væsentlige ændringer.


 

Opdateret 13. juni kl. 16:30 UTC

  • Udbruddet har varet i 15 dage. Et krater forbliver aktivt
  • Lavafeltet i dette udbrud har nået 9,2 km 2 og et volumen på omkring 41 millioner m 3 , hvilket gør det til det største siden december 2023
  • Lavadammen forbliver ret stabil, men lava strømmer fra den ind i den aktive lavastrøm nord for Sýlingarfell
  • Gasforurening vil sandsynligvis fortsætte i de kommende dage. Se gasspredningsprognose
  • Farevurdering opdateret – få ændringer

 

Vulkanudbruddet, der startede den 29. maj, er stadig i gang og har derfor varet i 15 dage . Det har været nogenlunde stabilt de sidste par dage, og kun ét krater er stadig aktivt, som det har været siden 4. juni . Der er påvist meget lidt seismisk aktivitet i området.

Den vigtigste lavastrøm fortsætter med at være fra krateret mod mt. Sýlingarfell og langs bjerget på dets nordlige side. En lavadam er stadig til stede ved Sýlingarfell, men lava strømmer fra dammen ind i den aktive lavastrøm nord for Sýlingarfell. Den strøm er i en lignende kanal som lavaen, der oversvømmede Grindavík-vejen i lørdags. Lavastrømmens front nær Grindavík-vejen bevæger sig meget langsomt, men tykkere.

Fotogrammetriholdet fra Islands Naturhistoriske Institut (IINH) og National Land Survey of Iceland (NLSI) har behandlet data indsamlet af eksperter fra Efla, Verkís og Svarmi under en droneflyvning over udbrudsstedet den 10. juni. Dataene viser, at lavastrømningsfeltet har nået 9,2 km 2 og et volumen på omkring 41 millioner m 3 . Dette gør lavafeltet dannet i dette udbrud til det største af de fem udbrud, der har fundet sted i Sundhnúkur kraterrækkeområdet siden december 2023, både hvad angår areal og volumen. Til sammenligning var lavafeltet, der blev dannet i det udbrud, der startede den 16. marts og varede indtil 9. maj, omkring 6,2 km 2 i areal og 35 millioner m 3 .

Baseret på disse data er den gennemsnitlige strøm af lava fra udbruddet i perioden 3.-10. juni estimeret til 10 m 3 /s. Mellem eftermiddagen den 29. maj – 3. juni blev lavastrømmen estimeret til 27 m 3 /s, så aktivitetens kraft er aftaget noget mellem disse to målinger.

GPS-målinger indikerer, at landhævningen i Svartsengi fortsætter, og at placeringen af ​​magma-akkumuleringszonen under Svartsengi er uændret. Dette kan tyde på, at magmastrømmen fra dybden fortsætter og er større end strømmen ud af krateret på overfladen, hvilket får magma til at akkumulere under Svartsengi. Der er ingen klare tegn på en reduktion i magmastrømmen. Aktiviteten overvåges nøje, og videnskabsmænd fortsætter med at tolke enhver udvikling.

 

SENG13062024

Tidsserier fra GPS-stationen SENG ved Svartsengi siden 11. november 2023, i nord, øst og lodret retning (hhv. top-, midt-, bundbilleder). Den nederste tidsserie viser landhævningen i millimeter, og gårsdagens datapunkt (12. juni) er vist med en grøn prik. De røde lodrette linjer er tidspunkter for de sidste fem udbrud (18. december 2023, 14. januar, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024). De blå lodrette linjer repræsenterer timingen af ​​magma-udbredelsen, der har fundet sted uden at resultere i et vulkanudbrud (10. november 2023 og 2. marts 2024).

 

Betydelig gasforurening i de sidste dage

Gasforureningen fra udbruddet har været ret høj i går og i dag. Gasmålere placeret tæt på Den Blå Lagune og ved Hafnir registrerer betydelig gasforurening. Østlige vinde blæste i nat gassen mod vest, og den højeste koncentration af SO 2 blev målt over 8000 µg/m 3 . Gasforurening kan forventes at fortsætte de næste par dage. Østlige vinde fortsætter i dag, og gassen vil derefter rejse mod vest over Svartsengi-området og videre over den vestlige del af Reykjanes-halvøen. I morgen vil vindretningen variere, og gassen vil spredes bredt ud over halvøen, men som dagen går, vil vinden vende til nordlige retninger, og gas vil blæse syd over Grindavík.

Farevurderingen er blevet opdateret i lyset af udviklingen i udbruds- og vejr- og gasfordelingsprognoserne. Vurderingen er stort set uændret, bortset fra zone 5, hvor faren på grund af lavastrømmen er øget. Der er stadig en meget høj fare i zone 3, Sundhnúkur-kraterrækken, hvor udbruddet startede. Der er også en høj fare (rød) i zone 4 (Grindavík) og zone 6. I zone 1,5 og 7 er der en betydelig fare (orange). Farekortet er gyldigt indtil 20. juni med forbehold for udvikling.

Hazard_map_IMO_13juni_2024

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 11. juni kl. 16:00 UTC

 

 

  • Udbruddet har varet i 13 dage. Et krater aktivt, som forbliver relativt stabilt
  • Betydelig forurening fra udbruddet i mange dele af hovedstadsområdet og i den vestlige del af Sydisland
  • Det frarådes at deltage i udendørs aktiviteter i de områder, hvor der konstateres forurening. Luftkvaliteten kan overvåges her
  • Målinger indikerer, at landhævningen er genoptaget
  • Lava samles stadig i en lavadam lige sydøst for Sýlingarfell

 

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken, der startede for 13 dage siden, forbliver stabilt. Et krater er aktivt, og aktiviteten har været ens de sidste par dage. Seismiciteten har været meget lav i den sidste uge, kun få jordskælv er blevet opdaget.

Som rapporteret i vores nyheder i weekenden, begyndte lavastrømmen at stige ved rødderne af Sýlingarfell mod vest, og Grindavík-vejen blev oversvømmet af lava for tredje gang siden den vulkanske aktivitet begyndte ved Sundhnúkur i november sidste år. Lavatungen skrider stadig frem og flyder nu mod nordvest langs en lignende kanal som den, der flød over Grindavík-vejen i lørdags. Dens aktive flowfront er dog stadig et par hundrede meter væk fra vejen og bevæger sig meget langsomt. Lava samler sig stadig i en lavadam lige sydøst for Sýlingarfell og kan briste igen og udløse endnu en lavabølge i de næste par dage.

Målinger tyder på, at landhævningen er startet igen i løbet af sidste weekend, og nedsynkningen, der blev opdaget i de første dage af udbruddet, er stoppet. Hævningshastigheden kan endnu ikke estimeres, men det kan antages, at tilstrømningen af ​​magma til magmareservoiret har oversteget udstrømningen fra krateret.

THOB-plade_siden-20231112

 

Billedtekst: Bevægelser ved GPS-stationen THOB på Þorbjörn siden 11. november 2023 i nord, øst og lodret (top, midt, bund). Den nederste graf viser landhævningen i millimeter, og gårsdagens (10. juni) måling er vist med en grøn prik. De røde linjer er datoerne for begyndelsen af ​​de sidste fem udbrud (18. december 2023, 14. januar, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024). De blå linjer repræsenterer tidspunktet for de magmaudbredelser, der er sket uden at resultere i et udbrud (10. november 2023 og 2. marts 2024).

Gaskoncentrationen i luften overstiger niveauet for sundhedseffektgrænserne.

Der måles nu betydelig forurening fra udbruddet i mange dele af hovedstadsområdet og i den vestlige del af Sydisland. Ifølge data fra Miljøstyrelsen i Island har de højeste niveauer af SO 2 i hovedstadsområdet oversteget 500 μg/m3, og forureningen forventes at vare ved hele dagen. Mennesker med følsomt åndedrætssystem kan opleve ubehag. Det er at foretrække at begrænse fysisk aktivitet udendørs og undgå at lade spædbørn sove udendørs under så høje koncentrationer af gas i luften.

Her til morgen har tågeskyer lagt sig over den vestlige del af landet, og der har også været synlig vulkansk smog forårsaget af omdannelsen af ​​SO 2 -gas til SO 4 . Vulkansmog er sammensat af meget fine svovlpartikler (SO 4 ), der er blevet dannet som følge af vulkanfanens kemiske reaktion med fugt og ilt i atmosfæren ved hjælp af sollys. Når dagen er lang, som den er nu, er der en øget chance for, at der dannes vulkansk smog. Vulkansmog måles ikke på SO 2 gasdetektorer, men er synlig som en blå tåge, når en vis koncentration er nået. En stigning i meget fine partikler (PM1 og PM2.5) kan være en indikation på tilstedeværelsen af ​​SO 4 . Luftkvaliteten kan overvåges på Miljøstyrelsens luftkvalitetsdetektorer .

Vejrvagtens prognose for gasfordeling er ret langsom, variabel retning og gasforurening kan ses mange steder i det sydvestlige hjørne. Drej mod syd om eftermiddagen, der blæste gas mod nord og forurening kunne mærkes i Vogar og Reykjanesbær. Sydøstlig vind i morgen, gas blæser mod nordvest.

Gasforurening11062024


 

Opdateret 8. juni kl. 16:20 UTC

  • Fortsat aktivitet i et krater, som forbliver relativt stabilt.

  • I nat steg lavastrømmen nord for Sýlingarfell og mod Grindavíkurvegur.

  • Lavatungen nåede vejen omkring halv elleve i morges.

  • Forsiden af ​​lavafeltet er omkring 800 meter væk fra varmtvandsledningerne.

 

Udbruddet på Sundhnúksgígaröð fortsætter, og det er nu ti dage siden, det startede. Siden tirsdag den 4. juni har ét krater været aktivt. I de sidste par dage er lavaen for det meste strømmet mod nordvest og blevet tykkere nær Sýlingarfell, ligesom den langsomt er strømmet nordpå forbi Sýlingarfell og vestpå. Nat til lørdag steg lavastrømmen nord for Sýlingarfell mod vest og mod Grindavíkurvegur. I morges lørdag blev der arbejdet på at lukke hullet i beskyttelsesbarrieren ved Grindavíkurvegur, og omkring halv elleve nåede lava-tungen vejen lige nord for bommen. Lava er også strømmet ned langs barrieren og er meget tyk i nærheden af ​​den og smuldrer nogle steder hen over barrieren. Lavastrømmens hastighed er faldet siden kl. Forsiden af ​​lavafeltet er nået omkring 800 meter væk fra varmtvandsledningerne og bevæger sig langsomt hen imod dem.

Det kan konkluderes, at den nuværende bølge er forbi, men det forventes, at den vil fortsætte med at bevæge sig langsomt fremad. Situationen vil blive overvåget nøje, og endnu en stigning kan ikke udelukkes i de kommende dage.

Vefmyndavel08062024

Billedet blev taget kl. 10:10 i morges af et kamera ejet af det islandske meteorologiske kontor, placeret på Þorbjörn. Den viser lavafronten, der bevæger sig mod Grindavíkurvegur, og arbejdere i området lukker en åbning i beskyttelsesbarrieren L1.


 

Opdateret 7. juni kl. 18:00 UTC

  • Stabil eruptiv aktivitet fortsætter i et krater.

  • Lava flyder primært mod nordvest.

  • Landsynkning er stoppet i Svartsengi.

  • Farevurderingen er blevet opdateret. Gasforurening kan bemærkes i Grindavík.

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter og har stået på i ni dage. Siden tirsdag den 4. juni har ét krater været aktivt. Lava fra dette krater strømmer primært nordvest mod Sýlingarfell, hvor lavafeltet bliver tykkere; derfra bevæger aktive lavastrømme sig nord for Sýlingarfell.

InnRaud_07062024

Satellitbillede fra 5. juni , der viser aktive lavastrømme fra krateret, der strømmer nordvest mod Sýlingarfell og sydpå mod Hagafell. Dette billede er et såkaldt “nær-infrarødt” termisk billede, som fremhæver forskellen mellem varme og kolde overflader i landskabet og tydeligt adskiller lavafelter og lavastrømme i landskabet.

Et hold fra Naturhistorisk Institut og Landtilsynet har behandlet data indsamlet af eksperter fra Efla, Verkís og Svarmi under en droneflyvning over udbrudsstederne den 3. juni. Disse data afslører, at lavafeltet nu har et areal på 8,6 km² og et volumen på cirka 36 millioner m³.

Baseret på disse målinger er den estimerede gennemsnitlige strømningshastighed for lava fra udbruddet, der spænder over perioden fra eftermiddagen den 29. maj til den 3. juni, cirka 30 m³/s. Disse resultater er baseret på data, der dækker omkring 70% af lavafeltet, idet det antages, at der ikke har været væsentlige ændringer i lavafeltet uden for dette område mellem målingerne. Efter at disse målinger var opnået, ændrede udbruddets aktivitet sig, hvilket reducerede antallet af aktive kratere til et enkelt krater, der har været aktivt siden 4. juni. Der er ingen målinger af lavastrømningshastigheden siden da, men til sammenligning blev lavastrømmen fra det sidste udbrud i Sundhnúkur-kraterrækken estimeret til at være cirka 3-4 m³/s, når kun ét krater var aktivt.

I de første par dage efter udbruddet begyndte, blev der målt landsynkning i Svartsengi, hvilket indikerer, at der strømmede mere magma ud af magmareservoiret og til overfladen, end der strømmede ind i reservoiret fra dybden. Deformationsmålinger i de seneste dage viser, at landsynkning ser ud til at være stoppet, hvilket tyder på, at magmastrømmen fra dybden ind i magmareservoiret nu kan sammenlignes med strømmen mod overfladen ved Sundhnúkur-kraterrækken.

Følgende graf viser det estimerede volumen af ​​magma, der er akkumuleret under Svartsengi mellem rækken af ​​udbrud og digeindtrængninger siden november 2023. Den røde linje markerer modelberegninger fra 30. maj, hvilket indikerer, at volumen af ​​magma under Svartsengi faldt i de første dage efter udbruddet begyndte. De seneste datapunkter indikerer dog, at mængden af ​​magma under Svartsengi er stabil. Dette tyder på, at magmastrømmen fra dybden ind i magmareservoiret og op til overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken er sammenlignelig. For mere detaljeret information om magma-akkumulering under Svartsengi, se den tidligere nyhedsrapport.

 

Overvågning af potentielle ændringer i magma-reservoiret under Svartsengi

 

 

 

Som nævnt i sidste nyhedsopdatering var dette første tilfælde siden vulkanurolighederne begyndte ved Sundhnúkur-kraterrækken i december 2023, at der blev målt landsynkning i Svartsengi under et udbrud. I går frigav Islands Universitets Institut for Jordvidenskab de første klippe- og geokemiske data fra det igangværende udbrud. Deres analyse afslører, at sammensætningen af ​​den magma, der i øjeblikket når overfladen, er forskellig fra sammensætningen af ​​de sidste fire udbrud ved Sundhnúkur-krateret, i stedet ligner magmaen fra begyndelsen af ​​udbruddet i Geldingadalur i 2021. Disse resultater indikerer, at magma-reservoiret under Svartsengi udvikler sig. På dette tidspunkt er det ikke muligt endeligt at angive arten af ​​disse ændringer. Flere data vil blive indsamlet og analyseret i den nærmeste fremtid for at muliggøre en klarere fortolkning af denne udvikling.

Vigtigt regelmæssigt at overvåge gasforureningsprognoser

Vejrudsigten forudser nordenvind i dag og i morgen. Derfor vil gasforurening blive ført sydpå, hvilket potentielt vil påvirke Grindavík. Der er stadig stor usikkerhed om mængden af ​​gasser, der udsendes fra udbrudsstedet. Realtidsmålinger af forskellige gasser kan overvåges på hjemmesiden loftgaedi.is, og det islandske meteorologiske kontors gasfordelingsprognose kan findes her.

Farevurderingen er blevet opdateret på grund af udviklingen i udbruddet, foruden vejr- og gasfordelingsprognoserne. Farevurderingen forbliver stort set uændret, bortset fra zone 7, hvor faren for gasforurening er øget.

Hazard_map_IMO_7juni_2024

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 4. juni kl. 18:30 UTC

  • Udbruddet har stået på i seks dage.

  • Et krater forbliver aktivt.

  • Lava er primært strømmet nordvest mod Sýlingarfell.

  • Nye data afslører, at det er sandsynligt, at magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi.

  • Farevurderingen forbliver stort set uændret.

 

Udbruddet, der begyndte den 29. maj ved Sundhnúkur-kraterrækken, har nu varet ved i seks dage. Efter en relativt kraftig start konsoliderede eruptiv aktivitet sig i tre åbninger, der forblev aktive i løbet af weekenden. Ændringer i aktiviteten blev observeret i nat, hvor kun ét krater ser ud til at forblive aktivt i dag. (Se placeringen af ​​det aktive krater på farekortet.) Det aktive krater støder op til det krater, der tidligere udviste den mest omfattende aktivitet under det tidligere udbrud, som varede fra 16. marts til 9. maj.

Lava fra det aktive krater strømmer nordvest mod Sýlingarfell og fortsætter med at strømme nordpå. Derudover er der aktive lavastrømme, der bevæger sig sydpå mod Hagafell. Nu hvor aktiviteten er skiftet til et enkelt krater, er det sandsynligt, at lavastrømmen, der rejser sydøst mod Fiskidalsfjall, er blevet mindre.

Til denne opdatering følger to billeder fra det islandske meteorologiske kontors webkamera placeret på Þorbirn, som har udsigt over udbrudsstedet. Det første billede, taget klokken 02:00, viser magma, der kommer op fra to kratere, mens det andet billede taget en time senere kun viser magma, der kommer fra det større krater.

Gigar1_04062024Gigar2_04062024

Magma fortsætter sandsynligvis med at akkumulere under Svartsengi som før

Hældningsmålinger indikerer, at jorden fortsætter med at aftage ved Svartsengi. Da digeindtrængningen begyndte i optakten til det nuværende udbrud den 29. maj, sænkede landet sig med 15 cm ved Svartsengi. Det er dog siden aftaget yderligere 4-6 cm de følgende dage. Den langvarige landsynkning efter udbruddets begyndelse er i modsætning til, hvad der er blevet observeret i tidligere udbrud ved Sundhnúkur-kraterrækken.

I tidligere udbrud skete næsten al indsynkning samtidigt med de første dage med aktivitet, efterfulgt af en gradvist fremkommende tendens til landhævning. Det nuværende nedsynkningsmønster tyder på, at der på dette stadium strømmer en større mængde magma ud fra magmareservoiret under Svartsengi ind i Sundhnúkur-kraterrækken, end der strømmer ind i reservoiret fra dybden.

Igangværende deformationsmålinger i Svartsengi-området og udviklingen af ​​vulkansk aktivitet i de kommende dage vil give et klarere billede af den fortsatte magma-akkumulering under Svartsengi. Men numerisk modellering og lavastrømsvurderinger af udbruddet indikerer, at magmaophobning fortsætter, som det har gjort i tidligere udbrud.

Opdateret farevurdering

Dagens vejrudsigt (tirsdag) indikerer en nordlig vind, som sandsynligvis vil få vulkanske gasudledninger til at drive sydpå, hvilket udgør en risiko for forurening i Grindavík. I morgen, med en nordvestlig vind, vil gasudledningen skifte mod sydøst. Der er betydelig usikkerhed om størrelsen af ​​gasemissioner fra udbrudsstedet. Realtidsmålinger af forskellige vulkanske gasser kan overvåges på hjemmesiden loftgaedi.is.

Farevurderingen er blevet opdateret i lyset af den igangværende vulkanske aktivitet og vejrudsigter. Samlet set er den stort set uændret, men Zone 7 er blevet nedgraderet til et moderat risikoniveau (gul). Zone 3, nær Sundhnúkur-kraterrækken og udbrudsstedet, udgør fortsat en høj risiko (mørkeblå). Zone 4 (Grindavík) og 6 forbliver på et betydeligt risikoniveau (rød), mens zone 1 og 5 har en bemærkelsesværdig risiko (orange). Dette kort er gyldigt indtil 7. juni.

Hazard_map_IMO_4june_2024

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 31. maj kl. 16:30 UTC

  • Vulkanudbruddet har holdt sig relativt stabilt de seneste 24 timer

  • Lavastrømmen foregår hovedsageligt mellem Hagafell og Sýlingarfell

  • Den gennemsnitlige lavastrøm i løbet af de første fire timer af udbruddet blev estimeret til omkring 1500 m³/s

  • Vulkansmog er blevet observeret i mange områder over hele landet. Luftkvaliteten kan overvåges her

  • Gasforurening kan blive bemærket i Ölfus og hovedstadsområdet i de kommende dage

  • Se den opdaterede farevurdering her

 

Vulkanudbruddet, der begyndte omkring middagstid den 29. maj, har været relativt stabilt i løbet af det seneste døgn. Aktiviteten på udbrudsspalten strækker sig fra placeringen af ​​det krater, der brød ud i den længste del af det forrige udbrud og nord for det. Lava strømmer fra krateret mod området mellem Hagafell og Sýlingarfell, og det bliver også tættere på krateret. Lava fra den nordlige del af sprækken strømmer mest mod øst. Der har ikke været fremskridt i lavastrømsfronterne vest for Grindavík.

Der har været begrænset seismisk aktivitet i området, og udbrudsskælven har holdt sig stabil siden i forgårs. Der blev målt betydelige nedsynkninger på GNSS-stationer i Svartsengi-området efter digets udbredelse i onsdags, men siden er der ikke registreret væsentlige ændringer, der indikerer fornyet magma-ophobning der. Målinger i de kommende dage vil give yderligere information om udviklingen af ​​magmaakkumulering under Svartsengi og udbruddets fremskridt.

Fotogrammetriholdet fra Islands Naturhistorisk Institut og Islands National Land Survey har behandlet data fra en luftundersøgelse foretaget omkring fire timer efter udbruddet begyndte, sammen med satellitbilleder. Baseret på disse data ses det, at arealet af lavafeltet var 8,7 km² og volumenet 24 millioner m³ kl. 17:06 den 29. maj. Den gennemsnitlige lavaudledning i løbet af de første fire timer af udbruddet er estimeret til ~1500 m³/s baseret på de samme data. Estimatet for lavaudledningen fra kraterne er ikke blevet opdateret siden da, men det kan antages, at det nu er meget lavere end ved begyndelsen af ​​udbruddet. Til sammenligning blev den gennemsnitlige lavaudledning i de første timer af udbruddet, der begyndte den 16. marts, estimeret til omkring 1100-1200 m³/s (mere information på webstedet for Institut for Jordvidenskab).

Vulkansmog er blevet opdaget

Vejrudsigten er sydvestlig vind frem til søndag, hvor vinden skifter til vestlig retning. Der vil komme lidt let nedbør i mange områder, især i den sydvestlige del af landet. Derfor vil gasforurening blive ført nordøst og senere mod øst, hvilket potentielt vil påvirke Ölfus og hovedstadsområdet i de kommende dage. Vulkansmog er blevet påvist i forskellige dele af landet i løbet af det seneste døgn og er blevet målt af Miljøstyrelsens overvågningsinstrumenter. Vulkansmog består af meget fine svovlpartikler (SO 4 ), der dannes på grund af kemiske reaktioner mellem vulkanfanen og atmosfærisk fugt og ilt, hjulpet af sollys. Med lange dagslystimer, som det er tilfældet i øjeblikket, øges sandsynligheden for dannelse af vulkansk smog. Vulkansmog registreres ikke på SO 2 gasmonitorer, men er synlig som en grå-blå dis, når den når en vis koncentration. En stigning i fine partikler (PM1 og PM2,5) kan indikere tilstedeværelsen af ​​SO 4 . Luftkvaliteten kan overvåges på Miljøstyrelsens luftkvalitetshjemmeside.

I næste uge er der chancer for nordlige og nordvestlige vinde, hvilket betyder, at der er lille sandsynlighed for gas- og luftforurening i befolkede områder.

31052024so2

Dette satellitbillede (Sentinel-5p) taget kl. 13:47 i går, den 30. maj, viser SO2-fanen båret mod øst fra udbruddet, som blev opdaget i Østfjordene

Opdateret farevurdering

 

IMO har opdateret farevurderingen i lyset af udviklingen af ​​vulkanudbruddet. Zone 1, 5 og 7 er blevet nedgraderet fra høj fare til betydelig (orange). Den vigtigste ændring er, at chancerne for gasforurening, askefald og lavastrøm nu anses for at være lavere end før i disse områder. Der er fortsat en meget høj fare i zone 3 (lilla), som er Sundhnúkur-kraterrækken og udbrudskilden. Den samlede fare i zone 4 (Grindavík) forbliver uændret og anses stadig for høj (rød), selvom risikoen for udluftningsåbning, lavastrømning og askefald vurderes at være lavere end tidligere. Kortet forbliver gyldigt indtil 4. juni, medmindre forholdene ændres.

 

Hazard_map_IMO_31maj_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 30. maj kl. 14:00 UTC

  • Væsentlig reduceret vulkansk aktivitet
  • Lavastrømmen hovedsageligt i området omkring Hagafell
  • Ingen eksplosiv aktivitet siden i går
  • GPS-målinger tyder på, at jorden i Svartsengi-området aftog omkring 15 cm, da magma strømmede derfra
  • Mulig gasforurening i S-Island i dag og i hovedstadsområdet i eftermiddag og i morgen
  • Gasdistributionsprognose er tilgængelig her
  • Betydelig usikkerhed om mængden af ​​gasser fra udbrudsstedet. Realtidsmålinger af luftkvalitet tilgængelige på webstedet for EnvironmentAgency of Iceland

 

Siden i går eftermiddags er aktiviteten på eruptivspalten ved Sundhnúkur-kraterrækken faldet markant. Aktiviteten i udbruddet har været den samme i nat og i morges, og den vulkanske rystelse har været stabil siden sidst i aftes. Der er ikke set eksplosiv aktivitet siden i går eftermiddags, hvor dampeksplosioner skete på grund af lava, der strømmede ind i sprækker og kom i kontakt med grundvandet ved Hagafell. Aktiviteten er størst tæt på krateret, der var aktivt i længst tid af udbruddet, der startede den 16. marts.

I går eftermiddags en måleflyvning over udbrudsstedet med personale fra fotogrammetri-teamet fra det islandske naturhistoriske institut og de nationale landmålinger af Island. Luftfotograferingsforholdene var udfordrende, da udbrudsfanen lå over en del af lavafeltet, der blev dannet ved udbruddets begyndelse. De data, der er indsamlet under luftundersøgelsen, behandles yderligere sammen med satellitbilleder for at få et klarere billede af lavaudledningens hastighed i de første par timer af udbruddet. Det medfølgende kort viser de groft estimerede konturer af lavafeltet, da det var omkring kl. 17 i går, eller da udbruddet havde varet i omkring fire timer. Placeringen af ​​eruptionsspalten er også angivet med røde stiplede linjer.

Udbreidsla30052024

(Klik på kortet for at se det større)

GNSS-data viser 15 cm deflation i Svartsengi-området efter digets udbredelse

Satellitbilleder taget tidligt i morges den 30. maj viser ikke nævneværdige bevægelser på revner i Grindavík by. Deformationsmålinger i realtid indikerer også, at der ikke er målt nogen væsentlig deformation der siden i aftes.

GNSS-målinger viser 15 cm deflation i Svartsengi efter digets udbredelse derfra til Sundhnúksgígar-kraterrækken. Diget, der er dannet og nu nærer udbruddet, strækker sig fra bjerget Stóra-Skógfell til bjerget Hagafell. Det anslås, at omkring 15 millioner kubikmeter magma allerede har forladt magmaophobningen under Svartsengi.

Målinger og deformationsdata, der vil være tilgængelige i de kommende dage, vil give mere information om udviklingen af ​​magma-akkumulering under Svartsengi og den mulige udvikling af udbruddet. Meteorologisk Kontor fortsætter med at overvåge området og observere begivenhedens forløb.

Gasspredningsprognose

Vejrudsigten for i dag (torsdag) forudser en vestlig vind, hvor gasforurening forventes at bevæge sig mod øst, hvilket potentielt vil blive bemærket i Ölfus og andre dele af det sydlige Island. En mere sydvestlig vind ventes senere på dagen og fortsætter i morgen (fredag). Det vil få gasforureningen til at bevæge sig mod nordøst og vil kunne opdages i hovedstadsområdet. Der er betydelig usikkerhed omkring mængden af ​​gasudledninger fra udbrudsstederne. Du kan følge gasspredningsprognosen og realtidsmålinger af forskellige gasser på hjemmesiden loftgaedi.is.

Meteorologisk kontor har modtaget meldinger om vulkansk dis i mange dele af landet, ligesom de er blevet målt på Miljøstyrelsens overvågningsinstrument i Húsavík i det nordlige Island. Ifølge gasspredningsprognosen kan en stor del af landet opleve vulkansk dis i dag. Vulkandis består af svovlpartikler (SO4) dannet på grund af kemiske reaktioner mellem udbrudsfanen og ilt i atmosfæren. Denne proces accelererer, når lufttemperaturen er højere, og solen skinner, som det var tilfældet i går, da udbruddet begyndte. Disse svovlpartikler detekteres ikke af SO2-gasmålere, men er synlige som en gråblå dis, når en vis koncentration er nået. En stigning i fine partikler (PM1 og PM2,5) kan indikere tilstedeværelsen af ​​SO4. Værdierne målt i dag ligger ikke over nogen sundhedstærskel, men du kan overvåge Miljøstyrelsens luftkvalitetsmålere .


 

Opdateret 29. maj kl. 19:10 UTC

  • Hoveddelen af ​​eruptivspalten er omkring 2,4 km lang

  • Lavaen er strømmet over Grindavík-vejen og Nesvegur-vejen

  • Ekstruderingshastigheden ved begyndelsen af ​​udbruddet blev estimeret til 1.500-2.000 m 3 /s

  • I nat skifter vindretningen mod sydvest. Gasforurening kan forekomme i hovedstadsområdet i aften og i morgen (30. maj)

 

Der er stadig et betydeligt lavaspringvand på hoveddelen af ​​sprækken, som er omkring 2,4 km lang. Den eruptive sprække strækker sig syd for Hagafell og lava strømmer kraftigt derfra, mest mod syd og vest. Lava er strømmet over Grindavík-vejen mod Þorbjörn og videre langs lavabarriererne vest for Grindavík, der oversvømmer en del af Nesvegur-vejen. En del af lavaen, der flyder mod syd, løber ind i en sprække ved Hagafell, hvor den flyder under jorden, før den kommer frem lige nord for lavabarriererne nordøst for Grindavík. En lavalob nord for Sýlingafell flyder mod vest, og den nærmer sig Grindavík-vejen ved Svartsengi.

Modelberegninger tyder på, at der fra kl. 16:30 UTC er strømmet omkring 14 millioner m 3 /s magma fra magmareservoiret under Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken. Deformationshastigheden er faldet betydeligt, men magma fortsætter med at strømme fra magma-reservoiret under Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken.

 

Kort før klokken 16:00 UTC begyndte eksplosiv aktivitet, da magmaen kom i kontakt med grundvandet, hvor en lava strømmer ind i en sprække ved Hagafell. Magmaet får vandet til hurtigt at blive omdannet til gasformig tilstand (damp), hvilket forårsager dampeksplosioner og tephrafald (aske).

Der er betydelig usikkerhed omkring mængden af ​​gasser fra udbrudsstedet. I nat skifter vindretningen mod sydvest og derfor føres gasforurening mod nordøst og kunne mærkes i hovedstadsområdet i nat og i morgen (torsdag). Gasfordelingsprognose kan ses her og realtidsmålinger af forskellige gasser på loftgaedi.is

Hazard_map_IMO_29may_2024_1800hrs

 

(Klik på kortet for at gøre det større)

 

Opdateret 29. maj kl. 14:50 UTC

  • Et vulkanudbrud startede ved Sundhnúkur-kraterrækken kl. 12:46 UTC i dag

  • Lavaen flyder over Grindavík vej

  • Eruptivspalten er nu omkring 3,4 km lang

  • Ekstruderingshastigheden er groft estimeret til 1.500-2.000 m 3 /s

  • Seismisk aktivitet er faldet hurtigt

 

Det ser ud til, at det meste af kraften i udbruddet nu er i den sydlige ende af sprækken, der åbnede tidligere i dag. Ifølge oplysninger fra kystvagtens overvågningsflyvning er der en ret intens lavastrøm omkring Hagafell mod øst og derefter sydpå mod Melhólsnáma.

Den sydligste åbning af sprækken er nu mindre end en kilometer væk fra lavabarriererne nord for Grindavík.

Det første skøn fra videnskabsmænd er, at starten på dette udbrud er kraftigere end ved tidligere udbrud i området, men ekstruderingshastigheden er groft estimeret til 1.500-2.000 m 3 /s.

Opdateret 29. maj kl. 14:15 UTC

Lavaen er strømmet omkring 1 km mod vest, og der er en betydelig strøm syd for Stóra-Skógfell mod Grindavík-vejen. Klokken lidt over 14 nåede vulkanfanen omkring 3,4 km til luften. En anden vulkansk sprække åbnede sig vest for det største krater, der blev dannet i udbruddet, der startede den 16. marts 2024. Ekstruderingshastigheden er groft estimeret til at være 1.000 m 3 /s.

Gasforurening vil være mod sydøst og senere i dag mod øst og kan derfor mærkes i Selvogur og Ölfus. Vindretningen skifter i nat mod sydvest og dermed føres gasforurening mod nordøst og vil kunne mærkes i hovedstadsområdet i nat og i morgen (torsdag).

Gasdreifing29052024


 

Opdateret 29. maj kl. 11:40 UTC

 

Intens seismisk aktivitet er i gang på Sundhnúkur-kraterrækken. En magma- udbredelse kan være i gang eller er startet, og et vulkanudbrud kan følge.  


 

Opdateret 24. maj kl. 16:00 UTC

  • Stærk vind ind i natten kan påvirke følsomheden af ​​seismiske sensorer.

  • Deformationsdata viser, at landhævningen ved Svartsengi fortsætter

  • Omkring 18 millioner kubikmeter magma er blevet tilført magmareservoiret siden 16. marts.

  • Stadig øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og et udbrud

  • Sundhnúkur-kraterrækken er stadig det mest sandsynlige sted for et vulkanudbrud

  • Tiden for udbrudsforstadiet kan være meget kort

 

Omkring 140 jordskælv er detekteret i urolighedsområdet de seneste to dage, alle målte under M2,0. De fleste af jordskælvene er lokaliseret enten i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell eller syd for bjerget Þorbjörn. I dag er der fundet færre jordskælv i området sammenlignet med tidligere dage. Det skyldes kraftige vinde, der påvirker de seismiske sensorers følsomhed til at måle de allermindste jordskælv. Vejret forventes fortsat at påvirke de seismiske sensorers følsomhed ind i natten, men det påvirker ikke andre sensorer, der bruges til at overvåge området.

Deformationsdata viser en stabil og fortsat stigning i Svartsengi-regionen, hvilket indikerer, at magma fortsætter med at akkumulere der i dybden. Modelberegninger anslår, at ~18 millioner kubikmeter har samlet sig der siden den 16. marts, hvor det sidste udbrud begyndte. Det samlede volumen af ​​akkumuleret magma er mere nu end i de seneste tidligere begivenheder. Det betyder, at trykket i systemet fortsætter med at stige, og derfor kan det konkluderes, at der stadig er betydelige odds for en ny digeudbredelse efterfulgt af et udbrud. Tidspunktet for, hvornår dette vil ske, er dog ret usikkert, men forløberen kan være meget kort.

Graph_inflation_mogi_is24052024

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er akkumuleret under Svartsengi mellem vulkanudbrud eller magma-indtrængninger, der har fundet sted siden november 2023. De små ændringer, der er synlige på grafen, er inden for fejlmarginen og er blevet observeret før under magma-akkumuleringsprocessen , hvilket indikerer, at magmaproduktionen er forblevet stabil, og at der ikke er sket væsentlige ændringer i magmastrømmen under Svartsengi siden november 2023.

 

Opdateret 21. maj kl. 17:30 UTC

  • Magmaakkumulering under Svartsengi fortsætter med en stabil hastighed

  • Omkring 17 millioner m3 er blevet genopladet i magma-akkumuleringszonen siden begyndelsen af ​​det sidste udbrud (16. marts)

  • Stadig øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og et udbrud

  • Den forudgående tid før et udbrud kan være kort

 

Omkring 200 jordskælv blev registreret i urolighedsområdet i løbet af sidste weekend, de fleste af dem under M1,0. Det er ligesom seismiciteten i sidste uge, hvor der blev målt omkring 40 til 80 jordskælv hver dag. De fleste af jordskælvene er lokaliseret enten i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell eller syd for bjerget Þorbjörn.

Magma-akkumulering fortsætter under Svartsengi-regionen, og hævningen fortsætter også med en jævn hastighed der. Mindre ændringer i hastigheden kan ses mellem dage på de følgende grafer, men generelt fortsætter tendensen med en konstant hastighed. På dette tidspunkt antages det stadig, at der er øget sandsynlighed for en digeudbredelse og/eller et udbrud ved Sundhnúksgígar-kraterrækken.

Graph_inflation_mogi_is_21052024

Sidste nyhedsopdatering rapporterede øget mikroseismicitet i løbet af de sidste uger i området syd for Mt. Þorbjörn og vest for Grindavík. Det blev også nævnt, at det ville være muligt, at magma kunne finde vej gennem svagheder i skorpen der. På dette tidspunkt anses dette scenarie for meget usandsynligt. Den fortolkning er baseret på ny geodætisk modellering og andre data diskuteret på et videnskabeligt møde i går, 21. maj.

Denne gradvise stigning i seismicitet er sandsynligvis et tegn på spændingsfrigivelse i og omkring digets indtrængning ved Sundhnúksgígar-kraterrækken på grund af øget tryk i magma-akkumuleringszonen under Svartsengi.

Det mest sandsynlige scenarie anses stadig for at være en digeudbredelse og/eller et udbrud ved Sundhnúksgígar-kraterrækken.

HS Orka overvåger trykændringer i boringer i Svartsengi-regionen. Pludselige trykændringer har været et af de foreløbige signaler, der er set før sidste digeudbredelse og udbrud. Det er tidligere blevet rapporteret, at tegnene på en ny digeudbredelse ville være lokaliseret seismisk sværm, ændringer i deformationshastigheden og trykændringer i boringer. Mindre tryksvingninger blev observeret i går i et borehul i Svartsengi-regionen, men der var ingen signifikant stigning i seismicitet eller deformation på samme tid. Derfor blev det ikke vurderet, at trykudsvingene var tegn på en digeudbredelse.


 

Opdateret 17. maj kl. 17:00 UTC

  • Magmaakkumulering under Svartsengi forbliver stabil.

  • Omkring 16 millioner kubikmeter magma er blevet tilført magmareservoiret siden 16. marts.

  • Fortsat øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og endnu et vulkanudbrud.

  • Sundhnúkur-kraterrækken er stadig det mest sandsynlige sted for et vulkanudbrud.

  • Varsel om et udbrud kan være meget kort.

  • Nødvendig at være forberedt på andre scenarier end et vulkanudbrud på Sundhnúkur-kraterrækken.

 

Omkring 50 jordskælv blev registreret i området omkring diget i går den 16. maj, de fleste under M1,0. Dette svarer til den seismiske aktivitet, der er blevet opdaget i de seneste dage, men omkring 50 til 80 jordskælv er blevet målt om dagen, de fleste af dem forekommer i to hovedområder, mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og syd for Þorbjörn.

Magma-akkumulering fortsætter under Svartsengi, og landhævningen fortsætter i samme hastighed som før. Derfor er der stadig en øget sandsynlighed for, at der i de kommende dage kan ske et nyt digeindbrud og endnu et vulkanudbrud i Sundhnúkur-kraterrækken.

Det sidste udbrud i Sundhnúkur-kraterrækken startede den 16. marts. I de 62 dage, der er gået siden da, er omkring 16 millioner kubikmeter magma blevet tilført magma-reservoiret under Svartsengi. Dette er den længste periode med magma-akkumulering siden dette scenarie begyndte i slutningen af ​​oktober 2023.

 

Opdateret farevurdering og mulige scenarier.

 

Det islandske meteorologiske kontor har offentliggjort et opdateret farevurderingskort, der er gyldigt indtil den 21. maj med forbehold for enhver udvikling. Faren for gasforurening i forbindelse med en øget sandsynlighed for endnu et vulkanudbrud anses nu for at være høj i område 7, men var tidligere betydelig. På grund af ændringen er den samlede fare i området nu vurderet som betydelig (organge), men var tidligere moderat (gul). Fare på grund af gasforurening i andre områder er uændret i forhold til sidste uge og vurderes som betydelig. På grund af øget mikroseismicitet i område 4 er risikoen for jordskælv blevet øget.

Hazard_map_IMO_17.maj_2024

IMO har også opdateret de scenarier, der anses for mest sandsynlige.

Scenarie 1 Vulkanudbrud mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógfell (Central del af zone 3 på farevurderingskort). Lignende sted som hvor udbruddene startede den 18. december 2023, den 8. februar og den 16. marts 2024.

 

  • Sandsynlige forstadier er lokaliserede, lille seismisk sværm mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell, acceleration af deformation og trykændringer i boringer i området.

  • Meget kort varsel (mindre end 30 minutter), selv ingen varsel på grund af, at skorpen allerede er brækket.

  • Lava kunne nå Grindavíkurvegur på 2 til 4 timer.

 

 

Scenarie 2 – Vulkanudbrud syd eller sydvest for Hagafell (den sydligste del af zone 3 på farevurderingskortet). Lignende sted som hvor udbruddet startede den 14. januar 2024.

 

  •  Sandsynlige forstadier er en lille seismisk sværm, der starter nær Stóra-Skógfell eller Sýlingarfell og bevæger sig mod syd, acceleration af deformation og trykændringer i boringer i området.

  • Varslet om et udbrud i denne zone vil sandsynligvis være længere end i scenario 1, men det er usikkert hvor meget længere.

  • Lava kunne nå barriererne ved Grindavík på omkring 1 time.

  • Et digeindbrud, der strækker sig syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige sprækkebevægelser i Grindavík.

 

 

Den samlede mængde magma i magma-reservoiret under Svartsengi har aldrig været større end før 10. november 2023. Andre scenarier skal overvejes, hvis magma-akkumulering fortsætter uden magma-udbredelse eller vulkanudbrud.

Hidtil har man overvejet mængden af ​​magma, der er blevet tilføjet til magmareservoiret mellem magmaudbredelse eller -udbrud. I forbindelse med stigende magmatryk i magmareservoiret under Svartsengi, er det nødvendigt at overveje den samlede mængde magma, der skønnes at være til stede. 

Mellem 25. oktober og 10. november 2023 akkumulerede mere end 10 millioner m 3 magma under Svartsengi. Det anslås, at omkring 80 millioner m 3 magma forplantede sig fra magmareservoiret under dannelsen af ​​et 15 km langt digeindbrud den 10. november. Det kan derfor antages, at omkring 70 millioner m 3 magma var til stede i magmareservoiret under Svartsengi på det tidspunkt. Magma-akkumulering er fortsat uafbrudt siden da, og magma er strømmet ud mindst fem gange fra Svartsengi til Sundhnúksgígar-kraterrækken. Fire af disse fem gange har resulteret i et udbrud.

Hver magmaudbredelse eller vulkanudbrud har ikke udtømt magmaakkumuleringsområdet, og derfor har den indledende status for magmaakkumulering under Svartsengi varieret i hver cyklus efter november 2023, som vist i figuren nedenfor.

Vincent_Likan_Timeseries_Lagfaert_Mynd1

Billedtekst: Graf, der viser udviklingen af ​​magma-akkumulering og den estimerede samlede mængde af magma i magma-reservoiret under Svartsengi siden 25. oktober. Hver magma-udbredelse udtømte ikke reservoiret, og derfor vil startstatus for akkumulering under Svartsengi variere i hver cyklus efter november 2023. Grafen viser, at den samlede mængde magma aldrig har været højere siden dannelsen af ​​det 15 km lange dige den 10. november.

Der er nogle ligheder mellem denne sekvens af begivenheder i Sundhnúkur-kraterrækken og den, der fandt sted i Krafla-brandene, der startede i 1975. Over en 10-årig periode var der 20 magmaudbredelser, hvoraf 9 endte i et udbrud. Under Kraflabrandene brød udbredelsen alle ind i den samme digeindtrængning, men varierede i størrelse. Erfaringer fra Krafla-brandene tyder på, at efterhånden som antallet af magma-udbredelser stiger, er der behov for mere tryk for at udløse dem. Derfor må det anses for sandsynligt, at magma igen vil strømme fra magma-reservoiret under Svartsengi ind i Sundhnúkur-kraterrækken.

Billedtekst: Figurer, der viser sammenhængen mellem dannelsen af ​​et digeindbrud og landhøjden midt i Krafla-calderaen. Den nederste figur viser højden af ​​målepunktet inden for calderaen, mens den øverste figur viser afstanden (km) af begivenheder fra Krafla-calderaen i hver begivenhed, med rød farve, der repræsenterer et vulkanudbrud (Páll Einarsson og Bryndís Brandsdóttir, 2021) .

Den samlede mængde magma i reservoiret under Svartsengi har aldrig været højere siden den 15 km lange digeindsats dannet den 10. november. Efterhånden som der går mere tid uden en ny magma-udbredelse ind i Sundhnúkur-kraterrækken, øges sandsynligheden for, at magma finder vej til andre områder, hvor der er svaghed i jordskorpen.

Mikroseismisk aktivitet har været i gang i de sidste par uger i området syd for Þorbjörn, i den store sprækkedal ved Grindavík. I dette område er der svagheder i jordskorpen og dermed kan magma nå overfladen der. Det faktum, at magma strømmer fra magmareservoiret til området syd for Þorbjörn, er på dette tidspunkt et mindre sandsynligt scenarie end de ovenfor nævnte. Derfor er dette scenarie ikke taget i betragtning i den opdaterede farevurdering. Det islandske meteorologiske kontor vil indsamle og behandle data i løbet af de næste par dage for at kaste et bedre lys over denne mulighed.

Jardskjalftavirkni_10052024

Kortet viser jordskælv fra 10.-16. maj. Den øverste graf viser størrelsen af ​​jordskælvene, og den nederste graf viser antallet af jordskælv hver dag i samme periode.


 

Opdateret 16. maj kl. 13:00 UTC

  • Magma-akkumulering under Svarstengi fortsætter med en jævn hastighed.

  • Omkring 16 millioner kubikmeter magma er blevet tilføjet til magmareservoiret.

  • Øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og/eller et vulkanudbrud i de kommende dage.

  • Sundhnúkur-kraterrækken er det mest sandsynlige sted for et andet udbrud.

  • Et udbrud kan starte med meget kort (eller ingen) advarselstid

 

Omkring 80 jordskælv blev registreret i området omkring diget i går den 15. maj, de fleste under M1,0. Dette svarer til den seismiske aktivitet, der er blevet opdaget i de seneste dage, men omkring 50 til 80 jordskælv er blevet målt om dagen, de fleste af dem forekommer i to hovedområder, mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og syd for Þorbjörn. Tegn på ny magmavandring fra Svartsengi reservoiret til det tidligere digeområde kan omfatte lokale små seismiske sværme i og omkring intrusionen, hurtige ændringer i deformation og trykændringer i boringer i området.

Magmaophobning fortsætter under Svartsengi, og landhævningen foregår i samme hastighed som den, der er observeret siden begyndelsen af ​​april 2024. Derfor er der stadig en øget sandsynlighed for, at der i de kommende dage kan forekomme et nyt digeindbrud og endnu et vulkanudbrud i Sundhnúkur-kraterrækken .

Forud for tidligere digeindbrud og vulkanudbrud var omkring 8 til 13 millioner kubikmeter blevet tilføjet til magmareservoiret, før reservoiret svigtede, og magma strømmede fra dette til Sundhnúkur-kraterrækken. Nu er mængden af ​​magma, der er tilført, mere end den øvre grænse, da der i alt er blevet tilføjet ~16 millioner kubikmeter til reservoiret siden 16. marts, hvor det sidste udbrud startede.

Lektionen fra Krafla-brandene var, at efterhånden som antallet af digeudbredelser stiger, er der behov for mere pres for at udløse dem. Derfor må det anses for sandsynligt, at der igen vil strømme magma fra Svartsengi-magma-reservoiret til Sundhnúkur-kraterrækken, men der er usikkerhed om, hvornår der opnås tilstrækkeligt tryk til at udløse en ny digeudbredelse og/eller -udbrud.

Graph_inflation_mogi_eng_16052024

 

 

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er blevet genopladet til Svartsengi magma reservoir mellem de udbrud eller digeudbredelser, der har fundet sted siden november 2023. I tidligere digningsbegivenheder og udbrud er omkring 8 til 13 millioner kubikmeter blevet tilføjet magmaen reservoir, før reservoiret svigtede, og magma flød ind i Sundhnúkur-kraterrækken. Nu har magmamængden overskredet den øvre grænse, da der er tilføjet ~16 millioner kubikmeter til reservoiret siden 16. marts, hvor det sidste udbrud begyndte.


 

Opdateret 13. maj kl. 15:00 UTC

  • Der er øget sandsynlighed for et nyt digeindbrud og endnu et udbrud i de kommende dage.

  • Det mest sandsynlige sted for et nyt udbrud er Sundhnúk-kraterrækken.

  • Advarselsskilte forud for et udbrud kan være meget korte.

 

Jordhævningen fortsætter i Svartsengi-området i samme hastighed som tidligere observeret. Siden den 16. marts, hvor det sidste vulkanudbrud begyndte, har jordløftet nået cirka 20 cm ved GNSS-stationen i Svartsengi. Magmaophobningen fortsætter i reservoiret, og sandsynligheden for et nyt digeindbrud og et nyt udbrud stiger fortsat.

I de tidligere digeindtrængninger og udbrud i løbet af de sidste mange måneder blev cirka 8 til 13 millioner kubikmeter magma genopladet til reservoiret under Svartsengi mellem begivenhederne, før magmaen migrerede til overfladen mod Sundhnúk-kraterrækken. Nu har mængden af ​​magma tilføjet siden 16. marts overskredet den tidligere observerede øvre grænse.

Seismisk aktivitet er relativt stabil mellem dage. I den sidste uge blev der registreret omkring 50 til 80 jordskælv om dagen, hovedsagelig i områderne mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og syd for Þorbjörn. De fleste af jordskælvene har størrelsesordenen under 1,0, men der er registreret isolerede jordskælv med størrelsesordenen tæt på 2,0. Tegn på et nyt digeindtrængen forventes at svare til de tidligere observerede, såsom lokaliseret seismisk aktivitet i og omkring diget, hurtig jorddeformation og trykændringer i nærliggende boringer.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter sin 24-timers overvågning af området. Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell, og tegn på magma, der migrerer mod overfladen, vil sandsynligvis ligne de indledende faser af andre nylige udbrud i området. Dette kan ske med lidt eller ingen advarsel.

Sill13052024

Grafen viser det estimerede volumen af ​​magma, der er genopladet under Svartsengi-området mellem rækken af ​​vulkanudbrud og digeindtrængninger, der begyndte i november 2023. Bemærk, at en geomagnetisk storm i weekenden forstyrrede målingerne. (Se diskussionen nedenfor.)

Forstyrrelse i GNSS-målinger på grund af den geomagnetiske storm

Landhævning beregnes ved at måle ændringen i den tid, det tager for et signal at rejse fra satellitter, der kredser om jorden, til GNSS-modtagere på jorden. Hvis varigheden for signalet til at rejse mellem satellitten og modtageren aftager, indikerer det, at landet har hævet sig.

I weekenden opstod en af ​​de kraftigste geomagnetiske storme i de senere år, da solvinde fra store solpletter på Solen ramte Jorden. Den sidste geomagnetiske storm af samme størrelsesorden fandt sted den 30. oktober 2003.

Stærke solvinde sender ladede partikler ind i Jordens magnetfelt, hvilket påvirker signaltransmissioner mellem GNSS-modtagere på jorden og satellitter. Denne interferens påvirker signalets rejsetid, hvilket forårsager deformationsmålinger, der kunne fortolkes som en afmatning i magmaakkumuleringshastigheden. Dette er dog ikke tilfældet, da et nyt datapunkt beregnet her til morgen ligger på et “normalt” sted i forhold til tidligere målinger. (Se grafen ovenfor).

Forstyrrelser på grund af geomagnetiske storme påvirker ikke det islandske meteorologiske kontors mulighed for at give advarsler om forestående digeindbrud eller udbrud.


 

Opdateret 10. maj kl. 18:00 UTC

  • Der er øget sandsynlighed for et nyt digeindbrud og endnu et udbrud i de kommende dage.

  • Det mest sandsynlige sted for et nyt udbrud er Sundhnúk-kraterrækken.

  • Advarselsskilte forud for et udbrud kan være meget korte.

  • Der er udstedt et opdateret farevurderingskort.

 

Tendensen med landstigning ved Svartsengi har forblevet relativt stabil, siden det seneste vulkanudbrud sluttede, med magma-akkumulering fortsatte med en lignende hastighed. Fra i dag anslås det, at der er tilføjet cirka 14 millioner kubikmeter magma til magmakammeret siden udbruddet begyndte den 16. marts.

I digets indtrængninger og udbrud i løbet af de sidste par måneder blev der tilføjet cirka 8 til 13 millioner kubikmeter magma til kammeret under Svartsengi, før det forlod kammeret og rejste mod Sundhnúk-kraterrækken. Nu har mængden af ​​tilført magma overskredet den tidligere observerede øvre grænse. Observationer fra Krafla-udbruddene kan tilføje kontekst til denne adfærd og afsløre, at efterhånden som flere digeindtrængninger forekommer, kræves der mere pres for at igangsætte dem. Derfor er det sandsynligt, at magmakammeret under Svartsengi i sidste ende vil føde endnu en indtrængen i Sundhnúk-kraterrækken. Der er dog usikkerhed om, hvornår der opnås tilstrækkeligt tryk til at igangsætte et nyt digeindtrængning og potentielt et udbrud, hvis magma når overfladen.

Graph_inflation_sill_en-10052024

Graf, der viser den estimerede mængde magma, der har ophobet sig under Svartsengi mellem de udbrud og digeindtrængninger, der har fundet sted på Reykjanes siden november 2023.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter sin 24-timers overvågning af området for nøje at overvåge aktiviteten. Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og kan ligne de indledende faser af andre nylige udbrud i området. Dette kunne ske med lidt eller ingen advarsel. Tegn på en ny digeindtrængen vil ligne dem, der tidligere er observeret: Lokaliserede jordskælv i og omkring diget, accelereret deformation og trykændringer i nærliggende boringer.

Øget seismisk aktivitet er blevet registreret ved Sundhnúk-kraterrækken i de seneste dage. Denne stigning i seismisk aktivitet er sandsynligvis et tegn på, at stress frigives i og omkring det nylige udbrudssted på Sundhnúk-kraterrækken på grund af øget tryk i magmakammeret under Svartsengi.

I aftes opdagede det islandske meteorologiske kontors 24-timers overvågningshold en stigning i lokaliseret seismisk aktivitet syd for Stóra-Skógfell, på et lignende sted som hvor tidligere udbrud er startet. Deformations- og trykmålinger, som skulle indikere et digeindbrud, viste ikke væsentlige ændringer. Aktiviteten varede i relativt kort varighed, men det kan ikke udelukkes, at der kan være injiceret en lille mængde magma der.

Farligt at færdes i nærheden af ​​Sundhnúk-kraterrækken

Det islandske meteorologiske kontor har udsendt en opdateret farevurdering. Afslutningen af ​​det sidste udbrud har medført opdateringer i flere områder, men den nuværende farevurdering afspejler øgede chancer for et nyt digeindbrud og muligt udbrud.

Da skorpen mellem Stóra-Skógfell og Hagafell er kraftigt sprækket, vil magma sandsynligvis finde en klar vej til overfladen uden væsentlig modstand, og derfor vil betydelig seismisk aktivitet muligvis ikke ledsage magmavandring gennem skorpen. Derfor kan varslingstider før et nyt udbrud være meget korte eller ikke-eksisterende, så det er vigtigt at udvise ekstrem forsigtighed, når man rejser til område 3, defineret på det islandske meteorologiske kontors farekort. Den nye risikovurdering er gældende indtil 14. maj, medmindre situationen ændrer sig.

Hazard_map_IMO_10maj_2024


 

Opdateret 7. maj kl. 17:45 UTC

  • Landstigningen fortsætter i Svartsengi

  • Hastigheden af ​​magmaakkumulering forbliver den samme som den, der er observeret i de seneste uger

  • Den synlige aktivitet i det aktive krater er faldet de seneste dage

  • Der er en stigende sandsynlighed for, at det aktuelle udbrud kan stige i intensitet, eller at en ny eruptiv sprække kan åbne

  • Advarsel om øget vulkansk aktivitet eller et nyt udbrud kan være meget kortvarigt

  • Gasspredningsprognosen kan følges her

  • Farevurderingen forbliver uændret

 

Udbruddet ved Sundhnúk-kraterrækken fortsætter. Lava fortsætter med at strømme et kort stykke fra den aktive udluftning, men aktiviteten i dette krater er aftagende. I løbet af den seneste uge er der kun blevet observeret ringe eller ingen ændringer i den sydlige del af lavafeltet nær de defensive barrierer øst for Grindavík.

Magmaophobning og landstigning fortsætter i Svartsengi. Kursen har været konstant i de seneste uger (se figuren nedenfor). Disse målinger indikerer, at trykket fortsætter med at stige i magmakammeret. Derfor er en ny digeindtrængning fra magmakammeret under Svartsengi mod Sundhnúk-kraterrækken fortsat mulig.

Seismisk aktivitet er steget støt i og omkring udbrudsområdet den seneste uge. De fleste af jordskælvene, som generelt er mindre end størrelsesordenen 1, er placeret nord for det nuværende udbrudssted, mellem Sundhnúk og Stóra Skógfell, syd for Þorbjarnar i den store dal nær Grindavík, og mellem Grindavík og det nuværende udbrudssted. Denne gradvise stigning i seismisk aktivitet er sandsynligvis et tegn på, at der frigives stress omkring udbrudsstedet på Sundhnúk-kraterrækken på grund af øget tryk i magmakammeret under Svartsengi.

Mynd07052024

Denne figur viser et kort med placeringen af ​​jordskælv siden den 15. april ( venstre), sammen med automatiske størrelser (øverst til højre) og antallet af jordskælv pr. dag (nederst til højre).

Dette er de mest sandsynlige to scenarier vedrørende fortsættelsen af ​​aktiviteten ved Sundhnúkur-kraterrækken:

 

  • Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógafell og Hagafell, og/eller det nuværende udbrudssted kan udvides på grund af en pludselig stigning i lavastrømmen, som kan sammenlignes med de indledende faser af det sidste vulkanudbrud i området. Dette kan ske med meget lidt eller ingen advarsel.
  • Det er også muligt, at strømmen af ​​magma fra magmakammeret under Svartsengi ind i den aktive udluftning ved Sundhnúkur-kraterrækken kan stige støt, indtil der er ligevægt mellem indstrømningen af ​​magma ind i kammeret og udstrømningen til overfladen.

 

Tegn på et nyt vulkanudbrud vil sandsynligvis omfatte en pludselig stigning i jordskælv i og omkring udbrudsområdet, en acceleration i deformation og trykændringer i nærliggende boringer. Det er vigtigt at forstå, at advarselstider kan være ikke-eksisterende eller meget korte, muligvis mindre end en halv time.

Farevurderingen er uændret siden sidste opdatering. I den seneste uge er risikoen for mulige aktive lavastrømme i område 4 (Grindavík) steget fra betydelig til høj, baseret på de scenarier, der nu anses for mest sandsynlige.

Hazard_map_IMO_7may_2024

(Klik på kortet for at se en større version)

Det er svært at forudsige, hvornår der kan være en ende på den igangværende sekvens af uroligheder, der begyndte i slutningen af ​​oktober

Som tidligere nævnt er der stadig usikkerhed om forløbet af denne episode, nu hvor vulkanudbruddet har været i gang i over en måned, mens magma fortsætter med at ophobes i magmakammeret under Svartsengi. Selvom scenarierne skitseret ovenfor anses for at være mest sandsynlige, er tæt overvågning i gang for at afgøre, om magma søger andre veje end mod Sundhnúk-kraterrækken. Områder nord for Stóra-Skógfell og syd for Hagafell og Þorbjarnar overvåges nøje.

Hvis magma bevæger sig mod overfladen uden for de områder, hvor de seneste udbrud allerede har fundet sted, forventes advarselssignalerne at være mere signifikante og manifestere sig med stærkere og mere intens seismicitet end observeret i optakten til de seneste udbrud.

 

 

Opdateret 2. maj kl. 18:00 UTC

  • Landstigningen fortsætter ved Svartsengi. Tryk fortsætter med at bygge op i magmakammeret.

  • Lavastrømmen fra krateret, som har været aftagende de seneste dage, fortsætter.

  • Målinger og simuleringer indikerer, at der er betydelig usikkerhed om fremtiden. Sandsynligheden for et nyt vulkanudbrud og/eller en stigning i intensiteten af ​​udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken vokser.

  • Der er risiko for, at lava kan bryde Grindavíks østlige forsvarsværk, hvis udbruddets styrke igen øges.

  • Farevurderingen forbliver uændret.

 

Landdeformation bliver fortsat målt ved Svartsengi, og hævningshastigheden har været stabil i de seneste uger (se billedet nedenfor). Tidligere på ugen var der indikationer på, at stigningstakten for jord kunne være aftaget i de foregående dage. Men målinger siden da afslører, at kursen har været stabil i de seneste par uger. Trykket fortsætter med at stige inde i magmakammeret, og der er risiko for, at magmakammeret under Svartsengi vil føde et nyt vulkanudbrud.

Skjamynd-2024-05-02-104618_Aflogun_SKHS_02052024

Grafen viser jordens bevægelse i den lodrette komponent ved GPS-stationen SKSH i Svartsengi. Målingerne indikerer, at hastigheden af ​​jorddeformation har været stabil siden begyndelsen af ​​april. Den blå linje repræsenterer tidspunktet for magma-indtrængningen, som ikke kulminerede i et udbrud, mens de røde linjer repræsenterer digebegivenheder, der resulterede i et udbrud. Den anden røde linje viser begyndelsen af ​​det igangværende vulkanudbrud.

Seismisk aktivitet er steget langs Sundhnúkur-kraterrækken i de seneste dage. Disse jordskælv er små, hvilket sandsynligvis repræsenterer en frigivelse af stress i og omkring det stadigt mere tryksatte magmakammer under Svartsengi.

Lavastrømmen fra det aktive krater er væsentligt lavere end for tre uger siden, og den nuværende strømningshastighed er målt til at være relativt lille. En eventuel stigning i strømningshastigheden skal dog overvejes på trods af den i øjeblikket minimale lavastrøm.

Lava_time_series_april_15_25_30_compare

Det medfølgende kort viser ændringer i lavastrømmens tykkelse mellem 15. april, 25. april og 30. april.

Lava fra krateret har samlet sig nær Grindavíks østlige forsvarsmur i de seneste uger (L12 på billedet ovenfor). Hvis intensiteten af ​​udbruddet stiger eller nye sprækker åbner sig syd for det nuværende udbrudssted, forventes det, at lavastrømmen vil rykke frem mod det østlige forsvar af Grindavík. Lørdag den 27. april krydsede små lavastrømme forsvaret øst for Grindavík. Hvis udbruddets kraft øges igen, er der risiko for, at sådanne hændelser bliver hyppigere.

Dette er de mest sandsynlige to scenarier vedrørende fortsættelsen af ​​aktiviteten ved Sundhnúkur-kraterrækken:

  • Nye vulkanske sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógafell og Hagafell, og/eller det nuværende udbrudssted kan udvides på grund af en pludselig stigning i lavastrømmen, som kan sammenlignes med de indledende faser af det sidste vulkanudbrud i området. Dette kan ske med meget lidt eller ingen advarsel.

  • Det er også muligt, at strømmen af ​​magma fra magmakammeret under Svartsengi ind i den aktive udluftning ved Sundhnúkur-kraterrækken kan stige støt, indtil der er ligevægt mellem indstrømningen af ​​magma ind i kammeret og udstrømningen til overfladen.

Foreløbige signaler om et nyt vulkanudbrud ville ligne tidligere begivenheder med pludselig og intens seismisk aktivitet i og omkring magmakammeret og landdeformation i Svartsengi.

Det islandske meteorologiske kontors farevurdering forbliver uændret og er gyldig indtil den 7. maj, medmindre situationen ændrer sig.

Følg meteorologens prognose for gasudslip her .


 

Opdateret 26. april kl. 17:30 UTC

  • En del af lavafeltet nær barriererne øst for Grindavík fortsætter langsomt med at blive tykkere.

  • Jordhævningen i Svartsengi-området fortsætter med konstant hastighed.

  • Så længe magmaen fortsætter med at akkumulere i Svartsengi-reservoiret, øges sandsynligheden for en betydelig eskalering af den eruptive aktivitet i Sundhnúk-kraterrækken.

  • Fortsat fare på grund af gasemissioner i området.

 

Udbruddet ved Sundhnúkur fortsætter med et krater lige øst for Sundhnúkur, der forbliver aktivt fra den 5. april. Lavastrømme rejser et kort stykke syd for krateret i en åben lavakanal, men fortsætter videre i lukkede kanaler. En del af lavafeltet nær barrieren øst for Grindavík fortsætter langsomt med at tykne.

Overlitsmynd26042024

Billede fra det islandske meteorologiske kontors web-kamera taget klokken 4:30 i morges, kort før solopgang. Kameraet er placeret på toppen af ​​Þorbjörn og kigger nordøst mod krateret.

Jordhævningen i Svartsengi-området fortsætter med konstant hastighed. Analytiske modeller tyder på, at mængden af ​​magma, der genoplades i reservoiret under Svartsengi, siden udbruddet begyndte den 16. marts, nu nærmer sig 10 millioner m 3 , som vist i grafen nedenfor. I tidligere hændelser begyndte magma at udbrede sig som digetrusioner fra reservoiret i 4-5 km dybde mod overfladen, da en tærskel på omkring 8-13 millioner m 3 genopladet magma blev nået.

Graph_inflation_mogi_en

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er blevet genopladet under Svartsengi-området mellem vulkanudbrud eller magmaudbredelse, der har fundet sted siden november 2023.

Så længe magmaen fortsætter med at akkumulere i Svartsengi-reservoiret, øges sandsynligheden for en betydelig eskalering af den eruptive aktivitet i Sundhnúk-kraterrækken.

 

  • Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og/eller den nuværende eruptive sprække kan forstørre sig på grund af en pludselig stigning i lavastrømmen, som kan ligne den indledende fase af de sidste udbrud i området. Dette kan ske med meget korte, hvis nogen, forstadier.
  • Det er også muligt, at hvis mere magma begynder at udbrede sig fra Svartsengi-reservoiret til Sundhnúks-kraterrækken, kan dette ske gradvist, indtil en balance mellem indstrømningshastigheden i dybden og ekstruderingshastigheden ved overfladen er nået.

 

Der er også mulighed for et nyt digeindbrud, der resulterer i, at en ny vulkansk sprække åbner sig andre steder end i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Dette scenario anses for at være mindre sandsynligt end de andre, og længere og mere intense forstadier forventes at forekomme.

Onsdag den 24. april foretog eksperter fra det islandske meteorologiske kontor målinger af gasudslip fra udbruddet. Det blev estimeret til at være 6-9 kg/s SO 2 , hvorimod ved den sidste måling, der blev foretaget for to uger siden den 12. april, blev gasudledningen estimeret til 10-18 kg/s. Dette er ikke en bekræftelse af, at tendensen i gasudledning fra udbruddet er aftagende. Faktisk, mens udbruddet fortsætter, kan emissionerne af SO 2 variere meget mellem dage (som det blev observeret under udbruddene ved Fagradalsfjall). Der er fortsat en fare på grund af gasudledning i området omkring krateret samt i bosættelser på Reykjanes-halvøen, og vi råder folk i området til at overvåge luftkvaliteten og sætte sig ind i reaktionen på luftforurening fra udbruddet.

 
Gasmengun26042024

Vulkangasforurening (SO 2 ) i atmosfæren var tydeligt synlig på et satellitbillede (Sentinel 5p) taget i går, 25. april kl. 14:27 UTC.

Vejrudsigten forudser nordlige vinde på 5-10 m/s i dag, fredag, og gasforurening vil blive spredt syd for udbrudsstedet og kunne mærkes i Grindavík. Vejrudsigten for gasspredning er her .

 

Opdateret 23. april kl. 18:00 UTC

 

Udbruddet fortsætter fra den enkelte udluftning, som er dannet lige øst for Sundhnúkur, på lignende måde siden 5. april. Lava fortsætter med at ekstrudere og forplante sig mod syd langs åbne kanaler, som er tydeligt synlige fra kameraerne. Lavaen rejser også længere afstande fra krateret gennem et netværk af lukkede rør, som forhindrer lavaen i at afkøle ved direkte kontakt med atmosfæren. Sektoren af ​​lavafeltet, som har forplantet sig mod syd og nået de beskyttende barrierer, der er bygget øst for Grindavík by, er blevet tykkere i de seneste par dage, som vist på billederne nedenfor. Billederne viser forskellene i lavamarkens profil mellem 18. og 23. april. Billedet øverst er taget fra kameraet ejet af den islandske civilbeskyttelse, som er placeret ved barrieren øst for Grindavík og ser ud mod den del af lavafeltet, som forplantede sig mod Suðurstandavegur i begyndelsen af ​​udbruddet. Billedet nederst er også fra et kamera ejet af den islandske civilbeskyttelse, og det er placeret på toppen af ​​Hagafell-bakken og er orienteret mod syd. 

Estimater af lavaekstruderingshastigheden viser værdier mellem 3-4 m3/s siden begyndelsen af ​​april. De sidste målinger blev foretaget den 15. april, så vi afventer nu nye opkøb, som vil være tilgængelige i næste uge, for at belyse niveauet af den aktuelle aktivitet og for at forstå, om der er sket væsentlige ændringer.

8c6cfe1b-c87b-4501-bd10-41e7c2079707

Billede fra kameraet, ejet af den islandske civilbeskyttelse, som er placeret ved den beskyttende barriere øst for Grindavík by. Kameraet er orienteret til at følge lava-tungen, som forplantede sig mod Suðurstrandavegur i begyndelsen af ​​udbruddet. Den gule boks angiver, hvor lavafeltet har tyknet mest de seneste dage.

57f4a945-2487-4adc-af84-b11fcc474350

Billede fra kameraet, ejet af den islandske civilbeskyttelse, som ligger på toppen af ​​Hagafell-bakken og er orienteret mod syd. Den gule boks angiver, hvor lavafeltet tæt på den potentielle barriere har tyknet mest i løbet af de seneste par dage.

Jordhævningen målt omkring Svartsengi-regionen fortsætter, hvilket indikerer, at magma akkumuleres i dybden med en stabil hastighed, og den samlede tilstrømning til reservoiret er større end den udstrømning, der føder udbruddet. Ved at bruge analytiske modeller, begrænset af både GNSS- og InSAR-data, vurderes det, at mellem 7-8 millioner m3 magma er blevet genopladet til Svartsengi-reservoiret siden udbruddet startede den 16. marts. I tidligere hændelser begyndte magma at udbrede sig som digeindtrængninger fra reservoiret i 4-5 km dybde mod overfladen, da en tærskel på omkring 8-13 millioner m3 genopladet magma blev nået.

Så længe magmaen fortsætter med at akkumulere i Svartsengi-reservoiret, øges sandsynligheden for en betydelig eskalering af den eruptive aktivitet i Sundhnúk-kraterrækken. 

 

  • Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógfells og Hagafells, og/eller den nuværende eruptivåbning kan forstørre sig på grund af en pludselig stigning i magmastrømningshastigheden, som kan nå niveauer, der kan sammenlignes med dem, der blev observeret i begyndelsen af ​​de sidste fire udbrud, som sket i området. Hvis dette sker, forventes meget korte forstadier, hvis nogen, er. 
  • Det er også muligt, at hvis mere magma begynder at udbrede sig fra Svartsengi-reservoiret til Sundhnúks-kraterrækken, kan dette ske gradvist, indtil en balance mellem indstrømningshastigheden i dybden og ekstruderingshastigheden ved overfladen er nået.

 

Der er også mulighed for, at en ny digeindtrængning vil resultere i åbning af yderligere eruptive sprækker i andre områder end mellem Stóra-Skógfells og Hagafells. Dette scenarie anses dog for at være mindre sandsynligt end de tidligere nævnte, og hvis dette sker, forventes der at forekomme længere og mere intense prækursorer. 

Opdateret farekort

Under det videnskabelige møde i morges blev farevurderingen for den igangværende aktivitet gennemgået. Sandsynligheden for åbning af eruptive sprækker i Zone 1 (Svartsengi), Zone 4 (Grindavík) og Zone 7 er reduceret fra at være betydelig til lav. 

Fredag ​​i sidste uge, på grund af den fortsatte inflation af Svartsengi-reservoiret, og den høje usikkerhed omkring denne nye situation og mulige udfald, blev det besluttet midlertidigt at øge sandsynligheden for udbrudsåbninger i disse områder. Efter mødet i dag er det dog aftalt, at der på nuværende tidspunkt ikke er evidens for øget sandsynlighed for udbrudsåbninger i disse områder. 

Hazard_map_IMO_23.april_2024

Mens udbruddet fortsætter, vurderes det, at hvis der opstår en øget magmastrøm, vil magmaen højst sandsynligt følge de åbne baner, der fodrer det nuværende udbrud, og/eller nye eruptive sprækker kan dannes i nærheden. Af denne grund vurderes sandsynligheden for udbrudsåbninger uden varsel stadig at være meget høj inden for Zone 3 (Sundhnúks kraterrække), som forbliver uændret.


 

Opdateret 19. april kl. 15:30 UTC

  • Jordløftet i Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo.

  • Siden 5. april er der kun gået et krater i udbrud, og lavastrømmen fra det har siden holdt sig forholdsvis stabil, godt 3 m 3 /s.

  • Fortsat fare på grund af gasemissioner. Folk rådes til at overvåge luftkvaliteten .

  • Vejrudsigten for gasspredning er her

  • Fortsat magmaakkumulering under Svartsengi med den nuværende hastighed øger sandsynligheden for endnu en magmaudbredelse i de kommende dage eller uger, på trods af det igangværende udbrud.

 

Da udbruddet startede den 16. marts, aftog jordhævningen ved Svartsengi betydeligt og stoppede næsten. Dette indikerede en ligevægt mellem indstrømning af magma til magma-reservoiret under Svartsengi og til overfladen ved Sundhnúkur-kraterrækken (Figur 1).

I begyndelsen af ​​april begyndte jordløftningen at stige igen, og en tilsvarende mængde magma er nu ved at bryde ud ved Sundhnúkur, som der er ophobet i reservoiret under Svartsengi, hvilket forårsager øget magmatryk (Figur 2).  

Den nuværende udvikling er ny, som er et igangværende vulkanudbrud med en forholdsvis stabil lavastrøm ved Sundhnúkur kraterrække samtidig med, at jorden løfter sig i Svartsengi. Derfor er der mere usikkerhed nu end tidligere om eventets mulige udvikling.
Magmachambernr2

(Billede 1)

 

Magmachamber

(Billede 2)

 

Modelberegninger tyder på, at over 6 millioner m 3magma nu er blevet tilføjet magma-reservoiret under Svartsengi siden 16. marts. I tidligere hændelser har magma forplantet sig fra Svartsengi, når mellem 8 og 13 millioner m 3 er blevet tilføjet reservoiret siden sidste hændelse.

Graph_inflation_sill_da_19042024

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er blevet tilføjet under Svartsengi mellem vulkanudbrud og magma-udbredelse, der har fundet sted siden november 2023.

Mere usikkerhed omkring udviklingen af ​​aktiviteten de næste dage eller uger.

Hidtil har den generelle tendens i Sundhnúkur-området været øget sandsynlighed for magmaudbredelse og endda et efterfølgende udbrud. Nu ser det dog ud til, at en ny situation er ved hånden, når en magma-udbredelse kan forekomme under et igangværende udbrud. Lad os huske på, at magma-udbredelse er en pludselig og stor strøm af magma, der forplanter sig ud af et magma-reservoir og kan kulminere med, at magma når overfladen. Efter magmaudbredelsen den 2. marts, som ikke endte med et udbrud, markerede en ændring i aktiviteten, der siden december havde været noget cyklisk.

Hvis magma-akkumulering fortsætter med en lignende hastighed, øges sandsynligheden for en anden magma-udbredelse i de kommende dage eller uger, selvom et udbrud stadig er i gang. Magmaudbredelse fra reservoiret under et igangværende udbrud er indtil videre ikke set før i området. Derfor er der mere usikkerhed om udviklingen af ​​aktiviteten i de næste dage eller uger.

Sandsynligt scenarie, hvis magma-udbredelsen falder sammen med det aktuelle udbrud:

 

  • Magma forplanter sig fra magma-reservoiret under Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken, som det er sket i de sidste seks gange.
  • Efter magma-udbredelsen kunne nye eruptive sprækker åbne sig i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og/eller det nuværende eruptive krater kunne blive forstørret på grund af en pludselig stigning i lavastrømmen. Dette kan ske med meget kort eller ingen varsel.
  • Hvis magmaudbredelsen resulterer i, at nye vulkanske sprækker åbner sig andre steder over magmadiget, som blev dannet den 10. november, forventes der meget længere varsel, højst sandsynligt intens seismisk aktivitet, deformation og trykændringer i borehuller.
  • Det er også muligt, at magma-udbredelse ikke vil forekomme, men at strømningen af ​​det nuværende udbrud holder op med at falde og begynder at stige støt, indtil en ny ligevægt mellem indstrømningen af ​​magma nedefra og strømning til overfladen fra krateret er nået.
  • Men hvis magma-udbredelsen resulterer i, at en ny eruptiv sprække åbner sig andre steder end i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell, vil et sådant scenarie højst sandsynligt blive ledsaget af intens seismicitet og deformation med betydeligt mere varsel end tidligere udbrud.

Opdateret farevurdering

I lyset af usikkerheden forårsaget af stigende tryk i magma-reservoiret under Svartsengi har det islandske meteorologiske kontor øget faren på grund af mulig åbning af eruptive sprækker i zone 1, 4 og 7 fra “lav” til “betydelig”

Den overordnede fare (farve) i de berørte zoner ændres dog ikke.

Hazard_map_IMO_19. april_2024

(klik på billedet for at se det større)

 

Opdateret 18. april kl. 16:00 UTC

  • Lavafeltet dækker nu 6,15 km 2 og volumenet er 33,2 ± 0,8 millioner m 3 .

  • Gennemsnitlig lavastrøm fra krateret i perioden 8.-15. april er estimeret til 3,2 ± 0,2 m 3 /s.

  • Jordløftet i Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo.

  • Fortsat fare på grund af gasforurening. Folk i området rådes til at tjekke luftkvaliteten .

  • Vejrudsigten for gasdistribution i dag (torsdag) er nordvestlig vind, 3-8 m/s, med gasudledning mod sydøst. Følg gasspredningsprognosen her .

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, og et krater lige øst for Sundhnúkur er fortsat i udbrud. Lavafeltet fortsætter med at bygge op tæt på kraterne. Lavaen flyder også i lukkede kanaler omkring 1 km mod sydøst, og der er aktive områder i lavafeltet nord for Hagafell.

Mandag den 15. april gennemførte forskere fra det islandske naturhistoriske institut (IINH) og National Land Survey of Iceland (NLSI) en overvågningsflyvning over udbrudsområdet for at indhente billeder til lavakortlægning ved fotogrammetri. Resultaterne fra overvågningsflyvningen viser, at arealet af lavafeltet den 15. april målte 6,15 km 2 og volumenet 33,2 ± 0,8 millioner m 3 . Lavastrømningsfeltet og tykkelsen af ​​det er vist på kortet nedenfor.

Korthraunbreida18042024

Kort, der viser lavastrømningsområdet og tykkelsen af ​​lavaen dannet i det igangværende udbrud. Lilla farver viser lava dannet i området siden december 2023.

Den gennemsnitlige lavastrøm fra krateret i perioden 8.-15. april er estimeret til 3,2 ± 0,2 m 3 /s. Dette er en lille ændring i forhold til den gennemsnitlige lavastrøm i perioden 3.-8. april, som blev estimeret til 3,6 ± 0,7 m 3 /s. Resultatet af tidligere måling fra IINH og NLSI fotogrammetri-teamet kan ses i tabellen nedenfor.

Fra Til Gennemsnitlig lavastrøm i perioden (m 3 /s) Areal
  (km 2 )

Bind

(millioner m 3 )

Gennemsnitlig tykkelse af lavafeltet (m)
16. mar.2024 17. mar.2024 234 ± 9 5,72 18,1 ± 0,8 3,2 ± 0,1
17. mar.2024 20. mar.2024 14,5 ± 0,6 5,58 20,9 ± 0,5 3,7 ± 0,1
20. mar.2024 27. mar.2024 7,8 ± 0,7 5,99 25,7 ± 1,9 4,3 ± 0,3
27. mar.2024 3. apr. 2024 6,6 ± 0,3 6,13 29,7 ± 1,7 4,8 ± 0,3
3. apr. 2024 8. apr. 2024 3,6 ± 0,7 6,14 31,3 ± 2,4  5,1 ± 0,4
8. apr. 2024 15. apr. 2024 3,2 ± 0,2 6,15 33,2 ± 0,8 5,4 ± 0,1

 

 

Jordløftet i Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo. Dette indikerer, at omkring halvdelen af ​​magmaen, der stiger op fra dybden, akkumuleres i magmareservoiret, mens den anden halvdel bryder ud til overfladen ved Sundhnúkur-kraterrækken.

SENG-plade_siden-20231112
Forskydninger på GPS-stationen SENG i Svartsengi siden 11. november 2024 mod nord, øst og lodret (top, midt, bund). Den nederste kurve viser jordløft i millimeter, og gårsdagens (17. april) måling er vist med en grøn prik. De røde lodrette linjer er tidspunktet for de sidste fire udbrud (18. december 2023, 14. januar, 8. februar og 16. marts 2024), og de blå linjer viser indtrængen af ​​magmadiget, der er sket i Sundhnúkur kraterrækkeområdet uden at resultere i et udbrud (10. november 2023 og 2. marts 2024).

Der er fortsat en fare på grund af gasemissioner fra udbruddet, som kan forårsage forurening i bosættelser på Reykjanes-halvøen, og vi råder folk i området til at overvåge luftkvaliteten og sætte sig ind i reaktionen på luftforurening fra udbrud.

Vejrudsigten for gasdistribution i dag (torsdag) er nordvestlig vind, 3-8 m/s, med gasudledning mod sydøst. I morgen (fredag) blæser der sydøst 8-13 m/s med regn. Mere sydlig vind om aftenen. Gasforureningen vil gå mod nordvest i løbet af dagen og senere mod nord. Følg gasspredningsprognosen her .

Gasdreifing18042024


 

Opdateret 16. april kl. 18:00 UTC

  • Farevurderingen er blevet opdateret. Den samlede fare for Grindavík (Zone 4) skønnes at være betydelig (orange).
  • Landhævningen ved Svartsengi fortsætter, og hævningshastigheden har været konstant siden begyndelsen af ​​april.
  • Fortsat fare på grund af gasforurening. Folk i området rådes til at tjekke luftkvaliteten .
  • Gasspredningsprognosen kan findes her .
  • Et krater, der ligger øst for Sundhnúkur, er fortsat aktivt.

 

Udbruddet ved Sundhnúkur- kraterrækken fortsætter og har nu varet i en måned, hvilket var emnet for en nyhedsrapport offentliggjort tidligere i dag. Et krater, som ligger lige øst for Sundhnúkur, fortsætter med at bryde ud. Lava flyder stadig syd for krateret, men strækker sig ikke langt, så lavafeltet fortsætter med at bygge op nær krateret. Der er et aktivt lavafelt nær Hagafell, som det kan ses på et billede fra det islandske meteorologiske kontors webkamera placeret ved Þorbjörn.

Eldgos16042024

Billede fra det islandske meteorologiske kontors webcam, taget kl. 05.10 den 16. april. Webkameraet er placeret på toppen af ​​Þorbjörn og ser mod øst mod udbrudsstedet. Krateret er i midten af ​​billedet, og lava flyder fra det. Foran krateret er Sundhnúkur, og på højre side af billedet er Hagafell og lavastrømsfronter.

Seismisk aktivitet har været forholdsvis rolig nær udbrudsstedet siden begyndelsen af ​​udbruddet, indtil en lille jordskælvssværm begyndte ved Lágafell efter middag den 14. april. Den seismiske sværm varede over 4 timer og har været forbundet med spændingsændringer i skorpen på grund af land. løft i Svartsengi. Seismisk aktivitet fortsætter i de vestlige skråninger af Fagradalsfjall i 6-8 km dybde og har været i gang siden urolighederne i Sundhnúkur-området i løbet af de sidste 4 måneder.

Landhævningen fortsætter og har været i et stabilt tempo siden begyndelsen af ​​april. Modelberegninger baseret på GPS-data indikerer, at tilstrømningen af ​​magma til magma-reservoiret er omkring halvdelen af, hvad den var før begyndelsen af ​​udbruddet den 16. marts. Dette indikerer, at omkring halvdelen af ​​magmaen, der kommer fra dybden, ophobes i magmaen. reservoir, mens den anden halvdel er udbrudt til overfladen.

Magmachambernr1

I begyndelsen af ​​april begyndte landhævningshastigheden at stige. I øjeblikket bryder en lignende mængde magma ud på overfladen og akkumuleres også i magmakammeret under Svartsengi, hvilket forårsager en trykstigning i magmakammeret.

Der er fortsat risiko for gasemissioner fra udbruddet, som kan forårsage luftforurening i bosættelser på Reykjanes-halvøen, og vi råder folk i området til at overvåge luftkvaliteten og sætte sig ind i symptomer og reaktioner relateret til luftforurening fra udbruddet. .

Vejrudsigten i dag (tirsdag) er en langsom vind, variabel retning. Der kan således ophobes gas nær udbrudsstedet. I nat vil der vinde sydøstlig 10-15 m/s, med gasudledning nordvest mod Reykjanesbær. Vest- og nordvestlig vind ventes at blive 3-10 m/s i morgen tidlig, og sprede gas øst og sydøst mod Þorlákshöfn. Følg gasspredningsprognosen her .

Farevurdering

Farevurderingen er blevet opdateret og er gældende fra kl. 15:00 i dag til den 23. april med forbehold for udvikling. Farevurderingen er ændret, så faren på grund af lavastrømme er blevet sænket i alle områder undtagen i Zone 3 (Sundhnúkur kraterrækken) og Zone 6. Denne ændring foretages, fordi der ikke har været en aktiv lavastrøm i de øvrige områder. i de sidste to uger. Baseret på den aktuelle aktivitet i udbruddet vurderes det, at lava sandsynligvis ikke vil strømme langt fra krateret og ind i andre farezoner. Denne ændring betyder, at den samlede fare i Zone 4 (Grindavík) nu vurderes som betydelig (orange) i stedet for høj (rød). Den samlede fare i andre områder forbliver uændret. Faren fra gasemissioner vurderes fortsat som høj i alle områder undtagen i Sundhnúkur kraterrækkeområdet (zone 3), hvor den vurderes at være meget høj. Faren i Zone 4 (Grindavík) og Zone 6 vurderes fortsat som høj på grund af synkehuller og fejlbevægelser.

Hazard_map_IMO_16.april_2024

(Klik på billedet for at se det større)

 

Opdateret 15. april kl. 17:30 UTC

  • Vulkanudbruddet, der begyndte den 16. marts, er stadig i gang.

  • Stigningen fortsætter i samme takt siden starten af ​​april.

  • Farevurderingen er gældende indtil 16. april, medmindre situationen ændrer sig.

  • Risikoen for gasemissioner er fortsat betydelig. Folk i området bliver mindet om at overvåge luftkvaliteten.

  • Gasspredningsprognosen kan findes her

 

Lige efter middag i går begyndte en lille jordskælvsværm nær Lágafell, lige nordvest for Grindavík. Den sluttede omkring halv fire om eftermiddagen. Sværmen bestod af cirka 90 jordskælv, hvor den mest intense aktivitetsperiode var 35 jordskælv mellem kl. 13 og 14. Alle jordskælv var under størrelsesordenen 1, og de fleste var på dybder på cirka 2-4 km. Denne lille jordskælvsværm skyldtes sandsynligvis stressændringer i jordskorpen på grund af igangværende landstigning i Svartengi, som diskuteret i gårsdagens nyhedsopdatering.

Vedhæftet er en figur, der viser placeringen af ​​jordskælvene på et kort, og derunder er en graf, der viser deres dybde. Panelet øverst til højre viser jordskælvets størrelse i regionen fra middag til aften i går. Panelet i midten til højre viser det samlede antal jordskælv, mens det nederste panel viser antallet af jordskælv i timen. Som grafen viser, blev der registreret flere små jordskælv i området i går eftermiddags, men der har ikke været nogen seismisk aktivitet i regionen siden midnat i dag.

Foto taget onsdag den 10. april, der viser den aktive udluftning set fra Sundhnúkur. (Foto: Jón Bjarni Friðriksson/Island Meteorologisk Kontor). Klik på billedet for at se det større.


 

Opdateret 14. april kl. 18:00 UTC

  • Vulkanudbruddet, der begyndte den 16. marts, er stadig i gang.

  • Stigningen fortsætter i samme takt siden starten af ​​april.

  • Farevurderingen er gældende indtil 16. april, medmindre situationen ændrer sig.

  • Risikoen for gasemissioner er fortsat betydelig. Folk i området bliver mindet om at overvåge luftkvaliteten.

  • Gasspredningsprognosen kan findes her.

 

Adskillige små jordskælv (under styrke 1) er blevet detekteret nordvest for Grindavík i de sidste par timer. (Se figurerne nedenfor.) Denne seismiske aktivitet er fokuseret nær diget, der blev dannet den 10. november og er sandsynligvis relateret til jorddeformationen i Svartsengi, som påvirker regionens trykregime.

Dagens seismiske aktivitet kan sammenlignes med aktiviteten målt i dette område i midten af ​​marts sidste år. Derfor tyder den seismiske aktivitet ikke på ændringer i det igangværende vulkanudbrud, som har holdt sig relativt stabilt i weekenden. Den seismiske aktivitet nordvest for Grindavík tyder heller ikke på, at magma bevæger sig under dette område.

I skrivende stund er den seismiske aktivitet nordvest for Grindavík lidt aftaget. Det er usandsynligt, at store jordskælv vil ledsage denne nuværende aktivitet.

Skulle magma afvige fra sin nuværende rute, der kommer til overfladen ved Sundhnúkur-kraterrækken, og i stedet vælge en alternativ sti, såsom at gå mod vest mod Eldvörp eller syd for Þorbirnir, vil forløberen for et muligt udbrud i dette område involvere meget intens seismisk aktivitet og jord. deformation, der er tydeligt synlig på instrumenter og satellitbilleder. I øjeblikket er der ingen sådanne tegn på nuværende tidspunkt.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter sin 24-timers overvågning af området for at overvåge udbrudsstedet.

Hrina_14042024_Sigdalur

Denne figur viser seismisk aktivitet fra den 9. marts til i dag den 14. april. De sorte linjer repræsenterer de ydre grænser for de grabene, der er dannet i forbindelse med den betydelige digeindbrud den 10. november 2023 og udbruddet den 14. januar i år. De fleste af jordskælvene i dag har været mindre end 1. Blå cirkler repræsenterer jordskælv, der fandt sted fra 9. til 14. marts, mens røde cirkler repræsenterer jordskælv, der fandt sted i dag, 14. april. Jordskælvene er placeret på den vestlige kant af lavningen dannet i november 10.

Hrina_14042024_Sprungur

I området nordvest for Grindavík er der en række kendte forkastninger med nord-syd orientering, som er dannet, da diget indtrængen skete den 10. november. Derfor er dagens jordskælv også tegn på spændingsudløsning langs disse forkastninger på grund af landhævningen i Svartsengi.


 

Opdateret 12. april kl. 14:15 UTC

  • Vulkanudbruddet, der begyndte den 16. marts, er stadig i gang.
  • Landstigningen fortsætter i samme takt siden starten af ​​april.
  • Farevurderingen er gældende indtil 16. april, medmindre situationen ændrer sig.
  • Risikoen for gasemissioner er fortsat betydelig. Folk i området bliver mindet om at overvåge luftkvaliteten .
  • Gasspredningsprognosen kan findes her .

Udbruddet, der startede ved Sundhnúkur-kraterrækken om aftenen den 16. marts, er stadig i gang. Én udluftning forbliver aktiv, som den har været siden 5. april. Lava fortsætter med at strømme sydpå fra udluftningen, men rejser sig ikke langt, så lavafeltet fortsætter med at bygge op nær krateret. Der er ingen synlige tegn på lava, der bevæger sig frem mod de beskyttende barrierer nord for Grindavík, Suðurstrandarvegur eller Melhólsnáma.

Landstigningen i Svartsengi fortsætter i samme takt, som steg i begyndelsen af ​​april. Dette er en hurtigere hastighed end den, der blev observeret fra begyndelsen af ​​udbruddet den 16. marts til slutningen af ​​marts . Dette indikerer, at størstedelen af ​​magmaen, der strømmer ind i reservoiret under Svartsengi, akkumuleres der, hvilket forårsager en stigning i tryk og jordløftning. Mens udbruddet fortsætter, er der stadig en åben forbindelse mellem magma-akkumuleringsområdet i Svartsengi og Sundhnúkur-kraterrækken, og en del af magmaen fortsætter med at strømme til overfladen der. Mindre ændringer i lavafeltet kan observeres mellem dage, men den samlede hastighed har været stabil siden begyndelsen af ​​april.

Farevurderingen forbliver uændret og gyldig indtil kl. 15.00 den 16. april. Se flere detaljer her .

Der er stadig risiko for gasemissioner fra vulkanen, som kan forårsage forurening på Reykjanes-halvøen. Folk i området rådes til at overvåge luftkvaliteten og gøre sig bekendt med symptomer på udsættelse for vulkansk gasforurening.

Et fotografi taget onsdag den 10. april, der viser det aktive krater set fra Sundhnúkur. (Foto: Jón Bjarni Friðriksson)


Opdateret 9. april kl. 17:30 UTC

  • På trods af et fald i intensiteten af ​​vulkanudbruddet er der ingen tegn på, at den samlede magmastrøm fra dybden er aftagende.

  • Den gennemsnitlige strømningshastighed for lavastrømmen fra åbningerne mellem 3. og 8. april er estimeret til at være 3,6 ± 0,7 m3/s.

  • I morgen forventes der østlige og sydøstlige vinde, der fører gasudslip mod vest og nordvest fra udbrudsstederne. Følg gasspredningsprognosen her.

  • Periodisk bliver der fortsat målt høje niveauer af SO2 omkring vulkanen og i bosættelser på Reykjanes-halvøen. Beboere opfordres til at overvåge luftkvaliteten i området.

Eksperter fra det islandske meteorologiske kontor og Landtilsynet foretog luftmålinger over udbrudsstedet i går den 8. april. Ved hjælp af de data, der er indsamlet under flyvningen, er det muligt at vurdere størrelsen af ​​lavafeltet og strømningshastigheden af ​​lava fra udbruddet. Resultaterne indikerer et konstant og væsentligt fald i intensiteten af ​​vulkanudbruddet.

Den gennemsnitlige lavastrøm fra åbningerne mellem 3. og 8. april er estimeret til at være 3,6 ± 0,7 m3/s. Baseret på data indsamlet af ingeniørfirmaet Efla den 3. april under en droneflyvning blev den gennemsnitlige lavastrøm estimeret til at være 6,6 ± 0,3 m3/s fra 27. marts til 3. april. Lavafeltet har nået et areal på 6,14 km2 med et volumen på 31,3 millioner m3. Tidligere strømmede lavaen primært sydpå fra åbningerne, men skiftede kortvarigt mod nord søndag aften (7. april), da en åbningsvæg kollapsede, som nævnt i sidste opdatering. Som vist på det medfølgende kort, er lavaen tyknet betydeligt nær udluftningerne og lige syd for dem, hvor der er mest aktivitet i lavafeltet. Der er ingen synlige tegn på lavafremrykning mod beskyttende barrierer nord for Grindavík, Suðurstrandarvegur eller Melhólsnáma.

Grindavik_Svartsengi_lava_thickness_map_8april2024

Kort, der viser omfanget og tykkelsen af ​​lavaen dannet i det aktuelle udbrud. Lilla områder viser lava, der har strømmet i området siden december 2023.

Jorddeformation er steget i løbet af den seneste uge

Jorddeformation i Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket falder sammen med et fald i intensiteten af ​​vulkanudbruddet. Dette indikerer, at størstedelen af ​​magmaen, der strømmer ind i reservoiret under Svartsengi, akkumuleres der, hvilket forårsager en stigning i tryk og jordløftning. Mens udbruddet fortsætter, er der stadig en åben forbindelse mellem magma-akkumuleringsområdet i Svartsengi og Sundhnúkur-kraterrækken, og en del af magmaen fortsætter med at strømme til overfladen der.

Seismisk aktivitet i diget nær Grindavík er forblevet meget lav og er fokuseret mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógafell, med let seismicitet i det vestlige Grindavík. Seismisk aktivitet nær Fagradalsfjall, som har været vedvarende den seneste måned, er i gang og er fortsat lokaliseret på dybder på omkring 6-7 km.

Gasmålinger udført i går, den 8. april, estimerer en svovldioxid (SO2) emissionsrate på 10-18 kg/s fra ventilationsåbningerne. Periodisk bliver der fortsat målt høje niveauer af SO2 omkring vulkanen og i bosættelser på Reykjanes-halvøen. Gasemissioner fra udbruddet vil sandsynligvis forårsage forurening på Reykjanes-halvøen, og beboere rådes til at overvåge luftkvaliteten og gøre sig bekendt med symptomer relateret til luftforurening fra udbruddet.

Ifølge vejrudsigten forventes der i dag nordlige vinde, der fører gasudslip mod syd. Langsom, varierende vind om eftermiddagen kan resultere i gasforurening nær udbrudsstederne. I morgen forventes østlige og sydøstlige vinde, der fører gasudledninger mod vest og nordvest. Følg gasspredningsprognosen her.

Uændret risikovurdering

Farevurderingen er blevet opdateret og er gyldig fra kl. 15:00 i dag til den 16. april, medmindre situationen ændrer sig. Der er ingen ændringer i farevurderingen, og risikoen for gasforurening er fortsat høj i alle områder undtagen omkring Sundhnúkur-kraterrækken (Zone 3), hvor den vurderes at være meget høj. Risikoen i Zone 4 (Grindavík) og Zone 6 er fortsat høj på grund af jordskælv, jorddeformation, lavastrømme og gasforurening.

Hazard_map_IMO_9.april_2024

(Klik på billedet for at se det større)

På trods af faldet i intensiteten af ​​vulkanudbruddet er der ingen tegn på, at den samlede magmastrøm fra dybden ind i Svartsengi-reservoiret er aftagende. Dette refererer til det samlede volumen af ​​magma, der akkumuleres under Svartsengi, ud over den magma, der strømmer mod overfladen i det nuværende udbrud ved Sundhnúkur-kraterrækken. Det er svært at forudsige, hvornår dette udbrud vil ende; den kan fortsætte i en længere periode med jævn strøm eller ophøre i den nærmeste fremtid. Efterhånden som magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi, og trykket stiger, er der stadig en mulighed for, at udbruddets intensitet kan stige igen, svarende til begivenhederne ved Fagradalsfjall i 2021. Hvis udbruddet snart ophører, vil magmaakkumulering sandsynligvis fortsætte under Svartsengi, og en række begivenheder svarende til det, der er observeret i den seneste måned, kan gentage sig.


Opdateret 8. april kl. 16:30 UTC

  • Vulkanudbruddet fortsætter. En udluftning er aktiv.
  • Landet har rejst sig i Svartsengi cirka 2-3 cm mellem 2. og 7. april.
  • Der blev målt minimale gasudledninger i weekenden, men periodisk kan der stadig påvises høje niveauer af svovldioxid omkring vulkanen og i bebyggelser på Reykjanes-halvøen. Beboere opfordres til at overvåge luftkvaliteten i området.
  • Dagens vejrudsigt indikerer en nordøstlig vindretning, hvilket får gasudledningen til at drive sydvestover over områder inklusive Grindavík. Der forventes østlige vinde i morgen den 9. april, og gasudledninger forventes at rejse mod vest fra udbrudsstederne. Følg gasspredningsprognosen her.

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, med en udluftning nu aktiv. I går strømmede lava fra udluftningen sydpå i en begrænset strøm, hvilket resulterede i en storslået lavaflod. I mellemtiden steg overfladeniveauet af lava i krateret gradvist, indtil det næsten var fyldt. Den nordlige væg af udluftningen kollapsede omkring klokken 21:30 i går aftes, hvilket fik lavaen til at flyde nordpå. I dag, den 8. april, har lavastrømmen for det meste genoptaget sin sydlige retning. Lavaen, der rykker frem mod nord, som observeret i går aftes og natten over, ser ud til at være standset på bjergsiden. Krateret fortsætter med at fyldes op.

Seismiske målinger nær udbrudsstedet viser vulkansk tremor, der udviser stærke frekvenser mellem 1 og 2 Hz (grøn kurve på grafen); en stigning i styrken af ​​denne tremor svarer til lavaens maksimale strøm fra udluftningen. Efter sammenbruddet af udluftningsvæggen ser den seismiske aktivitet ud til at falde igen. Lignende seismisk aktivitet blev observeret under det nylige vulkanudbrud i Geldingadalur, hvor den seismiske aktivitet steg, efterhånden som udledningen af ​​lava blev intensiveret.

Grv08042024oroi

Hævningen er steget en smule i Svartsengi, og baseret på GPS-målinger og syntetiske blænderadarbilleder er landet steget med 2-3 cm fra 2. til 7. april. Det er dog mindre end jorddeformationen målt efter det forrige udbrud i sidste måned. Øget stigning kunne tyde på, at magma, der strømmer ind i Svartsengi, er steget, eller at der har været en opbremsning i strømmen af ​​magma mod det nuværende udbrudssted.

Minimale gasemissioner er blevet opdaget på gasmonitorer, der drives af Miljøstyrelsen i Island (UST) og det islandske meteorologiske kontor i weekenden, men periodisk kan der stadig detekteres høje niveauer af svovldioxid omkring vulkanen og i bebyggelser på Reykjanes-halvøen. Beboerne bliver mindet om at overvåge luftkvaliteten på USTs luftkvalitetshjemmeside loftgæði.is

Dagens vejrudsigt indikerer en nordøstlig vindretning, hvilket får gasudledningen til at drive sydvestover over områder inklusive Grindavík. Der forventes østlige vinde i morgen den 9. april , så gasudslip kan forventes at drive vestpå fra udbrudsstederne. Den seneste gasspredningsprognose kan følges her.



Opdateret 4. april kl. 17:00 UTC

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, og to kratere er stadig aktive som de seneste dage. Det nordlige krater er større, og det meste af lavastrømmen ser ud til at være udbrudt fra det, som det kan ses på billedet nedenfor, som blev taget i nat, den 3. april. Lava fortsætter med at strømme sydpå fra kraterne på toppen af ​​lavafeltet dannet i de første par dage af dette udbrud. I aftes var der ingen tydelige tegn på lavastrømning langs lavabarriererne nord for Grindavík, Southcoast road eller Melhólsnáma-minen.

Dronamynd04042024

Luftbillede fra en droneflyvning opereret af Civil Protection i aftes den 3. april. Billedet viser de to kratere og lavaen, der strømmer fra dem mod syd.

Et interferogram, der dækker perioden 18. marts – 3. april, viser, at landet har hævet sig omkring 3 cm i Svartsengi i den tid. Dette er en betydeligt langsommere deformation, der blev målt forud for de udbrud og digeudbredelser, der har fundet sted i de sidste måneder. Data fra GPS-målinger i samme periode tyder på, at hastigheden af ​​landhævningen har varieret, men det er vanskeligt at estimere dag-til-dag deformation baseret på disse data. I betragtning af GPS-dataene for samme tidsperiode som interferogrammet (18. marts – 3. april), er de to datasæt konsistente. Landhævning påvises i Svartsengi under udbruddet, hvilket ikke er set i de begivenheder, der tidligere har fundet sted på Sundhnúkur-kraterrækken. Dette indikerer, at systemet er åbent, og magma fortsætter med at strømme fra betydelig dybde under Svartsengi til overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken. 

Csk_reykjanes_A33-krysuvik_20240318-20240403_unw

Interferogram (InSAR) viser deformation fra 18. marts – 3. april. Gule og orange farver viser områder omkring Svartsengi, hvor landhævning registreres.

Gasmålinger gennemført sidste tirsdag den 2. april anslår, at ca. 37-41 kg/s SO 2 udsendes fra kraterne. Midlertidigt høje svovldioxidniveauer bliver fortsat målt omkring udbrudsstedet og i kommuner på Reykjanes-halvøen. Gas fra udbruddet vil sandsynligvis forårsage forurening på Reykjanes-halvøen, og vi råder folk i området til at overvåge luftkvaliteten på loftgaedi.is og sætte sig ind i reaktionen på luftforurening fra vulkanudbrud.

Vejrudsigten i dag (torsdag) er sydøstlige og sydlige vinde på 8-13 m/s på udbrudsstedet, hvilket medfører, at gas spredes mod nordvest og nord, hvilket betyder, at der kunne detekteres gas i Vogar, Reykjanesbær og Suðurnesjabær. Østlig vind 5-10 m/s i morgen (fredag), hvilket forårsager gasspredning mod vest, for eksempel til Svartsengi. Nordvestlig vind, 5-10 m/s sent i morgen forårsager gasforurening i sydvest og muligvis i Grindavík.

Gasdistributionsprognose er her .

Gasdreifing04042024

Farevurdering offentliggjort den 2. april forbliver uændret og er gyldig indtil 9. april med forbehold for udvikling.


Opdateret 2. april kl. 17:30 UTC

  • Udbruddet fortsætter, og to kratere er nu aktive. Inflation er ikke blevet opdaget i de sidste par dage.

  • På det seneste er der opstået vegetationsbrande omkring lavafeltet, og det er en løbende risiko, mens vejret er tørt.

  • Gasforurening er spredt mod sydvest og senere mod vest og vil sandsynligvis blive opdaget lejlighedsvis i Grindavík og muligvis i Hafnir. Gasdistributionsprognose og luftkvalitet kan overvåges.

  • Lavakanterne har nået betydelige højder og kan være ustabile.

  • Farevurdering uændret.

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, og to kratere er nu aktive. Det tredje krater, som var meget mindre end de to andre, blev slukket i påsken. Vulkansk tremor forbliver stabil.

Inflation i Svartsengi er ikke blevet opdaget i de seneste dage, hvilket indikerer, at mindre magma ophobes i magma-reservoiret under Svartsengi, og i stedet strømmer mod kraterne, hvor det bryder ud. Der kan opnås en balance mellem tilstrømningen af ​​magma til Svartsengi-reservoiret og udbrudskratere, men geokemiske undersøgelser kan bekræfte dette i fremtiden.

Eksperter fra National Land Survey of Iceland har behandlet satellitdata fra den 27. marts, der viser, at lavafeltet dengang var 5,99 km2 og lavaens volumen siden begyndelsen af ​​udbruddet var 25,7 ± 1,9 millioner m3. Den gennemsnitlige ekstruderingshastighed af lava fra kraterne blev estimeret til 7,8 ± 0,7 m3/s, hvilket er meget sammenligneligt med ekstruderingshastigheden under den første fase af Geldingadalir-udbruddet i 2021. Målet er at tage luftfotos af området i kommende dage for at få opdaterede ekstruderingsrater siden 27. marts, hvilket vil give yderligere indsigt i udviklingen af ​​den eruptive aktivitet. Det følgende kort viser lavastrømningsfeltet og dets tykkelse, som det var den 27. marts.

Kort02042024

Kort, der viser strømningsfeltet og tykkelsen af ​​lavaen dannet under det igangværende udbrud. Lilla lag viser lavaer, der er dannet i området siden december 2023.

Vegetationsbrande omkring lavafeltet

På det seneste er der opstået vegetationsbrande omkring lavafeltet, og det er en løbende risiko, mens vejret er tørt.

Lavakanterne har nået betydelige højder og kan være ustabile, pludselige og hurtige lavaudbrud kan opstå, hvis nye lavalapper bryder ud fra kanten af ​​en lavarand.

I de seneste dage er der lejlighedsvis påvist høje niveauer af svovlbrinte i Grindavík. Vejrudsigten i dag (tirsdag) er nordøstlig og senere østlig vind 5-13 m/s på udbrudsstedet. Gasforurening er derfor spredt mod sydvest og senere mod vest, og vil sandsynligvis blive opdaget lejlighedsvis i Grindavík og muligvis i Hafnir. Østlige og sydøstlige vinde 3-10 m/s i morgen (onsdag), hvilket får gasforurening til at rejse mod vest og nordvest, og kan således opdages i mange dele af det vestlige Reykjanes-område, herunder Reykjanesbær. Gasdistributionsprognose er her .

Farevurdering uændret

Farevurderingen er blevet opdateret og gælder fra kl. 15:00 i dag til den 9. april, med forbehold for væsentlige udviklinger. Der er ingen ændringer i farevurderingen, og faren fra gasforurening vurderes fortsat høj i alle områder undtagen ved Sundhnúkur kraterrækkeområdet (zone 3), hvor den vurderes som meget høj. Faren i zone 4 (Grindavík) og zone 6 vurderes fortsat som høj på grund af synkehuller, fejlbevægelser, lavastrømning og gasforurening.

Hazard_map_IMO_2.april_2024


 

Opdateret 27. marts kl. 14:00 UTC

 

  • Høje niveauer af SO 2 (Svovldioxid) blev målt i weekenden. Gasspredningsprognose kan følges her .
  • Denne koncentration af SO 2 anses for at være meget usund. Det er vigtigt at være meget opmærksom på udviklingen i luftkvaliteten.
  • Vulkanudbruddet har været stabilt siden mandag den 25. marts.

 

 

Vulkanudbruddet har været stabilt siden mandag den 25. marts. Udbrudsrysten har været konstant siden da, ligesom aktiviteten i de tre kratere. Lava fortsætter med at strømme sydpå fra kraterne, for det meste oven på lavafeltet, der blev dannet i løbet af de første dage af udbruddet. Det følgende billede viser udvidelsen af ​​lavafeltet som ekstrapoleret fra satellitbilleder (ICEYE). Den seneste anskaffelse var den 26. marts, og den viser udvidelsen af ​​lavafeltet mod vest, syd for Hagafell, samt yderligere lavafremrykning mod øst og syd for de aktive åbninger.

Kort27032024

Stribede områder angiver områder, hvor der skete ændringer i lavafeltet mellem den 20. og 26. marts. Den rødstribede del af området betegner et område, hvor lava ikke havde strømmet tidligere i dette udbrud. Lyslilla områder betegner områder, hvor lava strømmede fra udbrud i februar og januar.

Hævningen fortsætter i Svartsengi, men i et langsommere tempo end før tidligere udbrud eller digeindtrængninger i de seneste måneder. Dette tyder på, at magma stadig ophobes under Svartsengi på trods af igangværende udbrud. Lidt eller ingen seismisk aktivitet er blevet påvist i området.

 

Høje niveauer af SO2 målt de sidste par dage

 

Siden fredag ​​(22. marts) er der blevet installeret to yderligere stationer til at overvåge koncentrationerne af SO2 ved jorden. VÍ har i samarbejde med Almannavarnir lokaliseret dem ved Blue Lagoon og i havneområdet i Grindavík. Begge stationer streamer data til USTs hjemmeside, loftgæði.is.

Tidligt i går morges omkring klokken 03:00 afslørede stationen i BL niveauer af SO2 op til 7000 mikrogram/m3, og i morges omkring klokken 04:00 målte stationen i Grindavík (Nesvegur) koncentrationer op til 9000 mikrogram/m3. Sådanne koncentrationer betragtes som óholl, og folk anbefales at følge instruktionerne fra UST og Embætti landlæknis (link). Den 26. marts viste stationen i Hafnir også høje koncentrationer af SO2 op til omkring 2000 mikrogarm/m3 omkring middagstid. Mængden af ​​SO2 frigivet ved udbruddet og meteorologien i området skaber stadig betingelser for alvorlig gasforurening på halvøen.

Gas27032024

Foto siden i morges (27. marts) fra IMO’s webcam placeret ved Hópsnes SE for Grindavík. I midten af ​​billedet er bjerget Þorbjörn og udbrudsstedet øst for det, hvor gasfanen stiger og bevæger sig mod vest på grund af østenvind.

 

Opdateret 25. marts kl. 16:30 UTC

  • Høje niveauer af SO 2 (Svovldioxid) blev målt i weekenden. Gasspredningsprognose kan følges her .
  • Denne koncentration af SO 2 anses for at være meget usund. Det er vigtigt at være meget opmærksom på udviklingen i luftkvaliteten.
  • Vulkanaktiviteten ser ud til at være faldet ved Sundhnúksgíga.
  • Farevurderingen forbliver uændret. Øgede farer fortsætter på grund af gasemissioner

 

Den vulkanske aktivitet ved Sundhnúksgíga ser ud til at være faldet i løbet af de sidste par dage. Aktiviteten i åbningerne er faldet og muligvis ophørt i de mindste kratere. Derudover er vulkansk rystelse gradvist aftaget i løbet af de sidste par dage. Den primære lavastrøm løber mod syd fra åbningerne og bøjer derefter mod vest. I weekenden fortsatte lava med at strømme ind i Melhólsnáma og har nu fyldt den. Lavaen fortsætter dog også med at blive tykkere nær kraterne.

GPS-målinger i de seneste dage indikerer en igangværende landstigning i Svartsengi, men den udviser en langsommere hastighed end før. Dette tyder på, at magma fortsætter med at akkumulere i reservoiret under Svartsengi på trods af det igangværende udbrud.

Høje niveauer af SO2 målt de sidste par dage

Høje niveauer af SO 2 er blevet målt i Höfn og Grindavík de seneste par dage. Denne koncentration anses for at være meget usund, og folk vil sandsynligvis opleve luftvejssymptomer, hvis de udsættes. Det er vigtigt at blive indendørs, lukke vinduer og slukke for aircondition. Dette er især vigtigt, hvor der udføres udendørs arbejde, som oplyst af arbejdssikkerhedsmyndighederne; virksomheder og institutioner i den sydvestlige region af landet skal være meget opmærksomme på den videre udvikling i luftkvaliteten på grund af den potentielle risiko for gasforurening. Folk i området rådes til at overvåge luftkvaliteten og gøre sig bekendt med symptomer på luftforurening fra vulkanske gasser.

Vejrudsigten for i dag (mandag) forudser nordøstlige vinde på 3-8 m/s ved udbrudsstederne, hvor forureningen driver sydvestover (over Grindavík og Svartsengi); gas kan ophobes i nærheden af ​​udbrudsstederne på grund af langsomme vindhastigheder. Om aftenen, natten og de tidlige morgentimer forventes der at komme vind fra øst med 8-13 m/s ved udbrudsstederne, hvilket får forureningen til at drive vestpå mod områder inklusive Hafnir. I denne periode er det også muligt, at vinden til tider kan blive sydøstlig, hvilket potentielt kan forårsage forurening i Njarðvík, Keflavík og Sandgerði. Senest på eftermiddagen i morgen (tirsdag) vil vinden skifte til nordøst med 3-8 m/s, hvilket får gasforureningen til at drive sydvest (over Grindavík og Svartsengi) og muligvis samle sig nær udbrudsstederne på grund af svag vind. Gasspredningsprognosen kan findes her .

Ingen ændringer i farevurderingen

Farevurderingen er blevet opdateret og gælder fra kl. 15:00 i dag til den 2. april, med forbehold for væsentlige udviklinger. Der er ingen ændringer i farevurderingen, og risikoen for gasforurening er fortsat høj i alle områder bortset fra Sundhnúksgíga kraterrækken (område 3), hvor den vurderes at være meget høj. Faren i område 4 (Grindavík) er fortsat høj på grund af forkastningsbevægelser, synkehuller over sprækker, lavastrømme og gasforurening.

Hazard_map_IMO_25. marts_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 22. marts kl. 17:20 UTC

  • Opdateret farevurdering.
  • Øget risiko på grund af gasudledning. Gasspredningsprognose her
  • Volcanis aktivitet på udbrudsstedet stabil

 

Vulkanaktiviteten på udbrudsstederne nær Sundhnúkur er fortsat stabil. Der er lidt eller ingen jordskælvsaktivitet i diget eller dets nærhed. Landhævningen i området omkring Svartsengi har været meget lille siden digets indtrængning og det efterfølgende udbrud begyndte den 16. marts. Dette tyder på, at mindre magma ophobes under Svartsengi og i stedet strømmer mere direkte ud af reservoiret gennem de eruptive sprækker. Der kan dog være tegn på, at stigningen er steget i Svartsengi siden da, men det kan ikke bekræftes på nuværende tidspunkt. Målinger i de kommende dage vil kaste mere lys over denne udvikling.

Dagens (fredagens) vejrudsigt inkluderer nord til nordvestlig vind omkring 8-15 m/s, skiftende til en mere nordøstlig retning om aftenen med noget lavere hastigheder, og svagere nordøstlig vind i morgen tidlig. Gasemissioner vil for det meste blive rettet syd for udbrudsstederne mod Grindavík. Gasspredningsprognoser kan findes her .

Øgede farer på grund af gasemissioner

Farevurderingen er blevet opdateret og gælder fra kl. 15.00 i dag fredag ​​den 22. marts til mandag den 25. marts kl. 15. Risikoen på grund af gasudledning vurderes at være højere inden for alle regioner sammenlignet med de foregående dage. Det skyldes den ugunstige vejrudsigt for de næste dage og højere målte værdier af svovldioxid (SO2)-emissioner fra udbrudsstederne og lavafeltet end tidligere. I område 1 og 5 (nordvest for udbrudsstederne) er risikoen for lavastrømme lavere, end den var i de seneste tre dage. Denne risiko er faldet, fordi lavastrømmen nord for udbrudsstederne er stabiliseret, og lava flyder nu fortrinsvis mod syd. Lavafeltet forbliver dog farligt, fordi det er dannet for ganske nylig.

Hazard_map_IMO_22.marts_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 21. marts kl. 11:40 UTC

  • Gennemsnitlig udledningshastighed for 17. – 20. marts er 14,5 m 3 /s   

  • Den nye lava dækker nu et areal på 5,58 km 2 og har et volumen på 20,9 millioner kubikmeter.

  • Ophobning af magma under Svartsengi ser ud til at være stoppet, og i stedet strømmer magma direkte til overfladen og føder udbruddet.  

  • Der er målt mindre deformationer i Svartsengi-området og i nærheden af ​​digets indbrud.

 

Den eruptive aktivitet ser ud til at have været relativt stabil de sidste 24 timer. De samme åbninger ser ud til at være aktive, og kratere fortsætter med at bygge sig op omkring åbningerne. Lava strømmer mod syd fra kraterne i en aktiv lavastrøm, både på overfladen og under lavaens størknede overflade.

Kort21022024

Oversigt over udbrudsstedet taget på et fly i går morges den 20. marts kl. 9.00. Det viser alle de aktive vulkanske åbninger.

I går morges gennemførte eksperter fra National Land Survey of Iceland og Naturhistorisk Institut luftfotoflyvninger over udbrudsstedet. Ud fra disse billeder er det estimeret, at den gennemsnitlige udledningshastighed for udbruddet i perioden 17.-20. marts er 14,5 m3/s. Dette er den samme udledningshastighed som observeret under udbruddene i Fagradalsfjall 2021-2023. Udledningshastigheden i de første 24 timer af udbruddet var dog væsentligt højere. Arealet af det nye lavafelt blev målt til 5,58 km2 og rumfanget 20,9 millioner kubikmeter. Kortet nedenfor viser omfanget og tykkelsen af ​​den nye lava målt i går morges den 20. marts. Lavaen er 16 m tyk, hvor den er tykkest ved kraterne.

Hraun21032024

Kort, der viser omfanget af den nyligt udbrudte lava. Violet lag viser den ældre lava, der brød ud i december 2023, januar 2024 og februar 2024.

Der er målt meget lidt deformation i Svartsengi-området og i nærheden af ​​digeformationen. Enhver målt deformation er så lille, at variationen mellem dage er ubetydelig. Der er behov for flere datapunkter for at udlede, om der fortsætter en stigning i området. Det kan dog fastslås, at magma nu strømmer direkte til overfladen og fodrer udbruddet.

Vejrudsigten i dag for området er nord- og nordvestlig vind, 8-15 m/s, gasforurening er spredt mod øst og sydøst og kunne mærkes i Sydisland, for eksempel i Þorlákshöfn og i Vestmannaeyjar. En mere nordlig vind i morgen (fredag), der får gasforurening til at spredes mod syd og sydøst og kunne mærkes i og omkring Grindavík.


 

Opdateret 20. marts kl. 13:45 UTC

 

Eruptivaktiviteten ser ud til at være relativt stabil, og udbrudsåbninger forbliver de samme steder som i går. Lava flyder fra kratrene mod syd, oven på lava, der flød i de første dage af udbruddet. Lidt eller ingen bevægelse er blevet opdaget på lavastrømsfronterne nær South Coast Road og Svartsengi. Seismisk aktivitet siden udbruddet startede lørdag aften har været mindre.

Vejrudsigten er stigende sydøstlig vind i dag, 13-20 m/s om eftermiddagen, men aftager om aftenen. Gasforurening spredes således mod nordvest og kunne påvises i Reykjanesbær og nærliggende områder. Gasfordelingsprognose kan findes her . Den 17. marts blev SO 2 -gasudledningen fra udbruddet målt op til 50 kg/s, men foreløbige resultater fra nye målinger tyder på, at udledningen af ​​gas er faldet betydeligt siden da.  

Et InSAR-billede offentliggjort i går viste tydelige tegn på jordinflation i Svartsengi fra 17. til 18. marts. GPS-data fra 18. marts tyder på, at inflationen muligvis er faldende. Dette kan skyldes, at magma nu strømmer mod overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken og derfor ikke akkumuleres under Svartsengi. Udviklingen af ​​udbruds- og deformationssignalerne i løbet af de næste par dage vil afsløre, om der vil blive opnået en ligevægt mellem magma-tilstrømningen under Svartsengi og lavastrømmen på overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken.

Her til morgen foretog eksperter fra National Land Survey of Iceland og Naturhistorisk Institut luftfotoflyvninger over udbrudsstedet. Ud fra disse billeder er det muligt at estimere størrelsen af ​​lavafeltet og den gennemsnitlige lavastrøm fra udbruddet. Der vil blive offentliggjort estimater, så snart dataene er blevet behandlet.

Eldgos20032024

Billedtekst: Oversigt over udbrudsstedet taget på en flyvning i morges. Det viser alle de aktive vulkanske åbninger og flavastrømme fra dem mod syd. I baggrunden til venstre ses Grindavík og til højre er Svartsengi. (Billede: Birgir V. Óskarsson – Naturhistorisk Institut).

 

Opdateret farekort

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret sin farevurdering i lyset af de seneste data. Den nye farevurdering træder i kraft i dag onsdag den 20. marts og gælder indtil den 22. marts, medmindre situationen ændrer sig. Zone 3 (Sundhnúkur-kraterrækken), hvor udbruddet stadig er i gang, forbliver uændret, og faren anses for meget høj. Faren i zone 1 (Svartsengi) anses nu for at være betydelig, mens den tidligere blev anset for høj. Faren i zone 4 (Grindavík) er fortsat høj, da risikoen på grund af synkehuller, fejlbevægelser og lavastrøm anses for høj. I zone 3 (Sundhnúkur-kraterrækken) vurderes risikoen på grund af gasforurening som meget høj, men i alle andre områder vurderes risikoen for gasforurening nu at være betydelig, hvorimod den tidligere var høj. Denne ændring skyldes lavere gasemissioner fra udbruddet end ved begyndelsen. Faren på grund af gasforurening og aske vurderes også ud fra vejr- og spredningsprognosen for de næste dage, hvilket påvirker spredningen.

Hazard_map_IMO_20.marts_2024

(Klik på kortet for at se det større)
Opdateret 19. marts kl. 17:30 UTC

  • Udbruddet fortsætter og har været i gang siden 16. marts kl. 20:23 UTC.
  • Vulkansk tremor er detekteret og har været relativt stabil de seneste to dage, hvilket indikerer, at udbruddets kraft ikke er aftaget.
  • Inflationen fortsætter i Svartsengi, hvilket tyder på, at magma stadig stiger fra dybden ind i magma-reservoiret under Svartsengi såvel som strømmer mod udbrudsstedet.
  • Farevurderingskortet, som blev opdateret i går (18. marts) er uændret.

Udbruddet fortsætter og har nu varet i over to et halvt døgn, hvilket er længere end de tidligere tre udbrud, der har fundet sted i området siden december 2023. Udbrudsaktiviteten er de samme steder som i går eftermiddags, på den sydlige del af den vulkanske sprække. Kraterkanter fortsætter med at bygge op, og lavaspringvandet er stadig betydeligt. Lavastrømsfronten, som lå cirka 300 m fra Sydkystvejen i går, ser ikke ud til at have bevæget sig fremad. Lavastrømmen fra kraterne forbliver for det meste mod syd, med aktive lavastrømsfronter på toppen af ​​lavaen, der flød i begyndelsen af ​​udbruddet.

Seismisk aktivitet har været ubetydelig ved digeområdet siden udbruddet startede, men vulkansk rystelse er registreret og har været relativt stabil de seneste to dage, hvilket tyder på, at udbruddets kraft ikke er aftaget.

Da magma forplantede sig fra Svartsengi mod Sundhnúkur-kraterrækken om aftenen den 16. marts, blev der påvist landsynkning i Svartsengi, som da tidligere magmadige blev dannet. GPS-data og satellitbilleder modtaget efter magma-udbredelsen viser, at overfladeinflationen fortsætter i Svartsengi, hvilket tyder på, at magma stadig stiger op fra dybden ind i magma-reservoiret under Svartsengi, samt fodrer udbruddet.

Det skal bemærkes, at der stadig er opnået relativt få datapunkter i den korte tid siden udbruddet begyndte, og at dataene altid er behæftet med usikkerhed. Deformationsdata, som vil være tilgængelige i løbet af de næste par dage, vil give eksperter mulighed for yderligere at estimere ved hjælp af modelberegninger mængden af ​​magma, der strømmer ind under Svartsengi.

Bylgjuvixlmynd19032024

InSAR-billede, der viser målt inflation (røde områder) mellem 17. og 18. marts efter udbruddet begyndte. Billedet er baseret på data fra ICEYE-satellitten

Ifølge målinger foretaget i nat er udstrømningen af ​​gas fra udbruddet faldet i forhold til, hvad den var i begyndelsen af ​​udbruddet. Det er dog stadig sandsynligt, at der vil blive opdaget gasforurening, og vejrudsigten indikerer tiltagende sydvestlig vind, omkring 13-20 m/s på udbrudsstedet i dag, men vinden vil aftage i aften. Gasforureningen er således rettet mod nordøst. Se gasfordelingsprognose her .

Farevurderingskortet, der blev opdateret i går, forbliver uændret indtil kl. 15:00 i morgen den 20. marts, med forbehold for ændringer i situationen.


Opdateret 18. marts kl. 18:30 UTC

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingen for at tage højde for de seneste data. Den nye farevurdering træder i kraft i dag mandag den 18. marts og gælder indtil den 20. marts, medmindre situationen ændrer sig. Zone 3 (Sundhnúkur-kraterrækken), hvor vulkanudbruddet stadig er i gang, forbliver uændret, mens fareniveauet forbliver meget højt. Fareniveauet vurderes at forblive højt i zone 1 (Svartsengi) på grund af gasudledninger og lavastrømme. Det samme gælder for Zone 4 (Grindavík), hvor faren på grund af synkehuller over sprækker, fejlbevægelser, lavastrømme og gasudledning anses for høj. Zone 5 er blevet nedgraderet til betydelig risiko (orange), og Zone 7 er nu nedgraderet til en vis risiko.

Årsagen til at vurdere faren som større i zone 1 end i zone 5 er den tættere afstand til den aktive ende af eruptivfissuren. Vejrudsigten og gasspredningsprognosen for de næste par dage vil påvirke vurderingen af ​​gasforurening og aske i farevurderingen.

Hazard_map_IMO_18. marts_2024


 

Opdateret 18. marts kl. 16:50 UTC

  • Vulkanudbruddets aktivitet har været relativt stabil siden sent i går.
  • Der er en meget langsom bevægelse af lavastrømmen mod vejen Suðurstrandarvegur.
  • Her til morgen var lavastrømmen cirka 330 meter fra vejen. Marginen er ikke steget væsentligt siden i går aftes.

 

Eruptiv aktivitet har været relativt stabil siden i går eftermiddags. Udbruddet er fokuseret på to steder langs den eruptive sprække, men de nordligste kratere, der var aktive i går, er ikke aktive nu. De mest aktive områder er nær den sydlige ende af eruptiv sprække, der åbnede lørdag aften, med lava, der strømmer fra disse steder sydpå mod vejen Suðurstrandarvegur. Her til morgen var lavastrømmen cirka 330 meter s fra vejen, med en mindre bevægelse af marginen siden i går aftes. Observationer af området i går aftes tyder på, at der ikke er væsentlig aktivitet eller bevægelse af lavastrømmen, der krydsede vejen Grindavíkurvegur få timer efter, at udbruddet startede.

Husafell_PTZ_2024_03_18_08_48_29

 

Udstrækningen af ​​den nye lava er estimeret til at være 5,85 kvadratkilometer, baseret på satellitbilleder optaget kl. 14:56 i går, den 17. marts. Se det medfølgende kort. Denne arealvurdering, baseret på satellitdata, indeholder større usikkerhed end beregninger baseret på luftfotos. Hvis vejrforholdene tillader det, vil der senere i dag blive gennemført en luftundersøgelse af udbrudsstedet, hvilket giver mere nøjagtige beregninger af lavaens areal og volumen.

Grindavik_Svartsengi_lavas_oversigt_20240318

 

Konturerne af lavastrømmen er tegnet fra satellitbilleder fra Iceye. Det første billede blev taget den 17. marts kl. 01:55 (orange farve), hvilket er cirka fem en halv time efter, at udbruddet begyndte. Det andet billede blev taget kl. 14:56 den 17. marts og viser konturerne af lavaen, som den var dengang, vist med rødt. Lilla farver indikerer lavastrømme fra tidligere udbrud.

Vejrudsigten for senere i dag bringer vind fra sydøst og øst med en hastighed på 8-13 m/s på udbrudsstedet, efterfulgt af aftagende vind fra syd og sydvest. Gasudledningen vil derfor drive mod nordvest og vest, med et skift mod nord senere i dag. Der er betydelig usikkerhed om styrken af ​​gasemissioner. Der ventes vind fra sydvest med en hastighed på 10-18 m/s i morgen tidlig, så gasudslippet vil herefter rejse mod nordøst. Det er usandsynligt, at gasudledningen vil nå Region Hovedstaden på grund af hård vind. Gasspredningsprognosen kan overvåges her .

Gasdreifing-18032024

Der er mindre seismisk aktivitet nær udbrudsstedet og på hele Reykjanes-halvøen. Kun en håndfuld små jordskælv er blevet observeret. Risikovurderingen vil blive opdateret senere i dag.


 

Opdateret 17. marts kl. 18:40 UTC

 

Siden kl. 04:00 UTC i dag er udbredelsen af ​​lava aftaget betydeligt. Udbruddet er dog ikke afsluttet, og lava bliver fortsat ekstruderet fra en 0,5 km lang sprække, som bekræftet af webkamera og dronebilleder. En lavafront strækker sig mod vest fra Sundhnúkur-kraterrækken. Denne front oversvømmede Grindavíkurvegur i de tidlige timer søndag morgen omkring kl. 00:30 UTC, hvilket gjorde vejen ufremkommelig.

Lava rejste også sydpå, og den er nu mindre end 250 m fra Suðurstrandarvegur – hovedvejen på den sydlige kyst af Reykjanes-halvøen. Mellem 10:15 og 16:30 UTC i dag bevægede denne lavafront sig med en gennemsnitshastighed på 12 m i timen. Hvis man antager samme bevægelseshastighed, vil det tage fronten yderligere ~20 timer at nå hovedvejen. I tilfælde af at lavaen når vejen, ville der være behov for yderligere 350 m udbredelse, før lava kunne komme ud i havet.

Nedenfor er et kort, der viser nedslagsområdet, hvis lavaen skulle nå havet. Dette scenarie og reaktionsplaner relateret til det er blevet drøftet på statusmøder i Meteorologisk Kontor og Civilbeskyttelse i går og i dag.

Grindavik_lava_seawater_interaction_info

I tilfælde af at lava interagerer med havvand, vil der være en række vulkanske risici på grund af den pludselige afkøling af lava. I første omgang ville disse farer omfatte lokaliseret tephraaflejring (faste vulkanske partikler) og dannelsen af ​​vulkanske gasser, primært hydrogenchlorid (HCl). Inden for en radius af 0,5 km fra indsejlingen til havet vil der være potentielt dødelige sundhedsfarer. Med stigende afstand falder sværhedsgraden af ​​de vulkanske farer over en radius på 3 km. Ud over denne afstand ville sundhedsfarer på grund af gasforurening være af mindre karakter.

Baseret på udviklingen af ​​udbruddet i dag er vores vurdering, at lavastrømning i havet er et usandsynligt scenarie. Indtil udbruddet slutter, og lavaudbredelsen stopper helt, forbliver det et resultat at overveje med henblik på risikovurdering. Hvis man antager samme bevægelseshastighed (12 m i timen), ville det tage den sydlige lavafront to dage at nå kysten.


 

Opdateret 17. marts kl. 13:00 UTC

Vulkanudbruddet, der begyndte klokken 20:23 i nat, fortsætter, men i løbet af natten faldt intensiteten af ​​udbruddet, og nu er der tre aktive åbninger på udbrudsspalten. Seismisk aktivitet faldt også signifikant natten over, med meget få jordskælv målt efter 3:00, hvilket faldt sammen med et fald i vulkansk rystelse. Denne udvikling minder meget om de tre tidligere udbrud på Sundhnúkur-kraterrækken.

Kort efter midnat flød lava over Grindavík-vejen mod vandfordelingsrøret fra Svartsengi kraftværk. Der har været begrænset fremskridt i denne lavastrømsfront siden i morges, og den er nu omkring 200 meter fra røret. En anden lavastrømsfront løber langs de beskyttende barrierer øst for Grindavík og mod Suðurstrandarvegur-vejen. Reaktionsarbejdere i området overvåger lavaens fremrykningshastighed, som har været langsom og stabil siden i morges.

Eldgos17032024

Udbrudsspalten, som den var kl. 11:00 i dag. Til højre for billedet er bjerget Stóra-Skógafell, og til venstre er bjerget Sýlingarfell. Den mest aktive del af sprækken er øst for Sýlingarfell, med mindre åbninger mod nord.

Dagens vejrudsigt er nordøstlige vinde på 8-13 m/s med periodisk regn, men vinden vil gradvist aftage. Gasemissioner vil hovedsageligt drive mod sydvest fra udbrudsstedet. I morgen ventes der sydøstlig vind på 8-13 m/s med byger, og gasudslippet vil sandsynligvis drive nordvest. Temperaturer varierer generelt fra 1 til 5 grader Celsius nær udbrudsstederne. Der er betydelig usikkerhed om intensiteten af ​​gasudledninger. Se gasspredningsprognosen her .

Gasdreifing17032024

 

Opdateret 17. marts kl. 01:25 UTC

 

Det islandske Met Office har opdateret farekortet for området. Lavastrømmen fortsætter mod syd og sydøst. Lavafrontens hastighed anslås til 1 km/t.

Hvis udbruddet fortsætter i samme hastighed, skal scenariet med lava, der når havet, overvejes.

Nu, omkring fem timer inde i udbruddet, har aktiviteten været nogenlunde konstant i hele sprækkens længde.

Hazard_map_IMO_17. marts_2024_0000UTC

 

Opdateret 16. marts kl. 23:50 UTC

 

Et vulkanudbrud er begyndt mellem bjerget Hagafell og bjerget Stóra Skógfell. Udbruddet begyndte kl. 20:23 UTC den 16. marts, hvor der hurtigt dannedes en 2,9 km lang sprække. Længden og placeringen af ​​sprækken svarer til udbruddet den 8. februar 2024.

Den præ-eruptive advarselsfase var meget kort. Den første advarsel til Department of Civil Protection and Emergency Management var klokken 19:43 UTC, og udbruddet blev bekræftet på webkameraer kun 40 minutter senere. Udbruddet er oversvømmet af natur, så udbrudsfanen består hovedsageligt af damp og gas.

LHG_BO_2140_2

Billede der viser status for udbruddet kl. 21:40. (Foto: DCPEM/Björn Oddsson)

Den islandske kystvagt udførte en helikopterflyvning over udbrudsområdet. Flyvningen havde eksperter fra IMO, Islands Universitet, Department of Civil Protection and Emergency Management. Lava strømmer mod vest fra udbrudsspalten i retning af Grindavíkurvegur (vej) og beskyttelsesbarriererne for Svartsengi-regionen. Derudover flyder en stor lavalap mod sydøst mod beskyttelsesbarriererne for Grindavík.

EstimatedFissureLocation20240316_2330

Kortet viser sprækkeåbningen med rødt. Orange linjer viser lavabarrierer.

Ud fra indledende vurderinger af webkamerabilleder og luftfotos fra helikopterflyvningen menes udbruddet at være det største (i form af magmaudledning) af de tre tidligere sprækkeudbrud fra Sundhnúkur-kraterrækken. Dette skøn gælder for den første time med eruptiv aktivitet.

Klokken 22:10 UTC var den sydlige lavafront kun 200 m fra barriererne på den østlige side af Grindavík og bevægede sig med en hastighed på omkring 1 km i timen. 22:20 UTC var lava 700 til 800 m væk fra Grindavíkurvegur, nordvest for Grindavík, og bevægede sig med en hastighed på cirka 1 km på 1,5 time.

Opdateret 15. marts kl. 14:30 UTC

 

Større usikkerhed end tidligere om tidspunktet for næste digeindbrud og eventuelt udbrud.

GNSS-forskydninger og nylige interferogrammer viser fortsat oppustning af Svartsengi magma-reservoiret – med en tilsvarende hastighed som den, der blev observeret før digehændelsen den 2. marts 2024. Geodætisk modellering ved hjælp af disse datasæt bekræfter, at inflationskilden også er på en lignende placering og dybde som den. observeret under tidligere inflationsepisoder.

Modellerne angiver en genopladningsvolumen på ca. 4 millioner kubikmeter til Svartsengi-reservoiret siden 3. marts.

For digebegivenhederne, der fandt sted mellem 14. januar og 2. marts, blev fejlgrænsen beregnet til at udløse disse digeindbrud og/eller udbrud konsekvent estimeret til omkring 10 millioner kubikmeter. Dette gjorde det muligt at lave langsigtede prognoser baseret på volumentabet fra magma-reservoiret under digebegivenhederne og derefter estimere tidsvinduet, når denne mængde ville være fuldt genopladet, og dermed udløse den næste hændelse.

Graph_mogi_da_14032024

Den 2. marts vurderes det dog, at et meget mindre volumen gik tabt fra magmareservoiret under denne hændelse (ca. 1,3 mio. m3), hvilket udløste et mindre digeindbrud, der ikke resulterede i et udbrud.

Et større volumen, sammenlignet med den mængde tabt fra Svartsengi reservoiret den 2. marts, er nu blevet genopladet, men der er endnu ikke sket et nyt digeindbrud/udbrud. Dette indikerer en mulig ændring i magma VVS-systemet og større usikkerhed i den nye fejlgrænse, der nu skal nås, og dermed tidspunktet for næste digeindbrud og/eller udbrud.

Når denne nye grænse er nået, er det mest sandsynlige scenarie endnu en digeindtrængning inden for det eksisterende digeområde – mellem Stóra-Skogfell til Grindavík – som måske eller måske ikke kulminerer i et udbrud.

Seismicitet NW for Grindavík er ikke et tegn på digeindtrængen der

Vi kan ikke udelukke muligheden for et udbrud inden for et tilstødende område eller vulkansystem f.eks. vest for Mt Þorbjörn eller i Eldvörp, men før dette sker, skal et nyt dige først trænges ind i det tilsvarende område.

Der er på nuværende tidspunkt ikke tegn på digeindbrud indenfor disse områder. En sådan indtrængen i et nyt område forventes at være præget af en stærk jordskælvssekvens og store mængder jorddeformation detekteret på både GNSS-netværket og på interferogrammer – ingen af ​​disse overvågningsdatasæt viser i øjeblikket noget bevis på dette.

Der har været en stigning i seismiciteten (alle jordskælv < M1,5) nordvest for Grindavík. Det er sandsynligt, at den fortsatte oppustning af Svartsengi magma-reservoiret nu udløser små bevægelser på allerede eksisterende forkastninger i dette område, som blev aktiveret under digebegivenheden den 10. november 2023.

Skjalftar_0203_1403_2024_Graben

Kortet viser seismicitet registreret fra 3. marts til 14. marts. Sorte linjer skitserer Grabens, der blev dannet i digebegivenheder den 10. november 2023 og 14. januar 2024.

 

Opdateret 12. marts kl. 17:00 UTC

  • Mængden af ​​magma under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i et nyt digeindbrud og muligvis et udbrud.
  • Et udbrud kan forekomme med meget kort varsel, muligvis mindre end 30 minutter.
  • Det mest sandsynlige udbrudssted er mellem Stóra-Skógafell og Hagafell.

 

Modelberegninger viser, at magmaakkumulering ved Svartsengi fortsætter med en jævn hastighed. I tidligere hændelser er der dannet en magma-indtrængning, når volumenet af akkumuleret magma har nået 8 til 13 millioner kubikmeter. Den samlede akkumulerede mængde nu har allerede nået denne tærskel. Trykopbygningen fortsætter derfor med at stige i magmakammeret, og sandsynligheden for et nyt digeindtrængen og endda et udbrud i de næste dage øges.

Graph_mogi_en_12032024-

140 jordskælv er blevet opdaget i nærheden af ​​Sundhnúkur-kraterrækken og Grindavík siden fredag. Størstedelen af ​​disse jordskælv har været mindre eller under størrelsesordenen 1,0, mens den største målte hændelse var en M2,8 fredag ​​aften, på omkring 5 km dybde lige SØ for Þorbjörn. Seismisk aktivitet i området er steget en smule de seneste dage i forhold til sidste uge, hvilket muligvis kan kædes sammen med roligere vinde og optimale vejrforhold til jordskælvsdetektering.

IMO har opdateret farevurderingskortet. Fareniveauet forbliver uændret i forhold til det sidste kort. Det nye farevurderingskort trådte i kraft kl. 15.00 i dag, tirsdag den 12. marts og er gyldigt indtil den 19. marts, med forbehold for ændringer i situationen.

Hazard_map_IMO_12. ​​marts_2024

(Klik på billedet for at se det større)

Usædvanligt rytmisk mønster af uro, indtil dette punkt.

Som rapporteret i sidste uge afveg adfærden af ​​digeudbredelsen den 2. marts på nogle måder fra de tidligere digedannelser. Forskere vil fortsætte med at indsamle data og konkludere, om hændelsen den 2. marts indikerer mulige ændringer i det usædvanlige rytmiske mønster af uro med magmaophobning ved Svartsengi og gentagne digeindbrud og udbrud.

Disse uroligheder er tidligere blevet sammenlignet med urolighederne i Krafla, der startede i 1975. I løbet af en periode på 10 år skete der 20 magma-indtrængninger, hvoraf 9 kulminerede med et vulkanudbrud (Se billedet nedenfor). I Krafla trængte urolighederne sig altid ind i det samme dige, men i forskellige størrelsesskalaer. Udbruddene fulgte dog ikke et tilsvarende regelmæssigt mønster som hidtil observeret i Sundhnúkar-kraterrækken og har faktisk været usædvanligt rytmiske.

Kroflueldar-enska

Billedet viser samspillet mellem magma-indtrængninger og jordløft i midten af ​​Krafla-calderaen. Grafen nedenfor viser højden af ​​målepunktet inden for Krafla-calderaen, og grafen ovenfor viser afstanden fra calderaen til digeformationerne.

 

Opdateret 7. marts kl. 17:00 UTC

 

Sandsynlig række af begivenheder i løbet af de næste dage:

 

  • Mængden af ​​magma under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i et nyt digeindbrud og muligvis et udbrud.
  • Et udbrud kan forekomme med meget kort varsel, muligvis mindre end 30 minutter.
  • Det mest sandsynlige udbrudssted er mellem Stóra-Skógafell og Hagafell.

 

Seismisk aktivitet i forbindelse med de vulkanske uroligheder har været faldende siden lørdag, med meget få jordskælv opdaget i de seneste par dage. Imidlertid har ugunstige vejrforhold forstyrret seismisk overvågning ved at dæmpe små begivenheder, så der har sandsynligvis været yderligere mindre jordskælv, som ikke kunne detekteres.

Vejrforholdene i løbet af de næste 24 timer vil sandsynligvis hindre Meteorologisk Kontors jordskælvsovervågningssystem. Prognosen indikerer, at Reykjanes vil opleve kraftig vind fra sydøst ledsaget af regn og begrænset sigtbarhed, især i bjergområder. Nedbøren vil falde tidligt om morgenen, med lejlighedsvise byger, der falder sammen med nedsat sigtbarhed, der forventes i morgen og de følgende dage. Vinden forventes at aftage i løbet af weekenden og kommer fra sydøst eller nordvest søndag.

Inflationen fortsætter ved Svartsengi, og modelberegninger baseret på GNSS-data fra 3. til 6. marts indikerer, at cirka 1,2 millioner kubikmeter magma er blevet sprøjtet ind i magmakammeret i løbet af disse dage. Derfor er der samlet set samlet omkring 10 millioner kubikmeter magma i magmakammeret siden sidste udbrud. Den nuværende situation svarer derfor til, hvad den var før udbruddet den 2. marts.

Opdateret farevurdering

Meteorologisk Kontor har opdateret farevurderingskortet. Fareniveauet forbliver uændret i forhold til det sidste kort. Der er foretaget en ændring af zoneinddelingen; Zone 2 og 3 er slået sammen til én enkelt zone. På baggrund af aktivitetens udvikling er der ikke længere grund til at vurdere risikoen på disse områder særskilt. Det nye farevurderingskort trådte i kraft klokken 15 i dag, torsdag den 7. marts. Denne farevurdering er gyldig indtil den 12. marts, med forbehold for ændringer i situationen.

Hazard_map_IMO_7. marts_2024

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 5. marts kl. 14:20 UTC

 

Sandsynlige scenarier i løbet af de næste par dage:

  • Mængden af ​​magma i  Svartsengi-reservoiret fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i en ny digeudbredelse og/eller vulkanudbrud i de kommende dage.  
  • Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.
  • Det er mest sandsynligt, at der vil ske et udbrud i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell. 

 

 

 

Seismiciteten over diget har været lav, siden magmaudbredelsen sluttede lørdag (2. marts) aften. Der er lidt mere aktivitet ved bjerget Fagradalsfjall, hvor der er registreret omkring 20 jordskælv i løbet af de sidste 24 timer.

Modelberegninger indikerer et volumentab på omkring -1,3 millioner kubikmeter fra Svartsengi magma reservoir i lørdags – som fodrede en 3 km lang diget intrusion mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell. Volumentabet fra Svartsengi reservoiret var meget lavere end det, der skete under tidligere hændelser, hvor der blev beregnet et volumentab på omkring -10 millioner kubikmeter.

Kontinuerlig landhævning er påvist på GNSS-observationer siden lørdagens magmaudbredelse. Magmatilstrømning under Svartsengi fortsætter således, og modelberegninger tyder på en tilstrømning/akkumuleringshastighed på omkring en halv million kubikmeter pr. dag. I alt er omkring 9,5 millioner kubikmeter magma blevet genopladet til reservoiret under Svartsengi siden udbruddet den 8.-9. februar. 

Derfor fortsætter trykket i magmareservoiret med at bygge op, og der er øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse inden for Sundhnúkur-kraterrækken og/eller et vulkanudbrud i de kommende dage.

 

Graph_mogi_da_05032024

 

Grafen viser en sammenligning af volumenstigning i Svartsengi reservoiret før digeudbredelse og/eller udbrud. Status for volumenændringen pr. 4. marts er angivet med den røde linje. Denne linje viser også, hvilken indflydelse magmaudbredelsen den 2. marts havde på akkumuleringsprocessen i magmareservoiret under Svartsengi. De viste mængder på denne graf er afledt af modelberegninger baseret på GNSS-data alene. Fælles InSAR-GNSS-modellering af digebegivenheden i lørdags indikerer et volumentab på omkring -1,3 millioner kubikmeter fra Svartsengi-reservoiret, som fodrede digets udbredelse inden for Sundhnúkur-kraterrækken, uden at resultere i et udbrud. Værdier afledt af både GNSS alene og de fælles InSAR-GNSS inversioner er behæftet med usikkerhed.

 

Vejrforholdene kan påvirke IMO’s overvågningssystemer.

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet, som er uændret i forhold til den tidligere farevurdering. Den nye farevurdering er gyldig indtil torsdag den 7. marts, medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en revurdering.

 

Hazard_map_IMO_5.marts_2024

 

Vejret i de næste par dage vil sandsynligvis påvirke overvågningssystemerne. Udsigten for ugen er sydøstlig og østlig vind, omkring 10-15 m/s. Regnbyger de fleste dage med stigende vindhastigheder og mere rolige vinde imellem byger.

 


 

Opdateret 4. marts kl. 16:00 UTC

 

Sandsynlige scenarier i løbet af de næste par dage:

  • Mængden af ​​magma under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i en magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud.
  • Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.
  • Det er mest sandsynligt, at der vil ske et udbrud i området mellem mt. Stóra- Skógfell og mt. Hagafell.

Modelberegninger tyder på, at mængden af ​​magma, der forplantede sig fra Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken, var omkring 1,3 millioner kubikmeter.

Det var tidligere blevet beregnet, at omkring 0,5 millioner kubikmeter magma akkumuleres under Svartsengi hver dag. I betragtning af dette vil den samlede mængde magma under Svartsengi være omkring 9 millioner kubikmeter ved udgangen af ​​i morgen, tirsdag den 5. marts.

I tidligere begivenheder har magma forplantet sig, når det samlede volumen af ​​magma akkumuleret under Svartsengi når mellem 8-13 millioner kubikmeter. Derfor er der en øget sandsynlighed for ny magmaudbredelse og vulkanudbrud, når disse betingelser er opfyldt.

Det skal dog også bemærkes, at efter gentagne udbrud i mt. Fagradalsfjall var der eksempler på, at magma nåede langsomt til overfladen uden megen seismisk aktivitet. Denne form for udvikling bør også forventes på Sundhnúkur-kraterrækken.


 

Opdateret 3. marts kl. 12:15 UTC

 

Sandsynligt scenarie i løbet af de næste par dage

 

  • Magmavolumen under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan føre til endnu en magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud.
  • Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, begivenhed mindre end 30 minutter.
  • Et vulkanudbrud vil højst sandsynligt forekomme i området mellem mt. Stóra-Skógfell og mt. Hagafell.

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet på grund af faldet i seismisk aktivitet på Reykjanes-halvøen.

I betragtning af udviklingen i aktiviteten siden i går, er fareniveauet blevet sænket i to zoner – Zone 2 og 3. Fareniveauet forbliver uændret i andre områder, så farevurderingen er nu den samme som før gårsdagens begivenhed.

Farevurderingskortet er gyldigt fra kl. 13.00 UTC i dag den 3. marts til kl. 15.00 tirsdag den 5. marts, medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en reevaluering.

 

Hazard_map_IMO_3. marts_2024

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 3. marts kl. 11:50 UTC

 

Seismisk aktivitet ved mt. Sýlingarfell skyldtes en magma-indtrængen. Den seismiske aktivitet startede omkring kl. 16:00 UTC i går (2. marts) og aftog støt efter kl. 18:00, og efter kl. 20:00 var den stort set slut.

Data indikerer, at gårsdagens magma-indtrængen er stoppet ved mt. Hagafell. Sandsynligheden for, at magma stiger op i forhold til denne magma-indtrængning er faldet, men området bliver fortsat nøje overvåget for denne mulighed.

Modelberegninger indikerer, at mængden af ​​magma, der forplantede sig ud af Svartsengi i går, var ubetydelig sammenlignet med tidligere magmaudbredelser, som kulminerede med et udbrud.

Derfor kan det antages, at magmaakkumulering under Svartsengi fortsætter som før, og at den mængde magma, der allerede er ophobet, er tilstrækkelig til at udløse endnu en magmaudbredelse. Det kan forventes, at der kan ske endnu en magma-udbredelse i løbet af de næste par dage, og der er fortsat en øget sandsynlighed for et udbrud, som før gårsdagens begivenhed.

Dette afhænger af, hvor hurtigt trykket forårsaget af magmaakkumulering under Svartsengi bygges op for at udløse en anden magmaudbredelse. 

I betragtning af denne udvikling arbejder det islandske meteorologiske kontor på et nyt farevurderingskort, som vil blive opdateret i de kommende timer.

Sandsynlige scenarier i løbet af de næste par dage:

 

  • Magmavolumen under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan føre til endnu en magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud.
  • Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, begivenhed mindre end 30 minutter.
  • Et vulkanudbrud vil højst sandsynligt forekomme i området mellem mt. Stóra-Skógfell og mt. Hagafell.

Graph_mogi_da_03032024

Grafen viser en sammenligning af volumen af ​​magma akkumuleret under Svartsengi, før den forplanter sig mod Sundhnúkur-kraterrækken. Magmavolumenets status ved 2. marts efter magmaudbredelsen er angivet med rød farve. Beløbet er udledt gennem modelberegninger baseret på GPS-data og med forbehold for usikkerheder. Ændringer kan variere fra dag til dag, fra at være små til mere fremtrædende ændringer. Den lilla linje viser det magmavolumen, der er akkumuleret før den store digebegivenhed under Grindavík dannet den 10. november 2023. 

Opdateret 2. marts kl. 19:10 UTC

 

På dette tidspunkt er den seismicitet, der begyndte lige før kl. 16:00 UTC i dag, ophørt. Det anses således for sandsynligt, at magma-indtrængningen er stoppet midlertidigt eller er væsentligt formindsket. Der bliver dog fortsat målt mindre deformationer i området, så det er for tidligt at påstå, at magma-indtrængningen er afsluttet, og at der ikke vil være et udbrud på nuværende tidspunkt. Når der sker magmaindtrængning, kan deformation måles i flere timer efter, at den seismiske aktivitet er stoppet.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området for at observere, om aktiviteten genoptages i løbet af de næste par timer, eller om magma-indtrængningen er stoppet helt. Det er fortsat muligt, at magma kan stige op til overfladen, som det er blevet observeret i udbrud nær Fagradalsfjall.


 

Opdateret 2. marts kl. 17:30 UTC

  • En intens sværm af mikroseismisk aktivitet finder sted øst for Sýlingarfell på Reykjanes-halvøen.
  • Seismiciteten indikerer, at magmabevægelser er begyndt, og at et sprækkeudbrud er sandsynligt.
  • Seismiciteten begyndte i den sydlige ende af sprækken, der blev dannet den 18. december 2023.
  • Fra kl. 17:30 UTC er det tydeligt, at den seismiske aktivitet har bevæget sig sydpå i retning af Hagafell.

  • GPS-baserede målinger i realtid viser meget færre tegn på deformation end før tidligere udbrud siden december 2023. Dette kan betyde, at mindre magma er på vej end før de foregående tre udbrud på Sundhnúkur-kraterrækken.
  • På nuværende tidspunkt indikerer dybden af ​​seismiciteten ikke, at magma forplanter sig til overfladen.
  • Fra 17:30 UTC er det sandsynlige scenarie, at magma-indtrængen ikke nødvendigvis vil føre til et vulkanudbrud. Men mens situationen fortsat er usikker, kan et forestående sprækkeudbrud ikke udelukkes.

Et nyt farevurderingskort fra IMO blev offentliggjort i dag og er gyldigt til i morgen (3. marts 2024) kl. 17:00 UTC

Hazard_map_IMO_2.marts_1700

Opdateret 29. februar kl. 12:30 UTC

  • Et udbrud kan starte med meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.  
  • Placeringen af ​​udbrud er højst sandsynligt i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell.  
  • Farevurderingen tager ikke højde for vejrforhold eller andre faktorer, der kan påvirke risikoen for at være inden for farezonerne.
  • Det er muligt, at der sker et digeindbrud, uden at det resulterer i et vulkanudbrud.

 

Modelberegninger tyder på, at der i dag er ophobet omkring 8,5-9 millioner kubikmeter magma under Svartsengi. Inflationstakten har været nogenlunde konstant de seneste dage. I tidligere udviklinger er inflationstakten faldet kort før et udbrud starter.

Ifølge modelberegninger akkumuleres cirka 0,5 millioner kubikmeter magma i Svartsengi-reservoiret hver 24. time.

I betragtning af forstadier til tidligere vulkanudbrud i Sundhnúkar-kraterrækken stiger sandsynligheden for et vulkanudbrud, når volumenet af magma når 8-13 millioner kubikmeter. Hvis magmaophobningen fortsætter med samme hastighed, skulle mængden nå den øvre grænse i næste uge.

Der er fortsat en øget sandsynlighed for et vulkanudbrud i de kommende dage. Det mest sandsynlige scenario er, at en vulkansk sprække åbner sig i området mellem mt. Stóra-Skógfell og Hagafell-bjerget, som kunne forekomme med en meget kort varslingstid.

Graph_mogi_da_29022024

Grafen viser en sammenligning af volumen af ​​magma akkumuleret under Svartsengi, før den forplanter sig mod Sundhnúkur-kraterrækken. Magmavolumenets status den 28. februar er angivet med rød farve. Beløbet er udledt gennem modelberegninger baseret på GPS-data og med forbehold for usikkerheder. Ændringer kan variere fra dag til dag, fra at være små til mere fremtrædende ændringer. Den lilla linje viser det magmavolumen, der er akkumuleret før den store digebegivenhed under Grindavík dannet den 10. november 2023. 

Et nyt farevurderingskort fra IMO blev offentliggjort i dag og forbliver uændret i forhold til det forrige. Farevurderingskortet er gyldigt indtil 5. marts , medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en revurdering. Sandsynlige scenarier præsenteret tidligere på ugen forbliver også uændrede (se nyheder fra 26. februar ).

Hazard_map_IMO_29feb_2024

Bemærk venligst, at selvom IMO på nuværende tidspunkt ikke har øget fareniveauet på uroområdet, kan udviklingen ske meget hurtigt og uden varsel. Folk, der kommer ind i uroområdet, skal huske på dette. IMO’s farevurdering tager ikke højde for vejrforhold eller andre faktorer, som kan påvirke den involverede risiko, når man befinder sig i et farligt område.


 

Opdateret 27. februar kl. 13:00 UTC

  • Akkumuleret magma under Svartsengi når samme mængde som før tidligere udbrud.
  • Et udbrud kan starte med meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.
  • Forhøjede fareniveauer i en opdateret farevurdering på grund af forestående udbrud.
  • Placeringen af ​​udbrud er højst sandsynligt i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell.
  • Farevurderingen tager ikke højde for vejrforhold eller andre faktorer, der kan påvirke risikoen for at være inden for farezonerne.
  • Det er muligt, at der sker et digeindbrud, uden at det resulterer i et vulkanudbrud

 

Modelberegninger tyder på, at omkring 7,6 millioner m 3 magma er blevet genopladet i Svartsengi-reservoiret. I betragtning af forstadier til tidligere vulkanudbrud i Sundhnúkar-kraterrækken, øges sandsynligheden for et vulkanudbrud, når volumenet af magma når 8 – 13 millioner m 3 . Hvis magmaophobningen fortsætter i samme hastighed, skulle mængden nå den nedre grænse i morgen (27. februar ).

Graph_mogi_20240226_da--003-

Seismisk aktivitet er steget en smule siden sidste weekend og har været mest fremtrædende lige øst for Mt. Sýlingarfell. Placeringen af ​​den seismiske aktivitet er i et område, der anses for at være den østlige spids af magma-reservoiret, som er centreret under Svartsengi-Þórbjörn-området. Den nuværende seismicitet svarer til den observerede dage før tidligere vulkanudbrud i området.

Kort-26022024

Derfor har IMO opdateret farevurderingen for uroområdet. Øget sandsynlighed for et vulkanudbrud og relaterede farer påvirker vurderingen. Fareniveauerne er blevet hævet i flere zoner. Selvom farven på Zone 4 – Grindavík – forbliver uændret, er farerne dér øget på grund af muligheden for lavastrømme. Det samme gælder for Zone 1 – Svartsengi.

Hazard_map_IMO_26feb_2024

Ingen væsentlig deformation i Grindavík er blevet detekteret af GNSS eller satellitdata. Det er dog sandsynligt, at nye fejl vil blive afsløret, når sneen smelter eller nedbør får jord, som kan dække forkastninger, til at blive skyllet væk.

 

 

Sandsynlige scenarier

Hvis et udbrud opstår, vurderer forskerne, at magma højst sandsynligt vil forplante sig fra reservoiret under Svartsengi-Þórbjörn-regionen mod Sundhnúkur-kraterrækken, hvilket resulterer i lava-springvand og lavastrømme i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det primære signal for stigende magma er en pludselig stigning i seismisk aktivitet med mange lokaliserede jordskælv af lille størrelse. I betragtning af de tidligere vulkanudbrud i området, kan et udbrud starte med meget lidt advarsel (mindre end 30 minutter), afhængigt af hvor magma når overfladen på Sundhnúkur-kraterrækken. 

 

 

På et samfundsmøde afholdt i dag med beboere i Grindavík præsenterede IMO resultater fra lavastrømsmodeller, der viser scenarier, der anses for at være sandsynlige, og som blev forklaret før sidste weekend.

De præsenterede modellerede resultater viste estimeret lavastrøm fra to separate eruptive sprækker placeret på Sundhnúkur-kraterrækken. Lavastrømsmodellerne forudsiger ikke opførselen af ​​det næste vulkanudbrud.  Modellerne bruges kun til at forudsige mulige lavastrømningsbaner fra forskellige placeringer af eruptive sprækker.

Mange faktorer påvirker en lavastrøm: placeringen og længden af ​​den eruptive sprække, volumen af ​​udbrudt materiale, topografi af landoverfladen og om der dannes kratere eller lavalapper.

Disse modellerede scenarier forudsiger lava, der strømmer fra en 800 m lang eruptiv sprække med en konstant ekstruderingshastighed på 600 m 3 /s. Sprækkerne er vist på kortene som sorte streger.

Disse modellerede resultater nedenfor er derfor kun 2 eksempler for Sundhnúkar kraterrækken, men lavastrømmens adfærd i det næste vulkanudbrud kan være meget forskellig afhængig af hvor præcist en sprække åbner på overfladen og hvor lang den vil være. Et mindre skift i placeringen kan ændre lavastrømmens vej betydeligt.

 

 

Udbrud mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógfell – Som skete den 18. december 2023 og den 8. februar 2024. 

  • Precursor: Pludselig, lokaliseret og intens seismisk aktivitet med små jordskælv. Deformation over magmadiget (hvis et dige er trængt ind) og Svartsengi magmareservoiret 
  • Meget kort advarselstid (mindre end 30 minutter), fordi en ny digeudbredelse muligvis ikke er nødvendig for at magma når overfladen. 
  • Lava når Grindavík-vejen inden for 2 til 4 timer, men muligvis mindre, hvis hastigheden af ​​den fremrykkende lavafront er højere end den, der er observeret under tidligere udbrud

LavaFlowMap_20240226_fissure1_6hrs_DA

De præsenterede modellerede resultater viste estimeret lavastrøm fra en sprække lige syd for Stóra-Skógfell. Lavastrømsmodellerne forudsiger ikke opførselen af ​​det næste vulkanudbrud.  Modellerne bruges kun til at forudsige mulige lavastrømningsbaner fra forskellige placeringer af eruptive sprækker. Hastigheden af ​​den fremadskridende lavafront kan også være højere end den, der er vist i modellen.

 

Udbrud af Hagafell – Som sket den 14. januar 2024.

 

  • Forløber: Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
  • Sandsynligvis varslingstid er cirka 1-3 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
  • Lava når lavabarriererne omkring Grindavík inden for 1 time.
  • Magma-indtrængen, som når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík

LavaFlowMap_20240226_fissure7_6hrs_DA

De præsenterede modellerede resultater viste estimeret lavastrøm fra en sprække vest for Hagafell. Lavastrømsmodellerne forudsiger ikke opførselen af ​​det næste vulkanudbrud.  Modellerne bruges kun til at forudsige mulige lavastrømningsbaner fra forskellige placeringer af eruptive sprækker. Hastigheden af ​​den fremadskridende lavafront kan også være højere end den, der er vist i modellen.

 

Udbrud inde i lavabarriererne omkring Grindavík

 

  • Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
  • Sandsynlig varslingstid er mellem cirka 1-5 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
  • Det er muligt, at en udbrudssprække vil åbne sig inden for Grindavík eller regionen lige nord herfor (inde i barriererne). Lignende aktivitet fandt sted den 14. januar , da en vulkansk sprække åbnede sig lige inden for byens ydre omkreds cirka 4 timer efter et udbrud nær Hagafell.
  • Magma-indtrængen, som når syd for Grindavík, vil forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík.

Det islandske meteorologiske kontor og Islands Universitet har samlet materiale, der beskriver den vulkantektoniske reaktivering af Reykjanes-halvøen siden 2019. Se her .


 

Opdateret 23. februar kl. 15:00 UTC

 

Modelberegninger viser, at ca. 5 millioner kubikmeter magma var genopladet til Svartsengi-reservoiret den 22. februar. I betragtning af den tendens, der er observeret før tidligere vulkanudbrud i Sundhnúkur-kraterrækken, er sandsynligheden for et udbrud meget høj, når volumenet når mellem 8-13 millioner kubikmeter (afledt af fælles InSAR-GNSS-modeller). Baseret på resultaterne af modelberegningerne kan dette ske i begyndelsen af ​​næste uge, hvis magmaakkumuleringen fortsætter med den nuværende hastighed.

Det skal bemærkes, at der er en vis usikkerhed i denne fortolkning, og det kan ikke antages, at adfærden vil være identisk med de tidligere udbrud her. Efterhånden som magma VVS-systemet udvikler sig, kan vi heller ikke udelukke muligheden for, at mængden af ​​magma, der kræves for at udløse en ny digebegivenhed og/eller udbrud, kan blive reduceret.

Derudover er der mulighed for, at der sker en ny digeindtrængning i denne region uden at resultere i et vulkanudbrud.

 

 

Graf23022024

 

 

 

Figur: Grafen viser en sammenligning af mængden af ​​magma akkumuleret under Svartsengi, før magmaen strømmede mod Sundhnúkur-kraterrækken under de seneste digeindtrængninger og udbrud, der fandt sted mellem december 2023-februar 2024. Volumenet er beregnet ved en model baseret på GNSS data og er behæftet med usikkerhed. Der kan også observeres betydelige variationer mellem på hinanden følgende dage. Den nuværende magma-akkumuleringsstatus pr. 22. februar er markeret med den lilla linje. Den røde linje viser mængden af ​​magma, der er akkumuleret før den store digebegivenhed under Grindavík den 10. november.

 

 

 

Hvis der opstår et udbrud, vurderer forskerne, at magma højst sandsynligt vil forplante sig fra reservoiret under Svartsengi mod Sundhnúkur-kraterrækken, hvilket resulterer i lava-springvand og lavastrømme i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det primære signal for stigende magma er en pludselig stigning i seismisk aktivitet med mange lokaliserede jordskælv af lille størrelse. I betragtning af de tidligere vulkanudbrud i området, kan et udbrud starte med meget lidt advarsel (mindre end 30 minutter), afhængigt af hvor magma når overfladen på Sundhnúkur-kraterrækken.

 

Sandsynlige scenarier

Udbrud mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógfell – Som sket den 18. december 2023 og den 8. februar 2024 .

  • Precursor: Pludselig, lokaliseret og intens seismisk aktivitet med små jordskælv. Deformation over magmadiget (hvis et dige er trængt ind) og Svartsengi magmareservoiret 
  • Meget kort advarselstid (mindre end 30 minutter), fordi en ny digeudbredelse muligvis ikke er nødvendig for at magma når overfladen. 
  • Lava når Grindavík vej på mindre end 4 timer.

Udbrud af Hagafell – Som sket den 14. januar 2024.

  • Forløber: Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
  • Sandsynligvis varslingstid er cirka 1-3 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
  • Lava når lavabarriererne omkring Grindavík inden for 1 time.
  • Magma-indtrængen, som når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík

Udbrud inde i lavabarriererne omkring Grindavík

  • Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
  • Sandsynlig varslingstid er mellem cirka 1-5 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
  • Det er muligt, at en udbrudssprække vil åbne sig inden for Grindavík eller regionen lige nord herfor (inde i barriererne). Lignende aktivitet fandt sted den 14. januar , da en vulkansk sprække åbnede sig lige inden for byens ydre omkreds cirka 4 timer efter et udbrud nær Hagafell.
  • Magma-indtrængen, som når syd for Grindavík, vil forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík.

 

Selvom der er klare indikationer på stigning i Svartsengi-Þórbjörn-området (relateret til magma-opladning af dette reservoir), betyder dette ikke, at det er det mest sandsynlige sted for et udbrud at starte. Dette skyldes, at magma-reservoiret i øjeblikket svigter på sin nordøstlige kant og føder digeudbredelsen, som påbegyndes mellem Stóra-Skógfell- og Sundhnúkur-kraterrækken. I et scenarie, hvor magma stiger op mod overfladen direkte fra Svartsengi-reservoiret, anslås det, at de første tegn på magmavandring vil blive opdaget 4-7 timer før magma når overfladen.

Bemærk venligst, at disse scenarier er baseret på fortolkninger af de seneste data og den observerede udvikling af de tidligere hændelser i Sundhnúkur kraterrækkeområdet. Der skal tages højde for usikkerhed i denne fortolkning, da den kun er baseret på få begivenheder.

 


 

Opdateret 23. februar kl. 9:30 UTC

 

Seismisk aktivitet i uroområdet nord for Grindavík er fortsat minimal. Omkring 20 små jordskælv er blevet opdaget på 24-timers basis de seneste dage.

Magmaophobningen under Svartsengi fortsætter, og tempoet i ophobningen har været ret stabilt. Dette er en lignende tendens, som er blevet observeret før de tidligere vulkanudbrud.

Arrangementet, der startede i slutningen af ​​oktober 2023 med en inflation ved Svartsengi, fortsætter således. Mens magma-akkumulering fortsætter, forventes endnu et vulkanudbrud i lignende områder som før.

Hvis magmaakkumuleringen fortsætter i det nuværende tempo, vil mængden nå en tærskel, der menes at være nødvendig for at udløse en digeudbredelse og endda et udbrud i næste uge. Mængden af ​​magma akkumuleret under Svartsengi før tidligere udbrud anslås at have været 8-13 millioner m 3 . Nye modelberegninger er i gang for at opnå en bedre forståelse af, hvor meget magma der nu er ophobet.

På nuværende tidspunkt vurderes det ikke at være nødvendigt at hæve fareniveauet i området og dermed forbliver farevurderingen udstedt af IMO uændret.

Farevurderingen vil blive opdateret mandag den 26. februar , og skulle udviklingen fortsætte i samme hastighed som nu, vil fareniveauerne i zoner blive hævet, da der vil blive ophobet mere magma, og dermed er der større sandsynlighed for et udbrud.

Hazard_map_IMO_22feb_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 20. februar kl. 11:00 UTC

 

Det islandske meteorologiske kontor har udsendt et opdateret farevurderingskort efter Rigspolitichefens beslutning om at ophæve påbudet om en midlertidig evakuering fra Grindavík, der træder i kraft den 19. februar, og på grund af politikommissærens afgørelse i Suðurnes vedr. ændringer i adgangsbegrænsninger for både enkeltpersoner såvel som forretningsdrift.

Et opdateret farevurderingskort er gyldigt fra den 20. februar kl.

I den seneste version af IMO’s farevurderingskort er Zone 7 tilføjet i samråd med Civilbeskyttelse. Nesvegur-vejen ligger inden for zone 7, som i øjeblikket er mere brugt til at få adgang til Svartsengi og Grindavík. Farer til stede i zone 7 er fejlbevægelser og synkehuller. Farvekoden for andre områder forbliver uændret i forhold til tidligere farekort.

Læs her om politikommissærens afgørelse på Suðurnes . (islandsk).

Kortet viser som tidligere vurdering af de aktuelle farer samt farer, der kan opstå med kort varsel. Der er kun foretaget en vurdering for farer inden for de definerede zoner, men der kan også være farer uden for dem.

Hazard_map_IMO_20feb_2024

 

Opdateret 15. februar kl. 16:00 UTC

 

Landhævningen i Svartsengi-området fortsætter med lignende tendenser og hastigheder, som er blevet påvist efter digeudbredelse derfra.

 Modelberegninger baseret på GPS-data tyder på, at magmaophobningen fra slutningen af ​​udbruddet 9. februar til i går, 14. februar , er omkring 2 millioner m 3 . Det blev anslået, at da udbruddet begyndte den 8. februar , forplantede sig omkring 10 millioner m 3 magma fra Svartsengi mod Sundhnúkur kraterrækken. Hvis magmaakkumuleringen fortsætter i samme hastighed, vil der være samlet 10 millioner m 3 i slutningen af ​​februar eller begyndelsen af ​​marts, hvorefter sandsynligheden for digeudbredelse og vulkanudbrud vil stige markant. Disse modelberegninger er baseret på GPS-data, men vil blive opdateret, når nye satellitdata kommer ind.

Seismisk aktivitet i de vestlige dele af mt. Fagradalsfjall fortsætter med omkring 80 små jordskælv i størrelsesordenen 1,5 eller mindre, der er registreret siden den 12. februar . Dybden af ​​jordskælvene under den vestlige del af mt. Fagradalsfjall ligger 6-8 km. Området er fortsat nøje overvåget, men i øjeblikket viser deformationsdata ikke tegn på magmaakkumulering.

Et opdateret farekort er blevet offentliggjort. Den er gyldig indtil den 22. februar , medmindre udviklingen kræver en revurdering. De vigtigste ændringer er, at sandsynligheden for udbrudsåbninger er faldet i alle zoner. Sandsynligheden for synkehuller og forkastningsbevægelser anses stadig for høj i zone 4 (Grindavík). Vær opmærksom på, at farezonerne er aktive, og der kan ske ændringer med kort varsel. Ydermere kan der være farer uden for de specificerede farezoner, såsom de forkastninger, der opstod den 10. november 2023 vest for Grindavík (se fejl på kortet).

Hazard_map_IMO_15.feb_2024

(Klik på kortet for at gøre det større)

 

Opdateret 12. februar kl. 16:00 UTC

 

IMO har opdateret farevurderingen i henhold til udviklingen i den eruptive aktivitet. Der er foretaget ændringer i farevurderingen for nogle farer inden for zoner. 

Den samlede farevurdering for området forbliver uændret i forhold til sidste kort. Der vurderes stadig at være synkehuller og forkastningsbevægelser i område 4 (Grindavík).

Hazard_map_IMO_12feb_2024

(Klik på kortet for at gøre det større)

Farevurderingskortet er gyldigt indtil torsdag den 15. februar, medmindre ændringer i aktiviteten kræver en revurdering.   


 

Opdateret 12. februar kl. 14:30 UTC

 

Inflationen er begyndt igen ved Svartsengi efter at have aftaget efter udbruddet, der startede 8. februar. Inflationshastigheden er omkring 0,5-1,0 cm/dag, hvilket svarer til de hastigheder, der blev opdaget før sidste udbrud. Magma fortsætter således med at akkumulere i magma-reservoiret under Svartsengi. Det er derfor højst sandsynligt, at cyklussen fortsætter om et par uger med endnu en digeudbredelse og et vulkanudbrud.

SENG-12022024

Tidsserier fra GPS-stationen Svartsengi (SENG) siden 11. november 2023 i nord-, øst- og lodret retning (hhv. top-, midt- og bundbilleder). Den nederste tidsserie viser landhævningen i millimeter og gårsdagens datapunkt (11. februar ) er vist med en grøn prik. De røde lodrette linjer er tidspunkter for de sidste tre udbrud (18. december 2023, 14. januar 2024 og 8. februar 2024).

Siden middag den 8. februar har den seismiske aktivitet i området nord for Grindavík været mindre, omkring 50 små jordskælv er blevet opdaget, som alle var omkring eller mindre end M1,0. En lille seismisk sværm har været i gang i de vestlige dele af bjerget Fagradalsfjall med omkring 100 jordskælv detekteret, for det meste M1 begivenheder eller mindre. Mindre sværme i Fagradalsfjall-området har forekommet hyppigt de seneste uger, dybden af ​​jordskælvene er på omkring 6-8 km.

 

Opdateret 9. februar kl. 15:30 UTC

 

Der blev ikke observeret nogen udbrudsaktivitet i en droneflyvning over udbrudsstedet udført ved middagstid i dag (9. februar) af Rigspolitichefens Specialenhed. Dette tyder på, at udbruddet er ved at ende. Vulkansk tremor detekteres ikke længere på seismiske sensorer.

IMO har opdateret farevurderingen i henhold til udviklingen i den eruptive aktivitet. Der er foretaget ændringer i farevurderingen for nogle farer inden for zoner. Farer på grund af åbning af vulkanske sprækker er faldet, men farer på grund af gasforurening anses stadig for at være sandsynlige af lavastrømmens front. Farer på grund af lavastrøm er stadig på plads, da lava-lapper kan bryde ud fra lavastrømsfronten. Farer på grund af synkehuller og fejlbevægelser anses stadig for at være høje i Zone 4 (Grindavík).

Hazard_map_IMO_09feb_2024

(Klik på kortet for at se det større)

Farevurderingskortet er gyldigt indtil mandag den 12. februar kl. 15.00, medmindre ændringer i aktiviteten kræver en revurdering.   


 

Opdateret 9. februar kl. 13:00 UTC

 

Vulkansk tremor er faldet betydeligt siden i går (8. februar). Faldet blev opdaget kort efter middag i går sammen med nedsat udbrudsaktivitet på den vulkanske sprække, og aktiviteten blev mere begrænset i separate kratere. Midlertidige stigninger i den vulkanske rystelse blev noteret i går aftes, hvilket faldt sammen med øget vulkansk aktivitet i kraterne. I løbet af natten faldt aktiviteten yderligere og mellem klokken 7 og 8 i morges var to udbrudskratere aktive. I de sidste timer er der ikke observeret lava-springvand på web-kameraer, men aktiviteten i kraterne er muligvis stadig i gang.

Satellitradarbillede taget kl. 14:56 i går viser overfladesænkning på 10 cm i Svartsengi-området, nordvest for mt. Þorbjörn, da magma strømmede derfra mod Sundhnúkur kraterrækken. Modelberegninger baseret på disse data tyder på, at omkring 10 millioner m 3 magma er strømmet fra magma-reservoiret under Svartsengi mod udbrudsstedet ved Sundhnúkur-kraterrækken. 

Bylgjuvixlmynd-09022024

(Klik på Insar-satellitbilledet for at gøre det større)

Seismisk aktivitet på udbrudsstedet har været mindre i løbet af de seneste 24 timer. Omkring 40 jordskælv er blevet opdaget der, rundt omkring eller mindre end M1.

Volumenvurderinger af den udbrudte lava fra udbruddets start kl. 6:02 til kl. 13:00 i går (8. februar ) er omkring 15 millioner m 3 , hvilket svarer til en gennemsnitlig ekstruderingshastighed på 600 m 3 /s i løbet af den første syv timer (data leveret af det islandske naturhistoriske institut og Landmælingar Íslands).

Selvom udbruddet er faldet betydeligt, er det stadig for tidligt at erklære, om det er kommet til en ende. IMO holder 24-timers vagt og holder nøje øje med området. En opdateret farevurdering vil blive offentliggjort senere i dag.


 

Opdateret 8. februar kl. 17:15 UTC

 

Kraften af ​​udbruddet fortsætter med at aftage. Den eruptive aktivitet er i øjeblikket på to eller tre steder på den eruptive fissur. Den eksplosive aktivitet, der begyndte mellem klokken 13 og 14, er nu for det meste overstået, men mindre konvektive skyer rejser sig fra nogle dele af sprækken.

Synkront med udbruddets aftagende kraft aftog de deformationssignaler, der blev detekteret ved digeområdet, hvilket indikerer, at magma ikke længere stiger op under lige så meget tryk som før. Kort efter udbruddets begyndelse faldt den seismiske aktivitet betydeligt og har indtil videre været mindre. Omkring 20 små jordskælv er blevet opdaget over diget siden klokken 08.00 i morges.

Kortet viser konturerne af lavastrømmen, som den blev set på et satellitbillede taget kl. 12:31 i dag (torsdag den 8.  februar). Satellitbilledet viser, at lava flød længst omkring 4,5 km mod vest fra udbrudsstedet. Til sammenligning er lavastrømningsfeltet, som blev dannet ved udbruddet den 18. december 2023, også vist på kortet. Dagens lavastrømme delvist over lavastrømmen dannet i december 2023.

20240208_1231_iceye_hraunkort

(Klik på kortet for at gøre det større)

IMO har opdateret farevurderingskortet i betragtning af processen med den eruptive aktivitet. Der er foretaget ændringer i farevurderingen for nogle farer inden for zoner. Disse ændringer har dog ikke indflydelse på den samlede farevurdering for zonerne. Det nye lavastrømsfelt er også blevet tilføjet til kortet. Farevurderingskortet er gyldigt til kl. 19.00 i morgen, fredag ​​den 9. februar 2024, medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en revurdering.

Hazard_map_IMO_08feb_2024_KL16

 

(Klik på kortet for at gøre det større)

Opdateret 8. februar kl. 14:25 UTC

 

Udbruddets styrke er aftagende. Aktiviteten er nu hovedsageligt på 3 steder på den eruptive sprække, som åbnede i morges. Dette er ikke ulig den proces, der blev observeret i udbruddet den 18. december 2023, hvor aktiviteten var begrænset til et par kratere få timer efter udbruddets begyndelse.

En iøjnefaldende, mørk fane rejser sig fra den ene del af den eruptive sprække. Dette skyldes sandsynligvis magma-interaktion med grundvand, hvilket resulterer i en let eksplosiv aktivitet, hvor hvid dampfane blandes med mørk vulkansk fan.

Det ser ud til, at tephra ikke rejser langt fra den eruptive sprække i øjeblikket. Vulkanfanen er spredt mod sydvest.

Gosmokkur_Sersveitin_1352

Foto taget mod nordvest. (Foto: Rigspolitikommissærens specialenhed).


 

Opdateret 8. februar kl. 12:20 UTC

 

Geodætiske data tyder på, at deformationen er aftaget betydeligt i digeområdet. Derfor er sandsynligheden for nye eruptive sprækkeåbninger faldet. 

IMO har modtaget anmeldelser om tephrafald i Grindavík. 

Gjall_Sersveitin_Grindavik_08020224Tephra er skummende og vesikulært materiale, som dannes, når lavasprøjt afkøles hurtigt i luften under lavafontæneaktiviteten. Denne proces fandt sted, da en eruptiv sprække åbnede i morges (8. februar 2024). På grund af tefraernes vesikularitet og lethed kan den transporteres langt inde i vulkanfanen med vind. Den falder i Grindavík nu, 3-5 km fra dannelseskilden på grund af lavafontænernes højde, nordøstlig vindretning, termisk opstrømning fra lavaen og lav lufttemperatur.

Tephra er et synonym for alle luftbårne, faste, eruptive materialer, uanset størrelse og type. Tephra-dannelse er velkendt i Island, såsom i de eksplosive udbrud i Grímsvötn 2011 og 2004, og Eyjafjallajökull 2010. I eksplosive udbrud er lavaen mere fragmenteret i luften og producerer finere kornet tephra, men tephra kan også produceres i effusive udbrud som nu er i gang på Reykjanes-halvøen. I effusive udbrud aflejres størstedelen af ​​tephra tæt på udluftningen og er derfor ikke godt påviselig uden for lavastrømningsfeltet. I maj 2021, da lavaspringvandet var mest aktivt i udbruddet i Fagradalsfjall, faldt store stykker tephra (op til 10 cm i diameter) i omkring 1 km afstand fra udbrudskilden.

Tephra er skarp som glas og bør derfor håndteres forsigtigt. Forrudeviskere bør ikke bruges til at fjerne tephra fra køretøjer, da det vil ridse glasset. Tephra bør hellere blæses eller vaskes af med vand fra vinduer og lignende overflader.

Gasspredning

 

Vejrudsigten for gasspredning fra det vulkanske område er nordøstlig vind, 4-8 m/s i dag (torsdag), således at gas spredes mod sydvest. Aftagende vindhastighed i nat, hvilket kan få gaskoncentrationer til at opbygge sig på vulkanområdet. Østlig og sydøstlig vind, 5-10 m/s efter middag i morgen (fredag), hvilket medfører, at gas spredes mod vest og nordvest, mod Keflavík.

Gasdreifing-08022024

 

Opdateret 8. februar kl. 11:40 UTC

Det islandske Met Office har opdateret farekortet for området. Fareniveauet er steget i alle områder på grund af udbruddet.

Hazard_map_IMO_08feb_2024_up

Opdateret 8. februar kl. 7:50 UTC

 

Klokken 5:30 i morges startede en intens seismisk aktivitet nordøst for mt. Sýlingarfell. Omkring 30 minutter senere startede et vulkanudbrud på stedet.

Den eruptive sprække blev forlænget både mod nord og syd i løbet af de første minutter.

De første billeder fra den islandske kystvagts overvågningsflyvning tyder på, at udbruddet finder sted på et lignende sted som udbruddet den 18. december 2023. Eruptivspalten er cirka 3 km lang, fra mt. Sundhnúkur i syd og strækker sig mod den østlige del af mt. Stóra-Skógfell. Lava strømmer for det meste mod vest i øjeblikket, og strømningen ser ud til at være lidt mindre end ved starten af ​​det 18. december-udbrud.

 

Lavafontænerne når omkring 50-80 m højde, og vulkanfanen rejser sig omkring 3 km over udbrudsspalten. 

 

Midill--2-

Billede fra den islandske kystvagts overvågningsflyvning. Stóra-Skógfell i forgrunden og lysene ved Svartsengi kraftværket til højre. (Foto: Björn Oddsson).

 

Opdateret 5. februar kl. 16:00 UTC

 

Den igangværende magma-akkumulering under Svartsengi-Þorbjörn-området fortsætter, selvom inflationen er faldet en smule de seneste dage. Lignende processer blev observeret før de tidligere digeindbrud og udbrud nord for Grindavík i januar 2024 og december 2023. Ifølge opdaterede geodætiske modeller baseret på satellit- og GNSS-data, der dækker intervallet fra 16. januar til 5. februar, genoplades mængden af ​​magma til Svartsengi reservoir er nu anslået til omkring 9 mio. m 3 . Fra geodætisk modellering af indtrængen og udbruddet i januar 2024 anslås det, at der strømmede omkring 9 til 13 millioner kubikmeter magma fra Svartsengi magma-reservoiret og brødføde det udbrud, der begyndte nær Hagafell den 14. januar. Derfor har den estimerede mængde magma-genladning nu nået den nedre grænse for den mængde, der menes at være blevet tappet i januar. Derfor er der en øget sandsynlighed for et nyt magmatisk digeindtrængen og efterfølgende vulkanudbrud i de kommende dage til uger.

Siden i fredags er der målt knap 200 jordskælv i området nord for Grindavík, de fleste omkring eller under størrelsesordenen 1 på 3-4 km dybde. Det største jordskælv fandt sted søndag morgen den 4. februar nær Sundhnúkur og var et M2.2 i en dybde på cirka 6 km.

IMO fortsætter med at overvåge området nøje, og det nuværende farevurderingskort forbliver gyldigt indtil kl. 15.00 den 8. februar, hvis der ikke er ændringer i aktiviteten.

05022024-insar-

Seneste satellitradarsammenligning, der viser jordoverfladeændringer mellem 23. januar og 4. februar 2024. Rød skygge viser området med maksimal inflation og grå skygge viser område, hvor målinger ikke var mulige på grund af variationer i snedække mellem billederne.

 

Opdateret 1. februar 17:00 UTC

 

Modeller baseret på GPS-data, gennemgået i morges (1. februar) af forskere fra det islandske meteorologiske kontor og Islands Universitet, viser, at der er samlet omkring 6,5 millioner kubikmeter magma under Svartsengi-regionen. Ifølge denne vurdering vil magma snart nå samme volumen som drænet under udbruddet i januar 2024. Derfor kan tidsskalaen for det næste udbrud være inden for to uger eller muligvis dage. Det betyder, at sandsynligheden for et magma-indtrængen og et vulkanudbrud er steget.

Der er ingen absolut sikkerhed for, at varslingstiden forud for næste indbrud eller udbrud vil være den samme som 14. januar, hvilket var cirka fem timers varsel fra jordskælvsværmen begyndte, til udbruddet begyndte lige syd for Hagafell. Varslingsperioden for udbruddet mellem Stóra-Skógfell og Sundhnúkur den 18. december sidste år var omkring 90 minutter, og det udbrud fandt sted cirka midt på den (nu størknede) magma-indtrængning under Sundhnúksgígar-kraterrækken. Med gentagne laterale magma-indtrængninger er det sandsynligt, at vejen for magma-udbredelse til overfladen vil være lettere, hvilket resulterer i mindre seismicitet. Hurtige bevægelser af magma er dog altid ledsaget af øget mikroseismicitet. Vi vurderer, at minimumsvarslingstiden vil være en time før et vulkanudbrud, og at den mest sandsynlige vej vil være langs sprækkerne fra magma-indtrængningen den 10. november sidste år.

Seismisk aktivitet har været den samme i den seneste uge. Næsten 200 jordskælv er blevet målt i området mellem Stóra-Skógfell og syd for Hagafell i de seneste syv dage. De fleste af disse jordskælv var mindre, under 1,0 i styrke i en dybde på 2 til 5 km. Det største jordskælv registrerede en styrke på 1,8, og det var placeret omkring en kilometer syd for Hagafell.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farevurderingskort. De vigtigste ændringer er, at zone 3 (Sýlingarfell – Hagafell) er blevet opgraderet til rød (høj risiko), og zone 2 og 6 er blevet opgraderet til rav (betydelig fare). Grindavík (zone 4) forbliver uændret med et betydeligt fareniveau.

 

Den overordnede vurdering for hver zone er baseret på en samlet vurdering af syv typer farer, der kan forekomme inden for de enkelte zoner. Listen på kortet viser farer inden for de zoner, der er klassificeret som “betydelige”, “høje” eller “meget høje”. Farer vurderet som “høj” eller “meget høj” er fremhævet med fed skrift.

 

Skjamynd-2024-02-01-164955

 

Det skal bemærkes, at selvom den overordnede farevurdering for Grindavík er den samme som i sidste uge, vurderes lavastrømningsfaren nu som høj. Faren for synkehuller, der åbner sig over sprækker i Grindavík, vurderes stadig som meget høj.

Opdateret 25. januar 17:30 UTC

 

Inflationen fortsætter i Svartsengi. I løbet af de sidste par dage er landet steget med en hastighed på cirka 8 mm om dagen, hvilket er lidt over den registrerede stigningshastighed før udbruddet den 14. januar.

På dette tidspunkt er det udfordrende at fastslå præcis, hvor meget magma, der har ophobet sig under Svartsengi, siden udbruddet sluttede den 16. januar. Mest sandsynligt vil tidsrammen, der kræves for at nå den samme mængde magma som før det sidste udbrud, være i størrelsesordenen uger, ikke dage. Beregningsmodeller er ved at blive forfinet for at opnå en klarere vurdering af status for magmaakkumulering.

Lave niveauer af seismisk aktivitet fortsætter og er for det meste koncentreret omkring Hagafell. Den aktuelle seismiske aktivitet stemmer overens med den, der er observeret i området efter det forrige udbrud.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farevurderingskort. De vigtigste ændringer omfatter en reduktion af det overordnede fareniveau for Grindavík til orange (betydelig fare).

Det skal bemærkes, at selvom det overordnede fareniveau for Grindavík er reduceret med et niveau, er faren forbundet med sprækker fortsat meget høj. Den nuværende fare omtales nu som “nedsynkning i en sprække”, der beskriver den fare, der kan være til stede, hvor sprækker er skjult under ustabile overflader, der kan kollapse og udvikle synkehuller.

Farevurderingen relateret til udvikling af sprækker i Grindavík er faldet. Evalueringer er i gang for at afgøre, om der er fare for, at eksisterende sprækker udvider sig, eller at der dannes nye sprækker. GPS-data har udvist meget lidt bevægelse i Grindavík de seneste par dage, hvilket reducerer den vurderede fare sammenlignet med tidligere. Faren på grund af synkehuller, der ligger over sprækker, anses nu for at være betydelig.

Hazard_map_IMO_25jan_2024

(Klik på billedet for at se det større). Øget fare i området på grund af udbruddet nær Hagafell den 16. januar og landhævning nær Svartsengi. Forholdene inden for og uden for fareområderne kan ændres med lidt advarsel. Risikovurdering er udelukkende fokuseret inden for disse områder, men faren kan strække sig ud over dem. Den overordnede farevurdering for hvert område er baseret på en samlet vurdering af 7 typer af farer, der er til stede eller mulige inden for regionerne. Farven på hvert område afspejler den overordnede fare inden for disse grænser.

 

Opdateret 19. januar 16:30 UTC

 

Der registreres stadig tydelige signaler om en fortsat landhævning under Svartsengi. Det er endnu for tidligt at sige, om hastigheden af ​​landhævningen er steget siden før udbruddet den 14. januar. De første målinger tyder på, at det er tilfældet, men som tidligere skrevet kan målinger svinge fra den ene dag til den anden og en længere tidslinje for måling er nødvendig for at kunne fortolke den langsigtede udvikling af landhævningen.

Seismisk aktivitet fortsætter med at falde i området af magmadiget, og deformationssignaler set på GPS-enheder tyder på en betydelig opbremsning af jordens bevægelse sammenlignet med tidligere dage. Disse oplysninger tyder på, at magma ikke længere strømmer ind i diget, og at udbruddet er afsluttet.

GPS-målinger viser også små deformationer i Grindavík. Der er stadig stor fare for, at jorden kollapser til sprækker i byen, og derfor er det vigtigt at kortlægge nye sprækker og ændringer af kendte estimerede.

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingen på grund af den vulkanske og seismiske aktivitet. Fareniveauet er blevet reduceret i alle zoner.

En samlet farevurdering for zone 1, Svartsengi, er nu nede på gul (moderat fare).

En samlet farevurdering for zone 4, Grindavík, er nu nede i rødt (høj fare). Bemærk, at farven på zoner repræsenterer den overordnede fare inden for disse zoner. En fare, der vurderes til at være større inden for en zone, er skrevet med fede bogstaver i listen over farer på kortet.

Farevurderingskortet træder i kraft kl. 15:00 i dag, fredag ​​den 19. januar og er gyldigt til torsdag den 25. januar kl. 15:00, medmindre der er væsentlige ændringer.

Hazard_map_IMO_19jan_2024

 

Opdateret 18. januar 15:30 UTC

 

Som rapporteret i nyhederne i går, er der stadig klare tegn på landstigning under Svartsengi, men det er stadig for tidligt at bestemme stigningshastigheden på grund af den seneste vulkanske aktivitet i området. GNSS-målinger evalueres for at give en samlet vurdering af situationen. Det ser dog ud til, at deformationen forbliver lig den, der blev observeret efter vulkanudbruddet den 18. december.

Omkring 200 jordskælv er blevet registreret nær magmakanalen siden i går, hvor det største måler 1,4 i styrke. Siden midnat er der sket cirka 70 små jordskælv, hvilket er færre end målt dagen før. Vejret har påvirket antallet af jordskælv de seneste dage, men antallet af jordskælv ser ud til at være faldet samlet set.

Der er fortsat en betydelig risiko i Grindavík på grund af sprækker og potentialet for jordkollaps ind i dem .

Opdateret 17. januar kl. 18:00 UTC

 

 

Magmaophobning fortsætter under Svartsengi. Det er for tidligt at hævde hastigheden af ​​landhævningen kort efter vulkanudbruddet. Eksperter vil fortsat vurdere data fra GNSS-stationer i området for at få en samlet vurdering af situationen. En af målerne, som var placeret nord for Grindavík, gik under lava, men over 20 GNSS-stationer er i området og bliver brugt.

Seismisk aktivitet har været mild over magmakanalen i de sidste 24 timer. Ifølge beregningsmodeller ligger magma lavvandet i den sydlige ende af kanalen, hvor landet ser ud til at være stærkt opbrudt, hvilket gør det lettere for magmaen at nå overfladen. Derfor er der fortsat sandsynlighed for, at nye eruptive sprækker kan åbne sig uden varsel.

Der er stadig fare i Grindavík relateret til sprækker og potentialet for jordkollaps ind i dem. Der er sket betydelige deformationer i forbindelse med graben i den østlige del af byen. Disse bevægelser var for det meste langs de sprækker, der blev dannet den 10. november og allerede var blevet kortlagt.

Gasforurening blev målt i går under arbejde på brønde forbundet til forsyningssystemet i Grindavík. Det islandske meteorologiske kontor overvåger ikke lokal gasforurening i Grindavík. Det skal undersøges nærmere, om gasforureningen er relateret til magmaen, der ligger meget lavt i området. Det skal bemærkes, at farlig gasforurening er blandt de emner, der nævnes i den nuværende farevurdering for Grindavík.

IMO har udsendt et opdateret farevurderingskort. Der er ingen ændringer i den samlede farevurdering for områderne i forhold til tidligere. Kortet træder i kraft klokken 15.00 i dag og gælder til fredag ​​den 19. januar klokken 15.00, medmindre der sker væsentlige udviklinger.

Hazard_map_IMO_17jan_2024

 

Opdateret 16. januar kl. 18:00 UTC

 

Magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi med en hastighed svarende til den, der blev observeret før de sidste to udbrud. Dette var konsensus opnået under et høringsmøde mellem forskere her til morgen. Under udbruddet denne sidste søndag, i lighed med udbruddet den 18. december, strømmede magma mod øst fra akkumuleringsstedet under Svartsengi, hvilket skabte en magmaledning, der strækker sig fra Stóra-Skógfell sydpå under Grindavík. Beregningsmodeller understøtter denne observation og indikerer, at magmaens oprindelse var lidt længere mod vest sammenlignet med det tidligere udbrud, hvilket førte til variationer i de seneste GPS-målinger sammenlignet med dem, der blev registreret den 18. december.

Da der dannes en magmakanal tæt på overfladen, forspændes jordskorpen, hvilket får landet over den centrale del af kanalen til at aftage og danne en graben. Derudover er jorden forhøjet på hver side af den. Beregningsmodeller, der blev gennemgået på høringsmødet, viser, at GNSS-stationen i Svartsengi er placeret i kanten af ​​kanalen, hvor jorden hæver sig i takt med, at ledningen dannes. Nu, to dage efter kanalens dannelse, forventes Svartsengi GNSS-stationen at vise nedsynkning, hvis magmaakkumuleringen er ophørt. Dette er dog ikke observeret, hvilket indikerer, at magmaakkumulering fortsætter som før.

Magmakanalen, der blev genereret i udbruddet, der begyndte i søndags, ligger lidt længere mod øst end kanalen, der strakte sig under Grindavík den 10. november. Data indsamlet og behandlet af Islands Naturhistoriske Institut og National Land Survey of Iceland afslører, at en ny graben har dannet øst for den, der dukkede op den 10. november. Den nydannede graben måler cirka 800-1000 meter i bredden, som vist på kortet nedenfor. Den største nedsynkning i den er cirka 30 cm, men det er værd at bemærke, at regionen stadig oplever nedsynkninger, og dalen udvides gradvist. Til sammenligning havde graben, der udviklede sig i Grindavík den 10. november, en bredde på omkring 2 km, hvor den mest markante indsynkning målte omkring 1,3 meter.

Inde i denne nyligt dannede graben er tidligere kortlagte sprækker, der var synlige på overfladen, udvidet, og yderligere sprækker er opstået. Følgelig er risikoen forbundet med disse sprækker og muligheden for jordkollaps i dem steget i den østlige del af Grindavík sammenlignet med tidligere.

NyrSigdalur

 

Kort, der viser placeringen og bredden af ​​graben dannet den 10. november (“Mörk sigdals 10-11. nóvember”) og den nyeste graben, der for nylig blev dannet mod øst (“Mörk sigdals 14-15. janúar”).

Opdateret 16. januar kl. 11:45 UTC

 

Der er i øjeblikket ingen synlig aktivitet i de eruptive sprækker, med den seneste lava observeret udgået fra den nordlige sprække kort efter kl. 1 i nat. Seismisk aktivitet fortsætter med at falde, hvilket betyder, at området er ved at stabilisere sig. Omkring 200 små jordskælv blev registreret nær magmakanalen siden midnat, hvilket indikerer, at magma stadig migrerer. Den mest seismiske aktivitet er placeret nær Hagafell, tæt på den første eruptive sprække, der åbnede søndag morgen. På dette tidspunkt er det for tidligt at erklære, at udbruddet er forbi.

GPS-sensorer fortsætter med at registrere jorddeformation i og omkring Grindavík, hvilket illustrerer, at magmakanalen under Grindavík stadig forårsager udvidelse i området. Termiske billeder fra en drone i aftes viser, at sprækker, der tidligere er kortlagt sydvest for Grindavík, er blevet betydeligt større. Der er fortsat betydelige farer i området.


 

Opdateret 15. januar kl. 16:40 UTC

 

Baseret på webcam-optagelser er det tydeligt, at lavastrømmen er faldet fra de eruptive sprækker, der åbnede i går. Strømmen fra den sydlige eruptivspalte, som opstod omkring middagstid i går nær byens grænse, ser ud til at være ophørt. Størstedelen af ​​den resterende lavastrøm er nu rettet mod sydvest langs de beskyttende barrierer, og dens bane ser ud til at have stabiliseret sig.

Det er svært at vurdere, hvor længe dette udbrud vil vare. Seismisk aktivitet er faldet, og GPS-målinger indikerer, at deformationshastigheden i området er reduceret. Deformation er dog stadig påvist nær den sydligste del af magmakanalen under Grindavík.

Målinger tyder på, at der har været en forskydning på op til 1,4 meter det seneste døgn, fordelt på talrige sprækker inden for byens grænser. Friske sprækker har udviklet sig, og eksisterende er udvidet. Det er muligt, at yderligere sprækker kan dukke op på overfladen i løbet af de næste par dage.

Som tidligere nævnt er udbrudsstederne ekstremt farlige, og muligheden for, at nye sprækker opstår uden varsel, kan ikke afvises. Dette blev demonstreret af den eruptive sprække, der dukkede op nær grænsen til Grindavík i går, som ikke gav nogen genkendelige advarselsskilte på overvågningsudstyret.

I dag blæser der en mild vind fra nordøst ved udbrudsstederne, men den tager til senere på dagen. Derfor driver gasforureningen mod sydvest mod havet. I morgen vil området opleve vind fra nord, der når 10-18 m/s, hvilket får gassen til at drive sydpå. Se vejrtjenestens vejrudsigt for detaljer om gasspredning.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området og er i direkte kontakt med civilbeskyttelses- og indsatshold i regionen om begivenhedens forløb.

Forskere mødtes i morges til et konsultationsmøde arrangeret af det islandske meteorologiske kontor. De gennemgik de seneste data relateret til udbruddet.Top of Form

I de kommende dage vil der være løbende målinger og indsamling af yderligere data, efterfulgt af analyser. Disse data bliver blandt andet brugt til at konstruere modeller, der forbedrer forståelsen af ​​de præ-eruptive indikatorer, der førte op til denne begivenhed, og til at evaluere den mest sandsynlige progression af udbruddet. Der foretages også sammenligninger mellem udbruddet den 18. december og udbruddet, der begyndte i går for at øge forståelsen af ​​ændringer i området og for at evaluere de mest sandsynlige scenarier fremover.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farevurderingskort baseret på de seneste data. Det forbliver uændret i forhold til sidste opdatering. Kortet er gyldigt indtil kl. 19.00 onsdag den 17. januar, medmindre der opstår nyt.

Hazard_map_IMO_15jan_2024

 

Kort_Hraundreifin_Maelingar140120224

Kort, der viser lavaens udbredelse baseret på målinger udført af det islandske naturhistoriske institut og Islands Universitets institut for geovidenskab. Der blev gennemført undersøgelser to gange i går. Den mørkelilla form viser udstrækningen af ​​lavaen kl. 13.50 den 14. januar, mens den lyse lilla form viser udstrækningen kl. 16.15, næsten 2,5 timer senere. De eruptive sprækker er markeret med røde linjer, mens barriererne konstrueret for at forhindre lava i at nå Grindavík er repræsenteret af orange stiplede linjer

ThykktHrauns_15012024

Kort, der viser tykkelsen af ​​lavastrømmen baseret på målinger kl. 13:50 i går.

Opdateret 14. januar kl. 15:30 UTC

 

 

Udbruddet nær Hagafell-Grindavík har bevaret samme styrke den seneste time eller deromkring.

Seismiske målinger viser, at ved begyndelsen af ​​urolighederne i morges (~2:30 om morgenen), flyttede den magmafyldte digeindtrængning sig først fra den SE-kant af Stóra-Skógfell og fortsatte derefter mod sydvest til den sydlige ende af Grindavík. Klokken 05.30 havde seismiciteten nået den nordlige ende af Grindavík, og både seismicitet og deformationsmålinger indikerer, at diget siden har forplantet sig under Grindavík by. En ny eruptiv sprække åbnede kl. 12:10 i eftermiddags, lige nord for byen. Lavastrømme ekstruderet fra denne sprække er nu kommet ind i byen.

På grund af digets udbredelse blev eksisterende forkastninger og sprækker reaktiveret, og der er sandsynligvis dannet nye sprækker i Grindavík.

 

Gas distribution

Det islandske meteorologiske kontors vejrudsigt for gasfordeling fra udbruddet ved Hagafell indikerer, at retningen er nord og nordøst, med en hastighed på 3-8 m/s, og vejret er tørt og lyst i dag. Det bliver til tider overskyet med mindre snefald sent i aften og i morgen tidlig. Det vil klare op om eftermiddagen i morgen. Forureningen fra udbruddet breder sig mod syd og sydvest.
GrindavikGas14Jan--002-

 

Nyt Hazard Map udgivet

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet i lyset af fortolkningen af ​​de seneste data.

Risikoen er steget på alle områder. Farevurderingskortet er gyldigt indtil kl. 19.00, mandag den 15. januar, medmindre andet er angivet.

Hazard_map_IMO_14jan_2024

Opdateret 14. januar kl. 8:20

 

Et udbrud startede klokken 7:57 UTC

Sprækkeåbningen er sydøst for Hagafell-bjerget.

Den sydligste del af sprækken er omkring 900 m fra byen Grindavík.

Åbningen er syd for lavastrømsafbøjningsbarrierer, der bygges nord for Grindavík. Lava strømmer nu mod byen.

Kort_StadsetningGoss2Et billede taget ombord på kystvagtens fly. Sprækkeåbning kan ses med lysene i Grindavík i det fjerne. Et kort, der viser sprækkeåbningen markeret med en rød linje.Kort_StadsetningGoss3

 

Opdateret 14. januar kl. 06:15 UTC

Omkring 03:00 UTC i dag begyndte en intens serie af jordskælv ved Sundhnúksgígar-kraterrækken. 

På tidspunktet for offentliggørelsen er der målt over 200 jordskælv i området, og seismiciteten har bevæget sig mod byen Grindavík. 

Indtil videre er det største registrerede jordskælv på 3,5 i styrke, og det blev målt klokken 04:07 UTC ved Hagafell. 

Både realtids GPS-målinger og borehulstrykaflæsninger (fra HS Orka) viser store ændringer siden begyndelsen af ​​dagens jordskælvsaktivitet. Disse observationer, ud over den igangværende seismicitet, bekræfter, at magma bevæger sig inden for regionen. 

Vores vurdering er, at muligheden for et udbrud er stor, og at det kan ske umiddelbart.

Skjalftar_1401_Midn

Et kort, der viser den seneste jordskælvsaktivitet.

Opdateret 12. januar kl. 17:45 UTC

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet for Grindavík – Svartsengi-regionen på grund af de igangværende uroligheder på Reykjanes-halvøen. Kortet viser som tidligere en vurdering af eksisterende farer, der kan opstå med ringe advarsel inden for de angivne områder. Bemærk, at vurderingen kun gælder for farer inden for de definerede områder, selvom farer er mulige uden for de vurderede regioners grænser.

Med hensyn til farvekodning er den samlede vurdering for de seks zoner uændret i forhold til det tidligere kort. Der er dog en ændring i farevurderingen forbundet med sprækker i Grindavík (zone 4). Farerne forbundet med pludselig åbning af kortlagte og ukendte sprækker i Grindavík vurderes nu at være højere. Det skal bemærkes, at farerne forbundet med sprækker er begrænset til kendte områder inden for kommunegrænsen.

Med mindre andet er angivet, er kortet gyldigt til tirsdag den 16. januar 2024.

Hazard_map_IMO_12jan_2024

 

Opdateret 9. januar kl. 13:00 UTC

 

Seismisk aktivitet fortsætter med at udvise et mønster, der ligner det de seneste dage. Jordskælvets aktivitet er fortsat relativt lav, primært centreret mellem Hagafell og Stóra Skógfell, hvor centrum af indtrængen er beliggende. Derudover er der igangværende seismisk aktivitet i Fagradalsfjall, der har været ved siden 18. december.

Landhævningen måles stadig i Svartsengi-området, der har vist en relativt stabil tendens siden udbruddet den 18. december . Det medfølgende billede, markeret med røde prikker, der repræsenterer data fra GPS-stationen SENG i Svartsengi, illustrerer denne bane. Den seneste stigningshastighed er ca. 5 mm pr. dag, hvilket resulterer i en aktuel højde, der er ca. 5 cm højere end før digets indbrud på 10. november og 18. december sidste år.

Beregninger fra modeller baseret på deformationsmålinger (GPS og satellitbilleder) indikerer, at mængden af ​​magma akkumuleret i reservoiret under Svartsengi har nået et niveau, der kan sammenlignes med det volumen, der førte til dannelsen af ​​magmakanalen og det efterfølgende udbrud den 18. december sidste år. år. Det tyder på, at der er en øget risiko for et udbrud i de kommende dage.

Det islandske meteorologiske kontor udsendte et opdateret farekort den 5. januar, og det vil blive revurderet den 12. januar.

SENG-9-jan-

 

Relative målinger fra GPS-stationen SENG i Svartsengi fra begyndelsen af ​​oktober 2023 til i dag, viser nord-, øst- og lodrette komponenter (top, midt, bund). Den nederste kurve viser landhævningen i millimeter, med dagens måling angivet med en grøn prik.

Opdateret 5. januar kl. 17:40 UTC

 

Et nyt farekort er udstedt af IMO. Kortet afspejler en farebaseret vurdering af Grindavík – Svartsengi-regionen, foretaget den 5. januar 2024. Farevurderingen er baseret på de seneste overvågningsdata, herunder seismisk aktivitet og jorddeformation, samt geodætiske modelleringsresultater. Vurderingen tager også højde for sandsynligheden for vulkanske farer i hver af de seks zoner, som vist på kortet.

I dagens vurdering påvirker hovedændringen Svartsengi-regionen (zone 1), som nu anses for at være på et moderat fareniveau, hvilket afspejler et fald i forhold til den tidligere version af farekortet. Begrundelsen for denne ændring er, at farevurderingen på grund af dannelsen af ​​større overfladebrud er faldet, da der ikke er dannet nye større brud på det seneste. Derudover gør de seneste geofysiske observationer sammen med vores videnskabelige konsensus Sundhnúksgígar til det bedste sted for et udbrud.

I mellemtiden fortsætter IMO med at overvåge området, og eventuelle ændringer vil blive kommunikeret direkte til civilbeskyttelsen via de sædvanlige kommunikationskanaler.

 

Hazard_map_IMO_5jan_2024

Opdateret 5. januar kl. 14:30 UTC

 

Landhævningshastigheden nær Svartsengi fortsætter med at falde. Eksperter samlet på Meteorologisk Kontor her til morgen bekræftede dette gennem en analyse af GPS-data. Som tidligere rapporteret, signalerer dette en stigning i magmatrykket, hvilket øger sandsynligheden for et nyt digeindtrængen og potentielt udbrud. Det kan dog ikke udelukkes, at dette alternativt kan tyde på et fald i magmatilstrømningen.

Cirka 490 jordskælv har fundet sted nær magmakanalen siden tirsdag den 2. januar. Blandt disse havde 14 en styrke på over 1,0, hvoraf det største målte 1,8 nord for Hagafell. Onsdag den 3. januar indtraf et jordskælv med en styrke på 4,3 nær Trölladyngja, kort efterfulgt af et jordskælv med en styrke på 3,5 og adskillige efterskælv; omkring 900 jordskælv er blevet målt i området.

Den seismiske aktivitet nær Trölladyngja den 3. januar fandt sted langs en anerkendt brudlinje, hvor større jordskælv tidligere er sket flere gange. Der er intet, der tyder på, at disse jordskælv er direkte forbundet med magmabevægelser. Ikke desto mindre er de bemærkelsesværdige ændringer i landskabet i forbindelse med vulkansk aktivitet i Fagradalsfjall, landhævningen nær Svartsengi, magmakanalen nær Sundhnúk den 10. november og udbruddet den 18. december blevet målt på tværs af det vestlige Reykjanes og påvirker seismisk aktivitet i hele regionen .

Ifølge deres vurdering konkluderer forskerne, at hvis magma når overfladen, vil det mest sandsynlige sted for et efterfølgende udbrud igen være Sundhnúksgígaröðinni, beliggende mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det er dog vigtigt at huske, at digeindtrængninger ikke altid kulminerer i et udbrud, hvilket aktiviteten ved Fagradalsfjall og også under Krafla-brandene vidner om. 

 

Opdateret 3. januar kl. 12:30 UTC

Klokken 10:50 opstod et jordskælv med en styrke på 4,5 nær Trölladyngja, kort efterfulgt af et andet jordskælv, der målte 3,9 kl. 10:54, og en række efterskælv. Jordskælvene fandt sted i en dybde på cirka 5 km og blev sandsynligvis udløst som reaktion på stress frigivet fra jordbevægelser andre steder på Reykjanes-halvøen. Disse jordskælv blev almindeligt mærket i den sydvestlige region af Island.

Placeringen af ​​jordskælvene er omkring 20 km NNE for Svartsengi, hvor landstigning på grund af magmaakkumulering er i gang. 

Det medfølgende billede viser placeringen af ​​jordskælvet, der fandt sted kl. 10:50 og dets nedslagsområde.

Gikkskjalftar-trolladyngja-3-jan

Opdateret 2. januar kl. 14:00 UTC

 

Hastigheden af ​​jordforskydning ved Svartsengi er faldende. Eksperter samlet på Meteorologisk Kontor her til morgen bekræftede dette gennem en analyse af GPS-data.

Opbremsningen af ​​inflationen er en indikation af, at magmatrykket stiger, hvilket øger chancerne for nye digeindtrængen og også vulkanudbrud. Dette er en lignende ændring i jordforskydning, som blev observeret sidst på dagen den 15. december, som kulminerede med et udbrud tre dage senere. Det er dog svært at sige, om dette mønster vil gentage sig.

De første tegn på et forestående vulkanudbrud er en pludselig stigning i seismisk aktivitet, og sådanne tegn blev observeret kort før udbruddet begyndte den 18. december.

I de seneste dage har den seismiske aktivitet i området været relativt konstant, med omkring 200 jordskælv registreret om dagen. De fleste af jordskælvene måler under størrelsesordenen 1,0, men omkring 30 jordskælv med størrelsesordenen over 1,0 er blevet registreret siden den 29. december, hvor det største er en styrke på 2,1 beliggende i den nordlige del af Grindavík.

Fortsat videnskabelig vurdering indikerer, at hvis der skulle opstå et udbrud, er Sundhnúkur-kraterrækken mellem Stóra-Skógafell og Hagafell det mest sandsynlige sted for et udbrud. Det er dog vigtigt at bemærke, at magmavandring ikke altid resulterer i et udbrud, som demonstreret af aktiviteten ved Fagradalsfjall og i Krafla-brandene.

Farevurderingskortet udstedt af Meteorologisk Kontor den 29. december forbliver uændret og er gyldigt indtil 5. januar.

Seismisk aktivitet bliver fortsat målt vest for Fagradalsfjall, hvor omkring 100 små jordskælv er blevet registreret siden 29. december. Yderligere analyse af overvågningsdataene vil snart blive udført for at få et klarere billede af situationen ved Fagradalsfjall.

 

Opdateret 29. december kl. 15:15 UTC

Jorden fortsætter med at puste op ved Svartsengi. På GPS-stationen Svartsengi (SENG) har landet nu nået en tilsvarende højde som målt lige før udbruddet den 18. december. Hævningshastigheden siden 18. december har været konstant, hvilket er forskellig fra situationen før det sidste udbrud, hvor stigningen aftog i dagene før udbruddet. Det er dog vanskeligt at påstå, at stigningen vil bremse før det næste udbrud, selvom dette har været tilfældet i udbrud på Reykjanes-halvøen i de senere år, og det blev også bemærket under Krafla-brandene. Der er fortsat usikkerhed om, hvor meget magmatryk skal bygges op, før magma begynder at bevæge sig mod overfladen.

Det nuværende løft er ikke ledsaget af så meget seismisk aktivitet som tidligere. Årsagen til dette er, at der blev udløst betydelig stress i området under begivenhederne den 10. november og den 18. december. Derfor skal der akkumuleres betydeligt mere magma, før den seismiske aktivitet stiger fra dets nuværende niveau. Før det sidste udbrud var der flere jordskælv over 3 og et over 4. Lignende seismisk aktivitet kan forventes i forbindelse med næste magma-indtrængning.

Efterhånden som magmaakkumulering fortsætter under Svartsengi, øges sandsynligheden for endnu en magmaindtrængning og et udbrud for hver dag, der går. Det er mest sandsynligt, at det næste udbrud vil ske i Sundhnúkur, mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det er vigtigt at bemærke, at indtrængning af magma ikke altid fører til et udbrud, som det fremgår af aktiviteten ved Fagradalsfjall og i Krafla-brandene.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farekort, baseret på fælles fortolkning af data på et statusmøde afholdt i dag, 29. december. Den samlede vurdering af fareniveauer inden for områderne er uændret i forhold til sidste opdatering. Der er dog foretaget ændringer i listen over potentielle farer inden for område 4, Grindavík, hvor risici på grund af mulig lavastrøm og gasforurening er tilføjet. Ændringerne skyldes øgede chancer for et udbrud nord for Grindavík. Dette farekort vil blive gennemgået den 5. januar 2024.

I mellemtiden fortsætter IMO med at overvåge området, og eventuelle ændringer vil blive kommunikeret direkte til civilbeskyttelsen via de sædvanlige kommunikationskanaler.

Haettusvaedi_VI_29des_EN-2

Opdateret 27. december kl. 14:20 UTC

Siden 22. december er der registreret omkring 730 jordskælv i nærheden af ​​magma-indtrængningen, hvoraf 40 havde en størrelsesorden over M1. Det største jordskælv i denne periode havde en styrke på 2,1 den 26. december nord for Hagafell. De fleste af jordskælvene sker i en dybde på 4 km. Derudover er der mellem den 22. december og i dag blevet lokaliseret omkring 140 jordskælv på den vestlige side af Fagradalsfjall. Fem af disse jordskælv var over M1 i størrelse, og det samlede dybdeområde var 4 til 7 km.

Jorddeformationen fortsætter i Svartsengi-regionen, og deformationshastigheden svarer nu til før udbruddet den 18. december 2023. Det betyder, at magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi. Derfor er det mere og mere sandsynligt, at endnu en magma-indtrængning vil forekomme, hvilket kan føre til et andet vulkanudbrud. Geodætiske modelleringsresultater indikerer, at over 10 millioner m 3 magma blev hentet fra under Svartsengi for at fodre den indtrængning, der dannede sig den 18. december, som førte til udbruddet. Baseret på den igangværende hævningshastighed vil det tage en til to uger for den samme mængde magma at samle sig igen under Svartsengi. Der er stadig betydelig usikkerhed om, hvornår det opbyggede magmatryk vil være tilstrækkeligt til at udløse den næste magmaindtrængning.

Det skal bemærkes, at den oprindelige magma-indtrængning, som blev dannet den 10. november, strakte sig 15 km fra Kálfafellsheiði i nord til sydvest for Grindavík, lige ud for kysten. Det betyder, at magma forplantede sig i dybden under hele området, inklusive byen Grindavík. Det mest sandsynlige kildeområde for det næste udbrud er dog mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Baseret på indsigt fra udbruddet i december 2023, stiger sandsynligheden for den næste begivenhed dag for dag. 

Farevurderingskortet udstedt den 22. december 2023 forbliver gyldigt. Forudsat en uændret situation udsendes et nyt kort den 29. december.

SENG-27-des-2023

Tidsserier af kontinuerlige GPS-løsninger fra station Svartsengi (SENG). Grafen viser jordforskydninger i tre komponenter over de seneste 90 dage. Fra bund til top er de: op, øst og nord, alle målt i millimeter. Den blå, lodrette linje viser tidspunktet for magmaindtrængningen den 10. november, og den røde linje vulkanudbruddet den 18. december 2023. Hvert datapunkt repræsenterer en 24-timers løsning, og den lodrette komponent viser tydeligt den igangværende jordhævning ved Svartsengi.

Opdateret 22. december kl. 17:00 UTC

Som annonceret i går er sprækkeudbruddet ved Sundhnúksgígar afsluttet. Dette indikerer et midlertidigt ophør af eruptiv aktivitet. I de sidste 24 timer blev der registreret næsten 90 jordskælv i Grindavík, Sundhnúksgígar og Svartsengi-regionerne. Det største jordskælv var M1,6 vest for Hagafell, lige efter kl. 16:00 UTC i går (21. december). Samlet set er seismicitetsniveauerne lave, men varierende på daglig basis.

Ifølge GPS og satellitbaserede målinger var jordløftning i Svartsengi-regionen tydelig umiddelbart efter udbruddet begyndte om aftenen den 18. december. Indledende målinger viser, at stigningshastigheden er større end før udbruddet fandt sted. Dette betyder, at magma-akkumulering fortsætter uformindsket under Svartsengi. Denne udvikling vil sandsynligvis føre til endnu et digeindbrud og i sidste ende et vulkanudbrud. I tilfælde af et udbrud er den mest sandsynlige kilderegion mellem Stóra-Skógfell og Hagafell.

Kontinuerlige GPS-målinger viser, at hastigheden af ​​den daglige jordhævning ved Svartsengi mellem 10. november, hvor den magmatiske indtrængning dannedes, og 18. december gradvist aftog. Denne proces vil sandsynligvis gentage sig selv, hvilket betyder, at det næste digeindbrud kan begynde med lidt advarsel, når hævningshastigheden falder igen. Derfor stiger sandsynligheden for et udbrud dag for dag.

Efter bekræftelse af slutningen af ​​udbruddet den 18. december har det islandske meteorologiske kontor udsendt en ny farevurdering. Farekortet træder i kraft kl. 16.00 UTC i dag (22. december), og det forbliver gyldigt indtil kl. 18.00 UTC den 29. december. De vigtigste ændringer påvirker zone 2 og 3, hvor fareniveauerne er reduceret fra meget høje (lilla) til høje (røde). Farevurderingen for alle andre zoner er uændret. Navnlig er vurderingen for Grindavík uændret i forhold til det tidligere kort, og fareniveauet er fortsat betydeligt . Vi lægger vægt på, at forholdene kan ændre sig hurtigt, og at vejrforholdene i væsentlig grad kan påvirke følsomheden af ​​vores overvågningsnetværk. Under sådanne forhold kan varslingstiden forkortes betydeligt.

Vejrudsigten for Grindavík den 23. december lyder på nordøst vind 10-15 m/s, periodisk snefald og muligvis drivsne. Temperaturerne bliver lave, mellem 3 og 5°C. Den 24. december vinder fra nord 13-18 m/s med enkelte snebyger, men 10-15 m/s om eftermiddagen med aftagende snebyger. Der kan forventes periodisk drivende sne. Temperaturerne vil ligge fra 0 til 2°C


Haettumatskort-22-desember-2023-enska-

Det seneste farevurderingskort, offentliggjort den 22. december kl. 16:00 UTC. Det er vigtigt at bemærke, at nye farer kan opstå med lidt advarsel inden for de specificerede områder. Derudover gælder vurderingen kun for de specificerede områder, hvorimod farer kan strække sig eller forekomme ud over de identificerede zoner.

Opdateret 21. december kl. 12:55 UTC

Forskere, der fløj over udbrudsstedet i morges, bekræfter, at ingen udbrudsaktivitet er synlig, og at lavastrømmen fra kraterne ser ud til at være ophørt. Glødende er stadig synligt i lavafeltet, muligvis inden for lukkede kanaler. Dette blev også bekræftet af en Elfu-medarbejder i Sýlingarfell. Aktiviteten ser ud til at være aftaget sent i nat eller meget tidligt i morges. Det er dog stadig muligt, at lava flyder i lukkede kanaler, så det er for tidligt at erklære udbruddet for afsluttet.

Jordskælvsaktiviteten er fortsat med at falde, og i løbet af de sidste 24 timer er der målt cirka 70 mindre jordskælv over magmarørene. Det største jordskælv i går skete klokken 14:27 og målte 1,4 i størrelsesordenen, mens det største siden midnat i nat var på 1,9. Deformationsmålinger ved Svartsengi viser lidt bevægelse, men målinger over de næste par dage vil yderligere afklare situationen dér.

Gasspredning, hovedsageligt på grund af afgasningen af ​​lavafeltet, vil i dag være sydøst og ud til havet. I morgen, med en langsommere nordøstlig vind, vil gassen rejse mod sydvest.

På nuværende tidspunkt er det svært at forudsige fortsættelsen af ​​udbruddet, men forskere ved Meteorologisk Kontor vurderer konstant de seneste data og fortsætter med at overvåge området tæt.


Opdateret 20. december kl. 18:50 UTC

Udbruddet, der begyndte i Sundhnúksgígar-kraterrækken den 18. december, startede med betydelig kraft, og varslingsperioden var kort. Der gik omkring 90 minutter fra de første tegn på seismicitet, til udbruddet begyndte. Udbruddet skete på magma-indtrængen, der dannedes den 10. november. Magmaen stammer højst sandsynligt fra under Svartsengi, hvor landet har rejst sig gentagne gange siden 2020.

I det seneste døgn har den højeste aktivitet i udbruddet holdt sig omkring midten af ​​sprækken, der åbnede den 18. december. Seismisk aktivitet har været relativt stabil, og der har været små ændringer i deformation siden udbruddet begyndte. I betragtning af dette vurderer det islandske meteorologiske kontor (IMO), at sandsynligheden for, at et nyt udbrud dannes uden varsel i nærheden af ​​Grindavík, er faldet. Derfor har IMO udsendt et nyt farevurderingskort, der træder i kraft i morgen, torsdag den 21. december kl. 7:00 UTC. Farevurderingskortet er gyldigt indtil 28. december. Det skal bemærkes, at selvom sandsynligheden for dannelse af ventilationsåbninger inden for område 4 er faldet, anses fareniveauet i dette område alligevel for at være betydeligt. Selvom aktiviteten er faldet siden udbruddet begyndte, er intensiteten af ​​udbruddet stadig betydelig og kan sammenlignes med udbrud ved Fagradalsfjall. Det har også vist sig, at magmaen kan nå overfladen hurtigt, hvilket giver lidt tid til at udsende advarsler.

Hazard_map_VI_20des_DRAFT

På grund af det vulkanudbrud, der begyndte ved Sundhnúksgígar-kraterrækken den 18. december, er der en øget sandsynlighed for yderligere udluftningsåbninger på den oprindelige sprække. Baseret på det pludselige udbrud ved Sundhnúksgígar kan varslingstiden for nye sprækkeåbninger være meget kort.


Opdateret 20. december kl. 17:00 UTC

Kraften fra udbruddet fortsætter med at aftage. Nye billeder af området viser, at i øjeblikket er to kratere i udbrud. Det mest aktive i dag er krateret direkte øst for Sýlingarfell, som er det sydligste af de kratere, der var aktive i går.

Lava fortsætter for det meste med at strømme mod øst fra de vulkanske åbninger, men en lava-tunge er også løbet vest for, nord for Stóra-Skógfell. Den sydligste kant af lavaen ser ikke ud til at være på vej frem. Satellitbilleder taget i aftes viser, at lavafeltet er omkring 3,7 kvadratkilometer stort.

Vinden vil vende nordvest i nat og i morgen, og forureningen vil blive transporteret mod sydøst og ud i havet. Det islandske meteorologiske kontor udsender regelmæssigt gasforureningsprognoser.

Der er sket et markant fald i jordskælvsaktiviteten, og i løbet af de sidste 24 timer er der målt omkring 80 små rystelser over magmakanalerne. Det største jordskælv var 2,2 i størrelsesordenen klokken 10:55 i går morges, og det største siden midnat er 1,2 i størrelsesordenen.

Hraunflaedi-20-des

Opdateret 19. december kl. 18:30 UTC

Udbruddet fortsætter med at svækkes. Nye luftbilleder af området viser, at der nu er tre åbninger, der bryder ud sydøst for Stóra-Skógfell, ned fra de tidligere fem. Lavaen er for det meste strømmet mod øst fra udbrudsstedet, men der er også en lava-tunge, der flyder mod vest fra regionen nord for Stóra-Skógfell.

Siden udbruddet begyndte, er omkring 320 jordskælv blevet målt over magmakanalerne. Det største jordskælv, med en styrke på 4,1, fandt sted klokken 23:25 mandag. Efter midnat faldt den seismiske aktivitet markant, og siden kl. 12.00 i dag er der kun registreret 10 jordskælv i regionen. Efter udbruddet ved Sundhnúksgíga sænkede landet i Svartsengi sig mere end 5 cm. Tidligere havde landet hævet sig der med omkring 35 cm siden dannelsen af ​​magmakanalen den 10. november. Det er for tidligt at afgøre, om magma vil fortsætte med at samle sig under Svartsengi, og om landet vil begynde at rejse sig igen.

Mens udbruddet fortsætter ved Sundhnúksgíga, er der en øget sandsynlighed for, at flere åbninger kan åbne langs den oprindelige sprække såvel som længere mod nord eller syd. Når man ser tilbage på optakten til udbruddet, afslører det, at der gik cirka 90 minutter mellem de første indikatorer og starten af ​​udbruddet. Derfor kan varslingstiden for nye udluftningsåbninger ved Sundhnúk være meget kort.


Opdateret 19. december kl. 14:30 UTC

Størrelsen af ​​vulkanudbruddet ved Sundhnúksgígar fortsætter med at falde. Lavastrømmen anslås at være omkring en fjerdedel af, hvad den var ved begyndelsen af ​​udbruddet den 18. december, og en tredjedel af den oprindelige sprække er aktiv. Lavafontænerne er også lavere end ved begyndelsen af ​​udbruddet og når omkring 30 meter på deres højeste. Disse tal er baseret på visuelle skøn fra en rekognosceringsflyvning tidligt den 19. december.

Udbruddets udvikling ligner nylige udbrud ved Fagradalsfjall, hvor sprækkerne begynder at trække sig sammen og danne individuelle udbrudsåbninger. I øjeblikket er der omkring fem udbrudsåbninger spredt langs den oprindelige sprække.

Ifølge oplysninger fra videnskabsmænd, der tog på en anden helikopterflyvning med den islandske kystvagt omkring kl. 04:00 UTC i dag, har den samlede længde af sprækkeudbruddet ikke ændret sig meget fra begyndelsen. Der var ringe aktivitet i den sydlige ende af sprækken nær Hagafell, og størstedelen af ​​lavastrømmen er på vej mod øst mod Fagradalsfjall. To vandløb når vest, begge nord for Stóra-Skógfell.

På tidspunktet for offentliggørelsen driver vulkanfanen fra vest og nordvest. Gasforurening kan være mærkbar i Vestmannaeyjar i dag, men ikke andre steder i befolkede områder. Ifølge vejrudsigten kan der blive opdaget gasforurening i hovedstadsområdet sent i aften eller i morgen tidlig.

Et nyt farevurderingskort er under udarbejdelse, og det vil blive offentliggjort senere i dag.

Iceye-19-des-nytt

Amplitudebillede fra en ICEYE-satellit optaget kl. 03:11 i morges (19. december 2023). Foreløbig analyse af dette billede viser den nye eruptive sprække (gul linje) og lavastrøm (farvet område). Læg mærke til, at dæmningerne bygget omkring Svartsengi er tydeligt synlige.

Opdateret 19. december kl. 3:00

Intensiteten af ​​vulkanudbruddet, der startede for omkring fire timer siden, er aftagende. Dette fremgår af seismiske og GPS-målinger. At aktiviteten allerede er faldende er ikke en indikation af, hvor længe udbruddet vil vare, men derimod at udbruddet er ved at nå en tilstand af ligevægt. Denne udvikling er blevet observeret i begyndelsen af ​​alle udbrud på Reykjanes-halvøen i de senere år.

Den eruptive sprække er omkring 4 km lang, med den nordlige ende lige øst for Stóra-Skógfell og den sydlige ende lige øst for Sundhnúk. Afstanden fra den sydlige ende til kanten af ​​Grindavík er næsten 3 km.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge aktiviteten og er i direkte kontakt med civilbeskyttelses- og indsatsenheder i området. Et møde med videnskabsmænd vil blive afholdt i morgen formiddag for at evaluere udviklingen af ​​udbruddet natten over.

Denne nyhed vil blive opdateret kl. 09:00 den 19. december.

Eldgos_19des_stadsetning_0300_DA


Opdateret 19. december kl. 02:10

Ifølge de seneste luftobservationer og seismicitet udvider udbrudsspalten sig mod syd. På tidspunktet for offentliggørelsen var den sydlige ende af sprækken tæt på Sundhnúkur. 

Udbruddet er placeret på digeindbrudet, der blev dannet i november. Hastigheden af ​​lavaudledning i løbet af de første to timer af udbruddet menes at være på en skala på hundredvis af kubikmeter i sekundet, med de største lavafontæner i den nordlige ende af sprækkerne. 

Lava spreder sig lateralt fra hver side af de nyligt åbnede sprækker. Fra realtids GPS-målinger har betydelig jorddeformation ledsaget åbningen af ​​udbrudssprækkerne. 

Siden midnat den 19. december er niveauet af seismicitet på udbrudsstedet faldet. Derudover tyder estimater af sprækkeforlængelse på, at udbruddet er faldet i intensitet siden det begyndte kl. 22:17 den 18. december.


Opdateret 18. december kl. 23:00

 

Klokken 22:17 i aften begyndte et vulkanudbrud nord for Grindavík på Reykjanes-halvøen. Udbruddet ligger tæt på Sundhnúkagígar, omkring fire kilometer nordøst for Grindavík, og det kan ses på nærliggende webkameraer. Forud for udbruddet skete et jordskælvsværm, der startede kl. 21.00.

 

En kystvagthelikopter vil snart lette for at bekræfte udbruddets nøjagtige placering og størrelse.

Mere information vil snart være tilgængelig.


Opdateret 16. december kl. 14:00 UTC

På nuværende tidspunkt er det for tidligt at sige, om magmaakkumuleringen ved Svartsengi er stoppet, og inflationen er forbi. Deformationshastigheden er faldet noget de seneste dage, men der er brug for flere data for at fortolke den mulige udvikling af aktiviteten i Svartsengi.

Forskere vil fortsætte med at analysere dataene i de kommende dage. 

Et nyt farekort vil blive frigivet onsdag den 20. december, som vil afspejle fortolkningen af ​​de seneste data.


Opdateret 15. december kl. 13:00 UTC

Generelt fortsætter svag seismicitet i det område, der er påvirket af diget, og er for det meste koncentreret nær Hagafell. Siden tirsdag den 12. december er der målt 460 jordskælv, hvoraf 30 var større end M1,0. Det største jordskælv i denne tid var M2,8 nær Hagafell tirsdag morgen. Data fra GPS-stationer og satellitbilleder viser, at løft som følge af ophobning af magma fortsætter omkring Svartsengi. Mens magma fortsætter med at akkumulere i dette område, er yderligere diger eller et udbrud stadig muligt.

Farekortet offentliggjort den 6. december Islandsk kort her nedenfor fortsætter med at være gyldigt indtil 20. december. Forholdene inden for og uden for de afgrænsede farezoner kan ændre sig med lidt advarsel.

Haettusvaedi-13des-png


Opdateret 13. december kl. 11:15 UTC

Området omkring Svartsengi fortsætter med at blæse op. Inflationstakten er faldet noget siden fredag, men den er stadig større, end den var før dannelsen af ​​diget, der rejste under Grindavík 10. november.

Mens magma fortsætter med at samle sig omkring Svartsengi, er yderligere diger eller et udbrud stadig muligt.

Hvis der dannes et andet dige, anses det for at være mest sandsynligt, at det vil følge samme vej som diget den 10. november. Det mest sandsynlige sted for et potentielt udbrud under disse forhold vurderes at være nord for Grindavík i retning af Hagafell og området omkring Sundhnúkagígar. 

Seismisk aktivitet fortsætter på samme niveau som de foregående dage. Den er generelt svag og mest i området omkring Hagafell.


Opdateret 6. december kl. 18:00 UTC

Seneste geodætiske modelleringsresultater tyder på, at magmatilstrømningen til diget, der blev dannet den 10. november, sandsynligvis er ophørt. Chancerne for et udbrud langs diget på dette tidspunkt er derfor faldet betydeligt. Magmaakkumulering fortsætter dog under Svartsengi.  

Den igangværende aktivitet ved Svartsengi, som begyndte i oktober, er endnu ikke slut, og et nyt kapitel kan være begyndt med en øget chance for en ny magmaudbredelse og efterfølgende øget sandsynlighed for et udbrud. 

Som tidligere nævnt blev diget under Grindavík fodret med magma, der akkumuleredes under Svartsengi. Det er sandsynligt, at denne sekvens af begivenheder vil gentage sig. Når man ser på det overordnede mønster med gentagen magma-akkumulering, kan det estimeres, at den næste magma-udbredelse fra Svartsengi kan være i mindre skala end den, der tidligere blev dannet den 10. november. En magma-udbredelse kan vare i flere timer eller dage med en øget risiko på grund af seismisk aktivitet og deformation i den periode. 

Tegn på en magma-udbredelse omfatter en pludselig stigning i seismisk aktivitet og hurtige ændringer i jordens deformation. Disse tegn kan observeres på instrumenter flere timer før magmaudbredelsen sandsynligvis vil udgøre en trussel mod Svartsengi eller Grindavík. Hvis der opstår en magma-udbredelse, vil det islandske meteorologiske kontor straks aktivere indsatsplaner for offentlig sikkerhed. 

Efter en magma-udbredelse øges sandsynligheden for et udbrud. Som nævnt ovenfor er det mest sandsynligt, at magma vil forplante sig fra Svartsengi ind i det tidligere dannede dige den 10. november. Det gør det til det mest sandsynlige område for et udbrud. 

Det er ikke muligt at estimere, hvornår den næste magmaudbredelse vil finde sted. Usikkerheden er betydelig, og en magma-udbredelse kan ske i løbet af de næste par dage eller muligvis efter flere måneder. 

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området tæt og fortsætter med at overvåge tegn på magmaudbredelse og andre ændringer, der kan udgøre yderligere fare i området nær Svartsengi og Grindavík.

Sammenligning af Svartsengi og Krafla brande

I den sidste uge er der registreret cirka 300-500 jordskælv i en 24-timers periode omkring digets indbrud. Det største jordskælv var et M2,7 nær Hagafell fredag ​​aften. Siden midnat i dag er omkring 90 jordskælv blevet detekteret langs diget, alle målte under en M2,0. Størstedelen af ​​den seismiske aktivitet er fortsat koncentreret langs midten af ​​diget i omkring 3-4 km dybde. På grund af nedsynkning i Svartsengi har spændingen i jordskorpen ændret sig. Indtil det tidligere stressniveau er nået, kan det forventes, at mindre seismicitet fortsætter i regionen.

På trods af det seneste fald i seismisk aktivitet i de sidste uger, kan yderligere uroligheder forventes på Reykjanes-halvøen. Eksempler på lignende uroligheder kan ses i Krafla-brandene, der startede i 1975. Over en 10-årig periode var der 20 magmaudbredelser, hvoraf 9 resulterede i et udbrud (se forklarende billede nedenfor). I Krafla-brandene fodrede alle magma-udbredelsen det samme dige, men de varierede i størrelse. En lignende gentagelse kan også observeres i aktiviteten omkring Fagradalsfjall.

De seneste geodætiske modelleringsresultater indikerer, at mængden af ​​magma, der i øjeblikket er akkumuleret under Svartsengi, er betydeligt mindre end volumen akkumuleret før digets indtrængning den 10. november. Når man ser på magma-akkumuleringen og magma-udbredelsen i Krafla-brandene, er det tydeligt, at den største mængden af ​​magma havde ophobet sig i Krafla-calderaen før det første vulkanudbrud. En mindre mængde magma akkumulerede i calderaen, før den næste magma-udbredelse fandt sted. Det kan estimeres, at en lignende udvikling vil ske i forhold til magmaophobning under Svartsengi, og der skal ophobes en mindre mængde magma, før den udløser den næste magmaudbredelse ind i diget. Det er sandsynligt, at langsomt stigende seismicitet vil blive opdaget, før en ny magmaudbredelse finder sted, hvilket indikerer øget tryk under Svartsengi.

Kroflueldar-enska

Billedet viser samspillet mellem dannelsen af ​​diger og løft midt i Krafla-krateret. Det nederste billede viser højden af ​​land inden for Krafla-krateret, mens det øverste viser afstanden mellem Krafla-krateret og urolighederne. (Páll Einarsson og Bryndís Brandsdóttir, 2021)

Opdateret 1. december kl. 16:50 UTC

 

Seismiciteten på halvøen fortsætter med at falde. I de sidste par dage har det automatiske jordskælvslokaliseringssystem registreret relativt få jordskælv, for det meste mikrojordskælv under størrelsesordenen 1. Den seneste seismicitet er koncentreret i området mellem Sýlingarfell og Hagafell, hvor diget højst sandsynligt fødes af magma, der ophobes under Svartsengi. Nogle deformationer detekteres stadig på cGPS-stationerne tæt på diget, men signalet tolkes nu hovedsageligt som skorpens reaktion på den igangværende inflation i Svartsengi-området.

Selvom aktiviteten langs diget og dets omegn nu foregår med meget lav intensitet, fortsætter inflationen, som startede i Svartsengi få dage efter digets dannelse, med et nogenlunde stabilt tempo. Nogle cGPS-stationer omkring Svartsengi og Mt. Þorbjörn viser en langsom faldende tendens, men andre stationer viser stadig en konstant tendens, hvilket tyder på, at indstrømningshastigheden af ​​magma i dybden ikke er reduceret væsentligt.

Processen, der begyndte den 25. oktober med en betydelig seismisk sværm og toppede den 10. november med dannelsen af ​​et 15 km langt magmatisk dige, er ikke slut. Med sikkerhed kan det konstateres, at en fase er startet, hvor et lignende hændelsesforløb kan gentage sig med tiden.

På dette stadium er det dog svært at sige, hvornår den næste energiske indtrængen af ​​magma på lavere dybde kan forekomme, og om den vil forekomme i et lignende område eller ej. IMO fortsætter med at opretholde overvågningen af ​​området på et højt niveau.

 

Opdateret 29. november kl. 17:00 UTC

Den seismiske aktivitet er fortsat langsomt faldende i løbet af de sidste to dage. I går blev der målt omkring 340 jordskælv nær magma-indtrængningen i området øst for Sýlingarfell, og siden midnat i dag er der registreret omkring 150 jordskælv. De fleste af jordskælvene har været mindre end 1,0.

Hævningshastigheden nær Svartsengi har været faldende, men den er stadig i gang med en hastighed på omkring 1 cm pr. dag. Størstedelen af ​​forskydningen i regionen tilskrives i øjeblikket tilstrømning under Svartsengi med en mindre del, der strømmer ind i den magmatiske indtrængning. Med andre ord er deformationen målt og modelleret ved Svartsengi nu meget større end den, der ses nær magma-indtrængningen, men alle deformationssignaler aftager langsomt. Observerede tegn på indstrømning i den magmatiske indtrængen er nu begrænset til området øst for Sýlingarfell. På trods af opbremsningen af ​​seismisk aktivitet og deformation anses et udbrud stadig for at være muligt. Hvis der opstår et udbrud, er det sted, der menes at være mest sandsynligt, øst for Sýlingarfell.

Seng-29-nov

Her er en tidslinje for GPS-stationen Svartsengi (SENG). Den viser bevægelser over de sidste 90 dage i nordlige, østlige og lodrette retninger. Den blå linje markerer magma-indtrængningen fra den 10. november til i dag.

SENG-29-nov-fra-10-nov

Dette billede viser bevægelserne fra stationen siden 10. november og frem til i dag .

Opdateret 27. november kl. 16:30 UTC

Seismisk aktivitet har været relativt stabil de seneste par dage med en daglig rate på omkring 500 jordskælv i området ved det magmatiske dige. Det meste af seismiciteten er fortsat i nærheden af ​​Sýlingarfell og Hagafell. Omkring midnat begyndte en kortvarig seismisk sværm i nærheden af ​​Sýlingarfell og varede i omkring en time. I alt blev der registreret 170 jordskælv i området i 3-5 km dybde. Jordskælvene var næsten alle meget små med én M3.0.

Data fra GPS-stationer og satellitbilleder viser, at stigningen fortsætter i området ved Svartsengi, og deformation er stadig i gang langs og omkring diget. Den forhøjede seismiske aktivitet, der fandt sted omkring midnat, er ikke forbundet med nogen ændringer i den igangværende deformation. Både seismiske data og deformationsdata tyder på, at magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi og strømme ind i den midterste del af diget, som blev dannet den 10. november. Den seismiske sværm, der opstod denne nat, kan tyde på stigende tryk i diget.

I lyset af de tilgængelige data og den nyeste analyse anses et udbrud langs diget stadig for sandsynligt, så længe magmatilstrømningen fortsætter. Det vurderes, at området med størst sandsynlighed for et udbrud ligger i den midterste del af diget mellem Hagafell og Sýlingarfell. Farekortet offentliggjort af IMO den 22. november forbliver gyldigt.

Yderligere geodætisk modellering er blevet udført for at rekonstruere udviklingen af ​​diget, som blev dannet den 10. november. Disse nyeste resultater tyder på, at diget i dybden kunne være bredere end oprindeligt vurderet. Den tid, der er nødvendig for at størkne magmaen, der trængte ind i diget, ville derfor blive anslået til at være i størrelsesordenen et par måneder.

Yfirfarnir-skjalftar-27-nov

Dette billede viser gennemgåede jordskælv siden 24. november.

Opdateret 24. november kl. 13:30 UTC

I går blev der målt omkring 650 jordskælv nær digets indtrængning nord for Grindavík, og siden midnat i dag er der registreret knap 300 jordskælv. De fleste af jordskælvene er under M1,0, men det største jordskælv i de sidste to dage var M2,7 nær Hagafell. Den seismiske aktivitet fortsætter med at falde.

Data fra GPS-målinger viser, at deformationen fortsætter nær Svartsengi, og der måles stadig deformation omkring digets indtrængning. Der er dog tegn på, at deformationshastigheden er faldet baseret på data fra den seneste uge. Selvom fortolkningen af ​​deformationsdata er kompleks på dette stadium. Det skyldes, at andre processer, såsom forkastningsbevægelser relateret til jordskælv og den viskoelastiske reaktion fra jordskorpen på uroligheder i området, har indflydelse på deformationssignalerne.

I betragtning af den seneste fortolkning af alle data, fortsætter sandsynligheden for et vulkanudbrud på et eller andet sted langs længden af ​​magma-indtrængningen. Det er muligt, at magma kan dukke op i området mellem Hagafell og Sýlingarfell. Men efterhånden som skorpeafslapning fortsætter med at forekomme, og seismiciteten falder, sammen med et fald i magmatilstrømningen til indtrængningen, mindskes sandsynligheden for et forestående vulkanudbrud med tiden.

Graf-25.-november

Oversigt over seismisk aktivitet fra fredag ​​den 17. november. Den øverste graf viser antallet af jordskælv i timen, og den nederste graf viser antallet af jordskælv pr. dag. Virkningerne af stærk vind og kraftige havdønninger på Reykjanes-halvøen den 21. og 22. november er tydelige i færre registrerede jordskælv på grund af reduceret følsomhed af det seismiske netværk i det tidsrum.


Opdateret 23. november kl. 12:30 UTC

Den 21. november blev der registreret cirka 300 jordskælv i området for magma-indtrængningen. Fra midnat den 22. november til kl. 18.00 UTC samme dag var der registreret omkring 100 jordskælv i samme region, hvilket er betydeligt færre end de seneste dage. Derudover er intensiteten af ​​jordskælv over størrelsesordenen 2,0 faldet. I perioden med hårdt vejr den 21. og 22. november blev der arbejdet på at vurdere, hvordan vejrforhold og havdønninger påvirker IMO’s overvågningssystemer.

Magma-tilstrømningshastigheder og skorpejusteringer relateret til dannelsen af ​​indtrængen fortsætter med at falde. Derudover fortsætter jordskorpeløftet nær Svartsengi i et lignende tempo. Geodetiske modeller baseret på data fra 21. november tyder på, at tilstrømningen til intrusionen er størst nær Sundhnúkur-kraterrækken, omkring 4 km nordøst for Grindavík. Mindre overfladeforskydninger er påvist inden for graben-regionen i og omkring Grindavík.

Sandsynligheden for et vulkanudbrud på et eller andet sted langs længden af ​​magma-indtrængningen består. Det er muligt, at magma kan dukke op i området mellem Hagafell og Sýlingarfell. Men efterhånden som skorpeafslapning fortsætter med at forekomme, og seismiciteten falder, sammen med et fald i magmatilstrømningen til indtrængningen, mindskes sandsynligheden for et forestående vulkanudbrud med tiden.

Baseret på de seneste data og i betragtning af aktivitetsudviklingen siden 10. november er sandsynligheden for et pludseligt udbrud i Grindavík byområde dagligt faldende, og den vurderes i øjeblikket som lav. Det kan antages, at nyligt anbragt magma under Grindavík er størknet delvist, hvilket reducerer sandsynligheden for, at magmaen når overfladen inden for bygrænsen. Vi understreger dog, at muligheden for et vulkanudbrud på et tidspunkt i længden af ​​indtrængen, især mellem Hagafell og Sýlingarfell, forbliver plausibel.

Det er tydeligt, at der er en stærk sammenhæng mellem jordskorpehævningen i Svartsengi-regionen og den pludselige, indledende udbredelse af magma-indtrængningen den 10. november. Modeller indikerer, at magmaen i reservoiret under Svartsengi kan være strømmet østpå mod Sundhnúkur-kraterne og efterfølgende dannet den 15 km lange vulkanske indtrængen. Mens jordskorpeløftet i Svartsengi fortsætter, forventes det, at den akkumulerende magma igen kan strømme mod øst, hvilket potentielt genaktiverer indtrængen. Det er også muligt, at der kan dannes en magma-indtrængning vest for magmakroppen, der akkumuleres under Svartsengi. Forstadier til en sådan hændelse vil omfatte udtalt seismicitet og hurtige jordforskydninger, som begge overvåges nøje af IMO kontinuerligt.


Opdateret 21. november kl. 15:30 UTC

 

Siden midnat i dag er der registreret 165 jordskælv på grund af de igangværende vulkanske uroligheder, alle under størrelsesordenen 2,0 i størrelse. Niveauet af seismicitet i dag er betydeligt lavere end i de seneste dage, hvor der blev registreret 1.500-1.800 jordskælv hver dag. Det kan forventes, at det intense vejr, der påvirker landet, har betydning for følsomheden af ​​det seismiske overvågningssystem til at detektere de mindste jordskælv, hvilket gør det svært at vurdere, om den seismiske aktivitet generelt er faldende.

Deformationen i forbindelse med magma-indtrængningen, der blev dannet den 10. november, fortsætter. Ligeledes fortsætter jordskorpehævningen nær Svartsengi. Hastigheden af ​​hævningen ved Svartsengi har været næsten den samme i løbet af de seneste 24 timer.

I samarbejde med specialister fra Islands Universitet fortsætter IMO med at overvåge området så effektivt som muligt, idet de konstant revurderer og fortolker de modtagne data.

Som før nævnt har IMO øget overvågningen i og omkring Grindavík og området omkring Hagafell. Effektiviteten af ​​denne overvågning afhænger af jordskælvets høje følsomhed og GPS-målinger i realtid, som er meget afhængige af vejrforholdene. Givet vejrudsigten for de næste to dage, som indikerer nedbør og betydelig vind, kan det forventes, at både seismisk overvågning og realtids GPS-observationer vil blive påvirket. Havbølger skaber også mikroseismer, der overvælder lavfrekvente detektionskapaciteter af seismometre på Reykjanes-halvøen. Tåge og haglbyger kan også påvirke den visuelle bekræftelse af et udbrud, hvilket øger overvågnings- og vurderingsusikkerheden.

 

Opdateret 20. november kl. 13:20 UTC

Siden midnat i dag er over 700 jordskælv blevet opdaget i området for magma-indtrængningen, hvoraf det største var 2,7 på Richterstyrken nær Hagafell. 

I de seneste dage er der målt mellem 1.500 og 1.800 daglige jordskælv i regionen, hvor den største hændelse registrerede en styrke på 3,0 sidste fredag ​​(17. november). Baseret på radarbilleder fra 18. og 19. november 2023 viser det seneste interferogram af magma-indtrængningen og det omkringliggende område en betydelig jordskorpeløft i nærheden af ​​Svartsengi. Det nyligt behandlede interferogram blev gennemgået af eksperter i weekenden (18. – 19. november) fra det islandske meteorologiske kontor, Islands Universitet og Department of Civil Protection and Emergency Management. Resultaterne blev også diskuteret på dagens statusmøde, afholdt i IMO. Den hurtige, igangværende løft tæt på Svartsengi sker i det samme område, hvor stigningen blev målt før magma-indtrængningen dannede den 10. november. Geodætiske modeller udledt af satellitbilleder viser, at løftningen i Svartsengi-området er betydeligt hurtigere end tidligere. Generelt, når der dannes en magma-indtrængning, sker nedsynkning over indtrængningens midterlinje, som det ses i Grindavík, med tegn på landhævning, der kan ses ved siden af ​​indtrængningen. Skorpehævning i Svartsengi-regionen på grund af magma, der akkumuleres i dybden, har været målbar, siden indtrængen begyndte at dannes den 10. november. Oprindeligt var opløftningstegnet påvirket af dannelsen af ​​indtrængen, men nu er dominansen af ​​dyb magma-genopladning tydelig.

Det klare tegn på jordskorpeløft i Svartsengi-regionen ændrer ikke på sandsynligheden for et udbrud fra magma-indtrængningen. Dette vurderes blandt andet ud fra, at jordskorpen over magma-indtrængningen er meget svagere end skorpen over hævningsområdet tæt på Svartsengi. Så længe der ikke er signifikant seismicitet i Svartsengi-regionen, er der ikke stor sandsynlighed for et udbrud på det sted. Desuden vurderes et udbrud stadig mere sandsynligt fra indtrængningen, især hvis der er en pludselig, stor indstrømning af magma ind i indtrængningen.

Vores overvågnings- og farevurderingsforberedelser er stadig baseret på den antagelse, at situationen kan ændre sig pludseligt med lidt advarsel. Det islandske meteorologiske kontor vil i tæt samarbejde med eksperter fra Islands Universitet fortsætte med at overvåge området tæt med det mål løbende at fortolke og evaluere alle tilgængelige overvågningsobservationer.

20-nov-vincent

COSMO-Skymed interferogram spænder over 24 timer mellem 18-19 november kl. 06:41. Det brede opløftningssignal, der er synligt i orange/rødt omkring Svartsengi, er tegn på, at en dyb oppustning (>5 km) finder sted.

Opdateret 18. november kl. 15:00 UTC

Seismicitet relateret til magma-indtrængen, der pludselig blev dannet for en uge siden, forbliver høj og konstant. Cirka 1.700 jordskælv er blevet registreret i de sidste 24 timer, 1.000 af dem er registreret siden midnat. Det største jordskælv i løbet af de sidste 24 timer havde en styrke på 2,8 og fandt sted nær Hagafell, 3,5 km NNE for Grindavík.


Opdateret 17. november kl. 12:00 UTC

Seismiciteten relateret til magma-indtrængningen, der pludselig blev dannet for en uge siden, forbliver høj og konstant, selvom aktivitetsniveauet er væsentligt lavere end 10. – 12. november 2023. Der er registreret ca. 2.000 jordskælv inden for de sidste 24 timer, med mest aktivitet i et område nord for Hagafell, mod Sundhnúkar-kraterne. Det meste af seismiciteten er mikrojordskælvsaktivitet omfattende jordskælv under M 1. Det største jordskælv i løbet af de sidste 24 timer fandt sted kl. 06:35 nær Hagefell; den havde en størrelsesorden på 3,0.

Ifølge GPS-målinger fortsætter jorddeformationen, men med en faldende hastighed. De seneste geofysiske modeller baseret på GPS-data og satellitbilleder indikerer, at de største bevægelser i magma-indtrængningen finder sted nord for Grindavík, nær Hagafell. Hvis det lykkes magma at nå overfladen, menes Hagafell at være det bedste sted for et udbrud.

Indsynkning over magma-indtrængningen forbliver aktiv, selvom målinger viser en lille opbremsning fra dag til dag. På nuværende tidspunkt viser GPS-stationer placeret i og omkring Grindavík, nær midten af ​​indsynkningszonen, omkring 3-4 cm indsynkning om dagen.

Baseret på fortolkningen af ​​de seneste data og modelresultater er et vulkanudbrud fortsat sandsynligt, med den største sandsynlighed for, at det starter nord for Grindavík nær Hagafell.

Grindavik_situation_map_20231116_DA

Et kort, der viser omfanget af nedsynkningen over magma-instruktionen i og omkring Grindavík. En GPS-station (GRIC) placeret nær midten af ​​synket har registreret et samlet synkning på 25 cm siden begyndelsen af ​​hændelsen.

 


Opdateret 16. november kl. 17:50 UTC

I løbet af de sidste par dage har seismiciteten nær magma-indtrængningen været relativt stabil. Fra kl. 17.00 i dag er der registreret omkring 1.400 jordskælv siden midnat, hvoraf det største er 2,9 i styrke, opstået nær Hagafell lige efter kl. 13.00. De fleste af jordskælvene var under størrelsesordenen 2, med den højeste koncentration af aktivitet nær Hagafell.

Deformation relateret til magma-indtrængningen bliver fortsat målt, selvom den er aftaget lidt siden i går. De seneste modeller, afledt af GPS-målinger og satellitdata, tyder stadig på, at de største bevægelser af magma-indtrængningen er nord for Grindavík nær Hagafell. Hvis magma formår at bryde igennem til overfladen, er det højst sandsynligt, at det sker i Hagafell-regionen.

Tidligt i dag blev svovldioxid (SO 2 ), en type vulkansk gas, målt fra et borehul ved Svartsengi, der ligger lige nord for Þorbjörn. Boringen strækker sig mod øst til betydelig dybde mod Sundhnúkur-kraterrækken. Grunden af ​​borehullet når derfor tæt på det sted i skorpen, hvor magma-indtrængningen er lokaliseret. Yderligere gasmålinger vil blive gennemført i morgen den 17. november. Detekteringen af ​​vulkansk gas fra et sådant borehul er en anden uafhængig bekræftelse af tilstedeværelsen af ​​magma nord for Hagafell, som indikeret af seismisk aktivitet og geofysiske modelleringsresultater.

Sandsynligheden for et udbrud er fortsat høj. Overvågning fortsætter for tegn på overfladisk seismicitet og pludselige jordskorpebevægelser, som kan være forløbere for magma, der bryder sin vej til overfladen. I skrivende stund var der ikke observeret sådanne tegn.


Opdateret 15. november kl. 11:30 UTC

Siden midnat er der målt omkring 800 jordskælv, de fleste af dem midt på magmadiget ved Sundhnúk i omkring 3-5 km dybde. Seismisk aktivitet har været konstant siden 11. november . Det primære overvågningsfokus på seismisk aktivitet er fortsat i området omkring diget og Grindavík.

Deformationsmålinger viser fortsat deformation i området. De stemmer overens med magma, der stadig strømmer ind i diget. En del af magmadiget ser ud til at størkne, især i kanterne, men ikke ved magmaindstrømningen, som menes at være nær Sundhnúk.

Målinger af svovldioxid (SO 2 ) ser ud til at vise svingende afgasning på grund af magmadiget, men yderligere målinger er nødvendige for bekræftelse. Analyse af disse data er i øjeblikket i gang i samarbejde med Chalmers Universitet i Sverige.

Det fiberoptiske kabel fra HS Orka, der løber fra Svartsengi vest for Þorbjörn til Arfadalsvík, bliver brugt som en kontinuerlig seismisk målelinje med høj følsomhed. Dette er en ny teknologi, der har udviklet sig i de senere år, og som nu bruges som yderligere målinger i samarbejde med HS Orku og ETH i Schweiz.

Generelt ser situationen ud til at være uændret siden i går. Sandsynligheden for et udbrud anses stadig for høj. I tilfælde af et udbrud er den mest sandsynlige placering ved magmadiget.


Opdateret 14. november kl. 19:20 UTC

Tidligere på ugen installerede IMO-specialister to DOAS-fjernmålingsinstrumenter på Húsafell. Disse instrumenter kan måle tilstedeværelsen og mængden af ​​SO2 i atmosfæren. Et af DOAS-instrumenterne detekterede SO2 i går og i dag ved den nydannede graben, der ligger mellem Sundhnúkagígar og Grindavík. På grund af den lave mængde dagslys kan målingerne være upræcise, og det tog tid at gennemgå dataene og fortolke dem. I de sidste to dage har østenvinde været fremherskende i området, så det kan ikke udelukkes, at den seneste stærk seismicitet har forårsaget frigivelsen af ​​SO2 fra under Fagardalsfjall, da magma på det sted endnu ikke er størknet siden udbruddet i juli 2023 .

Det er svært at vurdere dybden, hvorfra SO2 frigives, da processen er påvirket af magmatryk. Det menes dog, at magmaen skal være i de øverste hundrede meter af skorpen, for at SO2 kan frigives. Dette er en af ​​grundene til, at DOAS-instrumenterne er blevet placeret tæt på Grindavík.

DOAS (Differential Optical Absorption Spectrometer) er et værktøj, der kan detektere svovldioxid i atmosfæren. Metoden er afhængig af synligt lys, som bevæger sig gennem atmosfæren, rammer en sensor i måleapparatet, som derefter analyseres for bestemte farver (bølgelængder), der mangler i spektret. Svovldioxid absorberer visse bølgelængder af lys, hvilket betyder, at lys rammer måleinstrumentet på en anden måde, hvis der detekteres SO2. Sonden scanner visse dele af himlen, og den giver information om koncentrationen af ​​svovldioxid i det scannede område. DOAS-målinger kræver dagslys for at fungere, så det kan være udfordrende at betjene sådanne instrumenter om vinteren i Island.


Opdateret 14. november kl. 12:40 UTC

Siden midnat den 14. november har over 700 jordskælv været lokaliseret langs orienteringen af ​​magma-indtrængningen, hvoraf det største var M 3.1 nær Hagafell. I aftes, 13. november, fandt stress-udløst seismicitet sted tæt på Kleifarvatn, hvor det største jordskælv registrerede M 3,8 kl. 21:09 UTC. I dag forekommer de fleste jordskælv langs magma-indtrængningen, hvor størstedelen er mikrojordskælv, almindeligvis i brænddybder på 3 til 5 km.

Deformationsmålinger, herunder luftobservationer i høj opløsning, satellitradarbilleder og jordbaserede GPS-observationer afslører fortsatte, igangværende jordbevægelser på grund af den igangværende dannelse af magma-indtrængningen. Disse resultater er i overensstemmelse med fortsat, omend meget lavere magmatilstrømning til området for indtrængningen.

Mellem 12. og 13. november er tilstrømningen estimeret til 75 m 3 / s, og den gennemsnitlige dybde til toppen af ​​magma-indtrængningen menes at være omkring 800 m. Tilløbs- og dybdeestimaterne er afledt af modelbaserede beregninger, og de er behæftet med usikkerhed.

I hele denne periode med vulkansk uro har fokus været kontinuerlig overvågning af seismicitet og jorddeformation i Grindavík – Svartsengi-regionen. For at fremme vores overvågningsmuligheder har vi installeret yderligere GPS-stationer i og omkring Grindavík. De seneste målinger fra disse stationer viser, at den graben-lignende formation stadig dannes og er mekanisk aktiv. For at øge vores evne til at advare om et udbrud har vi desuden installeret jordbaserede SO2-detektorer, der har udsigt over Grindavík og syd for Sundhnúkur.

Sammenfattende er sandsynligheden for et udbrud fortsat høj. Hvis der opstår et udbrud, vil det mest sandsynlige sted være langs retningen af ​​magma-indtrængningen, begyndende som et sprækkeudbrud.


Opdateret 13. november kl. 16:20 UTC

 

Seismiciteten langs magma-indtrængningen fortsætter, selvom størrelsen og intensiteten af ​​aktiviteten er aftagende. Siden midnat i dag den 13. november er der blevet registreret omkring 900 jordskælv. Den seismiske aktivitet er koncentreret om området for indtrængen mellem Sundhnúkur og Grindavík i en dybde på omkring 2-5 km.

Faldende hastigheder for jorddeformation ses i GPS-data fra Grindavík. Satellitradarresultater viser en graben-lignende formation, der skærer gennem en del af Grindavík. Denne funktion blev først identificeret af IMO i satellitradarbilleder tidligt den 11. november.

Bylgjuvixlm-13-nov-michelle

 

Dette stigende COSMO-SkyMed (CSK) interferogram dækker tidsperioden 3-11 november og viser et omfattende deformationsfelt relateret til diget intrusion, der begyndte om eftermiddagen den 10. november i Reykjanes-Svartsengi vulkanske system. Dette CSK-interferogram og det forrige (spænder fra 2.-10. november) understøttede den vanskelige beslutning, som Civilbeskyttelsen traf om at evakuere byen Grindavík sent fredag ​​aften. Det muliggjorde også modellering af dimensionerne af digets indtrængning (den 11. november), hvilket gav en median digelængde på 15 km og topdybde på mindre end 1 km under overfladen. Billederne viser over 1 m jordforskydning i den vestlige del af Grindavík, forårsaget af udbredelsen af ​​magma-indtrængningen. Fra geodætiske modelleringsresultater konkluderer vi, at (pr. 12. november) det største område af magma-opstrømning er hentet tæt på Sundhnúkur, 3,5 km nord-nordøst for Grindavík.

Ny geodætisk modellering udføres i øjeblikket ved hjælp af et ICEYE-interferogram og GNSS-observationer, der strækker sig over de sidste 24 timer, for bedre at vurdere den igangværende aktivitet og give et estimat af de nuværende magma-tilstrømningshastigheder.

Ifølge vores seneste skøn er vurderingen af ​​vulkanfare i og omkring Grindavík uændret fra den 12. november. Alle overvågningssystemer overvåges tæt i realtid, især nær Grindavík, for tegn på pludselige ændringer. Overvågningsteamet for naturfarer hos IMO arbejder med maksimal overvågning, mens Department of Civil Protection and Emergency Management koordinerer kortvarig, midlertidig adgang til Grindavík i dag, den 13. november.

13-nov-enska-blar-litur

Skøn over de lodrette forskydninger forårsaget af diget under dets indledende udbredelse fra fredag ​​eftermiddag til lørdag morgen. Forskydningerne blev estimeret ved at kombinere ICEYE og COSMO-SkyMed pixel offset tracking resultater.


Opdateret 12. november kl. 12:30 UTC

 

Siden morgenen den 11. november har seismisk aktivitet relateret til magma-indtrængningen været nogenlunde konstant. Siden midnat den 12. november er der registreret omkring 1000 jordskælv i diget, og alle har været under M3,0 i styrke. Den mest seismiske aktivitet har fundet sted i regionen nord for Grindavík. De fleste af jordskælvene er i en dybde på 3-5 km svarende til den nederste del af digets indtrængning.

GPS-målinger, der dækker de seneste 24 timer, viser, at deformationen i forbindelse med digeindtrængningen, der blev dannet fredag ​​den 10. november, er aftaget. Dette kan være en indikation af, at magma bevæger sig tættere på overfladen, nye modeller vil blive kørt, så snart nye data kommer ind for at opdatere modellen.

Det var en fælles vurdering fra mødet, baseret på de seneste data, at der er plads til midlertidige foranstaltninger under kontrol af Department of Civil Protection and Emergency Management for at indsamle fornødenheder til beboerne og varetage akutte ærinder i Grindavík og omegn. areal. Under sådanne operationer er det nødvendigt at øge områdets årvågenhed gennem yderligere overvågning med det formål at forbedre påvisningen af ​​magma, der når overfladen. Det var forskernes opfattelse, at det ville være tilrådeligt at påbegynde disse operationer med det samme, da usikkerheden om begivenhedens fremskridt vokser, som dagen skrider frem. Den endelige beslutning om, hvorvidt disse handlinger vil blive truffet, og deres gennemførelse er i hænderne på den offentlige sikkerhed og politimesteren på Suðurnes.

I lyset af denne fælles vurdering har politimesteren i Suðurnes besluttet at tillade indbyggere at dele af et begrænset område i Þorkötlustaðahverfi, og det er kun for at hente vitale genstande, kæledyr og husdyr. Dette vil blive organiseret og kontrolleret af politiet. Denne tilladelse gælder kun for Þorkötlustaðahverfi. Bemærk, en særlig operation er i gang med at hente alle heste i området nord for Austurver.  

 

 

Denne nyhed er blevet opdateret siden de seneste oplysninger fra politimesteren i Suðurnes.
Opdateret 11. november kl. 18:30 UTC

Klokken 18.00 i dag, den 11. november, afsluttedes et statusmøde mellem forskere ved det islandske meteorologiske kontor, Islands Universitet og Institut for Civilbeskyttelse og Beredskab. Formålet med mødet var at diskutere de seneste målinger af seismicitet og jorddeformation i Grindavík-regionen, udover at gennemgå de nyeste geofysiske modeller og farevurderinger. Fra kombinerede vurderinger af satellitradarbilleder, jordbaserede GPS-målinger og seismicitet blev det konkluderet, at den igangværende digeindtrængen udgør en alvorlig vulkansk fare. 

Ud fra geofysiske modeller af digets indtrængning vurderes det, at indtrængningen forplanter sig langsomt opad, idet magma menes at være 800 m under overfladen. Den nøjagtige placering af et muligt udbrudssted er ukendt, men digets 15 km længde og orientering giver en god indikation af mulige kilder. Den overordnede vurdering fra statusmødet var, at sandsynligheden for et vulkanudbrud er høj, og at et udbrud kunne være muligt på en tidsskala på blot dage. Baseret på digets udstrækning kunne magma dukke op fra dens sydlige del, lige uden for Grindavik. Derfor er sandsynligheden for et ubådsudbrud også steget, så der skal forberedes mulighed for eksplosiv aktivitet. Der er defineret et fareområde ud fra digets placering, som vist på kortet.

Kort-ragnar-enska-11-nov

Statuskort, der viser placeringen af ​​digets indtrængen baseret på kombineret satellitradarbilleder, GPS-målinger og geofysisk modellering.

Opdateret 11. november kl. 12:00

 

Siden midnat er der målt omkring 800 jordskælv i den region, hvor magma-indtrængningen finder sted. Jordskælvets aktivitet er aftaget en smule de seneste timer, men den er fortsat høj. De fleste af de seneste jordskælv har fundet sted tæt på Grindavík, hvor den sydvestlige ende af det magmatiske dige skønnes at være placeret.

Analyse af jordskælvene fra i dag og i går er i gang. Målet med dette arbejde er bedre at forstå udviklingen af ​​magma-indtrængningen. I øjeblikket tyder data på, at magma-indtrængningen strækker sig fra Stóra-Skógsfell i nord til Grindavík i syd, hvor den strækker sig under havet. I overensstemmelse med de seneste foreløbige modeller, ved hjælp af de seneste satellitdata indsamlet i aftes, er den laveste dybde af toppen af ​​magma-indtrængningen nord for Grindavík 1,5 km. Fælles fortolkning af jord- og satellitmålinger indikerer, at størrelsen af ​​magma-indtrængningen og hastigheden, hvormed den bevæger sig, er flere gange større, end der tidligere er blevet målt på Reykjanes-halvøen. Vores vurdering er, at et udbrud, hvis det skulle ske, vil stamme fra den nordlige side af magma-indtrængningen. Det betyder, at der er større sandsynlighed for, at et udbrud begynder tæt på Sundhnjúkagígur.

Forskere mødes regelmæssigt for at fortolke dataene og opdatere de nyeste modeller og farevurderinger. Der afholdes et møde for journalister kl. 12.00 i Institut for Civilbeskyttelse og Beredskab. De nuværende forhold og fremtidige scenarier vil blive diskuteret.

Sandsynligheden for et vulkanudbrud i den nærmeste fremtid vurderes at være betydelig.

 

Skjalftavirkni_1011_1111

Gennemgået jordskælv siden kl. 21 i går aftes.

Opdateret 10. november kl. 23:30

 

Der er sket væsentlige ændringer i den seismiske aktivitet målt nær Sundhnjúkagígar nord for Grindavík og deformation observeret på Reykjanes-halvøen i eftermiddag. Den seismiske aktivitet har bevæget sig sydpå mod Grindavík. Baseret på hvordan den seismiske aktivitet har udviklet sig siden kl. 18.00 i dag, sammen med resultater fra GPS-målinger, er der en sandsynlighed for, at en magma-indtrængning har strakt sig under Grindavík. I lyset af dette resultat har politimesteren i Suðurnes i samarbejde med civilbeskyttelsesmyndighederne besluttet at evakuere Grindavík. Et nødniveau for civilbeskyttelse er nu i kraft. Dette er ikke en nødevakuering. Beboere i Grindavík rådes til at gå forsigtigt frem.

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at afgøre præcist, om og hvor magma kan nå overfladen. Noget tyder på, at en betydelig mængde magma bevæger sig i et område, der strækker sig fra Sundhnjúkagígum i nord mod Grindavík. Mængden af ​​involveret magma er betydeligt mere end hvad der blev observeret i de største magma-indtrængninger i forbindelse med udbruddene ved Fagradalsfjall. Yderligere data indsamles for at beregne modeller, der giver et mere præcist billede af magma-indtrængningen. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige, hvornår dette arbejde vil være afsluttet.


 

Opdateret 10. november kl. 20.00

 

Den seismiske aktivitet, der i øjeblikket måles ved Sundhnjúkagígar, forekommer inden for et område omkring 3 km nordøst for Grindavík. De laveste jordskælv, der er målt nu, er i en dybde på omkring 3-3,5 km.

De tegn, der kan ses nu ved Sundhnjúkagígar, ligner dem, der blev set på tærsklen til det første udbrud ved Fagradalsfjall i 2021 og minder meget om den seismiske aktivitet, der blev målt omkring en måned før det udbrud. Det mest sandsynlige scenarie nu, når man tager den aktivitet i betragtning, der kulminerede i begyndelsen af ​​den 19. marts 2021 , er, at det vil tage flere dage (i stedet for timer) for magma at nå overfladen.

Samsett-mynd-10-nov

 

Jordskælv den 10. november (indtil kl. 18.48). Det islandske meteorologiske kontors seismiske netværk er vist med trekanter. Fire seismiske stationer omkring den aktuelle seismiske aktivitet har vist en stor stigning i rysten siden kl.

Opdateret 10. november kl. 18.30

 

Nationalkommissæren for det islandske politi har i samråd med politichefen i Suðurnes erklæret en civilbeskyttelses-alarmfase på grund af den intense jordskælvsværm, der startede kl. 15 i dag ved Sundhnjúkagígar, nord for Grindavík. Der er mulighed for større jordskælv, end man hidtil har oplevet, og dette hændelsesforløb kan føre til et udbrud. Civilbeskyttelsesberedskabsfasen betyder, at risikoen er stigende, og der bliver truffet foranstaltninger for at sikre den største sikkerhed for dem, der bor/opholder sig i området. Dette gøres ved at øge forholdsreglerne i det relevante område.

Flyfarvekoden er blevet forhøjet til orange (øget uro med øget sandsynlighed for udbrud). IMO følger situationen nøje. Beboere opfordres til at følge informationen på Almannavarnir .


 

Opdateret 10. november kl. 14.00

 

Tidligere i dag, klokken 12:44, opstod et jordskælv med en styrke på 4,1 nær Sýlingarfell, vest for Sundhnjúkagígar. Kraterne ligger omkring 2-3 km nordøst for Grindavík. En tæt sværm af jordskælv begyndte omkring klokken 07.00 i morges i samme område, og der er registreret næsten 800 jordskælv siden midnat, heraf 9 større end 3. Jordskælvenes dybde er omkring 5 km. Sådanne jordskælvssværme er tidligere blevet registreret i dette område. Det kan ikke udelukkes, at den seismiske aktivitet nær Sundhnjúkagígar skyldes magmabevægelser i dybden.

Magmaophobning fortsætter nær Þorbjörn i samme dybde og med samme hastighed som før. Det er ledsaget af sværmlignende seismisk aktivitet, som det blev bemærket i går og i morges. Mens magmaakkumulering fortsætter, kan der forventes igangværende seismisk aktivitet på grund af stressfrigivelse i området. Jordskælv op til størrelsesordenen M5,5 kan forventes i sådanne sværme, og den seismiske aktivitet kan skifte mellem områder. På dette stadium er der ingen indikationer på, at magma tvinger sig vej til overfladen.

Yfirfarnir-skjalftar-10-nov

 

Gennemgået jordskælv siden midnat

Opdateret 9. november kl. 12:20

 

Omkring 1400 jordskælv er blevet registreret i de sidste 24 timer. Seismisk aktivitet steg fra midnat, og det seismiske SIL-netværk har detekteret syv jordskælv over M4.0 siden da. Det største jordskælv målte M4,8 kl. 12:46. Det lå vest for Þorbjörn. Det er det største jordskælv siden aktiviteten begyndte den 25. oktober. Syv jordskælv M4.0 eller større i størrelse blev målt i området fra Eldvörp til området øst for Sýlingarfell. Mens ophobningen af ​​magma fortsætter, kan der forventes seismisk aktivitet på Reykjavík-halvøen, fordi magma-indtrængningen forårsager øget spænding i området.

Ifølge GPS-data ved midnat fortsætter stigningen i området. GPS-dataene bliver gennemgået i forhold til den seismiske aktivitet i aften. Siden inflationens begyndelse og frem til i dag har stigningen været nogenlunde jævn, selvom der er observeret en acceleration af processen mellem dage. Den seismiske aktivitet i nat og i morges er et eksempel på denne episodiske seismiske aktivitet, der kan forventes, mens magmaakkumulering er i gang. At der nu er større jordskælv end tidligere i området, betyder ikke nødvendigvis en øget hastighed af magma-akkumulering.

9-nov-mynd

 

Gennemgået jordskælv siden midnat i nat

Opdateret 8. november kl. 14.40

 

Cirka 1200 jordskælv er blevet målt i de sidste 24 timer, de fleste af dem i området mellem Þorbjörn og Sýlingafell, svarende til dagen før. Det største jordskælv var M3.4 kl. 12.31 i nat, lige syd for Þorbjörn. Den seismiske aktivitet fortsætter i samme dybde som før. Det er sandsynligt, at seismisk aktivitet vil fortsætte og være episodisk i intensitet, mens magmaakkumulering er i gang. 

Opløftningen fortsætter med samme hastighed som før ifølge satellit- og GNSS-data. Interferogram (InSAR) for perioden 28. oktober – 6. november, der viser næsten lodret bevægelse, bekræfter dette, men det viser også forskydninger på grund af fejlbevægelser forbundet med den seismiske aktivitet. Opdaterede modeller baseret på de samme data estimerer, at magma fortsætter med at akkumulere i en vandret tærskel i en dybde på omkring 5 km, og siden begyndelsen af ​​inflationsbegivenheden (27. oktober) er den gennemsnitlige tilstrømning estimeret til omkring 5 m 3 /s (usikkerhed er ±2 m 3 /s)

Bylgjuvixlm-8-nov-uppfaerd

 

Interferogram (InSAR) for perioden 28. oktober – 6. november viser, at deformationen i den periode er omkring 7 cm. SW for bjerget Þorbjörn er en offset i deformationssignalet forårsaget af fejlbevægelser fra jordskælv.

Opdateret 7. november kl. 13:30

 

Der har været omkring 900 jordskælv i de sidste 24 timer, de fleste af dem i området mellem Þorbjörn og Sýlingafell. Det største jordskælv var M2,9 og fandt sted omkring klokken 7 i morges. Den seismiske aktivitet forbliver på samme dybde som før.

Ifølge satellitdata behandlet omkring kl. 17 i går og dækker perioden mellem 4.-6. november, bekræfter det, at stigningen fortsætter omkring Þorbjörn. De samme data viser ingen tegn på magmaakkumulering i Eldvörp eller nær Sýlingarfell, øst for Svartsengi, hvor seismisk aktivitet er blevet målt i de seneste dage.

Magmaophobning fortsætter i en dybde på omkring 5 km i NW for Þorbjörn. Hvis den 27. oktober betragtes som startdagen for inflationsbegivenheden indtil i dag, har stigningstakten været nogenlunde konstant, selvom der er observeret en acceleration af processen mellem dage. Det er sandsynligt, at seismisk aktivitet vil fortsætte og være episodisk i intensitet, mens magmaakkumulering er i gang.  

Yfirfarnir-skjalftar-7-nov

 

Gennemgået jordskælvssteder siden den 6. november og i dag indtil kl.

Opdateret 6. november kl. 13:15

 

I de sidste 24 timer er omkring 1300 jordskælv blevet opdaget på Reykjanes-halvøen, hvoraf tre jordskælv var over M3. Det største jordskælv var M3,6 i morges og fandt sted 3 km NØ for Þorbjörn-bjerget.

Deformationsdata viser, at stigningen fortsætter i området, og der er indikationer på GNSS-observationer om en stigning i inflationsraterne siden 3. november. Siden starten af ​​inflationen er stigningen ved GNSS-stationen ved Þorbjörns bjerg nået 7 cm. Deformationen er forårsaget af en indtrængning af tærsklen på omkring 5 km dybde. Modellering, baseret på data siden 27. oktober, indikerer, at volumenændringen forbundet med denne inflationsbegivenhed har nået næsten det dobbelte af volumenændringen forbundet med de fire tidligere inflationsbegivenheder i samme område mellem 2020-2022. Indstrømning af magma/magmatiske væsker ind i karmlegemet er estimeret til ca. 7 m3/s, hvilket er ca. fire gange større end den højeste tilstrømning, der er estimeret under tidligere inflationsbegivenheder her.

Mens inflationen fortsætter, kan øget seismicitet i området forventes fra yderligere stressændringer induceret i skorpen. 

6-nov-2023

Data fra GNSS-stationen ved Mt. Þorbjörn. Grafen nederst viser stigningen.

 

Opdateret 4. november kl. 23:30

 

Efter klokken 17.30 i går faldt den seismiske aktivitet betydeligt. I de sidste 12 timer er der registreret omkring 900 jordskælv, alle under M3.0. Aktiviteten efter midnat har primært været placeret ved Sundhnjúkagígar – NØ for Þorbjörn, samt vest for Eldvörp.

Seismiciteten er faldet betydeligt siden i går, men udviklingen af ​​jordskælvets størrelse, antallet af jordskælv og deres placering er sammenlignelig med udviklingen, der tidligere er set relateret til magma-akkumulering i nærheden af ​​Þorbjörn.

De seneste deformationsdata viser, at løftningen fortsætter i området. Denne hævning menes at skyldes magmaophobning NV for Þorbjörn i 4-5 km dybde. Mens denne magma-akkumulering fortsætter, kan øget seismicitet i området forventes fra øgede spændinger i skorpen. Stenfald kan forekomme efter store jordskælv, så der skal udvises forsigtighed ved stejle skråninger.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området tæt og mødes med civilbeskyttelsesagenturet for at diskutere situationen. Tegn på magma, der kommer mod overfladen, vil fremstå som øget, lavere seismicitet og hurtig skorpedeformation ved overfladen samt vulkansk tremor, som er en høj frekvens af mange små jordskælv. På nuværende tidspunkt kan der ikke ses klare tegn på noget af dette, men situationen kan ændre sig med kort varsel.

Virkni_04112023

Jordskælv (cirkler) med styrke over 1,5 fra midnat den 3. november til kl. 10.45 den 4. november. Farvebjælken til venstre viser tidspunktet for jordskælvene, og størrelsen af ​​cirklerne repræsenterer begivenhedernes relative størrelse. Placeringer af seismiske stationer (trekanter) og GPS-deformationsstationer (firkanter) er også vist.


 

Opdateret 3. november kl. 15.00

Et jordskælv med en styrke på 4,3 blev opdaget kl. 13.14 i dag mellem Þorbjörn og Sýlingarfell. Endnu et jordskælv med en styrke på 3,5 blev opdaget kl. 14:01 i Þorbjörn. Disse jordskælv menes at skyldes vedvarende stress i skorpen fra magma-akkumulering under Þorbjörn-bjerget. Der er ikke påvist vulkansk rystelse, og området bliver stadig overvåget nøje.

Opdateret 3. november kl. 13:50

 

Ifølge målinger fra kl. 11.00 i dag fortsætter hævningen centreret nordvest for Þorbjörn. Hævningen er forårsaget af en magma-indtrængning i en dybde på omkring 4 km. Seismisk aktivitet fortsætter på Reykjanes-halvøen på grund af ændringer i skorpespændingen forårsaget af indtrængen. En stigning i jordskælvsaktivitet blev registreret efter midnat og om morgenen. Siden midnat er der registreret omkring 1.000 jordskælv i området, hvoraf to er over M3.0 og to over M4.0. Det største jordskælv i den nuværende sværm blev målt kl. 8:06 og var 4,3 stort. De største jordskælv i nat ser ud til at opstille i nord-sydlig retning vest for Þorbjörn. Dette sker på tidligere kendte sprækker, hvor spændinger har akkumuleret i forbindelse med pladetektonik og kan krølle på grund af spændinger fra indtrængninger.

Der er i øjeblikket ingen klare tegn på, at magma bevæger sig tættere på overfladen. Tegn på, at magma er på vej op til overfladen, vil vise sig i mindre seismisk aktivitet og stigende rysten, som er en høj frekvens af små jordskælv. Samtidig skal pludselig deformation af overfladen måles med GPS-målinger. Udviklingen af ​​denne begivenhed følges nøje, da begivenhedsforløbet kan ændre sig med meget kort varsel.   

Modelberegninger viser, at indtrængen er lokaliseret nordvest for Þorbjörn, som vist på det medfølgende billede. Den seneste seismiske aktivitet har været over selve indtrængen. Jordskælvene målt ved Eldvörp og øst for Grindavík-vejen skyldes spændinger fra indtrængning af magma fra Þorbjörn, snarere end tegn på magmabevægelser i disse områder.

Ragnar-enska-3-nov

 

 

Omtrentligt centrum for magma-indtrængning ifølge modelberegninger baseret på GPS- og satellitbilleder sammen med seismisk aktivitet fra 2. november kl. 20.00 til 3. november kl. 12.00 større end M1.0 i størrelse. Modellen antager en kasseformet indtrængen, men dens længde og bredde er behæftet med en del usikkerhed. Modellen vil jævnligt blive opdateret med de nyeste data, når den først er erhvervet, og størrelsen og formen af ​​indtrængen kan ændre sig betydeligt, så der er en del usikkerhed omkring modellen.


 

Opdateret 2. november kl. 15.00

 

GPS-data fra de sidste 24 timer indikerer, at stigningen fortsætter med en lignende hastighed i området nordvest for Mt. Þorbjörn. Jordskælvsaktiviteten har været ret stabil, men i går blev der registreret omkring 800 jordskælv i området omkring Þorbjörn, og det største var M3,7 kl. 12:56. Siden midnat i dag er der registreret omkring 400 jordskælv i området, hvoraf det største måler M2,8 kl. 9:51. Mere detaljerede analyser af nyere GPS-data bekræfter, at der dannes en magma-indtrængning i en dybde på 4-5 km under området nordvest for Þorbjörn.  

Det er vigtigt at bemærke, at seismisk aktivitet sandsynligvis vil fortsætte nordvest for Þorbjörn, og jordskælv over M4.0 kan findes i befolkede områder. Udløst seismisk aktivitet kan også forventes i de kommende dage, fordi magma-indtrængningen forårsager øget spænding i området. Stenspyn kan forekomme efter kraftige jordskælv, så det er vigtigt at være forsigtig på stejle skråninger.  

2-nov

 

Gennemgået jordskælv fra midnat den 1. november til den 2. november kl.

Opdateret 1. november kl. 12:20

 

Den 25. oktober begyndte en intens jordskælvsværm nær Svartsengi, nord for Grindavík på Reykjanes-halvøen. Indtil videre er over 10.500 jordskælv blevet opdaget i sværmen, med over 26 jordskælv, der overstiger størrelsesordenen tre, hvoraf det største var på størrelsesordenen 4,5 den 25. oktober kl. 08:18 UTC.

Det seneste satellitradarbillede, optaget sent den 31. oktober, afslører 5 til 6 cm jordbevægelser over 12 dage, centreret lige nordvest for Mt. Þorbjörn. Samme forskydningssignal ses i kontinuerlige GPS-målinger fra stationer i regionen, begyndende den 27. oktober. De seneste GPS-resultater fra 1. november indikerer, at jordforskydninger fortsætter i regionen. Ved at kombinere seismiske, geodætiske og satellitbaserede observationer konkluderer vi, at en vulkansk indtrængen er placeret på omkring 4 km dybde lige nordvest for Mt. Þorbjörn. På nuværende tidspunkt er der intet, der tyder på, at den vulkanske indtrængen bliver mere lavvandet. Vi forventer, at seismiciteten vil fortsætte nordvest for Mt. Þorbjörn, og dette kan omfatte mærkede jordskælv, der overstiger størrelsesordenen fire. Udløst jordskælvsaktivitet er også mulig i de kommende dage på grund af stressstigninger forårsaget af indtrængen. Dette er en sandsynlig forklaring på den igangværende seismiske aktivitet, der blev opdaget vest for Þorbjörn i Eldvörp den 1. november. Udløst seismicitet er også mulig på grund af de langsigtede virkninger af magmaakkumulering under Fagradalsfjall.

Satellitbaseret InSAR-billede af Reykjanes-halvøen, der strækker sig fra 19. til 31. oktober. Dette billede giver et indblik i jordens deformation i løbet af de sidste 12 dage. Det største deformationssignal er centreret nordvest for bjerget Þorbjörn. Fra GPS-målinger fremgår det, at størstedelen af ​​centimeterskalaen jordforskydning er sket siden 27. oktober.

 

Opdateret 31. oktober kl. 17.00

 

I morges kl. 8.40 begyndte en jordskælvsværm ved Þorbjörn, som varede i næsten 2 timer og var usædvanlig intens. Det største jordskælv i sværmen målte M3,7. Aktivitetens centrum var lige øst for midten af ​​den stigning, der er observeret de seneste dage. Jordskælvenes dybde blev anslået til mellem 5 og 1,5 km dybde. Jordskælvsværmen er et tydeligt tegn på magmabevægelser i dybden. GPS-målinger understøtter fortolkningen, selv om stigningen, der startede for omkring fire dage siden, er aftaget. Tidligere i dag var der et møde med civilforsvaret og interessenter på Reykjanes-halvøen, hvor de seneste målinger og mulige scenarier og svar på det aktuelle scenarie blev diskuteret.

Situationen overvåges nøje

IMO følger udviklingen nøje og ser på, om mikroseismisk aktivitet stiger tættere på overfladen, hvilket kan være et tegn på, at magma bryder sig vej gennem jordskorpen. I øjeblikket er der ingen tegn på, at jordskælvsaktiviteten bliver mere lavvandet. Situationen kan dog hurtigt ændre sig, og det er ikke muligt at udelukke et scenarie, der involverer et lavaproducerende udbrud i området nordvest for Þorbjörn. Det er vigtigt at påpege, at magmabevægelser, svarende til dem, der observeres tæt på Þorbjörn, ofte forsvinder og ikke fører til et vulkanudbrud. Ikke desto mindre kunne langvarig riftning og øget (udløst) jordskælvsaktivitet i Svartsengi-området have skabt svagheder i skorpen, hvilket gør det lettere for magma at bevæge sig til lavere dybder.

THob_Skjalftavirkni_31102023

 

Gennemgået jordskælv fra midnat i dag.

Opdateret 30. oktober kl. 11.30

 

 

Sentinel-satellitdataene, der forventes at blive modtaget i går, er ikke ankommet endnu, men cGPS-dataene i området omkring Svartensgi og Þorbjörn viser, at deformationen stadig er i gang. Deformationshastigheden siden begyndelsen af ​​denne påtrængende begivenhed har været svagt faldende over tid. Foreløbige resultater fra deformationsmodeller tyder på, at den gennemsnitlige dybde, hvor den magmatiske instruktion finder sted, er omkring 4 km.

I løbet af de sidste 24 timer er omkring 1300 jordskælv automatisk blevet detekteret på Reykjanes-halvøen. Det meste af denne seismicitet er placeret i en dybde mellem 2-4 km. Det største jordskælv havde en størrelsesorden M2,7 den 29. oktober kl. 11:40 UTC.

Forskere fra det islandske meteorologiske kontor foretager yderligere overflademålinger i området, herunder geokemiske observationer. Der opretholdes regelmæssig kommunikation mellem IMO, HS-Orka og civilbeskyttelsen, mens denne uro fortsætter.

THOB_8hrap-30-okt

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag


 

Opdateret 29. oktober kl. 14.00

 

De seneste cGPS-deformationsdata omkring Þorbjörn og Svartengi-området bekræfter, at deformationen, som startede 27. oktober, fortsætter. Som indledningsvis anført, er de igangværende deformationshastigheder højere end i tidligere hændelser, som fandt sted i et lignende område i 2020 og 2022. Samlet set har seismiciteten nord for Grindavík været faldende i løbet af det seneste døgn, og der er ingen væsentlige ændringer i jordskælvsdybderne. Det er dog vigtigt at understrege, at den nuværende deformation kan udløse fornyet seismicitet i området, som kunne mærkes af mennesker.

Nye satellitdata forventes at blive leveret senere i dag, og et nyt interferogram vil blive behandlet, så snart dataene er tilgængelige. Resultaterne vil give os mulighed for at identificere og fortolke de deformationsprocesser, der har fundet sted på halvøen i løbet af de seneste 12 dage. Vi forventede at offentliggøre resultaterne i morgen.

En episode med kompleks vulkan-tektonisk uro påvirker i øjeblikket Reykjanes-halvøen. Det fortolkes som et resultat af flere deformationskilder i dybden, som interagerer og påvirker et bredt område på tværs af halvøen.

THOB_8hrap-29-okt

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag, den 29. oktober.

 

Opdateret 28. oktober kl. 13.30

 

De seneste cGPS-målinger, sammen med et nyligt erhvervet InSAR-billede over Reykjanes-halvøen, afslører et tydeligt tegn på jordløft, centreret omkring Svartsengi. Dette løftesignal begyndte på et tidspunkt den 27. oktober, og det afspejler en trykstigning, der sandsynligvis er forårsaget af en magmatisk indtrængen i dybden. Midten af ​​løftesignalet er omkring 1,5 km nordvest for Þorbjörn, tæt på Den Blå Lagune. I 2020 og 2022 blev lignende opløftningssignaler detekteret i samme område og med lignende geometri. Dette er nu den femte inflationsbegivenhed i området. Fra en indledende vurdering forekommer det igangværende opløftningssignal hurtigere end tidligere. I øjeblikket er der ingen indikationer på, at magma bevæger sig på lavere dybde. Situationen kan dog udvikle sig hurtigt. For eksempel er der sket betydelige fraktureringer i Svartsengi-området på grund af udløst seismicitet i de seneste dage. En sådan frakturering kunne gøre det muligt for magma at finde veje til mindre dybde.

Samlet set viser de seneste deformationsresultater fra Reykjanes-halvøen en kompleks, igangværende proces med magmabevægelser i jordskorpen. Disse processer påvirker et bredt område, herunder Fagradalsfjall (hvor langsigtet inflation fortsætter), øst for Festarfjall (hvor deformationen ser ud til at være stoppet), og – i de sidste 24 timer – viser et område tæt på Svartsengi inflation.

Den seismiske sværm, der begyndte den 25. oktober nord for Grindavík, har resulteret i over 7.000 jordskælv. Niveauet af jordskælv er reduceret betydeligt, selvom sværmen stadig er i gang, hvilket betyder, at der stadig er sandsynlighed for jordskælv.

Geofysisk modellering er i gang i dag for at bestemme dybden og størrelsen af ​​hævningskilden tæt på Svartsengi. Et ekstra satellitradarbillede vil være tilgængeligt fra Reykjanes-halvøen den 29. oktober. Dette billede skulle give et endnu nærmere indblik i de seneste magmabevægelser og deformationsmønstre på halvøen.

Insar-28-okt-nr-2

 

 

“Line-of-sight” (LOS)-deformation målt af ICEYE SAR-satellitten mellem den 26. oktober kl. 05:21 UTC og den 28. oktober kl. 05:21 UTC. Satellitdata leveret i samarbejde med ICEYE ( https://www. iceye.com/ ).


 

Opdateret 27. oktober kl. 14.00

 

Det jorddeformationssignal, der er detekteret siden i går i området øst for Festarfjall, bekræftes af de seneste cGPS-data. Den vandrette forskydning i løbet af de sidste par dage er ~ 2 cm som set på FEFC-stationen, og bevægelse er nu også blevet målt på en anden cGPS-station i Selatangar. Et 1-dages interferogram, der spænder over 26. til 27. oktober, afslører ikke nogen væsentlige ændringer i området, men signalet ved FEFC målt i løbet af denne 24-timers periode var mindre end 1 cm, sandsynligvis for lille til at blive detekteret af dette interferogram. cGPS-stationer i Grindavík og nord herfor viser ingen væsentlige ændringer.

Den seismiske sværm nord for Grindavík fortsætter med omkring 1000 jordskælv siden midnat. I alt 5800 eqs er blevet registreret siden starten af ​​aktiviteten. Et jordskælv M4.0 blev målt kl. 04:02 UTC den 27. oktober omkring 2 km nord for Grindavík. Den seismiske aktivitet tolkes som skorpens reaktion på stressændringerne induceret af fortsat magmatisk indstrømning i dybden under Fagradalsfjalls vulkanske system.

Gps-stod-27-okt

 

Forskydning ved cGNSS station FEFC øst for Festarfjall. Blå lodret linje markerer begyndelsen på en digeindtrængning i juli 2023, og den røde linje starter et udbrud nær Litli-Hrútur den 10. juli 2023. De seneste datapunkter viser bevægelse og vandret bevægelse mod SØ.

Kort-27-okt

cGNSS-stationer på Reykjanes-halvøen. Data fra stationerne FEFC og STAN øst for Festarfjall viser bevægelser i det sidste døgn.

Opdateret: 26. oktober kl. 17.00

 

Den seismiske sværm, der begyndte den 24. oktober, fortsætter. Over 4.000 jordskælv er blevet registreret på Reykjanes-halvøen, hvoraf 14 havde en styrke på over M3. Det meste af aktiviteten har fundet sted mellem Stóra-Skogafell og nordøst for Eldvörp. Seismiciteten er placeret mellem 2 og 6 km dybde, med det største jordskælv (M4.5) målt den 25. oktober kl. 08:18 UTC. Forskere ved det islandske meteorologiske kontor (IMO) fortolker den igangværende seismiske aktivitet som udløst af stress induceret af den igangværende deformation ved Fagradalsfjall, som begyndte kort efter sommerens 2023-udbrud. Den igangværende seismiske sværm forventes at fortsætte i de kommende dage. På længere sigt kan den fortsatte ophobning af magma under Fagradalsfjall forårsage yderligere seismiske sværme på halvøen.

Jorddeformationsmålinger nær Svartsengi og Grindavík viser ingen ændringer relateret til den igangværende seismiske sværm nord for Grindavík. En enkelt GPS-station (FEFC), øst for Festarfjall, begynder at vise lokaliseret bevægelse i sydøstlig retning. Disse målinger kunne indikere tilstedeværelsen af ​​magma i dybden langs fortsættelsen af ​​digeindtrængninger, der er i nordøstlige retning mod sydvest, som er dannet under Fagradalsfjall siden 2021.

Personale fra IMO fortsætter med at overvåge de seismiske uroligheder nøje. I de kommende dage vil satellitdata blive brugt til bedre at vurdere den rumlige udstrækning af enhver jorddeformation. Målingerne vil også blive brugt til bedre at forstå igangværende geofysiske processer på Reykjanes-halvøen.

Kort-a-ensku-26102023

 

Gennemgået udløste jordskælv fra 20.-26. oktober.

Skrevet 25. oktober: 

I nat startede en intens jordskælvsværm nær Svartsengi, nord for Grindavík. Over 1000 jordskælv er blevet opdaget der siden midnat, og sværmen er stadig i gang. De største jordskælv, der er registreret, er M3.9 kl. 5.35 UTC og M4.5 kl. 8.18 UTC. Begge disse jordskælv opstod på omkring 5 km dybde. Seneste deformationsdata indsamlet fra flere stationer omkring Þorbjörn/Grindavík området viser ikke signifikante ændringer korreleret med den igangværende seismiske aktivitet. I lyset af de data, der i øjeblikket er tilgængelige, fortolkes denne seismicitet til at være sandsynligt udløst af stressændringer relateret til tidligere påtrængende aktivitet på halvøen. Der er i øjeblikket ingen indikationer på magmavandring under Þorbjörn/Grindavík-området, men situationen kan ændre sig når som helst, og den kan udvikle sig over kort tid fra timer til dage. Som rapporteret i september er en magmatisk indtrængen i gang under Fagradalsfjall.

 

Personale fra IMO fortsætter med at overvåge området tæt og fortolke de nyeste data, efterhånden som de bliver tilgængelige.

Usikkerhedsniveauet for Department of Civil Protection er blevet erklæret på grund af denne seismiske sværm.

Gps-mynd-fyrir-frett

 

 

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag.

Mynd-3

Gennemgået jordskælvssteder fra midnat til middag den 25. oktober .

 

SjalfvirktAutomatiske lokaliseringer af jordskælv fra midnat til middag den 25. oktober .






Urolig vulkan på Reykjanes i Island…

Mynd tekin 22. júní ofan í gíginn sem var lengst virkur í eldgosinu sem hófst 29. maí. (Ljósmynd: Almannavarnir) / Et billede taget den 22. juni ind i det ene krater, der forblev aktivt indtil slutningen af ​​udbruddet, der begyndte den 29. maj. (Foto: Civilforsvaret)

Geofysiske målinger viser lignende tendens som før det sidste udbrud på Sundhnúkur-kraterrækken

Seismisk aktivitet i området er steget de seneste uger

13.8.2024

 

Opdateret 13. august kl. 14:00 UTC

  • Deformation og seismisk aktivitet er den samme som før det sidste udbrud på Sundhnúkur-kraterrækken

  • Volumenet af magma under Svartsengi anslås at være lidt over 20 millioner kubikmeter

  • Seismisk aktivitet i området er steget i de sidste par uger. Der registreres omkring 60-80 jordskælv om dagen

  • Farevurderingen er uændret i forhold til sidste uge og gælder indtil den 20. august med forbehold for udvikling

 

Deformationssignaler og seismisk aktivitet viser lignende mønstre som før det sidste udbrud på Sundhnúkur-kraterrækken. Modelberegninger tyder også på, at mængden af ​​magma under Svartsengi nu skønnes at være større, end den var før det sidste udbrud, der startede den 29. maj. Før starten fortsatte landhævningen og magmaophobningen i to uger, indtil et udbrud startede. Det kan således antages, at magmaudbredelse og et vulkanudbrud kan starte når som helst, men baseret på tidligere forekomster kan det blive forsinket.

Seismisk aktivitet i området er steget i de seneste uger, og udviklingen er den samme som før de tidligere magmaudbredelser og vulkanudbrud. De sidste syv dage har været ens, med omkring 60-80 jordskælv registreret om dagen i området mellem Stóra-Skógfell til Grindavík. De fleste af jordskælvene er på dybder mellem 2-4 km, det laveste i området mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell.

Jardskjalftar13082024enska

 

 

Seismisk aktivitet på Sundhnúkur-kraterrækken siden 1. december 2023, der viser mønstrene i seismisk aktivitet mellem udbrud og magmaudbredelse.

Deformationsdata tyder på, at landhævningen er i gang, men i langsommere hastighed. Det indikerer, at magmatrykket stiger under Svartsengi. Modelberegninger anslår, at over 20 millioner kubikmeter magma er blevet tilføjet magmareservoiret under Svartsengi siden sidste udbrud. Dette svarer til den observerede tendens, som førte til de sidste magmaudbredelser og vulkanudbrud, som vist i den følgende graf.

Likan_enska13082024

Graf, der viser udviklingen af ​​magma-akkumulering og estimeret samlet volumen af ​​magma i magma-reservoiret under Svartsengi fra 25. oktober. Hver magma-udbredelse har ikke opbrugt magma-reservoiret, og derfor vil startstatus for magma-akkumulering under Svartsengi variere i hver cyklus efter november 2023.

Farevurdering uændret

Farevurderingen udstedt af det islandske meteorologiske kontor forbliver uændret og er gyldig indtil 20. august, med forbehold for enhver udvikling. De mulige scenarier er også uændrede.

Hazard_map_IMO_13.august_2024

 


 

Scenarie 1 – Udbrud mellem Stóra-Skógfell og Sundhnúkur (den centrale del af zone 3 på farevurderingskortet). Lignende sted til udbrud, der begyndte 18. december 2023, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024.

  • Den sandsynlige forløber er en lokaliseret jordskælvsværm mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Meget kort advarselstid før udbrud (mindre end 30 minutter).
  • Lava kunne nå Grindavíkurvegur nær Þorbjörn inden for 1,5 time og Grindavíkurvegur nær Svartsengi inden for 3 timer.

Scenarie 2 – Udbrud syd for Sundhnúkur, nær Hagafell, og strækker sig sydpå mod og potentielt inden for det nordlige Grindavík  (den sydlige del af zone 3 på farevurderingskortet og den nordlige del af zone 4). Lignende sted til udbruddet, der begyndte den 14. januar 2024.

  • Den sandsynlige forløber er en jordskælvsværm, der starter nær Stóra-Skógfell eller Sýlingarfell og bevæger sig sydpå, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Advarselsintervallet for et udbrud i dette område vil sandsynligvis være længere end i scenario 1, men det er usikkert hvor meget. Varslingsperiodens længde afhænger af, hvor langt mod syd magmaen skal bryde en vej til overfladen.
  • Lava kunne nå Nesvegur og Suðurstrandarvegur inden for 1,5 time. Lavastrømme kan potentielt lukke flugtveje på land inden for omkring 6 timer.
  • I dette scenarie kan lava nå havet øst for Grindavík inden for 1,5 til 3 timer. Hvis lava når havet, kan det forårsage lokale farer på grund af hurtig afkøling af lavaen. I første omgang ville der være en fare på grund af aske- og gasdannelse, primært saltsyre (HCl). Inden for en radius af omkring 500 meter fra det sted, hvor lavaen kommer ud i havet, ville forholdene være livstruende.
  • En magma-indtrængning, der når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige forkastningsbevægelser i Grindavík.
  • Der er en mulighed for, at lava kan bryde ud i Grindavík. Et scenarie er, at lava, der bryder ud fra en udluftning nord for de beskyttende barrierer ved Grindavík, kan strømme ind i eksisterende sprækker og derefter genopstå inden for byens grænser. Et andet scenarie er muligheden for en eruptiv sprækkeåbning i Grindavík. Men i en sådan situation er det sandsynligt, at en sprække først vil åbne sig nord for byen, før den åbner inden for bygrænsen.


 

Opdateret 9. august kl. 12:30 UTC

  • Antallet af jordskælv i Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter med at stige. Næsten 300 jordskælv er blevet registreret siden mandag den 5. august
  • Omkring 300 jordskælv registreret siden 5. august. Alle er små jordskælv
  • Opløftning og magmaakkumulering under Svartsengi forbliver som de sidste par dage
  • Farevurderingen forbliver uændret. Se her .

 

Antallet af registrerede jordskælv i Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter med at stige. Alle disse er små jordskælv, med styrke under M2,0, og de fleste af dem under M1,0. I denne uge er der siden mandag den 5. august blevet registreret næsten 300 jordskælv i området. Antallet af jordskælv har været stigende de seneste uger.

Deformationsdata og modelberegninger viser, at hævning og magmaakkumulering under Svartsengi forbliver på linje med de sidste par dage. Disse data indikerer, at magmatrykket fortsætter med at stige, og dette er en tendens, der ligner ugerne op til tidligere magma-indtrængen og -udbrud.

Skjalftar09082024

Oversigt over jordskælvsaktivitet omkring Sundhnúkur-kraterrækken baseret på gennemgåede jordskælv fra 3. juni til 9. august. Til venstre ses placeringen af ​​jordskælvene på et kort; øverst til højre er der en graf, der viser størrelsen af ​​jordskælvene; og nederst til højre er der et søjlediagram, der viser antallet af jordskælv pr. uge. Søjlediagrammet viser stigende seismisk aktivitet de seneste uger sammenlignet med den lave aktivitet under det sidste udbrud fra 29. maj til 22. juni.

IMO’s farevurdering er uændret i forhold til tidligere. Den opdaterede farevurdering er gyldig indtil 13. august, hvis der ikke sker ændringer. Scenarierne præsenteret i den seneste nyhedsopdatering forbliver også uændrede.


 

Opdateret 6. august kl. 15:30 UTC

  • Antallet af jordskælv om dagen på Sundhnúkur-kraterrækken er langsomt stigende

  • Ifølge modelberegninger er der opbygget tilstrækkeligt tryk i systemet til at udløse en ny hændelse

  • Farevurderingen er uændret i forhold til sidste uge

 

Antallet af jordskælv om dagen på Sundhnúkur-kraterrækken og det omkringliggende område fortsætter med at stige. Omkring 60 jordskælv blev opdaget i løbet af de sidste 24 timer. Til sammenligning var antallet af jordskælv for godt en uge siden omkring 30 jordskælv i gennemsnit pr.

Udviklingen af ​​landhævning og magma-akkumulering under Svartsengi er forblevet den samme de sidste par dage, da landhævningen fortsætter med at falde i en langsom hastighed. Det tyder sammen med øget jordskælvsaktivitet på, at trykket i systemet er stigende. Det mangler at se, hvor meget tryk skorpen kan modstå, før den bremser, og der sker endnu en magma-udbredelse.

Ifølge modelberegninger er den estimerede mængde magma i magma-reservoiret under Svartsengi sammenlignelig med, hvad den var før starten af ​​udbruddet, der startede i slutningen af ​​maj. Indledende modelberegninger antydede, at i slutningen af ​​denne uge ville den øvre grænse for mængde, der er nødvendig for at udløse en ny magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud, være nået. Hævningshastigheden er faldet, hvilket kan resultere i et længere tidsvindue, hvis en ny begivenhed ikke starter inden for de næste par dage.

Den opdaterede farevurdering udstedt af det islandske meteorologiske kontor forbliver uændret og er gyldig indtil 13. august, med forbehold for enhver udvikling. De mulige scenarier er også uændrede.

Hazard_map_IMO_06august_2024

Scenarie 1 – Udbrud mellem Stóra-Skógfell og Sundhnúkur  (den centrale del af zone 3 på farevurderingskortet). Lignende sted til udbrud, der begyndte 18. december 2023, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024.

  • Den sandsynlige forløber er en lokaliseret jordskælvsværm mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Meget kort advarselstid før udbrud (mindre end 30 minutter).
  • Lava kunne nå Grindavíkurvegur nær Þorbjörn inden for 1,5 time og Grindavíkurvegur nær Svartsengi inden for 3 timer.

Scenarie 2 – Udbrud syd for Sundhnúkur, nær Hagafell, og strækker sig sydpå mod og potentielt inden for det nordlige Grindavík  (den sydlige del af zone 3 på farevurderingskortet og den nordlige del af zone 4). Lignende sted til udbruddet, der begyndte den 14. januar 2024.

  • Den sandsynlige forløber er en jordskælvsværm, der starter nær Stóra-Skógfell eller Sýlingarfell og bevæger sig sydpå, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Advarselsintervallet for et udbrud i dette område vil sandsynligvis være længere end i scenario 1, men det er usikkert hvor meget. Varslingsperiodens længde afhænger af, hvor langt mod syd magmaen skal bryde en vej til overfladen.
  • Lava kunne nå Nesvegur og Suðurstrandarvegur inden for 1,5 time. Lavastrømme kan potentielt lukke flugtveje på land inden for omkring 6 timer.
  • I dette scenarie kan lava nå havet øst for Grindavík inden for 1,5 til 3 timer. Hvis lava når havet, kan det forårsage lokale farer på grund af hurtig afkøling af lavaen. I første omgang ville der være en fare på grund af aske- og gasdannelse, primært saltsyre (HCl). Inden for en radius af omkring 500 meter fra det sted, hvor lavaen kommer ud i havet, ville forholdene være livstruende.
  • En magma-indtrængning, der når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige forkastningsbevægelser i Grindavík.

Der er en mulighed for, at lava kan bryde ud i Grindavík. Et scenarie er, at lava, der bryder ud fra en udluftning nord for de beskyttende barrierer ved Grindavík, kan strømme ind i eksisterende sprækker og derefter genopstå inden for byens grænser. Et andet scenarie er muligheden for en eruptiv sprækkeåbning i Grindavík. Men i en sådan situation er det sandsynligt, at en sprække først vil åbne sig nord for byen, før den åbner inden for bygrænsen.

 

Opdateret 30. juli kl. 13:30

  • Antallet af jordskælv om dagen i Sundhnúkur-kraterrækken stiger støt
  • Modelberegninger tyder på, at nok magma nu er blevet genopladet til Svartsengi-reservoiret til at udløse en ny begivenhed
  • Der er en øget sandsynlighed for, at dette vil ske inden for de næste 7-10 dage.
  • Geodætiske målinger viser, at stigningshastigheden er faldet en smule i løbet af de seneste par dage. Dette, sammen med den type seismicitet, der blev opdaget i går, er indikatorer på, at en digeudbredelse eller et vulkanudbrud kan være nært forestående
  • Farevurderingen er uændret i forhold til sidste uge

 

I går morges blev der påvist øget mikroseismicitet i Sundhnúkur-kraterrækken. Aktiviteten varede i omkring 50 minutter og tyder på, at trykket i systemet er stigende. I løbet af de sidste 2 uger har antallet af jordskælv pr. dag været stigende.

Modelberegninger af volumenændring tyder på, at nok magma er blevet genopladet til Svartsengi-reservoiret til at udløse en ny hændelse, med en øget sandsynlighed for, at dette sker inden for de næste 7-10 dage.

Geodætiske målinger viser, at stigningshastigheden er faldet en smule i løbet af de seneste par dage. Denne udvikling, der falder sammen med jordskælvsaktiviteten målt i går i Sundhnúkur-kraterrækken, kan være en indikator på, at en digeudbredelse og et vulkanudbrud nærmer sig.

Farevurdering uændret

Det islandske meteorologiske kontor opdaterede farevurderingen i betragtning af de seneste data. Farevurderingen er uændret i forhold til sidste uge og gælder indtil 6. august med forbehold for udvikling.

Hazard_map_IMO_30july_2024

Scenarierne offentliggjort af IMO den 23. juli er også uændrede.

Det er de scenarier, der anses for mest sandsynlige i tilfælde af et vulkanudbrud. Begge scenarier anses for lige sandsynlige og antager, at udbruddets begyndelseskraft vil ligne udbruddet i maj.

Scenarie 1 – Udbrud mellem Stóra-Skógfell og Sundhnúkur  (den centrale del af zone 3 på farevurderingskortet). Lignende sted til udbrud, der begyndte 18. december 2023, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024.

  • Den sandsynlige forløber er en lokaliseret jordskælvsværm mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Meget kort advarselstid før udbrud (mindre end 30 minutter).
  • Lava kunne nå Grindavíkurvegur nær Þorbjörn inden for 1,5 time og Grindavíkurvegur nær Svartsengi inden for 3 timer.

Scenarie 2 – Udbrud syd for Sundhnúkur, nær Hagafell, og strækker sig sydpå mod og potentielt inden for det nordlige Grindavík  (den sydlige del af zone 3 på farevurderingskortet og den nordlige del af zone 4). Lignende sted til udbruddet, der begyndte den 14. januar 2024.

  • Den sandsynlige forløber er en jordskælvsværm, der starter nær Stóra-Skógfell eller Sýlingarfell og bevæger sig sydpå, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Advarselsintervallet for et udbrud i dette område vil sandsynligvis være længere end i scenario 1, men det er usikkert hvor meget. Varslingsperiodens længde afhænger af, hvor langt mod syd magmaen skal bryde en vej til overfladen.
  • Lava kunne nå Nesvegur og Suðurstrandarvegur inden for 1,5 time. Lavastrømme kan potentielt lukke flugtveje på land inden for omkring 6 timer.
  • I dette scenarie kan lava nå havet øst for Grindavík inden for 1,5 til 3 timer. Hvis lava når havet, kan det forårsage lokale farer på grund af hurtig afkøling af lavaen. I første omgang ville der være en fare på grund af aske- og gasdannelse, primært saltsyre (HCl). Inden for en radius af omkring 500 meter fra det sted, hvor lavaen kommer ud i havet, ville forholdene være livstruende.
  • En magma-indtrængning, der når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige forkastningsbevægelser i Grindavík.
  • Der er en mulighed for, at lava kan bryde ud i Grindavík. Et scenarie er, at lava, der bryder ud fra en udluftning nord for de beskyttende barrierer ved Grindavík, kan strømme ind i eksisterende sprækker og derefter genopstå inden for byens grænser. Et andet scenarie er muligheden for en eruptiv sprækkeåbning i Grindavík. Men i en sådan situation er det sandsynligt, at en sprække først vil åbne sig nord for byen, før den åbner inden for bygrænsen.

 

Opdateret 23. juli kl. 18:00

  • Baseret på volumentabet observeret under digning den 29. maj og fortsat nedsynkning i den første uge af maj-juni-udbruddet, anslås det, at et volumen mellem 13 og 19 millioner kubikmeter skal genoplades, før den næste hændelse udløses
  • Ifølge modelberegninger vil den samlede opladningsvolumen sandsynligvis nærme sig 16 millioner kubikmeter i de kommende dage
  • En ny magma-indtrængen og et udbrud anses for at være meget sandsynligt inden for de næste to til tre uger

  • Farekort og scenarier er blevet opdateret

 

I de seneste dage har seismiciteten i Sundhnúks-kraterrækken været relativt lav, men langsomt stigende. Ti mikrojordskælv er blevet opdaget i kraterrækken i løbet af de sidste 24 timer, og omkring 90 i den seneste uge. De fleste af jordskælvene er under størrelsesordenen et og er fordelt langs kraterrækken. Til sammenligning blev der registreret over 50 jordskælv dagligt i optakten til det sidste udbrud. I løbet af de sidste par uger er seismisk aktivitet langsomt stigende dag for dag, i takt med den fortsatte ophobning af magma i Svartsengi-reservoiret.

Jorddeformationen fortsætter, og magma-akkumulering under Svartsengi har holdt sig konstant i de seneste uger. Baseret på volumentabet observeret under digning den 29. maj, og fortsat nedsynkning i den første uge af maj-juni-udbruddet, vurderes det, at et volumen mellem 13 og 19 millioner kubikmeter skal genoplades, før den næste hændelse udløses. Ifølge modelberegninger vil den samlede opladningsvolumen sandsynligvis nærme sig 16 millioner kubikmeter i de kommende dage. Der er en vis usikkerhed i disse beregninger, men en ny magma-indtrængning og et udbrud anses for højst sandsynligt inden for de næste to til tre uger, forudsat at magma-tilstrømningen til Svartsengi-reservoiret forbliver stabil.

Graf_Merking_Landscape_DAN_23072024

En graf, der viser udviklingen af ​​magmaakkumulering og den estimerede samlede volumenændring i Svartsengi magmareservoir siden 25. oktober 2023, som inkluderer episoder med volumentab fra reservoiret (under digehændelser) og volumenopladning efter disse hændelser.

Likan_Textaleidretting_DAN_23072024

Grafen viser den estimerede volumenændring relateret til magma-akkumulering i Svartsengi-reservoiret mellem digeindtrængninger siden november 2023 .

“Alle vores geodætiske målinger og modelleringsresultater indikerer, at magmaakkumulering under Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo,” siger Michelle Maree Parks, en vulkandeformationsekspert ved det islandske meteorologiske kontor. “Det er ikke usædvanligt at se udsving i stigningen mellem daglige målinger. Det er vigtigt at se på det samlede billede baseret på både vertikale og horisontale GNSS-målinger, satellitbilleder og modeller, der strækker sig over en længere periode. I de seneste uger er der ingen indikationer i vores data eller modeller, der tyder på væsentlige ændringer i magma-tilstrømningen til Svartsengi-reservoiret, forudsat at tilstrømningshastigheden forbliver stabil, kan vi forvente et nyt digeindbrud og et udbrud i de næste to til tre uger, siger Michelle.

Opdateret farevurdering og scenarier

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingen i betragtning af sandsynligheden for en ny magma-indtrængning og et udbrud i de kommende uger. Fareniveauet er hævet i alle områder undtagen i zone 7. Farevurderingen er gældende indtil 30. juli, medmindre forholdene ændres.

Hazard_map_IMO_23july_2024

Opdaterede scenarier i tilfælde af et udbrud

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret de scenarier, der anses for mest sandsynlige, hvis der opstår et udbrud. Begge scenarier anses for lige sandsynlige, og de antager, at den indledende intensitet af det næste udbrud vil svare til udbruddet i maj-juni 2024.

Scenarie 1 – Udbrud mellem Stóra-Skógfell og Sundhnúkur (den centrale del af zone 3 på farevurderingskortet). Lignende sted til udbrud, der begyndte 18. december 2023, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024.

 

  • Den sandsynlige forløber er en lokaliseret jordskælvsværm mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Meget kort advarselstid før udbrud (mindre end 30 minutter).
  • Lava kunne nå Grindavíkurvegur nær Þorbjörn inden for 1,5 time og Grindavíkurvegur nær Svartsengi inden for 3 timer.

 

Scenarie 2 – Udbrud syd for Sundhnúkur, nær Hagafell, og strækker sig sydpå mod og potentielt inden for det nordlige Grindavík (den sydlige del af zone 3 på farevurderingskortet og den nordlige del af zone 4). Lignende sted til udbruddet, der begyndte den 14. januar 2024.

 

  • Den sandsynlige forløber er en jordskælvsværm, der starter nær Stóra-Skógfell eller Sýlingarfell og bevæger sig sydpå, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Advarselsintervallet for et udbrud i dette område vil sandsynligvis være længere end i scenario 1, men det er usikkert hvor meget. Varslingsperiodens længde afhænger af, hvor langt mod syd magmaen skal bryde en vej til overfladen.
  • Lava kunne nå Nesvegur og Suðurstrandarvegur inden for 1,5 time. Lavastrømme kan potentielt lukke flugtveje på land inden for omkring 6 timer.
  • I dette scenarie kan lava nå havet øst for Grindavík inden for 1,5 til 3 timer. Hvis lava når havet, kan det forårsage lokale farer på grund af hurtig afkøling af lavaen. I første omgang ville der være en fare på grund af aske- og gasdannelse, primært saltsyre (HCl). Inden for en radius af omkring 500 meter fra det sted, hvor lavaen kommer ud i havet, ville forholdene være livstruende.
  • En magma-indtrængning, der når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige forkastningsbevægelser i Grindavík.
  • Der er en mulighed for, at lava kan bryde ud i Grindavík. Et scenarie er, at lava, der bryder ud fra en udluftning nord for de beskyttende barrierer ved Grindavík, kan strømme ind i eksisterende sprækker og derefter genopstå inden for byens grænser. Et andet scenarie er muligheden for en eruptiv sprækkeåbning i Grindavík. Men i en sådan situation er det sandsynligt, at en sprække først vil åbne sig nord for byen, før den åbner inden for bygrænsen.

 

“De scenarier, vi præsenterer i dag, er baseret på de seneste data og analyser, og de giver anledning til bekymring for, at lava kan nå inden for de beskyttende barrierer ved Grindavík,” siger Matthew J. Roberts, administrerende direktør for service- og forskningsafdelingen ved det islandske meteorologiske kontor. . “Vi skal derfor være forberedte på, at lava, der bryder ud fra en udluftning nord for de beskyttende barrierer over byen, kan strømme ind i sprækkesystemet syd for Hagafell og føre lavastrømmen inden for bygrænsen,” siger Matthew.

“Erfaringerne fra udbruddet i januar 2024 fortæller os, at vi ikke kan udelukke muligheden for, at en eruptiv sprække åbner i Grindavík. Men i et sådant tilfælde er det højst sandsynligt, at en sprække først vil åbne sig nord for byen, før en sprække åbner inden for Grindavík. bygrænsen.”

“Derudover viser lavastrømsmodeller, at hvis der opstår et udbrud nær Hagafell, kan lavastrømmen lukke flugtveje på land ud af byen inden for et par timer efter udbruddet starter,” siger Matthew.

 

Opdateret 16. juli kl. 15:25

  • Fra i dag har den estimerede magma-opladning til Svartsengi-reservoiret nået den nedre grænse for, hvad der gik tabt under digebegivenheden den 29. maj og den første uge af udbruddet
  • Den nedre grænse er omkring 13 millioner kubikmeter og den øvre grænse på 19 millioner kubikmeter magma.

  • Hvis man antager, at en lignende mængde magma skal genoplades for at opbygge nok tryk i systemet til at udløse den næste hændelse (dige og/eller udbrud), indikerer geodætisk modellering, at der er meget stor sandsynlighed for, at dette vil ske inden for de næste tre uger

    Farekortet er opdateret og er gyldigt til 23. juli

 

Fra i dag har den estimerede magma-opladning til Svartsengi-reservoiret nået den nedre grænse for, hvad der gik tabt under digebegivenheden den 29. maj og den første uge af udbruddet. Den nedre grænse er omkring 13 millioner kubikmeter og den øvre grænse på 19 millioner kubikmeter magma.

Hvis man antager, at en lignende mængde magma skal genoplades for at opbygge nok tryk i systemet til at udløse den næste hændelse (dige og/eller udbrud), indikerer geodætisk modellering, at der er meget stor sandsynlighed for, at dette vil ske inden for de næste tre uger .

Hvis der imidlertid kræves en større volumenændring (svarende til den, der blev opnået før begivenheden den 29. maj, ~ 20 millioner m 3 ), så vil dette blive opnået inden for de næste tre til fire uger. Dette er baseret på den antagelse, at indstrømningshastigheden af ​​magma fra dybden forbliver konstant i dag.

Opdateret farekort

Nylige dataanalyse af den tidsmæssige udvikling af sprækkeåbninger for tidligere Sundhnúks-udbrud indikerer en systematisk sydvestlig migration. I betragtning af disse data og den betydelige mængde forkastningsbevægelser i Grindavík siden november 2023, anses sandsynligheden for lavaekstrudering i zone 4 nu for at være højere for fremtidige udbrud.

Derfor er sandsynligheden for forekomst af sprækkeåbninger, lavastrømme og gasforurening blevet øget til medium i zone 4 i overensstemmelse med vurderingen af ​​disse farer i zone 3.

Denne ændring påvirker i øjeblikket ikke det overordnede fareniveau i zone 4, som fortsat er betydeligt (orange).

Farekortet er gyldigt indtil 23. juli (medmindre der sker ændringer i aktiviteten)

Hazard_map_IMO_16july_2024

 

Opdateret 11. juli kl. 9:45

 

  • Omkring 20 jordskælv er blevet målt i området for urolighederne i sidste uge
  • GPS-målinger viser, at stigningen under Svartsengi-området fortsætter med samme hastighed som i de seneste dage
  • Farekortet er blevet opdateret . Faren for lavastrømsinvasion er blevet sænket

 

Omkring 20 jordskælv er blevet målt i området for urolighederne i sidste uge, det største af størrelsesordenen M1,3 fandt sted vest for Grindavík. Niveauet af seismicitet er generelt uændret i de seneste to uger.

Omkring 260 jordskælv blev opdaget på Reykjanes-halvøen i sidste uge. Omkring 60 jordskælv fandt sted i Lambafell-bjergene ved Þrengsli. Omkring 10 fandt sted i Brennisteinsfjöll. 100 jordskælv var lokaliseret i omgivelserne af søen Kleifarvatn, omkring 40 var øst for søen og de resterende var vest og sydvest for den og omkring det geotermiske område Seltún. 40 jordskælv fandt sted i Fagradalsfjall, alle under M1,0 og de fleste af dem i en dybde på 7-10 km. Omkring 20 jordskælv blev opdaget ved Reykjanestá, spidsen af ​​Reykjanes-halvøen, og omkring 20 var lokaliseret i Reykjanes-ryggen, ca. 90 km ud for kysten sydvest for Island.

GPS-målinger viser, at stigningen under Svartsengi-området fortsætter med samme hastighed som i de seneste dage. Deformationsmønsteret vist af Sentinel-1 satellitbilleder, der dækker perioden 25. juni – 7. juli, stemmer godt overens med disse målinger. Resultaterne fra geodætisk modellering viser endvidere, at magmatilstrømningen nu er højere end før udbruddet, der startede den 29. maj. Disse data tyder på, at tidslinjen for en anden digebegivenhed og/eller udbrud forventes at være inden for uger eller måneder.

Farekortet er opdateret og er gyldigt indtil 16. juli forudsat at der ikke er ændringer i aktiviteten. Farekortet er stort set uændret bortset fra zone 1 (Svartsengi), hvor faren for lavastrømsinvasion er blevet sænket. Fareniveauet for dette område er derfor reduceret fra betydelig (orange) til moderat (gul). Risikoen for lavastrømsinvasion i zone 6 er også blevet reduceret.


 

Opdateret 5. juli kl. 17:15 UTC

 

Siden slutningen af ​​udbruddet i Sundhnúks kraterrække den 22. juni, er niveauet af seismicitet i Svartsengi-regionen stadig meget lavt med kun få små jordskælv registreret dagligt.

Jorddeformationsdata viser, at løftningen i regionen fortsætter. Dette tolkes som fortsat magma-tilstrømning til Svartsengi-reservoiret.

Geodetisk modellering er blevet brugt til at estimere magma-tilstrømningshastigheden til Svartsengi-reservoiret i perioder uden udbrud. I disse perioder betragtes systemet som “lukket”, og som sådan tager analysen ikke højde for yderligere magmatilstrømning, der opstår, når systemet er åbent i perioder med udbrud (f.eks. mængden af ​​magma, der strømmer gennem systemet og ekstruderes som lava under udbrud). Derfor afspejler grafen ikke den samlede tilstrømning i systemet siden november 2023, men kun den tilstrømning, der fodrer reservoiret, når systemet er lukket.

Magmachamber05072024

Skitsen viser det ”lukkede” system, når magmaen strømmer fra dybden (rød pil) ind i Svartsengi-reservoiret til et lavere niveau ved 4-5 km (orange domæne), hvilket forårsager en trykstigning og målbar jorddeformation ved overfladen.

 

 

Data viser tilstrømningshastigheder mellem 8 og 10 m3/s frem til det første udbrud i december 2023. Herefter indikerer modellen, at magmatilstrømningen i dybden typisk har ligget i området 4 til 6 m3/s, når der tages højde for usikkerheder i resultaterne. I betragtning af usikkerheden i modellen har tilgangsraterne siden midten af ​​januar været relativt stabile. Tilstrømningsraten vurderes pr. i dag at være på linje med det, der er observeret siden midten af ​​januar, uden tegn på en faldende tendens. Kombineret analyse af udbrudte volumener og volumenændringer inden for Svartsengi vulkanske system indikerer, at den samlede tilgængelighed af magma faktisk er højere.

Svartsengi_closed_system

Grafen viser den estimerede indstrømningshastighed af magma til Svartsengi-reservoiret i perioder uden udbrud. De grå områder svarer til udbrudsperioder eller digebegivenheder. Modellen beregner magma-tilstrømningshastighed for de perioder uden for de grå områder (farvede vandrette linjer). Den røde linje med tilhørende usikkerhed (rødt område) svarer til det aktuelle estimat af magma-tilstrømningshastighed. Bogstavet D står for Dike intrusion og stjernen for eruption.


 

Opdateret 2. juli kl. 17:00 UTC

  • Hævningsraten er nu højere end før udbruddet, der startede den 29. maj
  • Et magmavolumen på omkring 13-19 millioner m3 forlod reservoiret, da det sidste udbrud startede
  • Det er sandsynligt, at den næste digebegivenhed og/eller udbrud vil forekomme i de kommende uger/måneder
  • Farekortet er blevet opdateret

 

 

Siden slutningen af ​​det femte udbrud i Sundhnúks-kraterrækken den 22. juni fortsætter magma med at samle sig i dybden under Svartsengi-regionen. Baseret på geodætiske modelleringsresultater er den aktuelle genopladningshastighed til Svartsengi-reservoiret estimeret til at være 4-6 m3/s. Under digebegivenheden den 29. maj og den første uge af udbruddet var det estimerede volumenfald fra reservoiret 13-19 mio. m3. De nuværende modelleringsresultater indikerer, at dette samlede volumentab vil blive genopfyldt til Svartsengi-reservoiret inden for de næste 3 til 6 uger. Fra i dag er dette den sandsynlige tidsramme for den næste digebegivenhed og/eller udbrud.

Graf02072024en

En graf, der viser progressionen af ​​magmaakkumulering og det estimerede samlede volumen af ​​magma under Svartsengi mellem rækken af ​​indtrængen og udbrud, der strækker sig fra 25. oktober 2023 til i dag. De præsenterede værdier er baseret på modeller, der anvender geofysiske data. De røde prikker viser status siden 30. maj 2024.

 

Et nyt farekort er blevet offentliggjort af IMO. Farer forbundet med lavastrømning og gasforurening er blevet sænket i mange zoner. Den samlede vurdering er uændret bortset fra to zoner. Niveauet af farer i zone 3 går fra høj (rød) til betydelig (orange) og inden for zone 5 fra betydelig (orange) til moderat (gul ).

Hazard_map_IMO_2july_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 28. juni kl. 17:00 UTC

  • Lavafeltet har et areal på 9,3 km² og et volumen på cirka 45 millioner m³
  • Hævningen i Svartsengi-regionen fortsætter i høj hastighed
  • Data indsamlet i de kommende dage/uger vil hjælpe med at vurdere situationen med større sikkerhed

 

Den seismiske aktivitet i nærheden af ​​Svartsengi og Sundhnúks er meget lille med få små jordskælv registreret i de sidste par dage. Lavafeltet, der gik frem mod NW for Sýlingarfell, fortsatte med at bevæge sig meget langsomt, siden udbruddet sluttede den 22. juni, og det er nu helt stoppet.

Et hold fra Naturhistorisk Institut og Landtilsynet har behandlet data indsamlet af eksperter fra Efla, Verkís og Svarmi under droneflyvninger over udbrudsstederne den 24. juni. Disse data afslører, at lavafeltet nu har et areal på 9,3 km² og et volumen på cirka 45 millioner m³.

Tykkelse 28062024

Udvidelse og tykkelse af lavafeltet, der blev anbragt under udbruddet i Sundhnúk-kraterrækken, som begyndte den 29. maj og varede indtil den 22. juni 2024.

Opløftningen under Svartsengi-regionen fortsætter

 

De seneste jorddeformationsdata (både GNSS- og satellit-InSAR-billeder) viser, at løftningen under Svartsengi-regionen fortsætter. Hastigheden af ​​stigningen vurderes i øjeblikket til at være højere end den hastighed, der blev observeret før udbruddet, der startede den 29. maj. Hastigheden af ​​jorddeformation kan tolkes som en kontinuerlig magmaindstrømning ind i magmalegemet i 4-5 km dybde.

Interferogram28062024

Interferogram (InSAR) for perioden 13. – 25. juni viser, at deformation i den periode er omkring 3-4 cm. Billedet er baseret på data fra Sentinel-1-satellitten. Områderne med hvide konturer svarer til udvidelsen af ​​lavafelter i Fagradalsfjall- og Sundhnúks-regionerne.

Med disse præmisser forventes det, at systemet vil opføre sig på samme måde som før, og at en ny magmatisk digeudbredelse og/eller vulkanudbrud vil forekomme igen i Sundhnúks-regionen i de kommende uger. I dag er det svært at forudse med sikkerhed, hvordan situationen vil udvikle sig. De data, der indsamles i de kommende dage/uger, vil hjælpe med at vurdere situationen og muligvis forstå ændringer og evolution inden for det magmatiske system.

 


 

Opdateret 24. juni kl. 15:00 UTC

  • Udbruddet, der begyndte den 29. maj, er ophørt, efter at have varet i 24 dage
  • Dette var det femte udbrud i Sundhnúksgígaröð-serien siden december 2023
  • Jordhævningen har været stabil, men i et langsommere tempo end mellem de tidligere udbrud

 

Udbruddet, der begyndte i Sundhnúksgígaröð-serien den 29. maj, er ophørt, uden aktivitet observeret i krateret siden den 22. juni. Udbruddet varede i 24 dage og var det femte i Sundhnúksgígaröð-udbrudsserien siden december 2023. Derudover dannedes lavafeltet under dette udbrud er det største efter volumen og areal.

Selvom der ikke aktivt strømmer lava fra krateret, fortsætter betydelige bevægelser i lavafeltet nord for Sýlingarfell på grund af stadig smeltet lava under den størknede overflade. I de sidste to dage er der observeret aktivitet i lava-tungerne, der krydsede den defensive barriere ved Sýlingarfell og i lavafeltet nord for barrieren. Bevægelsen i lavafeltet forventes at fortsætte i de kommende dage, da denne proces tager lang tid at stoppe.

Cirka ti dage efter udbruddet begyndte, genoptog jordløftningen i Svartsengi, hvilket tyder på en igangværende magmaophobning. Jordløftet har været stabilt siden da, men hastigheden er langsommere end det, der blev observeret mellem de tidligere begivenheder. Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området, og målinger i de kommende dage og uger vil hjælpe forskerne med at fortolke enhver udvikling i den geologiske aktivitet.

Likan_Textaleidretting-24062024

En graf, der viser progressionen af ​​magmaakkumulering og det estimerede samlede volumen af ​​magma under Svartsengi mellem rækken af ​​indtrængen og udbrud, der strækker sig fra 25. oktober 2023 til i dag. De præsenterede værdier er baseret på modeller, der anvender geofysiske data. De røde prikker viser status siden 30. maj 2024, hvilket indikerer, at hastigheden af ​​magma-akkumulering nu er langsommere end i tidligere perioder med akkumulering.

Mens magma-akkumulering fortsætter under Svartsengi, er det sandsynligt, at det seneste mønster af magma-indtrængen og -udbrud vil fortsætte. På nuværende tidspunkt er det svært at forudsige, hvornår den næste begivenhed vil indtræffe, eller hvornår magma-akkumulering vil ophøre.

Opdateret farevurdering

Det islandske meteorologiske kontor har udsendt en opdateret farevurdering. Afslutningen på det sidste udbrud har ført til ændringer på flere områder. Faren vurderes at være lavere i alle områder på grund af den reducerede sandsynlighed for lavastrømning og gasforurening. Eksperter fra det islandske meteorologiske kontor målte fredag ​​den 21. juni gasudledningen fra krateret til at være meget lav, cirka 1 kg/s.

Hazard_map_IMO_24juni_2024


 

Opdateret 22. juni kl. 19:00 UTC

 

Udbruddet, der begyndte den 29. maj, ser ud til at være forbi. I går var der lidt aktivitet synlig i krateret, og under en Civil Protection droneundersøgelse ved middagstid i dag blev der ikke observeret aktivitet. Derudover er rysten på nærliggende seismometre faldet og er nu sammenlignelig med, hvad der blev målt før udbruddet begyndte.

Det forventes dog, at ældre lava vil fortsætte med at strømme langsomt lidt længere langs den nordlige side af Sýlingarfell og ved forsvarsbarriere L1, hvor lava-tunger er strømmet over.

Mynd_AV22062024

 

Billede af krateret taget omkring middagstid i dag under en Civil Protection-droneflyvning over udbrudsstedet. Foto: Civilbeskyttelse

Opdateret 21. juni kl. 18:00 UTC

 

Billeder taget i morges under en Civil Protection droneflyvning viser tydeligt, at aktiviteten i krateret er aftagende. Lavastrømme fra krateret er ikke synlige på overfladen, men kan fortsætte i lukkede kanaler. Der flyder dog stadig lava aktivt i lava-tungerne, der gik over forsvarsbarrieren nord for Sýlingarfell i går. Et billede fra Civil Protection-webkameraet på Sýlingarfell viser de tre lava-tunger, der flyder over barrieren, og maskineri, der bruges til at begrænse lavastrømmen. Den vestligste lavatunge ser ud til at være den mest aktive, idet den har rykket frem adskillige meter og blevet tykkere i de sidste par timer. Udbrudsskælven er også aftagende, hvilket tydeligt ses på Meteorologisk Kontors seismometer i Grindavík, som vist på den medfølgende graf.

Den faldende synlige aktivitet i krateret og reduktionen i udbrudsrysten tyder på, at dette udbrud kan ende snart, selvom der er usikkerhed om det nøjagtige tidspunkt. GPS-målinger viser stadig landhævning i Svartsengi-området. Dette indikerer, at trykket i magmakammeret under Svartsengi fortsætter med at opbygge, selvom stigningshastigheden er langsommere end før.

Mynd1_21062024

Billede af krateret taget omkring kl. 9:30 i morges under en Civil Protection-droneflyvning over udbrudsstedet. Foto: Civilbeskyttelse

Mynd2_21062024

 

 

Lavatungerne flyder over forsvarsbarrieren nord for Sýlingarfell og bestræbelser på at begrænse lavastrømmen. Foto: Civilbeskyttelse

Mynd3_21062024

 

 

Tremormålinger fra IMO-seismometeret i Grindavík, der strækker sig over perioden fra udbruddets start den 29. maj til den 21. juni. Dette plot viser, at udbrudsrysten er aftaget de seneste dage.


 

Opdateret 18. juni kl. 15:40 UTC

  • Udbruddet er i gang, og lava flyder fra det ene krater.
  • Lava flyder mest mod nord langs bjerget Sýlingarfell.
  • Opløftningen fortsætter i Svartsengi i samme tempo. Hævningshastigheden er lidt lavere end før udbruddet startede.
  • Gasspredningsprognose og aktuelle luftkvalitetsmålinger kan findes her.

 

Udbruddet har været ret stabilt de sidste par dage, og et krater er fortsat aktivt. Lava strømmer mest mod nord fra krateret, men en del af lavaen samler sig syd for krateret. Lavaen, der strømmer mod nord, kommer ind i lavasøen nær Sýlingarfell-bjerget og fortsætter mod nord, hvor lavafeltet fortsætter med at tykne. En lille åbning i den vestlige kraterkant dukkede op i går ved middagstid, og derfra flød en lavastrøm et lille stykke mod vest mod Sundhnúkur-bjerget, men det vandløb har siden været inaktivt. Lidt eller ingen seismicitet er blevet fundet i området.

I perioden 3. juni til 10. juni blev lavaekstruderingshastigheden fra udbruddet estimeret til omkring 10 m³/s, og siden da har der ikke været væsentlige ændringer i udbruddets aktivitet, hvilket indikerer, at strømningshastigheden er stabil. På trods af det igangværende udbrud fortsætter Svartsengi-reservoiret med at vise inflation (som det blev observeret under det forrige udbrud). Geodætisk modellering viser, at opblæsningen af ​​magma-reservoiret under Svartsengi skyldes en yderligere volumenstigning i området 1-2 m³/s. Hvis magmaakkumuleringshastigheden under Svartsengi kombineres med lavaekstruderingshastigheden på overfladen, giver dette en indikation af den samlede magmaindstrømning fra dybden. Der er fortsat betydelig usikkerhed i modelberegningerne og estimeringen af ​​lavaekstruderingshastigheden fra udbruddet i den seneste uge, hvilket kan påvirke denne vurdering. Udviklingen af ​​urolighederne vil fortsat blive fulgt nøje.

Likan_Textaleidretting-en

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er ophobet under Svartsengi mellem de vulkanudbrud eller magma-indtrængninger, der har fundet sted siden november 2023.

Ifølge vejrudsigter er vindretningen fra sydøst i dag, men mere sydlig i nat. Gasforurening fra udbruddet vil gå mod nordvest og senere mod nord, og øget gasforurening kan forventes i det nordlige Reykjanes. I morgen bliver vinden let, skiftende og vestlig senere på dagen. Gasforureningen vil så bevæge sig mod hovedstadsområdet. Realtidsmålinger af luftkvalitet kan findes på loftgaedi.is og gasspredningsprognosen her.

Farevurderingen, der blev offentliggjort den 13. juni , er stadig gyldig indtil den 20. juni , medmindre der sker væsentlige ændringer.


 

Opdateret 13. juni kl. 16:30 UTC

  • Udbruddet har varet i 15 dage. Et krater forbliver aktivt
  • Lavafeltet i dette udbrud har nået 9,2 km 2 og et volumen på omkring 41 millioner m 3 , hvilket gør det til det største siden december 2023
  • Lavadammen forbliver ret stabil, men lava strømmer fra den ind i den aktive lavastrøm nord for Sýlingarfell
  • Gasforurening vil sandsynligvis fortsætte i de kommende dage. Se gasspredningsprognose
  • Farevurdering opdateret – få ændringer

 

Vulkanudbruddet, der startede den 29. maj, er stadig i gang og har derfor varet i 15 dage . Det har været nogenlunde stabilt de sidste par dage, og kun ét krater er stadig aktivt, som det har været siden 4. juni . Der er påvist meget lidt seismisk aktivitet i området.

Den vigtigste lavastrøm fortsætter med at være fra krateret mod mt. Sýlingarfell og langs bjerget på dets nordlige side. En lavadam er stadig til stede ved Sýlingarfell, men lava strømmer fra dammen ind i den aktive lavastrøm nord for Sýlingarfell. Den strøm er i en lignende kanal som lavaen, der oversvømmede Grindavík-vejen i lørdags. Lavastrømmens front nær Grindavík-vejen bevæger sig meget langsomt, men tykkere.

Fotogrammetriholdet fra Islands Naturhistoriske Institut (IINH) og National Land Survey of Iceland (NLSI) har behandlet data indsamlet af eksperter fra Efla, Verkís og Svarmi under en droneflyvning over udbrudsstedet den 10. juni. Dataene viser, at lavastrømningsfeltet har nået 9,2 km 2 og et volumen på omkring 41 millioner m 3 . Dette gør lavafeltet dannet i dette udbrud til det største af de fem udbrud, der har fundet sted i Sundhnúkur kraterrækkeområdet siden december 2023, både hvad angår areal og volumen. Til sammenligning var lavafeltet, der blev dannet i det udbrud, der startede den 16. marts og varede indtil 9. maj, omkring 6,2 km 2 i areal og 35 millioner m 3 .

Baseret på disse data er den gennemsnitlige strøm af lava fra udbruddet i perioden 3.-10. juni estimeret til 10 m 3 /s. Mellem eftermiddagen den 29. maj – 3. juni blev lavastrømmen estimeret til 27 m 3 /s, så aktivitetens kraft er aftaget noget mellem disse to målinger.

GPS-målinger indikerer, at landhævningen i Svartsengi fortsætter, og at placeringen af ​​magma-akkumuleringszonen under Svartsengi er uændret. Dette kan tyde på, at magmastrømmen fra dybden fortsætter og er større end strømmen ud af krateret på overfladen, hvilket får magma til at akkumulere under Svartsengi. Der er ingen klare tegn på en reduktion i magmastrømmen. Aktiviteten overvåges nøje, og videnskabsmænd fortsætter med at tolke enhver udvikling.

 

SENG13062024

Tidsserier fra GPS-stationen SENG ved Svartsengi siden 11. november 2023, i nord, øst og lodret retning (hhv. top-, midt-, bundbilleder). Den nederste tidsserie viser landhævningen i millimeter, og gårsdagens datapunkt (12. juni) er vist med en grøn prik. De røde lodrette linjer er tidspunkter for de sidste fem udbrud (18. december 2023, 14. januar, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024). De blå lodrette linjer repræsenterer timingen af ​​magma-udbredelsen, der har fundet sted uden at resultere i et vulkanudbrud (10. november 2023 og 2. marts 2024).

 

Betydelig gasforurening i de sidste dage

Gasforureningen fra udbruddet har været ret høj i går og i dag. Gasmålere placeret tæt på Den Blå Lagune og ved Hafnir registrerer betydelig gasforurening. Østlige vinde blæste i nat gassen mod vest, og den højeste koncentration af SO 2 blev målt over 8000 µg/m 3 . Gasforurening kan forventes at fortsætte de næste par dage. Østlige vinde fortsætter i dag, og gassen vil derefter rejse mod vest over Svartsengi-området og videre over den vestlige del af Reykjanes-halvøen. I morgen vil vindretningen variere, og gassen vil spredes bredt ud over halvøen, men som dagen går, vil vinden vende til nordlige retninger, og gas vil blæse syd over Grindavík.

Farevurderingen er blevet opdateret i lyset af udviklingen i udbruds- og vejr- og gasfordelingsprognoserne. Vurderingen er stort set uændret, bortset fra zone 5, hvor faren på grund af lavastrømmen er øget. Der er stadig en meget høj fare i zone 3, Sundhnúkur-kraterrækken, hvor udbruddet startede. Der er også en høj fare (rød) i zone 4 (Grindavík) og zone 6. I zone 1,5 og 7 er der en betydelig fare (orange). Farekortet er gyldigt indtil 20. juni med forbehold for udvikling.

Hazard_map_IMO_13juni_2024

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 11. juni kl. 16:00 UTC

 

 

  • Udbruddet har varet i 13 dage. Et krater aktivt, som forbliver relativt stabilt
  • Betydelig forurening fra udbruddet i mange dele af hovedstadsområdet og i den vestlige del af Sydisland
  • Det frarådes at deltage i udendørs aktiviteter i de områder, hvor der konstateres forurening. Luftkvaliteten kan overvåges her
  • Målinger indikerer, at landhævningen er genoptaget
  • Lava samles stadig i en lavadam lige sydøst for Sýlingarfell

 

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken, der startede for 13 dage siden, forbliver stabilt. Et krater er aktivt, og aktiviteten har været ens de sidste par dage. Seismiciteten har været meget lav i den sidste uge, kun få jordskælv er blevet opdaget.

Som rapporteret i vores nyheder i weekenden, begyndte lavastrømmen at stige ved rødderne af Sýlingarfell mod vest, og Grindavík-vejen blev oversvømmet af lava for tredje gang siden den vulkanske aktivitet begyndte ved Sundhnúkur i november sidste år. Lavatungen skrider stadig frem og flyder nu mod nordvest langs en lignende kanal som den, der flød over Grindavík-vejen i lørdags. Dens aktive flowfront er dog stadig et par hundrede meter væk fra vejen og bevæger sig meget langsomt. Lava samler sig stadig i en lavadam lige sydøst for Sýlingarfell og kan briste igen og udløse endnu en lavabølge i de næste par dage.

Målinger tyder på, at landhævningen er startet igen i løbet af sidste weekend, og nedsynkningen, der blev opdaget i de første dage af udbruddet, er stoppet. Hævningshastigheden kan endnu ikke estimeres, men det kan antages, at tilstrømningen af ​​magma til magmareservoiret har oversteget udstrømningen fra krateret.

THOB-plade_siden-20231112

 

Billedtekst: Bevægelser ved GPS-stationen THOB på Þorbjörn siden 11. november 2023 i nord, øst og lodret (top, midt, bund). Den nederste graf viser landhævningen i millimeter, og gårsdagens (10. juni) måling er vist med en grøn prik. De røde linjer er datoerne for begyndelsen af ​​de sidste fem udbrud (18. december 2023, 14. januar, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024). De blå linjer repræsenterer tidspunktet for de magmaudbredelser, der er sket uden at resultere i et udbrud (10. november 2023 og 2. marts 2024).

Gaskoncentrationen i luften overstiger niveauet for sundhedseffektgrænserne.

Der måles nu betydelig forurening fra udbruddet i mange dele af hovedstadsområdet og i den vestlige del af Sydisland. Ifølge data fra Miljøstyrelsen i Island har de højeste niveauer af SO 2 i hovedstadsområdet oversteget 500 μg/m3, og forureningen forventes at vare ved hele dagen. Personer med følsomt åndedrætssystem kan opleve ubehag. Det er at foretrække at begrænse fysisk aktivitet udendørs og undgå at lade spædbørn sove udendørs under så høje koncentrationer af gas i luften.

Her til morgen har tågeskyer lagt sig over den vestlige del af landet, og der har også været synlig vulkansk smog forårsaget af omdannelsen af ​​SO 2 -gas til SO 4 . Vulkansmog er sammensat af meget fine svovlpartikler (SO 4 ), der er blevet dannet som følge af vulkanfanens kemiske reaktion med fugt og ilt i atmosfæren ved hjælp af sollys. Når dagen er lang, som den er nu, er der en øget chance for, at der dannes vulkansk smog. Vulkansmog måles ikke på SO 2 gasdetektorer, men er synlig som en blå tåge, når en vis koncentration er nået. En stigning i meget fine partikler (PM1 og PM2.5) kan være en indikation på tilstedeværelsen af ​​SO 4 . Luftkvaliteten kan overvåges på Miljøstyrelsens luftkvalitetsdetektorer .

Vejrvagtens prognose for gasfordeling er ret langsom, variabel retning og gasforurening kan ses mange steder i det sydvestlige hjørne. Drej mod syd om eftermiddagen, der blæste gas mod nord og forurening kunne mærkes i Vogar og Reykjanesbær. Sydøstlig vind i morgen, gas blæser mod nordvest.

Gasforurening11062024


 

Opdateret 8. juni kl. 16:20 UTC

  • Fortsat aktivitet i et krater, som forbliver relativt stabilt.

  • I nat steg lavastrømmen nord for Sýlingarfell og mod Grindavíkurvegur.

  • Lavatungen nåede vejen omkring halv elleve i morges.

  • Forsiden af ​​lavafeltet er omkring 800 meter væk fra varmtvandsledningerne.

 

Udbruddet på Sundhnúksgígaröð fortsætter, og det er nu ti dage siden, det startede. Siden tirsdag den 4. juni har ét krater været aktivt. I de sidste par dage er lavaen for det meste strømmet mod nordvest og blevet tykkere nær Sýlingarfell, ligesom den langsomt er strømmet nordpå forbi Sýlingarfell og vestpå. Nat til lørdag steg lavastrømmen nord for Sýlingarfell mod vest og mod Grindavíkurvegur. I morges lørdag blev der arbejdet på at lukke hullet i beskyttelsesbarrieren ved Grindavíkurvegur, og omkring halv elleve nåede lava-tungen vejen lige nord for bommen. Lava er også strømmet ned langs barrieren og er meget tyk i nærheden af ​​den og smuldrer nogle steder hen over barrieren. Lavastrømmens hastighed er faldet siden kl. Forsiden af ​​lavafeltet er nået omkring 800 meter væk fra varmtvandsledningerne og bevæger sig langsomt hen imod dem.

Det kan konkluderes, at den nuværende bølge er forbi, men det forventes, at den vil fortsætte med at bevæge sig langsomt fremad. Situationen vil blive overvåget nøje, og endnu en stigning kan ikke udelukkes i de kommende dage.

Vefmyndavel08062024

Billedet blev taget kl. 10:10 i morges af et kamera ejet af det islandske meteorologiske kontor, placeret på Þorbjörn. Den viser lavafronten, der bevæger sig mod Grindavíkurvegur, og arbejdere i området lukker en åbning i beskyttelsesbarrieren L1.


 

Opdateret 7. juni kl. 18:00 UTC

  • Stabil eruptiv aktivitet fortsætter i et krater.

  • Lava flyder primært mod nordvest.

  • Landsynkning er stoppet i Svartsengi.

  • Farevurderingen er blevet opdateret. Gasforurening kan være bemærket i Grindavík.

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter og har stået på i ni dage. Siden tirsdag den 4. juni har ét krater været aktivt. Lava fra dette krater strømmer primært nordvest mod Sýlingarfell, hvor lavafeltet bliver tykkere; derfra bevæger aktive lavastrømme sig nord for Sýlingarfell.

InnRaud_07062024

Satellitbillede fra 5. juni , der viser aktive lavastrømme fra krateret, der strømmer nordvest mod Sýlingarfell og sydpå mod Hagafell. Dette billede er et såkaldt “nær-infrarødt” termisk billede, som fremhæver forskellen mellem varme og kolde overflader i landskabet og tydeligt adskiller lavafelter og lavastrømme i landskabet.

Et hold fra Naturhistorisk Institut og Landtilsynet har behandlet data indsamlet af eksperter fra Efla, Verkís og Svarmi under en droneflyvning over udbrudsstederne den 3. juni. Disse data afslører, at lavafeltet nu har et areal på 8,6 km² og et volumen på cirka 36 millioner m³.

Baseret på disse målinger er den estimerede gennemsnitlige strømningshastighed for lava fra udbruddet, der spænder over perioden fra eftermiddagen den 29. maj til den 3. juni, cirka 30 m³/s. Disse resultater er baseret på data, der dækker omkring 70% af lavafeltet, idet det antages, at der ikke har været væsentlige ændringer i lavafeltet uden for dette område mellem målingerne. Efter at disse målinger var opnået, ændrede udbruddets aktivitet sig, hvilket reducerede antallet af aktive kratere til et enkelt krater, der har været aktivt siden 4. juni. Der er ingen målinger af lavastrømningshastigheden siden da, men til sammenligning blev lavastrømmen fra det sidste udbrud i Sundhnúkur-kraterrækken estimeret til at være cirka 3-4 m³/s, når kun ét krater var aktivt.

I de første par dage efter udbruddet begyndte, blev der målt landsynkning i Svartsengi, hvilket indikerer, at der strømmede mere magma ud af magmareservoiret og til overfladen, end der strømmede ind i reservoiret fra dybden. Deformationsmålinger i de seneste dage viser, at landsynkning ser ud til at være stoppet, hvilket tyder på, at magmastrømmen fra dybden ind i magmareservoiret nu kan sammenlignes med strømmen mod overfladen ved Sundhnúkur-kraterrækken.

Følgende graf viser det estimerede volumen af ​​magma, der er akkumuleret under Svartsengi mellem rækken af ​​udbrud og digeindtrængninger siden november 2023. Den røde linje markerer modelberegninger fra 30. maj, hvilket indikerer, at volumen af ​​magma under Svartsengi faldt i de første dage efter udbruddet begyndte. De seneste datapunkter indikerer dog, at mængden af ​​magma under Svartsengi er stabil. Dette tyder på, at magmastrømmen fra dybden ind i magmareservoiret og op til overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken er sammenlignelig. For mere detaljeret information om magma-akkumulering under Svartsengi, se den tidligere nyhedsrapport.

 

Overvågning af potentielle ændringer i magma-reservoiret under Svartsengi

 

 

 

Som nævnt i sidste nyhedsopdatering var dette første tilfælde siden vulkanurolighederne begyndte ved Sundhnúkur-kraterrækken i december 2023, at der blev målt landsynkning i Svartsengi under et udbrud. I går frigav Islands Universitets Institut for Jordvidenskab de første klippe- og geokemiske data fra det igangværende udbrud. Deres analyse afslører, at sammensætningen af ​​den magma, der i øjeblikket når overfladen, er forskellig fra sammensætningen af ​​de sidste fire udbrud ved Sundhnúkur-krateret, i stedet ligner magmaen fra begyndelsen af ​​udbruddet i Geldingadalur i 2021. Disse resultater indikerer, at magma-reservoiret under Svartsengi udvikler sig. På dette tidspunkt er det ikke muligt endeligt at angive arten af ​​disse ændringer. Flere data vil blive indsamlet og analyseret i den nærmeste fremtid for at muliggøre en klarere fortolkning af denne udvikling.

Vigtigt regelmæssigt at overvåge gasforureningsprognoser

Vejrudsigten forudser nordenvind i dag og i morgen. Derfor vil gasforurening blive ført sydpå, hvilket potentielt vil påvirke Grindavík. Der er stadig stor usikkerhed om mængden af ​​gasser, der udsendes fra udbrudsstedet. Realtidsmålinger af forskellige gasser kan overvåges på hjemmesiden loftgaedi.is, og det islandske meteorologiske kontors gasfordelingsprognose kan findes her.

Farevurderingen er blevet opdateret på grund af udviklingen i udbruddet, foruden vejr- og gasfordelingsprognoserne. Farevurderingen forbliver stort set uændret, bortset fra zone 7, hvor faren for gasforurening er øget.

Hazard_map_IMO_7juni_2024

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 4. juni kl. 18:30 UTC

  • Udbruddet har stået på i seks dage.

  • Et krater forbliver aktivt.

  • Lava er primært strømmet nordvest mod Sýlingarfell.

  • Nye data afslører, at det er sandsynligt, at magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi.

  • Farevurderingen forbliver stort set uændret.

 

Udbruddet, der begyndte den 29. maj ved Sundhnúkur-kraterrækken, har nu varet ved i seks dage. Efter en relativt kraftig start konsoliderede eruptiv aktivitet sig i tre åbninger, der forblev aktive i løbet af weekenden. Ændringer i aktiviteten blev observeret i nat, hvor kun ét krater ser ud til at forblive aktivt i dag. (Se placeringen af ​​det aktive krater på farekortet.) Det aktive krater støder op til det krater, der tidligere udviste den mest omfattende aktivitet under det tidligere udbrud, som varede fra 16. marts til 9. maj.

Lava fra det aktive krater strømmer nordvest mod Sýlingarfell og fortsætter med at strømme nordpå. Derudover er der aktive lavastrømme, der bevæger sig sydpå mod Hagafell. Nu hvor aktiviteten er skiftet til et enkelt krater, er det sandsynligt, at lavastrømmen, der rejser sydøst mod Fiskidalsfjall, er blevet mindre.

Til denne opdatering følger to billeder fra det islandske meteorologiske kontors webkamera placeret på Þorbirn, som har udsigt over udbrudsstedet. Det første billede, taget klokken 02:00, viser magma, der kommer op fra to kratere, mens det andet billede taget en time senere kun viser magma, der kommer fra det større krater.

Gigar1_04062024Gigar2_04062024

Magma fortsætter sandsynligvis med at akkumulere under Svartsengi som før

Hældningsmålinger indikerer, at jorden fortsætter med at aftage ved Svartsengi. Da digeindtrængningen begyndte i optakten til det nuværende udbrud den 29. maj, sænkede landet sig med 15 cm ved Svartsengi. Det er dog siden aftaget yderligere 4-6 cm de følgende dage. Den langvarige landsynkning efter udbruddets begyndelse er i modsætning til, hvad der er blevet observeret i tidligere udbrud ved Sundhnúkur-kraterrækken.

I tidligere udbrud skete næsten al indsynkning samtidigt med de første dage med aktivitet, efterfulgt af en gradvist fremkommende tendens til landhævning. Det nuværende nedsynkningsmønster tyder på, at der på dette stadium strømmer en større mængde magma ud fra magmareservoiret under Svartsengi ind i Sundhnúkur-kraterrækken, end der strømmer ind i reservoiret fra dybden.

Igangværende deformationsmålinger i Svartsengi-området og udviklingen af ​​vulkansk aktivitet i de kommende dage vil give et klarere billede af den fortsatte magma-akkumulering under Svartsengi. Men numerisk modellering og lavastrømsvurderinger af udbruddet indikerer, at magmaophobning fortsætter, som det har gjort i tidligere udbrud.

Opdateret farevurdering

Dagens vejrudsigt (tirsdag) indikerer en nordlig vind, som sandsynligvis vil få vulkanske gasudledninger til at drive sydpå, hvilket udgør en risiko for forurening i Grindavík. I morgen, med en nordvestlig vind, vil gasudledningen skifte mod sydøst. Der er betydelig usikkerhed om størrelsen af ​​gasemissioner fra udbrudsstedet. Realtidsmålinger af forskellige vulkanske gasser kan overvåges på hjemmesiden loftgaedi.is.

Farevurderingen er blevet opdateret i lyset af den igangværende vulkanske aktivitet og vejrudsigter. Samlet set er den stort set uændret, men Zone 7 er blevet nedgraderet til et moderat risikoniveau (gul). Zone 3, nær Sundhnúkur-kraterrækken og udbrudsstedet, udgør fortsat en høj risiko (mørkeblå). Zone 4 (Grindavík) og 6 forbliver på et betydeligt risikoniveau (rød), mens zone 1 og 5 er på en bemærkelsesværdig risiko (orange). Dette kort er gyldigt indtil 7. juni.

Hazard_map_IMO_4june_2024

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 31. maj kl. 16:30 UTC

  • Vulkanudbruddet har holdt sig relativt stabilt de seneste 24 timer

  • Lavastrømmen foregår hovedsageligt mellem Hagafell og Sýlingarfell

  • Den gennemsnitlige lavastrøm i løbet af de første fire timer af udbruddet blev estimeret til omkring 1500 m³/s

  • Vulkansk smog er blevet observeret i mange områder over hele landet. Luftkvaliteten kan overvåges her

  • Gasforurening kan blive bemærket i Ölfus og hovedstadsområdet i de kommende dage

  • Se den opdaterede farevurdering her

 

Vulkanudbruddet, der begyndte omkring middagstid den 29. maj, har været relativt stabilt i løbet af det seneste døgn. Aktiviteten på udbrudsspalten strækker sig fra placeringen af ​​det krater, der brød ud i den længste del af det forrige udbrud og nord for det. Lava strømmer fra krateret mod området mellem Hagafell og Sýlingarfell, og det bliver også tættere på krateret. Lava fra den nordlige del af sprækken strømmer mest mod øst. Der har ikke været fremskridt i lavastrømsfronterne vest for Grindavík.

Der har været begrænset seismisk aktivitet i området, og udbrudsskælven har holdt sig stabil siden i forgårs. Der blev målt betydelige nedsynkninger på GNSS-stationer i Svartsengi-området efter digets udbredelse i onsdags, men siden er der ikke registreret væsentlige ændringer, der indikerer fornyet magma-ophobning der. Målinger i de kommende dage vil give yderligere information om udviklingen af ​​magmaakkumulering under Svartsengi og udbruddets fremskridt.

Fotogrammetriholdet fra Islands Naturhistorisk Institut og Islands National Land Survey har behandlet data fra en luftundersøgelse foretaget omkring fire timer efter udbruddet begyndte, sammen med satellitbilleder. Baseret på disse data ses det, at arealet af lavafeltet var 8,7 km² og volumenet 24 millioner m³ kl. 17:06 den 29. maj. Den gennemsnitlige lavaudledning i løbet af de første fire timer af udbruddet er estimeret til ~1500 m³/s baseret på de samme data. Estimatet for lavaudledningen fra kraterne er ikke blevet opdateret siden da, men det kan antages, at det nu er meget lavere end ved begyndelsen af ​​udbruddet. Til sammenligning blev den gennemsnitlige lavaudledning i løbet af de første timer af udbruddet, der begyndte den 16. marts, estimeret til omkring 1100-1200 m³/s (mere information på webstedet for Institute of Earth Sciences).

Vulkansmog er blevet opdaget

Vejrudsigten er sydvestlig vind frem til søndag, hvor vinden skifter til vestlig retning. Der vil komme lidt let nedbør i mange områder, især i den sydvestlige del af landet. Derfor vil gasforurening blive ført nordøst og senere mod øst, hvilket potentielt vil påvirke Ölfus og hovedstadsområdet i de kommende dage. Vulkansmog er blevet påvist i forskellige dele af landet i løbet af det seneste døgn og er blevet målt af Miljøstyrelsens overvågningsinstrumenter. Vulkansmog består af meget fine svovlpartikler (SO 4 ), der dannes på grund af kemiske reaktioner mellem vulkanfanen og atmosfærisk fugt og ilt, hjulpet af sollys. Med lange dagslystimer, som det er tilfældet i øjeblikket, øges sandsynligheden for dannelse af vulkansk smog. Vulkansmog registreres ikke på SO 2 gasmonitorer, men er synlig som en grå-blå dis, når den når en vis koncentration. En stigning i fine partikler (PM1 og PM2,5) kan indikere tilstedeværelsen af ​​SO 4 . Luftkvaliteten kan overvåges på Miljøstyrelsens luftkvalitetshjemmeside.

I næste uge er der chancer for nordlige og nordvestlige vinde, hvilket betyder, at der er lille sandsynlighed for gas- og luftforurening i befolkede områder.

31052024so2

Dette satellitbillede (Sentinel-5p) taget kl. 13:47 i går, den 30. maj, viser SO2-fanen båret mod øst fra udbruddet, som blev opdaget i Østfjordene

Opdateret farevurdering

 

IMO har opdateret farevurderingen i lyset af udviklingen af ​​vulkanudbruddet. Zone 1, 5 og 7 er blevet nedgraderet fra høj fare til betydelig (orange). Den vigtigste ændring er, at chancerne for gasforurening, askefald og lavastrøm nu anses for at være lavere end før i disse områder. Der er fortsat en meget høj fare i zone 3 (lilla), som er Sundhnúkur-kraterrækken og udbrudskilden. Den samlede fare i zone 4 (Grindavík) forbliver uændret og anses stadig for høj (rød), selvom risikoen for udluftningsåbning, lavastrømning og askefald vurderes at være lavere end tidligere. Kortet forbliver gyldigt indtil 4. juni, medmindre forholdene ændres.

 

Hazard_map_IMO_31maj_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 30. maj kl. 14:00 UTC

  • Væsentlig reduceret vulkansk aktivitet
  • Lavastrømmen hovedsageligt i området omkring Hagafell
  • Ingen eksplosiv aktivitet siden i går
  • GPS-målinger tyder på, at jorden i Svartsengi-området aftog omkring 15 cm, da magma strømmede derfra
  • Mulig gasforurening i S-Island i dag og i hovedstadsområdet i eftermiddag og i morgen
  • Gasdistributionsprognose er tilgængelig her
  • Betydelig usikkerhed om mængden af ​​gasser fra udbrudsstedet. Realtidsmålinger af luftkvalitet tilgængelige på webstedet for EnvironmentAgency of Iceland

 

Siden i går eftermiddags er aktiviteten på eruptivspalten ved Sundhnúkur-kraterrækken faldet markant. Aktiviteten i udbruddet har været den samme i nat og i morges, og den vulkanske rystelse har været stabil siden sidst i aftes. Der er ikke set eksplosiv aktivitet siden i går eftermiddags, hvor dampeksplosioner skete på grund af lava, der strømmede ind i sprækker og kom i kontakt med grundvandet ved Hagafell. Aktiviteten er størst tæt på krateret, der var aktivt i længst tid af udbruddet, der startede den 16. marts.

I går eftermiddags en måleflyvning over udbrudsstedet med personale fra fotogrammetri-teamet fra det islandske naturhistoriske institut og de nationale landmålinger af Island. Luftfotograferingsforholdene var udfordrende, da udbrudsfanen lå over en del af lavafeltet, der blev dannet ved udbruddets begyndelse. De data, der er indsamlet under luftundersøgelsen, behandles yderligere sammen med satellitbilleder for at få et klarere billede af lavaudledningens hastighed i de første par timer af udbruddet. Det medfølgende kort viser de groft estimerede konturer af lavafeltet, da det var omkring kl. 17 i går, eller da udbruddet havde varet i omkring fire timer. Placeringen af ​​eruptionsspalten er også angivet med røde stiplede linjer.

Udbreidsla30052024

(Klik på kortet for at se det større)

GNSS-data viser 15 cm deflation i Svartsengi-området efter digets udbredelse

Satellitbilleder taget tidligt i morges den 30. maj viser ikke nævneværdige bevægelser på revner i Grindavík by. Deformationsmålinger i realtid indikerer også, at der ikke er målt nogen væsentlig deformation der siden i aftes.

GNSS-målinger viser 15 cm deflation i Svartsengi efter digets udbredelse derfra til Sundhnúksgígar-kraterrækken. Diget, der er dannet og nu nærer udbruddet, strækker sig fra bjerget Stóra-Skógfell til bjerget Hagafell. Det anslås, at omkring 15 millioner kubikmeter magma allerede har forladt magmaophobningen under Svartsengi.

Målinger og deformationsdata, der vil være tilgængelige i de kommende dage, vil give mere information om udviklingen af ​​magma-akkumulering under Svartsengi og den mulige udvikling af udbruddet. Meteorologisk Kontor fortsætter med at overvåge området og observere begivenhedens forløb.

Gasspredningsprognose

Vejrudsigten for i dag (torsdag) forudser en vestlig vind, hvor gasforurening forventes at bevæge sig mod øst, hvilket potentielt vil blive bemærket i Ölfus og andre dele af det sydlige Island. En mere sydvestlig vind ventes senere på dagen og fortsætter i morgen (fredag). Det vil få gasforureningen til at bevæge sig mod nordøst og vil kunne opdages i hovedstadsområdet. Der er betydelig usikkerhed om mængden af ​​gasudledninger fra udbrudsstederne. Du kan følge gasspredningsprognosen og realtidsmålinger af forskellige gasser på hjemmesiden loftgaedi.is.

Meteorologisk kontor har modtaget meldinger om vulkansk dis i mange dele af landet, ligesom de er blevet målt på Miljøstyrelsens overvågningsinstrument i Húsavík i det nordlige Island. Ifølge gasspredningsprognosen kan en stor del af landet opleve vulkansk dis i dag. Vulkandis består af svovlpartikler (SO4) dannet på grund af kemiske reaktioner mellem udbrudsfanen og ilt i atmosfæren. Denne proces accelererer, når lufttemperaturen er højere, og solen skinner, som det var tilfældet i går, da udbruddet begyndte. Disse svovlpartikler detekteres ikke af SO2-gasmålere, men er synlige som en gråblå dis, når en vis koncentration er nået. En stigning i fine partikler (PM1 og PM2,5) kan indikere tilstedeværelsen af ​​SO4. Værdierne målt i dag ligger ikke over nogen sundhedstærskel, men du kan overvåge Miljøstyrelsens luftkvalitetsmålere .


 

Opdateret 29. maj kl. 19:10 UTC

  • Hoveddelen af ​​eruptivspalten er omkring 2,4 km lang

  • Lavaen er strømmet over Grindavík-vejen og Nesvegur-vejen

  • Ekstruderingshastigheden ved begyndelsen af ​​udbruddet blev estimeret til 1.500-2.000 m 3 /s

  • I nat skifter vindretningen mod sydvest. Gasforurening kan forekomme i hovedstadsområdet i aften og i morgen (30. maj)

 

Der er stadig et betydeligt lavaspringvand på hoveddelen af ​​sprækken, som er omkring 2,4 km lang. Den eruptive sprække strækker sig syd for Hagafell og lava strømmer kraftigt derfra, mest mod syd og vest. Lava er strømmet over Grindavík-vejen mod Þorbjörn og videre langs lavabarriererne vest for Grindavík, der oversvømmer en del af Nesvegur-vejen. En del af lavaen, der flyder mod syd, løber ind i en sprække ved Hagafell, hvor den flyder under jorden, før den kommer frem lige nord for lavabarriererne nordøst for Grindavík. En lavalob nord for Sýlingafell flyder mod vest, og den nærmer sig Grindavík-vejen ved Svartsengi.

Modelberegninger tyder på, at der fra kl. 16:30 UTC er strømmet omkring 14 millioner m 3 /s magma fra magmareservoiret under Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken. Deformationshastigheden er faldet betydeligt, men magma fortsætter med at strømme fra magma-reservoiret under Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken.

 

Kort før klokken 16:00 UTC begyndte eksplosiv aktivitet, da magmaen kom i kontakt med grundvandet, hvor en lava strømmer ind i en sprække ved Hagafell. Magmaet får vandet til hurtigt at blive omdannet til gasformig tilstand (damp), hvilket forårsager dampeksplosioner og tephrafald (aske).

Der er betydelig usikkerhed omkring mængden af ​​gasser fra udbrudsstedet. I nat skifter vindretningen mod sydvest og derfor føres gasforurening mod nordøst og kunne mærkes i hovedstadsområdet i nat og i morgen (torsdag). Gasfordelingsprognose kan ses her og realtidsmålinger af forskellige gasser på loftgaedi.is

Hazard_map_IMO_29may_2024_1800hrs

 

(Klik på kortet for at gøre det større)

 

Opdateret 29. maj kl. 14:50 UTC

  • Et vulkanudbrud startede ved Sundhnúkur-kraterrækken kl. 12:46 UTC i dag

  • Lavaen flyder over Grindavík vej

  • Eruptivspalten er nu omkring 3,4 km lang

  • Ekstruderingshastigheden er groft estimeret til 1.500-2.000 m 3 /s

  • Seismisk aktivitet er faldet hurtigt

 

Det ser ud til, at det meste af kraften i udbruddet nu er i den sydlige ende af sprækken, der åbnede tidligere i dag. Ifølge oplysninger fra kystvagtens overvågningsflyvning er der en ret intens lavastrøm omkring Hagafell mod øst og derefter sydpå mod Melhólsnáma.

Den sydligste åbning af sprækken er nu mindre end en kilometer væk fra lavabarriererne nord for Grindavík.

Det første skøn fra videnskabsmænd er, at starten på dette udbrud er kraftigere end ved tidligere udbrud i området, men ekstruderingshastigheden er groft estimeret til 1.500-2.000 m 3 /s.

Opdateret 29. maj kl. 14:15 UTC

Lavaen er strømmet omkring 1 km mod vest, og der er en betydelig strøm syd for Stóra-Skógfell mod Grindavík-vejen. Klokken lidt over 14 nåede vulkanfanen omkring 3,4 km til luften. En anden vulkansk sprække åbnede sig vest for det største krater, der blev dannet i udbruddet, der startede den 16. marts 2024. Ekstruderingshastigheden er groft estimeret til at være 1.000 m 3 /s.

Gasforurening vil være mod sydøst og senere i dag mod øst og kan derfor mærkes i Selvogur og Ölfus. Vindretningen skifter i nat mod sydvest og dermed føres gasforurening mod nordøst og vil kunne mærkes i hovedstadsområdet i nat og i morgen (torsdag).

Gasdreifing29052024


 

Opdateret 29. maj kl. 11:40 UTC

 

Intens seismisk aktivitet er i gang på Sundhnúkur-kraterrækken. En magma- udbredelse kan være i gang eller er startet, og et vulkanudbrud kan følge.  


 

Opdateret 24. maj kl. 16:00 UTC

  • Stærk vind ind i natten kan påvirke følsomheden af ​​seismiske sensorer.

  • Deformationsdata viser, at landhævningen ved Svartsengi fortsætter

  • Omkring 18 millioner kubikmeter magma er blevet tilført magmareservoiret siden 16. marts.

  • Stadig øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og et udbrud

  • Sundhnúkur-kraterrækken er stadig det mest sandsynlige sted for et vulkanudbrud

  • Tiden for udbrudsforstadiet kan være meget kort

 

Omkring 140 jordskælv er detekteret i urolighedsområdet de seneste to dage, alle målte under M2,0. De fleste af jordskælvene er lokaliseret enten i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell eller syd for bjerget Þorbjörn. I dag er der fundet færre jordskælv i området sammenlignet med tidligere dage. Det skyldes kraftige vinde, der påvirker de seismiske sensorers følsomhed til at måle de allermindste jordskælv. Vejret forventes fortsat at påvirke de seismiske sensorers følsomhed ind i natten, men det påvirker ikke andre sensorer, der bruges til at overvåge området.

Deformationsdata viser en stabil og fortsat stigning i Svartsengi-regionen, hvilket indikerer, at magma fortsætter med at akkumulere der i dybden. Modelberegninger anslår, at ~18 millioner kubikmeter har samlet sig der siden den 16. marts, hvor det sidste udbrud begyndte. Det samlede volumen af ​​akkumuleret magma er mere nu end i de seneste tidligere begivenheder. Det betyder, at trykket i systemet fortsætter med at stige, og derfor kan det konkluderes, at der stadig er betydelige odds for en ny digeudbredelse efterfulgt af et udbrud. Tidspunktet for, hvornår dette vil ske, er dog ret usikkert, men forløberen kan være meget kort.

Graph_inflation_mogi_is24052024

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er akkumuleret under Svartsengi mellem vulkanudbrud eller magma-indtrængninger, der har fundet sted siden november 2023. De små ændringer, der er synlige på grafen, er inden for fejlmarginen og er blevet observeret før under magma-akkumuleringsprocessen , hvilket indikerer, at magmaproduktionen er forblevet stabil, og at der ikke er sket væsentlige ændringer i magmastrømmen under Svartsengi siden november 2023.

 

Opdateret 21. maj kl. 17:30 UTC

  • Magmaakkumulering under Svartsengi fortsætter med en stabil hastighed

  • Omkring 17 millioner m3 er blevet genopladet i magma-akkumuleringszonen siden begyndelsen af ​​det sidste udbrud (16. marts)

  • Stadig øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og et udbrud

  • Den forudgående tid før et udbrud kan være kort

 

Omkring 200 jordskælv blev registreret i urolighedsområdet i løbet af sidste weekend, de fleste af dem under M1,0. Det er ligesom seismiciteten i sidste uge, hvor der blev målt omkring 40 til 80 jordskælv hver dag. De fleste af jordskælvene er lokaliseret enten i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell eller syd for bjerget Þorbjörn.

Magma-akkumulering fortsætter under Svartsengi-regionen, og hævningen fortsætter også med en jævn hastighed der. Mindre ændringer i hastigheden kan ses mellem dage på de følgende grafer, men generelt fortsætter tendensen med en konstant hastighed. På dette tidspunkt antages det stadig, at der er øget sandsynlighed for en digeudbredelse og/eller et udbrud ved Sundhnúksgígar-kraterrækken.

Graph_inflation_mogi_is_21052024

Sidste nyhedsopdatering rapporterede øget mikroseismicitet i løbet af de sidste uger i området syd for Mt. Þorbjörn og vest for Grindavík. Det blev også nævnt, at det ville være muligt, at magma kunne finde vej gennem svagheder i skorpen der. På dette tidspunkt anses dette scenarie for meget usandsynligt. Den fortolkning er baseret på ny geodætisk modellering og andre data diskuteret på et videnskabeligt møde i går, 21. maj.

Denne gradvise stigning i seismicitet er sandsynligvis et tegn på spændingsfrigivelse i og omkring digets indtrængning ved Sundhnúksgígar-kraterrækken på grund af øget tryk i magma-akkumuleringszonen under Svartsengi.

Det mest sandsynlige scenarie anses stadig for at være en digeudbredelse og/eller et udbrud ved Sundhnúksgígar-kraterrækken.

HS Orka overvåger trykændringer i boringer i Svartsengi-regionen. Pludselige trykændringer har været et af de foreløbige signaler, der er set før sidste digeudbredelse og udbrud. Det er tidligere blevet rapporteret, at tegnene på en ny digeudbredelse ville være lokaliseret seismisk sværm, ændringer i deformationshastigheden og trykændringer i boringer. Mindre tryksvingninger blev observeret i går i et borehul i Svartsengi-regionen, men der var ingen signifikant stigning i seismicitet eller deformation på samme tid. Derfor blev det ikke vurderet, at tryksvingningerne var tegn på en digeudbredelse.


 

Opdateret 17. maj kl. 17:00 UTC

  • Magmaakkumulering under Svartsengi forbliver stabil.

  • Omkring 16 millioner kubikmeter magma er blevet tilført magmareservoiret siden 16. marts.

  • Fortsat øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og endnu et vulkanudbrud.

  • Sundhnúkur-kraterrækken er stadig det mest sandsynlige sted for et vulkanudbrud.

  • Varsel om et udbrud kan være meget kort.

  • Nødvendig at være forberedt på andre scenarier end et vulkanudbrud på Sundhnúkur-kraterrækken.

 

Omkring 50 jordskælv blev registreret i området omkring diget i går den 16. maj, de fleste under M1,0. Dette svarer til den seismiske aktivitet, der er blevet opdaget i de seneste dage, men omkring 50 til 80 jordskælv er blevet målt om dagen, de fleste af dem forekommer i to hovedområder, mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og syd for Þorbjörn.

Magma-akkumulering fortsætter under Svartsengi, og landhævningen fortsætter i samme hastighed som før. Derfor er der stadig en øget sandsynlighed for, at der i de kommende dage kan ske et nyt digeindbrud og endnu et vulkanudbrud i Sundhnúkur-kraterrækken.

Det sidste udbrud i Sundhnúkur-kraterrækken startede den 16. marts. I de 62 dage, der er gået siden da, er omkring 16 millioner kubikmeter magma blevet tilført magma-reservoiret under Svartsengi. Dette er den længste periode med magma-akkumulering siden dette scenarie begyndte i slutningen af ​​oktober 2023.

 

Opdateret farevurdering og mulige scenarier.

 

Det islandske meteorologiske kontor har offentliggjort et opdateret farevurderingskort, der er gyldigt indtil den 21. maj med forbehold for enhver udvikling. Faren for gasforurening i forbindelse med en øget sandsynlighed for endnu et vulkanudbrud anses nu for at være høj i område 7, men var tidligere betydelig. På grund af ændringen er den samlede fare i området nu vurderet som betydelig (organge), men var tidligere moderat (gul). Fare på grund af gasforurening i andre områder er uændret i forhold til sidste uge og vurderes som betydelig. På grund af øget mikroseismicitet i område 4 er risikoen for jordskælv blevet øget.

Hazard_map_IMO_17.maj_2024

IMO har også opdateret de scenarier, der anses for mest sandsynlige.

Scenarie 1 Vulkanudbrud mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógfell (Central del af zone 3 på farevurderingskort). Lignende sted som hvor udbruddene startede den 18. december 2023, den 8. februar og den 16. marts 2024.

 

  • Sandsynlige forstadier er lokaliserede, lille seismisk sværm mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell, acceleration af deformation og trykændringer i boringer i området.

  • Meget kort varsel (mindre end 30 minutter), selv ingen varsel på grund af, at skorpen allerede er brækket.

  • Lava kunne nå Grindavíkurvegur på 2 til 4 timer.

 

 

Scenarie 2 – Vulkanudbrud syd eller sydvest for Hagafell (den sydligste del af zone 3 på farevurderingskortet). Lignende sted som hvor udbruddet startede den 14. januar 2024.

 

  •  Sandsynlige forstadier er en lille seismisk sværm, der starter nær Stóra-Skógfell eller Sýlingarfell og bevæger sig mod syd, acceleration af deformation og trykændringer i boringer i området.

  • Varslet om et udbrud i denne zone vil sandsynligvis være længere end i scenario 1, men det er usikkert hvor meget længere.

  • Lava kunne nå barriererne ved Grindavík på omkring 1 time.

  • Et digeindbrud, der strækker sig syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige sprækkebevægelser i Grindavík.

 

 

Den samlede mængde magma i magma-reservoiret under Svartsengi har aldrig været større end før 10. november 2023. Andre scenarier skal overvejes, hvis magma-akkumulering fortsætter uden magma-udbredelse eller vulkanudbrud.

Hidtil har man overvejet mængden af ​​magma, der er blevet tilføjet til magmareservoiret mellem magmaudbredelse eller -udbrud. I forbindelse med stigende magmatryk i magmareservoiret under Svartsengi, er det nødvendigt at overveje den samlede mængde magma, der skønnes at være til stede. 

Mellem 25. oktober og 10. november 2023 akkumulerede mere end 10 millioner m 3 magma under Svartsengi. Det anslås, at omkring 80 millioner m 3 magma forplantede sig fra magmareservoiret under dannelsen af ​​et 15 km langt digeindbrud den 10. november. Det kan derfor antages, at omkring 70 millioner m 3 magma var til stede i magmareservoiret under Svartsengi på det tidspunkt. Magma-akkumulering er fortsat uafbrudt siden da, og magma er strømmet ud mindst fem gange fra Svartsengi til Sundhnúksgígar-kraterrækken. Fire af disse fem gange har resulteret i et udbrud.

Hver magmaudbredelse eller vulkanudbrud har ikke udtømt magmaakkumuleringsområdet, og derfor har den indledende status for magmaakkumulering under Svartsengi varieret i hver cyklus efter november 2023, som vist i figuren nedenfor.

Vincent_Likan_Timeseries_Lagfaert_Mynd1

Billedtekst: Graf, der viser udviklingen af ​​magma-akkumulering og den estimerede samlede mængde af magma i magma-reservoiret under Svartsengi siden 25. oktober. Hver magma-udbredelse udtømte ikke reservoiret, og derfor vil startstatus for akkumulering under Svartsengi variere i hver cyklus efter november 2023. Grafen viser, at den samlede mængde magma aldrig har været højere siden dannelsen af ​​det 15 km lange dige den 10. november.

Der er nogle ligheder mellem denne sekvens af begivenheder i Sundhnúkur-kraterrækken og den, der fandt sted i Krafla-brandene, der startede i 1975. Over en 10-årig periode var der 20 magmaudbredelser, hvoraf 9 endte i et udbrud. Under Kraflabrandene brød udbredelsen alle ind i den samme digeindtrængning, men varierede i størrelse. Erfaringer fra Krafla-brandene tyder på, at efterhånden som antallet af magma-udbredelser stiger, er der behov for mere tryk for at udløse dem. Derfor må det anses for sandsynligt, at magma igen vil strømme fra magma-reservoiret under Svartsengi ind i Sundhnúkur-kraterrækken.

Billedtekst: Figurer, der viser sammenhængen mellem dannelsen af ​​et digeindbrud og landhøjden midt i Krafla-calderaen. Den nederste figur viser højden af ​​målepunktet inden for calderaen, mens den øverste figur viser afstanden (km) af begivenheder fra Krafla-calderaen i hver begivenhed, med rød farve, der repræsenterer et vulkanudbrud (Páll Einarsson og Bryndís Brandsdóttir, 2021) .

Den samlede mængde magma i reservoiret under Svartsengi har aldrig været højere siden den 15 km lange digeindsats dannet den 10. november. Efterhånden som der går mere tid uden en ny magma-udbredelse ind i Sundhnúkur-kraterrækken, øges sandsynligheden for, at magma finder vej til andre områder, hvor der er svaghed i jordskorpen.

Mikroseismisk aktivitet har været i gang i de sidste par uger i området syd for Þorbjörn, i den store sprækkedal ved Grindavík. I dette område er der svagheder i jordskorpen og dermed kan magma nå overfladen der. Det faktum, at magma strømmer fra magmareservoiret til området syd for Þorbjörn, er på dette tidspunkt et mindre sandsynligt scenarie end de ovenfor nævnte. Derfor er dette scenarie ikke taget i betragtning i den opdaterede farevurdering. Det islandske meteorologiske kontor vil indsamle og behandle data i løbet af de næste par dage for at kaste et bedre lys over denne mulighed.

Jardskjalftavirkni_10052024

Kortet viser jordskælv fra 10.-16. maj. Den øverste graf viser størrelsen af ​​jordskælvene, og den nederste graf viser antallet af jordskælv hver dag i samme periode.


 

Opdateret 16. maj kl. 13:00 UTC

  • Magma-akkumulering under Svarstengi fortsætter med en jævn hastighed.

  • Omkring 16 millioner kubikmeter magma er blevet tilføjet til magmareservoiret.

  • Øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og/eller et vulkanudbrud i de kommende dage.

  • Sundhnúkur-kraterrækken er det mest sandsynlige sted for et andet udbrud.

  • Et udbrud kan starte med meget kort (eller ingen) advarselstid

 

Omkring 80 jordskælv blev registreret i området omkring diget i går den 15. maj, de fleste under M1,0. Dette svarer til den seismiske aktivitet, der er blevet opdaget i de seneste dage, men omkring 50 til 80 jordskælv er blevet målt om dagen, de fleste af dem forekommer i to hovedområder, mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og syd for Þorbjörn. Tegn på ny magmavandring fra Svartsengi reservoiret til det tidligere digeområde kan omfatte lokale små seismiske sværme i og omkring intrusionen, hurtige ændringer i deformation og trykændringer i boringer i området.

Magmaophobning fortsætter under Svartsengi, og landhævningen foregår i samme hastighed som den, der er observeret siden begyndelsen af ​​april 2024. Derfor er der stadig en øget sandsynlighed for, at der i de kommende dage kan forekomme et nyt digeindbrud og endnu et vulkanudbrud i Sundhnúkur-kraterrækken .

Forud for tidligere digeindbrud og vulkanudbrud var omkring 8 til 13 millioner kubikmeter blevet tilføjet til magmareservoiret, før reservoiret svigtede, og magma strømmede fra dette til Sundhnúkur-kraterrækken. Nu er mængden af ​​magma, der er tilført, mere end den øvre grænse, da der i alt er blevet tilføjet ~16 millioner kubikmeter til reservoiret siden 16. marts, hvor det sidste udbrud startede.

Lektionen fra Krafla-brandene var, at efterhånden som antallet af digeudbredelser stiger, er der behov for mere pres for at udløse dem. Derfor må det anses for sandsynligt, at der igen vil strømme magma fra Svartsengi-magma-reservoiret til Sundhnúkur-kraterrækken, men der er usikkerhed om, hvornår der opnås tilstrækkeligt tryk til at udløse en ny digeudbredelse og/eller -udbrud.

Graph_inflation_mogi_eng_16052024

 

 

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er blevet genopladet til Svartsengi magma reservoir mellem de udbrud eller digeudbredelser, der har fundet sted siden november 2023. I tidligere digningsbegivenheder og udbrud er omkring 8 til 13 millioner kubikmeter blevet tilføjet magmaen reservoir, før reservoiret svigtede, og magma flød ind i Sundhnúkur-kraterrækken. Nu har magmamængden overskredet den øvre grænse, da der er tilføjet ~16 millioner kubikmeter til reservoiret siden 16. marts, hvor det sidste udbrud begyndte.


 

Opdateret 13. maj kl. 15:00 UTC

  • Der er øget sandsynlighed for et nyt digeindbrud og endnu et udbrud i de kommende dage.

  • Det mest sandsynlige sted for et nyt udbrud er Sundhnúk-kraterrækken.

  • Advarselsskilte forud for et udbrud kan være meget korte.

 

Jordhævningen fortsætter i Svartsengi-området i samme hastighed som tidligere observeret. Siden den 16. marts, hvor det sidste vulkanudbrud begyndte, har jordløftet nået cirka 20 cm ved GNSS-stationen i Svartsengi. Magmaophobningen fortsætter i reservoiret, og sandsynligheden for et nyt digeindbrud og et nyt udbrud stiger fortsat.

I de tidligere digeindtrængninger og udbrud i løbet af de sidste mange måneder blev cirka 8 til 13 millioner kubikmeter magma genopladet til reservoiret under Svartsengi mellem begivenhederne, før magmaen migrerede til overfladen mod Sundhnúk-kraterrækken. Nu har mængden af ​​magma tilføjet siden 16. marts overskredet den tidligere observerede øvre grænse.

Seismisk aktivitet er relativt stabil mellem dage. I den sidste uge blev der registreret omkring 50 til 80 jordskælv om dagen, hovedsagelig i områderne mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og syd for Þorbjörn. De fleste af jordskælvene har størrelsesordenen under 1,0, men der er registreret isolerede jordskælv med størrelsesordenen tæt på 2,0. Tegn på et nyt digeindtrængen forventes at svare til de tidligere observerede, såsom lokaliseret seismisk aktivitet i og omkring diget, hurtig jorddeformation og trykændringer i nærliggende boringer.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter sin 24-timers overvågning af området. Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell, og tegn på magma, der migrerer mod overfladen, vil sandsynligvis ligne de indledende faser af andre nylige udbrud i området. Dette kan ske med lidt eller ingen advarsel.

Sill13052024

Grafen viser det estimerede volumen af ​​magma, der er genopladet under Svartsengi-området mellem rækken af ​​vulkanudbrud og digeindtrængninger, der begyndte i november 2023. Bemærk, at en geomagnetisk storm i weekenden forstyrrede målingerne. (Se diskussionen nedenfor.)

Forstyrrelse i GNSS-målinger på grund af den geomagnetiske storm

Landhævning beregnes ved at måle ændringen i den tid, det tager for et signal at rejse fra satellitter, der kredser om jorden, til GNSS-modtagere på jorden. Hvis varigheden for signalet til at rejse mellem satellitten og modtageren aftager, indikerer det, at landet har hævet sig.

I weekenden opstod en af ​​de kraftigste geomagnetiske storme i de senere år, da solvinde fra store solpletter på Solen ramte Jorden. Den sidste geomagnetiske storm af samme størrelsesorden fandt sted den 30. oktober 2003.

Stærke solvinde sender ladede partikler ind i Jordens magnetfelt, hvilket påvirker signaltransmissioner mellem GNSS-modtagere på jorden og satellitter. Denne interferens påvirker signalets rejsetid, hvilket forårsager deformationsmålinger, der kunne fortolkes som en afmatning i magmaakkumuleringshastigheden. Dette er dog ikke tilfældet, da et nyt datapunkt beregnet her til morgen ligger på et “normalt” sted i forhold til tidligere målinger. (Se grafen ovenfor).

Forstyrrelser på grund af geomagnetiske storme påvirker ikke det islandske meteorologiske kontors mulighed for at give advarsler om forestående digeindbrud eller udbrud.


 

Opdateret 10. maj kl. 18:00 UTC

  • Der er øget sandsynlighed for et nyt digeindbrud og endnu et udbrud i de kommende dage.

  • Det mest sandsynlige sted for et nyt udbrud er Sundhnúk-kraterrækken.

  • Advarselsskilte forud for et udbrud kan være meget korte.

  • Der er udstedt et opdateret farevurderingskort.

 

Tendensen med landstigning ved Svartsengi har forblevet relativt stabil, siden det seneste vulkanudbrud sluttede, med magma-akkumulering fortsatte med en lignende hastighed. Fra i dag anslås det, at der er tilføjet cirka 14 millioner kubikmeter magma til magmakammeret siden udbruddet begyndte den 16. marts.

I digets indtrængninger og udbrud i løbet af de sidste par måneder blev der tilføjet cirka 8 til 13 millioner kubikmeter magma til kammeret under Svartsengi, før det forlod kammeret og rejste mod Sundhnúk-kraterrækken. Nu har mængden af ​​tilført magma overskredet den tidligere observerede øvre grænse. Observationer fra Krafla-udbruddene kan tilføje kontekst til denne adfærd og afsløre, at efterhånden som flere digeindtrængninger forekommer, kræves der mere pres for at igangsætte dem. Derfor er det sandsynligt, at magmakammeret under Svartsengi i sidste ende vil føde endnu en indtrængen i Sundhnúk-kraterrækken. Der er dog usikkerhed om, hvornår der opnås tilstrækkeligt tryk til at igangsætte et nyt digeindbrud og potentielt et udbrud, hvis magma når overfladen.

Graph_inflation_sill_en-10052024

Graf, der viser den estimerede mængde magma, der har ophobet sig under Svartsengi mellem de udbrud og digeindtrængninger, der har fundet sted på Reykjanes siden november 2023.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter sin 24-timers overvågning af området for nøje at overvåge aktiviteten. Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og kan ligne de indledende faser af andre nylige udbrud i området. Dette kunne ske med lidt eller ingen advarsel. Tegn på en ny digeindtrængen vil ligne dem, der tidligere er observeret: Lokaliserede jordskælv i og omkring diget, accelereret deformation og trykændringer i nærliggende boringer.

Øget seismisk aktivitet er blevet registreret ved Sundhnúk-kraterrækken i de seneste dage. Denne stigning i seismisk aktivitet er sandsynligvis et tegn på, at stress frigives i og omkring det nylige udbrudssted på Sundhnúk-kraterrækken på grund af øget tryk i magmakammeret under Svartsengi.

I aftes opdagede det islandske meteorologiske kontors 24-timers overvågningshold en stigning i lokaliseret seismisk aktivitet syd for Stóra-Skógfell, på et lignende sted som hvor tidligere udbrud er startet. Deformations- og trykmålinger, som skulle indikere et digeindbrud, viste ikke væsentlige ændringer. Aktiviteten varede i relativt kort varighed, men det kan ikke udelukkes, at der kan være injiceret en lille mængde magma der.

Farligt at færdes i nærheden af ​​Sundhnúk-kraterrækken

Det islandske meteorologiske kontor har udsendt en opdateret farevurdering. Afslutningen af ​​det sidste udbrud har medført opdateringer i flere områder, men den nuværende farevurdering afspejler øgede chancer for et nyt digeindbrud og muligt udbrud.

Da skorpen mellem Stóra-Skógfell og Hagafell er kraftigt sprækket, vil magma sandsynligvis finde en klar vej til overfladen uden væsentlig modstand, og derfor vil betydelig seismisk aktivitet muligvis ikke ledsage magmavandring gennem skorpen. Derfor kan varslingstider før et nyt udbrud være meget korte eller ikke-eksisterende, så det er vigtigt at udvise ekstrem forsigtighed, når man rejser til område 3, defineret på det islandske meteorologiske kontors farekort. Den nye risikovurdering er gældende indtil 14. maj, medmindre situationen ændrer sig.

Hazard_map_IMO_10maj_2024


 

Opdateret 7. maj kl. 17:45 UTC

  • Landstigningen fortsætter i Svartsengi

  • Hastigheden af ​​magma-akkumulering forbliver den samme som den, der er observeret i de seneste uger

  • Den synlige aktivitet i det aktive krater er faldet de seneste dage

  • Der er en stigende sandsynlighed for, at det aktuelle udbrud kan stige i intensitet, eller at en ny eruptiv sprække kan åbne

  • Advarsel om øget vulkansk aktivitet eller et nyt udbrud kan være meget kortvarigt

  • Gasspredningsprognosen kan følges her

  • Farevurderingen forbliver uændret

 

Udbruddet ved Sundhnúk-kraterrækken fortsætter. Lava fortsætter med at strømme en kort afstand fra den aktive udluftning, men aktiviteten i dette krater er aftagende. I løbet af den seneste uge er der kun blevet observeret ringe eller ingen ændringer i den sydlige del af lavafeltet nær de defensive barrierer øst for Grindavík.

Magmaophobning og landstigning fortsætter i Svartsengi. Kursen har været konstant i de seneste uger (se figur nedenfor). Disse målinger indikerer, at trykket fortsætter med at stige i magmakammeret. Derfor er en ny digeindtrængning fra magmakammeret under Svartsengi mod Sundhnúk-kraterrækken fortsat mulig.

Seismisk aktivitet er steget støt i og omkring udbrudsområdet den seneste uge. De fleste af jordskælvene, som generelt er mindre end størrelsesordenen 1, er placeret nord for det nuværende udbrudssted, mellem Sundhnúk og Stóra Skógfell, syd for Þorbjarnar i den store dal nær Grindavík, og mellem Grindavík og det nuværende udbrudssted. Denne gradvise stigning i seismisk aktivitet er sandsynligvis et tegn på, at der frigives stress omkring udbrudsstedet på Sundhnúk-kraterrækken på grund af øget tryk i magmakammeret under Svartsengi.

Mynd07052024

Denne figur viser et kort med placeringen af ​​jordskælv siden den 15. april ( venstre), sammen med automatiske størrelser (øverst til højre) og antallet af jordskælv pr. dag (nederst til højre).

Dette er de mest sandsynlige to scenarier vedrørende fortsættelsen af ​​aktiviteten ved Sundhnúkur-kraterrækken:

 

  • Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógafell og Hagafell, og/eller det nuværende udbrudssted kan udvides på grund af en pludselig stigning i lavastrømmen, som kan sammenlignes med de indledende faser af det sidste vulkanudbrud i området. Dette kan ske med meget lidt eller ingen advarsel.
  • Det er også muligt, at strømmen af ​​magma fra magmakammeret under Svartsengi ind i den aktive udluftning ved Sundhnúkur-kraterrækken kan stige støt, indtil der er ligevægt mellem indstrømningen af ​​magma ind i kammeret og udstrømningen til overfladen.

 

Tegn på et nyt vulkanudbrud vil sandsynligvis omfatte en pludselig stigning i jordskælv i og omkring udbrudsområdet, en acceleration i deformation og trykændringer i nærliggende boringer. Det er vigtigt at forstå, at advarselstider kan være ikke-eksisterende eller meget korte, muligvis mindre end en halv time.

Farevurderingen er uændret siden sidste opdatering. I den seneste uge er risikoen for mulige aktive lavastrømme i område 4 (Grindavík) steget fra betydelig til høj, baseret på de scenarier, der nu anses for mest sandsynlige.

Hazard_map_IMO_7may_2024

(Klik på kortet for at se en større version)

Det er svært at forudsige, hvornår der kan være en ende på den igangværende sekvens af uroligheder, der begyndte i slutningen af ​​oktober

Som tidligere nævnt er der stadig usikkerhed om forløbet af denne episode, nu hvor vulkanudbruddet har været i gang i over en måned, mens magma fortsætter med at ophobes i magmakammeret under Svartsengi. Selvom scenarierne skitseret ovenfor anses for at være mest sandsynlige, er tæt overvågning i gang for at afgøre, om magma søger andre veje end mod Sundhnúk-kraterrækken. Områder nord for Stóra-Skógfell og syd for Hagafell og Þorbjarnar overvåges nøje.

Hvis magma bevæger sig mod overfladen uden for de områder, hvor de seneste udbrud allerede har fundet sted, forventes advarselssignalerne at være mere signifikante og manifestere sig med stærkere og mere intens seismicitet end observeret i optakten til de seneste udbrud.

 

 

Opdateret 2. maj kl. 18:00 UTC

  • Landstigningen fortsætter ved Svartsengi. Tryk fortsætter med at bygge op i magmakammeret.

  • Lavastrømmen fra krateret, som har været aftagende de seneste dage, fortsætter.

  • Målinger og simuleringer indikerer, at der er betydelig usikkerhed om fremtiden. Sandsynligheden for et nyt vulkanudbrud og/eller en stigning i intensiteten af ​​udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken vokser.

  • Der er risiko for, at lava kan bryde Grindavíks østlige forsvarsværk, hvis udbruddets styrke igen øges.

  • Farevurderingen forbliver uændret.

 

Landdeformation bliver fortsat målt ved Svartsengi, og hævningshastigheden har været stabil i de seneste uger (se billedet nedenfor). Tidligere på ugen var der indikationer på, at stigningstakten for landstigninger kunne være aftaget i de foregående dage. Men målinger siden da afslører, at kursen har været stabil i de seneste par uger. Trykket fortsætter med at stige inde i magmakammeret, og der er risiko for, at magmakammeret under Svartsengi vil føde et nyt vulkanudbrud.

Skjamynd-2024-05-02-104618_Aflogun_SKHS_02052024

Grafen viser jordens bevægelse i den lodrette komponent ved GPS-stationen SKSH i Svartsengi. Målingerne indikerer, at hastigheden af ​​jorddeformation har været stabil siden begyndelsen af ​​april. Den blå linje repræsenterer tidspunktet for magma-indtrængningen, som ikke kulminerede i et udbrud, mens de røde linjer repræsenterer digebegivenheder, der resulterede i et udbrud. Den anden røde linje viser begyndelsen af ​​det igangværende vulkanudbrud.

Seismisk aktivitet er steget langs Sundhnúkur-kraterrækken i de seneste dage. Disse jordskælv er små og repræsenterer sandsynligvis en frigivelse af stress i og omkring det stadigt mere tryksatte magmakammer under Svartsengi.

Lavastrømmen fra det aktive krater er væsentligt lavere end for tre uger siden, og den nuværende strømningshastighed er målt til at være relativt lille. En eventuel stigning i strømningshastigheden skal dog overvejes på trods af den i øjeblikket minimale lavastrøm.

Lava_time_series_april_15_25_30_compare

Det medfølgende kort viser ændringer i lavastrømmens tykkelse mellem 15. april, 25. april og 30. april.

Lava fra krateret har samlet sig nær Grindavíks østlige forsvarsmur i de seneste uger (L12 på billedet ovenfor). Hvis intensiteten af ​​udbruddet stiger eller nye sprækker åbner sig syd for det nuværende udbrudssted, forventes det, at lavastrømmen vil rykke frem mod det østlige forsvar af Grindavík. Lørdag den 27. april krydsede små lavastrømme forsvaret øst for Grindavík. Hvis udbruddets kraft øges igen, er der risiko for, at sådanne hændelser bliver hyppigere.

Dette er de mest sandsynlige to scenarier vedrørende fortsættelsen af ​​aktiviteten ved Sundhnúkur-kraterrækken:

  • Nye vulkanske sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógafell og Hagafell, og/eller det nuværende udbrudssted kan udvides på grund af en pludselig stigning i lavastrømmen, som kan sammenlignes med de indledende faser af det sidste vulkanudbrud i området. Dette kan ske med meget lidt eller ingen advarsel.

  • Det er også muligt, at strømmen af ​​magma fra magmakammeret under Svartsengi ind i den aktive udluftning ved Sundhnúkur-kraterrækken kan stige støt, indtil der er ligevægt mellem indstrømningen af ​​magma ind i kammeret og udstrømningen til overfladen.

Foreløbige signaler om et nyt vulkanudbrud ville ligne tidligere begivenheder med pludselig og intens seismisk aktivitet i og omkring magmakammeret og landdeformation i Svartsengi.

Det islandske meteorologiske kontors farevurdering forbliver uændret og er gyldig indtil den 7. maj, medmindre situationen ændrer sig.

Følg meteorologens prognose for gasudslip her .


 

Opdateret 26. april kl. 17:30 UTC

  • En del af lavafeltet nær barriererne øst for Grindavík fortsætter langsomt med at blive tykkere.

  • Jordhævningen i Svartsengi-området fortsætter med konstant hastighed.

  • Så længe magmaen fortsætter med at akkumulere i Svartsengi-reservoiret, øges sandsynligheden for en betydelig eskalering af den eruptive aktivitet i Sundhnúk-kraterrækken.

  • Fortsat fare på grund af gasemissioner i området.

 

Udbruddet ved Sundhnúkur fortsætter med et krater lige øst for Sundhnúkur, der forbliver aktivt fra den 5. april. Lavastrømme rejser et kort stykke syd for krateret i en åben lavakanal, men fortsætter videre i lukkede kanaler. En del af lavafeltet nær barrieren øst for Grindavík fortsætter langsomt med at tykne.

Overlitsmynd26042024

Billede fra det islandske meteorologiske kontors web-kamera taget klokken 4:30 i morges, kort før solopgang. Kameraet er placeret på toppen af ​​Þorbjörn og kigger nordøst mod krateret.

Jordhævningen i Svartsengi-området fortsætter med konstant hastighed. Analytiske modeller tyder på, at mængden af ​​magma, der genoplades i reservoiret under Svartsengi, siden udbruddet begyndte den 16. marts, nu nærmer sig 10 millioner m 3 , som vist i grafen nedenfor. I tidligere hændelser begyndte magma at udbrede sig som digetrusioner fra reservoiret i 4-5 km dybde mod overfladen, da en tærskel på omkring 8-13 millioner m 3 genopladet magma blev nået.

Graph_inflation_mogi_en

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er blevet genopladet under Svartsengi-området mellem vulkanudbrud eller magmaudbredelse, der har fundet sted siden november 2023.

Så længe magmaen fortsætter med at akkumulere i Svartsengi-reservoiret, øges sandsynligheden for en betydelig eskalering af den eruptive aktivitet i Sundhnúk-kraterrækken.

 

  • Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og/eller den nuværende eruptive sprække kan forstørre sig på grund af en pludselig stigning i lavastrømmen, som kan ligne den indledende fase af de sidste udbrud i området. Dette kan ske med meget korte, hvis nogen, forstadier.
  • Det er også muligt, at hvis mere magma begynder at udbrede sig fra Svartsengi-reservoiret til Sundhnúks-kraterrækken, kan dette ske gradvist, indtil en balance mellem indstrømningshastigheden i dybden og ekstruderingshastigheden ved overfladen er nået.

 

Der er også mulighed for et nyt digeindbrud, der resulterer i, at en ny vulkansk sprække åbner sig andre steder end i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Dette scenario anses for at være mindre sandsynligt end de andre, og længere og mere intense forstadier forventes at forekomme.

Onsdag den 24. april foretog eksperter fra det islandske meteorologiske kontor målinger af gasudslip fra udbruddet. Det blev estimeret til at være 6-9 kg/s SO 2 , hvorimod ved den sidste måling, der blev foretaget for to uger siden den 12. april, blev gasudledningen estimeret til 10-18 kg/s. Dette er ikke en bekræftelse af, at tendensen i gasudledning fra udbruddet er aftagende. Faktisk, mens udbruddet fortsætter, kan emissionerne af SO 2 variere meget mellem dage (som det blev observeret under udbruddene ved Fagradalsfjall). Der er fortsat en fare på grund af gasudledning i området omkring krateret samt i bosættelser på Reykjanes-halvøen, og vi råder folk i området til at overvåge luftkvaliteten og sætte sig ind i reaktionen på luftforurening fra udbruddet.

 
Gasmengun26042024

Vulkangasforurening (SO 2 ) i atmosfæren var tydeligt synlig på et satellitbillede (Sentinel 5p) taget i går, 25. april kl. 14:27 UTC.

Vejrudsigten forudser nordlige vinde på 5-10 m/s i dag, fredag, og gasforurening vil blive spredt syd for udbrudsstedet og kunne mærkes i Grindavík. Vejrudsigten for gasspredning er her .

 

Opdateret 23. april kl. 18:00 UTC

 

Udbruddet fortsætter fra den enkelte udluftning, som er dannet lige øst for Sundhnúkur, på lignende måde siden 5. april. Lava fortsætter med at ekstrudere og forplante sig mod syd langs åbne kanaler, som er tydeligt synlige fra kameraerne. Lavaen rejser også længere afstande fra krateret gennem et netværk af lukkede rør, som forhindrer lavaen i at afkøle ved direkte kontakt med atmosfæren. Sektoren af ​​lavafeltet, som har forplantet sig mod syd og nået de beskyttende barrierer, der er bygget øst for Grindavík by, er blevet tykkere i de seneste par dage, som vist på billederne nedenfor. Billederne viser forskellene i lavamarkens profil mellem 18. og 23. april. Billedet øverst er taget fra kameraet ejet af den islandske civilbeskyttelse, som er placeret ved barrieren øst for Grindavík og ser ud mod den del af lavafeltet, som forplantede sig mod Suðurstandavegur i begyndelsen af ​​udbruddet. Billedet nederst er også fra et kamera ejet af den islandske civilbeskyttelse, og det er placeret på toppen af ​​Hagafell-bakken og er orienteret mod syd. 

Estimater af lavaekstruderingshastigheden viser værdier mellem 3-4 m3/s siden begyndelsen af ​​april. De sidste målinger blev foretaget den 15. april, så vi afventer nu nye opkøb, som vil være tilgængelige i næste uge, for at belyse niveauet af den aktuelle aktivitet og for at forstå, om der er sket væsentlige ændringer.

8c6cfe1b-c87b-4501-bd10-41e7c2079707

Billede fra kameraet, ejet af den islandske civilbeskyttelse, som er placeret ved den beskyttende barriere øst for Grindavík by. Kameraet er orienteret til at følge lava-tungen, som forplantede sig mod Suðurstrandavegur i begyndelsen af ​​udbruddet. Den gule boks angiver, hvor lavafeltet har tyknet mest de seneste dage.

57f4a945-2487-4adc-af84-b11fcc474350

Billede fra kameraet, ejet af den islandske civilbeskyttelse, som ligger på toppen af ​​Hagafell-bakken og er orienteret mod syd. Den gule boks angiver, hvor lavafeltet tæt på den potentielle barriere har tyknet mest i løbet af de seneste par dage.

Jordhævningen målt omkring Svartsengi-regionen fortsætter, hvilket indikerer, at magma akkumuleres i dybden med en stabil hastighed, og den samlede tilstrømning til reservoiret er større end den udstrømning, der føder udbruddet. Ved at bruge analytiske modeller, begrænset af både GNSS- og InSAR-data, vurderes det, at mellem 7-8 millioner m3 magma er blevet genopladet til Svartsengi-reservoiret siden udbruddet startede den 16. marts. I tidligere hændelser begyndte magma at udbrede sig som digetrusioner fra reservoiret i 4-5 km dybde mod overfladen, da en tærskel på omkring 8-13 millioner m3 genopladet magma blev nået.

Så længe magmaen fortsætter med at akkumulere i Svartsengi-reservoiret, øges sandsynligheden for en betydelig eskalering af den eruptive aktivitet i Sundhnúk-kraterrækken. 

 

  • Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógfells og Hagafells, og/eller den nuværende eruptivåbning kan forstørre sig på grund af en pludselig stigning i magmastrømningshastigheden, som kan nå niveauer, der kan sammenlignes med dem, der blev observeret i begyndelsen af ​​de sidste fire udbrud, som sket i området. Hvis dette sker, forventes meget korte forstadier, hvis nogen, er. 
  • Det er også muligt, at hvis mere magma begynder at udbrede sig fra Svartsengi-reservoiret til Sundhnúks-kraterrækken, kan dette ske gradvist, indtil en balance mellem indstrømningshastigheden i dybden og ekstruderingshastigheden ved overfladen er nået.

 

Der er også mulighed for, at en ny digeindtrængning vil resultere i åbning af yderligere eruptive sprækker i andre områder end mellem Stóra-Skógfells og Hagafells. Dette scenarie anses dog for at være mindre sandsynligt end de tidligere nævnte, og hvis dette sker, forventes der at forekomme længere og mere intense prækursorer. 

Opdateret farekort

Under det videnskabelige møde i morges blev farevurderingen for den igangværende aktivitet gennemgået. Sandsynligheden for åbning af eruptive sprækker i Zone 1 (Svartsengi), Zone 4 (Grindavík) og Zone 7 er reduceret fra at være betydelig til lav. 

Fredag ​​i sidste uge, på grund af den fortsatte inflation af Svartsengi-reservoiret, og den høje usikkerhed omkring denne nye situation og mulige udfald, blev det besluttet midlertidigt at øge sandsynligheden for udbrudsåbninger i disse områder. Efter mødet i dag er det dog aftalt, at der på nuværende tidspunkt ikke er evidens for øget sandsynlighed for udbrudsåbninger i disse områder. 

Hazard_map_IMO_23.april_2024

Mens udbruddet fortsætter, vurderes det, at hvis der opstår en øget magmastrøm, vil magmaen højst sandsynligt følge de åbne baner, der fodrer det nuværende udbrud, og/eller nye eruptive sprækker kan dannes i nærheden. Af denne grund vurderes sandsynligheden for udbrudsåbninger uden varsel stadig at være meget høj inden for Zone 3 (Sundhnúks kraterrække), som forbliver uændret.


 

Opdateret 19. april kl. 15:30 UTC

  • Jordløftet i Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo.

  • Siden 5. april er der kun gået et krater i udbrud, og lavastrømmen fra det har siden holdt sig forholdsvis stabil, godt 3 m 3 /s.

  • Fortsat fare på grund af gasemissioner. Folk rådes til at overvåge luftkvaliteten .

  • Vejrudsigten for gasspredning er her

  • Fortsat magmaakkumulering under Svartsengi med den nuværende hastighed øger sandsynligheden for endnu en magmaudbredelse i de kommende dage eller uger, på trods af det igangværende udbrud.

 

Da udbruddet startede den 16. marts, aftog jordhævningen ved Svartsengi betydeligt og stoppede næsten. Dette indikerede en ligevægt mellem indstrømning af magma til magma-reservoiret under Svartsengi og til overfladen ved Sundhnúkur-kraterrækken (Figur 1).

I begyndelsen af ​​april begyndte jordløftningen at stige igen, og en tilsvarende mængde magma er nu ved at bryde ud ved Sundhnúkur, som der er ophobet i reservoiret under Svartsengi, hvilket forårsager øget magmatryk (Figur 2).  

Den nuværende udvikling er ny, som er et igangværende vulkanudbrud med en forholdsvis stabil lavastrøm ved Sundhnúkur kraterrække samtidig med, at jorden løfter sig i Svartsengi. Derfor er der mere usikkerhed nu end tidligere om eventets mulige udvikling.
Magmachambernr2

(Billede 1)

 

Magmachamber

(Billede 2)

 

Modelberegninger tyder på, at over 6 millioner m 3 magma nu er blevet tilføjet magma-reservoiret under Svartsengi siden 16. marts. I tidligere hændelser har magma forplantet sig fra Svartsengi, når mellem 8 og 13 millioner m 3 er blevet tilføjet reservoiret siden sidste hændelse.

Graph_inflation_sill_da_19042024

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er blevet tilføjet under Svartsengi mellem vulkanudbrud og magma-udbredelse, der har fundet sted siden november 2023.

Mere usikkerhed omkring udviklingen af ​​aktiviteten de næste dage eller uger.

Hidtil har den generelle tendens i Sundhnúkur-området været øget sandsynlighed for magmaudbredelse og endda et efterfølgende udbrud. Nu ser det dog ud til, at en ny situation er ved hånden, når en magma-udbredelse kan forekomme under et igangværende udbrud. Lad os huske på, at magma-udbredelse er en pludselig og stor strøm af magma, der forplanter sig ud af et magma-reservoir og kan kulminere med, at magma når overfladen. Efter magmaudbredelsen den 2. marts, som ikke endte med et udbrud, markerede en ændring i aktiviteten, der siden december havde været noget cyklisk.

Hvis magma-akkumulering fortsætter med en lignende hastighed, øges sandsynligheden for en anden magma-udbredelse i de kommende dage eller uger, selvom et udbrud stadig er i gang. Magmaudbredelse fra reservoiret under et igangværende udbrud er indtil videre ikke set før i området. Derfor er der mere usikkerhed om udviklingen af ​​aktiviteten i de næste dage eller uger.

Sandsynligt scenarie, hvis magma-udbredelsen falder sammen med det aktuelle udbrud:

 

  • Magma forplanter sig fra magma-reservoiret under Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken, som det er sket i de sidste seks gange.
  • Efter magma-udbredelsen kunne nye eruptive sprækker åbne sig i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og/eller det nuværende eruptive krater kunne blive forstørret på grund af en pludselig stigning i lavastrømmen. Dette kan ske med meget kort eller ingen varsel.
  • Hvis magmaudbredelsen resulterer i, at nye vulkanske sprækker åbner sig andre steder over magmadiget, som blev dannet den 10. november, forventes der meget længere varsel, højst sandsynligt intens seismisk aktivitet, deformation og trykændringer i borehuller.
  • Det er også muligt, at magma-udbredelsen ikke vil forekomme, men at strømningen af ​​det nuværende udbrud holder op med at falde og begynder at stige støt, indtil en ny ligevægt mellem indstrømningen af ​​magma nedefra og strømning til overfladen fra krateret er nået.
  • Men hvis magma-udbredelsen resulterer i, at en ny eruptiv sprække åbner sig andre steder end i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell, vil et sådant scenarie højst sandsynligt blive ledsaget af intens seismicitet og deformation med betydeligt mere varsel end tidligere udbrud.

Opdateret farevurdering

I lyset af usikkerheden forårsaget af stigende tryk i magma-reservoiret under Svartsengi har det islandske meteorologiske kontor øget faren på grund af mulig åbning af eruptive sprækker i zone 1, 4 og 7 fra “lav” til “betydelig”

Den overordnede fare (farve) i de berørte zoner ændres dog ikke.

Hazard_map_IMO_19. april_2024

(klik på billedet for at se det større)

 

Opdateret 18. april kl. 16:00 UTC

  • Lavafeltet dækker nu 6,15 km 2 og volumenet er 33,2 ± 0,8 millioner m 3 .

  • Gennemsnitlig lavastrøm fra krateret i perioden 8.-15. april er estimeret til 3,2 ± 0,2 m 3 /s.

  • Jordløftet i Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo.

  • Fortsat fare på grund af gasforurening. Folk i området rådes til at tjekke luftkvaliteten .

  • Vejrudsigten for gasdistribution i dag (torsdag) er nordvestlig vind, 3-8 m/s, med gasudledning mod sydøst. Følg gasspredningsprognosen her .

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, og et krater lige øst for Sundhnúkur er fortsat i udbrud. Lavafeltet fortsætter med at bygge op tæt på kraterne. Lavaen flyder også i lukkede kanaler omkring 1 km mod sydøst, og der er aktive områder i lavafeltet nord for Hagafell.

Mandag den 15. april gennemførte forskere fra det islandske naturhistoriske institut (IINH) og National Land Survey of Iceland (NLSI) en overvågningsflyvning over udbrudsområdet for at indhente billeder til lavakortlægning ved fotogrammetri. Resultaterne fra overvågningsflyvningen viser, at arealet af lavafeltet den 15. april målte 6,15 km 2 og volumenet 33,2 ± 0,8 millioner m 3 . Lavastrømningsfeltet og tykkelsen af ​​det er vist på kortet nedenfor.

Korthraunbreida18042024

Kort, der viser lavastrømningsområdet og tykkelsen af ​​lavaen dannet i det igangværende udbrud. Lilla farver viser lava dannet i området siden december 2023.

Den gennemsnitlige lavastrøm fra krateret i perioden 8.-15. april er estimeret til 3,2 ± 0,2 m 3 /s. Dette er en lille ændring i forhold til den gennemsnitlige lavastrøm i perioden 3.-8. april, som blev estimeret til 3,6 ± 0,7 m 3 /s. Resultatet af tidligere måling fra IINH og NLSI fotogrammetri-teamet kan ses i tabellen nedenfor.

Fra Til Gennemsnitlig lavastrøm i perioden (m 3 /s) Areal
  (km 2 )

Bind

(millioner m 3 )

Gennemsnitlig tykkelse af lavafeltet (m)
16. mar.2024 17. mar.2024 234 ± 9 5,72 18,1 ± 0,8 3,2 ± 0,1
17. mar.2024 20. mar.2024 14,5 ± 0,6 5,58 20,9 ± 0,5 3,7 ± 0,1
20. mar.2024 27. mar.2024 7,8 ± 0,7 5,99 25,7 ± 1,9 4,3 ± 0,3
27. mar.2024 3. apr. 2024 6,6 ± 0,3 6,13 29,7 ± 1,7 4,8 ± 0,3
3. apr. 2024 8. apr. 2024 3,6 ± 0,7 6,14 31,3 ± 2,4  5,1 ± 0,4
8. apr. 2024 15. apr. 2024 3,2 ± 0,2 6,15 33,2 ± 0,8 5,4 ± 0,1

 

 

Jordløftet i Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo. Dette indikerer, at omkring halvdelen af ​​magmaen, der stiger op fra dybden, akkumuleres i magmareservoiret, mens den anden halvdel bryder ud til overfladen ved Sundhnúkur-kraterrækken.

SENG-plade_siden-20231112
Forskydninger på GPS-stationen SENG i Svartsengi siden 11. november 2024 mod nord, øst og lodret (top, midt, bund). Den nederste kurve viser jordløft i millimeter, og gårsdagens (17. april) måling er vist med en grøn prik. De røde lodrette linjer er tidspunktet for de sidste fire udbrud (18. december 2023, 14. januar, 8. februar og 16. marts 2024), og de blå linjer viser indtrængen af ​​magmadiget, der er sket i Sundhnúkur kraterrækkeområdet uden at resultere i et udbrud (10. november 2023 og 2. marts 2024).

 

Der er fortsat en fare på grund af gasemissioner fra udbruddet, som kan forårsage forurening i bosættelser på Reykjanes-halvøen, og vi råder folk i området til at overvåge luftkvaliteten og sætte sig ind i reaktionen på luftforurening fra udbrud.

Vejrudsigten for gasdistribution i dag (torsdag) er nordvestlig vind, 3-8 m/s, med gasudledning mod sydøst. I morgen (fredag) blæser der sydøst 8-13 m/s med regn. Mere sydlig vind om aftenen. Gasforureningen vil gå mod nordvest i løbet af dagen og senere mod nord. Følg gasspredningsprognosen her .

Gasdreifing18042024


 

Opdateret 16. april kl. 18:00 UTC

  • Farevurderingen er blevet opdateret. Den samlede fare for Grindavík (Zone 4) skønnes at være betydelig (orange).
  • Landhævningen ved Svartsengi fortsætter, og hævningshastigheden har været konstant siden begyndelsen af ​​april.
  • Fortsat fare på grund af gasforurening. Folk i området rådes til at tjekke luftkvaliteten .
  • Gasspredningsprognosen kan findes her .
  • Et krater, der ligger øst for Sundhnúkur, er fortsat aktivt.

 

Udbruddet ved Sundhnúkur- kraterrækken fortsætter og har nu varet i en måned, hvilket var emnet for en nyhedsrapport offentliggjort tidligere i dag. Et krater, som ligger lige øst for Sundhnúkur, fortsætter med at bryde ud. Lava flyder stadig syd for krateret, men strækker sig ikke langt, så lavafeltet fortsætter med at bygge op nær krateret. Der er et aktivt lavafelt nær Hagafell, som det kan ses på et billede fra det islandske meteorologiske kontors webkamera placeret ved Þorbjörn.

Eldgos16042024

Billede fra det islandske meteorologiske kontors webcam, taget kl. 05.10 den 16. april. Webkameraet er placeret på toppen af ​​Þorbjörn og ser mod øst mod udbrudsstedet. Krateret er i midten af ​​billedet, og lava flyder fra det. Foran krateret er Sundhnúkur, og på højre side af billedet er Hagafell og lavastrømsfronter.

Seismisk aktivitet har været forholdsvis rolig nær udbrudsstedet siden begyndelsen af ​​udbruddet, indtil en lille jordskælvssværm begyndte ved Lágafell efter middag den 14. april. Den seismiske sværm varede over 4 timer og har været forbundet med spændingsændringer i skorpen på grund af land. løft i Svartsengi. Seismisk aktivitet fortsætter i de vestlige skråninger af Fagradalsfjall i 6-8 km dybde og har været i gang siden urolighederne i Sundhnúkur-området i løbet af de sidste 4 måneder.

Landhævningen fortsætter og har været i et stabilt tempo siden begyndelsen af ​​april. Modelberegninger baseret på GPS-data indikerer, at tilstrømningen af ​​magma til magma-reservoiret er omkring halvdelen af, hvad den var før begyndelsen af ​​udbruddet den 16. marts. Dette indikerer, at omkring halvdelen af ​​magmaen, der kommer fra dybden, ophobes i magmaen. reservoir, mens den anden halvdel er udbrudt til overfladen.

Magmachambernr1

I begyndelsen af ​​april begyndte landhævningshastigheden at stige. I øjeblikket bryder en lignende mængde magma ud på overfladen og akkumuleres også i magmakammeret under Svartsengi, hvilket forårsager en trykstigning i magmakammeret.

Der er fortsat risiko for gasemissioner fra udbruddet, som kan forårsage luftforurening i bosættelser på Reykjanes-halvøen, og vi råder folk i området til at overvåge luftkvaliteten og sætte sig ind i symptomer og reaktioner relateret til luftforurening fra udbruddet. .

Vejrudsigten i dag (tirsdag) er en langsom vind, variabel retning. Der kan således ophobes gas nær udbrudsstedet. I nat vil der vinde sydøstlig 10-15 m/s, med gasudledning nordvest mod Reykjanesbær. Vest- og nordvestlig vind ventes at blive 3-10 m/s i morgen tidlig, og sprede gas øst og sydøst mod Þorlákshöfn. Følg gasspredningsprognosen her .

Farevurdering

Farevurderingen er blevet opdateret og er gældende fra kl. 15:00 i dag til den 23. april med forbehold for udvikling. Farevurderingen er ændret, så faren på grund af lavastrømme er blevet sænket i alle områder undtagen i Zone 3 (Sundhnúkur kraterrækken) og Zone 6. Denne ændring foretages, fordi der ikke har været en aktiv lavastrøm i de øvrige områder. i de sidste to uger. Baseret på den aktuelle aktivitet i udbruddet vurderes det, at lava sandsynligvis ikke vil strømme langt fra krateret og ind i andre farezoner. Denne ændring betyder, at den samlede fare i Zone 4 (Grindavík) nu vurderes som betydelig (orange) i stedet for høj (rød). Den samlede fare i andre områder forbliver uændret. Faren fra gasemissioner vurderes fortsat som høj i alle områder undtagen i Sundhnúkur kraterrækkeområdet (zone 3), hvor den vurderes at være meget høj. Faren i Zone 4 (Grindavík) og Zone 6 vurderes fortsat som høj på grund af synkehuller og fejlbevægelser.

Hazard_map_IMO_16.april_2024

(Klik på billedet for at se det større)

 

Opdateret 15. april kl. 17:30 UTC

  • Vulkanudbruddet, der begyndte den 16. marts, er stadig i gang.

  • Stigningen fortsætter i samme takt siden starten af ​​april.

  • Farevurderingen er gældende indtil 16. april, medmindre situationen ændrer sig.

  • Risikoen for gasemissioner er fortsat betydelig. Folk i området bliver mindet om at overvåge luftkvaliteten.

  • Gasspredningsprognosen kan findes her

 

Lige efter middag i går begyndte en lille jordskælvsværm nær Lágafell, lige nordvest for Grindavík. Den sluttede omkring halv fire om eftermiddagen. Sværmen bestod af cirka 90 jordskælv, hvor den mest intense aktivitetsperiode var 35 jordskælv mellem kl. 13.00 og 14.00. Alle jordskælv var under størrelsesordenen 1, og de fleste var på dybder på cirka 2-4 km. Denne lille jordskælvsværm skyldtes sandsynligvis stressændringer i jordskorpen på grund af igangværende landstigning i Svartengi, som diskuteret i gårsdagens nyhedsopdatering.

Vedhæftet er en figur, der viser placeringen af ​​jordskælvene på et kort, og derunder er en graf, der viser deres dybde. Panelet øverst til højre viser jordskælvets størrelse i regionen fra middag til aften i går. Panelet i midten til højre viser det samlede antal jordskælv, mens det nederste panel viser antallet af jordskælv i timen. Som grafen viser, blev der registreret flere små jordskælv i området i går eftermiddags, men der har ikke været nogen seismisk aktivitet i regionen siden midnat i dag.

Foto taget onsdag den 10. april, der viser den aktive udluftning set fra Sundhnúkur. (Foto: Jón Bjarni Friðriksson/Island Meteorologisk Kontor). Klik på billedet for at se det større.


 

Opdateret 14. april kl. 18:00 UTC

  • Vulkanudbruddet, der begyndte den 16. marts, er stadig i gang.

  • Stigningen fortsætter i samme takt siden starten af ​​april.

  • Farevurderingen er gældende indtil 16. april, medmindre situationen ændrer sig.

  • Risikoen for gasemissioner er fortsat betydelig. Folk i området bliver mindet om at overvåge luftkvaliteten.

  • Gasspredningsprognosen kan findes her.

 

Adskillige små jordskælv (under styrke 1) er blevet detekteret nordvest for Grindavík i de sidste par timer. (Se figurerne nedenfor.) Denne seismiske aktivitet er fokuseret nær diget, der blev dannet den 10. november og er sandsynligvis relateret til jorddeformationen i Svartsengi, som påvirker regionens trykregime.

Dagens seismiske aktivitet kan sammenlignes med aktiviteten målt i dette område i midten af ​​marts sidste år. Derfor tyder den seismiske aktivitet ikke på ændringer i det igangværende vulkanudbrud, som har holdt sig relativt stabilt i weekenden. Den seismiske aktivitet nordvest for Grindavík tyder heller ikke på, at magma bevæger sig under dette område.

I skrivende stund er den seismiske aktivitet nordvest for Grindavík lidt aftaget. Det er usandsynligt, at store jordskælv vil ledsage denne nuværende aktivitet.

Skulle magma afvige fra sin nuværende rute, der kommer til overfladen ved Sundhnúkur-kraterrækken, og i stedet vælge en alternativ sti, såsom at gå mod vest mod Eldvörp eller syd for Þorbirnir, vil forløberen for et muligt udbrud i dette område involvere meget intens seismisk aktivitet og jord. deformation, der er tydeligt synlig på instrumenter og satellitbilleder. I øjeblikket er der ingen sådanne tegn på nuværende tidspunkt.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter sin 24-timers overvågning af området for at overvåge udbrudsstedet.

Hrina_14042024_Sigdalur

Denne figur viser seismisk aktivitet fra den 9. marts til i dag den 14. april. De sorte linjer repræsenterer de ydre grænser for de grabene, der er dannet i forbindelse med den betydelige digeindbrud den 10. november 2023 og udbruddet den 14. januar i år. De fleste af jordskælvene i dag har været mindre end 1. Blå cirkler repræsenterer jordskælv, der fandt sted fra 9. til 14. marts, mens røde cirkler repræsenterer jordskælv, der fandt sted i dag, 14. april. Jordskælvene er placeret på den vestlige kant af lavningen dannet i november 10.

Hrina_14042024_Sprungur

I området nordvest for Grindavík er der en række kendte forkastninger med nord-syd orientering, som er dannet, da diget indtrængen skete den 10. november. Derfor er dagens jordskælv også tegn på spændingsudløsning langs disse forkastninger på grund af landhævningen i Svartsengi.


 

Opdateret 12. april kl. 14:15 UTC

  • Vulkanudbruddet, der begyndte den 16. marts, er stadig i gang.
  • Landstigningen fortsætter i samme takt siden starten af ​​april.
  • Farevurderingen er gældende indtil 16. april, medmindre situationen ændrer sig.
  • Risikoen for gasemissioner er fortsat betydelig. Folk i området bliver mindet om at overvåge luftkvaliteten .
  • Gasspredningsprognosen kan findes her .

Udbruddet, der startede ved Sundhnúkur-kraterrækken om aftenen den 16. marts, er stadig i gang. Én udluftning forbliver aktiv, som den har været siden 5. april. Lava fortsætter med at strømme sydpå fra udluftningen, men rejser sig ikke langt, så lavafeltet fortsætter med at bygge op nær krateret. Der er ingen synlige tegn på lava, der bevæger sig frem mod de beskyttende barrierer nord for Grindavík, Suðurstrandarvegur eller Melhólsnáma.

Landstigningen i Svartsengi fortsætter i samme takt, som steg i begyndelsen af ​​april. Dette er en hurtigere hastighed end den, der blev observeret fra begyndelsen af ​​udbruddet den 16. marts til slutningen af ​​marts . Dette indikerer, at størstedelen af ​​magmaen, der strømmer ind i reservoiret under Svartsengi, akkumuleres der, hvilket forårsager en stigning i tryk og jordløftning. Mens udbruddet fortsætter, er der stadig en åben forbindelse mellem magma-akkumuleringsområdet i Svartsengi og Sundhnúkur-kraterrækken, og en del af magmaen fortsætter med at strømme til overfladen der. Mindre ændringer i lavafeltet kan observeres mellem dage, men den samlede hastighed har været stabil siden begyndelsen af ​​april.

Farevurderingen forbliver uændret og gyldig indtil kl. 15.00 den 16. april. Se flere detaljer her .

Der er stadig risiko for gasemissioner fra vulkanen, som kan forårsage forurening på Reykjanes-halvøen. Folk i området rådes til at overvåge luftkvaliteten og gøre sig bekendt med symptomer på udsættelse for vulkansk gasforurening.

Et fotografi taget onsdag den 10. april, der viser det aktive krater set fra Sundhnúkur. (Foto: Jón Bjarni Friðriksson)


Opdateret 9. april kl. 17:30 UTC

  • På trods af et fald i intensiteten af ​​vulkanudbruddet er der ingen tegn på, at den samlede magmastrøm fra dybden er aftagende.

  • Den gennemsnitlige strømningshastighed for lavastrømmen fra åbningerne mellem 3. og 8. april er estimeret til at være 3,6 ± 0,7 m3/s.

  • I morgen forventes der østlige og sydøstlige vinde, der fører gasudslip mod vest og nordvest fra udbrudsstederne. Følg gasspredningsprognosen her.

  • Periodisk bliver der fortsat målt høje niveauer af SO2 omkring vulkanen og i bosættelser på Reykjanes-halvøen. Beboere opfordres til at overvåge luftkvaliteten i området.

Eksperter fra det islandske meteorologiske kontor og Landtilsynet foretog luftmålinger over udbrudsstedet i går den 8. april. Ved hjælp af de data, der er indsamlet under flyvningen, er det muligt at vurdere størrelsen af ​​lavafeltet og strømningshastigheden af ​​lava fra udbruddet. Resultaterne indikerer et konstant og væsentligt fald i intensiteten af ​​vulkanudbruddet.

Den gennemsnitlige lavastrøm fra åbningerne mellem 3. og 8. april er estimeret til at være 3,6 ± 0,7 m3/s. Baseret på data indsamlet af ingeniørfirmaet Efla den 3. april under en droneflyvning blev den gennemsnitlige lavastrøm estimeret til at være 6,6 ± 0,3 m3/s fra 27. marts til 3. april. Lavafeltet har nået et areal på 6,14 km2 med et volumen på 31,3 millioner m3. Tidligere strømmede lavaen primært sydpå fra åbningerne, men skiftede kortvarigt mod nord søndag aften (7. april), da en åbningsvæg kollapsede, som nævnt i sidste opdatering. Som vist på det medfølgende kort, er lavaen tyknet betydeligt nær udluftningerne og lige syd for dem, hvor der er mest aktivitet i lavafeltet. Der er ingen synlige tegn på lavafremrykning mod beskyttende barrierer nord for Grindavík, Suðurstrandarvegur eller Melhólsnáma.

Grindavik_Svartsengi_lava_thickness_map_8april2024

Kort, der viser omfanget og tykkelsen af ​​lavaen dannet i det aktuelle udbrud. Lilla områder viser lava, der har strømmet i området siden december 2023.

Jorddeformation er steget i løbet af den seneste uge

Jorddeformation i Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket falder sammen med et fald i intensiteten af ​​vulkanudbruddet. Dette indikerer, at størstedelen af ​​magmaen, der strømmer ind i reservoiret under Svartsengi, akkumuleres der, hvilket forårsager en stigning i tryk og jordløftning. Mens udbruddet fortsætter, er der stadig en åben forbindelse mellem magma-akkumuleringsområdet i Svartsengi og Sundhnúkur-kraterrækken, og en del af magmaen fortsætter med at strømme til overfladen der.

Seismisk aktivitet i diget nær Grindavík er forblevet meget lav og er fokuseret mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógafell, med let seismicitet i det vestlige Grindavík. Seismisk aktivitet nær Fagradalsfjall, som har været vedvarende den seneste måned, er i gang og er fortsat lokaliseret på dybder på omkring 6-7 km.

Gasmålinger udført i går, den 8. april, estimerer en svovldioxid (SO2) emissionsrate på 10-18 kg/s fra ventilationsåbningerne. Periodisk bliver der fortsat målt høje niveauer af SO2 omkring vulkanen og i bosættelser på Reykjanes-halvøen. Gasemissioner fra udbruddet vil sandsynligvis forårsage forurening på Reykjanes-halvøen, og beboere rådes til at overvåge luftkvaliteten og gøre sig bekendt med symptomer relateret til luftforurening fra udbruddet.

Ifølge vejrudsigten forventes der i dag nordlige vinde, der fører gasudslip mod syd. Langsom, varierende vind om eftermiddagen kan resultere i gasforurening nær udbrudsstederne. I morgen forventes østlige og sydøstlige vinde, der fører gasudledninger mod vest og nordvest. Følg gasspredningsprognosen her.

Uændret risikovurdering

Farevurderingen er blevet opdateret og er gældende fra kl. 15:00 i dag til den 16. april, medmindre situationen ændrer sig. Der er ingen ændringer i farevurderingen, og risikoen for gasforurening er fortsat høj i alle områder undtagen omkring Sundhnúkur-kraterrækken (Zone 3), hvor den vurderes at være meget høj. Risikoen i Zone 4 (Grindavík) og Zone 6 er fortsat høj på grund af jordskælv, jorddeformation, lavastrømme og gasforurening.

Hazard_map_IMO_9.april_2024

(Klik på billedet for at se det større)

På trods af faldet i intensiteten af ​​vulkanudbruddet er der ingen tegn på, at den samlede magmastrøm fra dybden ind i Svartsengi-reservoiret er aftagende. Dette refererer til det samlede volumen af ​​magma, der akkumuleres under Svartsengi, ud over den magma, der strømmer mod overfladen i det nuværende udbrud ved Sundhnúkur-kraterrækken. Det er svært at forudsige, hvornår dette udbrud vil ende; den kan fortsætte i en længere periode med jævn strøm eller ophøre i den nærmeste fremtid. Efterhånden som magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi, og trykket stiger, er der stadig en mulighed for, at udbruddets intensitet kan stige igen, svarende til begivenhederne ved Fagradalsfjall i 2021. Hvis udbruddet snart ophører, vil magmaakkumulering sandsynligvis fortsætte under Svartsengi, og en række begivenheder svarende til det, der er observeret i den seneste måned, kan gentage sig.


Opdateret 8. april kl. 16:30 UTC

  • Vulkanudbruddet fortsætter. En udluftning er aktiv.
  • Landet har rejst sig i Svartsengi cirka 2-3 cm mellem 2. og 7. april.
  • Der blev målt minimale gasudledninger i weekenden, men periodisk kan der stadig påvises høje niveauer af svovldioxid omkring vulkanen og i bebyggelser på Reykjanes-halvøen. Beboere opfordres til at overvåge luftkvaliteten i området.
  • Dagens vejrudsigt indikerer en nordøstlig vindretning, hvilket får gasudledningen til at drive sydvestover over områder inklusive Grindavík. Der forventes østlige vinde i morgen den 9. april, og gasudledninger forventes at rejse mod vest fra udbrudsstederne. Følg gasspredningsprognosen her.

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, med en udluftning nu aktiv. I går strømmede lava fra udluftningen sydpå i en begrænset strøm, hvilket resulterede i en storslået lavaflod. I mellemtiden steg overfladeniveauet af lava i krateret gradvist, indtil det næsten var fyldt. Den nordlige væg af udluftningen kollapsede omkring klokken 21:30 i går aftes, hvilket fik lavaen til at flyde nordpå. I dag, den 8. april, har lavastrømmen for det meste genoptaget sin sydlige retning. Lavaen, der rykker frem mod nord, som observeret i går aftes og natten over, ser ud til at være standset på bjergsiden. Krateret fortsætter med at fyldes op.

Seismiske målinger nær udbrudsstedet viser vulkansk tremor, der udviser stærke frekvenser mellem 1 og 2 Hz (grøn kurve på grafen); en stigning i styrken af ​​denne tremor svarer til lavaens maksimale strøm fra udluftningen. Efter sammenbruddet af udluftningsvæggen ser den seismiske aktivitet ud til at falde igen. Lignende seismisk aktivitet blev observeret under det nylige vulkanudbrud i Geldingadalur, hvor den seismiske aktivitet steg, efterhånden som udledningen af ​​lava blev intensiveret.

Grv08042024oroi

Hævningen er steget en smule i Svartsengi, og baseret på GPS-målinger og syntetiske blænderadarbilleder er landet steget med 2-3 cm fra 2. til 7. april. Det er dog mindre end jorddeformationen målt efter det forrige udbrud i sidste måned. Øget stigning kunne tyde på, at magma, der strømmer ind i Svartsengi, er steget, eller at der har været en opbremsning i strømmen af ​​magma mod det nuværende udbrudssted.

Minimale gasemissioner er blevet opdaget på gasmonitorer, der drives af Miljøstyrelsen i Island (UST) og det islandske meteorologiske kontor i weekenden, men periodisk kan der stadig detekteres høje niveauer af svovldioxid omkring vulkanen og i bebyggelser på Reykjanes-halvøen. Beboerne bliver mindet om at overvåge luftkvaliteten på USTs luftkvalitetshjemmeside loftgæði.is

Dagens vejrudsigt indikerer en nordøstlig vindretning, hvilket får gasudledningen til at drive sydvestover over områder inklusive Grindavík. Der forventes østlige vinde i morgen, den 9. april , så gasudledninger kan forventes at drive vestpå fra udbrudsstederne. Den seneste gasspredningsprognose kan følges her.



Opdateret 4. april kl. 17:00 UTC

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, og to kratere er stadig aktive som de seneste dage. Det nordlige krater er større, og det meste af lavastrømmen ser ud til at være udbrudt fra det, som det kan ses på billedet nedenfor, som blev taget i nat, den 3. april. Lava fortsætter med at strømme sydpå fra kraterne på toppen af ​​lavafeltet dannet i de første par dage af dette udbrud. I aftes var der ingen tydelige tegn på lavastrømning langs lavabarriererne nord for Grindavík, Southcoast road eller Melhólsnáma-minen.

Dronamynd04042024

Luftbillede fra en droneflyvning opereret af Civil Protection i aftes den 3. april. Billedet viser de to kratere og lavaen, der strømmer fra dem mod syd.

Et interferogram, der dækker perioden 18. marts – 3. april, viser, at landet har hævet sig omkring 3 cm i Svartsengi i den tid. Dette er en betydeligt langsommere deformation, der blev målt forud for de udbrud og digeudbredelser, der har fundet sted i de sidste måneder. Data fra GPS-målinger i samme periode tyder på, at hastigheden af ​​landhævningen har varieret, men det er vanskeligt at estimere dag-til-dag deformation baseret på disse data. I betragtning af GPS-dataene for samme tidsperiode som interferogrammet (18. marts – 3. april), er de to datasæt konsistente. Landhævning påvises i Svartsengi under udbruddet, hvilket ikke er set i de begivenheder, der tidligere har fundet sted på Sundhnúkur-kraterrækken. Dette indikerer, at systemet er åbent, og magma fortsætter med at strømme fra betydelig dybde under Svartsengi til overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken. 

Csk_reykjanes_A33-krysuvik_20240318-20240403_unw

Interferogram (InSAR) viser deformation fra 18. marts – 3. april. Gule og orange farver viser områder omkring Svartsengi, hvor landhævning registreres.

Gasmålinger gennemført sidste tirsdag den 2. april anslår, at ca. 37-41 kg/s SO 2 udsendes fra kraterne. Midlertidigt høje svovldioxidniveauer bliver fortsat målt omkring udbrudsstedet og i kommuner på Reykjanes-halvøen. Gas fra udbruddet vil sandsynligvis forårsage forurening på Reykjanes-halvøen, og vi råder folk i området til at overvåge luftkvaliteten på loftgaedi.is og sætte sig ind i reaktionen på luftforurening fra vulkanudbrud.

Vejrudsigten i dag (torsdag) er sydøstlige og sydlige vinde på 8-13 m/s på udbrudsstedet, hvilket medfører, at gas spredes mod nordvest og nord, hvilket betyder, at der kunne detekteres gas i Vogar, Reykjanesbær og Suðurnesjabær. Østlig vind 5-10 m/s i morgen (fredag), hvilket forårsager gasspredning mod vest, for eksempel til Svartsengi. Nordvestlig vind, 5-10 m/s sent i morgen forårsager gasforurening i sydvest og muligvis i Grindavík.

Gasdistributionsprognose er her .

Gasdreifing04042024

Farevurdering offentliggjort den 2. april forbliver uændret og er gyldig indtil 9. april med forbehold for udvikling.


Opdateret 2. april kl. 17:30 UTC

  • Udbruddet fortsætter, og to kratere er nu aktive. Inflation er ikke blevet opdaget i de sidste par dage.

  • På det seneste er der opstået vegetationsbrande omkring lavafeltet, og det er en løbende risiko, mens vejret er tørt.

  • Gasforurening er spredt mod sydvest og senere mod vest og vil sandsynligvis blive opdaget lejlighedsvis i Grindavík og muligvis i Hafnir. Gasdistributionsprognose og luftkvalitet kan overvåges.

  • Lavakanterne har nået betydelige højder og kan være ustabile.

  • Farevurdering uændret.

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, og to kratere er nu aktive. Det tredje krater, som var meget mindre end de to andre, blev slukket i påsken. Vulkanskælven forbliver stabil.

Inflation i Svartsengi er ikke blevet opdaget i de seneste dage, hvilket indikerer, at mindre magma ophobes i magma-reservoiret under Svartsengi, og i stedet strømmer mod kraterne, hvor det bryder ud. Der kan opnås en balance mellem tilstrømningen af ​​magma til Svartsengi-reservoiret og udbrudskratere, men geokemiske undersøgelser kan bekræfte dette i fremtiden.

Eksperter fra National Land Survey of Iceland har behandlet satellitdata fra den 27. marts, der viser, at lavafeltet dengang var 5,99 km2 og lavaens volumen siden begyndelsen af ​​udbruddet var 25,7 ± 1,9 millioner m3. Den gennemsnitlige ekstruderingshastighed af lava fra kraterne blev estimeret til 7,8 ± 0,7 m3/s, hvilket er meget sammenligneligt med ekstruderingshastigheden under den første fase af Geldingadalir-udbruddet i 2021. Målet er at tage luftfotos af området i kommende dage for at få opdaterede ekstruderingsrater siden 27. marts, hvilket vil give yderligere indsigt i udviklingen af ​​den eruptive aktivitet. Det følgende kort viser lavastrømningsfeltet og dets tykkelse, som det var den 27. marts.

Kort02042024

Kort, der viser strømningsfeltet og tykkelsen af ​​lavaen dannet under det igangværende udbrud. Lilla lag viser lavaer, der er dannet i området siden december 2023.

Vegetationsbrande omkring lavamarken

På det seneste er der opstået vegetationsbrande omkring lavafeltet, og det er en løbende risiko, mens vejret er tørt.

Lavakanterne har nået betydelige højder og kan være ustabile, pludselige og hurtige lavaudbrud kan opstå, hvis nye lavalapper bryder ud fra kanten af ​​en lavarand.

I de seneste dage er der lejlighedsvis påvist høje niveauer af svovlbrinte i Grindavík. Vejrudsigten i dag (tirsdag) er nordøstlig og senere østlig vind 5-13 m/s på udbrudsstedet. Gasforurening er derfor spredt mod sydvest og senere mod vest, og vil sandsynligvis blive opdaget lejlighedsvis i Grindavík og muligvis i Hafnir. Østlige og sydøstlige vinde 3-10 m/s i morgen (onsdag), hvilket får gasforurening til at rejse mod vest og nordvest, og kan således opdages i mange dele af det vestlige Reykjanes-område, herunder Reykjanesbær. Gasdistributionsprognose er her .

Farevurdering uændret

Farevurderingen er blevet opdateret og gælder fra kl. 15:00 i dag til den 9. april, med forbehold for væsentlige udviklinger. Der er ingen ændringer i farevurderingen, og faren fra gasforurening vurderes fortsat høj i alle områder undtagen ved Sundhnúkur kraterrækkeområdet (zone 3), hvor den vurderes som meget høj. Faren i zone 4 (Grindavík) og zone 6 vurderes fortsat som høj på grund af synkehuller, fejlbevægelser, lavastrømning og gasforurening.

Hazard_map_IMO_2.april_2024


 

Opdateret 27. marts kl. 14:00 UTC

 

  • Høje niveauer af SO 2 (Svovldioxid) blev målt i weekenden. Gasspredningsprognose kan følges her .
  • Denne koncentration af SO 2 anses for at være meget usund. Det er vigtigt at være meget opmærksom på udviklingen i luftkvaliteten.
  • Vulkanudbruddet har været stabilt siden mandag den 25. marts.

 

 

Vulkanudbruddet har været stabilt siden mandag den 25. marts. Udbrudsrysten har været konstant siden da, ligesom aktiviteten i de tre kratere. Lava fortsætter med at strømme sydpå fra kraterne, for det meste oven på lavafeltet, der blev dannet i løbet af de første dage af udbruddet. Det følgende billede viser udvidelsen af ​​lavafeltet som ekstrapoleret fra satellitbilleder (ICEYE). Den seneste anskaffelse var den 26. marts, og den viser udvidelsen af ​​lavafeltet mod vest, syd for Hagafell, samt yderligere lavafremrykning mod øst og syd for de aktive åbninger.

Kort27032024

Stribede områder angiver områder, hvor der skete ændringer i lavafeltet mellem den 20. og 26. marts. Den rødstribede del af området betegner et område, hvor lava ikke havde strømmet tidligere i dette udbrud. Lyslilla områder betegner områder, hvor lava strømmede fra udbrud i februar og januar.

Hævningen fortsætter i Svartsengi, men i et langsommere tempo end før tidligere udbrud eller digeindtrængninger i de seneste måneder. Dette tyder på, at magma stadig ophobes under Svartsengi på trods af igangværende udbrud. Lidt eller ingen seismisk aktivitet er blevet påvist i området.

 

Høje niveauer af SO2 målt de sidste par dage

 

Siden fredag ​​(22. marts) er der blevet installeret to yderligere stationer til at overvåge koncentrationerne af SO2 ved jorden. VÍ har i samarbejde med Almannavarnir lokaliseret dem ved Blue Lagoon og i havneområdet i Grindavík. Begge stationer streamer data til USTs hjemmeside, loftgæði.is.

Tidligt i går morges omkring klokken 03:00 afslørede stationen i BL niveauer af SO2 op til 7000 mikrogram/m3, og i morges omkring klokken 04:00 målte stationen i Grindavík (Nesvegur) koncentrationer op til 9000 mikrogram/m3. Sådanne koncentrationer betragtes som óholl, og folk anbefales at følge instruktionerne fra UST og Embætti landlæknis (link). Den 26. marts viste stationen i Hafnir også høje koncentrationer af SO2 op til omkring 2000 mikrogarm/m3 omkring middagstid. Mængden af ​​SO2 frigivet ved udbruddet og meteorologien i området skaber stadig betingelser for alvorlig gasforurening på halvøen.

Gas27032024

Foto siden i morges (27. marts) fra IMO’s webcam placeret ved Hópsnes SE for Grindavík. I midten af ​​billedet er bjerget Þorbjörn og udbrudsstedet øst for det, hvor gasfanen stiger og bevæger sig mod vest på grund af østenvind.

 

Opdateret 25. marts kl. 16:30 UTC

  • Høje niveauer af SO 2 (Svovldioxid) blev målt i weekenden. Gasspredningsprognose kan følges her .
  • Denne koncentration af SO 2 anses for at være meget usund. Det er vigtigt at være meget opmærksom på udviklingen i luftkvaliteten.
  • Vulkanaktiviteten ser ud til at være faldet ved Sundhnúksgíga.
  • Farevurderingen forbliver uændret. Øgede farer fortsætter på grund af gasemissioner

 

Den vulkanske aktivitet ved Sundhnúksgíga ser ud til at være faldet i løbet af de sidste par dage. Aktiviteten i åbningerne er faldet og muligvis ophørt i de mindste kratere. Derudover er vulkansk tremor gradvist aftaget i løbet af de sidste par dage. Hovedlavastrømmen løber sydpå fra åbningerne og bøjer derefter mod vest. I weekenden fortsatte lava med at strømme ind i Melhólsnáma og har nu fyldt den. Lavaen fortsætter dog også med at blive tykkere nær kraterne.

GPS-målinger i de seneste dage indikerer en igangværende landstigning i Svartsengi, men den udviser en langsommere hastighed end før. Dette tyder på, at magma fortsætter med at akkumulere i reservoiret under Svartsengi på trods af det igangværende udbrud.

Høje niveauer af SO2 målt de sidste par dage

Høje niveauer af SO 2 er blevet målt i Höfn og Grindavík de seneste par dage. Denne koncentration anses for at være meget usund, og folk vil sandsynligvis opleve luftvejssymptomer, hvis de udsættes. Det er vigtigt at blive indendørs, lukke vinduer og slukke for aircondition. Dette er især vigtigt, hvor der udføres udendørs arbejde, som oplyst af arbejdssikkerhedsmyndighederne; virksomheder og institutioner i den sydvestlige region af landet skal være meget opmærksomme på den videre udvikling i luftkvaliteten på grund af den potentielle risiko for gasforurening. Folk i området rådes til at overvåge luftkvaliteten og gøre sig bekendt med symptomer på luftforurening fra vulkanske gasser.

Vejrudsigten for i dag (mandag) forudser nordøstlige vinde på 3-8 m/s ved udbrudsstederne, hvor forureningen driver sydvestover (over Grindavík og Svartsengi); gas kan samle sig i nærheden af ​​udbrudsstederne på grund af langsomme vindhastigheder. Om aftenen, natten og de tidlige morgentimer forventes der at komme vind fra øst med 8-13 m/s ved udbrudsstederne, hvilket får forureningen til at drive vestpå mod områder inklusive Hafnir. I denne periode er det også muligt, at vinden til tider kan blive sydøstlig, hvilket potentielt kan forårsage forurening i Njarðvík, Keflavík og Sandgerði. Senest på eftermiddagen i morgen (tirsdag) vil vinden skifte til nordøst med 3-8 m/s, hvilket får gasforureningen til at drive sydvest (over Grindavík og Svartsengi) og muligvis samle sig nær udbrudsstederne på grund af svag vind. Gasspredningsprognosen kan findes her .

Ingen ændringer i farevurderingen

Farevurderingen er blevet opdateret og gælder fra kl. 15:00 i dag til den 2. april, med forbehold for væsentlige udviklinger. Der er ingen ændringer i farevurderingen, og risikoen for gasforurening er fortsat høj i alle områder bortset fra Sundhnúksgíga kraterrækken (område 3), hvor den vurderes at være meget høj. Faren i område 4 (Grindavík) er fortsat høj på grund af forkastningsbevægelser, synkehuller over sprækker, lavastrømme og gasforurening.

Hazard_map_IMO_25. marts_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 22. marts kl. 17:20 UTC

  • Opdateret farevurdering.
  • Øget risiko på grund af gasudledning. Gasspredningsprognose her
  • Volcanis aktivitet på udbrudsstedet stabil

 

Vulkanaktiviteten på udbrudsstederne nær Sundhnúkur er fortsat stabil. Der er ringe eller ingen jordskælvsaktivitet i diget eller dets nærhed. Landhævningen i området omkring Svartsengi har været meget lille siden digets indtrængning og det efterfølgende udbrud begyndte den 16. marts. Dette tyder på, at mindre magma ophobes under Svartsengi og i stedet strømmer mere direkte ud af reservoiret gennem de eruptive sprækker. Der kan dog være tegn på, at stigningen er steget i Svartsengi siden da, men det kan ikke bekræftes på nuværende tidspunkt. Målinger i de kommende dage vil kaste mere lys over denne udvikling.

Dagens (fredagens) vejrudsigt inkluderer nord til nordvestlig vind omkring 8-15 m/s, skiftende til en mere nordøstlig retning om aftenen med noget lavere hastigheder, og svagere nordøstlig vind i morgen tidlig. Gasemissioner vil for det meste blive rettet syd for udbrudsstederne mod Grindavík. Gasspredningsprognoser kan findes her .

Øgede farer på grund af gasemissioner

Farevurderingen er blevet opdateret og gælder fra kl. 15.00 i dag fredag ​​den 22. marts til mandag den 25. marts kl. 15. Risikoen på grund af gasudledning vurderes at være højere inden for alle regioner sammenlignet med de foregående dage. Det skyldes den ugunstige vejrudsigt for de næste dage og højere målte værdier af svovldioxid (SO2)-emissioner fra udbrudsstederne og lavafeltet end tidligere. I område 1 og 5 (nordvest for udbrudsstederne) er risikoen for lavastrømme lavere, end den var de seneste tre dage. Denne risiko er faldet, fordi lavastrømmen nord for udbrudsstederne er stabiliseret, og lava flyder nu fortrinsvis mod syd. Lavafeltet forbliver dog farligt, fordi det er dannet for ganske nylig.

Hazard_map_IMO_22.marts_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 21. marts kl. 11:40 UTC

  • Gennemsnitlig udledningshastighed for 17. – 20. marts er 14,5 m 3 /s   

  • Den nye lava dækker nu et areal på 5,58 km 2 og har et volumen på 20,9 millioner kubikmeter.

  • Ophobning af magma under Svartsengi ser ud til at være stoppet, og i stedet strømmer magma direkte til overfladen og føder udbruddet.  

  • Der er målt mindre deformationer i Svartsengi-området og i nærheden af ​​digets indbrud.

 

Den eruptive aktivitet ser ud til at have været relativt stabil de sidste 24 timer. De samme åbninger ser ud til at være aktive, og kratere fortsætter med at bygge sig op omkring åbningerne. Lava strømmer mod syd fra kraterne i en aktiv lavastrøm, både på overfladen og under lavaens størknede overflade.

Kort21022024

Oversigt over udbrudsstedet taget på et fly i går morges den 20. marts kl. 9.00. Det viser alle de aktive vulkanske åbninger.

I går morges gennemførte eksperter fra National Land Survey of Iceland og Naturhistorisk Institut luftfotoflyvninger over udbrudsstedet. Ud fra disse billeder er det estimeret, at den gennemsnitlige udledningshastighed for udbruddet i perioden 17.-20. marts er 14,5 m3/s. Dette er den samme udledningshastighed som observeret under udbruddene i Fagradalsfjall 2021-2023. Udledningshastigheden i de første 24 timer af udbruddet var dog væsentligt højere. Arealet af det nye lavafelt blev målt til 5,58 km2 og rumfanget 20,9 millioner kubikmeter. Kortet nedenfor viser omfanget og tykkelsen af ​​den nye lava målt i går morges den 20. marts. Lavaen er 16 m tyk, hvor den er tykkest ved kraterne.

Hraun21032024

Kort, der viser omfanget af den nyligt udbrudte lava. Violet lag viser den ældre lava, der brød ud i december 2023, januar 2024 og februar 2024.

Der er målt meget lidt deformation i Svartsengi-området og i nærheden af ​​digeformationen. Enhver målt deformation er så lille, at variationen mellem dage er ubetydelig. Der er behov for flere datapunkter for at udlede, om der fortsætter en stigning i området. Det kan dog fastslås, at magma nu strømmer direkte til overfladen og fodrer udbruddet.

Vejrudsigten i dag for området er nord- og nordvestlig vind, 8-15 m/s, gasforurening er spredt mod øst og sydøst og kunne mærkes i Sydisland, for eksempel i Þorlákshöfn og i Vestmannaeyjar. En mere nordlig vind i morgen (fredag), der får gasforurening til at spredes mod syd og sydøst og kunne mærkes i og omkring Grindavík.


 

Opdateret 20. marts kl. 13:45 UTC

 

Eruptivaktiviteten ser ud til at være relativt stabil, og udbrudsåbninger forbliver de samme steder som i går. Lava flyder fra kratrene mod syd, oven på lava, der flød i de første dage af udbruddet. Lidt eller ingen bevægelse er blevet opdaget på lavastrømsfronterne nær South Coast Road og Svartsengi. Seismisk aktivitet siden udbruddet startede lørdag aften har været mindre.

Vejrudsigten er stigende sydøstlig vind i dag, 13-20 m/s om eftermiddagen, men aftager om aftenen. Gasforurening spredes således mod nordvest og kunne påvises i Reykjanesbær og nærliggende områder. Gasfordelingsprognose kan findes her . Den 17. marts blev SO 2 -gasudledningen fra udbruddet målt op til 50 kg/s, men foreløbige resultater fra nye målinger tyder på, at udledningen af ​​gas er faldet betydeligt siden da.  

Et InSAR-billede offentliggjort i går viste tydelige tegn på jordinflation i Svartsengi fra 17. til 18. marts. GPS-data fra 18. marts tyder på, at inflationen muligvis er faldende. Dette kan skyldes, at magma nu strømmer mod overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken og derfor ikke akkumuleres under Svartsengi. Udviklingen af ​​udbruds- og deformationssignalerne i løbet af de næste par dage vil afsløre, om der vil blive opnået en ligevægt mellem magma-tilstrømningen under Svartsengi og lavastrømmen på overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken.

Her til morgen foretog eksperter fra National Land Survey of Iceland og Naturhistorisk Institut luftfotoflyvninger over udbrudsstedet. Ud fra disse billeder er det muligt at estimere størrelsen af ​​lavafeltet og den gennemsnitlige lavastrøm fra udbruddet. Der vil blive offentliggjort estimater, så snart dataene er blevet behandlet.

Eldgos20032024

Billedtekst: Oversigt over udbrudsstedet taget på en flyvning i morges. Det viser alle de aktive vulkanske åbninger og flavastrømme fra dem mod syd. I baggrunden til venstre ses Grindavík og til højre er Svartsengi. (Billede: Birgir V. Óskarsson – Naturhistorisk Institut).

 

Opdateret farekort

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret sin farevurdering i lyset af de seneste data. Den nye farevurdering træder i kraft i dag onsdag den 20. marts og gælder indtil den 22. marts, medmindre situationen ændrer sig. Zone 3 (Sundhnúkur-kraterrækken), hvor udbruddet stadig er i gang, forbliver uændret, og faren anses for meget høj. Faren i zone 1 (Svartsengi) anses nu for at være betydelig, mens den tidligere blev anset for høj. Faren i zone 4 (Grindavík) er fortsat høj, da risikoen på grund af synkehuller, fejlbevægelser og lavastrøm anses for høj. I zone 3 (Sundhnúkur-kraterrækken) vurderes risikoen på grund af gasforurening som meget høj, men i alle andre områder vurderes risikoen for gasforurening nu at være betydelig, hvorimod den tidligere var høj. Denne ændring skyldes lavere gasemissioner fra udbruddet end ved begyndelsen. Faren på grund af gasforurening og aske vurderes også ud fra vejr- og spredningsprognosen for de næste dage, hvilket påvirker spredningen.

Hazard_map_IMO_20.marts_2024

(Klik på kortet for at se det større)
Opdateret 19. marts kl. 17:30 UTC

  • Udbruddet fortsætter og har været i gang siden 16. marts kl. 20:23 UTC.
  • Vulkansk tremor er detekteret og har været relativt stabil de seneste to dage, hvilket indikerer, at udbruddets kraft ikke er aftaget.
  • Inflationen fortsætter i Svartsengi, hvilket tyder på, at magma stadig stiger fra dybden ind i magma-reservoiret under Svartsengi såvel som strømmer mod udbrudsstedet.
  • Farevurderingskortet, som blev opdateret i går (18. marts) er uændret.

Udbruddet fortsætter og har nu varet i over to et halvt døgn, hvilket er længere end de tidligere tre udbrud, der har fundet sted i området siden december 2023. Udbrudsaktiviteten er de samme steder som i går eftermiddags, på den sydlige del af den vulkanske sprække. Kraterkanter fortsætter med at bygge op, og lavaspringvandet er stadig betydeligt. Lavastrømsfronten, som lå cirka 300 m fra Sydkystvejen i går, ser ikke ud til at have bevæget sig fremad. Lavastrømmen fra kraterne forbliver for det meste mod syd, med aktive lavastrømsfronter på toppen af ​​lavaen, der flød i begyndelsen af ​​udbruddet.

Seismisk aktivitet har været ubetydelig ved digeområdet siden udbruddet startede, men vulkansk rystelse er registreret og har været relativt stabil de seneste to dage, hvilket tyder på, at udbruddets kraft ikke er aftaget.

Da magma forplantede sig fra Svartsengi mod Sundhnúkur-kraterrækken om aftenen den 16. marts, blev der påvist landsynkning i Svartsengi, som da tidligere magmadige blev dannet. GPS-data og satellitbilleder modtaget efter magma-udbredelsen viser, at overfladeinflationen fortsætter i Svartsengi, hvilket tyder på, at magma stadig stiger op fra dybden ind i magma-reservoiret under Svartsengi, samt fodrer udbruddet.

Det skal bemærkes, at der stadig er opnået relativt få datapunkter i den korte tid siden udbruddet begyndte, og at dataene altid er behæftet med usikkerhed. Deformationsdata, som vil være tilgængelige i løbet af de næste par dage, vil give eksperter mulighed for yderligere at estimere ved hjælp af modelberegninger mængden af ​​magma, der strømmer ind under Svartsengi.

Bylgjuvixlmynd19032024

InSAR-billede, der viser målt inflation (røde områder) mellem 17. og 18. marts efter udbruddet begyndte. Billedet er baseret på data fra ICEYE-satellitten

Ifølge målinger foretaget i nat er udstrømningen af ​​gas fra udbruddet faldet i forhold til, hvad den var i begyndelsen af ​​udbruddet. Det er dog stadig sandsynligt, at der vil blive opdaget gasforurening, og vejrudsigten indikerer tiltagende sydvestlig vind, omkring 13-20 m/s på udbrudsstedet i dag, men vinden vil aftage i aften. Gasforureningen er således rettet mod nordøst. Se gasfordelingsprognose her .

Farevurderingskortet, der blev opdateret i går, forbliver uændret indtil kl. 15:00 i morgen den 20. marts, med forbehold for ændringer i situationen.


Opdateret 18. marts kl. 18:30 UTC

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingen for at tage højde for de seneste data. Den nye farevurdering træder i kraft i dag mandag den 18. marts og gælder indtil den 20. marts, medmindre situationen ændrer sig. Zone 3 (Sundhnúkur-kraterrækken), hvor vulkanudbruddet stadig er i gang, forbliver uændret, mens fareniveauet forbliver meget højt. Fareniveauet vurderes at forblive højt i zone 1 (Svartsengi) på grund af gasudledninger og lavastrømme. Det samme gælder for Zone 4 (Grindavík), hvor faren på grund af synkehuller over sprækker, fejlbevægelser, lavastrømme og gasudledning anses for høj. Zone 5 er blevet nedgraderet til betydelig risiko (orange), og Zone 7 er nu nedgraderet til en vis risiko.

Årsagen til at vurdere faren som større i zone 1 end i zone 5 er den tættere afstand til den aktive ende af eruptivfissuren. Vejrudsigten og gasspredningsprognosen for de næste par dage vil påvirke vurderingen af ​​gasforurening og aske i farevurderingen.

Hazard_map_IMO_18. marts_2024


 

Opdateret 18. marts kl. 16:50 UTC

  • Vulkanudbruddets aktivitet har været relativt stabil siden sent i går.
  • Der er en meget langsom bevægelse af lavastrømmen mod vejen Suðurstrandarvegur.
  • Her til morgen var lavastrømmen cirka 330 meter fra vejen. Marginen er ikke steget væsentligt siden i går aftes.

 

Eruptiv aktivitet har været relativt stabil siden i går eftermiddags. Udbruddet er fokuseret på to steder langs den eruptive sprække, men de nordligste kratere, der var aktive i går, er ikke aktive nu. De mest aktive områder er nær den sydlige ende af eruptiv sprække, der åbnede lørdag aften, med lava, der strømmer fra disse steder sydpå mod vejen Suðurstrandarvegur. Her til morgen var lavastrømmen cirka 330 meter s fra vejen, med en mindre bevægelse af marginen siden i går aftes. Observationer af området i går aftes tyder på, at der ikke er væsentlig aktivitet eller bevægelse af lavastrømmen, der krydsede vejen Grindavíkurvegur få timer efter, at udbruddet startede.

Husafell_PTZ_2024_03_18_08_48_29

 

Udstrækningen af ​​den nye lava er estimeret til at være 5,85 kvadratkilometer, baseret på satellitbilleder optaget kl. 14:56 i går, den 17. marts. Se det medfølgende kort. Denne arealvurdering, baseret på satellitdata, indeholder større usikkerhed end beregninger baseret på luftfotos. Hvis vejrforholdene tillader det, vil der senere i dag blive gennemført en luftundersøgelse af udbrudsstedet, hvilket giver mere nøjagtige beregninger af lavaens areal og volumen.

Grindavik_Svartsengi_lavas_oversigt_20240318

 

Konturerne af lavastrømmen er tegnet fra satellitbilleder fra Iceye. Det første billede blev taget den 17. marts kl. 01:55 (orange farve), hvilket er cirka fem en halv time efter, at udbruddet begyndte. Det andet billede blev taget kl. 14:56 den 17. marts og viser konturerne af lavaen, som den var dengang, vist med rødt. Lilla farver indikerer lavastrømme fra tidligere udbrud.

Vejrudsigten for senere i dag bringer vind fra sydøst og øst med en hastighed på 8-13 m/s på udbrudsstedet, efterfulgt af aftagende vind fra syd og sydvest. Gasudledningen vil derfor drive mod nordvest og vest, med et skift mod nord senere i dag. Der er betydelig usikkerhed om styrken af ​​gasemissioner. Der ventes vind fra sydvest med en hastighed på 10-18 m/s i morgen tidlig, så gasudslippet vil herefter rejse mod nordøst. Det er usandsynligt, at gasudledningen vil nå Region Hovedstaden på grund af hård vind. Gasspredningsprognosen kan overvåges her .

Gasdreifing-18032024

Der er mindre seismisk aktivitet nær udbrudsstedet og på hele Reykjanes-halvøen. Kun en håndfuld små jordskælv er blevet observeret. Risikovurderingen vil blive opdateret senere i dag.


 

Opdateret 17. marts kl. 18:40 UTC

 

Siden kl. 04:00 UTC i dag er udbredelsen af ​​lava aftaget betydeligt. Udbruddet er dog ikke afsluttet, og lava bliver fortsat ekstruderet fra en 0,5 km lang sprække, som bekræftet af webkamera og dronebilleder. En lavafront strækker sig mod vest fra Sundhnúkur-kraterrækken. Denne front oversvømmede Grindavíkurvegur i de tidlige timer søndag morgen omkring kl. 00:30 UTC, hvilket gjorde vejen ufremkommelig.

Lava rejste også sydpå, og den er nu mindre end 250 m fra Suðurstrandarvegur – hovedvejen på den sydlige kyst af Reykjanes-halvøen. Mellem 10:15 og 16:30 UTC i dag bevægede denne lavafront sig med en gennemsnitshastighed på 12 m i timen. Hvis man antager samme bevægelseshastighed, vil det tage fronten yderligere ~20 timer at nå hovedvejen. I tilfælde af at lavaen når vejen, ville der være behov for yderligere 350 m udbredelse, før lava kunne komme ud i havet.

Nedenfor er et kort, der viser nedslagsområdet, hvis lavaen skulle nå havet. Dette scenarie og reaktionsplaner relateret til det er blevet drøftet på statusmøder i Meteorologisk Kontor og Civilbeskyttelse i går og i dag.

Grindavik_lava_seawater_interaction_info

I tilfælde af at lava interagerer med havvand, vil der være en række vulkanske risici på grund af den pludselige afkøling af lava. I første omgang ville disse farer omfatte lokaliseret tephraaflejring (faste vulkanske partikler) og dannelsen af ​​vulkanske gasser, primært hydrogenchlorid (HCl). Inden for en radius af 0,5 km fra indsejlingen til havet vil der være potentielt dødelige sundhedsfarer. Med stigende afstand falder sværhedsgraden af ​​de vulkanske farer over en radius på 3 km. Ud over denne afstand ville sundhedsfarer på grund af gasforurening være af mindre karakter.

Baseret på udviklingen af ​​udbruddet i dag er vores vurdering, at lavastrømning i havet er et usandsynligt scenarie. Indtil udbruddet slutter, og lavaudbredelsen stopper helt, forbliver det et resultat at overveje med henblik på risikovurdering. Hvis man antager samme bevægelseshastighed (12 m i timen), ville det tage den sydlige lavafront to dage at nå kysten.


 

Opdateret 17. marts kl. 13:00 UTC

Vulkanudbruddet, der begyndte klokken 20:23 i nat, fortsætter, men i løbet af natten faldt intensiteten af ​​udbruddet, og nu er der tre aktive åbninger på udbrudsspalten. Seismisk aktivitet faldt også signifikant natten over, med meget få jordskælv målt efter 3:00, hvilket faldt sammen med et fald i vulkansk rystelse. Denne udvikling minder meget om de tre tidligere udbrud på Sundhnúkur-kraterrækken.

Kort efter midnat flød lava over Grindavík-vejen mod vandfordelingsrøret fra Svartsengi kraftværk. Der har været begrænset fremskridt i denne lavastrømsfront siden i morges, og den er nu omkring 200 meter fra røret. En anden lavastrømsfront løber langs de beskyttende barrierer øst for Grindavík og mod Suðurstrandarvegur-vejen. Reaktionsarbejdere i området overvåger lavaens fremrykningshastighed, som har været langsom og stabil siden i morges.

Eldgos17032024

Udbrudsspalten, som den var kl. 11:00 i dag. Til højre for billedet er bjerget Stóra-Skógafell, og til venstre er bjerget Sýlingarfell. Den mest aktive del af sprækken er øst for Sýlingarfell, med mindre åbninger mod nord.

Dagens vejrudsigt er nordøstlige vinde på 8-13 m/s med periodisk regn, men vinden vil gradvist aftage. Gasemissioner vil hovedsageligt drive mod sydvest fra udbrudsstedet. I morgen ventes der sydøstlig vind på 8-13 m/s med byger, og gasudslippet vil sandsynligvis drive nordvest. Temperaturer varierer generelt fra 1 til 5 grader Celsius nær udbrudsstederne. Der er betydelig usikkerhed om intensiteten af ​​gasudledninger. Se gasspredningsprognosen her .

Gasdreifing17032024

 

Opdateret 17. marts kl. 01:25 UTC

 

Det islandske Met Office har opdateret farekortet for området. Lavastrømmen fortsætter mod syd og sydøst. Lavafrontens hastighed anslås til 1 km/t.

Hvis udbruddet fortsætter i samme hastighed, skal scenariet med lava, der når havet, overvejes.

Nu, omkring fem timer inde i udbruddet, har aktiviteten været nogenlunde konstant i hele sprækkens længde.

Hazard_map_IMO_17. marts_2024_0000UTC

 

Opdateret 16. marts kl. 23:50 UTC

 

Et vulkanudbrud er begyndt mellem bjerget Hagafell og bjerget Stóra Skógfell. Udbruddet begyndte kl. 20:23 UTC den 16. marts, hvor der hurtigt dannedes en 2,9 km lang sprække. Længden og placeringen af ​​sprækken svarer til udbruddet den 8. februar 2024.

Den præ-eruptive advarselsfase var meget kort. Den første advarsel til Department of Civil Protection and Emergency Management var klokken 19:43 UTC, og udbruddet blev bekræftet på webkameraer kun 40 minutter senere. Udbruddet er oversvømmet af natur, så udbrudsfanen består hovedsageligt af damp og gas.

LHG_BO_2140_2

Billede der viser status for udbruddet kl. 21:40. (Foto: DCPEM/Björn Oddsson)

Den islandske kystvagt udførte en helikopterflyvning over udbrudsområdet. Flyvningen havde eksperter fra IMO, Islands Universitet, Department of Civil Protection and Emergency Management. Lava strømmer mod vest fra udbrudsspalten i retning af Grindavíkurvegur (vej) og beskyttelsesbarriererne for Svartsengi-regionen. Derudover flyder en stor lavalap mod sydøst mod beskyttelsesbarriererne for Grindavík.

EstimatedFissureLocation20240316_2330

Kortet viser sprækkeåbningen med rødt. Orange linjer viser lavabarrierer.

Ud fra indledende vurderinger af webkamerabilleder og luftfotos fra helikopterflyvningen menes udbruddet at være det største (i form af magmaudledning) af de tre tidligere sprækkeudbrud fra Sundhnúkur-kraterrækken. Dette skøn gælder for den første time med eruptiv aktivitet.

Klokken 22:10 UTC var den sydlige lavafront kun 200 m fra barriererne på den østlige side af Grindavík og bevægede sig med en hastighed på omkring 1 km i timen. 22:20 UTC var lava 700 til 800 m væk fra Grindavíkurvegur, nordvest for Grindavík, og bevægede sig med en hastighed på cirka 1 km på 1,5 time.

Opdateret 15. marts kl. 14:30 UTC

 

Større usikkerhed end tidligere om tidspunktet for næste digeindbrud og eventuelt udbrud.

GNSS-forskydninger og nylige interferogrammer viser fortsat oppustning af Svartsengi magma-reservoiret – med en tilsvarende hastighed som den, der blev observeret før digehændelsen den 2. marts 2024. Geodætisk modellering ved hjælp af disse datasæt bekræfter, at inflationskilden også er på en lignende placering og dybde som den. observeret under tidligere inflationsepisoder.

Modellerne angiver en genopladningsvolumen på ca. 4 millioner kubikmeter til Svartsengi-reservoiret siden 3. marts.

For digebegivenhederne, der fandt sted mellem 14. januar og 2. marts, blev fejlgrænsen beregnet til at udløse disse digeindbrud og/eller udbrud konsekvent estimeret til omkring 10 millioner kubikmeter. Dette gjorde det muligt at lave langsigtede prognoser baseret på volumentabet fra magma-reservoiret under digebegivenhederne og derefter estimere tidsvinduet, når denne mængde ville være fuldt genopladet, og dermed udløse den næste hændelse.

Graph_mogi_da_14032024

Den 2. marts vurderes det dog, at et meget mindre volumen gik tabt fra magmareservoiret under denne hændelse (ca. 1,3 mio. m3), hvilket udløste et mindre digeindbrud, der ikke resulterede i et udbrud.

Et større volumen, sammenlignet med den mængde tabt fra Svartsengi reservoiret den 2. marts, er nu blevet genopladet, men der er endnu ikke sket et nyt digeindbrud/udbrud. Dette indikerer en mulig ændring i magma VVS-systemet og større usikkerhed i den nye fejlgrænse, der nu skal nås, og dermed tidspunktet for næste digeindbrud og/eller udbrud.

Når denne nye grænse er nået, er det mest sandsynlige scenarie endnu en digeindtrængning inden for det eksisterende digeområde – mellem Stóra-Skogfell til Grindavík – som måske eller måske ikke kulminerer i et udbrud.

Seismicitet NW for Grindavík er ikke et tegn på digeindtrængen der

Vi kan ikke udelukke muligheden for et udbrud inden for et tilstødende område eller vulkansystem f.eks. vest for Mt Þorbjörn eller i Eldvörp, men før dette sker, skal et nyt dige først trænges ind i det tilsvarende område.

Der er på nuværende tidspunkt ikke tegn på digeindbrud indenfor disse områder. En sådan indtrængen i et nyt område forventes at være præget af en kraftig jordskælvssekvens og store mængder jorddeformation detekteret på både GNSS-netværket og på interferogrammer – ingen af ​​disse overvågningsdatasæt viser i øjeblikket noget bevis på dette.

Der har været en stigning i seismiciteten (alle jordskælv < M1,5) nordvest for Grindavík. Det er sandsynligt, at den fortsatte oppustning af Svartsengi magma-reservoiret nu udløser små bevægelser på allerede eksisterende forkastninger i dette område, som blev aktiveret under digebegivenheden den 10. november 2023.

Skjalftar_0203_1403_2024_Graben

Kortet viser seismicitet registreret fra 3. marts til 14. marts. Sorte linjer skitserer Grabens, der blev dannet i digebegivenheder den 10. november 2023 og 14. januar 2024.

 

Opdateret 12. marts kl. 17:00 UTC

  • Mængden af ​​magma under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i et nyt digeindbrud og muligvis et udbrud.
  • Et udbrud kan forekomme med meget kort varsel, muligvis mindre end 30 minutter.
  • Det mest sandsynlige udbrudssted er mellem Stóra-Skógafell og Hagafell.

 

Modelberegninger viser, at magmaakkumulering ved Svartsengi fortsætter med en jævn hastighed. I tidligere hændelser er der dannet en magma-indtrængning, når volumenet af akkumuleret magma har nået 8 til 13 millioner kubikmeter. Den samlede akkumulerede mængde nu har allerede nået denne tærskel. Trykopbygningen fortsætter derfor med at stige i magmakammeret, og sandsynligheden for et nyt digeindtrængen og endda et udbrud i de næste dage øges.

Graph_mogi_en_12032024-

140 jordskælv er blevet opdaget i nærheden af ​​Sundhnúkur-kraterrækken og Grindavík siden fredag. Størstedelen af ​​disse jordskælv har været mindre eller under størrelsesordenen 1,0, mens den største målte hændelse var en M2,8 fredag ​​aften, på omkring 5 km dybde lige SØ for Þorbjörn. Seismisk aktivitet i området er steget en smule de seneste dage i forhold til sidste uge, hvilket muligvis kan kædes sammen med roligere vinde og optimale vejrforhold til jordskælvsdetektering.

IMO har opdateret farevurderingskortet. Fareniveauet forbliver uændret i forhold til det sidste kort. Det nye farevurderingskort trådte i kraft kl. 15.00 i dag, tirsdag den 12. marts og er gyldigt indtil den 19. marts, med forbehold for ændringer i situationen.

Hazard_map_IMO_12. ​​marts_2024

(Klik på billedet for at se det større)

Usædvanligt rytmisk mønster af uro, indtil dette punkt.

Som rapporteret i sidste uge afveg adfærden af ​​digeudbredelsen den 2. marts på nogle måder fra de tidligere digedannelser. Forskere vil fortsætte med at indsamle data og konkludere, om hændelsen den 2. marts indikerer mulige ændringer i det usædvanlige rytmiske mønster af uro med magma-akkumulering ved Svartsengi og gentagne digeindbrud og udbrud.

Disse uroligheder er tidligere blevet sammenlignet med urolighederne i Krafla, der startede i 1975. I løbet af en periode på 10 år skete der 20 magma-indtrængninger, hvoraf 9 kulminerede med et vulkanudbrud (Se billedet nedenfor). I Krafla trængte urolighederne sig altid ind i det samme dige, men i forskellige størrelsesskalaer. Udbruddene fulgte dog ikke et tilsvarende regelmæssigt mønster som hidtil observeret i Sundhnúkar-kraterrækken og har faktisk været usædvanligt rytmiske.

Kroflueldar-enska

Billedet viser samspillet mellem magma-indtrængninger og jordløft i midten af ​​Krafla-calderaen. Grafen nedenfor viser højden af ​​målepunktet inden for Krafla-calderaen, og grafen ovenfor viser afstanden fra calderaen til digeformationerne.

 

Opdateret 7. marts kl. 17:00 UTC

 

Sandsynlig række af begivenheder i løbet af de næste dage:

 

  • Mængden af ​​magma under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i et nyt digeindbrud og muligvis et udbrud.
  • Et udbrud kan forekomme med meget kort varsel, muligvis mindre end 30 minutter.
  • Det mest sandsynlige udbrudssted er mellem Stóra-Skógafell og Hagafell.

 

Seismisk aktivitet i forbindelse med de vulkanske uroligheder har været faldende siden lørdag, med meget få jordskælv opdaget i de seneste par dage. Imidlertid har ugunstige vejrforhold forstyrret seismisk overvågning ved at dæmpe små begivenheder, så der har sandsynligvis været yderligere mindre jordskælv, som ikke kunne detekteres.

Vejrforholdene i løbet af de næste 24 timer vil sandsynligvis hindre Meteorologisk Kontors jordskælvsovervågningssystem. Prognosen indikerer, at Reykjanes vil opleve kraftig vind fra sydøst ledsaget af regn og begrænset sigtbarhed, især i bjergområder. Nedbøren vil falde tidligt om morgenen, med lejlighedsvise byger, der falder sammen med nedsat sigtbarhed, der forventes i morgen og de følgende dage. Vinden forventes at aftage i løbet af weekenden og kommer fra sydøst eller nordvest søndag.

Inflationen fortsætter ved Svartsengi, og modelberegninger baseret på GNSS-data fra 3. til 6. marts indikerer, at cirka 1,2 millioner kubikmeter magma er blevet sprøjtet ind i magmakammeret i løbet af disse dage. Derfor er der samlet set samlet omkring 10 millioner kubikmeter magma i magmakammeret siden sidste udbrud. Den nuværende situation svarer derfor til, hvad den var før udbruddet den 2. marts.

Opdateret farevurdering

Meteorologisk Kontor har opdateret farevurderingskortet. Fareniveauet forbliver uændret i forhold til det sidste kort. Der er foretaget en ændring af zoneinddelingen; Zone 2 og 3 er slået sammen til én enkelt zone. På baggrund af aktivitetens udvikling er der ikke længere grund til at vurdere risikoen på disse områder særskilt. Det nye farevurderingskort trådte i kraft klokken 15 i dag, torsdag den 7. marts. Denne farevurdering er gyldig indtil den 12. marts, med forbehold for ændringer i situationen.

Hazard_map_IMO_7. marts_2024

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 5. marts kl. 14:20 UTC

 

Sandsynlige scenarier i løbet af de næste par dage:

  • Mængden af ​​magma i  Svartsengi-reservoiret fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i en ny digeudbredelse og/eller vulkanudbrud i de kommende dage.  
  • Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.
  • Det er mest sandsynligt, at der vil ske et udbrud i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell. 

 

 

 

Seismiciteten over diget har været lav, siden magmaudbredelsen sluttede lørdag (2. marts) aften. Der er lidt mere aktivitet ved bjerget Fagradalsfjall, hvor der er registreret omkring 20 jordskælv i løbet af de sidste 24 timer.

Modelberegninger indikerer et volumentab på omkring -1,3 millioner kubikmeter fra Svartsengi magma reservoir i lørdags – som fodrede en 3 km lang diget intrusion mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell. Volumentabet fra Svartsengi reservoiret var meget lavere end det, der skete under tidligere hændelser, hvor der blev beregnet et volumentab på omkring -10 millioner kubikmeter.

Kontinuerlig landhævning er påvist på GNSS-observationer siden lørdagens magmaudbredelse. Magmatilstrømning under Svartsengi fortsætter således, og modelberegninger tyder på en tilstrømning/akkumuleringshastighed på omkring en halv million kubikmeter pr. dag. I alt er omkring 9,5 millioner kubikmeter magma blevet genopladet til reservoiret under Svartsengi siden udbruddet den 8.-9. februar. 

Derfor fortsætter trykket i magmareservoiret med at bygge op, og der er øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse inden for Sundhnúkur-kraterrækken og/eller et vulkanudbrud i de kommende dage.

 

Graph_mogi_da_05032024

 

Grafen viser en sammenligning af volumenstigning i Svartsengi reservoiret før digeudbredelse og/eller udbrud. Status for volumenændringen pr. 4. marts er angivet med den røde linje. Denne linje viser også, hvilken indflydelse magmaudbredelsen den 2. marts havde på akkumuleringsprocessen i magmareservoiret under Svartsengi. De viste mængder på denne graf er afledt af modelberegninger baseret på GNSS-data alene. Fælles InSAR-GNSS-modellering af digebegivenheden i lørdags indikerer et volumentab på omkring -1,3 millioner kubikmeter fra Svartsengi-reservoiret, som fodrede digets udbredelse inden for Sundhnúkur-kraterrækken, uden at resultere i et udbrud. Værdier afledt af både GNSS alene og de fælles InSAR-GNSS inversioner er behæftet med usikkerhed.

 

Vejrforholdene kan påvirke IMO’s overvågningssystemer.

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet, som er uændret i forhold til den tidligere farevurdering. Den nye farevurdering er gyldig indtil torsdag den 7. marts, medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en revurdering.

 

Hazard_map_IMO_5.marts_2024

 

Vejret i de næste par dage vil sandsynligvis påvirke overvågningssystemerne. Udsigten for ugen er sydøstlig og østlig vind, omkring 10-15 m/s. Regnbyger de fleste dage med stigende vindhastigheder og mere rolige vinde imellem byger.

 


 

Opdateret 4. marts kl. 16:00 UTC

 

Sandsynlige scenarier i løbet af de næste par dage:

  • Mængden af ​​magma under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i en magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud.
  • Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.
  • Det er mest sandsynligt, at der vil ske et udbrud i området mellem mt. Stóra- Skógfell og mt. Hagafell.

Modelberegninger tyder på, at mængden af ​​magma, der forplantede sig fra Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken, var omkring 1,3 millioner kubikmeter.

Det var tidligere blevet beregnet, at omkring 0,5 millioner kubikmeter magma akkumuleres under Svartsengi hver dag. I betragtning af dette vil den samlede mængde magma under Svartsengi være omkring 9 millioner kubikmeter ved udgangen af ​​i morgen, tirsdag den 5. marts.

I tidligere begivenheder har magma forplantet sig, når det samlede volumen af ​​magma akkumuleret under Svartsengi når mellem 8-13 millioner kubikmeter. Derfor er der en øget sandsynlighed for ny magmaudbredelse og vulkanudbrud, når disse betingelser er opfyldt.

Det skal dog også bemærkes, at efter gentagne udbrud i mt. Fagradalsfjall var der eksempler på, at magma nåede langsomt til overfladen uden megen seismisk aktivitet. Denne form for udvikling bør også forventes på Sundhnúkur-kraterrækken.


 

Opdateret 3. marts kl. 12:15 UTC

 

Sandsynligt scenarie i løbet af de næste par dage

 

  • Magmavolumen under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan føre til endnu en magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud.
  • Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, begivenhed mindre end 30 minutter.
  • Et vulkanudbrud vil højst sandsynligt forekomme i området mellem mt. Stóra-Skógfell og mt. Hagafell.

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet på grund af faldet i seismisk aktivitet på Reykjanes-halvøen.

I betragtning af udviklingen i aktiviteten siden i går, er fareniveauet blevet sænket i to zoner – Zone 2 og 3. Fareniveauet forbliver uændret i andre områder, så farevurderingen er nu den samme som før gårsdagens begivenhed.

Farevurderingskortet er gyldigt fra kl. 13.00 UTC i dag den 3. marts til kl. 15.00 tirsdag den 5. marts, medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en reevaluering.

 

Hazard_map_IMO_3. marts_2024

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 3. marts kl. 11:50 UTC

 

Seismisk aktivitet ved mt. Sýlingarfell skyldtes en magma-indtrængen. Den seismiske aktivitet startede omkring kl. 16:00 UTC i går (2. marts) og aftog støt efter kl. 18:00, og efter kl. 20:00 var den stort set slut.

Data indikerer, at gårsdagens magma-indtrængen er stoppet ved mt. Hagafell. Sandsynligheden for, at magma stiger op i forhold til denne magma-indtrængning er faldet, men området bliver fortsat nøje overvåget for denne mulighed.

Modelberegninger indikerer, at mængden af ​​magma, der forplantede sig ud af Svartsengi i går, var ubetydelig sammenlignet med tidligere magmaudbredelser, som kulminerede med et udbrud.

Derfor kan det antages, at magmaakkumulering under Svartsengi fortsætter som før, og at den mængde magma, der allerede er ophobet, er tilstrækkelig til at udløse endnu en magmaudbredelse. Det kan forventes, at der kan ske endnu en magma-udbredelse i løbet af de næste par dage, og der er fortsat en øget sandsynlighed for et udbrud, som før gårsdagens begivenhed.

Dette afhænger af, hvor hurtigt trykket forårsaget af magmaakkumulering under Svartsengi bygges op for at udløse en anden magmaudbredelse. 

I betragtning af denne udvikling arbejder det islandske meteorologiske kontor på et nyt farevurderingskort, som vil blive opdateret i de kommende timer.

Sandsynlige scenarier i løbet af de næste par dage:

 

  • Magmavolumen under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan føre til endnu en magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud.
  • Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, begivenhed mindre end 30 minutter.
  • Et vulkanudbrud vil højst sandsynligt forekomme i området mellem mt. Stóra-Skógfell og mt. Hagafell.

Graph_mogi_da_03032024

Grafen viser en sammenligning af volumen af ​​magma akkumuleret under Svartsengi, før den forplanter sig mod Sundhnúkur-kraterrækken. Magmavolumenets status ved 2. marts efter magmaudbredelsen er angivet med rød farve. Beløbet er udledt gennem modelberegninger baseret på GPS-data og med forbehold for usikkerheder. Ændringer kan variere fra dag til dag, fra at være små til mere fremtrædende ændringer. Den lilla linje viser det magmavolumen, der er akkumuleret før den store digebegivenhed under Grindavík dannet den 10. november 2023. 

Opdateret 2. marts kl. 19:10 UTC

 

På dette tidspunkt er den seismicitet, der begyndte lige før kl. 16:00 UTC i dag, ophørt. Det anses således for sandsynligt, at magma-indtrængningen er stoppet midlertidigt eller er væsentligt formindsket. Der bliver dog fortsat målt mindre deformationer i området, så det er for tidligt at påstå, at magma-indtrængningen er afsluttet, og at der ikke vil være et udbrud på nuværende tidspunkt. Når der sker magma-indtrængning, kan deformation måles i flere timer efter, at den seismiske aktivitet er stoppet.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området for at observere, om aktiviteten genoptages i løbet af de næste par timer, eller om magma-indtrængningen er stoppet helt. Det er fortsat muligt, at magma kan stige op til overfladen, som det er blevet observeret i udbrud nær Fagradalsfjall.


 

Opdateret 2. marts kl. 17:30 UTC

  • En intens sværm af mikroseismisk aktivitet finder sted øst for Sýlingarfell på Reykjanes-halvøen.
  • Seismiciteten indikerer, at magmabevægelser er begyndt, og at et sprækkeudbrud er sandsynligt.
  • Seismiciteten begyndte i den sydlige ende af sprækken, der blev dannet den 18. december 2023.
  • Fra kl. 17:30 UTC er det tydeligt, at den seismiske aktivitet har bevæget sig sydpå i retning af Hagafell.

  • GPS-baserede målinger i realtid viser meget færre tegn på deformation end før tidligere udbrud siden december 2023. Dette kan betyde, at mindre magma er på vej end før de foregående tre udbrud på Sundhnúkur-kraterrækken.
  • På nuværende tidspunkt indikerer dybden af ​​seismiciteten ikke, at magma forplanter sig til overfladen.
  • Fra kl. 17:30 UTC er det sandsynlige scenarie, at magma-indtrængen ikke nødvendigvis vil føre til et vulkanudbrud. Men mens situationen fortsat er usikker, kan et forestående sprækkeudbrud ikke udelukkes.

Et nyt farevurderingskort fra IMO blev offentliggjort i dag og er gyldigt til i morgen (3. marts 2024) kl. 17:00 UTC

Hazard_map_IMO_2.marts_1700

Opdateret 29. februar kl. 12:30 UTC

  • Et udbrud kan starte med meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.  
  • Placeringen af ​​udbrud er højst sandsynligt i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell.  
  • Farevurderingen tager ikke højde for vejrforhold eller andre faktorer, der kan påvirke risikoen for at være inden for farezonerne.
  • Det er muligt, at der sker et digeindbrud, uden at det resulterer i et vulkanudbrud.

 

Modelberegninger tyder på, at der i dag er ophobet omkring 8,5-9 millioner kubikmeter magma under Svartsengi. Inflationstakten har været nogenlunde konstant de seneste dage. I tidligere udviklinger er inflationstakten faldet kort før et udbrud starter.

Ifølge modelberegninger akkumuleres cirka 0,5 millioner kubikmeter magma i Svartsengi-reservoiret hver 24. time.

I betragtning af forstadier til tidligere vulkanudbrud i Sundhnúkar-kraterrækken stiger sandsynligheden for et vulkanudbrud, når volumenet af magma når 8-13 millioner kubikmeter. Hvis magmaophobningen fortsætter med samme hastighed, skulle mængden nå den øvre grænse i næste uge.

Der er fortsat en øget sandsynlighed for et vulkanudbrud i de kommende dage. Det mest sandsynlige scenario er, at en vulkansk sprække åbner sig i området mellem mt. Stóra-Skógfell og Hagafell-bjerget, som kunne forekomme med en meget kort varslingstid.

Graph_mogi_da_29022024

Grafen viser en sammenligning af volumen af ​​magma akkumuleret under Svartsengi, før den forplanter sig mod Sundhnúkur-kraterrækken. Magmavolumenets status den 28. februar er angivet med rød farve. Beløbet er udledt gennem modelberegninger baseret på GPS-data og med forbehold for usikkerheder. Ændringer kan variere fra dag til dag, fra at være små til mere fremtrædende ændringer. Den lilla linje viser det magmavolumen, der er akkumuleret før den store digebegivenhed under Grindavík dannet den 10. november 2023. 

Et nyt farevurderingskort fra IMO blev offentliggjort i dag og forbliver uændret i forhold til det forrige. Farevurderingskortet er gyldigt indtil 5. marts , medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en revurdering. Sandsynlige scenarier præsenteret tidligere på ugen forbliver også uændrede (se nyheder fra 26. februar ).

Hazard_map_IMO_29feb_2024

Bemærk venligst, at selvom IMO på nuværende tidspunkt ikke har øget fareniveauet på uroområdet, kan udviklingen ske meget hurtigt og uden varsel. Folk, der kommer ind i uroområdet, skal huske på dette. IMO’s farevurdering tager ikke højde for vejrforhold eller andre faktorer, der kan påvirke den involverede risiko, når man befinder sig i et farligt område.


 

Opdateret 27. februar kl. 13:00 UTC

  • Akkumuleret magma under Svartsengi når samme mængde som før tidligere udbrud.
  • Et udbrud kan starte med meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.
  • Forhøjede fareniveauer i en opdateret farevurdering på grund af forestående udbrud.
  • Placeringen af ​​udbrud er højst sandsynligt i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell.
  • Farevurderingen tager ikke højde for vejrforhold eller andre faktorer, der kan påvirke risikoen for at være inden for farezonerne.
  • Det er muligt, at der sker et digeindbrud, uden at det resulterer i et vulkanudbrud

 

Modelberegninger tyder på, at omkring 7,6 millioner m 3 magma er blevet genopladet i Svartsengi-reservoiret. I betragtning af forstadier til tidligere vulkanudbrud i Sundhnúkar-kraterrækken stiger sandsynligheden for et vulkanudbrud, når volumenet af magma når 8 – 13 millioner m 3 . Hvis magmaophobningen fortsætter i samme hastighed, skulle mængden nå den nedre grænse i morgen (27. februar ).

Graph_mogi_20240226_da--003-

Seismisk aktivitet er steget en smule siden sidste weekend og har været mest fremtrædende lige øst for Mt. Sýlingarfell. Placeringen af ​​den seismiske aktivitet er i et område, der anses for at være den østlige spids af magma-reservoiret, som er centreret under Svartsengi-Þórbjörn-området. Den nuværende seismicitet svarer til den observerede dage før tidligere vulkanudbrud i området.

Kort-26022024

Derfor har IMO opdateret farevurderingen for uroområdet. Øget sandsynlighed for et vulkanudbrud og relaterede farer påvirker vurderingen. Fareniveauerne er blevet hævet i flere zoner. Selvom farven på Zone 4 – Grindavík – forbliver uændret, er farerne dér øget på grund af muligheden for lavastrømme. Det samme gælder for Zone 1 – Svartsengi.

Hazard_map_IMO_26feb_2024

Ingen væsentlige deformationer i Grindavík er blevet opdaget af GNSS eller satellitdata. Det er dog sandsynligt, at nye fejl vil blive afsløret, når sneen smelter eller nedbør får jord, som kan dække forkastninger, til at blive skyllet væk.

 

 

Sandsynlige scenarier

Hvis der opstår et udbrud, vurderer forskerne, at magma højst sandsynligt vil forplante sig fra reservoiret under Svartsengi-Þórbjörn-regionen mod Sundhnúkur-kraterrækken, hvilket resulterer i lava-springvand og lavastrømme i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det primære signal for stigende magma er en pludselig stigning i seismisk aktivitet med mange lokaliserede jordskælv af lille størrelse. I betragtning af de tidligere vulkanudbrud i området, kan et udbrud starte med meget lidt advarsel (mindre end 30 minutter), afhængigt af hvor magma når overfladen på Sundhnúkur-kraterrækken. 

 

 

På et samfundsmøde afholdt i dag med beboere i Grindavík præsenterede IMO resultater fra lavastrømsmodeller, der viser scenarier, der anses for at være sandsynlige, og som blev forklaret før sidste weekend.

De præsenterede modellerede resultater viste estimeret lavastrøm fra to separate eruptive sprækker placeret på Sundhnúkur-kraterrækken. Lavastrømsmodellerne forudsiger ikke opførselen af ​​det næste vulkanudbrud.  Modellerne bruges kun til at forudsige mulige lavastrømningsbaner fra forskellige placeringer af eruptive sprækker.

Mange faktorer påvirker en lavastrøm: placeringen og længden af ​​den eruptive sprække, volumen af ​​udbrudt materiale, topografi af landoverfladen og om der dannes kratere eller lavalapper.

Disse modellerede scenarier forudsiger lava, der strømmer fra en 800 m lang eruptiv sprække med en konstant ekstruderingshastighed på 600 m 3 /s. Sprækkerne er vist på kortene som sorte streger.

Disse modellerede resultater nedenfor er derfor kun 2 eksempler for Sundhnúkar kraterrækken, men lavastrømmens adfærd i det næste vulkanudbrud kan være meget forskellig afhængig af hvor præcist en sprække åbner på overfladen og hvor lang den vil være. Et mindre skift i placeringen kan ændre lavastrømmens vej betydeligt.

 

 

Udbrud mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógfell – Som skete den 18. december 2023 og den 8. februar 2024. 

  • Precursor: Pludselig, lokaliseret og intens seismisk aktivitet med små jordskælv. Deformation over magmadiget (hvis et dige er trængt ind) og Svartsengi magmareservoiret 
  • Meget kort advarselstid (mindre end 30 minutter), fordi en ny digeudbredelse muligvis ikke er nødvendig for at magma når overfladen. 
  • Lava når Grindavík-vejen inden for 2 til 4 timer, men muligvis mindre, hvis hastigheden af ​​den fremadskridende lavafront er højere end den, der er observeret under tidligere udbrud

LavaFlowMap_20240226_fissure1_6hrs_DA

De præsenterede modellerede resultater viste estimeret lavastrøm fra en sprække lige syd for Stóra-Skógfell. Lavastrømsmodellerne forudsiger ikke opførselen af ​​det næste vulkanudbrud.  Modellerne bruges kun til at forudsige mulige lavastrømningsbaner fra forskellige placeringer af eruptive sprækker. Hastigheden af ​​den fremadskridende lavafront kan også være højere end den, der er vist i modellen.

 

Udbrud af Hagafell – Som sket den 14. januar 2024.

 

  • Forløber: Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
  • Sandsynligvis varslingstid er cirka 1-3 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
  • Lava når lavabarriererne omkring Grindavík inden for 1 time.
  • Magma-indtrængen, som når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík

LavaFlowMap_20240226_fissure7_6hrs_DA

De præsenterede modellerede resultater viste estimeret lavastrøm fra en sprække vest for Hagafell. Lavastrømsmodellerne forudsiger ikke opførselen af ​​det næste vulkanudbrud.  Modellerne bruges kun til at forudsige mulige lavastrømningsbaner fra forskellige placeringer af eruptive sprækker. Hastigheden af ​​den fremadskridende lavafront kan også være højere end den, der er vist i modellen.

 

Udbrud inde i lavabarriererne omkring Grindavík

 

  • Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
  • Sandsynlig varslingstid er mellem cirka 1-5 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
  • Det er muligt, at en udbrudssprække vil åbne sig inden for Grindavík eller regionen lige nord herfor (inde i barriererne). Lignende aktivitet fandt sted den 14. januar , da en vulkansk sprække åbnede sig lige inden for byens ydre omkreds cirka 4 timer efter et udbrud nær Hagafell.
  • Magma-indtrængen, som når syd for Grindavík, vil forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík.

Det islandske meteorologiske kontor og Islands Universitet har samlet materiale, der beskriver den vulkantektoniske reaktivering af Reykjanes-halvøen siden 2019. Se her .


 

Opdateret 23. februar kl. 15:00 UTC

 

Modelberegninger viser, at ca. 5 millioner kubikmeter magma var genopladet til Svartsengi-reservoiret den 22. februar. I betragtning af den tendens, der er observeret før tidligere vulkanudbrud i Sundhnúkur-kraterrækken, er sandsynligheden for et udbrud meget høj, når volumenet når mellem 8-13 millioner kubikmeter (afledt af fælles InSAR-GNSS-modeller). Baseret på resultaterne af modelberegningerne kan dette ske i begyndelsen af ​​næste uge, hvis magmaakkumuleringen fortsætter med den nuværende hastighed.

Det skal bemærkes, at der er en vis usikkerhed i denne fortolkning, og det kan ikke antages, at adfærden vil være identisk med de tidligere udbrud her. Efterhånden som magma VVS-systemet udvikler sig, kan vi heller ikke udelukke muligheden for, at mængden af ​​magma, der kræves for at udløse en ny digebegivenhed og/eller udbrud, kan blive reduceret.

Derudover er der mulighed for, at der sker en ny digeindtrængning i denne region uden at resultere i et vulkanudbrud.

 

 

Graf23022024

 

 

 

Figur: Grafen viser en sammenligning af mængden af ​​magma akkumuleret under Svartsengi, før magmaen strømmede mod Sundhnúkur-kraterrækken under de seneste digeindtrængninger og udbrud, der fandt sted mellem december 2023-februar 2024. Volumenet er beregnet ved en model baseret på GNSS data og er behæftet med usikkerhed. Der kan også observeres betydelige variationer mellem på hinanden følgende dage. Den nuværende magmaakkumuleringsstatus pr. 22. februar er markeret med den lilla linje. Den røde linje viser mængden af ​​magma, der er akkumuleret før den store digebegivenhed under Grindavík den 10. november.

 

 

 

Hvis der opstår et udbrud, vurderer forskerne, at magma højst sandsynligt vil forplante sig fra reservoiret under Svartsengi mod Sundhnúkur-kraterrækken, hvilket resulterer i lava-springvand og lavastrømme i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det primære signal for stigende magma er en pludselig stigning i seismisk aktivitet med mange lokaliserede jordskælv af lille størrelse. I betragtning af de tidligere vulkanudbrud i området, kan et udbrud starte med meget lidt advarsel (mindre end 30 minutter), afhængigt af hvor magma når overfladen på Sundhnúkur-kraterrækken.

 

Sandsynlige scenarier

Udbrud mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógfell – Som sket den 18. december 2023 og den 8. februar 2024 .

  • Precursor: Pludselig, lokaliseret og intens seismisk aktivitet med små jordskælv. Deformation over magmadiget (hvis et dige er trængt ind) og Svartsengi magmareservoiret 
  • Meget kort advarselstid (mindre end 30 minutter), fordi en ny digeudbredelse muligvis ikke er nødvendig for at magma når overfladen. 
  • Lava når Grindavík vej på mindre end 4 timer.

Udbrud af Hagafell – Som sket den 14. januar 2024.

  • Forløber: Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
  • Sandsynligvis varslingstid er cirka 1-3 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
  • Lava når lavabarriererne omkring Grindavík inden for 1 time.
  • Magma-indtrængen, som når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík

Udbrud inde i lavabarriererne omkring Grindavík

  • Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
  • Sandsynlig varslingstid er mellem cirka 1-5 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
  • Det er muligt, at en udbrudssprække vil åbne sig inden for Grindavík eller regionen lige nord herfor (inde i barriererne). Lignende aktivitet fandt sted den 14. januar , da en vulkansk sprække åbnede sig lige inden for byens ydre omkreds cirka 4 timer efter et udbrud nær Hagafell.
  • Magma-indtrængen, som når syd for Grindavík, vil forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík.

 

Selvom der er klare indikationer på stigning i Svartsengi-Þórbjörn-området (relateret til magma-opladning af dette reservoir), betyder dette ikke, at det er det mest sandsynlige sted for et udbrud at starte. Dette skyldes, at magma-reservoiret i øjeblikket svigter på sin nordøstlige kant og føder digeudbredelsen, som påbegyndes mellem Stóra-Skógfell- og Sundhnúkur-kraterrækken. I et scenarie, hvor magma stiger op mod overfladen direkte fra Svartsengi-reservoiret, anslås det, at de første tegn på magma-vandring vil blive opdaget 4-7 timer før magma når overfladen.

Bemærk venligst, at disse scenarier er baseret på fortolkninger af de seneste data og den observerede udvikling af de tidligere hændelser ved Sundhnúkur-kraterrækkeområdet. Der skal tages højde for usikkerhed i denne fortolkning, da den kun er baseret på få begivenheder.

 


 

Opdateret 23. februar kl. 9:30 UTC

 

Seismisk aktivitet i uroområdet nord for Grindavík er fortsat minimal. Omkring 20 små jordskælv er blevet opdaget på 24-timers basis de seneste dage.

Magmaophobningen under Svartsengi fortsætter, og tempoet i ophobningen har været ret stabilt. Dette er en lignende tendens, som er blevet observeret før de tidligere vulkanudbrud.

Arrangementet, der startede i slutningen af ​​oktober 2023 med en inflation ved Svartsengi, fortsætter således. Mens magma-akkumulering fortsætter, forventes endnu et vulkanudbrud i lignende områder som før.

Hvis magmaakkumuleringen fortsætter i det nuværende tempo, vil mængden nå en tærskel, der menes at være nødvendig for at udløse en digeudbredelse og endda et udbrud i næste uge. Mængden af ​​magma akkumuleret under Svartsengi før tidligere udbrud anslås at have været 8-13 millioner m 3 . Nye modelberegninger er i gang for at opnå en bedre forståelse af, hvor meget magma der nu er ophobet.

På nuværende tidspunkt vurderes det ikke at være nødvendigt at hæve fareniveauet i området og dermed forbliver farevurderingen udstedt af IMO uændret.

Farevurderingen vil blive opdateret mandag den 26. februar , og skulle udviklingen fortsætte i samme hastighed som nu, vil fareniveauerne i zoner blive hævet, da der vil blive ophobet mere magma, og dermed er der større sandsynlighed for et udbrud.

Hazard_map_IMO_22feb_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 20. februar kl. 11:00 UTC

 

Det islandske meteorologiske kontor har udsendt et opdateret farevurderingskort efter Rigspolitichefens beslutning om at ophæve påbudet om en midlertidig evakuering fra Grindavík, der træder i kraft den 19. februar, og på grund af politikommissærens afgørelse i Suðurnes vedr. ændringer i adgangsbegrænsninger for både enkeltpersoner såvel som forretningsdrift.

Et opdateret farevurderingskort er gyldigt fra den 20. februar kl.

I den seneste version af IMO’s farevurderingskort er Zone 7 tilføjet i samråd med Civilbeskyttelse. Nesvegur-vejen ligger inden for zone 7, som i øjeblikket er mere brugt til at få adgang til Svartsengi og Grindavík. Farer til stede i zone 7 er fejlbevægelser og synkehuller. Farvekoden for andre områder forbliver uændret i forhold til tidligere farekort.

Læs her om politikommissærens afgørelse på Suðurnes . (islandsk).

Kortet viser som tidligere vurdering af de aktuelle farer samt farer, der kan opstå med kort varsel. Der er kun foretaget en vurdering for farer inden for de definerede zoner, men der kan også være farer uden for dem.

Hazard_map_IMO_20feb_2024

 

Opdateret 15. februar kl. 16:00 UTC

 

Landhævningen i Svartsengi-området fortsætter med lignende tendenser og hastigheder, som er blevet påvist efter digeudbredelse derfra.

 Modelberegninger baseret på GPS-data tyder på, at magmaophobningen fra slutningen af ​​udbruddet 9. februar til i går, 14. februar , er omkring 2 millioner m 3 . Det blev anslået, at da udbruddet begyndte den 8. februar , forplantede sig omkring 10 millioner m 3 magma fra Svartsengi mod Sundhnúkur kraterrækken. Hvis magmaakkumuleringen fortsætter i samme hastighed, vil der være samlet 10 millioner m 3 i slutningen af ​​februar eller begyndelsen af ​​marts, hvorefter sandsynligheden for digeudbredelse og vulkanudbrud vil stige markant. Disse modelberegninger er baseret på GPS-data, men vil blive opdateret, når nye satellitdata kommer ind.

Seismisk aktivitet i de vestlige dele af mt. Fagradalsfjall fortsætter med omkring 80 små jordskælv i størrelsesordenen 1,5 eller mindre, der er registreret siden den 12. februar . Dybden af ​​jordskælvene under den vestlige del af mt. Fagradalsfjall ligger 6-8 km. Området forbliver nøje overvåget, men i øjeblikket viser deformationsdata ikke tegn på magmaakkumulering.

Et opdateret farekort er blevet offentliggjort. Den er gyldig indtil den 22. februar , medmindre udviklingen kræver en revurdering. De vigtigste ændringer er, at sandsynligheden for udbrudsåbninger er faldet i alle zoner. Sandsynligheden for synkehuller og forkastningsbevægelser anses stadig for høj i zone 4 (Grindavík). Vær opmærksom på, at farezonerne er aktive, og der kan ske ændringer med kort varsel. Ydermere kan der være farer uden for de angivne farezoner, såsom de forkastninger, der opstod den 10. november 2023 vest for Grindavík (se fejl på kortet).

Hazard_map_IMO_15.feb_2024

(Klik på kortet for at gøre det større)

 

Opdateret 12. februar kl. 16:00 UTC

 

IMO har opdateret farevurderingen i henhold til udviklingen i den eruptive aktivitet. Der er foretaget ændringer i farevurderingen for nogle farer inden for zoner. 

Den samlede farevurdering for området forbliver uændret i forhold til sidste kort. Der vurderes stadig at være synkehuller og forkastningsbevægelser i område 4 (Grindavík).

Hazard_map_IMO_12feb_2024

(Klik på kortet for at gøre det større)

Farevurderingskortet er gyldigt indtil torsdag den 15. februar, medmindre ændringer i aktiviteten kræver en revurdering.   


 

Opdateret 12. februar kl. 14:30 UTC

 

Inflationen er begyndt igen ved Svartsengi efter at have aftaget efter udbruddet, der startede 8. februar. Inflationshastigheden er omkring 0,5-1,0 cm/dag, hvilket svarer til de hastigheder, der blev opdaget før sidste udbrud. Magma fortsætter således med at akkumulere i magma-reservoiret under Svartsengi. Det er derfor højst sandsynligt, at cyklussen fortsætter om et par uger med endnu en digeudbredelse og et vulkanudbrud.

SENG-12022024

Tidsserier fra GPS-stationen Svartsengi (SENG) siden 11. november 2023 i nord-, øst- og lodret retning (hhv. top-, midt- og bundbilleder). Den nederste tidsserie viser landhævningen i millimeter og gårsdagens datapunkt (11. februar ) er vist med en grøn prik. De røde lodrette linjer er tidspunkter for de sidste tre udbrud (18. december 2023, 14. januar 2024 og 8. februar 2024).

Siden middag den 8. februar har den seismiske aktivitet i området nord for Grindavík været mindre, omkring 50 små jordskælv er blevet opdaget, som alle var omkring eller mindre end M1,0. En lille seismisk sværm har været i gang i de vestlige dele af bjerget Fagradalsfjall med omkring 100 jordskælv detekteret, for det meste M1 begivenheder eller mindre. Mindre sværme i Fagradalsfjall-området har forekommet hyppigt de seneste uger, dybden af ​​jordskælvene er på omkring 6-8 km.

 

Opdateret 9. februar kl. 15:30 UTC

 

Der blev ikke observeret nogen udbrudsaktivitet i en droneflyvning over udbrudsstedet udført ved middagstid i dag (9. februar) af Rigspolitichefens Specialenhed. Dette tyder på, at udbruddet er ved at ende. Vulkansk tremor detekteres ikke længere på seismiske sensorer.

IMO har opdateret farevurderingen i henhold til udviklingen i den eruptive aktivitet. Der er foretaget ændringer i farevurderingen for nogle farer inden for zoner. Farer på grund af åbning af vulkanske sprækker er faldet, men farer på grund af gasforurening anses stadig for at være sandsynlige af lavastrømmens front. Farer på grund af lavastrøm er stadig på plads, da lava-lapper kan bryde ud fra lavastrømsfronten. Farer på grund af synkehuller og fejlbevægelser anses stadig for at være høje i Zone 4 (Grindavík).

Hazard_map_IMO_09feb_2024

(Klik på kortet for at se det større)

Farevurderingskortet er gyldigt indtil mandag den 12. februar kl. 15.00, medmindre ændringer i aktiviteten kræver en revurdering.   


 

Opdateret 9. februar kl. 13:00 UTC

 

Vulkansk tremor er faldet betydeligt siden i går (8. februar). Faldet blev opdaget kort efter middag i går sammen med nedsat udbrudsaktivitet på den vulkanske sprække, og aktiviteten blev mere begrænset i separate kratere. Midlertidige stigninger i den vulkanske rystelse blev noteret i går aftes, hvilket faldt sammen med øget vulkansk aktivitet i kraterne. I løbet af natten faldt aktiviteten yderligere og mellem klokken 7 og 8 i morges var to udbrudskratere aktive. I de sidste timer er der ikke observeret lavaspringvand på web-kameraer, men aktiviteten i kraterne er muligvis stadig i gang.

Satellitradarbillede taget kl. 14:56 i går viser overfladesænkning på 10 cm i Svartsengi-området, nordvest for mt. Þorbjörn, da magma strømmede derfra mod Sundhnúkur kraterrækken. Modelberegninger baseret på disse data tyder på, at omkring 10 millioner m 3 magma er strømmet fra magma-reservoiret under Svartsengi mod udbrudsstedet ved Sundhnúkur-kraterrækken. 

Bylgjuvixlmynd-09022024

(Klik på Insar-satellitbilledet for at gøre det større)

Seismisk aktivitet på udbrudsstedet har været mindre i løbet af de seneste 24 timer. Omkring 40 jordskælv er blevet opdaget der, rundt omkring eller mindre end M1.

Volumenvurderinger af den udbrudte lava fra udbruddets start kl. 6:02 til kl. 13:00 i går (8. februar ) er omkring 15 millioner m 3 , hvilket svarer til en gennemsnitlig ekstruderingshastighed på 600 m 3 /s i løbet af den første syv timer (data leveret af det islandske naturhistoriske institut og Landmælingar Íslands).

Selvom udbruddet er faldet betydeligt, er det stadig for tidligt at erklære, om det er kommet til en ende. IMO holder 24-timers vagt og holder nøje øje med området. En opdateret farevurdering vil blive offentliggjort senere i dag.


 

Opdateret 8. februar kl. 17:15 UTC

 

Kraften i udbruddet fortsætter med at falde. Den eruptive aktivitet er i øjeblikket på to eller tre steder på den eruptive fissur. Den eksplosive aktivitet, der begyndte mellem klokken 13 og 14, er nu for det meste overstået, men mindre konvektive skyer rejser sig fra nogle dele af sprækken.

Synkront med udbruddets aftagende kraft aftog de deformationssignaler, der blev detekteret ved digeområdet, hvilket indikerer, at magma ikke længere stiger op under lige så meget tryk som før. Kort efter udbruddets begyndelse faldt den seismiske aktivitet betydeligt og har indtil videre været mindre. Omkring 20 små jordskælv er blevet opdaget over diget siden klokken 08.00 i morges.

Kortet viser konturerne af lavastrømmen, som den blev set på et satellitbillede taget kl. 12:31 i dag (torsdag den 8.  februar). Satellitbilledet viser, at lava flød længst omkring 4,5 km mod vest fra udbrudsstedet. Til sammenligning er lavastrømningsfeltet, som blev dannet ved udbruddet den 18. december 2023, også vist på kortet. Dagens lavastrømme delvist over lavastrømmen dannet i december 2023.

20240208_1231_iceye_hraunkort

(Klik på kortet for at gøre det større)

IMO har opdateret farevurderingskortet i betragtning af processen med den eruptive aktivitet. Der er foretaget ændringer i farevurderingen for nogle farer inden for zoner. Disse ændringer har dog ikke indflydelse på den samlede farevurdering for zonerne. Det nye lavastrømsfelt er også blevet tilføjet til kortet. Farevurderingskortet er gyldigt til kl. 19.00 i morgen, fredag ​​den 9. februar 2024, medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en revurdering.

Hazard_map_IMO_08feb_2024_KL16

 

(Klik på kortet for at gøre det større)

Opdateret 8. februar kl. 14:25 UTC

 

Udbruddets styrke er aftagende. Aktiviteten er nu hovedsageligt på 3 steder på den eruptive sprække, som åbnede i morges. Dette er ikke ulig den proces, der blev observeret i udbruddet den 18. december 2023, hvor aktiviteten var begrænset til et par kratere få timer efter udbruddets begyndelse.

En iøjnefaldende, mørk fane rejser sig fra den ene del af den eruptive sprække. Dette skyldes sandsynligvis magma-interaktion med grundvand, hvilket resulterer i en let eksplosiv aktivitet, hvor hvid dampfane blandes med mørk vulkansk fan.

Det ser ud til, at tephra ikke rejser langt fra den eruptive sprække i øjeblikket. Vulkanfanen er spredt mod sydvest.

Gosmokkur_Sersveitin_1352

Foto taget mod nordvest. (Foto: Rigspolitikommissærens specialenhed).


 

Opdateret 8. februar kl. 12:20 UTC

 

Geodætiske data tyder på, at deformationen er aftaget betydeligt i digeområdet. Derfor er sandsynligheden for nye eruptive sprækkeåbninger faldet. 

IMO har modtaget anmeldelser om tephrafald i Grindavík. 

Gjall_Sersveitin_Grindavik_08020224Tephra er skummende og vesikulært materiale, som dannes, når lavasprøjt afkøles hurtigt i luften under lavafontæneaktiviteten. Denne proces fandt sted, da en eruptiv sprække åbnede i morges (8. februar 2024). På grund af tefraernes vesikularitet og lethed kan den transporteres langt inde i vulkanfanen med vind. Den falder i Grindavík nu, 3-5 km fra dannelseskilden på grund af lavafontænernes højde, nordøstlig vindretning, termisk opstrømning fra lavaen og lav lufttemperatur.

Tephra er et synonym for alle luftbårne, faste, eruptive materialer, uanset størrelse og type. Tephra-dannelse er velkendt i Island, såsom i de eksplosive udbrud i Grímsvötn 2011 og 2004, og Eyjafjallajökull 2010. I eksplosive udbrud er lavaen mere fragmenteret i luften og producerer finere kornet tephra, men tephra kan også produceres i effusive udbrud som nu er i gang på Reykjanes-halvøen. I effusive udbrud aflejres størstedelen af ​​tephra tæt på udluftningen og er derfor ikke godt påviselig uden for lavastrømningsfeltet. I maj 2021, da lavaspringvandet var mest aktivt i udbruddet i Fagradalsfjall, faldt store stykker tephra (op til 10 cm i diameter) i omkring 1 km afstand fra udbrudskilden.

Tephra er skarp som glas og bør derfor håndteres forsigtigt. Forrudeviskere bør ikke bruges til at fjerne tephra fra køretøjer, da det vil ridse glasset. Tephra bør hellere blæses eller vaskes af med vand fra vinduer og lignende overflader.

Gasspredning

 

Vejrudsigten for gasspredning fra det vulkanske område er nordøstlig vind, 4-8 m/s i dag (torsdag), således at gas spredes mod sydvest. Aftagende vindhastighed i nat, hvilket kan få gaskoncentrationer til at opbygge sig på vulkanområdet. Østlig og sydøstlig vind, 5-10 m/s efter middag i morgen (fredag), hvilket medfører, at gas spredes mod vest og nordvest, mod Keflavík.

Gasdreifing-08022024

 

Opdateret 8. februar kl. 11:40 UTC

Det islandske Met Office har opdateret farekortet for området. Fareniveauet er steget i alle områder på grund af udbruddet.

Hazard_map_IMO_08feb_2024_up

Opdateret 8. februar kl. 7:50 UTC

 

Klokken 5:30 i morges startede en intens seismisk aktivitet nordøst for mt. Sýlingarfell. Omkring 30 minutter senere startede et vulkanudbrud på stedet.

Den eruptive sprække blev forlænget både mod nord og syd i løbet af de første minutter.

De første billeder fra den islandske kystvagts overvågningsflyvning tyder på, at udbruddet finder sted på et lignende sted som udbruddet den 18. december 2023. Eruptivspalten er cirka 3 km lang, fra mt. Sundhnúkur i syd og strækker sig mod den østlige del af mt. Stóra-Skógfell. Lava strømmer for det meste mod vest i øjeblikket, og strømningen ser ud til at være lidt mindre end ved starten af ​​det 18. december-udbrud.

 

Lavafontænerne når omkring 50-80 m højde, og vulkanfanen rejser sig omkring 3 km over udbrudsspalten. 

 

Midill--2-

Billede fra den islandske kystvagts overvågningsflyvning. Stóra-Skógfell i forgrunden og lysene ved Svartsengi kraftværket til højre. (Foto: Björn Oddsson).

 

Opdateret 5. februar kl. 16:00 UTC

 

Den igangværende magma-akkumulering under Svartsengi-Þorbjörn-området fortsætter, selvom inflationen er faldet en smule de seneste dage. Lignende processer blev observeret før de tidligere digeindbrud og udbrud nord for Grindavík i januar 2024 og december 2023. Ifølge opdaterede geodætiske modeller baseret på satellit- og GNSS-data, der dækker intervallet fra 16. januar til 5. februar, genoplades mængden af ​​magma til Svartsengi reservoir er nu anslået til omkring 9 mio. m 3 . Fra geodætisk modellering af indtrængen og udbruddet i januar 2024 anslås det, at der strømmede omkring 9 til 13 millioner kubikmeter magma fra Svartsengi magma-reservoiret og brødføde det udbrud, der begyndte nær Hagafell den 14. januar. Derfor har den estimerede mængde magma-genopladning nu nået den nedre grænse for den mængde, der menes at være blevet tappet i januar. Derfor er der en øget sandsynlighed for et nyt magmatisk digeindtrængen og efterfølgende vulkanudbrud i de kommende dage til uger.

Siden i fredags er der målt knap 200 jordskælv i området nord for Grindavík, de fleste omkring eller under størrelsesordenen 1 på 3-4 km dybde. Det største jordskælv fandt sted søndag morgen den 4. februar nær Sundhnúkur og var et M2.2 i en dybde på cirka 6 km.

IMO fortsætter med at overvåge området nøje, og det nuværende farevurderingskort forbliver gyldigt indtil kl. 15.00 den 8. februar, hvis der ikke er ændringer i aktiviteten.

05022024-insar-

Seneste satellitradarsammenligning, der viser jordoverfladeændringer mellem 23. januar og 4. februar 2024. Rød skygge viser området med maksimal inflation og grå skygge viser område, hvor målinger ikke var mulige på grund af variationer i snedække mellem billederne.

 

Opdateret 1. februar 17:00 UTC

 

Modeller baseret på GPS-data, gennemgået i morges (1. februar) af forskere fra det islandske meteorologiske kontor og Islands Universitet, viser, at der er samlet omkring 6,5 millioner kubikmeter magma under Svartsengi-regionen. Ifølge denne vurdering vil magma snart nå samme volumen som drænet under udbruddet i januar 2024. Derfor kan tidsskalaen for det næste udbrud være inden for to uger eller muligvis dage. Det betyder, at sandsynligheden for et magma-indtrængen og et vulkanudbrud er steget.

Der er ingen absolut sikkerhed for, at varslingstiden forud for næste indbrud eller udbrud vil være den samme som 14. januar, hvilket var cirka fem timers varsel fra jordskælvsværmen begyndte, til udbruddet begyndte lige syd for Hagafell. Varslingsperioden for udbruddet mellem Stóra-Skógfell og Sundhnúkur den 18. december sidste år var omkring 90 minutter, og det udbrud fandt sted cirka midt på den (nu størknede) magma-indtrængning under Sundhnúksgígar-kraterrækken. Med gentagne laterale magma-indtrængninger er det sandsynligt, at vejen for magma-udbredelse til overfladen vil være lettere, hvilket resulterer i mindre seismicitet. Hurtige bevægelser af magma er dog altid ledsaget af øget mikroseismicitet. Vi vurderer, at minimumsvarslingstiden vil være en time før et vulkanudbrud, og at den mest sandsynlige vej vil være langs sprækkerne fra magma-indtrængningen den 10. november sidste år.

Seismisk aktivitet har været den samme i den seneste uge. Næsten 200 jordskælv er blevet målt i området mellem Stóra-Skógfell og syd for Hagafell i de seneste syv dage. De fleste af disse jordskælv var mindre, under 1,0 i styrke i en dybde på 2 til 5 km. Det største jordskælv registrerede en styrke på 1,8, og det var placeret omkring en kilometer syd for Hagafell.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farevurderingskort. De vigtigste ændringer er, at zone 3 (Sýlingarfell – Hagafell) er blevet opgraderet til rød (høj risiko), og zone 2 og 6 er blevet opgraderet til rav (betydelig fare). Grindavík (zone 4) forbliver uændret med et betydeligt fareniveau.

 

Den overordnede vurdering for hver zone er baseret på en samlet vurdering af syv typer farer, der kan forekomme inden for de enkelte zoner. Listen på kortet viser farer inden for de zoner, der er klassificeret som “betydelige”, “høje” eller “meget høje”. Farer vurderet som “høj” eller “meget høj” er fremhævet med fed skrift.

 

Skjamynd-2024-02-01-164955

 

Det skal bemærkes, at selvom den overordnede farevurdering for Grindavík er den samme som i sidste uge, vurderes lavastrømningsfaren nu som høj. Faren for synkehuller, der åbner sig over sprækker i Grindavík, vurderes stadig som meget høj.

Opdateret 25. januar 17:30 UTC

 

Inflationen fortsætter i Svartsengi. I løbet af de sidste par dage er landet steget med en hastighed på cirka 8 mm om dagen, hvilket er lidt over den registrerede stigningshastighed før udbruddet den 14. januar.

På dette tidspunkt er det udfordrende at fastslå præcis, hvor meget magma, der er ophobet under Svartsengi, siden udbruddet sluttede den 16. januar. Mest sandsynligt vil tidsrammen, der kræves for at nå den samme mængde magma som før det sidste udbrud, være i størrelsesordenen uger, ikke dage. Beregningsmodeller er ved at blive forfinet for at opnå en klarere vurdering af status for magmaakkumulering.

Lave niveauer af seismisk aktivitet fortsætter og er for det meste koncentreret omkring Hagafell. Den aktuelle seismiske aktivitet stemmer overens med den, der er observeret i området efter det forrige udbrud.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farevurderingskort. De vigtigste ændringer omfatter en reduktion af det overordnede fareniveau for Grindavík til orange (betydelig fare).

Det skal bemærkes, at selvom det overordnede fareniveau for Grindavík er reduceret med et niveau, er faren forbundet med sprækker fortsat meget høj. Den nuværende fare omtales nu som “nedsynkning i en sprække”, der beskriver den fare, der kan være til stede, hvor sprækker er skjult under ustabile overflader, der kan kollapse og udvikle synkehuller.

Farevurderingen relateret til sprækkeudvikling i Grindavík er faldet. Evalueringer er i gang for at afgøre, om der er fare for, at eksisterende sprækker udvider sig, eller at der dannes nye sprækker. GPS-data har udvist meget lidt bevægelse i Grindavík de seneste par dage, hvilket reducerer den vurderede fare sammenlignet med tidligere. Faren på grund af synkehuller, der ligger over sprækker, anses nu for at være betydelig.

Hazard_map_IMO_25jan_2024

(Klik på billedet for at se det større). Øget fare i området på grund af udbruddet nær Hagafell den 16. januar og landhævning nær Svartsengi. Forholdene inden for og uden for fareområderne kan ændres med lidt advarsel. Risikovurdering er udelukkende fokuseret inden for disse områder, men faren kan strække sig ud over dem. Den overordnede farevurdering for hvert område er baseret på en samlet vurdering af 7 typer af farer, der er til stede eller mulige inden for regionerne. Farven på hvert område afspejler den overordnede fare inden for disse grænser.

 

Opdateret 19. januar 16:30 UTC

 

Der registreres stadig tydelige signaler om en fortsat landhævning under Svartsengi. Det er endnu for tidligt at sige, om hastigheden af ​​landhævningen er steget siden før udbruddet den 14. januar. De første målinger tyder på, at det er tilfældet, men som tidligere skrevet kan målinger svinge fra den ene dag til den anden og en længere tidslinje for måling er nødvendig for at kunne fortolke den langsigtede udvikling af landhævningen.

Seismisk aktivitet fortsætter med at falde i området af magmadiget, og deformationssignaler set på GPS-enheder tyder på en betydelig opbremsning af jordens bevægelse sammenlignet med tidligere dage. Disse oplysninger tyder på, at magma ikke længere strømmer ind i diget, og at udbruddet er afsluttet.

GPS-målinger viser også små deformationer i Grindavík. Der er stadig stor fare for, at jorden kollapser til sprækker i byen, og derfor er det vigtigt at kortlægge nye sprækker og ændringer af kendte estimerede.

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingen på grund af den vulkanske og seismiske aktivitet. Fareniveauet er blevet reduceret i alle zoner.

En samlet farevurdering for zone 1, Svartsengi, er nu nede på gul (moderat fare).

En samlet farevurdering for zone 4, Grindavík, er nu nede i rødt (høj fare). Bemærk, at farven på zoner repræsenterer den samlede fare inden for disse zoner. En fare, der vurderes til at være større inden for en zone, er skrevet med fede bogstaver i listen over farer på kortet.

Farevurderingskortet træder i kraft kl. 15:00 i dag, fredag ​​den 19. januar og er gyldigt til torsdag den 25. januar kl. 15:00, medmindre der er væsentlige ændringer.

Hazard_map_IMO_19jan_2024

 

Opdateret 18. januar 15:30 UTC

 

Som rapporteret i nyhederne i går, er der stadig klare tegn på landstigning under Svartsengi, men det er stadig for tidligt at bestemme stigningshastigheden på grund af den seneste vulkanske aktivitet i området. GNSS-målinger evalueres for at give en samlet vurdering af situationen. Det ser dog ud til, at deformationen forbliver lig den, der blev observeret efter vulkanudbruddet den 18. december.

Omkring 200 jordskælv er blevet registreret nær magmakanalen siden i går, hvor det største måler 1,4 i styrke. Siden midnat er der sket cirka 70 små jordskælv, hvilket er færre end målt dagen før. Vejret har påvirket antallet af jordskælv, der er opdaget i de seneste dage, men antallet af jordskælv ser ud til generelt at være faldet.

Der er fortsat en betydelig risiko i Grindavík på grund af sprækker og potentialet for jordkollaps ind i dem .

Opdateret 17. januar kl. 18:00 UTC

 

 

Magmaophobning fortsætter under Svartsengi. Det er for tidligt at fastslå hastigheden af ​​landhævningen kort efter vulkanudbruddet. Eksperter vil fortsat vurdere data fra GNSS-stationer i området for at få en samlet vurdering af situationen. En af målerne, som var placeret nord for Grindavík, gik under lava, men over 20 GNSS-stationer er i området og bliver brugt.

Seismisk aktivitet har været mild over magmakanalen i de sidste 24 timer. Ifølge beregningsmodeller ligger magma lavvandet i den sydlige ende af kanalen, hvor landet ser ud til at være stærkt opbrudt, hvilket gør det lettere for magmaen at nå overfladen. Derfor er der fortsat sandsynlighed for, at nye eruptive sprækker kan åbne sig uden varsel.

Der er stadig fare i Grindavík relateret til sprækker og potentialet for jordkollaps ind i dem. Der er sket betydelige deformationer i forbindelse med graben i den østlige del af byen. Disse bevægelser var for det meste langs de sprækker, der blev dannet den 10. november og allerede var blevet kortlagt.

Gasforurening blev målt i går under arbejde på brønde forbundet til forsyningssystemet i Grindavík. Det islandske meteorologiske kontor overvåger ikke lokal gasforurening i Grindavík. Det skal yderligere undersøges, om gasforureningen er relateret til magmaen, der ligger meget lavt i området. Det skal bemærkes, at farlig gasforurening er blandt de emner, der nævnes i den nuværende farevurdering for Grindavík.

IMO har udsendt et opdateret farevurderingskort. Der er ingen ændringer i den samlede farevurdering for områderne i forhold til tidligere. Kortet træder i kraft klokken 15.00 i dag og gælder til fredag ​​den 19. januar klokken 15.00, medmindre der sker væsentlige udviklinger.

Hazard_map_IMO_17jan_2024

 

Opdateret 16. januar kl. 18:00 UTC

 

Magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi med en hastighed svarende til den, der blev observeret før de sidste to udbrud. Dette var konsensus opnået under et høringsmøde mellem forskere her til morgen. Under udbruddet denne sidste søndag, i lighed med udbruddet den 18. december, strømmede magma mod øst fra akkumuleringsstedet under Svartsengi, hvilket skabte en magmaledning, der strækker sig fra Stóra-Skógfell sydpå under Grindavík. Beregningsmodeller understøtter denne observation og indikerer, at magmaens oprindelse var lidt længere mod vest sammenlignet med det tidligere udbrud, hvilket førte til variationer i de seneste GPS-målinger sammenlignet med dem, der blev registreret den 18. december.

Da der dannes en magmakanal tæt på overfladen, forspændes jordskorpen, hvilket får landet over den centrale del af kanalen til at aftage og danne en graben. Derudover er jorden forhøjet på hver side af den. Beregningsmodeller, der blev gennemgået på høringsmødet, viser, at GNSS-stationen i Svartsengi er placeret i kanten af ​​kanalen, hvor jorden hæver sig i takt med, at ledningen dannes. Nu, to dage efter kanalens dannelse, forventes Svartsengi GNSS-stationen at vise nedsynkning, hvis magmaakkumuleringen er ophørt. Dette er dog ikke observeret, hvilket indikerer, at magmaakkumulering fortsætter som før.

Magmakanalen, der blev genereret i udbruddet, der begyndte i søndags, ligger lidt længere mod øst end kanalen, der strakte sig under Grindavík den 10. november. Data indsamlet og behandlet af Islands Naturhistoriske Institut og National Land Survey of Iceland afslører, at en ny graben har dannet øst for den, der dukkede op den 10. november. Den nydannede graben måler cirka 800-1000 meter i bredden, som vist på kortet nedenfor. Den største nedsynkning i den er cirka 30 cm, men det er værd at bemærke, at regionen stadig oplever nedsynkninger, og dalen udvides gradvist. Til sammenligning havde graben, der udviklede sig i Grindavík den 10. november, en bredde på omkring 2 km, hvor den mest markante indsynkning målte omkring 1,3 meter.

Inde i denne nyligt dannede graben er tidligere kortlagte sprækker, der var synlige på overfladen, udvidet, og yderligere sprækker er opstået. Følgelig er risikoen forbundet med disse sprækker og muligheden for jordkollaps i dem steget i den østlige del af Grindavík sammenlignet med tidligere.

NyrSigdalur

 

Kort, der viser placeringen og bredden af ​​graben dannet den 10. november (“Mörk sigdals 10-11. nóvember”) og den nyeste graben, der for nylig blev dannet mod øst (“Mörk sigdals 14-15. janúar”).

Opdateret 16. januar kl. 11:45 UTC

 

Der er i øjeblikket ingen synlig aktivitet i de eruptive sprækker, med den seneste lava observeret udgået fra den nordlige sprække kort efter kl. 1 i nat. Seismisk aktivitet fortsætter med at falde, hvilket betyder, at området er ved at stabilisere sig. Omkring 200 små jordskælv blev registreret nær magmakanalen siden midnat, hvilket indikerer, at magma stadig migrerer. Den mest seismiske aktivitet er placeret nær Hagafell, tæt på den første eruptive sprække, der åbnede søndag morgen. På dette tidspunkt er det for tidligt at erklære, at udbruddet er forbi.

GPS-sensorer fortsætter med at registrere jorddeformation i og omkring Grindavík, hvilket illustrerer, at magmakanalen under Grindavík stadig forårsager udvidelse i området. Termiske billeder fra en drone i aftes viser, at sprækker, der tidligere er kortlagt sydvest for Grindavík, er blevet betydeligt større. Der er fortsat betydelige farer i området.


 

Opdateret 15. januar kl. 16:40 UTC

 

Baseret på webcam-optagelser er det tydeligt, at lavastrømmen er faldet fra de eruptive sprækker, der åbnede i går. Strømmen fra den sydlige eruptivspalte, som opstod omkring middagstid i går nær byens grænse, ser ud til at være ophørt. Størstedelen af ​​den resterende lavastrøm er nu rettet mod sydvest langs de beskyttende barrierer, og dens bane ser ud til at have stabiliseret sig.

Det er svært at vurdere, hvor længe dette udbrud vil vare. Seismisk aktivitet er faldet, og GPS-målinger indikerer, at deformationshastigheden i området er reduceret. Deformation er dog stadig påvist nær den sydligste del af magmakanalen under Grindavík.

Målinger tyder på, at der har været en forskydning på op til 1,4 meter det seneste døgn, fordelt på talrige sprækker inden for byens grænser. Friske sprækker har udviklet sig, og eksisterende er udvidet. Det er muligt, at yderligere sprækker kan dukke op på overfladen i løbet af de næste par dage.

Som tidligere nævnt er udbrudsstederne ekstremt farlige, og muligheden for, at nye sprækker opstår uden varsel, kan ikke afvises. Dette blev demonstreret af den eruptive sprække, der dukkede op nær grænsen til Grindavík i går, som ikke gav nogen genkendelige advarselsskilte på overvågningsudstyret.

I dag blæser der en mild vind fra nordøst ved udbrudsstederne, men den tager til senere på dagen. Derfor driver gasforurening mod sydvest mod havet. I morgen vil området opleve vind fra nord, der når 10-18 m/s, hvilket får gassen til at drive sydpå. Se vejrtjenestens vejrudsigt for detaljer om gasspredning.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området og er i direkte kontakt med civilbeskyttelses- og indsatshold i regionen om begivenhedens forløb.

Forskere mødtes i morges til et konsultationsmøde arrangeret af det islandske meteorologiske kontor. De gennemgik de seneste data relateret til udbruddet.Top of Form

I de kommende dage vil der være løbende målinger og indsamling af yderligere data, efterfulgt af analyser. Disse data bliver blandt andet brugt til at konstruere modeller, der forbedrer forståelsen af ​​de præ-eruptive indikatorer, der førte op til denne begivenhed, og til at evaluere den mest sandsynlige progression af udbruddet. Der foretages også sammenligninger mellem udbruddet den 18. december og udbruddet, der begyndte i går for at øge forståelsen af ​​ændringer i området og for at evaluere de mest sandsynlige scenarier fremover.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farevurderingskort baseret på de seneste data. Det forbliver uændret i forhold til sidste opdatering. Kortet er gyldigt indtil kl. 19.00 onsdag den 17. januar, medmindre der opstår nyt.

Hazard_map_IMO_15jan_2024

 

Kort_Hraundreifin_Maelingar140120224

Kort, der viser lavaens udbredelse baseret på målinger udført af det islandske naturhistoriske institut og Islands Universitets institut for geovidenskab. Der blev gennemført undersøgelser to gange i går. Den mørkelilla form viser udstrækningen af ​​lavaen kl. 13.50 den 14. januar, mens den lyse lilla form viser udstrækningen kl. 16.15, næsten 2,5 timer senere. De eruptive sprækker er markeret med røde linjer, mens barriererne konstrueret for at forhindre lava i at nå Grindavík er repræsenteret af orange stiplede linjer

ThykktHrauns_15012024

Kort, der viser tykkelsen af ​​lavastrømmen baseret på målinger kl. 13:50 i går.

Opdateret 14. januar kl. 15:30 UTC

 

 

Udbruddet nær Hagafell-Grindavík har bevaret samme styrke den seneste time eller deromkring.

Seismiske målinger viser, at ved begyndelsen af ​​urolighederne i morges (~2:30 om morgenen), flyttede den magmafyldte digeindtrængning sig først fra den SE-kant af Stóra-Skógfell og fortsatte derefter mod sydvest til den sydlige ende af Grindavík. Klokken 05.30 havde seismiciteten nået den nordlige ende af Grindavík, og både seismicitet og deformationsmålinger indikerer, at diget siden har forplantet sig under Grindavík by. En ny eruptiv sprække åbnede kl. 12:10 i eftermiddags, lige nord for byen. Lavastrømme ekstruderet fra denne sprække er nu kommet ind i byen.

På grund af digets udbredelse blev eksisterende forkastninger og sprækker reaktiveret, og der er sandsynligvis dannet nye sprækker i Grindavík.

 

Gas distribution

Det islandske meteorologiske kontors vejrudsigt for gasfordeling fra udbruddet ved Hagafell indikerer, at retningen er nord og nordøst, med en hastighed på 3-8 m/s, og vejret er tørt og lyst i dag. Det bliver til tider overskyet med mindre snefald sent i aften og i morgen tidlig. Det vil klare op om eftermiddagen i morgen. Forureningen fra udbruddet breder sig mod syd og sydvest.
GrindavikGas14Jan--002-

 

Nyt farekort udgivet

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet i lyset af fortolkningen af ​​de seneste data.

Risikoen er steget på alle områder. Farevurderingskortet er gyldigt indtil kl. 19.00, mandag den 15. januar, medmindre andet er angivet.

Hazard_map_IMO_14jan_2024

Opdateret 14. januar kl. 8:20

 

Et udbrud startede klokken 7:57 UTC

Sprækkeåbningen er sydøst for Hagafell-bjerget.

Den sydligste del af sprækken er omkring 900 m fra byen Grindavík.

Åbningen er syd for lavastrømsafbøjningsbarrierer, der bygges nord for Grindavík. Lava strømmer nu mod byen.

Kort_StadsetningGoss2Et billede taget ombord på kystvagtens fly. Sprækkeåbning kan ses med lysene i Grindavík i det fjerne. Et kort, der viser sprækkeåbningen markeret med en rød linje.Kort_StadsetningGoss3

 

Opdateret 14. januar kl. 06:15 UTC

Omkring 03:00 UTC i dag begyndte en intens serie af jordskælv ved Sundhnúksgígar-kraterrækken. 

På tidspunktet for offentliggørelsen er der målt over 200 jordskælv i området, og seismiciteten har bevæget sig mod byen Grindavík. 

Indtil videre er det største registrerede jordskælv på 3,5 i styrke, og det blev målt klokken 04:07 UTC ved Hagafell. 

Både realtids GPS-målinger og borehulstrykaflæsninger (fra HS Orka) viser store ændringer siden begyndelsen af ​​dagens jordskælvsaktivitet. Disse observationer, ud over den igangværende seismicitet, bekræfter, at magma bevæger sig inden for regionen. 

Vores vurdering er, at muligheden for et udbrud er stor, og at det kan ske umiddelbart.

Skjalftar_1401_Midn

Et kort, der viser den seneste jordskælvsaktivitet.

Opdateret 12. januar kl. 17:45 UTC

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet for Grindavík – Svartsengi-regionen på grund af de igangværende uroligheder på Reykjanes-halvøen. Kortet viser som tidligere en vurdering af eksisterende farer, der kan opstå med ringe advarsel inden for de angivne områder. Bemærk, at vurderingen kun gælder for farer inden for de definerede områder, selvom farer er mulige uden for de vurderede regioners grænser.

Med hensyn til farvekodning er den samlede vurdering for de seks zoner uændret i forhold til det tidligere kort. Der er dog en ændring i farevurderingen forbundet med sprækker i Grindavík (zone 4). Farerne forbundet med pludselig åbning af kortlagte og ukendte sprækker i Grindavík vurderes nu at være højere. Det skal bemærkes, at farerne forbundet med sprækker er begrænset til kendte områder inden for kommunegrænsen.

Med mindre andet er angivet, er kortet gyldigt til tirsdag den 16. januar 2024.

Hazard_map_IMO_12jan_2024

 

Opdateret 9. januar kl. 13:00 UTC

 

Seismisk aktivitet fortsætter med at udvise et mønster, der ligner det de seneste dage. Jordskælvets aktivitet er fortsat relativt lav, primært centreret mellem Hagafell og Stóra Skógfell, hvor centrum af indtrængen er beliggende. Derudover er der igangværende seismisk aktivitet i Fagradalsfjall, der har været ved siden 18. december.

Landhævningen måles stadig i Svartsengi-området, der har vist en relativt stabil tendens siden udbruddet den 18. december . Det medfølgende billede, markeret med røde prikker, der repræsenterer data fra GPS-stationen SENG i Svartsengi, illustrerer denne bane. Den seneste stigningshastighed er ca. 5 mm pr. dag, hvilket resulterer i en aktuel højde, der er ca. 5 cm højere end før digets indbrud på 10. november og 18. december sidste år.

Beregninger fra modeller baseret på deformationsmålinger (GPS og satellitbilleder) indikerer, at mængden af ​​magma akkumuleret i reservoiret under Svartsengi har nået et niveau, der kan sammenlignes med det volumen, der førte til dannelsen af ​​magmakanalen og det efterfølgende udbrud den 18. december sidste år. år. Det tyder på, at der er en øget risiko for et udbrud i de kommende dage.

Det islandske meteorologiske kontor udsendte et opdateret farekort den 5. januar, og det vil blive revurderet den 12. januar.

SENG-9-jan-

 

Relative målinger fra GPS-stationen SENG i Svartsengi fra begyndelsen af ​​oktober 2023 til i dag, viser nord-, øst- og lodrette komponenter (top, midt, bund). Den nederste kurve viser landhævningen i millimeter, med dagens måling angivet med en grøn prik.

Opdateret 5. januar kl. 17:40 UTC

 

Et nyt farekort er udstedt af IMO. Kortet afspejler en farebaseret vurdering af Grindavík – Svartsengi-regionen, foretaget den 5. januar 2024. Farevurderingen er baseret på de seneste overvågningsdata, herunder seismisk aktivitet og jorddeformation, samt geodætiske modelleringsresultater. Vurderingen tager også højde for sandsynligheden for vulkanske farer i hver af de seks zoner, som vist på kortet.

I dagens vurdering påvirker hovedændringen Svartsengi-regionen (zone 1), som nu anses for at være på et moderat fareniveau, hvilket afspejler et fald i forhold til den tidligere version af farekortet. Begrundelsen for denne ændring er, at farevurderingen på grund af dannelsen af ​​større overfladebrud er faldet, da der ikke er dannet nye større brud på det seneste. Derudover gør de seneste geofysiske observationer sammen med vores videnskabelige konsensus Sundhnúksgígar til det bedste sted for et udbrud.

I mellemtiden fortsætter IMO med at overvåge området, og eventuelle ændringer vil blive kommunikeret direkte til civilbeskyttelsen via de sædvanlige kommunikationskanaler.

 

Hazard_map_IMO_5jan_2024

Opdateret 5. januar kl. 14:30 UTC

 

Landhævningshastigheden nær Svartsengi fortsætter med at falde. Eksperter samlet på Meteorologisk Kontor her til morgen bekræftede dette gennem en analyse af GPS-data. Som tidligere rapporteret, signalerer dette en stigning i magmatrykket, hvilket øger sandsynligheden for et nyt digeindtrængen og potentielt udbrud. Det kan dog ikke udelukkes, at dette alternativt kan tyde på et fald i magmatilstrømningen.

Cirka 490 jordskælv har fundet sted nær magmakanalen siden tirsdag den 2. januar. Blandt disse havde 14 en styrke på over 1,0, hvoraf det største målte 1,8 nord for Hagafell. Onsdag den 3. januar indtraf et jordskælv med en styrke på 4,3 nær Trölladyngja, kort efterfulgt af et jordskælv med en styrke på 3,5 og adskillige efterskælv; omkring 900 jordskælv er blevet målt i området.

Den seismiske aktivitet nær Trölladyngja den 3. januar fandt sted langs en anerkendt brudlinje, hvor større jordskælv tidligere er sket flere gange. Der er intet, der tyder på, at disse jordskælv er direkte forbundet med magmabevægelser. Ikke desto mindre er de bemærkelsesværdige ændringer i landskabet i forbindelse med vulkansk aktivitet i Fagradalsfjall, landhævningen nær Svartsengi, magmakanalen nær Sundhnúk den 10. november og udbruddet den 18. december blevet målt på tværs af det vestlige Reykjanes og påvirker seismisk aktivitet i hele regionen .

Ifølge deres vurdering konkluderer forskerne, at hvis magma når overfladen, vil det mest sandsynlige sted for et efterfølgende udbrud igen være Sundhnúksgígaröðinni, beliggende mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det er dog vigtigt at huske, at digeindtrængninger ikke altid kulminerer i et udbrud, hvilket aktiviteten ved Fagradalsfjall og også under Krafla-brandene vidner om. 

 

Opdateret 3. januar kl. 12:30 UTC

Klokken 10:50 opstod et jordskælv med en styrke på 4,5 nær Trölladyngja, kort efterfulgt af et andet jordskælv, der målte 3,9 kl. 10:54, og en række efterskælv. Jordskælvene fandt sted i en dybde på cirka 5 km og blev sandsynligvis udløst som reaktion på stress frigivet fra jordbevægelser andre steder på Reykjanes-halvøen. Disse jordskælv blev almindeligt mærket i den sydvestlige region af Island.

Placeringen af ​​jordskælvene er omkring 20 km NNE for Svartsengi, hvor landstigning på grund af magmaakkumulering er i gang. 

Det medfølgende billede viser placeringen af ​​jordskælvet, der fandt sted kl. 10:50 og dets nedslagsområde.

Gikkskjalftar-trolladyngja-3-jan

Opdateret 2. januar kl. 14:00 UTC

 

Hastigheden af ​​jordforskydning ved Svartsengi er faldende. Eksperter samlet på Meteorologisk Kontor her til morgen bekræftede dette gennem en analyse af GPS-data.

Opbremsningen af ​​inflationen er en indikation af, at magmatrykket stiger, hvilket øger chancerne for nye digeindtrængen og også vulkanudbrud. Dette er en lignende ændring i jordforskydning, som blev observeret sidst på dagen den 15. december, som kulminerede med et udbrud tre dage senere. Det er dog svært at sige, om dette mønster vil gentage sig.

De første tegn på et forestående vulkanudbrud er en pludselig stigning i seismisk aktivitet, og sådanne tegn blev observeret kort før udbruddet begyndte den 18. december.

I de seneste dage har den seismiske aktivitet i området været relativt konstant, med omkring 200 jordskælv registreret om dagen. De fleste af jordskælvene måler under størrelsesordenen 1,0, men omkring 30 jordskælv med størrelsesordenen over 1,0 er blevet registreret siden den 29. december, hvor det største er en styrke på 2,1 beliggende i den nordlige del af Grindavík.

Fortsat videnskabelig vurdering indikerer, at hvis der skulle opstå et udbrud, er Sundhnúkur-kraterrækken mellem Stóra-Skógafell og Hagafell det mest sandsynlige sted for et udbrud. Det er dog vigtigt at bemærke, at magmavandring ikke altid resulterer i et udbrud, som demonstreret af aktiviteten ved Fagradalsfjall og i Krafla-brandene.

Farevurderingskortet udstedt af Meteorologisk Kontor den 29. december forbliver uændret og er gyldigt indtil 5. januar.

Seismisk aktivitet bliver fortsat målt vest for Fagradalsfjall, hvor omkring 100 små jordskælv er blevet registreret siden 29. december. Yderligere analyse af overvågningsdataene vil snart blive udført for at få et klarere billede af situationen ved Fagradalsfjall.

 

Opdateret 29. december kl. 15:15 UTC

Jorden fortsætter med at puste op ved Svartsengi. På GPS-stationen Svartsengi (SENG) har landet nu nået en tilsvarende højde som målt lige før udbruddet den 18. december. Hævningshastigheden siden 18. december har været konstant, hvilket er forskellig fra situationen før det sidste udbrud, hvor stigningen aftog i dagene før udbruddet. Det er dog vanskeligt at påstå, at stigningen vil bremse før det næste udbrud, selvom dette har været tilfældet i udbrud på Reykjanes-halvøen i de senere år, og det blev også bemærket under Krafla-brandene. Der er fortsat usikkerhed om, hvor meget magmatryk skal bygges op, før magma begynder at bevæge sig mod overfladen.

Det nuværende løft er ikke ledsaget af så meget seismisk aktivitet som tidligere. Årsagen til dette er, at der blev udløst betydelig stress i området under begivenhederne den 10. november og 18. december. Derfor skal der akkumuleres betydeligt mere magma, før den seismiske aktivitet stiger fra dets nuværende niveau. Før det sidste udbrud var der flere jordskælv over 3 og et over 4. Lignende seismisk aktivitet kan forventes i forbindelse med næste magma-indtrængning.

Efterhånden som magmaakkumulering fortsætter under Svartsengi, øges sandsynligheden for endnu en magmaindtrængning og et udbrud for hver dag, der går. Det er mest sandsynligt, at det næste udbrud vil ske i Sundhnúkur, mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det er vigtigt at bemærke, at indtrængning af magma ikke altid fører til et udbrud, som det fremgår af aktiviteten ved Fagradalsfjall og i Krafla-brandene.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farekort, baseret på fælles fortolkning af data på et statusmøde afholdt i dag, 29. december. Den samlede vurdering af fareniveauer inden for områderne er uændret i forhold til sidste opdatering. Der er dog foretaget ændringer i listen over potentielle farer inden for område 4, Grindavík, hvor risici på grund af mulig lavastrøm og gasforurening er tilføjet. Ændringerne skyldes øgede chancer for et udbrud nord for Grindavík. Dette farekort vil blive gennemgået den 5. januar 2024.

I mellemtiden fortsætter IMO med at overvåge området, og eventuelle ændringer vil blive kommunikeret direkte til civilbeskyttelsen via de sædvanlige kommunikationskanaler.

Haettusvaedi_VI_29des_EN-2

Opdateret 27. december kl. 14:20 UTC

Siden 22. december er der registreret omkring 730 jordskælv i nærheden af ​​magma-indtrængningen, hvoraf 40 havde en størrelsesorden over M1. Det største jordskælv i denne periode havde en styrke på 2,1 den 26. december nord for Hagafell. De fleste af jordskælvene sker i en dybde på 4 km. Derudover er der mellem den 22. december og i dag blevet lokaliseret omkring 140 jordskælv på den vestlige side af Fagradalsfjall. Fem af disse jordskælv var over M1 i størrelse, og det samlede dybdeområde var 4 til 7 km.

Jorddeformationen fortsætter i Svartsengi-regionen, og deformationshastigheden svarer nu til før udbruddet den 18. december 2023. Det betyder, at magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi. Derfor er det mere og mere sandsynligt, at endnu en magma-indtrængning vil forekomme, hvilket kan føre til et andet vulkanudbrud. Geodætiske modelleringsresultater indikerer, at over 10 millioner m 3 magma blev hentet fra under Svartsengi for at fodre den indtrængning, der dannede sig den 18. december, som førte til udbruddet. Baseret på den igangværende hævningshastighed vil det tage en til to uger for den samme mængde magma at samle sig igen under Svartsengi. Der er stadig betydelig usikkerhed om, hvornår det opbyggede magmatryk vil være tilstrækkeligt til at udløse den næste magmaindtrængning.

Det skal bemærkes, at den oprindelige magma-indtrængning, som blev dannet den 10. november, strakte sig 15 km fra Kálfafellsheiði i nord til sydvest for Grindavík, lige ud for kysten. Det betyder, at magma forplantede sig i dybden under hele området, inklusive byen Grindavík. Det mest sandsynlige kildeområde for det næste udbrud er dog mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Baseret på indsigt fra udbruddet i december 2023, stiger sandsynligheden for den næste begivenhed dag for dag. 

Farevurderingskortet udstedt den 22. december 2023 forbliver gyldigt. Forudsat en uændret situation udsendes et nyt kort den 29. december.

SENG-27-des-2023

Tidsserier af kontinuerlige GPS-løsninger fra station Svartsengi (SENG). Grafen viser jordforskydninger i tre komponenter over de seneste 90 dage. Fra bund til top er de: op, øst og nord, alle målt i millimeter. Den blå, lodrette linje viser tidspunktet for magmaindtrængningen den 10. november, og den røde linje vulkanudbruddet den 18. december 2023. Hvert datapunkt repræsenterer en 24-timers løsning, og den lodrette komponent viser tydeligt den igangværende jordhævning ved Svartsengi.

Opdateret 22. december kl. 17:00 UTC

Som annonceret i går er sprækkeudbruddet ved Sundhnúksgígar afsluttet. Dette indikerer et midlertidigt ophør af eruptiv aktivitet. I de sidste 24 timer blev der registreret næsten 90 jordskælv i Grindavík, Sundhnúksgígar og Svartsengi-regionerne. Det største jordskælv var M1,6 vest for Hagafell, lige efter kl. 16:00 UTC i går (21. december). Samlet set er seismicitetsniveauerne lave, men varierende på daglig basis.

Ifølge GPS og satellitbaserede målinger var jordløftning i Svartsengi-regionen synlig umiddelbart efter udbruddet begyndte om aftenen den 18. december. Indledende målinger viser, at stigningshastigheden er større end før udbruddet fandt sted. Dette betyder, at magma-akkumulering fortsætter uformindsket under Svartsengi. Denne udvikling vil sandsynligvis føre til endnu et digeindbrud og i sidste ende et vulkanudbrud. I tilfælde af et udbrud er den mest sandsynlige kilderegion mellem Stóra-Skógfell og Hagafell.

Kontinuerlige GPS-målinger viser, at hastigheden af ​​den daglige jordhævning ved Svartsengi mellem 10. november, hvor den magmatiske indtrængning dannedes, og 18. december gradvist aftog. Denne proces vil sandsynligvis gentage sig selv, hvilket betyder, at det næste digeindbrud kan begynde med lidt advarsel, når hævningshastigheden falder igen. Derfor stiger sandsynligheden for et udbrud dag for dag.

Efter bekræftelse af slutningen af ​​udbruddet den 18. december har det islandske meteorologiske kontor udsendt en ny farevurdering. Farekortet træder i kraft kl. 16.00 UTC i dag (22. december), og det forbliver gyldigt indtil kl. 18.00 UTC den 29. december. De vigtigste ændringer påvirker zone 2 og 3, hvor fareniveauerne er reduceret fra meget høje (lilla) til høje (røde). Farevurderingen for alle andre zoner er uændret. Navnlig er vurderingen for Grindavík uændret i forhold til det tidligere kort, og fareniveauet er fortsat betydeligt . Vi lægger vægt på, at forholdene kan ændre sig hurtigt, og at vejrforholdene i væsentlig grad kan påvirke følsomheden af ​​vores overvågningsnetværk. Under sådanne forhold kan varslingstiden forkortes betydeligt.

Vejrudsigten for Grindavík den 23. december lyder på nordøst vind 10-15 m/s, periodisk snefald og muligvis drivsne. Temperaturerne bliver lave, mellem 3 og 5°C. Den 24. december vinder fra nord 13-18 m/s med enkelte snebyger, men 10-15 m/s om eftermiddagen med aftagende snebyger. Der kan forventes periodisk drivende sne. Temperaturerne vil ligge fra 0 til 2°C


Haettumatskort-22-desember-2023-enska-

Det seneste farevurderingskort, offentliggjort den 22. december kl. 16:00 UTC. Det er vigtigt at bemærke, at nye farer kan opstå med lidt advarsel inden for de specificerede områder. Derudover gælder vurderingen kun for de specificerede områder, hvorimod farer kan strække sig eller forekomme ud over de identificerede zoner.

Opdateret 21. december kl. 12:55 UTC

Forskere, der fløj over udbrudsstedet i morges, bekræfter, at ingen udbrudsaktivitet er synlig, og at lavastrømmen fra kraterne ser ud til at være ophørt. Glødende er stadig synligt i lavafeltet, muligvis inden for lukkede kanaler. Dette blev også bekræftet af en Elfu-medarbejder i Sýlingarfell. Aktiviteten ser ud til at være aftaget sent i nat eller meget tidligt i morges. Det er dog stadig muligt, at lava flyder i lukkede kanaler, så det er for tidligt at erklære udbruddet for afsluttet.

Jordskælvsaktiviteten er fortsat med at falde, og i løbet af de sidste 24 timer er der målt cirka 70 mindre jordskælv over magmarørene. Det største jordskælv i går skete klokken 14:27 og målte 1,4 i størrelsesordenen, mens det største siden midnat i nat var på 1,9. Deformationsmålinger ved Svartsengi viser lidt bevægelse, men målinger over de næste par dage vil yderligere afklare situationen dér.

Gasspredning, hovedsageligt på grund af afgasningen af ​​lavafeltet, vil i dag være sydøst og ud til havet. I morgen, med en langsommere nordøstlig vind, vil gassen rejse mod sydvest.

På nuværende tidspunkt er det svært at forudsige fortsættelsen af ​​udbruddet, men forskere ved Meteorologisk Kontor vurderer konstant de seneste data og fortsætter med at overvåge området tæt.


Opdateret 20. december kl. 18:50 UTC

Udbruddet, der begyndte i Sundhnúksgígar-kraterrækken den 18. december, startede med betydelig kraft, og varslingsperioden var kort. Der gik omkring 90 minutter fra de første tegn på seismicitet, til udbruddet begyndte. Udbruddet skete på magma-indtrængen, der dannedes den 10. november. Magmaen stammer højst sandsynligt fra under Svartsengi, hvor landet har rejst sig gentagne gange siden 2020.

I det seneste døgn har den højeste aktivitet i udbruddet holdt sig omkring midten af ​​sprækken, der åbnede den 18. december. Seismisk aktivitet har været relativt stabil, og der har været små ændringer i deformation siden udbruddet begyndte. I betragtning af dette vurderer det islandske meteorologiske kontor (IMO), at sandsynligheden for, at et nyt udbrud dannes uden varsel i nærheden af ​​Grindavík, er faldet. Derfor har IMO udsendt et nyt farevurderingskort, der træder i kraft i morgen, torsdag den 21. december kl. 7:00 UTC. Farevurderingskortet er gyldigt indtil 28. december. Det skal bemærkes, at selvom sandsynligheden for dannelse af ventilationsåbninger inden for område 4 er faldet, anses fareniveauet i dette område alligevel for at være betydeligt. Selvom aktiviteten er faldet siden udbruddet begyndte, er intensiteten af ​​udbruddet stadig betydelig og kan sammenlignes med udbrud ved Fagradalsfjall. Det har også vist sig, at magmaen kan nå overfladen hurtigt, hvilket giver lidt tid til at udsende advarsler.

Hazard_map_VI_20des_DRAFT

På grund af det vulkanudbrud, der begyndte ved Sundhnúksgígar-kraterrækken den 18. december, er der en øget sandsynlighed for yderligere udluftningsåbninger på den oprindelige sprække. Baseret på det pludselige udbrud ved Sundhnúksgígar kan varslingstiden for nye sprækkeåbninger være meget kort.


Opdateret 20. december kl. 17:00 UTC

Kraften fra udbruddet fortsætter med at aftage. Nye billeder af området viser, at i øjeblikket er to kratere i udbrud. Det mest aktive i dag er krateret direkte øst for Sýlingarfell, som er det sydligste af de kratere, der var aktive i går.

Lava fortsætter for det meste med at strømme mod øst fra de vulkanske åbninger, men en lava-tunge er også løbet vest for, nord for Stóra-Skógfell. Den sydligste kant af lavaen ser ikke ud til at være på vej frem. Satellitbilleder taget i aftes viser, at lavafeltet er omkring 3,7 kvadratkilometer stort.

Vinden vil vende nordvest i nat og i morgen, og forureningen vil blive transporteret mod sydøst og ud i havet. Det islandske meteorologiske kontor udsender regelmæssigt gasforureningsprognoser.

Der er sket et markant fald i jordskælvsaktiviteten, og i løbet af de sidste 24 timer er der målt omkring 80 små rystelser over magmakanalerne. Det største jordskælv var 2,2 i størrelsesordenen klokken 10:55 i går morges, og det største siden midnat er 1,2 i størrelsesordenen.

Hraunflaedi-20-des

Opdateret 19. december kl. 18:30 UTC

Udbruddet fortsætter med at svækkes. Nye luftbilleder af området viser, at der nu er tre åbninger, der bryder ud sydøst for Stóra-Skógfell, ned fra de tidligere fem. Lavaen er for det meste strømmet mod øst fra udbrudsstedet, men der er også en lava-tunge, der flyder mod vest fra regionen nord for Stóra-Skógfell.

Siden udbruddet begyndte, er omkring 320 jordskælv blevet målt over magmakanalerne. Det største jordskælv, med en styrke på 4,1, fandt sted klokken 23:25 mandag. Efter midnat faldt den seismiske aktivitet markant, og siden kl. 12.00 i dag er der kun registreret 10 jordskælv i regionen. Efter udbruddet ved Sundhnúksgíga sænkede landet i Svartsengi sig mere end 5 cm. Tidligere havde landet hævet sig der med omkring 35 cm siden dannelsen af ​​magmakanalen den 10. november. Det er for tidligt at afgøre, om magma vil fortsætte med at samle sig under Svartsengi, og om landet vil begynde at rejse sig igen.

Mens udbruddet fortsætter ved Sundhnúksgíga, er der en øget sandsynlighed for, at flere åbninger kan åbne langs den oprindelige sprække samt længere mod nord eller syd. Når man ser tilbage på optakten til udbruddet, afslører det, at der var cirka 90 minutter mellem de første indikatorer og starten af ​​udbruddet. Derfor kan varslingstiden for nye udluftningsåbninger ved Sundhnúk være meget kort.


Opdateret 19. december kl. 14:30 UTC

Størrelsen af ​​vulkanudbruddet ved Sundhnúksgígar fortsætter med at falde. Lavastrømmen anslås at være omkring en fjerdedel af, hvad den var ved begyndelsen af ​​udbruddet den 18. december, og en tredjedel af den oprindelige sprække er aktiv. Lavafontænerne er også lavere end ved begyndelsen af ​​udbruddet og når omkring 30 meter på deres højeste. Disse tal er baseret på visuelle skøn fra en rekognosceringsflyvning tidligt den 19. december.

Udbruddets udvikling ligner nylige udbrud ved Fagradalsfjall, hvor sprækkerne begynder at trække sig sammen og danne individuelle udbrudsåbninger. I øjeblikket er der omkring fem udbrudsåbninger spredt langs den oprindelige sprække.

Ifølge oplysninger fra videnskabsmænd, der tog på en anden helikopterflyvning med den islandske kystvagt omkring kl. 04:00 UTC i dag, har den samlede længde af sprækkeudbruddet ikke ændret sig meget fra begyndelsen. Der var ringe aktivitet i den sydlige ende af sprækken nær Hagafell, og størstedelen af ​​lavastrømmen er på vej mod øst mod Fagradalsfjall. To vandløb når vest, begge nord for Stóra-Skógfell.

På tidspunktet for offentliggørelsen driver vulkanfanen fra vest og nordvest. Gasforurening kan være mærkbar i Vestmannaeyjar i dag, men ikke andre steder i befolkede områder. Ifølge vejrudsigten kan der blive opdaget gasforurening i hovedstadsområdet sent i aften eller i morgen tidlig.

Et nyt farevurderingskort er under udarbejdelse, og det vil blive offentliggjort senere i dag.

Iceye-19-des-nytt

Amplitudebillede fra en ICEYE-satellit optaget kl. 03:11 i morges (19. december 2023). Foreløbig analyse af dette billede viser den nye eruptive sprække (gul linje) og lavastrøm (farvet område). Læg mærke til, at dæmningerne bygget omkring Svartsengi er tydeligt synlige.

Opdateret 19. december kl. 3:00

Intensiteten af ​​vulkanudbruddet, der startede for omkring fire timer siden, er aftagende. Dette fremgår af seismiske og GPS-målinger. At aktiviteten allerede er faldende er ikke en indikation af, hvor længe udbruddet vil vare, men derimod at udbruddet er ved at nå en tilstand af ligevægt. Denne udvikling er blevet observeret i begyndelsen af ​​alle udbrud på Reykjanes-halvøen i de senere år.

Den eruptive sprække er omkring 4 km lang, med den nordlige ende lige øst for Stóra-Skógfell og den sydlige ende lige øst for Sundhnúk. Afstanden fra den sydlige ende til kanten af ​​Grindavík er næsten 3 km.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge aktiviteten og er i direkte kontakt med civilbeskyttelses- og indsatsenheder i området. Et møde med videnskabsmænd vil blive afholdt i morgen formiddag for at evaluere udviklingen af ​​udbruddet natten over.

Denne nyhed vil blive opdateret kl. 09:00 den 19. december.

Eldgos_19des_stadsetning_0300_DA


Opdateret 19. december kl. 02:10

Ifølge de seneste luftobservationer og seismicitet udvider udbrudsspalten sig mod syd. På tidspunktet for offentliggørelsen var den sydlige ende af sprækken tæt på Sundhnúkur. 

Udbruddet er placeret på digeindtrængningen, der blev dannet i november. Hastigheden af ​​lavaudledning i løbet af de første to timer af udbruddet menes at være på en skala på hundredvis af kubikmeter i sekundet, med de største lavafontæner i den nordlige ende af sprækkerne. 

Lava spreder sig lateralt fra hver side af de nyligt åbnede sprækker. Fra realtids GPS-målinger har betydelig jorddeformation ledsaget åbningen af ​​udbrudssprækkerne. 

Siden midnat den 19. december er niveauet af seismicitet på udbrudsstedet faldet. Derudover tyder estimater af sprækkeforlængelse på, at udbruddet er faldet i intensitet siden det begyndte kl. 22:17 den 18. december.


Opdateret 18. december kl. 23:00

 

Klokken 22:17 i aften begyndte et vulkanudbrud nord for Grindavík på Reykjanes-halvøen. Udbruddet ligger tæt på Sundhnúkagígar, cirka fire kilometer nordøst for Grindavík, og det kan ses på nærliggende webkameraer. Forud for udbruddet skete et jordskælvsværm, der startede kl. 21.00.

 

En kystvagthelikopter vil snart lette for at bekræfte udbruddets nøjagtige placering og størrelse.

Mere information vil snart være tilgængelig.


Opdateret 16. december kl. 14:00 UTC

På nuværende tidspunkt er det for tidligt at sige, om magmaakkumuleringen ved Svartsengi er stoppet, og inflationen er forbi. Deformationshastigheden er faldet noget de seneste dage, men der er brug for flere data for at fortolke den mulige udvikling af aktiviteten i Svartsengi.

Forskere vil fortsætte med at analysere dataene i de kommende dage. 

Et nyt farekort vil blive frigivet onsdag den 20. december, som vil afspejle fortolkningen af ​​de seneste data.


Opdateret 15. december kl. 13:00 UTC

Generelt fortsætter svag seismicitet i det område, der er påvirket af diget, og er for det meste koncentreret nær Hagafell. Siden tirsdag den 12. december er der målt 460 jordskælv, hvoraf 30 var større end M1,0. Det største jordskælv i denne tid var M2,8 nær Hagafell tirsdag morgen. Data fra GPS-stationer og satellitbilleder viser, at løft som følge af ophobning af magma fortsætter omkring Svartsengi. Mens magma fortsætter med at akkumulere i dette område, er yderligere diger eller et udbrud stadig muligt.

Farekortet offentliggjort den 6. december Islandsk kort her nedenfor fortsætter med at være gyldigt indtil 20. december. Forholdene inden for og uden for de afgrænsede farezoner kan ændre sig med lidt advarsel.

Haettusvaedi-13des-png


Opdateret 13. december kl. 11:15 UTC

Området omkring Svartsengi fortsætter med at blæse op. Inflationstakten er faldet noget siden fredag, men den er stadig større, end den var før dannelsen af ​​diget, der rejste under Grindavík 10. november.

Mens magma fortsætter med at samle sig omkring Svartsengi, er yderligere diger eller et udbrud stadig muligt.

Hvis der dannes et andet dige, anses det for at være mest sandsynligt, at det vil følge samme vej som diget den 10. november. Det mest sandsynlige sted for et potentielt udbrud under disse forhold vurderes at være nord for Grindavík i retning af Hagafell og området omkring Sundhnúkagígar. 

Seismisk aktivitet fortsætter på samme niveau som de foregående dage. Den er generelt svag og mest i området omkring Hagafell.


Opdateret 6. december kl. 18:00 UTC

Seneste geodætiske modelleringsresultater tyder på, at magmatilstrømningen til diget, der blev dannet den 10. november, sandsynligvis er ophørt. Chancerne for et udbrud langs diget på dette tidspunkt er derfor faldet betydeligt. Magmaakkumulering fortsætter dog under Svartsengi.  

Den igangværende aktivitet ved Svartsengi, som begyndte i oktober, er endnu ikke slut, og et nyt kapitel kan være begyndt med en øget chance for en ny magmaudbredelse og efterfølgende øget sandsynlighed for et udbrud. 

Som tidligere nævnt blev diget under Grindavík fodret med magma, der akkumuleredes under Svartsengi. Det er sandsynligt, at denne sekvens af begivenheder vil gentage sig. Når man ser på det overordnede mønster med gentagen magma-akkumulering, kan det estimeres, at den næste magma-udbredelse fra Svartsengi kan være i mindre skala end den, der tidligere blev dannet den 10. november. En magma-udbredelse kan vare i flere timer eller dage med en øget risiko på grund af seismisk aktivitet og deformation i den periode. 

Tegn på en magma-udbredelse omfatter en pludselig stigning i seismisk aktivitet og hurtige ændringer i jordens deformation. Disse tegn kan observeres på instrumenter flere timer før magmaudbredelsen sandsynligvis vil udgøre en trussel mod Svartsengi eller Grindavík. Hvis der opstår en magma-udbredelse, vil det islandske meteorologiske kontor straks aktivere indsatsplaner for offentlig sikkerhed. 

Efter en magma-udbredelse øges sandsynligheden for et udbrud. Som nævnt ovenfor er det mest sandsynligt, at magma vil forplante sig fra Svartsengi ind i det tidligere dannede dige den 10. november. Det gør det til det mest sandsynlige område for et udbrud. 

Det er ikke muligt at estimere, hvornår den næste magmaudbredelse vil finde sted. Usikkerheden er betydelig, og en magma-udbredelse kan ske i løbet af de næste par dage eller muligvis efter flere måneder. 

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området tæt og fortsætter med at overvåge tegn på magmaudbredelse og andre ændringer, der kan udgøre yderligere fare i området nær Svartsengi og Grindavík.

Sammenligning af Svartsengi og Krafla brande

I den sidste uge er der registreret cirka 300-500 jordskælv i en 24-timers periode omkring digets indbrud. Det største jordskælv var et M2,7 nær Hagafell fredag ​​aften. Siden midnat i dag er omkring 90 jordskælv blevet detekteret langs diget, alle målte under en M2,0. Størstedelen af ​​den seismiske aktivitet er fortsat koncentreret langs midten af ​​diget i omkring 3-4 km dybde. På grund af nedsynkning i Svartsengi har spændingen i jordskorpen ændret sig. Indtil det tidligere stressniveau er nået, kan det forventes, at mindre seismicitet fortsætter i regionen.

På trods af det seneste fald i seismisk aktivitet i de sidste uger, kan yderligere uroligheder forventes på Reykjanes-halvøen. Eksempler på lignende uroligheder kan ses i Krafla-brandene, der startede i 1975. Over en 10-årig periode var der 20 magmaudbredelser, hvoraf 9 resulterede i et udbrud (se forklarende billede nedenfor). I Krafla-brandene fodrede alle magma-udbredelsen det samme dige, men de varierede i størrelse. En lignende gentagelse kan også observeres i aktiviteten omkring Fagradalsfjall.

De seneste geodætiske modelleringsresultater indikerer, at mængden af ​​magma, der i øjeblikket er akkumuleret under Svartsengi, er betydeligt mindre end volumen akkumuleret før digets indtrængning den 10. november. Når man ser på magma-akkumuleringen og magma-udbredelsen i Krafla-brandene, er det tydeligt, at den største mængden af ​​magma havde ophobet sig i Krafla-calderaen før det første vulkanudbrud. En mindre mængde magma akkumulerede i calderaen, før den næste magma-udbredelse fandt sted. Det kan estimeres, at en lignende udvikling vil ske i forhold til magmaophobning under Svartsengi, og der skal ophobes en mindre mængde magma, før den udløser den næste magmaudbredelse ind i diget. Det er sandsynligt, at langsomt stigende seismicitet vil blive opdaget, før en ny magmaudbredelse finder sted, hvilket indikerer øget tryk under Svartsengi.

Kroflueldar-enska

Billedet viser samspillet mellem dannelsen af ​​diger og løft midt i Krafla-krateret. Det nederste billede viser højden af ​​land inden for Krafla-krateret, mens det øverste viser afstanden mellem Krafla-krateret og urolighederne. (Páll Einarsson og Bryndís Brandsdóttir, 2021)

Opdateret 1. december kl. 16:50 UTC

 

Seismiciteten på halvøen fortsætter med at falde. I de sidste par dage har det automatiske jordskælvslokaliseringssystem registreret relativt få jordskælv, for det meste mikrojordskælv under størrelsesordenen 1. Den seneste seismicitet er koncentreret i området mellem Sýlingarfell og Hagafell, hvor diget højst sandsynligt fødes af magma, der ophobes under Svartsengi. Nogle deformationer detekteres stadig på cGPS-stationerne tæt på diget, men signalet tolkes nu hovedsageligt som skorpens reaktion på den igangværende inflation i Svartsengi-området.

Selvom aktiviteten langs diget og dets omegn nu foregår med meget lav intensitet, fortsætter inflationen, som startede i Svartsengi få dage efter digets dannelse, med et nogenlunde stabilt tempo. Nogle cGPS-stationer omkring Svartsengi og Mt. Þorbjörn viser en langsom faldende tendens, men andre stationer viser stadig en konstant tendens, hvilket tyder på, at indstrømningshastigheden af ​​magma i dybden ikke er reduceret væsentligt.

Processen, der begyndte den 25. oktober med en betydelig seismisk sværm og toppede den 10. november med dannelsen af ​​et 15 km langt magmatisk dige, er ikke slut. Med sikkerhed kan det konstateres, at en fase er startet, hvor et lignende hændelsesforløb kan gentage sig med tiden.

På dette stadium er det dog svært at sige, hvornår den næste energiske indtrængen af ​​magma på lavere dybde kan forekomme, og om den vil forekomme i et lignende område eller ej. IMO fortsætter med at opretholde overvågningen af ​​området på et højt niveau.

 

Opdateret 29. november kl. 17:00 UTC

Den seismiske aktivitet er fortsat langsomt faldende i løbet af de sidste to dage. I går blev der målt omkring 340 jordskælv nær magma-indtrængningen i området øst for Sýlingarfell, og siden midnat i dag er der registreret omkring 150 jordskælv. De fleste af jordskælvene har været mindre end 1,0.

Hævningshastigheden nær Svartsengi har været faldende, men den er stadig i gang med en hastighed på omkring 1 cm pr. dag. Størstedelen af ​​forskydningen i regionen tilskrives i øjeblikket tilstrømning under Svartsengi med en mindre del, der strømmer ind i den magmatiske indtrængning. Med andre ord er deformationen målt og modelleret ved Svartsengi nu meget større end den, der ses nær magma-indtrængningen, men alle deformationssignaler aftager langsomt. Observerede tegn på indstrømning i den magmatiske indtrængen er nu begrænset til området øst for Sýlingarfell. På trods af opbremsningen af ​​seismisk aktivitet og deformation anses et udbrud stadig for at være muligt. Hvis et udbrud forekommer, er det sted, der menes at være mest sandsynligt, øst for Sýlingarfell.

Seng-29-nov

Her er en tidslinje for GPS-stationen Svartsengi (SENG). Den viser bevægelser over de sidste 90 dage i nordlige, østlige og lodrette retninger. Den blå linje markerer magma-indtrængningen fra den 10. november til i dag.

SENG-29-nov-fra-10-nov

Dette billede viser bevægelserne fra stationen siden 10. november og frem til i dag .

Opdateret 27. november kl. 16:30 UTC

Seismisk aktivitet har været relativt stabil de seneste par dage med en daglig rate på omkring 500 jordskælv i området ved det magmatiske dige. Det meste af seismiciteten er fortsat i nærheden af ​​Sýlingarfell og Hagafell. Omkring midnat begyndte en kortvarig seismisk sværm i nærheden af ​​Sýlingarfell og varede i omkring en time. I alt blev der registreret 170 jordskælv i området i 3-5 km dybde. Jordskælvene var næsten alle meget små med én M3.0.

Data fra GPS-stationer og satellitbilleder viser, at stigningen fortsætter i området ved Svartsengi, og deformation er stadig i gang langs og omkring diget. Den forhøjede seismiske aktivitet, der fandt sted omkring midnat, er ikke forbundet med nogen ændringer i den igangværende deformation. Både seismiske data og deformationsdata tyder på, at magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi og strømme ind i den midterste del af diget, som blev dannet den 10. november. Den seismiske sværm, der opstod denne nat, kan tyde på stigende tryk i diget.

I lyset af de tilgængelige data og den nyeste analyse anses et udbrud langs diget stadig for sandsynligt, så længe magmatilstrømningen fortsætter. Det vurderes, at området med størst sandsynlighed for et udbrud ligger i den midterste del af diget mellem Hagafell og Sýlingarfell. Farekortet offentliggjort af IMO den 22. november forbliver gyldigt.

Yderligere geodætisk modellering er blevet udført for at rekonstruere udviklingen af ​​diget, som blev dannet den 10. november. Disse nyeste resultater tyder på, at diget i dybden kunne være bredere end oprindeligt vurderet. Den tid, der er nødvendig for at størkne magmaen, der trængte ind i diget, ville derfor blive anslået til at være i størrelsesordenen et par måneder.

Yfirfarnir-skjalftar-27-nov

Dette billede viser gennemgåede jordskælv siden 24. november.

Opdateret 24. november kl. 13:30 UTC

I går blev der målt omkring 650 jordskælv nær digets indtrængning nord for Grindavík, og siden midnat i dag er der registreret knap 300 jordskælv. De fleste af jordskælvene er under M1,0, men det største jordskælv i de sidste to dage var M2,7 nær Hagafell. Den seismiske aktivitet fortsætter med at falde.

Data fra GPS-målinger viser, at deformationen fortsætter nær Svartsengi, og der måles stadig deformation omkring digets indtrængning. Der er dog tegn på, at deformationshastigheden er faldet baseret på data fra den seneste uge. Selvom fortolkningen af ​​deformationsdata er kompleks på dette stadium. Det skyldes, at andre processer, såsom forkastningsbevægelser relateret til jordskælv og den viskoelastiske reaktion fra jordskorpen på uroligheder i området, har indflydelse på deformationssignalerne.

I betragtning af den seneste fortolkning af alle data, fortsætter sandsynligheden for et vulkanudbrud på et eller andet sted langs længden af ​​magma-indtrængningen. Det er muligt, at magma kan dukke op i området mellem Hagafell og Sýlingarfell. Men efterhånden som skorpeafslapning fortsætter med at forekomme, og seismiciteten falder, sammen med et fald i magmatilstrømningen til indtrængningen, mindskes sandsynligheden for et forestående vulkanudbrud med tiden.

Graf-25.-november

Oversigt over seismisk aktivitet fra fredag ​​den 17. november. Den øverste graf viser antallet af jordskælv i timen, og den nederste graf viser antallet af jordskælv pr. dag. Virkningerne af stærk vind og kraftige havdønninger på Reykjanes-halvøen den 21. og 22. november er tydelige i færre registrerede jordskælv på grund af reduceret følsomhed af det seismiske netværk i det tidsrum.


Opdateret 23. november kl. 12:30 UTC

Den 21. november blev der detekteret omkring 300 jordskælv i området for magma-indtrængningen. Fra midnat den 22. november til kl. 18.00 UTC samme dag var der registreret omkring 100 jordskælv i samme region, hvilket er betydeligt færre end de seneste dage. Derudover er intensiteten af ​​jordskælv over størrelsesordenen 2,0 faldet. I perioden med hårdt vejr den 21. og 22. november blev der arbejdet på at vurdere, hvordan vejrforhold og havdønninger påvirker IMO’s overvågningssystemer.

Magma-tilstrømningshastigheder og skorpejusteringer relateret til dannelsen af ​​indtrængen fortsætter med at falde. Derudover fortsætter jordskorpeløftet nær Svartsengi i et lignende tempo. Geodetiske modeller baseret på data fra 21. november tyder på, at tilstrømningen til intrusionen er størst nær Sundhnúkur-kraterrækken, omkring 4 km nordøst for Grindavík. Mindre overfladeforskydninger er påvist inden for graben-regionen i og omkring Grindavík.

Sandsynligheden for et vulkanudbrud på et eller andet sted langs længden af ​​magma-indtrængningen består. Det er muligt, at magma kan dukke op i området mellem Hagafell og Sýlingarfell. Men efterhånden som skorpeafslapning fortsætter med at forekomme, og seismiciteten falder, sammen med et fald i magmatilstrømningen til indtrængningen, mindskes sandsynligheden for et forestående vulkanudbrud med tiden.

Baseret på de seneste data og i betragtning af aktivitetsudviklingen siden 10. november er sandsynligheden for et pludseligt udbrud i Grindavík byområde dagligt faldende, og den vurderes i øjeblikket som lav. Det kan antages, at nyligt anbragt magma under Grindavík er størknet delvist, hvilket reducerer sandsynligheden for, at magmaen når overfladen inden for bygrænsen. Vi understreger dog, at muligheden for et vulkanudbrud på et tidspunkt i længden af ​​indtrængen, især mellem Hagafell og Sýlingarfell, forbliver plausibel.

Det er tydeligt, at der er en stærk sammenhæng mellem jordskorpehævningen i Svartsengi-regionen og den pludselige, indledende udbredelse af magma-indtrængningen den 10. november. Modeller indikerer, at magmaen i reservoiret under Svartsengi kan være strømmet østpå mod Sundhnúkur-kraterne og efterfølgende dannet den 15 km lange vulkanske indtrængen. Mens skorpeløftningen i Svartsengi fortsætter, forventes det, at den akkumulerende magma igen kan strømme mod øst, hvilket potentielt genaktiverer indtrængningen. Det er også muligt, at der kan dannes en magma-indtrængning vest for magmakroppen, der akkumuleres under Svartsengi. Forgængere til en sådan hændelse vil omfatte udtalt seismicitet og hurtige jordforskydninger, som begge overvåges nøje af IMO kontinuerligt.


Opdateret 21. november kl. 15:30 UTC

 

Siden midnat i dag er der registreret 165 jordskælv på grund af de igangværende vulkanske uroligheder, alle under størrelsesordenen 2,0 i størrelse. Niveauet af seismicitet i dag er betydeligt lavere end i de seneste dage, hvor der blev registreret 1.500-1.800 jordskælv hver dag. Det kan forventes, at det intense vejr, der påvirker landet, har betydning for følsomheden af ​​det seismiske overvågningssystem til at detektere de mindste jordskælv, hvilket gør det svært at vurdere, om den seismiske aktivitet generelt er faldende.

Deformationen i forbindelse med magma-indtrængningen, der blev dannet den 10. november, fortsætter. Ligeledes fortsætter jordskorpehævningen nær Svartsengi. Hastigheden af ​​hævningen ved Svartsengi har været næsten den samme i løbet af de seneste 24 timer.

I samarbejde med specialister fra Islands Universitet fortsætter IMO med at overvåge området så effektivt som muligt, idet de konstant revurderer og fortolker de modtagne data.

Som tidligere nævnt har IMO øget overvågningen i og omkring Grindavík og området omkring Hagafell. Effektiviteten af ​​denne overvågning afhænger af jordskælvets høje følsomhed og GPS-målinger i realtid, som er meget afhængige af vejrforholdene. Givet vejrudsigten for de næste to dage, som indikerer nedbør og betydelig vind, kan det forventes, at både seismisk overvågning og realtids GPS-observationer vil blive påvirket. Havets bølger skaber også mikroseismer, der overvælder lavfrekvente detektionskapaciteter af seismometre på Reykjanes-halvøen. Tåge og haglbyger kan også påvirke den visuelle bekræftelse af et udbrud, hvilket øger overvågnings- og vurderingsusikkerheden.

 

Opdateret 20. november kl. 13:20 UTC

Siden midnat i dag er over 700 jordskælv blevet opdaget i området for magma-indtrængningen, hvoraf det største var 2,7 på Richterstyrken nær Hagafell. 

I de seneste dage er der målt mellem 1.500 og 1.800 daglige jordskælv i regionen, hvor den største hændelse registrerede en styrke på 3,0 sidste fredag ​​(17. november). Baseret på radarbilleder fra 18. og 19. november 2023 viser det seneste interferogram af magma-indtrængningen og det omkringliggende område en betydelig jordskorpeløft i nærheden af ​​Svartsengi. Det nyligt behandlede interferogram blev gennemgået af eksperter i weekenden (18. – 19. november) fra det islandske meteorologiske kontor, Islands Universitet og Department of Civil Protection and Emergency Management. Resultaterne blev også diskuteret på dagens statusmøde, afholdt i IMO. Den hurtige, igangværende løft tæt på Svartsengi sker i det samme område, hvor stigningen blev målt før magma-indtrængningen dannede den 10. november. Geodætiske modeller udledt af satellitbilleder viser, at løftningen i Svartsengi-området er betydeligt hurtigere end tidligere. Generelt, når der dannes en magma-indtrængning, sker nedsynkning over indtrængningens midterlinje, som det ses i Grindavík, med tegn på landhævning, der kan ses ved siden af ​​indtrængningen. Skorpehævning i Svartsengi-regionen på grund af magma, der akkumuleres i dybden, har været målbar, siden indtrængen begyndte at dannes den 10. november. Oprindeligt var opløftningstegnet påvirket af dannelsen af ​​indtrængen, men nu er dominansen af ​​dyb magma genopladning tydelig.

Det klare tegn på jordskorpeløft i Svartsengi-regionen ændrer ikke på sandsynligheden for et udbrud fra magma-indtrængningen. Dette vurderes blandt andet ud fra, at jordskorpen over magma-indtrængningen er meget svagere end skorpen over hævningsområdet tæt på Svartsengi. Så længe der ikke er signifikant seismicitet i Svartsengi-regionen, er der ikke stor sandsynlighed for et udbrud på det sted. Desuden vurderes et udbrud stadig mere sandsynligt fra indtrængningen, især hvis der er en pludselig, stor indstrømning af magma ind i indtrængningen.

Vores overvågnings- og farevurderingsforberedelser er stadig baseret på den antagelse, at situationen kan ændre sig pludseligt med lidt advarsel. Det islandske meteorologiske kontor vil i tæt samarbejde med eksperter fra Islands Universitet fortsætte med at overvåge området tæt med det mål løbende at fortolke og evaluere alle tilgængelige overvågningsobservationer.

20-nov-vincent

COSMO-Skymed interferogram spænder over 24 timer mellem 18-19 november kl. 06:41. Det brede opløftningssignal, der er synligt i orange/rødt omkring Svartsengi, er tegn på, at en dyb oppustning (>5 km) finder sted.

Opdateret 18. november kl. 15:00 UTC

Seismicitet relateret til magma-indtrængen, der pludselig blev dannet for en uge siden, forbliver høj og konstant. Cirka 1.700 jordskælv er blevet registreret i de sidste 24 timer, 1.000 af dem er registreret siden midnat. Det største jordskælv i løbet af de sidste 24 timer havde en styrke på 2,8 og fandt sted nær Hagafell, 3,5 km NNE for Grindavík.


Opdateret 17. november kl. 12:00 UTC

Seismiciteten relateret til magma-indtrængningen, der pludselig blev dannet for en uge siden, forbliver høj og konstant, selvom aktivitetsniveauet er væsentligt lavere end 10. – 12. november 2023. Der er registreret ca. 2.000 jordskælv inden for de sidste 24 timer, med mest aktivitet i et område nord for Hagafell, mod Sundhnúkar-kraterne. Det meste af seismiciteten er mikrojordskælvsaktivitet omfattende jordskælv under M 1. Det største jordskælv i løbet af de sidste 24 timer fandt sted kl. 06:35 nær Hagefell; den havde en størrelsesorden på 3,0.

Ifølge GPS-målinger fortsætter jorddeformationen, men med en faldende hastighed. De seneste geofysiske modeller baseret på GPS-data og satellitbilleder indikerer, at de største bevægelser i magma-indtrængningen finder sted nord for Grindavík, nær Hagafell. Hvis det lykkes magma at nå overfladen, menes Hagafell at være det bedste sted for et udbrud.

Indsynkning over magma-indtrængningen forbliver aktiv, selvom målinger viser en lille opbremsning fra dag til dag. På nuværende tidspunkt viser GPS-stationer placeret i og omkring Grindavík, nær midten af ​​indsynkningszonen, omkring 3-4 cm indsynkning om dagen.

Baseret på fortolkningen af ​​de seneste data og modelresultater er et vulkanudbrud fortsat sandsynligt, med den største sandsynlighed for, at det starter nord for Grindavík nær Hagafell.

Grindavik_situation_map_20231116_DA

Et kort, der viser omfanget af nedsynkningen over magma-instruktionen i og omkring Grindavík. En GPS-station (GRIC) placeret nær midten af ​​synket har registreret et samlet synkning på 25 cm siden begyndelsen af ​​hændelsen.

 


Opdateret 16. november kl. 17:50 UTC

I løbet af de sidste par dage har seismiciteten nær magma-indtrængningen været relativt stabil. Fra kl. 17.00 i dag er der registreret omkring 1.400 jordskælv siden midnat, hvoraf det største er 2,9 i styrke, opstået nær Hagafell lige efter kl. 13.00. De fleste af jordskælvene var under størrelsesordenen 2, med den højeste koncentration af aktivitet nær Hagafell.

Deformation relateret til magma-indtrængningen bliver fortsat målt, selvom den er aftaget lidt siden i går. De seneste modeller, afledt af GPS-målinger og satellitdata, tyder stadig på, at de største bevægelser af magma-indtrængningen er nord for Grindavík nær Hagafell. Hvis magma formår at bryde igennem til overfladen, er det højst sandsynligt, at det sker i Hagafell-regionen.

Tidligt i dag blev svovldioxid (SO 2 ), en type vulkansk gas, målt fra et borehul ved Svartsengi, der ligger lige nord for Þorbjörn. Boringen strækker sig mod øst til betydelig dybde mod Sundhnúkur-kraterrækken. Grunden af ​​borehullet når derfor tæt på det sted i skorpen, hvor magma-indtrængningen er lokaliseret. Yderligere gasmålinger vil blive gennemført i morgen den 17. november. Detekteringen af ​​vulkansk gas fra et sådant borehul er en anden uafhængig bekræftelse af tilstedeværelsen af ​​magma nord for Hagafell, som indikeret af seismisk aktivitet og geofysiske modelleringsresultater.

Sandsynligheden for et udbrud er fortsat høj. Overvågning fortsætter for tegn på overfladisk seismicitet og pludselige jordskorpebevægelser, som kan være forløbere for magma, der bryder sin vej til overfladen. I skrivende stund var der ikke observeret sådanne tegn.


Opdateret 15. november kl. 11:30 UTC

Siden midnat er der målt omkring 800 jordskælv, de fleste af dem midt på magmadiget ved Sundhnúk i omkring 3-5 km dybde. Seismisk aktivitet har været konstant siden 11. november . Det primære overvågningsfokus på seismisk aktivitet er fortsat i området omkring diget og Grindavík.

Deformationsmålinger viser fortsat deformation i området. De stemmer overens med magma, der stadig strømmer ind i diget. En del af magmadiget ser ud til at størkne, især i kanterne, men ikke ved magmaindstrømningen, som menes at være nær Sundhnúk.

Målinger af svovldioxid (SO 2 ) ser ud til at vise svingende afgasning på grund af magmadiget, men yderligere målinger er nødvendige for bekræftelse. Analyse af disse data er i øjeblikket i gang i samarbejde med Chalmers Universitet i Sverige.

Det fiberoptiske kabel fra HS Orka, der løber fra Svartsengi vest for Þorbjörn til Arfadalsvík, bliver brugt som en kontinuerlig seismisk målelinje med høj følsomhed. Dette er en ny teknologi, der har udviklet sig i de senere år, og som nu bruges som yderligere målinger i samarbejde med HS Orku og ETH i Schweiz.

Generelt ser situationen ud til at være uændret siden i går. Sandsynligheden for et udbrud anses stadig for høj. I tilfælde af et udbrud er den mest sandsynlige placering ved magmadiget.


Opdateret 14. november kl. 19:20 UTC

Tidligere på ugen installerede IMO-specialister to DOAS-fjernmålingsinstrumenter på Húsafell. Disse instrumenter kan måle tilstedeværelsen og mængden af ​​SO2 i atmosfæren. Et af DOAS-instrumenterne detekterede SO2 i går og i dag ved den nydannede graben, der ligger mellem Sundhnúkagígar og Grindavík. På grund af den lave mængde dagslys kan målingerne være upræcise, og det tog tid at gennemgå dataene og fortolke dem. I de sidste to dage har østenvinde været fremherskende i området, så det kan ikke udelukkes, at den seneste stærk seismicitet har forårsaget frigivelsen af ​​SO2 fra under Fagardalsfjall, da magma på det sted endnu ikke er størknet siden udbruddet i juli 2023 .

Det er svært at vurdere dybden, hvorfra SO2 frigives, da processen er påvirket af magmatryk. Det menes dog, at magmaen skal være i de øverste hundrede meter af skorpen, for at SO2 kan frigives. Dette er en af ​​grundene til, at DOAS-instrumenterne er blevet placeret tæt på Grindavík.

DOAS (Differential Optical Absorption Spectrometer) er et værktøj, der kan detektere svovldioxid i atmosfæren. Metoden er afhængig af synligt lys, som bevæger sig gennem atmosfæren, rammer en sensor i måleapparatet, som derefter analyseres for bestemte farver (bølgelængder), der mangler i spektret. Svovldioxid absorberer visse bølgelængder af lys, hvilket betyder, at lys rammer måleinstrumentet på en anden måde, hvis der detekteres SO2. Sonden scanner visse dele af himlen, og den giver information om koncentrationen af ​​svovldioxid i det scannede område. DOAS-målinger kræver dagslys for at fungere, så det kan være udfordrende at betjene sådanne instrumenter om vinteren i Island.


Opdateret 14. november kl. 12:40 UTC

Siden midnat den 14. november har over 700 jordskælv været lokaliseret langs orienteringen af ​​magma-indtrængningen, hvoraf det største var M 3.1 nær Hagafell. I aftes, 13. november, fandt stress-udløst seismicitet sted tæt på Kleifarvatn, hvor det største jordskælv registrerede M 3,8 kl. 21:09 UTC. I dag forekommer de fleste jordskælv langs magma-indtrængningen, hvor størstedelen er mikrojordskælv, almindeligvis i brænddybder på 3 til 5 km.

Deformationsmålinger, herunder luftobservationer i høj opløsning, satellitradarbilleder og jordbaserede GPS-observationer afslører fortsatte, igangværende jordbevægelser på grund af den igangværende dannelse af magma-indtrængningen. Disse resultater er i overensstemmelse med fortsat, omend meget lavere magmatilstrømning til området for indtrængningen.

Mellem 12. og 13. november er tilstrømningen estimeret til 75 m 3 / s, og den gennemsnitlige dybde til toppen af ​​magma-indtrængningen menes at være omkring 800 m. Tilløbs- og dybdeestimaterne er afledt af modelbaserede beregninger, og de er behæftet med usikkerhed.

I hele denne periode med vulkansk uro har fokus været kontinuerlig overvågning af seismicitet og jorddeformation i Grindavík – Svartsengi-regionen. For at fremme vores overvågningsmuligheder har vi installeret yderligere GPS-stationer i og omkring Grindavík. De seneste målinger fra disse stationer viser, at den graben-lignende formation stadig dannes og er mekanisk aktiv. For at øge vores evne til at advare om et udbrud har vi desuden installeret jordbaserede SO2-detektorer, der har udsigt over Grindavík og syd for Sundhnúkur.

Sammenfattende er sandsynligheden for et udbrud fortsat høj. Hvis der opstår et udbrud, vil det mest sandsynlige sted være langs retningen af ​​magma-indtrængningen, begyndende som et sprækkeudbrud.


Opdateret 13. november kl. 16:20 UTC

 

Seismiciteten langs magma-indtrængningen fortsætter, selvom størrelsen og intensiteten af ​​aktiviteten er aftagende. Siden midnat i dag den 13. november er der blevet registreret omkring 900 jordskælv. Den seismiske aktivitet er koncentreret om området for indtrængen mellem Sundhnúkur og Grindavík i en dybde på omkring 2-5 km.

Faldende hastigheder for jorddeformation ses i GPS-data fra Grindavík. Satellitradarresultater viser en graben-lignende formation, der skærer gennem en del af Grindavík. Denne funktion blev først identificeret af IMO i satellitradarbilleder tidligt den 11. november.

Bylgjuvixlm-13-nov-michelle

 

Dette stigende COSMO-SkyMed (CSK) interferogram dækker tidsperioden 3-11 november og viser et omfattende deformationsfelt relateret til diget intrusion, der begyndte om eftermiddagen den 10. november i Reykjanes-Svartsengi vulkanske system. Dette CSK-interferogram og det forrige (spænder fra 2.-10. november) understøttede den vanskelige beslutning, som Civilbeskyttelsen traf om at evakuere byen Grindavík sent fredag ​​aften. Det muliggjorde også modellering af dimensionerne af digets indtrængning (den 11. november), hvilket gav en median digelængde på 15 km og topdybde på mindre end 1 km under overfladen. Billederne viser over 1 m jordforskydning i den vestlige del af Grindavík, forårsaget af udbredelsen af ​​magma-indtrængningen. Fra geodætiske modelleringsresultater konkluderer vi, at (pr. 12. november) det største område af magma-opstrømning er hentet tæt på Sundhnúkur, 3,5 km nord-nordøst for Grindavík.

Ny geodætisk modellering udføres i øjeblikket ved hjælp af et ICEYE-interferogram og GNSS-observationer, der strækker sig over de sidste 24 timer, for bedre at vurdere den igangværende aktivitet og give et estimat af de nuværende magma-tilstrømningshastigheder.

Ifølge vores seneste skøn er vurderingen af ​​vulkanfare i og omkring Grindavík uændret fra den 12. november. Alle overvågningssystemer overvåges tæt i realtid, især nær Grindavík, for tegn på pludselige ændringer. Overvågningsteamet for naturfarer hos IMO arbejder med maksimal overvågning, mens Department of Civil Protection and Emergency Management koordinerer kortvarig, midlertidig adgang til Grindavík i dag, den 13. november.

13-nov-enska-blar-litur

Skøn over de lodrette forskydninger forårsaget af diget under dets indledende udbredelse fra fredag ​​eftermiddag til lørdag morgen. Forskydningerne blev estimeret ved at kombinere ICEYE og COSMO-SkyMed pixel offset tracking resultater.


Opdateret 12. november kl. 12:30 UTC

 

Siden morgenen den 11. november har seismisk aktivitet relateret til magma-indtrængningen været nogenlunde konstant. Siden midnat den 12. november er der registreret omkring 1000 jordskælv i diget, og alle har været under M3,0 i styrke. Den mest seismiske aktivitet har fundet sted i regionen nord for Grindavík. De fleste jordskælv er i en dybde på 3-5 km svarende til den nederste del af digets indtrængning.

GPS-målinger, der dækker de seneste 24 timer, viser, at deformationen i forbindelse med digeindtrængningen, der blev dannet fredag ​​den 10. november, er aftaget. Dette kan være en indikation af, at magma bevæger sig tættere på overfladen, nye modeller vil blive kørt, så snart nye data kommer ind for at opdatere modellen.

Det var en fælles vurdering fra mødet, baseret på de seneste data, at der er plads til midlertidige foranstaltninger under kontrol af Department of Civil Protection and Emergency Management for at indsamle fornødenheder til beboerne og varetage akutte ærinder i Grindavík og omegn. areal. Under sådanne operationer er det nødvendigt at øge områdets årvågenhed gennem yderligere overvågning med det formål at forbedre påvisningen af ​​magma, der når overfladen. Det var forskernes opfattelse, at det ville være tilrådeligt at påbegynde disse operationer med det samme, da usikkerheden om begivenhedens fremskridt vokser, som dagen skrider frem. Den endelige beslutning om, hvorvidt disse handlinger vil blive gennemført, og deres gennemførelse er i hænderne på den offentlige sikkerhed og politimesteren på Suðurnes.

I lyset af denne fælles vurdering har politimesteren i Suðurnes besluttet at tillade indbyggere at dele af et begrænset område i Þorkötlustaðahverfi, og det er kun for at hente vitale genstande, kæledyr og husdyr. Dette vil blive organiseret og kontrolleret af politiet. Denne tilladelse gælder kun for Þorkötlustaðahverfi. Bemærk, en særlig operation er i gang med at hente alle heste i området nord for Austurver.  

 

 

Denne nyhed er blevet opdateret siden de seneste oplysninger fra politimesteren i Suðurnes.
Opdateret 11. november kl. 18:30 UTC

Klokken 18.00 i dag, den 11. november, afsluttedes et statusmøde mellem forskere ved det islandske meteorologiske kontor, Islands Universitet og Institut for Civilbeskyttelse og Beredskab. Formålet med mødet var at diskutere de seneste målinger af seismicitet og jorddeformation i Grindavík-regionen, udover at gennemgå de nyeste geofysiske modeller og farevurderinger. Fra kombinerede vurderinger af satellitradarbilleder, jordbaserede GPS-målinger og seismicitet blev det konkluderet, at den igangværende digeindtrængen udgør en alvorlig vulkansk fare. 

Ud fra geofysiske modeller af digets indtrængning vurderes det, at indtrængningen forplanter sig langsomt opad, idet magma menes at være 800 m under overfladen. Den nøjagtige placering af et muligt udbrudssted er ukendt, men digets 15 km længde og orientering giver en god indikation af mulige kilder. Den overordnede vurdering fra statusmødet var, at sandsynligheden for et vulkanudbrud er høj, og at et udbrud kunne være muligt på en tidsskala på blot dage. Baseret på digets udstrækning kunne magma dukke op fra dens sydlige del, lige uden for Grindavik. Derfor er sandsynligheden for et ubådsudbrud også øget, så der skal forberedes mulighed for eksplosiv aktivitet. Der er defineret et fareområde ud fra digets placering, som vist på kortet.

Kort-ragnar-enska-11-nov

Statuskort, der viser placeringen af ​​digets indtrængen baseret på kombineret satellitradarbilleder, GPS-målinger og geofysisk modellering.

Opdateret 11. november kl. 12:00

 

Siden midnat er der målt omkring 800 jordskælv i den region, hvor magma-indtrængningen finder sted. Jordskælvets aktivitet er aftaget en smule de seneste timer, men den er fortsat høj. De fleste af de seneste jordskælv har fundet sted tæt på Grindavík, hvor den sydvestlige ende af det magmatiske dige skønnes at være placeret.

Analyse af jordskælvene fra i dag og i går er i gang. Målet med dette arbejde er bedre at forstå udviklingen af ​​magma-indtrængningen. I øjeblikket tyder data på, at magma-indtrængningen strækker sig fra Stóra-Skógsfell i nord til Grindavík i syd, hvor den strækker sig under havet. I overensstemmelse med de seneste foreløbige modeller, ved hjælp af de seneste satellitdata indsamlet i aftes, er den laveste dybde af toppen af ​​magma-indtrængningen nord for Grindavík 1,5 km. Fælles fortolkning af jord- og satellitmålinger indikerer, at størrelsen af ​​magma-indtrængningen og hastigheden, hvormed den bevæger sig, er flere gange større, end der tidligere er blevet målt på Reykjanes-halvøen. Vores vurdering er, at et udbrud, hvis det skulle ske, vil stamme fra den nordlige side af magma-indtrængningen. Det betyder, at der er større sandsynlighed for, at et udbrud begynder tæt på Sundhnjúkagígur.

Forskere mødes regelmæssigt for at fortolke dataene og opdatere de nyeste modeller og farevurderinger. Der afholdes et møde for journalister kl. 12.00 i Institut for Civilbeskyttelse og Beredskab. De nuværende forhold og fremtidige scenarier vil blive diskuteret.

Sandsynligheden for et vulkanudbrud i den nærmeste fremtid vurderes at være betydelig.

 

Skjalftavirkni_1011_1111

Gennemgået jordskælv siden kl. 21 i går aftes.

Opdateret 10. november kl. 23:30

 

Der er sket væsentlige ændringer i den seismiske aktivitet målt nær Sundhnjúkagígar nord for Grindavík og deformation observeret på Reykjanes-halvøen i eftermiddag. Den seismiske aktivitet har bevæget sig sydpå mod Grindavík. Baseret på hvordan den seismiske aktivitet har udviklet sig siden kl. 18.00 i dag, sammen med resultater fra GPS-målinger, er der en sandsynlighed for, at en magma-indtrængning har strakt sig under Grindavík. I lyset af dette resultat har politimesteren i Suðurnes i samarbejde med civilbeskyttelsesmyndighederne besluttet at evakuere Grindavík. Et nødniveau for civilbeskyttelse er nu i kraft. Dette er ikke en nødevakuering. Beboere i Grindavík rådes til at gå forsigtigt frem.

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at afgøre præcist, om og hvor magma kan nå overfladen. Noget tyder på, at en betydelig mængde magma bevæger sig i et område, der strækker sig fra Sundhnjúkagígum i nord mod Grindavík. Mængden af ​​involveret magma er betydeligt mere end hvad der blev observeret i de største magma-indtrængninger i forbindelse med udbruddene ved Fagradalsfjall. Yderligere data indsamles for at beregne modeller, der giver et mere præcist billede af magma-indtrængningen. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige, hvornår dette arbejde vil være afsluttet.


 

Opdateret 10. november kl. 20.00

 

Den seismiske aktivitet, der i øjeblikket måles ved Sundhnjúkagígar, forekommer inden for et område omkring 3 km nordøst for Grindavík. De laveste jordskælv, der er målt nu, er i en dybde på omkring 3-3,5 km.

De tegn, der kan ses nu ved Sundhnjúkagígar, ligner dem, der blev set på tærsklen til det første udbrud ved Fagradalsfjall i 2021 og minder meget om den seismiske aktivitet, der blev målt omkring en måned før det udbrud. Det mest sandsynlige scenarie nu, når man tager den aktivitet i betragtning, der kulminerede i begyndelsen af ​​den 19. marts 2021 , er, at det vil tage flere dage (i stedet for timer) for magma at nå overfladen. 

Samsett-mynd-10-nov

 

Jordskælv den 10. november (indtil kl. 18.48). Det islandske meteorologiske kontors seismiske netværk er vist med trekanter. Fire seismiske stationer omkring den aktuelle seismiske aktivitet har vist en stor stigning i rysten siden kl.

Opdateret 10. november kl. 18.30

 

Nationalkommissæren for det islandske politi har i samråd med politichefen i Suðurnes erklæret en civilbeskyttelses-alarmfase på grund af den intense jordskælvsværm, der startede kl. 15 i dag ved Sundhnjúkagígar, nord for Grindavík. Der er mulighed for større jordskælv, end man hidtil har oplevet, og dette hændelsesforløb kan føre til et udbrud. Civilbeskyttelsesberedskabsfasen betyder, at risikoen er stigende, og der bliver truffet foranstaltninger for at sikre den største sikkerhed for dem, der bor/opholder sig i området. Dette gøres ved at øge forholdsreglerne i det relevante område.

Flyfarvekoden er blevet forhøjet til orange (øget uro med øget sandsynlighed for udbrud). IMO følger situationen nøje. Beboere opfordres til at følge informationen på Almannavarnir .


 

Opdateret 10. november kl. 14.00

 

Tidligere i dag, klokken 12:44, opstod et jordskælv med en styrke på 4,1 nær Sýlingarfell, vest for Sundhnjúkagígar. Kraterne ligger omkring 2-3 km nordøst for Grindavík. En tæt sværm af jordskælv begyndte omkring klokken 07.00 i morges i samme område, og der er registreret næsten 800 jordskælv siden midnat, heraf 9 større end 3. Jordskælvenes dybde er omkring 5 km. Sådanne jordskælvssværme er tidligere blevet registreret i dette område. Det kan ikke udelukkes, at den seismiske aktivitet nær Sundhnjúkagígar skyldes magmabevægelser i dybden.

Magmaophobning fortsætter nær Þorbjörn i samme dybde og med samme hastighed som før. Det er ledsaget af sværmlignende seismisk aktivitet, som det blev bemærket i går og i morges. Mens magmaakkumulering fortsætter, kan der forventes igangværende seismisk aktivitet på grund af stressfrigivelse i området. Jordskælv op til størrelsesordenen M5,5 kan forventes i sådanne sværme, og den seismiske aktivitet kan skifte mellem områder. På dette stadium er der ingen indikationer på, at magma trænger sig vej til overfladen.

Yfirfarnir-skjalftar-10-nov

 

Gennemgået jordskælv siden midnat

Opdateret 9. november kl. 12:20

 

Omkring 1400 jordskælv er blevet registreret i de sidste 24 timer. Seismisk aktivitet steg fra midnat, og SILs seismiske netværk har detekteret syv jordskælv over M4.0 siden da. Det største jordskælv målte M4,8 klokken 12:46. Det lå vest for Þorbjörn. Det er det største jordskælv siden aktiviteten begyndte den 25. oktober. Syv jordskælv M4.0 eller større i størrelse blev målt i området fra Eldvörp til området øst for Sýlingarfell. Mens akkumuleringen af ​​magma fortsætter, kan der forventes seismisk aktivitet på Reykjavík-halvøen, fordi magma-indtrængningen forårsager øget spænding i området.

Ifølge GPS-data ved midnat fortsætter stigningen i området. GPS-dataene bliver gennemgået i forhold til den seismiske aktivitet i aften. Siden inflationens begyndelse og frem til i dag har stigningen været nogenlunde jævn, selvom der er observeret en acceleration af processen mellem dage. Den seismiske aktivitet i nat og i morges er et eksempel på denne episodiske seismiske aktivitet, der kan forventes, mens magmaakkumulering er i gang. At der nu er større jordskælv end tidligere i området, betyder ikke nødvendigvis en øget hastighed af magma-akkumulering.

9-nov-mynd

 

Gennemgået jordskælv siden midnat i nat

Opdateret 8. november kl. 14.40

 

Cirka 1200 jordskælv er blevet målt i de sidste 24 timer, de fleste af dem i området mellem Þorbjörn og Sýlingafell, svarende til dagen før. Det største jordskælv var M3.4 kl. 12.31 i nat, lige syd for Þorbjörn. Den seismiske aktivitet fortsætter i samme dybde som før. Det er sandsynligt, at seismisk aktivitet vil fortsætte og være episodisk i intensitet, mens magmaakkumulering er i gang. 

Opløftningen fortsætter med samme hastighed som før ifølge satellit- og GNSS-data. Interferogram (InSAR) for perioden 28. oktober – 6. november, der viser næsten lodret bevægelse, bekræfter dette, men det viser også forskydninger på grund af fejlbevægelser forbundet med den seismiske aktivitet. Opdaterede modeller baseret på de samme data estimerer, at magma fortsætter med at akkumulere i en vandret tærskel i en dybde på omkring 5 km, og siden begyndelsen af ​​inflationsbegivenheden (27. oktober) er den gennemsnitlige tilstrømning estimeret til omkring 5 m 3 /s (usikkerhed er ±2 m 3 /s)

Bylgjuvixlm-8-nov-uppfaerd

 

Interferogram (InSAR) for perioden 28. oktober – 6. november viser, at deformationen i den periode er omkring 7 cm. SW for bjerget Þorbjörn er en offset i deformationssignalet forårsaget af fejlbevægelser fra jordskælv.

Opdateret 7. november kl. 13:30

 

Der har været omkring 900 jordskælv i de sidste 24 timer, de fleste af dem i området mellem Þorbjörn og Sýlingafell. Det største jordskælv var M2,9 og fandt sted omkring klokken 7 i morges. Den seismiske aktivitet forbliver på samme dybde som før.

Ifølge satellitdata behandlet omkring kl. 17 i går og dækker perioden mellem 4.-6. november, bekræfter det, at stigningen fortsætter omkring Þorbjörn. De samme data viser ingen tegn på magmaakkumulering i Eldvörp eller nær Sýlingarfell, øst for Svartsengi, hvor seismisk aktivitet er blevet målt i de seneste dage.

Magmaophobning fortsætter i en dybde på omkring 5 km i NW for Þorbjörn. Hvis den 27. oktober betragtes som startdagen for inflationsbegivenheden indtil i dag, har stigningstakten været nogenlunde konstant, selvom der er observeret en acceleration af processen mellem dage. Det er sandsynligt, at seismisk aktivitet vil fortsætte og være episodisk i intensitet, mens magmaakkumulering er i gang.  

Yfirfarnir-skjalftar-7-nov

 

Gennemgået jordskælvssteder siden den 6. november og i dag indtil kl.

Opdateret 6. november kl. 13:15

 

I de sidste 24 timer er omkring 1300 jordskælv blevet opdaget på Reykjanes-halvøen, hvoraf tre jordskælv var over M3. Det største jordskælv var M3.6 i morges og lokaliserede 3 km NØ for bjerget Þorbjörn.

Deformationsdata viser, at stigningen fortsætter i området, og der er indikationer på GNSS-observationer om en stigning i inflationsraterne siden 3. november. Siden starten af ​​inflationen er stigningen ved GNSS-stationen ved Þorbjörns bjerg nået 7 cm. Deformationen er forårsaget af en indtrængning af tærsklen på omkring 5 km dybde. Modellering, baseret på data siden 27. oktober, indikerer, at volumenændringen forbundet med denne inflationsbegivenhed har nået næsten det dobbelte af volumenændringen forbundet med de fire tidligere inflationsbegivenheder i samme område mellem 2020-2022. Indstrømning af magma/magmatiske væsker ind i karmlegemet er estimeret til ca. 7 m3/s, hvilket er ca. fire gange større end den højeste tilstrømning, der er estimeret under tidligere inflationsbegivenheder her.

Mens inflationen fortsætter, kan øget seismicitet i området forventes fra yderligere stressændringer induceret i skorpen. 

6-nov-2023

Data fra GNSS station ved Mt. Þorbjörn. Grafen nederst viser stigningen.

 

Opdateret 4. november kl. 23:30

 

Efter klokken 17.30 i går faldt den seismiske aktivitet betydeligt. I de sidste 12 timer er der registreret omkring 900 jordskælv, alle under M3.0. Aktiviteten efter midnat har primært været placeret ved Sundhnjúkagígar – NØ for Þorbjörn, samt vest for Eldvörp.

Seismiciteten er faldet betydeligt siden i går, men udviklingen af ​​jordskælvets størrelse, antallet af jordskælv og deres placering er sammenlignelig med udviklingen, der tidligere er set relateret til magma-akkumulering i nærheden af ​​Þorbjörn.

De seneste deformationsdata viser, at løftningen fortsætter i området. Denne hævning menes at skyldes magmaophobning NV for Þorbjörn i 4-5 km dybde. Mens denne magma-akkumulering fortsætter, kan øget seismicitet i området forventes fra øgede spændinger i skorpen. Stenspyn kan forekomme efter store jordskælv, så der skal udvises forsigtighed ved stejle skråninger.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området tæt og mødes med civilbeskyttelsesagenturet for at diskutere situationen. Tegn på magma, der kommer mod overfladen, vil fremstå som øget, lavere seismicitet og hurtig skorpedeformation ved overfladen samt vulkansk tremor, som er en høj frekvens af mange små jordskælv. På nuværende tidspunkt kan der ikke ses klare tegn på noget af dette, men situationen kan ændre sig med kort varsel.

Virkni_04112023

Jordskælv (cirkler) med styrke over 1,5 fra midnat den 3. november til kl. 10.45 den 4. november. Farvebjælken til venstre viser tidspunktet for jordskælvene, og størrelsen af ​​cirklerne repræsenterer begivenhedernes relative størrelse. Placeringer af seismiske stationer (trekanter) og GPS-deformationsstationer (firkanter) er også vist.


 

Opdateret 3. november kl. 15.00

Et jordskælv med en styrke på 4,3 blev opdaget kl. 13.14 i dag mellem Þorbjörn og Sýlingarfell. Endnu et jordskælv med en styrke på 3,5 blev opdaget kl. 14:01 i Þorbjörn. Disse jordskælv menes at skyldes vedvarende stress i skorpen fra magma-akkumulering under Þorbjörn-bjerget. Der er ikke påvist vulkansk rystelse, og området bliver stadig overvåget nøje.

Opdateret 3. november kl. 13:50

 

Ifølge målinger fra kl. 11.00 i dag fortsætter hævningen centreret nordvest for Þorbjörn. Hævningen er forårsaget af en magma-indtrængning i en dybde på omkring 4 km. Seismisk aktivitet fortsætter på Reykjanes-halvøen på grund af ændringer i skorpespændingen forårsaget af indtrængen. En stigning i jordskælvsaktivitet blev registreret efter midnat og om morgenen. Siden midnat er der registreret omkring 1.000 jordskælv i området, hvoraf to er over M3.0 og to over M4.0. Det største jordskælv i den nuværende sværm blev målt kl. 8:06 og var 4,3 stort. De største jordskælv i nat ser ud til at opstille sig i nord-sydlig retning vest for Þorbjörn. Dette sker på tidligere kendte sprækker, hvor spændinger har akkumuleret i forbindelse med pladetektonik og kan krølle på grund af spændinger fra indtrængninger.

Der er i øjeblikket ingen klare tegn på, at magma bevæger sig tættere på overfladen. Tegn på, at magma er på vej op til overfladen, vil vise sig i mindre seismisk aktivitet og stigende rysten, som er en høj frekvens af små jordskælv. Samtidig skal pludselig deformation af overfladen måles med GPS-målinger. Udviklingen af ​​denne begivenhed følges nøje, da begivenhedsforløbet kan ændre sig med meget kort varsel.   

Modelberegninger viser, at indtrængen er lokaliseret nordvest for Þorbjörn, som vist på det medfølgende billede. Den seneste seismiske aktivitet har været over selve indtrængen. Jordskælvene målt ved Eldvörp og øst for Grindavík-vejen skyldes spændinger fra indtrængning af magma fra Þorbjörn, snarere end tegn på magmabevægelser i disse områder.

Ragnar-enska-3-nov

 

 

Omtrentligt centrum for magma-indtrængning ifølge modelberegninger baseret på GPS- og satellitbilleder sammen med seismisk aktivitet fra 2. november kl. 20.00 til 3. november kl. 12.00 større end M1.0 i størrelse. Modellen antager en kasseformet indtrængen, men dens længde og bredde er behæftet med en del usikkerhed. Modellen vil jævnligt blive opdateret med de nyeste data, når den først er erhvervet, og størrelsen og formen af ​​indtrængen kan ændre sig betydeligt, så der er en del usikkerhed omkring modellen.


 

Opdateret 2. november kl. 15.00

 

GPS-data fra de sidste 24 timer indikerer, at stigningen fortsætter med en lignende hastighed i området nordvest for Mt. Þorbjörn. Jordskælvsaktiviteten har været ret stabil, men i går blev der registreret omkring 800 jordskælv i området omkring Þorbjörn, og det største var M3,7 kl. 12:56. Siden midnat i dag er der registreret omkring 400 jordskælv i området, hvoraf det største måler M2,8 kl. 9:51. Mere detaljerede analyser af nyere GPS-data bekræfter, at der dannes en magma-indtrængning i en dybde på 4-5 km under området nordvest for Þorbjörn.  

Det er vigtigt at bemærke, at seismisk aktivitet sandsynligvis vil fortsætte nordvest for Þorbjörn, og jordskælv over M4.0 kan findes i befolkede områder. Udløst seismisk aktivitet kan også forventes i de kommende dage, fordi magma-indtrængningen forårsager øget spænding i området. Stenspyn kan forekomme efter kraftige jordskælv, så det er vigtigt at være forsigtig på stejle skråninger.  

2-nov

 

Gennemgået jordskælv fra midnat den 1. november til den 2. november kl.

Opdateret 1. november kl. 12:20

 

Den 25. oktober begyndte en intens jordskælvsværm nær Svartsengi, nord for Grindavík på Reykjanes-halvøen. Indtil videre er over 10.500 jordskælv blevet opdaget i sværmen, med over 26 jordskælv, der overstiger størrelsesordenen tre, hvoraf det største var på størrelsesordenen 4,5 den 25. oktober kl. 08:18 UTC.

Det seneste satellitradarbillede, optaget sent den 31. oktober, afslører 5 til 6 cm jordbevægelser over 12 dage, centreret lige nordvest for Mt. Þorbjörn. Samme forskydningssignal ses i kontinuerlige GPS-målinger fra stationer i regionen, begyndende den 27. oktober. De seneste GPS-resultater fra 1. november indikerer, at jordforskydninger fortsætter i regionen. Ved at kombinere seismiske, geodætiske og satellitbaserede observationer konkluderer vi, at en vulkansk indtrængen er placeret på omkring 4 km dybde lige nordvest for Mt. Þorbjörn. På nuværende tidspunkt er der ingen indikationer på, at den vulkanske indtrængen bliver mere lavvandet. Vi forventer, at seismiciteten vil fortsætte nordvest for Mt. Þorbjörn, og dette kan omfatte mærkede jordskælv, der overstiger størrelsesordenen fire. Udløst jordskælvsaktivitet er også mulig i de kommende dage på grund af stressstigninger forårsaget af indtrængen. Dette er en sandsynlig forklaring på den igangværende seismiske aktivitet, der blev opdaget vest for Þorbjörn i Eldvörp den 1. november. Udløst seismicitet er også mulig på grund af de langsigtede virkninger af magmaakkumulering under Fagradalsfjall.

Satellitbaseret InSAR-billede af Reykjanes-halvøen, der strækker sig fra 19. til 31. oktober. Dette billede giver et indblik i jordens deformation i løbet af de sidste 12 dage. Det største deformationssignal er centreret nordvest for bjerget Þorbjörn. Fra GPS-målinger er det tydeligt, at størstedelen af ​​centimeterskalaen jordforskydning er sket siden 27. oktober.

 

Opdateret 31. oktober kl. 17.00

 

I morges kl. 8.40 begyndte en jordskælvsværm ved Þorbjörn, som varede i næsten 2 timer og var usædvanlig intens. Det største jordskælv i sværmen målte M3,7. Aktivitetens centrum var lige øst for midten af ​​den stigning, der er observeret de seneste dage. Jordskælvenes dybde blev anslået til mellem 5 og 1,5 km dybde. Jordskælvsværmen er et tydeligt tegn på magmabevægelser i dybden. GPS-målinger understøtter fortolkningen, selvom stigningen, der startede for omkring fire dage siden, er aftaget. Tidligere i dag var der et møde med civilforsvaret og interessenter på Reykjanes-halvøen, hvor de seneste målinger og mulige scenarier og svar på det aktuelle scenarie blev diskuteret.

Situationen overvåges nøje

IMO følger udviklingen nøje og ser på, om mikroseismisk aktivitet stiger tættere på overfladen, hvilket kan være et tegn på, at magma bryder sig vej gennem jordskorpen. I øjeblikket er der ingen tegn på, at jordskælvsaktiviteten bliver mere lavvandet. Situationen kan dog hurtigt ændre sig, og det er ikke muligt at udelukke et scenarie, der involverer et lavaproducerende udbrud i området nordvest for Þorbjörn. Det er vigtigt at påpege, at magmabevægelser, svarende til dem, der observeres tæt på Þorbjörn, ofte forsvinder og ikke fører til et vulkanudbrud. Ikke desto mindre kunne langvarig riftning og øget (udløst) jordskælvsaktivitet i Svartsengi-området have skabt svagheder i skorpen, hvilket gør det lettere for magma at bevæge sig til lavere dybder.

THob_Skjalftavirkni_31102023

 

Gennemgået jordskælv fra midnat i dag.

Opdateret 30. oktober kl. 11.30

 

 

Sentinel-satellitdataene, der forventes at blive modtaget i går, er ikke ankommet endnu, men cGPS-dataene i området omkring Svartensgi og Þorbjörn viser, at deformationen stadig er i gang. Deformationshastigheden siden begyndelsen af ​​denne påtrængende begivenhed har været svagt faldende over tid. Foreløbige resultater fra deformationsmodeller tyder på, at den gennemsnitlige dybde, hvor den magmatiske instruktion finder sted, er omkring 4 km.

I løbet af de sidste 24 timer er omkring 1300 jordskælv automatisk blevet registreret på Reykjanes-halvøen. Det meste af denne seismicitet er placeret i en dybde mellem 2-4 km. Det største jordskælv havde en størrelsesorden M2,7 den 29. oktober kl. 11:40 UTC.

Forskere fra det islandske meteorologiske kontor foretager yderligere overflademålinger i området, herunder geokemiske observationer. Der opretholdes regelmæssig kommunikation mellem IMO, HS-Orka og Civilbeskyttelsen, mens denne uro fortsætter.

THOB_8hrap-30-okt

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag


 

Opdateret 29. oktober kl. 14.00

 

De seneste cGPS-deformationsdata omkring Þorbjörn og Svartengi-området bekræfter, at deformationen, som startede 27. oktober, fortsætter. Som indledningsvis anført, er de igangværende deformationshastigheder højere end i tidligere hændelser, som fandt sted i et lignende område i 2020 og 2022. Samlet set har seismiciteten nord for Grindavík været faldende i løbet af det seneste døgn, og der er ingen væsentlige ændringer i jordskælvsdybderne. Det er dog vigtigt at understrege, at den nuværende deformation kan udløse fornyet seismicitet i området, som kunne mærkes af mennesker.

Nye satellitdata forventes at blive leveret senere i dag, og et nyt interferogram vil blive behandlet, så snart dataene er tilgængelige. Resultaterne vil give os mulighed for at identificere og fortolke de deformationsprocesser, der har fundet sted på halvøen i løbet af de seneste 12 dage. Vi forventede at offentliggøre resultaterne i morgen.

En episode med kompleks vulkan-tektonisk uro påvirker i øjeblikket Reykjanes-halvøen. Det fortolkes som et resultat af flere deformationskilder i dybden, som interagerer og påvirker et bredt område på tværs af halvøen.

THOB_8hrap-29-okt

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag, den 29. oktober.

 

Opdateret 28. oktober kl. 13.30

 

De seneste cGPS-målinger, sammen med et nyligt erhvervet InSAR-billede over Reykjanes-halvøen, afslører et tydeligt tegn på jordløft, centreret omkring Svartsengi. Dette løftesignal begyndte på et tidspunkt den 27. oktober, og det afspejler en trykstigning, der sandsynligvis er forårsaget af en magmatisk indtrængen i dybden. Midten af ​​løftesignalet er omkring 1,5 km nordvest for Þorbjörn, tæt på Den Blå Lagune. I 2020 og 2022 blev lignende opløftningssignaler detekteret i samme område og med lignende geometri. Dette er nu den femte inflationsbegivenhed i området. Fra en indledende vurdering forekommer det igangværende opløftningssignal hurtigere end tidligere. I øjeblikket er der ingen indikationer på, at magma bevæger sig på lavere dybde. Situationen kan dog udvikle sig hurtigt. For eksempel er der sket betydelige fraktureringer i Svartsengi-området på grund af udløst seismicitet i de seneste dage. En sådan frakturering kunne gøre det muligt for magma at finde veje til mindre dybde.

Samlet set viser de seneste deformationsresultater fra Reykjanes-halvøen en kompleks, igangværende proces med magmabevægelser i jordskorpen. Disse processer påvirker et bredt område, herunder Fagradalsfjall (hvor langsigtet inflation fortsætter), øst for Festarfjall (hvor deformationen ser ud til at være stoppet), og – i de sidste 24 timer – viser et område tæt på Svartsengi inflation.

Den seismiske sværm, der begyndte den 25. oktober nord for Grindavík, har resulteret i over 7.000 jordskælv. Niveauet af jordskælv er reduceret betydeligt, selv om sværmen stadig er i gang, hvilket betyder, at mærkede jordskælv stadig er sandsynlige.

Geofysisk modellering er i gang i dag for at bestemme dybden og størrelsen af ​​hævningskilden tæt på Svartsengi. Et ekstra satellitradarbillede vil være tilgængeligt fra Reykjanes-halvøen den 29. oktober. Dette billede skulle give et endnu nærmere indblik i de seneste magmabevægelser og deformationsmønstre på halvøen.

Insar-28-okt-nr-2

 

 

“Line-of-sight” (LOS)-deformation målt af ICEYE SAR-satellitten mellem den 26. oktober kl. 05:21 UTC og den 28. oktober kl. 05:21 UTC. Satellitdata leveret i samarbejde med ICEYE ( https://www. iceye.com/ ).


 

Opdateret 27. oktober kl. 14.00

 

Det jorddeformationssignal, der er detekteret siden i går i området øst for Festarfjall, bekræftes af de seneste cGPS-data. Den vandrette forskydning i løbet af de sidste par dage er ~ 2 cm som set på FEFC-stationen, og bevægelse er nu også blevet målt på en anden cGPS-station i Selatangar. Et 1-dages interferogram, der spænder over 26. til 27. oktober, afslører ikke nogen væsentlige ændringer i området, men signalet ved FEFC målt i løbet af denne 24-timers periode var mindre end 1 cm, sandsynligvis for lille til at blive detekteret af dette interferogram. cGPS-stationer i Grindavík og nord herfor viser ingen væsentlige ændringer.

Den seismiske sværm nord for Grindavík fortsætter med omkring 1000 jordskælv siden midnat. I alt 5800 eqs er blevet registreret siden starten af ​​aktiviteten. Et jordskælv M4.0 blev målt kl. 04:02 UTC den 27. oktober omkring 2 km nord for Grindavík. Den seismiske aktivitet tolkes som skorpens reaktion på stressændringerne induceret af fortsat magmatisk indstrømning i dybden under Fagradalsfjalls vulkanske system.

Gps-stod-27-okt

 

Forskydning ved cGNSS station FEFC øst for Festarfjall. Blå lodret linje markerer begyndelsen på en digeindtrængning i juli 2023, og den røde linje starter et udbrud nær Litli-Hrútur den 10. juli 2023. De seneste datapunkter viser bevægelse og vandret bevægelse mod SØ.

Kort-27-okt

cGNSS-stationer på Reykjanes-halvøen. Data fra stationerne FEFC og STAN øst for Festarfjall viser bevægelser i det sidste døgn.

Opdateret: 26. oktober kl. 17.00

 

Den seismiske sværm, der begyndte den 24. oktober, fortsætter. Over 4.000 jordskælv er blevet registreret på Reykjanes-halvøen, hvoraf 14 havde en styrke på over M3. Det meste af aktiviteten har fundet sted mellem Stóra-Skogafell og nordøst for Eldvörp. Seismiciteten er placeret mellem 2 og 6 km dybde, med det største jordskælv (M4.5) målt den 25. oktober kl. 08:18 UTC. Forskere ved det islandske meteorologiske kontor (IMO) fortolker den igangværende seismiske aktivitet som udløst af stress induceret af den igangværende deformation ved Fagradalsfjall, som begyndte kort efter sommerens 2023-udbrud. Den igangværende seismiske sværm forventes at fortsætte de kommende dage. På længere sigt kan den fortsatte ophobning af magma under Fagradalsfjall forårsage yderligere seismiske sværme på halvøen.

Jorddeformationsmålinger nær Svartsengi og Grindavík viser ingen ændringer relateret til den igangværende seismiske sværm nord for Grindavík. En enkelt GPS-station (FEFC), øst for Festarfjall, begynder at vise lokaliseret bevægelse i sydøstlig retning. Disse målinger kunne indikere tilstedeværelsen af ​​magma i dybden langs fortsættelsen af ​​digeindtrængninger, der er i nordøstlige retning mod sydvest, som er dannet under Fagradalsfjall siden 2021.

Personale fra IMO fortsætter med at overvåge de seismiske uroligheder nøje. I de kommende dage vil satellitdata blive brugt til bedre at vurdere den rumlige udstrækning af enhver jorddeformation. Målingerne vil også blive brugt til bedre at forstå igangværende geofysiske processer på Reykjanes-halvøen.

Kort-a-ensku-26102023

 

Gennemgået udløste jordskælv fra 20.-26. oktober.

Skrevet 25. oktober: 

I nat startede en intens jordskælvsværm nær Svartsengi, nord for Grindavík. Over 1000 jordskælv er blevet opdaget der siden midnat, og sværmen er stadig i gang. De største jordskælv, der er registreret, er M3.9 kl. 5.35 UTC og M4.5 kl. 8.18 UTC. Begge disse jordskælv opstod på omkring 5 km dybde. Seneste deformationsdata indsamlet fra flere stationer omkring Þorbjörn/Grindavík området viser ikke signifikante ændringer korreleret med den igangværende seismiske aktivitet. I lyset af de data, der i øjeblikket er tilgængelige, fortolkes denne seismicitet til at være sandsynligt udløst af stressændringer relateret til tidligere påtrængende aktivitet på halvøen. Der er i øjeblikket ingen indikationer på magmavandring under Þorbjörn/Grindavík-området, men situationen kan ændre sig når som helst, og den kan udvikle sig over kort tid fra timer til dage. Som rapporteret i september er en magmatisk indtrængen i gang under Fagradalsfjall.

 

Personale fra IMO fortsætter med at overvåge området tæt og fortolke de nyeste data, efterhånden som de bliver tilgængelige.

Usikkerhedsniveauet for Department of Civil Protection er blevet erklæret på grund af denne seismiske sværm.

Gps-mynd-fyrir-frett

 

 

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag.

Mynd-3

Gennemgået jordskælvssteder fra midnat til middag den 25. oktober .

 

SjalfvirktAutomatiske lokaliseringer af jordskælv fra midnat til middag den 25. oktober .






Udbrud på vej…

Mynd tekin 22. júní ofan í gíginn sem var lengst virkur í eldgosinu sem hófst 29. maí. (Ljósmynd: Almannavarnir) / Et billede taget den 22. juni ind i det ene krater, der forblev aktivt indtil slutningen af ​​udbruddet, der begyndte den 29. maj. (Foto: Civilforsvaret)

Antallet af jordskælv i Sundhúkur-kraterrækken fortsætter med at stige

Sandsynligheden for Magma-indtrængen og et udbrud øges

9.8.2024

 

Opdateret 9. august kl. 12:30 UTC

  • Antallet af jordskælv i Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter med at stige. Næsten 300 jordskælv er blevet registreret siden mandag den 5. august
  • Omkring 300 jordskælv registreret siden 5. august. Alle er små jordskælv
  • Opløftning og magmaakkumulering under Svartsengi forbliver som de sidste par dage
  • Farevurderingen forbliver uændret. Se her .

 

Antallet af registrerede jordskælv i Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter med at stige. Alle disse er små jordskælv, med styrke under M2,0, og de fleste af dem under M1,0. I denne uge er der siden mandag den 5. august blevet registreret næsten 300 jordskælv i området. Antallet af jordskælv har været stigende de seneste uger.

Deformationsdata og modelberegninger viser, at hævning og magmaakkumulering under Svartsengi forbliver på linje med de sidste par dage. Disse data indikerer, at magmatrykket fortsætter med at stige, og dette er en tendens, der ligner ugerne op til tidligere magma-indtrængen og -udbrud.

Skjalftar09082024

Oversigt over jordskælvsaktivitet omkring Sundhnúkur-kraterrækken baseret på gennemgåede jordskælv fra 3. juni til 9. august. Til venstre ses placeringen af ​​jordskælvene på et kort; øverst til højre er der en graf, der viser størrelsen af ​​jordskælvene; og nederst til højre er der et søjlediagram, der viser antallet af jordskælv pr. uge. Søjlediagrammet viser stigende seismisk aktivitet de seneste uger sammenlignet med den lave aktivitet under det sidste udbrud fra 29. maj til 22. juni.

IMO’s farevurdering er uændret i forhold til tidligere. Den opdaterede farevurdering er gyldig indtil 13. august, hvis der ikke sker ændringer. Scenarierne præsenteret i den seneste nyhedsopdatering forbliver også uændrede.


 

Opdateret 6. august kl. 15:30 UTC

  • Antallet af jordskælv om dagen på Sundhnúkur-kraterrækken er langsomt stigende

  • Ifølge modelberegninger er der opbygget tilstrækkeligt tryk i systemet til at udløse en ny hændelse

  • Farevurderingen er uændret i forhold til sidste uge

 

Antallet af jordskælv om dagen på Sundhnúkur-kraterrækken og det omkringliggende område fortsætter med at stige. Omkring 60 jordskælv blev opdaget i løbet af de sidste 24 timer. Til sammenligning var antallet af jordskælv for godt en uge siden omkring 30 jordskælv i gennemsnit pr.

Udviklingen af ​​landhævning og magma-akkumulering under Svartsengi er forblevet den samme de sidste par dage, da landhævningen fortsætter med at falde i en langsom hastighed. Det tyder sammen med øget jordskælvsaktivitet på, at trykket i systemet er stigende. Det mangler at se, hvor meget tryk skorpen kan modstå, før den bremser, og der sker endnu en magma-udbredelse.

Ifølge modelberegninger er den estimerede mængde magma i magma-reservoiret under Svartsengi sammenlignelig med, hvad den var før starten af ​​udbruddet, der startede i slutningen af ​​maj. Indledende modelberegninger antydede, at i slutningen af ​​denne uge ville den øvre grænse for mængde, der er nødvendig for at udløse en ny magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud, være nået. Hævningshastigheden er faldet, hvilket kan resultere i et længere tidsvindue, hvis en ny begivenhed ikke starter inden for de næste par dage.

Den opdaterede farevurdering udstedt af det islandske meteorologiske kontor forbliver uændret og er gyldig indtil 13. august, med forbehold for enhver udvikling. De mulige scenarier er også uændrede.

Hazard_map_IMO_06august_2024

Scenarie 1 – Udbrud mellem Stóra-Skógfell og Sundhnúkur  (den centrale del af zone 3 på farevurderingskortet). Lignende sted til udbrud, der begyndte 18. december 2023, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024.

  • Den sandsynlige forløber er en lokaliseret jordskælvsværm mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Meget kort advarselstid før udbrud (mindre end 30 minutter).
  • Lava kunne nå Grindavíkurvegur nær Þorbjörn inden for 1,5 time og Grindavíkurvegur nær Svartsengi inden for 3 timer.

Scenarie 2 – Udbrud syd for Sundhnúkur, nær Hagafell, og strækker sig sydpå mod og potentielt inden for det nordlige Grindavík  (den sydlige del af zone 3 på farevurderingskortet og den nordlige del af zone 4). Lignende placering til udbruddet, der begyndte den 14. januar 2024.

  • Den sandsynlige forløber er en jordskælvsværm, der starter nær Stóra-Skógfell eller Sýlingarfell og bevæger sig sydpå, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Advarselsintervallet for et udbrud i dette område vil sandsynligvis være længere end i scenario 1, men det er usikkert hvor meget. Varslingsperiodens længde afhænger af, hvor langt mod syd magmaen skal bryde en vej til overfladen.
  • Lava kunne nå Nesvegur og Suðurstrandarvegur inden for 1,5 time. Lavastrømme kan potentielt lukke flugtveje på land inden for omkring 6 timer.
  • I dette scenarie kan lava nå havet øst for Grindavík inden for 1,5 til 3 timer. Hvis lava når havet, kan det forårsage lokale farer på grund af hurtig afkøling af lavaen. I første omgang ville der være en fare på grund af aske- og gasdannelse, primært saltsyre (HCl). Inden for en radius af omkring 500 meter fra det sted, hvor lavaen kommer ud i havet, ville forholdene være livstruende.
  • En magma-indtrængning, der når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige forkastningsbevægelser i Grindavík.

Der er en mulighed for, at lava kan bryde ud i Grindavík. Et scenarie er, at lava, der bryder ud fra en udluftning nord for beskyttelsesbarriererne ved Grindavík, kan strømme ind i eksisterende sprækker og derefter genopstå inden for byens grænser. Et andet scenarie er muligheden for en eruptiv sprækkeåbning i Grindavík. Men i en sådan situation er det sandsynligt, at en sprække først vil åbne sig nord for byen, før den åbner inden for bygrænsen.

 

Opdateret 30. juli kl. 13:30

  • Antallet af jordskælv om dagen i Sundhnúkur-kraterrækken stiger støt
  • Modelberegninger tyder på, at nok magma nu er blevet genopladet til Svartsengi-reservoiret til at udløse en ny begivenhed
  • Der er en øget sandsynlighed for, at dette vil ske inden for de næste 7-10 dage.
  • Geodætiske målinger viser, at stigningshastigheden er faldet en smule i løbet af de seneste par dage. Dette, sammen med den type seismicitet, der blev opdaget i går, er indikatorer på, at en digeudbredelse eller et vulkanudbrud kan være nært forestående
  • Farevurderingen er uændret i forhold til sidste uge

 

I går morges blev der påvist øget mikroseismicitet i Sundhnúkur-kraterrækken. Aktiviteten varede i omkring 50 minutter og tyder på, at trykket i systemet er stigende. I løbet af de sidste 2 uger har antallet af jordskælv pr. dag været stigende.

Modelberegninger af volumenændring tyder på, at nok magma er blevet genopladet til Svartsengi-reservoiret til at udløse en ny hændelse, med en øget sandsynlighed for, at dette sker inden for de næste 7-10 dage.

Geodætiske målinger viser, at stigningshastigheden er faldet en smule i løbet af de seneste par dage. Denne udvikling, der falder sammen med jordskælvsaktiviteten målt i går i Sundhnúkur-kraterrækken, kan være en indikator på, at en digeudbredelse og et vulkanudbrud nærmer sig.

Farevurdering uændret

Det islandske meteorologiske kontor opdaterede farevurderingen i betragtning af de seneste data. Farevurderingen er uændret i forhold til sidste uge og gælder indtil 6. august med forbehold for udvikling.

Hazard_map_IMO_30july_2024

Scenarierne offentliggjort af IMO den 23. juli er også uændrede.

Det er de scenarier, der anses for mest sandsynlige i tilfælde af et vulkanudbrud. Begge scenarier anses for lige sandsynlige og antager, at udbruddets begyndelseskraft vil ligne udbruddet i maj.

Scenarie 1 – Udbrud mellem Stóra-Skógfell og Sundhnúkur  (den centrale del af zone 3 på farevurderingskortet). Lignende sted til udbrud, der begyndte 18. december 2023, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024.

  • Den sandsynlige forløber er en lokaliseret jordskælvsværm mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Meget kort advarselstid før udbrud (mindre end 30 minutter).
  • Lava kunne nå Grindavíkurvegur nær Þorbjörn inden for 1,5 time og Grindavíkurvegur nær Svartsengi inden for 3 timer.

Scenarie 2 – Udbrud syd for Sundhnúkur, nær Hagafell, og strækker sig sydpå mod og potentielt inden for det nordlige Grindavík  (den sydlige del af zone 3 på farevurderingskortet og den nordlige del af zone 4). Lignende placering til udbruddet, der begyndte den 14. januar 2024.

  • Den sandsynlige forløber er en jordskælvsværm, der starter nær Stóra-Skógfell eller Sýlingarfell og bevæger sig sydpå, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Advarselsintervallet for et udbrud i dette område vil sandsynligvis være længere end i scenario 1, men det er usikkert hvor meget. Varslingsperiodens længde afhænger af, hvor langt mod syd magmaen skal bryde en vej til overfladen.
  • Lava kunne nå Nesvegur og Suðurstrandarvegur inden for 1,5 time. Lavastrømme kan potentielt lukke flugtveje på land inden for omkring 6 timer.
  • I dette scenarie kan lava nå havet øst for Grindavík inden for 1,5 til 3 timer. Hvis lava når havet, kan det forårsage lokale farer på grund af hurtig afkøling af lavaen. I første omgang ville der være en fare på grund af aske- og gasdannelse, primært saltsyre (HCl). Inden for en radius af omkring 500 meter fra det sted, hvor lavaen kommer ud i havet, ville forholdene være livstruende.
  • En magma-indtrængning, der når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige forkastningsbevægelser i Grindavík.
  • Der er en mulighed for, at lava kan bryde ud i Grindavík. Et scenarie er, at lava, der bryder ud fra en udluftning nord for beskyttelsesbarriererne ved Grindavík, kan strømme ind i eksisterende sprækker og derefter genopstå inden for byens grænser. Et andet scenarie er muligheden for en eruptiv sprækkeåbning i Grindavík. Men i en sådan situation er det sandsynligt, at en sprække først vil åbne sig nord for byen, før den åbner inden for bygrænsen.

 

Opdateret 23. juli kl. 18:00

  • Baseret på volumentabet observeret under digning den 29. maj og fortsat nedsynkning i den første uge af maj-juni-udbruddet, anslås det, at et volumen mellem 13 og 19 millioner kubikmeter skal genoplades, før den næste hændelse udløses
  • Ifølge modelberegninger vil den samlede opladningsvolumen sandsynligvis nærme sig 16 millioner kubikmeter i de kommende dage
  • En ny magma-indtrængen og et udbrud anses for højst sandsynligt inden for de næste to til tre uger

  • Farekort og scenarier er blevet opdateret

 

I de seneste dage har seismiciteten i Sundhnúks-kraterrækken været relativt lav, men langsomt stigende. Ti mikrojordskælv er blevet opdaget i kraterrækken i løbet af de sidste 24 timer, og omkring 90 i den seneste uge. De fleste af jordskælvene er under størrelsesordenen et og er fordelt langs kraterrækken. Til sammenligning blev der registreret over 50 jordskælv dagligt i optakten til det sidste udbrud. I løbet af de sidste par uger er seismisk aktivitet langsomt stigende dag for dag, i takt med den fortsatte ophobning af magma i Svartsengi-reservoiret.

Jorddeformationen fortsætter, og magmaakkumulering under Svartsengi har holdt sig konstant i de seneste uger. Baseret på volumentabet observeret under digning den 29. maj, og fortsat nedsynkning i den første uge af maj-juni-udbruddet, vurderes det, at et volumen mellem 13 og 19 millioner kubikmeter skal genoplades, før den næste hændelse udløses. Ifølge modelberegninger vil det samlede genopladningsvolumen sandsynligvis nærme sig 16 millioner kubikmeter i de kommende dage. Der er en vis usikkerhed i disse beregninger, men en ny magma-indtrængning og et udbrud anses for højst sandsynligt inden for de næste to til tre uger, forudsat at magma-tilstrømningen til Svartsengi-reservoiret forbliver stabil.

Graf_Merking_Landscape_DAN_23072024

En graf, der viser udviklingen af ​​magmaakkumulering og den estimerede samlede volumenændring i Svartsengi magmareservoir siden 25. oktober 2023, som inkluderer episoder med volumentab fra reservoiret (under digehændelser) og volumenopladning efter disse hændelser.

Likan_Textaleidretting_DAN_23072024

Grafen viser den estimerede volumenændring relateret til magma-akkumulering i Svartsengi-reservoiret mellem digeindtrængninger siden november 2023 .

“Alle vores geodætiske målinger og modelleringsresultater indikerer, at magmaakkumulering under Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo,” siger Michelle Maree Parks, en vulkandeformationsekspert ved det islandske meteorologiske kontor. “Det er ikke usædvanligt at se udsving i stigningen mellem daglige målinger. Det er vigtigt at se på det samlede billede baseret på både vertikale og horisontale GNSS-målinger, satellitbilleder og modeller, der strækker sig over en længere periode. I de seneste uger er der ingen indikationer i vores data eller modeller, der tyder på væsentlige ændringer i magma-tilstrømningen til Svartsengi-reservoiret, forudsat at tilstrømningshastigheden forbliver stabil, kan vi forvente et nyt digeindbrud og et udbrud i de næste to til tre uger, siger Michelle.

Opdateret farevurdering og scenarier

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingen i betragtning af sandsynligheden for en ny magma-indtrængning og et udbrud i de kommende uger. Fareniveauet er hævet i alle områder undtagen i zone 7. Farevurderingen er gældende indtil 30. juli, medmindre forholdene ændres.

Hazard_map_IMO_23july_2024

Opdaterede scenarier i tilfælde af et udbrud

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret de scenarier, der anses for mest sandsynlige, hvis der opstår et udbrud. Begge scenarier anses for lige sandsynlige, og de antager, at den indledende intensitet af det næste udbrud vil svare til udbruddet i maj-juni 2024.

Scenarie 1 – Udbrud mellem Stóra-Skógfell og Sundhnúkur (den centrale del af zone 3 på farevurderingskortet). Lignende sted til udbrud, der begyndte 18. december 2023, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024.

 

  • Den sandsynlige forløber er en lokaliseret jordskælvsværm mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Meget kort advarselstid før udbrud (mindre end 30 minutter).
  • Lava kunne nå Grindavíkurvegur nær Þorbjörn inden for 1,5 time og Grindavíkurvegur nær Svartsengi inden for 3 timer.

 

Scenarie 2 – Udbrud syd for Sundhnúkur, nær Hagafell, og strækker sig sydpå mod og potentielt inden for det nordlige Grindavík (den sydlige del af zone 3 på farevurderingskortet og den nordlige del af zone 4). Lignende placering til udbruddet, der begyndte den 14. januar 2024.

 

  • Den sandsynlige forløber er en jordskælvsværm, der starter nær Stóra-Skógfell eller Sýlingarfell og bevæger sig sydpå, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Advarselsintervallet for et udbrud i dette område vil sandsynligvis være længere end i scenario 1, men det er usikkert hvor meget. Varslingsperiodens længde afhænger af, hvor langt mod syd magmaen skal bryde en vej til overfladen.
  • Lava kunne nå Nesvegur og Suðurstrandarvegur inden for 1,5 time. Lavastrømme kan potentielt lukke flugtveje på land inden for omkring 6 timer.
  • I dette scenarie kan lava nå havet øst for Grindavík inden for 1,5 til 3 timer. Hvis lava når havet, kan det forårsage lokale farer på grund af hurtig afkøling af lavaen. I første omgang ville der være en fare på grund af aske- og gasdannelse, primært saltsyre (HCl). Inden for en radius af omkring 500 meter fra det sted, hvor lavaen kommer ud i havet, ville forholdene være livstruende.
  • En magma-indtrængning, der når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige forkastningsbevægelser i Grindavík.
  • Der er en mulighed for, at lava kan bryde ud i Grindavík. Et scenarie er, at lava, der bryder ud fra en udluftning nord for beskyttelsesbarriererne ved Grindavík, kan strømme ind i eksisterende sprækker og derefter genopstå inden for byens grænser. Et andet scenarie er muligheden for en eruptiv sprækkeåbning i Grindavík. Men i en sådan situation er det sandsynligt, at en sprække først vil åbne sig nord for byen, før den åbner inden for bygrænsen.

 

“De scenarier, vi præsenterer i dag, er baseret på de seneste data og analyser, og de giver anledning til bekymring for, at lava kan nå inden for de beskyttende barrierer ved Grindavík,” siger Matthew J. Roberts, administrerende direktør for service- og forskningsafdelingen ved det islandske meteorologiske kontor. . “Vi skal derfor være forberedte på, at lava, der bryder ud fra en udluftning nord for de beskyttende barrierer over byen, kan strømme ind i sprækkesystemet syd for Hagafell og føre lavastrømmen inden for bygrænsen,” siger Matthew.

“Erfaringerne fra udbruddet i januar 2024 fortæller os, at vi ikke kan udelukke muligheden for, at en eruptiv sprække åbner i Grindavík. Men i et sådant tilfælde er det højst sandsynligt, at en sprække først vil åbne sig nord for byen, før en sprække åbner inden for Grindavík. bygrænsen.”

“Derudover viser lavastrømsmodeller, at hvis der opstår et udbrud nær Hagafell, kan lavastrømmen lukke flugtveje på land ud af byen inden for et par timer efter udbruddet starter,” siger Matthew.

 

Opdateret 16. juli kl. 15:25

  • Fra i dag har den estimerede magma-opladning til Svartsengi-reservoiret nået den nedre grænse for, hvad der gik tabt under digebegivenheden den 29. maj og den første uge af udbruddet
  • Den nedre grænse er omkring 13 millioner kubikmeter og den øvre grænse på 19 millioner kubikmeter magma.

  • Hvis man antager, at en lignende mængde magma skal genoplades for at opbygge nok tryk i systemet til at udløse den næste hændelse (dige og/eller udbrud), indikerer geodætisk modellering, at der er meget stor sandsynlighed for, at dette vil ske inden for de næste tre uger

    Farekortet er opdateret og er gyldigt til 23. juli

 

Fra i dag har den estimerede magma-opladning til Svartsengi-reservoiret nået den nedre grænse for, hvad der gik tabt under digebegivenheden den 29. maj og den første uge af udbruddet. Den nedre grænse er omkring 13 millioner kubikmeter og den øvre grænse på 19 millioner kubikmeter magma.

Hvis man antager, at en lignende mængde magma skal genoplades for at opbygge nok tryk i systemet til at udløse den næste hændelse (dige og/eller udbrud), indikerer geodætisk modellering, at der er meget stor sandsynlighed for, at dette vil ske inden for de næste tre uger .

Hvis der imidlertid kræves en større volumenændring (svarende til den, der blev opnået før begivenheden den 29. maj, ~ 20 millioner m 3 ), så vil dette blive opnået inden for de næste tre til fire uger. Dette er baseret på den antagelse, at indstrømningshastigheden af ​​magma fra dybden forbliver konstant i dag.

Opdateret farekort

Nylige dataanalyse af den tidsmæssige udvikling af sprækkeåbninger for tidligere Sundhnúks-udbrud indikerer en systematisk sydvestlig migration. I betragtning af disse data og den betydelige mængde forkastningsbevægelser i Grindavík siden november 2023, anses sandsynligheden for lavaekstrudering i zone 4 nu for at være højere for fremtidige udbrud.

Derfor er sandsynligheden for forekomst af sprækkeåbninger, lavastrømme og gasforurening blevet øget til medium i zone 4 i overensstemmelse med vurderingen af ​​disse farer i zone 3.

Denne ændring påvirker i øjeblikket ikke det overordnede fareniveau i zone 4, som fortsat er betydeligt (orange).

Farekortet er gyldigt indtil 23. juli (medmindre der sker ændringer i aktiviteten)

Hazard_map_IMO_16july_2024

 

Opdateret 11. juli kl. 9:45

 

  • Omkring 20 jordskælv er blevet målt i området for urolighederne i sidste uge
  • GPS-målinger viser, at stigningen under Svartsengi-området fortsætter med samme hastighed som i de seneste dage
  • Farekortet er blevet opdateret . Faren for lavastrømsinvasion er blevet sænket

 

Omkring 20 jordskælv er blevet målt i området for urolighederne i sidste uge, det største af størrelsesordenen M1,3 fandt sted vest for Grindavík. Seismicitetsniveauet er generelt uændret de seneste to uger.

Omkring 260 jordskælv blev opdaget på Reykjanes-halvøen i sidste uge. Omkring 60 jordskælv fandt sted i Lambafell-bjergene ved Þrengsli. Omkring 10 fandt sted i Brennisteinsfjöll. 100 jordskælv var lokaliseret i omgivelserne af søen Kleifarvatn, omkring 40 var øst for søen og de resterende var vest og sydvest for den og omkring det geotermiske område Seltún. 40 jordskælv fandt sted i Fagradalsfjall, alle under M1,0 og de fleste af dem i en dybde på 7-10 km. Omkring 20 jordskælv blev opdaget ved Reykjanestá, spidsen af ​​Reykjanes-halvøen, og omkring 20 var placeret i Reykjanes-ryggen, ca. 90 km ud for kysten sydvest for Island.

GPS-målinger viser, at stigningen under Svartsengi-området fortsætter med samme hastighed som i de seneste dage. Deformationsmønsteret vist af Sentinel-1 satellitbilleder, der dækker perioden 25. juni – 7. juli, stemmer godt overens med disse målinger. Resultaterne fra geodætisk modellering viser endvidere, at magmatilstrømningen nu er højere end før udbruddet, der startede den 29. maj. Disse data tyder på, at tidslinjen for en anden digebegivenhed og/eller udbrud forventes at være inden for uger eller måneder.

Farekortet er opdateret og er gyldigt indtil 16. juli forudsat at der ikke er ændringer i aktiviteten. Farekortet er stort set uændret bortset fra zone 1 (Svartsengi), hvor faren for lavastrømsinvasion er blevet sænket. Fareniveauet for dette område er derfor reduceret fra betydelig (orange) til moderat (gul). Risikoen for lavastrømsinvasion i zone 6 er også blevet reduceret.


 

Opdateret 5. juli kl. 17:15 UTC

 

Siden slutningen af ​​udbruddet i Sundhnúks kraterrække den 22. juni, er niveauet af seismicitet i Svartsengi-regionen stadig meget lavt med kun få små jordskælv registreret dagligt.

Jorddeformationsdata viser, at løftningen i regionen fortsætter. Dette tolkes som fortsat magma-tilstrømning til Svartsengi-reservoiret.

Geodetisk modellering er blevet brugt til at estimere magma-tilstrømningshastigheden til Svartsengi-reservoiret i perioder uden udbrud. I disse perioder betragtes systemet som “lukket”, og som sådan tager analysen ikke højde for yderligere magmatilstrømning, der opstår, når systemet er åbent i perioder med udbrud (f.eks. mængden af ​​magma, der strømmer gennem systemet og ekstruderes som lava under udbrud). Derfor afspejler grafen ikke den samlede tilstrømning i systemet siden november 2023, men kun den tilstrømning, der fodrer reservoiret, når systemet er lukket.

Magmachamber05072024

Skitsen viser det ”lukkede” system, når magmaen strømmer fra dybden (rød pil) ind i Svartsengi reservoiret til et lavere niveau ved 4-5 km (orange domæne), hvilket forårsager en trykstigning og målbar jorddeformation ved overfladen.

 

 

Data viser tilstrømningshastigheder mellem 8 og 10 m3/s frem til det første udbrud i december 2023. Herefter indikerer modellen, at magmatilstrømningen i dybden typisk har ligget i området 4 til 6 m3/s, når der tages højde for usikkerheder i resultaterne. I betragtning af usikkerheden i modellen har tilgangsraterne siden midten af ​​januar været relativt stabile. Tilstrømningen vurderes pr. i dag at være på linje med det, der er observeret siden midten af ​​januar, uden tegn på faldende tendens. Kombineret analyse af udbrudte volumener og volumenændringer inden for Svartsengi vulkanske system indikerer, at den samlede tilgængelighed af magma faktisk er højere.

Svartsengi_closed_system

Grafen viser den estimerede indstrømningshastighed af magma til Svartsengi-reservoiret i perioder uden udbrud. De grå områder svarer til udbrudsperioder eller digebegivenheder. Modellen beregner magma-tilstrømningshastighed for de perioder uden for de grå områder (farvede vandrette linjer). Den røde linje med tilhørende usikkerhed (rødt område) svarer til det aktuelle estimat af magma-tilstrømningshastighed. Bogstavet D står for Dike intrusion og stjernen for eruption.


 

Opdateret 2. juli kl. 17:00 UTC

  • Hævningsraten er nu højere end før udbruddet, der startede den 29. maj
  • Et magmavolumen på omkring 13-19 millioner m3 forlod reservoiret, da det sidste udbrud startede
  • Det er sandsynligt, at den næste digebegivenhed og/eller udbrud vil forekomme i de kommende uger/måneder
  • Farekortet er blevet opdateret

 

 

Siden slutningen af ​​det femte udbrud i Sundhnúks-kraterrækken den 22. juni fortsætter magma med at samle sig i dybden under Svartsengi-regionen. Baseret på geodætiske modelleringsresultater er den aktuelle genopladningshastighed til Svartsengi-reservoiret estimeret til at være 4-6 m3/s. Under digebegivenheden den 29. maj og den første uge af udbruddet var det estimerede volumenfald fra reservoiret 13-19 mio. m3. De nuværende modelleringsresultater indikerer, at dette samlede volumentab vil blive genopfyldt til Svartsengi-reservoiret inden for de næste 3 til 6 uger. Fra i dag er dette den sandsynlige tidsramme for den næste digebegivenhed og/eller udbrud.

Graf02072024en

En graf, der viser progressionen af ​​magmaakkumulering og det estimerede samlede volumen af ​​magma under Svartsengi mellem rækken af ​​indtrængen og udbrud, der strækker sig fra 25. oktober 2023 til i dag. De præsenterede værdier er baseret på modeller, der anvender geofysiske data. De røde prikker viser status siden 30. maj 2024.

 

Et nyt farekort er blevet offentliggjort af IMO. Farer forbundet med lavastrømning og gasforurening er blevet sænket i mange zoner. Den samlede vurdering er uændret bortset fra to zoner. Niveauet af farer i zone 3 går fra høj (rød) til betydelig (orange) og inden for zone 5 fra betydelig (orange) til moderat (gul ).

Hazard_map_IMO_2july_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 28. juni kl. 17:00 UTC

  • Lavafeltet har et areal på 9,3 km² og et volumen på cirka 45 millioner m³
  • Hævningen i Svartsengi-regionen fortsætter i høj hastighed
  • Data indsamlet i de kommende dage/uger vil hjælpe med at vurdere situationen med større sikkerhed

 

Den seismiske aktivitet i nærheden af ​​Svartsengi og Sundhnúks er meget lille med få små jordskælv registreret i de sidste par dage. Lavafeltet, der gik frem mod NW for Sýlingarfell, fortsatte med at bevæge sig meget langsomt, siden udbruddet sluttede den 22. juni, og det er nu helt stoppet.

Et hold fra Naturhistorisk Institut og Landtilsynet har behandlet data indsamlet af eksperter fra Efla, Verkís og Svarmi under droneflyvninger over udbrudsstederne den 24. juni. Disse data afslører, at lavafeltet nu har et areal på 9,3 km² og et volumen på cirka 45 millioner m³.

Tykkelse 28062024

Udvidelse og tykkelse af lavafeltet, der blev anbragt under udbruddet i Sundhnúk-kraterrækken, som begyndte den 29. maj og varede indtil den 22. juni 2024.

Opløftningen under Svartsengi-regionen fortsætter

 

De seneste jorddeformationsdata (både GNSS- og satellit-InSAR-billeder) viser, at løftningen under Svartsengi-regionen fortsætter. Hastigheden af ​​stigningen vurderes i øjeblikket til at være højere end den hastighed, der blev observeret før udbruddet, der startede den 29. maj. Hastigheden af ​​jorddeformation kan tolkes som en kontinuerlig magmaindstrømning ind i magmalegemet i 4-5 km dybde.

Interferogram28062024

Interferogram (InSAR) for perioden 13. – 25. juni viser, at deformation i den periode er omkring 3-4 cm. Billedet er baseret på data fra Sentinel-1-satellitten. Områderne med hvide konturer svarer til udvidelsen af ​​lavafelter i Fagradalsfjall- og Sundhnúks-regionerne.

Med disse præmisser forventes det, at systemet vil opføre sig på samme måde som før, og at en ny magmatisk digeudbredelse og/eller vulkanudbrud vil forekomme igen i Sundhnúks-regionen i de kommende uger. I dag er det svært at forudse med sikkerhed, hvordan situationen vil udvikle sig. De data, der indsamles i de kommende dage/uger, vil hjælpe med at vurdere situationen og muligvis forstå ændringer og evolution inden for det magmatiske system.

 


 

Opdateret 24. juni kl. 15:00 UTC

  • Udbruddet, der begyndte den 29. maj, er ophørt, efter at have varet i 24 dage
  • Dette var det femte udbrud i Sundhnúksgígaröð-serien siden december 2023
  • Jordhævningen har været stabil, men i et langsommere tempo end mellem de tidligere udbrud

 

Udbruddet, der begyndte i Sundhnúksgígaröð-serien den 29. maj, er ophørt, og der er ikke observeret nogen aktivitet i krateret siden den 22. juni. Udbruddet varede i 24 dage og var det femte i Sundhnúksgígaröð-udbrudsserien siden december 2023. Derudover dannedes lavafeltet under dette udbrud er det største efter volumen og areal.

Selvom der ikke aktivt strømmer lava fra krateret, fortsætter betydelige bevægelser i lavafeltet nord for Sýlingarfell på grund af stadig smeltet lava under den størknede overflade. I de sidste to dage er der observeret aktivitet i lava-tungerne, der krydsede den defensive barriere ved Sýlingarfell og i lavafeltet nord for barrieren. Bevægelsen i lavafeltet forventes at fortsætte i de kommende dage, da denne proces tager lang tid at stoppe.

Cirka ti dage efter udbruddet begyndte, genoptog jordløftningen i Svartsengi, hvilket tyder på en igangværende magmaophobning. Jordløftet har været stabilt siden da, men hastigheden er langsommere end det, der blev observeret mellem de tidligere begivenheder. Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området, og målinger i de kommende dage og uger vil hjælpe forskerne med at fortolke enhver udvikling i den geologiske aktivitet.

Likan_Textaleidretting-24062024

En graf, der viser progressionen af ​​magmaakkumulering og det estimerede samlede volumen af ​​magma under Svartsengi mellem rækken af ​​indtrængen og udbrud, der strækker sig fra 25. oktober 2023 til i dag. De præsenterede værdier er baseret på modeller, der anvender geofysiske data. De røde prikker viser status siden 30. maj 2024, hvilket indikerer, at hastigheden af ​​magma-akkumulering nu er langsommere end i tidligere perioder med akkumulering.

Mens magma-akkumulering fortsætter under Svartsengi, er det sandsynligt, at det seneste mønster af magma-indtrængen og -udbrud vil fortsætte. På nuværende tidspunkt er det svært at forudsige, hvornår den næste begivenhed vil indtræffe, eller hvornår magma-akkumulering vil ophøre.

Opdateret farevurdering

Det islandske meteorologiske kontor har udsendt en opdateret farevurdering. Afslutningen på det sidste udbrud har ført til ændringer på flere områder. Faren vurderes at være lavere i alle områder på grund af den reducerede sandsynlighed for lavastrømning og gasforurening. Eksperter fra det islandske meteorologiske kontor målte fredag ​​den 21. juni gasudledningen fra krateret til at være meget lav, cirka 1 kg/s.

Hazard_map_IMO_24juni_2024


 

Opdateret 22. juni kl. 19:00 UTC

 

Udbruddet, der begyndte den 29. maj, ser ud til at være forbi. I går var der lidt aktivitet synlig i krateret, og under en Civil Protection droneundersøgelse ved middagstid i dag blev der ikke observeret aktivitet. Derudover er rysten på nærliggende seismometre faldet og er nu sammenlignelig med det, der blev målt før udbruddet begyndte.

Det forventes dog, at ældre lava vil fortsætte med at strømme langsomt lidt længere langs den nordlige side af Sýlingarfell og ved forsvarsbarriere L1, hvor lava-tunger er strømmet over.

Mynd_AV22062024

 

Billede af krateret taget omkring middagstid i dag under en Civil Protection-droneflyvning over udbrudsstedet. Foto: Civilbeskyttelse

Opdateret 21. juni kl. 18:00 UTC

 

Billeder taget i morges under en Civil Protection droneflyvning viser tydeligt, at aktiviteten i krateret er aftagende. Lavastrømme fra krateret er ikke synlige på overfladen, men kan fortsætte i lukkede kanaler. Der flyder dog stadig lava aktivt i lava-tungerne, der gik over forsvarsbarrieren nord for Sýlingarfell i går. Et billede fra Civil Protection-webkameraet på Sýlingarfell viser de tre lava-tunger, der flyder over barrieren, og maskineri, der bruges til at begrænse lavastrømmen. Den vestligste lavatunge ser ud til at være den mest aktive, idet den har rykket frem adskillige meter og blevet tykkere i de sidste par timer. Udbrudsskælven er også aftagende, hvilket tydeligt ses på Meteorologisk Kontors seismometer i Grindavík, som vist på den medfølgende graf.

Den faldende synlige aktivitet i krateret og reduktionen i udbrudsrysten tyder på, at dette udbrud kan ende snart, selvom der er usikkerhed om det nøjagtige tidspunkt. GPS-målinger viser stadig landhævning i Svartsengi-området. Dette indikerer, at trykket i magmakammeret under Svartsengi fortsætter med at opbygge, selvom stigningshastigheden er langsommere end før.

Mynd1_21062024

Billede af krateret taget omkring kl. 9:30 i morges under en Civil Protection-droneflyvning over udbrudsstedet. Foto: Civilbeskyttelse

Mynd2_21062024

 

 

Lavatungerne flyder over forsvarsbarrieren nord for Sýlingarfell og bestræbelser på at begrænse lavastrømmen. Foto: Civilbeskyttelse

Mynd3_21062024

 

 

Tremormålinger fra IMO-seismometeret i Grindavík, der strækker sig over perioden fra udbruddets start den 29. maj til den 21. juni. Dette plot viser, at udbrudsrysten er aftaget de seneste dage.


 

Opdateret 18. juni kl. 15:40 UTC

  • Udbruddet er i gang, og lava flyder fra det ene krater.
  • Lava flyder mest mod nord langs bjerget Sýlingarfell.
  • Opløftningen fortsætter i Svartsengi i samme tempo. Hævningshastigheden er lidt lavere end før udbruddet startede.
  • Gasspredningsprognose og aktuelle luftkvalitetsmålinger kan findes her.

 

Udbruddet har været ret stabilt de sidste par dage, og et krater er fortsat aktivt. Lava strømmer mest mod nord fra krateret, men en del af lavaen samler sig syd for krateret. Lavaen, der strømmer mod nord, kommer ind i lavasøen nær Sýlingarfell-bjerget og fortsætter mod nord, hvor lavafeltet fortsætter med at tykne. En lille åbning i den vestlige kraterkant dukkede op i går ved middagstid, og derfra flød en lavastrøm et lille stykke mod vest mod Sundhnúkur-bjerget, men det vandløb har siden været inaktivt. Lidt eller ingen seismicitet er blevet fundet i området.

I perioden 3. juni til 10. juni blev lavaekstruderingshastigheden fra udbruddet estimeret til omkring 10 m³/s, og siden da har der ikke været væsentlige ændringer i udbruddets aktivitet, hvilket indikerer, at strømningshastigheden er stabil. På trods af det igangværende udbrud fortsætter Svartsengi-reservoiret med at vise inflation (som det blev observeret under det forrige udbrud). Geodætisk modellering viser, at opblæsningen af ​​magma-reservoiret under Svartsengi skyldes en yderligere volumenstigning i området 1-2 m³/s. Hvis magmaakkumuleringshastigheden under Svartsengi kombineres med lavaekstruderingshastigheden på overfladen, giver dette en indikation af den samlede magmaindstrømning fra dybden. Der er fortsat betydelig usikkerhed i modelberegningerne og estimeringen af ​​lavaekstruderingshastigheden fra udbruddet i den seneste uge, hvilket kan påvirke denne vurdering. Udviklingen af ​​urolighederne vil fortsat blive fulgt nøje.

Likan_Textaleidretting-en

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er ophobet under Svartsengi mellem de vulkanudbrud eller magma-indtrængninger, der har fundet sted siden november 2023.

Ifølge vejrudsigter er vindretningen fra sydøst i dag, men mere sydlig i nat. Gasforurening fra udbruddet vil gå mod nordvest og senere mod nord, og øget gasforurening kan forventes i det nordlige Reykjanes. I morgen bliver vinden let, skiftende og vestlig senere på dagen. Gasforureningen vil så bevæge sig mod hovedstadsområdet. Realtidsmålinger af luftkvalitet kan findes på loftgaedi.is og gasspredningsprognosen her.

Farevurderingen, der blev offentliggjort den 13. juni , er stadig gyldig indtil den 20. juni , medmindre der sker væsentlige ændringer.


 

Opdateret 13. juni kl. 16:30 UTC

  • Udbruddet har varet i 15 dage. Et krater forbliver aktivt
  • Lavafeltet i dette udbrud har nået 9,2 km 2 og et volumen på omkring 41 millioner m 3 , hvilket gør det til det største siden december 2023
  • Lavadammen forbliver ret stabil, men lava strømmer fra den ind i den aktive lavastrøm nord for Sýlingarfell
  • Gasforurening vil sandsynligvis fortsætte i de kommende dage. Se gasspredningsprognose
  • Farevurdering opdateret – få ændringer

 

Vulkanudbruddet, der startede den 29. maj, er stadig i gang og har derfor varet i 15 dage . Det har været nogenlunde stabilt de sidste par dage, og kun ét krater er stadig aktivt, som det har været siden 4. juni . Der er påvist meget lidt seismisk aktivitet i området.

Den vigtigste lavastrøm fortsætter med at være fra krateret mod mt. Sýlingarfell og langs bjerget på dets nordlige side. En lavadam er stadig til stede ved Sýlingarfell, men lava strømmer fra dammen ind i den aktive lavastrøm nord for Sýlingarfell. Den strøm er i en lignende kanal som lavaen, der oversvømmede Grindavík-vejen i lørdags. Lavastrømmens front nær Grindavík-vejen bevæger sig meget langsomt, men tykkere.

Fotogrammetriholdet fra Islands Naturhistoriske Institut (IINH) og National Land Survey of Iceland (NLSI) har behandlet data indsamlet af eksperter fra Efla, Verkís og Svarmi under en droneflyvning over udbrudsstedet den 10. juni. Dataene viser, at lavastrømningsfeltet har nået 9,2 km 2 og et volumen på omkring 41 millioner m 3 . Dette gør lavafeltet dannet i dette udbrud til det største af de fem udbrud, der har fundet sted i Sundhnúkur kraterrækkeområdet siden december 2023, både hvad angår areal og volumen. Til sammenligning var lavafeltet, der blev dannet i det udbrud, der startede den 16. marts og varede indtil 9. maj, omkring 6,2 km 2 i areal og 35 millioner m 3 .

Baseret på disse data er den gennemsnitlige strøm af lava fra udbruddet i perioden 3.-10. juni estimeret til 10 m 3 /s. Mellem eftermiddagen den 29. maj – 3. juni blev lavastrømmen estimeret til 27 m 3 /s, så aktivitetens kraft er aftaget noget mellem disse to målinger.

GPS-målinger indikerer, at landhævningen i Svartsengi fortsætter, og at placeringen af ​​magma-akkumuleringszonen under Svartsengi er uændret. Dette kan tyde på, at magmastrømmen fra dybden fortsætter og er større end strømmen ud af krateret på overfladen, hvilket får magma til at akkumulere under Svartsengi. Der er ingen klare tegn på en reduktion i magmastrømmen. Aktiviteten overvåges nøje, og videnskabsmænd fortsætter med at tolke enhver udvikling.

 

SENG13062024

Tidsserier fra GPS-stationen SENG ved Svartsengi siden 11. november 2023, i nord, øst og lodret retning (hhv. top-, midt-, bundbilleder). Den nederste tidsserie viser landhævningen i millimeter, og gårsdagens datapunkt (12. juni) er vist med en grøn prik. De røde lodrette linjer er tidspunkter for de sidste fem udbrud (18. december 2023, 14. januar, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024). De blå lodrette linjer repræsenterer timingen af ​​magma-udbredelsen, der har fundet sted uden at resultere i et vulkanudbrud (10. november 2023 og 2. marts 2024).

 

Betydelig gasforurening i de sidste dage

Gasforureningen fra udbruddet har været ret høj i går og i dag. Gasmålere placeret tæt på Den Blå Lagune og ved Hafnir registrerer betydelig gasforurening. Østlige vinde blæste i nat gassen mod vest, og den højeste koncentration af SO 2 blev målt over 8000 µg/m 3 . Gasforurening kan forventes at fortsætte de næste par dage. Østlige vinde fortsætter i dag, og gassen vil derefter rejse mod vest over Svartsengi-området og videre over den vestlige del af Reykjanes-halvøen. I morgen vil vindretningen variere, og gassen vil spredes bredt ud over halvøen, men som dagen går, vil vinden vende til nordlige retninger, og gas vil blæse syd over Grindavík.

Farevurderingen er blevet opdateret i lyset af udviklingen i udbruds- og vejr- og gasfordelingsprognoserne. Vurderingen er stort set uændret, bortset fra zone 5, hvor faren på grund af lavastrømmen er øget. Der er stadig en meget høj fare i zone 3, Sundhnúkur-kraterrækken, hvor udbruddet startede. Der er også en høj fare (rød) i zone 4 (Grindavík) og zone 6. I zone 1,5 og 7 er der en betydelig fare (orange). Farekortet er gyldigt indtil 20. juni med forbehold for eventuel udvikling.

Hazard_map_IMO_13juni_2024

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 11. juni kl. 16:00 UTC

 

 

  • Udbruddet har varet i 13 dage. Et krater aktivt, som forbliver relativt stabilt
  • Betydelig forurening fra udbruddet i mange dele af hovedstadsområdet og i den vestlige del af Sydisland
  • Det frarådes at deltage i udendørs aktiviteter i de områder, hvor der konstateres forurening. Luftkvaliteten kan overvåges her
  • Målinger indikerer, at landhævningen er genoptaget
  • Lava samles stadig i en lavadam lige sydøst for Sýlingarfell

 

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken, der startede for 13 dage siden, forbliver stabilt. Et krater er aktivt, og aktiviteten har været ens de sidste par dage. Seismiciteten har været meget lav i den sidste uge, kun få jordskælv er blevet opdaget.

Som rapporteret i vores nyheder i weekenden, begyndte lavastrømmen at stige ved rødderne af Sýlingarfell mod vest, og Grindavík-vejen blev oversvømmet af lava for tredje gang siden den vulkanske aktivitet begyndte ved Sundhnúkur i november sidste år. Lavatungen skrider stadig frem og flyder nu mod nordvest langs en lignende kanal som den, der flød over Grindavík-vejen i lørdags. Dens aktive flowfront er dog stadig et par hundrede meter væk fra vejen og bevæger sig meget langsomt. Lava samler sig stadig i en lavadam lige sydøst for Sýlingarfell og kan briste igen og udløse endnu en lavabølge i de næste par dage.

Målinger tyder på, at landhævningen er startet igen i løbet af sidste weekend, og nedsynkningen, der blev opdaget i de første dage af udbruddet, er stoppet. Hævningshastigheden kan endnu ikke estimeres, men det kan antages, at tilstrømningen af ​​magma til magmareservoiret har oversteget udstrømningen fra krateret.

THOB-plade_siden-20231112

 

Billedtekst: Bevægelser ved GPS-stationen THOB på Þorbjörn siden 11. november 2023 i nord, øst og lodret (top, midt, bund). Den nederste graf viser landhævningen i millimeter, og gårsdagens (10. juni) måling er vist med en grøn prik. De røde linjer er datoerne for begyndelsen af ​​de sidste fem udbrud (18. december 2023, 14. januar, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024). De blå linjer repræsenterer tidspunktet for de magmaudbredelser, der er sket uden at resultere i et udbrud (10. november 2023 og 2. marts 2024).

Gaskoncentrationen i luften overstiger niveauet for sundhedseffektgrænserne.

Der måles nu betydelig forurening fra udbruddet i mange dele af hovedstadsområdet og i den vestlige del af Sydisland. Ifølge data fra Miljøstyrelsen i Island har de højeste niveauer af SO 2 i hovedstadsområdet oversteget 500 μg/m3, og forureningen forventes at vare ved hele dagen. Personer med følsomt åndedrætssystem kan opleve ubehag. Det er at foretrække at begrænse fysisk aktivitet udendørs og undgå at lade spædbørn sove udendørs under så høje koncentrationer af gas i luften.

Her til morgen har tågeskyer lagt sig over den vestlige del af landet, og der har også været synlig vulkansk smog forårsaget af omdannelsen af ​​SO 2 -gas til SO 4 . Vulkansmog er sammensat af meget fine svovlpartikler (SO 4 ), der er blevet dannet som følge af vulkanfanens kemiske reaktion med fugt og ilt i atmosfæren ved hjælp af sollys. Når dagen er lang, som den er nu, er der en øget chance for, at der dannes vulkansk smog. Vulkansmog måles ikke på SO 2 gasdetektorer, men er synlig som en blå tåge, når en vis koncentration er nået. En stigning i meget fine partikler (PM1 og PM2.5) kan være en indikation på tilstedeværelsen af ​​SO 4 . Luftkvaliteten kan overvåges på Miljøstyrelsens luftkvalitetsdetektorer .

Vejrvagtens prognose for gasfordeling er ret langsom, variabel retning og gasforurening kan ses mange steder i det sydvestlige hjørne. Drej mod syd om eftermiddagen, der blæste gas mod nord og forurening kunne mærkes i Vogar og Reykjanesbær. Sydøstlig vind i morgen, gas blæser mod nordvest.

Gasforurening11062024


 

Opdateret 8. juni kl. 16:20 UTC

  • Fortsat aktivitet i et krater, som forbliver relativt stabilt.

  • I nat steg lavastrømmen nord for Sýlingarfell og mod Grindavíkurvegur.

  • Lavatungen nåede vejen omkring halv elleve i morges.

  • Forsiden af ​​lavafeltet er omkring 800 meter væk fra varmtvandsledningerne.

 

Udbruddet på Sundhnúksgígaröð fortsætter, og det er nu ti dage siden, det startede. Siden tirsdag den 4. juni har ét krater været aktivt. I de sidste par dage er lavaen for det meste strømmet mod nordvest og blevet tykkere nær Sýlingarfell, ligesom den langsomt er strømmet nordpå forbi Sýlingarfell og vestpå. Nat til lørdag steg lavastrømmen nord for Sýlingarfell mod vest og mod Grindavíkurvegur. I morges lørdag blev der arbejdet på at lukke hullet i beskyttelsesbarrieren ved Grindavíkurvegur, og omkring halv elleve nåede lava-tungen vejen lige nord for bommen. Lava er også strømmet ned langs barrieren og er meget tyk i nærheden af ​​den og smuldrer nogle steder hen over barrieren. Lavastrømmens hastighed er faldet siden kl. Forsiden af ​​lavafeltet er nået omkring 800 meter væk fra varmtvandsledningerne og bevæger sig langsomt hen imod dem.

Det kan konkluderes, at den nuværende bølge er forbi, men det forventes, at den vil fortsætte med at bevæge sig langsomt fremad. Situationen vil blive overvåget nøje, og endnu en stigning kan ikke udelukkes i de kommende dage.

Vefmyndavel08062024

Billedet blev taget kl. 10:10 i morges af et kamera ejet af det islandske meteorologiske kontor, placeret på Þorbjörn. Den viser lavafronten, der bevæger sig mod Grindavíkurvegur, og arbejdere i området lukker en åbning i beskyttelsesbarrieren L1.


 

Opdateret 7. juni kl. 18:00 UTC

  • Stabil eruptiv aktivitet fortsætter i et krater.

  • Lava flyder primært mod nordvest.

  • Landsynkning er stoppet i Svartsengi.

  • Farevurderingen er blevet opdateret. Gasforurening kan være bemærket i Grindavík.

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter og har stået på i ni dage. Siden tirsdag den 4. juni har ét krater været aktivt. Lava fra dette krater strømmer primært nordvest mod Sýlingarfell, hvor lavafeltet bliver tykkere; derfra bevæger aktive lavastrømme sig nord for Sýlingarfell.

InnRaud_07062024

Satellitbillede fra 5. juni , der viser aktive lavastrømme fra krateret, der strømmer nordvest mod Sýlingarfell og sydpå mod Hagafell. Dette billede er et såkaldt “nær-infrarødt” termisk billede, som fremhæver forskellen mellem varme og kolde overflader i landskabet og tydeligt adskiller lavafelter og lavastrømme i landskabet.

Et hold fra Naturhistorisk Institut og Landtilsynet har behandlet data indsamlet af eksperter fra Efla, Verkís og Svarmi under en droneflyvning over udbrudsstederne den 3. juni. Disse data afslører, at lavafeltet nu har et areal på 8,6 km² og et volumen på cirka 36 millioner m³.

Baseret på disse målinger er den estimerede gennemsnitlige strømningshastighed for lava fra udbruddet, der spænder over perioden fra eftermiddagen den 29. maj til den 3. juni, cirka 30 m³/s. Disse resultater er baseret på data, der dækker omkring 70% af lavafeltet, idet det antages, at der ikke har været væsentlige ændringer i lavafeltet uden for dette område mellem målingerne. Efter at disse målinger var opnået, ændrede udbruddets aktivitet sig, hvilket reducerede antallet af aktive kratere til et enkelt krater, der har været aktivt siden 4. juni. Der er ingen målinger af lavastrømningshastigheden siden da, men til sammenligning blev lavastrømmen fra det sidste udbrud i Sundhnúkur-kraterrækken estimeret til at være cirka 3-4 m³/s, når kun ét krater var aktivt.

I de første par dage efter udbruddet begyndte, blev der målt landsynkning i Svartsengi, hvilket indikerer, at der strømmede mere magma ud af magmareservoiret og til overfladen, end der strømmede ind i reservoiret fra dybden. Deformationsmålinger i de seneste dage viser, at landsynkning ser ud til at være stoppet, hvilket tyder på, at magmastrømmen fra dybden ind i magmareservoiret nu kan sammenlignes med strømmen mod overfladen ved Sundhnúkur-kraterrækken.

Følgende graf viser det estimerede volumen af ​​magma, der er akkumuleret under Svartsengi mellem rækken af ​​udbrud og digeindtrængninger siden november 2023. Den røde linje markerer modelberegninger fra 30. maj, hvilket indikerer, at volumen af ​​magma under Svartsengi faldt i de første dage efter udbruddet begyndte. De seneste datapunkter indikerer dog, at mængden af ​​magma under Svartsengi er stabil. Dette tyder på, at magmastrømmen fra dybden ind i magmareservoiret og op til overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken er sammenlignelig. For mere detaljeret information om magma-akkumulering under Svartsengi, se den tidligere nyhedsrapport.

 

Overvågning af potentielle ændringer i magma-reservoiret under Svartsengi

 

 

 

Som nævnt i sidste nyhedsopdatering var dette første tilfælde siden vulkanurolighederne begyndte ved Sundhnúkur-kraterrækken i december 2023, at der blev målt landsynkning i Svartsengi under et udbrud. I går frigav Islands Universitets Institut for Jordvidenskab de første klippe- og geokemiske data fra det igangværende udbrud. Deres analyse afslører, at sammensætningen af ​​den magma, der i øjeblikket når overfladen, er forskellig fra sammensætningen af ​​de sidste fire udbrud ved Sundhnúkur-krateret, i stedet ligner magmaen fra begyndelsen af ​​udbruddet i Geldingadalur i 2021. Disse resultater indikerer, at magma-reservoiret under Svartsengi udvikler sig. På dette tidspunkt er det ikke muligt endeligt at angive arten af ​​disse ændringer. Flere data vil blive indsamlet og analyseret i den nærmeste fremtid for at muliggøre en klarere fortolkning af denne udvikling.

Vigtigt regelmæssigt at overvåge gasforureningsprognoser

Vejrudsigten forudser nordenvind i dag og i morgen. Derfor vil gasforurening blive ført sydpå, hvilket potentielt vil påvirke Grindavík. Der er stadig stor usikkerhed om mængden af ​​gasser, der udsendes fra udbrudsstedet. Realtidsmålinger af forskellige gasser kan overvåges på hjemmesiden loftgaedi.is, og det islandske meteorologiske kontors gasfordelingsprognose kan findes her.

Farevurderingen er blevet opdateret på grund af udviklingen i udbruddet, foruden vejr- og gasfordelingsprognoserne. Farevurderingen forbliver stort set uændret, bortset fra zone 7, hvor faren for gasforurening er øget.

Hazard_map_IMO_7juni_2024

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 4. juni kl. 18:30 UTC

  • Udbruddet har stået på i seks dage.

  • Et krater forbliver aktivt.

  • Lava er primært strømmet nordvest mod Sýlingarfell.

  • Nye data afslører, at det er sandsynligt, at magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi.

  • Farevurderingen forbliver stort set uændret.

 

Udbruddet, der begyndte den 29. maj ved Sundhnúkur-kraterrækken, har nu varet ved i seks dage. Efter en relativt kraftig start konsoliderede eruptiv aktivitet sig i tre åbninger, der forblev aktive i løbet af weekenden. Ændringer i aktiviteten blev observeret i nat, hvor kun ét krater ser ud til at forblive aktivt i dag. (Se placeringen af ​​det aktive krater på farekortet.) Det aktive krater støder op til det krater, der tidligere udviste den mest omfattende aktivitet under det tidligere udbrud, som varede fra 16. marts til 9. maj.

Lava fra det aktive krater strømmer nordvest mod Sýlingarfell og fortsætter med at strømme nordpå. Derudover er der aktive lavastrømme, der bevæger sig sydpå mod Hagafell. Nu hvor aktiviteten er skiftet til et enkelt krater, er det sandsynligt, at lavastrømmen, der rejser sydøst mod Fiskidalsfjall, er blevet mindre.

Til denne opdatering følger to billeder fra det islandske meteorologiske kontors webkamera placeret på Þorbirn, som har udsigt over udbrudsstedet. Det første billede, taget klokken 02:00, viser magma, der kommer op fra to kratere, mens det andet billede taget en time senere kun viser magma, der kommer fra det større krater.

Gigar1_04062024Gigar2_04062024

Magma fortsætter sandsynligvis med at akkumulere under Svartsengi som før

Hældningsmålinger indikerer, at jorden fortsætter med at aftage ved Svartsengi. Da digeindtrængningen begyndte i optakten til det nuværende udbrud den 29. maj, sænkede landet sig med 15 cm ved Svartsengi. Den er dog siden aftaget yderligere 4-6 cm de følgende dage. Den langvarige landsynkning efter udbruddets begyndelse er i modsætning til, hvad der er blevet observeret i tidligere udbrud ved Sundhnúkur-kraterrækken.

I tidligere udbrud skete næsten al indsynkning samtidigt med de første dage med aktivitet, efterfulgt af en gradvist fremkommende tendens til landhævning. Det nuværende nedsynkningsmønster tyder på, at der på dette stadium strømmer en større mængde magma ud fra magmareservoiret under Svartsengi ind i Sundhnúkur-kraterrækken, end der strømmer ind i reservoiret fra dybden.

Igangværende deformationsmålinger i Svartsengi-området og udviklingen af ​​vulkansk aktivitet i de kommende dage vil give et klarere billede af den fortsatte magma-akkumulering under Svartsengi. Men numerisk modellering og lavastrømsvurderinger af udbruddet indikerer, at magmaophobning fortsætter, som det har gjort i tidligere udbrud.

Opdateret farevurdering

Dagens vejrudsigt (tirsdag) indikerer en nordlig vind, som sandsynligvis vil få vulkanske gasudledninger til at drive sydpå, hvilket udgør en risiko for forurening i Grindavík. I morgen, med en nordvestlig vind, vil gasudledningen skifte mod sydøst. Der er betydelig usikkerhed om størrelsen af ​​gasemissioner fra udbrudsstedet. Realtidsmålinger af forskellige vulkanske gasser kan overvåges på hjemmesiden loftgaedi.is.

Farevurderingen er blevet opdateret i lyset af den igangværende vulkanske aktivitet og vejrudsigter. Samlet set er den stort set uændret, men zone 7 er blevet nedgraderet til et moderat risikoniveau (gul). Zone 3, nær Sundhnúkur-kraterrækken og udbrudsstedet, udgør fortsat en høj risiko (mørkeblå). Zone 4 (Grindavík) og 6 forbliver på et betydeligt risikoniveau (rød), mens zone 1 og 5 har en bemærkelsesværdig risiko (orange). Dette kort er gyldigt indtil 7. juni.

Hazard_map_IMO_4june_2024

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 31. maj kl. 16:30 UTC

  • Vulkanudbruddet har holdt sig relativt stabilt de seneste 24 timer

  • Lavastrømmen foregår hovedsageligt mellem Hagafell og Sýlingarfell

  • Den gennemsnitlige lavastrøm i løbet af de første fire timer af udbruddet blev estimeret til omkring 1500 m³/s

  • Vulkansk smog er blevet observeret i mange områder over hele landet. Luftkvaliteten kan overvåges her

  • Gasforurening kan blive bemærket i Ölfus og hovedstadsområdet i de kommende dage

  • Se den opdaterede farevurdering her

 

Vulkanudbruddet, der begyndte omkring middagstid den 29. maj, har været relativt stabilt i løbet af det seneste døgn. Aktiviteten på udbrudsspalten strækker sig fra placeringen af ​​det krater, der brød ud i den længste del af det forrige udbrud og nord for det. Lava flyder fra krateret mod området mellem Hagafell og Sýlingarfell, og det bliver også tættere tæt på krateret. Lava fra den nordlige del af sprækken strømmer mest mod øst. Der har ikke været fremskridt i lavastrømsfronterne vest for Grindavík.

Der har været begrænset seismisk aktivitet i området, og udbrudsskælven har holdt sig stabil siden i forgårs. Der blev målt betydelige nedsynkninger på GNSS-stationer i Svartsengi-området efter digets udbredelse i onsdags, men siden er der ikke registreret væsentlige ændringer, der indikerer fornyet magma-ophobning der. Målinger i de kommende dage vil give yderligere information om udviklingen af ​​magmaakkumulering under Svartsengi og udbruddets fremskridt.

Fotogrammetriholdet fra Islands Naturhistorisk Institut og Islands National Land Survey har behandlet data fra en luftundersøgelse foretaget omkring fire timer efter udbruddet begyndte, sammen med satellitbilleder. Baseret på disse data ses det, at arealet af lavafeltet var 8,7 km² og volumenet 24 millioner m³ kl. 17:06 den 29. maj. Den gennemsnitlige lavaudledning i løbet af de første fire timer af udbruddet er estimeret til ~1500 m³/s baseret på de samme data. Estimatet for lavaudledningen fra kraterne er ikke blevet opdateret siden da, men det kan antages, at det nu er meget lavere end ved begyndelsen af ​​udbruddet. Til sammenligning blev den gennemsnitlige lavaudledning i løbet af de første timer af udbruddet, der begyndte den 16. marts, estimeret til omkring 1100-1200 m³/s (mere information på webstedet for Institute of Earth Sciences).

Vulkansmog er blevet opdaget

Vejrudsigten er sydvestlig vind frem til søndag, hvor vinden skifter til vestlig retning. Der vil komme lidt let nedbør i mange områder, især i den sydvestlige del af landet. Derfor vil gasforurening blive ført nordøst og senere mod øst, hvilket potentielt vil påvirke Ölfus og hovedstadsområdet i de kommende dage. Vulkansmog er blevet påvist i forskellige dele af landet i løbet af det seneste døgn og er blevet målt af Miljøstyrelsens overvågningsinstrumenter. Vulkansmog består af meget fine svovlpartikler (SO 4 ), der dannes på grund af kemiske reaktioner mellem vulkanfanen og atmosfærisk fugt og ilt, hjulpet af sollys. Med lange dagslystimer, som det er tilfældet i øjeblikket, øges sandsynligheden for dannelse af vulkansk smog. Vulkansmog registreres ikke på SO 2 gasmonitorer, men er synlig som en grå-blå dis, når den når en vis koncentration. En stigning i fine partikler (PM1 og PM2,5) kan indikere tilstedeværelsen af ​​SO 4 . Luftkvaliteten kan overvåges på Miljøstyrelsens luftkvalitetshjemmeside.

I næste uge er der chancer for nordlige og nordvestlige vinde, hvilket betyder, at der er lille sandsynlighed for gas- og luftforurening i befolkede områder.

31052024so2

Dette satellitbillede (Sentinel-5p) taget kl. 13:47 i går, den 30. maj, viser SO2-fanen båret mod øst fra udbruddet, som blev opdaget i Østfjordene

Opdateret farevurdering

 

IMO har opdateret farevurderingen i lyset af udviklingen af ​​vulkanudbruddet. Zone 1, 5 og 7 er blevet nedgraderet fra høj fare til betydelig (orange). Den vigtigste ændring er, at chancerne for gasforurening, askefald og lavastrøm nu anses for at være lavere end før i disse områder. Der er fortsat en meget høj fare i zone 3 (lilla), som er Sundhnúkur-kraterrækken og udbrudskilden. Den samlede fare i zone 4 (Grindavík) forbliver uændret og anses stadig for høj (rød), selvom risikoen for udluftningsåbning, lavastrømning og askefald vurderes at være lavere end tidligere. Kortet er gyldigt indtil den 4. juni, medmindre forholdene ændres.

 

Hazard_map_IMO_31maj_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 30. maj kl. 14:00 UTC

  • Væsentlig reduceret vulkansk aktivitet
  • Lavastrømmen hovedsageligt i området omkring Hagafell
  • Ingen eksplosiv aktivitet siden i går
  • GPS-målinger tyder på, at jorden i Svartsengi-området aftog omkring 15 cm, da magma strømmede derfra
  • Mulig gasforurening i S-Island i dag og i hovedstadsområdet i eftermiddag og i morgen
  • Gasdistributionsprognose er tilgængelig her
  • Betydelig usikkerhed om mængden af ​​gasser fra udbrudsstedet. Realtidsmålinger af luftkvalitet tilgængelige på webstedet for EnvironmentAgency of Iceland

 

Siden i går eftermiddags er aktiviteten på eruptivspalten ved Sundhnúkur-kraterrækken faldet markant. Aktiviteten i udbruddet har været den samme i nat og i morges, og den vulkanske rystelse har været stabil siden sidst i aftes. Der er ikke set eksplosiv aktivitet siden i går eftermiddags, hvor dampeksplosioner skete på grund af lava, der strømmede ind i sprækker og kom i kontakt med grundvandet ved Hagafell. Aktiviteten er størst tæt på krateret, der var aktivt i længst tid af udbruddet, der startede den 16. marts.

I går eftermiddags en måleflyvning over udbrudsstedet med personale fra fotogrammetri-teamet fra det islandske naturhistoriske institut og de nationale landmålinger af Island. Luftfotograferingsforholdene var udfordrende, da udbrudsfanen lå over en del af lavafeltet, der blev dannet ved udbruddets begyndelse. De data, der er indsamlet under luftundersøgelsen, behandles yderligere sammen med satellitbilleder for at få et klarere billede af lavaudledningens hastighed i de første par timer af udbruddet. Det medfølgende kort viser de groft estimerede konturer af lavafeltet, da det var omkring kl. 17 i går, eller da udbruddet havde varet i omkring fire timer. Placeringen af ​​eruptionsspalten er også angivet med røde stiplede linjer.

Udbreidsla30052024

(Klik på kortet for at se det større)

GNSS-data viser 15 cm deflation i Svartsengi-området efter digets udbredelse

Satellitbilleder taget tidligt i morges den 30. maj viser ikke nævneværdige bevægelser på revner i Grindavík by. Deformationsmålinger i realtid indikerer også, at der ikke er målt nogen væsentlig deformation der siden i aftes.

GNSS-målinger viser 15 cm deflation i Svartsengi efter digets udbredelse derfra til Sundhnúksgígar-kraterrækken. Diget, der er dannet og nu nærer udbruddet, strækker sig fra bjerget Stóra-Skógfell til bjerget Hagafell. Det anslås, at omkring 15 millioner kubikmeter magma allerede har forladt magmaophobningen under Svartsengi.

Målinger og deformationsdata, der vil være tilgængelige i de kommende dage, vil give mere information om udviklingen af ​​magma-akkumulering under Svartsengi og den mulige udvikling af udbruddet. Meteorologisk Kontor fortsætter med at overvåge området og observere begivenhedens forløb.

Gasspredningsprognose

Vejrudsigten for i dag (torsdag) forudser en vestlig vind, hvor gasforurening forventes at bevæge sig mod øst, hvilket potentielt vil blive bemærket i Ölfus og andre dele af det sydlige Island. En mere sydvestlig vind ventes senere på dagen og fortsætter i morgen (fredag). Det vil få gasforureningen til at bevæge sig mod nordøst og vil kunne opdages i hovedstadsområdet. Der er betydelig usikkerhed omkring mængden af ​​gasudledninger fra udbrudsstederne. Du kan følge gasspredningsprognosen og realtidsmålinger af forskellige gasser på hjemmesiden loftgaedi.is.

Meteorologisk kontor har modtaget meldinger om vulkansk dis i mange dele af landet, ligesom de er blevet målt på Miljøstyrelsens overvågningsinstrument i Húsavík i det nordlige Island. Ifølge gasspredningsprognosen kan en stor del af landet opleve vulkansk dis i dag. Vulkandis består af svovlpartikler (SO4) dannet på grund af kemiske reaktioner mellem udbrudsfanen og ilt i atmosfæren. Denne proces accelererer, når lufttemperaturen er højere, og solen skinner, som det var tilfældet i går, da udbruddet begyndte. Disse svovlpartikler detekteres ikke af SO2-gasmålere, men er synlige som en gråblå dis, når en vis koncentration er nået. En stigning i fine partikler (PM1 og PM2,5) kan indikere tilstedeværelsen af ​​SO4. Værdierne målt i dag ligger ikke over nogen sundhedstærskel, men du kan overvåge Miljøstyrelsens luftkvalitetsmålere .


 

Opdateret 29. maj kl. 19:10 UTC

  • Hoveddelen af ​​eruptivspalten er omkring 2,4 km lang

  • Lavaen er strømmet over Grindavík-vejen og Nesvegur-vejen

  • Ekstruderingshastigheden ved begyndelsen af ​​udbruddet blev estimeret til 1.500-2.000 m 3 /s

  • I nat skifter vindretningen mod sydvest. Gasforurening kan forekomme i hovedstadsområdet i aften og i morgen (30. maj)

 

Der er stadig et betydeligt lavaspringvand på hoveddelen af ​​sprækken, som er omkring 2,4 km lang. Den eruptive sprække strækker sig syd for Hagafell og lava strømmer kraftigt derfra, mest mod syd og vest. Lava er strømmet over Grindavík-vejen mod Þorbjörn og videre langs lavabarriererne vest for Grindavík, der oversvømmer en del af Nesvegur-vejen. En del af lavaen, der flyder mod syd, løber ind i en sprække ved Hagafell, hvor den flyder under jorden, før den kommer frem lige nord for lavabarriererne nordøst for Grindavík. En lavalap nord for Sýlingafell flyder mod vest, og den nærmer sig Grindavík-vejen ved Svartsengi.

Modelberegninger tyder på, at der fra kl. 16:30 UTC er strømmet omkring 14 millioner m 3 /s magma fra magmareservoiret under Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken. Deformationshastigheden er faldet betydeligt, men magma fortsætter med at strømme fra magmareservoiret under Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken.

 

Kort før klokken 16:00 UTC begyndte eksplosiv aktivitet, da magmaen kom i kontakt med grundvandet, hvor en lava strømmer ind i en sprække ved Hagafell. Magmaet får vandet til hurtigt at blive omdannet til gasformig tilstand (damp), hvilket forårsager dampeksplosioner og tephrafald (aske).

Der er betydelig usikkerhed omkring mængden af ​​gasser fra udbrudsstedet. I nat skifter vindretningen mod sydvest og derfor føres gasforurening mod nordøst og kunne mærkes i hovedstadsområdet i nat og i morgen (torsdag). Gasfordelingsprognose kan ses her og realtidsmålinger af forskellige gasser på loftgaedi.is

Hazard_map_IMO_29may_2024_1800hrs

 

(Klik på kortet for at gøre det større)

 

Opdateret 29. maj kl. 14:50 UTC

  • Et vulkanudbrud startede ved Sundhnúkur-kraterrækken kl. 12:46 UTC i dag

  • Lavaen flyder over Grindavík vej

  • Eruptivspalten er nu omkring 3,4 km lang

  • Ekstruderingshastigheden er groft estimeret til 1.500-2.000 m 3 /s

  • Seismisk aktivitet er faldet hurtigt

 

Det ser ud til, at det meste af kraften i udbruddet nu er i den sydlige ende af sprækken, der åbnede tidligere i dag. Ifølge oplysninger fra kystvagtens overvågningsflyvning er der en ret intens lavastrøm omkring Hagafell mod øst og derefter sydpå mod Melhólsnáma.

Den sydligste åbning af sprækken er nu mindre end en kilometer væk fra lavabarriererne nord for Grindavík.

Det første skøn fra videnskabsmænd er, at starten på dette udbrud er kraftigere end ved tidligere udbrud i området, men ekstruderingshastigheden er groft estimeret til 1.500-2.000 m 3 /s.

Opdateret 29. maj kl. 14:15 UTC

Lavaen er strømmet omkring 1 km mod vest, og der er en betydelig strøm syd for Stóra-Skógfell mod Grindavík-vejen. Klokken lidt over 14 nåede vulkanfanen omkring 3,4 km til luften. En anden vulkansk sprække åbnede sig vest for det største krater, der blev dannet i udbruddet, der startede den 16. marts 2024. Ekstruderingshastigheden er groft estimeret til at være 1.000 m 3 /s.

Gasforurening vil være mod sydøst og senere i dag mod øst og kan derfor mærkes i Selvogur og Ölfus. Vindretningen skifter i nat mod sydvest og dermed føres gasforurening mod nordøst og vil kunne mærkes i hovedstadsområdet i nat og i morgen (torsdag).

Gasdreifing29052024


 

Opdateret 29. maj kl. 11:40 UTC

 

Intens seismisk aktivitet er i gang på Sundhnúkur-kraterrækken. En magma- udbredelse kan være i gang eller er startet, og et vulkanudbrud kan følge.  


 

Opdateret 24. maj kl. 16:00 UTC

  • Stærk vind ind i natten kan påvirke følsomheden af ​​seismiske sensorer.

  • Deformationsdata viser, at landhævningen ved Svartsengi fortsætter

  • Omkring 18 millioner kubikmeter magma er blevet tilført magmareservoiret siden 16. marts.

  • Stadig øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og et udbrud

  • Sundhnúkur-kraterrækken er stadig det mest sandsynlige sted for et vulkanudbrud

  • Tiden for udbrudsforstadiet kan være meget kort

 

Omkring 140 jordskælv er detekteret i urolighedsområdet de seneste to dage, alle målte under M2,0. De fleste af jordskælvene er lokaliseret enten i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell eller syd for bjerget Þorbjörn. I dag er der fundet færre jordskælv i området sammenlignet med tidligere dage. Det skyldes kraftige vinde, der påvirker de seismiske sensorers følsomhed til at måle de allermindste jordskælv. Vejret forventes fortsat at påvirke de seismiske sensorers følsomhed ind i natten, men det påvirker ikke andre sensorer, der bruges til at overvåge området.

Deformationsdata viser en stabil og fortsat stigning i Svartsengi-regionen, hvilket indikerer, at magma fortsætter med at akkumulere der i dybden. Modelberegninger anslår, at ~18 millioner kubikmeter har samlet sig der siden den 16. marts, hvor det sidste udbrud begyndte. Det samlede volumen af ​​akkumuleret magma er mere nu end i de seneste tidligere begivenheder. Det betyder, at trykket i systemet fortsætter med at stige, og derfor kan det konkluderes, at der stadig er betydelige odds for en ny digeudbredelse efterfulgt af et udbrud. Tidspunktet for, hvornår dette vil ske, er dog ret usikkert, men forløberen kan være meget kort.

Graph_inflation_mogi_is24052024

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er akkumuleret under Svartsengi mellem vulkanudbrud eller magma-indtrængninger, der har fundet sted siden november 2023. De små ændringer, der er synlige på grafen, er inden for fejlmarginen og er blevet observeret før under magma-akkumuleringsprocessen , hvilket indikerer, at magmaproduktionen er forblevet stabil, og at der ikke er sket væsentlige ændringer i magmastrømmen under Svartsengi siden november 2023.

 

Opdateret 21. maj kl. 17:30 UTC

  • Magmaakkumulering under Svartsengi fortsætter med en stabil hastighed

  • Omkring 17 millioner m3 er blevet genopladet i magma-akkumuleringszonen siden begyndelsen af ​​det sidste udbrud (16. marts)

  • Stadig øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og et udbrud

  • Den forudgående tid før et udbrud kan være kort

 

Omkring 200 jordskælv blev registreret i urolighedsområdet i løbet af sidste weekend, de fleste af dem under M1,0. Det er ligesom seismiciteten i sidste uge, hvor der blev målt omkring 40 til 80 jordskælv hver dag. De fleste af jordskælvene er lokaliseret enten i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell eller syd for bjerget Þorbjörn.

Magma-akkumulering fortsætter under Svartsengi-regionen, og hævningen fortsætter også med en jævn hastighed der. Mindre ændringer i hastigheden kan ses mellem dage på de følgende grafer, men generelt fortsætter tendensen med en konstant hastighed. På dette tidspunkt antages det stadig, at der er øget sandsynlighed for en digeudbredelse og/eller et udbrud ved Sundhnúksgígar-kraterrækken.

Graph_inflation_mogi_is_21052024

Sidste nyhedsopdatering rapporterede øget mikroseismicitet i løbet af de sidste uger i området syd for Mt. Þorbjörn og vest for Grindavík. Det blev også nævnt, at det ville være muligt, at magma kunne finde vej gennem svagheder i skorpen der. På dette tidspunkt anses dette scenarie for meget usandsynligt. Den fortolkning er baseret på ny geodætisk modellering og andre data diskuteret på et videnskabeligt møde i går, 21. maj.

Denne gradvise stigning i seismicitet er sandsynligvis et tegn på spændingsfrigivelse i og omkring digets indtrængning ved Sundhnúksgígar-kraterrækken på grund af øget tryk i magma-akkumuleringszonen under Svartsengi.

Det mest sandsynlige scenarie anses stadig for at være en digeudbredelse og/eller et udbrud ved Sundhnúksgígar-kraterrækken.

HS Orka overvåger trykændringer i boringer i Svartsengi-regionen. Pludselige trykændringer har været et af de foreløbige signaler, der er set før sidste digeudbredelse og udbrud. Det er tidligere blevet rapporteret, at tegnene på en ny digeudbredelse ville være lokaliseret seismisk sværm, ændringer i deformationshastigheden og trykændringer i boringer. Mindre tryksvingninger blev observeret i går i et borehul i Svartsengi-regionen, men der var ingen signifikant stigning i seismicitet eller deformation på samme tid. Derfor blev det ikke vurderet, at trykudsvingene var tegn på en digeudbredelse.


 

Opdateret 17. maj kl. 17:00 UTC

  • Magmaakkumulering under Svartsengi forbliver stabil.

  • Omkring 16 millioner kubikmeter magma er blevet tilført magmareservoiret siden 16. marts.

  • Fortsat øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og endnu et vulkanudbrud.

  • Sundhnúkur-kraterrækken er stadig det mest sandsynlige sted for et vulkanudbrud.

  • Varsel om et udbrud kan være meget kort.

  • Nødvendig at være forberedt på andre scenarier end et vulkanudbrud på Sundhnúkur-kraterrækken.

 

Omkring 50 jordskælv blev registreret i området omkring diget i går den 16. maj, de fleste under M1,0. Dette svarer til den seismiske aktivitet, der er blevet opdaget i de seneste dage, men omkring 50 til 80 jordskælv er blevet målt om dagen, de fleste af dem forekommer i to hovedområder, mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og syd for Þorbjörn.

Magma-akkumulering fortsætter under Svartsengi, og landhævningen fortsætter i samme hastighed som før. Derfor er der stadig en øget sandsynlighed for, at der i de kommende dage kan ske et nyt digeindbrud og endnu et vulkanudbrud i Sundhnúkur-kraterrækken.

Det sidste udbrud i Sundhnúkur-kraterrækken startede den 16. marts. I de 62 dage, der er gået siden da, er omkring 16 millioner kubikmeter magma blevet tilført magma-reservoiret under Svartsengi. Dette er den længste periode med magma-akkumulering siden dette scenarie begyndte i slutningen af ​​oktober 2023.

 

Opdateret farevurdering og mulige scenarier.

 

Det islandske meteorologiske kontor har offentliggjort et opdateret farevurderingskort, der er gyldigt indtil den 21. maj med forbehold for enhver udvikling. Faren for gasforurening i forbindelse med en øget sandsynlighed for endnu et vulkanudbrud anses nu for at være høj i område 7, men var tidligere betydelig. På grund af ændringen er den samlede fare i området nu vurderet som betydelig (organge), men var tidligere moderat (gul). Fare på grund af gasforurening i andre områder er uændret i forhold til sidste uge og vurderes som betydelig. På grund af øget mikroseismicitet i område 4 er risikoen for jordskælv blevet øget.

Hazard_map_IMO_17.maj_2024

IMO har også opdateret de scenarier, der anses for mest sandsynlige.

Scenarie 1 Vulkanudbrud mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógfell (Central del af zone 3 på farevurderingskort). Lignende sted som hvor udbruddene startede den 18. december 2023, den 8. februar og den 16. marts 2024.

 

  • Sandsynlige forstadier er lokaliserede, lille seismisk sværm mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell, acceleration af deformation og trykændringer i boringer i området.

  • Meget kort varsel (mindre end 30 minutter), selv ingen varsel på grund af, at skorpen allerede er brækket.

  • Lava kunne nå Grindavíkurvegur på 2 til 4 timer.

 

 

Scenarie 2 – Vulkanudbrud syd eller sydvest for Hagafell (den sydligste del af zone 3 på farevurderingskortet). Lignende sted som hvor udbruddet startede den 14. januar 2024.

 

  •  Sandsynlige forstadier er en lille seismisk sværm, der starter nær Stóra-Skógfell eller Sýlingarfell og bevæger sig mod syd, acceleration af deformation og trykændringer i boringer i området.

  • Varslet om et udbrud i denne zone vil sandsynligvis være længere end i scenario 1, men det er usikkert hvor meget længere.

  • Lava kunne nå barriererne ved Grindavík på omkring 1 time.

  • Et digeindbrud, der strækker sig syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige sprækkebevægelser i Grindavík.

 

 

Den samlede mængde magma i magma-reservoiret under Svartsengi har aldrig været større end før 10. november 2023. Andre scenarier skal overvejes, hvis magma-akkumulering fortsætter uden magma-udbredelse eller vulkanudbrud.

Hidtil har man overvejet mængden af ​​magma, der er blevet tilføjet til magmareservoiret mellem magmaudbredelse eller -udbrud. I forbindelse med stigende magmatryk i magmareservoiret under Svartsengi, er det nødvendigt at overveje den samlede mængde magma, der skønnes at være til stede. 

Mellem 25. oktober og 10. november 2023 akkumulerede mere end 10 millioner m 3 magma under Svartsengi. Det anslås, at omkring 80 millioner m 3 magma forplantede sig fra magmareservoiret under dannelsen af ​​et 15 km langt digeindbrud den 10. november. Det kan derfor antages, at omkring 70 millioner m 3 magma var til stede i magmareservoiret under Svartsengi på det tidspunkt. Magma-akkumulering er fortsat uafbrudt siden da, og magma er strømmet ud mindst fem gange fra Svartsengi til Sundhnúksgígar-kraterrækken. Fire af disse fem gange har resulteret i et udbrud.

Hver magmaudbredelse eller vulkanudbrud har ikke udtømt magmaakkumuleringsområdet, og derfor har den indledende status for magmaakkumulering under Svartsengi varieret i hver cyklus efter november 2023, som vist i figuren nedenfor.

Vincent_Likan_Timeseries_Lagfaert_Mynd1

Billedtekst: Graf, der viser udviklingen af ​​magma-akkumulering og den estimerede samlede mængde af magma i magma-reservoiret under Svartsengi siden 25. oktober. Hver magma-udbredelse udtømte ikke reservoiret, og derfor vil startstatus for akkumulering under Svartsengi variere i hver cyklus efter november 2023. Grafen viser, at den samlede mængde magma aldrig har været højere siden dannelsen af ​​det 15 km lange dige den 10. november.

Der er nogle ligheder mellem denne sekvens af begivenheder i Sundhnúkur-kraterrækken og den, der fandt sted i Krafla-brandene, der startede i 1975. Over en 10-årig periode var der 20 magmaudbredelser, hvoraf 9 endte i et udbrud. Under Kraflabrandene brød udbredelsen alle ind i den samme digeindtrængning, men varierede i størrelse. Erfaringer fra Krafla-brandene tyder på, at efterhånden som antallet af magma-udbredelser stiger, er der behov for mere tryk for at udløse dem. Derfor må det anses for sandsynligt, at magma igen vil strømme fra magma-reservoiret under Svartsengi ind i Sundhnúkur-kraterrækken.

Billedtekst: Figurer, der viser sammenhængen mellem dannelsen af ​​et digeindbrud og landhøjden midt i Krafla-calderaen. Den nederste figur viser højden af ​​målepunktet inden for calderaen, mens den øverste figur viser afstanden (km) af begivenheder fra Krafla-calderaen i hver begivenhed, med rød farve, der repræsenterer et vulkanudbrud (Páll Einarsson og Bryndís Brandsdóttir, 2021) .

Den samlede mængde magma i reservoiret under Svartsengi har aldrig været højere siden den 15 km lange digeindsats dannet den 10. november. Efterhånden som der går mere tid uden en ny magma-udbredelse ind i Sundhnúkur-kraterrækken, øges sandsynligheden for, at magma finder vej til andre områder, hvor der er svaghed i jordskorpen.

Mikroseismisk aktivitet har været i gang i de sidste par uger i området syd for Þorbjörn, i den store sprækkedal ved Grindavík. I dette område er der svagheder i jordskorpen og dermed kan magma nå overfladen der. Det faktum, at magma strømmer fra magmareservoiret til området syd for Þorbjörn, er på dette tidspunkt et mindre sandsynligt scenarie end de ovenfor nævnte. Derfor er dette scenarie ikke taget i betragtning i den opdaterede farevurdering. Det islandske meteorologiske kontor vil indsamle og behandle data i løbet af de næste par dage for at kaste et bedre lys over denne mulighed.

Jardskjalftavirkni_10052024

Kortet viser jordskælv fra 10.-16. maj. Den øverste graf viser størrelsen af ​​jordskælvene, og den nederste graf viser antallet af jordskælv hver dag i samme periode.


 

Opdateret 16. maj kl. 13:00 UTC

  • Magma-akkumulering under Svarstengi fortsætter med en jævn hastighed.

  • Omkring 16 millioner kubikmeter magma er blevet tilføjet til magmareservoiret.

  • Øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og/eller et vulkanudbrud i de kommende dage.

  • Sundhnúkur-kraterrækken er det mest sandsynlige sted for et andet udbrud.

  • Et udbrud kan starte med meget kort (eller ingen) advarselstid

 

Omkring 80 jordskælv blev registreret i området omkring diget i går den 15. maj, de fleste under M1,0. Dette svarer til den seismiske aktivitet, der er blevet opdaget i de seneste dage, men omkring 50 til 80 jordskælv er blevet målt om dagen, de fleste af dem forekommer i to hovedområder, mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og syd for Þorbjörn. Tegn på ny magmavandring fra Svartsengi reservoiret til det tidligere digeområde kan omfatte lokale små seismiske sværme i og omkring intrusionen, hurtige ændringer i deformation og trykændringer i boringer i området.

Magmaophobning fortsætter under Svartsengi, og landhævningen foregår i samme hastighed som den, der er observeret siden begyndelsen af ​​april 2024. Derfor er der stadig en øget sandsynlighed for, at der i de kommende dage kan forekomme et nyt digeindbrud og endnu et vulkanudbrud i Sundhnúkur-kraterrækken .

Forud for tidligere digeindbrud og vulkanudbrud var omkring 8 til 13 millioner kubikmeter blevet tilføjet til magmareservoiret, før reservoiret svigtede, og magma strømmede fra dette til Sundhnúkur-kraterrækken. Nu er mængden af ​​magma, der er tilført, mere end den øvre grænse, da der i alt er blevet tilføjet ~16 millioner kubikmeter til reservoiret siden 16. marts, hvor det sidste udbrud startede.

Lektionen fra Krafla-brandene var, at efterhånden som antallet af digeudbredelser stiger, er der behov for mere pres for at udløse dem. Derfor må det anses for sandsynligt, at der igen vil strømme magma fra Svartsengi-magma-reservoiret til Sundhnúkur-kraterrækken, men der er usikkerhed om, hvornår der opnås tilstrækkeligt tryk til at udløse en ny digeudbredelse og/eller -udbrud.

Graph_inflation_mogi_eng_16052024

 

 

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er blevet genopladet til Svartsengi magma reservoir mellem de udbrud eller digeudbredelser, der har fundet sted siden november 2023. I tidligere digningsbegivenheder og udbrud er omkring 8 til 13 millioner kubikmeter blevet tilføjet magmaen reservoir, før reservoiret svigtede, og magma flød ind i Sundhnúkur-kraterrækken. Nu har magmamængden overskredet den øvre grænse, da der er tilføjet ~16 millioner kubikmeter til reservoiret siden 16. marts, hvor det sidste udbrud begyndte.


 

Opdateret 13. maj kl. 15:00 UTC

  • Der er øget sandsynlighed for et nyt digeindbrud og endnu et udbrud i de kommende dage.

  • Det mest sandsynlige sted for et nyt udbrud er Sundhnúk-kraterrækken.

  • Advarselsskilte forud for et udbrud kan være meget korte.

 

Jordhævningen fortsætter i Svartsengi-området i samme hastighed som tidligere observeret. Siden den 16. marts, hvor det sidste vulkanudbrud begyndte, har jordløftet nået cirka 20 cm ved GNSS-stationen i Svartsengi. Magmaophobningen fortsætter i reservoiret, og sandsynligheden for et nyt digeindbrud og et nyt udbrud stiger fortsat.

I de tidligere digeindtrængninger og udbrud i løbet af de sidste mange måneder blev omkring 8 til 13 millioner kubikmeter magma genopladet til reservoiret under Svartsengi mellem begivenhederne, før magmaen migrerede til overfladen mod Sundhnúk-kraterrækken. Nu har mængden af ​​magma tilføjet siden 16. marts overskredet den tidligere observerede øvre grænse.

Seismisk aktivitet er relativt stabil mellem dage. I den sidste uge blev der registreret omkring 50 til 80 jordskælv om dagen, hovedsagelig i områderne mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og syd for Þorbjörn. De fleste af jordskælvene har størrelsesordenen under 1,0, men der er registreret isolerede jordskælv med størrelsesordenen tæt på 2,0. Tegn på et nyt digeindtrængen forventes at svare til de tidligere observerede, såsom lokaliseret seismisk aktivitet i og omkring diget, hurtig jorddeformation og trykændringer i nærliggende boringer.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter sin 24-timers overvågning af området. Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell, og tegn på magma, der migrerer mod overfladen, vil sandsynligvis ligne de indledende faser af andre nylige udbrud i området. Dette kan ske med lidt eller ingen advarsel.

Sill13052024

Grafen viser det estimerede volumen af ​​magma, der er genopladet under Svartsengi-området mellem rækken af ​​vulkanudbrud og digeindtrængninger, der begyndte i november 2023. Bemærk, at en geomagnetisk storm i weekenden forstyrrede målingerne. (Se diskussionen nedenfor.)

Forstyrrelse i GNSS-målinger på grund af den geomagnetiske storm

Landhævning beregnes ved at måle ændringen i den tid, det tager for et signal at rejse fra satellitter, der kredser om jorden, til GNSS-modtagere på jorden. Hvis varigheden af ​​tid for signalet til at rejse mellem satellitten og modtageren aftager, indikerer det, at landet har hævet sig.

I weekenden opstod en af ​​de kraftigste geomagnetiske storme i de senere år, da solvinde fra store solpletter på Solen ramte Jorden. Den sidste geomagnetiske storm af samme størrelsesorden fandt sted den 30. oktober 2003.

Stærke solvinde sender ladede partikler ind i Jordens magnetfelt, hvilket påvirker signaltransmissioner mellem GNSS-modtagere på jorden og satellitter. Denne interferens påvirker signalets rejsetid, hvilket forårsager deformationsmålinger, der kunne fortolkes som en afmatning i magmaakkumuleringshastigheden. Dette er dog ikke tilfældet, da et nyt datapunkt beregnet her til morgen ligger på et “normalt” sted i forhold til tidligere målinger. (Se grafen ovenfor).

Forstyrrelser på grund af geomagnetiske storme påvirker ikke det islandske meteorologiske kontors mulighed for at give advarsler om forestående digeindbrud eller udbrud.


 

Opdateret 10. maj kl. 18:00 UTC

  • Der er øget sandsynlighed for et nyt digeindbrud og endnu et udbrud i de kommende dage.

  • Det mest sandsynlige sted for et nyt udbrud er Sundhnúk-kraterrækken.

  • Advarselsskilte forud for et udbrud kan være meget korte.

  • Der er udstedt et opdateret farevurderingskort.

 

Tendensen med landstigning ved Svartsengi har forblevet relativt stabil, siden det seneste vulkanudbrud sluttede, med magma-akkumulering fortsatte med en lignende hastighed. Fra i dag anslås det, at der er tilføjet cirka 14 millioner kubikmeter magma til magmakammeret siden udbruddet begyndte den 16. marts.

I digets indtrængninger og udbrud i løbet af de sidste par måneder blev der tilføjet cirka 8 til 13 millioner kubikmeter magma til kammeret under Svartsengi, før det forlod kammeret og rejste mod Sundhnúk-kraterrækken. Nu har mængden af ​​tilført magma overskredet den tidligere observerede øvre grænse. Observationer fra Krafla-udbruddene kan tilføje kontekst til denne adfærd og afsløre, at efterhånden som flere digeindtrængninger forekommer, kræves der mere pres for at igangsætte dem. Derfor er det sandsynligt, at magmakammeret under Svartsengi i sidste ende vil føde endnu en indtrængen i Sundhnúk-kraterrækken. Der er dog usikkerhed om, hvornår der opnås tilstrækkeligt tryk til at igangsætte en ny digetrusion og potentielt et udbrud, hvis magma når overfladen.

Graph_inflation_sill_en-10052024

Graf, der viser den estimerede mængde magma, der har ophobet sig under Svartsengi mellem de udbrud og digeindtrængninger, der har fundet sted på Reykjanes siden november 2023.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter sin 24-timers overvågning af området for nøje at overvåge aktiviteten. Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og kan ligne de indledende faser af andre nylige udbrud i området. Dette kunne ske med lidt eller ingen advarsel. Tegn på en ny digeindtrængen vil ligne dem, der tidligere er observeret: Lokaliserede jordskælv i og omkring diget, accelereret deformation og trykændringer i nærliggende boringer.

Øget seismisk aktivitet er blevet registreret ved Sundhnúk-kraterrækken i de seneste dage. Denne stigning i seismisk aktivitet er sandsynligvis et tegn på, at stress frigives i og omkring det nylige udbrudssted på Sundhnúk-kraterrækken på grund af øget tryk i magmakammeret under Svartsengi.

I aftes opdagede det islandske meteorologiske kontors 24-timers overvågningshold en stigning i lokaliseret seismisk aktivitet syd for Stóra-Skógfell, på et lignende sted som hvor tidligere udbrud er startet. Deformations- og trykmålinger, som skulle indikere et digeindbrud, viste ikke væsentlige ændringer. Aktiviteten varede i relativt kort varighed, men det kan ikke udelukkes, at der kan være injiceret en lille mængde magma der.

Farligt at færdes i nærheden af ​​Sundhnúk-kraterrækken

Det islandske meteorologiske kontor har udsendt en opdateret farevurdering. Afslutningen af ​​det sidste udbrud har medført opdateringer i flere områder, men den nuværende farevurdering afspejler øgede chancer for et nyt digeindbrud og muligt udbrud.

Da skorpen mellem Stóra-Skógfell og Hagafell er kraftigt sprækket, vil magma sandsynligvis finde en klar vej til overfladen uden væsentlig modstand, og derfor vil betydelig seismisk aktivitet muligvis ikke ledsage magmavandring gennem skorpen. Derfor kan varslingstider før et nyt udbrud være meget korte eller ikke-eksisterende, så det er vigtigt at udvise ekstrem forsigtighed, når man rejser til område 3, defineret på det islandske meteorologiske kontors farekort. Den nye risikovurdering er gældende indtil 14. maj, medmindre situationen ændrer sig.

Hazard_map_IMO_10maj_2024


 

Opdateret 7. maj kl. 17:45 UTC

  • Landstigningen fortsætter i Svartsengi

  • Hastigheden af ​​magmaakkumulering forbliver den samme som den, der er observeret i de seneste uger

  • Den synlige aktivitet i det aktive krater er faldet de seneste dage

  • Der er en stigende sandsynlighed for, at det aktuelle udbrud kan stige i intensitet, eller at en ny eruptiv sprække kan åbne

  • Advarsel om øget vulkansk aktivitet eller et nyt udbrud kan være meget kortvarigt

  • Gasspredningsprognosen kan følges her

  • Farevurderingen forbliver uændret

 

Udbruddet ved Sundhnúk-kraterrækken fortsætter. Lava fortsætter med at strømme et kort stykke fra den aktive udluftning, men aktiviteten i dette krater er aftagende. I løbet af den seneste uge er der kun blevet observeret ringe eller ingen ændringer i den sydlige del af lavafeltet nær de defensive barrierer øst for Grindavík.

Magmaophobning og landstigning fortsætter i Svartsengi. Kursen har været konstant i de seneste uger (se figur nedenfor). Disse målinger indikerer, at trykket fortsætter med at stige i magmakammeret. Derfor er en ny digeindtrængning fra magmakammeret under Svartsengi mod Sundhnúk-kraterrækken fortsat mulig.

Seismisk aktivitet er steget støt i og omkring udbrudsområdet den seneste uge. De fleste af jordskælvene, som generelt er mindre end størrelsesordenen 1, er placeret nord for det nuværende udbrudssted, mellem Sundhnúk og Stóra Skógfell, syd for Þorbjarnar i den store dal nær Grindavík, og mellem Grindavík og det nuværende udbrudssted. Denne gradvise stigning i seismisk aktivitet er sandsynligvis et tegn på, at der frigives stress omkring udbrudsstedet på Sundhnúk-kraterrækken på grund af øget tryk i magmakammeret under Svartsengi.

Mynd07052024

Denne figur viser et kort med placeringen af ​​jordskælv siden den 15. april ( venstre), sammen med automatiske størrelser (øverst til højre) og antallet af jordskælv pr. dag (nederst til højre).

Dette er de mest sandsynlige to scenarier vedrørende fortsættelsen af ​​aktiviteten ved Sundhnúkur-kraterrækken:

 

  • Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógafell og Hagafell, og/eller det nuværende udbrudssted kan udvides på grund af en pludselig stigning i lavastrømmen, som kan sammenlignes med de indledende faser af det sidste vulkanudbrud i området. Dette kan ske med meget lidt eller ingen advarsel.
  • Det er også muligt, at strømmen af ​​magma fra magmakammeret under Svartsengi ind i den aktive udluftning ved Sundhnúkur-kraterrækken kan stige støt, indtil der er ligevægt mellem indstrømningen af ​​magma ind i kammeret og udstrømningen til overfladen.

 

Tegn på et nyt vulkanudbrud vil sandsynligvis omfatte en pludselig stigning i jordskælv i og omkring udbrudsområdet, en acceleration i deformation og trykændringer i nærliggende boringer. Det er vigtigt at forstå, at advarselstider kan være ikke-eksisterende eller meget korte, muligvis mindre end en halv time.

Farevurderingen er uændret siden sidste opdatering. I den seneste uge er risikoen for mulige aktive lavastrømme i område 4 (Grindavík) steget fra betydelig til høj, baseret på de scenarier, der nu anses for mest sandsynlige.

Hazard_map_IMO_7may_2024

(Klik på kortet for at se en større version)

Det er svært at forudsige, hvornår der kan være en ende på den igangværende sekvens af uroligheder, der begyndte i slutningen af ​​oktober

Som tidligere nævnt er der stadig usikkerhed om forløbet af denne episode, nu hvor vulkanudbruddet har været i gang i over en måned, mens magma fortsætter med at ophobes i magmakammeret under Svartsengi. Selvom scenarierne skitseret ovenfor anses for at være mest sandsynlige, er tæt overvågning i gang for at afgøre, om magma søger andre veje end mod Sundhnúk-kraterrækken. Områder nord for Stóra-Skógfell og syd for Hagafell og Þorbjarnar overvåges nøje.

Hvis magma bevæger sig mod overfladen uden for de områder, hvor de seneste udbrud allerede har fundet sted, forventes advarselssignalerne at være mere signifikante og manifestere sig med stærkere og mere intens seismicitet end observeret i optakten til de seneste udbrud.

 

 

Opdateret 2. maj kl. 18:00 UTC

  • Landstigningen fortsætter ved Svartsengi. Tryk fortsætter med at bygge op i magmakammeret.

  • Lavastrømmen fra krateret, som har været aftagende de seneste dage, fortsætter.

  • Målinger og simuleringer indikerer, at der er betydelig usikkerhed om fremtiden. Sandsynligheden for et nyt vulkanudbrud og/eller en stigning i intensiteten af ​​udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken vokser.

  • Der er risiko for, at lava kan bryde Grindavíks østlige forsvarsværk, hvis udbruddets styrke igen øges.

  • Farevurderingen forbliver uændret.

 

Landdeformation bliver fortsat målt ved Svartsengi, og hævningshastigheden har været stabil i de seneste uger (se billedet nedenfor). Tidligere på ugen var der indikationer på, at stigningstakten for landstigninger kunne være aftaget i de foregående dage. Men målinger siden da afslører, at kursen har været stabil i de seneste par uger. Trykket fortsætter med at stige inde i magmakammeret, og der er risiko for, at magmakammeret under Svartsengi vil føde et nyt vulkanudbrud.

Skjamynd-2024-05-02-104618_Aflogun_SKHS_02052024

Grafen viser jordens bevægelse i den lodrette komponent ved GPS-stationen SKSH i Svartsengi. Målingerne indikerer, at hastigheden af ​​jorddeformation har været stabil siden begyndelsen af ​​april. Den blå linje repræsenterer tidspunktet for magma-indtrængningen, som ikke kulminerede i et udbrud, mens de røde linjer repræsenterer digebegivenheder, der resulterede i et udbrud. Den anden røde linje viser begyndelsen af ​​det igangværende vulkanudbrud.

Seismisk aktivitet er steget langs Sundhnúkur-kraterrækken i de seneste dage. Disse jordskælv er små, hvilket sandsynligvis repræsenterer en frigivelse af stress i og omkring det stadig mere tryksatte magmakammer under Svartsengi.

Lavastrømmen fra det aktive krater er væsentligt lavere end for tre uger siden, og den nuværende strømningshastighed er målt til at være relativt lille. En eventuel stigning i strømningshastigheden skal dog overvejes på trods af den i øjeblikket minimale lavastrøm.

Lava_time_series_april_15_25_30_compare

Det medfølgende kort viser ændringer i lavastrømmens tykkelse mellem 15. april, 25. april og 30. april.

Lava fra krateret har samlet sig nær Grindavíks østlige forsvarsmur i de seneste uger (L12 på billedet ovenfor). Hvis intensiteten af ​​udbruddet stiger eller nye sprækker åbner sig syd for det nuværende udbrudssted, forventes det, at lavastrømmen vil rykke frem mod det østlige forsvar af Grindavík. Lørdag den 27. april krydsede små lavastrømme forsvaret øst for Grindavík. Hvis udbruddets kraft øges igen, er der risiko for, at sådanne hændelser bliver hyppigere.

Dette er de mest sandsynlige to scenarier vedrørende fortsættelsen af ​​aktiviteten ved Sundhnúkur-kraterrækken:

  • Nye vulkanske sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógafell og Hagafell, og/eller det nuværende udbrudssted kan udvides på grund af en pludselig stigning i lavastrømmen, som kan sammenlignes med de indledende faser af det sidste vulkanudbrud i området. Dette kan ske med meget lidt eller ingen advarsel.

  • Det er også muligt, at strømmen af ​​magma fra magmakammeret under Svartsengi ind i den aktive udluftning ved Sundhnúkur-kraterrækken kan stige støt, indtil der er ligevægt mellem indstrømningen af ​​magma ind i kammeret og udstrømningen til overfladen.

Foreløbige signaler om et nyt vulkanudbrud ville ligne tidligere begivenheder med pludselig og intens seismisk aktivitet i og omkring magmakammeret og landdeformation i Svartsengi.

Det islandske meteorologiske kontors farevurdering forbliver uændret og er gyldig indtil den 7. maj, medmindre situationen ændrer sig.

Følg meteorologens prognose for gasudslip her .


 

Opdateret 26. april kl. 17:30 UTC

  • En del af lavafeltet nær barriererne øst for Grindavík fortsætter langsomt med at blive tykkere.

  • Jordhævningen i Svartsengi-området fortsætter med konstant hastighed.

  • Så længe magmaen fortsætter med at akkumulere i Svartsengi-reservoiret, øges sandsynligheden for en betydelig eskalering af den eruptive aktivitet i Sundhnúk-kraterrækken.

  • Fortsat fare på grund af gasemissioner i området.

 

Udbruddet ved Sundhnúkur fortsætter med et krater lige øst for Sundhnúkur, der forbliver aktivt fra den 5. april. Lavastrømme rejser et kort stykke syd for krateret i en åben lavakanal, men fortsætter videre i lukkede kanaler. En del af lavafeltet nær barrieren øst for Grindavík fortsætter langsomt med at tykne.

Overlitsmynd26042024

Billede fra det islandske meteorologiske kontors web-kamera taget klokken 4:30 i morges, kort før solopgang. Kameraet er placeret på toppen af ​​Þorbjörn og ser nordøst mod krateret.

Jordhævningen i Svartsengi-området fortsætter med konstant hastighed. Analytiske modeller tyder på, at mængden af ​​magma, der genoplades i reservoiret under Svartsengi, siden udbruddet begyndte den 16. marts, nu nærmer sig 10 millioner m 3 , som vist i grafen nedenfor. I tidligere hændelser begyndte magma at udbrede sig som digetrusioner fra reservoiret i 4-5 km dybde mod overfladen, da en tærskel på omkring 8-13 millioner m 3 genopladet magma blev nået.

Graph_inflation_mogi_en

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er blevet genopladet under Svartsengi-området mellem vulkanudbrud eller magmaudbredelse, der har fundet sted siden november 2023.

Så længe magmaen fortsætter med at akkumulere i Svartsengi-reservoiret, øges sandsynligheden for en betydelig eskalering af den eruptive aktivitet i Sundhnúk-kraterrækken.

 

  • Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og/eller den nuværende eruptive sprække kan forstørre sig på grund af en pludselig stigning i lavastrømmen, som kan ligne den indledende fase af de sidste udbrud i området. Dette kan ske med meget korte, hvis nogen, forstadier.
  • Det er også muligt, at hvis mere magma begynder at udbrede sig fra Svartsengi-reservoiret til Sundhnúks-kraterrækken, kan dette ske gradvist, indtil en balance mellem indstrømningshastigheden i dybden og ekstruderingshastigheden ved overfladen er nået.

 

Der er også mulighed for et nyt digeindbrud, der resulterer i, at en ny vulkansk sprække åbner sig andre steder end i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Dette scenario anses for at være mindre sandsynligt end de andre, og længere og mere intense forstadier forventes at forekomme.

Onsdag den 24. april foretog eksperter fra det islandske meteorologiske kontor målinger af gasudslip fra udbruddet. Det blev estimeret til at være 6-9 kg/s SO 2 , hvorimod ved den sidste måling, der blev foretaget for to uger siden den 12. april, blev gasudledningen estimeret til 10-18 kg/s. Dette er ikke en bekræftelse af, at tendensen i gasudledning fra udbruddet er aftagende. Faktisk, mens udbruddet fortsætter, kan emissionerne af SO 2 variere meget mellem dage (som det blev observeret under udbruddene ved Fagradalsfjall). Der er fortsat en fare på grund af gasudledning i området omkring krateret samt i bosættelser på Reykjanes-halvøen, og vi råder folk i området til at overvåge luftkvaliteten og sætte sig ind i reaktionen på luftforurening fra udbruddet.

 
Gasmengun26042024

Vulkangasforurening (SO 2 ) i atmosfæren var tydeligt synlig på et satellitbillede (Sentinel 5p) taget i går, 25. april kl. 14:27 UTC.

Vejrudsigten forudser nordlige vinde på 5-10 m/s i dag, fredag, og gasforurening vil blive spredt syd for udbrudsstedet og kunne mærkes i Grindavík. Vejrudsigten for gasspredning er her .

 

Opdateret 23. april kl. 18:00 UTC

 

Udbruddet fortsætter fra den enkelte udluftning, som er dannet lige øst for Sundhnúkur, på lignende måde siden 5. april. Lava fortsætter med at ekstrudere og forplante sig mod syd langs åbne kanaler, som er tydeligt synlige fra kameraerne. Lavaen rejser også længere afstande fra krateret gennem et netværk af lukkede rør, som forhindrer lavaen i at afkøle ved direkte kontakt med atmosfæren. Sektoren af ​​lavafeltet, som har forplantet sig mod syd og nået de beskyttende barrierer, der er bygget øst for Grindavík by, er blevet tykkere i de seneste par dage, som vist på billederne nedenfor. Billederne viser forskellene i lavamarkens profil mellem 18. og 23. april. Billedet øverst er taget fra kameraet ejet af den islandske civilbeskyttelse, som er placeret ved barrieren øst for Grindavík og ser ud mod den del af lavafeltet, som forplantede sig mod Suðurstandavegur i begyndelsen af ​​udbruddet. Billedet nederst er også fra et kamera ejet af den islandske civilbeskyttelse, og det er placeret på toppen af ​​Hagafell-bakken og er orienteret mod syd. 

Estimater af lavaekstruderingshastigheden viser værdier mellem 3-4 m3/s siden begyndelsen af ​​april. De sidste målinger blev foretaget den 15. april, så vi afventer nu nye opkøb, som vil være tilgængelige i næste uge, for at belyse niveauet af den aktuelle aktivitet og for at forstå, om der er sket væsentlige ændringer.

8c6cfe1b-c87b-4501-bd10-41e7c2079707

Billede fra kameraet, ejet af den islandske civilbeskyttelse, som er placeret ved den beskyttende barriere øst for Grindavík by. Kameraet er orienteret til at følge lava-tungen, som forplantede sig mod Suðurstrandavegur i begyndelsen af ​​udbruddet. Den gule boks angiver, hvor lavafeltet har tyknet mest de seneste dage.

57f4a945-2487-4adc-af84-b11fcc474350

Billede fra kameraet, ejet af den islandske civilbeskyttelse, som ligger på toppen af ​​Hagafell-bakken og er orienteret mod syd. Den gule boks angiver, hvor lavafeltet tæt på den potentielle barriere har tyknet mest i løbet af de seneste par dage.

Jordhævningen målt omkring Svartsengi-regionen fortsætter, hvilket indikerer, at magma akkumuleres i dybden med en stabil hastighed, og den samlede tilstrømning til reservoiret er større end den udstrømning, der føder udbruddet. Ved at bruge analytiske modeller, begrænset af både GNSS- og InSAR-data, vurderes det, at mellem 7-8 millioner m3 magma er blevet genopladet til Svartsengi-reservoiret siden udbruddet startede den 16. marts. I tidligere hændelser begyndte magma at udbrede sig som digeindtrængninger fra reservoiret i 4-5 km dybde mod overfladen, da en tærskel på omkring 8-13 millioner m3 genopladet magma blev nået.

Så længe magmaen fortsætter med at akkumulere i Svartsengi-reservoiret, øges sandsynligheden for en betydelig eskalering af den eruptive aktivitet i Sundhnúk-kraterrækken. 

 

  • Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógfells og Hagafells, og/eller den nuværende eruptivåbning kan forstørre sig på grund af en pludselig stigning i magmastrømningshastigheden, som kan nå niveauer, der kan sammenlignes med dem, der blev observeret i begyndelsen af ​​de sidste fire udbrud, som sket i området. Hvis dette sker, forventes meget korte forstadier, hvis nogen, er. 
  • Det er også muligt, at hvis mere magma begynder at udbrede sig fra Svartsengi-reservoiret til Sundhnúks-kraterrækken, kan dette ske gradvist, indtil en balance mellem indstrømningshastigheden i dybden og ekstruderingshastigheden ved overfladen er nået.

 

Der er også mulighed for, at en ny digeindtrængning vil resultere i åbning af yderligere eruptive sprækker i andre områder end mellem Stóra-Skógfells og Hagafells. Dette scenarie anses dog for at være mindre sandsynligt end de tidligere nævnte, og hvis dette sker, forventes der at forekomme længere og mere intense prækursorer. 

Opdateret farekort

Under det videnskabelige møde i morges blev farevurderingen for den igangværende aktivitet gennemgået. Sandsynligheden for åbning af eruptive sprækker i Zone 1 (Svartsengi), Zone 4 (Grindavík) og Zone 7 er reduceret fra at være betydelig til lav. 

Fredag ​​i sidste uge, på grund af den fortsatte inflation af Svartsengi-reservoiret, og den høje usikkerhed omkring denne nye situation og mulige udfald, blev det besluttet midlertidigt at øge sandsynligheden for udbrudsåbninger i disse områder. Efter mødet i dag er det dog aftalt, at der på nuværende tidspunkt ikke er evidens for øget sandsynlighed for udbrudsåbninger i disse områder. 

Hazard_map_IMO_23.april_2024

Mens udbruddet fortsætter, vurderes det, at hvis der opstår en øget magmastrøm, vil magmaen højst sandsynligt følge de åbne baner, der fodrer det nuværende udbrud, og/eller nye eruptive sprækker kan dannes i nærheden. Af denne grund vurderes sandsynligheden for udbrudsåbninger uden varsel stadig at være meget høj inden for Zone 3 (Sundhnúks kraterrække), som forbliver uændret.


 

Opdateret 19. april kl. 15:30 UTC

  • Jordløftet i Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo.

  • Siden 5. april er der kun gået et krater i udbrud, og lavastrømmen fra det har siden holdt sig forholdsvis stabil, godt 3 m 3 /s.

  • Fortsat fare på grund af gasemissioner. Folk rådes til at overvåge luftkvaliteten .

  • Vejrudsigten for gasspredning er her

  • Fortsat magmaakkumulering under Svartsengi med den nuværende hastighed øger sandsynligheden for endnu en magmaudbredelse i de kommende dage eller uger, på trods af det igangværende udbrud.

 

Da udbruddet startede den 16. marts, aftog jordhævningen ved Svartsengi betydeligt og stoppede næsten. Dette indikerede en ligevægt mellem indstrømning af magma til magma-reservoiret under Svartsengi og til overfladen ved Sundhnúkur-kraterrækken (Figur 1).

I begyndelsen af ​​april begyndte jordløftningen at stige igen, og en tilsvarende mængde magma er nu ved at bryde ud ved Sundhnúkur, som der er ophobet i reservoiret under Svartsengi, hvilket forårsager øget magmatryk (Figur 2).  

Den nuværende udvikling er ny, som er et igangværende vulkanudbrud med en forholdsvis stabil lavastrøm ved Sundhnúkur kraterrække samtidig med, at jorden løfter sig i Svartsengi. Derfor er der mere usikkerhed nu end tidligere om eventets mulige udvikling.
Magmachambernr2

(Billede 1)

 

Magmachamber

(Billede 2)

 

Modelberegninger tyder på, at over 6 millioner m 3 magma nu er blevet tilføjet magma-reservoiret under Svartsengi siden 16. marts. I tidligere hændelser har magma forplantet sig fra Svartsengi, når mellem 8 og 13 millioner m 3 er blevet tilføjet reservoiret siden sidste hændelse.

Graph_inflation_sill_da_19042024

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er blevet tilføjet under Svartsengi mellem vulkanudbrud og magma-udbredelse, der har fundet sted siden november 2023.

Mere usikkerhed omkring udviklingen af ​​aktiviteten de næste dage eller uger.

Hidtil har den generelle tendens i Sundhnúkur-området været øget sandsynlighed for magmaudbredelse og endda et efterfølgende udbrud. Nu ser det dog ud til, at en ny situation er ved hånden, når en magma-udbredelse kan forekomme under et igangværende udbrud. Lad os huske på, at magma-udbredelse er en pludselig og stor strøm af magma, der forplanter sig ud af et magma-reservoir og kan kulminere med, at magma når overfladen. Efter magmaudbredelsen den 2. marts, som ikke endte med et udbrud, markerede en ændring i aktiviteten, der siden december havde været noget cyklisk.

Hvis magma-akkumulering fortsætter med en lignende hastighed, øges sandsynligheden for en anden magma-udbredelse i de kommende dage eller uger, selvom et udbrud stadig er i gang. Magmaudbredelse fra reservoiret under et igangværende udbrud er indtil videre ikke set før i området. Derfor er der mere usikkerhed om udviklingen af ​​aktiviteten i de næste dage eller uger.

Sandsynligt scenarie, hvis magma-udbredelsen falder sammen med det aktuelle udbrud:

 

  • Magma forplanter sig fra magma-reservoiret under Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken, som det er sket i de sidste seks gange.
  • Efter magma-udbredelsen kunne nye eruptive sprækker åbne sig i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og/eller det nuværende eruptive krater kunne blive forstørret på grund af en pludselig stigning i lavastrømmen. Dette kan ske med meget kort eller ingen varsel.
  • Hvis magmaudbredelsen resulterer i, at nye vulkanske sprækker åbner sig andre steder over magmadiget, som blev dannet den 10. november, forventes der meget længere varsel, højst sandsynligt intens seismisk aktivitet, deformation og trykændringer i borehuller.
  • Det er også muligt, at magma-udbredelse ikke vil forekomme, men at strømningen af ​​det nuværende udbrud holder op med at falde og begynder at stige støt, indtil en ny ligevægt mellem indstrømningen af ​​magma nedefra og strømning til overfladen fra krateret er nået.
  • Men hvis magma-udbredelsen resulterer i, at en ny eruptiv sprække åbner sig andre steder end i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell, vil et sådant scenarie højst sandsynligt blive ledsaget af intens seismicitet og deformation med betydeligt mere varsel end tidligere udbrud.

Opdateret farevurdering

I lyset af usikkerheden forårsaget af stigende tryk i magma-reservoiret under Svartsengi har det islandske meteorologiske kontor øget faren på grund af mulig åbning af eruptive sprækker i zone 1, 4 og 7 fra “lav” til “betydelig”

Den overordnede fare (farve) i de berørte zoner ændres dog ikke.

Hazard_map_IMO_19. april_2024

(klik på billedet for at se det større)

 

Opdateret 18. april kl. 16:00 UTC

  • Lavafeltet dækker nu 6,15 km 2 og volumenet er 33,2 ± 0,8 millioner m 3 .

  • Gennemsnitlig lavastrøm fra krateret i perioden 8.-15. april er estimeret til 3,2 ± 0,2 m 3 /s.

  • Jordløftet i Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo.

  • Fortsat fare på grund af gasforurening. Folk i området rådes til at tjekke luftkvaliteten .

  • Vejrudsigten for gasdistribution i dag (torsdag) er nordvestlig vind, 3-8 m/s, med gasudledning mod sydøst. Følg gasspredningsprognosen her .

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, og et krater lige øst for Sundhnúkur er fortsat i udbrud. Lavafeltet fortsætter med at bygge op tæt på kraterne. Lavaen flyder også i lukkede kanaler omkring 1 km mod sydøst, og der er aktive områder i lavafeltet nord for Hagafell.

Mandag den 15. april gennemførte forskere fra det islandske naturhistoriske institut (IINH) og National Land Survey of Iceland (NLSI) en overvågningsflyvning over udbrudsområdet for at indhente billeder til lavakortlægning ved fotogrammetri. Resultaterne fra overvågningsflyvningen viser, at arealet af lavafeltet den 15. april målte 6,15 km 2 og volumenet 33,2 ± 0,8 millioner m 3 . Lavastrømningsfeltet og tykkelsen af ​​det er vist på kortet nedenfor.

Korthraunbreida18042024

Kort, der viser lavastrømningsområdet og tykkelsen af ​​lavaen dannet i det igangværende udbrud. Lilla farver viser lava dannet i området siden december 2023.

Den gennemsnitlige lavastrøm fra krateret i perioden 8.-15. april er estimeret til 3,2 ± 0,2 m 3 /s. Dette er en lille ændring i forhold til den gennemsnitlige lavastrøm i perioden 3.-8. april, som blev estimeret til 3,6 ± 0,7 m 3 /s. Resultatet af tidligere måling fra IINH og NLSI fotogrammetri-teamet kan ses i tabellen nedenfor.

Fra Til Gennemsnitlig lavastrøm i perioden (m 3 /s) Areal
  (km 2 )

Bind

(millioner m 3 )

Gennemsnitlig tykkelse af lavafeltet (m)
16. mar.2024 17. mar.2024 234 ± 9 5,72 18,1 ± 0,8 3,2 ± 0,1
17. mar.2024 20. mar.2024 14,5 ± 0,6 5,58 20,9 ± 0,5 3,7 ± 0,1
20. mar.2024 27. mar.2024 7,8 ± 0,7 5,99 25,7 ± 1,9 4,3 ± 0,3
27. mar.2024 3. apr. 2024 6,6 ± 0,3 6,13 29,7 ± 1,7 4,8 ± 0,3
3. apr. 2024 8. apr. 2024 3,6 ± 0,7 6,14 31,3 ± 2,4  5,1 ± 0,4
8. apr. 2024 15. apr. 2024 3,2 ± 0,2 6,15 33,2 ± 0,8 5,4 ± 0,1

 

 

Jordløftet i Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo. Dette indikerer, at omkring halvdelen af ​​magmaen, der stiger op fra dybden, akkumuleres i magmareservoiret, mens den anden halvdel bryder ud til overfladen ved Sundhnúkur-kraterrækken.

SENG-plade_siden-20231112
Forskydninger på GPS-stationen SENG i Svartsengi siden 11. november 2024 mod nord, øst og lodret (top, midt, bund). Den nederste kurve viser jordløft i millimeter, og gårsdagens (17. april) måling er vist med en grøn prik. De røde lodrette linjer er tidspunktet for de sidste fire udbrud (18. december 2023, 14. januar, 8. februar og 16. marts 2024), og de blå linjer viser indtrængen af ​​magmadiget, der er sket i Sundhnúkur kraterrækkeområdet uden at resultere i et udbrud (10. november 2023 og 2. marts 2024).

 

Der er fortsat en fare på grund af gasemissioner fra udbruddet, som kan forårsage forurening i bosættelser på Reykjanes-halvøen, og vi råder folk i området til at overvåge luftkvaliteten og sætte sig ind i reaktionen på luftforurening fra udbrud.

Vejrudsigten for gasdistribution i dag (torsdag) er nordvestlig vind, 3-8 m/s, med gasudledning mod sydøst. I morgen (fredag) blæser der sydøst 8-13 m/s med regn. Mere sydlig vind om aftenen. Gasforureningen vil gå mod nordvest i løbet af dagen og senere mod nord. Følg gasspredningsprognosen her .

Gasdreifing18042024


 

Opdateret 16. april kl. 18:00 UTC

  • Farevurderingen er blevet opdateret. Den samlede fare for Grindavík (Zone 4) skønnes at være betydelig (orange).
  • Landhævningen ved Svartsengi fortsætter, og hævningshastigheden har været konstant siden begyndelsen af ​​april.
  • Fortsat fare på grund af gasforurening. Folk i området rådes til at tjekke luftkvaliteten .
  • Gasspredningsprognosen kan findes her .
  • Et krater, der ligger øst for Sundhnúkur, er fortsat aktivt.

 

Udbruddet ved Sundhnúkur- kraterrækken fortsætter og har nu varet i en måned, hvilket var emnet for en nyhedsrapport offentliggjort tidligere i dag. Et krater, som ligger lige øst for Sundhnúkur, fortsætter med at bryde ud. Lava flyder stadig syd for krateret, men strækker sig ikke langt, så lavafeltet fortsætter med at bygge op nær krateret. Der er et aktivt lavafelt nær Hagafell, som det kan ses på et billede fra det islandske meteorologiske kontors webkamera placeret ved Þorbjörn.

Eldgos16042024

Billede fra det islandske meteorologiske kontors webcam, taget kl. 05.10 den 16. april. Webkameraet er placeret på toppen af ​​Þorbjörn og ser mod øst mod udbrudsstedet. Krateret er i midten af ​​billedet, og lava flyder fra det. Foran krateret er Sundhnúkur, og på højre side af billedet er Hagafell og lavastrømsfronter.

Seismisk aktivitet har været forholdsvis rolig nær udbrudsstedet siden begyndelsen af ​​udbruddet, indtil en lille jordskælvssværm begyndte ved Lágafell efter middag den 14. april. Den seismiske sværm varede over 4 timer og har været forbundet med spændingsændringer i skorpen på grund af land. løft i Svartsengi. Seismisk aktivitet fortsætter i de vestlige skråninger af Fagradalsfjall i 6-8 km dybde og har været i gang siden urolighederne i Sundhnúkur-området i løbet af de sidste 4 måneder.

Landhævningen fortsætter og har været i et stabilt tempo siden begyndelsen af ​​april. Modelberegninger baseret på GPS-data indikerer, at tilstrømningen af ​​magma til magma-reservoiret er omkring halvdelen af, hvad den var før begyndelsen af ​​udbruddet den 16. marts. Dette indikerer, at omkring halvdelen af ​​magmaen, der kommer fra dybden, ophobes i magmaen. reservoir, mens den anden halvdel er udbrudt til overfladen.

Magmachambernr1

I begyndelsen af ​​april begyndte landhævningshastigheden at stige. I øjeblikket bryder en lignende mængde magma ud på overfladen og akkumuleres også i magmakammeret under Svartsengi, hvilket forårsager en trykstigning i magmakammeret.

Der er fortsat risiko for gasemissioner fra udbruddet, som kan forårsage luftforurening i bosættelser på Reykjanes-halvøen, og vi råder folk i området til at overvåge luftkvaliteten og sætte sig ind i symptomer og reaktioner relateret til luftforurening fra udbruddet. .

Vejrudsigten i dag (tirsdag) er en langsom vind, variabel retning. Der kan således samle sig gas i nærheden af ​​udbrudsstedet. I nat vil der vinde sydøstlig 10-15 m/s, med gasudledning nordvest mod Reykjanesbær. Vest- og nordvestlig vind ventes at blive 3-10 m/s i morgen tidlig, og sprede gas øst og sydøst mod Þorlákshöfn. Følg gasspredningsprognosen her .

Farevurdering

Farevurderingen er blevet opdateret og er gældende fra kl. 15:00 i dag til den 23. april med forbehold for udvikling. Farevurderingen er ændret, så faren på grund af lavastrømme er blevet sænket i alle områder undtagen i Zone 3 (Sundhnúkur kraterrækken) og Zone 6. Denne ændring foretages, fordi der ikke har været en aktiv lavastrøm i de øvrige områder. i de sidste to uger. Baseret på den aktuelle aktivitet i udbruddet vurderes det, at lava sandsynligvis ikke vil strømme langt fra krateret og ind i andre farezoner. Denne ændring betyder, at den samlede fare i Zone 4 (Grindavík) nu vurderes som betydelig (orange) i stedet for høj (rød). Den samlede fare i andre områder forbliver uændret. Faren fra gasemissioner vurderes fortsat som høj i alle områder undtagen ved Sundhnúkur kraterrækkeområdet (zone 3), hvor den vurderes at være meget høj. Faren i Zone 4 (Grindavík) og Zone 6 vurderes fortsat som høj på grund af synkehuller og fejlbevægelser.

Hazard_map_IMO_16.april_2024

(Klik på billedet for at se det større)

 

Opdateret 15. april kl. 17:30 UTC

  • Vulkanudbruddet, der begyndte den 16. marts, er stadig i gang.

  • Stigningen fortsætter i samme takt siden starten af ​​april.

  • Farevurderingen er gældende indtil 16. april, medmindre situationen ændrer sig.

  • Risikoen for gasemissioner er fortsat betydelig. Folk i området bliver mindet om at overvåge luftkvaliteten.

  • Gasspredningsprognosen kan findes her

 

Lige efter middag i går begyndte en lille jordskælvsværm nær Lágafell, lige nordvest for Grindavík. Den sluttede omkring halv fire om eftermiddagen. Sværmen bestod af cirka 90 jordskælv, hvor den mest intense aktivitetsperiode var 35 jordskælv mellem kl. 13 og 14. Alle jordskælv var under størrelsesordenen 1, og de fleste var på dybder på cirka 2-4 km. Denne lille jordskælvsværm skyldtes sandsynligvis stressændringer i jordskorpen på grund af igangværende landstigning i Svartengi, som diskuteret i gårsdagens nyhedsopdatering.

Vedhæftet er en figur, der viser placeringen af ​​jordskælvene på et kort, og derunder er en graf, der viser deres dybde. Panelet øverst til højre viser jordskælvets størrelse i regionen fra middag til aften i går. Panelet i midten til højre viser det samlede antal jordskælv, mens det nederste panel viser antallet af jordskælv i timen. Som grafen viser, blev der registreret flere små jordskælv i området i går eftermiddags, men der har ikke været nogen seismisk aktivitet i regionen siden midnat i dag.

Foto taget onsdag den 10. april, der viser den aktive udluftning set fra Sundhnúkur. (Foto: Jón Bjarni Friðriksson/Island Meteorologisk Kontor). Klik på billedet for at se det større.


 

Opdateret 14. april kl. 18:00 UTC

  • Vulkanudbruddet, der begyndte den 16. marts, er stadig i gang.

  • Stigningen fortsætter i samme takt siden starten af ​​april.

  • Farevurderingen er gældende indtil 16. april, medmindre situationen ændrer sig.

  • Risikoen for gasemissioner er fortsat betydelig. Folk i området bliver mindet om at overvåge luftkvaliteten.

  • Gasspredningsprognosen kan findes her.

 

Adskillige små jordskælv (under styrke 1) er blevet detekteret nordvest for Grindavík i de sidste par timer. (Se figurerne nedenfor.) Denne seismiske aktivitet er fokuseret nær diget, der blev dannet den 10. november og er sandsynligvis relateret til jorddeformationen i Svartsengi, som påvirker regionens trykregime.

Dagens seismiske aktivitet kan sammenlignes med aktiviteten målt i dette område i midten af ​​marts sidste år. Derfor tyder den seismiske aktivitet ikke på ændringer i det igangværende vulkanudbrud, som har holdt sig relativt stabilt i weekenden. Den seismiske aktivitet nordvest for Grindavík tyder heller ikke på, at magma bevæger sig under dette område.

I skrivende stund er den seismiske aktivitet nordvest for Grindavík lidt aftaget. Det er usandsynligt, at store jordskælv vil ledsage denne nuværende aktivitet.

Skulle magma afvige fra sin nuværende rute, der kommer til overfladen ved Sundhnúkur-kraterrækken, og i stedet vælge en alternativ sti, såsom at gå mod vest mod Eldvörp eller syd for Þorbirnir, vil forløberen for et muligt udbrud i dette område involvere meget intens seismisk aktivitet og jord. deformation, der er tydeligt synlig på instrumenter og satellitbilleder. I øjeblikket er der ingen sådanne tegn på nuværende tidspunkt.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter sin 24-timers overvågning af området for at overvåge udbrudsstedet.

Hrina_14042024_Sigdalur

Denne figur viser seismisk aktivitet fra den 9. marts til i dag den 14. april. De sorte linjer repræsenterer de ydre grænser for de grabene, der er dannet i forbindelse med den betydelige digeindbrud den 10. november 2023 og udbruddet den 14. januar i år. De fleste af jordskælvene i dag har været mindre end 1. Blå cirkler repræsenterer jordskælv, der fandt sted fra 9. til 14. marts, mens røde cirkler repræsenterer jordskælv, der fandt sted i dag, 14. april. Jordskælvene er placeret på den vestlige kant af lavningen dannet i november 10.

Hrina_14042024_Sprungur

I området nordvest for Grindavík er der en række kendte forkastninger med nord-syd orientering, som er dannet, da diget indtrængen skete den 10. november. Derfor er dagens jordskælv også tegn på spændingsudløsning langs disse forkastninger på grund af landhævningen i Svartsengi.


 

Opdateret 12. april kl. 14:15 UTC

  • Vulkanudbruddet, der begyndte den 16. marts, er stadig i gang.
  • Landstigningen fortsætter i samme takt siden starten af ​​april.
  • Farevurderingen er gældende indtil 16. april, medmindre situationen ændrer sig.
  • Risikoen for gasemissioner er fortsat betydelig. Folk i området bliver mindet om at overvåge luftkvaliteten .
  • Gasspredningsprognosen kan findes her .

Udbruddet, der startede ved Sundhnúkur-kraterrækken om aftenen den 16. marts, er stadig i gang. Én udluftning forbliver aktiv, som den har været siden 5. april. Lava fortsætter med at strømme sydpå fra udluftningen, men rejser sig ikke langt, så lavafeltet fortsætter med at bygge op nær krateret. Der er ingen synlige tegn på lava, der bevæger sig frem mod de beskyttende barrierer nord for Grindavík, Suðurstrandarvegur eller Melhólsnáma.

Landstigningen i Svartsengi fortsætter i samme takt, som steg i begyndelsen af ​​april. Dette er en hurtigere hastighed end den, der blev observeret fra begyndelsen af ​​udbruddet den 16. marts til slutningen af ​​marts . Dette indikerer, at størstedelen af ​​magmaen, der strømmer ind i reservoiret under Svartsengi, akkumuleres der, hvilket forårsager en stigning i tryk og jordløftning. Mens udbruddet fortsætter, er der stadig en åben forbindelse mellem magma-akkumuleringsområdet i Svartsengi og Sundhnúkur-kraterrækken, og en del af magmaen fortsætter med at strømme til overfladen der. Mindre ændringer i lavafeltet kan observeres mellem dage, men den samlede hastighed har været stabil siden begyndelsen af ​​april.

Farevurderingen forbliver uændret og gyldig indtil kl. 15.00 den 16. april. Se flere detaljer her .

Der er stadig risiko for gasemissioner fra vulkanen, som kan forårsage forurening på Reykjanes-halvøen. Folk i området rådes til at overvåge luftkvaliteten og gøre sig bekendt med symptomer på udsættelse for vulkansk gasforurening.

Et fotografi taget onsdag den 10. april, der viser det aktive krater set fra Sundhnúkur. (Foto: Jón Bjarni Friðriksson)


Opdateret 9. april kl. 17:30 UTC

  • På trods af et fald i intensiteten af ​​vulkanudbruddet er der ingen tegn på, at den samlede magmastrøm fra dybden er aftagende.

  • Den gennemsnitlige strømningshastighed for lavastrømmen fra åbningerne mellem 3. og 8. april er estimeret til at være 3,6 ± 0,7 m3/s.

  • I morgen forventes der østlige og sydøstlige vinde, der fører gasudslip mod vest og nordvest fra udbrudsstederne. Følg gasspredningsprognosen her.

  • Periodisk bliver der fortsat målt høje niveauer af SO2 omkring vulkanen og i bosættelser på Reykjanes-halvøen. Beboere opfordres til at overvåge luftkvaliteten i området.

Eksperter fra det islandske meteorologiske kontor og Landtilsynet foretog luftmålinger over udbrudsstedet i går den 8. april. Ved hjælp af de data, der er indsamlet under flyvningen, er det muligt at vurdere størrelsen af ​​lavafeltet og strømningshastigheden af ​​lava fra udbruddet. Resultaterne indikerer et konstant og væsentligt fald i intensiteten af ​​vulkanudbruddet.

Den gennemsnitlige lavastrøm fra åbningerne mellem 3. og 8. april er estimeret til at være 3,6 ± 0,7 m3/s. Baseret på data indsamlet af ingeniørfirmaet Efla den 3. april under en droneflyvning blev den gennemsnitlige lavastrøm estimeret til at være 6,6 ± 0,3 m3/s fra 27. marts til 3. april. Lavafeltet har nået et areal på 6,14 km2 med et volumen på 31,3 millioner m3. Tidligere strømmede lavaen primært sydpå fra åbningerne, men skiftede kortvarigt mod nord søndag aften (7. april), da en åbningsvæg kollapsede, som nævnt i sidste opdatering. Som vist på det medfølgende kort er lavaen tyknet betydeligt nær udluftningerne og lige syd for dem, hvor der er mest aktivitet i lavafeltet. Der er ingen synlige tegn på lavafremrykning mod beskyttende barrierer nord for Grindavík, Suðurstrandarvegur eller Melhólsnáma.

Grindavik_Svartsengi_lava_thickness_map_8april2024

Kort, der viser omfanget og tykkelsen af ​​lavaen dannet i det aktuelle udbrud. Lilla områder viser lava, der har strømmet i området siden december 2023.

Jorddeformation er steget i løbet af den seneste uge

Jorddeformation i Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket falder sammen med et fald i intensiteten af ​​vulkanudbruddet. Dette indikerer, at størstedelen af ​​magmaen, der strømmer ind i reservoiret under Svartsengi, akkumuleres der, hvilket forårsager en stigning i tryk og jordløftning. Mens udbruddet fortsætter, er der stadig en åben forbindelse mellem magma-akkumuleringsområdet i Svartsengi og Sundhnúkur-kraterrækken, og en del af magmaen fortsætter med at strømme til overfladen der.

Seismisk aktivitet i diget nær Grindavík er forblevet meget lav og er fokuseret mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógafell, med let seismicitet i det vestlige Grindavík. Seismisk aktivitet nær Fagradalsfjall, som har været vedvarende den seneste måned, er i gang og er fortsat lokaliseret på dybder på omkring 6-7 km.

Gasmålinger udført i går, den 8. april, estimerer en svovldioxid (SO2) emissionsrate på 10-18 kg/s fra ventilationsåbningerne. Periodisk bliver der fortsat målt høje niveauer af SO2 omkring vulkanen og i bosættelser på Reykjanes-halvøen. Gasemissioner fra udbruddet vil sandsynligvis forårsage forurening på Reykjanes-halvøen, og beboere rådes til at overvåge luftkvaliteten og gøre sig bekendt med symptomer relateret til luftforurening fra udbruddet.

Ifølge vejrudsigten forventes der i dag nordlige vinde, der fører gasudslip mod syd. Langsom, varierende vind om eftermiddagen kan resultere i gasforurening nær udbrudsstederne. I morgen forventes østlige og sydøstlige vinde, der vil føre gasudslip mod vest og nordvest. Følg gasspredningsprognosen her.

Uændret risikovurdering

Farevurderingen er blevet opdateret og er gældende fra kl. 15:00 i dag til den 16. april, medmindre situationen ændrer sig. Der er ingen ændringer i farevurderingen, og risikoen for gasforurening er fortsat høj i alle områder undtagen omkring Sundhnúkur-kraterrækken (Zone 3), hvor den vurderes at være meget høj. Risikoen i Zone 4 (Grindavík) og Zone 6 er fortsat høj på grund af jordskælv, jorddeformation, lavastrømme og gasforurening.

Hazard_map_IMO_9.april_2024

(Klik på billedet for at se det større)

På trods af faldet i intensiteten af ​​vulkanudbruddet er der ingen tegn på, at den samlede magmastrøm fra dybden ind i Svartsengi-reservoiret er aftagende. Dette refererer til det samlede volumen af ​​magma, der akkumuleres under Svartsengi, ud over den magma, der strømmer mod overfladen i det nuværende udbrud ved Sundhnúkur-kraterrækken. Det er svært at forudsige, hvornår dette udbrud vil ende; den kan fortsætte i en længere periode med jævn strøm eller ophøre i den nærmeste fremtid. Efterhånden som magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi, og trykket stiger, er der stadig en mulighed for, at udbruddets intensitet kan stige igen, svarende til begivenhederne ved Fagradalsfjall i 2021. Hvis udbruddet snart ophører, vil magmaakkumulering sandsynligvis fortsætte under Svartsengi, og en række begivenheder svarende til det, der er observeret i den seneste måned, kan gentage sig.


Opdateret 8. april kl. 16:30 UTC

  • Vulkanudbruddet fortsætter. En udluftning er aktiv.
  • Landet har rejst sig i Svartsengi cirka 2-3 cm mellem 2. og 7. april.
  • Der blev målt minimale gasudledninger i weekenden, men periodisk kan der stadig påvises høje niveauer af svovldioxid omkring vulkanen og i bebyggelser på Reykjanes-halvøen. Beboere opfordres til at overvåge luftkvaliteten i området.
  • Dagens vejrudsigt indikerer en nordøstlig vindretning, hvilket får gasudledningen til at drive sydvestover over områder inklusive Grindavík. Der forventes østlige vinde i morgen den 9. april, og gasudledninger forventes at rejse mod vest fra udbrudsstederne. Følg gasspredningsprognosen her.

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, med en udluftning nu aktiv. I går strømmede lava fra udluftningen sydpå i en begrænset strøm, hvilket resulterede i en storslået flod af lava. I mellemtiden steg overfladeniveauet af lava i krateret gradvist, indtil det næsten var fyldt. Den nordlige væg af udluftningen kollapsede omkring klokken 21:30 i går aftes, hvilket fik lavaen til at flyde nordpå. I dag, den 8. april, har lavastrømmen for det meste genoptaget sin sydlige retning. Lavaen, der rykker frem mod nord, som observeret i går aftes og natten over, ser ud til at være standset på bjergsiden. Krateret fortsætter med at fyldes op.

Seismiske målinger nær udbrudsstedet viser vulkansk tremor, der udviser stærke frekvenser mellem 1 og 2 Hz (grøn kurve på grafen); en stigning i styrken af ​​denne tremor svarer til lavaens maksimale strøm fra udluftningen. Efter sammenbruddet af udluftningsvæggen ser den seismiske aktivitet ud til at falde igen. Lignende seismisk aktivitet blev observeret under det nylige vulkanudbrud i Geldingadalur, hvor den seismiske aktivitet steg, efterhånden som udledningen af ​​lava blev intensiveret.

Grv08042024oroi

Hævningen er steget en smule i Svartsengi, og baseret på GPS-målinger og syntetiske blænderadarbilleder er landet steget med 2-3 cm fra 2. til 7. april. Det er dog mindre end jorddeformationen målt efter det forrige udbrud i sidste måned. Øget stigning kunne tyde på, at magma, der strømmer ind i Svartsengi, er steget, eller at der har været en opbremsning i strømmen af ​​magma mod det nuværende udbrudssted.

Minimale gasemissioner er blevet opdaget på gasmonitorer, der drives af Miljøstyrelsen i Island (UST) og det islandske meteorologiske kontor i weekenden, men periodisk kan der stadig detekteres høje niveauer af svovldioxid omkring vulkanen og i bebyggelser på Reykjanes-halvøen. Beboerne bliver mindet om at overvåge luftkvaliteten på USTs luftkvalitetshjemmeside loftgæði.is

Dagens vejrudsigt indikerer en nordøstlig vindretning, hvilket får gasudledningen til at drive sydvestover over områder inklusive Grindavík. Der forventes østlige vinde i morgen den 9. april , så gasudslip kan forventes at drive vestpå fra udbrudsstederne. Den seneste gasspredningsprognose kan følges her.



Opdateret 4. april kl. 17:00 UTC

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, og to kratere er stadig aktive som de seneste dage. Det nordlige krater er større, og det meste af lavastrømmen ser ud til at være udbrudt fra det, som det kan ses på billedet nedenfor, som blev taget i nat, den 3. april. Lava fortsætter med at strømme sydpå fra kraterne på toppen af ​​lavafeltet dannet i de første par dage af dette udbrud. I aftes var der ingen tydelige tegn på lavastrømning langs lavabarriererne nord for Grindavík, Southcoast road eller Melhólsnáma-minen.

Dronamynd04042024

Luftbillede fra en droneflyvning opereret af Civil Protection i aftes den 3. april. Billedet viser de to kratere og lavaen, der strømmer fra dem mod syd.

Et interferogram, der dækker perioden 18. marts – 3. april, viser, at landet har hævet sig omkring 3 cm i Svartsengi i den tid. Dette er en betydeligt langsommere deformation, der blev målt forud for de udbrud og digeudbredelser, der har fundet sted i de sidste måneder. Data fra GPS-målinger i samme periode tyder på, at hastigheden af ​​landhævningen har varieret, men det er vanskeligt at estimere dag-til-dag deformation baseret på disse data. I betragtning af GPS-dataene for samme tidsperiode som interferogrammet (18. marts – 3. april), er de to datasæt konsistente. Landhævning påvises i Svartsengi under udbruddet, hvilket ikke er set i de begivenheder, der tidligere har fundet sted på Sundhnúkur-kraterrækken. Dette indikerer, at systemet er åbent, og magma fortsætter med at strømme fra betydelig dybde under Svartsengi til overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken. 

Csk_reykjanes_A33-krysuvik_20240318-20240403_unw

Interferogram (InSAR) viser deformation fra 18. marts – 3. april. Gule og orange farver viser områder omkring Svartsengi, hvor landhævning registreres.

Gasmålinger gennemført sidste tirsdag den 2. april anslår, at ca. 37-41 kg/s SO 2 udsendes fra kraterne. Midlertidigt høje svovldioxidniveauer bliver fortsat målt omkring udbrudsstedet og i kommuner på Reykjanes-halvøen. Gas fra udbruddet vil sandsynligvis forårsage forurening på Reykjanes-halvøen, og vi råder folk i området til at overvåge luftkvaliteten på loftgaedi.is og sætte sig ind i reaktionen på luftforurening fra vulkanudbrud.

Vejrudsigten i dag (torsdag) er sydøstlige og sydlige vinde på 8-13 m/s på udbrudsstedet, hvilket medfører, at gas spredes mod nordvest og nord, hvilket betyder, at der kunne detekteres gas i Vogar, Reykjanesbær og Suðurnesjabær. Østlig vind 5-10 m/s i morgen (fredag), hvilket forårsager gasspredning mod vest, for eksempel til Svartsengi. Nordvestlig vind, 5-10 m/s sent i morgen forårsager gasforurening i sydvest og muligvis i Grindavík.

Gasdistributionsprognose er her .

Gasdreifing04042024

Farevurdering offentliggjort den 2. april forbliver uændret og er gyldig indtil 9. april med forbehold for udvikling.


Opdateret 2. april kl. 17:30 UTC

  • Udbruddet fortsætter, og to kratere er nu aktive. Inflation er ikke blevet opdaget i de sidste par dage.

  • På det seneste er der opstået vegetationsbrande omkring lavafeltet, og det er en løbende risiko, mens vejret er tørt.

  • Gasforurening er spredt mod sydvest og senere mod vest og vil sandsynligvis blive opdaget lejlighedsvis i Grindavík og muligvis i Hafnir. Gasdistributionsprognose og luftkvalitet kan overvåges.

  • Lavakanterne har nået betydelige højder og kan være ustabile.

  • Farevurdering uændret.

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, og to kratere er nu aktive. Det tredje krater, som var meget mindre end de to andre, blev slukket i påsken. Vulkansk tremor forbliver stabil.

Inflation i Svartsengi er ikke blevet opdaget i de seneste dage, hvilket indikerer, at mindre magma ophobes i magma-reservoiret under Svartsengi, og i stedet strømmer mod kraterne, hvor det bryder ud. Der kan opnås en balance mellem tilstrømningen af ​​magma til Svartsengi-reservoiret og udbrudskratere, men geokemiske undersøgelser kan bekræfte dette i fremtiden.

Eksperter fra National Land Survey of Iceland har behandlet satellitdata fra den 27. marts, der viser, at lavafeltet dengang var 5,99 km2 og lavaens volumen siden begyndelsen af ​​udbruddet var 25,7 ± 1,9 millioner m3. Den gennemsnitlige ekstruderingshastighed af lava fra kraterne blev estimeret til 7,8 ± 0,7 m3/s, hvilket er meget sammenligneligt med ekstruderingshastigheden under den første fase af Geldingadalir-udbruddet i 2021. Målet er at tage luftfotos af området i kommende dage for at få opdaterede ekstruderingsrater siden 27. marts, hvilket vil give yderligere indsigt i udviklingen af ​​den eruptive aktivitet. Det følgende kort viser lavastrømningsfeltet og dets tykkelse, som det var den 27. marts.

Kort02042024

Kort, der viser strømningsfeltet og tykkelsen af ​​lavaen dannet under det igangværende udbrud. Lilla lag viser lavaer, der er dannet i området siden december 2023.

Vegetationsbrande omkring lavafeltet

På det seneste er der opstået vegetationsbrande omkring lavafeltet, og det er en løbende risiko, mens vejret er tørt.

Lavakanterne har nået betydelige højder og kan være ustabile, pludselige og hurtige lavaudbrud kan opstå, hvis nye lavalapper bryder ud fra kanten af ​​en lavarand.

I de seneste dage er der lejlighedsvis påvist høje niveauer af svovlbrinte i Grindavík. Vejrudsigten i dag (tirsdag) er nordøstlig og senere østlig vind 5-13 m/s på udbrudsstedet. Gasforurening er derfor spredt mod sydvest og senere mod vest, og vil sandsynligvis blive opdaget lejlighedsvis i Grindavík og muligvis i Hafnir. Østlige og sydøstlige vinde 3-10 m/s i morgen (onsdag), hvilket får gasforurening til at rejse mod vest og nordvest, og kan således opdages i mange dele af det vestlige Reykjanes-område, herunder Reykjanesbær. Gasdistributionsprognose er her .

Farevurdering uændret

Farevurderingen er blevet opdateret og gælder fra kl. 15:00 i dag til den 9. april, med forbehold for væsentlige udviklinger. Der er ingen ændringer i farevurderingen, og faren fra gasforurening vurderes fortsat høj i alle områder undtagen ved Sundhnúkur kraterrækkeområdet (zone 3), hvor den vurderes som meget høj. Faren i zone 4 (Grindavík) og zone 6 vurderes fortsat som høj på grund af synkehuller, fejlbevægelser, lavastrømning og gasforurening.

Hazard_map_IMO_2.april_2024


 

Opdateret 27. marts kl. 14:00 UTC

 

  • Høje niveauer af SO 2 (Svovldioxid) blev målt i weekenden. Gasspredningsprognose kan følges her .
  • Denne koncentration af SO 2 anses for at være meget usund. Det er vigtigt at være meget opmærksom på udviklingen i luftkvaliteten.
  • Vulkanudbruddet har været stabilt siden mandag den 25. marts.

 

 

Vulkanudbruddet har været stabilt siden mandag den 25. marts. Udbrudsrysten har været konstant siden da, ligesom aktiviteten i de tre kratere. Lava fortsætter med at strømme sydpå fra kraterne, for det meste oven på lavafeltet, der blev dannet i løbet af de første dage af udbruddet. Det følgende billede viser udvidelsen af ​​lavafeltet som ekstrapoleret fra satellitbilleder (ICEYE). Den seneste anskaffelse var den 26. marts, og den viser udvidelsen af ​​lavafeltet mod vest, syd for Hagafell, samt yderligere lavafremrykning mod øst og syd for de aktive åbninger.

Kort27032024

Stribede områder angiver områder, hvor der skete ændringer i lavafeltet mellem den 20. og 26. marts. Den rødstribede del af området betegner et område, hvor lava ikke havde strømmet tidligere i dette udbrud. Lyslilla områder betegner områder, hvor lava strømmede fra udbrud i februar og januar.

Hævningen fortsætter i Svartsengi, men i et langsommere tempo end før tidligere udbrud eller digeindtrængninger i de seneste måneder. Dette tyder på, at magma stadig ophobes under Svartsengi på trods af igangværende udbrud. Lidt eller ingen seismisk aktivitet er blevet påvist i området.

 

Høje niveauer af SO2 målt de sidste par dage

 

Siden fredag ​​(22. marts) er der blevet installeret to yderligere stationer til at overvåge koncentrationerne af SO2 ved jorden. VÍ har i samarbejde med Almannavarnir lokaliseret dem ved Blue Lagoon og i havneområdet i Grindavík. Begge stationer streamer data til USTs hjemmeside, loftgæði.is.

Tidligt i går morges omkring klokken 03:00 afslørede stationen i BL niveauer af SO2 op til 7000 mikrogram/m3, og i morges omkring klokken 04:00 målte stationen i Grindavík (Nesvegur) koncentrationer op til 9000 mikrogram/m3. Sådanne koncentrationer betragtes som óholl, og folk anbefales at følge instruktionerne fra UST og Embætti landlæknis (link). Den 26. marts viste stationen i Hafnir også høje koncentrationer af SO2 op til omkring 2000 mikrogarm/m3 omkring middagstid. Mængden af ​​SO2 frigivet ved udbruddet og meteorologien i området skaber stadig betingelser for alvorlig gasforurening på halvøen.

Gas27032024

Foto siden i morges (27. marts) fra IMO’s webcam placeret ved Hópsnes SE for Grindavík. I midten af ​​billedet er bjerget Þorbjörn og udbrudsstedet øst for det, hvor gasfanen stiger og bevæger sig mod vest på grund af østenvind.

 

Opdateret 25. marts kl. 16:30 UTC

  • Høje niveauer af SO 2 (Svovldioxid) blev målt i weekenden. Gasspredningsprognose kan følges her .
  • Denne koncentration af SO 2 anses for at være meget usund. Det er vigtigt at være meget opmærksom på udviklingen i luftkvaliteten.
  • Vulkanaktiviteten ser ud til at være faldet ved Sundhnúksgíga.
  • Farevurderingen forbliver uændret. Øgede farer fortsætter på grund af gasemissioner

 

Den vulkanske aktivitet ved Sundhnúksgíga ser ud til at være faldet i løbet af de sidste par dage. Aktiviteten i åbningerne er faldet og muligvis ophørt i de mindste kratere. Derudover er vulkansk rystelse gradvist aftaget i løbet af de sidste par dage. Den primære lavastrøm løber mod syd fra åbningerne og bøjer derefter mod vest. I weekenden fortsatte lava med at strømme ind i Melhólsnáma og har nu fyldt den. Lavaen fortsætter dog også med at blive tykkere nær kraterne.

GPS-målinger i de seneste dage indikerer en igangværende landstigning i Svartsengi, men den udviser en langsommere hastighed end før. Dette tyder på, at magma fortsætter med at akkumulere i reservoiret under Svartsengi på trods af det igangværende udbrud.

Høje niveauer af SO2 målt de sidste par dage

Høje niveauer af SO 2 er blevet målt i Höfn og Grindavík de seneste par dage. Denne koncentration anses for at være meget usund, og folk vil sandsynligvis opleve luftvejssymptomer, hvis de udsættes. Det er vigtigt at blive indendørs, lukke vinduer og slukke for aircondition. Dette er især vigtigt, hvor der udføres udendørs arbejde, som oplyst af arbejdssikkerhedsmyndighederne; virksomheder og institutioner i den sydvestlige region af landet skal være meget opmærksomme på den videre udvikling i luftkvaliteten på grund af den potentielle risiko for gasforurening. Folk i området rådes til at overvåge luftkvaliteten og gøre sig bekendt med symptomer på luftforurening fra vulkanske gasser.

Vejrudsigten for i dag (mandag) forudser nordøstlige vinde på 3-8 m/s ved udbrudsstederne, hvor forureningen driver sydvestover (over Grindavík og Svartsengi); gas kan samle sig i nærheden af ​​udbrudsstederne på grund af langsomme vindhastigheder. Om aftenen, natten og de tidlige morgentimer forventes der at komme vind fra øst med 8-13 m/s ved udbrudsstederne, hvilket får forureningen til at drive vestpå mod områder inklusive Hafnir. I denne periode er det også muligt, at vinden til tider kan blive sydøstlig, hvilket potentielt kan forårsage forurening i Njarðvík, Keflavík og Sandgerði. Senest på eftermiddagen i morgen (tirsdag) vil vinden skifte til nordøst med 3-8 m/s, hvilket får gasforureningen til at drive sydvest (over Grindavík og Svartsengi) og muligvis samle sig nær udbrudsstederne på grund af svag vind. Gasspredningsprognosen kan findes her .

Ingen ændringer i farevurderingen

Farevurderingen er blevet opdateret og gælder fra kl. 15:00 i dag til den 2. april, med forbehold for væsentlige udviklinger. Der er ingen ændringer i farevurderingen, og risikoen for gasforurening er fortsat høj i alle områder bortset fra Sundhnúksgíga kraterrækken (område 3), hvor den vurderes at være meget høj. Faren i område 4 (Grindavík) er fortsat høj på grund af forkastningsbevægelser, synkehuller over sprækker, lavastrømme og gasforurening.

Hazard_map_IMO_25. marts_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 22. marts kl. 17:20 UTC

  • Opdateret farevurdering.
  • Øget risiko på grund af gasudledning. Gasspredningsprognose her
  • Volcanis aktivitet på udbrudsstedet stabil

 

Vulkanaktiviteten på udbrudsstederne nær Sundhnúkur er fortsat stabil. Der er ringe eller ingen jordskælvsaktivitet i diget eller dets nærhed. Landhævningen i området omkring Svartsengi har været meget lille siden digets indtrængning og det efterfølgende udbrud begyndte den 16. marts. Dette tyder på, at mindre magma ophobes under Svartsengi og i stedet strømmer mere direkte ud af reservoiret gennem de eruptive sprækker. Der kan dog være tegn på, at stigningen er steget i Svartsengi siden da, men det kan ikke bekræftes på nuværende tidspunkt. Målinger i de kommende dage vil kaste mere lys over denne udvikling.

Dagens (fredagens) vejrudsigt inkluderer nord til nordvestlig vind omkring 8-15 m/s, skiftende til en mere nordøstlig retning om aftenen med noget lavere hastigheder, og svagere nordøstlig vind i morgen tidlig. Gasemissioner vil for det meste blive rettet syd for udbrudsstederne mod Grindavík. Gasspredningsprognoser kan findes her .

Øgede farer på grund af gasemissioner

Farevurderingen er blevet opdateret og gælder fra kl. 15.00 i dag fredag ​​den 22. marts til mandag den 25. marts kl. 15. Risikoen på grund af gasudledning vurderes at være højere inden for alle regioner sammenlignet med de foregående dage. Det skyldes den ugunstige vejrudsigt for de næste dage og højere målte værdier af svovldioxid (SO2)-emissioner fra udbrudsstederne og lavafeltet end tidligere. I område 1 og 5 (nordvest for udbrudsstederne) er risikoen for lavastrømme lavere, end den var de seneste tre dage. Denne risiko er faldet, fordi lavastrømmen nord for udbrudsstederne er stabiliseret, og lava flyder nu fortrinsvis mod syd. Lavafeltet forbliver dog farligt, fordi det er dannet for ganske nylig.

Hazard_map_IMO_22.marts_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 21. marts kl. 11:40 UTC

  • Gennemsnitlig udledningshastighed for 17. – 20. marts er 14,5 m 3 /s   

  • Den nye lava dækker nu et areal på 5,58 km 2 og har et volumen på 20,9 millioner kubikmeter.

  • Ophobning af magma under Svartsengi ser ud til at være stoppet, og i stedet strømmer magma direkte til overfladen og føder udbruddet.  

  • Der er målt mindre deformationer i Svartsengi-området og i nærheden af ​​digeindskæringen.

 

Den eruptive aktivitet ser ud til at have været relativt stabil de sidste 24 timer. De samme åbninger ser ud til at være aktive, og kratere fortsætter med at bygge sig op omkring åbningerne. Lava strømmer mod syd fra kraterne i en aktiv lavastrøm, både på overfladen og under lavaens størknede overflade.

Kort21022024

Oversigt over udbrudsstedet taget på et fly i går morges den 20. marts kl. 9.00. Det viser alle de aktive vulkanske åbninger.

I går morges gennemførte eksperter fra National Land Survey of Iceland og Naturhistorisk Institut luftfotoflyvninger over udbrudsstedet. Ud fra disse billeder er det estimeret, at den gennemsnitlige udledningshastighed for udbruddet i perioden 17.-20. marts er 14,5 m3/s. Dette er den samme udledningshastighed som observeret under udbruddene i Fagradalsfjall 2021-2023. Udledningshastigheden i de første 24 timer af udbruddet var dog væsentligt højere. Arealet af det nye lavafelt blev målt til 5,58 km2 og rumfanget 20,9 millioner kubikmeter. Kortet nedenfor viser omfanget og tykkelsen af ​​den nye lava målt i går morges den 20. marts. Lavaen er 16 m tyk, hvor den er tykkest ved kraterne.

Hraun21032024

Kort, der viser omfanget af den nyligt udbrudte lava. Violet lag viser den ældre lava, der brød ud i december 2023, januar 2024 og februar 2024.

Der er målt meget lidt deformation i Svartsengi-området og i nærheden af ​​digeformationen. Enhver målt deformation er så lille, at variationen mellem dage er ubetydelig. Der er behov for adskillige flere datapunkter for at udlede, om en stigning fortsætter i området. Det kan dog fastslås, at magma nu strømmer direkte til overfladen og fodrer udbruddet.

Vejrudsigten i dag for området er nord- og nordvestlig vind, 8-15 m/s, gasforurening er spredt mod øst og sydøst og kunne mærkes i Sydisland, for eksempel i Þorlákshöfn og i Vestmannaeyjar. En mere nordlig vind i morgen (fredag), der får gasforurening til at spredes mod syd og sydøst og kunne mærkes i og omkring Grindavík.


 

Opdateret 20. marts kl. 13:45 UTC

 

Eruptivaktiviteten ser ud til at være relativt stabil, og udbrudsåbninger forbliver de samme steder som i går. Lava flyder fra kratrene mod syd, oven på lava, der flød i de første dage af udbruddet. Lidt eller ingen bevægelse er blevet opdaget på lavastrømsfronterne nær South Coast Road og Svartsengi. Seismisk aktivitet siden udbruddet startede lørdag aften har været mindre.

Vejrudsigten er stigende sydøstlig vind i dag, 13-20 m/s om eftermiddagen, men aftager om aftenen. Gasforurening spredes således mod nordvest og kunne påvises i Reykjanesbær og nærliggende områder. Gasfordelingsprognose kan findes her . Den 17. marts blev SO 2 -gasudledningen fra udbruddet målt op til 50 kg/s, men foreløbige resultater fra nye målinger tyder på, at udledningen af ​​gas er faldet betydeligt siden da.  

Et InSAR-billede offentliggjort i går viste tydelige tegn på jordinflation i Svartsengi fra 17. til 18. marts. GPS-data fra 18. marts tyder på, at inflationen muligvis er faldende. Dette kan skyldes, at magma nu strømmer mod overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken og derfor ikke ophobes under Svartsengi. Udviklingen af ​​udbruds- og deformationssignalerne i løbet af de næste par dage vil afsløre, om der vil blive opnået en ligevægt mellem magma-tilstrømningen under Svartsengi og lavastrømmen på overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken.

Her til morgen foretog eksperter fra National Land Survey of Iceland og Naturhistorisk Institut luftfotoflyvninger over udbrudsstedet. Ud fra disse billeder er det muligt at estimere størrelsen af ​​lavafeltet og den gennemsnitlige lavastrøm fra udbruddet. Der vil blive offentliggjort estimater, så snart dataene er blevet behandlet.

Eldgos20032024

Billedtekst: Oversigt over udbrudsstedet taget på en flyvning i morges. Det viser alle de aktive vulkanske åbninger og flavastrømme fra dem mod syd. I baggrunden til venstre ses Grindavík og til højre er Svartsengi. (Billede: Birgir V. Óskarsson – Naturhistorisk Institut).

 

Opdateret farekort

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret sin farevurdering i lyset af de seneste data. Den nye farevurdering træder i kraft i dag onsdag den 20. marts og gælder indtil den 22. marts, medmindre situationen ændrer sig. Zone 3 (Sundhnúkur-kraterrækken), hvor udbruddet stadig er i gang, forbliver uændret, og faren anses for meget høj. Faren i zone 1 (Svartsengi) anses nu for at være betydelig, mens den tidligere blev anset for høj. Faren i zone 4 (Grindavík) er fortsat høj, da risikoen på grund af synkehuller, fejlbevægelser og lavastrøm anses for høj. I zone 3 (Sundhnúkur-kraterrækken) vurderes risikoen på grund af gasforurening som meget høj, men i alle andre områder vurderes risikoen for gasforurening nu at være betydelig, hvorimod den tidligere var høj. Denne ændring skyldes lavere gasemissioner fra udbruddet end ved begyndelsen. Faren på grund af gasforurening og aske vurderes også ud fra vejr- og spredningsprognosen for de næste dage, hvilket påvirker spredningen.

Hazard_map_IMO_20.marts_2024

(Klik på kortet for at se det større)
Opdateret 19. marts kl. 17:30 UTC

  • Udbruddet fortsætter og har været i gang siden 16. marts kl. 20:23 UTC.
  • Vulkansk tremor er detekteret og har været relativt stabil de seneste to dage, hvilket indikerer, at udbruddets kraft ikke er aftaget.
  • Inflationen fortsætter i Svartsengi, hvilket tyder på, at magma stadig stiger fra dybden ind i magma-reservoiret under Svartsengi såvel som strømmer mod udbrudsstedet.
  • Farevurderingskortet, som blev opdateret i går (18. marts) er uændret.

Udbruddet fortsætter og har nu varet i over to et halvt døgn, hvilket er længere end de tidligere tre udbrud, der har fundet sted i området siden december 2023. Udbrudsaktiviteten er de samme steder som i går eftermiddags, på den sydlige del af den vulkanske sprække. Kraterkanter fortsætter med at bygge op, og lavaspringvandet er stadig betydeligt. Lavastrømsfronten, som lå cirka 300 m fra Sydkystvejen i går, ser ikke ud til at have bevæget sig fremad. Lavastrømmen fra kraterne forbliver for det meste mod syd, med aktive lavastrømsfronter på toppen af ​​lavaen, der flød i begyndelsen af ​​udbruddet.

Seismisk aktivitet har været ubetydelig ved digeområdet siden udbruddet startede, men vulkansk rystelse er registreret og har været relativt stabil de seneste to dage, hvilket tyder på, at udbruddets kraft ikke er aftaget.

Da magma forplantede sig fra Svartsengi mod Sundhnúkur-kraterrækken om aftenen den 16. marts, blev der påvist landsynkning i Svartsengi, som da tidligere magmadige blev dannet. GPS-data og satellitbilleder modtaget efter magma-udbredelsen viser, at overfladeinflationen fortsætter i Svartsengi, hvilket tyder på, at magma stadig stiger op fra dybden ind i magma-reservoiret under Svartsengi, samt fodrer udbruddet.

Det skal bemærkes, at der stadig er opnået relativt få datapunkter i den korte tid siden udbruddet begyndte, og at dataene altid er behæftet med usikkerhed. Deformationsdata, som vil være tilgængelige i løbet af de næste par dage, vil give eksperter mulighed for yderligere at estimere ved hjælp af modelberegninger mængden af ​​magma, der strømmer ind under Svartsengi.

Bylgjuvixlmynd19032024

InSAR-billede, der viser målt inflation (røde områder) mellem 17. og 18. marts efter udbruddet begyndte. Billedet er baseret på data fra ICEYE-satellitten

Ifølge målinger foretaget i nat er udstrømningen af ​​gas fra udbruddet faldet i forhold til, hvad den var i begyndelsen af ​​udbruddet. Det er dog stadig sandsynligt, at der vil blive opdaget gasforurening, og vejrudsigten indikerer tiltagende sydvestlig vind, omkring 13-20 m/s på udbrudsstedet i dag, men vinden vil aftage i aften. Gasforureningen er således rettet mod nordøst. Se gasfordelingsprognose her .

Farevurderingskortet, der blev opdateret i går, forbliver uændret indtil kl. 15:00 i morgen den 20. marts, med forbehold for ændringer i situationen.


Opdateret 18. marts kl. 18:30 UTC

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingen for at tage højde for de seneste data. Den nye farevurdering træder i kraft i dag mandag den 18. marts og gælder indtil den 20. marts, medmindre situationen ændrer sig. Zone 3 (Sundhnúkur-kraterrækken), hvor vulkanudbruddet stadig er i gang, forbliver uændret, mens fareniveauet forbliver meget højt. Fareniveauet vurderes at forblive højt i zone 1 (Svartsengi) på grund af gasudledninger og lavastrømme. Det samme gælder for Zone 4 (Grindavík), hvor faren på grund af synkehuller over sprækker, fejlbevægelser, lavastrømme og gasudledning anses for høj. Zone 5 er blevet nedgraderet til betydelig risiko (orange), og Zone 7 er nu nedgraderet til en vis risiko.

Årsagen til at vurdere faren som større i zone 1 end i zone 5 er den tættere afstand til den aktive ende af eruptivfissuren. Vejrudsigten og gasspredningsprognosen for de næste par dage vil påvirke vurderingen af ​​gasforurening og aske i farevurderingen.

Hazard_map_IMO_18. marts_2024


 

Opdateret 18. marts kl. 16:50 UTC

  • Vulkanudbruddets aktivitet har været relativt stabil siden sent i går.
  • Der er en meget langsom bevægelse af lavastrømmen mod vejen Suðurstrandarvegur.
  • Her til morgen var lavastrømmen cirka 330 meter fra vejen. Marginen er ikke steget væsentligt siden i går aftes.

 

Eruptiv aktivitet har været relativt stabil siden i går eftermiddags. Udbruddet er fokuseret på to steder langs den eruptive sprække, men de nordligste kratere, der var aktive i går, er ikke aktive nu. De mest aktive områder er nær den sydlige ende af eruptiv sprække, der åbnede lørdag aften, med lava, der strømmer fra disse steder sydpå mod vejen Suðurstrandarvegur. Her til morgen var lavastrømmen cirka 330 meter s fra vejen, med en mindre bevægelse af marginen siden i går aftes. Observationer af området i går aftes tyder på, at der ikke er væsentlig aktivitet eller bevægelse af lavastrømmen, der krydsede vejen Grindavíkurvegur få timer efter, at udbruddet startede.

Husafell_PTZ_2024_03_18_08_48_29

 

Udstrækningen af ​​den nye lava er estimeret til at være 5,85 kvadratkilometer, baseret på satellitbilleder optaget kl. 14:56 i går, den 17. marts. Se det medfølgende kort. Denne arealvurdering, baseret på satellitdata, indeholder større usikkerhed end beregninger baseret på luftfotos. Hvis vejrforholdene tillader det, vil der senere i dag blive gennemført en luftundersøgelse af udbrudsstedet, hvilket giver mere nøjagtige beregninger af lavaens areal og volumen.

Grindavik_Svartsengi_lavas_oversigt_20240318

 

Konturerne af lavastrømmen er tegnet fra satellitbilleder fra Iceye. Det første billede blev taget den 17. marts kl. 01:55 (orange farve), hvilket er cirka fem en halv time efter, at udbruddet begyndte. Det andet billede blev taget kl. 14:56 den 17. marts og viser konturerne af lavaen, som den var dengang, vist med rødt. Lilla farver indikerer lavastrømme fra tidligere udbrud.

Vejrudsigten for senere i dag bringer vind fra sydøst og øst med en hastighed på 8-13 m/s på udbrudsstedet, efterfulgt af aftagende vind fra syd og sydvest. Gasudledningen vil derfor drive mod nordvest og vest, med et skift mod nord senere i dag. Der er betydelig usikkerhed om styrken af ​​gasemissioner. Der ventes vind fra sydvest med en hastighed på 10-18 m/s i morgen tidlig, så gasudslippet vil herefter rejse mod nordøst. Det er usandsynligt, at gasudledningen vil nå Region Hovedstaden på grund af hård vind. Gasspredningsprognosen kan overvåges her .

Gasdreifing-18032024

Der er mindre seismisk aktivitet nær udbrudsstedet og på hele Reykjanes-halvøen. Kun en håndfuld små jordskælv er blevet observeret. Risikovurderingen vil blive opdateret senere i dag.


 

Opdateret 17. marts kl. 18:40 UTC

 

Siden kl. 04:00 UTC i dag er udbredelsen af ​​lava aftaget betydeligt. Udbruddet er dog ikke afsluttet, og lava bliver fortsat ekstruderet fra en 0,5 km lang sprække, som bekræftet af webkamera og dronebilleder. En lavafront strækker sig mod vest fra Sundhnúkur-kraterrækken. Denne front oversvømmede Grindavíkurvegur i de tidlige timer søndag morgen omkring kl. 00:30 UTC, hvilket gjorde vejen ufremkommelig.

Lava rejste også sydpå, og den er nu mindre end 250 m fra Suðurstrandarvegur – hovedvejen på den sydlige kyst af Reykjanes-halvøen. Mellem 10:15 og 16:30 UTC i dag bevægede denne lavafront sig med en gennemsnitshastighed på 12 m i timen. Hvis man antager samme bevægelseshastighed, vil det tage fronten yderligere ~20 timer at nå hovedvejen. I tilfælde af at lavaen når vejen, ville der være behov for yderligere 350 m udbredelse, før lavaen kunne komme ud i havet.

Nedenfor er et kort, der viser nedslagsområdet, hvis lavaen skulle nå havet. Dette scenarie og reaktionsplaner relateret til det er blevet drøftet på statusmøder i Meteorologisk Kontor og Civilbeskyttelse i går og i dag.

Grindavik_lava_seawater_interaction_info

I tilfælde af at lava interagerer med havvand, vil der være en række vulkanske risici på grund af den pludselige afkøling af lava. I første omgang ville disse farer omfatte lokaliseret tephraaflejring (faste vulkanske partikler) og dannelsen af ​​vulkanske gasser, primært hydrogenchlorid (HCl). Inden for en radius af 0,5 km fra indsejlingen til havet vil der være potentielt dødelige sundhedsfarer. Med stigende afstand falder sværhedsgraden af ​​de vulkanske farer over en radius på 3 km. Ud over denne afstand ville sundhedsfarer på grund af gasforurening være af mindre karakter.

Baseret på udviklingen af ​​udbruddet i dag er vores vurdering, at lavastrømning i havet er et usandsynligt scenarie. Indtil udbruddet slutter, og lavaudbredelsen stopper helt, forbliver det et resultat at overveje med henblik på risikovurdering. Hvis man antager samme bevægelseshastighed (12 m i timen), ville det tage den sydlige lavafront to dage at nå kysten.


 

Opdateret 17. marts kl. 13:00 UTC

Vulkanudbruddet, der begyndte klokken 20:23 i nat, fortsætter, men i løbet af natten faldt intensiteten af ​​udbruddet, og nu er der tre aktive åbninger på udbrudsspalten. Seismisk aktivitet faldt også signifikant natten over, med meget få jordskælv målt efter 3:00, hvilket faldt sammen med et fald i vulkansk rystelse. Denne udvikling minder meget om de tre tidligere udbrud på Sundhnúkur-kraterrækken.

Kort efter midnat flød lava over Grindavík-vejen mod vandfordelingsrøret fra Svartsengi kraftværk. Der har været begrænset fremskridt i denne lavastrømsfront siden i morges, og den er nu omkring 200 meter fra røret. En anden lavastrømsfront løber langs de beskyttende barrierer øst for Grindavík og mod Suðurstrandarvegur-vejen. Reaktionsarbejdere i området overvåger lavaens fremrykningshastighed, som har været langsom og stabil siden i morges.

Eldgos17032024

Udbrudsspalten, som den var kl. 11:00 i dag. Til højre for billedet er bjerget Stóra-Skógafell, og til venstre er bjerget Sýlingarfell. Den mest aktive del af sprækken er øst for Sýlingarfell, med mindre åbninger mod nord.

Dagens vejrudsigt er nordøstlige vinde på 8-13 m/s med periodisk regn, men vinden vil gradvist aftage. Gasemissioner vil hovedsageligt drive mod sydvest fra udbrudsstedet. I morgen ventes der sydøstlig vind på 8-13 m/s med byger, og gasudslippet vil sandsynligvis drive nordvest. Temperaturer varierer generelt fra 1 til 5 grader Celsius nær udbrudsstederne. Der er betydelig usikkerhed om intensiteten af ​​gasudledninger. Se gasspredningsprognosen her .

Gasdreifing17032024

 

Opdateret 17. marts kl. 01:25 UTC

 

Det islandske Met Office har opdateret farekortet for området. Lavastrømmen fortsætter mod syd og sydøst. Lavafrontens hastighed anslås til 1 km/t.

Hvis udbruddet fortsætter i samme hastighed, skal scenariet med lava, der når havet, overvejes.

Nu, omkring fem timer inde i udbruddet, har aktiviteten været nogenlunde konstant i hele sprækkens længde.

Hazard_map_IMO_17. marts_2024_0000UTC

 

Opdateret 16. marts kl. 23:50 UTC

 

Et vulkanudbrud er begyndt mellem bjerget Hagafell og bjerget Stóra Skógfell. Udbruddet begyndte kl. 20:23 UTC den 16. marts, hvor der hurtigt dannedes en 2,9 km lang sprække. Længden og placeringen af ​​sprækken svarer til udbruddet den 8. februar 2024.

Den præ-eruptive advarselsfase var meget kort. Den første advarsel til Department of Civil Protection and Emergency Management var klokken 19:43 UTC, og udbruddet blev bekræftet på webkameraer kun 40 minutter senere. Udbruddet er oversvømmet af natur, så udbrudsfanen består hovedsageligt af damp og gas.

LHG_BO_2140_2

Billede der viser status for udbruddet kl. 21:40. (Foto: DCPEM/Björn Oddsson)

Den islandske kystvagt udførte en helikopterflyvning over udbrudsområdet. Flyvningen havde eksperter fra IMO, Islands Universitet, Department of Civil Protection and Emergency Management. Lava strømmer mod vest fra udbrudsspalten i retning af Grindavíkurvegur (vej) og beskyttelsesbarriererne for Svartsengi-regionen. Derudover flyder en stor lavalap mod sydøst mod beskyttelsesbarriererne for Grindavík.

EstimatedFissureLocation20240316_2330

Kortet viser sprækkeåbningen med rødt. Orange linjer viser lavabarrierer.

Ud fra indledende vurderinger af webkamerabilleder og luftfotos fra helikopterflyvningen menes udbruddet at være det største (i form af magmaudledning) af de tre tidligere sprækkeudbrud fra Sundhnúkur-kraterrækken. Dette skøn gælder for den første time med eruptiv aktivitet.

Klokken 22:10 UTC var den sydlige lavafront kun 200 m fra barriererne på den østlige side af Grindavík og bevægede sig med en hastighed på omkring 1 km i timen. 22:20 UTC var lava 700 til 800 m væk fra Grindavíkurvegur, nordvest for Grindavík, og bevægede sig med en hastighed på cirka 1 km på 1,5 time.

Opdateret 15. marts kl. 14:30 UTC

 

Større usikkerhed end tidligere om tidspunktet for næste digeindbrud og eventuelt udbrud.

GNSS-forskydninger og nylige interferogrammer viser fortsat oppustning af Svartsengi magma-reservoiret – med en tilsvarende hastighed som den, der blev observeret før digehændelsen den 2. marts 2024. Geodætisk modellering ved hjælp af disse datasæt bekræfter, at inflationskilden også er på en lignende placering og dybde som den. observeret under tidligere inflationsepisoder.

Modellerne angiver en genopladningsvolumen på ca. 4 millioner kubikmeter til Svartsengi-reservoiret siden 3. marts.

For digebegivenhederne, der fandt sted mellem 14. januar og 2. marts, blev fejlgrænsen beregnet til at udløse disse digeindbrud og/eller udbrud konsekvent estimeret til omkring 10 millioner kubikmeter. Dette gjorde det muligt at lave langsigtede prognoser baseret på volumentabet fra magma-reservoiret under digebegivenhederne og derefter estimere tidsvinduet, når denne mængde ville være fuldt genopladet, og dermed udløse den næste hændelse.

Graph_mogi_da_14032024

Den 2. marts vurderes det dog, at et meget mindre volumen gik tabt fra magmareservoiret under denne hændelse (ca. 1,3 mio. m3), hvilket udløste et mindre digeindbrud, der ikke resulterede i et udbrud.

Et større volumen, sammenlignet med den mængde tabt fra Svartsengi reservoiret den 2. marts, er nu blevet genopladet, men der er endnu ikke sket et nyt digeindbrud/udbrud. Dette indikerer en mulig ændring i magma VVS-systemet og større usikkerhed i den nye fejlgrænse, der nu skal nås, og dermed tidspunktet for næste digeindbrud og/eller udbrud.

Når denne nye grænse er nået, er det mest sandsynlige scenarie endnu en digeindtrængning inden for det eksisterende digeområde – mellem Stóra-Skogfell til Grindavík – som måske eller måske ikke kulminerer i et udbrud.

Seismicitet NW for Grindavík ikke et tegn på digeindtrængen der

Vi kan ikke udelukke muligheden for et udbrud inden for et tilstødende område eller vulkansystem f.eks. vest for Mt Þorbjörn eller i Eldvörp, men før dette sker, skal et nyt dige først trænges ind i det tilsvarende område.

Der er på nuværende tidspunkt ikke tegn på digeindbrud indenfor disse områder. En sådan indtrængen i et nyt område forventes at være præget af en stærk jordskælvssekvens og store mængder jorddeformation detekteret på både GNSS-netværket og på interferogrammer – ingen af ​​disse overvågningsdatasæt viser i øjeblikket noget bevis på dette.

Der har været en stigning i seismiciteten (alle jordskælv < M1,5) nordvest for Grindavík. Det er sandsynligt, at den fortsatte oppustning af Svartsengi magma-reservoiret nu udløser små bevægelser på allerede eksisterende forkastninger i dette område, som blev aktiveret under digebegivenheden den 10. november 2023.

Skjalftar_0203_1403_2024_Graben

Kortet viser seismicitet registreret fra 3. marts til 14. marts. Sorte linjer skitserer Grabens, der blev dannet i digebegivenheder den 10. november 2023 og 14. januar 2024.

 

Opdateret 12. marts kl. 17:00 UTC

  • Mængden af ​​magma under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i et nyt digeindbrud og muligvis et udbrud.
  • Et udbrud kan forekomme med meget kort varsel, muligvis mindre end 30 minutter.
  • Det mest sandsynlige udbrudssted er mellem Stóra-Skógafell og Hagafell.

 

Modelberegninger viser, at magmaakkumulering ved Svartsengi fortsætter med en jævn hastighed. I tidligere hændelser er der dannet en magma-indtrængning, når volumenet af akkumuleret magma har nået 8 til 13 millioner kubikmeter. Den samlede akkumulerede mængde nu har allerede nået denne tærskel. Trykopbygningen fortsætter derfor med at stige i magmakammeret, og sandsynligheden for et nyt digeindtrængen og endda et udbrud i de næste dage øges.

Graph_mogi_en_12032024-

140 jordskælv er blevet opdaget i nærheden af ​​Sundhnúkur-kraterrækken og Grindavík siden fredag. Størstedelen af ​​disse jordskælv har været mindre eller under størrelsesordenen 1,0, mens den største målte hændelse var en M2,8 fredag ​​aften, på omkring 5 km dybde lige SØ for Þorbjörn. Seismisk aktivitet i området er steget en smule de seneste dage i forhold til sidste uge, hvilket muligvis kan kædes sammen med roligere vinde og optimale vejrforhold til jordskælvsdetektering.

IMO har opdateret farevurderingskortet. Fareniveauet forbliver uændret i forhold til det sidste kort. Det nye farevurderingskort trådte i kraft kl. 15.00 i dag, tirsdag den 12. marts og er gyldigt indtil den 19. marts, med forbehold for ændringer i situationen.

Hazard_map_IMO_12. ​​marts_2024

(Klik på billedet for at se det større)

Usædvanligt rytmisk mønster af uro, indtil dette punkt.

Som rapporteret i sidste uge afveg adfærden af ​​digeudbredelsen den 2. marts på nogle måder fra de tidligere digedannelser. Forskere vil fortsætte med at indsamle data og konkludere, om hændelsen den 2. marts indikerer mulige ændringer i det usædvanlige rytmiske mønster af uro med magmaophobning ved Svartsengi og gentagne digeindbrud og udbrud.

Disse uroligheder er tidligere blevet sammenlignet med urolighederne i Krafla, der startede i 1975. I løbet af en periode på 10 år skete der 20 magma-indtrængninger, hvoraf 9 kulminerede med et vulkanudbrud (Se billedet nedenfor). I Krafla trængte urolighederne sig altid ind i det samme dige, men i forskellige størrelsesskalaer. Udbruddene fulgte dog ikke et tilsvarende regelmæssigt mønster som hidtil observeret i Sundhnúkar-kraterrækken og har faktisk været usædvanligt rytmiske.

Kroflueldar-enska

Billedet viser samspillet mellem magma-indtrængninger og jordløft i midten af ​​Krafla-calderaen. Grafen nedenfor viser højden af ​​målepunktet inden for Krafla-calderaen, og grafen ovenfor viser afstanden fra calderaen til digeformationerne.

 

Opdateret 7. marts kl. 17:00 UTC

 

Sandsynlig række af begivenheder i løbet af de næste dage:

 

  • Mængden af ​​magma under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i et nyt digeindbrud og muligvis et udbrud.
  • Et udbrud kan forekomme med meget kort varsel, muligvis mindre end 30 minutter.
  • Det mest sandsynlige udbrudssted er mellem Stóra-Skógafell og Hagafell.

 

Seismisk aktivitet i forbindelse med de vulkanske uroligheder har været faldende siden lørdag, med meget få jordskælv opdaget i de seneste par dage. Imidlertid har ugunstige vejrforhold forstyrret seismisk overvågning ved at dæmpe små begivenheder, så der har sandsynligvis været yderligere mindre jordskælv, som ikke kunne detekteres.

Vejrforholdene i løbet af de næste 24 timer vil sandsynligvis hindre Meteorologisk Kontors jordskælvsovervågningssystem. Prognosen indikerer, at Reykjanes vil opleve kraftig vind fra sydøst ledsaget af regn og begrænset sigtbarhed, især i bjergområder. Nedbøren vil falde tidligt om morgenen, med lejlighedsvise byger, der falder sammen med nedsat sigtbarhed, der forventes i morgen og de følgende dage. Vinden forventes at aftage i løbet af weekenden og kommer fra sydøst eller nordvest søndag.

Inflationen fortsætter ved Svartsengi, og modelberegninger baseret på GNSS-data fra 3. til 6. marts indikerer, at cirka 1,2 millioner kubikmeter magma er blevet sprøjtet ind i magmakammeret i løbet af disse dage. Derfor er der samlet set samlet omkring 10 millioner kubikmeter magma i magmakammeret siden sidste udbrud. Den nuværende situation svarer derfor til, hvad den var før udbruddet den 2. marts.

Opdateret farevurdering

Meteorologisk Kontor har opdateret farevurderingskortet. Fareniveauet forbliver uændret i forhold til det sidste kort. Der er foretaget en ændring af zoneinddelingen; Zone 2 og 3 er slået sammen til én enkelt zone. På baggrund af aktivitetens udvikling er der ikke længere grund til at vurdere risikoen på disse områder særskilt. Det nye farevurderingskort trådte i kraft klokken 15 i dag, torsdag den 7. marts. Denne farevurdering er gyldig indtil den 12. marts, med forbehold for ændringer i situationen.

Hazard_map_IMO_7. marts_2024

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 5. marts kl. 14:20 UTC

 

Sandsynlige scenarier i løbet af de næste par dage:

  • Mængden af ​​magma i  Svartsengi-reservoiret fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i en ny digeudbredelse og/eller vulkanudbrud i de kommende dage.  
  • Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.
  • Det er mest sandsynligt, at der vil ske et udbrud i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell. 

 

 

 

Seismiciteten over diget har været lav, siden magmaudbredelsen sluttede lørdag (2. marts) aften. Der er lidt mere aktivitet ved bjerget Fagradalsfjall, hvor omkring 20 jordskælv er blevet detekteret i løbet af de sidste 24 timer.

Modelberegninger indikerer et volumentab på omkring -1,3 millioner kubikmeter fra Svartsengi magma reservoir i lørdags – som fodrede en 3 km lang diget intrusion mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell. Volumentabet fra Svartsengi reservoiret var meget lavere end det, der skete under tidligere hændelser, hvor der blev beregnet et volumentab på omkring -10 millioner kubikmeter.

Kontinuerlig landhævning er påvist på GNSS-observationer siden lørdagens magmaudbredelse. Magmatilstrømning under Svartsengi fortsætter således, og modelberegninger tyder på en tilstrømning/akkumuleringshastighed på omkring en halv million kubikmeter pr. dag. I alt er omkring 9,5 millioner kubikmeter magma blevet genopladet til reservoiret under Svartsengi siden udbruddet den 8.-9. februar. 

Derfor fortsætter trykket i magmareservoiret med at bygge op, og der er en øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse inden for Sundhnúkur-kraterrækken og/eller et vulkanudbrud i de kommende dage.

 

Graph_mogi_da_05032024

 

Grafen viser en sammenligning af volumenstigning i Svartsengi reservoiret før digeudbredelse og/eller udbrud. Status for volumenændringen pr. 4. marts er angivet med den røde linje. Denne linje viser også, hvilken indflydelse magmaudbredelsen den 2. marts havde på akkumuleringsprocessen i magmareservoiret under Svartsengi. De viste mængder på denne graf er afledt af modelberegninger baseret på GNSS-data alene. Fælles InSAR-GNSS-modellering af digebegivenheden i lørdags indikerer et volumentab på omkring -1,3 millioner kubikmeter fra Svartsengi-reservoiret, som fodrede digets udbredelse inden for Sundhnúkur-kraterrækken, uden at resultere i et udbrud. Værdier afledt af både GNSS alene og de fælles InSAR-GNSS inversioner er behæftet med usikkerhed.

 

Vejrforholdene kan påvirke IMO’s overvågningssystemer.

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet, som er uændret i forhold til den tidligere farevurdering. Den nye farevurdering er gyldig indtil torsdag den 7. marts, medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en revurdering.

 

Hazard_map_IMO_5.marts_2024

 

Vejret i de næste par dage vil sandsynligvis påvirke overvågningssystemerne. Udsigten for ugen er sydøstlig og østlig vind, omkring 10-15 m/s. Regnbyger de fleste dage med stigende vindhastigheder og mere rolige vinde imellem byger.

 


 

Opdateret 4. marts kl. 16:00 UTC

 

Sandsynlige scenarier i løbet af de næste par dage:

  • Mængden af ​​magma under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i en magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud.
  • Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.
  • Det er mest sandsynligt, at der vil ske et udbrud i området mellem mt. Stóra- Skógfell og mt. Hagafell.

Modelberegninger tyder på, at mængden af ​​magma, der forplantede sig fra Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken, var omkring 1,3 millioner kubikmeter.

Det var tidligere blevet beregnet, at omkring 0,5 millioner kubikmeter magma akkumuleres under Svartsengi hver dag. I betragtning af dette vil den samlede mængde magma under Svartsengi være omkring 9 millioner kubikmeter ved udgangen af ​​i morgen, tirsdag den 5. marts.

I tidligere begivenheder har magma forplantet sig, når det samlede volumen af ​​magma akkumuleret under Svartsengi når mellem 8-13 millioner kubikmeter. Derfor er der en øget sandsynlighed for ny magmaudbredelse og vulkanudbrud, når disse betingelser er opfyldt.

Det skal dog også bemærkes, at efter gentagne udbrud i mt. Fagradalsfjall var der eksempler på, at magma nåede langsomt til overfladen uden megen seismisk aktivitet. Denne form for udvikling bør også forventes på Sundhnúkur-kraterrækken.


 

Opdateret 3. marts kl. 12:15 UTC

 

Sandsynligt scenarie i løbet af de næste par dage

 

  • Magmavolumen under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan føre til endnu en magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud.
  • Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, begivenhed mindre end 30 minutter.
  • Et vulkanudbrud vil højst sandsynligt forekomme i området mellem mt. Stóra-Skógfell og mt. Hagafell.

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet på grund af faldet i seismisk aktivitet på Reykjanes-halvøen.

I betragtning af udviklingen i aktiviteten siden i går, er fareniveauet blevet sænket i to zoner – Zone 2 og 3. Fareniveauet forbliver uændret i andre områder, så farevurderingen er nu den samme som før gårsdagens begivenhed.

Farevurderingskortet er gyldigt fra kl. 13.00 UTC i dag den 3. marts til kl. 15.00 tirsdag den 5. marts, medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en reevaluering.

 

Hazard_map_IMO_3. marts_2024

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 3. marts kl. 11:50 UTC

 

Seismisk aktivitet ved mt. Sýlingarfell skyldtes en magma-indtrængen. Den seismiske aktivitet startede omkring kl. 16:00 UTC i går (2. marts) og aftog støt efter kl. 18:00, og efter kl. 20:00 var den stort set slut.

Data indikerer, at gårsdagens magma-indtrængen er stoppet ved mt. Hagafell. Sandsynligheden for, at magma stiger op i forhold til denne magma-indtrængning er faldet, men området bliver fortsat nøje overvåget for denne mulighed.

Modelberegninger indikerer, at mængden af ​​magma, der forplantede sig ud af Svartsengi i går, var ubetydelig sammenlignet med tidligere magmaudbredelser, som kulminerede med et udbrud.

Derfor kan det antages, at magmaakkumulering under Svartsengi fortsætter som før, og at den mængde magma, der allerede er ophobet, er tilstrækkelig til at udløse endnu en magmaudbredelse. Det kan forventes, at der kan ske endnu en magma-udbredelse i løbet af de næste par dage, og der er fortsat en øget sandsynlighed for et udbrud, som før gårsdagens begivenhed.

Dette afhænger af, hvor hurtigt trykket forårsaget af magmaakkumulering under Svartsengi bygges op for at udløse en anden magmaudbredelse. 

I betragtning af denne udvikling arbejder det islandske meteorologiske kontor på et nyt farevurderingskort, som vil blive opdateret i de kommende timer.

Sandsynlige scenarier i løbet af de næste par dage:

 

  • Magmavolumen under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan føre til endnu en magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud.
  • Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, begivenhed mindre end 30 minutter.
  • Et vulkanudbrud vil højst sandsynligt forekomme i området mellem mt. Stóra-Skógfell og mt. Hagafell.

Graph_mogi_da_03032024

Grafen viser en sammenligning af volumen af ​​magma akkumuleret under Svartsengi, før den forplanter sig mod Sundhnúkur-kraterrækken. Magmavolumenets status ved 2. marts efter magmaudbredelsen er angivet med rød farve. Beløbet er udledt gennem modelberegninger baseret på GPS-data og med forbehold for usikkerheder. Ændringer kan variere fra dag til dag, fra at være små til mere fremtrædende ændringer. Den lilla linje viser det magmavolumen, der er akkumuleret før den store digebegivenhed under Grindavík dannet den 10. november 2023. 

Opdateret 2. marts kl. 19:10 UTC

 

På dette tidspunkt er den seismicitet, der begyndte lige før kl. 16:00 UTC i dag, ophørt. Det anses således for sandsynligt, at magma-indtrængningen er stoppet midlertidigt eller er væsentligt formindsket. Der bliver dog fortsat målt mindre deformationer i området, så det er for tidligt at påstå, at magma-indtrængningen er afsluttet, og at der ikke vil være et udbrud på nuværende tidspunkt. Når der sker magmaindtrængning, kan deformation måles i flere timer efter, at den seismiske aktivitet er stoppet.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området for at observere, om aktiviteten genoptages i løbet af de næste par timer, eller om magma-indtrængningen er stoppet helt. Det er fortsat muligt, at magma kan stige op til overfladen, som det er blevet observeret i udbrud nær Fagradalsfjall.


 

Opdateret 2. marts kl. 17:30 UTC

  • En intens sværm af mikroseismisk aktivitet finder sted øst for Sýlingarfell på Reykjanes-halvøen.
  • Seismiciteten indikerer, at magmabevægelser er begyndt, og at et sprækkeudbrud er sandsynligt.
  • Seismiciteten begyndte i den sydlige ende af sprækken, der blev dannet den 18. december 2023.
  • Fra kl. 17:30 UTC er det tydeligt, at den seismiske aktivitet har bevæget sig sydpå i retning af Hagafell.

  • GPS-baserede målinger i realtid viser meget færre tegn på deformation end før tidligere udbrud siden december 2023. Dette kan betyde, at mindre magma er på vej end før de foregående tre udbrud på Sundhnúkur-kraterrækken.
  • På nuværende tidspunkt indikerer dybden af ​​seismiciteten ikke, at magma forplanter sig til overfladen.
  • Fra 17:30 UTC er det sandsynlige scenarie, at magma-indtrængen ikke nødvendigvis vil føre til et vulkanudbrud. Men mens situationen fortsat er usikker, kan et forestående sprækkeudbrud ikke udelukkes.

Et nyt farevurderingskort fra IMO blev offentliggjort i dag og er gyldigt til i morgen (3. marts 2024) kl. 17:00 UTC

Hazard_map_IMO_2.marts_1700

Opdateret 29. februar kl. 12:30 UTC

  • Et udbrud kan starte med meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.  
  • Placeringen af ​​udbrud er højst sandsynligt i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell.  
  • Farevurderingen tager ikke højde for vejrforhold eller andre faktorer, der kan påvirke risikoen for at være inden for farezonerne.
  • Det er muligt, at der sker et digeindbrud, uden at det resulterer i et vulkanudbrud.

 

Modelberegninger tyder på, at der i dag er ophobet omkring 8,5-9 millioner kubikmeter magma under Svartsengi. Inflationstakten har været nogenlunde konstant de seneste dage. I tidligere udviklinger er inflationstakten faldet kort før et udbrud starter.

Ifølge modelberegninger akkumuleres cirka 0,5 millioner kubikmeter magma i Svartsengi-reservoiret hver 24. time.

I betragtning af forstadier til tidligere vulkanudbrud i Sundhnúkar-kraterrækken stiger sandsynligheden for et vulkanudbrud, når volumenet af magma når 8-13 millioner kubikmeter. Hvis magmaophobningen fortsætter med samme hastighed, skulle mængden nå den øvre grænse i næste uge.

Der er fortsat en øget sandsynlighed for et vulkanudbrud i de kommende dage. Det mest sandsynlige scenario er, at en vulkansk sprække åbner sig i området mellem mt. Stóra-Skógfell og Hagafell-bjerget, som kunne forekomme med en meget kort varslingstid.

Graph_mogi_da_29022024

Grafen viser en sammenligning af volumen af ​​magma akkumuleret under Svartsengi, før den forplanter sig mod Sundhnúkur-kraterrækken. Status for magmavolumenet den 28. februar er angivet med rød farve. Beløbet er udledt gennem modelberegninger baseret på GPS-data og med forbehold for usikkerheder. Ændringer kan variere fra dag til dag, fra at være små til mere fremtrædende ændringer. Den lilla linje viser det magmavolumen, der er akkumuleret før den store digebegivenhed under Grindavík dannet den 10. november 2023. 

Et nyt farevurderingskort fra IMO blev offentliggjort i dag og forbliver uændret i forhold til det forrige. Farevurderingskortet er gyldigt indtil 5. marts , medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en revurdering. Sandsynlige scenarier præsenteret tidligere på ugen forbliver også uændrede (se nyheder fra 26. februar ).

Hazard_map_IMO_29feb_2024

Bemærk venligst, at selvom IMO på nuværende tidspunkt ikke har øget fareniveauet på uroområdet, kan udviklingen ske meget hurtigt og uden varsel. Folk, der kommer ind i uroområdet, skal huske på dette. IMO’s farevurdering tager ikke højde for vejrforhold eller andre faktorer, som kan påvirke den involverede risiko, når man befinder sig i et farligt område.


 

Opdateret 27. februar kl. 13:00 UTC

  • Akkumuleret magma under Svartsengi når samme mængde som før tidligere udbrud.
  • Et udbrud kan starte med meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.
  • Forhøjede fareniveauer i en opdateret farevurdering på grund af forestående udbrud.
  • Placeringen af ​​udbrud er højst sandsynligt i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell.
  • Farevurderingen tager ikke højde for vejrforhold eller andre faktorer, der kan påvirke risikoen for at være inden for farezonerne.
  • Det er muligt, at der sker et digeindbrud, uden at det resulterer i et vulkanudbrud

 

Modelberegninger tyder på, at omkring 7,6 millioner m 3 magma er blevet genopladet i Svartsengi-reservoiret. I betragtning af forstadier til tidligere vulkanudbrud i Sundhnúkar-kraterrækken, øges sandsynligheden for et vulkanudbrud, når volumenet af magma når 8 – 13 millioner m 3 . Hvis magmaophobningen fortsætter i samme hastighed, skulle mængden nå den nedre grænse i morgen (27. februar ).

Graph_mogi_20240226_da--003-

Seismisk aktivitet er steget en smule siden sidste weekend og har været mest fremtrædende lige øst for Mt. Sýlingarfell. Placeringen af ​​den seismiske aktivitet er i et område, der anses for at være den østlige spids af magma-reservoiret, som er centreret under Svartsengi-Þórbjörn-området. Den nuværende seismicitet svarer til den observerede dage før tidligere vulkanudbrud i området.

Kort-26022024

Derfor har IMO opdateret farevurderingen for uroområdet. Øget sandsynlighed for et vulkanudbrud og relaterede farer påvirker vurderingen. Fareniveauerne er blevet hævet i flere zoner. Selvom farven på Zone 4 – Grindavík – forbliver uændret, er farerne dér øget på grund af muligheden for lavastrømme. Det samme gælder for Zone 1 – Svartsengi.

Hazard_map_IMO_26feb_2024

Ingen væsentlig deformation i Grindavík er blevet detekteret af GNSS eller satellitdata. Det er dog sandsynligt, at nye fejl vil blive afsløret, når sneen smelter eller nedbør får jord, som kan dække forkastninger, til at blive skyllet væk.

 

 

Sandsynlige scenarier

Hvis der opstår et udbrud, vurderer forskerne, at magma højst sandsynligt vil forplante sig fra reservoiret under Svartsengi-Þórbjörn-regionen mod Sundhnúkur-kraterrækken, hvilket resulterer i lava-springvand og lavastrømme i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det primære signal for stigende magma er en pludselig stigning i seismisk aktivitet med mange lokaliserede jordskælv af lille størrelse. I betragtning af de tidligere vulkanudbrud i området, kan et udbrud starte med meget lidt advarsel (mindre end 30 minutter), afhængigt af hvor magma når overfladen på Sundhnúkur-kraterrækken. 

 

 

På et samfundsmøde afholdt i dag med beboere i Grindavík præsenterede IMO resultater fra lavastrømsmodeller, der viser scenarier, der anses for at være sandsynlige, og som blev forklaret før sidste weekend.

De præsenterede modellerede resultater viste estimeret lavastrøm fra to separate eruptive sprækker placeret på Sundhnúkur-kraterrækken. Lavastrømsmodellerne forudsiger ikke opførselen af ​​det næste vulkanudbrud.  Modellerne bruges kun til at forudsige mulige lavastrømningsbaner fra forskellige placeringer af eruptive sprækker.

Mange faktorer påvirker en lavastrøm: placering og længde af den eruptive sprække, volumen af ​​udbrudt materiale, topografi af landoverfladen og om der dannes kratere eller lavalapper.

Disse modellerede scenarier forudsiger lava, der strømmer fra en 800 m lang eruptiv sprække med en konstant ekstruderingshastighed på 600 m 3 /s. Sprækkerne er vist på kortene som sorte streger.

Disse modellerede resultater nedenfor er derfor kun 2 eksempler for Sundhnúkar kraterrækken, men lavastrømmens adfærd i det næste vulkanudbrud kan være meget forskellig afhængig af hvor præcist en sprække åbner på overfladen og hvor lang den vil være. Et mindre skift i placeringen kan ændre lavastrømmens vej betydeligt.

 

 

Udbrud mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógfell – Som skete den 18. december 2023 og den 8. februar 2024. 

  • Precursor: Pludselig, lokaliseret og intens seismisk aktivitet med små jordskælv. Deformation over magmadiget (hvis et dige er trængt ind) og Svartsengi magmareservoiret 
  • Meget kort advarselstid (mindre end 30 minutter), fordi en ny digeudbredelse muligvis ikke er nødvendig for at magma når overfladen. 
  • Lava når Grindavík-vejen inden for 2 til 4 timer, men muligvis mindre, hvis hastigheden af ​​den fremrykkende lavafront er højere end den, der er observeret under tidligere udbrud

LavaFlowMap_20240226_fissure1_6hrs_DA

De præsenterede modellerede resultater viste estimeret lavastrøm fra en sprække lige syd for Stóra-Skógfell. Lavastrømsmodellerne forudsiger ikke opførselen af ​​det næste vulkanudbrud.  Modellerne bruges kun til at forudsige mulige lavastrømningsbaner fra forskellige placeringer af eruptive sprækker. Hastigheden af ​​den fremadskridende lavafront kan også være højere end den, der er vist i modellen.

 

Udbrud af Hagafell – Som sket den 14. januar 2024.

 

  • Forløber: Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
  • Sandsynligvis varslingstid er cirka 1-3 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
  • Lava når lavabarriererne omkring Grindavík inden for 1 time.
  • Magma-indtrængen, som når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík

LavaFlowMap_20240226_fissure7_6hrs_DA

De præsenterede modellerede resultater viste estimeret lavastrøm fra en sprække vest for Hagafell. Lavastrømsmodellerne forudsiger ikke opførselen af ​​det næste vulkanudbrud.  Modellerne bruges kun til at forudsige mulige lavastrømningsbaner fra forskellige placeringer af eruptive sprækker. Hastigheden af ​​den fremadskridende lavafront kan også være højere end den, der er vist i modellen.

 

Udbrud inde i lavabarriererne omkring Grindavík

 

  • Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
  • Sandsynlig varslingstid er mellem cirka 1-5 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
  • Det er muligt, at en udbrudssprække vil åbne sig inden for Grindavík eller regionen lige nord herfor (inde i barriererne). Lignende aktivitet fandt sted den 14. januar , da en vulkansk sprække åbnede sig lige inden for den ydre omkreds af byen cirka 4 timer efter et udbrud nær Hagafell.
  • Magma-indtrængen, som når syd for Grindavík, vil forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík.

Det islandske meteorologiske kontor og Islands Universitet har samlet materiale, der beskriver den vulkantektoniske reaktivering af Reykjanes-halvøen siden 2019. Se her .


 

Opdateret 23. februar kl. 15:00 UTC

 

Modelberegninger viser, at ca. 5 millioner kubikmeter magma var genopladet til Svartsengi-reservoiret den 22. februar. I betragtning af den tendens, der er observeret før tidligere vulkanudbrud i Sundhnúkur-kraterrækken, er sandsynligheden for et udbrud meget høj, når volumenet når mellem 8-13 millioner kubikmeter (afledt af fælles InSAR-GNSS-modeller). Baseret på resultaterne af modelberegningerne kan dette ske i begyndelsen af ​​næste uge, hvis magmaakkumuleringen fortsætter med den nuværende hastighed.

Det skal bemærkes, at der er en vis usikkerhed i denne fortolkning, og det kan ikke antages, at adfærden vil være identisk med de tidligere udbrud her. Efterhånden som magma VVS-systemet udvikler sig, kan vi heller ikke udelukke muligheden for, at mængden af ​​magma, der kræves for at udløse en ny digebegivenhed og/eller udbrud, kan blive reduceret.

Derudover er der mulighed for, at der sker en ny digeindtrængning i denne region uden at resultere i et vulkanudbrud.

 

 

Graf23022024

 

 

 

Figur: Grafen viser en sammenligning af mængden af ​​magma akkumuleret under Svartsengi, før magmaen strømmede mod Sundhnúkur-kraterrækken under de seneste digeindtrængninger og udbrud, der fandt sted mellem december 2023-februar 2024. Volumenet er beregnet ved en model baseret på GNSS data og er behæftet med usikkerhed. Der kan også observeres betydelige variationer mellem på hinanden følgende dage. Den nuværende magma-akkumuleringsstatus pr. 22. februar er markeret med den lilla linje. Den røde linje viser mængden af ​​magma, der er akkumuleret før den store digebegivenhed under Grindavík den 10. november.

 

 

 

Hvis der opstår et udbrud, vurderer forskerne, at magma højst sandsynligt vil forplante sig fra reservoiret under Svartsengi mod Sundhnúkur-kraterrækken, hvilket resulterer i lava-springvand og lavastrømme i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det primære signal for stigende magma er en pludselig stigning i seismisk aktivitet med mange lokaliserede jordskælv af lille størrelse. I betragtning af de tidligere vulkanudbrud i området, kan et udbrud starte med meget lidt advarsel (mindre end 30 minutter), afhængigt af hvor magma når overfladen på Sundhnúkur-kraterrækken.

 

Sandsynlige scenarier

Udbrud mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógfell – Som skete den 18. december 2023 og den 8. februar 2024 .

  • Precursor: Pludselig, lokaliseret og intens seismisk aktivitet med små jordskælv. Deformation over magmadiget (hvis et dige er trængt ind) og Svartsengi magmareservoiret 
  • Meget kort advarselstid (mindre end 30 minutter), fordi en ny digeudbredelse muligvis ikke er nødvendig for at magma når overfladen. 
  • Lava når Grindavík vej på mindre end 4 timer.

Udbrud af Hagafell – Som sket den 14. januar 2024.

  • Forløber: Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
  • Sandsynligvis varslingstid er cirka 1-3 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
  • Lava når lavabarriererne omkring Grindavík inden for 1 time.
  • Magma-indtrængen, som når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík

Udbrud inde i lavabarriererne omkring Grindavík

  • Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
  • Sandsynlig varslingstid er mellem cirka 1-5 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
  • Det er muligt, at en udbrudssprække vil åbne sig inden for Grindavík eller regionen lige nord herfor (inde i barriererne). Lignende aktivitet fandt sted den 14. januar , da en vulkansk sprække åbnede sig lige inden for den ydre omkreds af byen cirka 4 timer efter et udbrud nær Hagafell.
  • Magma-indtrængen, som når syd for Grindavík, vil forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík.

 

Selvom der er klare indikationer på stigning i Svartsengi-Þórbjörn-området (relateret til magma-opladning af dette reservoir), betyder dette ikke, at det er det mest sandsynlige sted for et udbrud at starte. Dette skyldes, at magma-reservoiret i øjeblikket svigter på sin nordøstlige kant og føder digeudbredelsen, som påbegyndes mellem Stóra-Skógfell- og Sundhnúkur-kraterrækken. I et scenarie, hvor magma stiger op mod overfladen direkte fra Svartsengi-reservoiret, anslås det, at de første tegn på magma-vandring vil blive opdaget 4-7 timer før magma når overfladen.

Bemærk venligst, at disse scenarier er baseret på fortolkninger af de seneste data og den observerede udvikling af de tidligere hændelser ved Sundhnúkur-kraterrækkeområdet. Der skal tages højde for usikkerhed i denne fortolkning, da den kun er baseret på få begivenheder.

 


 

Opdateret 23. februar kl. 9:30 UTC

 

Seismisk aktivitet i uroområdet nord for Grindavík er fortsat minimal. Omkring 20 små jordskælv er blevet opdaget på 24-timers basis de seneste dage.

Magmaophobningen under Svartsengi fortsætter, og tempoet i ophobningen har været ret stabilt. Dette er en lignende tendens, som er blevet observeret før de tidligere vulkanudbrud.

Arrangementet, der startede i slutningen af ​​oktober 2023 med en inflation ved Svartsengi, fortsætter således. Mens magma-akkumulering fortsætter, forventes endnu et vulkanudbrud i lignende områder som før.

Hvis magmaakkumuleringen fortsætter i det nuværende tempo, vil mængden nå en tærskel, der menes at være nødvendig for at udløse en digeudbredelse og endda et udbrud i næste uge. Mængden af ​​magma akkumuleret under Svartsengi før tidligere udbrud anslås at have været 8-13 millioner m 3 . Nye modelberegninger er i gang for at opnå en bedre forståelse af, hvor meget magma der nu er ophobet.

På nuværende tidspunkt vurderes det ikke at være nødvendigt at hæve fareniveauet i området og dermed forbliver farevurderingen udstedt af IMO uændret.

Farevurderingen vil blive opdateret mandag den 26. februar , og skulle udviklingen fortsætte i samme hastighed som nu, vil fareniveauerne i zoner blive hævet, da der vil blive ophobet mere magma, og dermed er der større sandsynlighed for et udbrud.

Hazard_map_IMO_22feb_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 20. februar kl. 11:00 UTC

 

Det islandske meteorologiske kontor har udsendt et opdateret farevurderingskort efter Rigspolitichefens beslutning om at ophæve påbudet om en midlertidig evakuering fra Grindavík, der træder i kraft den 19. februar, og på grund af politikommissærens afgørelse i Suðurnes vedr. ændringer i adgangsbegrænsninger for både enkeltpersoner såvel som forretningsdrift.

Et opdateret farevurderingskort er gyldigt fra den 20. februar kl.

I den seneste version af IMOs farevurderingskort er Zone 7 tilføjet i samråd med Civilbeskyttelse. Nesvegur-vejen ligger inden for zone 7, som i øjeblikket er mere brugt til at få adgang til Svartsengi og Grindavík. Farer til stede i zone 7 er fejlbevægelser og synkehuller. Farvekoden for andre områder forbliver uændret i forhold til tidligere farekort.

Læs her om politikommissærens afgørelse på Suðurnes . (islandsk).

Kortet viser som tidligere vurdering af de aktuelle farer samt farer, der kan opstå med kort varsel. Der er kun foretaget en vurdering for farer inden for de definerede zoner, men der kan også være farer uden for dem.

Hazard_map_IMO_20feb_2024

 

Opdateret 15. februar kl. 16:00 UTC

 

Landhævningen i Svartsengi-området fortsætter med lignende tendenser og hastigheder, som er blevet påvist efter digeudbredelse derfra.

 Modelberegninger baseret på GPS-data tyder på, at magmaophobningen fra slutningen af ​​udbruddet 9. februar til i går, 14. februar , er omkring 2 millioner m 3 . Det blev anslået, at da udbruddet begyndte den 8. februar , forplantede sig omkring 10 millioner m 3 magma fra Svartsengi mod Sundhnúkur kraterrækken. Hvis magmaophobningen fortsætter i samme hastighed, vil i alt 10 millioner m 3 være akkumuleret i slutningen af ​​februar eller begyndelsen af ​​marts, hvorefter sandsynligheden for digeudbredelse og vulkanudbrud vil stige markant. Disse modelberegninger er baseret på GPS-data, men vil blive opdateret, når nye satellitdata kommer ind.

Seismisk aktivitet i de vestlige dele af mt. Fagradalsfjall fortsætter med omkring 80 små jordskælv i størrelsesordenen 1,5 eller mindre, der er registreret siden den 12. februar . Dybden af ​​jordskælvene under den vestlige del af mt. Fagradalsfjall ligger 6-8 km. Området forbliver nøje overvåget, men i øjeblikket viser deformationsdata ikke tegn på magmaakkumulering.

Et opdateret farekort er blevet offentliggjort. Den er gyldig indtil den 22. februar , medmindre udviklingen kræver en revurdering. De vigtigste ændringer er, at sandsynligheden for udbrudsåbninger er faldet i alle zoner. Sandsynligheden for synkehuller og forkastningsbevægelser anses stadig for høj i zone 4 (Grindavík). Vær opmærksom på, at farezonerne er aktive, og der kan ske ændringer med kort varsel. Ydermere kan der være farer uden for de specificerede farezoner, såsom de forkastninger, der opstod den 10. november 2023 vest for Grindavík (se fejl på kortet).

Hazard_map_IMO_15.feb_2024

(Klik på kortet for at gøre det større)

 

Opdateret 12. februar kl. 16:00 UTC

 

IMO har opdateret farevurderingen i henhold til udviklingen i den eruptive aktivitet. Der er foretaget ændringer i farevurderingen for nogle farer inden for zoner. 

Den samlede farevurdering for området forbliver uændret i forhold til sidste kort. Der vurderes stadig at være synkehuller og forkastningsbevægelser i område 4 (Grindavík).

Hazard_map_IMO_12feb_2024

(Klik på kortet for at gøre det større)

Farevurderingskortet er gyldigt indtil torsdag den 15. februar, medmindre ændringer i aktiviteten kræver en revurdering.   


 

Opdateret 12. februar kl. 14:30 UTC

 

Inflationen er begyndt igen ved Svartsengi efter at have aftaget efter udbruddet, der startede 8. februar. Inflationshastigheden er omkring 0,5-1,0 cm/dag, hvilket svarer til de hastigheder, der blev opdaget før sidste udbrud. Magma fortsætter således med at akkumulere i magma-reservoiret under Svartsengi. Det er derfor højst sandsynligt, at cyklussen fortsætter om få uger med endnu en digeudbredelse og et vulkanudbrud.

SENG-12022024

Tidsserier fra GPS-stationen Svartsengi (SENG) siden 11. november 2023 i nord-, øst- og lodret retning (hhv. top-, midt- og bundbilleder). Den nederste tidsserie viser landhævningen i millimeter og gårsdagens datapunkt (11. februar ) er vist med en grøn prik. De røde lodrette linjer er tidspunkter for de sidste tre udbrud (18. december 2023, 14. januar 2024 og 8. februar 2024).

Siden middag den 8. februar har den seismiske aktivitet i området nord for Grindavík været mindre, omkring 50 små jordskælv er blevet opdaget, som alle var omkring eller mindre end M1,0. En lille seismisk sværm har været i gang i de vestlige dele af bjerget Fagradalsfjall med omkring 100 jordskælv detekteret, for det meste M1 begivenheder eller mindre. Mindre sværme i Fagradalsfjall-området har forekommet hyppigt de seneste uger, dybden af ​​jordskælvene er på omkring 6-8 km.

 

Opdateret 9. februar kl. 15:30 UTC

 

Der blev ikke observeret nogen udbrudsaktivitet i en droneflyvning over udbrudsstedet udført ved middagstid i dag (9. februar) af Rigspolitichefens Specialenhed. Dette tyder på, at udbruddet er ved at ende. Vulkansk tremor detekteres ikke længere på seismiske sensorer.

IMO har opdateret farevurderingen i henhold til udviklingen i den eruptive aktivitet. Der er foretaget ændringer i farevurderingen for nogle farer inden for zoner. Farer på grund af åbning af vulkanske sprækker er faldet, men farer på grund af gasforurening anses stadig for at være sandsynlige af lavastrømmens front. Farer på grund af lavastrøm er stadig på plads, da lava-lapper kan bryde ud fra lavastrømsfronten. Farer på grund af synkehuller og fejlbevægelser anses stadig for at være høje i Zone 4 (Grindavík).

Hazard_map_IMO_09feb_2024

(Klik på kortet for at se det større)

Farevurderingskortet er gyldigt indtil mandag den 12. februar kl. 15.00, medmindre ændringer i aktiviteten kræver en revurdering.   


 

Opdateret 9. februar kl. 13:00 UTC

 

Vulkansk tremor er faldet betydeligt siden i går (8. februar). Faldet blev opdaget kort efter middag i går sammen med reduceret eruptiv aktivitet på den vulkanske sprække, og aktiviteten blev mere begrænset i separate kratere. Midlertidige stigninger i den vulkanske rystelse blev noteret i går aftes, hvilket faldt sammen med øget vulkansk aktivitet i kraterne. I løbet af natten faldt aktiviteten yderligere og mellem klokken 7 og 8 i morges var to udbrudskratere aktive. I de sidste timer er der ikke observeret lava-springvand på web-kameraer, men aktiviteten i kraterne er muligvis stadig i gang.

Satellitradarbillede taget kl. 14:56 i går viser overfladesænkning på 10 cm i Svartsengi-området, nordvest for mt. Þorbjörn, da magma strømmede derfra mod Sundhnúkur kraterrækken. Modelberegninger baseret på disse data tyder på, at omkring 10 millioner m 3 magma er strømmet fra magma-reservoiret under Svartsengi mod udbrudsstedet ved Sundhnúkur-kraterrækken. 

Bylgjuvixlmynd-09022024

(Klik på Insar-satellitbilledet for at gøre det større)

Seismisk aktivitet på udbrudsstedet har været mindre i løbet af de seneste 24 timer. Omkring 40 jordskælv er blevet opdaget der, rundt omkring eller mindre end M1.

Volumenvurderinger af den udbrudte lava fra udbruddets start kl. 6:02 til kl. 13:00 i går (8. februar ) er omkring 15 millioner m 3 , hvilket svarer til en gennemsnitlig ekstruderingshastighed på 600 m 3 /s i løbet af den første syv timer (data leveret af det islandske naturhistoriske institut og Landmælingar Íslands).

Selvom udbruddet er faldet betydeligt, er det stadig for tidligt at erklære, om det er kommet til en ende. IMO holder 24-timers vagt og holder nøje øje med området. En opdateret farevurdering vil blive offentliggjort senere i dag.


 

Opdateret 8. februar kl. 17:15 UTC

 

Kraften af ​​udbruddet fortsætter med at aftage. Den eruptive aktivitet er i øjeblikket på to eller tre steder på den eruptive fissur. Den eksplosive aktivitet, der begyndte mellem klokken 13 og 14, er nu for det meste overstået, men mindre konvektive skyer rejser sig fra nogle dele af sprækken.

Synkront med udbruddets aftagende kraft aftog de deformationssignaler, der blev detekteret ved digeområdet, hvilket indikerer, at magma ikke længere stiger op under lige så meget tryk som før. Kort efter udbruddets begyndelse faldt den seismiske aktivitet betydeligt og har indtil videre været mindre. Omkring 20 små jordskælv er blevet opdaget over diget siden klokken 08.00 i morges.

Kortet viser konturerne af lavastrømmen, som den blev set på et satellitbillede taget kl. 12:31 i dag (torsdag den 8.  februar). Satellitbilledet viser, at lava flød længst omkring 4,5 km mod vest fra udbrudsstedet. Til sammenligning er lavastrømningsfeltet, som blev dannet ved udbruddet den 18. december 2023, også vist på kortet. Dagens lavastrømme delvist over lavastrømmen dannet i december 2023.

20240208_1231_iceye_hraunkort

(Klik på kortet for at gøre det større)

IMO har opdateret farevurderingskortet i betragtning af processen med den eruptive aktivitet. Der er foretaget ændringer i farevurderingen for nogle farer inden for zoner. Disse ændringer har dog ikke indflydelse på den samlede farevurdering for zonerne. Det nye lavastrømsfelt er også blevet tilføjet til kortet. Farevurderingskortet er gyldigt til kl. 19.00 i morgen, fredag ​​den 9. februar 2024, medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en revurdering.

Hazard_map_IMO_08feb_2024_KL16

 

(Klik på kortet for at gøre det større)

Opdateret 8. februar kl. 14:25 UTC

 

Udbruddets styrke er aftagende. Aktiviteten er nu hovedsageligt på 3 steder på den eruptive sprække, som åbnede i morges. Dette er ikke ulig den proces, der blev observeret i udbruddet den 18. december 2023, hvor aktiviteten var begrænset til et par kratere få timer efter udbruddets begyndelse.

En iøjnefaldende, mørk fane rejser sig fra den ene del af den eruptive sprække. Dette skyldes sandsynligvis magma-interaktion med grundvand, hvilket resulterer i en let eksplosiv aktivitet, hvor hvid dampfane blandes med mørk vulkansk fan.

Det ser ud til, at tephra ikke rejser langt fra den eruptive sprække i øjeblikket. Vulkanfanen er spredt mod sydvest.

Gosmokkur_Sersveitin_1352

Foto taget mod nordvest. (Foto: Rigspolitikommissærens specialenhed).


 

Opdateret 8. februar kl. 12:20 UTC

 

Geodætiske data tyder på, at deformationen er aftaget betydeligt i digeområdet. Derfor er sandsynligheden for nye eruptive sprækkeåbninger faldet. 

IMO har modtaget anmeldelser om tephrafald i Grindavík. 

Gjall_Sersveitin_Grindavik_08020224Tephra er skummende og vesikulært materiale, som dannes, når lavasprøjt afkøles hurtigt i luften under lavafontæneaktiviteten. Denne proces fandt sted, da en eruptiv sprække åbnede i morges (8. februar 2024). På grund af tefraernes vesikularitet og lethed kan den transporteres langt inde i vulkanfanen med vind. Den falder i Grindavík nu, 3-5 km fra dannelseskilden på grund af lavafontænernes højde, nordøstlig vindretning, termisk opstrømning fra lavaen og lav lufttemperatur.

Tephra er et synonym for alle luftbårne, faste, eruptive materialer, uanset størrelse og type. Tephra-dannelse er velkendt i Island, såsom i de eksplosive udbrud i Grímsvötn 2011 og 2004, og Eyjafjallajökull 2010. I eksplosive udbrud er lavaen mere fragmenteret i luften og producerer finere kornet tephra, men tephra kan også produceres i effusive udbrud som nu er i gang på Reykjanes-halvøen. I effusive udbrud aflejres størstedelen af ​​tephra tæt på udluftningen og er derfor ikke godt påviselig uden for lavastrømningsfeltet. I maj 2021, da lavaspringvandet var mest aktivt i udbruddet i Fagradalsfjall, faldt store stykker tephra (op til 10 cm i diameter) i omkring 1 km afstand fra udbrudskilden.

Tephra er skarp som glas og bør derfor håndteres forsigtigt. Forrudeviskere bør ikke bruges til at fjerne tephra fra køretøjer, da det vil ridse glasset. Tephra bør hellere blæses eller vaskes af med vand fra vinduer og lignende overflader.

Gasspredning

 

Vejrudsigten for gasspredning fra det vulkanske område er nordøstlig vind, 4-8 m/s i dag (torsdag), således at gas spredes mod sydvest. Aftagende vindhastighed i nat, hvilket kan få gaskoncentrationer til at opbygge sig på vulkanområdet. Østlig og sydøstlig vind, 5-10 m/s efter middag i morgen (fredag), hvilket medfører, at gas spredes mod vest og nordvest, mod Keflavík.

Gasdreifing-08022024

 

Opdateret 8. februar kl. 11:40 UTC

Det islandske Met Office har opdateret farekortet for området. Fareniveauet er steget i alle områder på grund af udbruddet.

Hazard_map_IMO_08feb_2024_up

Opdateret 8. februar kl. 7:50 UTC

 

Klokken 5:30 i morges startede en intens seismisk aktivitet nordøst for mt. Sýlingarfell. Omkring 30 minutter senere startede et vulkanudbrud på stedet.

Den eruptive sprække blev forlænget både mod nord og syd i løbet af de første minutter.

De første billeder fra den islandske kystvagts overvågningsflyvning tyder på, at udbruddet finder sted på et lignende sted som udbruddet den 18. december 2023. Eruptivspalten er cirka 3 km lang, fra mt. Sundhnúkur i syd og strækker sig mod den østlige del af mt. Stóra-Skógfell. Lava strømmer for det meste mod vest i øjeblikket, og strømningen ser ud til at være lidt mindre end ved starten af ​​det 18. december-udbrud.

 

Lavafontænerne når omkring 50-80 m højde, og vulkanfanen rejser sig omkring 3 km over udbrudsspalten. 

 

Midill--2-

Billede fra den islandske kystvagts overvågningsflyvning. Stóra-Skógfell i forgrunden og lysene ved Svartsengi kraftværket til højre. (Foto: Björn Oddsson).

 

Opdateret 5. februar kl. 16:00 UTC

 

Den igangværende magma-akkumulering under Svartsengi-Þorbjörn-området fortsætter, selvom inflationen er faldet en smule de seneste dage. Lignende processer blev observeret før de tidligere digeindbrud og udbrud nord for Grindavík i januar 2024 og december 2023. Ifølge opdaterede geodætiske modeller baseret på satellit- og GNSS-data, der dækker intervallet fra 16. januar til 5. februar, genoplades mængden af ​​magma til Svartsengi reservoir er nu anslået til omkring 9 mio. m 3 . Fra geodætisk modellering af indtrængen og udbruddet i januar 2024 anslås det, at der strømmede omkring 9 til 13 millioner kubikmeter magma fra Svartsengi magma-reservoiret og brødføde det udbrud, der begyndte nær Hagafell den 14. januar. Derfor har den estimerede mængde magma-genladning nu nået den nedre grænse for den mængde, der menes at være blevet tappet i januar. Derfor er der en øget sandsynlighed for et nyt magmatisk digeindtrængen og efterfølgende vulkanudbrud i de kommende dage til uger.

Siden i fredags er der målt knap 200 jordskælv i området nord for Grindavík, de fleste omkring eller under størrelsesordenen 1 på 3-4 km dybde. Det største jordskælv fandt sted søndag morgen den 4. februar nær Sundhnúkur og var et M2.2 i en dybde på cirka 6 km.

IMO fortsætter med at overvåge området nøje, og det nuværende farevurderingskort forbliver gyldigt indtil kl. 15.00 den 8. februar, hvis der ikke er ændringer i aktiviteten.

05022024-insar-

Seneste satellitradarsammenligning, der viser jordoverfladeændringer mellem 23. januar og 4. februar 2024. Rød skygge viser området med maksimal inflation og grå skygge viser område, hvor målinger ikke var mulige på grund af variationer i snedække mellem billederne.

 

Opdateret 1. februar 17:00 UTC

 

Modeller baseret på GPS-data, gennemgået i morges (1. februar) af forskere fra det islandske meteorologiske kontor og Islands Universitet, viser, at der er samlet omkring 6,5 millioner kubikmeter magma under Svartsengi-regionen. Ifølge denne vurdering vil magma snart nå samme volumen som drænet under udbruddet i januar 2024. Derfor kan tidsskalaen for det næste udbrud være inden for to uger eller muligvis dage. Det betyder, at sandsynligheden for et magma-indtrængen og et vulkanudbrud er steget.

Der er ingen absolut sikkerhed for, at varslingstiden forud for næste indbrud eller udbrud vil være den samme som 14. januar, hvilket var cirka fem timers varsel fra jordskælvsværmen begyndte, til udbruddet begyndte lige syd for Hagafell. Varslingsperioden for udbruddet mellem Stóra-Skógfell og Sundhnúkur den 18. december sidste år var omkring 90 minutter, og det udbrud fandt sted cirka midt på den (nu størknede) magma-indtrængning under Sundhnúksgígar-kraterrækken. Med gentagne laterale magma-indtrængninger er det sandsynligt, at vejen for magma-udbredelse til overfladen vil være lettere, hvilket resulterer i mindre seismicitet. Hurtige bevægelser af magma er dog altid ledsaget af øget mikroseismicitet. Vi vurderer, at minimumsvarslingstiden vil være en time før et vulkanudbrud, og at den mest sandsynlige vej vil være langs sprækkerne fra magma-indtrængningen den 10. november sidste år.

Seismisk aktivitet har været den samme i den seneste uge. Næsten 200 jordskælv er blevet målt i området mellem Stóra-Skógfell og syd for Hagafell i de seneste syv dage. De fleste af disse jordskælv var mindre, under 1,0 i styrke i en dybde på 2 til 5 km. Det største jordskælv registrerede en styrke på 1,8, og det var placeret omkring en kilometer syd for Hagafell.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farevurderingskort. De vigtigste ændringer er, at zone 3 (Sýlingarfell – Hagafell) er blevet opgraderet til rød (høj risiko), og zone 2 og 6 er blevet opgraderet til rav (betydelig fare). Grindavík (zone 4) forbliver uændret med et betydeligt fareniveau.

 

Den overordnede vurdering for hver zone er baseret på en samlet vurdering af syv typer farer, der kan forekomme inden for de enkelte zoner. Listen på kortet viser farer inden for de zoner, der er klassificeret som “betydelige”, “høje” eller “meget høje”. Farer vurderet som “høj” eller “meget høj” er fremhævet med fed skrift.

 

Skjamynd-2024-02-01-164955

 

Det skal bemærkes, at selvom den overordnede farevurdering for Grindavík er den samme som i sidste uge, vurderes lavastrømningsfaren nu som høj. Faren for synkehuller, der åbner sig over sprækker i Grindavík, vurderes stadig som meget høj.

Opdateret 25. januar 17:30 UTC

 

Inflationen fortsætter i Svartsengi. I løbet af de sidste par dage er landet steget med en hastighed på cirka 8 mm om dagen, hvilket er lidt over den registrerede stigningshastighed før udbruddet den 14. januar.

På dette tidspunkt er det udfordrende at fastslå præcis, hvor meget magma, der har ophobet sig under Svartsengi, siden udbruddet sluttede den 16. januar. Mest sandsynligt vil tidsrammen, der kræves for at nå den samme mængde magma som før det sidste udbrud, være i størrelsesordenen uger, ikke dage. Beregningsmodeller er ved at blive forfinet for at opnå en klarere vurdering af status for magmaakkumulering.

Lave niveauer af seismisk aktivitet fortsætter og er for det meste koncentreret omkring Hagafell. Den aktuelle seismiske aktivitet stemmer overens med den, der er observeret i området efter det forrige udbrud.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farevurderingskort. De vigtigste ændringer omfatter en reduktion af det overordnede fareniveau for Grindavík til orange (betydelig fare).

Det skal bemærkes, at selvom det overordnede fareniveau for Grindavík er reduceret med et niveau, er faren forbundet med sprækker fortsat meget høj. Den nuværende fare omtales nu som “nedsynkning i en sprække”, der beskriver den fare, der kan være til stede, hvor sprækker er skjult under ustabile overflader, der kan kollapse og udvikle synkehuller.

Farevurderingen relateret til sprækkeudvikling i Grindavík er faldet. Evalueringer er i gang for at afgøre, om der er fare for, at eksisterende sprækker udvider sig, eller at der dannes nye sprækker. GPS-data har udvist meget lidt bevægelse i Grindavík de seneste par dage, hvilket reducerer den vurderede fare sammenlignet med tidligere. Faren på grund af synkehuller, der ligger over sprækker, anses nu for at være betydelig.

Hazard_map_IMO_25jan_2024

(Klik på billedet for at se det større). Øget fare i området på grund af udbruddet nær Hagafell den 16. januar og landhævning nær Svartsengi. Forholdene inden for og uden for fareområderne kan ændres med lidt advarsel. Risikovurdering er udelukkende fokuseret inden for disse områder, men faren kan strække sig ud over dem. Den overordnede farevurdering for hvert område er baseret på en samlet vurdering af 7 typer af farer, der er til stede eller mulige inden for regionerne. Farven på hvert område afspejler den overordnede fare inden for disse grænser.

 

Opdateret 19. januar 16:30 UTC

 

Der registreres stadig tydelige signaler om en fortsat landhævning under Svartsengi. Det er endnu for tidligt at sige, om hastigheden af ​​landhævningen er steget siden før udbruddet den 14. januar. De første målinger tyder på, at det er tilfældet, men som tidligere skrevet kan målinger svinge fra den ene dag til den anden og en længere tidslinje for måling er nødvendig for at kunne fortolke den langsigtede udvikling af landhævningen.

Seismisk aktivitet fortsætter med at falde i området af magmadiget, og deformationssignaler set på GPS-enheder tyder på en betydelig opbremsning af jordens bevægelse sammenlignet med tidligere dage. Disse oplysninger tyder på, at magma ikke længere strømmer ind i diget, og at udbruddet er afsluttet.

GPS-målinger viser også små deformationer i Grindavík. Der er stadig stor fare for jordkollaps til sprækker i byen, og derfor er det vigtigt at kortlægge nye sprækker og ændringer af kendte skønnede.

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingen på grund af den vulkanske og seismiske aktivitet. Fareniveauet er blevet reduceret i alle zoner.

En samlet farevurdering for zone 1, Svartsengi, er nu nede på gul (moderat fare).

En samlet farevurdering for zone 4, Grindavík, er nu nede i rødt (høj fare). Bemærk, at farven på zoner repræsenterer den overordnede fare inden for disse zoner. En fare, der vurderes til at være større inden for en zone, er skrevet med fede bogstaver i listen over farer på kortet.

Farevurderingskortet træder i kraft kl. 15:00 i dag, fredag ​​den 19. januar og er gyldigt til torsdag den 25. januar kl. 15:00, medmindre der er væsentlige ændringer.

Hazard_map_IMO_19jan_2024

 

Opdateret 18. januar 15:30 UTC

 

Som rapporteret i nyhederne i går, er der stadig klare tegn på landstigning under Svartsengi, men det er stadig for tidligt at bestemme stigningshastigheden på grund af den seneste vulkanske aktivitet i området. GNSS-målinger evalueres for at give en samlet vurdering af situationen. Det ser dog ud til, at deformationen forbliver magen til den, der blev observeret efter vulkanudbruddet den 18. december.

Omkring 200 jordskælv er blevet registreret nær magmakanalen siden i går, hvor det største måler 1,4 i styrke. Siden midnat er der sket cirka 70 små jordskælv, hvilket er færre end målt dagen før. Vejret har påvirket antallet af jordskælv, der er opdaget i de seneste dage, men antallet af jordskælv ser ud til generelt at være faldet.

Der er fortsat en betydelig risiko i Grindavík på grund af sprækker og potentialet for jordkollaps ind i dem .

Opdateret 17. januar kl. 18:00 UTC

 

 

Magmaophobning fortsætter under Svartsengi. Det er for tidligt at hævde hastigheden af ​​landhævningen kort efter vulkanudbruddet. Eksperter vil fortsat vurdere data fra GNSS-stationer i området for at få en samlet vurdering af situationen. En af målerne, som var placeret nord for Grindavík, gik under lava, men over 20 GNSS-stationer er i området og bliver brugt.

Seismisk aktivitet har været mild over magmakanalen i de sidste 24 timer. Ifølge beregningsmodeller ligger magma lavvandet i den sydlige ende af kanalen, hvor landet ser ud til at være stærkt opbrudt, hvilket gør det lettere for magmaen at nå overfladen. Derfor er der fortsat sandsynlighed for, at nye eruptive sprækker kan åbne sig uden varsel.

Der er stadig fare i Grindavík relateret til sprækker og potentialet for jordkollaps ind i dem. Der er sket betydelige deformationer i forbindelse med graben i den østlige del af byen. Disse bevægelser var for det meste langs de sprækker, der blev dannet den 10. november og allerede var blevet kortlagt.

Gasforurening blev målt i går under arbejde på brønde forbundet til forsyningssystemet i Grindavík. Det islandske meteorologiske kontor overvåger ikke lokal gasforurening i Grindavík. Det skal undersøges nærmere, om gasforureningen er relateret til magmaen, der ligger meget lavt i området. Det skal bemærkes, at farlig gasforurening er blandt de emner, der nævnes i den nuværende farevurdering for Grindavík.

IMO har udsendt et opdateret farevurderingskort. Der er ingen ændringer i den samlede farevurdering for områderne i forhold til tidligere. Kortet træder i kraft klokken 15.00 i dag og gælder til fredag ​​den 19. januar klokken 15.00, medmindre der sker væsentlige udviklinger.

Hazard_map_IMO_17jan_2024

 

Opdateret 16. januar kl. 18:00 UTC

 

Magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi med en hastighed svarende til den, der blev observeret før de sidste to udbrud. Dette var konsensus opnået under et høringsmøde mellem forskere her til morgen. Under udbruddet denne sidste søndag, i lighed med udbruddet den 18. december, strømmede magma mod øst fra akkumuleringsstedet under Svartsengi, hvilket skabte en magmaledning, der strækker sig fra Stóra-Skógfell sydpå under Grindavík. Beregningsmodeller understøtter denne observation og indikerer, at magmaens oprindelse var lidt længere mod vest sammenlignet med det tidligere udbrud, hvilket førte til variationer i de seneste GPS-målinger sammenlignet med dem, der blev registreret den 18. december.

Da der dannes en magmakanal tæt på overfladen, forspændes jordskorpen, hvilket får landet over den centrale del af kanalen til at aftage og danne en graben. Derudover er jorden forhøjet på hver side af den. Beregningsmodeller, der blev gennemgået på høringsmødet, viser, at GNSS-stationen i Svartsengi er placeret i kanten af ​​kanalen, hvor jorden hæver sig i takt med, at ledningen dannes. Nu, to dage efter kanalens dannelse, forventes Svartsengi GNSS-stationen at vise nedsynkning, hvis magmaakkumuleringen er ophørt. Dette er dog ikke observeret, hvilket indikerer, at magmaakkumulering fortsætter som før.

Magmakanalen, der blev genereret i udbruddet, der begyndte i søndags, ligger lidt længere mod øst end kanalen, der strakte sig under Grindavík den 10. november. Data indsamlet og behandlet af Islands Naturhistoriske Institut og National Land Survey of Iceland afslører, at en ny graben har dannet øst for den, der dukkede op den 10. november. Den nydannede graben måler cirka 800-1000 meter i bredden, som vist på kortet nedenfor. Den største nedsynkning i den er cirka 30 cm, men det er værd at bemærke, at regionen stadig oplever nedsynkninger, og dalen udvides gradvist. Til sammenligning havde graben, der udviklede sig i Grindavík den 10. november, en bredde på omkring 2 km, hvor den mest markante indsynkning målte omkring 1,3 meter.

Inde i denne nyligt dannede graben er tidligere kortlagte sprækker, der var synlige på overfladen, udvidet, og yderligere sprækker er opstået. Følgelig er risikoen forbundet med disse sprækker og muligheden for jordkollaps i dem steget i den østlige del af Grindavík sammenlignet med tidligere.

NyrSigdalur

 

Kort, der viser placeringen og bredden af ​​graben dannet den 10. november (“Mörk sigdals 10-11. nóvember”) og den nyeste graben, der for nylig blev dannet mod øst (“Mörk sigdals 14-15. janúar”).

Opdateret 16. januar kl. 11:45 UTC

 

Der er i øjeblikket ingen synlig aktivitet i de eruptive sprækker, med den seneste lava observeret udgået fra den nordlige sprække kort efter kl. 1 i nat. Seismisk aktivitet fortsætter med at falde, hvilket betyder, at området er ved at stabilisere sig. Omkring 200 små jordskælv blev registreret nær magmakanalen siden midnat, hvilket indikerer, at magma stadig migrerer. Den mest seismiske aktivitet er placeret nær Hagafell, tæt på den første eruptive sprække, der åbnede søndag morgen. På dette tidspunkt er det for tidligt at erklære, at udbruddet er forbi.

GPS-sensorer fortsætter med at registrere jorddeformation i og omkring Grindavík, hvilket illustrerer, at magmakanalen under Grindavík stadig forårsager udvidelse i området. Termiske billeder fra en drone i aftes viser, at sprækker, der tidligere er kortlagt sydvest for Grindavík, er blevet betydeligt større. Der er fortsat betydelige farer i området.


 

Opdateret 15. januar kl. 16:40 UTC

 

Baseret på webcam-optagelser er det tydeligt, at lavastrømmen er faldet fra de eruptive sprækker, der åbnede i går. Strømmen fra den sydlige eruptivspalte, som opstod omkring middagstid i går nær byens grænse, ser ud til at være ophørt. Størstedelen af ​​den resterende lavastrøm er nu rettet mod sydvest langs de beskyttende barrierer, og dens bane ser ud til at have stabiliseret sig.

Det er svært at vurdere, hvor længe dette udbrud vil vare. Seismisk aktivitet er faldet, og GPS-målinger indikerer, at deformationshastigheden i området er reduceret. Deformation er dog stadig påvist nær den sydligste del af magmakanalen under Grindavík.

Målinger tyder på, at der har været en forskydning på op til 1,4 meter det seneste døgn, fordelt på talrige sprækker inden for byens grænser. Friske sprækker har udviklet sig, og eksisterende er udvidet. Det er muligt, at yderligere sprækker kan dukke op på overfladen i løbet af de næste par dage.

Som tidligere nævnt er udbrudsstederne ekstremt farlige, og muligheden for, at nye sprækker opstår uden varsel, kan ikke afvises. Dette blev demonstreret af den eruptive sprække, der dukkede op nær grænsen til Grindavík i går, som ikke gav nogen genkendelige advarselsskilte på overvågningsudstyret.

I dag blæser der en mild vind fra nordøst ved udbrudsstederne, men den tager til senere på dagen. Derfor driver gasforurening mod sydvest mod havet. I morgen vil området opleve vind fra nord, der når 10-18 m/s, hvilket får gassen til at drive sydpå. Se vejrtjenestens vejrudsigt for detaljer om gasspredning.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området og er i direkte kontakt med civilbeskyttelses- og indsatshold i regionen om begivenhedens forløb.

Forskere mødtes i morges til et konsultationsmøde arrangeret af det islandske meteorologiske kontor. De gennemgik de seneste data relateret til udbruddet.Top of Form

I de kommende dage vil der være løbende målinger og indsamling af yderligere data, efterfulgt af analyser. Disse data bliver blandt andet brugt til at konstruere modeller, der forbedrer forståelsen af ​​de præ-eruptive indikatorer, der førte op til denne begivenhed, og til at evaluere den mest sandsynlige progression af udbruddet. Der foretages også sammenligninger mellem udbruddet den 18. december og udbruddet, der begyndte i går for at øge forståelsen af ​​ændringer i området og for at evaluere de mest sandsynlige scenarier fremover.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farevurderingskort baseret på de seneste data. Det forbliver uændret i forhold til sidste opdatering. Kortet er gyldigt indtil kl. 19.00 onsdag den 17. januar, medmindre der opstår nyt.

Hazard_map_IMO_15jan_2024

 

Kort_Hraundreifin_Maelingar140120224

Kort, der viser lavaens udbredelse baseret på målinger udført af det islandske naturhistoriske institut og Islands Universitets institut for geovidenskab. Der blev gennemført undersøgelser to gange i går. Den mørkelilla form viser udstrækningen af ​​lavaen kl. 13.50 den 14. januar, mens den lyse lilla form viser udstrækningen kl. 16.15, næsten 2,5 timer senere. De eruptive sprækker er markeret med røde linjer, mens barriererne konstrueret for at forhindre lava i at nå Grindavík er repræsenteret af orange stiplede linjer

ThykktHrauns_15012024

Kort, der viser tykkelsen af ​​lavastrømmen baseret på målinger kl. 13:50 i går.

Opdateret 14. januar kl. 15:30 UTC

 

 

Udbruddet nær Hagafell-Grindavík har bevaret samme styrke den seneste time eller deromkring.

Seismiske målinger viser, at ved begyndelsen af ​​urolighederne i morges (~2:30 om morgenen), flyttede den magmafyldte digeindtrængning sig først fra den SE-kant af Stóra-Skógfell og fortsatte derefter mod sydvest til den sydlige ende af Grindavík. Klokken 05.30 havde seismiciteten nået den nordlige ende af Grindavík, og både seismicitet og deformationsmålinger indikerer, at diget siden har forplantet sig under Grindavík by. En ny eruptiv sprække åbnede kl. 12:10 i eftermiddags, lige nord for byen. Lavastrømme ekstruderet fra denne sprække er nu kommet ind i byen.

På grund af digets udbredelse blev eksisterende forkastninger og sprækker reaktiveret, og der er sandsynligvis dannet nye sprækker i Grindavík.

 

Gas distribution

Det islandske meteorologiske kontors vejrudsigt for gasfordeling fra udbruddet ved Hagafell indikerer, at retningen er nord og nordøst, med en hastighed på 3-8 m/s, og vejret er tørt og lyst i dag. Det bliver til tider overskyet med mindre snefald sent i aften og i morgen tidlig. Det vil klare op om eftermiddagen i morgen. Forureningen fra udbruddet breder sig mod syd og sydvest.
GrindavikGas14Jan--002-

 

Nyt farekort udgivet

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet i lyset af fortolkningen af ​​de seneste data.

Risikoen er steget på alle områder. Farevurderingskortet er gyldigt indtil kl. 19.00, mandag den 15. januar, medmindre andet er angivet.

Hazard_map_IMO_14jan_2024

Opdateret 14. januar kl. 8:20

 

Et udbrud startede klokken 7:57 UTC

Sprækkeåbningen er sydøst for Hagafell-bjerget.

Den sydligste del af sprækken er omkring 900 m fra byen Grindavík.

Åbningen er syd for lavastrømsafbøjningsbarrierer, der bygges nord for Grindavík. Lava strømmer nu mod byen.

Kort_StadsetningGoss2Et billede taget ombord på kystvagtens fly. Sprækkeåbning kan ses med lysene i Grindavík i det fjerne. Et kort, der viser sprækkeåbningen markeret med en rød linje.Kort_StadsetningGoss3

 

Opdateret 14. januar kl. 06:15 UTC

Omkring 03:00 UTC i dag begyndte en intens serie af jordskælv ved Sundhnúksgígar-kraterrækken. 

På tidspunktet for offentliggørelsen er der målt over 200 jordskælv i området, og seismiciteten har bevæget sig mod byen Grindavík. 

Indtil videre er det største registrerede jordskælv på 3,5 i styrke, og det blev målt klokken 04:07 UTC ved Hagafell. 

Både realtids GPS-målinger og borehulstrykaflæsninger (fra HS Orka) viser store ændringer siden begyndelsen af ​​dagens jordskælvsaktivitet. Disse observationer, ud over den igangværende seismicitet, bekræfter, at magma bevæger sig inden for regionen. 

Vores vurdering er, at muligheden for et udbrud er stor, og at det kan ske umiddelbart.

Skjalftar_1401_Midn

Et kort, der viser den seneste jordskælvsaktivitet.

Opdateret 12. januar kl. 17:45 UTC

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet for Grindavík – Svartsengi-regionen på grund af de igangværende uroligheder på Reykjanes-halvøen. Kortet viser som tidligere en vurdering af eksisterende farer, der kan opstå med ringe advarsel inden for de angivne områder. Bemærk, at vurderingen kun gælder for farer inden for de definerede områder, selvom farer er mulige uden for de vurderede regioners grænser.

Med hensyn til farvekodning er den samlede vurdering for de seks zoner uændret i forhold til det tidligere kort. Der er dog en ændring i farevurderingen forbundet med sprækker i Grindavík (zone 4). Farerne forbundet med pludselig åbning af kortlagte og ukendte sprækker i Grindavík vurderes nu at være højere. Det skal bemærkes, at farerne forbundet med sprækker er begrænset til kendte områder inden for kommunegrænsen.

Med mindre andet er angivet, er kortet gyldigt til tirsdag den 16. januar 2024.

Hazard_map_IMO_12jan_2024

 

Opdateret 9. januar kl. 13:00 UTC

 

Seismisk aktivitet fortsætter med at udvise et mønster, der ligner det de seneste dage. Jordskælvets aktivitet er fortsat relativt lav, primært centreret mellem Hagafell og Stóra Skógfell, hvor centrum af indtrængen er beliggende. Derudover er der igangværende seismisk aktivitet i Fagradalsfjall, der har været ved siden 18. december.

Landhævningen måles stadig i Svartsengi-området, der har vist en relativt stabil tendens siden udbruddet den 18. december . Det medfølgende billede, markeret med røde prikker, der repræsenterer data fra GPS-stationen SENG i Svartsengi, illustrerer denne bane. Den seneste stigningshastighed er ca. 5 mm pr. dag, hvilket resulterer i en aktuel højde, der er ca. 5 cm højere end før digets indbrud på 10. november og 18. december sidste år.

Beregninger fra modeller baseret på deformationsmålinger (GPS og satellitbilleder) indikerer, at mængden af ​​magma akkumuleret i reservoiret under Svartsengi har nået et niveau, der kan sammenlignes med det volumen, der førte til dannelsen af ​​magmakanalen og det efterfølgende udbrud den 18. december sidste år. år. Det tyder på, at der er en øget risiko for et udbrud i de kommende dage.

Det islandske meteorologiske kontor udsendte et opdateret farekort den 5. januar, og det vil blive revurderet den 12. januar.

SENG-9-jan-

 

Relative målinger fra GPS-stationen SENG i Svartsengi fra begyndelsen af ​​oktober 2023 til i dag, viser nord-, øst- og lodrette komponenter (top, midt, bund). Den nederste kurve viser landhævningen i millimeter, med dagens måling angivet med en grøn prik.

Opdateret 5. januar kl. 17:40 UTC

 

Et nyt farekort er udstedt af IMO. Kortet afspejler en farebaseret vurdering af Grindavík – Svartsengi-regionen, foretaget den 5. januar 2024. Farevurderingen er baseret på de seneste overvågningsdata, herunder seismisk aktivitet og jorddeformation, samt geodætiske modelleringsresultater. Vurderingen tager også højde for sandsynligheden for vulkanske farer i hver af de seks zoner, som vist på kortet.

I dagens vurdering påvirker hovedændringen Svartsengi-regionen (zone 1), som nu anses for at være på et moderat fareniveau, hvilket afspejler et fald i forhold til den tidligere version af farekortet. Begrundelsen for denne ændring er, at farevurderingen på grund af dannelsen af ​​større overfladebrud er faldet, da der ikke er dannet nye større brud på det seneste. Derudover gør de seneste geofysiske observationer sammen med vores videnskabelige konsensus Sundhnúksgígar til det bedste sted for et udbrud.

I mellemtiden fortsætter IMO med at overvåge området, og eventuelle ændringer vil blive kommunikeret direkte til civilbeskyttelsen via de sædvanlige kommunikationskanaler.

 

Hazard_map_IMO_5jan_2024

Opdateret 5. januar kl. 14:30 UTC

 

Landhævningshastigheden nær Svartsengi fortsætter med at falde. Eksperter samlet på Meteorologisk Kontor her til morgen bekræftede dette gennem en analyse af GPS-data. Som tidligere rapporteret, signalerer dette en stigning i magmatrykket, hvilket øger sandsynligheden for et nyt digeindtrængen og potentielt udbrud. Det kan dog ikke udelukkes, at dette alternativt kan tyde på et fald i magmatilstrømningen.

Cirka 490 jordskælv har fundet sted nær magmakanalen siden tirsdag den 2. januar. Blandt disse havde 14 en styrke på over 1,0, hvoraf det største målte 1,8 nord for Hagafell. Onsdag den 3. januar indtraf et jordskælv med en styrke på 4,3 nær Trölladyngja, kort efterfulgt af et jordskælv med en styrke på 3,5 og adskillige efterskælv; omkring 900 jordskælv er blevet målt i området.

Den seismiske aktivitet nær Trölladyngja den 3. januar fandt sted langs en anerkendt brudlinje, hvor større jordskælv tidligere er sket flere gange. Der er intet, der tyder på, at disse jordskælv er direkte forbundet med magmabevægelser. Ikke desto mindre er de bemærkelsesværdige ændringer i landskabet i forbindelse med vulkansk aktivitet i Fagradalsfjall, landhævningen nær Svartsengi, magmakanalen nær Sundhnúk den 10. november og udbruddet den 18. december blevet målt på tværs af det vestlige Reykjanes og påvirker seismisk aktivitet i hele regionen .

Ifølge deres vurdering konkluderer forskerne, at hvis magma når overfladen, vil det mest sandsynlige sted for et efterfølgende udbrud igen være Sundhnúksgígaröðinni, beliggende mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det er dog vigtigt at huske, at digeindtrængninger ikke altid kulminerer i et udbrud, hvilket aktiviteten ved Fagradalsfjall og også under Krafla-brandene vidner om. 

 

Opdateret 3. januar kl. 12:30 UTC

Klokken 10:50 opstod et jordskælv med en styrke på 4,5 nær Trölladyngja, kort efterfulgt af et andet jordskælv, der målte 3,9 kl. 10:54, og en række efterskælv. Jordskælvene fandt sted i en dybde på cirka 5 km og blev sandsynligvis udløst som reaktion på stress frigivet fra jordbevægelser andre steder på Reykjanes-halvøen. Disse jordskælv blev almindeligt mærket i den sydvestlige region af Island.

Placeringen af ​​jordskælvene er omkring 20 km NNE for Svartsengi, hvor landstigning på grund af magmaakkumulering er i gang. 

Det medfølgende billede viser placeringen af ​​jordskælvet, der fandt sted kl. 10:50 og dets nedslagsområde.

Gikkskjalftar-trolladyngja-3-jan

Opdateret 2. januar kl. 14:00 UTC

 

Hastigheden af ​​jordforskydning ved Svartsengi er faldende. Eksperter samlet på Meteorologisk Kontor her til morgen bekræftede dette gennem en analyse af GPS-data.

Opbremsningen af ​​inflationen er en indikation af, at magmatrykket stiger, hvilket øger chancerne for nye digeindtrængen og også vulkanudbrud. Dette er en lignende ændring i jordforskydning, som blev observeret sidst på dagen den 15. december, som kulminerede med et udbrud tre dage senere. Det er dog svært at sige, om dette mønster vil gentage sig.

De første tegn på et forestående vulkanudbrud er en pludselig stigning i seismisk aktivitet, og sådanne tegn blev observeret kort før udbruddet begyndte den 18. december.

I de seneste dage har den seismiske aktivitet i området været relativt konstant, med omkring 200 jordskælv registreret om dagen. De fleste af jordskælvene måler under størrelsesordenen 1,0, men omkring 30 jordskælv med størrelsesordenen over 1,0 er blevet registreret siden den 29. december, hvor det største er en styrke på 2,1 beliggende i den nordlige del af Grindavík.

Fortsat videnskabelig vurdering indikerer, at hvis der skulle opstå et udbrud, er Sundhnúkur-kraterrækken mellem Stóra-Skógafell og Hagafell det mest sandsynlige sted for et udbrud. Det er dog vigtigt at bemærke, at magmavandring ikke altid resulterer i et udbrud, som demonstreret af aktiviteten ved Fagradalsfjall og i Krafla-brandene.

Farevurderingskortet udstedt af Meteorologisk Kontor den 29. december forbliver uændret og er gyldigt indtil 5. januar.

Seismisk aktivitet bliver fortsat målt vest for Fagradalsfjall, hvor omkring 100 små jordskælv er blevet registreret siden 29. december. Yderligere analyse af overvågningsdataene vil snart blive udført for at få et klarere billede af situationen ved Fagradalsfjall.

 

Opdateret 29. december kl. 15:15 UTC

Jorden fortsætter med at puste op ved Svartsengi. På GPS-stationen Svartsengi (SENG) har landet nu nået en tilsvarende højde som målt lige før udbruddet den 18. december. Hævningshastigheden siden 18. december har været konstant, hvilket er forskellig fra situationen før det sidste udbrud, hvor stigningen aftog i dagene før udbruddet. Det er dog vanskeligt at påstå, at stigningen vil bremse før det næste udbrud, selvom dette har været tilfældet i udbrud på Reykjanes-halvøen i de senere år, og det blev også bemærket under Krafla-brandene. Der er fortsat usikkerhed om, hvor meget magmatryk skal bygges op, før magma begynder at bevæge sig mod overfladen.

Det nuværende løft er ikke ledsaget af så meget seismisk aktivitet som tidligere. Årsagen til dette er, at der blev udløst betydelig stress i området under begivenhederne den 10. november og den 18. december. Derfor skal der akkumuleres betydeligt mere magma, før den seismiske aktivitet stiger fra dets nuværende niveau. Før det sidste udbrud var der flere jordskælv over 3 og et over 4. Lignende seismisk aktivitet kan forventes i forbindelse med næste magma-indtrængning.

Efterhånden som magmaakkumulering fortsætter under Svartsengi, øges sandsynligheden for endnu en magmaindtrængning og et udbrud for hver dag, der går. Det er mest sandsynligt, at det næste udbrud vil ske i Sundhnúkur, mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det er vigtigt at bemærke, at indtrængning af magma ikke altid fører til et udbrud, som det fremgår af aktiviteten ved Fagradalsfjall og i Krafla-brandene.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farekort, baseret på fælles fortolkning af data på et statusmøde afholdt i dag, 29. december. Den samlede vurdering af fareniveauer inden for områderne er uændret i forhold til sidste opdatering. Der er dog foretaget ændringer i listen over potentielle farer inden for område 4, Grindavík, hvor risici på grund af mulig lavastrøm og gasforurening er tilføjet. Ændringerne skyldes øgede chancer for et udbrud nord for Grindavík. Dette farekort vil blive gennemgået den 5. januar 2024.

I mellemtiden fortsætter IMO med at overvåge området, og eventuelle ændringer vil blive kommunikeret direkte til civilbeskyttelsen via de sædvanlige kommunikationskanaler.

Haettusvaedi_VI_29des_EN-2

Opdateret 27. december kl. 14:20 UTC

Siden 22. december er der registreret omkring 730 jordskælv i nærheden af ​​magma-indtrængningen, hvoraf 40 havde en størrelsesorden over M1. Det største jordskælv i denne periode havde en styrke på 2,1 den 26. december nord for Hagafell. De fleste af jordskælvene sker i en dybde på 4 km. Derudover er der mellem den 22. december og i dag blevet lokaliseret omkring 140 jordskælv på den vestlige side af Fagradalsfjall. Fem af disse jordskælv var over M1 i størrelse, og det samlede dybdeområde var 4 til 7 km.

Jorddeformationen fortsætter i Svartsengi-regionen, og deformationshastigheden svarer nu til før udbruddet den 18. december 2023. Det betyder, at magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi. Derfor er det mere og mere sandsynligt, at endnu en magma-indtrængning vil forekomme, hvilket kan føre til et andet vulkanudbrud. Geodætiske modelleringsresultater indikerer, at over 10 millioner m 3 magma blev hentet fra under Svartsengi for at fodre den indtrængning, der dannede sig den 18. december, som førte til udbruddet. Baseret på den igangværende hævningshastighed vil det tage en til to uger for den samme mængde magma at samle sig igen under Svartsengi. Der er stadig betydelig usikkerhed om, hvornår det opbyggede magmatryk vil være tilstrækkeligt til at udløse den næste magmaindtrængning.

Det skal bemærkes, at den oprindelige magma-indtrængning, som blev dannet den 10. november, strakte sig 15 km fra Kálfafellsheiði i nord til sydvest for Grindavík, lige ud for kysten. Det betyder, at magma forplantede sig i dybden under hele området, inklusive byen Grindavík. Det mest sandsynlige kildeområde for det næste udbrud er dog mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Baseret på indsigt fra udbruddet i december 2023, stiger sandsynligheden for den næste begivenhed dag for dag. 

Farevurderingskortet udstedt den 22. december 2023 forbliver gyldigt. Forudsat en uændret situation udsendes et nyt kort den 29. december.

SENG-27-des-2023

Tidsserier af kontinuerlige GPS-løsninger fra station Svartsengi (SENG). Grafen viser jordforskydninger i tre komponenter over de seneste 90 dage. Fra bund til top er de: op, øst og nord, alle målt i millimeter. Den blå, lodrette linje viser tidspunktet for magmaindtrængningen den 10. november, og den røde linje vulkanudbruddet den 18. december 2023. Hvert datapunkt repræsenterer en 24-timers løsning, og den lodrette komponent viser tydeligt den igangværende jordhævning ved Svartsengi.

Opdateret 22. december kl. 17:00 UTC

Som annonceret i går er sprækkeudbruddet ved Sundhnúksgígar afsluttet. Dette indikerer et midlertidigt ophør af eruptiv aktivitet. I de sidste 24 timer blev der registreret næsten 90 jordskælv i Grindavík-, Sundhnúksgígar- og Svartsengi-regionerne. Det største jordskælv var M1,6 vest for Hagafell, lige efter kl. 16:00 UTC i går (21. december). Samlet set er seismicitetsniveauerne lave, men varierende på daglig basis.

Ifølge GPS og satellitbaserede målinger var jordløftning i Svartsengi-regionen tydelig umiddelbart efter udbruddet begyndte om aftenen den 18. december. Indledende målinger viser, at stigningshastigheden er større end før udbruddet fandt sted. Dette betyder, at magma-akkumulering fortsætter uformindsket under Svartsengi. Denne udvikling vil sandsynligvis føre til endnu et digeindbrud og i sidste ende et vulkanudbrud. I tilfælde af et udbrud er den mest sandsynlige kilderegion mellem Stóra-Skógfell og Hagafell.

Kontinuerlige GPS-målinger viser, at hastigheden af ​​den daglige jordhævning ved Svartsengi mellem 10. november, hvor den magmatiske indtrængning dannedes, og 18. december gradvist aftog. Denne proces vil sandsynligvis gentage sig selv, hvilket betyder, at det næste digeindbrud kan begynde med lidt advarsel, når hævningshastigheden falder igen. Derfor stiger sandsynligheden for et udbrud dag for dag.

Efter bekræftelse af slutningen af ​​udbruddet den 18. december har det islandske meteorologiske kontor udsendt en ny farevurdering. Farekortet træder i kraft kl. 16.00 UTC i dag (22. december), og det forbliver gyldigt indtil kl. 18.00 UTC den 29. december. De vigtigste ændringer påvirker zone 2 og 3, hvor fareniveauerne er reduceret fra meget høje (lilla) til høje (røde). Farevurderingen for alle andre zoner er uændret. Navnlig er vurderingen for Grindavík uændret i forhold til det tidligere kort, og fareniveauet er fortsat betydeligt . Vi lægger vægt på, at forholdene kan ændre sig hurtigt, og at vejrforholdene i væsentlig grad kan påvirke følsomheden af ​​vores overvågningsnetværk. Under sådanne forhold kan varslingstiden forkortes betydeligt.

Vejrudsigten for Grindavík den 23. december lyder på nordøst vind 10-15 m/s, periodisk snefald og muligvis drivsne. Temperaturerne bliver lave, mellem 3 og 5°C. Den 24. december vinder fra nord 13-18 m/s med enkelte snebyger, men 10-15 m/s om eftermiddagen med aftagende snebyger. Der kan forventes periodisk drivende sne. Temperaturerne vil ligge fra 0 til 2°C


Haettumatskort-22-desember-2023-enska-

Det seneste farevurderingskort, offentliggjort den 22. december kl. 16:00 UTC. Det er vigtigt at bemærke, at nye farer kan opstå med lidt advarsel inden for de specificerede områder. Derudover gælder vurderingen kun for de specificerede områder, hvorimod farer kan strække sig eller forekomme ud over de identificerede zoner.

Opdateret 21. december kl. 12:55 UTC

Forskere, der fløj over udbrudsstedet i morges, bekræfter, at ingen udbrudsaktivitet er synlig, og at lavastrømmen fra kraterne ser ud til at være ophørt. Glødende er stadig synligt i lavafeltet, muligvis inden for lukkede kanaler. Dette blev også bekræftet af en Elfu-medarbejder i Sýlingarfell. Aktiviteten ser ud til at være aftaget sent i nat eller meget tidligt i morges. Det er dog stadig muligt, at lava flyder i lukkede kanaler, så det er for tidligt at erklære udbruddet for afsluttet.

Jordskælvsaktiviteten er fortsat med at falde, og i løbet af de sidste 24 timer er der målt cirka 70 mindre jordskælv over magmarørene. Det største jordskælv i går skete klokken 14:27 og målte 1,4 i størrelsesordenen, mens det største siden midnat i nat var på 1,9. Deformationsmålinger ved Svartsengi viser lidt bevægelse, men målinger over de næste par dage vil yderligere afklare situationen dér.

Gasspredning, hovedsageligt på grund af afgasningen af ​​lavafeltet, vil i dag være sydøst og ud til havet. I morgen, med en langsommere nordøstlig vind, vil gassen rejse mod sydvest.

På nuværende tidspunkt er det svært at forudsige fortsættelsen af ​​udbruddet, men forskere ved Meteorologisk Kontor vurderer konstant de seneste data og fortsætter med at overvåge området tæt.


Opdateret 20. december kl. 18:50 UTC

Udbruddet, der begyndte i Sundhnúksgígar-kraterrækken den 18. december, startede med betydelig kraft, og varslingsperioden var kort. Der gik omkring 90 minutter fra de første tegn på seismicitet, til udbruddet begyndte. Udbruddet skete på magma-indtrængen, der dannedes den 10. november. Magmaen stammer højst sandsynligt fra under Svartsengi, hvor landet har rejst sig gentagne gange siden 2020.

I det seneste døgn har den højeste aktivitet i udbruddet holdt sig omkring midten af ​​sprækken, der åbnede den 18. december. Seismisk aktivitet har været relativt stabil, og der har været små ændringer i deformation siden udbruddet begyndte. I betragtning af dette vurderer det islandske meteorologiske kontor (IMO), at sandsynligheden for, at et nyt udbrud dannes uden varsel i nærheden af ​​Grindavík, er faldet. Derfor har IMO udsendt et nyt farevurderingskort, der træder i kraft i morgen, torsdag den 21. december kl. 7:00 UTC. Farevurderingskortet er gyldigt indtil 28. december. Det skal bemærkes, at selvom sandsynligheden for dannelse af ventilationsåbninger inden for område 4 er faldet, anses fareniveauet i dette område alligevel for at være betydeligt. Selvom aktiviteten er faldet siden udbruddet begyndte, er intensiteten af ​​udbruddet stadig betydelig og kan sammenlignes med udbrud ved Fagradalsfjall. Det har også vist sig, at magmaen kan nå overfladen hurtigt, hvilket giver lidt tid til at udsende advarsler.

Hazard_map_VI_20des_DRAFT

På grund af det vulkanudbrud, der begyndte ved Sundhnúksgígar-kraterrækken den 18. december, er der en øget sandsynlighed for yderligere udluftningsåbninger på den oprindelige sprække. Baseret på det pludselige udbrud ved Sundhnúksgígar kan varslingstiden for nye sprækkeåbninger være meget kort.


Opdateret 20. december kl. 17:00 UTC

Kraften fra udbruddet fortsætter med at aftage. Nye billeder af området viser, at i øjeblikket er to kratere i udbrud. Det mest aktive i dag er krateret direkte øst for Sýlingarfell, som er det sydligste af de kratere, der var aktive i går.

Lava fortsætter for det meste med at strømme mod øst fra de vulkanske åbninger, men en lava-tunge er også løbet vest for, nord for Stóra-Skógfell. Den sydligste kant af lavaen ser ikke ud til at være på vej frem. Satellitbilleder taget i aftes viser, at lavafeltet er omkring 3,7 kvadratkilometer stort.

Vinden vil vende nordvest i nat og i morgen, og forureningen vil blive transporteret mod sydøst og ud i havet. Det islandske meteorologiske kontor udsender regelmæssigt gasforureningsprognoser.

Der er sket et markant fald i jordskælvsaktiviteten, og i løbet af de sidste 24 timer er der målt omkring 80 små rystelser over magmakanalerne. Det største jordskælv var 2,2 i størrelsesordenen klokken 10:55 i går morges, og det største siden midnat er 1,2 i størrelsesordenen.

Hraunflaedi-20-des

Opdateret 19. december kl. 18:30 UTC

Udbruddet fortsætter med at svækkes. Nye luftbilleder af området viser, at der nu er tre åbninger, der bryder ud sydøst for Stóra-Skógfell, ned fra de tidligere fem. Lavaen er for det meste strømmet mod øst fra udbrudsstedet, men der er også en lava-tunge, der flyder mod vest fra regionen nord for Stóra-Skógfell.

Siden udbruddet begyndte, er omkring 320 jordskælv blevet målt over magmakanalerne. Det største jordskælv, med en styrke på 4,1, fandt sted klokken 23:25 mandag. Efter midnat faldt den seismiske aktivitet markant, og siden kl. 12.00 i dag er der kun registreret 10 jordskælv i regionen. Efter udbruddet ved Sundhnúksgíga sænkede landet i Svartsengi sig mere end 5 cm. Tidligere havde landet hævet sig der med omkring 35 cm siden dannelsen af ​​magmakanalen den 10. november. Det er for tidligt at afgøre, om magma vil fortsætte med at samle sig under Svartsengi, og om landet vil begynde at rejse sig igen.

Mens udbruddet fortsætter ved Sundhnúksgíga, er der en øget sandsynlighed for, at flere åbninger kan åbne langs den oprindelige sprække såvel som længere mod nord eller syd. Når man ser tilbage på optakten til udbruddet, afslører det, at der gik cirka 90 minutter mellem de første indikatorer og starten af ​​udbruddet. Derfor kan varslingstiden for nye udluftningsåbninger ved Sundhnúk være meget kort.


Opdateret 19. december kl. 14:30 UTC

Størrelsen af ​​vulkanudbruddet ved Sundhnúksgígar fortsætter med at falde. Lavastrømmen anslås at være omkring en fjerdedel af, hvad den var ved begyndelsen af ​​udbruddet den 18. december, og en tredjedel af den oprindelige sprække er aktiv. Lavafontænerne er også lavere end ved begyndelsen af ​​udbruddet og når omkring 30 meter på deres højeste. Disse tal er baseret på visuelle skøn fra en rekognosceringsflyvning tidligt den 19. december.

Udbruddets udvikling ligner nylige udbrud ved Fagradalsfjall, hvor sprækkerne begynder at trække sig sammen og danne individuelle udbrudsåbninger. I øjeblikket er der omkring fem udbrudsåbninger spredt langs den oprindelige sprække.

Ifølge oplysninger fra videnskabsmænd, der tog på en anden helikopterflyvning med den islandske kystvagt omkring kl. 04:00 UTC i dag, har den samlede længde af sprækkeudbruddet ikke ændret sig meget fra begyndelsen. Der var ringe aktivitet i den sydlige ende af sprækken nær Hagafell, og størstedelen af ​​lavastrømmen er på vej mod øst mod Fagradalsfjall. To vandløb når vest, begge nord for Stóra-Skógfell.

På tidspunktet for offentliggørelsen driver vulkanfanen fra vest og nordvest. Gasforurening kan være mærkbar i Vestmannaeyjar i dag, men ikke andre steder i befolkede områder. Ifølge vejrudsigten kan der blive opdaget gasforurening i hovedstadsområdet sent i aften eller i morgen tidlig.

Et nyt farevurderingskort er under udarbejdelse, og det vil blive offentliggjort senere i dag.

Iceye-19-des-nytt

Amplitudebillede fra en ICEYE-satellit optaget kl. 03:11 i morges (19. december 2023). Foreløbig analyse af dette billede viser den nye eruptive sprække (gul linje) og lavastrøm (farvet område). Bemærk, at dæmningerne bygget omkring Svartsengi er tydeligt synlige.

Opdateret 19. december kl. 3:00

Intensiteten af ​​vulkanudbruddet, der startede for omkring fire timer siden, er aftagende. Dette fremgår af seismiske og GPS-målinger. At aktiviteten allerede er faldende er ikke en indikation af, hvor længe udbruddet vil vare, men derimod at udbruddet er ved at nå en tilstand af ligevægt. Denne udvikling er blevet observeret i begyndelsen af ​​alle udbrud på Reykjanes-halvøen i de senere år.

Den eruptive sprække er omkring 4 km lang, med den nordlige ende lige øst for Stóra-Skógfell og den sydlige ende lige øst for Sundhnúk. Afstanden fra den sydlige ende til kanten af ​​Grindavík er næsten 3 km.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge aktiviteten og er i direkte kontakt med civilbeskyttelses- og indsatsenheder i området. Et møde med videnskabsmænd vil blive afholdt i morgen formiddag for at evaluere udviklingen af ​​udbruddet natten over.

Denne nyhed vil blive opdateret kl. 09:00 den 19. december.

Eldgos_19des_stadsetning_0300_DA


Opdateret 19. december kl. 02:10

Ifølge de seneste luftobservationer og seismicitet udvider udbrudsspalten sig mod syd. På tidspunktet for offentliggørelsen var den sydlige ende af sprækken tæt på Sundhnúkur. 

Udbruddet er placeret på digeindtrængningen, der blev dannet i november. Hastigheden af ​​lavaudledning i løbet af de første to timer af udbruddet menes at være på en skala på hundredvis af kubikmeter i sekundet, med de største lavafontæner i den nordlige ende af sprækkerne. 

Lava spreder sig lateralt fra hver side af de nyligt åbnede sprækker. Fra realtids GPS-målinger har betydelig jorddeformation ledsaget åbningen af ​​udbrudssprækkerne. 

Siden midnat den 19. december er niveauet af seismicitet på udbrudsstedet faldet. Derudover tyder estimater af sprækkeforlængelse på, at udbruddet er faldet i intensitet siden det begyndte kl. 22:17 den 18. december.


Opdateret 18. december kl. 23:00

 

Klokken 22:17 i aften begyndte et vulkanudbrud nord for Grindavík på Reykjanes-halvøen. Udbruddet ligger tæt på Sundhnúkagígar, cirka fire kilometer nordøst for Grindavík, og det kan ses på nærliggende webkameraer. Forud for udbruddet skete et jordskælvsværm, der startede kl. 21.00.

 

En kystvagthelikopter vil snart lette for at bekræfte udbruddets nøjagtige placering og størrelse.

Mere information vil snart være tilgængelig.


Opdateret 16. december kl. 14:00 UTC

På nuværende tidspunkt er det for tidligt at sige, om magmaakkumuleringen ved Svartsengi er stoppet, og inflationen er forbi. Deformationshastigheden er faldet noget de seneste dage, men der er brug for flere data for at fortolke den mulige udvikling af aktiviteten i Svartsengi.

Forskere vil fortsætte med at analysere dataene i de kommende dage. 

Et nyt farekort vil blive frigivet onsdag den 20. december, som vil afspejle fortolkningen af ​​de seneste data.


Opdateret 15. december kl. 13:00 UTC

Generelt fortsætter svag seismicitet i det område, der er påvirket af diget, og er for det meste koncentreret nær Hagafell. Siden tirsdag den 12. december er der målt 460 jordskælv, hvoraf 30 var større end M1,0. Det største jordskælv i denne tid var M2,8 nær Hagafell tirsdag morgen. Data fra GPS-stationer og satellitbilleder viser, at løft som følge af ophobning af magma fortsætter omkring Svartsengi. Mens magma fortsætter med at akkumulere i dette område, er yderligere diger eller et udbrud stadig muligt.

Farekortet offentliggjort den 6. december Islandsk kort her nedenfor fortsætter med at være gyldigt indtil 20. december. Forholdene inden for og uden for de afgrænsede farezoner kan ændre sig med lidt advarsel.

Haettusvaedi-13des-png


Opdateret 13. december kl. 11:15 UTC

Området omkring Svartsengi fortsætter med at blæse op. Inflationstakten er faldet en del siden fredag, men den er stadig større, end den var før dannelsen af ​​diget, der rejste under Grindavík 10. november.

Mens magma fortsætter med at samle sig omkring Svartsengi, er yderligere diger eller et udbrud stadig muligt.

Hvis der dannes et andet dige, anses det for at være mest sandsynligt, at det vil følge samme vej som diget den 10. november. Det mest sandsynlige sted for et potentielt udbrud under disse forhold vurderes at være nord for Grindavík i retning af Hagafell og området omkring Sundhnúkagígar. 

Seismisk aktivitet fortsætter på samme niveau som de foregående dage. Den er generelt svag og mest i området omkring Hagafell.


Opdateret 6. december kl. 18:00 UTC

Seneste geodætiske modelleringsresultater tyder på, at magmatilstrømningen til diget, der blev dannet den 10. november, sandsynligvis er ophørt. Chancerne for et udbrud langs diget på dette tidspunkt er derfor faldet betydeligt. Magmaakkumulering fortsætter dog under Svartsengi.  

Den igangværende aktivitet ved Svartsengi, som begyndte i oktober, er endnu ikke slut, og et nyt kapitel kan være begyndt med en øget chance for en ny magmaudbredelse og efterfølgende øget sandsynlighed for et udbrud. 

Som tidligere nævnt blev diget under Grindavík fodret med magma, der akkumuleredes under Svartsengi. Det er sandsynligt, at denne sekvens af begivenheder vil gentage sig. Når man ser på det overordnede mønster med gentagen magma-akkumulering, kan det estimeres, at den næste magma-udbredelse fra Svartsengi kan være i mindre skala end den, der tidligere blev dannet den 10. november. En magma-udbredelse kunne vare ved i flere timer eller dage med en øget risiko på grund af seismisk aktivitet og deformation i den periode. 

Tegn på en magma-udbredelse omfatter en pludselig stigning i seismisk aktivitet og hurtige ændringer i jordens deformation. Disse tegn kan observeres på instrumenter flere timer før magmaudbredelsen sandsynligvis vil udgøre en trussel mod Svartsengi eller Grindavík. Hvis der opstår en magma-udbredelse, vil det islandske meteorologiske kontor straks aktivere indsatsplaner for offentlig sikkerhed. 

Efter en magma-udbredelse øges sandsynligheden for et udbrud. Som nævnt ovenfor er det mest sandsynligt, at magma vil forplante sig fra Svartsengi ind i det tidligere dannede dige den 10. november. Det gør det til det mest sandsynlige område for et udbrud. 

Det er ikke muligt at estimere, hvornår den næste magmaudbredelse vil finde sted. Usikkerheden er betydelig, og en magma-udbredelse kan ske i løbet af de næste par dage eller muligvis efter flere måneder. 

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området tæt og fortsætter med at overvåge tegn på magmaudbredelse og andre ændringer, der kan udgøre yderligere fare i området nær Svartsengi og Grindavík.

Sammenligning af Svartsengi og Krafla Brande

I den sidste uge er der registreret cirka 300-500 jordskælv i en 24-timers periode omkring digets indbrud. Det største jordskælv var et M2,7 nær Hagafell fredag ​​aften. Siden midnat i dag er omkring 90 jordskælv blevet detekteret langs diget, alle målte under en M2,0. Størstedelen af ​​den seismiske aktivitet er fortsat koncentreret langs midten af ​​diget i omkring 3-4 km dybde. På grund af nedsynkning i Svartsengi har spændingen i jordskorpen ændret sig. Indtil det tidligere stressniveau er nået, kan det forventes, at mindre seismicitet fortsætter i regionen.

På trods af det seneste fald i seismisk aktivitet i de sidste uger, kan yderligere uroligheder forventes på Reykjanes-halvøen. Eksempler på lignende uroligheder kan ses i Krafla-brandene, der startede i 1975. Over en 10-årig periode var der 20 magmaudbredelser, hvoraf 9 resulterede i et udbrud (se forklarende billede nedenfor). I Krafla-brandene fodrede alle magma-udbredelsen det samme dige, men de varierede i størrelse. En lignende gentagelse kan også observeres i aktiviteten omkring Fagradalsfjall.

De seneste geodætiske modelleringsresultater indikerer, at mængden af ​​magma, der i øjeblikket er akkumuleret under Svartsengi, er betydeligt mindre end volumen akkumuleret før digets indtrængning den 10. november. Når man ser på magma-akkumuleringen og magma-udbredelsen i Krafla-brandene, er det tydeligt, at den største mængden af ​​magma havde ophobet sig i Krafla-calderaen før det første vulkanudbrud. En mindre mængde magma akkumulerede i calderaen, før den næste magma-udbredelse fandt sted. Det kan estimeres, at en lignende udvikling vil ske i forhold til magmaophobning under Svartsengi, og der skal ophobes en mindre mængde magma, før den udløser den næste magmaudbredelse ind i diget. Det er sandsynligt, at langsomt stigende seismicitet vil blive opdaget, før en ny magmaudbredelse finder sted, hvilket indikerer øget tryk under Svartsengi.

Kroflueldar-enska

Billedet viser samspillet mellem dannelsen af ​​diger og løft midt i Krafla-krateret. Det nederste billede viser højden af ​​land inden for Krafla-krateret, mens det øverste viser afstanden mellem Krafla-krateret og urolighederne. (Páll Einarsson og Bryndís Brandsdóttir, 2021)

Opdateret 1. december kl. 16:50 UTC

 

Seismiciteten på halvøen fortsætter med at falde. I de sidste par dage har det automatiske jordskælvslokaliseringssystem registreret relativt få jordskælv, for det meste mikrojordskælv under størrelsesordenen 1. Den seneste seismicitet er koncentreret i området mellem Sýlingarfell og Hagafell, hvor diget højst sandsynligt fødes af magma, der ophobes under Svartsengi. Nogle deformationer detekteres stadig på cGPS-stationerne tæt på diget, men signalet tolkes nu hovedsageligt som skorpens reaktion på den igangværende inflation i Svartsengi-området.

Selvom aktiviteten langs diget og dets omegn nu foregår med meget lav intensitet, fortsætter inflationen, som startede i Svartsengi få dage efter digets dannelse, med et nogenlunde stabilt tempo. Nogle cGPS-stationer omkring Svartsengi og Mt. Þorbjörn viser en langsom faldende tendens, men andre stationer viser stadig en konstant tendens, hvilket tyder på, at indstrømningshastigheden af ​​magma i dybden ikke er reduceret væsentligt.

Processen, der begyndte den 25. oktober med en betydelig seismisk sværm og toppede den 10. november med dannelsen af ​​et 15 km langt magmatisk dige, er ikke slut. Med sikkerhed kan det konstateres, at en fase er startet, hvor et lignende hændelsesforløb kan gentage sig med tiden.

På dette stadium er det dog svært at sige, hvornår den næste energiske indtrængen af ​​magma på lavere dybde kan forekomme, og om den vil forekomme i et lignende område eller ej. IMO fortsætter med at opretholde overvågningen af ​​området på et højt niveau.

 

Opdateret 29. november kl. 17:00 UTC

Den seismiske aktivitet er fortsat langsomt faldende i løbet af de sidste to dage. I går blev der målt omkring 340 jordskælv nær magma-indtrængningen i området øst for Sýlingarfell, og siden midnat i dag er der registreret omkring 150 jordskælv. De fleste af jordskælvene har været mindre end 1,0.

Hævningshastigheden nær Svartsengi har været faldende, men den er stadig i gang med en hastighed på omkring 1 cm pr. dag. Størstedelen af ​​forskydningen i regionen tilskrives i øjeblikket tilstrømning under Svartsengi med en mindre del, der strømmer ind i den magmatiske indtrængning. Med andre ord er deformationen målt og modelleret ved Svartsengi nu meget større end den, der ses nær magma-indtrængningen, men alle deformationssignaler aftager langsomt. Observerede tegn på indstrømning i den magmatiske indtrængen er nu begrænset til området øst for Sýlingarfell. På trods af opbremsningen af ​​seismisk aktivitet og deformation anses et udbrud stadig for at være muligt. Hvis der opstår et udbrud, er det sted, der menes at være mest sandsynligt, øst for Sýlingarfell.

Seng-29-nov

Her er en tidslinje for GPS-stationen Svartsengi (SENG). Den viser bevægelser over de sidste 90 dage i nordlige, østlige og lodrette retninger. Den blå linje markerer magma-indtrængningen fra den 10. november til i dag.

SENG-29-nov-fra-10-nov

Dette billede viser bevægelserne fra stationen siden 10. november og frem til i dag .

Opdateret 27. november kl. 16:30 UTC

Seismisk aktivitet har været relativt stabil de seneste par dage med en daglig rate på omkring 500 jordskælv i området ved det magmatiske dige. Det meste af seismiciteten er fortsat i nærheden af ​​Sýlingarfell og Hagafell. Omkring midnat begyndte en kortvarig seismisk sværm i nærheden af ​​Sýlingarfell og varede i omkring en time. I alt blev der registreret 170 jordskælv i området i 3-5 km dybde. Jordskælvene var næsten alle meget små med én M3.0.

Data fra GPS-stationer og satellitbilleder viser, at stigningen fortsætter i området ved Svartsengi, og deformation er stadig i gang langs og omkring diget. Den forhøjede seismiske aktivitet, der fandt sted omkring midnat, er ikke forbundet med nogen ændringer i den igangværende deformation. Både seismiske data og deformationsdata tyder på, at magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi og strømme ind i den midterste del af diget, som blev dannet den 10. november. Den seismiske sværm, der opstod denne nat, kan tyde på stigende tryk i diget.

I lyset af de tilgængelige data og den nyeste analyse anses et udbrud langs diget stadig for sandsynligt, så længe magmatilstrømningen fortsætter. Det vurderes, at området med størst sandsynlighed for et udbrud ligger i den midterste del af diget mellem Hagafell og Sýlingarfell. Farekortet offentliggjort af IMO den 22. november forbliver gyldigt.

Yderligere geodætisk modellering er blevet udført for at rekonstruere udviklingen af ​​diget, som blev dannet den 10. november. Disse nyeste resultater tyder på, at diget i dybden kunne være bredere end oprindeligt vurderet. Den tid, der er nødvendig for at størkne magmaen, der trængte ind i diget, ville derfor blive anslået til at være i størrelsesordenen et par måneder.

Yfirfarnir-skjalftar-27-nov

Dette billede viser gennemgåede jordskælv siden 24. november.

Opdateret 24. november kl. 13:30 UTC

I går blev der målt omkring 650 jordskælv nær digets indtrængning nord for Grindavík, og siden midnat i dag er der registreret knap 300 jordskælv. De fleste af jordskælvene er under M1,0, men det største jordskælv i de sidste to dage var M2,7 nær Hagafell. Den seismiske aktivitet fortsætter med at falde.

Data fra GPS-målinger viser, at deformationen fortsætter nær Svartsengi, og der måles stadig deformation omkring digets indtrængning. Der er dog tegn på, at deformationshastigheden er faldet baseret på data fra den seneste uge. Selvom fortolkningen af ​​deformationsdata er kompleks på dette stadium. Det skyldes, at andre processer, såsom forkastningsbevægelser relateret til jordskælv og den viskoelastiske reaktion fra jordskorpen på uroligheder i området, har indflydelse på deformationssignalerne.

I betragtning af den seneste fortolkning af alle data, fortsætter sandsynligheden for et vulkanudbrud på et eller andet sted langs længden af ​​magma-indtrængningen. Det er muligt, at magma kan dukke op i området mellem Hagafell og Sýlingarfell. Men efterhånden som skorpeafslapning fortsætter med at forekomme, og seismiciteten falder, sammen med et fald i magmatilstrømningen til indtrængningen, mindskes sandsynligheden for et forestående vulkanudbrud med tiden.

Graf-25.-november

Oversigt over seismisk aktivitet fra fredag ​​den 17. november. Den øverste graf viser antallet af jordskælv i timen, og den nederste graf viser antallet af jordskælv pr. dag. Virkningerne af stærk vind og kraftige havdønninger på Reykjanes-halvøen den 21. og 22. november er tydelige i færre registrerede jordskælv på grund af reduceret følsomhed af det seismiske netværk i det tidsrum.


Opdateret 23. november kl. 12:30 UTC

Den 21. november blev der registreret cirka 300 jordskælv i området for magma-indtrængningen. Fra midnat den 22. november til kl. 18.00 UTC samme dag var der registreret omkring 100 jordskælv i samme region, hvilket er betydeligt færre end de seneste dage. Derudover er intensiteten af ​​jordskælv over størrelsesordenen 2,0 faldet. I perioden med hårdt vejr den 21. og 22. november blev der arbejdet på at vurdere, hvordan vejrforhold og havdønninger påvirker IMO’s overvågningssystemer.

Magma-tilstrømningshastigheder og skorpejusteringer relateret til dannelsen af ​​indtrængen fortsætter med at falde. Derudover fortsætter jordskorpeløftet nær Svartsengi i et lignende tempo. Geodetiske modeller baseret på data fra 21. november tyder på, at tilstrømningen til intrusionen er størst nær Sundhnúkur-kraterrækken, omkring 4 km nordøst for Grindavík. Mindre overfladeforskydninger er påvist inden for graben-regionen i og omkring Grindavík.

Sandsynligheden for et vulkanudbrud på et eller andet sted langs længden af ​​magma-indtrængningen består. Det er muligt, at magma kan dukke op i området mellem Hagafell og Sýlingarfell. Men efterhånden som skorpeafslapning fortsætter med at forekomme, og seismiciteten falder, sammen med et fald i magmatilstrømningen til indtrængningen, mindskes sandsynligheden for et forestående vulkanudbrud med tiden.

Baseret på de seneste data og i betragtning af aktivitetsudviklingen siden 10. november er sandsynligheden for et pludseligt udbrud i Grindavík byområde dagligt faldende, og den vurderes i øjeblikket som lav. Det kan antages, at nyligt anbragt magma under Grindavík er størknet delvist, hvilket reducerer sandsynligheden for, at magmaen når overfladen inden for bygrænsen. Vi understreger dog, at muligheden for et vulkanudbrud på et tidspunkt i længden af ​​indtrængen, især mellem Hagafell og Sýlingarfell, forbliver plausibel.

Det er tydeligt, at der er en stærk sammenhæng mellem jordskorpehævningen i Svartsengi-regionen og den pludselige, indledende udbredelse af magma-indtrængningen den 10. november. Modeller indikerer, at magmaen i reservoiret under Svartsengi kan være strømmet østpå mod Sundhnúkur-kraterne og efterfølgende dannet den 15 km lange vulkanske indtrængen. Mens jordskorpeløftet i Svartsengi fortsætter, forventes det, at den akkumulerende magma igen kan strømme mod øst, hvilket potentielt genaktiverer indtrængen. Det er også muligt, at der kan dannes en magma-indtrængning vest for magmakroppen, der akkumuleres under Svartsengi. Forstadier til en sådan hændelse vil omfatte udtalt seismicitet og hurtige jordforskydninger, som begge overvåges nøje af IMO kontinuerligt.


Opdateret 21. november kl. 15:30 UTC

 

Siden midnat i dag er der registreret 165 jordskælv på grund af de igangværende vulkanske uroligheder, alle under størrelsesordenen 2,0 i størrelse. Niveauet af seismicitet i dag er betydeligt lavere end i de seneste dage, hvor der blev registreret 1.500-1.800 jordskælv hver dag. Det kan forventes, at det intense vejr, der påvirker landet, har betydning for følsomheden af ​​det seismiske overvågningssystem til at detektere de mindste jordskælv, hvilket gør det svært at vurdere, om den seismiske aktivitet generelt er faldende.

Deformationen i forbindelse med magma-indtrængningen, der blev dannet den 10. november, fortsætter. Ligeledes fortsætter jordskorpehævningen nær Svartsengi. Hastigheden af ​​hævningen ved Svartsengi har været næsten den samme i løbet af de seneste 24 timer.

I samarbejde med specialister fra Islands Universitet fortsætter IMO med at overvåge området så effektivt som muligt, idet de konstant revurderer og fortolker de modtagne data.

Som før nævnt har IMO øget overvågningen i og omkring Grindavík og området omkring Hagafell. Effektiviteten af ​​denne overvågning afhænger af jordskælvets høje følsomhed og GPS-målinger i realtid, som er meget afhængige af vejrforholdene. Givet vejrudsigten for de næste to dage, som indikerer nedbør og betydelig vind, kan det forventes, at både seismisk overvågning og realtids GPS-observationer vil blive påvirket. Havbølger skaber også mikroseismer, der overvælder lavfrekvente detektionskapaciteter af seismometre på Reykjanes-halvøen. Tåge og haglbyger kan også påvirke den visuelle bekræftelse af et udbrud, hvilket øger overvågnings- og vurderingsusikkerheden.

 

Opdateret 20. november kl. 13:20 UTC

Siden midnat i dag er over 700 jordskælv blevet opdaget i området for magma-indtrængningen, hvoraf det største var 2,7 på Richterstyrken nær Hagafell. 

I de seneste dage er der målt mellem 1.500 og 1.800 daglige jordskælv i regionen, hvor den største hændelse registrerede en styrke på 3,0 sidste fredag ​​(17. november). Baseret på radarbilleder fra 18. og 19. november 2023 viser det seneste interferogram af magma-indtrængningen og det omkringliggende område en betydelig jordskorpeløft i nærheden af ​​Svartsengi. Det nyligt behandlede interferogram blev gennemgået af eksperter i weekenden (18. – 19. november) fra det islandske meteorologiske kontor, Islands Universitet og Department of Civil Protection and Emergency Management. Resultaterne blev også diskuteret på dagens statusmøde, afholdt i IMO. Den hurtige, igangværende løft tæt på Svartsengi sker i det samme område, hvor stigningen blev målt før magma-indtrængningen dannede den 10. november. Geodætiske modeller udledt af satellitbilleder viser, at løftningen i Svartsengi-området er betydeligt hurtigere end tidligere. Generelt, når der dannes en magma-indtrængning, sker nedsynkning over indtrængningens midterlinje, som det ses i Grindavík, med tegn på landhævning, der kan ses ved siden af ​​indtrængningen. Skorpehævning i Svartsengi-regionen på grund af magma, der akkumuleres i dybden, har været målbar, siden indtrængen begyndte at dannes den 10. november. Oprindeligt var opløftningstegnet påvirket af dannelsen af ​​indtrængen, men nu er dominansen af ​​dyb magma genopladning tydelig.

Det klare tegn på jordskorpeløft i Svartsengi-regionen ændrer ikke på sandsynligheden for et udbrud fra magma-indtrængningen. Dette vurderes blandt andet ud fra, at jordskorpen over magma-indtrængningen er meget svagere end skorpen over hævningsområdet tæt på Svartsengi. Så længe der ikke er signifikant seismicitet i Svartsengi-regionen, er der ikke stor sandsynlighed for et udbrud på det sted. Desuden vurderes et udbrud stadig mere sandsynligt fra indtrængningen, især hvis der er en pludselig, stor indstrømning af magma ind i indtrængningen.

Vores overvågnings- og farevurderingsforberedelser er stadig baseret på den antagelse, at situationen kan ændre sig pludseligt med lidt advarsel. Det islandske meteorologiske kontor vil i tæt samarbejde med eksperter fra Islands Universitet fortsætte med at overvåge området tæt med det mål løbende at fortolke og evaluere alle tilgængelige overvågningsobservationer.

20-nov-vincent

COSMO-Skymed interferogram spænder over 24 timer mellem 18-19 november kl. 06:41. Det brede opløftningssignal, der er synligt i orange/rødt omkring Svartsengi, er tegn på, at en dyb oppustning (>5 km) finder sted.

Opdateret 18. november kl. 15:00 UTC

Seismicitet relateret til magma-indtrængen, der pludselig blev dannet for en uge siden, forbliver høj og konstant. Cirka 1.700 jordskælv er blevet registreret i de sidste 24 timer, 1.000 af dem er registreret siden midnat. Det største jordskælv i løbet af de sidste 24 timer havde en styrke på 2,8 og fandt sted nær Hagafell, 3,5 km NNE for Grindavík.


Opdateret 17. november kl. 12:00 UTC

Seismiciteten relateret til magma-indtrængningen, der pludselig blev dannet for en uge siden, forbliver høj og konstant, selvom aktivitetsniveauet er væsentligt lavere end 10. – 12. november 2023. Der er registreret ca. 2.000 jordskælv inden for de sidste 24 timer, med mest aktivitet i et område nord for Hagafell, mod Sundhnúkar-kraterne. Det meste af seismiciteten er mikrojordskælvsaktivitet omfattende jordskælv under M 1. Det største jordskælv i løbet af de sidste 24 timer fandt sted kl. 06:35 nær Hagefell; den havde en størrelsesorden på 3,0.

Ifølge GPS-målinger fortsætter jorddeformationen, men med en faldende hastighed. De seneste geofysiske modeller baseret på GPS-data og satellitbilleder indikerer, at de største bevægelser i magma-indtrængningen finder sted nord for Grindavík, nær Hagafell. Hvis det lykkes magma at nå overfladen, menes Hagafell at være det bedste sted for et udbrud.

Indsynkning over magma-indtrængningen forbliver aktiv, selvom målinger viser en lille opbremsning fra dag til dag. På nuværende tidspunkt viser GPS-stationer placeret i og omkring Grindavík, nær midten af ​​indsynkningszonen, omkring 3-4 cm indsynkning om dagen.

Baseret på fortolkningen af ​​de seneste data og modelresultater er et vulkanudbrud fortsat sandsynligt, med den største sandsynlighed for, at det starter nord for Grindavík nær Hagafell.

Grindavik_situation_map_20231116_DA

Et kort, der viser omfanget af nedsynkningen over magma-instruktionen i og omkring Grindavík. En GPS-station (GRIC) placeret nær midten af ​​synket har registreret et samlet synkning på 25 cm siden begyndelsen af ​​hændelsen.

 


Opdateret 16. november kl. 17:50 UTC

I løbet af de sidste par dage har seismiciteten nær magma-indtrængningen været relativt stabil. Fra kl. 17.00 i dag er der registreret omkring 1.400 jordskælv siden midnat, hvoraf det største er 2,9 i styrke, opstået nær Hagafell lige efter kl. 13.00. De fleste af jordskælvene var under størrelsesordenen 2, med den højeste koncentration af aktivitet nær Hagafell.

Deformation relateret til magma-indtrængningen bliver fortsat målt, selvom den er aftaget lidt siden i går. De seneste modeller, afledt af GPS-målinger og satellitdata, tyder stadig på, at de største bevægelser af magma-indtrængningen er nord for Grindavík nær Hagafell. Hvis magma formår at bryde igennem til overfladen, er det højst sandsynligt, at det sker i Hagafell-regionen.

Tidligt i dag blev svovldioxid (SO 2 ), en type vulkansk gas, målt fra et borehul ved Svartsengi, der ligger lige nord for Þorbjörn. Boringen strækker sig mod øst til betydelig dybde mod Sundhnúkur-kraterrækken. Grunden af ​​borehullet når derfor tæt på det sted i skorpen, hvor magma-indtrængningen er lokaliseret. Yderligere gasmålinger vil blive gennemført i morgen den 17. november. Detekteringen af ​​vulkansk gas fra et sådant borehul er en anden uafhængig bekræftelse af tilstedeværelsen af ​​magma nord for Hagafell, som indikeret af seismisk aktivitet og geofysiske modelleringsresultater.

Sandsynligheden for et udbrud er fortsat høj. Overvågning fortsætter for tegn på overfladisk seismicitet og pludselige jordskorpebevægelser, som kan være forløbere for magma, der bryder sin vej til overfladen. I skrivende stund var der ikke observeret sådanne tegn.


Opdateret 15. november kl. 11:30 UTC

Siden midnat er der målt omkring 800 jordskælv, de fleste af dem midt på magmadiget ved Sundhnúk i omkring 3-5 km dybde. Seismisk aktivitet har været konstant siden 11. november . Det primære overvågningsfokus på seismisk aktivitet er fortsat i området omkring diget og Grindavík.

Deformationsmålinger viser fortsat deformation i området. De stemmer overens med magma, der stadig strømmer ind i diget. En del af magmadiget ser ud til at størkne, især i kanterne, men ikke ved magmaindstrømningen, som menes at være nær Sundhnúk.

Målinger af svovldioxid (SO 2 ) ser ud til at vise svingende afgasning på grund af magmadiget, men yderligere målinger er nødvendige for bekræftelse. Analyse af disse data er i øjeblikket i gang i samarbejde med Chalmers Universitet i Sverige.

Det fiberoptiske kabel fra HS Orka, der løber fra Svartsengi vest for Þorbjörn til Arfadalsvík, bliver brugt som en kontinuerlig seismisk målelinje med høj følsomhed. Dette er en ny teknologi, der har udviklet sig i de senere år, og som nu bruges som yderligere målinger i samarbejde med HS Orku og ETH i Schweiz.

Generelt ser situationen ud til at være uændret siden i går. Sandsynligheden for et udbrud anses stadig for høj. I tilfælde af et udbrud er den mest sandsynlige placering ved magmadiget.


Opdateret 14. november kl. 19:20 UTC

Tidligere på ugen installerede IMO-specialister to DOAS-fjernmålingsinstrumenter på Húsafell. Disse instrumenter kan måle tilstedeværelsen og mængden af ​​SO2 i atmosfæren. Et af DOAS-instrumenterne detekterede SO2 i går og i dag ved den nydannede graben, der ligger mellem Sundhnúkagígar og Grindavík. På grund af den lave mængde dagslys kan målingerne være upræcise, og det tog tid at gennemgå dataene og fortolke dem. I de sidste to dage har østenvinde været fremherskende i området, så det kan ikke udelukkes, at den seneste stærk seismicitet har forårsaget frigivelsen af ​​SO2 fra under Fagardalsfjall, da magma på det sted endnu ikke er størknet siden udbruddet i juli 2023 .

Det er svært at vurdere dybden, hvorfra SO2 frigives, da processen er påvirket af magmatryk. Det menes dog, at magmaen skal være i de øverste hundrede meter af skorpen, for at SO2 kan frigives. Dette er en af ​​grundene til, at DOAS-instrumenterne er blevet placeret tæt på Grindavík.

DOAS (Differential Optical Absorption Spectrometer) er et værktøj, der kan detektere svovldioxid i atmosfæren. Metoden er afhængig af synligt lys, som bevæger sig gennem atmosfæren, rammer en sensor i måleapparatet, som derefter analyseres for bestemte farver (bølgelængder), der mangler i spektret. Svovldioxid absorberer visse bølgelængder af lys, hvilket betyder, at lys rammer måleinstrumentet på en anden måde, hvis der detekteres SO2. Sonden scanner visse dele af himlen, og den giver information om koncentrationen af ​​svovldioxid i det scannede område. DOAS-målinger kræver dagslys for at fungere, så det kan være udfordrende at betjene sådanne instrumenter om vinteren i Island.


Opdateret 14. november kl. 12:40 UTC

Siden midnat den 14. november har over 700 jordskælv været lokaliseret langs orienteringen af ​​magma-indtrængningen, hvoraf det største var M 3.1 nær Hagafell. I aftes, 13. november, fandt stress-udløst seismicitet sted tæt på Kleifarvatn, hvor det største jordskælv registrerede M 3,8 kl. 21:09 UTC. I dag forekommer de fleste jordskælv langs magma-indtrængningen, hvor størstedelen er mikrojordskælv, almindeligvis i brænddybder på 3 til 5 km.

Deformationsmålinger, herunder luftobservationer i høj opløsning, satellitradarbilleder og jordbaserede GPS-observationer afslører fortsatte, igangværende jordbevægelser på grund af den igangværende dannelse af magma-indtrængningen. Disse resultater er i overensstemmelse med fortsat, omend meget lavere magmatilstrømning til området for indtrængningen.

Mellem 12. og 13. november er tilstrømningen estimeret til 75 m 3 / s, og den gennemsnitlige dybde til toppen af ​​magma-indtrængningen menes at være omkring 800 m. Tilløbs- og dybdeestimaterne er afledt af modelbaserede beregninger, og de er behæftet med usikkerhed.

I hele denne periode med vulkansk uro har fokus været kontinuerlig overvågning af seismicitet og jorddeformation i Grindavík – Svartsengi-regionen. For at fremme vores overvågningsmuligheder har vi installeret yderligere GPS-stationer i og omkring Grindavík. De seneste målinger fra disse stationer viser, at den graben-lignende formation stadig dannes og er mekanisk aktiv. For at øge vores evne til at advare om et udbrud har vi desuden installeret jordbaserede SO2-detektorer, der har udsigt over Grindavík og syd for Sundhnúkur.

Sammenfattende er sandsynligheden for et udbrud fortsat høj. Hvis der opstår et udbrud, vil det mest sandsynlige sted være langs retningen af ​​magma-indtrængningen, begyndende som et sprækkeudbrud.


Opdateret 13. november kl. 16:20 UTC

 

Seismiciteten langs magma-indtrængningen fortsætter, selvom størrelsen og intensiteten af ​​aktiviteten er aftagende. Siden midnat i dag den 13. november er der blevet registreret omkring 900 jordskælv. Den seismiske aktivitet er koncentreret om området for indtrængen mellem Sundhnúkur og Grindavík i en dybde på omkring 2-5 km.

Faldende hastigheder for jorddeformation ses i GPS-data fra Grindavík. Satellitradarresultater viser en graben-lignende formation, der skærer gennem en del af Grindavík. Denne funktion blev først identificeret af IMO i satellitradarbilleder tidligt den 11. november.

Bylgjuvixlm-13-nov-michelle

 

Dette stigende COSMO-SkyMed (CSK) interferogram dækker tidsperioden 3-11 november og viser et omfattende deformationsfelt relateret til diget intrusion, der begyndte om eftermiddagen den 10. november i Reykjanes-Svartsengi vulkanske system. Dette CSK-interferogram og det forrige (spænder fra 2.-10. november) understøttede den vanskelige beslutning, som Civilbeskyttelsen traf om at evakuere byen Grindavík sent fredag ​​aften. Det muliggjorde også modellering af dimensionerne af digets indtrængning (den 11. november), hvilket gav en median digelængde på 15 km og topdybde på mindre end 1 km under overfladen. Billederne viser over 1 m jordforskydning i den vestlige del af Grindavík, forårsaget af udbredelsen af ​​magma-indtrængningen. Fra geodætiske modelleringsresultater konkluderer vi, at (pr. 12. november) det største område af magma-opstrømning er hentet tæt på Sundhnúkur, 3,5 km nord-nordøst for Grindavík.

Ny geodætisk modellering udføres i øjeblikket ved hjælp af et ICEYE-interferogram og GNSS-observationer, der strækker sig over de sidste 24 timer, for bedre at vurdere den igangværende aktivitet og give et estimat af de nuværende magma-tilstrømningshastigheder.

Ifølge vores seneste skøn er vurderingen af ​​vulkanfare i og omkring Grindavík uændret fra den 12. november. Alle overvågningssystemer overvåges tæt i realtid, især nær Grindavík, for tegn på pludselige ændringer. Overvågningsteamet for naturfarer hos IMO arbejder med maksimal overvågning, mens Department of Civil Protection and Emergency Management koordinerer kortvarig, midlertidig adgang til Grindavík i dag, den 13. november.

13-nov-enska-blar-litur

Skøn over de lodrette forskydninger forårsaget af diget under dets indledende udbredelse fra fredag ​​eftermiddag til lørdag morgen. Forskydningerne blev estimeret ved at kombinere ICEYE og COSMO-SkyMed pixel offset tracking resultater.


Opdateret 12. november kl. 12:30 UTC

 

Siden morgenen den 11. november har seismisk aktivitet relateret til magma-indtrængningen været nogenlunde konstant. Siden midnat den 12. november er der registreret omkring 1000 jordskælv i diget, og alle har været under M3,0 i styrke. Den mest seismiske aktivitet har fundet sted i regionen nord for Grindavík. De fleste jordskælv er i en dybde på 3-5 km svarende til den nederste del af digets indtrængning.

GPS-målinger, der dækker de seneste 24 timer, viser, at deformationen i forbindelse med digeindtrængningen, der blev dannet fredag ​​den 10. november, er aftaget. Dette kan være en indikation af, at magma bevæger sig tættere på overfladen, nye modeller vil blive kørt, så snart nye data kommer ind for at opdatere modellen.

Det var en fælles vurdering fra mødet, baseret på de seneste data, at der er plads til midlertidige foranstaltninger under kontrol af Department of Civil Protection and Emergency Management for at indsamle fornødenheder til beboerne og varetage akutte ærinder i Grindavík og omegn. areal. Under sådanne operationer er det nødvendigt at øge områdets årvågenhed gennem yderligere overvågning med det formål at forbedre påvisningen af ​​magma, der når overfladen. Det var forskernes opfattelse, at det ville være tilrådeligt at påbegynde disse operationer med det samme, da usikkerheden om begivenhedens fremskridt vokser, som dagen skrider frem. Den endelige beslutning om, hvorvidt disse handlinger vil blive truffet, og deres gennemførelse er i hænderne på den offentlige sikkerhed og politimesteren på Suðurnes.

I lyset af denne fælles vurdering har politimesteren i Suðurnes besluttet at tillade indbyggere at dele af et begrænset område i Þorkötlustaðahverfi, og det er kun for at hente vitale genstande, kæledyr og husdyr. Dette vil blive organiseret og kontrolleret af politiet. Denne tilladelse gælder kun for Þorkötlustaðahverfi. Bemærk, en særlig operation er i gang med at hente alle heste i området nord for Austurver.  

 

 

Denne nyhed er blevet opdateret siden de seneste oplysninger fra politimesteren i Suðurnes.
Opdateret 11. november kl. 18:30 UTC

Klokken 18.00 i dag, den 11. november, afsluttedes et statusmøde mellem forskere ved det islandske meteorologiske kontor, Islands Universitet og Institut for Civilbeskyttelse og Beredskab. Formålet med mødet var at diskutere de seneste målinger af seismicitet og jorddeformation i Grindavík-regionen, udover at gennemgå de nyeste geofysiske modeller og farevurderinger. Fra kombinerede vurderinger af satellitradarbilleder, jordbaserede GPS-målinger og seismicitet blev det konkluderet, at den igangværende digeindtrængen udgør en alvorlig vulkansk fare. 

Ud fra geofysiske modeller af digets indtrængning vurderes det, at indtrængningen forplanter sig langsomt opad, idet magma menes at være 800 m under overfladen. Den nøjagtige placering af et muligt udbrudssted er ukendt, men digets 15 km længde og orientering giver en god indikation af mulige kilder. Den overordnede vurdering fra statusmødet var, at sandsynligheden for et vulkanudbrud er høj, og at et udbrud kunne være muligt på en tidsskala på blot dage. Baseret på digets udstrækning kunne magma dukke op fra dens sydlige del, lige uden for Grindavik. Derfor er sandsynligheden for et ubådsudbrud også steget, så der skal forberedes mulighed for eksplosiv aktivitet. Der er defineret et fareområde ud fra digets placering, som vist på kortet.

Kort-ragnar-enska-11-nov

Statuskort, der viser placeringen af ​​digets indtrængen baseret på kombineret satellitradarbilleder, GPS-målinger og geofysisk modellering.

Opdateret 11. november kl. 12:00

 

Siden midnat er der målt omkring 800 jordskælv i den region, hvor magma-indtrængningen finder sted. Jordskælvets aktivitet er aftaget en smule de seneste timer, men den er fortsat høj. De fleste af de seneste jordskælv har fundet sted tæt på Grindavík, hvor den sydvestlige ende af det magmatiske dige skønnes at være placeret.

Analyse af jordskælvene fra i dag og i går er i gang. Målet med dette arbejde er bedre at forstå udviklingen af ​​magma-indtrængningen. I øjeblikket tyder data på, at magma-indtrængningen strækker sig fra Stóra-Skógsfell i nord til Grindavík i syd, hvor den strækker sig under havet. I overensstemmelse med de seneste foreløbige modeller, ved hjælp af de seneste satellitdata indsamlet i aftes, er den laveste dybde af toppen af ​​magma-indtrængningen nord for Grindavík 1,5 km. Fælles fortolkning af jord- og satellitmålinger indikerer, at størrelsen af ​​magma-indtrængningen og hastigheden, hvormed den bevæger sig, er flere gange større, end der tidligere er blevet målt på Reykjanes-halvøen. Vores vurdering er, at et udbrud, hvis det skulle ske, vil stamme fra den nordlige side af magma-indtrængningen. Det betyder, at der er større sandsynlighed for, at et udbrud begynder tæt på Sundhnjúkagígur.

Forskere mødes regelmæssigt for at fortolke dataene og opdatere de nyeste modeller og farevurderinger. Der afholdes et møde for journalister kl. 12.00 i Institut for Civilbeskyttelse og Beredskab. De nuværende forhold og fremtidige scenarier vil blive diskuteret.

Sandsynligheden for et vulkanudbrud i den nærmeste fremtid vurderes at være betydelig.

 

Skjalftavirkni_1011_1111

Gennemgået jordskælv siden kl. 21 i nat.

Opdateret 10. november kl. 23:30

 

Der er sket væsentlige ændringer i den seismiske aktivitet målt nær Sundhnjúkagígar nord for Grindavík og deformation observeret på Reykjanes-halvøen i eftermiddag. Den seismiske aktivitet har bevæget sig sydpå mod Grindavík. Baseret på hvordan den seismiske aktivitet har udviklet sig siden kl. 18.00 i dag, sammen med resultater fra GPS-målinger, er der en sandsynlighed for, at en magma-indtrængning har strakt sig under Grindavík. I lyset af dette resultat har politimesteren i Suðurnes i samarbejde med civilbeskyttelsesmyndighederne besluttet at evakuere Grindavík. Et nødniveau for civilbeskyttelse er nu i kraft. Dette er ikke en nødevakuering. Beboere i Grindavík rådes til at gå forsigtigt frem.

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at afgøre præcist, om og hvor magma kan nå overfladen. Noget tyder på, at en betydelig mængde magma bevæger sig i et område, der strækker sig fra Sundhnjúkagígum i nord mod Grindavík. Mængden af ​​involveret magma er betydeligt mere end hvad der blev observeret i de største magma-indtrængninger i forbindelse med udbruddene ved Fagradalsfjall. Yderligere data indsamles for at beregne modeller, der giver et mere præcist billede af magma-indtrængningen. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige, hvornår dette arbejde vil være afsluttet.


 

Opdateret 10. november kl. 20.00

 

Den seismiske aktivitet, der i øjeblikket måles ved Sundhnjúkagígar, forekommer inden for et område omkring 3 km nordøst for Grindavík. De laveste jordskælv, der er målt nu, er i en dybde på omkring 3-3,5 km.

De tegn, der kan ses nu ved Sundhnjúkagígar, ligner dem, der blev set på tærsklen til det første udbrud ved Fagradalsfjall i 2021 og minder meget om den seismiske aktivitet, der blev målt omkring en måned før det udbrud. Det mest sandsynlige scenarie nu, når man tager den aktivitet i betragtning, der kulminerede i begyndelsen af ​​den 19. marts 2021 , er, at det vil tage flere dage (i stedet for timer) for magma at nå overfladen. 

Samsett-mynd-10-nov

 

Jordskælv den 10. november (indtil kl. 18.48). Det islandske meteorologiske kontors seismiske netværk er vist med trekanter. Fire seismiske stationer omkring den aktuelle seismiske aktivitet har vist en stor stigning i rysten siden kl.

Opdateret 10. november kl. 18.30

 

Nationalkommissæren for det islandske politi har i samråd med politichefen i Suðurnes erklæret en civilbeskyttelses-alarmfase på grund af den intense jordskælvsværm, der startede kl. 15 i dag ved Sundhnjúkagígar, nord for Grindavík. Der er mulighed for større jordskælv, end man hidtil har oplevet, og dette hændelsesforløb kan føre til et udbrud. Civilbeskyttelsesberedskabsfasen betyder, at risikoen er stigende, og der bliver truffet foranstaltninger for at sikre den største sikkerhed for dem, der bor/opholder sig i området. Dette gøres ved at øge forholdsreglerne i det relevante område.

Flyfarvekoden er blevet forhøjet til orange (øget uro med øget sandsynlighed for udbrud). IMO følger situationen nøje. Beboere opfordres til at følge informationen på Almannavarnir .


 

Opdateret 10. november kl. 14.00

 

Tidligere i dag, klokken 12:44, opstod et jordskælv med en styrke på 4,1 nær Sýlingarfell, vest for Sundhnjúkagígar. Kraterne ligger omkring 2-3 km nordøst for Grindavík. En tæt sværm af jordskælv begyndte omkring klokken 07.00 i morges i samme område, og der er registreret næsten 800 jordskælv siden midnat, heraf 9 større end 3. Jordskælvenes dybde er omkring 5 km. Sådanne jordskælvsværme er tidligere blevet registreret i dette område. Det kan ikke udelukkes, at den seismiske aktivitet nær Sundhnjúkagígar skyldes magmabevægelser i dybden.

Magmaophobning fortsætter nær Þorbjörn i samme dybde og med samme hastighed som før. Det er ledsaget af sværmlignende seismisk aktivitet, som det blev bemærket i går og i morges. Mens magmaakkumulering fortsætter, kan der forventes igangværende seismisk aktivitet på grund af stressfrigivelse i området. Jordskælv op til størrelsesordenen M5,5 kan forventes i sådanne sværme, og den seismiske aktivitet kan skifte mellem områder. På dette stadium er der ingen indikationer på, at magma tvinger sig vej til overfladen.

Yfirfarnir-skjalftar-10-nov

 

Gennemgået jordskælv siden midnat

Opdateret 9. november kl. 12:20

 

Omkring 1400 jordskælv er blevet registreret i de sidste 24 timer. Seismisk aktivitet steg fra midnat, og SILs seismiske netværk har detekteret syv jordskælv over M4.0 siden da. Det største jordskælv målte M4,8 klokken 12:46. Det lå vest for Þorbjörn. Det er det største jordskælv siden aktiviteten begyndte den 25. oktober. Syv jordskælv M4.0 eller større i størrelse blev målt i området fra Eldvörp til området øst for Sýlingarfell. Mens ophobningen af ​​magma fortsætter, kan der forventes seismisk aktivitet på Reykjavík-halvøen, fordi magma-indtrængningen forårsager øget spænding i området.

Ifølge GPS-data ved midnat fortsætter stigningen i området. GPS-dataene bliver gennemgået i forhold til den seismiske aktivitet i aften. Siden inflationens begyndelse og frem til i dag har stigningen været nogenlunde jævn, selvom der er observeret en acceleration af processen mellem dage. Den seismiske aktivitet i nat og i morges er et eksempel på denne episodiske seismiske aktivitet, der kan forventes, mens magmaakkumulering er i gang. At der nu er større jordskælv end tidligere i området, betyder ikke nødvendigvis en øget hastighed af magma-akkumulering.

9-nov-mynd

 

Gennemgået jordskælv siden midnat i nat

Opdateret 8. november kl. 14.40

 

Cirka 1200 jordskælv er blevet målt i de sidste 24 timer, de fleste af dem i området mellem Þorbjörn og Sýlingafell, svarende til dagen før. Det største jordskælv var M3.4 kl. 12.31 i nat, lige syd for Þorbjörn. Den seismiske aktivitet fortsætter i samme dybde som før. Det er sandsynligt, at seismisk aktivitet vil fortsætte og være episodisk i intensitet, mens magmaakkumulering er i gang. 

Opløftningen fortsætter med samme hastighed som før ifølge satellit- og GNSS-data. Interferogram (InSAR) for perioden 28. oktober – 6. november, der viser næsten lodret bevægelse, bekræfter dette, men det viser også forskydninger på grund af fejlbevægelser forbundet med den seismiske aktivitet. Opdaterede modeller baseret på de samme data estimerer, at magma fortsætter med at akkumulere i en vandret tærskel i en dybde på omkring 5 km, og siden begyndelsen af ​​inflationsbegivenheden (27. oktober) er den gennemsnitlige tilstrømning estimeret til omkring 5 m 3 /s (usikkerhed er ±2 m 3 /s)

Bylgjuvixlm-8-nov-uppfaerd

 

Interferogram (InSAR) for perioden 28. oktober – 6. november viser, at deformationen i den periode er omkring 7 cm. SW for bjerget Þorbjörn er en offset i deformationssignalet forårsaget af fejlbevægelser fra jordskælv.

Opdateret 7. november kl. 13:30

 

Der har været omkring 900 jordskælv i de sidste 24 timer, de fleste af dem i området mellem Þorbjörn og Sýlingafell. Det største jordskælv var M2,9 og fandt sted omkring klokken 7 i morges. Den seismiske aktivitet forbliver på samme dybde som før.

Ifølge satellitdata behandlet omkring kl. 17 i går og dækker perioden mellem 4.-6. november, bekræfter det, at stigningen fortsætter omkring Þorbjörn. De samme data viser ingen tegn på magmaakkumulering i Eldvörp eller nær Sýlingarfell, øst for Svartsengi, hvor seismisk aktivitet er blevet målt i de seneste dage.

Magmaophobning fortsætter i en dybde på omkring 5 km i NW for Þorbjörn. Hvis den 27. oktober betragtes som startdagen for inflationsbegivenheden indtil i dag, har stigningstakten været nogenlunde konstant, selvom der er observeret en acceleration af processen mellem dage. Det er sandsynligt, at seismisk aktivitet vil fortsætte og være episodisk i intensitet, mens magmaakkumulering er i gang.  

Yfirfarnir-skjalftar-7-nov

 

Gennemgået jordskælvssteder siden den 6. november og i dag indtil kl.

Opdateret 6. november kl. 13:15

 

I de sidste 24 timer er omkring 1300 jordskælv blevet opdaget på Reykjanes-halvøen, hvoraf tre jordskælv var over M3. Det største jordskælv var M3.6 i morges og lokaliserede 3 km NØ for bjerget Þorbjörn.

Deformationsdata viser, at stigningen fortsætter i området, og der er indikationer på GNSS-observationer om en stigning i inflationsraterne siden 3. november. Siden starten af ​​inflationen er stigningen ved GNSS-stationen ved Þorbjörns bjerg nået 7 cm. Deformationen er forårsaget af en indtrængning af tærsklen på omkring 5 km dybde. Modellering, baseret på data siden 27. oktober, indikerer, at volumenændringen forbundet med denne inflationsbegivenhed har nået næsten det dobbelte af volumenændringen forbundet med de fire tidligere inflationsbegivenheder i samme område mellem 2020-2022. Indstrømning af magma/magmatiske væsker ind i karmlegemet er estimeret til ca. 7 m3/s, hvilket er ca. fire gange større end den højeste tilstrømning, der er estimeret under tidligere inflationsbegivenheder her.

Mens inflationen fortsætter, kan øget seismicitet i området forventes fra yderligere stressændringer induceret i skorpen. 

6-nov-2023

Data fra GNSS station ved Mt. Þorbjörn. Grafen nederst viser stigningen.

 

Opdateret 4. november kl. 23:30

 

Efter klokken 17.30 i går faldt den seismiske aktivitet betydeligt. I de sidste 12 timer er der registreret omkring 900 jordskælv, alle under M3.0. Aktiviteten efter midnat har primært været placeret ved Sundhnjúkagígar – NØ for Þorbjörn, samt vest for Eldvörp.

Seismiciteten er faldet betydeligt siden i går, men udviklingen af ​​jordskælvets størrelse, antallet af jordskælv og deres placering er sammenlignelig med udviklingen, der tidligere er set relateret til magma-akkumulering i nærheden af ​​Þorbjörn.

De seneste deformationsdata viser, at løftningen fortsætter i området. Denne hævning menes at skyldes magmaophobning NV for Þorbjörn i 4-5 km dybde. Mens denne magma-akkumulering fortsætter, kan øget seismicitet i området forventes fra øgede spændinger i skorpen. Stenspyn kan forekomme efter store jordskælv, så der skal udvises forsigtighed ved stejle skråninger.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området tæt og mødes med civilbeskyttelsesagenturet for at diskutere situationen. Tegn på magma, der kommer mod overfladen, vil fremstå som øget, lavere seismicitet og hurtig skorpedeformation ved overfladen samt vulkansk tremor, som er en høj frekvens af mange små jordskælv. På nuværende tidspunkt kan der ikke ses klare tegn på noget af dette, men situationen kan ændre sig med kort varsel.

Virkni_04112023

Jordskælv (cirkler) med styrke over 1,5 fra midnat den 3. november til kl. 10.45 den 4. november. Farvebjælken til venstre viser tidspunktet for jordskælvene, og størrelsen af ​​cirklerne repræsenterer begivenhedernes relative størrelse. Placeringer af seismiske stationer (trekanter) og GPS-deformationsstationer (firkanter) er også vist.


 

Opdateret 3. november kl. 15.00

Et jordskælv med en styrke på 4,3 blev opdaget kl. 13.14 i dag mellem Þorbjörn og Sýlingarfell. Endnu et jordskælv med en styrke på 3,5 blev opdaget kl. 14.01 i Þorbjörn. Disse jordskælv menes at skyldes vedvarende stress i skorpen fra magma-akkumulering under Þorbjörn-bjerget. Der er ikke fundet vulkansk rystelse, og området bliver stadig overvåget nøje.

Opdateret 3. november kl. 13:50

 

Ifølge målinger fra kl. 11.00 i dag fortsætter hævningen centreret nordvest for Þorbjörn. Hævningen er forårsaget af en magma-indtrængning i en dybde på omkring 4 km. Seismisk aktivitet fortsætter på Reykjanes-halvøen på grund af ændringer i skorpespændingen forårsaget af indtrængen. En stigning i jordskælvsaktivitet blev registreret efter midnat og om morgenen. Siden midnat er der registreret omkring 1.000 jordskælv i området, hvoraf to er over M3.0 og to over M4.0. Det største jordskælv af den nuværende sværm blev målt kl. 8:06 og var 4,3 i størrelse. De største jordskælv i nat ser ud til at opstille sig i nord-sydlig retning vest for Þorbjörn. Dette sker på tidligere kendte sprækker, hvor spændinger har akkumuleret i forbindelse med pladetektonik og kan krølle på grund af spændinger fra indtrængninger.

Der er i øjeblikket ingen klare tegn på, at magma bevæger sig tættere på overfladen. Tegn på, at magma er på vej op til overfladen, vil vise sig i mindre seismisk aktivitet og stigende rysten, som er en høj frekvens af små jordskælv. Samtidig skal pludselig deformation af overfladen måles med GPS-målinger. Udviklingen af ​​denne begivenhed følges nøje, da begivenhedsforløbet kan ændre sig med meget kort varsel.   

Modelberegninger viser, at indtrængen er lokaliseret nordvest for Þorbjörn, som vist på det medfølgende billede. Den seneste seismiske aktivitet har været over selve indtrængen. Jordskælvene målt ved Eldvörp og øst for Grindavík-vejen skyldes spændinger fra indtrængning af magma fra Þorbjörn, snarere end tegn på magmabevægelser i disse områder.

Ragnar-enska-3-nov

 

 

Omtrentligt centrum for magma-indtrængning ifølge modelberegninger baseret på GPS- og satellitbilleder sammen med seismisk aktivitet fra 2. november kl. 20.00 til 3. november kl. 12.00 større end M1.0 i størrelse. Modellen antager en kasseformet indtrængen, men dens længde og bredde er behæftet med en del usikkerhed. Modellen vil jævnligt blive opdateret med de nyeste data, når den først er erhvervet, og størrelsen og formen af ​​indtrængen kan ændre sig betydeligt, så der er en del usikkerhed omkring modellen.


 

Opdateret 2. november kl. 15.00

 

GPS-data fra de sidste 24 timer indikerer, at stigningen fortsætter med en lignende hastighed i området nordvest for Mt. Þorbjörn. Jordskælvsaktiviteten har været ret stabil, men i går blev der registreret omkring 800 jordskælv i området omkring Þorbjörn, og det største var M3,7 kl. 12:56. Siden midnat i dag er der registreret omkring 400 jordskælv i området, hvoraf det største måler M2,8 kl. 9:51. Mere detaljerede analyser af nyere GPS-data bekræfter, at der dannes en magma-indtrængning i en dybde på 4-5 km under området nordvest for Þorbjörn.  

Det er vigtigt at bemærke, at seismisk aktivitet sandsynligvis vil fortsætte nordvest for Þorbjörn, og jordskælv over M4.0 kan findes i befolkede områder. Udløst seismisk aktivitet kan også forventes i de kommende dage, fordi magma-indtrængningen forårsager øget spænding i området. Stenspyn kan forekomme efter kraftige jordskælv, så det er vigtigt at være forsigtig på stejle skråninger.  

2-nov

 

Gennemgået jordskælv fra midnat den 1. november til den 2. november kl.

Opdateret 1. november kl. 12:20

 

Den 25. oktober begyndte en intens jordskælvsværm nær Svartsengi, nord for Grindavík på Reykjanes-halvøen. Indtil videre er over 10.500 jordskælv blevet opdaget i sværmen, med over 26 jordskælv, der overstiger størrelsesordenen tre, hvoraf det største var på størrelsesordenen 4,5 den 25. oktober kl. 08:18 UTC.

Det seneste satellitradarbillede, optaget sent den 31. oktober, afslører 5 til 6 cm jordbevægelser over 12 dage, centreret lige nordvest for Mt. Þorbjörn. Samme forskydningssignal ses i kontinuerlige GPS-målinger fra stationer i regionen, begyndende den 27. oktober. De seneste GPS-resultater fra 1. november indikerer, at jordforskydninger fortsætter i regionen. Ved at kombinere seismiske, geodætiske og satellitbaserede observationer konkluderer vi, at en vulkansk indtrængen er placeret på omkring 4 km dybde lige nordvest for Mt. Þorbjörn. På nuværende tidspunkt er der intet, der tyder på, at den vulkanske indtrængen bliver mere lavvandet. Vi forventer, at seismiciteten vil fortsætte nordvest for Mt. Þorbjörn, og dette kan omfatte mærkede jordskælv, der overstiger størrelsesordenen fire. Udløst jordskælvsaktivitet er også mulig i de kommende dage på grund af stressstigninger forårsaget af indtrængen. Dette er en sandsynlig forklaring på den igangværende seismiske aktivitet, der blev opdaget vest for Þorbjörn i Eldvörp den 1. november. Udløst seismicitet er også mulig på grund af de langsigtede virkninger af magmaakkumulering under Fagradalsfjall.

Satellitbaseret InSAR-billede af Reykjanes-halvøen, der strækker sig fra 19. til 31. oktober. Dette billede giver et indblik i jordens deformation i løbet af de sidste 12 dage. Det største deformationssignal er centreret nordvest for bjerget Þorbjörn. Fra GPS-målinger er det tydeligt, at størstedelen af ​​centimeterskalaen jordforskydning er sket siden 27. oktober.

 

Opdateret 31. oktober kl. 17.00

 

I morges kl. 8.40 begyndte en jordskælvsværm ved Þorbjörn, som varede i næsten 2 timer og var usædvanlig intens. Det største jordskælv i sværmen målte M3,7. Aktivitetens centrum var lige øst for midten af ​​den stigning, der er observeret de seneste dage. Jordskælvenes dybde blev anslået til mellem 5 og 1,5 km dybde. Jordskælvsværmen er et tydeligt tegn på magmabevægelser i dybden. GPS-målinger understøtter fortolkningen, selv om stigningen, der startede for omkring fire dage siden, er aftaget. Tidligere i dag var der et møde med civilforsvaret og interessenter på Reykjanes-halvøen, hvor de seneste målinger og mulige scenarier og svar på det aktuelle scenarie blev diskuteret.

Situationen overvåges nøje

IMO følger udviklingen nøje og ser på, om mikroseismisk aktivitet stiger tættere på overfladen, hvilket kan være et tegn på, at magma bryder sig vej gennem jordskorpen. I øjeblikket er der ingen tegn på, at jordskælvsaktiviteten bliver mere lavvandet. Situationen kan dog hurtigt ændre sig, og det er ikke muligt at udelukke et scenarie, der involverer et lavaproducerende udbrud i området nordvest for Þorbjörn. Det er vigtigt at påpege, at magmabevægelser, svarende til dem, der observeres tæt på Þorbjörn, ofte forsvinder og ikke fører til et vulkanudbrud. Ikke desto mindre kunne langvarig riftning og øget (udløst) jordskælvsaktivitet i Svartsengi-området have skabt svagheder i skorpen, hvilket gør det lettere for magma at bevæge sig til lavere dybder.

THob_Skjalftavirkni_31102023

 

Gennemgået jordskælv fra midnat i dag.

Opdateret 30. oktober kl. 11.30

 

 

Sentinel-satellitdataene, der forventes at blive modtaget i går, er ikke ankommet endnu, men cGPS-dataene i området omkring Svartensgi og Þorbjörn viser, at deformationen stadig er i gang. Deformationshastigheden siden begyndelsen af ​​denne påtrængende begivenhed har været svagt faldende over tid. Foreløbige resultater fra deformationsmodeller tyder på, at den gennemsnitlige dybde, hvor den magmatiske instruktion finder sted, er omkring 4 km.

I løbet af de sidste 24 timer er omkring 1300 jordskælv automatisk blevet registreret på Reykjanes-halvøen. Det meste af denne seismicitet er placeret i en dybde mellem 2-4 km. Det største jordskælv havde en størrelsesorden M2,7 den 29. oktober kl. 11:40 UTC.

Forskere fra det islandske meteorologiske kontor foretager yderligere overflademålinger i området, herunder geokemiske observationer. Der opretholdes regelmæssig kommunikation mellem IMO, HS-Orka og Civilbeskyttelsen, mens denne uro fortsætter.

THOB_8hrap-30-okt

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag


 

Opdateret 29. oktober kl. 14.00

 

De seneste cGPS-deformationsdata omkring Þorbjörn og Svartengi-området bekræfter, at deformationen, som startede 27. oktober, fortsætter. Som indledningsvis anført, er de igangværende deformationshastigheder højere end i tidligere hændelser, som fandt sted i et lignende område i 2020 og 2022. Samlet set har seismiciteten nord for Grindavík været faldende i løbet af det seneste døgn, og der er ingen væsentlige ændringer i jordskælvsdybderne. Det er dog vigtigt at understrege, at den nuværende deformation kan udløse fornyet seismicitet i området, som kunne mærkes af mennesker.

Nye satellitdata forventes at blive leveret senere i dag, og et nyt interferogram vil blive behandlet, så snart dataene er tilgængelige. Resultaterne vil give os mulighed for at identificere og fortolke de deformationsprocesser, der har fundet sted på halvøen i løbet af de sidste 12 dage. Vi forventede at offentliggøre resultaterne i morgen.

En episode med kompleks vulkan-tektonisk uro påvirker i øjeblikket Reykjanes-halvøen. Det fortolkes som et resultat af flere deformationskilder i dybden, som interagerer og påvirker et bredt område på tværs af halvøen.

THOB_8hrap-29-okt

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag, den 29. oktober.

 

Opdateret 28. oktober kl. 13.30

 

De seneste cGPS-målinger, sammen med et nyligt erhvervet InSAR-billede over Reykjanes-halvøen, afslører et tydeligt tegn på jordløft, centreret omkring Svartsengi. Dette løftesignal begyndte på et tidspunkt den 27. oktober, og det afspejler en trykstigning, der sandsynligvis er forårsaget af en magmatisk indtrængen i dybden. Midten af ​​løftesignalet er omkring 1,5 km nordvest for Þorbjörn, tæt på Den Blå Lagune. I 2020 og 2022 blev lignende opløftningssignaler detekteret i samme område og med lignende geometri. Dette er nu den femte inflationsbegivenhed i området. Fra en indledende vurdering forekommer det igangværende opløftningssignal hurtigere end tidligere. I øjeblikket er der ingen indikationer på, at magma bevæger sig på lavere dybde. Situationen kan dog udvikle sig hurtigt. For eksempel er der sket betydelige fraktureringer i Svartsengi-området på grund af udløst seismicitet i de seneste dage. En sådan frakturering kunne gøre det muligt for magma at finde veje til lavere dybde.

Samlet set viser de seneste deformationsresultater fra Reykjanes-halvøen en kompleks, igangværende proces med magmabevægelser i jordskorpen. Disse processer påvirker et bredt område, herunder Fagradalsfjall (hvor langsigtet inflation fortsætter), øst for Festarfjall (hvor deformationen ser ud til at være stoppet), og – i de sidste 24 timer – viser et område tæt på Svartsengi inflation.

Den seismiske sværm, der begyndte den 25. oktober nord for Grindavík, har resulteret i over 7.000 jordskælv. Niveauet af jordskælv er reduceret betydeligt, selvom sværmen stadig er i gang, hvilket betyder, at der stadig er sandsynlighed for jordskælv.

Geofysisk modellering er i gang i dag for at bestemme dybden og størrelsen af ​​hævningskilden tæt på Svartsengi. Et ekstra satellitradarbillede vil være tilgængeligt fra Reykjanes-halvøen den 29. oktober. Dette billede skulle give et endnu nærmere indblik i de seneste magmabevægelser og deformationsmønstre på halvøen.

Insar-28-okt-nr-2

 

 

“Line-of-sight” (LOS)-deformation målt af ICEYE SAR-satellitten mellem den 26. oktober kl. 05:21 UTC og den 28. oktober kl. 05:21 UTC. Satellitdata leveret i samarbejde med ICEYE ( https://www. iceye.com/ ).


 

Opdateret 27. oktober kl. 14.00

 

Det jorddeformationssignal, der er detekteret siden i går i området øst for Festarfjall, bekræftes af de seneste cGPS-data. Den vandrette forskydning i løbet af de sidste par dage er ~ 2 cm som set på FEFC-stationen, og bevægelse er nu også blevet målt på en anden cGPS-station i Selatangar. Et 1-dages interferogram, der spænder over 26. til 27. oktober, afslører ikke nogen væsentlige ændringer i området, men signalet ved FEFC målt i løbet af denne 24-timers periode var mindre end 1 cm, sandsynligvis for lille til at blive detekteret af dette interferogram. cGPS-stationer i Grindavík og nord herfor viser ingen væsentlige ændringer.

Den seismiske sværm nord for Grindavík fortsætter med omkring 1000 jordskælv siden midnat. I alt 5800 eqs er blevet registreret siden starten af ​​aktiviteten. Et jordskælv M4.0 blev målt kl. 04:02 UTC den 27. oktober omkring 2 km nord for Grindavík. Den seismiske aktivitet tolkes som skorpens reaktion på stressændringerne induceret af fortsat magmatisk indstrømning i dybden under Fagradalsfjalls vulkanske system.

Gps-stod-27-okt

 

Forskydning ved cGNSS station FEFC øst for Festarfjall. Blå lodret linje markerer begyndelsen på en digeindtrængning i juli 2023, og den røde linje starter et udbrud nær Litli-Hrútur den 10. juli 2023. De seneste datapunkter viser bevægelse og vandret bevægelse mod SØ.

Kort-27-okt

cGNSS-stationer på Reykjanes-halvøen. Data fra stationerne FEFC og STAN øst for Festarfjall viser bevægelser i det sidste døgn.

Opdateret: 26. oktober kl. 17.00

 

Den seismiske sværm, der begyndte den 24. oktober, fortsætter. Over 4.000 jordskælv er blevet registreret på Reykjanes-halvøen, hvoraf 14 havde en styrke på over M3. Det meste af aktiviteten har fundet sted mellem Stóra-Skogafell og nordøst for Eldvörp. Seismiciteten er placeret mellem 2 og 6 km dybde, med det største jordskælv (M4.5) målt den 25. oktober kl. 08:18 UTC. Forskere ved det islandske meteorologiske kontor (IMO) fortolker den igangværende seismiske aktivitet som udløst af stress induceret af den igangværende deformation ved Fagradalsfjall, som begyndte kort efter sommerens 2023-udbrud. Den igangværende seismiske sværm forventes at fortsætte de kommende dage. På længere sigt kan den fortsatte ophobning af magma under Fagradalsfjall forårsage yderligere seismiske sværme på halvøen.

Jorddeformationsmålinger nær Svartsengi og Grindavík viser ingen ændringer relateret til den igangværende seismiske sværm nord for Grindavík. En enkelt GPS-station (FEFC), øst for Festarfjall, begynder at vise lokaliseret bevægelse i sydøstlig retning. Disse målinger kunne indikere tilstedeværelsen af ​​magma i dybden langs fortsættelsen af ​​digeindtrængninger, der er i nordøstlige retning mod sydvest, som er dannet under Fagradalsfjall siden 2021.

Personale fra IMO fortsætter med at overvåge de seismiske uroligheder nøje. I de kommende dage vil satellitdata blive brugt til bedre at vurdere den rumlige udstrækning af enhver jorddeformation. Målingerne vil også blive brugt til bedre at forstå igangværende geofysiske processer på Reykjanes-halvøen.

Kort-a-ensku-26102023

 

Gennemgået udløste jordskælv fra 20.-26. oktober.

Skrevet 25. oktober: 

I nat startede en intens jordskælvsværm nær Svartsengi, nord for Grindavík. Over 1000 jordskælv er blevet opdaget der siden midnat, og sværmen er stadig i gang. De største jordskælv, der er registreret, er M3.9 kl. 5.35 UTC og M4.5 kl. 8.18 UTC. Begge disse jordskælv opstod på omkring 5 km dybde. Seneste deformationsdata indsamlet fra flere stationer omkring Þorbjörn/Grindavík området viser ikke signifikante ændringer korreleret med den igangværende seismiske aktivitet. I lyset af de data, der i øjeblikket er tilgængelige, fortolkes denne seismicitet til at være sandsynligt udløst af stressændringer relateret til tidligere påtrængende aktivitet på halvøen. Der er i øjeblikket ingen indikationer på magmavandring under Þorbjörn/Grindavík-området, men situationen kan ændre sig når som helst, og den kan udvikle sig over kort tid fra timer til dage. Som rapporteret i september er en magmatisk indtrængen i gang under Fagradalsfjall.

 

Personale fra IMO fortsætter med at overvåge området tæt og fortolke de nyeste data, efterhånden som de bliver tilgængelige.

Usikkerhedsniveauet for Department of Civil Protection er blevet erklæret på grund af denne seismiske sværm.

Gps-mynd-fyrir-frett

 

 

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag.

Mynd-3

Gennemgået jordskælvssteder fra midnat til middag den 25. oktober .

 

SjalfvirktAutomatiske lokaliseringer af jordskælv fra midnat til middag den 25. oktober .






Vulkanen driller…

Mynd tekin 22. júní ofan í gíginn sem var lengst virkur í eldgosinu sem hófst 29. maí. (Ljósmynd: Almannavarnir) / Et billede taget den 22. juni ind i det ene krater, der forblev aktivt indtil slutningen af ​​udbruddet, der begyndte den 29. maj. (Foto: Civilforsvaret)

Fortsat øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og endnu et vulkanudbrud

Konstant stigende seismisk aktivitet tyder på stigende tryk i systemet

6.8.2024

 

Opdateret 6. august kl. 15:30 UTC

  • Antallet af jordskælv om dagen på Sundhnúkur-kraterrækken er langsomt stigende

  • Ifølge modelberegninger er der opbygget tilstrækkeligt tryk i systemet til at udløse en ny hændelse

  • Farevurderingen er uændret i forhold til sidste uge

 

Antallet af jordskælv om dagen på Sundhnúkur-kraterrækken og det omkringliggende område fortsætter med at stige. Omkring 60 jordskælv blev opdaget i løbet af de sidste 24 timer. Til sammenligning var antallet af jordskælv for godt en uge siden omkring 30 jordskælv i gennemsnit pr.

Udviklingen af ​​landhævning og magma-akkumulering under Svartsengi er forblevet den samme de sidste par dage, da landhævningen fortsætter med at falde i en langsom hastighed. Det tyder sammen med øget jordskælvsaktivitet på, at trykket i systemet er stigende. Det mangler at se, hvor meget tryk skorpen kan modstå, før den bremser, og der sker endnu en magma-udbredelse.

Ifølge modelberegninger er den estimerede mængde magma i magma-reservoiret under Svartsengi sammenlignelig med, hvad den var før starten af ​​udbruddet, der startede i slutningen af ​​maj. Indledende modelberegninger antydede, at i slutningen af ​​denne uge ville den øvre grænse for mængde, der er nødvendig for at udløse en ny magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud, være nået. Hævningshastigheden er faldet, hvilket kan resultere i et længere tidsvindue, hvis en ny begivenhed ikke starter inden for de næste par dage.

Den opdaterede farevurdering udstedt af det islandske meteorologiske kontor forbliver uændret og er gyldig indtil 13. august, med forbehold for enhver udvikling. De mulige scenarier er også uændrede.

Hazard_map_IMO_06august_2024

Scenarie 1 – Udbrud mellem Stóra-Skógfell og Sundhnúkur  (den centrale del af zone 3 på farevurderingskortet). Lignende sted til udbrud, der begyndte 18. december 2023, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024.

  • Den sandsynlige forløber er en lokaliseret jordskælvsværm mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Meget kort advarselstid før udbrud (mindre end 30 minutter).
  • Lava kunne nå Grindavíkurvegur nær Þorbjörn inden for 1,5 time og Grindavíkurvegur nær Svartsengi inden for 3 timer.

Scenarie 2 – Udbrud syd for Sundhnúkur, nær Hagafell, og strækker sig sydpå mod og potentielt inden for det nordlige Grindavík  (den sydlige del af zone 3 på farevurderingskortet og den nordlige del af zone 4). Lignende placering til udbruddet, der begyndte den 14. januar 2024.

  • Den sandsynlige forløber er en jordskælvsværm, der starter nær Stóra-Skógfell eller Sýlingarfell og bevæger sig sydpå, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Advarselsintervallet for et udbrud i dette område vil sandsynligvis være længere end i scenario 1, men det er usikkert hvor meget. Varslingsperiodens længde afhænger af, hvor langt mod syd magmaen skal bryde en vej til overfladen.
  • Lava kunne nå Nesvegur og Suðurstrandarvegur inden for 1,5 time. Lavastrømme kan potentielt lukke flugtveje på land inden for omkring 6 timer.
  • I dette scenarie kan lava nå havet øst for Grindavík inden for 1,5 til 3 timer. Hvis lava når havet, kan det forårsage lokale farer på grund af hurtig afkøling af lavaen. I første omgang ville der være en fare på grund af aske- og gasdannelse, primært saltsyre (HCl). Inden for en radius af omkring 500 meter fra det sted, hvor lavaen kommer ud i havet, ville forholdene være livstruende.
  • En magma-indtrængning, der når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige forkastningsbevægelser i Grindavík.

Der er en mulighed for, at lava kan bryde ud i Grindavík. Et scenarie er, at lava, der bryder ud fra en udluftning nord for beskyttelsesbarriererne ved Grindavík, kan strømme ind i eksisterende sprækker og derefter genopstå inden for byens grænser. Et andet scenarie er muligheden for en eruptiv sprækkeåbning i Grindavík. Men i en sådan situation er det sandsynligt, at en sprække først vil åbne sig nord for byen, før den åbner inden for bygrænsen.

 

Opdateret 30. juli kl. 13:30

  • Antallet af jordskælv om dagen i Sundhnúkur-kraterrækken stiger støt
  • Modelberegninger tyder på, at nok magma nu er blevet genopladet til Svartsengi-reservoiret til at udløse en ny begivenhed
  • Der er en øget sandsynlighed for, at dette vil ske inden for de næste 7-10 dage.
  • Geodætiske målinger viser, at stigningshastigheden er faldet en smule i løbet af de seneste par dage. Dette, sammen med den type seismicitet, der blev opdaget i går, er indikatorer på, at en digeudbredelse eller et vulkanudbrud kan være nært forestående
  • Farevurderingen er uændret i forhold til sidste uge

 

I går morges blev der påvist øget mikroseismicitet i Sundhnúkur-kraterrækken. Aktiviteten varede i omkring 50 minutter og tyder på, at trykket i systemet er stigende. I løbet af de sidste 2 uger har antallet af jordskælv pr. dag været stigende.

Modelberegninger af volumenændring tyder på, at nok magma er blevet genopladet til Svartsengi-reservoiret til at udløse en ny hændelse, med en øget sandsynlighed for, at dette sker inden for de næste 7-10 dage.

Geodætiske målinger viser, at stigningshastigheden er faldet en smule i løbet af de seneste par dage. Denne udvikling, der falder sammen med jordskælvsaktiviteten målt i går i Sundhnúkur-kraterrækken, kan være en indikator på, at en digeudbredelse og et vulkanudbrud nærmer sig.

Farevurdering uændret

Det islandske meteorologiske kontor opdaterede farevurderingen i betragtning af de seneste data. Farevurderingen er uændret i forhold til sidste uge og gælder indtil 6. august med forbehold for udvikling.

Hazard_map_IMO_30july_2024

Scenarierne offentliggjort af IMO den 23. juli er også uændrede.

Det er de scenarier, der anses for mest sandsynlige i tilfælde af et vulkanudbrud. Begge scenarier anses for lige sandsynlige og antager, at udbruddets begyndelseskraft vil ligne udbruddet i maj.

Scenarie 1 – Udbrud mellem Stóra-Skógfell og Sundhnúkur  (den centrale del af zone 3 på farevurderingskortet). Lignende sted til udbrud, der begyndte 18. december 2023, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024.

  • Den sandsynlige forløber er en lokaliseret jordskælvsværm mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Meget kort advarselstid før udbrud (mindre end 30 minutter).
  • Lava kunne nå Grindavíkurvegur nær Þorbjörn inden for 1,5 time og Grindavíkurvegur nær Svartsengi inden for 3 timer.

Scenarie 2 – Udbrud syd for Sundhnúkur, nær Hagafell, og strækker sig sydpå mod og potentielt inden for det nordlige Grindavík  (den sydlige del af zone 3 på farevurderingskortet og den nordlige del af zone 4). Lignende placering til udbruddet, der begyndte den 14. januar 2024.

  • Den sandsynlige forløber er en jordskælvsværm, der starter nær Stóra-Skógfell eller Sýlingarfell og bevæger sig sydpå, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Advarselsintervallet for et udbrud i dette område vil sandsynligvis være længere end i scenario 1, men det er usikkert hvor meget. Varslingsperiodens længde afhænger af, hvor langt mod syd magmaen skal bryde en vej til overfladen.
  • Lava kunne nå Nesvegur og Suðurstrandarvegur inden for 1,5 time. Lavastrømme kan potentielt lukke flugtveje på land inden for omkring 6 timer.
  • I dette scenarie kan lava nå havet øst for Grindavík inden for 1,5 til 3 timer. Hvis lava når havet, kan det forårsage lokale farer på grund af hurtig afkøling af lavaen. I første omgang ville der være en fare på grund af aske- og gasdannelse, primært saltsyre (HCl). Inden for en radius af omkring 500 meter fra det sted, hvor lavaen kommer ud i havet, ville forholdene være livstruende.
  • En magma-indtrængning, der når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige forkastningsbevægelser i Grindavík.
  • Der er en mulighed for, at lava kan bryde ud i Grindavík. Et scenarie er, at lava, der bryder ud fra en udluftning nord for beskyttelsesbarriererne ved Grindavík, kan strømme ind i eksisterende sprækker og derefter genopstå inden for byens grænser. Et andet scenarie er muligheden for en eruptiv sprækkeåbning i Grindavík. Men i en sådan situation er det sandsynligt, at en sprække først vil åbne sig nord for byen, før den åbner inden for bygrænsen.

 

Opdateret 23. juli kl. 18:00

  • Baseret på volumentabet observeret under digning den 29. maj og fortsat nedsynkning i den første uge af maj-juni-udbruddet, anslås det, at et volumen mellem 13 og 19 millioner kubikmeter skal genoplades, før den næste hændelse udløses
  • Ifølge modelberegninger vil den samlede opladningsvolumen sandsynligvis nærme sig 16 millioner kubikmeter i de kommende dage
  • En ny magma-indtrængen og et udbrud anses for højst sandsynligt inden for de næste to til tre uger

  • Farekort og scenarier er blevet opdateret

 

I de seneste dage har seismiciteten i Sundhnúks-kraterrækken været relativt lav, men langsomt stigende. Ti mikrojordskælv er blevet opdaget i kraterrækken i løbet af de sidste 24 timer, og omkring 90 i den seneste uge. De fleste af jordskælvene er under størrelsesordenen et og er fordelt langs kraterrækken. Til sammenligning blev der registreret over 50 jordskælv dagligt i optakten til det sidste udbrud. I løbet af de sidste par uger er seismisk aktivitet langsomt stigende dag for dag, i takt med den fortsatte ophobning af magma i Svartsengi-reservoiret.

Jorddeformationen fortsætter, og magmaakkumulering under Svartsengi har holdt sig konstant i de seneste uger. Baseret på volumentabet observeret under digning den 29. maj, og fortsat nedsynkning i den første uge af maj-juni-udbruddet, vurderes det, at et volumen mellem 13 og 19 millioner kubikmeter skal genoplades, før den næste hændelse udløses. Ifølge modelberegninger vil det samlede genopladningsvolumen sandsynligvis nærme sig 16 millioner kubikmeter i de kommende dage. Der er en vis usikkerhed i disse beregninger, men en ny magma-indtrængning og et udbrud anses for højst sandsynligt inden for de næste to til tre uger, forudsat at magma-tilstrømningen til Svartsengi-reservoiret forbliver stabil.

Graf_Merking_Landscape_DAN_23072024

En graf, der viser udviklingen af ​​magmaakkumulering og den estimerede samlede volumenændring i Svartsengi magmareservoir siden 25. oktober 2023, som inkluderer episoder med volumentab fra reservoiret (under digehændelser) og volumenopladning efter disse hændelser.

Likan_Textaleidretting_DAN_23072024

Grafen viser den estimerede volumenændring relateret til magmaakkumulering i Svartsengi-reservoiret mellem digeindtrængninger siden november 2023 .

“Alle vores geodætiske målinger og modelleringsresultater indikerer, at magmaakkumulering under Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo,” siger Michelle Maree Parks, en vulkandeformationsekspert ved det islandske meteorologiske kontor. “Det er ikke usædvanligt at se udsving i stigningen mellem daglige målinger. Det er vigtigt at se på det samlede billede baseret på både vertikale og horisontale GNSS-målinger, satellitbilleder og modeller, der strækker sig over en længere periode. I de seneste uger er der ingen indikationer i vores data eller modeller, der tyder på væsentlige ændringer i magma-tilstrømningen til Svartsengi-reservoiret, forudsat at tilstrømningshastigheden forbliver stabil, kan vi forvente et nyt digeindbrud og et udbrud i de næste to til tre uger, siger Michelle.

Opdateret farevurdering og scenarier

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingen i betragtning af sandsynligheden for en ny magma-indtrængning og et udbrud i de kommende uger. Fareniveauet er hævet i alle områder undtagen i zone 7. Farevurderingen er gældende indtil 30. juli, medmindre forholdene ændres.

Hazard_map_IMO_23july_2024

Opdaterede scenarier i tilfælde af et udbrud

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret de scenarier, der anses for mest sandsynlige, hvis der opstår et udbrud. Begge scenarier anses for lige sandsynlige, og de antager, at den indledende intensitet af det næste udbrud vil svare til udbruddet i maj-juni 2024.

Scenarie 1 – Udbrud mellem Stóra-Skógfell og Sundhnúkur (den centrale del af zone 3 på farevurderingskortet). Lignende sted til udbrud, der begyndte 18. december 2023, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024.

 

  • Den sandsynlige forløber er en lokaliseret jordskælvsværm mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Meget kort advarselstid før udbrud (mindre end 30 minutter).
  • Lava kunne nå Grindavíkurvegur nær Þorbjörn inden for 1,5 time og Grindavíkurvegur nær Svartsengi inden for 3 timer.

 

Scenarie 2 – Udbrud syd for Sundhnúkur, nær Hagafell, og strækker sig sydpå mod og potentielt inden for det nordlige Grindavík (den sydlige del af zone 3 på farevurderingskortet og den nordlige del af zone 4). Lignende placering til udbruddet, der begyndte den 14. januar 2024.

 

  • Den sandsynlige forløber er en jordskælvsværm, der starter nær Stóra-Skógfell eller Sýlingarfell og bevæger sig sydpå, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Advarselsintervallet for et udbrud i dette område vil sandsynligvis være længere end i scenario 1, men det er usikkert hvor meget. Varslingsperiodens længde afhænger af, hvor langt mod syd magmaen skal bryde en vej til overfladen.
  • Lava kunne nå Nesvegur og Suðurstrandarvegur inden for 1,5 time. Lavastrømme kan potentielt lukke flugtveje på land inden for omkring 6 timer.
  • I dette scenarie kan lava nå havet øst for Grindavík inden for 1,5 til 3 timer. Hvis lava når havet, kan det forårsage lokale farer på grund af hurtig afkøling af lavaen. I første omgang ville der være en fare på grund af aske- og gasdannelse, primært saltsyre (HCl). Inden for en radius af omkring 500 meter fra det sted, hvor lavaen kommer ud i havet, ville forholdene være livstruende.
  • En magma-indtrængning, der når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige forkastningsbevægelser i Grindavík.
  • Der er en mulighed for, at lava kan bryde ud i Grindavík. Et scenarie er, at lava, der bryder ud fra en udluftning nord for beskyttelsesbarriererne ved Grindavík, kan strømme ind i eksisterende sprækker og derefter genopstå inden for byens grænser. Et andet scenarie er muligheden for en eruptiv sprækkeåbning i Grindavík. Men i en sådan situation er det sandsynligt, at en sprække først vil åbne sig nord for byen, før den åbner inden for bygrænsen.

 

“De scenarier, vi præsenterer i dag, er baseret på de seneste data og analyser, og de giver anledning til bekymring for, at lava kan nå inden for de beskyttende barrierer ved Grindavík,” siger Matthew J. Roberts, administrerende direktør for service- og forskningsafdelingen ved det islandske meteorologiske kontor. . “Vi skal derfor være forberedte på, at lava, der bryder ud fra en udluftning nord for de beskyttende barrierer over byen, kan strømme ind i sprækkesystemet syd for Hagafell og føre lavastrømmen inden for bygrænsen,” siger Matthew.

“Erfaringerne fra udbruddet i januar 2024 fortæller os, at vi ikke kan udelukke muligheden for, at en eruptiv sprække åbner i Grindavík. Men i et sådant tilfælde er det højst sandsynligt, at en sprække først vil åbne sig nord for byen, før en sprække åbner inden for Grindavík. bygrænsen.”

“Derudover viser lavastrømsmodeller, at hvis der opstår et udbrud nær Hagafell, kan lavastrømmen lukke flugtveje på land ud af byen inden for et par timer efter udbruddet starter,” siger Matthew.

 

Opdateret 16. juli kl. 15:25

  • Fra i dag har den estimerede magma-opladning til Svartsengi-reservoiret nået den nedre grænse for, hvad der gik tabt under digebegivenheden den 29. maj og den første uge af udbruddet
  • Den nedre grænse er omkring 13 millioner kubikmeter og den øvre grænse på 19 millioner kubikmeter magma.

  • Hvis man antager, at en lignende mængde magma skal genoplades for at opbygge nok tryk i systemet til at udløse den næste hændelse (dige og/eller udbrud), indikerer geodætisk modellering, at der er meget stor sandsynlighed for, at dette vil ske inden for de næste tre uger

    Farekortet er opdateret og er gyldigt til 23. juli

 

Fra i dag har den estimerede magma-opladning til Svartsengi-reservoiret nået den nedre grænse for, hvad der gik tabt under digebegivenheden den 29. maj og den første uge af udbruddet. Den nedre grænse er omkring 13 millioner kubikmeter og den øvre grænse på 19 millioner kubikmeter magma.

Hvis man antager, at en lignende mængde magma skal genoplades for at opbygge nok tryk i systemet til at udløse den næste hændelse (dige og/eller udbrud), indikerer geodætisk modellering, at der er meget stor sandsynlighed for, at dette vil ske inden for de næste tre uger .

Hvis der imidlertid kræves en større volumenændring (svarende til den, der blev opnået før begivenheden den 29. maj, ~ 20 millioner m 3 ), så vil dette blive opnået inden for de næste tre til fire uger. Dette er baseret på den antagelse, at indstrømningshastigheden af ​​magma fra dybden forbliver konstant i dag.

Opdateret farekort

Nylige dataanalyse af den tidsmæssige udvikling af sprækkeåbninger for tidligere Sundhnúks-udbrud indikerer en systematisk sydvestlig migration. I betragtning af disse data og den betydelige mængde forkastningsbevægelser i Grindavík siden november 2023, anses sandsynligheden for lavaekstrudering i zone 4 nu for at være højere for fremtidige udbrud.

Derfor er sandsynligheden for forekomst af sprækkeåbninger, lavastrømme og gasforurening blevet øget til medium i zone 4 i overensstemmelse med vurderingen af ​​disse farer i zone 3.

Denne ændring påvirker i øjeblikket ikke det overordnede fareniveau i zone 4, som fortsat er betydeligt (orange).

Farekortet er gyldigt indtil 23. juli (medmindre der sker ændringer i aktiviteten)

Hazard_map_IMO_16july_2024

 

Opdateret 11. juli kl. 9:45

 

  • Omkring 20 jordskælv er blevet målt i området for urolighederne i sidste uge
  • GPS-målinger viser, at stigningen under Svartsengi-området fortsætter med samme hastighed som i de seneste dage
  • Farekortet er blevet opdateret . Faren for lavastrømsinvasion er blevet sænket

 

Omkring 20 jordskælv er blevet målt i området for urolighederne i sidste uge, det største af størrelsesordenen M1,3 fandt sted vest for Grindavík. Seismicitetsniveauet er generelt uændret de seneste to uger.

Omkring 260 jordskælv blev opdaget på Reykjanes-halvøen i sidste uge. Omkring 60 jordskælv fandt sted i Lambafell-bjergene ved Þrengsli. Omkring 10 fandt sted i Brennisteinsfjöll. 100 jordskælv var lokaliseret i omgivelserne af søen Kleifarvatn, omkring 40 var øst for søen og de resterende var vest og sydvest for den og omkring det geotermiske område Seltún. 40 jordskælv fandt sted i Fagradalsfjall, alle under M1,0 og de fleste af dem i en dybde på 7-10 km. Omkring 20 jordskælv blev opdaget ved Reykjanestá, spidsen af ​​Reykjanes-halvøen, og omkring 20 var lokaliseret i Reykjanes-ryggen, ca. 90 km ud for kysten sydvest for Island.

GPS-målinger viser, at stigningen under Svartsengi-området fortsætter med samme hastighed som i de seneste dage. Deformationsmønsteret vist af Sentinel-1 satellitbilleder, der dækker perioden 25. juni – 7. juli, stemmer godt overens med disse målinger. Resultaterne fra geodætisk modellering viser endvidere, at magmatilstrømningen nu er højere end før udbruddet, der startede den 29. maj. Disse data tyder på, at tidslinjen for en anden digebegivenhed og/eller udbrud forventes at være inden for uger eller måneder.

Farekortet er opdateret og er gyldigt indtil 16. juli forudsat at der ikke er ændringer i aktiviteten. Farekortet er hovedsageligt uændret bortset fra zone 1 (Svartsengi), hvor faren for lavastrømsinvasion er blevet sænket. Fareniveauet for dette område er derfor reduceret fra betydelig (orange) til moderat (gul). Risikoen for lavastrømsinvasion i zone 6 er også blevet reduceret.


 

Opdateret 5. juli kl. 17:15 UTC

 

Siden slutningen af ​​udbruddet i Sundhnúks kraterrække den 22. juni, er niveauet af seismicitet i Svartsengi-regionen stadig meget lavt med kun få små jordskælv registreret dagligt.

Jorddeformationsdata viser, at løftningen i regionen fortsætter. Dette tolkes som fortsat magma-tilstrømning til Svartsengi-reservoiret.

Geodetisk modellering er blevet brugt til at estimere magma-tilstrømningshastigheden til Svartsengi-reservoiret i perioder uden udbrud. I disse perioder betragtes systemet som “lukket”, og som sådan tager analysen ikke højde for yderligere magmatilstrømning, der opstår, når systemet er åbent i perioder med udbrud (f.eks. mængden af ​​magma, der strømmer gennem systemet og ekstruderes som lava under udbrud). Derfor afspejler grafen ikke den samlede tilstrømning i systemet siden november 2023, men kun den tilstrømning, der fodrer reservoiret, når systemet er lukket.

Magmachamber05072024

Skitsen viser det ”lukkede” system, når magmaen strømmer fra dybden (rød pil) ind i Svartsengi-reservoiret til et lavere niveau ved 4-5 km (orange domæne), hvilket forårsager en trykstigning og målbar jorddeformation ved overfladen.

 

 

Data viser tilstrømningshastigheder mellem 8 og 10 m3/s frem til det første udbrud i december 2023. Herefter indikerer modellen, at magmatilstrømningen i dybden typisk har ligget i området 4 til 6 m3/s, når der tages højde for usikkerheder i resultaterne. I betragtning af usikkerheden i modellen har tilgangsraterne siden midten af ​​januar været relativt stabile. Tilstrømningen vurderes pr. i dag at være på linje med det, der er observeret siden midten af ​​januar, uden tegn på faldende tendens. Kombineret analyse af udbrudte volumener og volumenændringer inden for Svartsengi vulkanske system indikerer, at den samlede tilgængelighed af magma faktisk er højere.

Svartsengi_closed_system

Grafen viser den estimerede indstrømningshastighed af magma til Svartsengi-reservoiret i perioder uden udbrud. De grå områder svarer til udbrudsperioder eller digebegivenheder. Modellen beregner magma-tilstrømningshastigheden for de perioder uden for de grå områder (farvede vandrette linjer). Den røde linje med tilhørende usikkerhed (rødt område) svarer til det aktuelle estimat af magma-tilstrømningshastighed. Bogstavet D står for Dike intrusion og stjernen for eruption.


 

Opdateret 2. juli kl. 17:00 UTC

  • Hævningsraten er nu højere end før udbruddet, der startede den 29. maj
  • Et magmavolumen på omkring 13-19 millioner m3 forlod reservoiret, da det sidste udbrud startede
  • Det er sandsynligt, at den næste digebegivenhed og/eller udbrud vil forekomme i de kommende uger/måneder
  • Farekortet er blevet opdateret

 

 

Siden slutningen af ​​det femte udbrud i Sundhnúks-kraterrækken den 22. juni fortsætter magma med at samle sig i dybden under Svartsengi-regionen. Baseret på geodætiske modelleringsresultater er den aktuelle genopladningshastighed til Svartsengi-reservoiret estimeret til at være 4-6 m3/s. Under digebegivenheden den 29. maj og den første uge af udbruddet var det estimerede volumenfald fra reservoiret 13-19 mio. m3. De nuværende modelleringsresultater indikerer, at dette samlede volumentab vil blive genopfyldt til Svartsengi-reservoiret inden for de næste 3 til 6 uger. Fra i dag er dette den sandsynlige tidsramme for den næste digebegivenhed og/eller udbrud.

Graf02072024en

En graf, der viser progressionen af ​​magmaakkumulering og det estimerede samlede volumen af ​​magma under Svartsengi mellem rækken af ​​indtrængen og udbrud, der strækker sig fra 25. oktober 2023 til i dag. De præsenterede værdier er baseret på modeller, der anvender geofysiske data. De røde prikker viser status siden 30. maj 2024.

 

Et nyt farekort er blevet offentliggjort af IMO. Farer forbundet med lavastrømning og gasforurening er blevet sænket i mange zoner. Den samlede vurdering er uændret bortset fra to zoner. Niveauet af farer i zone 3 går fra høj (rød) til betydelig (orange) og inden for zone 5 fra betydelig (orange) til moderat (gul ).

Hazard_map_IMO_2july_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 28. juni kl. 17:00 UTC

  • Lavafeltet har et areal på 9,3 km² og et volumen på cirka 45 millioner m³
  • Hævningen i Svartsengi-regionen fortsætter i høj hastighed
  • Data indsamlet i de kommende dage/uger vil hjælpe med at vurdere situationen med større sikkerhed

 

Den seismiske aktivitet i nærheden af ​​Svartsengi og Sundhnúks er meget lille med få små jordskælv registreret i de sidste par dage. Lavafeltet, der gik frem mod NW for Sýlingarfell, fortsatte med at bevæge sig meget langsomt, siden udbruddet sluttede den 22. juni, og det er nu helt stoppet.

Et hold fra Naturhistorisk Institut og Landtilsynet har behandlet data indsamlet af eksperter fra Efla, Verkís og Svarmi under droneflyvninger over udbrudsstederne den 24. juni. Disse data afslører, at lavafeltet nu har et areal på 9,3 km² og et volumen på cirka 45 millioner m³.

Tykkelse 28062024

Udvidelse og tykkelse af lavafeltet, der blev anbragt under udbruddet i Sundhnúk-kraterrækken, som begyndte den 29. maj og varede indtil den 22. juni 2024.

Opløftningen under Svartsengi-regionen fortsætter

 

De seneste jorddeformationsdata (både GNSS- og satellit-InSAR-billeder) viser, at løftningen under Svartsengi-regionen fortsætter. Hastigheden af ​​stigningen vurderes i øjeblikket til at være højere end den hastighed, der blev observeret før udbruddet, der startede den 29. maj. Hastigheden af ​​jorddeformation kan tolkes som en kontinuerlig magmaindstrømning ind i magmalegemet i 4-5 km dybde.

Interferogram28062024

Interferogram (InSAR) for perioden 13. – 25. juni viser, at deformation i den periode er omkring 3-4 cm. Billedet er baseret på data fra Sentinel-1-satellitten. Områderne med hvide konturer svarer til udvidelsen af ​​lavafelter i Fagradalsfjall- og Sundhnúks-regionerne.

Med disse præmisser forventes det, at systemet vil opføre sig på samme måde som før, og at en ny magmatisk digeudbredelse og/eller vulkanudbrud vil forekomme igen i Sundhnúks-regionen i de kommende uger. I dag er det svært at forudse med sikkerhed, hvordan situationen vil udvikle sig. De data, der indsamles i de kommende dage/uger, vil hjælpe med at vurdere situationen og muligvis forstå ændringer og evolution inden for det magmatiske system.

 


 

Opdateret 24. juni kl. 15:00 UTC

  • Udbruddet, der begyndte den 29. maj, er ophørt, efter at have varet i 24 dage
  • Dette var det femte udbrud i Sundhnúksgígaröð-serien siden december 2023
  • Jordhævningen har været stabil, men i et langsommere tempo end mellem de tidligere udbrud

 

Udbruddet, der begyndte i Sundhnúksgígaröð-serien den 29. maj, er ophørt, og der er ikke observeret nogen aktivitet i krateret siden den 22. juni. Udbruddet varede i 24 dage og var det femte i Sundhnúksgígaröð-udbrudsserien siden december 2023. Derudover dannedes lavafeltet under dette udbrud er det største efter volumen og areal.

Selvom der ikke aktivt strømmer lava fra krateret, fortsætter betydelige bevægelser i lavafeltet nord for Sýlingarfell på grund af stadig smeltet lava under den størknede overflade. I de sidste to dage er der observeret aktivitet i lava-tungerne, der krydsede den defensive barriere ved Sýlingarfell og i lavafeltet nord for barrieren. Bevægelsen i lavafeltet forventes at fortsætte i de kommende dage, da denne proces tager lang tid at stoppe.

Cirka ti dage efter udbruddet begyndte, genoptog jordløftningen i Svartsengi, hvilket tyder på en igangværende magmaophobning. Jordløftet har været stabilt siden da, men hastigheden er langsommere end det, der blev observeret mellem de tidligere begivenheder. Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området, og målinger i de kommende dage og uger vil hjælpe forskerne med at fortolke enhver udvikling i den geologiske aktivitet.

Likan_Textaleidretting-24062024

En graf, der viser progressionen af ​​magmaakkumulering og det estimerede samlede volumen af ​​magma under Svartsengi mellem rækken af ​​indtrængen og udbrud, der strækker sig fra 25. oktober 2023 til i dag. De præsenterede værdier er baseret på modeller, der anvender geofysiske data. De røde prikker viser status siden 30. maj 2024, hvilket indikerer, at hastigheden af ​​magma-akkumulering nu er langsommere end i tidligere perioder med akkumulering.

Mens magma-akkumulering fortsætter under Svartsengi, er det sandsynligt, at det seneste mønster af magma-indtrængen og -udbrud vil fortsætte. På nuværende tidspunkt er det svært at forudsige, hvornår den næste begivenhed vil indtræffe, eller hvornår magma-akkumulering vil ophøre.

Opdateret farevurdering

Det islandske meteorologiske kontor har udsendt en opdateret farevurdering. Afslutningen på det sidste udbrud har ført til ændringer på flere områder. Faren vurderes at være lavere i alle områder på grund af den reducerede sandsynlighed for lavastrømning og gasforurening. Eksperter fra det islandske meteorologiske kontor målte fredag ​​den 21. juni gasudledningen fra krateret til at være meget lav, cirka 1 kg/s.

Hazard_map_IMO_24juni_2024


 

Opdateret 22. juni kl. 19:00 UTC

 

Udbruddet, der begyndte den 29. maj, ser ud til at være forbi. I går var der lidt aktivitet synlig i krateret, og under en Civil Protection droneundersøgelse ved middagstid i dag blev der ikke observeret aktivitet. Derudover er rysten på nærliggende seismometre faldet og er nu sammenlignelig med det, der blev målt før udbruddet begyndte.

Det forventes dog, at ældre lava vil fortsætte med at strømme langsomt lidt længere langs den nordlige side af Sýlingarfell og ved forsvarsbarriere L1, hvor lava-tunger er strømmet over.

Mynd_AV22062024

 

Billede af krateret taget omkring middagstid i dag under en Civil Protection-droneflyvning over udbrudsstedet. Foto: Civilbeskyttelse

Opdateret 21. juni kl. 18:00 UTC

 

Billeder taget i morges under en Civil Protection droneflyvning viser tydeligt, at aktiviteten i krateret er aftagende. Lavastrømme fra krateret er ikke synlige på overfladen, men kan fortsætte i lukkede kanaler. Der flyder dog stadig lava aktivt i lava-tungerne, der gik over forsvarsbarrieren nord for Sýlingarfell i går. Et billede fra Civil Protection-webkameraet på Sýlingarfell viser de tre lava-tunger, der flyder over barrieren, og maskineri, der bruges til at begrænse lavastrømmen. Den vestligste lavatunge ser ud til at være den mest aktive, idet den har rykket frem adskillige meter og blevet tykkere i de sidste par timer. Udbrudsskælven er også aftagende, hvilket tydeligt ses på Meteorologisk Kontors seismometer i Grindavík, som vist på den medfølgende graf.

Den faldende synlige aktivitet i krateret og reduktionen i udbrudsrysten tyder på, at dette udbrud kan ende snart, selvom der er usikkerhed om det nøjagtige tidspunkt. GPS-målinger viser stadig landhævning i Svartsengi-området. Dette indikerer, at trykket i magmakammeret under Svartsengi fortsætter med at opbygge, selvom stigningshastigheden er langsommere end før.

Mynd1_21062024

Billede af krateret taget omkring kl. 9:30 i morges under en Civil Protection-droneflyvning over udbrudsstedet. Foto: Civilbeskyttelse

Mynd2_21062024

 

 

Lavatungerne flyder over forsvarsbarrieren nord for Sýlingarfell og bestræbelser på at begrænse lavastrømmen. Foto: Civilbeskyttelse

Mynd3_21062024

 

 

Tremormålinger fra IMO-seismometeret i Grindavík, der strækker sig over perioden fra udbruddets start den 29. maj til den 21. juni. Dette plot viser, at udbrudsrysten er aftaget de seneste dage.


 

Opdateret 18. juni kl. 15:40 UTC

  • Udbruddet er i gang, og lava flyder fra det ene krater.
  • Lava flyder mest mod nord langs bjerget Sýlingarfell.
  • Opløftningen fortsætter i Svartsengi i samme tempo. Hævningshastigheden er lidt lavere end før udbruddet startede.
  • Gasspredningsprognose og aktuelle luftkvalitetsmålinger kan findes her.

 

Udbruddet har været ret stabilt de sidste par dage, og et krater er fortsat aktivt. Lava strømmer mest mod nord fra krateret, men en del af lavaen samler sig syd for krateret. Lavaen, der strømmer mod nord, kommer ind i lavasøen nær Sýlingarfell-bjerget og fortsætter mod nord, hvor lavafeltet fortsætter med at tykne. En lille åbning i den vestlige kraterkant dukkede op i går ved middagstid, og derfra flød en lavastrøm et lille stykke mod vest mod Sundhnúkur-bjerget, men det vandløb har siden været inaktivt. Lidt eller ingen seismicitet er blevet fundet i området.

I perioden 3. juni til 10. juni blev lavaekstruderingshastigheden fra udbruddet estimeret til omkring 10 m³/s, og siden da har der ikke været væsentlige ændringer i udbruddets aktivitet, hvilket indikerer, at strømningshastigheden er stabil. På trods af det igangværende udbrud fortsætter Svartsengi-reservoiret med at vise inflation (som det blev observeret under det forrige udbrud). Geodætisk modellering viser, at opblæsningen af ​​magma-reservoiret under Svartsengi skyldes en yderligere volumenstigning i området 1-2 m³/s. Hvis magmaakkumuleringshastigheden under Svartsengi kombineres med lavaekstruderingshastigheden på overfladen, giver dette en indikation af den samlede magmaindstrømning fra dybden. Der er fortsat betydelig usikkerhed i modelberegningerne og estimeringen af ​​lavaekstruderingshastigheden fra udbruddet i den seneste uge, hvilket kan påvirke denne vurdering. Udviklingen af ​​urolighederne vil fortsat blive fulgt nøje.

Likan_Textaleidretting-en

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er ophobet under Svartsengi mellem de vulkanudbrud eller magma-indtrængninger, der har fundet sted siden november 2023.

Ifølge vejrudsigter er vindretningen fra sydøst i dag, men mere sydlig i nat. Gasforurening fra udbruddet vil gå mod nordvest og senere mod nord, og øget gasforurening kan forventes i det nordlige Reykjanes. I morgen bliver vinden let, skiftende og vestlig senere på dagen. Gasforureningen vil så bevæge sig mod hovedstadsområdet. Realtidsmålinger af luftkvalitet kan findes på loftgaedi.is og gasspredningsprognosen her.

Farevurderingen, der blev offentliggjort den 13. juni , er stadig gyldig indtil den 20. juni , medmindre der sker væsentlige ændringer.


 

Opdateret 13. juni kl. 16:30 UTC

  • Udbruddet har varet i 15 dage. Et krater forbliver aktivt
  • Lavafeltet i dette udbrud har nået 9,2 km 2 og et volumen på omkring 41 millioner m 3 , hvilket gør det til det største siden december 2023
  • Lavadammen forbliver ret stabil, men lava strømmer fra den ind i den aktive lavastrøm nord for Sýlingarfell
  • Gasforurening vil sandsynligvis fortsætte i de kommende dage. Se gasspredningsprognose
  • Farevurdering opdateret – få ændringer

 

Vulkanudbruddet, der startede den 29. maj, er stadig i gang og har derfor varet i 15 dage . Det har været nogenlunde stabilt de sidste par dage, og kun ét krater er stadig aktivt, som det har været siden 4. juni . Der er påvist meget lidt seismisk aktivitet i området.

Den vigtigste lavastrøm fortsætter med at være fra krateret mod mt. Sýlingarfell og langs bjerget på dets nordlige side. En lavadam er stadig til stede ved Sýlingarfell, men lava strømmer fra dammen ind i den aktive lavastrøm nord for Sýlingarfell. Den strøm er i en lignende kanal som lavaen, der oversvømmede Grindavík-vejen i lørdags. Lavastrømmens front nær Grindavík-vejen bevæger sig meget langsomt, men tykkere.

Fotogrammetriholdet fra Islands Naturhistoriske Institut (IINH) og National Land Survey of Iceland (NLSI) har behandlet data indsamlet af eksperter fra Efla, Verkís og Svarmi under en droneflyvning over udbrudsstedet den 10. juni. Dataene viser, at lavastrømningsfeltet har nået 9,2 km 2 og et volumen på omkring 41 millioner m 3 . Dette gør lavafeltet dannet i dette udbrud til det største af de fem udbrud, der har fundet sted i Sundhnúkur kraterrækkeområdet siden december 2023, både hvad angår areal og volumen. Til sammenligning var lavafeltet, der blev dannet i udbruddet, der startede den 16. marts og varede indtil 9. maj, omkring 6,2 km 2 i areal og 35 millioner m 3 .

Baseret på disse data er den gennemsnitlige strøm af lava fra udbruddet i perioden 3.-10. juni estimeret til 10 m 3 /s. Mellem eftermiddagen den 29. maj – 3. juni blev lavastrømmen estimeret til 27 m 3 /s, så aktivitetens kraft er aftaget noget mellem disse to målinger.

GPS-målinger indikerer, at landhævningen i Svartsengi fortsætter, og at placeringen af ​​magma-akkumuleringszonen under Svartsengi er uændret. Dette kan tyde på, at magmastrømmen fra dybden fortsætter og er større end strømmen ud af krateret på overfladen, hvilket får magma til at akkumulere under Svartsengi. Der er ingen klare tegn på en reduktion i magmastrømmen. Aktiviteten overvåges nøje, og videnskabsmænd fortsætter med at tolke enhver udvikling.

 

SENG13062024

Tidsserier fra GPS-stationen SENG ved Svartsengi siden 11. november 2023, i nord, øst og lodret retning (hhv. top-, midt-, bundbilleder). Den nederste tidsserie viser landhævningen i millimeter, og gårsdagens datapunkt (12. juni) er vist med en grøn prik. De røde lodrette linjer er tidspunkter for de sidste fem udbrud (18. december 2023, 14. januar, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024). De blå lodrette linjer repræsenterer timingen af ​​magma-udbredelsen, der har fundet sted uden at resultere i et vulkanudbrud (10. november 2023 og 2. marts 2024).

 

Betydelig gasforurening i de sidste dage

Gasforureningen fra udbruddet har været ret høj i går og i dag. Gasmålere placeret tæt på Den Blå Lagune og ved Hafnir registrerer betydelig gasforurening. Østlige vinde blæste i nat gassen mod vest, og den højeste koncentration af SO 2 blev målt over 8000 µg/m 3 . Gasforurening kan forventes at fortsætte de næste par dage. Østlige vinde fortsætter i dag, og gassen vil derefter rejse mod vest over Svartsengi-området og videre over den vestlige del af Reykjanes-halvøen. I morgen vil vindretningen variere, og gassen vil spredes bredt ud over halvøen, men som dagen går, vil vinden vende til nordlige retninger, og gas vil blæse syd over Grindavík.

Farevurderingen er blevet opdateret i lyset af udviklingen i udbruds- og vejr- og gasfordelingsprognoserne. Vurderingen er stort set uændret, bortset fra zone 5, hvor faren på grund af lavastrømning er øget. Der er stadig en meget høj fare i zone 3, Sundhnúkur-kraterrækken, hvor udbruddet startede. Der er også en høj fare (rød) i zone 4 (Grindavík) og zone 6. I zone 1,5 og 7 er der en betydelig fare (orange). Farekortet er gyldigt indtil 20. juni med forbehold for udvikling.

Hazard_map_IMO_13juni_2024

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 11. juni kl. 16:00 UTC

 

 

  • Udbruddet har varet i 13 dage. Et krater aktivt, som forbliver relativt stabilt
  • Betydelig forurening fra udbruddet i mange dele af hovedstadsområdet og i den vestlige del af Sydisland
  • Det frarådes at deltage i udendørs aktiviteter i de områder, hvor der konstateres forurening. Luftkvaliteten kan overvåges her
  • Målinger indikerer, at landhævningen er genoptaget
  • Lava samles stadig i en lavadam lige sydøst for Sýlingarfell

 

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken, der startede for 13 dage siden, forbliver stabilt. Et krater er aktivt, og aktiviteten har været ens de sidste par dage. Seismiciteten har været meget lav i den sidste uge, kun få jordskælv er blevet opdaget.

Som rapporteret i vores nyheder i weekenden, begyndte lavastrømmen at stige ved rødderne af Sýlingarfell mod vest, og Grindavík-vejen blev oversvømmet af lava for tredje gang siden den vulkanske aktivitet begyndte ved Sundhnúkur i november sidste år. Lavatungen skrider stadig frem og flyder nu mod nordvest langs en lignende kanal som den, der flød over Grindavík-vejen i lørdags. Dens aktive flowfront er dog stadig et par hundrede meter væk fra vejen og bevæger sig meget langsomt. Lava samler sig stadig i en lavadam lige sydøst for Sýlingarfell og kan briste igen og udløse endnu en lavabølge i de næste par dage.

Målinger tyder på, at landhævningen er startet igen i løbet af sidste weekend, og nedsynkningen, der blev opdaget i de første dage af udbruddet, er stoppet. Hævningshastigheden kan endnu ikke estimeres, men det kan antages, at tilstrømningen af ​​magma til magmareservoiret har oversteget udstrømningen fra krateret.

THOB-plade_siden-20231112

 

Billedtekst: Bevægelser ved GPS-stationen THOB på Þorbjörn siden 11. november 2023 i nord, øst og lodret (top, midt, bund). Den nederste graf viser landhævningen i millimeter, og gårsdagens (10. juni) måling er vist med en grøn prik. De røde linjer er datoerne for begyndelsen af ​​de sidste fem udbrud (18. december 2023, 14. januar, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024). De blå linjer repræsenterer tidspunktet for de magmaudbredelser, der er sket uden at resultere i et udbrud (10. november 2023 og 2. marts 2024).

Gaskoncentrationen i luften overstiger niveauet for sundhedseffektgrænserne.

Der måles nu betydelig forurening fra udbruddet i mange dele af hovedstadsområdet og i den vestlige del af Sydisland. Ifølge data fra Miljøstyrelsen i Island har de højeste niveauer af SO 2 i hovedstadsområdet oversteget 500 μg/m3, og forureningen forventes at vare ved hele dagen. Personer med følsomt åndedrætssystem kan opleve ubehag. Det er at foretrække at begrænse fysisk aktivitet udendørs og undgå at lade spædbørn sove udendørs under så høje koncentrationer af gas i luften.

Her til morgen har tågeskyer lagt sig over den vestlige del af landet, og der har også været synlig vulkansk smog forårsaget af omdannelsen af ​​SO 2 -gas til SO 4 . Vulkansmog er sammensat af meget fine svovlpartikler (SO 4 ), der er blevet dannet som følge af vulkanfanens kemiske reaktion med fugt og ilt i atmosfæren ved hjælp af sollys. Når dagen er lang, som den er nu, er der en øget chance for, at der dannes vulkansk smog. Vulkansmog måles ikke på SO 2 gasdetektorer, men er synlig som en blå tåge, når en vis koncentration er nået. En stigning i meget fine partikler (PM1 og PM2.5) kan være en indikation på tilstedeværelsen af ​​SO 4 . Luftkvaliteten kan overvåges på Miljøstyrelsens luftkvalitetsdetektorer .

Vejrvagtens prognose for gasfordeling er ret langsom, variabel retning og gasforurening kan ses mange steder i det sydvestlige hjørne. Drej mod syd om eftermiddagen, der blæste gas mod nord og forurening kunne mærkes i Vogar og Reykjanesbær. Sydøstlig vind i morgen, gas blæser mod nordvest.

Gasforurening11062024


 

Opdateret 8. juni kl. 16:20 UTC

  • Fortsat aktivitet i et krater, som forbliver relativt stabilt.

  • I nat steg lavastrømmen nord for Sýlingarfell og mod Grindavíkurvegur.

  • Lavatungen nåede vejen omkring halv elleve i morges.

  • Forsiden af ​​lavafeltet er omkring 800 meter væk fra varmtvandsledningerne.

 

Udbruddet på Sundhnúksgígaröð fortsætter, og det er nu ti dage siden, det startede. Siden tirsdag den 4. juni har ét krater været aktivt. I de sidste par dage er lavaen for det meste strømmet mod nordvest og blevet tykkere nær Sýlingarfell, ligesom den langsomt er strømmet nordpå forbi Sýlingarfell og vestpå. Nat til lørdag steg lavastrømmen nord for Sýlingarfell mod vest og mod Grindavíkurvegur. I morges lørdag blev der arbejdet på at lukke hullet i beskyttelsesbarrieren ved Grindavíkurvegur, og omkring halv elleve nåede lava-tungen vejen lige nord for bommen. Lava er også strømmet ned langs barrieren og er meget tyk i nærheden af ​​den og smuldrer nogle steder hen over barrieren. Lavastrømmens hastighed er faldet siden kl. Forsiden af ​​lavafeltet er nået omkring 800 meter væk fra varmtvandsledningerne og bevæger sig langsomt hen imod dem.

Det kan konkluderes, at den nuværende bølge er forbi, men det forventes, at den vil fortsætte med at bevæge sig langsomt fremad. Situationen vil blive overvåget nøje, og endnu en stigning kan ikke udelukkes i de kommende dage.

Vefmyndavel08062024

Billedet blev taget kl. 10:10 i morges af et kamera ejet af det islandske meteorologiske kontor, beliggende på Þorbjörn. Den viser lavafronten, der bevæger sig mod Grindavíkurvegur, og arbejdere i området lukker en åbning i beskyttelsesbarrieren L1.


 

Opdateret 7. juni kl. 18:00 UTC

  • Stabil eruptiv aktivitet fortsætter i et krater.

  • Lava flyder primært mod nordvest.

  • Landsynkning er stoppet i Svartsengi.

  • Farevurderingen er blevet opdateret. Gasforurening kan være bemærket i Grindavík.

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter og har stået på i ni dage. Siden tirsdag den 4. juni har ét krater været aktivt. Lava fra dette krater strømmer primært nordvest mod Sýlingarfell, hvor lavafeltet bliver tykkere; derfra bevæger aktive lavastrømme sig nord for Sýlingarfell.

InnRaud_07062024

Satellitbillede fra 5. juni , der viser aktive lavastrømme fra krateret, der strømmer nordvest mod Sýlingarfell og sydpå mod Hagafell. Dette billede er et såkaldt “nær-infrarødt” termisk billede, som fremhæver forskellen mellem varme og kolde overflader i landskabet og tydeligt adskiller lavafelter og lavastrømme i landskabet.

Et hold fra Naturhistorisk Institut og Landtilsynet har behandlet data indsamlet af eksperter fra Efla, Verkís og Svarmi under en droneflyvning over udbrudsstederne den 3. juni. Disse data afslører, at lavafeltet nu har et areal på 8,6 km² og et volumen på cirka 36 millioner m³.

Baseret på disse målinger er den estimerede gennemsnitlige strømningshastighed for lava fra udbruddet, der spænder over perioden fra eftermiddagen den 29. maj til den 3. juni, cirka 30 m³/s. Disse resultater er baseret på data, der dækker omkring 70% af lavafeltet, idet det antages, at der ikke har været væsentlige ændringer i lavafeltet uden for dette område mellem målingerne. Efter at disse målinger var opnået, ændrede udbruddets aktivitet sig, hvilket reducerede antallet af aktive kratere til et enkelt krater, der har været aktivt siden 4. juni. Der er ingen målinger af lavastrømningshastigheden siden da, men til sammenligning blev lavastrømmen fra det sidste udbrud i Sundhnúkur-kraterrækken estimeret til at være cirka 3-4 m³/s, når kun ét krater var aktivt.

I de første par dage efter udbruddet begyndte, blev der målt landsynkning i Svartsengi, hvilket indikerer, at der strømmede mere magma ud af magmareservoiret og til overfladen, end der strømmede ind i reservoiret fra dybden. Deformationsmålinger i de seneste dage viser, at landsynkning ser ud til at være stoppet, hvilket tyder på, at magmastrømmen fra dybden ind i magmareservoiret nu kan sammenlignes med strømmen mod overfladen ved Sundhnúkur-kraterrækken.

Følgende graf viser det estimerede volumen af ​​magma, der er akkumuleret under Svartsengi mellem rækken af ​​udbrud og digeindtrængninger siden november 2023. Den røde linje markerer modelberegninger fra 30. maj, hvilket indikerer, at volumen af ​​magma under Svartsengi faldt i de første dage efter udbruddet begyndte. De seneste datapunkter indikerer dog, at mængden af ​​magma under Svartsengi er stabil. Dette tyder på, at magmastrømmen fra dybden ind i magmareservoiret og op til overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken er sammenlignelig. For mere detaljeret information om magma-akkumulering under Svartsengi, se den tidligere nyhedsrapport.

 

Overvågning af potentielle ændringer i magma-reservoiret under Svartsengi

 

 

 

Som nævnt i sidste nyhedsopdatering var dette første tilfælde siden vulkanurolighederne begyndte ved Sundhnúkur-kraterrækken i december 2023, at der blev målt landsynkning i Svartsengi under et udbrud. I går frigav Islands Universitets Institut for Jordvidenskab de første klippe- og geokemiske data fra det igangværende udbrud. Deres analyse afslører, at sammensætningen af ​​den magma, der i øjeblikket når overfladen, er forskellig fra sammensætningen af ​​de sidste fire udbrud ved Sundhnúkur-krateret, i stedet ligner magmaen fra begyndelsen af ​​udbruddet i Geldingadalur i 2021. Disse resultater indikerer, at magma-reservoiret under Svartsengi udvikler sig. På dette tidspunkt er det ikke muligt endeligt at angive arten af ​​disse ændringer. Flere data vil blive indsamlet og analyseret i den nærmeste fremtid for at muliggøre en klarere fortolkning af denne udvikling.

Vigtigt regelmæssigt at overvåge gasforureningsprognoser

Vejrudsigten forudser nordenvind i dag og i morgen. Derfor vil gasforurening blive ført sydpå, hvilket potentielt vil påvirke Grindavík. Der er stadig stor usikkerhed om mængden af ​​gasser, der udsendes fra udbrudsstedet. Realtidsmålinger af forskellige gasser kan overvåges på hjemmesiden loftgaedi.is, og det islandske meteorologiske kontors gasfordelingsprognose kan findes her.

Farevurderingen er blevet opdateret på grund af udviklingen i udbruddet, foruden vejr- og gasfordelingsprognoserne. Farevurderingen forbliver stort set uændret, bortset fra zone 7, hvor faren for gasforurening er øget.

Hazard_map_IMO_7juni_2024

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 4. juni kl. 18:30 UTC

  • Udbruddet har stået på i seks dage.

  • Et krater forbliver aktivt.

  • Lava er primært strømmet nordvest mod Sýlingarfell.

  • Nye data afslører, at det er sandsynligt, at magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi.

  • Farevurderingen forbliver stort set uændret.

 

Udbruddet, der begyndte den 29. maj ved Sundhnúkur-kraterrækken, har nu varet ved i seks dage. Efter en relativt kraftig start konsoliderede eruptiv aktivitet sig i tre åbninger, der forblev aktive i løbet af weekenden. Ændringer i aktiviteten blev observeret i nat, hvor kun ét krater ser ud til at forblive aktivt i dag. (Se placeringen af ​​det aktive krater på farekortet.) Det aktive krater støder op til det krater, der tidligere udviste den mest omfattende aktivitet under det tidligere udbrud, som varede fra 16. marts til 9. maj.

Lava fra det aktive krater strømmer nordvest mod Sýlingarfell og fortsætter med at strømme nordpå. Derudover er der aktive lavastrømme, der bevæger sig sydpå mod Hagafell. Nu hvor aktiviteten er skiftet til et enkelt krater, er det sandsynligt, at lavastrømmen, der rejser sydøst mod Fiskidalsfjall, er blevet mindre.

Til denne opdatering følger to billeder fra det islandske meteorologiske kontors webkamera placeret på Þorbirn, som har udsigt over udbrudsstedet. Det første billede, taget klokken 02:00, viser magma, der kommer op fra to kratere, mens det andet billede taget en time senere kun viser magma, der kommer fra det større krater.

Gigar1_04062024Gigar2_04062024

Magma fortsætter sandsynligvis med at akkumulere under Svartsengi som før

Hældningsmålinger indikerer, at jorden fortsætter med at aftage ved Svartsengi. Da digeindtrængningen begyndte i optakten til det nuværende udbrud den 29. maj, sænkede landet sig med 15 cm ved Svartsengi. Det er dog siden aftaget yderligere 4-6 cm de følgende dage. Den langvarige landsynkning efter udbruddets begyndelse er i modsætning til, hvad der er blevet observeret i tidligere udbrud ved Sundhnúkur-kraterrækken.

I tidligere udbrud skete næsten al indsynkning samtidigt med de første dage med aktivitet, efterfulgt af en gradvist fremkommende tendens til landhævning. Det nuværende nedsynkningsmønster tyder på, at der på dette stadium strømmer en større mængde magma ud fra magmareservoiret under Svartsengi ind i Sundhnúkur-kraterrækken, end der strømmer ind i reservoiret fra dybden.

Igangværende deformationsmålinger i Svartsengi-området og udviklingen af ​​vulkansk aktivitet i de kommende dage vil give et klarere billede af den fortsatte magma-akkumulering under Svartsengi. Men numerisk modellering og lavastrømsvurderinger af udbruddet indikerer, at magmaophobning fortsætter, som det har gjort i tidligere udbrud.

Opdateret farevurdering

Dagens vejrudsigt (tirsdag) indikerer en nordlig vind, som sandsynligvis vil få vulkanske gasudledninger til at drive sydpå, hvilket udgør en risiko for forurening i Grindavík. I morgen, med en nordvestlig vind, vil gasudledningen skifte mod sydøst. Der er betydelig usikkerhed om størrelsen af ​​gasemissioner fra udbrudsstedet. Realtidsmålinger af forskellige vulkanske gasser kan overvåges på hjemmesiden loftgaedi.is.

Farevurderingen er blevet opdateret i lyset af den igangværende vulkanske aktivitet og vejrudsigter. Samlet set er den stort set uændret, men zone 7 er blevet nedgraderet til et moderat risikoniveau (gul). Zone 3, nær Sundhnúkur-kraterrækken og udbrudsstedet, udgør fortsat en høj risiko (mørkeblå). Zone 4 (Grindavík) og 6 forbliver på et betydeligt risikoniveau (rød), mens zone 1 og 5 har en bemærkelsesværdig risiko (orange). Dette kort er gyldigt indtil 7. juni.

Hazard_map_IMO_4june_2024

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 31. maj kl. 16:30 UTC

  • Vulkanudbruddet har holdt sig relativt stabilt de seneste 24 timer

  • Lavastrømmen foregår hovedsageligt mellem Hagafell og Sýlingarfell

  • Den gennemsnitlige lavastrøm i løbet af de første fire timer af udbruddet blev estimeret til omkring 1500 m³/s

  • Vulkansk smog er blevet observeret i mange områder over hele landet. Luftkvaliteten kan overvåges her

  • Gasforurening kan blive bemærket i Ölfus og hovedstadsområdet i de kommende dage

  • Se den opdaterede farevurdering her

 

Vulkanudbruddet, der begyndte omkring middagstid den 29. maj, har været relativt stabilt i løbet af det seneste døgn. Aktiviteten på udbrudsspalten strækker sig fra placeringen af ​​det krater, der brød ud i den længste del af det forrige udbrud og nord for det. Lava flyder fra krateret mod området mellem Hagafell og Sýlingarfell, og det bliver også tættere tæt på krateret. Lava fra den nordlige del af sprækken strømmer mest mod øst. Der har ikke været fremskridt i lavastrømsfronterne vest for Grindavík.

Der har været begrænset seismisk aktivitet i området, og udbrudsskælven har holdt sig stabil siden i forgårs. Der blev målt betydelige nedsynkninger på GNSS-stationer i Svartsengi-området efter digets udbredelse i onsdags, men siden er der ikke registreret væsentlige ændringer, der indikerer fornyet magma-ophobning der. Målinger i de kommende dage vil give yderligere information om udviklingen af ​​magmaakkumulering under Svartsengi og udbruddets fremskridt.

Fotogrammetriholdet fra Islands Naturhistorisk Institut og Islands National Land Survey har behandlet data fra en luftundersøgelse foretaget omkring fire timer efter udbruddet begyndte, sammen med satellitbilleder. Baseret på disse data ses det, at arealet af lavafeltet var 8,7 km² og volumenet 24 millioner m³ kl. 17:06 den 29. maj. Den gennemsnitlige lavaudledning i løbet af de første fire timer af udbruddet er estimeret til ~1500 m³/s baseret på de samme data. Estimatet for lavaudledningen fra kraterne er ikke blevet opdateret siden da, men det kan antages, at det nu er meget lavere end ved begyndelsen af ​​udbruddet. Til sammenligning blev den gennemsnitlige lavaudledning i de første timer af udbruddet, der begyndte den 16. marts, estimeret til omkring 1100-1200 m³/s (mere information på webstedet for Institut for Jordvidenskab).

Vulkansmog er blevet opdaget

Vejrudsigten er sydvestlig vind frem til søndag, hvor vinden skifter til vestlig retning. Der vil komme lidt let nedbør i mange områder, især i den sydvestlige del af landet. Derfor vil gasforurening blive ført nordøst og senere mod øst, hvilket potentielt vil påvirke Ölfus og hovedstadsområdet i de kommende dage. Vulkansmog er blevet påvist i forskellige dele af landet i løbet af det seneste døgn og er blevet målt af Miljøstyrelsens overvågningsinstrumenter. Vulkansmog består af meget fine svovlpartikler (SO 4 ), der dannes på grund af kemiske reaktioner mellem vulkanfanen og atmosfærisk fugt og ilt, hjulpet af sollys. Med lange dagslystimer, som det er tilfældet i øjeblikket, øges sandsynligheden for dannelse af vulkansk smog. Vulkansmog registreres ikke på SO 2 gasmonitorer, men er synlig som en grå-blå dis, når den når en vis koncentration. En stigning i fine partikler (PM1 og PM2,5) kan indikere tilstedeværelsen af ​​SO 4 . Luftkvaliteten kan overvåges på Miljøstyrelsens luftkvalitetshjemmeside.

I næste uge er der chancer for nordlige og nordvestlige vinde, hvilket betyder, at der er lille sandsynlighed for gas- og luftforurening i befolkede områder.

31052024so2

Dette satellitbillede (Sentinel-5p) taget kl. 13:47 i går, den 30. maj, viser SO2-fanen båret mod øst fra udbruddet, som blev opdaget i Østfjordene

Opdateret farevurdering

 

IMO har opdateret farevurderingen i lyset af udviklingen af ​​vulkanudbruddet. Zone 1, 5 og 7 er blevet nedgraderet fra høj fare til betydelig (orange). Den vigtigste ændring er, at chancerne for gasforurening, askefald og lavastrøm nu anses for at være lavere end før i disse områder. Der er fortsat en meget høj fare i zone 3 (lilla), som er Sundhnúkur-kraterrækken og udbrudskilden. Den samlede fare i zone 4 (Grindavík) forbliver uændret og anses stadig for høj (rød), selvom risikoen for udluftningsåbning, lavastrømning og askefald vurderes at være lavere end tidligere. Kortet er gyldigt indtil den 4. juni, medmindre forholdene ændres.

 

Hazard_map_IMO_31maj_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 30. maj kl. 14:00 UTC

  • Væsentlig reduceret vulkansk aktivitet
  • Lavastrømmen hovedsageligt i området omkring Hagafell
  • Ingen eksplosiv aktivitet siden i går
  • GPS-målinger tyder på, at jorden i Svartsengi-området aftog omkring 15 cm, da magma strømmede derfra
  • Mulig gasforurening i S-Island i dag og i hovedstadsområdet i eftermiddag og i morgen
  • Gasdistributionsprognose er tilgængelig her
  • Betydelig usikkerhed om mængden af ​​gasser fra udbrudsstedet. Realtidsmålinger af luftkvalitet tilgængelige på webstedet for EnvironmentAgency of Iceland

 

Siden i går eftermiddags er aktiviteten på eruptivspalten ved Sundhnúkur-kraterrækken faldet markant. Aktiviteten i udbruddet har været den samme i nat og i morges, og den vulkanske rystelse har været stabil siden sidst i aftes. Der er ikke set eksplosiv aktivitet siden i går eftermiddags, hvor dampeksplosioner skete på grund af lava, der strømmede ind i sprækker og kom i kontakt med grundvandet ved Hagafell. Aktiviteten er størst tæt på krateret, der var aktivt i længst tid af udbruddet, der startede den 16. marts.

I går eftermiddags en måleflyvning over udbrudsstedet med personale fra fotogrammetri-teamet fra det islandske naturhistoriske institut og de nationale landmålinger af Island. Luftfotograferingsforholdene var udfordrende, da udbrudsfanen lå over en del af lavafeltet, der blev dannet ved udbruddets begyndelse. De data, der er indsamlet under luftundersøgelsen, behandles yderligere sammen med satellitbilleder for at få et klarere billede af lavaudledningens hastighed i de første par timer af udbruddet. Det medfølgende kort viser de groft estimerede konturer af lavafeltet, da det var omkring kl. 17 i går, eller da udbruddet havde varet i omkring fire timer. Placeringen af ​​eruptionsspalten er også angivet med røde stiplede linjer.

Udbreidsla30052024

(Klik på kortet for at se det større)

GNSS-data viser 15 cm deflation i Svartsengi-området efter digets udbredelse

Satellitbilleder taget tidligt i morges den 30. maj viser ikke nævneværdige bevægelser på revner i Grindavík by. Deformationsmålinger i realtid indikerer også, at der ikke er målt nogen væsentlig deformation der siden i aftes.

GNSS-målinger viser 15 cm deflation i Svartsengi efter digets udbredelse derfra til Sundhnúksgígar-kraterrækken. Diget, der er dannet og nu nærer udbruddet, strækker sig fra bjerget Stóra-Skógfell til bjerget Hagafell. Det anslås, at omkring 15 millioner kubikmeter magma allerede har forladt magmaophobningen under Svartsengi.

Målinger og deformationsdata, der vil være tilgængelige i de kommende dage, vil give mere information om udviklingen af ​​magma-akkumulering under Svartsengi og den mulige udvikling af udbruddet. Meteorologisk Kontor fortsætter med at overvåge området og observere begivenhedens forløb.

Gasspredningsprognose

Vejrudsigten for i dag (torsdag) forudser en vestlig vind, hvor gasforurening forventes at bevæge sig mod øst, hvilket potentielt vil blive bemærket i Ölfus og andre dele af det sydlige Island. En mere sydvestlig vind ventes senere på dagen og fortsætter i morgen (fredag). Det vil få gasforureningen til at bevæge sig mod nordøst og vil kunne opdages i hovedstadsområdet. Der er betydelig usikkerhed om mængden af ​​gasudledninger fra udbrudsstederne. Du kan følge gasspredningsprognosen og realtidsmålinger af forskellige gasser på hjemmesiden loftgaedi.is.

Meteorologisk kontor har modtaget meldinger om vulkansk dis i mange dele af landet, ligesom de er blevet målt på Miljøstyrelsens overvågningsinstrument i Húsavík i det nordlige Island. Ifølge gasspredningsprognosen kan en stor del af landet opleve vulkansk dis i dag. Vulkandis består af svovlpartikler (SO4) dannet på grund af kemiske reaktioner mellem udbrudsfanen og ilt i atmosfæren. Denne proces accelererer, når lufttemperaturen er højere, og solen skinner, som det var tilfældet i går, da udbruddet begyndte. Disse svovlpartikler detekteres ikke af SO2-gasmålere, men er synlige som en gråblå dis, når en vis koncentration er nået. En stigning i fine partikler (PM1 og PM2,5) kan indikere tilstedeværelsen af ​​SO4. Værdierne målt i dag ligger ikke over nogen sundhedstærskel, men du kan overvåge Miljøstyrelsens luftkvalitetsmålere .


 

Opdateret 29. maj kl. 19:10 UTC

  • Hoveddelen af ​​eruptivspalten er omkring 2,4 km lang

  • Lavaen er strømmet over Grindavík-vejen og Nesvegur-vejen

  • Ekstruderingshastigheden ved begyndelsen af ​​udbruddet blev estimeret til 1.500-2.000 m 3 /s

  • I nat skifter vindretningen mod sydvest. Gasforurening kan forekomme i hovedstadsområdet i aften og i morgen (30. maj)

 

Der er stadig et betydeligt lavaspringvand på hoveddelen af ​​sprækken, som er omkring 2,4 km lang. Den eruptive sprække strækker sig syd for Hagafell og lava strømmer kraftigt derfra, mest mod syd og vest. Lava er strømmet over Grindavík-vejen mod Þorbjörn og videre langs lavabarriererne vest for Grindavík, der oversvømmer en del af Nesvegur-vejen. En del af lavaen, der flyder mod syd, løber ind i en sprække ved Hagafell, hvor den flyder under jorden, før den kommer frem lige nord for lavabarriererne nordøst for Grindavík. En lavalap nord for Sýlingafell flyder mod vest, og den nærmer sig Grindavík-vejen ved Svartsengi.

Modelberegninger tyder på, at der fra kl. 16:30 UTC er strømmet omkring 14 millioner m 3 /s magma fra magmareservoiret under Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken. Deformationshastigheden er faldet betydeligt, men magma fortsætter med at strømme fra magma-reservoiret under Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken.

 

Kort før klokken 16:00 UTC begyndte eksplosiv aktivitet, da magmaen kom i kontakt med grundvandet, hvor en lava strømmer ind i en sprække ved Hagafell. Magmaet får vandet til hurtigt at blive omdannet til gasformig tilstand (damp), hvilket forårsager dampeksplosioner og tephrafald (aske).

Der er betydelig usikkerhed omkring mængden af ​​gasser fra udbrudsstedet. I nat skifter vindretningen mod sydvest og derfor føres gasforurening mod nordøst og kunne mærkes i hovedstadsområdet i nat og i morgen (torsdag). Gasfordelingsprognose kan ses her og realtidsmålinger af forskellige gasser på loftgaedi.is

Hazard_map_IMO_29may_2024_1800hrs

 

(Klik på kortet for at gøre det større)

 

Opdateret 29. maj kl. 14:50 UTC

  • Et vulkanudbrud startede ved Sundhnúkur-kraterrækken kl. 12:46 UTC i dag

  • Lavaen flyder over Grindavík vej

  • Eruptivspalten er nu omkring 3,4 km lang

  • Ekstruderingshastigheden er groft estimeret til 1.500-2.000 m 3 /s

  • Seismisk aktivitet er faldet hurtigt

 

Det ser ud til, at det meste af kraften i udbruddet nu er i den sydlige ende af sprækken, der åbnede tidligere i dag. Ifølge oplysninger fra kystvagtens overvågningsflyvning er der en ret intens lavastrøm omkring Hagafell mod øst og derefter sydpå mod Melhólsnáma.

Den sydligste åbning af sprækken er nu mindre end en kilometer væk fra lavabarriererne nord for Grindavík.

Det første skøn fra videnskabsmænd er, at starten på dette udbrud er kraftigere end ved tidligere udbrud i området, men ekstruderingshastigheden er groft estimeret til 1.500-2.000 m 3 /s.

Opdateret 29. maj kl. 14:15 UTC

Lavaen er strømmet omkring 1 km mod vest, og der er en betydelig strøm syd for Stóra-Skógfell mod Grindavík-vejen. Klokken lidt over 14 nåede vulkanfanen omkring 3,4 km til luften. En anden vulkansk sprække åbnede sig vest for det største krater, der blev dannet i udbruddet, der startede den 16. marts 2024. Ekstruderingshastigheden er groft estimeret til at være 1.000 m 3 /s.

Gasforurening vil være mod sydøst og senere i dag mod øst og kan derfor mærkes i Selvogur og Ölfus. Vindretningen skifter i nat mod sydvest og dermed føres gasforurening mod nordøst og vil kunne mærkes i hovedstadsområdet i nat og i morgen (torsdag).

Gasdreifing29052024


 

Opdateret 29. maj kl. 11:40 UTC

 

Intens seismisk aktivitet er i gang på Sundhnúkur-kraterrækken. En magma- udbredelse kan være i gang eller er startet, og et vulkanudbrud kan følge.  


 

Opdateret 24. maj kl. 16:00 UTC

  • Stærk vind ind i natten kan påvirke følsomheden af ​​seismiske sensorer.

  • Deformationsdata viser, at landhævningen ved Svartsengi fortsætter

  • Omkring 18 millioner kubikmeter magma er blevet tilført magmareservoiret siden 16. marts.

  • Stadig øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og et udbrud

  • Sundhnúkur-kraterrækken er stadig det mest sandsynlige sted for et vulkanudbrud

  • Tiden for udbrudsforstadiet kan være meget kort

 

Omkring 140 jordskælv er detekteret i urolighedsområdet de seneste to dage, alle målte under M2,0. De fleste af jordskælvene er lokaliseret enten i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell eller syd for bjerget Þorbjörn. I dag er der fundet færre jordskælv i området sammenlignet med tidligere dage. Det skyldes kraftige vinde, der påvirker de seismiske sensorers følsomhed til at måle de allermindste jordskælv. Vejret forventes fortsat at påvirke de seismiske sensorers følsomhed ind i natten, men det påvirker ikke andre sensorer, der bruges til at overvåge området.

Deformationsdata viser en stabil og fortsat stigning i Svartsengi-regionen, hvilket indikerer, at magma fortsætter med at akkumulere der i dybden. Modelberegninger anslår, at ~18 millioner kubikmeter har samlet sig der siden den 16. marts, hvor det sidste udbrud begyndte. Det samlede volumen af ​​akkumuleret magma er mere nu end i de seneste tidligere begivenheder. Det betyder, at trykket i systemet fortsætter med at stige, og derfor kan det konkluderes, at der stadig er betydelige odds for en ny digeudbredelse efterfulgt af et udbrud. Tidspunktet for, hvornår dette vil ske, er dog ret usikkert, men forløberen kan være meget kort.

Graph_inflation_mogi_is24052024

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er akkumuleret under Svartsengi mellem vulkanudbrud eller magma-indtrængninger, der har fundet sted siden november 2023. De små ændringer, der er synlige på grafen, er inden for fejlmarginen og er blevet observeret før under magma-akkumuleringsprocessen , hvilket indikerer, at magmaproduktionen er forblevet stabil, og at der ikke er sket væsentlige ændringer i magmastrømmen under Svartsengi siden november 2023.

 

Opdateret 21. maj kl. 17:30 UTC

  • Magmaakkumulering under Svartsengi fortsætter med en stabil hastighed

  • Omkring 17 millioner m3 er blevet genopladet i magma-akkumuleringszonen siden begyndelsen af ​​det sidste udbrud (16. marts)

  • Stadig øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og et udbrud

  • Den forudgående tid før et udbrud kan være kort

 

Omkring 200 jordskælv blev registreret i urolighedsområdet i løbet af sidste weekend, de fleste af dem under M1,0. Det er ligesom seismiciteten i sidste uge, hvor der blev målt omkring 40 til 80 jordskælv hver dag. De fleste af jordskælvene er lokaliseret enten i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell eller syd for bjerget Þorbjörn.

Magma-akkumulering fortsætter under Svartsengi-regionen, og hævningen fortsætter også med en jævn hastighed der. Mindre ændringer i hastigheden kan ses mellem dage på de følgende grafer, men generelt fortsætter tendensen med en stabil hastighed. På dette tidspunkt antages det stadig, at der er øget sandsynlighed for en digeudbredelse og/eller et udbrud ved Sundhnúksgígar-kraterrækken.

Graph_inflation_mogi_is_21052024

Sidste nyhedsopdatering rapporterede øget mikroseismicitet i løbet af de sidste uger i området syd for Mt. Þorbjörn og vest for Grindavík. Det blev også nævnt, at det ville være muligt, at magma kunne finde vej gennem svagheder i skorpen der. På dette tidspunkt anses dette scenarie for meget usandsynligt. Den fortolkning er baseret på ny geodætisk modellering og andre data diskuteret på et videnskabeligt møde i går, 21. maj.

Denne gradvise stigning i seismicitet er sandsynligvis et tegn på spændingsfrigivelse i og omkring digets indtrængning ved Sundhnúksgígar-kraterrækken på grund af øget tryk i magma-akkumuleringszonen under Svartsengi.

Det mest sandsynlige scenarie anses stadig for at være en digeudbredelse og/eller et udbrud ved Sundhnúksgígar-kraterrækken.

HS Orka overvåger trykændringer i boringer i Svartsengi-regionen. Pludselige trykændringer har været et af de foreløbige signaler, der er set før sidste digeudbredelse og udbrud. Det er tidligere blevet rapporteret, at tegnene på en ny digeudbredelse ville være lokaliseret seismisk sværm, ændringer i deformationshastigheden og trykændringer i boringer. Mindre tryksvingninger blev observeret i går i et borehul i Svartsengi-regionen, men der var ingen signifikant stigning i seismicitet eller deformation på samme tid. Derfor blev det ikke vurderet, at tryksvingningerne var tegn på en digeudbredelse.


 

Opdateret 17. maj kl. 17:00 UTC

  • Magmaakkumulering under Svartsengi forbliver stabil.

  • Omkring 16 millioner kubikmeter magma er blevet tilført magmareservoiret siden 16. marts.

  • Fortsat øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og endnu et vulkanudbrud.

  • Sundhnúkur-kraterrækken er stadig det mest sandsynlige sted for et vulkanudbrud.

  • Varsel om et udbrud kan være meget kort.

  • Nødvendig at være forberedt på andre scenarier end et vulkanudbrud på Sundhnúkur-kraterrækken.

 

Omkring 50 jordskælv blev registreret i området omkring diget i går den 16. maj, de fleste under M1,0. Dette svarer til den seismiske aktivitet, der er blevet opdaget i de seneste dage, men omkring 50 til 80 jordskælv er blevet målt om dagen, de fleste af dem forekommer i to hovedområder, mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og syd for Þorbjörn.

Magma-akkumulering fortsætter under Svartsengi, og landhævningen fortsætter i samme hastighed som før. Derfor er der stadig en øget sandsynlighed for, at der i de kommende dage kan ske et nyt digeindbrud og endnu et vulkanudbrud i Sundhnúkur-kraterrækken.

Det sidste udbrud i Sundhnúkur-kraterrækken startede den 16. marts. I de 62 dage, der er gået siden da, er omkring 16 millioner kubikmeter magma blevet tilført magma-reservoiret under Svartsengi. Dette er den længste periode med magma-akkumulering siden dette scenarie begyndte i slutningen af ​​oktober 2023.

 

Opdateret farevurdering og mulige scenarier.

 

Det islandske meteorologiske kontor har offentliggjort et opdateret farevurderingskort, der er gyldigt indtil den 21. maj med forbehold for enhver udvikling. Faren for gasforurening i forbindelse med en øget sandsynlighed for endnu et vulkanudbrud anses nu for at være høj i område 7, men var tidligere betydelig. På grund af ændringen er den samlede fare i området nu vurderet som betydelig (organge), men var tidligere moderat (gul). Fare på grund af gasforurening i andre områder er uændret i forhold til sidste uge og vurderes som betydelig. På grund af øget mikroseismicitet i område 4 er risikoen for jordskælv blevet øget.

Hazard_map_IMO_17.maj_2024

IMO har også opdateret de scenarier, der anses for mest sandsynlige.

Scenarie 1 Vulkanudbrud mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógfell (Central del af zone 3 på farevurderingskort). Lignende sted som hvor udbruddene startede den 18. december 2023, den 8. februar og den 16. marts 2024.

 

  • Sandsynlige forstadier er lokaliserede, lille seismisk sværm mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell, acceleration af deformation og trykændringer i boringer i området.

  • Meget kort varsel (mindre end 30 minutter), selv ingen varsel på grund af skorpen, der allerede er brækket.

  • Lava kunne nå Grindavíkurvegur på 2 til 4 timer.

 

 

Scenarie 2 – Vulkanudbrud syd eller sydvest for Hagafell (den sydligste del af zone 3 på farevurderingskortet). Lignende sted som hvor udbruddet startede den 14. januar 2024.

 

  •  Sandsynlige forstadier er en lille seismisk sværm, der starter nær Stóra-Skógfell eller Sýlingarfell og bevæger sig mod syd, acceleration af deformation og trykændringer i boringer i området.

  • Varslet om et udbrud i denne zone vil sandsynligvis være længere end i scenario 1, men det er usikkert hvor meget længere.

  • Lava kunne nå barriererne ved Grindavík på omkring 1 time.

  • Et digeindbrud, der strækker sig syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige sprækkebevægelser i Grindavík.

 

 

Den samlede mængde magma i magma-reservoiret under Svartsengi har aldrig været større end før 10. november 2023. Andre scenarier skal overvejes, hvis magma-akkumulering fortsætter uden magma-udbredelse eller vulkanudbrud.

Hidtil har man overvejet mængden af ​​magma, der er blevet tilføjet til magmareservoiret mellem magmaudbredelse eller -udbrud. I forbindelse med stigende magmatryk i magmareservoiret under Svartsengi, er det nødvendigt at overveje den samlede mængde magma, der skønnes at være til stede. 

Mellem 25. oktober og 10. november 2023 akkumulerede mere end 10 millioner m 3 magma under Svartsengi. Det anslås, at omkring 80 millioner m 3 magma forplantede sig fra magmareservoiret under dannelsen af ​​et 15 km langt digeindbrud den 10. november. Det kan derfor antages, at omkring 70 millioner m 3 magma var til stede i magmareservoiret under Svartsengi på det tidspunkt. Magma-akkumulering er fortsat uafbrudt siden da, og magma er strømmet ud mindst fem gange fra Svartsengi til Sundhnúksgígar-kraterrækken. Fire af disse fem gange har resulteret i et udbrud.

Hver magmaudbredelse eller vulkanudbrud har ikke udtømt magmaakkumuleringsområdet, og derfor har den indledende status for magmaakkumulering under Svartsengi varieret i hver cyklus efter november 2023, som vist i figuren nedenfor.

Vincent_Likan_Timeseries_Lagfaert_Mynd1

Billedtekst: Graf, der viser udviklingen af ​​magma-akkumulering og den estimerede samlede mængde af magma i magma-reservoiret under Svartsengi siden 25. oktober. Hver magma-udbredelse udtømte ikke reservoiret, og derfor vil startstatus for akkumulering under Svartsengi variere i hver cyklus efter november 2023. Grafen viser, at den samlede mængde magma aldrig har været højere siden dannelsen af ​​det 15 km lange dige den 10. november.

Der er nogle ligheder mellem denne sekvens af begivenheder i Sundhnúkur-kraterrækken og den, der fandt sted i Krafla-brandene, der startede i 1975. Over en 10-årig periode var der 20 magmaudbredelser, hvoraf 9 endte i et udbrud. Under Kraflabrandene brød udbredelsen alle ind i den samme digeindtrængning, men varierede i størrelse. Erfaringer fra Krafla-brandene tyder på, at efterhånden som antallet af magma-udbredelser stiger, er der behov for mere tryk for at udløse dem. Derfor må det anses for sandsynligt, at magma igen vil strømme fra magma-reservoiret under Svartsengi ind i Sundhnúkur-kraterrækken.

Billedtekst: Figurer, der viser sammenhængen mellem dannelsen af ​​et digeindbrud og landhøjden midt i Krafla-calderaen. Den nederste figur viser højden af ​​målepunktet inden for calderaen, mens den øverste figur viser afstanden (km) af begivenheder fra Krafla-calderaen i hver begivenhed, med rød farve, der repræsenterer et vulkanudbrud (Páll Einarsson og Bryndís Brandsdóttir, 2021) .

Den samlede mængde magma i reservoiret under Svartsengi har aldrig været højere siden den 15 km lange digeindsats dannet den 10. november. Efterhånden som der går mere tid uden en ny magma-udbredelse ind i Sundhnúkur-kraterrækken, øges sandsynligheden for, at magma finder vej til andre områder, hvor der er svaghed i jordskorpen.

Mikroseismisk aktivitet har været i gang i de sidste par uger i området syd for Þorbjörn, i den store sprækkedal ved Grindavík. I dette område er der svagheder i jordskorpen og dermed kan magma nå overfladen der. Det faktum, at magma strømmer fra magmareservoiret til området syd for Þorbjörn, er på dette tidspunkt et mindre sandsynligt scenarie end de ovenfor nævnte. Derfor er dette scenarie ikke taget i betragtning i den opdaterede farevurdering. Det islandske meteorologiske kontor vil indsamle og behandle data i løbet af de næste par dage for at kaste et bedre lys over denne mulighed.

Jardskjalftavirkni_10052024

Kortet viser jordskælv fra 10.-16. maj. Den øverste graf viser størrelsen af ​​jordskælvene, og den nederste graf viser antallet af jordskælv hver dag i samme periode.


 

Opdateret 16. maj kl. 13:00 UTC

  • Magma-akkumulering under Svarstengi fortsætter med en jævn hastighed.

  • Omkring 16 millioner kubikmeter magma er blevet tilføjet til magmareservoiret.

  • Øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og/eller et vulkanudbrud i de kommende dage.

  • Sundhnúkur-kraterrækken er det mest sandsynlige sted for et andet udbrud.

  • Et udbrud kan starte med meget kort (eller ingen) advarselstid

 

Omkring 80 jordskælv blev registreret i området omkring diget i går den 15. maj, de fleste under M1,0. Dette svarer til den seismiske aktivitet, der er blevet opdaget i de seneste dage, men omkring 50 til 80 jordskælv er blevet målt om dagen, de fleste af dem forekommer i to hovedområder, mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og syd for Þorbjörn. Tegn på ny magmavandring fra Svartsengi reservoiret til det tidligere digeområde kan omfatte lokale små seismiske sværme i og omkring intrusionen, hurtige ændringer i deformation og trykændringer i boringer i området.

Magmaophobning fortsætter under Svartsengi, og landhævningen foregår i samme hastighed som den, der er observeret siden begyndelsen af ​​april 2024. Derfor er der stadig en øget sandsynlighed for, at der i de kommende dage kan forekomme et nyt digeindbrud og endnu et vulkanudbrud i Sundhnúkur-kraterrækken .

Forud for tidligere digeindbrud og vulkanudbrud var omkring 8 til 13 millioner kubikmeter blevet tilføjet til magmareservoiret, før reservoiret svigtede, og magma strømmede fra dette til Sundhnúkur-kraterrækken. Nu er mængden af ​​magma, der er tilført, mere end den øvre grænse, da der i alt er blevet tilføjet ~16 millioner kubikmeter til reservoiret siden 16. marts, hvor det sidste udbrud startede.

Lektionen fra Krafla-brandene var, at efterhånden som antallet af digeudbredelser stiger, er der behov for mere pres for at udløse dem. Derfor må det anses for sandsynligt, at der igen vil strømme magma fra Svartsengi-magma-reservoiret til Sundhnúkur-kraterrækken, men der er usikkerhed om, hvornår der opnås tilstrækkeligt tryk til at udløse en ny digeudbredelse og/eller -udbrud.

Graph_inflation_mogi_eng_16052024

 

 

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er blevet genopladet til Svartsengi magma reservoir mellem de udbrud eller digeudbredelser, der har fundet sted siden november 2023. I tidligere digningsbegivenheder og udbrud er omkring 8 til 13 millioner kubikmeter blevet tilføjet magmaen reservoir, før reservoiret svigtede, og magma flød ind i Sundhnúkur-kraterrækken. Nu har magmamængden overskredet den øvre grænse, da der er tilføjet ~16 millioner kubikmeter til reservoiret siden 16. marts, hvor det sidste udbrud begyndte.


 

Opdateret 13. maj kl. 15:00 UTC

  • Der er øget sandsynlighed for et nyt digeindbrud og endnu et udbrud i de kommende dage.

  • Det mest sandsynlige sted for et nyt udbrud er Sundhnúk-kraterrækken.

  • Advarselsskilte forud for et udbrud kan være meget korte.

 

Jordhævningen fortsætter i Svartsengi-området i samme hastighed som tidligere observeret. Siden den 16. marts, hvor det sidste vulkanudbrud begyndte, har jordløftet nået cirka 20 cm ved GNSS-stationen i Svartsengi. Magmaophobningen fortsætter i reservoiret, og sandsynligheden for et nyt digeindbrud og et nyt udbrud stiger fortsat.

I de tidligere digeindtrængninger og udbrud i løbet af de sidste mange måneder blev cirka 8 til 13 millioner kubikmeter magma genopladet til reservoiret under Svartsengi mellem begivenhederne, før magmaen migrerede til overfladen mod Sundhnúk-kraterrækken. Nu har mængden af ​​magma tilføjet siden 16. marts overskredet den tidligere observerede øvre grænse.

Seismisk aktivitet er relativt stabil mellem dage. I den sidste uge blev der registreret omkring 50 til 80 jordskælv om dagen, hovedsagelig i områderne mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og syd for Þorbjörn. De fleste af jordskælvene har størrelsesordenen under 1,0, men der er registreret isolerede jordskælv med størrelsesordenen tæt på 2,0. Tegn på et nyt digeindtrængen forventes at svare til de tidligere observerede, såsom lokaliseret seismisk aktivitet i og omkring diget, hurtig jorddeformation og trykændringer i nærliggende boringer.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter sin 24-timers overvågning af området. Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell, og tegn på magma, der migrerer mod overfladen, vil sandsynligvis ligne de indledende faser af andre nylige udbrud i området. Dette kan ske med lidt eller ingen advarsel.

Sill13052024

Grafen viser det estimerede volumen af ​​magma, der er genopladet under Svartsengi-området mellem rækken af ​​vulkanudbrud og digeindtrængninger, der begyndte i november 2023. Bemærk, at en geomagnetisk storm i weekenden forstyrrede målingerne. (Se diskussionen nedenfor.)

Forstyrrelse i GNSS-målinger på grund af den geomagnetiske storm

Landhævning beregnes ved at måle ændringen i den tid, det tager for et signal at rejse fra satellitter, der kredser om jorden, til GNSS-modtagere på jorden. Hvis varigheden for signalet til at rejse mellem satellitten og modtageren aftager, indikerer det, at landet har hævet sig.

I weekenden opstod en af ​​de kraftigste geomagnetiske storme i de senere år, da solvinde fra store solpletter på Solen ramte Jorden. Den sidste geomagnetiske storm af samme størrelsesorden fandt sted den 30. oktober 2003.

Stærke solvinde sender ladede partikler ind i Jordens magnetfelt, hvilket påvirker signaltransmissioner mellem GNSS-modtagere på jorden og satellitter. Denne interferens påvirker signalets rejsetid, hvilket forårsager deformationsmålinger, der kunne fortolkes som en afmatning i magmaakkumuleringshastigheden. Dette er dog ikke tilfældet, da et nyt datapunkt beregnet her til morgen ligger på et “normalt” sted i forhold til tidligere målinger. (Se grafen ovenfor).

Forstyrrelser på grund af geomagnetiske storme påvirker ikke det islandske meteorologiske kontors mulighed for at give advarsler om forestående digeindbrud eller udbrud.


 

Opdateret 10. maj kl. 18:00 UTC

  • Der er øget sandsynlighed for et nyt digeindbrud og endnu et udbrud i de kommende dage.

  • Det mest sandsynlige sted for et nyt udbrud er Sundhnúk-kraterrækken.

  • Advarselsskilte forud for et udbrud kan være meget korte.

  • Der er udstedt et opdateret farevurderingskort.

 

Tendensen med landstigning ved Svartsengi har forblevet relativt stabil, siden det seneste vulkanudbrud sluttede, med magma-akkumulering fortsatte med en lignende hastighed. Fra i dag anslås det, at der er tilføjet cirka 14 millioner kubikmeter magma til magmakammeret siden udbruddet begyndte den 16. marts.

I digets indtrængninger og udbrud i løbet af de sidste par måneder blev der tilføjet cirka 8 til 13 millioner kubikmeter magma til kammeret under Svartsengi, før det forlod kammeret og rejste mod Sundhnúk-kraterrækken. Nu har mængden af ​​tilført magma overskredet den tidligere observerede øvre grænse. Observationer fra Krafla-udbruddene kan tilføje kontekst til denne adfærd og afsløre, at efterhånden som flere digeindtrængninger forekommer, kræves der mere pres for at igangsætte dem. Derfor er det sandsynligt, at magmakammeret under Svartsengi i sidste ende vil føde endnu en indtrængen i Sundhnúk-kraterrækken. Der er dog usikkerhed om, hvornår der opnås tilstrækkeligt tryk til at igangsætte en ny digetrusion og potentielt et udbrud, hvis magma når overfladen.

Graph_inflation_sill_en-10052024

Graf, der viser den estimerede mængde magma, der har ophobet sig under Svartsengi mellem de udbrud og digeindtrængninger, der har fundet sted på Reykjanes siden november 2023.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter sin 24-timers overvågning af området for nøje at overvåge aktiviteten. Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og kan ligne de indledende faser af andre nylige udbrud i området. Dette kunne ske med lidt eller ingen advarsel. Tegn på en ny digeindtrængen vil ligne dem, der tidligere er observeret: Lokaliserede jordskælv i og omkring diget, accelereret deformation og trykændringer i nærliggende boringer.

Øget seismisk aktivitet er blevet registreret ved Sundhnúk-kraterrækken i de seneste dage. Denne stigning i seismisk aktivitet er sandsynligvis et tegn på, at stress frigives i og omkring det nylige udbrudssted på Sundhnúk-kraterrækken på grund af øget tryk i magmakammeret under Svartsengi.

I aftes opdagede det islandske meteorologiske kontors 24-timers overvågningshold en stigning i lokaliseret seismisk aktivitet syd for Stóra-Skógfell, på et lignende sted som hvor tidligere udbrud er startet. Deformations- og trykmålinger, som skulle indikere et digeindbrud, viste ikke væsentlige ændringer. Aktiviteten varede i relativt kort varighed, men det kan ikke udelukkes, at der kan være injiceret en lille mængde magma der.

Farligt at færdes i nærheden af ​​Sundhnúk-kraterrækken

Det islandske meteorologiske kontor har udsendt en opdateret farevurdering. Afslutningen af ​​det sidste udbrud har medført opdateringer i flere områder, men den nuværende farevurdering afspejler øgede chancer for et nyt digeindbrud og muligt udbrud.

Da skorpen mellem Stóra-Skógfell og Hagafell er kraftigt sprækket, vil magma sandsynligvis finde en klar vej til overfladen uden væsentlig modstand, og derfor vil betydelig seismisk aktivitet muligvis ikke ledsage magmavandring gennem skorpen. Derfor kan varslingstider før et nyt udbrud være meget korte eller ikke-eksisterende, så det er vigtigt at udvise ekstrem forsigtighed, når man rejser til område 3, defineret på det islandske meteorologiske kontors farekort. Den nye risikovurdering er gældende indtil 14. maj, medmindre situationen ændrer sig.

Hazard_map_IMO_10maj_2024


 

Opdateret 7. maj kl. 17:45 UTC

  • Landstigningen fortsætter i Svartsengi

  • Hastigheden af ​​magmaakkumulering forbliver den samme som den, der er observeret i de seneste uger

  • Den synlige aktivitet i det aktive krater er faldet de seneste dage

  • Der er en stigende sandsynlighed for, at det aktuelle udbrud kan stige i intensitet, eller at en ny eruptiv sprække kan åbne

  • Advarsel om øget vulkansk aktivitet eller et nyt udbrud kan være meget kortvarigt

  • Gasspredningsprognosen kan følges her

  • Farevurderingen forbliver uændret

 

Udbruddet ved Sundhnúk-kraterrækken fortsætter. Lava fortsætter med at strømme en kort afstand fra den aktive udluftning, men aktiviteten i dette krater er aftagende. I løbet af den seneste uge er der kun blevet observeret ringe eller ingen ændringer i den sydlige del af lavafeltet nær de defensive barrierer øst for Grindavík.

Magmaophobning og landstigning fortsætter i Svartsengi. Kursen har været konstant i de seneste uger (se figur nedenfor). Disse målinger indikerer, at trykket fortsætter med at stige i magmakammeret. Derfor er en ny digeindtrængning fra magmakammeret under Svartsengi mod Sundhnúk-kraterrækken fortsat mulig.

Seismisk aktivitet er steget støt i og omkring udbrudsområdet den seneste uge. De fleste af jordskælvene, som generelt er mindre end størrelsesordenen 1, er placeret nord for det nuværende udbrudssted, mellem Sundhnúk og Stóra Skógfell, syd for Þorbjarnar i den store dal nær Grindavík, og mellem Grindavík og det nuværende udbrudssted. Denne gradvise stigning i seismisk aktivitet er sandsynligvis et tegn på, at der frigives stress omkring udbrudsstedet på Sundhnúk-kraterrækken på grund af øget tryk i magmakammeret under Svartsengi.

Mynd07052024

Denne figur viser et kort med placeringen af ​​jordskælv siden den 15. april ( venstre), sammen med automatiske størrelser (øverst til højre) og antallet af jordskælv pr. dag (nederst til højre).

Dette er de mest sandsynlige to scenarier vedrørende fortsættelsen af ​​aktiviteten ved Sundhnúkur-kraterrækken:

 

  • Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógafell og Hagafell, og/eller det nuværende udbrudssted kan udvides på grund af en pludselig stigning i lavastrømmen, som kan sammenlignes med de indledende faser af det sidste vulkanudbrud i området. Dette kan ske med meget lidt eller ingen advarsel.
  • Det er også muligt, at strømmen af ​​magma fra magmakammeret under Svartsengi ind i den aktive udluftning ved Sundhnúkur-kraterrækken kan stige støt, indtil der er ligevægt mellem indstrømningen af ​​magma ind i kammeret og udstrømningen til overfladen.

 

Tegn på et nyt vulkanudbrud vil sandsynligvis omfatte en pludselig stigning i jordskælv i og omkring udbrudsområdet, en acceleration i deformation og trykændringer i nærliggende boringer. Det er vigtigt at forstå, at advarselstider kan være ikke-eksisterende eller meget korte, muligvis mindre end en halv time.

Farevurderingen er uændret siden sidste opdatering. I den seneste uge er risikoen for mulige aktive lavastrømme i område 4 (Grindavík) steget fra betydelig til høj, baseret på de scenarier, der nu anses for mest sandsynlige.

Hazard_map_IMO_7may_2024

(Klik på kortet for at se en større version)

Det er svært at forudsige, hvornår der kan være en ende på den igangværende sekvens af uroligheder, der begyndte i slutningen af ​​oktober

Som tidligere nævnt er der stadig usikkerhed om forløbet af denne episode, nu hvor vulkanudbruddet har været i gang i over en måned, mens magma fortsætter med at ophobes i magmakammeret under Svartsengi. Selvom scenarierne skitseret ovenfor anses for at være mest sandsynlige, er tæt overvågning i gang for at afgøre, om magma søger andre veje end mod Sundhnúk-kraterrækken. Områder nord for Stóra-Skógfell og syd for Hagafell og Þorbjarnar overvåges nøje.

Hvis magma bevæger sig mod overfladen uden for de områder, hvor de seneste udbrud allerede har fundet sted, forventes advarselssignalerne at være mere signifikante og manifestere med stærkere og mere intens seismicitet end observeret i optakten til de seneste udbrud.

 

 

Opdateret 2. maj kl. 18:00 UTC

  • Landstigningen fortsætter ved Svartsengi. Tryk fortsætter med at bygge op i magmakammeret.

  • Lavastrømmen fra krateret, som har været aftagende de seneste dage, fortsætter.

  • Målinger og simuleringer indikerer, at der er betydelig usikkerhed om fremtiden. Sandsynligheden for et nyt vulkanudbrud og/eller en stigning i intensiteten af ​​udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken vokser.

  • Der er risiko for, at lava kan bryde Grindavíks østlige forsvarsværk, hvis udbruddets styrke igen øges.

  • Farevurderingen forbliver uændret.

 

Landdeformation bliver fortsat målt ved Svartsengi, og hævningshastigheden har været stabil i de seneste uger (se billedet nedenfor). Tidligere på ugen var der indikationer på, at stigningstakten for landstigninger kunne være aftaget i de foregående dage. Men målinger siden da afslører, at kursen har været stabil i de seneste par uger. Trykket fortsætter med at stige inde i magmakammeret, og der er risiko for, at magmakammeret under Svartsengi vil føde et nyt vulkanudbrud.

Skjamynd-2024-05-02-104618_Aflogun_SKHS_02052024

Grafen viser jordens bevægelse i den lodrette komponent ved GPS-stationen SKSH i Svartsengi. Målingerne indikerer, at hastigheden af ​​jorddeformation har været stabil siden begyndelsen af ​​april. Den blå linje repræsenterer tidspunktet for magma-indtrængningen, som ikke kulminerede i et udbrud, mens de røde linjer repræsenterer digebegivenheder, der resulterede i et udbrud. Den anden røde linje viser begyndelsen af ​​det igangværende vulkanudbrud.

Seismisk aktivitet er steget langs Sundhnúkur-kraterrækken i de seneste dage. Disse jordskælv er små, hvilket sandsynligvis repræsenterer en frigivelse af stress i og omkring det stadigt mere tryksatte magmakammer under Svartsengi.

Lavastrømmen fra det aktive krater er væsentligt lavere end for tre uger siden, og den nuværende strømningshastighed er målt til at være relativt lille. En eventuel stigning i strømningshastigheden skal dog overvejes på trods af den i øjeblikket minimale lavastrøm.

Lava_time_series_april_15_25_30_compare

Det medfølgende kort viser ændringer i lavastrømmens tykkelse mellem 15. april, 25. april og 30. april.

Lava fra krateret har samlet sig nær Grindavíks østlige forsvarsmur i de seneste uger (L12 på billedet ovenfor). Hvis intensiteten af ​​udbruddet stiger eller nye sprækker åbner sig syd for det nuværende udbrudssted, forventes det, at lavastrømmen vil rykke frem mod det østlige forsvar af Grindavík. Lørdag den 27. april krydsede små lavastrømme forsvaret øst for Grindavík. Hvis udbruddets kraft øges igen, er der risiko for, at sådanne hændelser bliver hyppigere.

Dette er de mest sandsynlige to scenarier vedrørende fortsættelsen af ​​aktiviteten ved Sundhnúkur-kraterrækken:

  • Nye vulkanske sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógafell og Hagafell, og/eller det nuværende udbrudssted kan udvides på grund af en pludselig stigning i lavastrømmen, som kan sammenlignes med de indledende faser af det sidste vulkanudbrud i området. Dette kan ske med meget lidt eller ingen advarsel.

  • Det er også muligt, at strømmen af ​​magma fra magmakammeret under Svartsengi ind i den aktive udluftning ved Sundhnúkur-kraterrækken kan stige støt, indtil der er ligevægt mellem indstrømningen af ​​magma ind i kammeret og udstrømningen til overfladen.

Foreløbige signaler om et nyt vulkanudbrud ville ligne tidligere begivenheder med pludselig og intens seismisk aktivitet i og omkring magmakammeret og landdeformation i Svartsengi.

Det islandske meteorologiske kontors farevurdering forbliver uændret og er gyldig indtil den 7. maj, medmindre situationen ændrer sig.

Følg meteorologens prognose for gasudslip her .


 

Opdateret 26. april kl. 17:30 UTC

  • En del af lavafeltet nær barriererne øst for Grindavík fortsætter langsomt med at blive tykkere.

  • Jordhævningen i Svartsengi-området fortsætter med konstant hastighed.

  • Så længe magmaen fortsætter med at akkumulere i Svartsengi-reservoiret, øges sandsynligheden for en betydelig eskalering af den eruptive aktivitet i Sundhnúk-kraterrækken.

  • Fortsat fare på grund af gasemissioner i området.

 

Udbruddet ved Sundhnúkur fortsætter med et krater lige øst for Sundhnúkur, der forbliver aktivt fra den 5. april. Lavastrømme rejser et kort stykke syd for krateret i en åben lavakanal, men fortsætter videre i lukkede kanaler. En del af lavafeltet nær barrieren øst for Grindavík fortsætter langsomt med at tykne.

Overlitsmynd26042024

Billede fra det islandske meteorologiske kontors web-kamera taget klokken 4:30 i morges, kort før solopgang. Kameraet er placeret på toppen af ​​Þorbjörn og kigger nordøst mod krateret.

Jordhævningen i Svartsengi-området fortsætter med konstant hastighed. Analytiske modeller tyder på, at mængden af ​​magma, der genoplades i reservoiret under Svartsengi, siden udbruddet begyndte den 16. marts, nu nærmer sig 10 millioner m 3 , som vist i grafen nedenfor. I tidligere hændelser begyndte magma at udbrede sig som digetrusioner fra reservoiret i 4-5 km dybde mod overfladen, da en tærskel på omkring 8-13 millioner m 3 genopladet magma blev nået.

Graph_inflation_mogi_en

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er blevet genopladet under Svartsengi-området mellem vulkanudbrud eller magmaudbredelse, der har fundet sted siden november 2023.

Så længe magmaen fortsætter med at akkumulere i Svartsengi-reservoiret, øges sandsynligheden for en betydelig eskalering af den eruptive aktivitet i Sundhnúk-kraterrækken.

 

  • Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og/eller den nuværende eruptive sprække kan forstørre sig på grund af en pludselig stigning i lavastrømmen, som kan ligne den indledende fase af de sidste udbrud i området. Dette kan ske med meget korte, hvis nogen, forstadier.
  • Det er også muligt, at hvis mere magma begynder at udbrede sig fra Svartsengi-reservoiret til Sundhnúks-kraterrækken, kan dette ske gradvist, indtil en balance mellem indstrømningshastigheden i dybden og ekstruderingshastigheden ved overfladen er nået.

 

Der er også mulighed for et nyt digeindbrud, der resulterer i, at en ny vulkansk sprække åbner sig andre steder end i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Dette scenario anses for at være mindre sandsynligt end de andre, og længere og mere intense forstadier forventes at forekomme.

Onsdag den 24. april foretog eksperter fra det islandske meteorologiske kontor målinger af gasudslip fra udbruddet. Det blev estimeret til at være 6-9 kg/s SO 2 , hvorimod ved den sidste måling, der blev foretaget for to uger siden den 12. april, blev gasudledningen estimeret til 10-18 kg/s. Dette er ikke en bekræftelse af, at tendensen i gasudledning fra udbruddet er aftagende. Faktisk, mens udbruddet fortsætter, kan emissionerne af SO 2 variere meget mellem dage (som det blev observeret under udbruddene ved Fagradalsfjall). Der er fortsat en fare på grund af gasudledning i området omkring krateret samt i bosættelser på Reykjanes-halvøen, og vi råder folk i området til at overvåge luftkvaliteten og sætte sig ind i reaktionen på luftforurening fra udbruddet.

 
Gasmengun26042024

Vulkangasforurening (SO 2 ) i atmosfæren var tydeligt synlig på et satellitbillede (Sentinel 5p) taget i går, 25. april kl. 14:27 UTC.

Vejrudsigten forudser nordlige vinde på 5-10 m/s i dag, fredag, og gasforurening vil blive spredt syd for udbrudsstedet og kunne mærkes i Grindavík. Vejrudsigten for gasspredning er her .

 

Opdateret 23. april kl. 18:00 UTC

 

Udbruddet fortsætter fra den enkelte udluftning, som er dannet lige øst for Sundhnúkur, på lignende måde siden 5. april. Lava fortsætter med at ekstrudere og forplante sig mod syd langs åbne kanaler, som er tydeligt synlige fra kameraerne. Lavaen rejser også længere afstande fra krateret gennem et netværk af lukkede rør, som forhindrer lavaen i at afkøle ved direkte kontakt med atmosfæren. Sektoren af ​​lavafeltet, som har forplantet sig mod syd og nået de beskyttende barrierer, der er bygget øst for Grindavík by, er blevet tykkere i de seneste par dage, som vist på billederne nedenfor. Billederne viser forskellene i lavamarkens profil mellem 18. og 23. april. Billedet øverst er taget fra kameraet ejet af den islandske civilbeskyttelse, som er placeret ved barrieren øst for Grindavík og ser ud mod den del af lavafeltet, som forplantede sig mod Suðurstandavegur i begyndelsen af ​​udbruddet. Billedet nederst er også fra et kamera ejet af den islandske civilbeskyttelse, og det er placeret på toppen af ​​Hagafell-bakken og er orienteret mod syd. 

Estimater af lavaekstruderingshastigheden viser værdier mellem 3-4 m3/s siden begyndelsen af ​​april. De sidste målinger blev foretaget den 15. april, så vi afventer nu nye opkøb, som vil være tilgængelige i næste uge, for at belyse niveauet af den aktuelle aktivitet og for at forstå, om der er sket væsentlige ændringer.

8c6cfe1b-c87b-4501-bd10-41e7c2079707

Billede fra kameraet, ejet af den islandske civilbeskyttelse, som er placeret ved den beskyttende barriere øst for Grindavík by. Kameraet er orienteret til at følge lava-tungen, som forplantede sig mod Suðurstrandavegur i begyndelsen af ​​udbruddet. Den gule boks angiver, hvor lavafeltet har tyknet mest de seneste dage.

57f4a945-2487-4adc-af84-b11fcc474350

Billede fra kameraet, ejet af den islandske civilbeskyttelse, som ligger på toppen af ​​Hagafell-bakken og er orienteret mod syd. Den gule boks angiver, hvor lavafeltet tæt på den potentielle barriere har tyknet mest i løbet af de seneste par dage.

Jordhævningen målt omkring Svartsengi-regionen fortsætter, hvilket indikerer, at magma akkumuleres i dybden med en stabil hastighed, og den samlede tilstrømning til reservoiret er større end den udstrømning, der føder udbruddet. Ved at bruge analytiske modeller, begrænset af både GNSS- og InSAR-data, vurderes det, at mellem 7-8 millioner m3 magma er blevet genopladet til Svartsengi-reservoiret siden udbruddet startede den 16. marts. I tidligere hændelser begyndte magma at udbrede sig som digeindtrængninger fra reservoiret i 4-5 km dybde mod overfladen, da en tærskel på omkring 8-13 millioner m3 genopladet magma blev nået.

Så længe magmaen fortsætter med at akkumulere i Svartsengi-reservoiret, øges sandsynligheden for en betydelig eskalering af den eruptive aktivitet i Sundhnúk-kraterrækken. 

 

  • Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógfells og Hagafells, og/eller den nuværende eruptivåbning kan forstørre sig på grund af en pludselig stigning i magmastrømningshastigheden, som kan nå niveauer, der kan sammenlignes med dem, der blev observeret i begyndelsen af ​​de sidste fire udbrud, som sket i området. Hvis dette sker, forventes meget korte forstadier, hvis nogen, er. 
  • Det er også muligt, at hvis mere magma begynder at udbrede sig fra Svartsengi-reservoiret til Sundhnúks-kraterrækken, kan dette ske gradvist, indtil en balance mellem indstrømningshastigheden i dybden og ekstruderingshastigheden ved overfladen er nået.

 

Der er også mulighed for, at en ny digeindtrængning vil resultere i åbning af yderligere eruptive sprækker i andre områder end mellem Stóra-Skógfells og Hagafells. Dette scenarie anses dog for at være mindre sandsynligt end de tidligere nævnte, og hvis dette sker, forventes der at forekomme længere og mere intense prækursorer. 

Opdateret farekort

Under det videnskabelige møde i morges blev farevurderingen for den igangværende aktivitet gennemgået. Sandsynligheden for åbning af eruptive sprækker i Zone 1 (Svartsengi), Zone 4 (Grindavík) og Zone 7 er reduceret fra at være betydelig til lav. 

Fredag ​​i sidste uge, på grund af den fortsatte inflation af Svartsengi-reservoiret, og den høje usikkerhed omkring denne nye situation og mulige udfald, blev det besluttet midlertidigt at øge sandsynligheden for udbrudsåbninger i disse områder. Efter mødet i dag er det dog aftalt, at der på nuværende tidspunkt ikke er evidens for øget sandsynlighed for udbrudsåbninger i disse områder. 

Hazard_map_IMO_23.april_2024

Mens udbruddet fortsætter, vurderes det, at hvis der opstår en øget magmastrøm, vil magmaen højst sandsynligt følge de åbne baner, der fodrer det nuværende udbrud, og/eller nye eruptive sprækker kan dannes i nærheden. Af denne grund vurderes sandsynligheden for udbrudsåbninger uden varsel stadig at være meget høj inden for Zone 3 (Sundhnúks kraterrække), som forbliver uændret.


 

Opdateret 19. april kl. 15:30 UTC

  • Jordløftet i Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo.

  • Siden 5. april er der kun gået et krater i udbrud, og lavastrømmen fra det har siden holdt sig forholdsvis stabil, godt 3 m 3 /s.

  • Fortsat fare på grund af gasemissioner. Folk rådes til at overvåge luftkvaliteten .

  • Vejrudsigten for gasspredning er her

  • Fortsat magmaakkumulering under Svartsengi med den nuværende hastighed øger sandsynligheden for endnu en magmaudbredelse i de kommende dage eller uger, på trods af det igangværende udbrud.

 

Da udbruddet startede den 16. marts, aftog jordhævningen ved Svartsengi betydeligt og stoppede næsten. Dette indikerede en ligevægt mellem indstrømning af magma til magma-reservoiret under Svartsengi og til overfladen ved Sundhnúkur-kraterrækken (Figur 1).

I begyndelsen af ​​april begyndte jordløftningen at stige igen, og en tilsvarende mængde magma er nu ved at bryde ud ved Sundhnúkur, som der er ophobet i reservoiret under Svartsengi, hvilket forårsager øget magmatryk (Figur 2).  

Den nuværende udvikling er ny, som er et igangværende vulkanudbrud med en forholdsvis stabil lavastrøm ved Sundhnúkur kraterrække samtidig med, at jorden løfter sig i Svartsengi. Derfor er der mere usikkerhed nu end tidligere om eventets mulige udvikling.
Magmachambernr2

(Billede 1)

 

Magmachamber

(Billede 2)

 

Modelberegninger tyder på, at over 6 millioner m 3 magma nu er blevet tilføjet magma-reservoiret under Svartsengi siden 16. marts. I tidligere hændelser har magma forplantet sig fra Svartsengi, når mellem 8 og 13 millioner m 3 er blevet tilføjet reservoiret siden sidste hændelse.

Graph_inflation_sill_da_19042024

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er blevet tilføjet under Svartsengi mellem vulkanudbrud og magma-udbredelse, der har fundet sted siden november 2023.

Mere usikkerhed omkring udviklingen af ​​aktiviteten de næste dage eller uger.

Hidtil har den generelle tendens i Sundhnúkur-området været øget sandsynlighed for magmaudbredelse og endda et efterfølgende udbrud. Nu ser det dog ud til, at en ny situation er ved hånden, når en magma-udbredelse kan forekomme under et igangværende udbrud. Lad os huske på, at magma-udbredelse er en pludselig og stor strøm af magma, der forplanter sig ud af et magma-reservoir og kan kulminere med, at magma når overfladen. Efter magmaudbredelsen den 2. marts, som ikke endte med et udbrud, markerede en ændring i aktiviteten, der siden december havde været noget cyklisk.

Hvis magma-akkumulering fortsætter med en lignende hastighed, øges sandsynligheden for en anden magma-udbredelse i de kommende dage eller uger, selvom et udbrud stadig er i gang. Magmaudbredelse fra reservoiret under et igangværende udbrud er indtil videre ikke set før i området. Derfor er der mere usikkerhed om udviklingen af ​​aktiviteten i de næste dage eller uger.

Sandsynligt scenarie, hvis magma-udbredelsen falder sammen med det aktuelle udbrud:

 

  • Magma forplanter sig fra magma-reservoiret under Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken, som det er sket i de sidste seks gange.
  • Efter magma-udbredelsen kunne nye eruptive sprækker åbne sig i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og/eller det nuværende eruptive krater kunne blive forstørret på grund af en pludselig stigning i lavastrømmen. Dette kan ske med meget kort eller ingen varsel.
  • Hvis magmaudbredelsen resulterer i, at nye vulkanske sprækker åbner sig andre steder over magmadiget, som blev dannet den 10. november, forventes der meget længere varsel, højst sandsynligt intens seismisk aktivitet, deformation og trykændringer i borehuller.
  • Det er også muligt, at magma-udbredelse ikke vil forekomme, men at strømningen af ​​det nuværende udbrud holder op med at falde og begynder at stige støt, indtil en ny ligevægt mellem indstrømningen af ​​magma nedefra og strømning til overfladen fra krateret er nået.
  • Men hvis magma-udbredelsen resulterer i, at en ny eruptiv sprække åbner sig andre steder end i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell, vil et sådant scenarie højst sandsynligt blive ledsaget af intens seismicitet og deformation med betydeligt mere varsel end tidligere udbrud.

Opdateret farevurdering

I lyset af usikkerheden forårsaget af stigende tryk i magma-reservoiret under Svartsengi har det islandske meteorologiske kontor øget faren på grund af mulig åbning af eruptive sprækker i zone 1, 4 og 7 fra “lav” til “betydelig”

Den overordnede fare (farve) i de berørte zoner ændres dog ikke.

Hazard_map_IMO_19. april_2024

(klik på billedet for at se det større)

 

Opdateret 18. april kl. 16:00 UTC

  • Lavafeltet dækker nu 6,15 km 2 og volumenet er 33,2 ± 0,8 millioner m 3 .

  • Gennemsnitlig lavastrøm fra krateret i perioden 8.-15. april er estimeret til 3,2 ± 0,2 m 3 /s.

  • Jordløftet i Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo.

  • Fortsat fare på grund af gasforurening. Folk i området rådes til at tjekke luftkvaliteten .

  • Vejrudsigten for gasdistribution i dag (torsdag) er nordvestlig vind, 3-8 m/s, med gasudledning mod sydøst. Følg gasspredningsprognosen her .

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, og et krater lige øst for Sundhnúkur er fortsat i udbrud. Lavafeltet fortsætter med at bygge op tæt på kraterne. Lavaen flyder også i lukkede kanaler omkring 1 km mod sydøst, og der er aktive områder i lavafeltet nord for Hagafell.

Mandag den 15. april gennemførte forskere fra det islandske naturhistoriske institut (IINH) og National Land Survey of Iceland (NLSI) en overvågningsflyvning over udbrudsområdet for at indhente billeder til lavakortlægning ved fotogrammetri. Resultaterne fra overvågningsflyvningen viser, at arealet af lavafeltet den 15. april målte 6,15 km 2 og volumenet 33,2 ± 0,8 millioner m 3 . Lavastrømningsfeltet og tykkelsen af ​​det er vist på kortet nedenfor.

Korthraunbreida18042024

Kort, der viser lavastrømningsområdet og tykkelsen af ​​lavaen dannet i det igangværende udbrud. Lilla farver viser lava dannet i området siden december 2023.

Den gennemsnitlige lavastrøm fra krateret i perioden 8.-15. april er estimeret til 3,2 ± 0,2 m 3 /s. Dette er en lille ændring i forhold til den gennemsnitlige lavastrøm i perioden 3.-8. april, som blev estimeret til 3,6 ± 0,7 m 3 /s. Resultatet af tidligere måling fra IINH og NLSI fotogrammetri-teamet kan ses i tabellen nedenfor.

Fra Til Gennemsnitlig lavastrøm i perioden (m 3 /s) Areal
  (km 2 )

Bind

(millioner m 3 )

Gennemsnitlig tykkelse af lavafeltet (m)
16. mar.2024 17. mar.2024 234 ± 9 5,72 18,1 ± 0,8 3,2 ± 0,1
17. mar.2024 20. mar.2024 14,5 ± 0,6 5,58 20,9 ± 0,5 3,7 ± 0,1
20. mar.2024 27. mar.2024 7,8 ± 0,7 5,99 25,7 ± 1,9 4,3 ± 0,3
27. mar.2024 3. apr. 2024 6,6 ± 0,3 6,13 29,7 ± 1,7 4,8 ± 0,3
3. apr. 2024 8. apr. 2024 3,6 ± 0,7 6,14 31,3 ± 2,4  5,1 ± 0,4
8. apr. 2024 15. apr. 2024 3,2 ± 0,2 6,15 33,2 ± 0,8 5,4 ± 0,1

 

 

Jordløftet i Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo. Dette indikerer, at omkring halvdelen af ​​magmaen, der stiger op fra dybden, akkumuleres i magmareservoiret, mens den anden halvdel bryder ud til overfladen ved Sundhnúkur-kraterrækken.

SENG-plade_siden-20231112
Forskydninger på GPS-stationen SENG i Svartsengi siden 11. november 2024 mod nord, øst og lodret (top, midt, bund). Den nederste kurve viser jordløft i millimeter, og gårsdagens (17. april) måling er vist med en grøn prik. De røde lodrette linjer er tidspunktet for de sidste fire udbrud (18. december 2023, 14. januar, 8. februar og 16. marts 2024), og de blå linjer viser indtrængen af ​​magmadiget, der er sket i Sundhnúkur kraterrækkeområdet uden at resultere i et udbrud (10. november 2023 og 2. marts 2024).

 

Der er fortsat en fare på grund af gasemissioner fra udbruddet, som kan forårsage forurening i bosættelser på Reykjanes-halvøen, og vi råder folk i området til at overvåge luftkvaliteten og sætte sig ind i reaktionen på luftforurening fra udbrud.

Vejrudsigten for gasdistribution i dag (torsdag) er nordvestlig vind, 3-8 m/s, med gasudledning mod sydøst. I morgen (fredag) blæser der sydøst 8-13 m/s med regn. Mere sydlig vind om aftenen. Gasforureningen vil gå mod nordvest i løbet af dagen og senere mod nord. Følg gasspredningsprognosen her .

Gasdreifing18042024


 

Opdateret 16. april kl. 18:00 UTC

  • Farevurderingen er blevet opdateret. Den samlede fare for Grindavík (Zone 4) skønnes at være betydelig (orange).
  • Landhævningen ved Svartsengi fortsætter, og hævningshastigheden har været konstant siden begyndelsen af ​​april.
  • Fortsat fare på grund af gasforurening. Folk i området rådes til at tjekke luftkvaliteten .
  • Gasspredningsprognosen kan findes her .
  • Et krater, der ligger øst for Sundhnúkur, er fortsat aktivt.

 

Udbruddet ved Sundhnúkur- kraterrækken fortsætter og har nu varet i en måned, hvilket var emnet for en nyhedsrapport offentliggjort tidligere i dag. Et krater, som ligger lige øst for Sundhnúkur, fortsætter med at bryde ud. Lava flyder stadig syd for krateret, men strækker sig ikke langt, så lavafeltet fortsætter med at bygge op nær krateret. Der er et aktivt lavafelt nær Hagafell, som det kan ses på et billede fra det islandske meteorologiske kontors webkamera placeret ved Þorbjörn.

Eldgos16042024

Billede fra det islandske meteorologiske kontors webcam, taget kl. 05.10 den 16. april. Webkameraet er placeret på toppen af ​​Þorbjörn og ser mod øst mod udbrudsstedet. Krateret er i midten af ​​billedet, og lava flyder fra det. Foran krateret er Sundhnúkur, og på højre side af billedet er Hagafell og lavastrømsfronter.

Seismisk aktivitet har været forholdsvis rolig nær udbrudsstedet siden begyndelsen af ​​udbruddet, indtil en lille jordskælvssværm begyndte ved Lágafell efter middag den 14. april. Den seismiske sværm varede over 4 timer og har været forbundet med spændingsændringer i skorpen på grund af land. løft i Svartsengi. Seismisk aktivitet fortsætter i de vestlige skråninger af Fagradalsfjall i 6-8 km dybde og har været i gang siden urolighederne i Sundhnúkur-området i løbet af de sidste 4 måneder.

Landhævningen fortsætter og har været i et stabilt tempo siden begyndelsen af ​​april. Modelberegninger baseret på GPS-data indikerer, at tilstrømningen af ​​magma til magma-reservoiret er omkring halvdelen af, hvad den var før begyndelsen af ​​udbruddet den 16. marts. Dette indikerer, at omkring halvdelen af ​​magmaen, der kommer fra dybden, ophobes i magmaen. reservoir, mens den anden halvdel er udbrudt til overfladen.

Magmachambernr1

I begyndelsen af ​​april begyndte landhævningshastigheden at stige. I øjeblikket bryder en lignende mængde magma ud på overfladen og akkumuleres også i magmakammeret under Svartsengi, hvilket forårsager en trykstigning i magmakammeret.

Der er fortsat risiko for gasemissioner fra udbruddet, som kan forårsage luftforurening i bosættelser på Reykjanes-halvøen, og vi råder folk i området til at overvåge luftkvaliteten og sætte sig ind i symptomer og reaktioner relateret til luftforurening fra udbruddet. .

Vejrudsigten i dag (tirsdag) er en langsom vind, variabel retning. Der kan således samle sig gas i nærheden af ​​udbrudsstedet. I nat vil der vinde sydøstlig 10-15 m/s, med gasudledning nordvest mod Reykjanesbær. Vest- og nordvestlig vind ventes at blive 3-10 m/s i morgen tidlig, og sprede gas øst og sydøst mod Þorlákshöfn. Følg gasspredningsprognosen her .

Farevurdering

Farevurderingen er blevet opdateret og er gældende fra kl. 15:00 i dag til den 23. april med forbehold for udvikling. Farevurderingen er ændret, så faren på grund af lavastrømme er blevet sænket i alle områder undtagen i Zone 3 (Sundhnúkur kraterrækken) og Zone 6. Denne ændring foretages, fordi der ikke har været en aktiv lavastrøm i de øvrige områder. i de sidste to uger. Baseret på den aktuelle aktivitet i udbruddet vurderes det, at lava sandsynligvis ikke vil strømme langt fra krateret og ind i andre farezoner. Denne ændring betyder, at den samlede fare i Zone 4 (Grindavík) nu vurderes som betydelig (orange) i stedet for høj (rød). Den samlede fare i andre områder forbliver uændret. Faren fra gasemissioner vurderes fortsat som høj i alle områder undtagen i Sundhnúkur kraterrækkeområdet (zone 3), hvor den vurderes at være meget høj. Faren i Zone 4 (Grindavík) og Zone 6 vurderes fortsat som høj på grund af synkehuller og fejlbevægelser.

Hazard_map_IMO_16.april_2024

(Klik på billedet for at se det større)

 

Opdateret 15. april kl. 17:30 UTC

  • Vulkanudbruddet, der begyndte den 16. marts, er stadig i gang.

  • Stigningen fortsætter i samme takt siden starten af ​​april.

  • Farevurderingen er gældende indtil 16. april, medmindre situationen ændrer sig.

  • Risikoen for gasemissioner er fortsat betydelig. Folk i området bliver mindet om at overvåge luftkvaliteten.

  • Gasspredningsprognosen kan findes her

 

Lige efter middag i går begyndte en lille jordskælvsværm nær Lágafell, lige nordvest for Grindavík. Den sluttede omkring halv fire om eftermiddagen. Sværmen bestod af cirka 90 jordskælv, hvor den mest intense aktivitetsperiode var 35 jordskælv mellem kl. 13.00 og 14.00. Alle jordskælv var under størrelsesordenen 1, og de fleste var på dybder på cirka 2-4 km. Denne lille jordskælvsværm skyldtes sandsynligvis stressændringer i jordskorpen på grund af igangværende landstigning i Svartengi, som diskuteret i gårsdagens nyhedsopdatering.

Vedhæftet er en figur, der viser placeringen af ​​jordskælvene på et kort, og derunder er en graf, der viser deres dybde. Panelet øverst til højre viser jordskælvets størrelse i regionen fra middag til aften i går. Panelet i midten til højre viser det samlede antal jordskælv, mens det nederste panel viser antallet af jordskælv i timen. Som grafen viser, blev der registreret flere små jordskælv i området i går eftermiddags, men der har ikke været nogen seismisk aktivitet i regionen siden midnat i dag.

Foto taget onsdag den 10. april, der viser den aktive udluftning set fra Sundhnúkur. (Foto: Jón Bjarni Friðriksson/Island Meteorologisk Kontor). Klik på billedet for at se det større.


 

Opdateret 14. april kl. 18:00 UTC

  • Vulkanudbruddet, der begyndte den 16. marts, er stadig i gang.

  • Stigningen fortsætter i samme takt siden starten af ​​april.

  • Farevurderingen er gældende indtil 16. april, medmindre situationen ændrer sig.

  • Risikoen for gasemissioner er fortsat betydelig. Folk i området bliver mindet om at overvåge luftkvaliteten.

  • Gasspredningsprognosen kan findes her.

 

Adskillige små jordskælv (under styrke 1) er blevet detekteret nordvest for Grindavík i de sidste par timer. (Se figurerne nedenfor.) Denne seismiske aktivitet er fokuseret nær diget, der blev dannet den 10. november og er sandsynligvis relateret til jorddeformationen i Svartsengi, som påvirker regionens trykregime.

Dagens seismiske aktivitet kan sammenlignes med aktiviteten målt i dette område i midten af ​​marts sidste år. Derfor tyder den seismiske aktivitet ikke på ændringer i det igangværende vulkanudbrud, som har holdt sig relativt stabilt i weekenden. Den seismiske aktivitet nordvest for Grindavík tyder heller ikke på, at magma bevæger sig under dette område.

I skrivende stund er den seismiske aktivitet nordvest for Grindavík lidt aftaget. Det er usandsynligt, at store jordskælv vil ledsage denne nuværende aktivitet.

Skulle magma afvige fra sin nuværende rute, der kommer til overfladen ved Sundhnúkur-kraterrækken, og i stedet vælge en alternativ sti, såsom at gå mod vest mod Eldvörp eller syd for Þorbirnir, vil forløberen for et muligt udbrud i dette område involvere meget intens seismisk aktivitet og jord. deformation, der er tydeligt synlig på instrumenter og satellitbilleder. I øjeblikket er der ingen sådanne tegn på nuværende tidspunkt.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter sin 24-timers overvågning af området for at overvåge udbrudsstedet.

Hrina_14042024_Sigdalur

Denne figur viser seismisk aktivitet fra den 9. marts til i dag den 14. april. De sorte linjer repræsenterer de ydre grænser for de grabene, der er dannet i forbindelse med den betydelige digeindbrud den 10. november 2023 og udbruddet den 14. januar i år. De fleste af jordskælvene i dag har været mindre end 1. Blå cirkler repræsenterer jordskælv, der fandt sted fra 9. til 14. marts, mens røde cirkler repræsenterer jordskælv, der fandt sted i dag, 14. april. Jordskælvene er placeret på den vestlige kant af lavningen dannet i november 10.

Hrina_14042024_Sprungur

I området nordvest for Grindavík er der en række kendte forkastninger med nord-syd orientering, som er dannet, da diget indtrængen skete den 10. november. Derfor er dagens jordskælv også tegn på spændingsudløsning langs disse forkastninger på grund af landhævningen i Svartsengi.


 

Opdateret 12. april kl. 14:15 UTC

  • Vulkanudbruddet, der begyndte den 16. marts, er stadig i gang.
  • Landstigningen fortsætter i samme takt siden starten af ​​april.
  • Farevurderingen er gældende indtil 16. april, medmindre situationen ændrer sig.
  • Risikoen for gasemissioner er fortsat betydelig. Folk i området bliver mindet om at overvåge luftkvaliteten .
  • Gasspredningsprognosen kan findes her .

Udbruddet, der startede ved Sundhnúkur-kraterrækken om aftenen den 16. marts, er stadig i gang. Én udluftning forbliver aktiv, som den har været siden 5. april. Lava fortsætter med at strømme sydpå fra udluftningen, men rejser sig ikke langt, så lavafeltet fortsætter med at bygge op nær krateret. Der er ingen synlige tegn på lava, der bevæger sig frem mod de beskyttende barrierer nord for Grindavík, Suðurstrandarvegur eller Melhólsnáma.

Landstigningen i Svartsengi fortsætter i samme takt, som steg i begyndelsen af ​​april. Dette er en hurtigere hastighed end den, der blev observeret fra begyndelsen af ​​udbruddet den 16. marts til slutningen af ​​marts . Dette indikerer, at størstedelen af ​​magmaen, der strømmer ind i reservoiret under Svartsengi, akkumuleres der, hvilket forårsager en stigning i tryk og jordløftning. Mens udbruddet fortsætter, er der stadig en åben forbindelse mellem magma-akkumuleringsområdet i Svartsengi og Sundhnúkur-kraterrækken, og en del af magmaen fortsætter med at strømme til overfladen der. Mindre ændringer i lavafeltet kan observeres mellem dage, men den samlede hastighed har været stabil siden begyndelsen af ​​april.

Farevurderingen forbliver uændret og gyldig indtil kl. 15.00 den 16. april. Se flere detaljer her .

Der er stadig risiko for gasemissioner fra vulkanen, som kan forårsage forurening på Reykjanes-halvøen. Folk i området rådes til at overvåge luftkvaliteten og gøre sig bekendt med symptomer på udsættelse for vulkansk gasforurening.

Et fotografi taget onsdag den 10. april, der viser det aktive krater set fra Sundhnúkur. (Foto: Jón Bjarni Friðriksson)


Opdateret 9. april kl. 17:30 UTC

  • På trods af et fald i intensiteten af ​​vulkanudbruddet er der ingen tegn på, at den samlede magmastrøm fra dybden er aftagende.

  • Den gennemsnitlige strømningshastighed for lavastrømmen fra åbningerne mellem 3. og 8. april er estimeret til at være 3,6 ± 0,7 m3/s.

  • I morgen forventes der østlige og sydøstlige vinde, der fører gasudslip mod vest og nordvest fra udbrudsstederne. Følg gasspredningsprognosen her.

  • Periodisk bliver der fortsat målt høje niveauer af SO2 omkring vulkanen og i bosættelser på Reykjanes-halvøen. Beboere opfordres til at overvåge luftkvaliteten i området.

Eksperter fra det islandske meteorologiske kontor og Landtilsynet foretog luftmålinger over udbrudsstedet i går den 8. april. Ved hjælp af de data, der er indsamlet under flyvningen, er det muligt at vurdere størrelsen af ​​lavafeltet og strømningshastigheden af ​​lava fra udbruddet. Resultaterne indikerer et konstant og væsentligt fald i intensiteten af ​​vulkanudbruddet.

Den gennemsnitlige lavastrøm fra åbningerne mellem 3. og 8. april er estimeret til at være 3,6 ± 0,7 m3/s. Baseret på data indsamlet af ingeniørfirmaet Efla den 3. april under en droneflyvning blev den gennemsnitlige lavastrøm estimeret til at være 6,6 ± 0,3 m3/s fra 27. marts til 3. april. Lavafeltet har nået et areal på 6,14 km2 med et volumen på 31,3 millioner m3. Tidligere strømmede lavaen primært sydpå fra åbningerne, men skiftede kortvarigt mod nord søndag aften (7. april), da en åbningsvæg kollapsede, som nævnt i sidste opdatering. Som vist på det medfølgende kort, er lavaen tyknet betydeligt nær udluftningerne og lige syd for dem, hvor der er mest aktivitet i lavafeltet. Der er ingen synlige tegn på lavafremrykning mod beskyttende barrierer nord for Grindavík, Suðurstrandarvegur eller Melhólsnáma.

Grindavik_Svartsengi_lava_thickness_map_8april2024

Kort, der viser omfanget og tykkelsen af ​​lavaen dannet i det aktuelle udbrud. Lilla områder viser lava, der har strømmet i området siden december 2023.

Jorddeformation er steget i løbet af den seneste uge

Jorddeformation i Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket falder sammen med et fald i intensiteten af ​​vulkanudbruddet. Dette indikerer, at størstedelen af ​​magmaen, der strømmer ind i reservoiret under Svartsengi, akkumuleres der, hvilket forårsager en stigning i tryk og jordløftning. Mens udbruddet fortsætter, er der stadig en åben forbindelse mellem magma-akkumuleringsområdet i Svartsengi og Sundhnúkur-kraterrækken, og en del af magmaen fortsætter med at strømme til overfladen der.

Seismisk aktivitet i diget nær Grindavík er forblevet meget lav og er fokuseret mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógafell, med let seismicitet i det vestlige Grindavík. Seismisk aktivitet nær Fagradalsfjall, som har været vedvarende den seneste måned, er i gang og er fortsat lokaliseret på dybder på omkring 6-7 km.

Gasmålinger udført i går, den 8. april, estimerer en svovldioxid (SO2) emissionsrate på 10-18 kg/s fra ventilationsåbningerne. Periodisk bliver der fortsat målt høje niveauer af SO2 omkring vulkanen og i bosættelser på Reykjanes-halvøen. Gasemissioner fra udbruddet vil sandsynligvis forårsage forurening på Reykjanes-halvøen, og beboere rådes til at overvåge luftkvaliteten og gøre sig bekendt med symptomer relateret til luftforurening fra udbruddet.

Ifølge vejrudsigten forventes der i dag nordlige vinde, der fører gasudslip mod syd. Langsom, varierende vind om eftermiddagen kan resultere i gasforurening nær udbrudsstederne. I morgen forventes østlige og sydøstlige vinde, der fører gasudledninger mod vest og nordvest. Følg gasspredningsprognosen her.

Uændret risikovurdering

Farevurderingen er blevet opdateret og er gyldig fra kl. 15:00 i dag til den 16. april, medmindre situationen ændrer sig. Der er ingen ændringer i farevurderingen, og risikoen for gasforurening er fortsat høj i alle områder undtagen omkring Sundhnúkur-kraterrækken (Zone 3), hvor den vurderes at være meget høj. Risikoen i Zone 4 (Grindavík) og Zone 6 er fortsat høj på grund af jordskælv, jorddeformation, lavastrømme og gasforurening.

Hazard_map_IMO_9.april_2024

(Klik på billedet for at se det større)

På trods af faldet i intensiteten af ​​vulkanudbruddet er der ingen tegn på, at den samlede magmastrøm fra dybden ind i Svartsengi-reservoiret er aftagende. Dette refererer til det samlede volumen af ​​magma, der akkumuleres under Svartsengi, ud over den magma, der strømmer mod overfladen i det nuværende udbrud ved Sundhnúkur-kraterrækken. Det er svært at forudsige, hvornår dette udbrud vil ende; den kan fortsætte i en længere periode med jævn strøm eller ophøre i den nærmeste fremtid. Efterhånden som magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi, og trykket stiger, er der stadig en mulighed for, at udbruddets intensitet kan stige igen, svarende til begivenhederne ved Fagradalsfjall i 2021. Hvis udbruddet snart ophører, vil magmaakkumulering sandsynligvis fortsætte under Svartsengi, og en række begivenheder svarende til det, der er observeret i den seneste måned, kan gentage sig.


Opdateret 8. april kl. 16:30 UTC

  • Vulkanudbruddet fortsætter. En udluftning er aktiv.
  • Landet har rejst sig i Svartsengi cirka 2-3 cm mellem 2. og 7. april.
  • Der blev målt minimale gasudledninger i weekenden, men periodisk kan der stadig påvises høje niveauer af svovldioxid omkring vulkanen og i bebyggelser på Reykjanes-halvøen. Beboere opfordres til at overvåge luftkvaliteten i området.
  • Dagens vejrudsigt indikerer en nordøstlig vindretning, hvilket får gasudledningen til at drive sydvestover over områder inklusive Grindavík. Der forventes østlige vinde i morgen den 9. april, og gasudledninger forventes at rejse mod vest fra udbrudsstederne. Følg gasspredningsprognosen her.

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, med en udluftning nu aktiv. I går strømmede lava fra udluftningen sydpå i en begrænset strøm, hvilket resulterede i en storslået lavaflod. I mellemtiden steg overfladeniveauet af lava i krateret gradvist, indtil det næsten var fyldt. Den nordlige væg af udluftningen kollapsede omkring klokken 21:30 i går aftes, hvilket fik lavaen til at flyde nordpå. I dag, den 8. april, har lavastrømmen for det meste genoptaget sin sydlige retning. Lavaen, der rykker frem mod nord, som observeret i går aftes og natten over, ser ud til at være standset på bjergsiden. Krateret fortsætter med at fyldes op.

Seismiske målinger nær udbrudsstedet viser vulkansk tremor, der udviser stærke frekvenser mellem 1 og 2 Hz (grøn kurve på grafen); en stigning i styrken af ​​denne tremor svarer til lavaens maksimale strøm fra udluftningen. Efter sammenbruddet af udluftningsvæggen ser den seismiske aktivitet ud til at falde igen. Lignende seismisk aktivitet blev observeret under det nylige vulkanudbrud i Geldingadalur, hvor den seismiske aktivitet steg, efterhånden som udledningen af ​​lava blev intensiveret.

Grv08042024oroi

Hævningen er steget en smule i Svartsengi, og baseret på GPS-målinger og syntetiske blænderadarbilleder er landet steget med 2-3 cm fra 2. til 7. april. Det er dog mindre end jorddeformationen målt efter det forrige udbrud i sidste måned. Øget stigning kunne tyde på, at magma, der strømmer ind i Svartsengi, er steget, eller at der har været en opbremsning i strømmen af ​​magma mod det nuværende udbrudssted.

Minimale gasemissioner er blevet opdaget på gasmonitorer, der drives af Miljøstyrelsen i Island (UST) og det islandske meteorologiske kontor i weekenden, men periodisk kan der stadig detekteres høje niveauer af svovldioxid omkring vulkanen og i bebyggelser på Reykjanes-halvøen. Beboerne bliver mindet om at overvåge luftkvaliteten på USTs luftkvalitetshjemmeside loftgæði.is

Dagens vejrudsigt indikerer en nordøstlig vindretning, hvilket får gasudledningen til at drive sydvestover over områder inklusive Grindavík. Der forventes østlige vinde i morgen den 9. april , så gasudslip kan forventes at drive vestpå fra udbrudsstederne. Den seneste gasspredningsprognose kan følges her.



Opdateret 4. april kl. 17:00 UTC

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, og to kratere er stadig aktive som de seneste dage. Det nordlige krater er større, og det meste af lavastrømmen ser ud til at være udbrudt fra det, som det kan ses på billedet nedenfor, som blev taget i nat, den 3. april. Lava fortsætter med at strømme sydpå fra kraterne på toppen af ​​lavafeltet, der blev dannet i de første par dage af dette udbrud. I aftes var der ingen tydelige tegn på lavastrømning langs lavabarriererne nord for Grindavík, Southcoast road eller Melhólsnáma-minen.

Dronamynd04042024

Luftbillede fra en droneflyvning opereret af Civil Protection i aftes den 3. april. Billedet viser de to kratere og lavaen, der strømmer fra dem mod syd.

Et interferogram, der dækker perioden 18. marts – 3. april, viser, at landet har hævet sig omkring 3 cm i Svartsengi i den tid. Dette er en betydeligt langsommere deformation, der blev målt forud for de udbrud og digeudbredelser, der har fundet sted i de sidste måneder. Data fra GPS-målinger i samme periode tyder på, at hastigheden af ​​landhævningen har varieret, men det er vanskeligt at estimere dag-til-dag deformation baseret på disse data. I betragtning af GPS-dataene for samme tidsperiode som interferogrammet (18. marts – 3. april), er de to datasæt konsistente. Landhævning påvises i Svartsengi under udbruddet, hvilket ikke er set i de begivenheder, der tidligere har fundet sted på Sundhnúkur-kraterrækken. Dette indikerer, at systemet er åbent, og magma fortsætter med at strømme fra betydelig dybde under Svartsengi til overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken. 

Csk_reykjanes_A33-krysuvik_20240318-20240403_unw

Interferogram (InSAR) viser deformation fra 18. marts – 3. april. Gule og orange farver viser områder omkring Svartsengi, hvor landhævning registreres.

Gasmålinger gennemført sidste tirsdag den 2. april anslår, at ca. 37-41 kg/s SO 2 udsendes fra kraterne. Midlertidigt høje svovldioxidniveauer bliver fortsat målt omkring udbrudsstedet og i kommuner på Reykjanes-halvøen. Gas fra udbruddet vil sandsynligvis forårsage forurening på Reykjanes-halvøen, og vi råder folk i området til at overvåge luftkvaliteten på loftgaedi.is og sætte sig ind i reaktionen på luftforurening fra vulkanudbrud.

Vejrudsigten i dag (torsdag) er sydøstlige og sydlige vinde på 8-13 m/s på udbrudsstedet, hvilket medfører, at gas spredes mod nordvest og nord, hvilket betyder, at der kunne detekteres gas i Vogar, Reykjanesbær og Suðurnesjabær. Østlig vind 5-10 m/s i morgen (fredag), hvilket forårsager gasspredning mod vest, for eksempel til Svartsengi. Nordvestlig vind, 5-10 m/s sent i morgen forårsager gasforurening i sydvest og muligvis i Grindavík.

Gasdistributionsprognose er her .

Gasdreifing04042024

Farevurdering offentliggjort den 2. april forbliver uændret og er gyldig indtil 9. april med forbehold for udvikling.


Opdateret 2. april kl. 17:30 UTC

  • Udbruddet fortsætter, og to kratere er nu aktive. Inflation er ikke blevet opdaget i de sidste par dage.

  • På det seneste er der opstået vegetationsbrande omkring lavafeltet, og det er en løbende risiko, mens vejret er tørt.

  • Gasforurening er spredt mod sydvest og senere mod vest og vil sandsynligvis blive opdaget lejlighedsvis i Grindavík og muligvis i Hafnir. Gasdistributionsprognose og luftkvalitet kan overvåges.

  • Lavakanterne har nået betydelige højder og kan være ustabile.

  • Farevurdering uændret.

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, og to kratere er nu aktive. Det tredje krater, som var meget mindre end de to andre, blev slukket i påsken. Vulkansk tremor forbliver stabil.

Inflation i Svartsengi er ikke blevet opdaget i de seneste dage, hvilket indikerer, at mindre magma ophobes i magma-reservoiret under Svartsengi, og i stedet strømmer mod kraterne, hvor det bryder ud. Der kan opnås en balance mellem tilstrømningen af ​​magma til Svartsengi-reservoiret og udbrudskratere, men geokemiske undersøgelser kan bekræfte dette i fremtiden.

Eksperter fra National Land Survey of Iceland har behandlet satellitdata fra den 27. marts, der viser, at lavafeltet dengang var 5,99 km2 og lavaens volumen siden begyndelsen af ​​udbruddet var 25,7 ± 1,9 millioner m3. Den gennemsnitlige ekstruderingshastighed af lava fra kraterne blev estimeret til 7,8 ± 0,7 m3/s, hvilket er meget sammenligneligt med ekstruderingshastigheden under den første fase af Geldingadalir-udbruddet i 2021. Målet er at tage luftfotos af området i kommende dage for at få opdaterede ekstruderingsrater siden 27. marts, hvilket vil give yderligere indsigt i udviklingen af ​​den eruptive aktivitet. Det følgende kort viser lavastrømningsfeltet og dets tykkelse, som det var den 27. marts.

Kort02042024

Kort, der viser strømningsfeltet og tykkelsen af ​​lavaen dannet under det igangværende udbrud. Lilla lag viser lavaer, der er dannet i området siden december 2023.

Vegetationsbrande omkring lavafeltet

På det seneste er der opstået vegetationsbrande omkring lavafeltet, og det er en løbende risiko, mens vejret er tørt.

Lavakanterne har nået betydelige højder og kan være ustabile, pludselige og hurtige lavaudbrud kan opstå, hvis nye lavalapper bryder ud fra kanten af ​​en lavarand.

I de seneste dage er der lejlighedsvis påvist høje niveauer af svovlbrinte i Grindavík. Vejrudsigten i dag (tirsdag) er nordøstlig og senere østlig vind 5-13 m/s på udbrudsstedet. Gasforurening er derfor spredt mod sydvest og senere mod vest, og vil sandsynligvis blive opdaget lejlighedsvis i Grindavík og muligvis i Hafnir. Østlige og sydøstlige vinde 3-10 m/s i morgen (onsdag), hvilket får gasforurening til at rejse mod vest og nordvest, og kan således opdages i mange dele af det vestlige Reykjanes-område, herunder Reykjanesbær. Gasdistributionsprognose er her .

Farevurdering uændret

Farevurderingen er blevet opdateret og gælder fra kl. 15:00 i dag til den 9. april, med forbehold for væsentlige udviklinger. Der er ingen ændringer i farevurderingen, og faren fra gasforurening vurderes fortsat høj i alle områder undtagen ved Sundhnúkur kraterrækkeområdet (zone 3), hvor den vurderes som meget høj. Faren i zone 4 (Grindavík) og zone 6 vurderes fortsat som høj på grund af synkehuller, fejlbevægelser, lavastrømning og gasforurening.

Hazard_map_IMO_2.april_2024


 

Opdateret 27. marts kl. 14:00 UTC

 

  • Høje niveauer af SO 2 (Svovldioxid) blev målt i weekenden. Gasspredningsprognose kan følges her .
  • Denne koncentration af SO 2 anses for at være meget usund. Det er vigtigt at være meget opmærksom på udviklingen i luftkvaliteten.
  • Vulkanudbruddet har været stabilt siden mandag den 25. marts.

 

 

Vulkanudbruddet har været stabilt siden mandag den 25. marts. Udbrudsrysten har været konstant siden da, ligesom aktiviteten i de tre kratere. Lava fortsætter med at strømme sydpå fra kraterne, for det meste oven på lavafeltet, der blev dannet i løbet af de første dage af udbruddet. Det følgende billede viser udvidelsen af ​​lavafeltet som ekstrapoleret fra satellitbilleder (ICEYE). Den seneste anskaffelse var den 26. marts, og den viser udvidelsen af ​​lavafeltet mod vest, syd for Hagafell, samt yderligere lavafremrykning mod øst og syd for de aktive åbninger.

Kort27032024

Stribede områder angiver områder, hvor der skete ændringer i lavafeltet mellem den 20. og 26. marts. Den rødstribede del af området betegner et område, hvor lava ikke havde strømmet tidligere i dette udbrud. Lyslilla områder betegner områder, hvor lava strømmede fra udbrud i februar og januar.

Hævningen fortsætter i Svartsengi, men i et langsommere tempo end før tidligere udbrud eller digeindtrængninger i de seneste måneder. Dette tyder på, at magma stadig ophobes under Svartsengi på trods af igangværende udbrud. Lidt eller ingen seismisk aktivitet er blevet påvist i området.

 

Høje niveauer af SO2 målt de sidste par dage

 

Siden fredag ​​(22. marts) er der blevet installeret to yderligere stationer til at overvåge koncentrationerne af SO2 ved jorden. VÍ har i samarbejde med Almannavarnir lokaliseret dem ved Blue Lagoon og i havneområdet i Grindavík. Begge stationer streamer data til USTs hjemmeside, loftgæði.is.

Tidligt i går morges omkring klokken 03:00 afslørede stationen i BL niveauer af SO2 op til 7000 mikrogram/m3, og i morges omkring klokken 04:00 målte stationen i Grindavík (Nesvegur) koncentrationer op til 9000 mikrogram/m3. Sådanne koncentrationer betragtes som óholl, og folk anbefales at følge instruktionerne fra UST og Embætti landlæknis (link). Den 26. marts viste stationen i Hafnir også høje koncentrationer af SO2 op til omkring 2000 mikrogarm/m3 omkring middagstid. Mængden af ​​SO2 frigivet ved udbruddet og meteorologien i området skaber stadig betingelser for alvorlig gasforurening på halvøen.

Gas27032024

Foto siden i morges (27. marts) fra IMO’s webcam placeret ved Hópsnes SE for Grindavík. I midten af ​​billedet er bjerget Þorbjörn og udbrudsstedet øst for det, hvor gasfanen stiger og bevæger sig mod vest på grund af østenvind.

 

Opdateret 25. marts kl. 16:30 UTC

  • Høje niveauer af SO 2 (Svovldioxid) blev målt i weekenden. Gasspredningsprognose kan følges her .
  • Denne koncentration af SO 2 anses for at være meget usund. Det er vigtigt at være meget opmærksom på udviklingen i luftkvaliteten.
  • Vulkanaktiviteten ser ud til at være faldet ved Sundhnúksgíga.
  • Farevurderingen forbliver uændret. Øgede farer fortsætter på grund af gasemissioner

 

Den vulkanske aktivitet ved Sundhnúksgíga ser ud til at være faldet i løbet af de sidste par dage. Aktiviteten i åbningerne er faldet og muligvis ophørt i de mindste kratere. Derudover er vulkansk rystelse gradvist aftaget i løbet af de sidste par dage. Den primære lavastrøm løber mod syd fra åbningerne og bøjer derefter mod vest. I weekenden fortsatte lava med at strømme ind i Melhólsnáma og har nu fyldt den. Lavaen fortsætter dog også med at blive tykkere nær kraterne.

GPS-målinger i de seneste dage indikerer en igangværende landstigning i Svartsengi, men den udviser en langsommere hastighed end før. Dette tyder på, at magma fortsætter med at akkumulere i reservoiret under Svartsengi på trods af det igangværende udbrud.

Høje niveauer af SO2 målt de sidste par dage

Høje niveauer af SO 2 er blevet målt i Höfn og Grindavík de seneste par dage. Denne koncentration anses for meget usund, og folk vil sandsynligvis opleve luftvejssymptomer, hvis de udsættes. Det er vigtigt at blive indendørs, lukke vinduer og slukke for aircondition. Dette er især vigtigt, hvor der udføres udendørs arbejde, som oplyst af arbejdssikkerhedsmyndighederne; virksomheder og institutioner i den sydvestlige region af landet skal være meget opmærksomme på den videre udvikling i luftkvaliteten på grund af den potentielle risiko for gasforurening. Folk i området rådes til at overvåge luftkvaliteten og gøre sig bekendt med symptomer på luftforurening fra vulkanske gasser.

Vejrudsigten for i dag (mandag) forudser nordøstlige vinde på 3-8 m/s ved udbrudsstederne, hvor forureningen driver sydvestover (over Grindavík og Svartsengi); gas kan ophobes i nærheden af ​​udbrudsstederne på grund af langsomme vindhastigheder. Om aftenen, natten og de tidlige morgentimer forventes der at komme vind fra øst med 8-13 m/s ved udbrudsstederne, hvilket får forureningen til at drive vestpå mod områder inklusive Hafnir. I denne periode er det også muligt, at vinden til tider kan blive sydøstlig, hvilket potentielt kan forårsage forurening i Njarðvík, Keflavík og Sandgerði. Senest på eftermiddagen i morgen (tirsdag) vil vinden skifte til nordøst med 3-8 m/s, hvilket får gasforureningen til at drive sydvest (over Grindavík og Svartsengi) og muligvis samle sig nær udbrudsstederne på grund af svag vind. Gasspredningsprognosen kan findes her .

Ingen ændringer i farevurderingen

Farevurderingen er blevet opdateret og gælder fra kl. 15:00 i dag til den 2. april, med forbehold for væsentlige udviklinger. Der er ingen ændringer i farevurderingen, og risikoen for gasforurening er fortsat høj i alle områder bortset fra Sundhnúksgíga kraterrækken (område 3), hvor den vurderes at være meget høj. Faren i område 4 (Grindavík) er fortsat høj på grund af forkastningsbevægelser, synkehuller over sprækker, lavastrømme og gasforurening.

Hazard_map_IMO_25. marts_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 22. marts kl. 17:20 UTC

  • Opdateret farevurdering.
  • Øget risiko på grund af gasudledning. Gasspredningsprognose her
  • Volcanis aktivitet på udbrudsstedet stabil

 

Vulkanaktiviteten på udbrudsstederne nær Sundhnúkur er fortsat stabil. Der er ringe eller ingen jordskælvsaktivitet i diget eller dets nærhed. Landhævningen i området omkring Svartsengi har været meget lille siden digets indtrængning og det efterfølgende udbrud begyndte den 16. marts. Dette tyder på, at mindre magma ophobes under Svartsengi og i stedet strømmer mere direkte ud af reservoiret gennem de eruptive sprækker. Der kan dog være tegn på, at stigningen er steget i Svartsengi siden da, men det kan ikke bekræftes på nuværende tidspunkt. Målinger i de kommende dage vil kaste mere lys over denne udvikling.

Dagens (fredagens) vejrudsigt inkluderer nord til nordvestlig vind omkring 8-15 m/s, skiftende til en mere nordøstlig retning om aftenen med noget lavere hastigheder, og svagere nordøstlig vind i morgen tidlig. Gasemissioner vil for det meste blive rettet syd for udbrudsstederne mod Grindavík. Gasspredningsprognoser kan findes her .

Øgede farer på grund af gasemissioner

Farevurderingen er blevet opdateret og gælder fra kl. 15.00 i dag fredag ​​den 22. marts til mandag den 25. marts kl. 15. Risikoen på grund af gasudledning vurderes at være højere inden for alle regioner sammenlignet med de foregående dage. Det skyldes den ugunstige vejrudsigt for de næste dage og højere målte værdier af svovldioxid (SO2)-emissioner fra udbrudsstederne og lavafeltet end tidligere. I område 1 og 5 (nordvest for udbrudsstederne) er risikoen for lavastrømme lavere, end den var de seneste tre dage. Denne risiko er faldet, fordi lavastrømmen nord for udbrudsstederne er stabiliseret, og lava flyder nu fortrinsvis mod syd. Lavafeltet forbliver dog farligt, fordi det er dannet for ganske nylig.

Hazard_map_IMO_22.marts_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 21. marts kl. 11:40 UTC

  • Gennemsnitlig udledningshastighed for 17. – 20. marts er 14,5 m 3 /s   

  • Den nye lava dækker nu et areal på 5,58 km 2 og har et volumen på 20,9 millioner kubikmeter.

  • Ophobning af magma under Svartsengi ser ud til at være stoppet, og i stedet strømmer magma direkte til overfladen og føder udbruddet.  

  • Der er målt mindre deformationer i Svartsengi-området og i nærheden af ​​digets indbrud.

 

Den eruptive aktivitet ser ud til at have været relativt stabil de sidste 24 timer. De samme åbninger ser ud til at være aktive, og kratere fortsætter med at bygge sig op omkring åbningerne. Lava strømmer mod syd fra kraterne i en aktiv lavastrøm, både på overfladen og under lavaens størknede overflade.

Kort21022024

Oversigt over udbrudsstedet taget på et fly i går morges den 20. marts kl. 9.00. Det viser alle de aktive vulkanske åbninger.

I går morges gennemførte eksperter fra National Land Survey of Iceland og Naturhistorisk Institut luftfotoflyvninger over udbrudsstedet. Ud fra disse billeder er det estimeret, at den gennemsnitlige udledningshastighed for udbruddet i perioden 17.-20. marts er 14,5 m3/s. Dette er den samme udledningshastighed som observeret under udbruddene i Fagradalsfjall 2021-2023. Udledningshastigheden i de første 24 timer af udbruddet var dog væsentligt højere. Arealet af det nye lavafelt blev målt til 5,58 km2 og rumfanget 20,9 millioner kubikmeter. Kortet nedenfor viser omfanget og tykkelsen af ​​den nye lava målt i går morges den 20. marts. Lavaen er 16 m tyk, hvor den er tykkest ved kraterne.

Hraun21032024

Kort, der viser omfanget af den nyligt udbrudte lava. Violet lag viser den ældre lava, der brød ud i december 2023, januar 2024 og februar 2024.

Der er målt meget lidt deformation i Svartsengi-området og i nærheden af ​​digeformationen. Enhver målt deformation er så lille, at variationen mellem dage er ubetydelig. Der er behov for adskillige flere datapunkter for at udlede, om en stigning fortsætter i området. Det kan dog fastslås, at magma nu strømmer direkte til overfladen og fodrer udbruddet.

Vejrudsigten i dag for området er nord- og nordvestlig vind, 8-15 m/s, gasforurening er spredt mod øst og sydøst og kunne mærkes i Sydisland, for eksempel i Þorlákshöfn og i Vestmannaeyjar. En mere nordlig vind i morgen (fredag), der får gasforurening til at spredes mod syd og sydøst og kunne mærkes i og omkring Grindavík.


 

Opdateret 20. marts kl. 13:45 UTC

 

Eruptivaktiviteten ser ud til at være relativt stabil, og udbrudsåbninger forbliver de samme steder som i går. Lava flyder fra kratrene mod syd, oven på lava, der flød i de første dage af udbruddet. Lidt eller ingen bevægelse er blevet opdaget på lavastrømsfronterne nær South Coast Road og Svartsengi. Seismisk aktivitet siden udbruddet startede lørdag aften har været mindre.

Vejrudsigten er stigende sydøstlig vind i dag, 13-20 m/s om eftermiddagen, men aftager om aftenen. Gasforurening spredes således mod nordvest og kunne påvises i Reykjanesbær og nærliggende områder. Gasfordelingsprognose kan findes her . Den 17. marts blev SO 2 -gasudledningen fra udbruddet målt op til 50 kg/s, men foreløbige resultater fra nye målinger tyder på, at udledningen af ​​gas er faldet betydeligt siden da.  

Et InSAR-billede offentliggjort i går viste tydelige tegn på jordinflation i Svartsengi fra 17. til 18. marts. GPS-data fra 18. marts tyder på, at inflationen muligvis er faldende. Dette kan skyldes, at magma nu strømmer mod overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken og derfor ikke akkumuleres under Svartsengi. Udviklingen af ​​udbruds- og deformationssignalerne i løbet af de næste par dage vil afsløre, om der vil blive opnået en ligevægt mellem magma-tilstrømningen under Svartsengi og lavastrømmen på overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken.

Her til morgen foretog eksperter fra National Land Survey of Iceland og Naturhistorisk Institut luftfotoflyvninger over udbrudsstedet. Ud fra disse billeder er det muligt at estimere størrelsen af ​​lavafeltet og den gennemsnitlige lavastrøm fra udbruddet. Der vil blive offentliggjort estimater, så snart dataene er blevet behandlet.

Eldgos20032024

Billedtekst: Oversigt over udbrudsstedet taget på en flyvning i morges. Det viser alle de aktive vulkanske åbninger og flavastrømme fra dem mod syd. I baggrunden til venstre ses Grindavík og til højre er Svartsengi. (Billede: Birgir V. Óskarsson – Naturhistorisk Institut).

 

Opdateret farekort

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret sin farevurdering i lyset af de seneste data. Den nye farevurdering træder i kraft i dag onsdag den 20. marts og gælder indtil den 22. marts, medmindre situationen ændrer sig. Zone 3 (Sundhnúkur-kraterrækken), hvor udbruddet stadig er i gang, forbliver uændret, og faren anses for meget høj. Faren i zone 1 (Svartsengi) anses nu for at være betydelig, mens den tidligere blev anset for høj. Faren i zone 4 (Grindavík) er fortsat høj, da risikoen på grund af synkehuller, fejlbevægelser og lavastrøm anses for høj. I zone 3 (Sundhnúkur-kraterrækken) vurderes risikoen på grund af gasforurening som meget høj, men i alle andre områder vurderes risikoen for gasforurening nu at være betydelig, hvorimod den tidligere var høj. Denne ændring skyldes lavere gasemissioner fra udbruddet end ved begyndelsen. Faren på grund af gasforurening og aske vurderes også ud fra vejr- og spredningsprognosen for de næste dage, hvilket påvirker spredningen.

Hazard_map_IMO_20.marts_2024

(Klik på kortet for at se det større)
Opdateret 19. marts kl. 17:30 UTC

  • Udbruddet fortsætter og har været i gang siden 16. marts kl. 20:23 UTC.
  • Vulkansk tremor er detekteret og har været relativt stabil de seneste to dage, hvilket indikerer, at udbruddets kraft ikke er aftaget.
  • Inflationen fortsætter i Svartsengi, hvilket tyder på, at magma stadig stiger fra dybden ind i magma-reservoiret under Svartsengi såvel som strømmer mod udbrudsstedet.
  • Farevurderingskortet, som blev opdateret i går (18. marts) er uændret.

Udbruddet fortsætter og har nu varet i over to et halvt døgn, hvilket er længere end de tidligere tre udbrud, der har fundet sted i området siden december 2023. Udbrudsaktiviteten er de samme steder som i går eftermiddags, på den sydlige del af den vulkanske sprække. Kraterkanter fortsætter med at bygge op, og lavaspringvandet er stadig betydeligt. Lavastrømsfronten, som lå cirka 300 m fra Sydkystvejen i går, ser ikke ud til at have bevæget sig fremad. Lavastrømmen fra kraterne forbliver for det meste mod syd, med aktive lavastrømsfronter på toppen af ​​lavaen, der flød i begyndelsen af ​​udbruddet.

Seismisk aktivitet har været ubetydelig ved digeområdet siden udbruddet startede, men vulkansk rystelse er registreret og har været relativt stabil de seneste to dage, hvilket tyder på, at udbruddets kraft ikke er aftaget.

Da magma forplantede sig fra Svartsengi mod Sundhnúkur-kraterrækken om aftenen den 16. marts, blev der påvist landsynkning i Svartsengi, som da tidligere magmadige blev dannet. GPS-data og satellitbilleder modtaget efter magma-udbredelsen viser, at overfladeinflationen fortsætter i Svartsengi, hvilket tyder på, at magma stadig stiger op fra dybden ind i magma-reservoiret under Svartsengi samt fodrer udbruddet.

Det skal bemærkes, at der stadig er opnået relativt få datapunkter i den korte tid siden udbruddet begyndte, og at dataene altid er behæftet med usikkerhed. Deformationsdata, som vil være tilgængelige i løbet af de næste par dage, vil give eksperter mulighed for yderligere at estimere ved hjælp af modelberegninger mængden af ​​magma, der strømmer ind under Svartsengi.

Bylgjuvixlmynd19032024

InSAR-billede, der viser målt inflation (røde områder) mellem 17. og 18. marts efter udbruddet begyndte. Billedet er baseret på data fra ICEYE-satellitten

Ifølge målinger foretaget i nat er udstrømningen af ​​gas fra udbruddet faldet i forhold til, hvad den var i begyndelsen af ​​udbruddet. Det er dog stadig sandsynligt, at der vil blive opdaget gasforurening, og vejrudsigten indikerer tiltagende sydvestlig vind, omkring 13-20 m/s på udbrudsstedet i dag, men vinden vil aftage i aften. Gasforureningen er således rettet mod nordøst. Se gasfordelingsprognose her .

Farevurderingskortet, der blev opdateret i går, forbliver uændret indtil kl. 15:00 i morgen den 20. marts, med forbehold for ændringer i situationen.


Opdateret 18. marts kl. 18:30 UTC

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingen for at tage højde for de seneste data. Den nye farevurdering træder i kraft i dag mandag den 18. marts og gælder indtil den 20. marts, medmindre situationen ændrer sig. Zone 3 (Sundhnúkur-kraterrækken), hvor vulkanudbruddet stadig er i gang, forbliver uændret, mens fareniveauet forbliver meget højt. Fareniveauet vurderes at forblive højt i zone 1 (Svartsengi) på grund af gasudledninger og lavastrømme. Det samme gælder for Zone 4 (Grindavík), hvor faren på grund af synkehuller over sprækker, fejlbevægelser, lavastrømme og gasudledning anses for høj. Zone 5 er blevet nedgraderet til betydelig risiko (orange), og Zone 7 er nu nedgraderet til en vis risiko.

Årsagen til at vurdere faren som større i zone 1 end i zone 5 er den tættere afstand til den aktive ende af eruptivfissuren. Vejrudsigten og gasspredningsprognosen for de næste par dage vil påvirke vurderingen af ​​gasforurening og aske i farevurderingen.

Hazard_map_IMO_18. marts_2024


 

Opdateret 18. marts kl. 16:50 UTC

  • Vulkanudbruddets aktivitet har været relativt stabil siden sent i går.
  • Der er en meget langsom bevægelse af lavastrømmen mod vejen Suðurstrandarvegur.
  • Her til morgen var lavastrømmen cirka 330 meter fra vejen. Marginen er ikke steget væsentligt siden i går aftes.

 

Eruptiv aktivitet har været relativt stabil siden i går eftermiddags. Udbruddet er fokuseret på to steder langs den eruptive sprække, men de nordligste kratere, der var aktive i går, er ikke aktive nu. De mest aktive områder er nær den sydlige ende af eruptiv sprække, der åbnede lørdag aften, med lava, der strømmer fra disse steder sydpå mod vejen Suðurstrandarvegur. Her til morgen var lavastrømmen cirka 330 meter s fra vejen, med en mindre bevægelse af marginen siden i går aftes. Observationer af området i går aftes tyder på, at der ikke er væsentlig aktivitet eller bevægelse af lavastrømmen, der krydsede vejen Grindavíkurvegur få timer efter, at udbruddet startede.

Husafell_PTZ_2024_03_18_08_48_29

 

Udstrækningen af ​​den nye lava er estimeret til at være 5,85 kvadratkilometer, baseret på satellitbilleder optaget kl. 14:56 i går, den 17. marts. Se det medfølgende kort. Denne arealvurdering, baseret på satellitdata, indeholder større usikkerhed end beregninger baseret på luftfotos. Hvis vejrforholdene tillader det, vil der senere i dag blive gennemført en luftundersøgelse af udbrudsstedet, hvilket giver mere nøjagtige beregninger af lavaens areal og volumen.

Grindavik_Svartsengi_lavas_oversigt_20240318

 

Konturerne af lavastrømmen er tegnet fra satellitbilleder fra Iceye. Det første billede blev taget den 17. marts kl. 01:55 (orange farve), hvilket er cirka fem en halv time efter, at udbruddet begyndte. Det andet billede blev taget kl. 14:56 den 17. marts og viser konturerne af lavaen, som den var dengang, vist med rødt. Lilla farver indikerer lavastrømme fra tidligere udbrud.

Vejrudsigten for senere i dag bringer vind fra sydøst og øst med en hastighed på 8-13 m/s på udbrudsstedet, efterfulgt af aftagende vind fra syd og sydvest. Gasudledningen vil derfor drive mod nordvest og vest, med et skift mod nord senere i dag. Der er betydelig usikkerhed om styrken af ​​gasemissioner. Der ventes vind fra sydvest med en hastighed på 10-18 m/s i morgen tidlig, så gasudslippet vil herefter rejse mod nordøst. Det er usandsynligt, at gasudledningen vil nå Region Hovedstaden på grund af hård vind. Gasspredningsprognosen kan overvåges her .

Gasdreifing-18032024

Der er mindre seismisk aktivitet nær udbrudsstedet og på hele Reykjanes-halvøen. Kun en håndfuld små jordskælv er blevet observeret. Risikovurderingen vil blive opdateret senere i dag.


 

Opdateret 17. marts kl. 18:40 UTC

 

Siden kl. 04:00 UTC i dag er udbredelsen af ​​lava aftaget betydeligt. Udbruddet er dog ikke afsluttet, og lava bliver fortsat ekstruderet fra en 0,5 km lang sprække, som bekræftet af webkamera og dronebilleder. En lavafront strækker sig mod vest fra Sundhnúkur-kraterrækken. Denne front oversvømmede Grindavíkurvegur i de tidlige timer søndag morgen omkring kl. 00:30 UTC, hvilket gjorde vejen ufremkommelig.

Lava rejste også sydpå, og den er nu mindre end 250 m fra Suðurstrandarvegur – hovedvejen på den sydlige kyst af Reykjanes-halvøen. Mellem 10:15 og 16:30 UTC i dag bevægede denne lavafront sig med en gennemsnitshastighed på 12 m i timen. Hvis man antager samme bevægelseshastighed, vil det tage fronten yderligere ~20 timer at nå hovedvejen. I tilfælde af at lavaen når vejen, ville der være behov for yderligere 350 m udbredelse, før lava kunne komme ud i havet.

Nedenfor er et kort, der viser nedslagsområdet, hvis lavaen skulle nå havet. Dette scenarie og reaktionsplaner relateret til det er blevet drøftet på statusmøder i Meteorologisk Kontor og Civilbeskyttelse i går og i dag.

Grindavik_lava_seawater_interaction_info

I tilfælde af at lava interagerer med havvand, vil der være en række vulkanske risici på grund af den pludselige afkøling af lava. I første omgang ville disse farer omfatte lokaliseret tephraaflejring (faste vulkanske partikler) og dannelsen af ​​vulkanske gasser, primært hydrogenchlorid (HCl). Inden for en radius af 0,5 km fra indsejlingen til havet vil der være potentielt dødelige sundhedsfarer. Med stigende afstand falder sværhedsgraden af ​​de vulkanske farer over en radius på 3 km. Ud over denne afstand ville sundhedsfarer på grund af gasforurening være af mindre karakter.

Baseret på udviklingen af ​​udbruddet i dag er vores vurdering, at lavastrømning i havet er et usandsynligt scenarie. Indtil udbruddet slutter, og lavaudbredelsen stopper helt, forbliver det et resultat at overveje med henblik på risikovurdering. Hvis man antager samme bevægelseshastighed (12 m i timen), ville det tage den sydlige lavafront to dage at nå kysten.


 

Opdateret 17. marts kl. 13:00 UTC

Vulkanudbruddet, der begyndte klokken 20:23 i nat, fortsætter, men i løbet af natten faldt intensiteten af ​​udbruddet, og nu er der tre aktive åbninger på udbrudsspalten. Seismisk aktivitet faldt også signifikant natten over, med meget få jordskælv målt efter 3:00, hvilket faldt sammen med et fald i vulkansk rystelse. Denne udvikling minder meget om de tre tidligere udbrud på Sundhnúkur-kraterrækken.

Kort efter midnat flød lava over Grindavík-vejen mod vandfordelingsrøret fra Svartsengi kraftværk. Der har været begrænset fremskridt i denne lavastrømsfront siden i morges, og den er nu omkring 200 meter fra røret. En anden lavastrømsfront løber langs de beskyttende barrierer øst for Grindavík og mod Suðurstrandarvegur-vejen. Reaktionsarbejdere i området overvåger lavaens fremrykningshastighed, som har været langsom og stabil siden i morges.

Eldgos17032024

Udbrudsspalten, som den var kl. 11:00 i dag. Til højre for billedet er bjerget Stóra-Skógafell, og til venstre er bjerget Sýlingarfell. Den mest aktive del af sprækken er øst for Sýlingarfell, med mindre åbninger mod nord.

Dagens vejrudsigt er nordøstlige vinde på 8-13 m/s med periodisk regn, men vinden vil gradvist aftage. Gasemissioner vil hovedsageligt drive mod sydvest fra udbrudsstedet. I morgen ventes der sydøstlig vind på 8-13 m/s med byger, og gasudslippet vil sandsynligvis drive nordvest. Temperaturer varierer generelt fra 1 til 5 grader Celsius nær udbrudsstederne. Der er betydelig usikkerhed om intensiteten af ​​gasudledninger. Se gasspredningsprognosen her .

Gasdreifing17032024

 

Opdateret 17. marts kl. 01:25 UTC

 

Det islandske Met Office har opdateret farekortet for området. Lavastrømmen fortsætter mod syd og sydøst. Lavafrontens hastighed anslås til 1 km/t.

Hvis udbruddet fortsætter i samme hastighed, skal scenariet med lava, der når havet, overvejes.

Nu, omkring fem timer inde i udbruddet, har aktiviteten været nogenlunde konstant i hele sprækkens længde.

Hazard_map_IMO_17. marts_2024_0000UTC

 

Opdateret 16. marts kl. 23:50 UTC

 

Et vulkanudbrud er begyndt mellem bjerget Hagafell og bjerget Stóra Skógfell. Udbruddet begyndte kl. 20:23 UTC den 16. marts, hvor der hurtigt dannedes en 2,9 km lang sprække. Længden og placeringen af ​​sprækken svarer til udbruddet den 8. februar 2024.

Den præ-eruptive advarselsfase var meget kort. Den første advarsel til Department of Civil Protection and Emergency Management var klokken 19:43 UTC, og udbruddets begyndelse blev bekræftet på webkameraer kun 40 minutter senere. Udbruddet er oversvømmet af natur, så udbrudsfanen består hovedsageligt af damp og gas.

LHG_BO_2140_2

Billede der viser status for udbruddet kl. 21:40. (Foto: DCPEM/Björn Oddsson)

Den islandske kystvagt udførte en helikopterflyvning over udbrudsområdet. Flyvningen havde eksperter fra IMO, Islands Universitet, Department of Civil Protection and Emergency Management. Lava strømmer mod vest fra udbrudsspalten i retning af Grindavíkurvegur (vej) og beskyttelsesbarriererne for Svartsengi-regionen. Derudover flyder en stor lavalap mod sydøst mod beskyttelsesbarriererne for Grindavík.

EstimatedFissureLocation20240316_2330

Kortet viser sprækkeåbningen med rødt. Orange linjer viser lavabarrierer.

Ud fra indledende vurderinger af webkamerabilleder og luftfotos fra helikopterflyvningen menes udbruddet at være det største (i form af magmaudledning) af de tre tidligere sprækkeudbrud fra Sundhnúkur-kraterrækken. Dette skøn gælder for den første time med eruptiv aktivitet.

Klokken 22:10 UTC var den sydlige lavafront kun 200 m fra barriererne på den østlige side af Grindavík og bevægede sig med en hastighed på omkring 1 km i timen. 22:20 UTC var lava 700 til 800 m væk fra Grindavíkurvegur, nordvest for Grindavík, og bevægede sig med en hastighed på cirka 1 km på 1,5 time.

Opdateret 15. marts kl. 14:30 UTC

 

Større usikkerhed end tidligere om tidspunktet for næste digeindbrud og eventuelt udbrud.

GNSS-forskydninger og nylige interferogrammer viser fortsat oppustning af Svartsengi magma-reservoiret – med en tilsvarende hastighed som den, der blev observeret før digehændelsen den 2. marts 2024. Geodætisk modellering ved hjælp af disse datasæt bekræfter, at inflationskilden også er på en lignende placering og dybde som den. observeret under tidligere inflationsepisoder.

Modellerne angiver en genopladningsvolumen på ca. 4 millioner kubikmeter til Svartsengi-reservoiret siden 3. marts.

For digebegivenhederne, der fandt sted mellem 14. januar og 2. marts, blev fejlgrænsen beregnet til at udløse disse digeindbrud og/eller udbrud konsekvent estimeret til omkring 10 millioner kubikmeter. Dette gjorde det muligt at lave langsigtede prognoser baseret på volumentabet fra magma-reservoiret under digebegivenhederne og derefter estimere tidsvinduet, når denne mængde ville være fuldt genopladet, og dermed udløse den næste hændelse.

Graph_mogi_da_14032024

Den 2. marts vurderes det dog, at et meget mindre volumen gik tabt fra magmareservoiret under denne hændelse (ca. 1,3 mio. m3), hvilket udløste et mindre digeindbrud, der ikke resulterede i et udbrud.

Et større volumen, sammenlignet med den mængde tabt fra Svartsengi reservoiret den 2. marts, er nu blevet genopladet, men der er endnu ikke sket et nyt digeindbrud/udbrud. Dette indikerer en mulig ændring i magma VVS-systemet og større usikkerhed i den nye fejlgrænse, der nu skal nås, og dermed tidspunktet for næste digeindbrud og/eller udbrud.

Når denne nye grænse er nået, er det mest sandsynlige scenarie endnu en digeindtrængning inden for det eksisterende digeområde – mellem Stóra-Skogfell til Grindavík – som måske eller måske ikke kulminerer i et udbrud.

Seismicitet NW for Grindavík er ikke et tegn på digeindtrængen der

Vi kan ikke udelukke muligheden for et udbrud inden for et tilstødende område eller vulkansystem f.eks. vest for Mt Þorbjörn eller i Eldvörp, men før dette sker, skal et nyt dige først trænges ind i det tilsvarende område.

Der er på nuværende tidspunkt ikke tegn på digeindbrud indenfor disse områder. En sådan indtrængen i et nyt område forventes at være præget af en stærk jordskælvssekvens og store mængder jorddeformation detekteret på både GNSS-netværket og på interferogrammer – ingen af ​​disse overvågningsdatasæt viser i øjeblikket noget bevis på dette.

Der har været en stigning i seismiciteten (alle jordskælv < M1,5) nordvest for Grindavík. Det er sandsynligt, at den fortsatte oppustning af Svartsengi magma-reservoiret nu udløser små bevægelser på allerede eksisterende forkastninger i dette område, som blev aktiveret under digebegivenheden den 10. november 2023.

Skjalftar_0203_1403_2024_Graben

Kortet viser seismicitet registreret fra 3. marts til 14. marts. Sorte linjer skitserer Grabens, der blev dannet i digebegivenheder den 10. november 2023 og 14. januar 2024.

 

Opdateret 12. marts kl. 17:00 UTC

  • Mængden af ​​magma under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i et nyt digeindbrud og muligvis et udbrud.
  • Et udbrud kan forekomme med meget kort varsel, muligvis mindre end 30 minutter.
  • Det mest sandsynlige udbrudssted er mellem Stóra-Skógafell og Hagafell.

 

Modelberegninger viser, at magmaakkumulering ved Svartsengi fortsætter med en jævn hastighed. I tidligere hændelser er der dannet en magma-indtrængning, når volumenet af akkumuleret magma har nået 8 til 13 millioner kubikmeter. Den samlede akkumulerede mængde nu har allerede nået denne tærskel. Trykopbygningen fortsætter derfor med at stige i magmakammeret, og sandsynligheden for et nyt digeindtrængen og endda et udbrud i de næste dage øges.

Graph_mogi_en_12032024-

140 jordskælv er blevet opdaget i nærheden af ​​Sundhnúkur-kraterrækken og Grindavík siden fredag. Størstedelen af ​​disse jordskælv har været mindre eller under størrelsesordenen 1,0, mens den største målte hændelse var en M2,8 fredag ​​aften, på omkring 5 km dybde lige SØ for Þorbjörn. Seismisk aktivitet i området er steget en smule de seneste dage i forhold til sidste uge, hvilket muligvis kan kædes sammen med roligere vinde og optimale vejrforhold til jordskælvsdetektering.

IMO har opdateret farevurderingskortet. Fareniveauet forbliver uændret i forhold til det sidste kort. Det nye farevurderingskort trådte i kraft kl. 15.00 i dag, tirsdag den 12. marts og er gyldigt indtil den 19. marts, med forbehold for ændringer i situationen.

Hazard_map_IMO_12. ​​marts_2024

(Klik på billedet for at se det større)

Usædvanligt rytmisk mønster af uro, indtil dette punkt.

Som rapporteret i sidste uge afveg adfærden af ​​digeudbredelsen den 2. marts på nogle måder fra de tidligere digedannelser. Forskere vil fortsætte med at indsamle data og konkludere, om hændelsen den 2. marts indikerer mulige ændringer i det usædvanlige rytmiske mønster af uro med magmaophobning ved Svartsengi og gentagne digeindbrud og udbrud.

Disse uroligheder er tidligere blevet sammenlignet med urolighederne i Krafla, der startede i 1975. I løbet af en periode på 10 år skete der 20 magma-indtrængninger, hvoraf 9 kulminerede med et vulkanudbrud (Se billedet nedenfor). I Krafla trængte urolighederne sig altid ind i det samme dige, men i forskellige størrelsesskalaer. Udbruddene fulgte dog ikke et tilsvarende regelmæssigt mønster som hidtil observeret i Sundhnúkar-kraterrækken og har faktisk været usædvanligt rytmiske.

Kroflueldar-enska

Billedet viser samspillet mellem magma-indtrængninger og jordløft i midten af ​​Krafla-calderaen. Grafen nedenfor viser højden af ​​målepunktet inden for Krafla-calderaen, og grafen ovenfor viser afstanden fra calderaen til digeformationerne.

 

Opdateret 7. marts kl. 17:00 UTC

 

Sandsynlig række af begivenheder i løbet af de næste dage:

 

  • Mængden af ​​magma under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i et nyt digeindbrud og muligvis et udbrud.
  • Et udbrud kan forekomme med meget kort varsel, muligvis mindre end 30 minutter.
  • Det mest sandsynlige udbrudssted er mellem Stóra-Skógafell og Hagafell.

 

Seismisk aktivitet i forbindelse med de vulkanske uroligheder har været faldende siden lørdag, med meget få jordskælv opdaget i de sidste par dage. Imidlertid har ugunstige vejrforhold forstyrret seismisk overvågning ved at dæmpe små begivenheder, så der har sandsynligvis været yderligere mindre jordskælv, som ikke kunne detekteres.

Vejrforholdene i løbet af de næste 24 timer vil sandsynligvis hindre Meteorologisk Kontors jordskælvsovervågningssystem. Prognosen indikerer, at Reykjanes vil opleve kraftig vind fra sydøst ledsaget af regn og begrænset sigtbarhed, især i bjergområder. Nedbøren vil falde tidligt om morgenen, med lejlighedsvise byger, der falder sammen med nedsat sigtbarhed, der forventes i morgen og de følgende dage. Vinden forventes at aftage i løbet af weekenden og kommer fra sydøst eller nordvest søndag.

Inflationen fortsætter ved Svartsengi, og modelberegninger baseret på GNSS-data fra 3. til 6. marts indikerer, at cirka 1,2 millioner kubikmeter magma er blevet sprøjtet ind i magmakammeret i løbet af disse dage. Derfor er der samlet set samlet omkring 10 millioner kubikmeter magma i magmakammeret siden sidste udbrud. Den nuværende situation svarer derfor til, hvad den var før udbruddet den 2. marts.

Opdateret farevurdering

Meteorologisk Kontor har opdateret farevurderingskortet. Fareniveauet forbliver uændret i forhold til det sidste kort. Der er foretaget en ændring af zoneinddelingen; Zone 2 og 3 er slået sammen til én enkelt zone. På baggrund af aktivitetens udvikling er der ikke længere grund til at vurdere risikoen på disse områder særskilt. Det nye farevurderingskort trådte i kraft klokken 15 i dag, torsdag den 7. marts. Denne farevurdering er gyldig indtil den 12. marts, med forbehold for ændringer i situationen.

Hazard_map_IMO_7. marts_2024

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 5. marts kl. 14:20 UTC

 

Sandsynlige scenarier i løbet af de næste par dage:

  • Mængden af ​​magma i  Svartsengi-reservoiret fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i en ny digeudbredelse og/eller vulkanudbrud i de kommende dage.  
  • Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.
  • Det er mest sandsynligt, at der vil ske et udbrud i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell. 

 

 

 

Seismiciteten over diget har været lav, siden magmaudbredelsen sluttede lørdag (2. marts) aften. Der er lidt mere aktivitet ved bjerget Fagradalsfjall, hvor der er registreret omkring 20 jordskælv i løbet af de sidste 24 timer.

Modelberegninger indikerer et volumentab på omkring -1,3 millioner kubikmeter fra Svartsengi magma reservoir i lørdags – som fodrede en 3 km lang diget intrusion mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell. Volumentabet fra Svartsengi reservoiret var meget lavere end det, der skete under tidligere hændelser, hvor der blev beregnet et volumentab på omkring -10 millioner kubikmeter.

Kontinuerlig landhævning er påvist på GNSS-observationer siden lørdagens magmaudbredelse. Magmatilstrømning under Svartsengi fortsætter således, og modelberegninger tyder på en tilstrømning/akkumuleringshastighed på omkring en halv million kubikmeter pr. dag. I alt er omkring 9,5 millioner kubikmeter magma blevet genopladet til reservoiret under Svartsengi siden udbruddet den 8.-9. februar. 

Derfor fortsætter trykket i magmareservoiret med at bygge op, og der er øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse inden for Sundhnúkur-kraterrækken og/eller et vulkanudbrud i de kommende dage.

 

Graph_mogi_da_05032024

 

Grafen viser en sammenligning af volumenstigning i Svartsengi-reservoiret før digeudbredelse og/eller udbrud. Status for volumenændringen pr. 4. marts er angivet med den røde linje. Denne linje viser også, hvilken indflydelse magmaudbredelsen den 2. marts havde på akkumuleringsprocessen i magmareservoiret under Svartsengi. De viste mængder på denne graf er afledt af modelberegninger baseret på GNSS-data alene. Fælles InSAR-GNSS-modellering af digebegivenheden i lørdags indikerer et volumentab på omkring -1,3 millioner kubikmeter fra Svartsengi-reservoiret, som fodrede digets udbredelse inden for Sundhnúkur-kraterrækken, uden at resultere i et udbrud. Værdier afledt af både GNSS alene og de fælles InSAR-GNSS inversioner er behæftet med usikkerhed.

 

Vejrforholdene kan påvirke IMO’s overvågningssystemer.

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet, som er uændret i forhold til den tidligere farevurdering. Den nye farevurdering er gyldig indtil torsdag den 7. marts, medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en revurdering.

 

Hazard_map_IMO_5.marts_2024

 

Vejret i de næste par dage vil sandsynligvis påvirke overvågningssystemerne. Udsigten for ugen er sydøstlig og østlig vind, omkring 10-15 m/s. Regnbyger de fleste dage med stigende vindhastigheder og mere rolige vinde imellem byger.

 


 

Opdateret 4. marts kl. 16:00 UTC

 

Sandsynlige scenarier i løbet af de næste par dage:

  • Mængden af ​​magma under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i en magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud.
  • Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.
  • Det er mest sandsynligt, at der vil ske et udbrud i området mellem mt. Stóra- Skógfell og mt. Hagafell.

Modelberegninger tyder på, at mængden af ​​magma, der forplantede sig fra Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken, var omkring 1,3 millioner kubikmeter.

Det var tidligere blevet beregnet, at omkring 0,5 millioner kubikmeter magma akkumuleres under Svartsengi hver dag. I betragtning af dette vil den samlede mængde magma under Svartsengi være omkring 9 millioner kubikmeter ved udgangen af ​​i morgen, tirsdag den 5. marts.

I tidligere begivenheder har magma forplantet sig, når det samlede volumen af ​​magma akkumuleret under Svartsengi når mellem 8-13 millioner kubikmeter. Derfor er der en øget sandsynlighed for ny magmaudbredelse og vulkanudbrud, når disse betingelser er opfyldt.

Det skal dog også bemærkes, at efter gentagne udbrud i mt. Fagradalsfjall var der eksempler på, at magma nåede langsomt til overfladen uden megen seismisk aktivitet. Denne form for udvikling bør også forventes på Sundhnúkur-kraterrækken.


 

Opdateret 3. marts kl. 12:15 UTC

 

Sandsynligt scenarie i løbet af de næste par dage

 

  • Magmavolumen under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan føre til endnu en magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud.
  • Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, begivenhed mindre end 30 minutter.
  • Et vulkanudbrud vil højst sandsynligt forekomme i området mellem mt. Stóra-Skógfell og mt. Hagafell.

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet på grund af faldet i seismisk aktivitet på Reykjanes-halvøen.

I betragtning af udviklingen i aktiviteten siden i går, er fareniveauet blevet sænket i to zoner – Zone 2 og 3. Fareniveauet forbliver uændret i andre områder, så farevurderingen er nu den samme som før gårsdagens begivenhed.

Farevurderingskortet er gyldigt fra kl. 13.00 UTC i dag den 3. marts til kl. 15.00 tirsdag den 5. marts, medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en reevaluering.

 

Hazard_map_IMO_3. marts_2024

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 3. marts kl. 11:50 UTC

 

Seismisk aktivitet ved mt. Sýlingarfell skyldtes en magma-indtrængen. Den seismiske aktivitet startede omkring kl. 16:00 UTC i går (2. marts) og aftog støt efter kl. 18:00, og efter kl. 20:00 var den stort set slut.

Data indikerer, at gårsdagens magma-indtrængen er stoppet ved mt. Hagafell. Sandsynligheden for, at magma stiger op i forhold til denne magma-indtrængning er faldet, men området bliver fortsat nøje overvåget for denne mulighed.

Modelberegninger indikerer, at mængden af ​​magma, der forplantede sig ud af Svartsengi i går, var ubetydelig sammenlignet med tidligere magmaudbredelser, som kulminerede med et udbrud.

Derfor kan det antages, at magmaakkumulering under Svartsengi fortsætter som før, og at den mængde magma, der allerede er ophobet, er tilstrækkelig til at udløse endnu en magmaudbredelse. Det kan forventes, at der kan ske endnu en magma-udbredelse i løbet af de næste par dage, og der er fortsat en øget sandsynlighed for et udbrud, som før gårsdagens begivenhed.

Dette afhænger af, hvor hurtigt trykket forårsaget af magmaakkumulering under Svartsengi bygges op for at udløse en anden magmaudbredelse. 

I betragtning af denne udvikling arbejder det islandske meteorologiske kontor på et nyt farevurderingskort, som vil blive opdateret i de kommende timer.

Sandsynlige scenarier i løbet af de næste par dage:

 

  • Magmavolumen under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan føre til endnu en magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud.
  • Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, begivenhed mindre end 30 minutter.
  • Et vulkanudbrud vil højst sandsynligt forekomme i området mellem mt. Stóra-Skógfell og mt. Hagafell.

Graph_mogi_da_03032024

Grafen viser en sammenligning af volumen af ​​magma akkumuleret under Svartsengi, før den forplanter sig mod Sundhnúkur-kraterrækken. Magmavolumenets status ved 2. marts efter magmaudbredelsen er angivet med rød farve. Beløbet er udledt gennem modelberegninger baseret på GPS-data og med forbehold for usikkerheder. Ændringer kan variere fra dag til dag, fra at være små til mere fremtrædende ændringer. Den lilla linje viser det magmavolumen, der er akkumuleret før den store digebegivenhed under Grindavík dannet den 10. november 2023. 

Opdateret 2. marts kl. 19:10 UTC

 

På dette tidspunkt er den seismicitet, der begyndte lige før kl. 16:00 UTC i dag, ophørt. Det anses således for sandsynligt, at magma-indtrængningen er stoppet midlertidigt eller er væsentligt formindsket. Der bliver dog fortsat målt mindre deformationer i området, så det er for tidligt at påstå, at magma-indtrængningen er afsluttet, og at der ikke vil være et udbrud på nuværende tidspunkt. Når der sker magma-indtrængning, kan deformation måles i flere timer efter, at den seismiske aktivitet er stoppet.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området for at observere, om aktiviteten genoptages i løbet af de næste par timer, eller om magma-indtrængningen er stoppet helt. Det er fortsat muligt, at magma kan stige op til overfladen, som det er blevet observeret i udbrud nær Fagradalsfjall.


 

Opdateret 2. marts kl. 17:30 UTC

  • En intens sværm af mikroseismisk aktivitet finder sted øst for Sýlingarfell på Reykjanes-halvøen.
  • Seismiciteten indikerer, at magmabevægelser er begyndt, og at et sprækkeudbrud er sandsynligt.
  • Seismiciteten begyndte i den sydlige ende af sprækken, der blev dannet den 18. december 2023.
  • Fra kl. 17:30 UTC er det tydeligt, at den seismiske aktivitet har bevæget sig sydpå i retning af Hagafell.

  • GPS-baserede målinger i realtid viser meget færre tegn på deformation end før tidligere udbrud siden december 2023. Dette kan betyde, at mindre magma er på vej end før de foregående tre udbrud på Sundhnúkur-kraterrækken.
  • På nuværende tidspunkt indikerer dybden af ​​seismiciteten ikke, at magma forplanter sig til overfladen.
  • Fra 17:30 UTC er det sandsynlige scenarie, at magma-indtrængen ikke nødvendigvis vil føre til et vulkanudbrud. Men mens situationen fortsat er usikker, kan et forestående sprækkeudbrud ikke udelukkes.

Et nyt farevurderingskort fra IMO blev offentliggjort i dag og er gyldigt til i morgen (3. marts 2024) kl. 17:00 UTC

Hazard_map_IMO_2.marts_1700

Opdateret 29. februar kl. 12:30 UTC

  • Et udbrud kan starte med meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.  
  • Placeringen af ​​udbrud er højst sandsynligt i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell.  
  • Farevurderingen tager ikke højde for vejrforhold eller andre faktorer, der kan påvirke risikoen for at være inden for farezonerne.
  • Det er muligt, at der sker et digeindbrud, uden at det resulterer i et vulkanudbrud.

 

Modelberegninger tyder på, at der i dag er ophobet omkring 8,5-9 millioner kubikmeter magma under Svartsengi. Inflationstakten har været nogenlunde konstant de seneste dage. I tidligere udviklinger er inflationstakten faldet kort før et udbrud starter.

Ifølge modelberegninger akkumuleres cirka 0,5 millioner kubikmeter magma i Svartsengi-reservoiret hver 24. time.

I betragtning af forstadier til tidligere vulkanudbrud i Sundhnúkar-kraterrækken stiger sandsynligheden for et vulkanudbrud, når volumenet af magma når 8-13 millioner kubikmeter. Hvis magmaophobningen fortsætter med samme hastighed, skulle mængden nå den øvre grænse i næste uge.

Der er fortsat en øget sandsynlighed for et vulkanudbrud i de kommende dage. Det mest sandsynlige scenario er, at en vulkansk sprække åbner sig i området mellem mt. Stóra-Skógfell og Hagafell-bjerget, som kunne forekomme med en meget kort varslingstid.

Graph_mogi_da_29022024

Grafen viser en sammenligning af volumen af ​​magma akkumuleret under Svartsengi, før den forplanter sig mod Sundhnúkur-kraterrækken. Magmavolumenets status den 28. februar er angivet med rød farve. Beløbet er udledt gennem modelberegninger baseret på GPS-data og med forbehold for usikkerheder. Ændringer kan variere fra dag til dag, fra at være små til mere fremtrædende ændringer. Den lilla linje viser det magmavolumen, der er akkumuleret før den store digebegivenhed under Grindavík dannet den 10. november 2023. 

Et nyt farevurderingskort fra IMO blev offentliggjort i dag og forbliver uændret i forhold til det forrige. Farevurderingskortet er gyldigt indtil 5. marts , medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en revurdering. Sandsynlige scenarier præsenteret tidligere på ugen forbliver også uændrede (se nyheder fra 26. februar ).

Hazard_map_IMO_29feb_2024

Bemærk venligst, at selvom IMO på nuværende tidspunkt ikke har øget fareniveauet på uroområdet, kan udviklingen ske meget hurtigt og uden varsel. Folk, der kommer ind i uroområdet, skal huske på dette. IMO’s farevurdering tager ikke højde for vejrforhold eller andre faktorer, som kan påvirke den involverede risiko, når man befinder sig i et farligt område.


 

Opdateret 27. februar kl. 13:00 UTC

  • Akkumuleret magma under Svartsengi når samme mængde som før tidligere udbrud.
  • Et udbrud kan starte med meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.
  • Forhøjede fareniveauer i en opdateret farevurdering på grund af forestående udbrud.
  • Placeringen af ​​udbrud er højst sandsynligt i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell.
  • Farevurderingen tager ikke højde for vejrforhold eller andre faktorer, der kan påvirke risikoen for at være inden for farezonerne.
  • Det er muligt, at der sker et digeindbrud, uden at det resulterer i et vulkanudbrud

 

Modelberegninger tyder på, at omkring 7,6 millioner m 3 magma er blevet genopladet i Svartsengi-reservoiret. I betragtning af forstadier til tidligere vulkanudbrud i Sundhnúkar-kraterrækken, øges sandsynligheden for et vulkanudbrud, når volumenet af magma når 8 – 13 millioner m 3 . Hvis magmaophobningen fortsætter i samme hastighed, skulle mængden nå den nedre grænse i morgen (27. februar ).

Graph_mogi_20240226_da--003-

Seismisk aktivitet er steget en smule siden sidste weekend og har været mest fremtrædende lige øst for Mt. Sýlingarfell. Placeringen af ​​den seismiske aktivitet er i et område, der anses for at være den østlige spids af magma-reservoiret, som er centreret under Svartsengi-Þórbjörn-området. Den nuværende seismicitet svarer til den observerede dage før tidligere vulkanudbrud i området.

Kort-26022024

Derfor har IMO opdateret farevurderingen for uroområdet. Øget sandsynlighed for et vulkanudbrud og relaterede farer påvirker vurderingen. Fareniveauerne er blevet hævet i flere zoner. Selvom farven på Zone 4 – Grindavík – forbliver uændret, er farerne dér øget på grund af muligheden for lavastrømme. Det samme gælder for Zone 1 – Svartsengi.

Hazard_map_IMO_26feb_2024

Ingen væsentlig deformation i Grindavík er blevet detekteret af GNSS eller satellitdata. Det er dog sandsynligt, at nye fejl vil blive afsløret, når sneen smelter eller nedbør får jord, som kan dække forkastninger, til at blive skyllet væk.

 

 

Sandsynlige scenarier

Hvis et udbrud opstår, vurderer forskerne, at magma højst sandsynligt vil forplante sig fra reservoiret under Svartsengi-Þórbjörn-regionen mod Sundhnúkur-kraterrækken, hvilket resulterer i lava-springvand og lavastrømme i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det primære signal for stigende magma er en pludselig stigning i seismisk aktivitet med mange lokaliserede jordskælv af lille størrelse. I betragtning af de tidligere vulkanudbrud i området, kan et udbrud starte med meget lidt advarsel (mindre end 30 minutter), afhængigt af hvor magma når overfladen på Sundhnúkur-kraterrækken. 

 

 

På et samfundsmøde afholdt i dag med beboere i Grindavík præsenterede IMO resultater fra lavastrømsmodeller, der viser scenarier, der anses for at være sandsynlige, og som blev forklaret før sidste weekend.

De præsenterede modellerede resultater viste estimeret lavastrøm fra to separate eruptive sprækker placeret på Sundhnúkur-kraterrækken. Lavastrømsmodellerne forudsiger ikke opførselen af ​​det næste vulkanudbrud.  Modellerne bruges kun til at forudsige mulige lavastrømningsbaner fra forskellige placeringer af eruptive sprækker.

Mange faktorer påvirker en lavastrøm: placeringen og længden af ​​den eruptive sprække, volumen af ​​udbrudt materiale, topografi af landoverfladen og om der dannes kratere eller lavalapper.

Disse modellerede scenarier forudsiger lava, der strømmer fra en 800 m lang eruptiv sprække med en konstant ekstruderingshastighed på 600 m 3 /s. Sprækkerne er vist på kortene som sorte streger.

Disse modellerede resultater nedenfor er derfor kun 2 eksempler for Sundhnúkar kraterrækken, men lavastrømmens adfærd i det næste vulkanudbrud kan være meget forskellig afhængig af hvor præcist en sprække åbner på overfladen og hvor lang den vil være. Et mindre skift i placeringen kan ændre lavastrømmens vej betydeligt.

 

 

Udbrud mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógfell – Som skete den 18. december 2023 og den 8. februar 2024. 

  • Precursor: Pludselig, lokaliseret og intens seismisk aktivitet med små jordskælv. Deformation over magmadiget (hvis et dige er trængt ind) og Svartsengi magmareservoiret 
  • Meget kort advarselstid (mindre end 30 minutter), fordi en ny digeudbredelse muligvis ikke er nødvendig for at magma når overfladen. 
  • Lava når Grindavík-vejen inden for 2 til 4 timer, men muligvis mindre, hvis hastigheden af ​​den fremrykkende lavafront er højere end den, der er observeret under tidligere udbrud

LavaFlowMap_20240226_fissure1_6hrs_DA

De præsenterede modellerede resultater viste estimeret lavastrøm fra en sprække lige syd for Stóra-Skógfell. Lavastrømsmodellerne forudsiger ikke opførselen af ​​det næste vulkanudbrud.  Modellerne bruges kun til at forudsige mulige lavastrømningsbaner fra forskellige placeringer af eruptive sprækker. Hastigheden af ​​den fremadskridende lavafront kan også være højere end den, der er vist i modellen.

 

Udbrud af Hagafell – Som sket den 14. januar 2024.

 

  • Forløber: Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
  • Sandsynligvis varslingstid er cirka 1-3 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
  • Lava når lavabarriererne omkring Grindavík inden for 1 time.
  • Magma-indtrængen, som når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík

LavaFlowMap_20240226_fissure7_6hrs_DA

De præsenterede modellerede resultater viste estimeret lavastrøm fra en sprække vest for Hagafell. Lavastrømsmodellerne forudsiger ikke opførselen af ​​det næste vulkanudbrud.  Modellerne bruges kun til at forudsige mulige lavastrømningsbaner fra forskellige placeringer af eruptive sprækker. Hastigheden af ​​den fremadskridende lavafront kan også være højere end den, der er vist i modellen.

 

Udbrud inde i lavabarriererne omkring Grindavík

 

  • Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
  • Sandsynlig varslingstid er mellem cirka 1-5 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
  • Det er muligt, at en udbrudssprække vil åbne sig inden for Grindavík eller regionen lige nord herfor (inde i barriererne). Lignende aktivitet fandt sted den 14. januar , da en vulkansk sprække åbnede sig lige inden for den ydre omkreds af byen cirka 4 timer efter et udbrud nær Hagafell.
  • Magma-indtrængen, som når syd for Grindavík, vil forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík.

Det islandske meteorologiske kontor og Islands Universitet har samlet materiale, der beskriver den vulkantektoniske reaktivering af Reykjanes-halvøen siden 2019. Se her .


 

Opdateret 23. februar kl. 15:00 UTC

 

Modelberegninger viser, at ca. 5 millioner kubikmeter magma var genopladet til Svartsengi-reservoiret den 22. februar. I betragtning af den tendens, der er observeret før tidligere vulkanudbrud i Sundhnúkur-kraterrækken, er sandsynligheden for et udbrud meget høj, når volumenet når mellem 8-13 millioner kubikmeter (afledt af fælles InSAR-GNSS-modeller). Baseret på resultaterne af modelberegningerne kan dette ske i begyndelsen af ​​næste uge, hvis magmaakkumuleringen fortsætter med den nuværende hastighed.

Det skal bemærkes, at der er en vis usikkerhed i denne fortolkning, og det kan ikke antages, at adfærden vil være identisk med de tidligere udbrud her. Efterhånden som magma VVS-systemet udvikler sig, kan vi heller ikke udelukke muligheden for, at mængden af ​​magma, der kræves for at udløse en ny digebegivenhed og/eller udbrud, kan blive reduceret.

Derudover er der mulighed for, at der sker en ny digeindtrængning i denne region uden at resultere i et vulkanudbrud.

 

 

Graf23022024

 

 

 

Figur: Grafen viser en sammenligning af mængden af ​​magma akkumuleret under Svartsengi, før magmaen strømmede mod Sundhnúkur-kraterrækken under de seneste digeindtrængninger og udbrud, der fandt sted mellem december 2023-februar 2024. Volumenet er beregnet ved en model baseret på GNSS data og er behæftet med usikkerhed. Der kan også observeres betydelige variationer mellem på hinanden følgende dage. Den nuværende magma-akkumuleringsstatus pr. 22. februar er markeret med den lilla linje. Den røde linje viser mængden af ​​magma, der er akkumuleret før den store digebegivenhed under Grindavík den 10. november.

 

 

 

Hvis der opstår et udbrud, vurderer forskerne, at magma højst sandsynligt vil forplante sig fra reservoiret under Svartsengi mod Sundhnúkur-kraterrækken, hvilket resulterer i lava-springvand og lavastrømme i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det primære signal for stigende magma er en pludselig stigning i seismisk aktivitet med mange lokaliserede jordskælv af lille størrelse. I betragtning af de tidligere vulkanudbrud i området, kan et udbrud starte med meget lidt advarsel (mindre end 30 minutter), afhængigt af hvor magma når overfladen på Sundhnúkur-kraterrækken.

 

Sandsynlige scenarier

Udbrud mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógfell – Som sket den 18. december 2023 og den 8. februar 2024 .

  • Precursor: Pludselig, lokaliseret og intens seismisk aktivitet med små jordskælv. Deformation over magmadiget (hvis et dige er trængt ind) og Svartsengi magmareservoiret 
  • Meget kort advarselstid (mindre end 30 minutter), fordi en ny digeudbredelse muligvis ikke er nødvendig for at magma når overfladen. 
  • Lava når Grindavík vej på mindre end 4 timer.

Udbrud af Hagafell – Som sket den 14. januar 2024.

  • Forløber: Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
  • Sandsynligvis varslingstid er cirka 1-3 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
  • Lava når lavabarriererne omkring Grindavík inden for 1 time.
  • Magma-indtrængen, som når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík

Udbrud inde i lavabarriererne omkring Grindavík

  • Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
  • Sandsynlig varslingstid er mellem cirka 1-5 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
  • Det er muligt, at en udbrudssprække vil åbne sig inden for Grindavík eller regionen lige nord herfor (inde i barriererne). Lignende aktivitet fandt sted den 14. januar , da en vulkansk sprække åbnede sig lige inden for den ydre omkreds af byen cirka 4 timer efter et udbrud nær Hagafell.
  • Magma-indtrængen, som når syd for Grindavík, vil forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík.

 

Selvom der er klare indikationer på stigning i Svartsengi-Þórbjörn-området (relateret til magma-opladning af dette reservoir), betyder dette ikke, at det er det mest sandsynlige sted for et udbrud at starte. Dette skyldes, at magma-reservoiret i øjeblikket svigter på sin nordøstlige kant og føder digeudbredelsen, som påbegyndes mellem Stóra-Skógfell- og Sundhnúkur-kraterrækken. I et scenarie, hvor magma stiger op mod overfladen direkte fra Svartsengi-reservoiret, anslås det, at de første tegn på magma-vandring vil blive opdaget 4-7 timer før magma når overfladen.

Bemærk venligst, at disse scenarier er baseret på fortolkninger af de seneste data og den observerede udvikling af de tidligere hændelser i Sundhnúkur kraterrækkeområdet. Der skal tages højde for usikkerhed i denne fortolkning, da den kun er baseret på få begivenheder.

 


 

Opdateret 23. februar kl. 9:30 UTC

 

Seismisk aktivitet i uroområdet nord for Grindavík er fortsat minimal. Omkring 20 små jordskælv er blevet opdaget på 24-timers basis de seneste dage.

Magmaophobningen under Svartsengi fortsætter, og tempoet i ophobningen har været ret stabilt. Dette er en lignende tendens, som er blevet observeret før de tidligere vulkanudbrud.

Arrangementet, der startede i slutningen af ​​oktober 2023 med en inflation ved Svartsengi, fortsætter således. Mens magma-akkumulering fortsætter, forventes endnu et vulkanudbrud i lignende områder som før.

Hvis magmaakkumuleringen fortsætter i det nuværende tempo, vil mængden nå en tærskel, der menes at være nødvendig for at udløse en digeudbredelse og endda et udbrud i næste uge. Mængden af ​​magma akkumuleret under Svartsengi før tidligere udbrud anslås at have været 8-13 millioner m 3 . Nye modelberegninger er i gang for at opnå en bedre forståelse af, hvor meget magma der nu er ophobet.

På nuværende tidspunkt vurderes det ikke at være nødvendigt at hæve fareniveauet i området og dermed forbliver farevurderingen udstedt af IMO uændret.

Farevurderingen vil blive opdateret mandag den 26. februar , og skulle udviklingen fortsætte i samme hastighed som nu, vil fareniveauerne i zoner blive hævet, da der vil blive ophobet mere magma, og dermed er der større sandsynlighed for et udbrud.

Hazard_map_IMO_22feb_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 20. februar kl. 11:00 UTC

 

Det islandske meteorologiske kontor har udsendt et opdateret farevurderingskort efter Rigspolitichefens beslutning om at ophæve påbudet om en midlertidig evakuering fra Grindavík, der træder i kraft den 19. februar, og på grund af politikommissærens afgørelse i Suðurnes vedr. ændringer i adgangsbegrænsninger for både enkeltpersoner såvel som forretningsdrift.

Et opdateret farevurderingskort er gyldigt fra den 20. februar kl.

I den seneste version af IMOs farevurderingskort er Zone 7 tilføjet i samråd med Civilbeskyttelse. Nesvegur-vejen ligger inden for zone 7, som i øjeblikket er mere brugt til at få adgang til Svartsengi og Grindavík. Farer til stede i zone 7 er fejlbevægelser og synkehuller. Farvekoden for andre områder forbliver uændret i forhold til tidligere farekort.

Læs her om politikommissærens afgørelse på Suðurnes . (islandsk).

Kortet viser som tidligere vurdering af de aktuelle farer samt farer, der kan opstå med kort varsel. Der er kun foretaget en vurdering for farer inden for de definerede zoner, men der kan også være farer uden for dem.

Hazard_map_IMO_20feb_2024

 

Opdateret 15. februar kl. 16:00 UTC

 

Landhævningen i Svartsengi-området fortsætter med lignende tendenser og hastigheder, som er blevet påvist efter digeudbredelse derfra.

 Modelberegninger baseret på GPS-data tyder på, at magmaophobningen fra slutningen af ​​udbruddet 9. februar til i går, 14. februar , er omkring 2 millioner m 3 . Det blev anslået, at da udbruddet begyndte den 8. februar , forplantede sig omkring 10 millioner m 3 magma fra Svartsengi mod Sundhnúkur kraterrækken. Hvis magmaophobningen fortsætter i samme hastighed, vil i alt 10 millioner m 3 være akkumuleret i slutningen af ​​februar eller begyndelsen af ​​marts, hvorefter sandsynligheden for digeudbredelse og vulkanudbrud vil stige markant. Disse modelberegninger er baseret på GPS-data, men vil blive opdateret, når nye satellitdata kommer ind.

Seismisk aktivitet i de vestlige dele af mt. Fagradalsfjall fortsætter med omkring 80 små jordskælv i størrelsesordenen 1,5 eller mindre, der er registreret siden den 12. februar . Dybden af ​​jordskælvene under den vestlige del af mt. Fagradalsfjall ligger 6-8 km. Området er fortsat nøje overvåget, men i øjeblikket viser deformationsdata ikke tegn på magmaakkumulering.

Et opdateret farekort er blevet offentliggjort. Den er gyldig indtil den 22. februar , medmindre udviklingen kræver en revurdering. De vigtigste ændringer er, at sandsynligheden for udbrudsåbninger er faldet i alle zoner. Sandsynligheden for synkehuller og forkastningsbevægelser anses stadig for høj i zone 4 (Grindavík). Vær opmærksom på, at farezonerne er aktive, og der kan ske ændringer med kort varsel. Ydermere kan der være farer uden for de specificerede farezoner, såsom de forkastninger, der opstod den 10. november 2023 vest for Grindavík (se fejl på kortet).

Hazard_map_IMO_15.feb_2024

(Klik på kortet for at gøre det større)

 

Opdateret 12. februar kl. 16:00 UTC

 

IMO har opdateret farevurderingen i henhold til udviklingen i den eruptive aktivitet. Der er foretaget ændringer i farevurderingen for nogle farer inden for zoner. 

Den samlede farevurdering for området forbliver uændret i forhold til sidste kort. Der vurderes stadig at være synkehuller og forkastningsbevægelser i område 4 (Grindavík).

Hazard_map_IMO_12feb_2024

(Klik på kortet for at gøre det større)

Farevurderingskortet er gyldigt indtil torsdag den 15. februar, medmindre ændringer i aktiviteten kræver en revurdering.   


 

Opdateret 12. februar kl. 14:30 UTC

 

Inflationen er begyndt igen ved Svartsengi efter at have aftaget efter udbruddet, der startede 8. februar. Inflationshastigheden er omkring 0,5-1,0 cm/dag, hvilket svarer til de hastigheder, der blev opdaget før sidste udbrud. Magma fortsætter således med at akkumulere i magma-reservoiret under Svartsengi. Det er derfor højst sandsynligt, at cyklussen fortsætter om et par uger med endnu en digeudbredelse og et vulkanudbrud.

SENG-12022024

Tidsserier fra GPS-stationen Svartsengi (SENG) siden 11. november 2023 i nord-, øst- og lodret retning (hhv. top-, midt- og bundbilleder). Den nederste tidsserie viser landhævningen i millimeter og gårsdagens datapunkt (11. februar ) er vist med en grøn prik. De røde lodrette linjer er tidspunkter for de sidste tre udbrud (18. december 2023, 14. januar 2024 og 8. februar 2024).

Siden middag den 8. februar har den seismiske aktivitet i området nord for Grindavík været mindre, omkring 50 små jordskælv er blevet opdaget, som alle var omkring eller mindre end M1,0. En lille seismisk sværm har været i gang i de vestlige dele af bjerget Fagradalsfjall med omkring 100 jordskælv detekteret, for det meste M1 begivenheder eller mindre. Mindre sværme i Fagradalsfjall-området har forekommet hyppigt de seneste uger, dybden af ​​jordskælvene er på omkring 6-8 km.

 

Opdateret 9. februar kl. 15:30 UTC

 

Der blev ikke observeret nogen udbrudsaktivitet i en droneflyvning over udbrudsstedet udført ved middagstid i dag (9. februar) af Rigspolitichefens Specialenhed. Dette tyder på, at udbruddet er ved at ende. Vulkansk tremor detekteres ikke længere på seismiske sensorer.

IMO har opdateret farevurderingen i henhold til udviklingen i den eruptive aktivitet. Der er foretaget ændringer i farevurderingen for nogle farer inden for zoner. Farer på grund af åbning af vulkanske sprækker er faldet, men farer på grund af gasforurening anses stadig for at være sandsynlige af lavastrømmens front. Farer på grund af lavastrøm er stadig på plads, da lava-lapper kan bryde ud fra lavastrømsfronten. Farer på grund af synkehuller og fejlbevægelser anses stadig for at være høje i Zone 4 (Grindavík).

Hazard_map_IMO_09feb_2024

(Klik på kortet for at se det større)

Farevurderingskortet er gyldigt indtil mandag den 12. februar kl. 15.00, medmindre ændringer i aktiviteten kræver en revurdering.   


 

Opdateret 9. februar kl. 13:00 UTC

 

Vulkansk tremor er faldet betydeligt siden i går (8. februar). Faldet blev opdaget kort efter middag i går sammen med nedsat udbrudsaktivitet på den vulkanske sprække, og aktiviteten blev mere begrænset i separate kratere. Midlertidige stigninger i den vulkanske rystelse blev noteret i går aftes, hvilket faldt sammen med øget vulkansk aktivitet i kraterne. I løbet af natten faldt aktiviteten yderligere og mellem klokken 7 og 8 i morges var to udbrudskratere aktive. I de sidste timer er der ikke observeret lava-springvand på web-kameraer, men aktiviteten i kraterne er muligvis stadig i gang.

Satellitradarbillede taget kl. 14:56 i går viser overfladesænkning på 10 cm i Svartsengi-området, nordvest for mt. Þorbjörn, da magma strømmede derfra mod Sundhnúkur kraterrækken. Modelberegninger baseret på disse data tyder på, at omkring 10 millioner m 3 magma er strømmet fra magma-reservoiret under Svartsengi mod udbrudsstedet ved Sundhnúkur-kraterrækken. 

Bylgjuvixlmynd-09022024

(Klik på Insar-satellitbilledet for at gøre det større)

Seismisk aktivitet på udbrudsstedet har været mindre i løbet af de seneste 24 timer. Omkring 40 jordskælv er blevet opdaget der, rundt omkring eller mindre end M1.

Volumenvurderinger af den udbrudte lava fra udbruddets start kl. 6:02 til kl. 13:00 i går (8. februar ) er omkring 15 millioner m 3 , hvilket svarer til en gennemsnitlig ekstruderingshastighed på 600 m 3 /s i løbet af den første syv timer (data leveret af det islandske naturhistoriske institut og Landmælingar Íslands).

Selvom udbruddet er faldet betydeligt, er det stadig for tidligt at erklære, om det er kommet til en ende. IMO holder 24-timers vagt og holder nøje øje med området. En opdateret farevurdering vil blive offentliggjort senere i dag.


 

Opdateret 8. februar kl. 17:15 UTC

 

Kraften af ​​udbruddet fortsætter med at aftage. Den eruptive aktivitet er i øjeblikket på to eller tre steder på den eruptive fissur. Den eksplosive aktivitet, der begyndte mellem klokken 13 og 14, er nu for det meste overstået, men mindre konvektive skyer rejser sig fra nogle dele af sprækken.

Synkront med udbruddets aftagende kraft aftog de deformationssignaler, der blev detekteret ved digeområdet, hvilket indikerer, at magma ikke længere stiger op under lige så meget tryk som før. Kort efter udbruddets begyndelse faldt den seismiske aktivitet betydeligt og er indtil videre forblevet lille. Omkring 20 små jordskælv er blevet registreret over diget siden klokken 08.00 i morges.

Kortet viser konturerne af lavastrømmen, som den blev set på et satellitbillede taget kl. 12:31 i dag (torsdag den 8.  februar). Satellitbilledet viser, at lava flød længst omkring 4,5 km mod vest fra udbrudsstedet. Til sammenligning er lavastrømningsfeltet, som blev dannet ved udbruddet den 18. december 2023, også vist på kortet. Dagens lavastrømme delvist over lavastrømmen dannet i december 2023.

20240208_1231_iceye_hraunkort

(Klik på kortet for at gøre det større)

IMO har opdateret farevurderingskortet i betragtning af processen med den eruptive aktivitet. Der er foretaget ændringer i farevurderingen for nogle farer inden for zoner. Disse ændringer har dog ikke indflydelse på den samlede farevurdering for zonerne. Det nye lavastrømsfelt er også blevet tilføjet til kortet. Farevurderingskortet er gyldigt til kl. 19.00 i morgen, fredag ​​den 9. februar 2024, medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en revurdering.

Hazard_map_IMO_08feb_2024_KL16

 

(Klik på kortet for at gøre det større)

Opdateret 8. februar kl. 14:25 UTC

 

Udbruddets styrke er aftagende. Aktiviteten er nu hovedsageligt på 3 steder på den eruptive sprække, som åbnede i morges. Dette er ikke ulig den proces, der blev observeret i udbruddet den 18. december 2023, hvor aktiviteten var begrænset til et par kratere få timer efter udbruddets begyndelse.

En iøjnefaldende, mørk fane rejser sig fra den ene del af den eruptive sprække. Dette skyldes sandsynligvis magma-interaktion med grundvand, hvilket resulterer i en let eksplosiv aktivitet, hvor hvid dampfane blandes med mørk vulkansk fan.

Det ser ud til, at tephra ikke rejser langt fra den eruptive sprække i øjeblikket. Vulkanfanen er spredt mod sydvest.

Gosmokkur_Sersveitin_1352

Foto taget mod nordvest. (Foto: Rigspolitikommissærens specialenhed).


 

Opdateret 8. februar kl. 12:20 UTC

 

Geodætiske data tyder på, at deformationen er aftaget betydeligt i digeområdet. Derfor er sandsynligheden for nye eruptive sprækkeåbninger faldet. 

IMO har modtaget anmeldelser om tephrafald i Grindavík. 

Gjall_Sersveitin_Grindavik_08020224Tephra er skummende og vesikulært materiale, som dannes, når lavasprøjt afkøles hurtigt i luften under lavafontæneaktiviteten. Denne proces fandt sted, da en eruptiv sprække åbnede i morges (8. februar 2024). På grund af tephras’ vesikulæritet og lethed kan den transporteres langt inde i vulkanfanen med vind. Den falder i Grindavík nu, 3-5 km fra dannelseskilden på grund af lavafontænernes højde, nordøstlig vindretning, termisk opstrømning fra lavaen og lav lufttemperatur.

Tephra er et synonym for alle luftbårne, faste, eruptive materialer, uanset størrelse og type. Tephra-dannelse er velkendt i Island, såsom i de eksplosive udbrud i Grímsvötn 2011 og 2004, og Eyjafjallajökull 2010. I eksplosive udbrud er lavaen mere fragmenteret i luften og producerer finere kornet tephra, men tephra kan også produceres i effusive udbrud som nu er i gang på Reykjanes-halvøen. I effusive udbrud aflejres størstedelen af ​​tephra tæt på udluftningen og er derfor ikke godt påviselig uden for lavastrømningsfeltet. I maj 2021, da lavaspringvandet var mest aktivt i udbruddet i Fagradalsfjall, faldt store stykker tephra (op til 10 cm i diameter) i omkring 1 km afstand fra udbrudskilden.

Tephra er skarp som glas og bør derfor håndteres forsigtigt. Forrudeviskere bør ikke bruges til at fjerne tephra fra køretøjer, da det vil ridse glasset. Tephra bør hellere blæses eller vaskes af med vand fra vinduer og lignende overflader.

Gasspredning

 

Vejrudsigten for gasspredning fra det vulkanske område er nordøstlig vind, 4-8 m/s i dag (torsdag), således at gas spredes mod sydvest. Aftagende vindhastighed i nat, hvilket kan få gaskoncentrationer til at opbygge sig på vulkanområdet. Østlig og sydøstlig vind, 5-10 m/s efter middag i morgen (fredag), hvilket medfører, at gas spredes mod vest og nordvest, mod Keflavík.

Gasdreifing-08022024

 

Opdateret 8. februar kl. 11:40 UTC

Det islandske Met Office har opdateret farekortet for området. Fareniveauet er steget i alle områder på grund af udbruddet.

Hazard_map_IMO_08feb_2024_up

Opdateret 8. februar kl. 7:50 UTC

 

Klokken 5:30 i morges startede en intens seismisk aktivitet nordøst for mt. Sýlingarfell. Omkring 30 minutter senere startede et vulkanudbrud på stedet.

Den eruptive sprække blev forlænget både mod nord og syd i løbet af de første minutter.

De første billeder fra den islandske kystvagts overvågningsflyvning tyder på, at udbruddet finder sted på et lignende sted som udbruddet den 18. december 2023. Eruptivspalten er cirka 3 km lang, fra mt. Sundhnúkur i syd og strækker sig mod den østlige del af mt. Stóra-Skógfell. Lava strømmer for det meste mod vest i øjeblikket, og strømningen ser ud til at være lidt mindre end ved starten af ​​det 18. december-udbrud.

 

Lavafontænerne når omkring 50-80 m højde, og vulkanfanen rejser sig omkring 3 km over udbrudsspalten. 

 

Midill--2-

Billede fra den islandske kystvagts overvågningsflyvning. Stóra-Skógfell i forgrunden og lysene ved Svartsengi kraftværket til højre. (Foto: Björn Oddsson).

 

Opdateret 5. februar kl. 16:00 UTC

 

Den igangværende magma-akkumulering under Svartsengi-Þorbjörn-området fortsætter, selvom inflationen er faldet en smule de seneste dage. Lignende processer blev observeret før de tidligere digeindbrud og udbrud nord for Grindavík i januar 2024 og december 2023. Ifølge opdaterede geodætiske modeller baseret på satellit- og GNSS-data, der dækker intervallet fra 16. januar til 5. februar, genoplades mængden af ​​magma til Svartsengi reservoir er nu anslået til omkring 9 mio. m 3 . Fra geodætisk modellering af indtrængen og udbruddet i januar 2024 anslås det, at der strømmede omkring 9 til 13 millioner kubikmeter magma fra Svartsengi magma-reservoiret og brødføde det udbrud, der begyndte nær Hagafell den 14. januar. Derfor har den estimerede mængde magma-genladning nu nået den nedre grænse for den mængde, der menes at være blevet tappet i januar. Derfor er der en øget sandsynlighed for et nyt magmatisk digeindtrængen og efterfølgende vulkanudbrud i de kommende dage til uger.

Siden i fredags er der målt knap 200 jordskælv i området nord for Grindavík, de fleste omkring eller under størrelsesordenen 1 på 3-4 km dybde. Det største jordskælv fandt sted søndag morgen den 4. februar nær Sundhnúkur og var et M2.2 i en dybde på cirka 6 km.

IMO fortsætter med at overvåge området nøje, og det nuværende farevurderingskort forbliver gyldigt indtil kl. 15.00 den 8. februar, hvis der ikke er ændringer i aktiviteten.

05022024-insar-

Seneste satellitradarsammenligning, der viser jordoverfladeændringer mellem 23. januar og 4. februar 2024. Rød skygge viser området med maksimal inflation og grå skygge viser område, hvor målinger ikke var mulige på grund af variationer i snedække mellem billederne.

 

Opdateret 1. februar 17:00 UTC

 

Modeller baseret på GPS-data, gennemgået i morges (1. februar) af forskere fra det islandske meteorologiske kontor og Islands Universitet, viser, at der er samlet omkring 6,5 millioner kubikmeter magma under Svartsengi-regionen. Ifølge denne vurdering vil magma snart nå samme volumen som drænet under udbruddet i januar 2024. Derfor kan tidsskalaen for det næste udbrud være inden for to uger eller muligvis dage. Det betyder, at sandsynligheden for et magma-indtrængen og et vulkanudbrud er steget.

Der er ingen absolut sikkerhed for, at varslingstiden forud for næste indbrud eller udbrud vil være den samme som 14. januar, hvilket var cirka fem timers varsel fra jordskælvsværmen begyndte, til udbruddet begyndte lige syd for Hagafell. Varslingsperioden for udbruddet mellem Stóra-Skógfell og Sundhnúkur den 18. december sidste år var omkring 90 minutter, og det udbrud fandt sted cirka midt på den (nu størknede) magma-indtrængning under Sundhnúksgígar-kraterrækken. Med gentagne laterale magma-indtrængninger er det sandsynligt, at vejen for magma-udbredelse til overfladen vil være lettere, hvilket resulterer i mindre seismicitet. Hurtige bevægelser af magma er dog altid ledsaget af øget mikroseismicitet. Vi vurderer, at minimumsvarslingstiden vil være en time før et vulkanudbrud, og at den mest sandsynlige vej vil være langs sprækkerne fra magma-indtrængningen den 10. november sidste år.

Seismisk aktivitet har været den samme i den seneste uge. Næsten 200 jordskælv er blevet målt i området mellem Stóra-Skógfell og syd for Hagafell i de seneste syv dage. De fleste af disse jordskælv var mindre, under 1,0 i styrke i en dybde på 2 til 5 km. Det største jordskælv registrerede en styrke på 1,8, og det var placeret omkring en kilometer syd for Hagafell.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farevurderingskort. De vigtigste ændringer er, at zone 3 (Sýlingarfell – Hagafell) er blevet opgraderet til rød (høj risiko), og zone 2 og 6 er blevet opgraderet til rav (betydelig fare). Grindavík (zone 4) forbliver uændret med et betydeligt fareniveau.

 

Den overordnede vurdering for hver zone er baseret på en samlet vurdering af syv typer farer, der kan forekomme inden for de enkelte zoner. Listen på kortet viser farer inden for de zoner, der er klassificeret som “betydelige”, “høje” eller “meget høje”. Farer vurderet som “høj” eller “meget høj” er fremhævet med fed skrift.

 

Skjamynd-2024-02-01-164955

 

Det skal bemærkes, at selvom den overordnede farevurdering for Grindavík er den samme som i sidste uge, vurderes lavastrømningsfaren nu som høj. Faren for synkehuller, der åbner sig over sprækker i Grindavík, vurderes stadig som meget høj.

Opdateret 25. januar 17:30 UTC

 

Inflationen fortsætter i Svartsengi. I løbet af de sidste par dage er landet steget med en hastighed på cirka 8 mm om dagen, hvilket er lidt over den registrerede stigningshastighed før udbruddet den 14. januar.

På dette tidspunkt er det udfordrende at fastslå præcis, hvor meget magma, der har ophobet sig under Svartsengi, siden udbruddet sluttede den 16. januar. Mest sandsynligt vil tidsrammen, der kræves for at nå den samme mængde magma som før det sidste udbrud, være i størrelsesordenen uger, ikke dage. Beregningsmodeller er ved at blive forfinet for at opnå en klarere vurdering af status for magmaakkumulering.

Lave niveauer af seismisk aktivitet fortsætter og er for det meste koncentreret omkring Hagafell. Den aktuelle seismiske aktivitet stemmer overens med den, der er observeret i området efter det forrige udbrud.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farevurderingskort. De vigtigste ændringer omfatter en reduktion af det overordnede fareniveau for Grindavík til orange (betydelig fare).

Det skal bemærkes, at selvom det overordnede fareniveau for Grindavík er reduceret med et niveau, er faren forbundet med sprækker fortsat meget høj. Den nuværende fare omtales nu som “nedsynkning i en sprække”, der beskriver den fare, der kan være til stede, hvor sprækker er skjult under ustabile overflader, der kan kollapse og udvikle synkehuller.

Farevurderingen relateret til sprækkeudvikling i Grindavík er faldet. Evalueringer er i gang for at afgøre, om der er fare for, at eksisterende sprækker udvider sig, eller at der dannes nye sprækker. GPS-data har udvist meget lidt bevægelse i Grindavík de seneste par dage, hvilket reducerer den vurderede fare sammenlignet med tidligere. Faren på grund af synkehuller, der ligger over sprækker, anses nu for at være betydelig.

Hazard_map_IMO_25jan_2024

(Klik på billedet for at se det større). Øget fare i området på grund af udbruddet nær Hagafell den 16. januar og landhævning nær Svartsengi. Forholdene inden for og uden for fareområderne kan ændres med lidt advarsel. Risikovurdering er udelukkende fokuseret inden for disse områder, men faren kan strække sig ud over dem. Den overordnede farevurdering for hvert område er baseret på en samlet vurdering af 7 typer af farer, der er til stede eller mulige inden for regionerne. Farven på hvert område afspejler den overordnede fare inden for disse grænser.

 

Opdateret 19. januar 16:30 UTC

 

Der registreres stadig tydelige signaler om en fortsat landhævning under Svartsengi. Det er endnu for tidligt at sige, om hastigheden af ​​landhævningen er steget siden før udbruddet den 14. januar. De første målinger tyder på, at det er tilfældet, men som tidligere skrevet kan målinger svinge fra den ene dag til den anden og en længere tidslinje for måling er nødvendig for at kunne fortolke den langsigtede udvikling af landhævningen.

Seismisk aktivitet fortsætter med at falde i området af magmadiget, og deformationssignaler set på GPS-enheder tyder på en betydelig opbremsning af jordens bevægelse sammenlignet med tidligere dage. Disse oplysninger tyder på, at magma ikke længere strømmer ind i diget, og at udbruddet er afsluttet.

GPS-målinger viser også små deformationer i Grindavík. Der er stadig stor fare for, at jorden kollapser til sprækker i byen, og derfor er det vigtigt at kortlægge nye sprækker og ændringer af kendte estimerede.

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingen på grund af den vulkanske og seismiske aktivitet. Fareniveauet er blevet reduceret i alle zoner.

En samlet farevurdering for zone 1, Svartsengi, er nu nede på gul (moderat fare).

En samlet farevurdering for zone 4, Grindavík, er nu nede i rødt (høj fare). Bemærk, at farven på zoner repræsenterer den overordnede fare inden for disse zoner. En fare, der vurderes til at være større inden for en zone, er skrevet med fede bogstaver i listen over farer på kortet.

Farevurderingskortet træder i kraft kl. 15:00 i dag, fredag ​​den 19. januar og er gyldigt til torsdag den 25. januar kl. 15:00, medmindre der er væsentlige ændringer.

Hazard_map_IMO_19jan_2024

 

Opdateret 18. januar 15:30 UTC

 

Som rapporteret i nyhederne i går, er der stadig klare tegn på landstigning under Svartsengi, men det er stadig for tidligt at bestemme stigningshastigheden på grund af den seneste vulkanske aktivitet i området. GNSS-målinger evalueres for at give en samlet vurdering af situationen. Det ser dog ud til, at deformationen forbliver magen til den, der blev observeret efter vulkanudbruddet den 18. december.

Omkring 200 jordskælv er blevet registreret nær magmakanalen siden i går, hvor det største måler 1,4 i styrke. Siden midnat er der sket cirka 70 små jordskælv, hvilket er færre end målt dagen før. Vejret har påvirket antallet af jordskælv, der er opdaget i de seneste dage, men antallet af jordskælv ser ud til generelt at være faldet.

Der er fortsat en betydelig risiko i Grindavík på grund af sprækker og potentialet for jordkollaps ind i dem .

Opdateret 17. januar kl. 18:00 UTC

 

 

Magmaophobning fortsætter under Svartsengi. Det er for tidligt at hævde hastigheden af ​​landhævningen kort efter vulkanudbruddet. Eksperter vil fortsat vurdere data fra GNSS-stationer i området for at få en samlet vurdering af situationen. En af målerne, som var placeret nord for Grindavík, gik under lava, men over 20 GNSS-stationer er i området og bliver brugt.

Seismisk aktivitet har været mild over magmakanalen i de sidste 24 timer. Ifølge beregningsmodeller ligger magma lavvandet i den sydlige ende af kanalen, hvor landet ser ud til at være stærkt opbrudt, hvilket gør det lettere for magmaen at nå overfladen. Derfor er der fortsat sandsynlighed for, at nye eruptive sprækker kan åbne sig uden varsel.

Der er stadig fare i Grindavík relateret til sprækker og potentialet for jordkollaps ind i dem. Der er sket betydelige deformationer i forbindelse med graben i den østlige del af byen. Disse bevægelser var for det meste langs de sprækker, der blev dannet den 10. november og allerede var blevet kortlagt.

Gasforurening blev målt i går under arbejde på brønde forbundet til forsyningssystemet i Grindavík. Det islandske meteorologiske kontor overvåger ikke lokal gasforurening i Grindavík. Det skal yderligere undersøges, om gasforureningen er relateret til magmaen, der ligger meget lavt i området. Det skal bemærkes, at farlig gasforurening er blandt de emner, der nævnes i den nuværende farevurdering for Grindavík.

IMO har udsendt et opdateret farevurderingskort. Der er ingen ændringer i den samlede farevurdering for områderne i forhold til tidligere. Kortet træder i kraft klokken 15.00 i dag og gælder til fredag ​​den 19. januar klokken 15.00, medmindre der sker væsentlige udviklinger.

Hazard_map_IMO_17jan_2024

 

Opdateret 16. januar kl. 18:00 UTC

 

Magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi med en hastighed svarende til den, der blev observeret før de sidste to udbrud. Dette var konsensus opnået under et høringsmøde mellem forskere her til morgen. Under udbruddet denne sidste søndag, i lighed med udbruddet den 18. december, strømmede magma mod øst fra akkumuleringsstedet under Svartsengi, hvilket skabte en magmaledning, der strækker sig fra Stóra-Skógfell sydpå under Grindavík. Beregningsmodeller understøtter denne observation og indikerer, at magmaens oprindelse var lidt længere mod vest sammenlignet med det tidligere udbrud, hvilket førte til variationer i de seneste GPS-målinger sammenlignet med dem, der blev registreret den 18. december.

Da der dannes en magmakanal tæt på overfladen, forspændes jordskorpen, hvilket får landet over den centrale del af kanalen til at aftage og danne en graben. Derudover er jorden forhøjet på hver side af den. Beregningsmodeller, der blev gennemgået på høringsmødet, viser, at GNSS-stationen i Svartsengi er placeret i kanten af ​​kanalen, hvor jorden hæver sig i takt med, at ledningen dannes. Nu, to dage efter kanalens dannelse, forventes Svartsengi GNSS-stationen at vise nedsynkning, hvis magmaakkumuleringen er ophørt. Dette er dog ikke observeret, hvilket indikerer, at magmaakkumulering fortsætter som før.

Magmakanalen, der blev genereret i udbruddet, der begyndte i søndags, ligger lidt længere mod øst end kanalen, der strakte sig under Grindavík den 10. november. Data indsamlet og behandlet af Islands Naturhistoriske Institut og National Land Survey of Iceland afslører, at en ny graben har dannet øst for den, der dukkede op den 10. november. Den nydannede graben måler cirka 800-1000 meter i bredden, som vist på kortet nedenfor. Den største nedsynkning i den er cirka 30 cm, men det er værd at bemærke, at regionen stadig oplever nedsynkninger, og dalen udvides gradvist. Til sammenligning havde graben, der udviklede sig i Grindavík den 10. november, en bredde på omkring 2 km, hvor den mest markante indsynkning målte omkring 1,3 meter.

Inde i denne nyligt dannede graben er tidligere kortlagte sprækker, der var synlige på overfladen, udvidet, og yderligere sprækker er opstået. Følgelig er risikoen forbundet med disse sprækker og muligheden for jordkollaps i dem steget i den østlige del af Grindavík sammenlignet med tidligere.

NyrSigdalur

 

Kort, der viser placeringen og bredden af ​​graben dannet den 10. november (“Mörk sigdals 10-11. nóvember”) og den nyeste graben, der for nylig blev dannet mod øst (“Mörk sigdals 14-15. janúar”).

Opdateret 16. januar kl. 11:45 UTC

 

Der er i øjeblikket ingen synlig aktivitet i de eruptive sprækker, med den seneste lava observeret udgået fra den nordlige sprække kort efter kl. 1 i nat. Seismisk aktivitet fortsætter med at falde, hvilket betyder, at området er ved at stabilisere sig. Omkring 200 små jordskælv blev registreret nær magmakanalen siden midnat, hvilket indikerer, at magma stadig migrerer. Den mest seismiske aktivitet er placeret nær Hagafell, tæt på den første eruptive sprække, der åbnede søndag morgen. På dette tidspunkt er det for tidligt at erklære, at udbruddet er forbi.

GPS-sensorer fortsætter med at registrere jorddeformation i og omkring Grindavík, hvilket illustrerer, at magmakanalen under Grindavík stadig forårsager udvidelse i området. Termiske billeder fra en drone i aftes viser, at sprækker, der tidligere er kortlagt sydvest for Grindavík, er blevet betydeligt større. Der er fortsat betydelige farer i området.


 

Opdateret 15. januar kl. 16:40 UTC

 

Baseret på webcam-optagelser er det tydeligt, at lavastrømmen er faldet fra de eruptive sprækker, der åbnede i går. Strømmen fra den sydlige eruptivspalte, som opstod omkring middagstid i går nær byens grænse, ser ud til at være ophørt. Størstedelen af ​​den resterende lavastrøm er nu rettet mod sydvest langs de beskyttende barrierer, og dens bane ser ud til at have stabiliseret sig.

Det er svært at vurdere, hvor længe dette udbrud vil vare. Seismisk aktivitet er faldet, og GPS-målinger indikerer, at deformationshastigheden i området er reduceret. Deformation er dog stadig påvist nær den sydligste del af magmakanalen under Grindavík.

Målinger tyder på, at der har været en forskydning på op til 1,4 meter det seneste døgn, fordelt på talrige sprækker inden for byens grænser. Friske sprækker har udviklet sig, og eksisterende er udvidet. Det er muligt, at yderligere sprækker kan dukke op på overfladen i løbet af de næste par dage.

Som tidligere nævnt er udbrudsstederne ekstremt farlige, og muligheden for, at nye sprækker opstår uden varsel, kan ikke afvises. Dette blev demonstreret af den eruptive sprække, der dukkede op nær grænsen til Grindavík i går, som ikke gav nogen genkendelige advarselsskilte på overvågningsudstyret.

I dag blæser der en mild vind fra nordøst ved udbrudsstederne, men den tager til senere på dagen. Derfor driver gasforurening mod sydvest mod havet. I morgen vil området opleve vind fra nord, der når 10-18 m/s, hvilket får gassen til at drive sydpå. Se vejrtjenestens vejrudsigt for detaljer om gasspredning.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området og er i direkte kontakt med civilbeskyttelses- og indsatshold i regionen om begivenhedens forløb.

Forskere mødtes i morges til et konsultationsmøde arrangeret af det islandske meteorologiske kontor. De gennemgik de seneste data relateret til udbruddet.Top of Form

I de kommende dage vil der være løbende målinger og indsamling af yderligere data, efterfulgt af analyser. Disse data bliver blandt andet brugt til at konstruere modeller, der forbedrer forståelsen af ​​de præ-eruptive indikatorer, der førte op til denne begivenhed, og til at evaluere den mest sandsynlige progression af udbruddet. Der foretages også sammenligninger mellem udbruddet den 18. december og udbruddet, der begyndte i går for at øge forståelsen af ​​ændringer i området og for at evaluere de mest sandsynlige scenarier fremover.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farevurderingskort baseret på de seneste data. Det forbliver uændret i forhold til sidste opdatering. Kortet er gyldigt indtil kl. 19.00 onsdag den 17. januar, medmindre der opstår nyt.

Hazard_map_IMO_15jan_2024

 

Kort_Hraundreifin_Maelingar140120224

Kort, der viser lavaens udbredelse baseret på målinger udført af det islandske naturhistoriske institut og Islands Universitets geovidenskabelige institut. Der blev gennemført undersøgelser to gange i går. Den mørkelilla form viser udstrækningen af ​​lavaen kl. 13.50 den 14. januar, mens den lyse lilla form viser udstrækningen kl. 16.15, næsten 2,5 timer senere. De eruptive sprækker er markeret med røde linjer, mens barriererne konstrueret for at forhindre lava i at nå Grindavík er repræsenteret af orange stiplede linjer

ThykktHrauns_15012024

Kort, der viser tykkelsen af ​​lavastrømmen baseret på målinger kl. 13:50 i går.

Opdateret 14. januar kl. 15:30 UTC

 

 

Udbruddet nær Hagafell-Grindavík har bevaret samme styrke den seneste time eller deromkring.

Seismiske målinger viser, at ved begyndelsen af ​​urolighederne i morges (~2:30 om morgenen), flyttede den magmafyldte digeindtrængning sig først fra den SE-kant af Stóra-Skógfell og fortsatte derefter mod sydvest til den sydlige ende af Grindavík. Klokken 05.30 havde seismiciteten nået den nordlige ende af Grindavík, og både seismicitet og deformationsmålinger indikerer, at diget siden har forplantet sig under Grindavík by. En ny eruptiv sprække åbnede kl. 12:10 i eftermiddags, lige nord for byen. Lavastrømme ekstruderet fra denne sprække er nu kommet ind i byen.

På grund af digets udbredelse blev eksisterende forkastninger og sprækker reaktiveret, og der er sandsynligvis dannet nye sprækker i Grindavík.

 

Gas distribution

Det islandske meteorologiske kontors vejrudsigt for gasfordeling fra udbruddet ved Hagafell indikerer, at retningen er nord og nordøst, med en hastighed på 3-8 m/s, og vejret er tørt og lyst i dag. Det bliver til tider overskyet med mindre snefald sent i aften og i morgen tidlig. Det vil klare op om eftermiddagen i morgen. Forureningen fra udbruddet breder sig mod syd og sydvest.
GrindavikGas14Jan--002-

 

Nyt Hazard Map udgivet

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet i lyset af fortolkningen af ​​de seneste data.

Risikoen er steget på alle områder. Farevurderingskortet er gyldigt indtil kl. 19.00, mandag den 15. januar, medmindre andet er angivet.

Hazard_map_IMO_14jan_2024

Opdateret 14. januar kl. 8:20

 

Et udbrud startede klokken 7:57 UTC

Sprækkeåbningen er sydøst for Hagafell-bjerget.

Den sydligste del af sprækken er omkring 900 m fra byen Grindavík.

Åbningen er syd for lavastrømsafbøjningsbarrierer, der bygges nord for Grindavík. Lava strømmer nu mod byen.

Kort_StadsetningGoss2Et billede taget ombord på kystvagtens fly. Sprækkeåbning kan ses med lysene i Grindavík i det fjerne. Et kort, der viser sprækkeåbningen markeret med en rød linje.Kort_StadsetningGoss3

 

Opdateret 14. januar kl. 06:15 UTC

Omkring 03:00 UTC i dag begyndte en intens serie af jordskælv ved Sundhnúksgígar-kraterrækken. 

På tidspunktet for offentliggørelsen er der målt over 200 jordskælv i området, og seismiciteten har bevæget sig mod byen Grindavík. 

Indtil videre er det største registrerede jordskælv på 3,5 i styrke, og det blev målt klokken 04:07 UTC ved Hagafell. 

Både realtids GPS-målinger og borehulstrykaflæsninger (fra HS Orka) viser store ændringer siden begyndelsen af ​​dagens jordskælvsaktivitet. Disse observationer, ud over den igangværende seismicitet, bekræfter, at magma bevæger sig inden for regionen. 

Vores vurdering er, at muligheden for et udbrud er stor, og at det kan ske umiddelbart.

Skjalftar_1401_Midn

Et kort, der viser den seneste jordskælvsaktivitet.

Opdateret 12. januar kl. 17:45 UTC

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet for Grindavík – Svartsengi-regionen på grund af de igangværende uroligheder på Reykjanes-halvøen. Kortet viser som tidligere en vurdering af eksisterende farer, der kan opstå med ringe advarsel inden for de angivne områder. Bemærk, at vurderingen kun gælder for farer inden for de definerede områder, selvom farer er mulige uden for de vurderede regioners grænser.

Med hensyn til farvekodning er den samlede vurdering for de seks zoner uændret i forhold til det tidligere kort. Der er dog en ændring i farevurderingen forbundet med sprækker i Grindavík (zone 4). Farerne forbundet med pludselig åbning af kortlagte og ukendte sprækker i Grindavík vurderes nu at være højere. Det skal bemærkes, at farerne forbundet med sprækker er begrænset til kendte områder inden for kommunegrænsen.

Med mindre andet er angivet, er kortet gyldigt til tirsdag den 16. januar 2024.

Hazard_map_IMO_12jan_2024

 

Opdateret 9. januar kl. 13:00 UTC

 

Seismisk aktivitet fortsætter med at udvise et mønster, der ligner det de seneste dage. Jordskælvets aktivitet er fortsat relativt lav, primært centreret mellem Hagafell og Stóra Skógfell, hvor centrum af indtrængen er beliggende. Derudover er der igangværende seismisk aktivitet i Fagradalsfjall, der har været ved siden 18. december.

Landhævningen måles stadig i Svartsengi-området, der har vist en relativt stabil tendens siden udbruddet den 18. december . Det medfølgende billede, markeret med røde prikker, der repræsenterer data fra GPS-stationen SENG i Svartsengi, illustrerer denne bane. Den seneste stigningshastighed er ca. 5 mm pr. dag, hvilket resulterer i en aktuel højde, der er ca. 5 cm højere end før digets indbrud på 10. november og 18. december sidste år.

Beregninger fra modeller baseret på deformationsmålinger (GPS og satellitbilleder) indikerer, at mængden af ​​magma akkumuleret i reservoiret under Svartsengi har nået et niveau, der kan sammenlignes med det volumen, der førte til dannelsen af ​​magmakanalen og det efterfølgende udbrud den 18. december sidste år. år. Det tyder på, at der er en øget risiko for et udbrud i de kommende dage.

Det islandske meteorologiske kontor udsendte et opdateret farekort den 5. januar, og det vil blive revurderet den 12. januar.

SENG-9-jan-

 

Relative målinger fra GPS-stationen SENG i Svartsengi fra begyndelsen af ​​oktober 2023 til i dag, viser nord-, øst- og lodrette komponenter (top, midt, bund). Den nederste kurve viser landhævningen i millimeter, med dagens måling angivet med en grøn prik.

Opdateret 5. januar kl. 17:40 UTC

 

Et nyt farekort er udstedt af IMO. Kortet afspejler en farebaseret vurdering af Grindavík – Svartsengi-regionen, foretaget den 5. januar 2024. Farevurderingen er baseret på de seneste overvågningsdata, herunder seismisk aktivitet og jorddeformation, samt geodætiske modelleringsresultater. Vurderingen tager også højde for sandsynligheden for vulkanske farer i hver af de seks zoner, som vist på kortet.

I dagens vurdering påvirker hovedændringen Svartsengi-regionen (zone 1), som nu anses for at være på et moderat fareniveau, hvilket afspejler et fald i forhold til den tidligere version af farekortet. Begrundelsen for denne ændring er, at farevurderingen på grund af dannelsen af ​​større overfladebrud er faldet, da der ikke er dannet nye større brud på det seneste. Derudover gør de seneste geofysiske observationer sammen med vores videnskabelige konsensus Sundhnúksgígar til det bedste sted for et udbrud.

I mellemtiden fortsætter IMO med at overvåge området, og eventuelle ændringer vil blive kommunikeret direkte til civilbeskyttelsen via de sædvanlige kommunikationskanaler.

 

Hazard_map_IMO_5jan_2024

Opdateret 5. januar kl. 14:30 UTC

 

Landhævningshastigheden nær Svartsengi fortsætter med at falde. Eksperter samlet på Meteorologisk Kontor her til morgen bekræftede dette gennem en analyse af GPS-data. Som tidligere rapporteret, signalerer dette en stigning i magmatrykket, hvilket øger sandsynligheden for et nyt digeindtrængen og potentielt udbrud. Det kan dog ikke udelukkes, at dette alternativt kan tyde på et fald i magmatilstrømningen.

Cirka 490 jordskælv har fundet sted nær magmakanalen siden tirsdag den 2. januar. Blandt disse havde 14 en styrke på over 1,0, hvoraf det største målte 1,8 nord for Hagafell. Onsdag den 3. januar indtraf et jordskælv med en styrke på 4,3 nær Trölladyngja, kort efterfulgt af et jordskælv med en styrke på 3,5 og adskillige efterskælv; omkring 900 jordskælv er blevet målt i området.

Den seismiske aktivitet nær Trölladyngja den 3. januar fandt sted langs en anerkendt brudlinje, hvor større jordskælv tidligere er sket flere gange. Der er intet, der tyder på, at disse jordskælv er direkte forbundet med magmabevægelser. Ikke desto mindre er de bemærkelsesværdige ændringer i landskabet i forbindelse med vulkansk aktivitet i Fagradalsfjall, landhævningen nær Svartsengi, magmakanalen nær Sundhnúk den 10. november og udbruddet den 18. december blevet målt på tværs af det vestlige Reykjanes og påvirker seismisk aktivitet i hele regionen .

Ifølge deres vurdering konkluderer forskerne, at hvis magma når overfladen, vil det mest sandsynlige sted for et efterfølgende udbrud igen være Sundhnúksgígaröðinni, beliggende mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det er dog vigtigt at huske, at digeindtrængninger ikke altid kulminerer i et udbrud, hvilket aktiviteten ved Fagradalsfjall og også under Krafla-brandene vidner om. 

 

Opdateret 3. januar kl. 12:30 UTC

Klokken 10:50 opstod et jordskælv med en styrke på 4,5 nær Trölladyngja, kort efterfulgt af et andet jordskælv, der målte 3,9 kl. 10:54, og en række efterskælv. Jordskælvene fandt sted i en dybde på cirka 5 km og blev sandsynligvis udløst som reaktion på stress frigivet fra jordbevægelser andre steder på Reykjanes-halvøen. Disse jordskælv blev almindeligt mærket i den sydvestlige region af Island.

Placeringen af ​​jordskælvene er omkring 20 km NNE for Svartsengi, hvor landstigning på grund af magmaakkumulering er i gang. 

Det medfølgende billede viser placeringen af ​​jordskælvet, der fandt sted kl. 10:50 og dets nedslagsområde.

Gikkskjalftar-trolladyngja-3-jan

Opdateret 2. januar kl. 14:00 UTC

 

Hastigheden af ​​jordforskydning ved Svartsengi er faldende. Eksperter samlet på Meteorologisk Kontor her til morgen bekræftede dette gennem en analyse af GPS-data.

Opbremsningen af ​​inflationen er en indikation af, at magmatrykket stiger, hvilket øger chancerne for nye digeindtrængen og også vulkanudbrud. Dette er en lignende ændring i jordforskydning, som blev observeret sidst på dagen den 15. december, som kulminerede med et udbrud tre dage senere. Det er dog svært at sige, om dette mønster vil gentage sig.

De første tegn på et forestående vulkanudbrud er en pludselig stigning i seismisk aktivitet, og sådanne tegn blev observeret kort før udbruddet begyndte den 18. december.

I de seneste dage har den seismiske aktivitet i området været relativt konstant, med omkring 200 jordskælv registreret om dagen. De fleste af jordskælvene måler under størrelsesordenen 1,0, men omkring 30 jordskælv med størrelsesordenen over 1,0 er blevet registreret siden den 29. december, hvor det største er en styrke på 2,1 beliggende i den nordlige del af Grindavík.

Fortsat videnskabelig vurdering indikerer, at hvis der skulle opstå et udbrud, er Sundhnúkur-kraterrækken mellem Stóra-Skógafell og Hagafell det mest sandsynlige sted for et udbrud. Det er dog vigtigt at bemærke, at magmavandring ikke altid resulterer i et udbrud, som demonstreret af aktiviteten ved Fagradalsfjall og i Krafla-brandene.

Farevurderingskortet udstedt af Meteorologisk Kontor den 29. december forbliver uændret og er gyldigt indtil 5. januar.

Seismisk aktivitet bliver fortsat målt vest for Fagradalsfjall, hvor omkring 100 små jordskælv er blevet registreret siden 29. december. Yderligere analyse af overvågningsdataene vil snart blive udført for at få et klarere billede af situationen ved Fagradalsfjall.

 

Opdateret 29. december kl. 15:15 UTC

Jorden fortsætter med at puste op ved Svartsengi. På GPS-stationen Svartsengi (SENG) har landet nu nået en tilsvarende højde som målt lige før udbruddet den 18. december. Hævningshastigheden siden 18. december har været konstant, hvilket er forskellig fra situationen før det sidste udbrud, hvor stigningen aftog i dagene før udbruddet. Det er dog vanskeligt at påstå, at stigningen vil bremse før det næste udbrud, selvom dette har været tilfældet i udbrud på Reykjanes-halvøen i de senere år, og det blev også bemærket under Krafla-brandene. Der er fortsat usikkerhed om, hvor meget magmatryk, der skal opbygges, før magma begynder at bevæge sig mod overfladen.

Det nuværende løft er ikke ledsaget af så meget seismisk aktivitet som tidligere. Årsagen til dette er, at der blev udløst betydelig stress i området under begivenhederne den 10. november og den 18. december. Derfor skal der akkumuleres betydeligt mere magma, før den seismiske aktivitet stiger fra dets nuværende niveau. Før det sidste udbrud var der flere jordskælv over 3 og et over 4. Lignende seismisk aktivitet kan forventes i forbindelse med næste magma-indtrængning.

Efterhånden som magmaakkumulering fortsætter under Svartsengi, øges sandsynligheden for endnu en magmaindtrængning og et udbrud for hver dag, der går. Det er mest sandsynligt, at det næste udbrud vil ske i Sundhnúkur, mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det er vigtigt at bemærke, at indtrængning af magma ikke altid fører til et udbrud, som det fremgår af aktiviteten ved Fagradalsfjall og i Krafla-brandene.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farekort, baseret på fælles fortolkning af data på et statusmøde afholdt i dag, 29. december. Den samlede vurdering af fareniveauer inden for områderne er uændret i forhold til sidste opdatering. Der er dog foretaget ændringer i listen over potentielle farer inden for område 4, Grindavík, hvor risici på grund af mulig lavastrøm og gasforurening er tilføjet. Ændringerne skyldes øgede chancer for et udbrud nord for Grindavík. Dette farekort vil blive gennemgået den 5. januar 2024.

I mellemtiden fortsætter IMO med at overvåge området, og eventuelle ændringer vil blive kommunikeret direkte til civilbeskyttelsen via de sædvanlige kommunikationskanaler.

Haettusvaedi_VI_29des_EN-2

Opdateret 27. december kl. 14:20 UTC

Siden 22. december er der registreret omkring 730 jordskælv i nærheden af ​​magma-indtrængningen, hvoraf 40 havde en størrelsesorden over M1. Det største jordskælv i denne periode havde en styrke på 2,1 den 26. december nord for Hagafell. De fleste af jordskælvene sker i en dybde på 4 km. Derudover er der mellem den 22. december og i dag blevet lokaliseret omkring 140 jordskælv på den vestlige side af Fagradalsfjall. Fem af disse jordskælv var over M1 i størrelse, og det samlede dybdeområde var 4 til 7 km.

Jorddeformationen fortsætter i Svartsengi-regionen, og deformationshastigheden svarer nu til før udbruddet den 18. december 2023. Det betyder, at magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi. Derfor er det mere og mere sandsynligt, at endnu en magma-indtrængning vil forekomme, hvilket kan føre til et andet vulkanudbrud. Geodætiske modelleringsresultater indikerer, at over 10 millioner m 3 magma blev hentet fra under Svartsengi for at fodre den indtrængning, der dannede sig den 18. december, som førte til udbruddet. Baseret på den igangværende hævningshastighed vil det tage en til to uger for den samme mængde magma at samle sig igen under Svartsengi. Der er stadig betydelig usikkerhed om, hvornår det opbyggede magmatryk vil være tilstrækkeligt til at udløse den næste magmaindtrængning.

Det skal bemærkes, at den oprindelige magma-indtrængning, som blev dannet den 10. november, strakte sig 15 km fra Kálfafellsheiði i nord til sydvest for Grindavík, lige ud for kysten. Det betyder, at magma forplantede sig i dybden under hele området, inklusive byen Grindavík. Det mest sandsynlige kildeområde for det næste udbrud er dog mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Baseret på indsigt fra udbruddet i december 2023, stiger sandsynligheden for den næste begivenhed dag for dag. 

Farevurderingskortet udstedt den 22. december 2023 forbliver gyldigt. Forudsat en uændret situation udsendes et nyt kort den 29. december.

SENG-27-des-2023

Tidsserier af kontinuerlige GPS-løsninger fra station Svartsengi (SENG). Grafen viser jordforskydninger i tre komponenter over de seneste 90 dage. Fra bund til top er de: op, øst og nord, alle målt i millimeter. Den blå, lodrette linje viser tidspunktet for magmaindtrængningen den 10. november, og den røde linje vulkanudbruddet den 18. december 2023. Hvert datapunkt repræsenterer en 24-timers løsning, og den lodrette komponent viser tydeligt den igangværende jordhævning ved Svartsengi.

Opdateret 22. december kl. 17:00 UTC

Som annonceret i går er sprækkeudbruddet ved Sundhnúksgígar afsluttet. Dette indikerer et midlertidigt ophør af eruptiv aktivitet. I de sidste 24 timer blev der registreret næsten 90 jordskælv i Grindavík, Sundhnúksgígar og Svartsengi-regionerne. Det største jordskælv var M1,6 vest for Hagafell, lige efter kl. 16:00 UTC i går (21. december). Samlet set er seismicitetsniveauerne lave, men varierende på daglig basis.

Ifølge GPS og satellitbaserede målinger var jordløftning i Svartsengi-regionen tydelig umiddelbart efter udbruddet begyndte om aftenen den 18. december. Indledende målinger viser, at stigningshastigheden er større end før udbruddet fandt sted. Dette betyder, at magma-akkumulering fortsætter uformindsket under Svartsengi. Denne udvikling vil sandsynligvis føre til endnu et digeindbrud og i sidste ende et vulkanudbrud. I tilfælde af et udbrud er den mest sandsynlige kilderegion mellem Stóra-Skógfell og Hagafell.

Kontinuerlige GPS-målinger viser, at hastigheden af ​​den daglige jordhævning ved Svartsengi mellem 10. november, hvor den magmatiske indtrængning dannedes, og 18. december gradvist aftog. Denne proces vil sandsynligvis gentage sig selv, hvilket betyder, at det næste digeindbrud kan begynde med lidt advarsel, når hævningshastigheden falder igen. Derfor stiger sandsynligheden for et udbrud dag for dag.

Efter bekræftelse af slutningen af ​​udbruddet den 18. december har det islandske meteorologiske kontor udsendt en ny farevurdering. Farekortet træder i kraft kl. 16.00 UTC i dag (22. december), og det forbliver gyldigt indtil kl. 18.00 UTC den 29. december. De vigtigste ændringer påvirker zone 2 og 3, hvor fareniveauerne er reduceret fra meget høje (lilla) til høje (røde). Farevurderingen for alle andre zoner er uændret. Navnlig er vurderingen for Grindavík uændret i forhold til det tidligere kort, og fareniveauet er fortsat betydeligt . Vi lægger vægt på, at forholdene kan ændre sig hurtigt, og at vejrforholdene i væsentlig grad kan påvirke følsomheden af ​​vores overvågningsnetværk. Under sådanne forhold kan varslingstiden forkortes betydeligt.

Vejrudsigten for Grindavík den 23. december lyder på nordøst vind 10-15 m/s, periodisk snefald og muligvis drivsne. Temperaturerne bliver lave, mellem 3 og 5°C. Den 24. december vinder fra nord 13-18 m/s med enkelte snebyger, men 10-15 m/s om eftermiddagen med aftagende snebyger. Der kan forventes periodisk drivende sne. Temperaturerne vil ligge fra 0 til 2°C


Haettumatskort-22-desember-2023-enska-

Det seneste farevurderingskort, offentliggjort den 22. december kl. 16:00 UTC. Det er vigtigt at bemærke, at nye farer kan opstå med lidt advarsel inden for de specificerede områder. Derudover gælder vurderingen kun for de specificerede områder, hvorimod farer kan strække sig eller forekomme ud over de identificerede zoner.

Opdateret 21. december kl. 12:55 UTC

Forskere, der fløj over udbrudsstedet i morges, bekræfter, at ingen udbrudsaktivitet er synlig, og at lavastrømmen fra kraterne ser ud til at være ophørt. Glødende er stadig synligt i lavafeltet, muligvis inden for lukkede kanaler. Dette blev også bekræftet af en Elfu-medarbejder i Sýlingarfell. Aktiviteten ser ud til at være aftaget sent i nat eller meget tidligt i morges. Det er dog stadig muligt, at lava flyder i lukkede kanaler, så det er for tidligt at erklære udbruddet for afsluttet.

Jordskælvsaktiviteten er fortsat med at falde, og i løbet af de sidste 24 timer er der målt cirka 70 mindre jordskælv over magmarørene. Det største jordskælv i går skete klokken 14:27 og målte 1,4 i størrelsesordenen, mens det største siden midnat i nat var på 1,9. Deformationsmålinger ved Svartsengi viser lidt bevægelse, men målinger over de næste par dage vil yderligere afklare situationen dér.

Gasspredning, hovedsageligt på grund af afgasningen af ​​lavafeltet, vil i dag være sydøst og ud til havet. I morgen, med en langsommere nordøstlig vind, vil gassen rejse mod sydvest.

På nuværende tidspunkt er det svært at forudsige fortsættelsen af ​​udbruddet, men forskere ved Meteorologisk Kontor vurderer konstant de seneste data og fortsætter med at overvåge området tæt.


Opdateret 20. december kl. 18:50 UTC

Udbruddet, der begyndte i Sundhnúksgígar-kraterrækken den 18. december, startede med betydelig kraft, og varslingsperioden var kort. Der gik omkring 90 minutter fra de første tegn på seismicitet, til udbruddet begyndte. Udbruddet skete på magma-indtrængen, der dannedes den 10. november. Magmaen stammer højst sandsynligt fra under Svartsengi, hvor landet har rejst sig gentagne gange siden 2020.

I det seneste døgn har den højeste aktivitet i udbruddet holdt sig omkring midten af ​​sprækken, der åbnede den 18. december. Seismisk aktivitet har været relativt stabil, og der har været små ændringer i deformation siden udbruddet begyndte. I betragtning af dette vurderer det islandske meteorologiske kontor (IMO), at sandsynligheden for, at et nyt udbrud dannes uden varsel i nærheden af ​​Grindavík, er faldet. Derfor har IMO udsendt et nyt farevurderingskort, der træder i kraft i morgen, torsdag den 21. december kl. 7:00 UTC. Farevurderingskortet er gyldigt indtil 28. december. Det skal bemærkes, at selvom sandsynligheden for dannelse af ventilationsåbninger inden for område 4 er faldet, anses fareniveauet i dette område alligevel for at være betydeligt. Selvom aktiviteten er faldet siden udbruddet begyndte, er intensiteten af ​​udbruddet stadig betydelig og kan sammenlignes med udbrud ved Fagradalsfjall. Det har også vist sig, at magmaen kan nå overfladen hurtigt, hvilket giver lidt tid til at udsende advarsler.

Hazard_map_VI_20des_DRAFT

På grund af det vulkanudbrud, der begyndte ved Sundhnúksgígar-kraterrækken den 18. december, er der en øget sandsynlighed for yderligere udluftningsåbninger på den oprindelige sprække. Baseret på det pludselige udbrud ved Sundhnúksgígar kan varslingstiden for nye sprækkeåbninger være meget kort.


Opdateret 20. december kl. 17:00 UTC

Kraften fra udbruddet fortsætter med at aftage. Nye billeder af området viser, at i øjeblikket er to kratere i udbrud. Det mest aktive i dag er krateret direkte øst for Sýlingarfell, som er det sydligste af de kratere, der var aktive i går.

Lava fortsætter for det meste med at strømme mod øst fra de vulkanske åbninger, men en lava-tunge er også løbet vest for, nord for Stóra-Skógfell. Den sydligste kant af lavaen ser ikke ud til at være på vej frem. Satellitbilleder taget i aftes viser, at lavafeltet er omkring 3,7 kvadratkilometer stort.

Vinden vil vende nordvest i nat og i morgen, og forureningen vil blive transporteret mod sydøst og ud i havet. Det islandske meteorologiske kontor udsender regelmæssigt gasforureningsprognoser.

Der er sket et markant fald i jordskælvsaktiviteten, og i løbet af de sidste 24 timer er der målt omkring 80 små rystelser over magmakanalerne. Det største jordskælv var 2,2 i størrelsesordenen klokken 10:55 i går morges, og det største siden midnat er 1,2 i størrelsesordenen.

Hraunflaedi-20-des

Opdateret 19. december kl. 18:30 UTC

Udbruddet fortsætter med at svækkes. Nye luftbilleder af området viser, at der nu er tre åbninger, der bryder ud sydøst for Stóra-Skógfell, ned fra de tidligere fem. Lavaen er for det meste strømmet mod øst fra udbrudsstedet, men der er også en lava-tunge, der flyder mod vest fra regionen nord for Stóra-Skógfell.

Siden udbruddet begyndte, er omkring 320 jordskælv blevet målt over magmakanalerne. Det største jordskælv, med en styrke på 4,1, fandt sted klokken 23:25 mandag. Efter midnat faldt den seismiske aktivitet markant, og siden kl. 12.00 i dag er der kun registreret 10 jordskælv i regionen. Efter udbruddet ved Sundhnúksgíga sænkede landet i Svartsengi sig mere end 5 cm. Tidligere havde landet hævet sig der med omkring 35 cm siden dannelsen af ​​magmakanalen den 10. november. Det er for tidligt at afgøre, om magma vil fortsætte med at samle sig under Svartsengi, og om landet vil begynde at rejse sig igen.

Mens udbruddet fortsætter ved Sundhnúksgíga, er der en øget sandsynlighed for, at flere åbninger kan åbne langs den oprindelige sprække såvel som længere mod nord eller syd. Når man ser tilbage på optakten til udbruddet, afslører det, at der gik cirka 90 minutter mellem de første indikatorer og starten af ​​udbruddet. Derfor kan varslingstiden for nye udluftningsåbninger ved Sundhnúk være meget kort.


Opdateret 19. december kl. 14:30 UTC

Størrelsen af ​​vulkanudbruddet ved Sundhnúksgígar fortsætter med at falde. Lavastrømmen anslås at være omkring en fjerdedel af, hvad den var ved begyndelsen af ​​udbruddet den 18. december, og en tredjedel af den oprindelige sprække er aktiv. Lavafontænerne er også lavere end ved begyndelsen af ​​udbruddet og når omkring 30 meter på deres højeste. Disse tal er baseret på visuelle skøn fra en rekognosceringsflyvning tidligt den 19. december.

Udbruddets udvikling ligner nylige udbrud ved Fagradalsfjall, hvor sprækkerne begynder at trække sig sammen og danne individuelle udbrudsåbninger. I øjeblikket er der omkring fem udbrudsåbninger spredt langs den oprindelige sprække.

Ifølge oplysninger fra videnskabsmænd, der tog på en anden helikopterflyvning med den islandske kystvagt omkring kl. 04:00 UTC i dag, har den samlede længde af sprækkeudbruddet ikke ændret sig meget fra begyndelsen. Der var ringe aktivitet i den sydlige ende af sprækken nær Hagafell, og størstedelen af ​​lavastrømmen er på vej mod øst mod Fagradalsfjall. To vandløb når vest, begge nord for Stóra-Skógfell.

På tidspunktet for offentliggørelsen driver vulkanfanen fra vest og nordvest. Gasforurening kan være mærkbar i Vestmannaeyjar i dag, men ikke andre steder i befolkede områder. Ifølge vejrudsigten kan der blive opdaget gasforurening i hovedstadsområdet sent i aften eller i morgen tidlig.

Et nyt farevurderingskort er under udarbejdelse, og det vil blive offentliggjort senere i dag.

Iceye-19-des-nytt

Amplitudebillede fra en ICEYE-satellit optaget kl. 03:11 i morges (19. december 2023). Foreløbig analyse af dette billede viser den nye eruptive sprække (gul linje) og lavastrøm (farvet område). Læg mærke til, at dæmningerne bygget omkring Svartsengi er tydeligt synlige.

Opdateret 19. december kl. 3:00

Intensiteten af ​​vulkanudbruddet, der startede for omkring fire timer siden, er aftagende. Dette fremgår af seismiske og GPS-målinger. At aktiviteten allerede er faldende er ikke en indikation af, hvor længe udbruddet vil vare, men derimod at udbruddet er ved at nå en tilstand af ligevægt. Denne udvikling er blevet observeret i begyndelsen af ​​alle udbrud på Reykjanes-halvøen i de senere år.

Den eruptive sprække er omkring 4 km lang, med den nordlige ende lige øst for Stóra-Skógfell og den sydlige ende lige øst for Sundhnúk. Afstanden fra den sydlige ende til kanten af ​​Grindavík er næsten 3 km.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge aktiviteten og er i direkte kontakt med civilbeskyttelses- og indsatsenheder i området. Et møde med videnskabsmænd vil blive afholdt i morgen formiddag for at evaluere udviklingen af ​​udbruddet natten over.

Denne nyhed vil blive opdateret kl. 09:00 den 19. december.

Eldgos_19des_stadsetning_0300_DA


Opdateret 19. december kl. 02:10

Ifølge de seneste luftobservationer og seismicitet udvider udbrudsspalten sig mod syd. På tidspunktet for offentliggørelsen var den sydlige ende af sprækken tæt på Sundhnúkur. 

Udbruddet er placeret på digeindtrængningen, der blev dannet i november. Hastigheden af ​​lavaudledning i løbet af de første to timer af udbruddet menes at være på en skala på hundredvis af kubikmeter i sekundet, med de største lavafontæner i den nordlige ende af sprækkerne. 

Lava spreder sig lateralt fra hver side af de nyligt åbnede sprækker. Fra realtids GPS-målinger har betydelig jorddeformation ledsaget åbningen af ​​udbrudssprækkerne. 

Siden midnat den 19. december er niveauet af seismicitet på udbrudsstedet faldet. Derudover tyder estimater af sprækkeforlængelse på, at udbruddet er faldet i intensitet siden det begyndte kl. 22:17 den 18. december.


Opdateret 18. december kl. 23.00

 

Klokken 22:17 i aften begyndte et vulkanudbrud nord for Grindavík på Reykjanes-halvøen. Udbruddet ligger tæt på Sundhnúkagígar, omkring fire kilometer nordøst for Grindavík, og det kan ses på nærliggende webkameraer. Forud for udbruddet skete et jordskælvsværm, der startede kl. 21.00.

 

En kystvagthelikopter vil snart lette for at bekræfte udbruddets nøjagtige placering og størrelse.

Mere information vil snart være tilgængelig.


Opdateret 16. december kl. 14:00 UTC

På nuværende tidspunkt er det for tidligt at sige, om magmaakkumuleringen ved Svartsengi er stoppet, og inflationen er forbi. Deformationshastigheden er faldet noget de seneste dage, men der er brug for flere data for at fortolke den mulige udvikling af aktiviteten i Svartsengi.

Forskere vil fortsætte med at analysere dataene i de kommende dage. 

Et nyt farekort vil blive frigivet onsdag den 20. december, som vil afspejle fortolkningen af ​​de seneste data.


Opdateret 15. december kl. 13:00 UTC

Generelt fortsætter svag seismicitet i det område, der er påvirket af diget, og er for det meste koncentreret nær Hagafell. Siden tirsdag den 12. december er der målt 460 jordskælv, hvoraf 30 var større end M1,0. Det største jordskælv i denne tid var M2,8 nær Hagafell tirsdag morgen. Data fra GPS-stationer og satellitbilleder viser, at løft som følge af ophobning af magma fortsætter omkring Svartsengi. Mens magma fortsætter med at akkumulere i dette område, er yderligere diger eller et udbrud stadig muligt.

Farekortet offentliggjort den 6. december Islandsk kort her nedenfor fortsætter med at være gyldigt indtil 20. december. Forholdene inden for og uden for de afgrænsede farezoner kan ændre sig med lidt advarsel.

Haettusvaedi-13des-png


Opdateret 13. december kl. 11:15 UTC

Området omkring Svartsengi fortsætter med at blæse op. Inflationstakten er faldet noget siden fredag, men den er stadig større, end den var før dannelsen af ​​diget, der rejste under Grindavík 10. november.

Mens magma fortsætter med at samle sig omkring Svartsengi, er yderligere diger eller et udbrud stadig muligt.

Hvis der dannes et andet dige, anses det for at være mest sandsynligt, at det vil følge samme vej som diget den 10. november. Det mest sandsynlige sted for et potentielt udbrud under disse forhold vurderes at være nord for Grindavík i retning af Hagafell og området omkring Sundhnúkagígar. 

Seismisk aktivitet fortsætter på samme niveau som de foregående dage. Den er generelt svag og mest i området omkring Hagafell.


Opdateret 6. december kl. 18:00 UTC

Seneste geodætiske modelleringsresultater tyder på, at magmatilstrømningen til diget, der blev dannet den 10. november, sandsynligvis er ophørt. Chancerne for et udbrud langs diget på dette tidspunkt er derfor faldet betydeligt. Magmaakkumulering fortsætter dog under Svartsengi.  

Den igangværende aktivitet ved Svartsengi, som begyndte i oktober, er endnu ikke slut, og et nyt kapitel kan være begyndt med en øget chance for en ny magmaudbredelse og efterfølgende øget sandsynlighed for et udbrud. 

Som tidligere nævnt blev diget under Grindavík fodret med magma, der akkumuleredes under Svartsengi. Det er sandsynligt, at denne sekvens af begivenheder vil gentage sig. Når man ser på det overordnede mønster med gentagen magma-akkumulering, kan det estimeres, at den næste magma-udbredelse fra Svartsengi kan være i mindre skala end den, der tidligere blev dannet den 10. november. En magma-udbredelse kan vare i flere timer eller dage med en øget risiko på grund af seismisk aktivitet og deformation i den periode. 

Tegn på en magma-udbredelse omfatter en pludselig stigning i seismisk aktivitet og hurtige ændringer i jordens deformation. Disse tegn kan observeres på instrumenter flere timer før magmaudbredelsen sandsynligvis vil udgøre en trussel mod Svartsengi eller Grindavík. Hvis der opstår en magma-udbredelse, vil det islandske meteorologiske kontor straks aktivere indsatsplaner for offentlig sikkerhed. 

Efter en magma-udbredelse øges sandsynligheden for et udbrud. Som nævnt ovenfor er det mest sandsynligt, at magma vil forplante sig fra Svartsengi ind i det tidligere dannede dige den 10. november. Det gør det til det mest sandsynlige område for et udbrud. 

Det er ikke muligt at estimere, hvornår den næste magmaudbredelse vil finde sted. Usikkerheden er betydelig, og en magma-udbredelse kan ske i løbet af de næste par dage eller muligvis efter flere måneder. 

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området tæt og fortsætter med at overvåge tegn på magmaudbredelse og andre ændringer, der kan udgøre yderligere fare i området nær Svartsengi og Grindavík.

Sammenligning af Svartsengi og Krafla brande

I den sidste uge er der registreret cirka 300-500 jordskælv i en 24-timers periode omkring digets indbrud. Det største jordskælv var et M2,7 nær Hagafell fredag ​​aften. Siden midnat i dag er omkring 90 jordskælv blevet detekteret langs diget, alle målte under en M2,0. Størstedelen af ​​den seismiske aktivitet er fortsat koncentreret langs midten af ​​diget i omkring 3-4 km dybde. På grund af nedsynkning i Svartsengi har spændingen i jordskorpen ændret sig. Indtil det tidligere stressniveau er nået, kan det forventes, at mindre seismicitet fortsætter i regionen.

På trods af det seneste fald i seismisk aktivitet i de sidste uger, kan yderligere uroligheder forventes på Reykjanes-halvøen. Eksempler på lignende uroligheder kan ses i Krafla-brandene, der startede i 1975. Over en 10-årig periode var der 20 magmaudbredelser, hvoraf 9 resulterede i et udbrud (se forklarende billede nedenfor). I Krafla-brandene fodrede alle magma-udbredelsen det samme dige, men de varierede i størrelse. En lignende gentagelse kan også observeres i aktiviteten omkring Fagradalsfjall.

De seneste geodætiske modelleringsresultater indikerer, at mængden af ​​magma, der i øjeblikket er akkumuleret under Svartsengi, er betydeligt mindre end volumen akkumuleret før digets indtrængning den 10. november. Når man ser på magma-akkumuleringen og magma-udbredelsen i Krafla-brandene, er det tydeligt, at den største mængden af ​​magma havde ophobet sig i Krafla-calderaen før det første vulkanudbrud. En mindre mængde magma akkumulerede i calderaen, før den næste magma-udbredelse fandt sted. Det kan estimeres, at en lignende udvikling vil ske i forhold til magmaophobning under Svartsengi, og der skal ophobes en mindre mængde magma, før den udløser den næste magmaudbredelse ind i diget. Det er sandsynligt, at langsomt stigende seismicitet vil blive opdaget, før en ny magmaudbredelse finder sted, hvilket indikerer øget tryk under Svartsengi.

Kroflueldar-enska

Billedet viser samspillet mellem dannelsen af ​​diger og løft midt i Krafla-krateret. Det nederste billede viser højden af ​​land inden for Krafla-krateret, mens det øverste viser afstanden mellem Krafla-krateret og urolighederne. (Páll Einarsson og Bryndís Brandsdóttir, 2021)

Opdateret 1. december kl. 16:50 UTC

 

Seismiciteten på halvøen fortsætter med at falde. I de sidste par dage har det automatiske jordskælvslokaliseringssystem registreret relativt få jordskælv, for det meste mikrojordskælv under størrelsesordenen 1. Den seneste seismicitet er koncentreret i området mellem Sýlingarfell og Hagafell, hvor diget højst sandsynligt fødes af magma, der ophobes under Svartsengi. Nogle deformationer detekteres stadig på cGPS-stationerne tæt på diget, men signalet tolkes nu hovedsageligt som skorpens reaktion på den igangværende inflation i Svartsengi-området.

Selvom aktiviteten langs diget og dets omegn nu foregår med meget lav intensitet, fortsætter inflationen, som startede i Svartsengi få dage efter digets dannelse, med et nogenlunde stabilt tempo. Nogle cGPS-stationer omkring Svartsengi og Mt. Þorbjörn viser en langsom faldende tendens, men andre stationer viser stadig en konstant tendens, hvilket tyder på, at indstrømningshastigheden af ​​magma i dybden ikke er reduceret væsentligt.

Processen, der begyndte den 25. oktober med en betydelig seismisk sværm og toppede den 10. november med dannelsen af ​​et 15 km langt magmatisk dige, er ikke slut. Med sikkerhed kan det konstateres, at en fase er startet, hvor et lignende hændelsesforløb kan gentage sig med tiden.

På dette stadium er det dog svært at sige, hvornår den næste energiske indtrængen af ​​magma på lavere dybde kan forekomme, og om den vil forekomme i et lignende område eller ej. IMO fortsætter med at opretholde overvågningen af ​​området på et højt niveau.

 

Opdateret 29. november kl. 17:00 UTC

Den seismiske aktivitet er fortsat langsomt faldende i løbet af de sidste to dage. I går blev der målt omkring 340 jordskælv nær magma-indtrængningen i området øst for Sýlingarfell, og siden midnat i dag er der registreret omkring 150 jordskælv. De fleste af jordskælvene har været mindre end 1,0.

Hævningshastigheden nær Svartsengi har været faldende, men den er stadig i gang med en hastighed på omkring 1 cm pr. dag. Størstedelen af ​​forskydningen i regionen tilskrives i øjeblikket tilstrømning under Svartsengi med en mindre del, der strømmer ind i den magmatiske indtrængning. Med andre ord er deformationen målt og modelleret ved Svartsengi nu meget større end den, der ses nær magma-indtrængningen, men alle deformationssignaler aftager langsomt. Observerede tegn på indstrømning i den magmatiske indtrængen er nu begrænset til området øst for Sýlingarfell. På trods af opbremsningen af ​​seismisk aktivitet og deformation anses et udbrud stadig for at være muligt. Hvis et udbrud forekommer, er det sted, der menes at være mest sandsynligt, øst for Sýlingarfell.

Seng-29-nov

Her er en tidslinje for GPS-stationen Svartsengi (SENG). Den viser bevægelser over de sidste 90 dage i nordlige, østlige og lodrette retninger. Den blå linje markerer magma-indtrængningen fra den 10. november til i dag.

SENG-29-nov-fra-10-nov

Dette billede viser bevægelserne fra stationen siden 10. november og frem til i dag .

Opdateret 27. november kl. 16:30 UTC

Seismisk aktivitet har været relativt stabil de seneste par dage med en daglig rate på omkring 500 jordskælv i området ved det magmatiske dige. Det meste af seismiciteten er fortsat i nærheden af ​​Sýlingarfell og Hagafell. Omkring midnat begyndte en kortvarig seismisk sværm i nærheden af ​​Sýlingarfell og varede i omkring en time. I alt blev der registreret 170 jordskælv i området i 3-5 km dybde. Jordskælvene var næsten alle meget små med én M3.0.

Data fra GPS-stationer og satellitbilleder viser, at stigningen fortsætter i området ved Svartsengi, og deformation er stadig i gang langs og omkring diget. Den forhøjede seismiske aktivitet, der fandt sted omkring midnat, er ikke forbundet med nogen ændringer i den igangværende deformation. Både seismiske data og deformationsdata tyder på, at magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi og strømme ind i den midterste del af diget, som blev dannet den 10. november. Den seismiske sværm, der opstod i nat, kan tyde på stigende tryk i diget.

I lyset af de tilgængelige data og den nyeste analyse anses et udbrud langs diget stadig for sandsynligt, så længe magmatilstrømningen fortsætter. Det vurderes, at området med størst sandsynlighed for et udbrud ligger i den midterste del af diget mellem Hagafell og Sýlingarfell. Farekortet offentliggjort af IMO den 22. november forbliver gyldigt.

Yderligere geodætisk modellering er blevet udført for at rekonstruere udviklingen af ​​diget, som blev dannet den 10. november. Disse nyeste resultater tyder på, at diget i dybden kunne være bredere end oprindeligt vurderet. Den tid, der er nødvendig for at størkne magmaen, der trængte ind i diget, ville derfor blive anslået til at være i størrelsesordenen et par måneder.

Yfirfarnir-skjalftar-27-nov

Dette billede viser gennemgåede jordskælv siden 24. november.

Opdateret 24. november kl. 13:30 UTC

I går blev der målt omkring 650 jordskælv nær digets indtrængning nord for Grindavík, og siden midnat i dag er der registreret knap 300 jordskælv. De fleste af jordskælvene er under M1,0, men det største jordskælv i de sidste to dage var M2,7 nær Hagafell. Den seismiske aktivitet fortsætter med at falde.

Data fra GPS-målinger viser, at deformationen fortsætter nær Svartsengi, og der måles stadig deformation omkring digets indtrængning. Der er dog tegn på, at deformationshastigheden er faldet baseret på data fra den seneste uge. Selvom fortolkningen af ​​deformationsdata er kompleks på dette stadium. Det skyldes, at andre processer, såsom forkastningsbevægelser relateret til jordskælv og den viskoelastiske reaktion fra jordskorpen på uroligheder i området, har indflydelse på deformationssignalerne.

I betragtning af den seneste fortolkning af alle data, fortsætter sandsynligheden for et vulkanudbrud på et eller andet sted langs længden af ​​magma-indtrængningen. Det er muligt, at magma kan dukke op i området mellem Hagafell og Sýlingarfell. Men efterhånden som skorpeafslapning fortsætter med at forekomme, og seismiciteten falder, sammen med et fald i magmatilstrømningen til indtrængningen, mindskes sandsynligheden for et forestående vulkanudbrud med tiden.

Graf-25.-november

Oversigt over seismisk aktivitet fra fredag ​​den 17. november. Den øverste graf viser antallet af jordskælv i timen, og den nederste graf viser antallet af jordskælv pr. dag. Virkningerne af stærk vind og kraftige havdønninger på Reykjanes-halvøen den 21. og 22. november er tydelige i færre registrerede jordskælv på grund af reduceret følsomhed af det seismiske netværk i det tidsrum.


Opdateret 23. november kl. 12:30 UTC

Den 21. november blev der registreret cirka 300 jordskælv i området for magma-indtrængningen. Fra midnat den 22. november til kl. 18.00 UTC samme dag var der registreret omkring 100 jordskælv i samme region, hvilket er betydeligt færre end de seneste dage. Derudover er intensiteten af ​​jordskælv over størrelsesordenen 2,0 faldet. I perioden med hårdt vejr den 21. og 22. november blev der arbejdet på at vurdere, hvordan vejrforhold og havdønninger påvirker IMO’s overvågningssystemer.

Magma-tilstrømningshastigheder og skorpejusteringer relateret til dannelsen af ​​indtrængen fortsætter med at falde. Derudover fortsætter jordskorpeløftet nær Svartsengi i et lignende tempo. Geodetiske modeller baseret på data fra 21. november tyder på, at tilstrømningen til intrusionen er størst nær Sundhnúkur-kraterrækken, omkring 4 km nordøst for Grindavík. Mindre overfladeforskydninger er påvist inden for graben-regionen i og omkring Grindavík.

Sandsynligheden for et vulkanudbrud på et eller andet sted langs længden af ​​magma-indtrængningen består. Det er muligt, at magma kan dukke op i området mellem Hagafell og Sýlingarfell. Men efterhånden som skorpeafslapning fortsætter med at forekomme, og seismiciteten falder, sammen med et fald i magmatilstrømningen til indtrængningen, mindskes sandsynligheden for et forestående vulkanudbrud med tiden.

Baseret på de seneste data og i betragtning af aktivitetsudviklingen siden 10. november er sandsynligheden for et pludseligt udbrud i Grindavík byområde dagligt faldende, og den vurderes i øjeblikket som lav. Det kan antages, at nyligt anbragt magma under Grindavík er størknet delvist, hvilket reducerer sandsynligheden for, at magmaen når overfladen inden for bygrænsen. Vi understreger dog, at muligheden for et vulkanudbrud på et tidspunkt i længden af ​​indtrængen, især mellem Hagafell og Sýlingarfell, forbliver plausibel.

Det er tydeligt, at der er en stærk sammenhæng mellem jordskorpehævningen i Svartsengi-regionen og den pludselige, indledende udbredelse af magma-indtrængningen den 10. november. Modeller indikerer, at magmaen i reservoiret under Svartsengi kan være strømmet østpå mod Sundhnúkur-kraterne og efterfølgende dannet den 15 km lange vulkanske indtrængen. Mens jordskorpeløftet i Svartsengi fortsætter, forventes det, at den akkumulerende magma igen kan strømme mod øst, hvilket potentielt genaktiverer indtrængen. Det er også muligt, at der kan dannes en magma-indtrængning vest for magmakroppen, der akkumuleres under Svartsengi. Forstadier til en sådan hændelse vil omfatte udtalt seismicitet og hurtige jordforskydninger, som begge overvåges nøje af IMO kontinuerligt.


Opdateret 21. november kl. 15:30 UTC

 

Siden midnat i dag er der registreret 165 jordskælv på grund af de igangværende vulkanske uroligheder, alle under størrelsesordenen 2,0 i størrelse. Niveauet af seismicitet i dag er betydeligt lavere end i de seneste dage, hvor der blev registreret 1.500-1.800 jordskælv hver dag. Det kan forventes, at det intense vejr, der påvirker landet, har betydning for følsomheden af ​​det seismiske overvågningssystem til at detektere de mindste jordskælv, hvilket gør det svært at vurdere, om den seismiske aktivitet generelt er faldende.

Deformationen i forbindelse med magma-indtrængningen, der blev dannet den 10. november, fortsætter. Ligeledes fortsætter jordskorpehævningen nær Svartsengi. Hastigheden af ​​hævningen ved Svartsengi har været næsten den samme i løbet af de seneste 24 timer.

I samarbejde med specialister fra Islands Universitet fortsætter IMO med at overvåge området så effektivt som muligt, idet de konstant revurderer og fortolker de modtagne data.

Som før nævnt har IMO øget overvågningen i og omkring Grindavík og området omkring Hagafell. Effektiviteten af ​​denne overvågning afhænger af jordskælvets høje følsomhed og GPS-målinger i realtid, som er meget afhængige af vejrforholdene. Givet vejrudsigten for de næste to dage, som indikerer nedbør og betydelig vind, kan det forventes, at både seismisk overvågning og realtids GPS-observationer vil blive påvirket. Havbølger skaber også mikroseismer, der overvælder lavfrekvente detektionskapaciteter af seismometre på Reykjanes-halvøen. Tåge og haglbyger kan også påvirke den visuelle bekræftelse af et udbrud, hvilket øger overvågnings- og vurderingsusikkerheden.

 

Opdateret 20. november kl. 13:20 UTC

Siden midnat i dag er over 700 jordskælv blevet opdaget i området for magma-indtrængningen, hvoraf det største var 2,7 på Richterstyrken nær Hagafell. 

I de seneste dage er der målt mellem 1.500 og 1.800 daglige jordskælv i regionen, hvor den største hændelse registrerede en styrke på 3,0 sidste fredag ​​(17. november). Baseret på radarbilleder fra 18. og 19. november 2023 viser det seneste interferogram af magma-indtrængningen og det omkringliggende område en betydelig jordskorpeløft i nærheden af ​​Svartsengi. Det nyligt behandlede interferogram blev gennemgået af eksperter i weekenden (18. – 19. november) fra det islandske meteorologiske kontor, Islands Universitet og Department of Civil Protection and Emergency Management. Resultaterne blev også diskuteret på dagens statusmøde, afholdt i IMO. Den hurtige, igangværende løft tæt på Svartsengi sker i det samme område, hvor stigningen blev målt før magma-indtrængningen dannede den 10. november. Geodætiske modeller udledt af satellitbilleder viser, at løftningen i Svartsengi-området er betydeligt hurtigere end tidligere. Generelt, når der dannes en magma-indtrængning, sker nedsynkning over indtrængningens midterlinje, som det ses i Grindavík, med tegn på landhævning, der kan ses ved siden af ​​indtrængningen. Skorpehævning i Svartsengi-regionen på grund af magma, der akkumuleres i dybden, har været målbar, siden indtrængen begyndte at dannes den 10. november. Oprindeligt var opløftningstegnet påvirket af dannelsen af ​​indtrængen, men nu er dominansen af ​​dyb magma-genopladning tydelig.

Det klare tegn på jordskorpeløft i Svartsengi-regionen ændrer ikke på sandsynligheden for et udbrud fra magma-indtrængningen. Dette vurderes blandt andet ud fra, at jordskorpen over magma-indtrængningen er meget svagere end skorpen over hævningsområdet tæt på Svartsengi. Så længe der ikke er signifikant seismicitet i Svartsengi-regionen, er der ikke stor sandsynlighed for et udbrud på det sted. Desuden vurderes et udbrud stadig mere sandsynligt fra indtrængningen, især hvis der er en pludselig, stor indstrømning af magma ind i indtrængningen.

Vores overvågnings- og farevurderingsforberedelser er stadig baseret på den antagelse, at situationen kan ændre sig pludseligt med lidt advarsel. Det islandske meteorologiske kontor vil i tæt samarbejde med eksperter fra Islands Universitet fortsætte med at overvåge området tæt med det mål løbende at fortolke og evaluere alle tilgængelige overvågningsobservationer.

20-nov-vincent

COSMO-Skymed interferogram spænder over 24 timer mellem 18-19 november kl. 06:41. Det brede opløftningssignal, der er synligt i orange/rødt omkring Svartsengi, er tegn på, at en dyb oppustning (>5 km) finder sted.

Opdateret 18. november kl. 15:00 UTC

Seismicitet relateret til magma-indtrængen, der pludselig blev dannet for en uge siden, forbliver høj og konstant. Cirka 1.700 jordskælv er blevet registreret i de sidste 24 timer, 1.000 af dem er registreret siden midnat. Det største jordskælv i løbet af de sidste 24 timer havde en styrke på 2,8 og fandt sted nær Hagafell, 3,5 km NNE for Grindavík.


Opdateret 17. november kl. 12:00 UTC

Seismiciteten relateret til magma-indtrængningen, der pludselig blev dannet for en uge siden, forbliver høj og konstant, selvom aktivitetsniveauet er væsentligt lavere end 10. – 12. november 2023. Der er registreret ca. 2.000 jordskælv inden for de sidste 24 timer, med mest aktivitet i et område nord for Hagafell, mod Sundhnúkar-kraterne. Det meste af seismiciteten er mikrojordskælvsaktivitet omfattende jordskælv under M 1. Det største jordskælv i løbet af de sidste 24 timer fandt sted kl. 06:35 nær Hagefell; den havde en størrelsesorden på 3,0.

Ifølge GPS-målinger fortsætter jorddeformationen, men med en faldende hastighed. De seneste geofysiske modeller baseret på GPS-data og satellitbilleder indikerer, at de største bevægelser i magma-indtrængningen finder sted nord for Grindavík, nær Hagafell. Hvis det lykkes magma at nå overfladen, menes Hagafell at være det bedste sted for et udbrud.

Indsynkning over magma-indtrængningen forbliver aktiv, selvom målinger viser en lille opbremsning fra dag til dag. På nuværende tidspunkt viser GPS-stationer placeret i og omkring Grindavík, nær midten af ​​indsynkningszonen, omkring 3-4 cm indsynkning om dagen.

Baseret på fortolkningen af ​​de seneste data og modelresultater er et vulkanudbrud fortsat sandsynligt, med den største sandsynlighed for, at det starter nord for Grindavík nær Hagafell.

Grindavik_situation_map_20231116_DA

Et kort, der viser omfanget af nedsynkningen over magma-instruktionen i og omkring Grindavík. En GPS-station (GRIC) placeret nær midten af ​​synket har registreret et samlet synkning på 25 cm siden begyndelsen af ​​hændelsen.

 


Opdateret 16. november kl. 17:50 UTC

I løbet af de sidste par dage har seismiciteten nær magma-indtrængningen været relativt stabil. Fra kl. 17.00 i dag er der registreret omkring 1.400 jordskælv siden midnat, hvoraf det største er 2,9 i styrke, opstået nær Hagafell lige efter kl. 13.00. De fleste af jordskælvene var under størrelsesordenen 2, med den højeste koncentration af aktivitet nær Hagafell.

Deformation relateret til magma-indtrængningen bliver fortsat målt, selvom den er aftaget lidt siden i går. De seneste modeller, afledt af GPS-målinger og satellitdata, tyder stadig på, at de største bevægelser af magma-indtrængningen er nord for Grindavík nær Hagafell. Hvis magma formår at bryde igennem til overfladen, er det højst sandsynligt, at det sker i Hagafell-regionen.

Tidligt i dag blev svovldioxid (SO 2 ), en type vulkansk gas, målt fra et borehul ved Svartsengi, der ligger lige nord for Þorbjörn. Boringen strækker sig mod øst til betydelig dybde mod Sundhnúkur-kraterrækken. Grunden af ​​borehullet når derfor tæt på det sted i skorpen, hvor magma-indtrængningen er lokaliseret. Yderligere gasmålinger vil blive gennemført i morgen den 17. november. Detekteringen af ​​vulkansk gas fra et sådant borehul er en anden uafhængig bekræftelse af tilstedeværelsen af ​​magma nord for Hagafell, som indikeret af seismisk aktivitet og geofysiske modelleringsresultater.

Sandsynligheden for et udbrud er fortsat høj. Overvågning fortsætter for tegn på overfladisk seismicitet og pludselige jordskorpebevægelser, som kan være forløbere for magma, der bryder sin vej til overfladen. I skrivende stund var der ikke observeret sådanne tegn.


Opdateret 15. november kl. 11:30 UTC

Siden midnat er der målt omkring 800 jordskælv, de fleste af dem midt på magmadiget ved Sundhnúk i omkring 3-5 km dybde. Seismisk aktivitet har været konstant siden 11. november . Det primære overvågningsfokus på seismisk aktivitet er fortsat i området omkring diget og Grindavík.

Deformationsmålinger viser fortsat deformation i området. De stemmer overens med magma, der stadig strømmer ind i diget. En del af magmadiget ser ud til at størkne, især i kanterne, men ikke ved magmaindstrømningen, som menes at være nær Sundhnúk.

Målinger af svovldioxid (SO 2 ) ser ud til at vise svingende afgasning på grund af magmadiget, men yderligere målinger er nødvendige for bekræftelse. Analyse af disse data er i øjeblikket i gang i samarbejde med Chalmers Universitet i Sverige.

Det fiberoptiske kabel fra HS Orka, der løber fra Svartsengi vest for Þorbjörn til Arfadalsvík, bliver brugt som en kontinuerlig seismisk målelinje med høj følsomhed. Dette er en ny teknologi, der har udviklet sig i de senere år, og som nu bruges som yderligere målinger i samarbejde med HS Orku og ETH i Schweiz.

Generelt ser situationen ud til at være uændret siden i går. Sandsynligheden for et udbrud anses stadig for høj. I tilfælde af et udbrud er den mest sandsynlige placering ved magmadiget.


Opdateret 14. november kl. 19:20 UTC

Tidligere på ugen installerede IMO-specialister to DOAS-fjernmålingsinstrumenter på Húsafell. Disse instrumenter kan måle tilstedeværelsen og mængden af ​​SO2 i atmosfæren. Et af DOAS-instrumenterne detekterede SO2 i går og i dag ved den nydannede graben, der ligger mellem Sundhnúkagígar og Grindavík. På grund af den lave mængde dagslys kan målingerne være upræcise, og det tog tid at gennemgå dataene og fortolke dem. I de sidste to dage har østenvinde været fremherskende i området, så det kan ikke udelukkes, at den seneste stærk seismicitet har forårsaget frigivelsen af ​​SO2 fra under Fagardalsfjall, da magma på det sted endnu ikke er størknet siden udbruddet i juli 2023 .

Det er svært at vurdere dybden, hvorfra SO2 frigives, da processen er påvirket af magmatryk. Det menes dog, at magmaen skal være i de øverste hundrede meter af skorpen, for at SO2 kan frigives. Dette er en af ​​grundene til, at DOAS-instrumenterne er blevet placeret tæt på Grindavík.

DOAS (Differential Optical Absorption Spectrometer) er et værktøj, der kan detektere svovldioxid i atmosfæren. Metoden er afhængig af synligt lys, som bevæger sig gennem atmosfæren, rammer en sensor i måleapparatet, som derefter analyseres for bestemte farver (bølgelængder), der mangler i spektret. Svovldioxid absorberer visse bølgelængder af lys, hvilket betyder, at lys rammer måleinstrumentet på en anden måde, hvis der detekteres SO2. Sonden scanner visse dele af himlen, og den giver information om koncentrationen af ​​svovldioxid i det scannede område. DOAS-målinger kræver dagslys for at fungere, så det kan være udfordrende at betjene sådanne instrumenter om vinteren i Island.


Opdateret 14. november kl. 12:40 UTC

Siden midnat den 14. november har over 700 jordskælv været lokaliseret langs orienteringen af ​​magma-indtrængningen, hvoraf det største var M 3.1 nær Hagafell. I aftes, 13. november, fandt stress-udløst seismicitet sted tæt på Kleifarvatn, hvor det største jordskælv registrerede M 3,8 kl. 21:09 UTC. I dag forekommer de fleste jordskælv langs magma-indtrængningen, hvor størstedelen er mikrojordskælv, almindeligvis i brænddybder på 3 til 5 km.

Deformationsmålinger, herunder luftobservationer i høj opløsning, satellitradarbilleder og jordbaserede GPS-observationer afslører fortsatte, igangværende jordbevægelser på grund af den igangværende dannelse af magma-indtrængningen. Disse resultater er i overensstemmelse med fortsat, omend meget lavere magmatilstrømning til området for indtrængningen.

Mellem 12. og 13. november er tilstrømningen estimeret til 75 m 3 / s, og den gennemsnitlige dybde til toppen af ​​magma-indtrængningen menes at være omkring 800 m. Tilløbs- og dybdeestimaterne er afledt af modelbaserede beregninger, og de er behæftet med usikkerhed.

I hele denne periode med vulkansk uro har fokus været kontinuerlig overvågning af seismicitet og jorddeformation i Grindavík – Svartsengi-regionen. For at fremme vores overvågningsmuligheder har vi installeret yderligere GPS-stationer i og omkring Grindavík. De seneste målinger fra disse stationer viser, at den graben-lignende formation stadig dannes og er mekanisk aktiv. For at øge vores evne til at advare om et udbrud har vi desuden installeret jordbaserede SO2-detektorer, der har udsigt over Grindavík og syd for Sundhnúkur.

Sammenfattende er sandsynligheden for et udbrud fortsat høj. Hvis der opstår et udbrud, vil det mest sandsynlige sted være langs retningen af ​​magma-indtrængningen, begyndende som et sprækkeudbrud.


Opdateret 13. november kl. 16:20 UTC

 

Seismiciteten langs magma-indtrængningen fortsætter, selvom størrelsen og intensiteten af ​​aktiviteten er aftagende. Siden midnat i dag den 13. november er der blevet registreret omkring 900 jordskælv. Den seismiske aktivitet er koncentreret om området for indtrængen mellem Sundhnúkur og Grindavík i en dybde på omkring 2-5 km.

Faldende hastigheder for jorddeformation ses i GPS-data fra Grindavík. Satellitradarresultater viser en graben-lignende formation, der skærer gennem en del af Grindavík. Denne funktion blev først identificeret af IMO i satellitradarbilleder tidligt den 11. november.

Bylgjuvixlm-13-nov-michelle

 

Dette stigende COSMO-SkyMed (CSK) interferogram dækker tidsperioden 3-11 november og viser et omfattende deformationsfelt relateret til diget intrusion, der begyndte om eftermiddagen den 10. november i Reykjanes-Svartsengi vulkanske system. Dette CSK-interferogram og det forrige (spænder fra 2.-10. november) understøttede den vanskelige beslutning, som Civilbeskyttelsen traf om at evakuere byen Grindavík sent fredag ​​aften. Det muliggjorde også modellering af dimensionerne af digets indtrængning (den 11. november), hvilket gav en median digelængde på 15 km og topdybde på mindre end 1 km under overfladen. Billederne viser over 1 m jordforskydning i den vestlige del af Grindavík, forårsaget af udbredelsen af ​​magma-indtrængningen. Fra geodætiske modelleringsresultater konkluderer vi, at (pr. 12. november) det største område med magma-opstrømning er hentet tæt på Sundhnúkur, 3,5 km nord-nordøst for Grindavík.

Ny geodætisk modellering udføres i øjeblikket ved hjælp af et ICEYE-interferogram og GNSS-observationer, der strækker sig over de sidste 24 timer, for bedre at vurdere den igangværende aktivitet og give et estimat af de nuværende magma-tilstrømningshastigheder.

Ifølge vores seneste skøn er vurderingen af ​​vulkanfare i og omkring Grindavík uændret fra den 12. november. Alle overvågningssystemer overvåges tæt i realtid, især nær Grindavík, for tegn på pludselige ændringer. Overvågningsteamet for naturfarer hos IMO arbejder med maksimal overvågning, mens Department of Civil Protection and Emergency Management koordinerer kortvarig, midlertidig adgang til Grindavík i dag, 13. november.

13-nov-enska-blar-litur

Skøn over de lodrette forskydninger forårsaget af diget under dets indledende udbredelse fra fredag ​​eftermiddag til lørdag morgen. Forskydningerne blev estimeret ved at kombinere ICEYE og COSMO-SkyMed pixel offset tracking resultater.


Opdateret 12. november kl. 12:30 UTC

 

Siden morgenen den 11. november har seismisk aktivitet relateret til magma-indtrængningen været nogenlunde konstant. Siden midnat den 12. november er der registreret omkring 1000 jordskælv i diget, og alle har været under M3,0 i styrke. Den mest seismiske aktivitet har fundet sted i regionen nord for Grindavík. De fleste af jordskælvene er i en dybde på 3-5 km svarende til den nederste del af digets indtrængning.

GPS-målinger, der dækker de seneste 24 timer, viser, at deformationen i forbindelse med digeindtrængningen, der blev dannet fredag ​​den 10. november, er aftaget. Dette kan være en indikation af, at magma bevæger sig tættere på overfladen, nye modeller vil blive kørt, så snart nye data kommer ind for at opdatere modellen.

Det var en fælles vurdering fra mødet, baseret på de seneste data, at der er plads til midlertidige foranstaltninger under kontrol af Department of Civil Protection and Emergency Management for at indsamle fornødenheder til beboerne og varetage akutte ærinder i Grindavík og omegn. areal. Under sådanne operationer er det nødvendigt at øge områdets årvågenhed gennem yderligere overvågning med det formål at forbedre påvisningen af ​​magma, der når overfladen. Det var forskernes opfattelse, at det ville være tilrådeligt at påbegynde disse operationer med det samme, da usikkerheden om begivenhedens fremskridt vokser, som dagen skrider frem. Den endelige beslutning om, hvorvidt disse handlinger vil blive truffet, og deres gennemførelse er i hænderne på den offentlige sikkerhed og politimesteren på Suðurnes.

I lyset af denne fælles vurdering har politimesteren i Suðurnes besluttet at tillade indbyggere at dele af et begrænset område i Þorkötlustaðahverfi, og det er kun for at hente vitale genstande, kæledyr og husdyr. Dette vil blive organiseret og kontrolleret af politiet. Denne tilladelse gælder kun for Þorkötlustaðahverfi. Bemærk, en særlig operation er i gang med at hente alle heste i området nord for Austurver.  

 

 

Denne nyhed er blevet opdateret siden de seneste oplysninger fra politimesteren i Suðurnes.
Opdateret 11. november kl. 18:30 UTC

Klokken 18.00 i dag, den 11. november, afsluttedes et statusmøde mellem forskere ved det islandske meteorologiske kontor, Islands Universitet og Institut for Civilbeskyttelse og Beredskab. Formålet med mødet var at diskutere de seneste målinger af seismicitet og jorddeformation i Grindavík-regionen, udover at gennemgå de nyeste geofysiske modeller og farevurderinger. Fra kombinerede vurderinger af satellitradarbilleder, jordbaserede GPS-målinger og seismicitet blev det konkluderet, at den igangværende digeindtrængen udgør en alvorlig vulkansk fare. 

Ud fra geofysiske modeller af digets indtrængning vurderes det, at indtrængningen forplanter sig langsomt opad, idet magma menes at være 800 m under overfladen. Den nøjagtige placering af et muligt udbrudssted er ukendt, men digets 15 km længde og orientering giver en god indikation af mulige kilder. Den overordnede vurdering fra statusmødet var, at sandsynligheden for et vulkanudbrud er høj, og at et udbrud kunne være muligt på en tidsskala på blot dage. Baseret på digets udstrækning kunne magma dukke op fra dens sydlige del, lige uden for Grindavik. Derfor er sandsynligheden for et ubådsudbrud også steget, så der skal forberedes mulighed for eksplosiv aktivitet. Der er defineret et fareområde ud fra digets placering, som vist på kortet.

Kort-ragnar-enska-11-nov

Statuskort, der viser placeringen af ​​digets indtrængen baseret på kombineret satellitradarbilleder, GPS-målinger og geofysisk modellering.

Opdateret 11. november kl. 12:00

 

Siden midnat er der målt omkring 800 jordskælv i den region, hvor magma-indtrængningen finder sted. Jordskælvets aktivitet er aftaget en smule de seneste timer, men den er fortsat høj. De fleste af de seneste jordskælv har fundet sted tæt på Grindavík, hvor den sydvestlige ende af det magmatiske dige skønnes at være placeret.

Analyse af jordskælvene fra i dag og i går er i gang. Målet med dette arbejde er bedre at forstå udviklingen af ​​magma-indtrængningen. I øjeblikket tyder data på, at magma-indtrængningen strækker sig fra Stóra-Skógsfell i nord til Grindavík i syd, hvor den strækker sig under havet. I overensstemmelse med de seneste foreløbige modeller, ved hjælp af de seneste satellitdata indsamlet i aftes, er den laveste dybde af toppen af ​​magma-indtrængningen nord for Grindavík 1,5 km. Fælles fortolkning af jord- og satellitmålinger indikerer, at størrelsen af ​​magma-indtrængningen og hastigheden, hvormed den bevæger sig, er flere gange større, end der tidligere er blevet målt på Reykjanes-halvøen. Vores vurdering er, at et udbrud, hvis det skulle ske, vil stamme fra den nordlige side af magma-indtrængningen. Det betyder, at der er større sandsynlighed for, at et udbrud begynder tæt på Sundhnjúkagígur.

Forskere mødes regelmæssigt for at fortolke dataene og opdatere de nyeste modeller og farevurderinger. Der afholdes et møde for journalister kl. 12.00 i Institut for Civilbeskyttelse og Beredskab. De nuværende forhold og fremtidige scenarier vil blive diskuteret.

Sandsynligheden for et vulkanudbrud i den nærmeste fremtid vurderes at være betydelig.

 

Skjalftavirkni_1011_1111

Gennemgået jordskælv siden kl. 21 i nat.

Opdateret 10. november kl. 23:30

 

Der er sket væsentlige ændringer i den seismiske aktivitet målt nær Sundhnjúkagígar nord for Grindavík og deformation observeret på Reykjanes-halvøen i eftermiddag. Den seismiske aktivitet har bevæget sig sydpå mod Grindavík. Baseret på hvordan den seismiske aktivitet har udviklet sig siden kl. 18.00 i dag, sammen med resultater fra GPS-målinger, er der en sandsynlighed for, at en magma-indtrængning har strakt sig under Grindavík. I lyset af dette resultat har politimesteren i Suðurnes i samarbejde med civilbeskyttelsesmyndighederne besluttet at evakuere Grindavík. Et nødniveau for civilbeskyttelse er nu i kraft. Dette er ikke en nødevakuering. Beboere i Grindavík rådes til at gå forsigtigt frem.

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at afgøre præcist, om og hvor magma kan nå overfladen. Noget tyder på, at en betydelig mængde magma bevæger sig i et område, der strækker sig fra Sundhnjúkagígum i nord mod Grindavík. Mængden af ​​involveret magma er betydeligt mere end hvad der blev observeret i de største magma-indtrængninger i forbindelse med udbruddene ved Fagradalsfjall. Yderligere data indsamles for at beregne modeller, der giver et mere præcist billede af magma-indtrængningen. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige, hvornår dette arbejde vil være afsluttet.


 

Opdateret 10. november kl. 20.00

 

Den seismiske aktivitet, der i øjeblikket måles ved Sundhnjúkagígar, forekommer inden for et område omkring 3 km nordøst for Grindavík. De laveste jordskælv, der er målt nu, er i en dybde på omkring 3-3,5 km.

De tegn, der kan ses nu ved Sundhnjúkagígar, ligner dem, der blev set på tærsklen til det første udbrud ved Fagradalsfjall i 2021 og minder meget om den seismiske aktivitet, der blev målt omkring en måned før det udbrud. Det mest sandsynlige scenarie nu, når man tager den aktivitet i betragtning, der kulminerede i begyndelsen af ​​den 19. marts 2021 , er, at det vil tage flere dage (i stedet for timer) for magma at nå overfladen. 

Samsett-mynd-10-nov

 

Jordskælv den 10. november (indtil kl. 18.48). Det islandske meteorologiske kontors seismiske netværk er vist med trekanter. Fire seismiske stationer omkring den aktuelle seismiske aktivitet har vist en stor stigning i rysten siden kl.

Opdateret 10. november kl. 18.30

 

Nationalkommissæren for det islandske politi har i samråd med politichefen i Suðurnes erklæret en civilbeskyttelses-alarmfase på grund af den intense jordskælvsværm, der startede kl. 15 i dag ved Sundhnjúkagígar, nord for Grindavík. Der er mulighed for større jordskælv, end man hidtil har oplevet, og dette hændelsesforløb kan føre til et udbrud. Civilbeskyttelsesberedskabsfasen betyder, at risikoen er stigende, og der bliver truffet foranstaltninger for at sikre den største sikkerhed for dem, der bor/opholder sig i området. Dette gøres ved at øge forholdsreglerne i det relevante område.

Flyfarvekoden er blevet forhøjet til orange (øget uro med øget sandsynlighed for udbrud). IMO følger situationen nøje. Beboere opfordres til at følge informationen på Almannavarnir .


 

Opdateret 10. november kl. 14.00

 

Tidligere i dag, klokken 12:44, opstod et jordskælv med en styrke på 4,1 nær Sýlingarfell, vest for Sundhnjúkagígar. Kraterne ligger omkring 2-3 km nordøst for Grindavík. En tæt sværm af jordskælv begyndte omkring klokken 07.00 i morges i samme område, og der er registreret næsten 800 jordskælv siden midnat, heraf 9 større end 3. Jordskælvenes dybde er omkring 5 km. Sådanne jordskælvsværme er tidligere blevet registreret i dette område. Det kan ikke udelukkes, at den seismiske aktivitet nær Sundhnjúkagígar skyldes magmabevægelser i dybden.

Magmaophobning fortsætter nær Þorbjörn i samme dybde og med samme hastighed som før. Det er ledsaget af sværmlignende seismisk aktivitet, som det blev bemærket i går og i morges. Mens magmaakkumulering fortsætter, kan der forventes igangværende seismisk aktivitet på grund af stressfrigivelse i området. Jordskælv op til størrelsesordenen M5,5 kan forventes i sådanne sværme, og den seismiske aktivitet kan skifte mellem områder. På dette stadium er der ingen indikationer på, at magma tvinger sig vej til overfladen.

Yfirfarnir-skjalftar-10-nov

 

Gennemgået jordskælv siden midnat

Opdateret 9. november kl. 12:20

 

Omkring 1400 jordskælv er blevet registreret i de sidste 24 timer. Seismisk aktivitet steg fra midnat, og SILs seismiske netværk har detekteret syv jordskælv over M4.0 siden da. Det største jordskælv målte M4,8 klokken 12:46. Det lå vest for Þorbjörn. Det er det største jordskælv siden aktiviteten begyndte den 25. oktober. Syv jordskælv M4.0 eller større i størrelse blev målt i området fra Eldvörp til området øst for Sýlingarfell. Mens ophobningen af ​​magma fortsætter, kan der forventes seismisk aktivitet på Reykjavík-halvøen, fordi magma-indtrængningen forårsager øget spænding i området.

Ifølge GPS-data ved midnat fortsætter stigningen i området. GPS-dataene bliver gennemgået i forhold til den seismiske aktivitet i aften. Siden inflationens begyndelse og frem til i dag har stigningen været nogenlunde jævn, selvom der er observeret en acceleration af processen mellem dage. Den seismiske aktivitet i nat og i morges er et eksempel på denne episodiske seismiske aktivitet, der kan forventes, mens magmaakkumulering er i gang. At der nu er større jordskælv end tidligere i området, betyder ikke nødvendigvis en øget hastighed af magma-akkumulering.

9-nov-mynd

 

Gennemgået jordskælv siden midnat i nat

Opdateret 8. november kl. 14.40

 

Cirka 1200 jordskælv er blevet målt i de sidste 24 timer, de fleste af dem i området mellem Þorbjörn og Sýlingafell, svarende til dagen før. Det største jordskælv var M3.4 kl. 12.31 i nat, lige syd for Þorbjörn. Den seismiske aktivitet fortsætter i samme dybde som før. Det er sandsynligt, at seismisk aktivitet vil fortsætte og være episodisk i intensitet, mens magmaakkumulering er i gang. 

Opløftningen fortsætter med samme hastighed som før ifølge satellit- og GNSS-data. Interferogram (InSAR) for perioden 28. oktober – 6. november, der viser næsten lodret bevægelse, bekræfter dette, men det viser også forskydninger på grund af fejlbevægelser forbundet med den seismiske aktivitet. Opdaterede modeller baseret på de samme data estimerer, at magma fortsætter med at akkumulere i en vandret tærskel i en dybde på omkring 5 km, og siden begyndelsen af ​​inflationsbegivenheden (27. oktober) er den gennemsnitlige tilstrømning estimeret til omkring 5 m 3 /s (usikkerhed er ±2 m 3 /s)

Bylgjuvixlm-8-nov-uppfaerd

 

Interferogram (InSAR) for perioden 28. oktober – 6. november viser, at deformationen i den periode er omkring 7 cm. SW for bjerget Þorbjörn er en offset i deformationssignalet forårsaget af fejlbevægelser fra jordskælv.

Opdateret 7. november kl. 13:30

 

Der har været omkring 900 jordskælv i de sidste 24 timer, de fleste af dem i området mellem Þorbjörn og Sýlingafell. Det største jordskælv var M2,9 og fandt sted omkring klokken 7 i morges. Den seismiske aktivitet forbliver på samme dybde som før.

Ifølge satellitdata behandlet omkring kl. 17 i går og dækker perioden mellem 4.-6. november, bekræfter det, at stigningen fortsætter omkring Þorbjörn. De samme data viser ingen tegn på magmaakkumulering i Eldvörp eller nær Sýlingarfell, øst for Svartsengi, hvor seismisk aktivitet er blevet målt i de seneste dage.

Magmaophobning fortsætter i en dybde på omkring 5 km i NW for Þorbjörn. Hvis den 27. oktober betragtes som startdagen for inflationsbegivenheden indtil i dag, har stigningstakten været nogenlunde konstant, selvom der er observeret en acceleration af processen mellem dage. Det er sandsynligt, at seismisk aktivitet vil fortsætte og være episodisk i intensitet, mens magmaakkumulering er i gang.  

Yfirfarnir-skjalftar-7-nov

 

Gennemgået jordskælvssteder siden den 6. november og i dag indtil kl.

Opdateret 6. november kl. 13:15

 

I de sidste 24 timer er omkring 1300 jordskælv blevet opdaget på Reykjanes-halvøen, hvoraf tre jordskælv var over M3. Det største jordskælv var M3,6 i morges og fandt sted 3 km NØ for Þorbjörn-bjerget.

Deformationsdata viser, at stigningen fortsætter i området, og der er indikationer på GNSS-observationer om en stigning i inflationsraterne siden 3. november. Siden starten af ​​inflationen er stigningen ved GNSS-stationen ved Þorbjörns bjerg nået 7 cm. Deformationen er forårsaget af en indtrængning af tærsklen på omkring 5 km dybde. Modellering, baseret på data siden 27. oktober, indikerer, at volumenændringen forbundet med denne inflationsbegivenhed har nået næsten det dobbelte af volumenændringen forbundet med de fire tidligere inflationsbegivenheder i samme område mellem 2020-2022. Indstrømning af magma/magmatiske væsker ind i karmlegemet er estimeret til ca. 7 m3/s, hvilket er ca. fire gange større end den højeste tilstrømning, der er estimeret under tidligere inflationsbegivenheder her.

Mens inflationen fortsætter, kan øget seismicitet i området forventes fra yderligere stressændringer induceret i skorpen. 

6-nov-2023

Data fra GNSS station ved Mt. Þorbjörn. Grafen nederst viser stigningen.

 

Opdateret 4. november kl. 23:30

 

Efter klokken 17.30 i går faldt den seismiske aktivitet betydeligt. I de sidste 12 timer er der registreret omkring 900 jordskælv, alle under M3.0. Aktiviteten efter midnat har primært været placeret ved Sundhnjúkagígar – NØ for Þorbjörn, samt vest for Eldvörp.

Seismiciteten er faldet betydeligt siden i går, men udviklingen af ​​jordskælvets størrelse, antallet af jordskælv og deres placering er sammenlignelig med udviklingen, der tidligere er set relateret til magma-akkumulering i nærheden af ​​Þorbjörn.

De seneste deformationsdata viser, at løftningen fortsætter i området. Denne hævning menes at skyldes magmaophobning NV for Þorbjörn i 4-5 km dybde. Mens denne magma-akkumulering fortsætter, kan øget seismicitet i området forventes fra øgede spændinger i skorpen. Stenfald kan forekomme efter store jordskælv, så der skal udvises forsigtighed ved stejle skråninger.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området tæt og mødes med civilbeskyttelsesagenturet for at diskutere situationen. Tegn på magma, der kommer mod overfladen, vil fremstå som øget, lavere seismicitet og hurtig skorpedeformation ved overfladen samt vulkansk tremor, som er en høj frekvens af mange små jordskælv. På nuværende tidspunkt kan der ikke ses klare tegn på noget af dette, men situationen kan ændre sig med kort varsel.

Virkni_04112023

Jordskælv (cirkler) med styrke over 1,5 fra midnat den 3. november til kl. 10.45 den 4. november. Farvebjælken til venstre viser tidspunktet for jordskælvene, og størrelsen af ​​cirklerne repræsenterer begivenhedernes relative størrelse. Placeringer af seismiske stationer (trekanter) og GPS-deformationsstationer (firkanter) er også vist.


 

Opdateret 3. november kl. 15.00

Et jordskælv med en styrke på 4,3 blev opdaget kl. 13.14 i dag mellem Þorbjörn og Sýlingarfell. Endnu et jordskælv med en styrke på 3,5 blev opdaget kl. 14:01 i Þorbjörn. Disse jordskælv menes at skyldes vedvarende stress i skorpen fra magma-akkumulering under Þorbjörn-bjerget. Der er ikke påvist vulkansk rystelse, og området bliver stadig overvåget nøje.

Opdateret 3. november kl. 13:50

 

Ifølge målinger fra kl. 11.00 i dag fortsætter hævningen centreret nordvest for Þorbjörn. Hævningen er forårsaget af en magma-indtrængning i en dybde på omkring 4 km. Seismisk aktivitet fortsætter på Reykjanes-halvøen på grund af ændringer i skorpespændingen forårsaget af indtrængen. En stigning i jordskælvsaktivitet blev registreret efter midnat og om morgenen. Siden midnat er der registreret omkring 1.000 jordskælv i området, hvoraf to er over M3.0 og to over M4.0. Det største jordskælv i den nuværende sværm blev målt kl. 8:06 og var 4,3 stort. De største jordskælv i nat ser ud til at opstille sig i nord-sydlig retning vest for Þorbjörn. Dette sker på tidligere kendte sprækker, hvor spændinger har akkumuleret i forbindelse med pladetektonik og kan krølle på grund af spændinger fra indtrængninger.

Der er i øjeblikket ingen tydelige tegn på, at magma bevæger sig tættere på overfladen. Tegn på, at magma er på vej op til overfladen, vil vise sig i mindre seismisk aktivitet og stigende rysten, som er en høj frekvens af små jordskælv. Samtidig skal pludselig deformation af overfladen måles med GPS-målinger. Udviklingen af ​​denne begivenhed følges nøje, da begivenhedsforløbet kan ændre sig med meget kort varsel.   

Modelberegninger viser, at indtrængen er lokaliseret nordvest for Þorbjörn, som vist på det medfølgende billede. Den seneste seismiske aktivitet har været over selve indtrængen. Jordskælvene målt ved Eldvörp og øst for Grindavík-vejen skyldes spændinger fra indtrængning af magma fra Þorbjörn, snarere end tegn på magmabevægelser i disse områder.

Ragnar-enska-3-nov

 

 

Omtrentligt centrum for magma-indtrængning ifølge modelberegninger baseret på GPS- og satellitbilleder sammen med seismisk aktivitet fra 2. november kl. 20.00 til 3. november kl. 12.00 større end M1.0 i størrelse. Modellen antager en kasseformet indtrængen, men dens længde og bredde er behæftet med en del usikkerhed. Modellen vil jævnligt blive opdateret med de nyeste data, når den først er erhvervet, og størrelsen og formen af ​​indtrængen kan ændre sig betydeligt, så der er en del usikkerhed omkring modellen.


 

Opdateret 2. november kl. 15.00

 

GPS-data fra de sidste 24 timer indikerer, at stigningen fortsætter med en lignende hastighed i området nordvest for Mt. Þorbjörn. Jordskælvsaktiviteten har været ret stabil, men i går blev der registreret omkring 800 jordskælv i området omkring Þorbjörn, og det største var M3,7 kl. 12:56. Siden midnat i dag er der registreret omkring 400 jordskælv i området, hvoraf det største måler M2,8 kl. 9:51. Mere detaljerede analyser af nyere GPS-data bekræfter, at der dannes en magma-indtrængning i en dybde på 4-5 km under området nordvest for Þorbjörn.  

Det er vigtigt at bemærke, at seismisk aktivitet sandsynligvis vil fortsætte nordvest for Þorbjörn, og jordskælv over M4.0 kan findes i befolkede områder. Udløst seismisk aktivitet kan også forventes i de kommende dage, fordi magma-indtrængningen forårsager øget spænding i området. Stenspyn kan forekomme efter kraftige jordskælv, så det er vigtigt at være forsigtig på stejle skråninger.  

2-nov

 

Gennemgået jordskælv fra midnat den 1. november til den 2. november kl.

Opdateret 1. november kl. 12:20

 

Den 25. oktober begyndte en intens jordskælvsværm nær Svartsengi, nord for Grindavík på Reykjanes-halvøen. Indtil videre er over 10.500 jordskælv blevet opdaget i sværmen, med over 26 jordskælv, der overstiger størrelsesordenen tre, hvoraf det største var på størrelsesordenen 4,5 den 25. oktober kl. 08:18 UTC.

Det seneste satellitradarbillede, optaget sent den 31. oktober, afslører 5 til 6 cm jordbevægelser over 12 dage, centreret lige nordvest for Mt. Þorbjörn. Samme forskydningssignal ses i kontinuerlige GPS-målinger fra stationer i regionen, begyndende den 27. oktober. De seneste GPS-resultater fra 1. november indikerer, at jordforskydninger fortsætter i regionen. Ved at kombinere seismiske, geodætiske og satellitbaserede observationer konkluderer vi, at en vulkansk indtrængen er placeret på omkring 4 km dybde lige nordvest for Mt. Þorbjörn. På nuværende tidspunkt er der ingen indikationer på, at den vulkanske indtrængen bliver mere lavvandet. Vi forventer, at seismiciteten vil fortsætte nordvest for Mt. Þorbjörn, og dette kan omfatte mærkede jordskælv, der overstiger størrelsesordenen fire. Udløst jordskælvsaktivitet er også mulig i de kommende dage på grund af stressstigninger forårsaget af indtrængen. Dette er en sandsynlig forklaring på den igangværende seismiske aktivitet, der blev opdaget vest for Þorbjörn i Eldvörp den 1. november. Udløst seismicitet er også mulig på grund af de langsigtede virkninger af magmaakkumulering under Fagradalsfjall.

Satellitbaseret InSAR-billede af Reykjanes-halvøen, der strækker sig fra 19. til 31. oktober. Dette billede giver et indblik i jordens deformation i løbet af de sidste 12 dage. Det største deformationssignal er centreret nordvest for bjerget Þorbjörn. Fra GPS-målinger er det tydeligt, at størstedelen af ​​centimeterskalaen jordforskydning er sket siden 27. oktober.

 

Opdateret 31. oktober kl. 17.00

 

I morges kl. 8.40 begyndte en jordskælvsværm ved Þorbjörn, som varede i næsten 2 timer og var usædvanlig intens. Det største jordskælv i sværmen målte M3,7. Aktivitetens centrum var lige øst for midten af ​​den stigning, der er observeret de seneste dage. Jordskælvenes dybde blev anslået til mellem 5 og 1,5 km dybde. Jordskælvsværmen er et tydeligt tegn på magmabevægelser i dybden. GPS-målinger understøtter fortolkningen, selvom stigningen, der startede for omkring fire dage siden, er aftaget. Tidligere i dag var der et møde med civilforsvaret og interessenter på Reykjanes-halvøen, hvor de seneste målinger og mulige scenarier og svar på det aktuelle scenarie blev diskuteret.

Situationen overvåges nøje

IMO følger udviklingen nøje og ser på, om mikroseismisk aktivitet stiger tættere på overfladen, hvilket kan være et tegn på, at magma bryder sig vej gennem jordskorpen. I øjeblikket er der ingen tegn på, at jordskælvsaktiviteten bliver mere lavvandet. Situationen kan dog hurtigt ændre sig, og det er ikke muligt at udelukke et scenarie, der involverer et lavaproducerende udbrud i området nordvest for Þorbjörn. Det er vigtigt at påpege, at magmabevægelser, svarende til dem, der observeres tæt på Þorbjörn, ofte forsvinder og ikke fører til et vulkanudbrud. Ikke desto mindre kunne langvarig riftning og øget (udløst) jordskælvsaktivitet i Svartsengi-området have skabt svagheder i skorpen, hvilket gør det lettere for magma at bevæge sig til lavere dybder.

THob_Skjalftavirkni_31102023

 

Gennemgået jordskælv fra midnat i dag.

Opdateret 30. oktober kl. 11.30

 

 

Sentinel-satellitdataene, der forventes at blive modtaget i går, er ikke ankommet endnu, men cGPS-dataene i området omkring Svartensgi og Þorbjörn viser, at deformationen stadig er i gang. Deformationshastigheden siden begyndelsen af ​​denne påtrængende begivenhed har været svagt faldende over tid. Foreløbige resultater fra deformationsmodeller tyder på, at den gennemsnitlige dybde, hvor den magmatiske instruktion finder sted, er omkring 4 km.

I løbet af de sidste 24 timer er omkring 1300 jordskælv automatisk blevet registreret på Reykjanes-halvøen. Det meste af denne seismicitet er placeret i en dybde mellem 2-4 km. Det største jordskælv havde en størrelsesorden M2,7 den 29. oktober kl. 11:40 UTC.

Forskere fra det islandske meteorologiske kontor foretager yderligere overflademålinger i området, herunder geokemiske observationer. Der opretholdes regelmæssig kommunikation mellem IMO, HS-Orka og Civilbeskyttelsen, mens denne uro fortsætter.

THOB_8hrap-30-okt

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag


 

Opdateret 29. oktober kl. 14.00

 

De seneste cGPS-deformationsdata omkring Þorbjörn og Svartengi-området bekræfter, at deformationen, som startede 27. oktober, fortsætter. Som indledningsvis anført, er de igangværende deformationshastigheder højere end i tidligere hændelser, som fandt sted i et lignende område i 2020 og 2022. Samlet set har seismiciteten nord for Grindavík været faldende i løbet af det seneste døgn, og der er ingen væsentlige ændringer i jordskælvsdybderne. Det er dog vigtigt at understrege, at den nuværende deformation kan udløse fornyet seismicitet i området, som kunne mærkes af mennesker.

Nye satellitdata forventes at blive leveret senere i dag, og et nyt interferogram vil blive behandlet, så snart dataene er tilgængelige. Resultaterne vil give os mulighed for at identificere og fortolke de deformationsprocesser, der har fundet sted på halvøen i løbet af de seneste 12 dage. Vi forventede at offentliggøre resultaterne i morgen.

En episode med kompleks vulkan-tektonisk uro påvirker i øjeblikket Reykjanes-halvøen. Det fortolkes som et resultat af flere deformationskilder i dybden, som interagerer og påvirker et bredt område på tværs af halvøen.

THOB_8hrap-29-okt

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag, den 29. oktober.

 

Opdateret 28. oktober kl. 13.30

 

De seneste cGPS-målinger, sammen med et nyligt erhvervet InSAR-billede over Reykjanes-halvøen, afslører et tydeligt tegn på jordløft, centreret omkring Svartsengi. Dette løftesignal begyndte på et tidspunkt den 27. oktober, og det afspejler en trykstigning, der sandsynligvis er forårsaget af en magmatisk indtrængen i dybden. Midten af ​​løftesignalet er omkring 1,5 km nordvest for Þorbjörn, tæt på Den Blå Lagune. I 2020 og 2022 blev lignende opløftningssignaler detekteret i samme område og med lignende geometri. Dette er nu den femte inflationsbegivenhed i området. Fra en indledende vurdering forekommer det igangværende opløftningssignal hurtigere end tidligere. I øjeblikket er der ingen indikationer på, at magma bevæger sig på lavere dybde. Situationen kan dog udvikle sig hurtigt. For eksempel er der sket betydelige fraktureringer i Svartsengi-området på grund af udløst seismicitet i de seneste dage. En sådan frakturering kunne gøre det muligt for magma at finde veje til mindre dybde.

Samlet set viser de seneste deformationsresultater fra Reykjanes-halvøen en kompleks, igangværende proces med magmabevægelser i jordskorpen. Disse processer påvirker et bredt område, herunder Fagradalsfjall (hvor langsigtet inflation fortsætter), øst for Festarfjall (hvor deformationen ser ud til at være stoppet), og – i de sidste 24 timer – viser et område tæt på Svartsengi inflation.

Den seismiske sværm, der begyndte den 25. oktober nord for Grindavík, har resulteret i over 7.000 jordskælv. Niveauet af jordskælv er reduceret betydeligt, selvom sværmen stadig er i gang, hvilket betyder, at der stadig er sandsynlighed for jordskælv.

Geofysisk modellering er i gang i dag for at bestemme dybden og størrelsen af ​​hævningskilden tæt på Svartsengi. Et ekstra satellitradarbillede vil være tilgængeligt fra Reykjanes-halvøen den 29. oktober. Dette billede skulle give et endnu nærmere indblik i de seneste magmabevægelser og deformationsmønstre på halvøen.

Insar-28-okt-nr-2

 

 

“Line-of-sight” (LOS)-deformation målt af ICEYE SAR-satellitten mellem den 26. oktober kl. 05:21 UTC og den 28. oktober kl. 05:21 UTC. Satellitdata leveret i samarbejde med ICEYE ( https://www. iceye.com/ ).


 

Opdateret 27. oktober kl. 14.00

 

Det jorddeformationssignal, der er detekteret siden i går i området øst for Festarfjall, bekræftes af de seneste cGPS-data. Den vandrette forskydning i løbet af de sidste par dage er ~ 2 cm som set på FEFC-stationen, og bevægelse er nu også blevet målt på en anden cGPS-station i Selatangar. Et 1-dages interferogram, der spænder over 26. til 27. oktober, afslører ikke nogen væsentlige ændringer i området, men signalet ved FEFC målt i løbet af denne 24-timers periode var mindre end 1 cm, sandsynligvis for lille til at blive detekteret af dette interferogram. cGPS-stationer i Grindavík og nord herfor viser ingen væsentlige ændringer.

Den seismiske sværm nord for Grindavík fortsætter med omkring 1000 jordskælv siden midnat. I alt 5800 eqs er blevet registreret siden starten af ​​aktiviteten. Et jordskælv M4.0 blev målt kl. 04:02 UTC den 27. oktober omkring 2 km nord for Grindavík. Den seismiske aktivitet tolkes som skorpens reaktion på stressændringerne induceret af fortsat magmatisk indstrømning i dybden under Fagradalsfjalls vulkanske system.

Gps-stod-27-okt

 

Forskydning ved cGNSS station FEFC øst for Festarfjall. Blå lodret linje markerer begyndelsen på en digeindtrængning i juli 2023, og den røde linje starter et udbrud nær Litli-Hrútur den 10. juli 2023. De seneste datapunkter viser bevægelse og vandret bevægelse mod SØ.

Kort-27-okt

cGNSS-stationer på Reykjanes-halvøen. Data fra stationerne FEFC og STAN øst for Festarfjall viser bevægelser i det sidste døgn.

Opdateret: 26. oktober kl. 17.00

 

Den seismiske sværm, der begyndte den 24. oktober, fortsætter. Over 4.000 jordskælv er blevet registreret på Reykjanes-halvøen, hvoraf 14 havde en styrke på over M3. Det meste af aktiviteten har fundet sted mellem Stóra-Skogafell og nordøst for Eldvörp. Seismiciteten er placeret mellem 2 og 6 km dybde, med det største jordskælv (M4.5) målt den 25. oktober kl. 08:18 UTC. Forskere ved det islandske meteorologiske kontor (IMO) fortolker den igangværende seismiske aktivitet som udløst af stress induceret af den igangværende deformation ved Fagradalsfjall, som begyndte kort efter sommerens 2023-udbrud. Den igangværende seismiske sværm forventes at fortsætte i de kommende dage. På længere sigt kan den fortsatte ophobning af magma under Fagradalsfjall forårsage yderligere seismiske sværme på halvøen.

Jorddeformationsmålinger nær Svartsengi og Grindavík viser ingen ændringer relateret til den igangværende seismiske sværm nord for Grindavík. En enkelt GPS-station (FEFC), øst for Festarfjall, begynder at vise lokaliseret bevægelse i sydøstlig retning. Disse målinger kunne indikere tilstedeværelsen af ​​magma i dybden langs fortsættelsen af ​​digeindtrængninger, der er i nordøstlige retning mod sydvest, som er dannet under Fagradalsfjall siden 2021.

Personale fra IMO fortsætter med at overvåge de seismiske uroligheder nøje. I de kommende dage vil satellitdata blive brugt til bedre at vurdere den rumlige udstrækning af enhver jorddeformation. Målingerne vil også blive brugt til bedre at forstå igangværende geofysiske processer på Reykjanes-halvøen.

Kort-a-ensku-26102023

 

Gennemgået udløste jordskælv fra 20.-26. oktober.

Skrevet 25. oktober: 

I nat startede en intens jordskælvsværm nær Svartsengi, nord for Grindavík. Over 1000 jordskælv er blevet opdaget der siden midnat, og sværmen er stadig i gang. De største jordskælv, der er registreret, er M3.9 kl. 5.35 UTC og M4.5 kl. 8.18 UTC. Begge disse jordskælv opstod på omkring 5 km dybde. Seneste deformationsdata indsamlet fra flere stationer omkring Þorbjörn/Grindavík området viser ikke signifikante ændringer korreleret med den igangværende seismiske aktivitet. I lyset af de data, der i øjeblikket er tilgængelige, fortolkes denne seismicitet til at være sandsynligt udløst af stressændringer relateret til tidligere påtrængende aktivitet på halvøen. Der er i øjeblikket ingen indikationer på magmavandring under Þorbjörn/Grindavík-området, men situationen kan ændre sig når som helst, og den kan udvikle sig over kort tid fra timer til dage. Som rapporteret i september er en magmatisk indtrængen i gang under Fagradalsfjall.

 

Personale fra IMO fortsætter med at overvåge området tæt og fortolke de nyeste data, efterhånden som de bliver tilgængelige.

Usikkerhedsniveauet for Department of Civil Protection er blevet erklæret på grund af denne seismiske sværm.

Gps-mynd-fyrir-frett

 

 

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag.

Mynd-3

Gennemgået jordskælvssteder fra midnat til middag den 25. oktober .

 

SjalfvirktAutomatiske lokaliseringer af jordskælv fra midnat til middag den 25. oktober .






Etna igen i udbrud…

Vulkanen Etna er igen i udbrud.  Etna, som er en af verdens mest aktive vulkaner er igen i udbrud.

Lufthavnen i Catania, som ligger på Siciliens østkyst ved Etnas fod har tit været lukket for al flytrafik på grund af askeregn. 

Se herunder denne artikel, som jeg har skrevet om Etna. Her har jeg forklaret om Etnas udbrudsteknik:




Øget sandsynlighed for vulkanudbrud i de kommende dage i Island…

Copyright og kilde: Icelandic Met Office – vulkaneksperten Henning Andersen, info@vulkaneksperten.dk, tlf. 20764247.

Øget sandsynlighed for en digeudbredelse og et vulkanudbrud i de kommende dage

30.7.2024

Opdateret 30. juli kl. 13:30

  • Antallet af jordskælv om dagen i Sundhnúkur-kraterrækken stiger støt
  • Modelberegninger tyder på, at nok magma nu er blevet genopladet til Svartsengi-reservoiret til at udløse en ny begivenhed
  • Der er en øget sandsynlighed for, at dette vil ske inden for de næste 7-10 dage.
  • Geodætiske målinger viser, at stigningshastigheden er faldet en smule i løbet af de seneste par dage. Dette, sammen med den type seismicitet, der blev opdaget i går, er indikatorer på, at en digeudbredelse eller et vulkanudbrud kan være nært forestående
  • Farevurderingen er uændret i forhold til sidste uge

 

I går morges blev der påvist øget mikroseismicitet i Sundhnúkur-kraterrækken. Aktiviteten varede i omkring 50 minutter og tyder på, at trykket i systemet er stigende. I løbet af de sidste 2 uger har antallet af jordskælv pr. dag været stigende.

Modelberegninger af volumenændring tyder på, at nok magma er blevet genopladet til Svartsengi-reservoiret til at udløse en ny hændelse, med en øget sandsynlighed for, at dette sker inden for de næste 7-10 dage.

Geodætiske målinger viser, at stigningshastigheden er faldet en smule i løbet af de seneste par dage. Denne udvikling, der falder sammen med jordskælvsaktiviteten målt i går i Sundhnúkur-kraterrækken, kan være en indikator på, at en digeudbredelse og et vulkanudbrud nærmer sig.

Farevurdering uændret

Det islandske meteorologiske kontor opdaterede farevurderingen i betragtning af de seneste data. Farevurderingen er uændret i forhold til sidste uge og gælder indtil 6. august med forbehold for udvikling.

Hazard_map_IMO_30july_2024

Scenarierne offentliggjort af IMO den 23. juli er også uændrede.

Det er de scenarier, der anses for mest sandsynlige i tilfælde af et vulkanudbrud. Begge scenarier anses for lige sandsynlige og antager, at udbruddets begyndelseskraft vil ligne udbruddet i maj.

Scenarie 1 – Udbrud mellem Stóra-Skógfell og Sundhnúkur  (den centrale del af zone 3 på farevurderingskortet). Lignende sted til udbrud, der begyndte 18. december 2023, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024.

  • Den sandsynlige forløber er en lokaliseret jordskælvsværm mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Meget kort advarselstid før udbrud (mindre end 30 minutter).
  • Lava kunne nå Grindavíkurvegur nær Þorbjörn inden for 1,5 time og Grindavíkurvegur nær Svartsengi inden for 3 timer.

Scenarie 2 – Udbrud syd for Sundhnúkur, nær Hagafell, og strækker sig sydpå mod og potentielt inden for det nordlige Grindavík  (den sydlige del af zone 3 på farevurderingskortet og den nordlige del af zone 4). Lignende sted til udbruddet, der begyndte den 14. januar 2024.

  • Den sandsynlige forløber er en jordskælvsværm, der starter nær Stóra-Skógfell eller Sýlingarfell og bevæger sig sydpå, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Advarselsintervallet for et udbrud i dette område vil sandsynligvis være længere end i scenario 1, men det er usikkert hvor meget. Varslingsperiodens længde afhænger af, hvor langt mod syd magmaen skal bryde en vej til overfladen.
  • Lava kunne nå Nesvegur og Suðurstrandarvegur inden for 1,5 time. Lavastrømme kan potentielt lukke flugtveje på land inden for omkring 6 timer.
  • I dette scenarie kan lava nå havet øst for Grindavík inden for 1,5 til 3 timer. Hvis lava når havet, kan det forårsage lokale farer på grund af hurtig afkøling af lavaen. I første omgang ville der være en fare på grund af aske- og gasdannelse, primært saltsyre (HCl). Inden for en radius af omkring 500 meter fra det sted, hvor lavaen kommer ud i havet, ville forholdene være livstruende.
  • En magma-indtrængning, der når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige forkastningsbevægelser i Grindavík.
  • Der er en mulighed for, at lava kan bryde ud i Grindavík. Et scenarie er, at lava, der bryder ud fra en udluftning nord for beskyttelsesbarriererne ved Grindavík, kan strømme ind i eksisterende sprækker og derefter genopstå inden for byens grænser. Et andet scenarie er muligheden for en eruptiv sprækkeåbning i Grindavík. Men i en sådan situation er det sandsynligt, at en sprække først vil åbne sig nord for byen, før den åbner inden for bygrænsen.

Opdateret 23. juli kl. 18:00

  • Baseret på volumentabet observeret under digning den 29. maj og fortsat nedsynkning i den første uge af maj-juni-udbruddet, anslås det, at et volumen mellem 13 og 19 millioner kubikmeter skal genoplades, før den næste hændelse udløses
  • Ifølge modelberegninger vil den samlede opladningsvolumen sandsynligvis nærme sig 16 millioner kubikmeter i de kommende dage
  • En ny magma-indtrængen og et udbrud anses for at være meget sandsynligt inden for de næste to til tre uger

  • Farekort og scenarier er blevet opdateret

 

I de seneste dage har seismiciteten i Sundhnúks-kraterrækken været relativt lav, men langsomt stigende. Ti mikrojordskælv er blevet opdaget i kraterrækken i løbet af de sidste 24 timer, og omkring 90 i den seneste uge. De fleste af jordskælvene er under størrelsesordenen et og er fordelt langs kraterrækken. Til sammenligning blev der registreret over 50 jordskælv dagligt i optakten til det sidste udbrud. I løbet af de sidste par uger er seismisk aktivitet langsomt stigende dag for dag, i takt med den fortsatte ophobning af magma i Svartsengi-reservoiret.

Jorddeformationen fortsætter, og magmaakkumulering under Svartsengi har holdt sig konstant i de seneste uger. Baseret på volumentabet observeret under digning den 29. maj, og fortsat nedsynkning i den første uge af maj-juni-udbruddet, vurderes det, at et volumen mellem 13 og 19 millioner kubikmeter skal genoplades, før den næste hændelse udløses. Ifølge modelberegninger vil det samlede genopladningsvolumen sandsynligvis nærme sig 16 millioner kubikmeter i de kommende dage. Der er en vis usikkerhed i disse beregninger, men en ny magma-indtrængning og et udbrud anses for højst sandsynligt inden for de næste to til tre uger, forudsat at magma-tilstrømningen til Svartsengi-reservoiret forbliver stabil.

Graf_Merking_Landscape_DAN_23072024

En graf, der viser udviklingen af ​​magmaakkumulering og den estimerede samlede volumenændring i Svartsengi magmareservoir siden 25. oktober 2023, som inkluderer episoder med volumentab fra reservoiret (under digehændelser) og volumenopladning efter disse hændelser.

Likan_Textaleidretting_DAN_23072024

Grafen viser den estimerede volumenændring relateret til magma-akkumulering i Svartsengi-reservoiret mellem digeindtrængninger siden november 2023 .

“Alle vores geodætiske målinger og modelleringsresultater indikerer, at magmaakkumulering under Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo,” siger Michelle Maree Parks, en vulkandeformationsekspert ved det islandske meteorologiske kontor. “Det er ikke usædvanligt at se udsving i stigningen mellem daglige målinger. Det er vigtigt at se på det samlede billede baseret på både vertikale og horisontale GNSS-målinger, satellitbilleder og modeller, der strækker sig over en længere periode. I de seneste uger er der ingen indikationer i vores data eller modeller, der tyder på væsentlige ændringer i magma-tilstrømningen til Svartsengi-reservoiret, forudsat at tilstrømningshastigheden forbliver stabil, kan vi forvente et nyt digeindbrud og et udbrud i de næste to til tre uger,” siger Michelle.

Opdateret farevurdering og scenarier

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingen i betragtning af sandsynligheden for en ny magma-indtrængning og et udbrud i de kommende uger. Fareniveauet er hævet i alle områder undtagen i zone 7. Farevurderingen er gældende indtil 30. juli, medmindre forholdene ændres.

Hazard_map_IMO_23july_2024

Opdaterede scenarier i tilfælde af et udbrud

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret de scenarier, der anses for mest sandsynlige, hvis der opstår et udbrud. Begge scenarier anses for lige sandsynlige, og de antager, at den indledende intensitet af det næste udbrud vil svare til udbruddet i maj-juni 2024.

Scenarie 1 – Udbrud mellem Stóra-Skógfell og Sundhnúkur (den centrale del af zone 3 på farevurderingskortet). Lignende sted til udbrud, der begyndte 18. december 2023, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024.

 

  • Den sandsynlige forløber er en lokaliseret jordskælvsværm mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Meget kort advarselstid før udbrud (mindre end 30 minutter).
  • Lava kunne nå Grindavíkurvegur nær Þorbjörn inden for 1,5 time og Grindavíkurvegur nær Svartsengi inden for 3 timer.

 

Scenarie 2 – Udbrud syd for Sundhnúkur, nær Hagafell, og strækker sig sydpå mod og potentielt inden for det nordlige Grindavík (den sydlige del af zone 3 på farevurderingskortet og den nordlige del af zone 4). Lignende sted til udbruddet, der begyndte den 14. januar 2024.

 

  • Den sandsynlige forløber er en jordskælvsværm, der starter nær Stóra-Skógfell eller Sýlingarfell og bevæger sig sydpå, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Advarselsintervallet for et udbrud i dette område vil sandsynligvis være længere end i scenario 1, men det er usikkert hvor meget. Varslingsperiodens længde afhænger af, hvor langt mod syd magmaen skal bryde en vej til overfladen.
  • Lava kunne nå Nesvegur og Suðurstrandarvegur inden for 1,5 time. Lavastrømme kan potentielt lukke flugtveje på land inden for omkring 6 timer.
  • I dette scenarie kan lava nå havet øst for Grindavík inden for 1,5 til 3 timer. Hvis lava når havet, kan det forårsage lokale farer på grund af hurtig afkøling af lavaen. I første omgang ville der være en fare på grund af aske- og gasdannelse, primært saltsyre (HCl). Inden for en radius af omkring 500 meter fra det sted, hvor lavaen kommer ud i havet, ville forholdene være livstruende.
  • En magma-indtrængning, der når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige forkastningsbevægelser i Grindavík.
  • Der er en mulighed for, at lava kan bryde ud i Grindavík. Et scenarie er, at lava, der bryder ud fra en udluftning nord for beskyttelsesbarriererne ved Grindavík, kan strømme ind i eksisterende sprækker og derefter genopstå inden for byens grænser. Et andet scenarie er muligheden for en eruptiv sprækkeåbning i Grindavík. Men i en sådan situation er det sandsynligt, at en sprække først vil åbne sig nord for byen, før den åbner inden for bygrænsen.

 

“De scenarier, vi præsenterer i dag, er baseret på de seneste data og analyser, og de giver anledning til bekymring for, at lava kan nå inden for de beskyttende barrierer ved Grindavík,” siger Matthew J. Roberts, administrerende direktør for service- og forskningsafdelingen ved det islandske meteorologiske kontor. . “Vi skal derfor være forberedte på, at lava, der bryder ud fra en udluftning nord for de beskyttende barrierer over byen, kan strømme ind i sprækkesystemet syd for Hagafell og føre lavastrømmen inden for bygrænsen,” siger Matthew.

“Erfaringerne fra udbruddet i januar 2024 fortæller os, at vi ikke kan udelukke muligheden for, at en eruptiv sprække åbner i Grindavík. Men i et sådant tilfælde er det højst sandsynligt, at en sprække først vil åbne sig nord for byen, før en sprække åbner inden for Grindavík. bygrænsen.”

“Derudover viser lavastrømsmodeller, at hvis der opstår et udbrud nær Hagafell, kan lavastrømmen lukke flugtveje på land ud af byen inden for et par timer efter udbruddet starter,” siger Matthew.

 

Opdateret 16. juli kl. 15:25

  • Fra i dag har den estimerede magma-opladning til Svartsengi-reservoiret nået den nedre grænse for, hvad der gik tabt under digebegivenheden den 29. maj og den første uge af udbruddet
  • Den nedre grænse er omkring 13 millioner kubikmeter og den øvre grænse på 19 millioner kubikmeter magma.

  • Hvis man antager, at en lignende mængde magma skal genoplades for at opbygge nok tryk i systemet til at udløse den næste hændelse (dige og/eller udbrud), indikerer geodætisk modellering, at der er meget stor sandsynlighed for, at dette vil ske inden for de næste tre uger

    Farekortet er opdateret og er gyldigt til 23. juli

 

Fra i dag har den estimerede magma-opladning til Svartsengi-reservoiret nået den nedre grænse for, hvad der gik tabt under digebegivenheden den 29. maj og den første uge af udbruddet. Den nedre grænse er omkring 13 millioner kubikmeter og den øvre grænse på 19 millioner kubikmeter magma.

Hvis man antager, at en lignende mængde magma skal genoplades for at opbygge nok tryk i systemet til at udløse den næste hændelse (dige og/eller udbrud), indikerer geodætisk modellering, at der er meget stor sandsynlighed for, at dette vil ske inden for de næste tre uger .

Hvis der imidlertid kræves en større volumenændring (svarende til den, der blev opnået før begivenheden den 29. maj, ~ 20 millioner m 3 ), så vil dette blive opnået inden for de næste tre til fire uger. Dette er baseret på den antagelse, at indstrømningshastigheden af ​​magma fra dybden forbliver konstant i dag.

Opdateret farekort

Nylige dataanalyse af den tidsmæssige udvikling af sprækkeåbninger for tidligere Sundhnúks-udbrud indikerer en systematisk sydvestlig migration. I betragtning af disse data og den betydelige mængde forkastningsbevægelser i Grindavík siden november 2023, anses sandsynligheden for lavaekstrudering i zone 4 nu for at være højere for fremtidige udbrud.

Derfor er sandsynligheden for forekomst af sprækkeåbninger, lavastrømme og gasforurening blevet øget til medium i zone 4 i overensstemmelse med vurderingen af ​​disse farer i zone 3.

Denne ændring påvirker i øjeblikket ikke det overordnede fareniveau i zone 4, som fortsat er betydeligt (orange).

Farekortet er gyldigt indtil 23. juli (medmindre der sker ændringer i aktiviteten)

Hazard_map_IMO_16july_2024

 

Opdateret 11. juli kl. 9:45

 

  • Omkring 20 jordskælv er blevet målt i området for urolighederne i sidste uge
  • GPS-målinger viser, at stigningen under Svartsengi-området fortsætter med samme hastighed som i de seneste dage
  • Farekortet er blevet opdateret . Faren for lavastrømsinvasion er blevet sænket

 

Omkring 20 jordskælv er blevet målt i området for urolighederne i sidste uge, det største af størrelsesordenen M1,3 fandt sted vest for Grindavík. Seismicitetsniveauet er generelt uændret de seneste to uger.

Omkring 260 jordskælv blev opdaget på Reykjanes-halvøen i sidste uge. Omkring 60 jordskælv fandt sted i Lambafell-bjergene ved Þrengsli. Omkring 10 fandt sted i Brennisteinsfjöll. 100 jordskælv var lokaliseret i omgivelserne af søen Kleifarvatn, omkring 40 var øst for søen og de resterende var vest og sydvest for den og omkring det geotermiske område Seltún. 40 jordskælv fandt sted i Fagradalsfjall, alle under M1,0 og de fleste af dem i en dybde på 7-10 km. Omkring 20 jordskælv blev opdaget ved Reykjanestá, spidsen af ​​Reykjanes-halvøen, og omkring 20 var placeret i Reykjanes-ryggen, ca. 90 km ud for kysten sydvest for Island.

GPS-målinger viser, at stigningen under Svartsengi-området fortsætter med samme hastighed som i de seneste dage. Deformationsmønsteret vist af Sentinel-1 satellitbilleder, der dækker perioden 25. juni – 7. juli, stemmer godt overens med disse målinger. Resultaterne fra geodætisk modellering viser endvidere, at magmatilstrømningen nu er højere end før udbruddet, der startede den 29. maj. Disse data tyder på, at tidslinjen for en anden digebegivenhed og/eller udbrud forventes at være inden for uger eller måneder.

Farekortet er opdateret og er gyldigt indtil 16. juli forudsat at der ikke er ændringer i aktiviteten. Farekortet er stort set uændret bortset fra zone 1 (Svartsengi), hvor faren for lavastrømsinvasion er blevet sænket. Fareniveauet for dette område er derfor reduceret fra betydelig (orange) til moderat (gul). Risikoen for lavastrømsinvasion i zone 6 er også blevet reduceret.


 

Opdateret 5. juli kl. 17:15 UTC

 

Siden slutningen af ​​udbruddet i Sundhnúks kraterrække den 22. juni, er niveauet af seismicitet i Svartsengi-regionen stadig meget lavt med kun få små jordskælv registreret dagligt.

Jorddeformationsdata viser, at løftningen i regionen fortsætter. Dette tolkes som fortsat magma-tilstrømning til Svartsengi-reservoiret.

Geodetic modelling has been used to estimate the magma inflow rate into the Svartsengi reservoir during periods with no eruptions. In these periods the system is considered “closed” and, as such, the analysis does not account for additional magma inflow that occurs when the system is open during eruptive periods (e.g. the volume of magma that flows through the system and is extruded as lava during eruptions). Therefore, the graph does not reflect the total inflow into the system since November 2023, but only the inflow feeding the reservoir when the system is closed.

Magmachamber05072024

The sketch shows the ”closed” system when the magma flows from depth (red arrow) into the Svartsengi reservoir to a shallower level at 4-5 km (orange domain) causing an increase in pressure and measurable ground deformation at the surface.

 

 

Data shows inflow rates between 8 and 10 m3/s until the first eruption in December 2023. Following this, the model indicates that the magma inflow rate at depth has typically been in the region of 4 to 6 m3/s, when accounting for the uncertainties in the results. Considering the uncertainty in the model, the inflow rates since mid-January have been relatively stable. As of today, the inflow rate is assessed to be in line with what has been observed since mid-January with no evidence of a declining trend. Combined analysis of erupted volumes and volume changes within the Svartsengi volcanic system indicates that the overall magma availability is in fact higher.

Svartsengi_closed_system

The graph shows the estimated inflow rate of magma into the Svartsengi reservoir during periods with no eruptions. The grey areas correspond to eruptive periods or diking events. The model calculates magma inflow rate for those periods outside the grey areas (colored horizontal lines). The red line with associated uncertainty (red area) corresponds to the current estimate of magma inflow rate. The letter D stands for Dike intrusion and the star for eruption.


 

Updated 2. July at 17:00 UTC

  • The uplift rate is now higher than prior the eruption which commenced on 29 May
  • A magma volume of about 13-19 millions m3 left the reservoir when the last eruption started
  • It is likely that the next diking event and /or eruption will occur in the coming weeks/months
  • The hazard map has been updated

 

 

Since the end of the fifth eruption in the Sundhnúks crater row on 22 June, magma continues accumulating at depth beneath the Svartsengi region. Based on geodetic modelling results, the current recharge rate to the Svartsengi reservoir is estimated to be 4-6 m3/s. During the diking event on 29 May and the first week of the eruption, the estimated volume drop from the reservoir was 13-19 million m3. Current modelling results indicate that this total volume loss will be recharged to the Svartsengi reservoir within the next 3 to 6 weeks. As of today, this is the likely timeframe for the next diking event and/or eruption.

Graf02072024en

A graph showing the progression of magma accumulation and the estimated total volume of magma beneath Svartsengi between the series of intrusions and eruptions, spanning October 25, 2023 to present. The values presented are based on models using geophysical data. The red dots show the status since May 30, 2024.

 

A new hazard map has been published by IMO. Hazards associated with lava flow and gas pollution have been lowered in many zones. The overall assessment is unchanged except in two zones. The level of hazards within Zone 3 goes from high (red) to considerable (orange), and within zone 5, from considerable (orange) to moderate (yellow).

Hazard_map_IMO_2july_2024

(Click on the map to see it larger)

 

Updated 28. June at 17:00 UTC

  • Lava field has an area of 9.3 km² and a volume of approximately 45 million m³
  • The uplift at the Svartsengi region continues at elevated rate
  • Data collected in the coming days/weeks will help assess the situation with more certainty

 

The seismic activity nearby Svartsengi and Sundhnúks is very minor with few small earthquakes detected in the past few days. The lava field which progressed towards the NW of Sýlingarfell continued to move very slowly since the eruption ended on 22 June, and it has now completely stopped.

A team from the Institute of Natural History and the National Land Survey has processed data collected by experts from Efla, Verkís, and Svarmi during drone flights over the eruption sites on 24 June. This data reveals that the lava field now has an area of 9.3 km² and a volume of approximately 45 million m³.

Tykkelse 28062024

Extension and thickness of lava field emplaced during the eruption in Sundhnúk crater row, which began on 29 May and lasted until 22 June 2024.

Uplift underneath the Svartsengi region continues

 

The most recent ground deformation data (both GNSS and satellite InSAR images) show that the uplift underneath the Svartsengi region continues. The rate of the uplift is currently assessed to be higher than the rate observed prior to the eruption which started on 29 May. The rate of ground deformation can be interpreted as a continuous magma inflow into the magma body at 4-5 km depth.

Interferogram28062024

Interferogram (InSAR) for the period 13 – 25 June shows that deformation in that period is around 3-4 cm. The image is based on data from the Sentinel-1 satellite. The areas with white contours correspond to the extension of lava fields in the Fagradalsfjall and Sundhnúks regions.

With these premises it is expected that the system will behave in a similar manner as before and that a new magmatic dike propagation and/or volcanic eruption will occur again in the Sundhnúks region in the coming weeks. As of today, it is difficult to anticipate with certainty how the situation will progress. The data collected in the coming days/weeks will help assess the situation and, possibly, understand changes and evolution within the magmatic system.

 


 

Updated 24. June at 15:00 UTC

  • The eruption that began on May 29 has ceased, having lasted for 24 days
  • This was the fifth eruption in the Sundhnúksgígaröð series since December 2023
  • Ground uplift has been steady, but at a slower rate than between the previous eruptions

 

The eruption that began in the Sundhnúksgígaröð series on May 29 has ceased, with no activity observed in the crater since June 22. The eruption lasted for 24 days and was the fifth in the Sundhnúksgígaröð eruptive series since December 2023. Additionally, the lava field formed during this eruption is the largest by volume and area.

Although no lava is actively flowing from the crater, significant movements continue in the lava field north of Sýlingarfell due to still-molten lava beneath the solidified surface. In the last two days, activity has been observed in the lava tongues that crossed the defensive barrier at Sýlingarfell and in the lava field north of the barrier. Movement in the lava field is expected to continue in the coming days, as this process takes considerable time to stop.

Approximately ten days after the eruption began, ground uplift in Svartsengi resumed, indicating ongoing magma accumulation. The ground uplift has been steady since then, but the rate is slower than what was observed between the previous events. The Icelandic Meteorological Office continues to monitor the area, and measurements in the coming days and weeks will help scientists interpret any developments in the geological activity.

Likan_Textaleidretting-24062024

A graph showing the progression of magma accumulation and the estimated total volume of magma beneath Svartsengi between the series of intrusions and eruptions, spanning October 25, 2023 to present. The values presented are based on models using geophysical data. The red dots show the status since May 30, 2024, indicating that the rate of magma accumulation is now slower than in previous periods of accumulation.

While magma accumulation continues beneath Svartsengi, it is likely that the recent pattern of magma intrusions and eruptions will continue. At this time, it is difficult to predict when the next event will occur or when magma accumulation will cease.

Updated Hazard Assessment

The Icelandic Meteorological Office has issued an updated hazard assessment. The end of the last eruption has led to changes in several areas. The hazard is assessed to be lower in all areas due to the reduced likelihood of lava flow and gas pollution. Experts from the Icelandic Meteorological Office measured gas emissions from the crater on Friday, June 21 to be very low, approximately 1 kg/s.

Hazard_map_IMO_24juni_2024


 

Updated 22. June at 19:00 UTC

 

The eruption that began on May 29th appears to be over. Yesterday, there was little activity visible in the crater, and during a Civil Protection drone survey at noon today, no activity was observed. Additionally, the tremor on nearby seismometers has decreased and is now comparable to what was measured before the eruption began.

Det forventes dog, at ældre lava vil fortsætte med at strømme langsomt lidt længere langs den nordlige side af Sýlingarfell og ved forsvarsbarriere L1, hvor lava-tunger er strømmet over.

Mynd_AV22062024

 

Billede af krateret taget omkring middagstid i dag under en Civil Protection-droneflyvning over udbrudsstedet. Foto: Civilbeskyttelse

Opdateret 21. juni kl. 18:00 UTC

 

Billeder taget i morges under en Civil Protection droneflyvning viser tydeligt, at aktiviteten i krateret er aftagende. Lavastrømme fra krateret er ikke synlige på overfladen, men kan fortsætte i lukkede kanaler. Der flyder dog stadig lava aktivt i lava-tungerne, der gik over forsvarsbarrieren nord for Sýlingarfell i går. Et billede fra Civil Protection-webkameraet på Sýlingarfell viser de tre lava-tunger, der flyder over barrieren, og maskineri, der bruges til at begrænse lavastrømmen. Den vestligste lavatunge ser ud til at være den mest aktive, idet den har rykket frem adskillige meter og blevet tykkere i de sidste par timer. Udbrudsskælven er også aftagende, hvilket tydeligt ses på Meteorologisk Kontors seismometer i Grindavík, som vist på den medfølgende graf.

Den faldende synlige aktivitet i krateret og reduktionen i udbrudsrysten tyder på, at dette udbrud kan ende snart, selvom der er usikkerhed om det nøjagtige tidspunkt. GPS-målinger viser stadig landhævning i Svartsengi-området. Dette indikerer, at trykket i magmakammeret under Svartsengi fortsætter med at opbygge, selvom stigningshastigheden er langsommere end før.

Mynd1_21062024

Billede af krateret taget omkring kl. 9:30 i morges under en Civil Protection-droneflyvning over udbrudsstedet. Foto: Civilbeskyttelse

Mynd2_21062024

 

 

Lavatungerne flyder over forsvarsbarrieren nord for Sýlingarfell og bestræbelser på at begrænse lavastrømmen. Foto: Civilbeskyttelse

Mynd3_21062024

 

 

Tremormålinger fra IMO-seismometeret i Grindavík, der strækker sig over perioden fra udbruddets start den 29. maj til den 21. juni. Dette plot viser, at udbrudsrysten er aftaget de seneste dage.


 

Opdateret 18. juni kl. 15:40 UTC

  • Udbruddet er i gang, og lava flyder fra det ene krater.
  • Lava flyder mest mod nord langs bjerget Sýlingarfell.
  • Opløftningen fortsætter i Svartsengi i samme tempo. Hævningshastigheden er lidt lavere end før udbruddet startede.
  • Gasspredningsprognose og aktuelle luftkvalitetsmålinger kan findes her.

 

The eruption has been rather stable the past few days and one crater remains active. Lava is flowing mostly to the north from the crater, but a part of the lava accumulates to the south of the crater. The lava that flows to the north enters the lava lake near Mt. Sýlingarfell and continues to the north where the lava field continues to thicken. A small opening in the western crater rim appeared yesterday at noon and from there a stream of lava flowed a short distance to the west towards Mt. Sundhnúkur, but that stream has since been inactive. Little to no seismicity has been detected in the area.

During the period from June 3 to June 10, the lava extrusion rate from the eruption was estimated at about 10 m³/s, and since then, there have been no significant changes in the eruption’s activity, indicating that the flow rate is stable. Despite the ongoing eruption the Svartsengi reservoir continues to display inflation (as was observed during the previous eruption). Geodetic modelling shows that the inflation of the magma reservoir beneath Svartsengi, results from an additional volume increase in the range of 1-2 m³/s. If the magma accumulation rate beneath Svartsengi is combined with the lava extrusion rate on the surface, this provides an indication of the total magma inflow from depth. There is still considerable uncertainty in the model calculations and the estimation of the lava extrusion rate from the eruption in the past week, which can affect this assessment. The development of the unrest will continue to be closely monitored.

Likan_Textaleidretting-en

The graph shows the estimated amount of magma that has accumulated under Svartsengi between the volcanic eruptions or magma intrusions that have occurred since November 2023.

According to weather forecasts the wind direction is from the southeast today but more southerly tonight. Gas pollution from the eruption will go to the northwest and later to the north and increased gas pollution can be expected in northern Reykjanes. Tomorrow the wind will be light, variable and westerly later in the day. The gas pollution will then move towards the capital area. Real time measurements of air quality can be found at loftgaedi.is and the gas dispersion forecast here.

The hazard assessment that was published on the 13th of June is still valid until the 20th of June, unless any significant changes occur.


 

Updated 13. June at 16:30 UTC

  • The eruption has lasted for 15 days. One crater remains active
  • The lava field in this eruption has reached 9.2 km2 and a volume of about 41 million m3, making it the largest since December 2023
  • The lava pond remains rather stable, but lava flows from it into the active lava stream north of Sýlingarfell
  • Gas pollution is likely to continue in the coming days. See gas dispersion forecast
  • Hazard assessment updated – few changes

 

The volcanic eruption that started on 29 May is still ongoing and has therefore lasted for 15 days. It has been fairly stable for the past few days and only one crater is still active, as it has been since June 4th.  Very little seismic activity has been detected in the area.

The main lava flow continues to be from the crater towards mt. Sýlingarfell and along the mountain on its northern side. A lava pond is still present at Sýlingarfell, but lava flows from the pond into the active lava stream north of Sýlingarfell. That stream is in a similar channel as the lava that inundated Grindavík road last Saturday. The lava flow front near Grindavík road is moving very slowly but thickening.

The photogrammetry team of the Icelandic Institute of Natural History (IINH) and the National Land Survey of Iceland (NLSI) has processed data collected by experts from Efla, Verkís and Svarmi during a drone flight over the eruption site on 10 June. The data show that the lava flow field has reached 9.2 km2 and a volume of about 41 million m3. This makes the lava field formed in this eruption the largest of the five eruptions that have occurred in the Sundhnúkur crater row area since December 2023, both in terms of area and volume. For comparison, the lava field formed in the eruption that started on 16 March and lasted until 9 May was about 6.2 kmin area and 35 million m3.

Based on this data, the average flow of lava from the eruption during the period 3-10 June is estimated at 10 m3/s. Between the afternoon of 29 May – 3 June, the lava flow was estimated at 27 m3/s, so the vigor of the activity has decreased somewhat between these two measurements.

GPS measurements indicate that land uplift in Svartsengi continues and that the location of the magma accumulation zone beneath Svartsengi is unchanged. This can suggest that the magma flow from depth continues and is greater than the flow out of the crater on the surface, causing magma to accumulate beneath Svartsengi. There are no clear signs of a reduction in magma flow. The activity is closely monitored, and scientists continue to interpret any developments.

 

SENG13062024

Time series from the GPS station SENG at Svartsengi since 11 November 2023, in north, east and vertical directions (top, middle, bottom images, respectively). The bottom time series show land uplift in millimeters, and yesterday’s datapoint (12 June) is shown with a green dot. The red vertical lines are timings of the last five eruptions (18 December 2023, 14 January, 8 February, 16 March and 29 May 2024). The blue vertical lines represent the timing of magma propagations that have occurred without resulting in a volcanic eruption (10 November 2023 and 2 March 2024).

 

Substantial gas pollution in the last days

Gas pollution from the eruption has been quite high yesterday and today. Gas meters located close to the Blue Lagoon and at Hafnir detect considerable gas pollution. Easterly winds last night blew the gas to the west and the highest concentration of SO2 was measured over 8000 µg/m3. Gas pollution can be expected to persist for the next few days. Easterly winds continue today and the gas will then travel to the west over the Svartsengi area and onwards over the western part of the Reykjanes peninsula. Tomorrow, the wind direction vary and the gas will dispersed widely over the peninsula, but as the day goes on winds will turn to northerly directions and gas will blow south over Grindavík.

The hazard assessment has been updated in light of the developments in the eruption and weather- and gas distribution forecasts. The assessment is mostly unchanged, aside from zone 5 where the hazard due to lava flow has increased. There is still a very high hazard in zone 3, the Sundhnúkur crater row, where the eruption started. There is also a high hazard (red) in zone 4 (Grindavík) and zone 6. In zones 1,5 and 7 there is a considerable hazard (orange). The hazard map is valid until 20 June, barring any development.

Hazard_map_IMO_13juni_2024

 

(Click on the map to see it larger)

Updated 11. June at 16:00 UTC

 

 

  • The eruption has lasted for 13 days. One crater active which remains relatively stable
  • Considerable pollution from the eruption in many parts of the capital area and in the western part of South Iceland
  • It is not recommended to engage in outdoor activities in the areas where pollution is detected. Air quality can be monitored here
  • Measurements indicate that land uplift has resumed
  • Lava still collects in a lava pond just southeast of Sýlingarfell

 

 

The eruption at the Sundhnúkur crater row that started 13 days ago remains stable. One crater is active, and the activity has been similar in the last few days. Seismicity has been very low in the last week, only a few earthquakes have been detected.

As reported in our news over the weekend, the flow of lava began to increase at the roots of Sýlingarfell to the west and Grindavík road was inundated by lava for the third time since the volcanic activity began at Sundhnúkur last November. The lava tongue still progresses and is now flowing to the northwest along a similar channel as the one that flowed over Grindavík road on Saturday. However, its active flow front is still a few hundred meters away from the road and moves very slowly. Lava is still accumulating in a lava pond just southeast of Sýlingarfell and could burst again and trigger another surge of lava in the next few days.

Measurements suggest that land uplift has started again during last weekend and the subsidence that was detected in the first days of the eruption has stopped. The rate of uplift cannot be estimated yet, but it can be assumed that the inflow of magma into the magma reservoir has exceeded the outflow from the crater.

THOB-plade_siden-20231112

 

Caption: Movements at the GPS station THOB on Þorbjörn since 11 November 2023 in north, east and vertical (top, middle, bottom).  The lowest graph shows land uplift in millimeters, and yesterday’s (10 June) measurement is shown with a green dot. The red lines are the dates of the beginning of the last five eruptions (18 December 2023, 14 January, 8 February, 16 March and 29 May 2024). The blue lines represent the timing of the magma propagations that have occurred without resulting in an eruption (10 November 2023 and 2 March 2024).

Gas concentration in air exceeds the level of health effect limits.

Considerable pollution from the eruption is now measured in many parts of the capital area and in the western part of South Iceland. According to data from the Environment Agency of Iceland, the highest levels of SOin the capital area have exceeded 500 μg/m3 and the pollution is expected to persist throughout the day. People with sensitive respiratory system may experience discomfort. It is preferable to limit physical activity outdoors and avoid letting infants sleep outdoors during such high concentrations of gas in the air.

This morning, fog clouds have settled over the western part of the country, and there has also been visible volcanic smog caused by the conversion of SO2 gas into SO4. Volcanic smog is composed of very fine sulphur particles (SO4) that have been formed as a result of the chemical reaction of the volcanic plume with moisture and oxygen in the atmosphere with the aid of sunlight. When the day is long, as it is now, there is an increased chance that volcanic smog will form. Volcanic smog is not measured on SO2 gas detectors, but is visible as a blue mist when a certain concentration is reached. An increase in very fine particles (PM1 and PM2.5) may be an indication of the presence of SO4. Air quality can be monitored on the Environment Agency’s air quality detectors.

The weather watch’s forecast of gas distribution is rather slow, variable direction and gas pollution can be seen in many parts of the southwest corner. Turning southerly in the afternoon, gas blowing to the north and pollution could be felt in Vogar and Reykjanesbær. Southeasterly winds tomorrow, gas blowing to the northwest.

Gasforurening11062024


 

Updated 8. June at 16:20 UTC

  • Continuing activity in one crater which remains relatively stable.

  • Last night, the lava flow increased north of Sýlingarfell and towards Grindavíkurvegur.

  • The lava tongue reached the road around half past ten this morning.

  • The front of the lava field is about 800 meters away from the hot water pipelines.

 

The eruption on the Sundhnúksgígaröð continues and it has now been ten days since it started. Since Tuesday, June 4th, one crater has been active. In the past few days, the lava has mostly flowed northwest and thickened near Sýlingarfell, as well as slowly flowing north past Sýlingarfell and west. Night to Saturday, the lava flow north of Sýlingarfell towards the west and towards Grindavíkurvegur, increased. This morning, Saturday, efforts were made to close the gap in the protective barrier at Grindavíkurvegur, and around half past ten, the lava tongue reached the road just north of the barrier. Lava has also flowed down along the barrier and is very thick near it, crumbling over the barrier in places. The speed of the lava flow has decreased since noon. The front of the lava field has reached about 800 meters away from the hot water pipelines and is slowly moving towards them.

It can be concluded that the current surge is over, but it is expected that it will continue to move slowly forward. The situation will be closely monitored, and another surge cannot be ruled out in the coming days.

Vefmyndavel08062024

The picture was taken at 10:10 this morning by a camera owned by the Icelandic Meteorological Office, located on Þorbjörn. It shows the lava front moving towards Grindavíkurvegur and workers in the area closing an opening in the protective barrier L1.


 

Updated 7. June at 18:00 UTC

  • Stable eruptive activity continues in one crater.

  • Lava is primarily flowing to the northwest.

  • Land subsidence has stopped in Svartsengi.

  • The hazard assessment has been updated. Gas pollution may be noticed in Grindavík.

 

The eruption at the Sundhnúkur crater row continues and has been ongoing for nine days. Since Tuesday, June 4, one crater has been active. Lava from this crater primarily flows northwest towards Sýlingarfell, where the lava field is thickening; from there, active lava streams are moving north of Sýlingarfell.

InnRaud_07062024

Satellite image from June 5th, showing active lava flows from the crater flowing northwest towards Sýlingarfell and south towards Hagafell. This image is a so-called “near-infrared” thermal image, which highlights the difference between hot and cold surfaces in the landscape and clearly distinguishes lava fields and lava flows in the landscape.

A team from the Institute of Natural History and the National Land Survey has processed data collected by experts from Efla, Verkís, and Svarmi during a drone flight over the eruption sites on June 3rd. This data reveals that the lava field now has an area of 8.6 km² and a volume of approximately 36 million m³.

Based on these measurements, the estimated average flow rate of lava from the eruption spanning the period from the afternoon of May 29th to June 3rd is approximately 30 m³/s. These results are based on data covering about 70% of the lava field, assuming that there have been no significant changes in the lava field outside of this area between measurements. After these measurements were obtained, the eruption’s activity changed, reducing the number of active craters to a single crater that has been active since June 4th. There are no measurements of lava flow rate since then, but for comparison, the lava flow from the last eruption in the Sundhnúkur crater row was estimated to be approximately 3-4 m³/s when only one crater was active.

In the first few days after the eruption began, land subsidence was measured in Svartsengi, indicating that more magma was flowing out of the magma reservoir and to the surface than was flowing into the reservoir from the depth. Deformation measurements in recent days show that land subsidence seems to have stopped, suggesting that the magma flow from the depth into the magma reservoir is now comparable to the flow towards the surface at the Sundhnúkur crater row.

The following graph shows the estimated volume of magma that has accumulated beneath Svartsengi between the series of eruptions and dike intrusions since November 2023. The red line marks model calculations from May 30th, indicating that the volume of magma under Svartsengi decreased in the first days after the eruption began. However, the most recent data points indicate that the volume of magma under Svartsengi is stable. This suggests that the magma flow from depth into the magma reservoir and up to the surface in the Sundhnúkur crater row is comparable. For more detailed information on magma accumulation beneath Svartsengi, see the previous news report.

 

Monitoring potential changes in the magma reservoir beneath Svartsengi

 

 

 

As mentioned in the last news update, this was the first instance since the volcanic unrest began at the Sundhnúkur crater row in December 2023 that land subsidence was measured in Svartsengi during an eruption. Yesterday, the University of Iceland’s Institute of Earth Sciences released the first rock and geochemical data from the ongoing eruption. Their analysis reveals that the composition of the magma currently reaching the surface is different from that of the last four eruptions at the Sundhnúkur crater, instead resembling magma from the beginning of the eruption in Geldingadalur in 2021. These results indicate that the magma reservoir beneath Svartsengi is evolving. At this point, it is not possible to definitively state the nature of these changes. More data will be collected and analyzed in the near future to allow a clearer interpretation of this evolution.

Important to regularly monitor gas pollution forecasts

The weather forecast predicts northerly winds today and tomorrow. Therefore, gas pollution will be carried south, potentially affecting Grindavík. There is still considerable uncertainty about the quantity of gases being emitted from the eruption site. Real-time measurements of various gases can be monitored on the website loftgaedi.is, and the Icelandic Meteorological Office’s gas distribution forecast can be found here.

The hazard assessment has been updated due to developments in the eruption, in addition to the weather and gas distribution forecasts. The hazard assessment remains largely unchanged, except for Zone 7 where the hazard for gas pollution has increased.

Hazard_map_IMO_7juni_2024

 

(Click on the map to see it larger)

Updated 4. June at 18:30 UTC

  • The eruption has been ongoing for six days.

  • One crater remains active.

  • Lava has primarily flowed northwest towards Sýlingarfell.

  • New data reveals it is likely that magma continues to accumulate beneath Svartsengi.

  • The hazard assessment remains largely unchanged.

 

The eruption that began on May 29 at the Sundhnúkur Crater Row has now persisted for six days. After a relatively vigorous start, eruptive activity consolidated into three vents that remained active over the weekend. Changes in activity were observed last night, with only one crater appearing to remain active today. (See the location of the active crater on the hazard map.) The active crater is adjacent to the crater that previously exhibited the most extensive activity during the previous eruption, which lasted from March 16 to May 9.

Lava from the active crater flows northwest towards Sýlingarfell and continues to flow northward. Additionally, there are active lava flows moving southward towards Hagafell. Now that activity has shifted to a single crater, it is likely that the lava flow travelling southeast towards Fiskidalsfjall has diminished.

Accompanying this update are two images from the Icelandic Meteorological Office’s web camera located on Þorbirn, which overlooks the eruption site. The first image, taken at 02:00, shows magma coming up from two craters, while the second image taken an hour later only shows magma coming from the larger crater.

Gigar1_04062024Gigar2_04062024

Magma Likely Continues to Accumulate Beneath Svartsengi as Before

Inclinometer measurements indicate that the land continues to subside at Svartsengi. When the dike intrusion began in the lead-up to the current eruption on May 29, the land subsided by 15 cm at Svartsengi. However, it has since subsided an additional 4-6 cm in the following days. The prolonged land subsidence after the eruption’s onset is unlike what has been observed in previous eruptions at the Sundhnúkur Crater Row.

In previous eruptions, nearly all subsidence occurred simultaneously with the initial days of activity, followed by a gradual emerging trend of land uplift. The current pattern of subsidence suggests that, at this stage, a greater volume of magma is flowing out from the magma reservoir beneath Svartsengi into the Sundhnúkur Crater Row than is flowing into the reservoir from depth.

Ongoing deformation measurements in the Svartsengi area and the evolution of volcanic activity in the coming days will provide a clearer picture of the continued magma accumulation beneath Svartsengi. However, numerical modeling and lava flow assessments of the eruption indicate that magma accumulation persists, as it has in previous eruptions.

Updated Hazard Assessment

Today’s weather forecast (Tuesday) indicates a northerly wind, which will likely cause volcanic gas emissions to drift southward, posing a risk of pollution in Grindavík. Tomorrow, with a northwesterly wind, gas emissions will shift towards the southeast. There is significant uncertainty regarding the magnitude of gas emissions from the eruption site. Real-time measurements of various volcanic gases can be monitored on the website loftgaedi.is.

The hazard assessment has been updated, in light of the ongoing volcanic activity and weather forecasts. Overall, it remains largely unchanged, but Zone 7 has been downgraded to a moderate risk level (yellow). Zone 3, near the Sundhnúkur Crater Row and the eruption site, continues to pose a high risk (dark blue). Zones 4 (Grindavík) and 6 remain at a significant risk level (red), while Zones 1 and 5 are at a notable risk (orange). This map remains valid until June 7.

Hazard_map_IMO_4june_2024

 

(Click on the map to see it larger)

Updated 31. May at 16:30 UTC

  • The volcanic eruption has remained relatively stable over the past 24 hours

  • Lava flow is mainly occurring between Hagafell and Sýlingarfell

  • The average lava flow during the first four hours of the eruption was estimated at about 1500 m³/s

  • Volcanic smog has been observed in many areas across the country. Air quality can be monitored here

  • Gas pollution might be noticed in Ölfus and the capital area in the coming days

  • See the updated hazard assessment here

 

The volcanic eruption that began around noon on May 29 has been relatively stable over the past 24 hours. The activity on the eruption fissure extends from the location of the crater that erupted for the longest part of the previous eruption and to the north of it. Lava flows from the crater towards the area between Hagafell and Sýlingarfell, and it is also thickening near the crater. Lava from the northern part of the fissure flows mostly to the east. There has been no advance in the lava flow fronts west of Grindavík.

There has been limited seismic activity in the area, and the eruption tremor has remained stable since the day before yesterday. Significant subsidence was measured on GNSS stations in the Svartsengi area following the dike propagation on Wednesday, but since then, no significant changes have been recorded that indicate renewed magma accumulation there. Measurements in the coming days will provide further information on the development of magma accumulation beneath Svartsengi and the progress of the eruption.

The photogrammetry team of the Icelandic Institute of Natural History and the National Land Survey of Iceland has processed data from an aerial survey conducted about four hours after the eruption began, along with satellite images. Based on this data, it is seen that the area of the lava field was 8.7 km² and the volume 24 million m³ at 17:06 of May 29. The average discharge of lava during the first four hours of the eruption is estimated at ~1500 m³/s based on the same data. The estimate of the lava discharge from the craters has not been updated since then, but it can be assumed that it is now much lower than at the start of the eruption. For comparison, the average lava discharge during the first hours of the eruption that began on March 16 was estimated at about 1100-1200 m³/s (more information on the webite of the Institute of Earth Sciences).

Volcanic smog has been detected

Weather forecast is southwest winds until Sunday, when the wind will shift to a westerly direction. There will be some light precipitation in many areas, especially in the southwest of the country. Consequently, gas pollution will be carried northeast and later east, potentially affecting Ölfus and the capital area in the coming days. Volcanic smog has been detected across various parts of the country over the past 24 hours and has been measured by the Environmental Agency’s monitoring instruments. Volcanic smog consists of very fine sulfur particles (SO4) that form due to chemical reactions between the volcanic plume and atmospheric moisture and oxygen, aided by sunlight. With long daylight hours, as is currently the case, the likelihood of volcanic smog formation increases. Volcanic smog does not register on SO2 gas monitors but is visible as a gray-blue haze when it reaches a certain concentration. An increase in fine particulate matter (PM1 and PM2.5) can indicate the presence of SO4. Air quality can be monitored on the Environmental Agency’s air quality website.

Next week, there are chances of northerly and northwesterly winds, which means there is little likelihood of gas and air pollution in populated areas.

31052024so2

This satellite image (Sentinel-5p) taken at 13:47 yesterday, May 30, shows the SO2 plume carried east from the eruption, which was detected in the Eastfjords

Updated Hazard Assessment

 

The IMO has updated the hazard assessment in light of the development of the volcanic eruption. Zones 1, 5, and 7 have been downgraded from high hazard to considerable (orange). The main change is that the chances of of gas pollution, ashfall, and lava flow is now considered lower than before in those areas. There remains a very high hazard in zone 3 (purple), which is the Sundhnúkur crater row and the eruption source. The overall hazard in zone 4 (Grindavík) remains unchanged and is still considered high (red), although the risk of vent opening, lava flow, and ashfall is assessed as lower than before. The map remains valid until June 4 unless conditions change.

 

Hazard_map_IMO_31maj_2024

(Click on the map to see it larger)

 

Updated 30. May at 14:00 UTC

  • Significantly reduced volcanic activity
  • Lava flow mainly in the area around Hagafell
  • No explosive activity since yesterday
  • GPS measurements suggest that the ground in Svartsengi area subsided about 15 cm when magma flowed from there
  • Possible gas pollution in S-Iceland today and in the capital area this afternoon and tomorrow
  • Gas distribution forecast available here
  • Considerable uncertainty about the amount of gases from the eruption site. Real-time measurements of air-quality available on the website of the EnvironmentAgency of Iceland

 

Since yesterday afternoon, activity on the eruptive fissure at the Sundhnúkur crater row has decreased significantly. The activity in the eruption has remained similar during last night and this morning and the volcanic tremor has been stable since late last evening. No explosive activity has been seen since yesterday afternoon when steam explosions occurred due to lava flowing into fissures and came into contact with groundwater at Hagafell. The activity is greatest close to the crater which was active for the longest time of the eruption that started on 16 March.

Yesterday afternoon a measurement flight over the eruption site with staff from the photogrammetry team of the Icelandic Institute of Natural History and the National Land Survey of Iceland. Aerial photography conditions were challenging as the eruption plume lay over part of the lava field formed at the eruption’s beginning. The data collected during the aerial survey is being further processed, along with satellite images, to gain a clearer picture of the rate lava discharge during the first few hours of the eruption. The accompanying map shows the roughly estimated outlines of the lava field as it was around 5 PM yesterday, or when the eruption had lasted for about four hours. The location of the eruption fissure is also indicated with red dashed lines.

Udbreidsla30052024

(Click on the map to see it larger)

GNSS data shows 15 cm deflation in Svartsengi area after the dike propagatio

Satellite images taken early this morning, May 30, do not show significant movement on cracks within the town of Grindavík. Real-time deformation measurements also indicate that no significant deformation has been measured there since last night.

GNSS measurements show 15 cm deflation in Svartsengi after the dike propagation from there to the Sundhnúksgígar crater row. The dike that has formed and is now feeding the eruption extends from Mt. Stóra-Skógfell to Mt. Hagafell. It is estimated that about 15 million cubic meters of magma have already left the magma accumulation under Svartsengi.

Measurements and deformation data that will be available in the coming days will provide more information about the development of magma accumulation under Svartsengi and the possible evolution of the eruption. The Meteorological Office continues to monitor the area and observe the event’s progression.

Gas Dispersion Forecast

The weather forecast for today (Thursday) predicts a westerly wind, with gas pollution expected to move eastwards, potentially being noticed in Ölfus and other parts of South Iceland. A more southwesterly wind is expected later in the day and continuing into tomorrow (Friday). This will cause the gas pollution to move northeast and could be detected in the capital area. There is considerable uncertainty regarding the amount of gas emissions from the eruption sites. You can follow the gas dispersion forecast and real-time measurements of various gases on the website loftgaedi.is.

The Meteorological Office has received reports of volcanic haze in many parts of the country, as well as being measured on the Environment Agency’s monitoring instrument in Húsavík, north Iceland. According to the gas dispersion forecast, a large part of the country may experience volcanic haze today. Volcanic haze consists of sulfur particles (SO4) formed due to chemical reactions between the eruption plume and oxygen in the atmosphere. This process accelerates when air temperature is higher and the sun is shining, as was the case yesterday when the eruption began. These sulfur particles are not detected by SO2 gas meters but are visible as a gray-blue haze when a certain concentration is reached. An increase in fine particulate matter (PM1 and PM2.5) can indicate the presence of SO4. The values measured today are not above any health thresholds, but you can monitor the Environment Agency’s air quality meters.


 

Updated 29. May at 19:10 UTC

  • The main part of the eruptive fissure is about 2.4 km long

  • The lava has flowed over Grindavík road and Nesvegur road

  • The extrusion rate at the start of the eruption was estimated at 1.500-2.000 m3/s

  • Tonight, the wind direction will change to the southwest. Gas pollution could occur in the capital area tonight and tomorrow (30 May)

 

There is still considerable lava fountaining on the main part of the fissure, which is about 2.4 km long. The eruptive fissure extends south of Hagafell and lava flows vigorously from there, mostly to the south and west. Lava has flowed over the Grindavík road towards Þorbjörn, and onwards alongside the lava barriers west of Grindavík, inundating part of Nesvegur road. A part of the lava flowing to the south flows into a fissure by Hagafell, where it flows underground before emerging just north of the lava barriers northeast of Grindavík. A lava lobe north of Sýlingafell flows to the west and it is approaching Grindavík road by Svartsengi.

Model calculations suggest that, as of 16:30 UTC, about 14 million m3/s of magma has flowed from the magma reservoir beneath Svartsengi to the Sundhnúkur crater row. The rate of deformation has decreased considerably, but magma continues to flow from the magma reservoir beneath Svartsengi to the Sundhnúkur crater row.

 

Shortly before 16:00 UTC, explosive activity began when the magma came into contact with groundwater where a lava flows into a fissure by Hagafell.  The magma causes the water to be quickly converted into gaseous state (steam), causing steam explosions and tephra fall (ash).

There is considerable uncertainty regarding the amount of gases from the eruption site. Tonight the wind direction will change to the southwest and therefore gas pollution will be carried to the northeast and could be felt in the capital area tonight and tomorrow (Thurdsay). Gas distribution forecast can be viewed here and real-time measurements of various gases at loftgaedi.is

Hazard_map_IMO_29may_2024_1800hrs

 

(Click on the map to make it larger)

 

Updated 29. May at 14:50 UTC

  • A volcanic eruption started at the Sundhnúkur crater row at 12:46 UTC today

  • The lava flows over Grindavík road

  • The eruptive fissure is now about 3.4 km long

  • The extrusion rate is roughly estimated at 1,500-2,000 m3/s

  • Seismic activity has decreased rapidly

 

It appears that most of the vigor in the eruption is now at the southern end of the fissure that opened earlier today. According to information  from the Coast Guard‘s surveillance flight, there is a fairly intense flow of lava surrounding Hagafell to the east and then south towards Melhólsnáma.

The southernmost opening of the fissure is now less than a kilometer away from the lava barriers north of Grindavík.

The first estimate of scientists is that the start of this eruption is more vigorous than in previous eruptions in the area, but the extrusion rate is roughly estimated at 1,500-2,000 m3/s.

Updated 29. May at 14:15 UTC

The lava has flowed about 1 km to the west and there is a considerable flow south of Stóra-Skógfell towards Grindavík road. At just over 14 o’clock the volcanic plume reached about 3.4 km to the air. Another volcanic fissure opened to the west of the largest crater that formed in the eruption which started on 16 March 2024. The extrusion rate is roughly estimated to be 1.000 m3/s.

Gas pollution will be towards southeast and later today towards east and could therefore be felt in Selvogur and Ölfus. The wind direction will change tonight to the southwest and thus gas pollution will be carried to the northeast and could be felt in the capital area tonight and tomorrow (Thursday).

Gasdreifing29052024


 

Updated 29. May at 11:40 UTC

 

Intense seismic activity is ongoing on the Sundhnúkur crater row. A magma propagation might be starting or has started, and a volcanic eruption could follow.  


 

Updated 24. May at 16:00 UTC

  • Strong wind into the night could affect the sensitivity of seismic sensors.

  • Deformation data show that land uplift by Svartsengi continues

  • About 18 million cubic meters of magma have been added to the magma reservoir since 16 March.

  • Still increased likelihood of another dike propagation and an eruption

  • Sundhnúkur crater row still the most likely location for a volcanic eruption

  • Eruption precursor time could be very short

 

Around 140 earthquakes have been detected in the unrest area in the last two days, all measuring below M2.0. Most of the earthquakes are located either in the area between Mt. Stóra-Skógfell and Mt. Hagafell or to the south of Mt. Þorbjörn. Today fewer earthquakes have been detected in the area compared to previous days. This is due to strong winds that affect the sensitivity of the seismic sensors to measure the very smallest earthquakes. The weather is expected to continue to affect the sensitivity of the seismic sensors into the night but does not affect other sensors used for monitoring the area.

Deformation data shows steadfast and continued uplift in the Svartsengi region, indicating that magma continues to accumulate there at depth. Model calculations estimate ~18 million cubic meters have accumulated there since March 16th when the last eruption began. The total volume of magma accumulated is more now than in recent previous events. This means that pressure in the system continues to increase and therefore it can be concluded that there are still considerable odds of a new dike propagation followed by an eruption. The timing of when this would happen is however quite uncertain, but the precursor could be very short.

Graph_inflation_mogi_is24052024

The graph shows the estimated amount of magma that has accumulated under Svartsengi between the volcanic eruptions or magma intrusions that have occurred since November 2023. The slight changes visible on the graph are within the margin of error and have been observed before during the magma accumulation proces, indicating that magma production has remained stable and no significant changes have occured in magma flow under Svartsengi since November 2023.

 

Updated 21. May at 17:30 UTC

  • Magma accumulation beneath Svartsengi continues at a stable rate

  • About 17 million m3 have been recharged into the magma accumulation zone since the onset of the last eruption (16 March)

  • Still increased likelihood of another dike propagation and an eruption

  • Precursory time prior to an eruption could be short

 

Around 200 earthquakes were detected in the unrest area during last weekend, most of them below M1.0. This is like the seismicity during last week when around 40 to 80 earthquakes were measured each day. Most of the earthquakes are located either in the area between Mt. Stóra-Skógfell and Mt. Hagafell or south of Mt. Þorbjörn.

Magma accumulation continues beneath the Svartsengi region and uplift also continues at a steady rate there. Minor changes in rate can be seen between days on the following graphs but overall, the trend continues at a steady rate.  At this point it is still assumed that there is increased likelihood of a dike propagation and/or an eruption at the Sundhnúksgígar crater row.

Graph_inflation_mogi_is_21052024

Last news update reported increased micro seismicity over the last weeks in the area south of Mt. Þorbjörn and west of Grindavík. It was also mentioned that it would be possible that magma might find its way through weaknesses in the crust there. At this point, this scenario is considered very unlikely. That interpretation is based on new geodetic modelling and other data discussed at a scientific meeting yesterday, 21 May.

This gradual increase in seismicity is probably a sign of stress release in and around the dike intrusion at the Sundhnúksgígar crater row due to increased pressure in the magma accumulation zone beneath Svartsengi.

The most likely scenario is still considered to be a dike propagation and/or eruption at the Sundhnúksgígar crater row.

HS Orka monitors pressure changes in boreholes in the Svartsengi region. Sudden change in pressure has been one of the precursory signals seen prior to last dike propagations and eruptions. It has previously been reported that the signs of a new dike propagation would be localized seismic swarm, changes in the rate of deformation and pressure changes in boreholes. Minor pressure fluctuations were observed yesterday in a borehole in the Svartsengi region, but there was no significant increase in seismicity or deformation at the same time. Therefore, it was not assessed that the pressure fluctuations were a sign of a dike propagation.


 

Updated 17. May at 17:00 UTC

  • Magma accumulation beneath Svartsengi remains stable.

  • Omkring 16 millioner kubikmeter magma er blevet tilført magmareservoiret siden 16. marts.

  • Fortsat øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og endnu et vulkanudbrud.

  • Sundhnúkur-kraterrækken er stadig det mest sandsynlige sted for et vulkanudbrud.

  • Varsel om et udbrud kan være meget kort.

  • Nødvendig at være forberedt på andre scenarier end et vulkanudbrud på Sundhnúkur-kraterrækken.

 

Omkring 50 jordskælv blev registreret i området omkring diget i går den 16. maj, de fleste under M1,0. Dette svarer til den seismiske aktivitet, der er blevet opdaget i de seneste dage, men omkring 50 til 80 jordskælv er blevet målt om dagen, de fleste af dem forekommer i to hovedområder, mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og syd for Þorbjörn.

Magmaophobningen fortsætter under Svartsengi, og landhævningen fortsætter i samme hastighed som før. Derfor er der stadig en øget sandsynlighed for, at der i de kommende dage kan ske et nyt digeindbrud og endnu et vulkanudbrud i Sundhnúkur-kraterrækken.

Det sidste udbrud i Sundhnúkur-kraterrækken startede den 16. marts. I de 62 dage, der er gået siden da, er omkring 16 millioner kubikmeter magma blevet tilført magmareservoiret under Svartsengi. Dette er den længste periode med magma-akkumulering siden dette scenarie begyndte i slutningen af ​​oktober 2023.

 

Opdateret farevurdering og mulige scenarier.

 

Det islandske meteorologiske kontor har offentliggjort et opdateret farevurderingskort, der er gyldigt indtil den 21. maj med forbehold for enhver udvikling. Faren for gasforurening i forbindelse med en øget sandsynlighed for endnu et vulkanudbrud anses nu for at være høj i område 7, men var tidligere betydelig. På grund af ændringen er den samlede fare i området nu vurderet som betydelig (organge), men var tidligere moderat (gul). Fare på grund af gasforurening i andre områder er uændret i forhold til sidste uge og vurderes som betydelig. På grund af øget mikroseismicitet i område 4 er risikoen for jordskælv blevet øget.

Hazard_map_IMO_17.maj_2024

IMO har også opdateret de scenarier, der anses for mest sandsynlige.

Scenarie 1 Vulkanudbrud mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógfell (Central del af zone 3 på farevurderingskort). Lignende sted som hvor udbruddene startede den 18. december 2023, den 8. februar og den 16. marts 2024.

 

  • Sandsynlige forstadier er lokaliserede, lille seismisk sværm mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell, acceleration af deformation og trykændringer i boringer i området.

  • Meget kort varsel (mindre end 30 minutter), selv ingen varsel på grund af, at skorpen allerede er brækket.

  • Lava kunne nå Grindavíkurvegur på 2 til 4 timer.

 

 

Scenarie 2 – Vulkanudbrud syd eller sydvest for Hagafell (den sydligste del af zone 3 på farevurderingskortet). Lignende sted som hvor udbruddet startede den 14. januar 2024.

 

  •  Probable precursors are a small seismic swarm that starts near Stóra-Skógfell or Sýlingarfell and moves south, acceleration of deformation and pressure changes in boreholes in the area.

  • The notice of an eruption in this zone would probably be longer than in scenario 1, but is is uncertain how much longer.

  • Lava could reach the barriers by Grindavík in about 1 hour.

  • A dyke intrusion extending south of Hagafell will probably cause significant fissure movements in Grindavík.

 

 

The total amount of magma in the magma reservoir beneath Svartsengi has never been more than before 10 November 2023. Other scenarios need to be considered if magma accumulation continues without magma propagation or volcanic eruption.

Hitherto, the amount of magma that has been added to the magma reservoir between magma propagations or eruptions has been considered. In the context of increasing magma pressure in the magma reservoir beneath Svartsengi, it is necessary to consider the total amount of magma estimated to be present. 

Between 25 October and 10 November 2023, more than 10 million m3 of magma accumulated beneath Svartsengi. It is estimated that about 80 million m3 of magma propagated from the magma reservoir during the formation of a 15 km long dyke intrusion on 10 November. It can therefore be assumed that about 70 million mof magma was present in the magma reservoir beneath Svartsengi at that point. Magma accumulation has continued uninterrupted since then and magma has outflowed at least five times from Svartsengi to the Sundhnúksgígar crater row. Four of these five times have resulted in an eruption.

Each magma propagation or volcanic eruption has not exhausted the magma accumulation area, and therefore the initial status of magma accumulation beneath Svartsengi has varied in each cycle after November 2023, as shown in the figure below.

Vincent_Likan_Timeseries_Lagfaert_Mynd1

Caption: Graph showing the development of magma accumulation and the estimated total amount of magma in the magma reservoir beneath Svartsengi since October 25. Each magma propagation did not exhaust the reservoir, and therefore the starting status of accumulation beneath Svartsengi will vary in each cycle after November 2023. The graph shows that the total amount of magma has never been higher since the forming of the 15 km long dyke on November 10.

There are some similarities between this sequence of events in the Sundhnúkur crater row and the one that occurred in the Krafla Fires that started in 1975, Over 10-year period, there were 20 magma propagations, 9 of which ended in an eruption. During the Krafla Fires, the propagations all fed into the same dyke intrusion, but varied in size. Experience from the Krafla Fires suggests that as the number of magma propagations increases, more pressure is needed to trigger them. Therefore, it must be considered likely that magma will flow again from the magma reservoir beneath Svartsengi into the Sundhnúkur crater row.

Caption: Figures showing the correlation between the formation of a dyke intrusion and the land elevation in the middle of the Krafla caldera. The lower figure shows the elevation of the measurement point within the caldera, while the upper figure shows the distance (km) of events from the Krafla caldera in each event, with red color representing a volcanic eruption (Páll Einarsson and Bryndís Brandsdóttir, 2021).

The total amount of magma in the reservoir beneath Svartsengi has never been higher since the 15 km dyke instrusion formed on 10 November. As more time passes without a new magma propagation into the Sundhnúkur crater row, the likelihood of magma finding its way to other areas where weakness is found in the Earth’s crust increases.

Micro-seismic activity has been ongoing for the past few weeks in the area south of Þorbjörn, in the large rift valley by Grindavík. In this area, there are weaknesses in the Earth’s crust and thus magma could reach the surface there. The fact that magma flows from the magma reservoir to the area south of Þorbjörn is at this point in time a less likely scenario than the ones mentioned above. Therefore, this scenario is not taken into account in the updated hazard assessment. The Icelandic Meteorological Office will collect and process data over the next few days to shed a better light on this possibility.

Jardskjalftavirkni_10052024

The map shows earthquakes from 10-16 May. The upper graph shows the magnitude of the earthquakes and the lower graph show the number of earthquakes each day for the same period.


 

Updated 16 May at 13:00 UTC

  • Magma accumulation beneath Svarstengi continues at a steady rate.

  • About 16 million cubic meters of magma has been added to the magma reservoir.

  • Increased probability of another dyke propagation and/or a volcanic eruption in the coming days.

  • Sundhnúkur crater row is the most likely location of another eruption.

  • An eruption could start with very little (or no) warning time

 

Around 80 earthquakes were detected in the area around the dyke intrusion yesterday, 15 May, most of them below M1.0. This is similar to the seismic activity that has been detected in recent days, but about 50 to 80 earthquakes have been measured per day, most of them occurring in two main areas, between Stóra-Skógfell and Hagafell and south of Þorbjörn. Signs of new magma migration from the Svartsengi reservoir to the previous diking area, may comprise localized small seismic swarms in and around the intrusion, rapid changes in deformation and pressure changes in boreholes in the area.

Magma accumulation continues beneath Svartsengi and land uplift is ongoing at the same rate as that observed since early April 2024. Therefore, there is still an increased probability that in the coming days a new dyke intrusion and another volcanic eruption in the Sundhnúkur crater row could occur.

Prior to previous dyke intrusions and volcanic eruptions, about 8 to 13 million cubic meters had been added to the magma reservoir before the reservoir failed and magma flowed from this to the Sundhnúkur crater row. Now, the amount of magma that has been added is more than the upper limit, as a total of ~16 million cubic meters have been added to the reservoir since 16 March, when the last eruption started.

Lesson learned from the Krafla Fires was that as the number of dyke propagations increases, more pressure is needed to trigger them. Therefore, it must be considered likely that magma will once again flow from the Svartsengi magma reservoir to the Sundhnúkur crater row, but there is an uncertainty as to when sufficient pressure will be reached to trigger a new dyke propagation and/or eruption.

Graph_inflation_mogi_eng_16052024

 

 

The graph shows the estimated amount of magma that has been recharged to the  Svartsengi magma reservoir between the eruptions or dyke propagations that have occurred since November 2023. In previous dyking events and eruptions, about 8 to 13 million cubic meters has been added to the magma reservoir before the reservoir failed and magma flowed into the Sundhnúkur crater row. Now the magma amount has surpassed the upper limit, as ~16 million cubic meters have been added to the reservoir since 16 March, when the last eruption began.


 

Updated 13 May at 15:00 UTC

  • There is an increased likelihood of a new dike intrusion and another eruption in the coming days.

  • The most likely location for a new eruption is the Sundhnúk crater row.

  • Warning signs preceding an eruption could be very short.

 

Ground uplift continues in the Svartsengi area at the same rate as previously observed. Since March 16th, when the last volcanic eruption began, ground uplift has reached approximately 20 cm at the GNSS station in Svartsengi. Magma accumulation continues in the reservoir, and the likelihood of a new dike intrusion and a new eruption continues to increase.

In the previous dike intrusions and eruptions over the past several months, approximately 8 to 13 million cubic meters of magma were recharged to the reservoir beneath Svartsengi between events before the magma migrated to the surface towards the Sundhnúk crater row. Now, the volume of magma added since March 16th has exceeded the previously observed upper limit.

Seismic activity is relatively stable between days. In the last week, approximately 50 to 80 earthquakes were recorded per day, mostly occurring in the areas between Stóra-Skógfell and Hagafell and south of Þorbjörn. Most of the earthquakes have magnitudes below 1.0, but isolated earthquakes with magnitudes close to 2.0 have been recorded. Signs of a new dike intrusion are expected to be similar to those previously observed, such as localized seismic activity in and around the dike, fast ground deformation, and pressure changes in nearby boreholes.

The Icelandic Meteorological Office continues its 24-hour surveillance of the area. New eruptive fissures could open in the area between Stóra-Skógfell and Hagafell, and signs of magma migrating towards the surface would likely resemble the initial phases of other recent eruptions in the area. This could occur with little to no warning.

Sill13052024

The graph shows the estimated volume of magma that has recharged beneath the Svartsengi area between the series of volcanic eruptions and dike intrusions that began in November 2023. Note that a geomagnetic storm over the weekend disturbed the measurements. (See discussion below.)

Disturbance in GNSS measurements due to the geomagnetic storm

Land uplift is calculated by measuring the change in the amount of time it takes for a signal to travel from satellites orbiting the earth to GNSS receivers on the ground. If the duration of time for the signal to travel between the satellite and the receiver decreases, it indicates that the land has risen.

Over the weekend, one of the most powerful geomagnetic storms in recent years occurred when solar winds from large sunspots on the Sun hit the Earth. The last geomagnetic storm of a similar magnitude occurred on October 30, 2003.

Strong solar winds send charged particles into the Earth’s magnetic field, affecting signal transmissions between GNSS receivers on the ground and satellites. This interference affects the travel time of the signal, causing deformation measurements that could be interpreted as a slowdown in magma accumulation rate. However, this is not the case, as a new data point calculated this morning is at a “normal” location compared to previous measurements. (See graph above).

Disturbances due to geomagnetic storms do not affect the Icelandic Meteorological Office’s ability to provide warnings of imminent dike intrusions or eruptions.


 

Updated 10. May at 18:00 UTC

  • There is an increased likelihood of a new dike intrusion and another eruption in the coming days.

  • The most likely location for a new eruption is the Sundhnúk crater row.

  • Warning signs preceding an eruption could be very brief.

  • An updated hazard assessment map has been issued.

 

The trend of land rise at Svartsengi has remained relatively stable since the most recent volcanic eruption ended, with magma accumulation continuing at a similar rate. As of today, it is estimated that approximately 14 million cubic meters of magma has been added to the magma chamber since the eruption began on March 16th.

In the dike intrusions and eruptions over the past few months, approximately 8 to 13 million cubic meters of magma was added to the chamber beneath Svartsengi before it exited the chamber and travelled towards the Sundhnúk crater row. Now, the amount of magma added has surpassed the previously observed upper limit. Observations from the Krafla eruptions can add context to this behavior, revealing that, as more dike intrusions occur, more pressure is required to initiate them. Therefore, it is likely that the magma chamber beneath Svartsengi will eventually feed another intrusion into the Sundhnúk crater row. However, there is uncertainty about when sufficient pressure will be reached to initiate a new dike intrusion and potentially an eruption if magma reaches the surface.

Graph_inflation_sill_en-10052024

Graph showing the estimated amount of magma that has accumulated beneath Svartsengi between the eruptions and dike intrusions that have occurred on Reykjanes since November 2023.

The Icelandic Meteorological Office continues its 24-hour surveillance of the area to closely monitor the activity. New eruptive fissures could open in the area between Stóra-Skógfell and Hagafell and may resemble the initial phases of other recent eruptions in the area. This could happen with little to no warning. Signs of a new dike intrusion would be similar to those previously observed: localized earthquakes in and around the dike, accelerated deformation, and pressure changes in nearby boreholes.

Increased seismic activity has been recorded at the Sundhnúk crater row in recent days. This increase in seismic activity is likely a sign that stress is being released in and around the recent eruption site on the Sundhnúk crater row due to increased pressure in the magma chamber beneath Svartsengi.

Last night, the Icelandic Meteorological Office’s 24-hour surveillance team detected an increase in localized seismic activity south of Stóra-Skógfell, in a similar location to where previous eruptions have started. Deformation and pressure measurements, which would indicate a dike intrusion, did not exhibit significant changes. The activity persisted for a relatively short duration, but it cannot be ruled out that a small amount of magma may have been injected there.

Dangerous to be travelling near the Sundhnúk crater row

The Icelandic Meteorological Office has issued an updated hazard assessment. The termination of the last eruption has caused updates in several areas, but the current hazard assessment reflects increased chances of a new dike intrusion and possible eruption.

As the crust between Stóra-Skógfell and Hagafell is heavily fractured, magma is likely to find a clear path to the surface without significant resistance, and therefore, substantial seismic activity may not accompany magma migration through the crust. Therefore, warning times before a new eruption could be very brief or nonexistent, so it is important to exercise extreme caution when travelling to area 3, defined on the Icelandic Meteorological Office’s hazard map. The new risk assessment is valid until May 14th, unless the situation changes.

Hazard_map_IMO_10maj_2024


 

Updated 7. May at 17:45 UTC

  • Land rise continues in Svartsengi

  • The rate of magma accumulation remains similar to that observed in recent weeks

  • Visible activity in the active crater has decreased in recent days

  • There is a growing likelihood that the current eruption may increase in intensity or that a new eruptive fissure may open

  • Warning of increased volcanic activity or a new eruption could be very brief

  • The gas dispersion forecast can be followed here

  • The hazard assessment remains unchanged

 

The eruption at the Sundhnúk crater row continues. Lava continues to flow a short distance from the active vent, but activity within this crater is decreasing. Over the past week, little to no change has been observed in the southern part of the lava field near the defensive barriers east of Grindavík.

Magma accumulation and land rise continue in Svartsengi. The rate has remained consistent in recent weeks (see figure below). These measurements indicate that pressure continues to rise in the magma chamber. Therefore, a new dike intrusion from the magma chamber beneath Svartsengi towards the Sundhnúk crater row remains possible.

Seismic activity has increased steadily in and around the eruption area over the past week. Most of the earthquakes, which are generally smaller than magnitude 1, are located north of the current eruption site, between Sundhnúk and Stóra Skógfell, south of Þorbjarnar in the large valley near Grindavík, and between Grindavík and the current eruption site. This gradual increase in seismic activity is likely a sign that stress is being released around the eruption site on the Sundhnúk crater row due to increased pressure in the magma chamber beneath Svartsengi.

Mynd07052024

This figure shows a map with the locations of earthquakes since April 15th (left), along with automatic magnitudes (top right) and the number of earthquakes per day (bottom right).

These are the most likely two scenarios regarding the continuation of activity at the Sundhnúkur crater row:

 

  • New eruptive fissures could open in the area between Stóra-Skógafell and Hagafell, and/or the current eruption site could expand due to a sudden increase in lava flow, which may be comparable to the initial phases of the last volcanic eruption in the area. This could occur with very little to no warning.
  • It is also possible that the flow of magma from the magma chamber beneath Svartsengi into the active vent at the Sundhnúkur crater row may increase steadily until there is equilibrium between the inflow of magma into the chamber and the outflow onto the surface.

 

Signs of a new volcanic eruption would likely include a sudden increase in earthquakes in and around the eruption area, an acceleration in deformation, and pressure changes in nearby boreholes. It is important to understand that warning times could be nonexistent or very short, possibly less than half an hour.

The hazard assessment remains unchanged since the last update. In the past week, the risk of possible active lava flows in area 4 (Grindavík) has increased from considerable to high, based on the scenarios now considered most likely.

Hazard_map_IMO_7may_2024

(Click on the map to see a larger version)

It is difficult to predict when there might be an end to the ongoing sequence of unrest that began in late October

As previously stated, there is still uncertainty about the progression of this episode now that the volcanic eruption has been ongoing for over a month, while magma continues to accumulate in the magma chamber beneath Svartsengi. Although the scenarios outlined above are considered to be most likely, close monitoring is ongoing to determine if magma is seeking paths other than towards the Sundhnúk crater row. Areas north of Stóra-Skógfell and south of Hagafell and Þorbjarnar are being closely monitored.

If magma moves towards the surface outside of the areas where recent eruptions have already occurred, the warning signals are expected to be more significant, manifesting with stronger and more intense seismicity than observed in the lead-up to the most recent eruptions.

 

 

Updated 2. May at 18:00 UTC

  • Land rise continues at Svartsengi. Pressure continues to build up within the magma chamber.

  • Lava flow from the crater, which has been decreasing in recent days, continues.

  • Measurements and simulations indicate that there is significant uncertainty about the future. The likelihood of a new volcanic eruption and/or an increase in the intensity of the eruption at the Sundhnúkur crater row is growing.

  • There is a risk that lava may breach the eastern defenses of Grindavík if the eruption’s strength increases again.

  • The hazard assessment remains unchanged.

 

Land deformation continues to be measured at Svartsengi, and the rate of uplift has remained stable in recent weeks (see image below). Earlier in the week, there were indications that the rate of land rise might have slowed in the preceding days. However, measurements since then reveal that the rate has remained steady in the context of the past few weeks. Pressure continues to increase within the magma chamber, and there is a risk that the magma chamber beneath Svartsengi will feed a new volcanic eruption.

Skjamynd-2024-05-02-104618_Aflogun_SKHS_02052024

The graph shows ground movement in the vertical component at the GPS station SKSH in Svartsengi. The measurements indicate that the rate of land deformation has remained steady since the beginning of April. The blue line represents the timing of the magma intrusion, which did not culminate in an eruption, while the red lines represent diking events that resulted in an eruption. The second red line shows the onset of the ongoing volcanic eruption.

Seismic activity has increased along the Sundhnúkur crater row in recent days. These earthquakes are small, likely representing a release of stress within and around the increasingly pressurized magma chamber beneath Svartsengi.

Lava flow from the active crater is significantly lower than it was three weeks ago, and the ccurrent flow rate is measured to be relatively small. However, an eventual increase in flow rate must be considered despite the currently minimal lava flow.

Lava_time_series_april_15_25_30_compare

The accompanying map shows changes in the thickness of the lava flow between April 15th, April 25th, and April 30th.

Lava from the crater has been accumulating near Grindavík’s eastern defense wall in recent weeks (L12 on the image above). If the intensity of the eruption increases or new fissures open south of the current eruption site, it is expected that the lava flow will advance towards the eastern defenses of Grindavík. On Saturday, April 27th, small lava flows crossed the defenses east of Grindavík. If the power of the eruption increases again, there is a risk that such occurrences will become more frequent.

These are the most likely two scenarios regarding the continuation of activity at the Sundhnúkur crater row:

  • New volcanic fissures could open in the area between Stóra-Skógafell and Hagafell, and/or the current eruption site could expand due to a sudden increase in lava flow, which may be comparable to the initial phases of the last volcanic eruption in the area. This could occur with very little or no warning.

  • It is also possible that the flow of magma from the magma chamber beneath Svartsengi into the active vent at the Sundhnúkur crater row may increase steadily until there is equilibrium between the inflow of magma into the chamber and the outflow onto the surface.

Precursory signals of a new volcanic eruption would resemble previous events, with sudden and intense seismic activity within and around the magma chamber and land deformation in Svartsengi.

The hazard assessment by the Icelandic Meteorological Office remains unchanged and is valid until May 7th, unless the situation changes.

Follow the meteorologist’s forecast for gas emissions here.


 

Updated 26. April at 17:30 UTC

  • Part of the lava field near the barriers east of Grindavík continues to thicken slowly.

  • Ground uplift in the Svartsengi area continues at constant rate.

  • As long as the magma continues accumulating in the Svartsengi reservoir, the likelihood for a significant escalation in the eruptive activity in Sundhnúk crater row increases.

  • Continued hazard due to gas emissions in the area.

 

The eruption at Sundhnúkur continues with one crater, just east of Sundhnúkur, remaining active as of 5 April. Lava flows travel a short distance to the south of the crater in an open lava channel but progress further in closed channels. Part of the lava field near the barrier east of Grindavík continues to thicken slowly.

Overlitsmynd26042024

Image from the Icelandic Meteorological Office‘s web-camera taken at 4:30 this morning, shortly before sunrise. The camera is located on top of Þorbjörn and looks northeast towards the crater.

Ground uplift in the Svartsengi area continues at constant rate. Analytical models suggest that the amount of magma recharged within the reservoir beneath Svartsengi, since the eruption began on 16 March, is now approaching 10 million m3, as is shown in the graph below.  In previous events, magma started propagating as dike intrusions from the reservoir at 4-5 km depth towards the surface when a threshold of about 8-13 million m3 of recharged magma was reached.

Graph_inflation_mogi_en

The graph shows the estimated amount of magma that has been recharged beneath the Svartsengi area between volcanic eruptions or magma propagations that have occurred since November 2023.

As long as the magma continues accumulating in the Svartsengi reservoir, the likelihood for a significant escalation in the eruptive activity in Sundhnúk crater row increases.

 

  • New eruptive fissures may open up in the area between Stóra-Skógfell and Hagafell and/or the current eruptive fissure may enlarge due to a sudden increase in lava flow, which could be similar to the initial phase of the last eruptions in the area. This could happen with very short, if any, precursors.
  • It is also possible that if more magma starts propagating from the Svartsengi reservoir to the Sundhnúks crater row, this could happen gradually until a balance between the inflow rate at depth and the extrusion rate at the surface is reached.

 

There is also a possibility of a new dike intrusion resulting in a new volcanic fissure opening up elsewhere than in the area between Stóra-Skógfell and Hagafell. This scenario is considered less likely than the others, and longer and more intense precursors are expected to occur.

On Wednesday, 24 April, experts from the Icelandic Meteorological Office carried out measurements of gas release from the eruption. It was estimated to be 6-9 kg/s of SO2, whereas in the last measurement, carried out two weeks ago on 12 April, the gas emission was estimated at 10-18 kg/s. This is not a confirmation that the trend in gas emission from the eruption is reducing. In fact, while the eruption continues, emissions of SO2 can vary greatly between days (as was observed during the eruptions at Fagradalsfjall). There continues to be a hazard due to gas emission in the area around the crater as well as in settlements in the Reykjanes peninsula, and we advise people in the area to monitor air quality and familiarize themselves with the response to air pollution from the eruption.

 
Gasmengun26042024

Volcanic gas pollution (SO2) in the atmosphere was clearly visible in a satellite image (Sentinel 5p) taken yesterday, 25 April at 14:27 UTC.

The weather forecast predicts northerly winds of 5-10 m/s today, Friday, and gas pollution will be dispersed to the south of the eruption site and could be felt in Grindavík. The weather forecast for gas dispersion is here.

 

Updated 23. April at 18:00 UTC

 

The eruption continues from the single vent which formed just East of Sundhnúkur, in a similar manner since 5 April. Lava continues to extrude and propagate towards the South along open channels, which are clearly visible from the cameras. The lava is also travelling longer distances from the crater through a network of closed tubes, which prevents the lava from cooling by direct contact with the atmosphere. The sector of the lava field which has been propagating towards the South, and reached the protective barriers built East of Grindavík town, has been thickening in the past few days, as shown in the images below. The images show the differences in the lava field profile between 18 and 23 April. The image at the top is taken from the camera owned by the Icelandic Civil Protection which is located at the barrier East of Grindavík and looks toward the part of the lava field which propagated towards Suðurstandavegur at the beginning of the eruption. The image at the bottom is also from a camera owned by the Icelandic Civil Protection and it is located on top of Hagafell hill and is oriented to the South. 

Estimates of the lava extrusion rate show values between 3-4 m3/s since the beginning of April. The last measurements were made on 15 April, so we are now waiting for new acquisitions which will be available next week, to shed light on the level of the current activity and to understand if there have been any significant changes.

8c6cfe1b-c87b-4501-bd10-41e7c2079707

Image from the camera, owned by the Icelandic Civil Protection, which is located at the protective barrier East of Grindavík town. The camera is oriented to follow the lava tongue which propagated towards Suðurstrandavegur at the beginning of the eruption. The yellow box indicates where the lava field has been thickening the most over the past few days.

57f4a945-2487-4adc-af84-b11fcc474350

Image from the camera, owned by the Icelandic Civil Protection, which is located on top of Hagafell hill and is oriented towards the south. The yellow box indicates where the lava field close to the potective barrier has been thickening the most over the past few days.

The ground uplift measured around the Svartsengi region continues, indicating that magma accumulates at depth at a stable rate and the total inflow to the reservoir is greater than the outflow feeding the eruption. By using analytical models, constrained by both GNSS and InSAR data, it is assessed that between 7-8 million m3 of magma has been recharged to the Svartsengi reservoir since the eruption commenced on 16 March. In previous events, magma started propagating as dike intrusions from the reservoir at 4-5 km depth towards the surface when a threshold of about 8-13 million m3 of recharged magma was reached.

As long as the magma continues accumulating in the Svartsengi reservoir, the likelihood for a significant escalation in the eruptive activity in Sundhnúk crater row increases. 

 

  • New eruptive fissures may open in the area between Stóra-Skógfells and Hagafells and/or the current eruptive vent may enlarge because of a sudden increase in magma flow rate, which might reach levels comparable to those observed at the beginning of the past four eruptions which occurred in the area. If this happens, very short precursors, if any, are expected. 
  • It is also possible that if more magma starts propagating from the Svartsengi reservoir to the Sundhnúks crater row, this could happen gradually until a balance between the inflow rate at depth and the extrusion rate at the surface is reached.

 

There is also the possibility that a new dike intrusion will result in the opening of additional eruptive fissures in areas other than between Stóra-Skógfells and Hagafells. This scenario is, however, considered less likely than those previously stated, and if this happens, longer and more intense precursors are expected to occur. 

Updated hazard map

During the scientific meeting this morning, the hazard assessment for the ongoing activity was reviewed. The likelihood of opening of eruptive fissures within Zone 1 (Svartsengi), Zone 4 (Grindavík) and Zone 7 has been reduced from being considerable to low. 

Fredag ​​i sidste uge, på grund af den fortsatte inflation af Svartsengi-reservoiret, og den høje usikkerhed omkring denne nye situation og mulige udfald, blev det besluttet midlertidigt at øge sandsynligheden for udbrudsåbninger i disse områder. Efter mødet i dag er det dog aftalt, at der på nuværende tidspunkt ikke er evidens for øget sandsynlighed for udbrudsåbninger i disse områder. 

Hazard_map_IMO_23.april_2024

Mens udbruddet fortsætter, vurderes det, at hvis der opstår en øget magmastrøm, vil magmaen højst sandsynligt følge de åbne baner, der fodrer det nuværende udbrud, og/eller nye eruptive sprækker kan dannes i nærheden. Af denne grund vurderes sandsynligheden for udbrudsåbninger uden varsel stadig at være meget høj inden for Zone 3 (Sundhnúks kraterrække), som forbliver uændret.


 

Opdateret 19. april kl. 15:30 UTC

  • Jordløftet i Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo.

  • Siden 5. april er der kun gået et krater i udbrud, og lavastrømmen fra det har siden holdt sig forholdsvis stabil, godt 3 m 3 /s.

  • Fortsat fare på grund af gasemissioner. Folk rådes til at overvåge luftkvaliteten .

  • Vejrudsigten for gasspredning er her

  • Fortsat magmaakkumulering under Svartsengi med den nuværende hastighed øger sandsynligheden for endnu en magmaudbredelse i de kommende dage eller uger, på trods af det igangværende udbrud.

 

Da udbruddet startede den 16. marts, aftog jordhævningen ved Svartsengi betydeligt og stoppede næsten. Dette indikerede en ligevægt mellem indstrømning af magma til magma-reservoiret under Svartsengi og til overfladen ved Sundhnúkur-kraterrækken (Figur 1).

I begyndelsen af ​​april begyndte jordløftningen at stige igen, og en tilsvarende mængde magma er nu ved at bryde ud ved Sundhnúkur, som der er ophobet i reservoiret under Svartsengi, hvilket forårsager øget magmatryk (Figur 2).  

Den nuværende udvikling er ny, som er et igangværende vulkanudbrud med en forholdsvis stabil lavastrøm ved Sundhnúkur kraterrække samtidig med, at jorden løfter sig i Svartsengi. Derfor er der mere usikkerhed nu end tidligere om eventets mulige udvikling.
Magmachambernr2

(Billede 1)

 

Magmachamber

(Billede 2)

 

Modelberegninger tyder på, at over 6 millioner m 3 magma nu er blevet tilføjet magma-reservoiret under Svartsengi siden 16. marts. I tidligere hændelser har magma forplantet sig fra Svartsengi, når mellem 8 og 13 millioner m 3 er blevet tilføjet reservoiret siden sidste hændelse.

Graph_inflation_sill_da_19042024

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er blevet tilføjet under Svartsengi mellem vulkanudbrud og magma-udbredelse, der har fundet sted siden november 2023.

Mere usikkerhed omkring udviklingen af ​​aktiviteten de næste dage eller uger.

Hitherto, the general trend in Sundhnúkur area has been increased likelihood of magma propagation and even a subsequent eruption. Now however, a new situation seems to be at hand when a magma propagation could occur during an ongoing eruption. Let’s recall that magma propagation is a sudden and large flow of magma propagating out of a magma reservoir and can culminate with magma reaching the surface. After the magma propagation on 2 March, which did not end in an eruption, marked a change in the activity that had since December been somewhat cyclical.

If magma accumulation continues at a similar rate, the likelihood of another magma propagation increases in the coming days or weeks, even though an eruption is still ongoing. Magma propagation from the reservoir during an ongoing eruption has thus far not been seen before in the area. Therefore, more uncertainty is on the development of the activity in the next days or weeks.

Probable scenario if magma propagation coincides with the current eruption:

 

  • Magma propagates from the magma reservoir beneath Svartsengi to the Sundhnúkur crater row, as has happened in the last six times.
  • Following the magma propagation, new eruptive fissures could open in the area between Stóra-Skógfell and Hagafell and/or the current eruptive crater could be enlarged due to a sudden increase of lava flow. This could occur at very short or no notice.
  • If magma propagation results in new volcanic fissures opening up elsewhere above the magma dike which formed on 10 November, much longer notice is expected, most likely intense seismic activity, deformation and pressure changes in boreholes.
  • It is also possible that magma propagation will not occur, but that the flow of the current eruption will stop decreasing and begin to increase steadily until a new equilibrium between the inflow of magma from below and flow to the surface from the crater is reached.
  • However, if magma propagation results in a new eruptive fissure opening elsewhere than in the area between Stóra-Skógfell and Hagafell, such a scenario would very likely be accompanied by intense seismicity and deformation with considerably more notice than previous eruptions.

Updated hazard assessment

In view of the uncertainty caused by increasing pressure in the magma reservoir beneath Svartsengi, the Icelandic Meteorological Office has increased the hazard due to possible opening of eruptive fissures in Zones 1, 4 and 7 from “low” to “considerable”

However, the overall hazard (color) in the affected Zones does not change.

Hazard_map_IMO_19. april_2024

(click on the image to see it larger)

 

Updated 18. April at 16:00 UTC

  • The lava field now covers 6.15km2 and the volume is 33.2 ± 0.8 million m3.

  • Avegage lava flow from the crater over the period 8-15 April is estimated at 3.2 ± 0.2 m3/s.

  • Jordløftet i Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo.

  • Fortsat fare på grund af gasforurening. Folk i området rådes til at tjekke luftkvaliteten .

  • Vejrudsigten for gasdistribution i dag (torsdag) er nordvestlig vind, 3-8 m/s, med gasudledning mod sydøst. Følg gasspredningsprognosen her .

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, og et krater lige øst for Sundhnúkur er fortsat i udbrud. Lavafeltet fortsætter med at bygge op tæt på kraterne. Lavaen flyder også i lukkede kanaler omkring 1 km mod sydøst, og der er aktive områder i lavafeltet nord for Hagafell.

Mandag den 15. april gennemførte forskere fra det islandske naturhistoriske institut (IINH) og National Land Survey of Iceland (NLSI) en overvågningsflyvning over udbrudsområdet for at indhente billeder til lavakortlægning ved fotogrammetri. Resultaterne fra overvågningsflyvningen viser, at arealet af lavafeltet den 15. april målte 6,15 km 2 og volumenet 33,2 ± 0,8 millioner m 3 . Lavastrømningsfeltet og tykkelsen af ​​det er vist på kortet nedenfor.

Korthraunbreida18042024

Kort, der viser lavastrømningsområdet og tykkelsen af ​​lavaen dannet i det igangværende udbrud. Lilla farver viser lava dannet i området siden december 2023.

Den gennemsnitlige lavastrøm fra krateret i perioden 8.-15. april er estimeret til 3,2 ± 0,2 m 3 /s. Dette er en lille ændring i forhold til den gennemsnitlige lavastrøm i perioden 3.-8. april, som blev estimeret til 3,6 ± 0,7 m 3 /s. Resultatet af tidligere måling fra IINH og NLSI fotogrammetri-teamet kan ses i tabellen nedenfor.

Fra Til Gennemsnitlig lavastrøm i perioden (m 3 /s) Areal
  (km 2 )

Bind

(millioner m 3 )

Gennemsnitlig tykkelse af lavafeltet (m)
16. mar.2024 17. mar.2024 234 ± 9 5,72 18,1 ± 0,8 3,2 ± 0,1
17. mar.2024 20. mar.2024 14,5 ± 0,6 5,58 20,9 ± 0,5 3,7 ± 0,1
20. mar.2024 27. mar.2024 7,8 ± 0,7 5,99 25,7 ± 1,9 4,3 ± 0,3
27. mar.2024 3. apr. 2024 6,6 ± 0,3 6,13 29,7 ± 1,7 4,8 ± 0,3
3. apr. 2024 8. apr. 2024 3,6 ± 0,7 6,14 31,3 ± 2,4  5,1 ± 0,4
8. apr. 2024 15. apr. 2024 3,2 ± 0,2 6,15 33,2 ± 0,8 5,4 ± 0,1

 

 

Jordløftet i Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo. Dette indikerer, at omkring halvdelen af ​​magmaen, der stiger op fra dybden, akkumuleres i magmareservoiret, mens den anden halvdel bryder ud til overfladen ved Sundhnúkur-kraterrækken.

SENG-plade_siden-20231112
Displacements on the GPS station SENG in Svartsengi since 11 November 2024 to north, east  and vertical (top, middle, bottom). The bottom curve shows ground uplift in millimeters, and yesterday‘s (17 April) measurement is shown with a green dot. The red vertical lines are the timing of the last four eruptions (18 December 2023, 14 January, 8 February and 16 March 2024) and the blue lines show the magma dike intrusions that have occurred in the Sundhnúkur crater row area without resulting in an eruption (10 November 2023 and 2 March 2024).

 

There continues to be a hazard due to gas emissions from the eruption, which can cause pollution in settlements in the Reykjanes Peninsula, and we advise people in the area to monitor air quality and familiarise themselves with the response to air pollution from eruptions.

The weather forecast for gas distribution today (Thursday) is northwesterly wind, 3-8 m/s, carrying gas emissions to the southeast. Tomorrow (Friday) winds will be southeast 8-13 m/s with rain. More southerly winds in the evening. Gas pollution will go to the northwest during the day and later to the north. Follow the gas dispersion forecast here.

Gasdreifing18042024


 

Updated April 16 at 18:00 UTC

  • The hazard assessment has been updated. The overall hazard for Grindavík (Zone 4) is estimated to be considerable (orange).
  • Land uplift at Svartsengi continues, and the rate of uplift has been consistent since the beginning of April.
  • Continued hazard due to gas pollution. People in the area are advised to check the air quality.
  • The gas dispersion forecast can be found here.
  • One crater, located east of Sundhnúkur, remains active.

 

The eruption at Sundhnúkur crater row continues and has now lasted for one month, as was the subject of a news report published earlier today. One crater, which is located just east of Sundhnúkur, continues to erupt. Lava still flows to the south of the crater but does not extend far, so the lava field continues to build up near the crater. There is an active lava field near Hagafell, as can be seen in an image from the Icelandic Meteorological Office‘s webcam located at Þorbjörn.

Eldgos16042024

Image from the Icelandic Meteorological Office’s webcam, taken at 5:10 AM, 16 April. The webcamera is located on top of Þorbjörn and looks east towards the eruption site. The crater is at the center of the image and lava flows from it. In front of the crater is Sundhnúkur, and on the right side of the image is Hagafell and lava flow fronts.

Seismic activity has been relatively calm near the eruption site since the beginning of the eruption until a small earthquake swarm began at Lágafell after noon on April 14. The seismic swarm lasted over 4 hours and has been associated with stress changes in the crust due to land uplift in Svartsengi. Seismic activity persists in the western slopes of Fagradalsfjall at 6-8 km depth and has been ongoing since the unrest in the Sundhnúkur area during the past 4 months.

Land uplift continues and has been at a steady rate since the beginning of April. Model calculations based on GPS data indicate that the inflow of magma into the magma reservoir is about half of what it was prior to the beginning of the eruption on March 16. This indicates that about half of the magma coming from depth is accumulating in the magma reservoir, while the other half is erupted to the surface.

Magmachambernr1

At the beginning of April, the rate of land uplift started to increase. Currently, a similar volume of magma is erupting onto the surface and also accumulating in the magma chamber beneath Svartsengi, causing a pressure increase in the magma chamber.

There continues to be a risk of gas emissions from the eruption, which can cause air pollution in settlements on the Reykjanes Peninsula, and we advise people in the area to monitor air quality and familiarize themselves with symptoms and responses related to air pollution from the eruption.

The weather forecast today (Tuesday) is a slow wind, variable direction. Thus, gas may accumulate near the eruption site. Tonight, winds will be southeasterly 10-15 m/s, carrying gas emissions northwest towards Reykjanesbær. West and northwesterly winds are expected to be 3-10 m/s tomorrow morning, dispersing gas east and southeast towards Þorlákshöfn. Follow the gas dispersion forecast here.

Hazard assessment

The hazards assessment has been updated and is valid from 15:00 today until 23 April barring any developments. The hazards assessment has changed so that the hazard due to lava flows has been lowered in all areas except in Zone 3 (Sundhnúkur crater row) and Zone 6. This change is being made because there has not been an active lava flow in the other areas in the last two weeks. Based on current activity in the eruption, it is estimated that lava is unlikely to flow far from the crater and into other hazard Zones. This change means that the overall hazard in Zone 4 (Grindavík) is now assessed as considerable (orange) instead of high (red). The overall hazard in other areas remains unchanged. The hazard from gas emissions continues to be assessed as high in all areas except at the Sundhnúkur crater row area (Zone 3) where it is assessed to be very high. The hazard in Zone 4 (Grindavík) and Zone 6 continues to be assessed as high due to sinkholes and fault movements.

Hazard_map_IMO_16.april_2024

(Click on the image to see it larger)

 

Updated April 15 at 17:30 UTC

  • The volcanic eruption that began on March 16 is still ongoing.

  • Uplift continues at a similar rate since the start of April.

  • The hazard assessment is valid until April 16, unless the situation changes.

  • The risk of gas emissions remains significant. People in the area are reminded to monitor air quality.

  • The gas dispersion forecast can be found here

 

Just after noon yesterday, a small earthquake swarm began near Lágafell, just northwest of Grindavík. It concluded around half past three in the afternoon. The swarm consisted of approximately 90 earthquakes, with the most intense period of activity being 35 earthquakes between 1 and 2 pm. All earthquakes were under magnitude 1, and most were at depths of approximately 2-4 km. This small earthquake swarm likely resulted from stress changes in the Earth’s crust due to ongoing land rise in Svartengi, as discussed in yesterday’s news update.

Attached is a figure showing the location of the earthquakes on a map, and below that is a graph showing their depth. The panel in the top right displays earthquake magnitudes in the region from noon until evening yesterday. The panel in the middle right shows the cumulative number of earthquakes, while the bottom panel displays the number of earthquakes per hour. As the graph shows, several small earthquakes were recorded in the area yesterday afternoon, but there hasn’t been any seismic activity in the region since midnight today.

Photograph taken on Wednesday, April 10, showing the active vent as seen from Sundhnúkur. (Photograph: Jón Bjarni Friðriksson/Icelandic Meteorological Office). Click on the image to see it larger.


 

Updated April 14 at 18:00 UTC

  • The volcanic eruption that began on March 16 is still ongoing.

  • Uplift continues at a similar rate since the start of April.

  • The hazard assessment is valid until April 16, unless the situation changes.

  • The risk of gas emissions remains significant. People in the area are reminded to monitor air quality.

  • The gas dispersion forecast can be found here.

 

Several small earthquakes (below magnitude 1) have been detected northwest of Grindavík in the last few hours. (See figures below.) This seismic activity is focused near the dike that formed on November 10 and is likely related to the ground deformation in Svartsengi, which affects the region’s pressure regime.

Today’s seismic activity is comparable to the activity measured in this area in mid-March last year. Therefore, the seismic activity does not indicate any changes in the ongoing volcanic eruption, which has remained relatively stable over the weekend. The seismic activity northwest of Grindavík is also not indicative of magma moving beneath that area.

At the time of writing, the seismic activity northwest of Grindavík has slightly decreased. It is unlikely that large earthquakes will accompany this current activity.

Should magma deviate from its current route that surfaces at the Sundhnúkur crater row, opting instead for an alternate path, such as heading west towards Eldvörp or south of Þorbirnir, the precursor to a possible eruption in that area would involve very intense seismic activity and ground deformation that is clearly visible on instruments and satellite imagery. Currently, there are no such signs at this time.

The Icelandic Meteorological Office continues its 24-hour surveillance of the area to monitor the eruption site.

Hrina_14042024_Sigdalur

This figure displays seismic activity from March 9 until today, April 14. The black lines represent the outer boundaries of the grabens formed in connection with the significant dike intrusion on November 10, 2023, and the eruption on January 14 of this year. Most of the earthquakes today have been smaller than magnitude 1. Blue circles represent earthquakes that occurred from March 9 to 14, while red circles represent earthquakes that occurred today, April 14. The earthquakes are located on the western edge of the depression formed on November 10.

Hrina_14042024_Sprungur

In the area northwest of Grindavík, there is a series of known faults with a north-south orientation that formed when the dike intrusion occurred on November 10. Therefore, today’s earthquakes are also indicative of stress release along these faults due to the land uplift in Svartsengi.


 

Updated April 12 at 14:15 UTC

  • The volcanic eruption that began on March 16 is still ongoing.
  • Land rise continues at a similar rate since the start of April.
  • The hazard assessment is valid until April 16, unless the situation changes.
  • The risk of gas emissions remains significant. People in the area are reminded to monitor air quality.
  • The gas dispersion forecast can be found here .

The eruption that started at the Sundhnúkur crater row on the evening of March 16 is still ongoing. One vent remains active, as it has been since April 5. Lava continues to flow southward from the vent but does not travel far, so the lava field continues to build up near the crater. There are no apparent signs of lava advancing towards the protective barriers north of Grindavík, Suðurstrandarvegur, or Melhólsnáma.

Land rise in Svartsengi continues at a similar rate, which increased at the beginning of April. This is a faster rate than that observed from the start of the eruption on March 16 until the end of March. This indicates that the majority of the magma flowing into the reservoir beneath Svartsengi is accumulating there, causing an increase in pressure and ground uplift. While the eruption continues, there remains an open connection between the magma accumulation area in Svartsengi and the Sundhnúkur crater row, and a portion of the magma continues to flow to the surface there. Minor changes in the lava field can be observed between days, but the overall rate has been steady since the beginning of April.

The hazard assessment remains unchanged and valid until 15:00 on April 16. See more details here.

There is still a risk of gas emissions from the volcano, which could cause pollution on the Reykjanes Peninsula. People in the area are advised to monitor air quality and familiarize themselves with symptoms of exposure to volcanic gas pollution.

A photograph taken on Wednesday, April 10th, showing the active crater as seen from Sundhnúkur. (Photo: Jón Bjarni Friðriksson)


Updated 9. April at 17:30 UTC

  • Despite a decrease in the intensity of the volcanic eruption, there are no signs that the overall magma flow from the depth is decreasing.

  • The average flow rate of the lava flow from the vents between April 3rd and 8th is estimated to be 3.6 ± 0.7 m3/s.

  • Tomorrow, easterly and southeasterly winds are expected, carrying gas emissions westward and northwestward from the eruption sites. Follow the gas dispersion forecast here.

  • Periodically high levels of SO2 continue to be measured around the volcano and in settlements on the Reykjanes Peninsula. Residents are advised to monitor air quality in the area.

Experts from the Icelandic Meteorological Office and the National Land Survey conducted aerial measurements over the eruption site yesterday, April 8th. Using the data collected during the flight, it is possible to assess the size of the lava field and the flow rate of lava from the eruption. The results indicate a steady and substantial decrease in the intensity of the volcanic eruption.

The average lava flow from the vents between April 3rd and 8th is estimated to be 3.6 ± 0.7 m3/s. Based on data collected by the engineering firm Efla on April 3rd during a drone flight, the average lava flow was estimated to be 6.6 ± 0.3 m3/s from March 27th to April 3rd. The lava field has reached an area of 6.14 km2 with a volume of 31.3 million m3. Previously, the lava primarily flowed south from the vents, but briefly shifted northward on Sunday evening (April 7th) when a vent wall collapsed, as mentioned in the last update. As shown on the accompanying map, the lava has thickened significantly near the vents and just south of them, where the most activity is in the lava field. There are no apparent signs of lava advancement toward protective barriers north of Grindavík, Suðurstrandarvegur, or Melhólsnáma.

Grindavik_Svartsengi_lava_thickness_map_8april2024

Map showing the extent and thickness of the lava formed in the current eruption. Purple areas show lava that has flowed in the area since December 2023.

Ground deformation has increased over the past week

Ground deformation in Svartsengi continues to increase, coinciding with a decrease in the intensity of the volcanic eruption. This indicates that the majority of the magma flowing into the reservoir beneath Svartsengi is accumulating there, causing an increase in pressure and ground uplift. While the eruption continues, there remains an open connection between the magma accumulation area in Svartsengi and the Sundhnúkur crater row, and a portion of the magma continues to flow to the surface there.

Seismic activity in the dike near Grindavík has remained very low and is focused between Sýlingarfell and Stóra-Skógafell, with slight seismicity in western Grindavík. Seismic activity near Fagradalsfjall, which has been persistent for the past month, is ongoing and remains localized at depths of about 6-7 km.

Gas measurements conducted yesterday, April 8th, estimate a sulfur dioxide (SO2) emission rate of 10-18 kg/s from the vents. Periodically high levels of SO2 continue to be measured around the volcano and in settlements on the Reykjanes Peninsula. Gas emissions from the eruption will likely cause pollution on the Reykjanes Peninsula, and residents are advised to monitor air quality and familiarize themselves with symptoms related to air pollution from the eruption.

According to the weather forecast, northerly winds are expected today, carrying gas emissions southward. Slow variable winds in the afternoon may result in gas pollution near the eruption sites. Easterly and southeasterly winds are expected tomorrow, carrying gas emissions westward and northwestward. Follow the gas dispersion forecast here.

Unchanged risk assessment

The hazard assessment has been updated and is valid from 15:00 today until April 16th, unless the situation changes. There are no changes in the hazard assessment, and the risk of gas pollution remains high in all areas except around the Sundhnúkur crater row (Zone 3), where it is assessed to be very high. The risk in Zone 4 (Grindavík) and Zone 6 remains high due to earthquakes, ground deformation, lava flows, and gas pollution.

Hazard_map_IMO_9.april_2024

(Click on the image to see it larger)

Despite the decrease in the intensity of the volcanic eruption, there are no signs that the overall magma flow from depth into the Svartsengi reservoir is decreasing. This refers to the total volume of magma accumulating under Svartsengi, in addition to the magma flowing towards the surface in the current eruption at the Sundhnúkur crater row. It is difficult to predict when this eruption will end; it could continue for a longer period with steady flow or cease in the near future. As magma continues to accumulate under Svartsengi and pressure rises, a possibility remains that the eruption’s intensity may increase again, similar to the events at Fagradalsfjall in 2021. If the eruption ceases soon, magma accumulation will likely continue under Svartsengi, and a sequence of events similar to that observed in the past month may repeat.


Updated 8. April at 16:30 UTC

  • The volcanic eruption continues. One vent is active.
  • The land has risen in Svartsengi approximately 2-3 cm between April 2nd and 7th.
  • Minimal gas emissions were measured over the weekend, but periodically high levels of sulfur dioxide can still be detected around the volcano and in settlements on the Reykjanes Peninsula. Residents are advised to monitor air quality in the area.
  • Today’s weather forecast indicates a northeasterly wind direction, causing gas emissions to drift southwestward over areas including Grindavík. Easterly winds are expected tomorrow, April 9th, and gas emissions are anticipated to travel west from the eruption sites. Follow the gas dispersion forecast here.

The eruption at the Sundhnúkur crater row continues, with one vent now active. Yesterday, lava from the vent flowed southward in a constrained stream, resulting in a magnificent river of lava. Meanwhile, the surface level of lava in the crater gradually increased until it was nearly filled. The northern wall of the vent collapsed around 21:30 yesterday evening, causing the lava to flow northward. Today, April 8th, the lava flow has mostly resumed its southward direction. The lava advancing towards the north, as observed yesterday evening and overnight, appears to have halted on the hillside. The crater continues to fill up.

Seismic measurements near the eruption site show volcanic tremor that exhibits strong frequencies between 1 and 2 Hz (green curve on the graph); an increase in the strength of this tremor corresponds with the peak flow of lava from the vent. After the collapse of the vent wall, seismic activity appears to decrease again. Similar seismic activity was observed during the recent Geldingadalur volcanic eruption, during which seismic activity increased as the output of lava intensified.

Grv08042024oroi

Uplift has slightly increased in Svartsengi, and based on GPS measurements and synthetic aperture radar images, the land has risen by 2-3 cm from April 2nd to 7th. However, this is less than the ground deformation measured after the previous eruption last month. Increased uplift could indicate that magma flowing into Svartsengi has increased or that there has been a slowdown in the flow of magma towards the current eruption site.

Minimal gas emissions have been detected on gas monitors operated by the Environment Agency of Iceland (UST) and the Icelandic Meteorological Office over the weekend, but periodically high levels of sulfur dioxide can still be detected around the volcano and in settlements on the Reykjanes Peninsula. Residents are reminded to monitor air quality on the UST air quality website loftgæði.is

Today’s weather forecast indicates a northeasterly wind direction, causing gas emissions to drift southwestward over areas including Grindavík. Easterly winds are expected tomorrow, April 9th, so gas emissions can be anticipated to drift west from the eruption sites. The latest gas dispersion forecast can be followed here.



Updated 4. April at 17:00 UTC

The eruption at the Sundhnúkur crater row continues and two craters are still active as in recent days. The northern crater is larger and most of the lava flow seems to be erupted from it, as can be seen in the image below which was taken last night, 3 April. Lava continues to flow south from the craters on top of the lava field formed in the first few days of this eruption. Last night there no clear signs of lava flow progressing alongside the lava barriers north of Grindavík, Southcoast road or Melhólsnáma mine.

Dronamynd04042024

Aerial image from a drone flight operated by Civil Protection last night, 3 April. The image shows the two craters and the lava flowing from them towards the south.

An interferogram covering the period 18 March – 3 April shows that land has risen about 3 cm in Svartsengi during that time. This is considerably slower deformation that was measured prior to the eruptions and dike propagations which have occurred in last months. Data from GPS measurements during the same period suggests that the rate of the land uplift has varied, but it difficult to estimate day-to-day deformation based on this data. Considering the GPS data for the same time period as the interferogram (18March – 3 April), the two datasets are consistent. Land uplift is detected in Svartsengi during the eruption, which has not been seen in the events that have occurred previously on the Sundhnúkur crater row.  This indicates that the system is open, and magma continues to flow from considerable depth below Svartsengi to the surface in the Sundhnúkur crater row. 

Csk_reykjanes_A33-krysuvik_20240318-20240403_unw

Interferogram (InSAR) showing deformation from 18 March – 3 April. Yellow and orange colors show areas around Svartsengi where land uplift is detected.

Gas measurements carried out last Tuesday, 2 April, estimate that approx. 37-41 kg/s of SOis emitted from the craters. Temporary high sulfur dioxide levels continue to be measured around the eruption site and in municipalities in the Reykjanes peninsula. Gas from the eruption is likely to cause pollution in the Reykjanes peninsula and we advise people in the area to monitor air quality at loftgaedi.is and familiarize themselves with the response to air pollution from volcanic eruptions.

The weather forecast today (Thursday) is southeast and southerly winds of 8-13 m/s at the eruption site, causing gas to be dispersed to the northwest and north, meaning gas could be detected in Vogar, Reykjanesbær and Suðurnesjabær. Easterly winds 5-10 m/s tomorrow (Friday), causing gas dispersion towards the west, for example to Svartsengi. Northesterly winds, 5-10 m/s late tomorrow causing gas pollution in the southwest and possibly in Grindavík.

Gas distribution forecast is here.

Gasdreifing04042024

Hazard assessment published on 2 April remains unchanged and is valid until 9 April barring any developments.


Updated 2. April at 17:30 UTC

  • The eruption continues and two craters are now active. Inflation hasn‘t been detected in the last few days.

  • Lately, vegetation fires have started around the lava field, and is an ongoing risk while the weather is dry.

  • Gas pollution is dispersed to the southwest and later to the west and is likely to be detected occasionally in Grindavík and possibly in Hafnir. Gas distribution forecast and air quality can be monitored.

  • Lava margins have reached considerable heights and can be unstable.

  • Hazard assessment unchanged.

 

The eruption at the Sundhnúkur crater row continues and two craters are now active. The third crater, which was much smaller than the other two, was extinguished at Easter. Volcanic tremor remains stable.

Inflation i Svartsengi er ikke blevet opdaget i de seneste dage, hvilket indikerer, at mindre magma ophobes i magma-reservoiret under Svartsengi, og i stedet strømmer mod kraterne, hvor det bryder ud. Der kan opnås en balance mellem tilstrømningen af ​​magma til Svartsengi-reservoiret og udbrudskratere, men geokemiske undersøgelser kan bekræfte dette i fremtiden.

Eksperter fra National Land Survey of Iceland har behandlet satellitdata fra den 27. marts, der viser, at lavafeltet dengang var 5,99 km2 og lavaens volumen siden begyndelsen af ​​udbruddet var 25,7 ± 1,9 millioner m3. Den gennemsnitlige ekstruderingshastighed af lava fra kraterne blev estimeret til 7,8 ± 0,7 m3/s, hvilket er meget sammenligneligt med ekstruderingshastigheden under den første fase af Geldingadalir-udbruddet i 2021. Målet er at tage luftfotos af området i kommende dage for at få opdaterede ekstruderingsrater siden 27. marts, hvilket vil give yderligere indsigt i udviklingen af ​​den eruptive aktivitet. Det følgende kort viser lavastrømningsfeltet og dets tykkelse, som det var den 27. marts.

Kort02042024

Kort, der viser strømningsfeltet og tykkelsen af ​​lavaen dannet under det igangværende udbrud. Lilla lag viser lavaer, der er dannet i området siden december 2023.

Vegetationsbrande omkring lavamarken

På det seneste er der opstået vegetationsbrande omkring lavafeltet, og det er en løbende risiko, mens vejret er tørt.

Lavakanterne har nået betydelige højder og kan være ustabile, pludselige og hurtige lavaudbrud kan opstå, hvis nye lavalapper bryder ud fra kanten af ​​en lavarand.

I de seneste dage er der lejlighedsvis påvist høje niveauer af svovlbrinte i Grindavík. Vejrudsigten i dag (tirsdag) er nordøstlig og senere østlig vind 5-13 m/s på udbrudsstedet. Gasforurening er derfor spredt mod sydvest og senere mod vest, og vil sandsynligvis blive opdaget lejlighedsvis i Grindavík og muligvis i Hafnir. Østlige og sydøstlige vinde 3-10 m/s i morgen (onsdag), hvilket får gasforurening til at rejse mod vest og nordvest, og kan således opdages i mange dele af det vestlige Reykjanes-område, herunder Reykjanesbær. Gasdistributionsprognose er her .

Farevurdering uændret

Farevurderingen er blevet opdateret og gælder fra kl. 15:00 i dag til den 9. april, med forbehold for væsentlige udviklinger. Der er ingen ændringer i farevurderingen, og faren fra gasforurening vurderes fortsat høj i alle områder undtagen ved Sundhnúkur kraterrækkeområdet (zone 3), hvor den vurderes som meget høj. Faren i zone 4 (Grindavík) og zone 6 vurderes fortsat som høj på grund af synkehuller, fejlbevægelser, lavastrømning og gasforurening.

Hazard_map_IMO_2.april_2024


 

Opdateret 27. marts kl. 14:00 UTC

 

  • Høje niveauer af SO 2 (Svovldioxid) blev målt i weekenden. Gasspredningsprognose kan følges her .
  • This concentration of SO2 is considered very unhealthy. It is important to pay close attention to developments in air quality.
  • The volcanic eruption has been stable since Monday, 25. March.

 

 

The volcanic eruption has been stable since Monday, 25 March. Eruption tremor has remained consistent since then, as has the activity in the three craters. Lava continues to flow southward from the craters mostly atop the lava field formed during the first days of the eruption. The following image shows the extension of the lava field as extrapolated from satellite images (ICEYE). The latest acquisition was on 26 March and it shows the widening of lava field towards the west, south of Hagafell, as well as further lava advancement towards the east and the south of the active vents.

Kort27032024

Striped areas indicate regions where changes occurred in the lava field between March 20 and 26. The red-striped part of the area signifies area where lava had not flowed previously in this eruption. Light purple areas denote areas where lava flowed from eruptions in February and January.

Uplift continues in Svartsengi but at a slower rate than prior to previous eruptions or dike intrusions in recent months. This suggests that magma is still accumulating beneath Svartsengi despite ongoing eruption. Little to no seismic activity has been detected in the area.

 

High levels of SO2 measured past few days

 

Since friday (22 mars) two additional stations to monitor the concentrations of SO2 at the ground have been installed. VÍ, in collaboration with Almannavarnir, located them at Blue Lagoon and in the harbour area in Grindavík. Both stations are streaming data to the UST website, loftgæði.is.

Early yesterday morning, at around 03:00, the station in BL revealed levels of SO2 up to 7000 microgram/m3, and this morning at around 04:00 the station in Grindavík (Nesvegur) measured concentrations up to 9000 micrograms/m3. Such concentrations are considered óholl and people are recommended to follow the instructions provided by UST and Embætti landlæknis (link). On the 26th March, the station in Hafnir also showed high concentrations of SO2 up to about 2000 microgarm/m3 around midday. The amount of SO2 released by the eruption and the meteorology in the area are still creating the conditions for severe gas pollution in the peninsula.

Gas27032024

Photo since this morning (27. March) from IMO’s webcam located at Hópsnes SE of Grindavík. In the center of the photo is Mt. Þorbjörn and the eruption site east of it where the gas plume rises and moves to the west because of easterly winds.

 

Updated 25. March at 16:30 UTC

  • High levels of SO(Sulfur Dioxide) were measured over the weekend. Gas dispersion forecast can be followed here .
  • This concentration of SO2 is considered very unhealthy. It is important to pay close attention to developments in air quality.
  • Volcanic activity appears to have decreased at Sundhnúksgíga.
  • The hazard assessment remains unchanged. Increased hazards persist due to gas emissions

 

Volcanic activity at Sundhnúksgíga appears to have decreased over the past few days. Activity in the vents has decreased and possibly ceased in the smallest craters. Additionally, volcanic tremor has gradually diminished over the past few days. The main lava flow runs southward from the vents and then bends westward. Over the weekend, lava continued to flow into Melhólsnáma and has now filled it. However, the lava also continues to thicken near the craters.

GPS measurements in recent days indicate ongoing land rise in Svartsengi, but it exhibits a slower rate than before. This suggests that magma continues to accumulate in the reservoir beneath Svartsengi despite the ongoing eruption.

High levels of SO2 measured past few days

High levels of SO2 have been measured in Höfn and Grindavík the past few days. This concentration is considered very unhealthy, and people are likely to experience respiratory symptoms if exposed. It is important to stay indoors, close windows, and turn off air conditioning. This is especially important where outdoor work is being carried out, as stated by the work safety authorities; companies and institutions in the southwest region of the country must pay close attention to further developments in air quality due to the potential risk of gas pollution. People in the area are advised to monitor air quality and familiarize themselves with symptoms of air pollution from volcanic gases.

The weather forecast for today (Monday) predicts northeasterly winds of 3-8 m/s at the eruption sites, with the pollution drifting southwestward (over Grindavík and Svartsengi); gas may accumulate near the eruption sites due to slow wind speeds. In the evening, night, and early morning hours, winds are expected to come from the east at 8-13 m/s at the eruption sites, causing pollution to drift westward, towards areas including Hafnir. During this period, it’s also possible that the wind may become southeasterly at times, potentially causing pollution in Njarðvík, Keflavík, and Sandgerði. By late afternoon tomorrow (Tuesday), winds will shift to be northeasterly at 3-8 m/s, causing the gas pollution to drift southwestward (over Grindavík and Svartsengi) and possibly to accumulate near the eruption sites due to light winds. The gas dispersion forecast can be found here.

No changes in the hazard assessment

The hazard assessment has been updated and is valid from 15:00 today until April 2, barring any significant developments. There are no changes in the hazard assessment, and the risk of gas pollution remains high in all areas except for the Sundhnúksgíga crater row (Area 3), where it is assessed to be very high. The hazard in Area 4 (Grindavík) remains high due to fault movements, sinkholes above fissures, lava flows, and gas pollution.

Hazard_map_IMO_25. marts_2024

(Click on the map to see it larger)

 

Updated 22. March at 17:20 UTC

  • Updated hazard assessment.
  • Increased risk due to gas emission. Gas dispersion forecast here
  • Volcanis activity at the eruption site stable

 

Volcanic activity at the eruption sites near Sundhnúkur remains stable. There is little to no earthquake activity in the dike or its vicinity. Land uplift in the area around Svartsengi has been very slight since the dike intrusion and subsequent eruption began on March 16. This suggests that less magma is accumulating beneath Svartsengi and is instead flowing more directly out of the reservoir through the eruptive fissures. However, there may be indications that uplift has increased in Svartsengi since then, but it cannot be confirmed at this point. Measurements in the coming days will shed more light on this development.

Today’s (Friday’s) weather forecast includes north to northwesterly winds at around 8-15 m/s, shifting to a more northeasterly direction in the evening with somewhat lower speeds, and gentler northeasterly winds tomorrow morning. Gas emissions will mostly be directed south of the eruption sites towards Grindavík. Gas dispersion forecasts can be found here.

Increased hazards due to gas emissions

The hazard assessment has been updated and is valid from 15:00 today, Friday, March 22, until 15:00 on Monday, March 25. The risk due to gas emissions is assessed to be higher within all regions compared to the previous days. This is due to the unfavorable weather forecast for the next few days and higher measured values of sulfur dioxide (SO2) emissions from the eruption sites and the lava field than before. In areas 1 and 5 (northwest of the eruption sites), the risk of lava flows is lower than it was in the past three days. This risk has decreased because the lava flow north of the eruption sites has stabilized, and lava is now preferentially flowing to the south. However, the lava field remains hazardous because it formed very recently.

Hazard_map_IMO_22.marts_2024

(Click on the map to view it larger)

 

Updated 21. March at 11:40 UTC

  • Average discharge rate for 17 – 20 March is 14.5 m3/s   

  • The new lava now covers an area of 5.58 km2 and has a volume of 20.9 million cubic meters.

  • Accumulation of magma below Svartsengi seems to have stopped and instead magma flows directly to the surface and feeds the eruption.  

  • Minor deformation has been measured in the Svartsengi area and in the proximity of the dyke intrusion.

 

The eruptive activity appears to have been relatively stable the last 24 hours. The same vents seem to be active, and craters continue to build up around the vents. Lava flows towards the south from the craters in an active lava stream, both on the surface and below the solidified surface of the lava.

Kort21022024

Overview of the eruption site taken on a flight yesterday morning 20 March at 9am. It shows all the active volcanic vents.

Yesterday morning experts from the National Land Survey of Iceland and the Institute of Natural History conducted aerial photography flights over the eruption site. From these images it is estimated that over the period from 17-20 March the average discharge rate of the eruption is 14.5 m3/s. This is similar discharge rate as observed during the eruptions in Fagradalsfjall 2021-2023. However, the discharge rate during the first 24 hours of the eruption was significantly higher. The area of the new lava field was measured 5.58 km2 and the volume 20.9 million cubic meters. The map below shows the extent and thickness of the new lava as measured yesterday morning, 20 March. The lava is 16 m thick where its thickest by the craters.

Hraun21032024

Map showing the extent of the newly erupted lava. Violet layers show the older lava that erupted in December 2023, January 2024 and February 2024.

Very little deformation has been measured in the Svartsengi area and in proximity of the dyke formation. Any measured deformation is so small that variability between days is inconsiderable. Several more datapoints are needed to infer if any uplift continues in the area. It can though be determined that magma flows now directly to the surface, feeding the eruption.

The weather forecast today for the area is north and north-westerly winds, 8-15 m/s, gas pollution is dispersed to the east and south-east and could be felt in South Iceland, for example in Þorlákshöfn and in Vestmannaeyjar. A more northerly wind tomorrow (Friday), causing gas pollution to be dispersed to the south and south-east and could be felt in and around Grindavík.


 

Updated 20. March at 13:45 UTC

 

The eruptive activity appears to be relatively stable and eruptive vents remain in the same locations as yesterday. Lava flows from the craters towards the south, on top of lava which flowed in the first days of the eruption. Little or no movement has been detected on the lava flow fronts near the South Coast Road and Svartsengi. Seismic activity since the eruption began on Saturday night has been minor.

The weather forecast is increasing south-easterly winds today, 13-20 m/s in the afternoon, but subsides in the evenings. Gas pollution is thus dispersed to the north-west and could be detected in Reykjanesbær and nearby areas. Gas distribution forecast can be found here. On 17 March, SO2 gas emission from the eruption was measured up to 50 kg/s, but preliminary results from new measurements indicate that the emission of gas has decreased considerably since then.  

An InSAR image published yesterday showed clear signs of land inflation in Svartsengi from 17 to 18 March. GPS data from 18 March suggest that the inflation rate is possibly decreasing. This could be due to magma now flowing towards the surface in the Sundhnúkur crater row and therefore does not accumulate beneath Svartsengi. The development of the eruption and deformation signals over the next few days will reveal whether an equilibrium will be reached between the magma inflow beneath Svartsengi and the lava flow on the surface in the Sundhnúkur crater row.

This morning, experts from the National Land Survey of Iceland and the Institute of Natural History conducted aerial photography flights over the eruption site. From these images it is possible to estimate the size of the lava field and the average lava flow from the eruption. There estimates will be published as soon as the data have been processed.

Eldgos20032024

Figure caption: Overview of the eruption site taken on a flight this morning. It shows all the active volcanic vents and flava flows from them to the south. In the background to the left is Grindavík and to the right is Svartsengi. (Image: Birgir V. Óskarsson – Institute of Natural History).

 

Updated Hazard Map

The Icelandic Meteorological Office has updated its hazard assessment in light of the latest data. The new hazard assessment takes effect today, Wednesday, March 20, and is valid until March 22, unless the situation changes. Zone 3 (the Sundhnúkur crater row), where the eruption is still ongoing, remains unchanged, and the danger is considered very high. The danger in zone 1 (Svartsengi) is now considered considerable, whereas it was previously considered high. The danger in zone 4 (Grindavík) remains high as the risk due to sinkholes, fault movements and lava flow is considered high. In zone 3 (the Sundhnúkur crater row), the risk due to gas pollution is considered very high, but in all other areas, the risk of gas pollution is now considered considerable, whereas it was previously high. This change is due to lower gas emissions from the eruption than at the beginning. The danger due to gas pollution and ash is also assessed based on the weather and dispersion forecast for the next few days, which affects their spread.

Hazard_map_IMO_20.marts_2024

(Click on the map to see it larger)

Updated 19. March at 17:30 UTC

  • The eruption continues and has been ongoing since 16 March at 20:23 UTC.
  • Volcanic tremor is detected and has remained relatively stable for the past two days which indicates that the eruption‘s vigour has not decreased.
  • Inflation continues in Svartsengi, suggesting that magma is still ascending from depth into the magma reservoir beneath Svartsengi as well as flowing towards the eruptive site.
  • The hazard assessment map which was updated yesterday (18 March) is unchanged.

Udbruddet fortsætter og har nu varet i over to et halvt døgn, hvilket er længere end de tidligere tre udbrud, der har fundet sted i området siden december 2023. Udbrudsaktiviteten er de samme steder som i går eftermiddags, på den sydlige del af den vulkanske sprække. Kraterkanter fortsætter med at bygge op, og lavaspringvandet er stadig betydeligt. Lavastrømsfronten, som lå cirka 300 m fra Sydkystvejen i går, ser ikke ud til at have bevæget sig fremad. Lavastrømmen fra kraterne forbliver for det meste mod syd, med aktive lavastrømsfronter på toppen af ​​lavaen, der flød i begyndelsen af ​​udbruddet.

Seismisk aktivitet har været ubetydelig ved digeområdet siden udbruddet startede, men vulkansk rystelse er registreret og har været relativt stabil de seneste to dage, hvilket tyder på, at udbruddets kraft ikke er aftaget.

Da magma forplantede sig fra Svartsengi mod Sundhnúkur-kraterrækken om aftenen den 16. marts, blev der påvist landsynkning i Svartsengi, som da tidligere magmadige blev dannet. GPS-data og satellitbilleder modtaget efter magma-udbredelsen viser, at overfladeinflationen fortsætter i Svartsengi, hvilket tyder på, at magma stadig stiger op fra dybden ind i magma-reservoiret under Svartsengi, samt fodrer udbruddet.

Det skal bemærkes, at der stadig er opnået relativt få datapunkter i den korte tid siden udbruddet begyndte, og at dataene altid er behæftet med usikkerhed. Deformationsdata, som vil være tilgængelige i løbet af de næste par dage, vil give eksperter mulighed for yderligere at estimere ved hjælp af modelberegninger mængden af ​​magma, der strømmer ind under Svartsengi.

Bylgjuvixlmynd19032024

InSAR-billede, der viser målt inflation (røde områder) mellem 17. og 18. marts efter udbruddet begyndte. Billedet er baseret på data fra ICEYE-satellitten

Ifølge målinger foretaget i nat er udstrømningen af ​​gas fra udbruddet faldet i forhold til, hvad den var i begyndelsen af ​​udbruddet. Det er dog stadig sandsynligt, at der vil blive opdaget gasforurening, og vejrudsigten indikerer tiltagende sydvestlig vind, omkring 13-20 m/s på udbrudsstedet i dag, men vinden vil aftage i aften. Gasforureningen er således rettet mod nordøst. Se gasfordelingsprognose her .

Farevurderingskortet, der blev opdateret i går, forbliver uændret indtil kl. 15:00 i morgen den 20. marts, med forbehold for ændringer i situationen.


Opdateret 18. marts kl. 18:30 UTC

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingen for at tage højde for de seneste data. Den nye farevurdering træder i kraft i dag mandag den 18. marts og gælder indtil den 20. marts, medmindre situationen ændrer sig. Zone 3 (Sundhnúkur-kraterrækken), hvor vulkanudbruddet stadig er i gang, forbliver uændret, mens fareniveauet forbliver meget højt. Fareniveauet vurderes at forblive højt i zone 1 (Svartsengi) på grund af gasemissioner og lavastrømme. Det samme gælder for Zone 4 (Grindavík), hvor faren på grund af synkehuller over sprækker, fejlbevægelser, lavastrømme og gasudledning anses for høj. Zone 5 er blevet nedgraderet til betydelig risiko (orange), og Zone 7 er nu nedgraderet til en vis risiko.

Årsagen til at vurdere faren som større i zone 1 end i zone 5 er den tættere afstand til den aktive ende af eruptivfissuren. Vejrudsigten og gasspredningsprognosen for de næste par dage vil påvirke vurderingen af ​​gasforurening og aske i farevurderingen.

Hazard_map_IMO_18. marts_2024


 

Opdateret 18. marts kl. 16:50 UTC

  • Vulkanudbruddets aktivitet har været relativt stabil siden sent i går.
  • Der er en meget langsom bevægelse af lavastrømmen mod vejen Suðurstrandarvegur.
  • Her til morgen var lavastrømmen cirka 330 meter fra vejen. Marginen er ikke steget væsentligt siden i går aftes.

 

Eruptiv aktivitet har været relativt stabil siden i går eftermiddags. Udbruddet er fokuseret på to steder langs den eruptive sprække, men de nordligste kratere, der var aktive i går, er ikke aktive nu. De mest aktive områder er nær den sydlige ende af eruptiv sprække, der åbnede lørdag aften, med lava, der strømmer fra disse steder sydpå mod vejen Suðurstrandarvegur. Her til morgen var lavastrømmen cirka 330 meter s fra vejen, med en mindre bevægelse af marginen siden i går aftes. Observationer af området i går aftes tyder på, at der ikke er væsentlig aktivitet eller bevægelse af lavastrømmen, der krydsede vejen Grindavíkurvegur få timer efter, at udbruddet startede.

Husafell_PTZ_2024_03_18_08_48_29

 

Udstrækningen af ​​den nye lava er estimeret til at være 5,85 kvadratkilometer, baseret på satellitbilleder optaget kl. 14:56 i går, den 17. marts. Se det medfølgende kort. Denne arealvurdering, baseret på satellitdata, indeholder større usikkerhed end beregninger baseret på luftfotos. Hvis vejrforholdene tillader det, vil der senere i dag blive gennemført en luftundersøgelse af udbrudsstedet, hvilket giver mere nøjagtige beregninger af lavaens areal og volumen.

Grindavik_Svartsengi_lavas_oversigt_20240318

 

Konturerne af lavastrømmen er tegnet fra satellitbilleder fra Iceye. Det første billede blev taget den 17. marts kl. 01:55 (orange farve), hvilket er cirka fem en halv time efter, at udbruddet begyndte. Det andet billede blev taget kl. 14:56 den 17. marts og viser konturerne af lavaen, som den var dengang, vist med rødt. Lilla farver indikerer lavastrømme fra tidligere udbrud.

The weather forecast for later today brings wind from the southeast and east with a speed of 8-13 m/s at the eruption site, followed by decreasing winds from the south and southwest. Gas emissions will therefore drift northwest and west, with a shift to the north later today. Significant uncertainty exists in the strength of gas emissions. Wind from the southwest with a speed of 10-18 m/s is expected tomorrow morning, so the gas emissions will then travel to the northeast. It is unlikely that gas emissions will reach the Capital Region due to strong winds. The gas dispersion forecast can be monitored here.

Gasdreifing-18032024

There is minor seismic activity near the eruption site and throughout the Reykjanes Peninsula. Only a handful of small earthquakes have been observed. The risk assessment will be updated later today.


 

Updated 17. March at 18:40 UTC

 

Since 04:00 UTC today, the propagation of lava has slowed substantially. However, the eruption has not ended, and lava continues to be extruded from a 0.5-km-long fissure, as confirmed by web camera and drone imagery. A lava front extends to the west from Sundhnúkur crater row. This front inundated Grindavíkurvegur in the early hours of Sunday morning at around 00:30 UTC, making the road impassable.

Lava also travelled southwards, and it is now less than 250 m from Suðurstrandarvegur – the main road on the southern coast of the Reykjanes Peninsula. Between 10:15 and 16:30 UTC today, this lava front moved at an average speed of 12 m per hour. Assuming the same speed of movement, it will take the front an additional ~20 hours to reach the main road. In the event of the lava reaching the road, an additional 350 m of propagation would be needed before lava could enter the sea.

Below is a map showing the impact area if the lava were to reach the sea. This scenario and response plans related to it have been discussed at status meetings of the Meteorological Office and Civil Protection yesterday and today.

Grindavik_lava_seawater_interaction_info

In the event of lava interacting with seawater, there would be a range of volcanic hazards due to the sudden cooling of lava. Initially, these hazards would comprise localised tephra deposition (solid volcanic particles) and the formation of volcanic gases, principally hydrogen chloride (HCl). Within a radius of 0.5 km from the entry point into the sea, there would be potentially lethal health hazards. With increasing distance, the severity of the volcanic hazards decreases over a radius of 3 km. Beyond that distance, health hazards due to gas pollution would be minor in nature.

Based on the development of the eruption today, our assessment is that lava flow into the sea is an unlikely scenario. However, until the eruption ends, and lava propagation stops entirely, it remains an outcome to consider for hazard assessment purposes. Assuming the same speed of movement (12 m per hour), it would take the southern lava front two days to reach the coastline.


 

Updated 17. March at 13:00 UTC

Vulkanudbruddet, der begyndte klokken 20:23 i nat, fortsætter, men i løbet af natten faldt intensiteten af ​​udbruddet, og nu er der tre aktive åbninger på udbrudsspalten. Seismisk aktivitet faldt også signifikant natten over, med meget få jordskælv målt efter 3:00, hvilket faldt sammen med et fald i vulkansk rystelse. Denne udvikling minder meget om de tre tidligere udbrud på Sundhnúkur-kraterrækken.

Kort efter midnat flød lava over Grindavík-vejen mod vandfordelingsrøret fra Svartsengi kraftværk. Der har været begrænset fremskridt i denne lavastrømsfront siden i morges, og den er nu omkring 200 meter fra røret. En anden lavastrømsfront løber langs de beskyttende barrierer øst for Grindavík og mod Suðurstrandarvegur-vejen. Reaktionsarbejdere i området overvåger lavaens fremrykningshastighed, som har været langsom og stabil siden i morges.

Eldgos17032024

Udbrudsspalten, som den var kl. 11:00 i dag. Til højre for billedet er bjerget Stóra-Skógafell, og til venstre er bjerget Sýlingarfell. Den mest aktive del af sprækken er øst for Sýlingarfell, med mindre åbninger mod nord.

Dagens vejrudsigt er nordøstlige vinde på 8-13 m/s med periodisk regn, men vinden vil gradvist aftage. Gasemissioner vil hovedsageligt drive mod sydvest fra udbrudsstedet. I morgen ventes der sydøstlig vind på 8-13 m/s med byger, og gasudslippet vil sandsynligvis drive nordvest. Temperaturer varierer generelt fra 1 til 5 grader Celsius nær udbrudsstederne. Der er betydelig usikkerhed om intensiteten af ​​gasudledninger. Se gasspredningsprognosen her .

Gasdreifing17032024

 

Opdateret 17. marts kl. 01:25 UTC

 

Det islandske Met Office har opdateret farekortet for området. Lavastrømmen fortsætter mod syd og sydøst. Lavafrontens hastighed anslås til at være 1 km/t.

Hvis udbruddet fortsætter i samme hastighed, skal scenariet med lava, der når havet, overvejes.

Nu, omkring fem timer inde i udbruddet, har aktiviteten været nogenlunde konstant i hele sprækkens længde.

Hazard_map_IMO_17. marts_2024_0000UTC

 

Opdateret 16. marts kl. 23:50 UTC

 

Et vulkanudbrud er begyndt mellem bjerget Hagafell og bjerget Stóra Skógfell. Udbruddet begyndte kl. 20:23 UTC den 16. marts, hvor der hurtigt dannedes en 2,9 km lang sprække. Længden og placeringen af ​​sprækken svarer til udbruddet den 8. februar 2024.

Den præ-eruptive advarselsfase var meget kort. Den første advarsel til Department of Civil Protection and Emergency Management var klokken 19:43 UTC, og udbruddet blev bekræftet på webkameraer kun 40 minutter senere. Udbruddet er oversvømmet af natur, så udbrudsfanen består hovedsageligt af damp og gas.

LHG_BO_2140_2

Billede der viser status for udbruddet kl. 21:40. (Foto: DCPEM/Björn Oddsson)

Den islandske kystvagt udførte en helikopterflyvning over udbrudsområdet. Flyvningen havde eksperter fra IMO, Islands Universitet, Department of Civil Protection and Emergency Management. Lava strømmer mod vest fra udbrudsspalten i retning af Grindavíkurvegur (vej) og beskyttelsesbarriererne for Svartsengi-regionen. Derudover flyder en stor lavalap mod sydøst mod beskyttelsesbarriererne for Grindavík.

EstimatedFissureLocation20240316_2330

Kortet viser sprækkeåbningen med rødt. Orange linjer viser lavabarrierer.

Ud fra indledende vurderinger af webkamerabilleder og luftfotos fra helikopterflyvningen menes udbruddet at være det største (i form af magmaudledning) af de tre tidligere sprækkeudbrud fra Sundhnúkur-kraterrækken. Dette skøn gælder for den første time med eruptiv aktivitet.

Klokken 22:10 UTC var den sydlige lavafront kun 200 m fra barriererne på den østlige side af Grindavík og bevægede sig med en hastighed på omkring 1 km i timen. 22:20 UTC var lava 700 til 800 m væk fra Grindavíkurvegur, nordvest for Grindavík, og bevægede sig med en hastighed på cirka 1 km på 1,5 time.

Opdateret 15. marts kl. 14:30 UTC

 

Større usikkerhed end tidligere om tidspunktet for næste digeindbrud og eventuelt udbrud.

GNSS-forskydninger og nylige interferogrammer viser fortsat oppustning af Svartsengi magma-reservoiret – med en tilsvarende hastighed som den, der blev observeret før digehændelsen den 2. marts 2024. Geodætisk modellering ved hjælp af disse datasæt bekræfter, at inflationskilden også er på en lignende placering og dybde som den. observeret under tidligere inflationsepisoder.

Modellerne angiver en genopladningsvolumen på ca. 4 millioner kubikmeter til Svartsengi-reservoiret siden 3. marts.

For digebegivenhederne, der fandt sted mellem 14. januar og 2. marts, blev fejlgrænsen beregnet til at udløse disse digeindbrud og/eller udbrud konsekvent estimeret til omkring 10 millioner kubikmeter. Dette gjorde det muligt at lave langsigtede prognoser baseret på volumentabet fra magma-reservoiret under digebegivenhederne og derefter estimere tidsvinduet, når denne mængde ville være fuldt genopladet, og dermed udløse den næste hændelse.

Graph_mogi_da_14032024

Den 2. marts vurderes det dog, at et meget mindre volumen gik tabt fra magmareservoiret under denne hændelse (ca. 1,3 mio. m3), hvilket udløste et mindre digeindbrud, der ikke resulterede i et udbrud.

Et større volumen, sammenlignet med den mængde tabt fra Svartsengi reservoiret den 2. marts, er nu blevet genopladet, men der er endnu ikke sket et nyt digeindbrud/udbrud. Dette indikerer en mulig ændring i magma VVS-systemet og større usikkerhed i den nye fejlgrænse, der nu skal nås, og dermed tidspunktet for næste digeindbrud og/eller udbrud.

Når denne nye grænse er nået, er det mest sandsynlige scenarie endnu en digeindtrængning inden for det eksisterende digeområde – mellem Stóra-Skogfell til Grindavík – som måske eller måske ikke kulminerer i et udbrud.

Seismicitet NW for Grindavík er ikke et tegn på digeindtrængen der

Vi kan ikke udelukke muligheden for et udbrud inden for et tilstødende område eller vulkansystem f.eks. vest for Mt Þorbjörn eller i Eldvörp, men før dette sker, skal et nyt dige først trænges ind i det tilsvarende område.

Der er på nuværende tidspunkt ikke tegn på digeindbrud indenfor disse områder. En sådan indtrængen i et nyt område forventes at være præget af en stærk jordskælvssekvens og store mængder jorddeformation detekteret på både GNSS-netværket og på interferogrammer – ingen af ​​disse overvågningsdatasæt viser i øjeblikket noget bevis på dette.

Der har været en stigning i seismiciteten (alle jordskælv < M1,5) nordvest for Grindavík. Det er sandsynligt, at den fortsatte oppustning af Svartsengi magma-reservoiret nu udløser små bevægelser på allerede eksisterende forkastninger i dette område, som blev aktiveret under digebegivenheden den 10. november 2023.

Skjalftar_0203_1403_2024_Graben

Kortet viser seismicitet registreret fra 3. marts til 14. marts. Sorte linjer skitserer Grabens, der blev dannet i digebegivenheder den 10. november 2023 og 14. januar 2024.

 

Opdateret 12. marts kl. 17:00 UTC

  • Mængden af ​​magma under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i et nyt digeindbrud og muligvis et udbrud.
  • Et udbrud kan forekomme med meget kort varsel, muligvis mindre end 30 minutter.
  • Det mest sandsynlige udbrudssted er mellem Stóra-Skógafell og Hagafell.

 

Modelberegninger viser, at magmaakkumulering ved Svartsengi fortsætter med en jævn hastighed. I tidligere hændelser er der dannet en magma-indtrængning, når volumenet af akkumuleret magma har nået 8 til 13 millioner kubikmeter. Det samlede akkumulerede volumen har allerede nået denne tærskel. Trykopbygningen fortsætter derfor med at stige i magmakammeret, og sandsynligheden for et nyt digeindtrængen og endda et udbrud i de næste dage øges.

Graph_mogi_en_12032024-

140 jordskælv er blevet opdaget i nærheden af ​​Sundhnúkur-kraterrækken og Grindavík siden fredag. Størstedelen af ​​disse jordskælv har været mindre eller under størrelsesordenen 1,0, mens den største målte hændelse var en M2,8 fredag ​​aften, på omkring 5 km dybde lige SØ for Þorbjörn. Seismisk aktivitet i området er steget en smule de seneste dage i forhold til sidste uge, hvilket muligvis kan kædes sammen med roligere vinde og optimale vejrforhold til jordskælvsdetektering.

IMO har opdateret farevurderingskortet. Fareniveauet forbliver uændret i forhold til det sidste kort. Det nye farevurderingskort trådte i kraft kl. 15.00 i dag, tirsdag den 12. marts og er gyldigt indtil den 19. marts, med forbehold for ændringer i situationen.

Hazard_map_IMO_12. ​​marts_2024

(Klik på billedet for at se det større)

Usædvanligt rytmisk mønster af uro, indtil dette punkt.

Som rapporteret i sidste uge afveg adfærden af ​​digeudbredelsen den 2. marts på nogle måder fra de tidligere digedannelser. Forskere vil fortsætte med at indsamle data og konkludere, om hændelsen den 2. marts indikerer mulige ændringer i det usædvanlige rytmiske mønster af uro med magmaophobning ved Svartsengi og gentagne digeindbrud og udbrud.

Disse uroligheder er tidligere blevet sammenlignet med urolighederne i Krafla, der startede i 1975. I løbet af en periode på 10 år skete der 20 magma-indtrængninger, hvoraf 9 kulminerede med et vulkanudbrud (Se billedet nedenfor). I Krafla trængte urolighederne sig altid ind i det samme dige, men i forskellige størrelsesskalaer. Udbruddene fulgte dog ikke et tilsvarende regelmæssigt mønster som hidtil observeret i Sundhnúkar-kraterrækken og har faktisk været usædvanligt rytmiske.

Kroflueldar-enska

Billedet viser samspillet mellem magma-indtrængninger og jordløft i midten af ​​Krafla-calderaen. Grafen nedenfor viser højden af ​​målepunktet inden for Krafla-calderaen, og grafen ovenfor viser afstanden fra calderaen til digeformationerne.

 

Opdateret 7. marts kl. 17:00 UTC

 

Sandsynlig række af begivenheder i løbet af de næste dage:

 

  • Mængden af ​​magma under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i et nyt digeindbrud og muligvis et udbrud.
  • Et udbrud kan forekomme med meget kort varsel, muligvis mindre end 30 minutter.
  • Det mest sandsynlige udbrudssted er mellem Stóra-Skógafell og Hagafell.

 

Seismisk aktivitet i forbindelse med de vulkanske uroligheder har været faldende siden lørdag, med meget få jordskælv opdaget i de seneste par dage. Imidlertid har ugunstige vejrforhold forstyrret seismisk overvågning ved at dæmpe små begivenheder, så der har sandsynligvis været yderligere mindre jordskælv, som ikke kunne detekteres.

Vejrforholdene i løbet af de næste 24 timer vil sandsynligvis hindre Meteorologisk Kontors jordskælvsovervågningssystem. Prognosen indikerer, at Reykjanes vil opleve kraftig vind fra sydøst ledsaget af regn og begrænset sigtbarhed, især i bjergområder. Nedbøren vil falde tidligt om morgenen, med lejlighedsvise byger, der falder sammen med nedsat sigtbarhed, der forventes i morgen og de følgende dage. Vinden forventes at aftage i løbet af weekenden og kommer fra sydøst eller nordvest søndag.

Inflationen fortsætter ved Svartsengi, og modelberegninger baseret på GNSS-data fra 3. til 6. marts indikerer, at cirka 1,2 millioner kubikmeter magma er blevet sprøjtet ind i magmakammeret i løbet af disse dage. Derfor er der samlet set samlet omkring 10 millioner kubikmeter magma i magmakammeret siden sidste udbrud. Den nuværende situation svarer derfor til, hvad den var før udbruddet den 2. marts.

Opdateret farevurdering

Meteorologisk Kontor har opdateret farevurderingskortet. Fareniveauet forbliver uændret i forhold til det sidste kort. Der er foretaget en ændring af zoneinddelingen; Zone 2 og 3 er slået sammen til én enkelt zone. På baggrund af aktivitetens udvikling er der ikke længere grund til at vurdere risikoen på disse områder særskilt. Det nye farevurderingskort trådte i kraft klokken 15 i dag, torsdag den 7. marts. Denne farevurdering er gyldig indtil den 12. marts, med forbehold for ændringer i situationen.

Hazard_map_IMO_7. marts_2024

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 5. marts kl. 14:20 UTC

 

Sandsynlige scenarier i løbet af de næste par dage:

  • Mængden af ​​magma i  Svartsengi-reservoiret fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i en ny digeudbredelse og/eller vulkanudbrud i de kommende dage.  
  • Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.
  • Det er mest sandsynligt, at der vil ske et udbrud i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell. 

 

 

 

Seismiciteten over diget har været lav, siden magmaudbredelsen sluttede lørdag (2. marts) aften. Der er lidt mere aktivitet ved bjerget Fagradalsfjall, hvor der er registreret omkring 20 jordskælv i løbet af de sidste 24 timer.

Modelberegninger indikerer et volumentab på omkring -1,3 millioner kubikmeter fra Svartsengi magma reservoir i lørdags – som fodrede en 3 km lang diget intrusion mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell. Volumentabet fra Svartsengi reservoiret var meget lavere end det, der skete under tidligere hændelser, hvor der blev beregnet et volumentab på omkring -10 millioner kubikmeter.

Kontinuerlig landhævning er påvist på GNSS-observationer siden lørdagens magmaudbredelse. Magmatilstrømning under Svartsengi fortsætter således, og modelberegninger tyder på en tilstrømning/akkumuleringshastighed på omkring en halv million kubikmeter pr. dag. I alt er omkring 9,5 millioner kubikmeter magma blevet genopladet til reservoiret under Svartsengi siden udbruddet den 8.-9. februar. 

Derfor fortsætter trykket i magmareservoiret med at bygge op, og der er øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse inden for Sundhnúkur-kraterrækken og/eller et vulkanudbrud i de kommende dage.

 

Graph_mogi_da_05032024

 

Grafen viser en sammenligning af volumenstigning i Svartsengi reservoiret før digeudbredelse og/eller udbrud. Status for volumenændringen pr. 4. marts er angivet med den røde linje. Denne linje viser også, hvilken indflydelse magmaudbredelsen den 2. marts havde på akkumuleringsprocessen i magmareservoiret under Svartsengi. De viste mængder på denne graf er afledt af modelberegninger baseret på GNSS-data alene. Fælles InSAR-GNSS-modellering af digebegivenheden i lørdags indikerer et volumentab på omkring -1,3 millioner kubikmeter fra Svartsengi-reservoiret, som fodrede digets udbredelse inden for Sundhnúkur-kraterrækken, uden at resultere i et udbrud. Værdier afledt af både GNSS alene og de fælles InSAR-GNSS inversioner er behæftet med usikkerhed.

 

Vejrforholdene kan påvirke IMO’s overvågningssystemer.

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet, som er uændret i forhold til den tidligere farevurdering. Den nye farevurdering er gyldig indtil torsdag den 7. marts, medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en revurdering.

 

Hazard_map_IMO_5.marts_2024

 

Vejret i de næste par dage vil sandsynligvis påvirke overvågningssystemerne. Udsigten for ugen er sydøstlig og østlig vind, omkring 10-15 m/s. Regnbyger de fleste dage med stigende vindhastigheder og mere rolige vinde imellem byger.

 


 

Opdateret 4. marts kl. 16:00 UTC

 

Sandsynlige scenarier i løbet af de næste par dage:

  • Mængden af ​​magma under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i en magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud.
  • Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.
  • Det er mest sandsynligt, at der vil ske et udbrud i området mellem mt. Stóra- Skógfell og mt. Hagafell.

Modelberegninger tyder på, at mængden af ​​magma, der forplantede sig fra Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken, var omkring 1,3 millioner kubikmeter.

Det var tidligere blevet beregnet, at omkring 0,5 millioner kubikmeter magma akkumuleres under Svartsengi hver dag. I betragtning af dette vil den samlede mængde magma under Svartsengi være omkring 9 millioner kubikmeter ved udgangen af ​​i morgen, tirsdag den 5. marts.

I tidligere begivenheder har magma forplantet sig, når det samlede volumen af ​​magma akkumuleret under Svartsengi når mellem 8-13 millioner kubikmeter. Derfor er der en øget sandsynlighed for ny magmaudbredelse og vulkanudbrud, når disse betingelser er opfyldt.

Det skal dog også bemærkes, at efter gentagne udbrud i mt. Fagradalsfjall var der eksempler på, at magma nåede langsomt til overfladen uden megen seismisk aktivitet. Denne form for udvikling bør også forventes på Sundhnúkur-kraterrækken.


 

Opdateret 3. marts kl. 12:15 UTC

 

Sandsynligt scenarie i løbet af de næste par dage

 

  • Magmavolumen under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan føre til endnu en magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud.
  • Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, begivenhed mindre end 30 minutter.
  • Et vulkanudbrud vil højst sandsynligt forekomme i området mellem mt. Stóra-Skógfell og mt. Hagafell.

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet på grund af faldet i seismisk aktivitet på Reykjanes-halvøen.

I betragtning af udviklingen i aktiviteten siden i går, er fareniveauet blevet sænket i to zoner – Zone 2 og 3. Fareniveauet forbliver uændret i andre områder, så farevurderingen er nu den samme som før gårsdagens begivenhed.

Farevurderingskortet er gyldigt fra kl. 13.00 UTC i dag den 3. marts til kl. 15.00 tirsdag den 5. marts, medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en reevaluering.

 

Hazard_map_IMO_3. marts_2024

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 3. marts kl. 11:50 UTC

 

Seismisk aktivitet ved mt. Sýlingarfell skyldtes en magma-indtrængen. Den seismiske aktivitet startede omkring kl. 16:00 UTC i går (2. marts) og aftog støt efter kl. 18:00, og efter kl. 20:00 var den stort set slut.

Data indikerer, at gårsdagens magma-indtrængen er stoppet ved mt. Hagafell. Sandsynligheden for, at magma stiger op i forhold til denne magma-indtrængning er faldet, men området bliver fortsat nøje overvåget for denne mulighed.

Modelberegninger indikerer, at mængden af ​​magma, der forplantede sig ud af Svartsengi i går, var ubetydelig sammenlignet med tidligere magmaudbredelser, som kulminerede med et udbrud.

Derfor kan det antages, at magmaakkumulering under Svartsengi fortsætter som før, og at den mængde magma, der allerede er ophobet, er tilstrækkelig til at udløse endnu en magmaudbredelse. Det kan forventes, at der kan ske endnu en magma-udbredelse i løbet af de næste par dage, og der er fortsat en øget sandsynlighed for et udbrud, som før gårsdagens begivenhed.

Dette afhænger af, hvor hurtigt trykket forårsaget af magmaakkumulering under Svartsengi bygges op for at udløse en anden magmaudbredelse. 

I betragtning af denne udvikling arbejder det islandske meteorologiske kontor på et nyt farevurderingskort, som vil blive opdateret i de kommende timer.

Sandsynlige scenarier i løbet af de næste par dage:

 

  • Magmavolumen under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan føre til endnu en magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud.
  • Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, begivenhed mindre end 30 minutter.
  • Et vulkanudbrud vil højst sandsynligt forekomme i området mellem mt. Stóra-Skógfell og mt. Hagafell.

Graph_mogi_da_03032024

Grafen viser en sammenligning af volumen af ​​magma akkumuleret under Svartsengi, før den forplanter sig mod Sundhnúkur-kraterrækken. Magmavolumenets status ved 2. marts efter magmaudbredelsen er angivet med rød farve. Beløbet er udledt gennem modelberegninger baseret på GPS-data og med forbehold for usikkerheder. Ændringer kan variere fra dag til dag, fra at være små til mere fremtrædende ændringer. Den lilla linje viser det magmavolumen, der er akkumuleret før den store digebegivenhed under Grindavík dannet den 10. november 2023. 

Opdateret 2. marts kl. 19:10 UTC

 

På dette tidspunkt er den seismicitet, der begyndte lige før kl. 16:00 UTC i dag, ophørt. Det anses således for sandsynligt, at magma-indtrængningen er stoppet midlertidigt eller er væsentligt formindsket. Der bliver dog fortsat målt mindre deformationer i området, så det er for tidligt at påstå, at magma-indtrængningen er afsluttet, og at der ikke vil være et udbrud på nuværende tidspunkt. Når der sker magmaindtrængning, kan deformation måles i flere timer efter, at den seismiske aktivitet er stoppet.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området for at observere, om aktiviteten genoptages i løbet af de næste par timer, eller om magma-indtrængningen er stoppet helt. Det er fortsat muligt, at magma kan stige op til overfladen, som det er blevet observeret i udbrud nær Fagradalsfjall.


 

Opdateret 2. marts kl. 17:30 UTC

  • En intens sværm af mikroseismisk aktivitet finder sted øst for Sýlingarfell på Reykjanes-halvøen.
  • Seismiciteten indikerer, at magmabevægelser er begyndt, og at et sprækkeudbrud er sandsynligt.
  • Seismiciteten begyndte i den sydlige ende af sprækken, der blev dannet den 18. december 2023.
  • Fra kl. 17:30 UTC er det tydeligt, at den seismiske aktivitet har bevæget sig sydpå i retning af Hagafell.

  • GPS-baserede målinger i realtid viser meget færre tegn på deformation end før tidligere udbrud siden december 2023. Dette kan betyde, at mindre magma er på vej end før de foregående tre udbrud på Sundhnúkur-kraterrækken.
  • På nuværende tidspunkt indikerer dybden af ​​seismiciteten ikke, at magma forplanter sig til overfladen.
  • Fra 17:30 UTC er det sandsynlige scenarie, at magma-indtrængen ikke nødvendigvis vil føre til et vulkanudbrud. Men mens situationen fortsat er usikker, kan et forestående sprækkeudbrud ikke udelukkes.

Et nyt farevurderingskort fra IMO blev offentliggjort i dag og er gyldigt til i morgen (3. marts 2024) kl. 17:00 UTC

Hazard_map_IMO_2.marts_1700

Opdateret 29. februar kl. 12:30 UTC

  • Et udbrud kan starte med meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.  
  • Placeringen af ​​udbrud er højst sandsynligt i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell.  
  • Farevurderingen tager ikke højde for vejrforhold eller andre faktorer, der kan påvirke risikoen for at være inden for farezonerne.
  • Det er muligt, at der sker et digeindbrud, uden at det resulterer i et vulkanudbrud.

 

Modelberegninger tyder på, at der i dag er ophobet omkring 8,5-9 millioner kubikmeter magma under Svartsengi. Inflationstakten har været nogenlunde konstant de seneste dage. I tidligere udviklinger er inflationstakten faldet kort før et udbrud starter.

Ifølge modelberegninger akkumuleres cirka 0,5 millioner kubikmeter magma i Svartsengi-reservoiret hver 24. time.

I betragtning af forstadier til tidligere vulkanudbrud i Sundhnúkar-kraterrækken stiger sandsynligheden for et vulkanudbrud, når volumenet af magma når 8-13 millioner kubikmeter. Hvis magmaophobningen fortsætter med samme hastighed, skulle mængden nå den øvre grænse i næste uge.

Der er fortsat en øget sandsynlighed for et vulkanudbrud i de kommende dage. Det mest sandsynlige scenario er, at en vulkansk sprække åbner sig i området mellem mt. Stóra-Skógfell og Hagafell-bjerget, som kunne forekomme med en meget kort varslingstid.

Graph_mogi_da_29022024

Grafen viser en sammenligning af volumen af ​​magma akkumuleret under Svartsengi, før den forplanter sig mod Sundhnúkur-kraterrækken. Status for magmavolumenet den 28. februar er angivet med rød farve. Beløbet er udledt gennem modelberegninger baseret på GPS-data og med forbehold for usikkerheder. Ændringer kan variere fra dag til dag, fra at være små til mere fremtrædende ændringer. Den lilla linje viser det magmavolumen, der er akkumuleret før den store digebegivenhed under Grindavík dannet den 10. november 2023. 

Et nyt farevurderingskort fra IMO blev offentliggjort i dag og forbliver uændret i forhold til det forrige. Farevurderingskortet er gyldigt indtil 5. marts , medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en revurdering. Sandsynlige scenarier præsenteret tidligere på ugen forbliver også uændrede (se nyheder fra 26. februar ).

Hazard_map_IMO_29feb_2024

Bemærk venligst, at selvom IMO på nuværende tidspunkt ikke har øget fareniveauet på uroområdet, kan udviklingen ske meget hurtigt og uden varsel. Folk, der kommer ind i uroområdet, skal huske på dette. IMO’s farevurdering tager ikke højde for vejrforhold eller andre faktorer, som kan påvirke den involverede risiko, når man befinder sig i et farligt område.


 

Opdateret 27. februar kl. 13:00 UTC

  • Akkumuleret magma under Svartsengi når samme mængde som før tidligere udbrud.
  • Et udbrud kan starte med meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.
  • Forhøjede fareniveauer i en opdateret farevurdering på grund af forestående udbrud.
  • Placeringen af ​​udbrud er højst sandsynligt i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell.
  • Farevurderingen tager ikke højde for vejrforhold eller andre faktorer, der kan påvirke risikoen for at være inden for farezonerne.
  • Det er muligt, at der sker et digeindbrud, uden at det resulterer i et vulkanudbrud

 

Modelberegninger tyder på, at omkring 7,6 millioner m 3 magma er blevet genopladet i Svartsengi-reservoiret. I betragtning af forstadier til tidligere vulkanudbrud i Sundhnúkar-kraterrækken, øges sandsynligheden for et vulkanudbrud, når volumenet af magma når 8 – 13 millioner m 3 . Hvis magmaophobningen fortsætter i samme hastighed, skulle mængden nå den nedre grænse i morgen (27. februar ).

Graph_mogi_20240226_da--003-

Seismisk aktivitet er steget en smule siden sidste weekend og har været mest fremtrædende lige øst for Mt. Sýlingarfell. Placeringen af ​​den seismiske aktivitet er i et område, der anses for at være den østlige spids af magma-reservoiret, som er centreret under Svartsengi-Þórbjörn-området. Den nuværende seismicitet svarer til den observerede dage før tidligere vulkanudbrud i området.

Kort-26022024

Derfor har IMO opdateret farevurderingen for uroområdet. Øget sandsynlighed for et vulkanudbrud og relaterede farer påvirker vurderingen. Fareniveauerne er blevet hævet i flere zoner. Selvom farven på Zone 4 – Grindavík – forbliver uændret, er farerne dér øget på grund af muligheden for lavastrømme. Det samme gælder for Zone 1 – Svartsengi.

Hazard_map_IMO_26feb_2024

Ingen væsentlige deformationer i Grindavík er blevet opdaget af GNSS eller satellitdata. Det er dog sandsynligt, at nye fejl vil blive afsløret, når sneen smelter eller nedbør får jord, som kan dække forkastninger, til at blive skyllet væk.

 

 

Sandsynlige scenarier

Hvis et udbrud opstår, vurderer forskerne, at magma højst sandsynligt vil forplante sig fra reservoiret under Svartsengi-Þórbjörn-regionen mod Sundhnúkur-kraterrækken, hvilket resulterer i lava-springvand og lavastrømme i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det primære signal for stigende magma er en pludselig stigning i seismisk aktivitet med mange lokaliserede jordskælv af lille størrelse. I betragtning af de tidligere vulkanudbrud i området, kan et udbrud starte med meget lidt advarsel (mindre end 30 minutter), afhængigt af hvor magma når overfladen på Sundhnúkur-kraterrækken. 

 

 

På et samfundsmøde afholdt i dag med beboere i Grindavík præsenterede IMO resultater fra lavastrømsmodeller, der viser scenarier, der anses for at være sandsynlige, og som blev forklaret før sidste weekend.

De præsenterede modellerede resultater viste estimeret lavastrøm fra to separate eruptive sprækker placeret på Sundhnúkur-kraterrækken. Lavastrømsmodellerne forudsiger ikke opførselen af ​​det næste vulkanudbrud.  Modellerne bruges kun til at forudsige mulige lavastrømningsbaner fra forskellige placeringer af eruptive sprækker.

Mange faktorer påvirker en lavastrøm: placeringen og længden af ​​den eruptive sprække, volumen af ​​udbrudt materiale, topografi af landoverfladen og om der dannes kratere eller lavalapper.

Disse modellerede scenarier forudsiger lava, der strømmer fra en 800 m lang eruptiv sprække med en konstant ekstruderingshastighed på 600 m 3 /s. Sprækkerne er vist på kortene som sorte streger.

Disse modellerede resultater nedenfor er derfor kun 2 eksempler for Sundhnúkar kraterrækken, men lavastrømmens adfærd i det næste vulkanudbrud kan være meget forskellig afhængig af hvor præcist en sprække åbner på overfladen og hvor lang den vil være. Et mindre skift i placeringen kan ændre lavastrømmens vej betydeligt.

 

 

Udbrud mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógfell – Som skete den 18. december 2023 og den 8. februar 2024. 

  • Precursor: Pludselig, lokaliseret og intens seismisk aktivitet med små jordskælv. Deformation over magmadiget (hvis et dige er trængt ind) og Svartsengi magmareservoiret 
  • Meget kort advarselstid (mindre end 30 minutter), fordi en ny digeudbredelse muligvis ikke er nødvendig for at magma når overfladen. 
  • Lava når Grindavík-vejen inden for 2 til 4 timer, men muligvis mindre, hvis hastigheden af ​​den fremadskridende lavafront er højere end den, der er observeret under tidligere udbrud

LavaFlowMap_20240226_fissure1_6hrs_DA

De præsenterede modellerede resultater viste estimeret lavastrøm fra en sprække lige syd for Stóra-Skógfell. Lavastrømsmodellerne forudsiger ikke opførselen af ​​det næste vulkanudbrud.  Modellerne bruges kun til at forudsige mulige lavastrømningsbaner fra forskellige placeringer af eruptive sprækker. Hastigheden af ​​den fremadskridende lavafront kan også være højere end den, der er vist i modellen.

 

Udbrud af Hagafell – Som sket den 14. januar 2024.

 

  • Forløber: Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
  • Sandsynligvis varslingstid er cirka 1-3 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
  • Lava når lavabarriererne omkring Grindavík inden for 1 time.
  • Magma-indtrængen, som når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík

LavaFlowMap_20240226_fissure7_6hrs_DA

De præsenterede modellerede resultater viste estimeret lavastrøm fra en sprække vest for Hagafell. Lavastrømsmodellerne forudsiger ikke opførselen af ​​det næste vulkanudbrud.  Modellerne bruges kun til at forudsige mulige lavastrømningsbaner fra forskellige placeringer af eruptive sprækker. Hastigheden af ​​den fremadskridende lavafront kan også være højere end den, der er vist i modellen.

 

Udbrud inde i lavabarriererne omkring Grindavík

 

  • Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
  • Sandsynlig varslingstid er mellem cirka 1-5 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
  • Det er muligt, at en udbrudssprække vil åbne sig inden for Grindavík eller regionen lige nord herfor (inde i barriererne). Lignende aktivitet fandt sted den 14. januar , da en vulkansk sprække åbnede sig lige inden for byens ydre omkreds cirka 4 timer efter et udbrud nær Hagafell.
  • Magma-indtrængen, som når syd for Grindavík, vil forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík.

Det islandske meteorologiske kontor og Islands Universitet har samlet materiale, der beskriver den vulkantektoniske reaktivering af Reykjanes-halvøen siden 2019. Se her .


 

Opdateret 23. februar kl. 15:00 UTC

 

Modelberegninger viser, at ca. 5 millioner kubikmeter magma var genopladet til Svartsengi-reservoiret den 22. februar. I betragtning af den tendens, der er observeret før tidligere vulkanudbrud i Sundhnúkur-kraterrækken, er sandsynligheden for et udbrud meget høj, når volumenet når mellem 8-13 millioner kubikmeter (afledt af fælles InSAR-GNSS-modeller). Baseret på resultaterne af modelberegningerne kan dette ske i begyndelsen af ​​næste uge, hvis magmaakkumuleringen fortsætter med den nuværende hastighed.

Det skal bemærkes, at der er en vis usikkerhed i denne fortolkning, og det kan ikke antages, at adfærden vil være identisk med de tidligere udbrud her. Efterhånden som magma VVS-systemet udvikler sig, kan vi heller ikke udelukke muligheden for, at mængden af ​​magma, der kræves for at udløse en ny digebegivenhed og/eller udbrud, kan blive reduceret.

Derudover er der mulighed for, at der sker en ny digeindtrængning i denne region uden at resultere i et vulkanudbrud.

 

 

Graf23022024

 

 

 

Figur: Grafen viser en sammenligning af mængden af ​​magma akkumuleret under Svartsengi, før magmaen strømmede mod Sundhnúkur-kraterrækken under de seneste digeindtrængninger og udbrud, der fandt sted mellem december 2023-februar 2024. Volumenet er beregnet ved en model baseret på GNSS data og er behæftet med usikkerhed. Der kan også observeres betydelige variationer mellem på hinanden følgende dage. Den nuværende magma-akkumuleringsstatus pr. 22. februar er markeret med den lilla linje. Den røde linje viser mængden af ​​magma, der er akkumuleret før den store digebegivenhed under Grindavík den 10. november.

 

 

 

Hvis der opstår et udbrud, vurderer forskerne, at magma højst sandsynligt vil forplante sig fra reservoiret under Svartsengi mod Sundhnúkur-kraterrækken, hvilket resulterer i lava-springvand og lavastrømme i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det primære signal for stigende magma er en pludselig stigning i seismisk aktivitet med mange lokaliserede jordskælv af lille størrelse. I betragtning af de tidligere vulkanudbrud i området, kan et udbrud starte med meget lidt advarsel (mindre end 30 minutter), afhængigt af hvor magma når overfladen på Sundhnúkur-kraterrækken.

 

Sandsynlige scenarier

Udbrud mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógfell – Som sket den 18. december 2023 og den 8. februar 2024 .

  • Precursor: Pludselig, lokaliseret og intens seismisk aktivitet med små jordskælv. Deformation over magmadiget (hvis et dige er trængt ind) og Svartsengi magmareservoiret 
  • Meget kort advarselstid (mindre end 30 minutter), fordi en ny digeudbredelse muligvis ikke er nødvendig for at magma når overfladen. 
  • Lava når Grindavík vej på mindre end 4 timer.

Udbrud af Hagafell – Som sket den 14. januar 2024.

  • Forløber: Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
  • Sandsynligvis varslingstid er cirka 1-3 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
  • Lava når lavabarriererne omkring Grindavík inden for 1 time.
  • Magma-indtrængen, som når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík

Udbrud inde i lavabarriererne omkring Grindavík

  • Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
  • Sandsynlig varslingstid er mellem cirka 1-5 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
  • Det er muligt, at en udbrudssprække vil åbne sig inden for Grindavík eller regionen lige nord herfor (inde i barriererne). Lignende aktivitet fandt sted den 14. januar , da en vulkansk sprække åbnede sig lige inden for byens ydre omkreds cirka 4 timer efter et udbrud nær Hagafell.
  • Magma-indtrængen, som når syd for Grindavík, vil forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík.

 

Selvom der er klare indikationer på stigning i Svartsengi-Þórbjörn-området (relateret til magma-opladning af dette reservoir), betyder dette ikke, at det er det mest sandsynlige sted for et udbrud at starte. Dette skyldes, at magma-reservoiret i øjeblikket svigter på sin nordøstlige kant og føder digeudbredelsen, som påbegyndes mellem Stóra-Skógfell- og Sundhnúkur-kraterrækken. I et scenarie, hvor magma stiger op mod overfladen direkte fra Svartsengi-reservoiret, anslås det, at de første tegn på magma-vandring vil blive opdaget 4-7 timer før magma når overfladen.

Bemærk venligst, at disse scenarier er baseret på fortolkninger af de seneste data og den observerede udvikling af de tidligere hændelser i Sundhnúkur kraterrækkeområdet. Der skal tages højde for usikkerhed i denne fortolkning, da den kun er baseret på få begivenheder.

 


 

Opdateret 23. februar kl. 9:30 UTC

 

Seismisk aktivitet i uroområdet nord for Grindavík er fortsat minimal. Omkring 20 små jordskælv er blevet opdaget på 24-timers basis de seneste dage.

Magmaophobningen under Svartsengi fortsætter, og tempoet i ophobningen har været ret stabilt. Dette er en lignende tendens, som er blevet observeret før de tidligere vulkanudbrud.

Arrangementet, der startede i slutningen af ​​oktober 2023 med en inflation ved Svartsengi, fortsætter således. Mens magma-akkumulering fortsætter, forventes endnu et vulkanudbrud i lignende områder som før.

Hvis magmaakkumuleringen fortsætter i det nuværende tempo, vil mængden nå en tærskel, der menes at være nødvendig for at udløse en digeudbredelse og endda et udbrud i næste uge. Mængden af ​​magma akkumuleret under Svartsengi før tidligere udbrud anslås at have været 8-13 millioner m 3 . Nye modelberegninger er i gang for at opnå en bedre forståelse af, hvor meget magma der nu er ophobet.

På nuværende tidspunkt vurderes det ikke at være nødvendigt at hæve fareniveauet i området og dermed forbliver farevurderingen udstedt af IMO uændret.

Farevurderingen vil blive opdateret mandag den 26. februar , og skulle udviklingen fortsætte i samme hastighed som nu, vil fareniveauerne i zoner blive hævet, da der vil blive ophobet mere magma, og dermed er der større sandsynlighed for et udbrud.

Hazard_map_IMO_22feb_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 20. februar kl. 11:00 UTC

 

Det islandske meteorologiske kontor har udsendt et opdateret farevurderingskort efter Rigspolitichefens beslutning om at ophæve påbudet om en midlertidig evakuering fra Grindavík, der træder i kraft den 19. februar, og på grund af politikommissærens afgørelse i Suðurnes vedr. ændringer i adgangsbegrænsninger for både enkeltpersoner såvel som forretningsdrift.

Et opdateret farevurderingskort er gyldigt fra den 20. februar kl.

I den seneste version af IMO’s farevurderingskort er Zone 7 tilføjet i samråd med Civilbeskyttelse. Nesvegur-vejen ligger inden for zone 7, som i øjeblikket er mere brugt til at få adgang til Svartsengi og Grindavík. Farer til stede i zone 7 er fejlbevægelser og synkehuller. Farvekoden for andre områder forbliver uændret i forhold til tidligere farekort.

Læs her om politikommissærens afgørelse på Suðurnes . (islandsk).

Kortet viser som tidligere vurdering af de aktuelle farer samt farer, der kan opstå med kort varsel. Der er kun foretaget en vurdering for farer inden for de definerede zoner, men der kan også være farer uden for dem.

Hazard_map_IMO_20feb_2024

 

Opdateret 15. februar kl. 16:00 UTC

 

Landhævningen i Svartsengi-området fortsætter med lignende tendenser og hastigheder, som er blevet påvist efter digeudbredelse derfra.

 Model calculations based on GPS data suggest that magma accumulation from the end of the eruption 9th of February until yesterday, 14th of February, is about 2 million m3. It was estimated that when the eruption began on the 8th of February, about 10 million m3 of magma propagated from Svartsengi towards Sundhnúkur crater row. If magma accumulation continues at same rate, a total of 10 million m3 will be accumulated by the end of February or beginning of March, by which time likelihood of dyke propagation and volcanic eruption will increase significantly. These model calculations are based on GPS data but will be updated when new satellite data comes in.

Seismic activity in the western parts of mt. Fagradalsfjall continues with about 80 small earthquakes of magnitudes 1.5 or smaller detected since 12th of February. The depth of the earthquakes under the western part of mt. Fagradalsfjall is at 6-8 km. The area remains closely monitored but at the moment deformation data do not show signs of magma accumulation.

An updated hazard map has been published. It is valid until 22nd of February unless developments call for a re-evaluation. The main changes are that likelihood of eruptive vents opening has decreased in all Zones. Likelihood of sinkholes and fault movements are still considered high in Zone 4 (Grindavík). Please note that the hazard zones are active, and changes can occur with short notice. Furthermore, hazards can be present outside of the specified hazard zones, such as the faults that formed on the 10th of November 2023 west of Grindavík (see faults on map).

Hazard_map_IMO_15.feb_2024

(Click on the map to make it larger)

 

Updated 12. February at 16:00 UTC

 

IMO has updated the hazard assessment according to the development of the eruptive activity. Changes have been made to the hazard assessment for some hazards within zones. 

The overall hazard assessment for the area remains unchanged from the last map. There is still considered to be a sinkholes and fault movementsn area 4 (Grindavík).

Hazard_map_IMO_12feb_2024

(Click on the map to make it larger)

The hazard assessment map is valid until Thursday, 15 February, unless changes in activity calls for a re-evaluation.   


 

Updated 12. February at 14:30 UTC

 

Inflation has started again at Svartsengi after having subsided following the eruption which started 8. February. Inflation rate is about 0.5-1.0 cm/day which is in similar to the rates detected prior to last eruptions. Magma thus continues to accumulate in the magma reservoir beneath Svartsengi. It is therefore highly likely that the cycle continues in a few weeks with another dyke propagation and a volcanic eruption.

SENG-12022024

Time series from the GPS station Svartsengi (SENG) since 11th of November 2023 in the north, east and vertical directions (top, middle and bottom images, respectively). The bottom time series show land uplift in millimetres and yesterday’s datapoint (11th of February) is shown with a green dot. The red vertical lines are timings of the last three eruptions (18th of December 2023, 14th of January 2024 and 8th of February 2024).

Since noon of 8. February, seismic activity in the area north of Grindavík has been minor, about 50 small earthquakes have been detected, all of which were around or less than M1.0. A small seismic swarm has been ongoing in the western parts of Mt. Fagradalsfjall with about 100 earthquakes detected, mostly M1 events or smaller. Minor swarms in the Fagradalsfjall area have occurred frequent for the past weeks, the depth of the earthquakes is at around 6-8 km.

 

Updated 9. February at 15:30 UTC

 

No eruptive activity was observed in a drone-flight over the eruptive site carried out at noon today (9 February) by the Special Unit of the National Police Commissioner. This suggests that the eruption is ending. Volcanic tremor is no longer being detected on seismic sensors.

IMO has updated the hazard assessment according to the development of the eruptive activity. Changes have been made to the hazard assessment for some hazards within zones. Hazards due to opening of volcanic fissures has decreased, but hazards due to gas pollution are still considered to be likely by the lava flow front. Hazards due to lava flow is still in place, as lava lobes can burst out from the lava flow front. Hazards due to sinkholes and fault movements are still considered high in Zone 4 (Grindavík).

Hazard_map_IMO_09feb_2024

(Click on the map to see it larger)

The hazard assessment map is valid until 15:00 on Monday, 12 February, unless changes in activity calls for a re-evaluation.   


 

Updated 9. February at 13:00 UTC

 

Volcanic tremor has significantly decreased since yesterday (8th of February). The decrease was detected shortly after noon yesterday alongside decreased eruptive activity on the volcanic fissure and activity became more confined in separate craters. Temporary increases of the volcanic tremor were noted last evening, which coincided with increased volcanic activity in the craters. During the night, the activity decreased further and between 7 and 8 this morning, two eruptive craters were active. For the past hours no lava fountaining has been observed on web-cameras but activity within the craters might still be ongoing.

Satellite radar image taken at 14:56 yesterday shows surface subsidence of 10 cm in Svartsengi area, north-west of mt. Þorbjörn, when magma flowed from there towards Sundhnúkur crater row. Model calculations based on these data suggest that about 10 million mof magma has flowed from the magma reservoir beneath Svartsengi towards the eruption site at Sundhnúkur crater row. 

Bylgjuvixlmynd-09022024

(Click on the Insar Satellite Image to make it larger)

Seismic activity at the eruptive site has been minor during the past 24 hours. About 40 earthquakes have been detected there, all around or smaller than M1.

Volume estimates of the erupted lava from the start of the eruption at 6:02 until 13:00 yesterday (8th of February) is about 15 million m3, which corresponds to an average extrusion rate of 600 m3/s during the first seven hours (data provided by Icelandic Institute of Natural History and Landmælingar Íslands).

Although the eruption has significantly decreased it is still too early to declare if it has come to an end. IMO maintains a 24-hour watch and keeps a close eye on the area. An updated hazard assessment will be published later today.


 

Updated 8. February at 17:15 UTC

 

The vigor of the eruption continues to decrease. The eruptive activity is currently on two or three locations on the eruptive fissure. The explosive activity which began between 13 and 14 o‘clock is now mostly over, but minor convective clouds rise from some parts the fissure.

Synchronously with the decreasing vigor of the eruption, the deformation signals detected at the dyke area diminished, indicating that magma is no longer ascending under as much pressure as before. Soon after the onset of the eruption, seismic activity decreased significantly and has remained minor thus far. About 20 small earthquakes have been detected over the dyke since 08:00 this morning.

The map shows outlines of the lava flow as it was seen on a satellite image taken at 12:31 today (Thursday 8th– of February). The satellite image shows that lava flowed furthest about 4.5 km to the west from the eruptive site. For comparison, the lava flow field which formed in the eruption on the 18th of December 2023 is also shown on the map. Today ‘s lava flows partly over the lava flow formed in December 2023.

20240208_1231_iceye_hraunkort

(Click on the map to make it larger)

IMO has updated the hazard assessment map considering the process of the eruptive activity. Changes have been made to the hazard assessment for some hazards within zones. However, these changes do not influence the overall hazard assessment for the zones. The new lava flow field has also been added to the map. The hazard assessment map is valid until 19:00 tomorrow, Friday 9th of February 2024, unless development in activity calls for a re-evaluation.

Hazard_map_IMO_08feb_2024_KL16

 

(Click on the map to make it larger)

Updated 8. February at 14:25 UTC

 

The vigor of the eruption is decreasing. The activity is now mainly on 3 locations on the eruptive fissure which opened this morning. This is not unlike the process observed in the eruption 18th of December 2023, when the activity was confined to a few craters few hours after the onset of the eruption.

A conspicuous, dark plume rises from one part of the eruptive fissure. This is likely due to magma interaction with groundwater which results in a slight explosive activity where white plume of steam mixes with dark volcanic plume.

It seems that tephra does not travel far from the eruptive fissure at the moment. The volcanic plume is dispersed towards south-west.

Gosmokkur_Sersveitin_1352

Photo taken towards north-west. (Photo: Special Unit of the National Police Commissioner).


 

Updated 8. February at 12:20 UTC

 

Geodetic data suggest that deformation has decreased significantly in the dyke area. Therefore, probability of new eruptive fissure openings has decreased. 

IMO has received notifications of tephra fall in Grindavík. 

Gjall_Sersveitin_Grindavik_08020224Tephra is frothy and vesicular material which forms when splashes of lava cool quickly in the air in the lava fountaining activity. This process took place when an eruptive fissure opened this morning (8th of February 2024). Due to the tephras‘ vesicularity and lightness it can be transported far within the volcanic plume with wind. It falls in Grindavík now, 3-5 km from the source of formation due to the height of the lava fountains, north-easterly wind-direction, thermal upwelling from the lava and low air temperature.

Tephra is a synonym for all airborne, solid, eruptive materials, regardless of size an type. Tephra formation is well known in Iceland, such as in the explosive eruptions in Grímsvötn 2011 and 2004, and Eyjafjallajökull 2010. In explosive eruptions, the lava is more fragmented in the air an produces finer-grained tephra but tephra can also be produced in effusive eruptions such as is now ongoing on the Reykjanes peninsula. In effusive eruptions, the majority of tephra is deposited close to the vent and thus is not well detectable outside of the lava flow field. In May 2021, when lava fountaining was most active in the eruption in Fagradalsfjall, large pieces of tephra (up to 10 cm in diameter) fell at about 1 km distance from the eruptive source.

Tephra is sharp as glass and thus should be carefully handled. Windscreen wipers should not be used to remove tephra from vehicles as it will scratch the glass. Tephra should rather be blown or washed off with water of windows and similar surfaces.

Gas dispersion

 

Vejrudsigten for gasspredning fra det vulkanske område er nordøstlig vind, 4-8 m/s i dag (torsdag), således at gas spredes mod sydvest. Aftagende vindhastighed i nat, hvilket kan få gaskoncentrationer til at opbygge sig på vulkanområdet. Østlig og sydøstlig vind, 5-10 m/s efter middag i morgen (fredag), hvilket medfører, at gas spredes mod vest og nordvest, mod Keflavík.

Gasdreifing-08022024

 

Opdateret 8. februar kl. 11:40 UTC

Det islandske Met Office har opdateret farekortet for området. Fareniveauet er steget i alle områder på grund af udbruddet.

Hazard_map_IMO_08feb_2024_up

Opdateret 8. februar kl. 7:50 UTC

 

Klokken 5:30 i morges startede en intens seismisk aktivitet nordøst for mt. Sýlingarfell. Omkring 30 minutter senere startede et vulkanudbrud på stedet.

Den eruptive sprække blev forlænget både mod nord og syd i løbet af de første minutter.

De første billeder fra den islandske kystvagts overvågningsflyvning tyder på, at udbruddet finder sted på et lignende sted som udbruddet den 18. december 2023. Eruptivspalten er cirka 3 km lang, fra mt. Sundhnúkur i syd og strækker sig mod den østlige del af mt. Stóra-Skógfell. Lava strømmer for det meste mod vest i øjeblikket, og strømningen ser ud til at være lidt mindre end ved starten af ​​det 18. december-udbrud.

 

Lavafontænerne når omkring 50-80 m højde, og vulkanfanen rejser sig omkring 3 km over udbrudsspalten. 

 

Midill--2-

Billede fra den islandske kystvagts overvågningsflyvning. Stóra-Skógfell i forgrunden og lysene ved Svartsengi kraftværket til højre. (Foto: Björn Oddsson).

 

Opdateret 5. februar kl. 16:00 UTC

 

Den igangværende magma-akkumulering under Svartsengi-Þorbjörn-området fortsætter, selvom inflationen er faldet en smule de seneste dage. Lignende processer blev observeret før de tidligere digeindbrud og udbrud nord for Grindavík i januar 2024 og december 2023. Ifølge opdaterede geodætiske modeller baseret på satellit- og GNSS-data, der dækker intervallet fra 16. januar til 5. februar, oplades mængden af ​​magma til Svartsengi reservoir er nu anslået til omkring 9 mio. m 3 . Fra geodætisk modellering af indtrængen og udbruddet i januar 2024 anslås det, at der strømmede omkring 9 til 13 millioner kubikmeter magma fra Svartsengi magma-reservoiret og brødføde det udbrud, der begyndte nær Hagafell den 14. januar. Derfor har den estimerede mængde magma-genladning nu nået den nedre grænse for den mængde, der menes at være blevet tappet i januar. Derfor er der en øget sandsynlighed for et nyt magmatisk digeindtrængen og efterfølgende vulkanudbrud i de kommende dage til uger.

Since last Friday, nearly 200 earthquakes have been measured in the area north of Grindavík, most of them around or below magnitude 1 at depth of 3-4 km. The largest earthquake occurred on the morning of Sunday, 4 February, near Sundhnúkur, and was a M2.2 at a depth of approximately 6 km.

The IMO continues to closely monitor the area, and the current hazard assessment map remains valid until 3:00 PM on 8 February, if there are no changes in activity.

05022024-insar-

Latest satellite radar comparison, showing ground surface changes between 23 January and 4 February 2024. Red shading show the area of maximum inflation and grey shading shows area where measurements were not possible due to variations in snow cover between images.

 

Updated 1 February 17:00 UTC

 

Models based on GPS data, reviewed this morning (1 February) by scientists from the Icelandic Meteorological Office and the University of Iceland, indicate that approximately 6.5 million cubic meters of magma has accumulated beneath the Svartsengi region. According to this assessment, magma will soon reach the same volume as drained during the January 2024 eruption. Therefore, the timescale for the next eruption could be within two weeks or possibly days. This means that the likelihood of a magma intrusion, and a volcanic eruption, have increased.

There is no absolute certainty that the warning time ahead of the next intrusion or eruption will be the same as 14 January, which was about a five-hours’ notice from the beginning of the earthquake swarm until the eruption began just south of Hagafell. The warning period for the eruption between Stóra-Skógfell and Sundhnúkur on 18 December last year was about 90 minutes, and that eruption occurred approximately at the mid-point of the (now solidified) magma intrusion beneath the Sundhnúksgígar crater row. With repeated lateral magma intrusions, it is likely that the pathway for magma propagation to the surface will be easier, resulting in less seismicity. However, rapid movements of magma are always accompanied by increased micro-seismicity. We assess that the minimum warning time would be one-hour ahead of a volcanic eruption, and that the most likely pathway would be along the fissures from the magma intrusion on 10 November last year.

Seismic activity has been similar over the past week. Nearly 200 earthquakes have been measured in the area between Stóra-Skógfell and south of Hagafell in the past seven days. Most of these earthquakes were minor, under 1.0 in magnitude, at a depth of 2 to 5 km. The largest earthquake registered magnitude 1.8, and it was located about a kilometre south of Hagafell.

The Icelandic Meteorological Office has issued an updated hazard assessment map. The main changes are that zone 3 (Sýlingarfell – Hagafell) has been upgraded to red (high hazard), and zones 2 and 6 have been upgraded to amber (considerable hazard). Grindavík (zone 4) remains unchanged at a considerable level of hazard.

 

Den overordnede vurdering for hver zone er baseret på en samlet vurdering af syv typer farer, der kan forekomme inden for de enkelte zoner. Listen på kortet viser farer inden for de zoner, der er klassificeret som “betydelige”, “høje” eller “meget høje”. Farer vurderet som “høj” eller “meget høj” er fremhævet med fed skrift.

 

Skjamynd-2024-02-01-164955

 

Det skal bemærkes, at selvom den overordnede farevurdering for Grindavík er den samme som i sidste uge, vurderes lavastrømningsfaren nu som høj. Faren for synkehuller, der åbner sig over sprækker i Grindavík, vurderes stadig som meget høj.

Opdateret 25. januar 17:30 UTC

 

Inflationen fortsætter i Svartsengi. I løbet af de sidste par dage er landet steget med en hastighed på cirka 8 mm om dagen, hvilket er lidt over den registrerede stigningshastighed før udbruddet den 14. januar.

På dette tidspunkt er det udfordrende at fastslå præcis, hvor meget magma, der har ophobet sig under Svartsengi, siden udbruddet sluttede den 16. januar. Mest sandsynligt vil tidsrammen, der kræves for at nå den samme mængde magma som før det sidste udbrud, være i størrelsesordenen uger, ikke dage. Beregningsmodeller er ved at blive forfinet for at opnå en klarere vurdering af status for magmaakkumulering.

Lave niveauer af seismisk aktivitet fortsætter og er for det meste koncentreret omkring Hagafell. Den aktuelle seismiske aktivitet stemmer overens med den, der er observeret i området efter det forrige udbrud.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farevurderingskort. De vigtigste ændringer omfatter en reduktion af det overordnede fareniveau for Grindavík til orange (betydelig fare).

Det skal bemærkes, at selvom det overordnede fareniveau for Grindavík er reduceret med et niveau, er faren forbundet med sprækker fortsat meget høj. Den nuværende fare omtales nu som “nedsynkning i en sprække”, der beskriver den fare, der kan være til stede, hvor sprækker er skjult under ustabile overflader, der kan kollapse og udvikle synkehuller.

Farevurderingen relateret til sprækkeudvikling i Grindavík er faldet. Evalueringer er i gang for at afgøre, om der er fare for, at eksisterende sprækker udvider sig, eller at der dannes nye sprækker. GPS-data har udvist meget lidt bevægelse i Grindavík de seneste par dage, hvilket reducerer den vurderede fare sammenlignet med tidligere. Faren på grund af synkehuller, der ligger over sprækker, anses nu for at være betydelig.

Hazard_map_IMO_25jan_2024

(Klik på billedet for at se det større). Øget fare i området på grund af udbruddet nær Hagafell den 16. januar og landhævning nær Svartsengi. Forholdene inden for og uden for fareområderne kan ændres med lidt advarsel. Risikovurdering er udelukkende fokuseret inden for disse områder, men faren kan strække sig ud over dem. Den overordnede farevurdering for hvert område er baseret på en samlet vurdering af 7 typer af farer, der er til stede eller mulige inden for regionerne. Farven på hvert område afspejler den overordnede fare inden for disse grænser.

 

Opdateret 19. januar 16:30 UTC

 

Der registreres stadig tydelige signaler om en fortsat landhævning under Svartsengi. Det er endnu for tidligt at sige, om hastigheden af ​​landhævningen er steget siden før udbruddet den 14. januar. De første målinger tyder på, at det er tilfældet, men som tidligere skrevet kan målinger svinge fra den ene dag til den anden og en længere tidslinje for måling er nødvendig for at kunne fortolke den langsigtede udvikling af landhævningen.

Seismisk aktivitet fortsætter med at falde i området af magmadiget, og deformationssignaler set på GPS-enheder tyder på en betydelig opbremsning af jordens bevægelse sammenlignet med tidligere dage. Disse oplysninger tyder på, at magma ikke længere strømmer ind i diget, og at udbruddet er afsluttet.

GPS-målinger viser også små deformationer i Grindavík. Der er stadig stor fare for, at jorden kollapser til sprækker i byen, og derfor er det vigtigt at kortlægge nye sprækker og ændringer af kendte estimerede.

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingen på grund af den vulkanske og seismiske aktivitet. Fareniveauet er blevet reduceret i alle zoner.

En samlet farevurdering for zone 1, Svartsengi, er nu nede på gul (moderat fare).

En samlet farevurdering for zone 4, Grindavík, er nu nede i rødt (høj fare). Bemærk, at farven på zoner repræsenterer den overordnede fare inden for disse zoner. En fare, der vurderes til at være større inden for en zone, er skrevet med fede bogstaver i listen over farer på kortet.

Farevurderingskortet træder i kraft kl. 15:00 i dag, fredag ​​den 19. januar og er gyldigt til torsdag den 25. januar kl. 15:00, medmindre der er væsentlige ændringer.

Hazard_map_IMO_19jan_2024

 

Opdateret 18. januar 15:30 UTC

 

Som rapporteret i nyhederne i går, er der stadig klare tegn på landstigning under Svartsengi, men det er stadig for tidligt at bestemme stigningshastigheden på grund af den seneste vulkanske aktivitet i området. GNSS-målinger evalueres for at give en samlet vurdering af situationen. Det ser dog ud til, at deformationen forbliver magen til den, der blev observeret efter vulkanudbruddet den 18. december.

Omkring 200 jordskælv er blevet registreret nær magmakanalen siden i går, hvor det største måler 1,4 i styrke. Siden midnat er der sket cirka 70 små jordskælv, hvilket er færre end målt dagen før. Vejret har påvirket antallet af jordskælv, der er opdaget i de seneste dage, men antallet af jordskælv ser ud til generelt at være faldet.

Der er fortsat en betydelig risiko i Grindavík på grund af sprækker og potentialet for jordkollaps ind i dem .

Opdateret 17. januar kl. 18:00 UTC

 

 

Magma accumulation continues under Svartsengi. It is too early to assert the rate of the land uplift shortly after the volcanic eruption. Experts will continue to assess data from GNSS stations in the area to get an overall assessment of the situation. One of the meters, which was located north of Grindavík, went under lava, but over 20 GNSS stations are in the area and are being used.

Seismic activity has been mild over the magma conduit in the last 24 hours. According to computational models, magma lies shallow at the southern end of the conduit, where the land appears to be heavily fractured, making it easier for the magma to reach the surface. Therefore, there is a continued likelihood that new eruptive fissures may open without warning.

There is still danger within Grindavík related to fissures and the potential for ground collapse into them. Significant deformation has occurred in connection with the graben in the eastern part of the town. These movements were mostly along the fissures that formed on November 10 and had already been mapped.

Gas pollution was measured yesterday during work on wells connected to the utility system within Grindavík. The Icelandic Meteorological Office does not monitor localized gas pollution within Grindavík. It needs to be further examined whether or not the gas pollution is related to the magma lying very shallow in the area. It should be noted that dangerous gas pollution is among the issues mentioned in the current hazard assessment for Grindavík.

The IMO has issued an updated hazard assessment map. There are no changes in the overall hazard assessment for the areas compared to what was previously. The map takes effect at 15:00 today and is valid until Friday, January 19, at 15:00, unless there are significant developments.

Hazard_map_IMO_17jan_2024

 

Updated 16 January 18:00 UTC

 

Magma continues to accumulate beneath Svartsengi at a rate similar to that observed before the last two eruptions. This was the consensus reached during a consultation meeting of scientists this morning. During the eruption this past Sunday, similar to the December 18 eruption, magma flowed eastward from the accumulation site beneath Svartsengi, creating a magma conduit extending from Stóra-Skógfell southward beneath Grindavík. Computational models support this observation and indicate that the origin of the magma was slightly further west compared to the previous eruption, leading to variations in recent GPS measurements compared to those recorded on December 18.

As a magma conduit forms close to the surface, the Earth’s crust is strained, causing the land above the central part of the conduit to subside and form a graben. Additionally, the ground is elevated on either side of it. Computational models reviewed at the consultation meeting show that the GNSS station in Svartsengi is located at the edge of the conduit, where the land rises as the conduit forms. Now, two days after the conduit’s formation, the Svartsengi GNSS station is expected to show subsidence if magma accumulation has ceased. However, this is not observed, indicating that magma accumulation continues as before.

The magma conduit generated in the eruption that began on Sunday lies slightly further east than the conduit that extended under Grindavík on November 10. Data collected and processed by the Icelandic Institute of Natural History and the National Land Survey of Iceland reveal that a new graben has formed east of the one that appeared on November 10. The newly formed graben measures approximately 800-1000 meters in width, as shown on the map below. The greatest subsidence within it is approximately 30 cm, but it is worth noting that the region is still experiencing subsidence, and the valley is progressively widening. In comparison, the graben that developed in Grindavík on November 10 had a width of about 2 km, with the most significant subsidence measuring around 1.3 meters.

Inside this recently formed graben, previously mapped fissures that were visible on the surface have expanded, and additional fissures have emerged. Consequently, the risk associated with these fissures and the possibility of ground collapse into them have increased in the eastern section of Grindavík compared to before.

NyrSigdalur

 

Map showing the location and width of the graben formed on November 10th (“Mörk sigdals 10-11. nóvember”) and the newest graben that recently formed to the east (“Mörk sigdals 14-15. janúar”).

Updated 16 January at 11:45 UTC

 

There is currently no visible activity within the eruptive fissures, with the most recent lava observed emanating from the northern fissure shortly after 1 am last night. Seismic activity continues to decrease, signifying that the area is stabilizing. Approximately 200 small earthquakes were recorded near the magma conduit since midnight, indicating that magma is still migrating. Most seismic activity is located near Hagafell, close to the first eruptive fissure that opened on Sunday morning. At this point, it is premature to declare that the eruption is over.

GPS sensors continue to detect ground deformation in and around Grindavík, illustrating that the magma conduit beneath Grindavík is still causing expansion in the area. Thermal images from a drone last night show that fissures previously mapped southwest of Grindavík have significantly enlarged. Considerable hazards persist in the area.


 

Updated 15 January at 16:40 UTC

 

Based on webcam footage, it is evident that the lava flow has decreased from the eruptive fissures that opened yesterday. Flow from the southern eruptive fissure, which emerged around noon yesterday near the town‘s border, seems to have ceased. The majority of the remaining lava flow is now directed southwest along the protective barriers, and its trajectory seems to have stabilized.

It is difficult to estimate how long this eruption will last. Seismic activity has decreased, and GPS measurements indicate that the rate of deformation in the area has reduced. However, deformation is still detected near the southernmost part of the magma conduit beneath Grindavík.

Measurements indicate that there has been a displacement of up to 1.4 meters in the past 24 hours, distributed across numerous fissures within the town‘s boundaries. Fresh fissures have developed, and existing ones have expanded. It is possible that additional fissures may emerge on the surface in the next few days.

As previously stated, the eruption sites are extremely hazardous, and the possibility of new fissures emerging without warning cannot be dismissed. This was demonstrated by the eruptive fissure that appeared near the border of Grindavík yesterday, which provided no recognizable warning signs on the monitoring equipment.

Today, there is a mild wind from the northeast at the eruption sites, but it will pick up speed later in the day. Therefore, gas pollution is drifting southwest towards the ocean. Tomorrow, the area will experience winds from the north reaching 10-18 m/s, causing the gas to drift south. Refer to the weather service’s forecast for gas dispersion details.

The Icelandic Meteorological Office continues to monitor the area and is in direct contact with civil protection and response teams in the region about the progression of the event.

Scientists met this morning for a consultation meeting organized by the Icelandic Meteorological Office. They reviewed the most recent data related to the eruption.Top of Form

In the upcoming days, there will be ongoing measurements and the collection of additional data, followed by analysis. These data are being utilized, among other things, to construct models that enhance comprehension of the pre-eruptive indicators that led up to this event and to evaluate the most likely progression of the eruption. Comparisons are also being made between the December 18 eruption and the eruption that began yesterday to enhance understanding of changes in the area and to evaluate the most likely scenarios going forward.

The Icelandic Meteorological Office has issued an updated hazard assessment map based on the latest data. It remains unchanged from the last update. The map is valid until 19:00 on Wednesday, January 17, unless new developments arise.

Hazard_map_IMO_15jan_2024

 

Kort_Hraundreifin_Maelingar140120224

Kort, der viser lavaens udbredelse baseret på målinger udført af det islandske naturhistoriske institut og Islands Universitets institut for geovidenskab. Der blev gennemført undersøgelser to gange i går. Den mørkelilla form viser udstrækningen af ​​lavaen kl. 13.50 den 14. januar, mens den lyse lilla form viser udstrækningen kl. 16.15, næsten 2,5 timer senere. De eruptive sprækker er markeret med røde linjer, mens barriererne konstrueret for at forhindre lava i at nå Grindavík er repræsenteret af orange stiplede linjer

ThykktHrauns_15012024

Kort, der viser tykkelsen af ​​lavastrømmen baseret på målinger kl. 13:50 i går.

Opdateret 14. januar kl. 15:30 UTC

 

 

Udbruddet nær Hagafell-Grindavík har bevaret samme styrke den seneste time eller deromkring.

Seismiske målinger viser, at ved begyndelsen af ​​urolighederne i morges (~2:30 om morgenen), flyttede den magmafyldte digeindtrængning sig først fra den SE-kant af Stóra-Skógfell og fortsatte derefter mod sydvest til den sydlige ende af Grindavík. Klokken 05.30 havde seismiciteten nået den nordlige ende af Grindavík, og både seismicitet og deformationsmålinger indikerer, at diget siden har forplantet sig under Grindavík by. En ny eruptiv sprække åbnede kl. 12:10 i eftermiddags, lige nord for byen. Lavastrømme ekstruderet fra denne sprække er nu kommet ind i byen.

På grund af digets udbredelse blev eksisterende forkastninger og sprækker reaktiveret, og der er sandsynligvis dannet nye sprækker i Grindavík.

 

Gas distribution

Det islandske meteorologiske kontors vejrudsigt for gasfordeling fra udbruddet ved Hagafell indikerer, at retningen er nord og nordøst, med en hastighed på 3-8 m/s, og vejret er tørt og lyst i dag. Det bliver til tider overskyet med mindre snefald sent i aften og i morgen tidlig. Det vil klare op om eftermiddagen i morgen. Forureningen fra udbruddet breder sig mod syd og sydvest.
GrindavikGas14Jan--002-

 

Nyt farekort udgivet

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet i lyset af fortolkningen af ​​de seneste data.

Risikoen er steget på alle områder. Farevurderingskortet er gyldigt indtil kl. 19.00, mandag den 15. januar, medmindre andet er angivet.

Hazard_map_IMO_14jan_2024

Opdateret 14. januar kl. 8:20

 

Et udbrud startede klokken 7:57 UTC

Sprækkeåbningen er sydøst for Hagafell-bjerget.

Den sydligste del af sprækken er omkring 900 m fra byen Grindavík.

Åbningen er syd for lavastrømsafbøjningsbarrierer, der bygges nord for Grindavík. Lava strømmer nu mod byen.

Kort_StadsetningGoss2Et billede taget ombord på kystvagtens fly. Sprækkeåbning kan ses med lysene i Grindavík i det fjerne. Et kort, der viser sprækkeåbningen markeret med en rød linje.Kort_StadsetningGoss3

 

Opdateret 14. januar kl. 06:15 UTC

Omkring 03:00 UTC i dag begyndte en intens serie af jordskælv ved Sundhnúksgígar-kraterrækken. 

På tidspunktet for offentliggørelsen er der målt over 200 jordskælv i området, og seismiciteten har bevæget sig mod byen Grindavík. 

Indtil videre er det største registrerede jordskælv på 3,5 i styrke, og det blev målt klokken 04:07 UTC ved Hagafell. 

Både realtids GPS-målinger og borehulstrykaflæsninger (fra HS Orka) viser store ændringer siden begyndelsen af ​​dagens jordskælvsaktivitet. Disse observationer, ud over den igangværende seismicitet, bekræfter, at magma bevæger sig inden for regionen. 

Vores vurdering er, at muligheden for et udbrud er stor, og at det kan ske umiddelbart.

Skjalftar_1401_Midn

Et kort, der viser den seneste jordskælvsaktivitet.

Opdateret 12. januar kl. 17:45 UTC

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet for Grindavík – Svartsengi-regionen på grund af de igangværende uroligheder på Reykjanes-halvøen. Kortet viser som tidligere en vurdering af eksisterende farer, der kan opstå med ringe advarsel inden for de angivne områder. Bemærk, at vurderingen kun gælder for farer inden for de definerede områder, selvom farer er mulige uden for de vurderede regioners grænser.

Med hensyn til farvekodning er den samlede vurdering for de seks zoner uændret i forhold til det tidligere kort. Der er dog en ændring i farevurderingen forbundet med sprækker i Grindavík (zone 4). Farerne forbundet med pludselig åbning af kortlagte og ukendte sprækker i Grindavík vurderes nu at være højere. Det skal bemærkes, at farerne forbundet med sprækker er begrænset til kendte områder inden for kommunegrænsen.

Med mindre andet er angivet, er kortet gyldigt til tirsdag den 16. januar 2024.

Hazard_map_IMO_12jan_2024

 

Opdateret 9. januar kl. 13:00 UTC

 

Seismisk aktivitet fortsætter med at udvise et mønster, der ligner det de seneste dage. Jordskælvets aktivitet er fortsat relativt lav, primært centreret mellem Hagafell og Stóra Skógfell, hvor centrum af indtrængen er beliggende. Derudover er der igangværende seismisk aktivitet i Fagradalsfjall, der har været ved siden 18. december.

Landhævningen måles stadig i Svartsengi-området, der har vist en relativt stabil tendens siden udbruddet den 18. december . Det medfølgende billede, markeret med røde prikker, der repræsenterer data fra GPS-stationen SENG i Svartsengi, illustrerer denne bane. Den seneste stigningshastighed er ca. 5 mm pr. dag, hvilket resulterer i en aktuel højde, der er ca. 5 cm højere end før digets indbrud på 10. november og 18. december sidste år.

Beregninger fra modeller baseret på deformationsmålinger (GPS og satellitbilleder) indikerer, at mængden af ​​magma akkumuleret i reservoiret under Svartsengi har nået et niveau, der kan sammenlignes med det volumen, der førte til dannelsen af ​​magmakanalen og det efterfølgende udbrud den 18. december sidste år. år. Det tyder på, at der er en øget risiko for et udbrud i de kommende dage.

Det islandske meteorologiske kontor udsendte et opdateret farekort den 5. januar, og det vil blive revurderet den 12. januar.

SENG-9-jan-

 

Relative målinger fra GPS-stationen SENG i Svartsengi fra begyndelsen af ​​oktober 2023 til i dag, viser nord-, øst- og lodrette komponenter (top, midt, bund). Den nederste kurve viser landhævningen i millimeter, med dagens måling angivet med en grøn prik.

Opdateret 5. januar kl. 17:40 UTC

 

Et nyt farekort er udstedt af IMO. Kortet afspejler en farebaseret vurdering af Grindavík – Svartsengi-regionen, foretaget den 5. januar 2024. Farevurderingen er baseret på de seneste overvågningsdata, herunder seismisk aktivitet og jorddeformation, samt geodætiske modelleringsresultater. Vurderingen tager også højde for sandsynligheden for vulkanske farer i hver af de seks zoner, som vist på kortet.

I dagens vurdering påvirker hovedændringen Svartsengi-regionen (zone 1), som nu anses for at være på et moderat fareniveau, hvilket afspejler et fald i forhold til den tidligere version af farekortet. Begrundelsen for denne ændring er, at farevurderingen på grund af dannelsen af ​​større overfladebrud er faldet, da der ikke er dannet nye større brud på det seneste. Derudover gør de seneste geofysiske observationer sammen med vores videnskabelige konsensus Sundhnúksgígar til det bedste sted for et udbrud.

I mellemtiden fortsætter IMO med at overvåge området, og eventuelle ændringer vil blive kommunikeret direkte til civilbeskyttelsen via de sædvanlige kommunikationskanaler.

 

Hazard_map_IMO_5jan_2024

Opdateret 5. januar kl. 14:30 UTC

 

Landhævningshastigheden nær Svartsengi fortsætter med at falde. Eksperter samlet på Meteorologisk Kontor her til morgen bekræftede dette gennem en analyse af GPS-data. Som tidligere rapporteret, signalerer dette en stigning i magmatrykket, hvilket øger sandsynligheden for et nyt digeindtrængen og potentielt udbrud. Det kan dog ikke udelukkes, at dette alternativt kan tyde på et fald i magmatilstrømningen.

Cirka 490 jordskælv har fundet sted nær magmakanalen siden tirsdag den 2. januar. Blandt disse havde 14 en styrke på over 1,0, hvoraf det største målte 1,8 nord for Hagafell. Onsdag den 3. januar indtraf et jordskælv med en styrke på 4,3 nær Trölladyngja, kort efterfulgt af et jordskælv med en styrke på 3,5 og adskillige efterskælv; omkring 900 jordskælv er blevet målt i området.

Den seismiske aktivitet nær Trölladyngja den 3. januar fandt sted langs en anerkendt brudlinje, hvor større jordskælv tidligere er sket flere gange. Der er intet, der tyder på, at disse jordskælv er direkte forbundet med magmabevægelser. Ikke desto mindre er de bemærkelsesværdige ændringer i landskabet i forbindelse med vulkansk aktivitet i Fagradalsfjall, landhævningen nær Svartsengi, magmakanalen nær Sundhnúk den 10. november og udbruddet den 18. december blevet målt på tværs af det vestlige Reykjanes og påvirker seismisk aktivitet i hele regionen .

According to their evaluation, scientists conclude that in the event magma reaches the surface, the most probable site for a subsequent eruption would again be Sundhnúksgígaröðinni, situated between Stóra-Skógfell and Hagafell. However, it is important to remember that dike intrusions do not always culminate in an eruption, as evidenced by the activity at Fagradalsfjall and also during the Krafla fires. 

 

Updated 3 January at 12:30 UTC

At 10:50 AM, an earthquake of magnitude 4.5 occurred near Trölladyngja, followed shortly by another earthquake measuring 3.9 at 10:54 AM and a series of aftershocks. The earthquakes occurred at a depth of approximately 5 km and were likely triggered in response to stress released from earth movement elsewhere on the Reykjanes Peninsula. These earthquakes were widely felt in the southwest region of Iceland.

The location of the earthquakes is about 20 km NNE of Svartsengi, where land rise due to magma accumulation is ongoing. 

The accompanying image shows the location of the earthquake that occurred at 10:50 AM and its impact area.

Gikkskjalftar-trolladyngja-3-jan

Updated 2 January at 14:00 UTC

 

The rate of ground displacement at Svartsengi is decreasing. Experts gathered at the Meteorological Office this morning confirmed this through an analysis of GPS data.

The deceleration of inflation is an indication that magma pressure is rising, increasing the chances of new dike intrusion and also volcanic eruption. This is a similar change in ground displacement that was observed at the end of the day on December 15, which culminated in an eruption three days later. However, it is difficult to assert whether this pattern will repeat.

The first signs of an impending volcanic eruption are a sudden increase in seismic activity, and such signs were observed shortly before the eruption began on December 18.

In recent days, seismic activity in the area has been relatively consistant, with around 200 earthquakes recorded per day. Most of the earthquakes measure below magnitude 1.0, but around 30 earthquakes with magnitudes exceeding 1.0 have been recorded since December 29, with the largest being a magnitude 2.1 located in the northern part of Grindavík.

Continued scientific assessment indicates that, should an eruption occur, the Sundhnúkur crater row, between Stóra-Skógafell and Hagafell, is the most probable location for an eruption. However, it is important to note that magma migration does not always result in an eruption, as demonstrated by the activity at Fagradalsfjall and in the Krafla Fires.

The hazard assessment map issued by the Meteorological Office onDecember 29 remains unchanged and is valid until January 5.

Seismic activity continues to be measured west of Fagradalsfjall, where around 100 small earthquakes have been recorded since December 29. Further analysis of the monitoring data will soon be conducted to obtain a clearer picture of the situation at Fagradalsfjall.

 

Updated 29 December at 15:15 UTC

The ground continues to inflate at Svartsengi. At the GPS station Svartsengi (SENG), the land has now reached a similar height as measured just before the eruption on 18 December. The rate of uplift since 18 December has remained constant, which is different from the situation before the last eruption, where uplift slowed in the days before the eruption. However, it is difficult to assert that the uplift will slow down before the next eruption, though this has been the case in eruptions on the Reykjanes Peninsula in recent years, and it was also noted during the Krafla Fires. Uncertainty remains about how much magma pressure needs to build up before magma starts moving towards the surface.

The current uplift is not accompanied by as much seismic activity as before. The reason for this is that significant stress in the area was released during the events on 10 November and 18 December. Therefore, considerably more magma needs to accumulate before seismic activity increases from its current level. Before the last eruption, there were several earthquakes over magnitude 3 and one over magnitude 4. Similar seismic activity can be expected in connection with the next magma intrusion.

As magma accumulation continues under Svartsengi, the likelihood of another magma intrusion and an eruption increases with each passing day. It is most likely that the next eruption will occur in the Sundhnúkur, between Stóra-Skógfell and Hagafell. It is important to note that magma intrusions do not always lead to an eruption, as shown by the activity at Fagradalsfjall and in the Krafla Fires.

The Icelandic Meteorological Office has issued an updated hazard map, based on the joint interpretation of data at a status meeting held today, 29 December. The overall assessment of hazard levels within the areas remains unchanged from the last update. However, changes have been made to the list of potential hazards within area 4, Grindavík, where risks due to possible lava flow and gas pollution have been added. The changes are due to increased chances of an eruption north of Grindavík. This hazard map will be reviewed on 5 January 2024.

In the meantime, IMO continues to monitor the area and any changes will be communicated directly to civil protection via the usual communication channels.

Haettusvaedi_VI_29des_EN-2

Updated 27 December at 14:20 UTC

Since 22 December, around 730 earthquakes have been recorded in the vicinity of the magma intrusion, of which 40 had a magnitude above M1. The largest earthquake over this period had a magnitude of 2.1 on 26 December, north of Hagafell. Most of the earthquakes are occurring at a depth of 4 km. Additionally, between 22 December and today, around 140 earthquakes have been located on the western side of Fagradalsfjall. Five of these earthquakes were above M1 in size and the overall depth range was 4 to 7 km.

Ground deformation continues in the Svartsengi region, and the rate of deformation is now similar to before the eruption on 18 December 2023. This means that magma continues to accumulate under Svartsengi. Therefore, it is increasingly likely that another magma intrusion will occur, possibility leading to a second volcanic eruption. Geodetic modelling results indicate that over 10 million m3 of magma were sourced from beneath Svartsengi to feed the intrusion that formed on 18 December, which led to the eruption. Based on the ongoing uplift rate, it will take one to two weeks for the same amount of magma to accumulate again underneath Svartsengi. There is still significant uncertainty on when the built-up in magma pressure will be sufficient to trigger the next magma intrusion.

It should be noted that the original magma intrusion, which formed on 10 November, extended 15 km from Kálfafellsheiði in the north to the southwest of Grindavík, just offshore. This means that magma propagated at depth beneath the entire area, including the town of Grindavík. However, the most likely source area for the next eruption is between Stóra-Skógfell and Hagafell. Based on insights from the December 2023 eruption, the likelihood for the next event increases day by day. 

The hazard assessment map issued on 22 December 2023 remains valid. Assuming an unchanged situation, a new map will be issued on 29 December.

SENG-27-des-2023

Time-series of continuous GPS solutions from station Svartsengi (SENG). The graph shows ground displacements in three components over the past 90 days. From bottom to top they are: up, east, and north, all measured in millimetres. The blue, vertical line shows the timing of the 10 November magma intrusion, and the red line the volcanic eruption on 18 December 2023. Each data point represents a 24-hour solution, and the vertical component shows clearly the ongoing ground uplift at Svartsengi.

Updated 22 December at 17:00 UTC

As announced yesterday, the fissure eruption at Sundhnúksgígar has ended. This indicates a temporary cessation of eruptive activity. In the last 24 hours, nearly 90 earthquakes were recorded in the Grindavík, Sundhnúksgígar, and Svartsengi regions. The largest earthquake was M1.6 west of Hagafell, just after 16:00 UTC yesterday (21 December). Overall, seismicity levels are low but variable on a daily basis.

According to GPS and satellite-based measurements, ground uplift in the Svartsengi region was apparent immediately after the eruption began on the evening of 18 December. Initial measurements show that the rate of uplift is greater than before the eruption occurred. This signifies that magma accumulation continues unabated beneath Svartsengi. This development will likely lead to another dike intrusion and, ultimately, a volcanic eruption. In the event of an eruption, the most likely source region is between Stóra-Skógfell and Hagafell.

Kontinuerlige GPS-målinger viser, at hastigheden af ​​den daglige jordhævning ved Svartsengi mellem 10. november, hvor den magmatiske indtrængning dannedes, og 18. december gradvist aftog. Denne proces vil sandsynligvis gentage sig selv, hvilket betyder, at det næste digeindbrud kan begynde med lidt advarsel, når hævningshastigheden falder igen. Derfor stiger sandsynligheden for et udbrud dag for dag.

Efter bekræftelse af slutningen af ​​udbruddet den 18. december har det islandske meteorologiske kontor udsendt en ny farevurdering. Farekortet træder i kraft kl. 16.00 UTC i dag (22. december), og det forbliver gyldigt indtil kl. 18.00 UTC den 29. december. De vigtigste ændringer påvirker zone 2 og 3, hvor fareniveauerne er reduceret fra meget høje (lilla) til høje (røde). Farevurderingen for alle andre zoner er uændret. Navnlig er vurderingen for Grindavík uændret i forhold til det tidligere kort, og fareniveauet er fortsat betydeligt . Vi lægger vægt på, at forholdene kan ændre sig hurtigt, og at vejrforholdene i væsentlig grad kan påvirke følsomheden af ​​vores overvågningsnetværk. Under sådanne forhold kan varslingstiden forkortes betydeligt.

Vejrudsigten for Grindavík den 23. december lyder på nordøst vind 10-15 m/s, periodisk snefald og muligvis drivsne. Temperaturerne bliver lave, mellem 3 og 5°C. Den 24. december vinder fra nord 13-18 m/s med enkelte snebyger, men 10-15 m/s om eftermiddagen med aftagende snebyger. Der kan forventes periodisk drivende sne. Temperaturerne vil ligge fra 0 til 2°C


Haettumatskort-22-desember-2023-enska-

Det seneste farevurderingskort, offentliggjort den 22. december kl. 16:00 UTC. Det er vigtigt at bemærke, at nye farer kan opstå med lidt advarsel inden for de specificerede områder. Derudover gælder vurderingen kun for de specificerede områder, hvorimod farer kan strække sig eller forekomme ud over de identificerede zoner.

Opdateret 21. december kl. 12:55 UTC

Forskere, der fløj over udbrudsstedet i morges, bekræfter, at ingen udbrudsaktivitet er synlig, og at lavastrømmen fra kraterne ser ud til at være ophørt. Glødende er stadig synligt i lavafeltet, muligvis inden for lukkede kanaler. Dette blev også bekræftet af en Elfu-medarbejder i Sýlingarfell. Aktiviteten ser ud til at være aftaget sent i nat eller meget tidligt i morges. Det er dog stadig muligt, at lava flyder i lukkede kanaler, så det er for tidligt at erklære udbruddet for afsluttet.

Jordskælvsaktiviteten er fortsat med at falde, og i løbet af de sidste 24 timer er der målt cirka 70 mindre jordskælv over magmarørene. Det største jordskælv i går skete klokken 14:27 og målte 1,4 i størrelsesordenen, mens det største siden midnat i nat var på 1,9. Deformationsmålinger ved Svartsengi viser lidt bevægelse, men målinger over de næste par dage vil yderligere afklare situationen dér.

Gasspredning, hovedsageligt på grund af afgasningen af ​​lavafeltet, vil i dag være sydøst og ud til havet. I morgen, med en langsommere nordøstlig vind, vil gassen rejse mod sydvest.

På nuværende tidspunkt er det svært at forudsige fortsættelsen af ​​udbruddet, men forskere ved Meteorologisk Kontor vurderer konstant de seneste data og fortsætter med at overvåge området tæt.


Opdateret 20. december kl. 18:50 UTC

Udbruddet, der begyndte i Sundhnúksgígar-kraterrækken den 18. december, startede med betydelig kraft, og varslingsperioden var kort. Der gik omkring 90 minutter fra de første tegn på seismicitet, til udbruddet begyndte. Udbruddet skete på magma-indtrængen, der dannedes den 10. november. Magmaen stammer højst sandsynligt fra under Svartsengi, hvor landet har rejst sig gentagne gange siden 2020.

I det seneste døgn har den højeste aktivitet i udbruddet holdt sig omkring midten af ​​sprækken, der åbnede den 18. december. Seismisk aktivitet har været relativt stabil, og der har været små ændringer i deformation siden udbruddet begyndte. I betragtning af dette vurderer det islandske meteorologiske kontor (IMO), at sandsynligheden for, at et nyt udbrud dannes uden varsel i nærheden af ​​Grindavík, er faldet. Derfor har IMO udsendt et nyt farevurderingskort, der træder i kraft i morgen, torsdag den 21. december kl. 7:00 UTC. Farevurderingskortet er gyldigt indtil 28. december. Det skal bemærkes, at selvom sandsynligheden for dannelse af ventilationsåbninger inden for område 4 er faldet, anses fareniveauet i dette område alligevel for at være betydeligt. Selvom aktiviteten er faldet siden udbruddet begyndte, er intensiteten af ​​udbruddet stadig betydelig og kan sammenlignes med udbrud ved Fagradalsfjall. Det har også vist sig, at magmaen kan nå overfladen hurtigt, hvilket giver lidt tid til at udsende advarsler.

Hazard_map_VI_20des_DRAFT

På grund af det vulkanudbrud, der begyndte ved Sundhnúksgígar-kraterrækken den 18. december, er der en øget sandsynlighed for yderligere udluftningsåbninger på den oprindelige sprække. Baseret på det pludselige udbrud ved Sundhnúksgígar kan varslingstiden for nye sprækkeåbninger være meget kort.


Opdateret 20. december kl. 17:00 UTC

Kraften fra udbruddet fortsætter med at aftage. Nye billeder af området viser, at i øjeblikket er to kratere i udbrud. Det mest aktive i dag er krateret direkte øst for Sýlingarfell, som er det sydligste af de kratere, der var aktive i går.

Lava fortsætter for det meste med at strømme mod øst fra de vulkanske åbninger, men en lava-tunge er også løbet vest for, nord for Stóra-Skógfell. Den sydligste kant af lavaen ser ikke ud til at være på vej frem. Satellitbilleder taget i aftes viser, at lavafeltet er omkring 3,7 kvadratkilometer stort.

Vinden vil vende nordvest i nat og i morgen, og forureningen vil blive transporteret mod sydøst og ud i havet. Det islandske meteorologiske kontor udsender regelmæssigt gasforureningsprognoser.

There has been a significant decrease in earthquake activity, and over the last 24 hours, about 80 small tremors have been measured over the magma conduits. The largest quake was 2.2 in magnitude at 10:55 am yesterday morning, and the largest since midnight is 1.2 in magnitude.

Hraunflaedi-20-des

Updated 19 December at 18:30 UTC

The eruption continues to weaken. New aerial images of the area show that there are now three vents erupting southeast of Stóra-Skógfell, down from the previous five. The lava has mostly flowed east from the eruption site, but there is also a lava tongue flowing west from the region north of Stóra-Skógfell.

Since the eruption began, about 320 earthquakes have been measured over the magma channels. The largest earthquake, with a magnitude of 4.1, occurred at 23:25 on Monday. After midnight, seismic activity significantly decreased, and since 12:00 today, only 10 earthquakes have been recorded in the region. Following the eruption at Sundhnúksgíga, the land in Svartsengi subsided more than 5 cm. Previously, the land had risen there by about 35 cm since the formation of the magma channel on November 10. It is too early to determine if magma will continue to accumulate under Svartsengi and whether the land will start to rise again.

While the eruption continues at Sundhnúksgíga, there is an increased likelihood that more vents may open along the original fissure as well as further north or south. Looking back at the lead-up to the eruption reveals that there were approximately 90 minutes between the first indicators and the start of the eruption. Therefore, the warning time for new vent openings at Sundhnúk could be very short.


Updated 19 December at 14:30 UTC

The size of the volcanic eruption at Sundhnúksgígar continues to diminish. The lava flow is estimated to be about one-quarter of what it was at the beginning of the eruption on 18 December, and a third of the original fissure is active. The lava fountains are also lower than at the start of the eruption, reaching about 30 meters at their highest. These figures are based on visual estimates from a reconnaissance flight early on 19 December.

The development of the eruption is similar to recent eruptions at Fagradalsfjall, where the fissures are starting to contract and form individual eruption vents. Presently, there are about five eruption vents spread along the original fissure.

According to information from scientists who went on a second helicopter flight with the Icelandic Coast Guard at around 04:00 UTC today, the total length of the fissure eruption has not changed much from the beginning. There was little activity at the southern end of the fissure near Hagafell, and the majority of the lava flow is heading east towards Fagradalsfjall. Two streams reach west, both north of Stóra-Skógfell.

At the time of publication, the volcanic plume is drifting from the west and northwest. Gas pollution might be noticeable in Vestmannaeyjar today, but not elsewhere in populated areas. According to the weather forecast, gas pollution might be detected in the capital area late tonight or tomorrow morning.

A new hazard assessment map is being prepared, and it will be published later today.

Iceye-19-des-nytt

Amplitude image from an ICEYE satellite acquired at 03:11 this morning (19 Dec. 2023). Preliminary analysis of this image show the new eruptive fissure (yellow line) and lava flow (colored area). Notice that he dams built around Svartsengi are clearly visible.

Updated 19 December at 3:00

The intensity of the volcanic eruption, which started about four hours ago, is decreasing. This is evident from seismic and GPS measurements. The fact that the activity is decreasing already is not an indication of how long the eruption will last, but rather that the eruption is reaching a state of equilibrium. This development has been observed at the beginning of all eruptions on the Reykjanes Peninsula in recent years.

The eruptive fissure is about 4 km long, with the northern end just east of Stóra-Skógfell and the southern end just east of Sundhnúk. The distance from the southern end to the edge of Grindavík is almost 3 km.

The Icelandic Meteorological Office continues to monitor the activity and is in direct contact with civil protection and response units in the area. A meeting of scientists will be held tomorrow morning to evaluate the overnight development of the eruption.

This news will be updated at 09:00 on 19 December.

Eldgos_19des_stadsetning_0300_DA


Updated 19 December at 02:10

According to the latest aerial observations and seismicity, the eruption fissure is expanding to the south. At the time of publication, the southern end of the fissure was close to Sundhnúkur. 

The eruption is located on the dyke intrusion that formed in November. The rate of lava discharge during the first two hours of the eruption was thought to be on a scale of hundreds of cubic metres per second, with the largest lava fountains on the northern end of the fissures. 

Lava is spreading laterally from either side of the newly opened fissures. From real-time GPS measurements, significant ground deformation has accompanied the opening of the eruption fissures. 

Since midnight on 19 December, the level of seismicity at the eruption site has decreased. Additionally, estimates of fissure lengthening suggest that the eruption has decreased in intensity since its onset at 22:17 on 18 December.


Updated 18 December at 23:00

 

At 22:17 this evening, a volcanic eruption began north of Grindavík on the Reykjanes peninsula. The eruption is located close to Sundhnúkagígar, about four kilometres northeast of Grindavík, and it can be seen on nearby web cameras. The eruption was preceded by an earthquake swarm that started at 21:00.

 

A Coast Guard helicopter will take off shortly to confirm the exact location and size of the eruption.

More information will be available soon.


Updated 16 December at 14:00 UTC

At this stage it is too early to say if magma accumulation at Svartsengi has stopped and the inflation is over. The rate of deformation has decreased somewhat in recent days, but more data is needed to interpret the possible development of the activity in Svartsengi.

Scientists will continue to analyze the data in the coming days. 

A new hazard map will be released on Wednesday December 20th, which will reflect the interpretation of the latest data.


Updated 15. December at 13:00 UTC

Generally weak seismicity continues in the area affected by the dike and is mostly concentrated near Hagafell.  Since Tuesday December 12, 460 earthquakes, 30 of which were greater than M1.0, have been measured. The largest earthquake in this time was M2.8 near Hagafell on Tuesday morning. Data from GPS stations and satellite images show that uplift due to the accumulation of magma continues around Svartsengi. While magma continues to accumulate in this area, further dikes or an eruption remain possible.

The hazard map published on December 6 Icelandic map here below continues to be valid until December 20. Conditions inside and outside the demarcated hazard zones can change with little warning.

Haettusvaedi-13des-png


Updated 13. December at 11:15 UTC

The area around Svartsengi continues to inflate. The rate of inflation has decreased somewhat since Friday, but it is still greater than it was prior to the formation of the dike that traveled under Grindavík November 10 .

While magma continues to accumulate around Svartsengi, further dikes or an eruption remain possible.

If another dike forms it is considered to be likeliest that it would follow the same path as the November 10 dike. The most likely location for a potential eruption under these conditions is assessed to be north of Grindavík in the direction of Hagafell and the area around Sundhnúkagígar. 

Seismic activity continues at a similar level to the previous days. It is generally weak and mostly in the area around Hagafell.


Updated 6. December at 18:00 UTC

Latest geodetic modelling results suggests that the magma inflow to the dike that formed on November 10 has likely ceased. The chances of an eruption happening along the dike at this time have therefore significantly decreased. However, magma accumulation continues beneath Svartsengi.  

The ongoing activity at Svartsengi, which began in October, is not yet over and a new chapter may have begun with an increased chance of a new magma propagation and, subsequently, increased likelihood of an eruption. 

Som tidligere nævnt blev diget under Grindavík fodret med magma, der akkumuleredes under Svartsengi. Det er sandsynligt, at denne sekvens af begivenheder vil gentage sig. Når man ser på det overordnede mønster med gentagen magma-akkumulering, kan det estimeres, at den næste magma-udbredelse fra Svartsengi kan være i mindre skala end den, der tidligere blev dannet den 10. november. En magma-udbredelse kan vare i flere timer eller dage med en øget risiko på grund af seismisk aktivitet og deformation i den periode. 

Tegn på en magma-udbredelse omfatter en pludselig stigning i seismisk aktivitet og hurtige ændringer i jordens deformation. Disse tegn kan observeres på instrumenter flere timer før magmaudbredelsen sandsynligvis vil udgøre en trussel mod Svartsengi eller Grindavík. Hvis der opstår en magma-udbredelse, vil det islandske meteorologiske kontor straks aktivere indsatsplaner for offentlig sikkerhed. 

Efter en magma-udbredelse øges sandsynligheden for et udbrud. Som nævnt ovenfor er det mest sandsynligt, at magma vil forplante sig fra Svartsengi ind i det tidligere dannede dige den 10. november. Det gør det til det mest sandsynlige område for et udbrud. 

Det er ikke muligt at estimere, hvornår den næste magmaudbredelse vil finde sted. Usikkerheden er betydelig, og en magma-udbredelse kan ske i løbet af de næste par dage eller muligvis efter flere måneder. 

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området tæt og fortsætter med at overvåge tegn på magmaudbredelse og andre ændringer, der kan udgøre yderligere fare i området nær Svartsengi og Grindavík.

Sammenligning af Svartsengi og Krafla brande

I den sidste uge er der registreret cirka 300-500 jordskælv i en 24-timers periode omkring digets indbrud. Det største jordskælv var et M2,7 nær Hagafell fredag ​​aften. Siden midnat i dag er omkring 90 jordskælv blevet detekteret langs diget, alle målte under en M2,0. Størstedelen af ​​den seismiske aktivitet er fortsat koncentreret langs midten af ​​diget i omkring 3-4 km dybde. På grund af nedsynkning i Svartsengi har spændingen i jordskorpen ændret sig. Indtil det tidligere stressniveau er nået, kan det forventes, at mindre seismicitet fortsætter i regionen.

På trods af det seneste fald i seismisk aktivitet i de sidste uger, kan yderligere uroligheder forventes på Reykjanes-halvøen. Eksempler på lignende uroligheder kan ses i Krafla-brandene, der startede i 1975. Over en 10-årig periode var der 20 magmaudbredelser, hvoraf 9 resulterede i et udbrud (se forklarende billede nedenfor). I Krafla-brandene fodrede alle magma-udbredelsen det samme dige, men de varierede i størrelse. En lignende gentagelse kan også observeres i aktiviteten omkring Fagradalsfjall.

De seneste geodætiske modelleringsresultater indikerer, at mængden af ​​magma, der i øjeblikket er akkumuleret under Svartsengi, er betydeligt mindre end volumen akkumuleret før digets indtrængning den 10. november. Når man ser på magma-akkumuleringen og magma-udbredelsen i Krafla-brandene, er det tydeligt, at den største mængden af ​​magma havde ophobet sig i Krafla-calderaen før det første vulkanudbrud. En mindre mængde magma akkumulerede i calderaen, før den næste magma-udbredelse fandt sted. Det kan estimeres, at en lignende udvikling vil ske i forhold til magmaophobning under Svartsengi, og der skal ophobes en mindre mængde magma, før den udløser den næste magmaudbredelse ind i diget. Det er sandsynligt, at langsomt stigende seismicitet vil blive opdaget, før en ny magmaudbredelse finder sted, hvilket indikerer øget tryk under Svartsengi.

Kroflueldar-enska

Billedet viser samspillet mellem dannelsen af ​​diger og løft midt i Krafla-krateret. Det nederste billede viser højden af ​​land inden for Krafla-krateret, mens det øverste viser afstanden mellem Krafla-krateret og urolighederne. (Páll Einarsson og Bryndís Brandsdóttir, 2021)

Opdateret 1. december kl. 16:50 UTC

 

Seismiciteten på halvøen fortsætter med at falde. I de sidste par dage har det automatiske jordskælvslokaliseringssystem registreret relativt få jordskælv, for det meste mikrojordskælv under størrelsesordenen 1. Den seneste seismicitet er koncentreret i området mellem Sýlingarfell og Hagafell, hvor diget højst sandsynligt fødes af magma, der ophobes under Svartsengi. Nogle deformationer detekteres stadig på cGPS-stationerne tæt på diget, men signalet tolkes nu hovedsageligt som skorpens reaktion på den igangværende inflation i Svartsengi-området.

Selvom aktiviteten langs diget og dets omegn nu foregår med meget lav intensitet, fortsætter inflationen, som startede i Svartsengi få dage efter digets dannelse, med et nogenlunde stabilt tempo. Nogle cGPS-stationer omkring Svartsengi og Mt. Þorbjörn viser en langsom faldende tendens, men andre stationer viser stadig en konstant tendens, hvilket tyder på, at indstrømningshastigheden af ​​magma i dybden ikke er reduceret væsentligt.

Processen, der begyndte den 25. oktober med en betydelig seismisk sværm og toppede den 10. november med dannelsen af ​​et 15 km langt magmatisk dige, er ikke slut. Med sikkerhed kan det konstateres, at en fase er startet, hvor et lignende hændelsesforløb kan gentage sig med tiden.

På dette stadium er det dog svært at sige, hvornår den næste energiske indtrængen af ​​magma på lavere dybde kan forekomme, og om den vil forekomme i et lignende område eller ej. IMO fortsætter med at opretholde overvågningen af ​​området på et højt niveau.

 

Opdateret 29. november kl. 17:00 UTC

Den seismiske aktivitet er fortsat langsomt faldende i løbet af de sidste to dage. I går blev der målt omkring 340 jordskælv nær magma-indtrængningen i området øst for Sýlingarfell, og siden midnat i dag er der registreret omkring 150 jordskælv. De fleste af jordskælvene har været mindre end 1,0.

Hævningshastigheden nær Svartsengi har været faldende, men den er stadig i gang med en hastighed på omkring 1 cm pr. dag. Størstedelen af ​​forskydningen i regionen tilskrives i øjeblikket tilstrømning under Svartsengi med en mindre del, der strømmer ind i den magmatiske indtrængning. Med andre ord er deformationen målt og modelleret ved Svartsengi nu meget større end den, der ses nær magma-indtrængningen, men alle deformationssignaler aftager langsomt. Observerede tegn på indstrømning i den magmatiske indtrængen er nu begrænset til området øst for Sýlingarfell. På trods af opbremsningen af ​​seismisk aktivitet og deformation anses et udbrud stadig for at være muligt. Hvis der opstår et udbrud, er det sted, der menes at være mest sandsynligt, øst for Sýlingarfell.

Seng-29-nov

Her er en tidslinje for GPS-stationen Svartsengi (SENG). Den viser bevægelser over de sidste 90 dage i nordlige, østlige og lodrette retninger. Den blå linje markerer magma-indtrængningen fra den 10. november til i dag.

SENG-29-nov-fra-10-nov

Dette billede viser bevægelserne fra stationen siden 10. november og frem til i dag .

Opdateret 27. november kl. 16:30 UTC

Seismisk aktivitet har været relativt stabil de seneste par dage med en daglig rate på omkring 500 jordskælv i området ved det magmatiske dige. Det meste af seismiciteten er fortsat i nærheden af ​​Sýlingarfell og Hagafell. Omkring midnat begyndte en kortvarig seismisk sværm i nærheden af ​​Sýlingarfell og varede i omkring en time. I alt blev der registreret 170 jordskælv i området i 3-5 km dybde. Jordskælvene var næsten alle meget små med én M3.0.

Data fra GPS-stationer og satellitbilleder viser, at stigningen fortsætter i området ved Svartsengi, og deformation er stadig i gang langs og omkring diget. Den forhøjede seismiske aktivitet, der fandt sted omkring midnat, er ikke forbundet med nogen ændringer i den igangværende deformation. Både seismiske data og deformationsdata tyder på, at magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi og strømme ind i den midterste del af diget, som blev dannet den 10. november. Den seismiske sværm, der opstod denne nat, kan tyde på stigende tryk i diget.

I lyset af de tilgængelige data og den nyeste analyse anses et udbrud langs diget stadig for sandsynligt, så længe magmatilstrømningen fortsætter. Det vurderes, at området med størst sandsynlighed for et udbrud ligger i den midterste del af diget mellem Hagafell og Sýlingarfell. Farekortet offentliggjort af IMO den 22. november forbliver gyldigt.

Yderligere geodætisk modellering er blevet udført for at rekonstruere udviklingen af ​​diget, som blev dannet den 10. november. Disse nyeste resultater tyder på, at diget i dybden kunne være bredere end oprindeligt vurderet. Den tid, der er nødvendig for at størkne magmaen, der trængte ind i diget, ville derfor blive anslået til at være i størrelsesordenen et par måneder.

Yfirfarnir-skjalftar-27-nov

Dette billede viser gennemgåede jordskælv siden 24. november.

Opdateret 24. november kl. 13:30 UTC

I går blev der målt omkring 650 jordskælv nær digets indtrængning nord for Grindavík, og siden midnat i dag er der registreret knap 300 jordskælv. De fleste af jordskælvene er under M1,0, men det største jordskælv i de sidste to dage var M2,7 nær Hagafell. Den seismiske aktivitet fortsætter med at falde.

Data fra GPS-målinger viser, at deformationen fortsætter nær Svartsengi, og der måles stadig deformation omkring digets indtrængning. Der er dog tegn på, at deformationshastigheden er faldet baseret på data fra den seneste uge. Selvom fortolkningen af ​​deformationsdata er kompleks på dette stadium. Det skyldes, at andre processer, såsom forkastningsbevægelser relateret til jordskælv og den viskoelastiske reaktion fra jordskorpen på uroligheder i området, har indflydelse på deformationssignalerne.

I betragtning af den seneste fortolkning af alle data, fortsætter sandsynligheden for et vulkanudbrud på et eller andet sted langs længden af ​​magma-indtrængningen. Det er muligt, at magma kan dukke op i området mellem Hagafell og Sýlingarfell. Men efterhånden som skorpeafslapning fortsætter med at forekomme, og seismiciteten falder, sammen med et fald i magmatilstrømningen til indtrængningen, mindskes sandsynligheden for et forestående vulkanudbrud med tiden.

Graf-25.-november

Oversigt over seismisk aktivitet fra fredag ​​den 17. november. Den øverste graf viser antallet af jordskælv i timen, og den nederste graf viser antallet af jordskælv pr. dag. Virkningerne af stærk vind og kraftige havdønninger på Reykjanes-halvøen den 21. og 22. november er tydelige i færre registrerede jordskælv på grund af reduceret følsomhed af det seismiske netværk i det tidsrum.


Opdateret 23. november kl. 12:30 UTC

Den 21. november blev der registreret cirka 300 jordskælv i området for magma-indtrængningen. Fra midnat den 22. november til kl. 18.00 UTC samme dag var der registreret omkring 100 jordskælv i samme region, hvilket er betydeligt færre end de seneste dage. Derudover er intensiteten af ​​jordskælv over størrelsesordenen 2,0 faldet. I perioden med hårdt vejr den 21. og 22. november blev der arbejdet på at vurdere, hvordan vejrforhold og havdønninger påvirker IMO’s overvågningssystemer.

Magma-tilstrømningshastigheder og skorpejusteringer relateret til dannelsen af ​​indtrængen fortsætter med at falde. Derudover fortsætter jordskorpeløftet nær Svartsengi i et lignende tempo. Geodetiske modeller baseret på data fra 21. november tyder på, at tilstrømningen til intrusionen er størst nær Sundhnúkur-kraterrækken, omkring 4 km nordøst for Grindavík. Mindre overfladeforskydninger er påvist inden for graben-regionen i og omkring Grindavík.

Sandsynligheden for et vulkanudbrud på et eller andet sted langs længden af ​​magma-indtrængningen består. Det er muligt, at magma kan dukke op i området mellem Hagafell og Sýlingarfell. Men efterhånden som skorpeafslapning fortsætter med at forekomme, og seismiciteten falder, sammen med et fald i magmatilstrømningen til indtrængningen, mindskes sandsynligheden for et forestående vulkanudbrud med tiden.

Baseret på de seneste data og i betragtning af aktivitetsudviklingen siden 10. november er sandsynligheden for et pludseligt udbrud i Grindavík byområde dagligt faldende, og den vurderes i øjeblikket som lav. Det kan antages, at nyligt anbragt magma under Grindavík er størknet delvist, hvilket reducerer sandsynligheden for, at magmaen når overfladen inden for bygrænsen. Vi understreger dog, at muligheden for et vulkanudbrud på et tidspunkt i længden af ​​intrusionen, især mellem Hagafell og Sýlingarfell, forbliver plausibel.

Det er tydeligt, at der er en stærk sammenhæng mellem jordskorpehævningen i Svartsengi-regionen og den pludselige, indledende udbredelse af magma-indtrængningen den 10. november. Modeller indikerer, at magmaen i reservoiret under Svartsengi kan være strømmet østpå mod Sundhnúkur-kraterne og efterfølgende dannet den 15 km lange vulkanske indtrængen. Mens skorpeløftningen i Svartsengi fortsætter, forventes det, at den akkumulerende magma igen kan strømme mod øst, hvilket potentielt genaktiverer indtrængningen. Det er også muligt, at der kan dannes en magma-indtrængning vest for magmakroppen, der akkumuleres under Svartsengi. Forgængere til en sådan hændelse vil omfatte udtalt seismicitet og hurtige jordforskydninger, som begge overvåges nøje af IMO kontinuerligt.


Opdateret 21. november kl. 15:30 UTC

 

Siden midnat i dag er der registreret 165 jordskælv på grund af de igangværende vulkanske uroligheder, alle under størrelsesordenen 2,0 i størrelse. Niveauet af seismicitet i dag er betydeligt lavere end i de seneste dage, hvor der blev registreret 1.500-1.800 jordskælv hver dag. Det kan forventes, at det intense vejr, der påvirker landet, har betydning for følsomheden af ​​det seismiske overvågningssystem til at detektere de mindste jordskælv, hvilket gør det svært at vurdere, om den seismiske aktivitet generelt er faldende.

Deformationen i forbindelse med magma-indtrængningen, der blev dannet den 10. november, fortsætter. Ligeledes fortsætter jordskorpehævningen nær Svartsengi. Hastigheden af ​​hævningen ved Svartsengi har været næsten den samme i løbet af de seneste 24 timer.

I samarbejde med specialister fra Islands Universitet fortsætter IMO med at overvåge området så effektivt som muligt, idet de konstant revurderer og fortolker de modtagne data.

Som før nævnt har IMO øget overvågningen i og omkring Grindavík og området omkring Hagafell. Effektiviteten af ​​denne overvågning afhænger af jordskælvets høje følsomhed og GPS-målinger i realtid, som er meget afhængige af vejrforholdene. Givet vejrudsigten for de næste to dage, som indikerer nedbør og betydelig vind, kan det forventes, at både seismisk overvågning og realtids GPS-observationer vil blive påvirket. Havbølger skaber også mikroseismer, der overvælder lavfrekvente detektionskapaciteter af seismometre på Reykjanes-halvøen. Tåge og haglbyger kan også påvirke den visuelle bekræftelse af et udbrud, hvilket øger overvågnings- og vurderingsusikkerheden.

 

Opdateret 20. november kl. 13:20 UTC

Siden midnat i dag er over 700 jordskælv blevet opdaget i området for magma-indtrængningen, hvoraf det største var 2,7 på Richterstyrken nær Hagafell. 

I de seneste dage er der målt mellem 1.500 og 1.800 daglige jordskælv i regionen, hvor den største hændelse registrerede en styrke på 3,0 sidste fredag ​​(17. november). Baseret på radarbilleder fra 18. og 19. november 2023 viser det seneste interferogram af magma-indtrængningen og det omkringliggende område en betydelig jordskorpeløft i nærheden af ​​Svartsengi. Det nyligt behandlede interferogram blev gennemgået af eksperter i weekenden (18. – 19. november) fra det islandske meteorologiske kontor, Islands Universitet og Department of Civil Protection and Emergency Management. Resultaterne blev også diskuteret på dagens statusmøde, afholdt i IMO. Den hurtige, igangværende løft tæt på Svartsengi sker i det samme område, hvor stigningen blev målt før magma-indtrængningen dannede den 10. november. Geodætiske modeller udledt af satellitbilleder viser, at løftningen i Svartsengi-området er betydeligt hurtigere end tidligere. Generelt, når der dannes en magma-indtrængning, sker nedsynkning over indtrængningens midterlinje, som det ses i Grindavík, med tegn på landhævning, der kan ses ved siden af ​​indtrængningen. Skorpehævning i Svartsengi-regionen på grund af magma, der akkumuleres i dybden, har været målbar, siden indtrængen begyndte at dannes den 10. november. Oprindeligt var opløftningstegnet påvirket af dannelsen af ​​indtrængen, men nu er dominansen af ​​dyb magma-genopladning tydelig.

The clear sign of crustal uplift in Svartsengi region does not change the likelihood of an eruption from the magma intrusion. This is assessed, amongst other things, on the fact that the Earth’s crust over the magma intrusion is much weaker than the crust over the uplift region close to Svartsengi. As long as there is not significant seismicity in the Svartsengi region, there is not a high likelihood of an eruption at that location. Moreover, an eruption is still deemed more likely from the intrusion, particularly if there is a sudden, large inflow of magma into the intrusion.

Our monitoring and hazard assessment preparations are still based on the assumption that the situation could change suddenly with little warning. The Icelandic Meteorological Office, in close cooperation with experts from the University of Iceland, will continue to monitor the area closely, with the goal of continually interpreting and evaluating all available monitoring observations.

20-nov-vincent

COSMO-Skymed interferogram spanning 24-hours between 18−19 November at 06:41. The broad uplift signal visible in orange/red around Svartsengi is indicative of a deep inflation (>5 km) taking place.

Updated 18 November at 15:00 UTC

Seismicity related to the magma intrusion that formed suddenly a week ago remains high and constant. Approximately 1,700 earthquakes have been recorded in the last 24 hours, 1.000 of those recorded since midnight. The largest earthquake during the last 24 hours had a magnitude of 2.8 and occurred near Hagafell, 3.5 km NNE of Grindavík.


Updated 17 November at 12:00 UTC

Seismicity related to the magma intrusion that formed suddenly a week ago remains high and constant, although the level of activity is substantially lower than 10 – 12 November 2023. Approximately 2,000 earthquakes have been recorded in the last 24 hours, with most activity in an area north of Hagafell, towards the Sundhnúkar craters. Most of the seismicity is micro-earthquake activity comprising earthquakes under M 1. The largest earthquake during the last 24 hours occurred at 06:35 near Hagefell; it had a magnitude of 3.0.

According to GPS measurements, ground deformation continues but at a decreasing rate. The latest geophysical models based on GPS data and satellite imagery indicate that the largest movements in the magma intrusion are occurring north of Grindavík, near Hagafell. If magma manages to reach the surface, Hagafell is thought to be a prime location for an eruption.

Subsidence over the magma intrusion remains active, although measurements show a slight slowdown from day to day. Presently, GPS stations located in and around Grindavík, near the center of the subsidence zone, show about 3–4 cm of subsidence per day.

Based on the interpretation of the latest data and model results, a volcanic eruption remains likely, with the highest likelihood of it starting north of Grindavík near Hagafell.

Grindavik_situation_map_20231116_DA

Et kort, der viser omfanget af nedsynkningen over magma-instruktionen i og omkring Grindavík. En GPS-station (GRIC) placeret nær midten af ​​synket har registreret et samlet synkning på 25 cm siden begyndelsen af ​​hændelsen.

 


Opdateret 16. november kl. 17:50 UTC

I løbet af de sidste par dage har seismiciteten nær magma-indtrængningen været relativt stabil. Fra kl. 17.00 i dag er der registreret omkring 1.400 jordskælv siden midnat, hvoraf det største er 2,9 i styrke, opstået nær Hagafell lige efter kl. 13.00. De fleste af jordskælvene var under styrke 2, med den højeste koncentration af aktivitet nær Hagafell.

Deformation relateret til magma-indtrængningen bliver fortsat målt, selvom den er aftaget lidt siden i går. De seneste modeller, afledt af GPS-målinger og satellitdata, tyder stadig på, at de største bevægelser af magma-indtrængningen er nord for Grindavík nær Hagafell. Hvis magma formår at bryde igennem til overfladen, er det højst sandsynligt, at det sker i Hagafell-regionen.

Tidligt i dag blev svovldioxid (SO 2 ), en type vulkansk gas, målt fra et borehul ved Svartsengi, der ligger lige nord for Þorbjörn. Boringen strækker sig mod øst til betydelig dybde mod Sundhnúkur-kraterrækken. Grunden af ​​borehullet når derfor tæt på det sted i skorpen, hvor magma-indtrængningen er lokaliseret. Yderligere gasmålinger vil blive gennemført i morgen den 17. november. Detekteringen af ​​vulkansk gas fra et sådant borehul er en anden uafhængig bekræftelse af tilstedeværelsen af ​​magma nord for Hagafell, som indikeret af seismisk aktivitet og geofysiske modelleringsresultater.

Sandsynligheden for et udbrud er fortsat høj. Overvågning fortsætter for tegn på overfladisk seismicitet og pludselige jordskorpebevægelser, som kan være forløbere for magma, der bryder sin vej til overfladen. I skrivende stund var der ikke observeret sådanne tegn.


Opdateret 15. november kl. 11:30 UTC

Siden midnat er der målt omkring 800 jordskælv, de fleste af dem midt på magmadiget ved Sundhnúk i omkring 3-5 km dybde. Seismisk aktivitet har været konstant siden 11. november . Det primære overvågningsfokus på seismisk aktivitet er fortsat i området omkring diget og Grindavík.

Deformationsmålinger viser fortsat deformation i området. De stemmer overens med magma, der stadig strømmer ind i diget. En del af magmadiget ser ud til at størkne, især i kanterne, men ikke ved magmaindstrømningen, som menes at være nær Sundhnúk.

Målinger af svovldioxid (SO 2 ) ser ud til at vise svingende afgasning på grund af magmadiget, men yderligere målinger er nødvendige for bekræftelse. Analyse af disse data er i øjeblikket i gang i samarbejde med Chalmers Universitet i Sverige.

Det fiberoptiske kabel fra HS Orka, der løber fra Svartsengi vest for Þorbjörn til Arfadalsvík, bliver brugt som en kontinuerlig seismisk målelinje med høj følsomhed. Dette er en ny teknologi, der har udviklet sig i de senere år, og som nu bruges som yderligere målinger i samarbejde med HS Orku og ETH i Schweiz.

Generelt ser situationen ud til at være uændret siden i går. Sandsynligheden for et udbrud anses stadig for høj. I tilfælde af et udbrud er den mest sandsynlige placering ved magmadiget.


Opdateret 14. november kl. 19:20 UTC

Tidligere på ugen installerede IMO-specialister to DOAS-fjernmålingsinstrumenter på Húsafell. Disse instrumenter kan måle tilstedeværelsen og mængden af ​​SO2 i atmosfæren. Et af DOAS-instrumenterne detekterede SO2 i går og i dag ved den nydannede graben, der ligger mellem Sundhnúkagígar og Grindavík. På grund af den lave mængde dagslys kan målingerne være upræcise, og det tog tid at gennemgå dataene og fortolke dem. I de sidste to dage har østenvinde været fremherskende i området, så det kan ikke udelukkes, at den seneste stærk seismicitet har forårsaget frigivelsen af ​​SO2 fra under Fagardalsfjall, da magma på det sted endnu ikke er størknet siden udbruddet i juli 2023 .

Det er svært at vurdere dybden, hvorfra SO2 frigives, da processen er påvirket af magmatryk. Det menes dog, at magmaen skal være i de øverste hundrede meter af skorpen, for at SO2 kan frigives. Dette er en af ​​grundene til, at DOAS-instrumenterne er blevet placeret tæt på Grindavík.

DOAS (Differential Optical Absorption Spectrometer) er et værktøj, der kan detektere svovldioxid i atmosfæren. Metoden er afhængig af synligt lys, som bevæger sig gennem atmosfæren, rammer en sensor i måleapparatet, som derefter analyseres for bestemte farver (bølgelængder), der mangler i spektret. Svovldioxid absorberer visse bølgelængder af lys, hvilket betyder, at lys rammer måleinstrumentet på en anden måde, hvis der detekteres SO2. Sonden scanner visse dele af himlen, og den giver information om koncentrationen af ​​svovldioxid i det scannede område. DOAS-målinger kræver dagslys for at fungere, så det kan være udfordrende at betjene sådanne instrumenter om vinteren i Island.


Opdateret 14. november kl. 12:40 UTC

Siden midnat den 14. november har over 700 jordskælv været lokaliseret langs orienteringen af ​​magma-indtrængningen, hvoraf det største var M 3.1 nær Hagafell. I aftes, 13. november, fandt stress-udløst seismicitet sted tæt på Kleifarvatn, hvor det største jordskælv registrerede M 3,8 kl. 21:09 UTC. I dag forekommer de fleste jordskælv langs magma-indtrængningen, hvor størstedelen er mikrojordskælv, almindeligvis i brænddybder på 3 til 5 km.

Deformationsmålinger, herunder luftobservationer i høj opløsning, satellitradarbilleder og jordbaserede GPS-observationer afslører fortsatte, igangværende jordbevægelser på grund af den igangværende dannelse af magma-indtrængningen. Disse resultater er i overensstemmelse med fortsat, omend meget lavere magmatilstrømning til området for indtrængningen.

Mellem 12. og 13. november er tilstrømningen estimeret til 75 m 3 / s, og den gennemsnitlige dybde til toppen af ​​magma-indtrængningen menes at være omkring 800 m. Tilløbs- og dybdeestimaterne er afledt af modelbaserede beregninger, og de er behæftet med usikkerhed.

I hele denne periode med vulkansk uro har fokus været kontinuerlig overvågning af seismicitet og jorddeformation i Grindavík – Svartsengi-regionen. For at fremme vores overvågningsmuligheder har vi installeret yderligere GPS-stationer i og omkring Grindavík. De seneste målinger fra disse stationer viser, at den graben-lignende formation stadig dannes og er mekanisk aktiv. For at øge vores evne til at advare om et udbrud har vi desuden installeret jordbaserede SO2-detektorer, der har udsigt over Grindavík og syd for Sundhnúkur.

Sammenfattende er sandsynligheden for et udbrud fortsat høj. Hvis der opstår et udbrud, vil det mest sandsynlige sted være langs retningen af ​​magma-indtrængningen, begyndende som et sprækkeudbrud.


Opdateret 13. november kl. 16:20 UTC

 

Seismiciteten langs magma-indtrængningen fortsætter, selvom størrelsen og intensiteten af ​​aktiviteten er aftagende. Siden midnat i dag den 13. november er der blevet registreret omkring 900 jordskælv. Den seismiske aktivitet er koncentreret om området for indtrængen mellem Sundhnúkur og Grindavík i en dybde på omkring 2-5 km.

Faldende hastigheder for jorddeformation ses i GPS-data fra Grindavík. Satellitradarresultater viser en graben-lignende formation, der skærer gennem en del af Grindavík. Denne funktion blev først identificeret af IMO i satellitradarbilleder tidligt den 11. november.

Bylgjuvixlm-13-nov-michelle

 

Dette stigende COSMO-SkyMed (CSK) interferogram dækker tidsperioden 3-11 november og viser et omfattende deformationsfelt relateret til diget intrusion, der begyndte om eftermiddagen den 10. november i Reykjanes-Svartsengi vulkanske system. Dette CSK-interferogram og det forrige (spænder fra 2.-10. november) understøttede den vanskelige beslutning, som Civilbeskyttelsen traf om at evakuere byen Grindavík sent fredag ​​aften. Det muliggjorde også modellering af dimensionerne af digets indtrængning (den 11. november), hvilket gav en median digelængde på 15 km og topdybde på mindre end 1 km under overfladen. Billederne viser over 1 m jordforskydning i den vestlige del af Grindavík, forårsaget af udbredelsen af ​​magma-indtrængningen. Fra geodætiske modelleringsresultater konkluderer vi, at (pr. 12. november) det største område af magma-opstrømning er hentet tæt på Sundhnúkur, 3,5 km nord-nordøst for Grindavík.

Ny geodætisk modellering udføres i øjeblikket ved hjælp af et ICEYE-interferogram og GNSS-observationer, der strækker sig over de sidste 24 timer, for bedre at vurdere den igangværende aktivitet og give et estimat af de nuværende magma-tilstrømningshastigheder.

Ifølge vores seneste skøn er vurderingen af ​​vulkanfare i og omkring Grindavík uændret fra den 12. november. Alle overvågningssystemer overvåges tæt i realtid, især nær Grindavík, for tegn på pludselige ændringer. Overvågningsteamet for naturfarer hos IMO arbejder med maksimal overvågning, mens Department of Civil Protection and Emergency Management koordinerer kortvarig, midlertidig adgang til Grindavík i dag, den 13. november.

13-nov-enska-blar-litur

Skøn over de lodrette forskydninger forårsaget af diget under dets indledende udbredelse fra fredag ​​eftermiddag til lørdag morgen. Forskydningerne blev estimeret ved at kombinere ICEYE og COSMO-SkyMed pixel offset tracking resultater.


Opdateret 12. november kl. 12:30 UTC

 

Siden morgenen den 11. november har seismisk aktivitet relateret til magma-indtrængningen været nogenlunde konstant. Siden midnat den 12. november er der registreret omkring 1000 jordskælv i diget, og alle har været under M3,0 i styrke. Den mest seismiske aktivitet har fundet sted i regionen nord for Grindavík. De fleste jordskælv er i en dybde på 3-5 km svarende til den nederste del af digets indtrængning.

GPS-målinger, der dækker de seneste 24 timer, viser, at deformationen i forbindelse med digeindtrængningen, der blev dannet fredag ​​den 10. november, er aftaget. Dette kan være en indikation af, at magma bevæger sig tættere på overfladen, nye modeller vil blive kørt, så snart nye data kommer ind for at opdatere modellen.

Det var en fælles vurdering fra mødet, baseret på de seneste data, at der er plads til midlertidige foranstaltninger under kontrol af Department of Civil Protection and Emergency Management for at indsamle fornødenheder til beboerne og varetage akutte ærinder i Grindavík og omegn. areal. Under sådanne operationer er det nødvendigt at øge områdets årvågenhed gennem yderligere overvågning med det formål at forbedre påvisningen af ​​magma, der når overfladen. Det var forskernes opfattelse, at det ville være tilrådeligt at påbegynde disse operationer med det samme, da usikkerheden om begivenhedens fremskridt vokser, som dagen skrider frem. Den endelige beslutning om, hvorvidt disse handlinger vil blive gennemført, og deres gennemførelse er i hænderne på den offentlige sikkerhed og politimesteren på Suðurnes.

I lyset af denne fælles vurdering har politimesteren i Suðurnes besluttet at tillade indbyggere at dele af et begrænset område i Þorkötlustaðahverfi, og det er kun for at hente vitale genstande, kæledyr og husdyr. Dette vil blive organiseret og kontrolleret af politiet. Denne tilladelse gælder kun for Þorkötlustaðahverfi. Bemærk, en særlig operation er i gang med at hente alle heste i området nord for Austurver.  

 

 

Denne nyhed er blevet opdateret siden de seneste oplysninger fra politimesteren i Suðurnes.
Opdateret 11. november kl. 18:30 UTC

Klokken 18.00 i dag, den 11. november, afsluttedes et statusmøde mellem forskere ved det islandske meteorologiske kontor, Islands Universitet og Institut for Civilbeskyttelse og Beredskab. Formålet med mødet var at diskutere de seneste målinger af seismicitet og jorddeformation i Grindavík-regionen, udover at gennemgå de nyeste geofysiske modeller og farevurderinger. Fra kombinerede vurderinger af satellitradarbilleder, jordbaserede GPS-målinger og seismicitet blev det konkluderet, at den igangværende digeindtrængen udgør en alvorlig vulkansk fare. 

Ud fra geofysiske modeller af digets indtrængning vurderes det, at indtrængningen forplanter sig langsomt opad, idet magma menes at være 800 m under overfladen. Den nøjagtige placering af et muligt udbrudssted er ukendt, men digets 15 km længde og orientering giver en god indikation af mulige kilder. Den overordnede vurdering fra statusmødet var, at sandsynligheden for et vulkanudbrud er høj, og at et udbrud kunne være muligt på en tidsskala på blot dage. Baseret på digets udstrækning kunne magma dukke op fra dens sydlige del, lige uden for Grindavik. Derfor er sandsynligheden for et ubådsudbrud også steget, så der skal forberedes mulighed for eksplosiv aktivitet. Der er defineret et fareområde ud fra digets placering, som vist på kortet.

Kort-ragnar-enska-11-nov

Statuskort, der viser placeringen af ​​digets indtrængen baseret på kombineret satellitradarbilleder, GPS-målinger og geofysisk modellering.

Opdateret 11. november kl. 12:00

 

Siden midnat er der målt omkring 800 jordskælv i den region, hvor magma-indtrængningen finder sted. Jordskælvets aktivitet er aftaget en smule de seneste timer, men den er fortsat høj. De fleste af de seneste jordskælv har fundet sted tæt på Grindavík, hvor den sydvestlige ende af det magmatiske dige skønnes at være placeret.

Analysis of the earthquakes from today and yesterday is ongoing. The goal of this work is to better understand the evolution of the magma intrusion. Presently, the data indicates that the magma intrusion extends from Stóra-Skógsfell in the north to Grindavík in the south, where it extends beneath the sea. In accordance with the latest preliminary models, using the most recent satellite data acquired last night, the shallowest depth of the top of the magma intrusion north of Grindavík is 1.5 km. Joint interpretation of the ground and satellite measurements indicate that the size of the magma intrusion and the rate at which it is moving are several times larger than have been measured previously on the Reykjanes Peninsula. Our assessment is that an eruption, if it were to occur, will originate from the northern side of the magma intrusion. This means that there is a greater likelihood of an eruption beginning close to Sundhnjúkagígur.

Scientists are meeting regularly to interpret the data and update the latest models and hazard assessments. A meeting for journalists will be held at 12:00 at the Department of Civil Protection and Emergency Management. The current conditions and future scenarios will be discussed.

The likelihood of a volcanic eruption occurring in the near future is deemed considerable.

 

Skjalftavirkni_1011_1111

Reviewed earthquakes since 9pm last night.

Updated 10. November at 11:30pm

 

Significant changes have occurred in the seismic activity measured near Sundhnjúkagígar north of Grindavík and deformation observed in the Reykjanes Peninsula this afternoon. The seismic activity has moved south towards Grindavík. Based on how the seismic activity has evolved since 6 PM today, along with results from GPS measurements, there is a likelihood that a magma intrusion has extended beneath Grindavík. In light of this outcome, the police chief in Suðurnes, in cooperation with the Civil Protection Authorities, has decided to evacuate Grindavík. An emergency level of civil protection is now in effect. This is not an emergency evacuation. Residents of Grindavík are advised to proceed with caution.

At this stage, it is not possible to determine exactly whether and where magma might reach the surface. There are indications that a considerable amount of magma is moving in an area extending from Sundhnjúkagígum in the north towards Grindavík. The amount of magma involved is significantly more than what was observed in the largest magma intrusions associated with the eruptions at Fagradalsfjall. Further data is being collected to calculate models that provide a more accurate picture of the magma intrusion. It is currently not possible to say when this work will be completed.


 

Updated 10. November at 8pm

 

The seismic activity currently measured at Sundhnjúkagígar occurs within an area about 3 km northeast of Grindavík. The shallowest earthquakes measured now are at a depth of about 3-3.5 km.

De tegn, der kan ses nu ved Sundhnjúkagígar, ligner dem, der blev set på tærsklen til det første udbrud ved Fagradalsfjall i 2021 og minder meget om den seismiske aktivitet, der blev målt omkring en måned før det udbrud. Det mest sandsynlige scenarie nu, når man tager den aktivitet i betragtning, der kulminerede i begyndelsen af ​​den 19. marts 2021 , er, at det vil tage flere dage (i stedet for timer) for magma at nå overfladen. 

Samsett-mynd-10-nov

 

Jordskælv den 10. november (indtil kl. 18.48). Det islandske meteorologiske kontors seismiske netværk er vist med trekanter. Fire seismiske stationer omkring den aktuelle seismiske aktivitet har vist en stor stigning i rysten siden kl.

Opdateret 10. november kl. 18.30

 

Nationalkommissæren for det islandske politi har i samråd med politichefen i Suðurnes erklæret en civilbeskyttelses-alarmfase på grund af den intense jordskælvsværm, der startede kl. 15 i dag ved Sundhnjúkagígar, nord for Grindavík. Der er mulighed for større jordskælv, end man hidtil har oplevet, og dette hændelsesforløb kan føre til et udbrud. Civilbeskyttelsesberedskabsfasen betyder, at risikoen er stigende, og der bliver truffet foranstaltninger for at sikre den største sikkerhed for dem, der bor/opholder sig i området. Dette gøres ved at øge forholdsreglerne i det relevante område.

Flyfarvekoden er blevet forhøjet til orange (øget uro med øget sandsynlighed for udbrud). IMO følger situationen nøje. Beboere opfordres til at følge informationen på Almannavarnir .


 

Opdateret 10. november kl. 14.00

 

Tidligere i dag, klokken 12:44, opstod et jordskælv med en styrke på 4,1 nær Sýlingarfell, vest for Sundhnjúkagígar. Kraterne ligger omkring 2-3 km nordøst for Grindavík. En tæt sværm af jordskælv begyndte omkring klokken 07.00 i morges i samme område, og der er registreret næsten 800 jordskælv siden midnat, heraf 9 større end 3. Jordskælvenes dybde er omkring 5 km. Sådanne jordskælvsværme er tidligere blevet registreret i dette område. Det kan ikke udelukkes, at den seismiske aktivitet nær Sundhnjúkagígar skyldes magmabevægelser i dybden.

Magmaophobning fortsætter nær Þorbjörn i samme dybde og med samme hastighed som før. Det er ledsaget af sværmlignende seismisk aktivitet, som det blev bemærket i går og i morges. Mens magmaakkumulering fortsætter, kan der forventes igangværende seismisk aktivitet på grund af stressfrigivelse i området. Jordskælv op til størrelsesordenen M5,5 kan forventes i sådanne sværme, og den seismiske aktivitet kan skifte mellem områder. På dette stadium er der ingen indikationer på, at magma tvinger sig vej til overfladen.

Yfirfarnir-skjalftar-10-nov

 

Gennemgået jordskælv siden midnat

Opdateret 9. november kl. 12:20

 

Omkring 1400 jordskælv er blevet registreret i de sidste 24 timer. Seismisk aktivitet steg fra midnat, og SILs seismiske netværk har detekteret syv jordskælv over M4.0 siden da. Det største jordskælv målte M4,8 kl. 12:46. Det lå vest for Þorbjörn. Det er det største jordskælv siden aktiviteten begyndte den 25. oktober. Syv jordskælv M4.0 eller større i størrelse blev målt i området fra Eldvörp til området øst for Sýlingarfell. Mens ophobningen af ​​magma fortsætter, kan der forventes seismisk aktivitet på Reykjavík-halvøen, fordi magma-indtrængningen forårsager øget spænding i området.

Ifølge GPS-data ved midnat fortsætter stigningen i området. GPS-dataene bliver gennemgået i forhold til den seismiske aktivitet i aften. Siden inflationens begyndelse og frem til i dag har stigningen været nogenlunde jævn, selvom der er observeret en acceleration af processen mellem dage. Den seismiske aktivitet i nat og i morges er et eksempel på denne episodiske seismiske aktivitet, der kan forventes, mens magmaakkumulering er i gang. At der nu er større jordskælv end tidligere i området, betyder ikke nødvendigvis en øget hastighed af magma-akkumulering.

9-nov-mynd

 

Gennemgået jordskælv siden midnat i nat

Opdateret 8. november kl. 14:40

 

Cirka 1200 jordskælv er blevet målt i løbet af de sidste 24 timer, de fleste af dem i området mellem Þorbjörn og Sýlingafell, svarende til dagen før. Det største jordskælv var M3.4 kl. 12.31 i nat, lige syd for Þorbjörn. Den seismiske aktivitet fortsætter i samme dybde som før. Det er sandsynligt, at seismisk aktivitet vil fortsætte og være episodisk i intensitet, mens magmaakkumulering er i gang. 

Opløftningen fortsætter med samme hastighed som før ifølge satellit- og GNSS-data. Interferogram (InSAR) for perioden 28. oktober – 6. november, der viser næsten lodret bevægelse, bekræfter dette, men det viser også forskydninger på grund af fejlbevægelser forbundet med den seismiske aktivitet. Opdaterede modeller baseret på de samme data estimerer, at magma fortsætter med at akkumulere i en vandret tærskel i en dybde på omkring 5 km, og siden begyndelsen af ​​inflationsbegivenheden (27. oktober) er den gennemsnitlige tilstrømning estimeret til omkring 5 m 3 /s (usikkerhed er ±2 m 3 /s)

Bylgjuvixlm-8-nov-uppfaerd

 

Interferogram (InSAR) for perioden 28. oktober – 6. november viser, at deformationen i den periode er omkring 7 cm. SW for bjerget Þorbjörn er en offset i deformationssignalet forårsaget af fejlbevægelser fra jordskælv.

Opdateret 7. november kl. 13:30

 

Der har været omkring 900 jordskælv i de sidste 24 timer, de fleste af dem i området mellem Þorbjörn og Sýlingafell. Det største jordskælv var M2,9 og fandt sted omkring klokken 7 i morges. Den seismiske aktivitet forbliver på samme dybde som før.

Ifølge satellitdata behandlet omkring kl. 17 i går og dækker perioden mellem 4.-6. november, bekræfter det, at stigningen fortsætter omkring Þorbjörn. De samme data viser ingen tegn på magmaakkumulering i Eldvörp eller nær Sýlingarfell, øst for Svartsengi, hvor seismisk aktivitet er blevet målt i de seneste dage.

Magmaophobning fortsætter i en dybde på omkring 5 km i NW for Þorbjörn. Hvis den 27. oktober betragtes som startdagen for inflationsbegivenheden indtil i dag, har stigningstakten været nogenlunde konstant, selvom der er observeret en acceleration af processen mellem dage. Det er sandsynligt, at seismisk aktivitet vil fortsætte og være episodisk i intensitet, mens magmaakkumulering er i gang.  

Yfirfarnir-skjalftar-7-nov

 

Gennemgået jordskælvssteder siden den 6. november og i dag indtil kl.

Opdateret 6. november kl. 13:15

 

I de sidste 24 timer er omkring 1300 jordskælv blevet opdaget på Reykjanes-halvøen, hvoraf tre jordskælv var over M3. Det største jordskælv var M3,6 i morges og fandt sted 3 km NØ for Þorbjörn-bjerget.

Deformationsdata viser, at stigningen fortsætter i området, og der er indikationer på GNSS-observationer om en stigning i inflationsraterne siden 3. november. Siden starten af ​​inflationen er stigningen ved GNSS-stationen ved Þorbjörns bjerg nået 7 cm. Deformationen er forårsaget af en indtrængning af tærsklen på omkring 5 km dybde. Modellering, baseret på data siden 27. oktober, indikerer, at volumenændringen forbundet med denne inflationsbegivenhed har nået næsten det dobbelte af volumenændringen forbundet med de fire tidligere inflationsbegivenheder i samme område mellem 2020-2022. Indstrømning af magma/magmatiske væsker ind i karmlegemet er estimeret til ca. 7 m3/s, hvilket er ca. fire gange større end den højeste tilstrømning, der er estimeret under tidligere inflationsbegivenheder her.

Mens inflationen fortsætter, kan øget seismicitet i området forventes fra yderligere stressændringer induceret i skorpen. 

6-nov-2023

Data fra GNSS station ved Mt. Þorbjörn. Grafen nederst viser stigningen.

 

Opdateret 4. november kl. 23:30

 

Efter klokken 17.30 i går faldt den seismiske aktivitet betydeligt. I de sidste 12 timer er der registreret omkring 900 jordskælv, alle under M3.0. Aktiviteten efter midnat har primært været placeret ved Sundhnjúkagígar – NØ for Þorbjörn, samt vest for Eldvörp.

Seismiciteten er faldet betydeligt siden i går, men udviklingen af ​​jordskælvets størrelse, antallet af jordskælv og deres placering er sammenlignelig med udviklingen, der tidligere er set relateret til magma-akkumulering i nærheden af ​​Þorbjörn.

De seneste deformationsdata viser, at løftningen fortsætter i området. Denne hævning menes at skyldes magmaophobning NV for Þorbjörn i 4-5 km dybde. Mens denne magma-akkumulering fortsætter, kan øget seismicitet i området forventes fra øgede spændinger i skorpen. Stenspyn kan forekomme efter store jordskælv, så der skal udvises forsigtighed ved stejle skråninger.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området tæt og mødes med civilbeskyttelsesagenturet for at diskutere situationen. Tegn på magma, der kommer mod overfladen, vil fremstå som øget, lavere seismicitet og hurtig skorpedeformation ved overfladen samt vulkansk tremor, som er en høj frekvens af mange små jordskælv. På nuværende tidspunkt kan der ikke ses klare tegn på noget af dette, men situationen kan ændre sig med kort varsel.

Virkni_04112023

Jordskælv (cirkler) med styrke over 1,5 fra midnat den 3. november til kl. 10.45 den 4. november. Farvebjælken til venstre viser tidspunktet for jordskælvene, og størrelsen af ​​cirklerne repræsenterer begivenhedernes relative størrelse. Placeringer af seismiske stationer (trekanter) og GPS-deformationsstationer (firkanter) er også vist.


 

Opdateret 3. november kl. 15.00

Et jordskælv med en styrke på 4,3 blev opdaget kl. 13.14 i dag mellem Þorbjörn og Sýlingarfell. Endnu et jordskælv med en styrke på 3,5 blev opdaget kl. 14:01 i Þorbjörn. Disse jordskælv menes at skyldes vedvarende stress i skorpen fra magma-akkumulering under Þorbjörn-bjerget. Der er ikke fundet vulkansk rystelse, og området bliver stadig overvåget nøje.

Opdateret 3. november kl. 13:50

 

Ifølge målinger fra kl. 11.00 i dag fortsætter hævningen centreret nordvest for Þorbjörn. Hævningen er forårsaget af en magma-indtrængning i en dybde på omkring 4 km. Seismisk aktivitet fortsætter på Reykjanes-halvøen på grund af ændringer i skorpespændingen forårsaget af indtrængen. En stigning i jordskælvsaktivitet blev registreret efter midnat og om morgenen. Siden midnat er der registreret omkring 1.000 jordskælv i området, hvoraf to er over M3.0 og to over M4.0. Det største jordskælv af den nuværende sværm blev målt kl. 8:06 og var 4,3 i størrelse. De største jordskælv i nat ser ud til at opstille sig i nord-sydlig retning vest for Þorbjörn. Dette sker på tidligere kendte sprækker, hvor spændinger har akkumuleret i forbindelse med pladetektonik og kan krølle på grund af spændinger fra indtrængninger.

Der er i øjeblikket ingen klare tegn på, at magma bevæger sig tættere på overfladen. Tegn på, at magma er på vej op til overfladen, vil vise sig i mindre seismisk aktivitet og stigende rysten, som er en høj frekvens af små jordskælv. Samtidig skal pludselig deformation af overfladen måles med GPS-målinger. Udviklingen af ​​denne begivenhed følges nøje, da begivenhedsforløbet kan ændre sig med meget kort varsel.   

Modelberegninger viser, at indtrængen er lokaliseret nordvest for Þorbjörn, som vist på det medfølgende billede. Den seneste seismiske aktivitet har været over selve indtrængen. Jordskælvene målt ved Eldvörp og øst for Grindavík-vejen skyldes spændinger fra indtrængning af magma fra Þorbjörn, snarere end tegn på magmabevægelser i disse områder.

Ragnar-enska-3-nov

 

 

Omtrentligt centrum for magma-indtrængning ifølge modelberegninger baseret på GPS- og satellitbilleder sammen med seismisk aktivitet fra 2. november kl. 20.00 til 3. november kl. 12.00 større end M1.0 i størrelse. Modellen antager en kasseformet indtrængen, men dens længde og bredde er behæftet med en del usikkerhed. Modellen vil jævnligt blive opdateret med de nyeste data, når den først er erhvervet, og størrelsen og formen af ​​indtrængen kan ændre sig betydeligt, så der er en del usikkerhed omkring modellen.


 

Opdateret 2. november kl. 15.00

 

GPS-data fra de sidste 24 timer indikerer, at stigningen fortsætter med en lignende hastighed i området nordvest for Mt. Þorbjörn. Jordskælvsaktiviteten har været ret stabil, men i går blev der registreret omkring 800 jordskælv i området omkring Þorbjörn, og det største var M3,7 kl. 12:56. Siden midnat i dag er der registreret omkring 400 jordskælv i området, hvoraf det største måler M2,8 kl. 9:51. Mere detaljerede analyser af nyere GPS-data bekræfter, at der dannes en magma-indtrængning i en dybde på 4-5 km under området nordvest for Þorbjörn.  

Det er vigtigt at bemærke, at seismisk aktivitet sandsynligvis vil fortsætte nordvest for Þorbjörn, og jordskælv over M4.0 kan findes i befolkede områder. Udløst seismisk aktivitet kan også forventes i de kommende dage, fordi magma-indtrængningen forårsager øget spænding i området. Stenspyn kan forekomme efter kraftige jordskælv, så det er vigtigt at være forsigtig på stejle skråninger.  

2-nov

 

Gennemgået jordskælv fra midnat den 1. november til den 2. november kl.

Opdateret 1. november kl. 12:20

 

Den 25. oktober begyndte en intens jordskælvsværm nær Svartsengi, nord for Grindavík på Reykjanes-halvøen. Indtil videre er over 10.500 jordskælv blevet opdaget i sværmen, med over 26 jordskælv, der overstiger størrelsesordenen tre, hvoraf det største var på størrelsesordenen 4,5 den 25. oktober kl. 08:18 UTC.

Det seneste satellitradarbillede, optaget sent den 31. oktober, afslører 5 til 6 cm jordbevægelser over 12 dage, centreret lige nordvest for Mt. Þorbjörn. Samme forskydningssignal ses i kontinuerlige GPS-målinger fra stationer i regionen, begyndende den 27. oktober. De seneste GPS-resultater fra 1. november indikerer, at jordforskydninger fortsætter i regionen. Ved at kombinere seismiske, geodætiske og satellitbaserede observationer konkluderer vi, at en vulkansk indtrængen er placeret på omkring 4 km dybde lige nordvest for Mt. Þorbjörn. På nuværende tidspunkt er der ingen indikationer på, at den vulkanske indtrængen bliver mere lavvandet. Vi forventer, at seismiciteten vil fortsætte nordvest for Mt. Þorbjörn, og dette kan omfatte mærkede jordskælv, der overstiger størrelsesordenen fire. Udløst jordskælvsaktivitet er også mulig i de kommende dage på grund af stressstigninger forårsaget af indtrængen. Dette er en sandsynlig forklaring på den igangværende seismiske aktivitet, der blev opdaget vest for Þorbjörn i Eldvörp den 1. november. Udløst seismicitet er også mulig på grund af de langsigtede virkninger af magmaakkumulering under Fagradalsfjall.

Satellitbaseret InSAR-billede af Reykjanes-halvøen, der strækker sig fra 19. til 31. oktober. Dette billede giver et indblik i jordens deformation i løbet af de sidste 12 dage. Det største deformationssignal er centreret nordvest for bjerget Þorbjörn. Fra GPS-målinger fremgår det, at størstedelen af ​​centimeterskalaen jordforskydning er sket siden 27. oktober.

 

Opdateret 31. oktober kl. 17.00

 

I morges kl. 8.40 begyndte en jordskælvsværm ved Þorbjörn, som varede i næsten 2 timer og var usædvanlig intens. Det største jordskælv i sværmen målte M3,7. Aktivitetens centrum var lige øst for midten af ​​den stigning, der er observeret de seneste dage. Jordskælvenes dybde blev anslået til mellem 5 og 1,5 km dybde. Jordskælvsværmen er et tydeligt tegn på magmabevægelser i dybden. GPS-målinger understøtter fortolkningen, selvom stigningen, der startede for omkring fire dage siden, er aftaget. Tidligere i dag var der et møde med civilforsvaret og interessenter på Reykjanes-halvøen, hvor de seneste målinger og mulige scenarier og svar på det aktuelle scenarie blev diskuteret.

Situationen overvåges nøje

IMO følger udviklingen nøje og ser på, om mikroseismisk aktivitet stiger tættere på overfladen, hvilket kan være et tegn på, at magma bryder sig vej gennem jordskorpen. I øjeblikket er der ingen tegn på, at jordskælvsaktiviteten bliver mere lavvandet. Situationen kan dog hurtigt ændre sig, og det er ikke muligt at udelukke et scenarie, der involverer et lavaproducerende udbrud i området nordvest for Þorbjörn. Det er vigtigt at påpege, at magmabevægelser, svarende til dem, der observeres tæt på Þorbjörn, ofte forsvinder og ikke fører til et vulkanudbrud. Ikke desto mindre kunne langvarig riftning og øget (udløst) jordskælvsaktivitet i Svartsengi-området have skabt svagheder i skorpen, hvilket gør det lettere for magma at bevæge sig til lavere dybder.

THob_Skjalftavirkni_31102023

 

Gennemgået jordskælv fra midnat i dag.

Opdateret 30. oktober kl. 11.30

 

 

Sentinel-satellitdataene, der forventes at blive modtaget i går, er ikke ankommet endnu, men cGPS-dataene i området omkring Svartensgi og Þorbjörn viser, at deformationen stadig er i gang. Deformationshastigheden siden begyndelsen af ​​denne påtrængende begivenhed har været svagt faldende over tid. Foreløbige resultater fra deformationsmodeller tyder på, at den gennemsnitlige dybde, hvor den magmatiske instruktion finder sted, er omkring 4 km.

I løbet af de sidste 24 timer er omkring 1300 jordskælv automatisk blevet registreret på Reykjanes-halvøen. Det meste af denne seismicitet er placeret i en dybde mellem 2-4 km. Det største jordskælv havde en størrelsesorden M2,7 den 29. oktober kl. 11:40 UTC.

Forskere fra det islandske meteorologiske kontor foretager yderligere overflademålinger i området, herunder geokemiske observationer. Der opretholdes regelmæssig kommunikation mellem IMO, HS-Orka og Civilbeskyttelsen, mens denne uro fortsætter.

THOB_8hrap-30-okt

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag


 

Opdateret 29. oktober kl. 14.00

 

De seneste cGPS-deformationsdata omkring Þorbjörn og Svartengi-området bekræfter, at deformationen, som startede 27. oktober, fortsætter. Som indledningsvis anført, er de igangværende deformationshastigheder højere end i tidligere hændelser, som fandt sted i et lignende område i 2020 og 2022. Samlet set har seismiciteten nord for Grindavík været faldende i løbet af det seneste døgn, og der er ingen væsentlige ændringer i jordskælvsdybderne. Det er dog vigtigt at understrege, at den nuværende deformation kan udløse fornyet seismicitet i området, som kunne mærkes af mennesker.

Nye satellitdata forventes at blive leveret senere i dag, og et nyt interferogram vil blive behandlet, så snart dataene er tilgængelige. Resultaterne vil give os mulighed for at identificere og fortolke de deformationsprocesser, der har fundet sted på halvøen i løbet af de seneste 12 dage. Vi forventede at offentliggøre resultaterne i morgen.

En episode med kompleks vulkan-tektonisk uro påvirker i øjeblikket Reykjanes-halvøen. Det fortolkes som et resultat af flere deformationskilder i dybden, som interagerer og påvirker et bredt område på tværs af halvøen.

THOB_8hrap-29-okt

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag, den 29. oktober.

 

Opdateret 28. oktober kl. 13.30

 

De seneste cGPS-målinger, sammen med et nyligt erhvervet InSAR-billede over Reykjanes-halvøen, afslører et tydeligt tegn på jordløft, centreret omkring Svartsengi. Dette løftesignal begyndte på et tidspunkt den 27. oktober, og det afspejler en trykstigning, der sandsynligvis er forårsaget af en magmatisk indtrængen i dybden. Midten af ​​løftesignalet er omkring 1,5 km nordvest for Þorbjörn, tæt på Den Blå Lagune. I 2020 og 2022 blev lignende opløftningssignaler detekteret i samme område og med lignende geometri. Dette er nu den femte inflationsbegivenhed i området. Fra en indledende vurdering forekommer det igangværende opløftningssignal hurtigere end tidligere. I øjeblikket er der ingen indikationer på, at magma bevæger sig på lavere dybde. Situationen kan dog udvikle sig hurtigt. For eksempel er der sket betydelige fraktureringer i Svartsengi-området på grund af udløst seismicitet i de seneste dage. En sådan frakturering kunne gøre det muligt for magma at finde veje til mindre dybde.

Samlet set viser de seneste deformationsresultater fra Reykjanes-halvøen en kompleks, igangværende proces med magmabevægelser i jordskorpen. Disse processer påvirker et bredt område, herunder Fagradalsfjall (hvor langsigtet inflation fortsætter), øst for Festarfjall (hvor deformationen ser ud til at være stoppet), og – i de sidste 24 timer – viser et område tæt på Svartsengi inflation.

Den seismiske sværm, der begyndte den 25. oktober nord for Grindavík, har resulteret i over 7.000 jordskælv. Niveauet af jordskælv er reduceret betydeligt, selvom sværmen stadig er i gang, hvilket betyder, at der stadig er sandsynlighed for jordskælv.

Geofysisk modellering er i gang i dag for at bestemme dybden og størrelsen af ​​hævningskilden tæt på Svartsengi. Et ekstra satellitradarbillede vil være tilgængeligt fra Reykjanes-halvøen den 29. oktober. Dette billede skulle give et endnu nærmere indblik i de seneste magmabevægelser og deformationsmønstre på halvøen.

Insar-28-okt-nr-2

 

 

“Line-of-sight” (LOS)-deformation målt af ICEYE SAR-satellitten mellem den 26. oktober kl. 05:21 UTC og den 28. oktober kl. 05:21 UTC. Satellitdata leveret i samarbejde med ICEYE ( https://www. iceye.com/ ).


 

Opdateret 27. oktober kl. 14.00

 

Det jorddeformationssignal, der er detekteret siden i går i området øst for Festarfjall, bekræftes af de seneste cGPS-data. Den vandrette forskydning i løbet af de sidste par dage er ~ 2 cm som set på FEFC-stationen, og bevægelse er nu også blevet målt på en anden cGPS-station i Selatangar. Et 1-dags interferogram, der spænder over 26. til 27. oktober, afslører ikke nogen væsentlige ændringer i området, men signalet ved FEFC målt i denne 24-timers periode var mindre end 1 cm, sandsynligvis for lille til at blive detekteret af dette interferogram. cGPS-stationer i Grindavík og nord herfor viser ingen væsentlige ændringer.

Den seismiske sværm nord for Grindavík fortsætter med omkring 1000 jordskælv siden midnat. I alt 5800 eqs er blevet registreret siden starten af ​​aktiviteten. Et jordskælv M4.0 blev målt kl. 04:02 UTC den 27. oktober omkring 2 km nord for Grindavík. Den seismiske aktivitet tolkes som skorpens reaktion på stressændringerne induceret af fortsat magmatisk indstrømning i dybden under Fagradalsfjalls vulkanske system.

Gps-stod-27-okt

 

Forskydning ved cGNSS station FEFC øst for Festarfjall. Blå lodret linje markerer begyndelsen på en digeindtrængning i juli 2023, og den røde linje starter et udbrud nær Litli-Hrútur den 10. juli 2023. De seneste datapunkter viser bevægelse og vandret bevægelse mod SØ.

Kort-27-okt

cGNSS-stationer på Reykjanes-halvøen. Data fra stationerne FEFC og STAN øst for Festarfjall viser bevægelser i det sidste døgn.

Opdateret: 26. oktober kl. 17.00

 

Den seismiske sværm, der begyndte den 24. oktober, fortsætter. Over 4.000 jordskælv er blevet registreret på Reykjanes-halvøen, hvoraf 14 havde en styrke på over M3. Det meste af aktiviteten har fundet sted mellem Stóra-Skogafell og nordøst for Eldvörp. Seismiciteten er placeret mellem 2 og 6 km dybde, med det største jordskælv (M4.5) målt den 25. oktober kl. 08:18 UTC. Forskere ved det islandske meteorologiske kontor (IMO) fortolker den igangværende seismiske aktivitet som udløst af stress induceret af den igangværende deformation ved Fagradalsfjall, som begyndte kort efter sommerens 2023-udbrud. Den igangværende seismiske sværm forventes at fortsætte i de kommende dage. På længere sigt kan den fortsatte ophobning af magma under Fagradalsfjall forårsage yderligere seismiske sværme på halvøen.

Jorddeformationsmålinger nær Svartsengi og Grindavík viser ingen ændringer relateret til den igangværende seismiske sværm nord for Grindavík. En enkelt GPS-station (FEFC), øst for Festarfjall, begynder at vise lokaliseret bevægelse i sydøstlig retning. Disse målinger kunne indikere tilstedeværelsen af ​​magma i dybden langs fortsættelsen af ​​digeindtrængninger, der er i nordøstlige retning mod sydvest, som er dannet under Fagradalsfjall siden 2021.

Personale fra IMO fortsætter med at overvåge de seismiske uroligheder nøje. I de kommende dage vil satellitdata blive brugt til bedre at vurdere den rumlige udstrækning af enhver jorddeformation. Målingerne vil også blive brugt til bedre at forstå igangværende geofysiske processer på Reykjanes-halvøen.

Kort-a-ensku-26102023

 

Gennemgået udløste jordskælv fra 20.-26. oktober.

Skrevet 25. oktober: 

I nat startede en intens jordskælvsværm nær Svartsengi, nord for Grindavík. Over 1000 jordskælv er blevet opdaget der siden midnat, og sværmen er stadig i gang. De største jordskælv, der er registreret, er M3.9 kl. 5.35 UTC og M4.5 kl. 8.18 UTC. Begge disse jordskælv opstod på omkring 5 km dybde. Seneste deformationsdata indsamlet fra flere stationer omkring Þorbjörn/Grindavík området viser ikke signifikante ændringer korreleret med den igangværende seismiske aktivitet. I lyset af de data, der i øjeblikket er tilgængelige, fortolkes denne seismicitet til at være sandsynligt udløst af stressændringer relateret til tidligere påtrængende aktivitet på halvøen. Der er i øjeblikket ingen indikationer på magmavandring under Þorbjörn/Grindavík-området, men situationen kan ændre sig når som helst, og den kan udvikle sig over kort tid fra timer til dage. Som rapporteret i september er en magmatisk indtrængen i gang under Fagradalsfjall.

 

Personale fra IMO fortsætter med at overvåge området tæt og fortolke de nyeste data, efterhånden som de bliver tilgængelige.

Usikkerhedsniveauet for Department of Civil Protection er blevet erklæret på grund af denne seismiske sværm.

Gps-mynd-fyrir-frett

 

 

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag.

Mynd-3

Gennemgået jordskælvssteder fra midnat til middag den 25. oktober .

 

SjalfvirktAutomatiske lokaliseringer af jordskælv fra midnat til middag den 25. oktober .


 



Snart udbrud igen…

Mynd tekin 22. júní ofan í gíginn sem var lengst virkur í eldgosinu sem hófst 29. maí. (Ljósmynd: Almannavarnir) / Et billede taget den 22. juni ind i det ene krater, der forblev aktivt indtil slutningen af ​​udbruddet, der begyndte den 29. maj. (Foto: Civilforsvaret)

Magmaakkumulering under Svartsengi-regionen fortsætter med en jævn hastighed

Øget sandsynlighed for et nyt digeindbrud og et udbrud i de kommende uger. Opdaterede scenarier udgivet sammen med en revideret farevurdering.

23.7.2024

 

Opdateret 23. juli kl. 18:00

  • Baseret på volumentabet observeret under digning den 29. maj og fortsat nedsynkning i den første uge af maj-juni-udbruddet, anslås det, at et volumen mellem 13 og 19 millioner kubikmeter skal genoplades, før den næste hændelse udløses
  • Ifølge modelberegninger vil den samlede opladningsvolumen sandsynligvis nærme sig 16 millioner kubikmeter i de kommende dage
  • En ny magma-indtrængen og et udbrud anses for højst sandsynligt inden for de næste to til tre uger

  • Farekort og scenarier er blevet opdateret

 

I de seneste dage har seismiciteten i Sundhnúks-kraterrækken været relativt lav, men langsomt stigende. Ti mikrojordskælv er blevet opdaget i kraterrækken i løbet af de sidste 24 timer, og omkring 90 i den seneste uge. De fleste af jordskælvene er under størrelsesordenen et og er fordelt langs kraterrækken. Til sammenligning blev der registreret over 50 jordskælv dagligt i optakten til det sidste udbrud. I løbet af de sidste par uger er seismisk aktivitet langsomt stigende dag for dag, i takt med den fortsatte ophobning af magma i Svartsengi-reservoiret.

Jorddeformationen fortsætter, og magmaakkumulering under Svartsengi har holdt sig konstant i de seneste uger. Baseret på volumentabet observeret under digning den 29. maj, og fortsat nedsynkning i den første uge af maj-juni-udbruddet, vurderes det, at et volumen mellem 13 og 19 millioner kubikmeter skal genoplades, før den næste hændelse udløses. Ifølge modelberegninger vil den samlede opladningsvolumen sandsynligvis nærme sig 16 millioner kubikmeter i de kommende dage. Der er en vis usikkerhed i disse beregninger, men en ny magma-indtrængning og et udbrud anses for højst sandsynligt inden for de næste to til tre uger, forudsat at magma-tilstrømningen til Svartsengi-reservoiret forbliver stabil.

Graf_Merking_Landscape_DAN_23072024

En graf, der viser udviklingen af ​​magmaakkumulering og den estimerede samlede volumenændring i Svartsengi magmareservoir siden 25. oktober 2023, som inkluderer episoder med volumentab fra reservoiret (under digehændelser) og volumenopladning efter disse hændelser.

Likan_Textaleidretting_DAN_23072024

Grafen viser den estimerede volumenændring relateret til magma-akkumulering i Svartsengi-reservoiret mellem digeindtrængninger siden november 2023 .

“Alle vores geodætiske målinger og modelleringsresultater indikerer, at magmaakkumulering under Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo,” siger Michelle Maree Parks, en vulkandeformationsekspert ved det islandske meteorologiske kontor. “Det er ikke usædvanligt at se udsving i stigningen mellem daglige målinger. Det er vigtigt at se på det samlede billede baseret på både vertikale og horisontale GNSS-målinger, satellitbilleder og modeller, der strækker sig over en længere periode. I de seneste uger er der ingen indikationer i vores data eller modeller, der tyder på væsentlige ændringer i magma-tilstrømningen til Svartsengi-reservoiret, forudsat at tilstrømningshastigheden forbliver stabil, kan vi forvente et nyt digeindbrud og et udbrud i de næste to til tre uger, siger Michelle.

Opdateret farevurdering og scenarier

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingen i betragtning af sandsynligheden for en ny magma-indtrængning og et udbrud i de kommende uger. Fareniveauet er hævet i alle områder undtagen i zone 7. Farevurderingen er gældende indtil 30. juli, medmindre forholdene ændres.

Hazard_map_IMO_23july_2024

Opdaterede scenarier i tilfælde af et udbrud

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret de scenarier, der anses for mest sandsynlige, hvis der opstår et udbrud. Begge scenarier anses for lige sandsynlige, og de antager, at den indledende intensitet af det næste udbrud vil svare til udbruddet i maj-juni 2024.

Scenarie 1 – Udbrud mellem Stóra-Skógfell og Sundhnúkur (den centrale del af zone 3 på farevurderingskortet). Lignende sted til udbrud, der begyndte 18. december 2023, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024.

 

  • Den sandsynlige forløber er en lokaliseret jordskælvsværm mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Meget kort advarselstid før udbrud (mindre end 30 minutter).
  • Lava kunne nå Grindavíkurvegur nær Þorbjörn inden for 1,5 time og Grindavíkurvegur nær Svartsengi inden for 3 timer.

 

Scenarie 2 – Udbrud syd for Sundhnúkur, nær Hagafell, og strækker sig sydpå mod og potentielt inden for det nordlige Grindavík (den sydlige del af zone 3 på farevurderingskortet og den nordlige del af zone 4). Lignende placering til udbruddet, der begyndte den 14. januar 2024.

 

  • Den sandsynlige forløber er en jordskælvsværm, der starter nær Stóra-Skógfell eller Sýlingarfell og bevæger sig sydpå, acceleration i deformation og trykændringer i borehuller i området.
  • Advarselsintervallet for et udbrud i dette område vil sandsynligvis være længere end i scenario 1, men det er usikkert hvor meget. Varslingsperiodens længde afhænger af, hvor langt mod syd magmaen skal bryde en vej til overfladen.
  • Lava kunne nå Nesvegur og Suðurstrandarvegur inden for 1,5 time. Lavastrømme kan potentielt lukke flugtveje på land inden for omkring 6 timer.
  • I dette scenarie kan lava nå havet øst for Grindavík inden for 1,5 til 3 timer. Hvis lava når havet, kan det forårsage lokale farer på grund af hurtig afkøling af lavaen. I første omgang ville der være en fare på grund af aske- og gasdannelse, primært saltsyre (HCl). Inden for en radius af omkring 500 meter fra det sted, hvor lavaen kommer ud i havet, ville forholdene være livstruende.
  • En magma-indtrængning, der når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige forkastningsbevægelser i Grindavík.
  • Der er en mulighed for, at lava kan bryde ud i Grindavík. Et scenarie er, at lava, der bryder ud fra en udluftning nord for de beskyttende barrierer ved Grindavík, kan strømme ind i eksisterende sprækker og derefter genopstå inden for byens grænser. Et andet scenarie er muligheden for en eruptiv sprækkeåbning i Grindavík. Men i en sådan situation er det sandsynligt, at en sprække først vil åbne sig nord for byen, før den åbner inden for bygrænsen.

 

“De scenarier, vi præsenterer i dag, er baseret på de seneste data og analyser, og de giver anledning til bekymring for, at lava kan nå inden for de beskyttende barrierer ved Grindavík,” siger Matthew J. Roberts, administrerende direktør for service- og forskningsafdelingen ved det islandske meteorologiske kontor. . “Vi skal derfor være forberedte på, at lava, der bryder ud fra en udluftning nord for de beskyttende barrierer over byen, kan strømme ind i sprækkesystemet syd for Hagafell og føre lavastrømmen inden for bygrænsen,” siger Matthew.

“Erfaringerne fra udbruddet i januar 2024 fortæller os, at vi ikke kan udelukke muligheden for, at en eruptiv sprække åbner i Grindavík. Men i et sådant tilfælde er det højst sandsynligt, at en sprække først vil åbne sig nord for byen, før en sprække åbner inden for Grindavík. bygrænsen.”

“Derudover viser lavastrømsmodeller, at hvis der opstår et udbrud nær Hagafell, kan lavastrømmen lukke flugtveje på land ud af byen inden for et par timer efter udbruddet starter,” siger Matthew.

 

Opdateret 16. juli kl. 15:25

  • Fra i dag har den estimerede magma-opladning til Svartsengi-reservoiret nået den nedre grænse for, hvad der gik tabt under digebegivenheden den 29. maj og den første uge af udbruddet
  • Den nedre grænse er omkring 13 millioner kubikmeter og den øvre grænse på 19 millioner kubikmeter magma.

  • Hvis man antager, at en lignende mængde magma skal genoplades for at opbygge nok tryk i systemet til at udløse den næste hændelse (dige og/eller udbrud), indikerer geodætisk modellering, at der er meget stor sandsynlighed for, at dette vil ske inden for de næste tre uger

    Farekortet er opdateret og er gyldigt til 23. juli

 

Fra i dag har den estimerede magma-opladning til Svartsengi-reservoiret nået den nedre grænse for, hvad der gik tabt under digebegivenheden den 29. maj og den første uge af udbruddet. Den nedre grænse er omkring 13 millioner kubikmeter og den øvre grænse på 19 millioner kubikmeter magma.

Hvis man antager, at en lignende mængde magma skal genoplades for at opbygge nok tryk i systemet til at udløse den næste hændelse (dige og/eller udbrud), indikerer geodætisk modellering, at der er meget stor sandsynlighed for, at dette vil ske inden for de næste tre uger .

Hvis der imidlertid kræves en større volumenændring (svarende til den, der blev opnået før begivenheden den 29. maj, ~ 20 millioner m 3 ), så vil dette blive opnået inden for de næste tre til fire uger. Dette er baseret på den antagelse, at indstrømningshastigheden af ​​magma fra dybden forbliver konstant i dag.

Opdateret farekort

Nylige dataanalyse af den tidsmæssige udvikling af sprækkeåbninger for tidligere Sundhnúks-udbrud indikerer en systematisk sydvestlig migration. I betragtning af disse data og den betydelige mængde forkastningsbevægelser i Grindavík siden november 2023, anses sandsynligheden for lavaekstrudering i zone 4 nu for at være højere for fremtidige udbrud.

Derfor er sandsynligheden for forekomst af sprækkeåbninger, lavastrømme og gasforurening blevet øget til medium i zone 4 i overensstemmelse med vurderingen af ​​disse farer i zone 3.

Denne ændring påvirker i øjeblikket ikke det overordnede fareniveau i zone 4, som fortsat er betydeligt (orange).

Farekortet er gyldigt indtil 23. juli (medmindre der sker ændringer i aktiviteten)

Hazard_map_IMO_16july_2024

 

Opdateret 11. juli kl. 9:45

 

  • Omkring 20 jordskælv er blevet målt i området for urolighederne i sidste uge
  • GPS-målinger viser, at stigningen under Svartsengi-området fortsætter med samme hastighed som i de seneste dage
  • Farekortet er blevet opdateret . Faren for lavastrømsinvasion er blevet sænket

 

Omkring 20 jordskælv er blevet målt i området for urolighederne i sidste uge, det største af størrelsesordenen M1,3 fandt sted vest for Grindavík. Seismicitetsniveauet er generelt uændret de seneste to uger.

Omkring 260 jordskælv blev opdaget på Reykjanes-halvøen i sidste uge. Omkring 60 jordskælv fandt sted i Lambafell-bjergene ved Þrengsli. Omkring 10 fandt sted i Brennisteinsfjöll. 100 jordskælv var lokaliseret i omgivelserne af søen Kleifarvatn, omkring 40 var øst for søen og de resterende var vest og sydvest for den og omkring det geotermiske område Seltún. 40 jordskælv fandt sted i Fagradalsfjall, alle under M1,0 og de fleste af dem i en dybde på 7-10 km. Omkring 20 jordskælv blev opdaget ved Reykjanestá, spidsen af ​​Reykjanes-halvøen, og omkring 20 var lokaliseret i Reykjanes-ryggen, ca. 90 km ud for kysten sydvest for Island.

GPS-målinger viser, at stigningen under Svartsengi-området fortsætter med samme hastighed som i de seneste dage. Deformationsmønsteret vist af Sentinel-1 satellitbilleder, der dækker perioden 25. juni – 7. juli, stemmer godt overens med disse målinger. Resultaterne fra geodætisk modellering viser endvidere, at magmatilstrømningen nu er højere end før udbruddet, der startede den 29. maj. Disse data tyder på, at tidslinjen for en anden digebegivenhed og/eller udbrud forventes at være inden for uger eller måneder.

Farekortet er opdateret og er gyldigt indtil 16. juli forudsat at der ikke er ændringer i aktiviteten. Farekortet er hovedsageligt uændret bortset fra zone 1 (Svartsengi), hvor faren for lavastrømsinvasion er blevet sænket. Fareniveauet for dette område er derfor reduceret fra betydelig (orange) til moderat (gul). Risikoen for lavastrømsinvasion i zone 6 er også blevet reduceret.


 

Opdateret 5. juli kl. 17:15 UTC

 

Siden slutningen af ​​udbruddet i Sundhnúks kraterrække den 22. juni, er niveauet af seismicitet i Svartsengi-regionen stadig meget lavt med kun få små jordskælv registreret dagligt.

Jorddeformationsdata viser, at løftningen i regionen fortsætter. Dette tolkes som fortsat magma-tilstrømning til Svartsengi-reservoiret.

Geodetisk modellering er blevet brugt til at estimere magma-tilstrømningshastigheden til Svartsengi-reservoiret i perioder uden udbrud. I disse perioder betragtes systemet som “lukket”, og som sådan tager analysen ikke højde for yderligere magmatilstrømning, der opstår, når systemet er åbent i perioder med udbrud (f.eks. mængden af ​​magma, der strømmer gennem systemet og ekstruderes som lava under udbrud). Derfor afspejler grafen ikke den samlede tilstrømning i systemet siden november 2023, men kun den tilstrømning, der fodrer reservoiret, når systemet er lukket.

Magmachamber05072024

Skitsen viser det ”lukkede” system, når magmaen strømmer fra dybden (rød pil) ind i Svartsengi-reservoiret til et lavere niveau ved 4-5 km (orange domæne), hvilket forårsager en trykstigning og målbar jorddeformation ved overfladen.

 

 

Data viser tilstrømningshastigheder mellem 8 og 10 m3/s frem til det første udbrud i december 2023. Herefter indikerer modellen, at magmatilstrømningen i dybden typisk har ligget i området 4 til 6 m3/s, når der tages højde for usikkerheder i resultaterne. I betragtning af usikkerheden i modellen har tilgangsraterne siden midten af ​​januar været relativt stabile. Tilstrømningsraten vurderes pr. i dag at være på linje med det, der er observeret siden midten af ​​januar, uden tegn på en faldende tendens. Kombineret analyse af udbrudte volumener og volumenændringer inden for Svartsengi vulkanske system indikerer, at den samlede tilgængelighed af magma faktisk er højere.

Svartsengi_closed_system

Grafen viser den estimerede indstrømningshastighed af magma til Svartsengi-reservoiret i perioder uden udbrud. De grå områder svarer til udbrudsperioder eller digebegivenheder. Modellen beregner magma-tilstrømningshastighed for de perioder uden for de grå områder (farvede vandrette linjer). Den røde linje med tilhørende usikkerhed (rødt område) svarer til det aktuelle estimat af magma-tilstrømningshastighed. Bogstavet D står for Dike intrusion og stjernen for eruption.


 

Opdateret 2. juli kl. 17:00 UTC

  • Hævningsraten er nu højere end før udbruddet, der startede den 29. maj
  • Et magmavolumen på omkring 13-19 millioner m3 forlod reservoiret, da det sidste udbrud startede
  • Det er sandsynligt, at den næste digebegivenhed og/eller udbrud vil forekomme i de kommende uger/måneder
  • Farekortet er blevet opdateret

 

 

Siden slutningen af ​​det femte udbrud i Sundhnúks-kraterrækken den 22. juni fortsætter magma med at samle sig i dybden under Svartsengi-regionen. Baseret på geodætiske modelleringsresultater er den aktuelle genopladningshastighed til Svartsengi-reservoiret estimeret til at være 4-6 m3/s. Under digebegivenheden den 29. maj og den første uge af udbruddet var det estimerede volumenfald fra reservoiret 13-19 mio. m3. De nuværende modelleringsresultater indikerer, at dette samlede volumentab vil blive genopfyldt til Svartsengi-reservoiret inden for de næste 3 til 6 uger. Fra i dag er dette den sandsynlige tidsramme for den næste digebegivenhed og/eller udbrud.

Graf02072024en

En graf, der viser progressionen af ​​magmaakkumulering og det estimerede samlede volumen af ​​magma under Svartsengi mellem rækken af ​​indtrængen og udbrud, der strækker sig fra 25. oktober 2023 til i dag. De præsenterede værdier er baseret på modeller, der anvender geofysiske data. De røde prikker viser status siden 30. maj 2024.

 

Et nyt farekort er blevet offentliggjort af IMO. Farer forbundet med lavastrømning og gasforurening er blevet sænket i mange zoner. Den samlede vurdering er uændret bortset fra to zoner. Niveauet af farer i zone 3 går fra høj (rød) til betydelig (orange) og inden for zone 5 fra betydelig (orange) til moderat (gul ).

Hazard_map_IMO_2july_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 28. juni kl. 17:00 UTC

  • Lavafeltet har et areal på 9,3 km² og et volumen på cirka 45 millioner m³
  • Hævningen i Svartsengi-regionen fortsætter i høj hastighed
  • Data indsamlet i de kommende dage/uger vil hjælpe med at vurdere situationen med større sikkerhed

 

Den seismiske aktivitet i nærheden af ​​Svartsengi og Sundhnúks er meget lille med få små jordskælv registreret i de sidste par dage. Lavafeltet, der gik frem mod NW for Sýlingarfell, fortsatte med at bevæge sig meget langsomt, siden udbruddet sluttede den 22. juni, og det er nu helt stoppet.

Et hold fra Naturhistorisk Institut og Landtilsynet har behandlet data indsamlet af eksperter fra Efla, Verkís og Svarmi under droneflyvninger over udbrudsstederne den 24. juni. Disse data afslører, at lavafeltet nu har et areal på 9,3 km² og et volumen på cirka 45 millioner m³.

Tykkelse 28062024

Udvidelse og tykkelse af lavafeltet, der blev anbragt under udbruddet i Sundhnúk-kraterrækken, som begyndte den 29. maj og varede indtil den 22. juni 2024.

Opløftningen under Svartsengi-regionen fortsætter

 

De seneste jorddeformationsdata (både GNSS- og satellit-InSAR-billeder) viser, at løftningen under Svartsengi-regionen fortsætter. Hastigheden af ​​stigningen vurderes i øjeblikket til at være højere end den hastighed, der blev observeret før udbruddet, der startede den 29. maj. Hastigheden af ​​jorddeformation kan tolkes som en kontinuerlig magmaindstrømning ind i magmalegemet i 4-5 km dybde.

Interferogram28062024

Interferogram (InSAR) for perioden 13. – 25. juni viser, at deformation i den periode er omkring 3-4 cm. Billedet er baseret på data fra Sentinel-1-satellitten. Områderne med hvide konturer svarer til udvidelsen af ​​lavafelter i Fagradalsfjall- og Sundhnúks-regionerne.

Med disse præmisser forventes det, at systemet vil opføre sig på samme måde som før, og at en ny magmatisk digeudbredelse og/eller vulkanudbrud vil forekomme igen i Sundhnúks-regionen i de kommende uger. I dag er det svært at forudse med sikkerhed, hvordan situationen vil udvikle sig. De data, der indsamles i de kommende dage/uger, vil hjælpe med at vurdere situationen og muligvis forstå ændringer og evolution inden for det magmatiske system.

 


 

Opdateret 24. juni kl. 15:00 UTC

  • Udbruddet, der begyndte den 29. maj, er ophørt, efter at have varet i 24 dage
  • Dette var det femte udbrud i Sundhnúksgígaröð-serien siden december 2023
  • Jordhævningen har været stabil, men i et langsommere tempo end mellem de tidligere udbrud

 

Udbruddet, der begyndte i Sundhnúksgígaröð-serien den 29. maj, er ophørt, uden aktivitet observeret i krateret siden den 22. juni. Udbruddet varede i 24 dage og var det femte i Sundhnúksgígaröð-udbrudsserien siden december 2023. Derudover dannedes lavafeltet under dette udbrud er det største efter volumen og areal.

Selvom der ikke aktivt strømmer lava fra krateret, fortsætter betydelige bevægelser i lavafeltet nord for Sýlingarfell på grund af stadig smeltet lava under den størknede overflade. I de sidste to dage er der observeret aktivitet i lava-tungerne, der krydsede den defensive barriere ved Sýlingarfell og i lavafeltet nord for barrieren. Bevægelsen i lavafeltet forventes at fortsætte i de kommende dage, da denne proces tager lang tid at stoppe.

Cirka ti dage efter udbruddet begyndte, genoptog jordløftningen i Svartsengi, hvilket tyder på en igangværende magmaophobning. Jordløftet har været stabilt siden da, men hastigheden er langsommere end det, der blev observeret mellem de tidligere begivenheder. Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området, og målinger i de kommende dage og uger vil hjælpe forskerne med at fortolke enhver udvikling i den geologiske aktivitet.

Likan_Textaleidretting-24062024

En graf, der viser progressionen af ​​magmaakkumulering og det estimerede samlede volumen af ​​magma under Svartsengi mellem rækken af ​​indtrængen og udbrud, der strækker sig fra 25. oktober 2023 til i dag. De præsenterede værdier er baseret på modeller, der anvender geofysiske data. De røde prikker viser status siden 30. maj 2024, hvilket indikerer, at hastigheden af ​​magma-akkumulering nu er langsommere end i tidligere perioder med akkumulering.

Mens magma-akkumulering fortsætter under Svartsengi, er det sandsynligt, at det seneste mønster af magma-indtrængen og -udbrud vil fortsætte. På nuværende tidspunkt er det svært at forudsige, hvornår den næste begivenhed vil indtræffe, eller hvornår magma-akkumulering vil ophøre.

Opdateret farevurdering

Det islandske meteorologiske kontor har udsendt en opdateret farevurdering. Afslutningen på det sidste udbrud har ført til ændringer på flere områder. Faren vurderes at være lavere i alle områder på grund af den reducerede sandsynlighed for lavastrømning og gasforurening. Eksperter fra det islandske meteorologiske kontor målte fredag ​​den 21. juni gasudledningen fra krateret til at være meget lav, cirka 1 kg/s.

Hazard_map_IMO_24juni_2024


 

Opdateret 22. juni kl. 19:00 UTC

 

Udbruddet, der begyndte den 29. maj, ser ud til at være forbi. I går var der lidt aktivitet synlig i krateret, og under en Civil Protection droneundersøgelse ved middagstid i dag blev der ikke observeret aktivitet. Derudover er rysten på nærliggende seismometre faldet og er nu sammenlignelig med, hvad der blev målt før udbruddet begyndte.

Det forventes dog, at ældre lava vil fortsætte med at strømme langsomt lidt længere langs den nordlige side af Sýlingarfell og ved forsvarsbarriere L1, hvor lava-tunger er strømmet over.

Mynd_AV22062024

 

Billede af krateret taget omkring middagstid i dag under en civilbeskyttelses droneflyvning over udbrudsstedet. Foto: Civilbeskyttelse

Opdateret 21. juni kl. 18:00 UTC

 

Billeder taget i morges under en Civil Protection droneflyvning viser tydeligt, at aktiviteten i krateret er aftagende. Lavastrømme fra krateret er ikke synlige på overfladen, men kan fortsætte i lukkede kanaler. Der flyder dog stadig lava aktivt i lava-tungerne, der gik over forsvarsbarrieren nord for Sýlingarfell i går. Et billede fra Civil Protection-webkameraet på Sýlingarfell viser de tre lava-tunger, der flyder over barrieren, og maskineri, der bruges til at begrænse lavastrømmen. Den vestligste lavatunge ser ud til at være den mest aktive, idet den har rykket frem adskillige meter og blevet tykkere i de sidste par timer. Udbrudsskælven er også aftagende, hvilket tydeligt ses på Meteorologisk Kontors seismometer i Grindavík, som vist på den medfølgende graf.

Den faldende synlige aktivitet i krateret og reduktionen i udbrudsrysten tyder på, at dette udbrud kan ende snart, selvom der er usikkerhed om det nøjagtige tidspunkt. GPS-målinger viser stadig landhævning i Svartsengi-området. Dette indikerer, at trykket i magmakammeret under Svartsengi fortsætter med at opbygge, selvom stigningshastigheden er langsommere end før.

Mynd1_21062024

Billede af krateret taget omkring kl. 9:30 i morges under en Civil Protection-droneflyvning over udbrudsstedet. Foto: Civilbeskyttelse

Mynd2_21062024

 

 

Lavatungerne, der flyder over forsvarsbarrieren nord for Sýlingarfell og bestræbelser på at begrænse lavastrømmen. Foto: Civilbeskyttelse

Mynd3_21062024

 

 

Tremormålinger fra IMO-seismometeret i Grindavík, der strækker sig over perioden fra udbruddets start den 29. maj til den 21. juni. Dette plot viser, at udbrudsrysten er aftaget de seneste dage.


 

Opdateret 18. juni kl. 15:40 UTC

  • Udbruddet er i gang, og lava flyder fra det ene krater.
  • Lava flyder mest mod nord langs bjerget Sýlingarfell.
  • Opløftningen fortsætter i Svartsengi i samme tempo. Hævningshastigheden er lidt lavere end før udbruddet startede.
  • Gasspredningsprognose og aktuelle luftkvalitetsmålinger kan findes her.

 

Udbruddet har været ret stabilt de sidste par dage, og et krater er fortsat aktivt. Lava strømmer mest mod nord fra krateret, men en del af lavaen samler sig syd for krateret. Lavaen, der strømmer mod nord, kommer ind i lavasøen nær Sýlingarfell-bjerget og fortsætter mod nord, hvor lavafeltet fortsætter med at tykne. En lille åbning i den vestlige kraterkant dukkede op i går ved middagstid, og derfra flød en lavastrøm et lille stykke mod vest mod Sundhnúkur-bjerget, men det vandløb har siden været inaktivt. Lidt eller ingen seismicitet er blevet fundet i området.

I perioden 3. juni til 10. juni blev lavaekstruderingshastigheden fra udbruddet estimeret til omkring 10 m³/s, og siden da har der ikke været væsentlige ændringer i udbruddets aktivitet, hvilket indikerer, at strømningshastigheden er stabil. På trods af det igangværende udbrud fortsætter Svartsengi-reservoiret med at vise inflation (som det blev observeret under det forrige udbrud). Geodætisk modellering viser, at opblæsningen af ​​magma-reservoiret under Svartsengi skyldes en yderligere volumenstigning i området 1-2 m³/s. Hvis magmaakkumuleringshastigheden under Svartsengi kombineres med lavaekstruderingshastigheden på overfladen, giver dette en indikation af den samlede magmaindstrømning fra dybden. Der er fortsat betydelig usikkerhed i modelberegningerne og estimeringen af ​​lavaekstruderingshastigheden fra udbruddet i den seneste uge, hvilket kan påvirke denne vurdering. Udviklingen af ​​urolighederne vil fortsat blive fulgt nøje.

Likan_Textaleidretting-en

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er ophobet under Svartsengi mellem de vulkanudbrud eller magma-indtrængninger, der har fundet sted siden november 2023.

Ifølge vejrudsigter er vindretningen fra sydøst i dag, men mere sydlig i nat. Gasforurening fra udbruddet vil gå mod nordvest og senere mod nord, og øget gasforurening kan forventes i det nordlige Reykjanes. I morgen bliver vinden let, skiftende og vestlig senere på dagen. Gasforureningen vil så bevæge sig mod hovedstadsområdet. Realtidsmålinger af luftkvalitet kan findes på loftgaedi.is og gasspredningsprognosen her.

Farevurderingen, der blev offentliggjort den 13. juni , er stadig gyldig indtil den 20. juni , medmindre der sker væsentlige ændringer.


 

Opdateret 13. juni kl. 16:30 UTC

  • Udbruddet har varet i 15 dage. Et krater forbliver aktivt
  • Lavafeltet i dette udbrud har nået 9,2 km 2 og et volumen på omkring 41 millioner m 3 , hvilket gør det til det største siden december 2023
  • Lavadammen forbliver ret stabil, men lava strømmer fra den ind i den aktive lavastrøm nord for Sýlingarfell
  • Gasforurening vil sandsynligvis fortsætte i de kommende dage. Se gasspredningsprognose
  • Farevurdering opdateret – få ændringer

 

Vulkanudbruddet, der startede den 29. maj, er stadig i gang og har derfor varet i 15 dage . Det har været nogenlunde stabilt de sidste par dage, og kun ét krater er stadig aktivt, som det har været siden 4. juni . Der er påvist meget lidt seismisk aktivitet i området.

Den vigtigste lavastrøm fortsætter med at være fra krateret mod mt. Sýlingarfell og langs bjerget på dets nordlige side. En lavadam er stadig til stede ved Sýlingarfell, men lava strømmer fra dammen ind i den aktive lavastrøm nord for Sýlingarfell. Den strøm er i en lignende kanal som lavaen, der oversvømmede Grindavík-vejen i lørdags. Lavastrømmens front nær Grindavík-vejen bevæger sig meget langsomt, men tykkere.

Fotogrammetriholdet fra Islands Naturhistoriske Institut (IINH) og National Land Survey of Iceland (NLSI) har behandlet data indsamlet af eksperter fra Efla, Verkís og Svarmi under en droneflyvning over udbrudsstedet den 10. juni. Dataene viser, at lavastrømningsfeltet har nået 9,2 km 2 og et volumen på omkring 41 millioner m 3 . Dette gør lavafeltet dannet i dette udbrud til det største af de fem udbrud, der har fundet sted i Sundhnúkur kraterrækkeområdet siden december 2023, både hvad angår areal og volumen. Til sammenligning var lavafeltet, der blev dannet i det udbrud, der startede den 16. marts og varede indtil 9. maj, omkring 6,2 km 2 i areal og 35 millioner m 3 .

Baseret på disse data er den gennemsnitlige strøm af lava fra udbruddet i perioden 3.-10. juni estimeret til 10 m 3 /s. Mellem eftermiddagen den 29. maj – 3. juni blev lavastrømmen estimeret til 27 m 3 /s, så aktivitetens kraft er aftaget noget mellem disse to målinger.

GPS-målinger indikerer, at landhævningen i Svartsengi fortsætter, og at placeringen af ​​magma-akkumuleringszonen under Svartsengi er uændret. Dette kan tyde på, at magmastrømmen fra dybden fortsætter og er større end strømmen ud af krateret på overfladen, hvilket får magma til at akkumulere under Svartsengi. Der er ingen klare tegn på en reduktion i magmastrømmen. Aktiviteten overvåges nøje, og videnskabsmænd fortsætter med at tolke enhver udvikling.

 

SENG13062024

Tidsserier fra GPS-stationen SENG ved Svartsengi siden 11. november 2023, i nord, øst og lodret retning (hhv. top-, midt-, bundbilleder). Den nederste tidsserie viser landhævningen i millimeter, og gårsdagens datapunkt (12. juni) er vist med en grøn prik. De røde lodrette linjer er tidspunkter for de sidste fem udbrud (18. december 2023, 14. januar, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024). De blå lodrette linjer repræsenterer timingen af ​​magma-udbredelsen, der har fundet sted uden at resultere i et vulkanudbrud (10. november 2023 og 2. marts 2024).

 

Betydelig gasforurening i de sidste dage

Gasforureningen fra udbruddet har været ret høj i går og i dag. Gasmålere placeret tæt på Den Blå Lagune og ved Hafnir registrerer betydelig gasforurening. Østlige vinde blæste i nat gassen mod vest, og den højeste koncentration af SO 2 blev målt over 8000 µg/m 3 . Gasforurening kan forventes at fortsætte de næste par dage. Østlige vinde fortsætter i dag, og gassen vil derefter rejse mod vest over Svartsengi-området og videre over den vestlige del af Reykjanes-halvøen. I morgen vil vindretningen variere, og gassen vil spredes bredt ud over halvøen, men som dagen går, vil vinden vende til nordlige retninger, og gas vil blæse syd over Grindavík.

Farevurderingen er blevet opdateret i lyset af udviklingen i udbruds- og vejr- og gasfordelingsprognoserne. Vurderingen er stort set uændret, bortset fra zone 5, hvor faren på grund af lavastrømmen er øget. Der er stadig en meget høj fare i zone 3, Sundhnúkur-kraterrækken, hvor udbruddet startede. Der er også en høj fare (rød) i zone 4 (Grindavík) og zone 6. I zone 1,5 og 7 er der en betydelig fare (orange). Farekortet er gyldigt indtil 20. juni med forbehold for udvikling.

Hazard_map_IMO_13juni_2024

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 11. juni kl. 16:00 UTC

 

 

  • Udbruddet har varet i 13 dage. Et krater aktivt, som forbliver relativt stabilt
  • Betydelig forurening fra udbruddet i mange dele af hovedstadsområdet og i den vestlige del af Sydisland
  • Det frarådes at deltage i udendørs aktiviteter i de områder, hvor der konstateres forurening. Luftkvaliteten kan overvåges her
  • Målinger indikerer, at landhævningen er genoptaget
  • Lava samles stadig i en lavadam lige sydøst for Sýlingarfell

 

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken, der startede for 13 dage siden, forbliver stabilt. Et krater er aktivt, og aktiviteten har været ens de sidste par dage. Seismiciteten har været meget lav i den sidste uge, kun få jordskælv er blevet opdaget.

Som rapporteret i vores nyheder i weekenden, begyndte lavastrømmen at stige ved rødderne af Sýlingarfell mod vest, og Grindavík-vejen blev oversvømmet af lava for tredje gang siden den vulkanske aktivitet begyndte ved Sundhnúkur i november sidste år. Lavatungen skrider stadig frem og flyder nu mod nordvest langs en lignende kanal som den, der flød over Grindavík-vejen i lørdags. Dens aktive flowfront er dog stadig et par hundrede meter væk fra vejen og bevæger sig meget langsomt. Lava samler sig stadig i en lavadam lige sydøst for Sýlingarfell og kan briste igen og udløse endnu en lavabølge i de næste par dage.

Målinger tyder på, at landhævningen er startet igen i løbet af sidste weekend, og nedsynkningen, der blev opdaget i de første dage af udbruddet, er stoppet. Hævningshastigheden kan endnu ikke estimeres, men det kan antages, at tilstrømningen af ​​magma til magmareservoiret har oversteget udstrømningen fra krateret.

THOB-plade_siden-20231112

 

Billedtekst: Bevægelser ved GPS-stationen THOB på Þorbjörn siden 11. november 2023 i nord, øst og lodret (top, midt, bund). Den nederste graf viser landhævningen i millimeter, og gårsdagens (10. juni) måling er vist med en grøn prik. De røde linjer er datoerne for begyndelsen af ​​de sidste fem udbrud (18. december 2023, 14. januar, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024). De blå linjer repræsenterer tidspunktet for de magmaudbredelser, der har fundet sted uden at resultere i et udbrud (10. november 2023 og 2. marts 2024).

Gaskoncentrationen i luften overstiger niveauet for sundhedseffektgrænserne.

Der måles nu betydelig forurening fra udbruddet i mange dele af hovedstadsområdet og i den vestlige del af Sydisland. Ifølge data fra Miljøstyrelsen i Island har de højeste niveauer af SO 2 i hovedstadsområdet oversteget 500 μg/m3, og forureningen forventes at vare ved hele dagen. Personer med følsomt åndedrætssystem kan opleve ubehag. Det er at foretrække at begrænse fysisk aktivitet udendørs og undgå at lade spædbørn sove udendørs under så høje koncentrationer af gas i luften.

Her til morgen har tågeskyer lagt sig over den vestlige del af landet, og der har også været synlig vulkansk smog forårsaget af omdannelsen af ​​SO 2 -gas til SO 4 . Vulkansmog er sammensat af meget fine svovlpartikler (SO 4 ), der er blevet dannet som følge af vulkanfanens kemiske reaktion med fugt og ilt i atmosfæren ved hjælp af sollys. Når dagen er lang, som den er nu, er der en øget chance for, at der dannes vulkansk smog. Vulkansmog måles ikke på SO 2 gasdetektorer, men er synlig som en blå tåge, når en vis koncentration er nået. En stigning i meget fine partikler (PM1 og PM2.5) kan være en indikation på tilstedeværelsen af ​​SO 4 . Luftkvaliteten kan overvåges på Miljøstyrelsens luftkvalitetsdetektorer .

Vejrvagtens prognose for gasfordeling er ret langsom, variabel retning og gasforurening kan ses mange steder i det sydvestlige hjørne. Drej mod syd om eftermiddagen, der blæste gas mod nord og forurening kunne mærkes i Vogar og Reykjanesbær. Sydøstlig vind i morgen, gas blæser mod nordvest.

Gasforurening11062024


 

Opdateret 8. juni kl. 16:20 UTC

  • Fortsat aktivitet i et krater, som forbliver relativt stabilt.

  • I nat steg lavastrømmen nord for Sýlingarfell og mod Grindavíkurvegur.

  • Lavatungen nåede vejen omkring halv elleve i morges.

  • Forsiden af ​​lavafeltet er omkring 800 meter væk fra varmtvandsledningerne.

 

Udbruddet på Sundhnúksgígaröð fortsætter, og det er nu ti dage siden, det startede. Siden tirsdag den 4. juni har ét krater været aktivt. I de sidste par dage er lavaen for det meste strømmet mod nordvest og blevet tykkere nær Sýlingarfell, ligesom den langsomt er strømmet nordpå forbi Sýlingarfell og vestpå. Nat til lørdag steg lavastrømmen nord for Sýlingarfell mod vest og mod Grindavíkurvegur. I morges lørdag blev der arbejdet på at lukke hullet i beskyttelsesbarrieren ved Grindavíkurvegur, og omkring halv elleve nåede lava-tungen vejen lige nord for bommen. Lava er også strømmet ned langs barrieren og er meget tyk i nærheden af ​​den og smuldrer nogle steder hen over barrieren. Lavastrømmens hastighed er faldet siden kl. Forsiden af ​​lavafeltet er nået omkring 800 meter væk fra varmtvandsledningerne og bevæger sig langsomt hen imod dem.

Det kan konkluderes, at den nuværende bølge er forbi, men det forventes, at den vil fortsætte med at bevæge sig langsomt fremad. Situationen vil blive overvåget nøje, og endnu en stigning kan ikke udelukkes i de kommende dage.

Vefmyndavel08062024

Billedet blev taget kl. 10:10 i morges af et kamera ejet af det islandske meteorologiske kontor, placeret på Þorbjörn. Den viser lavafronten, der bevæger sig mod Grindavíkurvegur, og arbejdere i området lukker en åbning i beskyttelsesbarrieren L1.


 

Opdateret 7. juni kl. 18:00 UTC

  • Stabil eruptiv aktivitet fortsætter i et krater.

  • Lava flyder primært mod nordvest.

  • Landsynkning er stoppet i Svartsengi.

  • Farevurderingen er blevet opdateret. Gasforurening kan være bemærket i Grindavík.

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter og har stået på i ni dage. Siden tirsdag den 4. juni har ét krater været aktivt. Lava fra dette krater strømmer primært nordvest mod Sýlingarfell, hvor lavafeltet bliver tykkere; derfra bevæger aktive lavastrømme sig nord for Sýlingarfell.

InnRaud_07062024

Satellitbillede fra 5. juni , der viser aktive lavastrømme fra krateret, der strømmer nordvest mod Sýlingarfell og sydpå mod Hagafell. Dette billede er et såkaldt “nær-infrarødt” termisk billede, som fremhæver forskellen mellem varme og kolde overflader i landskabet og tydeligt adskiller lavafelter og lavastrømme i landskabet.

Et hold fra Naturhistorisk Institut og Landtilsynet har behandlet data indsamlet af eksperter fra Efla, Verkís og Svarmi under en droneflyvning over udbrudsstederne den 3. juni. Disse data afslører, at lavafeltet nu har et areal på 8,6 km² og et volumen på cirka 36 millioner m³.

Baseret på disse målinger er den estimerede gennemsnitlige strømningshastighed for lava fra udbruddet, der spænder over perioden fra eftermiddagen den 29. maj til den 3. juni, cirka 30 m³/s. Disse resultater er baseret på data, der dækker omkring 70% af lavafeltet, idet det antages, at der ikke har været væsentlige ændringer i lavafeltet uden for dette område mellem målingerne. Efter at disse målinger var opnået, ændrede udbruddets aktivitet sig, hvilket reducerede antallet af aktive kratere til et enkelt krater, der har været aktivt siden 4. juni. Der er ingen målinger af lavastrømningshastigheden siden da, men til sammenligning blev lavastrømmen fra det sidste udbrud i Sundhnúkur-kraterrækken estimeret til at være cirka 3-4 m³/s, når kun ét krater var aktivt.

I de første par dage efter udbruddet begyndte, blev der målt landsynkning i Svartsengi, hvilket indikerer, at der strømmede mere magma ud af magmareservoiret og til overfladen, end der strømmede ind i reservoiret fra dybden. Deformationsmålinger i de seneste dage viser, at landsynkning ser ud til at være stoppet, hvilket tyder på, at magmastrømmen fra dybden ind i magmareservoiret nu kan sammenlignes med strømmen mod overfladen ved Sundhnúkur-kraterrækken.

Følgende graf viser det estimerede volumen af ​​magma, der er akkumuleret under Svartsengi mellem rækken af ​​udbrud og digeindtrængninger siden november 2023. Den røde linje markerer modelberegninger fra 30. maj, hvilket indikerer, at volumen af ​​magma under Svartsengi faldt i de første dage efter udbruddet begyndte. De seneste datapunkter indikerer dog, at mængden af ​​magma under Svartsengi er stabil. Dette tyder på, at magmastrømmen fra dybden ind i magmareservoiret og op til overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken er sammenlignelig. For mere detaljeret information om magma-akkumulering under Svartsengi, se den tidligere nyhedsrapport.

 

Overvågning af potentielle ændringer i magma-reservoiret under Svartsengi

 

 

 

Som nævnt i sidste nyhedsopdatering var dette første tilfælde siden vulkanurolighederne begyndte ved Sundhnúkur-kraterrækken i december 2023, at der blev målt landsynkning i Svartsengi under et udbrud. I går frigav Islands Universitets Institut for Jordvidenskab de første klippe- og geokemiske data fra det igangværende udbrud. Deres analyse afslører, at sammensætningen af ​​den magma, der i øjeblikket når overfladen, er forskellig fra sammensætningen af ​​de sidste fire udbrud ved Sundhnúkur-krateret, i stedet ligner magmaen fra begyndelsen af ​​udbruddet i Geldingadalur i 2021. Disse resultater indikerer, at magma-reservoiret under Svartsengi udvikler sig. På dette tidspunkt er det ikke muligt endeligt at angive arten af ​​disse ændringer. Flere data vil blive indsamlet og analyseret i den nærmeste fremtid for at muliggøre en klarere fortolkning af denne udvikling.

Vigtigt regelmæssigt at overvåge gasforureningsprognoser

Vejrudsigten forudser nordenvind i dag og i morgen. Derfor vil gasforurening blive ført sydpå, hvilket potentielt vil påvirke Grindavík. Der er stadig stor usikkerhed om mængden af ​​gasser, der udsendes fra udbrudsstedet. Realtidsmålinger af forskellige gasser kan overvåges på hjemmesiden loftgaedi.is, og det islandske meteorologiske kontors gasfordelingsprognose kan findes her.

Farevurderingen er blevet opdateret på grund af udviklingen i udbruddet, foruden vejr- og gasfordelingsprognoserne. Farevurderingen forbliver stort set uændret, bortset fra zone 7, hvor faren for gasforurening er øget.

Hazard_map_IMO_7juni_2024

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 4. juni kl. 18:30 UTC

  • Udbruddet har stået på i seks dage.

  • Et krater forbliver aktivt.

  • Lava er primært strømmet nordvest mod Sýlingarfell.

  • Nye data afslører, at det er sandsynligt, at magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi.

  • Farevurderingen forbliver stort set uændret.

 

Udbruddet, der begyndte den 29. maj ved Sundhnúkur-kraterrækken, har nu varet ved i seks dage. Efter en relativt kraftig start konsoliderede eruptiv aktivitet sig i tre åbninger, der forblev aktive i løbet af weekenden. Ændringer i aktiviteten blev observeret i nat, hvor kun ét krater ser ud til at forblive aktivt i dag. (Se placeringen af ​​det aktive krater på farekortet.) Det aktive krater støder op til det krater, der tidligere udviste den mest omfattende aktivitet under det tidligere udbrud, som varede fra 16. marts til 9. maj.

Lava fra det aktive krater strømmer nordvest mod Sýlingarfell og fortsætter med at strømme nordpå. Derudover er der aktive lavastrømme, der bevæger sig sydpå mod Hagafell. Nu hvor aktiviteten er skiftet til et enkelt krater, er det sandsynligt, at lavastrømmen, der rejser sydøst mod Fiskidalsfjall, er blevet mindre.

Til denne opdatering følger to billeder fra det islandske meteorologiske kontors webkamera placeret på Þorbirn, som har udsigt over udbrudsstedet. Det første billede, taget klokken 02:00, viser magma, der kommer op fra to kratere, mens det andet billede taget en time senere kun viser magma, der kommer fra det større krater.

Gigar1_04062024Gigar2_04062024

Magma fortsætter sandsynligvis med at akkumulere under Svartsengi som før

Hældningsmålinger indikerer, at jorden fortsætter med at aftage ved Svartsengi. Da digeindtrængningen begyndte i optakten til det nuværende udbrud den 29. maj, sænkede landet sig med 15 cm ved Svartsengi. Den er dog siden aftaget yderligere 4-6 cm de følgende dage. Den langvarige landsynkning efter udbruddets begyndelse er i modsætning til, hvad der er blevet observeret i tidligere udbrud ved Sundhnúkur-kraterrækken.

I tidligere udbrud skete næsten al indsynkning samtidigt med de første dage med aktivitet, efterfulgt af en gradvist fremkommende tendens til landhævning. Det nuværende nedsynkningsmønster tyder på, at der på dette stadium strømmer en større mængde magma ud fra magmareservoiret under Svartsengi ind i Sundhnúkur-kraterrækken, end der strømmer ind i reservoiret fra dybden.

Igangværende deformationsmålinger i Svartsengi-området og udviklingen af ​​vulkansk aktivitet i de kommende dage vil give et klarere billede af den fortsatte magma-akkumulering under Svartsengi. Men numerisk modellering og lavastrømsvurderinger af udbruddet indikerer, at magmaophobning fortsætter, som det har gjort i tidligere udbrud.

Opdateret farevurdering

Dagens vejrudsigt (tirsdag) indikerer en nordlig vind, som sandsynligvis vil få vulkanske gasudledninger til at drive sydpå, hvilket udgør en risiko for forurening i Grindavík. I morgen, med en nordvestlig vind, vil gasudledningen skifte mod sydøst. Der er betydelig usikkerhed om størrelsen af ​​gasemissioner fra udbrudsstedet. Realtidsmålinger af forskellige vulkanske gasser kan overvåges på hjemmesiden loftgaedi.is.

Farevurderingen er blevet opdateret i lyset af den igangværende vulkanske aktivitet og vejrudsigter. Samlet set er den stort set uændret, men zone 7 er blevet nedgraderet til et moderat risikoniveau (gul). Zone 3, nær Sundhnúkur-kraterrækken og udbrudsstedet, udgør fortsat en høj risiko (mørkeblå). Zone 4 (Grindavík) og 6 forbliver på et betydeligt risikoniveau (rød), mens zone 1 og 5 har en bemærkelsesværdig risiko (orange). Dette kort er gyldigt indtil 7. juni.

Hazard_map_IMO_4june_2024

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 31. maj kl. 16:30 UTC

  • Vulkanudbruddet har holdt sig relativt stabilt de seneste 24 timer

  • Lavastrømmen foregår hovedsageligt mellem Hagafell og Sýlingarfell

  • Den gennemsnitlige lavastrøm i løbet af de første fire timer af udbruddet blev estimeret til omkring 1500 m³/s

  • Vulkansk smog er blevet observeret i mange områder over hele landet. Luftkvaliteten kan overvåges her

  • Gasforurening kan blive bemærket i Ölfus og hovedstadsområdet i de kommende dage

  • Se den opdaterede farevurdering her

 

Vulkanudbruddet, der begyndte omkring middagstid den 29. maj, har været relativt stabilt i løbet af det seneste døgn. Aktiviteten på udbrudsspalten strækker sig fra placeringen af ​​det krater, der brød ud i den længste del af det forrige udbrud og nord for det. Lava flyder fra krateret mod området mellem Hagafell og Sýlingarfell, og det bliver også tættere tæt på krateret. Lava fra den nordlige del af sprækken strømmer mest mod øst. Der har ikke været fremskridt i lavastrømsfronterne vest for Grindavík.

Der har været begrænset seismisk aktivitet i området, og udbrudsskælven har holdt sig stabil siden i forgårs. Der blev målt betydelige nedsynkninger på GNSS-stationer i Svartsengi-området efter digets udbredelse i onsdags, men siden er der ikke registreret væsentlige ændringer, der indikerer fornyet magma-ophobning der. Målinger i de kommende dage vil give yderligere information om udviklingen af ​​magmaakkumulering under Svartsengi og udbruddets fremskridt.

Fotogrammetriholdet fra Islands Naturhistorisk Institut og Islands National Land Survey har behandlet data fra en luftundersøgelse foretaget omkring fire timer efter udbruddet begyndte, sammen med satellitbilleder. Baseret på disse data ses det, at arealet af lavafeltet var 8,7 km² og volumenet 24 millioner m³ kl. 17:06 den 29. maj. Den gennemsnitlige lavaudledning i løbet af de første fire timer af udbruddet er estimeret til ~1500 m³/s baseret på de samme data. Estimatet for lavaudledningen fra kraterne er ikke blevet opdateret siden da, men det kan antages, at det nu er meget lavere end ved begyndelsen af ​​udbruddet. Til sammenligning blev den gennemsnitlige lavaudledning i de første timer af udbruddet, der begyndte den 16. marts, estimeret til omkring 1100-1200 m³/s (mere information på webstedet for Institut for Jordvidenskab).

Vulkansmog er blevet opdaget

Vejrudsigten er sydvestlig vind frem til søndag, hvor vinden skifter til vestlig retning. Der vil komme lidt let nedbør i mange områder, især i den sydvestlige del af landet. Derfor vil gasforurening blive ført nordøst og senere mod øst, hvilket potentielt vil påvirke Ölfus og hovedstadsområdet i de kommende dage. Vulkansmog er blevet påvist i forskellige dele af landet i løbet af det seneste døgn og er blevet målt af Miljøstyrelsens overvågningsinstrumenter. Vulkansmog består af meget fine svovlpartikler (SO 4 ), der dannes på grund af kemiske reaktioner mellem vulkanfanen og atmosfærisk fugt og ilt, hjulpet af sollys. Med lange dagslystimer, som det er tilfældet i øjeblikket, øges sandsynligheden for dannelse af vulkansk smog. Vulkansmog registreres ikke på SO 2 gasmonitorer, men er synlig som en grå-blå dis, når den når en vis koncentration. En stigning i fine partikler (PM1 og PM2,5) kan indikere tilstedeværelsen af ​​SO 4 . Luftkvaliteten kan overvåges på Miljøstyrelsens luftkvalitetshjemmeside.

I næste uge er der chancer for nordlige og nordvestlige vinde, hvilket betyder, at der er lille sandsynlighed for gas- og luftforurening i befolkede områder.

31052024so2

Dette satellitbillede (Sentinel-5p) taget kl. 13:47 i går, den 30. maj, viser SO2-fanen båret mod øst fra udbruddet, som blev opdaget i Østfjordene

Opdateret farevurdering

 

IMO har opdateret farevurderingen i lyset af udviklingen af ​​vulkanudbruddet. Zone 1, 5 og 7 er blevet nedgraderet fra høj fare til betydelig (orange). Den vigtigste ændring er, at chancerne for gasforurening, askefald og lavastrøm nu anses for at være lavere end før i disse områder. Der er fortsat en meget høj fare i zone 3 (lilla), som er Sundhnúkur-kraterrækken og udbrudskilden. Den samlede fare i zone 4 (Grindavík) forbliver uændret og anses stadig for høj (rød), selvom risikoen for udluftningsåbning, lavastrømning og askefald vurderes at være lavere end tidligere. Kortet er gyldigt indtil den 4. juni, medmindre forholdene ændres.

 

Hazard_map_IMO_31maj_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 30. maj kl. 14:00 UTC

  • Væsentlig reduceret vulkansk aktivitet
  • Lavastrømmen hovedsageligt i området omkring Hagafell
  • Ingen eksplosiv aktivitet siden i går
  • GPS-målinger tyder på, at jorden i Svartsengi-området aftog omkring 15 cm, da magma strømmede derfra
  • Mulig gasforurening i S-Island i dag og i hovedstadsområdet i eftermiddag og i morgen
  • Gasdistributionsprognose er tilgængelig her
  • Betydelig usikkerhed om mængden af ​​gasser fra udbrudsstedet. Realtidsmålinger af luftkvalitet tilgængelige på webstedet for EnvironmentAgency of Iceland

 

Siden i går eftermiddags er aktiviteten på eruptivspalten ved Sundhnúkur-kraterrækken faldet markant. Aktiviteten i udbruddet har været den samme i nat og i morges, og den vulkanske rystelse har været stabil siden sidst i aftes. Der er ikke set eksplosiv aktivitet siden i går eftermiddags, hvor dampeksplosioner skete på grund af lava, der strømmede ind i sprækker og kom i kontakt med grundvandet ved Hagafell. Aktiviteten er størst tæt på krateret, der var aktivt i længst tid af udbruddet, der startede den 16. marts.

I går eftermiddags en måleflyvning over udbrudsstedet med personale fra fotogrammetri-teamet fra det islandske naturhistoriske institut og de nationale landmålinger af Island. Luftfotograferingsforholdene var udfordrende, da udbrudsfanen lå over en del af lavafeltet, der blev dannet ved udbruddets begyndelse. De data, der er indsamlet under luftundersøgelsen, behandles yderligere sammen med satellitbilleder for at få et klarere billede af lavaudledningens hastighed i de første par timer af udbruddet. Det medfølgende kort viser de groft estimerede konturer af lavafeltet, da det var omkring kl. 17 i går, eller da udbruddet havde varet i omkring fire timer. Placeringen af ​​eruptionsspalten er også angivet med røde stiplede linjer.

Udbreidsla30052024

(Klik på kortet for at se det større)

GNSS-data viser 15 cm deflation i Svartsengi-området efter digets udbredelse

Satellitbilleder taget tidligt i morges den 30. maj viser ikke nævneværdige bevægelser på revner i Grindavík by. Deformationsmålinger i realtid indikerer også, at der ikke er målt nogen væsentlig deformation der siden i aftes.

GNSS-målinger viser 15 cm deflation i Svartsengi efter digets udbredelse derfra til Sundhnúksgígar-kraterrækken. Diget, der er dannet og nu nærer udbruddet, strækker sig fra bjerget Stóra-Skógfell til bjerget Hagafell. Det anslås, at omkring 15 millioner kubikmeter magma allerede har forladt magmaophobningen under Svartsengi.

Målinger og deformationsdata, der vil være tilgængelige i de kommende dage, vil give mere information om udviklingen af ​​magma-akkumulering under Svartsengi og den mulige udvikling af udbruddet. Meteorologisk Kontor fortsætter med at overvåge området og observere begivenhedens forløb.

Gasspredningsprognose

Vejrudsigten for i dag (torsdag) forudser en vestlig vind, hvor gasforurening forventes at bevæge sig mod øst, hvilket potentielt vil blive bemærket i Ölfus og andre dele af det sydlige Island. En mere sydvestlig vind ventes senere på dagen og fortsætter i morgen (fredag). Det vil få gasforureningen til at bevæge sig mod nordøst og vil kunne opdages i hovedstadsområdet. Der er betydelig usikkerhed om mængden af ​​gasudledninger fra udbrudsstederne. Du kan følge gasspredningsprognosen og realtidsmålinger af forskellige gasser på hjemmesiden loftgaedi.is.

Meteorologisk kontor har modtaget rapporter om vulkansk dis i mange dele af landet, ligesom de er blevet målt på Miljøstyrelsens overvågningsinstrument i Húsavík i det nordlige Island. Ifølge gasspredningsprognosen kan en stor del af landet opleve vulkansk dis i dag. Vulkandis består af svovlpartikler (SO4) dannet på grund af kemiske reaktioner mellem udbrudsfanen og ilt i atmosfæren. Denne proces accelererer, når lufttemperaturen er højere, og solen skinner, som det var tilfældet i går, da udbruddet begyndte. Disse svovlpartikler detekteres ikke af SO2-gasmålere, men er synlige som en gråblå dis, når en vis koncentration er nået. En stigning i fine partikler (PM1 og PM2,5) kan indikere tilstedeværelsen af ​​SO4. Værdierne målt i dag ligger ikke over nogen sundhedstærskel, men du kan overvåge Miljøstyrelsens luftkvalitetsmålere .


 

Opdateret 29. maj kl. 19:10 UTC

  • Hoveddelen af ​​eruptivspalten er omkring 2,4 km lang

  • Lavaen er strømmet over Grindavík-vejen og Nesvegur-vejen

  • Ekstruderingshastigheden ved begyndelsen af ​​udbruddet blev estimeret til 1.500-2.000 m 3 /s

  • I nat skifter vindretningen mod sydvest. Gasforurening kan forekomme i hovedstadsområdet i aften og i morgen (30. maj)

 

Der er stadig et betydeligt lavaspringvand på hoveddelen af ​​sprækken, som er omkring 2,4 km lang. Den eruptive sprække strækker sig syd for Hagafell og lava strømmer kraftigt derfra, mest mod syd og vest. Lava er strømmet over Grindavík-vejen mod Þorbjörn og videre langs lavabarriererne vest for Grindavík, der oversvømmer en del af Nesvegur-vejen. En del af lavaen, der flyder mod syd, løber ind i en sprække ved Hagafell, hvor den flyder under jorden, før den kommer frem lige nord for lavabarriererne nordøst for Grindavík. En lavalob nord for Sýlingafell flyder mod vest, og den nærmer sig Grindavík-vejen ved Svartsengi.

Modelberegninger tyder på, at der fra kl. 16:30 UTC er strømmet omkring 14 millioner m 3 /s magma fra magmareservoiret under Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken. Deformationshastigheden er faldet betydeligt, men magma fortsætter med at strømme fra magma-reservoiret under Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken.

 

Kort før klokken 16:00 UTC begyndte eksplosiv aktivitet, da magmaen kom i kontakt med grundvandet, hvor en lava strømmer ind i en sprække ved Hagafell. Magmaet får vandet til hurtigt at blive omdannet til gasformig tilstand (damp), hvilket forårsager dampeksplosioner og tephrafald (aske).

Der er betydelig usikkerhed omkring mængden af ​​gasser fra udbrudsstedet. I nat skifter vindretningen mod sydvest og derfor føres gasforurening mod nordøst og kunne mærkes i hovedstadsområdet i nat og i morgen (torsdag). Gasfordelingsprognose kan ses her og realtidsmålinger af forskellige gasser på loftgaedi.is

Hazard_map_IMO_29may_2024_1800hrs

 

(Klik på kortet for at gøre det større)

 

Opdateret 29. maj kl. 14:50 UTC

  • Et vulkanudbrud startede ved Sundhnúkur-kraterrækken kl. 12:46 UTC i dag

  • Lavaen flyder over Grindavík vej

  • Eruptivspalten er nu omkring 3,4 km lang

  • Ekstruderingshastigheden er groft estimeret til 1.500-2.000 m 3 /s

  • Seismisk aktivitet er faldet hurtigt

 

Det ser ud til, at det meste af kraften i udbruddet nu er i den sydlige ende af sprækken, der åbnede tidligere i dag. Ifølge oplysninger fra kystvagtens overvågningsflyvning er der en ret intens lavastrøm omkring Hagafell mod øst og derefter sydpå mod Melhólsnáma.

Den sydligste åbning af sprækken er nu mindre end en kilometer væk fra lavabarriererne nord for Grindavík.

Det første skøn fra videnskabsmænd er, at starten på dette udbrud er kraftigere end ved tidligere udbrud i området, men ekstruderingshastigheden er groft estimeret til 1.500-2.000 m 3 /s.

Opdateret 29. maj kl. 14:15 UTC

Lavaen er strømmet omkring 1 km mod vest, og der er en betydelig strøm syd for Stóra-Skógfell mod Grindavík-vejen. Klokken lidt over 14 nåede vulkanfanen omkring 3,4 km til luften. En anden vulkansk sprække åbnede sig vest for det største krater, der blev dannet i udbruddet, der startede den 16. marts 2024. Ekstruderingshastigheden er groft estimeret til at være 1.000 m 3 /s.

Gasforurening vil være mod sydøst og senere i dag mod øst og kan derfor mærkes i Selvogur og Ölfus. Vindretningen skifter i nat mod sydvest og dermed føres gasforurening mod nordøst og vil kunne mærkes i hovedstadsområdet i nat og i morgen (torsdag).

Gasdreifing29052024


 

Opdateret 29. maj kl. 11:40 UTC

 

Intens seismisk aktivitet er i gang på Sundhnúkur-kraterrækken. En magma- udbredelse kan være i gang eller er startet, og et vulkanudbrud kan følge.  


 

Opdateret 24. maj kl. 16:00 UTC

  • Stærk vind ind i natten kan påvirke følsomheden af ​​seismiske sensorer.

  • Deformationsdata viser, at landhævningen ved Svartsengi fortsætter

  • Omkring 18 millioner kubikmeter magma er blevet tilført magmareservoiret siden 16. marts.

  • Stadig øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og et udbrud

  • Sundhnúkur-kraterrækken er stadig det mest sandsynlige sted for et vulkanudbrud

  • Tiden for udbrudsforstadiet kan være meget kort

 

Omkring 140 jordskælv er detekteret i urolighedsområdet de seneste to dage, alle målte under M2,0. De fleste af jordskælvene er lokaliseret enten i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell eller syd for bjerget Þorbjörn. I dag er der fundet færre jordskælv i området sammenlignet med tidligere dage. Det skyldes kraftige vinde, der påvirker de seismiske sensorers følsomhed til at måle de allermindste jordskælv. Vejret forventes fortsat at påvirke de seismiske sensorers følsomhed ind i natten, men det påvirker ikke andre sensorer, der bruges til at overvåge området.

Deformationsdata viser en stabil og fortsat stigning i Svartsengi-regionen, hvilket indikerer, at magma fortsætter med at akkumulere der i dybden. Modelberegninger anslår, at ~18 millioner kubikmeter har samlet sig der siden den 16. marts, hvor det sidste udbrud begyndte. Det samlede volumen af ​​akkumuleret magma er mere nu end i de seneste tidligere begivenheder. Det betyder, at trykket i systemet fortsætter med at stige, og derfor kan det konkluderes, at der stadig er betydelige odds for en ny digeudbredelse efterfulgt af et udbrud. Tidspunktet for, hvornår dette vil ske, er dog ret usikkert, men forløberen kan være meget kort.

Graph_inflation_mogi_is24052024

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er akkumuleret under Svartsengi mellem vulkanudbrud eller magma-indtrængninger, der har fundet sted siden november 2023. De små ændringer, der er synlige på grafen, er inden for fejlmarginen og er blevet observeret før under magma-akkumuleringsprocessen , hvilket indikerer, at magmaproduktionen er forblevet stabil, og at der ikke er sket væsentlige ændringer i magmastrømmen under Svartsengi siden november 2023.

 

Opdateret 21. maj kl. 17:30 UTC

  • Magmaakkumulering under Svartsengi fortsætter med en stabil hastighed

  • Omkring 17 millioner m3 er blevet genopladet i magma-akkumuleringszonen siden begyndelsen af ​​det sidste udbrud (16. marts)

  • Stadig øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og et udbrud

  • Den forudgående tid før et udbrud kan være kort

 

Omkring 200 jordskælv blev registreret i urolighedsområdet i løbet af sidste weekend, de fleste af dem under M1,0. Det er ligesom seismiciteten i sidste uge, hvor der blev målt omkring 40 til 80 jordskælv hver dag. De fleste af jordskælvene er lokaliseret enten i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell eller syd for bjerget Þorbjörn.

Magma-akkumulering fortsætter under Svartsengi-regionen, og hævningen fortsætter også med en jævn hastighed der. Mindre ændringer i hastigheden kan ses mellem dage på de følgende grafer, men generelt fortsætter tendensen med en konstant hastighed. På dette tidspunkt antages det stadig, at der er øget sandsynlighed for en digeudbredelse og/eller et udbrud ved Sundhnúksgígar-kraterrækken.

Graph_inflation_mogi_is_21052024

Sidste nyhedsopdatering rapporterede øget mikroseismicitet i løbet af de sidste uger i området syd for Mt. Þorbjörn og vest for Grindavík. Det blev også nævnt, at det ville være muligt, at magma kunne finde vej gennem svagheder i skorpen der. På dette tidspunkt anses dette scenarie for meget usandsynligt. Den fortolkning er baseret på ny geodætisk modellering og andre data diskuteret på et videnskabeligt møde i går, 21. maj.

Denne gradvise stigning i seismicitet er sandsynligvis et tegn på spændingsfrigivelse i og omkring digets indtrængning ved Sundhnúksgígar-kraterrækken på grund af øget tryk i magma-akkumuleringszonen under Svartsengi.

Det mest sandsynlige scenarie anses stadig for at være en digeudbredelse og/eller et udbrud ved Sundhnúksgígar-kraterrækken.

HS Orka overvåger trykændringer i boringer i Svartsengi-regionen. Pludselige trykændringer har været et af de foreløbige signaler, der er set før sidste digeudbredelse og udbrud. Det er tidligere blevet rapporteret, at tegnene på en ny digeudbredelse ville være lokaliseret seismisk sværm, ændringer i deformationshastigheden og trykændringer i boringer. Mindre tryksvingninger blev observeret i går i et borehul i Svartsengi-regionen, men der var ingen signifikant stigning i seismicitet eller deformation på samme tid. Derfor blev det ikke vurderet, at trykudsvingene var tegn på en digeudbredelse.


 

Opdateret 17. maj kl. 17:00 UTC

  • Magmaakkumulering under Svartsengi forbliver stabil.

  • Omkring 16 millioner kubikmeter magma er blevet tilført magmareservoiret siden 16. marts.

  • Fortsat øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og endnu et vulkanudbrud.

  • Sundhnúkur-kraterrækken er stadig det mest sandsynlige sted for et vulkanudbrud.

  • Varsel om et udbrud kan være meget kort.

  • Nødvendig at være forberedt på andre scenarier end et vulkanudbrud på Sundhnúkur-kraterrækken.

 

Omkring 50 jordskælv blev registreret i området omkring diget i går den 16. maj, de fleste under M1,0. Dette svarer til den seismiske aktivitet, der er blevet opdaget i de seneste dage, men omkring 50 til 80 jordskælv er blevet målt om dagen, de fleste af dem forekommer i to hovedområder, mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og syd for Þorbjörn.

Magma-akkumulering fortsætter under Svartsengi, og landhævningen fortsætter i samme hastighed som før. Derfor er der stadig en øget sandsynlighed for, at der i de kommende dage kan ske et nyt digeindbrud og endnu et vulkanudbrud i Sundhnúkur-kraterrækken.

Det sidste udbrud i Sundhnúkur-kraterrækken startede den 16. marts. I de 62 dage, der er gået siden da, er omkring 16 millioner kubikmeter magma blevet tilført magma-reservoiret under Svartsengi. Dette er den længste periode med magma-akkumulering siden dette scenarie begyndte i slutningen af ​​oktober 2023.

 

Opdateret farevurdering og mulige scenarier.

 

Det islandske meteorologiske kontor har offentliggjort et opdateret farevurderingskort, der er gyldigt indtil den 21. maj med forbehold for enhver udvikling. Faren for gasforurening i forbindelse med en øget sandsynlighed for endnu et vulkanudbrud anses nu for at være høj i område 7, men var tidligere betydelig. På grund af ændringen er den samlede fare i området nu vurderet som betydelig (organge), men var tidligere moderat (gul). Fare på grund af gasforurening i andre områder er uændret i forhold til sidste uge og vurderes som betydelig. På grund af øget mikroseismicitet i område 4 er risikoen for jordskælv blevet øget.

Hazard_map_IMO_17.maj_2024

IMO har også opdateret de scenarier, der anses for mest sandsynlige.

Scenarie 1 Vulkanudbrud mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógfell (Central del af zone 3 på farevurderingskort). Lignende sted som hvor udbruddene startede den 18. december 2023, den 8. februar og den 16. marts 2024.

 

  • Sandsynlige forstadier er lokaliserede, lille seismisk sværm mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell, acceleration af deformation og trykændringer i boringer i området.

  • Meget kort varsel (mindre end 30 minutter), selv ingen varsel på grund af skorpen, der allerede er brækket.

  • Lava kunne nå Grindavíkurvegur på 2 til 4 timer.

 

 

Scenarie 2 – Vulkanudbrud syd eller sydvest for Hagafell (den sydligste del af zone 3 på farevurderingskortet). Lignende sted som hvor udbruddet startede den 14. januar 2024.

 

  •  Sandsynlige forstadier er en lille seismisk sværm, der starter nær Stóra-Skógfell eller Sýlingarfell og bevæger sig mod syd, acceleration af deformation og trykændringer i boringer i området.

  • Varslet om et udbrud i denne zone vil sandsynligvis være længere end i scenario 1, men det er usikkert hvor meget længere.

  • Lava kunne nå barriererne ved Grindavík på omkring 1 time.

  • Et digeindbrud, der strækker sig syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige sprækkebevægelser i Grindavík.

 

 

Den samlede mængde magma i magma-reservoiret under Svartsengi har aldrig været større end før 10. november 2023. Andre scenarier skal overvejes, hvis magma-akkumulering fortsætter uden magma-udbredelse eller vulkanudbrud.

Hidtil har man overvejet mængden af ​​magma, der er blevet tilføjet til magmareservoiret mellem magmaudbredelse eller -udbrud. I forbindelse med stigende magmatryk i magmareservoiret under Svartsengi, er det nødvendigt at overveje den samlede mængde magma, der skønnes at være til stede. 

Mellem 25. oktober og 10. november 2023 akkumulerede mere end 10 millioner m 3 magma under Svartsengi. Det anslås, at omkring 80 millioner m 3 magma forplantede sig fra magmareservoiret under dannelsen af ​​et 15 km langt digeindbrud den 10. november. Det kan derfor antages, at omkring 70 millioner m 3 magma var til stede i magmareservoiret under Svartsengi på det tidspunkt. Magma-akkumulering er fortsat uafbrudt siden da, og magma er strømmet ud mindst fem gange fra Svartsengi til Sundhnúksgígar-kraterrækken. Fire af disse fem gange har resulteret i et udbrud.

Hver magmaudbredelse eller vulkanudbrud har ikke udtømt magmaakkumuleringsområdet, og derfor har den indledende status for magmaakkumulering under Svartsengi varieret i hver cyklus efter november 2023, som vist i figuren nedenfor.

Vincent_Likan_Timeseries_Lagfaert_Mynd1

Billedtekst: Graf, der viser udviklingen af ​​magma-akkumulering og den estimerede samlede mængde af magma i magma-reservoiret under Svartsengi siden 25. oktober. Hver magma-udbredelse udtømte ikke reservoiret, og derfor vil startstatus for akkumulering under Svartsengi variere i hver cyklus efter november 2023. Grafen viser, at den samlede mængde magma aldrig har været højere siden dannelsen af ​​det 15 km lange dige den 10. november.

Der er nogle ligheder mellem denne sekvens af begivenheder i Sundhnúkur-kraterrækken og den, der fandt sted i Krafla-brandene, der startede i 1975. Over en 10-årig periode var der 20 magmaudbredelser, hvoraf 9 endte i et udbrud. Under Kraflabrandene brød udbredelsen alle ind i den samme digeindtrængning, men varierede i størrelse. Erfaringer fra Krafla-brandene tyder på, at efterhånden som antallet af magma-udbredelser stiger, er der behov for mere tryk for at udløse dem. Derfor må det anses for sandsynligt, at magma igen vil strømme fra magma-reservoiret under Svartsengi ind i Sundhnúkur-kraterrækken.

Billedtekst: Figurer, der viser sammenhængen mellem dannelsen af ​​et digeindbrud og landhøjden midt i Krafla-calderaen. Den nederste figur viser højden af ​​målepunktet inden for calderaen, mens den øverste figur viser afstanden (km) af begivenheder fra Krafla-calderaen i hver begivenhed, med rød farve, der repræsenterer et vulkanudbrud (Páll Einarsson og Bryndís Brandsdóttir, 2021) .

Den samlede mængde magma i reservoiret under Svartsengi har aldrig været højere siden den 15 km lange digeindsats dannet den 10. november. Efterhånden som der går mere tid uden en ny magma-udbredelse ind i Sundhnúkur-kraterrækken, øges sandsynligheden for, at magma finder vej til andre områder, hvor der er svaghed i jordskorpen.

Mikroseismisk aktivitet har været i gang i de sidste par uger i området syd for Þorbjörn, i den store sprækkedal ved Grindavík. I dette område er der svagheder i jordskorpen og dermed kan magma nå overfladen der. Det faktum, at magma strømmer fra magmareservoiret til området syd for Þorbjörn, er på dette tidspunkt et mindre sandsynligt scenarie end de ovenfor nævnte. Derfor er dette scenarie ikke taget i betragtning i den opdaterede farevurdering. Det islandske meteorologiske kontor vil indsamle og behandle data i løbet af de næste par dage for at kaste et bedre lys over denne mulighed.

Jardskjalftavirkni_10052024

Kortet viser jordskælv fra 10.-16. maj. Den øverste graf viser størrelsen af ​​jordskælvene, og den nederste graf viser antallet af jordskælv hver dag i samme periode.


 

Opdateret 16. maj kl. 13:00 UTC

  • Magma-akkumulering under Svarstengi fortsætter med en jævn hastighed.

  • Omkring 16 millioner kubikmeter magma er blevet tilført magmareservoiret.

  • Øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og/eller et vulkanudbrud i de kommende dage.

  • Sundhnúkur-kraterrækken er det mest sandsynlige sted for et andet udbrud.

  • Et udbrud kan starte med meget kort (eller ingen) advarselstid

 

Omkring 80 jordskælv blev registreret i området omkring diget i går den 15. maj, de fleste under M1,0. Dette svarer til den seismiske aktivitet, der er blevet opdaget i de seneste dage, men omkring 50 til 80 jordskælv er blevet målt om dagen, de fleste af dem forekommer i to hovedområder, mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og syd for Þorbjörn. Tegn på ny magmavandring fra Svartsengi reservoiret til det tidligere digeområde kan omfatte lokale små seismiske sværme i og omkring intrusionen, hurtige ændringer i deformation og trykændringer i boringer i området.

Magmaophobning fortsætter under Svartsengi, og landhævningen foregår i samme hastighed som den, der er observeret siden begyndelsen af ​​april 2024. Derfor er der stadig en øget sandsynlighed for, at der i de kommende dage kan forekomme et nyt digeindbrud og endnu et vulkanudbrud i Sundhnúkur-kraterrækken .

Forud for tidligere digeindbrud og vulkanudbrud var omkring 8 til 13 millioner kubikmeter blevet tilføjet til magmareservoiret, før reservoiret svigtede, og magma strømmede fra dette til Sundhnúkur-kraterrækken. Nu er mængden af ​​magma, der er tilført, mere end den øvre grænse, da der i alt er blevet tilføjet ~16 millioner kubikmeter til reservoiret siden 16. marts, hvor det sidste udbrud startede.

Lektionen fra Krafla-brandene var, at efterhånden som antallet af digeudbredelser stiger, er der behov for mere pres for at udløse dem. Derfor må det anses for sandsynligt, at der igen vil strømme magma fra Svartsengi-magma-reservoiret til Sundhnúkur-kraterrækken, men der er en usikkerhed om, hvornår der opnås tilstrækkeligt tryk til at udløse en ny digeudbredelse og/eller -udbrud.

Graph_inflation_mogi_eng_16052024

 

 

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er blevet genopladet til Svartsengi magma reservoir mellem de udbrud eller digeudbredelser, der har fundet sted siden november 2023. I tidligere digningsbegivenheder og udbrud er omkring 8 til 13 millioner kubikmeter blevet tilføjet magmaen reservoir, før reservoiret svigtede, og magma flød ind i Sundhnúkur-kraterrækken. Nu har magmamængden overskredet den øvre grænse, da der er tilføjet ~16 millioner kubikmeter til reservoiret siden 16. marts, hvor det sidste udbrud begyndte.


 

Opdateret 13. maj kl. 15:00 UTC

  • Der er øget sandsynlighed for et nyt digeindbrud og endnu et udbrud i de kommende dage.

  • Det mest sandsynlige sted for et nyt udbrud er Sundhnúk-kraterrækken.

  • Advarselsskilte forud for et udbrud kan være meget korte.

 

Jordhævningen fortsætter i Svartsengi-området i samme hastighed som tidligere observeret. Siden den 16. marts, hvor det sidste vulkanudbrud begyndte, har jordløftet nået cirka 20 cm ved GNSS-stationen i Svartsengi. Magmaophobningen fortsætter i reservoiret, og sandsynligheden for et nyt digeindbrud og et nyt udbrud stiger fortsat.

I de tidligere digeindtrængninger og udbrud i løbet af de sidste mange måneder blev cirka 8 til 13 millioner kubikmeter magma genopladet til reservoiret under Svartsengi mellem begivenhederne, før magmaen migrerede til overfladen mod Sundhnúk-kraterrækken. Nu har mængden af ​​magma tilføjet siden 16. marts overskredet den tidligere observerede øvre grænse.

Seismisk aktivitet er relativt stabil mellem dage. I den sidste uge blev der registreret omkring 50 til 80 jordskælv om dagen, hovedsagelig i områderne mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og syd for Þorbjörn. De fleste af jordskælvene har størrelsesordenen under 1,0, men der er registreret isolerede jordskælv med størrelsesordenen tæt på 2,0. Tegn på et nyt digeindtrængen forventes at svare til de tidligere observerede, såsom lokaliseret seismisk aktivitet i og omkring diget, hurtig jorddeformation og trykændringer i nærliggende boringer.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter sin 24-timers overvågning af området. Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell, og tegn på magma, der migrerer mod overfladen, vil sandsynligvis ligne de indledende faser af andre nylige udbrud i området. Dette kan ske med lidt eller ingen advarsel.

Sill13052024

Grafen viser det estimerede volumen af ​​magma, der er genopladet under Svartsengi-området mellem rækken af ​​vulkanudbrud og digeindtrængninger, der begyndte i november 2023. Bemærk, at en geomagnetisk storm i weekenden forstyrrede målingerne. (Se diskussionen nedenfor.)

Forstyrrelse i GNSS-målinger på grund af den geomagnetiske storm

Landhævning beregnes ved at måle ændringen i den tid, det tager for et signal at rejse fra satellitter, der kredser om jorden, til GNSS-modtagere på jorden. Hvis varigheden for signalet til at rejse mellem satellitten og modtageren aftager, indikerer det, at landet har hævet sig.

I weekenden opstod en af ​​de kraftigste geomagnetiske storme i de senere år, da solvinde fra store solpletter på Solen ramte Jorden. Den sidste geomagnetiske storm af samme størrelsesorden fandt sted den 30. oktober 2003.

Stærke solvinde sender ladede partikler ind i Jordens magnetfelt, hvilket påvirker signaltransmissioner mellem GNSS-modtagere på jorden og satellitter. Denne interferens påvirker signalets rejsetid, hvilket forårsager deformationsmålinger, der kunne fortolkes som en afmatning i magmaakkumuleringshastigheden. Dette er dog ikke tilfældet, da et nyt datapunkt beregnet her til morgen ligger på et “normalt” sted i forhold til tidligere målinger. (Se grafen ovenfor).

Forstyrrelser på grund af geomagnetiske storme påvirker ikke det islandske meteorologiske kontors mulighed for at give advarsler om forestående digeindbrud eller udbrud.


 

Opdateret 10. maj kl. 18:00 UTC

  • Der er øget sandsynlighed for et nyt digeindbrud og endnu et udbrud i de kommende dage.

  • Det mest sandsynlige sted for et nyt udbrud er Sundhnúk-kraterrækken.

  • Advarselsskilte forud for et udbrud kan være meget korte.

  • Der er udstedt et opdateret farevurderingskort.

 

Tendensen med landstigning ved Svartsengi har forblevet relativt stabil, siden det seneste vulkanudbrud sluttede, med magma-akkumulering fortsatte med en lignende hastighed. Fra i dag anslås det, at der er tilføjet cirka 14 millioner kubikmeter magma til magmakammeret siden udbruddet begyndte den 16. marts.

I digets indtrængninger og udbrud i løbet af de sidste par måneder blev der tilføjet cirka 8 til 13 millioner kubikmeter magma til kammeret under Svartsengi, før det forlod kammeret og rejste mod Sundhnúk-kraterrækken. Nu har mængden af ​​tilført magma overskredet den tidligere observerede øvre grænse. Observationer fra Krafla-udbruddene kan tilføje kontekst til denne adfærd og afsløre, at efterhånden som flere digeindtrængninger forekommer, kræves der mere pres for at igangsætte dem. Derfor er det sandsynligt, at magmakammeret under Svartsengi i sidste ende vil føde endnu en indtrængen i Sundhnúk-kraterrækken. Der er dog usikkerhed om, hvornår der opnås tilstrækkeligt tryk til at igangsætte et nyt digeindbrud og potentielt et udbrud, hvis magma når overfladen.

Graph_inflation_sill_en-10052024

Graf, der viser den estimerede mængde magma, der har ophobet sig under Svartsengi mellem de udbrud og digeindtrængninger, der har fundet sted på Reykjanes siden november 2023.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter sin 24-timers overvågning af området for nøje at overvåge aktiviteten. Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og kan ligne de indledende faser af andre nylige udbrud i området. Dette kunne ske med lidt eller ingen advarsel. Tegn på en ny digeindtrængen vil ligne dem, der tidligere er observeret: Lokaliserede jordskælv i og omkring diget, accelereret deformation og trykændringer i nærliggende boringer.

Øget seismisk aktivitet er blevet registreret ved Sundhnúk-kraterrækken i de seneste dage. Denne stigning i seismisk aktivitet er sandsynligvis et tegn på, at stress frigives i og omkring det nylige udbrudssted på Sundhnúk-kraterrækken på grund af øget tryk i magmakammeret under Svartsengi.

I aftes opdagede det islandske meteorologiske kontors 24-timers overvågningshold en stigning i lokaliseret seismisk aktivitet syd for Stóra-Skógfell, på et lignende sted som hvor tidligere udbrud er startet. Deformations- og trykmålinger, som skulle indikere et digeindbrud, viste ikke væsentlige ændringer. Aktiviteten varede i relativt kort varighed, men det kan ikke udelukkes, at der kan være injiceret en lille mængde magma der.

Farligt at færdes i nærheden af ​​Sundhnúk-kraterrækken

Det islandske meteorologiske kontor har udsendt en opdateret farevurdering. Afslutningen af ​​det sidste udbrud har medført opdateringer i flere områder, men den nuværende farevurdering afspejler øgede chancer for et nyt digeindbrud og muligt udbrud.

Da skorpen mellem Stóra-Skógfell og Hagafell er kraftigt sprækket, vil magma sandsynligvis finde en klar vej til overfladen uden væsentlig modstand, og derfor vil betydelig seismisk aktivitet muligvis ikke ledsage magmavandring gennem skorpen. Derfor kan varslingstider før et nyt udbrud være meget korte eller ikke-eksisterende, så det er vigtigt at udvise ekstrem forsigtighed, når man rejser til område 3, defineret på det islandske meteorologiske kontors farekort. Den nye risikovurdering er gældende indtil 14. maj, medmindre situationen ændrer sig.

Hazard_map_IMO_10maj_2024


 

Opdateret 7. maj kl. 17:45 UTC

  • Landstigningen fortsætter i Svartsengi

  • Hastigheden af ​​magmaakkumulering forbliver den samme som den, der er observeret i de seneste uger

  • Den synlige aktivitet i det aktive krater er faldet de seneste dage

  • Der er en stigende sandsynlighed for, at det aktuelle udbrud kan stige i intensitet, eller at en ny eruptiv sprække kan åbne

  • Advarsel om øget vulkansk aktivitet eller et nyt udbrud kan være meget kortvarigt

  • Gasspredningsprognosen kan følges her

  • Farevurderingen forbliver uændret

 

Udbruddet ved Sundhnúk-kraterrækken fortsætter. Lava fortsætter med at strømme en kort afstand fra den aktive udluftning, men aktiviteten i dette krater er aftagende. I løbet af den seneste uge er der kun blevet observeret ringe eller ingen ændringer i den sydlige del af lavafeltet nær de defensive barrierer øst for Grindavík.

Magmaophobning og landstigning fortsætter i Svartsengi. Kursen har været konstant i de seneste uger (se figur nedenfor). Disse målinger indikerer, at trykket fortsætter med at stige i magmakammeret. Derfor er en ny digeindtrængning fra magmakammeret under Svartsengi mod Sundhnúk-kraterrækken fortsat mulig.

Seismisk aktivitet er steget støt i og omkring udbrudsområdet den seneste uge. De fleste af jordskælvene, som generelt er mindre end størrelsesordenen 1, er placeret nord for det nuværende udbrudssted, mellem Sundhnúk og Stóra Skógfell, syd for Þorbjarnar i den store dal nær Grindavík, og mellem Grindavík og det nuværende udbrudssted. Denne gradvise stigning i seismisk aktivitet er sandsynligvis et tegn på, at der frigives stress omkring udbrudsstedet på Sundhnúk-kraterrækken på grund af øget tryk i magmakammeret under Svartsengi.

Mynd07052024

Denne figur viser et kort med placeringen af ​​jordskælv siden den 15. april ( venstre), sammen med automatiske størrelser (øverst til højre) og antallet af jordskælv pr. dag (nederst til højre).

Dette er de mest sandsynlige to scenarier vedrørende fortsættelsen af ​​aktiviteten ved Sundhnúkur-kraterrækken:

 

  • Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógafell og Hagafell, og/eller det nuværende udbrudssted kan udvides på grund af en pludselig stigning i lavastrømmen, som kan sammenlignes med de indledende faser af det sidste vulkanudbrud i området. Dette kan ske med meget lidt eller ingen advarsel.
  • Det er også muligt, at strømmen af ​​magma fra magmakammeret under Svartsengi ind i den aktive udluftning ved Sundhnúkur-kraterrækken kan stige støt, indtil der er ligevægt mellem indstrømningen af ​​magma ind i kammeret og udstrømningen til overfladen.

 

Tegn på et nyt vulkanudbrud vil sandsynligvis omfatte en pludselig stigning i jordskælv i og omkring udbrudsområdet, en acceleration i deformation og trykændringer i nærliggende boringer. Det er vigtigt at forstå, at advarselstider kan være ikke-eksisterende eller meget korte, muligvis mindre end en halv time.

Farevurderingen er uændret siden sidste opdatering. I den seneste uge er risikoen for mulige aktive lavastrømme i område 4 (Grindavík) steget fra betydelig til høj, baseret på de scenarier, der nu anses for mest sandsynlige.

Hazard_map_IMO_7may_2024

(Klik på kortet for at se en større version)

Det er svært at forudsige, hvornår der kan være en ende på den igangværende sekvens af uroligheder, der begyndte i slutningen af ​​oktober

Som tidligere nævnt er der stadig usikkerhed om forløbet af denne episode, nu hvor vulkanudbruddet har været i gang i over en måned, mens magma fortsætter med at ophobes i magmakammeret under Svartsengi. Selvom scenarierne skitseret ovenfor anses for at være mest sandsynlige, er tæt overvågning i gang for at afgøre, om magma søger andre veje end mod Sundhnúk-kraterrækken. Områder nord for Stóra-Skógfell og syd for Hagafell og Þorbjarnar overvåges nøje.

Hvis magma bevæger sig mod overfladen uden for de områder, hvor de seneste udbrud allerede har fundet sted, forventes advarselssignalerne at være mere signifikante og manifestere sig med stærkere og mere intens seismicitet end observeret i optakten til de seneste udbrud.

 

 

Opdateret 2. maj kl. 18:00 UTC

  • Landstigningen fortsætter ved Svartsengi. Tryk fortsætter med at bygge op i magmakammeret.

  • Lavastrømmen fra krateret, som har været aftagende de seneste dage, fortsætter.

  • Målinger og simuleringer indikerer, at der er betydelig usikkerhed om fremtiden. Sandsynligheden for et nyt vulkanudbrud og/eller en stigning i intensiteten af ​​udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken vokser.

  • Der er risiko for, at lava kan bryde Grindavíks østlige forsvarsværk, hvis udbruddets styrke igen øges.

  • Farevurderingen forbliver uændret.

 

Landdeformation bliver fortsat målt ved Svartsengi, og hævningshastigheden har været stabil i de seneste uger (se billedet nedenfor). Tidligere på ugen var der indikationer på, at stigningstakten for landstigninger kunne være aftaget i de foregående dage. Målinger siden afslører dog, at kursen har været stabil i de seneste par uger. Trykket fortsætter med at stige inde i magmakammeret, og der er risiko for, at magmakammeret under Svartsengi vil føde et nyt vulkanudbrud.

Skjamynd-2024-05-02-104618_Aflogun_SKHS_02052024

Grafen viser jordens bevægelse i den lodrette komponent ved GPS-stationen SKSH i Svartsengi. Målingerne indikerer, at hastigheden af ​​jorddeformation har været stabil siden begyndelsen af ​​april. Den blå linje repræsenterer tidspunktet for magma-indtrængningen, som ikke kulminerede i et udbrud, mens de røde linjer repræsenterer digebegivenheder, der resulterede i et udbrud. Den anden røde linje viser begyndelsen af ​​det igangværende vulkanudbrud.

Seismisk aktivitet er steget langs Sundhnúkur-kraterrækken i de seneste dage. Disse jordskælv er små, hvilket sandsynligvis repræsenterer en frigivelse af stress i og omkring det stadigt mere tryksatte magmakammer under Svartsengi.

Lavastrømmen fra det aktive krater er væsentligt lavere end for tre uger siden, og den nuværende strømningshastighed er målt til at være relativt lille. En eventuel stigning i strømningshastigheden skal dog overvejes på trods af den i øjeblikket minimale lavastrøm.

Lava_time_series_april_15_25_30_compare

Det medfølgende kort viser ændringer i lavastrømmens tykkelse mellem 15. april, 25. april og 30. april.

Lava fra krateret har samlet sig nær Grindavíks østlige forsvarsmur i de seneste uger (L12 på billedet ovenfor). Hvis intensiteten af ​​udbruddet stiger eller nye sprækker åbner sig syd for det nuværende udbrudssted, forventes det, at lavastrømmen vil rykke frem mod det østlige forsvar af Grindavík. Lørdag den 27. april krydsede små lavastrømme forsvaret øst for Grindavík. Hvis udbruddets kraft igen stiger, er der risiko for, at sådanne hændelser bliver hyppigere.

Dette er de mest sandsynlige to scenarier vedrørende fortsættelsen af ​​aktiviteten ved Sundhnúkur-kraterrækken:

  • Nye vulkanske sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógafell og Hagafell, og/eller det nuværende udbrudssted kan udvides på grund af en pludselig stigning i lavastrømmen, som kan sammenlignes med de indledende faser af det sidste vulkanudbrud i området. Dette kan ske med meget lidt eller ingen advarsel.

  • Det er også muligt, at strømmen af ​​magma fra magmakammeret under Svartsengi ind i den aktive udluftning ved Sundhnúkur-kraterrækken kan stige støt, indtil der er ligevægt mellem indstrømningen af ​​magma ind i kammeret og udstrømningen til overfladen.

Foreløbige signaler om et nyt vulkanudbrud ville ligne tidligere begivenheder med pludselig og intens seismisk aktivitet i og omkring magmakammeret og landdeformation i Svartsengi.

Det islandske meteorologiske kontors farevurdering forbliver uændret og er gyldig indtil den 7. maj, medmindre situationen ændrer sig.

Følg meteorologens prognose for gasudslip her .


 

Opdateret 26. april kl. 17:30 UTC

  • En del af lavafeltet nær barriererne øst for Grindavík fortsætter langsomt med at blive tykkere.

  • Jordhævningen i Svartsengi-området fortsætter med konstant hastighed.

  • Så længe magmaen fortsætter med at akkumulere i Svartsengi-reservoiret, øges sandsynligheden for en betydelig eskalering af den eruptive aktivitet i Sundhnúk-kraterrækken.

  • Fortsat fare på grund af gasemissioner i området.

 

Udbruddet ved Sundhnúkur fortsætter med et krater lige øst for Sundhnúkur, der forbliver aktivt fra den 5. april. Lavastrømme rejser et kort stykke syd for krateret i en åben lavakanal, men fortsætter videre i lukkede kanaler. En del af lavafeltet nær barrieren øst for Grindavík fortsætter langsomt med at tykne.

Overlitsmynd26042024

Billede fra det islandske meteorologiske kontors web-kamera taget klokken 4:30 i morges, kort før solopgang. Kameraet er placeret på toppen af ​​Þorbjörn og kigger nordøst mod krateret.

Jordhævningen i Svartsengi-området fortsætter med konstant hastighed. Analytiske modeller tyder på, at mængden af ​​magma, der genoplades i reservoiret under Svartsengi, siden udbruddet begyndte den 16. marts, nu nærmer sig 10 millioner m 3 , som vist i grafen nedenfor. I tidligere hændelser begyndte magma at udbrede sig som digetrusioner fra reservoiret i 4-5 km dybde mod overfladen, da en tærskel på omkring 8-13 millioner m 3 genopladet magma blev nået.

Graph_inflation_mogi_en

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er blevet genopladet under Svartsengi-området mellem vulkanudbrud eller magmaudbredelse, der har fundet sted siden november 2023.

Så længe magmaen fortsætter med at akkumulere i Svartsengi-reservoiret, øges sandsynligheden for en betydelig eskalering af den eruptive aktivitet i Sundhnúk-kraterrækken.

 

  • Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og/eller den nuværende eruptive sprække kan forstørre sig på grund af en pludselig stigning i lavastrømmen, som kan ligne den indledende fase af de sidste udbrud i området. Dette kan ske med meget korte, hvis nogen, forstadier.
  • Det er også muligt, at hvis mere magma begynder at udbrede sig fra Svartsengi-reservoiret til Sundhnúks-kraterrækken, kan dette ske gradvist, indtil en balance mellem indstrømningshastigheden i dybden og ekstruderingshastigheden ved overfladen er nået.

 

Der er også mulighed for et nyt digeindbrud, der resulterer i, at en ny vulkansk sprække åbner sig andre steder end i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Dette scenario anses for at være mindre sandsynligt end de andre, og længere og mere intense forstadier forventes at forekomme.

Onsdag den 24. april foretog eksperter fra det islandske meteorologiske kontor målinger af gasudslip fra udbruddet. Det blev estimeret til at være 6-9 kg/s SO 2 , hvorimod ved den sidste måling, der blev foretaget for to uger siden den 12. april, blev gasudledningen estimeret til 10-18 kg/s. Dette er ikke en bekræftelse af, at tendensen i gasudledning fra udbruddet er aftagende. Faktisk, mens udbruddet fortsætter, kan emissionerne af SO 2 variere meget mellem dage (som det blev observeret under udbruddene ved Fagradalsfjall). Der er fortsat en fare på grund af gasudledning i området omkring krateret samt i bosættelser på Reykjanes-halvøen, og vi råder folk i området til at overvåge luftkvaliteten og sætte sig ind i reaktionen på luftforurening fra udbruddet.

 
Gasmengun26042024

Vulkangasforurening (SO 2 ) i atmosfæren var tydeligt synlig på et satellitbillede (Sentinel 5p) taget i går, 25. april kl. 14:27 UTC.

Vejrudsigten forudser nordlige vinde på 5-10 m/s i dag, fredag, og gasforurening vil blive spredt syd for udbrudsstedet og kunne mærkes i Grindavík. Vejrudsigten for gasspredning er her .

 

Opdateret 23. april kl. 18:00 UTC

 

Udbruddet fortsætter fra den enkelte udluftning, som er dannet lige øst for Sundhnúkur, på lignende måde siden 5. april. Lava fortsætter med at ekstrudere og forplante sig mod syd langs åbne kanaler, som er tydeligt synlige fra kameraerne. Lavaen rejser også længere afstande fra krateret gennem et netværk af lukkede rør, som forhindrer lavaen i at afkøle ved direkte kontakt med atmosfæren. Sektoren af ​​lavafeltet, som har forplantet sig mod syd og nået de beskyttende barrierer, der er bygget øst for Grindavík by, er blevet tykkere i de seneste par dage, som vist på billederne nedenfor. Billederne viser forskellene i lavamarkens profil mellem 18. og 23. april. Billedet øverst er taget fra kameraet ejet af den islandske civilbeskyttelse, som er placeret ved barrieren øst for Grindavík og ser ud mod den del af lavafeltet, som forplantede sig mod Suðurstandavegur i begyndelsen af ​​udbruddet. Billedet nederst er også fra et kamera ejet af den islandske civilbeskyttelse, og det er placeret på toppen af ​​Hagafell-bakken og er orienteret mod syd. 

Estimater af lavaekstruderingshastigheden viser værdier mellem 3-4 m3/s siden begyndelsen af ​​april. De sidste målinger blev foretaget den 15. april, så vi afventer nu nye opkøb, som vil være tilgængelige i næste uge, for at belyse niveauet af den aktuelle aktivitet og for at forstå, om der er sket væsentlige ændringer.

8c6cfe1b-c87b-4501-bd10-41e7c2079707

Billede fra kameraet, ejet af den islandske civilbeskyttelse, som er placeret ved den beskyttende barriere øst for Grindavík by. Kameraet er orienteret til at følge lava-tungen, som forplantede sig mod Suðurstrandavegur i begyndelsen af ​​udbruddet. Den gule boks angiver, hvor lavafeltet har tyknet mest de seneste dage.

57f4a945-2487-4adc-af84-b11fcc474350

Billede fra kameraet, ejet af den islandske civilbeskyttelse, som ligger på toppen af ​​Hagafell-bakken og er orienteret mod syd. Den gule boks angiver, hvor lavafeltet tæt på den potentielle barriere har tyknet mest i løbet af de seneste par dage.

Jordhævningen målt omkring Svartsengi-regionen fortsætter, hvilket indikerer, at magma akkumuleres i dybden med en stabil hastighed, og den samlede tilstrømning til reservoiret er større end den udstrømning, der føder udbruddet. Ved at bruge analytiske modeller, begrænset af både GNSS- og InSAR-data, vurderes det, at mellem 7-8 millioner m3 magma er blevet genopladet til Svartsengi-reservoiret siden udbruddet startede den 16. marts. I tidligere hændelser begyndte magma at udbrede sig som digeindtrængninger fra reservoiret i 4-5 km dybde mod overfladen, da en tærskel på omkring 8-13 millioner m3 genopladet magma blev nået.

Så længe magmaen fortsætter med at akkumulere i Svartsengi-reservoiret, øges sandsynligheden for en betydelig eskalering af den eruptive aktivitet i Sundhnúk-kraterrækken. 

 

  • Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógfells og Hagafells, og/eller den nuværende eruptivåbning kan forstørre sig på grund af en pludselig stigning i magmastrømningshastigheden, som kan nå niveauer, der kan sammenlignes med dem, der blev observeret i begyndelsen af ​​de sidste fire udbrud, som sket i området. Hvis dette sker, forventes meget korte forstadier, hvis nogen, er. 
  • Det er også muligt, at hvis mere magma begynder at udbrede sig fra Svartsengi-reservoiret til Sundhnúks-kraterrækken, kan dette ske gradvist, indtil en balance mellem indstrømningshastigheden i dybden og ekstruderingshastigheden ved overfladen er nået.

 

Der er også mulighed for, at en ny digeindtrængning vil resultere i åbning af yderligere eruptive sprækker i andre områder end mellem Stóra-Skógfells og Hagafells. Dette scenarie anses dog for at være mindre sandsynligt end de tidligere nævnte, og hvis dette sker, forventes der at forekomme længere og mere intense prækursorer. 

Opdateret farekort

Under det videnskabelige møde i morges blev farevurderingen for den igangværende aktivitet gennemgået. Sandsynligheden for åbning af eruptive sprækker i Zone 1 (Svartsengi), Zone 4 (Grindavík) og Zone 7 er reduceret fra at være betydelig til lav. 

Fredag ​​i sidste uge, på grund af den fortsatte inflation af Svartsengi-reservoiret, og den høje usikkerhed omkring denne nye situation og mulige udfald, blev det besluttet midlertidigt at øge sandsynligheden for udbrudsåbninger i disse områder. Efter mødet i dag er det dog aftalt, at der på nuværende tidspunkt ikke er evidens for øget sandsynlighed for udbrudsåbninger i disse områder. 

Hazard_map_IMO_23.april_2024

Mens udbruddet fortsætter, vurderes det, at hvis der opstår en øget magmastrøm, vil magmaen højst sandsynligt følge de åbne baner, der fodrer det nuværende udbrud, og/eller nye eruptive sprækker kan dannes i nærheden. Af denne grund vurderes sandsynligheden for udbrudsåbninger uden varsel stadig at være meget høj inden for Zone 3 (Sundhnúks kraterrække), som forbliver uændret.


 

Opdateret 19. april kl. 15:30 UTC

  • Jordløftet i Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo.

  • Siden 5. april er der kun gået et krater i udbrud, og lavastrømmen fra det har siden holdt sig forholdsvis stabil, godt 3 m 3 /s.

  • Fortsat fare på grund af gasemissioner. Folk rådes til at overvåge luftkvaliteten .

  • Vejrudsigten for gasspredning er her

  • Fortsat magmaakkumulering under Svartsengi med den nuværende hastighed øger sandsynligheden for endnu en magmaudbredelse i de kommende dage eller uger, på trods af det igangværende udbrud.

 

Da udbruddet startede den 16. marts, aftog jordhævningen ved Svartsengi betydeligt og stoppede næsten. Dette indikerede en ligevægt mellem indstrømning af magma til magma-reservoiret under Svartsengi og til overfladen ved Sundhnúkur-kraterrækken (Figur 1).

I begyndelsen af ​​april begyndte jordløftningen at stige igen, og en tilsvarende mængde magma er nu ved at bryde ud ved Sundhnúkur, som der er ophobet i reservoiret under Svartsengi, hvilket forårsager øget magmatryk (Figur 2).  

Den nuværende udvikling er ny, som er et igangværende vulkanudbrud med en forholdsvis stabil lavastrøm ved Sundhnúkur kraterrække samtidig med, at jorden løfter sig i Svartsengi. Derfor er der mere usikkerhed nu end tidligere om eventets mulige udvikling.
Magmachambernr2

(Billede 1)

 

Magmachamber

(Billede 2)

 

Modelberegninger tyder på, at over 6 millioner m 3 magma nu er blevet tilføjet magma-reservoiret under Svartsengi siden 16. marts. I tidligere hændelser har magma forplantet sig fra Svartsengi, når mellem 8 og 13 millioner m 3 er blevet tilføjet reservoiret siden sidste hændelse.

Graph_inflation_sill_da_19042024

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er blevet tilføjet under Svartsengi mellem vulkanudbrud og magma-udbredelse, der har fundet sted siden november 2023.

Mere usikkerhed omkring udviklingen af ​​aktiviteten de næste dage eller uger.

Hidtil har den generelle tendens i Sundhnúkur-området været øget sandsynlighed for magmaudbredelse og endda et efterfølgende udbrud. Nu ser det dog ud til, at en ny situation er ved hånden, når en magma-udbredelse kan forekomme under et igangværende udbrud. Lad os huske på, at magma-udbredelse er en pludselig og stor strøm af magma, der forplanter sig ud af et magma-reservoir og kan kulminere med, at magma når overfladen. Efter magmaudbredelsen den 2. marts, som ikke endte med et udbrud, markerede en ændring i aktiviteten, der siden december havde været noget cyklisk.

Hvis magma-akkumulering fortsætter med en lignende hastighed, øges sandsynligheden for en anden magma-udbredelse i de kommende dage eller uger, selvom et udbrud stadig er i gang. Magmaudbredelse fra reservoiret under et igangværende udbrud er indtil videre ikke set før i området. Derfor er der mere usikkerhed om udviklingen af ​​aktiviteten i de næste dage eller uger.

Sandsynligt scenarie, hvis magmaudbredelse falder sammen med det aktuelle udbrud:

 

  • Magma forplanter sig fra magma-reservoiret under Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken, som det er sket i de sidste seks gange.
  • Efter magma-udbredelsen kunne nye eruptive sprækker åbne sig i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og/eller det nuværende eruptive krater kunne blive forstørret på grund af en pludselig stigning i lavastrømmen. Dette kan ske med meget kort eller ingen varsel.
  • Hvis magmaudbredelsen resulterer i, at nye vulkanske sprækker åbner sig andre steder over magmadiget, som blev dannet den 10. november, forventes der meget længere varsel, højst sandsynligt intens seismisk aktivitet, deformation og trykændringer i borehuller.
  • Det er også muligt, at magma-udbredelse ikke vil forekomme, men at strømningen af ​​det nuværende udbrud holder op med at falde og begynder at stige støt, indtil en ny ligevægt mellem indstrømningen af ​​magma nedefra og strømning til overfladen fra krateret er nået.
  • Men hvis magma-udbredelsen resulterer i, at en ny eruptiv sprække åbner sig andre steder end i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell, vil et sådant scenarie højst sandsynligt blive ledsaget af intens seismicitet og deformation med betydeligt mere varsel end tidligere udbrud.

Opdateret farevurdering

I lyset af usikkerheden forårsaget af stigende tryk i magma-reservoiret under Svartsengi har det islandske meteorologiske kontor øget faren på grund af mulig åbning af eruptive sprækker i zone 1, 4 og 7 fra “lav” til “betydelig”

Den overordnede fare (farve) i de berørte zoner ændres dog ikke.

Hazard_map_IMO_19. april_2024

(klik på billedet for at se det større)

 

Opdateret 18. april kl. 16:00 UTC

  • Lavafeltet dækker nu 6,15 km 2 og volumenet er 33,2 ± 0,8 millioner m 3 .

  • Gennemsnitlig lavastrøm fra krateret i perioden 8.-15. april er estimeret til 3,2 ± 0,2 m 3 /s.

  • Jordløftet i Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo.

  • Fortsat fare på grund af gasforurening. Folk i området rådes til at tjekke luftkvaliteten .

  • Vejrudsigten for gasdistribution i dag (torsdag) er nordvestlig vind, 3-8 m/s, med gasudledning mod sydøst. Følg gasspredningsprognosen her .

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, og et krater lige øst for Sundhnúkur er fortsat i udbrud. Lavafeltet fortsætter med at bygge op tæt på kraterne. Lavaen flyder også i lukkede kanaler omkring 1 km mod sydøst, og der er aktive områder i lavafeltet nord for Hagafell.

Mandag den 15. april gennemførte forskere fra det islandske naturhistoriske institut (IINH) og National Land Survey of Iceland (NLSI) en overvågningsflyvning over udbrudsområdet for at indhente billeder til lavakortlægning ved fotogrammetri. Resultaterne fra overvågningsflyvningen viser, at arealet af lavafeltet den 15. april målte 6,15 km 2 og volumenet 33,2 ± 0,8 millioner m 3 . Lavastrømningsfeltet og tykkelsen af ​​det er vist på kortet nedenfor.

Korthraunbreida18042024

Kort, der viser lavastrømningsområdet og tykkelsen af ​​lavaen dannet i det igangværende udbrud. Lilla farver viser lava dannet i området siden december 2023.

Den gennemsnitlige lavastrøm fra krateret i perioden 8.-15. april er estimeret til 3,2 ± 0,2 m 3 /s. Dette er en lille ændring i forhold til den gennemsnitlige lavastrøm i perioden 3.-8. april, som blev estimeret til 3,6 ± 0,7 m 3 /s. Resultatet af tidligere måling fra IINH og NLSI fotogrammetri-teamet kan ses i tabellen nedenfor.

Fra Til Gennemsnitlig lavastrøm i perioden (m 3 /s) Areal
  (km 2 )

Bind

(millioner m 3 )

Gennemsnitlig tykkelse af lavafeltet (m)
16. mar.2024 17. mar.2024 234 ± 9 5,72 18,1 ± 0,8 3,2 ± 0,1
17. mar.2024 20. mar.2024 14,5 ± 0,6 5,58 20,9 ± 0,5 3,7 ± 0,1
20. mar.2024 27. mar.2024 7,8 ± 0,7 5,99 25,7 ± 1,9 4,3 ± 0,3
27. mar.2024 3. apr. 2024 6,6 ± 0,3 6,13 29,7 ± 1,7 4,8 ± 0,3
3. apr. 2024 8. apr. 2024 3,6 ± 0,7 6,14 31,3 ± 2,4  5,1 ± 0,4
8. apr. 2024 15. apr. 2024 3,2 ± 0,2 6,15 33,2 ± 0,8 5,4 ± 0,1

 

 

Jordløftet i Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo. Dette indikerer, at omkring halvdelen af ​​magmaen, der stiger op fra dybden, akkumuleres i magmareservoiret, mens den anden halvdel bryder ud til overfladen ved Sundhnúkur-kraterrækken.

SENG-plade_siden-20231112
Forskydninger på GPS-stationen SENG i Svartsengi siden 11. november 2024 mod nord, øst og lodret (top, midt, bund). Den nederste kurve viser jordløft i millimeter, og gårsdagens (17. april) måling er vist med en grøn prik. De røde lodrette linjer er tidspunktet for de sidste fire udbrud (18. december 2023, 14. januar, 8. februar og 16. marts 2024), og de blå linjer viser indtrængen af ​​magmadiget, der er sket i Sundhnúkur kraterrækkeområdet uden at resultere i et udbrud (10. november 2023 og 2. marts 2024).

 

Der er fortsat en fare på grund af gasemissioner fra udbruddet, som kan forårsage forurening i bosættelser på Reykjanes-halvøen, og vi råder folk i området til at overvåge luftkvaliteten og sætte sig ind i reaktionen på luftforurening fra udbrud.

Vejrudsigten for gasdistribution i dag (torsdag) er nordvestlig vind, 3-8 m/s, med gasudledning mod sydøst. I morgen (fredag) blæser der sydøst 8-13 m/s med regn. Mere sydlig vind om aftenen. Gasforureningen vil gå mod nordvest i løbet af dagen og senere mod nord. Følg gasspredningsprognosen her .

Gasdreifing18042024


 

Opdateret 16. april kl. 18:00 UTC

  • Farevurderingen er blevet opdateret. Den samlede fare for Grindavík (Zone 4) skønnes at være betydelig (orange).
  • Landhævningen ved Svartsengi fortsætter, og hævningshastigheden har været konstant siden begyndelsen af ​​april.
  • Fortsat fare på grund af gasforurening. Folk i området rådes til at tjekke luftkvaliteten .
  • Gasspredningsprognosen kan findes her .
  • Et krater, der ligger øst for Sundhnúkur, er fortsat aktivt.

 

Udbruddet ved Sundhnúkur- kraterrækken fortsætter og har nu varet i en måned, hvilket var emnet for en nyhedsrapport offentliggjort tidligere i dag. Et krater, som ligger lige øst for Sundhnúkur, fortsætter med at bryde ud. Lava flyder stadig syd for krateret, men strækker sig ikke langt, så lavafeltet fortsætter med at bygge op nær krateret. Der er et aktivt lavafelt nær Hagafell, som det kan ses på et billede fra det islandske meteorologiske kontors webkamera placeret ved Þorbjörn.

Eldgos16042024

Billede fra det islandske meteorologiske kontors webcam, taget kl. 05.10 den 16. april. Webkameraet er placeret på toppen af ​​Þorbjörn og ser mod øst mod udbrudsstedet. Krateret er i midten af ​​billedet, og lava flyder fra det. Foran krateret er Sundhnúkur, og på højre side af billedet er Hagafell og lavastrømsfronter.

Seismisk aktivitet har været forholdsvis rolig nær udbrudsstedet siden begyndelsen af ​​udbruddet, indtil en lille jordskælvssværm begyndte ved Lágafell efter middag den 14. april. Den seismiske sværm varede over 4 timer og har været forbundet med spændingsændringer i skorpen på grund af land. løft i Svartsengi. Seismisk aktivitet fortsætter i de vestlige skråninger af Fagradalsfjall i 6-8 km dybde og har været i gang siden urolighederne i Sundhnúkur-området i løbet af de sidste 4 måneder.

Landhævningen fortsætter og har været i et stabilt tempo siden begyndelsen af ​​april. Modelberegninger baseret på GPS-data indikerer, at tilstrømningen af ​​magma til magma-reservoiret er omkring halvdelen af, hvad den var før begyndelsen af ​​udbruddet den 16. marts. Dette indikerer, at omkring halvdelen af ​​magmaen, der kommer fra dybden, ophobes i magmaen. reservoir, mens den anden halvdel er udbrudt til overfladen.

Magmachambernr1

I begyndelsen af ​​april begyndte landhævningshastigheden at stige. I øjeblikket bryder en lignende mængde magma ud på overfladen og akkumuleres også i magmakammeret under Svartsengi, hvilket forårsager en trykstigning i magmakammeret.

Der er fortsat risiko for gasemissioner fra udbruddet, som kan forårsage luftforurening i bosættelser på Reykjanes-halvøen, og vi råder folk i området til at overvåge luftkvaliteten og sætte sig ind i symptomer og reaktioner relateret til luftforurening fra udbruddet. .

Vejrudsigten i dag (tirsdag) er en langsom vind, variabel retning. Der kan således ophobes gas nær udbrudsstedet. I nat vil der vinde sydøstlig 10-15 m/s, med gasudledning nordvest mod Reykjanesbær. Vest- og nordvestlig vind ventes at blive 3-10 m/s i morgen tidlig, og sprede gas øst og sydøst mod Þorlákshöfn. Følg gasspredningsprognosen her .

Farevurdering

Farevurderingen er blevet opdateret og er gældende fra kl. 15:00 i dag til den 23. april med forbehold for udvikling. Farevurderingen er ændret, så faren på grund af lavastrømme er blevet sænket i alle områder undtagen i Zone 3 (Sundhnúkur kraterrækken) og Zone 6. Denne ændring foretages, fordi der ikke har været en aktiv lavastrøm i de øvrige områder. i de sidste to uger. Baseret på den aktuelle aktivitet i udbruddet vurderes det, at lava sandsynligvis ikke vil strømme langt fra krateret og ind i andre farezoner. Denne ændring betyder, at den samlede fare i zone 4 (Grindavík) nu vurderes som betydelig (orange) i stedet for høj (rød). Den samlede fare i andre områder forbliver uændret. Faren fra gasemissioner vurderes fortsat som høj i alle områder undtagen i Sundhnúkur kraterrækkeområdet (zone 3), hvor den vurderes at være meget høj. Faren i Zone 4 (Grindavík) og Zone 6 vurderes fortsat som høj på grund af synkehuller og fejlbevægelser.

Hazard_map_IMO_16.april_2024

(Klik på billedet for at se det større)

 

Opdateret 15. april kl. 17:30 UTC

  • Vulkanudbruddet, der begyndte den 16. marts, er stadig i gang.

  • Stigningen fortsætter i samme takt siden starten af ​​april.

  • Farevurderingen er gældende indtil 16. april, medmindre situationen ændrer sig.

  • Risikoen for gasemissioner er fortsat betydelig. Folk i området bliver mindet om at overvåge luftkvaliteten.

  • Gasspredningsprognosen kan findes her

 

Lige efter middag i går begyndte en lille jordskælvsværm nær Lágafell, lige nordvest for Grindavík. Den sluttede omkring halv fire om eftermiddagen. Sværmen bestod af cirka 90 jordskælv, hvor den mest intense aktivitetsperiode var 35 jordskælv mellem kl. 13 og 14. Alle jordskælv var under størrelsesordenen 1, og de fleste var på dybder på cirka 2-4 km. Denne lille jordskælvsværm skyldtes sandsynligvis stressændringer i jordskorpen på grund af igangværende landstigning i Svartengi, som diskuteret i gårsdagens nyhedsopdatering.

Vedhæftet er en figur, der viser placeringen af ​​jordskælvene på et kort, og derunder er en graf, der viser deres dybde. Panelet øverst til højre viser jordskælvets størrelse i regionen fra middag til aften i går. Panelet i midten til højre viser det samlede antal jordskælv, mens det nederste panel viser antallet af jordskælv i timen. Som grafen viser, blev der registreret flere små jordskælv i området i går eftermiddags, men der har ikke været nogen seismisk aktivitet i regionen siden midnat i dag.

Foto taget onsdag den 10. april, der viser den aktive udluftning set fra Sundhnúkur. (Foto: Jón Bjarni Friðriksson/Island Meteorologisk Kontor). Klik på billedet for at se det større.


 

Opdateret 14. april kl. 18:00 UTC

  • Vulkanudbruddet, der begyndte den 16. marts, er stadig i gang.

  • Stigningen fortsætter i samme takt siden starten af ​​april.

  • Farevurderingen er gældende indtil 16. april, medmindre situationen ændrer sig.

  • Risikoen for gasemissioner er fortsat betydelig. Folk i området bliver mindet om at overvåge luftkvaliteten.

  • Gasspredningsprognosen kan findes her.

 

Adskillige små jordskælv (under styrke 1) er blevet detekteret nordvest for Grindavík i de sidste par timer. (Se figurerne nedenfor.) Denne seismiske aktivitet er fokuseret nær diget, der blev dannet den 10. november og er sandsynligvis relateret til jorddeformationen i Svartsengi, som påvirker regionens trykregime.

Dagens seismiske aktivitet kan sammenlignes med aktiviteten målt i dette område i midten af ​​marts sidste år. Derfor tyder den seismiske aktivitet ikke på ændringer i det igangværende vulkanudbrud, som har holdt sig relativt stabilt i weekenden. Den seismiske aktivitet nordvest for Grindavík tyder heller ikke på, at magma bevæger sig under dette område.

I skrivende stund er den seismiske aktivitet nordvest for Grindavík lidt aftaget. Det er usandsynligt, at store jordskælv vil ledsage denne nuværende aktivitet.

Skulle magma afvige fra sin nuværende rute, der kommer til overfladen ved Sundhnúkur-kraterrækken, og i stedet vælge en alternativ sti, såsom at gå mod vest mod Eldvörp eller syd for Þorbirnir, vil forløberen for et muligt udbrud i dette område involvere meget intens seismisk aktivitet og jord. deformation, der er tydeligt synlig på instrumenter og satellitbilleder. I øjeblikket er der ingen sådanne tegn på nuværende tidspunkt.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter sin 24-timers overvågning af området for at overvåge udbrudsstedet.

Hrina_14042024_Sigdalur

Denne figur viser seismisk aktivitet fra den 9. marts til i dag den 14. april. De sorte linjer repræsenterer de ydre grænser for de grabene, der er dannet i forbindelse med den betydelige digeindbrud den 10. november 2023 og udbruddet den 14. januar i år. De fleste af jordskælvene i dag har været mindre end 1. Blå cirkler repræsenterer jordskælv, der fandt sted fra 9. til 14. marts, mens røde cirkler repræsenterer jordskælv, der fandt sted i dag, 14. april. Jordskælvene er placeret på den vestlige kant af lavningen dannet i november 10.

Hrina_14042024_Sprungur

I området nordvest for Grindavík er der en række kendte forkastninger med nord-syd orientering, som er dannet, da diget indtrængen skete den 10. november. Derfor er dagens jordskælv også tegn på spændingsudløsning langs disse forkastninger på grund af landhævningen i Svartsengi.


 

Opdateret 12. april kl. 14:15 UTC

  • Vulkanudbruddet, der begyndte den 16. marts, er stadig i gang.
  • Landstigningen fortsætter i samme takt siden starten af ​​april.
  • Farevurderingen er gældende indtil 16. april, medmindre situationen ændrer sig.
  • Risikoen for gasemissioner er fortsat betydelig. Folk i området bliver mindet om at overvåge luftkvaliteten .
  • Gasspredningsprognosen kan findes her .

Udbruddet, der startede ved Sundhnúkur-kraterrækken om aftenen den 16. marts, er stadig i gang. Én udluftning forbliver aktiv, som den har været siden 5. april. Lava fortsætter med at strømme sydpå fra udluftningen, men rejser sig ikke langt, så lavafeltet fortsætter med at bygge op nær krateret. Der er ingen synlige tegn på lava, der bevæger sig frem mod de beskyttende barrierer nord for Grindavík, Suðurstrandarvegur eller Melhólsnáma.

Landstigningen i Svartsengi fortsætter i samme takt, som steg i begyndelsen af ​​april. Dette er en hurtigere hastighed end den, der blev observeret fra begyndelsen af ​​udbruddet den 16. marts til slutningen af ​​marts . Dette indikerer, at størstedelen af ​​magmaen, der strømmer ind i reservoiret under Svartsengi, akkumuleres der, hvilket forårsager en stigning i tryk og jordløftning. Mens udbruddet fortsætter, er der stadig en åben forbindelse mellem magma-akkumuleringsområdet i Svartsengi og Sundhnúkur-kraterrækken, og en del af magmaen fortsætter med at strømme til overfladen der. Mindre ændringer i lavafeltet kan observeres mellem dage, men den samlede hastighed har været stabil siden begyndelsen af ​​april.

Farevurderingen forbliver uændret og gyldig indtil kl. 15.00 den 16. april. Se flere detaljer her .

Der er stadig risiko for gasemissioner fra vulkanen, som kan forårsage forurening på Reykjanes-halvøen. Folk i området rådes til at overvåge luftkvaliteten og gøre sig bekendt med symptomer på udsættelse for vulkansk gasforurening.

Et fotografi taget onsdag den 10. april, der viser det aktive krater set fra Sundhnúkur. (Foto: Jón Bjarni Friðriksson)


Opdateret 9. april kl. 17:30 UTC

  • På trods af et fald i intensiteten af ​​vulkanudbruddet er der ingen tegn på, at den samlede magmastrøm fra dybden er aftagende.

  • Den gennemsnitlige strømningshastighed for lavastrømmen fra åbningerne mellem 3. og 8. april er estimeret til at være 3,6 ± 0,7 m3/s.

  • I morgen forventes der østlige og sydøstlige vinde, der fører gasudslip mod vest og nordvest fra udbrudsstederne. Følg gasspredningsprognosen her.

  • Periodisk bliver der fortsat målt høje niveauer af SO2 omkring vulkanen og i bosættelser på Reykjanes-halvøen. Beboere opfordres til at overvåge luftkvaliteten i området.

Eksperter fra det islandske meteorologiske kontor og Landtilsynet foretog luftmålinger over udbrudsstedet i går den 8. april. Ved hjælp af de data, der er indsamlet under flyvningen, er det muligt at vurdere størrelsen af ​​lavafeltet og strømningshastigheden af ​​lava fra udbruddet. Resultaterne indikerer et konstant og væsentligt fald i intensiteten af ​​vulkanudbruddet.

Den gennemsnitlige lavastrøm fra åbningerne mellem 3. og 8. april er estimeret til at være 3,6 ± 0,7 m3/s. Baseret på data indsamlet af ingeniørfirmaet Efla den 3. april under en droneflyvning blev den gennemsnitlige lavastrøm estimeret til at være 6,6 ± 0,3 m3/s fra 27. marts til 3. april. Lavafeltet har nået et areal på 6,14 km2 med et volumen på 31,3 millioner m3. Tidligere strømmede lavaen primært sydpå fra åbningerne, men skiftede kortvarigt mod nord søndag aften (7. april), da en åbningsvæg kollapsede, som nævnt i sidste opdatering. Som vist på det medfølgende kort er lavaen tyknet betydeligt nær udluftningerne og lige syd for dem, hvor der er mest aktivitet i lavafeltet. Der er ingen synlige tegn på lavafremrykning mod beskyttende barrierer nord for Grindavík, Suðurstrandarvegur eller Melhólsnáma.

Grindavik_Svartsengi_lava_thickness_map_8april2024

Kort, der viser omfanget og tykkelsen af ​​lavaen dannet i det aktuelle udbrud. Lilla områder viser lava, der har strømmet i området siden december 2023.

Jorddeformation er steget i løbet af den seneste uge

Jorddeformationen i Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket falder sammen med et fald i intensiteten af ​​vulkanudbruddet. Dette indikerer, at størstedelen af ​​magmaen, der strømmer ind i reservoiret under Svartsengi, akkumuleres der, hvilket forårsager en stigning i tryk og jordløftning. Mens udbruddet fortsætter, er der stadig en åben forbindelse mellem magma-akkumuleringsområdet i Svartsengi og Sundhnúkur-kraterrækken, og en del af magmaen fortsætter med at strømme til overfladen der.

Seismisk aktivitet i diget nær Grindavík er forblevet meget lav og er fokuseret mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógafell, med let seismicitet i det vestlige Grindavík. Seismisk aktivitet nær Fagradalsfjall, som har været vedvarende den seneste måned, er i gang og er fortsat lokaliseret på dybder på omkring 6-7 km.

Gasmålinger udført i går, den 8. april, estimerer en svovldioxid (SO2) emissionsrate på 10-18 kg/s fra ventilationsåbningerne. Periodisk bliver der fortsat målt høje niveauer af SO2 omkring vulkanen og i bosættelser på Reykjanes-halvøen. Gasemissioner fra udbruddet vil sandsynligvis forårsage forurening på Reykjanes-halvøen, og beboere rådes til at overvåge luftkvaliteten og gøre sig bekendt med symptomer relateret til luftforurening fra udbruddet.

Ifølge vejrudsigten forventes der i dag nordlige vinde, der fører gasudslip mod syd. Langsom, varierende vind om eftermiddagen kan resultere i gasforurening nær udbrudsstederne. I morgen forventes østlige og sydøstlige vinde, der fører gasudslip mod vest og nordvest. Følg gasspredningsprognosen her.

Uændret risikovurdering

Farevurderingen er blevet opdateret og er gældende fra kl. 15:00 i dag til den 16. april, medmindre situationen ændrer sig. Der er ingen ændringer i farevurderingen, og risikoen for gasforurening er fortsat høj i alle områder undtagen omkring Sundhnúkur-kraterrækken (Zone 3), hvor den vurderes at være meget høj. Risikoen i Zone 4 (Grindavík) og Zone 6 er fortsat høj på grund af jordskælv, jorddeformation, lavastrømme og gasforurening.

Hazard_map_IMO_9.april_2024

(Klik på billedet for at se det større)

På trods af faldet i intensiteten af ​​vulkanudbruddet er der ingen tegn på, at den samlede magmastrøm fra dybden ind i Svartsengi-reservoiret er aftagende. Dette refererer til det samlede volumen af ​​magma, der akkumuleres under Svartsengi, ud over den magma, der strømmer mod overfladen i det nuværende udbrud ved Sundhnúkur-kraterrækken. Det er svært at forudsige, hvornår dette udbrud vil ende; den kan fortsætte i en længere periode med jævn strøm eller ophøre i den nærmeste fremtid. Da magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi, og trykket stiger, er der stadig en mulighed for, at udbruddets intensitet kan stige igen, svarende til begivenhederne ved Fagradalsfjall i 2021. Hvis udbruddet snart ophører, vil magma-akkumulering sandsynligvis fortsætte under Svartsengi, og en række begivenheder svarende til det, der er observeret i den seneste måned, kan gentage sig.


Opdateret 8. april kl. 16:30 UTC

  • Vulkanudbruddet fortsætter. En udluftning er aktiv.
  • Landet har rejst sig i Svartsengi cirka 2-3 cm mellem 2. og 7. april.
  • Der blev målt minimale gasudledninger i weekenden, men periodisk kan der stadig påvises høje niveauer af svovldioxid omkring vulkanen og i bebyggelser på Reykjanes-halvøen. Beboere opfordres til at overvåge luftkvaliteten i området.
  • Dagens vejrudsigt indikerer en nordøstlig vindretning, hvilket får gasudledningen til at drive sydvestover over områder inklusive Grindavík. Der forventes østlige vinde i morgen den 9. april, og gasudledninger forventes at rejse mod vest fra udbrudsstederne. Følg gasspredningsprognosen her.

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, med en udluftning nu aktiv. I går strømmede lava fra udluftningen sydpå i en begrænset strøm, hvilket resulterede i en storslået lavaflod. I mellemtiden steg overfladeniveauet af lava i krateret gradvist, indtil det næsten var fyldt. Den nordlige væg af udluftningen kollapsede omkring klokken 21:30 i går aftes, hvilket fik lavaen til at flyde nordpå. I dag, den 8. april, har lavastrømmen for det meste genoptaget sin sydlige retning. Lavaen, der rykker frem mod nord, som observeret i går aftes og natten over, ser ud til at være standset på bjergsiden. Krateret fortsætter med at fyldes op.

Seismiske målinger nær udbrudsstedet viser vulkansk tremor, der udviser stærke frekvenser mellem 1 og 2 Hz (grøn kurve på grafen); en stigning i styrken af ​​denne tremor svarer til lavaens maksimale strøm fra udluftningen. Efter sammenbruddet af udluftningsvæggen ser den seismiske aktivitet ud til at falde igen. Lignende seismisk aktivitet blev observeret under det nylige vulkanudbrud i Geldingadalur, hvor den seismiske aktivitet steg, efterhånden som udledningen af ​​lava blev intensiveret.

Grv08042024oroi

Hævningen er steget en smule i Svartsengi, og baseret på GPS-målinger og syntetiske blænderadarbilleder er landet steget med 2-3 cm fra 2. til 7. april. Det er dog mindre end jorddeformationen målt efter det forrige udbrud i sidste måned. Øget stigning kunne tyde på, at magma, der strømmer ind i Svartsengi, er steget, eller at der har været en opbremsning i strømmen af ​​magma mod det nuværende udbrudssted.

Minimale gasemissioner er blevet opdaget på gasmonitorer, der drives af Miljøstyrelsen i Island (UST) og det islandske meteorologiske kontor i weekenden, men periodisk kan der stadig detekteres høje niveauer af svovldioxid omkring vulkanen og i bebyggelser på Reykjanes-halvøen. Beboerne bliver mindet om at overvåge luftkvaliteten på USTs luftkvalitetshjemmeside loftgæði.is

Dagens vejrudsigt indikerer en nordøstlig vindretning, hvilket får gasudledningen til at drive sydvestover over områder inklusive Grindavík. Der forventes østlige vinde i morgen den 9. april , så gasudslip kan forventes at drive vestpå fra udbrudsstederne. Den seneste gasspredningsprognose kan følges her.



Opdateret 4. april kl. 17:00 UTC

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, og to kratere er stadig aktive som de seneste dage. Det nordlige krater er større, og det meste af lavastrømmen ser ud til at være udbrudt fra det, som det kan ses på billedet nedenfor, som blev taget i nat, den 3. april. Lava fortsætter med at strømme sydpå fra kraterne på toppen af ​​lavafeltet, der blev dannet i de første par dage af dette udbrud. I aftes var der ingen tydelige tegn på lavastrømning langs lavabarriererne nord for Grindavík, Southcoast road eller Melhólsnáma-minen.

Dronamynd04042024

Luftbillede fra en droneflyvning opereret af Civil Protection i aftes den 3. april. Billedet viser de to kratere og lavaen, der strømmer fra dem mod syd.

Et interferogram, der dækker perioden 18. marts – 3. april, viser, at landet har hævet sig omkring 3 cm i Svartsengi i den tid. Dette er en betydeligt langsommere deformation, der blev målt forud for de udbrud og digeudbredelser, der har fundet sted i de sidste måneder. Data fra GPS-målinger i samme periode tyder på, at hastigheden af ​​landhævningen har varieret, men det er vanskeligt at estimere dag-til-dag deformation baseret på disse data. I betragtning af GPS-dataene for samme tidsperiode som interferogrammet (18. marts – 3. april), er de to datasæt konsistente. Landhævning påvises i Svartsengi under udbruddet, hvilket ikke er set i de begivenheder, der tidligere har fundet sted på Sundhnúkur-kraterrækken. Dette indikerer, at systemet er åbent, og magma fortsætter med at strømme fra betydelig dybde under Svartsengi til overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken. 

Csk_reykjanes_A33-krysuvik_20240318-20240403_unw

Interferogram (InSAR) viser deformation fra 18. marts – 3. april. Gule og orange farver viser områder omkring Svartsengi, hvor landhævning registreres.

Gasmålinger gennemført sidste tirsdag den 2. april anslår, at ca. 37-41 kg/s SO 2 udsendes fra kraterne. Midlertidigt høje svovldioxidniveauer bliver fortsat målt omkring udbrudsstedet og i kommuner på Reykjanes-halvøen. Gas fra udbruddet vil sandsynligvis forårsage forurening på Reykjanes-halvøen, og vi råder folk i området til at overvåge luftkvaliteten på loftgaedi.is og sætte sig ind i reaktionen på luftforurening fra vulkanudbrud.

Vejrudsigten i dag (torsdag) er sydøstlige og sydlige vinde på 8-13 m/s på udbrudsstedet, hvilket medfører, at gas spredes mod nordvest og nord, hvilket betyder, at der kunne detekteres gas i Vogar, Reykjanesbær og Suðurnesjabær. Østlig vind 5-10 m/s i morgen (fredag), hvilket forårsager gasspredning mod vest, for eksempel til Svartsengi. Nordvestlig vind, 5-10 m/s sent i morgen forårsager gasforurening i sydvest og muligvis i Grindavík.

Gasdistributionsprognose er her .

Gasdreifing04042024

Farevurdering offentliggjort den 2. april forbliver uændret og er gyldig indtil 9. april med forbehold for udvikling.


Opdateret 2. april kl. 17:30 UTC

  • Udbruddet fortsætter, og to kratere er nu aktive. Inflation er ikke blevet opdaget i de sidste par dage.

  • På det seneste er der opstået vegetationsbrande omkring lavafeltet, og det er en løbende risiko, mens vejret er tørt.

  • Gasforurening er spredt mod sydvest og senere mod vest og vil sandsynligvis blive opdaget lejlighedsvis i Grindavík og muligvis i Hafnir. Gasdistributionsprognose og luftkvalitet kan overvåges.

  • Lavakanterne har nået betydelige højder og kan være ustabile.

  • Farevurdering uændret.

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, og to kratere er nu aktive. Det tredje krater, som var meget mindre end de to andre, blev slukket i påsken. Vulkansk tremor forbliver stabil.

Inflation i Svartsengi er ikke blevet opdaget i de seneste dage, hvilket indikerer, at mindre magma ophobes i magma-reservoiret under Svartsengi, og i stedet strømmer mod kraterne, hvor det bryder ud. Der kan opnås en balance mellem tilstrømningen af ​​magma til Svartsengi-reservoiret og udbrudskratere, men geokemiske undersøgelser kan bekræfte dette i fremtiden.

Eksperter fra National Land Survey of Iceland har behandlet satellitdata fra den 27. marts, der viser, at lavafeltet dengang var 5,99 km2 og lavaens volumen siden begyndelsen af ​​udbruddet var 25,7 ± 1,9 millioner m3. Den gennemsnitlige ekstruderingshastighed af lava fra kraterne blev estimeret til 7,8 ± 0,7 m3/s, hvilket er meget sammenligneligt med ekstruderingshastigheden under den første fase af Geldingadalir-udbruddet i 2021. Målet er at tage luftfotos af området i kommende dage for at få opdaterede ekstruderingsrater siden 27. marts, hvilket vil give yderligere indsigt i udviklingen af ​​den eruptive aktivitet. Det følgende kort viser lavastrømningsfeltet og dets tykkelse, som det var den 27. marts.

Kort02042024

Kort, der viser strømningsfeltet og tykkelsen af ​​lavaen dannet under det igangværende udbrud. Lilla lag viser lavaer, der er dannet i området siden december 2023.

Vegetationsbrande omkring lavamarken

På det seneste er der opstået vegetationsbrande omkring lavafeltet, og det er en løbende risiko, mens vejret er tørt.

Lavakanterne har nået betydelige højder og kan være ustabile, pludselige og hurtige lavaudbrud kan opstå, hvis nye lavalapper bryder ud fra kanten af ​​en lavarand.

I de seneste dage er der lejlighedsvis påvist høje niveauer af svovlbrinte i Grindavík. Vejrudsigten i dag (tirsdag) er nordøstlig og senere østlig vind 5-13 m/s på udbrudsstedet. Gasforurening er derfor spredt mod sydvest og senere mod vest, og vil sandsynligvis blive opdaget lejlighedsvis i Grindavík og muligvis i Hafnir. Østlige og sydøstlige vinde 3-10 m/s i morgen (onsdag), hvilket får gasforurening til at rejse mod vest og nordvest, og kan således opdages i mange dele af det vestlige Reykjanes-område, herunder Reykjanesbær. Gasdistributionsprognose er her .

Farevurdering uændret

Farevurderingen er blevet opdateret og gælder fra kl. 15:00 i dag til den 9. april, med forbehold for væsentlige udviklinger. Der er ingen ændringer i farevurderingen, og faren fra gasforurening vurderes fortsat høj i alle områder undtagen ved Sundhnúkur kraterrækkeområdet (zone 3), hvor den vurderes som meget høj. Faren i zone 4 (Grindavík) og zone 6 vurderes fortsat som høj på grund af synkehuller, fejlbevægelser, lavastrømning og gasforurening.

Hazard_map_IMO_2.april_2024


 

Opdateret 27. marts kl. 14:00 UTC

 

  • Høje niveauer af SO 2 (Svovldioxid) blev målt i weekenden. Gasspredningsprognose kan følges her .
  • Denne koncentration af SO 2 anses for at være meget usund. Det er vigtigt at være meget opmærksom på udviklingen i luftkvaliteten.
  • Vulkanudbruddet har været stabilt siden mandag den 25. marts.

 

 

Vulkanudbruddet har været stabilt siden mandag den 25. marts. Udbrudsrysten har været konstant siden da, ligesom aktiviteten i de tre kratere. Lava fortsætter med at strømme sydpå fra kraterne, for det meste oven på lavafeltet, der blev dannet i løbet af de første dage af udbruddet. Det følgende billede viser udvidelsen af ​​lavafeltet som ekstrapoleret fra satellitbilleder (ICEYE). Den seneste anskaffelse var den 26. marts, og den viser udvidelsen af ​​lavafeltet mod vest, syd for Hagafell, samt yderligere lavafremrykning mod øst og syd for de aktive åbninger.

Kort27032024

Stribede områder angiver områder, hvor der skete ændringer i lavafeltet mellem den 20. og 26. marts. Den rødstribede del af området betegner et område, hvor lava ikke havde strømmet tidligere i dette udbrud. Lyslilla områder betegner områder, hvor lava strømmede fra udbrud i februar og januar.

Hævningen fortsætter i Svartsengi, men i et langsommere tempo end før tidligere udbrud eller digeindtrængninger i de seneste måneder. Dette tyder på, at magma stadig ophobes under Svartsengi på trods af igangværende udbrud. Lidt eller ingen seismisk aktivitet er blevet påvist i området.

 

Høje niveauer af SO2 målt de sidste par dage

 

Siden fredag ​​(22. marts) er der blevet installeret to yderligere stationer til at overvåge koncentrationerne af SO2 ved jorden. VÍ har i samarbejde med Almannavarnir lokaliseret dem ved Blue Lagoon og i havneområdet i Grindavík. Begge stationer streamer data til USTs hjemmeside, loftgæði.is.

Tidligt i går morges omkring klokken 03:00 afslørede stationen i BL niveauer af SO2 op til 7000 mikrogram/m3, og i morges omkring klokken 04:00 målte stationen i Grindavík (Nesvegur) koncentrationer op til 9000 mikrogram/m3. Sådanne koncentrationer betragtes som óholl, og folk anbefales at følge instruktionerne fra UST og Embætti landlæknis (link). Den 26. marts viste stationen i Hafnir også høje koncentrationer af SO2 op til omkring 2000 mikrogarm/m3 omkring middagstid. Mængden af ​​SO2 frigivet ved udbruddet og meteorologien i området skaber stadig betingelser for alvorlig gasforurening på halvøen.

Gas27032024

Foto siden i morges (27. marts) fra IMO’s webcam placeret ved Hópsnes SE for Grindavík. I midten af ​​billedet er bjerget Þorbjörn og udbrudsstedet øst for det, hvor gasfanen stiger og bevæger sig mod vest på grund af østenvind.

 

Opdateret 25. marts kl. 16:30 UTC

  • Høje niveauer af SO 2 (Svovldioxid) blev målt i weekenden. Gasspredningsprognose kan følges her .
  • Denne koncentration af SO 2 anses for at være meget usund. Det er vigtigt at være meget opmærksom på udviklingen i luftkvaliteten.
  • Vulkanaktiviteten ser ud til at være faldet ved Sundhnúksgíga.
  • Farevurderingen forbliver uændret. Øgede farer fortsætter på grund af gasemissioner

 

Den vulkanske aktivitet ved Sundhnúksgíga ser ud til at være faldet i løbet af de sidste par dage. Aktiviteten i åbningerne er faldet og muligvis ophørt i de mindste kratere. Derudover er vulkansk tremor gradvist aftaget i løbet af de sidste par dage. Den primære lavastrøm løber mod syd fra åbningerne og bøjer derefter mod vest. I weekenden fortsatte lava med at strømme ind i Melhólsnáma og har nu fyldt den. Lavaen fortsætter dog også med at blive tykkere nær kraterne.

GPS-målinger i de seneste dage indikerer en igangværende landstigning i Svartsengi, men den udviser en langsommere hastighed end før. Dette tyder på, at magma fortsætter med at akkumulere i reservoiret under Svartsengi på trods af det igangværende udbrud.

Høje niveauer af SO2 målt de sidste par dage

Høje niveauer af SO 2 er blevet målt i Höfn og Grindavík de seneste par dage. Denne koncentration anses for at være meget usund, og folk vil sandsynligvis opleve luftvejssymptomer, hvis de udsættes. Det er vigtigt at blive indendørs, lukke vinduer og slukke for aircondition. Dette er især vigtigt, hvor der udføres udendørs arbejde, som oplyst af arbejdssikkerhedsmyndighederne; virksomheder og institutioner i den sydvestlige region af landet skal være meget opmærksomme på den videre udvikling i luftkvaliteten på grund af den potentielle risiko for gasforurening. Folk i området rådes til at overvåge luftkvaliteten og gøre sig bekendt med symptomer på luftforurening fra vulkanske gasser.

Vejrudsigten for i dag (mandag) forudser nordøstlige vinde på 3-8 m/s ved udbrudsstederne, hvor forureningen driver sydvestover (over Grindavík og Svartsengi); gas kan samle sig i nærheden af ​​udbrudsstederne på grund af langsomme vindhastigheder. Om aftenen, natten og de tidlige morgentimer forventes der at komme vind fra øst med 8-13 m/s ved udbrudsstederne, hvilket får forureningen til at drive vestpå mod områder inklusive Hafnir. I denne periode er det også muligt, at vinden til tider kan blive sydøstlig, hvilket potentielt kan forårsage forurening i Njarðvík, Keflavík og Sandgerði. Senest på eftermiddagen i morgen (tirsdag) vil vinden skifte til nordøst med 3-8 m/s, hvilket får gasforureningen til at drive sydvest (over Grindavík og Svartsengi) og muligvis samle sig nær udbrudsstederne på grund af svag vind. Gasspredningsprognosen kan findes her .

Ingen ændringer i farevurderingen

Farevurderingen er blevet opdateret og gælder fra kl. 15:00 i dag til den 2. april, med forbehold for væsentlige udviklinger. Der er ingen ændringer i farevurderingen, og risikoen for gasforurening er fortsat høj i alle områder bortset fra Sundhnúksgíga kraterrækken (område 3), hvor den vurderes at være meget høj. Faren i område 4 (Grindavík) er fortsat høj på grund af forkastningsbevægelser, synkehuller over sprækker, lavastrømme og gasforurening.

Hazard_map_IMO_25. marts_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 22. marts kl. 17:20 UTC

  • Opdateret farevurdering.
  • Øget risiko på grund af gasudledning. Gasspredningsprognose her
  • Volcanis aktivitet på udbrudsstedet stabil

 

Vulkanaktiviteten på udbrudsstederne nær Sundhnúkur er fortsat stabil. Der er ringe eller ingen jordskælvsaktivitet i diget eller dets nærhed. Landhævningen i området omkring Svartsengi har været meget lille siden digets indtrængning og det efterfølgende udbrud begyndte den 16. marts. Dette tyder på, at mindre magma ophobes under Svartsengi og i stedet strømmer mere direkte ud af reservoiret gennem de eruptive sprækker. Der kan dog være tegn på, at stigningen er steget i Svartsengi siden da, men det kan ikke bekræftes på nuværende tidspunkt. Målinger i de kommende dage vil kaste mere lys over denne udvikling.

Dagens (fredagens) vejrudsigt inkluderer nord til nordvestlig vind omkring 8-15 m/s, skiftende til en mere nordøstlig retning om aftenen med noget lavere hastigheder, og svagere nordøstlig vind i morgen tidlig. Gasemissioner vil for det meste blive rettet syd for udbrudsstederne mod Grindavík. Gasspredningsprognoser kan findes her .

Øgede farer på grund af gasemissioner

Farevurderingen er blevet opdateret og gælder fra kl. 15.00 i dag fredag ​​den 22. marts til mandag den 25. marts kl. 15. Risikoen på grund af gasudledning vurderes at være højere inden for alle regioner sammenlignet med de foregående dage. Det skyldes den ugunstige vejrudsigt for de næste dage og højere målte værdier af svovldioxid (SO2)-emissioner fra udbrudsstederne og lavafeltet end tidligere. I område 1 og 5 (nordvest for udbrudsstederne) er risikoen for lavastrømme lavere, end den var de seneste tre dage. Denne risiko er faldet, fordi lavastrømmen nord for udbrudsstederne er stabiliseret, og lava flyder nu fortrinsvis mod syd. Lavafeltet forbliver dog farligt, fordi det er dannet for ganske nylig.

Hazard_map_IMO_22.marts_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 21. marts kl. 11:40 UTC

  • Gennemsnitlig udledningshastighed for 17. – 20. marts er 14,5 m 3 /s   

  • Den nye lava dækker nu et areal på 5,58 km 2 og har et volumen på 20,9 millioner kubikmeter.

  • Ophobning af magma under Svartsengi ser ud til at være stoppet, og i stedet strømmer magma direkte til overfladen og føder udbruddet.  

  • Der er målt mindre deformationer i Svartsengi-området og i nærheden af ​​digets indbrud.

 

Den eruptive aktivitet ser ud til at have været relativt stabil de sidste 24 timer. De samme åbninger ser ud til at være aktive, og kratere fortsætter med at bygge sig op omkring åbningerne. Lava strømmer mod syd fra kraterne i en aktiv lavastrøm, både på overfladen og under lavaens størknede overflade.

Kort21022024

Oversigt over udbrudsstedet taget på et fly i går morges den 20. marts kl. 9.00. Det viser alle de aktive vulkanske åbninger.

I går morges gennemførte eksperter fra National Land Survey of Iceland og Naturhistorisk Institut luftfotoflyvninger over udbrudsstedet. Ud fra disse billeder er det estimeret, at den gennemsnitlige udledningshastighed for udbruddet i perioden 17.-20. marts er 14,5 m3/s. Dette er den samme udledningshastighed som observeret under udbruddene i Fagradalsfjall 2021-2023. Udledningshastigheden i de første 24 timer af udbruddet var dog væsentligt højere. Arealet af det nye lavafelt blev målt til 5,58 km2 og rumfanget 20,9 millioner kubikmeter. Kortet nedenfor viser omfanget og tykkelsen af ​​den nye lava målt i går morges den 20. marts. Lavaen er 16 m tyk, hvor den er tykkest ved kraterne.

Hraun21032024

Kort, der viser omfanget af den nyligt udbrudte lava. Violet lag viser den ældre lava, der brød ud i december 2023, januar 2024 og februar 2024.

Der er målt meget lidt deformation i Svartsengi-området og i nærheden af ​​digeformationen. Enhver målt deformation er så lille, at variationen mellem dage er ubetydelig. Der er behov for adskillige flere datapunkter for at udlede, om en stigning fortsætter i området. Det kan dog fastslås, at magma nu strømmer direkte til overfladen og fodrer udbruddet.

Vejrudsigten i dag for området er nord- og nordvestlig vind, 8-15 m/s, gasforurening er spredt mod øst og sydøst og kunne mærkes i Sydisland, for eksempel i Þorlákshöfn og i Vestmannaeyjar. En mere nordlig vind i morgen (fredag), der får gasforurening til at spredes mod syd og sydøst og kunne mærkes i og omkring Grindavík.


 

Opdateret 20. marts kl. 13:45 UTC

 

Eruptivaktiviteten ser ud til at være relativt stabil, og udbrudsåbninger forbliver de samme steder som i går. Lava flyder fra kraterne mod syd, oven på lava, der flød i de første dage af udbruddet. Lidt eller ingen bevægelse er blevet opdaget på lavastrømsfronterne nær South Coast Road og Svartsengi. Seismisk aktivitet siden udbruddet startede lørdag aften har været mindre.

Vejrudsigten er tiltagende sydøstlig vind i dag, 13-20 m/s om eftermiddagen, men aftager om aftenen. Gasforurening spredes således mod nordvest og kunne påvises i Reykjanesbær og nærliggende områder. Gasfordelingsprognose kan findes her . Den 17. marts blev SO 2 -gasudledningen fra udbruddet målt op til 50 kg/s, men foreløbige resultater fra nye målinger tyder på, at udledningen af ​​gas er faldet betydeligt siden da.  

Et InSAR-billede offentliggjort i går viste tydelige tegn på jordinflation i Svartsengi fra 17. til 18. marts. GPS-data fra 18. marts tyder på, at inflationen muligvis er faldende. Dette kan skyldes, at magma nu strømmer mod overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken og derfor ikke akkumuleres under Svartsengi. Udviklingen af ​​udbruds- og deformationssignalerne i løbet af de næste par dage vil afsløre, om der vil blive opnået en ligevægt mellem magma-tilstrømningen under Svartsengi og lavastrømmen på overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken.

Her til morgen foretog eksperter fra National Land Survey of Iceland og Naturhistorisk Institut luftfotoflyvninger over udbrudsstedet. Ud fra disse billeder er det muligt at estimere størrelsen af ​​lavafeltet og den gennemsnitlige lavastrøm fra udbruddet. Der vil blive offentliggjort estimater, så snart dataene er blevet behandlet.

Eldgos20032024

Billedtekst: Oversigt over udbrudsstedet taget på en flyvning i morges. Det viser alle de aktive vulkanske åbninger og flavastrømme fra dem mod syd. I baggrunden til venstre ses Grindavík og til højre er Svartsengi. (Billede: Birgir V. Óskarsson – Naturhistorisk Institut).

 

Opdateret farekort

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret sin farevurdering i lyset af de seneste data. Den nye farevurdering træder i kraft i dag onsdag den 20. marts og gælder indtil den 22. marts, medmindre situationen ændrer sig. Zone 3 (Sundhnúkur-kraterrækken), hvor udbruddet stadig er i gang, forbliver uændret, og faren anses for meget høj. Faren i zone 1 (Svartsengi) anses nu for at være betydelig, mens den tidligere blev anset for høj. Faren i zone 4 (Grindavík) er fortsat høj, da risikoen på grund af synkehuller, fejlbevægelser og lavastrøm anses for høj. I zone 3 (Sundhnúkur-kraterrækken) vurderes risikoen på grund af gasforurening som meget høj, men i alle andre områder vurderes risikoen for gasforurening nu at være betydelig, hvorimod den tidligere var høj. Denne ændring skyldes lavere gasemissioner fra udbruddet end ved begyndelsen. Faren på grund af gasforurening og aske vurderes også ud fra vejr- og spredningsprognosen for de næste dage, hvilket påvirker spredningen.

Hazard_map_IMO_20.marts_2024

(Klik på kortet for at se det større)
Opdateret 19. marts kl. 17:30 UTC

  • Udbruddet fortsætter og har været i gang siden 16. marts kl. 20:23 UTC.
  • Vulkansk tremor er detekteret og har været relativt stabil de seneste to dage, hvilket indikerer, at udbruddets kraft ikke er aftaget.
  • Inflationen fortsætter i Svartsengi, hvilket tyder på, at magma stadig stiger fra dybden ind i magma-reservoiret under Svartsengi såvel som strømmer mod udbrudsstedet.
  • Farevurderingskortet, som blev opdateret i går (18. marts) er uændret.

Udbruddet fortsætter og har nu varet i over to et halvt døgn, hvilket er længere end de tidligere tre udbrud, der har fundet sted i området siden december 2023. Udbrudsaktiviteten er de samme steder som i går eftermiddags, på den sydlige del af den vulkanske sprække. Kraterkanter fortsætter med at bygge op, og lavaspringvandet er stadig betydeligt. Lavastrømsfronten, som lå cirka 300 m fra Sydkystvejen i går, ser ikke ud til at have bevæget sig fremad. Lavastrømmen fra kraterne forbliver for det meste mod syd, med aktive lavastrømsfronter på toppen af ​​lavaen, der flød i begyndelsen af ​​udbruddet.

Seismisk aktivitet har været ubetydelig ved digeområdet siden udbruddet startede, men vulkansk rystelse er registreret og har været relativt stabil de seneste to dage, hvilket tyder på, at udbruddets kraft ikke er aftaget.

Da magma forplantede sig fra Svartsengi mod Sundhnúkur-kraterrækken om aftenen den 16. marts, blev der påvist landsynkning i Svartsengi, som da tidligere magmadige blev dannet. GPS-data og satellitbilleder modtaget efter magma-udbredelsen viser, at overfladeinflationen fortsætter i Svartsengi, hvilket tyder på, at magma stadig stiger op fra dybden ind i magma-reservoiret under Svartsengi, samt fodrer udbruddet.

Det skal bemærkes, at der stadig er opnået relativt få datapunkter i den korte tid siden udbruddet begyndte, og at dataene altid er behæftet med usikkerhed. Deformationsdata, som vil være tilgængelige i løbet af de næste par dage, vil give eksperter mulighed for yderligere at estimere ved hjælp af modelberegninger mængden af ​​magma, der strømmer ind under Svartsengi.

Bylgjuvixlmynd19032024

InSAR-billede, der viser målt inflation (røde områder) mellem 17. og 18. marts efter udbruddet begyndte. Billedet er baseret på data fra ICEYE-satellitten

Ifølge målinger foretaget i nat er udstrømningen af ​​gas fra udbruddet faldet i forhold til, hvad den var i begyndelsen af ​​udbruddet. Det er dog stadig sandsynligt, at der vil blive opdaget gasforurening, og vejrudsigten indikerer tiltagende sydvestlig vind, omkring 13-20 m/s på udbrudsstedet i dag, men vinden vil aftage i aften. Gasforureningen er således rettet mod nordøst. Se gasfordelingsprognose her .

Farevurderingskortet, der blev opdateret i går, forbliver uændret indtil kl. 15:00 i morgen den 20. marts, med forbehold for ændringer i situationen.


Opdateret 18. marts kl. 18:30 UTC

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingen for at tage højde for de seneste data. Den nye farevurdering træder i kraft i dag mandag den 18. marts og gælder indtil den 20. marts, medmindre situationen ændrer sig. Zone 3 (Sundhnúkur-kraterrækken), hvor vulkanudbruddet stadig er i gang, forbliver uændret, mens fareniveauet forbliver meget højt. Fareniveauet vurderes at forblive højt i zone 1 (Svartsengi) på grund af gasudledninger og lavastrømme. Det samme gælder for Zone 4 (Grindavík), hvor faren på grund af synkehuller over sprækker, fejlbevægelser, lavastrømme og gasudledning anses for høj. Zone 5 er blevet nedgraderet til betydelig risiko (orange), og Zone 7 er nu nedgraderet til en vis risiko.

Årsagen til at vurdere faren som større i zone 1 end i zone 5 er den tættere afstand til den aktive ende af eruptivfissuren. Vejrudsigten og gasspredningsprognosen for de næste par dage vil påvirke vurderingen af ​​gasforurening og aske i farevurderingen.

Hazard_map_IMO_18. marts_2024


 

Opdateret 18. marts kl. 16:50 UTC

  • Vulkanudbruddets aktivitet har været relativt stabil siden sent i går.
  • Der er en meget langsom bevægelse af lavastrømmen mod vejen Suðurstrandarvegur.
  • Her til morgen var lavastrømmen cirka 330 meter fra vejen. Marginen er ikke steget væsentligt siden i går aftes.

 

Eruptiv aktivitet har været relativt stabil siden i går eftermiddags. Udbruddet er fokuseret på to steder langs den eruptive sprække, men de nordligste kratere, der var aktive i går, er ikke aktive nu. De mest aktive områder er nær den sydlige ende af eruptiv sprække, der åbnede lørdag aften, med lava, der strømmer fra disse steder sydpå mod vejen Suðurstrandarvegur. Her til morgen var lavastrømmen cirka 330 meter s fra vejen, med en mindre bevægelse af marginen siden i går aftes. Observationer af området i går aftes tyder på, at der ikke er væsentlig aktivitet eller bevægelse af lavastrømmen, der krydsede vejen Grindavíkurvegur få timer efter, at udbruddet startede.

Husafell_PTZ_2024_03_18_08_48_29

 

Udstrækningen af ​​den nye lava er estimeret til at være 5,85 kvadratkilometer, baseret på satellitbilleder optaget kl. 14:56 i går, den 17. marts. Se det medfølgende kort. Denne arealvurdering, baseret på satellitdata, indeholder større usikkerhed end beregninger baseret på luftfotos. Hvis vejrforholdene tillader det, vil der senere i dag blive gennemført en luftundersøgelse af udbrudsstedet, hvilket giver mere nøjagtige beregninger af lavaens areal og volumen.

Grindavik_Svartsengi_lavas_oversigt_20240318

 

Konturerne af lavastrømmen er tegnet fra satellitbilleder fra Iceye. Det første billede blev taget den 17. marts kl. 01:55 (orange farve), hvilket er cirka fem en halv time efter, at udbruddet begyndte. Det andet billede blev taget kl. 14:56 den 17. marts og viser konturerne af lavaen, som den var dengang, vist med rødt. Lilla farver indikerer lavastrømme fra tidligere udbrud.

Vejrudsigten for senere i dag bringer vind fra sydøst og øst med en hastighed på 8-13 m/s på udbrudsstedet, efterfulgt af aftagende vind fra syd og sydvest. Gasudledningen vil derfor drive mod nordvest og vest, med et skift mod nord senere i dag. Der er betydelig usikkerhed om styrken af ​​gasemissioner. Der ventes vind fra sydvest med en hastighed på 10-18 m/s i morgen tidlig, så gasudslippet vil herefter rejse mod nordøst. Det er usandsynligt, at gasudledningen vil nå Region Hovedstaden på grund af hård vind. Gasspredningsprognosen kan overvåges her .

Gasdreifing-18032024

Der er mindre seismisk aktivitet nær udbrudsstedet og på hele Reykjanes-halvøen. Kun en håndfuld små jordskælv er blevet observeret. Risikovurderingen vil blive opdateret senere i dag.


 

Opdateret 17. marts kl. 18:40 UTC

 

Siden kl. 04:00 UTC i dag er udbredelsen af ​​lava aftaget betydeligt. Udbruddet er dog ikke afsluttet, og lava bliver fortsat ekstruderet fra en 0,5 km lang sprække, som bekræftet af webkamera og dronebilleder. En lavafront strækker sig mod vest fra Sundhnúkur-kraterrækken. Denne front oversvømmede Grindavíkurvegur i de tidlige timer søndag morgen omkring kl. 00:30 UTC, hvilket gjorde vejen ufremkommelig.

Lava rejste også sydpå, og den er nu mindre end 250 m fra Suðurstrandarvegur – hovedvejen på den sydlige kyst af Reykjanes-halvøen. Mellem 10:15 og 16:30 UTC i dag bevægede denne lavafront sig med en gennemsnitshastighed på 12 m i timen. Hvis man antager samme bevægelseshastighed, vil det tage fronten yderligere ~20 timer at nå hovedvejen. I tilfælde af at lavaen når vejen, ville der være behov for yderligere 350 m udbredelse, før lava kunne komme ud i havet.

Nedenfor er et kort, der viser nedslagsområdet, hvis lavaen skulle nå havet. Dette scenarie og reaktionsplaner relateret til det er blevet drøftet på statusmøder i Meteorologisk Kontor og Civilbeskyttelse i går og i dag.

Grindavik_lava_seawater_interaction_info

I tilfælde af at lava interagerer med havvand, vil der være en række vulkanske risici på grund af den pludselige afkøling af lava. I første omgang ville disse farer omfatte lokaliseret tephraaflejring (faste vulkanske partikler) og dannelsen af ​​vulkanske gasser, primært hydrogenchlorid (HCl). Inden for en radius af 0,5 km fra indsejlingen til havet vil der være potentielt dødelige sundhedsfarer. Med stigende afstand falder sværhedsgraden af ​​de vulkanske farer over en radius på 3 km. Ud over denne afstand ville sundhedsfarer på grund af gasforurening være af mindre karakter.

Baseret på udviklingen af ​​udbruddet i dag er vores vurdering, at lavastrømning i havet er et usandsynligt scenarie. Indtil udbruddet slutter, og lavaudbredelsen stopper helt, forbliver det et resultat at overveje med henblik på risikovurdering. Hvis man antager samme bevægelseshastighed (12 m i timen), ville det tage den sydlige lavafront to dage at nå kysten.


 

Opdateret 17. marts kl. 13:00 UTC

Vulkanudbruddet, der begyndte klokken 20:23 i nat, fortsætter, men i løbet af natten faldt intensiteten af ​​udbruddet, og nu er der tre aktive åbninger på udbrudsspalten. Seismisk aktivitet faldt også signifikant natten over, med meget få jordskælv målt efter 3:00, hvilket faldt sammen med et fald i vulkansk rystelse. Denne udvikling minder meget om de tre tidligere udbrud på Sundhnúkur-kraterrækken.

Kort efter midnat flød lava over Grindavík-vejen mod vandfordelingsrøret fra Svartsengi kraftværk. Der har været begrænset fremskridt i denne lavastrømsfront siden i morges, og den er nu omkring 200 meter fra røret. En anden lavastrømsfront løber langs de beskyttende barrierer øst for Grindavík og mod Suðurstrandarvegur-vejen. Reaktionsarbejdere i området overvåger lavaens fremrykningshastighed, som har været langsom og stabil siden i morges.

Eldgos17032024

Udbrudsspalten, som den var kl. 11:00 i dag. Til højre for billedet er bjerget Stóra-Skógafell, og til venstre er bjerget Sýlingarfell. Den mest aktive del af sprækken er øst for Sýlingarfell, med mindre åbninger mod nord.

Dagens vejrudsigt er nordøstlige vinde på 8-13 m/s med periodisk regn, men vinden vil gradvist aftage. Gasemissioner vil hovedsageligt drive mod sydvest fra udbrudsstedet. I morgen ventes der sydøstlig vind på 8-13 m/s med byger, og gasudslippet vil sandsynligvis drive nordvest. Temperaturer varierer generelt fra 1 til 5 grader Celsius nær udbrudsstederne. Der er betydelig usikkerhed om intensiteten af ​​gasudledninger. Se gasspredningsprognosen her .

Gasdreifing17032024

 

Opdateret 17. marts kl. 01:25 UTC

 

Det islandske Met Office har opdateret farekortet for området. Lavastrømmen fortsætter mod syd og sydøst. Lavafrontens hastighed anslås til 1 km/t.

Hvis udbruddet fortsætter i samme hastighed, skal scenariet med lava, der når havet, overvejes.

Nu, omkring fem timer inde i udbruddet, har aktiviteten været nogenlunde konstant i hele sprækkens længde.

Hazard_map_IMO_17. marts_2024_0000UTC

 

Opdateret 16. marts kl. 23:50 UTC

 

Et vulkanudbrud er begyndt mellem bjerget Hagafell og bjerget Stóra Skógfell. Udbruddet begyndte kl. 20:23 UTC den 16. marts, hvor der hurtigt dannedes en 2,9 km lang sprække. Længden og placeringen af ​​sprækken svarer til udbruddet den 8. februar 2024.

Den præ-eruptive advarselsfase var meget kort. Den første advarsel til Department of Civil Protection and Emergency Management var klokken 19:43 UTC, og udbruddet blev bekræftet på webkameraer kun 40 minutter senere. Udbruddet er oversvømmet af natur, så udbrudsfanen består hovedsageligt af damp og gas.

LHG_BO_2140_2

Billede der viser status for udbruddet kl. 21:40. (Foto: DCPEM/Björn Oddsson)

Den islandske kystvagt udførte en helikopterflyvning over udbrudsområdet. Flyvningen havde eksperter fra IMO, Islands Universitet, Department of Civil Protection and Emergency Management. Lava strømmer mod vest fra udbrudsspalten i retning af Grindavíkurvegur (vej) og beskyttelsesbarriererne for Svartsengi-regionen. Derudover flyder en stor lavalap mod sydøst mod beskyttelsesbarriererne for Grindavík.

EstimatedFissureLocation20240316_2330

Kortet viser sprækkeåbningen med rødt. Orange linjer viser lavabarrierer.

Ud fra indledende vurderinger af webkamerabilleder og luftfotos fra helikopterflyvningen menes udbruddet at være det største (i form af magmaudledning) af de tre tidligere sprækkeudbrud fra Sundhnúkur-kraterrækken. Dette skøn gælder for den første time med eruptiv aktivitet.

Klokken 22:10 UTC var den sydlige lavafront kun 200 m fra barriererne på den østlige side af Grindavík og bevægede sig med en hastighed på omkring 1 km i timen. 22:20 UTC var lava 700 til 800 m væk fra Grindavíkurvegur, nordvest for Grindavík, og bevægede sig med en hastighed på cirka 1 km på 1,5 time.

Opdateret 15. marts kl. 14:30 UTC

 

Større usikkerhed end tidligere om tidspunktet for næste digeindbrud og eventuelt udbrud.

GNSS-forskydninger og nylige interferogrammer viser fortsat oppustning af Svartsengi magma-reservoiret – med en tilsvarende hastighed som den, der blev observeret før digehændelsen den 2. marts 2024. Geodætisk modellering ved hjælp af disse datasæt bekræfter, at inflationskilden også er på en lignende placering og dybde som den. observeret under tidligere inflationsepisoder.

Modellerne angiver en genopladningsvolumen på ca. 4 millioner kubikmeter til Svartsengi-reservoiret siden 3. marts.

For digebegivenhederne, der fandt sted mellem 14. januar og 2. marts, blev fejlgrænsen beregnet til at udløse disse digeindbrud og/eller udbrud konsekvent estimeret til omkring 10 millioner kubikmeter. Dette gjorde det muligt at lave langsigtede prognoser baseret på volumentabet fra magma-reservoiret under digebegivenhederne og derefter estimere tidsvinduet, når denne mængde ville være fuldt genopladet, og dermed udløse den næste hændelse.

Graph_mogi_da_14032024

Den 2. marts vurderes det dog, at et meget mindre volumen gik tabt fra magmareservoiret under denne hændelse (ca. 1,3 mio. m3), hvilket udløste et mindre digeindbrud, der ikke resulterede i et udbrud.

Et større volumen, sammenlignet med den mængde tabt fra Svartsengi reservoiret den 2. marts, er nu blevet genopladet, men der er endnu ikke sket et nyt digeindbrud/udbrud. Dette indikerer en mulig ændring i magma VVS-systemet og større usikkerhed i den nye fejlgrænse, der nu skal nås, og dermed tidspunktet for næste digeindbrud og/eller udbrud.

Når denne nye grænse er nået, er det mest sandsynlige scenarie endnu en digeindtrængning inden for det eksisterende digeområde – mellem Stóra-Skogfell til Grindavík – som måske eller måske ikke kulminerer i et udbrud.

Seismicitet NW for Grindavík er ikke et tegn på digeindtrængen der

Vi kan ikke udelukke muligheden for et udbrud inden for et tilstødende område eller vulkansystem f.eks. vest for Mt Þorbjörn eller i Eldvörp, men før dette sker, skal et nyt dige først trænges ind i det tilsvarende område.

Der er på nuværende tidspunkt ikke tegn på digeindbrud indenfor disse områder. En sådan indtrængen i et nyt område forventes at være præget af en stærk jordskælvssekvens og store mængder jorddeformation detekteret på både GNSS-netværket og på interferogrammer – ingen af ​​disse overvågningsdatasæt viser i øjeblikket noget bevis på dette.

Der har været en stigning i seismiciteten (alle jordskælv < M1,5) nordvest for Grindavík. Det er sandsynligt, at den fortsatte oppustning af Svartsengi magma-reservoiret nu udløser små bevægelser på allerede eksisterende forkastninger i dette område, som blev aktiveret under digebegivenheden den 10. november 2023.

Skjalftar_0203_1403_2024_Graben

Kortet viser seismicitet registreret fra 3. marts til 14. marts. Sorte linjer skitserer Grabens, der blev dannet i digebegivenheder den 10. november 2023 og 14. januar 2024.

 

Opdateret 12. marts kl. 17:00 UTC

  • Mængden af ​​magma under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i et nyt digeindbrud og muligvis et udbrud.
  • Et udbrud kan forekomme med meget kort varsel, muligvis mindre end 30 minutter.
  • Det mest sandsynlige udbrudssted er mellem Stóra-Skógafell og Hagafell.

 

Modelberegninger viser, at magmaakkumuleringen ved Svartsengi fortsætter med en jævn hastighed. I tidligere hændelser er der dannet en magma-indtrængning, når volumenet af akkumuleret magma har nået 8 til 13 millioner kubikmeter. Det samlede akkumulerede volumen har allerede nået denne tærskel. Trykopbygningen fortsætter derfor med at stige i magmakammeret, og sandsynligheden for et nyt digeindtrængen og endda et udbrud i de næste dage øges.

Graph_mogi_en_12032024-

140 jordskælv er blevet opdaget i nærheden af ​​Sundhnúkur-kraterrækken og Grindavík siden fredag. Størstedelen af ​​disse jordskælv har været mindre eller under størrelsesordenen 1,0, mens den største målte hændelse var en M2,8 fredag ​​aften, på omkring 5 km dybde lige SØ for Þorbjörn. Seismisk aktivitet i området er steget en smule de seneste dage i forhold til sidste uge, hvilket muligvis kan kædes sammen med roligere vinde og optimale vejrforhold til jordskælvsdetektering.

IMO har opdateret farevurderingskortet. Fareniveauet forbliver uændret i forhold til det sidste kort. Det nye farevurderingskort trådte i kraft kl. 15.00 i dag, tirsdag den 12. marts og er gyldigt indtil den 19. marts, med forbehold for ændringer i situationen.

Hazard_map_IMO_12. ​​marts_2024

(Klik på billedet for at se det større)

Usædvanligt rytmisk mønster af uro, indtil dette punkt.

Som rapporteret i sidste uge afveg adfærden af ​​digeudbredelsen den 2. marts på nogle måder fra de tidligere digedannelser. Forskere vil fortsætte med at indsamle data og konkludere, om hændelsen den 2. marts indikerer mulige ændringer i det usædvanlige rytmiske mønster af uro med magmaophobning ved Svartsengi og gentagne digeindbrud og udbrud.

Disse uroligheder er tidligere blevet sammenlignet med urolighederne i Krafla, der startede i 1975. I løbet af en periode på 10 år skete der 20 magma-indtrængninger, hvoraf 9 kulminerede med et vulkanudbrud (Se billedet nedenfor). I Krafla trængte urolighederne sig altid ind i det samme dige, men i forskellige størrelsesskalaer. Udbruddene fulgte dog ikke et tilsvarende regelmæssigt mønster som hidtil observeret i Sundhnúkar-kraterrækken og har faktisk været usædvanligt rytmiske.

Kroflueldar-enska

Billedet viser samspillet mellem magma-indtrængninger og jordløft i midten af ​​Krafla-calderaen. Grafen nedenfor viser højden af ​​målepunktet inden for Krafla-calderaen, og grafen ovenfor viser afstanden fra calderaen til digeformationerne.

 

Opdateret 7. marts kl. 17:00 UTC

 

Sandsynlig række af begivenheder i løbet af de næste dage:

 

  • Mængden af ​​magma under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i et nyt digeindbrud og muligvis et udbrud.
  • Et udbrud kan forekomme med meget kort varsel, muligvis mindre end 30 minutter.
  • Det mest sandsynlige udbrudssted er mellem Stóra-Skógafell og Hagafell.

 

Seismisk aktivitet i forbindelse med de vulkanske uroligheder har været faldende siden lørdag, med meget få jordskælv opdaget i de seneste par dage. Imidlertid har ugunstige vejrforhold forstyrret seismisk overvågning ved at dæmpe små begivenheder, så der har sandsynligvis været yderligere mindre jordskælv, som ikke kunne detekteres.

Vejrforholdene i løbet af de næste 24 timer vil sandsynligvis hindre Meteorologisk Kontors jordskælvsovervågningssystem. Prognosen indikerer, at Reykjanes vil opleve kraftig vind fra sydøst ledsaget af regn og begrænset sigtbarhed, især i bjergområder. Nedbøren vil falde tidligt om morgenen, med lejlighedsvise byger, der falder sammen med nedsat sigtbarhed, der forventes i morgen og de følgende dage. Vinden forventes at aftage i løbet af weekenden og kommer fra sydøst eller nordvest søndag.

Inflationen fortsætter ved Svartsengi, og modelberegninger baseret på GNSS-data fra 3. til 6. marts indikerer, at cirka 1,2 millioner kubikmeter magma er blevet sprøjtet ind i magmakammeret i løbet af disse dage. Derfor er der samlet set samlet omkring 10 millioner kubikmeter magma i magmakammeret siden sidste udbrud. Den nuværende situation svarer derfor til, hvad den var før udbruddet den 2. marts.

Opdateret farevurdering

Meteorologisk Kontor har opdateret farevurderingskortet. Fareniveauet forbliver uændret i forhold til det sidste kort. Der er foretaget en ændring af zoneinddelingen; Zone 2 og 3 er slået sammen til én enkelt zone. På baggrund af aktivitetens udvikling er der ikke længere grund til at vurdere risikoen på disse områder særskilt. Det nye farevurderingskort trådte i kraft klokken 15 i dag, torsdag den 7. marts. Denne farevurdering er gyldig indtil den 12. marts, med forbehold for ændringer i situationen.

Hazard_map_IMO_7. marts_2024

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 5. marts kl. 14:20 UTC

 

Sandsynlige scenarier i løbet af de næste par dage:

  • Mængden af ​​magma i  Svartsengi-reservoiret fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i en ny digeudbredelse og/eller vulkanudbrud i de kommende dage.  
  • Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.
  • Det er mest sandsynligt, at der vil ske et udbrud i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell. 

 

 

 

Seismiciteten over diget har været lav, siden magmaudbredelsen sluttede lørdag (2. marts) aften. Der er lidt mere aktivitet ved bjerget Fagradalsfjall, hvor der er registreret omkring 20 jordskælv i løbet af de sidste 24 timer.

Modelberegninger indikerer et volumentab på omkring -1,3 millioner kubikmeter fra Svartsengi magma reservoir i lørdags – som fodrede en 3 km lang diget intrusion mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell. Volumentabet fra Svartsengi reservoiret var meget lavere end det, der skete under tidligere hændelser, hvor der blev beregnet et volumentab på omkring -10 millioner kubikmeter.

Kontinuerlig landhævning er påvist på GNSS-observationer siden lørdagens magmaudbredelse. Magmatilstrømning under Svartsengi fortsætter således, og modelberegninger tyder på en tilstrømning/akkumuleringshastighed på omkring en halv million kubikmeter pr. dag. I alt er omkring 9,5 millioner kubikmeter magma blevet genopladet til reservoiret under Svartsengi siden udbruddet den 8.-9. februar. 

Derfor fortsætter trykket i magmareservoiret med at bygge op, og der er øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse inden for Sundhnúkur-kraterrækken og/eller et vulkanudbrud i de kommende dage.

 

Graph_mogi_da_05032024

 

Grafen viser en sammenligning af volumenstigning i Svartsengi-reservoiret før digeudbredelse og/eller udbrud. Status for volumenændringen pr. 4. marts er angivet med den røde linje. Denne linje viser også, hvilken indflydelse magmaudbredelsen den 2. marts havde på akkumuleringsprocessen i magmareservoiret under Svartsengi. De viste mængder på denne graf er afledt af modelberegninger baseret på GNSS-data alene. Fælles InSAR-GNSS-modellering af digebegivenheden i lørdags indikerer et volumentab på omkring -1,3 millioner kubikmeter fra Svartsengi-reservoiret, som fodrede digets udbredelse inden for Sundhnúkur-kraterrækken, uden at resultere i et udbrud. Værdier afledt af både GNSS alene og de fælles InSAR-GNSS inversioner er behæftet med usikkerhed.

 

Vejrforholdene kan påvirke IMO’s overvågningssystemer.

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet, som er uændret i forhold til den tidligere farevurdering. Den nye farevurdering er gældende indtil torsdag den 7. marts, medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en revurdering.

 

Hazard_map_IMO_5.marts_2024

 

Vejret i de næste par dage vil sandsynligvis påvirke overvågningssystemerne. Udsigten for ugen er sydøstlig og østlig vind, omkring 10-15 m/s. Regnbyger de fleste dage med stigende vindhastigheder og mere rolige vinde imellem byger.

 


 

Opdateret 4. marts kl. 16:00 UTC

 

Sandsynlige scenarier i løbet af de næste par dage:

  • Mængden af ​​magma under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i en magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud.
  • Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.
  • Det er mest sandsynligt, at der vil ske et udbrud i området mellem mt. Stóra- Skógfell og mt. Hagafell.

Modelberegninger tyder på, at mængden af ​​magma, der forplantede sig fra Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken, var omkring 1,3 millioner kubikmeter.

Det var tidligere blevet beregnet, at omkring 0,5 millioner kubikmeter magma akkumuleres under Svartsengi hver dag. I betragtning af dette vil den samlede mængde magma under Svartsengi være omkring 9 millioner kubikmeter ved udgangen af ​​i morgen, tirsdag den 5. marts.

I tidligere begivenheder har magma forplantet sig, når det samlede volumen af ​​magma akkumuleret under Svartsengi når mellem 8-13 millioner kubikmeter. Derfor er der en øget sandsynlighed for ny magmaudbredelse og vulkanudbrud, når disse betingelser er opfyldt.

Det skal dog også bemærkes, at efter gentagne udbrud i mt. Fagradalsfjall var der eksempler på, at magma nåede langsomt til overfladen uden megen seismisk aktivitet. Denne form for udvikling bør også forventes på Sundhnúkur-kraterrækken.


 

Opdateret 3. marts kl. 12:15 UTC

 

Sandsynligt scenarie i løbet af de næste par dage

 

  • Magmavolumen under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan føre til endnu en magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud.
  • Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, begivenhed mindre end 30 minutter.
  • Et vulkanudbrud vil højst sandsynligt forekomme i området mellem mt. Stóra-Skógfell og mt. Hagafell.

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet på grund af faldet i seismisk aktivitet på Reykjanes-halvøen.

I betragtning af udviklingen i aktiviteten siden i går, er fareniveauet blevet sænket i to zoner – Zone 2 og 3. Fareniveauet forbliver uændret i andre områder, så farevurderingen er nu den samme som før gårsdagens begivenhed.

Farevurderingskortet er gyldigt fra kl. 13.00 UTC i dag den 3. marts til kl. 15.00 tirsdag den 5. marts, medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en reevaluering.

 

Hazard_map_IMO_3. marts_2024

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 3. marts kl. 11:50 UTC

 

Seismisk aktivitet ved mt. Sýlingarfell skyldtes en magma-indtrængen. Den seismiske aktivitet startede omkring kl. 16:00 UTC i går (2. marts) og aftog støt efter kl. 18:00, og efter kl. 20:00 var den stort set slut.

Data indikerer, at gårsdagens magma-indtrængen er stoppet ved mt. Hagafell. Sandsynligheden for, at magma stiger op i forhold til denne magma-indtrængning er faldet, men området bliver fortsat nøje overvåget for denne mulighed.

Modelberegninger indikerer, at mængden af ​​magma, der forplantede sig ud af Svartsengi i går, var ubetydelig sammenlignet med tidligere magmaudbredelser, som kulminerede med et udbrud.

Derfor kan det antages, at magmaakkumulering under Svartsengi fortsætter som før, og at den mængde magma, der allerede er ophobet, er tilstrækkelig til at udløse endnu en magmaudbredelse. Det kan forventes, at der kan ske endnu en magma-udbredelse i løbet af de næste par dage, og der er fortsat en øget sandsynlighed for et udbrud, som før gårsdagens begivenhed.

Dette afhænger af, hvor hurtigt trykket forårsaget af magmaakkumulering under Svartsengi bygges op for at udløse en anden magmaudbredelse. 

I betragtning af denne udvikling arbejder det islandske meteorologiske kontor på et nyt farevurderingskort, som vil blive opdateret i de kommende timer.

Sandsynlige scenarier i løbet af de næste par dage:

 

  • Magmavolumen under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan føre til endnu en magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud.
  • Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, begivenhed mindre end 30 minutter.
  • Et vulkanudbrud vil højst sandsynligt forekomme i området mellem mt. Stóra-Skógfell og mt. Hagafell.

Graph_mogi_da_03032024

Grafen viser en sammenligning af volumen af ​​magma akkumuleret under Svartsengi, før den forplanter sig mod Sundhnúkur-kraterrækken. Magmavolumenets status ved 2. marts efter magmaudbredelsen er angivet med rød farve. Beløbet er udledt gennem modelberegninger baseret på GPS-data og med forbehold for usikkerheder. Ændringer kan variere fra dag til dag, fra at være små til mere fremtrædende ændringer. Den lilla linje viser det magmavolumen, der er akkumuleret før den store digebegivenhed under Grindavík dannet den 10. november 2023. 

Opdateret 2. marts kl. 19:10 UTC

 

På dette tidspunkt er den seismicitet, der begyndte lige før kl. 16:00 UTC i dag, ophørt. Det anses således for sandsynligt, at magma-indtrængningen er stoppet midlertidigt eller er væsentligt formindsket. Der bliver dog fortsat målt mindre deformationer i området, så det er for tidligt at påstå, at magma-indtrængningen er afsluttet, og at der ikke vil være et udbrud på nuværende tidspunkt. Når der sker magma-indtrængning, kan deformation måles i flere timer efter, at den seismiske aktivitet er stoppet.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området for at observere, om aktiviteten genoptages i løbet af de næste par timer, eller om magma-indtrængningen er stoppet helt. Det er fortsat muligt, at magma kan stige op til overfladen, som det er blevet observeret i udbrud nær Fagradalsfjall.


 

Opdateret 2. marts kl. 17:30 UTC

  • En intens sværm af mikroseismisk aktivitet finder sted øst for Sýlingarfell på Reykjanes-halvøen.
  • Seismiciteten indikerer, at magmabevægelser er begyndt, og at et sprækkeudbrud er sandsynligt.
  • Seismiciteten begyndte i den sydlige ende af sprækken, der blev dannet den 18. december 2023.
  • Fra kl. 17:30 UTC er det tydeligt, at den seismiske aktivitet har bevæget sig sydpå i retning af Hagafell.

  • GPS-baserede målinger i realtid viser meget færre tegn på deformation end før tidligere udbrud siden december 2023. Dette kan betyde, at mindre magma er på vej end før de foregående tre udbrud på Sundhnúkur-kraterrækken.
  • På nuværende tidspunkt indikerer dybden af ​​seismiciteten ikke, at magma forplanter sig til overfladen.
  • Fra 17:30 UTC er det sandsynlige scenarie, at magma-indtrængen ikke nødvendigvis vil føre til et vulkanudbrud. Men mens situationen fortsat er usikker, kan et forestående sprækkeudbrud ikke udelukkes.

Et nyt farevurderingskort fra IMO blev offentliggjort i dag og er gyldigt til i morgen (3. marts 2024) kl. 17:00 UTC

Hazard_map_IMO_2.marts_1700

Opdateret 29. februar kl. 12:30 UTC

  • Et udbrud kan starte med meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.  
  • Placeringen af ​​udbrud er højst sandsynligt i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell.  
  • Farevurderingen tager ikke højde for vejrforhold eller andre faktorer, der kan påvirke risikoen for at være inden for farezonerne.
  • Det er muligt, at der sker et digeindbrud, uden at det resulterer i et vulkanudbrud.

 

Modelberegninger tyder på, at der i dag er ophobet omkring 8,5-9 millioner kubikmeter magma under Svartsengi. Inflationstakten har været nogenlunde konstant de seneste dage. I tidligere udviklinger er inflationstakten faldet kort før et udbrud starter.

Ifølge modelberegninger akkumuleres cirka 0,5 millioner kubikmeter magma i Svartsengi-reservoiret hver 24. time.

I betragtning af forstadier til tidligere vulkanudbrud i Sundhnúkar-kraterrækken stiger sandsynligheden for et vulkanudbrud, når volumenet af magma når 8-13 millioner kubikmeter. Hvis magmaophobningen fortsætter med samme hastighed, skulle mængden nå den øvre grænse i næste uge.

Der er fortsat en øget sandsynlighed for et vulkanudbrud i de kommende dage. Det mest sandsynlige scenario er, at en vulkansk sprække åbner sig i området mellem mt. Stóra-Skógfell og Hagafell-bjerget, som kunne forekomme med en meget kort varslingstid.

Graph_mogi_da_29022024

Grafen viser en sammenligning af volumen af ​​magma akkumuleret under Svartsengi, før den forplanter sig mod Sundhnúkur-kraterrækken. Magmavolumenets status den 28. februar er angivet med rød farve. Beløbet er udledt gennem modelberegninger baseret på GPS-data og med forbehold for usikkerheder. Ændringer kan variere fra dag til dag, fra at være små til mere fremtrædende ændringer. Den lilla linje viser det magmavolumen, der er akkumuleret før den store digebegivenhed under Grindavík dannet den 10. november 2023. 

Et nyt farevurderingskort fra IMO blev offentliggjort i dag og forbliver uændret i forhold til det forrige. Farevurderingskortet er gyldigt indtil 5. marts , medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en revurdering. Sandsynlige scenarier præsenteret tidligere på ugen forbliver også uændrede (se nyheder fra 26. februar ).

Hazard_map_IMO_29feb_2024

Bemærk venligst, at selvom IMO på nuværende tidspunkt ikke har øget fareniveauet på uroområdet, kan udviklingen ske meget hurtigt og uden varsel. Folk, der kommer ind i uroområdet, skal huske på dette. IMO’s farevurdering tager ikke højde for vejrforhold eller andre faktorer, som kan påvirke den involverede risiko, når man befinder sig i et farligt område.


 

Opdateret 27. februar kl. 13:00 UTC

  • Akkumuleret magma under Svartsengi når samme mængde som før tidligere udbrud.
  • Et udbrud kan starte med meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.
  • Forhøjede fareniveauer i en opdateret farevurdering på grund af forestående udbrud.
  • Placeringen af ​​udbrud er højst sandsynligt i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell.
  • Farevurderingen tager ikke højde for vejrforhold eller andre faktorer, der kan påvirke risikoen for at være inden for farezonerne.
  • Det er muligt, at der sker et digeindbrud, uden at det resulterer i et vulkanudbrud

 

Modelberegninger tyder på, at omkring 7,6 millioner m 3 magma er blevet genopladet i Svartsengi-reservoiret. I betragtning af forstadier til tidligere vulkanudbrud i Sundhnúkar-kraterrækken, øges sandsynligheden for et vulkanudbrud, når volumenet af magma når 8 – 13 millioner m 3 . Hvis magmaophobningen fortsætter i samme hastighed, skulle mængden nå den nedre grænse i morgen (27. februar ).

Graph_mogi_20240226_da--003-

Seismisk aktivitet er steget en smule siden sidste weekend og har været mest fremtrædende lige øst for Mt. Sýlingarfell. Placeringen af ​​den seismiske aktivitet er i et område, der anses for at være den østlige spids af magma-reservoiret, som er centreret under Svartsengi-Þórbjörn-området. Den nuværende seismicitet svarer til den observerede dage før tidligere vulkanudbrud i området.

Kort-26022024

Derfor har IMO opdateret farevurderingen for uroområdet. Øget sandsynlighed for et vulkanudbrud og relaterede farer påvirker vurderingen. Fareniveauerne er blevet hævet i flere zoner. Selvom farven på Zone 4 – Grindavík – forbliver uændret, er farerne dér øget på grund af muligheden for lavastrømme. Det samme gælder for Zone 1 – Svartsengi.

Hazard_map_IMO_26feb_2024

Ingen væsentlig deformation i Grindavík er blevet detekteret af GNSS eller satellitdata. Det er dog sandsynligt, at nye fejl vil blive afsløret, når sneen smelter eller nedbør får jord, som kan dække forkastninger, til at blive skyllet væk.

 

 

Sandsynlige scenarier

Hvis der opstår et udbrud, vurderer forskerne, at magma højst sandsynligt vil forplante sig fra reservoiret under Svartsengi-Þórbjörn-regionen mod Sundhnúkur-kraterrækken, hvilket resulterer i lava-springvand og lavastrømme i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det primære signal for stigende magma er en pludselig stigning i seismisk aktivitet med mange lokaliserede jordskælv af lille størrelse. I betragtning af de tidligere vulkanudbrud i området, kan et udbrud starte med meget lidt advarsel (mindre end 30 minutter), afhængigt af hvor magma når overfladen på Sundhnúkur-kraterrækken. 

 

 

På et samfundsmøde afholdt i dag med beboere i Grindavík præsenterede IMO resultater fra lavastrømsmodeller, der viser scenarier, der anses for at være sandsynlige, og som blev forklaret før sidste weekend.

De præsenterede modellerede resultater viste estimeret lavastrøm fra to separate eruptive sprækker placeret på Sundhnúkur-kraterrækken. Lavastrømsmodellerne forudsiger ikke opførselen af ​​det næste vulkanudbrud.  Modellerne bruges kun til at forudsige mulige lavastrømningsbaner fra forskellige placeringer af eruptive sprækker.

Mange faktorer påvirker en lavastrøm: placeringen og længden af ​​den eruptive sprække, volumen af ​​udbrudt materiale, topografi af landoverfladen og om der dannes kratere eller lavalapper.

Disse modellerede scenarier forudsiger lava, der strømmer fra en 800 m lang eruptiv sprække med en konstant ekstruderingshastighed på 600 m 3 /s. Sprækkerne er vist på kortene som sorte streger.

Disse modellerede resultater nedenfor er derfor kun 2 eksempler for Sundhnúkar kraterrækken, men lavastrømmens adfærd i det næste vulkanudbrud kan være meget forskellig afhængig af hvor præcist en sprække åbner på overfladen og hvor lang den vil være. Et mindre skift i placeringen kan ændre lavastrømmens vej betydeligt.

 

 

Udbrud mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógfell – Som skete den 18. december 2023 og den 8. februar 2024. 

  • Precursor: Pludselig, lokaliseret og intens seismisk aktivitet med små jordskælv. Deformation over magmadiget (hvis et dige er trængt ind) og Svartsengi magmareservoiret 
  • Meget kort advarselstid (mindre end 30 minutter), fordi en ny digeudbredelse muligvis ikke er nødvendig for at magma når overfladen. 
  • Lava når Grindavík-vejen inden for 2 til 4 timer, men muligvis mindre, hvis hastigheden af ​​den fremrykkende lavafront er højere end den, der er observeret under tidligere udbrud

LavaFlowMap_20240226_fissure1_6hrs_DA

De præsenterede modellerede resultater viste estimeret lavastrøm fra en sprække lige syd for Stóra-Skógfell. Lavastrømsmodellerne forudsiger ikke opførselen af ​​det næste vulkanudbrud.  Modellerne bruges kun til at forudsige mulige lavastrømningsbaner fra forskellige placeringer af eruptive sprækker. Hastigheden af ​​den fremadskridende lavafront kan også være højere end den, der er vist i modellen.

 

Udbrud af Hagafell – Som sket den 14. januar 2024.

 

  • Forløber: Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
  • Sandsynligvis varslingstid er cirka 1-3 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
  • Lava når lavabarriererne omkring Grindavík inden for 1 time.
  • Magma-indtrængen, som når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík

LavaFlowMap_20240226_fissure7_6hrs_DA

De præsenterede modellerede resultater viste estimeret lavastrøm fra en sprække vest for Hagafell. Lavastrømsmodellerne forudsiger ikke opførselen af ​​det næste vulkanudbrud.  Modellerne bruges kun til at forudsige mulige lavastrømningsbaner fra forskellige placeringer af eruptive sprækker. Hastigheden af ​​den fremadskridende lavafront kan også være højere end den, der er vist i modellen.

 

Udbrud inde i lavabarriererne omkring Grindavík

 

  • Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
  • Sandsynlig varslingstid er mellem cirka 1-5 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
  • Det er muligt, at en udbrudssprække vil åbne sig inden for Grindavík eller regionen lige nord herfor (inde i barriererne). Lignende aktivitet fandt sted den 14. januar , da en vulkansk sprække åbnede sig lige inden for byens ydre omkreds cirka 4 timer efter et udbrud nær Hagafell.
  • Magma-indtrængen, som når syd for Grindavík, vil forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík.

Det islandske meteorologiske kontor og Islands Universitet har samlet materiale, der beskriver den vulkantektoniske reaktivering af Reykjanes-halvøen siden 2019. Se her .


 

Opdateret 23. februar kl. 15:00 UTC

 

Modelberegninger viser, at ca. 5 millioner kubikmeter magma var genopladet til Svartsengi-reservoiret den 22. februar. I betragtning af den tendens, der er observeret før tidligere vulkanudbrud i Sundhnúkur-kraterrækken, er sandsynligheden for et udbrud meget høj, når volumenet når mellem 8-13 millioner kubikmeter (afledt af fælles InSAR-GNSS-modeller). Baseret på resultaterne af modelberegningerne kan dette ske i begyndelsen af ​​næste uge, hvis magmaakkumuleringen fortsætter med den nuværende hastighed.

Det skal bemærkes, at der er en vis usikkerhed i denne fortolkning, og det kan ikke antages, at adfærden vil være identisk med de tidligere udbrud her. Efterhånden som magma VVS-systemet udvikler sig, kan vi heller ikke udelukke muligheden for, at mængden af ​​magma, der kræves for at udløse en ny digebegivenhed og/eller udbrud, kan blive reduceret.

Derudover er der mulighed for, at der sker en ny digeindtrængning i denne region uden at resultere i et vulkanudbrud.

 

 

Graf23022024

 

 

 

Figur: Grafen viser en sammenligning af mængden af ​​magma akkumuleret under Svartsengi, før magmaen strømmede mod Sundhnúkur-kraterrækken under de seneste digeindtrængninger og udbrud, der fandt sted mellem december 2023-februar 2024. Volumenet er beregnet ved en model baseret på GNSS data og er behæftet med usikkerhed. Der kan også observeres betydelige variationer mellem på hinanden følgende dage. Den nuværende magmaakkumuleringsstatus pr. 22. februar er markeret med den lilla linje. Den røde linje viser mængden af ​​magma, der er akkumuleret før den store digebegivenhed under Grindavík den 10. november.

 

 

 

Hvis der opstår et udbrud, vurderer forskerne, at magma højst sandsynligt vil forplante sig fra reservoiret under Svartsengi mod Sundhnúkur-kraterrækken, hvilket resulterer i lava-springvand og lavastrømme i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det primære signal for stigende magma er en pludselig stigning i seismisk aktivitet med mange lokaliserede jordskælv af lille størrelse. I betragtning af de tidligere vulkanudbrud i området, kan et udbrud starte med meget lidt advarsel (mindre end 30 minutter), afhængigt af hvor magma når overfladen på Sundhnúkur-kraterrækken.

 

Sandsynlige scenarier

Udbrud mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógfell – Som sket den 18. december 2023 og den 8. februar 2024 .

  • Precursor: Pludselig, lokaliseret og intens seismisk aktivitet med små jordskælv. Deformation over magmadiget (hvis et dige er trængt ind) og Svartsengi magmareservoiret 
  • Meget kort advarselstid (mindre end 30 minutter), fordi en ny digeudbredelse muligvis ikke er nødvendig for at magma når overfladen. 
  • Lava når Grindavík vej på mindre end 4 timer.

Udbrud af Hagafell – Som sket den 14. januar 2024.

  • Forløber: Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
  • Sandsynligvis varslingstid er cirka 1-3 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
  • Lava når lavabarriererne omkring Grindavík inden for 1 time.
  • Magma-indtrængen, som når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík

Udbrud inde i lavabarriererne omkring Grindavík

  • Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
  • Sandsynlig varslingstid er mellem cirka 1-5 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
  • Det er muligt, at en udbrudssprække vil åbne sig inden for Grindavík eller regionen lige nord herfor (inde i barriererne). Lignende aktivitet fandt sted den 14. januar , da en vulkansk sprække åbnede sig lige inden for byens ydre omkreds cirka 4 timer efter et udbrud nær Hagafell.
  • Magma-indtrængen, som når syd for Grindavík, vil forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík.

 

Selvom der er klare indikationer på stigning i Svartsengi-Þórbjörn-området (relateret til magma-genopladning af dette reservoir), betyder det ikke, at det er det mest sandsynlige sted for et udbrud at starte. Dette skyldes, at magma-reservoiret i øjeblikket svigter på sin nordøstlige kant og føder digeudbredelsen, som påbegyndes mellem Stóra-Skógfell- og Sundhnúkur-kraterrækken. I et scenarie, hvor magma stiger op mod overfladen direkte fra Svartsengi-reservoiret, anslås det, at de første tegn på magma-vandring vil blive opdaget 4-7 timer før magma når overfladen.

Bemærk venligst, at disse scenarier er baseret på fortolkninger af de seneste data og den observerede udvikling af de tidligere hændelser ved Sundhnúkur-kraterrækkeområdet. Der skal tages højde for usikkerhed i denne fortolkning, da den kun er baseret på få begivenheder.

 


 

Opdateret 23. februar kl. 9:30 UTC

 

Seismisk aktivitet i uroområdet nord for Grindavík er fortsat minimal. Omkring 20 små jordskælv er blevet opdaget på 24-timers basis de seneste dage.

Magmaophobningen under Svartsengi fortsætter, og tempoet i ophobningen har været ret stabilt. Dette er en lignende tendens, som er blevet observeret før de tidligere vulkanudbrud.

Arrangementet, der startede i slutningen af ​​oktober 2023 med en inflation ved Svartsengi, fortsætter således. Mens magma-akkumulering fortsætter, forventes endnu et vulkanudbrud i lignende områder som før.

Hvis magma-akkumuleringen fortsætter i det nuværende tempo, vil mængden nå en tærskel, der menes at være nødvendig for at udløse en digeudbredelse og endda et udbrud i næste uge. Mængden af ​​magma akkumuleret under Svartsengi før tidligere udbrud anslås at have været 8-13 millioner m 3 . Nye modelberegninger er i gang for at opnå en bedre forståelse af, hvor meget magma der nu er ophobet.

På nuværende tidspunkt vurderes det ikke at være nødvendigt at hæve fareniveauet i området og dermed forbliver farevurderingen udstedt af IMO uændret.

Farevurderingen vil blive opdateret mandag den 26. februar , og skulle udviklingen fortsætte i samme hastighed som nu, vil fareniveauerne i zoner blive hævet, da der vil blive ophobet mere magma, og dermed er der større sandsynlighed for et udbrud.

Hazard_map_IMO_22feb_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 20. februar kl. 11:00 UTC

 

Det islandske meteorologiske kontor har udsendt et opdateret farevurderingskort efter Rigspolitichefens beslutning om at ophæve påbudet om en midlertidig evakuering fra Grindavík, der træder i kraft den 19. februar, og på grund af politikommissærens afgørelse i Suðurnes vedr. ændringer i adgangsbegrænsninger for både enkeltpersoner såvel som forretningsdrift.

Et opdateret farevurderingskort er gyldigt fra den 20. februar kl.

I den seneste version af IMO’s farevurderingskort er Zone 7 tilføjet i samråd med Civilbeskyttelse. Nesvegur-vejen ligger inden for zone 7, som i øjeblikket er mere brugt til at få adgang til Svartsengi og Grindavík. Farer til stede i zone 7 er fejlbevægelser og synkehuller. Farvekoden for andre områder forbliver uændret i forhold til tidligere farekort.

Læs her om politikommissærens afgørelse på Suðurnes . (islandsk).

Kortet viser som tidligere vurdering af de aktuelle farer samt farer, der kan opstå med kort varsel. Der er kun foretaget en vurdering for farer inden for de definerede zoner, men der kan også være farer uden for dem.

Hazard_map_IMO_20feb_2024

 

Opdateret 15. februar kl. 16:00 UTC

 

Landhævningen i Svartsengi-området fortsætter med lignende tendenser og hastigheder, som er blevet påvist efter digeudbredelse derfra.

 Modelberegninger baseret på GPS-data tyder på, at magmaophobningen fra slutningen af ​​udbruddet 9. februar til i går, 14. februar , er omkring 2 millioner m 3 . Det blev anslået, at da udbruddet begyndte den 8. februar , forplantede sig omkring 10 millioner m 3 magma fra Svartsengi mod Sundhnúkur kraterrækken. Hvis magmaophobningen fortsætter i samme hastighed, vil i alt 10 millioner m 3 være akkumuleret i slutningen af ​​februar eller begyndelsen af ​​marts, hvorefter sandsynligheden for digeudbredelse og vulkanudbrud vil stige markant. Disse modelberegninger er baseret på GPS-data, men vil blive opdateret, når nye satellitdata kommer ind.

Seismisk aktivitet i de vestlige dele af mt. Fagradalsfjall fortsætter med omkring 80 små jordskælv i størrelsesordenen 1,5 eller mindre, der er registreret siden den 12. februar . Dybden af ​​jordskælvene under den vestlige del af mt. Fagradalsfjall ligger 6-8 km. Området er fortsat nøje overvåget, men i øjeblikket viser deformationsdata ikke tegn på magmaakkumulering.

Et opdateret farekort er blevet offentliggjort. Den er gyldig indtil den 22. februar , medmindre udviklingen kræver en revurdering. De vigtigste ændringer er, at sandsynligheden for udbrudsåbninger er faldet i alle zoner. Sandsynligheden for synkehuller og forkastningsbevægelser anses stadig for høj i Zone 4 (Grindavík). Vær opmærksom på, at farezonerne er aktive, og der kan ske ændringer med kort varsel. Ydermere kan der være farer uden for de specificerede farezoner, såsom de forkastninger, der opstod den 10. november 2023 vest for Grindavík (se fejl på kortet).

Hazard_map_IMO_15.feb_2024

(Klik på kortet for at gøre det større)

 

Opdateret 12. februar kl. 16:00 UTC

 

IMO har opdateret farevurderingen i henhold til udviklingen i den eruptive aktivitet. Der er foretaget ændringer i farevurderingen for nogle farer inden for zoner. 

Den samlede farevurdering for området forbliver uændret i forhold til sidste kort. Der vurderes stadig at være synkehuller og forkastningsbevægelser i område 4 (Grindavík).

Hazard_map_IMO_12feb_2024

(Klik på kortet for at gøre det større)

Farevurderingskortet er gyldigt indtil torsdag den 15. februar, medmindre ændringer i aktiviteten kræver en revurdering.   


 

Opdateret 12. februar kl. 14:30 UTC

 

Inflationen er begyndt igen ved Svartsengi efter at have aftaget efter udbruddet, der startede 8. februar. Inflationshastigheden er omkring 0,5-1,0 cm/dag, hvilket svarer til de hastigheder, der blev opdaget før sidste udbrud. Magma fortsætter således med at akkumulere i magma-reservoiret under Svartsengi. Det er derfor højst sandsynligt, at cyklussen fortsætter om et par uger med endnu en digeudbredelse og et vulkanudbrud.

SENG-12022024

Tidsserier fra GPS-stationen Svartsengi (SENG) siden 11. november 2023 i nord-, øst- og lodret retning (hhv. top-, midt- og bundbilleder). Den nederste tidsserie viser landhævningen i millimeter og gårsdagens datapunkt (11. februar ) er vist med en grøn prik. De røde lodrette linjer er tidspunkter for de sidste tre udbrud (18. december 2023, 14. januar 2024 og 8. februar 2024).

Siden middag den 8. februar har den seismiske aktivitet i området nord for Grindavík været mindre, omkring 50 små jordskælv er blevet opdaget, som alle var omkring eller mindre end M1,0. En lille seismisk sværm har været i gang i de vestlige dele af bjerget Fagradalsfjall med omkring 100 jordskælv detekteret, for det meste M1 begivenheder eller mindre. Mindre sværme i Fagradalsfjall-området har forekommet hyppigt de seneste uger, dybden af ​​jordskælvene er på omkring 6-8 km.

 

Opdateret 9. februar kl. 15:30 UTC

 

Der blev ikke observeret nogen udbrudsaktivitet i en droneflyvning over udbrudsstedet udført ved middagstid i dag (9. februar) af Rigspolitichefens Specialenhed. Dette tyder på, at udbruddet er ved at ende. Vulkansk tremor detekteres ikke længere på seismiske sensorer.

IMO har opdateret farevurderingen i henhold til udviklingen i den eruptive aktivitet. Der er foretaget ændringer i farevurderingen for nogle farer inden for zoner. Farer på grund af åbning af vulkanske sprækker er faldet, men farer på grund af gasforurening anses stadig for at være sandsynlige af lavastrømmens front. Farer på grund af lavastrøm er stadig på plads, da lava-lapper kan bryde ud fra lavastrømsfronten. Farer på grund af synkehuller og fejlbevægelser anses stadig for at være høje i Zone 4 (Grindavík).

Hazard_map_IMO_09feb_2024

(Klik på kortet for at se det større)

Farevurderingskortet er gyldigt indtil mandag den 12. februar kl. 15.00, medmindre ændringer i aktiviteten kræver en revurdering.   


 

Opdateret 9. februar kl. 13:00 UTC

 

Vulkanskælven er faldet betydeligt siden i går (8. februar). Faldet blev opdaget kort efter middag i går sammen med nedsat udbrudsaktivitet på den vulkanske sprække, og aktiviteten blev mere begrænset i separate kratere. Midlertidige stigninger i den vulkanske rystelse blev noteret i går aftes, hvilket faldt sammen med øget vulkansk aktivitet i kraterne. I løbet af natten faldt aktiviteten yderligere og mellem klokken 7 og 8 i morges var to udbrudskratere aktive. I de sidste timer er der ikke observeret lava-springvand på web-kameraer, men aktiviteten i kraterne er muligvis stadig i gang.

Satellitradarbillede taget kl. 14:56 i går viser overfladesænkning på 10 cm i Svartsengi-området, nordvest for mt. Þorbjörn, da magma strømmede derfra mod Sundhnúkur kraterrækken. Modelberegninger baseret på disse data tyder på, at omkring 10 millioner m 3 magma er strømmet fra magma-reservoiret under Svartsengi mod udbrudsstedet ved Sundhnúkur-kraterrækken. 

Bylgjuvixlmynd-09022024

(Klik på Insar-satellitbilledet for at gøre det større)

Seismisk aktivitet på udbrudsstedet har været mindre i løbet af de seneste 24 timer. Omkring 40 jordskælv er blevet opdaget der, rundt omkring eller mindre end M1.

Volumenvurderinger af den udbrudte lava fra udbruddets start kl. 6:02 til kl. 13:00 i går (8. februar ) er omkring 15 millioner m 3 , hvilket svarer til en gennemsnitlig ekstruderingshastighed på 600 m 3 /s i løbet af den første syv timer (data leveret af det islandske naturhistoriske institut og Landmælingar Íslands).

Selvom udbruddet er faldet betydeligt, er det stadig for tidligt at erklære, om det er kommet til en ende. IMO holder 24-timers vagt og holder nøje øje med området. En opdateret farevurdering vil blive offentliggjort senere i dag.


 

Opdateret 8. februar kl. 17:15 UTC

 

Kraften i udbruddet fortsætter med at falde. Den eruptive aktivitet er i øjeblikket på to eller tre steder på den eruptive fissur. Den eksplosive aktivitet, der begyndte mellem klokken 13 og 14, er nu for det meste overstået, men mindre konvektive skyer rejser sig fra nogle dele af sprækken.

Synkront med udbruddets aftagende kraft aftog de deformationssignaler, der blev detekteret ved digeområdet, hvilket indikerer, at magma ikke længere stiger op under lige så meget tryk som før. Kort efter udbruddets begyndelse faldt den seismiske aktivitet betydeligt og har indtil videre været mindre. Omkring 20 små jordskælv er blevet opdaget over diget siden klokken 08.00 i morges.

Kortet viser konturerne af lavastrømmen, som den blev set på et satellitbillede taget kl. 12:31 i dag (torsdag den 8.  februar). Satellitbilledet viser, at lava flød længst omkring 4,5 km mod vest fra udbrudsstedet. Til sammenligning er lavastrømningsfeltet, som blev dannet ved udbruddet den 18. december 2023, også vist på kortet. Dagens lavastrømme delvist over lavastrømmen dannet i december 2023.

20240208_1231_iceye_hraunkort

(Klik på kortet for at gøre det større)

IMO har opdateret farevurderingskortet i betragtning af processen med den eruptive aktivitet. Der er foretaget ændringer i farevurderingen for nogle farer inden for zoner. Disse ændringer har dog ikke indflydelse på den samlede farevurdering for zonerne. Det nye lavastrømsfelt er også blevet tilføjet til kortet. Farevurderingskortet er gyldigt til kl. 19.00 i morgen, fredag ​​den 9. februar 2024, medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en revurdering.

Hazard_map_IMO_08feb_2024_KL16

 

(Klik på kortet for at gøre det større)

Opdateret 8. februar kl. 14:25 UTC

 

Udbruddets styrke er aftagende. Aktiviteten er nu hovedsageligt på 3 steder på den eruptive sprække, som åbnede i morges. Dette er ikke ulig den proces, der blev observeret i udbruddet den 18. december 2023, hvor aktiviteten var begrænset til et par kratere få timer efter udbruddets begyndelse.

En iøjnefaldende, mørk fane rejser sig fra den ene del af den eruptive sprække. Dette skyldes sandsynligvis magma-interaktion med grundvand, hvilket resulterer i en let eksplosiv aktivitet, hvor hvid dampfane blandes med mørk vulkansk fan.

Det ser ud til, at tephra ikke rejser langt fra den eruptive sprække i øjeblikket. Vulkanfanen er spredt mod sydvest.

Gosmokkur_Sersveitin_1352

Foto taget mod nordvest. (Foto: Rigspolitikommissærens specialenhed).


 

Opdateret 8. februar kl. 12:20 UTC

 

Geodætiske data tyder på, at deformationen er aftaget betydeligt i digeområdet. Derfor er sandsynligheden for nye eruptive sprækkeåbninger faldet. 

IMO har modtaget anmeldelser om tephrafald i Grindavík. 

Gjall_Sersveitin_Grindavik_08020224Tephra er skummende og vesikulært materiale, som dannes, når lavasprøjt afkøles hurtigt i luften under lavafontæneaktiviteten. Denne proces fandt sted, da en eruptiv sprække åbnede i morges (8. februar 2024). På grund af tephras’ vesikulæritet og lethed kan den transporteres langt inde i vulkanfanen med vind. Den falder i Grindavík nu, 3-5 km fra dannelseskilden på grund af lavafontænernes højde, nordøstlig vindretning, termisk opstrømning fra lavaen og lav lufttemperatur.

Tephra er et synonym for alle luftbårne, faste, eruptive materialer, uanset størrelse og type. Tephra-dannelse er velkendt i Island, såsom i de eksplosive udbrud i Grímsvötn 2011 og 2004, og Eyjafjallajökull 2010. I eksplosive udbrud er lavaen mere fragmenteret i luften og producerer finere kornet tephra, men tephra kan også produceres i effusive udbrud som nu er i gang på Reykjanes-halvøen. I effusive udbrud aflejres størstedelen af ​​tephra tæt på udluftningen og er derfor ikke godt påviselig uden for lavastrømningsfeltet. I maj 2021, da lavaspringvandet var mest aktivt i udbruddet i Fagradalsfjall, faldt store stykker tephra (op til 10 cm i diameter) i omkring 1 km afstand fra udbrudskilden.

Tephra er skarp som glas og bør derfor håndteres forsigtigt. Forrudeviskere bør ikke bruges til at fjerne tephra fra køretøjer, da det vil ridse glasset. Tephra bør hellere blæses eller vaskes af med vand fra vinduer og lignende overflader.

Gas dispersion

 

Vejrudsigten for gasspredning fra det vulkanske område er nordøstlig vind, 4-8 m/s i dag (torsdag), således at gas spredes mod sydvest. Aftagende vindhastighed i nat, hvilket kan få gaskoncentrationer til at opbygge sig på vulkanområdet. Østlig og sydøstlig vind, 5-10 m/s efter middag i morgen (fredag), hvilket medfører, at gas spredes mod vest og nordvest, mod Keflavík.

Gasdreifing-08022024

 

Opdateret 8. februar kl. 11:40 UTC

Det islandske Met Office har opdateret farekortet for området. Fareniveauet er steget i alle områder på grund af udbruddet.

Hazard_map_IMO_08feb_2024_up

Opdateret 8. februar kl. 7:50 UTC

 

Klokken 5:30 i morges startede en intens seismisk aktivitet nordøst for mt. Sýlingarfell. Omkring 30 minutter senere startede et vulkanudbrud på stedet.

Den eruptive sprække blev forlænget både mod nord og syd i løbet af de første minutter.

De første billeder fra den islandske kystvagts overvågningsflyvning tyder på, at udbruddet finder sted på et lignende sted som udbruddet den 18. december 2023. Eruptivspalten er cirka 3 km lang, fra mt. Sundhnúkur i syd og strækker sig mod den østlige del af mt. Stóra-Skógfell. Lava strømmer for det meste mod vest i øjeblikket, og strømningen ser ud til at være lidt mindre end ved starten af ​​det 18. december-udbrud.

 

Lavafontænerne når omkring 50-80 m højde, og vulkanfanen rejser sig omkring 3 km over udbrudsspalten. 

 

Midill--2-

Billede fra den islandske kystvagts overvågningsflyvning. Mt. Stóra-Skógfell i forgrunden og lysene ved Svartsengi kraftværket til højre. (Foto: Björn Oddsson).

 

Opdateret 5. februar kl. 16:00 UTC

 

Den igangværende magma-akkumulering under Svartsengi-Þorbjörn-området fortsætter, selvom inflationen er faldet en smule de seneste dage. Lignende processer blev observeret før de tidligere digeindbrud og udbrud nord for Grindavík i januar 2024 og december 2023. Ifølge opdaterede geodætiske modeller baseret på satellit- og GNSS-data, der dækker intervallet fra 16. januar til 5. februar, genoplades mængden af ​​magma til Svartsengi reservoir er nu anslået til omkring 9 mio. m 3 . Fra geodætisk modellering af indtrængen og udbruddet i januar 2024 anslås det, at der strømmede omkring 9 til 13 millioner kubikmeter magma fra Svartsengi magma-reservoiret og brødføde det udbrud, der begyndte nær Hagafell den 14. januar. Derfor har den estimerede mængde magma-genladning nu nået den nedre grænse for den mængde, der menes at være blevet tappet i januar. Derfor er der en øget sandsynlighed for et nyt magmatisk digeindtrængen og efterfølgende vulkanudbrud i de kommende dage til uger.

Siden i fredags er der målt knap 200 jordskælv i området nord for Grindavík, de fleste omkring eller under størrelsesordenen 1 på 3-4 km dybde. Det største jordskælv fandt sted søndag morgen den 4. februar nær Sundhnúkur og var et M2.2 i en dybde på cirka 6 km.

IMO fortsætter med at overvåge området nøje, og det nuværende farevurderingskort forbliver gyldigt indtil kl. 15.00 den 8. februar, hvis der ikke er ændringer i aktiviteten.

05022024-insar-

Seneste satellitradarsammenligning, der viser jordoverfladeændringer mellem 23. januar og 4. februar 2024. Rød skygge viser området med maksimal inflation og grå skygge viser område, hvor målinger ikke var mulige på grund af variationer i snedække mellem billederne.

 

Opdateret 1. februar 17:00 UTC

 

Modeller baseret på GPS-data, gennemgået i morges (1. februar) af forskere fra det islandske meteorologiske kontor og Islands Universitet, viser, at der er samlet omkring 6,5 millioner kubikmeter magma under Svartsengi-regionen. Ifølge denne vurdering vil magma snart nå samme volumen som drænet under udbruddet i januar 2024. Derfor kan tidsskalaen for det næste udbrud være inden for to uger eller muligvis dage. Det betyder, at sandsynligheden for et magma-indtrængen og et vulkanudbrud er steget.

Der er ingen absolut sikkerhed for, at varslingstiden forud for næste indbrud eller udbrud vil være den samme som 14. januar, hvilket var cirka fem timers varsel fra jordskælvsværmen begyndte, til udbruddet begyndte lige syd for Hagafell. Varslingsperioden for udbruddet mellem Stóra-Skógfell og Sundhnúkur den 18. december sidste år var omkring 90 minutter, og det udbrud fandt sted cirka midt på den (nu størknede) magma-indtrængning under Sundhnúksgígar-kraterrækken. Med gentagne laterale magma-indtrængninger er det sandsynligt, at vejen for magma-udbredelse til overfladen vil være lettere, hvilket resulterer i mindre seismicitet. Hurtige bevægelser af magma er dog altid ledsaget af øget mikroseismicitet. Vi vurderer, at minimumsvarslingstiden vil være en time før et vulkanudbrud, og at den mest sandsynlige vej vil være langs sprækkerne fra magma-indtrængningen den 10. november sidste år.

Seismisk aktivitet har været den samme i den seneste uge. Næsten 200 jordskælv er blevet målt i området mellem Stóra-Skógfell og syd for Hagafell i de seneste syv dage. De fleste af disse jordskælv var mindre, under 1,0 i styrke i en dybde på 2 til 5 km. Det største jordskælv registrerede en styrke på 1,8, og det var placeret omkring en kilometer syd for Hagafell.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farevurderingskort. De vigtigste ændringer er, at zone 3 (Sýlingarfell – Hagafell) er blevet opgraderet til rød (høj risiko), og zone 2 og 6 er blevet opgraderet til rav (betydelig fare). Grindavík (zone 4) forbliver uændret med et betydeligt fareniveau.

 

Den overordnede vurdering for hver zone er baseret på en samlet vurdering af syv typer farer, der kan forekomme inden for de enkelte zoner. Listen på kortet viser farer inden for de zoner, der er klassificeret som “betydelige”, “høje” eller “meget høje”. Farer vurderet som “høj” eller “meget høj” er fremhævet med fed skrift.

 

Skjamynd-2024-02-01-164955

 

Det skal bemærkes, at selvom den overordnede farevurdering for Grindavík er den samme som i sidste uge, vurderes lavastrømningsfaren nu som høj. Faren for synkehuller, der åbner sig over sprækker i Grindavík, vurderes stadig som meget høj.

Opdateret 25. januar 17:30 UTC

 

Inflationen fortsætter i Svartsengi. I løbet af de sidste par dage er landet steget med en hastighed på cirka 8 mm om dagen, hvilket er lidt over den registrerede stigningshastighed før udbruddet den 14. januar.

På dette tidspunkt er det udfordrende at fastslå præcis, hvor meget magma, der har ophobet sig under Svartsengi, siden udbruddet sluttede den 16. januar. Mest sandsynligt vil tidsrammen, der kræves for at nå den samme mængde magma som før det sidste udbrud, være i størrelsesordenen uger, ikke dage. Beregningsmodeller er ved at blive forfinet for at opnå en klarere vurdering af status for magmaakkumulering.

Lave niveauer af seismisk aktivitet fortsætter og er for det meste koncentreret omkring Hagafell. Den aktuelle seismiske aktivitet stemmer overens med den, der er observeret i området efter det forrige udbrud.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farevurderingskort. De vigtigste ændringer omfatter en reduktion af det overordnede fareniveau for Grindavík til orange (betydelig fare).

Det skal bemærkes, at selvom det overordnede fareniveau for Grindavík er reduceret med et niveau, er faren forbundet med sprækker fortsat meget høj. Den nuværende fare omtales nu som “nedsynkning i en sprække”, der beskriver den fare, der kan være til stede, hvor sprækker er skjult under ustabile overflader, der kan kollapse og udvikle synkehuller.

Farevurderingen relateret til sprækkeudvikling i Grindavík er faldet. Evalueringer er i gang for at afgøre, om der er fare for, at eksisterende sprækker udvider sig, eller at der dannes nye sprækker. GPS-data har udvist meget lidt bevægelse i Grindavík de seneste par dage, hvilket reducerer den vurderede fare sammenlignet med tidligere. Faren på grund af synkehuller, der ligger over sprækker, anses nu for at være betydelig.

Hazard_map_IMO_25jan_2024

(Klik på billedet for at se det større). Øget fare i området på grund af udbruddet nær Hagafell den 16. januar og landhævning nær Svartsengi. Forholdene inden for og uden for fareområderne kan ændres med lidt advarsel. Risikovurdering er udelukkende fokuseret inden for disse områder, men faren kan strække sig ud over dem. Den overordnede farevurdering for hvert område er baseret på en samlet vurdering af 7 typer af farer, der er til stede eller mulige inden for regionerne. Farven på hvert område afspejler den overordnede fare inden for disse grænser.

 

Opdateret 19. januar 16:30 UTC

 

Der registreres stadig tydelige signaler om en fortsat landhævning under Svartsengi. Det er endnu for tidligt at sige, om hastigheden af ​​landhævningen er steget siden før udbruddet den 14. januar. De første målinger tyder på, at det er tilfældet, men som tidligere skrevet kan målinger svinge fra den ene dag til den anden og en længere tidslinje for måling er nødvendig for at kunne fortolke den langsigtede udvikling af landhævningen.

Seismisk aktivitet fortsætter med at falde i området af magmadiget, og deformationssignaler set på GPS-enheder tyder på en betydelig opbremsning af jordens bevægelse sammenlignet med tidligere dage. Disse oplysninger tyder på, at magma ikke længere strømmer ind i diget, og at udbruddet er afsluttet.

GPS-målinger viser også små deformationer i Grindavík. Der er stadig stor fare for, at jorden kollapser til sprækker i byen, og derfor er det vigtigt at kortlægge nye sprækker og ændringer af kendte estimerede.

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingen på grund af den vulkanske og seismiske aktivitet. Fareniveauet er blevet reduceret i alle zoner.

En samlet farevurdering for zone 1, Svartsengi, er nu nede på gul (moderat fare).

En samlet farevurdering for zone 4, Grindavík, er nu nede i rødt (høj fare). Bemærk, at farven på zoner repræsenterer den overordnede fare inden for disse zoner. En fare, der vurderes til at være større inden for en zone, er skrevet med fede bogstaver i listen over farer på kortet.

Farevurderingskortet træder i kraft kl. 15:00 i dag, fredag ​​den 19. januar og er gyldigt til torsdag den 25. januar kl. 15:00, medmindre der er væsentlige ændringer.

Hazard_map_IMO_19jan_2024

 

Opdateret 18. januar 15:30 UTC

 

Som rapporteret i nyhederne i går, er der stadig klare tegn på landstigning under Svartsengi, men det er stadig for tidligt at bestemme stigningshastigheden på grund af den seneste vulkanske aktivitet i området. GNSS-målinger evalueres for at give en samlet vurdering af situationen. Det ser dog ud til, at deformationen forbliver lig den, der blev observeret efter vulkanudbruddet den 18. december.

Omkring 200 jordskælv er blevet registreret nær magmakanalen siden i går, hvor det største måler 1,4 i styrke. Siden midnat er der sket cirka 70 små jordskælv, hvilket er færre end målt dagen før. Vejret har påvirket antallet af jordskælv, der er opdaget i de seneste dage, men antallet af jordskælv ser ud til generelt at være faldet.

Der er fortsat en betydelig risiko i Grindavík på grund af sprækker og potentialet for jordkollaps ind i dem .

Opdateret 17. januar kl. 18:00 UTC

 

 

Magmaophobning fortsætter under Svartsengi. Det er for tidligt at hævde hastigheden af ​​landhævningen kort efter vulkanudbruddet. Eksperter vil fortsat vurdere data fra GNSS-stationer i området for at få en samlet vurdering af situationen. En af målerne, som var placeret nord for Grindavík, gik under lava, men over 20 GNSS-stationer er i området og bliver brugt.

Seismisk aktivitet har været mild over magmakanalen i de sidste 24 timer. Ifølge beregningsmodeller ligger magma lavvandet i den sydlige ende af kanalen, hvor landet ser ud til at være stærkt opbrudt, hvilket gør det lettere for magmaen at nå overfladen. Derfor er der fortsat sandsynlighed for, at nye eruptive sprækker kan åbne sig uden varsel.

Der er stadig fare i Grindavík relateret til sprækker og potentialet for jordkollaps ind i dem. Der er sket betydelige deformationer i forbindelse med graben i den østlige del af byen. Disse bevægelser var for det meste langs de sprækker, der blev dannet den 10. november og allerede var blevet kortlagt.

Gasforurening blev målt i går under arbejde på brønde forbundet til forsyningssystemet i Grindavík. Det islandske meteorologiske kontor overvåger ikke lokal gasforurening i Grindavík. Det skal undersøges nærmere, om gasforureningen er relateret til magmaen, der ligger meget lavt i området. Det skal bemærkes, at farlig gasforurening er blandt de emner, der nævnes i den nuværende farevurdering for Grindavík.

IMO har udsendt et opdateret farevurderingskort. Der er ingen ændringer i den samlede farevurdering for områderne i forhold til tidligere. Kortet træder i kraft klokken 15.00 i dag og gælder til fredag ​​den 19. januar klokken 15.00, medmindre der sker væsentlige udviklinger.

Hazard_map_IMO_17jan_2024

 

Opdateret 16. januar kl. 18:00 UTC

 

Magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi med en hastighed svarende til den, der blev observeret før de sidste to udbrud. Dette var konsensus opnået under et høringsmøde mellem forskere her til morgen. Under udbruddet denne sidste søndag, i lighed med udbruddet den 18. december, strømmede magma mod øst fra akkumuleringsstedet under Svartsengi, hvilket skabte en magmaledning, der strækker sig fra Stóra-Skógfell sydpå under Grindavík. Beregningsmodeller understøtter denne observation og indikerer, at magmaens oprindelse var lidt længere mod vest sammenlignet med det tidligere udbrud, hvilket førte til variationer i de seneste GPS-målinger sammenlignet med dem, der blev registreret den 18. december.

Da der dannes en magmakanal tæt på overfladen, forspændes jordskorpen, hvilket får landet over den centrale del af kanalen til at aftage og danne en graben. Derudover er jorden forhøjet på hver side af den. Beregningsmodeller, der blev gennemgået på høringsmødet, viser, at GNSS-stationen i Svartsengi er placeret i kanten af ​​kanalen, hvor jorden hæver sig i takt med, at ledningen dannes. Nu, to dage efter kanalens dannelse, forventes Svartsengi GNSS-stationen at vise nedsynkning, hvis magmaakkumulering er ophørt. Dette er dog ikke observeret, hvilket indikerer, at magmaakkumulering fortsætter som før.

Magmakanalen, der blev genereret i udbruddet, der begyndte i søndags, ligger lidt længere mod øst end kanalen, der strakte sig under Grindavík den 10. november. Data indsamlet og behandlet af Islands Naturhistoriske Institut og National Land Survey of Iceland afslører, at en ny graben har dannet øst for den, der dukkede op den 10. november. Den nydannede graben måler cirka 800-1000 meter i bredden, som vist på kortet nedenfor. Den største nedsynkning i den er cirka 30 cm, men det er værd at bemærke, at regionen stadig oplever nedsynkninger, og dalen udvides gradvist. Til sammenligning havde graben, der udviklede sig i Grindavík den 10. november, en bredde på omkring 2 km, hvor den mest markante indsynkning målte omkring 1,3 meter.

Inde i denne nyligt dannede graben er tidligere kortlagte sprækker, der var synlige på overfladen, udvidet, og yderligere sprækker er opstået. Følgelig er risikoen forbundet med disse sprækker og muligheden for jordkollaps i dem steget i den østlige del af Grindavík sammenlignet med tidligere.

NyrSigdalur

 

Kort, der viser placeringen og bredden af ​​graben dannet den 10. november (“Mörk sigdals 10-11. nóvember”) og den nyeste graben, der for nylig blev dannet mod øst (“Mörk sigdals 14-15. janúar”).

Opdateret 16. januar kl. 11:45 UTC

 

Der er i øjeblikket ingen synlig aktivitet i de eruptive sprækker, med den seneste lava observeret udgået fra den nordlige sprække kort efter kl. 1 i nat. Seismisk aktivitet fortsætter med at falde, hvilket betyder, at området er ved at stabilisere sig. Omkring 200 små jordskælv blev registreret nær magmakanalen siden midnat, hvilket indikerer, at magma stadig migrerer. Den mest seismiske aktivitet er placeret nær Hagafell, tæt på den første eruptive sprække, der åbnede søndag morgen. På dette tidspunkt er det for tidligt at erklære, at udbruddet er forbi.

GPS-sensorer fortsætter med at registrere jorddeformation i og omkring Grindavík, hvilket illustrerer, at magmakanalen under Grindavík stadig forårsager udvidelse i området. Termiske billeder fra en drone i aftes viser, at sprækker, der tidligere er kortlagt sydvest for Grindavík, er blevet betydeligt større. Der er fortsat betydelige farer i området.


 

Opdateret 15. januar kl. 16:40 UTC

 

Baseret på webcam-optagelser er det tydeligt, at lavastrømmen er faldet fra de eruptive sprækker, der åbnede i går. Strømmen fra den sydlige eruptivspalte, som opstod omkring middagstid i går nær byens grænse, ser ud til at være ophørt. Størstedelen af ​​den resterende lavastrøm er nu rettet mod sydvest langs de beskyttende barrierer, og dens bane ser ud til at have stabiliseret sig.

Det er svært at vurdere, hvor længe dette udbrud vil vare. Seismisk aktivitet er faldet, og GPS-målinger indikerer, at deformationshastigheden i området er reduceret. Deformation er dog stadig påvist nær den sydligste del af magmakanalen under Grindavík.

Målinger tyder på, at der har været en forskydning på op til 1,4 meter det seneste døgn, fordelt på talrige sprækker inden for byens grænser. Friske sprækker har udviklet sig, og eksisterende er udvidet. Det er muligt, at yderligere sprækker kan dukke op på overfladen i løbet af de næste par dage.

Som tidligere nævnt er udbrudsstederne ekstremt farlige, og muligheden for, at nye sprækker opstår uden varsel, kan ikke afvises. Dette blev demonstreret af den eruptive sprække, der dukkede op nær grænsen til Grindavík i går, som ikke gav nogen genkendelige advarselsskilte på overvågningsudstyret.

I dag blæser der en mild vind fra nordøst ved udbrudsstederne, men den tager til senere på dagen. Derfor driver gasforureningen mod sydvest mod havet. I morgen vil området opleve vind fra nord, der når 10-18 m/s, hvilket får gassen til at drive sydpå. Se vejrtjenestens vejrudsigt for detaljer om gasspredning.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området og er i direkte kontakt med civilbeskyttelses- og indsatshold i regionen om begivenhedens forløb.

Forskere mødtes i morges til et konsultationsmøde arrangeret af det islandske meteorologiske kontor. De gennemgik de seneste data relateret til udbruddet.Top of Form

I de kommende dage vil der være løbende målinger og indsamling af yderligere data, efterfulgt af analyser. Disse data bliver blandt andet brugt til at konstruere modeller, der forbedrer forståelsen af ​​de præ-eruptive indikatorer, der førte op til denne begivenhed, og til at evaluere den mest sandsynlige progression af udbruddet. Der foretages også sammenligninger mellem udbruddet den 18. december og udbruddet, der begyndte i går for at øge forståelsen af ​​ændringer i området og for at evaluere de mest sandsynlige scenarier fremover.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farevurderingskort baseret på de seneste data. Det forbliver uændret i forhold til sidste opdatering. Kortet er gyldigt indtil kl. 19.00 onsdag den 17. januar, medmindre der opstår nyt.

Hazard_map_IMO_15jan_2024

 

Kort_Hraundreifin_Maelingar140120224

Kort, der viser lavaens udbredelse baseret på målinger udført af det islandske naturhistoriske institut og Islands Universitets institut for geovidenskab. Der blev gennemført undersøgelser to gange i går. Den mørkelilla form viser udstrækningen af ​​lavaen kl. 13.50 den 14. januar, mens den lyse lilla form viser udstrækningen kl. 16.15, næsten 2,5 timer senere. De eruptive sprækker er markeret med røde linjer, mens barriererne konstrueret for at forhindre lava i at nå Grindavík er repræsenteret af orange stiplede linjer

ThykktHrauns_15012024

Kort, der viser tykkelsen af ​​lavastrømmen baseret på målinger kl. 13:50 i går.

Opdateret 14. januar kl. 15:30 UTC

 

 

Udbruddet nær Hagafell-Grindavík har bevaret samme styrke den seneste time eller deromkring.

Seismiske målinger viser, at ved begyndelsen af ​​urolighederne i morges (~2:30 om morgenen), flyttede den magmafyldte digeindtrængning sig først fra den SE-kant af Stóra-Skógfell og fortsatte derefter mod sydvest til den sydlige ende af Grindavík. Klokken 05.30 havde seismiciteten nået den nordlige ende af Grindavík, og både seismicitet og deformationsmålinger indikerer, at diget siden har forplantet sig under Grindavík by. En ny eruptiv sprække åbnede kl. 12:10 i eftermiddags, lige nord for byen. Lavastrømme ekstruderet fra denne sprække er nu kommet ind i byen.

På grund af digets udbredelse blev eksisterende forkastninger og sprækker reaktiveret, og der er sandsynligvis dannet nye sprækker i Grindavík.

 

Gas distribution

Det islandske meteorologiske kontors vejrudsigt for gasfordeling fra udbruddet ved Hagafell indikerer, at retningen er nord og nordøst, med en hastighed på 3-8 m/s, og vejret er tørt og lyst i dag. Det bliver til tider overskyet med mindre snefald sent i aften og i morgen tidlig. Det vil klare op om eftermiddagen i morgen. Forureningen fra udbruddet breder sig mod syd og sydvest.
GrindavikGas14Jan--002-

 

Nyt Hazard Map udgivet

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet i lyset af fortolkningen af ​​de seneste data.

Risikoen er steget på alle områder. Farevurderingskortet er gyldigt indtil kl. 19.00, mandag den 15. januar, medmindre andet er angivet.

Hazard_map_IMO_14jan_2024

Opdateret 14. januar kl. 8:20

 

Et udbrud startede klokken 7:57 UTC

Sprækkeåbningen er sydøst for Hagafell-bjerget.

Den sydligste del af sprækken er omkring 900 m fra byen Grindavík.

Åbningen er syd for lavastrømsafbøjningsbarrierer, der bygges nord for Grindavík. Lava strømmer nu mod byen.

Kort_StadsetningGoss2Et billede taget ombord på kystvagtens fly. Sprækkeåbning kan ses med lysene i Grindavík i det fjerne. Et kort, der viser sprækkeåbningen markeret med en rød linje.Kort_StadsetningGoss3

 

Opdateret 14. januar kl. 06:15 UTC

Omkring 03:00 UTC i dag begyndte en intens serie af jordskælv ved Sundhnúksgígar-kraterrækken. 

På tidspunktet for offentliggørelsen er der målt over 200 jordskælv i området, og seismiciteten har bevæget sig mod byen Grindavík. 

Indtil videre er det største registrerede jordskælv på 3,5 i styrke, og det blev målt klokken 04:07 UTC ved Hagafell. 

Både realtids GPS-målinger og borehulstrykaflæsninger (fra HS Orka) viser store ændringer siden begyndelsen af ​​dagens jordskælvsaktivitet. Disse observationer, ud over den igangværende seismicitet, bekræfter, at magma bevæger sig inden for regionen. 

Vores vurdering er, at muligheden for et udbrud er stor, og at det kan ske umiddelbart.

Skjalftar_1401_Midn

Et kort, der viser den seneste jordskælvsaktivitet.

Opdateret 12. januar kl. 17:45 UTC

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet for Grindavík – Svartsengi-regionen på grund af de igangværende uroligheder på Reykjanes-halvøen. Kortet viser som tidligere en vurdering af eksisterende farer, der kan opstå med ringe advarsel inden for de angivne områder. Bemærk, at vurderingen kun gælder for farer inden for de definerede områder, selvom farer er mulige uden for de vurderede regioners grænser.

Med hensyn til farvekodning er den samlede vurdering for de seks zoner uændret i forhold til det tidligere kort. Der er dog en ændring i farevurderingen forbundet med sprækker i Grindavík (zone 4). Farerne forbundet med pludselig åbning af kortlagte og ukendte sprækker i Grindavík vurderes nu at være højere. Det skal bemærkes, at farerne forbundet med sprækker er begrænset til kendte områder inden for kommunegrænsen.

Med mindre andet er angivet, er kortet gyldigt til tirsdag den 16. januar 2024.

Hazard_map_IMO_12jan_2024

 

Opdateret 9. januar kl. 13:00 UTC

 

Seismisk aktivitet fortsætter med at udvise et mønster, der ligner det de seneste dage. Jordskælvets aktivitet er fortsat relativt lav, primært centreret mellem Hagafell og Stóra Skógfell, hvor centrum af indtrængen er beliggende. Derudover er der igangværende seismisk aktivitet i Fagradalsfjall, der har været ved siden 18. december.

Landhævningen måles stadig i Svartsengi-området, der har vist en relativt stabil tendens siden udbruddet den 18. december . Det medfølgende billede, markeret med røde prikker, der repræsenterer data fra GPS-stationen SENG i Svartsengi, illustrerer denne bane. Den seneste stigningshastighed er ca. 5 mm pr. dag, hvilket resulterer i en aktuel højde, der er ca. 5 cm højere end før digets indbrud på 10. november og 18. december sidste år.

Beregninger fra modeller baseret på deformationsmålinger (GPS og satellitbilleder) indikerer, at mængden af ​​magma akkumuleret i reservoiret under Svartsengi har nået et niveau, der kan sammenlignes med det volumen, der førte til dannelsen af ​​magmakanalen og det efterfølgende udbrud den 18. december sidste år. år. Det tyder på, at der er en øget risiko for et udbrud i de kommende dage.

Det islandske meteorologiske kontor udsendte et opdateret farekort den 5. januar, og det vil blive revurderet den 12. januar.

SENG-9-jan-

 

Relative målinger fra GPS-stationen SENG i Svartsengi fra begyndelsen af ​​oktober 2023 til i dag, viser nord-, øst- og lodrette komponenter (top, midt, bund). Den nederste kurve viser landhævningen i millimeter, med dagens måling angivet med en grøn prik.

Opdateret 5. januar kl. 17:40 UTC

 

Et nyt farekort er udstedt af IMO. Kortet afspejler en farebaseret vurdering af Grindavík – Svartsengi-regionen, foretaget den 5. januar 2024. Farevurderingen er baseret på de seneste overvågningsdata, herunder seismisk aktivitet og jorddeformation, samt geodætiske modelleringsresultater. Vurderingen tager også højde for sandsynligheden for vulkanske farer i hver af de seks zoner, som vist på kortet.

I dagens vurdering påvirker hovedændringen Svartsengi-regionen (zone 1), som nu anses for at være på et moderat fareniveau, hvilket afspejler et fald i forhold til den tidligere version af farekortet. Begrundelsen for denne ændring er, at farevurderingen på grund af dannelsen af ​​større overfladebrud er faldet, da der ikke er dannet nye større brud på det seneste. Derudover gør de seneste geofysiske observationer sammen med vores videnskabelige konsensus Sundhnúksgígar til det bedste sted for et udbrud.

I mellemtiden fortsætter IMO med at overvåge området, og eventuelle ændringer vil blive kommunikeret direkte til civilbeskyttelsen via de sædvanlige kommunikationskanaler.

 

Hazard_map_IMO_5jan_2024

Opdateret 5. januar kl. 14:30 UTC

 

Landhævningshastigheden nær Svartsengi fortsætter med at falde. Eksperter samlet på Meteorologisk Kontor her til morgen bekræftede dette gennem en analyse af GPS-data. Som tidligere rapporteret, signalerer dette en stigning i magmatrykket, hvilket øger sandsynligheden for et nyt digeindtrængen og potentielt udbrud. Det kan dog ikke udelukkes, at dette alternativt kan tyde på et fald i magmatilstrømningen.

Cirka 490 jordskælv har fundet sted nær magmakanalen siden tirsdag den 2. januar. Blandt disse havde 14 en styrke på over 1,0, hvoraf det største målte 1,8 nord for Hagafell. Onsdag den 3. januar indtraf et jordskælv med en styrke på 4,3 nær Trölladyngja, kort efterfulgt af et jordskælv med en styrke på 3,5 og adskillige efterskælv; omkring 900 jordskælv er blevet målt i området.

Den seismiske aktivitet nær Trölladyngja den 3. januar fandt sted langs en anerkendt brudlinje, hvor større jordskælv tidligere er sket flere gange. Der er intet, der tyder på, at disse jordskælv er direkte forbundet med magmabevægelser. Ikke desto mindre er de bemærkelsesværdige ændringer i landskabet i forbindelse med vulkansk aktivitet i Fagradalsfjall, landhævningen nær Svartsengi, magmakanalen nær Sundhnúk den 10. november og udbruddet den 18. december blevet målt på tværs af det vestlige Reykjanes og påvirker seismisk aktivitet i hele regionen .

Ifølge deres vurdering konkluderer forskerne, at hvis magma når overfladen, vil det mest sandsynlige sted for et efterfølgende udbrud igen være Sundhnúksgígaröðinni, beliggende mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det er dog vigtigt at huske, at digeindtrængninger ikke altid kulminerer i et udbrud, hvilket aktiviteten ved Fagradalsfjall og også under Krafla-brandene vidner om. 

 

Opdateret 3. januar kl. 12:30 UTC

Klokken 10:50 opstod et jordskælv med en styrke på 4,5 nær Trölladyngja, kort efterfulgt af et andet jordskælv, der målte 3,9 kl. 10:54, og en række efterskælv. Jordskælvene fandt sted i en dybde på cirka 5 km og blev sandsynligvis udløst som reaktion på stress frigivet fra jordbevægelser andre steder på Reykjanes-halvøen. Disse jordskælv blev almindeligt mærket i den sydvestlige region af Island.

Placeringen af ​​jordskælvene er omkring 20 km NNE for Svartsengi, hvor landstigning på grund af magmaakkumulering er i gang. 

Det medfølgende billede viser placeringen af ​​jordskælvet, der fandt sted kl. 10:50 og dets nedslagsområde.

Gikkskjalftar-trolladyngja-3-jan

Opdateret 2. januar kl. 14:00 UTC

 

Hastigheden af ​​jordforskydning ved Svartsengi er faldende. Eksperter samlet på Meteorologisk Kontor her til morgen bekræftede dette gennem en analyse af GPS-data.

Opbremsningen af ​​inflationen er en indikation af, at magmatrykket stiger, hvilket øger chancerne for nye digeindtrængen og også vulkanudbrud. Dette er en lignende ændring i jordforskydning, som blev observeret sidst på dagen den 15. december, som kulminerede med et udbrud tre dage senere. Det er dog svært at sige, om dette mønster vil gentage sig.

De første tegn på et forestående vulkanudbrud er en pludselig stigning i seismisk aktivitet, og sådanne tegn blev observeret kort før udbruddet begyndte den 18. december.

I de seneste dage har den seismiske aktivitet i området været relativt konstant, med omkring 200 jordskælv registreret om dagen. De fleste af jordskælvene måler under størrelsesordenen 1,0, men omkring 30 jordskælv med størrelsesordenen over 1,0 er blevet registreret siden den 29. december, hvor det største er en styrke på 2,1 beliggende i den nordlige del af Grindavík.

Fortsat videnskabelig vurdering indikerer, at hvis der skulle opstå et udbrud, er Sundhnúkur-kraterrækken mellem Stóra-Skógafell og Hagafell det mest sandsynlige sted for et udbrud. Det er dog vigtigt at bemærke, at magmavandring ikke altid resulterer i et udbrud, som demonstreret af aktiviteten ved Fagradalsfjall og i Krafla-brandene.

Farevurderingskortet udstedt af Meteorologisk Kontor den 29. december forbliver uændret og er gyldigt indtil 5. januar.

Seismisk aktivitet bliver fortsat målt vest for Fagradalsfjall, hvor omkring 100 små jordskælv er blevet registreret siden 29. december. Yderligere analyse af overvågningsdataene vil snart blive udført for at få et klarere billede af situationen ved Fagradalsfjall.

 

Opdateret 29. december kl. 15:15 UTC

Jorden fortsætter med at puste op ved Svartsengi. På GPS-stationen Svartsengi (SENG) har landet nu nået en tilsvarende højde som målt lige før udbruddet den 18. december. Hævningshastigheden siden 18. december har været konstant, hvilket er forskellig fra situationen før det sidste udbrud, hvor stigningen aftog i dagene før udbruddet. Det er dog vanskeligt at påstå, at stigningen vil bremse før det næste udbrud, selvom dette har været tilfældet i udbrud på Reykjanes-halvøen i de senere år, og det blev også bemærket under Krafla-brandene. Der er fortsat usikkerhed om, hvor meget magmatryk skal bygges op, før magma begynder at bevæge sig mod overfladen.

Det nuværende løft er ikke ledsaget af så meget seismisk aktivitet som tidligere. Årsagen til dette er, at der blev udløst betydelig stress i området under begivenhederne den 10. november og den 18. december. Derfor skal der akkumuleres betydeligt mere magma, før den seismiske aktivitet stiger fra dets nuværende niveau. Før det sidste udbrud var der flere jordskælv over 3 og et over 4. Lignende seismisk aktivitet kan forventes i forbindelse med næste magma-indtrængning.

Efterhånden som magmaakkumulering fortsætter under Svartsengi, øges sandsynligheden for endnu en magmaindtrængning og et udbrud for hver dag, der går. Det er mest sandsynligt, at det næste udbrud vil ske i Sundhnúkur, mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det er vigtigt at bemærke, at indtrængning af magma ikke altid fører til et udbrud, som det fremgår af aktiviteten ved Fagradalsfjall og i Krafla-brandene.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farekort, baseret på fælles fortolkning af data på et statusmøde afholdt i dag, 29. december. Den samlede vurdering af fareniveauer inden for områderne er uændret i forhold til sidste opdatering. Der er dog foretaget ændringer i listen over potentielle farer inden for område 4, Grindavík, hvor risici på grund af mulig lavastrøm og gasforurening er tilføjet. Ændringerne skyldes øgede chancer for et udbrud nord for Grindavík. Dette farekort vil blive gennemgået den 5. januar 2024.

I mellemtiden fortsætter IMO med at overvåge området, og eventuelle ændringer vil blive kommunikeret direkte til civilbeskyttelsen via de sædvanlige kommunikationskanaler.

Haettusvaedi_VI_29des_EN-2

Opdateret 27. december kl. 14:20 UTC

Siden 22. december er der registreret omkring 730 jordskælv i nærheden af ​​magma-indtrængningen, hvoraf 40 havde en størrelsesorden over M1. Det største jordskælv i denne periode havde en styrke på 2,1 den 26. december nord for Hagafell. De fleste af jordskælvene sker i en dybde på 4 km. Derudover er der mellem den 22. december og i dag blevet lokaliseret omkring 140 jordskælv på den vestlige side af Fagradalsfjall. Fem af disse jordskælv var over M1 i størrelse, og det samlede dybdeområde var 4 til 7 km.

Jorddeformationen fortsætter i Svartsengi-regionen, og deformationshastigheden svarer nu til før udbruddet den 18. december 2023. Det betyder, at magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi. Derfor er det mere og mere sandsynligt, at endnu en magma-indtrængning vil forekomme, hvilket kan føre til et andet vulkanudbrud. Geodætiske modelleringsresultater indikerer, at over 10 millioner m 3 magma blev hentet fra under Svartsengi for at fodre den indtrængning, der dannede sig den 18. december, som førte til udbruddet. Baseret på den igangværende hævningshastighed vil det tage en til to uger for den samme mængde magma at samle sig igen under Svartsengi. Der er stadig betydelig usikkerhed om, hvornår det opbyggede magmatryk vil være tilstrækkeligt til at udløse den næste magmaindtrængning.

Det skal bemærkes, at den oprindelige magma-indtrængning, som blev dannet den 10. november, strakte sig 15 km fra Kálfafellsheiði i nord til sydvest for Grindavík, lige ud for kysten. Det betyder, at magma forplantede sig i dybden under hele området, inklusive byen Grindavík. Det mest sandsynlige kildeområde for det næste udbrud er dog mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Baseret på indsigt fra udbruddet i december 2023, stiger sandsynligheden for den næste begivenhed dag for dag. 

Farevurderingskortet udstedt den 22. december 2023 forbliver gyldigt. Forudsat en uændret situation udsendes et nyt kort den 29. december.

SENG-27-des-2023

Tidsserier af kontinuerlige GPS-løsninger fra station Svartsengi (SENG). Grafen viser jordforskydninger i tre komponenter over de seneste 90 dage. Fra bund til top er de: op, øst og nord, alle målt i millimeter. Den blå, lodrette linje viser tidspunktet for magmaindtrængningen den 10. november, og den røde linje vulkanudbruddet den 18. december 2023. Hvert datapunkt repræsenterer en 24-timers løsning, og den lodrette komponent viser tydeligt den igangværende jordhævning ved Svartsengi.

Opdateret 22. december kl. 17:00 UTC

Som annonceret i går er sprækkeudbruddet ved Sundhnúksgígar afsluttet. Dette indikerer et midlertidigt ophør af eruptiv aktivitet. I de sidste 24 timer blev der registreret næsten 90 jordskælv i Grindavík-, Sundhnúksgígar- og Svartsengi-regionerne. Det største jordskælv var M1,6 vest for Hagafell, lige efter kl. 16:00 UTC i går (21. december). Samlet set er seismicitetsniveauerne lave, men varierende på daglig basis.

Ifølge GPS og satellitbaserede målinger var jordløftning i Svartsengi-regionen tydelig umiddelbart efter udbruddet begyndte om aftenen den 18. december. Indledende målinger viser, at stigningshastigheden er større end før udbruddet fandt sted. Dette betyder, at magma-akkumulering fortsætter uformindsket under Svartsengi. Denne udvikling vil sandsynligvis føre til endnu et digeindbrud og i sidste ende et vulkanudbrud. I tilfælde af et udbrud er den mest sandsynlige kilderegion mellem Stóra-Skógfell og Hagafell.

Kontinuerlige GPS-målinger viser, at hastigheden af ​​den daglige jordhævning ved Svartsengi mellem 10. november, hvor den magmatiske indtrængning dannedes, og 18. december gradvist aftog. Denne proces vil sandsynligvis gentage sig selv, hvilket betyder, at det næste digeindbrud kan begynde med lidt advarsel, når hævningshastigheden falder igen. Derfor stiger sandsynligheden for et udbrud dag for dag.

Efter bekræftelse af slutningen af ​​udbruddet den 18. december har det islandske meteorologiske kontor udsendt en ny farevurdering. Farekortet træder i kraft kl. 16.00 UTC i dag (22. december), og det forbliver gyldigt indtil kl. 18.00 UTC den 29. december. De vigtigste ændringer påvirker zone 2 og 3, hvor fareniveauerne er reduceret fra meget høje (lilla) til høje (røde). Farevurderingen for alle andre zoner er uændret. Navnlig er vurderingen for Grindavík uændret i forhold til det tidligere kort, og fareniveauet er fortsat betydeligt . Vi lægger vægt på, at forholdene kan ændre sig hurtigt, og at vejrforholdene i væsentlig grad kan påvirke følsomheden af ​​vores overvågningsnetværk. Under sådanne forhold kan varslingstiden forkortes betydeligt.

Vejrudsigten for Grindavík den 23. december lyder på nordøst vind 10-15 m/s, periodisk snefald og muligvis drivsne. Temperaturerne bliver lave, mellem 3 og 5°C. Den 24. december vinder fra nord 13-18 m/s med enkelte snebyger, men 10-15 m/s om eftermiddagen med aftagende snebyger. Der kan forventes periodisk drivende sne. Temperaturerne vil ligge fra 0 til 2°C


Haettumatskort-22-desember-2023-enska-

Det seneste farevurderingskort, offentliggjort den 22. december kl. 16:00 UTC. Det er vigtigt at bemærke, at nye farer kan opstå med lidt advarsel inden for de specificerede områder. Derudover gælder vurderingen kun for de specificerede områder, hvorimod farer kan strække sig eller forekomme ud over de identificerede zoner.

Opdateret 21. december kl. 12:55 UTC

Forskere, der fløj over udbrudsstedet i morges, bekræfter, at ingen udbrudsaktivitet er synlig, og at lavastrømmen fra kraterne ser ud til at være ophørt. Glødende er stadig synligt i lavafeltet, muligvis inden for lukkede kanaler. Dette blev også bekræftet af en Elfu-medarbejder i Sýlingarfell. Aktiviteten ser ud til at være aftaget sent i nat eller meget tidligt i morges. Det er dog stadig muligt, at lava flyder i lukkede kanaler, så det er for tidligt at erklære udbruddet for afsluttet.

Jordskælvsaktiviteten er fortsat med at falde, og i løbet af de sidste 24 timer er der målt cirka 70 mindre jordskælv over magmarørene. Det største jordskælv i går skete klokken 14:27 og målte 1,4 i størrelsesordenen, mens det største siden midnat i nat var på 1,9. Deformationsmålinger ved Svartsengi viser lidt bevægelse, men målinger over de næste par dage vil yderligere afklare situationen dér.

Gasspredning, hovedsageligt på grund af afgasningen af ​​lavafeltet, vil i dag være sydøst og ud til havet. I morgen, med en langsommere nordøstlig vind, vil gassen rejse mod sydvest.

På nuværende tidspunkt er det svært at forudsige fortsættelsen af ​​udbruddet, men forskere ved Meteorologisk Kontor vurderer konstant de seneste data og fortsætter med at overvåge området tæt.


Opdateret 20. december kl. 18:50 UTC

Udbruddet, der begyndte i Sundhnúksgígar-kraterrækken den 18. december, startede med betydelig kraft, og varslingsperioden var kort. Der gik omkring 90 minutter fra de første tegn på seismicitet, til udbruddet begyndte. Udbruddet skete på magma-indtrængen, der dannedes den 10. november. Magmaen stammer højst sandsynligt fra under Svartsengi, hvor landet har rejst sig gentagne gange siden 2020.

I det seneste døgn har den højeste aktivitet i udbruddet holdt sig omkring midten af ​​sprækken, der åbnede den 18. december. Seismisk aktivitet har været relativt stabil, og der har været små ændringer i deformation siden udbruddet begyndte. I betragtning af dette vurderer det islandske meteorologiske kontor (IMO), at sandsynligheden for, at et nyt udbrud dannes uden varsel i nærheden af ​​Grindavík, er faldet. Derfor har IMO udsendt et nyt farevurderingskort, der træder i kraft i morgen, torsdag den 21. december kl. 7:00 UTC. Farevurderingskortet er gyldigt indtil 28. december. Det skal bemærkes, at selvom sandsynligheden for dannelse af ventilationsåbninger inden for område 4 er faldet, anses fareniveauet i dette område alligevel for at være betydeligt. Selvom aktiviteten er faldet siden udbruddet begyndte, er intensiteten af ​​udbruddet stadig betydelig og kan sammenlignes med udbrud ved Fagradalsfjall. Det har også vist sig, at magmaen kan nå overfladen hurtigt, hvilket giver lidt tid til at udsende advarsler.

Hazard_map_VI_20des_DRAFT

På grund af det vulkanudbrud, der begyndte ved Sundhnúksgígar-kraterrækken den 18. december, er der en øget sandsynlighed for yderligere udluftningsåbninger på den oprindelige sprække. Baseret på den pludselige indtræden af ​​udbruddet ved Sundhnúksgígar kan varslingstiden for nye sprækkeåbninger være meget kort.


Opdateret 20. december kl. 17:00 UTC

Kraften fra udbruddet fortsætter med at aftage. Nye billeder af området viser, at i øjeblikket er to kratere i udbrud. Det mest aktive i dag er krateret direkte øst for Sýlingarfell, som er det sydligste af de kratere, der var aktive i går.

Lava fortsætter for det meste med at strømme mod øst fra de vulkanske åbninger, men en lava-tunge er også løbet mod vest, nord for Stóra-Skógfell. Den sydligste kant af lavaen ser ikke ud til at være på vej frem. Satellitbilleder taget i aftes viser, at lavafeltet er omkring 3,7 kvadratkilometer stort.

Vinden vil i nat og i morgen dreje nordvest, og forureningen vil blive transporteret mod sydøst og ud i havet. Det islandske meteorologiske kontor udsender regelmæssigt gasforureningsprognoser.

Der er sket et markant fald i jordskælvsaktiviteten, og i løbet af de sidste 24 timer er der målt omkring 80 små rystelser over magmakanalerne. Det største jordskælv var 2,2 i størrelsesordenen klokken 10:55 i går morges, og det største siden midnat er 1,2 i størrelsesordenen.

Hraunflaedi-20-des

Opdateret 19. december kl. 18:30 UTC

Udbruddet fortsætter med at svækkes. Nye luftbilleder af området viser, at der nu er tre åbninger, der bryder ud sydøst for Stóra-Skógfell, ned fra de tidligere fem. Lavaen er for det meste strømmet mod øst fra udbrudsstedet, men der er også en lava-tunge, der flyder mod vest fra regionen nord for Stóra-Skógfell.

Siden udbruddet begyndte, er omkring 320 jordskælv blevet målt over magmakanalerne. Det største jordskælv, med en styrke på 4,1, fandt sted klokken 23:25 mandag. Efter midnat faldt den seismiske aktivitet markant, og siden klokken 12.00 i dag er der kun registreret 10 jordskælv i regionen. Efter udbruddet ved Sundhnúksgíga sænkede landet i Svartsengi sig mere end 5 cm. Tidligere havde landet hævet sig der med omkring 35 cm siden dannelsen af ​​magmakanalen den 10. november. Det er for tidligt at afgøre, om magma vil fortsætte med at samle sig under Svartsengi, og om landet vil begynde at rejse sig igen.

Mens udbruddet fortsætter ved Sundhnúksgíga, er der en øget sandsynlighed for, at flere åbninger kan åbne langs den oprindelige sprække såvel som længere mod nord eller syd. Når man ser tilbage på optakten til udbruddet, afslører det, at der gik cirka 90 minutter mellem de første indikatorer og starten af ​​udbruddet. Derfor kan varslingstiden for nye udluftningsåbninger ved Sundhnúk være meget kort.


Opdateret 19. december kl. 14:30 UTC

Størrelsen af ​​vulkanudbruddet ved Sundhnúksgígar fortsætter med at falde. Lavastrømmen anslås at være omkring en fjerdedel af, hvad den var ved begyndelsen af ​​udbruddet den 18. december, og en tredjedel af den oprindelige sprække er aktiv. Lavafontænerne er også lavere end ved begyndelsen af ​​udbruddet og når omkring 30 meter på deres højeste. Disse tal er baseret på visuelle skøn fra en rekognosceringsflyvning tidligt den 19. december.

Udbruddets udvikling ligner nylige udbrud ved Fagradalsfjall, hvor sprækkerne begynder at trække sig sammen og danne individuelle udbrudsåbninger. I øjeblikket er der omkring fem udbrudsåbninger spredt langs den oprindelige sprække.

Ifølge oplysninger fra videnskabsmænd, der tog på en anden helikopterflyvning med den islandske kystvagt omkring kl. 04:00 UTC i dag, har den samlede længde af sprækkeudbruddet ikke ændret sig meget fra begyndelsen. Der var ringe aktivitet i den sydlige ende af sprækken nær Hagafell, og størstedelen af ​​lavastrømmen er på vej mod øst mod Fagradalsfjall. To vandløb når vest, begge nord for Stóra-Skógfell.

På tidspunktet for offentliggørelsen driver vulkanfanen fra vest og nordvest. Gasforurening kan være mærkbar i Vestmannaeyjar i dag, men ikke andre steder i befolkede områder. Ifølge vejrudsigten kan der blive opdaget gasforurening i hovedstadsområdet sent i aften eller i morgen tidlig.

Et nyt farevurderingskort er under udarbejdelse, og det vil blive offentliggjort senere i dag.

Iceye-19-des-nytt

Amplitudebillede fra en ICEYE-satellit optaget kl. 03:11 i morges (19. december 2023). Foreløbig analyse af dette billede viser den nye eruptive sprække (gul linje) og lavastrøm (farvet område). Bemærk, at dæmningerne bygget omkring Svartsengi er tydeligt synlige.

Opdateret 19. december kl. 3:00

Intensiteten af ​​vulkanudbruddet, der startede for omkring fire timer siden, er aftagende. Dette fremgår af seismiske og GPS-målinger. At aktiviteten allerede er faldende er ikke en indikation af, hvor længe udbruddet vil vare, men derimod at udbruddet er ved at nå en tilstand af ligevægt. Denne udvikling er blevet observeret i begyndelsen af ​​alle udbrud på Reykjanes-halvøen i de senere år.

Den eruptive sprække er omkring 4 km lang, med den nordlige ende lige øst for Stóra-Skógfell og den sydlige ende lige øst for Sundhnúk. Afstanden fra den sydlige ende til kanten af ​​Grindavík er næsten 3 km.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge aktiviteten og er i direkte kontakt med civilbeskyttelses- og indsatsenheder i området. Et møde med videnskabsmænd vil blive afholdt i morgen formiddag for at evaluere udviklingen af ​​udbruddet natten over.

Denne nyhed vil blive opdateret kl. 09:00 den 19. december.

Eldgos_19des_stadsetning_0300_DA


Opdateret 19. december kl. 02:10

Ifølge de seneste luftobservationer og seismicitet udvider udbrudsspalten sig mod syd. På tidspunktet for offentliggørelsen var den sydlige ende af sprækken tæt på Sundhnúkur. 

Udbruddet er placeret på digeindtrængningen, der blev dannet i november. Hastigheden af ​​lavaudledning i løbet af de første to timer af udbruddet menes at være på en skala på hundredvis af kubikmeter i sekundet, med de største lavafontæner i den nordlige ende af sprækkerne. 

Lava spreder sig lateralt fra hver side af de nyligt åbnede sprækker. Fra realtids GPS-målinger har betydelig jorddeformation ledsaget åbningen af ​​udbrudssprækkerne. 

Siden midnat den 19. december er niveauet af seismicitet på udbrudsstedet faldet. Derudover tyder estimater af sprækkeforlængelse på, at udbruddet er faldet i intensitet siden det begyndte kl. 22:17 den 18. december.


Opdateret 18. december kl. 23.00

 

Klokken 22:17 i aften begyndte et vulkanudbrud nord for Grindavík på Reykjanes-halvøen. Udbruddet ligger tæt på Sundhnúkagígar, cirka fire kilometer nordøst for Grindavík, og det kan ses på nærliggende webkameraer. Forud for udbruddet skete et jordskælvsværm, der startede kl. 21.00.

 

En kystvagthelikopter vil snart lette for at bekræfte udbruddets nøjagtige placering og størrelse.

Mere information vil snart være tilgængelig.


Opdateret 16. december kl. 14:00 UTC

På nuværende tidspunkt er det for tidligt at sige, om magmaakkumuleringen ved Svartsengi er stoppet, og inflationen er forbi. Deformationshastigheden er faldet noget de seneste dage, men der er brug for flere data for at fortolke den mulige udvikling af aktiviteten i Svartsengi.

Forskere vil fortsætte med at analysere dataene i de kommende dage. 

Et nyt farekort vil blive frigivet onsdag den 20. december, som vil afspejle fortolkningen af ​​de seneste data.


Opdateret 15. december kl. 13:00 UTC

Generelt fortsætter svag seismicitet i det område, der er påvirket af diget, og er for det meste koncentreret nær Hagafell. Siden tirsdag den 12. december er der målt 460 jordskælv, hvoraf 30 var større end M1,0. Det største jordskælv i denne tid var M2,8 nær Hagafell tirsdag morgen. Data fra GPS-stationer og satellitbilleder viser, at løft som følge af ophobning af magma fortsætter omkring Svartsengi. Mens magma fortsætter med at akkumulere i dette område, er yderligere diger eller et udbrud stadig muligt.

Farekortet offentliggjort den 6. december Islandsk kort her nedenfor fortsætter med at være gyldigt indtil 20. december. Forholdene inden for og uden for de afgrænsede farezoner kan ændre sig med lidt advarsel.

Haettusvaedi-13des-png


Opdateret 13. december kl. 11:15 UTC

Området omkring Svartsengi fortsætter med at blæse op. Inflationstakten er faldet noget siden fredag, men den er stadig større, end den var før dannelsen af ​​diget, der rejste under Grindavík 10. november.

Mens magma fortsætter med at samle sig omkring Svartsengi, er yderligere diger eller et udbrud stadig muligt.

Hvis der dannes et andet dige, anses det for at være mest sandsynligt, at det vil følge samme vej som diget den 10. november. Det mest sandsynlige sted for et potentielt udbrud under disse forhold vurderes at være nord for Grindavík i retning af Hagafell og området omkring Sundhnúkagígar. 

Seismisk aktivitet fortsætter på samme niveau som de foregående dage. Den er generelt svag og mest i området omkring Hagafell.


Opdateret 6. december kl. 18:00 UTC

Seneste geodætiske modelleringsresultater tyder på, at magmatilstrømningen til diget, der blev dannet den 10. november, sandsynligvis er ophørt. Chancerne for et udbrud langs diget på dette tidspunkt er derfor faldet betydeligt. Magmaakkumulering fortsætter dog under Svartsengi.  

Den igangværende aktivitet ved Svartsengi, som begyndte i oktober, er endnu ikke slut, og et nyt kapitel kan være begyndt med en øget chance for en ny magmaudbredelse og efterfølgende øget sandsynlighed for et udbrud. 

Som tidligere nævnt blev diget under Grindavík fodret med magma, der akkumuleredes under Svartsengi. Det er sandsynligt, at denne sekvens af begivenheder vil gentage sig. Når man ser på det overordnede mønster med gentagen magma-akkumulering, kan det estimeres, at den næste magma-udbredelse fra Svartsengi kan være i mindre skala end den, der tidligere blev dannet den 10. november. En magma-udbredelse kan vare i flere timer eller dage med en øget risiko på grund af seismisk aktivitet og deformation i den periode. 

Tegn på en magma-udbredelse omfatter en pludselig stigning i seismisk aktivitet og hurtige ændringer i jordens deformation. Disse tegn kan observeres på instrumenter flere timer før magmaudbredelsen sandsynligvis vil udgøre en trussel mod Svartsengi eller Grindavík. Hvis der opstår en magma-udbredelse, vil det islandske meteorologiske kontor straks aktivere indsatsplaner for offentlig sikkerhed. 

Efter en magma-udbredelse øges sandsynligheden for et udbrud. Som nævnt ovenfor er det mest sandsynligt, at magma vil forplante sig fra Svartsengi ind i det tidligere dannede dige den 10. november. Det gør det til det mest sandsynlige område for et udbrud. 

Det er ikke muligt at estimere, hvornår den næste magmaudbredelse vil finde sted. Usikkerheden er betydelig, og en magma-udbredelse kan ske i løbet af de næste par dage eller muligvis efter flere måneder. 

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området tæt og fortsætter med at overvåge tegn på magmaudbredelse og andre ændringer, der kan udgøre yderligere fare i området nær Svartsengi og Grindavík.

Sammenligning af Svartsengi og Krafla Brande

I den sidste uge er der registreret cirka 300-500 jordskælv i en 24-timers periode omkring digets indbrud. Det største jordskælv var et M2,7 nær Hagafell fredag ​​aften. Siden midnat i dag er omkring 90 jordskælv blevet detekteret langs diget, alle målte under en M2,0. Størstedelen af ​​den seismiske aktivitet er fortsat koncentreret langs midten af ​​diget i omkring 3-4 km dybde. På grund af nedsynkning i Svartsengi har spændingen i jordskorpen ændret sig. Indtil det tidligere stressniveau er nået, kan det forventes, at mindre seismicitet fortsætter i regionen.

På trods af det seneste fald i seismisk aktivitet i de sidste uger, kan der forventes yderligere uroligheder på Reykjanes-halvøen. Eksempler på lignende uroligheder kan ses i Krafla-brandene, der startede i 1975. Over en 10-årig periode var der 20 magmaudbredelser, hvoraf 9 resulterede i et udbrud (se forklarende billede nedenfor). I Krafla-brandene fodrede alle magma-udbredelsen det samme dige, men de varierede i størrelse. En lignende gentagelse kan også observeres i aktiviteten omkring Fagradalsfjall.

De seneste geodætiske modelleringsresultater indikerer, at mængden af ​​magma, der i øjeblikket er akkumuleret under Svartsengi, er betydeligt mindre end volumen akkumuleret før digets indtrængning den 10. november. Når man ser på magma-akkumuleringen og magma-udbredelsen i Krafla-brandene, er det tydeligt, at den største mængden af ​​magma havde ophobet sig i Krafla-calderaen før det første vulkanudbrud. En mindre mængde magma akkumulerede i calderaen, før den næste magma-udbredelse fandt sted. Det kan estimeres, at en lignende udvikling vil ske i forhold til magmaophobning under Svartsengi, og der skal ophobes en mindre mængde magma, før den udløser den næste magmaudbredelse ind i diget. Det er sandsynligt, at langsomt stigende seismicitet vil blive opdaget, før en ny magmaudbredelse finder sted, hvilket indikerer øget tryk under Svartsengi.

Kroflueldar-enska

Billedet viser samspillet mellem dannelsen af ​​diger og løft midt i Krafla-krateret. Det nederste billede viser højden af ​​land inden for Krafla-krateret, mens det øverste viser afstanden mellem Krafla-krateret og urolighederne. (Páll Einarsson og Bryndís Brandsdóttir, 2021)

Opdateret 1. december kl. 16:50 UTC

 

Seismiciteten på halvøen fortsætter med at falde. I de sidste par dage har det automatiske jordskælvslokaliseringssystem registreret relativt få jordskælv, for det meste mikrojordskælv under størrelsesordenen 1. Den seneste seismicitet er koncentreret i området mellem Sýlingarfell og Hagafell, hvor diget højst sandsynligt fødes af magma, der ophobes under Svartsengi. Nogle deformationer detekteres stadig på cGPS-stationerne tæt på diget, men signalet tolkes nu hovedsageligt som skorpens reaktion på den igangværende inflation i Svartsengi-området.

Selvom aktiviteten langs diget og dets omegn nu foregår med meget lav intensitet, fortsætter inflationen, som startede i Svartsengi få dage efter digets dannelse, med et nogenlunde stabilt tempo. Nogle cGPS-stationer omkring Svartsengi og Mt. Þorbjörn viser en langsom faldende tendens, men andre stationer viser stadig en konstant tendens, hvilket tyder på, at indstrømningshastigheden af ​​magma i dybden ikke er reduceret væsentligt.

Processen, der begyndte den 25. oktober med en betydelig seismisk sværm og toppede den 10. november med dannelsen af ​​et 15 km langt magmatisk dige, er ikke slut. Med sikkerhed kan det konstateres, at en fase er startet, hvor et lignende hændelsesforløb kan gentage sig med tiden.

På dette stadium er det dog svært at sige, hvornår den næste energiske indtrængen af ​​magma på lavere dybde kan forekomme, og om den vil forekomme i et lignende område eller ej. IMO fortsætter med at opretholde overvågningen af ​​området på et højt niveau.

 

Opdateret 29. november kl. 17:00 UTC

Den seismiske aktivitet er fortsat langsomt faldende i løbet af de sidste to dage. I går blev der målt omkring 340 jordskælv nær magma-indtrængningen i området øst for Sýlingarfell, og siden midnat i dag er der registreret omkring 150 jordskælv. De fleste af jordskælvene har været mindre end 1,0.

Hævningshastigheden nær Svartsengi har været faldende, men den er stadig i gang med en hastighed på omkring 1 cm pr. dag. Størstedelen af ​​forskydningen i regionen tilskrives i øjeblikket tilstrømning under Svartsengi med en mindre del, der strømmer ind i den magmatiske indtrængning. Med andre ord er deformationen målt og modelleret ved Svartsengi nu meget større end den, der ses nær magma-indtrængningen, men alle deformationssignaler aftager langsomt. Observerede tegn på indstrømning i den magmatiske indtrængen er nu begrænset til området øst for Sýlingarfell. På trods af opbremsningen af ​​seismisk aktivitet og deformation anses et udbrud stadig for at være muligt. Hvis der opstår et udbrud, er det sted, der menes at være mest sandsynligt, øst for Sýlingarfell.

Seng-29-nov

Her er en tidslinje for GPS-stationen Svartsengi (SENG). Den viser bevægelser over de sidste 90 dage i nordlige, østlige og lodrette retninger. Den blå linje markerer magma-indtrængningen fra den 10. november til i dag.

SENG-29-nov-fra-10-nov

Dette billede viser bevægelserne fra stationen siden 10. november og frem til i dag .

Opdateret 27. november kl. 16:30 UTC

Seismisk aktivitet har været relativt stabil de seneste par dage med en daglig rate på omkring 500 jordskælv i området ved det magmatiske dige. Det meste af seismiciteten er fortsat i nærheden af ​​Sýlingarfell og Hagafell. Omkring midnat begyndte en kortvarig seismisk sværm i nærheden af ​​Sýlingarfell og varede i omkring en time. I alt blev der registreret 170 jordskælv i området i 3-5 km dybde. Jordskælvene var næsten alle meget små med én M3.0.

Data fra GPS-stationer og satellitbilleder viser, at stigningen fortsætter i området ved Svartsengi, og deformation er stadig i gang langs og omkring diget. Den forhøjede seismiske aktivitet, der fandt sted omkring midnat, er ikke forbundet med ændringer i den igangværende deformation. Både seismiske data og deformationsdata tyder på, at magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi og strømme ind i den midterste del af diget, som blev dannet den 10. november. Den seismiske sværm, der opstod i nat, kan tyde på stigende tryk i diget.

I lyset af de tilgængelige data og den nyeste analyse anses et udbrud langs diget stadig for sandsynligt, så længe magmatilstrømningen fortsætter. Det vurderes, at området med størst sandsynlighed for et udbrud ligger i den midterste del af diget mellem Hagafell og Sýlingarfell. Farekortet offentliggjort af IMO den 22. november forbliver gyldigt.

Yderligere geodætisk modellering er blevet udført for at rekonstruere udviklingen af ​​diget, som blev dannet den 10. november. Disse nyeste resultater tyder på, at diget i dybden kunne være bredere end oprindeligt vurderet. Den tid, der er nødvendig for at størkne magmaen, der trængte ind i diget, ville derfor blive anslået til at være i størrelsesordenen et par måneder.

Yfirfarnir-skjalftar-27-nov

Dette billede viser gennemgåede jordskælv siden 24. november.

Opdateret 24. november kl. 13:30 UTC

I går blev der målt omkring 650 jordskælv nær digets indtrængning nord for Grindavík, og siden midnat i dag er der registreret knap 300 jordskælv. De fleste af jordskælvene er under M1,0, men det største jordskælv i de sidste to dage var M2,7 nær Hagafell. Den seismiske aktivitet fortsætter med at falde.

Data fra GPS-målinger viser, at deformationen fortsætter nær Svartsengi, og der måles stadig deformation omkring digets indtrængning. Der er dog tegn på, at deformationshastigheden er faldet baseret på data fra den seneste uge. Selvom fortolkningen af ​​deformationsdata er kompleks på dette stadium. Det skyldes, at andre processer, såsom forkastningsbevægelser relateret til jordskælv og den viskoelastiske reaktion fra jordskorpen på uroligheder i området, har indflydelse på deformationssignalerne.

I betragtning af den seneste fortolkning af alle data, fortsætter sandsynligheden for et vulkanudbrud på et eller andet sted langs længden af ​​magma-indtrængningen. Det er muligt, at magma kan dukke op i området mellem Hagafell og Sýlingarfell. Men efterhånden som skorpeafslapning fortsætter med at forekomme, og seismiciteten falder, sammen med et fald i magmatilstrømningen til indtrængningen, mindskes sandsynligheden for et forestående vulkanudbrud med tiden.

Graf-25.-november

Oversigt over seismisk aktivitet fra fredag ​​den 17. november. Den øverste graf viser antallet af jordskælv i timen, og den nederste graf viser antallet af jordskælv pr. dag. Virkningerne af stærk vind og kraftige havdønninger på Reykjanes-halvøen den 21. og 22. november er tydelige i færre registrerede jordskælv på grund af reduceret følsomhed af det seismiske netværk i det tidsrum.


Opdateret 23. november kl. 12:30 UTC

Den 21. november blev der registreret cirka 300 jordskælv i området for magma-indtrængningen. Fra midnat den 22. november til kl. 18.00 UTC samme dag var der registreret omkring 100 jordskælv i samme region, hvilket er betydeligt færre end de seneste dage. Derudover er intensiteten af ​​jordskælv over størrelsesordenen 2,0 faldet. I perioden med hårdt vejr den 21. og 22. november blev der arbejdet på at vurdere, hvordan vejrforhold og havdønninger påvirker IMO’s overvågningssystemer.

Magma-tilstrømningshastigheder og skorpejusteringer relateret til dannelsen af ​​indtrængen fortsætter med at falde. Derudover fortsætter jordskorpeløftet nær Svartsengi i et lignende tempo. Geodetiske modeller baseret på data fra 21. november tyder på, at tilstrømningen til intrusionen er størst nær Sundhnúkur-kraterrækken, omkring 4 km nordøst for Grindavík. Mindre overfladeforskydninger er påvist inden for graben-regionen i og omkring Grindavík.

Sandsynligheden for et vulkanudbrud på et eller andet sted langs længden af ​​magma-indtrængningen består. Det er muligt, at magma kan dukke op i området mellem Hagafell og Sýlingarfell. Men efterhånden som skorpeafslapning fortsætter med at forekomme, og seismiciteten falder, sammen med et fald i magmatilstrømningen til indtrængningen, mindskes sandsynligheden for et forestående vulkanudbrud med tiden.

Baseret på de seneste data og i betragtning af aktivitetsudviklingen siden 10. november er sandsynligheden for et pludseligt udbrud i Grindavík byområde dagligt faldende, og den vurderes i øjeblikket som lav. Det kan antages, at nyligt anbragt magma under Grindavík er størknet delvist, hvilket reducerer sandsynligheden for, at magmaen når overfladen inden for bygrænsen. Vi understreger dog, at muligheden for et vulkanudbrud på et tidspunkt i længden af ​​indtrængen, især mellem Hagafell og Sýlingarfell, forbliver plausibel.

Det er tydeligt, at der er en stærk sammenhæng mellem jordskorpehævningen i Svartsengi-regionen og den pludselige, indledende udbredelse af magma-indtrængningen den 10. november. Modeller indikerer, at magmaen i reservoiret under Svartsengi kan være strømmet østpå mod Sundhnúkur-kraterne og efterfølgende dannet den 15 km lange vulkanske indtrængen. Mens skorpeløftningen i Svartsengi fortsætter, forventes det, at den akkumulerende magma igen kan strømme mod øst, hvilket potentielt genaktiverer indtrængningen. Det er også muligt, at der kan dannes en magma-indtrængning vest for magmakroppen, der akkumuleres under Svartsengi. Forstadier til en sådan hændelse vil omfatte udtalt seismicitet og hurtige jordforskydninger, som begge overvåges nøje af IMO kontinuerligt.


Opdateret 21. november kl. 15:30 UTC

 

Siden midnat i dag er der registreret 165 jordskælv på grund af de igangværende vulkanske uroligheder, alle under størrelsesordenen 2,0 i størrelse. Niveauet af seismicitet i dag er betydeligt lavere end i de seneste dage, hvor der blev registreret 1.500-1.800 jordskælv hver dag. Det kan forventes, at det intense vejr, der påvirker landet, har betydning for følsomheden af ​​det seismiske overvågningssystem til at detektere de mindste jordskælv, hvilket gør det svært at vurdere, om den seismiske aktivitet generelt er faldende.

Deformationen i forbindelse med magma-indtrængningen, der blev dannet den 10. november, fortsætter. Ligeledes fortsætter jordskorpehævningen nær Svartsengi. Hastigheden af ​​hævningen ved Svartsengi har været næsten den samme i løbet af de seneste 24 timer.

I samarbejde med specialister fra Islands Universitet fortsætter IMO med at overvåge området så effektivt som muligt, idet de konstant revurderer og fortolker de modtagne data.

Som tidligere nævnt har IMO øget overvågningen i og omkring Grindavík og området omkring Hagafell. Effektiviteten af ​​denne overvågning afhænger af jordskælvets høje følsomhed og GPS-målinger i realtid, som er meget afhængige af vejrforholdene. Givet vejrudsigten for de næste to dage, som indikerer nedbør og betydelig vind, kan det forventes, at både seismisk overvågning og realtids GPS-observationer vil blive påvirket. Havets bølger skaber også mikroseismer, der overvælder lavfrekvente detektionskapaciteter af seismometre på Reykjanes-halvøen. Tåge og haglbyger kan også påvirke den visuelle bekræftelse af et udbrud, hvilket øger overvågnings- og vurderingsusikkerheden.

 

Opdateret 20. november kl. 13:20 UTC

Siden midnat i dag er over 700 jordskælv blevet opdaget i området for magma-indtrængningen, hvoraf det største var 2,7 på Richterstyrken nær Hagafell. 

I de seneste dage er der målt mellem 1.500 og 1.800 daglige jordskælv i regionen, hvor den største hændelse registrerede en styrke på 3,0 sidste fredag ​​(17. november). Baseret på radarbilleder fra 18. og 19. november 2023 viser det seneste interferogram af magma-indtrængningen og det omkringliggende område en betydelig jordskorpeløft i nærheden af ​​Svartsengi. Det nyligt behandlede interferogram blev gennemgået af eksperter i weekenden (18. – 19. november) fra det islandske meteorologiske kontor, Islands Universitet og Department of Civil Protection and Emergency Management. Resultaterne blev også diskuteret på dagens statusmøde, afholdt i IMO. Den hurtige, igangværende løft tæt på Svartsengi sker i det samme område, hvor stigningen blev målt før magma-indtrængningen dannede den 10. november. Geodætiske modeller udledt af satellitbilleder viser, at løftningen i Svartsengi-området er betydeligt hurtigere end tidligere. Generelt, når der dannes en magma-indtrængning, sker nedsynkning over indtrængningens midterlinje, som det ses i Grindavík, med tegn på landhævning, der kan ses ved siden af ​​indtrængningen. Skorpehævning i Svartsengi-regionen på grund af magma, der akkumuleres i dybden, har været målbar, siden indtrængen begyndte at dannes den 10. november. Oprindeligt var opløftningstegnet påvirket af dannelsen af ​​indtrængen, men nu er dominansen af ​​dyb magma genopladning tydelig.

Det klare tegn på jordskorpeløft i Svartsengi-regionen ændrer ikke på sandsynligheden for et udbrud fra magma-indtrængningen. Dette vurderes blandt andet ud fra, at jordskorpen over magma-indtrængningen er meget svagere end skorpen over hævningsområdet tæt på Svartsengi. Så længe der ikke er signifikant seismicitet i Svartsengi-regionen, er der ikke stor sandsynlighed for et udbrud på det sted. Desuden vurderes et udbrud stadig mere sandsynligt fra indtrængningen, især hvis der er en pludselig, stor indstrømning af magma ind i indtrængningen.

Vores overvågnings- og farevurderingsforberedelser er stadig baseret på den antagelse, at situationen kan ændre sig pludseligt med lidt advarsel. Det islandske meteorologiske kontor vil i tæt samarbejde med eksperter fra Islands Universitet fortsætte med at overvåge området tæt med det mål løbende at fortolke og evaluere alle tilgængelige overvågningsobservationer.

20-nov-vincent

COSMO-Skymed interferogram spænder over 24 timer mellem 18-19 november kl. 06:41. Det brede opløftningssignal, der er synligt i orange/rødt omkring Svartsengi, er tegn på, at en dyb oppustning (>5 km) finder sted.

Opdateret 18. november kl. 15:00 UTC

Seismicitet relateret til magma-indtrængen, der pludselig blev dannet for en uge siden, forbliver høj og konstant. Cirka 1.700 jordskælv er blevet registreret i de sidste 24 timer, 1.000 af dem er registreret siden midnat. Det største jordskælv i løbet af de sidste 24 timer havde en styrke på 2,8 og fandt sted nær Hagafell, 3,5 km NNE for Grindavík.


Opdateret 17. november kl. 12:00 UTC

Seismiciteten relateret til magma-indtrængningen, der pludselig blev dannet for en uge siden, forbliver høj og konstant, selvom aktivitetsniveauet er væsentligt lavere end 10. – 12. november 2023. Der er registreret ca. 2.000 jordskælv inden for de sidste 24 timer, med mest aktivitet i et område nord for Hagafell, mod Sundhnúkar-kraterne. Det meste af seismiciteten er mikrojordskælvsaktivitet omfattende jordskælv under M 1. Det største jordskælv i løbet af de sidste 24 timer fandt sted kl. 06:35 nær Hagefell; den havde en størrelsesorden på 3,0.

Ifølge GPS-målinger fortsætter jorddeformationen, men med en faldende hastighed. De seneste geofysiske modeller baseret på GPS-data og satellitbilleder indikerer, at de største bevægelser i magma-indtrængningen finder sted nord for Grindavík, nær Hagafell. Hvis det lykkes magma at nå overfladen, menes Hagafell at være det bedste sted for et udbrud.

Indsynkning over magma-indtrængningen forbliver aktiv, selvom målinger viser en lille opbremsning fra dag til dag. På nuværende tidspunkt viser GPS-stationer placeret i og omkring Grindavík, nær midten af ​​indsynkningszonen, omkring 3-4 cm indsynkning om dagen.

Baseret på fortolkningen af ​​de seneste data og modelresultater er et vulkanudbrud fortsat sandsynligt, med den største sandsynlighed for, at det starter nord for Grindavík nær Hagafell.

Grindavik_situation_map_20231116_DA

Et kort, der viser omfanget af nedsynkningen over magma-instruktionen i og omkring Grindavík. En GPS-station (GRIC) placeret nær midten af ​​synket har registreret et samlet synkning på 25 cm siden begyndelsen af ​​hændelsen.

 


Opdateret 16. november kl. 17:50 UTC

I løbet af de sidste par dage har seismiciteten nær magma-indtrængningen været relativt stabil. Fra kl. 17.00 i dag er der registreret omkring 1.400 jordskælv siden midnat, hvoraf det største er 2,9 i styrke, opstået nær Hagafell lige efter kl. 13.00. De fleste af jordskælvene var under størrelsesordenen 2, med den højeste koncentration af aktivitet nær Hagafell.

Deformation relateret til magma-indtrængningen bliver fortsat målt, selvom den er aftaget lidt siden i går. De seneste modeller, afledt af GPS-målinger og satellitdata, tyder stadig på, at de største bevægelser af magma-indtrængningen er nord for Grindavík nær Hagafell. Hvis magma formår at bryde igennem til overfladen, er det højst sandsynligt, at det sker i Hagafell-regionen.

Tidligt i dag blev svovldioxid (SO 2 ), en type vulkansk gas, målt fra et borehul ved Svartsengi, der ligger lige nord for Þorbjörn. Boringen strækker sig mod øst til betydelig dybde mod Sundhnúkur-kraterrækken. Grunden af ​​borehullet når derfor tæt på det sted i skorpen, hvor magma-indtrængningen er lokaliseret. Yderligere gasmålinger vil blive gennemført i morgen den 17. november. Detekteringen af ​​vulkansk gas fra et sådant borehul er en anden uafhængig bekræftelse af tilstedeværelsen af ​​magma nord for Hagafell, som indikeret af seismisk aktivitet og geofysiske modelleringsresultater.

Sandsynligheden for et udbrud er fortsat høj. Overvågning fortsætter for tegn på overfladisk seismicitet og pludselige jordskorpebevægelser, som kan være forløbere for magma, der bryder sin vej til overfladen. I skrivende stund var der ikke observeret sådanne tegn.


Opdateret 15. november kl. 11:30 UTC

Siden midnat er der målt omkring 800 jordskælv, de fleste af dem midt på magmadiget ved Sundhnúk i omkring 3-5 km dybde. Seismisk aktivitet har været konstant siden 11. november . Det primære overvågningsfokus på seismisk aktivitet er fortsat i området omkring diget og Grindavík.

Deformationsmålinger viser fortsat deformation i området. De stemmer overens med magma, der stadig strømmer ind i diget. En del af magmadiget ser ud til at størkne, især i kanterne, men ikke ved magmaindstrømningen, som menes at være nær Sundhnúk.

Målinger af svovldioxid (SO 2 ) ser ud til at vise svingende afgasning på grund af magmadiget, men yderligere målinger er nødvendige for bekræftelse. Analyse af disse data er i øjeblikket i gang i samarbejde med Chalmers Universitet i Sverige.

Det fiberoptiske kabel fra HS Orka, der løber fra Svartsengi vest for Þorbjörn til Arfadalsvík, bliver brugt som en kontinuerlig seismisk målelinje med høj følsomhed. Dette er en ny teknologi, der har udviklet sig i de senere år, og som nu bruges som yderligere målinger i samarbejde med HS Orku og ETH i Schweiz.

Generelt ser situationen ud til at være uændret siden i går. Sandsynligheden for et udbrud anses stadig for høj. I tilfælde af et udbrud er den mest sandsynlige placering ved magmadiget.


Opdateret 14. november kl. 19:20 UTC

Tidligere på ugen installerede IMO-specialister to DOAS-fjernmålingsinstrumenter på Húsafell. Disse instrumenter kan måle tilstedeværelsen og mængden af ​​SO2 i atmosfæren. Et af DOAS-instrumenterne detekterede SO2 i går og i dag ved den nydannede graben, der ligger mellem Sundhnúkagígar og Grindavík. På grund af den lave mængde dagslys kan målingerne være upræcise, og det tog tid at gennemgå dataene og fortolke dem. I de sidste to dage har østenvinde været fremherskende i området, så det kan ikke udelukkes, at den seneste stærk seismicitet har forårsaget frigivelsen af ​​SO2 fra under Fagardalsfjall, da magma på det sted endnu ikke er størknet siden udbruddet i juli 2023 .

Det er svært at vurdere dybden, hvorfra SO2 frigives, da processen er påvirket af magmatryk. Det menes dog, at magmaen skal være i de øverste hundrede meter af skorpen, for at SO2 kan frigives. Dette er en af ​​grundene til, at DOAS-instrumenterne er blevet placeret tæt på Grindavík.

DOAS (Differential Optical Absorption Spectrometer) er et værktøj, der kan detektere svovldioxid i atmosfæren. Metoden er afhængig af synligt lys, som bevæger sig gennem atmosfæren, rammer en sensor i måleapparatet, som derefter analyseres for bestemte farver (bølgelængder), der mangler i spektret. Svovldioxid absorberer visse bølgelængder af lys, hvilket betyder, at lys rammer måleinstrumentet på en anden måde, hvis der detekteres SO2. Sonden scanner visse dele af himlen, og den giver information om koncentrationen af ​​svovldioxid i det scannede område. DOAS-målinger kræver dagslys for at fungere, så det kan være udfordrende at betjene sådanne instrumenter om vinteren i Island.


Opdateret 14. november kl. 12:40 UTC

Siden midnat den 14. november har over 700 jordskælv været lokaliseret langs orienteringen af ​​magma-indtrængningen, hvoraf det største var M 3.1 nær Hagafell. I aftes, 13. november, fandt stress-udløst seismicitet sted tæt på Kleifarvatn, hvor det største jordskælv registrerede M 3,8 kl. 21:09 UTC. I dag forekommer de fleste jordskælv langs magma-indtrængningen, hvor størstedelen er mikrojordskælv, almindeligvis i brænddybder på 3 til 5 km.

Deformationsmålinger, herunder luftobservationer i høj opløsning, satellitradarbilleder og jordbaserede GPS-observationer afslører fortsatte, igangværende jordbevægelser på grund af den igangværende dannelse af magma-indtrængningen. Disse resultater er i overensstemmelse med fortsat, omend meget lavere magmatilstrømning til området for indtrængningen.

Mellem 12. og 13. november er tilstrømningen estimeret til 75 m 3 / s, og den gennemsnitlige dybde til toppen af ​​magma-indtrængningen menes at være omkring 800 m. Tilløbs- og dybdeestimaterne er afledt af modelbaserede beregninger, og de er behæftet med usikkerhed.

I hele denne periode med vulkansk uro har fokus været kontinuerlig overvågning af seismicitet og jorddeformation i Grindavík – Svartsengi-regionen. For at fremme vores overvågningsmuligheder har vi installeret yderligere GPS-stationer i og omkring Grindavík. De seneste målinger fra disse stationer viser, at den graben-lignende formation stadig dannes og er mekanisk aktiv. For at øge vores evne til at advare om et udbrud har vi desuden installeret jordbaserede SO2-detektorer, der har udsigt over Grindavík og syd for Sundhnúkur.

Sammenfattende er sandsynligheden for et udbrud fortsat høj. Hvis der opstår et udbrud, vil det mest sandsynlige sted være langs retningen af ​​magma-indtrængningen, begyndende som et sprækkeudbrud.


Opdateret 13. november kl. 16:20 UTC

 

Seismiciteten langs magma-indtrængningen fortsætter, selvom størrelsen og intensiteten af ​​aktiviteten er aftagende. Siden midnat i dag den 13. november er der blevet registreret omkring 900 jordskælv. Den seismiske aktivitet er koncentreret om området for indtrængen mellem Sundhnúkur og Grindavík i en dybde på omkring 2-5 km.

Faldende hastigheder for jorddeformation ses i GPS-data fra Grindavík. Satellitradarresultater viser en graben-lignende formation, der skærer gennem en del af Grindavík. Denne funktion blev først identificeret af IMO i satellitradarbilleder tidligt den 11. november.

Bylgjuvixlm-13-nov-michelle

 

Dette stigende COSMO-SkyMed (CSK) interferogram dækker tidsperioden 3-11 november og viser et omfattende deformationsfelt relateret til diget intrusion, der begyndte om eftermiddagen den 10. november i Reykjanes-Svartsengi vulkanske system. Dette CSK-interferogram og det forrige (spænder fra 2.-10. november) understøttede den vanskelige beslutning, som Civilbeskyttelsen traf om at evakuere byen Grindavík sent fredag ​​aften. Det muliggjorde også modellering af dimensionerne af digets indtrængning (den 11. november), hvilket gav en median digelængde på 15 km og topdybde på mindre end 1 km under overfladen. Billederne viser over 1 m jordforskydning i den vestlige del af Grindavík, forårsaget af udbredelsen af ​​magma-indtrængningen. Fra geodætiske modelleringsresultater konkluderer vi, at (pr. 12. november) det største område af magma-opstrømning er hentet tæt på Sundhnúkur, 3,5 km nord-nordøst for Grindavík.

Ny geodætisk modellering udføres i øjeblikket ved hjælp af et ICEYE-interferogram og GNSS-observationer, der strækker sig over de sidste 24 timer, for bedre at vurdere den igangværende aktivitet og give et estimat af de nuværende magma-tilstrømningshastigheder.

Ifølge vores seneste skøn er vurderingen af ​​vulkanfare i og omkring Grindavík uændret fra den 12. november. Alle overvågningssystemer overvåges tæt i realtid, især nær Grindavík, for tegn på pludselige ændringer. Overvågningsteamet for naturfarer hos IMO arbejder med maksimal overvågning, mens Department of Civil Protection and Emergency Management koordinerer kortvarig, midlertidig adgang til Grindavík i dag, den 13. november.

13-nov-enska-blar-litur

Estimat af de lodrette forskydninger forårsaget af diget under dets indledende udbredelse fra fredag ​​eftermiddag til lørdag morgen. Forskydningerne blev estimeret ved at kombinere ICEYE og COSMO-SkyMed pixel offset tracking resultater.


Opdateret 12. november kl. 12:30 UTC

 

Siden morgenen den 11. november forbliver seismisk aktivitet relateret til magma-indtrængning nogenlunde konstant. Siden midnat den 12. november er der registreret omkring 1000 jordskælv i diget, og alle har været under M3,0 i styrke. Den mest seismiske aktivitet har fundet sted i regionen nord for Grindavík. De fleste jordskælv er i en dybde på 3-5 km svarende til den nederste del af digets indtrængning.

GPS-målinger, der dækker de seneste 24 timer, viser, at deformationen i forbindelse med digeindtrængningen, der blev dannet fredag ​​den 10. november, er aftaget. Dette kan være en indikation af, at magma bevæger sig tættere på overfladen, nye modeller vil blive kørt, så snart nye data kommer ind for at opdatere modellen.

Det var en fælles vurdering fra mødet, baseret på de seneste data, at der er plads til midlertidige foranstaltninger under kontrol af Department of Civil Protection and Emergency Management for at indsamle fornødenheder til beboerne og varetage akutte ærinder i Grindavík og omegn. areal. Under sådanne operationer er det nødvendigt at øge områdets årvågenhed gennem yderligere overvågning med det formål at forbedre påvisningen af ​​magma, der når overfladen. Det var forskernes opfattelse, at det ville være tilrådeligt at påbegynde disse operationer med det samme, da usikkerheden om begivenhedens fremskridt vokser, som dagen skrider frem. Den endelige beslutning om, hvorvidt disse handlinger vil blive truffet, og deres gennemførelse er i hænderne på den offentlige sikkerhed og politimesteren på Suðurnes.

I lyset af denne fælles vurdering har politimesteren i Suðurnes besluttet at tillade indbyggere at dele af et begrænset område i Þorkötlustaðahverfi, og det er kun for at hente vitale genstande, kæledyr og husdyr. Dette vil blive organiseret og kontrolleret af politiet. Denne tilladelse gælder kun for Þorkötlustaðahverfi. Bemærk, en særlig operation er i gang med at hente alle heste i området nord for Austurver.  

 

 

Denne nyhed er blevet opdateret siden de seneste oplysninger fra politimesteren i Suðurnes.
Opdateret 11. november kl. 18:30 UTC

Klokken 18.00 i dag, den 11. november, afsluttedes et statusmøde mellem forskere ved det islandske meteorologiske kontor, Islands Universitet og Institut for Civilbeskyttelse og Beredskab. Formålet med mødet var at diskutere de seneste målinger af seismicitet og jorddeformation i Grindavík-regionen, udover at gennemgå de nyeste geofysiske modeller og farevurderinger. Fra kombinerede vurderinger af satellitradarbilleder, jordbaserede GPS-målinger og seismicitet blev det konkluderet, at den igangværende digeindtrængen udgør en alvorlig vulkansk fare. 

Ud fra geofysiske modeller af digets indtrængning vurderes det, at indtrængningen forplanter sig langsomt opad, idet magma menes at være 800 m under overfladen. Den nøjagtige placering af et muligt udbrudssted er ukendt, men digets 15 km længde og orientering giver en god indikation af mulige kilder. Den overordnede vurdering fra statusmødet var, at sandsynligheden for et vulkanudbrud er høj, og at et udbrud kunne være muligt på en tidsskala på blot dage. Baseret på digets udstrækning kunne magma dukke op fra dens sydlige del, lige uden for Grindavik. Derfor er sandsynligheden for et ubådsudbrud også øget, så der skal forberedes mulighed for eksplosiv aktivitet. Der er defineret et fareområde ud fra digets placering, som vist på kortet.

Kort-ragnar-enska-11-nov

Statuskort, der viser placeringen af ​​digets indtrængen baseret på kombineret satellitradarbilleder, GPS-målinger og geofysisk modellering.

Opdateret 11. november kl. 12:00

 

Siden midnat er der målt omkring 800 jordskælv i den region, hvor magma-indtrængningen finder sted. Jordskælvets aktivitet er aftaget en smule de seneste timer, men den er fortsat høj. De fleste af de seneste jordskælv har fundet sted tæt på Grindavík, hvor den sydvestlige ende af det magmatiske dige skønnes at være placeret.

Analyse af jordskælvene fra i dag og i går er i gang. Målet med dette arbejde er bedre at forstå udviklingen af ​​magma-indtrængningen. I øjeblikket tyder data på, at magma-indtrængningen strækker sig fra Stóra-Skógsfell i nord til Grindavík i syd, hvor den strækker sig under havet. I overensstemmelse med de seneste foreløbige modeller, ved hjælp af de seneste satellitdata indsamlet i aftes, er den laveste dybde af toppen af ​​magma-indtrængningen nord for Grindavík 1,5 km. Fælles fortolkning af jord- og satellitmålinger indikerer, at størrelsen af ​​magma-indtrængningen og hastigheden, hvormed den bevæger sig, er flere gange større, end der tidligere er blevet målt på Reykjanes-halvøen. Vores vurdering er, at et udbrud, hvis det skulle ske, vil stamme fra den nordlige side af magma-indtrængningen. Det betyder, at der er større sandsynlighed for, at et udbrud begynder tæt på Sundhnjúkagígur.

Forskere mødes regelmæssigt for at fortolke dataene og opdatere de nyeste modeller og farevurderinger. Der afholdes et møde for journalister kl. 12.00 i Institut for Civilbeskyttelse og Beredskab. De nuværende forhold og fremtidige scenarier vil blive diskuteret.

Sandsynligheden for et vulkanudbrud i den nærmeste fremtid vurderes at være betydelig.

 

Skjalftavirkni_1011_1111

Gennemgået jordskælv siden kl. 21 i går aftes.

Opdateret 10. november kl. 23:30

 

Der er sket væsentlige ændringer i den seismiske aktivitet målt nær Sundhnjúkagígar nord for Grindavík og deformation observeret på Reykjanes-halvøen i eftermiddag. Den seismiske aktivitet har bevæget sig sydpå mod Grindavík. Baseret på hvordan den seismiske aktivitet har udviklet sig siden kl. 18.00 i dag, sammen med resultater fra GPS-målinger, er der en sandsynlighed for, at en magma-indtrængning har strakt sig under Grindavík. I lyset af dette resultat har politimesteren i Suðurnes i samarbejde med civilbeskyttelsesmyndighederne besluttet at evakuere Grindavík. Et nødniveau for civilbeskyttelse er nu i kraft. Dette er ikke en nødevakuering. Beboere i Grindavík rådes til at gå forsigtigt frem.

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at afgøre præcist, om og hvor magma kan nå overfladen. Noget tyder på, at en betydelig mængde magma bevæger sig i et område, der strækker sig fra Sundhnjúkagígum i nord mod Grindavík. Mængden af ​​involveret magma er betydeligt mere end hvad der blev observeret i de største magma-indtrængninger i forbindelse med udbruddene ved Fagradalsfjall. Yderligere data indsamles for at beregne modeller, der giver et mere præcist billede af magma-indtrængningen. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige, hvornår dette arbejde vil være afsluttet.


 

Opdateret 10. november kl. 20.00

 

Den seismiske aktivitet, der i øjeblikket måles ved Sundhnjúkagígar, forekommer inden for et område omkring 3 km nordøst for Grindavík. De laveste jordskælv, der er målt nu, er i en dybde på omkring 3-3,5 km.

De tegn, der kan ses nu ved Sundhnjúkagígar, ligner dem, der blev set på tærsklen til det første udbrud ved Fagradalsfjall i 2021 og minder meget om den seismiske aktivitet, der blev målt omkring en måned før det udbrud. Det mest sandsynlige scenarie nu, når man tager den aktivitet i betragtning, der kulminerede i begyndelsen af ​​den 19. marts 2021 , er, at det vil tage flere dage (i stedet for timer) for magma at nå overfladen. 

Samsett-mynd-10-nov

 

Jordskælv den 10. november (indtil kl. 18.48). Det islandske meteorologiske kontors seismiske netværk er vist med trekanter. Fire seismiske stationer omkring den aktuelle seismiske aktivitet har vist en stor stigning i rysten siden kl.

Opdateret 10. november kl. 18.30

 

Nationalkommissæren for det islandske politi har i samråd med politichefen i Suðurnes erklæret en civilbeskyttelses-alarmfase på grund af den intense jordskælvsværm, der startede kl. 15 i dag ved Sundhnjúkagígar, nord for Grindavík. Der er mulighed for større jordskælv, end man hidtil har oplevet, og dette hændelsesforløb kan føre til et udbrud. Civilbeskyttelsesberedskabsfasen betyder, at risikoen er stigende, og der bliver truffet foranstaltninger for at sikre den største sikkerhed for dem, der bor/opholder sig i området. Dette gøres ved at øge forholdsreglerne i det relevante område.

Flyfarvekoden er blevet forhøjet til orange (øget uro med øget sandsynlighed for udbrud). IMO følger situationen nøje. Beboere opfordres til at følge informationen på Almannavarnir .


 

Opdateret 10. november kl. 14.00

 

Tidligere i dag, klokken 12:44, opstod et jordskælv med en styrke på 4,1 nær Sýlingarfell, vest for Sundhnjúkagígar. Kraterne ligger omkring 2-3 km nordøst for Grindavík. En tæt sværm af jordskælv begyndte omkring klokken 07.00 i morges i samme område, og der er registreret næsten 800 jordskælv siden midnat, heraf 9 større end 3. Jordskælvenes dybde er omkring 5 km. Sådanne jordskælvsværme er tidligere blevet registreret i dette område. Det kan ikke udelukkes, at den seismiske aktivitet nær Sundhnjúkagígar skyldes magmabevægelser i dybden.

Magmaophobning fortsætter nær Þorbjörn i samme dybde og med samme hastighed som før. Det er ledsaget af sværmlignende seismisk aktivitet, som det blev bemærket i går og i morges. Mens magmaakkumulering fortsætter, kan der forventes igangværende seismisk aktivitet på grund af stressfrigivelse i området. Jordskælv op til størrelsesordenen M5,5 kan forventes i sådanne sværme, og den seismiske aktivitet kan skifte mellem områder. På dette stadium er der ingen indikationer på, at magma tvinger sig vej til overfladen.

Yfirfarnir-skjalftar-10-nov

 

Gennemgået jordskælv siden midnat

Opdateret 9. november kl. 12:20

 

Omkring 1400 jordskælv er blevet registreret i de sidste 24 timer. Seismisk aktivitet steg fra midnat, og SILs seismiske netværk har detekteret syv jordskælv over M4.0 siden da. Det største jordskælv målte M4,8 klokken 12:46. Det lå vest for Þorbjörn. Det er det største jordskælv siden aktiviteten begyndte den 25. oktober. Syv jordskælv M4.0 eller større i størrelse blev målt i området fra Eldvörp til området øst for Sýlingarfell. Mens akkumuleringen af ​​magma fortsætter, kan der forventes seismisk aktivitet på Reykjavík-halvøen, fordi magma-indtrængningen forårsager øget spænding i området.

Ifølge GPS-data ved midnat fortsætter stigningen i området. GPS-dataene bliver gennemgået i forhold til den seismiske aktivitet i aften. Siden inflationens begyndelse og frem til i dag har stigningen været nogenlunde jævn, selvom der er observeret en acceleration af processen mellem dage. Den seismiske aktivitet i går aftes og i morges er et eksempel på denne episodiske seismiske aktivitet, der kan forventes, mens magmaakkumulering er i gang. At der nu er større jordskælv end tidligere i området, betyder ikke nødvendigvis en øget hastighed af magma-akkumulering.

9-nov-mynd

 

Gennemgået jordskælv siden midnat i nat

Opdateret 8. november kl. 14:40

 

Cirka 1200 jordskælv er blevet målt i de sidste 24 timer, de fleste af dem i området mellem Þorbjörn og Sýlingafell, svarende til dagen før. Det største jordskælv var M3.4 kl. 12.31 i nat, lige syd for Þorbjörn. Den seismiske aktivitet fortsætter i samme dybde som før. Det er sandsynligt, at seismisk aktivitet vil fortsætte og være episodisk i intensitet, mens magmaakkumulering er i gang. 

Opløftningen fortsætter med samme hastighed som før ifølge satellit- og GNSS-data. Interferogram (InSAR) for perioden 28. oktober – 6. november, der viser næsten lodret bevægelse, bekræfter dette, men det viser også forskydninger på grund af fejlbevægelser forbundet med den seismiske aktivitet. Opdaterede modeller baseret på de samme data estimerer, at magma fortsætter med at akkumulere i en vandret tærskel i en dybde på omkring 5 km, og siden begyndelsen af ​​inflationsbegivenheden (27. oktober) er den gennemsnitlige tilstrømning estimeret til omkring 5 m 3 /s (usikkerhed er ±2 m 3 /s)

Bylgjuvixlm-8-nov-uppfaerd

 

Interferogram (InSAR) for perioden 28. oktober – 6. november viser, at deformationen i den periode er omkring 7 cm. SW for bjerget Þorbjörn er en offset i deformationssignalet forårsaget af fejlbevægelser fra jordskælv.

Opdateret 7. november kl. 13:30

 

Der har været omkring 900 jordskælv i de sidste 24 timer, de fleste af dem i området mellem Þorbjörn og Sýlingafell. Det største jordskælv var M2,9 og fandt sted omkring klokken 7 i morges. Den seismiske aktivitet forbliver på samme dybde som før.

Ifølge satellitdata behandlet omkring kl. 17 i går og dækker perioden mellem 4.-6. november, bekræfter det, at stigningen fortsætter omkring Þorbjörn. De samme data viser ingen tegn på magmaakkumulering i Eldvörp eller nær Sýlingarfell, øst for Svartsengi, hvor seismisk aktivitet er blevet målt i de seneste dage.

Magmaophobning fortsætter i en dybde på omkring 5 km i NW for Þorbjörn. Hvis den 27. oktober betragtes som startdagen for inflationsbegivenheden indtil i dag, har stigningstakten været nogenlunde konstant, selvom der er observeret en acceleration af processen mellem dage. Det er sandsynligt, at seismisk aktivitet vil fortsætte og være episodisk i intensitet, mens magmaakkumulering er i gang.  

Yfirfarnir-skjalftar-7-nov

 

Gennemgået jordskælvssteder siden den 6. november og i dag indtil kl.

Opdateret 6. november kl. 13:15

 

I de sidste 24 timer er omkring 1300 jordskælv blevet opdaget på Reykjanes-halvøen, hvoraf tre jordskælv var over M3. Det største jordskælv var M3.6 i morges og lokaliserede 3 km NØ for bjerget Þorbjörn.

Deformationsdata viser, at stigningen fortsætter i området, og der er indikationer på GNSS-observationer om en stigning i inflationsraterne siden 3. november. Siden starten af ​​inflationen er stigningen ved GNSS-stationen ved Þorbjörns bjerg nået 7 cm. Deformationen er forårsaget af en indtrængning af tærsklen på omkring 5 km dybde. Modellering, baseret på data siden 27. oktober, indikerer, at volumenændringen forbundet med denne inflationsbegivenhed har nået næsten det dobbelte af volumenændringen forbundet med de fire tidligere inflationsbegivenheder i samme område mellem 2020-2022. Indstrømning af magma/magmatiske væsker ind i karmlegemet er estimeret til ca. 7 m3/s, hvilket er ca. fire gange større end den højeste tilstrømning, der er estimeret under tidligere inflationsbegivenheder her.

Mens inflationen fortsætter, kan øget seismicitet i området forventes fra yderligere stressændringer induceret i skorpen. 

6-nov-2023

Data fra GNSS-stationen ved Mt. Þorbjörn. Grafen nederst viser stigningen.

 

Opdateret 4. november kl. 23:30

 

Efter klokken 17.30 i går faldt den seismiske aktivitet betydeligt. I de sidste 12 timer er der registreret omkring 900 jordskælv, alle under M3.0. Aktiviteten efter midnat har primært været placeret ved Sundhnjúkagígar – NØ for Þorbjörn, samt vest for Eldvörp.

Seismiciteten er faldet betydeligt siden i går, men udviklingen af ​​jordskælvets størrelse, antallet af jordskælv og deres placering er sammenlignelig med udviklingen, der tidligere er set relateret til magma-akkumulering i nærheden af ​​Þorbjörn.

De seneste deformationsdata viser, at løftningen fortsætter i området. Denne stigning menes at skyldes magmaophobning NV for Þorbjörn i 4-5 km dybde. Mens denne magma-akkumulering fortsætter, kan øget seismicitet i området forventes fra øgede spændinger i skorpen. Stenfald kan forekomme efter store jordskælv, så der skal udvises forsigtighed ved stejle skråninger.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området tæt og mødes med civilbeskyttelsesagenturet for at diskutere situationen. Tegn på magma, der kommer mod overfladen, vil fremstå som øget, mere lavvandet seismicitet og hurtig skorpedeformation ved overfladen samt vulkansk tremor, som er en høj grad af mange små jordskælv. På nuværende tidspunkt kan der ikke ses klare tegn på noget af dette, men situationen kan ændre sig med kort varsel.

Virkni_04112023

Jordskælv (cirkler) med styrke over 1,5 fra midnat den 3. november til kl. 10.45 den 4. november. Farvebjælken til venstre viser tidspunktet for jordskælvene, og størrelsen af ​​cirklerne repræsenterer begivenhedernes relative størrelse. Placeringer af seismiske stationer (trekanter) og GPS-deformationsstationer (firkanter) er også vist.


 

Opdateret 3. november kl. 15.00

Et jordskælv med en styrke på 4,3 blev opdaget kl. 13.14 i dag mellem Þorbjörn og Sýlingarfell. Endnu et jordskælv med en styrke på 3,5 blev opdaget kl. 14.01 i Þorbjörn. Disse jordskælv menes at skyldes vedvarende stress i skorpen fra magma-akkumulering under Þorbjörn-bjerget. Der er ikke fundet vulkansk rystelse, og området bliver stadig overvåget nøje.

Opdateret 3. november kl. 13:50

 

Ifølge målinger fra kl. 11.00 i dag fortsætter hævningen centreret nordvest for Þorbjörn. Hævningen er forårsaget af en magma-indtrængning i en dybde på omkring 4 km. Seismisk aktivitet fortsætter på Reykjanes-halvøen på grund af ændringer i skorpespændingen forårsaget af indtrængen. En stigning i jordskælvsaktivitet blev registreret efter midnat og om morgenen. Siden midnat er der registreret omkring 1.000 jordskælv i området, hvoraf to er over M3.0 og to over M4.0. Det største jordskælv i den nuværende sværm blev målt kl. 8:06 og var 4,3 stort. De største jordskælv i nat ser ud til at opstille i nord-sydlig retning vest for Þorbjörn. Dette sker på tidligere kendte sprækker, hvor spændinger har akkumuleret i forbindelse med pladetektonik og kan krølle på grund af spændinger fra indtrængninger.

Der er i øjeblikket ingen klare tegn på, at magma bevæger sig tættere på overfladen. Tegn på, at magma er på vej op til overfladen, vil vise sig i mindre seismisk aktivitet og stigende rysten, som er en høj frekvens af små jordskælv. Samtidig skal pludselig deformation af overfladen måles med GPS-målinger. Udviklingen af ​​denne begivenhed følges nøje, da begivenhedsforløbet kan ændre sig med meget kort varsel.   

Modelberegninger viser, at indtrængen er lokaliseret nordvest for Þorbjörn, som vist på det medfølgende billede. Den seneste seismiske aktivitet har været over selve indtrængen. Jordskælvene målt ved Eldvörp og øst for Grindavík-vejen skyldes spændinger fra indtrængning af magma fra Þorbjörn, snarere end tegn på magmabevægelser i disse områder.

Ragnar-enska-3-nov

 

 

Omtrentligt centrum for magma-indtrængning ifølge modelberegninger baseret på GPS- og satellitbilleder sammen med seismisk aktivitet fra 2. november kl. 20.00 til 3. november kl. 12.00 større end M1.0 i størrelse. Modellen antager en kasseformet indtrængen, men dens længde og bredde er behæftet med en del usikkerhed. Modellen vil jævnligt blive opdateret med de nyeste data, når den først er erhvervet, og størrelsen og formen af ​​indtrængen kan ændre sig betydeligt, så der er en del usikkerhed omkring modellen.


 

Opdateret 2. november kl. 15.00

 

GPS-data fra de sidste 24 timer indikerer, at stigningen fortsætter med en lignende hastighed i området nordvest for Mt. Þorbjörn. Jordskælvsaktiviteten har været ret stabil, men i går blev der registreret omkring 800 jordskælv i området omkring Þorbjörn, og det største var M3,7 kl. 12:56. Siden midnat i dag er der registreret omkring 400 jordskælv i området, hvoraf det største måler M2,8 kl. 9:51. Mere detaljerede analyser af nyere GPS-data bekræfter, at der dannes en magma-indtrængning i en dybde på 4-5 km under området nordvest for Þorbjörn.  

Det er vigtigt at bemærke, at seismisk aktivitet sandsynligvis vil fortsætte nordvest for Þorbjörn, og jordskælv over M4.0 kan findes i befolkede områder. Udløst seismisk aktivitet kan også forventes i de kommende dage, fordi magma-indtrængningen forårsager øget spænding i området. Stenspyn kan forekomme efter kraftige jordskælv, så det er vigtigt at være forsigtig på stejle skråninger.  

2-nov

 

Gennemgået jordskælv fra midnat den 1. november til den 2. november kl.

Opdateret 1. november kl. 12:20

 

Den 25. oktober begyndte en intens jordskælvsværm nær Svartsengi, nord for Grindavík på Reykjanes-halvøen. Indtil videre er over 10.500 jordskælv blevet opdaget i sværmen, med over 26 jordskælv, der overstiger størrelsesordenen tre, hvoraf det største var på størrelsesordenen 4,5 den 25. oktober kl. 08:18 UTC.

Det seneste satellitradarbillede, optaget sent den 31. oktober, afslører 5 til 6 cm jordbevægelser over 12 dage, centreret lige nordvest for Mt. Þorbjörn. Samme forskydningssignal ses i kontinuerlige GPS-målinger fra stationer i regionen, begyndende den 27. oktober. De seneste GPS-resultater fra 1. november indikerer, at jordforskydninger fortsætter i regionen. Ved at kombinere seismiske, geodætiske og satellitbaserede observationer konkluderer vi, at en vulkansk indtrængen er placeret på omkring 4 km dybde lige nordvest for Mt. Þorbjörn. På nuværende tidspunkt er der intet, der tyder på, at den vulkanske indtrængen bliver mere lavvandet. Vi forventer, at seismiciteten vil fortsætte nordvest for Mt. Þorbjörn, og dette kan omfatte mærkede jordskælv, der overstiger størrelsesordenen fire. Udløst jordskælvsaktivitet er også mulig i de kommende dage på grund af stressstigninger forårsaget af indtrængen. Dette er en sandsynlig forklaring på den igangværende seismiske aktivitet, der blev opdaget vest for Þorbjörn i Eldvörp den 1. november. Udløst seismicitet er også mulig på grund af de langsigtede virkninger af magmaakkumulering under Fagradalsfjall.

Satellitbaseret InSAR-billede af Reykjanes-halvøen, der strækker sig fra 19. til 31. oktober. Dette billede giver et indblik i jordens deformation i løbet af de sidste 12 dage. Det største deformationssignal er centreret nordvest for bjerget Þorbjörn. Fra GPS-målinger fremgår det, at størstedelen af ​​centimeterskalaen jordforskydning er sket siden 27. oktober.

 

Opdateret 31. oktober kl. 17.00

 

I morges kl. 8.40 begyndte en jordskælvsværm ved Þorbjörn, som varede i næsten 2 timer og var usædvanlig intens. Det største jordskælv i sværmen målte M3,7. Aktivitetens centrum var lige øst for midten af ​​den stigning, der er observeret de seneste dage. Jordskælvenes dybde blev anslået til mellem 5 og 1,5 km dybde. Jordskælvsværmen er et tydeligt tegn på magmabevægelser i dybden. GPS-målinger understøtter fortolkningen, selv om stigningen, der startede for omkring fire dage siden, er aftaget. Tidligere i dag var der et møde med civilforsvaret og interessenter på Reykjanes-halvøen, hvor de seneste målinger og mulige scenarier og svar på det aktuelle scenarie blev diskuteret.

Situationen overvåges nøje

IMO følger udviklingen nøje og ser på, om mikroseismisk aktivitet stiger tættere på overfladen, hvilket kan være et tegn på, at magma bryder sig vej gennem jordskorpen. I øjeblikket er der ingen tegn på, at jordskælvsaktiviteten bliver mere lavvandet. Situationen kan dog hurtigt ændre sig, og det er ikke muligt at udelukke et scenarie, der involverer et lavaproducerende udbrud i området nordvest for Þorbjörn. Det er vigtigt at påpege, at magmabevægelser, svarende til dem, der observeres tæt på Þorbjörn, ofte forsvinder og ikke fører til et vulkanudbrud. Ikke desto mindre kunne langvarig riftning og øget (udløst) jordskælvsaktivitet i Svartsengi-området have skabt svagheder i skorpen, hvilket gør det lettere for magma at bevæge sig til lavere dybder.

THob_Skjalftavirkni_31102023

 

Gennemgået jordskælv fra midnat i dag.

Opdateret 30. oktober kl. 11.30

 

 

Sentinel-satellitdataene, der forventes at blive modtaget i går, er ikke ankommet endnu, men cGPS-dataene i området omkring Svartensgi og Þorbjörn viser, at deformationen stadig er i gang. Deformationshastigheden siden begyndelsen af ​​denne påtrængende begivenhed har været svagt faldende over tid. Foreløbige resultater fra deformationsmodeller tyder på, at den gennemsnitlige dybde, hvor den magmatiske instruktion finder sted, er omkring 4 km.

I løbet af de sidste 24 timer er omkring 1300 jordskælv automatisk blevet registreret på Reykjanes-halvøen. Det meste af denne seismicitet er placeret i en dybde mellem 2-4 km. Det største jordskælv havde en størrelsesorden M2,7 den 29. oktober kl. 11:40 UTC.

Forskere fra det islandske meteorologiske kontor foretager yderligere overflademålinger i området, herunder geokemiske observationer. Der opretholdes regelmæssig kommunikation mellem IMO, HS-Orka og Civilbeskyttelsen, mens denne uro fortsætter.

THOB_8hrap-30-okt

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag


 

Opdateret 29. oktober kl. 14.00

 

De seneste cGPS-deformationsdata omkring Þorbjörn og Svartengi-området bekræfter, at deformationen, som startede 27. oktober, fortsætter. Som indledningsvis anført, er de igangværende deformationshastigheder højere end i tidligere hændelser, som fandt sted i et lignende område i 2020 og 2022. Samlet set har seismiciteten nord for Grindavík været faldende i løbet af det seneste døgn, og der er ingen væsentlige ændringer i jordskælvsdybderne. Det er dog vigtigt at understrege, at den nuværende deformation kan udløse fornyet seismicitet i området, som kunne mærkes af mennesker.

Nye satellitdata forventes at blive leveret senere i dag, og et nyt interferogram vil blive behandlet, så snart dataene er tilgængelige. Resultaterne vil give os mulighed for at identificere og fortolke de deformationsprocesser, der har fundet sted på halvøen i løbet af de seneste 12 dage. Vi forventede at offentliggøre resultaterne i morgen.

En episode med kompleks vulkan-tektonisk uro påvirker i øjeblikket Reykjanes-halvøen. Det fortolkes som et resultat af flere deformationskilder i dybden, som interagerer og påvirker et bredt område på tværs af halvøen.

THOB_8hrap-29-okt

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag, den 29. oktober.

 

Opdateret 28. oktober kl. 13.30

 

De seneste cGPS-målinger, sammen med et nyligt erhvervet InSAR-billede over Reykjanes-halvøen, afslører et tydeligt tegn på jordløft, centreret omkring Svartsengi. Dette løftesignal begyndte på et tidspunkt den 27. oktober, og det afspejler en trykstigning, der sandsynligvis er forårsaget af en magmatisk indtrængen i dybden. Midten af ​​løftesignalet er omkring 1,5 km nordvest for Þorbjörn, tæt på Den Blå Lagune. I 2020 og 2022 blev lignende opløftningssignaler detekteret i samme område og med lignende geometri. Dette er nu den femte inflationsbegivenhed i området. Fra en indledende vurdering forekommer det igangværende opløftningssignal hurtigere end tidligere. I øjeblikket er der ingen indikationer på, at magma bevæger sig på lavere dybde. Situationen kan dog udvikle sig hurtigt. For eksempel er der sket betydelige fraktureringer i Svartsengi-området på grund af udløst seismicitet i de seneste dage. En sådan frakturering kunne gøre det muligt for magma at finde veje til lavere dybde.

Samlet set viser de seneste deformationsresultater fra Reykjanes-halvøen en kompleks, igangværende proces med magmabevægelser i jordskorpen. Disse processer påvirker et bredt område, herunder Fagradalsfjall (hvor langsigtet inflation fortsætter), øst for Festarfjall (hvor deformationen ser ud til at være stoppet), og – i de sidste 24 timer – viser et område tæt på Svartsengi inflation.

Den seismiske sværm, der begyndte den 25. oktober nord for Grindavík, har resulteret i over 7.000 jordskælv. Niveauet af jordskælv er reduceret betydeligt, selvom sværmen stadig er i gang, hvilket betyder, at der stadig er sandsynlighed for jordskælv.

Geofysisk modellering er i gang i dag for at bestemme dybden og størrelsen af ​​hævningskilden tæt på Svartsengi. Et ekstra satellitradarbillede vil være tilgængeligt fra Reykjanes-halvøen den 29. oktober. Dette billede skulle give et endnu nærmere indblik i de seneste magmabevægelser og deformationsmønstre på halvøen.

Insar-28-okt-nr-2

 

 

“Line-of-sight” (LOS)-deformation målt af ICEYE SAR-satellitten mellem den 26. oktober kl. 05:21 UTC og den 28. oktober kl. 05:21 UTC. Satellitdata leveret i samarbejde med ICEYE ( https://www. iceye.com/ ).


 

Opdateret 27. oktober kl. 14.00

 

Det jorddeformationssignal, der er detekteret siden i går i området øst for Festarfjall, bekræftes af de seneste cGPS-data. Den vandrette forskydning i løbet af de sidste par dage er ~ 2 cm som set på FEFC-stationen, og bevægelse er nu også blevet målt på en anden cGPS-station i Selatangar. Et 1-dages interferogram, der spænder over 26. til 27. oktober, afslører ikke nogen væsentlige ændringer i området, men signalet ved FEFC målt i løbet af denne 24-timers periode var mindre end 1 cm, sandsynligvis for lille til at blive detekteret af dette interferogram. cGPS-stationer i Grindavík og nord herfor viser ingen væsentlige ændringer.

Den seismiske sværm nord for Grindavík fortsætter med omkring 1000 jordskælv siden midnat. I alt 5800 eqs er blevet registreret siden starten af ​​aktiviteten. Et jordskælv M4.0 blev målt kl. 04:02 UTC den 27. oktober omkring 2 km nord for Grindavík. Den seismiske aktivitet tolkes som skorpens reaktion på stressændringerne induceret af fortsat magmatisk indstrømning i dybden under Fagradalsfjalls vulkanske system.

Gps-stod-27-okt

 

Forskydning ved cGNSS station FEFC øst for Festarfjall. Blå lodret linje markerer begyndelsen på en digeindtrængning i juli 2023, og den røde linje starter et udbrud nær Litli-Hrútur den 10. juli 2023. De seneste datapunkter viser bevægelse og vandret bevægelse mod SØ.

Kort-27-okt

cGNSS-stationer på Reykjanes-halvøen. Data fra stationerne FEFC og STAN øst for Festarfjall viser bevægelser i det sidste døgn.

Opdateret: 26. oktober kl. 17.00

 

Den seismiske sværm, der begyndte den 24. oktober, fortsætter. Over 4.000 jordskælv er blevet registreret på Reykjanes-halvøen, hvoraf 14 havde en styrke på over M3. Det meste af aktiviteten har fundet sted mellem Stóra-Skogafell og nordøst for Eldvörp. Seismiciteten er placeret mellem 2 og 6 km dybde, med det største jordskælv (M4.5) målt den 25. oktober kl. 08:18 UTC. Forskere ved det islandske meteorologiske kontor (IMO) fortolker den igangværende seismiske aktivitet som udløst af stress induceret af den igangværende deformation ved Fagradalsfjall, som begyndte kort efter sommerens 2023-udbrud. Den igangværende seismiske sværm forventes at fortsætte de kommende dage. På længere sigt kan den fortsatte ophobning af magma under Fagradalsfjall forårsage yderligere seismiske sværme på halvøen.

Jorddeformationsmålinger nær Svartsengi og Grindavík viser ingen ændringer relateret til den igangværende seismiske sværm nord for Grindavík. En enkelt GPS-station (FEFC), øst for Festarfjall, begynder at vise lokaliseret bevægelse i sydøstlig retning. Disse målinger kunne indikere tilstedeværelsen af ​​magma i dybden langs fortsættelsen af ​​digeindtrængninger, der er i nordøstlige retning mod sydvest, som er dannet under Fagradalsfjall siden 2021.

Personale fra IMO fortsætter med at overvåge de seismiske uroligheder nøje. I de kommende dage vil satellitdata blive brugt til bedre at vurdere den rumlige udstrækning af enhver jorddeformation. Målingerne vil også blive brugt til bedre at forstå igangværende geofysiske processer på Reykjanes-halvøen.

Kort-a-ensku-26102023

 

Gennemgået udløste jordskælv fra 20.-26. oktober.

Skrevet 25. oktober: 

I nat startede en intens jordskælvsværm nær Svartsengi, nord for Grindavík. Over 1000 jordskælv er blevet opdaget der siden midnat, og sværmen er stadig i gang. De største jordskælv, der er registreret, er M3.9 kl. 5.35 UTC og M4.5 kl. 8.18 UTC. Begge disse jordskælv opstod på omkring 5 km dybde. Seneste deformationsdata indsamlet fra flere stationer omkring Þorbjörn/Grindavík området viser ikke signifikante ændringer korreleret med den igangværende seismiske aktivitet. I lyset af de data, der i øjeblikket er tilgængelige, fortolkes denne seismicitet til at være sandsynligt udløst af stressændringer relateret til tidligere påtrængende aktivitet på halvøen. Der er i øjeblikket ingen indikationer på magmavandring under Þorbjörn/Grindavík-området, men situationen kan ændre sig når som helst, og den kan udvikle sig over kort tid fra timer til dage. Som rapporteret i september er en magmatisk indtrængen i gang under Fagradalsfjall.

 

Personale fra IMO fortsætter med at overvåge området tæt og fortolke de nyeste data, efterhånden som de bliver tilgængelige.

Usikkerhedsniveauet for Department of Civil Protection er blevet erklæret på grund af denne seismiske sværm.

Gps-mynd-fyrir-frett

 

 

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag.

Mynd-3

Gennemgået jordskælvssteder fra midnat til middag den 25. oktober .

 

SjalfvirktAutomatiske lokaliseringer af jordskælv fra midnat til middag den 25. oktober .






Etna igen i udbrud….

 

Copyright: Reuter – B.T og vulkaneksperten Henning Andersen, e-mail: info@vulkaneksperten.dk, tlf. 20764247.

Lufthavnen i Catania på Sicilien er lukket, da vulkanen Etna spyer aske ud i dag tirsdag.

Der kommer både aske og lava ud af Etna, som er en af verdens mest aktive vulkaner.

»Jeg var ude ved mine vinmarker her til morges, og så kunne jeg pludselig høre et ordentil ‘boooom.’ Så får man jo fornemmelsen af at jorden går under,« siger han til B.T. og fortsætter.

»Det var ret voldsomt den her gang i forhold til tidligere udbrud.«

Selvom den store søjle af aske nu drysser ned over det sicilianske område omkring vulkanen, så er der dog ingen meldinger om mulige evakueringer på nuværende tidspunkt.

Det værste, der kan ske ved at gå udenfor er i følge Thomas Opstrup, at »man ender med at have aske i håret.« 

Større konsekvenser får udbruddet dog for lufthavnen i Catania, som ligger på Siciliens østkyst. Lufthavnen er nemlig blevet nødt til at stoppe for al flytrafik på det værst tænkelige tidspunkt lige midt i højsæsonen for turisme.

Lufthavnen vil først blive genåbnet, når der ikke længere kommer aske op af Etna.

 
Se herunder denne artikel, som jeg har skrevet om Etna. Her har jeg forklaret om Etnas udbrudsteknik:
 

 



Udbrud på vej…

Mynd tekin 22. júní ofan í gíginn sem var lengst virkur í eldgosinu sem hófst 29. maí. (Ljósmynd: Almannavarnir) / Et billede taget den 22. juni ind i det ene krater, der forblev aktivt indtil slutningen af ​​udbruddet, der begyndte den 29. maj. (Foto: Civilforsvaret)

Magma-genopladningen fortsætter til Svartsengi-reservoiret i konstant hastighed

En anden digebegivenhed og/eller et udbrud vil sandsynligvis forekomme i de kommende tre til fire uger

16.7.2024

 

Opdateret 16. juli kl. 15:25

  • Fra i dag har den estimerede magma-opladning til Svartsengi-reservoiret nået den nedre grænse for, hvad der gik tabt under digebegivenheden den 29. maj og den første uge af udbruddet
  • Den nedre grænse er omkring 13 millioner kubikmeter og den øvre grænse på 19 millioner kubikmeter magma.

  • Hvis man antager, at en lignende mængde magma skal genoplades for at opbygge nok tryk i systemet til at udløse den næste hændelse (dige og/eller udbrud), indikerer geodætisk modellering, at der er meget stor sandsynlighed for, at dette vil ske inden for de næste tre uger

    Farekortet er opdateret og er gyldigt til 23. juli

 

Fra i dag har den estimerede magma-opladning til Svartsengi-reservoiret nået den nedre grænse for, hvad der gik tabt under digebegivenheden den 29. maj og den første uge af udbruddet. Den nedre grænse er omkring 13 millioner kubikmeter og den øvre grænse på 19 millioner kubikmeter magma.

Hvis man antager, at en lignende mængde magma skal genoplades for at opbygge nok tryk i systemet til at udløse den næste hændelse (dige og/eller udbrud), indikerer geodætisk modellering, at der er meget stor sandsynlighed for, at dette vil ske inden for de næste tre uger .

Hvis der imidlertid kræves en større volumenændring (svarende til den, der blev opnået før begivenheden den 29. maj, ~ 20 millioner m 3 ), så vil dette blive opnået inden for de næste tre til fire uger. Dette er baseret på den antagelse, at indstrømningshastigheden af ​​magma fra dybden forbliver konstant i dag.

Opdateret farekort

Nylige dataanalyse af den tidsmæssige udvikling af sprækkeåbninger for tidligere Sundhnúks-udbrud indikerer en systematisk sydvestlig migration. I betragtning af disse data og den betydelige mængde forkastningsbevægelser i Grindavík siden november 2023, anses sandsynligheden for lavaekstrudering i zone 4 nu for at være højere for fremtidige udbrud.

Derfor er sandsynligheden for forekomst af sprækkeåbninger, lavastrømme og gasforurening blevet øget til medium i zone 4 i overensstemmelse med vurderingen af ​​disse farer i zone 3.

Denne ændring påvirker i øjeblikket ikke det overordnede fareniveau i zone 4, som fortsat er betydeligt (orange).

Farekortet er gyldigt indtil 23. juli (medmindre der sker ændringer i aktiviteten)

Hazard_map_IMO_16july_2024

 

Opdateret 11. juli kl. 9:45

 

  • Omkring 20 jordskælv er blevet målt i området for urolighederne i sidste uge
  • GPS-målinger viser, at stigningen under Svartsengi-området fortsætter med samme hastighed som i de seneste dage
  • Farekortet er blevet opdateret . Faren for lavastrømsinvasion er blevet sænket

 

Omkring 20 jordskælv er blevet målt i området for urolighederne i sidste uge, det største af størrelsesordenen M1,3 fandt sted vest for Grindavík. Seismicitetsniveauet er generelt uændret de seneste to uger.

Omkring 260 jordskælv blev opdaget på Reykjanes-halvøen i sidste uge. Omkring 60 jordskælv fandt sted i Lambafell-bjergene ved Þrengsli. Omkring 10 fandt sted i Brennisteinsfjöll. 100 jordskælv var lokaliseret i omgivelserne af søen Kleifarvatn, omkring 40 var øst for søen og de resterende var vest og sydvest for den og omkring det geotermiske område Seltún. 40 jordskælv fandt sted i Fagradalsfjall, alle under M1,0 og de fleste af dem i en dybde på 7-10 km. Omkring 20 jordskælv blev opdaget ved Reykjanestá, spidsen af ​​Reykjanes-halvøen, og omkring 20 var lokaliseret i Reykjanes-ryggen, ca. 90 km ud for kysten sydvest for Island.

GPS-målinger viser, at stigningen under Svartsengi-området fortsætter med samme hastighed som i de seneste dage. Deformationsmønsteret vist af Sentinel-1 satellitbilleder, der dækker perioden 25. juni – 7. juli, stemmer godt overens med disse målinger. Resultaterne fra geodætisk modellering viser endvidere, at magmatilstrømningen nu er højere end før udbruddet, der startede den 29. maj. Disse data tyder på, at tidslinjen for en anden digebegivenhed og/eller udbrud forventes at være inden for uger eller måneder.

Farekortet er opdateret og er gyldigt indtil 16. juli forudsat at der ikke er ændringer i aktiviteten. Farekortet er stort set uændret bortset fra zone 1 (Svartsengi), hvor faren for lavastrømsinvasion er blevet sænket. Fareniveauet for dette område er derfor reduceret fra betydelig (orange) til moderat (gul). Risikoen for lavastrømsinvasion i zone 6 er også blevet reduceret.


 

Opdateret 5. juli kl. 17:15 UTC

 

Siden slutningen af ​​udbruddet i Sundhnúks kraterrække den 22. juni, er niveauet af seismicitet i Svartsengi-regionen stadig meget lavt med kun få små jordskælv registreret dagligt.

Jorddeformationsdata viser, at løftningen i regionen fortsætter. Dette tolkes som fortsat magma-tilstrømning til Svartsengi-reservoiret.

Geodetisk modellering er blevet brugt til at estimere magma-tilstrømningshastigheden til Svartsengi-reservoiret i perioder uden udbrud. I disse perioder betragtes systemet som “lukket”, og som sådan tager analysen ikke højde for yderligere magmatilstrømning, der opstår, når systemet er åbent i perioder med udbrud (f.eks. mængden af ​​magma, der strømmer gennem systemet og ekstruderes som lava under udbrud). Derfor afspejler grafen ikke den samlede tilstrømning i systemet siden november 2023, men kun den tilstrømning, der fodrer reservoiret, når systemet er lukket.

Magmachamber05072024

Skitsen viser det ”lukkede” system, når magmaen strømmer fra dybden (rød pil) ind i Svartsengi-reservoiret til et lavere niveau ved 4-5 km (orange domæne), hvilket forårsager en trykstigning og målbar jorddeformation ved overfladen.

 

 

Data viser tilstrømningshastigheder mellem 8 og 10 m3/s frem til det første udbrud i december 2023. Herefter indikerer modellen, at magmatilstrømningen i dybden typisk har ligget i området 4 til 6 m3/s, når der tages højde for usikkerheder i resultaterne. I betragtning af usikkerheden i modellen har tilgangsraterne siden midten af ​​januar været relativt stabile. Tilstrømningen vurderes pr. i dag at være på linje med det, der er observeret siden midten af ​​januar, uden tegn på faldende tendens. Kombineret analyse af udbrudte volumener og volumenændringer inden for Svartsengi vulkanske system indikerer, at den samlede tilgængelighed af magma faktisk er højere.

Svartsengi_closed_system

Grafen viser den estimerede indstrømningshastighed af magma til Svartsengi-reservoiret i perioder uden udbrud. De grå områder svarer til udbrudsperioder eller digebegivenheder. Modellen beregner magma-tilstrømningshastigheden for de perioder uden for de grå områder (farvede vandrette linjer). Den røde linje med tilhørende usikkerhed (rødt område) svarer til det aktuelle estimat af magma-tilstrømningshastighed. Bogstavet D står for Dike intrusion og stjernen for eruption.


 

Opdateret 2. juli kl. 17:00 UTC

  • Hævningsraten er nu højere end før udbruddet, der startede den 29. maj
  • Et magmavolumen på omkring 13-19 millioner m3 forlod reservoiret, da det sidste udbrud startede
  • Det er sandsynligt, at den næste digebegivenhed og/eller udbrud vil forekomme i de kommende uger/måneder
  • Farekortet er blevet opdateret

 

 

Siden slutningen af ​​det femte udbrud i Sundhnúks-kraterrækken den 22. juni fortsætter magma med at samle sig i dybden under Svartsengi-regionen. Baseret på geodætiske modelleringsresultater er den aktuelle genopladningshastighed til Svartsengi-reservoiret estimeret til at være 4-6 m3/s. Under digebegivenheden den 29. maj og den første uge af udbruddet var det estimerede volumenfald fra reservoiret 13-19 mio. m3. De nuværende modelleringsresultater indikerer, at dette samlede volumentab vil blive genopfyldt til Svartsengi-reservoiret inden for de næste 3 til 6 uger. Fra i dag er dette den sandsynlige tidsramme for den næste digebegivenhed og/eller udbrud.

Graf02072024en

En graf, der viser progressionen af ​​magmaakkumulering og det estimerede samlede volumen af ​​magma under Svartsengi mellem rækken af ​​indtrængen og udbrud, der strækker sig fra 25. oktober 2023 til i dag. De præsenterede værdier er baseret på modeller, der anvender geofysiske data. De røde prikker viser status siden 30. maj 2024.

 

Et nyt farekort er blevet offentliggjort af IMO. Farer forbundet med lavastrømning og gasforurening er blevet sænket i mange zoner. Den samlede vurdering er uændret bortset fra to zoner. Niveauet af farer i zone 3 går fra høj (rød) til betydelig (orange) og inden for zone 5 fra betydelig (orange) til moderat (gul ).

Hazard_map_IMO_2july_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 28. juni kl. 17:00 UTC

  • Lavafeltet har et areal på 9,3 km² og et volumen på cirka 45 millioner m³
  • Hævningen i Svartsengi-regionen fortsætter i høj hastighed
  • Data indsamlet i de kommende dage/uger vil hjælpe med at vurdere situationen med større sikkerhed

 

Den seismiske aktivitet i nærheden af ​​Svartsengi og Sundhnúks er meget lille med få små jordskælv registreret i de sidste par dage. Lavafeltet, der gik frem mod NW for Sýlingarfell, fortsatte med at bevæge sig meget langsomt, siden udbruddet sluttede den 22. juni, og det er nu helt stoppet.

Et hold fra Naturhistorisk Institut og Landtilsynet har behandlet data indsamlet af eksperter fra Efla, Verkís og Svarmi under droneflyvninger over udbrudsstederne den 24. juni. Disse data afslører, at lavafeltet nu har et areal på 9,3 km² og et volumen på cirka 45 millioner m³.

Tykkelse 28062024

Udvidelse og tykkelse af lavafeltet, der blev anbragt under udbruddet i Sundhnúk-kraterrækken, som begyndte den 29. maj og varede indtil den 22. juni 2024.

Opløftningen under Svartsengi-regionen fortsætter

 

De seneste jorddeformationsdata (både GNSS- og satellit-InSAR-billeder) viser, at løftningen under Svartsengi-regionen fortsætter. Hastigheden af ​​stigningen vurderes i øjeblikket til at være højere end den hastighed, der blev observeret før udbruddet, der startede den 29. maj. Hastigheden af ​​jorddeformation kan tolkes som en kontinuerlig magmaindstrømning ind i magmalegemet i 4-5 km dybde.

Interferogram28062024

Interferogram (InSAR) for perioden 13. – 25. juni viser, at deformation i den periode er omkring 3-4 cm. Billedet er baseret på data fra Sentinel-1-satellitten. Områderne med hvide konturer svarer til udvidelsen af ​​lavafelter i Fagradalsfjall- og Sundhnúks-regionerne.

Med disse præmisser forventes det, at systemet vil opføre sig på samme måde som før, og at en ny magmatisk digeudbredelse og/eller vulkanudbrud vil forekomme igen i Sundhnúks-regionen i de kommende uger. I dag er det svært at forudse med sikkerhed, hvordan situationen vil udvikle sig. De data, der indsamles i de kommende dage/uger, vil hjælpe med at vurdere situationen og muligvis forstå ændringer og evolution inden for det magmatiske system.

 


 

Opdateret 24. juni kl. 15:00 UTC

  • Udbruddet, der begyndte den 29. maj, er ophørt, efter at have varet i 24 dage
  • Dette var det femte udbrud i Sundhnúksgígaröð-serien siden december 2023
  • Jordhævningen har været stabil, men i et langsommere tempo end mellem de tidligere udbrud

 

Udbruddet, der begyndte i Sundhnúksgígaröð-serien den 29. maj, er ophørt, og der er ikke observeret aktivitet i krateret siden den 22. juni. Udbruddet varede i 24 dage og var det femte i Sundhnúksgígaröð-udbrudsserien siden december 2023. Derudover dannedes lavafeltet under dette udbrud er det største efter volumen og areal.

Selvom der ikke aktivt strømmer lava fra krateret, fortsætter betydelige bevægelser i lavafeltet nord for Sýlingarfell på grund af stadig smeltet lava under den størknede overflade. I de sidste to dage er der observeret aktivitet i lava-tungerne, der krydsede den defensive barriere ved Sýlingarfell og i lavafeltet nord for barrieren. Bevægelsen i lavafeltet forventes at fortsætte i de kommende dage, da denne proces tager lang tid at stoppe.

Cirka ti dage efter udbruddet begyndte, genoptog jordløftningen i Svartsengi, hvilket tyder på en igangværende magmaophobning. Jordløftet har været stabilt siden da, men hastigheden er langsommere end det, der blev observeret mellem de tidligere begivenheder. Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området, og målinger i de kommende dage og uger vil hjælpe forskerne med at fortolke enhver udvikling i den geologiske aktivitet.

Likan_Textaleidretting-24062024

En graf, der viser progressionen af ​​magmaakkumulering og det estimerede samlede volumen af ​​magma under Svartsengi mellem rækken af ​​indtrængen og udbrud, der strækker sig fra 25. oktober 2023 til i dag. De præsenterede værdier er baseret på modeller, der anvender geofysiske data. De røde prikker viser status siden 30. maj 2024, hvilket indikerer, at hastigheden af ​​magma-akkumulering nu er langsommere end i tidligere perioder med akkumulering.

Mens magma-akkumulering fortsætter under Svartsengi, er det sandsynligt, at det seneste mønster af magma-indtrængen og -udbrud vil fortsætte. På nuværende tidspunkt er det svært at forudsige, hvornår den næste begivenhed vil indtræffe, eller hvornår magma-akkumulering vil ophøre.

Opdateret farevurdering

Det islandske meteorologiske kontor har udsendt en opdateret farevurdering. Afslutningen på det sidste udbrud har ført til ændringer på flere områder. Faren vurderes at være lavere i alle områder på grund af den reducerede sandsynlighed for lavastrømning og gasforurening. Eksperter fra det islandske meteorologiske kontor målte fredag ​​den 21. juni gasudledningen fra krateret til at være meget lav, cirka 1 kg/s.

Hazard_map_IMO_24juni_2024


 

Opdateret 22. juni kl. 19:00 UTC

 

Udbruddet, der begyndte den 29. maj, ser ud til at være forbi. I går var der lidt aktivitet synlig i krateret, og under en Civil Protection droneundersøgelse ved middagstid i dag blev der ikke observeret aktivitet. Derudover er rysten på nærliggende seismometre faldet og er nu sammenlignelig med, hvad der blev målt før udbruddet begyndte.

Det forventes dog, at ældre lava vil fortsætte med at strømme langsomt lidt længere langs den nordlige side af Sýlingarfell og ved forsvarsbarriere L1, hvor lava-tunger er strømmet over.

Mynd_AV22062024

 

Billede af krateret taget omkring middagstid i dag under en Civil Protection-droneflyvning over udbrudsstedet. Foto: Civilbeskyttelse

Opdateret 21. juni kl. 18:00 UTC

 

Billeder taget i morges under en Civil Protection droneflyvning viser tydeligt, at aktiviteten i krateret er aftagende. Lavastrømme fra krateret er ikke synlige på overfladen, men kan fortsætte i lukkede kanaler. Der flyder dog stadig lava aktivt i lava-tungerne, der gik over forsvarsbarrieren nord for Sýlingarfell i går. Et billede fra Civil Protection-webkameraet på Sýlingarfell viser de tre lava-tunger, der flyder over barrieren, og maskineri, der bruges til at begrænse lavastrømmen. Den vestligste lavatunge ser ud til at være den mest aktive, idet den har rykket frem adskillige meter og blevet tykkere i de sidste par timer. Udbrudsskælven er også aftagende, hvilket tydeligt ses på Meteorologisk Kontors seismometer i Grindavík, som vist på den medfølgende graf.

Den faldende synlige aktivitet i krateret og reduktionen i udbrudsrysten tyder på, at dette udbrud kan ende snart, selvom der er usikkerhed om det nøjagtige tidspunkt. GPS-målinger viser stadig landhævning i Svartsengi-området. Dette indikerer, at trykket i magmakammeret under Svartsengi fortsætter med at opbygge, selvom stigningshastigheden er langsommere end før.

Mynd1_21062024

Billede af krateret taget omkring kl. 9:30 i morges under en Civil Protection-droneflyvning over udbrudsstedet. Foto: Civilbeskyttelse

Mynd2_21062024

 

 

Lavatungerne flyder over forsvarsbarrieren nord for Sýlingarfell og bestræbelser på at begrænse lavastrømmen. Foto: Civilbeskyttelse

Mynd3_21062024

 

 

Tremormålinger fra IMO-seismometeret i Grindavík, der strækker sig over perioden fra udbruddets start den 29. maj til den 21. juni. Dette plot viser, at udbrudsrysten er aftaget de seneste dage.


 

Opdateret 18. juni kl. 15:40 UTC

  • Udbruddet er i gang, og lava flyder fra det ene krater.
  • Lava flyder mest mod nord langs bjerget Sýlingarfell.
  • Opløftningen fortsætter i Svartsengi i samme tempo. Hævningshastigheden er lidt lavere end før udbruddet startede.
  • Gasspredningsprognose og aktuelle luftkvalitetsmålinger kan findes her.

 

Udbruddet har været ret stabilt de sidste par dage, og et krater er fortsat aktivt. Lava strømmer mest mod nord fra krateret, men en del af lavaen samler sig syd for krateret. Lavaen, der strømmer mod nord, kommer ind i lavasøen nær Sýlingarfell-bjerget og fortsætter mod nord, hvor lavafeltet fortsætter med at tykne. En lille åbning i den vestlige kraterkant dukkede op i går ved middagstid, og derfra flød en lavastrøm et lille stykke mod vest mod Sundhnúkur-bjerget, men det vandløb har siden været inaktivt. Lidt eller ingen seismicitet er blevet fundet i området.

I perioden 3. juni til 10. juni blev lavaekstruderingshastigheden fra udbruddet estimeret til omkring 10 m³/s, og siden da har der ikke været væsentlige ændringer i udbruddets aktivitet, hvilket indikerer, at strømningshastigheden er stabil. På trods af det igangværende udbrud fortsætter Svartsengi-reservoiret med at vise inflation (som det blev observeret under det forrige udbrud). Geodætisk modellering viser, at opblæsningen af ​​magma-reservoiret under Svartsengi skyldes en yderligere volumenstigning i området 1-2 m³/s. Hvis magmaakkumuleringshastigheden under Svartsengi kombineres med lavaekstruderingshastigheden på overfladen, giver dette en indikation af den samlede magmaindstrømning fra dybden. Der er fortsat betydelig usikkerhed i modelberegningerne og estimeringen af ​​lavaekstruderingshastigheden fra udbruddet i den seneste uge, hvilket kan påvirke denne vurdering. Udviklingen af ​​urolighederne vil fortsat blive fulgt nøje.

Likan_Textaleidretting-en

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er ophobet under Svartsengi mellem de vulkanudbrud eller magma-indtrængninger, der har fundet sted siden november 2023.

Ifølge vejrudsigter er vindretningen fra sydøst i dag, men mere sydlig i nat. Gasforurening fra udbruddet vil gå mod nordvest og senere mod nord, og øget gasforurening kan forventes i det nordlige Reykjanes. I morgen bliver vinden let, skiftende og vestlig senere på dagen. Gasforureningen vil så bevæge sig mod hovedstadsområdet. Realtidsmålinger af luftkvalitet kan findes på loftgaedi.is og gasspredningsprognosen her.

Farevurderingen, der blev offentliggjort den 13. juni , er stadig gyldig indtil den 20. juni , medmindre der sker væsentlige ændringer.


 

Opdateret 13. juni kl. 16:30 UTC

  • Udbruddet har varet i 15 dage. Et krater forbliver aktivt
  • Lavafeltet i dette udbrud har nået 9,2 km 2 og et volumen på omkring 41 millioner m 3 , hvilket gør det til det største siden december 2023
  • Lavadammen forbliver ret stabil, men lava strømmer fra den ind i den aktive lavastrøm nord for Sýlingarfell
  • Gasforurening vil sandsynligvis fortsætte i de kommende dage. Se gasspredningsprognose
  • Farevurdering opdateret – få ændringer

 

Vulkanudbruddet, der startede den 29. maj, er stadig i gang og har derfor varet i 15 dage . Det har været nogenlunde stabilt de sidste par dage, og kun ét krater er stadig aktivt, som det har været siden 4. juni . Der er påvist meget lidt seismisk aktivitet i området.

Den vigtigste lavastrøm fortsætter med at være fra krateret mod mt. Sýlingarfell og langs bjerget på dets nordlige side. En lavadam er stadig til stede ved Sýlingarfell, men lava strømmer fra dammen ind i den aktive lavastrøm nord for Sýlingarfell. Den strøm er i en lignende kanal som lavaen, der oversvømmede Grindavík-vejen i lørdags. Lavastrømsfronten nær Grindavík-vejen bevæger sig meget langsomt, men tykkere.

Fotogrammetriholdet fra Islands Naturhistoriske Institut (IINH) og National Land Survey of Iceland (NLSI) har behandlet data indsamlet af eksperter fra Efla, Verkís og Svarmi under en droneflyvning over udbrudsstedet den 10. juni. Dataene viser, at lavastrømningsfeltet har nået 9,2 km 2 og et volumen på omkring 41 millioner m 3 . Dette gør lavafeltet dannet i dette udbrud til det største af de fem udbrud, der har fundet sted i Sundhnúkur kraterrækkeområdet siden december 2023, både hvad angår areal og volumen. Til sammenligning var lavafeltet, der blev dannet i udbruddet, der startede den 16. marts og varede indtil 9. maj, omkring 6,2 km 2 i areal og 35 millioner m 3 .

Baseret på disse data er den gennemsnitlige strøm af lava fra udbruddet i perioden 3.-10. juni estimeret til 10 m 3 /s. Mellem eftermiddagen den 29. maj – 3. juni blev lavastrømmen estimeret til 27 m 3 /s, så aktivitetens kraft er aftaget noget mellem disse to målinger.

GPS-målinger indikerer, at landhævningen i Svartsengi fortsætter, og at placeringen af ​​magma-akkumuleringszonen under Svartsengi er uændret. Dette kan tyde på, at magmastrømmen fra dybden fortsætter og er større end strømmen ud af krateret på overfladen, hvilket får magma til at akkumulere under Svartsengi. Der er ingen klare tegn på en reduktion i magmastrømmen. Aktiviteten overvåges nøje, og videnskabsmænd fortsætter med at tolke enhver udvikling.

 

SENG13062024

Tidsserier fra GPS-stationen SENG ved Svartsengi siden 11. november 2023, i nord, øst og lodret retning (hhv. top-, midt-, bundbilleder). Den nederste tidsserie viser landhævningen i millimeter, og gårsdagens datapunkt (12. juni) er vist med en grøn prik. De røde lodrette linjer er tidspunkter for de sidste fem udbrud (18. december 2023, 14. januar, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024). De blå lodrette linjer repræsenterer timingen af ​​magma-udbredelsen, der har fundet sted uden at resultere i et vulkanudbrud (10. november 2023 og 2. marts 2024).

 

Betydelig gasforurening i de sidste dage

Gasforureningen fra udbruddet har været ret høj i går og i dag. Gasmålere placeret tæt på Den Blå Lagune og ved Hafnir registrerer betydelig gasforurening. Østlige vinde blæste i nat gassen mod vest, og den højeste koncentration af SO 2 blev målt over 8000 µg/m 3 . Gasforurening kan forventes at fortsætte de næste par dage. Østlige vinde fortsætter i dag, og gassen vil derefter rejse mod vest over Svartsengi-området og videre over den vestlige del af Reykjanes-halvøen. I morgen vil vindretningen variere, og gassen vil spredes bredt ud over halvøen, men som dagen går, vil vinden vende til nordlige retninger, og gas vil blæse syd over Grindavík.

Farevurderingen er blevet opdateret i lyset af udviklingen i udbruds- og vejr- og gasfordelingsprognoserne. Vurderingen er stort set uændret, bortset fra zone 5, hvor faren på grund af lavastrømmen er øget. Der er stadig en meget høj fare i zone 3, Sundhnúkur-kraterrækken, hvor udbruddet startede. Der er også en høj fare (rød) i zone 4 (Grindavík) og zone 6. I zone 1,5 og 7 er der en betydelig fare (orange). Farekortet er gyldigt indtil 20. juni med forbehold for udvikling.

Hazard_map_IMO_13juni_2024

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 11. juni kl. 16:00 UTC

 

 

  • Udbruddet har varet i 13 dage. Et krater aktivt, som forbliver relativt stabilt
  • Betydelig forurening fra udbruddet i mange dele af hovedstadsområdet og i den vestlige del af Sydisland
  • Det frarådes at deltage i udendørs aktiviteter i de områder, hvor der konstateres forurening. Luftkvaliteten kan overvåges her
  • Målinger indikerer, at landhævningen er genoptaget
  • Lava samles stadig i en lavadam lige sydøst for Sýlingarfell

 

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken, der startede for 13 dage siden, forbliver stabilt. Et krater er aktivt, og aktiviteten har været ens de sidste par dage. Seismiciteten har været meget lav i den sidste uge, kun få jordskælv er blevet opdaget.

Som rapporteret i vores nyheder i weekenden, begyndte lavastrømmen at stige ved rødderne af Sýlingarfell mod vest, og Grindavík-vejen blev oversvømmet af lava for tredje gang siden den vulkanske aktivitet begyndte ved Sundhnúkur i november sidste år. Lavatungen skrider stadig frem og flyder nu mod nordvest langs en lignende kanal som den, der flød over Grindavík-vejen i lørdags. Dens aktive flowfront er dog stadig et par hundrede meter væk fra vejen og bevæger sig meget langsomt. Lava samler sig stadig i en lavadam lige sydøst for Sýlingarfell og kan briste igen og udløse endnu en lavabølge i de næste par dage.

Målinger tyder på, at landhævningen er startet igen i løbet af sidste weekend, og nedsynkningen, der blev opdaget i de første dage af udbruddet, er stoppet. Hævningshastigheden kan endnu ikke estimeres, men det kan antages, at tilstrømningen af ​​magma til magmareservoiret har oversteget udstrømningen fra krateret.

THOB-plade_siden-20231112

 

Billedtekst: Bevægelser ved GPS-stationen THOB på Þorbjörn siden 11. november 2023 i nord, øst og lodret (top, midt, bund). Den nederste graf viser landhævningen i millimeter, og gårsdagens (10. juni) måling er vist med en grøn prik. De røde linjer er datoerne for begyndelsen af ​​de sidste fem udbrud (18. december 2023, 14. januar, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024). De blå linjer repræsenterer tidspunktet for de magmaudbredelser, der er sket uden at resultere i et udbrud (10. november 2023 og 2. marts 2024).

Gaskoncentrationen i luften overstiger niveauet for sundhedseffektgrænserne.

Der måles nu betydelig forurening fra udbruddet i mange dele af hovedstadsområdet og i den vestlige del af Sydisland. Ifølge data fra Miljøstyrelsen i Island har de højeste niveauer af SO 2 i hovedstadsområdet oversteget 500 μg/m3, og forureningen forventes at vare ved hele dagen. Personer med følsomt åndedrætssystem kan opleve ubehag. Det er at foretrække at begrænse fysisk aktivitet udendørs og undgå at lade spædbørn sove udendørs under så høje koncentrationer af gas i luften.

Her til morgen har tågeskyer lagt sig over den vestlige del af landet, og der har også været synlig vulkansk smog forårsaget af omdannelsen af ​​SO 2 -gas til SO 4 . Vulkansmog er sammensat af meget fine svovlpartikler (SO 4 ), der er blevet dannet som følge af vulkanfanens kemiske reaktion med fugt og ilt i atmosfæren ved hjælp af sollys. Når dagen er lang, som den er nu, er der en øget chance for, at der dannes vulkansk smog. Vulkansmog måles ikke på SO 2 gasdetektorer, men er synlig som en blå tåge, når en vis koncentration er nået. En stigning i meget fine partikler (PM1 og PM2.5) kan være en indikation på tilstedeværelsen af ​​SO 4 . Luftkvaliteten kan overvåges på Miljøstyrelsens luftkvalitetsdetektorer .

Vejrvagtens prognose for gasfordeling er ret langsom, variabel retning og gasforurening kan ses mange steder i det sydvestlige hjørne. Drej mod syd om eftermiddagen, der blæste gas mod nord og forurening kunne mærkes i Vogar og Reykjanesbær. Sydøstlig vind i morgen, gas blæser mod nordvest.

Gasforurening11062024


 

Opdateret 8. juni kl. 16:20 UTC

  • Fortsat aktivitet i et krater, som forbliver relativt stabilt.

  • I nat steg lavastrømmen nord for Sýlingarfell og mod Grindavíkurvegur.

  • Lavatungen nåede vejen omkring halv elleve i morges.

  • Forsiden af ​​lavafeltet er omkring 800 meter væk fra varmtvandsledningerne.

 

Udbruddet på Sundhnúksgígaröð fortsætter, og det er nu ti dage siden, det startede. Siden tirsdag den 4. juni har ét krater været aktivt. I de sidste par dage er lavaen for det meste strømmet mod nordvest og blevet tykkere nær Sýlingarfell, ligesom den langsomt er strømmet nordpå forbi Sýlingarfell og vestpå. Nat til lørdag steg lavastrømmen nord for Sýlingarfell mod vest og mod Grindavíkurvegur. I morges lørdag blev der arbejdet på at lukke hullet i beskyttelsesbarrieren ved Grindavíkurvegur, og omkring halv elleve nåede lava-tungen vejen lige nord for bommen. Lava er også strømmet ned langs barrieren og er meget tyk i nærheden af ​​den og smuldrer nogle steder hen over barrieren. Lavastrømmens hastighed er faldet siden kl. Forsiden af ​​lavafeltet er nået omkring 800 meter væk fra varmtvandsledningerne og bevæger sig langsomt hen imod dem.

Det kan konkluderes, at den nuværende bølge er forbi, men det forventes, at den vil fortsætte med at bevæge sig langsomt fremad. Situationen vil blive overvåget nøje, og endnu en stigning kan ikke udelukkes i de kommende dage.

Vefmyndavel08062024

Billedet blev taget kl. 10:10 i morges af et kamera ejet af det islandske meteorologiske kontor, placeret på Þorbjörn. Den viser lavafronten, der bevæger sig mod Grindavíkurvegur, og arbejdere i området lukker en åbning i beskyttelsesbarrieren L1.


 

Opdateret 7. juni kl. 18:00 UTC

  • Stabil eruptiv aktivitet fortsætter i et krater.

  • Lava flyder primært mod nordvest.

  • Landsynkning er stoppet i Svartsengi.

  • Farevurderingen er blevet opdateret. Gasforurening kan være bemærket i Grindavík.

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter og har stået på i ni dage. Siden tirsdag den 4. juni har ét krater været aktivt. Lava fra dette krater strømmer primært nordvest mod Sýlingarfell, hvor lavafeltet bliver tykkere; derfra bevæger aktive lavastrømme sig nord for Sýlingarfell.

InnRaud_07062024

Satellitbillede fra 5. juni , der viser aktive lavastrømme fra krateret, der strømmer nordvest mod Sýlingarfell og sydpå mod Hagafell. Dette billede er et såkaldt “nær-infrarødt” termisk billede, som fremhæver forskellen mellem varme og kolde overflader i landskabet og tydeligt adskiller lavafelter og lavastrømme i landskabet.

Et hold fra Naturhistorisk Institut og Landtilsynet har behandlet data indsamlet af eksperter fra Efla, Verkís og Svarmi under en droneflyvning over udbrudsstederne den 3. juni. Disse data afslører, at lavafeltet nu har et areal på 8,6 km² og et volumen på cirka 36 millioner m³.

Baseret på disse målinger er den estimerede gennemsnitlige strømningshastighed for lava fra udbruddet, der spænder over perioden fra eftermiddagen den 29. maj til den 3. juni, cirka 30 m³/s. Disse resultater er baseret på data, der dækker omkring 70% af lavafeltet, idet det antages, at der ikke har været væsentlige ændringer i lavafeltet uden for dette område mellem målingerne. Efter at disse målinger var opnået, ændrede udbruddets aktivitet sig, hvilket reducerede antallet af aktive kratere til et enkelt krater, der har været aktivt siden 4. juni. Der er ingen målinger af lavastrømningshastigheden siden da, men til sammenligning blev lavastrømmen fra det sidste udbrud i Sundhnúkur-kraterrækken estimeret til at være cirka 3-4 m³/s, når kun ét krater var aktivt.

I de første par dage efter udbruddet begyndte, blev der målt landsynkning i Svartsengi, hvilket indikerer, at der strømmede mere magma ud af magmareservoiret og til overfladen, end der strømmede ind i reservoiret fra dybden. Deformationsmålinger i de seneste dage viser, at landsynkning ser ud til at være stoppet, hvilket tyder på, at magmastrømmen fra dybden ind i magmareservoiret nu kan sammenlignes med strømmen mod overfladen ved Sundhnúkur-kraterrækken.

Følgende graf viser det estimerede volumen af ​​magma, der er akkumuleret under Svartsengi mellem rækken af ​​udbrud og digeindtrængninger siden november 2023. Den røde linje markerer modelberegninger fra 30. maj, hvilket indikerer, at volumen af ​​magma under Svartsengi faldt i de første dage efter udbruddet begyndte. De seneste datapunkter indikerer dog, at mængden af ​​magma under Svartsengi er stabil. Dette tyder på, at magmastrømmen fra dybden ind i magmareservoiret og op til overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken er sammenlignelig. For mere detaljeret information om magma-akkumulering under Svartsengi, se den tidligere nyhedsrapport.

 

Overvågning af potentielle ændringer i magma-reservoiret under Svartsengi

 

 

 

Som nævnt i sidste nyhedsopdatering var dette første tilfælde siden vulkanurolighederne begyndte ved Sundhnúkur-kraterrækken i december 2023, at der blev målt landsynkning i Svartsengi under et udbrud. I går frigav Islands Universitets Institut for Jordvidenskab de første klippe- og geokemiske data fra det igangværende udbrud. Deres analyse afslører, at sammensætningen af ​​den magma, der i øjeblikket når overfladen, er forskellig fra sammensætningen af ​​de sidste fire udbrud ved Sundhnúkur-krateret, i stedet ligner magmaen fra begyndelsen af ​​udbruddet i Geldingadalur i 2021. Disse resultater indikerer, at magma-reservoiret under Svartsengi udvikler sig. På dette tidspunkt er det ikke muligt endeligt at angive arten af ​​disse ændringer. Flere data vil blive indsamlet og analyseret i den nærmeste fremtid for at muliggøre en klarere fortolkning af denne udvikling.

Vigtigt regelmæssigt at overvåge gasforureningsprognoser

Vejrudsigten forudser nordenvind i dag og i morgen. Derfor vil gasforurening blive ført sydpå, hvilket potentielt vil påvirke Grindavík. Der er stadig stor usikkerhed om mængden af ​​gasser, der udsendes fra udbrudsstedet. Realtidsmålinger af forskellige gasser kan overvåges på hjemmesiden loftgaedi.is, og det islandske meteorologiske kontors gasfordelingsprognose kan findes her.

Farevurderingen er blevet opdateret på grund af udviklingen i udbruddet, foruden vejr- og gasfordelingsprognoserne. Farevurderingen forbliver stort set uændret, bortset fra zone 7, hvor faren for gasforurening er øget.

Hazard_map_IMO_7juni_2024

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 4. juni kl. 18:30 UTC

  • Udbruddet har stået på i seks dage.

  • Et krater forbliver aktivt.

  • Lava er primært strømmet nordvest mod Sýlingarfell.

  • Nye data afslører, at det er sandsynligt, at magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi.

  • Farevurderingen forbliver stort set uændret.

 

Udbruddet, der begyndte den 29. maj ved Sundhnúkur-kraterrækken, har nu varet ved i seks dage. Efter en relativt kraftig start konsoliderede eruptiv aktivitet sig i tre åbninger, der forblev aktive i løbet af weekenden. Ændringer i aktiviteten blev observeret i nat, hvor kun ét krater ser ud til at forblive aktivt i dag. (Se placeringen af ​​det aktive krater på farekortet.) Det aktive krater støder op til det krater, der tidligere udviste den mest omfattende aktivitet under det tidligere udbrud, som varede fra 16. marts til 9. maj.

Lava fra det aktive krater strømmer nordvest mod Sýlingarfell og fortsætter med at strømme nordpå. Derudover er der aktive lavastrømme, der bevæger sig sydpå mod Hagafell. Nu hvor aktiviteten er skiftet til et enkelt krater, er det sandsynligt, at lavastrømmen, der rejser sydøst mod Fiskidalsfjall, er blevet mindre.

Til denne opdatering følger to billeder fra det islandske meteorologiske kontors webkamera placeret på Þorbirn, som har udsigt over udbrudsstedet. Det første billede, taget klokken 02:00, viser magma, der kommer op fra to kratere, mens det andet billede taget en time senere kun viser magma, der kommer fra det større krater.

Gigar1_04062024Gigar2_04062024

Magma fortsætter sandsynligvis med at akkumulere under Svartsengi som før

Hældningsmålinger indikerer, at jorden fortsætter med at aftage ved Svartsengi. Da digeindtrængningen begyndte i optakten til det nuværende udbrud den 29. maj, sænkede landet sig med 15 cm ved Svartsengi. Det er dog siden aftaget yderligere 4-6 cm de følgende dage. Den langvarige landsynkning efter udbruddets begyndelse er i modsætning til, hvad der er blevet observeret i tidligere udbrud ved Sundhnúkur-kraterrækken.

I tidligere udbrud skete næsten al indsynkning samtidigt med de første dage med aktivitet, efterfulgt af en gradvist fremkommende tendens til landhævning. Det nuværende nedsynkningsmønster tyder på, at der på dette stadium strømmer en større mængde magma ud fra magmareservoiret under Svartsengi ind i Sundhnúkur-kraterrækken, end der strømmer ind i reservoiret fra dybden.

Igangværende deformationsmålinger i Svartsengi-området og udviklingen af ​​vulkansk aktivitet i de kommende dage vil give et klarere billede af den fortsatte magma-akkumulering under Svartsengi. Men numerisk modellering og lavastrømsvurderinger af udbruddet indikerer, at magmaakkumulering fortsætter, som det har gjort i tidligere udbrud.

Opdateret farevurdering

Dagens vejrudsigt (tirsdag) indikerer en nordlig vind, som sandsynligvis vil få vulkanske gasudledninger til at drive sydpå, hvilket udgør en risiko for forurening i Grindavík. I morgen, med en nordvestlig vind, vil gasudledningen skifte mod sydøst. Der er betydelig usikkerhed om størrelsen af ​​gasemissioner fra udbrudsstedet. Realtidsmålinger af forskellige vulkanske gasser kan overvåges på hjemmesiden loftgaedi.is.

Farevurderingen er blevet opdateret i lyset af den igangværende vulkanske aktivitet og vejrudsigter. Samlet set er den stort set uændret, men Zone 7 er blevet nedgraderet til et moderat risikoniveau (gul). Zone 3, nær Sundhnúkur-kraterrækken og udbrudsstedet, udgør fortsat en høj risiko (mørkeblå). Zone 4 (Grindavík) og 6 forbliver på et betydeligt risikoniveau (rød), mens zone 1 og 5 er på en bemærkelsesværdig risiko (orange). Dette kort er gyldigt indtil 7. juni.

Hazard_map_IMO_4june_2024

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 31. maj kl. 16:30 UTC

  • Vulkanudbruddet har holdt sig relativt stabilt de seneste 24 timer

  • Lavastrømmen foregår hovedsageligt mellem Hagafell og Sýlingarfell

  • Den gennemsnitlige lavastrøm i løbet af de første fire timer af udbruddet blev estimeret til omkring 1500 m³/s

  • Vulkansmog er blevet observeret i mange områder over hele landet. Luftkvaliteten kan overvåges her

  • Gasforurening kan blive bemærket i Ölfus og hovedstadsområdet i de kommende dage

  • Se den opdaterede farevurdering her

 

Vulkanudbruddet, der begyndte omkring middagstid den 29. maj, har været relativt stabilt i løbet af det seneste døgn. Aktiviteten på udbrudsspalten strækker sig fra placeringen af ​​det krater, der brød ud i den længste del af det forrige udbrud og nord for det. Lava strømmer fra krateret mod området mellem Hagafell og Sýlingarfell, og det bliver også tættere på krateret. Lava fra den nordlige del af sprækken strømmer mest mod øst. Der har ikke været fremskridt i lavastrømsfronterne vest for Grindavík.

Der har været begrænset seismisk aktivitet i området, og udbrudsskælven har holdt sig stabil siden i forgårs. Der blev målt betydelige nedsynkninger på GNSS-stationer i Svartsengi-området efter digets udbredelse i onsdags, men siden er der ikke registreret væsentlige ændringer, der indikerer fornyet magma-ophobning der. Målinger i de kommende dage vil give yderligere information om udviklingen af ​​magmaakkumulering under Svartsengi og udbruddets fremskridt.

Fotogrammetriholdet fra Islands Naturhistorisk Institut og Islands National Land Survey har behandlet data fra en luftundersøgelse foretaget omkring fire timer efter udbruddet begyndte, sammen med satellitbilleder. Baseret på disse data ses det, at arealet af lavafeltet var 8,7 km² og volumenet 24 millioner m³ kl. 17:06 den 29. maj. Den gennemsnitlige lavaudledning i løbet af de første fire timer af udbruddet er estimeret til ~1500 m³/s baseret på de samme data. Estimatet for lavaudledningen fra kraterne er ikke blevet opdateret siden da, men det kan antages, at det nu er meget lavere end ved begyndelsen af ​​udbruddet. Til sammenligning blev den gennemsnitlige lavaudledning i de første timer af udbruddet, der begyndte den 16. marts, estimeret til omkring 1100-1200 m³/s (mere information på webstedet for Institut for Jordvidenskab).

Vulkansmog er blevet opdaget

Vejrudsigten er sydvestlig vind frem til søndag, hvor vinden skifter til vestlig retning. Der vil komme lidt let nedbør i mange områder, især i den sydvestlige del af landet. Derfor vil gasforurening blive ført nordøst og senere mod øst, hvilket potentielt vil påvirke Ölfus og hovedstadsområdet i de kommende dage. Vulkansmog er blevet påvist i forskellige dele af landet i løbet af det seneste døgn og er blevet målt af Miljøstyrelsens overvågningsinstrumenter. Vulkansmog består af meget fine svovlpartikler (SO 4 ), der dannes på grund af kemiske reaktioner mellem vulkanfanen og atmosfærisk fugt og ilt, hjulpet af sollys. Med lange dagslystimer, som det er tilfældet i øjeblikket, øges sandsynligheden for dannelse af vulkansk smog. Vulkansmog registreres ikke på SO 2 gasmonitorer, men er synlig som en grå-blå dis, når den når en vis koncentration. En stigning i fine partikler (PM1 og PM2,5) kan indikere tilstedeværelsen af ​​SO 4 . Luftkvaliteten kan overvåges på Miljøstyrelsens luftkvalitetshjemmeside.

I næste uge er der chancer for nordlige og nordvestlige vinde, hvilket betyder, at der er lille sandsynlighed for gas- og luftforurening i befolkede områder.

31052024so2

Dette satellitbillede (Sentinel-5p) taget kl. 13:47 i går, den 30. maj, viser SO2-fanen båret mod øst fra udbruddet, som blev opdaget i Østfjordene

Opdateret farevurdering

 

IMO har opdateret farevurderingen i lyset af udviklingen af ​​vulkanudbruddet. Zone 1, 5 og 7 er blevet nedgraderet fra høj fare til betydelig (orange). Den vigtigste ændring er, at chancerne for gasforurening, askefald og lavastrøm nu anses for at være lavere end før i disse områder. Der er fortsat en meget høj fare i zone 3 (lilla), som er Sundhnúkur-kraterrækken og udbrudskilden. Den samlede fare i zone 4 (Grindavík) forbliver uændret og anses stadig for høj (rød), selvom risikoen for udluftningsåbning, lavastrømning og askefald vurderes at være lavere end tidligere. Kortet forbliver gyldigt indtil 4. juni, medmindre forholdene ændres.

 

Hazard_map_IMO_31maj_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 30. maj kl. 14:00 UTC

  • Væsentlig reduceret vulkansk aktivitet
  • Lavastrømmen hovedsageligt i området omkring Hagafell
  • Ingen eksplosiv aktivitet siden i går
  • GPS-målinger tyder på, at jorden i Svartsengi-området aftog omkring 15 cm, da magma strømmede derfra
  • Mulig gasforurening i S-Island i dag og i hovedstadsområdet i eftermiddag og i morgen
  • Gasdistributionsprognose er tilgængelig her
  • Betydelig usikkerhed om mængden af ​​gasser fra udbrudsstedet. Realtidsmålinger af luftkvalitet tilgængelige på webstedet for EnvironmentAgency of Iceland

 

Siden i går eftermiddags er aktiviteten på eruptivspalten ved Sundhnúkur-kraterrækken faldet markant. Aktiviteten i udbruddet har været den samme i nat og i morges, og den vulkanske rystelse har været stabil siden sidst i aftes. Der er ikke set eksplosiv aktivitet siden i går eftermiddags, hvor dampeksplosioner skete på grund af lava, der strømmede ind i sprækker og kom i kontakt med grundvandet ved Hagafell. Aktiviteten er størst tæt på krateret, der var aktivt i længst tid af udbruddet, der startede den 16. marts.

I går eftermiddags en måleflyvning over udbrudsstedet med personale fra fotogrammetri-teamet fra det islandske naturhistoriske institut og de nationale landmålinger af Island. Luftfotograferingsforholdene var udfordrende, da udbrudsfanen lå over en del af lavafeltet, der blev dannet ved udbruddets begyndelse. De data, der er indsamlet under luftundersøgelsen, behandles yderligere sammen med satellitbilleder for at få et klarere billede af lavaudledningens hastighed i de første par timer af udbruddet. Det medfølgende kort viser de groft estimerede konturer af lavafeltet, da det var omkring kl. 17 i går, eller da udbruddet havde varet i omkring fire timer. Placeringen af ​​eruptionsspalten er også angivet med røde stiplede linjer.

Udbreidsla30052024

(Klik på kortet for at se det større)

GNSS-data viser 15 cm deflation i Svartsengi-området efter digets udbredelse

Satellitbilleder taget tidligt i morges den 30. maj viser ikke nævneværdige bevægelser på revner i Grindavík by. Deformationsmålinger i realtid indikerer også, at der ikke er målt nogen væsentlig deformation der siden i aftes.

GNSS-målinger viser 15 cm deflation i Svartsengi efter digets udbredelse derfra til Sundhnúksgígar-kraterrækken. Diget, der er dannet og nu nærer udbruddet, strækker sig fra bjerget Stóra-Skógfell til bjerget Hagafell. Det anslås, at omkring 15 millioner kubikmeter magma allerede har forladt magmaophobningen under Svartsengi.

Målinger og deformationsdata, der vil være tilgængelige i de kommende dage, vil give mere information om udviklingen af ​​magma-akkumulering under Svartsengi og den mulige udvikling af udbruddet. Meteorologisk Kontor fortsætter med at overvåge området og observere begivenhedens forløb.

Gasspredningsprognose

Vejrudsigten for i dag (torsdag) forudser en vestlig vind, hvor gasforurening forventes at bevæge sig mod øst, hvilket potentielt vil blive bemærket i Ölfus og andre dele af det sydlige Island. En mere sydvestlig vind ventes senere på dagen og fortsætter i morgen (fredag). Det vil få gasforureningen til at bevæge sig mod nordøst og vil kunne opdages i hovedstadsområdet. Der er betydelig usikkerhed om mængden af ​​gasudledninger fra udbrudsstederne. Du kan følge gasspredningsprognosen og realtidsmålinger af forskellige gasser på hjemmesiden loftgaedi.is.

Meteorologisk kontor har modtaget meldinger om vulkansk dis i mange dele af landet, ligesom de er blevet målt på Miljøstyrelsens overvågningsinstrument i Húsavík i det nordlige Island. Ifølge gasspredningsprognosen kan en stor del af landet opleve vulkansk dis i dag. Vulkandis består af svovlpartikler (SO4) dannet på grund af kemiske reaktioner mellem udbrudsfanen og ilt i atmosfæren. Denne proces accelererer, når lufttemperaturen er højere, og solen skinner, som det var tilfældet i går, da udbruddet begyndte. Disse svovlpartikler detekteres ikke af SO2-gasmålere, men er synlige som en gråblå dis, når en vis koncentration er nået. En stigning i fine partikler (PM1 og PM2,5) kan indikere tilstedeværelsen af ​​SO4. Værdierne målt i dag ligger ikke over nogen sundhedstærskel, men du kan overvåge Miljøstyrelsens luftkvalitetsmålere .


 

Opdateret 29. maj kl. 19:10 UTC

  • Hoveddelen af ​​eruptivspalten er omkring 2,4 km lang

  • Lavaen er strømmet over Grindavík-vejen og Nesvegur-vejen

  • Ekstruderingshastigheden ved begyndelsen af ​​udbruddet blev estimeret til 1.500-2.000 m 3 /s

  • I nat skifter vindretningen mod sydvest. Gasforurening kan forekomme i hovedstadsområdet i aften og i morgen (30. maj)

 

Der er stadig et betydeligt lavaspringvand på hoveddelen af ​​sprækken, som er omkring 2,4 km lang. Den eruptive sprække strækker sig syd for Hagafell og lava strømmer kraftigt derfra, mest mod syd og vest. Lava er strømmet over Grindavík-vejen mod Þorbjörn og videre langs lavabarriererne vest for Grindavík, der oversvømmer en del af Nesvegur-vejen. En del af lavaen, der flyder mod syd, løber ind i en sprække ved Hagafell, hvor den flyder under jorden, før den kommer frem lige nord for lavabarriererne nordøst for Grindavík. En lavalob nord for Sýlingafell flyder mod vest, og den nærmer sig Grindavík-vejen ved Svartsengi.

Modelberegninger tyder på, at der fra kl. 16:30 UTC er strømmet omkring 14 millioner m 3 /s magma fra magmareservoiret under Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken. Deformationshastigheden er faldet betydeligt, men magma fortsætter med at strømme fra magma-reservoiret under Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken.

 

Kort før klokken 16:00 UTC begyndte eksplosiv aktivitet, da magmaen kom i kontakt med grundvandet, hvor en lava strømmer ind i en sprække ved Hagafell. Magmaet får vandet til hurtigt at blive omdannet til gasformig tilstand (damp), hvilket forårsager dampeksplosioner og tephrafald (aske).

Der er betydelig usikkerhed omkring mængden af ​​gasser fra udbrudsstedet. I nat skifter vindretningen mod sydvest og derfor føres gasforurening mod nordøst og kunne mærkes i hovedstadsområdet i nat og i morgen (torsdag). Gasfordelingsprognose kan ses her og realtidsmålinger af forskellige gasser på loftgaedi.is

Hazard_map_IMO_29may_2024_1800hrs

 

(Klik på kortet for at gøre det større)

 

Opdateret 29. maj kl. 14:50 UTC

  • Et vulkanudbrud startede ved Sundhnúkur-kraterrækken kl. 12:46 UTC i dag

  • Lavaen flyder over Grindavík vej

  • Eruptivspalten er nu omkring 3,4 km lang

  • Ekstruderingshastigheden er groft estimeret til 1.500-2.000 m 3 /s

  • Seismisk aktivitet er faldet hurtigt

 

Det ser ud til, at det meste af kraften i udbruddet nu er i den sydlige ende af sprækken, der åbnede tidligere i dag. Ifølge oplysninger fra kystvagtens overvågningsflyvning er der en ret intens lavastrøm omkring Hagafell mod øst og derefter sydpå mod Melhólsnáma.

Den sydligste åbning af sprækken er nu mindre end en kilometer væk fra lavabarriererne nord for Grindavík.

Det første skøn fra videnskabsmænd er, at starten på dette udbrud er kraftigere end ved tidligere udbrud i området, men ekstruderingshastigheden er groft estimeret til 1.500-2.000 m 3 /s.

Opdateret 29. maj kl. 14:15 UTC

Lavaen er strømmet omkring 1 km mod vest, og der er en betydelig strøm syd for Stóra-Skógfell mod Grindavík-vejen. Klokken lidt over 14 nåede vulkanfanen omkring 3,4 km til luften. En anden vulkansk sprække åbnede sig vest for det største krater, der blev dannet i udbruddet, der startede den 16. marts 2024. Ekstruderingshastigheden er groft estimeret til at være 1.000 m 3 /s.

Gasforurening vil være mod sydøst og senere i dag mod øst og kan derfor mærkes i Selvogur og Ölfus. Vindretningen skifter i nat mod sydvest og dermed føres gasforurening mod nordøst og vil kunne mærkes i hovedstadsområdet i nat og i morgen (torsdag).

Gasdreifing29052024


 

Opdateret 29. maj kl. 11:40 UTC

 

Intens seismisk aktivitet er i gang på Sundhnúkur-kraterrækken. En magma- udbredelse kan være i gang eller er startet, og et vulkanudbrud kan følge.  


 

Opdateret 24. maj kl. 16:00 UTC

  • Stærk vind ind i natten kan påvirke følsomheden af ​​seismiske sensorer.

  • Deformationsdata viser, at landhævningen ved Svartsengi fortsætter

  • Omkring 18 millioner kubikmeter magma er blevet tilført magmareservoiret siden 16. marts.

  • Stadig øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og et udbrud

  • Sundhnúkur-kraterrækken er stadig det mest sandsynlige sted for et vulkanudbrud

  • Tiden for udbrudsforstadiet kan være meget kort

 

Omkring 140 jordskælv er blevet registreret i urolighedsområdet de seneste to dage, alle målte under M2,0. De fleste af jordskælvene er lokaliseret enten i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell eller syd for bjerget Þorbjörn. I dag er der fundet færre jordskælv i området sammenlignet med tidligere dage. Det skyldes kraftige vinde, der påvirker de seismiske sensorers følsomhed til at måle de allermindste jordskælv. Vejret forventes fortsat at påvirke de seismiske sensorers følsomhed ind i natten, men det påvirker ikke andre sensorer, der bruges til at overvåge området.

Deformationsdata viser en stabil og fortsat stigning i Svartsengi-regionen, hvilket indikerer, at magma fortsætter med at akkumulere der i dybden. Modelberegninger anslår, at ~18 millioner kubikmeter har samlet sig der siden den 16. marts, hvor det sidste udbrud begyndte. Det samlede volumen af ​​akkumuleret magma er mere nu end i de seneste tidligere begivenheder. Det betyder, at trykket i systemet fortsætter med at stige, og derfor kan det konkluderes, at der stadig er betydelige odds for en ny digeudbredelse efterfulgt af et udbrud. Tidspunktet for, hvornår dette vil ske, er dog ret usikkert, men forløberen kan være meget kort.

Graph_inflation_mogi_is24052024

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er akkumuleret under Svartsengi mellem vulkanudbrud eller magma-indtrængninger, der har fundet sted siden november 2023. De små ændringer, der er synlige på grafen, er inden for fejlmarginen og er blevet observeret før under magma-akkumuleringsprocessen , hvilket indikerer, at magmaproduktionen er forblevet stabil, og at der ikke er sket væsentlige ændringer i magmastrømmen under Svartsengi siden november 2023.

 

Opdateret 21. maj kl. 17:30 UTC

  • Magmaakkumulering under Svartsengi fortsætter med en stabil hastighed

  • Omkring 17 millioner m3 er blevet genopladet i magma-akkumuleringszonen siden begyndelsen af ​​det sidste udbrud (16. marts)

  • Stadig øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og et udbrud

  • Den forudgående tid før et udbrud kan være kort

 

Omkring 200 jordskælv blev registreret i urolighedsområdet i løbet af sidste weekend, de fleste af dem under M1,0. Det er ligesom seismiciteten i sidste uge, hvor der blev målt omkring 40 til 80 jordskælv hver dag. De fleste af jordskælvene er lokaliseret enten i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell eller syd for bjerget Þorbjörn.

Magma-akkumulering fortsætter under Svartsengi-regionen, og hævningen fortsætter også med en jævn hastighed der. Mindre ændringer i hastigheden kan ses mellem dage på de følgende grafer, men generelt fortsætter tendensen med en konstant hastighed. På dette tidspunkt antages det stadig, at der er øget sandsynlighed for en digeudbredelse og/eller et udbrud ved Sundhnúksgígar-kraterrækken.

Graph_inflation_mogi_is_21052024

Sidste nyhedsopdatering rapporterede øget mikroseismicitet i løbet af de sidste uger i området syd for Mt. Þorbjörn og vest for Grindavík. Det blev også nævnt, at det ville være muligt, at magma kunne finde vej gennem svagheder i skorpen der. På dette tidspunkt anses dette scenarie for meget usandsynligt. Den fortolkning er baseret på ny geodætisk modellering og andre data diskuteret på et videnskabeligt møde i går, 21. maj.

Denne gradvise stigning i seismicitet er sandsynligvis et tegn på spændingsfrigivelse i og omkring digets indtrængning ved Sundhnúksgígar-kraterrækken på grund af øget tryk i magma-akkumuleringszonen under Svartsengi.

Det mest sandsynlige scenarie anses stadig for at være en digeudbredelse og/eller et udbrud ved Sundhnúksgígar-kraterrækken.

HS Orka overvåger trykændringer i boringer i Svartsengi-regionen. Pludselige trykændringer har været et af de foreløbige signaler, der er set før sidste digeudbredelse og udbrud. Det er tidligere blevet rapporteret, at tegnene på en ny digeudbredelse vil være lokaliseret seismisk sværm, ændringer i deformationshastigheden og trykændringer i boringer. Mindre tryksvingninger blev observeret i går i et borehul i Svartsengi-regionen, men der var ingen signifikant stigning i seismicitet eller deformation på samme tid. Derfor blev det ikke vurderet, at tryksvingningerne var tegn på en digeudbredelse.


 

Opdateret 17. maj kl. 17:00 UTC

  • Magmaakkumulering under Svartsengi forbliver stabil.

  • Omkring 16 millioner kubikmeter magma er blevet tilført magmareservoiret siden 16. marts.

  • Fortsat øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og endnu et vulkanudbrud.

  • Sundhnúkur-kraterrækken er stadig det mest sandsynlige sted for et vulkanudbrud.

  • Varsel om et udbrud kan være meget kort.

  • Nødvendig at være forberedt på andre scenarier end et vulkanudbrud på Sundhnúkur-kraterrækken.

 

Omkring 50 jordskælv blev registreret i området omkring diget i går den 16. maj, de fleste under M1,0. Dette svarer til den seismiske aktivitet, der er blevet opdaget i de seneste dage, men omkring 50 til 80 jordskælv er blevet målt om dagen, de fleste af dem forekommer i to hovedområder, mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og syd for Þorbjörn.

Magma-akkumulering fortsætter under Svartsengi, og landhævningen fortsætter i samme hastighed som før. Derfor er der stadig en øget sandsynlighed for, at der i de kommende dage kan ske et nyt digeindbrud og endnu et vulkanudbrud i Sundhnúkur-kraterrækken.

Det sidste udbrud i Sundhnúkur-kraterrækken startede den 16. marts. I de 62 dage, der er gået siden da, er omkring 16 millioner kubikmeter magma blevet tilført magma-reservoiret under Svartsengi. Dette er den længste periode med magma-akkumulering siden dette scenarie begyndte i slutningen af ​​oktober 2023.

 

Opdateret farevurdering og mulige scenarier.

 

Det islandske meteorologiske kontor har offentliggjort et opdateret farevurderingskort, der er gyldigt indtil den 21. maj med forbehold for enhver udvikling. Faren for gasforurening i forbindelse med en øget sandsynlighed for endnu et vulkanudbrud anses nu for at være høj i område 7, men var tidligere betydelig. På grund af ændringen er den samlede fare i området nu vurderet som betydelig (organge), men var tidligere moderat (gul). Fare på grund af gasforurening i andre områder er uændret i forhold til sidste uge og vurderes som betydelig. På grund af øget mikroseismicitet i område 4 er risikoen for jordskælv blevet øget.

Hazard_map_IMO_17.maj_2024

IMO har også opdateret de scenarier, der anses for mest sandsynlige.

Scenarie 1 Vulkanudbrud mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógfell (Central del af zone 3 på farevurderingskort). Lignende sted som hvor udbruddene startede den 18. december 2023, den 8. februar og den 16. marts 2024.

 

  • Sandsynlige forstadier er lokaliserede, lille seismisk sværm mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell, acceleration af deformation og trykændringer i boringer i området.

  • Meget kort varsel (mindre end 30 minutter), selv ingen varsel på grund af, at skorpen allerede er brækket.

  • Lava kunne nå Grindavíkurvegur på 2 til 4 timer.

 

 

Scenarie 2 – Vulkanudbrud syd eller sydvest for Hagafell (den sydligste del af zone 3 på farevurderingskortet). Lignende sted som hvor udbruddet startede den 14. januar 2024.

 

  •  Sandsynlige forstadier er en lille seismisk sværm, der starter nær Stóra-Skógfell eller Sýlingarfell og bevæger sig mod syd, acceleration af deformation og trykændringer i boringer i området.

  • Varslet om et udbrud i denne zone vil sandsynligvis være længere end i scenario 1, men det er usikkert hvor meget længere.

  • Lava kunne nå barriererne ved Grindavík på omkring 1 time.

  • Et digeindbrud, der strækker sig syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige sprækkebevægelser i Grindavík.

 

 

Den samlede mængde magma i magma-reservoiret under Svartsengi har aldrig været større end før 10. november 2023. Andre scenarier skal overvejes, hvis magma-akkumulering fortsætter uden magma-udbredelse eller vulkanudbrud.

Hidtil har man overvejet mængden af ​​magma, der er blevet tilføjet til magmareservoiret mellem magmaudbredelse eller -udbrud. I forbindelse med stigende magmatryk i magmareservoiret under Svartsengi, er det nødvendigt at overveje den samlede mængde magma, der skønnes at være til stede. 

Mellem 25. oktober og 10. november 2023 akkumulerede mere end 10 millioner m 3 magma under Svartsengi. Det anslås, at omkring 80 millioner m 3 magma forplantede sig fra magmareservoiret under dannelsen af ​​et 15 km langt digeindbrud den 10. november. Det kan derfor antages, at omkring 70 millioner m 3 magma var til stede i magmareservoiret under Svartsengi på det tidspunkt. Magma-akkumulering er fortsat uafbrudt siden da, og magma er strømmet ud mindst fem gange fra Svartsengi til Sundhnúksgígar-kraterrækken. Fire af disse fem gange har resulteret i et udbrud.

Hver magmaudbredelse eller vulkanudbrud har ikke opbrugt magmaakkumuleringsområdet, og derfor har den indledende status for magmaakkumulering under Svartsengi varieret i hver cyklus efter november 2023, som vist i figuren nedenfor.

Vincent_Likan_Timeseries_Lagfaert_Mynd1

Billedtekst: Graf, der viser udviklingen af ​​magma-akkumulering og den estimerede samlede mængde af magma i magma-reservoiret under Svartsengi siden 25. oktober. Hver magma-udbredelse udtømte ikke reservoiret, og derfor vil startstatus for akkumulering under Svartsengi variere i hver cyklus efter november 2023. Grafen viser, at den samlede mængde magma aldrig har været højere siden dannelsen af ​​det 15 km lange dige den 10. november.

Der er nogle ligheder mellem denne sekvens af begivenheder i Sundhnúkur-kraterrækken og den, der fandt sted i Krafla-brandene, der startede i 1975. Over en 10-årig periode var der 20 magmaudbredelser, hvoraf 9 endte i et udbrud. Under Kraflabrandene brød udbredelsen alle ind i den samme digeindtrængning, men varierede i størrelse. Erfaringer fra Krafla-brandene tyder på, at efterhånden som antallet af magma-udbredelser stiger, er der behov for mere tryk for at udløse dem. Derfor må det anses for sandsynligt, at magma igen vil strømme fra magma-reservoiret under Svartsengi ind i Sundhnúkur-kraterrækken.

Billedtekst: Figurer, der viser sammenhængen mellem dannelsen af ​​et digeindbrud og landhøjden midt i Krafla-calderaen. Den nederste figur viser højden af ​​målepunktet inden for calderaen, mens den øverste figur viser afstanden (km) af begivenheder fra Krafla-calderaen i hver begivenhed, med rød farve, der repræsenterer et vulkanudbrud (Páll Einarsson og Bryndís Brandsdóttir, 2021) .

Den samlede mængde magma i reservoiret under Svartsengi har aldrig været højere siden den 15 km lange digeindsats dannet den 10. november. Efterhånden som der går mere tid uden en ny magma-udbredelse ind i Sundhnúkur-kraterrækken, øges sandsynligheden for, at magma finder vej til andre områder, hvor der er svaghed i jordskorpen.

Mikroseismisk aktivitet har været i gang i de sidste par uger i området syd for Þorbjörn, i den store sprækkedal ved Grindavík. I dette område er der svagheder i jordskorpen og dermed kan magma nå overfladen der. Det faktum, at magma strømmer fra magmareservoiret til området syd for Þorbjörn, er på dette tidspunkt et mindre sandsynligt scenarie end de ovenfor nævnte. Derfor er dette scenarie ikke taget i betragtning i den opdaterede farevurdering. Det islandske meteorologiske kontor vil indsamle og behandle data i løbet af de næste par dage for at kaste et bedre lys over denne mulighed.

Jardskjalftavirkni_10052024

Kortet viser jordskælv fra 10.-16. maj. Den øverste graf viser størrelsen af ​​jordskælvene, og den nederste graf viser antallet af jordskælv hver dag i samme periode.


 

Opdateret 16. maj kl. 13:00 UTC

  • Magma-akkumulering under Svarstengi fortsætter med en jævn hastighed.

  • Omkring 16 millioner kubikmeter magma er blevet tilføjet til magmareservoiret.

  • Øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og/eller et vulkanudbrud i de kommende dage.

  • Sundhnúkur-kraterrækken er det mest sandsynlige sted for et andet udbrud.

  • Et udbrud kan starte med meget kort (eller ingen) advarselstid

 

Omkring 80 jordskælv blev registreret i området omkring diget i går den 15. maj, de fleste under M1,0. Dette svarer til den seismiske aktivitet, der er blevet opdaget i de seneste dage, men omkring 50 til 80 jordskælv er blevet målt om dagen, de fleste af dem forekommer i to hovedområder, mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og syd for Þorbjörn. Tegn på ny magmavandring fra Svartsengi reservoiret til det tidligere digeområde kan omfatte lokale små seismiske sværme i og omkring intrusionen, hurtige ændringer i deformation og trykændringer i boringer i området.

Magmaophobning fortsætter under Svartsengi, og landhævningen foregår i samme hastighed som den, der er observeret siden begyndelsen af ​​april 2024. Derfor er der stadig en øget sandsynlighed for, at der i de kommende dage kan forekomme et nyt digeindbrud og endnu et vulkanudbrud i Sundhnúkur-kraterrækken .

Forud for tidligere digeindbrud og vulkanudbrud var omkring 8 til 13 millioner kubikmeter blevet tilføjet til magmareservoiret, før reservoiret svigtede, og magma strømmede fra dette til Sundhnúkur-kraterrækken. Nu er mængden af ​​magma, der er tilført, mere end den øvre grænse, da der i alt er blevet tilføjet ~16 millioner kubikmeter til reservoiret siden 16. marts, hvor det sidste udbrud startede.

Lektionen fra Krafla-brandene var, at efterhånden som antallet af digeudbredelser stiger, er der behov for mere pres for at udløse dem. Derfor må det anses for sandsynligt, at der igen vil strømme magma fra Svartsengi-magma-reservoiret til Sundhnúkur-kraterrækken, men der er usikkerhed om, hvornår der opnås tilstrækkeligt tryk til at udløse en ny digeudbredelse og/eller -udbrud.

Graph_inflation_mogi_eng_16052024

 

 

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er blevet genopladet til Svartsengi magma reservoir mellem de udbrud eller digeudbredelser, der har fundet sted siden november 2023. I tidligere digningsbegivenheder og udbrud er omkring 8 til 13 millioner kubikmeter blevet tilføjet magmaen reservoir, før reservoiret svigtede, og magma flød ind i Sundhnúkur-kraterrækken. Nu har magmamængden overskredet den øvre grænse, da der er tilføjet ~16 millioner kubikmeter til reservoiret siden 16. marts, hvor det sidste udbrud begyndte.


 

Opdateret 13. maj kl. 15:00 UTC

  • Der er øget sandsynlighed for et nyt digeindbrud og endnu et udbrud i de kommende dage.

  • Det mest sandsynlige sted for et nyt udbrud er Sundhnúk-kraterrækken.

  • Advarselsskilte forud for et udbrud kan være meget korte.

 

Jordhævningen fortsætter i Svartsengi-området i samme hastighed som tidligere observeret. Siden den 16. marts, hvor det sidste vulkanudbrud begyndte, har jordløftet nået cirka 20 cm ved GNSS-stationen i Svartsengi. Magmaophobningen fortsætter i reservoiret, og sandsynligheden for et nyt digeindbrud og et nyt udbrud stiger fortsat.

I de tidligere digeindtrængninger og udbrud i løbet af de sidste mange måneder blev cirka 8 til 13 millioner kubikmeter magma genopladet til reservoiret under Svartsengi mellem begivenhederne, før magmaen migrerede til overfladen mod Sundhnúk-kraterrækken. Nu har mængden af ​​magma tilføjet siden 16. marts overskredet den tidligere observerede øvre grænse.

Seismisk aktivitet er relativt stabil mellem dage. I den sidste uge blev der registreret omkring 50 til 80 jordskælv om dagen, hovedsagelig i områderne mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og syd for Þorbjörn. De fleste af jordskælvene har størrelsesordenen under 1,0, men der er registreret isolerede jordskælv med størrelsesordenen tæt på 2,0. Tegn på et nyt digeindtrængen forventes at svare til de tidligere observerede, såsom lokaliseret seismisk aktivitet i og omkring diget, hurtig jorddeformation og trykændringer i nærliggende boringer.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter sin 24-timers overvågning af området. Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell, og tegn på magma, der migrerer mod overfladen, vil sandsynligvis ligne de indledende faser af andre nylige udbrud i området. Dette kan ske med lidt eller ingen advarsel.

Sill13052024

Grafen viser det estimerede volumen af ​​magma, der er genopladet under Svartsengi-området mellem rækken af ​​vulkanudbrud og digeindtrængninger, der begyndte i november 2023. Bemærk, at en geomagnetisk storm i weekenden forstyrrede målingerne. (Se diskussionen nedenfor.)

Forstyrrelse i GNSS-målinger på grund af den geomagnetiske storm

Landhævning beregnes ved at måle ændringen i den tid, det tager for et signal at rejse fra satellitter, der kredser om jorden, til GNSS-modtagere på jorden. Hvis varigheden for signalet til at rejse mellem satellitten og modtageren aftager, indikerer det, at landet har hævet sig.

I weekenden opstod en af ​​de kraftigste geomagnetiske storme i de senere år, da solvinde fra store solpletter på Solen ramte Jorden. Den sidste geomagnetiske storm af samme størrelsesorden fandt sted den 30. oktober 2003.

Stærke solvinde sender ladede partikler ind i Jordens magnetfelt, hvilket påvirker signaltransmissioner mellem GNSS-modtagere på jorden og satellitter. Denne interferens påvirker signalets rejsetid, hvilket forårsager deformationsmålinger, der kunne fortolkes som en afmatning i magmaakkumuleringshastigheden. Dette er dog ikke tilfældet, da et nyt datapunkt beregnet her til morgen ligger på et “normalt” sted i forhold til tidligere målinger. (Se grafen ovenfor).

Forstyrrelser på grund af geomagnetiske storme påvirker ikke det islandske meteorologiske kontors mulighed for at give advarsler om forestående digeindbrud eller udbrud.


 

Opdateret 10. maj kl. 18:00 UTC

  • Der er øget sandsynlighed for et nyt digeindbrud og endnu et udbrud i de kommende dage.

  • Det mest sandsynlige sted for et nyt udbrud er Sundhnúk-kraterrækken.

  • Advarselsskilte forud for et udbrud kan være meget korte.

  • Der er udstedt et opdateret farevurderingskort.

 

Tendensen med landstigning ved Svartsengi har forblevet relativt stabil, siden det seneste vulkanudbrud sluttede, med magma-akkumulering fortsatte med en lignende hastighed. Fra i dag anslås det, at der er tilføjet cirka 14 millioner kubikmeter magma til magmakammeret siden udbruddet begyndte den 16. marts.

I digets indtrængninger og udbrud i løbet af de sidste par måneder blev der tilføjet cirka 8 til 13 millioner kubikmeter magma til kammeret under Svartsengi, før det forlod kammeret og rejste mod Sundhnúk-kraterrækken. Nu har mængden af ​​tilført magma overskredet den tidligere observerede øvre grænse. Observationer fra Krafla-udbruddene kan tilføje kontekst til denne adfærd og afsløre, at efterhånden som flere digeindtrængninger forekommer, kræves der mere pres for at igangsætte dem. Derfor er det sandsynligt, at magmakammeret under Svartsengi i sidste ende vil føde endnu en indtrængen i Sundhnúk-kraterrækken. Der er dog usikkerhed om, hvornår der opnås tilstrækkeligt tryk til at igangsætte en ny digetrusion og potentielt et udbrud, hvis magma når overfladen.

Graph_inflation_sill_en-10052024

Graf, der viser den estimerede mængde magma, der har ophobet sig under Svartsengi mellem de udbrud og digeindtrængninger, der har fundet sted på Reykjanes siden november 2023.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter sin 24-timers overvågning af området for nøje at overvåge aktiviteten. Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og kan ligne de indledende faser af andre nylige udbrud i området. Dette kunne ske med lidt eller ingen advarsel. Tegn på en ny digeindtrængen vil ligne dem, der tidligere er observeret: Lokaliserede jordskælv i og omkring diget, accelereret deformation og trykændringer i nærliggende boringer.

Øget seismisk aktivitet er blevet registreret ved Sundhnúk-kraterrækken i de seneste dage. Denne stigning i seismisk aktivitet er sandsynligvis et tegn på, at stress frigives i og omkring det nylige udbrudssted på Sundhnúk-kraterrækken på grund af øget tryk i magmakammeret under Svartsengi.

I aftes opdagede det islandske meteorologiske kontors 24-timers overvågningshold en stigning i lokaliseret seismisk aktivitet syd for Stóra-Skógfell, på et lignende sted som hvor tidligere udbrud er startet. Deformations- og trykmålinger, som skulle indikere et digeindbrud, viste ikke væsentlige ændringer. Aktiviteten varede i relativt kort varighed, men det kan ikke udelukkes, at der kan være injiceret en lille mængde magma der.

Farligt at færdes i nærheden af ​​Sundhnúk-kraterrækken

Det islandske meteorologiske kontor har udsendt en opdateret farevurdering. Afslutningen af ​​det sidste udbrud har medført opdateringer i flere områder, men den nuværende farevurdering afspejler øgede chancer for et nyt digeindbrud og muligt udbrud.

Da skorpen mellem Stóra-Skógfell og Hagafell er kraftigt sprækket, vil magma sandsynligvis finde en klar vej til overfladen uden væsentlig modstand, og derfor vil betydelig seismisk aktivitet muligvis ikke ledsage magmavandring gennem skorpen. Derfor kan varslingstider før et nyt udbrud være meget korte eller ikke-eksisterende, så det er vigtigt at udvise ekstrem forsigtighed, når man rejser til område 3, defineret på det islandske meteorologiske kontors farekort. Den nye risikovurdering er gældende indtil 14. maj, medmindre situationen ændrer sig.

Hazard_map_IMO_10maj_2024


 

Opdateret 7. maj kl. 17:45 UTC

  • Landstigningen fortsætter i Svartsengi

  • Hastigheden af ​​magmaakkumulering forbliver den samme som den, der er observeret i de seneste uger

  • Den synlige aktivitet i det aktive krater er faldet de seneste dage

  • Der er en stigende sandsynlighed for, at det aktuelle udbrud kan stige i intensitet, eller at en ny eruptiv sprække kan åbne

  • Advarsel om øget vulkansk aktivitet eller et nyt udbrud kan være meget kortvarigt

  • Gasspredningsprognosen kan følges her

  • Farevurderingen forbliver uændret

 

Udbruddet ved Sundhnúk-kraterrækken fortsætter. Lava fortsætter med at strømme et kort stykke fra den aktive udluftning, men aktiviteten i dette krater er aftagende. I løbet af den seneste uge er der kun blevet observeret ringe eller ingen ændringer i den sydlige del af lavafeltet nær defensive barrierer øst for Grindavík.

Magmaophobning og landstigning fortsætter i Svartsengi. Kursen har været konstant i de seneste uger (se figuren nedenfor). Disse målinger indikerer, at trykket fortsætter med at stige i magmakammeret. Derfor er en ny digeindtrængning fra magmakammeret under Svartsengi mod Sundhnúk-kraterrækken fortsat mulig.

Seismisk aktivitet er steget støt i og omkring udbrudsområdet den seneste uge. De fleste af jordskælvene, som generelt er mindre end størrelsesordenen 1, er placeret nord for det nuværende udbrudssted, mellem Sundhnúk og Stóra Skógfell, syd for Þorbjarnar i den store dal nær Grindavík, og mellem Grindavík og det nuværende udbrudssted. Denne gradvise stigning i seismisk aktivitet er sandsynligvis et tegn på, at der frigives stress omkring udbrudsstedet på Sundhnúk-kraterrækken på grund af øget tryk i magmakammeret under Svartsengi.

Mynd07052024

Denne figur viser et kort med placeringen af ​​jordskælv siden den 15. april ( venstre), sammen med automatiske størrelser (øverst til højre) og antallet af jordskælv pr. dag (nederst til højre).

Dette er de mest sandsynlige to scenarier vedrørende fortsættelsen af ​​aktiviteten ved Sundhnúkur-kraterrækken:

 

  • Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógafell og Hagafell, og/eller det nuværende udbrudssted kan udvides på grund af en pludselig stigning i lavastrømmen, som kan sammenlignes med de indledende faser af det sidste vulkanudbrud i området. Dette kan ske med meget lidt eller ingen advarsel.
  • Det er også muligt, at strømmen af ​​magma fra magmakammeret under Svartsengi ind i den aktive udluftning ved Sundhnúkur-kraterrækken kan stige støt, indtil der er ligevægt mellem indstrømningen af ​​magma ind i kammeret og udstrømningen til overfladen.

 

Tegn på et nyt vulkanudbrud vil sandsynligvis omfatte en pludselig stigning i jordskælv i og omkring udbrudsområdet, en acceleration i deformation og trykændringer i nærliggende boringer. Det er vigtigt at forstå, at advarselstider kan være ikke-eksisterende eller meget korte, muligvis mindre end en halv time.

Farevurderingen er uændret siden sidste opdatering. I den seneste uge er risikoen for mulige aktive lavastrømme i område 4 (Grindavík) steget fra betydelig til høj, baseret på de scenarier, der nu anses for mest sandsynlige.

Hazard_map_IMO_7may_2024

(Klik på kortet for at se en større version)

Det er svært at forudsige, hvornår der kan være en ende på den igangværende sekvens af uroligheder, der begyndte i slutningen af ​​oktober

Som tidligere nævnt er der stadig usikkerhed om forløbet af denne episode, nu hvor vulkanudbruddet har været i gang i over en måned, mens magma fortsætter med at ophobes i magmakammeret under Svartsengi. Selvom scenarierne skitseret ovenfor anses for at være mest sandsynlige, er tæt overvågning i gang for at afgøre, om magma søger andre veje end mod Sundhnúk-kraterrækken. Områder nord for Stóra-Skógfell og syd for Hagafell og Þorbjarnar overvåges nøje.

Hvis magma bevæger sig mod overfladen uden for de områder, hvor de seneste udbrud allerede har fundet sted, forventes advarselssignalerne at være mere signifikante og manifestere sig med stærkere og mere intens seismicitet end observeret i optakten til de seneste udbrud.

 

 

Opdateret 2. maj kl. 18:00 UTC

  • Landstigningen fortsætter ved Svartsengi. Tryk fortsætter med at bygge op i magmakammeret.

  • Lavastrømmen fra krateret, som har været aftagende de seneste dage, fortsætter.

  • Målinger og simuleringer indikerer, at der er betydelig usikkerhed om fremtiden. Sandsynligheden for et nyt vulkanudbrud og/eller en stigning i intensiteten af ​​udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken vokser.

  • Der er risiko for, at lava kan bryde Grindavíks østlige forsvarsværk, hvis udbruddets styrke igen øges.

  • Farevurderingen forbliver uændret.

 

Landdeformation bliver fortsat målt ved Svartsengi, og hævningshastigheden har været stabil i de seneste uger (se billedet nedenfor). Tidligere på ugen var der indikationer på, at stigningstakten for landstigninger kunne være aftaget i de foregående dage. Men målinger siden da afslører, at kursen har været stabil i de seneste par uger. Trykket fortsætter med at stige inde i magmakammeret, og der er risiko for, at magmakammeret under Svartsengi vil føde et nyt vulkanudbrud.

Skjamynd-2024-05-02-104618_Aflogun_SKHS_02052024

Grafen viser jordens bevægelse i den lodrette komponent ved GPS-stationen SKSH i Svartsengi. Målingerne indikerer, at hastigheden af ​​jorddeformation har været stabil siden begyndelsen af ​​april. Den blå linje repræsenterer tidspunktet for magma-indtrængningen, som ikke kulminerede i et udbrud, mens de røde linjer repræsenterer digebegivenheder, der resulterede i et udbrud. Den anden røde linje viser begyndelsen af ​​det igangværende vulkanudbrud.

Seismisk aktivitet er steget langs Sundhnúkur-kraterrækken i de seneste dage. Disse jordskælv er små, hvilket sandsynligvis repræsenterer en frigivelse af stress i og omkring det stadigt mere tryksatte magmakammer under Svartsengi.

Lavastrømmen fra det aktive krater er væsentligt lavere end for tre uger siden, og den nuværende strømningshastighed er målt til at være relativt lille. En eventuel stigning i strømningshastigheden skal dog overvejes på trods af den i øjeblikket minimale lavastrøm.

Lava_time_series_april_15_25_30_compare

Det medfølgende kort viser ændringer i lavastrømmens tykkelse mellem 15. april, 25. april og 30. april.

Lava fra krateret har samlet sig nær Grindavíks østlige forsvarsmur i de seneste uger (L12 på billedet ovenfor). Hvis intensiteten af ​​udbruddet stiger eller nye sprækker åbner sig syd for det nuværende udbrudssted, forventes det, at lavastrømmen vil rykke frem mod det østlige forsvar af Grindavík. Lørdag den 27. april krydsede små lavastrømme forsvaret øst for Grindavík. Hvis udbruddets kraft øges igen, er der risiko for, at sådanne hændelser bliver hyppigere.

Dette er de mest sandsynlige to scenarier vedrørende fortsættelsen af ​​aktiviteten ved Sundhnúkur-kraterrækken:

  • Nye vulkanske sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógafell og Hagafell, og/eller det nuværende udbrudssted kan udvides på grund af en pludselig stigning i lavastrømmen, som kan sammenlignes med de indledende faser af det sidste vulkanudbrud i området. Dette kan ske med meget lidt eller ingen advarsel.

  • Det er også muligt, at strømmen af ​​magma fra magmakammeret under Svartsengi ind i den aktive udluftning ved Sundhnúkur-kraterrækken kan stige støt, indtil der er ligevægt mellem indstrømningen af ​​magma ind i kammeret og udstrømningen til overfladen.

Foreløbige signaler om et nyt vulkanudbrud ville ligne tidligere begivenheder med pludselig og intens seismisk aktivitet i og omkring magmakammeret og landdeformation i Svartsengi.

Det islandske meteorologiske kontors farevurdering forbliver uændret og er gyldig indtil den 7. maj, medmindre situationen ændrer sig.

Følg meteorologens prognose for gasudslip her .


 

Opdateret 26. april kl. 17:30 UTC

  • En del af lavafeltet nær barriererne øst for Grindavík fortsætter langsomt med at blive tykkere.

  • Jordhævningen i Svartsengi-området fortsætter med konstant hastighed.

  • Så længe magmaen fortsætter med at akkumulere i Svartsengi-reservoiret, øges sandsynligheden for en betydelig eskalering af den eruptive aktivitet i Sundhnúk-kraterrækken.

  • Fortsat fare på grund af gasemissioner i området.

 

Udbruddet ved Sundhnúkur fortsætter med et krater lige øst for Sundhnúkur, der forbliver aktivt fra den 5. april. Lavastrømme rejser et kort stykke syd for krateret i en åben lavakanal, men fortsætter videre i lukkede kanaler. En del af lavafeltet nær barrieren øst for Grindavík fortsætter langsomt med at tykne.

Overlitsmynd26042024

Billede fra det islandske meteorologiske kontors web-kamera taget klokken 4:30 i morges, kort før solopgang. Kameraet er placeret på toppen af ​​Þorbjörn og kigger nordøst mod krateret.

Jordhævningen i Svartsengi-området fortsætter med konstant hastighed. Analytiske modeller tyder på, at mængden af ​​magma, der genoplades i reservoiret under Svartsengi, siden udbruddet begyndte den 16. marts, nu nærmer sig 10 millioner m 3 , som vist i grafen nedenfor. I tidligere hændelser begyndte magma at udbrede sig som digetrusioner fra reservoiret i 4-5 km dybde mod overfladen, da en tærskel på omkring 8-13 millioner m 3 genopladet magma blev nået.

Graph_inflation_mogi_en

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er blevet genopladet under Svartsengi-området mellem vulkanudbrud eller magmaudbredelse, der har fundet sted siden november 2023.

Så længe magmaen fortsætter med at akkumulere i Svartsengi-reservoiret, øges sandsynligheden for en betydelig eskalering af den eruptive aktivitet i Sundhnúk-kraterrækken.

 

  • Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og/eller den nuværende eruptive sprække kan forstørre sig på grund af en pludselig stigning i lavastrømmen, som kan ligne den indledende fase af de sidste udbrud i området. Dette kan ske med meget korte, hvis nogen, forstadier.
  • Det er også muligt, at hvis mere magma begynder at udbrede sig fra Svartsengi-reservoiret til Sundhnúks-kraterrækken, kan dette ske gradvist, indtil en balance mellem indstrømningshastigheden i dybden og ekstruderingshastigheden ved overfladen er nået.

 

Der er også mulighed for et nyt digeindbrud, der resulterer i, at en ny vulkansk sprække åbner sig andre steder end i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Dette scenario anses for at være mindre sandsynligt end de andre, og længere og mere intense forstadier forventes at forekomme.

Onsdag den 24. april foretog eksperter fra det islandske meteorologiske kontor målinger af gasudslip fra udbruddet. Det blev estimeret til at være 6-9 kg/s SO 2 , hvorimod ved den sidste måling, der blev foretaget for to uger siden den 12. april, blev gasudledningen estimeret til 10-18 kg/s. Dette er ikke en bekræftelse af, at tendensen i gasudledning fra udbruddet er aftagende. Faktisk, mens udbruddet fortsætter, kan emissionerne af SO 2 variere meget mellem dage (som det blev observeret under udbruddene ved Fagradalsfjall). Der er fortsat en fare på grund af gasudledning i området omkring krateret samt i bosættelser på Reykjanes-halvøen, og vi råder folk i området til at overvåge luftkvaliteten og sætte sig ind i reaktionen på luftforurening fra udbruddet.

 
Gasmengun26042024

Vulkangasforurening (SO 2 ) i atmosfæren var tydeligt synlig på et satellitbillede (Sentinel 5p) taget i går, 25. april kl. 14:27 UTC.

Vejrudsigten forudser nordlige vinde på 5-10 m/s i dag, fredag, og gasforurening vil blive spredt syd for udbrudsstedet og kunne mærkes i Grindavík. Vejrudsigten for gasspredning er her .

 

Opdateret 23. april kl. 18:00 UTC

 

Udbruddet fortsætter fra den enkelte udluftning, som er dannet lige øst for Sundhnúkur, på lignende måde siden 5. april. Lava fortsætter med at ekstrudere og forplante sig mod syd langs åbne kanaler, som er tydeligt synlige fra kameraerne. Lavaen rejser også længere afstande fra krateret gennem et netværk af lukkede rør, som forhindrer lavaen i at afkøle ved direkte kontakt med atmosfæren. Sektoren af ​​lavafeltet, som har forplantet sig mod syd og nået de beskyttende barrierer, der er bygget øst for Grindavík by, er blevet tykkere i de seneste par dage, som vist på billederne nedenfor. Billederne viser forskellene i lavamarkens profil mellem 18. og 23. april. Billedet øverst er taget fra kameraet ejet af den islandske civilbeskyttelse, som er placeret ved barrieren øst for Grindavík og ser ud mod den del af lavafeltet, som forplantede sig mod Suðurstandavegur i begyndelsen af ​​udbruddet. Billedet nederst er også fra et kamera ejet af den islandske civilbeskyttelse, og det er placeret på toppen af ​​Hagafell-bakken og er orienteret mod syd. 

Estimater af lavaekstruderingshastigheden viser værdier mellem 3-4 m3/s siden begyndelsen af ​​april. De sidste målinger blev foretaget den 15. april, så vi afventer nu nye opkøb, som vil være tilgængelige i næste uge, for at belyse niveauet af den aktuelle aktivitet og for at forstå, om der er sket væsentlige ændringer.

8c6cfe1b-c87b-4501-bd10-41e7c2079707

Billede fra kameraet, ejet af den islandske civilbeskyttelse, som er placeret ved den beskyttende barriere øst for Grindavík by. Kameraet er orienteret til at følge lava-tungen, som forplantede sig mod Suðurstrandavegur i begyndelsen af ​​udbruddet. Den gule boks angiver, hvor lavafeltet har tyknet mest de seneste dage.

57f4a945-2487-4adc-af84-b11fcc474350

Billede fra kameraet, ejet af den islandske civilbeskyttelse, som ligger på toppen af ​​Hagafell-bakken og er orienteret mod syd. Den gule boks angiver, hvor lavafeltet tæt på den potentielle barriere har tyknet mest i løbet af de seneste par dage.

Jordhævningen målt omkring Svartsengi-regionen fortsætter, hvilket indikerer, at magma akkumuleres i dybden med en stabil hastighed, og den samlede tilstrømning til reservoiret er større end den udstrømning, der føder udbruddet. Ved at bruge analytiske modeller, begrænset af både GNSS- og InSAR-data, vurderes det, at mellem 7-8 millioner m3 magma er blevet genopladet til Svartsengi-reservoiret siden udbruddet startede den 16. marts. I tidligere hændelser begyndte magma at udbrede sig som digeindtrængninger fra reservoiret i 4-5 km dybde mod overfladen, da en tærskel på omkring 8-13 millioner m3 genopladet magma blev nået.

Så længe magmaen fortsætter med at akkumulere i Svartsengi-reservoiret, øges sandsynligheden for en betydelig eskalering af den eruptive aktivitet i Sundhnúk-kraterrækken. 

 

  • Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógfells og Hagafells, og/eller den nuværende eruptivåbning kan forstørre sig på grund af en pludselig stigning i magmastrømningshastigheden, som kan nå niveauer, der kan sammenlignes med dem, der blev observeret i begyndelsen af ​​de sidste fire udbrud, som sket i området. Hvis dette sker, forventes meget korte forstadier, hvis nogen, er. 
  • Det er også muligt, at hvis mere magma begynder at udbrede sig fra Svartsengi-reservoiret til Sundhnúks-kraterrækken, kan dette ske gradvist, indtil en balance mellem indstrømningshastigheden i dybden og ekstruderingshastigheden ved overfladen er nået.

 

Der er også mulighed for, at en ny digeindtrængning vil resultere i åbning af yderligere eruptive sprækker i andre områder end mellem Stóra-Skógfells og Hagafells. Dette scenarie anses dog for at være mindre sandsynligt end de tidligere nævnte, og hvis dette sker, forventes der at forekomme længere og mere intense prækursorer. 

Opdateret farekort

Under det videnskabelige møde i morges blev farevurderingen for den igangværende aktivitet gennemgået. Sandsynligheden for åbning af eruptive sprækker i Zone 1 (Svartsengi), Zone 4 (Grindavík) og Zone 7 er reduceret fra at være betydelig til lav. 

Fredag ​​i sidste uge, på grund af den fortsatte inflation af Svartsengi-reservoiret, og den høje usikkerhed omkring denne nye situation og mulige udfald, blev det besluttet midlertidigt at øge sandsynligheden for udbrudsåbninger i disse områder. Efter mødet i dag er det dog aftalt, at der på nuværende tidspunkt ikke er evidens for øget sandsynlighed for udbrudsåbninger i disse områder. 

Hazard_map_IMO_23.april_2024

Mens udbruddet fortsætter, vurderes det, at hvis der opstår en øget magmastrøm, vil magmaen højst sandsynligt følge de åbne baner, der fodrer det nuværende udbrud, og/eller nye eruptive sprækker kan dannes i nærheden. Af denne grund vurderes sandsynligheden for udbrudsåbninger uden varsel stadig at være meget høj inden for Zone 3 (Sundhnúks kraterrække), som forbliver uændret.


 

Opdateret 19. april kl. 15:30 UTC

  • Jordløftet i Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo.

  • Siden 5. april er der kun gået et krater i udbrud, og lavastrømmen fra det har siden holdt sig forholdsvis stabil, godt 3 m 3 /s.

  • Fortsat fare på grund af gasemissioner. Folk rådes til at overvåge luftkvaliteten .

  • Vejrudsigten for gasspredning er her

  • Fortsat magmaakkumulering under Svartsengi med den nuværende hastighed øger sandsynligheden for endnu en magmaudbredelse i de kommende dage eller uger, på trods af det igangværende udbrud.

 

Da udbruddet startede den 16. marts, aftog jordhævningen ved Svartsengi betydeligt og stoppede næsten. Dette indikerede en ligevægt mellem indstrømning af magma til magma-reservoiret under Svartsengi og til overfladen ved Sundhnúkur-kraterrækken (Figur 1).

I begyndelsen af ​​april begyndte jordløftningen at stige igen, og en tilsvarende mængde magma er nu ved at bryde ud ved Sundhnúkur, som der er ophobet i reservoiret under Svartsengi, hvilket forårsager øget magmatryk (Figur 2).  

Den nuværende udvikling er ny, som er et igangværende vulkanudbrud med en forholdsvis stabil lavastrøm ved Sundhnúkur kraterrække samtidig med, at jorden løfter sig i Svartsengi. Derfor er der mere usikkerhed nu end tidligere om eventets mulige udvikling.
Magmachambernr2

(Billede 1)

 

Magmachamber

(Billede 2)

 

Modelberegninger tyder på, at over 6 millioner m 3 magma nu er blevet tilføjet magma-reservoiret under Svartsengi siden 16. marts. I tidligere hændelser har magma forplantet sig fra Svartsengi, når mellem 8 og 13 millioner m 3 er blevet tilføjet reservoiret siden sidste hændelse.

Graph_inflation_sill_da_19042024

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er blevet tilføjet under Svartsengi mellem vulkanudbrud og magma-udbredelse, der har fundet sted siden november 2023.

Mere usikkerhed omkring udviklingen af ​​aktiviteten de næste dage eller uger.

Hidtil har den generelle tendens i Sundhnúkur-området været øget sandsynlighed for magmaudbredelse og endda et efterfølgende udbrud. Nu ser det dog ud til, at en ny situation er ved hånden, når en magma-udbredelse kan forekomme under et igangværende udbrud. Lad os huske på, at magma-udbredelse er en pludselig og stor strøm af magma, der forplanter sig ud af et magma-reservoir og kan kulminere med, at magma når overfladen. Efter magmaudbredelsen den 2. marts, som ikke endte med et udbrud, markerede en ændring i aktiviteten, der siden december havde været noget cyklisk.

Hvis magma-akkumulering fortsætter med en lignende hastighed, øges sandsynligheden for en anden magma-udbredelse i de kommende dage eller uger, selvom et udbrud stadig er i gang. Magmaudbredelse fra reservoiret under et igangværende udbrud er indtil videre ikke set før i området. Derfor er der mere usikkerhed om udviklingen af ​​aktiviteten i de næste dage eller uger.

Sandsynligt scenarie, hvis magma-udbredelsen falder sammen med det aktuelle udbrud:

 

  • Magma forplanter sig fra magma-reservoiret under Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken, som det er sket i de sidste seks gange.
  • Efter magma-udbredelsen kunne nye eruptive sprækker åbne sig i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og/eller det nuværende eruptive krater kunne blive forstørret på grund af en pludselig stigning i lavastrømmen. Dette kan ske med meget kort eller ingen varsel.
  • Hvis magmaudbredelsen resulterer i, at nye vulkanske sprækker åbner sig andre steder over magmadiget, som blev dannet den 10. november, forventes der meget længere varsel, højst sandsynligt intens seismisk aktivitet, deformation og trykændringer i borehuller.
  • Det er også muligt, at magma-udbredelse ikke vil forekomme, men at strømningen af ​​det nuværende udbrud holder op med at falde og begynder at stige støt, indtil en ny ligevægt mellem indstrømningen af ​​magma nedefra og strømning til overfladen fra krateret er nået.
  • Men hvis magma-udbredelsen resulterer i, at en ny eruptiv sprække åbner sig andre steder end i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell, vil et sådant scenarie højst sandsynligt blive ledsaget af intens seismicitet og deformation med betydeligt mere varsel end tidligere udbrud.

Opdateret farevurdering

I lyset af usikkerheden forårsaget af stigende tryk i magma-reservoiret under Svartsengi har det islandske meteorologiske kontor øget faren på grund af mulig åbning af eruptive sprækker i zone 1, 4 og 7 fra “lav” til “betydelig”

Den overordnede fare (farve) i de berørte zoner ændres dog ikke.

Hazard_map_IMO_19. april_2024

(klik på billedet for at se det større)

 

Opdateret 18. april kl. 16:00 UTC

  • Lavafeltet dækker nu 6,15 km 2 og volumenet er 33,2 ± 0,8 millioner m 3 .

  • Gennemsnitlig lavastrøm fra krateret i perioden 8.-15. april er estimeret til 3,2 ± 0,2 m 3 /s.

  • Jordløftet i Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo.

  • Fortsat fare på grund af gasforurening. Folk i området rådes til at tjekke luftkvaliteten .

  • Vejrudsigten for gasdistribution i dag (torsdag) er nordvestlig vind, 3-8 m/s, med gasudledning mod sydøst. Følg gasspredningsprognosen her .

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, og et krater lige øst for Sundhnúkur er fortsat i udbrud. Lavafeltet fortsætter med at bygge op tæt på kraterne. Lavaen flyder også i lukkede kanaler omkring 1 km mod sydøst, og der er aktive områder i lavafeltet nord for Hagafell.

Mandag den 15. april gennemførte forskere fra det islandske naturhistoriske institut (IINH) og National Land Survey of Iceland (NLSI) en overvågningsflyvning over udbrudsområdet for at indhente billeder til lavakortlægning ved fotogrammetri. Resultaterne fra overvågningsflyvningen viser, at arealet af lavafeltet den 15. april målte 6,15 km 2 og volumenet 33,2 ± 0,8 millioner m 3 . Lavastrømningsfeltet og tykkelsen af ​​det er vist på kortet nedenfor.

Korthraunbreida18042024

Kort, der viser lavastrømningsområdet og tykkelsen af ​​lavaen dannet i det igangværende udbrud. Lilla farver viser lava dannet i området siden december 2023.

Den gennemsnitlige lavastrøm fra krateret i perioden 8.-15. april er estimeret til 3,2 ± 0,2 m 3 /s. Dette er en lille ændring i forhold til den gennemsnitlige lavastrøm i perioden 3.-8. april, som blev estimeret til 3,6 ± 0,7 m 3 /s. Resultatet af tidligere måling fra IINH og NLSI fotogrammetri-teamet kan ses i tabellen nedenfor.

Fra Til Gennemsnitlig lavastrøm i perioden (m 3 /s) Areal
  (km 2 )

Bind

(millioner m 3 )

Gennemsnitlig tykkelse af lavafeltet (m)
16. mar.2024 17. mar.2024 234 ± 9 5,72 18,1 ± 0,8 3,2 ± 0,1
17. mar.2024 20. mar.2024 14,5 ± 0,6 5,58 20,9 ± 0,5 3,7 ± 0,1
20. mar.2024 27. marts 2024 7,8 ± 0,7 5,99 25,7 ± 1,9 4,3 ± 0,3
27. marts 2024 3. apr. 2024 6,6 ± 0,3 6,13 29,7 ± 1,7 4,8 ± 0,3
3. apr. 2024 8. apr. 2024 3,6 ± 0,7 6,14 31,3 ± 2,4  5,1 ± 0,4
8. apr. 2024 15. apr. 2024 3,2 ± 0,2 6,15 33,2 ± 0,8 5,4 ± 0,1

 

 

Jordløftet i Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo. Dette indikerer, at omkring halvdelen af ​​magmaen, der stiger op fra dybden, akkumuleres i magmareservoiret, mens den anden halvdel bryder ud til overfladen ved Sundhnúkur-kraterrækken.

SENG-plade_siden-20231112
Forskydninger på GPS-stationen SENG i Svartsengi siden 11. november 2024 mod nord, øst og lodret (top, midt, bund). Den nederste kurve viser jordløft i millimeter, og gårsdagens (17. april) måling er vist med en grøn prik. De røde lodrette linjer er tidspunktet for de sidste fire udbrud (18. december 2023, 14. januar, 8. februar og 16. marts 2024), og de blå linjer viser indtrængen af ​​magmadiget, der er sket i Sundhnúkur kraterrækkeområdet uden at resultere i et udbrud (10. november 2023 og 2. marts 2024).

 

Der er fortsat en fare på grund af gasemissioner fra udbruddet, som kan forårsage forurening i bosættelser på Reykjanes-halvøen, og vi råder folk i området til at overvåge luftkvaliteten og sætte sig ind i reaktionen på luftforurening fra udbrud.

Vejrudsigten for gasdistribution i dag (torsdag) er nordvestlig vind, 3-8 m/s, med gasudledning mod sydøst. I morgen (fredag) blæser der sydøst 8-13 m/s med regn. Mere sydlig vind om aftenen. Gasforureningen vil gå mod nordvest i løbet af dagen og senere mod nord. Følg gasspredningsprognosen her .

Gasdreifing18042024


 

Opdateret 16. april kl. 18:00 UTC

  • Farevurderingen er blevet opdateret. Den samlede fare for Grindavík (Zone 4) skønnes at være betydelig (orange).
  • Landhævningen ved Svartsengi fortsætter, og hævningshastigheden har været konstant siden begyndelsen af ​​april.
  • Fortsat fare på grund af gasforurening. Folk i området rådes til at tjekke luftkvaliteten .
  • Gasspredningsprognosen kan findes her .
  • Et krater, der ligger øst for Sundhnúkur, er fortsat aktivt.

 

Udbruddet ved Sundhnúkur- kraterrækken fortsætter og har nu varet i en måned, hvilket var emnet for en nyhedsrapport offentliggjort tidligere i dag. Et krater, som ligger lige øst for Sundhnúkur, fortsætter med at bryde ud. Lava flyder stadig syd for krateret, men strækker sig ikke langt, så lavafeltet fortsætter med at bygge op nær krateret. Der er et aktivt lavafelt nær Hagafell, som det kan ses på et billede fra det islandske meteorologiske kontors webkamera placeret ved Þorbjörn.

Eldgos16042024

Billede fra det islandske meteorologiske kontors webcam, taget kl. 05.10 den 16. april. Webkameraet er placeret på toppen af ​​Þorbjörn og ser mod øst mod udbrudsstedet. Krateret er i midten af ​​billedet, og lava strømmer ud fra det. Foran krateret er Sundhnúkur, og på højre side af billedet er Hagafell og lavastrømsfronter.

Seismisk aktivitet har været forholdsvis rolig nær udbrudsstedet siden begyndelsen af ​​udbruddet, indtil en lille jordskælvssværm begyndte ved Lágafell efter middag den 14. april. Den seismiske sværm varede over 4 timer og har været forbundet med spændingsændringer i skorpen på grund af land. løft i Svartsengi. Seismisk aktivitet fortsætter i de vestlige skråninger af Fagradalsfjall i 6-8 km dybde og har været i gang siden urolighederne i Sundhnúkur-området i løbet af de sidste 4 måneder.

Landhævningen fortsætter og har været i et stabilt tempo siden begyndelsen af ​​april. Modelberegninger baseret på GPS-data indikerer, at tilstrømningen af ​​magma til magma-reservoiret er omkring halvdelen af, hvad den var før begyndelsen af ​​udbruddet den 16. marts. Dette indikerer, at omkring halvdelen af ​​magmaen, der kommer fra dybden, ophobes i magmaen. reservoir, mens den anden halvdel er udbrudt til overfladen.

Magmachambernr1

I begyndelsen af ​​april begyndte landhævningshastigheden at stige. I øjeblikket bryder en lignende mængde magma ud på overfladen og akkumuleres også i magmakammeret under Svartsengi, hvilket forårsager en trykstigning i magmakammeret.

Der er fortsat risiko for gasemissioner fra udbruddet, som kan forårsage luftforurening i bosættelser på Reykjanes-halvøen, og vi råder folk i området til at overvåge luftkvaliteten og sætte sig ind i symptomer og reaktioner relateret til luftforurening fra udbruddet. .

Vejrudsigten i dag (tirsdag) er en langsom vind, variabel retning. Der kan således ophobes gas nær udbrudsstedet. I nat vil der vinde sydøstlig 10-15 m/s, med gasudledning nordvest mod Reykjanesbær. Vest- og nordvestlig vind ventes at blive 3-10 m/s i morgen tidlig, og sprede gas øst og sydøst mod Þorlákshöfn. Følg gasspredningsprognosen her .

Farevurdering

Farevurderingen er blevet opdateret og er gældende fra kl. 15:00 i dag til den 23. april med forbehold for udvikling. Farevurderingen er ændret, så faren på grund af lavastrømme er blevet sænket i alle områder undtagen i Zone 3 (Sundhnúkur kraterrækken) og Zone 6. Denne ændring foretages, fordi der ikke har været en aktiv lavastrøm i de øvrige områder. i de sidste to uger. Baseret på den aktuelle aktivitet i udbruddet vurderes det, at lava sandsynligvis ikke vil strømme langt fra krateret og ind i andre farezoner. Denne ændring betyder, at den samlede fare i Zone 4 (Grindavík) nu vurderes som betydelig (orange) i stedet for høj (rød). Den samlede fare i andre områder forbliver uændret. Faren fra gasemissioner vurderes fortsat som høj i alle områder undtagen i Sundhnúkur kraterrækkeområdet (zone 3), hvor den vurderes at være meget høj. Faren i Zone 4 (Grindavík) og Zone 6 vurderes fortsat som høj på grund af synkehuller og fejlbevægelser.

Hazard_map_IMO_16.april_2024

(Klik på billedet for at se det større)

 

Opdateret 15. april kl. 17:30 UTC

  • Vulkanudbruddet, der begyndte den 16. marts, er stadig i gang.

  • Stigningen fortsætter i samme takt siden starten af ​​april.

  • Farevurderingen er gældende indtil 16. april, medmindre situationen ændrer sig.

  • Risikoen for gasemissioner er fortsat betydelig. Folk i området bliver mindet om at overvåge luftkvaliteten.

  • Gasspredningsprognosen kan findes her

 

Lige efter middag i går begyndte en lille jordskælvsværm nær Lágafell, lige nordvest for Grindavík. Den sluttede omkring halv fire om eftermiddagen. Sværmen bestod af cirka 90 jordskælv, hvor den mest intense aktivitetsperiode var 35 jordskælv mellem kl. 13 og 14. Alle jordskælv var under størrelsesordenen 1, og de fleste var på dybder på cirka 2-4 km. Denne lille jordskælvsværm skyldtes sandsynligvis stressændringer i jordskorpen på grund af igangværende landstigning i Svartengi, som diskuteret i gårsdagens nyhedsopdatering.

Vedhæftet er en figur, der viser placeringen af ​​jordskælvene på et kort, og derunder er en graf, der viser deres dybde. Panelet øverst til højre viser jordskælvets størrelse i regionen fra middag til aften i går. Panelet i midten til højre viser det samlede antal jordskælv, mens det nederste panel viser antallet af jordskælv i timen. Som grafen viser, blev der registreret flere små jordskælv i området i går eftermiddags, men der har ikke været nogen seismisk aktivitet i regionen siden midnat i dag.

Foto taget onsdag den 10. april, der viser den aktive udluftning set fra Sundhnúkur. (Foto: Jón Bjarni Friðriksson/Island Meteorologisk Kontor). Klik på billedet for at se det større.


 

Opdateret 14. april kl. 18:00 UTC

  • Vulkanudbruddet, der begyndte den 16. marts, er stadig i gang.

  • Stigningen fortsætter i samme takt siden starten af ​​april.

  • Farevurderingen er gældende indtil 16. april, medmindre situationen ændrer sig.

  • Risikoen for gasemissioner er fortsat betydelig. Folk i området bliver mindet om at overvåge luftkvaliteten.

  • Gasspredningsprognosen kan findes her.

 

Adskillige små jordskælv (under styrke 1) er blevet detekteret nordvest for Grindavík i de sidste par timer. (Se figurerne nedenfor.) Denne seismiske aktivitet er fokuseret nær diget, der blev dannet den 10. november og er sandsynligvis relateret til jorddeformationen i Svartsengi, som påvirker regionens trykregime.

Dagens seismiske aktivitet kan sammenlignes med aktiviteten målt i dette område i midten af ​​marts sidste år. Derfor tyder den seismiske aktivitet ikke på ændringer i det igangværende vulkanudbrud, som har holdt sig relativt stabilt i weekenden. Den seismiske aktivitet nordvest for Grindavík tyder heller ikke på, at magma bevæger sig under dette område.

I skrivende stund er den seismiske aktivitet nordvest for Grindavík lidt aftaget. Det er usandsynligt, at store jordskælv vil ledsage denne nuværende aktivitet.

Skulle magma afvige fra sin nuværende rute, der kommer til overfladen ved Sundhnúkur-kraterrækken, og i stedet vælge en alternativ sti, såsom at gå mod vest mod Eldvörp eller syd for Þorbirnir, vil forløberen for et muligt udbrud i dette område involvere meget intens seismisk aktivitet og jord. deformation, der er tydeligt synlig på instrumenter og satellitbilleder. I øjeblikket er der ingen sådanne tegn på nuværende tidspunkt.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter sin 24-timers overvågning af området for at overvåge udbrudsstedet.

Hrina_14042024_Sigdalur

Denne figur viser seismisk aktivitet fra den 9. marts til i dag den 14. april. De sorte linjer repræsenterer de ydre grænser for de grabene, der er dannet i forbindelse med den betydelige digeindbrud den 10. november 2023 og udbruddet den 14. januar i år. De fleste af jordskælvene i dag har været mindre end 1. Blå cirkler repræsenterer jordskælv, der fandt sted fra 9. til 14. marts, mens røde cirkler repræsenterer jordskælv, der fandt sted i dag, 14. april. Jordskælvene er placeret på den vestlige kant af lavningen dannet i november 10.

Hrina_14042024_Sprungur

I området nordvest for Grindavík er der en række kendte forkastninger med nord-syd orientering, som er dannet, da diget indtrængen skete den 10. november. Derfor er dagens jordskælv også tegn på spændingsudløsning langs disse forkastninger på grund af landhævningen i Svartsengi.


 

Opdateret 12. april kl. 14:15 UTC

  • Vulkanudbruddet, der begyndte den 16. marts, er stadig i gang.
  • Landstigningen fortsætter i samme takt siden starten af ​​april.
  • Farevurderingen er gældende indtil 16. april, medmindre situationen ændrer sig.
  • Risikoen for gasemissioner er fortsat betydelig. Folk i området bliver mindet om at overvåge luftkvaliteten .
  • Gasspredningsprognosen kan findes her .

Udbruddet, der startede ved Sundhnúkur-kraterrækken om aftenen den 16. marts, er stadig i gang. Én udluftning forbliver aktiv, som den har været siden 5. april. Lava fortsætter med at strømme sydpå fra udluftningen, men rejser sig ikke langt, så lavafeltet fortsætter med at bygge op nær krateret. Der er ingen synlige tegn på lava, der bevæger sig frem mod de beskyttende barrierer nord for Grindavík, Suðurstrandarvegur eller Melhólsnáma.

Landstigningen i Svartsengi fortsætter i samme takt, som steg i begyndelsen af ​​april. Dette er en hurtigere hastighed end den, der blev observeret fra begyndelsen af ​​udbruddet den 16. marts til slutningen af ​​marts . Dette indikerer, at størstedelen af ​​magmaen, der strømmer ind i reservoiret under Svartsengi, akkumuleres der, hvilket forårsager en stigning i tryk og jordløftning. Mens udbruddet fortsætter, er der stadig en åben forbindelse mellem magma-akkumuleringsområdet i Svartsengi og Sundhnúkur-kraterrækken, og en del af magmaen fortsætter med at strømme til overfladen der. Mindre ændringer i lavafeltet kan observeres mellem dage, men den samlede rate har været stabil siden begyndelsen af ​​april.

Farevurderingen forbliver uændret og gyldig indtil kl. 15.00 den 16. april. Se flere detaljer her .

Der er stadig risiko for gasemissioner fra vulkanen, som kan forårsage forurening på Reykjanes-halvøen. Folk i området rådes til at overvåge luftkvaliteten og gøre sig bekendt med symptomer på udsættelse for vulkansk gasforurening.

Et fotografi taget onsdag den 10. april, der viser det aktive krater set fra Sundhnúkur. (Foto: Jón Bjarni Friðriksson)


Opdateret 9. april kl. 17:30 UTC

  • På trods af et fald i intensiteten af ​​vulkanudbruddet er der ingen tegn på, at den samlede magmastrøm fra dybden er aftagende.

  • Den gennemsnitlige strømningshastighed for lavastrømmen fra åbningerne mellem 3. og 8. april er estimeret til at være 3,6 ± 0,7 m3/s.

  • I morgen forventes der østlige og sydøstlige vinde, der fører gasudslip mod vest og nordvest fra udbrudsstederne. Følg gasspredningsprognosen her.

  • Periodisk bliver der fortsat målt høje niveauer af SO2 omkring vulkanen og i bosættelser på Reykjanes-halvøen. Beboere opfordres til at overvåge luftkvaliteten i området.

Eksperter fra det islandske meteorologiske kontor og Landtilsynet foretog luftmålinger over udbrudsstedet i går den 8. april. Ved hjælp af de data, der er indsamlet under flyvningen, er det muligt at vurdere størrelsen af ​​lavafeltet og strømningshastigheden af ​​lava fra udbruddet. Resultaterne indikerer et konstant og væsentligt fald i intensiteten af ​​vulkanudbruddet.

Den gennemsnitlige lavastrøm fra åbningerne mellem 3. og 8. april er estimeret til at være 3,6 ± 0,7 m3/s. Baseret på data indsamlet af ingeniørfirmaet Efla den 3. april under en droneflyvning blev den gennemsnitlige lavastrøm estimeret til at være 6,6 ± 0,3 m3/s fra 27. marts til 3. april. Lavafeltet har nået et areal på 6,14 km2 med et volumen på 31,3 millioner m3. Tidligere strømmede lavaen primært sydpå fra åbningerne, men skiftede kortvarigt mod nord søndag aften (7. april), da en åbningsvæg kollapsede, som nævnt i sidste opdatering. Som vist på det medfølgende kort er lavaen tyknet betydeligt nær udluftningerne og lige syd for dem, hvor der er mest aktivitet i lavafeltet. Der er ingen synlige tegn på lavafremrykning mod beskyttende barrierer nord for Grindavík, Suðurstrandarvegur eller Melhólsnáma.

Grindavik_Svartsengi_lava_thickness_map_8april2024

Kort, der viser omfanget og tykkelsen af ​​lavaen dannet i det aktuelle udbrud. Lilla områder viser lava, der har strømmet i området siden december 2023.

Jorddeformation er steget i løbet af den seneste uge

Jorddeformation i Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket falder sammen med et fald i intensiteten af ​​vulkanudbruddet. Dette indikerer, at størstedelen af ​​magmaen, der strømmer ind i reservoiret under Svartsengi, akkumuleres der, hvilket forårsager en stigning i tryk og jordløftning. Mens udbruddet fortsætter, er der stadig en åben forbindelse mellem magma-akkumuleringsområdet i Svartsengi og Sundhnúkur-kraterrækken, og en del af magmaen fortsætter med at strømme til overfladen der.

Seismisk aktivitet i diget nær Grindavík er forblevet meget lav og er fokuseret mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógafell, med let seismicitet i det vestlige Grindavík. Seismisk aktivitet nær Fagradalsfjall, som har været vedvarende den seneste måned, er i gang og er fortsat lokaliseret på dybder på omkring 6-7 km.

Gasmålinger udført i går, den 8. april, estimerer en svovldioxid (SO2) emissionsrate på 10-18 kg/s fra ventilationsåbningerne. Periodisk bliver der fortsat målt høje niveauer af SO2 omkring vulkanen og i bosættelser på Reykjanes-halvøen. Gasemissioner fra udbruddet vil sandsynligvis forårsage forurening på Reykjanes-halvøen, og beboere rådes til at overvåge luftkvaliteten og gøre sig bekendt med symptomer relateret til luftforurening fra udbruddet.

Ifølge vejrudsigten forventes der i dag nordlige vinde, der fører gasudslip mod syd. Langsom, varierende vind om eftermiddagen kan resultere i gasforurening nær udbrudsstederne. I morgen forventes østlige og sydøstlige vinde, der fører gasudslip mod vest og nordvest. Følg gasspredningsprognosen her.

Uændret risikovurdering

Farevurderingen er blevet opdateret og er gældende fra kl. 15:00 i dag til den 16. april, medmindre situationen ændrer sig. Der er ingen ændringer i farevurderingen, og risikoen for gasforurening er fortsat høj i alle områder undtagen omkring Sundhnúkur-kraterrækken (Zone 3), hvor den vurderes at være meget høj. Risikoen i Zone 4 (Grindavík) og Zone 6 er fortsat høj på grund af jordskælv, jorddeformation, lavastrømme og gasforurening.

Hazard_map_IMO_9.april_2024

(Klik på billedet for at se det større)

På trods af faldet i intensiteten af ​​vulkanudbruddet er der ingen tegn på, at den samlede magmastrøm fra dybden ind i Svartsengi-reservoiret er aftagende. Dette refererer til det samlede volumen af ​​magma, der akkumuleres under Svartsengi, ud over den magma, der strømmer mod overfladen i det nuværende udbrud ved Sundhnúkur-kraterrækken. Det er svært at forudsige, hvornår dette udbrud vil ende; den kan fortsætte i en længere periode med jævn strøm eller ophøre i den nærmeste fremtid. Da magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi, og trykket stiger, er der stadig en mulighed for, at udbruddets intensitet kan stige igen, svarende til begivenhederne ved Fagradalsfjall i 2021. Hvis udbruddet snart ophører, vil magma-akkumulering sandsynligvis fortsætte under Svartsengi, og en række begivenheder svarende til det, der er observeret i den seneste måned, kan gentage sig.


Opdateret 8. april kl. 16:30 UTC

  • Vulkanudbruddet fortsætter. En udluftning er aktiv.
  • Landet har rejst sig i Svartsengi cirka 2-3 cm mellem 2. og 7. april.
  • Der blev målt minimale gasudledninger i weekenden, men periodisk kan der stadig påvises høje niveauer af svovldioxid omkring vulkanen og i bebyggelser på Reykjanes-halvøen. Beboere opfordres til at overvåge luftkvaliteten i området.
  • Dagens vejrudsigt indikerer en nordøstlig vindretning, hvilket får gasudledningen til at drive sydvestover over områder inklusive Grindavík. Der forventes østlige vinde i morgen den 9. april, og gasudledninger forventes at rejse mod vest fra udbrudsstederne. Følg gasspredningsprognosen her.

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, med en udluftning nu aktiv. I går strømmede lava fra udluftningen sydpå i en begrænset strøm, hvilket resulterede i en storslået lavaflod. I mellemtiden steg overfladeniveauet af lava i krateret gradvist, indtil det næsten var fyldt. Den nordlige væg af udluftningen kollapsede omkring klokken 21:30 i går aftes, hvilket fik lavaen til at flyde nordpå. I dag, den 8. april, har lavastrømmen for det meste genoptaget sin sydlige retning. Lavaen, der rykker frem mod nord, som observeret i går aftes og natten over, ser ud til at være standset på bjergsiden. Krateret fortsætter med at fyldes op.

Seismiske målinger nær udbrudsstedet viser vulkansk tremor, der udviser stærke frekvenser mellem 1 og 2 Hz (grøn kurve på grafen); en stigning i styrken af ​​denne tremor svarer til lavaens maksimale strøm fra udluftningen. Efter sammenbruddet af udluftningsvæggen ser den seismiske aktivitet ud til at falde igen. Lignende seismisk aktivitet blev observeret under det nylige vulkanudbrud i Geldingadalur, hvor den seismiske aktivitet steg, efterhånden som udledningen af ​​lava blev intensiveret.

Grv08042024oroi

Hævningen er steget en smule i Svartsengi, og baseret på GPS-målinger og syntetiske blænderadarbilleder er landet steget med 2-3 cm fra 2. til 7. april. Det er dog mindre end jorddeformationen målt efter det forrige udbrud i sidste måned. Øget stigning kunne tyde på, at magma, der strømmer ind i Svartsengi, er steget, eller at der har været en opbremsning i strømmen af ​​magma mod det nuværende udbrudssted.

Minimale gasemissioner er blevet opdaget på gasmonitorer, der drives af Miljøstyrelsen i Island (UST) og det islandske meteorologiske kontor i weekenden, men periodisk kan der stadig detekteres høje niveauer af svovldioxid omkring vulkanen og i bebyggelser på Reykjanes-halvøen. Beboerne bliver mindet om at overvåge luftkvaliteten på USTs luftkvalitetshjemmeside loftgæði.is

Dagens vejrudsigt indikerer en nordøstlig vindretning, hvilket får gasudledningen til at drive sydvestover over områder inklusive Grindavík. Der forventes østlige vinde i morgen den 9. april , så gasudslip kan forventes at drive vestpå fra udbrudsstederne. Den seneste gasspredningsprognose kan følges her.



Opdateret 4. april kl. 17:00 UTC

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, og to kratere er stadig aktive som de seneste dage. Det nordlige krater er større, og det meste af lavastrømmen ser ud til at være udbrudt fra det, som det kan ses på billedet nedenfor, som blev taget i nat, den 3. april. Lava fortsætter med at strømme sydpå fra kraterne på toppen af ​​lavafeltet, der blev dannet i de første par dage af dette udbrud. I aftes var der ingen tydelige tegn på lavastrømning langs lavabarriererne nord for Grindavík, Southcoast road eller Melhólsnáma-minen.

Dronamynd04042024

Luftbillede fra en droneflyvning opereret af Civil Protection i aftes den 3. april. Billedet viser de to kratere og lavaen, der strømmer fra dem mod syd.

Et interferogram, der dækker perioden 18. marts – 3. april, viser, at landet har hævet sig omkring 3 cm i Svartsengi i den tid. Dette er en betydeligt langsommere deformation, der blev målt forud for de udbrud og digeudbredelser, der har fundet sted i de sidste måneder. Data fra GPS-målinger i samme periode tyder på, at hastigheden af ​​landhævningen har varieret, men det er vanskeligt at estimere dag-til-dag deformation baseret på disse data. I betragtning af GPS-dataene for samme tidsperiode som interferogrammet (18. marts – 3. april), er de to datasæt konsistente. Landhævning påvises i Svartsengi under udbruddet, hvilket ikke er set i de begivenheder, der tidligere har fundet sted på Sundhnúkur-kraterrækken. Dette indikerer, at systemet er åbent, og magma fortsætter med at strømme fra betydelig dybde under Svartsengi til overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken. 

Csk_reykjanes_A33-krysuvik_20240318-20240403_unw

Interferogram (InSAR) viser deformation fra 18. marts – 3. april. Gule og orange farver viser områder omkring Svartsengi, hvor landhævning registreres.

Gasmålinger gennemført sidste tirsdag den 2. april anslår, at ca. 37-41 kg/s SO 2 udsendes fra kraterne. Midlertidigt høje svovldioxidniveauer bliver fortsat målt omkring udbrudsstedet og i kommuner på Reykjanes-halvøen. Gas fra udbruddet vil sandsynligvis forårsage forurening på Reykjanes-halvøen, og vi råder folk i området til at overvåge luftkvaliteten på loftgaedi.is og sætte sig ind i reaktionen på luftforurening fra vulkanudbrud.

Vejrudsigten i dag (torsdag) er sydøstlige og sydlige vinde på 8-13 m/s på udbrudsstedet, hvilket medfører, at gas spredes mod nordvest og nord, hvilket betyder, at der kunne detekteres gas i Vogar, Reykjanesbær og Suðurnesjabær. Østlig vind 5-10 m/s i morgen (fredag), hvilket forårsager gasspredning mod vest, for eksempel til Svartsengi. Nordvestlig vind, 5-10 m/s sent i morgen forårsager gasforurening i sydvest og muligvis i Grindavík.

Gasdistributionsprognose er her .

Gasdreifing04042024

Farevurdering offentliggjort den 2. april forbliver uændret og er gyldig indtil 9. april med forbehold for udvikling.


Opdateret 2. april kl. 17:30 UTC

  • Udbruddet fortsætter, og to kratere er nu aktive. Inflation er ikke blevet opdaget i de sidste par dage.

  • På det seneste er der opstået vegetationsbrande omkring lavafeltet, og det er en løbende risiko, mens vejret er tørt.

  • Gasforurening spredes mod sydvest og senere mod vest og vil sandsynligvis blive opdaget lejlighedsvis i Grindavík og muligvis i Hafnir. Gasdistributionsprognose og luftkvalitet kan overvåges.

  • Lavakanterne har nået betydelige højder og kan være ustabile.

  • Farevurdering uændret.

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, og to kratere er nu aktive. Det tredje krater, som var meget mindre end de to andre, blev slukket i påsken. Vulkanskælven forbliver stabil.

Inflation i Svartsengi er ikke blevet opdaget i de seneste dage, hvilket indikerer, at mindre magma ophobes i magma-reservoiret under Svartsengi, og i stedet strømmer mod kraterne, hvor det bryder ud. Der kan opnås en balance mellem tilstrømningen af ​​magma til Svartsengi-reservoiret og udbrudskratere, men geokemiske undersøgelser kan bekræfte dette i fremtiden.

Eksperter fra National Land Survey of Iceland har behandlet satellitdata fra den 27. marts, der viser, at lavafeltet dengang var 5,99 km2 og lavaens volumen siden begyndelsen af ​​udbruddet var 25,7 ± 1,9 millioner m3. Den gennemsnitlige ekstruderingshastighed af lava fra kraterne blev estimeret til 7,8 ± 0,7 m3/s, hvilket er meget sammenligneligt med ekstruderingshastigheden under den første fase af Geldingadalir-udbruddet i 2021. Målet er at tage luftfotos af området i kommende dage for at få opdaterede ekstruderingsrater siden 27. marts, hvilket vil give yderligere indsigt i udviklingen af ​​den eruptive aktivitet. Det følgende kort viser lavastrømningsfeltet og dets tykkelse, som det var den 27. marts.

Kort02042024

Kort, der viser strømningsfeltet og tykkelsen af ​​lavaen dannet under det igangværende udbrud. Lilla lag viser lavaer, der er dannet i området siden december 2023.

Vegetationsbrande omkring lavafeltet

På det seneste er der opstået vegetationsbrande omkring lavafeltet, og det er en løbende risiko, mens vejret er tørt.

Lavakanterne har nået betydelige højder og kan være ustabile, pludselige og hurtige lavaudbrud kan opstå, hvis nye lavalapper bryder ud fra kanten af ​​en lavarand.

I de seneste dage er der lejlighedsvis påvist høje niveauer af svovlbrinte i Grindavík. Vejrudsigten i dag (tirsdag) er nordøstlig og senere østlig vind 5-13 m/s på udbrudsstedet. Gasforurening er derfor spredt mod sydvest og senere mod vest, og vil sandsynligvis blive opdaget lejlighedsvis i Grindavík og muligvis i Hafnir. Østlige og sydøstlige vinde 3-10 m/s i morgen (onsdag), hvilket får gasforurening til at rejse mod vest og nordvest, og kan således opdages i mange dele af det vestlige Reykjanes-område, herunder Reykjanesbær. Gasdistributionsprognose er her .

Farevurdering uændret

Farevurderingen er blevet opdateret og gælder fra kl. 15:00 i dag til den 9. april, med forbehold for væsentlige udviklinger. Der er ingen ændringer i farevurderingen, og faren fra gasforurening vurderes fortsat høj i alle områder undtagen ved Sundhnúkur kraterrækkeområdet (zone 3), hvor den vurderes som meget høj. Faren i zone 4 (Grindavík) og zone 6 vurderes fortsat som høj på grund af synkehuller, fejlbevægelser, lavastrømning og gasforurening.

Hazard_map_IMO_2.april_2024


 

Opdateret 27. marts kl. 14:00 UTC

 

  • Høje niveauer af SO 2 (Svovldioxid) blev målt i weekenden. Gasspredningsprognose kan følges her .
  • Denne koncentration af SO 2 anses for at være meget usund. Det er vigtigt at være meget opmærksom på udviklingen i luftkvaliteten.
  • Vulkanudbruddet har været stabilt siden mandag den 25. marts.

 

 

Vulkanudbruddet har været stabilt siden mandag den 25. marts. Udbrudsrysten har været konstant siden da, ligesom aktiviteten i de tre kratere. Lava fortsætter med at strømme sydpå fra kraterne, for det meste oven på lavafeltet, der blev dannet i løbet af de første dage af udbruddet. Det følgende billede viser udvidelsen af ​​lavafeltet som ekstrapoleret fra satellitbilleder (ICEYE). Den seneste anskaffelse var den 26. marts, og den viser udvidelsen af ​​lavafeltet mod vest, syd for Hagafell, samt yderligere lavafremrykning mod øst og syd for de aktive åbninger.

Kort27032024

Stribede områder angiver områder, hvor der skete ændringer i lavafeltet mellem den 20. og 26. marts. Den rødstribede del af området betegner et område, hvor lava ikke havde strømmet tidligere i dette udbrud. Lyslilla områder betegner områder, hvor lava strømmede fra udbrud i februar og januar.

Hævningen fortsætter i Svartsengi, men i et langsommere tempo end før tidligere udbrud eller digeindtrængninger i de seneste måneder. Dette tyder på, at magma stadig ophobes under Svartsengi på trods af igangværende udbrud. Lidt eller ingen seismisk aktivitet er blevet påvist i området.

 

Høje niveauer af SO2 målt de sidste par dage

 

Siden fredag ​​(22. marts) er der blevet installeret to yderligere stationer til at overvåge koncentrationerne af SO2 ved jorden. VÍ har i samarbejde med Almannavarnir lokaliseret dem ved Blue Lagoon og i havneområdet i Grindavík. Begge stationer streamer data til USTs hjemmeside, loftgæði.is.

Tidligt i går morges omkring klokken 03:00 afslørede stationen i BL niveauer af SO2 op til 7000 mikrogram/m3, og i morges omkring klokken 04:00 målte stationen i Grindavík (Nesvegur) koncentrationer op til 9000 mikrogram/m3. Sådanne koncentrationer betragtes som óholl, og folk anbefales at følge instruktionerne fra UST og Embætti landlæknis (link). Den 26. marts viste stationen i Hafnir også høje koncentrationer af SO2 op til omkring 2000 mikrogarm/m3 omkring middagstid. Mængden af ​​SO2 frigivet ved udbruddet og meteorologien i området skaber stadig betingelser for alvorlig gasforurening på halvøen.

Gas27032024

Foto siden i morges (27. marts) fra IMO’s webcam placeret ved Hópsnes SE for Grindavík. I midten af ​​billedet er bjerget Þorbjörn og udbrudsstedet øst for det, hvor gasfanen stiger og bevæger sig mod vest på grund af østenvind.

 

Opdateret 25. marts kl. 16:30 UTC

  • Høje niveauer af SO 2 (Svovldioxid) blev målt i weekenden. Gasspredningsprognose kan følges her .
  • Denne koncentration af SO 2 anses for at være meget usund. Det er vigtigt at være meget opmærksom på udviklingen i luftkvaliteten.
  • Vulkanaktiviteten ser ud til at være faldet ved Sundhnúksgíga.
  • Farevurderingen forbliver uændret. Øgede farer fortsætter på grund af gasemissioner

 

Den vulkanske aktivitet ved Sundhnúksgíga ser ud til at være faldet i løbet af de sidste par dage. Aktiviteten i åbningerne er faldet og muligvis ophørt i de mindste kratere. Derudover er vulkansk rystelse gradvist aftaget i løbet af de sidste par dage. Den primære lavastrøm løber mod syd fra åbningerne og bøjer derefter mod vest. I weekenden fortsatte lava med at strømme ind i Melhólsnáma og har nu fyldt den. Lavaen fortsætter dog også med at blive tykkere nær kraterne.

GPS-målinger i de seneste dage indikerer en igangværende landstigning i Svartsengi, men den udviser en langsommere hastighed end før. Dette tyder på, at magma fortsætter med at akkumulere i reservoiret under Svartsengi på trods af det igangværende udbrud.

Høje niveauer af SO2 målt de sidste par dage

Høje niveauer af SO 2 er blevet målt i Höfn og Grindavík de seneste par dage. Denne koncentration anses for at være meget usund, og folk vil sandsynligvis opleve luftvejssymptomer, hvis de udsættes. Det er vigtigt at blive indendørs, lukke vinduer og slukke for aircondition. Dette er især vigtigt, hvor der udføres udendørs arbejde, som oplyst af arbejdssikkerhedsmyndighederne; virksomheder og institutioner i den sydvestlige region af landet skal være meget opmærksomme på den videre udvikling i luftkvaliteten på grund af den potentielle risiko for gasforurening. Folk i området rådes til at overvåge luftkvaliteten og gøre sig bekendt med symptomer på luftforurening fra vulkanske gasser.

Vejrudsigten for i dag (mandag) forudser nordøstlige vinde på 3-8 m/s ved udbrudsstederne, hvor forureningen driver sydvestover (over Grindavík og Svartsengi); gas kan samle sig i nærheden af ​​udbrudsstederne på grund af langsomme vindhastigheder. Om aftenen, natten og de tidlige morgentimer forventes der at komme vind fra øst med 8-13 m/s ved udbrudsstederne, hvilket får forureningen til at drive vestpå mod områder inklusive Hafnir. I denne periode er det også muligt, at vinden til tider kan blive sydøstlig, hvilket potentielt kan forårsage forurening i Njarðvík, Keflavík og Sandgerði. Senest på eftermiddagen i morgen (tirsdag) vil vinden skifte til nordøst med 3-8 m/s, hvilket får gasforureningen til at drive sydvest (over Grindavík og Svartsengi) og muligvis samle sig nær udbrudsstederne på grund af svag vind. Gasspredningsprognosen kan findes her .

Ingen ændringer i farevurderingen

Farevurderingen er blevet opdateret og gælder fra kl. 15:00 i dag til den 2. april, med forbehold for væsentlige udviklinger. Der er ingen ændringer i farevurderingen, og risikoen for gasforurening er fortsat høj i alle områder bortset fra Sundhnúksgíga kraterrækken (område 3), hvor den vurderes at være meget høj. Faren i område 4 (Grindavík) er fortsat høj på grund af forkastningsbevægelser, synkehuller over sprækker, lavastrømme og gasforurening.

Hazard_map_IMO_25. marts_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 22. marts kl. 17:20 UTC

  • Opdateret farevurdering.
  • Øget risiko på grund af gasudledning. Gasspredningsprognose her
  • Volcanis aktivitet på udbrudsstedet stabil

 

Vulkanaktiviteten på udbrudsstederne nær Sundhnúkur er fortsat stabil. Der er ringe eller ingen jordskælvsaktivitet i diget eller dets nærhed. Landhævningen i området omkring Svartsengi har været meget lille siden digets indtrængning og det efterfølgende udbrud begyndte den 16. marts. Dette tyder på, at mindre magma ophobes under Svartsengi og i stedet strømmer mere direkte ud af reservoiret gennem de eruptive sprækker. Der kan dog være tegn på, at stigningen er steget i Svartsengi siden da, men det kan ikke bekræftes på nuværende tidspunkt. Målinger i de kommende dage vil kaste mere lys over denne udvikling.

Dagens (fredagens) vejrudsigt inkluderer nord til nordvestlig vind omkring 8-15 m/s, skiftende til en mere nordøstlig retning om aftenen med noget lavere hastigheder, og svagere nordøstlig vind i morgen tidlig. Gasemissioner vil for det meste blive rettet syd for udbrudsstederne mod Grindavík. Gasspredningsprognoser kan findes her .

Øgede farer på grund af gasemissioner

Farevurderingen er blevet opdateret og gælder fra kl. 15.00 i dag fredag ​​den 22. marts til mandag den 25. marts kl. 15. Risikoen på grund af gasudledning vurderes at være højere inden for alle regioner sammenlignet med de foregående dage. Det skyldes den ugunstige vejrudsigt for de næste dage og højere målte værdier af svovldioxid (SO2)-emissioner fra udbrudsstederne og lavafeltet end tidligere. I område 1 og 5 (nordvest for udbrudsstederne) er risikoen for lavastrømme lavere, end den var de seneste tre dage. Denne risiko er faldet, fordi lavastrømmen nord for udbrudsstederne er stabiliseret, og lava flyder nu fortrinsvis mod syd. Lavafeltet forbliver dog farligt, fordi det er dannet for ganske nylig.

Hazard_map_IMO_22.marts_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 21. marts kl. 11:40 UTC

  • Gennemsnitlig udledningshastighed for 17. – 20. marts er 14,5 m 3 /s   

  • Den nye lava dækker nu et areal på 5,58 km 2 og har et volumen på 20,9 millioner kubikmeter.

  • Ophobning af magma under Svartsengi ser ud til at være stoppet, og i stedet strømmer magma direkte til overfladen og føder udbruddet.  

  • Der er målt mindre deformationer i Svartsengi-området og i nærheden af ​​digets indbrud.

 

Den eruptive aktivitet ser ud til at have været relativt stabil de sidste 24 timer. De samme åbninger ser ud til at være aktive, og kratere fortsætter med at bygge sig op omkring åbningerne. Lava strømmer mod syd fra kraterne i en aktiv lavastrøm, både på overfladen og under lavaens størknede overflade.

Kort21022024

Oversigt over udbrudsstedet taget på et fly i går morges den 20. marts kl. 9.00. Det viser alle de aktive vulkanske åbninger.

I går morges gennemførte eksperter fra National Land Survey of Iceland og Naturhistorisk Institut luftfotoflyvninger over udbrudsstedet. Ud fra disse billeder er det estimeret, at den gennemsnitlige udledningshastighed for udbruddet i perioden 17.-20. marts er 14,5 m3/s. Dette er den samme udledningshastighed som observeret under udbruddene i Fagradalsfjall 2021-2023. Udledningshastigheden i de første 24 timer af udbruddet var dog væsentligt højere. Arealet af det nye lavafelt blev målt til 5,58 km2 og rumfanget 20,9 millioner kubikmeter. Kortet nedenfor viser omfanget og tykkelsen af ​​den nye lava målt i går morges den 20. marts. Lavaen er 16 m tyk, hvor den er tykkest ved kraterne.

Hraun21032024

Kort, der viser omfanget af den nyligt udbrudte lava. Violet lag viser den ældre lava, der brød ud i december 2023, januar 2024 og februar 2024.

Der er målt meget lidt deformation i Svartsengi-området og i nærheden af ​​digeformationen. Enhver målt deformation er så lille, at variationen mellem dage er ubetydelig. Der er behov for flere datapunkter for at udlede, om der fortsætter en stigning i området. Det kan dog fastslås, at magma nu strømmer direkte til overfladen og fodrer udbruddet.

Vejrudsigten i dag for området er nord- og nordvestlig vind, 8-15 m/s, gasforurening er spredt mod øst og sydøst og kunne mærkes i Sydisland, for eksempel i Þorlákshöfn og i Vestmannaeyjar. En mere nordlig vind i morgen (fredag), der får gasforurening til at spredes mod syd og sydøst og kunne mærkes i og omkring Grindavík.


 

Opdateret 20. marts kl. 13:45 UTC

 

Eruptivaktiviteten ser ud til at være relativt stabil, og udbrudsåbninger forbliver de samme steder som i går. Lava flyder fra kratrene mod syd, oven på lava, der flød i de første dage af udbruddet. Lidt eller ingen bevægelse er blevet opdaget på lavastrømsfronterne nær South Coast Road og Svartsengi. Seismisk aktivitet siden udbruddet startede lørdag aften har været mindre.

Vejrudsigten er stigende sydøstlig vind i dag, 13-20 m/s om eftermiddagen, men aftager om aftenen. Gasforurening spredes således mod nordvest og kunne påvises i Reykjanesbær og nærliggende områder. Gasfordelingsprognose kan findes her . Den 17. marts blev SO 2 -gasudledningen fra udbruddet målt op til 50 kg/s, men foreløbige resultater fra nye målinger tyder på, at udledningen af ​​gas er faldet betydeligt siden da.  

Et InSAR-billede offentliggjort i går viste tydelige tegn på jordinflation i Svartsengi fra 17. til 18. marts. GPS-data fra 18. marts tyder på, at inflationen muligvis er faldende. Dette kan skyldes, at magma nu strømmer mod overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken og derfor ikke akkumuleres under Svartsengi. Udviklingen af ​​udbruds- og deformationssignalerne i løbet af de næste par dage vil afsløre, om der vil blive opnået en ligevægt mellem magma-tilstrømningen under Svartsengi og lavastrømmen på overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken.

Her til morgen foretog eksperter fra National Land Survey of Iceland og Naturhistorisk Institut luftfotoflyvninger over udbrudsstedet. Ud fra disse billeder er det muligt at estimere størrelsen af ​​lavafeltet og den gennemsnitlige lavastrøm fra udbruddet. Der vil blive offentliggjort estimater, så snart dataene er blevet behandlet.

Eldgos20032024

Billedtekst: Oversigt over udbrudsstedet taget på en flyvning i morges. Det viser alle de aktive vulkanske åbninger og flavastrømme fra dem mod syd. I baggrunden til venstre ses Grindavík og til højre er Svartsengi. (Billede: Birgir V. Óskarsson – Naturhistorisk Institut).

 

Opdateret farekort

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret sin farevurdering i lyset af de seneste data. Den nye farevurdering træder i kraft i dag onsdag den 20. marts og gælder indtil den 22. marts, medmindre situationen ændrer sig. Zone 3 (Sundhnúkur-kraterrækken), hvor udbruddet stadig er i gang, forbliver uændret, og faren anses for meget høj. Faren i zone 1 (Svartsengi) anses nu for at være betydelig, mens den tidligere blev anset for høj. Faren i zone 4 (Grindavík) er fortsat høj, da risikoen på grund af synkehuller, fejlbevægelser og lavastrøm anses for høj. I zone 3 (Sundhnúkur-kraterrækken) vurderes risikoen på grund af gasforurening som meget høj, men i alle andre områder vurderes risikoen for gasforurening nu at være betydelig, hvorimod den tidligere var høj. Denne ændring skyldes lavere gasemissioner fra udbruddet end ved begyndelsen. Faren på grund af gasforurening og aske vurderes også ud fra vejr- og spredningsprognosen for de næste dage, hvilket påvirker spredningen.

Hazard_map_IMO_20.marts_2024

(Klik på kortet for at se det større)
Opdateret 19. marts kl. 17:30 UTC

  • Udbruddet fortsætter og har været i gang siden 16. marts kl. 20:23 UTC.
  • Vulkansk tremor er detekteret og har været relativt stabil de seneste to dage, hvilket indikerer, at udbruddets kraft ikke er aftaget.
  • Inflationen fortsætter i Svartsengi, hvilket tyder på, at magma stadig stiger fra dybden ind i magma-reservoiret under Svartsengi såvel som strømmer mod udbrudsstedet.
  • Farevurderingskortet, som blev opdateret i går (18. marts) er uændret.

Udbruddet fortsætter og har nu varet i over to et halvt døgn, hvilket er længere end de tidligere tre udbrud, der har fundet sted i området siden december 2023. Udbrudsaktiviteten er de samme steder som i går eftermiddags, på den sydlige del af den vulkanske sprække. Kraterkanter fortsætter med at bygge op, og lavaspringvandet er stadig betydeligt. Lavastrømsfronten, som lå cirka 300 m fra Sydkystvejen i går, ser ikke ud til at have bevæget sig fremad. Lavastrømmen fra kraterne forbliver for det meste mod syd, med aktive lavastrømsfronter på toppen af ​​lavaen, der flød i begyndelsen af ​​udbruddet.

Seismisk aktivitet har været ubetydelig ved digeområdet siden udbruddet startede, men vulkansk rystelse er registreret og har været relativt stabil de seneste to dage, hvilket tyder på, at udbruddets kraft ikke er aftaget.

Da magma forplantede sig fra Svartsengi mod Sundhnúkur-kraterrækken om aftenen den 16. marts, blev der påvist landsynkning i Svartsengi, som da tidligere magmadige blev dannet. GPS-data og satellitbilleder modtaget efter magma-udbredelsen viser, at overfladeinflationen fortsætter i Svartsengi, hvilket tyder på, at magma stadig stiger op fra dybden ind i magma-reservoiret under Svartsengi, samt fodrer udbruddet.

Det skal bemærkes, at der stadig er opnået relativt få datapunkter i den korte tid siden udbruddet begyndte, og at dataene altid er behæftet med usikkerhed. Deformationsdata, som vil være tilgængelige i løbet af de næste par dage, vil give eksperter mulighed for yderligere at estimere ved hjælp af modelberegninger mængden af ​​magma, der strømmer ind under Svartsengi.

Bylgjuvixlmynd19032024

InSAR-billede, der viser målt inflation (røde områder) mellem 17. og 18. marts efter udbruddet begyndte. Billedet er baseret på data fra ICEYE-satellitten

Ifølge målinger foretaget i nat er udstrømningen af ​​gas fra udbruddet faldet i forhold til, hvad den var i begyndelsen af ​​udbruddet. Det er dog stadig sandsynligt, at der vil blive opdaget gasforurening, og vejrudsigten indikerer tiltagende sydvestlig vind, omkring 13-20 m/s på udbrudsstedet i dag, men vinden vil aftage i aften. Gasforureningen er således rettet mod nordøst. Se gasfordelingsprognose her .

Farevurderingskortet, der blev opdateret i går, forbliver uændret indtil kl. 15:00 i morgen den 20. marts, med forbehold for ændringer i situationen.


Opdateret 18. marts kl. 18:30 UTC

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingen for at tage højde for de seneste data. Den nye farevurdering træder i kraft i dag mandag den 18. marts og gælder indtil den 20. marts, medmindre situationen ændrer sig. Zone 3 (Sundhnúkur-kraterrækken), hvor vulkanudbruddet stadig er i gang, forbliver uændret, mens fareniveauet forbliver meget højt. Fareniveauet vurderes at forblive højt i zone 1 (Svartsengi) på grund af gasemissioner og lavastrømme. Det samme gælder for Zone 4 (Grindavík), hvor faren på grund af synkehuller over sprækker, fejlbevægelser, lavastrømme og gasudledning anses for høj. Zone 5 er blevet nedgraderet til betydelig risiko (orange), og Zone 7 er nu nedgraderet til en vis risiko.

Årsagen til at vurdere faren som større i zone 1 end i zone 5 er den tættere afstand til den aktive ende af eruptivfissuren. Vejrudsigten og gasspredningsprognosen for de næste par dage vil påvirke vurderingen af ​​gasforurening og aske i farevurderingen.

Hazard_map_IMO_18. marts_2024


 

Opdateret 18. marts kl. 16:50 UTC

  • Vulkanudbruddets aktivitet har været relativt stabil siden sent i går.
  • Der er en meget langsom bevægelse af lavastrømmen mod vejen Suðurstrandarvegur.
  • Her til morgen var lavastrømmen cirka 330 meter fra vejen. Marginen er ikke steget væsentligt siden i går aftes.

 

Eruptiv aktivitet har været relativt stabil siden i går eftermiddags. Udbruddet er fokuseret på to steder langs den eruptive sprække, men de nordligste kratere, der var aktive i går, er ikke aktive nu. De mest aktive områder er nær den sydlige ende af eruptiv sprække, der åbnede lørdag aften, med lava, der strømmer fra disse steder sydpå mod vejen Suðurstrandarvegur. Her til morgen var lavastrømmen cirka 330 meter s fra vejen, med en mindre bevægelse af marginen siden i går aftes. Observationer af området i går aftes tyder på, at der ikke er væsentlig aktivitet eller bevægelse af lavastrømmen, der krydsede vejen Grindavíkurvegur få timer efter, at udbruddet startede.

Husafell_PTZ_2024_03_18_08_48_29

 

Udstrækningen af ​​den nye lava er estimeret til at være 5,85 kvadratkilometer, baseret på satellitbilleder optaget kl. 14:56 i går, den 17. marts. Se det medfølgende kort. Denne arealvurdering, baseret på satellitdata, indeholder større usikkerhed end beregninger baseret på luftfotos. Hvis vejrforholdene tillader det, vil der senere i dag blive gennemført en luftundersøgelse af udbrudsstedet, hvilket giver mere nøjagtige beregninger af lavaens areal og volumen.

Grindavik_Svartsengi_lavas_oversigt_20240318

 

Konturerne af lavastrømmen er tegnet fra satellitbilleder fra Iceye. Det første billede blev taget den 17. marts kl. 01:55 (orange farve), hvilket er cirka fem en halv time efter, at udbruddet begyndte. Det andet billede blev taget kl. 14:56 den 17. marts og viser konturerne af lavaen, som den var dengang, vist med rødt. Lilla farver indikerer lavastrømme fra tidligere udbrud.

Vejrudsigten for senere i dag bringer vind fra sydøst og øst med en hastighed på 8-13 m/s på udbrudsstedet, efterfulgt af aftagende vind fra syd og sydvest. Gasudledningen vil derfor drive mod nordvest og vest, med et skift mod nord senere i dag. Der er betydelig usikkerhed om styrken af ​​gasemissioner. Der ventes vind fra sydvest med en hastighed på 10-18 m/s i morgen tidlig, så gasudslippet vil herefter rejse mod nordøst. Det er usandsynligt, at gasudledningen vil nå Region Hovedstaden på grund af hård vind. Gasspredningsprognosen kan overvåges her .

Gasdreifing-18032024

Der er mindre seismisk aktivitet nær udbrudsstedet og på hele Reykjanes-halvøen. Kun en håndfuld små jordskælv er blevet observeret. Risikovurderingen vil blive opdateret senere i dag.


 

Opdateret 17. marts kl. 18:40 UTC

 

Siden kl. 04:00 UTC i dag er udbredelsen af ​​lava aftaget betydeligt. Udbruddet er dog ikke afsluttet, og lava bliver fortsat ekstruderet fra en 0,5 km lang sprække, som bekræftet af webkamera og dronebilleder. En lavafront strækker sig mod vest fra Sundhnúkur-kraterrækken. Denne front oversvømmede Grindavíkurvegur i de tidlige timer søndag morgen omkring kl. 00:30 UTC, hvilket gjorde vejen ufremkommelig.

Lava rejste også sydpå, og den er nu mindre end 250 m fra Suðurstrandarvegur – hovedvejen på den sydlige kyst af Reykjanes-halvøen. Mellem 10:15 og 16:30 UTC i dag bevægede denne lavafront sig med en gennemsnitshastighed på 12 m i timen. Hvis man antager samme bevægelseshastighed, vil det tage fronten yderligere ~20 timer at nå hovedvejen. I tilfælde af at lavaen når vejen, ville der være behov for yderligere 350 m udbredelse, før lava kunne komme ud i havet.

Nedenfor er et kort, der viser nedslagsområdet, hvis lavaen skulle nå havet. Dette scenarie og reaktionsplaner relateret til det er blevet drøftet på statusmøder i Meteorologisk Kontor og Civilbeskyttelse i går og i dag.

Grindavik_lava_seawater_interaction_info

I tilfælde af at lava interagerer med havvand, vil der være en række vulkanske risici på grund af den pludselige afkøling af lava. I første omgang ville disse farer omfatte lokaliseret tephraaflejring (faste vulkanske partikler) og dannelsen af ​​vulkanske gasser, primært hydrogenchlorid (HCl). Inden for en radius af 0,5 km fra indsejlingen til havet vil der være potentielt dødelige sundhedsfarer. Med stigende afstand falder sværhedsgraden af ​​de vulkanske farer over en radius på 3 km. Ud over denne afstand ville sundhedsfarer på grund af gasforurening være af mindre karakter.

Baseret på udviklingen af ​​udbruddet i dag er vores vurdering, at lavastrømning i havet er et usandsynligt scenarie. Indtil udbruddet slutter, og lavaudbredelsen stopper helt, forbliver det et resultat at overveje med henblik på risikovurdering. Hvis man antager samme bevægelseshastighed (12 m i timen), ville det tage den sydlige lavafront to dage at nå kysten.


 

Opdateret 17. marts kl. 13:00 UTC

Vulkanudbruddet, der begyndte klokken 20:23 i nat, fortsætter, men i løbet af natten faldt intensiteten af ​​udbruddet, og nu er der tre aktive åbninger på udbrudsspalten. Seismisk aktivitet faldt også signifikant natten over, med meget få jordskælv målt efter 3:00, hvilket faldt sammen med et fald i vulkansk rystelse. Denne udvikling minder meget om de tre tidligere udbrud på Sundhnúkur-kraterrækken.

Kort efter midnat flød lava over Grindavík-vejen mod vandfordelingsrøret fra Svartsengi kraftværk. Der har været begrænset fremskridt i denne lavastrømsfront siden i morges, og den er nu omkring 200 meter fra røret. En anden lavastrømsfront løber langs de beskyttende barrierer øst for Grindavík og mod Suðurstrandarvegur-vejen. Reaktionsarbejdere i området overvåger lavaens fremrykningshastighed, som har været langsom og stabil siden i morges.

Eldgos17032024

Udbrudsspalten, som den var kl. 11:00 i dag. Til højre for billedet er bjerget Stóra-Skógafell, og til venstre er bjerget Sýlingarfell. Den mest aktive del af sprækken er øst for Sýlingarfell, med mindre åbninger mod nord.

Dagens vejrudsigt er nordøstlige vinde på 8-13 m/s med periodisk regn, men vinden vil gradvist aftage. Gasemissioner vil hovedsageligt drive mod sydvest fra udbrudsstedet. I morgen ventes der sydøstlig vind på 8-13 m/s med byger, og gasudslippet vil sandsynligvis drive nordvest. Temperaturer varierer generelt fra 1 til 5 grader Celsius nær udbrudsstederne. Der er betydelig usikkerhed om intensiteten af ​​gasudledninger. Se gasspredningsprognosen her .

Gasdreifing17032024

 

Opdateret 17. marts kl. 01:25 UTC

 

Det islandske Met Office har opdateret farekortet for området. Lavastrømmen fortsætter mod syd og sydøst. Lavafrontens hastighed anslås til 1 km/t.

Hvis udbruddet fortsætter i samme hastighed, skal scenariet med lava, der når havet, overvejes.

Nu, omkring fem timer inde i udbruddet, har aktiviteten været nogenlunde konstant i hele sprækkens længde.

Hazard_map_IMO_17. marts_2024_0000UTC

 

Opdateret 16. marts kl. 23:50 UTC

 

Et vulkanudbrud er begyndt mellem bjerget Hagafell og bjerget Stóra Skógfell. Udbruddet begyndte kl. 20:23 UTC den 16. marts, hvor der hurtigt dannedes en 2,9 km lang sprække. Længden og placeringen af ​​sprækken svarer til udbruddet den 8. februar 2024.

Den præ-eruptive advarselsfase var meget kort. Den første advarsel til Department of Civil Protection and Emergency Management var klokken 19:43 UTC, og udbruddet blev bekræftet på webkameraer kun 40 minutter senere. Udbruddet er oversvømmet af natur, så udbrudsfanen består hovedsageligt af damp og gas.

LHG_BO_2140_2

Billede der viser status for udbruddet kl. 21:40. (Foto: DCPEM/Björn Oddsson)

Den islandske kystvagt udførte en helikopterflyvning over udbrudsområdet. Flyvningen havde eksperter fra IMO, Islands Universitet, Department of Civil Protection and Emergency Management. Lava strømmer mod vest fra udbrudsspalten i retning af Grindavíkurvegur (vej) og beskyttelsesbarriererne for Svartsengi-regionen. Derudover flyder en stor lavalap mod sydøst mod beskyttelsesbarriererne for Grindavík.

EstimatedFissureLocation20240316_2330

Kortet viser sprækkeåbningen med rødt. Orange linjer viser lavabarrierer.

Ud fra indledende vurderinger af webkamerabilleder og luftfotos fra helikopterflyvningen menes udbruddet at være det største (i form af magmaudledning) af de tre tidligere sprækkeudbrud fra Sundhnúkur-kraterrækken. Dette skøn gælder for den første time med eruptiv aktivitet.

Klokken 22:10 UTC var den sydlige lavafront kun 200 m fra barriererne på den østlige side af Grindavík og bevægede sig med en hastighed på omkring 1 km i timen. 22:20 UTC var lava 700 til 800 m væk fra Grindavíkurvegur, nordvest for Grindavík, og bevægede sig med en hastighed på cirka 1 km på 1,5 time.

Opdateret 15. marts kl. 14:30 UTC

 

Større usikkerhed end tidligere om tidspunktet for næste digeindbrud og eventuelt udbrud.

GNSS-forskydninger og nylige interferogrammer viser fortsat oppustning af Svartsengi magma-reservoiret – med en tilsvarende hastighed som den, der blev observeret før digehændelsen den 2. marts 2024. Geodætisk modellering ved hjælp af disse datasæt bekræfter, at inflationskilden også er på en lignende placering og dybde som den. observeret under tidligere inflationsepisoder.

Modellerne angiver en genopladningsvolumen på ca. 4 millioner kubikmeter til Svartsengi-reservoiret siden 3. marts.

For digebegivenhederne, der fandt sted mellem 14. januar og 2. marts, blev fejlgrænsen beregnet til at udløse disse digeindbrud og/eller udbrud konsekvent estimeret til omkring 10 millioner kubikmeter. Dette gjorde det muligt at lave langsigtede prognoser baseret på volumentabet fra magma-reservoiret under digebegivenhederne og derefter estimere tidsvinduet, når denne mængde ville være fuldt genopladet, og dermed udløse den næste hændelse.

Graph_mogi_da_14032024

Den 2. marts vurderes det dog, at et meget mindre volumen gik tabt fra magmareservoiret under denne hændelse (ca. 1,3 mio. m3), hvilket udløste et mindre digeindbrud, der ikke resulterede i et udbrud.

Et større volumen, sammenlignet med den mængde tabt fra Svartsengi reservoiret den 2. marts, er nu blevet genopladet, men der er endnu ikke sket et nyt digeindbrud/udbrud. Dette indikerer en mulig ændring i magma VVS-systemet og større usikkerhed i den nye fejlgrænse, der nu skal nås, og dermed tidspunktet for næste digeindbrud og/eller udbrud.

Når denne nye grænse er nået, er det mest sandsynlige scenarie endnu en digeindtrængning inden for det eksisterende digeområde – mellem Stóra-Skogfell til Grindavík – som måske eller måske ikke kulminerer i et udbrud.

Seismicitet NW for Grindavík ikke et tegn på digeindtrængen der

Vi kan ikke udelukke muligheden for et udbrud inden for et tilstødende område eller vulkansystem f.eks. vest for Mt Þorbjörn eller i Eldvörp, men før dette sker, skal et nyt dige først trænges ind i det tilsvarende område.

Der er på nuværende tidspunkt ikke tegn på digeindbrud indenfor disse områder. En sådan indtrængen i et nyt område forventes at være præget af en stærk jordskælvssekvens og store mængder jorddeformation detekteret på både GNSS-netværket og på interferogrammer – ingen af ​​disse overvågningsdatasæt viser i øjeblikket noget bevis på dette.

Der har været en stigning i seismiciteten (alle jordskælv < M1,5) nordvest for Grindavík. Det er sandsynligt, at den fortsatte oppustning af Svartsengi magma-reservoiret nu udløser små bevægelser på allerede eksisterende forkastninger i dette område, som blev aktiveret under digebegivenheden den 10. november 2023.

Skjalftar_0203_1403_2024_Graben

Kortet viser seismicitet registreret fra 3. marts til 14. marts. Sorte linjer skitserer Grabens, der blev dannet i digebegivenheder den 10. november 2023 og 14. januar 2024.

 

Opdateret 12. marts kl. 17:00 UTC

  • Mængden af ​​magma under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i et nyt digeindbrud og muligvis et udbrud.
  • Et udbrud kan forekomme med meget kort varsel, muligvis mindre end 30 minutter.
  • Det mest sandsynlige udbrudssted er mellem Stóra-Skógafell og Hagafell.

 

Modelberegninger viser, at magmaakkumulering ved Svartsengi fortsætter med en jævn hastighed. I tidligere hændelser er der dannet en magma-indtrængning, når volumenet af akkumuleret magma har nået 8 til 13 millioner kubikmeter. Det samlede akkumulerede volumen har allerede nået denne tærskel. Trykopbygningen fortsætter derfor med at stige i magmakammeret, og sandsynligheden for et nyt digeindtrængen og endda et udbrud i de næste dage øges.

Graph_mogi_en_12032024-

140 jordskælv er blevet opdaget i nærheden af ​​Sundhnúkur-kraterrækken og Grindavík siden fredag. Størstedelen af ​​disse jordskælv har været mindre eller under størrelsesordenen 1,0, mens den største målte hændelse var en M2,8 fredag ​​aften, på omkring 5 km dybde lige SØ for Þorbjörn. Seismisk aktivitet i området er steget en smule de seneste dage i forhold til sidste uge, hvilket muligvis kan kædes sammen med roligere vinde og optimale vejrforhold til jordskælvsdetektering.

IMO har opdateret farevurderingskortet. Fareniveauet forbliver uændret i forhold til det sidste kort. Det nye farevurderingskort trådte i kraft kl. 15.00 i dag, tirsdag den 12. marts og er gyldigt indtil den 19. marts, med forbehold for ændringer i situationen.

Hazard_map_IMO_12. ​​marts_2024

(Klik på billedet for at se det større)

Usædvanligt rytmisk mønster af uro, indtil dette punkt.

Som rapporteret i sidste uge afveg adfærden af ​​digeudbredelsen den 2. marts på nogle måder fra de tidligere digedannelser. Forskere vil fortsætte med at indsamle data og konkludere, om hændelsen den 2. marts indikerer mulige ændringer i det usædvanlige rytmiske mønster af uro med magmaophobning ved Svartsengi og gentagne digeindbrud og udbrud.

Disse uroligheder er tidligere blevet sammenlignet med urolighederne i Krafla, der startede i 1975. I løbet af en periode på 10 år skete der 20 magma-indtrængninger, hvoraf 9 kulminerede med et vulkanudbrud (Se billedet nedenfor). I Krafla trængte urolighederne sig altid ind i det samme dige, men i forskellige størrelsesskalaer. Udbruddene fulgte dog ikke et tilsvarende regelmæssigt mønster som hidtil observeret i Sundhnúkar-kraterrækken og har faktisk været usædvanligt rytmiske.

Kroflueldar-enska

Billedet viser samspillet mellem magma-indtrængninger og jordløft i midten af ​​Krafla-calderaen. Grafen nedenfor viser højden af ​​målepunktet inden for Krafla-calderaen, og grafen ovenfor viser afstanden fra calderaen til digeformationerne.

 

Opdateret 7. marts kl. 17:00 UTC

 

Sandsynlig række af begivenheder i løbet af de næste dage:

 

  • Mængden af ​​magma under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i et nyt digeindbrud og muligvis et udbrud.
  • Et udbrud kan forekomme med meget kort varsel, muligvis mindre end 30 minutter.
  • Det mest sandsynlige udbrudssted er mellem Stóra-Skógafell og Hagafell.

 

Seismisk aktivitet i forbindelse med de vulkanske uroligheder har været faldende siden lørdag, med meget få jordskælv opdaget i de seneste par dage. Imidlertid har ugunstige vejrforhold forstyrret seismisk overvågning ved at dæmpe små begivenheder, så der har sandsynligvis været yderligere mindre jordskælv, som ikke kunne detekteres.

Vejrforholdene i løbet af de næste 24 timer vil sandsynligvis hindre Meteorologisk Kontors jordskælvsovervågningssystem. Prognosen indikerer, at Reykjanes vil opleve kraftig vind fra sydøst ledsaget af regn og begrænset sigtbarhed, især i bjergområder. Nedbøren vil falde tidligt om morgenen, med lejlighedsvise byger, der falder sammen med nedsat sigtbarhed, der forventes i morgen og de følgende dage. Vinden forventes at aftage i løbet af weekenden og kommer fra sydøst eller nordvest søndag.

Inflationen fortsætter ved Svartsengi, og modelberegninger baseret på GNSS-data fra 3. til 6. marts indikerer, at cirka 1,2 millioner kubikmeter magma er blevet sprøjtet ind i magmakammeret i løbet af disse dage. Derfor er der samlet set samlet omkring 10 millioner kubikmeter magma i magmakammeret siden sidste udbrud. Den nuværende situation svarer derfor til, hvad den var før udbruddet den 2. marts.

Opdateret farevurdering

Meteorologisk Kontor har opdateret farevurderingskortet. Fareniveauet forbliver uændret i forhold til det sidste kort. Der er foretaget en ændring af zoneinddelingen; Zone 2 og 3 er slået sammen til én enkelt zone. På baggrund af aktivitetens udvikling er der ikke længere grund til at vurdere risikoen på disse områder særskilt. Det nye farevurderingskort trådte i kraft klokken 15 i dag, torsdag den 7. marts. Denne farevurdering er gyldig indtil den 12. marts, med forbehold for ændringer i situationen.

Hazard_map_IMO_7. marts_2024

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 5. marts kl. 14:20 UTC

 

Sandsynlige scenarier i løbet af de næste par dage:

  • Mængden af ​​magma i  Svartsengi-reservoiret fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i en ny digeudbredelse og/eller vulkanudbrud i de kommende dage.  
  • Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.
  • Det er mest sandsynligt, at der vil ske et udbrud i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell. 

 

 

 

Seismiciteten over diget har været lav, siden magmaudbredelsen sluttede lørdag (2. marts) aften. Der er lidt mere aktivitet ved bjerget Fagradalsfjall, hvor der er registreret omkring 20 jordskælv i løbet af de sidste 24 timer.

Modelberegninger indikerer et volumentab på omkring -1,3 millioner kubikmeter fra Svartsengi magma reservoir i lørdags – som fodrede en 3 km lang diget intrusion mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell. Volumentabet fra Svartsengi reservoiret var meget lavere end det, der skete under tidligere hændelser, hvor der blev beregnet et volumentab på omkring -10 millioner kubikmeter.

Kontinuerlig landhævning er påvist på GNSS-observationer siden lørdagens magmaudbredelse. Magmatilstrømning under Svartsengi fortsætter således, og modelberegninger tyder på en tilstrømning/akkumuleringshastighed på omkring en halv million kubikmeter pr. dag. I alt er omkring 9,5 millioner kubikmeter magma blevet genopladet til reservoiret under Svartsengi siden udbruddet den 8.-9. februar. 

Derfor fortsætter trykket i magmareservoiret med at bygge op, og der er øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse inden for Sundhnúkur-kraterrækken og/eller et vulkanudbrud i de kommende dage.

 

Graph_mogi_da_05032024

 

Grafen viser en sammenligning af volumenstigning i Svartsengi reservoiret før digeudbredelse og/eller udbrud. Status for volumenændringen pr. 4. marts er angivet med den røde linje. Denne linje viser også, hvilken indflydelse magmaudbredelsen den 2. marts havde på akkumuleringsprocessen i magmareservoiret under Svartsengi. De viste mængder på denne graf er afledt af modelberegninger baseret på GNSS-data alene. Fælles InSAR-GNSS-modellering af digebegivenheden i lørdags indikerer et volumentab på omkring -1,3 millioner kubikmeter fra Svartsengi-reservoiret, som fodrede digets udbredelse inden for Sundhnúkur-kraterrækken, uden at resultere i et udbrud. Værdier afledt af både GNSS alene og de fælles InSAR-GNSS inversioner er behæftet med usikkerhed.

 

Vejrforholdene kan påvirke IMO’s overvågningssystemer.

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet, som er uændret i forhold til den tidligere farevurdering. Den nye farevurdering er gyldig indtil torsdag den 7. marts, medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en revurdering.

 

Hazard_map_IMO_5.marts_2024

 

Vejret i de næste par dage vil sandsynligvis påvirke overvågningssystemerne. Udsigten for ugen er sydøstlig og østlig vind, omkring 10-15 m/s. Regnbyger de fleste dage med stigende vindhastigheder og mere rolige vinde imellem byger.

 


 

Opdateret 4. marts kl. 16:00 UTC

 

Sandsynlige scenarier i løbet af de næste par dage:

  • Mængden af ​​magma under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i en magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud.
  • Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.
  • Det er mest sandsynligt, at der vil ske et udbrud i området mellem mt. Stóra- Skógfell og mt. Hagafell.

Modelberegninger tyder på, at mængden af ​​magma, der forplantede sig fra Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken, var omkring 1,3 millioner kubikmeter.

Det var tidligere blevet beregnet, at omkring 0,5 millioner kubikmeter magma akkumuleres under Svartsengi hver dag. I betragtning af dette vil den samlede mængde magma under Svartsengi være omkring 9 millioner kubikmeter ved udgangen af ​​i morgen, tirsdag den 5. marts.

I tidligere begivenheder har magma forplantet sig, når det samlede volumen af ​​magma akkumuleret under Svartsengi når mellem 8-13 millioner kubikmeter. Derfor er der en øget sandsynlighed for ny magmaudbredelse og vulkanudbrud, når disse betingelser er opfyldt.

Det skal dog også bemærkes, at efter gentagne udbrud i mt. Fagradalsfjall var der eksempler på, at magma nåede langsomt til overfladen uden megen seismisk aktivitet. Denne form for udvikling bør også forventes på Sundhnúkur-kraterrækken.


 

Opdateret 3. marts kl. 12:15 UTC

 

Sandsynligt scenarie i løbet af de næste par dage

 

  • Magmavolumen under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan føre til endnu en magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud.
  • Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, begivenhed mindre end 30 minutter.
  • Et vulkanudbrud vil højst sandsynligt forekomme i området mellem mt. Stóra-Skógfell og mt. Hagafell.

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet på grund af faldet i seismisk aktivitet på Reykjanes-halvøen.

I betragtning af udviklingen i aktiviteten siden i går, er fareniveauet blevet sænket i to zoner – Zone 2 og 3. Fareniveauet forbliver uændret i andre områder, så farevurderingen er nu den samme som før gårsdagens begivenhed.

Farevurderingskortet er gyldigt fra kl. 13.00 UTC i dag den 3. marts til kl. 15.00 tirsdag den 5. marts, medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en reevaluering.

 

Hazard_map_IMO_3. marts_2024

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 3. marts kl. 11:50 UTC

 

Seismisk aktivitet ved mt. Sýlingarfell skyldtes en magma-indtrængen. Den seismiske aktivitet startede omkring kl. 16:00 UTC i går (2. marts) og aftog støt efter kl. 18:00, og efter kl. 20:00 var den stort set slut.

Data indikerer, at gårsdagens magma-indtrængen er stoppet ved mt. Hagafell. Sandsynligheden for, at magma stiger op i forhold til denne magma-indtrængning er faldet, men området bliver fortsat nøje overvåget for denne mulighed.

Modelberegninger indikerer, at mængden af ​​magma, der forplantede sig ud af Svartsengi i går, var ubetydelig sammenlignet med tidligere magmaudbredelser, som kulminerede med et udbrud.

Derfor kan det antages, at magmaakkumulering under Svartsengi fortsætter som før, og at den mængde magma, der allerede er ophobet, er tilstrækkelig til at udløse endnu en magmaudbredelse. Det kan forventes, at der kan ske endnu en magma-udbredelse i løbet af de næste par dage, og der er fortsat en øget sandsynlighed for et udbrud, som før gårsdagens begivenhed.

Dette afhænger af, hvor hurtigt trykket forårsaget af magmaakkumulering under Svartsengi bygges op for at udløse en anden magmaudbredelse. 

I betragtning af denne udvikling arbejder det islandske meteorologiske kontor på et nyt farevurderingskort, som vil blive opdateret i de kommende timer.

Sandsynlige scenarier i løbet af de næste par dage:

 

  • Magmavolumen under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan føre til endnu en magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud.
  • Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, begivenhed mindre end 30 minutter.
  • Et vulkanudbrud vil højst sandsynligt forekomme i området mellem mt. Stóra-Skógfell og mt. Hagafell.

Graph_mogi_da_03032024

Grafen viser en sammenligning af volumen af ​​magma akkumuleret under Svartsengi, før den forplanter sig mod Sundhnúkur-kraterrækken. Magmavolumenets status ved 2. marts efter magmaudbredelsen er angivet med rød farve. Beløbet er udledt gennem modelberegninger baseret på GPS-data og med forbehold for usikkerheder. Ændringer kan variere fra dag til dag, fra at være små til mere fremtrædende ændringer. Den lilla linje viser det magmavolumen, der er akkumuleret før den store digebegivenhed under Grindavík dannet den 10. november 2023. 

Opdateret 2. marts kl. 19:10 UTC

 

På dette tidspunkt er den seismicitet, der begyndte lige før kl. 16:00 UTC i dag, ophørt. Det anses således for sandsynligt, at magma-indtrængningen er stoppet midlertidigt eller er væsentligt formindsket. Der bliver dog fortsat målt mindre deformationer i området, så det er for tidligt at påstå, at magma-indtrængningen er afsluttet, og at der ikke vil være et udbrud på nuværende tidspunkt. Når der sker magma-indtrængning, kan deformation måles i flere timer efter, at den seismiske aktivitet er stoppet.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området for at observere, om aktiviteten genoptages i løbet af de næste par timer, eller om magma-indtrængningen er stoppet helt. Det er fortsat muligt, at magma kan stige op til overfladen, som det er blevet observeret i udbrud nær Fagradalsfjall.


 

Opdateret 2. marts kl. 17:30 UTC

  • En intens sværm af mikroseismisk aktivitet finder sted øst for Sýlingarfell på Reykjanes-halvøen.
  • Seismiciteten indikerer, at magmabevægelser er begyndt, og at et sprækkeudbrud er sandsynligt.
  • Seismiciteten begyndte i den sydlige ende af sprækken, der blev dannet den 18. december 2023.
  • Fra kl. 17:30 UTC er det tydeligt, at den seismiske aktivitet har bevæget sig sydpå i retning af Hagafell.

  • GPS-baserede målinger i realtid viser meget færre tegn på deformation end før tidligere udbrud siden december 2023. Dette kan betyde, at mindre magma er på vej end før de foregående tre udbrud på Sundhnúkur-kraterrækken.
  • På nuværende tidspunkt indikerer dybden af ​​seismiciteten ikke, at magma forplanter sig til overfladen.
  • Fra 17:30 UTC er det sandsynlige scenarie, at magma-indtrængen ikke nødvendigvis vil føre til et vulkanudbrud. Men mens situationen fortsat er usikker, kan et forestående sprækkeudbrud ikke udelukkes.

Et nyt farevurderingskort fra IMO blev offentliggjort i dag og er gyldigt til i morgen (3. marts 2024) kl. 17:00 UTC

Hazard_map_IMO_2.marts_1700

Opdateret 29. februar kl. 12:30 UTC

  • Et udbrud kan starte med meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.  
  • Placeringen af ​​udbrud er højst sandsynligt i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell.  
  • Farevurderingen tager ikke højde for vejrforhold eller andre faktorer, der kan påvirke risikoen for at være inden for farezonerne.
  • Det er muligt, at der sker et digeindbrud, uden at det resulterer i et vulkanudbrud.

 

Modelberegninger tyder på, at der i dag er ophobet omkring 8,5-9 millioner kubikmeter magma under Svartsengi. Inflationstakten har været nogenlunde konstant de seneste dage. I tidligere udviklinger er inflationstakten faldet kort før et udbrud starter.

Ifølge modelberegninger akkumuleres cirka 0,5 millioner kubikmeter magma i Svartsengi-reservoiret hver 24. time.

I betragtning af forstadier til tidligere vulkanudbrud i Sundhnúkar-kraterrækken stiger sandsynligheden for et vulkanudbrud, når volumenet af magma når 8-13 millioner kubikmeter. Hvis magmaophobningen fortsætter i samme hastighed, bør mængden nå den øvre grænse i næste uge.

Der er fortsat en øget sandsynlighed for et vulkanudbrud i de kommende dage. Det mest sandsynlige scenario er, at en vulkansk sprække åbner sig i området mellem mt. Stóra-Skógfell og Hagafell-bjerget, som kunne forekomme med en meget kort varslingstid.

Graph_mogi_da_29022024

Grafen viser en sammenligning af volumen af ​​magma akkumuleret under Svartsengi, før den forplanter sig mod Sundhnúkur-kraterrækken. Magmavolumenets status den 28. februar er angivet med rød farve. Beløbet er udledt gennem modelberegninger baseret på GPS-data og med forbehold for usikkerheder. Ændringer kan variere fra dag til dag, fra at være små til mere fremtrædende ændringer. Den lilla linje viser det magmavolumen, der er akkumuleret før den store digebegivenhed under Grindavík dannet den 10. november 2023. 

Et nyt farevurderingskort fra IMO blev offentliggjort i dag og forbliver uændret i forhold til det forrige. Farevurderingskortet er gyldigt indtil 5. marts , medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en revurdering. Sandsynlige scenarier præsenteret tidligere på ugen forbliver også uændrede (se nyheder fra 26. februar ).

Hazard_map_IMO_29feb_2024

Bemærk venligst, at selvom IMO på nuværende tidspunkt ikke har øget fareniveauet på uroområdet, kan udviklingen ske meget hurtigt og uden varsel. Folk, der kommer ind i uroområdet, skal huske på dette. IMO’s farevurdering tager ikke højde for vejrforhold eller andre faktorer, som kan påvirke den involverede risiko, når man befinder sig i et farligt område.


 

Opdateret 27. februar kl. 13:00 UTC

  • Akkumuleret magma under Svartsengi når samme mængde som før tidligere udbrud.
  • Et udbrud kan starte med meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.
  • Forhøjede fareniveauer i en opdateret farevurdering på grund af forestående udbrud.
  • Placeringen af ​​udbrud er højst sandsynligt i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell.
  • Farevurderingen tager ikke højde for vejrforhold eller andre faktorer, der kan påvirke risikoen for at være inden for farezonerne.
  • Det er muligt, at der sker et digeindbrud, uden at det resulterer i et vulkanudbrud

 

Modelberegninger tyder på, at omkring 7,6 millioner m 3 magma er blevet genopladet i Svartsengi-reservoiret. I betragtning af forstadier til tidligere vulkanudbrud i Sundhnúkar-kraterrækken, øges sandsynligheden for et vulkanudbrud, når volumenet af magma når 8 – 13 millioner m 3 . Hvis magmaophobningen fortsætter i samme hastighed, skulle mængden nå den nedre grænse i morgen (27. februar ).

Graph_mogi_20240226_da--003-

Seismisk aktivitet er steget en smule siden sidste weekend og har været mest fremtrædende lige øst for Mt. Sýlingarfell. Placeringen af ​​den seismiske aktivitet er i et område, der anses for at være den østlige spids af magma-reservoiret, som er centreret under Svartsengi-Þórbjörn-området. Den nuværende seismicitet svarer til den observerede dage før tidligere vulkanudbrud i området.

Kort-26022024

Derfor har IMO opdateret farevurderingen for uroområdet. Øget sandsynlighed for et vulkanudbrud og relaterede farer påvirker vurderingen. Fareniveauerne er blevet hævet i flere zoner. Selvom farven på Zone 4 – Grindavík – forbliver uændret, er farerne dér øget på grund af muligheden for lavastrømme. Det samme gælder for Zone 1 – Svartsengi.

Hazard_map_IMO_26feb_2024

Ingen væsentlige deformationer i Grindavík er blevet opdaget af GNSS eller satellitdata. Det er dog sandsynligt, at nye fejl vil blive afsløret, når sneen smelter eller nedbør får jord, som kan dække forkastninger, til at blive skyllet væk.

 

 

Sandsynlige scenarier

Hvis der opstår et udbrud, vurderer forskerne, at magma højst sandsynligt vil forplante sig fra reservoiret under Svartsengi-Þórbjörn-regionen mod Sundhnúkur-kraterrækken, hvilket resulterer i lava-springvand og lavastrømme i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det primære signal for stigende magma er en pludselig stigning i seismisk aktivitet med mange lokaliserede jordskælv af lille størrelse. I betragtning af de tidligere vulkanudbrud i området, kan et udbrud starte med meget lidt advarsel (mindre end 30 minutter), afhængigt af hvor magma når overfladen på Sundhnúkur-kraterrækken. 

 

 

På et samfundsmøde afholdt i dag med beboere i Grindavík præsenterede IMO resultater fra lavastrømsmodeller, der viser scenarier, der anses for at være sandsynlige, og som blev forklaret før sidste weekend.

De præsenterede modellerede resultater viste estimeret lavastrøm fra to separate eruptive sprækker placeret på Sundhnúkur-kraterrækken. Lavastrømsmodellerne forudsiger ikke opførselen af ​​det næste vulkanudbrud.  Modellerne bruges kun til at forudsige mulige lavastrømningsbaner fra forskellige placeringer af eruptive sprækker.

Mange faktorer påvirker en lavastrøm: placeringen og længden af ​​den eruptive sprække, volumen af ​​udbrudt materiale, topografi af landoverfladen og om der dannes kratere eller lavalapper.

Disse modellerede scenarier forudsiger lava, der strømmer fra en 800 m lang eruptiv sprække med en konstant ekstruderingshastighed på 600 m 3 /s. Sprækkerne er vist på kortene som sorte streger.

Disse modellerede resultater nedenfor er derfor kun 2 eksempler for Sundhnúkar kraterrækken, men lavastrømmens adfærd i det næste vulkanudbrud kan være meget forskellig afhængig af hvor præcist en sprække åbner på overfladen og hvor lang den vil være. Et mindre skift i placeringen kan ændre lavastrømmens vej betydeligt.

 

 

Udbrud mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógfell – Som skete den 18. december 2023 og den 8. februar 2024. 

  • Precursor: Pludselig, lokaliseret og intens seismisk aktivitet med små jordskælv. Deformation over magmadiget (hvis et dige er trængt ind) og Svartsengi magmareservoiret 
  • Meget kort advarselstid (mindre end 30 minutter), fordi en ny digeudbredelse muligvis ikke er nødvendig for at magma når overfladen. 
  • Lava når Grindavík-vejen inden for 2 til 4 timer, men muligvis mindre, hvis hastigheden af ​​den fremrykkende lavafront er højere end den, der er observeret under tidligere udbrud

LavaFlowMap_20240226_fissure1_6hrs_DA

De præsenterede modellerede resultater viste estimeret lavastrøm fra en sprække lige syd for Stóra-Skógfell. Lavastrømsmodellerne forudsiger ikke opførselen af ​​det næste vulkanudbrud.  Modellerne bruges kun til at forudsige mulige lavastrømningsbaner fra forskellige placeringer af eruptive sprækker. Hastigheden af ​​den fremadskridende lavafront kan også være højere end den, der er vist i modellen.

 

Udbrud af Hagafell – Som sket den 14. januar 2024.

 

  • Forløber: Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
  • Sandsynligvis varslingstid er cirka 1-3 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
  • Lava når lavabarriererne omkring Grindavík inden for 1 time.
  • Magma-indtrængen, som når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík

LavaFlowMap_20240226_fissure7_6hrs_DA

De præsenterede modellerede resultater viste estimeret lavastrøm fra en sprække vest for Hagafell. Lavastrømsmodellerne forudsiger ikke opførselen af ​​det næste vulkanudbrud.  Modellerne bruges kun til at forudsige mulige lavastrømningsbaner fra forskellige placeringer af eruptive sprækker. Hastigheden af ​​den fremadskridende lavafront kan også være højere end den, der er vist i modellen.

 

Udbrud inde i lavabarriererne omkring Grindavík

 

  • Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
  • Sandsynlig varslingstid er mellem cirka 1-5 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
  • Det er muligt, at en udbrudssprække vil åbne sig inden for Grindavík eller regionen lige nord herfor (inde i barriererne). Lignende aktivitet fandt sted den 14. januar , da en vulkansk sprække åbnede sig lige inden for byens ydre omkreds cirka 4 timer efter et udbrud nær Hagafell.
  • Magma-indtrængen, som når syd for Grindavík, vil forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík.

Det islandske meteorologiske kontor og Islands Universitet har samlet materiale, der beskriver den vulkantektoniske reaktivering af Reykjanes-halvøen siden 2019. Se her .


 

Opdateret 23. februar kl. 15:00 UTC

 

Modelberegninger viser, at ca. 5 millioner kubikmeter magma var genopladet til Svartsengi-reservoiret den 22. februar. I betragtning af den tendens, der er observeret før tidligere vulkanudbrud i Sundhnúkur-kraterrækken, er sandsynligheden for et udbrud meget høj, når volumenet når mellem 8-13 millioner kubikmeter (afledt af fælles InSAR-GNSS-modeller). Baseret på resultaterne af modelberegningerne kan dette ske i begyndelsen af ​​næste uge, hvis magmaakkumuleringen fortsætter med den nuværende hastighed.

Det skal bemærkes, at der er en vis usikkerhed i denne fortolkning, og det kan ikke antages, at adfærden vil være identisk med de tidligere udbrud her. Efterhånden som magma VVS-systemet udvikler sig, kan vi heller ikke udelukke muligheden for, at mængden af ​​magma, der kræves for at udløse en ny digebegivenhed og/eller udbrud, kan blive reduceret.

Derudover er der mulighed for, at en ny digeindtrængning forekommer i denne region uden at resultere i et vulkanudbrud.

 

 

Graf23022024

 

 

 

Figur: Grafen viser en sammenligning af mængden af ​​magma akkumuleret under Svartsengi, før magmaen strømmede mod Sundhnúkur-kraterrækken under de seneste digeindtrængninger og udbrud, der fandt sted mellem december 2023-februar 2024. Volumenet er beregnet ved en model baseret på GNSS data og er behæftet med usikkerhed. Der kan også observeres betydelige variationer mellem på hinanden følgende dage. Den nuværende magma-akkumuleringsstatus pr. 22. februar er markeret med den lilla linje. Den røde linje viser mængden af ​​magma, der er akkumuleret før den store digebegivenhed under Grindavík den 10. november.

 

 

 

Hvis der opstår et udbrud, vurderer forskerne, at magma højst sandsynligt vil forplante sig fra reservoiret under Svartsengi mod Sundhnúkur-kraterrækken, hvilket resulterer i lava-springvand og lavastrømme i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det primære signal for stigende magma er en pludselig stigning i seismisk aktivitet med mange lokaliserede jordskælv af lille størrelse. I betragtning af de tidligere vulkanudbrud i området, kan et udbrud starte med meget lidt advarsel (mindre end 30 minutter), afhængigt af hvor magma når overfladen på Sundhnúkur-kraterrækken.

 

Sandsynlige scenarier

Udbrud mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógfell – Som sket den 18. december 2023 og den 8. februar 2024 .

  • Precursor: Pludselig, lokaliseret og intens seismisk aktivitet med små jordskælv. Deformation over magmadiget (hvis et dige er trængt ind) og Svartsengi magmareservoiret 
  • Meget kort advarselstid (mindre end 30 minutter), fordi en ny digeudbredelse muligvis ikke er nødvendig for at magma når overfladen. 
  • Lava når Grindavík vej på mindre end 4 timer.

Udbrud af Hagafell – Som sket den 14. januar 2024.

  • Forløber: Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
  • Sandsynligvis varslingstid er cirka 1-3 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
  • Lava når lavabarriererne omkring Grindavík inden for 1 time.
  • Magma-indtrængen, som når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík

Udbrud inde i lavabarriererne omkring Grindavík

  • Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
  • Sandsynlig varslingstid er mellem cirka 1-5 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
  • Det er muligt, at en udbrudssprække vil åbne sig inden for Grindavík eller regionen lige nord herfor (inde i barriererne). Lignende aktivitet fandt sted den 14. januar , da en vulkansk sprække åbnede sig lige inden for byens ydre omkreds cirka 4 timer efter et udbrud nær Hagafell.
  • Magma-indtrængen, som når syd for Grindavík, vil forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík.

 

Selvom der er klare indikationer på stigning i Svartsengi-Þórbjörn-området (relateret til magma-opladning af dette reservoir), betyder dette ikke, at det er det mest sandsynlige sted for et udbrud at starte. Dette skyldes, at magma-reservoiret i øjeblikket svigter på sin nordøstlige kant og føder digeudbredelsen, som påbegyndes mellem Stóra-Skógfell- og Sundhnúkur-kraterrækken. I et scenarie, hvor magma stiger op mod overfladen direkte fra Svartsengi-reservoiret, anslås det, at de første tegn på magmavandring vil blive opdaget 4-7 timer før magma når overfladen.

Bemærk venligst, at disse scenarier er baseret på fortolkninger af de seneste data og den observerede udvikling af de tidligere hændelser i Sundhnúkur kraterrækkeområdet. Der skal tages højde for usikkerhed i denne fortolkning, da den kun er baseret på få begivenheder.

 


 

Opdateret 23. februar kl. 9:30 UTC

 

Seismisk aktivitet i uroområdet nord for Grindavík er fortsat minimal. Omkring 20 små jordskælv er blevet opdaget på 24-timers basis de seneste dage.

Magmaophobningen under Svartsengi fortsætter, og tempoet i ophobningen har været ret stabilt. Dette er en lignende tendens, som er blevet observeret før de tidligere vulkanudbrud.

Arrangementet, der startede i slutningen af ​​oktober 2023 med en inflation ved Svartsengi, fortsætter således. Mens magma-akkumulering fortsætter, forventes endnu et vulkanudbrud i lignende områder som før.

Hvis magmaakkumuleringen fortsætter i det nuværende tempo, vil mængden nå en tærskel, der menes at være nødvendig for at udløse en digeudbredelse og endda et udbrud i næste uge. Mængden af ​​magma akkumuleret under Svartsengi før tidligere udbrud anslås at have været 8-13 millioner m 3 . Nye modelberegninger er i gang for at opnå en bedre forståelse af, hvor meget magma der nu er ophobet.

På nuværende tidspunkt vurderes det ikke at være nødvendigt at hæve fareniveauet i området og dermed forbliver farevurderingen udstedt af IMO uændret.

Farevurderingen vil blive opdateret mandag den 26. februar , og skulle udviklingen fortsætte i samme hastighed som nu, vil fareniveauerne i zoner blive hævet, da der vil blive ophobet mere magma, og dermed er der større sandsynlighed for et udbrud.

Hazard_map_IMO_22feb_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 20. februar kl. 11:00 UTC

 

Det islandske meteorologiske kontor har udsendt et opdateret farevurderingskort efter Rigspolitichefens beslutning om at ophæve påbudet om en midlertidig evakuering fra Grindavík, der træder i kraft den 19. februar, og på grund af politikommissærens afgørelse i Suðurnes vedr. ændringer i adgangsbegrænsninger for både enkeltpersoner såvel som forretningsdrift.

Et opdateret farevurderingskort er gyldigt fra den 20. februar kl.

I den seneste version af IMO’s farevurderingskort er Zone 7 tilføjet i samråd med Civilbeskyttelse. Nesvegur-vejen ligger inden for zone 7, som i øjeblikket er mere brugt til at få adgang til Svartsengi og Grindavík. Farer til stede i zone 7 er fejlbevægelser og synkehuller. Farvekoden for andre områder forbliver uændret i forhold til tidligere farekort.

Læs her om politikommissærens afgørelse på Suðurnes . (islandsk).

Kortet viser som tidligere vurdering af de aktuelle farer samt farer, der kan opstå med kort varsel. Der er kun foretaget en vurdering for farer inden for de definerede zoner, men der kan også være farer uden for dem.

Hazard_map_IMO_20feb_2024

 

Opdateret 15. februar kl. 16:00 UTC

 

Landhævningen i Svartsengi-området fortsætter med lignende tendenser og hastigheder, som er blevet påvist efter digeudbredelse derfra.

 Modelberegninger baseret på GPS-data tyder på, at magmaophobningen fra slutningen af ​​udbruddet 9. februar til i går, 14. februar , er omkring 2 millioner m 3 . Det blev anslået, at da udbruddet begyndte den 8. februar , forplantede sig omkring 10 millioner m 3 magma fra Svartsengi mod Sundhnúkur kraterrækken. Hvis magmaophobningen fortsætter i samme hastighed, vil i alt 10 millioner m 3 være akkumuleret i slutningen af ​​februar eller begyndelsen af ​​marts, hvorefter sandsynligheden for digeudbredelse og vulkanudbrud vil stige markant. Disse modelberegninger er baseret på GPS-data, men vil blive opdateret, når nye satellitdata kommer ind.

Seismisk aktivitet i de vestlige dele af mt. Fagradalsfjall fortsætter med omkring 80 små jordskælv i størrelsesordenen 1,5 eller mindre, der er registreret siden den 12. februar . Dybden af ​​jordskælvene under den vestlige del af mt. Fagradalsfjall ligger 6-8 km. Området er fortsat nøje overvåget, men i øjeblikket viser deformationsdata ikke tegn på magmaakkumulering.

Et opdateret farekort er blevet offentliggjort. Den er gyldig indtil den 22. februar , medmindre udviklingen kræver en revurdering. De vigtigste ændringer er, at sandsynligheden for udbrudsåbninger er faldet i alle zoner. Sandsynligheden for synkehuller og forkastningsbevægelser anses stadig for høj i Zone 4 (Grindavík). Vær opmærksom på, at farezonerne er aktive, og der kan ske ændringer med kort varsel. Ydermere kan der være farer uden for de specificerede farezoner, såsom de forkastninger, der opstod den 10. november 2023 vest for Grindavík (se fejl på kortet).

Hazard_map_IMO_15.feb_2024

(Klik på kortet for at gøre det større)

 

Opdateret 12. februar kl. 16:00 UTC

 

IMO har opdateret farevurderingen i henhold til udviklingen i den eruptive aktivitet. Der er foretaget ændringer i farevurderingen for nogle farer inden for zoner. 

Den samlede farevurdering for området forbliver uændret i forhold til sidste kort. Der vurderes stadig at være synkehuller og forkastningsbevægelser i område 4 (Grindavík).

Hazard_map_IMO_12feb_2024

(Klik på kortet for at gøre det større)

Farevurderingskortet er gyldigt indtil torsdag den 15. februar, medmindre ændringer i aktiviteten kræver en revurdering.   


 

Opdateret 12. februar kl. 14:30 UTC

 

Inflationen er begyndt igen ved Svartsengi efter at have aftaget efter udbruddet, der startede 8. februar. Inflationshastigheden er omkring 0,5-1,0 cm/dag, hvilket svarer til de hastigheder, der blev opdaget før sidste udbrud. Magma fortsætter således med at akkumulere i magma-reservoiret under Svartsengi. Det er derfor højst sandsynligt, at cyklussen fortsætter om få uger med endnu en digeudbredelse og et vulkanudbrud.

SENG-12022024

Tidsserier fra GPS-stationen Svartsengi (SENG) siden 11. november 2023 i nord-, øst- og lodret retning (hhv. top-, midt- og bundbilleder). Den nederste tidsserie viser landhævningen i millimeter og gårsdagens datapunkt (11. februar ) er vist med en grøn prik. De røde lodrette linjer er tidspunkter for de sidste tre udbrud (18. december 2023, 14. januar 2024 og 8. februar 2024).

Siden middag den 8. februar har den seismiske aktivitet i området nord for Grindavík været mindre, omkring 50 små jordskælv er blevet opdaget, som alle var omkring eller mindre end M1,0. En lille seismisk sværm har været i gang i de vestlige dele af bjerget Fagradalsfjall med omkring 100 jordskælv detekteret, for det meste M1 begivenheder eller mindre. Mindre sværme i Fagradalsfjall-området har forekommet hyppigt de seneste uger, dybden af ​​jordskælvene er på omkring 6-8 km.

 

Opdateret 9. februar kl. 15:30 UTC

 

Der blev ikke observeret nogen udbrudsaktivitet i en droneflyvning over udbrudsstedet udført ved middagstid i dag (9. februar) af Rigspolitichefens Specialenhed. Dette tyder på, at udbruddet er ved at ende. Vulkansk tremor detekteres ikke længere på seismiske sensorer.

IMO har opdateret farevurderingen i henhold til udviklingen i den eruptive aktivitet. Der er foretaget ændringer i farevurderingen for nogle farer inden for zoner. Farer på grund af åbning af vulkanske sprækker er faldet, men farer på grund af gasforurening anses stadig for at være sandsynlige af lavastrømmens front. Farer på grund af lavastrøm er stadig på plads, da lava-lapper kan bryde ud fra lavastrømsfronten. Farer på grund af synkehuller og fejlbevægelser anses stadig for at være høje i Zone 4 (Grindavík).

Hazard_map_IMO_09feb_2024

(Klik på kortet for at se det større)

Farevurderingskortet er gyldigt indtil mandag den 12. februar kl. 15.00, medmindre ændringer i aktiviteten kræver en revurdering.   


 

Opdateret 9. februar kl. 13:00 UTC

 

Vulkansk tremor er faldet betydeligt siden i går (8. februar). Faldet blev opdaget kort efter middag i går sammen med nedsat udbrudsaktivitet på den vulkanske sprække, og aktiviteten blev mere begrænset i separate kratere. Midlertidige stigninger i den vulkanske rystelse blev noteret i går aftes, hvilket faldt sammen med øget vulkansk aktivitet i kraterne. I løbet af natten faldt aktiviteten yderligere og mellem klokken 7 og 8 i morges var to udbrudskratere aktive. I de sidste timer er der ikke observeret lavaspringvand på web-kameraer, men aktiviteten i kraterne er muligvis stadig i gang.

Satellitradarbillede taget kl. 14:56 i går viser overfladesænkning på 10 cm i Svartsengi-området, nordvest for mt. Þorbjörn, da magma strømmede derfra mod Sundhnúkur kraterrækken. Modelberegninger baseret på disse data tyder på, at omkring 10 millioner m 3 magma er strømmet fra magma-reservoiret under Svartsengi mod udbrudsstedet ved Sundhnúkur-kraterrækken. 

Bylgjuvixlmynd-09022024

(Klik på Insar-satellitbilledet for at gøre det større)

Seismisk aktivitet på udbrudsstedet har været mindre i løbet af de seneste 24 timer. Omkring 40 jordskælv er blevet opdaget der, rundt omkring eller mindre end M1.

Volumenvurderinger af den udbrudte lava fra udbruddets start kl. 6:02 til kl. 13:00 i går (8. februar ) er omkring 15 millioner m 3 , hvilket svarer til en gennemsnitlig ekstruderingshastighed på 600 m 3 /s i løbet af den første syv timer (data leveret af det islandske naturhistoriske institut og Landmælingar Íslands).

Selvom udbruddet er faldet betydeligt, er det stadig for tidligt at erklære, om det er kommet til en ende. IMO holder 24-timers vagt og holder nøje øje med området. En opdateret farevurdering vil blive offentliggjort senere i dag.


 

Opdateret 8. februar kl. 17:15 UTC

 

Kraften af ​​udbruddet fortsætter med at aftage. Den eruptive aktivitet er i øjeblikket på to eller tre steder på den eruptive fissur. Den eksplosive aktivitet, der begyndte mellem klokken 13 og 14, er nu for det meste overstået, men mindre konvektive skyer rejser sig fra nogle dele af sprækken.

Synkront med udbruddets aftagende kraft aftog de deformationssignaler, der blev detekteret ved digeområdet, hvilket indikerer, at magma ikke længere stiger op under lige så meget tryk som før. Kort efter udbruddets begyndelse faldt den seismiske aktivitet betydeligt og har indtil videre været mindre. Omkring 20 små jordskælv er blevet opdaget over diget siden klokken 08.00 i morges.

Kortet viser konturerne af lavastrømmen, som den blev set på et satellitbillede taget kl. 12:31 i dag (torsdag den 8.  februar). Satellitbilledet viser, at lava flød længst omkring 4,5 km mod vest fra udbrudsstedet. Til sammenligning er lavastrømningsfeltet, som blev dannet ved udbruddet den 18. december 2023, også vist på kortet. Dagens lavastrømme delvist over lavastrømmen dannet i december 2023.

20240208_1231_iceye_hraunkort

(Klik på kortet for at gøre det større)

IMO har opdateret farevurderingskortet i betragtning af processen med den eruptive aktivitet. Der er foretaget ændringer i farevurderingen for nogle farer inden for zoner. Disse ændringer har dog ikke indflydelse på den samlede farevurdering for zonerne. Det nye lavastrømsfelt er også blevet tilføjet til kortet. Farevurderingskortet er gyldigt til kl. 19.00 i morgen, fredag ​​den 9. februar 2024, medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en revurdering.

Hazard_map_IMO_08feb_2024_KL16

 

(Klik på kortet for at gøre det større)

Opdateret 8. februar kl. 14:25 UTC

 

Udbruddets styrke er aftagende. Aktiviteten er nu hovedsageligt på 3 steder på den eruptive sprække, som åbnede i morges. Dette er ikke ulig den proces, der blev observeret i udbruddet den 18. december 2023, hvor aktiviteten var begrænset til et par kratere få timer efter udbruddets begyndelse.

En iøjnefaldende, mørk fane rejser sig fra den ene del af den eruptive sprække. Dette skyldes sandsynligvis magma-interaktion med grundvand, hvilket resulterer i en let eksplosiv aktivitet, hvor hvid dampfane blandes med mørk vulkansk fan.

Det ser ud til, at tephra ikke rejser langt fra den eruptive sprække i øjeblikket. Vulkanfanen er spredt mod sydvest.

Gosmokkur_Sersveitin_1352

Foto taget mod nordvest. (Foto: Rigspolitikommissærens specialenhed).


 

Opdateret 8. februar kl. 12:20 UTC

 

Geodætiske data tyder på, at deformationen er aftaget betydeligt i digeområdet. Derfor er sandsynligheden for nye eruptive sprækkeåbninger faldet. 

IMO har modtaget anmeldelser om tephrafald i Grindavík. 

Gjall_Sersveitin_Grindavik_08020224Tephra er skummende og vesikulært materiale, som dannes, når lavasprøjt afkøles hurtigt i luften under lavafontæneaktiviteten. Denne proces fandt sted, da en eruptiv sprække åbnede i morges (8. februar 2024). På grund af tephras’ vesikulæritet og lethed kan den transporteres langt inde i vulkanfanen med vind. Den falder i Grindavík nu, 3-5 km fra dannelseskilden på grund af lavafontænernes højde, nordøstlig vindretning, termisk opstrømning fra lavaen og lav lufttemperatur.

Tephra er et synonym for alle luftbårne, faste, eruptive materialer, uanset størrelse og type. Tephra-dannelse er velkendt i Island, såsom i de eksplosive udbrud i Grímsvötn 2011 og 2004, og Eyjafjallajökull 2010. I eksplosive udbrud er lavaen mere fragmenteret i luften og producerer finere kornet tephra, men tephra kan også produceres i effusive udbrud som nu er i gang på Reykjanes-halvøen. I effusive udbrud aflejres størstedelen af ​​tephra tæt på udluftningen og er derfor ikke godt påviselig uden for lavastrømningsfeltet. I maj 2021, da lavaspringvandet var mest aktivt i udbruddet i Fagradalsfjall, faldt store stykker tephra (op til 10 cm i diameter) i omkring 1 km afstand fra udbrudskilden.

Tephra er skarp som glas og bør derfor håndteres forsigtigt. Forrudeviskere bør ikke bruges til at fjerne tephra fra køretøjer, da det vil ridse glasset. Tephra bør hellere blæses eller vaskes af med vand fra vinduer og lignende overflader.

Gasspredning

 

Vejrudsigten for gasspredning fra det vulkanske område er nordøstlig vind, 4-8 m/s i dag (torsdag), således at gas spredes mod sydvest. Aftagende vindhastighed i nat, hvilket kan få gaskoncentrationer til at opbygge sig på vulkanområdet. Østlig og sydøstlig vind, 5-10 m/s efter middag i morgen (fredag), hvilket medfører, at gas spredes mod vest og nordvest, mod Keflavík.

Gasdreifing-08022024

 

Opdateret 8. februar kl. 11:40 UTC

Det islandske Met Office har opdateret farekortet for området. Fareniveauet er steget i alle områder på grund af udbruddet.

Hazard_map_IMO_08feb_2024_up

Opdateret 8. februar kl. 7:50 UTC

 

Klokken 5:30 i morges startede en intens seismisk aktivitet nordøst for mt. Sýlingarfell. Omkring 30 minutter senere startede et vulkanudbrud på stedet.

Den eruptive sprække blev forlænget både mod nord og syd i løbet af de første minutter.

De første billeder fra den islandske kystvagts overvågningsflyvning tyder på, at udbruddet finder sted på et lignende sted som udbruddet den 18. december 2023. Eruptivspalten er cirka 3 km lang, fra mt. Sundhnúkur i syd og strækker sig mod den østlige del af mt. Stóra-Skógfell. Lava strømmer for det meste mod vest i øjeblikket, og strømningen ser ud til at være lidt mindre end ved starten af ​​det 18. december-udbrud.

 

Lavafontænerne når omkring 50-80 m højde, og vulkanfanen rejser sig omkring 3 km over udbrudsspalten. 

 

Midill--2-

Billede fra den islandske kystvagts overvågningsflyvning. Stóra-Skógfell i forgrunden og lysene ved Svartsengi kraftværket til højre. (Foto: Björn Oddsson).

 

Opdateret 5. februar kl. 16:00 UTC

 

Den igangværende magma-akkumulering under Svartsengi-Þorbjörn-området fortsætter, selvom inflationen er faldet en smule de seneste dage. Lignende processer blev observeret før de tidligere digeindbrud og udbrud nord for Grindavík i januar 2024 og december 2023. Ifølge opdaterede geodætiske modeller baseret på satellit- og GNSS-data, der dækker intervallet fra 16. januar til 5. februar, genoplades mængden af ​​magma til Svartsengi reservoir er nu anslået til omkring 9 mio. m 3 . Fra geodætisk modellering af indtrængen og udbruddet i januar 2024 anslås det, at der strømmede omkring 9 til 13 millioner kubikmeter magma fra Svartsengi magma-reservoiret og brødføde det udbrud, der begyndte nær Hagafell den 14. januar. Derfor har den estimerede mængde magma-genladning nu nået den nedre grænse for den mængde, der menes at være blevet tappet i januar. Derfor er der en øget sandsynlighed for et nyt magmatisk digeindtrængen og efterfølgende vulkanudbrud i de kommende dage til uger.

Siden i fredags er der målt knap 200 jordskælv i området nord for Grindavík, de fleste omkring eller under størrelsesordenen 1 på 3-4 km dybde. Det største jordskælv fandt sted søndag morgen den 4. februar nær Sundhnúkur og var et M2.2 i en dybde på cirka 6 km.

IMO fortsætter med at overvåge området nøje, og det nuværende farevurderingskort forbliver gyldigt indtil kl. 15.00 den 8. februar, hvis der ikke er ændringer i aktiviteten.

05022024-insar-

Seneste satellitradarsammenligning, der viser jordoverfladeændringer mellem 23. januar og 4. februar 2024. Rød skygge viser området med maksimal inflation og grå skygge viser område, hvor målinger ikke var mulige på grund af variationer i snedække mellem billederne.

 

Opdateret 1. februar 17:00 UTC

 

Modeller baseret på GPS-data, gennemgået i morges (1. februar) af forskere fra det islandske meteorologiske kontor og Islands Universitet, viser, at der er samlet omkring 6,5 millioner kubikmeter magma under Svartsengi-regionen. Ifølge denne vurdering vil magma snart nå samme volumen som drænet under udbruddet i januar 2024. Derfor kan tidsskalaen for det næste udbrud være inden for to uger eller muligvis dage. Det betyder, at sandsynligheden for et magma-indtrængen og et vulkanudbrud er steget.

Der er ingen absolut sikkerhed for, at varslingstiden forud for næste indbrud eller udbrud vil være den samme som 14. januar, hvilket var cirka fem timers varsel fra jordskælvsværmen begyndte, til udbruddet begyndte lige syd for Hagafell. Varslingsperioden for udbruddet mellem Stóra-Skógfell og Sundhnúkur den 18. december sidste år var omkring 90 minutter, og det udbrud fandt sted cirka midt på den (nu størknede) magma-indtrængning under Sundhnúksgígar-kraterrækken. Med gentagne laterale magma-indtrængninger er det sandsynligt, at vejen for magma-udbredelse til overfladen vil være lettere, hvilket resulterer i mindre seismicitet. Hurtige bevægelser af magma er dog altid ledsaget af øget mikroseismicitet. Vi vurderer, at minimumsvarslingstiden vil være en time før et vulkanudbrud, og at den mest sandsynlige vej vil være langs sprækkerne fra magma-indtrængningen den 10. november sidste år.

Seismisk aktivitet har været den samme i den seneste uge. Næsten 200 jordskælv er blevet målt i området mellem Stóra-Skógfell og syd for Hagafell i de seneste syv dage. De fleste af disse jordskælv var mindre, under 1,0 i styrke i en dybde på 2 til 5 km. Det største jordskælv registrerede en styrke på 1,8, og det var placeret omkring en kilometer syd for Hagafell.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farevurderingskort. De vigtigste ændringer er, at zone 3 (Sýlingarfell – Hagafell) er blevet opgraderet til rød (høj risiko), og zone 2 og 6 er blevet opgraderet til rav (betydelig fare). Grindavík (zone 4) forbliver uændret med et betydeligt fareniveau.

 

Den overordnede vurdering for hver zone er baseret på en samlet vurdering af syv typer farer, der kan forekomme inden for de enkelte zoner. Listen på kortet viser farer inden for de zoner, der er klassificeret som “betydelige”, “høje” eller “meget høje”. Farer vurderet som “høj” eller “meget høj” er fremhævet med fed skrift.

 

Skjamynd-2024-02-01-164955

 

Det skal bemærkes, at selvom den overordnede farevurdering for Grindavík er den samme som i sidste uge, vurderes lavastrømningsfaren nu som høj. Faren for synkehuller, der åbner sig over sprækker i Grindavík, vurderes stadig som meget høj.

Opdateret 25. januar 17:30 UTC

 

Inflationen fortsætter i Svartsengi. I løbet af de sidste par dage er landet steget med en hastighed på cirka 8 mm om dagen, hvilket er lidt over den registrerede stigningshastighed før udbruddet den 14. januar.

På dette tidspunkt er det udfordrende at fastslå præcis, hvor meget magma, der har ophobet sig under Svartsengi, siden udbruddet sluttede den 16. januar. Mest sandsynligt vil tidsrammen, der kræves for at nå den samme mængde magma som før det sidste udbrud, være i størrelsesordenen uger, ikke dage. Beregningsmodeller er ved at blive forfinet for at opnå en klarere vurdering af status for magmaakkumulering.

Lave niveauer af seismisk aktivitet fortsætter og er for det meste koncentreret omkring Hagafell. Den aktuelle seismiske aktivitet stemmer overens med den, der er observeret i området efter det forrige udbrud.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farevurderingskort. De vigtigste ændringer omfatter en reduktion af det overordnede fareniveau for Grindavík til orange (betydelig fare).

Det skal bemærkes, at selvom det overordnede fareniveau for Grindavík er reduceret med et niveau, er faren forbundet med sprækker fortsat meget høj. Den nuværende fare omtales nu som “nedsynkning i en sprække”, der beskriver den fare, der kan være til stede, hvor sprækker er skjult under ustabile overflader, der kan kollapse og udvikle synkehuller.

Farevurderingen relateret til sprækkeudvikling i Grindavík er faldet. Evalueringer er i gang for at afgøre, om der er fare for, at eksisterende sprækker udvider sig, eller at der dannes nye sprækker. GPS-data har udvist meget lidt bevægelse i Grindavík de seneste par dage, hvilket reducerer den vurderede fare sammenlignet med tidligere. Faren på grund af synkehuller, der ligger over sprækker, anses nu for at være betydelig.

Hazard_map_IMO_25jan_2024

(Klik på billedet for at se det større). Øget fare i området på grund af udbruddet nær Hagafell den 16. januar og landhævning nær Svartsengi. Forholdene inden for og uden for fareområderne kan ændres med lidt advarsel. Risikovurdering er udelukkende fokuseret inden for disse områder, men faren kan strække sig ud over dem. Den overordnede farevurdering for hvert område er baseret på en samlet vurdering af 7 typer af farer, der er til stede eller mulige inden for regionerne. Farven på hvert område afspejler den overordnede fare inden for disse grænser.

 

Opdateret 19. januar 16:30 UTC

 

Der registreres stadig tydelige signaler om en fortsat landhævning under Svartsengi. Det er endnu for tidligt at sige, om hastigheden af ​​landhævningen er steget siden før udbruddet den 14. januar. De første målinger tyder på, at det er tilfældet, men som tidligere skrevet kan målinger svinge fra den ene dag til den anden og en længere tidslinje for måling er nødvendig for at kunne fortolke den langsigtede udvikling af landhævningen.

Seismisk aktivitet fortsætter med at falde i området af magmadiget, og deformationssignaler set på GPS-enheder tyder på en betydelig opbremsning af jordens bevægelse sammenlignet med tidligere dage. Disse oplysninger tyder på, at magma ikke længere strømmer ind i diget, og at udbruddet er afsluttet.

GPS-målinger viser også små deformationer i Grindavík. Der er stadig stor fare for, at jorden kollapser til sprækker i byen, og derfor er det vigtigt at kortlægge nye sprækker og ændringer af kendte estimerede.

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingen på grund af den vulkanske og seismiske aktivitet. Fareniveauet er blevet reduceret i alle zoner.

En samlet farevurdering for zone 1, Svartsengi, er nu nede på gul (moderat fare).

En samlet farevurdering for zone 4, Grindavík, er nu nede i rødt (høj fare). Bemærk, at farven på zoner repræsenterer den overordnede fare inden for disse zoner. En fare, der vurderes til at være større inden for en zone, er skrevet med fede bogstaver i listen over farer på kortet.

Farevurderingskortet træder i kraft kl. 15:00 i dag, fredag ​​den 19. januar og er gyldigt til torsdag den 25. januar kl. 15:00, medmindre der er væsentlige ændringer.

Hazard_map_IMO_19jan_2024

 

Opdateret 18. januar 15:30 UTC

 

Som rapporteret i nyhederne i går, er der stadig klare tegn på landstigning under Svartsengi, men det er stadig for tidligt at bestemme stigningshastigheden på grund af den seneste vulkanske aktivitet i området. GNSS-målinger evalueres for at give en samlet vurdering af situationen. Det ser dog ud til, at deformationen forbliver magen til den, der blev observeret efter vulkanudbruddet den 18. december.

Omkring 200 jordskælv er blevet registreret nær magmakanalen siden i går, hvor det største måler 1,4 i styrke. Siden midnat er der sket cirka 70 små jordskælv, hvilket er færre end målt dagen før. Vejret har påvirket antallet af jordskælv, der er opdaget i de seneste dage, men antallet af jordskælv ser ud til generelt at være faldet.

Der er fortsat en betydelig risiko i Grindavík på grund af sprækker og potentialet for jordkollaps ind i dem .

Opdateret 17. januar kl. 18:00 UTC

 

 

Magmaophobning fortsætter under Svartsengi. Det er for tidligt at hævde hastigheden af ​​landhævningen kort efter vulkanudbruddet. Eksperter vil fortsat vurdere data fra GNSS-stationer i området for at få en samlet vurdering af situationen. En af målerne, som var placeret nord for Grindavík, gik under lava, men over 20 GNSS-stationer er i området og bliver brugt.

Seismisk aktivitet har været mild over magmakanalen i de sidste 24 timer. Ifølge beregningsmodeller ligger magma lavvandet i den sydlige ende af kanalen, hvor landet ser ud til at være stærkt opbrudt, hvilket gør det lettere for magmaen at nå overfladen. Derfor er der fortsat sandsynlighed for, at nye eruptive sprækker kan åbne sig uden varsel.

Der er stadig fare i Grindavík relateret til sprækker og potentialet for jordkollaps ind i dem. Der er sket betydelige deformationer i forbindelse med graben i den østlige del af byen. Disse bevægelser var for det meste langs de sprækker, der blev dannet den 10. november og allerede var blevet kortlagt.

Gasforurening blev målt i går under arbejde på brønde forbundet til forsyningssystemet i Grindavík. Det islandske meteorologiske kontor overvåger ikke lokal gasforurening i Grindavík. Det skal yderligere undersøges, om gasforureningen er relateret til magmaen, der ligger meget lavt i området. Det skal bemærkes, at farlig gasforurening er blandt de emner, der nævnes i den nuværende farevurdering for Grindavík.

IMO har udsendt et opdateret farevurderingskort. Der er ingen ændringer i den samlede farevurdering for områderne i forhold til tidligere. Kortet træder i kraft klokken 15.00 i dag og gælder til fredag ​​den 19. januar klokken 15.00, medmindre der sker væsentlige udviklinger.

Hazard_map_IMO_17jan_2024

 

Opdateret 16. januar kl. 18:00 UTC

 

Magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi med en hastighed svarende til den, der blev observeret før de sidste to udbrud. Dette var konsensus opnået under et høringsmøde mellem forskere her til morgen. Under udbruddet denne sidste søndag, i lighed med udbruddet den 18. december, strømmede magma mod øst fra akkumuleringsstedet under Svartsengi, hvilket skabte en magmaledning, der strækker sig fra Stóra-Skógfell sydpå under Grindavík. Beregningsmodeller understøtter denne observation og indikerer, at magmaens oprindelse var lidt længere mod vest sammenlignet med det tidligere udbrud, hvilket førte til variationer i de seneste GPS-målinger sammenlignet med dem, der blev registreret den 18. december.

Da der dannes en magmakanal tæt på overfladen, forspændes jordskorpen, hvilket får landet over den centrale del af kanalen til at aftage og danne en graben. Derudover er jorden forhøjet på hver side af den. Beregningsmodeller, der blev gennemgået på høringsmødet, viser, at GNSS-stationen i Svartsengi er placeret i kanten af ​​kanalen, hvor jorden hæver sig i takt med, at ledningen dannes. Nu, to dage efter kanalens dannelse, forventes Svartsengi GNSS-stationen at vise nedsynkning, hvis magmaakkumuleringen er ophørt. Dette er dog ikke observeret, hvilket indikerer, at magmaakkumulering fortsætter som før.

Magmakanalen, der blev genereret i udbruddet, der begyndte i søndags, ligger lidt længere mod øst end kanalen, der strakte sig under Grindavík den 10. november. Data indsamlet og behandlet af Islands Naturhistoriske Institut og National Land Survey of Iceland afslører, at en ny graben har dannet øst for den, der dukkede op den 10. november. Den nydannede graben måler cirka 800-1000 meter i bredden, som vist på kortet nedenfor. Den største nedsynkning i den er cirka 30 cm, men det er værd at bemærke, at regionen stadig oplever nedsynkninger, og dalen udvides gradvist. Til sammenligning havde graben, der udviklede sig i Grindavík den 10. november, en bredde på omkring 2 km, hvor den mest markante indsynkning målte omkring 1,3 meter.

Inde i denne nyligt dannede graben er tidligere kortlagte sprækker, der var synlige på overfladen, udvidet, og yderligere sprækker er opstået. Følgelig er risikoen forbundet med disse sprækker og muligheden for jordkollaps i dem steget i den østlige del af Grindavík sammenlignet med tidligere.

NyrSigdalur

 

Kort, der viser placeringen og bredden af ​​graben dannet den 10. november (“Mörk sigdals 10-11. nóvember”) og den nyeste graben, der for nylig blev dannet mod øst (“Mörk sigdals 14-15. janúar”).

Opdateret 16. januar kl. 11:45 UTC

 

Der er i øjeblikket ingen synlig aktivitet i de eruptive sprækker, med den seneste lava observeret udgået fra den nordlige sprække kort efter kl. 1 i nat. Seismisk aktivitet fortsætter med at falde, hvilket betyder, at området er ved at stabilisere sig. Omkring 200 små jordskælv blev registreret nær magmakanalen siden midnat, hvilket indikerer, at magma stadig migrerer. Den mest seismiske aktivitet er placeret nær Hagafell, tæt på den første eruptive sprække, der åbnede søndag morgen. På dette tidspunkt er det for tidligt at erklære, at udbruddet er forbi.

GPS-sensorer fortsætter med at registrere jorddeformation i og omkring Grindavík, hvilket illustrerer, at magmakanalen under Grindavík stadig forårsager udvidelse i området. Termiske billeder fra en drone i aftes viser, at sprækker, der tidligere er kortlagt sydvest for Grindavík, er blevet betydeligt større. Der er fortsat betydelige farer i området.


 

Opdateret 15. januar kl. 16:40 UTC

 

Baseret på webcam-optagelser er det tydeligt, at lavastrømmen er faldet fra de eruptive sprækker, der åbnede i går. Strømmen fra den sydlige eruptivspalte, som opstod omkring middagstid i går nær byens grænse, ser ud til at være ophørt. Størstedelen af ​​den resterende lavastrøm er nu rettet mod sydvest langs de beskyttende barrierer, og dens bane ser ud til at have stabiliseret sig.

Det er svært at vurdere, hvor længe dette udbrud vil vare. Seismisk aktivitet er faldet, og GPS-målinger indikerer, at deformationshastigheden i området er reduceret. Deformation er dog stadig påvist nær den sydligste del af magmakanalen under Grindavík.

Målinger tyder på, at der har været en forskydning på op til 1,4 meter det seneste døgn, fordelt på talrige sprækker inden for byens grænser. Friske sprækker har udviklet sig, og eksisterende er udvidet. Det er muligt, at yderligere sprækker kan dukke op på overfladen i løbet af de næste par dage.

Som tidligere nævnt er udbrudsstederne ekstremt farlige, og muligheden for, at nye sprækker opstår uden varsel, kan ikke afvises. Dette blev demonstreret af den eruptive sprække, der dukkede op nær grænsen til Grindavík i går, som ikke gav nogen genkendelige advarselsskilte på overvågningsudstyret.

I dag blæser der en mild vind fra nordøst ved udbrudsstederne, men den tager til senere på dagen. Derfor driver gasforureningen mod sydvest mod havet. I morgen vil området opleve vind fra nord, der når 10-18 m/s, hvilket får gassen til at drive sydpå. Se vejrtjenestens vejrudsigt for detaljer om gasspredning.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området og er i direkte kontakt med civilbeskyttelses- og indsatshold i regionen om begivenhedens forløb.

Forskere mødtes i morges til et konsultationsmøde arrangeret af det islandske meteorologiske kontor. De gennemgik de seneste data relateret til udbruddet.Top of Form

I de kommende dage vil der være løbende målinger og indsamling af yderligere data, efterfulgt af analyser. Disse data bliver blandt andet brugt til at konstruere modeller, der forbedrer forståelsen af ​​de præ-eruptive indikatorer, der førte op til denne begivenhed, og til at evaluere den mest sandsynlige progression af udbruddet. Der foretages også sammenligninger mellem udbruddet den 18. december og udbruddet, der begyndte i går for at øge forståelsen af ​​ændringer i området og for at evaluere de mest sandsynlige scenarier fremover.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farevurderingskort baseret på de seneste data. Det forbliver uændret i forhold til sidste opdatering. Kortet er gyldigt indtil kl. 19.00 onsdag den 17. januar, medmindre der opstår nyt.

Hazard_map_IMO_15jan_2024

 

Kort_Hraundreifin_Maelingar140120224

Kort, der viser lavaens udbredelse baseret på målinger udført af det islandske naturhistoriske institut og Islands Universitets institut for geovidenskab. Der blev gennemført undersøgelser to gange i går. Den mørkelilla form viser udstrækningen af ​​lavaen kl. 13.50 den 14. januar, mens den lyse lilla form viser udstrækningen kl. 16.15, næsten 2,5 timer senere. De eruptive sprækker er markeret med røde linjer, mens barriererne konstrueret for at forhindre lava i at nå Grindavík er repræsenteret af orange stiplede linjer

ThykktHrauns_15012024

Kort, der viser tykkelsen af ​​lavastrømmen baseret på målinger kl. 13:50 i går.

Opdateret 14. januar kl. 15:30 UTC

 

 

Udbruddet nær Hagafell-Grindavík har bevaret samme styrke den seneste time eller deromkring.

Seismiske målinger viser, at ved begyndelsen af ​​urolighederne i morges (~2:30 om morgenen), flyttede den magmafyldte digeindtrængning sig først fra den SE-kant af Stóra-Skógfell og fortsatte derefter mod sydvest til den sydlige ende af Grindavík. Klokken 05.30 havde seismiciteten nået den nordlige ende af Grindavík, og både seismicitet og deformationsmålinger indikerer, at diget siden har forplantet sig under Grindavík by. En ny eruptiv sprække åbnede kl. 12:10 i eftermiddags, lige nord for byen. Lavastrømme ekstruderet fra denne sprække er nu kommet ind i byen.

På grund af digets udbredelse blev eksisterende forkastninger og sprækker reaktiveret, og der er sandsynligvis dannet nye sprækker i Grindavík.

 

Gas distribution

Det islandske meteorologiske kontors vejrudsigt for gasfordeling fra udbruddet ved Hagafell indikerer, at retningen er nord og nordøst, med en hastighed på 3-8 m/s, og vejret er tørt og lyst i dag. Det bliver til tider overskyet med mindre snefald sent i aften og i morgen tidlig. Det vil klare op om eftermiddagen i morgen. Forureningen fra udbruddet breder sig mod syd og sydvest.
GrindavikGas14Jan--002-

 

Nyt farekort udgivet

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet i lyset af fortolkningen af ​​de seneste data.

Risikoen er steget på alle områder. Farevurderingskortet er gyldigt indtil kl. 19.00, mandag den 15. januar, medmindre andet er angivet.

Hazard_map_IMO_14jan_2024

Opdateret 14. januar kl. 8:20

 

Et udbrud startede klokken 7:57 UTC

Sprækkeåbningen er sydøst for Hagafell-bjerget.

Den sydligste del af sprækken er omkring 900 m fra byen Grindavík.

Åbningen er syd for lavastrømsafbøjningsbarrierer, der bygges nord for Grindavík. Lava strømmer nu mod byen.

Kort_StadsetningGoss2Et billede taget ombord på kystvagtens fly. Sprækkeåbning kan ses med lysene i Grindavík i det fjerne. Et kort, der viser sprækkeåbningen markeret med en rød linje.Kort_StadsetningGoss3

 

Opdateret 14. januar kl. 06:15 UTC

Omkring 03:00 UTC i dag begyndte en intens serie af jordskælv ved Sundhnúksgígar-kraterrækken. 

På tidspunktet for offentliggørelsen er der målt over 200 jordskælv i området, og seismiciteten har bevæget sig mod byen Grindavík. 

Indtil videre er det største registrerede jordskælv på 3,5 i styrke, og det blev målt klokken 04:07 UTC ved Hagafell. 

Både realtids GPS-målinger og borehulstrykaflæsninger (fra HS Orka) viser store ændringer siden begyndelsen af ​​dagens jordskælvsaktivitet. Disse observationer, ud over den igangværende seismicitet, bekræfter, at magma bevæger sig inden for regionen. 

Vores vurdering er, at muligheden for et udbrud er stor, og at det kan ske umiddelbart.

Skjalftar_1401_Midn

Et kort, der viser den seneste jordskælvsaktivitet.

Opdateret 12. januar kl. 17:45 UTC

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet for Grindavík – Svartsengi-regionen på grund af de igangværende uroligheder på Reykjanes-halvøen. Kortet viser som tidligere en vurdering af eksisterende farer, der kan opstå med ringe advarsel inden for de angivne områder. Bemærk, at vurderingen kun gælder for farer inden for de definerede områder, selvom farer er mulige uden for de vurderede regioners grænser.

Med hensyn til farvekodning er den samlede vurdering for de seks zoner uændret i forhold til det tidligere kort. Der er dog en ændring i farevurderingen forbundet med sprækker i Grindavík (zone 4). Farerne forbundet med pludselig åbning af kortlagte og ukendte sprækker i Grindavík vurderes nu at være højere. Det skal bemærkes, at farerne forbundet med sprækker er begrænset til kendte områder inden for kommunegrænsen.

Med mindre andet er angivet, er kortet gyldigt til tirsdag den 16. januar 2024.

Hazard_map_IMO_12jan_2024

 

Opdateret 9. januar kl. 13:00 UTC

 

Seismisk aktivitet fortsætter med at udvise et mønster, der ligner det de seneste dage. Jordskælvets aktivitet er fortsat relativt lav, primært centreret mellem Hagafell og Stóra Skógfell, hvor centrum af indtrængen er beliggende. Derudover er der igangværende seismisk aktivitet i Fagradalsfjall, der har været ved siden 18. december.

Landhævningen måles stadig i Svartsengi-området, der har vist en relativt stabil tendens siden udbruddet den 18. december . Det medfølgende billede, markeret med røde prikker, der repræsenterer data fra GPS-stationen SENG i Svartsengi, illustrerer denne bane. Den seneste stigningshastighed er ca. 5 mm pr. dag, hvilket resulterer i en aktuel højde, der er ca. 5 cm højere end før digets indbrud på 10. november og 18. december sidste år.

Beregninger fra modeller baseret på deformationsmålinger (GPS og satellitbilleder) indikerer, at mængden af ​​magma akkumuleret i reservoiret under Svartsengi har nået et niveau, der kan sammenlignes med det volumen, der førte til dannelsen af ​​magmakanalen og det efterfølgende udbrud den 18. december sidste år. år. Det tyder på, at der er en øget risiko for et udbrud i de kommende dage.

Det islandske meteorologiske kontor udsendte et opdateret farekort den 5. januar, og det vil blive revurderet den 12. januar.

SENG-9-jan-

 

Relative målinger fra GPS-stationen SENG i Svartsengi fra begyndelsen af ​​oktober 2023 til i dag, viser nord-, øst- og lodrette komponenter (top, midt, bund). Den nederste kurve viser landhævningen i millimeter, med dagens måling angivet med en grøn prik.

Opdateret 5. januar kl. 17:40 UTC

 

Et nyt farekort er udstedt af IMO. Kortet afspejler en farebaseret vurdering af Grindavík – Svartsengi-regionen, foretaget den 5. januar 2024. Farevurderingen er baseret på de seneste overvågningsdata, herunder seismisk aktivitet og jorddeformation, samt geodætiske modelleringsresultater. Vurderingen tager også højde for sandsynligheden for vulkanske farer i hver af de seks zoner, som vist på kortet.

I dagens vurdering påvirker hovedændringen Svartsengi-regionen (zone 1), som nu anses for at være på et moderat fareniveau, hvilket afspejler et fald i forhold til den tidligere version af farekortet. Begrundelsen for denne ændring er, at farevurderingen på grund af dannelsen af ​​større overfladebrud er faldet, da der ikke er dannet nye større brud på det seneste. Derudover gør de seneste geofysiske observationer sammen med vores videnskabelige konsensus Sundhnúksgígar til det bedste sted for et udbrud.

I mellemtiden fortsætter IMO med at overvåge området, og eventuelle ændringer vil blive kommunikeret direkte til civilbeskyttelsen via de sædvanlige kommunikationskanaler.

 

Hazard_map_IMO_5jan_2024

Opdateret 5. januar kl. 14:30 UTC

 

Landhævningshastigheden nær Svartsengi fortsætter med at falde. Eksperter samlet på Meteorologisk Kontor her til morgen bekræftede dette gennem en analyse af GPS-data. Som tidligere rapporteret, signalerer dette en stigning i magmatrykket, hvilket øger sandsynligheden for et nyt digeindtrængen og potentielt udbrud. Det kan dog ikke udelukkes, at dette alternativt kan tyde på et fald i magmatilstrømningen.

Cirka 490 jordskælv har fundet sted nær magmakanalen siden tirsdag den 2. januar. Blandt disse havde 14 en styrke på over 1,0, hvoraf det største målte 1,8 nord for Hagafell. Onsdag den 3. januar indtraf et jordskælv med en styrke på 4,3 nær Trölladyngja, kort efterfulgt af et jordskælv med en styrke på 3,5 og adskillige efterskælv; omkring 900 jordskælv er blevet målt i området.

Den seismiske aktivitet nær Trölladyngja den 3. januar fandt sted langs en anerkendt brudlinje, hvor større jordskælv tidligere er sket flere gange. Der er intet, der tyder på, at disse jordskælv er direkte forbundet med magmabevægelser. Ikke desto mindre er de bemærkelsesværdige ændringer i landskabet i forbindelse med vulkansk aktivitet i Fagradalsfjall, landhævningen nær Svartsengi, magmakanalen nær Sundhnúk den 10. november og udbruddet den 18. december blevet målt på tværs af det vestlige Reykjanes og påvirker seismisk aktivitet i hele regionen .

Ifølge deres vurdering konkluderer forskerne, at hvis magma når overfladen, vil det mest sandsynlige sted for et efterfølgende udbrud igen være Sundhnúksgígaröðinni, beliggende mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det er dog vigtigt at huske, at digeindtrængninger ikke altid kulminerer i et udbrud, hvilket aktiviteten ved Fagradalsfjall og også under Krafla-brandene vidner om. 

 

Opdateret 3. januar kl. 12:30 UTC

Klokken 10:50 opstod et jordskælv med en styrke på 4,5 nær Trölladyngja, kort efterfulgt af et andet jordskælv, der målte 3,9 kl. 10:54, og en række efterskælv. Jordskælvene fandt sted i en dybde på cirka 5 km og blev sandsynligvis udløst som reaktion på stress frigivet fra jordbevægelser andre steder på Reykjanes-halvøen. Disse jordskælv blev almindeligt mærket i den sydvestlige region af Island.

Placeringen af ​​jordskælvene er omkring 20 km NNE for Svartsengi, hvor landstigning på grund af magmaakkumulering er i gang. 

Det medfølgende billede viser placeringen af ​​jordskælvet, der fandt sted kl. 10:50 og dets nedslagsområde.

Gikkskjalftar-trolladyngja-3-jan

Opdateret 2. januar kl. 14:00 UTC

 

Hastigheden af ​​jordforskydning ved Svartsengi er faldende. Eksperter samlet på Meteorologisk Kontor her til morgen bekræftede dette gennem en analyse af GPS-data.

Opbremsningen af ​​inflationen er en indikation af, at magmatrykket stiger, hvilket øger chancerne for nye digeindtrængen og også vulkanudbrud. Dette er en lignende ændring i jordforskydning, som blev observeret sidst på dagen den 15. december, som kulminerede med et udbrud tre dage senere. Det er dog svært at sige, om dette mønster vil gentage sig.

De første tegn på et forestående vulkanudbrud er en pludselig stigning i seismisk aktivitet, og sådanne tegn blev observeret kort før udbruddet begyndte den 18. december.

I de seneste dage har den seismiske aktivitet i området været relativt konstant, med omkring 200 jordskælv registreret om dagen. De fleste af jordskælvene måler under størrelsesordenen 1,0, men omkring 30 jordskælv med størrelsesordenen over 1,0 er blevet registreret siden den 29. december, hvor det største er en styrke på 2,1 beliggende i den nordlige del af Grindavík.

Fortsat videnskabelig vurdering indikerer, at hvis der skulle opstå et udbrud, er Sundhnúkur-kraterrækken mellem Stóra-Skógafell og Hagafell det mest sandsynlige sted for et udbrud. Det er dog vigtigt at bemærke, at magmavandring ikke altid resulterer i et udbrud, som demonstreret af aktiviteten ved Fagradalsfjall og i Krafla-brandene.

Farevurderingskortet udstedt af Meteorologisk Kontor den 29. december forbliver uændret og er gyldigt indtil 5. januar.

Seismisk aktivitet bliver fortsat målt vest for Fagradalsfjall, hvor omkring 100 små jordskælv er blevet registreret siden 29. december. Yderligere analyse af overvågningsdataene vil snart blive udført for at få et klarere billede af situationen ved Fagradalsfjall.

 

Opdateret 29. december kl. 15:15 UTC

Jorden fortsætter med at puste op ved Svartsengi. På GPS-stationen Svartsengi (SENG) har landet nu nået en tilsvarende højde som målt lige før udbruddet den 18. december. Hævningshastigheden siden 18. december har været konstant, hvilket er forskellig fra situationen før det sidste udbrud, hvor stigningen aftog i dagene før udbruddet. Det er dog vanskeligt at påstå, at stigningen vil bremse før det næste udbrud, selvom dette har været tilfældet i udbrud på Reykjanes-halvøen i de senere år, og det blev også bemærket under Krafla-brandene. Der er fortsat usikkerhed om, hvor meget magmatryk der skal opbygges, før magma begynder at bevæge sig mod overfladen.

Det nuværende løft er ikke ledsaget af så meget seismisk aktivitet som tidligere. Årsagen til dette er, at der blev udløst betydelig stress i området under begivenhederne den 10. november og den 18. december. Derfor skal der akkumuleres betydeligt mere magma, før den seismiske aktivitet stiger fra dets nuværende niveau. Før det sidste udbrud var der flere jordskælv over 3 og et over 4. Lignende seismisk aktivitet kan forventes i forbindelse med næste magma-indtrængning.

Efterhånden som magmaakkumulering fortsætter under Svartsengi, øges sandsynligheden for endnu en magmaindtrængning og et udbrud for hver dag, der går. Det er mest sandsynligt, at det næste udbrud vil ske i Sundhnúkur, mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det er vigtigt at bemærke, at indtrængning af magma ikke altid fører til et udbrud, som det fremgår af aktiviteten ved Fagradalsfjall og i Krafla-brandene.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farekort, baseret på fælles fortolkning af data på et statusmøde afholdt i dag, 29. december. Den samlede vurdering af fareniveauer inden for områderne er uændret i forhold til sidste opdatering. Der er dog foretaget ændringer i listen over potentielle farer inden for område 4, Grindavík, hvor risici på grund af mulig lavastrøm og gasforurening er tilføjet. Ændringerne skyldes øgede chancer for et udbrud nord for Grindavík. Dette farekort vil blive gennemgået den 5. januar 2024.

I mellemtiden fortsætter IMO med at overvåge området, og eventuelle ændringer vil blive kommunikeret direkte til civilbeskyttelsen via de sædvanlige kommunikationskanaler.

Haettusvaedi_VI_29des_EN-2

Opdateret 27. december kl. 14:20 UTC

Siden 22. december er der registreret omkring 730 jordskælv i nærheden af ​​magma-indtrængningen, hvoraf 40 havde en størrelsesorden over M1. Det største jordskælv i denne periode havde en styrke på 2,1 den 26. december nord for Hagafell. De fleste af jordskælvene sker i en dybde på 4 km. Derudover er der mellem den 22. december og i dag blevet lokaliseret omkring 140 jordskælv på den vestlige side af Fagradalsfjall. Fem af disse jordskælv var over M1 i størrelse, og det samlede dybdeområde var 4 til 7 km.

Jorddeformationen fortsætter i Svartsengi-regionen, og deformationshastigheden svarer nu til før udbruddet den 18. december 2023. Det betyder, at magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi. Derfor er det mere og mere sandsynligt, at endnu en magma-indtrængning vil forekomme, hvilket kan føre til et andet vulkanudbrud. Geodætiske modelleringsresultater indikerer, at over 10 millioner m 3 magma blev hentet fra under Svartsengi for at fodre den indtrængning, der dannede sig den 18. december, som førte til udbruddet. Baseret på den igangværende hævningshastighed vil det tage en til to uger for den samme mængde magma at samle sig igen under Svartsengi. Der er stadig betydelig usikkerhed om, hvornår det opbyggede magmatryk vil være tilstrækkeligt til at udløse den næste magmaindtrængning.

Det skal bemærkes, at den oprindelige magma-indtrængning, som blev dannet den 10. november, strakte sig 15 km fra Kálfafellsheiði i nord til sydvest for Grindavík, lige ud for kysten. Det betyder, at magma forplantede sig i dybden under hele området, inklusive byen Grindavík. Det mest sandsynlige kildeområde for det næste udbrud er dog mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Baseret på indsigt fra udbruddet i december 2023, stiger sandsynligheden for den næste begivenhed dag for dag. 

Farevurderingskortet udstedt den 22. december 2023 forbliver gyldigt. Forudsat en uændret situation udsendes et nyt kort den 29. december.

SENG-27-des-2023

Tidsserier af kontinuerlige GPS-løsninger fra station Svartsengi (SENG). Grafen viser jordforskydninger i tre komponenter over de seneste 90 dage. Fra bund til top er de: op, øst og nord, alle målt i millimeter. Den blå, lodrette linje viser tidspunktet for magmaindtrængningen den 10. november, og den røde linje vulkanudbruddet den 18. december 2023. Hvert datapunkt repræsenterer en 24-timers løsning, og den lodrette komponent viser tydeligt den igangværende jordhævning ved Svartsengi.

Opdateret 22. december kl. 17:00 UTC

Som annonceret i går er sprækkeudbruddet ved Sundhnúksgígar afsluttet. Dette indikerer et midlertidigt ophør af eruptiv aktivitet. I de sidste 24 timer blev der registreret næsten 90 jordskælv i Grindavík-, Sundhnúksgígar- og Svartsengi-regionerne. Det største jordskælv var M1,6 vest for Hagafell, lige efter kl. 16:00 UTC i går (21. december). Samlet set er seismicitetsniveauerne lave, men varierende på daglig basis.

Ifølge GPS og satellitbaserede målinger var jordløftning i Svartsengi-regionen tydelig umiddelbart efter udbruddet begyndte om aftenen den 18. december. Indledende målinger viser, at stigningshastigheden er større end før udbruddet fandt sted. Dette betyder, at magma-akkumulering fortsætter uformindsket under Svartsengi. Denne udvikling vil sandsynligvis føre til endnu et digeindbrud og i sidste ende et vulkanudbrud. I tilfælde af et udbrud er den mest sandsynlige kilderegion mellem Stóra-Skógfell og Hagafell.

Kontinuerlige GPS-målinger viser, at hastigheden af ​​den daglige jordhævning ved Svartsengi mellem 10. november, hvor den magmatiske indtrængning dannedes, og 18. december gradvist aftog. Denne proces vil sandsynligvis gentage sig selv, hvilket betyder, at det næste digeindbrud kan begynde med lidt advarsel, når hævningshastigheden falder igen. Derfor stiger sandsynligheden for et udbrud dag for dag.

Efter bekræftelse af slutningen af ​​udbruddet den 18. december har det islandske meteorologiske kontor udsendt en ny farevurdering. Farekortet træder i kraft kl. 16.00 UTC i dag (22. december), og det forbliver gyldigt indtil kl. 18.00 UTC den 29. december. De vigtigste ændringer påvirker zone 2 og 3, hvor fareniveauerne er reduceret fra meget høje (lilla) til høje (røde). Farevurderingen for alle andre zoner er uændret. Navnlig er vurderingen for Grindavík uændret i forhold til det tidligere kort, og fareniveauet er fortsat betydeligt . Vi lægger vægt på, at forholdene kan ændre sig hurtigt, og at vejrforholdene i væsentlig grad kan påvirke følsomheden af ​​vores overvågningsnetværk. Under sådanne forhold kan varslingstiden forkortes betydeligt.

Vejrudsigten for Grindavík den 23. december lyder på nordøst vind 10-15 m/s, periodisk snefald og muligvis drivsne. Temperaturerne bliver lave, mellem 3 og 5°C. Den 24. december vinder fra nord 13-18 m/s med enkelte snebyger, men 10-15 m/s om eftermiddagen med aftagende snebyger. Der kan forventes periodisk drivende sne. Temperaturerne vil ligge fra 0 til 2°C


Haettumatskort-22-desember-2023-enska-

Det seneste farevurderingskort, offentliggjort den 22. december kl. 16:00 UTC. Det er vigtigt at bemærke, at nye farer kan opstå med lidt advarsel inden for de specificerede områder. Derudover gælder vurderingen kun for de specificerede områder, hvorimod farer kan strække sig eller forekomme ud over de identificerede zoner.

Opdateret 21. december kl. 12:55 UTC

Forskere, der fløj over udbrudsstedet i morges, bekræfter, at ingen udbrudsaktivitet er synlig, og at lavastrømmen fra kraterne ser ud til at være ophørt. Glødende er stadig synligt i lavafeltet, muligvis inden for lukkede kanaler. Dette blev også bekræftet af en Elfu-medarbejder i Sýlingarfell. Aktiviteten ser ud til at være aftaget sent i nat eller meget tidligt i morges. Det er dog stadig muligt, at lava flyder i lukkede kanaler, så det er for tidligt at erklære udbruddet for afsluttet.

Jordskælvsaktiviteten er fortsat med at falde, og i løbet af de sidste 24 timer er der målt cirka 70 mindre jordskælv over magmarørene. Det største jordskælv i går skete klokken 14:27 og målte 1,4 i størrelsesordenen, mens det største siden midnat i nat var på 1,9. Deformationsmålinger ved Svartsengi viser lidt bevægelse, men målinger over de næste par dage vil yderligere afklare situationen dér.

Gasspredning, hovedsageligt på grund af afgasningen af ​​lavafeltet, vil i dag være sydøst og ud til havet. I morgen, med en langsommere nordøstlig vind, vil gassen rejse mod sydvest.

På nuværende tidspunkt er det svært at forudsige fortsættelsen af ​​udbruddet, men forskere ved Meteorologisk Kontor vurderer konstant de seneste data og fortsætter med at overvåge området tæt.


Opdateret 20. december kl. 18:50 UTC

Udbruddet, der begyndte i Sundhnúksgígar-kraterrækken den 18. december, startede med betydelig kraft, og varslingsperioden var kort. Der gik omkring 90 minutter fra de første tegn på seismicitet, til udbruddet begyndte. Udbruddet skete på magma-indtrængen, der dannedes den 10. november. Magmaen stammer højst sandsynligt fra under Svartsengi, hvor landet har rejst sig gentagne gange siden 2020.

I det seneste døgn har den højeste aktivitet i udbruddet holdt sig omkring midten af ​​sprækken, der åbnede den 18. december. Seismisk aktivitet har været relativt stabil, og der har været små ændringer i deformation siden udbruddet begyndte. I betragtning af dette vurderer det islandske meteorologiske kontor (IMO), at sandsynligheden for, at et nyt udbrud dannes uden varsel i nærheden af ​​Grindavík, er faldet. Derfor har IMO udsendt et nyt farevurderingskort, der træder i kraft i morgen, torsdag den 21. december kl. 7:00 UTC. Farevurderingskortet er gyldigt indtil 28. december. Det skal bemærkes, at selvom sandsynligheden for dannelse af ventilationsåbninger inden for område 4 er faldet, anses fareniveauet i dette område alligevel for at være betydeligt. Selvom aktiviteten er faldet siden udbruddet begyndte, er intensiteten af ​​udbruddet stadig betydelig og kan sammenlignes med udbrud ved Fagradalsfjall. Det har også vist sig, at magmaen kan nå overfladen hurtigt, hvilket giver lidt tid til at udsende advarsler.

Hazard_map_VI_20des_DRAFT

På grund af det vulkanudbrud, der begyndte ved Sundhnúksgígar-kraterrækken den 18. december, er der en øget sandsynlighed for yderligere udluftningsåbninger på den oprindelige sprække. Baseret på det pludselige udbrud ved Sundhnúksgígar kan varslingstiden for nye sprækkeåbninger være meget kort.


Opdateret 20. december kl. 17:00 UTC

Kraften fra udbruddet fortsætter med at aftage. Nye billeder af området viser, at i øjeblikket er to kratere i udbrud. Det mest aktive i dag er krateret direkte øst for Sýlingarfell, som er det sydligste af de kratere, der var aktive i går.

Lava fortsætter for det meste med at strømme mod øst fra de vulkanske åbninger, men en lava-tunge er også løbet vest for, nord for Stóra-Skógfell. Den sydligste kant af lavaen ser ikke ud til at være på vej frem. Satellitbilleder taget i aftes viser, at lavafeltet er omkring 3,7 kvadratkilometer stort.

Vinden vil vende nordvest i nat og i morgen, og forureningen vil blive transporteret mod sydøst og ud i havet. Det islandske meteorologiske kontor udsender regelmæssigt gasforureningsprognoser.

Der er sket et markant fald i jordskælvsaktiviteten, og i løbet af de sidste 24 timer er der målt omkring 80 små rystelser over magmakanalerne. Det største jordskælv var 2,2 i størrelsesordenen klokken 10:55 i går morges, og det største siden midnat er 1,2 i størrelsesordenen.

Hraunflaedi-20-des

Opdateret 19. december kl. 18:30 UTC

Udbruddet fortsætter med at svækkes. Nye luftbilleder af området viser, at der nu er tre åbninger, der bryder ud sydøst for Stóra-Skógfell, ned fra de tidligere fem. Lavaen er for det meste strømmet mod øst fra udbrudsstedet, men der er også en lava-tunge, der flyder mod vest fra regionen nord for Stóra-Skógfell.

Siden udbruddet begyndte, er omkring 320 jordskælv blevet målt over magmakanalerne. Det største jordskælv, med en styrke på 4,1, fandt sted klokken 23:25 mandag. Efter midnat faldt den seismiske aktivitet markant, og siden klokken 12.00 i dag er der kun registreret 10 jordskælv i regionen. Efter udbruddet ved Sundhnúksgíga sænkede landet i Svartsengi sig mere end 5 cm. Tidligere havde landet hævet sig der med omkring 35 cm siden dannelsen af ​​magmakanalen den 10. november. Det er for tidligt at afgøre, om magma vil fortsætte med at samle sig under Svartsengi, og om landet vil begynde at rejse sig igen.

Mens udbruddet fortsætter ved Sundhnúksgíga, er der en øget sandsynlighed for, at flere åbninger kan åbne langs den oprindelige sprække såvel som længere mod nord eller syd. Når man ser tilbage på optakten til udbruddet, afslører det, at der gik cirka 90 minutter mellem de første indikatorer og starten af ​​udbruddet. Derfor kan varslingstiden for nye udluftningsåbninger ved Sundhnúk være meget kort.


Opdateret 19. december kl. 14:30 UTC

Størrelsen af ​​vulkanudbruddet ved Sundhnúksgígar fortsætter med at falde. Lavastrømmen anslås at være omkring en fjerdedel af, hvad den var ved begyndelsen af ​​udbruddet den 18. december, og en tredjedel af den oprindelige sprække er aktiv. Lavafontænerne er også lavere end ved begyndelsen af ​​udbruddet og når omkring 30 meter på deres højeste. Disse tal er baseret på visuelle skøn fra en rekognosceringsflyvning tidligt den 19. december.

Udbruddets udvikling ligner nylige udbrud ved Fagradalsfjall, hvor sprækkerne begynder at trække sig sammen og danne individuelle udbrudsåbninger. I øjeblikket er der omkring fem udbrudsåbninger spredt langs den oprindelige sprække.

Ifølge oplysninger fra videnskabsmænd, der tog på en anden helikopterflyvning med den islandske kystvagt omkring kl. 04:00 UTC i dag, har den samlede længde af sprækkeudbruddet ikke ændret sig meget fra begyndelsen. Der var ringe aktivitet i den sydlige ende af sprækken nær Hagafell, og størstedelen af ​​lavastrømmen er på vej mod øst mod Fagradalsfjall. To vandløb når vest, begge nord for Stóra-Skógfell.

På tidspunktet for offentliggørelsen driver vulkanfanen fra vest og nordvest. Gasforurening kan være mærkbar i Vestmannaeyjar i dag, men ikke andre steder i befolkede områder. Ifølge vejrudsigten kan der blive opdaget gasforurening i hovedstadsområdet sent i aften eller i morgen tidlig.

Et nyt farevurderingskort er under udarbejdelse, og det vil blive offentliggjort senere i dag.

Iceye-19-des-nytt

Amplitudebillede fra en ICEYE-satellit optaget kl. 03:11 i morges (19. december 2023). Foreløbig analyse af dette billede viser den nye eruptive sprække (gul linje) og lavastrøm (farvet område). Bemærk, at dæmningerne bygget omkring Svartsengi er tydeligt synlige.

Opdateret 19. december kl. 3:00

Intensiteten af ​​vulkanudbruddet, der startede for omkring fire timer siden, er aftagende. Dette fremgår af seismiske og GPS-målinger. At aktiviteten allerede er faldende er ikke en indikation af, hvor længe udbruddet vil vare, men derimod at udbruddet er ved at nå en tilstand af ligevægt. Denne udvikling er blevet observeret i begyndelsen af ​​alle udbrud på Reykjanes-halvøen i de senere år.

Den eruptive sprække er omkring 4 km lang, med den nordlige ende lige øst for Stóra-Skógfell og den sydlige ende lige øst for Sundhnúk. Afstanden fra den sydlige ende til kanten af ​​Grindavík er næsten 3 km.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge aktiviteten og er i direkte kontakt med civilbeskyttelses- og indsatsenheder i området. Et møde med videnskabsmænd vil blive afholdt i morgen formiddag for at evaluere udviklingen af ​​udbruddet natten over.

Denne nyhed vil blive opdateret kl. 09:00 den 19. december.

Eldgos_19des_stadsetning_0300_DA


Opdateret 19. december kl. 02:10

Ifølge de seneste luftobservationer og seismicitet udvider udbrudsspalten sig mod syd. På tidspunktet for offentliggørelsen var den sydlige ende af sprækken tæt på Sundhnúkur. 

Udbruddet er placeret på digeindtrængningen, der blev dannet i november. Hastigheden af ​​lavaudledning i løbet af de første to timer af udbruddet menes at være på en skala på hundredvis af kubikmeter i sekundet, med de største lavafontæner i den nordlige ende af sprækkerne. 

Lava spreder sig lateralt fra hver side af de nyligt åbnede sprækker. Fra realtids GPS-målinger har betydelig jorddeformation ledsaget åbningen af ​​udbrudssprækkerne. 

Siden midnat den 19. december er niveauet af seismicitet på udbrudsstedet faldet. Derudover tyder estimater af sprækkeforlængelse på, at udbruddet er faldet i intensitet siden det begyndte kl. 22:17 den 18. december.


Opdateret 18. december kl. 23.00

 

Klokken 22:17 i aften begyndte et vulkanudbrud nord for Grindavík på Reykjanes-halvøen. Udbruddet ligger tæt på Sundhnúkagígar, omkring fire kilometer nordøst for Grindavík, og det kan ses på nærliggende webkameraer. Forud for udbruddet skete et jordskælvsværm, der startede kl. 21.00.

 

En kystvagthelikopter vil snart lette for at bekræfte udbruddets nøjagtige placering og størrelse.

Mere information vil snart være tilgængelig.


Opdateret 16. december kl. 14:00 UTC

På nuværende tidspunkt er det for tidligt at sige, om magmaakkumuleringen ved Svartsengi er stoppet, og inflationen er forbi. Deformationshastigheden er faldet noget de seneste dage, men der er brug for flere data for at fortolke den mulige udvikling af aktiviteten i Svartsengi.

Forskere vil fortsætte med at analysere dataene i de kommende dage. 

Et nyt farekort vil blive frigivet onsdag den 20. december, som vil afspejle fortolkningen af ​​de seneste data.


Opdateret 15. december kl. 13:00 UTC

Generelt fortsætter svag seismicitet i det område, der er påvirket af diget, og er for det meste koncentreret nær Hagafell. Siden tirsdag den 12. december er der målt 460 jordskælv, hvoraf 30 var større end M1,0. Det største jordskælv i denne tid var M2,8 nær Hagafell tirsdag morgen. Data fra GPS-stationer og satellitbilleder viser, at løft som følge af ophobning af magma fortsætter omkring Svartsengi. Mens magma fortsætter med at akkumulere i dette område, er yderligere diger eller et udbrud stadig muligt.

Farekortet offentliggjort den 6. december Islandsk kort her nedenfor fortsætter med at være gyldigt indtil 20. december. Forholdene inden for og uden for de afgrænsede farezoner kan ændre sig med lidt advarsel.

Haettusvaedi-13des-png


Opdateret 13. december kl. 11:15 UTC

Området omkring Svartsengi fortsætter med at blæse op. Inflationstakten er faldet en del siden fredag, men den er stadig større, end den var før dannelsen af ​​diget, der rejste under Grindavík 10. november.

Mens magma fortsætter med at samle sig omkring Svartsengi, er yderligere diger eller et udbrud stadig muligt.

Hvis der dannes et andet dige, anses det for at være mest sandsynligt, at det vil følge samme vej som diget den 10. november. Det mest sandsynlige sted for et potentielt udbrud under disse forhold vurderes at være nord for Grindavík i retning af Hagafell og området omkring Sundhnúkagígar. 

Seismisk aktivitet fortsætter på samme niveau som de foregående dage. Den er generelt svag og mest i området omkring Hagafell.


Opdateret 6. december kl. 18:00 UTC

Seneste geodætiske modelleringsresultater tyder på, at magmatilstrømningen til diget, der blev dannet den 10. november, sandsynligvis er ophørt. Chancerne for et udbrud langs diget på dette tidspunkt er derfor faldet betydeligt. Magmaakkumulering fortsætter dog under Svartsengi.  

Den igangværende aktivitet ved Svartsengi, som begyndte i oktober, er endnu ikke slut, og et nyt kapitel kan være begyndt med en øget chance for en ny magmaudbredelse og efterfølgende øget sandsynlighed for et udbrud. 

Som tidligere nævnt blev diget under Grindavík fodret med magma, der akkumuleredes under Svartsengi. Det er sandsynligt, at denne sekvens af begivenheder vil gentage sig. Når man ser på det overordnede mønster med gentagen magma-akkumulering, kan det estimeres, at den næste magma-udbredelse fra Svartsengi kan være i mindre skala end den, der tidligere blev dannet den 10. november. En magma-udbredelse kan vare i flere timer eller dage med en øget risiko på grund af seismisk aktivitet og deformation i den periode. 

Tegn på en magma-udbredelse omfatter en pludselig stigning i seismisk aktivitet og hurtige ændringer i jordens deformation. Disse tegn kan observeres på instrumenter flere timer før magmaudbredelsen sandsynligvis vil udgøre en trussel mod Svartsengi eller Grindavík. Hvis der opstår en magma-udbredelse, vil det islandske meteorologiske kontor straks aktivere indsatsplaner for offentlig sikkerhed. 

Efter en magma-udbredelse øges sandsynligheden for et udbrud. Som nævnt ovenfor er det mest sandsynligt, at magma vil forplante sig fra Svartsengi ind i det tidligere dannede dige den 10. november. Det gør det til det mest sandsynlige område for et udbrud. 

Det er ikke muligt at estimere, hvornår den næste magmaudbredelse vil finde sted. Usikkerheden er betydelig, og en magma-udbredelse kan ske i løbet af de næste par dage eller muligvis efter flere måneder. 

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området tæt og fortsætter med at overvåge tegn på magmaudbredelse og andre ændringer, der kan udgøre yderligere fare i området nær Svartsengi og Grindavík.

Sammenligning af Svartsengi og Krafla Brande

I den sidste uge er der registreret cirka 300-500 jordskælv i en 24-timers periode omkring digets indbrud. Det største jordskælv var et M2,7 nær Hagafell fredag ​​aften. Siden midnat i dag er omkring 90 jordskælv blevet detekteret langs diget, alle målte under en M2,0. Størstedelen af ​​den seismiske aktivitet er fortsat koncentreret langs midten af ​​diget i omkring 3-4 km dybde. På grund af nedsynkning i Svartsengi har spændingen i jordskorpen ændret sig. Indtil det tidligere stressniveau er nået, kan det forventes, at mindre seismicitet fortsætter i regionen.

På trods af det seneste fald i seismisk aktivitet i de sidste uger, kan yderligere uroligheder forventes på Reykjanes-halvøen. Eksempler på lignende uroligheder kan ses i Krafla-brandene, der startede i 1975. Over en 10-årig periode var der 20 magmaudbredelser, hvoraf 9 resulterede i et udbrud (se forklarende billede nedenfor). I Krafla-brandene fodrede alle magma-udbredelsen det samme dige, men de varierede i størrelse. En lignende gentagelse kan også observeres i aktiviteten omkring Fagradalsfjall.

De seneste geodætiske modelleringsresultater indikerer, at mængden af ​​magma, der i øjeblikket er akkumuleret under Svartsengi, er betydeligt mindre end volumen akkumuleret før digets indtrængning den 10. november. Når man ser på magma-akkumuleringen og magma-udbredelsen i Krafla-brandene, er det tydeligt, at den største mængden af ​​magma havde ophobet sig i Krafla-calderaen før det første vulkanudbrud. En mindre mængde magma akkumulerede i calderaen, før den næste magma-udbredelse fandt sted. Det kan estimeres, at en lignende udvikling vil ske i forhold til magmaophobning under Svartsengi, og der skal ophobes en mindre mængde magma, før den udløser den næste magmaudbredelse ind i diget. Det er sandsynligt, at langsomt stigende seismicitet vil blive opdaget, før en ny magmaudbredelse finder sted, hvilket indikerer øget tryk under Svartsengi.

Kroflueldar-enska

Billedet viser samspillet mellem dannelsen af ​​diger og løft midt i Krafla-krateret. Det nederste billede viser højden af ​​land inden for Krafla-krateret, mens det øverste viser afstanden mellem Krafla-krateret og urolighederne. (Páll Einarsson og Bryndís Brandsdóttir, 2021)

Opdateret 1. december kl. 16:50 UTC

 

Seismiciteten på halvøen fortsætter med at falde. I de sidste par dage har det automatiske jordskælvslokaliseringssystem registreret relativt få jordskælv, for det meste mikrojordskælv under størrelsesordenen 1. Den seneste seismicitet er koncentreret i området mellem Sýlingarfell og Hagafell, hvor diget højst sandsynligt fødes af magma, der ophobes under Svartsengi. Nogle deformationer detekteres stadig på cGPS-stationerne tæt på diget, men signalet tolkes nu hovedsageligt som skorpens reaktion på den igangværende inflation i Svartsengi-området.

Selvom aktiviteten langs diget og dets omegn nu foregår med meget lav intensitet, fortsætter inflationen, som startede i Svartsengi få dage efter digets dannelse, med et nogenlunde stabilt tempo. Nogle cGPS-stationer omkring Svartsengi og Mt. Þorbjörn viser en langsom faldende tendens, men andre stationer viser stadig en konstant tendens, hvilket tyder på, at indstrømningshastigheden af ​​magma i dybden ikke er reduceret væsentligt.

Processen, der begyndte den 25. oktober med en betydelig seismisk sværm og toppede den 10. november med dannelsen af ​​et 15 km langt magmatisk dige, er ikke slut. Med sikkerhed kan det konstateres, at en fase er startet, hvor et lignende hændelsesforløb kan gentage sig med tiden.

På dette stadium er det dog svært at sige, hvornår den næste energiske indtrængen af ​​magma på lavere dybde kan forekomme, og om den vil forekomme i et lignende område eller ej. IMO fortsætter med at opretholde overvågningen af ​​området på et højt niveau.

 

Opdateret 29. november kl. 17:00 UTC

Den seismiske aktivitet er fortsat langsomt faldende i løbet af de sidste to dage. I går blev der målt omkring 340 jordskælv nær magma-indtrængningen i området øst for Sýlingarfell, og siden midnat i dag er der registreret omkring 150 jordskælv. De fleste af jordskælvene har været mindre end 1,0.

Hævningshastigheden nær Svartsengi har været faldende, men den er stadig i gang med en hastighed på omkring 1 cm pr. dag. Størstedelen af ​​forskydningen i regionen tilskrives i øjeblikket tilstrømning under Svartsengi med en mindre del, der strømmer ind i den magmatiske indtrængning. Med andre ord er deformationen målt og modelleret ved Svartsengi nu meget større end den, der ses nær magma-indtrængningen, men alle deformationssignaler aftager langsomt. Observerede tegn på indstrømning i den magmatiske indtrængen er nu begrænset til området øst for Sýlingarfell. På trods af opbremsningen af ​​seismisk aktivitet og deformation anses et udbrud stadig for at være muligt. Hvis et udbrud forekommer, er det sted, der menes at være mest sandsynligt, øst for Sýlingarfell.

Seng-29-nov

Her er en tidslinje for GPS-stationen Svartsengi (SENG). Den viser bevægelser over de sidste 90 dage i nordlige, østlige og lodrette retninger. Den blå linje markerer magma-indtrængningen fra den 10. november til i dag.

SENG-29-nov-fra-10-nov

Dette billede viser bevægelserne fra stationen siden 10. november og frem til i dag .

Opdateret 27. november kl. 16:30 UTC

Seismisk aktivitet har været relativt stabil de seneste par dage med en daglig rate på omkring 500 jordskælv i området ved det magmatiske dige. Det meste af seismiciteten er fortsat i nærheden af ​​Sýlingarfell og Hagafell. Omkring midnat begyndte en kortvarig seismisk sværm i nærheden af ​​Sýlingarfell og varede i omkring en time. I alt blev der registreret 170 jordskælv i området i 3-5 km dybde. Jordskælvene var næsten alle meget små med én M3.0.

Data fra GPS-stationer og satellitbilleder viser, at stigningen fortsætter i området ved Svartsengi, og deformation er stadig i gang langs og omkring diget. Den forhøjede seismiske aktivitet, der fandt sted omkring midnat, er ikke forbundet med ændringer i den igangværende deformation. Både seismiske data og deformationsdata tyder på, at magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi og strømme ind i den midterste del af diget, som blev dannet den 10. november. Den seismiske sværm, der opstod i nat, kan tyde på stigende tryk i diget.

I lyset af de tilgængelige data og den nyeste analyse anses et udbrud langs diget stadig for sandsynligt, så længe magmatilstrømningen fortsætter. Det vurderes, at området med størst sandsynlighed for et udbrud ligger i den midterste del af diget mellem Hagafell og Sýlingarfell. Farekortet offentliggjort af IMO den 22. november forbliver gyldigt.

Yderligere geodætisk modellering er blevet udført for at rekonstruere udviklingen af ​​diget, som blev dannet den 10. november. Disse nyeste resultater tyder på, at diget i dybden kunne være bredere end oprindeligt vurderet. Den tid, der er nødvendig for at størkne magmaen, der trængte ind i diget, ville derfor blive anslået til at være i størrelsesordenen et par måneder.

Yfirfarnir-skjalftar-27-nov

Dette billede viser gennemgåede jordskælv siden 24. november.

Opdateret 24. november kl. 13:30 UTC

I går blev der målt omkring 650 jordskælv nær digets indtrængning nord for Grindavík, og siden midnat i dag er der registreret knap 300 jordskælv. De fleste af jordskælvene er under M1,0, men det største jordskælv i de sidste to dage var M2,7 nær Hagafell. Den seismiske aktivitet fortsætter med at falde.

Data fra GPS-målinger viser, at deformationen fortsætter nær Svartsengi, og der måles stadig deformation omkring digets indtrængning. Der er dog tegn på, at deformationshastigheden er faldet baseret på data fra den seneste uge. Selvom fortolkningen af ​​deformationsdata er kompleks på dette stadium. Det skyldes, at andre processer, såsom forkastningsbevægelser relateret til jordskælv og jordskorpens viskoelastiske reaktion på uroligheder i området, har indflydelse på deformationssignalerne.

I betragtning af den seneste fortolkning af alle data, fortsætter sandsynligheden for et vulkanudbrud på et eller andet sted langs længden af ​​magma-indtrængningen. Det er muligt, at magma kan dukke op i området mellem Hagafell og Sýlingarfell. Men efterhånden som skorpeafslapning fortsætter med at forekomme, og seismiciteten falder, sammen med et fald i magmatilstrømningen til indtrængningen, mindskes sandsynligheden for et forestående vulkanudbrud med tiden.

Graf-25.-november

Oversigt over seismisk aktivitet fra fredag ​​den 17. november. Den øverste graf viser antallet af jordskælv i timen, og den nederste graf viser antallet af jordskælv pr. dag. Virkningerne af stærk vind og kraftige havdønninger på Reykjanes-halvøen den 21. og 22. november er tydelige i færre registrerede jordskælv på grund af reduceret følsomhed af det seismiske netværk i det tidsrum.


Opdateret 23. november kl. 12:30 UTC

Den 21. november blev der registreret cirka 300 jordskælv i området for magma-indtrængningen. Fra midnat den 22. november til kl. 18.00 UTC samme dag var der registreret omkring 100 jordskælv i samme region, hvilket er betydeligt færre end de seneste dage. Derudover er intensiteten af ​​jordskælv over størrelsesordenen 2,0 faldet. I perioden med hårdt vejr den 21. og 22. november blev der arbejdet på at vurdere, hvordan vejrforhold og havdønninger påvirker IMO’s overvågningssystemer.

Magma-tilstrømningshastigheder og skorpejusteringer relateret til dannelsen af ​​indtrængen fortsætter med at falde. Derudover fortsætter jordskorpeløftet nær Svartsengi i et lignende tempo. Geodetiske modeller baseret på data fra 21. november tyder på, at tilstrømningen til intrusionen er størst nær Sundhnúkur-kraterrækken, omkring 4 km nordøst for Grindavík. Mindre overfladeforskydninger er påvist inden for graben-regionen i og omkring Grindavík.

Sandsynligheden for et vulkanudbrud på et eller andet sted langs længden af ​​magma-indtrængningen består. Det er muligt, at magma kan dukke op i området mellem Hagafell og Sýlingarfell. Men efterhånden som skorpeafslapning fortsætter med at forekomme, og seismiciteten falder, sammen med et fald i magmatilstrømningen til indtrængningen, mindskes sandsynligheden for et forestående vulkanudbrud med tiden.

Baseret på de seneste data og i betragtning af aktivitetsudviklingen siden 10. november er sandsynligheden for et pludseligt udbrud i Grindavík byområde dagligt faldende, og den vurderes i øjeblikket som lav. Det kan antages, at nyligt anbragt magma under Grindavík er størknet delvist, hvilket reducerer sandsynligheden for, at magmaen når overfladen inden for bygrænsen. Vi understreger dog, at muligheden for et vulkanudbrud på et tidspunkt i længden af ​​intrusionen, især mellem Hagafell og Sýlingarfell, forbliver plausibel.

Det er tydeligt, at der er en stærk sammenhæng mellem jordskorpehævningen i Svartsengi-regionen og den pludselige, indledende udbredelse af magma-indtrængningen den 10. november. Modeller indikerer, at magmaen i reservoiret under Svartsengi kan være strømmet østpå mod Sundhnúkur-kraterne og efterfølgende dannet den 15 km lange vulkanske indtrængen. Mens jordskorpeløftet i Svartsengi fortsætter, forventes det, at den akkumulerende magma igen kan strømme mod øst, hvilket potentielt genaktiverer indtrængen. Det er også muligt, at der kan dannes en magma-indtrængning vest for magmakroppen, der akkumuleres under Svartsengi. Forstadier til en sådan hændelse vil omfatte udtalt seismicitet og hurtige jordforskydninger, som begge overvåges nøje af IMO kontinuerligt.


Opdateret 21. november kl. 15:30 UTC

 

Siden midnat i dag er der registreret 165 jordskælv på grund af de igangværende vulkanske uroligheder, alle under størrelsesordenen 2,0 i størrelse. Niveauet af seismicitet i dag er betydeligt lavere end i de seneste dage, hvor der blev registreret 1.500-1.800 jordskælv hver dag. Det kan forventes, at det intense vejr, der påvirker landet, har betydning for følsomheden af ​​det seismiske overvågningssystem til at detektere de mindste jordskælv, hvilket gør det svært at vurdere, om den seismiske aktivitet generelt er faldende.

Deformationen i forbindelse med magma-indtrængningen, der blev dannet den 10. november, fortsætter. Ligeledes fortsætter jordskorpehævningen nær Svartsengi. Hastigheden af ​​hævningen ved Svartsengi har været næsten den samme i løbet af de seneste 24 timer.

I samarbejde med specialister fra Islands Universitet fortsætter IMO med at overvåge området så effektivt som muligt, idet de konstant revurderer og fortolker de modtagne data.

Som tidligere nævnt har IMO øget overvågningen i og omkring Grindavík og området omkring Hagafell. Effektiviteten af ​​denne overvågning afhænger af jordskælvets høje følsomhed og GPS-målinger i realtid, som er meget afhængige af vejrforholdene. Givet vejrudsigten for de næste to dage, som indikerer nedbør og betydelig vind, kan det forventes, at både seismisk overvågning og realtids GPS-observationer vil blive påvirket. Havets bølger skaber også mikroseismer, der overvælder lavfrekvente detektionskapaciteter af seismometre på Reykjanes-halvøen. Tåge og haglbyger kan også påvirke den visuelle bekræftelse af et udbrud, hvilket øger overvågnings- og vurderingsusikkerheden.

 

Opdateret 20. november kl. 13:20 UTC

Siden midnat i dag er over 700 jordskælv blevet opdaget i området for magma-indtrængningen, hvoraf det største var 2,7 på Richterstyrken nær Hagafell. 

I de seneste dage er der målt mellem 1.500 og 1.800 daglige jordskælv i regionen, hvor den største hændelse registrerede en styrke på 3,0 sidste fredag ​​(17. november). Baseret på radarbilleder fra 18. og 19. november 2023 viser det seneste interferogram af magma-indtrængningen og det omkringliggende område en betydelig jordskorpeløft i nærheden af ​​Svartsengi. Det nyligt behandlede interferogram blev gennemgået af eksperter i weekenden (18. – 19. november) fra det islandske meteorologiske kontor, Islands Universitet og Department of Civil Protection and Emergency Management. Resultaterne blev også diskuteret på dagens statusmøde, afholdt i IMO. Den hurtige, igangværende løft tæt på Svartsengi sker i det samme område, hvor stigningen blev målt før magma-indtrængningen dannede den 10. november. Geodætiske modeller udledt af satellitbilleder viser, at løftningen i Svartsengi-området er betydeligt hurtigere end tidligere. Generelt, når der dannes en magma-indtrængning, sker nedsynkning over indtrængningens midterlinje, som det ses i Grindavík, med tegn på landhævning, der kan ses ved siden af ​​indtrængningen. Skorpeløftning i Svartsengi-regionen på grund af magma, der akkumuleres i dybden, har været målbar, siden indtrængen begyndte at dannes den 10. november. Oprindeligt var opløftningstegnet påvirket af dannelsen af ​​indtrængen, men nu er dominansen af ​​dyb magma-genopladning tydelig.

Det klare tegn på jordskorpeløft i Svartsengi-regionen ændrer ikke på sandsynligheden for et udbrud fra magma-indtrængningen. Dette vurderes blandt andet ud fra, at jordskorpen over magma-indtrængningen er meget svagere end skorpen over hævningsområdet tæt på Svartsengi. Så længe der ikke er signifikant seismicitet i Svartsengi-regionen, er der ikke stor sandsynlighed for et udbrud på det sted. Desuden vurderes et udbrud stadig mere sandsynligt fra indtrængningen, især hvis der er en pludselig, stor indstrømning af magma ind i indtrængningen.

Vores overvågnings- og farevurderingsforberedelser er stadig baseret på den antagelse, at situationen kan ændre sig pludseligt med lidt advarsel. Det islandske meteorologiske kontor vil i tæt samarbejde med eksperter fra Islands Universitet fortsætte med at overvåge området tæt med det mål løbende at fortolke og evaluere alle tilgængelige overvågningsobservationer.

20-nov-vincent

COSMO-Skymed interferogram spænder over 24 timer mellem 18-19 november kl. 06:41. Det brede opløftningssignal, der er synligt i orange/rødt omkring Svartsengi, er tegn på, at en dyb oppustning (>5 km) finder sted.

Opdateret 18. november kl. 15:00 UTC

Seismicitet relateret til magma-indtrængen, der pludselig blev dannet for en uge siden, forbliver høj og konstant. Cirka 1.700 jordskælv er blevet registreret i de sidste 24 timer, 1.000 af dem er registreret siden midnat. Det største jordskælv i løbet af de sidste 24 timer havde en styrke på 2,8 og fandt sted nær Hagafell, 3,5 km NNE for Grindavík.


Opdateret 17. november kl. 12:00 UTC

Seismiciteten relateret til magma-indtrængningen, der pludselig blev dannet for en uge siden, forbliver høj og konstant, selvom aktivitetsniveauet er væsentligt lavere end 10. – 12. november 2023. Der er registreret ca. 2.000 jordskælv inden for de sidste 24 timer, med mest aktivitet i et område nord for Hagafell, mod Sundhnúkar-kraterne. Det meste af seismiciteten er mikrojordskælvsaktivitet omfattende jordskælv under M 1. Det største jordskælv i løbet af de sidste 24 timer fandt sted kl. 06:35 nær Hagefell; den havde en størrelsesorden på 3,0.

Ifølge GPS-målinger fortsætter jorddeformationen, men med en faldende hastighed. De seneste geofysiske modeller baseret på GPS-data og satellitbilleder indikerer, at de største bevægelser i magma-indtrængningen finder sted nord for Grindavík, nær Hagafell. Hvis det lykkes magma at nå overfladen, menes Hagafell at være det bedste sted for et udbrud.

Indsynkning over magma-indtrængningen forbliver aktiv, selvom målinger viser en lille opbremsning fra dag til dag. På nuværende tidspunkt viser GPS-stationer placeret i og omkring Grindavík, nær midten af ​​indsynkningszonen, omkring 3-4 cm indsynkning om dagen.

Baseret på fortolkningen af ​​de seneste data og modelresultater er et vulkanudbrud fortsat sandsynligt, med den største sandsynlighed for, at det starter nord for Grindavík nær Hagafell.

Grindavik_situation_map_20231116_DA

Et kort, der viser omfanget af nedsynkningen over magma-instruktionen i og omkring Grindavík. En GPS-station (GRIC) placeret nær midten af ​​synket har registreret et samlet synkning på 25 cm siden begyndelsen af ​​hændelsen.

 


Opdateret 16. november kl. 17:50 UTC

I løbet af de sidste par dage har seismiciteten nær magma-indtrængningen været relativt stabil. Fra kl. 17.00 i dag er der registreret omkring 1.400 jordskælv siden midnat, hvoraf det største er 2,9 i styrke, opstået nær Hagafell lige efter kl. 13.00. De fleste af jordskælvene var under størrelsesordenen 2, med den højeste koncentration af aktivitet nær Hagafell.

Deformation relateret til magma-indtrængningen bliver fortsat målt, selvom den er aftaget lidt siden i går. De seneste modeller, afledt af GPS-målinger og satellitdata, tyder stadig på, at de største bevægelser af magma-indtrængningen er nord for Grindavík nær Hagafell. Hvis magma formår at bryde igennem til overfladen, er det højst sandsynligt, at det sker i Hagafell-regionen.

Tidligt i dag blev svovldioxid (SO 2 ), en type vulkansk gas, målt fra et borehul ved Svartsengi, der ligger lige nord for Þorbjörn. Boringen strækker sig mod øst til betydelig dybde mod Sundhnúkur-kraterrækken. Grunden af ​​borehullet når derfor tæt på det sted i skorpen, hvor magma-indtrængningen er lokaliseret. Yderligere gasmålinger vil blive gennemført i morgen den 17. november. Detekteringen af ​​vulkansk gas fra et sådant borehul er en anden uafhængig bekræftelse af tilstedeværelsen af ​​magma nord for Hagafell, som indikeret af seismisk aktivitet og geofysiske modelleringsresultater.

Sandsynligheden for et udbrud er fortsat høj. Overvågning fortsætter for tegn på overfladisk seismicitet og pludselige jordskorpebevægelser, som kan være forløbere for magma, der bryder sin vej til overfladen. I skrivende stund var der ikke observeret sådanne tegn.


Opdateret 15. november kl. 11:30 UTC

Siden midnat er der målt omkring 800 jordskælv, de fleste af dem midt på magmadiget ved Sundhnúk i omkring 3-5 km dybde. Seismisk aktivitet har været konstant siden 11. november . Det primære overvågningsfokus på seismisk aktivitet er fortsat i området omkring diget og Grindavík.

Deformationsmålinger viser fortsat deformation i området. De stemmer overens med magma, der stadig strømmer ind i diget. En del af magmadiget ser ud til at størkne, især i kanterne, men ikke ved magmaindstrømningen, som menes at være nær Sundhnúk.

Målinger af svovldioxid (SO 2 ) ser ud til at vise svingende afgasning på grund af magmadiget, men yderligere målinger er nødvendige for bekræftelse. Analyse af disse data er i øjeblikket i gang i samarbejde med Chalmers Universitet i Sverige.

Det fiberoptiske kabel fra HS Orka, der løber fra Svartsengi vest for Þorbjörn til Arfadalsvík, bliver brugt som en kontinuerlig seismisk målelinje med høj følsomhed. Dette er en ny teknologi, der har udviklet sig i de senere år, og som nu bruges som yderligere målinger i samarbejde med HS Orku og ETH i Schweiz.

Generelt ser situationen ud til at være uændret siden i går. Sandsynligheden for et udbrud anses stadig for høj. I tilfælde af et udbrud er den mest sandsynlige placering ved magmadiget.


Opdateret 14. november kl. 19:20 UTC

Tidligere på ugen installerede IMO-specialister to DOAS-fjernmålingsinstrumenter på Húsafell. Disse instrumenter kan måle tilstedeværelsen og mængden af ​​SO2 i atmosfæren. Et af DOAS-instrumenterne detekterede SO2 i går og i dag ved den nydannede graben, der ligger mellem Sundhnúkagígar og Grindavík. På grund af den lave mængde dagslys kan målingerne være upræcise, og det tog tid at gennemgå dataene og fortolke dem. I de sidste to dage har østenvinde været fremherskende i området, så det kan ikke udelukkes, at den seneste stærk seismicitet har forårsaget frigivelsen af ​​SO2 fra under Fagardalsfjall, da magma på det sted endnu ikke er størknet siden udbruddet i juli 2023 .

Det er svært at vurdere dybden, hvorfra SO2 frigives, da processen er påvirket af magmatryk. Det menes dog, at magmaen skal være i de øverste hundrede meter af skorpen, for at SO2 kan frigives. Dette er en af ​​grundene til, at DOAS-instrumenterne er blevet placeret tæt på Grindavík.

DOAS (Differential Optical Absorption Spectrometer) er et værktøj, der kan detektere svovldioxid i atmosfæren. Metoden er afhængig af synligt lys, som bevæger sig gennem atmosfæren, rammer en sensor i måleapparatet, som derefter analyseres for bestemte farver (bølgelængder), der mangler i spektret. Svovldioxid absorberer visse bølgelængder af lys, hvilket betyder, at lys rammer måleinstrumentet på en anden måde, hvis der detekteres SO2. Sonden scanner visse dele af himlen, og den giver information om koncentrationen af ​​svovldioxid i det scannede område. DOAS-målinger kræver dagslys for at fungere, så det kan være udfordrende at betjene sådanne instrumenter om vinteren i Island.


Opdateret 14. november kl. 12:40 UTC

Siden midnat den 14. november har over 700 jordskælv været lokaliseret langs orienteringen af ​​magma-indtrængningen, hvoraf det største var M 3.1 nær Hagafell. I aftes, 13. november, fandt stress-udløst seismicitet sted tæt på Kleifarvatn, hvor det største jordskælv registrerede M 3,8 kl. 21:09 UTC. I dag forekommer de fleste jordskælv langs magma-indtrængningen, hvor størstedelen er mikrojordskælv, almindeligvis i brænddybder på 3 til 5 km.

Deformationsmålinger, herunder luftobservationer i høj opløsning, satellitradarbilleder og jordbaserede GPS-observationer afslører fortsatte, igangværende jordbevægelser på grund af den igangværende dannelse af magma-indtrængningen. Disse resultater er i overensstemmelse med fortsat, omend meget lavere magmatilstrømning til området for indtrængningen.

Mellem 12. og 13. november er tilstrømningen estimeret til 75 m 3 / s, og den gennemsnitlige dybde til toppen af ​​magma-indtrængningen menes at være omkring 800 m. Tilløbs- og dybdeestimaterne er afledt af modelbaserede beregninger, og de er behæftet med usikkerhed.

I hele denne periode med vulkansk uro har fokus været kontinuerlig overvågning af seismicitet og jorddeformation i Grindavík – Svartsengi-regionen. For at fremme vores overvågningsmuligheder har vi installeret yderligere GPS-stationer i og omkring Grindavík. De seneste målinger fra disse stationer viser, at den graben-lignende formation stadig dannes og er mekanisk aktiv. For at øge vores evne til at advare om et udbrud har vi desuden installeret jordbaserede SO2-detektorer, der har udsigt over Grindavík og syd for Sundhnúkur.

Sammenfattende er sandsynligheden for et udbrud fortsat høj. Hvis der opstår et udbrud, vil det mest sandsynlige sted være langs retningen af ​​magma-indtrængningen, begyndende som et sprækkeudbrud.


Opdateret 13. november kl. 16:20 UTC

 

Seismiciteten langs magma-indtrængningen fortsætter, selvom størrelsen og intensiteten af ​​aktiviteten er aftagende. Siden midnat i dag den 13. november er der blevet registreret omkring 900 jordskælv. Den seismiske aktivitet er koncentreret om området for indtrængen mellem Sundhnúkur og Grindavík i en dybde på omkring 2-5 km.

Faldende hastigheder for jorddeformation ses i GPS-data fra Grindavík. Satellitradarresultater viser en graben-lignende formation, der skærer gennem en del af Grindavík. Denne funktion blev først identificeret af IMO i satellitradarbilleder tidligt den 11. november.

Bylgjuvixlm-13-nov-michelle

 

Dette stigende COSMO-SkyMed (CSK) interferogram dækker tidsperioden 3-11 november og viser et omfattende deformationsfelt relateret til diget intrusion, der begyndte om eftermiddagen den 10. november i Reykjanes-Svartsengi vulkanske system. Dette CSK-interferogram og det forrige (spænder fra 2.-10. november) understøttede den vanskelige beslutning, som Civilbeskyttelsen traf om at evakuere byen Grindavík sent fredag ​​aften. Det muliggjorde også modellering af dimensionerne af digets indtrængning (den 11. november), hvilket gav en median digelængde på 15 km og topdybde på mindre end 1 km under overfladen. Billederne viser over 1 m jordforskydning i den vestlige del af Grindavík, forårsaget af udbredelsen af ​​magma-indtrængningen. Fra geodætiske modelleringsresultater konkluderer vi, at (pr. 12. november) det største område af magma-opstrømning er hentet tæt på Sundhnúkur, 3,5 km nord-nordøst for Grindavík.

Ny geodætisk modellering udføres i øjeblikket ved hjælp af et ICEYE-interferogram og GNSS-observationer, der strækker sig over de sidste 24 timer, for bedre at vurdere den igangværende aktivitet og give et estimat af de nuværende magma-tilstrømningshastigheder.

Ifølge vores seneste skøn er vurderingen af ​​vulkanfare i og omkring Grindavík uændret fra den 12. november. Alle overvågningssystemer overvåges tæt i realtid, især nær Grindavík, for tegn på pludselige ændringer. Overvågningsteamet for naturfarer hos IMO arbejder med maksimal overvågning, mens Department of Civil Protection and Emergency Management koordinerer kortvarig, midlertidig adgang til Grindavík i dag, den 13. november.

13-nov-enska-blar-litur

Skøn over de lodrette forskydninger forårsaget af diget under dets indledende udbredelse fra fredag ​​eftermiddag til lørdag morgen. Forskydningerne blev estimeret ved at kombinere ICEYE og COSMO-SkyMed pixel offset tracking resultater.


Opdateret 12. november kl. 12:30 UTC

 

Siden morgenen den 11. november forbliver seismisk aktivitet relateret til magma-indtrængning nogenlunde konstant. Siden midnat den 12. november er der registreret omkring 1000 jordskælv i diget, og alle har været under M3,0 i styrke. Den mest seismiske aktivitet har fundet sted i regionen nord for Grindavík. De fleste jordskælv er i en dybde på 3-5 km svarende til den nederste del af digets indtrængning.

GPS-målinger, der dækker de seneste 24 timer, viser, at deformationen i forbindelse med digeindtrængningen, der blev dannet fredag ​​den 10. november, er aftaget. Dette kan være en indikation af, at magma bevæger sig tættere på overfladen, nye modeller vil blive kørt, så snart nye data kommer ind for at opdatere modellen.

Det var en fælles vurdering fra mødet, baseret på de seneste data, at der er plads til midlertidige foranstaltninger under kontrol af Department of Civil Protection and Emergency Management for at indsamle fornødenheder til beboerne og varetage akutte ærinder i Grindavík og omegn. areal. Under sådanne operationer er det nødvendigt at øge områdets årvågenhed gennem yderligere overvågning med det formål at forbedre påvisningen af ​​magma, der når overfladen. Det var forskernes opfattelse, at det ville være tilrådeligt at påbegynde disse operationer med det samme, da usikkerheden om begivenhedens fremskridt vokser, som dagen skrider frem. Den endelige beslutning om, hvorvidt disse handlinger vil blive gennemført, og deres gennemførelse er i hænderne på den offentlige sikkerhed og politimesteren på Suðurnes.

I lyset af denne fælles vurdering har politimesteren i Suðurnes besluttet at tillade indbyggere at dele af et begrænset område i Þorkötlustaðahverfi, og det er kun for at hente vitale genstande, kæledyr og husdyr. Dette vil blive organiseret og kontrolleret af politiet. Denne tilladelse gælder kun for Þorkötlustaðahverfi. Bemærk, en særlig operation er i gang med at hente alle heste i området nord for Austurver.  

 

 

Denne nyhed er blevet opdateret siden de seneste oplysninger fra politimesteren i Suðurnes.
Opdateret 11. november kl. 18:30 UTC

Klokken 18.00 i dag, den 11. november, afsluttedes et statusmøde mellem forskere ved det islandske meteorologiske kontor, Islands Universitet og Institut for Civilbeskyttelse og Beredskab. Formålet med mødet var at diskutere de seneste målinger af seismicitet og jorddeformation i Grindavík-regionen, udover at gennemgå de nyeste geofysiske modeller og farevurderinger. Fra kombinerede vurderinger af satellitradarbilleder, jordbaserede GPS-målinger og seismicitet blev det konkluderet, at den igangværende digeindtrængen udgør en alvorlig vulkansk fare. 

Ud fra geofysiske modeller af digets indtrængning vurderes det, at indtrængningen forplanter sig langsomt opad, idet magma menes at være 800 m under overfladen. Den nøjagtige placering af et muligt udbrudssted er ukendt, men digets 15 km længde og orientering giver en god indikation af mulige kilder. Den overordnede vurdering fra statusmødet var, at sandsynligheden for et vulkanudbrud er høj, og at et udbrud kunne være muligt på en tidsskala på blot dage. Baseret på digets udstrækning kunne magma dukke op fra dens sydlige del, lige uden for Grindavik. Derfor er sandsynligheden for et ubådsudbrud også steget, så der skal forberedes mulighed for eksplosiv aktivitet. Der er defineret et fareområde ud fra digets placering, som vist på kortet.

Kort-ragnar-enska-11-nov

Statuskort, der viser placeringen af ​​digets indtrængen baseret på kombineret satellitradarbilleder, GPS-målinger og geofysisk modellering.

Opdateret 11. november kl. 12:00

 

Siden midnat er der målt omkring 800 jordskælv i den region, hvor magma-indtrængningen finder sted. Jordskælvets aktivitet er aftaget en smule de seneste timer, men den er fortsat høj. De fleste af de seneste jordskælv har fundet sted tæt på Grindavík, hvor den sydvestlige ende af det magmatiske dige skønnes at være placeret.

Analyse af jordskælvene fra i dag og i går er i gang. Målet med dette arbejde er bedre at forstå udviklingen af ​​magma-indtrængningen. I øjeblikket tyder data på, at magma-indtrængningen strækker sig fra Stóra-Skógsfell i nord til Grindavík i syd, hvor den strækker sig under havet. I overensstemmelse med de seneste foreløbige modeller, ved hjælp af de seneste satellitdata indsamlet i aftes, er den laveste dybde af toppen af ​​magma-indtrængningen nord for Grindavík 1,5 km. Fælles fortolkning af jord- og satellitmålinger indikerer, at størrelsen af ​​magma-indtrængningen og hastigheden, hvormed den bevæger sig, er flere gange større, end der tidligere er blevet målt på Reykjanes-halvøen. Vores vurdering er, at et udbrud, hvis det skulle ske, vil stamme fra den nordlige side af magma-indtrængningen. Det betyder, at der er større sandsynlighed for, at et udbrud begynder tæt på Sundhnjúkagígur.

Forskere mødes regelmæssigt for at fortolke dataene og opdatere de nyeste modeller og farevurderinger. Der afholdes et møde for journalister kl. 12.00 i Institut for Civilbeskyttelse og Beredskab. De nuværende forhold og fremtidige scenarier vil blive diskuteret.

Sandsynligheden for et vulkanudbrud i den nærmeste fremtid vurderes at være betydelig.

 

Skjalftavirkni_1011_1111

Gennemgået jordskælv siden kl. 21 i nat.

Opdateret 10. november kl. 23:30

 

Der er sket væsentlige ændringer i den seismiske aktivitet målt nær Sundhnjúkagígar nord for Grindavík og deformation observeret på Reykjanes-halvøen i eftermiddag. Den seismiske aktivitet har bevæget sig sydpå mod Grindavík. Baseret på hvordan den seismiske aktivitet har udviklet sig siden kl. 18.00 i dag, sammen med resultater fra GPS-målinger, er der en sandsynlighed for, at en magma-indtrængning har strakt sig under Grindavík. I lyset af dette resultat har politimesteren i Suðurnes i samarbejde med civilbeskyttelsesmyndighederne besluttet at evakuere Grindavík. Et nødniveau for civilbeskyttelse er nu i kraft. Dette er ikke en nødevakuering. Beboere i Grindavík rådes til at gå forsigtigt frem.

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at afgøre præcist, om og hvor magma kan nå overfladen. Noget tyder på, at en betydelig mængde magma bevæger sig i et område, der strækker sig fra Sundhnjúkagígum i nord mod Grindavík. Mængden af ​​involveret magma er betydeligt mere end hvad der blev observeret i de største magma-indtrængninger i forbindelse med udbruddene ved Fagradalsfjall. Yderligere data indsamles for at beregne modeller, der giver et mere præcist billede af magma-indtrængningen. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige, hvornår dette arbejde vil være afsluttet.


 

Opdateret 10. november kl. 20.00

 

Den seismiske aktivitet, der i øjeblikket måles ved Sundhnjúkagígar, forekommer inden for et område omkring 3 km nordøst for Grindavík. De laveste jordskælv, der er målt nu, er i en dybde på omkring 3-3,5 km.

De tegn, der kan ses nu ved Sundhnjúkagígar, ligner dem, der blev set på tærsklen til det første udbrud ved Fagradalsfjall i 2021 og minder meget om den seismiske aktivitet, der blev målt omkring en måned før det udbrud. Det mest sandsynlige scenarie nu, når man tager den aktivitet i betragtning, der kulminerede i begyndelsen af ​​den 19. marts 2021 , er, at det vil tage flere dage (i stedet for timer) for magma at nå overfladen. 

Samsett-mynd-10-nov

 

Jordskælv den 10. november (indtil kl. 18.48). Det islandske meteorologiske kontors seismiske netværk er vist med trekanter. Fire seismiske stationer omkring den aktuelle seismiske aktivitet har vist en stor stigning i rysten siden kl.

Opdateret 10. november kl. 18.30

 

Nationalkommissæren for det islandske politi har i samråd med politichefen i Suðurnes erklæret en civilbeskyttelses-alarmfase på grund af den intense jordskælvsværm, der startede kl. 15 i dag ved Sundhnjúkagígar, nord for Grindavík. Der er mulighed for større jordskælv, end man hidtil har oplevet, og dette hændelsesforløb kan føre til et udbrud. Civilbeskyttelsesberedskabsfasen betyder, at risikoen er stigende, og der bliver truffet foranstaltninger for at sikre den største sikkerhed for dem, der bor/opholder sig i området. Dette gøres ved at øge forholdsreglerne i det relevante område.

Flyfarvekoden er blevet forhøjet til orange (øget uro med øget sandsynlighed for udbrud). IMO følger situationen nøje. Beboere opfordres til at følge informationen på Almannavarnir .


 

Opdateret 10. november kl. 14.00

 

Tidligere i dag, klokken 12:44, opstod et jordskælv med en styrke på 4,1 nær Sýlingarfell, vest for Sundhnjúkagígar. Kraterne ligger omkring 2-3 km nordøst for Grindavík. En tæt sværm af jordskælv begyndte omkring klokken 07.00 i morges i samme område, og der er registreret næsten 800 jordskælv siden midnat, heraf 9 større end 3. Jordskælvenes dybde er omkring 5 km. Sådanne jordskælvsværme er tidligere blevet registreret i dette område. Det kan ikke udelukkes, at den seismiske aktivitet nær Sundhnjúkagígar skyldes magmabevægelser i dybden.

Magmaophobning fortsætter nær Þorbjörn i samme dybde og med samme hastighed som før. Det er ledsaget af sværmlignende seismisk aktivitet, som det blev bemærket i går og i morges. Mens magmaakkumulering fortsætter, kan der forventes igangværende seismisk aktivitet på grund af stressfrigivelse i området. Jordskælv op til størrelsesordenen M5,5 kan forventes i sådanne sværme, og den seismiske aktivitet kan skifte mellem områder. På dette stadium er der ingen indikationer på, at magma trænger sig vej til overfladen.

Yfirfarnir-skjalftar-10-nov

 

Gennemgået jordskælv siden midnat

Opdateret 9. november kl. 12:20

 

Omkring 1400 jordskælv er blevet registreret i de sidste 24 timer. Seismisk aktivitet steg fra midnat, og SILs seismiske netværk har detekteret syv jordskælv over M4.0 siden da. Det største jordskælv målte M4,8 klokken 12:46. Det lå vest for Þorbjörn. Det er det største jordskælv siden aktiviteten begyndte den 25. oktober. Syv jordskælv M4.0 eller større i størrelse blev målt i området fra Eldvörp til området øst for Sýlingarfell. Mens ophobningen af ​​magma fortsætter, kan der forventes seismisk aktivitet på Reykjavík-halvøen, fordi magma-indtrængningen forårsager øget spænding i området.

Ifølge GPS-data ved midnat fortsætter stigningen i området. GPS-dataene bliver gennemgået i forhold til den seismiske aktivitet i aften. Siden inflationens begyndelse og frem til i dag har stigningen været nogenlunde jævn, selvom der er observeret en acceleration af processen mellem dage. Den seismiske aktivitet i nat og i morges er et eksempel på denne episodiske seismiske aktivitet, der kan forventes, mens magmaakkumulering er i gang. At der nu er større jordskælv end tidligere i området, betyder ikke nødvendigvis en øget hastighed af magma-akkumulering.

9-nov-mynd

 

Gennemgået jordskælv siden midnat i nat

Opdateret 8. november kl. 14:40

 

Cirka 1200 jordskælv er blevet målt i løbet af de sidste 24 timer, de fleste af dem i området mellem Þorbjörn og Sýlingafell, svarende til dagen før. Det største jordskælv var M3.4 kl. 12.31 i nat, lige syd for Þorbjörn. Den seismiske aktivitet fortsætter i samme dybde som før. Det er sandsynligt, at seismisk aktivitet vil fortsætte og være episodisk i intensitet, mens magmaakkumulering er i gang. 

Opløftningen fortsætter med samme hastighed som før ifølge satellit- og GNSS-data. Interferogram (InSAR) for perioden 28. oktober – 6. november, der viser næsten lodret bevægelse, bekræfter dette, men det viser også forskydninger på grund af fejlbevægelser forbundet med den seismiske aktivitet. Opdaterede modeller baseret på de samme data estimerer, at magma fortsætter med at akkumulere i en vandret tærskel i en dybde på omkring 5 km, og siden begyndelsen af ​​inflationsbegivenheden (27. oktober) er den gennemsnitlige tilstrømning estimeret til omkring 5 m 3 /s (usikkerhed er ±2 m 3 /s)

Bylgjuvixlm-8-nov-uppfaerd

 

Interferogram (InSAR) for perioden 28. oktober – 6. november viser, at deformationen i den periode er omkring 7 cm. SW for bjerget Þorbjörn er en offset i deformationssignalet forårsaget af fejlbevægelser fra jordskælv.

Opdateret 7. november kl. 13:30

 

Der har været omkring 900 jordskælv i de sidste 24 timer, de fleste af dem i området mellem Þorbjörn og Sýlingafell. Det største jordskælv var M2,9 og fandt sted omkring klokken 7 i morges. Den seismiske aktivitet forbliver på samme dybde som før.

Ifølge satellitdata behandlet omkring kl. 17 i går og dækker perioden mellem 4.-6. november, bekræfter det, at stigningen fortsætter omkring Þorbjörn. De samme data viser ingen tegn på magmaakkumulering i Eldvörp eller nær Sýlingarfell, øst for Svartsengi, hvor seismisk aktivitet er blevet målt i de seneste dage.

Magmaophobning fortsætter i en dybde på omkring 5 km i NW for Þorbjörn. Hvis den 27. oktober betragtes som startdagen for inflationsbegivenheden indtil i dag, har stigningstakten været nogenlunde konstant, selvom der er observeret en acceleration af processen mellem dage. Det er sandsynligt, at seismisk aktivitet vil fortsætte og være episodisk i intensitet, mens magmaakkumulering er i gang.  

Yfirfarnir-skjalftar-7-nov

 

Gennemgået jordskælvssteder siden den 6. november og i dag indtil kl.

Opdateret 6. november kl. 13:15

 

I de sidste 24 timer er omkring 1300 jordskælv blevet opdaget på Reykjanes-halvøen, hvoraf tre jordskælv var over M3. Det største jordskælv var M3,6 i morges og fandt sted 3 km NØ for Þorbjörn-bjerget.

Deformationsdata viser, at stigningen fortsætter i området, og der er indikationer på GNSS-observationer om en stigning i inflationsraterne siden 3. november. Siden starten af ​​inflationen er stigningen ved GNSS-stationen ved Þorbjörns bjerg nået 7 cm. Deformationen er forårsaget af en indtrængning af tærsklen på omkring 5 km dybde. Modellering, baseret på data siden 27. oktober, indikerer, at volumenændringen forbundet med denne inflationsbegivenhed har nået næsten det dobbelte af volumenændringen forbundet med de fire tidligere inflationsbegivenheder i samme område mellem 2020-2022. Indstrømning af magma/magmatiske væsker ind i karmlegemet er estimeret til ca. 7 m3/s, hvilket er ca. fire gange større end den højeste tilstrømning, der er estimeret under tidligere inflationsbegivenheder her.

Mens inflationen fortsætter, kan øget seismicitet i området forventes fra yderligere stressændringer induceret i skorpen. 

6-nov-2023

Data fra GNSS-stationen ved Mt. Þorbjörn. Grafen nederst viser stigningen.

 

Opdateret 4. november kl. 23:30

 

Efter klokken 17.30 i går faldt den seismiske aktivitet betydeligt. I de sidste 12 timer er der registreret omkring 900 jordskælv, alle under M3.0. Aktiviteten efter midnat har primært været placeret ved Sundhnjúkagígar – NØ for Þorbjörn, samt vest for Eldvörp.

Seismiciteten er faldet betydeligt siden i går, men udviklingen af ​​jordskælvets størrelse, antallet af jordskælv og deres placering er sammenlignelig med udviklingen, der tidligere er set relateret til magma-akkumulering i nærheden af ​​Þorbjörn.

De seneste deformationsdata viser, at løftningen fortsætter i området. Denne hævning menes at skyldes magmaophobning NV for Þorbjörn i 4-5 km dybde. Mens denne magma-akkumulering fortsætter, kan øget seismicitet i området forventes fra øgede spændinger i skorpen. Stenfald kan forekomme efter store jordskælv, så der skal udvises forsigtighed ved stejle skråninger.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området tæt og mødes med civilbeskyttelsesagenturet for at diskutere situationen. Tegn på magma, der kommer mod overfladen, vil fremstå som øget, lavere seismicitet og hurtig skorpedeformation ved overfladen samt vulkansk tremor, som er en høj frekvens af mange små jordskælv. På nuværende tidspunkt kan der ikke ses klare tegn på noget af dette, men situationen kan ændre sig med kort varsel.

Virkni_04112023

Jordskælv (cirkler) med styrke over 1,5, fra midnat den 3. november til kl. 10.45 den 4. november. Farvebjælken til venstre viser tidspunktet for jordskælvene, og størrelsen af ​​cirklerne repræsenterer begivenhedernes relative størrelse. Placeringer af seismiske stationer (trekanter) og GPS-deformationsstationer (firkanter) er også vist.


 

Opdateret 3. november kl. 15.00

Et jordskælv med en styrke på 4,3 blev opdaget kl. 13.14 i dag mellem Þorbjörn og Sýlingarfell. Endnu et jordskælv med en styrke på 3,5 blev opdaget kl. 14:01 i Þorbjörn. Disse jordskælv menes at skyldes vedvarende stress i skorpen fra magma-akkumulering under Þorbjörn-bjerget. Der er ikke fundet vulkansk rystelse, og området bliver stadig overvåget nøje.

Opdateret 3. november kl. 13:50

 

Ifølge målinger fra kl. 11.00 i dag fortsætter hævningen centreret nordvest for Þorbjörn. Hævningen er forårsaget af en magma-indtrængning i en dybde på omkring 4 km. Seismisk aktivitet fortsætter på Reykjanes-halvøen på grund af ændringer i skorpespændingen forårsaget af indtrængen. En stigning i jordskælvsaktivitet blev registreret efter midnat og om morgenen. Siden midnat er der registreret omkring 1.000 jordskælv i området, hvoraf to er over M3.0 og to over M4.0. Det største jordskælv i den nuværende sværm blev målt kl. 8:06 og var 4,3 stort. De største jordskælv i nat ser ud til at opstille i nord-sydlig retning vest for Þorbjörn. Dette sker på tidligere kendte sprækker, hvor spændinger har akkumuleret i forbindelse med pladetektonik og kan krølle på grund af spændinger fra indtrængninger.

Der er i øjeblikket ingen klare tegn på, at magma bevæger sig tættere på overfladen. Tegn på, at magma er på vej op til overfladen, vil vise sig i mindre seismisk aktivitet og stigende rysten, som er en høj frekvens af små jordskælv. Samtidig skal pludselig deformation af overfladen måles med GPS-målinger. Udviklingen af ​​denne begivenhed følges nøje, da begivenhedsforløbet kan ændre sig med meget kort varsel.   

Modelberegninger viser, at indtrængen er lokaliseret nordvest for Þorbjörn, som vist på det medfølgende billede. Den seneste seismiske aktivitet har været over selve indtrængen. Jordskælvene målt ved Eldvörp og øst for Grindavík-vejen skyldes spændinger fra indtrængning af magma fra Þorbjörn, snarere end tegn på magmabevægelser i disse områder.

Ragnar-enska-3-nov

 

 

Omtrentligt centrum for magma-indtrængning ifølge modelberegninger baseret på GPS- og satellitbilleder sammen med seismisk aktivitet fra 2. november kl. 20.00 til 3. november kl. 12.00 større end M1.0 i størrelse. Modellen antager en kasseformet indtrængen, men dens længde og bredde er behæftet med en del usikkerhed. Modellen vil jævnligt blive opdateret med de nyeste data, når den først er erhvervet, og størrelsen og formen af ​​indtrængen kan ændre sig betydeligt, så der er en del usikkerhed omkring modellen.


 

Opdateret 2. november kl. 15.00

 

GPS-data fra de sidste 24 timer indikerer, at stigningen fortsætter med en lignende hastighed i området nordvest for Mt. Þorbjörn. Jordskælvsaktiviteten har været ret stabil, men i går blev der registreret omkring 800 jordskælv i området omkring Þorbjörn, og det største var M3,7 kl. 12:56. Siden midnat i dag er der registreret omkring 400 jordskælv i området, hvoraf det største måler M2,8 kl. 9:51. Mere detaljerede analyser af nyere GPS-data bekræfter, at der dannes en magma-indtrængning i en dybde på 4-5 km under området nordvest for Þorbjörn.  

Det er vigtigt at bemærke, at seismisk aktivitet sandsynligvis vil fortsætte nordvest for Þorbjörn, og jordskælv over M4.0 kan findes i befolkede områder. Udløst seismisk aktivitet kan også forventes i de kommende dage, fordi magma-indtrængningen forårsager øget spænding i området. Stenspyn kan forekomme efter kraftige jordskælv, så det er vigtigt at være forsigtig på stejle skråninger.  

2-nov

 

Gennemgået jordskælv fra midnat den 1. november til den 2. november kl.

Opdateret 1. november kl. 12:20

 

Den 25. oktober begyndte en intens jordskælvsværm nær Svartsengi, nord for Grindavík på Reykjanes-halvøen. Indtil videre er over 10.500 jordskælv blevet opdaget i sværmen, med over 26 jordskælv, der overstiger størrelsesordenen tre, hvoraf det største var på størrelsesordenen 4,5 den 25. oktober kl. 08:18 UTC.

Det seneste satellitradarbillede, optaget sent den 31. oktober, afslører 5 til 6 cm jordbevægelser over 12 dage, centreret lige nordvest for Mt. Þorbjörn. Samme forskydningssignal ses i kontinuerlige GPS-målinger fra stationer i regionen, begyndende den 27. oktober. De seneste GPS-resultater fra 1. november indikerer, at jordforskydninger fortsætter i regionen. Ved at kombinere seismiske, geodætiske og satellitbaserede observationer konkluderer vi, at en vulkansk indtrængen er placeret på omkring 4 km dybde lige nordvest for Mt. Þorbjörn. På nuværende tidspunkt er der intet, der tyder på, at den vulkanske indtrængen bliver mere lavvandet. Vi forventer, at seismiciteten vil fortsætte nordvest for Mt. Þorbjörn, og dette kan omfatte mærkede jordskælv, der overstiger størrelsesordenen fire. Udløst jordskælvsaktivitet er også mulig i de kommende dage på grund af stressstigninger forårsaget af indtrængen. Dette er en sandsynlig forklaring på den igangværende seismiske aktivitet, der blev opdaget vest for Þorbjörn i Eldvörp den 1. november. Udløst seismicitet er også mulig på grund af de langsigtede virkninger af magmaakkumulering under Fagradalsfjall.

Satellitbaseret InSAR-billede af Reykjanes-halvøen, der strækker sig fra 19. til 31. oktober. Dette billede giver et indblik i jordens deformation i løbet af de sidste 12 dage. Det største deformationssignal er centreret nordvest for bjerget Þorbjörn. Fra GPS-målinger er det tydeligt, at størstedelen af ​​centimeterskalaen jordforskydning er sket siden 27. oktober.

 

Opdateret 31. oktober kl. 17.00

 

I morges kl. 8.40 begyndte en jordskælvsværm ved Þorbjörn, som varede i næsten 2 timer og var usædvanlig intens. Det største jordskælv i sværmen målte M3,7. Aktivitetens centrum var lige øst for midten af ​​den stigning, der er observeret de seneste dage. Jordskælvenes dybde blev anslået til mellem 5 og 1,5 km dybde. Jordskælvsværmen er et tydeligt tegn på magmabevægelser i dybden. GPS-målinger understøtter fortolkningen, selvom stigningen, der startede for omkring fire dage siden, er aftaget. Tidligere i dag var der et møde med civilforsvaret og interessenter på Reykjanes-halvøen, hvor de seneste målinger og mulige scenarier og svar på det aktuelle scenarie blev diskuteret.

Situationen overvåges nøje

IMO følger udviklingen nøje og ser på, om mikroseismisk aktivitet stiger tættere på overfladen, hvilket kan være et tegn på, at magma bryder sig vej gennem jordskorpen. I øjeblikket er der ingen tegn på, at jordskælvsaktiviteten bliver mere lavvandet. Situationen kan dog hurtigt ændre sig, og det er ikke muligt at udelukke et scenarie, der involverer et lavaproducerende udbrud i området nordvest for Þorbjörn. Det er vigtigt at påpege, at magmabevægelser, svarende til dem, der observeres tæt på Þorbjörn, ofte forsvinder og ikke fører til et vulkanudbrud. Ikke desto mindre kunne langvarig riftning og øget (udløst) jordskælvsaktivitet i Svartsengi-området have skabt svagheder i skorpen, hvilket gør det lettere for magma at bevæge sig til lavere dybder.

THob_Skjalftavirkni_31102023

 

Gennemgået jordskælv fra midnat i dag.

Opdateret 30. oktober kl. 11.30

 

 

Sentinel-satellitdataene, der forventes at blive modtaget i går, er ikke ankommet endnu, men cGPS-dataene i området omkring Svartensgi og Þorbjörn viser, at deformationen stadig er i gang. Deformationshastigheden siden begyndelsen af ​​denne påtrængende begivenhed har været svagt faldende over tid. Foreløbige resultater fra deformationsmodeller tyder på, at den gennemsnitlige dybde, hvor den magmatiske instruktion finder sted, er omkring 4 km.

I løbet af de sidste 24 timer er omkring 1300 jordskælv automatisk blevet registreret på Reykjanes-halvøen. Det meste af denne seismicitet er placeret i en dybde mellem 2-4 km. Det største jordskælv havde en størrelsesorden M2,7 den 29. oktober kl. 11:40 UTC.

Forskere fra det islandske meteorologiske kontor foretager yderligere overflademålinger i området, herunder geokemiske observationer. Der opretholdes regelmæssig kommunikation mellem IMO, HS-Orka og Civilbeskyttelsen, mens denne uro fortsætter.

THOB_8hrap-30-okt

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag


 

Opdateret 29. oktober kl. 14.00

 

De seneste cGPS-deformationsdata omkring Þorbjörn og Svartengi-området bekræfter, at deformationen, som startede 27. oktober, fortsætter. Som indledningsvis anført, er de igangværende deformationshastigheder højere end i tidligere hændelser, som fandt sted i et lignende område i 2020 og 2022. Samlet set har seismiciteten nord for Grindavík været faldende i løbet af det seneste døgn, og der er ingen væsentlige ændringer i jordskælvsdybderne. Det er dog vigtigt at understrege, at den nuværende deformation kan udløse fornyet seismicitet i området, som kunne mærkes af mennesker.

Nye satellitdata forventes at blive leveret senere i dag, og et nyt interferogram vil blive behandlet, så snart dataene er tilgængelige. Resultaterne vil give os mulighed for at identificere og fortolke de deformationsprocesser, der har fundet sted på halvøen i løbet af de seneste 12 dage. Vi forventede at offentliggøre resultaterne i morgen.

En episode med kompleks vulkan-tektonisk uro påvirker i øjeblikket Reykjanes-halvøen. Det fortolkes som et resultat af flere deformationskilder i dybden, som interagerer og påvirker et bredt område på tværs af halvøen.

THOB_8hrap-29-okt

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag, den 29. oktober.

 

Opdateret 28. oktober kl. 13.30

 

De seneste cGPS-målinger, sammen med et nyligt erhvervet InSAR-billede over Reykjanes-halvøen, afslører et tydeligt tegn på jordløft, centreret omkring Svartsengi. Dette løftesignal begyndte på et tidspunkt den 27. oktober, og det afspejler en trykstigning, der sandsynligvis er forårsaget af en magmatisk indtrængen i dybden. Midten af ​​løftesignalet er omkring 1,5 km nordvest for Þorbjörn, tæt på Den Blå Lagune. I 2020 og 2022 blev lignende opløftningssignaler detekteret i samme område og med lignende geometri. Dette er nu den femte inflationsbegivenhed i området. Fra en indledende vurdering forekommer det igangværende opløftningssignal hurtigere end tidligere. I øjeblikket er der ingen indikationer på, at magma bevæger sig på lavere dybde. Situationen kan dog udvikle sig hurtigt. For eksempel er der sket betydelige fraktureringer i Svartsengi-området på grund af udløst seismicitet i de seneste dage. En sådan frakturering kunne gøre det muligt for magma at finde veje til mindre dybde.

Samlet set viser de seneste deformationsresultater fra Reykjanes-halvøen en kompleks, igangværende proces med magmabevægelser i jordskorpen. Disse processer påvirker et bredt område, herunder Fagradalsfjall (hvor langsigtet inflation fortsætter), øst for Festarfjall (hvor deformationen ser ud til at være stoppet), og – i de sidste 24 timer – viser et område tæt på Svartsengi inflation.

Den seismiske sværm, der begyndte den 25. oktober nord for Grindavík, har resulteret i over 7.000 jordskælv. Niveauet af jordskælv er reduceret betydeligt, selvom sværmen stadig er i gang, hvilket betyder, at der stadig er sandsynlighed for jordskælv.

Geofysisk modellering er i gang i dag for at bestemme dybden og størrelsen af ​​hævningskilden tæt på Svartsengi. Et ekstra satellitradarbillede vil være tilgængeligt fra Reykjanes-halvøen den 29. oktober. Dette billede skulle give et endnu nærmere indblik i de seneste magmabevægelser og deformationsmønstre på halvøen.

Insar-28-okt-nr-2

 

 

“Line-of-sight” (LOS)-deformation målt af ICEYE SAR-satellitten mellem den 26. oktober kl. 05:21 UTC og den 28. oktober kl. 05:21 UTC. Satellitdata leveret i samarbejde med ICEYE ( https://www. iceye.com/ ).


 

Opdateret 27. oktober kl. 14.00

 

Det jorddeformationssignal, der er detekteret siden i går i området øst for Festarfjall, bekræftes af de seneste cGPS-data. Den vandrette forskydning i løbet af de sidste par dage er ~ 2 cm som set på FEFC-stationen, og bevægelse er nu også blevet målt på en anden cGPS-station i Selatangar. Et 1-dages interferogram, der spænder over 26. til 27. oktober, afslører ikke nogen væsentlige ændringer i området, men signalet ved FEFC målt i løbet af denne 24-timers periode var mindre end 1 cm, sandsynligvis for lille til at blive detekteret af dette interferogram. cGPS-stationer i Grindavík og nord herfor viser ingen væsentlige ændringer.

Den seismiske sværm nord for Grindavík fortsætter med omkring 1000 jordskælv siden midnat. I alt 5800 eqs er blevet registreret siden starten af ​​aktiviteten. Et jordskælv M4.0 blev målt kl. 04:02 UTC den 27. oktober omkring 2 km nord for Grindavík. Den seismiske aktivitet tolkes som skorpens reaktion på stressændringerne induceret af fortsat magmatisk indstrømning i dybden under Fagradalsfjalls vulkanske system.

Gps-stod-27-okt

 

Forskydning ved cGNSS station FEFC øst for Festarfjall. Blå lodret linje markerer begyndelsen på en digeindtrængning i juli 2023, og den røde linje starter et udbrud nær Litli-Hrútur den 10. juli 2023. De seneste datapunkter viser bevægelse og vandret bevægelse mod SØ.

Kort-27-okt

cGNSS-stationer på Reykjanes-halvøen. Data fra stationerne FEFC og STAN øst for Festarfjall viser bevægelser i det sidste døgn.

Opdateret: 26. oktober kl. 17.00

 

Den seismiske sværm, der begyndte den 24. oktober, fortsætter. Over 4.000 jordskælv er blevet registreret på Reykjanes-halvøen, hvoraf 14 havde en styrke på over M3. Det meste af aktiviteten har fundet sted mellem Stóra-Skogafell og nordøst for Eldvörp. Seismiciteten er placeret mellem 2 og 6 km dybde, med det største jordskælv (M4.5) målt den 25. oktober kl. 08:18 UTC. Forskere ved det islandske meteorologiske kontor (IMO) fortolker den igangværende seismiske aktivitet som udløst af stress induceret af den igangværende deformation ved Fagradalsfjall, som begyndte kort efter sommerens 2023-udbrud. Den igangværende seismiske sværm forventes at fortsætte de kommende dage. På længere sigt kan den fortsatte ophobning af magma under Fagradalsfjall forårsage yderligere seismiske sværme på halvøen.

Jorddeformationsmålinger nær Svartsengi og Grindavík viser ingen ændringer relateret til den igangværende seismiske sværm nord for Grindavík. En enkelt GPS-station (FEFC), øst for Festarfjall, begynder at vise lokaliseret bevægelse i sydøstlig retning. Disse målinger kunne indikere tilstedeværelsen af ​​magma i dybden langs fortsættelsen af ​​digeindtrængninger, der er i nordøstlige retning mod sydvest, som er dannet under Fagradalsfjall siden 2021.

Personale fra IMO fortsætter med at overvåge de seismiske uroligheder nøje. I de kommende dage vil satellitdata blive brugt til bedre at vurdere den rumlige udstrækning af enhver jorddeformation. Målingerne vil også blive brugt til bedre at forstå igangværende geofysiske processer på Reykjanes-halvøen.

Kort-a-ensku-26102023

 

Gennemgået udløste jordskælv fra 20.-26. oktober.

Skrevet 25. oktober: 

I nat startede en intens jordskælvsværm nær Svartsengi, nord for Grindavík. Over 1000 jordskælv er blevet opdaget der siden midnat, og sværmen er stadig i gang. De største jordskælv, der er registreret, er M3.9 kl. 5.35 UTC og M4.5 kl. 8.18 UTC. Begge disse jordskælv opstod på omkring 5 km dybde. Seneste deformationsdata indsamlet fra flere stationer omkring Þorbjörn/Grindavík området viser ikke signifikante ændringer korreleret med den igangværende seismiske aktivitet. I lyset af de data, der i øjeblikket er tilgængelige, fortolkes denne seismicitet til at være sandsynligt udløst af stressændringer relateret til tidligere påtrængende aktivitet på halvøen. Der er i øjeblikket ingen indikationer på magmavandring under Þorbjörn/Grindavík-området, men situationen kan ændre sig når som helst, og den kan udvikle sig over kort tid fra timer til dage. Som rapporteret i september er en magmatisk indtrængen i gang under Fagradalsfjall.

 

Personale fra IMO fortsætter med at overvåge området tæt og fortolke de nyeste data, efterhånden som de bliver tilgængelige.

Usikkerhedsniveauet for Department of Civil Protection er blevet erklæret på grund af denne seismiske sværm.

Gps-mynd-fyrir-frett

 

 

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag.

Mynd-3

Gennemgået jordskælvssteder fra midnat til middag den 25. oktober .

 

SjalfvirktAutomatiske lokaliseringer af jordskælv fra midnat til middag den 25. oktober .






Snart nyt udbrud i Island…

Mynd tekin 22. júní ofan í gíginn sem var lengst virkur í eldgosinu sem hófst 29. maí. (Ljósmynd: Almannavarnir) / Et billede taget den 22. juni ind i det ene krater, der forblev aktivt indtil slutningen af ​​udbruddet, der begyndte den 29. maj. (Foto: Civilforsvaret)

Magma-genopladningen fortsætter til Svartsengi-reservoiret i konstant hastighed

En anden digebegivenhed og/eller et udbrud vil sandsynligvis forekomme i de kommende tre til fire uger

16.7.2024

 

Opdateret 16. juli kl. 15:25

  • Fra i dag har den estimerede magma-opladning til Svartsengi-reservoiret nået den nedre grænse for, hvad der gik tabt under digebegivenheden den 29. maj og den første uge af udbruddet
  • Den nedre grænse er omkring 13 millioner kubikmeter og den øvre grænse på 19 millioner kubikmeter magma.

  • Hvis man antager, at en lignende mængde magma skal genoplades for at opbygge nok tryk i systemet til at udløse den næste hændelse (dige og/eller udbrud), indikerer geodætisk modellering, at der er meget stor sandsynlighed for, at dette vil ske inden for de næste tre uger

    Farekortet er blevet opdateret og er gyldigt til 26. juli

 

Fra i dag har den estimerede magma-opladning til Svartsengi-reservoiret nået den nedre grænse for, hvad der gik tabt under digebegivenheden den 29. maj og den første uge af udbruddet. Den nedre grænse er omkring 13 millioner kubikmeter og den øvre grænse på 19 millioner kubikmeter magma.

Hvis man antager, at en lignende mængde magma skal genoplades for at opbygge nok tryk i systemet til at udløse den næste hændelse (dige og/eller udbrud), indikerer geodætisk modellering, at der er meget stor sandsynlighed for, at dette vil ske inden for de næste tre uger .

Hvis der imidlertid kræves en større volumenændring (svarende til den, der blev opnået før begivenheden den 29. maj, ~ 20 millioner m 3 ), så vil dette blive opnået inden for de næste tre til fire uger. Dette er baseret på den antagelse, at indstrømningshastigheden af ​​magma fra dybden forbliver konstant i dag.

Opdateret farekort

Nylige dataanalyse af den tidsmæssige udvikling af sprækkeåbninger for tidligere Sundhnúks-udbrud indikerer en systematisk sydvestlig migration. I betragtning af disse data og den betydelige mængde forkastningsbevægelser i Grindavík siden november 2023, anses sandsynligheden for lavaekstrudering i zone 4 nu for at være højere for fremtidige udbrud.

Derfor er sandsynligheden for forekomst af sprækkeåbninger, lavastrømme og gasforurening blevet øget til medium i zone 4 i overensstemmelse med vurderingen af ​​disse farer i zone 3.

Denne ændring påvirker i øjeblikket ikke det overordnede fareniveau i zone 4, som fortsat er betydeligt (orange).

Farekortet er gyldigt indtil 23. juli (medmindre der sker ændringer i aktiviteten)

Hazard_map_IMO_16july_2024

 

Opdateret 11. juli kl. 9:45

 

  • Omkring 20 jordskælv er blevet målt i området for urolighederne i sidste uge
  • GPS-målinger viser, at stigningen under Svartsengi-området fortsætter med samme hastighed som i de seneste dage
  • Farekortet er blevet opdateret . Faren for lavastrømsinvasion er blevet sænket

 

Omkring 20 jordskælv er blevet målt i området for urolighederne i sidste uge, det største af størrelsesordenen M1,3 fandt sted vest for Grindavík. Seismicitetsniveauet er generelt uændret de seneste to uger.

Omkring 260 jordskælv blev opdaget på Reykjanes-halvøen i sidste uge. Omkring 60 jordskælv fandt sted i Lambafell-bjergene ved Þrengsli. Omkring 10 fandt sted i Brennisteinsfjöll. 100 jordskælv var lokaliseret i omgivelserne af søen Kleifarvatn, omkring 40 var øst for søen og de resterende var vest og sydvest for den og omkring det geotermiske område Seltún. 40 jordskælv fandt sted i Fagradalsfjall, alle under M1,0 og de fleste af dem i en dybde på 7-10 km. Omkring 20 jordskælv blev opdaget ved Reykjanestá, spidsen af ​​Reykjanes-halvøen, og omkring 20 var lokaliseret i Reykjanes-ryggen, ca. 90 km ud for kysten sydvest for Island.

GPS-målinger viser, at stigningen under Svartsengi-området fortsætter med samme hastighed som i de seneste dage. Deformationsmønsteret vist af Sentinel-1 satellitbilleder, der dækker perioden 25. juni – 7. juli, stemmer godt overens med disse målinger. Resultaterne fra geodætisk modellering viser endvidere, at magmatilstrømningen nu er højere end før udbruddet, der startede den 29. maj. Disse data tyder på, at tidslinjen for en anden digebegivenhed og/eller udbrud forventes at være inden for uger eller måneder.

Farekortet er opdateret og er gyldigt indtil 16. juli forudsat at der ikke er ændringer i aktiviteten. Farekortet er hovedsageligt uændret bortset fra zone 1 (Svartsengi), hvor faren for lavastrømsinvasion er blevet sænket. Fareniveauet for dette område er derfor reduceret fra betydelig (orange) til moderat (gul). Risikoen for lavastrømsinvasion i zone 6 er også blevet reduceret.


 

Opdateret 5. juli kl. 17:15 UTC

 

Siden slutningen af ​​udbruddet i Sundhnúks kraterrække den 22. juni, er niveauet af seismicitet i Svartsengi-regionen stadig meget lavt med kun få små jordskælv registreret dagligt.

Jorddeformationsdata viser, at løftningen i regionen fortsætter. Dette tolkes som fortsat magma-tilstrømning til Svartsengi-reservoiret.

Geodetisk modellering er blevet brugt til at estimere magma-tilstrømningshastigheden til Svartsengi-reservoiret i perioder uden udbrud. I disse perioder betragtes systemet som “lukket”, og som sådan tager analysen ikke højde for yderligere magmatilstrømning, der opstår, når systemet er åbent i perioder med udbrud (f.eks. mængden af ​​magma, der strømmer gennem systemet og ekstruderes som lava under udbrud). Derfor afspejler grafen ikke den samlede tilstrømning i systemet siden november 2023, men kun den tilstrømning, der fodrer reservoiret, når systemet er lukket.

Magmachamber05072024

Skitsen viser det ”lukkede” system, når magmaen strømmer fra dybden (rød pil) ind i Svartsengi reservoiret til et lavere niveau ved 4-5 km (orange domæne), hvilket forårsager en trykstigning og målbar jorddeformation ved overfladen.

 

 

Data viser tilstrømningshastigheder mellem 8 og 10 m3/s frem til det første udbrud i december 2023. Herefter indikerer modellen, at magmatilstrømningen i dybden typisk har ligget i området 4 til 6 m3/s, når der tages højde for usikkerheder i resultaterne. I betragtning af usikkerheden i modellen har tilgangsraterne siden midten af ​​januar været relativt stabile. Tilstrømningen vurderes pr. i dag at være på linje med det, der er observeret siden midten af ​​januar, uden tegn på faldende tendens. Kombineret analyse af udbrudte volumener og volumenændringer inden for Svartsengi vulkanske system indikerer, at den samlede tilgængelighed af magma faktisk er højere.

Svartsengi_closed_system

Grafen viser den estimerede indstrømningshastighed af magma til Svartsengi-reservoiret i perioder uden udbrud. De grå områder svarer til udbrudsperioder eller digebegivenheder. Modellen beregner magma-tilstrømningshastigheden for de perioder uden for de grå områder (farvede vandrette linjer). Den røde linje med tilhørende usikkerhed (rødt område) svarer til det aktuelle estimat af magma-tilstrømningshastighed. Bogstavet D står for Dike intrusion og stjernen for eruption.


 

Opdateret 2. juli kl. 17:00 UTC

  • Hævningsraten er nu højere end før udbruddet, der startede den 29. maj
  • Et magmavolumen på omkring 13-19 millioner m3 forlod reservoiret, da det sidste udbrud startede
  • Det er sandsynligt, at den næste digebegivenhed og/eller udbrud vil forekomme i de kommende uger/måneder
  • Farekortet er blevet opdateret

 

 

Siden slutningen af ​​det femte udbrud i Sundhnúks-kraterrækken den 22. juni fortsætter magma med at samle sig i dybden under Svartsengi-regionen. Baseret på geodætiske modelleringsresultater er den aktuelle genopladningshastighed til Svartsengi-reservoiret estimeret til at være 4-6 m3/s. Under digebegivenheden den 29. maj og den første uge af udbruddet var det estimerede volumenfald fra reservoiret 13-19 mio. m3. De nuværende modelleringsresultater indikerer, at dette samlede volumentab vil blive genopfyldt til Svartsengi-reservoiret inden for de næste 3 til 6 uger. Fra i dag er dette den sandsynlige tidsramme for den næste digebegivenhed og/eller udbrud.

Graf02072024en

En graf, der viser progressionen af ​​magmaakkumulering og det estimerede samlede volumen af ​​magma under Svartsengi mellem rækken af ​​indtrængen og udbrud, der strækker sig fra 25. oktober 2023 til i dag. De præsenterede værdier er baseret på modeller, der anvender geofysiske data. De røde prikker viser status siden 30. maj 2024.

 

Et nyt farekort er blevet offentliggjort af IMO. Farer forbundet med lavastrømning og gasforurening er blevet sænket i mange zoner. Den samlede vurdering er uændret bortset fra to zoner. Niveauet af farer i zone 3 går fra høj (rød) til betydelig (orange) og inden for zone 5 fra betydelig (orange) til moderat (gul ).

Hazard_map_IMO_2july_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 28. juni kl. 17:00 UTC

  • Lavafeltet har et areal på 9,3 km² og et volumen på cirka 45 millioner m³
  • Hævningen i Svartsengi-regionen fortsætter i høj hastighed
  • Data indsamlet i de kommende dage/uger vil hjælpe med at vurdere situationen med større sikkerhed

 

Den seismiske aktivitet i nærheden af ​​Svartsengi og Sundhnúks er meget lille med få små jordskælv registreret i de sidste par dage. Lavafeltet, der gik frem mod NW for Sýlingarfell, fortsatte med at bevæge sig meget langsomt, siden udbruddet sluttede den 22. juni, og det er nu helt stoppet.

Et hold fra Naturhistorisk Institut og Landtilsynet har behandlet data indsamlet af eksperter fra Efla, Verkís og Svarmi under droneflyvninger over udbrudsstederne den 24. juni. Disse data afslører, at lavafeltet nu har et areal på 9,3 km² og et volumen på cirka 45 millioner m³.

Tykkelse 28062024

Udvidelse og tykkelse af lavafeltet, der blev anbragt under udbruddet i Sundhnúk-kraterrækken, som begyndte den 29. maj og varede indtil den 22. juni 2024.

Opløftningen under Svartsengi-regionen fortsætter

 

De seneste jorddeformationsdata (både GNSS- og satellit-InSAR-billeder) viser, at løftningen under Svartsengi-regionen fortsætter. Hastigheden af ​​stigningen vurderes i øjeblikket til at være højere end den hastighed, der blev observeret før udbruddet, der startede den 29. maj. Hastigheden af ​​jorddeformation kan tolkes som en kontinuerlig magmaindstrømning ind i magmalegemet i 4-5 km dybde.

Interferogram28062024

Interferogram (InSAR) for perioden 13. – 25. juni viser, at deformation i den periode er omkring 3-4 cm. Billedet er baseret på data fra Sentinel-1-satellitten. Områderne med hvide konturer svarer til udvidelsen af ​​lavafelter i Fagradalsfjall- og Sundhnúks-regionerne.

Med disse præmisser forventes det, at systemet vil opføre sig på samme måde som før, og at en ny magmatisk digeudbredelse og/eller vulkanudbrud vil forekomme igen i Sundhnúks-regionen i de kommende uger. I dag er det svært at forudse med sikkerhed, hvordan situationen vil udvikle sig. De data, der indsamles i de kommende dage/uger, vil hjælpe med at vurdere situationen og muligvis forstå ændringer og evolution inden for det magmatiske system.

 


 

Opdateret 24. juni kl. 15:00 UTC

  • Udbruddet, der begyndte den 29. maj, er ophørt, efter at have varet i 24 dage
  • Dette var det femte udbrud i Sundhnúksgígaröð-serien siden december 2023
  • Jordhævningen har været stabil, men i et langsommere tempo end mellem de tidligere udbrud

 

Udbruddet, der begyndte i Sundhnúksgígaröð-serien den 29. maj, er ophørt, og der er ikke observeret nogen aktivitet i krateret siden den 22. juni. Udbruddet varede i 24 dage og var det femte i Sundhnúksgígaröð-udbrudsserien siden december 2023. Derudover dannedes lavafeltet under dette udbrud er det største efter volumen og areal.

Selvom der ikke aktivt strømmer lava fra krateret, fortsætter betydelige bevægelser i lavafeltet nord for Sýlingarfell på grund af stadig smeltet lava under den størknede overflade. I de sidste to dage er der observeret aktivitet i lava-tungerne, der krydsede den defensive barriere ved Sýlingarfell og i lavafeltet nord for barrieren. Bevægelsen i lavafeltet forventes at fortsætte i de kommende dage, da denne proces tager lang tid at stoppe.

Cirka ti dage efter udbruddet begyndte, genoptog jordløftningen i Svartsengi, hvilket tyder på en igangværende magmaophobning. Jordløftet har været stabilt siden da, men hastigheden er langsommere end det, der blev observeret mellem de tidligere begivenheder. Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området, og målinger i de kommende dage og uger vil hjælpe forskerne med at fortolke enhver udvikling i den geologiske aktivitet.

Likan_Textaleidretting-24062024

En graf, der viser progressionen af ​​magmaakkumulering og det estimerede samlede volumen af ​​magma under Svartsengi mellem rækken af ​​indtrængen og udbrud, der strækker sig fra 25. oktober 2023 til i dag. De præsenterede værdier er baseret på modeller, der anvender geofysiske data. De røde prikker viser status siden 30. maj 2024, hvilket indikerer, at hastigheden af ​​magma-akkumulering nu er langsommere end i tidligere perioder med akkumulering.

Mens magma-akkumulering fortsætter under Svartsengi, er det sandsynligt, at det seneste mønster af magma-indtrængen og -udbrud vil fortsætte. På nuværende tidspunkt er det svært at forudsige, hvornår den næste begivenhed vil indtræffe, eller hvornår magma-akkumulering vil ophøre.

Opdateret farevurdering

Det islandske meteorologiske kontor har udsendt en opdateret farevurdering. Afslutningen på det sidste udbrud har ført til ændringer på flere områder. Faren vurderes at være lavere i alle områder på grund af den reducerede sandsynlighed for lavastrømning og gasforurening. Eksperter fra det islandske meteorologiske kontor målte fredag ​​den 21. juni gasudledningen fra krateret til at være meget lav, cirka 1 kg/s.

Hazard_map_IMO_24juni_2024


 

Opdateret 22. juni kl. 19:00 UTC

 

Udbruddet, der begyndte den 29. maj, ser ud til at være forbi. I går var der lidt aktivitet synlig i krateret, og under en Civil Protection droneundersøgelse ved middagstid i dag blev der ikke observeret aktivitet. Derudover er rysten på nærliggende seismometre faldet og er nu sammenlignelig med det, der blev målt før udbruddet begyndte.

Det forventes dog, at ældre lava vil fortsætte med at strømme langsomt lidt længere langs den nordlige side af Sýlingarfell og ved forsvarsbarriere L1, hvor lava-tunger er strømmet over.

Mynd_AV22062024

 

Billede af krateret taget omkring middagstid i dag under en Civil Protection-droneflyvning over udbrudsstedet. Foto: Civilbeskyttelse

Opdateret 21. juni kl. 18:00 UTC

 

Billeder taget i morges under en Civil Protection droneflyvning viser tydeligt, at aktiviteten i krateret er aftagende. Lavastrømme fra krateret er ikke synlige på overfladen, men kan fortsætte i lukkede kanaler. Der flyder dog stadig lava aktivt i lava-tungerne, der gik over forsvarsbarrieren nord for Sýlingarfell i går. Et billede fra Civil Protection-webkameraet på Sýlingarfell viser de tre lava-tunger, der flyder over barrieren, og maskineri, der bruges til at begrænse lavastrømmen. Den vestligste lavatunge ser ud til at være den mest aktive, idet den har rykket frem adskillige meter og blevet tykkere i de sidste par timer. Udbrudsskælven er også aftagende, hvilket tydeligt ses på Meteorologisk Kontors seismometer i Grindavík, som vist på den medfølgende graf.

Den faldende synlige aktivitet i krateret og reduktionen i udbrudsrysten tyder på, at dette udbrud kan ende snart, selvom der er usikkerhed om det nøjagtige tidspunkt. GPS-målinger viser stadig landhævning i Svartsengi-området. Dette indikerer, at trykket i magmakammeret under Svartsengi fortsætter med at opbygge, selvom stigningshastigheden er langsommere end før.

Mynd1_21062024

Billede af krateret taget omkring kl. 9:30 i morges under en Civil Protection-droneflyvning over udbrudsstedet. Foto: Civilbeskyttelse

Mynd2_21062024

 

 

Lavatungerne flyder over forsvarsbarrieren nord for Sýlingarfell og bestræbelser på at begrænse lavastrømmen. Foto: Civilbeskyttelse

Mynd3_21062024

 

 

Tremormålinger fra IMO-seismometeret i Grindavík, der strækker sig over perioden fra udbruddets start den 29. maj til den 21. juni. Dette plot viser, at udbrudsrysten er aftaget de seneste dage.


 

Opdateret 18. juni kl. 15:40 UTC

  • Udbruddet er i gang, og lava flyder fra det ene krater.
  • Lava flyder mest mod nord langs bjerget Sýlingarfell.
  • Opløftningen fortsætter i Svartsengi i samme tempo. Hævningshastigheden er lidt lavere end før udbruddet startede.
  • Gasspredningsprognose og aktuelle luftkvalitetsmålinger kan findes her.

 

Udbruddet har været ret stabilt de sidste par dage, og et krater er fortsat aktivt. Lava strømmer mest mod nord fra krateret, men en del af lavaen samler sig syd for krateret. Lavaen, der strømmer mod nord, kommer ind i lavasøen nær Sýlingarfell-bjerget og fortsætter mod nord, hvor lavafeltet fortsætter med at tykne. En lille åbning i den vestlige kraterkant dukkede op i går ved middagstid, og derfra flød en lavastrøm et lille stykke mod vest mod Sundhnúkur-bjerget, men det vandløb har siden været inaktivt. Lidt eller ingen seismicitet er blevet fundet i området.

I perioden 3. juni til 10. juni blev lavaekstruderingshastigheden fra udbruddet estimeret til omkring 10 m³/s, og siden da har der ikke været væsentlige ændringer i udbruddets aktivitet, hvilket indikerer, at strømningshastigheden er stabil. På trods af det igangværende udbrud fortsætter Svartsengi-reservoiret med at vise inflation (som det blev observeret under det forrige udbrud). Geodætisk modellering viser, at opblæsningen af ​​magma-reservoiret under Svartsengi skyldes en yderligere volumenstigning i området 1-2 m³/s. Hvis magmaakkumuleringshastigheden under Svartsengi kombineres med lavaekstruderingshastigheden på overfladen, giver dette en indikation af den samlede magmaindstrømning fra dybden. Der er fortsat betydelig usikkerhed i modelberegningerne og estimeringen af ​​lavaekstruderingshastigheden fra udbruddet i den seneste uge, hvilket kan påvirke denne vurdering. Udviklingen af ​​urolighederne vil fortsat blive fulgt nøje.

Likan_Textaleidretting-en

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er ophobet under Svartsengi mellem de vulkanudbrud eller magma-indtrængninger, der har fundet sted siden november 2023.

Ifølge vejrudsigter er vindretningen fra sydøst i dag, men mere sydlig i nat. Gasforurening fra udbruddet vil gå mod nordvest og senere mod nord, og øget gasforurening kan forventes i det nordlige Reykjanes. I morgen bliver vinden let, skiftende og vestlig senere på dagen. Gasforureningen vil så bevæge sig mod hovedstadsområdet. Realtidsmålinger af luftkvalitet kan findes på loftgaedi.is og gasspredningsprognosen her.

Farevurderingen, der blev offentliggjort den 13. juni , er stadig gyldig indtil den 20. juni , medmindre der sker væsentlige ændringer.


 

Opdateret 13. juni kl. 16:30 UTC

  • Udbruddet har varet i 15 dage. Et krater forbliver aktivt
  • Lavafeltet i dette udbrud har nået 9,2 km 2 og et volumen på omkring 41 millioner m 3 , hvilket gør det til det største siden december 2023
  • Lavadammen forbliver ret stabil, men lava strømmer fra den ind i den aktive lavastrøm nord for Sýlingarfell
  • Gasforurening vil sandsynligvis fortsætte i de kommende dage. Se gasspredningsprognose
  • Farevurdering opdateret – få ændringer

 

Vulkanudbruddet, der startede den 29. maj, er stadig i gang og har derfor varet i 15 dage . Det har været nogenlunde stabilt de sidste par dage, og kun ét krater er stadig aktivt, som det har været siden 4. juni . Der er påvist meget lidt seismisk aktivitet i området.

Den vigtigste lavastrøm fortsætter med at være fra krateret mod mt. Sýlingarfell og langs bjerget på dets nordlige side. En lavadam er stadig til stede ved Sýlingarfell, men lava strømmer fra dammen ind i den aktive lavastrøm nord for Sýlingarfell. Den strøm er i en lignende kanal som lavaen, der oversvømmede Grindavík-vejen i lørdags. Lavastrømmens front nær Grindavík-vejen bevæger sig meget langsomt, men tykkere.

Fotogrammetriholdet fra Islands Naturhistoriske Institut (IINH) og National Land Survey of Iceland (NLSI) har behandlet data indsamlet af eksperter fra Efla, Verkís og Svarmi under en droneflyvning over udbrudsstedet den 10. juni. Dataene viser, at lavastrømningsfeltet har nået 9,2 km 2 og et volumen på omkring 41 millioner m 3 . Dette gør lavafeltet dannet i dette udbrud til det største af de fem udbrud, der har fundet sted i Sundhnúkur kraterrækkeområdet siden december 2023, både hvad angår areal og volumen. Til sammenligning var lavafeltet, der blev dannet i det udbrud, der startede den 16. marts og varede indtil 9. maj, omkring 6,2 km 2 i areal og 35 millioner m 3 .

Baseret på disse data er den gennemsnitlige strøm af lava fra udbruddet i perioden 3.-10. juni estimeret til 10 m 3 /s. Mellem eftermiddagen den 29. maj – 3. juni blev lavastrømmen estimeret til 27 m 3 /s, så aktivitetens kraft er aftaget noget mellem disse to målinger.

GPS-målinger indikerer, at landhævningen i Svartsengi fortsætter, og at placeringen af ​​magma-akkumuleringszonen under Svartsengi er uændret. Dette kan tyde på, at magmastrømmen fra dybden fortsætter og er større end strømmen ud af krateret på overfladen, hvilket får magma til at akkumulere under Svartsengi. Der er ingen klare tegn på en reduktion i magmastrømmen. Aktiviteten overvåges nøje, og videnskabsmænd fortsætter med at tolke enhver udvikling.

 

SENG13062024

Tidsserier fra GPS-stationen SENG ved Svartsengi siden 11. november 2023, i nord, øst og lodret retning (hhv. top-, midt-, bundbilleder). Den nederste tidsserie viser landhævningen i millimeter, og gårsdagens datapunkt (12. juni) er vist med en grøn prik. De røde lodrette linjer er tidspunkter for de sidste fem udbrud (18. december 2023, 14. januar, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024). De blå lodrette linjer repræsenterer timingen af ​​magma-udbredelsen, der har fundet sted uden at resultere i et vulkanudbrud (10. november 2023 og 2. marts 2024).

 

Betydelig gasforurening i de sidste dage

Gasforureningen fra udbruddet har været ret høj i går og i dag. Gasmålere placeret tæt på Den Blå Lagune og ved Hafnir registrerer betydelig gasforurening. Østlige vinde blæste i nat gassen mod vest, og den højeste koncentration af SO 2 blev målt over 8000 µg/m 3 . Gasforurening kan forventes at fortsætte de næste par dage. Østlige vinde fortsætter i dag, og gassen vil derefter rejse mod vest over Svartsengi-området og videre over den vestlige del af Reykjanes-halvøen. I morgen vil vindretningen variere, og gassen vil spredes bredt ud over halvøen, men som dagen går, vil vinden vende til nordlige retninger, og gas vil blæse syd over Grindavík.

Farevurderingen er blevet opdateret i lyset af udviklingen i udbruds- og vejr- og gasfordelingsprognoserne. Vurderingen er stort set uændret, bortset fra zone 5, hvor faren på grund af lavastrømmen er øget. Der er stadig en meget høj fare i zone 3, Sundhnúkur-kraterrækken, hvor udbruddet startede. Der er også en høj fare (rød) i zone 4 (Grindavík) og zone 6. I zone 1,5 og 7 er der en betydelig fare (orange). Farekortet er gyldigt indtil 20. juni med forbehold for eventuel udvikling.

Hazard_map_IMO_13juni_2024

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 11. juni kl. 16:00 UTC

 

 

  • Udbruddet har varet i 13 dage. Et krater aktivt, som forbliver relativt stabilt
  • Betydelig forurening fra udbruddet i mange dele af hovedstadsområdet og i den vestlige del af Sydisland
  • Det frarådes at deltage i udendørs aktiviteter i de områder, hvor der konstateres forurening. Luftkvaliteten kan overvåges her
  • Målinger indikerer, at landhævningen er genoptaget
  • Lava samles stadig i en lavadam lige sydøst for Sýlingarfell

 

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken, der startede for 13 dage siden, forbliver stabilt. Et krater er aktivt, og aktiviteten har været ens de sidste par dage. Seismiciteten har været meget lav i den sidste uge, kun få jordskælv er blevet opdaget.

Som rapporteret i vores nyheder i weekenden, begyndte lavastrømmen at stige ved rødderne af Sýlingarfell mod vest, og Grindavík-vejen blev oversvømmet af lava for tredje gang siden den vulkanske aktivitet begyndte ved Sundhnúkur i november sidste år. Lavatungen skrider stadig frem og flyder nu mod nordvest langs en lignende kanal som den, der flød over Grindavík-vejen i lørdags. Dens aktive flowfront er dog stadig et par hundrede meter væk fra vejen og bevæger sig meget langsomt. Lava samler sig stadig i en lavadam lige sydøst for Sýlingarfell og kan briste igen og udløse endnu en lavabølge i de næste par dage.

Målinger tyder på, at landhævningen er startet igen i løbet af sidste weekend, og nedsynkningen, der blev opdaget i de første dage af udbruddet, er stoppet. Hævningshastigheden kan endnu ikke estimeres, men det kan antages, at tilstrømningen af ​​magma til magmareservoiret har oversteget udstrømningen fra krateret.

THOB-plade_siden-20231112

 

Billedtekst: Bevægelser ved GPS-stationen THOB på Þorbjörn siden 11. november 2023 i nord, øst og lodret (top, midt, bund). Den nederste graf viser landhævningen i millimeter, og gårsdagens (10. juni) måling er vist med en grøn prik. De røde linjer er datoerne for begyndelsen af ​​de sidste fem udbrud (18. december 2023, 14. januar, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024). De blå linjer repræsenterer tidspunktet for de magmaudbredelser, der er sket uden at resultere i et udbrud (10. november 2023 og 2. marts 2024).

Gaskoncentrationen i luften overstiger niveauet for sundhedseffektgrænserne.

Der måles nu betydelig forurening fra udbruddet i mange dele af hovedstadsområdet og i den vestlige del af Sydisland. Ifølge data fra Miljøstyrelsen i Island har de højeste niveauer af SO 2 i hovedstadsområdet oversteget 500 μg/m3, og forureningen forventes at vare ved hele dagen. Mennesker med følsomt åndedrætssystem kan opleve ubehag. Det er at foretrække at begrænse fysisk aktivitet udendørs og undgå at lade spædbørn sove udendørs under så høje koncentrationer af gas i luften.

Her til morgen har tågeskyer lagt sig over den vestlige del af landet, og der har også været synlig vulkansk smog forårsaget af omdannelsen af ​​SO 2 -gas til SO 4 . Vulkansmog er sammensat af meget fine svovlpartikler (SO 4 ), der er blevet dannet som følge af vulkanfanens kemiske reaktion med fugt og ilt i atmosfæren ved hjælp af sollys. Når dagen er lang, som den er nu, er der en øget chance for, at der dannes vulkansk smog. Vulkansmog måles ikke på SO 2 gasdetektorer, men er synlig som en blå tåge, når en vis koncentration er nået. En stigning i meget fine partikler (PM1 og PM2.5) kan være en indikation på tilstedeværelsen af ​​SO 4 . Luftkvaliteten kan overvåges på Miljøstyrelsens luftkvalitetsdetektorer .

Vejrvagtens prognose for gasfordeling er ret langsom, variabel retning og gasforurening kan ses mange steder i det sydvestlige hjørne. Drej mod syd om eftermiddagen, der blæste gas mod nord og forurening kunne mærkes i Vogar og Reykjanesbær. Sydøstlig vind i morgen, gas blæser mod nordvest.

Gasforurening11062024


 

Opdateret 8. juni kl. 16:20 UTC

  • Fortsat aktivitet i et krater, som forbliver relativt stabilt.

  • I nat steg lavastrømmen nord for Sýlingarfell og mod Grindavíkurvegur.

  • Lavatungen nåede vejen omkring halv elleve i morges.

  • Forsiden af ​​lavafeltet er omkring 800 meter væk fra varmtvandsledningerne.

 

Udbruddet på Sundhnúksgígaröð fortsætter, og det er nu ti dage siden, det startede. Siden tirsdag den 4. juni har ét krater været aktivt. I de sidste par dage er lavaen for det meste strømmet mod nordvest og blevet tykkere nær Sýlingarfell, ligesom den langsomt er strømmet nordpå forbi Sýlingarfell og vestpå. Nat til lørdag steg lavastrømmen nord for Sýlingarfell mod vest og mod Grindavíkurvegur. I morges lørdag blev der arbejdet på at lukke hullet i beskyttelsesbarrieren ved Grindavíkurvegur, og omkring halv elleve nåede lava-tungen vejen lige nord for bommen. Lava er også strømmet ned langs barrieren og er meget tyk i nærheden af ​​den og smuldrer nogle steder hen over barrieren. Lavastrømmens hastighed er faldet siden kl. Forsiden af ​​lavafeltet er nået omkring 800 meter væk fra varmtvandsledningerne og bevæger sig langsomt hen imod dem.

Det kan konkluderes, at den nuværende bølge er forbi, men det forventes, at den vil fortsætte med at bevæge sig langsomt fremad. Situationen vil blive overvåget nøje, og endnu en stigning kan ikke udelukkes i de kommende dage.

Vefmyndavel08062024

Billedet blev taget kl. 10:10 i morges af et kamera ejet af det islandske meteorologiske kontor, placeret på Þorbjörn. Den viser lavafronten, der bevæger sig mod Grindavíkurvegur, og arbejdere i området lukker en åbning i beskyttelsesbarrieren L1.


 

Opdateret 7. juni kl. 18:00 UTC

  • Stabil eruptiv aktivitet fortsætter i et krater.

  • Lava flyder primært mod nordvest.

  • Landsynkning er stoppet i Svartsengi.

  • Farevurderingen er blevet opdateret. Gasforurening kan være bemærket i Grindavík.

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter og har stået på i ni dage. Siden tirsdag den 4. juni har ét krater været aktivt. Lava fra dette krater strømmer primært nordvest mod Sýlingarfell, hvor lavafeltet bliver tykkere; derfra bevæger aktive lavastrømme sig nord for Sýlingarfell.

InnRaud_07062024

Satellitbillede fra 5. juni , der viser aktive lavastrømme fra krateret, der strømmer nordvest mod Sýlingarfell og sydpå mod Hagafell. Dette billede er et såkaldt “nær-infrarødt” termisk billede, som fremhæver forskellen mellem varme og kolde overflader i landskabet og tydeligt adskiller lavafelter og lavastrømme i landskabet.

Et hold fra Naturhistorisk Institut og Landtilsynet har behandlet data indsamlet af eksperter fra Efla, Verkís og Svarmi under en droneflyvning over udbrudsstederne den 3. juni. Disse data afslører, at lavafeltet nu har et areal på 8,6 km² og et volumen på cirka 36 millioner m³.

Baseret på disse målinger er den estimerede gennemsnitlige strømningshastighed for lava fra udbruddet, der spænder over perioden fra eftermiddagen den 29. maj til den 3. juni, cirka 30 m³/s. Disse resultater er baseret på data, der dækker omkring 70% af lavafeltet, idet det antages, at der ikke har været væsentlige ændringer i lavafeltet uden for dette område mellem målingerne. Efter at disse målinger var opnået, ændrede udbruddets aktivitet sig, hvilket reducerede antallet af aktive kratere til et enkelt krater, der har været aktivt siden 4. juni. Der er ingen målinger af lavastrømningshastigheden siden da, men til sammenligning blev lavastrømmen fra det sidste udbrud i Sundhnúkur-kraterrækken estimeret til at være cirka 3-4 m³/s, når kun ét krater var aktivt.

I de første par dage efter udbruddet begyndte, blev der målt landsynkning i Svartsengi, hvilket indikerer, at der strømmede mere magma ud af magmareservoiret og til overfladen, end der strømmede ind i reservoiret fra dybden. Deformationsmålinger i de seneste dage viser, at landsynkning ser ud til at være stoppet, hvilket tyder på, at magmastrømmen fra dybden ind i magmareservoiret nu kan sammenlignes med strømmen mod overfladen ved Sundhnúkur-kraterrækken.

Følgende graf viser det estimerede volumen af ​​magma, der er akkumuleret under Svartsengi mellem rækken af ​​udbrud og digeindtrængninger siden november 2023. Den røde linje markerer modelberegninger fra 30. maj, hvilket indikerer, at volumen af ​​magma under Svartsengi faldt i de første dage efter udbruddet begyndte. De seneste datapunkter indikerer dog, at mængden af ​​magma under Svartsengi er stabil. Dette tyder på, at magmastrømmen fra dybden ind i magmareservoiret og op til overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken er sammenlignelig. For mere detaljeret information om magma-akkumulering under Svartsengi, se den tidligere nyhedsrapport.

 

Overvågning af potentielle ændringer i magma-reservoiret under Svartsengi

 

 

 

Som nævnt i sidste nyhedsopdatering var dette første tilfælde siden vulkanurolighederne begyndte ved Sundhnúkur-kraterrækken i december 2023, at der blev målt landsynkning i Svartsengi under et udbrud. I går frigav Islands Universitets Institut for Jordvidenskab de første klippe- og geokemiske data fra det igangværende udbrud. Deres analyse afslører, at sammensætningen af ​​den magma, der i øjeblikket når overfladen, er forskellig fra sammensætningen af ​​de sidste fire udbrud ved Sundhnúkur-krateret, i stedet ligner magmaen fra begyndelsen af ​​udbruddet i Geldingadalur i 2021. Disse resultater indikerer, at magma-reservoiret under Svartsengi udvikler sig. På dette tidspunkt er det ikke muligt endeligt at angive arten af ​​disse ændringer. Flere data vil blive indsamlet og analyseret i den nærmeste fremtid for at muliggøre en klarere fortolkning af denne udvikling.

Vigtigt regelmæssigt at overvåge gasforureningsprognoser

Vejrudsigten forudser nordenvind i dag og i morgen. Derfor vil gasforurening blive ført sydpå, hvilket potentielt vil påvirke Grindavík. Der er stadig stor usikkerhed om mængden af ​​gasser, der udsendes fra udbrudsstedet. Realtidsmålinger af forskellige gasser kan overvåges på hjemmesiden loftgaedi.is, og det islandske meteorologiske kontors gasfordelingsprognose kan findes her.

Farevurderingen er blevet opdateret på grund af udviklingen i udbruddet, foruden vejr- og gasfordelingsprognoserne. Farevurderingen forbliver stort set uændret, bortset fra zone 7, hvor faren for gasforurening er øget.

Hazard_map_IMO_7juni_2024

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 4. juni kl. 18:30 UTC

  • Udbruddet har stået på i seks dage.

  • Et krater forbliver aktivt.

  • Lava er primært strømmet nordvest mod Sýlingarfell.

  • Nye data afslører, at det er sandsynligt, at magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi.

  • Farevurderingen forbliver stort set uændret.

 

Udbruddet, der begyndte den 29. maj ved Sundhnúkur-kraterrækken, har nu varet ved i seks dage. Efter en relativt kraftig start konsoliderede eruptiv aktivitet sig i tre åbninger, der forblev aktive i løbet af weekenden. Ændringer i aktiviteten blev observeret i nat, hvor kun ét krater ser ud til at forblive aktivt i dag. (Se placeringen af ​​det aktive krater på farekortet.) Det aktive krater støder op til det krater, der tidligere udviste den mest omfattende aktivitet under det tidligere udbrud, som varede fra 16. marts til 9. maj.

Lava fra det aktive krater strømmer nordvest mod Sýlingarfell og fortsætter med at strømme nordpå. Derudover er der aktive lavastrømme, der bevæger sig sydpå mod Hagafell. Nu hvor aktiviteten er skiftet til et enkelt krater, er det sandsynligt, at lavastrømmen, der rejser sydøst mod Fiskidalsfjall, er blevet mindre.

Til denne opdatering følger to billeder fra det islandske meteorologiske kontors webkamera placeret på Þorbirn, som har udsigt over udbrudsstedet. Det første billede, taget klokken 02:00, viser magma, der kommer op fra to kratere, mens det andet billede taget en time senere kun viser magma, der kommer fra det større krater.

Gigar1_04062024Gigar2_04062024

Magma fortsætter sandsynligvis med at akkumulere under Svartsengi som før

Hældningsmålinger indikerer, at jorden fortsætter med at aftage ved Svartsengi. Da digeindtrængningen begyndte i optakten til det nuværende udbrud den 29. maj, sænkede landet sig med 15 cm ved Svartsengi. Den er dog siden aftaget yderligere 4-6 cm de følgende dage. Den langvarige landsynkning efter udbruddets begyndelse er i modsætning til, hvad der er blevet observeret i tidligere udbrud ved Sundhnúkur-kraterrækken.

I tidligere udbrud skete næsten al indsynkning samtidigt med de første dage med aktivitet, efterfulgt af en gradvist fremkommende tendens til landhævning. Det nuværende nedsynkningsmønster tyder på, at der på dette stadium strømmer en større mængde magma ud fra magmareservoiret under Svartsengi ind i Sundhnúkur-kraterrækken, end der strømmer ind i reservoiret fra dybden.

Igangværende deformationsmålinger i Svartsengi-området og udviklingen af ​​vulkansk aktivitet i de kommende dage vil give et klarere billede af den fortsatte magma-akkumulering under Svartsengi. Men numerisk modellering og lavastrømsvurderinger af udbruddet indikerer, at magmaophobning fortsætter, som det har gjort i tidligere udbrud.

Opdateret farevurdering

Dagens vejrudsigt (tirsdag) indikerer en nordlig vind, som sandsynligvis vil få vulkanske gasudledninger til at drive sydpå, hvilket udgør en risiko for forurening i Grindavík. I morgen, med en nordvestlig vind, vil gasudledningen skifte mod sydøst. Der er betydelig usikkerhed om størrelsen af ​​gasemissioner fra udbrudsstedet. Realtidsmålinger af forskellige vulkanske gasser kan overvåges på hjemmesiden loftgaedi.is.

Farevurderingen er blevet opdateret i lyset af den igangværende vulkanske aktivitet og vejrudsigter. Samlet set er den stort set uændret, men zone 7 er blevet nedgraderet til et moderat risikoniveau (gul). Zone 3, nær Sundhnúkur-kraterrækken og udbrudsstedet, udgør fortsat en høj risiko (mørkeblå). Zone 4 (Grindavík) og 6 forbliver på et betydeligt risikoniveau (rød), mens zone 1 og 5 har en bemærkelsesværdig risiko (orange). Dette kort er gyldigt indtil 7. juni.

Hazard_map_IMO_4june_2024

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 31. maj kl. 16:30 UTC

  • Vulkanudbruddet har holdt sig relativt stabilt de seneste 24 timer

  • Lavastrømmen foregår hovedsageligt mellem Hagafell og Sýlingarfell

  • Den gennemsnitlige lavastrøm i løbet af de første fire timer af udbruddet blev estimeret til omkring 1500 m³/s

  • Vulkansk smog er blevet observeret i mange områder over hele landet. Luftkvaliteten kan overvåges her

  • Gasforurening kan blive bemærket i Ölfus og hovedstadsområdet i de kommende dage

  • Se den opdaterede farevurdering her

 

Vulkanudbruddet, der begyndte omkring middagstid den 29. maj, har været relativt stabilt i løbet af det seneste døgn. Aktiviteten på udbrudsspalten strækker sig fra placeringen af ​​det krater, der brød ud i den længste del af det forrige udbrud og nord for det. Lava strømmer fra krateret mod området mellem Hagafell og Sýlingarfell, og det bliver også tættere på krateret. Lava fra den nordlige del af sprækken strømmer mest mod øst. Der har ikke været fremskridt i lavastrømsfronterne vest for Grindavík.

Der har været begrænset seismisk aktivitet i området, og udbrudsskælven har holdt sig stabil siden i forgårs. Der blev målt betydelige nedsynkninger på GNSS-stationer i Svartsengi-området efter digets udbredelse i onsdags, men siden er der ikke registreret væsentlige ændringer, der indikerer fornyet magma-ophobning der. Målinger i de kommende dage vil give yderligere information om udviklingen af ​​magmaakkumulering under Svartsengi og udbruddets fremskridt.

Fotogrammetriholdet fra Islands Naturhistorisk Institut og Islands National Land Survey har behandlet data fra en luftundersøgelse foretaget omkring fire timer efter udbruddet begyndte, sammen med satellitbilleder. Baseret på disse data ses det, at arealet af lavafeltet var 8,7 km² og volumenet 24 millioner m³ kl. 17:06 den 29. maj. Den gennemsnitlige lavaudledning i løbet af de første fire timer af udbruddet er estimeret til ~1500 m³/s baseret på de samme data. Estimatet for lavaudledningen fra kraterne er ikke blevet opdateret siden da, men det kan antages, at det nu er meget lavere end ved begyndelsen af ​​udbruddet. Til sammenligning blev den gennemsnitlige lavaudledning i de første timer af udbruddet, der begyndte den 16. marts, estimeret til omkring 1100-1200 m³/s (mere information på webstedet for Institut for Jordvidenskab).

Vulkansmog er blevet opdaget

Vejrudsigten er sydvestlig vind frem til søndag, hvor vinden skifter til vestlig retning. Der vil komme lidt let nedbør i mange områder, især i den sydvestlige del af landet. Derfor vil gasforurening blive ført nordøst og senere mod øst, hvilket potentielt vil påvirke Ölfus og hovedstadsområdet i de kommende dage. Vulkansmog er blevet påvist i forskellige dele af landet i løbet af det seneste døgn og er blevet målt af Miljøstyrelsens overvågningsinstrumenter. Vulkansmog består af meget fine svovlpartikler (SO 4 ), der dannes på grund af kemiske reaktioner mellem vulkanfanen og atmosfærisk fugt og ilt, hjulpet af sollys. Med lange dagslystimer, som det er tilfældet i øjeblikket, øges sandsynligheden for dannelse af vulkansk smog. Vulkansmog registreres ikke på SO 2 gasmonitorer, men er synlig som en grå-blå dis, når den når en vis koncentration. En stigning i fine partikler (PM1 og PM2.5) kan indikere tilstedeværelsen af ​​SO 4 . Luftkvaliteten kan overvåges på Miljøstyrelsens luftkvalitetshjemmeside.

I næste uge er der chancer for nordlige og nordvestlige vinde, hvilket betyder, at der er lille sandsynlighed for gas- og luftforurening i befolkede områder.

31052024so2

Dette satellitbillede (Sentinel-5p) taget kl. 13:47 i går, den 30. maj, viser SO2-fanen båret mod øst fra udbruddet, som blev opdaget i Østfjordene

Opdateret farevurdering

 

IMO har opdateret farevurderingen i lyset af udviklingen af ​​vulkanudbruddet. Zone 1, 5 og 7 er blevet nedgraderet fra høj fare til betydelig (orange). Den vigtigste ændring er, at chancerne for gasforurening, askefald og lavastrøm nu anses for at være lavere end før i disse områder. Der er fortsat en meget høj fare i zone 3 (lilla), som er Sundhnúkur-kraterrækken og udbrudskilden. Den samlede fare i zone 4 (Grindavík) forbliver uændret og anses stadig for høj (rød), selvom risikoen for udluftningsåbning, lavastrømning og askefald vurderes at være lavere end tidligere. Kortet forbliver gyldigt indtil 4. juni, medmindre forholdene ændres.

 

Hazard_map_IMO_31maj_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 30. maj kl. 14:00 UTC

  • Væsentlig reduceret vulkansk aktivitet
  • Lavastrømmen hovedsageligt i området omkring Hagafell
  • Ingen eksplosiv aktivitet siden i går
  • GPS-målinger tyder på, at jorden i Svartsengi-området aftog omkring 15 cm, da magma strømmede derfra
  • Mulig gasforurening i S-Island i dag og i hovedstadsområdet i eftermiddag og i morgen
  • Gasdistributionsprognose er tilgængelig her
  • Betydelig usikkerhed om mængden af ​​gasser fra udbrudsstedet. Realtidsmålinger af luftkvalitet tilgængelige på webstedet for EnvironmentAgency of Iceland

 

Siden i går eftermiddags er aktiviteten på eruptivspalten ved Sundhnúkur-kraterrækken faldet markant. Aktiviteten i udbruddet har været den samme i nat og i morges, og den vulkanske rystelse har været stabil siden sidst i aftes. Der er ikke set eksplosiv aktivitet siden i går eftermiddags, hvor dampeksplosioner skete på grund af lava, der strømmede ind i sprækker og kom i kontakt med grundvandet ved Hagafell. Aktiviteten er størst tæt på krateret, der var aktivt i længst tid af udbruddet, der startede den 16. marts.

I går eftermiddags en måleflyvning over udbrudsstedet med personale fra fotogrammetri-teamet fra det islandske naturhistoriske institut og de nationale landmålinger af Island. Luftfotograferingsforholdene var udfordrende, da udbrudsfanen lå over en del af lavafeltet, der blev dannet ved udbruddets begyndelse. De data, der er indsamlet under luftundersøgelsen, behandles yderligere sammen med satellitbilleder for at få et klarere billede af lavaudledningens hastighed i de første par timer af udbruddet. Det medfølgende kort viser de groft estimerede konturer af lavafeltet, da det var omkring kl. 17 i går, eller da udbruddet havde varet i omkring fire timer. Placeringen af ​​eruptionsspalten er også angivet med røde stiplede linjer.

Udbreidsla30052024

(Klik på kortet for at se det større)

GNSS-data viser 15 cm deflation i Svartsengi-området efter digets udbredelse

Satellitbilleder taget tidligt i morges den 30. maj viser ikke nævneværdige bevægelser på revner i Grindavík by. Deformationsmålinger i realtid indikerer også, at der ikke er målt nogen væsentlig deformation der siden i aftes.

GNSS-målinger viser 15 cm deflation i Svartsengi efter digets udbredelse derfra til Sundhnúksgígar-kraterrækken. Diget, der er dannet og nu nærer udbruddet, strækker sig fra bjerget Stóra-Skógfell til bjerget Hagafell. Det anslås, at omkring 15 millioner kubikmeter magma allerede har forladt magmaophobningen under Svartsengi.

Målinger og deformationsdata, der vil være tilgængelige i de kommende dage, vil give mere information om udviklingen af ​​magma-akkumulering under Svartsengi og den mulige udvikling af udbruddet. Meteorologisk Kontor fortsætter med at overvåge området og observere begivenhedens forløb.

Gasspredningsprognose

Vejrudsigten for i dag (torsdag) forudser en vestlig vind, hvor gasforurening forventes at bevæge sig mod øst, hvilket potentielt vil blive bemærket i Ölfus og andre dele af det sydlige Island. En mere sydvestlig vind ventes senere på dagen og fortsætter i morgen (fredag). Det vil få gasforureningen til at bevæge sig mod nordøst og vil kunne opdages i hovedstadsområdet. Der er betydelig usikkerhed om mængden af ​​gasudledninger fra udbrudsstederne. Du kan følge gasspredningsprognosen og realtidsmålinger af forskellige gasser på hjemmesiden loftgaedi.is.

Meteorologisk kontor har modtaget meldinger om vulkansk dis i mange dele af landet, ligesom de er blevet målt på Miljøstyrelsens overvågningsinstrument i Húsavík i det nordlige Island. Ifølge gasspredningsprognosen kan en stor del af landet opleve vulkansk dis i dag. Vulkandis består af svovlpartikler (SO4) dannet på grund af kemiske reaktioner mellem udbrudsfanen og ilt i atmosfæren. Denne proces accelererer, når lufttemperaturen er højere, og solen skinner, som det var tilfældet i går, da udbruddet begyndte. Disse svovlpartikler detekteres ikke af SO2-gasmålere, men er synlige som en gråblå dis, når en vis koncentration er nået. En stigning i fine partikler (PM1 og PM2,5) kan indikere tilstedeværelsen af ​​SO4. Værdierne målt i dag ligger ikke over nogen sundhedstærskel, men du kan overvåge Miljøstyrelsens luftkvalitetsmålere .


 

Opdateret 29. maj kl. 19:10 UTC

  • Hoveddelen af ​​eruptivspalten er omkring 2,4 km lang

  • Lavaen er strømmet over Grindavík-vejen og Nesvegur-vejen

  • Ekstruderingshastigheden ved begyndelsen af ​​udbruddet blev estimeret til 1.500-2.000 m 3 /s

  • I nat skifter vindretningen mod sydvest. Gasforurening kan forekomme i hovedstadsområdet i aften og i morgen (30. maj)

 

Der er stadig et betydeligt lavaspringvand på hoveddelen af ​​sprækken, som er omkring 2,4 km lang. Den eruptive sprække strækker sig syd for Hagafell og lava strømmer kraftigt derfra, mest mod syd og vest. Lava er strømmet over Grindavík-vejen mod Þorbjörn og videre langs lavabarriererne vest for Grindavík, der oversvømmer en del af Nesvegur-vejen. En del af lavaen, der flyder mod syd, løber ind i en sprække ved Hagafell, hvor den flyder under jorden, før den kommer frem lige nord for lavabarriererne nordøst for Grindavík. En lavalob nord for Sýlingafell flyder mod vest, og den nærmer sig Grindavík-vejen ved Svartsengi.

Modelberegninger tyder på, at der fra kl. 16:30 UTC er strømmet omkring 14 millioner m 3 /s magma fra magmareservoiret under Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken. Deformationshastigheden er faldet betydeligt, men magma fortsætter med at strømme fra magma-reservoiret under Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken.

 

Kort før klokken 16:00 UTC begyndte eksplosiv aktivitet, da magmaen kom i kontakt med grundvandet, hvor en lava strømmer ind i en sprække ved Hagafell. Magmaet får vandet til hurtigt at blive omdannet til gasformig tilstand (damp), hvilket forårsager dampeksplosioner og tephrafald (aske).

Der er betydelig usikkerhed omkring mængden af ​​gasser fra udbrudsstedet. I nat skifter vindretningen mod sydvest og derfor føres gasforurening mod nordøst og kunne mærkes i hovedstadsområdet i nat og i morgen (torsdag). Gasfordelingsprognose kan ses her og realtidsmålinger af forskellige gasser på loftgaedi.is

Hazard_map_IMO_29may_2024_1800hrs

 

(Klik på kortet for at gøre det større)

 

Opdateret 29. maj kl. 14:50 UTC

  • Et vulkanudbrud startede ved Sundhnúkur-kraterrækken kl. 12:46 UTC i dag

  • Lavaen flyder over Grindavík vej

  • Eruptivspalten er nu omkring 3,4 km lang

  • Ekstruderingshastigheden er groft estimeret til 1.500-2.000 m 3 /s

  • Seismisk aktivitet er faldet hurtigt

 

Det ser ud til, at det meste af kraften i udbruddet nu er i den sydlige ende af sprækken, der åbnede tidligere i dag. Ifølge oplysninger fra kystvagtens overvågningsflyvning er der en ret intens lavastrøm omkring Hagafell mod øst og derefter sydpå mod Melhólsnáma.

Den sydligste åbning af sprækken er nu mindre end en kilometer væk fra lavabarriererne nord for Grindavík.

Det første skøn fra videnskabsmænd er, at starten på dette udbrud er kraftigere end ved tidligere udbrud i området, men ekstruderingshastigheden er groft estimeret til 1.500-2.000 m 3 /s.

Opdateret 29. maj kl. 14:15 UTC

Lavaen er strømmet omkring 1 km mod vest, og der er en betydelig strøm syd for Stóra-Skógfell mod Grindavík-vejen. Klokken lidt over 14 nåede vulkanfanen omkring 3,4 km til luften. En anden vulkansk sprække åbnede sig vest for det største krater, der blev dannet i udbruddet, der startede den 16. marts 2024. Ekstruderingshastigheden er groft estimeret til at være 1.000 m 3 /s.

Gasforurening vil være mod sydøst og senere i dag mod øst og kan derfor mærkes i Selvogur og Ölfus. Vindretningen skifter i nat mod sydvest og dermed føres gasforurening mod nordøst og vil kunne mærkes i hovedstadsområdet i nat og i morgen (torsdag).

Gasdreifing29052024


 

Opdateret 29. maj kl. 11:40 UTC

 

Intens seismisk aktivitet er i gang på Sundhnúkur-kraterrækken. En magma- udbredelse kan være i gang eller er startet, og et vulkanudbrud kan følge.  


 

Opdateret 24. maj kl. 16:00 UTC

  • Stærk vind ind i natten kan påvirke følsomheden af ​​seismiske sensorer.

  • Deformationsdata viser, at landhævningen ved Svartsengi fortsætter

  • Omkring 18 millioner kubikmeter magma er blevet tilført magmareservoiret siden 16. marts.

  • Stadig øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og et udbrud

  • Sundhnúkur-kraterrækken er stadig det mest sandsynlige sted for et vulkanudbrud

  • Tiden for udbrudsforstadiet kan være meget kort

 

Omkring 140 jordskælv er detekteret i urolighedsområdet de seneste to dage, alle målte under M2,0. De fleste af jordskælvene er lokaliseret enten i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell eller syd for bjerget Þorbjörn. I dag er der fundet færre jordskælv i området sammenlignet med tidligere dage. Det skyldes kraftige vinde, der påvirker de seismiske sensorers følsomhed til at måle de allermindste jordskælv. Vejret forventes fortsat at påvirke de seismiske sensorers følsomhed ind i natten, men det påvirker ikke andre sensorer, der bruges til at overvåge området.

Deformationsdata viser en stabil og fortsat stigning i Svartsengi-regionen, hvilket indikerer, at magma fortsætter med at akkumulere der i dybden. Modelberegninger anslår, at ~18 millioner kubikmeter har samlet sig der siden den 16. marts, hvor det sidste udbrud begyndte. Det samlede volumen af ​​akkumuleret magma er mere nu end i de seneste tidligere begivenheder. Det betyder, at trykket i systemet fortsætter med at stige, og derfor kan det konkluderes, at der stadig er betydelige odds for en ny digeudbredelse efterfulgt af et udbrud. Tidspunktet for, hvornår dette vil ske, er dog ret usikkert, men forløberen kan være meget kort.

Graph_inflation_mogi_is24052024

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er akkumuleret under Svartsengi mellem vulkanudbrud eller magma-indtrængninger, der har fundet sted siden november 2023. De små ændringer, der er synlige på grafen, er inden for fejlmarginen og er blevet observeret før under magma-akkumuleringsprocessen , hvilket indikerer, at magmaproduktionen er forblevet stabil, og at der ikke er sket væsentlige ændringer i magmastrømmen under Svartsengi siden november 2023.

 

Opdateret 21. maj kl. 17:30 UTC

  • Magmaakkumulering under Svartsengi fortsætter med en stabil hastighed

  • Omkring 17 millioner m3 er blevet genopladet i magma-akkumuleringszonen siden begyndelsen af ​​det sidste udbrud (16. marts)

  • Stadig øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og et udbrud

  • Den forudgående tid før et udbrud kan være kort

 

Omkring 200 jordskælv blev registreret i urolighedsområdet i løbet af sidste weekend, de fleste af dem under M1,0. Det er ligesom seismiciteten i sidste uge, hvor der blev målt omkring 40 til 80 jordskælv hver dag. De fleste af jordskælvene er lokaliseret enten i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell eller syd for bjerget Þorbjörn.

Magma-akkumulering fortsætter under Svartsengi-regionen, og hævningen fortsætter også med en jævn hastighed der. Mindre ændringer i hastigheden kan ses mellem dage på de følgende grafer, men generelt fortsætter tendensen med en konstant hastighed. På dette tidspunkt antages det stadig, at der er øget sandsynlighed for en digeudbredelse og/eller et udbrud ved Sundhnúksgígar-kraterrækken.

Graph_inflation_mogi_is_21052024

Sidste nyhedsopdatering rapporterede øget mikroseismicitet i løbet af de sidste uger i området syd for Mt. Þorbjörn og vest for Grindavík. Det blev også nævnt, at det ville være muligt, at magma kunne finde vej gennem svagheder i skorpen der. På dette tidspunkt anses dette scenarie for meget usandsynligt. Den fortolkning er baseret på ny geodætisk modellering og andre data diskuteret på et videnskabeligt møde i går, 21. maj.

Denne gradvise stigning i seismicitet er sandsynligvis et tegn på spændingsfrigivelse i og omkring digets indtrængning ved Sundhnúksgígar-kraterrækken på grund af øget tryk i magma-akkumuleringszonen under Svartsengi.

Det mest sandsynlige scenarie anses stadig for at være en digeudbredelse og/eller et udbrud ved Sundhnúksgígar-kraterrækken.

HS Orka overvåger trykændringer i boringer i Svartsengi-regionen. Pludselige trykændringer har været et af de foreløbige signaler, der er set før sidste digeudbredelse og udbrud. Det er tidligere blevet rapporteret, at tegnene på en ny digeudbredelse ville være lokaliseret seismisk sværm, ændringer i deformationshastigheden og trykændringer i boringer. Mindre tryksvingninger blev observeret i går i et borehul i Svartsengi-regionen, men der var ingen signifikant stigning i seismicitet eller deformation på samme tid. Derfor blev det ikke vurderet, at trykudsvingene var tegn på en digeudbredelse.


 

Opdateret 17. maj kl. 17:00 UTC

  • Magmaakkumulering under Svartsengi forbliver stabil.

  • Omkring 16 millioner kubikmeter magma er blevet tilført magmareservoiret siden 16. marts.

  • Fortsat øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og endnu et vulkanudbrud.

  • Sundhnúkur-kraterrækken er stadig det mest sandsynlige sted for et vulkanudbrud.

  • Varsel om et udbrud kan være meget kort.

  • Nødvendig at være forberedt på andre scenarier end et vulkanudbrud på Sundhnúkur-kraterrækken.

 

Omkring 50 jordskælv blev registreret i området omkring diget i går den 16. maj, de fleste under M1,0. Dette svarer til den seismiske aktivitet, der er blevet opdaget i de seneste dage, men omkring 50 til 80 jordskælv er blevet målt om dagen, de fleste af dem forekommer i to hovedområder, mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og syd for Þorbjörn.

Magma-akkumulering fortsætter under Svartsengi, og landhævningen fortsætter i samme hastighed som før. Derfor er der stadig en øget sandsynlighed for, at der i de kommende dage kan ske et nyt digeindbrud og endnu et vulkanudbrud i Sundhnúkur-kraterrækken.

Det sidste udbrud i Sundhnúkur-kraterrækken startede den 16. marts. I de 62 dage, der er gået siden da, er omkring 16 millioner kubikmeter magma blevet tilført magma-reservoiret under Svartsengi. Dette er den længste periode med magma-akkumulering siden dette scenarie begyndte i slutningen af ​​oktober 2023.

 

Opdateret farevurdering og mulige scenarier.

 

Det islandske meteorologiske kontor har offentliggjort et opdateret farevurderingskort, der er gyldigt indtil den 21. maj med forbehold for enhver udvikling. Faren for gasforurening i forbindelse med en øget sandsynlighed for endnu et vulkanudbrud anses nu for at være høj i område 7, men var tidligere betydelig. På grund af ændringen er den samlede fare i området nu vurderet som betydelig (organge), men var tidligere moderat (gul). Fare på grund af gasforurening i andre områder er uændret i forhold til sidste uge og vurderes som betydelig. På grund af øget mikroseismicitet i område 4 er risikoen for jordskælv blevet øget.

Hazard_map_IMO_17.maj_2024

IMO har også opdateret de scenarier, der anses for mest sandsynlige.

Scenarie 1 Vulkanudbrud mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógfell (Central del af zone 3 på farevurderingskort). Lignende sted som hvor udbruddene startede den 18. december 2023, den 8. februar og den 16. marts 2024.

 

  • Sandsynlige forstadier er lokaliserede, lille seismisk sværm mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell, acceleration af deformation og trykændringer i boringer i området.

  • Meget kort varsel (mindre end 30 minutter), selv ingen varsel på grund af, at skorpen allerede er brækket.

  • Lava kunne nå Grindavíkurvegur på 2 til 4 timer.

 

 

Scenarie 2 – Vulkanudbrud syd eller sydvest for Hagafell (den sydligste del af zone 3 på farevurderingskortet). Lignende sted som hvor udbruddet startede den 14. januar 2024.

 

  •  Sandsynlige forstadier er en lille seismisk sværm, der starter nær Stóra-Skógfell eller Sýlingarfell og bevæger sig mod syd, acceleration af deformation og trykændringer i boringer i området.

  • Varslet om et udbrud i denne zone vil sandsynligvis være længere end i scenario 1, men det er usikkert hvor meget længere.

  • Lava kunne nå barriererne ved Grindavík på omkring 1 time.

  • Et digeindbrud, der strækker sig syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige sprækkebevægelser i Grindavík.

 

 

Den samlede mængde magma i magma-reservoiret under Svartsengi har aldrig været større end før 10. november 2023. Andre scenarier skal overvejes, hvis magma-akkumulering fortsætter uden magma-udbredelse eller vulkanudbrud.

Hidtil har man overvejet mængden af ​​magma, der er blevet tilføjet til magmareservoiret mellem magmaudbredelse eller -udbrud. I forbindelse med stigende magmatryk i magmareservoiret under Svartsengi, er det nødvendigt at overveje den samlede mængde magma, der skønnes at være til stede. 

Mellem 25. oktober og 10. november 2023 akkumulerede mere end 10 millioner m 3 magma under Svartsengi. Det anslås, at omkring 80 millioner m 3 magma forplantede sig fra magmareservoiret under dannelsen af ​​et 15 km langt digeindbrud den 10. november. Det kan derfor antages, at omkring 70 millioner m 3 magma var til stede i magmareservoiret under Svartsengi på det tidspunkt. Magma-akkumulering er fortsat uafbrudt siden da, og magma er strømmet ud mindst fem gange fra Svartsengi til Sundhnúksgígar-kraterrækken. Fire af disse fem gange har resulteret i et udbrud.

Hver magmaudbredelse eller vulkanudbrud har ikke udtømt magmaakkumuleringsområdet, og derfor har den indledende status for magmaakkumulering under Svartsengi varieret i hver cyklus efter november 2023, som vist i figuren nedenfor.

Vincent_Likan_Timeseries_Lagfaert_Mynd1

Billedtekst: Graf, der viser udviklingen af ​​magma-akkumulering og den estimerede samlede mængde af magma i magma-reservoiret under Svartsengi siden 25. oktober. Hver magma-udbredelse udtømte ikke reservoiret, og derfor vil startstatus for akkumulering under Svartsengi variere i hver cyklus efter november 2023. Grafen viser, at den samlede mængde magma aldrig har været højere siden dannelsen af ​​det 15 km lange dige den 10. november.

Der er nogle ligheder mellem denne sekvens af begivenheder i Sundhnúkur-kraterrækken og den, der fandt sted i Krafla-brandene, der startede i 1975. Over en 10-årig periode var der 20 magmaudbredelser, hvoraf 9 endte i et udbrud. Under Kraflabrandene brød udbredelsen alle ind i den samme digeindtrængning, men varierede i størrelse. Erfaringer fra Krafla-brandene tyder på, at efterhånden som antallet af magma-udbredelser stiger, er der behov for mere tryk for at udløse dem. Derfor må det anses for sandsynligt, at magma igen vil strømme fra magma-reservoiret under Svartsengi ind i Sundhnúkur-kraterrækken.

Billedtekst: Figurer, der viser sammenhængen mellem dannelsen af ​​et digeindbrud og landhøjden midt i Krafla-calderaen. Den nederste figur viser højden af ​​målepunktet inden for calderaen, mens den øverste figur viser afstanden (km) af begivenheder fra Krafla-calderaen i hver begivenhed, med rød farve, der repræsenterer et vulkanudbrud (Páll Einarsson og Bryndís Brandsdóttir, 2021) .

Den samlede mængde magma i reservoiret under Svartsengi har aldrig været højere siden den 15 km lange digeindsats dannet den 10. november. Efterhånden som der går mere tid uden en ny magma-udbredelse ind i Sundhnúkur-kraterrækken, øges sandsynligheden for, at magma finder vej til andre områder, hvor der er svaghed i jordskorpen.

Mikroseismisk aktivitet har været i gang i de sidste par uger i området syd for Þorbjörn, i den store sprækkedal ved Grindavík. I dette område er der svagheder i jordskorpen og dermed kan magma nå overfladen der. Det faktum, at magma strømmer fra magmareservoiret til området syd for Þorbjörn, er på dette tidspunkt et mindre sandsynligt scenarie end de ovenfor nævnte. Derfor er dette scenarie ikke taget i betragtning i den opdaterede farevurdering. Det islandske meteorologiske kontor vil indsamle og behandle data i løbet af de næste par dage for at kaste et bedre lys over denne mulighed.

Jardskjalftavirkni_10052024

Kortet viser jordskælv fra 10.-16. maj. Den øverste graf viser størrelsen af ​​jordskælvene, og den nederste graf viser antallet af jordskælv hver dag i samme periode.


 

Opdateret 16. maj kl. 13:00 UTC

  • Magma-akkumulering under Svarstengi fortsætter med en jævn hastighed.

  • Omkring 16 millioner kubikmeter magma er blevet tilføjet til magmareservoiret.

  • Øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og/eller et vulkanudbrud i de kommende dage.

  • Sundhnúkur-kraterrækken er det mest sandsynlige sted for et andet udbrud.

  • Et udbrud kan starte med meget kort (eller ingen) advarselstid

 

Omkring 80 jordskælv blev registreret i området omkring diget i går den 15. maj, de fleste under M1,0. Dette svarer til den seismiske aktivitet, der er blevet opdaget i de seneste dage, men omkring 50 til 80 jordskælv er blevet målt om dagen, de fleste af dem forekommer i to hovedområder, mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og syd for Þorbjörn. Tegn på ny magmavandring fra Svartsengi reservoiret til det tidligere digeområde kan omfatte lokale små seismiske sværme i og omkring intrusionen, hurtige ændringer i deformation og trykændringer i boringer i området.

Magmaophobning fortsætter under Svartsengi, og landhævningen foregår i samme hastighed som den, der er observeret siden begyndelsen af ​​april 2024. Derfor er der stadig en øget sandsynlighed for, at der i de kommende dage kan forekomme et nyt digeindbrud og endnu et vulkanudbrud i Sundhnúkur-kraterrækken .

Forud for tidligere digeindbrud og vulkanudbrud var omkring 8 til 13 millioner kubikmeter blevet tilføjet til magmareservoiret, før reservoiret svigtede, og magma strømmede fra dette til Sundhnúkur-kraterrækken. Nu er mængden af ​​magma, der er tilført, mere end den øvre grænse, da der i alt er blevet tilføjet ~16 millioner kubikmeter til reservoiret siden 16. marts, hvor det sidste udbrud startede.

Lektionen fra Krafla-brandene var, at efterhånden som antallet af digeudbredelser stiger, er der behov for mere pres for at udløse dem. Derfor må det anses for sandsynligt, at der igen vil strømme magma fra Svartsengi-magma-reservoiret til Sundhnúkur-kraterrækken, men der er usikkerhed om, hvornår der opnås tilstrækkeligt tryk til at udløse en ny digeudbredelse og/eller -udbrud.

Graph_inflation_mogi_eng_16052024

 

 

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er blevet genopladet til Svartsengi magma reservoir mellem de udbrud eller digeudbredelser, der har fundet sted siden november 2023. I tidligere digningsbegivenheder og udbrud er omkring 8 til 13 millioner kubikmeter blevet tilføjet magmaen reservoir, før reservoiret svigtede, og magma flød ind i Sundhnúkur-kraterrækken. Nu har magmamængden overskredet den øvre grænse, da der er tilføjet ~16 millioner kubikmeter til reservoiret siden 16. marts, hvor det sidste udbrud begyndte.


 

Opdateret 13. maj kl. 15:00 UTC

  • Der er øget sandsynlighed for et nyt digeindbrud og endnu et udbrud i de kommende dage.

  • Det mest sandsynlige sted for et nyt udbrud er Sundhnúk-kraterrækken.

  • Advarselsskilte forud for et udbrud kan være meget korte.

 

Jordhævningen fortsætter i Svartsengi-området i samme hastighed som tidligere observeret. Siden den 16. marts, hvor det sidste vulkanudbrud begyndte, har jordløftet nået cirka 20 cm ved GNSS-stationen i Svartsengi. Magmaophobningen fortsætter i reservoiret, og sandsynligheden for et nyt digeindbrud og et nyt udbrud stiger fortsat.

I de tidligere digeindtrængninger og udbrud i løbet af de sidste mange måneder blev cirka 8 til 13 millioner kubikmeter magma genopladet til reservoiret under Svartsengi mellem begivenhederne, før magmaen migrerede til overfladen mod Sundhnúk-kraterrækken. Nu har mængden af ​​magma tilføjet siden 16. marts overskredet den tidligere observerede øvre grænse.

Seismisk aktivitet er relativt stabil mellem dage. I den sidste uge blev der registreret omkring 50 til 80 jordskælv om dagen, hovedsagelig i områderne mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og syd for Þorbjörn. De fleste af jordskælvene har størrelsesordenen under 1,0, men der er registreret isolerede jordskælv med størrelsesordenen tæt på 2,0. Tegn på et nyt digeindtrængen forventes at svare til de tidligere observerede, såsom lokaliseret seismisk aktivitet i og omkring diget, hurtig jorddeformation og trykændringer i nærliggende boringer.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter sin 24-timers overvågning af området. Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell, og tegn på magma, der migrerer mod overfladen, vil sandsynligvis ligne de indledende faser af andre nylige udbrud i området. Dette kan ske med lidt eller ingen advarsel.

Sill13052024

Grafen viser det estimerede volumen af ​​magma, der er genopladet under Svartsengi-området mellem rækken af ​​vulkanudbrud og digeindtrængninger, der begyndte i november 2023. Bemærk, at en geomagnetisk storm i weekenden forstyrrede målingerne. (Se diskussionen nedenfor.)

Forstyrrelse i GNSS-målinger på grund af den geomagnetiske storm

Landhævning beregnes ved at måle ændringen i den tid, det tager for et signal at rejse fra satellitter, der kredser om jorden, til GNSS-modtagere på jorden. Hvis varigheden af ​​tid for signalet til at rejse mellem satellitten og modtageren aftager, indikerer det, at landet har hævet sig.

I weekenden opstod en af ​​de kraftigste geomagnetiske storme i de senere år, da solvinde fra store solpletter på Solen ramte Jorden. Den sidste geomagnetiske storm af samme størrelsesorden fandt sted den 30. oktober 2003.

Stærke solvinde sender ladede partikler ind i Jordens magnetfelt, hvilket påvirker signaltransmissioner mellem GNSS-modtagere på jorden og satellitter. Denne interferens påvirker signalets rejsetid, hvilket forårsager deformationsmålinger, der kunne fortolkes som en afmatning i magmaakkumuleringshastigheden. Dette er dog ikke tilfældet, da et nyt datapunkt beregnet her til morgen ligger på et “normalt” sted i forhold til tidligere målinger. (Se grafen ovenfor).

Forstyrrelser på grund af geomagnetiske storme påvirker ikke det islandske meteorologiske kontors mulighed for at give advarsler om forestående digeindbrud eller udbrud.


 

Opdateret 10. maj kl. 18:00 UTC

  • Der er øget sandsynlighed for et nyt digeindbrud og endnu et udbrud i de kommende dage.

  • Det mest sandsynlige sted for et nyt udbrud er Sundhnúk-kraterrækken.

  • Advarselsskilte forud for et udbrud kan være meget korte.

  • Der er udstedt et opdateret farevurderingskort.

 

Tendensen med landstigning ved Svartsengi har forblevet relativt stabil, siden det seneste vulkanudbrud sluttede, med magma-akkumulering fortsatte med en lignende hastighed. Fra i dag anslås det, at der er tilføjet cirka 14 millioner kubikmeter magma til magmakammeret siden udbruddet begyndte den 16. marts.

I digets indtrængninger og udbrud i løbet af de sidste par måneder blev der tilføjet cirka 8 til 13 millioner kubikmeter magma til kammeret under Svartsengi, før det forlod kammeret og rejste mod Sundhnúk-kraterrækken. Nu har mængden af ​​tilført magma overskredet den tidligere observerede øvre grænse. Observationer fra Krafla-udbruddene kan tilføje kontekst til denne adfærd og afsløre, at efterhånden som flere digeindtrængninger forekommer, kræves der mere pres for at igangsætte dem. Derfor er det sandsynligt, at magmakammeret under Svartsengi i sidste ende vil føde endnu en indtrængen i Sundhnúk-kraterrækken. Der er dog usikkerhed om, hvornår der opnås tilstrækkeligt tryk til at igangsætte en ny digetrusion og potentielt et udbrud, hvis magma når overfladen.

Graph_inflation_sill_en-10052024

Graf, der viser den estimerede mængde magma, der har ophobet sig under Svartsengi mellem de udbrud og digeindtrængninger, der har fundet sted på Reykjanes siden november 2023.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter sin 24-timers overvågning af området for nøje at overvåge aktiviteten. Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og kan ligne de indledende faser af andre nylige udbrud i området. Dette kunne ske med lidt eller ingen advarsel. Tegn på en ny digeindtrængen vil ligne dem, der tidligere er observeret: Lokaliserede jordskælv i og omkring diget, accelereret deformation og trykændringer i nærliggende boringer.

Øget seismisk aktivitet er blevet registreret ved Sundhnúk-kraterrækken i de seneste dage. Denne stigning i seismisk aktivitet er sandsynligvis et tegn på, at stress frigives i og omkring det nylige udbrudssted på Sundhnúk-kraterrækken på grund af øget tryk i magmakammeret under Svartsengi.

I aftes opdagede det islandske meteorologiske kontors 24-timers overvågningshold en stigning i lokaliseret seismisk aktivitet syd for Stóra-Skógfell, på et lignende sted som hvor tidligere udbrud er startet. Deformations- og trykmålinger, som skulle indikere et digeindbrud, viste ikke væsentlige ændringer. Aktiviteten varede i relativt kort varighed, men det kan ikke udelukkes, at der kan være injiceret en lille mængde magma der.

Farligt at færdes i nærheden af ​​Sundhnúk-kraterrækken

Det islandske meteorologiske kontor har udsendt en opdateret farevurdering. Afslutningen af ​​det sidste udbrud har medført opdateringer i flere områder, men den nuværende farevurdering afspejler øgede chancer for et nyt digeindbrud og muligt udbrud.

Da skorpen mellem Stóra-Skógfell og Hagafell er kraftigt sprækket, vil magma sandsynligvis finde en klar vej til overfladen uden væsentlig modstand, og derfor vil betydelig seismisk aktivitet muligvis ikke ledsage magmavandring gennem skorpen. Derfor kan varslingstider før et nyt udbrud være meget korte eller ikke-eksisterende, så det er vigtigt at udvise ekstrem forsigtighed, når man rejser til område 3, defineret på det islandske meteorologiske kontors farekort. Den nye risikovurdering er gældende indtil 14. maj, medmindre situationen ændrer sig.

Hazard_map_IMO_10maj_2024


 

Opdateret 7. maj kl. 17:45 UTC

  • Landstigningen fortsætter i Svartsengi

  • Hastigheden af ​​magmaakkumulering forbliver den samme som den, der er observeret i de seneste uger

  • Den synlige aktivitet i det aktive krater er faldet de seneste dage

  • Der er en stigende sandsynlighed for, at det aktuelle udbrud kan stige i intensitet, eller at en ny eruptiv sprække kan åbne

  • Advarsel om øget vulkansk aktivitet eller et nyt udbrud kan være meget kortvarigt

  • Gasspredningsprognosen kan følges her

  • Farevurderingen forbliver uændret

 

Udbruddet ved Sundhnúk-kraterrækken fortsætter. Lava fortsætter med at strømme et kort stykke fra den aktive udluftning, men aktiviteten i dette krater er aftagende. I løbet af den seneste uge er der kun blevet observeret ringe eller ingen ændringer i den sydlige del af lavafeltet nær defensive barrierer øst for Grindavík.

Magmaophobning og landstigning fortsætter i Svartsengi. Kursen har været konstant i de seneste uger (se figuren nedenfor). Disse målinger indikerer, at trykket fortsætter med at stige i magmakammeret. Derfor er en ny digeindtrængning fra magmakammeret under Svartsengi mod Sundhnúk-kraterrækken fortsat mulig.

Seismisk aktivitet er steget støt i og omkring udbrudsområdet den seneste uge. De fleste af jordskælvene, som generelt er mindre end størrelsesordenen 1, er placeret nord for det nuværende udbrudssted, mellem Sundhnúk og Stóra Skógfell, syd for Þorbjarnar i den store dal nær Grindavík, og mellem Grindavík og det nuværende udbrudssted. Denne gradvise stigning i seismisk aktivitet er sandsynligvis et tegn på, at der frigives stress omkring udbrudsstedet på Sundhnúk-kraterrækken på grund af øget tryk i magmakammeret under Svartsengi.

Mynd07052024

Denne figur viser et kort med placeringen af ​​jordskælv siden den 15. april ( venstre), sammen med automatiske størrelser (øverst til højre) og antallet af jordskælv pr. dag (nederst til højre).

Dette er de mest sandsynlige to scenarier vedrørende fortsættelsen af ​​aktiviteten ved Sundhnúkur-kraterrækken:

 

  • Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógafell og Hagafell, og/eller det nuværende udbrudssted kan udvides på grund af en pludselig stigning i lavastrømmen, som kan sammenlignes med de indledende faser af det sidste vulkanudbrud i området. Dette kan ske med meget lidt eller ingen advarsel.
  • Det er også muligt, at strømmen af ​​magma fra magmakammeret under Svartsengi ind i den aktive udluftning ved Sundhnúkur-kraterrækken kan stige støt, indtil der er ligevægt mellem indstrømningen af ​​magma ind i kammeret og udstrømningen til overfladen.

 

Tegn på et nyt vulkanudbrud vil sandsynligvis omfatte en pludselig stigning i jordskælv i og omkring udbrudsområdet, en acceleration i deformation og trykændringer i nærliggende boringer. Det er vigtigt at forstå, at advarselstider kan være ikke-eksisterende eller meget korte, muligvis mindre end en halv time.

Farevurderingen er uændret siden sidste opdatering. I den seneste uge er risikoen for mulige aktive lavastrømme i område 4 (Grindavík) steget fra betydelig til høj, baseret på de scenarier, der nu anses for mest sandsynlige.

Hazard_map_IMO_7may_2024

(Klik på kortet for at se en større version)

Det er svært at forudsige, hvornår der kan være en ende på den igangværende sekvens af uroligheder, der begyndte i slutningen af ​​oktober

Som tidligere nævnt er der stadig usikkerhed om forløbet af denne episode, nu hvor vulkanudbruddet har været i gang i over en måned, mens magma fortsætter med at ophobes i magmakammeret under Svartsengi. Selvom scenarierne skitseret ovenfor anses for at være mest sandsynlige, er tæt overvågning i gang for at afgøre, om magma søger andre veje end mod Sundhnúk-kraterrækken. Områder nord for Stóra-Skógfell og syd for Hagafell og Þorbjarnar overvåges nøje.

Hvis magma bevæger sig mod overfladen uden for de områder, hvor de seneste udbrud allerede har fundet sted, forventes advarselssignalerne at være mere signifikante og manifestere sig med stærkere og mere intens seismicitet end observeret i optakten til de seneste udbrud.

 

 

Opdateret 2. maj kl. 18:00 UTC

  • Landstigningen fortsætter ved Svartsengi. Tryk fortsætter med at bygge op i magmakammeret.

  • Lavastrømmen fra krateret, som har været aftagende de seneste dage, fortsætter.

  • Målinger og simuleringer indikerer, at der er betydelig usikkerhed om fremtiden. Sandsynligheden for et nyt vulkanudbrud og/eller en stigning i intensiteten af ​​udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken vokser.

  • Der er risiko for, at lava kan bryde Grindavíks østlige forsvarsværk, hvis udbruddets styrke igen øges.

  • Farevurderingen forbliver uændret.

 

Landdeformation bliver fortsat målt ved Svartsengi, og hævningshastigheden har været stabil i de seneste uger (se billedet nedenfor). Tidligere på ugen var der indikationer på, at stigningstakten for jord kunne være aftaget i de foregående dage. Men målinger siden da afslører, at kursen har været stabil i de seneste par uger. Trykket fortsætter med at stige inde i magmakammeret, og der er risiko for, at magmakammeret under Svartsengi vil føde et nyt vulkanudbrud.

Skjamynd-2024-05-02-104618_Aflogun_SKHS_02052024

Grafen viser jordens bevægelse i den lodrette komponent ved GPS-stationen SKSH i Svartsengi. Målingerne indikerer, at hastigheden af ​​jorddeformation har været stabil siden begyndelsen af ​​april. Den blå linje repræsenterer tidspunktet for magma-indtrængningen, som ikke kulminerede i et udbrud, mens de røde linjer repræsenterer digebegivenheder, der resulterede i et udbrud. Den anden røde linje viser begyndelsen af ​​det igangværende vulkanudbrud.

Seismisk aktivitet er steget langs Sundhnúkur-kraterrækken i de seneste dage. Disse jordskælv er små, hvilket sandsynligvis repræsenterer en frigivelse af stress i og omkring det stadigt mere tryksatte magmakammer under Svartsengi.

Lavastrømmen fra det aktive krater er væsentligt lavere end for tre uger siden, og den nuværende strømningshastighed er målt til at være relativt lille. En eventuel stigning i strømningshastigheden skal dog overvejes på trods af den i øjeblikket minimale lavastrøm.

Lava_time_series_april_15_25_30_compare

Det medfølgende kort viser ændringer i lavastrømmens tykkelse mellem 15. april, 25. april og 30. april.

Lava fra krateret har samlet sig nær Grindavíks østlige forsvarsmur i de seneste uger (L12 på billedet ovenfor). Hvis intensiteten af ​​udbruddet stiger eller nye sprækker åbner sig syd for det nuværende udbrudssted, forventes det, at lavastrømmen vil rykke frem mod det østlige forsvar af Grindavík. Lørdag den 27. april krydsede små lavastrømme forsvaret øst for Grindavík. Hvis udbruddets kraft øges igen, er der risiko for, at sådanne hændelser bliver hyppigere.

Dette er de mest sandsynlige to scenarier vedrørende fortsættelsen af ​​aktiviteten ved Sundhnúkur-kraterrækken:

  • Nye vulkanske sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógafell og Hagafell, og/eller det nuværende udbrudssted kan udvides på grund af en pludselig stigning i lavastrømmen, som kan sammenlignes med de indledende faser af det sidste vulkanudbrud i området. Dette kan ske med meget lidt eller ingen advarsel.

  • Det er også muligt, at strømmen af ​​magma fra magmakammeret under Svartsengi ind i den aktive udluftning ved Sundhnúkur-kraterrækken kan stige støt, indtil der er ligevægt mellem indstrømningen af ​​magma ind i kammeret og udstrømningen til overfladen.

Foreløbige signaler om et nyt vulkanudbrud ville ligne tidligere begivenheder med pludselig og intens seismisk aktivitet i og omkring magmakammeret og landdeformation i Svartsengi.

Det islandske meteorologiske kontors farevurdering forbliver uændret og er gyldig indtil den 7. maj, medmindre situationen ændrer sig.

Følg meteorologens prognose for gasudslip her .


 

Opdateret 26. april kl. 17:30 UTC

  • En del af lavafeltet nær barriererne øst for Grindavík fortsætter langsomt med at blive tykkere.

  • Jordhævningen i Svartsengi-området fortsætter med konstant hastighed.

  • Så længe magmaen fortsætter med at akkumulere i Svartsengi-reservoiret, øges sandsynligheden for en betydelig eskalering af den eruptive aktivitet i Sundhnúk-kraterrækken.

  • Fortsat fare på grund af gasemissioner i området.

 

Udbruddet ved Sundhnúkur fortsætter med et krater lige øst for Sundhnúkur, der forbliver aktivt fra den 5. april. Lavastrømme rejser et kort stykke syd for krateret i en åben lavakanal, men fortsætter videre i lukkede kanaler. En del af lavafeltet nær barrieren øst for Grindavík fortsætter langsomt med at tykne.

Overlitsmynd26042024

Billede fra det islandske meteorologiske kontors web-kamera taget klokken 4:30 i morges, kort før solopgang. Kameraet er placeret på toppen af ​​Þorbjörn og kigger nordøst mod krateret.

Jordhævningen i Svartsengi-området fortsætter med konstant hastighed. Analytiske modeller tyder på, at mængden af ​​magma, der genoplades i reservoiret under Svartsengi, siden udbruddet begyndte den 16. marts, nu nærmer sig 10 millioner m 3 , som vist i grafen nedenfor. I tidligere hændelser begyndte magma at udbrede sig som digetrusioner fra reservoiret i 4-5 km dybde mod overfladen, da en tærskel på omkring 8-13 millioner m 3 genopladet magma blev nået.

Graph_inflation_mogi_en

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er blevet genopladet under Svartsengi-området mellem vulkanudbrud eller magmaudbredelse, der har fundet sted siden november 2023.

Så længe magmaen fortsætter med at akkumulere i Svartsengi-reservoiret, øges sandsynligheden for en betydelig eskalering af den eruptive aktivitet i Sundhnúk-kraterrækken.

 

  • Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og/eller den nuværende eruptive sprække kan forstørre sig på grund af en pludselig stigning i lavastrømmen, som kan ligne den indledende fase af de sidste udbrud i området. Dette kan ske med meget korte, hvis nogen, forstadier.
  • Det er også muligt, at hvis mere magma begynder at udbrede sig fra Svartsengi-reservoiret til Sundhnúks-kraterrækken, kan dette ske gradvist, indtil en balance mellem indstrømningshastigheden i dybden og ekstruderingshastigheden ved overfladen er nået.

 

Der er også mulighed for et nyt digeindbrud, der resulterer i, at en ny vulkansk sprække åbner sig andre steder end i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Dette scenario anses for at være mindre sandsynligt end de andre, og længere og mere intense forstadier forventes at forekomme.

Onsdag den 24. april foretog eksperter fra det islandske meteorologiske kontor målinger af gasudslip fra udbruddet. Det blev estimeret til at være 6-9 kg/s SO 2 , hvorimod ved den sidste måling, der blev foretaget for to uger siden den 12. april, blev gasudledningen estimeret til 10-18 kg/s. Dette er ikke en bekræftelse af, at tendensen i gasudledning fra udbruddet er aftagende. Faktisk, mens udbruddet fortsætter, kan emissionerne af SO 2 variere meget mellem dage (som det blev observeret under udbruddene ved Fagradalsfjall). Der er fortsat en fare på grund af gasudledning i området omkring krateret samt i bosættelser på Reykjanes-halvøen, og vi råder folk i området til at overvåge luftkvaliteten og sætte sig ind i reaktionen på luftforurening fra udbruddet.

 
Gasmengun26042024

Vulkangasforurening (SO 2 ) i atmosfæren var tydeligt synlig på et satellitbillede (Sentinel 5p) taget i går, 25. april kl. 14:27 UTC.

Vejrudsigten forudser nordlige vinde på 5-10 m/s i dag, fredag, og gasforurening vil blive spredt syd for udbrudsstedet og kunne mærkes i Grindavík. Vejrudsigten for gasspredning er her .

 

Opdateret 23. april kl. 18:00 UTC

 

Udbruddet fortsætter fra den enkelte udluftning, som er dannet lige øst for Sundhnúkur, på lignende måde siden 5. april. Lava fortsætter med at ekstrudere og forplante sig mod syd langs åbne kanaler, som er tydeligt synlige fra kameraerne. Lavaen rejser også længere afstande fra krateret gennem et netværk af lukkede rør, som forhindrer lavaen i at afkøle ved direkte kontakt med atmosfæren. Sektoren af ​​lavafeltet, som har forplantet sig mod syd og nået de beskyttende barrierer, der er bygget øst for Grindavík by, er blevet tykkere i de seneste par dage, som vist på billederne nedenfor. Billederne viser forskellene i lavamarkens profil mellem 18. og 23. april. Billedet øverst er taget fra kameraet ejet af den islandske civilbeskyttelse, som er placeret ved barrieren øst for Grindavík og ser ud mod den del af lavafeltet, som forplantede sig mod Suðurstandavegur i begyndelsen af ​​udbruddet. Billedet nederst er også fra et kamera ejet af den islandske civilbeskyttelse, og det er placeret på toppen af ​​Hagafell-bakken og er orienteret mod syd. 

Estimater af lavaekstruderingshastigheden viser værdier mellem 3-4 m3/s siden begyndelsen af ​​april. De sidste målinger blev foretaget den 15. april, så vi afventer nu nye opkøb, som vil være tilgængelige i næste uge, for at belyse niveauet af den aktuelle aktivitet og for at forstå, om der er sket væsentlige ændringer.

8c6cfe1b-c87b-4501-bd10-41e7c2079707

Billede fra kameraet, ejet af den islandske civilbeskyttelse, som er placeret ved den beskyttende barriere øst for Grindavík by. Kameraet er orienteret til at følge lava-tungen, som forplantede sig mod Suðurstrandavegur i begyndelsen af ​​udbruddet. Den gule boks angiver, hvor lavafeltet har tyknet mest de seneste dage.

57f4a945-2487-4adc-af84-b11fcc474350

Billede fra kameraet, ejet af den islandske civilbeskyttelse, som ligger på toppen af ​​Hagafell-bakken og er orienteret mod syd. Den gule boks angiver, hvor lavafeltet tæt på den potentielle barriere har tyknet mest i løbet af de seneste par dage.

Jordhævningen målt omkring Svartsengi-regionen fortsætter, hvilket indikerer, at magma akkumuleres i dybden med en stabil hastighed, og den samlede tilstrømning til reservoiret er større end den udstrømning, der føder udbruddet. Ved at bruge analytiske modeller, begrænset af både GNSS- og InSAR-data, vurderes det, at mellem 7-8 millioner m3 magma er blevet genopladet til Svartsengi-reservoiret siden udbruddet startede den 16. marts. I tidligere hændelser begyndte magma at udbrede sig som digeindtrængninger fra reservoiret i 4-5 km dybde mod overfladen, da en tærskel på omkring 8-13 millioner m3 genopladet magma blev nået.

Så længe magmaen fortsætter med at akkumulere i Svartsengi-reservoiret, øges sandsynligheden for en betydelig eskalering af den eruptive aktivitet i Sundhnúk-kraterrækken. 

 

  • Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógfells og Hagafells, og/eller den nuværende eruptivåbning kan forstørre sig på grund af en pludselig stigning i magmastrømningshastigheden, som kan nå niveauer, der kan sammenlignes med dem, der blev observeret i begyndelsen af ​​de sidste fire udbrud, som sket i området. Hvis dette sker, forventes meget korte forstadier, hvis nogen, er. 
  • Det er også muligt, at hvis mere magma begynder at udbrede sig fra Svartsengi-reservoiret til Sundhnúks-kraterrækken, kan dette ske gradvist, indtil en balance mellem indstrømningshastigheden i dybden og ekstruderingshastigheden ved overfladen er nået.

 

Der er også mulighed for, at en ny digeindtrængning vil resultere i åbning af yderligere eruptive sprækker i andre områder end mellem Stóra-Skógfells og Hagafells. Dette scenarie anses dog for at være mindre sandsynligt end de tidligere nævnte, og hvis dette sker, forventes der at forekomme længere og mere intense prækursorer. 

Opdateret farekort

Under det videnskabelige møde i morges blev farevurderingen for den igangværende aktivitet gennemgået. Sandsynligheden for åbning af eruptive sprækker i Zone 1 (Svartsengi), Zone 4 (Grindavík) og Zone 7 er reduceret fra at være betydelig til lav. 

Fredag ​​i sidste uge, på grund af den fortsatte inflation af Svartsengi-reservoiret, og den høje usikkerhed omkring denne nye situation og mulige udfald, blev det besluttet midlertidigt at øge sandsynligheden for udbrudsåbninger i disse områder. Efter mødet i dag er det dog aftalt, at der på nuværende tidspunkt ikke er evidens for øget sandsynlighed for udbrudsåbninger i disse områder. 

Hazard_map_IMO_23.april_2024

Mens udbruddet fortsætter, vurderes det, at hvis der opstår en øget magmastrøm, vil magmaen højst sandsynligt følge de åbne baner, der fodrer det nuværende udbrud, og/eller nye eruptive sprækker kan dannes i nærheden. Af denne grund vurderes sandsynligheden for udbrudsåbninger uden varsel stadig at være meget høj inden for Zone 3 (Sundhnúks kraterrække), som forbliver uændret.


 

Opdateret 19. april kl. 15:30 UTC

  • Jordløftet i Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo.

  • Siden 5. april er der kun gået et krater i udbrud, og lavastrømmen fra det har siden holdt sig forholdsvis stabil, godt 3 m 3 /s.

  • Fortsat fare på grund af gasemissioner. Folk rådes til at overvåge luftkvaliteten .

  • Vejrudsigten for gasspredning er her

  • Fortsat magmaakkumulering under Svartsengi med den nuværende hastighed øger sandsynligheden for endnu en magmaudbredelse i de kommende dage eller uger, på trods af det igangværende udbrud.

 

Da udbruddet startede den 16. marts, aftog jordhævningen ved Svartsengi betydeligt og stoppede næsten. Dette indikerede en ligevægt mellem indstrømning af magma til magma-reservoiret under Svartsengi og til overfladen ved Sundhnúkur-kraterrækken (Figur 1).

I begyndelsen af ​​april begyndte jordløftningen at stige igen, og en tilsvarende mængde magma er nu ved at bryde ud ved Sundhnúkur, som der er ophobet i reservoiret under Svartsengi, hvilket forårsager øget magmatryk (Figur 2).  

Den nuværende udvikling er ny, som er et igangværende vulkanudbrud med en forholdsvis stabil lavastrøm ved Sundhnúkur kraterrække samtidig med, at jorden løfter sig i Svartsengi. Derfor er der mere usikkerhed nu end tidligere om eventets mulige udvikling.
Magmachambernr2

(Billede 1)

 

Magmachamber

(Billede 2)

 

Modelberegninger tyder på, at over 6 millioner m 3 magma nu er blevet tilføjet magma-reservoiret under Svartsengi siden 16. marts. I tidligere hændelser har magma forplantet sig fra Svartsengi, når mellem 8 og 13 millioner m 3 er blevet tilføjet reservoiret siden sidste hændelse.

Graph_inflation_sill_da_19042024

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er blevet tilføjet under Svartsengi mellem vulkanudbrud og magma-udbredelse, der har fundet sted siden november 2023.

Mere usikkerhed omkring udviklingen af ​​aktiviteten de næste dage eller uger.

Hidtil har den generelle tendens i Sundhnúkur-området været øget sandsynlighed for magmaudbredelse og endda et efterfølgende udbrud. Nu ser det imidlertid ud til, at en ny situation er ved hånden, når en magma-udbredelse kan forekomme under et igangværende udbrud. Lad os huske på, at magma-udbredelse er en pludselig og stor strøm af magma, der forplanter sig ud af et magma-reservoir og kan kulminere med, at magma når overfladen. Efter magmaudbredelsen den 2. marts, som ikke endte med et udbrud, markerede en ændring i aktiviteten, der siden december havde været noget cyklisk.

Hvis magma-akkumulering fortsætter med en lignende hastighed, øges sandsynligheden for en anden magma-udbredelse i de kommende dage eller uger, selvom et udbrud stadig er i gang. Magmaudbredelse fra reservoiret under et igangværende udbrud er indtil videre ikke set før i området. Derfor er der mere usikkerhed om udviklingen af ​​aktiviteten i de næste dage eller uger.

Sandsynligt scenarie, hvis magma-udbredelsen falder sammen med det aktuelle udbrud:

 

  • Magma forplanter sig fra magma-reservoiret under Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken, som det er sket i de sidste seks gange.
  • Efter magmaudbredelsen kunne nye eruptive sprækker åbne sig i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og/eller det nuværende eruptive krater kunne blive forstørret på grund af en pludselig stigning i lavastrømmen. Dette kan ske med meget kort eller ingen varsel.
  • Hvis magmaudbredelsen resulterer i, at nye vulkanske sprækker åbner sig andre steder over magmadiget, som blev dannet den 10. november, forventes der meget længere varsel, højst sandsynligt intens seismisk aktivitet, deformation og trykændringer i borehuller.
  • Det er også muligt, at magma-udbredelse ikke vil forekomme, men at strømningen af ​​det nuværende udbrud holder op med at falde og begynder at stige støt, indtil en ny ligevægt mellem indstrømningen af ​​magma nedefra og strømning til overfladen fra krateret er nået.
  • Men hvis magma-udbredelsen resulterer i, at en ny eruptiv sprække åbner sig andre steder end i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell, vil et sådant scenarie højst sandsynligt blive ledsaget af intens seismicitet og deformation med betydeligt mere varsel end tidligere udbrud.

Opdateret farevurdering

I lyset af usikkerheden forårsaget af stigende tryk i magma-reservoiret under Svartsengi har det islandske meteorologiske kontor øget faren på grund af mulig åbning af eruptive sprækker i zone 1, 4 og 7 fra “lav” til “betydelig”

Den overordnede fare (farve) i de berørte zoner ændres dog ikke.

Hazard_map_IMO_19. april_2024

(klik på billedet for at se det større)

 

Opdateret 18. april kl. 16:00 UTC

  • Lavafeltet dækker nu 6,15 km 2 og rumfanget er 33,2 ± 0,8 millioner m 3 .

  • Gennemsnitlig lavastrøm fra krateret i perioden 8.-15. april er estimeret til 3,2 ± 0,2 m 3 /s.

  • Jordløftet i Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo.

  • Fortsat fare på grund af gasforurening. Folk i området rådes til at tjekke luftkvaliteten .

  • Vejrudsigten for gasdistribution i dag (torsdag) er nordvestlig vind, 3-8 m/s, med gasudledning mod sydøst. Følg gasspredningsprognosen her .

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, og et krater lige øst for Sundhnúkur er fortsat i udbrud. Lavafeltet fortsætter med at bygge op tæt på kraterne. Lavaen flyder også i lukkede kanaler omkring 1 km mod sydøst, og der er aktive områder i lavafeltet nord for Hagafell.

Mandag den 15. april gennemførte forskere fra det islandske naturhistoriske institut (IINH) og National Land Survey of Iceland (NLSI) en overvågningsflyvning over udbrudsområdet for at indhente billeder til lavakortlægning ved fotogrammetri. Resultaterne fra overvågningsflyvningen viser, at arealet af lavafeltet den 15. april målte 6,15 km 2 og volumenet 33,2 ± 0,8 millioner m 3 . Lavastrømningsfeltet og tykkelsen af ​​det er vist på kortet nedenfor.

Korthraunbreida18042024

Kort, der viser lavastrømningsområdet og tykkelsen af ​​lavaen dannet i det igangværende udbrud. Lilla farver viser lava dannet i området siden december 2023.

Den gennemsnitlige lavastrøm fra krateret i perioden 8.-15. april er estimeret til 3,2 ± 0,2 m 3 /s. Dette er en lille ændring i forhold til den gennemsnitlige lavastrøm i perioden 3.-8. april, som blev estimeret til 3,6 ± 0,7 m 3 /s. Resultatet af tidligere måling fra IINH og NLSI fotogrammetri-teamet kan ses i tabellen nedenfor.

Fra Til Gennemsnitlig lavastrøm i perioden (m 3 /s) Areal
  (km 2 )

Bind

(millioner m 3 )

Gennemsnitlig tykkelse af lavafeltet (m)
16. mar.2024 17. mar.2024 234 ± 9 5,72 18,1 ± 0,8 3,2 ± 0,1
17. mar.2024 20. mar.2024 14,5 ± 0,6 5,58 20,9 ± 0,5 3,7 ± 0,1
20. mar.2024 27. mar.2024 7,8 ± 0,7 5,99 25,7 ± 1,9 4,3 ± 0,3
27. mar.2024 3. apr. 2024 6,6 ± 0,3 6,13 29,7 ± 1,7 4,8 ± 0,3
3. apr. 2024 8. apr. 2024 3,6 ± 0,7 6,14 31,3 ± 2,4  5,1 ± 0,4
8. apr. 2024 15. apr. 2024 3,2 ± 0,2 6,15 33,2 ± 0,8 5,4 ± 0,1

 

 

Jordløftet i Svartsengi fortsætter i et jævnt tempo. Dette indikerer, at omkring halvdelen af ​​magmaen, der stiger op fra dybden, akkumuleres i magmareservoiret, mens den anden halvdel bryder ud til overfladen ved Sundhnúkur-kraterrækken.

SENG-plade_siden-20231112
Forskydninger på GPS-stationen SENG i Svartsengi siden 11. november 2024 mod nord, øst og lodret (top, midt, bund). Den nederste kurve viser jordløft i millimeter, og gårsdagens (17. april) måling er vist med en grøn prik. De røde lodrette linjer er tidspunktet for de sidste fire udbrud (18. december 2023, 14. januar, 8. februar og 16. marts 2024), og de blå linjer viser indtrængen af ​​magmadiget, der er sket i Sundhnúkur kraterrækkeområdet uden at resultere i et udbrud (10. november 2023 og 2. marts 2024).

 

Der er fortsat en fare på grund af gasemissioner fra udbruddet, som kan forårsage forurening i bosættelser på Reykjanes-halvøen, og vi råder folk i området til at overvåge luftkvaliteten og sætte sig ind i reaktionen på luftforurening fra udbrud.

Vejrudsigten for gasdistribution i dag (torsdag) er nordvestlig vind, 3-8 m/s, med gasudledning mod sydøst. I morgen (fredag) blæser der sydøst 8-13 m/s med regn. Mere sydlig vind om aftenen. Gasforureningen vil gå mod nordvest i løbet af dagen og senere mod nord. Følg gasspredningsprognosen her .

Gasdreifing18042024


 

Opdateret 16. april kl. 18:00 UTC

  • Farevurderingen er blevet opdateret. Den samlede fare for Grindavík (Zone 4) skønnes at være betydelig (orange).
  • Landhævningen ved Svartsengi fortsætter, og hævningshastigheden har været konstant siden begyndelsen af ​​april.
  • Fortsat fare på grund af gasforurening. Folk i området rådes til at tjekke luftkvaliteten .
  • Gasspredningsprognosen kan findes her .
  • Et krater, der ligger øst for Sundhnúkur, er fortsat aktivt.

 

Udbruddet ved Sundhnúkur- kraterrækken fortsætter og har nu varet i en måned, hvilket var emnet for en nyhedsrapport offentliggjort tidligere i dag. Et krater, som ligger lige øst for Sundhnúkur, fortsætter med at bryde ud. Lava flyder stadig syd for krateret, men strækker sig ikke langt, så lavafeltet fortsætter med at bygge op nær krateret. Der er et aktivt lavafelt nær Hagafell, som det kan ses på et billede fra det islandske meteorologiske kontors webkamera placeret ved Þorbjörn.

Eldgos16042024

Billede fra det islandske meteorologiske kontors webcam, taget kl. 05.10 den 16. april. Webkameraet er placeret på toppen af ​​Þorbjörn og ser mod øst mod udbrudsstedet. Krateret er i midten af ​​billedet, og lava strømmer ud fra det. Foran krateret er Sundhnúkur, og på højre side af billedet er Hagafell og lavastrømsfronter.

Seismisk aktivitet har været forholdsvis rolig nær udbrudsstedet siden begyndelsen af ​​udbruddet, indtil en lille jordskælvssværm begyndte ved Lágafell efter middag den 14. april. Den seismiske sværm varede over 4 timer og har været forbundet med spændingsændringer i skorpen på grund af land. løft i Svartsengi. Seismisk aktivitet fortsætter i de vestlige skråninger af Fagradalsfjall i 6-8 km dybde og har været i gang siden urolighederne i Sundhnúkur-området i løbet af de sidste 4 måneder.

Landhævningen fortsætter og har været i et stabilt tempo siden begyndelsen af ​​april. Modelberegninger baseret på GPS-data indikerer, at tilstrømningen af ​​magma til magma-reservoiret er omkring halvdelen af, hvad den var før begyndelsen af ​​udbruddet den 16. marts. Dette indikerer, at omkring halvdelen af ​​magmaen, der kommer fra dybden, ophobes i magmaen. reservoir, mens den anden halvdel er udbrudt til overfladen.

Magmachambernr1

I begyndelsen af ​​april begyndte landhævningshastigheden at stige. I øjeblikket bryder en lignende mængde magma ud på overfladen og akkumuleres også i magmakammeret under Svartsengi, hvilket forårsager en trykstigning i magmakammeret.

Der er fortsat risiko for gasemissioner fra udbruddet, som kan forårsage luftforurening i bosættelser på Reykjanes-halvøen, og vi råder folk i området til at overvåge luftkvaliteten og sætte sig ind i symptomer og reaktioner relateret til luftforurening fra udbruddet. .

Vejrudsigten i dag (tirsdag) er en langsom vind, variabel retning. Der kan således samle sig gas i nærheden af ​​udbrudsstedet. I nat vil der vinde sydøstlig 10-15 m/s, med gasudledning nordvest mod Reykjanesbær. Vest- og nordvestlig vind ventes at blive 3-10 m/s i morgen tidlig, og sprede gas øst og sydøst mod Þorlákshöfn. Følg gasspredningsprognosen her .

Farevurdering

Farevurderingen er blevet opdateret og er gældende fra kl. 15:00 i dag til den 23. april med forbehold for udvikling. Farevurderingen er ændret, så faren på grund af lavastrømme er blevet sænket i alle områder undtagen i Zone 3 (Sundhnúkur kraterrækken) og Zone 6. Denne ændring foretages, fordi der ikke har været en aktiv lavastrøm i de øvrige områder. i de sidste to uger. Baseret på den aktuelle aktivitet i udbruddet vurderes det, at lava sandsynligvis ikke vil strømme langt fra krateret og ind i andre farezoner. Denne ændring betyder, at den samlede fare i zone 4 (Grindavík) nu vurderes som betydelig (orange) i stedet for høj (rød). Den samlede fare i andre områder forbliver uændret. Faren fra gasemissioner vurderes fortsat som høj i alle områder undtagen i Sundhnúkur kraterrækkeområdet (zone 3), hvor den vurderes at være meget høj. Faren i Zone 4 (Grindavík) og Zone 6 vurderes fortsat som høj på grund af synkehuller og fejlbevægelser.

Hazard_map_IMO_16.april_2024

(Klik på billedet for at se det større)

 

Opdateret 15. april kl. 17:30 UTC

  • Vulkanudbruddet, der begyndte den 16. marts, er stadig i gang.

  • Stigningen fortsætter i samme takt siden starten af ​​april.

  • Farevurderingen er gældende indtil 16. april, medmindre situationen ændrer sig.

  • Risikoen for gasemissioner er fortsat betydelig. Folk i området bliver mindet om at overvåge luftkvaliteten.

  • Gasspredningsprognosen kan findes her

 

Lige efter middag i går begyndte en lille jordskælvsværm nær Lágafell, lige nordvest for Grindavík. Den sluttede omkring halv fire om eftermiddagen. Sværmen bestod af cirka 90 jordskælv, hvor den mest intense aktivitetsperiode var 35 jordskælv mellem kl. 13.00 og 14.00. Alle jordskælv var under størrelsesordenen 1, og de fleste var på dybder på cirka 2-4 km. Denne lille jordskælvsværm skyldtes sandsynligvis stressændringer i jordskorpen på grund af igangværende landstigning i Svartengi, som diskuteret i gårsdagens nyhedsopdatering.

Vedhæftet er en figur, der viser placeringen af ​​jordskælvene på et kort, og derunder er en graf, der viser deres dybde. Panelet øverst til højre viser jordskælvets størrelse i regionen fra middag til aften i går. Panelet i midten til højre viser det samlede antal jordskælv, mens det nederste panel viser antallet af jordskælv i timen. Som grafen viser, blev der registreret flere små jordskælv i området i går eftermiddags, men der har ikke været nogen seismisk aktivitet i regionen siden midnat i dag.

Foto taget onsdag den 10. april, der viser den aktive udluftning set fra Sundhnúkur. (Foto: Jón Bjarni Friðriksson/Island Meteorologisk Kontor). Klik på billedet for at se det større.


 

Opdateret 14. april kl. 18:00 UTC

  • Vulkanudbruddet, der begyndte den 16. marts, er stadig i gang.

  • Stigningen fortsætter i samme takt siden starten af ​​april.

  • Farevurderingen er gældende indtil 16. april, medmindre situationen ændrer sig.

  • Risikoen for gasemissioner er fortsat betydelig. Folk i området bliver mindet om at overvåge luftkvaliteten.

  • Gasspredningsprognosen kan findes her.

 

Adskillige små jordskælv (under styrke 1) er blevet detekteret nordvest for Grindavík i de sidste par timer. (Se figurerne nedenfor.) Denne seismiske aktivitet er fokuseret nær diget, der blev dannet den 10. november og er sandsynligvis relateret til jorddeformationen i Svartsengi, som påvirker regionens trykregime.

Dagens seismiske aktivitet kan sammenlignes med aktiviteten målt i dette område i midten af ​​marts sidste år. Derfor tyder den seismiske aktivitet ikke på ændringer i det igangværende vulkanudbrud, som har holdt sig relativt stabilt i weekenden. Den seismiske aktivitet nordvest for Grindavík tyder heller ikke på, at magma bevæger sig under dette område.

I skrivende stund er den seismiske aktivitet nordvest for Grindavík lidt aftaget. Det er usandsynligt, at store jordskælv vil ledsage denne nuværende aktivitet.

Skulle magma afvige fra sin nuværende rute, der kommer til overfladen ved Sundhnúkur-kraterrækken, og i stedet vælge en alternativ sti, såsom at gå mod vest mod Eldvörp eller syd for Þorbirnir, vil forløberen for et muligt udbrud i dette område involvere meget intens seismisk aktivitet og jord. deformation, der er tydeligt synlig på instrumenter og satellitbilleder. I øjeblikket er der ingen sådanne tegn på nuværende tidspunkt.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter sin 24-timers overvågning af området for at overvåge udbrudsstedet.

Hrina_14042024_Sigdalur

Denne figur viser seismisk aktivitet fra den 9. marts til i dag den 14. april. De sorte linjer repræsenterer de ydre grænser for de grabene, der er dannet i forbindelse med den betydelige digeindbrud den 10. november 2023 og udbruddet den 14. januar i år. De fleste af jordskælvene i dag har været mindre end 1. Blå cirkler repræsenterer jordskælv, der fandt sted fra 9. til 14. marts, mens røde cirkler repræsenterer jordskælv, der fandt sted i dag, 14. april. Jordskælvene er placeret på den vestlige kant af lavningen dannet i november 10.

Hrina_14042024_Sprungur

I området nordvest for Grindavík er der en række kendte forkastninger med nord-syd orientering, som er dannet, da diget indtrængen skete den 10. november. Derfor er dagens jordskælv også tegn på spændingsudløsning langs disse forkastninger på grund af landhævningen i Svartsengi.


 

Opdateret 12. april kl. 14:15 UTC

  • Vulkanudbruddet, der begyndte den 16. marts, er stadig i gang.
  • Landstigningen fortsætter i samme takt siden starten af ​​april.
  • Farevurderingen er gældende indtil 16. april, medmindre situationen ændrer sig.
  • Risikoen for gasemissioner er fortsat betydelig. Folk i området bliver mindet om at overvåge luftkvaliteten .
  • Gasspredningsprognosen kan findes her .

Udbruddet, der startede ved Sundhnúkur-kraterrækken om aftenen den 16. marts, er stadig i gang. Én udluftning forbliver aktiv, som den har været siden 5. april. Lava fortsætter med at strømme sydpå fra udluftningen, men rejser sig ikke langt, så lavafeltet fortsætter med at bygge op nær krateret. Der er ingen synlige tegn på lava, der bevæger sig frem mod de beskyttende barrierer nord for Grindavík, Suðurstrandarvegur eller Melhólsnáma.

Landstigningen i Svartsengi fortsætter i samme takt, som steg i begyndelsen af ​​april. Dette er en hurtigere hastighed end den, der blev observeret fra begyndelsen af ​​udbruddet den 16. marts til slutningen af ​​marts . Dette indikerer, at størstedelen af ​​magmaen, der strømmer ind i reservoiret under Svartsengi, akkumuleres der, hvilket forårsager en stigning i tryk og jordløftning. Mens udbruddet fortsætter, er der stadig en åben forbindelse mellem magma-akkumuleringsområdet i Svartsengi og Sundhnúkur-kraterrækken, og en del af magmaen fortsætter med at strømme til overfladen der. Mindre ændringer i lavafeltet kan observeres mellem dage, men den samlede hastighed har været stabil siden begyndelsen af ​​april.

Farevurderingen forbliver uændret og gyldig indtil kl. 15.00 den 16. april. Se flere detaljer her .

Der er stadig risiko for gasemissioner fra vulkanen, som kan forårsage forurening på Reykjanes-halvøen. Folk i området rådes til at overvåge luftkvaliteten og gøre sig bekendt med symptomer på udsættelse for vulkansk gasforurening.

Et fotografi taget onsdag den 10. april, der viser det aktive krater set fra Sundhnúkur. (Foto: Jón Bjarni Friðriksson)


Opdateret 9. april kl. 17:30 UTC

  • På trods af et fald i intensiteten af ​​vulkanudbruddet er der ingen tegn på, at den samlede magmastrøm fra dybden er aftagende.

  • Den gennemsnitlige strømningshastighed for lavastrømmen fra åbningerne mellem 3. og 8. april er estimeret til at være 3,6 ± 0,7 m3/s.

  • I morgen forventes der østlige og sydøstlige vinde, der fører gasudslip mod vest og nordvest fra udbrudsstederne. Følg gasspredningsprognosen her.

  • Periodisk bliver der fortsat målt høje niveauer af SO2 omkring vulkanen og i bosættelser på Reykjanes-halvøen. Beboere opfordres til at overvåge luftkvaliteten i området.

Eksperter fra det islandske meteorologiske kontor og Landtilsynet foretog luftmålinger over udbrudsstedet i går den 8. april. Ved hjælp af de data, der er indsamlet under flyvningen, er det muligt at vurdere størrelsen af ​​lavafeltet og strømningshastigheden af ​​lava fra udbruddet. Resultaterne indikerer et konstant og væsentligt fald i intensiteten af ​​vulkanudbruddet.

Den gennemsnitlige lavastrøm fra åbningerne mellem 3. og 8. april er estimeret til at være 3,6 ± 0,7 m3/s. Baseret på data indsamlet af ingeniørfirmaet Efla den 3. april under en droneflyvning blev den gennemsnitlige lavastrøm estimeret til at være 6,6 ± 0,3 m3/s fra 27. marts til 3. april. Lavafeltet har nået et areal på 6,14 km2 med et volumen på 31,3 millioner m3. Tidligere strømmede lavaen primært sydpå fra åbningerne, men skiftede kortvarigt mod nord søndag aften (7. april), da en åbningsvæg kollapsede, som nævnt i sidste opdatering. Som vist på det medfølgende kort er lavaen tyknet betydeligt nær udluftningerne og lige syd for dem, hvor der er mest aktivitet i lavafeltet. Der er ingen synlige tegn på lavafremrykning mod beskyttende barrierer nord for Grindavík, Suðurstrandarvegur eller Melhólsnáma.

Grindavik_Svartsengi_lava_thickness_map_8april2024

Kort, der viser omfanget og tykkelsen af ​​lavaen dannet i det aktuelle udbrud. Lilla områder viser lava, der har strømmet i området siden december 2023.

Jorddeformation er steget i løbet af den seneste uge

Jorddeformation i Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket falder sammen med et fald i intensiteten af ​​vulkanudbruddet. Dette indikerer, at størstedelen af ​​magmaen, der strømmer ind i reservoiret under Svartsengi, akkumuleres der, hvilket forårsager en stigning i tryk og jordløftning. Mens udbruddet fortsætter, er der stadig en åben forbindelse mellem magma-akkumuleringsområdet i Svartsengi og Sundhnúkur-kraterrækken, og en del af magmaen fortsætter med at strømme til overfladen der.

Seismisk aktivitet i diget nær Grindavík er forblevet meget lav og er fokuseret mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógafell, med let seismicitet i det vestlige Grindavík. Seismisk aktivitet nær Fagradalsfjall, som har været vedvarende den seneste måned, er i gang og er fortsat lokaliseret på dybder på omkring 6-7 km.

Gasmålinger udført i går, den 8. april, estimerer en svovldioxid (SO2) emissionsrate på 10-18 kg/s fra ventilationsåbningerne. Periodisk bliver der fortsat målt høje niveauer af SO2 omkring vulkanen og i bosættelser på Reykjanes-halvøen. Gasemissioner fra udbruddet vil sandsynligvis forårsage forurening på Reykjanes-halvøen, og beboere rådes til at overvåge luftkvaliteten og gøre sig bekendt med symptomer relateret til luftforurening fra udbruddet.

Ifølge vejrudsigten forventes der i dag nordlige vinde, der fører gasudslip mod syd. Langsom, varierende vind om eftermiddagen kan resultere i gasforurening nær udbrudsstederne. I morgen forventes østlige og sydøstlige vinde, der fører gasudslip mod vest og nordvest. Følg gasspredningsprognosen her.

Uændret risikovurdering

Farevurderingen er blevet opdateret og er gældende fra kl. 15:00 i dag til den 16. april, medmindre situationen ændrer sig. Der er ingen ændringer i farevurderingen, og risikoen for gasforurening er fortsat høj i alle områder undtagen omkring Sundhnúkur-kraterrækken (Zone 3), hvor den vurderes at være meget høj. Risikoen i Zone 4 (Grindavík) og Zone 6 er fortsat høj på grund af jordskælv, jorddeformation, lavastrømme og gasforurening.

Hazard_map_IMO_9.april_2024

(Klik på billedet for at se det større)

På trods af faldet i intensiteten af ​​vulkanudbruddet er der ingen tegn på, at den samlede magmastrøm fra dybden ind i Svartsengi-reservoiret er aftagende. Dette refererer til det samlede volumen af ​​magma, der akkumuleres under Svartsengi, ud over den magma, der strømmer mod overfladen i det nuværende udbrud ved Sundhnúkur-kraterrækken. Det er svært at forudsige, hvornår dette udbrud vil ende; den kan fortsætte i en længere periode med jævn strøm eller ophøre i den nærmeste fremtid. Efterhånden som magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi, og trykket stiger, er der stadig en mulighed for, at udbruddets intensitet kan stige igen, svarende til begivenhederne ved Fagradalsfjall i 2021. Hvis udbruddet snart ophører, vil magmaakkumulering sandsynligvis fortsætte under Svartsengi, og en række begivenheder svarende til det, der er observeret i den seneste måned, kan gentage sig.


Opdateret 8. april kl. 16:30 UTC

  • Vulkanudbruddet fortsætter. En udluftning er aktiv.
  • Landet har rejst sig i Svartsengi cirka 2-3 cm mellem 2. og 7. april.
  • Der blev målt minimale gasudledninger i weekenden, men periodisk kan der stadig påvises høje niveauer af svovldioxid omkring vulkanen og i bebyggelser på Reykjanes-halvøen. Beboere opfordres til at overvåge luftkvaliteten i området.
  • Dagens vejrudsigt indikerer en nordøstlig vindretning, hvilket får gasudledningen til at drive sydvestover over områder inklusive Grindavík. Der forventes østlige vinde i morgen den 9. april, og gasudledninger forventes at rejse mod vest fra udbrudsstederne. Følg gasspredningsprognosen her.

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, med en udluftning nu aktiv. I går strømmede lava fra udluftningen sydpå i en begrænset strøm, hvilket resulterede i en storslået lavaflod. I mellemtiden steg overfladeniveauet af lava i krateret gradvist, indtil det næsten var fyldt. Den nordlige væg af udluftningen kollapsede omkring klokken 21:30 i går aftes, hvilket fik lavaen til at flyde nordpå. I dag, den 8. april, har lavastrømmen for det meste genoptaget sin sydlige retning. Lavaen, der rykker frem mod nord, som observeret i går aftes og natten over, ser ud til at være standset på bjergsiden. Krateret fortsætter med at fyldes op.

Seismiske målinger nær udbrudsstedet viser vulkansk tremor, der udviser stærke frekvenser mellem 1 og 2 Hz (grøn kurve på grafen); en stigning i styrken af ​​denne tremor svarer til lavaens maksimale strøm fra udluftningen. Efter sammenbruddet af udluftningsvæggen ser den seismiske aktivitet ud til at falde igen. Lignende seismisk aktivitet blev observeret under det nylige vulkanudbrud i Geldingadalur, hvor den seismiske aktivitet steg, efterhånden som udledningen af ​​lava blev intensiveret.

Grv08042024oroi

Hævningen er steget en smule i Svartsengi, og baseret på GPS-målinger og syntetiske blænderadarbilleder er landet steget med 2-3 cm fra 2. til 7. april. Det er dog mindre end jorddeformationen målt efter det forrige udbrud i sidste måned. Øget stigning kunne tyde på, at magma, der strømmer ind i Svartsengi, er steget, eller at der har været en opbremsning i strømmen af ​​magma mod det nuværende udbrudssted.

Minimale gasemissioner er blevet opdaget på gasmonitorer, der drives af Miljøstyrelsen i Island (UST) og det islandske meteorologiske kontor i weekenden, men periodisk kan der stadig detekteres høje niveauer af svovldioxid omkring vulkanen og i bebyggelser på Reykjanes-halvøen. Beboerne bliver mindet om at overvåge luftkvaliteten på USTs luftkvalitetshjemmeside loftgæði.is

Dagens vejrudsigt indikerer en nordøstlig vindretning, hvilket får gasudledningen til at drive sydvestover over områder inklusive Grindavík. Der forventes østlige vinde i morgen den 9. april , så gasudslip kan forventes at drive vestpå fra udbrudsstederne. Den seneste gasspredningsprognose kan følges her.



Opdateret 4. april kl. 17:00 UTC

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, og to kratere er stadig aktive som de seneste dage. Det nordlige krater er større, og det meste af lavastrømmen ser ud til at være udbrudt fra det, som det kan ses på billedet nedenfor, som blev taget i nat, den 3. april. Lava fortsætter med at strømme sydpå fra kraterne på toppen af ​​lavafeltet, der blev dannet i de første par dage af dette udbrud. I aftes var der ingen tydelige tegn på lavastrømning langs lavabarriererne nord for Grindavík, Southcoast road eller Melhólsnáma-minen.

Dronamynd04042024

Luftbillede fra en droneflyvning opereret af Civil Protection i aftes den 3. april. Billedet viser de to kratere og lavaen, der strømmer fra dem mod syd.

Et interferogram, der dækker perioden 18. marts – 3. april, viser, at landet har hævet sig omkring 3 cm i Svartsengi i den tid. Dette er en betydeligt langsommere deformation, der blev målt forud for de udbrud og digeudbredelser, der har fundet sted i de sidste måneder. Data fra GPS-målinger i samme periode tyder på, at hastigheden af ​​landhævningen har varieret, men det er vanskeligt at estimere dag-til-dag deformation baseret på disse data. I betragtning af GPS-dataene for samme tidsperiode som interferogrammet (18. marts – 3. april), er de to datasæt konsistente. Landhævning påvises i Svartsengi under udbruddet, hvilket ikke er set i de begivenheder, der tidligere har fundet sted på Sundhnúkur-kraterrækken. Dette indikerer, at systemet er åbent, og magma fortsætter med at strømme fra betydelig dybde under Svartsengi til overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken. 

Csk_reykjanes_A33-krysuvik_20240318-20240403_unw

Interferogram (InSAR) viser deformation fra 18. marts – 3. april. Gule og orange farver viser områder omkring Svartsengi, hvor landhævning registreres.

Gasmålinger gennemført sidste tirsdag den 2. april anslår, at ca. 37-41 kg/s SO 2 udsendes fra kraterne. Midlertidigt høje svovldioxidniveauer bliver fortsat målt omkring udbrudsstedet og i kommuner på Reykjanes-halvøen. Gas fra udbruddet vil sandsynligvis forårsage forurening på Reykjanes-halvøen, og vi råder folk i området til at overvåge luftkvaliteten på loftgaedi.is og sætte sig ind i reaktionen på luftforurening fra vulkanudbrud.

Vejrudsigten i dag (torsdag) er sydøstlige og sydlige vinde på 8-13 m/s på udbrudsstedet, hvilket medfører, at gas spredes mod nordvest og nord, hvilket betyder, at der kunne detekteres gas i Vogar, Reykjanesbær og Suðurnesjabær. Østlig vind 5-10 m/s i morgen (fredag), hvilket forårsager gasspredning mod vest, for eksempel til Svartsengi. Nordvestlig vind, 5-10 m/s sent i morgen forårsager gasforurening i sydvest og muligvis i Grindavík.

Gasdistributionsprognose er her .

Gasdreifing04042024

Farevurdering offentliggjort den 2. april forbliver uændret og er gyldig indtil 9. april med forbehold for udvikling.


Opdateret 2. april kl. 17:30 UTC

  • Udbruddet fortsætter, og to kratere er nu aktive. Inflation er ikke blevet opdaget i de sidste par dage.

  • På det seneste er der opstået vegetationsbrande omkring lavafeltet, og det er en løbende risiko, mens vejret er tørt.

  • Gasforurening er spredt mod sydvest og senere mod vest og vil sandsynligvis blive opdaget lejlighedsvis i Grindavík og muligvis i Hafnir. Gasdistributionsprognose og luftkvalitet kan overvåges.

  • Lavakanterne har nået betydelige højder og kan være ustabile.

  • Farevurdering uændret.

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, og to kratere er nu aktive. Det tredje krater, som var meget mindre end de to andre, blev slukket i påsken. Vulkansk tremor forbliver stabil.

Inflation i Svartsengi er ikke blevet opdaget i de seneste dage, hvilket indikerer, at mindre magma ophobes i magma-reservoiret under Svartsengi, og i stedet strømmer mod kraterne, hvor det bryder ud. Der kan opnås en balance mellem tilstrømningen af ​​magma til Svartsengi-reservoiret og udbrudskratere, men geokemiske undersøgelser kan bekræfte dette i fremtiden.

Eksperter fra National Land Survey of Iceland har behandlet satellitdata fra den 27. marts, der viser, at lavafeltet dengang var 5,99 km2 og lavaens volumen siden begyndelsen af ​​udbruddet var 25,7 ± 1,9 millioner m3. Den gennemsnitlige ekstruderingshastighed af lava fra kraterne blev estimeret til 7,8 ± 0,7 m3/s, hvilket er meget sammenligneligt med ekstruderingshastigheden under den første fase af Geldingadalir-udbruddet i 2021. Målet er at tage luftfotos af området i kommende dage for at få opdaterede ekstruderingsrater siden 27. marts, hvilket vil give yderligere indsigt i udviklingen af ​​den eruptive aktivitet. Det følgende kort viser lavastrømningsfeltet og dets tykkelse, som det var den 27. marts.

Kort02042024

Kort, der viser strømningsfeltet og tykkelsen af ​​lavaen dannet under det igangværende udbrud. Lilla lag viser lavaer, der er dannet i området siden december 2023.

Vegetationsbrande omkring lavamarken

På det seneste er der opstået vegetationsbrande omkring lavafeltet, og det er en løbende risiko, mens vejret er tørt.

Lavakanterne har nået betydelige højder og kan være ustabile, pludselige og hurtige lavaudbrud kan opstå, hvis nye lavalapper bryder ud fra kanten af ​​en lavarand.

I de seneste dage er der lejlighedsvis påvist høje niveauer af svovlbrinte i Grindavík. Vejrudsigten i dag (tirsdag) er nordøstlig og senere østlig vind 5-13 m/s på udbrudsstedet. Gasforurening er derfor spredt mod sydvest og senere mod vest, og vil sandsynligvis blive opdaget lejlighedsvis i Grindavík og muligvis i Hafnir. Østlige og sydøstlige vinde 3-10 m/s i morgen (onsdag), hvilket får gasforurening til at rejse mod vest og nordvest, og kan således opdages i mange dele af det vestlige Reykjanes-område, herunder Reykjanesbær. Gasdistributionsprognose er her .

Farevurdering uændret

Farevurderingen er blevet opdateret og gælder fra kl. 15:00 i dag til den 9. april, med forbehold for væsentlige udviklinger. Der er ingen ændringer i farevurderingen, og faren fra gasforurening vurderes fortsat høj i alle områder undtagen ved Sundhnúkur kraterrækkeområdet (zone 3), hvor den vurderes som meget høj. Faren i zone 4 (Grindavík) og zone 6 vurderes fortsat som høj på grund af synkehuller, fejlbevægelser, lavastrømning og gasforurening.

Hazard_map_IMO_2.april_2024


 

Opdateret 27. marts kl. 14:00 UTC

 

  • Høje niveauer af SO 2 (Svovldioxid) blev målt i weekenden. Gasspredningsprognose kan følges her .
  • Denne koncentration af SO 2 anses for at være meget usund. Det er vigtigt at være meget opmærksom på udviklingen i luftkvaliteten.
  • Vulkanudbruddet har været stabilt siden mandag den 25. marts.

 

 

Vulkanudbruddet har været stabilt siden mandag den 25. marts. Udbrudsrysten har været konstant siden da, ligesom aktiviteten i de tre kratere. Lava fortsætter med at strømme sydpå fra kraterne, for det meste oven på lavafeltet, der blev dannet i løbet af de første dage af udbruddet. Det følgende billede viser udvidelsen af ​​lavafeltet som ekstrapoleret fra satellitbilleder (ICEYE). Den seneste anskaffelse var den 26. marts, og den viser udvidelsen af ​​lavafeltet mod vest, syd for Hagafell, samt yderligere lavafremrykning mod øst og syd for de aktive åbninger.

Kort27032024

Stribede områder angiver områder, hvor der skete ændringer i lavafeltet mellem den 20. og 26. marts. Den rødstribede del af området betegner et område, hvor lava ikke havde strømmet tidligere i dette udbrud. Lyslilla områder betegner områder, hvor lava strømmede fra udbrud i februar og januar.

Hævningen fortsætter i Svartsengi, men i et langsommere tempo end før tidligere udbrud eller digeindtrængninger i de seneste måneder. Dette tyder på, at magma stadig ophobes under Svartsengi på trods af igangværende udbrud. Lidt eller ingen seismisk aktivitet er blevet påvist i området.

 

Høje niveauer af SO2 målt de sidste par dage

 

Siden fredag ​​(22. marts) er der blevet installeret to yderligere stationer til at overvåge koncentrationerne af SO2 ved jorden. VÍ har i samarbejde med Almannavarnir lokaliseret dem ved Blue Lagoon og i havneområdet i Grindavík. Begge stationer streamer data til USTs hjemmeside, loftgæði.is.

Tidligt i går morges omkring klokken 03:00 afslørede stationen i BL niveauer af SO2 op til 7000 mikrogram/m3, og i morges omkring klokken 04:00 målte stationen i Grindavík (Nesvegur) koncentrationer op til 9000 mikrogram/m3. Sådanne koncentrationer betragtes som óholl, og folk anbefales at følge instruktionerne fra UST og Embætti landlæknis (link). Den 26. marts viste stationen i Hafnir også høje koncentrationer af SO2 op til omkring 2000 mikrogarm/m3 omkring middagstid. Mængden af ​​SO2 frigivet ved udbruddet og meteorologien i området skaber stadig betingelser for alvorlig gasforurening på halvøen.

Gas27032024

Foto siden i morges (27. marts) fra IMO’s webcam placeret ved Hópsnes SE for Grindavík. I midten af ​​billedet er bjerget Þorbjörn og udbrudsstedet øst for det, hvor gasfanen stiger og bevæger sig mod vest på grund af østenvind.

 

Opdateret 25. marts kl. 16:30 UTC

  • Høje niveauer af SO 2 (Svovldioxid) blev målt i weekenden. Gasspredningsprognose kan følges her .
  • Denne koncentration af SO 2 anses for at være meget usund. Det er vigtigt at være meget opmærksom på udviklingen i luftkvaliteten.
  • Vulkanaktiviteten ser ud til at være faldet ved Sundhnúksgíga.
  • Farevurderingen forbliver uændret. Øgede farer fortsætter på grund af gasemissioner

 

Den vulkanske aktivitet ved Sundhnúksgíga ser ud til at være faldet i løbet af de sidste par dage. Aktiviteten i åbningerne er faldet og muligvis ophørt i de mindste kratere. Derudover er vulkansk tremor gradvist aftaget i løbet af de sidste par dage. Hovedlavastrømmen løber sydpå fra åbningerne og bøjer derefter mod vest. I weekenden fortsatte lava med at strømme ind i Melhólsnáma og har nu fyldt den. Lavaen fortsætter dog også med at blive tykkere nær kraterne.

GPS-målinger i de seneste dage indikerer en igangværende landstigning i Svartsengi, men den udviser en langsommere hastighed end før. Dette tyder på, at magma fortsætter med at akkumulere i reservoiret under Svartsengi på trods af det igangværende udbrud.

Høje niveauer af SO2 målt de sidste par dage

Høje niveauer af SO 2 er blevet målt i Höfn og Grindavík de seneste par dage. Denne koncentration anses for at være meget usund, og folk vil sandsynligvis opleve luftvejssymptomer, hvis de udsættes. Det er vigtigt at blive indendørs, lukke vinduer og slukke for aircondition. Dette er især vigtigt, hvor der udføres udendørs arbejde, som oplyst af arbejdssikkerhedsmyndighederne; virksomheder og institutioner i den sydvestlige region af landet skal være meget opmærksomme på den videre udvikling i luftkvaliteten på grund af den potentielle risiko for gasforurening. Folk i området rådes til at overvåge luftkvaliteten og gøre sig bekendt med symptomer på luftforurening fra vulkanske gasser.

Vejrudsigten for i dag (mandag) forudser nordøstlige vinde på 3-8 m/s ved udbrudsstederne, hvor forureningen driver sydvestover (over Grindavík og Svartsengi); gas kan samle sig i nærheden af ​​udbrudsstederne på grund af langsomme vindhastigheder. Om aftenen, natten og de tidlige morgentimer forventes der at komme vind fra øst med 8-13 m/s ved udbrudsstederne, hvilket får forureningen til at drive vestpå mod områder inklusive Hafnir. I denne periode er det også muligt, at vinden til tider kan blive sydøstlig, hvilket potentielt kan forårsage forurening i Njarðvík, Keflavík og Sandgerði. Senest på eftermiddagen i morgen (tirsdag) vil vinden skifte til nordøst med 3-8 m/s, hvilket får gasforureningen til at drive sydvest (over Grindavík og Svartsengi) og muligvis samle sig nær udbrudsstederne på grund af svag vind. Gasspredningsprognosen kan findes her .

Ingen ændringer i farevurderingen

Farevurderingen er blevet opdateret og gælder fra kl. 15:00 i dag til den 2. april, med forbehold for væsentlige udviklinger. Der er ingen ændringer i farevurderingen, og risikoen for gasforurening er fortsat høj i alle områder bortset fra Sundhnúksgíga kraterrækken (område 3), hvor den vurderes at være meget høj. Faren i område 4 (Grindavík) er fortsat høj på grund af forkastningsbevægelser, synkehuller over sprækker, lavastrømme og gasforurening.

Hazard_map_IMO_25. marts_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 22. marts kl. 17:20 UTC

  • Opdateret farevurdering.
  • Øget risiko på grund af gasudledning. Gasspredningsprognose her
  • Volcanis aktivitet på udbrudsstedet stabil

 

Vulkanaktiviteten på udbrudsstederne nær Sundhnúkur er fortsat stabil. Der er ringe eller ingen jordskælvsaktivitet i diget eller dets nærhed. Landhævningen i området omkring Svartsengi har været meget lille siden digets indtrængning og det efterfølgende udbrud begyndte den 16. marts. Dette tyder på, at mindre magma ophobes under Svartsengi og i stedet strømmer mere direkte ud af reservoiret gennem de eruptive sprækker. Der kan dog være tegn på, at stigningen er steget i Svartsengi siden da, men det kan ikke bekræftes på nuværende tidspunkt. Målinger i de kommende dage vil kaste mere lys over denne udvikling.

Dagens (fredagens) vejrudsigt inkluderer nord til nordvestlig vind omkring 8-15 m/s, skiftende til en mere nordøstlig retning om aftenen med noget lavere hastigheder, og svagere nordøstlig vind i morgen tidlig. Gasemissioner vil for det meste blive rettet syd for udbrudsstederne mod Grindavík. Gasspredningsprognoser kan findes her .

Øgede farer på grund af gasemissioner

Farevurderingen er blevet opdateret og gælder fra kl. 15.00 i dag fredag ​​den 22. marts til mandag den 25. marts kl. 15. Risikoen på grund af gasudledning vurderes at være højere inden for alle regioner sammenlignet med de foregående dage. Det skyldes den ugunstige vejrudsigt for de næste dage og højere målte værdier af svovldioxid (SO2)-emissioner fra udbrudsstederne og lavafeltet end tidligere. I område 1 og 5 (nordvest for udbrudsstederne) er risikoen for lavastrømme lavere, end den var de seneste tre dage. Denne risiko er faldet, fordi lavastrømmen nord for udbrudsstederne er stabiliseret, og lava flyder nu fortrinsvis mod syd. Lavafeltet forbliver dog farligt, fordi det er dannet for ganske nylig.

Hazard_map_IMO_22.marts_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 21. marts kl. 11:40 UTC

  • Gennemsnitlig udledningshastighed for 17. – 20. marts er 14,5 m 3 /s   

  • Den nye lava dækker nu et areal på 5,58 km 2 og har et volumen på 20,9 millioner kubikmeter.

  • Ophobning af magma under Svartsengi ser ud til at være stoppet, og i stedet strømmer magma direkte til overfladen og føder udbruddet.  

  • Der er målt mindre deformationer i Svartsengi-området og i nærheden af ​​digets indbrud.

 

Den eruptive aktivitet ser ud til at have været relativt stabil de sidste 24 timer. De samme åbninger ser ud til at være aktive, og kratere fortsætter med at bygge sig op omkring åbningerne. Lava strømmer mod syd fra kraterne i en aktiv lavastrøm, både på overfladen og under lavaens størknede overflade.

Kort21022024

Oversigt over udbrudsstedet taget på et fly i går morges den 20. marts kl. 9.00. Det viser alle de aktive vulkanske åbninger.

I går morges gennemførte eksperter fra National Land Survey of Iceland og Naturhistorisk Institut luftfotoflyvninger over udbrudsstedet. Ud fra disse billeder er det estimeret, at den gennemsnitlige udledningshastighed for udbruddet i perioden 17.-20. marts er 14,5 m3/s. Dette er den samme udledningshastighed som observeret under udbruddene i Fagradalsfjall 2021-2023. Udledningshastigheden i de første 24 timer af udbruddet var dog væsentligt højere. Arealet af det nye lavafelt blev målt til 5,58 km2 og rumfanget 20,9 millioner kubikmeter. Kortet nedenfor viser omfanget og tykkelsen af ​​den nye lava målt i går morges den 20. marts. Lavaen er 16 m tyk, hvor den er tykkest ved kraterne.

Hraun21032024

Kort, der viser omfanget af den nyligt udbrudte lava. Violet lag viser den ældre lava, der brød ud i december 2023, januar 2024 og februar 2024.

Der er målt meget lidt deformation i Svartsengi-området og i nærheden af ​​digeformationen. Enhver målt deformation er så lille, at variationen mellem dage er ubetydelig. Der er behov for adskillige flere datapunkter for at udlede, om en stigning fortsætter i området. Det kan dog fastslås, at magma nu strømmer direkte til overfladen og fodrer udbruddet.

Vejrudsigten i dag for området er nord- og nordvestlig vind, 8-15 m/s, gasforurening er spredt mod øst og sydøst og kunne mærkes i Sydisland, for eksempel i Þorlákshöfn og i Vestmannaeyjar. En mere nordlig vind i morgen (fredag), der får gasforurening til at spredes mod syd og sydøst og kunne mærkes i og omkring Grindavík.


 

Opdateret 20. marts kl. 13:45 UTC

 

Eruptivaktiviteten ser ud til at være relativt stabil, og udbrudsåbninger forbliver de samme steder som i går. Lava flyder fra kratrene mod syd, oven på lava, der flød i de første dage af udbruddet. Lidt eller ingen bevægelse er blevet opdaget på lavastrømsfronterne nær South Coast Road og Svartsengi. Seismisk aktivitet siden udbruddet startede lørdag aften har været mindre.

Vejrudsigten er stigende sydøstlig vind i dag, 13-20 m/s om eftermiddagen, men aftager om aftenen. Gasforurening spredes således mod nordvest og kunne påvises i Reykjanesbær og nærliggende områder. Gasfordelingsprognose kan findes her . Den 17. marts blev SO 2 -gasudledningen fra udbruddet målt op til 50 kg/s, men foreløbige resultater fra nye målinger tyder på, at udledningen af ​​gas er faldet betydeligt siden da.  

Et InSAR-billede offentliggjort i går viste tydelige tegn på jordinflation i Svartsengi fra 17. til 18. marts. GPS-data fra 18. marts tyder på, at inflationen muligvis er faldende. Dette kan skyldes, at magma nu strømmer mod overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken og derfor ikke akkumuleres under Svartsengi. Udviklingen af ​​udbruds- og deformationssignalerne i løbet af de næste par dage vil afsløre, om der vil blive opnået en ligevægt mellem magma-tilstrømningen under Svartsengi og lavastrømmen på overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken.

Her til morgen foretog eksperter fra National Land Survey of Iceland og Naturhistorisk Institut luftfotoflyvninger over udbrudsstedet. Ud fra disse billeder er det muligt at estimere størrelsen af ​​lavafeltet og den gennemsnitlige lavastrøm fra udbruddet. Der vil blive offentliggjort estimater, så snart dataene er blevet behandlet.

Eldgos20032024

Billedtekst: Oversigt over udbrudsstedet taget på en flyvning i morges. Det viser alle de aktive vulkanske åbninger og flavastrømme fra dem mod syd. I baggrunden til venstre ses Grindavík og til højre er Svartsengi. (Billede: Birgir V. Óskarsson – Naturhistorisk Institut).

 

Opdateret farekort

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret sin farevurdering i lyset af de seneste data. Den nye farevurdering træder i kraft i dag onsdag den 20. marts og gælder indtil den 22. marts, medmindre situationen ændrer sig. Zone 3 (Sundhnúkur-kraterrækken), hvor udbruddet stadig er i gang, forbliver uændret, og faren anses for meget høj. Faren i zone 1 (Svartsengi) anses nu for at være betydelig, mens den tidligere blev anset for høj. Faren i zone 4 (Grindavík) er fortsat høj, da risikoen på grund af synkehuller, fejlbevægelser og lavastrøm anses for høj. I zone 3 (Sundhnúkur-kraterrækken) vurderes risikoen på grund af gasforurening som meget høj, men i alle andre områder vurderes risikoen for gasforurening nu at være betydelig, hvorimod den tidligere var høj. Denne ændring skyldes lavere gasemissioner fra udbruddet end ved begyndelsen. Faren på grund af gasforurening og aske vurderes også ud fra vejr- og spredningsprognosen for de næste dage, hvilket påvirker spredningen.

Hazard_map_IMO_20.marts_2024

(Klik på kortet for at se det større)
Opdateret 19. marts kl. 17:30 UTC

  • Udbruddet fortsætter og har været i gang siden 16. marts kl. 20:23 UTC.
  • Vulkansk tremor er detekteret og har været relativt stabil de seneste to dage, hvilket indikerer, at udbruddets kraft ikke er aftaget.
  • Inflationen fortsætter i Svartsengi, hvilket tyder på, at magma stadig stiger fra dybden ind i magma-reservoiret under Svartsengi såvel som strømmer mod udbrudsstedet.
  • Farevurderingskortet, som blev opdateret i går (18. marts) er uændret.

Udbruddet fortsætter og har nu varet i over to et halvt døgn, hvilket er længere end de tidligere tre udbrud, der har fundet sted i området siden december 2023. Udbrudsaktiviteten er de samme steder som i går eftermiddags, på den sydlige del af den vulkanske sprække. Kraterkanter fortsætter med at bygge op, og lavaspringvandet er stadig betydeligt. Lavastrømsfronten, som lå cirka 300 m fra Sydkystvejen i går, ser ikke ud til at have bevæget sig fremad. Lavastrømmen fra kraterne forbliver for det meste mod syd, med aktive lavastrømsfronter på toppen af ​​lavaen, der flød i begyndelsen af ​​udbruddet.

Seismisk aktivitet har været ubetydelig ved digeområdet siden udbruddet startede, men vulkansk rystelse er registreret og har været relativt stabil de seneste to dage, hvilket tyder på, at udbruddets kraft ikke er aftaget.

Da magma forplantede sig fra Svartsengi mod Sundhnúkur-kraterrækken om aftenen den 16. marts, blev der påvist landsynkning i Svartsengi, som da tidligere magmadige blev dannet. GPS-data og satellitbilleder modtaget efter magma-udbredelsen viser, at overfladeinflationen fortsætter i Svartsengi, hvilket tyder på, at magma stadig stiger op fra dybden ind i magma-reservoiret under Svartsengi, samt fodrer udbruddet.

Det skal bemærkes, at der stadig er opnået relativt få datapunkter i den korte tid siden udbruddet begyndte, og at dataene altid er behæftet med usikkerhed. Deformationsdata, som vil være tilgængelige i løbet af de næste par dage, vil give eksperter mulighed for yderligere at estimere ved hjælp af modelberegninger mængden af ​​magma, der strømmer ind under Svartsengi.

Bylgjuvixlmynd19032024

InSAR-billede, der viser målt inflation (røde områder) mellem 17. og 18. marts efter udbruddet begyndte. Billedet er baseret på data fra ICEYE-satellitten

Ifølge målinger foretaget i nat er udstrømningen af ​​gas fra udbruddet faldet i forhold til, hvad den var i begyndelsen af ​​udbruddet. Det er dog stadig sandsynligt, at der vil blive opdaget gasforurening, og vejrudsigten indikerer tiltagende sydvestlig vind, omkring 13-20 m/s på udbrudsstedet i dag, men vinden vil aftage i aften. Gasforureningen er således rettet mod nordøst. Se gasfordelingsprognose her .

Farevurderingskortet, der blev opdateret i går, forbliver uændret indtil kl. 15.00 i morgen den 20. marts, med forbehold for ændringer i situationen.


Opdateret 18. marts kl. 18:30 UTC

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingen for at tage højde for de seneste data. Den nye farevurdering træder i kraft i dag mandag den 18. marts og gælder indtil den 20. marts, medmindre situationen ændrer sig. Zone 3 (Sundhnúkur-kraterrækken), hvor vulkanudbruddet stadig er i gang, forbliver uændret, mens fareniveauet forbliver meget højt. Fareniveauet vurderes at forblive højt i zone 1 (Svartsengi) på grund af gasudledninger og lavastrømme. Det samme gælder for Zone 4 (Grindavík), hvor faren på grund af synkehuller over sprækker, fejlbevægelser, lavastrømme og gasudledning anses for høj. Zone 5 er blevet nedgraderet til betydelig risiko (orange), og Zone 7 er nu nedgraderet til en vis risiko.

Årsagen til at vurdere faren som større i zone 1 end i zone 5 er den tættere afstand til den aktive ende af eruptivfissuren. Vejrudsigten og gasspredningsprognosen for de næste par dage vil påvirke vurderingen af ​​gasforurening og aske i farevurderingen.

Hazard_map_IMO_18. marts_2024


 

Opdateret 18. marts kl. 16:50 UTC

  • Vulkanudbruddets aktivitet har været relativt stabil siden sent i går.
  • Der er en meget langsom bevægelse af lavastrømmen mod vejen Suðurstrandarvegur.
  • Her til morgen var lavastrømmen cirka 330 meter fra vejen. Marginen er ikke steget væsentligt siden i går aftes.

 

Eruptiv aktivitet har været relativt stabil siden i går eftermiddags. Udbruddet er fokuseret på to steder langs den eruptive sprække, men de nordligste kratere, der var aktive i går, er ikke aktive nu. De mest aktive områder er nær den sydlige ende af eruptiv sprække, der åbnede lørdag aften, med lava, der strømmer fra disse steder sydpå mod vejen Suðurstrandarvegur. Her til morgen var lavastrømmen cirka 330 meter s fra vejen, med en mindre bevægelse af marginen siden i går aftes. Observationer af området i går aftes tyder på, at der ikke er væsentlig aktivitet eller bevægelse af lavastrømmen, der krydsede vejen Grindavíkurvegur få timer efter, at udbruddet startede.

Husafell_PTZ_2024_03_18_08_48_29

 

Udstrækningen af ​​den nye lava er estimeret til at være 5,85 kvadratkilometer, baseret på satellitbilleder optaget kl. 14:56 i går, den 17. marts. Se det medfølgende kort. Denne arealvurdering, baseret på satellitdata, indeholder større usikkerhed end beregninger baseret på luftfotos. Hvis vejrforholdene tillader det, vil der senere i dag blive gennemført en luftundersøgelse af udbrudsstedet, hvilket giver mere nøjagtige beregninger af lavaens areal og volumen.

Grindavik_Svartsengi_lavas_oversigt_20240318

 

Konturerne af lavastrømmen er tegnet fra satellitbilleder fra Iceye. Det første billede blev taget den 17. marts kl. 01:55 (orange farve), hvilket er cirka fem en halv time efter, at udbruddet begyndte. Det andet billede blev taget kl. 14:56 den 17. marts og viser konturerne af lavaen, som den var dengang, vist med rødt. Lilla farver indikerer lavastrømme fra tidligere udbrud.

Vejrudsigten for senere i dag bringer vind fra sydøst og øst med en hastighed på 8-13 m/s på udbrudsstedet, efterfulgt af aftagende vind fra syd og sydvest. Gasudledningen vil derfor drive mod nordvest og vest, med et skift mod nord senere i dag. Der er betydelig usikkerhed om styrken af ​​gasemissioner. Der ventes vind fra sydvest med en hastighed på 10-18 m/s i morgen tidlig, så gasudslippet vil herefter rejse mod nordøst. Det er usandsynligt, at gasudledningen vil nå Region Hovedstaden på grund af hård vind. Gasspredningsprognosen kan overvåges her .

Gasdreifing-18032024

Der er mindre seismisk aktivitet nær udbrudsstedet og på hele Reykjanes-halvøen. Kun en håndfuld små jordskælv er blevet observeret. Risikovurderingen vil blive opdateret senere i dag.


 

Opdateret 17. marts kl. 18:40 UTC

 

Siden kl. 04:00 UTC i dag er udbredelsen af ​​lava aftaget betydeligt. Udbruddet er dog ikke afsluttet, og lava bliver fortsat ekstruderet fra en 0,5 km lang sprække, som bekræftet af webkamera og dronebilleder. En lavafront strækker sig mod vest fra Sundhnúkur-kraterrækken. Denne front oversvømmede Grindavíkurvegur i de tidlige timer søndag morgen omkring kl. 00:30 UTC, hvilket gjorde vejen ufremkommelig.

Lava rejste også sydpå, og den er nu mindre end 250 m fra Suðurstrandarvegur – hovedvejen på den sydlige kyst af Reykjanes-halvøen. Mellem 10:15 og 16:30 UTC i dag bevægede denne lavafront sig med en gennemsnitshastighed på 12 m i timen. Hvis man antager samme bevægelseshastighed, vil det tage fronten yderligere ~20 timer at nå hovedvejen. I tilfælde af at lavaen når vejen, ville der være behov for yderligere 350 m udbredelse, før lavaen kunne komme ud i havet.

Nedenfor er et kort, der viser nedslagsområdet, hvis lavaen skulle nå havet. Dette scenarie og reaktionsplaner relateret til det er blevet drøftet på statusmøder i Meteorologisk Kontor og Civilbeskyttelse i går og i dag.

Grindavik_lava_seawater_interaction_info

I tilfælde af at lava interagerer med havvand, vil der være en række vulkanske risici på grund af den pludselige afkøling af lava. I første omgang ville disse farer omfatte lokaliseret tephraaflejring (faste vulkanske partikler) og dannelsen af ​​vulkanske gasser, primært hydrogenchlorid (HCl). Inden for en radius af 0,5 km fra indsejlingen til havet vil der være potentielt dødelige sundhedsfarer. Med stigende afstand falder sværhedsgraden af ​​de vulkanske farer over en radius på 3 km. Ud over denne afstand ville sundhedsfarer på grund af gasforurening være af mindre karakter.

Baseret på udviklingen af ​​udbruddet i dag er vores vurdering, at lavastrømning i havet er et usandsynligt scenarie. Indtil udbruddet slutter, og lavaudbredelsen stopper helt, forbliver det et resultat at overveje med henblik på risikovurdering. Hvis man antager samme bevægelseshastighed (12 m i timen), ville det tage den sydlige lavafront to dage at nå kysten.


 

Opdateret 17. marts kl. 13:00 UTC

Vulkanudbruddet, der begyndte klokken 20:23 i nat, fortsætter, men i løbet af natten faldt intensiteten af ​​udbruddet, og nu er der tre aktive åbninger på udbrudsspalten. Seismisk aktivitet faldt også signifikant natten over, med meget få jordskælv målt efter 3:00, hvilket faldt sammen med et fald i vulkansk rystelse. Denne udvikling minder meget om de tre tidligere udbrud på Sundhnúkur-kraterrækken.

Kort efter midnat flød lava over Grindavík-vejen mod vandfordelingsrøret fra Svartsengi kraftværk. Der har været begrænset fremskridt i denne lavastrømsfront siden i morges, og den er nu omkring 200 meter fra røret. En anden lavastrømsfront løber langs de beskyttende barrierer øst for Grindavík og mod Suðurstrandarvegur-vejen. Reaktionsarbejdere i området overvåger lavaens fremrykningshastighed, som har været langsom og stabil siden i morges.

Eldgos17032024

Udbrudsspalten, som den var kl. 11:00 i dag. Til højre for billedet er bjerget Stóra-Skógafell, og til venstre er bjerget Sýlingarfell. Den mest aktive del af sprækken er øst for Sýlingarfell, med mindre åbninger mod nord.

Dagens vejrudsigt er nordøstlige vinde på 8-13 m/s med periodisk regn, men vinden vil gradvist aftage. Gasemissioner vil hovedsageligt drive mod sydvest fra udbrudsstedet. I morgen ventes der sydøstlig vind på 8-13 m/s med byger, og gasudslippet vil sandsynligvis drive nordvest. Temperaturer varierer generelt fra 1 til 5 grader Celsius nær udbrudsstederne. Der er betydelig usikkerhed om intensiteten af ​​gasudledninger. Se gasspredningsprognosen her .

Gasdreifing17032024

 

Opdateret 17. marts kl. 01:25 UTC

 

Det islandske Met Office har opdateret farekortet for området. Lavastrømmen fortsætter mod syd og sydøst. Lavafrontens hastighed anslås til 1 km/t.

Hvis udbruddet fortsætter i samme hastighed, skal scenariet med lava, der når havet, overvejes.

Nu, omkring fem timer inde i udbruddet, har aktiviteten været nogenlunde konstant i hele sprækkens længde.

Hazard_map_IMO_17. marts_2024_0000UTC

 

Opdateret 16. marts kl. 23:50 UTC

 

Et vulkanudbrud er begyndt mellem bjerget Hagafell og bjerget Stóra Skógfell. Udbruddet begyndte kl. 20:23 UTC den 16. marts med en 2,9 km lang sprække, der hurtigt dannedes. Længden og placeringen af ​​sprækken svarer til udbruddet den 8. februar 2024.

Den præ-eruptive advarselsfase var meget kort. Den første advarsel til Department of Civil Protection and Emergency Management var klokken 19:43 UTC, og udbruddet blev bekræftet på webkameraer kun 40 minutter senere. Udbruddet er oversvømmet af natur, så udbrudsfanen består hovedsageligt af damp og gas.

LHG_BO_2140_2

Billede der viser status for udbruddet kl. 21:40. (Foto: DCPEM/Björn Oddsson)

Den islandske kystvagt udførte en helikopterflyvning over udbrudsområdet. Flyvningen havde eksperter fra IMO, Islands Universitet, Department of Civil Protection and Emergency Management. Lava strømmer mod vest fra udbrudsspalten i retning af Grindavíkurvegur (vej) og beskyttelsesbarriererne for Svartsengi-regionen. Derudover flyder en stor lavalap mod sydøst mod beskyttelsesbarriererne for Grindavík.

EstimatedFissureLocation20240316_2330

Kortet viser sprækkeåbningen med rødt. Orange linjer viser lavabarrierer.

Ud fra indledende vurderinger af webkamerabilleder og luftfotos fra helikopterflyvningen menes udbruddet at være det største (i form af magmaudledning) af de tre tidligere sprækkeudbrud fra Sundhnúkur-kraterrækken. Dette skøn gælder for den første time med eruptiv aktivitet.

Klokken 22:10 UTC var den sydlige lavafront kun 200 m fra barriererne på den østlige side af Grindavík og bevægede sig med en hastighed på omkring 1 km i timen. 22:20 UTC var lava 700 til 800 m væk fra Grindavíkurvegur, nordvest for Grindavík, og bevægede sig med en hastighed på cirka 1 km på 1,5 time.

Opdateret 15. marts kl. 14:30 UTC

 

Større usikkerhed end tidligere om tidspunktet for næste digeindbrud og eventuelt udbrud.

GNSS-forskydninger og nylige interferogrammer viser fortsat oppustning af Svartsengi magma-reservoiret – med en tilsvarende hastighed som den, der blev observeret før digehændelsen den 2. marts 2024. Geodætisk modellering ved hjælp af disse datasæt bekræfter, at inflationskilden også er på en lignende placering og dybde som den. observeret under tidligere inflationsepisoder.

Modellerne angiver en genopladningsvolumen på ca. 4 millioner kubikmeter til Svartsengi-reservoiret siden 3. marts.

For digebegivenhederne, der fandt sted mellem 14. januar og 2. marts, blev fejlgrænsen beregnet til at udløse disse digeindbrud og/eller udbrud konsekvent estimeret til omkring 10 millioner kubikmeter. Dette gjorde det muligt at lave langsigtede prognoser baseret på volumentabet fra magma-reservoiret under digebegivenhederne og derefter estimere tidsvinduet, når denne mængde ville være fuldt genopladet, og dermed udløse den næste hændelse.

Graph_mogi_da_14032024

Den 2. marts vurderes det dog, at et meget mindre volumen gik tabt fra magmareservoiret under denne hændelse (ca. 1,3 mio. m3), hvilket udløste et mindre digeindbrud, der ikke resulterede i et udbrud.

Et større volumen, sammenlignet med den mængde tabt fra Svartsengi reservoiret den 2. marts, er nu blevet genopladet, men der er endnu ikke sket et nyt digeindbrud/udbrud. Dette indikerer en mulig ændring i magma VVS-systemet og større usikkerhed i den nye fejlgrænse, der nu skal nås, og dermed tidspunktet for næste digeindbrud og/eller udbrud.

Når denne nye grænse er nået, er det mest sandsynlige scenarie endnu en digeindtrængning inden for det eksisterende digeområde – mellem Stóra-Skogfell til Grindavík – som måske eller måske ikke kulminerer i et udbrud.

Seismicitet NW for Grindavík er ikke et tegn på digeindtrængen der

Vi kan ikke udelukke muligheden for et udbrud inden for et tilstødende område eller vulkansystem f.eks. vest for Mt Þorbjörn eller i Eldvörp, men før dette sker, skal et nyt dige først trænges ind i det tilsvarende område.

Der er på nuværende tidspunkt ikke tegn på digeindbrud indenfor disse områder. En sådan indtrængen i et nyt område forventes at være præget af en stærk jordskælvssekvens og store mængder jorddeformation detekteret på både GNSS-netværket og på interferogrammer – ingen af ​​disse overvågningsdatasæt viser i øjeblikket noget bevis på dette.

Der har været en stigning i seismiciteten (alle jordskælv < M1,5) nordvest for Grindavík. Det er sandsynligt, at den fortsatte oppustning af Svartsengi magma-reservoiret nu udløser små bevægelser på allerede eksisterende forkastninger i dette område, som blev aktiveret under digebegivenheden den 10. november 2023.

Skjalftar_0203_1403_2024_Graben

Kortet viser seismicitet registreret fra 3. marts til 14. marts. Sorte linjer skitserer Grabens, der blev dannet i digebegivenheder den 10. november 2023 og 14. januar 2024.

 

Opdateret 12. marts kl. 17:00 UTC

  • Mængden af ​​magma under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i et nyt digeindbrud og muligvis et udbrud.
  • Et udbrud kan forekomme med meget kort varsel, muligvis mindre end 30 minutter.
  • Det mest sandsynlige udbrudssted er mellem Stóra-Skógafell og Hagafell.

 

Modelberegninger viser, at magmaakkumulering ved Svartsengi fortsætter med en jævn hastighed. I tidligere hændelser er der dannet en magma-indtrængning, når volumenet af akkumuleret magma har nået 8 til 13 millioner kubikmeter. Den samlede akkumulerede mængde nu har allerede nået denne tærskel. Trykopbygningen fortsætter derfor med at stige i magmakammeret, og sandsynligheden for et nyt digeindtrængen og endda et udbrud i de næste dage øges.

Graph_mogi_en_12032024-

140 jordskælv er blevet opdaget i nærheden af ​​Sundhnúkur-kraterrækken og Grindavík siden fredag. Størstedelen af ​​disse jordskælv har været mindre eller under størrelsesordenen 1,0, mens den største målte hændelse var en M2,8 fredag ​​aften, på omkring 5 km dybde lige SØ for Þorbjörn. Seismisk aktivitet i området er steget en smule de seneste dage i forhold til sidste uge, hvilket muligvis kan kædes sammen med roligere vinde og optimale vejrforhold til jordskælvsdetektering.

IMO har opdateret farevurderingskortet. Fareniveauet forbliver uændret i forhold til det sidste kort. Det nye farevurderingskort trådte i kraft kl. 15.00 i dag, tirsdag den 12. marts og er gyldigt indtil den 19. marts, med forbehold for ændringer i situationen.

Hazard_map_IMO_12. ​​marts_2024

(Klik på billedet for at se det større)

Usædvanligt rytmisk mønster af uro, indtil dette punkt.

Som rapporteret i sidste uge afveg adfærden af ​​digeudbredelsen den 2. marts på nogle måder fra de tidligere digedannelser. Forskere vil fortsætte med at indsamle data og konkludere, om hændelsen den 2. marts indikerer mulige ændringer i det usædvanlige rytmiske mønster af uro med magmaophobning ved Svartsengi og gentagne digeindbrud og udbrud.

Disse uroligheder er tidligere blevet sammenlignet med urolighederne i Krafla, der startede i 1975. I løbet af en periode på 10 år skete der 20 magma-indtrængninger, hvoraf 9 kulminerede med et vulkanudbrud (Se billedet nedenfor). I Krafla trængte urolighederne sig altid ind i det samme dige, men i forskellige størrelsesskalaer. Udbruddene fulgte dog ikke et tilsvarende regelmæssigt mønster som hidtil observeret i Sundhnúkar-kraterrækken og har faktisk været usædvanligt rytmiske.

Kroflueldar-enska

Billedet viser samspillet mellem magma-indtrængninger og jordløft i midten af ​​Krafla-calderaen. Grafen nedenfor viser højden af ​​målepunktet inden for Krafla-calderaen, og grafen ovenfor viser afstanden fra calderaen til digeformationerne.

 

Opdateret 7. marts kl. 17:00 UTC

 

Sandsynlig forløb af begivenheder i løbet af de næste dage:

 

  • Mængden af ​​magma under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i et nyt digeindbrud og muligvis et udbrud.
  • Et udbrud kan forekomme med meget kort varsel, muligvis mindre end 30 minutter.
  • Det mest sandsynlige udbrudssted er mellem Stóra-Skógafell og Hagafell.

 

Seismisk aktivitet i forbindelse med de vulkanske uroligheder har været faldende siden lørdag, med meget få jordskælv opdaget i de seneste par dage. Imidlertid har ugunstige vejrforhold forstyrret seismisk overvågning ved at dæmpe små begivenheder, så der har sandsynligvis været yderligere mindre jordskælv, som ikke kunne detekteres.

Vejrforholdene i løbet af de næste 24 timer vil sandsynligvis hindre Meteorologisk Kontors jordskælvsovervågningssystem. Prognosen indikerer, at Reykjanes vil opleve kraftig vind fra sydøst ledsaget af regn og begrænset sigtbarhed, især i bjergområder. Nedbøren vil falde tidligt om morgenen, med lejlighedsvise byger, der falder sammen med nedsat sigtbarhed, der forventes i morgen og de følgende dage. Vinden forventes at aftage i løbet af weekenden og kommer fra sydøst eller nordvest søndag.

Inflationen fortsætter ved Svartsengi, og modelberegninger baseret på GNSS-data fra 3. til 6. marts indikerer, at cirka 1,2 millioner kubikmeter magma er blevet sprøjtet ind i magmakammeret i løbet af disse dage. Derfor er der samlet set samlet omkring 10 millioner kubikmeter magma i magmakammeret siden sidste udbrud. Den nuværende situation svarer derfor til, hvad den var før udbruddet den 2. marts.

Opdateret farevurdering

Meteorologisk Kontor har opdateret farevurderingskortet. Fareniveauet forbliver uændret i forhold til det sidste kort. Der er foretaget en ændring af zoneinddelingen; Zone 2 og 3 er slået sammen til én enkelt zone. På baggrund af aktivitetens udvikling er der ikke længere grund til at vurdere risikoen på disse områder særskilt. Det nye farevurderingskort trådte i kraft klokken 15 i dag, torsdag den 7. marts. Denne farevurdering er gyldig indtil den 12. marts, med forbehold for ændringer i situationen.

Hazard_map_IMO_7. marts_2024

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 5. marts kl. 14:20 UTC

 

Sandsynlige scenarier i løbet af de næste par dage:

  • Mængden af ​​magma i  Svartsengi-reservoiret fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i en ny digeudbredelse og/eller vulkanudbrud i de kommende dage.  
  • Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.
  • Det er mest sandsynligt, at der vil ske et udbrud i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. 

 

 

 

Seismiciteten over diget har været lav, siden magmaudbredelsen sluttede lørdag (2. marts) aften. Der er lidt mere aktivitet ved bjerget Fagradalsfjall, hvor omkring 20 jordskælv er blevet detekteret i løbet af de sidste 24 timer.

Modelberegninger indikerer et volumentab på omkring -1,3 millioner kubikmeter fra Svartsengi magma reservoir i lørdags – som fodrede en 3 km lang diget intrusion mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell. Volumentabet fra Svartsengi reservoiret var meget lavere end det, der skete under tidligere hændelser, hvor der blev beregnet et volumentab på omkring -10 millioner kubikmeter.

Kontinuerlig landhævning er påvist på GNSS-observationer siden lørdagens magmaudbredelse. Magmatilstrømning under Svartsengi fortsætter således, og modelberegninger tyder på en tilstrømning/akkumuleringshastighed på omkring en halv million kubikmeter pr. dag. I alt er omkring 9,5 millioner kubikmeter magma blevet genopladet til reservoiret under Svartsengi siden udbruddet den 8.-9. februar. 

Derfor fortsætter trykket i magmareservoiret med at bygge op, og der er en øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse inden for Sundhnúkur-kraterrækken og/eller et vulkanudbrud i de kommende dage.

 

Graph_mogi_da_05032024

 

Grafen viser en sammenligning af volumenstigning i Svartsengi-reservoiret før digeudbredelse og/eller udbrud. Status for volumenændringen pr. 4. marts er angivet med den røde linje. Denne linje viser også, hvilken indflydelse magmaudbredelsen den 2. marts havde på akkumuleringsprocessen i magmareservoiret under Svartsengi. De viste mængder på denne graf er afledt af modelberegninger baseret på GNSS-data alene. Fælles InSAR-GNSS-modellering af digebegivenheden i lørdags indikerer et volumentab på omkring -1,3 millioner kubikmeter fra Svartsengi-reservoiret, som fodrede digets udbredelse inden for Sundhnúkur-kraterrækken, uden at resultere i et udbrud. Værdier afledt af både GNSS alene og de fælles InSAR-GNSS inversioner er behæftet med usikkerhed.

 

Vejrforholdene kan påvirke IMO’s overvågningssystemer.

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet, som er uændret i forhold til den tidligere farevurdering. Den nye farevurdering er gyldig indtil torsdag den 7. marts, medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en revurdering.

 

Hazard_map_IMO_5.marts_2024

 

Vejret i de næste par dage vil sandsynligvis påvirke overvågningssystemerne. Udsigten for ugen er sydøstlig og østlig vind, omkring 10-15 m/s. Regnbyger de fleste dage med stigende vindhastigheder og mere rolige vinde imellem byger.

 


 

Opdateret 4. marts kl. 16:00 UTC

 

Sandsynlige scenarier i løbet af de næste par dage:

  • Mængden af ​​magma under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i en magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud.
  • Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.
  • Det er mest sandsynligt, at der vil ske et udbrud i området mellem mt. Stóra- Skógfell og mt. Hagafell.

Modelberegninger tyder på, at mængden af ​​magma, der forplantede sig fra Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken, var omkring 1,3 millioner kubikmeter.

Det var tidligere blevet beregnet, at omkring 0,5 millioner kubikmeter magma akkumuleres under Svartsengi hver dag. I betragtning af dette vil den samlede mængde magma under Svartsengi være omkring 9 millioner kubikmeter ved udgangen af ​​i morgen, tirsdag den 5. marts.

I tidligere begivenheder har magma forplantet sig, når det samlede volumen af ​​magma akkumuleret under Svartsengi når mellem 8-13 millioner kubikmeter. Derfor er der en øget sandsynlighed for ny magmaudbredelse og vulkanudbrud, når disse betingelser er opfyldt.

Det skal dog også bemærkes, at efter gentagne udbrud i mt. Fagradalsfjall var der eksempler på, at magma nåede langsomt til overfladen uden megen seismisk aktivitet. Denne form for udvikling bør også forventes på Sundhnúkur-kraterrækken.


 

Opdateret 3. marts kl. 12:15 UTC

 

Sandsynligt scenarie i løbet af de næste par dage

 

  • Magmavolumen under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan føre til endnu en magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud.
  • Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, begivenhed mindre end 30 minutter.
  • Et vulkanudbrud vil højst sandsynligt forekomme i området mellem mt. Stóra-Skógfell og mt. Hagafell.

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet på grund af faldet i seismisk aktivitet på Reykjanes-halvøen.

I betragtning af udviklingen i aktiviteten siden i går, er fareniveauet blevet sænket i to zoner – Zone 2 og 3. Fareniveauet forbliver uændret i andre områder, så farevurderingen er nu den samme som før gårsdagens begivenhed.

Farevurderingskortet er gyldigt fra kl. 13.00 UTC i dag den 3. marts til kl. 15.00 tirsdag den 5. marts, medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en reevaluering.

 

Hazard_map_IMO_3. marts_2024

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 3. marts kl. 11:50 UTC

 

Seismisk aktivitet ved mt. Sýlingarfell skyldtes en magma-indtrængen. Den seismiske aktivitet startede omkring kl. 16:00 UTC i går (2. marts) og aftog støt efter kl. 18:00, og efter kl. 20:00 var den stort set slut.

Data indikerer, at gårsdagens magma-indtrængen er stoppet ved mt. Hagafell. Sandsynligheden for, at magma stiger op i forhold til denne magma-indtrængning er faldet, men området bliver fortsat nøje overvåget for denne mulighed.

Modelberegninger indikerer, at mængden af ​​magma, der forplantede sig ud af Svartsengi i går, var ubetydelig sammenlignet med tidligere magmaudbredelser, som kulminerede med et udbrud.

Derfor kan det antages, at magmaakkumulering under Svartsengi fortsætter som før, og at den mængde magma, der allerede er ophobet, er tilstrækkelig til at udløse endnu en magmaudbredelse. Det kan forventes, at der kan ske endnu en magma-udbredelse i løbet af de næste par dage, og der er fortsat en øget sandsynlighed for et udbrud, som før gårsdagens begivenhed.

Dette afhænger af, hvor hurtigt trykket forårsaget af magmaakkumulering under Svartsengi bygges op for at udløse en anden magmaudbredelse. 

I betragtning af denne udvikling arbejder det islandske meteorologiske kontor på et nyt farevurderingskort, som vil blive opdateret i de kommende timer.

Sandsynlige scenarier i løbet af de næste par dage:

 

  • Magmavolumen under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan føre til endnu en magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud.
  • Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, begivenhed mindre end 30 minutter.
  • Et vulkanudbrud vil højst sandsynligt forekomme i området mellem mt. Stóra-Skógfell og mt. Hagafell.

Graph_mogi_da_03032024

Grafen viser en sammenligning af volumen af ​​magma akkumuleret under Svartsengi, før den forplanter sig mod Sundhnúkur-kraterrækken. Magmavolumenets status ved 2. marts efter magmaudbredelsen er angivet med rød farve. Beløbet er udledt gennem modelberegninger baseret på GPS-data og med forbehold for usikkerheder. Ændringer kan variere fra dag til dag, fra at være små til mere fremtrædende ændringer. Den lilla linje viser det magmavolumen, der er akkumuleret før den store digebegivenhed under Grindavík dannet den 10. november 2023. 

Opdateret 2. marts kl. 19:10 UTC

 

På dette tidspunkt er den seismicitet, der begyndte lige før kl. 16:00 UTC i dag, ophørt. Det anses således for sandsynligt, at magma-indtrængningen er stoppet midlertidigt eller er væsentligt formindsket. Der bliver dog fortsat målt mindre deformationer i området, så det er for tidligt at påstå, at magma-indtrængningen er afsluttet, og at der ikke vil være et udbrud på nuværende tidspunkt. Når der sker magmaindtrængning, kan deformation måles i flere timer efter, at den seismiske aktivitet er stoppet.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området for at observere, om aktiviteten genoptages i løbet af de næste par timer, eller om magma-indtrængningen er stoppet helt. Det er fortsat muligt, at magma kan stige op til overfladen, som det er blevet observeret i udbrud nær Fagradalsfjall.


 

Opdateret 2. marts kl. 17:30 UTC

  • En intens sværm af mikroseismisk aktivitet finder sted øst for Sýlingarfell på Reykjanes-halvøen.
  • Seismiciteten indikerer, at magmabevægelser er begyndt, og at et sprækkeudbrud er sandsynligt.
  • Seismiciteten begyndte i den sydlige ende af sprækken, der blev dannet den 18. december 2023.
  • Fra kl. 17:30 UTC er det tydeligt, at den seismiske aktivitet har bevæget sig sydpå i retning af Hagafell.

  • GPS-baserede målinger i realtid viser meget færre tegn på deformation end før tidligere udbrud siden december 2023. Dette kan betyde, at mindre magma er på vej end før de foregående tre udbrud på Sundhnúkur-kraterrækken.
  • På nuværende tidspunkt indikerer dybden af ​​seismiciteten ikke, at magma forplanter sig til overfladen.
  • Fra kl. 17:30 UTC er det sandsynlige scenarie, at magma-indtrængen ikke nødvendigvis vil føre til et vulkanudbrud. Men mens situationen fortsat er usikker, kan et forestående sprækkeudbrud ikke udelukkes.

Et nyt farevurderingskort fra IMO blev offentliggjort i dag og er gyldigt til i morgen (3. marts 2024) kl. 17:00 UTC

Hazard_map_IMO_2.marts_1700

Opdateret 29. februar kl. 12:30 UTC

  • Et udbrud kan starte med meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.  
  • Placeringen af ​​udbrud er højst sandsynligt i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell.  
  • Farevurderingen tager ikke højde for vejrforhold eller andre faktorer, der kan påvirke risikoen for at være inden for farezonerne.
  • Det er muligt, at der sker et digeindbrud, uden at det resulterer i et vulkanudbrud.

 

Modelberegninger tyder på, at der i dag er ophobet omkring 8,5-9 millioner kubikmeter magma under Svartsengi. Inflationstakten har været nogenlunde konstant de seneste dage. I tidligere udviklinger er inflationstakten faldet kort før et udbrud starter.

Ifølge modelberegninger akkumuleres cirka 0,5 millioner kubikmeter magma i Svartsengi-reservoiret hver 24. time.

I betragtning af forstadier til tidligere vulkanudbrud i Sundhnúkar-kraterrækken stiger sandsynligheden for et vulkanudbrud, når volumenet af magma når 8-13 millioner kubikmeter. Hvis magmaophobningen fortsætter med samme hastighed, skulle mængden nå den øvre grænse i næste uge.

Der er fortsat en øget sandsynlighed for et vulkanudbrud i de kommende dage. Det mest sandsynlige scenario er, at en vulkansk sprække åbner sig i området mellem mt. Stóra-Skógfell og Hagafell-bjerget, som kunne forekomme med en meget kort varslingstid.

Graph_mogi_da_29022024

Grafen viser en sammenligning af volumen af ​​magma akkumuleret under Svartsengi, før den forplanter sig mod Sundhnúkur-kraterrækken. Magmavolumenets status den 28. februar er angivet med rød farve. Beløbet er udledt gennem modelberegninger baseret på GPS-data og med forbehold for usikkerheder. Ændringer kan variere fra dag til dag, fra at være små til mere fremtrædende ændringer. Den lilla linje viser det magmavolumen, der er akkumuleret før den store digebegivenhed under Grindavík dannet den 10. november 2023. 

Et nyt farevurderingskort fra IMO blev offentliggjort i dag og forbliver uændret i forhold til det forrige. Farevurderingskortet er gyldigt indtil 5. marts , medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en revurdering. Sandsynlige scenarier præsenteret tidligere på ugen forbliver også uændrede (se nyheder fra 26. februar ).

Hazard_map_IMO_29feb_2024

Bemærk venligst, at selvom IMO på nuværende tidspunkt ikke har øget fareniveauet på uroområdet, kan udviklingen ske meget hurtigt og uden varsel. Folk, der kommer ind i uroområdet, skal huske på dette. IMO’s farevurdering tager ikke højde for vejrforhold eller andre faktorer, som kan påvirke den involverede risiko, når man befinder sig i et farligt område.


 

Opdateret 27. februar kl. 13:00 UTC

  • Akkumuleret magma under Svartsengi når samme mængde som før tidligere udbrud.
  • Et udbrud kan starte med meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.
  • Forhøjede fareniveauer i en opdateret farevurdering på grund af forestående udbrud.
  • Placeringen af ​​udbrud er højst sandsynligt i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell.
  • Farevurderingen tager ikke højde for vejrforhold eller andre faktorer, der kan påvirke risikoen for at være inden for farezonerne.
  • Det er muligt, at der sker et digeindbrud, uden at det resulterer i et vulkanudbrud

 

Modelberegninger tyder på, at omkring 7,6 millioner m 3 magma er blevet genopladet i Svartsengi-reservoiret. I betragtning af forstadier til tidligere vulkanudbrud i Sundhnúkar-kraterrækken, øges sandsynligheden for et vulkanudbrud, når volumenet af magma når 8 – 13 millioner m 3 . Hvis magmaophobningen fortsætter i samme hastighed, skulle mængden nå den nedre grænse i morgen (27. februar ).

Graph_mogi_20240226_da--003-

Seismisk aktivitet er steget en smule siden sidste weekend og har været mest fremtrædende lige øst for Mt. Sýlingarfell. Placeringen af ​​den seismiske aktivitet er i et område, der anses for at være den østlige spids af magma-reservoiret, som er centreret under Svartsengi-Þórbjörn-området. Den nuværende seismicitet svarer til den observerede dage før tidligere vulkanudbrud i området.

Kort-26022024

Derfor har IMO opdateret farevurderingen for uroområdet. Øget sandsynlighed for et vulkanudbrud og relaterede farer påvirker vurderingen. Fareniveauerne er blevet hævet i flere zoner. Selvom farven på Zone 4 – Grindavík – forbliver uændret, er farerne dér øget på grund af muligheden for lavastrømme. Det samme gælder for Zone 1 – Svartsengi.

Hazard_map_IMO_26feb_2024

Ingen væsentlig deformation i Grindavík er blevet detekteret af GNSS eller satellitdata. Det er dog sandsynligt, at nye fejl vil blive afsløret, når sneen smelter eller nedbør får jord, som kan dække forkastninger, til at blive skyllet væk.

 

 

Sandsynlige scenarier

Hvis et udbrud opstår, vurderer forskerne, at magma højst sandsynligt vil forplante sig fra reservoiret under Svartsengi-Þórbjörn-regionen mod Sundhnúkur-kraterrækken, hvilket resulterer i lava-springvand og lavastrømme i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det primære signal for stigende magma er en pludselig stigning i seismisk aktivitet med mange lokaliserede jordskælv af lille størrelse. I betragtning af de tidligere vulkanudbrud i området, kan et udbrud starte med meget lidt advarsel (mindre end 30 minutter), afhængigt af hvor magma når overfladen på Sundhnúkur-kraterrækken. 

 

 

På et samfundsmøde afholdt i dag med beboere i Grindavík præsenterede IMO resultater fra lavastrømsmodeller, der viser scenarier, der anses for at være sandsynlige, og som blev forklaret før sidste weekend.

De præsenterede modellerede resultater viste estimeret lavastrøm fra to separate eruptive sprækker placeret på Sundhnúkur-kraterrækken. Lavastrømsmodellerne forudsiger ikke opførselen af ​​det næste vulkanudbrud.  Modellerne bruges kun til at forudsige mulige lavastrømningsbaner fra forskellige placeringer af eruptive sprækker.

Mange faktorer påvirker en lavastrøm: placeringen og længden af ​​den eruptive sprække, volumen af ​​udbrudt materiale, topografi af landoverfladen og om der dannes kratere eller lavalapper.

Disse modellerede scenarier forudsiger lava, der strømmer fra en 800 m lang eruptiv sprække med en konstant ekstruderingshastighed på 600 m 3 /s. Sprækkerne er vist på kortene som sorte streger.

Disse modellerede resultater nedenfor er derfor kun 2 eksempler for Sundhnúkar kraterrækken, men lavastrømmens adfærd i det næste vulkanudbrud kan være meget forskellig afhængig af hvor præcist en sprække åbner på overfladen og hvor lang den vil være. Et mindre skift i placeringen kan ændre lavastrømmens vej betydeligt.

 

 

Udbrud mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógfell – Som skete den 18. december 2023 og den 8. februar 2024. 

  • Precursor: Pludselig, lokaliseret og intens seismisk aktivitet med små jordskælv. Deformation over magmadiget (hvis et dige er trængt ind) og Svartsengi magmareservoiret 
  • Meget kort advarselstid (mindre end 30 minutter), fordi en ny digeudbredelse muligvis ikke er nødvendig for at magma når overfladen. 
  • Lava når Grindavík-vejen inden for 2 til 4 timer, men muligvis mindre, hvis hastigheden af ​​den fremadskridende lavafront er højere end den, der er observeret under tidligere udbrud

LavaFlowMap_20240226_fissure1_6hrs_DA

De præsenterede modellerede resultater viste estimeret lavastrøm fra en sprække lige syd for Stóra-Skógfell. Lavastrømsmodellerne forudsiger ikke opførselen af ​​det næste vulkanudbrud.  Modellerne bruges kun til at forudsige mulige lavastrømningsbaner fra forskellige placeringer af eruptive sprækker. Hastigheden af ​​den fremadskridende lavafront kan også være højere end den, der er vist i modellen.

 

Udbrud af Hagafell – Som sket den 14. januar 2024.

 

  • Forløber: Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
  • Sandsynligvis varslingstid er cirka 1-3 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
  • Lava når lavabarriererne omkring Grindavík inden for 1 time.
  • Magma-indtrængen, som når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík

LavaFlowMap_20240226_fissure7_6hrs_DA

De præsenterede modellerede resultater viste estimeret lavastrøm fra en sprække vest for Hagafell. Lavastrømsmodellerne forudsiger ikke opførselen af ​​det næste vulkanudbrud.  Modellerne bruges kun til at forudsige mulige lavastrømningsbaner fra forskellige placeringer af eruptive sprækker. Hastigheden af ​​den fremadskridende lavafront kan også være højere end den, der er vist i modellen.

 

Udbrud inde i lavabarriererne omkring Grindavík

 

  • Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
  • Sandsynlig varslingstid er mellem cirka 1-5 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
  • Det er muligt, at en udbrudssprække vil åbne sig inden for Grindavík eller regionen lige nord herfor (inde i barriererne). Lignende aktivitet fandt sted den 14. januar , da en vulkansk sprække åbnede sig lige inden for byens ydre omkreds cirka 4 timer efter et udbrud nær Hagafell.
  • Magma-indtrængen, som når syd for Grindavík, vil forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík.

Det islandske meteorologiske kontor og Islands Universitet har samlet materiale, der beskriver den vulkantektoniske reaktivering af Reykjanes-halvøen siden 2019. Se her .


 

Opdateret 23. februar kl. 15:00 UTC

 

Modelberegninger viser, at ca. 5 millioner kubikmeter magma var genopladet til Svartsengi-reservoiret den 22. februar. I betragtning af den tendens, der er observeret før tidligere vulkanudbrud i Sundhnúkur-kraterrækken, er sandsynligheden for et udbrud meget høj, når volumen når mellem 8-13 millioner kubikmeter (afledt af fælles InSAR-GNSS-modeller). Baseret på resultaterne af modelberegningerne kan dette ske i begyndelsen af ​​næste uge, hvis magmaakkumuleringen fortsætter med den nuværende hastighed.

Det skal bemærkes, at der er en vis usikkerhed i denne fortolkning, og det kan ikke antages, at adfærden vil være identisk med de tidligere udbrud her. Efterhånden som magma VVS-systemet udvikler sig, kan vi heller ikke udelukke muligheden for, at mængden af ​​magma, der kræves for at udløse en ny digebegivenhed og/eller udbrud, kan blive reduceret.

Derudover er der mulighed for, at en ny digeindtrængning forekommer i denne region uden at resultere i et vulkanudbrud.

 

 

Graf23022024

 

 

 

Figur: Grafen viser en sammenligning af mængden af ​​magma akkumuleret under Svartsengi, før magmaen strømmede mod Sundhnúkur-kraterrækken under de seneste digeindtrængninger og udbrud, der fandt sted mellem december 2023-februar 2024. Volumenet er beregnet ved en model baseret på GNSS data og er behæftet med usikkerhed. Der kan også observeres betydelige variationer mellem på hinanden følgende dage. Den nuværende magma-akkumuleringsstatus pr. 22. februar er markeret med den lilla linje. Den røde linje viser mængden af ​​magma, der er akkumuleret før den store digebegivenhed under Grindavík den 10. november.

 

 

 

Hvis der opstår et udbrud, vurderer forskerne, at magma højst sandsynligt vil forplante sig fra reservoiret under Svartsengi mod Sundhnúkur-kraterrækken, hvilket resulterer i lava-springvand og lavastrømme i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det primære signal for stigende magma er en pludselig stigning i seismisk aktivitet med mange lokaliserede jordskælv af lille størrelse. I betragtning af de tidligere vulkanudbrud i området, kan et udbrud starte med meget lidt advarsel (mindre end 30 minutter), afhængigt af hvor magma når overfladen på Sundhnúkur-kraterrækken.

 

Sandsynlige scenarier

Udbrud mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógfell – Som sket den 18. december 2023 og den 8. februar 2024 .

  • Precursor: Pludselig, lokaliseret og intens seismisk aktivitet med små jordskælv. Deformation over magmadiget (hvis et dige er trængt ind) og Svartsengi magmareservoiret 
  • Meget kort advarselstid (mindre end 30 minutter), fordi en ny digeudbredelse muligvis ikke er nødvendig for at magma når overfladen. 
  • Lava når Grindavík vej på mindre end 4 timer.

Udbrud af Hagafell – Som sket den 14. januar 2024.

  • Forløber: Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
  • Sandsynligvis varslingstid er cirka 1-3 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
  • Lava når lavabarriererne omkring Grindavík inden for 1 time.
  • Magma-indtrængen, som når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík

Udbrud inde i lavabarriererne omkring Grindavík

  • Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
  • Sandsynlig varslingstid er mellem cirka 1-5 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
  • Det er muligt, at en udbrudssprække vil åbne sig inden for Grindavík eller regionen lige nord herfor (inde i barriererne). Lignende aktivitet fandt sted den 14. januar , da en vulkansk sprække åbnede sig lige inden for byens ydre omkreds cirka 4 timer efter et udbrud nær Hagafell.
  • Magma-indtrængen, som når syd for Grindavík, vil forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík.

 

Selvom der er klare indikationer på stigning i Svartsengi-Þórbjörn-området (relateret til magma-opladning af dette reservoir), betyder dette ikke, at det er det mest sandsynlige sted for et udbrud at starte. Dette skyldes, at magma-reservoiret i øjeblikket svigter på sin nordøstlige kant og føder digeudbredelsen, som påbegyndes mellem Stóra-Skógfell- og Sundhnúkur-kraterrækken. I et scenarie, hvor magma stiger op mod overfladen direkte fra Svartsengi-reservoiret, anslås det, at de første tegn på magma-vandring vil blive opdaget 4-7 timer før magma når overfladen.

Bemærk venligst, at disse scenarier er baseret på fortolkninger af de seneste data og den observerede udvikling af de tidligere hændelser i Sundhnúkur kraterrækkeområdet. Der skal tages højde for usikkerhed i denne fortolkning, da den kun er baseret på få begivenheder.

 


 

Opdateret 23. februar kl. 9:30 UTC

 

Seismisk aktivitet i uroområdet nord for Grindavík er fortsat minimal. Omkring 20 små jordskælv er blevet opdaget på 24-timers basis de seneste dage.

Magmaophobningen under Svartsengi fortsætter, og tempoet i ophobningen har været ret stabilt. Dette er en lignende tendens, som er blevet observeret før de tidligere vulkanudbrud.

Arrangementet, der startede i slutningen af ​​oktober 2023 med en inflation ved Svartsengi, fortsætter således. Mens magma-akkumulering fortsætter, forventes endnu et vulkanudbrud i lignende områder som før.

Hvis magmaakkumuleringen fortsætter i det nuværende tempo, vil mængden nå en tærskel, der menes at være nødvendig for at udløse en digeudbredelse og endda et udbrud i næste uge. Mængden af ​​magma akkumuleret under Svartsengi før tidligere udbrud anslås at have været 8-13 millioner m 3 . Nye modelberegninger er i gang for at opnå en bedre forståelse af, hvor meget magma der nu er ophobet.

På nuværende tidspunkt vurderes det ikke at være nødvendigt at hæve fareniveauet i området og dermed forbliver farevurderingen udstedt af IMO uændret.

Farevurderingen vil blive opdateret mandag den 26. februar , og skulle udviklingen fortsætte i samme hastighed som nu, vil fareniveauerne i zoner blive hævet, da der vil blive ophobet mere magma, og dermed er der større sandsynlighed for et udbrud.

Hazard_map_IMO_22feb_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 20. februar kl. 11:00 UTC

 

Det islandske meteorologiske kontor har udsendt et opdateret farevurderingskort efter Rigspolitichefens beslutning om at ophæve påbudet om en midlertidig evakuering fra Grindavík, der træder i kraft den 19. februar, og på grund af politikommissærens afgørelse i Suðurnes vedr. ændringer i adgangsbegrænsninger for både enkeltpersoner såvel som forretningsdrift.

Et opdateret farevurderingskort er gyldigt fra den 20. februar kl.

I den seneste version af IMO’s farevurderingskort er Zone 7 tilføjet i samråd med Civilbeskyttelse. Nesvegur-vejen ligger inden for zone 7, som i øjeblikket er mere brugt til at få adgang til Svartsengi og Grindavík. Farer til stede i zone 7 er fejlbevægelser og synkehuller. Farvekoden for andre områder forbliver uændret i forhold til tidligere farekort.

Læs her om politikommissærens afgørelse på Suðurnes . (islandsk).

Kortet viser som tidligere vurdering af de aktuelle farer samt farer, der kan opstå med kort varsel. Der er kun foretaget en vurdering for farer inden for de definerede zoner, men der kan også være farer uden for dem.

Hazard_map_IMO_20feb_2024

 

Opdateret 15. februar kl. 16:00 UTC

 

Landhævningen i Svartsengi-området fortsætter med lignende tendenser og hastigheder, som er blevet påvist efter digeudbredelse derfra.

 Modelberegninger baseret på GPS-data tyder på, at magmaakkumuleringen fra slutningen af ​​udbruddet den 9. februar til i går, den 14. februar , er omkring 2 millioner m 3 . Det blev anslået, at da udbruddet begyndte den 8. februar , forplantede sig omkring 10 millioner m 3 magma fra Svartsengi mod Sundhnúkur kraterrækken. Hvis magmaophobningen fortsætter i samme hastighed, vil i alt 10 millioner m 3 være akkumuleret i slutningen af ​​februar eller begyndelsen af ​​marts, hvorefter sandsynligheden for digeudbredelse og vulkanudbrud vil stige markant. Disse modelberegninger er baseret på GPS-data, men vil blive opdateret, når nye satellitdata kommer ind.

Seismisk aktivitet i de vestlige dele af mt. Fagradalsfjall fortsætter med omkring 80 små jordskælv i størrelsesordenen 1,5 eller mindre, der er blevet detekteret siden den 12. februar . Dybden af ​​jordskælvene under den vestlige del af mt. Fagradalsfjall ligger 6-8 km. Området er fortsat nøje overvåget, men i øjeblikket viser deformationsdata ikke tegn på magmaakkumulering.

Et opdateret farekort er blevet offentliggjort. Den er gyldig indtil den 22. februar , medmindre udviklingen kræver en revurdering. De vigtigste ændringer er, at sandsynligheden for udbrudsåbninger er faldet i alle zoner. Sandsynligheden for synkehuller og forkastningsbevægelser anses stadig for høj i Zone 4 (Grindavík). Vær opmærksom på, at farezonerne er aktive, og der kan ske ændringer med kort varsel. Ydermere kan der være farer uden for de angivne farezoner, såsom de forkastninger, der opstod den 10. november 2023 vest for Grindavík (se fejl på kortet).

Hazard_map_IMO_15.feb_2024

(Klik på kortet for at gøre det større)

 

Opdateret 12. februar kl. 16:00 UTC

 

IMO har opdateret farevurderingen i henhold til udviklingen i den eruptive aktivitet. Der er foretaget ændringer i farevurderingen for nogle farer inden for zoner. 

Den samlede farevurdering for området forbliver uændret i forhold til sidste kort. Der vurderes stadig at være synkehuller og forkastningsbevægelser i område 4 (Grindavík).

Hazard_map_IMO_12feb_2024

(Klik på kortet for at gøre det større)

Farevurderingskortet er gyldigt indtil torsdag den 15. februar, medmindre ændringer i aktiviteten kræver en revurdering.   


 

Opdateret 12. februar kl. 14:30 UTC

 

Inflationen er begyndt igen ved Svartsengi efter at have aftaget efter udbruddet, der startede 8. februar. Inflationshastigheden er omkring 0,5-1,0 cm/dag, hvilket svarer til de hastigheder, der blev opdaget før sidste udbrud. Magma fortsætter således med at akkumulere i magma-reservoiret under Svartsengi. Det er derfor højst sandsynligt, at cyklussen fortsætter om et par uger med endnu en digeudbredelse og et vulkanudbrud.

SENG-12022024

Tidsserier fra GPS-stationen Svartsengi (SENG) siden 11. november 2023 i nord-, øst- og lodret retning (hhv. top-, midt- og bundbilleder). Den nederste tidsserie viser landhævningen i millimeter og gårsdagens datapunkt (11. februar ) er vist med en grøn prik. De røde lodrette linjer er tidspunkter for de sidste tre udbrud (18. december 2023, 14. januar 2024 og 8. februar 2024).

Siden middag den 8. februar har den seismiske aktivitet i området nord for Grindavík været mindre, omkring 50 små jordskælv er blevet opdaget, som alle var omkring eller mindre end M1,0. En lille seismisk sværm har været i gang i de vestlige dele af bjerget Fagradalsfjall med omkring 100 jordskælv detekteret, for det meste M1 begivenheder eller mindre. Mindre sværme i Fagradalsfjall-området har forekommet hyppigt de seneste uger, dybden af ​​jordskælvene er på omkring 6-8 km.

 

Opdateret 9. februar kl. 15:30 UTC

 

Der blev ikke observeret nogen udbrudsaktivitet i en droneflyvning over udbrudsstedet udført ved middagstid i dag (9. februar) af Rigspolitichefens Specialenhed. Dette tyder på, at udbruddet er ved at ende. Vulkansk tremor detekteres ikke længere på seismiske sensorer.

IMO har opdateret farevurderingen i henhold til udviklingen i den eruptive aktivitet. Der er foretaget ændringer i farevurderingen for nogle farer inden for zoner. Farer på grund af åbning af vulkanske sprækker er faldet, men farer på grund af gasforurening anses stadig for at være sandsynlige af lavastrømmens front. Farer på grund af lavastrøm er stadig på plads, da lava-lapper kan bryde ud fra lavastrømsfronten. Farer på grund af synkehuller og fejlbevægelser anses stadig for at være høje i Zone 4 (Grindavík).

Hazard_map_IMO_09feb_2024

(Klik på kortet for at se det større)

Farevurderingskortet er gyldigt indtil mandag den 12. februar kl. 15.00, medmindre ændringer i aktiviteten kræver en revurdering.   


 

Opdateret 9. februar kl. 13:00 UTC

 

Vulkansk tremor er faldet betydeligt siden i går (8. februar). Faldet blev opdaget kort efter middag i går sammen med reduceret eruptiv aktivitet på den vulkanske sprække, og aktiviteten blev mere begrænset i separate kratere. Midlertidige stigninger i den vulkanske rystelse blev noteret i går aftes, hvilket faldt sammen med øget vulkansk aktivitet i kraterne. I løbet af natten faldt aktiviteten yderligere og mellem klokken 7 og 8 i morges var to udbrudskratere aktive. I de sidste timer er der ikke observeret lava-springvand på web-kameraer, men aktiviteten i kraterne er muligvis stadig i gang.

Satellitradarbillede taget kl. 14:56 i går viser overfladesænkning på 10 cm i Svartsengi-området, nordvest for mt. Þorbjörn, da magma strømmede derfra mod Sundhnúkur kraterrækken. Modelberegninger baseret på disse data tyder på, at omkring 10 millioner m 3 magma er strømmet fra magma-reservoiret under Svartsengi mod udbrudsstedet ved Sundhnúkur-kraterrækken. 

Bylgjuvixlmynd-09022024

(Klik på Insar-satellitbilledet for at gøre det større)

Seismisk aktivitet på udbrudsstedet har været mindre i løbet af de seneste 24 timer. Omkring 40 jordskælv er blevet opdaget der, rundt omkring eller mindre end M1.

Volumenvurderinger af den udbrudte lava fra udbruddets start kl. 6:02 til kl. 13:00 i går (8. februar ) er omkring 15 millioner m 3 , hvilket svarer til en gennemsnitlig ekstruderingshastighed på 600 m 3 /s i løbet af den første syv timer (data leveret af det islandske naturhistoriske institut og Landmælingar Íslands).

Selvom udbruddet er faldet betydeligt, er det stadig for tidligt at erklære, om det er kommet til en ende. IMO holder 24-timers vagt og holder nøje øje med området. En opdateret farevurdering vil blive offentliggjort senere i dag.


 

Opdateret 8. februar kl. 17:15 UTC

 

Kraften i udbruddet fortsætter med at falde. Den eruptive aktivitet er i øjeblikket på to eller tre steder på den eruptive fissur. Den eksplosive aktivitet, der begyndte mellem klokken 13 og 14, er nu for det meste overstået, men mindre konvektive skyer rejser sig fra nogle dele af sprækken.

Synkront med udbruddets aftagende kraft aftog de deformationssignaler, der blev detekteret ved digeområdet, hvilket indikerer, at magma ikke længere stiger op under lige så meget tryk som før. Kort efter udbruddets begyndelse faldt den seismiske aktivitet betydeligt og har indtil videre været mindre. Omkring 20 små jordskælv er blevet opdaget over diget siden klokken 08.00 i morges.

Kortet viser konturerne af lavastrømmen, som den blev set på et satellitbillede taget kl. 12:31 i dag (torsdag den 8.  februar). Satellitbilledet viser, at lava flød længst omkring 4,5 km mod vest fra udbrudsstedet. Til sammenligning er lavastrømningsfeltet, som blev dannet ved udbruddet den 18. december 2023, også vist på kortet. Dagens lavastrømme delvist over lavastrømmen dannet i december 2023.

20240208_1231_iceye_hraunkort

(Klik på kortet for at gøre det større)

IMO har opdateret farevurderingskortet under hensyntagen til processen med den eruptive aktivitet. Der er foretaget ændringer i farevurderingen for nogle farer inden for zoner. Disse ændringer har dog ikke indflydelse på den samlede farevurdering for zonerne. Det nye lavastrømsfelt er også blevet tilføjet til kortet. Farevurderingskortet er gyldigt til kl. 19.00 i morgen, fredag ​​den 9. februar 2024, medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en revurdering.

Hazard_map_IMO_08feb_2024_KL16

 

(Klik på kortet for at gøre det større)

Opdateret 8. februar kl. 14:25 UTC

 

Udbruddets styrke er aftagende. Aktiviteten er nu hovedsageligt på 3 steder på den eruptive sprække, som åbnede i morges. Dette er ikke ulig den proces, der blev observeret i udbruddet den 18. december 2023, hvor aktiviteten var begrænset til et par kratere få timer efter udbruddets begyndelse.

En iøjnefaldende, mørk fane rejser sig fra den ene del af den eruptive sprække. Dette skyldes sandsynligvis magma-interaktion med grundvand, hvilket resulterer i en let eksplosiv aktivitet, hvor hvid dampfane blandes med mørk vulkansk fan.

Det ser ud til, at tephra ikke rejser langt fra den eruptive sprække i øjeblikket. Vulkanfanen er spredt mod sydvest.

Gosmokkur_Sersveitin_1352

Foto taget mod nordvest. (Foto: Rigspolitikommissærens specialenhed).


 

Opdateret 8. februar kl. 12:20 UTC

 

Geodætiske data tyder på, at deformationen er aftaget betydeligt i digeområdet. Derfor er sandsynligheden for nye eruptive sprækkeåbninger faldet. 

IMO har modtaget anmeldelser om tephrafald i Grindavík. 

Gjall_Sersveitin_Grindavik_08020224Tephra er skummende og vesikulært materiale, som dannes, når lavasprøjt afkøles hurtigt i luften under lavafontæneaktiviteten. Denne proces fandt sted, da en eruptiv sprække åbnede i morges (8. februar 2024). På grund af tephras’ vesikulæritet og lethed kan den transporteres langt inde i vulkanfanen med vind. Den falder i Grindavík nu, 3-5 km fra dannelseskilden på grund af lavafontænernes højde, nordøstlig vindretning, termisk opstrømning fra lavaen og lav lufttemperatur.

Tephra er et synonym for alle luftbårne, faste, eruptive materialer, uanset størrelse og type. Tephra-dannelse er velkendt i Island, såsom i de eksplosive udbrud i Grímsvötn 2011 og 2004, og Eyjafjallajökull 2010. I eksplosive udbrud er lavaen mere fragmenteret i luften og producerer finere kornet tephra, men tephra kan også produceres i effusive udbrud som nu er i gang på Reykjanes-halvøen. I effusive udbrud aflejres størstedelen af ​​tephra tæt på udluftningen og er derfor ikke godt påviselig uden for lavastrømningsfeltet. I maj 2021, da lavaspringvandet var mest aktivt i udbruddet i Fagradalsfjall, faldt store stykker tephra (op til 10 cm i diameter) i omkring 1 km afstand fra udbrudskilden.

Tephra er skarp som glas og bør derfor håndteres forsigtigt. Forrudeviskere bør ikke bruges til at fjerne tephra fra køretøjer, da det vil ridse glasset. Tephra bør hellere blæses eller vaskes af med vand fra vinduer og lignende overflader.

Gasspredning

 

Vejrudsigten for gasspredning fra det vulkanske område er nordøstlig vind, 4-8 m/s i dag (torsdag), således at gas spredes mod sydvest. Aftagende vindhastighed i nat, hvilket kan få gaskoncentrationer til at opbygge sig på vulkanområdet. Østlig og sydøstlig vind, 5-10 m/s efter middag i morgen (fredag), hvilket medfører, at gas spredes mod vest og nordvest, mod Keflavík.

Gasdreifing-08022024

 

Opdateret 8. februar kl. 11:40 UTC

Det islandske Met Office har opdateret farekortet for området. Fareniveauet er steget i alle områder på grund af udbruddet.

Hazard_map_IMO_08feb_2024_up

Opdateret 8. februar kl. 7:50 UTC

 

Klokken 5:30 i morges startede en intens seismisk aktivitet nordøst for mt. Sýlingarfell. Omkring 30 minutter senere startede et vulkanudbrud på stedet.

Den eruptive sprække blev forlænget både mod nord og syd i løbet af de første minutter.

De første billeder fra den islandske kystvagts overvågningsflyvning tyder på, at udbruddet finder sted på et lignende sted som udbruddet den 18. december 2023. Eruptivspalten er cirka 3 km lang, fra mt. Sundhnúkur i syd og strækker sig mod den østlige del af mt. Stóra-Skógfell. Lava strømmer for det meste mod vest i øjeblikket, og strømningen ser ud til at være lidt mindre end ved starten af ​​det 18. december-udbrud.

 

Lavafontænerne når omkring 50-80 m højde, og vulkanfanen rejser sig omkring 3 km over udbrudsspalten. 

 

Midill--2-

Billede fra den islandske kystvagts overvågningsflyvning. Stóra-Skógfell i forgrunden og lysene ved Svartsengi kraftværket til højre. (Foto: Björn Oddsson).

 

Opdateret 5. februar kl. 16:00 UTC

 

Den igangværende magma-akkumulering under Svartsengi-Þorbjörn-området fortsætter, selvom inflationen er faldet en smule de seneste dage. Lignende processer blev observeret før de tidligere digeindbrud og udbrud nord for Grindavík i januar 2024 og december 2023. Ifølge opdaterede geodætiske modeller baseret på satellit- og GNSS-data, der dækker intervallet fra 16. januar til 5. februar, genoplades mængden af ​​magma til Svartsengi reservoir er nu anslået til omkring 9 mio. m 3 . Fra geodætisk modellering af indtrængen og udbruddet i januar 2024 anslås det, at der strømmede omkring 9 til 13 millioner kubikmeter magma fra Svartsengi magma-reservoiret og brødføde det udbrud, der begyndte nær Hagafell den 14. januar. Derfor har den estimerede mængde magma-genladning nu nået den nedre grænse for den mængde, der menes at være blevet tappet i januar. Derfor er der en øget sandsynlighed for et nyt magmatisk digeindtrængen og efterfølgende vulkanudbrud i de kommende dage til uger.

Siden i fredags er der målt knap 200 jordskælv i området nord for Grindavík, de fleste omkring eller under størrelsesordenen 1 på 3-4 km dybde. Det største jordskælv fandt sted søndag morgen den 4. februar nær Sundhnúkur og var et M2.2 i en dybde på cirka 6 km.

IMO fortsætter med at overvåge området nøje, og det nuværende farevurderingskort forbliver gyldigt indtil kl. 15.00 den 8. februar, hvis der ikke er ændringer i aktiviteten.

05022024-insar-

Seneste satellitradarsammenligning, der viser jordoverfladeændringer mellem 23. januar og 4. februar 2024. Rød skygge viser området med maksimal inflation og grå skygge viser område, hvor målinger ikke var mulige på grund af variationer i snedække mellem billederne.

 

Opdateret 1. februar 17:00 UTC

 

Modeller baseret på GPS-data, gennemgået i morges (1. februar) af forskere fra det islandske meteorologiske kontor og Islands Universitet, viser, at der er samlet omkring 6,5 millioner kubikmeter magma under Svartsengi-regionen. Ifølge denne vurdering vil magma snart nå samme volumen som drænet under udbruddet i januar 2024. Derfor kan tidsskalaen for det næste udbrud være inden for to uger eller muligvis dage. Det betyder, at sandsynligheden for et magma-indtrængen og et vulkanudbrud er steget.

Der er ingen absolut sikkerhed for, at varslingstiden forud for næste indbrud eller udbrud vil være den samme som 14. januar, hvilket var cirka fem timers varsel fra jordskælvsværmen begyndte, til udbruddet begyndte lige syd for Hagafell. Varslingsperioden for udbruddet mellem Stóra-Skógfell og Sundhnúkur den 18. december sidste år var omkring 90 minutter, og det udbrud fandt sted cirka midt på den (nu størknede) magma-indtrængning under Sundhnúksgígar-kraterrækken. Med gentagne laterale magma-indtrængninger er det sandsynligt, at vejen for magma-udbredelse til overfladen vil være lettere, hvilket resulterer i mindre seismicitet. Hurtige bevægelser af magma er dog altid ledsaget af øget mikroseismicitet. Vi vurderer, at minimumsvarslingstiden vil være en time før et vulkanudbrud, og at den mest sandsynlige vej vil være langs sprækkerne fra magma-indtrængningen den 10. november sidste år.

Seismisk aktivitet har været den samme i den seneste uge. Næsten 200 jordskælv er blevet målt i området mellem Stóra-Skógfell og syd for Hagafell i de seneste syv dage. De fleste af disse jordskælv var mindre, under 1,0 i styrke i en dybde på 2 til 5 km. Det største jordskælv registrerede en styrke på 1,8, og det var placeret omkring en kilometer syd for Hagafell.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farevurderingskort. De vigtigste ændringer er, at zone 3 (Sýlingarfell – Hagafell) er blevet opgraderet til rød (høj risiko), og zone 2 og 6 er blevet opgraderet til rav (betydelig fare). Grindavík (zone 4) forbliver uændret med et betydeligt fareniveau.

 

Den overordnede vurdering for hver zone er baseret på en samlet vurdering af syv typer farer, der kan forekomme inden for de enkelte zoner. Listen på kortet viser farer inden for de zoner, der er klassificeret som “betydelige”, “høje” eller “meget høje”. Farer vurderet som “høj” eller “meget høj” er fremhævet med fed skrift.

 

Skjamynd-2024-02-01-164955

 

Det skal bemærkes, at selvom den overordnede farevurdering for Grindavík er den samme som i sidste uge, vurderes lavastrømningsfaren nu som høj. Faren for synkehuller, der åbner sig over sprækker i Grindavík, vurderes stadig som meget høj.

Opdateret 25. januar 17:30 UTC

 

Inflationen fortsætter i Svartsengi. I løbet af de sidste par dage er landet steget med en hastighed på cirka 8 mm om dagen, hvilket er lidt over den registrerede stigningshastighed før udbruddet den 14. januar.

På dette tidspunkt er det udfordrende at fastslå præcis, hvor meget magma, der har ophobet sig under Svartsengi, siden udbruddet sluttede den 16. januar. Mest sandsynligt vil tidsrammen, der kræves for at nå den samme mængde magma som før det sidste udbrud, være i størrelsesordenen uger, ikke dage. Beregningsmodeller er ved at blive forfinet for at opnå en klarere vurdering af status for magmaakkumulering.

Lave niveauer af seismisk aktivitet fortsætter og er for det meste koncentreret omkring Hagafell. Den aktuelle seismiske aktivitet stemmer overens med den, der er observeret i området efter det forrige udbrud.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farevurderingskort. De vigtigste ændringer omfatter en reduktion af det overordnede fareniveau for Grindavík til orange (betydelig fare).

Det skal bemærkes, at selvom det overordnede fareniveau for Grindavík er reduceret med et niveau, er faren forbundet med sprækker fortsat meget høj. Den nuværende fare omtales nu som “nedsynkning i en sprække”, der beskriver den fare, der kan være til stede, hvor sprækker er skjult under ustabile overflader, der kan kollapse og udvikle synkehuller.

Farevurderingen relateret til sprækkeudvikling i Grindavík er faldet. Evalueringer er i gang for at afgøre, om der er fare for, at eksisterende sprækker udvider sig, eller at der dannes nye sprækker. GPS-data har udvist meget lidt bevægelse i Grindavík de seneste par dage, hvilket reducerer den vurderede fare sammenlignet med tidligere. Faren på grund af synkehuller, der ligger over sprækker, anses nu for at være betydelig.

Hazard_map_IMO_25jan_2024

(Klik på billedet for at se det større). Øget fare i området på grund af udbruddet nær Hagafell den 16. januar og landhævning nær Svartsengi. Forholdene inden for og uden for fareområderne kan ændres med lidt advarsel. Risikovurdering er udelukkende fokuseret inden for disse områder, men faren kan strække sig ud over dem. Den overordnede farevurdering for hvert område er baseret på en samlet vurdering af 7 typer af farer, der er til stede eller mulige inden for regionerne. Farven på hvert område afspejler den overordnede fare inden for disse grænser.

 

Opdateret 19. januar 16:30 UTC

 

Der registreres stadig tydelige signaler om en fortsat landhævning under Svartsengi. Det er endnu for tidligt at sige, om hastigheden af ​​landhævningen er steget siden før udbruddet den 14. januar. De første målinger tyder på, at det er tilfældet, men som tidligere skrevet kan målinger svinge fra den ene dag til den anden og en længere tidslinje for måling er nødvendig for at kunne fortolke den langsigtede udvikling af landhævningen.

Seismisk aktivitet fortsætter med at falde i området af magmadiget, og deformationssignaler set på GPS-enheder tyder på en betydelig opbremsning af jordens bevægelse sammenlignet med tidligere dage. Disse oplysninger tyder på, at magma ikke længere strømmer ind i diget, og at udbruddet er afsluttet.

GPS-målinger viser også små deformationer i Grindavík. Der er stadig stor fare for, at jorden kollapser til sprækker i byen, og derfor er det vigtigt at kortlægge nye sprækker og ændringer af kendte estimerede.

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingen på grund af den vulkanske og seismiske aktivitet. Fareniveauet er blevet reduceret i alle zoner.

En samlet farevurdering for zone 1, Svartsengi, er nu nede på gul (moderat fare).

En samlet farevurdering for zone 4, Grindavík, er nu nede i rødt (høj fare). Bemærk, at farven på zoner repræsenterer den samlede fare inden for disse zoner. En fare, der vurderes til at være større inden for en zone, er skrevet med fede bogstaver i listen over farer på kortet.

Farevurderingskortet træder i kraft kl. 15:00 i dag, fredag ​​den 19. januar og er gyldigt til torsdag den 25. januar kl. 15:00, medmindre der er væsentlige ændringer.

Hazard_map_IMO_19jan_2024

 

Opdateret 18. januar 15:30 UTC

 

Som rapporteret i nyhederne i går, er der stadig klare tegn på landstigning under Svartsengi, men det er stadig for tidligt at bestemme stigningshastigheden på grund af den seneste vulkanske aktivitet i området. GNSS-målinger evalueres for at give en samlet vurdering af situationen. Det ser dog ud til, at deformationen forbliver magen til den, der blev observeret efter vulkanudbruddet den 18. december.

Omkring 200 jordskælv er blevet registreret nær magmakanalen siden i går, hvor det største måler 1,4 i styrke. Siden midnat er der sket cirka 70 små jordskælv, hvilket er færre end målt dagen før. Vejret har påvirket antallet af jordskælv de seneste dage, men antallet af jordskælv ser ud til at være faldet samlet set.

Der er fortsat en betydelig risiko i Grindavík på grund af sprækker og potentialet for jordkollaps ind i dem .

Opdateret 17. januar kl. 18:00 UTC

 

 

Magmaophobning fortsætter under Svartsengi. Det er for tidligt at hævde hastigheden af ​​landhævningen kort efter vulkanudbruddet. Eksperter vil fortsat vurdere data fra GNSS-stationer i området for at få en samlet vurdering af situationen. En af målerne, som var placeret nord for Grindavík, gik under lava, men over 20 GNSS-stationer er i området og bliver brugt.

Seismisk aktivitet har været mild over magmakanalen i de sidste 24 timer. Ifølge beregningsmodeller ligger magma lavvandet i den sydlige ende af kanalen, hvor landet ser ud til at være stærkt opbrudt, hvilket gør det lettere for magmaen at nå overfladen. Derfor er der fortsat sandsynlighed for, at nye eruptive sprækker kan åbne sig uden varsel.

Der er stadig fare i Grindavík relateret til sprækker og potentialet for jordkollaps ind i dem. Der er sket betydelige deformationer i forbindelse med graben i den østlige del af byen. Disse bevægelser var for det meste langs de sprækker, der blev dannet den 10. november og allerede var blevet kortlagt.

Gasforurening blev målt i går under arbejde på brønde forbundet til forsyningssystemet i Grindavík. Det islandske meteorologiske kontor overvåger ikke lokal gasforurening i Grindavík. Det skal undersøges nærmere, om gasforureningen er relateret til magmaen, der ligger meget lavt i området. Det skal bemærkes, at farlig gasforurening er blandt de emner, der nævnes i den nuværende farevurdering for Grindavík.

IMO har udsendt et opdateret farevurderingskort. Der er ingen ændringer i den samlede farevurdering for områderne i forhold til tidligere. Kortet træder i kraft klokken 15.00 i dag og gælder til fredag ​​den 19. januar klokken 15.00, medmindre der sker væsentlige udviklinger.

Hazard_map_IMO_17jan_2024

 

Opdateret 16. januar kl. 18:00 UTC

 

Magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi med en hastighed svarende til den, der blev observeret før de sidste to udbrud. Dette var konsensus opnået under et høringsmøde mellem forskere her til morgen. Under udbruddet denne sidste søndag, i lighed med udbruddet den 18. december, strømmede magma mod øst fra akkumuleringsstedet under Svartsengi, hvilket skabte en magmaledning, der strækker sig fra Stóra-Skógfell sydpå under Grindavík. Beregningsmodeller understøtter denne observation og indikerer, at magmaens oprindelse var lidt længere mod vest sammenlignet med det tidligere udbrud, hvilket førte til variationer i de seneste GPS-målinger sammenlignet med dem, der blev registreret den 18. december.

Da der dannes en magmakanal tæt på overfladen, forspændes jordskorpen, hvilket får landet over den centrale del af kanalen til at aftage og danne en graben. Derudover er jorden forhøjet på hver side af den. Beregningsmodeller, der blev gennemgået på høringsmødet, viser, at GNSS-stationen i Svartsengi er placeret i kanten af ​​kanalen, hvor jorden hæver sig i takt med, at ledningen dannes. Nu, to dage efter kanalens dannelse, forventes Svartsengi GNSS-stationen at vise nedsynkning, hvis magmaakkumuleringen er ophørt. Dette er dog ikke observeret, hvilket indikerer, at magmaakkumulering fortsætter som før.

Magmakanalen, der blev genereret i udbruddet, der begyndte i søndags, ligger lidt længere mod øst end kanalen, der strakte sig under Grindavík den 10. november. Data indsamlet og behandlet af Islands Naturhistoriske Institut og National Land Survey of Iceland afslører, at en ny graben har dannet øst for den, der dukkede op den 10. november. Den nydannede graben måler cirka 800-1000 meter i bredden, som vist på kortet nedenfor. Den største nedsynkning i den er cirka 30 cm, men det er værd at bemærke, at regionen stadig oplever nedsynkninger, og dalen udvides gradvist. Til sammenligning havde graben, der udviklede sig i Grindavík den 10. november, en bredde på omkring 2 km, hvor den mest markante indsynkning målte omkring 1,3 meter.

Inde i denne nyligt dannede graben er tidligere kortlagte sprækker, der var synlige på overfladen, udvidet, og yderligere sprækker er opstået. Følgelig er risikoen forbundet med disse sprækker og muligheden for jordkollaps i dem steget i den østlige del af Grindavík sammenlignet med tidligere.

NyrSigdalur

 

Kort, der viser placeringen og bredden af ​​graben dannet den 10. november (“Mörk sigdals 10-11. nóvember”) og den nyeste graben, der for nylig blev dannet mod øst (“Mörk sigdals 14-15. janúar”).

Opdateret 16. januar kl. 11:45 UTC

 

Der er i øjeblikket ingen synlig aktivitet i de eruptive sprækker, med den seneste lava observeret udgået fra den nordlige sprække kort efter kl. 1 i nat. Seismisk aktivitet fortsætter med at falde, hvilket betyder, at området er ved at stabilisere sig. Omkring 200 små jordskælv blev registreret nær magmakanalen siden midnat, hvilket indikerer, at magma stadig migrerer. Den mest seismiske aktivitet er placeret nær Hagafell, tæt på den første eruptive sprække, der åbnede søndag morgen. På dette tidspunkt er det for tidligt at erklære, at udbruddet er forbi.

GPS-sensorer fortsætter med at registrere jorddeformation i og omkring Grindavík, hvilket illustrerer, at magmakanalen under Grindavík stadig forårsager udvidelse i området. Termiske billeder fra en drone i aftes viser, at sprækker, der tidligere er kortlagt sydvest for Grindavík, er blevet betydeligt større. Der er fortsat betydelige farer i området.


 

Opdateret 15. januar kl. 16:40 UTC

 

Baseret på webcam-optagelser er det tydeligt, at lavastrømmen er faldet fra de eruptive sprækker, der åbnede i går. Strømmen fra den sydlige eruptivspalte, som opstod omkring middagstid i går nær byens grænse, ser ud til at være ophørt. Størstedelen af ​​den resterende lavastrøm er nu rettet mod sydvest langs de beskyttende barrierer, og dens bane ser ud til at have stabiliseret sig.

Det er svært at vurdere, hvor længe dette udbrud vil vare. Seismisk aktivitet er faldet, og GPS-målinger indikerer, at deformationshastigheden i området er reduceret. Deformation er dog stadig påvist nær den sydligste del af magmakanalen under Grindavík.

Målinger tyder på, at der har været en forskydning på op til 1,4 meter det seneste døgn, fordelt på talrige sprækker inden for byens grænser. Friske sprækker har udviklet sig, og eksisterende er udvidet. Det er muligt, at yderligere sprækker kan dukke op på overfladen i løbet af de næste par dage.

Som tidligere nævnt er udbrudsstederne ekstremt farlige, og muligheden for, at nye sprækker kan opstå uden varsel, kan ikke afvises. Dette blev demonstreret af den eruptive sprække, der dukkede op nær grænsen til Grindavík i går, som ikke gav nogen genkendelige advarselsskilte på overvågningsudstyret.

I dag blæser der en mild vind fra nordøst ved udbrudsstederne, men den tager til senere på dagen. Derfor driver gasforurening mod sydvest mod havet. I morgen vil området opleve vind fra nord, der når 10-18 m/s, hvilket får gassen til at drive sydpå. Se vejrtjenestens vejrudsigt for detaljer om gasspredning.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området og er i direkte kontakt med civilbeskyttelses- og indsatshold i regionen om begivenhedens forløb.

Forskere mødtes i morges til et konsultationsmøde arrangeret af det islandske meteorologiske kontor. De gennemgik de seneste data relateret til udbruddet.Top of Form

I de kommende dage vil der være løbende målinger og indsamling af yderligere data, efterfulgt af analyser. Disse data bliver blandt andet brugt til at konstruere modeller, der forbedrer forståelsen af ​​de præ-eruptive indikatorer, der førte op til denne begivenhed, og til at evaluere den mest sandsynlige progression af udbruddet. Der foretages også sammenligninger mellem udbruddet den 18. december og udbruddet, der begyndte i går for at øge forståelsen af ​​ændringer i området og for at evaluere de mest sandsynlige scenarier fremover.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farevurderingskort baseret på de seneste data. Det forbliver uændret i forhold til sidste opdatering. Kortet er gyldigt indtil kl. 19.00 onsdag den 17. januar, medmindre der opstår nyt.

Hazard_map_IMO_15jan_2024

 

Kort_Hraundreifin_Maelingar140120224

Kort, der viser lavaens udbredelse baseret på målinger udført af det islandske naturhistoriske institut og Islands Universitets institut for geovidenskab. Der blev gennemført undersøgelser to gange i går. Den mørkelilla form viser udstrækningen af ​​lavaen kl. 13.50 den 14. januar, mens den lyse lilla form viser udstrækningen kl. 16.15, næsten 2,5 timer senere. De eruptive sprækker er markeret med røde linjer, mens barriererne konstrueret for at forhindre lava i at nå Grindavík er repræsenteret af orange stiplede linjer

ThykktHrauns_15012024

Kort, der viser tykkelsen af ​​lavastrømmen baseret på målinger kl. 13:50 i går.

Opdateret 14. januar kl. 15:30 UTC

 

 

Udbruddet nær Hagafell-Grindavík har bevaret samme styrke den seneste time eller deromkring.

Seismiske målinger viser, at ved begyndelsen af ​​urolighederne i morges (~2:30 om morgenen), flyttede den magmafyldte digeindtrængning sig først fra den SE-kant af Stóra-Skógfell og fortsatte derefter mod sydvest til den sydlige ende af Grindavík. Klokken 05.30 havde seismiciteten nået den nordlige ende af Grindavík, og både seismicitet og deformationsmålinger indikerer, at diget siden har forplantet sig under Grindavík by. En ny eruptiv sprække åbnede kl. 12:10 i eftermiddags, lige nord for byen. Lavastrømme ekstruderet fra denne sprække er nu kommet ind i byen.

På grund af digets udbredelse blev eksisterende forkastninger og sprækker reaktiveret, og der er sandsynligvis dannet nye sprækker i Grindavík.

 

Gas distribution

Det islandske meteorologiske kontors vejrudsigt for gasfordeling fra udbruddet ved Hagafell indikerer, at retningen er nord og nordøst, med en hastighed på 3-8 m/s, og vejret er tørt og lyst i dag. Det bliver til tider overskyet med mindre snefald sent i aften og i morgen tidlig. Det vil klare op om eftermiddagen i morgen. Forureningen fra udbruddet breder sig mod syd og sydvest.
GrindavikGas14Jan--002-

 

Nyt farekort udgivet

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet i lyset af fortolkningen af ​​de seneste data.

Risikoen er steget på alle områder. Farevurderingskortet er gyldigt indtil kl. 19.00, mandag den 15. januar, medmindre andet er angivet.

Hazard_map_IMO_14jan_2024

Opdateret 14. januar kl. 8:20

 

Et udbrud startede klokken 7:57 UTC

Sprækkeåbningen er sydøst for Hagafell-bjerget.

Den sydligste del af sprækken er omkring 900 m fra byen Grindavík.

Åbningen er syd for lavastrømsafbøjningsbarrierer, der bygges nord for Grindavík. Lava strømmer nu mod byen.

Kort_StadsetningGoss2Et billede taget ombord på kystvagtens fly. Sprækkeåbning kan ses med lysene i Grindavík i det fjerne. Et kort, der viser sprækkeåbningen markeret med en rød linje.Kort_StadsetningGoss3

 

Opdateret 14. januar kl. 06:15 UTC

Omkring 03:00 UTC i dag begyndte en intens serie af jordskælv ved Sundhnúksgígar-kraterrækken. 

På tidspunktet for offentliggørelsen er der målt over 200 jordskælv i området, og seismiciteten har bevæget sig mod byen Grindavík. 

Indtil videre er det største registrerede jordskælv på 3,5 i styrke, og det blev målt klokken 04:07 UTC ved Hagafell. 

Både realtids GPS-målinger og borehulstrykaflæsninger (fra HS Orka) viser store ændringer siden begyndelsen af ​​dagens jordskælvsaktivitet. Disse observationer, ud over den igangværende seismicitet, bekræfter, at magma bevæger sig inden for regionen. 

Vores vurdering er, at muligheden for et udbrud er stor, og at det kan ske umiddelbart.

Skjalftar_1401_Midn

Et kort, der viser den seneste jordskælvsaktivitet.

Opdateret 12. januar kl. 17:45 UTC

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet for Grindavík – Svartsengi-regionen på grund af de igangværende uroligheder på Reykjanes-halvøen. Kortet viser som tidligere en vurdering af eksisterende farer, der kan opstå med ringe advarsel inden for de angivne områder. Bemærk, at vurderingen kun gælder for farer inden for de definerede områder, selvom farer er mulige uden for de vurderede regioners grænser.

Med hensyn til farvekodning er den samlede vurdering for de seks zoner uændret i forhold til det tidligere kort. Der er dog en ændring i farevurderingen forbundet med sprækker i Grindavík (zone 4). Farerne forbundet med pludselig åbning af kortlagte og ukendte sprækker i Grindavík vurderes nu at være højere. Det skal bemærkes, at farerne forbundet med sprækker er begrænset til kendte områder inden for kommunegrænsen.

Med mindre andet er angivet, er kortet gyldigt til tirsdag den 16. januar 2024.

Hazard_map_IMO_12jan_2024

 

Opdateret 9. januar kl. 13:00 UTC

 

Seismisk aktivitet fortsætter med at udvise et mønster, der ligner det de seneste dage. Jordskælvets aktivitet er fortsat relativt lav, primært centreret mellem Hagafell og Stóra Skógfell, hvor centrum af indtrængen er beliggende. Derudover er der igangværende seismisk aktivitet i Fagradalsfjall, der har været ved siden 18. december.

Landhævningen måles stadig i Svartsengi-området, der har vist en relativt stabil tendens siden udbruddet den 18. december . Det medfølgende billede, markeret med røde prikker, der repræsenterer data fra GPS-stationen SENG i Svartsengi, illustrerer denne bane. Den seneste stigningshastighed er ca. 5 mm pr. dag, hvilket resulterer i en aktuel højde, der er ca. 5 cm højere end før digets indbrud på 10. november og 18. december sidste år.

Beregninger fra modeller baseret på deformationsmålinger (GPS og satellitbilleder) indikerer, at mængden af ​​magma akkumuleret i reservoiret under Svartsengi har nået et niveau, der kan sammenlignes med det volumen, der førte til dannelsen af ​​magmakanalen og det efterfølgende udbrud den 18. december sidste år. år. Det tyder på, at der er en øget risiko for et udbrud i de kommende dage.

Det islandske meteorologiske kontor udsendte et opdateret farekort den 5. januar, og det vil blive revurderet den 12. januar.

SENG-9-jan-

 

Relative målinger fra GPS-stationen SENG i Svartsengi fra begyndelsen af ​​oktober 2023 til i dag, viser nord-, øst- og lodrette komponenter (top, midt, bund). Den nederste kurve viser landhævningen i millimeter, med dagens måling angivet med en grøn prik.

Opdateret 5. januar kl. 17:40 UTC

 

Et nyt farekort er udstedt af IMO. Kortet afspejler en farebaseret vurdering af Grindavík – Svartsengi-regionen, foretaget den 5. januar 2024. Farevurderingen er baseret på de seneste overvågningsdata, herunder seismisk aktivitet og jorddeformation, samt geodætiske modelleringsresultater. Vurderingen tager også højde for sandsynligheden for vulkanske farer i hver af de seks zoner, som vist på kortet.

I dagens vurdering påvirker hovedændringen Svartsengi-regionen (zone 1), som nu anses for at være på et moderat fareniveau, hvilket afspejler et fald i forhold til den tidligere version af farekortet. Begrundelsen for denne ændring er, at farevurderingen på grund af dannelsen af ​​større overfladebrud er faldet, da der ikke er dannet nye større brud på det seneste. Derudover gør de seneste geofysiske observationer sammen med vores videnskabelige konsensus Sundhnúksgígar til det bedste sted for et udbrud.

I mellemtiden fortsætter IMO med at overvåge området, og eventuelle ændringer vil blive kommunikeret direkte til civilbeskyttelsen via de sædvanlige kommunikationskanaler.

 

Hazard_map_IMO_5jan_2024

Opdateret 5. januar kl. 14:30 UTC

 

Landhævningshastigheden nær Svartsengi fortsætter med at falde. Eksperter samlet på Meteorologisk Kontor her til morgen bekræftede dette gennem en analyse af GPS-data. Som tidligere rapporteret, signalerer dette en stigning i magmatrykket, hvilket øger sandsynligheden for et nyt digeindtrængen og potentielt udbrud. Det kan dog ikke udelukkes, at dette alternativt kan tyde på et fald i magmatilstrømningen.

Cirka 490 jordskælv har fundet sted nær magmakanalen siden tirsdag den 2. januar. Blandt disse havde 14 en styrke på over 1,0, hvoraf det største målte 1,8 nord for Hagafell. Onsdag den 3. januar indtraf et jordskælv med en styrke på 4,3 nær Trölladyngja, kort efterfulgt af et jordskælv med en styrke på 3,5 og adskillige efterskælv; omkring 900 jordskælv er blevet målt i området.

Den seismiske aktivitet nær Trölladyngja den 3. januar fandt sted langs en anerkendt brudlinje, hvor større jordskælv tidligere er sket flere gange. Der er intet, der tyder på, at disse jordskælv er direkte forbundet med magmabevægelser. Ikke desto mindre er de bemærkelsesværdige ændringer i landskabet i forbindelse med vulkansk aktivitet i Fagradalsfjall, landhævningen nær Svartsengi, magmakanalen nær Sundhnúk den 10. november og udbruddet den 18. december blevet målt på tværs af det vestlige Reykjanes og påvirker seismisk aktivitet i hele regionen .

Ifølge deres vurdering konkluderer forskerne, at hvis magma når overfladen, vil det mest sandsynlige sted for et efterfølgende udbrud igen være Sundhnúksgígaröðinni, beliggende mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det er dog vigtigt at huske, at digeindtrængninger ikke altid kulminerer i et udbrud, hvilket aktiviteten ved Fagradalsfjall og også under Krafla-brandene vidner om. 

 

Opdateret 3. januar kl. 12:30 UTC

Klokken 10:50 opstod et jordskælv med en styrke på 4,5 nær Trölladyngja, kort efterfulgt af et andet jordskælv, der målte 3,9 kl. 10:54, og en række efterskælv. Jordskælvene fandt sted i en dybde på cirka 5 km og blev sandsynligvis udløst som reaktion på stress frigivet fra jordbevægelser andre steder på Reykjanes-halvøen. Disse jordskælv blev almindeligt mærket i den sydvestlige region af Island.

Placeringen af ​​jordskælvene er omkring 20 km NNE for Svartsengi, hvor landstigning på grund af magmaakkumulering er i gang. 

Det medfølgende billede viser placeringen af ​​jordskælvet, der fandt sted kl. 10:50 og dets nedslagsområde.

Gikkskjalftar-trolladyngja-3-jan

Opdateret 2. januar kl. 14:00 UTC

 

Hastigheden af ​​jordforskydning ved Svartsengi er faldende. Eksperter samlet på Meteorologisk Kontor her til morgen bekræftede dette gennem en analyse af GPS-data.

Opbremsningen af ​​inflationen er en indikation af, at magmatrykket stiger, hvilket øger chancerne for nye digeindtrængen og også vulkanudbrud. Dette er en lignende ændring i jordforskydning, som blev observeret sidst på dagen den 15. december, som kulminerede med et udbrud tre dage senere. Det er dog svært at sige, om dette mønster vil gentage sig.

De første tegn på et forestående vulkanudbrud er en pludselig stigning i seismisk aktivitet, og sådanne tegn blev observeret kort før udbruddet begyndte den 18. december.

I de seneste dage har den seismiske aktivitet i området været relativt konstant, med omkring 200 jordskælv registreret om dagen. De fleste af jordskælvene måler under størrelsesordenen 1,0, men omkring 30 jordskælv med størrelsesordenen over 1,0 er blevet registreret siden den 29. december, hvor det største er en styrke på 2,1 beliggende i den nordlige del af Grindavík.

Fortsat videnskabelig vurdering indikerer, at hvis der skulle opstå et udbrud, er Sundhnúkur-kraterrækken mellem Stóra-Skógafell og Hagafell det mest sandsynlige sted for et udbrud. Det er dog vigtigt at bemærke, at magmavandring ikke altid resulterer i et udbrud, som demonstreret af aktiviteten ved Fagradalsfjall og i Krafla-brandene.

Farevurderingskortet udstedt af Meteorologisk Kontor den 29. december forbliver uændret og er gyldigt indtil 5. januar.

Seismisk aktivitet bliver fortsat målt vest for Fagradalsfjall, hvor omkring 100 små jordskælv er blevet registreret siden 29. december. Yderligere analyse af overvågningsdataene vil snart blive udført for at få et klarere billede af situationen ved Fagradalsfjall.

 

Opdateret 29. december kl. 15:15 UTC

Jorden fortsætter med at puste op ved Svartsengi. På GPS-stationen Svartsengi (SENG) har landet nu nået en tilsvarende højde som målt lige før udbruddet den 18. december. Hævningshastigheden siden 18. december har været konstant, hvilket er forskellig fra situationen før det sidste udbrud, hvor stigningen aftog i dagene før udbruddet. Det er dog svært at påstå, at stigningen vil bremse før det næste udbrud, selvom det har været tilfældet i udbrud på Reykjanes-halvøen i de senere år, og det blev også bemærket under Krafla-brandene. Der er fortsat usikkerhed om, hvor meget magmatryk skal bygges op, før magma begynder at bevæge sig mod overfladen.

Det nuværende løft er ikke ledsaget af så meget seismisk aktivitet som tidligere. Årsagen til dette er, at der blev udløst betydelig stress i området under begivenhederne den 10. november og den 18. december. Derfor skal der akkumuleres betydeligt mere magma, før den seismiske aktivitet stiger fra dets nuværende niveau. Før det sidste udbrud var der flere jordskælv over 3 og et over 4. Lignende seismisk aktivitet kan forventes i forbindelse med næste magma-indtrængning.

Efterhånden som magmaakkumulering fortsætter under Svartsengi, øges sandsynligheden for endnu en magmaindtrængning og et udbrud for hver dag, der går. Det er mest sandsynligt, at det næste udbrud vil ske i Sundhnúkur, mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det er vigtigt at bemærke, at indtrængning af magma ikke altid fører til et udbrud, som det fremgår af aktiviteten ved Fagradalsfjall og i Krafla-brandene.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farekort, baseret på fælles fortolkning af data på et statusmøde afholdt i dag, 29. december. Den samlede vurdering af fareniveauer inden for områderne er uændret i forhold til sidste opdatering. Der er dog foretaget ændringer i listen over potentielle farer inden for område 4, Grindavík, hvor risici på grund af mulig lavastrøm og gasforurening er tilføjet. Ændringerne skyldes øgede chancer for et udbrud nord for Grindavík. Dette farekort vil blive gennemgået den 5. januar 2024.

I mellemtiden fortsætter IMO med at overvåge området, og eventuelle ændringer vil blive kommunikeret direkte til civilbeskyttelsen via de sædvanlige kommunikationskanaler.

Haettusvaedi_VI_29des_EN-2

Opdateret 27. december kl. 14:20 UTC

Siden 22. december er der registreret omkring 730 jordskælv i nærheden af ​​magma-indtrængningen, hvoraf 40 havde en størrelsesorden over M1. Det største jordskælv i denne periode havde en styrke på 2,1 den 26. december nord for Hagafell. De fleste af jordskælvene sker i en dybde på 4 km. Derudover er der mellem den 22. december og i dag blevet lokaliseret omkring 140 jordskælv på den vestlige side af Fagradalsfjall. Fem af disse jordskælv var over M1 i størrelse, og det samlede dybdeområde var 4 til 7 km.

Jorddeformationen fortsætter i Svartsengi-regionen, og deformationshastigheden svarer nu til før udbruddet den 18. december 2023. Det betyder, at magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi. Derfor er det mere og mere sandsynligt, at endnu en magma-indtrængning vil forekomme, hvilket kan føre til et andet vulkanudbrud. Geodætiske modelleringsresultater indikerer, at over 10 millioner m 3 magma blev hentet fra under Svartsengi for at fodre den indtrængning, der dannede sig den 18. december, som førte til udbruddet. Baseret på den igangværende hævningshastighed vil det tage en til to uger for den samme mængde magma at samle sig igen under Svartsengi. Der er stadig betydelig usikkerhed om, hvornår det opbyggede magmatryk vil være tilstrækkeligt til at udløse den næste magmaindtrængning.

Det skal bemærkes, at den oprindelige magma-indtrængning, som blev dannet den 10. november, strakte sig 15 km fra Kálfafellsheiði i nord til sydvest for Grindavík, lige ud for kysten. Det betyder, at magma forplantede sig i dybden under hele området, inklusive byen Grindavík. Det mest sandsynlige kildeområde for det næste udbrud er dog mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Baseret på indsigt fra udbruddet i december 2023, stiger sandsynligheden for den næste begivenhed dag for dag. 

Farevurderingskortet udstedt den 22. december 2023 forbliver gyldigt. Forudsat en uændret situation udsendes et nyt kort den 29. december.

SENG-27-des-2023

Tidsserier af kontinuerlige GPS-løsninger fra station Svartsengi (SENG). Grafen viser jordforskydninger i tre komponenter over de seneste 90 dage. Fra bund til top er de: op, øst og nord, alle målt i millimeter. Den blå, lodrette linje viser tidspunktet for magmaindtrængningen den 10. november, og den røde linje vulkanudbruddet den 18. december 2023. Hvert datapunkt repræsenterer en 24-timers løsning, og den lodrette komponent viser tydeligt den igangværende jordhævning ved Svartsengi.

Opdateret 22. december kl. 17:00 UTC

Som annonceret i går er sprækkeudbruddet ved Sundhnúksgígar afsluttet. Dette indikerer et midlertidigt ophør af eruptiv aktivitet. I de sidste 24 timer blev der registreret næsten 90 jordskælv i Grindavík, Sundhnúksgígar og Svartsengi-regionerne. Det største jordskælv var M1,6 vest for Hagafell, lige efter kl. 16:00 UTC i går (21. december). Samlet set er seismicitetsniveauerne lave, men varierende på daglig basis.

Ifølge GPS og satellitbaserede målinger var jordløftning i Svartsengi-regionen tydelig umiddelbart efter udbruddet begyndte om aftenen den 18. december. Indledende målinger viser, at stigningshastigheden er større end før udbruddet fandt sted. Dette betyder, at magma-akkumulering fortsætter uformindsket under Svartsengi. Denne udvikling vil sandsynligvis føre til endnu et digeindbrud og i sidste ende et vulkanudbrud. I tilfælde af et udbrud er den mest sandsynlige kilderegion mellem Stóra-Skógfell og Hagafell.

Kontinuerlige GPS-målinger viser, at hastigheden af ​​den daglige jordhævning ved Svartsengi mellem 10. november, hvor den magmatiske indtrængning dannedes, og 18. december gradvist aftog. Denne proces vil sandsynligvis gentage sig selv, hvilket betyder, at det næste digeindbrud kan begynde med lidt advarsel, når hævningshastigheden falder igen. Derfor stiger sandsynligheden for et udbrud dag for dag.

Efter bekræftelse af slutningen af ​​udbruddet den 18. december har det islandske meteorologiske kontor udsendt en ny farevurdering. Farekortet træder i kraft kl. 16.00 UTC i dag (22. december), og det forbliver gyldigt indtil kl. 18.00 UTC den 29. december. De vigtigste ændringer påvirker zone 2 og 3, hvor fareniveauerne er reduceret fra meget høje (lilla) til høje (røde). Farevurderingen for alle andre zoner er uændret. Navnlig er vurderingen for Grindavík uændret i forhold til det tidligere kort, og fareniveauet er fortsat betydeligt . Vi lægger vægt på, at forholdene kan ændre sig hurtigt, og at vejrforholdene i væsentlig grad kan påvirke følsomheden af ​​vores overvågningsnetværk. Under sådanne forhold kan varslingstiden forkortes betydeligt.

Vejrudsigten for Grindavík den 23. december lyder på nordøst vind 10-15 m/s, periodisk snefald og muligvis drivsne. Temperaturerne bliver lave, mellem 3 og 5°C. Den 24. december vinder fra nord 13-18 m/s med enkelte snebyger, men 10-15 m/s om eftermiddagen med aftagende snebyger. Der kan forventes periodisk drivende sne. Temperaturerne vil ligge fra 0 til 2°C


Haettumatskort-22-desember-2023-enska-

Det seneste farevurderingskort, offentliggjort den 22. december kl. 16:00 UTC. Det er vigtigt at bemærke, at nye farer kan opstå med lidt advarsel inden for de specificerede områder. Derudover gælder vurderingen kun for de specificerede områder, hvorimod farer kan strække sig eller forekomme ud over de identificerede zoner.

Opdateret 21. december kl. 12:55 UTC

Forskere, der fløj over udbrudsstedet i morges, bekræfter, at ingen udbrudsaktivitet er synlig, og at lavastrømmen fra kraterne ser ud til at være ophørt. Glødende er stadig synligt i lavafeltet, muligvis inden for lukkede kanaler. Dette blev også bekræftet af en Elfu-medarbejder i Sýlingarfell. Aktiviteten ser ud til at være aftaget sent i nat eller meget tidligt i morges. Det er dog stadig muligt, at lava flyder i lukkede kanaler, så det er for tidligt at erklære udbruddet for afsluttet.

Jordskælvsaktiviteten er fortsat med at falde, og i løbet af de sidste 24 timer er der målt cirka 70 mindre jordskælv over magmarørene. Det største jordskælv i går skete klokken 14:27 og målte 1,4 i størrelsesordenen, mens det største siden midnat i nat var på 1,9. Deformationsmålinger ved Svartsengi viser lidt bevægelse, men målinger over de næste par dage vil yderligere afklare situationen dér.

Gasspredning, hovedsageligt på grund af afgasningen af ​​lavafeltet, vil i dag være sydøst og ud til havet. I morgen, med en langsommere nordøstlig vind, vil gassen rejse mod sydvest.

På nuværende tidspunkt er det svært at forudsige fortsættelsen af ​​udbruddet, men forskere ved Meteorologisk Kontor vurderer konstant de seneste data og fortsætter med at overvåge området tæt.


Opdateret 20. december kl. 18:50 UTC

Udbruddet, der begyndte i Sundhnúksgígar-kraterrækken den 18. december, startede med betydelig kraft, og varslingsperioden var kort. Der gik omkring 90 minutter fra de første tegn på seismicitet, til udbruddet begyndte. Udbruddet skete på magma-indtrængen, der dannedes den 10. november. Magmaen stammer højst sandsynligt fra under Svartsengi, hvor landet har rejst sig gentagne gange siden 2020.

I det seneste døgn har den højeste aktivitet i udbruddet holdt sig omkring midten af ​​sprækken, der åbnede den 18. december. Seismisk aktivitet har været relativt stabil, og der har været små ændringer i deformation siden udbruddet begyndte. I betragtning af dette vurderer det islandske meteorologiske kontor (IMO), at sandsynligheden for, at et nyt udbrud dannes uden varsel i nærheden af ​​Grindavík, er faldet. Derfor har IMO udsendt et nyt farevurderingskort, der træder i kraft i morgen, torsdag den 21. december kl. 7:00 UTC. Farevurderingskortet er gyldigt indtil 28. december. Det skal bemærkes, at selvom sandsynligheden for dannelse af ventilationsåbninger inden for område 4 er faldet, anses fareniveauet i dette område ikke desto mindre for at være betydeligt. Selvom aktiviteten er faldet siden udbruddet begyndte, er intensiteten af ​​udbruddet stadig betydelig og kan sammenlignes med udbrud ved Fagradalsfjall. Det har også vist sig, at magmaen kan nå overfladen hurtigt, hvilket giver lidt tid til at udsende advarsler.

Hazard_map_VI_20des_DRAFT

På grund af det vulkanudbrud, der begyndte ved Sundhnúksgígar-kraterrækken den 18. december, er der en øget sandsynlighed for yderligere udluftningsåbninger på den oprindelige sprække. Baseret på den pludselige indtræden af ​​udbruddet ved Sundhnúksgígar kan varslingstiden for nye sprækkeåbninger være meget kort.


Opdateret 20. december kl. 17:00 UTC

Kraften fra udbruddet fortsætter med at aftage. Nye billeder af området viser, at i øjeblikket er to kratere i udbrud. Det mest aktive i dag er krateret direkte øst for Sýlingarfell, som er det sydligste af de kratere, der var aktive i går.

Lava fortsætter for det meste med at strømme mod øst fra de vulkanske åbninger, men en lava-tunge er også løbet vest for, nord for Stóra-Skógfell. Den sydligste kant af lavaen ser ikke ud til at være på vej frem. Satellitbilleder taget i aftes viser, at lavafeltet er omkring 3,7 kvadratkilometer stort.

Vinden vil vende nordvest i nat og i morgen, og forureningen vil blive transporteret mod sydøst og ud i havet. Det islandske meteorologiske kontor udsender regelmæssigt gasforureningsprognoser.

Der er sket et markant fald i jordskælvsaktiviteten, og i løbet af de sidste 24 timer er der målt omkring 80 små rystelser over magmakanalerne. Det største jordskælv var 2,2 i størrelsesordenen klokken 10:55 i går morges, og det største siden midnat er 1,2 i størrelsesordenen.

Hraunflaedi-20-des

Opdateret 19. december kl. 18:30 UTC

Udbruddet fortsætter med at svækkes. Nye luftbilleder af området viser, at der nu er tre åbninger, der bryder ud sydøst for Stóra-Skógfell, ned fra de tidligere fem. Lavaen er for det meste strømmet mod øst fra udbrudsstedet, men der er også en lava-tunge, der flyder mod vest fra regionen nord for Stóra-Skógfell.

Siden udbruddet begyndte, er omkring 320 jordskælv blevet målt over magmakanalerne. Det største jordskælv, med en styrke på 4,1, fandt sted klokken 23:25 mandag. Efter midnat faldt den seismiske aktivitet markant, og siden kl. 12.00 i dag er der kun registreret 10 jordskælv i regionen. Efter udbruddet ved Sundhnúksgíga sænkede landet i Svartsengi sig mere end 5 cm. Tidligere havde landet hævet sig der med omkring 35 cm siden dannelsen af ​​magmakanalen den 10. november. Det er for tidligt at afgøre, om magma vil fortsætte med at samle sig under Svartsengi, og om landet vil begynde at rejse sig igen.

Mens udbruddet fortsætter ved Sundhnúksgíga, er der en øget sandsynlighed for, at flere åbninger kan åbne langs den oprindelige sprække såvel som længere mod nord eller syd. Når man ser tilbage på optakten til udbruddet, afslører det, at der gik cirka 90 minutter mellem de første indikatorer og starten af ​​udbruddet. Derfor kan varslingstiden for nye udluftningsåbninger ved Sundhnúk være meget kort.


Opdateret 19. december kl. 14:30 UTC

Størrelsen af ​​vulkanudbruddet ved Sundhnúksgígar fortsætter med at falde. Lavastrømmen anslås at være omkring en fjerdedel af, hvad den var ved begyndelsen af ​​udbruddet den 18. december, og en tredjedel af den oprindelige sprække er aktiv. Lavafontænerne er også lavere end ved begyndelsen af ​​udbruddet og når omkring 30 meter på deres højeste. Disse tal er baseret på visuelle skøn fra en rekognosceringsflyvning tidligt den 19. december.

Udbruddets udvikling ligner nylige udbrud ved Fagradalsfjall, hvor sprækkerne begynder at trække sig sammen og danne individuelle udbrudsåbninger. I øjeblikket er der omkring fem udbrudsåbninger spredt langs den oprindelige sprække.

Ifølge oplysninger fra videnskabsmænd, der tog på en anden helikopterflyvning med den islandske kystvagt omkring kl. 04:00 UTC i dag, har den samlede længde af sprækkeudbruddet ikke ændret sig meget fra begyndelsen. Der var ringe aktivitet i den sydlige ende af sprækken nær Hagafell, og størstedelen af ​​lavastrømmen er på vej mod øst mod Fagradalsfjall. To vandløb når vest, begge nord for Stóra-Skógfell.

På tidspunktet for offentliggørelsen driver vulkanfanen fra vest og nordvest. Gasforurening kan være mærkbar i Vestmannaeyjar i dag, men ikke andre steder i befolkede områder. Ifølge vejrudsigten kan der blive opdaget gasforurening i hovedstadsområdet sent i aften eller i morgen tidlig.

Et nyt farevurderingskort er under udarbejdelse, og det vil blive offentliggjort senere i dag.

Iceye-19-des-nytt

Amplitudebillede fra en ICEYE-satellit optaget kl. 03:11 i morges (19. december 2023). Foreløbig analyse af dette billede viser den nye eruptive sprække (gul linje) og lavastrøm (farvet område). Bemærk, at dæmningerne bygget omkring Svartsengi er tydeligt synlige.

Opdateret 19. december kl. 3:00

Intensiteten af ​​vulkanudbruddet, der startede for omkring fire timer siden, er aftagende. Dette fremgår af seismiske og GPS-målinger. At aktiviteten allerede er faldende er ikke en indikation af, hvor længe udbruddet vil vare, men derimod at udbruddet er ved at nå en tilstand af ligevægt. Denne udvikling er blevet observeret i begyndelsen af ​​alle udbrud på Reykjanes-halvøen i de senere år.

Den eruptive sprække er omkring 4 km lang, med den nordlige ende lige øst for Stóra-Skógfell og den sydlige ende lige øst for Sundhnúk. Afstanden fra den sydlige ende til kanten af ​​Grindavík er næsten 3 km.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge aktiviteten og er i direkte kontakt med civilbeskyttelses- og indsatsenheder i området. Et møde med videnskabsmænd vil blive afholdt i morgen formiddag for at evaluere udviklingen af ​​udbruddet natten over.

Denne nyhed vil blive opdateret kl. 09:00 den 19. december.

Eldgos_19des_stadsetning_0300_DA


Opdateret 19. december kl. 02:10

Ifølge de seneste luftobservationer og seismicitet udvider udbrudsspalten sig mod syd. På tidspunktet for offentliggørelsen var den sydlige ende af sprækken tæt på Sundhnúkur. 

Udbruddet er placeret på digeindtrængningen, der blev dannet i november. Hastigheden af ​​lavaudledning i løbet af de første to timer af udbruddet mentes at være på en skala på hundredvis af kubikmeter i sekundet, med de største lavafontæner i den nordlige ende af sprækkerne. 

Lava spreder sig lateralt fra hver side af de nyligt åbnede sprækker. Fra realtids GPS-målinger har betydelig jorddeformation ledsaget åbningen af ​​udbrudssprækkerne. 

Siden midnat den 19. december er niveauet af seismicitet på udbrudsstedet faldet. Derudover tyder estimater af sprækkeforlængelse på, at udbruddet er faldet i intensitet siden det begyndte kl. 22:17 den 18. december.


Opdateret 18. december kl. 23:00

 

Klokken 22:17 i aften begyndte et vulkanudbrud nord for Grindavík på Reykjanes-halvøen. Udbruddet ligger tæt på Sundhnúkagígar, omkring fire kilometer nordøst for Grindavík, og det kan ses på nærliggende webkameraer. Forud for udbruddet skete et jordskælvsværm, der startede kl. 21.00.

 

En kystvagthelikopter vil snart lette for at bekræfte udbruddets nøjagtige placering og størrelse.

Mere information vil snart være tilgængelig.


Opdateret 16. december kl. 14:00 UTC

På nuværende tidspunkt er det for tidligt at sige, om magmaakkumuleringen ved Svartsengi er stoppet, og inflationen er forbi. Deformationshastigheden er faldet noget de seneste dage, men der er brug for flere data for at fortolke den mulige udvikling af aktiviteten i Svartsengi.

Forskere vil fortsætte med at analysere dataene i de kommende dage. 

Et nyt farekort vil blive frigivet onsdag den 20. december, som vil afspejle fortolkningen af ​​de seneste data.


Opdateret 15. december kl. 13:00 UTC

Generelt fortsætter svag seismicitet i det område, der er påvirket af diget, og er for det meste koncentreret nær Hagafell. Siden tirsdag den 12. december er der målt 460 jordskælv, hvoraf 30 var større end M1,0. Det største jordskælv i denne tid var M2,8 nær Hagafell tirsdag morgen. Data fra GPS-stationer og satellitbilleder viser, at løft som følge af ophobning af magma fortsætter omkring Svartsengi. Mens magma fortsætter med at akkumulere i dette område, er yderligere diger eller et udbrud stadig muligt.

Farekortet offentliggjort den 6. december Islandsk kort her nedenfor fortsætter med at være gyldigt indtil 20. december. Forholdene inden for og uden for de afgrænsede farezoner kan ændre sig med lidt advarsel.

Haettusvaedi-13des-png


Opdateret 13. december kl. 11:15 UTC

Området omkring Svartsengi fortsætter med at blæse op. Inflationstakten er faldet noget siden fredag, men den er stadig større, end den var før dannelsen af ​​diget, der rejste under Grindavík 10. november.

Mens magma fortsætter med at samle sig omkring Svartsengi, er yderligere diger eller et udbrud stadig muligt.

Hvis der dannes et andet dige, anses det for at være mest sandsynligt, at det vil følge samme vej som diget den 10. november. Det mest sandsynlige sted for et potentielt udbrud under disse forhold vurderes at være nord for Grindavík i retning af Hagafell og området omkring Sundhnúkagígar. 

Seismisk aktivitet fortsætter på samme niveau som de foregående dage. Den er generelt svag og mest i området omkring Hagafell.


Opdateret 6. december kl. 18:00 UTC

Seneste geodætiske modelleringsresultater tyder på, at magmatilstrømningen til diget, der blev dannet den 10. november, sandsynligvis er ophørt. Chancerne for et udbrud langs diget på dette tidspunkt er derfor faldet betydeligt. Magmaakkumulering fortsætter dog under Svartsengi.  

Den igangværende aktivitet ved Svartsengi, som begyndte i oktober, er endnu ikke slut, og et nyt kapitel kan være begyndt med en øget chance for en ny magmaudbredelse og efterfølgende øget sandsynlighed for et udbrud. 

Som tidligere nævnt blev diget under Grindavík fodret med magma, der akkumuleredes under Svartsengi. Det er sandsynligt, at denne sekvens af begivenheder vil gentage sig. Når man ser på det overordnede mønster med gentagen magma-akkumulering, kan det estimeres, at den næste magma-udbredelse fra Svartsengi kan være i mindre skala end den, der tidligere blev dannet den 10. november. En magma-udbredelse kan vare i flere timer eller dage med en øget risiko på grund af seismisk aktivitet og deformation i den periode. 

Tegn på en magma-udbredelse omfatter en pludselig stigning i seismisk aktivitet og hurtige ændringer i jordens deformation. Disse tegn kan observeres på instrumenter flere timer før magmaudbredelsen sandsynligvis vil udgøre en trussel mod Svartsengi eller Grindavík. Hvis der opstår en magma-udbredelse, vil det islandske meteorologiske kontor straks aktivere indsatsplaner for offentlig sikkerhed. 

Efter en magma-udbredelse øges sandsynligheden for et udbrud. Som nævnt ovenfor er det mest sandsynligt, at magma vil forplante sig fra Svartsengi ind i det tidligere dannede dige den 10. november. Det gør det til det mest sandsynlige område for et udbrud. 

Det er ikke muligt at estimere, hvornår den næste magmaudbredelse vil finde sted. Usikkerheden er betydelig, og en magma-udbredelse kan ske i løbet af de næste par dage eller muligvis efter flere måneder. 

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området tæt og fortsætter med at overvåge tegn på magmaudbredelse og andre ændringer, der kan udgøre yderligere fare i området nær Svartsengi og Grindavík.

Sammenligning af Svartsengi og Krafla Brande

I den sidste uge er der registreret cirka 300-500 jordskælv i en 24-timers periode omkring digets indbrud. Det største jordskælv var et M2,7 nær Hagafell fredag ​​aften. Siden midnat i dag er omkring 90 jordskælv blevet detekteret langs diget, alle målte under en M2,0. Størstedelen af ​​den seismiske aktivitet er fortsat koncentreret langs midten af ​​diget i omkring 3-4 km dybde. På grund af nedsynkning i Svartsengi har spændingen i jordskorpen ændret sig. Indtil det tidligere stressniveau er nået, kan det forventes, at mindre seismicitet fortsætter i regionen.

På trods af det seneste fald i seismisk aktivitet i de sidste uger, kan yderligere uroligheder forventes på Reykjanes-halvøen. Eksempler på lignende uroligheder kan ses i Krafla-brandene, der startede i 1975. Over en 10-årig periode var der 20 magmaudbredelser, hvoraf 9 resulterede i et udbrud (se forklarende billede nedenfor). I Krafla-brandene fodrede alle magma-udbredelsen det samme dige, men de varierede i størrelse. En lignende gentagelse kan også observeres i aktiviteten omkring Fagradalsfjall.

De seneste geodætiske modelleringsresultater indikerer, at mængden af ​​magma, der i øjeblikket er akkumuleret under Svartsengi, er betydeligt mindre end volumen akkumuleret før digets indtrængning den 10. november. Når man ser på magma-akkumuleringen og magma-udbredelsen i Krafla-brandene, er det tydeligt, at den største mængden af ​​magma havde ophobet sig i Krafla-calderaen før det første vulkanudbrud. En mindre mængde magma akkumulerede i calderaen, før den næste magma-udbredelse fandt sted. Det kan estimeres, at en lignende udvikling vil ske i forhold til magmaophobning under Svartsengi, og der skal ophobes en mindre mængde magma, før den udløser den næste magmaudbredelse ind i diget. Det er sandsynligt, at langsomt stigende seismicitet vil blive opdaget, før en ny magmaudbredelse finder sted, hvilket indikerer øget tryk under Svartsengi.

Kroflueldar-enska

Billedet viser samspillet mellem dannelsen af ​​diger og løft midt i Krafla-krateret. Det nederste billede viser højden af ​​land inden for Krafla-krateret, mens det øverste viser afstanden mellem Krafla-krateret og urolighederne. (Páll Einarsson og Bryndís Brandsdóttir, 2021)

Opdateret 1. december kl. 16:50 UTC

 

Seismiciteten på halvøen fortsætter med at falde. I de sidste par dage har det automatiske jordskælvslokaliseringssystem registreret relativt få jordskælv, for det meste mikrojordskælv under størrelsesordenen 1. Den seneste seismicitet er koncentreret i området mellem Sýlingarfell og Hagafell, hvor diget højst sandsynligt fødes af magma, der ophobes under Svartsengi. Nogle deformationer detekteres stadig på cGPS-stationerne tæt på diget, men signalet tolkes nu hovedsageligt som skorpens reaktion på den igangværende inflation i Svartsengi-området.

Selvom aktiviteten langs diget og dets omegn nu foregår med meget lav intensitet, fortsætter inflationen, som startede i Svartsengi få dage efter digets dannelse, med et nogenlunde stabilt tempo. Nogle cGPS-stationer omkring Svartsengi og Mt. Þorbjörn viser en langsom faldende tendens, men andre stationer viser stadig en konstant tendens, hvilket tyder på, at indstrømningshastigheden af ​​magma i dybden ikke er reduceret væsentligt.

Processen, der begyndte den 25. oktober med en betydelig seismisk sværm og toppede den 10. november med dannelsen af ​​et 15 km langt magmatisk dige, er ikke slut. Med sikkerhed kan det konstateres, at en fase er startet, hvor et lignende hændelsesforløb kan gentage sig med tiden.

På dette stadium er det dog svært at sige, hvornår den næste energiske indtrængen af ​​magma på lavere dybde kan forekomme, og om den vil forekomme i et lignende område eller ej. IMO fortsætter med at opretholde overvågningen af ​​området på et højt niveau.

 

Opdateret 29. november kl. 17:00 UTC

Den seismiske aktivitet er fortsat langsomt faldende i løbet af de sidste to dage. I går blev der målt omkring 340 jordskælv nær magma-indtrængningen i området øst for Sýlingarfell, og siden midnat i dag er der registreret omkring 150 jordskælv. De fleste af jordskælvene har været mindre end 1,0.

Hævningshastigheden nær Svartsengi har været faldende, men den er stadig i gang med en hastighed på omkring 1 cm pr. dag. Størstedelen af ​​forskydningen i regionen tilskrives i øjeblikket tilstrømning under Svartsengi med en mindre del, der strømmer ind i den magmatiske indtrængning. Med andre ord er deformationen målt og modelleret ved Svartsengi nu meget større end den, der ses nær magma-indtrængningen, men alle deformationssignaler aftager langsomt. Observerede tegn på indstrømning i den magmatiske indtrængen er nu begrænset til området øst for Sýlingarfell. På trods af opbremsningen af ​​seismisk aktivitet og deformation anses et udbrud stadig for at være muligt. Hvis et udbrud forekommer, er det sted, der menes at være mest sandsynligt, øst for Sýlingarfell.

Seng-29-nov

Her er en tidslinje for GPS-stationen Svartsengi (SENG). Den viser bevægelser over de sidste 90 dage i nordlige, østlige og lodrette retninger. Den blå linje markerer magma-indtrængningen fra den 10. november til i dag.

SENG-29-nov-fra-10-nov

Dette billede viser bevægelserne fra stationen siden 10. november og frem til i dag .

Opdateret 27. november kl. 16:30 UTC

Seismisk aktivitet har været relativt stabil de seneste par dage med en daglig rate på omkring 500 jordskælv i området ved det magmatiske dige. Det meste af seismiciteten er fortsat i nærheden af ​​Sýlingarfell og Hagafell. Omkring midnat begyndte en kortvarig seismisk sværm i nærheden af ​​Sýlingarfell og varede i omkring en time. I alt blev der registreret 170 jordskælv i området i 3-5 km dybde. Jordskælvene var næsten alle meget små med én M3.0.

Data fra GPS-stationer og satellitbilleder viser, at stigningen fortsætter i området ved Svartsengi, og deformation er stadig i gang langs og omkring diget. Den forhøjede seismiske aktivitet, der fandt sted omkring midnat, er ikke forbundet med nogen ændringer i den igangværende deformation. Både seismiske data og deformationsdata tyder på, at magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi og strømme ind i den midterste del af diget, som blev dannet den 10. november. Den seismiske sværm, der opstod denne nat, kan tyde på stigende tryk i diget.

I lyset af de tilgængelige data og den nyeste analyse anses et udbrud langs diget stadig for sandsynligt, så længe magmatilstrømningen fortsætter. Det vurderes, at området med størst sandsynlighed for et udbrud ligger i den midterste del af diget mellem Hagafell og Sýlingarfell. Farekortet offentliggjort af IMO den 22. november forbliver gyldigt.

Yderligere geodætisk modellering er blevet udført for at rekonstruere udviklingen af ​​diget, som blev dannet den 10. november. Disse nyeste resultater tyder på, at diget i dybden kunne være bredere end oprindeligt vurderet. Den tid, der er nødvendig for at størkne magmaen, der trængte ind i diget, ville derfor blive anslået til at være i størrelsesordenen et par måneder.

Yfirfarnir-skjalftar-27-nov

Dette billede viser gennemgåede jordskælv siden 24. november.

Opdateret 24. november kl. 13:30 UTC

I går blev der målt omkring 650 jordskælv nær digets indtrængning nord for Grindavík, og siden midnat i dag er der registreret knap 300 jordskælv. De fleste af jordskælvene er under M1,0, men det største jordskælv i de sidste to dage var M2,7 nær Hagafell. Den seismiske aktivitet fortsætter med at falde.

Data fra GPS-målinger viser, at deformationen fortsætter nær Svartsengi, og der måles stadig deformation omkring digets indtrængning. Der er dog tegn på, at deformationshastigheden er faldet baseret på data fra den seneste uge. Selvom fortolkningen af ​​deformationsdata er kompleks på dette stadium. Det skyldes, at andre processer, såsom forkastningsbevægelser relateret til jordskælv og den viskoelastiske reaktion fra jordskorpen på uroligheder i området, har indflydelse på deformationssignalerne.

I betragtning af den seneste fortolkning af alle data, fortsætter sandsynligheden for et vulkanudbrud på et eller andet sted langs længden af ​​magma-indtrængningen. Det er muligt, at magma kan dukke op i området mellem Hagafell og Sýlingarfell. Men efterhånden som skorpeafslapning fortsætter med at forekomme, og seismiciteten falder, sammen med et fald i magmatilstrømningen til indtrængningen, mindskes sandsynligheden for et forestående vulkanudbrud med tiden.

Graf-25.-november

Oversigt over seismisk aktivitet fra fredag ​​den 17. november. Den øverste graf viser antallet af jordskælv i timen, og den nederste graf viser antallet af jordskælv pr. dag. Virkningerne af stærk vind og kraftige havdønninger på Reykjanes-halvøen den 21. og 22. november er tydelige i færre registrerede jordskælv på grund af reduceret følsomhed af det seismiske netværk i det tidsrum.


Opdateret 23. november kl. 12:30 UTC

Den 21. november blev der registreret cirka 300 jordskælv i området for magma-indtrængningen. Fra midnat den 22. november til kl. 18.00 UTC samme dag var der registreret omkring 100 jordskælv i samme region, hvilket er betydeligt færre end de seneste dage. Derudover er intensiteten af ​​jordskælv over størrelsesordenen 2,0 faldet. I perioden med hårdt vejr den 21. og 22. november blev der arbejdet på at vurdere, hvordan vejrforhold og havdønninger påvirker IMO’s overvågningssystemer.

Magma-tilstrømningshastigheder og skorpejusteringer relateret til dannelsen af ​​indtrængen fortsætter med at falde. Derudover fortsætter jordskorpeløftet nær Svartsengi i et lignende tempo. Geodetiske modeller baseret på data fra 21. november tyder på, at tilstrømningen til intrusionen er størst nær Sundhnúkur-kraterrækken, omkring 4 km nordøst for Grindavík. Mindre overfladeforskydninger er påvist inden for graben-regionen i og omkring Grindavík.

Sandsynligheden for et vulkanudbrud på et eller andet sted langs længden af ​​magma-indtrængningen består. Det er muligt, at magma kan dukke op i området mellem Hagafell og Sýlingarfell. Men efterhånden som skorpeafslapning fortsætter med at forekomme, og seismiciteten falder, sammen med et fald i magmatilstrømningen til indtrængningen, mindskes sandsynligheden for et forestående vulkanudbrud med tiden.

Baseret på de seneste data og i betragtning af aktivitetsudviklingen siden 10. november er sandsynligheden for et pludseligt udbrud i Grindavík byområde dagligt faldende, og den vurderes i øjeblikket som lav. Det kan antages, at nyligt anbragt magma under Grindavík er størknet delvist, hvilket reducerer sandsynligheden for, at magmaen når overfladen inden for bygrænsen. Vi understreger dog, at muligheden for et vulkanudbrud på et tidspunkt i længden af ​​indtrængen, især mellem Hagafell og Sýlingarfell, forbliver plausibel.

Det er tydeligt, at der er en stærk sammenhæng mellem jordskorpehævningen i Svartsengi-regionen og den pludselige, indledende udbredelse af magma-indtrængningen den 10. november. Modeller indikerer, at magmaen i reservoiret under Svartsengi kan være strømmet østpå mod Sundhnúkur-kraterne og efterfølgende dannet den 15 km lange vulkanske indtrængen. Mens skorpeløftningen i Svartsengi fortsætter, forventes det, at den akkumulerende magma igen kan strømme mod øst, hvilket potentielt genaktiverer indtrængningen. Det er også muligt, at der kan dannes en magma-indtrængning vest for magmakroppen, der akkumuleres under Svartsengi. Forgængere til en sådan hændelse vil omfatte udtalt seismicitet og hurtige jordforskydninger, som begge overvåges nøje af IMO kontinuerligt.


Opdateret 21. november kl. 15:30 UTC

 

Siden midnat i dag er der registreret 165 jordskælv på grund af de igangværende vulkanske uroligheder, alle under størrelsesordenen 2,0 i størrelse. Niveauet af seismicitet i dag er betydeligt lavere end i de seneste dage, hvor der blev registreret 1.500-1.800 jordskælv hver dag. Det kan forventes, at det intense vejr, der påvirker landet, har betydning for følsomheden af ​​det seismiske overvågningssystem til at detektere de mindste jordskælv, hvilket gør det svært at vurdere, om den seismiske aktivitet generelt er faldende.

Deformationen i forbindelse med magma-indtrængningen, der blev dannet den 10. november, fortsætter. Ligeledes fortsætter jordskorpehævningen nær Svartsengi. Hastigheden af ​​hævningen ved Svartsengi har været næsten den samme i løbet af de seneste 24 timer.

I samarbejde med specialister fra Islands Universitet fortsætter IMO med at overvåge området så effektivt som muligt, idet de konstant revurderer og fortolker de modtagne data.

Som før nævnt har IMO øget overvågningen i og omkring Grindavík og området omkring Hagafell. Effektiviteten af ​​denne overvågning afhænger af jordskælvets høje følsomhed og GPS-målinger i realtid, som er meget afhængige af vejrforholdene. Givet vejrudsigten for de næste to dage, som indikerer nedbør og betydelig vind, kan det forventes, at både seismisk overvågning og realtids GPS-observationer vil blive påvirket. Havbølger skaber også mikroseismer, der overvælder lavfrekvente detektionskapaciteter af seismometre på Reykjanes-halvøen. Tåge og haglbyger kan også påvirke den visuelle bekræftelse af et udbrud, hvilket øger overvågnings- og vurderingsusikkerheden.

 

Opdateret 20. november kl. 13:20 UTC

Siden midnat i dag er over 700 jordskælv blevet opdaget i området for magma-indtrængningen, hvoraf det største var 2,7 på Richterstyrken nær Hagafell. 

I de seneste dage er der målt mellem 1.500 og 1.800 daglige jordskælv i regionen, hvor den største hændelse registrerede en styrke på 3,0 sidste fredag ​​(17. november). Baseret på radarbilleder fra 18. og 19. november 2023 viser det seneste interferogram af magma-indtrængningen og det omkringliggende område en betydelig jordskorpeløft i nærheden af ​​Svartsengi. Det nyligt behandlede interferogram blev gennemgået af eksperter i weekenden (18. – 19. november) fra det islandske meteorologiske kontor, Islands Universitet og Department of Civil Protection and Emergency Management. Resultaterne blev også diskuteret på dagens statusmøde, afholdt i IMO. Den hurtige, igangværende løft tæt på Svartsengi sker i det samme område, hvor stigningen blev målt før magma-indtrængningen dannede den 10. november. Geodætiske modeller udledt af satellitbilleder viser, at løftningen i Svartsengi-området er betydeligt hurtigere end tidligere. Generelt, når der dannes en magma-indtrængning, sker nedsynkning over indtrængningens midterlinje, som det ses i Grindavík, med tegn på landhævning, der kan ses ved siden af ​​indtrængningen. Skorpeløftning i Svartsengi-regionen på grund af magma, der akkumuleres i dybden, har været målbar, siden indtrængen begyndte at dannes den 10. november. Oprindeligt var opløftningstegnet påvirket af dannelsen af ​​indtrængen, men nu er dominansen af ​​dyb magma-genopladning tydelig.

Det klare tegn på jordskorpeløft i Svartsengi-regionen ændrer ikke på sandsynligheden for et udbrud fra magma-indtrængningen. Dette vurderes blandt andet ud fra, at jordskorpen over magma-indtrængningen er meget svagere end skorpen over hævningsområdet tæt på Svartsengi. Så længe der ikke er signifikant seismicitet i Svartsengi-regionen, er der ikke stor sandsynlighed for et udbrud på det sted. Desuden vurderes et udbrud stadig mere sandsynligt fra indtrængningen, især hvis der er en pludselig, stor indstrømning af magma ind i indtrængningen.

Vores overvågnings- og farevurderingsforberedelser er stadig baseret på den antagelse, at situationen kan ændre sig pludseligt med lidt advarsel. Det islandske meteorologiske kontor vil i tæt samarbejde med eksperter fra Islands Universitet fortsætte med at overvåge området tæt med det mål løbende at fortolke og evaluere alle tilgængelige overvågningsobservationer.

20-nov-vincent

COSMO-Skymed interferogram spænder over 24 timer mellem 18-19 november kl. 06:41. Det brede opløftningssignal, der er synligt i orange/rødt omkring Svartsengi, er tegn på, at en dyb oppustning (>5 km) finder sted.

Opdateret 18. november kl. 15:00 UTC

Seismicitet relateret til magma-indtrængen, der pludselig blev dannet for en uge siden, forbliver høj og konstant. Cirka 1.700 jordskælv er blevet registreret i de sidste 24 timer, 1.000 af dem er registreret siden midnat. Det største jordskælv i løbet af de sidste 24 timer havde en styrke på 2,8 og fandt sted nær Hagafell, 3,5 km NNE for Grindavík.


Opdateret 17. november kl. 12:00 UTC

Seismiciteten relateret til magma-indtrængningen, der pludselig blev dannet for en uge siden, forbliver høj og konstant, selvom aktivitetsniveauet er væsentligt lavere end 10. – 12. november 2023. Der er registreret ca. 2.000 jordskælv inden for de sidste 24 timer, med mest aktivitet i et område nord for Hagafell, mod Sundhnúkar-kraterne. Det meste af seismiciteten er mikrojordskælvsaktivitet omfattende jordskælv under M 1. Det største jordskælv i løbet af de sidste 24 timer fandt sted kl. 06:35 nær Hagefell; den havde en størrelsesorden på 3,0.

Ifølge GPS-målinger fortsætter jorddeformationen, men med en faldende hastighed. De seneste geofysiske modeller baseret på GPS-data og satellitbilleder indikerer, at de største bevægelser i magma-indtrængningen finder sted nord for Grindavík, nær Hagafell. Hvis det lykkes magma at nå overfladen, menes Hagafell at være det bedste sted for et udbrud.

Indsynkning over magma-indtrængningen forbliver aktiv, selvom målinger viser en lille opbremsning fra dag til dag. På nuværende tidspunkt viser GPS-stationer placeret i og omkring Grindavík, nær midten af ​​indsynkningszonen, omkring 3-4 cm indsynkning om dagen.

Baseret på fortolkningen af ​​de seneste data og modelresultater er et vulkanudbrud fortsat sandsynligt, med den største sandsynlighed for, at det starter nord for Grindavík nær Hagafell.

Grindavik_situation_map_20231116_DA

Et kort, der viser omfanget af nedsynkningen over magma-instruktionen i og omkring Grindavík. En GPS-station (GRIC) placeret nær midten af ​​synket har registreret et samlet synkning på 25 cm siden begyndelsen af ​​hændelsen.

 


Opdateret 16. november kl. 17:50 UTC

I løbet af de sidste par dage har seismiciteten nær magma-indtrængningen været relativt stabil. Fra kl. 17.00 i dag er der registreret omkring 1.400 jordskælv siden midnat, hvoraf det største er 2,9 i styrke, opstået nær Hagafell lige efter kl. 13.00. De fleste af jordskælvene var under størrelsesordenen 2, med den højeste koncentration af aktivitet nær Hagafell.

Deformation relateret til magma-indtrængningen bliver fortsat målt, selvom den er aftaget lidt siden i går. De seneste modeller, afledt af GPS-målinger og satellitdata, tyder stadig på, at de største bevægelser af magma-indtrængningen er nord for Grindavík nær Hagafell. Hvis magma formår at bryde igennem til overfladen, er det højst sandsynligt, at det sker i Hagafell-regionen.

Tidligt i dag blev svovldioxid (SO 2 ), en type vulkansk gas, målt fra et borehul ved Svartsengi, der ligger lige nord for Þorbjörn. Boringen strækker sig mod øst til betydelig dybde mod Sundhnúkur-kraterrækken. Grunden af ​​borehullet når derfor tæt på det sted i skorpen, hvor magma-indtrængningen er lokaliseret. Yderligere gasmålinger vil blive gennemført i morgen den 17. november. Detekteringen af ​​vulkansk gas fra et sådant borehul er en anden uafhængig bekræftelse af tilstedeværelsen af ​​magma nord for Hagafell, som indikeret af seismisk aktivitet og geofysiske modelleringsresultater.

Sandsynligheden for et udbrud er fortsat høj. Overvågning fortsætter for tegn på overfladisk seismicitet og pludselige jordskorpebevægelser, som kan være forløbere for magma, der bryder sin vej til overfladen. I skrivende stund var der ikke observeret sådanne tegn.


Opdateret 15. november kl. 11:30 UTC

Siden midnat er der målt omkring 800 jordskælv, de fleste af dem midt på magmadiget ved Sundhnúk i omkring 3-5 km dybde. Seismisk aktivitet har været konstant siden 11. november . Det primære overvågningsfokus på seismisk aktivitet er fortsat i området omkring diget og Grindavík.

Deformationsmålinger viser fortsat deformation i området. De stemmer overens med magma, der stadig strømmer ind i diget. En del af magmadiget ser ud til at størkne, især i kanterne, men ikke ved magmaindstrømningen, som menes at være nær Sundhnúk.

Målinger af svovldioxid (SO 2 ) ser ud til at vise svingende afgasning på grund af magmadiget, men yderligere målinger er nødvendige for bekræftelse. Analyse af disse data er i øjeblikket i gang i samarbejde med Chalmers Universitet i Sverige.

Det fiberoptiske kabel fra HS Orka, der løber fra Svartsengi vest for Þorbjörn til Arfadalsvík, bliver brugt som en kontinuerlig seismisk målelinje med høj følsomhed. Dette er en ny teknologi, der har udviklet sig i de senere år, og som nu bruges som yderligere målinger i samarbejde med HS Orku og ETH i Schweiz.

Generelt ser situationen ud til at være uændret siden i går. Sandsynligheden for et udbrud anses stadig for høj. I tilfælde af et udbrud er den mest sandsynlige placering ved magmadiget.


Opdateret 14. november kl. 19:20 UTC

Tidligere på ugen installerede IMO-specialister to DOAS-fjernmålingsinstrumenter på Húsafell. Disse instrumenter kan måle tilstedeværelsen og mængden af ​​SO2 i atmosfæren. Et af DOAS-instrumenterne detekterede SO2 i går og i dag ved den nydannede graben, der ligger mellem Sundhnúkagígar og Grindavík. På grund af den lave mængde dagslys kan målingerne være upræcise, og det tog tid at gennemgå dataene og fortolke dem. I de sidste to dage har østenvinde været fremherskende i området, så det kan ikke udelukkes, at den seneste stærk seismicitet har forårsaget frigivelsen af ​​SO2 fra under Fagardalsfjall, da magma på det sted endnu ikke er størknet siden udbruddet i juli 2023 .

Det er svært at vurdere dybden, hvorfra SO2 frigives, da processen er påvirket af magmatryk. Det menes dog, at magmaen skal være i de øverste hundrede meter af skorpen, for at SO2 kan frigives. Dette er en af ​​grundene til, at DOAS-instrumenterne er blevet placeret tæt på Grindavík.

DOAS (Differential Optical Absorption Spectrometer) er et værktøj, der kan detektere svovldioxid i atmosfæren. Metoden er afhængig af synligt lys, som bevæger sig gennem atmosfæren, rammer en sensor i måleapparatet, som derefter analyseres for bestemte farver (bølgelængder), der mangler i spektret. Svovldioxid absorberer visse bølgelængder af lys, hvilket betyder, at lys rammer måleinstrumentet på en anden måde, hvis der detekteres SO2. Sonden scanner visse dele af himlen, og den giver information om koncentrationen af ​​svovldioxid i det scannede område. DOAS-målinger kræver dagslys for at fungere, så det kan være udfordrende at betjene sådanne instrumenter om vinteren i Island.


Opdateret 14. november kl. 12:40 UTC

Siden midnat den 14. november har over 700 jordskælv været lokaliseret langs orienteringen af ​​magma-indtrængningen, hvoraf det største var M 3.1 nær Hagafell. I aftes, 13. november, fandt stress-udløst seismicitet sted tæt på Kleifarvatn, hvor det største jordskælv registrerede M 3,8 kl. 21:09 UTC. I dag forekommer de fleste jordskælv langs magma-indtrængningen, hvor størstedelen er mikrojordskælv, almindeligvis i brænddybder på 3 til 5 km.

Deformationsmålinger, herunder luftobservationer i høj opløsning, satellitradarbilleder og jordbaserede GPS-observationer afslører fortsatte, igangværende jordbevægelser på grund af den igangværende dannelse af magma-indtrængningen. Disse resultater er i overensstemmelse med fortsat, omend meget lavere magmatilstrømning til området for indtrængningen.

Mellem 12. og 13. november er tilstrømningen estimeret til 75 m 3 / s, og den gennemsnitlige dybde til toppen af ​​magma-indtrængningen menes at være omkring 800 m. Tilløbs- og dybdeestimaterne er afledt af modelbaserede beregninger, og de er behæftet med usikkerhed.

I hele denne periode med vulkansk uro har fokus været kontinuerlig overvågning af seismicitet og jorddeformation i Grindavík – Svartsengi-regionen. For at fremme vores overvågningsmuligheder har vi installeret yderligere GPS-stationer i og omkring Grindavík. De seneste målinger fra disse stationer viser, at den graben-lignende formation stadig dannes og er mekanisk aktiv. For at øge vores evne til at advare om et udbrud har vi desuden installeret jordbaserede SO2-detektorer, der har udsigt over Grindavík og syd for Sundhnúkur.

Sammenfattende er sandsynligheden for et udbrud fortsat høj. Hvis der opstår et udbrud, vil det mest sandsynlige sted være langs retningen af ​​magma-indtrængningen, begyndende som et sprækkeudbrud.


Opdateret 13. november kl. 16:20 UTC

 

Seismiciteten langs magma-indtrængningen fortsætter, selvom størrelsen og intensiteten af ​​aktiviteten er aftagende. Siden midnat i dag den 13. november er der blevet registreret omkring 900 jordskælv. Den seismiske aktivitet er koncentreret om området for indtrængen mellem Sundhnúkur og Grindavík i en dybde på omkring 2-5 km.

Faldende hastigheder for jorddeformation ses i GPS-data fra Grindavík. Satellitradarresultater viser en graben-lignende formation, der skærer gennem en del af Grindavík. Denne funktion blev først identificeret af IMO i satellitradarbilleder tidligt den 11. november.

Bylgjuvixlm-13-nov-michelle

 

Dette stigende COSMO-SkyMed (CSK) interferogram dækker tidsperioden 3-11 november og viser et omfattende deformationsfelt relateret til diget intrusion, der begyndte om eftermiddagen den 10. november i Reykjanes-Svartsengi vulkanske system. Dette CSK-interferogram og det forrige (spænder fra 2.-10. november) understøttede den vanskelige beslutning, som Civilbeskyttelsen traf om at evakuere byen Grindavík sent fredag ​​aften. Det muliggjorde også modellering af dimensionerne af digets indtrængning (den 11. november), hvilket gav en median digelængde på 15 km og topdybde på mindre end 1 km under overfladen. Billederne viser over 1 m jordforskydning i den vestlige del af Grindavík, forårsaget af udbredelsen af ​​magma-indtrængningen. Fra geodætiske modelleringsresultater konkluderer vi, at (pr. 12. november) det største område af magma-opstrømning er hentet tæt på Sundhnúkur, 3,5 km nord-nordøst for Grindavík.

Ny geodætisk modellering udføres i øjeblikket ved hjælp af et ICEYE-interferogram og GNSS-observationer, der strækker sig over de sidste 24 timer, for bedre at vurdere den igangværende aktivitet og give et estimat af de nuværende magma-tilstrømningshastigheder.

Ifølge vores seneste skøn er vurderingen af ​​vulkanfare i og omkring Grindavík uændret fra den 12. november. Alle overvågningssystemer overvåges tæt i realtid, især nær Grindavík, for tegn på pludselige ændringer. Overvågningsteamet for naturfarer hos IMO arbejder med maksimal overvågning, mens Department of Civil Protection and Emergency Management koordinerer kortvarig, midlertidig adgang til Grindavík i dag, den 13. november.

13-nov-enska-blar-litur

Estimat af de lodrette forskydninger forårsaget af diget under dets indledende udbredelse fra fredag ​​eftermiddag til lørdag morgen. Forskydningerne blev estimeret ved at kombinere ICEYE og COSMO-SkyMed pixel offset tracking resultater.


Opdateret 12. november kl. 12:30 UTC

 

Siden morgenen den 11. november har seismisk aktivitet relateret til magma-indtrængningen været nogenlunde konstant. Siden midnat den 12. november er der registreret omkring 1000 jordskælv i diget, og alle har været under M3,0 i styrke. Den mest seismiske aktivitet har fundet sted i regionen nord for Grindavík. De fleste jordskælv er i en dybde på 3-5 km svarende til den nederste del af digets indtrængning.

GPS-målinger, der dækker de seneste 24 timer, viser, at deformationen i forbindelse med digeindtrængningen, der blev dannet fredag ​​den 10. november, er aftaget. Dette kan være en indikation af, at magma bevæger sig tættere på overfladen, nye modeller vil blive kørt, så snart nye data kommer ind for at opdatere modellen.

Det var en fælles vurdering fra mødet, baseret på de seneste data, at der er plads til midlertidige foranstaltninger under kontrol af Department of Civil Protection and Emergency Management for at indsamle fornødenheder til beboerne og varetage akutte ærinder i Grindavík og omegn. areal. Under sådanne operationer er det nødvendigt at øge områdets årvågenhed gennem yderligere overvågning med det formål at forbedre påvisningen af ​​magma, der når overfladen. Det var forskernes opfattelse, at det ville være tilrådeligt at påbegynde disse operationer med det samme, da usikkerheden om begivenhedens fremskridt vokser, som dagen skrider frem. Den endelige beslutning om, hvorvidt disse handlinger vil blive truffet, og deres gennemførelse er i hænderne på den offentlige sikkerhed og politimesteren på Suðurnes.

I lyset af denne fælles vurdering har politimesteren i Suðurnes besluttet at tillade indbyggere at dele af et begrænset område i Þorkötlustaðahverfi, og det er kun for at hente vitale genstande, kæledyr og husdyr. Dette vil blive organiseret og kontrolleret af politiet. Denne tilladelse gælder kun for Þorkötlustaðahverfi. Bemærk, en særlig operation er i gang med at hente alle heste i området nord for Austurver.  

 

 

Denne nyhed er blevet opdateret siden de seneste oplysninger fra politimesteren i Suðurnes.
Opdateret 11. november kl. 18:30 UTC

Klokken 18.00 i dag, den 11. november, afsluttedes et statusmøde mellem forskere ved det islandske meteorologiske kontor, Islands Universitet og Institut for Civilbeskyttelse og Beredskab. Formålet med mødet var at diskutere de seneste målinger af seismicitet og jorddeformation i Grindavík-regionen, udover at gennemgå de nyeste geofysiske modeller og farevurderinger. Fra kombinerede vurderinger af satellitradarbilleder, jordbaserede GPS-målinger og seismicitet blev det konkluderet, at den igangværende digeindtrængen udgør en alvorlig vulkansk fare. 

Ud fra geofysiske modeller af digets indtrængning vurderes det, at indtrængningen forplanter sig langsomt opad, idet magma menes at være 800 m under overfladen. Den nøjagtige placering af et muligt udbrudssted er ukendt, men digets 15 km længde og orientering giver en god indikation af mulige kilder. Den overordnede vurdering fra statusmødet var, at sandsynligheden for et vulkanudbrud er høj, og at et udbrud kunne være muligt på en tidsskala på blot dage. Baseret på digets udstrækning kunne magma dukke op fra dens sydlige del, lige uden for Grindavik. Derfor er sandsynligheden for et ubådsudbrud også steget, så der skal forberedes mulighed for eksplosiv aktivitet. Der er defineret et fareområde ud fra digets placering, som vist på kortet.

Kort-ragnar-enska-11-nov

Statuskort, der viser placeringen af ​​digets indtrængen baseret på kombineret satellitradarbilleder, GPS-målinger og geofysisk modellering.

Opdateret 11. november kl. 12:00

 

Siden midnat er der målt omkring 800 jordskælv i den region, hvor magma-indtrængningen finder sted. Jordskælvets aktivitet er aftaget en smule de seneste timer, men den er fortsat høj. De fleste af de seneste jordskælv har fundet sted tæt på Grindavík, hvor den sydvestlige ende af det magmatiske dige skønnes at være placeret.

Analyse af jordskælvene fra i dag og i går er i gang. Målet med dette arbejde er bedre at forstå udviklingen af ​​magma-indtrængningen. I øjeblikket tyder data på, at magma-indtrængningen strækker sig fra Stóra-Skógsfell i nord til Grindavík i syd, hvor den strækker sig under havet. I overensstemmelse med de seneste foreløbige modeller, ved hjælp af de seneste satellitdata indsamlet i aftes, er den laveste dybde af toppen af ​​magma-indtrængningen nord for Grindavík 1,5 km. Fælles fortolkning af jord- og satellitmålinger indikerer, at størrelsen af ​​magma-indtrængningen og hastigheden, hvormed den bevæger sig, er flere gange større, end der tidligere er blevet målt på Reykjanes-halvøen. Vores vurdering er, at et udbrud, hvis det skulle ske, vil stamme fra den nordlige side af magma-indtrængningen. Det betyder, at der er større sandsynlighed for, at et udbrud begynder tæt på Sundhnjúkagígur.

Forskere mødes regelmæssigt for at fortolke dataene og opdatere de nyeste modeller og farevurderinger. Der afholdes et møde for journalister kl. 12.00 i Institut for Civilbeskyttelse og Beredskab. De nuværende forhold og fremtidige scenarier vil blive diskuteret.

Sandsynligheden for et vulkanudbrud i den nærmeste fremtid vurderes at være betydelig.

 

Skjalftavirkni_1011_1111

Gennemgået jordskælv siden kl. 21 i nat.

Opdateret 10. november kl. 23:30

 

Der er sket væsentlige ændringer i den seismiske aktivitet målt nær Sundhnjúkagígar nord for Grindavík og deformation observeret på Reykjanes-halvøen i eftermiddag. Den seismiske aktivitet har bevæget sig sydpå mod Grindavík. Baseret på hvordan den seismiske aktivitet har udviklet sig siden kl. 18.00 i dag, sammen med resultater fra GPS-målinger, er der en sandsynlighed for, at en magma-indtrængning har strakt sig under Grindavík. I lyset af dette resultat har politimesteren i Suðurnes i samarbejde med civilbeskyttelsesmyndighederne besluttet at evakuere Grindavík. Et nødniveau for civilbeskyttelse er nu i kraft. Dette er ikke en nødevakuering. Beboere i Grindavík rådes til at gå forsigtigt frem.

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at afgøre præcist, om og hvor magma kan nå overfladen. Noget tyder på, at en betydelig mængde magma bevæger sig i et område, der strækker sig fra Sundhnjúkagígum i nord mod Grindavík. Mængden af ​​involveret magma er betydeligt mere end hvad der blev observeret i de største magma-indtrængninger i forbindelse med udbruddene ved Fagradalsfjall. Yderligere data indsamles for at beregne modeller, der giver et mere præcist billede af magma-indtrængningen. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige, hvornår dette arbejde vil være afsluttet.


 

Opdateret 10. november kl. 20.00

 

Den seismiske aktivitet, der i øjeblikket måles ved Sundhnjúkagígar, forekommer inden for et område omkring 3 km nordøst for Grindavík. De laveste jordskælv, der er målt nu, er i en dybde på omkring 3-3,5 km.

De tegn, der kan ses nu ved Sundhnjúkagígar, ligner dem, der blev set på tærsklen til det første udbrud ved Fagradalsfjall i 2021 og minder meget om den seismiske aktivitet, der blev målt omkring en måned før det udbrud. Det mest sandsynlige scenarie nu, når man tager den aktivitet i betragtning, der kulminerede i begyndelsen af ​​den 19. marts 2021 , er, at det vil tage flere dage (i stedet for timer) for magma at nå overfladen. 

Samsett-mynd-10-nov

 

Jordskælv den 10. november (indtil kl. 18.48). Det islandske meteorologiske kontors seismiske netværk er vist med trekanter. Fire seismiske stationer omkring den aktuelle seismiske aktivitet har vist en stor stigning i rysten siden kl.

Opdateret 10. november kl. 18.30

 

Nationalkommissæren for det islandske politi har i samråd med politichefen i Suðurnes erklæret en civilbeskyttelses-alarmfase på grund af den intense jordskælvsværm, der startede kl. 15 i dag ved Sundhnjúkagígar, nord for Grindavík. Der er mulighed for større jordskælv end man har oplevet hidtil, og dette hændelsesforløb kan føre til et udbrud. Civilbeskyttelsesberedskabsfasen betyder, at risikoen er stigende, og der bliver truffet foranstaltninger for at sikre den største sikkerhed for dem, der bor/opholder sig i området. Dette gøres ved at øge forholdsreglerne i det relevante område.

Flyfarvekoden er blevet forhøjet til orange (øget uro med øget sandsynlighed for udbrud). IMO følger situationen nøje. Beboere opfordres til at følge informationen på Almannavarnir .


 

Opdateret 10. november kl. 14.00

 

Tidligere i dag, klokken 12:44, opstod et jordskælv med en styrke på 4,1 nær Sýlingarfell, vest for Sundhnjúkagígar. Kraterne ligger omkring 2-3 km nordøst for Grindavík. En tæt sværm af jordskælv begyndte omkring klokken 07.00 i morges i samme område, og der er registreret næsten 800 jordskælv siden midnat, heraf 9 større end 3. Jordskælvenes dybde er omkring 5 km. Sådanne jordskælvsværme er tidligere blevet registreret i dette område. Det kan ikke udelukkes, at den seismiske aktivitet nær Sundhnjúkagígar skyldes magmabevægelser i dybden.

Magmaophobning fortsætter nær Þorbjörn i samme dybde og med samme hastighed som før. Det er ledsaget af sværmlignende seismisk aktivitet, som det blev bemærket i går og i morges. Mens magmaakkumulering fortsætter, kan der forventes igangværende seismisk aktivitet på grund af stressfrigivelse i området. Jordskælv op til størrelsesordenen M5,5 kan forventes i sådanne sværme, og den seismiske aktivitet kan skifte mellem områder. På dette stadium er der ingen indikationer på, at magma tvinger sig vej til overfladen.

Yfirfarnir-skjalftar-10-nov

 

Gennemgået jordskælv siden midnat

Opdateret 9. november kl. 12:20

 

Omkring 1400 jordskælv er blevet registreret i de sidste 24 timer. Seismisk aktivitet steg fra midnat, og SILs seismiske netværk har detekteret syv jordskælv over M4.0 siden da. Det største jordskælv målte M4,8 klokken 12:46. Det lå vest for Þorbjörn. Det er det største jordskælv siden aktiviteten begyndte den 25. oktober. Syv jordskælv M4.0 eller større i størrelse blev målt i området fra Eldvörp til området øst for Sýlingarfell. Mens ophobningen af ​​magma fortsætter, kan der forventes seismisk aktivitet på Reykjavík-halvøen, fordi magma-indtrængningen forårsager øget spænding i området.

Ifølge GPS-data ved midnat fortsætter stigningen i området. GPS-dataene bliver gennemgået i forhold til den seismiske aktivitet i aften. Siden inflationens begyndelse og frem til i dag har stigningen været nogenlunde jævn, selvom der er observeret en acceleration af processen mellem dage. Den seismiske aktivitet i nat og i morges er et eksempel på denne episodiske seismiske aktivitet, der kan forventes, mens magmaakkumulering er i gang. At der nu er større jordskælv end tidligere i området, betyder ikke nødvendigvis en øget hastighed af magma-akkumulering.

9-nov-mynd

 

Gennemgået jordskælv siden midnat i nat

Opdateret 8. november kl. 14.40

 

Cirka 1200 jordskælv er blevet målt i de sidste 24 timer, de fleste af dem i området mellem Þorbjörn og Sýlingafell, svarende til dagen før. Det største jordskælv var M3.4 kl. 12.31 i nat, lige syd for Þorbjörn. Den seismiske aktivitet fortsætter i samme dybde som før. Det er sandsynligt, at seismisk aktivitet vil fortsætte og være episodisk i intensitet, mens magmaakkumulering er i gang. 

Opløftningen fortsætter med samme hastighed som før ifølge satellit- og GNSS-data. Interferogram (InSAR) for perioden 28. oktober – 6. november, der viser næsten lodret bevægelse, bekræfter dette, men det viser også forskydninger på grund af fejlbevægelser forbundet med den seismiske aktivitet. Opdaterede modeller baseret på de samme data estimerer, at magma fortsætter med at akkumulere i en vandret tærskel i en dybde på omkring 5 km, og siden begyndelsen af ​​inflationsbegivenheden (27. oktober) er den gennemsnitlige tilstrømning estimeret til omkring 5 m 3 /s (usikkerhed er ±2 m 3 /s)

Bylgjuvixlm-8-nov-uppfaerd

 

Interferogram (InSAR) for perioden 28. oktober – 6. november viser, at deformationen i den periode er omkring 7 cm. SW for bjerget Þorbjörn er en offset i deformationssignalet forårsaget af fejlbevægelser fra jordskælv.

Opdateret 7. november kl. 13:30

 

Der har været omkring 900 jordskælv i de sidste 24 timer, de fleste af dem i området mellem Þorbjörn og Sýlingafell. Det største jordskælv var M2,9 og fandt sted omkring klokken 7 i morges. Den seismiske aktivitet forbliver på samme dybde som før.

Ifølge satellitdata behandlet omkring kl. 17 i går og dækker perioden mellem 4.-6. november, bekræfter det, at stigningen fortsætter omkring Þorbjörn. De samme data viser ingen tegn på magmaakkumulering i Eldvörp eller nær Sýlingarfell, øst for Svartsengi, hvor seismisk aktivitet er blevet målt i de seneste dage.

Magmaophobning fortsætter i en dybde på omkring 5 km i NW for Þorbjörn. Hvis den 27. oktober betragtes som startdagen for inflationsbegivenheden indtil i dag, har stigningstakten været nogenlunde konstant, selvom der er observeret en acceleration af processen mellem dage. Det er sandsynligt, at seismisk aktivitet vil fortsætte og være episodisk i intensitet, mens magmaakkumulering er i gang.  

Yfirfarnir-skjalftar-7-nov

 

Gennemgået jordskælvssteder siden den 6. november og i dag indtil kl.

Opdateret 6. november kl. 13:15

 

I de sidste 24 timer er omkring 1300 jordskælv blevet opdaget på Reykjanes-halvøen, hvoraf tre jordskælv var over M3. Det største jordskælv var M3,6 i morges og fandt sted 3 km NØ for Þorbjörn-bjerget.

Deformationsdata viser, at stigningen fortsætter i området, og der er indikationer på GNSS-observationer om en stigning i inflationsraterne siden 3. november. Siden starten af ​​inflationen er stigningen ved GNSS-stationen ved Þorbjörns bjerg nået 7 cm. Deformationen er forårsaget af en indtrængning af tærsklen på omkring 5 km dybde. Modellering, baseret på data siden 27. oktober, indikerer, at volumenændringen forbundet med denne inflationsbegivenhed har nået næsten det dobbelte af volumenændringen forbundet med de fire tidligere inflationsbegivenheder i samme område mellem 2020-2022. Indstrømning af magma/magmatiske væsker ind i karmlegemet er estimeret til ca. 7 m3/s, hvilket er ca. fire gange større end den højeste tilstrømning, der er estimeret under tidligere inflationsbegivenheder her.

Mens inflationen fortsætter, kan øget seismicitet i området forventes fra yderligere stressændringer induceret i skorpen. 

6-nov-2023

Data fra GNSS station ved Mt. Þorbjörn. Grafen nederst viser stigningen.

 

Opdateret 4. november kl. 23:30

 

Efter klokken 17.30 i går faldt den seismiske aktivitet betydeligt. I de sidste 12 timer er der registreret omkring 900 jordskælv, alle under M3.0. Aktiviteten efter midnat har primært været placeret ved Sundhnjúkagígar – NØ for Þorbjörn, samt vest for Eldvörp.

Seismiciteten er faldet betydeligt siden i går, men udviklingen af ​​jordskælvets størrelse, antallet af jordskælv og deres placering er sammenlignelig med udviklingen, der tidligere er set relateret til magma-akkumulering i nærheden af ​​Þorbjörn.

De seneste deformationsdata viser, at løftningen fortsætter i området. Denne hævning menes at skyldes magmaophobning NV for Þorbjörn i 4-5 km dybde. Mens denne magma-akkumulering fortsætter, kan øget seismicitet i området forventes fra øgede spændinger i skorpen. Stenspyn kan forekomme efter store jordskælv, så der skal udvises forsigtighed ved stejle skråninger.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området tæt og mødes med civilbeskyttelsesagenturet for at diskutere situationen. Tegn på magma, der kommer mod overfladen, vil fremstå som øget, lavere seismicitet og hurtig skorpedeformation ved overfladen samt vulkansk tremor, som er en høj frekvens af mange små jordskælv. På nuværende tidspunkt kan der ikke ses klare tegn på noget af dette, men situationen kan ændre sig med kort varsel.

Virkni_04112023

Jordskælv (cirkler) med styrke over 1,5, fra midnat den 3. november til kl. 10.45 den 4. november. Farvebjælken til venstre viser tidspunktet for jordskælvene, og størrelsen af ​​cirklerne repræsenterer begivenhedernes relative størrelse. Placeringer af seismiske stationer (trekanter) og GPS-deformationsstationer (firkanter) er også vist.


 

Opdateret 3. november kl. 15.00

Et jordskælv med en styrke på 4,3 blev opdaget kl. 13:14, i dag mellem Þorbjörn og Sýlingarfell. Endnu et jordskælv med en styrke på 3,5 blev opdaget kl. 14.01 i Þorbjörn. Disse jordskælv menes at skyldes vedvarende stress i skorpen fra magma-akkumulering under Þorbjörn-bjerget. Der er ikke fundet vulkansk rystelse, og området bliver stadig overvåget nøje.

Opdateret 3. november kl. 13:50

 

Ifølge målinger fra kl. 11.00 i dag fortsætter hævningen centreret nordvest for Þorbjörn. Hævningen er forårsaget af en magma-indtrængning i en dybde på omkring 4 km. Seismisk aktivitet fortsætter på Reykjanes-halvøen på grund af ændringer i skorpespændingen forårsaget af indtrængen. En stigning i jordskælvsaktivitet blev registreret efter midnat og om morgenen. Siden midnat er der registreret omkring 1.000 jordskælv i området, hvoraf to er over M3.0 og to over M4.0. Det største jordskælv i den nuværende sværm blev målt kl. 8:06 og var 4,3 stort. De største jordskælv i nat ser ud til at opstille sig i nord-sydlig retning vest for Þorbjörn. Dette sker på tidligere kendte sprækker, hvor spændinger har akkumuleret i forbindelse med pladetektonik og kan krølle på grund af spændinger fra indtrængninger.

Der er i øjeblikket ingen tydelige tegn på, at magma bevæger sig tættere på overfladen. Tegn på, at magma er på vej op til overfladen, vil vise sig i mindre seismisk aktivitet og stigende rysten, som er en høj frekvens af små jordskælv. Samtidig skal pludselig deformation af overfladen måles med GPS-målinger. Udviklingen af ​​denne begivenhed følges nøje, da begivenhedsforløbet kan ændre sig med meget kort varsel.   

Modelberegninger viser, at indtrængen er lokaliseret nordvest for Þorbjörn, som vist på det medfølgende billede. Den seneste seismiske aktivitet har været over selve indtrængen. Jordskælvene målt ved Eldvörp og øst for Grindavík-vejen skyldes spændinger fra indtrængning af magma fra Þorbjörn, snarere end tegn på magmabevægelser i disse områder.

Ragnar-enska-3-nov

 

 

Omtrentligt centrum for magma-indtrængning ifølge modelberegninger baseret på GPS- og satellitbilleder sammen med seismisk aktivitet fra 2. november kl. 20.00 til 3. november kl. 12.00 større end M1.0 i størrelse. Modellen antager en kasseformet indtrængen, men dens længde og bredde er behæftet med en del usikkerhed. Modellen vil jævnligt blive opdateret med de nyeste data, når den først er erhvervet, og størrelsen og formen af ​​indtrængen kan ændre sig betydeligt, så der er en del usikkerhed omkring modellen.


 

Opdateret 2. november kl. 15.00

 

GPS-data fra de sidste 24 timer indikerer, at stigningen fortsætter med en lignende hastighed i området nordvest for Mt. Þorbjörn. Jordskælvsaktiviteten har været ret stabil, men i går blev der registreret omkring 800 jordskælv i området omkring Þorbjörn, og det største var M3,7 kl. 12:56. Siden midnat i dag er der registreret omkring 400 jordskælv i området, hvoraf det største måler M2,8 kl. 9:51. Mere detaljerede analyser af nyere GPS-data bekræfter, at der dannes en magma-indtrængning i en dybde på 4-5 km under området nordvest for Þorbjörn.  

Det er vigtigt at bemærke, at seismisk aktivitet sandsynligvis vil fortsætte nordvest for Þorbjörn, og jordskælv over M4.0 kan findes i befolkede områder. Udløst seismisk aktivitet kan også forventes i de kommende dage, fordi magma-indtrængningen forårsager øget spænding i området. Stenspyn kan forekomme efter kraftige jordskælv, så det er vigtigt at være forsigtig på stejle skråninger.  

2-nov

 

Gennemgået jordskælv fra midnat den 1. november til den 2. november kl.

Opdateret 1. november kl. 12:20

 

Den 25. oktober begyndte en intens jordskælvsværm nær Svartsengi, nord for Grindavík på Reykjanes-halvøen. Indtil videre er over 10.500 jordskælv blevet opdaget i sværmen, med over 26 jordskælv, der overstiger størrelsesordenen tre, hvoraf det største var på størrelsesordenen 4,5 den 25. oktober kl. 08:18 UTC.

Det seneste satellitradarbillede, optaget sent den 31. oktober, afslører 5 til 6 cm jordbevægelser over 12 dage, centreret lige nordvest for Mt. Þorbjörn. Samme forskydningssignal ses i kontinuerlige GPS-målinger fra stationer i regionen, begyndende den 27. oktober. De seneste GPS-resultater fra 1. november indikerer, at jordforskydninger fortsætter i regionen. Ved at kombinere seismiske, geodætiske og satellitbaserede observationer konkluderer vi, at en vulkansk indtrængen er placeret på omkring 4 km dybde lige nordvest for Mt. Þorbjörn. På nuværende tidspunkt er der ingen indikationer på, at den vulkanske indtrængen bliver mere lavvandet. Vi forventer, at seismiciteten vil fortsætte nordvest for Mt. Þorbjörn, og dette kan omfatte mærkede jordskælv, der overstiger størrelsesordenen fire. Udløst jordskælvsaktivitet er også mulig i de kommende dage på grund af stressstigninger forårsaget af indtrængen. Dette er en sandsynlig forklaring på den igangværende seismiske aktivitet, der blev opdaget vest for Þorbjörn i Eldvörp den 1. november. Udløst seismicitet er også mulig på grund af de langsigtede virkninger af magmaakkumulering under Fagradalsfjall.

Satellitbaseret InSAR-billede af Reykjanes-halvøen, der strækker sig fra 19. til 31. oktober. Dette billede giver et indblik i jordens deformation i løbet af de sidste 12 dage. Det største deformationssignal er centreret nordvest for bjerget Þorbjörn. Fra GPS-målinger fremgår det, at størstedelen af ​​centimeterskalaen jordforskydning er sket siden 27. oktober.

 

Opdateret 31. oktober kl. 17.00

 

I morges kl. 8.40 begyndte en jordskælvsværm ved Þorbjörn, som varede i næsten 2 timer og var usædvanlig intens. Det største jordskælv i sværmen målte M3,7. Aktivitetens centrum var lige øst for midten af ​​den stigning, der er observeret de seneste dage. Jordskælvenes dybde blev anslået til mellem 5 og 1,5 km dybde. Jordskælvsværmen er et tydeligt tegn på magmabevægelser i dybden. GPS-målinger understøtter fortolkningen, selvom stigningen, der startede for omkring fire dage siden, er aftaget. Tidligere i dag var der et møde med civilforsvaret og interessenter på Reykjanes-halvøen, hvor de seneste målinger og mulige scenarier og svar på det aktuelle scenarie blev diskuteret.

Situationen overvåges nøje

IMO følger udviklingen nøje og ser på, om mikroseismisk aktivitet stiger tættere på overfladen, hvilket kan være et tegn på, at magma bryder sig vej gennem jordskorpen. I øjeblikket er der ingen tegn på, at jordskælvsaktiviteten bliver mere lavvandet. Situationen kan dog hurtigt ændre sig, og det er ikke muligt at udelukke et scenarie, der involverer et lavaproducerende udbrud i området nordvest for Þorbjörn. Det er vigtigt at påpege, at magmabevægelser, svarende til dem, der observeres tæt på Þorbjörn, ofte forsvinder og ikke fører til et vulkanudbrud. Ikke desto mindre kunne langvarig riftning og øget (udløst) jordskælvsaktivitet i Svartsengi-området have skabt svagheder i skorpen, hvilket gør det lettere for magma at bevæge sig til lavere dybder.

THob_Skjalftavirkni_31102023

 

Gennemgået jordskælv fra midnat i dag.

Opdateret 30. oktober kl. 11.30

 

 

Sentinel-satellitdataene, der forventes at blive modtaget i går, er ikke ankommet endnu, men cGPS-dataene i området omkring Svartensgi og Þorbjörn viser, at deformationen stadig er i gang. Deformationshastigheden siden begyndelsen af ​​denne påtrængende begivenhed har været svagt faldende over tid. Foreløbige resultater fra deformationsmodeller tyder på, at den gennemsnitlige dybde, hvor den magmatiske instruktion finder sted, er omkring 4 km.

I løbet af de sidste 24 timer er omkring 1300 jordskælv automatisk blevet registreret på Reykjanes-halvøen. Det meste af denne seismicitet er placeret i en dybde mellem 2-4 km. Det største jordskælv havde en størrelsesorden M2,7 den 29. oktober kl. 11:40 UTC.

Forskere fra det islandske meteorologiske kontor foretager yderligere overflademålinger i området, herunder geokemiske observationer. Der opretholdes regelmæssig kommunikation mellem IMO, HS-Orka og Civilbeskyttelsen, mens denne uro fortsætter.

THOB_8hrap-30-okt

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag


 

Opdateret 29. oktober kl. 14.00

 

De seneste cGPS-deformationsdata omkring Þorbjörn og Svartengi-området bekræfter, at deformationen, som startede 27. oktober, fortsætter. Som indledningsvis anført, er de igangværende deformationshastigheder højere end i tidligere hændelser, som fandt sted i et lignende område i 2020 og 2022. Samlet set har seismiciteten nord for Grindavík været faldende i løbet af det seneste døgn, og der er ingen væsentlige ændringer i jordskælvsdybderne. Det er dog vigtigt at understrege, at den nuværende deformation kan udløse fornyet seismicitet i området, som kunne mærkes af mennesker.

Nye satellitdata forventes at blive leveret senere i dag, og et nyt interferogram vil blive behandlet, så snart dataene er tilgængelige. Resultaterne vil give os mulighed for at identificere og fortolke de deformationsprocesser, der har fundet sted på halvøen i løbet af de seneste 12 dage. Vi forventede at offentliggøre resultaterne i morgen.

En episode med kompleks vulkan-tektonisk uro påvirker i øjeblikket Reykjanes-halvøen. Det tolkes som et resultat af flere deformationskilder i dybden, som interagerer og påvirker et bredt område på tværs af halvøen.

THOB_8hrap-29-okt

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag, den 29. oktober.

 

Opdateret 28. oktober kl. 13.30

 

De seneste cGPS-målinger, sammen med et nyligt erhvervet InSAR-billede over Reykjanes-halvøen, afslører et tydeligt tegn på jordløft, centreret omkring Svartsengi. Dette løftesignal begyndte på et tidspunkt den 27. oktober, og det afspejler en trykstigning, der sandsynligvis er forårsaget af en magmatisk indtrængen i dybden. Midten af ​​løftesignalet er omkring 1,5 km nordvest for Þorbjörn, tæt på Den Blå Lagune. I 2020 og 2022 blev lignende opløftningssignaler detekteret i samme område og med lignende geometri. Dette er nu den femte inflationsbegivenhed i området. Fra en indledende vurdering forekommer det igangværende opløftningssignal hurtigere end tidligere. I øjeblikket er der ingen indikationer på, at magma bevæger sig på lavere dybde. Situationen kan dog udvikle sig hurtigt. For eksempel er der sket betydelige fraktureringer i Svartsengi-området på grund af udløst seismicitet i de seneste dage. En sådan frakturering kunne gøre det muligt for magma at finde veje til lavere dybde.

Samlet set viser de seneste deformationsresultater fra Reykjanes-halvøen en kompleks, igangværende proces med magmabevægelser i jordskorpen. Disse processer påvirker et bredt område, herunder Fagradalsfjall (hvor langsigtet inflation fortsætter), øst for Festarfjall (hvor deformationen ser ud til at være stoppet), og – i de sidste 24 timer – viser et område tæt på Svartsengi inflation.

Den seismiske sværm, der begyndte den 25. oktober nord for Grindavík, har resulteret i over 7.000 jordskælv. Niveauet af jordskælv er reduceret betydeligt, selvom sværmen stadig er i gang, hvilket betyder, at der stadig er sandsynlighed for jordskælv.

Geofysisk modellering er i gang i dag for at bestemme dybden og størrelsen af ​​hævningskilden tæt på Svartsengi. Et ekstra satellitradarbillede vil være tilgængeligt fra Reykjanes-halvøen den 29. oktober. Dette billede skulle give et endnu nærmere indblik i de seneste magmabevægelser og deformationsmønstre på halvøen.

Insar-28-okt-nr-2

 

 

“Line-of-sight” (LOS)-deformation målt af ICEYE SAR-satellitten mellem den 26. oktober kl. 05:21 UTC og den 28. oktober kl. 05:21 UTC. Satellitdata leveret i samarbejde med ICEYE ( https://www. iceye.com/ ).


 

Opdateret 27. oktober kl. 14.00

 

Det jorddeformationssignal, der er detekteret siden i går i området øst for Festarfjall, bekræftes af de seneste cGPS-data. Den vandrette forskydning i løbet af de sidste par dage er ~ 2 cm som set på FEFC-stationen, og bevægelse er nu også blevet målt på en anden cGPS-station i Selatangar. Et 1-dages interferogram, der spænder over 26. til 27. oktober, afslører ikke nogen væsentlige ændringer i området, men signalet ved FEFC målt i løbet af denne 24-timers periode var mindre end 1 cm, sandsynligvis for lille til at blive detekteret af dette interferogram. cGPS-stationer i Grindavík og nord herfor viser ingen væsentlige ændringer.

Den seismiske sværm nord for Grindavík fortsætter med omkring 1000 jordskælv siden midnat. I alt 5800 eqs er blevet registreret siden starten af ​​aktiviteten. Et jordskælv M4.0 blev målt kl. 04:02 UTC den 27. oktober omkring 2 km nord for Grindavík. Den seismiske aktivitet tolkes som skorpens reaktion på stressændringerne induceret af fortsat magmatisk indstrømning i dybden under Fagradalsfjalls vulkanske system.

Gps-stod-27-okt

 

Forskydning ved cGNSS station FEFC øst for Festarfjall. Blå lodret linje markerer begyndelsen på en digeindtrængning i juli 2023, og den røde linje starter et udbrud nær Litli-Hrútur den 10. juli 2023. De seneste datapunkter viser bevægelse og vandret bevægelse mod SØ.

Kort-27-okt

cGNSS-stationer på Reykjanes-halvøen. Data fra stationerne FEFC og STAN øst for Festarfjall viser bevægelser i det sidste døgn.

Opdateret: 26. oktober kl. 17.00

 

Den seismiske sværm, der begyndte den 24. oktober, fortsætter. Over 4.000 jordskælv er blevet registreret på Reykjanes-halvøen, hvoraf 14 havde en styrke på over M3. Det meste af aktiviteten har fundet sted mellem Stóra-Skogafell og nordøst for Eldvörp. Seismiciteten er placeret mellem 2 og 6 km dybde, med det største jordskælv (M4.5) målt den 25. oktober kl. 08:18 UTC. Forskere ved det islandske meteorologiske kontor (IMO) fortolker den igangværende seismiske aktivitet som udløst af stress induceret af den igangværende deformation ved Fagradalsfjall, som begyndte kort efter sommerens 2023-udbrud. Den igangværende seismiske sværm forventes at fortsætte de kommende dage. På længere sigt kan den fortsatte ophobning af magma under Fagradalsfjall forårsage yderligere seismiske sværme på halvøen.

Jorddeformationsmålinger nær Svartsengi og Grindavík viser ingen ændringer relateret til den igangværende seismiske sværm nord for Grindavík. En enkelt GPS-station (FEFC), øst for Festarfjall, begynder at vise lokaliseret bevægelse i sydøstlig retning. Disse målinger kunne indikere tilstedeværelsen af ​​magma i dybden langs fortsættelsen af ​​digeindtrængninger, der er i nordøstlige retning mod sydvest, som er dannet under Fagradalsfjall siden 2021.

Personale fra IMO fortsætter med at overvåge de seismiske uroligheder nøje. I de kommende dage vil satellitdata blive brugt til bedre at vurdere den rumlige udstrækning af enhver jorddeformation. Målingerne vil også blive brugt til bedre at forstå igangværende geofysiske processer på Reykjanes-halvøen.

Kort-a-ensku-26102023

 

Gennemgået udløste jordskælv fra 20.-26. oktober.

Skrevet 25. oktober: 

I nat startede en intens jordskælvsværm nær Svartsengi, nord for Grindavík. Over 1000 jordskælv er blevet opdaget der siden midnat, og sværmen er stadig i gang. De største jordskælv, der er registreret, er M3.9 kl. 5.35 UTC og M4.5 kl. 8.18 UTC. Begge disse jordskælv opstod på omkring 5 km dybde. Seneste deformationsdata indsamlet fra flere stationer omkring Þorbjörn/Grindavík området viser ikke signifikante ændringer korreleret med den igangværende seismiske aktivitet. I lyset af de data, der i øjeblikket er tilgængelige, fortolkes denne seismicitet til at være sandsynligt udløst af stressændringer relateret til tidligere påtrængende aktivitet på halvøen. Der er i øjeblikket ingen indikationer på magmavandring under Þorbjörn/Grindavík-området, men situationen kan ændre sig når som helst, og den kan udvikle sig over kort tid fra timer til dage. Som rapporteret i september er en magmatisk indtrængen i gang under Fagradalsfjall.

 

Personale fra IMO fortsætter med at overvåge området tæt og fortolke de nyeste data, efterhånden som de bliver tilgængelige.

Usikkerhedsniveauet for Department of Civil Protection er blevet erklæret på grund af denne seismiske sværm.

Gps-mynd-fyrir-frett

 

 

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag.

Mynd-3

Gennemgået jordskælvssteder fra midnat til middag den 25. oktober .

 

SjalfvirktAutomatiske lokaliseringer af jordskælv fra midnat til middag den 25. oktober .






Vulkanen rører på sig….

Mynd tekin 22. júní ofan í gíginn sem var lengst virkur í eldgosinu sem hófst 29. maí. (Ljósmynd: Almannavarnir) / Et billede taget den 22. juni ind i det ene krater, der forblev aktivt indtil slutningen af ​​udbruddet, der begyndte den 29. maj. (Foto: Civilforsvaret)

Magma-tilstrømningen fortsætter i Svartsengi-reservoiret med en jævn hastighed

En anden digebegivenhed og/eller et udbrud vil sandsynligvis forekomme i de kommende uger eller måneder.

11.7.2024

 

Opdateret 11. juli kl. 9:45

 

  • Omkring 20 jordskælv er blevet målt i området for urolighederne i sidste uge
  • GPS-målinger viser, at stigningen under Svartsengi-området fortsætter med samme hastighed som i de seneste dage
  • Farekortet er blevet opdateret . Faren for lavastrømsinvasion er blevet sænket

 

Omkring 20 jordskælv er blevet målt i området for urolighederne i sidste uge, det største af størrelsesordenen M1,3 fandt sted vest for Grindavík. Seismicitetsniveauet er generelt uændret de seneste to uger.

Omkring 260 jordskælv blev opdaget på Reykjanes-halvøen i sidste uge. Omkring 60 jordskælv fandt sted i Lambafell-bjergene ved Þrengsli. Omkring 10 fandt sted i Brennisteinsfjöll. 100 jordskælv var lokaliseret i omgivelserne af søen Kleifarvatn, omkring 40 var øst for søen og de resterende var vest og sydvest for den og omkring det geotermiske område Seltún. 40 jordskælv fandt sted i Fagradalsfjall, alle under M1,0 og de fleste af dem i en dybde på 7-10 km. Omkring 20 jordskælv blev opdaget ved Reykjanestá, spidsen af ​​Reykjanes-halvøen, og omkring 20 var placeret i Reykjanes-ryggen, ca. 90 km ud for kysten sydvest for Island.

GPS-målinger viser, at stigningen under Svartsengi-området fortsætter med samme hastighed som i de seneste dage. Deformationsmønsteret vist af Sentinel-1 satellitbilleder, der dækker perioden 25. juni – 7. juli, stemmer godt overens med disse målinger. Resultaterne fra geodætisk modellering viser endvidere, at magmatilstrømningen nu er højere end før udbruddet, der startede den 29. maj. Disse data tyder på, at tidslinjen for en anden digebegivenhed og/eller udbrud forventes at være inden for uger eller måneder.

Farekortet er opdateret og er gyldigt indtil 16. juli forudsat at der ikke er ændringer i aktiviteten. Farekortet er stort set uændret bortset fra zone 1 (Svartsengi), hvor faren for lavastrømsinvasion er blevet sænket. Fareniveauet for dette område er derfor reduceret fra betydelig (orange) til moderat (gul). Risikoen for lavastrømsinvasion i zone 6 er også blevet reduceret.


 

Opdateret 5. juli kl. 17:15 UTC

 

Siden slutningen af ​​udbruddet i Sundhnúks kraterrække den 22. juni, er niveauet af seismicitet i Svartsengi-regionen stadig meget lavt med kun få små jordskælv registreret dagligt.

Jorddeformationsdata viser, at løftningen i regionen fortsætter. Dette tolkes som fortsat magma-tilstrømning til Svartsengi-reservoiret.

Geodetisk modellering er blevet brugt til at estimere magma-tilstrømningshastigheden til Svartsengi-reservoiret i perioder uden udbrud. I disse perioder betragtes systemet som “lukket”, og som sådan tager analysen ikke højde for yderligere magmatilstrømning, der opstår, når systemet er åbent i perioder med udbrud (f.eks. mængden af ​​magma, der strømmer gennem systemet og ekstruderes som lava under udbrud). Derfor afspejler grafen ikke den samlede tilstrømning i systemet siden november 2023, men kun den tilstrømning, der fodrer reservoiret, når systemet er lukket.

Magmachamber05072024

Skitsen viser det ”lukkede” system, når magmaen strømmer fra dybden (rød pil) ind i Svartsengi-reservoiret til et lavere niveau ved 4-5 km (orange domæne), hvilket forårsager en trykstigning og målbar jorddeformation ved overfladen.

 

 

Data viser tilstrømningshastigheder mellem 8 og 10 m3/s frem til det første udbrud i december 2023. Herefter indikerer modellen, at magmatilstrømningen i dybden typisk har ligget i området 4 til 6 m3/s, når der tages højde for usikkerheder i resultaterne. I betragtning af usikkerheden i modellen har tilgangsraterne siden midten af ​​januar været relativt stabile. Tilstrømningen vurderes pr. i dag at være på linje med det, der er observeret siden midten af ​​januar, uden tegn på faldende tendens. Kombineret analyse af udbrudte volumener og volumenændringer inden for Svartsengi vulkanske system indikerer, at den samlede tilgængelighed af magma faktisk er højere.

Svartsengi_closed_system

Grafen viser den estimerede indstrømningshastighed af magma til Svartsengi-reservoiret i perioder uden udbrud. De grå områder svarer til udbrudsperioder eller digebegivenheder. Modellen beregner magma-tilstrømningshastigheden for de perioder uden for de grå områder (farvede vandrette linjer). Den røde linje med tilhørende usikkerhed (rødt område) svarer til det aktuelle estimat af magma-tilstrømningshastighed. Bogstavet D står for Dike intrusion og stjernen for eruption.


 

Opdateret 2. juli kl. 17:00 UTC

  • Hævningsraten er nu højere end før udbruddet, der startede den 29. maj
  • Et magmavolumen på omkring 13-19 millioner m3 forlod reservoiret, da det sidste udbrud startede
  • Det er sandsynligt, at den næste digebegivenhed og/eller udbrud vil forekomme i de kommende uger/måneder
  • Farekortet er blevet opdateret

 

 

Siden slutningen af ​​det femte udbrud i Sundhnúks-kraterrækken den 22. juni fortsætter magma med at samle sig i dybden under Svartsengi-regionen. Baseret på geodætiske modelleringsresultater er den aktuelle genopladningshastighed til Svartsengi-reservoiret estimeret til at være 4-6 m3/s. Under digebegivenheden den 29. maj og den første uge af udbruddet var det estimerede volumenfald fra reservoiret 13-19 mio. m3. De nuværende modelleringsresultater indikerer, at dette samlede volumentab vil blive genopfyldt til Svartsengi-reservoiret inden for de næste 3 til 6 uger. Fra i dag er dette den sandsynlige tidsramme for den næste digebegivenhed og/eller udbrud.

Graf02072024en

En graf, der viser progressionen af ​​magmaakkumulering og det estimerede samlede volumen af ​​magma under Svartsengi mellem rækken af ​​indtrængen og udbrud, der strækker sig fra 25. oktober 2023 til i dag. De præsenterede værdier er baseret på modeller, der anvender geofysiske data. De røde prikker viser status siden 30. maj 2024.

 

Et nyt farekort er blevet offentliggjort af IMO. Farer forbundet med lavastrømning og gasforurening er blevet sænket i mange zoner. Den samlede vurdering er uændret bortset fra to zoner. Niveauet af farer i zone 3 går fra høj (rød) til betydelig (orange) og inden for zone 5 fra betydelig (orange) til moderat (gul ).

Hazard_map_IMO_2july_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 28. juni kl. 17:00 UTC

  • Lavafeltet har et areal på 9,3 km² og et volumen på cirka 45 millioner m³
  • Hævningen i Svartsengi-regionen fortsætter i høj hastighed
  • Data indsamlet i de kommende dage/uger vil hjælpe med at vurdere situationen med større sikkerhed

 

Den seismiske aktivitet i nærheden af ​​Svartsengi og Sundhnúks er meget lille med få små jordskælv registreret i de sidste par dage. Lavafeltet, der gik frem mod NW for Sýlingarfell, fortsatte med at bevæge sig meget langsomt, siden udbruddet sluttede den 22. juni, og det er nu helt stoppet.

Et hold fra Naturhistorisk Institut og Landtilsynet har behandlet data indsamlet af eksperter fra Efla, Verkís og Svarmi under droneflyvninger over udbrudsstederne den 24. juni. Disse data afslører, at lavafeltet nu har et areal på 9,3 km² og et volumen på cirka 45 millioner m³.

Tykkelse 28062024

Udvidelse og tykkelse af lavafeltet, der blev anbragt under udbruddet i Sundhnúk-kraterrækken, som begyndte den 29. maj og varede indtil den 22. juni 2024.

Opløftningen under Svartsengi-regionen fortsætter

 

De seneste jorddeformationsdata (både GNSS- og satellit-InSAR-billeder) viser, at løftningen under Svartsengi-regionen fortsætter. Hastigheden af ​​stigningen vurderes i øjeblikket til at være højere end den hastighed, der blev observeret før udbruddet, der startede den 29. maj. Hastigheden af ​​jorddeformation kan tolkes som en kontinuerlig magmaindstrømning ind i magmalegemet i 4-5 km dybde.

Interferogram28062024

Interferogram (InSAR) for perioden 13. – 25. juni viser, at deformation i den periode er omkring 3-4 cm. Billedet er baseret på data fra Sentinel-1-satellitten. Områderne med hvide konturer svarer til udvidelsen af ​​lavafelter i Fagradalsfjall- og Sundhnúks-regionerne.

Med disse præmisser forventes det, at systemet vil opføre sig på samme måde som før, og at en ny magmatisk digeudbredelse og/eller vulkanudbrud vil forekomme igen i Sundhnúks-regionen i de kommende uger. I dag er det svært at forudse med sikkerhed, hvordan situationen vil udvikle sig. De data, der indsamles i de kommende dage/uger, vil hjælpe med at vurdere situationen og muligvis forstå ændringer og evolution inden for det magmatiske system.

 


 

Opdateret 24. juni kl. 15:00 UTC

  • Udbruddet, der begyndte den 29. maj, er ophørt, efter at have varet i 24 dage
  • Dette var det femte udbrud i Sundhnúksgígaröð-serien siden december 2023
  • Jordhævningen har været stabil, men i et langsommere tempo end mellem de tidligere udbrud

 

Udbruddet, der begyndte i Sundhnúksgígaröð-serien den 29. maj, er ophørt, uden aktivitet observeret i krateret siden den 22. juni. Udbruddet varede i 24 dage og var det femte i Sundhnúksgígaröð-udbrudsserien siden december 2023. Derudover dannedes lavafeltet under dette udbrud er det største efter volumen og areal.

Selvom der ikke aktivt strømmer lava fra krateret, fortsætter betydelige bevægelser i lavafeltet nord for Sýlingarfell på grund af stadig smeltet lava under den størknede overflade. I de sidste to dage er der observeret aktivitet i lava-tungerne, der krydsede den defensive barriere ved Sýlingarfell og i lavafeltet nord for barrieren. Bevægelsen i lavafeltet forventes at fortsætte i de kommende dage, da denne proces tager lang tid at stoppe.

Cirka ti dage efter udbruddet begyndte, genoptog jordløftningen i Svartsengi, hvilket tyder på en igangværende magmaophobning. Jordløftet har været stabilt siden da, men hastigheden er langsommere end det, der blev observeret mellem de tidligere begivenheder. Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området, og målinger i de kommende dage og uger vil hjælpe forskerne med at fortolke enhver udvikling i den geologiske aktivitet.

Likan_Textaleidretting-24062024

En graf, der viser progressionen af ​​magmaakkumulering og det estimerede samlede volumen af ​​magma under Svartsengi mellem rækken af ​​indtrængen og udbrud, der strækker sig fra 25. oktober 2023 til i dag. De præsenterede værdier er baseret på modeller, der anvender geofysiske data. De røde prikker viser status siden 30. maj 2024, hvilket indikerer, at hastigheden af ​​magma-akkumulering nu er langsommere end i tidligere perioder med akkumulering.

Mens magma-akkumulering fortsætter under Svartsengi, er det sandsynligt, at det seneste mønster af magma-indtrængen og -udbrud vil fortsætte. På nuværende tidspunkt er det svært at forudsige, hvornår den næste begivenhed vil indtræffe, eller hvornår magma-akkumulering vil ophøre.

Opdateret farevurdering

Det islandske meteorologiske kontor har udsendt en opdateret farevurdering. Afslutningen på det sidste udbrud har ført til ændringer på flere områder. Faren vurderes at være lavere i alle områder på grund af den reducerede sandsynlighed for lavastrømning og gasforurening. Eksperter fra det islandske meteorologiske kontor målte fredag ​​den 21. juni gasudledningen fra krateret til at være meget lav, cirka 1 kg/s.

Hazard_map_IMO_24juni_2024


 

Opdateret 22. juni kl. 19:00 UTC

 

Udbruddet, der begyndte den 29. maj, ser ud til at være forbi. I går var der lidt aktivitet synlig i krateret, og under en Civil Protection droneundersøgelse ved middagstid i dag blev der ikke observeret aktivitet. Derudover er rysten på nærliggende seismometre faldet og er nu sammenlignelig med, hvad der blev målt før udbruddet begyndte.

Det forventes dog, at ældre lava vil fortsætte med at strømme langsomt lidt længere langs den nordlige side af Sýlingarfell og ved forsvarsbarriere L1, hvor lava-tunger er strømmet over.

Mynd_AV22062024

 

Billede af krateret taget omkring middagstid i dag under en Civil Protection-droneflyvning over udbrudsstedet. Foto: Civilbeskyttelse

Opdateret 21. juni kl. 18:00 UTC

 

Billeder taget i morges under en Civil Protection droneflyvning viser tydeligt, at aktiviteten i krateret er aftagende. Lavastrømme fra krateret er ikke synlige på overfladen, men kan fortsætte i lukkede kanaler. Der flyder dog stadig lava aktivt i lava-tungerne, der gik over forsvarsbarrieren nord for Sýlingarfell i går. Et billede fra Civil Protection-webkameraet på Sýlingarfell viser de tre lava-tunger, der flyder over barrieren, og maskineri, der bruges til at begrænse lavastrømmen. Den vestligste lavatunge ser ud til at være den mest aktive, idet den har rykket frem adskillige meter og blevet tykkere i de sidste par timer. Udbrudsskælven er også aftagende, hvilket tydeligt ses på Meteorologisk Kontors seismometer i Grindavík, som vist på den medfølgende graf.

Den faldende synlige aktivitet i krateret og reduktionen i udbrudsrysten tyder på, at dette udbrud kan ende snart, selvom der er usikkerhed om det nøjagtige tidspunkt. GPS-målinger viser stadig landhævning i Svartsengi-området. Dette indikerer, at trykket i magmakammeret under Svartsengi fortsætter med at opbygge, selvom stigningshastigheden er langsommere end før.

Mynd1_21062024

Billede af krateret taget omkring kl. 9:30 i morges under en Civil Protection-droneflyvning over udbrudsstedet. Foto: Civilbeskyttelse

Mynd2_21062024

 

 

Lavatungerne flyder over forsvarsbarrieren nord for Sýlingarfell og bestræbelser på at begrænse lavastrømmen. Foto: Civilbeskyttelse

Mynd3_21062024

 

 

Tremormålinger fra IMO-seismometeret i Grindavík, der strækker sig over perioden fra udbruddets start den 29. maj til den 21. juni. Dette plot viser, at udbrudsrysten er aftaget de seneste dage.


 

Opdateret 18. juni kl. 15:40 UTC

  • Udbruddet er i gang, og lava flyder fra det ene krater.
  • Lava flyder mest mod nord langs bjerget Sýlingarfell.
  • Opløftningen fortsætter i Svartsengi i samme tempo. Hævningshastigheden er lidt lavere end før udbruddet startede.
  • Gasspredningsprognose og aktuelle luftkvalitetsmålinger kan findes her.

 

Udbruddet har været ret stabilt de sidste par dage, og et krater er fortsat aktivt. Lava strømmer mest mod nord fra krateret, men en del af lavaen samler sig syd for krateret. Lavaen, der strømmer mod nord, kommer ind i lavasøen nær Sýlingarfell-bjerget og fortsætter mod nord, hvor lavafeltet fortsætter med at tykne. En lille åbning i den vestlige kraterkant dukkede op i går ved middagstid, og derfra flød en lavastrøm et lille stykke mod vest mod Sundhnúkur-bjerget, men det vandløb har siden været inaktivt. Lidt eller ingen seismicitet er blevet fundet i området.

I perioden 3. juni til 10. juni blev lavaekstruderingshastigheden fra udbruddet estimeret til omkring 10 m³/s, og siden da har der ikke været væsentlige ændringer i udbruddets aktivitet, hvilket indikerer, at strømningshastigheden er stabil. På trods af det igangværende udbrud fortsætter Svartsengi-reservoiret med at vise inflation (som det blev observeret under det forrige udbrud). Geodætisk modellering viser, at opblæsningen af ​​magma-reservoiret under Svartsengi skyldes en yderligere volumenstigning i området 1-2 m³/s. Hvis magmaakkumuleringshastigheden under Svartsengi kombineres med lavaekstruderingshastigheden på overfladen, giver dette en indikation af den samlede magmaindstrømning fra dybden. Der er fortsat betydelig usikkerhed i modelberegningerne og estimeringen af ​​lavaekstruderingshastigheden fra udbruddet i den seneste uge, hvilket kan påvirke denne vurdering. Udviklingen af ​​urolighederne vil fortsat blive fulgt nøje.

Likan_Textaleidretting-en

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er ophobet under Svartsengi mellem de vulkanudbrud eller magma-indtrængninger, der har fundet sted siden november 2023.

Ifølge vejrudsigter er vindretningen fra sydøst i dag, men mere sydlig i nat. Gasforurening fra udbruddet vil gå mod nordvest og senere mod nord, og øget gasforurening kan forventes i det nordlige Reykjanes. I morgen bliver vinden let, skiftende og vestlig senere på dagen. Gasforureningen vil så bevæge sig mod hovedstadsområdet. Realtidsmålinger af luftkvalitet kan findes på loftgaedi.is og gasspredningsprognosen her.

Farevurderingen, der blev offentliggjort den 13. juni , er stadig gyldig indtil den 20. juni , medmindre der sker væsentlige ændringer.


 

Opdateret 13. juni kl. 16:30 UTC

  • Udbruddet har varet i 15 dage. Et krater forbliver aktivt
  • Lavafeltet i dette udbrud har nået 9,2 km 2 og et volumen på omkring 41 millioner m 3 , hvilket gør det til det største siden december 2023
  • Lavadammen forbliver ret stabil, men lava strømmer fra den ind i den aktive lavastrøm nord for Sýlingarfell
  • Gasforurening vil sandsynligvis fortsætte i de kommende dage. Se gasspredningsprognose
  • Farevurdering opdateret – få ændringer

 

Vulkanudbruddet, der startede den 29. maj, er stadig i gang og har derfor varet i 15 dage . Det har været nogenlunde stabilt de sidste par dage, og kun ét krater er stadig aktivt, som det har været siden 4. juni . Der er påvist meget lidt seismisk aktivitet i området.

Den vigtigste lavastrøm fortsætter med at være fra krateret mod mt. Sýlingarfell og langs bjerget på dets nordlige side. En lavadam er stadig til stede ved Sýlingarfell, men lava strømmer fra dammen ind i den aktive lavastrøm nord for Sýlingarfell. Den strøm er i en lignende kanal som lavaen, der oversvømmede Grindavík-vejen i lørdags. Lavastrømmens front nær Grindavík-vejen bevæger sig meget langsomt, men tykkere.

Fotogrammetriholdet fra Islands Naturhistorisk Institut (IINH) og National Land Survey of Iceland (NLSI) har behandlet data indsamlet af eksperter fra Efla, Verkís og Svarmi under en droneflyvning over udbrudsstedet den 10. juni. Dataene viser, at lavastrømningsfeltet har nået 9,2 km 2 og et volumen på omkring 41 millioner m 3 . Dette gør lavafeltet dannet i dette udbrud til det største af de fem udbrud, der har fundet sted i Sundhnúkur kraterrækkeområdet siden december 2023, både hvad angår areal og volumen. Til sammenligning var lavafeltet, der blev dannet i det udbrud, der startede den 16. marts og varede indtil 9. maj, omkring 6,2 km 2 i areal og 35 millioner m 3 .

Baseret på disse data er den gennemsnitlige strøm af lava fra udbruddet i perioden 3.-10. juni estimeret til 10 m 3 /s. Mellem eftermiddagen den 29. maj – 3. juni blev lavastrømmen estimeret til 27 m 3 /s, så aktivitetskraften er aftaget noget mellem disse to målinger.

GPS-målinger indikerer, at landhævningen i Svartsengi fortsætter, og at placeringen af ​​magma-akkumuleringszonen under Svartsengi er uændret. Dette kan tyde på, at magmastrømmen fra dybden fortsætter og er større end strømmen ud af krateret på overfladen, hvilket får magma til at akkumulere under Svartsengi. Der er ingen klare tegn på en reduktion i magmastrømmen. Aktiviteten overvåges nøje, og videnskabsmænd fortsætter med at tolke enhver udvikling.

 

SENG13062024

Tidsserier fra GPS-stationen SENG ved Svartsengi siden 11. november 2023, i nord, øst og lodret retning (hhv. top-, midt-, bundbilleder). Den nederste tidsserie viser landhævningen i millimeter, og gårsdagens datapunkt (12. juni) er vist med en grøn prik. De røde lodrette linjer er tidspunkter for de sidste fem udbrud (18. december 2023, 14. januar, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024). De blå lodrette linjer repræsenterer timingen af ​​magma-udbredelsen, der har fundet sted uden at resultere i et vulkanudbrud (10. november 2023 og 2. marts 2024).

 

Betydelig gasforurening i de sidste dage

Gasforureningen fra udbruddet har været ret høj i går og i dag. Gasmålere placeret tæt på Den Blå Lagune og ved Hafnir registrerer betydelig gasforurening. Østlige vinde blæste i nat gassen mod vest, og den højeste koncentration af SO 2 blev målt over 8000 µg/m 3 . Gasforurening kan forventes at fortsætte de næste par dage. Østlige vinde fortsætter i dag, og gassen vil derefter rejse mod vest over Svartsengi-området og videre over den vestlige del af Reykjanes-halvøen. I morgen vil vindretningen variere, og gassen vil spredes bredt ud over halvøen, men som dagen går, vil vinden vende til nordlige retninger, og gas vil blæse syd over Grindavík.

Farevurderingen er blevet opdateret i lyset af udviklingen i udbruds- og vejr- og gasfordelingsprognoserne. Vurderingen er stort set uændret, bortset fra zone 5, hvor faren på grund af lavastrømmen er øget. Der er stadig en meget høj fare i zone 3, Sundhnúkur-kraterrækken, hvor udbruddet startede. Der er også en høj fare (rød) i zone 4 (Grindavík) og zone 6. I zone 1,5 og 7 er der en betydelig fare (orange). Farekortet er gyldigt indtil 20. juni med forbehold for eventuel udvikling.

Hazard_map_IMO_13juni_2024

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 11. juni kl. 16:00 UTC

 

 

  • Udbruddet har varet i 13 dage. Et krater aktivt, som forbliver relativt stabilt
  • Betydelig forurening fra udbruddet i mange dele af hovedstadsområdet og i den vestlige del af Sydisland
  • Det frarådes at deltage i udendørs aktiviteter i de områder, hvor der konstateres forurening. Luftkvaliteten kan overvåges her
  • Målinger indikerer, at landhævningen er genoptaget
  • Lava samles stadig i en lavadam lige sydøst for Sýlingarfell

 

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken, der startede for 13 dage siden, forbliver stabilt. Et krater er aktivt, og aktiviteten har været ens de sidste par dage. Seismiciteten har været meget lav i den sidste uge, kun få jordskælv er blevet opdaget.

Som rapporteret i vores nyheder i weekenden, begyndte lavastrømmen at stige ved rødderne af Sýlingarfell mod vest, og Grindavík-vejen blev oversvømmet af lava for tredje gang siden den vulkanske aktivitet begyndte ved Sundhnúkur i november sidste år. Lavatungen skrider stadig frem og flyder nu mod nordvest langs en lignende kanal som den, der flød over Grindavík-vejen i lørdags. Dens aktive flowfront er dog stadig et par hundrede meter væk fra vejen og bevæger sig meget langsomt. Lava samler sig stadig i en lavadam lige sydøst for Sýlingarfell og kan briste igen og udløse endnu en lavabølge i de næste par dage.

Målinger tyder på, at landhævningen er startet igen i løbet af sidste weekend, og nedsynkningen, der blev opdaget i de første dage af udbruddet, er stoppet. Hævningshastigheden kan endnu ikke estimeres, men det kan antages, at tilstrømningen af ​​magma til magmareservoiret har oversteget udstrømningen fra krateret.

THOB-plade_siden-20231112

 

Billedtekst: Bevægelser ved GPS-stationen THOB på Þorbjörn siden 11. november 2023 i nord, øst og lodret (top, midt, bund). Den nederste graf viser landhævningen i millimeter, og gårsdagens (10. juni) måling er vist med en grøn prik. De røde linjer er datoerne for begyndelsen af ​​de sidste fem udbrud (18. december 2023, 14. januar, 8. februar, 16. marts og 29. maj 2024). De blå linjer repræsenterer tidspunktet for de magmaudbredelser, der er sket uden at resultere i et udbrud (10. november 2023 og 2. marts 2024).

Gaskoncentrationen i luften overstiger niveauet for sundhedseffektgrænserne.

Der måles nu betydelig forurening fra udbruddet i mange dele af hovedstadsområdet og i den vestlige del af Sydisland. Ifølge data fra Miljøstyrelsen i Island har de højeste niveauer af SO 2 i hovedstadsområdet oversteget 500 μg/m3, og forureningen forventes at vare ved hele dagen. Personer med følsomt åndedrætssystem kan opleve ubehag. Det er at foretrække at begrænse fysisk aktivitet udendørs og undgå at lade spædbørn sove udendørs under så høje koncentrationer af gas i luften.

Her til morgen har tågeskyer lagt sig over den vestlige del af landet, og der har også været synlig vulkansk smog forårsaget af omdannelsen af ​​SO 2 -gas til SO 4 . Vulkansmog er sammensat af meget fine svovlpartikler (SO 4 ), der er blevet dannet som følge af vulkanfanens kemiske reaktion med fugt og ilt i atmosfæren ved hjælp af sollys. Når dagen er lang, som den er nu, er der en øget chance for, at der dannes vulkansk smog. Vulkansmog måles ikke på SO 2 gasdetektorer, men er synlig som en blå tåge, når en vis koncentration er nået. En stigning i meget fine partikler (PM1 og PM2.5) kan være en indikation på tilstedeværelsen af ​​SO 4 . Luftkvaliteten kan overvåges på Miljøstyrelsens luftkvalitetsdetektorer .

Vejrvagtens prognose for gasfordeling er ret langsom, variabel retning og gasforurening kan ses mange steder i det sydvestlige hjørne. Drej mod syd om eftermiddagen, der blæste gas mod nord og forurening kunne mærkes i Vogar og Reykjanesbær. Sydøstlig vind i morgen, gas blæser mod nordvest.

Gasforurening11062024


 

Opdateret 8. juni kl. 16:20 UTC

  • Fortsat aktivitet i et krater, som forbliver relativt stabilt.

  • I nat steg lavastrømmen nord for Sýlingarfell og mod Grindavíkurvegur.

  • Lavatungen nåede vejen omkring halv elleve i morges.

  • Forsiden af ​​lavafeltet er omkring 800 meter væk fra varmtvandsledningerne.

 

Udbruddet på Sundhnúksgígaröð fortsætter, og det er nu ti dage siden, det startede. Siden tirsdag den 4. juni har ét krater været aktivt. I de sidste par dage er lavaen for det meste strømmet mod nordvest og blevet tykkere nær Sýlingarfell, ligesom den langsomt er strømmet nordpå forbi Sýlingarfell og vestpå. Nat til lørdag steg lavastrømmen nord for Sýlingarfell mod vest og mod Grindavíkurvegur. I morges lørdag blev der arbejdet på at lukke hullet i beskyttelsesbarrieren ved Grindavíkurvegur, og omkring halv elleve nåede lava-tungen vejen lige nord for bommen. Lava er også strømmet ned langs barrieren og er meget tyk i nærheden af ​​den og smuldrer nogle steder hen over barrieren. Lavastrømmens hastighed er faldet siden kl. Forsiden af ​​lavafeltet er nået omkring 800 meter væk fra varmtvandsledningerne og bevæger sig langsomt hen imod dem.

Det kan konkluderes, at den nuværende bølge er forbi, men det forventes, at den vil fortsætte med at bevæge sig langsomt fremad. Situationen vil blive overvåget nøje, og endnu en stigning kan ikke udelukkes i de kommende dage.

Vefmyndavel08062024

Billedet blev taget kl. 10:10 i morges af et kamera ejet af det islandske meteorologiske kontor, placeret på Þorbjörn. Den viser lavafronten, der bevæger sig mod Grindavíkurvegur, og arbejdere i området lukker en åbning i beskyttelsesbarrieren L1.


 

Opdateret 7. juni kl. 18:00 UTC

  • Stabil eruptiv aktivitet fortsætter i et krater.

  • Lava flyder primært mod nordvest.

  • Landsynkning er stoppet i Svartsengi.

  • Farevurderingen er blevet opdateret. Gasforurening kan være bemærket i Grindavík.

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter og har stået på i ni dage. Siden tirsdag den 4. juni har ét krater været aktivt. Lava fra dette krater strømmer primært nordvest mod Sýlingarfell, hvor lavafeltet bliver tykkere; derfra bevæger aktive lavastrømme sig nord for Sýlingarfell.

InnRaud_07062024

Satellitbillede fra 5. juni , der viser aktive lavastrømme fra krateret, der strømmer nordvest mod Sýlingarfell og sydpå mod Hagafell. Dette billede er et såkaldt “nær-infrarødt” termisk billede, som fremhæver forskellen mellem varme og kolde overflader i landskabet og tydeligt adskiller lavafelter og lavastrømme i landskabet.

Et hold fra Naturhistorisk Institut og Landtilsynet har behandlet data indsamlet af eksperter fra Efla, Verkís og Svarmi under en droneflyvning over udbrudsstederne den 3. juni. Disse data afslører, at lavafeltet nu har et areal på 8,6 km² og et volumen på cirka 36 millioner m³.

Baseret på disse målinger er den estimerede gennemsnitlige strømningshastighed for lava fra udbruddet, der spænder over perioden fra eftermiddagen den 29. maj til den 3. juni, cirka 30 m³/s. Disse resultater er baseret på data, der dækker omkring 70% af lavafeltet, idet det antages, at der ikke har været væsentlige ændringer i lavafeltet uden for dette område mellem målingerne. Efter at disse målinger var opnået, ændrede udbruddets aktivitet sig, hvilket reducerede antallet af aktive kratere til et enkelt krater, der har været aktivt siden 4. juni. Der er ingen målinger af lavastrømningshastigheden siden da, men til sammenligning blev lavastrømmen fra det sidste udbrud i Sundhnúkur-kraterrækken estimeret til at være cirka 3-4 m³/s, når kun ét krater var aktivt.

I de første par dage efter udbruddet begyndte, blev der målt landsynkning i Svartsengi, hvilket indikerer, at der strømmede mere magma ud af magmareservoiret og til overfladen, end der strømmede ind i reservoiret fra dybden. Deformationsmålinger i de seneste dage viser, at landsynkning ser ud til at være stoppet, hvilket tyder på, at magmastrømmen fra dybden ind i magmareservoiret nu kan sammenlignes med strømmen mod overfladen ved Sundhnúkur-kraterrækken.

Følgende graf viser det estimerede volumen af ​​magma, der er akkumuleret under Svartsengi mellem rækken af ​​udbrud og digeindtrængninger siden november 2023. Den røde linje markerer modelberegninger fra 30. maj, hvilket indikerer, at volumen af ​​magma under Svartsengi faldt i de første dage efter udbruddet begyndte. De seneste datapunkter indikerer dog, at mængden af ​​magma under Svartsengi er stabil. Dette tyder på, at magmastrømmen fra dybden ind i magmareservoiret og op til overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken er sammenlignelig. For mere detaljeret information om magma-akkumulering under Svartsengi, se den tidligere nyhedsrapport.

 

Overvågning af potentielle ændringer i magma-reservoiret under Svartsengi

 

 

 

Som nævnt i sidste nyhedsopdatering var dette første tilfælde siden vulkanurolighederne begyndte ved Sundhnúkur-kraterrækken i december 2023, at der blev målt landsynkning i Svartsengi under et udbrud. I går frigav Islands Universitets Institut for Jordvidenskab de første klippe- og geokemiske data fra det igangværende udbrud. Deres analyse afslører, at sammensætningen af ​​den magma, der i øjeblikket når overfladen, er forskellig fra sammensætningen af ​​de sidste fire udbrud ved Sundhnúkur-krateret, i stedet ligner magmaen fra begyndelsen af ​​udbruddet i Geldingadalur i 2021. Disse resultater indikerer, at magma-reservoiret under Svartsengi udvikler sig. På dette tidspunkt er det ikke muligt endeligt at angive arten af ​​disse ændringer. Flere data vil blive indsamlet og analyseret i den nærmeste fremtid for at muliggøre en klarere fortolkning af denne udvikling.

Vigtigt regelmæssigt at overvåge gasforureningsprognoser

Vejrudsigten forudser nordenvind i dag og i morgen. Derfor vil gasforurening blive ført sydpå, hvilket potentielt vil påvirke Grindavík. Der er stadig stor usikkerhed om mængden af ​​gasser, der udsendes fra udbrudsstedet. Realtidsmålinger af forskellige gasser kan overvåges på hjemmesiden loftgaedi.is, og det islandske meteorologiske kontors gasfordelingsprognose kan findes her.

Farevurderingen er blevet opdateret på grund af udviklingen i udbruddet, foruden vejr- og gasfordelingsprognoserne. Farevurderingen forbliver stort set uændret, bortset fra zone 7, hvor faren for gasforurening er øget.

Hazard_map_IMO_7juni_2024

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 4. juni kl. 18:30 UTC

  • Udbruddet har stået på i seks dage.

  • Et krater forbliver aktivt.

  • Lava er primært strømmet nordvest mod Sýlingarfell.

  • Nye data afslører, at det er sandsynligt, at magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi.

  • Farevurderingen forbliver stort set uændret.

 

Udbruddet, der begyndte den 29. maj ved Sundhnúkur-kraterrækken, har nu varet ved i seks dage. Efter en relativt kraftig start konsoliderede eruptiv aktivitet sig i tre åbninger, der forblev aktive i løbet af weekenden. Ændringer i aktiviteten blev observeret i nat, hvor kun ét krater ser ud til at forblive aktivt i dag. (Se placeringen af ​​det aktive krater på farekortet.) Det aktive krater støder op til det krater, der tidligere udviste den mest omfattende aktivitet under det tidligere udbrud, som varede fra 16. marts til 9. maj.

Lava fra det aktive krater strømmer nordvest mod Sýlingarfell og fortsætter med at strømme nordpå. Derudover er der aktive lavastrømme, der bevæger sig sydpå mod Hagafell. Nu hvor aktiviteten er skiftet til et enkelt krater, er det sandsynligt, at lavastrømmen, der rejser sydøst mod Fiskidalsfjall, er blevet mindre.

Til denne opdatering følger to billeder fra det islandske meteorologiske kontors webkamera placeret på Þorbirn, som har udsigt over udbrudsstedet. Det første billede, taget klokken 02:00, viser magma, der kommer op fra to kratere, mens det andet billede taget en time senere kun viser magma, der kommer fra det større krater.

Gigar1_04062024Gigar2_04062024

Magma fortsætter sandsynligvis med at akkumulere under Svartsengi som før

Hældningsmålinger indikerer, at jorden fortsætter med at aftage ved Svartsengi. Da digeindtrængningen begyndte i optakten til det nuværende udbrud den 29. maj, sænkede landet sig med 15 cm ved Svartsengi. Den er dog siden aftaget yderligere 4-6 cm de følgende dage. Den langvarige landsynkning efter udbruddets begyndelse er i modsætning til, hvad der er blevet observeret i tidligere udbrud ved Sundhnúkur-kraterrækken.

I tidligere udbrud skete næsten al indsynkning samtidigt med de første dage med aktivitet, efterfulgt af en gradvist fremkommende tendens til landhævning. Det nuværende nedsynkningsmønster tyder på, at der på dette stadium strømmer en større mængde magma ud fra magmareservoiret under Svartsengi ind i Sundhnúkur-kraterrækken, end der strømmer ind i reservoiret fra dybden.

Igangværende deformationsmålinger i Svartsengi-området og udviklingen af ​​vulkansk aktivitet i de kommende dage vil give et klarere billede af den fortsatte magma-akkumulering under Svartsengi. Men numerisk modellering og lavastrømsvurderinger af udbruddet indikerer, at magmaophobning fortsætter, som det har gjort i tidligere udbrud.

Opdateret farevurdering

Dagens vejrudsigt (tirsdag) indikerer en nordlig vind, som sandsynligvis vil få vulkanske gasudledninger til at drive sydpå, hvilket udgør en risiko for forurening i Grindavík. I morgen, med en nordvestlig vind, vil gasudledningen skifte mod sydøst. Der er betydelig usikkerhed om størrelsen af ​​gasemissioner fra udbrudsstedet. Realtidsmålinger af forskellige vulkanske gasser kan overvåges på hjemmesiden loftgaedi.is.

Farevurderingen er blevet opdateret i lyset af den igangværende vulkanske aktivitet og vejrudsigter. Samlet set er den stort set uændret, men Zone 7 er blevet nedgraderet til et moderat risikoniveau (gul). Zone 3, nær Sundhnúkur-kraterrækken og udbrudsstedet, udgør fortsat en høj risiko (mørkeblå). Zone 4 (Grindavík) og 6 forbliver på et betydeligt risikoniveau (rød), mens zone 1 og 5 er på en bemærkelsesværdig risiko (orange). Dette kort er gyldigt indtil 7. juni.

Hazard_map_IMO_4june_2024

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 31. maj kl. 16:30 UTC

  • Vulkanudbruddet har holdt sig relativt stabilt de seneste 24 timer

  • Lavastrømmen foregår hovedsageligt mellem Hagafell og Sýlingarfell

  • Den gennemsnitlige lavastrøm i løbet af de første fire timer af udbruddet blev estimeret til omkring 1500 m³/s

  • Vulkansk smog er blevet observeret i mange områder over hele landet. Luftkvaliteten kan overvåges her

  • Gasforurening kan blive bemærket i Ölfus og hovedstadsområdet i de kommende dage

  • Se den opdaterede farevurdering her

 

Vulkanudbruddet, der begyndte omkring middagstid den 29. maj, har været relativt stabilt i løbet af det seneste døgn. Aktiviteten på udbrudsspalten strækker sig fra placeringen af ​​det krater, der brød ud i den længste del af det forrige udbrud og nord for det. Lava strømmer fra krateret mod området mellem Hagafell og Sýlingarfell, og det bliver også tættere på krateret. Lava fra den nordlige del af sprækken strømmer mest mod øst. Der har ikke været fremskridt i lavastrømsfronterne vest for Grindavík.

Der har været begrænset seismisk aktivitet i området, og udbrudsskælven har holdt sig stabil siden i forgårs. Der blev målt betydelige nedsynkninger på GNSS-stationer i Svartsengi-området efter digets udbredelse i onsdags, men siden er der ikke registreret væsentlige ændringer, der indikerer fornyet magma-ophobning der. Målinger i de kommende dage vil give yderligere information om udviklingen af ​​magmaakkumulering under Svartsengi og udbruddets fremskridt.

Fotogrammetriholdet fra Islands Naturhistorisk Institut og Islands National Land Survey har behandlet data fra en luftundersøgelse foretaget omkring fire timer efter udbruddet begyndte, sammen med satellitbilleder. Baseret på disse data ses det, at arealet af lavafeltet var 8,7 km² og volumenet 24 millioner m³ kl. 17:06 den 29. maj. Den gennemsnitlige lavaudledning i løbet af de første fire timer af udbruddet er estimeret til ~1500 m³/s baseret på de samme data. Estimatet for lavaudledningen fra kraterne er ikke blevet opdateret siden da, men det kan antages, at det nu er meget lavere end ved begyndelsen af ​​udbruddet. Til sammenligning blev den gennemsnitlige lavaudledning i de første timer af udbruddet, der begyndte den 16. marts, estimeret til omkring 1100-1200 m³/s (mere information på webstedet for Institut for Jordvidenskab).

Vulkansmog er blevet opdaget

Vejrudsigten er sydvestlig vind frem til søndag, hvor vinden skifter til vestlig retning. Der vil komme lidt let nedbør i mange områder, især i den sydvestlige del af landet. Derfor vil gasforurening blive ført nordøst og senere mod øst, hvilket potentielt vil påvirke Ölfus og hovedstadsområdet i de kommende dage. Vulkansmog er blevet påvist i forskellige dele af landet i løbet af det seneste døgn og er blevet målt af Miljøstyrelsens overvågningsinstrumenter. Vulkansmog består af meget fine svovlpartikler (SO 4 ), der dannes på grund af kemiske reaktioner mellem vulkanfanen og atmosfærisk fugt og ilt, hjulpet af sollys. Med lange dagslystimer, som det er tilfældet i øjeblikket, øges sandsynligheden for dannelse af vulkansk smog. Vulkansmog registreres ikke på SO 2 gasmonitorer, men er synlig som en grå-blå dis, når den når en vis koncentration. En stigning i fine partikler (PM1 og PM2,5) kan indikere tilstedeværelsen af ​​SO 4 . Luftkvaliteten kan overvåges på Miljøstyrelsens luftkvalitetshjemmeside.

I næste uge er der chancer for nordlige og nordvestlige vinde, hvilket betyder, at der er lille sandsynlighed for gas- og luftforurening i befolkede områder.

31052024so2

Dette satellitbillede (Sentinel-5p) taget kl. 13:47 i går, den 30. maj, viser SO2-fanen båret mod øst fra udbruddet, som blev opdaget i Østfjordene

Opdateret farevurdering

 

IMO har opdateret farevurderingen i lyset af udviklingen af ​​vulkanudbruddet. Zone 1, 5 og 7 er blevet nedgraderet fra høj fare til betydelig (orange). Den vigtigste ændring er, at chancerne for gasforurening, askefald og lavastrøm nu anses for at være lavere end før i disse områder. Der er fortsat en meget høj fare i zone 3 (lilla), som er Sundhnúkur-kraterrækken og udbrudskilden. Den samlede fare i zone 4 (Grindavík) forbliver uændret og anses stadig for høj (rød), selvom risikoen for udluftningsåbning, lavastrømning og askefald vurderes at være lavere end tidligere. Kortet forbliver gyldigt indtil 4. juni, medmindre forholdene ændres.

 

Hazard_map_IMO_31maj_2024

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 30. maj kl. 14:00 UTC

  • Væsentlig reduceret vulkansk aktivitet
  • Lavastrømmen hovedsageligt i området omkring Hagafell
  • Ingen eksplosiv aktivitet siden i går
  • GPS-målinger tyder på, at jorden i Svartsengi-området aftog omkring 15 cm, da magma strømmede derfra
  • Mulig gasforurening i S-Island i dag og i hovedstadsområdet i eftermiddag og i morgen
  • Gasdistributionsprognose er tilgængelig her
  • Betydelig usikkerhed om mængden af ​​gasser fra udbrudsstedet. Realtidsmålinger af luftkvalitet tilgængelige på webstedet for EnvironmentAgency of Iceland

 

Siden i går eftermiddags er aktiviteten på eruptivspalten ved Sundhnúkur-kraterrækken faldet markant. Aktiviteten i udbruddet har været den samme i nat og i morges, og den vulkanske rystelse har været stabil siden sidst i aftes. Der er ikke set eksplosiv aktivitet siden i går eftermiddags, hvor dampeksplosioner skete på grund af lava, der strømmede ind i sprækker og kom i kontakt med grundvandet ved Hagafell. Aktiviteten er størst tæt på krateret, der var aktivt i længst tid af udbruddet, der startede den 16. marts.

I går eftermiddags en måleflyvning over udbrudsstedet med personale fra fotogrammetri-teamet fra det islandske naturhistoriske institut og de nationale landmålinger af Island. Luftfotograferingsforholdene var udfordrende, da udbrudsfanen lå over en del af lavafeltet, der blev dannet ved udbruddets begyndelse. De data, der er indsamlet under luftundersøgelsen, behandles yderligere sammen med satellitbilleder for at få et klarere billede af lavaudledningens hastighed i de første par timer af udbruddet. Det medfølgende kort viser de groft estimerede konturer af lavafeltet, da det var omkring kl. 17 i går, eller da udbruddet havde varet i omkring fire timer. Placeringen af ​​eruptionsspalten er også angivet med røde stiplede linjer.

Udbreidsla30052024

(Klik på kortet for at se det større)

GNSS-data viser 15 cm deflation i Svartsengi-området efter digets udbredelse

Satellitbilleder taget tidligt i morges den 30. maj viser ikke nævneværdige bevægelser på revner i Grindavík by. Deformationsmålinger i realtid indikerer også, at der ikke er målt nogen væsentlig deformation der siden i aftes.

GNSS-målinger viser 15 cm deflation i Svartsengi efter digets udbredelse derfra til Sundhnúksgígar-kraterrækken. Diget, der er dannet og nu nærer udbruddet, strækker sig fra bjerget Stóra-Skógfell til bjerget Hagafell. Det anslås, at omkring 15 millioner kubikmeter magma allerede har forladt magmaophobningen under Svartsengi.

Målinger og deformationsdata, der vil være tilgængelige i de kommende dage, vil give mere information om udviklingen af ​​magma-akkumulering under Svartsengi og den mulige udvikling af udbruddet. Meteorologisk Kontor fortsætter med at overvåge området og observere begivenhedens forløb.

Gasspredningsprognose

Vejrudsigten for i dag (torsdag) forudser en vestlig vind, hvor gasforurening forventes at bevæge sig mod øst, hvilket potentielt vil blive bemærket i Ölfus og andre dele af det sydlige Island. En mere sydvestlig vind ventes senere på dagen og fortsætter i morgen (fredag). Det vil få gasforureningen til at bevæge sig mod nordøst og vil kunne opdages i hovedstadsområdet. Der er betydelig usikkerhed om mængden af ​​gasudledninger fra udbrudsstederne. Du kan følge gasspredningsprognosen og realtidsmålinger af forskellige gasser på hjemmesiden loftgaedi.is.

Meteorologisk kontor har modtaget meldinger om vulkansk dis i mange dele af landet, ligesom de er blevet målt på Miljøstyrelsens overvågningsinstrument i Húsavík i det nordlige Island. Ifølge gasspredningsprognosen kan en stor del af landet opleve vulkansk dis i dag. Vulkandis består af svovlpartikler (SO4) dannet på grund af kemiske reaktioner mellem udbrudsfanen og ilt i atmosfæren. Denne proces accelererer, når lufttemperaturen er højere, og solen skinner, som det var tilfældet i går, da udbruddet begyndte. Disse svovlpartikler detekteres ikke af SO2-gasmålere, men er synlige som en gråblå dis, når en vis koncentration er nået. En stigning i fine partikler (PM1 og PM2,5) kan indikere tilstedeværelsen af ​​SO4. Værdierne målt i dag ligger ikke over nogen sundhedstærskel, men du kan overvåge Miljøstyrelsens luftkvalitetsmålere .


 

Opdateret 29. maj kl. 19:10 UTC

  • Hoveddelen af ​​eruptivspalten er omkring 2,4 km lang

  • Lavaen er strømmet over Grindavík-vejen og Nesvegur-vejen

  • Ekstruderingshastigheden ved begyndelsen af ​​udbruddet blev estimeret til 1.500-2.000 m 3 /s

  • I nat skifter vindretningen mod sydvest. Gasforurening kan forekomme i hovedstadsområdet i aften og i morgen (30. maj)

 

Der er stadig et betydeligt lavaspringvand på hoveddelen af ​​sprækken, som er omkring 2,4 km lang. Den eruptive sprække strækker sig syd for Hagafell og lava strømmer kraftigt derfra, mest mod syd og vest. Lava er strømmet over Grindavík-vejen mod Þorbjörn og videre langs lavabarriererne vest for Grindavík, der oversvømmer en del af Nesvegur-vejen. En del af lavaen, der flyder mod syd, løber ind i en sprække ved Hagafell, hvor den flyder under jorden, før den kommer frem lige nord for lavabarriererne nordøst for Grindavík. En lavalap nord for Sýlingafell flyder mod vest, og den nærmer sig Grindavík-vejen ved Svartsengi.

Modelberegninger tyder på, at der fra kl. 16:30 UTC er strømmet omkring 14 millioner m 3 /s magma fra magmareservoiret under Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken. Deformationshastigheden er faldet betydeligt, men magma fortsætter med at strømme fra magma-reservoiret under Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken.

 

Kort før klokken 16:00 UTC begyndte eksplosiv aktivitet, da magmaen kom i kontakt med grundvandet, hvor en lava strømmer ind i en sprække ved Hagafell. Magmaet får vandet til hurtigt at blive omdannet til gasformig tilstand (damp), hvilket forårsager dampeksplosioner og tephrafald (aske).

Der er betydelig usikkerhed omkring mængden af ​​gasser fra udbrudsstedet. I nat skifter vindretningen mod sydvest og derfor føres gasforurening mod nordøst og kunne mærkes i hovedstadsområdet i nat og i morgen (torsdag). Gasfordelingsprognose kan ses her og realtidsmålinger af forskellige gasser på loftgaedi.is

Hazard_map_IMO_29may_2024_1800hrs

 

(Klik på kortet for at gøre det større)

 

Opdateret 29. maj kl. 14:50 UTC

  • Et vulkanudbrud startede ved Sundhnúkur-kraterrækken kl. 12:46 UTC i dag

  • Lavaen flyder over Grindavík vej

  • Eruptivspalten er nu omkring 3,4 km lang

  • Ekstruderingshastigheden er groft estimeret til 1.500-2.000 m 3 /s

  • Seismisk aktivitet er faldet hurtigt

 

Det ser ud til, at det meste af kraften i udbruddet nu er i den sydlige ende af sprækken, der åbnede tidligere i dag. Ifølge oplysninger fra kystvagtens overvågningsflyvning er der en ret intens lavastrøm omkring Hagafell mod øst og derefter sydpå mod Melhólsnáma.

Den sydligste åbning af sprækken er nu mindre end en kilometer væk fra lavabarriererne nord for Grindavík.

Det første skøn fra videnskabsmænd er, at starten på dette udbrud er kraftigere end ved tidligere udbrud i området, men ekstruderingshastigheden er groft estimeret til 1.500-2.000 m 3 /s.

Opdateret 29. maj kl. 14:15 UTC

Lavaen er strømmet omkring 1 km mod vest, og der er en betydelig strøm syd for Stóra-Skógfell mod Grindavík-vejen. Klokken lidt over 14 nåede vulkanfanen omkring 3,4 km til luften. En anden vulkansk sprække åbnede sig vest for det største krater, der blev dannet i udbruddet, der startede den 16. marts 2024. Ekstruderingshastigheden er groft estimeret til at være 1.000 m 3 /s.

Gasforurening vil være mod sydøst og senere i dag mod øst og kan derfor mærkes i Selvogur og Ölfus. Vindretningen skifter i nat mod sydvest og dermed føres gasforurening mod nordøst og vil kunne mærkes i hovedstadsområdet i nat og i morgen (torsdag).

Gasdreifing29052024


 

Opdateret 29. maj kl. 11:40 UTC

 

Intens seismisk aktivitet er i gang på Sundhnúkur-kraterrækken. En magma- udbredelse kan være i gang eller er startet, og et vulkanudbrud kan følge.  


 

Opdateret 24. maj kl. 16:00 UTC

  • Stærk vind ind i natten kan påvirke følsomheden af ​​seismiske sensorer.

  • Deformationsdata viser, at landhævningen ved Svartsengi fortsætter

  • Omkring 18 millioner kubikmeter magma er blevet tilført magmareservoiret siden 16. marts.

  • Stadig øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og et udbrud

  • Sundhnúkur-kraterrækken er stadig det mest sandsynlige sted for et vulkanudbrud

  • Tiden for udbrudsforstadiet kan være meget kort

 

Omkring 140 jordskælv er detekteret i urolighedsområdet de seneste to dage, alle målte under M2,0. De fleste af jordskælvene er lokaliseret enten i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell eller syd for bjerget Þorbjörn. I dag er der fundet færre jordskælv i området sammenlignet med tidligere dage. Det skyldes kraftige vinde, der påvirker de seismiske sensorers følsomhed til at måle de allermindste jordskælv. Vejret forventes fortsat at påvirke de seismiske sensorers følsomhed ind i natten, men det påvirker ikke andre sensorer, der bruges til at overvåge området.

Deformationsdata viser en stabil og fortsat stigning i Svartsengi-regionen, hvilket indikerer, at magma fortsætter med at akkumulere der i dybden. Modelberegninger anslår, at ~18 millioner kubikmeter har samlet sig der siden den 16. marts, hvor det sidste udbrud begyndte. Det samlede volumen af ​​akkumuleret magma er mere nu end i de seneste tidligere begivenheder. Det betyder, at trykket i systemet fortsætter med at stige, og derfor kan det konkluderes, at der stadig er betydelige odds for en ny digeudbredelse efterfulgt af et udbrud. Tidspunktet for, hvornår dette vil ske, er dog ret usikkert, men forløberen kan være meget kort.

Graph_inflation_mogi_is24052024

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er akkumuleret under Svartsengi mellem vulkanudbrud eller magma-indtrængninger, der har fundet sted siden november 2023. De små ændringer, der er synlige på grafen, er inden for fejlmarginen og er blevet observeret før under magma-akkumuleringsprocessen , hvilket indikerer, at magmaproduktionen er forblevet stabil, og at der ikke er sket væsentlige ændringer i magmastrømmen under Svartsengi siden november 2023.

 

Opdateret 21. maj kl. 17:30 UTC

  • Magmaakkumulering under Svartsengi fortsætter med en stabil hastighed

  • Omkring 17 millioner m3 er blevet genopladet i magma-akkumuleringszonen siden begyndelsen af ​​det sidste udbrud (16. marts)

  • Stadig øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og et udbrud

  • Den forudgående tid før et udbrud kan være kort

 

Omkring 200 jordskælv blev registreret i urolighedsområdet i løbet af sidste weekend, de fleste af dem under M1,0. Det er ligesom seismiciteten i sidste uge, hvor der blev målt omkring 40 til 80 jordskælv hver dag. De fleste af jordskælvene er lokaliseret enten i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell eller syd for bjerget Þorbjörn.

Magma-akkumulering fortsætter under Svartsengi-regionen, og hævningen fortsætter også med en jævn hastighed der. Mindre ændringer i hastigheden kan ses mellem dage på de følgende grafer, men generelt fortsætter tendensen med en konstant hastighed. På dette tidspunkt antages det stadig, at der er øget sandsynlighed for en digeudbredelse og/eller et udbrud ved Sundhnúksgígar-kraterrækken.

Graph_inflation_mogi_is_21052024

Sidste nyhedsopdatering rapporterede øget mikroseismicitet i løbet af de sidste uger i området syd for Mt. Þorbjörn og vest for Grindavík. Det blev også nævnt, at det ville være muligt, at magma kunne finde vej gennem svagheder i skorpen der. På dette tidspunkt anses dette scenarie for meget usandsynligt. Den fortolkning er baseret på ny geodætisk modellering og andre data diskuteret på et videnskabeligt møde i går, 21. maj.

Denne gradvise stigning i seismicitet er sandsynligvis et tegn på spændingsfrigivelse i og omkring digets indtrængning ved Sundhnúksgígar-kraterrækken på grund af øget tryk i magma-akkumuleringszonen under Svartsengi.

Det mest sandsynlige scenarie anses stadig for at være en digeudbredelse og/eller et udbrud ved Sundhnúksgígar-kraterrækken.

HS Orka overvåger trykændringer i boringer i Svartsengi-regionen. Pludselige trykændringer har været et af de foreløbige signaler, der er set før sidste digeudbredelse og udbrud. Det er tidligere blevet rapporteret, at tegnene på en ny digeudbredelse ville være lokaliseret seismisk sværm, ændringer i deformationshastigheden og trykændringer i boringer. Mindre tryksvingninger blev observeret i går i et borehul i Svartsengi-regionen, men der var ingen signifikant stigning i seismicitet eller deformation på samme tid. Derfor blev det ikke vurderet, at trykudsvingene var tegn på en digeudbredelse.


 

Opdateret 17. maj kl. 17:00 UTC

  • Magmaakkumulering under Svartsengi forbliver stabil.

  • Omkring 16 millioner kubikmeter magma er blevet tilført magmareservoiret siden 16. marts.

  • Fortsat øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og endnu et vulkanudbrud.

  • Sundhnúkur-kraterrækken er stadig det mest sandsynlige sted for et vulkanudbrud.

  • Varsel om et udbrud kan være meget kort.

  • Nødvendig at være forberedt på andre scenarier end et vulkanudbrud på Sundhnúkur-kraterrækken.

 

Omkring 50 jordskælv blev registreret i området omkring diget i går den 16. maj, de fleste under M1,0. Dette svarer til den seismiske aktivitet, der er blevet opdaget i de seneste dage, men omkring 50 til 80 jordskælv er blevet målt om dagen, de fleste af dem forekommer i to hovedområder, mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og syd for Þorbjörn.

Magma-akkumulering fortsætter under Svartsengi, og landhævningen fortsætter i samme hastighed som før. Derfor er der stadig en øget sandsynlighed for, at der i de kommende dage kan ske et nyt digeindbrud og endnu et vulkanudbrud i Sundhnúkur-kraterrækken.

Det sidste udbrud i Sundhnúkur-kraterrækken startede den 16. marts. I de 62 dage, der er gået siden da, er omkring 16 millioner kubikmeter magma blevet tilført magmareservoiret under Svartsengi. Dette er den længste periode med magma-akkumulering siden dette scenarie begyndte i slutningen af ​​oktober 2023.

 

Opdateret farevurdering og mulige scenarier.

 

Det islandske meteorologiske kontor har offentliggjort et opdateret farevurderingskort, der er gyldigt indtil den 21. maj med forbehold for enhver udvikling. Faren for gasforurening i forbindelse med en øget sandsynlighed for endnu et vulkanudbrud anses nu for at være høj i område 7, men var tidligere betydelig. På grund af ændringen er den samlede fare i området nu vurderet som betydelig (organge), men var tidligere moderat (gul). Fare på grund af gasforurening i andre områder er uændret i forhold til sidste uge og vurderes som betydelig. På grund af øget mikroseismicitet i område 4 er risikoen for jordskælv blevet øget.

Hazard_map_IMO_17.maj_2024

IMO har også opdateret de scenarier, der anses for mest sandsynlige.

Scenarie 1 Vulkanudbrud mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógfell (Central del af zone 3 på farevurderingskort). Lignende sted som hvor udbruddene startede den 18. december 2023, den 8. februar og den 16. marts 2024.

 

  • Sandsynlige forstadier er lokaliserede, lille seismisk sværm mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell, acceleration af deformation og trykændringer i boringer i området.

  • Meget kort varsel (mindre end 30 minutter), selv ingen varsel på grund af, at skorpen allerede er brækket.

  • Lava kunne nå Grindavíkurvegur på 2 til 4 timer.

 

 

Scenarie 2 – Vulkanudbrud syd eller sydvest for Hagafell (den sydligste del af zone 3 på farevurderingskortet). Lignende sted som hvor udbruddet startede den 14. januar 2024.

 

  •  Sandsynlige forstadier er en lille seismisk sværm, der starter nær Stóra-Skógfell eller Sýlingarfell og bevæger sig mod syd, acceleration af deformation og trykændringer i boringer i området.

  • Varslet om et udbrud i denne zone vil sandsynligvis være længere end i scenario 1, men det er usikkert hvor meget længere.

  • Lava kunne nå barriererne ved Grindavík på omkring 1 time.

  • Et digeindbrud, der strækker sig syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige sprækkebevægelser i Grindavík.

 

 

Den samlede mængde magma i magma-reservoiret under Svartsengi har aldrig været større end før 10. november 2023. Andre scenarier skal overvejes, hvis magma-akkumulering fortsætter uden magma-udbredelse eller vulkanudbrud.

Hidtil har man overvejet mængden af ​​magma, der er blevet tilføjet til magmareservoiret mellem magmaudbredelse eller -udbrud. I forbindelse med stigende magmatryk i magmareservoiret under Svartsengi, er det nødvendigt at overveje den samlede mængde magma, der skønnes at være til stede. 

Mellem 25. oktober og 10. november 2023 akkumulerede mere end 10 millioner m 3 magma under Svartsengi. Det anslås, at omkring 80 millioner m 3 magma forplantede sig fra magmareservoiret under dannelsen af ​​et 15 km langt digeindbrud den 10. november. Det kan derfor antages, at omkring 70 millioner m 3 magma var til stede i magmareservoiret under Svartsengi på det tidspunkt. Magma-akkumulering er fortsat uafbrudt siden da, og magma er strømmet ud mindst fem gange fra Svartsengi til Sundhnúksgígar-kraterrækken. Fire af disse fem gange har resulteret i et udbrud.

Hver magmaudbredelse eller vulkanudbrud har ikke udtømt magmaakkumuleringsområdet, og derfor har den indledende status for magmaakkumulering under Svartsengi varieret i hver cyklus efter november 2023, som vist i figuren nedenfor.

Vincent_Likan_Timeseries_Lagfaert_Mynd1

Billedtekst: Graf, der viser udviklingen af ​​magma-akkumulering og den estimerede samlede mængde af magma i magma-reservoiret under Svartsengi siden 25. oktober. Hver magma-udbredelse udtømte ikke reservoiret, og derfor vil startstatus for akkumulering under Svartsengi variere i hver cyklus efter november 2023. Grafen viser, at den samlede mængde magma aldrig har været højere siden dannelsen af ​​det 15 km lange dige den 10. november.

Der er nogle ligheder mellem denne sekvens af begivenheder i Sundhnúkur-kraterrækken og den, der fandt sted i Krafla-brandene, der startede i 1975. Over en 10-årig periode var der 20 magmaudbredelser, hvoraf 9 endte i et udbrud. Under Kraflabrandene brød udbredelsen alle ind i den samme digeindtrængning, men varierede i størrelse. Erfaringer fra Krafla-brandene tyder på, at efterhånden som antallet af magma-udbredelser stiger, er der behov for mere tryk for at udløse dem. Derfor må det anses for sandsynligt, at magma igen vil strømme fra magma-reservoiret under Svartsengi ind i Sundhnúkur-kraterrækken.

Billedtekst: Figurer, der viser sammenhængen mellem dannelsen af ​​et digeindbrud og landhøjden midt i Krafla-calderaen. Den nederste figur viser højden af ​​målepunktet inden for calderaen, mens den øverste figur viser afstanden (km) af begivenheder fra Krafla-calderaen i hver begivenhed, med rød farve, der repræsenterer et vulkanudbrud (Páll Einarsson og Bryndís Brandsdóttir, 2021) .

Den samlede mængde magma i reservoiret under Svartsengi har aldrig været højere siden den 15 km lange digeindsats dannet den 10. november. Efterhånden som der går mere tid uden en ny magma-udbredelse ind i Sundhnúkur-kraterrækken, øges sandsynligheden for, at magma finder vej til andre områder, hvor der er svaghed i jordskorpen.

Mikroseismisk aktivitet har været i gang i de sidste par uger i området syd for Þorbjörn, i den store sprækkedal ved Grindavík. I dette område er der svagheder i jordskorpen og dermed kan magma nå overfladen der. Det faktum, at magma strømmer fra magmareservoiret til området syd for Þorbjörn, er på dette tidspunkt et mindre sandsynligt scenarie end de ovenfor nævnte. Derfor er dette scenarie ikke taget i betragtning i den opdaterede farevurdering. Det islandske meteorologiske kontor vil indsamle og behandle data i løbet af de næste par dage for at kaste et bedre lys over denne mulighed.

Jardskjalftavirkni_10052024

Kortet viser jordskælv fra 10.-16. maj. Den øverste graf viser størrelsen af ​​jordskælvene, og den nederste graf viser antallet af jordskælv hver dag i samme periode.


 

Opdateret 16. maj kl. 13:00 UTC

  • Magma-akkumulering under Svarstengi fortsætter med en jævn hastighed.

  • Omkring 16 millioner kubikmeter magma er blevet tilføjet til magmareservoiret.

  • Øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse og/eller et vulkanudbrud i de kommende dage.

  • Sundhnúkur-kraterrækken er det mest sandsynlige sted for et andet udbrud.

  • Et udbrud kan starte med meget kort (eller ingen) advarselstid

 

Omkring 80 jordskælv blev registreret i området omkring diget i går den 15. maj, de fleste under M1,0. Dette svarer til den seismiske aktivitet, der er blevet opdaget i de seneste dage, men omkring 50 til 80 jordskælv er blevet målt om dagen, de fleste af dem forekommer i to hovedområder, mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og syd for Þorbjörn. Tegn på ny magmavandring fra Svartsengi reservoiret til det tidligere digeområde kan omfatte lokale små seismiske sværme i og omkring intrusionen, hurtige ændringer i deformation og trykændringer i boringer i området.

Magmaophobning fortsætter under Svartsengi, og landhævningen foregår i samme hastighed som den, der er observeret siden begyndelsen af ​​april 2024. Derfor er der stadig en øget sandsynlighed for, at der i de kommende dage kan forekomme et nyt digeindbrud og endnu et vulkanudbrud i Sundhnúkur-kraterrækken .

Forud for tidligere digeindbrud og vulkanudbrud var omkring 8 til 13 millioner kubikmeter blevet tilføjet til magmareservoiret, før reservoiret svigtede, og magma strømmede fra dette til Sundhnúkur-kraterrækken. Nu er mængden af ​​magma, der er tilført, mere end den øvre grænse, da der i alt er blevet tilføjet ~16 millioner kubikmeter til reservoiret siden 16. marts, hvor det sidste udbrud startede.

Lektionen fra Krafla-brandene var, at efterhånden som antallet af digeudbredelser stiger, er der behov for mere pres for at udløse dem. Derfor må det anses for sandsynligt, at der igen vil strømme magma fra Svartsengi-magma-reservoiret til Sundhnúkur-kraterrækken, men der er usikkerhed om, hvornår der opnås tilstrækkeligt tryk til at udløse en ny digeudbredelse og/eller -udbrud.

Graph_inflation_mogi_eng_16052024

 

 

Grafen viser den estimerede mængde magma, der er blevet genopladet til Svartsengi magma reservoir mellem de udbrud eller digeudbredelser, der har fundet sted siden november 2023. I tidligere digningsbegivenheder og udbrud er omkring 8 til 13 millioner kubikmeter blevet tilføjet magmaen reservoir, før reservoiret svigtede, og magma flød ind i Sundhnúkur-kraterrækken. Nu har magmamængden overskredet den øvre grænse, da der er tilføjet ~16 millioner kubikmeter til reservoiret siden 16. marts, hvor det sidste udbrud begyndte.


 

Opdateret 13. maj kl. 15:00 UTC

  • Der er øget sandsynlighed for et nyt digeindbrud og endnu et udbrud i de kommende dage.

  • Det mest sandsynlige sted for et nyt udbrud er Sundhnúk-kraterrækken.

  • Advarselsskilte forud for et udbrud kan være meget korte.

 

Jordhævningen fortsætter i Svartsengi-området i samme hastighed som tidligere observeret. Siden den 16. marts, hvor det sidste vulkanudbrud begyndte, har jordløftet nået cirka 20 cm ved GNSS-stationen i Svartsengi. Magmaophobningen fortsætter i reservoiret, og sandsynligheden for et nyt digeindbrud og et nyt udbrud stiger fortsat.

I de tidligere digeindtrængninger og udbrud i løbet af de sidste mange måneder blev cirka 8 til 13 millioner kubikmeter magma genopladet til reservoiret under Svartsengi mellem begivenhederne, før magmaen migrerede til overfladen mod Sundhnúk-kraterrækken. Nu har mængden af ​​magma tilføjet siden 16. marts overskredet den tidligere observerede øvre grænse.

Seismisk aktivitet er relativt stabil mellem dage. I den sidste uge blev der registreret omkring 50 til 80 jordskælv om dagen, hovedsagelig i områderne mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og syd for Þorbjörn. De fleste af jordskælvene har størrelsesordenen under 1,0, men der er registreret isolerede jordskælv med størrelsesordenen tæt på 2,0. Tegn på et nyt digeindtrængen forventes at svare til de tidligere observerede, såsom lokaliseret seismisk aktivitet i og omkring diget, hurtig jorddeformation og trykændringer i nærliggende boringer.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter sin 24-timers overvågning af området. Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell, og tegn på magma, der migrerer mod overfladen, vil sandsynligvis ligne de indledende faser af andre nylige udbrud i området. Dette kan ske med lidt eller ingen advarsel.

Sill13052024

Grafen viser det estimerede volumen af ​​magma, der er genopladet under Svartsengi-området mellem rækken af ​​vulkanudbrud og digeindtrængninger, der begyndte i november 2023. Bemærk, at en geomagnetisk storm i weekenden forstyrrede målingerne. (Se diskussionen nedenfor.)

Forstyrrelse i GNSS-målinger på grund af den geomagnetiske storm

Landhævning beregnes ved at måle ændringen i den tid, det tager for et signal at rejse fra satellitter, der kredser om jorden, til GNSS-modtagere på jorden. Hvis varigheden for signalet til at rejse mellem satellitten og modtageren aftager, indikerer det, at landet har hævet sig.

I weekenden opstod en af ​​de kraftigste geomagnetiske storme i de senere år, da solvinde fra store solpletter på Solen ramte Jorden. Den sidste geomagnetiske storm af samme størrelsesorden fandt sted den 30. oktober 2003.

Stærke solvinde sender ladede partikler ind i Jordens magnetfelt, hvilket påvirker signaltransmissioner mellem GNSS-modtagere på jorden og satellitter. Denne interferens påvirker signalets rejsetid, hvilket forårsager deformationsmålinger, der kunne fortolkes som en afmatning i magmaakkumuleringshastigheden. Dette er dog ikke tilfældet, da et nyt datapunkt beregnet her til morgen ligger på et “normalt” sted i forhold til tidligere målinger. (Se grafen ovenfor).

Forstyrrelser på grund af geomagnetiske storme påvirker ikke det islandske meteorologiske kontors mulighed for at give advarsler om forestående digeindbrud eller udbrud.


 

Opdateret 10. maj kl. 18:00 UTC

  • Der er øget sandsynlighed for et nyt digeindbrud og endnu et udbrud i de kommende dage.

  • Det mest sandsynlige sted for et nyt udbrud er Sundhnúk-kraterrækken.

  • Advarselsskilte forud for et udbrud kan være meget korte.

  • Der er udstedt et opdateret farevurderingskort.

 

Tendensen med landstigning ved Svartsengi har forblevet relativt stabil, siden det seneste vulkanudbrud sluttede, med magma-akkumulering fortsatte med en lignende hastighed. Fra i dag anslås det, at der er tilføjet cirka 14 millioner kubikmeter magma til magmakammeret siden udbruddet begyndte den 16. marts.

I digets indtrængninger og udbrud i løbet af de sidste par måneder blev der tilføjet cirka 8 til 13 millioner kubikmeter magma til kammeret under Svartsengi, før det forlod kammeret og rejste mod Sundhnúk-kraterrækken. Nu har mængden af ​​tilført magma overskredet den tidligere observerede øvre grænse. Observationer fra Krafla-udbruddene kan tilføje kontekst til denne adfærd og afsløre, at efterhånden som flere digeindtrængninger forekommer, kræves der mere pres for at igangsætte dem. Derfor er det sandsynligt, at magmakammeret under Svartsengi i sidste ende vil føde endnu en indtrængen i Sundhnúk-kraterrækken. Der er dog usikkerhed om, hvornår der opnås tilstrækkeligt tryk til at igangsætte et nyt digeindbrud og potentielt et udbrud, hvis magma når overfladen.

Graph_inflation_sill_en-10052024

Graf, der viser den estimerede mængde magma, der har ophobet sig under Svartsengi mellem de udbrud og digeindtrængninger, der har fundet sted på Reykjanes siden november 2023.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter sin 24-timers overvågning af området for nøje at overvåge aktiviteten. Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell og kan ligne de indledende faser af andre nylige udbrud i området. Dette kunne ske med lidt eller ingen advarsel. Tegn på en ny digeindtrængen vil ligne dem, der tidligere er observeret: Lokaliserede jordskælv i og omkring diget, accelereret deformation og trykændringer i nærliggende boringer.

Øget seismisk aktivitet er blevet registreret ved Sundhnúk-kraterrækken i de seneste dage. Denne stigning i seismisk aktivitet er sandsynligvis et tegn på, at stress frigives i og omkring det nylige udbrudssted på Sundhnúk-kraterrækken på grund af øget tryk i magmakammeret under Svartsengi.

I aftes opdagede det islandske meteorologiske kontors 24-timers overvågningshold en stigning i lokaliseret seismisk aktivitet syd for Stóra-Skógfell, på et lignende sted som hvor tidligere udbrud er startet. Deformations- og trykmålinger, som skulle indikere et digeindbrud, viste ikke væsentlige ændringer. Aktiviteten varede i relativt kort varighed, men det kan ikke udelukkes, at der kan være injiceret en lille mængde magma der.

Farligt at færdes i nærheden af ​​Sundhnúk-kraterrækken

Det islandske meteorologiske kontor har udsendt en opdateret farevurdering. Afslutningen af ​​det sidste udbrud har medført opdateringer i flere områder, men den nuværende farevurdering afspejler øgede chancer for et nyt digeindbrud og muligt udbrud.

Da skorpen mellem Stóra-Skógfell og Hagafell er kraftigt sprækket, vil magma sandsynligvis finde en klar vej til overfladen uden væsentlig modstand, og derfor vil betydelig seismisk aktivitet muligvis ikke ledsage magmavandring gennem skorpen. Derfor kan varslingstider før et nyt udbrud være meget korte eller ikke-eksisterende, så det er vigtigt at udvise ekstrem forsigtighed, når man rejser til område 3, defineret på det islandske meteorologiske kontors farekort. Den nye risikovurdering er gældende indtil 14. maj, medmindre situationen ændrer sig.

Hazard_map_IMO_10maj_2024


 

Opdateret 7. maj kl. 17:45 UTC

  • Landstigningen fortsætter i Svartsengi

  • Hastigheden af ​​magmaakkumulering forbliver den samme som den, der er observeret i de seneste uger

  • Den synlige aktivitet i det aktive krater er faldet de seneste dage

  • Der er en stigende sandsynlighed for, at det aktuelle udbrud kan stige i intensitet, eller at en ny eruptiv sprække kan åbne

  • Advarsel om øget vulkansk aktivitet eller et nyt udbrud kan være meget kortvarigt

  • Gasspredningsprognosen kan følges her

  • Farevurderingen forbliver uændret

 

Udbruddet ved Sundhnúk-kraterrækken fortsætter. Lava fortsætter med at strømme et kort stykke fra den aktive udluftning, men aktiviteten i dette krater er aftagende. I løbet af den seneste uge er der kun blevet observeret ringe eller ingen ændringer i den sydlige del af lavafeltet nær defensive barrierer øst for Grindavík.

Magmaophobning og landstigning fortsætter i Svartsengi. Kursen har været konstant i de seneste uger (se figuren nedenfor). Disse målinger indikerer, at trykket fortsætter med at stige i magmakammeret. Derfor er en ny digeindtrængning fra magmakammeret under Svartsengi mod Sundhnúk-kraterrækken fortsat mulig.

Seismisk aktivitet er steget støt i og omkring udbrudsområdet den seneste uge. De fleste af jordskælvene, som generelt er mindre end størrelsesordenen 1, er placeret nord for det nuværende udbrudssted, mellem Sundhnúk og Stóra Skógfell, syd for Þorbjarnar i den store dal nær Grindavík, og mellem Grindavík og det nuværende udbrudssted. Denne gradvise stigning i seismisk aktivitet er sandsynligvis et tegn på, at der frigives stress omkring udbrudsstedet på Sundhnúk-kraterrækken på grund af øget tryk i magmakammeret under Svartsengi.

Mynd07052024

Denne figur viser et kort med placeringen af ​​jordskælv siden den 15. april ( venstre), sammen med automatiske størrelser (øverst til højre) og antallet af jordskælv pr. dag (nederst til højre).

Dette er de mest sandsynlige to scenarier vedrørende fortsættelsen af ​​aktiviteten ved Sundhnúkur-kraterrækken:

 

  • Nye eruptive sprækker kan åbne sig i området mellem Stóra-Skógafell og Hagafell, og/eller det nuværende udbrudssted kan udvides på grund af en pludselig stigning i lavastrømmen, som kan sammenlignes med de indledende faser af det sidste vulkanudbrud i området. Dette kan ske med meget lidt eller ingen advarsel.
  • Det er også muligt, at strømmen af ​​magma fra magmakammeret under Svartsengi ind i den aktive udluftning ved Sundhnúkur-kraterrækken kan stige støt, indtil der er ligevægt mellem indstrømningen af ​​magma ind i kammeret og udstrømningen til overfladen.

 

Tegn på et nyt vulkanudbrud vil sandsynligvis omfatte en pludselig stigning i jordskælv i og omkring udbrudsområdet, en acceleration i deformation og trykændringer i nærliggende boringer. Det er vigtigt at forstå, at advarselstider kan være ikke-eksisterende eller meget korte, muligvis mindre end en halv time.

Farevurderingen er uændret siden sidste opdatering. I den seneste uge er risikoen for mulige aktive lavastrømme i område 4 (Grindavík) steget fra betydelig til høj, baseret på de scenarier, der nu anses for mest sandsynlige.

Hazard_map_IMO_7may_2024

(Klik på kortet for at se en større version)

Det er svært at forudsige, hvornår der kan være en ende på den igangværende sekvens af uroligheder, der begyndte i slutningen af ​​oktober

Som tidligere nævnt er der stadig usikkerhed om forløbet af denne episode, nu hvor vulkanudbruddet har været i gang i over en måned, mens magma fortsætter med at ophobes i magmakammeret under Svartsengi. Selvom scenarierne skitseret ovenfor anses for at være mest sandsynlige, er tæt overvågning i gang for at afgøre, om magma søger andre veje end mod Sundhnúk-kraterrækken. Områder nord for Stóra-Skógfell og syd for Hagafell og Þorbjarnar overvåges nøje.

Hvis magma bevæger sig mod overfladen uden for de områder, hvor de seneste udbrud allerede har fundet sted, forventes advarselssignalerne at være mere signifikante og manifestere sig med stærkere og mere intens seismicitet end observeret i optakten til de seneste udbrud.

 

 

Opdateret 2. maj kl. 18:00 UTC

  • Landstigningen fortsætter ved Svartsengi. Tryk fortsætter med at bygge op i magmakammeret.

  • Lavastrømmen fra krateret, som har været aftagende de seneste dage, fortsætter.

  • Målinger og simuleringer indikerer, at der er betydelig usikkerhed om fremtiden. Sandsynligheden for et nyt vulkanudbrud og/eller en stigning i intensiteten af ​​udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken vokser.

  • Der er risiko for, at lava kan bryde Grindavíks østlige forsvarsværk, hvis udbruddets styrke igen øges.

  • Farevurderingen forbliver uændret.

 

Landdeformation bliver fortsat målt ved Svartsengi, og hævningshastigheden har været stabil i de seneste uger (se billedet nedenfor). Tidligere på ugen var der indikationer på, at stigningstakten for landstigninger kunne være aftaget i de foregående dage. Målinger siden afslører dog, at kursen har været stabil i de seneste par uger. Trykket fortsætter med at stige i magmakammeret, og der er risiko for, at magmakammeret under Svartsengi vil føde et nyt vulkanudbrud.

Skjamynd-2024-05-02-104618_Aflogun_SKHS_02052024

Grafen viser jordens bevægelse i den lodrette komponent ved GPS-stationen SKSH i Svartsengi. Målingerne indikerer, at hastigheden af ​​jorddeformation har været stabil siden begyndelsen af ​​april. Den blå linje repræsenterer tidspunktet for magma-indtrængningen, som ikke kulminerede i et udbrud, mens de røde linjer repræsenterer digebegivenheder, der resulterede i et udbrud. Den anden røde linje viser begyndelsen af ​​det igangværende vulkanudbrud.

Seismisk aktivitet er steget langs Sundhnúkur-kraterrækken i de seneste dage. Disse jordskælv er små, hvilket sandsynligvis repræsenterer en frigivelse af stress i og omkring det stadigt mere tryksatte magmakammer under Svartsengi.

Lavastrømmen fra det aktive krater er væsentligt lavere end for tre uger siden, og den nuværende strømningshastighed er målt til at være relativt lille. En eventuel stigning i strømningshastigheden skal dog overvejes på trods af den i øjeblikket minimale lavastrøm.

Lava_time_series_april_15_25_30_compare

Det medfølgende kort viser ændringer i lavastrømmens tykkelse mellem 15. april, 25. april og 30. april.

Lava fra krateret har samlet sig nær Grindavíks østlige forsvarsmur i de seneste uger (L12 på billedet ovenfor). Hvis intensiteten af ​​udbruddet stiger eller nye sprækker åbner sig syd for det nuværende udbrudssted, forventes det, at lavastrømmen vil rykke frem mod det østlige forsvar af Grindavík. Lørdag den 27. april krydsede små lavastrømme forsvaret øst for Grindavík. Hvis udbruddets kraft øges igen, er der risiko for, at sådanne hændelser bliver hyppigere.

Dette er de mest sandsynlige to sc