Vulkanbøger

Som ekstra godt tilbud  kan man nu købe Hennings bog om “Vulkaner” for kr. 100,00 og bogen kan bestilles via hans email: info@vulkaneksperten.dk.

Bogen handler om de italienske vulkaner: Vesuv – Etna og Stromboli.

“Vulkaner” handler om vulkanen Vesuvs historie både vulkanologisk og kulturelt – Pompejis undergang og historie foruden vulkanerne Stromboli og Etna.

Hennings bog: “Mod Vesuv jeg øjet vender” som han skrev om H.C. Andersen tegninger og fascination af vulkanen Vesuv er også til salg for kr.  50,00.

Hennings bog: “Nå vulkaner går amok” handler om de største vulkanudbrud på jorden i historisk tid kan også købes for kr.  100,00.

Endelig hans bog fra 2016: “Hekla Islands dronning”, der handler om vulkanen Hekla og de gamle sagnlegender er ligeledes at få for kr.  100,00.

Hvis bøgerne skal sendes pr. post kommer der portogebyr på. Ellers kan de afhentes på adressen:

Tingskrivervej 20,4.th., 2400 København NV.

Tlf. 20764247.

Henning har skrevet 14 bøger om vulkaner. De rummer ikke kun letforståelige forklaringer af, hvad der foregår i en vulkan. De fortæller også om sagn, legender og øjenvidneskildringer – f.eks. Christian XIII og H. C. Andersens besøg på Vesuv.

Han har skrevet en selvbiografi om sit liv som entusiastisk vulkaninteresseret og rejseleder rundt om i verden. Det er en historie om et menneske, der har betalt den pris det koster at vælge sit livs interesse som levebrød.

Klikker du på de enkelte bøger, kan du læse uddrag inden du bestiller.

Forlaget skrev:

“Henning Andersen er en af Danmarks mest brugte vulkaneksperter og rejseguides. I bogen “Vulkaner” øser han af sin store viden om Italiens vulkaner, især det populære turistmål Vesuv. Han fortæller om forskellige typer af vulkaner og hvilke geologiske processer, der ligger bag deres dannelse og udbrud. Udgangspunktet er Vesuv, hvor oldtidsbyerne Pompeji og Herculaneum blev begravet i antikken, og som stadig fascinerer folk verden over den dag i dag.

Det var også ved Vesuv, at vulkanforskningen begyndte for over 2.000 år siden med udbruddet i år 79, og alligevel kommer der hele tiden nye forskningsresultater om tidligere udbrud og vulkanens udvikling. Dette er Henning Andersens tredje bog om Vesuv – vulkanen, der har en helt særlig plads i hans hjerte. Ud over Vesuv beskriver bogen også supervulkanen Campi Flegrei, hvis udbrud kan påvirke hele Europas klima, samt de to vældigt aktive vulkaner Etna på Sicilien og Stromboli på øen af samme navn.

Bogen henvender sig til alle med interesse i vulkaner, Italien  og jordens geologiske udvikling. Den er oplagt læsning inden ferier i Syditalien, hvor man kan komme tæt på vulkanerne.

Bogen kan købes hos Henning Andersen for kr. 100,00 og bestilles på: info@vulkaneksperten.dk og tlf. 20764247.

 

 

 

---

»Etna – Ildens bjerg

“Hekla – Islands dronningevulkan“

“Mod Vesuv jeg øjet vender“

“Når vulkaner går amok”

“Vesuv – den udødelige vulkan“

“Vesuv – en meget farlig vulkan“

“Øer født af ild” En bog om mennesker om vulkaner i Indonesien.

“Et liv på vulkaner”.

“Vulkaner”, der omhandler Italiens vulkaner.

“Hekla Islands dronning”, der handler om Islands berømteste vulkan.

“Webbog og skolebog om vulkaner”.

“Sagn og myter om vulkaner”. 

“Vesuv en udødelig vulkan”.

“Indonesiens ildøer”.

---

Bøger: Vulkaneksperten Henning P. B. Andersen fortæller i sin bog om sin personlige besættelse – den farlige vulkan Vesuv i Napolibugten.

Af Lars Henrik Aagaard
Sidst opdateret Fredag den 16. maj 2003, 17:12

Vesuv er ikke bare Europas farligste og mest sagnomspundne vulkan. Den er også et levende og lunefuldt væsen.

I Napoliområdet siger mange lokale, når de bekymret stirrer op på den tilsyneladende døde vulkan:

»Jeg ville ønske, onkel ville bakke lidt på sin pibe.«

Vesuv har nemlig ikke været i udbrud siden 1944. Ingen røgfane rejser sig fra dens bug, og den er i det hele taget ildevarslende stille. Hvilket resulterer i, at napolitanerne glemmer eller fortrænger dens kolossale kræfter. Ud af Napolibugtens tre millioner indbyggere bor ca. en million lige omkring vulkanens fod, og virksomheder anlægger fabrikker på billige byggegrunde længere og længere oppe ad vulkanens frodige skrænter.

Men Vesuv er, som vulkaneksperten Henning P. B. Andersen allerede på titelbladet fastslår i sin bog om bjerget, meget farlig. Dens tilsyneladende ro er bestemt ikke nogen garanti for, at den ikke igen – og for den sags skyld i morgen – kan gå i et voldsomt udbrud, sådan som den har gjort det med meget jævne mellemrum siden året 79.

I netop det år, den 24. august kl. 13, gik Vesuv i udbrud med en enorm eksplosion og lagde de to velhavende byer ved dens fod, Pompeji og Herculaneum, i ruiner. Dette blev historiens mest berømte vulkanudbrud, udødeliggjort af talrige samtidige skildringer og af udgravninger siden 1700-tallet, som på enestående vis har kortlagt især Pompejis skæbne som følge af vulkanudbrudet.

Historien om Vesuv er derfor langt fra udelukkende en geologisk/videnskabelig fortælling, men i lige så høj grad en historisk og ikke mindst kulturhistorisk skildring. Og den har forfatteren mindst lige så meget øje for i sin spændende bog om det frygtede minibjerg i Syditalien.

Henning P. B. Andersen lader således i høj grad kilderne tale i sin kompakte bog – lige fra Plinius (der har lagt navn til de såkaldte pliniske udbrud), som i udførlige breve beskrev udbrudet i år 79, over Philip IV, kongen af Napolis advarsel i kølvandet på det muligvis endnu kraftigere udbrud i 1631 til Sir William Hamiltons omhyggelige skildringer af vulkanens voldsomme aktivitet i slutningen af 1700-tallet.

Men mest interessant set med danske øjne er forfatterens fokusering på de to mest berømte danske Vesuv-skildrere, den kommende Christian VIII og hans videnskabelige optegnelser fra 1820 og især H. C. Andersens uhyre opstemte beretninger, der var resultatet af flere besøg på og omkring Vesuv omkring 1834.

Henført og med religiøs patos skriver Andersen bl.a.:

»Mit øje hvilede på bjerget, hvor ildsøjlen hævede sig fra krateret op mod den blodrøde, brede skymasse, der med denne syntes en mægtig pinje af ild og flamme; lavastrømmen var dens rødder, med hvilke den omsluttede bjerget. Min sjæl var greben af det store skuespil, Gudsstemmen, der talte fra vulkanen, som fra den stille tavse nattehimmel«.

H.C. Andersen og H.B.P. Andersen – uden sammenligning i øvrigt – to brødre i ånden. Næsten lige besatte af et 1200 meter højt levende bjerg, dernede hvor Italien sætter hælen i. Men den gamle Andersen må siges at være væsentligt mere personlig i sin skildring, end den nye Andersen er. Denne lader i stedet især andre fortælle den dramatiske historie – og det er jo knap så originalt. Men som følgesvend til en forestående Napolirejse vil den være særdeles brugbar.

Vesuv (Paperback)
– En meget farlig vulkan
Forfatter: Henning Andersen
Forlag: Skib, Udgave:, Isbn 13: 9788790374273

»Morgendagen er dig uvis« har en af Pompejis indbyggere indridset i en mur.Det gælder også den dag i dag, for vulkanen Vesuv er en farlig nabo. Sidste gang vulkanen havde udbrud var i 1944 og det er nu næsten 60 år siden.Derfor er Vesuv mere farlig end den har været i flere hundrede år, og når det næste udbrud kommer – og det kommer – frygter vulkanologerne at det kan blive ligeså voldsomt som det udbrud, der dræbte og begravede de fleste af indbyggerne i Pompeji og Herculaneum i år 79 e.Kr. Danskere, der har besøgt de to udgravede byer, har set hvilke forfærdelige ødelæggelser vulkanen Vesuv var skyld i, og indenfor den radius hvor Vesuv kan begrave alt under meter tykke askelag og hvor den glødende lave kan ødelægge alt på sin vej, der bor i dag henved 3 millioner mennesker.Vulkanologer holder nøje øje med Vesuv ved hjælp af seismografer og andet fintmærkende udstyr for at kunne advare befolkningen om det kommende udbrud, men kan det lade sig gøre at evakuere så mange mennesker i tide ?Vesuv har med jævnlige mellemrum været i udbrud, men sjældent med så lang en hvileperiode – jo længere hvileperiode – des voldsommere udbrud – det er derfor Vesuv er så farlig en nabo. Den kendte vulkanekspert Henning P.B. Andersen har forsket i vulkaner over hele jordkloden, han fortæller om Vesuvs opbygning, og hvordan de udbrud, der har været i de sidste par tusinde år, er forløbet, og om hvordan vulkanerne er opstået p.g.a. kontinentalpladernes forskydninger dybt nede i vores jord.

Forfatter: Henning Andersen

Forlag: Forlaget Hjulet. ISBN: 87-89213-04-1
Udgivelsesår: 1994.
(168 sider).

Bogen er udsolgt fra forlaget men kan købes antikvarisk. Hennings nye bog fra 2021: “Indonesiens ildøer” er en større udvidet udgave.

Indonesien er det land i verden, der har flest vulkaner – nemlig 500 – hvoraf de fleste har været virksomme i den tid, der har boet mennesker i landet. Vulkanerne her er uhyggeligt voldsomme.

De værste og kraftigste vulkanudbrud i historien har stort set alle været centreret i Indonesien. I 1883 fandt et af de kraftigste udbrud sted i Indonesien i nyere tid, i vulkanen Krakatau, der “hørtes som en kanontorden, selvom vulkanudbruddet fandt sted mere end 200 km væk”. En flodbølge fra samme udbrud var så kraftig, at den gik jorden rundt flere gange. Man kunne bl.a. måle den i Københavns Havn ved at vandstanden pludselig steg 20 cm.

I bogen rejser jeg fra vest mod øst i Indonesien og ender på Bali. Undervejs redegører jeg for de vulkanologiske iagttagelser og for den viden, man har samlet om vulkanernes virke. Men bogen handler primært om menneskets samliv med vulkanerne. Landet omkring vulkanerne er meget frugtbart, og i mange af de indonesiske legender indgår vulkaner både som et element, der udsletter, men også som et element, der skaber nyt liv. En balance mellem det gode og det onde, en balancegang som genfindes i f.eks. kristendom, jødedom og islam.

Jeg har selv illustreret bogen, bl.a. med en lang række farvefotos fra mine rejser i området.

Uddrag fra indledningen til “Øer født af ild. Mennesker og vulkaner i Indonesien”
“Det har fra gammel tid været en udbredt opfattelse i Sydøstasien, at verdens gang er som en cyklus, ligesom døgnets og årets gang der gentager sig selv, uden hensyn til hvor stærkt mennesket forsøger at imødegå det. Menneskelivet fra fødsel til død er en del af denne cyklus.

Sjælen er udødelig, livet evigt, efter død følger genfødsel. Helligt og vanhelligt, godt og ondt, ild og vand, lys og mørke, mandligt og kvindeligt – alt er komplementære aspekter af det samme og således meningsløst uden sin modsætning. Alle former for liv er forbundet med hinanden, også dyrene – og selv guderne – indgår i den kosmiske helhed. Der er sjæle eller ånder overalt. Denne fundamentale tanke er en forudsætning for at forstå forholdet mellem mennesket og naturen.

Ifølge hindu-mytologien, som præger Sydøstasien og ikke mindst Bali, bevæger verden – kosmos – sig gennem en cyklus på fire tidsaldre. Den første er den mest dydige og langvarigste, hvorefter alting begynder at degenerere indtil den sidste tidsalder, som er den korteste og mest amoralske, ender med at ild og svovl udsletter alt. Efter en periode i hvile begynder den uafvendelige cyklus forfra med nyt liv, der opstår af vand.

Næsten alle folkeslag i Sydøstasien har beretninger om, at deres skabelse står i forbindelse med en stor oversvømmelse, der fulgte i kølvandet på en tilintetgørende kosmisk ild. Historien om den indonesiske vulkan Krakataus eksplosion i 1883 er et tydeligt eksempel på en sådan regn af ild og flodbølge – og en efterfølgende genskabelse.”

Mennesker,
der lever i skyggen
af de store vulkaner,
ved noget om naturen,
som vi andre har glemt.

 

Denne bog er udsolgt, men “Indonesiens ildbjerge” udkom 21. januar i 2021 og er en delvis opdatering af “Øer født af ild”.

Titel: Vesuv – en meget farlig vulkan
Forfatter: Henning Andersen
Forlag: Skib Forlag. ISBN: 87-90374-27-4
Udgivelsesår: 2003. Denne bog er udsolgt fra forlaget, men den kan købes antikvarisk.

 

 

---

 

---

Jeg har længe ønsket at skrive en opfølgning til min første bog om Vesuv, “Vesuv – den udødelige vulkan”.

I 2003 udkom efterfølgeren. I denne bog opdaterer jeg bl.a. forgængeren med meget ny viden om Vesuv. Det bærende element er de klassiske øjenvidneskildringer af de mange udbrud. En nutidig beskrivelse af hvordan man i dag lever med Vesuv er også med. Det fortælles f.eks. hvordan man vil evakuere 3 mio. mennesker, som vil være truet ved vulkanudbrud. Vesuv er den vulkan i verden, der i sin nærhed truer flest mennesker.

Bogens anmeldelse i Politikken blev modtaget med følgende læserbrev (citat):

“Efter at have læst bogen må jeg tilføje, at det er skønt, at bogen forener de antikke beretninger til en smeltende helhed, som gør bogen om vulkaner meget mere end spændende at læse i.

Forfatteren og vulkanologen Henning Andersen formår at omsætte de indviklede formler og fagudtryk om vulkanologi til interessant stof for enhver “dreng” med sans for vulkaners skønhed, frugtbarhed og i sidste ende katastrofen.

Tak for den.”
Uddrag fra “Vesuv – en meget farlig vulkan”
“Vesuv har altid vist os, at jo længere vulkanen er i ro, desto voldsommere bliver det næste udbrud. Det er mange århundreder siden, at vulkanen har haft så lang en hvileperiode som nu siden det seneste udbrud i 1944. Vesuv er derfor i dag meget mere farlig, end den var i det forrige århundrede, hvor den var aktiv mere eller mindre konstant. Det eneste håb for de ca. 3 mio. mennesker, der lever så tæt ved vulkanen er, at vi kan forudsige et kommende udbrud et stykke tid i forvejen”.

Vesuvs heks
“Op fra Kyklopernes esse står gnister, vidner om dybets det flammende bål; det er Vulcanus, der gløder så bister inde i essen sit stål”, skrev Horatium Flaccus i sit forårsdigt til Lucius Sertius Quirinus.

“Hør mig, en ulykke svæver over denne stad. Flygt mens det endnu er tid. Du ved, at jeg bor på det bjerg, hvor under efter et gammelt sagn en ild endnu skal brænde, og i min hule er der en dyb afgrund. Hele natten følte jeg tydeligt, hvorledes klippen bævede og skælvede. Da besteg jeg bjergets top, og i denne top så jeg en uhyre fordybning, som jeg aldrig før har set, og hvorfra en tågeagtig røg hvirvlede i vejret, men dampen var dræbende, jeg snappede efter vejret, mit hoved svimlede, og jer var nær død.

Jeg tog mit guld og mine urter og forlod det sted, hvor jeg havde boet så mange år, for jeg tænkte på den spådom, som siger ´Når bjerget åbner sig, vil staden falde´. Så sandt du lever, har jeg den faste overbevisning, at det jordskælv, der for 16 år siden rystede denne stad i sin grundvold, kun var en forløber for en endnu skrækkeligere skæbne. Lad dig advare og flygt”.

Fra en dramatisk redningsaktion ved Vesuvs udbrud i 1905
“I foråret 1905 hændte flere dramatiske episoder. Bl.a. var en lille dreng kravlet op på en højtstående klippe ikke langt fra observatioriet.

Pludselig så drengen sig omringet af glødende lava, der hurtigt væltede ned af skråningen. Hørende drengens råb om hjælp, kaldte Matteuci på en Vesuvguide, der kendte stier og lavamarker, og de to mænd skyndte sig hen over den tynde skorpe af lava, der var begyndt at blive kold på overfladen, for at redde den letsindige dreng.

Nedenunder var lavaen smeltet og rødglødende. Matteuci har senere beskrevet denne redningsepisode: Det må minde om tynde isflader ovenpå vandet. Men hvor forskellig og hvor uendelig mere forfærdelig er betingelserne ikke, når der i stedet for at være vand nedenunder, er flydende ild. Varmen var dræbende. Med fugtigt klæder, for at beskytte vore ansigter, og med støvler, der brændte – vi sved vore hænder og vort tøj begyndte at ryge – kom vi tværs over skorpen og greb den rystende dreng. Vi tog ham ikke i vore arme, men fordelte vægten ved, at vi gik foran hinanden og på denne måde frelste ham”.

I 2019 udkom Hennings fjerde bog om Vesuv: “Vesuv en udødelig vulkan”. De kan købes for kr. 100,00 hos Henning på info@vulkaneksperten.dk og tlf. 20764247.

Titel: Vesuv – den udødelige vulkan
Forfatter: Henning Andersen
Forlag: Bogans Forlag. ISBN: 87-7466-170-1
Udgivelsesår: 1989
Bogen er udsolgt fra forlaget men kan købes antikvarisk.

n er dig uvis”, har en af Pompejis indbyggere indridset i en mur. Pompejis indbyggere blev senere dræbt af et plinisk udbrud (en lavine af glohed aske og gas) og byen dækket af aske fra Vesuv.

Uvisheden gælder også den dag i dag, for vulkanen Vesuv er en farlig nabo. Sidste gang vulkanen havde udbrud var i 1944.

Derfor er Vesuv mere farlig end den har været i flere hundrede år, og når det næste udbrud kommer – og det kommer – frygter vulkanologerne at det kan blive ligeså voldsomt som det udbrud, der dræbte og begravede de fleste af indbyggerne i Pompeji og Herculaneum i år 79 e.Kr.

Vesuv er nok den mest studerede vulkan i verden. Landet omkring er meget frugtbart og ligger ned til havet. Indenfor en radius af 50 km fra vulkanen bor der over 3 mio. mennesker i storbyen Napoli og dens forstæder, og der ligger der en s-banelinje, “Circumvesuviana” fra Napoli og rundt om hele vulkanen.

Vesuvs beliggenhed svarer stort set til, hvis der lå en uberegnelig vulkan dér, hvor Københavns Lufthavn ligger. Alene af den grund er man meget interesseret i at studere vulkanen, så man kan forudsige udbruddene og advare og eventuelt evakuere befolkningen.

Vulkanen er tillige meget aktiv, og der er hele tiden udsivning af gasser. En gang imellem har Vesuv meget store og voldsomme udbrud med både lavafontæner og de med rette meget frygtede pliniske udbrud.

Lavaudbruddene kommer ca. 2 gange hvert århundrede, men de pliniske udbrud er ikke set siden Pompeji blev udslettet. Et plinisk udbrud består bl.a. af glohed gas og askeskyer, der er tungere end luften og som vælter ned af vulkanens sider med op til 200 km/t – altså langt hurtigere end lava.