Tongaudbruddet – hvorfor blev det så eksplosivt.

Mange har undret sig over, at dette udbrud var så kraftigt, hvilket man forholdsvis hurtigt kunne tolke. 

Som læsere af vulkaneksperten husker var det kraftige vulkanudbrud i Stillehavet ved Tongaøerne et af de mest energiudladende på vores jordklode i de seneste 30 år. Det seneste inden dette her, var vulkanen Pinatubos udbrud på Filippinerne i juni 1991. Askeskyerne ved Tongaudbruddet i år steg op til ca. 60 kilometers højde og spredtes med vinden i alle retninger. Udbruddet begyndte sidst i december 2021 i vulkanen ved Tonga og knapt en måned senere kom det voldsomme udbrud med eksplosionerne. Øen, hvor udbruddet fandt sted, hævede sig lidt over havets overflade. Døgnet inden de store eksplosioner havde der været et mindre udbrud, hvilket ændrede og sænkede vulkanens overflade, så havvandet nu fossede ind i den glødende smeltede lava, der havde en temperatur på mindst 1000 graders Celsius. Når havvandet – eller is for den sags skyld – vælter ned i en glødende stenmasse, som lava nu engang er, så vil det nå kogepunktet og splintre alt omkring sig til småskår.

Det var denne proces, der i dette udbrud blev skyld i de stærke eksplosioner.

En liter vand kan forvandles til flere tusinde liter vanddamp og når det sker lynhurtigt dannes der kraftige eksplosioner. Et sådant vulkanudbrud kaldes for en hydromagmatisk eksplosion, d.v.s. vanddampeksplosion. Dette er ske før, bl.a. ved undersøiske vulkanudbrud.

Analyse og tolkning af udbrudsfænomenerne og det udslyngede materiale blev gjort af vulkanologer på stedet og vulkanolog Melissa Scruggs fra University of California. 

 

Kermandec og Tongaøerne består af en ø-kæde af vulkaner af hvilke de 15 betragtes som aktive, 8 undersøiske vulkaner.

Ud af dem er der Falcon Island og Late.

Hele området  Hunga Tonga og Niuafouou ligger på en subduktion – underskydning af Stillehavs – og Australienspladerne.(se pladetektonik i minileksikon). Der ligger henimod 20 vulkanske krateråbninger over og under vandet.

Niuafou`ou er en lille bevokset vulkanø i Stillehavet – ikke langt fra Fiji – Tonga og Samoa. Den er ca. 200 meter høj og kaldes også Tin – can fra den tid, da psoten til øen blev afhentet i en tilloddet kiksdåse, som en svømmer trak i land efter sig. Øen er godt 20 kilometer i omkreds og har en lagune i midten. I lagunen er der varme kilder.

Vulkanologien siger, at Niuafou`en udgør toppen af en stor undersøisk skjoldvulkan, samt at den vandfyldte lagune er en caldera, og ringvolden består af lava og askelag. Der sker både vulkanudbrud af den rolige slags og så de mere eksplosive fra bunden af lagunesøen. Her bor folk faktisk inde i selve vulkanen, og i 1929 opstod et ildspyende krater sig i midten af byen Angahas ved et køkken udenfor et hus og 20 meter fra et andet hus, der var beboet. Folk løb heldigvis væk med det samme. Husene blev begravet under 100 meter lag af lava og aske.😊

Vulkaner i Tonga | John Seach

John

Tonga er placeret på en subduktionszone ved krydset mellem Stillehavet og Australiens tektoniske plader.

De tonganske øer omfatter en dobbelt ø-kæde og ligger i den nordlige ende af en aktiv ø-bue, der strækker sig NNE fra nordøen i New Zealand.

Den østlige kæde er kalkstensdækket, og den vestlige ø-kæde indeholder aktive vulkaner. En parallel offshore rende ligger 95-160 km mod øst. Den seismiske zone ligger i en dybde på cirka 100 km under de aktive tonganske vulkaner.

Hunga Tonga-Hunga Ha’apai vulkanen

Ubådsvulkan 149 m / 489 ftTonga
, Tongaøerne, -20,57°S / -175,38°W
Aktuel statusrastløs (2 ud af 5)

Sidste opdatering: 25 Feb 2022 (Smithsonian / USGS Weekly Volcanic Activity Report)

De små øer Hunga Tonga og Hunga Ha’apai lægger låg på et stort hav, der ligger omkring 30 km SSE af Falcon Island, ca. 65 km NW af Vuna Wharf, Nuku’alofa og 70 km SW af Nomuka Island.

50 km

48 km

+

Folder | © Esri / arcgisonline.com

[skjul kort] [forstørre]

Hunga Tonga-Hunga Ha’apai webkameraer / live data | Nyheder/opdateringer | Jordskælv | Bøger

Typisk udbrudsstil: uspecificeret
Hunga Tonga-Hunga Ha’apai vulkanudbrud: 2021, 2014, 2009, 1988
Sidste nærliggende jordskælv: Ingen nylige jordskælv

Se de seneste skælv

Baggrund

De to lineære andesitiske øer er ca. 2 km lange og repræsenterer de vestlige og nordlige rester af randen af en stort set ubådscaldera, der ligger øst og syd for øerne. Hunga Tonga og Hunga Ha’apai når en højde på henholdsvis kun 149 m og 128 m over havets overflade og viser indadvendte havklipper med lava- og tephralag, der dypper forsigtigt væk fra ubådens caldera. En klippestime 3,2 km SE af Hunga Ha’apai og 3 km syd for Hunga Tonga markerer den mest fremtrædende historisk aktive udluftning. Flere ubådsudbrud har fundet sted ved Hunga Tonga-Hunga Ha’apai siden det første historiske udbrud i 1912.

— Smithsonian / GVP vulkan information

Seneste satellitbilleder

 

Fra: Henning Andersen <info@vulkaneksperten.dk>
Sendt: 15. april 2022 10:14
Til: Henning Andersen <info@vulkaneksperten.dk>
Emne:

 

Hunga Tonga-Hunga Ha’apai vulkanen (Tonga Ridge) – Smithsonian / USGS Weekly Volcanic Activity Report for 2. februar-8. februar 2022 (Ny aktivitet / uro)

tors, 10 feb 2022, 09:24

  1. 09:24 | AF: VN

Den 4. februar offentliggjorde Tonga Geological Services (TGS) droneoptagelser af den barmhjertige samaritanske strand, der ligger på NE-siden af Tongatapu, der viser, at tsunamier fra Hunga Tonga-Hunga Ha’apai-udbruddet den 15. januar nåede områder i 15 m højde, 200 m inde i landet. Et indlæg fra den 6. februar gav detaljer om, hvad der skete, da tsunamier nåede Mango Island (75 km ENE), hvoraf det fremgik, at bølger, der var 12 m høje, gik over kirketårnet, nåede 500 m inde i landet og skubbede bygninger og strukturer mod træernes indre mur. Beboerne flygtede til et område, der var 30 m højt, 700 m fra kysten, og blev der hele natten, mens asken faldt.
TGS bemærkede, at oprydningsindsatsen fortsatte på øerne, og at kommunikationen langsomt blev genoprettet.

Kilde: Tonga Geological Services, Tongas
regering—
Fra: Global Volcanism Program, 2022. Rapport om Hunga Tonga-Hunga Ha’apai. I: Mayberry, G (red.), Ugentlig vulkansk aktivitetsrapport 2. februar-8. februar 2022. Smithsonian Institution og US Geological Survey.

Selve processen i vulkanernes udbrud har man længe vidst en hel del om, mens magmaets dannelsesproces længe har været et mysterium…

”Hovedmassen af det, der udstødes fra jordens indre gennem vulkanerne, er ikke ild, ikke glødende stenmasser, men vanddamp”, skriver professor N.V.Ussing i sin bog om vulkaner i 1904.

”Selve udbruddet skyldes luftudvikling i magmaet, der ved den nederste ende af kraterkanalen fremkalder dampbobler, som efterhånden udøver et så stort tryk på, at den overliggende, størknede lava sprænges. Idet modtrykket herved indskrænkes betydeligt, foregår der pludselig en en yderst livlig udvikling af luftbobler, der med eksplosionsagtig voldsomhed slynger størknede lavabrokker i vejret og får den flydende lava til at stige op igennem krateret. Virksomheden kan bedst sammenlignes med den langsomme og spruttende kogning af kogning af grød, harpix eller lim, der til sidst koger over. Derimod foregår der ingen virkelig forbrænding i vulkanerne, og det er egentlig galt at kalde det fine lavastøv for aske. Det lysende ildskær, man om natten ser over krateret, skyldes ikke flammer, men er kun den glødende lavas genskin på dampskyerne. Da de øverste dele af af de kegleformede vulkanbjerge kun består af løst sammenhobede slagger, der ikke kan modstå trykket af lavaen, hæves denne næsten aldrig op til selve kraterranden, men bryder frem på bjergets sider. ”

Disse linjer om selve processen i et vulkanudbrud har man sandfærdigt tolket allerede for mere end 100 år siden og står omtalt i leksika fra begyndelsen af 1900 – tallet.
Derimod dannelsen af magma inde i jorden har længe været mere mystisk, og det er først indenfor de seneste 30 år man er begyndt at løfte sløret…

Opsmeltning af bjergarter inde i jorden har hovedsagelig tre årsager: stigende temperatur – aftagende tryk – eller tilsætning af bestanddele, der sænker smeltepunktet. Dette er hovedfaktoren for at danne magma i Astenosfæren(det bløde lag) – altså i ca. 100 til 300 kilometers dybde under jordens overflade – men kun i 10 – 20 kilometers dybde i de midtoceaniske højderygge – kontinentalspalter og underskydningsgrave(hvor en plade presses ned under en anden). Sedimenter i en vandholdig havbundsplade(altså underskydning) har som regel et noget lavere smeltepunkt, da der er mere vand i den og nedsænker det ovenfra liggende pres igen. Konvektionsbevægelser i jordens kappe opvarmer bjergarterne, der langsomt hæves opad gennem jordens kappe mod jordskorpen indtil de på et tidspunkt smelter og danner magma.

Et vulkanudbruds voldsomhed afhænger af to ting. Nemlig kisel og vandindhold. Kiselindholdet bestemmer flydetrægheden af smelten, det opløste vand i smelten bestemmer dets eksplosivitetsniveau. Ligger et magmakammer tæt ved jordens overflade kan den smeltede magma yderligere beriges af vand og kisel fra de omliggende klipper og fra gyndvandet.

Generelt kan man sammenligne et vulkanudbrud med åbningen af en sodavandsflaske, hvor den overophedede damp bobler i stedet for kulsyrebobler. I en tæt tillukket flaske holdes gassen usynlig i opløsningen af det oven overliggende tryk. I det øjeblik flasken åbnes, flyder boblerne i den ekspanderende gas som regel stille og roligt op til overfladen som netop tilfældet i et roligt vulkansk udbrud.

Hvis derimod væsken eller smelten er under et stort tryk, bliver den overmættet med gas, i det øjeblik kapslen tages af flasken, og væsken strømmer voldsomt skummende ud. I et eksplosivt vulkanudbrud er trykket på det sejtflydende og vandholdige magma så enormt, at boblerne ekspanderer eksplosivt.

Lavt vand og kiselindhold giver et roligt udbrud med tyndtflydende lava.

Lidt kisel og meget vand strømmer dampboblerne ud gennem den tynde lava og danner høje lavafontæner.

Er der lidt vand og meget kisel skydes en dejagtig træg kuppel eller prop af lava op og danner en dome i vulkanens flaskehals.

Er der meget kisel og meget vand i smelten forhindrer den trægtflydende lava dampen i at slippe roligt ud, og når trykket ovenover pludselig forsvinder, eksploderer den indesprærrede gas og danner askelaviner.




Hekla – seneste

Hekla holder sig i skindet indtil nu men er rastløs…

Hekla har tildraget sig opmærksomhed i pressen, og specielt efter at geofysiker og professor Pall Einarsson fra Reykjaviks Universitet har udtalt, at efter vurdering er vulkanen tæt på “et nyt udbrud” selvom det ikke er helt sikkert. GPS – målinger og andre opdateringer viser, at opfyldning og udvidelse af magmakammeret er tiltaget i de sidste par år.

Hekla er også kendt for at gå i udbrud uden større form for signaler i form af jordskælv og anden for virksomhed og advarselssignaler inden selve udbruddet kommer.

Til eksempel forekom det seneste udbrud i år 2000 efter kun 79 minutters forvarsel.

Hekla har de sensete par år flere gange, bl.a. i 2011 og 2013 vist advarselstegn på nært forestående udbrud, for så at gå i ro igen.

Kort og godt: “Vulkanen tager sig en dyb indånding for at puste ud igen uden større ståhej”…

 




Vulkanrejse med Startour

Siciliansk ferieuge med vulkaner i fokus

I uge 20 tilbyder Star Tour i samarbejde med vulkanekspert Henning Andersen en dejlig ferieuge på Sicilien kombineret med spændende vulkanudflugter.

Der er valgfri indkvartering på et af Star Tours hoteller i Giardini/Naxos eller Taormina. I denne uge er Henning Andersen rejseleder for os og vil fortælle omkring denne verdensdels spændende vulkanhistorie. Ydermere vil der være arrangeret et mindre foredrag omkring vulkaner på ankomstaftenen med Henning Andersen. Vi anbefaler ligeledes, at du tilkøber de spændende udflugter til henholdsvis Etna, Panarea & Stromboli – begge med special guiding af Henning Andersen – samt et aftenarrangement i bedste Godfather stemning i Fiumefreddo/Trecastagni med vulkanforedrag ved Boris Behnke.

Der er afrejse tirsdag morgen den 13. maj fra Kastrup, hvor vi flyver med TUI FlyNordic direkte til Catania på Sicilien.

Du vælger selv om du vil bo med indkvartering i den fine ferieby Giardini/Naxos eller i den romantiske Taormina. Der i år er valgfri indkvartering på et af Star Tours hoteller i byerne.

Prisen for 1 uges ophold starter fra kr. 3.398,- pr. person inkl. spændende foredrag med vulkan ekspert Henning Andersen tirsdag aften på Restaurant La Conchiglia midt på strandpromenaden i Naxos.

Rejsen og de tre udflugter kan bestilles nu hos Star Tour på 70 10 10 50. Vi anbefaler hurtig bestilling. Velkommen på toppen!

3831_full

Udflugt 1: Europas højeste aktive vulkan med den mere end 3000 meter høje top dominerer hele landskabet på Siciliens østkyst. Vejen op mod vulkanen er omgivet af en afvekslende natur. I 2000 meters højde er der flere sidekratere, og her domineres landskabet af de størknede lavafloder, der er strømmet ud af Etnas kratere. Hvis vejr og vind tillader det, kan vi fortsætte turen med jeep-bus op til den maksimale højde, 2920 meter, som af sikkerhedsmæssige årsager er tilladt for offentligheden. Turen afholdes fredag og koster kr. 650,- pr. person. Vejrforholdene kan blive afgørende for om turen bliver gennemført til 2000 m eller 3000 m. Turen bestilles hjemmefra.

Udflugt 2: Panarea og Stromboli

Vi kører i bus til Milazzo på Siciliens nordkyst og sejler ca. en time til de sagnomspundne Eoliske øer. Panarea er det første ø-stop, hvor vi besøger den charmerende hovedby San Pietro, der indbyder til en slentretur i de smalle bougainvilleaprydede gader med rækker af spændende butikker. Næste stop er Stromboli, kendt fra filmen af samme navn, hvor Ingrid Bergman spiller en af hovedrollerne. Når solen går ned og vulkanens aktivitet kan skelnes i baggrunden, serverer besætningen et let måltid om bord på båden. Turen afholdes søndag og koster kr. 695,- pr. person. Turen bestilles hjemmefra.

Udflugt 3:Vulkan middag med Godfather stemning

Ca. 8 kilometer syd for Naxos ligger den dejlige region Fiumefreddo med store citron- og appelsinplantager. Det er i dette område, at vi finder Baron Franco Platania´s gamle palads ”Castello degli Schiavi”, hvor en del af scenerne til de berømte Godfather film blev optaget. Vi indleder aftenen med at aflægge baronen et besøg. Efterfølgende kører vi til den lille by Trecastagni. Efter lidt tid på egen hånd i byen nyder vi en dejlig vulkanmiddag på Restaurant Peccati di Gola. Foruden Henning Andersen vil den tyske vulkanolog Boris Behnke være til stede og fortælle om vulkaner på engelsk – Boris Behnke har Etna under opsyn og bor til daglig på Etna (i Trecastagni) med sin familie. Turen afgår onsdag aften og koster kr. 475,- pr. person og skal bestilles hjemmefra.

Læs Hennings artikel fra Jyllands-Posten om Etna: “Etna går oftere i udbrud” til venstre på hjemmesidens forside…

Tag med til Sicilien den 13. maj. Du vil ikke fortryde det…

Tilmelding direkte til Startour på 70 – 101050

3831_2_full




Tungurahua brager løs….

Tungarahua er en af Ecuadors 20 vulkaner, hvoraf Cotopaxi – Reventador og Sangay tilhører de berømteste. Tungurahua – vulkanen har præsteret pludselige og eksplosive udbrud, bl.a. i 1916 – 1918 – 1944 – 1999 og i 2008. Vulkanen ligger ca. 125 kilometer fra hovedstaden Quito.

Ildringen – “The Ring of Fire” – er betegnelsen for den kæde eller bælte af vulkaner, der omkranser Stillehavets kyster langs de Asiatiske og Amerikanske Stillehavskyster. Forkastningerne i området er dannet ved underskydninger af havbundspladerne fra Stillehavet – subduktion – under kontintalpladerne oven over(i dette tilfælde Sydamerika), og bæltet er arnested for hovedparten af alverdens mest eksplosive vulkaner. Omtrent fire femtedele af alle jordskælv og vulkanudbrud på jorden finder sted i dette område.

Det er ikke underligt, at kulden i 5000 meters højde påvirker en vulkans aktivitetsrytme og kan medvirke til, at der opstår dels kraftige eksplosioner, men også dannes mudder ved blanding af sne og aske, som igen er en farlig coktail og ofte er ligeså stor en trussel som selve vulkanen.

I november 1985 omkom 23.000 mennesker, da vulkanen Nevado del Ruiz i Columbia sendte en mudderstrøm ned over byen Amero, der lå over 40 kilomter fra vulkanen.Lidt om Ecuadors vulkaner

Ecuador er vulkanernes land i Sydamerika såvel som Island og Italien er det i Europa. Ecuador har mange vulkaner – faktisk er der 55 krateråbninger – som alle fra de tidligste tider af menneskene er blevet betragtet og tilbedt som guder. Nogle af de berømteste er Cotopaxi – Reventador – Tungurahua og Sangay.

Når der er så mange vulkaner så skyldes det, at Ecuador ligger i Ildringen – “The Ring of Fire” – der er betegnelsen for den kæde eller bælte af vulkaner, der omkranser Stillehavets kyster. Forkastningerne i området er opstået ved forskydninger af Stillehavsbundpladen og den Sydamerikanske kontinentalplade. Resultatet af disse sammenstødninger danner arnestederne for nogle af verdens mest eksplosive vulkaner.

Omtrent fire femtedele af alle vulkanudbrud på hele jorden finder sted i denne region. Ecuadors vulkaner blev i sin tid betragtet på afstand af de opdagelsesrejsende og først efter år 2000 mere intenst af vulkanforskerne. Den tyske naturvidenskabs mand Alexander von Humboldt besteg mange af vulkanerne i Ecuador og gav navn til vejruten ”vulkanernes gade eller alle” ned igennem den centrale del af Andesbjerkæden.

”Vulkaner er ikke til at spøge med…

men de er heller ikke til at undvære…

Vulkaner har nemlig skabt den luft vi til daglig indånder…

Og det vand i verdenshavene..

Som vi heller ikke kan undvære…

Den livs – givende vulkanske jord er årsagen til, at der bor mennesker

Op ad mange vulkaner i verden”….

Vi har på denne vulkanrejse sat fokus på de smukke vulkaner som vi betragter i behørig afstand og besøger adskillige af dem og nogle af de naturparker, som vulkanerne er omgivet af. ”Et vulkanologisk institut med de instrumenter, der holder et vågent øje med vulkanerne – og vulkanmuseum hører også med til denne rejseoplevelse”.

Den imponerende vulkanvej ”vulkanernes Avenue” fra Quito til Riobamba er omgivet af vulkaner.

Vulkaner er ikke kun skadelige men ligeså livsgivende. Den frugtbare jord for menneskene, der fra de tidligste tider betragtede disse rygende ildovne som guddommelige væsener. Når menneskene ikke havde magt over naturkræfterne, så måtte man ofre til dem for at være i harmoni med disse stærke naturkræfter.

Tungurahua – vulkanen er en 5023 meter høj smuk symmetrisk keglevulkan, som har præsteret eksplosive udbrud, bl.a. i 1916 – 1944 – 1999 og nu senest i 2008. Vulkanen ligger ligger125 kilometer fra hovedstaden Quito.

Byen Banos ligger meget smukt og idyllisk i 1800 meters højde ved foden af vulkanen Tungurahua. Der har siden 1999 været udbrud i denne vulkan – meget virksom. Vulkanen ligger 8 kilometer fra byen. Banos nyder godt af den vulkanske jordvarme og har varme helsebringende kilder. Ildmuseet eller som det hedder ”Museo de Artes de Fuego” skal vi besøge med statuen af ”Vulkan” eller Vulcanus, der har givet navn til ordet vulkan om alle de ildsprudende bjerge.

Chimborazo er en 6267 meter høj keglevulkan der ligger 150 kilometer sydvest for Quito og 28 kilometer fra Riobamba. Det sidste udbrud i denne vulkan fandt sted for ca. 1400 år siden efter datering af lavalagene.

Altar er 5319 meter høj kegle, som ikke har haft udbrud for over en million år.

Cotopaxi er en 5911 meter høj keglevulkan, en af de højeste og skønneste vulkaner i verden og symmetrisk og smukt sneklædt beliggende i den østlige del af Cordillerbjergkæden, 60 kilometer fra hovedstaden. Vulkanen er hjertet i den store nationalpark opkaldt efter vulkanen.

Reventador er en 3562 meter høj keglevulkan, som ligger 90 km vest for Quito. Vulkanen ligger i en forholdsvis ubeboet egn. Reventador havde eksplosive udbrud i 2002 og senest i 2008.

Sangay er fra vulkannologernes side betragtet som en af verdens mest virksomme vulkaner. Den består af en 5188 meter høj snedækket kegle og ligger i en så godt som ufremkommelig egn. Vulkanen havde udbrud i 2008 og 2009.

Vulkanen Guagua Pichincha er en 4784 meter høj keglevulkan og ligger 8 kilometer vest for Quito. Siden 1981 har denne vulkan været aktiv adskillige gange senest i februar 2008.

Illiniza vulkanen er en 5248 meter høj keglevulkan og ligger 55 kilometer sydvest for Quito. Denne vulkan består af to bjergtoppe og har ikke haft udbrud i historisk tid.

Quilotoa vulkanen er 3914 meter høj og havde sidst udbrud i 1797. Den ligger 8o kilometerf sydvest for Quito. Vulkanen består af en 3 kilometer bred caldera – kraterindsynkning – som opstod efter et enormt udbrud i år 1280. Det er et af de største vulkanudbrud – rent energimæssigt – indenfor de seneste 1000 år på jorden overhovedet. Man har beregnet, at vulkanen forinde da havde sovet i ca. 14.000 år, hvilket kan analyseres i vulkanens udbrudsprodukter.

Soche vulkanen er 3955 meter høj og ligger på grlænsen til Columbia. Denne vulkan havde sidst udbrud for 9000 år siden.

Cuicocha vulkanen er 3246 meter høj og ligger 100 kilometer nord for Quito og havde sidst udbrud i for ca. 3000 år siden.

Mojanda vulkanen er en 4462 meter høj keglevulkan og har ikke haft udbrud i historisk tid.

Cayambe vulkanen er en 5790 meter høj keglevulkan og ligger 60 kilometer nordøst for Quito og kun 15 kilometer fra byen Cayambe med 20.000 indbyggere. Denne vulkan var sidst i udbrud i år 1785.

Imbabura vulkanen er 4609 meter høj og ligger 60 kilometer nord for quito og har ikke været i udbrud i historisk tid.

ululagua vulkanen er 3356 meter høj og ligger 15 kilometer nord for Quito. Nogle af de ældste bebyggelser af hovedstaden Quito er dækket af udbrudsprodukter fra denne vulkan for ca. 2400 år siden.(Dettte område kan vi måske besøge på rejsen?)

Atacazo vulkanen er 4463 meter høj og ligger 10 kilometer sydvest fro QuitoSeneste udbrud i denne vulkan fandt sted for 2300 år siden. Der bor omkring 70.000 mennesker indenfor denne vulkans ødelæggelseszone. Vulkanologerne holder skarpt øje med den.

Chacana vulkanen er 4643 meter høj og ligger 30 kilometer sydøst for Quito. Seneste udbrud fandt sted i 1773.

Antisana vulkanen er en 5753 meter høj keglevulkan og ligger 50 kilometer sydøst for Quito og har sidst været i udbrud i 1801.

Samuaco vulkanen er en 3990 meter høj keglevulkan og ligger 100 kilometer sydøst for Quito og var sidst i udbrud i 1933.

Quilotoa vulkanen er 3914 meter høj og ligger 80 kilometer sydvest for Quito og var sidst i udbrud i 1797.

I hovedstaden Quito ligger et vulkanologiske Institut Instituto Geofísico – Escuela Politécnica Nacional – Ladrón de Guevara E11-253, Apartado 2759 Quito – Ecuador.; (
Teléfono:(593-2)2225655