Sinabung er brudt ud igen.

Den 2460 meter høje keglevulkan Sinabung på øen Sumatra i Indonesien er i udbrud i igen.

Vulkanen har ikke været i udbrud i de sidste 400 år  indtil år 2010, men viser nu kraftig aktivitet selvom der længe har været udstrømninger af vulkanske gasser. Vulkanen består af fire krateråbninger, hvor igennem lava er strømmet ud igennem i de forrige udbrud.

De indonesiske myndigheder holder vulkanen under streng opservation.

Indonesien er det land på vores jordklode, der har flest virksomme vulkaner i verden, ca. 151. Alene øen Java er et af af verdens tættest befolkede områder, og enhver storby her ligger i skyggen af en vulkan. Nogle af vor jordklodes mest berømte vulkaner ligger i Indonesien, såsom Krakatau(også kaldet Krakatoa), Tambora, Bromo, Kelut, Agung og Batur.

Indonesiens vulkaner ligger fordelt i det kæmpemæssige ørige på de 13.677 øer og må ses som et produkt af dels den Indo-australske Kontinentalplades underskydning ned under den Euroasiske plade mod nord, og dels af den Pacifiske plade fra øst, altså Stillehavspladen, og man kan generelt sige, at vulkanerne her for det meste hører og producerer de mere sejtflydende lavatyper, hvilket bevirker, at de bliver mere eksplosive i deres udbrudsrytmer. De har tit været genstand for gudedyrkelse igennem årtusinder, ikke mindst fordi når nu mennesker ikke kunne eller havde magt over så mægtigte naturkræfter, ja så måtte der ofres til dem. I dag har Indoneserne et afslappet forhold til deres vulkaner, og når vulkanologerne sender evakueringsvarsler ud, forlader folk på stedet deres hjem med det samme. Sagt med andre ord: de betragter vulkanerne som en naturlig ting, som man skal have respekt for.

En af de gode ting, som hollænderne gjorde i de 350 år, de herskede i Indonesien var, at de grundlagde de vulkanologiske observationsposter på mange af vulkanerne i det øjemed at kunne nå at varsko de tæt bebyggede områder, så folk kunne komme væk i tide. En anden ting, man også kan sige om hollænderne er, at efter Krakataus store eksplosive udbrud i 1883, blev der sat skub i den moderne vulkanforskning.

Johannes V. Jensen skriver om Javas vulkaner:

”Vældig er Java, en ø som Jorden synes at have sat til side til sine skorstene, landskabet fortoner sig med de ene himmelstræbende vulkan efter den anden, høje fuldkommen regelmæssige pyramider med toppen foreflygtiget op i tropeskyerne og lige så skønne i formen som det japanske nationalbjerg Fujiyama.”




Tongaudbruddet – hvorfor blev det så eksplosivt.

Mange har undret sig over, at dette udbrud var så kraftigt, hvilket man forholdsvis hurtigt kunne tolke. 

Som læsere af vulkaneksperten husker var det kraftige vulkanudbrud i Stillehavet ved Tongaøerne et af de mest energiudladende på vores jordklode i de seneste 30 år. Det seneste inden dette her, var vulkanen Pinatubos udbrud på Filippinerne i juni 1991. Askeskyerne ved Tongaudbruddet i år steg op til ca. 60 kilometers højde og spredtes med vinden i alle retninger. Udbruddet begyndte sidst i december 2021 i vulkanen ved Tonga og knapt en måned senere kom det voldsomme udbrud med eksplosionerne. Øen, hvor udbruddet fandt sted, hævede sig lidt over havets overflade. Døgnet inden de store eksplosioner havde der været et mindre udbrud, hvilket ændrede og sænkede vulkanens overflade, så havvandet nu fossede ind i den glødende smeltede lava, der havde en temperatur på mindst 1000 graders Celsius. Når havvandet – eller is for den sags skyld – vælter ned i en glødende stenmasse, som lava nu engang er, så vil det nå kogepunktet og splintre alt omkring sig til småskår.

Det var denne proces, der i dette udbrud blev skyld i de stærke eksplosioner.

En liter vand kan forvandles til flere tusinde liter vanddamp og når det sker lynhurtigt dannes der kraftige eksplosioner. Et sådant vulkanudbrud kaldes for en hydromagmatisk eksplosion, d.v.s. vanddampeksplosion. Dette er ske før, bl.a. ved undersøiske vulkanudbrud.

Analyse og tolkning af udbrudsfænomenerne og det udslyngede materiale blev gjort af vulkanologer på stedet og vulkanolog Melissa Scruggs fra University of California. 

 

Kermandec og Tongaøerne består af en ø-kæde af vulkaner af hvilke de 15 betragtes som aktive, 8 undersøiske vulkaner.

Ud af dem er der Falcon Island og Late.

Hele området  Hunga Tonga og Niuafouou ligger på en subduktion – underskydning af Stillehavs – og Australienspladerne.(se pladetektonik i minileksikon). Der ligger henimod 20 vulkanske krateråbninger over og under vandet.

Niuafou`ou er en lille bevokset vulkanø i Stillehavet – ikke langt fra Fiji – Tonga og Samoa. Den er ca. 200 meter høj og kaldes også Tin – can fra den tid, da psoten til øen blev afhentet i en tilloddet kiksdåse, som en svømmer trak i land efter sig. Øen er godt 20 kilometer i omkreds og har en lagune i midten. I lagunen er der varme kilder.

Vulkanologien siger, at Niuafou`en udgør toppen af en stor undersøisk skjoldvulkan, samt at den vandfyldte lagune er en caldera, og ringvolden består af lava og askelag. Der sker både vulkanudbrud af den rolige slags og så de mere eksplosive fra bunden af lagunesøen. Her bor folk faktisk inde i selve vulkanen, og i 1929 opstod et ildspyende krater sig i midten af byen Angahas ved et køkken udenfor et hus og 20 meter fra et andet hus, der var beboet. Folk løb heldigvis væk med det samme. Husene blev begravet under 100 meter lag af lava og aske.😊

Vulkaner i Tonga | John Seach

John

Tonga er placeret på en subduktionszone ved krydset mellem Stillehavet og Australiens tektoniske plader.

De tonganske øer omfatter en dobbelt ø-kæde og ligger i den nordlige ende af en aktiv ø-bue, der strækker sig NNE fra nordøen i New Zealand.

Den østlige kæde er kalkstensdækket, og den vestlige ø-kæde indeholder aktive vulkaner. En parallel offshore rende ligger 95-160 km mod øst. Den seismiske zone ligger i en dybde på cirka 100 km under de aktive tonganske vulkaner.

Hunga Tonga-Hunga Ha’apai vulkanen

Ubådsvulkan 149 m / 489 ftTonga
, Tongaøerne, -20,57°S / -175,38°W
Aktuel statusrastløs (2 ud af 5)

Sidste opdatering: 25 Feb 2022 (Smithsonian / USGS Weekly Volcanic Activity Report)

De små øer Hunga Tonga og Hunga Ha’apai lægger låg på et stort hav, der ligger omkring 30 km SSE af Falcon Island, ca. 65 km NW af Vuna Wharf, Nuku’alofa og 70 km SW af Nomuka Island.

50 km

48 km

+

Folder | © Esri / arcgisonline.com

[skjul kort] [forstørre]

Hunga Tonga-Hunga Ha’apai webkameraer / live data | Nyheder/opdateringer | Jordskælv | Bøger

Typisk udbrudsstil: uspecificeret
Hunga Tonga-Hunga Ha’apai vulkanudbrud: 2021, 2014, 2009, 1988
Sidste nærliggende jordskælv: Ingen nylige jordskælv

Se de seneste skælv

Baggrund

De to lineære andesitiske øer er ca. 2 km lange og repræsenterer de vestlige og nordlige rester af randen af en stort set ubådscaldera, der ligger øst og syd for øerne. Hunga Tonga og Hunga Ha’apai når en højde på henholdsvis kun 149 m og 128 m over havets overflade og viser indadvendte havklipper med lava- og tephralag, der dypper forsigtigt væk fra ubådens caldera. En klippestime 3,2 km SE af Hunga Ha’apai og 3 km syd for Hunga Tonga markerer den mest fremtrædende historisk aktive udluftning. Flere ubådsudbrud har fundet sted ved Hunga Tonga-Hunga Ha’apai siden det første historiske udbrud i 1912.

— Smithsonian / GVP vulkan information

Seneste satellitbilleder

 

Fra: Henning Andersen <info@vulkaneksperten.dk>
Sendt: 15. april 2022 10:14
Til: Henning Andersen <info@vulkaneksperten.dk>
Emne:

 

Hunga Tonga-Hunga Ha’apai vulkanen (Tonga Ridge) – Smithsonian / USGS Weekly Volcanic Activity Report for 2. februar-8. februar 2022 (Ny aktivitet / uro)

tors, 10 feb 2022, 09:24

  1. 09:24 | AF: VN

Den 4. februar offentliggjorde Tonga Geological Services (TGS) droneoptagelser af den barmhjertige samaritanske strand, der ligger på NE-siden af Tongatapu, der viser, at tsunamier fra Hunga Tonga-Hunga Ha’apai-udbruddet den 15. januar nåede områder i 15 m højde, 200 m inde i landet. Et indlæg fra den 6. februar gav detaljer om, hvad der skete, da tsunamier nåede Mango Island (75 km ENE), hvoraf det fremgik, at bølger, der var 12 m høje, gik over kirketårnet, nåede 500 m inde i landet og skubbede bygninger og strukturer mod træernes indre mur. Beboerne flygtede til et område, der var 30 m højt, 700 m fra kysten, og blev der hele natten, mens asken faldt.
TGS bemærkede, at oprydningsindsatsen fortsatte på øerne, og at kommunikationen langsomt blev genoprettet.

Kilde: Tonga Geological Services, Tongas
regering—
Fra: Global Volcanism Program, 2022. Rapport om Hunga Tonga-Hunga Ha’apai. I: Mayberry, G (red.), Ugentlig vulkansk aktivitetsrapport 2. februar-8. februar 2022. Smithsonian Institution og US Geological Survey.

Selve processen i vulkanernes udbrud har man længe vidst en hel del om, mens magmaets dannelsesproces længe har været et mysterium…

”Hovedmassen af det, der udstødes fra jordens indre gennem vulkanerne, er ikke ild, ikke glødende stenmasser, men vanddamp”, skriver professor N.V.Ussing i sin bog om vulkaner i 1904.

”Selve udbruddet skyldes luftudvikling i magmaet, der ved den nederste ende af kraterkanalen fremkalder dampbobler, som efterhånden udøver et så stort tryk på, at den overliggende, størknede lava sprænges. Idet modtrykket herved indskrænkes betydeligt, foregår der pludselig en en yderst livlig udvikling af luftbobler, der med eksplosionsagtig voldsomhed slynger størknede lavabrokker i vejret og får den flydende lava til at stige op igennem krateret. Virksomheden kan bedst sammenlignes med den langsomme og spruttende kogning af kogning af grød, harpix eller lim, der til sidst koger over. Derimod foregår der ingen virkelig forbrænding i vulkanerne, og det er egentlig galt at kalde det fine lavastøv for aske. Det lysende ildskær, man om natten ser over krateret, skyldes ikke flammer, men er kun den glødende lavas genskin på dampskyerne. Da de øverste dele af af de kegleformede vulkanbjerge kun består af løst sammenhobede slagger, der ikke kan modstå trykket af lavaen, hæves denne næsten aldrig op til selve kraterranden, men bryder frem på bjergets sider. ”

Disse linjer om selve processen i et vulkanudbrud har man sandfærdigt tolket allerede for mere end 100 år siden og står omtalt i leksika fra begyndelsen af 1900 – tallet.
Derimod dannelsen af magma inde i jorden har længe været mere mystisk, og det er først indenfor de seneste 30 år man er begyndt at løfte sløret…

Opsmeltning af bjergarter inde i jorden har hovedsagelig tre årsager: stigende temperatur – aftagende tryk – eller tilsætning af bestanddele, der sænker smeltepunktet. Dette er hovedfaktoren for at danne magma i Astenosfæren(det bløde lag) – altså i ca. 100 til 300 kilometers dybde under jordens overflade – men kun i 10 – 20 kilometers dybde i de midtoceaniske højderygge – kontinentalspalter og underskydningsgrave(hvor en plade presses ned under en anden). Sedimenter i en vandholdig havbundsplade(altså underskydning) har som regel et noget lavere smeltepunkt, da der er mere vand i den og nedsænker det ovenfra liggende pres igen. Konvektionsbevægelser i jordens kappe opvarmer bjergarterne, der langsomt hæves opad gennem jordens kappe mod jordskorpen indtil de på et tidspunkt smelter og danner magma.

Et vulkanudbruds voldsomhed afhænger af to ting. Nemlig kisel og vandindhold. Kiselindholdet bestemmer flydetrægheden af smelten, det opløste vand i smelten bestemmer dets eksplosivitetsniveau. Ligger et magmakammer tæt ved jordens overflade kan den smeltede magma yderligere beriges af vand og kisel fra de omliggende klipper og fra gyndvandet.

Generelt kan man sammenligne et vulkanudbrud med åbningen af en sodavandsflaske, hvor den overophedede damp bobler i stedet for kulsyrebobler. I en tæt tillukket flaske holdes gassen usynlig i opløsningen af det oven overliggende tryk. I det øjeblik flasken åbnes, flyder boblerne i den ekspanderende gas som regel stille og roligt op til overfladen som netop tilfældet i et roligt vulkansk udbrud.

Hvis derimod væsken eller smelten er under et stort tryk, bliver den overmættet med gas, i det øjeblik kapslen tages af flasken, og væsken strømmer voldsomt skummende ud. I et eksplosivt vulkanudbrud er trykket på det sejtflydende og vandholdige magma så enormt, at boblerne ekspanderer eksplosivt.

Lavt vand og kiselindhold giver et roligt udbrud med tyndtflydende lava.

Lidt kisel og meget vand strømmer dampboblerne ud gennem den tynde lava og danner høje lavafontæner.

Er der lidt vand og meget kisel skydes en dejagtig træg kuppel eller prop af lava op og danner en dome i vulkanens flaskehals.

Er der meget kisel og meget vand i smelten forhindrer den trægtflydende lava dampen i at slippe roligt ud, og når trykket ovenover pludselig forsvinder, eksploderer den indesprærrede gas og danner askelaviner.




Hekla – seneste

Hekla holder sig i skindet indtil nu men er rastløs…

Hekla har tildraget sig opmærksomhed i pressen, og specielt efter at geofysiker og professor Pall Einarsson fra Reykjaviks Universitet har udtalt, at efter vurdering er vulkanen tæt på “et nyt udbrud” selvom det ikke er helt sikkert. GPS – målinger og andre opdateringer viser, at opfyldning og udvidelse af magmakammeret er tiltaget i de sidste par år.

Hekla er også kendt for at gå i udbrud uden større form for signaler i form af jordskælv og anden for virksomhed og advarselssignaler inden selve udbruddet kommer.

Til eksempel forekom det seneste udbrud i år 2000 efter kun 79 minutters forvarsel.

Hekla har de sensete par år flere gange, bl.a. i 2011 og 2013 vist advarselstegn på nært forestående udbrud, for så at gå i ro igen.

Kort og godt: “Vulkanen tager sig en dyb indånding for at puste ud igen uden større ståhej”…

 




Vulkanrejse med Startour

Siciliansk ferieuge med vulkaner i fokus

I uge 20 tilbyder Star Tour i samarbejde med vulkanekspert Henning Andersen en dejlig ferieuge på Sicilien kombineret med spændende vulkanudflugter.

Der er valgfri indkvartering på et af Star Tours hoteller i Giardini/Naxos eller Taormina. I denne uge er Henning Andersen rejseleder for os og vil fortælle omkring denne verdensdels spændende vulkanhistorie. Ydermere vil der være arrangeret et mindre foredrag omkring vulkaner på ankomstaftenen med Henning Andersen. Vi anbefaler ligeledes, at du tilkøber de spændende udflugter til henholdsvis Etna, Panarea & Stromboli – begge med special guiding af Henning Andersen – samt et aftenarrangement i bedste Godfather stemning i Fiumefreddo/Trecastagni med vulkanforedrag ved Boris Behnke.

Der er afrejse tirsdag morgen den 13. maj fra Kastrup, hvor vi flyver med TUI FlyNordic direkte til Catania på Sicilien.

Du vælger selv om du vil bo med indkvartering i den fine ferieby Giardini/Naxos eller i den romantiske Taormina. Der i år er valgfri indkvartering på et af Star Tours hoteller i byerne.

Prisen for 1 uges ophold starter fra kr. 3.398,- pr. person inkl. spændende foredrag med vulkan ekspert Henning Andersen tirsdag aften på Restaurant La Conchiglia midt på strandpromenaden i Naxos.

Rejsen og de tre udflugter kan bestilles nu hos Star Tour på 70 10 10 50. Vi anbefaler hurtig bestilling. Velkommen på toppen!

3831_full

Udflugt 1: Europas højeste aktive vulkan med den mere end 3000 meter høje top dominerer hele landskabet på Siciliens østkyst. Vejen op mod vulkanen er omgivet af en afvekslende natur. I 2000 meters højde er der flere sidekratere, og her domineres landskabet af de størknede lavafloder, der er strømmet ud af Etnas kratere. Hvis vejr og vind tillader det, kan vi fortsætte turen med jeep-bus op til den maksimale højde, 2920 meter, som af sikkerhedsmæssige årsager er tilladt for offentligheden. Turen afholdes fredag og koster kr. 650,- pr. person. Vejrforholdene kan blive afgørende for om turen bliver gennemført til 2000 m eller 3000 m. Turen bestilles hjemmefra.

Udflugt 2: Panarea og Stromboli

Vi kører i bus til Milazzo på Siciliens nordkyst og sejler ca. en time til de sagnomspundne Eoliske øer. Panarea er det første ø-stop, hvor vi besøger den charmerende hovedby San Pietro, der indbyder til en slentretur i de smalle bougainvilleaprydede gader med rækker af spændende butikker. Næste stop er Stromboli, kendt fra filmen af samme navn, hvor Ingrid Bergman spiller en af hovedrollerne. Når solen går ned og vulkanens aktivitet kan skelnes i baggrunden, serverer besætningen et let måltid om bord på båden. Turen afholdes søndag og koster kr. 695,- pr. person. Turen bestilles hjemmefra.

Udflugt 3:Vulkan middag med Godfather stemning

Ca. 8 kilometer syd for Naxos ligger den dejlige region Fiumefreddo med store citron- og appelsinplantager. Det er i dette område, at vi finder Baron Franco Platania´s gamle palads ”Castello degli Schiavi”, hvor en del af scenerne til de berømte Godfather film blev optaget. Vi indleder aftenen med at aflægge baronen et besøg. Efterfølgende kører vi til den lille by Trecastagni. Efter lidt tid på egen hånd i byen nyder vi en dejlig vulkanmiddag på Restaurant Peccati di Gola. Foruden Henning Andersen vil den tyske vulkanolog Boris Behnke være til stede og fortælle om vulkaner på engelsk – Boris Behnke har Etna under opsyn og bor til daglig på Etna (i Trecastagni) med sin familie. Turen afgår onsdag aften og koster kr. 475,- pr. person og skal bestilles hjemmefra.

Læs Hennings artikel fra Jyllands-Posten om Etna: “Etna går oftere i udbrud” til venstre på hjemmesidens forside…

Tag med til Sicilien den 13. maj. Du vil ikke fortryde det…

Tilmelding direkte til Startour på 70 – 101050

3831_2_full