I Costa Rica er den 3340 meter høje keglevulkan, Turrialba, i udbrud.

Den 3340 meter høje stratovulkan(d.v.s. lagdelte keglevulkan) i Costa Rica sender askeskyer og gasser ud fra krateret. Uro i denne vulkan begyndte i allerede i august 2007, da nye sprækker og revner åbnede sig flere steder i vulkanens flanker, og der opstod fumaroler, d.v.s. rygende udslip af svovldamp. So2 eller også kaldet svovldioxid er en af de vigtigste vulkanske gasser, der frigives i et vulkanudbrud. Et vulkanudbrud er en afgasningsproces fra jordens indre. Hvor kraftigt vulkanudbruddet bliver, afhænger af magmaets(d.v.s. lavaens) kemiske sammensætning.

Vulkansk aske dannes ved, at gasser blæser igennem den flydende smelte i krateret. Det udslyngede materiale størkner på sin vej gennem luften og er mindre end 2 mm. Vulkansk aske består ofte af glas, som er en chokafkølet smelte. Det er det mest finkornede vulkanske udbrudsprodukt.

Et udbrud i Turrialbavulkanen i 1886, dækkede det meste af landet med askelag. Det er Costa Ricas anden højeste vulkan, og den ligger i den østlige del af Cordillerabjergmassivet. Vulkanen er skovbevokset undtagen i krateret. Siden 1996 har der været stigende svag jordskælvsaktivitet i vulkanens undergrund hvilket betyder, at magma(smeltet lava) bevæger sig under vulkanen.

Andre udbrud fandt sted i 1855 – og 1723. Costa Rica har 10 sovende vulkaner, som alle vil kunne blive aktive. De tilhører ”Ildringen” eller ”The Ring of Fire” – vulkankæden Stillehavet rundt og er alle så godt som underskydningsvulkaner, hvor en havbundsplade presses ned under en kontinentalplade og dermed giver dannelse til mere eksplosive vulkaner ovenover på jordens overflade grundet den opstigende varme og den vandmættede og gasrige magma, der dannes ved underskydningen(se pladetektonik i minileksikon). Her er det Cocospladen, der skyder sig ned og ind under den Caribiske Plade.

Turrialba var inaktiv i 130 år, før den i 1990’erne igen begyndte at sprutte, og nu lukker den lufthavn igen.

Copyright: Henning Andersen

www.vulkaneksperten.dk

Tlf. 20-764247

Fredag den 21. maj:

Aktiviteten på vulkanen er steget i de seneste dage og aske udbrud fra det aktive krater med stærkere eksplosioner har næsten konstant fundet sted uafbrudt siden i går.
I dag den 21. maj begyndte i morges på 7:29 lokal tid udslyngede eksplosionerne askeskyer omkring 3000 m over krateret – helt op til 6 kilometers højde.
En sky af lys aske drev mod øst 60 – 70 kilometer og forårsagede stærk lugt af svovl og blev rapporteret af øjenvidner fra forskellige byer, herunder San Rafael og San Francisco.
Efter tilsvarende stærke eksplosioner i går eftermiddag (ved 15:47, 16:09), blev den forebyggende udelukkelse zone udvides til en radius af 5 km omkring krateret. Skolen i den lille landsby La Central ved foden af vulkanen forblev lukket.

Efter en kraftig eksplosion den 12. maj, havde vulkanen været relativt roligt i flere dage. Om aftenen den 17. maj steg den seismisk aktivitet, d.v.s. med mange svage jordrystelser, der tog til i styrke. Svage aske emissioner startede om morgenen den 18. maj. Aktivitet steg markant 11:48 og en lille eksplosion, som varede 10 sekunder og skubbet ballistiske blokke mod kraterkanten, fandt sted ved 12:56.

En anden udbrudsfase forekom i går morges ved 7:27 og varede ca. 6 minutter og dannede pyroklastiske strømme, d.v.s. askelaviner og hede gasskyer, der rejste sig fra det centrale krater. Siden har aktiviteten i vulkanen været på svingende niveauer, men konstant.

Ifølge RSN, den nuværende adfærd Turrialba er det”helt normalt” for en vulkan, der går ind i et nyt udbrud. De hidtidige overvågningsdata tyder på, at det indebærer en sandsynligvis lille parti af frisk magma, der er steget til opad inden i selve vulkanens rørsystem, men nu befinder sig i ca. 1 km`s dybde under jordens overflade. De nuværende eksplosioner er sandsynligvis et resultat af mødet mellem denne glødende smeltemasse, altså magma (og dens gasser) med de vandholdige jordlag.

Hvordan udbruddet vil udvikle sig er ukendt, men to scenarier anses for mest sandsynligt:

1. Aktiviteten fortsætter på samme niveau, og udvikler sig til et stadie, hvor kanalen er åben(vulkanen rørkanal), som muliggør en hurtig afgasning og stigningen af den nye magma. Dette kan danne nye kraftige eksplosioner af stærkere størrelse end nu og producere askeskyer, der når endnu højere i vejret, hvilket blev observeret under den sidste historiske vulkanudbruddet i det 19. århundrede.
Denne type aktivitet vil sandsynligvis kun alvorligt true områder op til 2 km væk . Nedfald som aske vil sandsynligvis  påvirke de fleste områder syd og vest for vulkanen grundet de fremherskende nordlige og østlige vindretninger.

2. Et andet scenarie er, at vulkanens aktivitet falder, hvis den smeltemasse af glødende magma ikke er stor nok eller gas-rige nok til at nå jordens overflade igennem vulkanen. Aktivitet måske gradvist falde til ro og vulkanen kunne falde til ro.

Kilde: Vulkanologiske data fra Costa Rica.

Europas højeste vulkan Etna sender slagger og sten ud i “stromboliansk vulkanvirksomhed”, og det vil sige en blid form for vulkanaktivitet.

Vulkanen er over 3300 meter høj og er en af verdens mest virksomme vulkaner med udbrud af forskellig styrke fra 5 – 10 års mellemrum.

Større udbrud i Etna fandt sted i året 122 f.Kr. og i året 1669 e.Kr.f. med et stort ødelæggende flanke udbrud, der udslettede 15 landsbyer og en del af den store havneby Catania på Siciliens østkyst. I året 1787 havde Etna et udbrud, hvor der stod 3000 meter høje lavaspringvand i vejret fra toppen af vulkanen. 

Copyright: Henning Andersen

20-764247

Hennings stand på Bella Centret.

Henning havde i mange år egen stand på Bella-Centrets rejsemesse med sine vulkanrejser og bøger om vulkaner.

Vulkanen Sakurajima på den japanske ø Kyushu er i udbrud. Vulkanen kaldes Østens Vesuv og er meget virksom og har millionbyen Kagoshima liggende ca. 10 kilometer fra vulkanen.

Det er en 1117 meter høj keglevulkan med tre kratere i toppen og ryger konstant som en skorsten lig med Etna i Italien.

Sakurajima sender regelmæssigt byger af småsten ud over egnen, og når sirenen lyder, gælder det om at slå paraplyen op som værn imod stenregnen.

Faktisk lever befolkningen i harmoni med vulkanen, så beboerne betragter dens udbrud som hverdagskost, men i går gik det mere voldsomt for sig end sædvanligt.

Sakurajima, der ligger på den japanske hovedø, gik nok engang i udbrud og sendte aske og stenbyger hele 3.000 meter op i luften.

Sakurajima på øen Kyushu i Japan er altid så godt som aktiv. En spids dome(lavaprop) er dannet i kraterbunden, fra hvilke hyppige eksplosioner udslynger stenblokke ud over kraterranden, så voldsomme og eksplosivt, at det er umuligt at komme tæt på udbrudskeglen – domen i krateret. Blandede udbrud forekommer også på flankerne og er almindelige for denne vulkan. I 1914 fandt et stort udbrud sted og udslyngede ca. en og en halv kubikkilometer af lava. Stort udbrud i 1972.

Dens eksplosive udbrudsform skyldes, at dens lavatype tilhører Andesittypen, hvor gasserne har sværere ved at undvige i selve udbruddene.

Se ordet Andesit herunder.

Andesit er efter basalten den mest udbredte lavatype. Navnet stammer fra Andesbjergene i Sydamerika, da den her er meget udbredt. Den er lys – eller grå – indeholdende helt op til 60%- SiO2 – kiselsyre – med både lyse og mørke vandholdige mineraler(natriumrig plagioklas,kalifeldspat)hvilket vidner om, at de er dannet under højt vanddamptryk. Denne lava er finkornet men indeholder enkelte store krystaller.

Andesit dannes hovedsageligt i underskydningszoner – subduktion – altså hvor to plader er i færd med at støde sammen og den ene skubbes – skyder sig ned under den anden på grund af varmeopstrømningerne i jordens kappe. Spørgsmålet, der melder sig er, hvor det højere kiselsyreindhold kommer fra – end f.eks. tilfældet er med basalten, hvis SiO2 indhold ligger omtrent ti procent lavere?

Det større vanddamptryk og den hermed efterfølgende større eksplosivitet i de vulkanudbrud, der opbygges ved andesitiske vulkanudbrud, kan tolkes ved, at den vandholdige havbundsplade med havbundssedimenterne, som gennem tiderne har aflejret sige oven på den, langsomt presses ned under den oven over liggende kontinentale plade, og da der er radioaktive grundstoffer til stede i kontinentalpladen oven over, vil temperaturen i denne ofte være højere end i den underskydende neddykkende oceanplade. Vanddamptilskuddet nedefra vil kunne fremsynde en delvis opsmeltning i bunden af den kontinentale plade, der ligger oven over, og dannelsen af andesitisk magma(lava) vil blive det afsluttende resultat. De vulkaner, der dannes oven over på jordens overflade bliver derfor mere eksplosive i det på grund af det stor damp-gas – og SiO2 indhold i smeltemasserne i de magmakamre under vulkanerne i en underskydningszone.

Dette ses bl.a. så tydeligt i ”The Ring of Fire” – Ildringen – Stillehavet rundt – Caribien – Indonesien – Filippinerne – Japan o.s.v.

Fra gammel tid har man vidst, at mere end halvdelen af jordens skorpe består af SiO2 – kiselsyre, som er grundbyggestenen for de fleste bjergarter og magma – og udforskingen i magma-kemi førte igen frem til konklusionen om, at mængden af SiO2 indholdet i magma måtte være medbestemmende til dens flydetræghed – jo større SiO2 indhold i den smeltede magma – desto tykkere magma.

Sakurajima tilhører Subduktionstypen af vulkaner.

Subduktion betyder underskydning og er et område, hvor to af jordskorpens plader mødes og presses imod hinanden, og den letteste – ofte oceaniske og i Japans tilfælde  Stillehavspladen, der presser sig ned i kappen under den anden kontinentale, hvor Japan ligger ovenpå – altså underskydning. Derved sker der en delvis opsmeltning af den neddykkende plade, og det nydannede magma har en mere sejtflydende konsistens. Dette medfører, at den opstigende magma vil danne mere eksplosive vulkaner på jordens overflade, da den sejtflydende lavas konsistens bevirker, at gasserne har sværere ved at undslippe i vulkanens udbrud. Man kalder det også for en destruktiv pladegrænse.

Mange gange er der i artikler nævnt, at en neddykkende havbundsplade er mere vandholdig end ellers, og det er da også rigtigt, at der er H2O med ned, men det anvendes hovedsageligt til mineraldannelsen, bl.a. amfibolens tilstedeværesle i andesitmagma, men det er ikke det, som giver den eksplosive vulkanisme, det er derimod SiO2 – indholdet(kiselsyre) og den deraf seje smeltemasse