Cotopaxi buldrer og sender askeskyer i vejret.

Ecuadors vulkaner Ecuador er vulkanernes land i Sydamerika såvel som Island og Italien er det i Europa. Ecuador har mange vulkaner – faktisk er der 55 krateråbninger – som alle fra de tidligste tider af menneskene er blevet betragtet og tilbedt som guder. Nogle af de berømteste er Cotopaxi – Reventador – Tungurahua og Sangay. Når der er så mange vulkaner så skyldes det, at Ecuador ligger i Ildringen – “The Ring of Fire” – der er betegnelsen for den kæde eller bælte af vulkaner, der omkranser Stillehavets kyster. Forkastningerne i området er opstået ved forskydninger af Stillehavsbundpladen og den Sydamerikanske kontinentalplade. Resultatet af disse sammenstødninger danner arnestederne for nogle af verdens mest eksplosive vulkaner. Omtrent fire femtedele af alle vulkanudbrud på hele jorden finder sted i denne region. Ecuadors vulkaner blev i sin tid betragtet på afstand af de opdagelsesrejsende og først efter år 2000 mere intenst af vulkanforskerne. Den tyske naturvidenskabsmand Alexander von Humboldt besteg mange af vulkanerne i Ecuador og gav navn til vejruten ”vulkanernes gade eller alle” ned igennem den centrale del af Andesbjerkæden. Cotopaxi er med sine 5.911 m Ecuadors højeste aktive vulkan.

Den er en symmetrisk stratovulkan, d.v.s. keglevulkan, der altid er sneklædt på toppen til trods for, at den er beliggende mindre end 80 km fra ækvator. Siden 1738 har Cotopaxi været i udbrud 50 gange, hvoraf de tre har været meget kraftige (VEI = 4), nemlig i årene 1744, 1768 og 1877. (Se VEI-skala forneden i denne artikel).

Ved udbruddet i 1877 blev byen Latacunga ødelagt af lahars og en mudderbølge nåede på 18 timer kystbyen Esmeraldes. Lahars(d.v.s. muddebølger, som opstår ved at den vulkanske aske og sne og vand blander sig) endte 100 km ude i Stillehavet, og landskabet bærer stadig præg af den ødelæggende strøm. Da Cotopaxi kun ligger 50 km sydøst for hovedstaden Quito, vil et nyt stort udbrud berøre mange mennesker, der især vil være truet af de efterfølgende mudderstrømme. Vulkanens sidste større udbrud fandt sted i 1904.

Cotopaxis lavatype er andesit. Det betyder igen, at vulkanens udbrud oftest er meget eksplosive med askeskyer, der dannes ved frigørelse af de opløste gasser i vulkanens udbrudskanal. Andesit er mere sejtflydende end f.eks. basaltlava, og derfor har gasserne sværere ved at undvige. Herved eksplosiviteten.

Så for Cotopaxis vedkommende handler det om dels askeregn og så mudderstrømme, der udgør den største fare.

Da Cotopaxi kun ligger 50 km sydøst for hovedstaden Quito, vil et nyt stort udbrud berøre mange mennesker, der især vil være truet af askeregn.

Se herunder artiklen om andesitlava.

Andesit dannes hovedsageligt i underskydningszoner – subduktion – altså hvor to plader er i færd med at støde sammen og den ene skubbes – skyder sig ned under den anden på grund af varmeopstrømningerne i jordens kappe. Spørgsmålet, der melder sig er, hvor det højere kiselsyreindhold kommer fra – end f.eks. tilfældet er med basalten, hvis SiO2 indhold ligger omtrent ti procent lavere?

Det større vanddamptryk og den hermed efterfølgende større eksplosivitet i de vulkanudbrud, der opbygges ved andesitiske vulkanudbrud, kan tolkes ved, at den vandholdige havbundsplade med havbundssedimenterne, som gennem tiderne har aflejret sige oven på den, langsomt presses ned under den oven over liggende kontinentale plade, og da der er radioaktive grundstoffer til stede i kontinentalpladen oven over, vil temperaturen i denne ofte være højere end i den underskydende neddykkende oceanplade. Vanddamptilskuddet nedefra vil kunne fremsynde en delvis opsmeltning i bunden af den kontinentale plade, der ligger oven over, og dannelsen af andesitisk magma(lava) vil blive det afsluttende resultat. De vulkaner, der dannes oven over på jordens overflade bliver derfor mere eksplosive i det på grund af det stor damp-gas – og SiO2 indhold i smeltemasserne i de magmakamre under vulkanerne i en underskydningszone.

Dette ses bl.a. så tydeligt i ”The Ring of Fire” – Ildringen – Stillehavet rundt – Caribien – Indonesien – Filippinerne – Japan o.s.v.

Fra gammel tid har man vidst, at mere end halvdelen af jordens skorpe består af SiO2 – kiselsyre, som er grundbyggestenen for de fleste bjergarter og magma – og udforskingen i magma-kemi førte igen frem til konklusionen om, at mængden af SiO2 indholdet i magma måtte være medbestemmende til dens flydetræghed – jo større SiO2 indhold i den smeltede magma – desto tykkere magma.

Der udover, at ”vand udvider sig eksplosivt, når det omdannes til damp” er en gammel læreregel….Hvert år er der rundt regnet 60 vulkaner, som har udbrud, men med meget forskellig aktivitet. Hvordan måler vulkanologer så hvor stort et udbrud er? Der er ikke noget enkelt særpræg, som afgør størrelsen, men opstillingen nedenfor – Vulkansk Eksplosivitets Indeks, eller VEI – er baseret på en række forskellige fakta, der kan observeres under et udbrud.

VEI – skala:

VEI-skalaen er en benævnelse for den mængde materiale af aske og lava, som udslynges af en vulkan i udbrud, altså i et vulkanudbruds styrke eller såkaldt indeks (Volcanic Explosivity Index). F. eks. var Mount St. Helens udbrud i 1980 bedømt til at være VEI 5, og Krakataus i Indonesien i 1883 var VEI 6, og Tambora i 1815 var styrke 7.

Det største, kendte volumen i historisk tid var ved udbruddet af Tambora, Indonesien i 1815, hvor man mente, at det samlede volumen var på 150 km3. Dette er ved senere beregninger anslået til mellem 30 og 100 km3. I forhistorisk tid er der forekommet udbrud på flere tusind km3 – 1 km3 = 1 milliard m3 !

Hvis der er meget aske og løse udbrudsprodukter er volumen større end ved et udbrud af kompakt magma. Den almindelige mængde ved større udbrud er ofte mellem 10 og 30 km3, og ved mindre udbrud gerne nogle millioner kubikmeter (m3).

Supervulkaner slynger som regel over 1000 kubik-kilometer askemateriale ud og må derfor beregnes fra styrke 8 og opefter. Askelagenes tykkelse fra udbrud også i fortiden kan bedømmes, og herved beregnes fortidige udbrud i indeksstyrkegraden. Ligeså fortæller iskernerne på Grønlands indlandsis os om et stort svovlindhold, som stammer fra Lake Toba-udbruddet for 74.000 år siden på Sumatra, altså det seneste “super-udbrud” på Jorden. Vi kan tage f.eks. St. Helens udbrud i 1980, som havde en styrkegrad på VEI 5 og energimæssigt svarede til en Hiroshima-atombombe pr. sekund, så svarer Yellowstone-superudbruddet til 1000 Hiroshima-atombomber pr. sekund. Et nyt superudbrud i Yellowstone ville få konsekvenser for hele U.S.A. plus klimaændringer på hele Jorden. I zone 1 vil glødende askelaviner kunne udslette alt liv i en radius af mindst 100 km2. Der bor hen mod 100.000 mennesker i dette område i dag. I zone 2 ville askelag på mere end 15 cm få hustage til at styrte sammen.

Dertil kommer at askeskyerne sammen med svovlsyregasser ville sprede sig i både atmosfæren og stratosfæren og over det meste af verden. I Europa f.eks. kunne temperaturen højst sandsynligt falde med 12 grader og give os vinter året rundt i 2 – 3 år. Vi bør dog ikke glemme, at vi i den moderne vulkanforskning nu har mere sikre metoder til dels at forudsige udbrud, men også holde vore urolige geologiske områder på Jorden under mere konstant opsyn, og det er nødvendigt. En sovende vulkan kan f.eks. godt begynde at give varsler fra sig og så gå i stå igen.

Copyright: Henning Andersen

vulkaneksperten.dk

Tlf. 20-764247 og 38-193411

Vulkanen Sakurajima også stavet Sakurashima, ligger på den japanske ø Kyushu og hæver sig 1117 meter over havet – en typisk keglevulkan og producerer typisk andesitlava i sine udbrud. Det er en af verdens mest aktive vulkaner og kaldes for ”Østens Vesuv”, da den ligger overfor millionbyen Kagoshima, kun ca. 10 kilometer vest for vulkanen.

Heldigvis ligger atomkraftværket, som man frygter for, godt 50 kilometer fra vulkanen.

Sakurajima er næsten konstant i udbrud og sender regelmæssig mængder af byger med småsten ud over egnen og gang på gang må befolkningen gå i ly og læ, når sirenen lyder og have en paraply med sig, som ly imod stenregnen.

Sakurajima på øen Kyushu i Japan er altid næsten konstant aktiv. En spids dome(lavaprop af sejtflydende lava) er dannet i kraterbunden, fra hvilke hyppige eksplosioner udslynger stenblokke ud over kraterranden, så voldsomme og eksplosivt, at det er umuligt at komme tæt på udbrudskeglen – domen i krateret.

I 1914 fandt et stort udbrud sted og udslyngede ca. en og en halv kubikkilometer af lava. Kraftigt udbrud i 1972.

Japanerne lever med jordskælv og vulkaner til hverdag på samme måde, som vi lever med regnvejr. I dag er japanerne blevet virkelig gode til at gardere sig imod de uovervindelige naturkræfter, som de har vænnet sig til i de årtusinder, hvor landet har været beboet af mennesker.

Japan er verdens både et vulkanland og et jordskælvsland nummer et. Japan kan prale af at have 10 % af verdens vulkaner – over 100 – der er mere eller mindre virksomme, og det betyder igen, at jordskælv og vulkanudbrud hører med til japanernes liv. Hvert år forekommer 1.500 jordskælv her foruden adskillige kraftige vulkanudbrud. Jorden her er nærmest som bævrende gele, og Japans 130 millioner indbyggere lever på vulkanernes bjergskråninger; nogle steder bor de inde i selve vulkanernes kratere, i dale og slugter. Japan kan rammes af tsunamier fra havet og mudder og lavastrømme fra vulkanerne. 
Det japanske ord tsunami betyder egentlig havnbølge fra tsu “havn” og nami “bølge”. I dag bruges det om kunstige havbølger, som opstår ved jordskælv eller vulkanudbrud på havbunden ude i havet.

Japan hvorfor så mange jordskælv og vulkaner?

At den japanske undergrund er så oprørsk skyldes, at flere store tektoniske plader bevæger sig i forhold til hinanden og presses ned under hinanden, og Japan ligger lige oven over i selve brændpunktet. Stillehavspladen, den euroasiske, den filippinske og den nordamerikanske plade bevæger sig med nogle centimeter om året som i en vridemaskine, der ikke kan standses. Underskydningen ved disse pladebevægelser er ansvarlig for de eksplosive vulkanudbrud og ligeså de mange ødelæggende jordskælv, som Japan har været og altid vil være udsat for fra tid til anden. Alt sammen et resultat af Jordens indre, der skal af med sin overskudsvarme.
I dag ved vi, at det er varmeprocesser dybt i Jordens indre, som er drivkraften bag kontinentalpladernes bevægelser, og selvom de er udslettende i form af stærke jordskælv, er de også med til at skabe og opbygge landet. Glødende lavastrømme og alt det smeltede udbrudsmateriale, der på vej ud igennem vulkanerne køler af, danner nyt frugtbart land til gavn for menneskene og livet. Dette er processer, der får jorden til at briste og skælve med udløste energier, der svarer til millioner af atombomber.

Copyright: Henning Andersen

www.vulkaneksperten.dk

Tlf. 20-764247 og 38-193411

Indonesien er det land på vores jordklode, der har flest virksomme vulkaner i verden.

Alene øen Java er et af af verdens tættest befolkede områder, og enhver storby her ligger i skyggen af en vulkan. Nogle af vor jordklodes mest berømte vulkaner ligger i Indonesien, såsom Krakatau(også kaldet Krakatoa), Tambora, Bromo, Kelut, Agung og Batur.

Indonesiens vulkaner ligger fordelt i det kæmpemæssige ø-rige på de 13.677 øer og må ses som et produkt af dels den Indo-australske Kontinentalplades underskydning ned under den Euroasiske plade mod nord, og dels af den Pacifiske plade fra øst, altså Stillehavspladen, og man kan generelt sige, at vulkanerne her for det meste hører og producerer de mere sejtflydende lavatyper, hvilket bevirker, at de bliver mere eksplosive i deres udbrudsrytmer. De har tit været genstand for gudedyrkelse igennem årtusinder, ikke mindst fordi når nu mennesker ikke kunne eller havde magt over så mægtigte naturkræfter, ja så måtte der ofres til dem. I dag har Indoneserne et afslappet forhold til deres vulkaner, og når vulkanologerne sender evakueringsvarsler ud, forlader folk på stedet deres hjem med det samme. Sagt med andre ord: de betragter vulkanerne som en naturlig ting, som man skal have respekt for.

En af de gode ting, som hollænderne gjorde i de 350 år, de herskede i Indonesien var, at de grundlagde de vulkanologiske observationsposter på mange af vulkanerne i det øjemed at kunne nå at varsko de tæt bebyggede områder, så folk kunne komme væk i tide. En anden ting, man også kan sige om hollænderne er, at efter Krakataus store eksplosive udbrud i 1883, blev der sat skub i den moderne vulkanforskning.

Johannes V. Jensen skriver om Javas vulkaner:

”Vældig er Java, en ø som Jorden synes at have sat til side til sine skorstene, landskabet fortoner sig med de ene himmelstræbende vulkan efter den anden, høje fuldkommen regelmæssige pyramider med toppen foreflygtiget op i tropeskyerne og lige så skønne i formen som det japanske nationalbjerg Fujiyama.”

Vulkanen Shindake på den japanske ø Kuchinoerabujima er i udbrud. Heldigvis er øen ikke så tæt beboet af mennesker, og man har evakueret de mest udsatte steder.

Shindake vulkanen er en 650 meter høj typisk keglevulkan og en af Japans 100 vulkaner, og øen med vulkanen Shindake ligger omkring 130 kilometer syd for Japans sydligste hovedø, ​​Kyushu, og omkring 1000 kilometer syd-vest for Tokyo.

Japan ligger, hvor fire tektoniske plader støder sammen – den Pacifiske(Stillehavspladen) den Filippinske fra syd og den Euroasiske i vest og den Nord-Amerikanske. Enorme spændinger opstår her ved pladernes sammenstød og underskydning, hvilket igen udløses i form af jordskælv og vulkanudbrud.

Vulkanen Shindake` s lavatype er andesitisk, og det betyder igen, at selve lavaen er mere sejtflydende end vulkaner med basaltiske lavatyper, der ikke har så meget silicium i sig, d.v.s. kiselsyre. Et rigere indhold af kiselsyre i lava giver mere eksplosivitet i selve vulkanens udbrud, fordi de opløste gasser har sværere ved at undvige(se ordet andesit i mini-leksikon).

Japan er et af verdens mest seismisk aktive nationer, og der har været en stigning i vulkansk aktivitet i de seneste uger, hvilket vulkanologer har udtalt, kan skyldes trykændringer i undergrunden i kølvandet af det kraftige jordskælv den 11.marts i 2011.

Kilde: Reuters Reuters

En pyroklastisk strøm af overhedet gas og sten strømmede ned ad siden af Mount Shindake og nåede havet efter bjergets “eksplosive” udbrud, men embedsmænd sagde, at der ikke var nogen fare for menneskers liv.

“Der var en enorm brag og sort røg steg op med det samme,” Nobuaki Hayashi, en ø embedsmand, fortalte NHK tv og tilføjer, at beboerne samledes at afvente evakuering.

En 72-årig mand fik forbrændinger i hans ansigt efter at være blevet fanget i pyroklastisk strøm(askelavine), men der var ingen rapporter om andre skader blandt øens 137 beboere, hvis eneste adgang til omverdenen er med båd.

Vagtsomme beboere samledes på taget af en evakuering center, dets parkeringsplads fyldt med biler, da den top fortsatte med at udspy røg og aske.

Røgskyer bølgede nogle steder op til 9.000 meter op i himlen, og lokale embedsmænd advarede om risikoen for fortsatte vulkanske eksplosioner, så alle bør udvise “ekstrem forsigtighed. Udbruddet blev fulgt af et fem minutter langt vulkansk jordskælv.

Shindake har været holdt under observation siden et udbrud sidste år, og der har været opretholdt en forbudszone på to kilometer.

Myndighederne erklærede hurtigt alarmniveau fem, der er maksimum, og iværksatte en evakuering af øens beboere.

Vi advarer beboerne mod lavastrømme og beder folk om at overholde påbuddene om evakuering, siger en leder for det meteorologiske instituts vulkan-afdeling.

Japans All Nippon Airways sagde, at de ville aflede nogle fly til Okinawa og Sydøstasien som en sikkerhedsforanstaltning, men planlægger ikke at annullere nogen. Japan Airlines (JAL) sagde, at det ikke har nogen planer om at ændre nogen af ​​sine flyvninger.

En færge fra Yakushima, det tætteste naboø omkring en time sejl øst, var ankommet og havde til formål at evakuere beboerne omkring 03:00, sagde Tatsuya Terada, en embedsmand på Yakushima.

Artiklen herunder har været trykt i Berejstes Klubs magasin: Globen og er min egen:

JAPAN FÅR ALDRIG FRED FOR DEN VREDE GUD.

Japanerne lever med jordskælv og vulkaner til hverdag på samme måde, som vi lever med regnvejr. I dag er japanerne blevet virkelig gode til at gardere sig imod de uovervindelige naturkræfter, som de har vænnet sig til i de årtusinder, hvor landet har været beboet af mennesker.

Japan er verdens jordskælvsland nummer et og vulkanernes land: Japan kan prale af at have 10 % af verdens vulkaner – over 100 – der er mere eller mindre virksomme, og det betyder igen, at jordskælv og vulkanudbrud hører med til japanernes liv. Hvert år forekommer 1.500 jordskælv her foruden adskillige kraftige vulkanudbrud. Jorden her er nærmest som bævrende gele, og Japans 130 millioner indbyggere lever på vulkanernes bjergskråninger; nogle steder bor de inde i selve vulkanernes kratere, i dale og slugter. Japan kan rammes af tsunamier fra havet  og mudder og lavastrømme fra vulkanerne. 
Det japanske ord tsunami betyder egentlig havnbølge fra tsu “havn” og nami “bølge”. I dag bruges det om kunstige havbølger, som opstår ved jordskælv eller vulkanudbrud på havbunden ude i havet.

At den japanske undergrund er så oprørsk skyldes, at flere store tektoniske plader bevæger sig i forhold til hinanden og presses ned under hinanden, og Japan ligger lige oven over i selve brændpunktet. Stillehavspladen, den euroasiske, den filippinske og den nordamerikanske plade bevæger sig med nogle centimeter om året som i en vridemaskine, der ikke kan standses. Underskydningen ved disse pladebevægelser er ansvarlig for de eksplosive vulkanudbrud og ligeså de mange ødelæggende jordskælv, som Japan har været og altid vil være udsat for fra tid til anden. Alt sammen et resultat af Jordens indre, der skal af med sin overskudsvarme.

I dag ved vi, at det er varmeprocesser dybt i Jordens indre, som er drivkraften bag kontinentalpladernes bevægelser, og selvom de er udslettende i form af stærke jordskælv, er de også med til at skabe og opbygge landet. Glødende lavastrømme og alt det smeltede udbrudsmateriale, der på vej ud igennem vulkanerne køler af, danner nyt frugtbart land til gavn for menneskene og livet.  Dette er processer, der får jorden til at briste og skælve med udløste energier, der svarer til millioner af atombomber.

Gudernes vredesudbrud

Japans 6.852 øer (hvoraf 430 er beboet) er opstået netop grundet disse enorme pladebevægelsers sammenstød. At leve med så stærke naturkræfter som en daglig trussel blev skyld i, at japanerne i fortiden omtalte kontinentalpladernes bevægelser som ”gudernes vredesudbrud”. Det måtte jo være guddommelige kræfter, der var på spil, når menneskene nu ikke selv kunne standse eller have kontrol over dem.

1. september 1923 kl. 11.58 rykkede den filippinske plades front sig næsten fire meter ned under den centrale del af øen Honshu lige på det sted, hvor hovedstaden Tokyo ligger oven over. En dame, som jeg engang rejste sammen med, fortalte mig, at hun som ung var ambassadesekretær på den danske ambassade i Tokyo, og netop som hun skulle til at gå hjem, begyndte hele bygningen at svaje. Hun nåede lige at komme ud af huset og blev nærmest slynget over vejen til den store bypark på den anden side af gaden, hvor hun måtte holde fast i et træ for ikke at blive kastet væk. Flere minutter i træk rystede jorden, og træhuse styrtede sammen som brikkerne i et puslespil. Ingen kunne stå på benene i de to minutter, skælvet varede. Mange japanere var ved at gøre klar til frokosten i deres køkkener, og det gjorde situationen mere kaotisk. Huse af tegl brød sammen, og de fleste træhuse stod på få minutter i flammer ved de mange ildebrande.  140.000 japanere døde i flammerne, druknede eller blev begravet under murbrokker. 8,3 på Richterskalaen lyder bedømmelsen af den udløste energi i skælvet. Det, der slog de fleste ihjel, var ikke så meget selve skælvet, men de mange ildebrande som forvandlede Tokyo til et kæmpemæssigt flammehav i de følgende dage.

Ambassadesekretæren overlevede mirakuløst, fordi hun sammen med mange af Tokyos indbyggere havde søgt tilflugt i byparken og blev der i en uges tid, mens jorden efterhånden faldt til ro igen efter de mange efterskælv.

Til kamp mod naturen

En japaner fortalte mig, at hans forældre fra deres forældre igen fik fortalt om det frygtelige jordskælv i 1923, der havde lagt Tokyo i ruiner. Det var dette jordskælv, der fik japanerne til at tage kampen op mod de underjordiske kræfter. ”Vi ved, at vi ikke kan vinde over dem, men vi kan prøve at modstå dem bedre, uanset om der er tale om jordskælv eller vulkanudbrud,” fortalte han mig.

Denne katastrofe var altså medvirkende til, at man nu begyndte at bygge huse af stål og beton og vinduer af elastisk glas, og i dag er Japan langt bedre garderet til at kunne stå i mod kraftige jordskælv. Det er nødvendigt, når jorden er så urolig under fødderne. Siden har der været kraftige jordskælv, et i 1995, hvor også mange mennesker omkom, men generelt er man nu bedre til takle de uovervindelige naturkræfter. I 1978 vedtog det japanske parlament, at en såkaldt ekspertkomite skulle nedsættes og godkende alle bygninger fremover.

I dag er jordskælvsøvelser en fast rutine for ikke kun børnene i skoleklasserne, men også på arbejdspladserne for de voksne. Desuden holder man rutinemæssige øvelser i hele byer og større samfund i, hvordan skal man forholde sig, når det begynder at ryste. Ned og ind under borde og så langt væk fra vinduer som muligt eller holde fast i den nærmeste dørkarm. Det er vigtigt at vide, hvor man sikrest kan flygte hen, hvis man oplever et jordskælv, da der altid kommer såkaldte efterskælv, der ofte kan være lige så kraftige som selve hovedskælvet. Familier opfordres til at have et specielt lager af mad og tæpper, og hver egn skal have et antal underjordiske vandbeholdere.

Det er endnu ikke muligt at forudsige jordskælv, selvom forskningen er i rivende udvikling. Man kan ikke sige, hvilket sekund en gren vil knække på midten, hvis man bøjer grenen i begge ender. Her har vi samme system. Man kan måle kontinentalpladernes bevægelser og ophobede spændinger, men ikke hvilket sekund, spændingen vil udløses i form af et jordskælv.

Man er dog kommet så langt hen ad vejen, at man nu med et meget fintfølende automatisk alarmsystem kan nå at afbryde el- og gasforsyningerne samt strømmen til højhastighedstog, få sekunder inden et jordskælv rammer. Det er sådan, at et jordskælv sender bølger gennem jorden, men et elektrisk signal går endnu hurtigere. Japanerne har fx bygget tunneller, som man kan flygte sikkert igennem, hvis der pludselig kommer stenregn fra en vulkan. Andre steder har man  anlagt specielle evakueringsruter og grønne områder, hvor man kan være i sikkerhed for nedstyrtende genstande. Og i storbyerne står helikoptere parate til, at man hurtigt kan danne sig et overblik over en situation fra luften.

En trendy måde at dø på

Japanerne er meget seriøse mennesker, og de forventer nærmest, at udenlandske turister begår fejl, men samtidig er de også imødekommende og hjælpsomme. Noget af det, som ofte falder turister i øjnene er, at japanerne har det med ikke at vise deres følelser udadtil, men skjule dem i sit indre. En ulykkelig kærlighedsaffære, eller en ikke bestået eksamen kan få en japaner til begå selvmord. Og at kaste sig ud fra en vulkans kraterrand og ned i dens glødende lava har været en ikke ukendt måde at begå selvmord på i Japan. Uoverskuelige problemer og for mange nederlag har fået tusinder af japanere til at kaste sig ned i selvmordsvulkanen Mihara på øen Izu Oshima kun to timers sejlads fra Tokyo.

Fra en højtaler et sted på vulkanens skråning kunne man igennem mange år høre en ung sangstemme synge om den ulykkelige kærlighed, der kun kunne løses ved en dødelig udgang. Alene i 1933 kastede 944 japanerne sig i Miharas glødende lavasø fra platformen på vulkanens top. De mange selvmord fik myndighederne til at sætte et hegn op, og det blev umuligt kun at købe en enkeltbillet til færgen over til vulkanøen.

Japans hellige og nationale symbol

Japans mange vulkaner har beriget landet med den frugtbare jord, som de vulkanske udbrudsprodukter har omdannet jorden til med deres mange næringsstoffer.  De  varme kilder med de opløste mineraler er en lise for sjælen og virker styrkende på organismen, og de varme sandbade med mineraler forynger og fornyer ens hud bagefter.

Jeg havde glædet mig til at se Fujiyama. Vulkanen er Japans hellige og nationale symbol  nummer et og også et symbol på solguden. Navnet tolkes på mange måder, men mon ikke citatet: ”Der er ikke noget bjerg som dette” passer og er det mest forstående. Sådan er og har det været for mange kunstmalere igennem århundreder, et valfartssted for pilgrimme og turister foruden japanerne selv.

Vi boede på et hotel i dalen ved Owakudani, og fra hotellet var der fri udsigt til Fuji. En lise var det at sidde i hotellets hede kildebade i kælderen om aftenen og se på solnedgangen over Fuji.

Japans højeste vulkan er 3.776 meter høj og har senest været i udbrud i 1707, men kan komme i udbrud når som helst igen, og der holdes konstant øje med den. Tokyo ligger kun 100 km væk. Jovist er Fusijama det smukkeste bjerg, jeg har set. Hvis man vel at mærke bruger timer på at betragte vulkanens kegle i alle de forskellige farvenuancer, som er blevet det tildelt.

Beppu på den japanske subtropiske ø Kyushu er de varme kilders højborg med over 4.000. Hotellerne har et varmt bassin i kælderen, og hver aften kan man bade i bassinet eller blive gravet ned i det varme mineralholdige sand og føle sig 10 år yngre. Tænk engang. Med Shinkansen kørte vi til Beppu og lod os indkvartere i det gamle bycenter – udelukkende med det formål at blive gravet ned i et varmt sandbad.

Japanske damer i deres bedste alder står og skovler hver eneste gæst ned i sandet og sørger for, at man forbliver rolig og på sin post uden de store sprættende bevægelser. Skulle nogle få lyst til at spørge om det hjælper, har jeg et svar: ”Ja, det gør det, ny livskraft og energi bagefter!”

Japans mest virksomme vulkan heder Sakurajima – også kaldet for ”Østens Vesuv” – da den ligesom Napoli ligger tæt ved en vulkan. Millionbyen Kagoshima ligger kun 10 km fra vulkanen, svarende til ca. 30 minutters sejlads. Vulkanen er ca. 1.100 meter høj.

Sakurajima er næsten konstant i udbrud og sender regelmæssigt byger af småsten og aske ud over egnen, så de nærliggende byer ved vulkanens fod må gå i ly og læ, når sirenen lyder, og have en paraply med sig som ly imod stenregnen og skolebørn en hjelm til at tage på hovedet. Vulkanen betragtes som Kagoshimas symbol på både styrke og skønhed.

Fra Kagoshima går der rutebåde til Okinawa og Kazanøerne syd for. Ordet kazan betyder “vulkansk” på japansk, og her ligger verdens største koncentration af undersøiske vulkaner samlet på et sted. Hver gang en vulkan skruer bissen på, og japanerne i de nærliggende beboelsesområder enten er evakueret eller gået i beskyttelsesrum, går der ikke lang tid, før de utålmodigt siger: ”Det er kun fem dage siden, jeg måtte flygte hertil, og jeg ved ikke, hvordan mine afgrøder har det. Jeg er ligeglad med, om jeg dør, jeg vil bare hjem og se til gården.” En anden siger: ”Jeg er selvfølgelig bekymret for, om der kommer en ny eksplosion oppe fra vulkanen, der kan udsende byger af sten og lava, men jeg vil altså tilbage til mit hus nu!” I sandhed ukuelige mennesker.

Copyright: Henning Andersen