Fuego i udbrud…

Den ca. 3700 meter høje stratovulkan -d.v.s. keglevulkan – Fuego(Fuego betyder Brand) i Guatemala er i udbrud. Det er en af de mest virksomme vulkaner i landet. Mange eksplosive udbrud har fundet sted igennem tiderne. Vulkanen producerer aske, lavastrømme – glødende gas – og askelaviner og lahars.

Fuegos udbrud har kostet mange menneskeliv igennem tiderne. Dels ved askenedfald – lahars – der er floder af aske og mudderstrømme, der som vandfald vælter nedover vulkanens flanker og drukner alt i oplandet.

Denne vulkan tilhører Subduktionsvulkantypen – d.v.s. et område, hvor to af jordskorpens plader mødes og presses imod hinanden, og den letteste – ofte oceaniske – presser sig ned i kappen under den anden kontinentale skorpe – altså underskydning. Derved sker der en delvis opsmeltning af den neddykkende plade, og det nydannede magma har ofte en mere sejtflydende konsistens. Dette medfører, at den opstigende magma vil danne mere eksplosive vulkaner på jordens overflade, da den sejtflydende lavas konsistens bevirker, at gasserne har sværere ved at undslippe i vulkanens udbrud. Man kalder det også for en destruktiv pladegrænse.

Ofte er der i artikler nævnt, at en neddykkende havbundsplade er mere vandholdig end ellers, og det er da også rigtigt, at der er H2O med ned, men det anvendes hovedsageligt til mineraldannelsen, bl.a. amfibolens tilstedeværesle i magmaet, men det er ikke det, som giver den eksplosive vulkanisme, det er derimod SiO2 – indholdet(kiselsyre) og den deraf seje smeltemasse.

I tilfældet Guatemala, der har 24 vulkaner, presses Cocospladen ned og ind under den nordamerikanske kontinentale plade. Kort og godt den lavatype , der kommer ud af Fuego er mere sejtflydende end f.eks. Hawaiis Kilauea, der også er i udbrud. Dette giver mere eksplosivitet i udbrudsrytmen og som følge heraf de kraftigere udbrud.

Kilauea fortsætter med at udsende lavastrømme…

Kilaueas udbrud fortsætter nu med mere energi….

Skjoldvulkanen(flade) Kilauea på Hawaii fortsætter med at udsende lava i stride strømme, og denne vulkan har været konstant i udbrud siden 1983 konstant, men ikke i det omfang, som vi nu oplever.
Ændringer i vulkanens indvendige rørsystem har gjort, at lavaen(magmaet) flyder ud igennem sprækker til beboede områder, hvor adskillige tusinde mennesker har deres huse. Man kan godt nogle steder komme tæt på lavaen, men ikke for tæt, da den er 1100 – 1200 grader hed og alt, der falder på den fordamper på sekunder.

Hvor længe udbruddet fortsætter i dette format er endnu for tidligt at sige, men Hawaiis Vulkanobservatorium udsender regelmæssige bulletiner om situationen.
Kilauea er en såkaldt hot-spot vulkan, og hot-spot vulkaners lavatyper er mest tyndtflydende og med basaltisk sammensætning. Basalt er en letflydende lavatype bestående af mørke mineraler og et siliciumindhold på fra 45 – 51 %, og når den køler af og størkner, bliver den sort at se på.

En hot-spot vulkan er en vulkan, der er dannet og bygget op over en såkaldt ”hot-spot” også kaldet diapir, der er en næsten konstant opstigning af ekstra meget varmt materiale dybt nede fra jordens indre. Man mener, at Hawaiis varme hot-spot er dannet af varmestrømmen, der kommer helt nede fra ca. 3000 kilometers dybde. Jordens hede indre skal af med sin overskudsvarme og som det varme materiale nærmer sig jordens overfladet begynder det at smelte på grund af trykfaldet og danner magma(lava), der vil strømme op til jordens overflade og danne vulkaner.

Opstrømningen af varme, der danner hot-spotten under Hawaii er ved siden af den anden store hot-spot, der ligger under Island, er nogle af de største på jorden. Man har udregnet, at der gennemsnitligt strømmer 250 millioner kubikmeter magma ud pr. år fra Hawaiis vulkaner, hvoraf Kilauea er den mest virksomme.

Vulkanerne på Hawaii er enormt store og opbygget fra havbunden som brede skjolde – eller kupler – og i virkeligheden ca. 9.000 meter høje, fordi der er 5000 meter fra havets overflade og ned til havbunden.

Kilauea er den yngste af vulkanerne og dannet indenfor den seneste halve million af år ved mange udbrud.

De gamle Hawaiianere påstod, at gudinden ”Madame Pele” havde sin faste bolig i Kilaueas Caldera, og når hun blev vred, gik vulkanen i udbrud. For at formilde hende ofrede man unge smukke kvinder til hende, og med bind for øjnene blev de ført op til kraterets rand og så kastet den i den godt 1300 grader rødglødende lavasø som et offer til gudinden. Noget som Hollywood-filmproducenter i 1950-erne har lavet adskillige film om. Det forbød kristne missionærer i begyndelsen af 1800-tallet, da de kom til øerne. Nu nøjes man heldigvis med Gin – flasker. Ifølge sagnet var Pele datter af Jorden, hendes mor, og hun ville som lille pige helst lege i sin mors ildsted. Derfor blev hun vulkangudinde.

I øvrigt dannes der i denne type forholdsvis tyndtflydende gasrige lava ofte totter af tyndt spindelvævsagtigt støv, som kaldes Pelee`s hår. Det er en form for stenuld, der spredes af vinden, og dette stenuld blev af Finn Henriksen i 1930-erne indført til Danmark, og han byggede en stenuldsfabrik i Hedehusene, Rockwool, der udnyttede det som isoleringsmiddel. Basaltlavasten fra Sverige bringes til fabrikken, og man omsmelter den i højovne samtidig med, at man presser luft ind i højovnen, og stenulden dannes ved denne proces, på nøjagtig samme måde som i en rigtig vulkan.
Copyright: Henning Andersen

Kilaueas udbrud fortsætter nu med mere energi….

Kilaueavulkanen på Hawaii er en Hotspot – vulkantype.

Vulkanen Kilauea på Hawaii, der nu er i udbrud er en såkaldt hot-spot vulkantype.

En “hot-spot” er et varmeområde i Jordens kappe, hvor en varm opstrømning på grund af kerneprocesser i jordens indre frigiver energi i enorme mængder og i form af magma (lava) mere konstant til vejrs end andre steder. Eksempelvis ligger Island, Hawaii-øgruppen og De Kanariske Øer på sådanne hotspots. Man må endvidere sige, at i mange tilfælde bringer en hotspot magma (lava) op fra dybere dele af jordens kappe, og det ser ud til, at hotspotten forbliver på samme sted, mens havbundspladen eller kontinentalpladen oven over flytter sig. Det er Hawaii-øerne det bedst kendte eksempel på, men også Island – Galapagosøerne i Ecuador og Yellowstone i U.S.A. ligger på en hotspot, men her på Hawaii er der tale om større varmeområde.

Kilauea har været konstant i udbrud siden 1983 og bedømmes i dag til at være verdens mest aktive vulkan. Det skyldes netop, at magmaproduktionen her er temmelig stor på grund af den opstigende mængde af smeltet materiale fra jordens indre her er større end andre steder. At vulkanen nu er mere i pressen skyldes, at dens lavastrømme finder nye veje ud, idet bevægelser og trykændringer inde i vulkanens rørsystem har forskubbet udbrudskanalen. Jordskælv af forskellig styrkegrad er også med til at forårsage trykændringer i magmakammeret under vulkanen, der igen får den smeltede lavamasse – magmaet til at ændre sig og øger hermed trykket i vulkanen. Det bør ikke glemmes, at lavamængden – udbrudsmaterialet – her er mere konstant opadstigende end andre steder. Derfor er denne vulkan konstant virksom.

Andre hotspot på jorden er: Tristan da Cunha i Sydatlanten – Reunion i det Indiske Ocean – de Canariske Øer – Eifel i Tyskland – Kap Verdeøerne – Ascension.

De højeste lavatemperaturgrader er målt i Kilauea, der nu er i udbrud på Hawaii med 1500 graders Celsius.

Man kan sige, at en hotspot ikke tilhører grænserne af de store tektoniske plader – udover Island – men ligger oftest inde på midten af en plade.

Geologer har konkluderet, at der befinder sig mellem 40 og 50 hotspots rundt om på kloden med Hawaii, Island, Galapagos, Reunion og Yellowstone som nogle af de mest aktive for tiden.

Vulkaner i forbindelse med Pladetektonisk sammenhæng.

I vulkanske oceanrygge når magmaet fra Jordens kappe op til jordens eller havbundens overflade. Her dannes der derfor ny havbund i de aflange spaltedale, som udgør grænsen imellem oceanbundspladerne. , der jo tvinges fra hinanden. Bevægelseshastigheden er fra 2 – 20 cm om året, men der regnes med en gennemsnitshastighed på ca 6 cm pr. år. Disse områder kaldes tilvækstzoner Det opstigende basaltiske materiale – lava – udfylder spalterne der og flyder ud på havbunden. Når der er tale om en større lavaproduktion dannes der øer, der som Island når op over havets overflade, ja nogle højderygge er helt op til 4000 meter høje fra havbunden.

Destruktionszoner eller subduktionszoner er områder, hvor en jordskorpeplade – eller havbundsplade går til grunde ved, at havbundspladen, der er den tungeste tvinges ned i dybet og dykker ned under kontinentalpladen, der som regel er tykkere, men består af lettere bjergarter. Disse sedimenter bliver skubbet op som foldebjerge langs kontinentranden. Der opstår jordskælv langs grænsefladen mellem pladerne, Benioff-zonen, der hælder ind under kontinentet. Det var en jugoslav, der i forrige århundrede opdagede, at i dette område opstod jordskælv som følge af bevægelser i brudområder, hvor skorpen gned imod hinanden. Den frigjorte varme, der opstår ved pladernes bevægelser langs med hinanden, er medvirkende til, at der dannes en ny opsmeltning af Oceanbundspladen. Da de smeltede bjergarter er lettere end de omgivende faste klipper, vil de stige op mod jordens overflade. Det opadstigende magma har modtaget tilskud fra oceanbundpladen og fra kontinentpladen og er derfor mere sejtflydende, og de opløste gasser i smelten har sværere ved at undvige. Magmaet indeholder opløste gasser, der på et tidspunkt grundet trykændringer i smelten vil undvige og presser materialet ud som lava i et vulkanudbrud.

Der opbygges et overtryk i disse magmabeholdere eller kamre under vulkanerne langs disse subduktionszoner eller destruktionszoner, og resultatet er derfor ofte meget eksplosive vulkanudbrud, der afstedkommer calderadannelse i forbindelse med de stærke eksplosioner og store askestrømme eller glødende askelaviner, båret oppe af undvigne gasser fra den smeltede lava.

F.eks. også under ø-buer som Aleuterne og Kurillerne, mødes to jordskorpeplader, hvor den tungeste tvinges i dybet og begynder at smelte. De dele af pladen, der har det laveste smeltepunkt begynder først at smelte, og de indgår i det opad stigende magma, der nærer ø-buevulkanerne.
Inden på en plade eller en oceanbund kan der dannes vulkaner oven på et varmeområde – en såkaldt “hot-spot” eller plume, der stammer nede fra dybere dele af jordens kappe. Efterhånden som ocenbundspladen eller kontinentet bevæger sig hen over det såkaldte varmeområde, vil der dannes en vulkankæde med virksomme vulkaner i den ende, der ligger over det opstrømmende varme magmamateriale.

Tydeligt eksempel er netop Hawaii-ø-kæden i Stillehavet, der alle næres af tyndtflydende basaltiske lavamasser, der opbygger store skjoldvulkaner, fordi magmaet er tyndtflydende.
Forskelliges steder er tyndtflydende, basaltisk magma fra tid til anden som enorme lavastrømme vældet ud fra spalter og revner i enorme områder. Op til flere tusinde meters tykkelse finder man adskillige steder på jorden og flere hundrede tusinde kvadratkilometer områder har sådanne lavaudbrud fundet sted fra tid til anden. F.eks. ved vi nu, at adskillelsen af Grønland fra Europas og dermed Nordatlantens dannelse ses som et resultat af sådanne enorme lavaudbrud i Tertiærtiden.

Riftdale eller sprækkezoner eller spredningszoner, bl.a. den øst-afrikanske gravsænkning er nye åbninger, hvor kontinentet eller pladen er ved at gå i stykker og trækker sig fra hinanden. Bunden imellem synker ned, og der strømmer magma op og danner vulkaner i bunden af dalen.

Kilaueas udbrud fortsætter…

Vulkanen Kilauea på ”The Big Island” – den største af Hawaii-øerne i Stillehavet fortsætter sine udbrud. Vulkanen hæver sig som en skjoldvulkan 1222 meter over havet og befinder sig på 19.4 N og 155.3 W. Lavastrømme vælter nedad mod havet.Normalt med adskillige tusinde små jordskælv om året som tydelige beviser på, når magmaet(lavaen) bevæger sig under vulkanen og de vulkaner, som har opbygget øerne gennem millioner af år. Også et kraftigt jordskælv indenfor det sidste års tid på 6,7 og andre rystelser vurderes som en slags “knæk-resultat” af øens enorme vægt på havbundspladen – den oceanbundsplade, som bærer Hawaii-øerne – og har opbygget Hawaii-øerne oven på den ”hot-spot” af opadstigende lava(magma) fra dybet gennem mange millioner af år”…
Kilde: Vulkanobservatoriet på Hawaii.

Alle Hawaii – øernes bjergtoppe er af vulkansk oprindelse, og deres dannelse skyldes, at de alle ligger ovenpå en enorm ”hot-spot”, d.v.s. en opstrøm af varme smeltemasser fra dybere dele af jordens kappe. Alle vulkanerne får næring fra denne samme hot-spot igennem millioner af år, fordi Stillehavets havbundsplade skubber sig 11 cm i nord-vestlig retning på samme måde som et transportbånd flytter sig henover den samme opstrømmende “lava-vandhane” nedefra.

Kilauea har siden 1983 været i mere eller mindre konstant udbrud og bedømmes i dag til at være verdens mest aktive vulkan. Vulkanologerne kalder Kilauea for en venlig vulkan eller med rette en såkaldt rød og blød vulkan, hvor lavaen flyder ud uden de kæmpestore eksplosioner. I en passende afstand kan man iagttage de rødglødende springvand af lavafontæner, mens smeltede floder af lava strømmer ned over de lave skråninger. I 1911 grundlagdes et vulkanologisk observatorium på Hawaii på kanten af Kilaueas store Caldera eller kratergryde, Hawaiian Volcano Observatory, et af verdens berømteste og mest moderne vulkanforskningscentre, og herfra har man lært meget om en vulkans adfærdsmønster og om mulighederne for at forudsige kommende udbrud ved målinger af vulkanens hævninger og gasprøver af udsivende gasser fra krateret.De gamle Hawaiianere påstod, at gudinden ”Madame Pele” havde sin faste bolig i Kilaueas Caldera, og når hun blev vred, gik vulkanen i udbrud. For at formilde hende ofrede man unge smukke kvinder til hende, og med bind for øjnene blev de ført op til kraterets rand og så kastet den i den rødglødende lava som et offer til gudinden. Noget som Hollywood-filmproducenter i 1950-erne har lavet adskillige film om. Det forbød kristne missionærer i begyndelsen af 1800-tallet, da de kom til øerne. Nu nøjes man heldigvis med Gin – flasker. Ifølge sagnet var Pelee datter af Jorden, hendes mor, og hun ville som lille pige helst lege i sin mors ildsted. Derfor blev hun vulkangudinde.

De gamle Hawaiianere påstod, at gudinden ”Madame Pelee” havde sin faste bolig i Kilaueas Caldera, og når hun blev vred, gik vulkanen i udbrud. For at formilde hende ofrede man unge smukke kvinder til hende, og med bind for øjnene blev de ført op til kraterets rand og så kastet den i den godt 1300 grader rødglødende lavasø som et offer til gudinden. Noget som Hollywood-filmproducenter i 1950-erne har lavet adskillige film om. Det forbød kristne missionærer i begyndelsen af 1800-tallet, da de kom til øerne. Nu nøjes man heldigvis med Gin – flasker. Ifølge sagnet var Pelee datter af Jorden, hendes mor, og hun ville som lille pige helst lege i sin mors ildsted. Derfor blev hun vulkangudinde.