Vulkanen Taal på Filippinerne er i udbrud.

Den Fillipinske vulkan Taal, der ligger ca. 50 kilometer syd for hovedstaden Manila er i udbrud. Kraftige eksplosioner finder sted i vulkanen og store askeskyer rejser sig mange kilometer i vejret.
Taal har haft mange og voldsomme udbrud siden 1572. Taal er efter Mayon en af Filippinernes mest aktive vulkaner. Det kraftigste udbrud fandt sted i 1754 og begyndte den 15. maj og varede til den 4. december.  
Den 3. oktober 1977 var det sidste forrige udbrud af Taal – vulkanen.  Siden har der ikke været udbrud, men  fra 1991 har vulkanen været rastløs og mange små jordskælv er registreret og det betyder igen,  at der skete bevægelser inde i og under vulkanen.

Taal er en forholdsmindre mindre vulkan, som er 311 meter høj og er en kompliceret vulkan, fordi den ligger på en lille ø, der ligger midt i søen inde i et større vulkankrater, en såkaldt caldera, der er fyldt med vand og hvis skråninger og søbred er tæt beboet af mennesker. Det store krater med søen og altså den mindre vulkan inde i, har en diameter på omkring 25 kilometer,  med søen, som den virksomme vulkan ligger inde i.
I fire ekstremt eksplosive udbrud for henholdsvis  500.000 år og til for 100.000 år siden, blev calderaen skabt med en diameter på 25 til 30 kilometer. Hvert af disse udbrud var voldsomme og bortsprængte den gamle vulkan ved sine eksplosioner,  men samtidig opbyggedes også en ny ø på 311 meters højde i  midten af den sø, der opstod midt i den store vandfyldte calderaindsynkning.

Da den vulkanske jord er frugtbar bor der mange mennesker. Derfor har flere af vulkanens udbrud kostet mange menneskeliv ved tsunamis – bølger, som er opstået i selve søen i forbindelse med vulkanens udbrud, hvis askenedfald og dampeksplosioner gentagne gange har sat vandet i høje bølger. I 1911 omkom der 1334 mennesker og der faldt askeregn over hovedstaden Manila, som ligger 60 kilometer derfra.
Denne vulkan er ikke kun meget aktiv men også bedømt til at være ekstrem farlig og er på listen over de 16 farligste vulkaner på jorden, udarbejdet af IAVCEI, den internationale og videnskabelige sammenslutning af vulkanologi.

Lavatypen er sejtflydende, hvilket igen gør, at de indesluttede gasser i et udbrud ofte fremkalder kraftigere eksplosioner og der dannes ofte ”base surges”, d.v.s. tætte aske og gasskyer, der kvæler alt levende på sekunder og bevæger sig langs med jorden i form af askelaviner og væk fra vulkanen i alle retninger. Vulkanens udbrudssøjle kollapser ofte ved denne type udbrud og skyerne kan være adskillige hundrede grader varme og er derfor øjeblikkeligt dræbende. Man kalder det også for pyroklastiske (pyro = båret af ild og klast = itubrækket) askeskyer, der som tordnende hede brændende skyer med stærk fart rutsjer ud over landskabet.

8000 tusinde mennesker er indtil nu evakueret fra området omkring Taal -vulkanen.
Vulkanen spyede søndag damp og aske op i 15 kilometers højde og der ligger fint lavastøv i hele området. Bulletiner fra det seismologiske Institut har advaret om, at asken fra vulkanen kan udgøre fare for fly. Derfor er Manilas lufthavn fortsat lukket.
I lufthavnen udtalte direktøren, at flyaflysninger kan fortsætte i de kommende dage, da der ligger aske på start- og landingsbanerne.

Myndighederne advarer om, at man helst ikke skal opholde sig for tæt på vulkanen på grund af større eksplosioner og hvor der er fare for giftige gasser.
På den Internationale vulkanske udbrudsskala har man nu vurderet udbrudsniveauet i Taal fra trin nr. 4 til 5 altså hvor større eksplosioner kan ske når som helst. Hvor kraftigt udbruddet vil blive eller hvor længe det vil vare, er det endnu for tidligt at vurdere. Taal havde også udbrud i 1965, hvor mange mennesker mistede livet.
Taal er en af Filippinernes 50 vulkaner, der alle hører til den mere eksplosive type af vulkaner, der er dannet ved, at Stillehavsbundpladen skubbes ind og ned under den Filippinske plade. En såkaldt subduktionsvulkan. Subduktion betyder underskydning.

Hvis man kommer i kontakt med asken, kan det give sundhedsproblemer. Derfor opfordres folk til så vidt muligt at blive inden døre.
Tidligere er udbrudsprodukter fra Taal – vulkanen i form af aske nået til Manila, der faktisk ligger ovenpå den vulkanske jord fra Taals forhistoriske udbrud.
Filippinerne tilhører “The ring og fire” den ring af vulkaner, der omkranser hele Stillehavet, og her ligger to tredjedel af jordens ca. virksomme 2500 vulkaner. Alene Filippinerne har ca. 50 vulkaner.

Kilde for mine oplysninger hertil er: Phillippine Institute of Volcanoly and Seismology.

Seneste bulletin fra Philippine Institute of Volcanology:

Fint askenedfald kan forårsage irritation og vejrtrækningsproblemer, især blandt ældre og børn. Langvarig indånding kan være skadelig for åndedrættet. Derudover har man i områder, hvor der er faldet aske også oplevet stærk svovlagtig lugt, som kan forårsage irritation og vejrtrækningsproblemer. De udsatte og berørte befolkninger tilrådes at undgå indånding af aske og bruge ansigtsmasker eller en våd klud eller håndklæde, når man går udendørs. Bilister tilrådes at køre med ekstrem forsigtighed, da asken kan medføre dårlig sigtbarhed og når asken er våd, kan den gøre veje glatte.

Det filippinske seismiske netværk har registreret i alt hundrede og fireogfyrre (144) vulkanske jordskælv i Taal-regionen siden kl. 13:00, den 12. januar 2020. En sådan konstant jordskælvsaktivitet betyder bevægelser af magma igennem vulkanens indvendige rørsystem, hvilket fører til yderligere udbrud.

DOST-PHIVOLCS d.v.s. Phillippine Institute of Volcanology gentager kraftigt, at total evakuering inden for en radius af 14 kilometer fra Taal – vulkanen skal gennemføres. Befolkningen i områderne længere væk anbefales også at beskytte sig mod virkningerne af langvarigt askenedfald. Civile luftfartsmyndigheder råder fly til at undgå luftrummet omkring Taal – vulkanen. DOST-PHIVOLCS overvåger løbende udbruddet og vil opdatere udviklingen.
Seneste: ”Et magmatisk (lavaudbrud) udbrud er nu begyndt”, udtaler Renato Soldium fra Instituttet for Vulkanologi og Seismologi.”Vi må følge udviklingen”.

Copyright: Henning Andersen og Philippine Institute for Volcanology.

www.vulkaneksperten.dk 

En rigtig glædelig jul og godt nytår til alle  vulkanekspertens læsere. Hennings bøger om vulkaner kan stadig købes for kr. 50,00 ved at kontakte ham på: info@vulkaneksperten.dk eller tlf. 20764247.

Den 321 meter høje vulkan på øen “White Island” 50 kilometer uden for New Zealands østkyst er i udbrud igen. Denne vulkan tilhører subduktionstypen lige såvel som New Zealands andre vulkaner . Det betyder igen, at vulkanerne er dannet i den såkaldte ildring, d.v.s. den ring af vulkaner, der ligger rundt omkring hele Stillehavet, hvor en havbundsplade – i dette tilfælde Stillehavspladen – presser sig ind og ned under  den australske plade, hvorved magma(lava) stiger op og danner de vulkaner, der ligger på havets eller jordens overflade.  Denne vulkantype har oftest – som vi også ser her i tilfældet White Island – en sejtflydende type magma, hvor igennem de frigivne gasser har sværere ved at undvige og dermed får vi kraftige eksplosioner i udbrudsrytmen.

Ordet Subduktion: Lavatypen er fra andesit til – dacit d.v.s. med et forholdsvis højere indhold af kiselsyre, der igen er medvirkende til at gøre vulkanens udbrud mere kraftigt. Her mødes to af jordskorpens plader, der presses imod hinanden, og den letteste – ofte oceaniske – presser sig ned i jordens kappe under den anden kontinentale – altså kaldet subduktion, hvilket betyder underskydning. Derved sker der en delvis opsmeltning af den neddykkende plade, og det nydannede magma har en mere sejtflydende konsistens. Dette medfører igen, at den opstigende magma vil danne mere eksplosive vulkaner på jordens overflade, da denne sejtflydende lava bevirker, at gasserne har sværere ved at undslippe i vulkanens udbrud. Man kalder det også for en destruktiv pladegrænse.
Mange gange er der i artikler nævnt, at en neddykkende havbundsplade er mere vandholdig end ellers, og det er da også rigtigt, at der er H2O med, men det anvendes hovedsageligt til mineraldannelsen, men det er SiO2 – indholdet(kiselsyren) i den seje smeltemasse, der giver eksplosiviteten.

I dette tilfælde på øen “White Island” ved New Zealand var et Krydstogtsskib med turister gået i land på vulkanøen, hvis krater var nemt at komme i nærheden af, da krateret er åbent næsten helt ned til havet og skibene kan ligge til her i nærheden. Da øen er privatejet, skal man aftale med ejerne, om man må gå i land på øen.

Ved udbruddet sendte eksplosionerne skoldhede aske og dampskyer op i 3600 meters højde for så at kollapse og glide som hede skoldende damp – gas og askeskyer ned over vulkanens flanke. Dette nye udbrud er af phreatisk karakter, altså der dannes kraftige dampeksplosioner, hvilket igen er typisk for denne vulkans udbrud. Der kommer ikke flydende rød lava ud, fordi dens magma er ekstremt sejtflydende.

Summa Sumarium på det hele er, at denne ulykke kunne være undgået, hvis turisterne havde holdt sig væk fra øen og lyttet til advarslerne, som man oven i købet på den vulkanologiske Explosivitets Udbruds-skala havde vurderet til at stige fra trin 2 til 4 og det betyder igen, at udbrud er nært forestående. Denne advarsel var sendt ud allerede i november og for et par dage siden blev den vurderet til at stige til styrke 4 – og det betyder igen, at et udbrud kan ventes når som helst.

Trist men sandt.

Øen hedder på Maorisproget: “Whakaari – der betyder den dramatiske ø”, hvilket jo også må siges at være korrekt. Kaptajn Cook kaldte den “White Island”, hvilket betyder den hvide ø efter øens hvide dampskyer dengang han sejlede forbi i 1768.

Lidt om VEI – skalaen:

Hvert år er der rundt regnet 60 vulkaner, som har udbrud, men med meget forskellig aktivitet. Hvordan måler vulkanologer så hvor stort et udbrud er? Der er ikke noget enkelt særpræg, som afgør størrelsen, men opstillingen nedenfor – Vulkansk Eksplosivitets Indeks, eller VEI – er baseret på en række forskellige fakta, der kan observeres under et udbrud.
VEI-skalaen er en benævnelse for den mængde materiale af aske og lava, som udslynges af en vulkan i udbrud, altså i et vulkanudbruds styrke eller såkaldt indeks (Volcanic Explosivity Index). F. eks. var Mount St. Helens udbrud i 1980 bedømt til at være VEI 5, og Krakataus i Indonesien i 1883 var VEI 6, og Tambora i 1815 var styrke 7.
Det største, kendte volumen i historisk tid var ved udbruddet af Tambora, Indonesien i 1815, hvor man mente, at det samlede volumen var på 150 km3. Dette er ved senere beregninger anslået til mellem 30 og 100 km3. I forhistorisk tid er der forekommet udbrud på flere tusind km3 – 1 km3 = 1 milliard m3 !
Hvis der er meget aske og løse udbrudsprodukter er volumen større end ved et udbrud af kompakt magma. Den almindelige mængde ved større udbrud er ofte mellem 10 og 30 km3, og ved mindre udbrud gerne nogle millioner kubikmeter (m3).
Supervulkaner slynger som regel over 1000 kubik-kilometer askemateriale ud og må derfor beregnes fra styrke 8 og opefter. Askelagenes tykkelse fra udbrud også i fortiden kan bedømmes, og herved beregnes fortidige udbrud i indeksstyrkegraden. Ligeså fortæller iskernerne på Grønlands indlandsis os om et stort svovlindhold, som stammer fra Lake Toba-udbruddet for 74.000 år siden på Sumatra, altså det seneste “super-udbrud” på Jorden. Vi kan tage f.eks. St. Helens udbrud i 1980, som havde en styrkegrad på VEI 5 og energimæssigt svarede til en Hiroshima-atombombe pr. sekund, så svarer Yellowstone-superudbruddet til 1000 Hiroshima-atombomber pr. sekund. Et nyt superudbrud i Yellowstone ville få konsekvenser for hele U.S.A. plus klimaændringer på hele Jorden. I zone 1 vil glødende askelaviner kunne udslette alt liv i en radius af mindst 100 km2. Der bor hen mod 100.000 mennesker i dette område i dag. I zone 2 ville askelag på mere end 15 cm få hustage til at styrte sammen.
Dertil kommer at askeskyerne sammen med svovlsyregasser ville sprede sig i både atmosfæren og stratosfæren og over det meste af verden. I Europa f.eks. kunne temperaturen højst sandsynligt falde med 12 grader og give os vinter året rundt i 2 – 3 år. Vi bør dog ikke glemme, at vi i den moderne vulkanforskning nu har mere sikre metoder til dels at forudsige udbrud, men også holde vore urolige geologiske områder på Jorden under mere konstant opsyn, og det er nødvendigt. En sovende vulkan kan f.eks. godt begynde at give varsler fra sig og så gå i stå igen.

Alarmberedskabskoder
De fleste lande opererer med fire faser:
GRØN: Rolig
GUL: Øget aktivitet, usikker udvikling
ORANGE: Udbrud igang eller kan komme når som helst
RØD: Udbrud igang/eksplosioner forventes
Nogle lande bruger nummerering fra 0 til 5, hvor 5 svarer til RØD

Copyright: www.vulkaneksperten.dk 

Vulkan fundet vest for Grønland i havet.

Danske forskere har på havbunden ud for Nuuk vest for Grønland fundet en undersøisk vulkan, der stammer fra Kridttiden, dengang Dinosaurerne regerede vores verden og på det tidspunkt, hvor Superkontinentet Pangea blev opdelt og Afrika, Europa og Amerika begyndte at glide fra hinanden.

Herved dannedes en masse vulkaner ved udbrud fra havbunden, hvoraf de fleste stadig befinder sin på havbunden.

Vulkanen blev fundet, da et olieselskab borede efter olie, og det er den danske geolog Christian Knudsen fra GEUS – Danmarks Geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland.

Vulkanen har form som en typisk strato – vulkan også kaldet keglevulkan og er flere tusinde meter høj fra havbunden som f.eks. Etna – Kilimanjaro og Fujiyama. Videre undersøgelser af vulkanens
udbrudsprodukter – lag af lava og aske – viser, at vulkanen har ligger over havets overflade, fordi det udslyngede udbrudsmateriale i form af lava og aske er størknet i luften inden det faldt til jorden.

Der er desuden mange vulkaner på Grønland, der var virksomme for 60 millioner år siden.

Den gængse opfattelse – konklusion – men stadig teori – går ud på, at kontinentalpladen, som Grønland ligger ovenpå, gled langsomt hen over et vulkansk aktivt hot – spot i undergrunden. Hot – spot betyder ekstra varmekilde.

Ekstra indhold af grundstofferne niobium og zirkonium i boreprøverne røber, at denne type eksplosive vulkaner dannes, når et kontinent brydes op – og i dette tilfælde for 95 millioner år siden udtalte geolog Christian Knudsen.

Forskerne kan også afgøre ved undersøgelser af bly og uran i krystaller af mineralet zirkon afgøre, hvornår en vulkan har været aktiv.

Der befinder sig meget vulkansk glas i og egnen omkring Nuuk. Vulkansk glas – obsidian – dannes ved, at lavaen slynges eksplosivt og højt til vejrs i kolde omgivelser og størkner så hurtigt, så der ikke dannes krystaller men glas i stedet. Det betyder igen, at denne vulkan og andre også for den sags skyld har været ekstremt voldsomme.

Delingen af mellem Amerika – Grønland og Europa endte med at danne den nordlige del af Atlanterhavet.

I dag er der ingen grund til ængstelse. Vulkanen er for længst uddød. Til gengæld deler Island sig med 2 cm om året i dels vestlig men også østlig retning, og det betyder igen, at Island deler sig med 4 cm om året. Island bliver langsomt men sikkert flået fra hinanden midt igennem landet, hvor de fleste virksomme vulkaner i dag befinder sig.

Kilde: Nature Geoscince – geolog Christian Knudsen og vulkaneksperten Henning Andersen.