Ingen bulletin indtil nu fra The Institute of Volcanology and Seismologie fra 21. januar indtil nu.

Her lidt tekst om Taal vulkanen. Dette er hændelsesforløbet siden udbruddet startede, men stadig er fareniveauet højt. 

 

Vulkanen Taal på Filippinerne er i udbrud.

Den Fillipinske vulkan Taal, der ligger ca. 50 kilometer syd for hovedstaden Manila er i udbrud. Kraftige eksplosioner finder sted i vulkanen og store askeskyer rejser sig mange kilometer i vejret.
Taal har haft mange og voldsomme udbrud siden 1572. Taal er efter Mayon en af Filippinernes mest aktive vulkaner. Det kraftigste udbrud fandt sted i 1754 og begyndte den 15. maj og varede til den 4. december.
Den 3. oktober 1977 var det sidste forrige udbrud af Taal – vulkanen. Siden har der ikke været udbrud, men fra 1991 har vulkanen været rastløs og mange små jordskælv er registreret og det betyder igen, at der skete bevægelser inde i og under vulkanen.
Taal er en forholdsmindre mindre vulkan, som er 311 meter høj og er en kompliceret vulkan, fordi den ligger på en lille ø, der ligger midt i søen inde i et større vulkankrater, en såkaldt caldera, der er fyldt med vand og hvis skråninger og søbred er tæt beboet af mennesker. Det store krater med søen og altså den mindre vulkan inde i, har en diameter på omkring 25 kilometer, med søen, som den virksomme vulkan ligger inde i.
I fire ekstremt eksplosive udbrud for henholdsvis 500.000 år og til for 100.000 år siden, blev calderaen skabt med en diameter på 25 til 30 kilometer. Hvert af disse udbrud var voldsomme og bortsprængte den gamle vulkan ved sine eksplosioner, men samtidig opbyggedes også en ny ø på 311 meters højde i midten af den sø, der opstod midt i den store vandfyldte calderaindsynkning.
Da den vulkanske jord er frugtbar bor der mange mennesker. Derfor har flere af vulkanens udbrud kostet mange menneskeliv ved tsunamis – bølger, som er opstået i selve søen i forbindelse med vulkanens udbrud, hvis askenedfald og dampeksplosioner gentagne gange har sat vandet i høje bølger. I 1911 omkom der 1334 mennesker og der faldt askeregn over hovedstaden Manila, som ligger 60 kilometer derfra.
Denne vulkan er ikke kun meget aktiv men også bedømt til at være ekstrem farlig og er på listen over de 16 farligste vulkaner på jorden, udarbejdet af IAVCEI, den internationale og videnskabelige sammenslutning af vulkanologi.
Lavatypen er sejtflydende, hvilket igen gør, at de indesluttede gasser i et udbrud ofte fremkalder kraftigere eksplosioner og der dannes ofte ”base surges”, d.v.s. tætte aske og gasskyer, der kvæler alt levende på sekunder og bevæger sig langs med jorden i form af askelaviner og væk fra vulkanen i alle retninger. Vulkanens udbrudssøjle kollapser ofte ved denne type udbrud og skyerne kan være adskillige hundrede grader varme og er derfor øjeblikkeligt dræbende. Man kalder det også for pyroklastiske (pyro = båret af ild og klast = itubrækket) askeskyer, der som tordnende hede brændende skyer med stærk fart rutsjer ud over landskabet.
8000 tusinde mennesker er indtil nu evakueret fra området omkring Taal -vulkanen.
Vulkanen spyede søndag damp og aske op i 15 kilometers højde og der ligger fint lavastøv i hele området. Bulletiner fra det seismologiske Institut har advaret om, at asken fra vulkanen kan udgøre fare for fly. Derfor er Manilas lufthavn fortsat lukket.
I lufthavnen udtalte direktøren, at flyaflysninger kan fortsætte i de kommende dage, da der ligger aske på start- og landingsbanerne.
Myndighederne advarer om, at man helst ikke skal opholde sig for tæt på vulkanen på grund af større eksplosioner og hvor der er fare for giftige gasser.
På den Internationale vulkanske udbrudsskala har man nu vurderet udbrudsniveauet i Taal fra trin nr. 4 til 5 altså hvor større eksplosioner kan ske når som helst. Hvor kraftigt udbruddet vil blive eller hvor længe det vil vare, er det endnu for tidligt at vurdere. Taal havde også udbrud i 1965, hvor mange mennesker mistede livet.
Taal er en af Filippinernes 50 vulkaner, der alle hører til den mere eksplosive type af vulkaner, der er dannet ved, at Stillehavsbundpladen skubbes ind og ned under den Filippinske plade. En såkaldt subduktionsvulkan. Subduktion betyder underskydning.
Hvis man kommer i kontakt med asken, kan det give sundhedsproblemer. Derfor opfordres folk til så vidt muligt at blive inden døre.
Tidligere er udbrudsprodukter fra Taal – vulkanen i form af aske nået til Manila, der faktisk ligger ovenpå den vulkanske jord fra Taals forhistoriske udbrud.
Filippinerne tilhører “The ring og fire” den ring af vulkaner, der omkranser hele Stillehavet, og her ligger to tredjedel af jordens ca. virksomme 2500 vulkaner. Alene Filippinerne har ca. 50 vulkaner.
Kilde for mine oplysninger hertil er: Phillippine Institute of Volcanoly and Seismology.
Seneste bulletin fra Philippine Institute of Volcanology:
Fint askenedfald kan forårsage irritation og vejrtrækningsproblemer, især blandt ældre og børn. Langvarig indånding kan være skadelig for åndedrættet. Derudover har man i områder, hvor der er faldet aske også oplevet stærk svovlagtig lugt, som kan forårsage irritation og vejrtrækningsproblemer. De udsatte og berørte befolkninger tilrådes at undgå indånding af aske og bruge ansigtsmasker eller en våd klud eller håndklæde, når man går udendørs. Bilister tilrådes at køre med ekstrem forsigtighed, da asken kan medføre dårlig sigtbarhed og når asken er våd, kan den gøre veje glatte.
Det filippinske seismiske netværk har registreret i alt hundrede og fireogfyrre (144) vulkanske jordskælv i Taal-regionen siden kl. 13:00, den 12. januar 2020. En sådan konstant jordskælvsaktivitet betyder bevægelser af magma igennem vulkanens indvendige rørsystem, hvilket fører til yderligere udbrud.
DOST-PHIVOLCS d.v.s. Phillippine Institute of Volcanology gentager kraftigt, at total evakuering inden for en radius af 14 kilometer fra Taal – vulkanen skal gennemføres. Befolkningen i områderne længere væk anbefales også at beskytte sig mod virkningerne af langvarigt askenedfald. Civile luftfartsmyndigheder råder fly til at undgå luftrummet omkring Taal – vulkanen. DOST-PHIVOLCS overvåger løbende udbruddet og vil opdatere udviklingen.
Seneste: ”Et magmatisk (lavaudbrud) udbrud er nu begyndt”, udtaler Renato Soldium fra Instituttet for Vulkanologi og Seismologi.”Vi må følge udviklingen”.
Copyright: Henning Andersen og Philippine Institute for Volcanology.
www.vulkaneksperten.dk

 

 

 




Taal vulkanen bulletin 20. januar.

TAAL VULKANEN BULLETIN 20. januar 2020 8:00 AM lokal tid.
Share
Aktiviteten i Hovedkrateret i det sidste døgn har som i går været kendetegnet ved konstant udsendelse af dampe og lidt svagere eksplosioner, der frembragte skumagtige skyer af aske op til fra 500 til 1000 meter op i luften og asken spredtes sydvest for Hovedkrateret.

Svovldioxidindholdet(SO2) blev målt til et gennemsnit på 4353 tons pr. dag.

Det filippinske seismiske netværk (PSN) registrerede planlagde i alt 714 vulkanske jordskælv siden kl. 13.00, den 12. januar, 2020. Ud af disse er 176 er registreret i størrelsesorden M1.2 – M4.1 og blev følt i størrelsesorden fra I – 5. Siden 05:00 den 19. januar 2020 indtil klokken 06:00 i dag var der 23 vulkanske jordskælv, registreret i størrelsesorden M1.2-M3.8.

I det sidste døgn registrerede Taal Volcano Network, der kan registrere små jordskælv, som PSN ikke kunne måle, 674 vulkanske jordskælv inklusive tolv 12 svagere hyppige jordrystelser. En sådan konstant seismisk jordskælvsaktivitetaktivitet betyder sandsynligvis, at der trænger magma op under vulkanen, hvilket kan føre til yderligere udbrudsaktivitet i vulkanen.

Alarmniveau 4 er stadig gældende over Taal Vulkanen på den vulkanske udbrudsskala. o Dette betyder, at farlige eksplosive udbrud er muligt inden for timer til dage.

DOST-PHIVOLCS gentager kraftigt den totale evakuering fra Taal Vulkanens omgivelser og områder med høj risiko som er identificeret inden for en radius af 14 kilometer fra vulkanens udbrudskrater og langs Pansipit River Valley, hvor der er observeret spaltning.

Baseret på en PAGASA-vindprognose, hvis udbrudssøjlen forbliver under tre kilometers højde, vil asken blive drevet i vest og sydvestlig retning fra vulkanen. Hvis udbrudssøjlen stiger højere og mere end til 5 kilometers højde og fører aske med sig, vil det pulverfine aske og støv blive ført i alle retninger. Beboere omkring vulkanen rådes til at beskytte sig mod virkningerne af tung og langvarig askeregn.

Civile luftfartsmyndigheder beder piloter om at undgå luftrummet omkring Taal Vulkanen, da luftbåren aske og småsten fra vulkanens udbrudssøjle udgør en fare for fly.

DOST-PHIVOLCS overvåger løbende udbruddet og vil opdatere i de videre udvikling.
Kilde: The Philippine Institute of Volcanology and Seismologie.
Henning Andersen
www.vulkaneksperten.dk
Tlf. 20764247.




Seneste bulletin fra vulkanen Taals udbrud søndag den 19. januar 2020.

Taal Volcano Bulletin: 19. januar 2020, kl. 8:00 lokal tid:

Aktiviteten i Hovedkrateret i det sidste døgn er kendetegnet ved konstant udsendelse af dampskyer og lidt svagere eksplosioner, der frembragte hvide og mørke askeskyer fra 500 til 1000 meters høje og spredte aske sydvest for Hovedkrateret med vinden. Udslippet af svovldioxidgasser (SO2) blev målt til gennemsnitligt på 1442 ton pr. dag.

Det filippinske seismiske netværk (PSN) har registreret 691 vulkanske jordskælv siden kl. 13.00, den 12. januar 2020. 175 af disse registrerede jordrystelser i størrelsesordenen fra M1.2 – M4 .1 og blev følt og målt i styrkegrad fra I – 5 på jordskælvsskalaen. Siden kl. 05:00 den 18. januar 2020 og indtil klokken 05:00 i dag blev der registreret 25 vulkanske jordskælv.

I det sidste døgn registrerede Taal Vulkanens Netværk, som kan registrere jordskælv, meget svagere hyppige jordrystelser 787 i alt plus plus 15 endnu mindre svage rystelser, der betyder, at  bevægelse af magma finder sted tæt på jordens overflade og under vulkanen, hvilket igen betyder, at vulkanen kan få yderligere udbrud og der bevæger sig magma op igennem vulkanens indvendige rørsystem. 

Alarmniveauet er stadig gældende på 4 over Taal Vulkanen. Dette betyder, at et farligt eksplosivt udbrud er muligt inden for timer til få dage. DOST-PHIVOLCS gentager kraftigt den totale evakuering af Taal Vulkanen og områder med høj risiko, som kan blive hårdt berørt inden for en 14 km radius fra Taals krater, men også langs Pansipit River Valley, hvor der er observeret spaltning og nye sprækker i jorden, hvorfra der også  kan ske udbrud.

Baseret på PAGASA-vindprognose, hvis udbruddet forbliver under fem kilometers højde, vil asken blive drevet syd og sydvest for hovedkrateret; men hvis der imidlertid forekommer et stort udbrud i løbet af dagen, og udbrudssøjlen overstiger 5 kilometers højde, vil aske også blive drevet til de østlige og nordøstlige egne såsom dele af Batangas, Laguna og Quezon. Beboere omkring vulkanen rådes til at beskytte sig mod virkningerne af tung og langvarig askenedfald.

Civile luftfartsmyndigheder beder piloter om at undgå luftrummet omkring Taal Vulkanen, da luftbårende aske og større småsten fra udbrudssøjlen udgør en fare for fly.

DOST-PHIVOLCS overvåger løbende udbruddet og vil opdatere vulkanens videre udbrudsforløb.

Kilde: DOST-PHIVOLCS
The Philippine Institute of Volcanology and Seismologie.

www.vulkaneksperten.dk

Tlf. 20764247.




Bulletin 18. januar fra Taal – vulkanen.

Taal vulkanen: BULLETIN 18 January 2020 8:00 A.M local tid.
fShare
Share
Virksomheden I Taal vulkanens hovedkrater indenfor de sidste 24 timer har været karakteristisk ved udslip af knapt så kraftige eksplosioner, der førte damp og askeskyer op til 600 meter højde og af vinden blev bragt I sydvestlig retning.

Med hensyn til Sulfurdioxide (SO2) – altså svovldioxidindholdet, der jo er en af de vigtigste vulkanske gasser målte man i går mængden til at være på 360 tons, som med damp og askeskyerne blev sendt ud i atmosfæren.

The Philippine Seismic Network meddeler, at der fandt 666 vulkanske jordskælv i form af jordrystelser sted den 12. januar siden kl. 13.00 lokal tid og fra den 17. januar kl. 5.00 lokal tid forekom der 174 jordskælv i form af jordrystelser og frem til i går.

I dag har der siden kl. 5:00 i morges lokal tid fundet 32 jordrystelser sted. I alt har The Taal Volcano Network registreret 876 vulkanske jordrystelser, hvilket betyder, at der fortsat er bevægelser af magma i vulkanens undergrund og udbruddet bedømmes til at fortsætte.

Stadigvæk er vulkanen bedømt til at ligge på trin nr. 4 på den vulkanske udbrudsskala og det betyder igen, at der kan komme stærke eksplosioner i løbet af timer og dage. Beboere længere ude fra vulkanens evakuerings – zone er adviseret om at beskytte sig mod pludselige byger af heftig askeregn. DOST-PHIVOLCS holder konstant vulkanen under opsyn og vil opdatere og udsende bulletiner om ændringer i vulkanens udbrudsrytme.

Kilde: DOST-PHIVOLCS
The Philpippine Institute of Volcanology and Seismologie.
Henning Andersen
www.vulkaneksperten.dk
Tlf. 20764247.