Bulletin fra Island om eventuelt kommende vulkanudbrud:

Fra det Islandske Meteorologiske Institut er der udsendt bulletiner om opstigende magma – ansamlinger under Thorbjørn Bakke, der ligger på Reykjanæshalvøen midt imellem Grrindavik og den Blå Lagune. Jorden hæver sig med 4 millimeter pr. døgn, og der er små jordrystelser.

Det er 800 år siden, der sidst var udbrud på Reykjanæs – halvøen. Myndighederne holder situationen under konstant overvågning.

Kommer der nu et udbrud her bliver det såkaldt typisk lavaudbrud, altså ikke at forvente med askeregn, som vi før har oplevet, da der ikke er sne eller is oveni vulkankomplekset. Der bliver tale om nye kratere, der åbner sig i jorden, hvorfra  eventuelt der vil strømme  lavastrømme ud, hvilket er sket på Reykjanæshalvøen mange gange før, men blot for mere end 800 år siden. 

De mest kendte af Islandske vulkaner:

Hekla – Katla – Krafla – Grimsvøtn – Eyjafjallajøkull – Askja – Holohraun  -Bardarbunga.

Kilde: Islandske Meteorologiske Institut og Nordvulk.is

Henning Andersen

Tlf. 20764247.

Lidt mere om Island:

“90% af alle islændinges hjem opvarmes af geotermisk energi”.
“Turbiner fremstiller elektricitet. Fordelene dominerer frygten”.
“Der er 30 aktive vulkanske systemer i Island”.
“Dyb finanskrise eller vulkanudbrud slår ikke en islænding af pinden”.
“Ståhej for aflyste fly”.
“Jeg vil – jeg kan – jeg gør – Det skal nok gå”.

Island er et af de mest spændende lande, hvis man vil se på vulkaner. I skolen lærte vi, at Island var modsætningernes land med på den ene side isen og på den anden siden ildens land på grund af de mange vulkaner. Vi finder her en fascinerende natur. Der er ikke noget at sige til, at Island blev døbt “Isens land” efter de mange isbræer og jøkler, som findes på bjergene, men i og for sig kunne man godt have kaldt Island for “Ildlandet” efter de mange vulkaner. Heklafjeldet, eller mere nøjagtigt “frøken Hekkenfeld”, gjorde Island berygtet ved det første store udbrud i året 1104, hvor Island kun havde været beboet i nogle få hundrede år. Glødende klippestykker på størrelse med huse, fluorgiftig aske, der forgiftede græsmarkerne, så al kvæget døde, giftige dampe og gasskyer kvalte alt levende. Sådan gik det til, at Hekla fik tilnavnet: “Djævelens bolig”. Islændingene selv var ikke i tvivl, og alligevel var deres opmærksomhed ikke rettet så meget mod deres vulkaner, som vi danskere, både under og efter danskertiden.

Jeg har undret mig over, at de Islandske sagaer ikke omtaler vulkanerne mere end kun et sted, nemlig i Ragnarok, der henviser til Vølvens spådom, om verdens skabelse og undergang i ild og røg, og guderne vender tilbage til den verden, hvorfra de kom. Faktisk kan vi drage paralleller til Johannes Åbenbaring fra vores Bibelhistorie og alle de store verdensreligioner osv. om både undergang og genskabelse. Jeg har tit spurgt islændingene, hvorfor de fra gammel tid ikke har flere skriftlige beretninger om vulkanerne, og svaret har altid været: “Fordi vi betragtede vores vulkaner som ondskaben selv, og munken Julius Cæsar Recuptus omtaler i sit vulkanologiske værk fra 1647, at Hekla er nedgangen til Helvede, som Gud i fælles aftale med Djævelen har ladet stå åben til skræk og advarsel for alle de syndige mennesker”.
Jeg bliver ofte spurgt om, hvor mange vulkaner Island har. Tallet er ca. 30 navngivne, men sandheden er faktisk, at det er uvist. Grunden er, at der ofte dannes nye kratere og sprækker i jorden, når kontinentalpladerne bevæger sig fra hinanden, hvilket sker med 2 cm. om året, og Island er dannet ovenpå den Midtatlantiske Ryg, hvor lava (magma indeholdende gasser) igennem næsten 40 millioner år har opbygget nyt land ved at opbygge lag på lag af nye størknede lavastrømme.

Det er et af de få steder på vores klode, hvor vi med det blotte øje kan se disse sprækker, hvor pladerne trækker sig fra hinanden. Ellers foregår det dybt nede på bunden af verdenshavene, 5 kilometer under havets overflade kloden rundt, dog på jordens overflade i den Østafrikanske Gravsænkning “Rift Valley”, et af de få andre steder, hvor man kan se et kontinent knække midtover og trække sig fra hinanden og den smeltede lava trænge op og danne vulkaner. De mægtige varmeopstrømninger i jordens kappe er skyld i bevægelserne af kontinentalpladerne. Man kan egentlig godt sige, at Island bliver flået midt over – eller revet op med rode – og ved Tingvallasletten ses tydeligt den Amerikanske plades dybe skrænt og på den anden side af sletten den Europæiske pladegrænse. Da jeg i 1980’erne under den Kolde Krig stod med danske rejsegæster ved Tingvellir, sagde jeg altid til dem: “Her ser I et tydeligt bevis på, at Øst og Vest ikke kun politisk er uenige, men heller ikke geologisk kan med hinanden. De trækker sig i hver sin retning med 2 cm om året”.

Hekla

At der på Island befinder sig så mange virksomme vulkaner skyldes dels, at landet ligger midt på den samme sprækkezone, der fortsætter længere ned gennem Atlanterhavet til Azorerne, Canarieøerne og Kap Verde, men også at Island ligger på en såkaldt “Hot-spot”, og det betyder igen, at der under hele Island befinder sig en kæmpesøjle af opadstigende hedt materiale, som samler sig i et enormt magmakammer – “en enorm lavasuppegryde” 400 kilometer dyb – som fra Skagen til Kruså. Denne enorme beholder af smeltede stenmasser er skyld i vulkanudbrud ca. hvert femte år et eller andet sted oven over på jordens overflade og danner nyt land og bygger Island større, og hver gang pladerne rykker sig lidt, mærker man det som et jordskælv på jordens overflade.
I 1915 var den tyske forsker Alfred Wegener en af de første, der ved at kigge på et verdenskort havde lagt mærke til, at jordens kontinenter passede sammen som brikker i et puslespil. Vi skal helt frem til 1960-erne, hvor vi blev klar over, at det nu også måtte være sådan, og et af de tydeligste beviser ser man med det blotte øje på Island. Specielt efter Surtseys dannelse i 1963 og senere udbruddet på Heimaey i 1973, da man oprettede det Store Nordiske Vulkanologiske Institut i Reykjavik, og herfra holder man nu hele Islands undergrund under opsyn, hvilket er vigtigt, da der kan opstå nye vulkansprækker så godt som overalt.
Ragnarok i år 1973
Klokken var lidt over 23 den 22. januar 1973, da det sidste lys slukkedes i familien Haraldur Hannessons hus, der lå nærmest den gamle vulkan Helgafjeld på Heimaey, den eneste beboede af Vestmannaøerne. Omtrent kl. 1.55 om natten løftede fru Hannesson sit hoved fra puden. Hun var ikke straks klar over, hvad der havde vækket hende, indtil hun så et mørkerødt flammeskær gennem vinduet. Hurtigt kom hun ud af sengen, mens hendes mand stadig sov dybt. Hun skyndte sig neden under til telefonen. Hun drejede nul. Der gik en halv snes sekunder, inden røret blev taget i den anden ende. “Det brænder et eller andet sted herude på helgafjeld, dvs. Det Hellige Fjeld, jeg kan se ildfontæner fra mit soveværelsesvindue. Fru Hannesson var forbavsende rolig. Hun havde næppe slået alarm, før den første brandsprøjte var på vej. Således blev det fru Hannesson, der uden at vide det, slog alarm om vulkanudbruddet. Brandslukningsfartøjerne satte kurs mod det formodede brandsted med hylende sirener og fandt selve jorden brændende. Vulkanen Helgafjeld var vågnet op efter mere end 5000 års søvn og havde åbnet en to kilometer lang sprække i jorden, hvorfra glødende lavafontæner sprøjtede højt til vejrs. Voldsomme eksplosioner sendte store klippeblokke til vejrs sammen med vulkansk aske og pimpsten, dvs. lavaskumsprøjt, der nu faldt buldrende og bragende ned over folks hustage i byen på Heimaey.
Mennesker mod naturen på Heimaey
Evakueringen fandt gnidningsløst sted, tre højgravide kvinder faldt om i gaderne og fødte børnene midt på fortovet – de lever i bedste velgående i dag. Ved 9-tiden næste morgen var de godt og vel 5.000 indbyggere evakueret i fiskerkuttere til Reykjavik. Allerede det første døgns tid efter udbruddets start vendte skibene tilbage for at transportere bohave, møbler, fiskegrej og alt af værdi væk fra øen. Der var pendulsejlads en uges tid mellem Reykjavik og Heimaey. Man frygtede bl.a. for, at havneindsejlingen skulle lukkes af den nye fremadvæltende lavastrøm. Det skete heldigvis ikke.
For første gang i historien er det lykkedes for mennesker at standse en halvstørknet tyktflydende lavastrøm, men det kan kun gøres, når de rette betingelser er til stede. Ved at komme iskoldt vand fra det nærliggende ocean på den i forvejen efterhånden afkølende lavastrøm, som herved dannede en barriere mod den nye fremadvæltende lavastrøm bagved igen. Derved kunne man ændre lavaens retning.

Tilbage igen

Hjemme igen

Mange hævdede bagefter, at øen aldrig mere ville blive beboet, da flere hundrede huse var dækket af aske og lava, men man tog fejl. Vulkanen faldt til ro igen i juni samme år, og godt 4.600 ud af de lidt over 5.000 indbyggere flyttede tilbage til den vigtigste og rigeste af Vestmannaøerne med de så livgivende fiskeribanker. I dag – næsten 34 år efter udbruddet – hedder det: “Er du født før udbruddet eller efter udbruddet?”. Vulkanen har givet gratis jordvarme til byen og varmt vand og en nu langt bedre smal havneindsejling, så de kolde Atlanterhavsstorme om vinteren ikke kan ødelægge skibene. Over den lange vulkansprække, der opstod den uhyggelige vinternat i 1973, blev der ved udbruddet opbygget en ny vulkankegle. “Ildfjeld” er den døbt – en ca. 200 meter høj bjergkegle, og med mine gæster bestiger vi selvfølgelig krateret og samler lavastøv og -sten med hjem til de potteplanter, der ellers ikke vil gro. Vulkansk jord er jo yderst frugtbar. Island ligger normalt for langt oppe i Atlanterhavet til, at jorden er frugtbar på stedet. Men prøv at tage den med hjem og brug den til potteplanterne. Prøv det! Jeg lyver ikke.

Vulkaner har kvindenavne

Islandske vulkaner har ofte kvindenavne. Normalt kigger kvinder vredt på mig, når jeg siger det i mine foredrag, men sagen er, at det er en kvindes lod at føde et barn – og det svarer til det nye frugtbare land. Jorden er identisk med kvinden, frugtbarheden og det skønne. Kvinden er selve jorden. Det ser vi i den græsk-romerske gudemytologi – ja over hele jorden. Vulkanbjerge er skønne og guddommelige som kvinder. Uden kvinder eller vulkaner var vi intet. Den ældste jordskorpe er skabt af størknet lava fra vulkaner. Ilten som er dannet i jordens atmosfære, og havet i verdenshavene gennem millioner af år, er kommet ud af vulkanerne som gasser. 90 % af vores menneskekroppe består af vand og mineraler, som intet levende kan undvære. Atlanterhavssprækken, der går nede på bunden af Atlanterhavet, og som Island ligger ovenpå, går jordkloden rundt syd om Afrika, gennem det Indiske Ocean og op gennem Stillehavet. Her siver vulkanske gasser ud med opløste mineraler i sig, og den ældste form for liv på jordkloden hævdes nu af flere og flere at stamme fra disse såkaldte “sorte skorstene”.
Intet levende liv på jorden uden vulkaner eller kvinder, og så behøver vi ikke sige mere om det. Alle islandske vulkaner har kvindenavne, Hekla, Katla, Laki Krafla, Helgafjeld, Surtsey osv.
For mig er den skønneste af alle islandske vulkankvinder Hekla (navnet kommer egentlig af hætte, fordi der altid hænger en hættesky over vulkanens top), som jeg første gang så en sommeraften i 1974. Jeg husker det som var det i går.

Citat fra Henning Andersens bog “Hekla Islands Dronning”:

“Hver gang jeg ser Heklafjeldet, da drages jeg mod dig du smukke kvinde
din ild du gemmer i dit dyb.
Indtil en skønne dag måske”….

Når Hekla har sine store udbrud, dannes der op til 75.000 kubikmeter aske pr. sekund. Dette siger noget om de enorme kræfter, der eksisterer i en eksplosiv vulkan som Hekla.
Jules Verne i “Rejsen til Jordens Indre” fra 1864:

“Stig ned i Snefellsjøkelens krater, som skyggen af Scartaris kærtegner før den første juli, og dristige rejsende, du vil nå frem til Jordens midte. Det gjorde jeg. Arne Saknussemm”.
Den mest urealistiske af alle Jules Vernes bøger, men romantisk og elskelig. Varme og trykforhold i det indre af jorden vidste man ikke meget om, da JulesVerne skrev sin roman.
Om Islands og Surtseys dannelse

“Dybt nede på Atlanterhavets bund skete der noget for 40 millioner år siden. Det var før der var mennesker på jorden. Langs denne linje eller sprækkezone, åbnede der sig en bred spalte, hvorfra der strømmede rødglødende lava ud. Da lavaen var ca. 1100 grader varm, sendte den søjler af damp op gennem de adskillige tusinde meter havvand. Der stod skyer af vanddamp op over det urolige Atlanterhavs overflade. En skønne dag, som årmillionerne gik, nåede de gentagne lavaudbrud havoverfladen, og en klump sort nystørknet lava stak sit våde klippehoved op af havet. Moder Jord havde nået havets overflade. En fugl fløj tilfældigt henover lavaklippen og tabte en klat, og livet begyndte”…

Surtsey

På samme måde i årene 1963-67 blev verden vidne til, at en ny ø, Surtsey blev dannet syd for Vestmannaøerne. Tidligt om morgenen så forbisejlende fiskerkuttere damp- og røgskyer stige op foran næsen af deres skibe og døde kogte fisk lå i havet. I løbet af en time stod høje dampskyer op og en undersøisk vulkan var i udbrud og dannede en flere hundrede meter høj ø af det udslyngede aske- og lavamateriale. Surtsey, efter “Surtur, der bringer sit ild- og flammesværd med sig gennem Ragnarok og udsletter alt”, blev øen døbt. I dag er øen forskningsområde, og ingen må gå i land – bortset fra forskere, der skal betragte livetsopståen på en nyfødt ø.
Islændingene
Jeg kan ikke skrive en artikel om Island uden at nævne de brave islændinge, som jeg siden 1974 er kommet til at sætte stor pris på, fordi de kan og tør gøre det, som vi andre normalt har svært ved. Noget af det første jeg i sin tid lagde mærke til ved dem var deres lovlydighed. Man tager pænt sine sko af, hvis man kommer på besøg i et hus. Drikkepenge kendes ikke, hvilket mange danskere hader at give. Jeg kender til det som rejseleder. Hvad skal de også med det med de priser og lønninger, de har? 300.000 mennesker på en lavaø, der er næsten tre gange så stor som Danmark rent arealmæssigt. Når en islænding har oparbejdet et firma i ca. 10 år, og det går godt, sælger han det ofte, går ned i sin bank og siger: “Kan jeg låne 100 millioner?”. Bare for at prøve noget nyt. Som et fuglepar, der skubber deres unge ud af reden på den stejle klippeskrænt, hvorfra den så enten falder ned og dør – eller kan flyve med det samme. De er venlige, men bestemte. Jeg husker, da jeg engang som guide kørte Island rundt med en gruppe danske pensionister, hvor den ene kastede en tændstik i den øde lavamark. Min islandske chauffør gik hen og samlede den op og sagde stille: “Sådan gør vi ikke her”.

Islændingene er glade for, at danskerne har givet dem deres håndskrifter tilbage igen. I 1600-tallet var København Islands hovedstad, og de havde intet andet fra deres fortid end håndskrifterne. Forholdet blev tydeligt forbedret til Danmark. I dag taler man om, at hvis der skal holdes et møde mellem israelere og arabere, vil Hekla islændingene gerne gøre det som i 1986, hvor Gorbatjov og Reagan mødtes.
Endelig arbejder islændingene hårdt. Både mænd og kvinder med små børn. Ofte 40 timer om ugen. Der er dyrt, og de er ikke bange for at bruge penge. Bøger koster mere end her, men de køber flere og læser mere, end vi gør her i Danmark. Det har noget at gøre med de lange vinternætter, hvor man fra gammel tid har læst bøger, generation efter generation. Fremmedord vil man heller ikke finde sig i sniger sig ind i det islandske sprog. Man holder fast i sin kultur.

Copyright: Henning Andersen

www.vulkaneksperten.dk

www-vulkaneksperten.dk 

Kilde: Ihe Institute of Volcanology and Seismologie in Philippines.

 
Activity in the Main Crater in the past 24 hours has been characterized by weak to moderate emission of white steam-laden plumes 50 to 500 meters high from the Main Crater that drifted southwest. Sulfur dioxide (SO2) emission was measured at an average of 224 tonnes/day.

The Philippine Seismic Network (PSN) plotted a total of seven hundred thirty-eight (738) volcanic earthquakes since 1:00 PM, January 12, 2020. One hundred seventy-six (176) of these registered at magnitudes M1.2-M4.1 and were felt at Intensities I-V. Since 5:00 AM on January 23, 2020 until 5:00 AM today, there were seven (7) volcanic earthquakes plotted that registered at magnitudes M1.2-M2.7 with no felt event.

For the past 24 hours, the Taal Volcano Network, which can record small earthquakes undetectable by the PSN, recorded four hundred eighty-six (486) volcanic earthquakes including four (4) low-frequency earthquakes. Such intense activity likely signifies continuous magmatic intrusion beneath the Taal edifice, which may lead to further eruptive activity.

Alert Level 4 still remains in effect over Taal Volcano. This means that hazardous explosive eruption is possible within hours to days. DOST-PHIVOLCS strongly reiterates total evacuation of Taal Volcano Island and high-risk areas as identified in the hazard maps within the 14-km radius from Taal Main Crater and along the Pansipit River Valley where fissuring has been observed. Based on PAGASA wind forecast, if the eruption plume remains below five (5) km, ash will be drifted to the municipalities west and northwest of the Main Crater; however, if a major eruption occurs during the day and the eruption column exceeds 7 km, ash will also be drifted over the western parts of Laguna and Quezon provinces. Residents around the volcano are advised to guard against the effects of heavy and prolonged ashfall. Civil aviation authorities must advise pilots to avoid the airspace around Taal Volcano as airborne ash and ballistic fragments from the eruption column pose hazards to aircraft. DOST-PHIVOLCS is continually monitoring the eruption and will update all stakeholders of further developments.

Kilde: DOST PHIVOLCS 

Henning Andersen

Tlf. 20764247

Alarmniveau 4 er stadig gældende over Taal Volcano. Dette betyder, at farligt eksplosivt udbrud er muligt inden for timer til dage. DOST-PHIVOLCS gentager kraftigt den totale evakuering af Taal Volcano Island og områder med høj risiko som identificeret på farekortene inden for 14 km radius fra Taals hovedkrater Crater og langs Pansipit River Valley, hvor der er observeret spaltning. Baseret på PAGASA-vindprognose, hvis udbruddsrøret forbliver under fem (5) km, vil aske blive drevet til kommunerne vest og nordvest for Main Crater; Hvis der imidlertid forekommer et større udbrud i løbet af dagen, og udbrudssøjlen overstiger 7 km, vil aske også blive drevet over nogle dele af Laguna og Quezon-provinserne. Beboere omkring vulkanen rådes til at beskytte sig mod virkningen af ​​tung og langvarig aske. Civile luftfartsmyndigheder skal bede piloter om at undgå luftrummet omkring Taal Volcano, da luftbåren aske og småsten fra udbrudssøjlen udgør en fare for fly. DOST-PHIVOLCS overvåger løbende udbruddet og vil opdatere alle interessenter for videre udvikling.

Kilde: Dost – Phivolcs The Fillipine institute for Volcanology og Seismologie.

Mayon vulkanen, der ligger 300 kilometer syd for Manila truer med udbrud.  (VNA) De -filippinske myndigheder har hævet advarselsniveauet for Mayon Volcano fra niveau tre til niveau fire, hvilket betyder, at et “farlitg udbrud er nært forestående.”

I en erklæring den januar 22, har det filippinske Institut for vulkanologi og seismologi (Phivolcs) har advaret om, at Mayon Vulkanen i Albay-provinsen har haft meget seismisk uro, eksplsioner af lava og gasser i vulkanens topkrater. Derfor udvidede instituttet farezonen til 8 km radius fra vulkanen, mens man opfordrede piloter til ikke at flyve i nærheden af vulkanen.

Phivolcs opgraderede vulkanen for at advare niveau fire blot et par minutter efter den sendte lava ud ved middagstid den 22.januar.

Flere timer før placeringen af vulkanen under alarmniveau fire, viste Phivolcs, at 500-meter og 200 meter høje røde lava springvand blev dannet flere gange. 

Ifølge Albay guvernør al Francis Bichara, bliver alle skoler lukket i provinsen den 23 januar.

Den 2, 462 meter høje vulkan Mayon, er den mest aktive vulkan på Filippinerne. 

I et  udbrud i 1814 omkom mere end 1.200 mennesker  og tre byer blev begravet under mudder og sten. Denne vulkan har haft udbrud 51 gange i de sidste 400 år.-VNA
Vna

Kilde: VNA

Mere information om Mayon:

Mayon

Mayon på Filippinerne, som har ca. 50 vulkaner, ligger på 13.3 N og 123.7E og er 2460 meter høj og en typisk keglevulkan, producerer andesitisk(sur kiselsyreholdig)lava, og regnes for den mest aktive vulkan på Filippinerne. Siden 1616 har man noteret 50 udbrud.
Vulkanen består af en såkaldt lavadome eller prop i krateret, bestående af tyktflydende lava, som sidder fast som proppen i toppen af en vinflaske, og denne vulkan producerer askelaviner i sine udbrud. Et udbrud i 1993, som varede i 30 minutter, sendte aske og sten til vejrs og dræbte 68 mennesker, der ikke nåede at komme væk i tide. 60.000 indbyggere blev dog evakueret forinden. I august 2006 blev 48.000 mennesker evakueret fra vulkanens nærmeste bebyggelser, og mange mennesker er nu igen i farezonen efter en ny tyfon i disse dage bevæger sig ind over Filippinerne. Gang på gang er mange mennesker døde ved de aske- og mudderfloder, som tyfoner har sat igang og overskyllet adskillige landsbyer. Sådanne aske mudderstrømme kaldes for “lahars”(se under mini-leksikon på denne hjemmeside). I 1985 druknede 23.000 mennesker i Columbia, da en sådan lahar pludselig oversvømmede byen Amero.
En sagnlegende fortæller, at en meget smuk prinsesse, der boede hos sin onkel fik en tilbeder, der bortførte hende. I vrede slyngede onklen sten og ild efter dem, og han symboliseres derfor som vulkanen.

Mayon på øen Luzon i Filippinerne er en 242 meter høj og meget smuk keglevulkan med en tyk dome(lavaprop) i dens krater i vulkantoppen. Imellem 1800 og 1969 var der 40 eksplosive udbrud med glødende askeskyer og lahars.

Denne vulkan tilhører Subduktionsvulkantypen. Se ordet subduktion i minileksikon.

Mayon, Philippinerne, ligger på 13.3 N og 123.7E og er 2460 meter høj og en typisk stratovulkan, producerer andesitisk lava, og regnes for den mest aktive vulkan på Philippinerne. Siden 1616 har man noteret 50 udbrud.
Den består af en lavadome, d.v.s. tyktflydende lavaprop, i toppen som producerer askelaviner, Et udbrud i 1993, der varede i 30 minutter sendte aske og sten til vejrs og dræbte 68 mennesker, der ikke nåede at komme væk i tide. 60.000 indbyggere blev dog evakueret forinden.
En sagnlegende fortæller, at en meget smuk prinsesse, der boede hos sin onkel fik en tilbeder, der bortførte hende. I vrede slyngede onklen sten og ild efter dem, og han symboliseres derfor som vulkanen…..

Copyright: Henning Andersen

www.vulkaneksperten.dk

Bulletin fra The Phillipine Instutute of Volcanology and Seismologie:

For de sidste 24 timer, har Taal Volcano Network, som kan registrere små jordskælv, der ikke kunne påvises ved PSN, registreret 481 (481) vulkanske jordskælv, herunder otte (8) lavfrekvente jordskælv. En sådan intens aktivitet betyder kontinuerlig magmatisk indtrængen under Taal vulkanen, som kan føre til yderligere udbruds aktivitet.

Alarmniveau 4 er stadig i kraft over Taal Volcano. Det betyder, at farlig eksplosiv udbrud er mulig inden for timer til dage. Dost-Phivolcs gentager kraftigt den totale evakuering af Taal Volcano Island og højrisikoområder som identificeret i fare kortene inden for 14-km radius fra Taal Main Crater og langs Pansipit River Valley, hvor opsprækning er blevet observeret. Baseret på PAGASA vind prognose, hvis udbruddet Plume forbliver under tre (3) km, aske vil blive drevet til kommunerne vest og sydvest for hovedkrateret; men hvis en større udbrud sker i løbet af dagen og udbruddet kolonne overstiger 5 km, aske vil også blive drevet over den østlige del af Laguna, og nogle dele af Rizal og Marinduque. Beboere omkring vulkanen rådes til at beskytte mod virkningerne af tunge og forlænget ashfall. De civile luftfartsmyndigheder skal rådgive piloterne om at undgå luftrummet omkring Taal Volcano, da luftbåren aske og ballistiske fragmenter fra udbruddet udgør farer for luftfartøjet. DOST-PHIVOLCS overvåger løbende udbruddet og vil ajourføre alle interessenter om den videre udvikling.

Kilde: DOST PHIVOLCS

Bulletin fra Rtizau/dpa

Jeg gentager deres korrekte tekst:

Beboere nær en aktiv vulkan i Filippinerne har onsdag fået 24 timer til at forlade deres hjem, der ligger i en højrisikozone.
Myndighederne advarer samtidig om, at beboere, som ignorerer opfordringen om at lade sig evakuere, ikke skal forvente at få hjælp, hvis de bliver fanget i et farligt udbrud.
Flere end 235.000 mennesker er allerede flygtet fra Taal-vulkanen i provinsen Batangas knap 70 kilometer syd for hovedstaden Manila. Det er sket siden 12. januar, hvor vulkanen begyndte at spy aske, damp og lava.
Nogle af de fordrevne indbyggere vender dog tilbage en gang i mellem for at tjekke deres huse og redde dyr.
Den regionale politidirektør Vicente Danao er irriteret over, at flere beboere bliver ved med at vende tilbage, og at nogle nægter at lade sig evakuere.
– Til de stædige beboere, der sniger sig tilbage til deres hjem, vil jeg sige, at det ikke længere vil være myndighedernes ansvar, hvis I befinder jer i farezonen, når udbruddet sker, siger Vicente Danao til den lokale radiostation DZMM.
– Senest torsdag morgen vil vi tvinge alle til at forlade stedet – selv hvis vi skal trække dem ud.
– Hvis de insisterer på at blive, må de hellere binde sig fast til en lygtepæl, tilføjer han.
Filippinernes Institut for Vulkanologi og Seismologi har opretholdt alarmniveauet for vulkanen Taal på niveau fire. Det er det næsthøjeste niveau.
Taal er den næstmest aktive vulkan i Filippinerne. Den har været i udbrud flere end 30 gange i løbet af de sidste 500 år.
I 1965 dræbte et af Taals udbrud omkring 200 mennesker. Derfor tager myndighederne, som også husker et andet udbrud i landet i 1991, der kostede flere end 800 mennesker livet, ingen chancer.
/ritzau/dpa

NB: I 1991 kom Pinatubo i udbrud og de 800 mennesker, der døde havde nægtet at forlade deres hjem. naturen leger man ikke med:

Citat Henning Andersen

www.vulkaneksperten.dk

Tlf. 20764247.