Etna aktiv igen.

At Etna er i udbrud er ikke noget nyt som så. Vulkanen bygger sig højere og højere op med alt det udbrudsmateriale i form af lavasten og aske, som den udslynger igennem sine kratere i toppen. Jeg har her beskrevet Etnas udbrudsteknik. Erna er lidt kompliceret i forhold til Italiens andre vulkaner og min fremlægning her er min forskning plus INGV det vulkanologiske Institut på Sicilien i Catania.

Henning er forfatter til bogen: “Etna ildens bjerg”.

 

“I nattens mørke gløder Etna – ikke dramatisk og ondskabsfuldt som et varsel om død og fordærv, men snarere som spidsen af en middagsherres cigar, som et vågeblus på et gaskomfur, en slags undskyld jeg er her, jeg eksisterer, men glem mig ikke, for jeg hører ligesåvel til her som Siciliens agaver og mandeltræer. Jeg ligger her, og jeg gør turistreklame for Jer, men spøg ikke med mig, for måske pludselig en dag…”
“Det er uvisheden, der gør mig så spændende i denne verden, hvor alt er lagt til rette for menneskeheden fra vugge til grav. Jeg repræsenterer det gode for menneskene ved den frugtbare jord og den billige byggegrund, som jeg giver dem, men også det onde, når Fanden selv slipper helvede løs igennem mig”.

——————————————————————————–

Sådan fungerer Dame Etna

Jeg hører gang på gang fra folk, at nu er Etna da gået helt agurk, og specielt efter det kraftigere udbrud i august år 2001 og nu igen. Jamen, hvad er der da galt med den “temperamentsfulde sicilianske dame”, som lokale indbyggere kalder deres vulkan. Hertil kan man sige, at Etna er under ingen omstændigheder hverken værre end mange andre af de godt 2500 vulkaner vi finder på vores jordklode. Der er bare et par enkelte ændringer i selve vulkanens udbrudsrytme, man fra vulkanologisk side har bidt sig mærke i, specielt efter udbruddet i år 2001. For det første var der udbrud fra topkrateret og flanken på samme tid (noget, som ikke så tit sker på Etna), og for det andet noterede man sig, at en type mineralsten, amfibol – en mineralsten i lavaen, som ikke er observeret i Etnas lavastrømme i større mængder i ca. 15.000 år – kom med ud i lavamasserne i august 2001. Amfibol er en mineralsten, der oftest dannes i dybere dele af jordskorpen eller kontinentet på grund af tryk og varme, og ofte kommer denne mineraltype ud af vulkaner, der tilhører de mere eksplosive vulkaner, som ligger på en underskydningszone, altså hvor den ene af to kontinentalplader skyder sig ind under den anden. Dette er også en af årsagerne til, at visse vulkanforskere nu mener, at Etna om nogle tusinde tusinde år vil blive mere eksplosiv, men indtil videre, som Catanias Vulkanobservatorium siger (der, hvor de holder Etna under opsyn) tager vi den med ro. “Etna bliver ikke en Vesuv eller Pinatubo-type i morgen”, som en af vulkanologerne sagde til mig.

Vi ved, at Etnas vulkankegle er bygget op af sine udbrudsprodukter for “små” 600.000 år siden, men for over 2 millioner år siden begyndte vulkanvirksomheden øst for selve den nuværende vulkankegle på bunden af havet, først som en undersøisk vulkan, der siden har bygget sig op fra havbunden ved gentagne udbrud. Det afrikanske kontinent presser sig fra syd mod nord med ca. 2 cm om året og er årsag til, at hele Middelhavsregionen og Alperne, og alle bjergene plus de mange vulkaner i Italien o.s.v. dannes ved denne pladeforskydning. Ud af de ca. 900.000 jordskælv, der finder sted om året på hele vores jordklode, sker de ca. 100.000 alene i hele Middelhavsregionen, hvoraf de ca. 200 kan mærkes og heldigvis kun få er mere alvorlige og skaber værre skade. Vi ser altså her en stor geologisk livsproces, og årsagen til den livlige jordskælvs- og vulkanvirksomhed skyldes atter de enorme varmeopstrømninger i jordens kappe og ydre jordkerne, der befinder sig uden om den indre hede jordkerne. Alt som er varmt stiger til vejrs og koldt synker nedad. Dette danner disse varmestrømme i kappen, og en sådan opstrøm tager i tusindevis af år, men er mere eller mindre konstant. Vi ved nu, at Etna og hele Sicilien dels ligger oven på den Afrikanske Kontinentalplades neddykning – subduktion – ind under Italien fra syd, hvilket også er tydeligt både natur og klimamæssigt at se og føle. Sicilien ligner mere Afrika end Italien.

For at gøre Etnas vulkanvirksomhed endnu mere indviklet, finder vi udfor Siciliens østkyst en enorm gravsænkning, der må sættes i forbindelse med Maltagraven, eller nærmere begyndelsen til en udvidelseszone, lig den, der har dannet vulkanerne på Island i midten af Atlanterhavet. Dette forklarer også hvorfor Etnas topkratere gradvist er rykket fra øst mod vest i de sidste hundretusindevis af år. Den næste årsag til Etnas livlige vulkanvirksomhed har man allerede for årtier forklaret som begyndelsen til en “Hot-Spot vulkan” – lig Hawaii-øerne i midten af Stillehavet, hvor en konstant eller bredere opstrømning af magma (græsk ord for smeltet stenmasse inde i jorden så længe den indeholder opløste gasser i sig) – altså smeltet lava (italiensk ord for stensmelte). Det svarer nogenlunde til, hvis man lader en vandhane udgylpe vand mere eller mindre konstant. Vi må heller ikke glemme, at Etna har været i mere eller konstant virksomhed de sidste 3000 år – den tid mennesker har boet der – og haft udbrud med intervaller fra få til 10 års mellemrum. Et af de kraftigste udbrud i gammel tid var det, som fandt sted i år 122 f. Kr.f., men senere i historisk tid må 1669-udbruddet betegnes som det største, hvor lavaen overstrømmede store dele af byen Catania, som ligger ved vulkanens østlige fod og i dag er Siciliens anden største by. Karakteristisk for Etna er, at topkrateret i ca. 3350 meters højde er konstant åbent for damp- og gasudtrømning, og i de fleste udbrud, hvor altid gastrykket er størst i begyndelsen, sprøjter lavaen til vejrs i høje fontæner, men kan også glide ned ad vulkanflanken, men som regel ikke ret stærkt. Men værre er, når gastrykket ikke er stærkt nok til at løfte den smeltede lava ud igennem vulkanens topkrater, men slår en revne på siden i måske 500 – 2000 meters højde og hvorfra lavaen strømmer ud og er nærmere de bebyggelser i nærheden. Dette sker og er sket gang på gang ved Etnas udbrud.

De andre italienske vulkaner som Vesuv og vulkanerne på de Lipariske øer nord for Sicilien har alle et større indhold af både Siliciumoxid og vanddamp i deres lavamasser, hvilket bevirker, at deres lavatype er mere sejtflydende, og deres udbrud ofte mere eksplosive, da gasserne har sværere ved at undvige, og der opbygges et større tryk. Dette har Vesuv gang på gang bevist ved sine enormt kraftige udbrud. Det betyder samtidig, at der her tydeligt er tale om den sammenhæng, der er med den underskydende Afrikanske Kontinentalplade ind under Italien, altså den kontinentalplade, som Etna ligger oven på.

Etna er en god nabo

Sicilianerne betragter Etna som en god nabo, og jeg glemmer aldrig i 1972, da jeg for første gang af en af beboerne fik fortalt, at Etna jo trods alt er en sikkerhedsventil imod stærke jordskælv. En årtusind gammel indbygget tanke hos beboerne om, at når sikkerhedsventilen er åben, kommer overtrykket ud der igennem. Etna er en god nabo, og den hvide røg – vanddampen – der hver dag kommer ud af toppen i vulkanen – betyder, at alt er godt. Kommer der sort røg op, betyder det, at der er lava på vej op. Lavaen er først ødelæggende, men også frugtbar, når den forvitrer. Vi har arvet jorden og vil ikke forlade den. “Inderst inde kan man kalde Etna for et uhyre, men det er et godt uhyre”, fortæller borgmesteren i Nicolosi, en af de mange byer på Etnas skråninger. “Når en lavastrøm er størknet og køler af, går beboerne op og sætter grænsepæle på det nye stykke lava, som dækker deres mark, fordi deres efterkommere vil komme til at opdyrke den forvitrede og frugtbare jord. Vulkanerne repræsenterer lige såvel som de store verdensreligioner kampen imellem det gode og det onde. Det gode ved frugtbare jord og vanddampen, der udgør ca. 90 procent af vulkanske gasser har været med til at danne havet i verdenshavene igennem millioner af år. Intet liv uden vand. Blev den første form for liv på jorden ikke skabt i vand, og så må vi vidst sige, at vulkanerne bør betragtes som vores venner og ikke fjender”.

I hele verden bor i dag ca. 500 millioner mennesker i skyggen af en vulkan. Man har talt meget om, at vi lever i en mere vulkansk periode i øjeblikket, og det er også rigtigt, at vores jordklode i perioder har været inde i mere aktive vulkan- og jordskælvsperioder, f.eks., da kontinenterne brækkede i stykker for henholdsvis 250 og 65 millioner år siden, men vi må heller ikke glemme, at for 75.000 år siden var en vulkan på Sumatra skyld i, at måske kun ca. 1000 mennesker på jorden overlevede Toba-eksplosionen på Sumatra på grund af enorme aske og mængder af gasser, der sænkede temperaturen over hele kloden og fik den sidste istid til at kulminere. Dog ser det ikke ud til at være så slemt endnu, kun at vi mennesker mere registrer tingene. Vulkanologien har i de sidste 20 år været inde i en rivende udvikling, og vi er nu i stand til at forudsige vulkanudbrud, således at man i tide kan nå at evakuere de alt for ofte tæt beboede bebyggelser ved en vulkan, og det har man med held gjort, tydeligst i 1991 ved Mount Pinatubo i Filippinerne. Nu mangler vi kun at kunne forudsige jordskælv, og det kommer en dag. Man arbejder for tiden stærkt på det i USA og Japan. De stærke tektoniske jordskælv, skyldes de forskydninger, der pludselig udløses i jordskælv hver gang, når kontinenterne eller “blokkene”, som Middelhavsregionen er delt op i, pludselig forskubbes på grund af Afrikas fremrykning imod Europa med 2 cm om året. På nøjagtig samme måde, som hvis man presser to hænder imod hinanden, og pludselig kommer rykket eller jordskælvet.

I 1908 omkom hen imod 100.000 mennesker ved et stærkt jordskælv i Messina nord for Etna, og i 1693 blev Catania så godt som totalt ødelagt ved et stærkt jordskælv, der i begge tilfælde må sættes i forbindelse med den Afrikanske Kontinentalplades forskydning i mod Europa. Der ud over skal det siges, at mange små jordskælv eller “harmoniske rystelser” altid sker i en vulkan, dels ved damp- og gaseksplosionerne, når udbruddet starter, men også inden selve udbruddet kommer. Når magmaet bevæger sig op under en vulkan, kommer der mange små jordskælv, hvilket betyder, at vulkanen er ved at komme i udbrud. Som et varmt brød i en bageovn hæver sig, således hæver vulkanflanken sig også inden udbruddet starter, og for Etnas vedkommende ser vi typiske eksempler på, at flanken ofte danner en revne, hvor igennem lavaen strømmer ud. Al form for vulkanvirksomhed er en afgasningsproces fra jordens indre. Kortere kan det ikke siges.

Myterne om Etna

Navnet Etna betyder: “brændt” eller “brændende”. Sicilianerne kalder også vulkanen for Mongibello, og det kommer af det italienske ord “monte” og det arabiske “gebel”, der igen betyder bjerg og stammer fra 8-900-tallet, dengang Sicilien var under arabisk herredømme. Omkring år 450 f. Kr., det var dengang Sicilien var under grækernes herredømme, hævdede Empedokles, filosoffen, at alting består af fire ting, nemlig: luft, jord, ild og vand. Faktisk var Empedokles den første vulkanforsker, og han skal have grundlagt et vulkanologisk observatorium oppe på Etna, ikke langt fra toppen. En dag, da hans nysgerrighed var for stor, sprang han ned i vulkanens indre glødende hovedkrater, men ak, den lunefulde vulkan spyttede den ene af hans sandaler ud igen. Grækerne hævdede også, at Hefaistos, ildens og smedekunstens guddom, havde sin faste boplads og værksted under Etna, og når han arbejdede dernede i sin esse under vulkanen, røg det ud fra toppen i vulkanen. Han må have været en meget flittig mand, for altid røg det ud fra toppen – ja ligeså meget dengang som i dag. Han kunne gå på vandring under de andre vulkaner, og så kom de i udbrud. Hos romerne tog han navneforandring til Vulcanus, og flyttede sin bolig ud under øen Vulcano, og herfra har vi fået ordet vulkan om de såkaldte ildsprudlende bjerge. En anden sagnlegende berettede, at et stort uhyre var spærret inde under Sicilien, og det skulle være forklaringen på, hvorfor øen rystede hver gang, at han forsøgte at løsrive sig fra sine lænker.

Odysseus skal efter sigende have været taget til fange af den enøjede kæmpe Polyfemos, som boede i en stor hule oppe på Etnas østskråning, og det var med nød og næppe, at han slap derfra i live, fordi Polyfemos begyndt at æde hans mænd levende. Da Polyfemos lå og sov, efter at Odysseus havde drukket ham godt fuld i vin, stak Odysseus en glødende pæl i kæmpens øje, og brølende af smerte kastede han de store stenblokke efter Odysseus og hans bortflygtende mænd, og disse sten ligger i dag i havet udfor Siciliens østkyst, der hvor den ældste vulkan blev dannet.

Senere hen troede man, at Etna var Helvedes forgård, og sammen med heksene St. Hans nat mødtes de på både vulkanen Etna og vulkanen Hekla oppe på Island (Hekkenfeldt), og det var herfra de hentede de syndige sjæle, der blev stegt og grillet i vulkanens indre. Vores egen Saxo skriver i 1200-tallet, at “Etna hele tiden ryger og sprutter ild fra sig”. Etna fascinerede også H.C. Andersen, da han kom sejlende udfor Siciliens østkyst, som han malerisk beskriver i “En digters bazar”: “Højt over skyerne i den klare luft stod toppen af Etna, bedækket med sne, dog rundt om kraterets rand var den smeltet i lange revner. Hvilken storhed! Vesuv er en sandhøj kun mod denne kjæmpe, Siciliens stolthed og velgører. Det er et Amphitheater af de høje Guder selv! Hvert trin danner en zone, den nederste viser os vinbjerge og haver, den anden er en skovregion med hundredårige træer, den tredje har kun is og sne, den fjerde røg og flammer. Altid damper det, altid sprudler det, men denne dampen og sprudlen kaldes en hvile, når ikke lavastrømmen flyder milevidt og omstyrter byer og ødelægger vinmarker og dale”. Jeg har gang på gang tænkt på disse linjer af H.C. Andersen, når jeg sidder i et fly fra Catanias lufthavn, der ligger ved Etnas fod, og hvorfra man kan betragte den rygende vulkan fra luften.

Artiklen er et uddrag af bogen: “Etna – Ildens Bjerg”.

 

Lidt mere: 

Etna, Siciliens 3350 høje – kegle og brede – skjoldvulkan er igen mere aktiv. Siden januar måned har mindre eksplosioner fundet sted i det sydøstre krater nærved toppen.

Etna er en af Europas meget omtalte vulkaner og kendt for sin livlige vulkanaktivitet med forholdsvis korte intervaller imellem.

Italienske vulkaner hører til nogle af verdens mest beskrevne, hvor vulkanologien startede med beskrivelser helt tilbage fra den græske og romerske oldtid. Omtaler af Etnas, Strombolis og Vesuvs udbrud er nogle af de ældste i hele verden.

Etnas vulkankegle er bygget op af sine udbrudsprodukter for “små” 600.000 år siden, men for over 2 millioner år siden begyndte vulkanvirksomheden øst for selve den nuværende vulkankegle på bunden af havet, først som en undersøisk vulkan, der siden har bygget sig op fra havbunden ved gentagne udbrud. Det afrikanske kontinent presser sig fra syd mod nord med ca. 2 cm om året og er årsag til, at hele Middelhavsregionen og Alperne, og alle bjergene plus de mange vulkaner i Italien o.s.v. dannes ved denne pladeforskydning. Ud af de ca. 900.000 jordskælv, der finder sted om året på hele vores jordklode, sker de ca. 100.000 alene i hele Middelhavsregionen, hvoraf de ca. 200 kan mærkes og heldigvis kun få er mere alvorlige og skaber værre skade. Vi ser altså her en stor geologisk livsproces, og årsagen til den livlige jordskælvs- og vulkanvirksomhed skyldes atter de enorme varmeopstrømninger i jordens kappe og ydre jordkerne, der befinder sig uden om den indre hede jordkerne. Alt som er varmt stiger til vejrs og koldt synker nedad. Dette danner disse varmestrømme i kappen, og en sådan opstrøm tager i tusindevis af år, men er mere eller mindre konstant.

Vi ved nu, at Etna og hele Sicilien dels ligger oven på den Afrikanske Kontinentalplades neddykning – subduktion – ind under Italien fra syd, hvilket også er tydeligt både natur og klimamæssigt at se og føle. Sicilien ligner mere Afrika end Italien.

For at gøre Etnas vulkanvirksomhed endnu mere indviklet, finder vi udfor Siciliens østkyst en enorm gravsænkning, der må sættes i forbindelse med Maltagraven, eller nærmere begyndelsen til en udvidelseszone, lig den, der har dannet vulkanerne på Island i midten af Atlanterhavet. Dette forklarer også hvorfor Etnas topkratere gradvist er rykket fra øst mod vest i de sidste hundretusindevis af år.

Den næste årsag til Etnas livlige vulkanvirksomhed har man allerede for årtier forklaret som begyndelsen til en “Hot-Spot vulkan” – lig Hawaii-øerne i midten af Stillehavet, hvor en konstant eller bredere opstrømning af magma (græsk ord for smeltet stenmasse inde i jorden så længe den indeholder opløste gasser i sig) – altså smeltet lava (italiensk ord for stensmelte). Det svarer nogenlunde til, hvis man lader en vandhane udgylpe vand mere eller mindre konstant. Vi må heller ikke glemme, at Etna har været i mere eller konstant virksomhed de sidste 3000 år – den tid mennesker har boet der – og haft udbrud med intervaller fra få til 10 års mellemrum. Et af de kraftigste udbrud i gammel tid var det, som fandt sted i år 122 f. Kr.f., men senere i historisk tid må 1669-udbruddet betegnes som det største, hvor lavaen overstrømmede store dele af byen Catania, som ligger ved vulkanens østlige fod og i dag er Siciliens anden største by. Karakteristisk for Etna er, at topkrateret i ca. 3350 meters højde er konstant åbent for damp- og gasudtrømning, og i de fleste udbrud, hvor altid gastrykket er størst i begyndelsen, sprøjter lavaen til vejrs i høje fontæner, men kan også glide ned ad vulkanflanken, men som regel ikke ret stærkt. Men værre er, når gastrykket ikke er stærkt nok til at løfte den smeltede lava ud igennem vulkanens topkrater, men slår en revne på siden i måske 500 – 2000 meters højde og hvorfra lavaen strømmer ud og er nærmere de bebyggelser i nærheden. Dette sker og er sket gang på gang ved Etnas udbrud.

Den nederste del af Etnas vulkankegle er opbygget som en skjoldvulkan(som et bredt skjold) 40 x 60 kilometer, mens den øverste del er en stejlere stratovulkan(keglevulkan). Etnas lavatype er lig den, som kommer op fra jordens kappe, men med den forskel, at der er natrium og kaliumaflejringer i den, og det bliver blandet med basaltlavaen, når den passerer op gennem den øverste del af jordskorpen.

Læs mine artikler om Etna under artikelindekset på hjemmesiden her.

Læs bogen: “Etna ildens bjerg” af Henning Andersen. Den kan bl.a. bestilles her til Henning Andersen. 

 

 




Nyiragongo fortsætter…

Seneste nye: Det er stadig usikkert, om Nyiragongos udbrud fortsætter sine udbrud. Det farlige ved denne vulkan er dels den hurtigstrømmende lava (op til 60 kilometer i timen) og dels dens indhold af gasser. Det skyldes det rige indhold af CO2 fra den smeltekilde af magma(lava) under vulkanen, som sætter gang i vulkanen. Det skal huskes, at Nyiragongo er Afrikas mest virksomme vulkaner. Der er frygt for, at vulkanen kan åbne nye sprækker og revner i omegnen, hvor lava eventuelt kan strømme ud.

Herunder information fra Volcano Discovery:

Kilde og Copyright: Volcano Discovery

Lidt mere om Nyiragongo, der fortsætter sine udbrud…

Nyiragongo-vulkanen (DR Congo): frygt for potentielt katastrofalt udbrud udløser delvis evakuering af Goma City

Tor, 27. maj 2021, 20:43

20:43 PM | AF: T

Nylige jordskælv i nærheden af ​​vulkanen Nyiragongo (billede: Rwanda Seismic Monitor)

Nylige jordskælv i nærheden af ​​vulkanen Nyiragongo (billede: Rwanda Seismic Monitor)

Myndighederne er meget bekymrede over risikoen for et andet – potentielt mere destruktivt, hvis ikke katastrofalt – udbrud fra vulkanen i den nærmeste fremtid og har beordret en delvis evakuering af Goma, hvor en masseudvandring ser ud til at være startet, hvilket gør den overordnede situation endnu mere kaotisk og vanskelig.
Årsagen til, at forskere bekymrer sig, er både mangel på præcise overvågningsdata, potentialet for stor påvirkning af et udbrud og de fortsatte jordskælv, der rasler i området omkring Goma og Gyseni, samt jordrevner i og omkring Goma, hvilket kan indikere, at magma akkumuleres under området og kan meget vel føre til et nyt udbrud.
Mere end 200 rysten er registreret i de sidste 2 dage. Ifølge nogle ubekræftede indlæg på sociale medier udsætter nogle af de nye jordrevner glød under (sandsynligvis fra varme gasser, hvis det er sandt).

Ifølge de seneste resultater fra forskere drænede den nylige udbrud faktisk lavasøen, men ifølge nogle kilder er den allerede delvist genopfyldt (eller drænet ikke helt).
Askeplumer stiger op fra vulkanens krater, sandsynligvis fra indre sammenbrud efter (delvis?) Dræning af lavasøen. Kombineret med den intense afgasningsaktivitet skaber de farligt forurenet sur regn, og folk opfordres til ikke at bruge regnvand til madlavning, vask osv., Hvis det er muligt.

Fra et resume på reliefweb :
“Forskere, der observerer vulkanen, har en begrænset fornemmelse af det aktuelle risikoniveau. Situationen er fortsat meget uforudsigelig, da flere advarselsskilte dukker op for risikoen for et nyt udbrud i de næste par dage, herunder flere revner på jorden, emission af gas og bekymrende kendsgerning, at Kivu-krateret ser ud til at være genopfyldt meget hurtigt, hvilket indikerer en anden mulig udbrud. IRC forbereder et svar for at imødekomme de eskalerende humanitære behov i samarbejde med regeringen og andre ngo’er. Der er nu et desperat behov for en stigning i finansieringen gennem støtte fra det internationale samfund. “

Der er flere scenarier, hvordan situationen kan udvikle sig (tilpasset fra Nyiragongo: de 3 scénarios présentés par l’OVG, une prochaine éruption du volcan est inévitable):

Scenarie 1 :
Et nyt udbrud af Nyiragongo på dets sydlige flanke, hvor brud åbnes i området Goma og Gisenyi. Lavastrømme ville sandsynligvis ødelægge ødelægge en del af dem.

Scenarie 2 :
Et udbrud af vulkanen Nyiragongo på dens sydlige flanke, men med sprækker inde i byen og strækker sig tæt på Kivu-søen. Store mængder lava ødelægger en del af byerne Goma og Gisenyi og når søen. Mængden af ​​lava, der ville strømme ud i søen, er utilstrækkelig til at hæve temperaturen på det dybe vand over hele søen med mindst 1 ° C, der vil ikke være nogen væltning af søen og udbrud af dødelig opløst CO2 fra det gasrige dyb- søvand.

Scenarie 3 :
Et udbrud af Nyiragongo vulkanåbning af brud på dens sydlige flanke inde i byen og / eller inde i søen Kivu. Dele af Goma og Giseny ville blive ødelagt, og varmen frigivet af lava i søen ville udløse en væltning af det dybe søvand rig på opløst CO2. Dette ville medføre en katastrofal væltning og pludselig frigivelse af store mængder CO2, et såkaldt limnicudbrud. Gasskyen dræbte øjeblikkeligt alle mennesker og dyr i lavere højder omkring søen – sandsynligvis tusinder af mennesker.
Det samme kunne udløses, hvis et meget stort jordskælv skulle forekomme under søen, der tilstrækkelig forstyrrede vandlagene …
Selvom dette er det værste scenario, er det forhåbentlig også det mindst sandsynlige.

Scenarie 4 :
Ingen udbrud forekommer. Seismisk aktivitet dør gradvist ned, da det er et resultat af interne justeringer efter det nylige udbrud.




Vulkanen Nyiragongo i udbrud…

15 mennesker har mistet livet i forbindelse med et vulkanudbrud i DR Congo. Dødstallet ventes at stige.

 

Nyiragongo er en aktiv vulkan i Demokratiske Republik Congo. Det ligger i Virunga nationalpark 20 km nord for Kivusøen i Riftdalen. Bjerget er en stratovulkan(d.v.s. lagdelt keglevulkan) og måler 3.470 m.o.h. Nyiragongo er kendt for at have en stort set permanent lavasø. 

 Et vulkanudbrud i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) har søndag efterladt et ødelæggende spor med en bredde på cirka 800 meter efter sig.

Hundredvis af huse er blevet begravet, og mange beboere i området savnes.

Den glødende lava fra vulkanen Nyiragongo stoppede, lige før den ramte storbyen Goma.

Mange af Gomas cirka to millioner indbyggere blev ramt af panik lørdag aften, da Nyiragongo gik i udbrud og sendte en strøm af lava i retning mod byen, der ligger nær grænsen til Rwanda.

15 mennesker har mistet livet, herunder ni personer, som blev dræbt i en trafikulykke, mens beboere forsøgte at komme væk. To andre omkom i den glohede lava, mens fire indsatte blev skudt og dræbt, da de forsøgte at flygte fra Mynzenze-fængslet i Goma.

Det oplyser regeringstalsmand Patrick Muyaya i en erklæring.

Lavaen havde kurs mod byen Goma. 

Dødstallet ventes ifølge nyhedsbureauet Reuters at stige. En journalist fra Reuters så to mennesker, som blev dræbt i en landsby uden for Goma, da vulkanen først gik i udbrud.

Samtidig fortæller vidner om døde og savnede slægtninge.

Dele af forstaden Bushara blev opslugt af lavaen. 

Med minderne om et udbrud i 2002, der dræbte 250 mennesker og efterlod 120.000 hjemløse, i erindringen flygtede mange til fods med deres ejendele. Nogle flygtede mod den nærliggende grænse til Rwanda.

Internationale Røde Kors vurderer, at mellem 3000 og 5000 flygtede fra Goma til Rwanda lørdag. Mange af dem bønder og landmænd med deres kvæg.

Tusindvis af mennesker flygtede fra lavaen.

I alt blev 17 landsbyer ramt af vulkanudbruddet, oplyser regeringstalsmand Patrick Muyaya. Tre sundhedsklinikker, en skole og en vandledning blev ødelagt.

68-årige Ernestine Kabuo fortæller, at hun forsøgte at bære sin syge mand ud af deres hus, da den flydende lava nærmede sig. Men manden var for syg til, at det kunne lade sig gøre.

– Jeg sagde til mig selv, at jeg ikke kan gå alene. Da vi blev gift, var det i medgang og modgang.

– Jeg gik tilbage for i det mindste at forsøge at få ham ud, men jeg kunne ikke. Jeg løb væk, og han brændte inde. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg forbander denne her dag, siger hun.

Strømmen af lava mod Goma stoppede et par hundrede meter fra bygrænsen.

Udbruddet ser ud til at være delvist ovre…

Copyright: Henning Andersen www.vulkaneksperten.dk  tlf. 29764247…

 

Læs min artikel om, hvad en vulkan er og  hvordan et vulkanudbrud opstår:

En vulkan er en åbning i jordskorpen, hvor igennem smeltede bjergartsmasser og gasser fra Jordens Indre slipper ud. Vanddampen (H2O) er en af de vigtigste af de vulkanske gasser, der tvinger de rødglødende stenmasser – magmaet – eller smelten – op igennem en vulkan.

Magma er betegnelsen for de smeltede bjergarter, når de befinder sig inde i jorden og indeholder gas. Magma dannes i forbindelse med opstrømmende varme fra Jordens indre kerne, og disse opstrømninger – eller konvektionsstrømme – som vi kalder dem – er med til at drive jordens kontinenter rundt som enorme isflager på havet. Herved dannes bjergkæder, og både de mange jordskælv, der sker rundt omkring i verden og vulkanerne er faktisk et resultat af disse strømbevægelser i jordens kappe, som befinder sig imellem den ydre jordskorpe og selve jordens kerne.

Varmen i vor jordklodes indre dannes bl.a. ved sønderdeling af grundstoffer som uran, thorium og kalium, og herved opstår der energi i form af varme. Denne varme vil stige til vejrs som vand i en gryde, der langsomt varmes op nedefra, og det er disse opadstigende strømbevægelser, der til sidst på grund af trykfaldet vil smelte og danne magmaet – og få kontinenterne til at bevæge sig enten ved at trække sig fra hinanden, støde ind under hinanden eller som “Hot-spotter”, d.v.s. hvor der er mere konstante og større opstrømninger i et bestemt område. Eksempler herpå er bl.a. de Kanariske Øer, Hawaii-øgruppen – Azorerne og Island.

Gasserne, der automatisk dannes ved smeltningen af den varme opstrøm vil tvinge magmaet til vejrs, og det udstrømmende materiale eller lava, som vi kalder det, når det strømmer ud igennem en vulkans krater i et udbrud. Det betyder igen, at optrængningen af lavaen skyldes afgivelse af vulkanske gasser. Processen kan bedst sammenlignes med en gryde mælk, der koger over. Hvor voldsomt udbruddet bliver, afhænger af lavaens sejhed og indhold af gasser.

I det store hele er al form for vulkanvirksomhed intet andet end en afgasningsproces fra jordens indre. Temperaturen i sådanne glødende bjergarter kan være helt op til 1500 graders celsius, men normalt ligger den på omkring 1100 grader. I virkeligheden er der ikke ild i en vulkan, men da lavaen lyser op i sig selv, og ser rødglødende ud, har man fra gammel tid brugt benævnelsen “Ildsprudende bjerge” om vulkanerne.

Vulkanerne hænger altså sammen med jordens store “tektoniske stenplader”, der bærer kontinenterne – verdensdelene – ligesom brikkerne i et stort puslespilm som bevæger sig med nogle få cm om året fra 2 – 11 cm ovenpå jordens kappe, hvis øverste del er at betragte som et blødt transportbånd – asthenosfæren (et gammelt græsk ord for blødt dejagtigt materiale.

Navnet vulkan stammer fra de gamle romeres ildgud – smedegud – “Vulcanus”, der havde sit faste bosted under øen “Vulcano” nord for Sicilien. De sagde, at når han arbejdede dernede i sin smedje under vulkanen, så gnistrede og røg det op igennem vulkanerne. Han kunne gå på besøg under de andre vulkaner, og så gik de i udbrud.

Hvor længe en vulkan er i udbrud afhænger af hvor meget lava, der presses opad, gasindhold – trykforhold o.s.v. Et udbrud kan vare i få dage -eller som Kilauea på Hawaii i Stillehavet, der har været i konstant udbrud siden 1983.

I dag regner vi med, at vi på jorden har ca. 2.500 vulkaner, der kan betegnes som virksomme. Man skal huske, at en aktiv vulkan ikke behøver at være en vulkan, der har været virksom i historisk tid alene, men en vulkan, som man ved undersøgelse har registreret liv i på en eller anden måde….

V.I.P. 

* Et vulkanudbrud opstår, når materiale fra Jordens indre – en flydende stenart, der kaldes magma – bliver tilstrækkeligt let og presser så meget på, at den bryder op igennem overfladen og spys ud fra en vulkan.

* Når magmaen er ude af vulkanen, kaldes den lava.

* Ved vulkanudbrud dannes skyer af vulkansk støv, aske og gas. Askeskyerne kan bevæge sig så højt til vejrs og svæve jordkloden rundt.

* Jordens indre er omkring 5000-6000 grader varmt, og denne varme udvikler sig og danner overskudsvarme, der stiger opad mod jordens overflade og er skyld i kontinentaldrift og skaber jordskælv og vulkanvirksomhed.

Copyright: Henning Andersen

 

 

 

 




Nyriagongo i udbrud…

Voldsomt vulkanudbrud i DR Congo med ‘røde lavafontæner”.

 Vulkanen Mout Nyiragongo i DR Congo er gået i udbrud og spytter lava og aske højt op i luften.

 Nyiragongo er en af verdens mest aktive vulkaner. Mange beboere i den nærliggende millonby Goma er flygtet i panik. Den italienske vulkanolog Dario Tedesco, som opholder sig i byen ikke mener, at der er risiko for, at lavaen bevæger sig den vej.

Han udtaler til Reuters, at lavaen i stedet ser ud til bevæge sig mod grænsen ind til Rwanda.

”Jeg kan se høje fontæner af lava”, siger Tedesco.

Nyiragongo har nogle af de hurtigste lavastrømme i verden. Alle vulkanerne i Afrika er dannet og et resulktat af den åbningszone, hvor to kontinentalplader langsomt trækker sig fra hinanden opg magma fra jordens indre presses opad og ud igennem vulkanerne som lava og aske.

Sidste gang Mount Nyiragongo gik i udbrud var i 2002. Dengang blev 250 mennesker dræbt, og omkring 120.000 mennesker blev hjemløse, da lavaen flød ind i Goma.

 Vulkanen Nyiragongo ligger i den Demokratiske Republik (DRCongo).

Udbruddet har skabt frygt i byen, hvor nogle indbyggere flygter med madrasser og andre ejendele.

Mange af dem, der forlader deres hjem, sætter kurs mod den rwandiske grænse, der ligger få kilometer fra Goma.

Alle vulkanerne i Afrika er et resultat sættes i forbindelse med den åbningszone ”Den Østafrikanske Gravsænkning”, hvor to kontinentalplader langsomt trækker sig fra hinanden, og varmt magma presses opad og ud gennem vulkanerne som lava og aske.

Ifølge vulkanologen, Dario Tedesco, har nye brudflader i vulkanen åbnet sig, hvilket gør det muligt for lavaen at strømme mod Goma. Tidligere på aftenen strømmede lavaen mod nabolandet Rwanda i øst.

– Nu er Goma målet, siger Dario Tedesco til Reuters.

– Det minder om 2002. Min vurdering er, at lavaen strømmer mod byens centrum, tilføjer han med henvisning til sidste gang, vulkanen var i udbrud, hvilket var i 2002.

Dengang blev 250 mennesker dræbt, og 120.000 andre blev gjort hjemløse, på grund af de store mængder lava, der flød ind i byen i det østlige DRCongo.

– Lavastrømmen kan muligvis nå at stoppe inden da, eller den kan fortsætte. Det er svært at forudsige, siger Dario Tedesco.

Udmeldingen kommer, samtidig med at den congolesiske regering har givet indbyggerne i den østlige del af Goma ordre om at lade sig evakuere.

– Evakueringsplanen for byen Goma er blevet aktiveret, skriver kommunikationsminister Patrick Muyaya på Twitter ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det var tidligere lørdag aften, at Nyiragongo gik i udbrud og begyndte at udspy lava og aske højt op i luften.

Allerede inden den officielle evakueringsordre kom, havde udbruddet skabt så stor frygt i byen, der har omkring en million indbyggere, at flere flygtede derfra.

Tidligt søndag morgen lokal tid oplyser Rwanda Broadcasting Agency, at mindst 3000 mennesker er flygtet til Rwanda.

– Mindst 3000 mennesker fra Goma i DRCongo har allerede krydset grænsen til Rwanda, skriver Rwanda Broadcasting Agency på Twitter og henviser til de seneste tal fra de rwandiske immigrationsmyndigheder på grænsen mellem Rwanda og DRCongo.

Nyiragongo har ifølge vulkanologen Dario Tedesco nogle af de hurtigste lavastrømme i verden.

Kilde: Dario Tedescu og Reuter og www.vulkaneksperten.dk Henning Andersen, tlf. 20764247 og 38193411.

 

Lidt mere fra Ritzau:

Lava fra vulkanen Nyiragongo i Den Demokratiske Republik Congo (DRCongo) flyder sydpå mod byen Goma og har nået lufthavnen i udkanten af byen.

Det fortæller en vulkanolog med base i Goma til nyhedsbureauet Reuters sent lørdag aften lokal tid.

Ifølge vulkanologen, Dario Tedesco, har nye brudflader i vulkanen åbnet sig, hvilket gør det muligt for lavaen at strømme mod Goma. Tidligere på aftenen strømmede lavaen mod nabolandet Rwanda i øst.

– Nu er Goma målet, siger Dario Tedesco til Reuters.

– Det minder om 2002. Min vurdering er, at lavaen strømmer mod byens centrum, tilføjer han med henvisning til sidste gang, vulkanen var i udbrud, hvilket var i 2002.

Dengang blev 250 mennesker dræbt, og 120.000 andre blev gjort hjemløse, på grund af de store mængder lava, der flød ind i byen i det østlige DRCongo.

– Lavastrømmen kan muligvis nå at stoppe inden da, eller den kan fortsætte. Det er svært at forudsige, siger Dario Tedesco.

Udmeldingen kommer, samtidig med at den congolesiske regering har givet indbyggerne i den østlige del af Goma ordre om at lade sig evakuere.

– Evakueringsplanen for byen Goma er blevet aktiveret, skriver kommunikationsminister Patrick Muyaya på Twitter ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det var tidligere lørdag aften, at Nyiragongo gik i udbrud og begyndte at udspy lava og aske højt op i luften.

Allerede inden den officielle evakueringsordre kom, havde udbruddet skabt så stor frygt i byen, der har omkring en million indbyggere, at flere flygtede derfra.

Tidligt søndag morgen lokal tid oplyser Rwanda Broadcasting Agency, at mindst 3000 mennesker er flygtet til Rwanda.

– Mindst 3000 mennesker fra Goma i DRCongo har allerede krydset grænsen til Rwanda, skriver Rwanda Broadcasting Agency på Twitter og henviser til de seneste tal fra de rwandiske immigrationsmyndigheder på grænsen mellem Rwanda og DRCongo.

Nyiragongo har ifølge vulkanologen Dario Tedesco nogle af de hurtigste lavastrømme i verden.

/ritzau/

Hvad er en vulkan?

Læs min artikel om, hvad en vulkan er og  hvordan et vulkanudbrud opstår:

En vulkan er en åbning i jordskorpen, hvor igennem smeltede bjergartsmasser og gasser fra Jordens Indre slipper ud. Vanddampen (H2O) er en af de vigtigste af de vulkanske gasser, der tvinger de rødglødende stenmasser – magmaet – eller smelten – op igennem en vulkan.

Magma er betegnelsen for de smeltede bjergarter, når de befinder sig inde i jorden og indeholder gas. Magma dannes i forbindelse med opstrømmende varme fra Jordens indre kerne, og disse opstrømninger – eller konvektionsstrømme – som vi kalder dem – er med til at drive jordens kontinenter rundt som enorme isflager på havet. Herved dannes bjergkæder, og både de mange jordskælv, der sker rundt omkring i verden og vulkanerne er faktisk et resultat af disse strømbevægelser i jordens kappe, som befinder sig imellem den ydre jordskorpe og selve jordens kerne.

Varmen i vor jordklodes indre dannes bl.a. ved sønderdeling af grundstoffer som uran, thorium og kalium, og herved opstår der energi i form af varme. Denne varme vil stige til vejrs som vand i en gryde, der langsomt varmes op nedefra, og det er disse opadstigende strømbevægelser, der til sidst på grund af trykfaldet vil smelte og danne magmaet – og få kontinenterne til at bevæge sig enten ved at trække sig fra hinanden, støde ind under hinanden eller som “Hot-spotter”, d.v.s. hvor der er mere konstante og større opstrømninger i et bestemt område. Eksempler herpå er bl.a. de Kanariske Øer, Hawaii-øgruppen – Azorerne og Island.

Gasserne, der automatisk dannes ved smeltningen af den varme opstrøm vil tvinge magmaet til vejrs, og det udstrømmende materiale eller lava, som vi kalder det, når det strømmer ud igennem en vulkans krater i et udbrud. Det betyder igen, at optrængningen af lavaen skyldes afgivelse af vulkanske gasser. Processen kan bedst sammenlignes med en gryde mælk, der koger over. Hvor voldsomt udbruddet bliver, afhænger af lavaens sejhed og indhold af gasser.

I det store hele er al form for vulkanvirksomhed intet andet end en afgasningsproces fra jordens indre. Temperaturen i sådanne glødende bjergarter kan være helt op til 1500 graders celsius, men normalt ligger den på omkring 1100 grader. I virkeligheden er der ikke ild i en vulkan, men da lavaen lyser op i sig selv, og ser rødglødende ud, har man fra gammel tid brugt benævnelsen “Ildsprudende bjerge” om vulkanerne.

Vulkanerne hænger altså sammen med jordens store “tektoniske stenplader”, der bærer kontinenterne – verdensdelene – ligesom brikkerne i et stort puslespilm som bevæger sig med nogle få cm om året fra 2 – 11 cm ovenpå jordens kappe, hvis øverste del er at betragte som et blødt transportbånd – asthenosfæren (et gammelt græsk ord for blødt dejagtigt materiale.

Navnet vulkan stammer fra de gamle romeres ildgud – smedegud – “Vulcanus”, der havde sit faste bosted under øen “Vulcano” nord for Sicilien. De sagde, at når han arbejdede dernede i sin smedje under vulkanen, så gnistrede og røg det op igennem vulkanerne. Han kunne gå på besøg under de andre vulkaner, og så gik de i udbrud.

Hvor længe en vulkan er i udbrud afhænger af hvor meget lava, der presses opad, gasindhold – trykforhold o.s.v. Et udbrud kan vare i få dage -eller som Kilauea på Hawaii i Stillehavet, der har været i konstant udbrud siden 1983.

I dag regner vi med, at vi på jorden har ca. 2.500 vulkaner, der kan betegnes som virksomme. Man skal huske, at en aktiv vulkan ikke behøver at være en vulkan, der har været virksom i historisk tid alene, men en vulkan, som man ved undersøgelse har registreret liv i på en eller anden måde….

V.I.P. 

* Et vulkanudbrud opstår, når materiale fra Jordens indre – en flydende stenart, der kaldes magma – bliver tilstrækkeligt let og presser så meget på, at den bryder op igennem overfladen og spys ud fra en vulkan.

* Når magmaen er ude af vulkanen, kaldes den lava.

* Ved vulkanudbrud dannes skyer af vulkansk støv, aske og gas. Askeskyerne kan bevæge sig så højt til vejrs og svæve jordkloden rundt.

* Jordens indre er omkring 5000-6000 grader varmt, og denne varme udvikler sig og danner overskudsvarme, der stiger opad mod jordens overflade og er skyld i kontinentaldrift og skaber jordskælv og vulkanvirksomhed.

Copyright: Henning Andersen