Denne artikel er trykt også hos TV2`s tekstside:

 

Danske forskere løfter sløret for gigantiske vulkanudbrud i fortiden

16. mar. 2022, 13:22

af Jeppe Tholstrup Bach

Danske forskere har ved at sammenligne iskerner kortlagt vulkanudbrud i en størrelse, som vi ikke har set magen til i nyere tid.

Vi er vant til at se kæmpe askeskyer stige op, når store vulkaner går i udbrud.

Senest så vi det i januar, da undervandsvulkanen Hunga-Tonga gik i udbrud med en voldsom eksplosion, der kunne høres mange tusinde kilometer væk, mens den sendte askeskyer 17 kilometer op i atmosfæren.

Den undersøiske vulkans eksplosionen var så kraftig, at den kunne ses fra rummet. Foto: Noaa/ssec/cimss / Ritzau Scanpix

Men ser vi godt 200 år tilbage til 1815, blegner det udbrud i forhold til Tambora-vulkanens udbrud ved Indonesien, som er det største udbrud registreret i nyere tid.

Her skød vulkanen så meget svovlsyre op, at sollyset blev blokeret og temperaturen på hele jorden faldt i de følgende år. Det forårsagede tsunamier, tørke, hungersnød og mindst 80.000 døde.

Går vi endnu længere tilbage – mange tusinde år – bliver selv det voldsomme Tambora-udbrud overgået mange gange, viser ny forskning.

Anders Svensson, der er lektor på Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet, har med et stort forskerhold kortlagt vulkanudbrud 60.000 år tilbage ved at sammenligne iskerner fra Antarktis og Grønland.

– Når der er et udbrud, bliver der sendt svovlsyre op i atmosfæren, der spreder sig og falder som syreregn, og det falder også på iskapperne. Vi ser efter sulfat i iskernerne, som er deponeret fra tidligere udbrud. Når der har været et udbrud, topper indholdet af sulfat, forklarer Anders Svensson til TV 2.

 

85 globale udbrud

 Hvis sulfatindholdet har toppet i de samme årlag på iskernerne fra hver sin side af jorden, har forskerne kunnet konkludere, at der i denne periode har fundet et gigantisk udbrud sted, som har sat sine spor over hele jordkloden.

Det er faktisk sket en hel del gange.

Forskerne har på de 60.000 år identificeret 85 globale udbrud, og af dem var 69 større end Tambora-udbruddet.

Når man skal inddele vulkanudbrud efter størrelse, gør man brug af den såkaldte VEI-skala (Volcanic Explosivity Index), der går fra 1-8.

Da den islandske vulkan Eyjafjellajökul i 2010 gik i udbrud og lagde meget af den globale flytrafik ned, blev udbruddet målt til 4 på skalaen. Det voldsomme Tambora-udbrud befinder sig på 7.

Udbruddet i Eyjafjallajökul i 2010 sendte en kæmpe askesky op i himlen. 

 

Det næste store udbrud

 Tre gange i perioden, som forskerne undersøgte, nåede udbruddene øverst på skalaen til 8.

– Et så stort udbrud ville have en global påvirkning på en skala, vi slet ikke kender til. Vi kan nok ikke forberede os på det, siger Anders Svensson.

Med tre udbrud på 60.000 år er det dog ikke en hyppig hændelse, men Anders Svensson understreger, at man ikke kan forudsige, hvornår et sådan udbrud vil komme.

– Udbrud i Tambora-størrelse ser ud til at ske hvert 500. år, og så kan man jo gætte på, hvornår det næste er, siger han og påpeger, at hans forskning i iskerner ikke egner sig godt til at forudse fremtidige udbrud.

Holder vi os til de 500 år, vil vi se et nyt udbrud lig Tambora omkring år 2315.

 

Så store var de kendte vulkanudbrud

 

Her er et udpluk af nogle af de mest kendte vulkanudbrud, og hvor de ligger på VEI-skalaen:

 

• Etna, Italien (1669): 3
• Eyjafjellajökul, Island (2010): 4
• Vesuv, Italien (79): 5
• Laki, Island (1783): 6
• Krakatau, Indonesien (1883): 6
• Tambora, Indonesien (1815): 7
• Lake Taupo, New Zealand (26.500 år siden): 8
• Toba, Indonesien (74.000 år siden): 8

Kilde: Københavns Universitet

 

Bedre viden om klimaets følsomhed

 

Forskningen gavner dog også andet end en kortlægning af vulkanudbrud. Vi kan også blive klogere på klimaets tilstand.

Når der kommer udbrud i den her størrelsesorden, har det meget tydelige konsekvenser for miljø og klima. Al den svovlsyre, der fyres op i luften, vil forårsage en afkøling af kloden, fordi det reflekterer solstrålerne tilbage igen.

Når vi taler om de største udbrud, kan der være en afkøling på fem til ti år.

– Store udbrud giver klimaet et ordentligt spark, og man forstyrrer virkelig strålingsbalancen med alt den svovlsyre i atmosfæren. Forstyrrelserne kan sammenlignes med det, vi gør ved kloden nu, selvom det er forskellige stoffer, der bliver sendt op, forklarer Anders Svensson.

I iskernerne kan han se, hvilke temperaturer der har været før og efter udbruddene, og dermed kan han se nærmere på, hvordan jordkloden bliver påvirket af markante skift i temperaturen.

Det kan være til stor nytte for vores viden om klodens følsomhed, mens den globale temperatur fortsætter med at stige.

Denne artikel er bragt med tilladelse.

www.vulkaneksperten.dk 

 

 

”Den farligste vulkan er ikke den man kan se, men den, som man ikke kan se og lever inde i” Citat af vulkaneksperten Henning Andersen.. Kun cirka tredive kilometer nordvest for Vesuv ligger storebror – supervulkanen Campi Flegrei.

Tekst 2022 Henning Andersen – vulkanekspert og rejseleder og forfatter til 14 bøger om vulkaner.

Supervulkan

Campi Flegrei er græsk og betyder ”De brændende marker”. Det er navnet på supervulkanen, der ligger lige vest for Napoli. En supervulkan er en fællesbetegnelse for vulkaner, hvis udslyngede materiale under et enkelt vulkanudbrud overstiger tusind kubikkilometer.

Til forskel fra almindelige vulkaner danner supervulkaner intet bjerg. Ved de gigantiske udbrud trænger enorme mængder af gasmættet eksplosiv magma igennem jordskorpen og pumpes op i atmosfæren i form af pimpsten, aske og gas, som senere spredes over et meget stort område. Den hastige udtømning af store mængder magma forårsager, at den ovenover beliggende jordoverflade kollapser, hvorved et vældigt kraterlignende landskab – en såkaldt caldera – dannes. Nogle gange benævnes disse enorme fordybninger supercalderaer, og de kan dække tusindvis af kvadratkilometer. En anden stor forskel mellem supervulkanerne og de øvrige vulkaner er, at der i reglen går hundrede tusinder år mellem hvert udbrud, og når calderaen dannes, kan den ses i millioner af år.

En trussel mod al liv på Jorden

Supervulkanudbrud er typisk medvirkende til at forårsage langtidsændringer i vejret (som for eksempel at udløse en istid), hvilket kan udrydde og true alt levende liv på Jorden. Navnet supervulkan blev første gang anvendt i BBC-programmet Horizon i år 2000 til at referere til disse typer af udbrud. Vulkanologer og geologer refererer generelt ikke til “supervulkaner” eller “megacalderaer” i deres videnskabelige arbejde, men gør det af og til i offentlige præsentationer.

Askelag på mere end femten centimeter vil få hustagene til at styrte sammen, og asken afbryder al form for kommunikation, vand- og elforsyning. Himlen vil formørkes, og askemættet sort regn vil falde. Sollyset bliver blokeret og kraftigt nedsat.

Bragene fra en eksplosion fra Campi Flegrei vil være så høje, at det vil kunne høres over det meste af kloden. I Europa vil flere centimeter tykke lag af aske lægge sig, og ethvert menneske, planter og alt levende liv bliver påvirket. Resultatet bliver faldende temperaturer, som ødelægger landbrug, fødevarer, hungersnød vil brede sig, og flytrafikken vil løbe ind i uoverskuelige problemer. Epidemier, sult og krige over de indskrænkende ressourcer vil true menneskets eksistens.

Selvom udbruddet kun vil vare en uges tid, er ulykkerne ikke overstået. De store mængder af svovlgasser og aske vil spredes over det meste af kloden, og vores klima bliver så koldt, at vi måske får en ny istid.

En slumrende kæmpe

Vi har ikke oplevet et superudbrud i historisk tid, men for ca. 39.000 år siden kom Campi Flegrei lige vest for Napoli i udbrud. Mange mener, at vores europæiske forfædre, neandertalerne, kun lige med nød og næppe overlevede i de ekstremt kolde år, hvor klimaet lå under frysepunktet og mange dyr og plantevæksten forsvandt. Man har analyseret tykke, vulkanske askelag fra dette udbrud i store del af det sydlige Europa.

Den nærmeste supervulkan i forhold til Danmark er altså Campi Flegrei eller “De brændende marker” lige vest for Napoli og dermed heller ikke langt fra den langt mere berygtede vulkan Vesuv. Navnet “De brændende marker” er opkaldt efter de mange vulkankratere og varme kilder, som befinder sig inden for den store calderarand. Byen Pozzuoli ligger ved havnemolen lige oven i calderaen og midt imellem 24 vulkankratere, sydende og boblende kilder og mudderpotter, og midt i det hele bor der nu i dag over en halv million mennesker.

Under Napolibugten befinder sig flere magmakamre, som føder både vulkanerne Vesuv samt Ischias vulkan, der sidst var i udbrud i 1362, og så Campi Flegrei, hvor det seneste udbrud fandt sted i 1538, som dog ikke var så kraftigt.

Varme kilder og hede gasser

I året 1198 stod der et krater med boblende mudder og varme kilder lidt uden for selve Pozzuoli by. Det er Solfatara, hvis navn kommer af sulfa, “svovl”, og terra, “jord”, og varme kilder eller en slags mudderpøl. Der er en stærk lugt af rådne æg, hvilket skyldes svovlforbindelserne. Krateret er i dag aktivt i form af varme kilder, boblende mudderpotter og udstrømning af hede gasser.

For det meste er de udstrømmende gasser varme og indeholder kultveilte og vanddampe. Gennem den kemiske reaktion af svovl og ilt dannes der svovldioxid, som opløser sig i vand, som igen danner svovlsyre. Dette forsurer jorden og bevirker, at sammen med de varme vanddampe opløses de mineralske bestanddele. De varme kilder og hede gasser, der her siver ud, påminder os altså om, at der er glødende, smeltet lava under jordens overflade i ganske få kilometers dybde. Derfor overvåges dette område med mange forskellige slags måleapparater med det formål i tide at kunne registrere forøget vulkansk aktivitet og dermed advare befolkningen. Solfatara er en del af selve supervulkanen, og den udsender svovlgasser hvæsende under stærkt tryk.

Det seneste udbrud var det i 1198 og et såkaldt phreatisk vulkanudbrud, dvs. forårsaget af vand i form af enorme dampeksplosioner, der fører aske, sten og løst udbrudsmateriale med sig op i luften. Denne type vulkanudbrud opstår, når grundvand eller is pludselig vælter ind i en glødende lavasmelte i Jordens undergrund.

Kraterbunden har mange fumaroler. Fumarole er et italiensk ord for at ryge. Dampene herfra har før været udnyttet og brugt til medicinske formål i mange hundrede år.

I året 305 e.Kr. blev den hellige Saint Jannuarius, Napolis skytshelgen, henrettet her ved halshugning. I den romerske myteverden hævdedes det, at Vulcanus også havde et værksted her.

Varme kilder og hede gasser

Det seneste vulkanudbrud i calderaen ved Pozzuoli fandt sted i 1538, da Vesuv havde en længere hvileperiode ligesom i dag. Det har i de seneste hundrede år dannet grundlag for den konklusion, at der måtte være en underjordisk forbindelse imellem Vesuv og Campi Flegrei, således, at når Vesuv hviler, så rører aktiviteten sig i Campi Flegrei. I virkeligheden mangler vi stadig nærmere undersøgelser for at kunne bevise dette.

Ifølge den italienske vulkanforsker Giuseppe de Natale på det vulkanologiske institut i Napoli, så er der “altid en mulighed for et udbrud i vores levetid, men problemet med befolkningen her er, at de er mere bange for Vesuv end for Campi Flegrei, og ikke mange tænker på, at en lige så stor fare truer dem fra Campi Flegrei, hvor folk lever og bor inde i selve vulkanens undergrund. Campi Flegrei udgør ligeså stor en risiko for Napoli som Vesuv. Faktisk ligger Napolis nordvestlige bydel på kanten af selve vulkanen, så det er et risikabelt sted at bo, men vi tænker ikke så meget over det” siger han. ”Jeg bor selv i Napoli, og de fleste af os i byen ved, at der er ild under vores fødder, men det har vi det i det store hele godt med. Det vidste beboerne i Pompeji til gengæld ikke”.

I begyndelsen af 1980’erne begyndte jorden at ryste og samtidig hæve sig under byen Pozzuoli, og myndighederne evakuerede de cirka hundrede tusind indbyggere. Der kom dog ikke noget udbrud, og i dag holdes Campi Flegrei under konstant opsyn af italienske og internationale myndigheder.

Vulkaner kan godt give varsler fra sig uden at komme til udbrud. Den farligste vulkan er ikke den man kan se, men den, som man ikke kan se – og lever inde i.

Copyright: Henning Andersen

www.vulkaneksperten.dk

 

 

 

 

Vulkanen Hunga – Tonga – Hunga Haàpai er en over 2000 meter høj undersøisk vulkan – altså opbygget fra havbunden til havets overflade. Hele området  Hunga Tonga og Niuafouou ligger på en subduktionszone ved krydset mellem Stillehavets og Australiens tektoniske plader. Der ligger henimod 20 vulkanske krateråbninger delvis over men også under vandet.

Tongaøerne omfatter en dobbelt ø-kæde og ligger i den nordlige ende af en aktiv ø-bue, der strækker sig NNE fra nordøen i New Zealand.

Den østlige kæde er kalkstensdækket, og den vestlige ø-kæde indeholder aktive vulkaner. 

Mange har undret sig over, at dette her seneste udbrud i januar i år var så kraftigt, hvilket man dog forholdsvis hurtigt kunne tolke. 

Som læsere af vulkaneksperten husker var det kraftige vulkanudbrud i Stillehavet ved Tongaøerne et af de mest energiudladende på vores jordklode i de seneste 30 år. Det seneste inden dette her, var vulkanen Pinatubos udbrud på Filippinerne i juni 1991. Askeskyerne ved Tongaudbruddet i år steg op til ca. 60 kilometers højde og spredtes med vinden i alle retninger. Udbruddet begyndte sidst i december 2021 i vulkanen ved Tonga og knapt en måned senere – 15. januar kom det voldsomme udbrud med eksplosionerne. Øen, hvor udbruddet fandt sted, hævede sig kun lidt over havets overflade. Døgnet forinden de store eksplosioner havde der været et mindre udbrud, hvilket ændrede og sænkede vulkanens overflade, så havvandet nu fossede ind i den glødende smeltede lava, der havde en temperatur på mindst 1000 graders Celsius. Når havvandet – eller is for den sags skyld kommer i berøring  med en 1000 grader hed glødende stenmasse, som lava nu engang er, så vil det nå kogepunktet og splintre alt omkring sig til småskår.

Det var denne proces, der i dette udbrud blev skyld i de stærke eksplosioner.

En liter vand kan forvandles til flere tusinde liter vanddamp og når det sker lynhurtigt dannes der kraftige eksplosioner. Et sådant vulkanudbrud kaldes for en hydromagmatisk eksplosion, d.v.s. vanddampeksplosion. Dette er sket mange gange før, bl.a. ved undersøiske vulkanudbrud.

Analyse og tolkning af udbrudsfænomenerne og det udslyngede materiale blev gjort af vulkanologer på stedet og vulkanolog Melissa Scruggs fra University of California. 

Vulkanforskere har beregnet, at der i dette udbrud blev udsendt ca. 2 kubikkilometer aske og gasser ud i luften, som bevirkede, at næsten 90 procent af de lyn, der fandt sted skyldtes udbruddet fra Tonga. 

Kermandec og Tongaøerne består altså af en ø-kæde af vulkaner af hvilke de 15 betragtes som aktive og 8 undersøiske vulkaner.

Ud af dem er der bl.a. Falcon Island og Late.

En af dem er Niuafou`ou – en lille bevokset vulkanø i Stillehavet – ikke langt fra Fiji – Tonga og Samoa. Den er ca. 200 meter høj og kaldes også Tin – can fra den tid, da posten til og fra øen blev afhentet i en tilloddet kiksdåse, som en svømmer trak i land efter sig. Øen er godt 20 kilometer i omkreds og har en lagune i midten. I lagunen er der varme kilder.

Vulkanologien siger, at Niuafou`en udgør toppen af en stor undersøisk skjoldvulkan, samt at den vandfyldte lagune er en caldera, og ringvolden består af lava og askelag. Der sker både vulkanudbrud af den rolige slags og så de mere eksplosive fra bunden af lagunesøen. Her bor folk faktisk inde i selve vulkanen, og i 1929 opstod et ildspyende krater sig i midten af byen Angahas ved et køkken udenfor et hus og 20 meter fra et andet hus, der var beboet. Folk løb heldigvis væk med det samme. Husene blev begravet under 100 meter lag af lava og aske.😊

Det er ganske utroligt, hvad man kan finde på for at true hinanden.

“Rusland udgør en dødelig trussel mod hele den vestlige civilisation”. Sådan lød formaningen fra den russiske oberst Konstantin Sivkov i et interview med kulturavisen Literaturnaja Gazeta i januar. 

Sivkov, der også er vicepræsident i Ruslands Akademi for Missil og Artillerividenskab, forklarer, at de russiske atomstyrker har kapacitet til at udvikle missiler med sprængkraft på 100 megatons. Det er 6600 gange mere end Hiroshimabomben.

Med sådanne våben kunne russerne angribe supervulkanen Yellowstone eller forkastningen mellem kontinentalpladerne på USA’s vestkyst, fantaserer Sivkov, der også har en ide til angribe med en atom-tsunami:

Den med Yellowstone er utopi. Det hele kommer an på vulkanens udbrudscyklus og i hvilken fase den smeltede magma, der befinder sig i magmakammeret under vulkanen og hvor meget af den magma, der er afkølet og hvor meget, der er smeltet – altså flydende. Det farligste ved et udbrud i en supervulkan er nu ikke den smeltede magma – lava – men selve askestøvet, der er hvidt og består af små glasskår og som den smeltede magma forvandles til, når vulkanen går i udbrud.

Som det ser ud lige nu er smelten i Yellowstone – verdens mest berømte Supervulkan ikke udbrudsdygtigt nok til at fremkalde et udbrud i nær fremtid. Beregninger går på ca. 10.000 år ud i fremtiden før det sker. Denne konklusion er fra direktør Jack Løvenstern fra vulkanobservatoriet i Yellowstone, som jeg har talt med om dette.

Kilde: vulkaneksperten.dk