Læs bogen”Indonesiens ildøer”, der handler om Indonesiens mange vulkaner og hvorfor der sker jordskælv der.

Her udtalelse af bogen:

Spændende julegaveide.

Fremme midt i pandemien, Indonesiens ambassade lancerer Vulkaneksperten Henning Andersens bog om indonesiske vulkaner

Den indonesiske ambassade i Danmark har afholdt lanceringen af bogen “Indonesiens Ildøer” skrevet af Henning Andersen, en dansk forfatter. Arrangementet blev overværet af omkring 100 deltagere, hvoraf de fleste var danske statsborgere fra forskellige kredse, herunder akademikere, rejsebureauer, journalister, forretningsfolk, udenlandske diplomater og venner af Indonesien.

Boglanceringen blev gennemført ved at følge de sundhedsprotokoller, som den danske regering krævede, herunder ved online præregistrering, viser Corona Pass, opretholder afstand og bruger håndsprit.

Lanceringen af bogen var præget af en procession af tumpeng, hvor ambassadør Dewi gav den første tumpeng til Henning og vice versa forfatteren gav også en bog af ham til ambassadør Dewi.

I sin tale, Danmarks indonesiske ambassadør, udtrykte Dewi Savitri Wahab sin store påskønnelse af Henning Andersen for hans bestræbelser på at indføre indonesisk turisme, især vulkanturisme. Ambassadør Dewi sagde endvidere, at Henning Andersens indsats var en reel indsats for at forbedre public relations mellem de to lande, især ved at give mere viden til det danske folk om indonesisk kultur i forhold til vulkaner.

Den 282 sider lange bog indeholder Hennings erfaring som bjergturguide siden 1986 i Indonesien. I sin præsentation fortalte Henning, at Indonesien er det land, der har flest vulkaner i verden, som er omkring 200 bjerge, og tællingen kan stige på grund af antallet af vulkaner, der ikke registreres, fordi det er på bunden af havet.

Han sagde også, at nogle af verdens mest magtfulde vulkanudbrud var i Indonesien, herunder i 1815 udbruddet af Mount Tambora, der resulterede i fraværet af sommeren i Europa i nogen tid. Udbruddet af Krakatoa-bjerget i 1883 vil også fortsat blive husket, fordi det blev efterfulgt af en tsunami og tog livet af op til 40.000 mennesker. Vulkanudbrud i Indonesien har påvirket ikke kun dødsfald, men også økonomiske konsekvenser på grund af lufthavnslukninger, flyaflysninger og forstyrret Indonesiens turistindustri.

På den anden side sagde Henning, at vulkaner fortsat vil være livsnerven i mange levende ting, ikke kun mennesker, men også dyr og planter, der lever omkring dem. Vulkaner siges at hjælpe befrugte jorden fra lava og aske fra udbrud, kilder til byggematerialer, turistattraktioner, til vedvarende energikilder fra geotermisk. Derfor inviterer Henning alle samfund, især dem omkring vulkanen, til i fællesskab at bevare sin bæredygtighed, der skal videregives til eftertiden i fremtiden.

Henning Andersen læste også et digt af sit værk på engelsk med titlen Garuda Indonesia, der fortæller om den indonesiske nations magt symboliseret ved garudafugle.

Indonesiens Ildøer er Hennings anden bog om indonesiske vulkaner, efter at hans første bog med titlen “Ildlandet” udkom i 1994. Begge bøger udgives på dansk for at være reference for mange i Danmark både akademikere og vulkanelskere. Henning i færd med at nærme sig den part, der vil oversætte bogen til engelsk og er ikke lukket også på indonesisk.

Bogen lanceringen aktivitet blev efterfulgt af bog signings, kulturel kunst forestillinger, og præsentationen af indonesisk mad og kaffe. Nogle af de danse udføres omfatter Panyembrana Dance og Sundaram Dance fra Bali-provinsen og Enggang Dance fra East Kalimantan-provinsen. Også præsenteret var pencak silat team bygget af Københavns Ambassade, som bestod mest af danske statsborgere, der træner regelmæssigt på ambassaden i København.

Aktiviteten blev også en begivenhed for fremme af indonesiske kulinariske i form af kylling soto, martabak telor, karedok, rendang, pandan ris, ged satay, Bali kylling botok, at rullet omelet og banan lumpia. Indonesisk kaffe fra Gayo Aceh blev også serveret og modtog en varm velkomst fra de besøgende.

Selvom det blev gjort ved at anvende sundhedsprotokoller, syntes de gæster, der deltog, meget begejstrede for aktiviteten. Nogle besøgende sagde, at aktiviteten blev en længsel behandling, fordi de ikke havde været i stand til at rejse til Indonesien, fordi det blev hindret af Covid-19 pandemi. I mellemtiden er nogle besøgende, der aldrig har været i Indonesien, blevet meget interesserede i at holde ferie for at føle Indonesiens skønhed direkte.

Det er håbet, at det danske folk gennem denne række aktiviteter bedre kan forstå og forstå Indonesien med kulturelle værdier omfavnet og vil bringe tættere forbindelser mellem de to lande.

Den danske regering har lempet restriktionerne ved ikke at begrænse antallet af udendørs sammenkomster. Pr. 23. juli 2021 var antallet af Covid-19-sager i Danmark 309.420 sager, 295.176 inddrevet og 2.542 ofre døde. I alt 4.018.508 indbyggere (69%) har modtaget den første fase vaccine og 2.820.786 mennesker (50%) har modtaget anden fase vaccine.

 

Relaterede nyheder

Andre Nyheder

17/08/2021

Overdragelse af ambassadør Dewi Savitri Wahabs akkreditiver til Litauens præsident Gitanas Nauseda

Republikken Indonesiens ambassadør for ekstraordinær og fuld magt (LBBP), Dewi Savitri Wahab, sendte tirsdag et tillidsbrev (akkreditiver) til præsident Gitanas Nauseda som statsoverhoved i Litauen (17/8). Overdragelsen af trusten blev foretaget på præsidentpaladset.

 

17/08/2021

Kraftig regn dæmper ikke de indonesiske borgeres ånd i Danmark for at fejre 76-årsdagen for indonesiens uafhængighed

På trods af den kraftige regn virkede indonesiske borgere (indonesiske statsborgere), der var i København, meget entusiastiske efter mindehøjtideligheden for 76-årsdagen for Republikken Indonesiens uafhængighed. Arrangementet blev afholdt på plænen på Republikken Indonesiens ambassade i København.

 

15/08/2021

Jukung Bali Sejlads i København, Danmark

Der er unik udsigt omkring Furesøbad, en lille strand omkring Furesøsø, København, Danmark ved middagstid søndag den 15. august 2021. En række lokale danskere blev set fortrænge omkring en balinesisk Jukung.

 

12/08/2021

Circles, Soloudstilling af indonesiske kunstnere i København, Danmark

Indonesisk-fødte, men dansk-hjemmehørende kunstner, Awang Berhartawan, holder en soloudstilling i København, Danmark.

 

10/08/2021

Priska Nugroho vinder turnering i Danmark

Priska Madelyn Nugroho (18) og hendes partner Naho Sato fra Japan vandt damedouble ITF Denmark Frederiksberg turneringen 2021. Konkurrerer på Bane 8 af Frederiksberg Lawn Tennis på lørdag, både besejrede Viktoria Dema (Ukraine) og Ani Vangelova (Bulgarien) i to sæt 6-0 og 6-1.

 

24/07/2021

Fremme midt i pandemien, Københavns ambassade lancerer bog om indonesiske vulkaner

Den indonesiske ambassade i København afholdt lanceringen af bogen “Indonesiens Ildøer” skrevet af Henning Andersen, en dansk forfatter. Arrangementet blev overværet af omkring 100 deltagere, hvoraf de fleste var danske statsborgere fra forskellige kredse, herunder akademikere, rejsebureauer, journalister, forretningsfolk, udenlandske diplomater og venner af Indonesien.

 

SPØRGESKEMA

 

Sociale Medier

REPUBLIKKEN
INDONESIENS AMBASSADE I KØBENHAVN, KONGERIGET DANMARK

 Ørehøj Alle 1, 2900 Hellerup, Danmark

 +45 39 62 44 22

 kopenhagen.kbri@kemlu.go.id

 +45 39 63 44 83

Copyright @ 2018 Rep

 




Semeru truer med udbrud

UDLAND

 

Indonesisk vulkanudbrud skaber bekymringer for tsunami i Japan

4. dec. 2022, 06:50

Et indonesisk vulkanudbrud kan udløse en tsunami, som kan ramme Japan allerede klokken 06.30 dansk tid.

Vulkanen Semeru i Indonesien er søndag morgen lokal tid gået i udbrud og skyder aske halvanden kilometer op i luften.

Det oplyser den indonesiske beredskabsstyrelse, BNPB.

Indonesiske myndigheder har hævet farevurderingen af vulkanudbruddet til niveau 4, som er det højeste, de opererer med.

Det oplyser det indonesiske medie Kompas TV ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Tsunami kan ramme

I Japan har vulkanudbruddet fået landets meteorologiske institut til at advare om, at en tsunami kan være på vej mod kysten.

Den japanske tv-station NHK rapporterer, at en tsunami ifølge det meteorologiske institut kan ramme Okinawa-præfekturet allerede 06.30 søndag dansk tid.

Okinawa-præfekturet er Japans sydligste og udgøres af en række øer godt 800 kilometer syd for Japans største ø, Honshu.

I Indonesien advarer BNPB borgere mod at foretage sig noget inden for fem kilometer af vulkanens midte og beder folk om at holde sig mindst en halv kilometer fra flodbredder på grund af risiko for lavafloder.

Indbyggerne måtte flygte

Vulkanen Semeru er med sine 3676 meter det højeste bjerg på Java.

Det er en meget aktiv vulkan, der har været i udbrud mindst 55 gange siden 1818 – altså i løbet af lidt over 200 år.

For præcis et år siden – 4. december 2021 – sendte vulkanen en kæmpe askesky 15 kilometer op i luften, og indbyggerne måtte flygte.

Titel: Indonesiens ildøer
Forfatter: Henning Andersen
Udkommer i foråret 2021

”Henning har ønsket at fortælle om Indonesiens vulkaner og deres betydning for de mennesker, der lever på og ved vulkanerne. Indonesien er det land, der har de fleste vulkaner i hele verden – næsten 500 – og meget tæt beboet med mennesker omkring dem. Han har lagt stor vægt på det materielle såvel som det åndelige, og i Indonesien har de voldsomste vulkanudbrud fundet sted på jordkloden i historisk tid og ikke at forglemme det superudbrud, der for 74.000 år siden var ved at tage livet af vores egne forfædre, nemlig Tobas udbrud på øen Sumatra.

Bogen handler om landets historie i forbindelse med vulkanernes betydning i det omfang, som Henning har fundet det relevant. Harmonien imellem de stærke naturkræfter og om de mennesker, der lever i vulkanernes skygge er tydeligt fremherskende for dem, der lever tæt på vulkanerne. I Indonesien er kulturen og religionerne ofte sammenhængende med vulkanernes voldsomme udbrudshistorie. Hvis læseren skal til Indonesien er bogen en inspirationskilde og giver tips om nogle af de vulkaner, der har markeret sig stærkt i historien. Henning har som rejseleder og guide igennem mange år besøgt vulkanerne og talt med indonesiske vulkanologer og observatører på deres vulkanologiske observatorier i forskellige dele af landet. Vulkanforskningen har siden 1883 ved Krakataus udbrud været i stærk fornyelse.

Henning blev stærkt inspireret til at skrive denne bog efter han blev kontaktet af Danmarks nuværende ambassadør i Indonesien i 2019, som havde læst hans første bog om indonesiske vulkaner fra 1994.”

Bogen kan købes hos forfatteren for kr. 150,00.

Ugens anbefaling, uge 35

Vores fantastiske forfatter og vulkanekspert Henning Andersen, har på den Indonesiske ambassade, holdt en bogsignering ud over det sædvanlige. Hennings bog har fået enormt flotte ord med på vejen, som vi i dag deler med jer i forbindelse med en klar anbefaling af både bogen og en tur til Indonesien. 

Bogen kan, sammen med resten af Hennings vulkan bøger, købes på vores hjemmeside. 

INDONESIENS ILDØER – Kultur, historie og samfund – Forlaget mellemgaard ApS

Indonesien er det land på vores jord, der har det største antal vulkaner med omkring 500 i alt med dels meget gamle og tilsyneladende uddøde vulkaner, men også vulkaner, der ligger på havbunden ud for Indonesiens kyster, og som endnu ikke har dannet øer over havets overflade ved sine udbrud.

Nogle af de voldsomste vulkanudbrud i historisk tid har fundet sted i Indonesien og i forhistorisk tid, ikke at forglemme det superudbrud, der for 74.000 år siden var ved at tage livet af vores egne forfædre, nemlig Tobas udbrud på øen Sumatra.

Bogen lægger vægt på at fortælle om den lokale befolknings harmoni og samliv med vulkanerne i både positiv og negativ henseende. Vulkanernes udbrud gøder jorden med sin lava og aske, men samtidig så er vulkanerne en øjeblikkelig trussel imod indonesernes liv, specielt dem, der bor tættest på vulkanerne.

I Indonesien er kulturen og religionerne ofte sammenhængende med vulkanernes voldsomme udbrudshistorie. Ikke at forglemme, så er udforskningen om vulkaners måde at komme i udbrud på blevet stærkt fornyet ved Krakataus udbrud i 1883.

Ambassaden siger: 

Promosi di Tengah Pandemi, KBRI Kopenhagen Luncurkan Buku tentang Gunung Berapi Indonesia (kemlu.go.id)

Den indonesiske ambassade i Danmark har afholdt lanceringen af bogen “Indonesiens Ildøer” skrevet af Henning Andersen, en dansk forfatter. Arrangementet blev overværet af omkring 100 deltagere, hvoraf de fleste var danske statsborgere fra forskellige kredse, herunder akademikere, rejsebureauer, journalister, forretningsfolk, udenlandske diplomater og venner af Indonesien.

Boglanceringen blev gennemført ved at følge de sundhedsprotokoller, som den danske regering krævede, herunder ved online præregistrering, viser Corona Pass, opretholder afstand og bruger håndsprit.

Lanceringen af bogen var præget af en procession af tumpeng, hvor ambassadør Dewi gav den første tumpeng til Henning og vice versa forfatteren gav også en bog af ham til ambassadør Dewi.

I sin tale, Danmarks indonesiske ambassadør, udtrykte Dewi Savitri Wahab sin store påskønnelse af Henning Andersen for hans bestræbelser på at indføre indonesisk turisme, især vulkanturisme. Ambassadør Dewi sagde endvidere, at Henning Andersens indsats var en reel indsats for at forbedre public relations mellem de to lande, især ved at give mere viden til det danske folk om indonesisk kultur i forhold til vulkaner.

Den 282 sider lange bog indeholder Hennings erfaring som bjergturguide siden 1986 i Indonesien. I sin præsentation fortalte Henning, at Indonesien er det land, der har flest vulkaner i verden, som er omkring 200 bjerge, og tællingen kan stige på grund af antallet af vulkaner, der ikke registreres, fordi det er på bunden af havet.

Han sagde også, at nogle af verdens mest magtfulde vulkanudbrud var i Indonesien, herunder i 1815 udbruddet af Mount Tambora, der resulterede i fraværet af sommeren i Europa i nogen tid. Udbruddet af Krakatoa-bjerget i 1883 vil også fortsat blive husket, fordi det blev efterfulgt af en tsunami og tog livet af op til 40.000 mennesker. Vulkanudbrud i Indonesien har påvirket ikke kun dødsfald, men også økonomiske konsekvenser på grund af lufthavnslukninger, flyaflysninger og forstyrret Indonesiens turistindustri.

På den anden side sagde Henning, at vulkaner fortsat vil være livsnerven i mange levende ting, ikke kun mennesker, men også dyr og planter, der lever omkring dem. Vulkaner siges at hjælpe befrugte jorden fra lava og aske fra udbrud, kilder til byggematerialer, turistattraktioner, til vedvarende energikilder fra geotermisk. Derfor inviterer Henning alle samfund, især dem omkring vulkanen, til i fællesskab at bevare sin bæredygtighed, der skal videregives til eftertiden i fremtiden.

Henning Andersen læste også et digt af sit værk på engelsk med titlen Garuda Indonesia, der fortæller om den indonesiske nations magt symboliseret ved garudafugle.

Indonesiens Ildøer er Hennings anden bog om indonesiske vulkaner, efter at hans første bog med titlen “Øer født af ild” udkom i 1994. Begge bøger udgives på dansk for at være reference for mange i Danmark både akademikere og vulkanelskere. Henning er i færd med at nærme sig den part, der vil oversætte bogen til engelsk og er ikke lukket også på indonesisk.

Bogen lanceringen aktivitet blev efterfulgt af bog signings, kulturel kunst forestillinger, og præsentationen af indonesisk mad og kaffe. Nogle af de danse udføres omfatter Panyembrana Dance og Sundaram Dance fra Bali-provinsen og Enggang Dance fra East Kalimantan-provinsen. Også præsenteret var pencak silat team bygget af Københavns Ambassade, som bestod mest af danske statsborgere, der træner regelmæssigt på ambassaden i København.

Aktiviteten blev også en begivenhed for fremme af indonesiske kulinariske i form af kylling soto, martabak telor, karedok, rendang, pandan ris, ged satay, Bali kylling botok, at rullet omelet og banan lumpia. Indonesisk kaffe fra Gayo Aceh blev også serveret og modtog en varm velkomst fra de besøgende.

Selvom det blev gjort ved at anvende sundhedsprotokoller, syntes de gæster, der deltog, meget begejstrede for aktiviteten. Nogle besøgende sagde, at aktiviteten blev en længsel behandling, fordi de ikke havde været i stand til at rejse til Indonesien, fordi det blev hindret af Covid-19 pandemi. I mellemtiden er nogle besøgende, der aldrig har været i Indonesien, blevet meget interesserede i at holde ferie for at føle Indonesiens skønhed direkte.

Det er håbet, at det danske folk gennem denne række aktiviteter bedre kan forstå og forstå Indonesien med kulturelle værdier omfavnet og vil bringe tættere forbindelser mellem de to lande.

Om Forfatteren: 

Vulkaneksperten Henning Andersen har viet sit liv til vulkanerne og skrevet en del bøger om emnet og underviser i dag i folkeskolerne og er foredragsholder. I 1985 blev han kendt hos Otto Leisner og vandt Kvit eller Dobbelt. Herefter læste han geologi og har som rejseleder og privat besøgt vulkaner rundtom i verden. Han har været fagdommer i DR’s Kvit eller Dobbelt for skolebørn og udtaler sig ofte om vulkaner i pressen. Han har tidligere udgivet bøgerne: Hekla – Islands dronning, Når vulkaner går amok, Sagn og myter om vulkaner og Vesuv – en udødelig vulkan.




Mauna Loa i udbrud

Mauna Loa
Fra Wikipedia, den frie encyklopodi og Vulkaneksperten Henning Andersen.

Mauna Loa, verdens største aktive vulkan, er gået i udbrud i øgruppen Hawaii i USA for første gang i næsten 40 år.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Nattehimlen over Hawaiis største ø glødede, mens varm lava flød frem.

Lavaen bliver indenfor vulkanen og truer ikke indbyggere, der bor i området omkring den, oplyser USA’s Geologiske Institut (USGS).

Instituttet har dog advaret mod, at vulkanske gasser og fin aske kan drive fra vulkanen.

Aske kan især skade biler og bygninger samt forurene vandforsyninger og dræbe vegetation, mens det hos mennesker kan irritere øjne og lunger, oplyser det amerikanske meteorologiske institut ifølge CNN.

Mauna Loa strækker sig til 4169 meter over Stillehavets overflade. Den er en del af den kæde af vulkaner, der har formet øerne, der i dag udgør Hawaii.

Sidste gang vulkanen var i udbrud var i marts og april 1984. Her sendte den en strøm af lava i retningen af Hilo, den største by på øen, blot otte kilometer fra byen.

Hawaiis myndigheder oplyser, at evakueringsmuligheder er tilgængelige, men at der for nu ikke er nogen tegn på, at lava vil true beboede områder. Der er heller ikke udstødt evakueringsordrer.

Omkring halvdelen af alle Mauna Loas registrerede udbrud, har begrænset sig til vulkanen, lyder det fra myndighederne.

Flyselskabet South West Airlines har mandag aflyst sin afgange fra Hilos lufthavn. Fem fly til og fra Honolulu er aflyst.

Mauna Loas bjergtinde ligger blot 34 kilometer vest for Kilauea, en mindre vulkan. Den gik i udbrud i 2018 og ødelagde her mere end 700 huse og tvang dermed adskillige af øens indbyggere til at forlade deres hjem.

/ritzau/

Mauna Loa er en aktiv skjoldvulkan i Hawaii, en af de fem vulkaner der tilsammen udgør Hawaii. Dens Hawaiianske navn “Mauna Loa” betyder “langt bjerg”. Mauna Loa er Jordens største skjoldvulkan, med et anslået volumen på ca. 75.000 km³, selvom dens top er omkring 36 meter lavere end dens nabo, Mauna Kea. Lavaudbrud fra Mauna Loa er meget tyndtflydende, og det er årsagen til dens meget flade sider og ringe højde i forhold til volumen.

Vulkanen har sandsynligvis været aktiv i mindst 700.000 år, og brød havoverfladen for måske 400.000 år siden, selvom de ældste daterede sten ikke er mere end 200.000 år gamle. Vulkanens magma kommer fra et hotspot i Jordens kappe dybt under øen, og dette hotspot har dannet alle de Hawaiianske vulkanøer er over en periode på mange millioner år. Efterhånden vil stillehavspladens bevægelse flytte vulkanen væk fra hotspottet, og derfor vil vulkanen blive udslukt om en halv til en hel million år.

Den første der vides at have besteget Mauna Loa var naturhistorikeren Archibald Menzies, daværende løjtnant Joseph Baker og to andre. Vha. et barometer udregnede Menzies vulkanens højde til 4134 meter, meget tæt på den korrekte højde på 4169 meter.

Mauna Loa’s forrige sidste udbrud strakte sig fra 24. marts til 15. april, 1984. Ingen nylige udbrud har kostet menneskeliv, men udbrud i 1926 og 1950 ødelagde landsbyer, og byen Hilo er delvis bygget på lavastrømme fra slutningen af 1800-tallet. Mauna Loa indgår i Decade Volcanoes-programmet, som arbejder for større viden om de farligste vulkaner i verden. Vulkanen er blevet intenst overvåget af Hawaiis vulkanobservatorium siden 1912. Målinger af atmosfæren foretages ved Mauna Loa-observatoriet, og målinger af Solen foretages ved Mauna Loa-solobservatoriet; begge observatorier ligger tæt på toppen af vulkanen. Toppen og den sydøstlige del af vulkanen indgår i en nationalpark, der også omfatter en separat vulkan, Kilauea.

Opbygning

Mauna Loa er verdens største skjoldvulkan. Vulkanen er formet som et skjold fordi dens lava er meget tyndtflydende (har lav viskositet), og derfor er dens skrænter ikke stejle. Udbrud er sjældent voldsomme, og den mest normale type udbrud er typisk Hawaiiansk, med lavafontæner der forsyner lavastrømme. Ofte starter udbrud med at der åbner sig en op til flere kilometer lang spalte med lavafontæner i hele dens længde, der danner et såkaldt “ildgardin”. Efter nogle dage bliver aktiviteten normalt begr¿nset til en enkelt skorsten.

Udbrud finder typisk sted i tre regioner på vulkanen: Ved toppen, og i to små spaltezoner der løber hhv. nordøst og sydvest for toppen. Omkring 38% af udbruddene i de sidste 200 år er sket ved toppen, 31% i den nordøstlige spaltezone og 25% i den sydvestlige spaltezone. De sidste 6% er sket i enkelte skorstene nordvest for toppen, væk fra spaltezonerne. Toppens caldera hedder Mokuaweoweo, og er 3-5 kilometer i diameter. Calderaen dannedes sandsynligvis for 1.000-1.500 år siden da et meget stort udbrud fra den nordøstlige spaltezone tømte magmakammeret under toppen, som derefter kollapsede.

Seismiske data kan bruges til at afsløre hvor under vulkanen de magmakamre, der driver dens aktivitet, befinder sig. Visse typer seismiske bølger, kaldet S-bølger, kan ikke bevæge sig gennem flydende sten, så magmakamre kaster ‘skygger’ i seismiske data. Seismiske skygger har afsløret et magmakammer omkring 3 kilometer under toppen, og mindre magmalegemer under spaltezonerne. Passatvinde blæser fra øst til vest over Hawaii-øerne, og tilstedeværelsen af Mauna Loa påvirker i høj grad det lokale klima. I lave højder modtager den østlige side af vulkanen kraftig regn, og den der beliggende by Hilo er den vådeste i USA. Regnen muliggør udbredt skovdrift. Den vestlige side har et meget tørrere klima. I større højder aftager mængden af nedbør, og det er ofte skyfrit. Lave temperaturer gør at nedbøren i de højder ofte falder som sne, og området omkring toppen beskrives som en periglacial region, hvor hyppige skift med frost påvirker landskabet markant.

Udbrudshistorie og oprindelse

Mauna Loa begyndte sandsynligvis at have udbrud for 700.000-1.000.000 år siden, og har lige siden vokset stort. Som alle de Hawaiianske vulkaner stammer Mauna Loa fra et hotspot; en søjle af magma, der stiger op dybt fra Jordens kappe. Hotspottet ligger på en fast position, mens stillehavspladen bevæger sig hen over det med en hastighed på ca. 10 cm om året. Den varme, opadstigende magma skaber vulkaner, og hver individuel vulkan er aktiv i nogle få millioner år indtil pladens bevægelse har flyttet den væk fra hotspottets magmasøjle.

Hotspottet har eksisteret i mindst 80 millioner år, og en kæde af gamle vulkaner strækker sig næsten 6.000 kilometer væk fra hotspottet. I øjeblikket driver hotspottet aktiviteten ved fem vulkaner: Mauna Loa, Kilauea og Hualalai på Hawaiis hoved, Haleakala på øen Maui, og Loihi, en undersøisk vulkan syd for Hawaii’, der er den yngste af Hawaii’s vulkaner. Mauna Loa er den største af dem alle, omend Kilauea i øjeblikket er den mest aktive af vulkanerne.

Forhistoriske udbrud

Mauna Loa’s forhistoriske udbrud er blevet analyseret indgående ved at udforskning af kulstof 14-datering på fragmenter af trækul fundet under gamle lavastrømme. Vulkanens forhistoriske aktivitet er formentlig bedre kendt end for nogen anden vulkan. Undersøgelser har vist at der foregår en cyklus, hvor vulkansk aktivitet ved toppen dominerer i flere århundreder, hvorefter aktiviteten skifter til spaltezonerne i flere århundreder, og derefter tilbage til toppen igen. To cyklusser er indtil videre blevet klarlagt, hver på 1.500-2.000 år. Denne cyklus er unik blandt de Hawaiianske vulkaner.

Optegnelser viser at Mauna Loa for 7.000 til 6.000 år siden var stort set inaktiv. Årsagen til dette ophold i aktiviteten kendes ikke, og man kender ikke en tilsvarende hvileperiode hos nogen af de andre Hawaiianske vulkaner, ud over dem der allerede er udslukte. For 11.000 til 8.000 år siden var aktiviteten til gengæld mere intens end i dag. Men Mauna Loa’s vækst er sandsynligvis begyndt at aftage i de seneste 100.000 år, og vulkanen er måske tæt på at afslutte sin basalt-skjolddannelse.

Historiske udbrud

Selvom indfødte Hawaiianere har bevidnet udbrud i mange århundreder, eksisterer der kun optegnelser over udbrud der har fundet sted siden midten af 1800-tallet. Det første historiske udbrud fandt sted i 1843, og siden da er 33 udbrud dokumenteret. I alt har disse udbrud dækket over 800 km2 af vulkanens sider med lavastrømme. Typisk har udbrud været korte men intense, med 0,25-0,5 km3 lava udbrudt over nogle få uger. Et særlig stort udbrud fandt sted i 1935[, og det var tilstrækkelig stort til at dets lavastrømme truede byen Hilo. Fem bombefly fra to amerikanske eskadroner smed bomber foran lavaen for at lede den væk fra Hilo. Indtil 1950 forekom udbrud med ca. 3-4 års mellemrum, men siden da har perioden mellem udbrud været markant længere, med blot to udbrud i 1975 og 1984. De to udbrud er blevet studeret mere intenst end nogen tidligere udbrud. Udbruddet i 1975 varede kun to dage, og fandt sted ved vulkanens top. Ved udbruddet i 1984 åbnedes sprækker mod nordvest og sydøst, fra toppen ned til 2.900 meters højde. Lavastrømme fra dette udbrud bevægede sig igen hurtigt mod Hilo, men stoppede omkring 4 km fra forstæderne, da udbruddene stoppede efter tre uger.

Nuværende aktivitet

Lavastrøm fra Mauna Loas udbrud, marts 1984. Vulkanen har været inaktiv siden 1984. Seismisk aktivitet var minimal indtil 2002, hvor vulkanen pludselig begyndte at udvide sig, og calderaens vægge begyndte at bevæge sig væk fra hinanden med 5 cm om året. Man mener dette er et tegn på at magma er i gang med at fylde et reservoir omkring 5 km under toppen. Udvidelsen har været periodisk, somme tider langsommere og somme tider endda med pauser. Indtil videre er udvidelsen dog startet igen ved hver pause, og det betyder sandsynligvis at der vil ske et udbrud inden for få år.

Udvidelsen har været ledsaget af stigende seismisk aktivitet. En række dybe jordskælv begyndte i juli 2004, og fortsatte året ud. Jordskælv blev opfanget ca. en gang i døgnet de første tre uger, hvorefter frekvensen over de følgende måneder støt steg til omkring 15 i døgnet ved slutningen af året. Derefter stoppede skælvene, og frekvensen af jordskælv har siden da kun været en smule over det normale niveau

Forhold til Kilauea

Diagram over vulkanerne der udgør Hawaiis hovedø med vulkanen Kilauea ligger på Mauna Loa’s sydlige flanke, og oprindeligt troede man det var en udløber af Mauna Loa. Men kemiske forskelle mellem lavaen fra de to vulkaner viser at de har separate magmakamre, og de anses derfor også for separate vulkaner. Aktiviteten ved de to vulkaner ser dog alligevel ud til at hænge sammen.

Den mest tydelige sammenhæng mellem de to vulkaner er at hver vulkans perioder med høj aktivitet generelt falder sammen med perioder med lav aktivitet hos den anden vulkan. For eksempel var Kilauea inaktiv mellem 1934 og 1952 mens Mauna Loa var meget aktiv (inklusiv det store udbrud i 1935); omvendt var Kilauea aktiv fra 1952 til 1974 mens Mauna Loa var inaktiv
Mauna Loa’s udbrud i 1984 startede mens et udbrud allerede var undervejs ved Kilauea, men havde øjensynlig ingen effekt på Kilauea’s udbrud. Nogle gange ser udbrud ved den ene vulkan dog ud til at have indflydelse på aktivitet hos den anden. Den nylige udvidelse af Mauna Loa’s top begyndte samme dag som en stor ny lavastrøm brød ud ved Kilaueas krater, og geologer har foreslået at en “puls” af magma på vej ind i Mauna Loa’s magmaskakter kan have taget trykket inde i Kilauea og indirekte udløst dens udbrud

Farer

Vulkanske udbrud i Hawaii forårsager sjældent dødsfald – det eneste dødsfald i øgruppen i de seneste 100 år fandt sted ved Kilauea i 1924, da et usædvanligt eksplosivt udbrud kastede sten mod tilskuere og dræbte en af dem. Til gengæld er materiel skade almindelig. Mauna Loa er med i “Decade Volcano”-sikkerhedsprogrammet, hvilket betyder at den er blevet udpeget som særlig vigtig at studere, især set i lyset af dens hyppige udbrud tæt på befolkede områder. Mange byer tæt på vulkanen er bygget på lava som er aflagt indenfor de seneste 200 år, og der er stor risiko for at fremtidige udbrud vil beskadige beboede områder.

Lavastrømme

Den største vulkanske fare ved Mauna Loa er lavastrømme. De fleste strømme løber i gåtempo og udgør ikke den store fare for menneskeliv, men udbrud ved Mauna Loa kan være mere intense end ved Kilauea; for eksempel udsendte udbruddet i 1984 lige så meget lava på tre uger som Kilauea udsendte på tre år. Så hurtig udsendelse af lava kan danne lavastrømme der bevæger sig relativt hurtigt.

To udbrud af Mauna Loa har ødelagt landsbyer. I 1926 blev landsbyen Hoʻôpûloa Makai ramt af lavastrømme, mens den største mængde lava nogensinde observeret ved Mauna Loa sendte lavastrømme mod havet og landsbyen Hoʻokena Mauka, der blev ødedelagt 2. juni 1950 af lavastrømmen. Hilo er delvis bygget på en lavastrøm fra et udbrud i 1880, og risikerer at blive ramt af senere lavastrømme. Det korte udbrud i 1984 sendte lavastrømme mod Hilo, men de havde endnu ikke nået nogen bygninger da udbruddet stoppede

Flankekollaps

En større, men sjældnere fare ved Mauna Loa er muligheden for et stort, pludseligt kollaps af vulkanens sider. Dybe, geologiske forkastninger lader store dele af siderne af Hawaiis vulkaner glide nedad langsomt. Sommetider kan et større jordskælv udløste et kollaps af siderne og skabe voldsomme jordskred der kan udløse en tsunami. Kealakekua-bugten på den vestlige side af Mauna Loa blev skabt på den måde. Opmåling af havbunden har afsløret utallige landskred langs Hawaii-kæden, og man kender to kæmpetsunamier har fundet sted: For 200.000 år siden oplevede Molokaʻi en flodbølge på 75 meter, og for 100.000 år siden ramte en 325 meter høj tsunami Lâna.

Et nyligt eksempel på risiciene forbundet med sænkninger fandt sted i 1975, da Hilina-sænkningen pludselig bevægede sig flere meter fremad. Et jordskælv på 7,2 på Richterskalaen var resultatet, og det udløste en mindre tsunami med bølger på nogle få meters højde.

Overvågning

Atmosfæriske CO2-koncentrationer målt ved Mauna Loa-observatoriet. Mauna Loa er en vulkan der overvåges intenst. Hawaii-vulkanobservatoriet blev etableret i 1912 for at overvåge vulkanerne på Hawaii, og det har udviklet mange teknikker til at forudsige hvornår udbrud af Mauna Loa og andre vulkaner er nært forestående.

Et af de vigtigste redskaber er seismometri. Mere end 60 seismometre på Hawaii’s hoved¸ måler intensiteten og placeringen af flere hundrede små jordskælv hver uge. Frekvensen af jordskælv kan stige flere år før et udbrud går i gang; ¸øget seismisk aktivitet i dybder ned til 13 km gik forud for udbruddene i 1975 og 1984.

En anden type seismisk aktivitet foregår i timerne før et udbrud. Såkaldte vulkanske rystelser er konstant “rumlen” til forskel fra normal aktivitet, der består af pludselige chok. De vulkanske rystelser menes at være forårsaget af magma der bevæger sig hurtigt under jorden. Vulkanske rystelser indikerer normalt et nært forestående udbrud, selvom de også kan forårsages af magma der flyder op i magmakamre t¿t på overfladen uden at nå til et udbrud ved overfladen.

En anden vigtig indikator for hvad der foregår under jorden er vulkanens form. Tiltmetre måler meget små ændringer i bjergets profil, og følsomt udstyr måler afstanden mellem punkter på bjergsiden. Efterhånden som magma fylder magmakamrene under toppen og spaltezonerne udvides bjerget. En landmålingslinje på tværs af calderaen målte en stigning i dens bredde på 7,6 cm i året op til udbruddet i 1975, og en lignende udvidelse før udbruddet i 1984.

Observatorier

Mauna Loa’s placering og højde har gjort det til et vigtigt sted for målinger af atmosfæren af forskellige videnskabelige organisationer. Mauna Loa-solobservatoriet (MLSO), som ligger i 3,4 kilometers højde på vulkanens nordside, har længe været en vigtig kilde til måling af Solen. NOAAs Mauna Loa-observatorium (MLO) ligger tæt på MLSO. Fra dets position et godt stykke over lokale menneskeskabte påvirkninger måler MLO den globale atmosfære, inklusiv koncentrationen af drivhusgassen kuldioxid. Målingerne tilpasses for at kompensere for lokal udgasning af CO2 fra vulkanen.

Copyright: www.vulkaneksperten.dk

 

Lidt mere om Hawaiiøernes vulkaner af vulkaneksperten.dk 

lle Hawaii – øernes bjertoppe er af vulkansk oprindelse, og deres dannelse skyldes, at de alle ligger ovenpå en enorm ”hot-spot”, d.v.s. en opstrøm af varme smeltemasser fra dybere dele af jordens kappe. Alle vulkanerne har altså fået næring fra den samme hot-spot igennem millioner af år, fordi Stillehavets havbundsplade skubber sig 11 cm i nord-vestlig retning på samme måde som et transportbånd flytter sig henover den samme opstrømmende vandhane nedefra.

Kilauea har siden 1983 været i mere eller mindre konstant virksomhed og regnes i dag for at være verdens mest aktive vulkan. Vulkanologerne kalder Kilauea for en venlig vulkan eller med rette en såkaldt rød, d.v.s. blød vulkan, hvor lavaen flyder ud uden de kæmpestore eksplosioner. Både vulkanforskere og turister kan i passende afstand se de glødende lavafontæner, mens smeltede floder af lava strømmer henover de lave skråninger. I 1911 oprettedes et såkaldt vulkanologisk observatorium på Hawaii på randen af Kilaueas store Caldera eller kratergryde, Hawaiian Volcano Observatory, et af verdens berømteste og mest moderne vulkanforskningscentre, og herfra har man lært meget om en vulkans adfærdsmønster og om mulighederne for at forudsige kommende udbrud ved målinger af vulkanens hævninger og prøver af udsivende gasser i kraterbunden.

De gamle Hawaiianere påstod, at gudinden ”Madame Pelee” havde sin faste bolig i Kilaueas Caldera, og når hun blev vred, gik vulkanen i udbrud. For at formilde hende ofrede man unge smukke kvinder til hende, og med bind for øjnene blev de ført op til kraterets rand og så kastet den i den godt 1300 grader rødglødende lavasø som et offer til gudinden. Noget som Hollywood-filmproducenter i 1950-erne har lavet adskillige film om. Det forbød kristne missionærer i begyndelsen af 1800-tallet, da de kom til øerne. Nu nøjes man heldigvis med Gin – flasker. Ifølge sagnet var Pelee datter af Jorden, hendes mor, og hun ville som lille pige helst lege i sin mors ildsted. Derfor blev hun vulkangudinde.

I øvrigt dannes der i denne type tyndtflydende gasrige lava ofte totter af tyndt spindelvævsagtigt støv, hvilket kaldes Pelee`s hår, som er en form for stenuld, der spredes af vinden, og dette stenuld blev af Finn Henriksen i 1930-erne indført til Danmark, og han startede en form for stenuldsfabrik i Hedehusene, Rockwool, der udnyttede det som isoleringsmiddel. Basaltlavasten fra Skandinavien bringes til fabrikken, og man omsmelter den i højovne samtidig med, at man presser luft ind i højovnen, og stenulden dannes.
Hawaii-øerne består af flade skjoldvulkaner(se minileksikon) og de fire betragtes som aktive.

Det er bl.a. Mauna Loa – Kilauea og Haleakala.

 




8 bjergbestigere døde på vulkan i det østlige Rusland.

Otte bjergbestigere er døde på vulkan 

Klyuchevskaya Sopka-vulkanen er næsten forsvundet i søndagens voldsomme vejr, der ifølge redningsfolk har gjort det særligt farligt at færdes i området. 

Line Kirchheiner

Otte personer har mistet livet, efter at de i weekenden forsøgte at bestige vulkanen Klyuchevskaya Sopka på halvøen Kamtjatka i den østligste del af Rusland.

Det skriver The Guardian.

Det er voldsomme vejrforhold, der er skyld i tragedien på den 4754 meter høje vulkan, hvor yderligere fire bjergbestigere lige nu er strandet. De blev forsøgt reddet i går, men netop vejrforholdene gjorde det umuligt for redningshelikopteren at lande.

Det forventes, at redningsfolkene vil gøre et nyt forsøg senere i dag, hvis vejrforholdene tillader det, oplyser repræsentant fra den lokale civilforsvarsmyndighed Tatyana Yukhmanova.

Redningsfolk har advaret mod at bestige bjerget, der består af høje vulkanske sten blandet med sne og is, netop på grund af højden og risikoen for vulkanudbrud.

Kilde: The Guardian og Line Kirchheiner.

Hennings citat: “Hvis man leger for meget med naturen slår den hårdt tilbage”.

www.vulkaneksperten.dk