---

Langsomt fald i lavastrømmen fra udbruddet

Jorddeformationen fortsætter med en konstant tilstrømning af magma under Svartsengi. Uændret farevurdering

9.4.2024

 

Opdateret 9. april kl. 17:30 UTC

• På trods af et fald i intensiteten af ​​vulkanudbruddet er der ingen tegn på, at den samlede magmastrøm fra dybden er aftagende.

• Den gennemsnitlige strømningshastighed for lavastrømmen fra åbningerne mellem 3. og 8. april er estimeret til at være 3,6 ± 0,7 m3/s.

• I morgen forventes der østlige og sydøstlige vinde, der fører gasudslip mod vest og nordvest fra udbrudsstederne. Følg gasspredningsprognosen her.

• Periodisk bliver der fortsat målt høje niveauer af SO2 omkring vulkanen og i bosættelser på Reykjanes-halvøen. Beboere opfordres til at overvåge luftkvaliteten i området.

Eksperter fra det islandske meteorologiske kontor og Landtilsynet foretog luftmålinger over udbrudsstedet i går den 8. april. Ved hjælp af de data, der er indsamlet under flyvningen, er det muligt at vurdere størrelsen af ​​lavafeltet og strømningshastigheden af ​​lava fra udbruddet. Resultaterne indikerer et konstant og væsentligt fald i intensiteten af ​​vulkanudbruddet.

Den gennemsnitlige lavastrøm fra åbningerne mellem 3. og 8. april er estimeret til at være 3,6 ± 0,7 m3/s. Baseret på data indsamlet af ingeniørfirmaet Efla den 3. april under en droneflyvning blev den gennemsnitlige lavastrøm estimeret til at være 6,6 ± 0,3 m3/s fra 27. marts til 3. april. Lavafeltet har nået et areal på 6,14 km2 med et volumen på 31,3 millioner m3. Tidligere strømmede lavaen primært sydpå fra åbningerne, men skiftede kortvarigt mod nord søndag aften (7. april), da en åbningsvæg kollapsede, som nævnt i sidste opdatering. Som vist på det medfølgende kort er lavaen tyknet betydeligt nær udluftningerne og lige syd for dem, hvor der er mest aktivitet i lavafeltet. Der er ingen synlige tegn på lavafremrykning mod beskyttende barrierer nord for Grindavík, Suðurstrandarvegur eller Melhólsnáma.

Kort, der viser omfanget og tykkelsen af ​​lavaen dannet i det aktuelle udbrud. Lilla områder viser lava, der har strømmet i området siden december 2023.

Jorddeformation er steget i løbet af den seneste uge

Jorddeformation i Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket falder sammen med et fald i intensiteten af ​​vulkanudbruddet. Dette indikerer, at størstedelen af ​​magmaen, der strømmer ind i reservoiret under Svartsengi, akkumuleres der, hvilket forårsager en stigning i tryk og jordløftning. Mens udbruddet fortsætter, er der stadig en åben forbindelse mellem magma-akkumuleringsområdet i Svartsengi og Sundhnúkur-kraterrækken, og en del af magmaen fortsætter med at strømme til overfladen der.

Seismisk aktivitet i diget nær Grindavík er forblevet meget lav og er fokuseret mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógafell, med let seismicitet i det vestlige Grindavík. Seismisk aktivitet nær Fagradalsfjall, som har været vedvarende den seneste måned, er i gang og er fortsat lokaliseret på dybder på omkring 6-7 km.

Gasmålinger udført i går, den 8. april, estimerer en svovldioxid (SO2) emissionsrate på 10-18 kg/s fra ventilationsåbningerne. Periodisk bliver der fortsat målt høje niveauer af SO2 omkring vulkanen og i bosættelser på Reykjanes-halvøen. Gasemissioner fra udbruddet vil sandsynligvis forårsage forurening på Reykjanes-halvøen, og beboere rådes til at overvåge luftkvaliteten og gøre sig bekendt med symptomer relateret til luftforurening fra udbruddet.

Ifølge vejrudsigten forventes der i dag nordlige vinde, der fører gasudslip mod syd. Langsom, varierende vind om eftermiddagen kan resultere i gasforurening nær udbrudsstederne. I morgen forventes østlige og sydøstlige vinde, der fører gasudledninger mod vest og nordvest. Følg gasspredningsprognosen her.

Uændret risikovurdering

Farevurderingen er blevet opdateret og er gyldig fra kl. 15:00 i dag til den 16. april, medmindre situationen ændrer sig. Der er ingen ændringer i farevurderingen, og risikoen for gasforurening er fortsat høj i alle områder undtagen omkring Sundhnúkur-kraterrækken (Zone 3), hvor den vurderes at være meget høj. Risikoen i Zone 4 (Grindavík) og Zone 6 er fortsat høj på grund af jordskælv, jorddeformation, lavastrømme og gasforurening.

(Klik på billedet for at se det større)

På trods af faldet i intensiteten af ​​vulkanudbruddet er der ingen tegn på, at den samlede magmastrøm fra dybden ind i Svartsengi-reservoiret er aftagende. Dette refererer til det samlede volumen af ​​magma, der akkumuleres under Svartsengi, ud over den magma, der strømmer mod overfladen i det nuværende udbrud ved Sundhnúkur-kraterrækken. Det er svært at forudsige, hvornår dette udbrud vil ende; den kan fortsætte i en længere periode med jævn strøm eller ophøre i den nærmeste fremtid. Efterhånden som magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi, og trykket stiger, er der stadig en mulighed for, at udbruddets intensitet kan stige igen, svarende til begivenhederne ved Fagradalsfjall i 2021. Hvis udbruddet snart ophører, vil magmaakkumulering sandsynligvis fortsætte under Svartsengi, og en række begivenheder svarende til det, der er observeret i den seneste måned, kan gentage sig.

Opdateret 8. april kl. 16:30 UTC

• Vulkanudbruddet fortsætter. En udluftning er aktiv.
• Landet har rejst sig i Svartsengi cirka 2-3 cm mellem 2. og 7. april.
• Der blev målt minimale gasudledninger i weekenden, men periodisk kan der stadig påvises høje niveauer af svovldioxid omkring vulkanen og i bebyggelser på Reykjanes-halvøen. Beboere opfordres til at overvåge luftkvaliteten i området.
• Dagens vejrudsigt indikerer en nordøstlig vindretning, hvilket får gasudledningen til at drive sydvestover over områder inklusive Grindavík. Der forventes østlige vinde i morgen den 9. april, og gasudledninger forventes at rejse mod vest fra udbrudsstederne. Følg gasspredningsprognosen her.

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, med en udluftning nu aktiv. I går strømmede lava fra udluftningen sydpå i en begrænset strøm, hvilket resulterede i en storslået flod af lava. I mellemtiden steg overfladeniveauet af lava i krateret gradvist, indtil det næsten var fyldt. Den nordlige væg af udluftningen kollapsede omkring klokken 21:30 i går aftes, hvilket fik lavaen til at flyde nordpå. I dag, den 8. april, har lavastrømmen for det meste genoptaget sin sydlige retning. Lavaen, der rykker frem mod nord, som observeret i går aftes og natten over, ser ud til at være standset på bjergsiden. Krateret fortsætter med at fyldes op.

Seismiske målinger nær udbrudsstedet viser vulkansk tremor, der udviser stærke frekvenser mellem 1 og 2 Hz (grøn kurve på grafen); en stigning i styrken af ​​denne tremor svarer til lavaens maksimale strøm fra udluftningen. Efter sammenbruddet af udluftningsvæggen ser den seismiske aktivitet ud til at falde igen. Lignende seismisk aktivitet blev observeret under det nylige vulkanudbrud i Geldingadalur, hvor den seismiske aktivitet steg, efterhånden som udledningen af ​​lava blev intensiveret.

Hævningen er steget en smule i Svartsengi, og baseret på GPS-målinger og syntetiske blænderadarbilleder er landet steget med 2-3 cm fra 2. til 7. april. Det er dog mindre end jorddeformationen målt efter det forrige udbrud i sidste måned. Øget stigning kunne tyde på, at magma, der strømmer ind i Svartsengi, er steget, eller at der har været en opbremsning i strømmen af ​​magma mod det nuværende udbrudssted.

Minimale gasemissioner er blevet opdaget på gasmonitorer, der drives af Miljøstyrelsen i Island (UST) og det islandske meteorologiske kontor i weekenden, men periodisk kan der stadig detekteres høje niveauer af svovldioxid omkring vulkanen og i bebyggelser på Reykjanes-halvøen. Beboerne bliver mindet om at overvåge luftkvaliteten på USTs luftkvalitetshjemmeside loftgæði.is

Dagens vejrudsigt indikerer en nordøstlig vindretning, hvilket får gasudledningen til at drive sydvestover over områder inklusive Grindavík. Der forventes østlige vinde i morgen den 9. april ^, så gasudslip kan forventes at drive vestpå fra udbrudsstederne. Den seneste gasspredningsprognose kan følges her.

Opdateret 4. april kl. 17:00 UTC

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, og to kratere er stadig aktive som de seneste dage. Det nordlige krater er større, og det meste af lavastrømmen ser ud til at være udbrudt fra det, som det kan ses på billedet nedenfor, som blev taget i nat, den 3. april. Lava fortsætter med at strømme sydpå fra kraterne på toppen af ​​lavafeltet dannet i de første par dage af dette udbrud. I aftes var der ingen tydelige tegn på lavastrømning langs lavabarriererne nord for Grindavík, Southcoast road eller Melhólsnáma-minen.

Luftbillede fra en droneflyvning opereret af Civil Protection i aftes den 3. april. Billedet viser de to kratere og lavaen, der strømmer fra dem mod syd.

Et interferogram, der dækker perioden 18. marts – 3. april, viser, at landet har hævet sig omkring 3 cm i Svartsengi i den tid. Dette er en betydeligt langsommere deformation, der blev målt forud for de udbrud og digeudbredelser, der har fundet sted i de sidste måneder. Data fra GPS-målinger i samme periode tyder på, at hastigheden af ​​landhævningen har varieret, men det er vanskeligt at estimere dag-til-dag deformation baseret på disse data. I betragtning af GPS-dataene for samme tidsperiode som interferogrammet (18. marts – 3. april), er de to datasæt konsistente. Landhævning påvises i Svartsengi under udbruddet, hvilket ikke er set i de begivenheder, der tidligere har fundet sted på Sundhnúkur-kraterrækken. Dette indikerer, at systemet er åbent, og magma fortsætter med at strømme fra betydelig dybde under Svartsengi til overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken. 

Interferogram (InSAR) viser deformation fra 18. marts – 3. april. Gule og orange farver viser områder omkring Svartsengi, hvor landhævning registreres.

Gasmålinger gennemført sidste tirsdag den 2. april anslår, at ca. 37-41 kg/s SO ₂ udsendes fra kraterne. Midlertidigt høje svovldioxidniveauer bliver fortsat målt omkring udbrudsstedet og i kommuner på Reykjanes-halvøen. Gas fra udbruddet vil sandsynligvis forårsage forurening på Reykjanes-halvøen, og vi råder folk i området til at overvåge luftkvaliteten på loftgaedi.is og sætte sig ind i reaktionen på luftforurening fra vulkanudbrud.

Vejrudsigten i dag (torsdag) er sydøstlige og sydlige vinde på 8-13 m/s på udbrudsstedet, hvilket medfører, at gas spredes mod nordvest og nord, hvilket betyder, at der kunne detekteres gas i Vogar, Reykjanesbær og Suðurnesjabær. Østlig vind 5-10 m/s i morgen (fredag), hvilket forårsager gasspredning mod vest, for eksempel til Svartsengi. Nordvestlig vind, 5-10 m/s sent i morgen forårsager gasforurening i sydvest og muligvis i Grindavík.

Gasdistributionsprognose er her .

Farevurdering offentliggjort den 2. april forbliver uændret og er gyldig indtil 9. april med forbehold for udvikling.

Opdateret 2. april kl. 17:30 UTC

• Udbruddet fortsætter, og to kratere er nu aktive. Inflation er ikke blevet opdaget i de sidste par dage.

• På det seneste er der opstået vegetationsbrande omkring lavafeltet, og det er en løbende risiko, mens vejret er tørt.

• Gasforurening er spredt mod sydvest og senere mod vest og vil sandsynligvis blive opdaget lejlighedsvis i Grindavík og muligvis i Hafnir. Gasdistributionsprognose og luftkvalitet kan overvåges.

• Lavakanterne har nået betydelige højder og kan være ustabile.

• Farevurdering uændret.

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, og to kratere er nu aktive. Det tredje krater, som var meget mindre end de to andre, blev slukket i påsken. Vulkansk tremor forbliver stabil.

Inflation i Svartsengi er ikke blevet opdaget i de seneste dage, hvilket indikerer, at mindre magma ophobes i magma-reservoiret under Svartsengi, og i stedet strømmer mod kraterne, hvor det bryder ud. Der kan opnås en balance mellem tilstrømningen af ​​magma til Svartsengi-reservoiret og udbrudskratere, men geokemiske undersøgelser kan bekræfte dette i fremtiden.

Eksperter fra National Land Survey of Iceland har behandlet satellitdata fra den 27. marts, der viser, at lavafeltet dengang var 5,99 km2 og lavaens volumen siden begyndelsen af ​​udbruddet var 25,7 ± 1,9 millioner m3. Den gennemsnitlige ekstruderingshastighed af lava fra kraterne blev estimeret til 7,8 ± 0,7 m3/s, hvilket er meget sammenligneligt med ekstruderingshastigheden under den første fase af Geldingadalir-udbruddet i 2021. Målet er at tage luftfotos af området i kommende dage for at få opdaterede ekstruderingsrater siden 27. marts, hvilket vil give yderligere indsigt i udviklingen af ​​den eruptive aktivitet. Det følgende kort viser lavastrømningsfeltet og dets tykkelse, som det var den 27. marts.

Kort, der viser strømningsfeltet og tykkelsen af ​​lavaen dannet under det igangværende udbrud. Lilla lag viser lavaer, der er dannet i området siden december 2023.

Vegetationsbrande omkring lavafeltet

På det seneste er der opstået vegetationsbrande omkring lavafeltet, og det er en løbende risiko, mens vejret er tørt.

Lavakanterne har nået betydelige højder og kan være ustabile, pludselige og hurtige lavaudbrud kan opstå, hvis nye lavalapper bryder ud fra kanten af ​​en lavarand.

I de seneste dage er der lejlighedsvis påvist høje niveauer af svovlbrinte i Grindavík. Vejrudsigten i dag (tirsdag) er nordøstlig og senere østlig vind 5-13 m/s på udbrudsstedet. Gasforurening er derfor spredt mod sydvest og senere mod vest, og vil sandsynligvis blive opdaget lejlighedsvis i Grindavík og muligvis i Hafnir. Østlige og sydøstlige vinde 3-10 m/s i morgen (onsdag), hvilket får gasforurening til at rejse mod vest og nordvest, og kan således opdages i mange dele af det vestlige Reykjanes-område, herunder Reykjanesbær. Gasdistributionsprognose er her .

Farevurdering uændret

Farevurderingen er blevet opdateret og gælder fra kl. 15:00 i dag til den 9. april, med forbehold for væsentlige udviklinger. Der er ingen ændringer i farevurderingen, og faren fra gasforurening vurderes fortsat høj i alle områder undtagen ved Sundhnúkur kraterrækkeområdet (zone 3), hvor den vurderes som meget høj. Faren i zone 4 (Grindavík) og zone 6 vurderes fortsat som høj på grund af synkehuller, fejlbevægelser, lavastrømning og gasforurening.

 

Opdateret 27. marts kl. 14:00 UTC

 

• Høje niveauer af SO ₂ (Svovldioxid) blev målt i weekenden. Gasspredningsprognose kan følges her .
• Denne koncentration af SO ₂ anses for at være meget usund. Det er vigtigt at være meget opmærksom på udviklingen i luftkvaliteten.
• Vulkanudbruddet har været stabilt siden mandag den 25. marts.
  

 

 

Vulkanudbruddet har været stabilt siden mandag den 25. marts. Udbrudsrysten har været konstant siden da, ligesom aktiviteten i de tre kratere. Lava fortsætter med at strømme sydpå fra kraterne, for det meste oven på lavafeltet, der blev dannet i løbet af de første dage af udbruddet. Det følgende billede viser udvidelsen af ​​lavafeltet som ekstrapoleret fra satellitbilleder (ICEYE). Den seneste anskaffelse var den 26. marts, og den viser udvidelsen af ​​lavafeltet mod vest, syd for Hagafell, samt yderligere lavafremrykning mod øst og syd for de aktive åbninger.

Stribede områder angiver områder, hvor der skete ændringer i lavafeltet mellem den 20. og 26. marts. Den rødstribede del af området betegner et område, hvor lava ikke havde strømmet tidligere i dette udbrud. Lyslilla områder betegner områder, hvor lava strømmede fra udbrud i februar og januar.

Hævningen fortsætter i Svartsengi, men i et langsommere tempo end før tidligere udbrud eller digeindtrængninger i de seneste måneder. Dette tyder på, at magma stadig ophobes under Svartsengi på trods af igangværende udbrud. Lidt eller ingen seismisk aktivitet er blevet påvist i området.

 

Høje niveauer af SO2 målt de sidste par dage

 

Siden fredag ​​(22. marts) er der blevet installeret to yderligere stationer til at overvåge koncentrationerne af SO2 ved jorden. VÍ har i samarbejde med Almannavarnir lokaliseret dem ved Blue Lagoon og i havneområdet i Grindavík. Begge stationer streamer data til USTs hjemmeside, loftgæði.is.

Tidligt i går morges omkring klokken 03:00 afslørede stationen i BL niveauer af SO2 op til 7000 mikrogram/m3, og i morges omkring klokken 04:00 målte stationen i Grindavík (Nesvegur) koncentrationer op til 9000 mikrogram/m3. Sådanne koncentrationer betragtes som óholl, og folk anbefales at følge instruktionerne fra UST og Embætti landlæknis (link). Den 26. ^marts viste stationen i Hafnir også høje koncentrationer af SO2 op til omkring 2000 mikrogarm/m3 omkring middagstid. Mængden af ​​SO2 frigivet ved udbruddet og meteorologien i området skaber stadig betingelser for alvorlig gasforurening på halvøen.

Foto siden i morges (27. marts) fra IMO’s webcam placeret ved Hópsnes SE for Grindavík. I midten af ​​billedet er bjerget Þorbjörn og udbrudsstedet øst for det, hvor gasfanen stiger og bevæger sig mod vest på grund af østenvind.

 

Opdateret 25. marts kl. 16:30 UTC

• Høje niveauer af SO ₂ (Svovldioxid) blev målt i weekenden. Gasspredningsprognose kan følges her .
• Denne koncentration af SO ₂ anses for at være meget usund. Det er vigtigt at være meget opmærksom på udviklingen i luftkvaliteten.
• Vulkanaktiviteten ser ud til at være faldet ved Sundhnúksgíga.
• Farevurderingen forbliver uændret. Øgede farer fortsætter på grund af gasemissioner

 

Den vulkanske aktivitet ved Sundhnúksgíga ser ud til at være faldet i løbet af de sidste par dage. Aktiviteten i åbningerne er faldet og muligvis ophørt i de mindste kratere. Derudover er vulkansk tremor gradvist aftaget i løbet af de sidste par dage. Hovedlavastrømmen løber sydpå fra åbningerne og bøjer derefter mod vest. I weekenden fortsatte lava med at strømme ind i Melhólsnáma og har nu fyldt den. Lavaen fortsætter dog også med at blive tykkere nær kraterne.

GPS-målinger i de seneste dage indikerer en igangværende landstigning i Svartsengi, men den udviser en langsommere hastighed end før. Dette tyder på, at magma fortsætter med at akkumulere i reservoiret under Svartsengi på trods af det igangværende udbrud.

Høje niveauer af SO2 målt de sidste par dage

Høje niveauer af SO ₂ er blevet målt i Höfn og Grindavík de seneste par dage. Denne koncentration anses for at være meget usund, og folk vil sandsynligvis opleve luftvejssymptomer, hvis de udsættes. Det er vigtigt at blive indendørs, lukke vinduer og slukke for aircondition. Dette er især vigtigt, hvor der udføres udendørs arbejde, som oplyst af arbejdssikkerhedsmyndighederne; virksomheder og institutioner i den sydvestlige region af landet skal være meget opmærksomme på den videre udvikling i luftkvaliteten på grund af den potentielle risiko for gasforurening. Folk i området rådes til at overvåge luftkvaliteten og gøre sig bekendt med symptomer på luftforurening fra vulkanske gasser.

Vejrudsigten for i dag (mandag) forudser nordøstlige vinde på 3-8 m/s ved udbrudsstederne, hvor forureningen driver sydvestover (over Grindavík og Svartsengi); gas kan samle sig i nærheden af ​​udbrudsstederne på grund af langsomme vindhastigheder. Om aftenen, natten og de tidlige morgentimer forventes der at komme vind fra øst med 8-13 m/s ved udbrudsstederne, hvilket får forureningen til at drive vestpå mod områder inklusive Hafnir. I denne periode er det også muligt, at vinden til tider kan blive sydøstlig, hvilket potentielt kan forårsage forurening i Njarðvík, Keflavík og Sandgerði. Senest på eftermiddagen i morgen (tirsdag) vil vinden skifte til nordøst med 3-8 m/s, hvilket får gasforureningen til at drive sydvest (over Grindavík og Svartsengi) og muligvis samle sig nær udbrudsstederne på grund af svag vind. Gasspredningsprognosen kan findes her .

Ingen ændringer i farevurderingen

Farevurderingen er blevet opdateret og gælder fra kl. 15:00 i dag til den 2. april, med forbehold for væsentlige udviklinger. Der er ingen ændringer i farevurderingen, og risikoen for gasforurening er fortsat høj i alle områder bortset fra Sundhnúksgíga kraterrækken (område 3), hvor den vurderes at være meget høj. Faren i område 4 (Grindavík) er fortsat høj på grund af forkastningsbevægelser, synkehuller over sprækker, lavastrømme og gasforurening.

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 22. marts kl. 17:20 UTC

• Opdateret farevurdering.
  
• Øget risiko på grund af gasudledning. Gasspredningsprognose her
  
• Volcanis aktivitet på udbrudsstedet stabil

 

Vulkanaktiviteten på udbrudsstederne nær Sundhnúkur er fortsat stabil. Der er ringe eller ingen jordskælvsaktivitet i diget eller dets nærhed. Landhævningen i området omkring Svartsengi har været meget lille siden digets indtrængning og det efterfølgende udbrud begyndte den 16. marts. Dette tyder på, at mindre magma ophobes under Svartsengi og i stedet strømmer mere direkte ud af reservoiret gennem de eruptive sprækker. Der kan dog være tegn på, at stigningen er steget i Svartsengi siden da, men det kan ikke bekræftes på nuværende tidspunkt. Målinger i de kommende dage vil kaste mere lys over denne udvikling.

Dagens (fredagens) vejrudsigt inkluderer nord til nordvestlig vind omkring 8-15 m/s, skiftende til en mere nordøstlig retning om aftenen med noget lavere hastigheder, og svagere nordøstlig vind i morgen tidlig. Gasemissioner vil for det meste blive rettet syd for udbrudsstederne mod Grindavík. Gasspredningsprognoser kan findes her .

Øgede farer på grund af gasemissioner

Farevurderingen er opdateret og gælder fra kl. 15.00 i dag, fredag ​​den 22. marts, til kl. 15.00 mandag den 25. marts. Risikoen på grund af gasudledning vurderes at være højere inden for alle regioner sammenlignet med de foregående dage. Det skyldes den ugunstige vejrudsigt for de næste par dage og højere målte værdier af svovldioxid (SO2)-emissioner fra udbrudsstederne og lavafeltet end tidligere. I område 1 og 5 (nordvest for udbrudsstederne) er risikoen for lavastrømme lavere, end den var de seneste tre dage. Denne risiko er faldet, fordi lavastrømmen nord for udbrudsstederne er stabiliseret, og lava flyder nu fortrinsvis mod syd. Lavafeltet forbliver dog farligt, fordi det er dannet for ganske nylig.

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 21. marts kl. 11:40 UTC

• Gennemsnitlig udledningshastighed for 17. – 20. marts er 14,5 m ³ /s   

• Den nye lava dækker nu et areal på 5,58 km ² og har et volumen på 20,9 millioner kubikmeter.

• Ophobning af magma under Svartsengi ser ud til at være stoppet, og i stedet strømmer magma direkte til overfladen og føder udbruddet.  

• Der er målt mindre deformationer i Svartsengi-området og i nærheden af ​​digets indbrud.

 

Den eruptive aktivitet ser ud til at have været relativt stabil de sidste 24 timer. De samme åbninger ser ud til at være aktive, og kratere fortsætter med at bygge sig op omkring åbningerne. Lava strømmer mod syd fra kraterne i en aktiv lavastrøm, både på overfladen og under lavaens størknede overflade.

Oversigt over udbrudsstedet taget på et fly i går morges den 20. marts kl. 9.00. Det viser alle de aktive vulkanske åbninger.

I går morges gennemførte eksperter fra National Land Survey of Iceland og Naturhistorisk Institut luftfotoflyvninger over udbrudsstedet. Ud fra disse billeder er det estimeret, at den gennemsnitlige udledningshastighed for udbruddet i perioden 17.-20. marts er 14,5 m3/s. Dette er den samme udledningshastighed som observeret under udbruddene i Fagradalsfjall 2021-2023. Udledningshastigheden i de første 24 timer af udbruddet var dog væsentligt højere. Arealet af det nye lavafelt blev målt til 5,58 km2 og rumfanget 20,9 millioner kubikmeter. Kortet nedenfor viser omfanget og tykkelsen af ​​den nye lava målt i går morges den 20. marts. Lavaen er 16 m tyk, hvor den er tykkest ved kraterne.

Kort, der viser omfanget af den nyligt udbrudte lava. Violet lag viser den ældre lava, der brød ud i december 2023, januar 2024 og februar 2024.

Der er målt meget lidt deformation i Svartsengi-området og i nærheden af ​​digeformationen. Enhver målt deformation er så lille, at variationen mellem dage er ubetydelig. Der er behov for adskillige flere datapunkter for at udlede, om en stigning fortsætter i området. Det kan dog fastslås, at magma nu strømmer direkte til overfladen og fodrer udbruddet.

Vejrudsigten i dag for området er nord- og nordvestlig vind, 8-15 m/s, gasforurening er spredt mod øst og sydøst og kunne mærkes i Sydisland, for eksempel i Þorlákshöfn og i Vestmannaeyjar. En mere nordlig vind i morgen (fredag), der får gasforurening til at spredes mod syd og sydøst og kunne mærkes i og omkring Grindavík.

 

Opdateret 20. marts kl. 13:45 UTC

 

Eruptivaktiviteten ser ud til at være relativt stabil, og udbrudsåbninger forbliver de samme steder som i går. Lava flyder fra kratrene mod syd, oven på lava, der flød i de første dage af udbruddet. Lidt eller ingen bevægelse er blevet opdaget på lavastrømsfronterne nær South Coast Road og Svartsengi. Seismisk aktivitet siden udbruddet startede lørdag aften har været mindre.

Vejrudsigten er stigende sydøstlig vind i dag, 13-20 m/s om eftermiddagen, men aftager om aftenen. Gasforurening spredes således mod nordvest og kunne påvises i Reykjanesbær og nærliggende områder. Gasfordelingsprognose kan findes her . Den 17. marts blev SO ₂ -gasudledningen fra udbruddet målt op til 50 kg/s, men foreløbige resultater fra nye målinger peger på, at udledningen af ​​gas er faldet betydeligt siden da.  

Et InSAR-billede offentliggjort i går viste tydelige tegn på jordinflation i Svartsengi fra 17. til 18. marts. GPS-data fra 18. marts tyder på, at inflationen muligvis er faldende. Dette kan skyldes, at magma nu strømmer mod overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken og derfor ikke akkumuleres under Svartsengi. Udviklingen af ​​udbruds- og deformationssignalerne i løbet af de næste par dage vil afsløre, om der vil blive opnået en ligevægt mellem magma-tilstrømningen under Svartsengi og lavastrømmen på overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken.

Her til morgen foretog eksperter fra National Land Survey of Iceland og Naturhistorisk Institut luftfotoflyvninger over udbrudsstedet. Ud fra disse billeder er det muligt at estimere størrelsen af ​​lavafeltet og den gennemsnitlige lavastrøm fra udbruddet. Der vil blive offentliggjort estimater, så snart dataene er blevet behandlet.

Billedtekst: Oversigt over udbrudsstedet taget på en flyvning i morges. Det viser alle de aktive vulkanske åbninger og flavastrømme fra dem mod syd. I baggrunden til venstre ses Grindavík og til højre er Svartsengi. (Billede: Birgir V. Óskarsson – Naturhistorisk Institut).

 

Opdateret farekort

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret sin farevurdering i lyset af de seneste data. Den nye farevurdering træder i kraft i dag onsdag den 20. marts og gælder indtil den 22. marts, medmindre situationen ændrer sig. Zone 3 (Sundhnúkur-kraterrækken), hvor udbruddet stadig er i gang, forbliver uændret, og faren anses for meget høj. Faren i zone 1 (Svartsengi) anses nu for at være betydelig, mens den tidligere blev anset for høj. Faren i zone 4 (Grindavík) er fortsat høj, da risikoen på grund af synkehuller, fejlbevægelser og lavastrøm anses for høj. I zone 3 (Sundhnúkur-kraterrækken) vurderes risikoen på grund af gasforurening som meget høj, men i alle andre områder vurderes risikoen for gasforurening nu at være betydelig, hvorimod den tidligere var høj. Denne ændring skyldes lavere gasemissioner fra udbruddet end ved begyndelsen. Faren på grund af gasforurening og aske vurderes også ud fra vejr- og spredningsprognosen for de næste dage, hvilket påvirker spredningen.

(Klik på kortet for at se det større)
Opdateret 19. marts kl. 17:30 UTC

• Udbruddet fortsætter og har været i gang siden 16. marts kl. 20:23 UTC.
• Vulkansk tremor er detekteret og har været relativt stabil de seneste to dage, hvilket indikerer, at udbruddets kraft ikke er aftaget.
• Inflationen fortsætter i Svartsengi, hvilket tyder på, at magma stadig stiger op fra dybden ind i magma-reservoiret under Svartsengi samt strømmer mod udbrudsstedet.
• Farevurderingskortet, som blev opdateret i går (18. marts) er uændret.

Udbruddet fortsætter og har nu varet i over to et halvt døgn, hvilket er længere end de tidligere tre udbrud, der har fundet sted i området siden december 2023. Udbrudsaktiviteten er de samme steder som i går eftermiddags, på den sydlige del af den vulkanske sprække. Kraterkanter fortsætter med at bygge op, og lavaspringvandet er stadig betydeligt. Lavastrømsfronten, som lå cirka 300 m fra Sydkystvejen i går, ser ikke ud til at have bevæget sig fremad. Lavastrømmen fra kraterne forbliver for det meste mod syd, med aktive lavastrømsfronter på toppen af ​​lavaen, der flød i begyndelsen af ​​udbruddet.

Seismisk aktivitet har været ubetydelig ved digeområdet siden udbruddet startede, men vulkansk rystelse er registreret og har været relativt stabil de seneste to dage, hvilket tyder på, at udbruddets kraft ikke er aftaget.

Da magma forplantede sig fra Svartsengi mod Sundhnúkur-kraterrækken om aftenen den 16. marts, blev der påvist landsynkning i Svartsengi, som da tidligere magmadige blev dannet. GPS-data og satellitbilleder modtaget efter magma-udbredelsen viser, at overfladeinflationen fortsætter i Svartsengi, hvilket tyder på, at magma stadig stiger op fra dybden ind i magma-reservoiret under Svartsengi, samt fodrer udbruddet.

Det skal bemærkes, at der stadig er opnået relativt få datapunkter i den korte tid siden udbruddet begyndte, og at dataene altid er behæftet med usikkerhed. Deformationsdata, som vil være tilgængelige i løbet af de næste par dage, vil give eksperter mulighed for yderligere at estimere ved hjælp af modelberegninger mængden af ​​magma, der strømmer ind under Svartsengi.

InSAR-billede, der viser målt inflation (røde områder) mellem 17. og 18. marts efter udbruddet begyndte. Billedet er baseret på data fra ICEYE-satellitten

Ifølge målinger foretaget i nat er udstrømningen af ​​gas fra udbruddet faldet i forhold til, hvad den var i begyndelsen af ​​udbruddet. Det er dog stadig sandsynligt, at der vil blive opdaget gasforurening, og vejrudsigten indikerer tiltagende sydvestlig vind, omkring 13-20 m/s på udbrudsstedet i dag, men vinden vil aftage i aften. Gasforureningen er således rettet mod nordøst. Se gasfordelingsprognose her .

Farevurderingskortet, der blev opdateret i går, forbliver uændret indtil kl. 15:00 i morgen den 20. marts, med forbehold for ændringer i situationen.

Opdateret 18. marts kl. 18:30 UTC

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingen for at tage højde for de seneste data. Den nye farevurdering træder i kraft i dag mandag den 18. marts og gælder indtil den 20. marts, medmindre situationen ændrer sig. Zone 3 (Sundhnúkur-kraterrækken), hvor vulkanudbruddet stadig er i gang, forbliver uændret, mens fareniveauet forbliver meget højt. Fareniveauet vurderes at forblive højt i zone 1 (Svartsengi) på grund af gasemissioner og lavastrømme. Det samme gælder for Zone 4 (Grindavík), hvor faren på grund af synkehuller over sprækker, fejlbevægelser, lavastrømme og gasudledning anses for høj. Zone 5 er blevet nedgraderet til betydelig risiko (orange), og Zone 7 er nu nedgraderet til en vis risiko.

Årsagen til at vurdere faren som større i zone 1 end i zone 5 er den tættere afstand til den aktive ende af eruptivfissuren. Vejrudsigten og gasspredningsprognosen for de næste par dage vil påvirke vurderingen af ​​gasforurening og aske i farevurderingen.

 

Opdateret 18. marts kl. 16:50 UTC

• Vulkanudbruddets aktivitet har været relativt stabil siden sent i går.
• Der er en meget langsom bevægelse af lavastrømmen mod vejen Suðurstrandarvegur.
• Her til morgen var lavastrømmen cirka 330 meter fra vejen. Marginen er ikke steget væsentligt siden i går aftes.

 

Eruptiv aktivitet har været relativt stabil siden i går eftermiddags. Udbruddet er fokuseret på to steder langs den eruptive sprække, men de nordligste kratere, der var aktive i går, er ikke aktive nu. De mest aktive områder er nær den sydlige ende af eruptiv sprække, der åbnede lørdag aften, med lava, der strømmer fra disse steder sydpå mod vejen Suðurstrandarvegur. Her til morgen var lavastrømmen cirka 330 meter s fra vejen, med en mindre bevægelse af marginen siden i går aftes. Observationer af området i går aftes indikerer, at der ikke er væsentlig aktivitet eller bevægelse af lavastrømmen, der krydsede vejen Grindavíkurvegur få timer efter udbruddet startede.

 

Udstrækningen af ​​den nye lava er estimeret til at være 5,85 kvadratkilometer, baseret på satellitbilleder optaget kl. 14:56 i går, den 17. marts. Se det medfølgende kort. Denne arealvurdering, baseret på satellitdata, indeholder større usikkerhed end beregninger baseret på luftfotos. Hvis vejrforholdene tillader det, vil der senere i dag blive gennemført en luftundersøgelse af udbrudsstedet, hvilket giver mere nøjagtige beregninger af lavaens areal og volumen.

 

Konturerne af lavastrømmen er tegnet fra satellitbilleder fra Iceye. Det første billede blev taget den 17. marts kl. 01:55 (orange farve), hvilket er cirka fem en halv time efter, at udbruddet begyndte. Det andet billede blev taget kl. 14:56 den 17. marts og viser konturerne af lavaen, som den var dengang, vist med rødt. Lilla farver indikerer lavastrømme fra tidligere udbrud.

Vejrudsigten for senere i dag bringer vind fra sydøst og øst med en hastighed på 8-13 m/s på udbrudsstedet, efterfulgt af aftagende vind fra syd og sydvest. Gasudledningen vil derfor drive mod nordvest og vest, med et skift mod nord senere i dag. Der er betydelig usikkerhed om styrken af ​​gasemissioner. Der ventes vind fra sydvest med en hastighed på 10-18 m/s i morgen tidlig, så gasudslippet vil herefter rejse mod nordøst. Det er usandsynligt, at gasudledningen vil nå Region Hovedstaden på grund af hård vind. Gasspredningsprognosen kan overvåges her .

Der er mindre seismisk aktivitet nær udbrudsstedet og på hele Reykjanes-halvøen. Kun en håndfuld små jordskælv er blevet observeret. Risikovurderingen vil blive opdateret senere i dag.

 

Opdateret 17. marts kl. 18:40 UTC

 

Siden kl. 04:00 UTC i dag er udbredelsen af ​​lava aftaget betydeligt. Udbruddet er dog ikke afsluttet, og lava bliver fortsat ekstruderet fra en 0,5 km lang sprække, som bekræftet af webkamera og dronebilleder. En lavafront strækker sig mod vest fra Sundhnúkur-kraterrækken. Denne front oversvømmede Grindavíkurvegur i de tidlige timer søndag morgen omkring kl. 00:30 UTC, hvilket gjorde vejen ufremkommelig.

Lava rejste også sydpå, og den er nu mindre end 250 m fra Suðurstrandarvegur – hovedvejen på den sydlige kyst af Reykjanes-halvøen. Mellem 10:15 og 16:30 UTC i dag bevægede denne lavafront sig med en gennemsnitshastighed på 12 m i timen. Hvis man antager samme bevægelseshastighed, vil det tage fronten yderligere ~20 timer at nå hovedvejen. I tilfælde af at lavaen når vejen, ville der være behov for yderligere 350 m udbredelse, før lava kunne komme ud i havet.

Nedenfor er et kort, der viser nedslagsområdet, hvis lavaen skulle nå havet. Dette scenarie og reaktionsplaner relateret til det er blevet drøftet på statusmøder i Meteorologisk Kontor og Civilbeskyttelse i går og i dag.

I tilfælde af at lava interagerer med havvand, vil der være en række vulkanske risici på grund af den pludselige afkøling af lava. I første omgang ville disse farer omfatte lokaliseret tephraaflejring (faste vulkanske partikler) og dannelsen af ​​vulkanske gasser, primært hydrogenchlorid (HCl). Inden for en radius af 0,5 km fra indsejlingen til havet vil der være potentielt dødelige sundhedsfarer. Med stigende afstand falder sværhedsgraden af ​​de vulkanske farer over en radius på 3 km. Ud over denne afstand ville sundhedsfarer på grund af gasforurening være af mindre karakter.

Baseret på udviklingen af ​​udbruddet i dag er vores vurdering, at lavastrømning i havet er et usandsynligt scenarie. Indtil udbruddet slutter, og lavaudbredelsen stopper helt, forbliver det et resultat at overveje med henblik på risikovurdering. Hvis man antager samme bevægelseshastighed (12 m i timen), ville det tage den sydlige lavafront to dage at nå kysten.

 

Opdateret 17. marts kl. 13:00 UTC

Vulkanudbruddet, der begyndte klokken 20:23 i nat, fortsætter, men i løbet af natten faldt intensiteten af ​​udbruddet, og nu er der tre aktive åbninger på udbrudsspalten. Seismisk aktivitet faldt også signifikant natten over, med meget få jordskælv målt efter 3:00, hvilket faldt sammen med et fald i vulkansk rystelse. Denne udvikling minder meget om de tre tidligere udbrud på Sundhnúkur-kraterrækken.

Kort efter midnat flød lava over Grindavík-vejen mod vandfordelingsrøret fra Svartsengi kraftværk. Der har været begrænset fremskridt i denne lavastrømsfront siden i morges, og den er nu omkring 200 meter fra røret. En anden lavastrømsfront løber langs de beskyttende barrierer øst for Grindavík og mod Suðurstrandarvegur-vejen. Reaktionsarbejdere i området overvåger lavaens fremrykningshastighed, som har været langsom og stabil siden i morges.

Udbrudsspalten, som den var kl. 11:00 i dag. Til højre for billedet er bjerget Stóra-Skógafell, og til venstre er bjerget Sýlingarfell. Den mest aktive del af sprækken er øst for Sýlingarfell, med mindre åbninger mod nord.

Dagens vejrudsigt er nordøstlige vinde på 8-13 m/s med periodisk regn, men vinden vil gradvist aftage. Gasemissioner vil hovedsageligt drive mod sydvest fra udbrudsstedet. I morgen ventes der sydøstlig vind på 8-13 m/s med byger, og gasudslippet vil sandsynligvis drive nordvest. Temperaturer varierer generelt fra 1 til 5 grader Celsius nær udbrudsstederne. Der er betydelig usikkerhed om intensiteten af ​​gasudledninger. Se gasspredningsprognosen her .

 

Opdateret 17. marts kl. 01:25 UTC

 

Det islandske Met Office har opdateret farekortet for området. Lavastrømmen fortsætter mod syd og sydøst. Lavafrontens hastighed anslås til 1 km/t.

Hvis udbruddet fortsætter i samme hastighed, skal scenariet med lava, der når havet, overvejes.

Nu, omkring fem timer inde i udbruddet, har aktiviteten været nogenlunde konstant i hele sprækkens længde.

 

Opdateret 16. marts kl. 23:50 UTC

 

Et vulkanudbrud er begyndt mellem bjerget Hagafell og bjerget Stóra Skógfell. Udbruddet begyndte kl. 20:23 UTC den 16. marts, hvor der hurtigt dannedes en 2,9 km lang sprække. Længden og placeringen af ​​sprækken svarer til udbruddet den 8. februar 2024.

Den præ-eruptive advarselsfase var meget kort. Den første advarsel til Department of Civil Protection and Emergency Management var klokken 19:43 UTC, og udbruddet blev bekræftet på webkameraer kun 40 minutter senere. Udbruddet er oversvømmet af natur, så udbrudsfanen består hovedsageligt af damp og gas.

Billede der viser status for udbruddet kl. 21:40. (Foto: DCPEM/Björn Oddsson)

Den islandske kystvagt udførte en helikopterflyvning over udbrudsområdet. Flyvningen havde eksperter fra IMO, Islands Universitet, Department of Civil Protection and Emergency Management. Lava strømmer mod vest fra udbrudsspalten i retning af Grindavíkurvegur (vej) og beskyttelsesbarriererne for Svartsengi-regionen. Derudover flyder en stor lavalap mod sydøst mod beskyttelsesbarriererne for Grindavík.

Kortet viser sprækkeåbningen med rødt. Orange linjer viser lavabarrierer.

Ud fra indledende vurderinger af webkamerabilleder og luftfotos fra helikopterflyvningen menes udbruddet at være det største (i form af magmaudledning) af de tre tidligere sprækkeudbrud fra Sundhnúkur-kraterrækken. Dette skøn gælder for den første time med eruptiv aktivitet.

Klokken 22:10 UTC var den sydlige lavafront kun 200 m fra barriererne på den østlige side af Grindavík og bevægede sig med en hastighed på omkring 1 km i timen. 22:20 UTC var lava 700 til 800 m væk fra Grindavíkurvegur, nordvest for Grindavík, og bevægede sig med en hastighed på cirka 1 km på 1,5 time.

Opdateret 15. marts kl. 14:30 UTC

 

Større usikkerhed end tidligere om tidspunktet for næste digeindbrud og eventuelt udbrud.

GNSS-forskydninger og nylige interferogrammer viser fortsat oppustning af Svartsengi magma-reservoiret – med en tilsvarende hastighed som den, der blev observeret før digehændelsen den 2. marts 2024. Geodætisk modellering ved hjælp af disse datasæt bekræfter, at inflationskilden også er på en lignende placering og dybde som den. observeret under tidligere inflationsepisoder.

Modellerne angiver en genopladningsvolumen på ca. 4 millioner kubikmeter til Svartsengi-reservoiret siden 3. marts.

For digebegivenhederne, der fandt sted mellem 14. januar og 2. marts, blev fejlgrænsen beregnet til at udløse disse digeindbrud og/eller udbrud konsekvent estimeret til omkring 10 millioner kubikmeter. Dette gjorde det muligt at lave langsigtede prognoser baseret på volumentabet fra magma-reservoiret under digebegivenhederne og derefter estimere tidsvinduet, når denne mængde ville være fuldt genopladet, og dermed udløse den næste hændelse.

Den 2. marts vurderes det dog, at et meget mindre volumen gik tabt fra magmareservoiret under denne hændelse (ca. 1,3 mio. m3), hvilket udløste et mindre digeindbrud, der ikke resulterede i et udbrud.

Et større volumen, sammenlignet med den mængde, der blev tabt fra Svartsengi-reservoiret den 2. marts, er nu blevet genopladet, men der er endnu ikke sket et nyt digeindbrud/udbrud. Dette indikerer en mulig ændring i magma VVS-systemet og større usikkerhed i den nye fejlgrænse, der nu skal nås, og dermed tidspunktet for næste digeindbrud og/eller udbrud.

Når denne nye grænse er nået, er det mest sandsynlige scenarie endnu en digeindtrængning inden for det eksisterende digeområde – mellem Stóra-Skogfell til Grindavík – som måske eller måske ikke kulminerer i et udbrud.

Seismicitet NW for Grindavík er ikke et tegn på digeindtrængen der

Vi kan ikke udelukke muligheden for et udbrud inden for et tilstødende område eller vulkansystem f.eks. vest for Mt Þorbjörn eller i Eldvörp, men før dette sker, skal et nyt dige først trænges ind i det tilsvarende område.

Der er på nuværende tidspunkt ikke tegn på digeindbrud indenfor disse områder. En sådan indtrængen i et nyt område forventes at være præget af en stærk jordskælvssekvens og store mængder jorddeformation detekteret på både GNSS-netværket og på interferogrammer – ingen af ​​disse overvågningsdatasæt viser i øjeblikket noget bevis på dette.

Der har været en stigning i seismiciteten (alle jordskælv < M1,5) nordvest for Grindavík. Det er sandsynligt, at den fortsatte oppustning af Svartsengi magma-reservoiret nu udløser små bevægelser på allerede eksisterende forkastninger i dette område, som blev aktiveret under digebegivenheden den 10. november 2023.

Kortet viser seismicitet registreret fra 3. marts til 14. marts. Sorte linjer skitserer Grabens, der blev dannet i digebegivenheder den 10. november 2023 og 14. januar 2024.

 

Opdateret 12. marts kl. 17:00 UTC

• Mængden af ​​magma under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i et nyt digeindbrud og muligvis et udbrud.
• Et udbrud kan forekomme med meget kort varsel, muligvis mindre end 30 minutter.
• Det mest sandsynlige udbrudssted er mellem Stóra-Skógafell og Hagafell.

 

Modelberegninger viser, at magmaakkumulering ved Svartsengi fortsætter med en jævn hastighed. I tidligere hændelser er der dannet en magma-indtrængning, når volumenet af akkumuleret magma har nået 8 til 13 millioner kubikmeter. Det samlede akkumulerede volumen har allerede nået denne tærskel. Trykopbygningen fortsætter derfor med at stige i magmakammeret, og sandsynligheden for et nyt digeindtrængen og endda et udbrud i de næste dage øges.

140 jordskælv er blevet opdaget i nærheden af ​​Sundhnúkur-kraterrækken og Grindavík siden fredag. Størstedelen af ​​disse jordskælv har været mindre eller under størrelsesordenen 1,0, mens den største målte hændelse var en M2,8 fredag ​​aften, på omkring 5 km dybde lige SØ for Þorbjörn. Seismisk aktivitet i området er steget en smule de seneste dage i forhold til sidste uge, hvilket muligvis kan kædes sammen med roligere vinde og optimale vejrforhold til jordskælvsdetektering.

IMO har opdateret farevurderingskortet. Fareniveauet forbliver uændret i forhold til det sidste kort. Det nye farevurderingskort trådte i kraft kl. 15.00 i dag, tirsdag den 12. marts og er gyldigt indtil den 19. marts, med forbehold for ændringer i situationen.

‘

(Klik på billedet for at se det større)

Usædvanligt rytmisk mønster af uro, indtil dette punkt.

Som rapporteret i sidste uge afveg adfærden af ​​digeudbredelsen den 2. marts på nogle måder fra de tidligere digedannelser. Forskere vil fortsætte med at indsamle data og konkludere, om hændelsen den 2. marts indikerer mulige ændringer i det usædvanlige rytmiske mønster af uro med magmaophobning ved Svartsengi og gentagne digeindbrud og udbrud.

Disse uroligheder er tidligere blevet sammenlignet med urolighederne i Krafla, der startede i 1975. I løbet af en periode på 10 år skete der 20 magma-indtrængninger, hvoraf 9 kulminerede med et vulkanudbrud (Se billedet nedenfor). I Krafla trængte urolighederne sig altid ind i det samme dige, men i forskellige størrelsesskalaer. Udbruddene fulgte dog ikke et tilsvarende regelmæssigt mønster som hidtil observeret i Sundhnúkar-kraterrækken og har faktisk været usædvanligt rytmiske.

Billedet viser samspillet mellem magma-indtrængninger og jordløft i midten af ​​Krafla-calderaen. Grafen nedenfor viser højden af ​​målepunktet inden for Krafla-calderaen, og grafen ovenfor viser afstanden fra calderaen til digeformationerne.

 

Opdateret 7. marts kl. 17:00 UTC

 

Sandsynlig række af begivenheder i løbet af de næste dage:

 

• Mængden af ​​magma under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i et nyt digeindbrud og muligvis et udbrud.
• Et udbrud kan forekomme med meget kort varsel, muligvis mindre end 30 minutter.
• Det mest sandsynlige udbrudssted er mellem Stóra-Skógafell og Hagafell.

 

Seismisk aktivitet i forbindelse med de vulkanske uroligheder har været faldende siden lørdag, med meget få jordskælv opdaget i de seneste par dage. Imidlertid har ugunstige vejrforhold forstyrret seismisk overvågning ved at dæmpe små begivenheder, så der har sandsynligvis været yderligere mindre jordskælv, som ikke kunne detekteres.

Vejrforholdene i løbet af de næste 24 timer vil sandsynligvis hindre Meteorologisk Kontors jordskælvsovervågningssystem. Prognosen indikerer, at Reykjanes vil opleve kraftig vind fra sydøst ledsaget af regn og begrænset sigtbarhed, især i bjergområder. Nedbøren vil falde tidligt om morgenen, med lejlighedsvise byger, der falder sammen med nedsat sigtbarhed, der forventes i morgen og de følgende dage. Vinden forventes at aftage i løbet af weekenden og kommer fra sydøst eller nordvest søndag.

Inflationen fortsætter ved Svartsengi, og modelberegninger baseret på GNSS-data fra 3. til 6. marts indikerer, at cirka 1,2 millioner kubikmeter magma er blevet sprøjtet ind i magmakammeret i løbet af disse dage. Derfor er der samlet set samlet omkring 10 millioner kubikmeter magma i magmakammeret siden sidste udbrud. Den nuværende situation svarer derfor til, hvad den var før udbruddet den 2. marts.

Opdateret farevurdering

Meteorologisk Kontor har opdateret farevurderingskortet. Fareniveauet forbliver uændret i forhold til det sidste kort. Der er foretaget en ændring af zoneinddelingen; Zone 2 og 3 er slået sammen til én enkelt zone. På baggrund af aktivitetens udvikling er der ikke længere grund til at vurdere risikoen på disse områder særskilt. Det nye farevurderingskort trådte i kraft klokken 15 i dag, torsdag den 7. marts. Denne farevurdering er gyldig indtil den 12. marts, med forbehold for ændringer i situationen.

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 5. marts kl. 14:20 UTC

 

Sandsynlige scenarier i løbet af de næste par dage:

• Mængden af ​​magma i  Svartsengi-reservoiret fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i en ny digeudbredelse og/eller vulkanudbrud i de kommende dage.  
• Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.
• Det er mest sandsynligt, at der vil ske et udbrud i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell. 

 

 

 

Seismiciteten over diget har været lav, siden magmaudbredelsen sluttede lørdag (2. marts) aften. Der er lidt mere aktivitet ved bjerget Fagradalsfjall, hvor der er registreret omkring 20 jordskælv i løbet af de sidste 24 timer.

Modelberegninger indikerer et volumentab på omkring -1,3 millioner kubikmeter fra Svartsengi magma reservoir i lørdags – som fodrede en 3 km lang diget intrusion mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell. Volumentabet fra Svartsengi reservoiret var meget lavere end det, der skete under tidligere hændelser, hvor der blev beregnet et volumentab på omkring -10 millioner kubikmeter.

Kontinuerlig landhævning er påvist på GNSS-observationer siden lørdagens magmaudbredelse. Magmatilstrømning under Svartsengi fortsætter således, og modelberegninger tyder på en tilstrømning/akkumuleringshastighed på omkring en halv million kubikmeter pr. dag. I alt er omkring 9,5 millioner kubikmeter magma blevet genopladet til reservoiret under Svartsengi siden udbruddet den 8.-9. februar. 

Derfor fortsætter trykket i magmareservoiret med at bygge op, og der er øget sandsynlighed for endnu en digeudbredelse inden for Sundhnúkur-kraterrækken og/eller et vulkanudbrud i de kommende dage.

 

 

Grafen viser en sammenligning af volumenstigning i Svartsengi reservoiret før digeudbredelse og/eller udbrud. Status for volumenændringen pr. 4. marts er angivet med den røde linje. Denne linje viser også, hvilken indflydelse magmaudbredelsen den 2. marts havde på akkumuleringsprocessen i magmareservoiret under Svartsengi. De viste mængder på denne graf er afledt af modelberegninger baseret på GNSS-data alene. Fælles InSAR-GNSS-modellering af digehændelsen i lørdags indikerer et volumentab på omkring -1,3 millioner kubikmeter fra Svartsengi-reservoiret, som fodrede digets udbredelse inden for Sundhnúkur-kraterrækken, uden at resultere i et udbrud. Værdier afledt af både GNSS alene og de fælles InSAR-GNSS inversioner er behæftet med usikkerhed.

 

Vejrforholdene kan påvirke IMO’s overvågningssystemer.

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet, som er uændret i forhold til den tidligere farevurdering. Den nye farevurdering er gyldig indtil torsdag den 7. marts, medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en revurdering.

 

 

Vejret i de næste par dage vil sandsynligvis påvirke overvågningssystemerne. Udsigten for ugen er sydøstlig og østlig vind, omkring 10-15 m/s. Regnbyger de fleste dage med stigende vindhastigheder og mere rolige vinde imellem byger.

 

 

Opdateret 4. marts kl. 16:00 UTC

 

Sandsynlige scenarier i løbet af de næste par dage:

• Mængden af ​​magma under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan resultere i en magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud.
• Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.
• Det er mest sandsynligt, at der vil ske et udbrud i området mellem mt. Stóra- Skógfell og mt. Hagafell.

Modelberegninger tyder på, at mængden af ​​magma, der forplantede sig fra Svartsengi til Sundhnúkur-kraterrækken, var omkring 1,3 millioner kubikmeter.

Det var tidligere blevet beregnet, at omkring 0,5 millioner kubikmeter magma akkumuleres under Svartsengi hver dag. I betragtning af dette vil den samlede mængde magma under Svartsengi være omkring 9 millioner kubikmeter ved udgangen af ​​i morgen, tirsdag den 5. marts.

I tidligere begivenheder har magma forplantet sig, når det samlede volumen af ​​magma akkumuleret under Svartsengi når mellem 8-13 millioner kubikmeter. Derfor er der en øget sandsynlighed for ny magmaudbredelse og vulkanudbrud, når disse betingelser er opfyldt.

Det skal dog også bemærkes, at efter gentagne udbrud i mt. Fagradalsfjall var der eksempler på, at magma nåede langsomt til overfladen uden megen seismisk aktivitet. Denne form for udvikling bør også forventes på Sundhnúkur-kraterrækken.

 

Opdateret 3. marts kl. 12:15 UTC

 

Sandsynligt scenarie i løbet af de næste par dage

 

• Magmavolumen under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan føre til endnu en magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud.
• Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, begivenhed mindre end 30 minutter.
• Et vulkanudbrud vil højst sandsynligt forekomme i området mellem mt. Stóra-Skógfell og mt. Hagafell.

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet på grund af faldet i seismisk aktivitet på Reykjanes-halvøen.

I betragtning af udviklingen i aktiviteten siden i går, er fareniveauet blevet sænket i to zoner – Zone 2 og 3. Fareniveauet forbliver uændret i andre områder, hvorfor farevurderingen nu er den samme som før gårsdagens begivenhed.

Farevurderingskortet er gyldigt fra kl. 13.00 UTC i dag den 3. marts til kl. 15.00 tirsdag den 5. marts, medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en reevaluering.

 

(Klik på kortet for at se det større)

Opdateret 3. marts kl. 11:50 UTC

 

Seismisk aktivitet ved mt. Sýlingarfell skyldtes en magma-indtrængen. Den seismiske aktivitet startede omkring kl. 16:00 UTC i går (2. marts) og aftog støt efter kl. 18:00, og efter kl. 20:00 var den stort set slut.

Data indikerer, at gårsdagens magma-indtrængen er stoppet ved mt. Hagafell. Sandsynligheden for, at magma stiger op i forhold til denne magma-indtrængning er faldet, men området bliver fortsat nøje overvåget for denne mulighed.

Modelberegninger indikerer, at mængden af ​​magma, der forplantede sig ud af Svartsengi i går, var ubetydelig sammenlignet med tidligere magmaudbredelser, som kulminerede med et udbrud.

Derfor kan det antages, at magmaakkumulering under Svartsengi fortsætter som før, og at den mængde magma, der allerede er ophobet, er tilstrækkelig til at udløse endnu en magmaudbredelse. Det kan forventes, at der kan ske endnu en magma-udbredelse i løbet af de næste par dage, og der er fortsat en øget sandsynlighed for et udbrud, som før gårsdagens begivenhed.

Dette afhænger af, hvor hurtigt trykket forårsaget af magmaakkumulering under Svartsengi bygges op for at udløse en anden magmaudbredelse. 

I betragtning af denne udvikling arbejder det islandske meteorologiske kontor på et nyt farevurderingskort, som vil blive opdateret i de kommende timer.

Sandsynlige scenarier i løbet af de næste par dage:

 

• Magmavolumen under Svartsengi fortsætter med at stige, hvilket kan føre til endnu en magmaudbredelse og endda et vulkanudbrud.
• Et vulkanudbrud kan starte med en meget kort advarselstid, begivenhed mindre end 30 minutter.
• Et vulkanudbrud vil højst sandsynligt forekomme i området mellem mt. Stóra-Skógfell og mt. Hagafell.

Grafen viser en sammenligning af volumen af ​​magma akkumuleret under Svartsengi, før den forplanter sig mod Sundhnúkur-kraterrækken. Magmavolumenets status ved 2. marts efter magmaudbredelsen er angivet med rød farve. Beløbet er udledt gennem modelberegninger baseret på GPS-data og med forbehold for usikkerheder. Ændringer kan variere fra dag til dag, fra at være små til mere fremtrædende ændringer. Den lilla linje viser det magmavolumen, der er akkumuleret før den store digebegivenhed under Grindavík dannet den 10. ^november 2023. 

Opdateret 2. marts kl. 19:10 UTC

 

På dette tidspunkt er den seismicitet, der begyndte lige før kl. 16:00 UTC i dag, ophørt. Det anses således for sandsynligt, at magma-indtrængningen er stoppet midlertidigt eller er væsentligt formindsket. Der bliver dog fortsat målt mindre deformationer i området, så det er for tidligt at påstå, at magma-indtrængningen er afsluttet, og at der ikke vil være et udbrud på nuværende tidspunkt. Når der sker magmaindtrængning, kan deformation måles i flere timer efter, at den seismiske aktivitet er stoppet.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området for at observere, om aktiviteten genoptages i løbet af de næste par timer, eller om magma-indtrængningen er stoppet helt. Det er fortsat muligt, at magma kan stige op til overfladen, som det er blevet observeret i udbrud nær Fagradalsfjall.

 

Opdateret 2. marts kl. 17:30 UTC

• En intens sværm af mikroseismisk aktivitet finder sted øst for Sýlingarfell på Reykjanes-halvøen.
• Seismiciteten indikerer, at magmabevægelser er begyndt, og at et sprækkeudbrud er sandsynligt.
• Seismiciteten begyndte i den sydlige ende af sprækken, der blev dannet den 18. december 2023.

• Fra kl. 17:30 UTC er det tydeligt, at den seismiske aktivitet har bevæget sig sydpå i retning af Hagafell.

• GPS-baserede målinger i realtid viser meget færre tegn på deformation end før tidligere udbrud siden december 2023. Dette kan betyde, at mindre magma er på vej end før de foregående tre udbrud på Sundhnúkur-kraterrækken.
• På nuværende tidspunkt indikerer dybden af ​​seismiciteten ikke, at magma forplanter sig til overfladen.
• Fra 17:30 UTC er det sandsynlige scenarie, at magma-indtrængen ikke nødvendigvis vil føre til et vulkanudbrud. Men mens situationen fortsat er usikker, kan et forestående sprækkeudbrud ikke udelukkes.

Et nyt farevurderingskort fra IMO blev offentliggjort i dag og er gyldigt til i morgen (3. marts 2024) kl. 17:00 UTC

Opdateret 29. februar kl. 12:30 UTC

• Et udbrud kan starte med meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.  
• Placeringen af ​​udbrud er højst sandsynligt i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell.  
• Farevurderingen tager ikke højde for vejrforhold eller andre faktorer, der kan påvirke risikoen for at være inden for farezonerne.
• Det er muligt, at der sker et digeindbrud, uden at det resulterer i et vulkanudbrud.

 

Modelberegninger tyder på, at der i dag er ophobet omkring 8,5-9 millioner kubikmeter magma under Svartsengi. Inflationstakten har været nogenlunde konstant de seneste dage. I tidligere udviklinger er inflationstakten faldet kort før et udbrud starter.

Ifølge modelberegninger akkumuleres cirka 0,5 millioner kubikmeter magma i Svartsengi-reservoiret hver 24. time.

I betragtning af forstadier til tidligere vulkanudbrud i Sundhnúkar-kraterrækken stiger sandsynligheden for et vulkanudbrud, når volumenet af magma når 8-13 millioner kubikmeter. Hvis magmaophobningen fortsætter med samme hastighed, skulle mængden nå den øvre grænse i næste uge.

Der er fortsat en øget sandsynlighed for et vulkanudbrud i de kommende dage. Det mest sandsynlige scenario er, at en vulkansk sprække åbner sig i området mellem mt. Stóra-Skógfell og Hagafell-bjerget, som kunne forekomme med en meget kort varslingstid.

Grafen viser en sammenligning af volumen af ​​magma akkumuleret under Svartsengi, før den forplanter sig mod Sundhnúkur-kraterrækken. Magmavolumenets status den 28. ^februar er angivet med rød farve. Beløbet er udledt gennem modelberegninger baseret på GPS-data og med forbehold for usikkerheder. Ændringer kan variere fra dag til dag, fra at være små til mere fremtrædende ændringer. Den lilla linje viser det magmavolumen, der er akkumuleret før den store digebegivenhed under Grindavík dannet den 10. ^november 2023. 

Et nyt farevurderingskort fra IMO blev offentliggjort i dag og forbliver uændret i forhold til det forrige. Farevurderingskortet er gyldigt indtil 5. ^marts , medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en revurdering. Sandsynlige scenarier præsenteret tidligere på ugen forbliver også uændrede (se nyheder fra 26. ^februar ).

Bemærk venligst, at selvom IMO på nuværende tidspunkt ikke har øget fareniveauet på uroområdet, kan udviklingen ske meget hurtigt og uden varsel. Folk, der kommer ind i uroområdet, skal huske på dette. IMO’s farevurdering tager ikke højde for vejrforhold eller andre faktorer, der kan påvirke den involverede risiko, når man befinder sig i et farligt område.

 

Opdateret 27. februar kl. 13:00 UTC

• Akkumuleret magma under Svartsengi når samme mængde som før tidligere udbrud.
• Et udbrud kan starte med meget kort advarselstid, endda mindre end 30 minutter.
• Forhøjede fareniveauer i en opdateret farevurdering på grund af forestående udbrud.
• Placeringen af ​​udbrud er højst sandsynligt i området mellem bjerget Stóra-Skógfell og bjerget Hagafell.
• Farevurderingen tager ikke højde for vejrforhold eller andre faktorer, der kan påvirke risikoen for at være inden for farezonerne.
• Det er muligt, at der sker et digeindbrud, uden at det resulterer i et vulkanudbrud

 

Modelberegninger tyder på, at omkring 7,6 millioner m ³ magma er blevet genopladet i Svartsengi-reservoiret. I betragtning af forstadier til tidligere vulkanudbrud i Sundhnúkar-kraterrækken, øges sandsynligheden for et vulkanudbrud, når volumenet af magma når 8 – 13 millioner m ³ . Hvis magmaophobningen fortsætter i samme hastighed, skulle mængden nå den nedre grænse i morgen (27. ^februar ).

Seismisk aktivitet er steget en smule siden sidste weekend og har været mest fremtrædende lige øst for Mt. Sýlingarfell. Placeringen af ​​den seismiske aktivitet er i et område, der anses for at være den østlige spids af magma-reservoiret, som er centreret under Svartsengi-Þórbjörn-området. Den nuværende seismicitet svarer til den observerede dage før tidligere vulkanudbrud i området.

Derfor har IMO opdateret farevurderingen for uroområdet. Øget sandsynlighed for et vulkanudbrud og relaterede farer påvirker vurderingen. Fareniveauerne er blevet hævet i flere zoner. Selvom farven på Zone 4 – Grindavík – forbliver uændret, er farerne dér øget på grund af muligheden for lavastrømme. Det samme gælder for Zone 1 – Svartsengi.

Ingen væsentlig deformation i Grindavík er blevet detekteret af GNSS eller satellitdata. Det er dog sandsynligt, at nye fejl vil blive afsløret, når sneen smelter eller nedbør får jord, som kan dække forkastninger, til at blive skyllet væk.

 

 

Sandsynlige scenarier

Hvis der opstår et udbrud, vurderer forskerne, at magma højst sandsynligt vil forplante sig fra reservoiret under Svartsengi-Þórbjörn-regionen mod Sundhnúkur-kraterrækken, hvilket resulterer i lava-springvand og lavastrømme i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det primære signal for stigende magma er en pludselig stigning i seismisk aktivitet med mange lokaliserede jordskælv af lille størrelse. I betragtning af de tidligere vulkanudbrud i området, kan et udbrud starte med meget lidt advarsel (mindre end 30 minutter), afhængigt af hvor magma når overfladen på Sundhnúkur-kraterrækken. 

 

 

På et samfundsmøde afholdt i dag med beboere i Grindavík præsenterede IMO resultater fra lavastrømsmodeller, der viser scenarier, der anses for at være sandsynlige, og som blev forklaret før sidste weekend.

De præsenterede modellerede resultater viste estimeret lavastrøm fra to separate eruptive sprækker placeret på Sundhnúkur-kraterrækken. Lavastrømsmodellerne forudsiger ikke opførselen af ​​det næste vulkanudbrud.  Modellerne bruges kun til at forudsige mulige lavastrømningsbaner fra forskellige placeringer af eruptive sprækker.

Mange faktorer påvirker en lavastrøm: placeringen og længden af ​​den eruptive sprække, volumen af ​​udbrudt materiale, topografi af landoverfladen og om der dannes kratere eller lavalapper.

Disse modellerede scenarier forudsiger lava, der strømmer fra en 800 m lang eruptiv sprække med en konstant ekstruderingshastighed på 600 m 3 /s. Sprækkerne er vist på kortene som sorte streger.

Disse modellerede resultater nedenfor er derfor kun 2 eksempler for Sundhnúkar kraterrækken, men lavastrømmens adfærd i det næste vulkanudbrud kan være meget forskellig afhængig af hvor præcist en sprække åbner på overfladen og hvor lang den vil være. Et mindre skift i placeringen kan ændre lavastrømmens vej betydeligt.

 

 

Udbrud mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógfell – Som skete den 18. december 2023 og den 8. februar 2024. 

• Precursor: Pludselig, lokaliseret og intens seismisk aktivitet med små jordskælv. Deformation over magmadiget (hvis et dige er trængt ind) og Svartsengi magmareservoiret 
• Meget kort advarselstid (mindre end 30 minutter), fordi en ny digeudbredelse muligvis ikke er nødvendig for at magma når overfladen. 
• Lava når Grindavík-vejen inden for 2 til 4 timer, men muligvis mindre, hvis hastigheden af ​​den fremadskridende lavafront er højere end den, der er observeret under tidligere udbrud

De præsenterede modellerede resultater viste estimeret lavastrøm fra en sprække lige syd for Stóra-Skógfell. Lavastrømsmodellerne forudsiger ikke opførselen af ​​det næste vulkanudbrud.  Modellerne bruges kun til at forudsige mulige lavastrømningsbaner fra forskellige placeringer af eruptive sprækker. Hastigheden af ​​den fremadskridende lavafront kan også være højere end den, der er vist i modellen.

 

Udbrud af Hagafell – Som sket den 14. januar 2024.

 

• Forløber: Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
• Sandsynligvis varslingstid er cirka 1-3 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
• Lava når lavabarriererne omkring Grindavík inden for 1 time.
• Magma-indtrængen, som når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík

De præsenterede modellerede resultater viste estimeret lavastrøm fra en sprække vest for Hagafell. Lavastrømsmodellerne forudsiger ikke opførselen af ​​det næste vulkanudbrud.  Modellerne bruges kun til at forudsige mulige lavastrømningsbaner fra forskellige placeringer af eruptive sprækker. Hastigheden af ​​den fremadskridende lavafront kan også være højere end den, der er vist i modellen.

 

Udbrud inde i lavabarriererne omkring Grindavík

 

• Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
• Sandsynlig varslingstid er mellem cirka 1-5 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
• Det er muligt, at en udbrudssprække vil åbne sig inden for Grindavík eller regionen lige nord herfor (inde i barriererne). Lignende aktivitet fandt sted den 14. ^januar , da en vulkansk sprække åbnede sig lige inden for byens ydre omkreds cirka 4 timer efter et udbrud nær Hagafell.
• Magma-indtrængen, som når syd for Grindavík, vil forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík.

Det islandske meteorologiske kontor og Islands Universitet har samlet materiale, der beskriver den vulkantektoniske reaktivering af Reykjanes-halvøen siden 2019. Se her .

 

Opdateret 23. februar kl. 15:00 UTC

 

Modelberegninger viser, at ca. 5 millioner kubikmeter magma var genopladet til Svartsengi-reservoiret den 22. februar. I betragtning af den tendens, der er observeret før tidligere vulkanudbrud i Sundhnúkur-kraterrækken, er sandsynligheden for et udbrud meget høj, når volumenet når mellem 8-13 millioner kubikmeter (afledt af fælles InSAR-GNSS-modeller). Baseret på resultaterne af modelberegningerne kan dette ske i begyndelsen af ​​næste uge, hvis magmaakkumuleringen fortsætter med den nuværende hastighed.

Det skal bemærkes, at der er en vis usikkerhed i denne fortolkning, og det kan ikke antages, at adfærden vil være identisk med de tidligere udbrud her. Efterhånden som magma VVS-systemet udvikler sig, kan vi heller ikke udelukke muligheden for, at mængden af ​​magma, der kræves for at udløse en ny digebegivenhed og/eller udbrud, kan blive reduceret.

Derudover er der mulighed for, at der sker en ny digeindtrængning i denne region uden at resultere i et vulkanudbrud.

 

 

 

 

 

Figur: Grafen viser en sammenligning af mængden af ​​magma akkumuleret under Svartsengi, før magmaen strømmede mod Sundhnúkur-kraterrækken under de seneste digeindtrængninger og udbrud, der fandt sted mellem december 2023-februar 2024. Volumenet er beregnet ved en model baseret på GNSS data og er behæftet med usikkerhed. Der kan også observeres betydelige variationer mellem på hinanden følgende dage. Den nuværende magma-akkumuleringsstatus pr. 22. februar er markeret med den lilla linje. Den røde linje viser mængden af ​​magma, der er akkumuleret før den store digebegivenhed under Grindavík den 10. november.

 

 

 

Hvis der opstår et udbrud, vurderer forskerne, at magma højst sandsynligt vil forplante sig fra reservoiret under Svartsengi mod Sundhnúkur-kraterrækken, hvilket resulterer i lava-springvand og lavastrømme i området mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det primære signal for stigende magma er en pludselig stigning i seismisk aktivitet med mange lokaliserede jordskælv af lille størrelse. I betragtning af de tidligere vulkanudbrud i området, kan et udbrud starte med meget lidt advarsel (mindre end 30 minutter), afhængigt af hvor magma når overfladen på Sundhnúkur-kraterrækken.

 

Sandsynlige scenarier

Udbrud mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógfell – Som sket den 18. december 2023 og den 8. februar 2024 .

• Precursor: Pludselig, lokaliseret og intens seismisk aktivitet med små jordskælv. Deformation over magmadiget (hvis et dige er trængt ind) og Svartsengi magmareservoiret 
• Meget kort advarselstid (mindre end 30 minutter), fordi en ny digeudbredelse muligvis ikke er nødvendig for at magma når overfladen. 
• Lava når Grindavík vej på mindre end 4 timer.

Udbrud af Hagafell – Som sket den 14. januar 2024.

• Forløber: Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
• Sandsynligvis varslingstid er cirka 1-3 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
• Lava når lavabarriererne omkring Grindavík inden for 1 time.
• Magma-indtrængen, som når syd for Hagafell, vil sandsynligvis forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík

Udbrud inde i lavabarriererne omkring Grindavík

• Seismisk aktivitet med små jordskælv på Sundhnúkur-kraterrækken, der starter nær Sýlingarfell og migrerer sydpå. Deformation over magmadiget og Svartsengi magmareservoiret
• Sandsynlig varslingstid er mellem cirka 1-5 timer fra opdagelsen af ​​de første jordskælv til starten af ​​et udbrud.
• Det er muligt, at en udbrudssprække vil åbne sig inden for Grindavík eller regionen lige nord herfor (inde i barriererne). Lignende aktivitet fandt sted den 14. ^januar , da en vulkansk sprække åbnede sig lige inden for byens ydre omkreds cirka 4 timer efter et udbrud nær Hagafell.
• Magma-indtrængen, som når syd for Grindavík, vil forårsage betydelige fejlbevægelser i Grindavík.

 

Selvom der er klare indikationer på stigning i Svartsengi-Þórbjörn-området (relateret til magma-opladning af dette reservoir), betyder dette ikke, at det er det mest sandsynlige sted for et udbrud at starte. Dette skyldes, at magma-reservoiret i øjeblikket svigter på sin nordøstlige kant og føder digeudbredelsen, som påbegyndes mellem Stóra-Skógfell- og Sundhnúkur-kraterrækken. I et scenarie, hvor magma stiger op mod overfladen direkte fra Svartsengi-reservoiret, anslås det, at de første tegn på magma-vandring vil blive opdaget 4-7 timer før magma når overfladen.

Bemærk venligst, at disse scenarier er baseret på fortolkninger af de seneste data og den observerede udvikling af de tidligere hændelser i Sundhnúkur kraterrækkeområdet. Der skal tages højde for usikkerhed i denne fortolkning, da den kun er baseret på få begivenheder.

 

 

Opdateret 23. februar kl. 9:30 UTC

 

Seismisk aktivitet i uroområdet nord for Grindavík er fortsat minimal. Omkring 20 små jordskælv er blevet opdaget på 24-timers basis de seneste dage.

Magmaophobningen under Svartsengi fortsætter, og tempoet i ophobningen har været ret stabilt. Dette er en lignende tendens, som er blevet observeret før de tidligere vulkanudbrud.

Arrangementet, der startede i slutningen af ​​oktober 2023 med en inflation ved Svartsengi, fortsætter således. Mens magma-akkumulering fortsætter, forventes endnu et vulkanudbrud i lignende områder som før.

Hvis magmaakkumuleringen fortsætter i det nuværende tempo, vil mængden nå en tærskel, der menes at være nødvendig for at udløse en digeudbredelse og endda et udbrud i næste uge. Mængden af ​​magma akkumuleret under Svartsengi før tidligere udbrud anslås at have været 8-13 millioner m ³ . Nye modelberegninger er i gang for at opnå en bedre forståelse af, hvor meget magma der nu er ophobet.

På nuværende tidspunkt vurderes det ikke at være nødvendigt at hæve fareniveauet i området og dermed forbliver farevurderingen udstedt af IMO uændret.

Farevurderingen vil blive opdateret mandag den 26. ^februar , og skulle udviklingen fortsætte i samme hastighed som nu, vil fareniveauerne i zoner blive hævet, da der vil blive ophobet mere magma, og dermed er der større sandsynlighed for et udbrud.

(Klik på kortet for at se det større)

 

Opdateret 20. februar kl. 11:00 UTC

 

Det islandske meteorologiske kontor har udsendt et opdateret farevurderingskort efter Rigspolitichefens beslutning om at ophæve påbudet om en midlertidig evakuering fra Grindavík, der træder i kraft den 19. februar, og på grund af politikommissærens afgørelse i Suðurnes vedr. ændringer i adgangsbegrænsninger for både enkeltpersoner såvel som forretningsdrift.

Et opdateret farevurderingskort er gyldigt fra den 20. ^februar kl.

I den seneste version af IMO’s farevurderingskort er Zone 7 tilføjet i samråd med Civilbeskyttelse. Nesvegur-vejen ligger inden for zone 7, som i øjeblikket er mere brugt til at få adgang til Svartsengi og Grindavík. Farer til stede i zone 7 er fejlbevægelser og synkehuller. Farvekoden for andre områder forbliver uændret i forhold til tidligere farekort.

Læs her om politikommissærens afgørelse på Suðurnes . (islandsk).

Kortet viser som tidligere vurdering af de aktuelle farer samt farer, der kan opstå med kort varsel. Der er kun foretaget en vurdering for farer inden for de definerede zoner, men der kan også være farer uden for dem.

 

Opdateret 15. februar kl. 16:00 UTC

 

Landhævningen i Svartsengi-området fortsætter med lignende tendenser og hastigheder, som er blevet påvist efter digeudbredelse derfra.

 Modelberegninger baseret på GPS-data tyder på, at magmaophobningen fra slutningen af ​​udbruddet 9. ^februar til i går, 14. ^februar , er omkring 2 millioner m ³ . Det blev anslået, at da udbruddet begyndte den 8. ^februar , forplantede sig omkring 10 millioner m ³ magma fra Svartsengi mod Sundhnúkur kraterrækken. Hvis magmaophobningen fortsætter i samme hastighed, vil der være samlet 10 millioner m ³ i slutningen af ​​februar eller begyndelsen af ​​marts, hvorefter sandsynligheden for digeudbredelse og vulkanudbrud vil stige markant. Disse modelberegninger er baseret på GPS-data, men vil blive opdateret, når nye satellitdata kommer ind.

Seismisk aktivitet i de vestlige dele af mt. Fagradalsfjall fortsætter med omkring 80 små jordskælv i størrelsesordenen 1,5 eller mindre, der er registreret siden den 12. ^februar . Dybden af ​​jordskælvene under den vestlige del af mt. Fagradalsfjall ligger 6-8 km. Området forbliver nøje overvåget, men i øjeblikket viser deformationsdata ikke tegn på magmaakkumulering.

Et opdateret farekort er blevet offentliggjort. Den er gyldig indtil den 22. ^februar , medmindre udviklingen kræver en revurdering. De vigtigste ændringer er, at sandsynligheden for udbrudsåbninger er faldet i alle zoner. Sandsynligheden for synkehuller og forkastningsbevægelser anses stadig for høj i Zone 4 (Grindavík). Vær opmærksom på, at farezonerne er aktive, og der kan ske ændringer med kort varsel. Ydermere kan der være farer uden for de specificerede farezoner, såsom de forkastninger, der opstod den 10. ^november 2023 vest for Grindavík (se fejl på kortet).

(Klik på kortet for at gøre det større)

 

Opdateret 12. februar kl. 16:00 UTC

 

IMO har opdateret farevurderingen i henhold til udviklingen i den eruptive aktivitet. Der er foretaget ændringer i farevurderingen for nogle farer inden for zoner. 

Den samlede farevurdering for området forbliver uændret i forhold til sidste kort. Der vurderes stadig at være synkehuller og forkastningsbevægelser i område 4 (Grindavík).

(Klik på kortet for at gøre det større)

Farevurderingskortet er gyldigt indtil torsdag den 15. februar, medmindre ændringer i aktiviteten kræver en revurdering.   

 

Opdateret 12. februar kl. 14:30 UTC

 

Inflationen er begyndt igen ved Svartsengi efter at have aftaget efter udbruddet, der startede 8. februar. Inflationshastigheden er omkring 0,5-1,0 cm/dag, hvilket svarer til de hastigheder, der blev opdaget før sidste udbrud. Magma fortsætter således med at akkumulere i magma-reservoiret under Svartsengi. Det er derfor højst sandsynligt, at cyklussen fortsætter om få uger med endnu en digeudbredelse og et vulkanudbrud.

Tidsserier fra GPS-stationen Svartsengi (SENG) siden 11. ^november 2023 i nord, øst og lodret retning (hhv. top-, midt- og bundbilleder). Den nederste tidsserie viser landhævningen i millimeter og gårsdagens datapunkt (11. ^februar ) er vist med en grøn prik. De røde lodrette linjer er tidspunkter for de sidste tre udbrud (18. ^december 2023, 14. ^januar 2024 og 8. ^februar 2024).

Siden middag den 8. februar har den seismiske aktivitet i området nord for Grindavík været mindre, omkring 50 små jordskælv er blevet opdaget, som alle var omkring eller mindre end M1,0. En lille seismisk sværm har været i gang i de vestlige dele af bjerget Fagradalsfjall med omkring 100 jordskælv detekteret, for det meste M1 begivenheder eller mindre. Mindre sværme i Fagradalsfjall-området har forekommet hyppigt de seneste uger, dybden af ​​jordskælvene er på omkring 6-8 km.

 

Opdateret 9. februar kl. 15:30 UTC

 

Der blev ikke observeret nogen udbrudsaktivitet i en droneflyvning over udbrudsstedet udført ved middagstid i dag (9. februar) af Rigspolitichefens Specialenhed. Dette tyder på, at udbruddet er ved at ende. Vulkansk tremor detekteres ikke længere på seismiske sensorer.

IMO har opdateret farevurderingen i henhold til udviklingen i den eruptive aktivitet. Der er foretaget ændringer i farevurderingen for nogle farer inden for zoner. Farer på grund af åbning af vulkanske sprækker er faldet, men farer på grund af gasforurening anses stadig for at være sandsynlige af lavastrømsfronten. Farer på grund af lavastrøm er stadig på plads, da lava-lapper kan bryde ud fra lavastrømsfronten. Farer på grund af synkehuller og fejlbevægelser anses stadig for at være høje i Zone 4 (Grindavík).

(Klik på kortet for at se det større)

Farevurderingskortet er gyldigt indtil mandag den 12. februar kl. 15.00, medmindre ændringer i aktiviteten kræver en revurdering.   

 

Opdateret 9. februar kl. 13:00 UTC

 

Vulkansk tremor er faldet betydeligt siden i går (8. februar). Faldet blev opdaget kort efter middag i går sammen med nedsat udbrudsaktivitet på den vulkanske sprække, og aktiviteten blev mere begrænset i separate kratere. Midlertidige stigninger i den vulkanske rystelse blev noteret i går aftes, hvilket faldt sammen med øget vulkansk aktivitet i kraterne. I løbet af natten faldt aktiviteten yderligere og mellem klokken 7 og 8 i morges var to udbrudskratere aktive. I de sidste timer er der ikke observeret lava-springvand på web-kameraer, men aktiviteten i kraterne er muligvis stadig i gang.

Satellitradarbillede taget kl. 14:56 i går viser overfladesænkning på 10 cm i Svartsengi-området, nordvest for mt. Þorbjörn, da magma strømmede derfra mod Sundhnúkur kraterrækken. Modelberegninger baseret på disse data tyder på, at omkring 10 millioner m ³ magma er strømmet fra magma-reservoiret under Svartsengi mod udbrudsstedet ved Sundhnúkur-kraterrækken. 

(Klik på Insar-satellitbilledet for at gøre det større)

Seismisk aktivitet på udbrudsstedet har været mindre i løbet af de seneste 24 timer. Omkring 40 jordskælv er blevet opdaget der, rundt omkring eller mindre end M1.

Volumenvurderinger af den udbrudte lava fra udbruddets start kl. 6:02 til kl. 13:00 i går (8. ^februar ) er omkring 15 millioner m ³ , hvilket svarer til en gennemsnitlig ekstruderingshastighed på 600 m ³ /s i løbet af den første syv timer (data leveret af det islandske naturhistoriske institut og Landmælingar Íslands).

Selvom udbruddet er faldet betydeligt, er det stadig for tidligt at erklære, om det er kommet til en ende. IMO holder 24-timers vagt og holder nøje øje med området. En opdateret farevurdering vil blive offentliggjort senere i dag.

 

Opdateret 8. februar kl. 17:15 UTC

 

Kraften af ​​udbruddet fortsætter med at aftage. Den eruptive aktivitet er i øjeblikket på to eller tre steder på den eruptive fissur. Den eksplosive aktivitet, der begyndte mellem klokken 13 og 14, er nu for det meste overstået, men mindre konvektive skyer rejser sig fra nogle dele af sprækken.

Synkront med udbruddets aftagende styrke aftog de deformationssignaler, der blev detekteret ved digeområdet, hvilket indikerer, at magma ikke længere stiger op under lige så meget pres som før. Kort efter udbruddets begyndelse faldt den seismiske aktivitet betydeligt og har indtil videre været mindre. Omkring 20 små jordskælv er blevet opdaget over diget siden klokken 08.00 i morges.

Kortet viser konturerne af lavastrømmen, som den blev set på et satellitbillede taget kl. 12:31 i dag (torsdag den 8. ^– februar). Satellitbilledet viser, at lava flød længst omkring 4,5 km mod vest fra udbrudsstedet. Til sammenligning er lavastrømningsfeltet, som blev dannet ved udbruddet den 18. december 2023, også vist på kortet. Dagens lavastrømme delvist over lavastrømmen dannet i december 2023.

(Klik på kortet for at gøre det større)

IMO har opdateret farevurderingskortet i betragtning af processen med den eruptive aktivitet. Der er foretaget ændringer i farevurderingen for nogle farer inden for zoner. Disse ændringer har dog ikke indflydelse på den samlede farevurdering for zonerne. Det nye lavastrømsfelt er også blevet tilføjet til kortet. Farevurderingskortet er gyldigt til kl. 19.00 i morgen, fredag ​​den 9. februar 2024, medmindre udviklingen i aktiviteten kræver en revurdering.

 

(Klik på kortet for at gøre det større)

Opdateret 8. februar kl. 14:25 UTC

 

Udbruddets styrke er aftagende. Aktiviteten er nu hovedsageligt på 3 steder på den eruptive sprække, som åbnede i morges. Dette er ikke ulig den proces, der blev observeret i udbruddet den 18. december 2023, hvor aktiviteten var begrænset til et par kratere få timer efter udbruddets begyndelse.

En iøjnefaldende, mørk fane rejser sig fra den ene del af den eruptive sprække. Dette skyldes sandsynligvis magma-interaktion med grundvand, som resulterer i en let eksplosiv aktivitet, hvor hvid dampfane blandes med mørk vulkansk fan.

Det ser ud til, at tephra ikke rejser langt fra den eruptive sprække i øjeblikket. Vulkanfanen er spredt mod sydvest.

Foto taget mod nordvest. (Foto: Rigspolitikommissærens specialenhed).

 

Opdateret 8. februar kl. 12:20 UTC

 

Geodætiske data tyder på, at deformationen er aftaget betydeligt i digeområdet. Derfor er sandsynligheden for nye eruptive sprækkeåbninger faldet. 

IMO har modtaget anmeldelser om tephrafald i Grindavík. 

Tephra er skummende og vesikulært materiale, som dannes, når lavasprøjt afkøles hurtigt i luften under lavafontæneaktiviteten. Denne proces fandt sted, da en eruptiv sprække åbnede i morges (8. februar 2024). På grund af tephras’ vesikulæritet og lethed kan den transporteres langt inde i vulkanfanen med vind. Den falder i Grindavík nu, 3-5 km fra dannelseskilden på grund af lavafontænernes højde, nordøstlig vindretning, termisk opstrømning fra lavaen og lav lufttemperatur.

Tephra er et synonym for alle luftbårne, faste, eruptive materialer, uanset størrelse og type. Tephra-dannelse er velkendt i Island, såsom i de eksplosive udbrud i Grímsvötn 2011 og 2004 og Eyjafjallajökull 2010. I eksplosive udbrud er lavaen mere fragmenteret i luften og producerer finere kornet tephra, men tephra kan også produceres i effusive udbrud som nu er i gang på Reykjanes-halvøen. I effusive udbrud aflejres størstedelen af ​​tephra tæt på udluftningen og er derfor ikke godt påviselig uden for lavastrømningsfeltet. I maj 2021, da lavaspringvandet var mest aktivt i udbruddet i Fagradalsfjall, faldt store stykker tephra (op til 10 cm i diameter) i omkring 1 km afstand fra udbrudskilden.

Tephra er skarp som glas og bør derfor håndteres forsigtigt. Forrudeviskere bør ikke bruges til at fjerne tephra fra køretøjer, da det vil ridse glasset. Tephra bør hellere blæses eller vaskes af med vand fra vinduer og lignende overflader.

Gasspredning

 

Vejrudsigten for gasspredning fra det vulkanske område er nordøstlig vind, 4-8 m/s i dag (torsdag), således at gas spredes mod sydvest. Aftagende vindhastighed i nat, hvilket kan få gaskoncentrationer til at opbygge sig på vulkanområdet. Østlig og sydøstlig vind, 5-10 m/s efter middag i morgen (fredag), hvilket medfører, at gas spredes mod vest og nordvest, mod Keflavík.

 

Opdateret 8. februar kl. 11:40 UTC

Det islandske Met Office har opdateret farekortet for området. Fareniveauet er steget i alle områder på grund af udbruddet.

Opdateret 8. februar kl. 7:50 UTC

 

Klokken 5:30 i morges startede en intens seismisk aktivitet nordøst for mt. Sýlingarfell. Omkring 30 minutter senere startede et vulkanudbrud på stedet.

Den eruptive sprække blev forlænget både mod nord og syd i løbet af de første minutter.

De første billeder fra den islandske kystvagts overvågningsflyvning tyder på, at udbruddet finder sted på et lignende sted som udbruddet den 18. december 2023. Eruptivspalten er cirka 3 km lang, fra mt. Sundhnúkur i syd og strækker sig mod den østlige del af mt. Stóra-Skógfell. Lava strømmer for det meste mod vest i øjeblikket, og strømningen ser ud til at være lidt mindre end ved starten af ​​det 18. december-udbrud.

 

Lavafontænerne når omkring 50-80 m højde, og vulkanfanen rejser sig omkring 3 km over udbrudsspalten. 

 

Billede fra den islandske kystvagts overvågningsflyvning. Stóra-Skógfell i forgrunden og lysene ved Svartsengi kraftværket til højre. (Foto: Björn Oddsson).

 

Opdateret 5. februar kl. 16:00 UTC

 

Den igangværende magma-akkumulering under Svartsengi-Þorbjörn-området fortsætter, selvom inflationen er faldet en smule de seneste dage. Lignende processer blev observeret før de tidligere digeindbrud og udbrud nord for Grindavík i januar 2024 og december 2023. Ifølge opdaterede geodætiske modeller baseret på satellit- og GNSS-data, der dækker intervallet fra 16. januar til 5. februar, oplades mængden af ​​magma til Svartsengi reservoir er nu anslået til omkring 9 mio. m ³ . Fra geodætisk modellering af indtrængen og udbruddet i januar 2024 anslås det, at der strømmede omkring 9 til 13 millioner kubikmeter magma fra Svartsengi magma-reservoiret og brødføde det udbrud, der begyndte nær Hagafell den 14. januar. Derfor har den estimerede mængde magma-genladning nu nået den nedre grænse for den mængde, der menes at være blevet tappet i januar. Derfor er der en øget sandsynlighed for et nyt magmatisk digeindtrængen og efterfølgende vulkanudbrud i de kommende dage til uger.

Siden i fredags er der målt knap 200 jordskælv i området nord for Grindavík, de fleste omkring eller under størrelsesordenen 1 på 3-4 km dybde. Det største jordskælv fandt sted søndag morgen den 4. februar nær Sundhnúkur og var et M2.2 i en dybde på cirka 6 km.

IMO fortsætter med at overvåge området nøje, og det nuværende farevurderingskort forbliver gyldigt indtil kl. 15.00 den 8. februar, hvis der ikke er ændringer i aktiviteten.

Seneste satellitradarsammenligning, der viser jordoverfladeændringer mellem 23. januar og 4. februar 2024. Rød skygge viser området med maksimal inflation og grå skygge viser område, hvor målinger ikke var mulige på grund af variationer i snedække mellem billederne.

 

Opdateret 1. februar 17:00 UTC

 

Modeller baseret på GPS-data, gennemgået i morges (1. februar) af forskere fra det islandske meteorologiske kontor og Islands Universitet, viser, at der er samlet omkring 6,5 millioner kubikmeter magma under Svartsengi-regionen. Ifølge denne vurdering vil magma snart nå samme volumen som drænet under udbruddet i januar 2024. Derfor kan tidsskalaen for det næste udbrud være inden for to uger eller muligvis dage. Det betyder, at sandsynligheden for et magma-indtrængen og et vulkanudbrud er steget.

Der er ingen absolut sikkerhed for, at varslingstiden forud for næste indbrud eller udbrud vil være den samme som 14. januar, hvilket var cirka fem timers varsel fra jordskælvsværmen begyndte, til udbruddet begyndte lige syd for Hagafell. Varslingsperioden for udbruddet mellem Stóra-Skógfell og Sundhnúkur den 18. december sidste år var omkring 90 minutter, og det udbrud fandt sted cirka midt på den (nu størknede) magma-indtrængning under Sundhnúksgígar-kraterrækken. Med gentagne laterale magma-indtrængninger er det sandsynligt, at vejen for magma-udbredelse til overfladen vil være lettere, hvilket resulterer i mindre seismicitet. Hurtige bevægelser af magma er dog altid ledsaget af øget mikroseismicitet. Vi vurderer, at minimumsvarslingstiden vil være en time før et vulkanudbrud, og at den mest sandsynlige vej vil være langs sprækkerne fra magma-indtrængningen den 10. november sidste år.

Seismisk aktivitet har været den samme i den seneste uge. Næsten 200 jordskælv er blevet målt i området mellem Stóra-Skógfell og syd for Hagafell i de seneste syv dage. De fleste af disse jordskælv var mindre, under 1,0 i styrke i en dybde på 2 til 5 km. Det største jordskælv registrerede en styrke på 1,8, og det var placeret omkring en kilometer syd for Hagafell.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farevurderingskort. De vigtigste ændringer er, at zone 3 (Sýlingarfell – Hagafell) er blevet opgraderet til rød (høj risiko), og zone 2 og 6 er blevet opgraderet til rav (betydelig fare). Grindavík (zone 4) forbliver uændret med et betydeligt fareniveau.

 

Den overordnede vurdering for hver zone er baseret på en samlet vurdering af syv typer farer, der kan forekomme inden for de enkelte zoner. Listen på kortet viser farer inden for de zoner, der er klassificeret som “betydelige”, “høje” eller “meget høje”. Farer vurderet som “høj” eller “meget høj” er fremhævet med fed skrift.

 

 

Det skal bemærkes, at selvom den overordnede farevurdering for Grindavík er den samme som i sidste uge, vurderes lavastrømningsfaren nu som høj. Faren for synkehuller, der åbner sig over sprækker i Grindavík, vurderes stadig som meget høj.

Opdateret 25. januar 17:30 UTC

 

Inflationen fortsætter i Svartsengi. I løbet af de sidste par dage er landet steget med en hastighed på cirka 8 mm om dagen, hvilket er lidt over den registrerede stigningshastighed før udbruddet den 14. januar.

På dette tidspunkt er det udfordrende at fastslå præcis, hvor meget magma, der har ophobet sig under Svartsengi, siden udbruddet sluttede den 16. januar. Mest sandsynligt vil tidsrammen, der kræves for at nå den samme mængde magma som før det sidste udbrud, være i størrelsesordenen uger, ikke dage. Beregningsmodeller er ved at blive forfinet for at opnå en klarere vurdering af status for magmaakkumulering.

Lave niveauer af seismisk aktivitet fortsætter og er for det meste koncentreret omkring Hagafell. Den aktuelle seismiske aktivitet stemmer overens med den, der er observeret i området efter det forrige udbrud.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farevurderingskort. De vigtigste ændringer omfatter en reduktion af det overordnede fareniveau for Grindavík til orange (betydelig fare).

Det skal bemærkes, at selvom det overordnede fareniveau for Grindavík er reduceret med et niveau, er faren forbundet med sprækker fortsat meget høj. Den nuværende fare omtales nu som “nedsynkning i en sprække”, der beskriver den fare, der kan være til stede, hvor sprækker er skjult under ustabile overflader, der kan kollapse og udvikle synkehuller.

Farevurderingen relateret til sprækkeudvikling i Grindavík er faldet. Evalueringer er i gang for at afgøre, om der er fare for, at eksisterende sprækker udvider sig, eller at der dannes nye sprækker. GPS-data har udvist meget lidt bevægelse i Grindavík de seneste par dage, hvilket reducerer den vurderede fare sammenlignet med tidligere. Faren på grund af synkehuller, der ligger over sprækker, anses nu for at være betydelig.

(Klik på billedet for at se det større). Øget fare i området på grund af udbruddet nær Hagafell den 16. januar og landhævning nær Svartsengi. Forholdene inden for og uden for fareområderne kan ændres med lidt advarsel. Risikovurdering er udelukkende fokuseret inden for disse områder, men faren kan strække sig ud over dem. Den overordnede farevurdering for hvert område er baseret på en samlet vurdering af 7 typer af farer, der er til stede eller mulige inden for regionerne. Farven på hvert område afspejler den overordnede fare inden for disse grænser.

 

Opdateret 19. januar 16:30 UTC

 

Der registreres stadig tydelige signaler om en fortsat landhævning under Svartsengi. Det er endnu for tidligt at sige, om hastigheden af ​​landhævningen er steget siden før udbruddet den 14. januar. De første målinger tyder på, at det er tilfældet, men som tidligere skrevet kan målinger svinge fra den ene dag til den anden og en længere tidslinje for måling er nødvendig for at kunne fortolke den langsigtede udvikling af landhævningen.

Seismisk aktivitet fortsætter med at falde i området af magmadiget, og deformationssignaler set på GPS-enheder tyder på en betydelig opbremsning af jordens bevægelse sammenlignet med tidligere dage. Disse oplysninger tyder på, at magma ikke længere strømmer ind i diget, og at udbruddet er afsluttet.

GPS-målinger viser også små deformationer i Grindavík. Der er stadig stor fare for, at jorden kollapser til sprækker i byen, og derfor er det vigtigt at kortlægge nye sprækker og ændringer af kendte estimerede.

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingen på grund af den vulkanske og seismiske aktivitet. Fareniveauet er blevet reduceret i alle zoner.

En samlet farevurdering for zone 1, Svartsengi, er nu nede på gul (moderat fare).

En samlet farevurdering for zone 4, Grindavík, er nu nede i rødt (høj fare). Bemærk, at farven på zoner repræsenterer den overordnede fare inden for disse zoner. En fare, der vurderes til at være større inden for en zone, er skrevet med fede bogstaver i listen over farer på kortet.

Farevurderingskortet træder i kraft kl. 15:00 i dag, fredag ​​den 19. januar og er gyldigt til torsdag den 25. januar kl. 15:00, medmindre der er væsentlige ændringer.

 

Opdateret 18. januar 15:30 UTC

 

Som rapporteret i nyhederne i går, er der stadig klare tegn på landstigning under Svartsengi, men det er stadig for tidligt at bestemme stigningshastigheden på grund af den seneste vulkanske aktivitet i området. GNSS-målinger evalueres for at give en samlet vurdering af situationen. Det ser dog ud til, at deformationen forbliver magen til den, der blev observeret efter vulkanudbruddet den 18. december.

Omkring 200 jordskælv er blevet registreret nær magmakanalen siden i går, hvor det største måler 1,4 i styrke. Siden midnat er der sket cirka 70 små jordskælv, hvilket er færre end målt dagen før. Vejret har påvirket antallet af jordskælv, der er opdaget i de seneste dage, men antallet af jordskælv ser ud til generelt at være faldet.

Der er fortsat en betydelig risiko i Grindavík på grund af sprækker og potentialet for jordkollaps ind i dem .

Opdateret 17. januar kl. 18:00 UTC

 

 

Magmaophobning fortsætter under Svartsengi. Det er for tidligt at hævde hastigheden af ​​landhævningen kort efter vulkanudbruddet. Eksperter vil fortsat vurdere data fra GNSS-stationer i området for at få en samlet vurdering af situationen. En af målerne, som var placeret nord for Grindavík, gik under lava, men over 20 GNSS-stationer er i området og bliver brugt.

Seismisk aktivitet har været mild over magmakanalen i de sidste 24 timer. Ifølge beregningsmodeller ligger magma lavvandet i den sydlige ende af kanalen, hvor landet ser ud til at være kraftigt brækket, hvilket gør det lettere for magmaen at nå overfladen. Derfor er der fortsat sandsynlighed for, at nye eruptive sprækker kan åbne sig uden varsel.

Der er stadig fare i Grindavík relateret til sprækker og potentialet for jordkollaps ind i dem. Der er sket betydelige deformationer i forbindelse med graben i den østlige del af byen. Disse bevægelser var for det meste langs de sprækker, der blev dannet den 10. november og allerede var blevet kortlagt.

Gasforurening blev målt i går under arbejde på brønde forbundet til forsyningssystemet i Grindavík. Det islandske meteorologiske kontor overvåger ikke lokal gasforurening i Grindavík. Det skal undersøges nærmere, om gasforureningen er relateret til magmaen, der ligger meget lavt i området. Det skal bemærkes, at farlig gasforurening er blandt de emner, der nævnes i den nuværende farevurdering for Grindavík.

IMO har udsendt et opdateret farevurderingskort. Der er ingen ændringer i den samlede farevurdering for områderne i forhold til tidligere. Kortet træder i kraft klokken 15.00 i dag og gælder til fredag ​​den 19. januar klokken 15.00, medmindre der sker væsentlige udviklinger.

 

Opdateret 16. januar kl. 18:00 UTC

 

Magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi med en hastighed svarende til den, der blev observeret før de sidste to udbrud. Dette var konsensus opnået under et høringsmøde mellem forskere her til morgen. Under udbruddet sidste søndag, i lighed med udbruddet den 18. december, strømmede magma mod øst fra akkumuleringsstedet under Svartsengi, hvilket skabte en magmaledning, der strækker sig fra Stóra-Skógfell sydpå under Grindavík. Beregningsmodeller understøtter denne observation og indikerer, at magmaens oprindelse var lidt længere mod vest sammenlignet med det tidligere udbrud, hvilket førte til variationer i de seneste GPS-målinger sammenlignet med dem, der blev registreret den 18. december.

Da der dannes en magmakanal tæt på overfladen, forspændes jordskorpen, hvilket får landet over den centrale del af kanalen til at aftage og danne en graben. Derudover er jorden forhøjet på hver side af den. Beregningsmodeller, der blev gennemgået på høringsmødet, viser, at GNSS-stationen i Svartsengi er placeret i kanten af ​​kanalen, hvor jorden hæver sig i takt med, at ledningen dannes. Nu, to dage efter kanalens dannelse, forventes Svartsengi GNSS-stationen at vise nedsynkning, hvis magmaakkumuleringen er ophørt. Dette er dog ikke observeret, hvilket indikerer, at magmaakkumulering fortsætter som før.

Magmakanalen, der blev genereret i udbruddet, der begyndte i søndags, ligger lidt længere mod øst end ledningen, der strakte sig under Grindavík den 10. november. Data indsamlet og behandlet af Islands Naturhistoriske Institut og National Land Survey of Iceland afslører, at en ny graben har dannet øst for den, der dukkede op den 10. november. Den nydannede graben måler cirka 800-1000 meter i bredden, som vist på kortet nedenfor. Den største nedsynkning i den er cirka 30 cm, men det er værd at bemærke, at regionen stadig oplever nedsynkninger, og dalen udvides gradvist. Til sammenligning havde graben, der udviklede sig i Grindavík den 10. november, en bredde på omkring 2 km, hvor den mest markante indsynkning målte omkring 1,3 meter.

Inde i denne nyligt dannede graben er tidligere kortlagte sprækker, der var synlige på overfladen, udvidet, og yderligere sprækker er opstået. Følgelig er risikoen forbundet med disse sprækker og muligheden for jordkollaps i dem steget i den østlige del af Grindavík sammenlignet med tidligere.

 

Kort, der viser placeringen og bredden af ​​graben dannet den 10. november (“Mörk sigdals 10-11. nóvember”) og den nyeste graben, der for nylig blev dannet mod øst (“Mörk sigdals 14-15. janúar”).

Opdateret 16. januar kl. 11:45 UTC

 

Der er i øjeblikket ingen synlig aktivitet i de eruptive sprækker, med den seneste lava, der er observeret, der udgår fra den nordlige sprække kort efter kl. 1 i nat. Seismisk aktivitet fortsætter med at falde, hvilket betyder, at området er ved at stabilisere sig. Omkring 200 små jordskælv blev registreret nær magmakanalen siden midnat, hvilket indikerer, at magma stadig migrerer. Den mest seismiske aktivitet er placeret nær Hagafell, tæt på den første eruptive sprække, der åbnede søndag morgen. På dette tidspunkt er det for tidligt at erklære, at udbruddet er forbi.

GPS-sensorer fortsætter med at registrere jorddeformation i og omkring Grindavík, hvilket illustrerer, at magmakanalen under Grindavík stadig forårsager udvidelse i området. Termiske billeder fra en drone i aftes viser, at sprækker, der tidligere er kortlagt sydvest for Grindavík, er blevet betydeligt større. Der er fortsat betydelige farer i området.

 

Opdateret 15. januar kl. 16:40 UTC

 

Baseret på webcam-optagelser er det tydeligt, at lavastrømmen er faldet fra de eruptive sprækker, der åbnede i går. Strømmen fra den sydlige eruptivspalte, som opstod omkring middagstid i går nær byens grænse, ser ud til at være ophørt. Størstedelen af ​​den resterende lavastrøm er nu rettet mod sydvest langs de beskyttende barrierer, og dens bane ser ud til at have stabiliseret sig.

Det er svært at vurdere, hvor længe dette udbrud vil vare. Seismisk aktivitet er faldet, og GPS-målinger indikerer, at deformationshastigheden i området er reduceret. Deformation er dog stadig påvist nær den sydligste del af magmakanalen under Grindavík.

Målinger tyder på, at der har været en forskydning på op til 1,4 meter det seneste døgn, fordelt på talrige sprækker inden for byens grænser. Friske sprækker har udviklet sig, og eksisterende er udvidet. Det er muligt, at yderligere sprækker kan dukke op på overfladen i løbet af de næste par dage.

Som tidligere nævnt er udbrudsstederne ekstremt farlige, og muligheden for, at nye sprækker kan opstå uden varsel, kan ikke afvises. Dette blev demonstreret af den eruptive sprække, der dukkede op nær grænsen til Grindavík i går, som ikke gav nogen genkendelige advarselsskilte på overvågningsudstyret.

I dag blæser der en mild vind fra nordøst ved udbrudsstederne, men den tager til senere på dagen. Derfor driver gasforurening mod sydvest mod havet. I morgen vil området opleve vind fra nord, der når 10-18 m/s, hvilket får gassen til at drive sydpå. Se vejrtjenestens vejrudsigt for detaljer om gasspredning.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området og er i direkte kontakt med civilbeskyttelses- og indsatshold i regionen om begivenhedens forløb.

Forskere mødtes i morges til et konsultationsmøde arrangeret af det islandske meteorologiske kontor. De gennemgik de seneste data relateret til udbruddet.Top of Form

I de kommende dage vil der være løbende målinger og indsamling af yderligere data, efterfulgt af analyser. Disse data bliver blandt andet brugt til at konstruere modeller, der forbedrer forståelsen af ​​de præ-eruptive indikatorer, der førte op til denne begivenhed, og til at evaluere den mest sandsynlige progression af udbruddet. Der foretages også sammenligninger mellem udbruddet den 18. december og udbruddet, der begyndte i går for at øge forståelsen af ​​ændringer i området og for at evaluere de mest sandsynlige scenarier fremover.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farevurderingskort baseret på de seneste data. Det forbliver uændret i forhold til sidste opdatering. Kortet er gyldigt indtil kl. 19.00 onsdag den 17. januar, medmindre der opstår nyt.

 

Kort, der viser lavaens udbredelse baseret på målinger udført af det islandske naturhistoriske institut og Islands Universitets institut for geovidenskab. Der blev gennemført undersøgelser to gange i går. Den mørkelilla form viser udstrækningen af ​​lavaen kl. 13.50 den 14. januar, mens den lyse lilla form viser udstrækningen kl. 16.15, næsten 2,5 timer senere. De eruptive sprækker er markeret med røde linjer, mens barriererne konstrueret for at forhindre lava i at nå Grindavík er repræsenteret af orange stiplede linjer

Kort, der viser tykkelsen af ​​lavastrømmen baseret på målinger kl. 13:50 i går.

Opdateret 14. januar kl. 15:30 UTC

 

 

Udbruddet nær Hagafell-Grindavík har bevaret samme styrke den seneste time eller deromkring.

Seismiske målinger viser, at ved begyndelsen af ​​urolighederne i morges (~2:30 om morgenen), flyttede den magmafyldte digeindtrængning sig først fra den SE-kant af Stóra-Skógfell og fortsatte derefter mod sydvest til den sydlige ende af Grindavík. Klokken 05.30 havde seismiciteten nået den nordlige ende af Grindavík, og både seismicitet og deformationsmålinger indikerer, at diget siden har forplantet sig under Grindavík by. En ny eruptiv sprække åbnede kl. 12:10 i eftermiddags, lige nord for byen. Lavastrømme ekstruderet fra denne sprække er nu kommet ind i byen.

På grund af digets udbredelse blev eksisterende forkastninger og sprækker reaktiveret, og der er sandsynligvis dannet nye sprækker i Grindavík.

 

Gas distribution

Det islandske meteorologiske kontors vejrudsigt for gasfordeling fra udbruddet ved Hagafell indikerer, at retningen er nord og nordøst, med en hastighed på 3-8 m/s, og vejret er tørt og lyst i dag. Det bliver til tider overskyet med mindre snefald sent i aften og i morgen tidlig. Det vil klare op om eftermiddagen i morgen. Forureningen fra udbruddet breder sig mod syd og sydvest.

 

Nyt Hazard Map udgivet

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet i lyset af fortolkningen af ​​de seneste data.

Risikoen er steget på alle områder. Farevurderingskortet er gyldigt indtil kl. 19.00, mandag den 15. januar, medmindre andet er angivet.

Opdateret 14. januar kl. 8:20

 

Et udbrud startede klokken 7:57 UTC

Sprækkeåbningen er sydøst for Hagafell-bjerget.

Den sydligste del af sprækken er omkring 900 m fra byen Grindavík.

Åbningen er syd for lavastrømsafbøjningsbarrierer, der bygges nord for Grindavík. Lava strømmer nu mod byen.

Et billede taget ombord på kystvagtens fly. Sprækkeåbning kan ses med lysene i Grindavík i det fjerne. Et kort, der viser sprækkeåbningen markeret med en rød linje.

 

Opdateret 14. januar kl. 06:15 UTC

Omkring 03:00 UTC i dag begyndte en intens serie af jordskælv ved Sundhnúksgígar-kraterrækken. 

På tidspunktet for offentliggørelsen er der målt over 200 jordskælv i området, og seismiciteten har bevæget sig mod byen Grindavík. 

Indtil videre er det største registrerede jordskælv på 3,5 i styrke, og det blev målt klokken 04:07 UTC ved Hagafell. 

Både realtids GPS-målinger og borehulstrykaflæsninger (fra HS Orka) viser store ændringer siden begyndelsen af ​​dagens jordskælvsaktivitet. Disse observationer, ud over den igangværende seismicitet, bekræfter, at magma bevæger sig inden for regionen. 

Vores vurdering er, at muligheden for et udbrud er stor, og at det kan ske umiddelbart.

Et kort, der viser den seneste jordskælvsaktivitet.

Opdateret 12. januar kl. 17:45 UTC

 

Det islandske meteorologiske kontor har opdateret farevurderingskortet for Grindavík – Svartsengi-regionen på grund af de igangværende uroligheder på Reykjanes-halvøen. Kortet viser som tidligere en vurdering af eksisterende farer, der kan opstå med ringe advarsel inden for de angivne områder. Bemærk, at vurderingen kun gælder for farer inden for de definerede områder, selvom farer er mulige uden for de vurderede regioners grænser.

Med hensyn til farvekodning er den samlede vurdering for de seks zoner uændret i forhold til det tidligere kort. Der er dog en ændring i farevurderingen forbundet med sprækker i Grindavík (zone 4). Farerne forbundet med pludselig åbning af kortlagte og ukendte sprækker i Grindavík vurderes nu at være højere. Det skal bemærkes, at farerne forbundet med sprækker er begrænset til kendte områder inden for kommunegrænsen.

Med mindre andet er angivet, er kortet gyldigt til tirsdag den 16. januar 2024.

 

Opdateret 9. januar kl. 13:00 UTC

 

Seismisk aktivitet fortsætter med at udvise et mønster, der ligner det de seneste dage. Jordskælvets aktivitet er fortsat relativt lav, primært centreret mellem Hagafell og Stóra Skógfell, hvor centrum af indtrængen er beliggende. Derudover er der igangværende seismisk aktivitet i Fagradalsfjall, der har været ved siden 18. december.

Landhævningen måles stadig i Svartsengi-området, der har vist en relativt stabil tendens siden udbruddet den 18. december . Det medfølgende billede, markeret med røde prikker, der repræsenterer data fra GPS-stationen SENG i Svartsengi, illustrerer denne bane. Den seneste stigningshastighed er ca. 5 mm pr. dag, hvilket resulterer i en aktuel højde, der er ca. 5 cm højere end før digets indbrud på 10. november og 18. december sidste år.

Beregninger fra modeller baseret på deformationsmålinger (GPS og satellitbilleder) indikerer, at mængden af ​​magma akkumuleret i reservoiret under Svartsengi har nået et niveau, der kan sammenlignes med det volumen, der førte til dannelsen af ​​magmakanalen og det efterfølgende udbrud den 18. december sidste år. år. Det tyder på, at der er en øget risiko for et udbrud i de kommende dage.

Det islandske meteorologiske kontor udsendte et opdateret farekort den 5. januar, og det vil blive revurderet den 12. januar.

 

Relative målinger fra GPS-stationen SENG i Svartsengi fra begyndelsen af ​​oktober 2023 til i dag, viser nord-, øst- og lodrette komponenter (top, midt, bund). Den nederste kurve viser landhævningen i millimeter, med dagens måling angivet med en grøn prik.

Opdateret 5. januar kl. 17:40 UTC

 

Et nyt farekort er udstedt af IMO. Kortet afspejler en farebaseret vurdering af Grindavík – Svartsengi-regionen, foretaget den 5. januar 2024. Farevurderingen er baseret på de seneste overvågningsdata, herunder seismisk aktivitet og jorddeformation, samt geodætiske modelleringsresultater. Vurderingen tager også højde for sandsynligheden for vulkanske farer i hver af de seks zoner, som vist på kortet.

I dagens vurdering påvirker hovedændringen Svartsengi-regionen (zone 1), som nu anses for at være på et moderat fareniveau, hvilket afspejler et fald i forhold til den tidligere version af farekortet. Begrundelsen for denne ændring er, at farevurderingen på grund af dannelsen af ​​større overfladebrud er faldet, da der ikke er dannet nye større brud på det seneste. Derudover gør de seneste geofysiske observationer sammen med vores videnskabelige konsensus Sundhnúksgígar til det bedste sted for et udbrud.

I mellemtiden fortsætter IMO med at overvåge området, og eventuelle ændringer vil blive kommunikeret direkte til civilbeskyttelsen via de sædvanlige kommunikationskanaler.

 

Opdateret 5. januar kl. 14:30 UTC

 

Landhævningshastigheden nær Svartsengi fortsætter med at falde. Eksperter samlet på Meteorologisk Kontor her til morgen bekræftede dette gennem en analyse af GPS-data. Som tidligere rapporteret, signalerer dette en stigning i magmatrykket, hvilket øger sandsynligheden for et nyt digeindtrængen og potentielt udbrud. Det kan dog ikke udelukkes, at dette alternativt kan tyde på et fald i magmatilstrømningen.

Cirka 490 jordskælv har fundet sted nær magmakanalen siden tirsdag den 2. januar. Blandt disse havde 14 en styrke på over 1,0, hvoraf det største målte 1,8 nord for Hagafell. Onsdag den 3. januar indtraf et jordskælv med en styrke på 4,3 nær Trölladyngja, kort efterfulgt af et jordskælv med en styrke på 3,5 og adskillige efterskælv; omkring 900 jordskælv er blevet målt i området.

Den seismiske aktivitet nær Trölladyngja den 3. januar fandt sted langs en anerkendt brudlinje, hvor større jordskælv tidligere er sket flere gange. Der er intet, der tyder på, at disse jordskælv er direkte forbundet med magmabevægelser. Ikke desto mindre er de bemærkelsesværdige ændringer i landskabet i forbindelse med vulkansk aktivitet i Fagradalsfjall, landhævningen nær Svartsengi, magmakanalen nær Sundhnúk den 10. november og udbruddet den 18. december blevet målt på tværs af det vestlige Reykjanes og påvirker seismisk aktivitet i hele regionen .

Ifølge deres vurdering konkluderer forskerne, at hvis magma når overfladen, vil det mest sandsynlige sted for et efterfølgende udbrud igen være Sundhnúksgígaröðinni, beliggende mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det er dog vigtigt at huske, at digeindtrængninger ikke altid kulminerer i et udbrud, hvilket aktiviteten ved Fagradalsfjall og også under Krafla-brandene vidner om. 

 

Opdateret 3. januar kl. 12:30 UTC

Klokken 10:50 opstod et jordskælv med en styrke på 4,5 nær Trölladyngja, kort efterfulgt af et andet jordskælv, der målte 3,9 kl. 10:54, og en række efterskælv. Jordskælvene fandt sted i en dybde på cirka 5 km og blev sandsynligvis udløst som reaktion på stress frigivet fra jordbevægelser andre steder på Reykjanes-halvøen. Disse jordskælv blev almindeligt mærket i den sydvestlige region af Island.

Placeringen af ​​jordskælvene er omkring 20 km NNE for Svartsengi, hvor landstigning på grund af magmaakkumulering er i gang. 

Det medfølgende billede viser placeringen af ​​jordskælvet, der fandt sted kl. 10:50 og dets nedslagsområde.

Opdateret 2. januar kl. 14:00 UTC

 

Hastigheden af ​​jordforskydning ved Svartsengi er faldende. Eksperter samlet på Meteorologisk Kontor her til morgen bekræftede dette gennem en analyse af GPS-data.

Opbremsningen af ​​inflationen er en indikation af, at magmatrykket stiger, hvilket øger chancerne for nye digeindtrængen og også vulkanudbrud. Dette er en lignende ændring i jordforskydning, som blev observeret sidst på dagen den 15. december, som kulminerede med et udbrud tre dage senere. Det er dog svært at sige, om dette mønster vil gentage sig.

De første tegn på et forestående vulkanudbrud er en pludselig stigning i seismisk aktivitet, og sådanne tegn blev observeret kort før udbruddet begyndte den 18. december.

I de seneste dage har den seismiske aktivitet i området været relativt konstant, med omkring 200 jordskælv registreret om dagen. De fleste af jordskælvene måler under størrelsesordenen 1,0, men omkring 30 jordskælv med størrelsesordenen over 1,0 er blevet registreret siden den 29. december, hvor det største er en styrke på 2,1 beliggende i den nordlige del af Grindavík.

Fortsat videnskabelig vurdering indikerer, at hvis der skulle opstå et udbrud, er Sundhnúkur-kraterrækken mellem Stóra-Skógafell og Hagafell det mest sandsynlige sted for et udbrud. Det er dog vigtigt at bemærke, at magmavandring ikke altid resulterer i et udbrud, som demonstreret af aktiviteten ved Fagradalsfjall og i Krafla-brandene.

Farevurderingskortet udstedt af Meteorologisk Kontor den 29. december forbliver uændret og er gyldigt indtil 5. januar.

Seismisk aktivitet bliver fortsat målt vest for Fagradalsfjall, hvor omkring 100 små jordskælv er blevet registreret siden 29. december. Yderligere analyse af overvågningsdataene vil snart blive udført for at få et klarere billede af situationen ved Fagradalsfjall.

 

Opdateret 29. december kl. 15:15 UTC

Jorden fortsætter med at puste op ved Svartsengi. På GPS-stationen Svartsengi (SENG) har landet nu nået en tilsvarende højde som målt lige før udbruddet den 18. december. Hævningshastigheden siden 18. december har været konstant, hvilket er anderledes end situationen før det sidste udbrud, hvor stigningen aftog i dagene før udbruddet. Det er dog vanskeligt at påstå, at stigningen vil bremse før det næste udbrud, selvom det har været tilfældet i udbrud på Reykjanes-halvøen i de senere år, og det blev også bemærket under Krafla-brandene. Der er fortsat usikkerhed om, hvor meget magmatryk skal bygges op, før magma begynder at bevæge sig mod overfladen.

Det nuværende løft er ikke ledsaget af så meget seismisk aktivitet som tidligere. Årsagen til dette er, at der blev udløst betydelig stress i området under begivenhederne den 10. november og den 18. december. Derfor skal der akkumuleres betydeligt mere magma, før den seismiske aktivitet stiger fra dets nuværende niveau. Før det sidste udbrud var der flere jordskælv over 3 og et over 4. Lignende seismisk aktivitet kan forventes i forbindelse med næste magma-indtrængning.

Efterhånden som magmaakkumulering fortsætter under Svartsengi, øges sandsynligheden for endnu en magmaindtrængning og et udbrud for hver dag, der går. Det er mest sandsynligt, at det næste udbrud vil ske i Sundhnúkur, mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Det er vigtigt at bemærke, at indtrængning af magma ikke altid fører til et udbrud, som det fremgår af aktiviteten ved Fagradalsfjall og i Krafla-brandene.

Det islandske meteorologiske kontor har udgivet et opdateret farekort, baseret på fælles fortolkning af data på et statusmøde afholdt i dag, 29. december. Den samlede vurdering af fareniveauer inden for områderne er uændret i forhold til sidste opdatering. Der er dog foretaget ændringer i listen over potentielle farer inden for område 4, Grindavík, hvor risici på grund af mulig lavastrøm og gasforurening er tilføjet. Ændringerne skyldes øgede chancer for et udbrud nord for Grindavík. Dette farekort vil blive gennemgået den 5. januar 2024.

I mellemtiden fortsætter IMO med at overvåge området, og eventuelle ændringer vil blive kommunikeret direkte til civilbeskyttelsen via de sædvanlige kommunikationskanaler.

Opdateret 27. december kl. 14:20 UTC

Siden 22. december er der registreret omkring 730 jordskælv i nærheden af ​​magma-indtrængningen, hvoraf 40 havde en størrelsesorden over M1. Det største jordskælv i denne periode havde en styrke på 2,1 den 26. december nord for Hagafell. De fleste af jordskælvene sker i en dybde på 4 km. Derudover er der mellem den 22. december og i dag blevet lokaliseret omkring 140 jordskælv på den vestlige side af Fagradalsfjall. Fem af disse jordskælv var over M1 i størrelse, og det samlede dybdeområde var 4 til 7 km.

Jorddeformationen fortsætter i Svartsengi-regionen, og deformationshastigheden svarer nu til før udbruddet den 18. december 2023. Det betyder, at magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi. Derfor er det mere og mere sandsynligt, at endnu en magma-indtrængning vil forekomme, hvilket kan føre til et andet vulkanudbrud. Geodætiske modelleringsresultater indikerer, at over 10 millioner m ³ magma blev hentet fra under Svartsengi for at fodre den indtrængning, der dannede sig den 18. december, som førte til udbruddet. Baseret på den igangværende hævningshastighed vil det tage en til to uger for den samme mængde magma at samle sig igen under Svartsengi. Der er stadig betydelig usikkerhed om, hvornår det opbyggede magmatryk vil være tilstrækkeligt til at udløse den næste magmaindtrængning.

Det skal bemærkes, at den oprindelige magma-indtrængning, som blev dannet den 10. november, strakte sig 15 km fra Kálfafellsheiði i nord til sydvest for Grindavík, lige ud for kysten. Det betyder, at magma forplantede sig i dybden under hele området, inklusive byen Grindavík. Det mest sandsynlige kildeområde for det næste udbrud er dog mellem Stóra-Skógfell og Hagafell. Baseret på indsigt fra udbruddet i december 2023, stiger sandsynligheden for den næste begivenhed dag for dag. 

Farevurderingskortet udstedt den 22. december 2023 forbliver gyldigt. Forudsat en uændret situation udsendes et nyt kort den 29. december.

Tidsserier af kontinuerlige GPS-løsninger fra station Svartsengi (SENG). Grafen viser jordforskydninger i tre komponenter over de seneste 90 dage. Fra bund til top er de: op, øst og nord, alle målt i millimeter. Den blå, lodrette linje viser tidspunktet for magmaindtrængningen den 10. november, og den røde linje vulkanudbruddet den 18. december 2023. Hvert datapunkt repræsenterer en 24-timers løsning, og den lodrette komponent viser tydeligt den igangværende jordhævning ved Svartsengi.

Opdateret 22. december kl. 17:00 UTC

Som annonceret i går er sprækkeudbruddet ved Sundhnúksgígar afsluttet. Dette indikerer et midlertidigt ophør af eruptiv aktivitet. I de sidste 24 timer blev der registreret næsten 90 jordskælv i Grindavík-, Sundhnúksgígar- og Svartsengi-regionerne. Det største jordskælv var M1,6 vest for Hagafell, lige efter kl. 16:00 UTC i går (21. december). Samlet set er seismicitetsniveauerne lave, men varierende på daglig basis.

Ifølge GPS og satellitbaserede målinger var jordløftning i Svartsengi-regionen tydelig umiddelbart efter udbruddet begyndte om aftenen den 18. december. Indledende målinger viser, at stigningshastigheden er større end før udbruddet fandt sted. Dette betyder, at magma-akkumulering fortsætter uformindsket under Svartsengi. Denne udvikling vil sandsynligvis føre til endnu et digeindbrud og i sidste ende et vulkanudbrud. I tilfælde af et udbrud er den mest sandsynlige kilderegion mellem Stóra-Skógfell og Hagafell.

Kontinuerlige GPS-målinger viser, at hastigheden af ​​den daglige jordhævning ved Svartsengi mellem 10. november, hvor den magmatiske indtrængning dannedes, og 18. december gradvist faldt. Denne proces vil sandsynligvis gentage sig selv, hvilket betyder, at det næste digeindbrud kan begynde med lidt advarsel, når hævningshastigheden falder igen. Derfor stiger sandsynligheden for et udbrud dag for dag.

Efter bekræftelse af slutningen af ​​udbruddet den 18. december har det islandske meteorologiske kontor udsendt en ny farevurdering. Farekortet træder i kraft kl. 16.00 UTC i dag (22. december), og det forbliver gyldigt indtil kl. 18.00 UTC den 29. december. De vigtigste ændringer påvirker zone 2 og 3, hvor fareniveauerne er reduceret fra meget høje (lilla) til høje (røde). Farevurderingen for alle andre zoner er uændret. Navnlig er vurderingen for Grindavík uændret i forhold til det tidligere kort, og fareniveauet er fortsat betydeligt . Vi lægger vægt på, at forholdene kan ændre sig hurtigt, og at vejrforholdene i væsentlig grad kan påvirke følsomheden af ​​vores overvågningsnetværk. Under sådanne forhold kan varslingstiden forkortes betydeligt.

Vejrudsigten for Grindavík den 23. december lyder på nordøst vind 10-15 m/s, periodisk snefald og muligvis drivsne. Temperaturerne bliver lave, mellem 3 og 5°C. Den 24. december vinder fra nord 13-18 m/s med enkelte snebyger, men 10-15 m/s om eftermiddagen med aftagende snebyger. Der kan forventes periodisk drivende sne. Temperaturerne vil ligge fra 0 til 2°C

Det seneste farevurderingskort, offentliggjort den 22. december kl. 16:00 UTC. Det er vigtigt at bemærke, at nye farer kan opstå med lidt advarsel inden for de specificerede områder. Derudover gælder vurderingen kun for de specificerede områder, hvorimod farer kan strække sig eller forekomme ud over de identificerede zoner.

Opdateret 21. december kl. 12:55 UTC

Forskere, der fløj over udbrudsstedet i morges, bekræfter, at ingen udbrudsaktivitet er synlig, og at lavastrømmen fra kraterne ser ud til at være ophørt. Glødende er stadig synligt i lavafeltet, muligvis inden for lukkede kanaler. Dette blev også bekræftet af en Elfu-medarbejder i Sýlingarfell. Aktiviteten ser ud til at være aftaget sent i nat eller meget tidligt i morges. Det er dog stadig muligt, at lava flyder i lukkede kanaler, så det er for tidligt at erklære udbruddet for afsluttet.

Jordskælvsaktiviteten er fortsat med at falde, og i løbet af de sidste 24 timer er der målt cirka 70 mindre jordskælv over magmarørene. Det største jordskælv i går skete klokken 14:27 og målte 1,4 i størrelsesordenen, mens det største siden midnat i nat var på 1,9. Deformationsmålinger ved Svartsengi viser lidt bevægelse, men målinger over de næste par dage vil yderligere afklare situationen dér.

Gasspredning, hovedsageligt på grund af afgasningen af ​​lavafeltet, vil i dag være sydøst og ud til havet. I morgen, med en langsommere nordøstlig vind, vil gassen rejse mod sydvest.

På nuværende tidspunkt er det svært at forudsige fortsættelsen af ​​udbruddet, men forskere ved Meteorologisk Kontor vurderer konstant de seneste data og fortsætter med at overvåge området tæt.

Opdateret 20. december kl. 18:50 UTC

Udbruddet, der begyndte i Sundhnúksgígar-kraterrækken den 18. december, startede med betydelig kraft, og varslingsperioden var kort. Der gik omkring 90 minutter fra de første tegn på seismicitet, til udbruddet begyndte. Udbruddet skete på magma-indtrængen, der dannedes den 10. november. Magmaen stammer højst sandsynligt fra under Svartsengi, hvor landet har rejst sig gentagne gange siden 2020.

I det seneste døgn har den højeste aktivitet i udbruddet holdt sig omkring midten af ​​sprækken, der åbnede den 18. december. Seismisk aktivitet har været relativt stabil, og der har været små ændringer i deformation siden udbruddet begyndte. I betragtning af dette vurderer det islandske meteorologiske kontor (IMO), at sandsynligheden for, at et nyt udbrud dannes uden varsel i nærheden af ​​Grindavík, er faldet. Derfor har IMO udsendt et nyt farevurderingskort, der træder i kraft i morgen, torsdag den 21. december kl. 7:00 UTC. Farevurderingskortet er gyldigt indtil 28. december. Det skal bemærkes, at selvom sandsynligheden for dannelse af ventilationsåbninger inden for område 4 er faldet, anses fareniveauet i dette område ikke desto mindre for at være betydeligt. Selvom aktiviteten er faldet siden udbruddet begyndte, er intensiteten af ​​udbruddet stadig betydelig og kan sammenlignes med udbrud ved Fagradalsfjall. Det har også vist sig, at magmaen kan nå overfladen hurtigt, hvilket giver lidt tid til at udsende advarsler.

På grund af det vulkanudbrud, der begyndte ved Sundhnúksgígar-kraterrækken den 18. december, er der en øget sandsynlighed for yderligere udluftningsåbninger på den oprindelige sprække. Baseret på det pludselige udbrud ved Sundhnúksgígar kan varslingstiden for nye sprækkeåbninger være meget kort.

Opdateret 20. december kl. 17:00 UTC

Kraften fra udbruddet fortsætter med at aftage. Nye billeder af området viser, at i øjeblikket er to kratere i udbrud. Det mest aktive i dag er krateret direkte øst for Sýlingarfell, som er det sydligste af de kratere, der var aktive i går.

Lava fortsætter for det meste med at strømme mod øst fra de vulkanske åbninger, men en lava-tunge er også løbet vest for, nord for Stóra-Skógfell. Den sydligste kant af lavaen ser ikke ud til at være på vej frem. Satellitbilleder taget i aftes viser, at lavafeltet er omkring 3,7 kvadratkilometer stort.

Vinden vil vende nordvest i nat og i morgen, og forureningen vil blive transporteret mod sydøst og ud i havet. Det islandske meteorologiske kontor udsender regelmæssigt gasforureningsprognoser.

Der er sket et markant fald i jordskælvsaktiviteten, og i løbet af de sidste 24 timer er der målt omkring 80 små rystelser over magmakanalerne. Det største jordskælv var 2,2 i størrelsesordenen klokken 10:55 i går morges, og det største siden midnat er 1,2 i størrelsesordenen.

Opdateret 19. december kl. 18:30 UTC

Udbruddet fortsætter med at svækkes. Nye luftbilleder af området viser, at der nu er tre åbninger, der bryder ud sydøst for Stóra-Skógfell, ned fra de tidligere fem. Lavaen er for det meste strømmet mod øst fra udbrudsstedet, men der er også en lava-tunge, der flyder mod vest fra regionen nord for Stóra-Skógfell.

Siden udbruddet begyndte, er omkring 320 jordskælv blevet målt over magmakanalerne. Det største jordskælv, med en styrke på 4,1, fandt sted klokken 23:25 mandag. Efter midnat faldt den seismiske aktivitet markant, og siden klokken 12.00 i dag er der kun registreret 10 jordskælv i regionen. Efter udbruddet ved Sundhnúksgíga sænkede landet i Svartsengi sig mere end 5 cm. Tidligere havde landet hævet sig der med omkring 35 cm siden dannelsen af ​​magmakanalen den 10. november. Det er for tidligt at afgøre, om magma vil fortsætte med at samle sig under Svartsengi, og om landet vil begynde at rejse sig igen.

Mens udbruddet fortsætter ved Sundhnúksgíga, er der en øget sandsynlighed for, at flere åbninger kan åbne langs den oprindelige sprække såvel som længere mod nord eller syd. Når man ser tilbage på optakten til udbruddet, afslører det, at der gik cirka 90 minutter mellem de første indikatorer og starten af ​​udbruddet. Derfor kan varslingstiden for nye udluftningsåbninger ved Sundhnúk være meget kort.

Opdateret 19. december kl. 14:30 UTC

Størrelsen af ​​vulkanudbruddet ved Sundhnúksgígar fortsætter med at falde. Lavastrømmen anslås at være omkring en fjerdedel af, hvad den var ved begyndelsen af ​​udbruddet den 18. december, og en tredjedel af den oprindelige sprække er aktiv. Lavafontænerne er også lavere end ved begyndelsen af ​​udbruddet og når omkring 30 meter på deres højeste. Disse tal er baseret på visuelle skøn fra en rekognosceringsflyvning tidligt den 19. december.

Udbruddets udvikling ligner nylige udbrud ved Fagradalsfjall, hvor sprækkerne begynder at trække sig sammen og danne individuelle udbrudsåbninger. I øjeblikket er der omkring fem udbrudsåbninger spredt langs den oprindelige sprække.

Ifølge oplysninger fra videnskabsmænd, der tog på en anden helikopterflyvning med den islandske kystvagt omkring kl. 04:00 UTC i dag, har den samlede længde af sprækkeudbruddet ikke ændret sig meget fra begyndelsen. Der var ringe aktivitet i den sydlige ende af sprækken nær Hagafell, og størstedelen af ​​lavastrømmen er på vej mod øst mod Fagradalsfjall. To vandløb når vest, begge nord for Stóra-Skógfell.

På tidspunktet for offentliggørelsen driver vulkanfanen fra vest og nordvest. Gasforurening kan være mærkbar i Vestmannaeyjar i dag, men ikke andre steder i befolkede områder. Ifølge vejrudsigten kan der blive opdaget gasforurening i hovedstadsområdet sent i aften eller i morgen tidlig.

Et nyt farevurderingskort er under udarbejdelse, og det vil blive offentliggjort senere i dag.

Amplitudebillede fra en ICEYE-satellit optaget kl. 03:11 i morges (19. december 2023). Foreløbig analyse af dette billede viser den nye eruptive sprække (gul linje) og lavastrøm (farvet område). Bemærk, at dæmningerne bygget omkring Svartsengi er tydeligt synlige.

Opdateret 19. december kl. 3:00

Intensiteten af ​​vulkanudbruddet, der startede for omkring fire timer siden, er aftagende. Dette fremgår af seismiske og GPS-målinger. At aktiviteten allerede er faldende er ikke en indikation af, hvor længe udbruddet vil vare, men derimod at udbruddet er ved at nå en tilstand af ligevægt. Denne udvikling er blevet observeret i begyndelsen af ​​alle udbrud på Reykjanes-halvøen i de senere år.

Den eruptive sprække er omkring 4 km lang, med den nordlige ende lige øst for Stóra-Skógfell og den sydlige ende lige øst for Sundhnúk. Afstanden fra den sydlige ende til kanten af ​​Grindavík er næsten 3 km.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge aktiviteten og er i direkte kontakt med civilbeskyttelses- og indsatsenheder i området. Et møde med videnskabsmænd vil blive afholdt i morgen formiddag for at evaluere udviklingen af ​​udbruddet natten over.

Denne nyhed vil blive opdateret kl. 09:00 den 19. december.

Opdateret 19. december kl. 02:10

Ifølge de seneste luftobservationer og seismicitet udvider udbrudsspalten sig mod syd. På tidspunktet for offentliggørelsen var den sydlige ende af sprækken tæt på Sundhnúkur. 

Udbruddet er placeret på digeindtrængningen, der blev dannet i november. Hastigheden af ​​lavaudledning i løbet af de første to timer af udbruddet menes at være på en skala på hundredvis af kubikmeter i sekundet, med de største lavafontæner i den nordlige ende af sprækkerne. 

Lava spreder sig lateralt fra hver side af de nyligt åbnede sprækker. Fra realtids GPS-målinger har betydelig jorddeformation ledsaget åbningen af ​​udbrudssprækkerne. 

Siden midnat den 19. december er niveauet af seismicitet på udbrudsstedet faldet. Derudover tyder estimater af sprækkeforlængelse på, at udbruddet er faldet i intensitet siden det begyndte kl. 22:17 den 18. december.

Opdateret 18. december kl. 23.00

 

Klokken 22:17 i aften begyndte et vulkanudbrud nord for Grindavík på Reykjanes-halvøen. Udbruddet ligger tæt på Sundhnúkagígar, omkring fire kilometer nordøst for Grindavík, og det kan ses på nærliggende webkameraer. Forud for udbruddet skete et jordskælvsværm, der startede kl. 21.00.

 

En kystvagthelikopter vil snart lette for at bekræfte udbruddets nøjagtige placering og størrelse.

Mere information vil snart være tilgængelig.

Opdateret 16. december kl. 14:00 UTC

På nuværende tidspunkt er det for tidligt at sige, om magmaakkumuleringen ved Svartsengi er stoppet, og inflationen er forbi. Deformationshastigheden er faldet noget de seneste dage, men der er brug for flere data for at fortolke den mulige udvikling af aktiviteten i Svartsengi.

Forskere vil fortsætte med at analysere dataene i de kommende dage. 

Et nyt farekort vil blive frigivet onsdag den 20. december, som vil afspejle fortolkningen af ​​de seneste data.

Opdateret 15. december kl. 13:00 UTC

Generelt fortsætter svag seismicitet i det område, der er påvirket af diget, og er for det meste koncentreret nær Hagafell. Siden tirsdag den 12. december er der målt 460 jordskælv, hvoraf 30 var større end M1,0. Det største jordskælv i denne tid var M2,8 nær Hagafell tirsdag morgen. Data fra GPS-stationer og satellitbilleder viser, at løft som følge af ophobning af magma fortsætter omkring Svartsengi. Mens magma fortsætter med at akkumulere i dette område, er yderligere diger eller et udbrud stadig muligt.

Farekortet offentliggjort den 6. december Islandsk kort her nedenfor fortsætter med at være gyldigt indtil 20. december. Forholdene i og uden for de afgrænsede farezoner kan ændre sig med lidt advarsel.

Opdateret 13. december kl. 11:15 UTC

Området omkring Svartsengi fortsætter med at blæse op. Inflationstakten er faldet en del siden fredag, men den er stadig større, end den var før dannelsen af ​​diget, der rejste under Grindavík 10. november.

Mens magma fortsætter med at samle sig omkring Svartsengi, er yderligere diger eller et udbrud stadig muligt.

Hvis der dannes et andet dige, anses det for at være mest sandsynligt, at det vil følge samme vej som diget den 10. november. Det mest sandsynlige sted for et potentielt udbrud under disse forhold vurderes at være nord for Grindavík i retning af Hagafell og området omkring Sundhnúkagígar. 

Seismisk aktivitet fortsætter på samme niveau som de foregående dage. Den er generelt svag og mest i området omkring Hagafell.

Opdateret 6. december kl. 18:00 UTC

Seneste geodætiske modelleringsresultater tyder på, at magmatilstrømningen til diget, der blev dannet den 10. november, sandsynligvis er ophørt. Chancerne for et udbrud langs diget på dette tidspunkt er derfor faldet betydeligt. Magmaakkumulering fortsætter dog under Svartsengi.  

Den igangværende aktivitet ved Svartsengi, som begyndte i oktober, er endnu ikke slut, og et nyt kapitel kan være begyndt med en øget chance for en ny magmaudbredelse og efterfølgende øget sandsynlighed for et udbrud. 

Som tidligere nævnt blev diget under Grindavík fodret med magma, der akkumuleredes under Svartsengi. Det er sandsynligt, at denne sekvens af begivenheder vil gentage sig. Når man ser på det overordnede mønster med gentagen magma-akkumulering, kan det estimeres, at den næste magma-udbredelse fra Svartsengi kan være i mindre skala end den, der tidligere blev dannet den 10. november. En magma-udbredelse kan vare i flere timer eller dage med en øget risiko på grund af seismisk aktivitet og deformation i den periode. 

Tegn på en magma-udbredelse omfatter en pludselig stigning i seismisk aktivitet og hurtige ændringer i jordens deformation. Disse tegn kan observeres på instrumenter flere timer før magmaudbredelsen sandsynligvis vil udgøre en trussel mod Svartsengi eller Grindavík. Hvis der opstår en magma-udbredelse, vil det islandske meteorologiske kontor straks aktivere indsatsplaner for offentlig sikkerhed. 

Efter en magma-udbredelse øges sandsynligheden for et udbrud. Som nævnt ovenfor er det mest sandsynligt, at magma vil forplante sig fra Svartsengi ind i det tidligere dannede dige den 10. november. Det gør det til det mest sandsynlige område for et udbrud. 

Det er ikke muligt at estimere, hvornår den næste magmaudbredelse vil finde sted. Usikkerheden er betydelig, og en magma-udbredelse kan ske i løbet af de næste par dage eller muligvis efter flere måneder. 

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området tæt og fortsætter med at overvåge tegn på magmaudbredelse og andre ændringer, der kan udgøre yderligere fare i området nær Svartsengi og Grindavík.

Sammenligning af Svartsengi og Krafla brande

I den sidste uge er der registreret cirka 300-500 jordskælv i en 24-timers periode omkring digets indbrud. Det største jordskælv var et M2,7 nær Hagafell fredag ​​aften. Siden midnat i dag er omkring 90 jordskælv blevet detekteret langs diget, alle målte under en M2,0. Størstedelen af ​​den seismiske aktivitet er fortsat koncentreret langs midten af ​​diget i omkring 3-4 km dybde. På grund af nedsynkning i Svartsengi har spændingen i jordskorpen ændret sig. Indtil det tidligere stressniveau er nået, kan det forventes, at mindre seismicitet fortsætter i regionen.

På trods af det seneste fald i seismisk aktivitet i de sidste uger, kan yderligere uroligheder forventes på Reykjanes-halvøen. Eksempler på lignende uroligheder kan ses i Krafla-brandene, der startede i 1975. Over en 10-årig periode var der 20 magmaudbredelser, hvoraf 9 resulterede i et udbrud (se forklarende billede nedenfor). I Krafla-brandene fodrede alle magma-udbredelsen det samme dige, men de varierede i størrelse. En lignende gentagelse kan også observeres i aktiviteten omkring Fagradalsfjall.

De seneste geodætiske modelleringsresultater indikerer, at mængden af ​​magma, der i øjeblikket er akkumuleret under Svartsengi, er betydeligt mindre end volumen akkumuleret før digets indtrængning den 10. november. Når man ser på magma-akkumuleringen og magma-udbredelsen i Krafla-brandene, er det tydeligt, at den største mængden af ​​magma havde ophobet sig i Krafla-calderaen før det første vulkanudbrud. En mindre mængde magma akkumulerede i calderaen, før den næste magma-udbredelse fandt sted. Det kan estimeres, at en lignende udvikling vil ske i forhold til magmaophobning under Svartsengi, og der skal ophobes en mindre mængde magma, før den udløser den næste magmaudbredelse ind i diget. Det er sandsynligt, at langsomt stigende seismicitet vil blive opdaget, før en ny magmaudbredelse finder sted, hvilket indikerer øget tryk under Svartsengi.

Billedet viser samspillet mellem dannelsen af ​​diger og løft midt i Krafla-krateret. Det nederste billede viser højden af ​​land inden for Krafla-krateret, mens det øverste viser afstanden mellem Krafla-krateret og urolighederne. (Páll Einarsson og Bryndís Brandsdóttir, 2021)

Opdateret 1. december kl. 16:50 UTC

 

Seismiciteten på halvøen fortsætter med at falde. I de sidste par dage har det automatiske jordskælvslokaliseringssystem registreret relativt få jordskælv, for det meste mikrojordskælv under størrelsesordenen 1. Den seneste seismicitet er koncentreret i området mellem Sýlingarfell og Hagafell, hvor diget højst sandsynligt fødes af magma, der ophobes under Svartsengi. Nogle deformationer detekteres stadig på cGPS-stationerne tæt på diget, men signalet tolkes nu hovedsageligt som skorpens reaktion på den igangværende inflation i Svartsengi-området.

Selvom aktiviteten langs diget og dets omegn nu foregår med meget lav intensitet, fortsætter inflationen, som startede i Svartsengi få dage efter digets dannelse, med et nogenlunde stabilt tempo. Nogle cGPS-stationer omkring Svartsengi og Mt. Þorbjörn viser en langsom faldende tendens, men andre stationer viser stadig en konstant tendens, hvilket tyder på, at indstrømningshastigheden af ​​magma i dybden ikke er reduceret væsentligt.

Processen, der begyndte den 25. oktober med en betydelig seismisk sværm og toppede den 10. november med dannelsen af ​​et 15 km langt magmatisk dige, er ikke slut. Med sikkerhed kan det konstateres, at en fase er startet, hvor et lignende hændelsesforløb kan gentage sig med tiden.

På dette stadium er det dog svært at sige, hvornår den næste energiske indtrængen af ​​magma på lavere dybde kan forekomme, og om den vil forekomme i et lignende område eller ej. IMO fortsætter med at opretholde overvågningen af ​​området på et højt niveau.

 

Opdateret 29. november kl. 17:00 UTC

Den seismiske aktivitet er fortsat langsomt faldende i løbet af de sidste to dage. I går blev der målt omkring 340 jordskælv nær magma-indtrængningen i området øst for Sýlingarfell, og siden midnat i dag er der registreret omkring 150 jordskælv. De fleste af jordskælvene har været mindre end 1,0.

Hævningshastigheden nær Svartsengi har været faldende, men den er stadig i gang med en hastighed på omkring 1 cm pr. dag. Størstedelen af ​​forskydningen i regionen tilskrives i øjeblikket tilstrømning under Svartsengi med en mindre del, der strømmer ind i den magmatiske indtrængning. Med andre ord er deformationen målt og modelleret ved Svartsengi nu meget større end den, der ses nær magma-indtrængningen, men alle deformationssignaler aftager langsomt. Observerede tegn på indstrømning i den magmatiske indtrængen er nu begrænset til området øst for Sýlingarfell. På trods af opbremsningen af ​​seismisk aktivitet og deformation anses et udbrud stadig for at være muligt. Hvis der opstår et udbrud, er det sted, der menes at være mest sandsynligt, øst for Sýlingarfell.

Her er en tidslinje for GPS-stationen Svartsengi (SENG). Den viser bevægelser over de sidste 90 dage i nordlige, østlige og lodrette retninger. Den blå linje markerer magma-indtrængningen fra den 10. november til i dag.

Dette billede viser bevægelserne fra stationen siden 10. november og frem til i dag .

Opdateret 27. november kl. 16:30 UTC

Seismisk aktivitet har været relativt stabil de seneste par dage med en daglig rate på omkring 500 jordskælv i området ved det magmatiske dige. Det meste af seismiciteten er fortsat i nærheden af ​​Sýlingarfell og Hagafell. Omkring midnat begyndte en kortvarig seismisk sværm i nærheden af ​​Sýlingarfell og varede i omkring en time. I alt blev der registreret 170 jordskælv i området i 3-5 km dybde. Jordskælvene var næsten alle meget små med én M3.0.

Data fra GPS-stationer og satellitbilleder viser, at stigningen fortsætter i området ved Svartsengi, og deformation er stadig i gang langs og omkring diget. Den forhøjede seismiske aktivitet, der fandt sted omkring midnat, er ikke forbundet med nogen ændringer i den igangværende deformation. Både seismiske data og deformationsdata tyder på, at magma fortsætter med at akkumulere under Svartsengi og strømme ind i den midterste del af diget, som blev dannet den 10. november. Den seismiske sværm, der opstod denne nat, kan tyde på stigende tryk i diget.

I lyset af de tilgængelige data og den nyeste analyse anses et udbrud langs diget stadig for sandsynligt, så længe magmatilstrømningen fortsætter. Det vurderes, at området med størst sandsynlighed for et udbrud ligger i den midterste del af diget mellem Hagafell og Sýlingarfell. Farekortet offentliggjort af IMO den 22. november forbliver gyldigt.

Yderligere geodætisk modellering er blevet udført for at rekonstruere udviklingen af ​​diget, som blev dannet den 10. november. Disse nyeste resultater tyder på, at diget i dybden kunne være bredere end oprindeligt vurderet. Den tid, der er nødvendig for at størkne magmaen, der trængte ind i diget, ville derfor blive anslået til at være i størrelsesordenen et par måneder.

Dette billede viser gennemgåede jordskælv siden 24. november.

Opdateret 24. november kl. 13:30 UTC

I går blev der målt omkring 650 jordskælv nær digets indbrud nord for Grindavík, og siden midnat i dag er der registreret knap 300 jordskælv. De fleste af jordskælvene er under M1,0, men det største jordskælv i de sidste to dage var M2,7 nær Hagafell. Den seismiske aktivitet fortsætter med at falde.

Data fra GPS-målinger viser, at deformationen fortsætter nær Svartsengi, og der måles stadig deformation omkring digets indtrængning. Der er dog tegn på, at deformationshastigheden er faldet baseret på data fra den seneste uge. Selvom fortolkningen af ​​deformationsdata er kompleks på dette stadium. Det skyldes, at andre processer, såsom forkastningsbevægelser relateret til jordskælv og den viskoelastiske reaktion fra jordskorpen på uroligheder i området, har indflydelse på deformationssignalerne.

I betragtning af den seneste fortolkning af alle data, fortsætter sandsynligheden for et vulkanudbrud på et eller andet sted langs længden af ​​magma-indtrængningen. Det er muligt, at magma kan dukke op i området mellem Hagafell og Sýlingarfell. Men efterhånden som skorpeafslapning fortsætter med at forekomme, og seismiciteten falder, sammen med et fald i magmatilstrømningen til indtrængningen, mindskes sandsynligheden for et forestående vulkanudbrud med tiden.

Oversigt over seismisk aktivitet fra fredag ​​den 17. november. Den øverste graf viser antallet af jordskælv i timen, og den nederste graf viser antallet af jordskælv pr. dag. Virkningerne af stærk vind og kraftige havdønninger på Reykjanes-halvøen den 21. og 22. november er tydelige i færre registrerede jordskælv på grund af reduceret følsomhed af det seismiske netværk i det tidsrum.

Opdateret 23. november kl. 12:30 UTC

Den 21. november blev der registreret cirka 300 jordskælv i området for magma-indtrængningen. Fra midnat den 22. november til kl. 18.00 UTC samme dag var der registreret omkring 100 jordskælv i samme region, hvilket er betydeligt færre end de seneste dage. Derudover er intensiteten af ​​jordskælv over størrelsesordenen 2,0 faldet. I perioden med hårdt vejr den 21. og 22. november blev der arbejdet på at vurdere, hvordan vejrforhold og havdønninger påvirker IMO’s overvågningssystemer.

Magma-tilstrømningshastigheder og skorpejusteringer relateret til dannelsen af ​​indtrængen fortsætter med at falde. Derudover fortsætter jordskorpeløftet nær Svartsengi i et lignende tempo. Geodetiske modeller baseret på data fra 21. november tyder på, at tilstrømningen til intrusionen er størst nær Sundhnúkur-kraterrækken, omkring 4 km nordøst for Grindavík. Mindre overfladeforskydninger er påvist inden for graben-regionen i og omkring Grindavík.

Sandsynligheden for et vulkanudbrud på et eller andet sted langs længden af ​​magma-indtrængningen består. Det er muligt, at magma kan dukke op i området mellem Hagafell og Sýlingarfell. Men efterhånden som skorpeafslapning fortsætter med at forekomme, og seismiciteten falder, sammen med et fald i magmatilstrømningen til indtrængningen, mindskes sandsynligheden for et forestående vulkanudbrud med tiden.

Baseret på de seneste data og i betragtning af aktivitetsudviklingen siden 10. november er sandsynligheden for et pludseligt udbrud i Grindavík byområde dagligt faldende, og den vurderes i øjeblikket som lav. Det kan antages, at nyligt anbragt magma under Grindavík er størknet delvist, hvilket reducerer sandsynligheden for, at magmaen når overfladen inden for bygrænsen. Vi understreger dog, at muligheden for et vulkanudbrud på et tidspunkt i længden af ​​intrusionen, især mellem Hagafell og Sýlingarfell, forbliver plausibel.

Det er tydeligt, at der er en stærk sammenhæng mellem jordskorpehævningen i Svartsengi-regionen og den pludselige, indledende udbredelse af magma-indtrængningen den 10. november. Modeller indikerer, at magmaen i reservoiret under Svartsengi kan være strømmet østpå mod Sundhnúkur-kraterne og efterfølgende dannet den 15 km lange vulkanske indtrængen. Mens skorpeløftningen i Svartsengi fortsætter, forventes det, at den akkumulerende magma igen kan strømme mod øst, hvilket potentielt genaktiverer indtrængningen. Det er også muligt, at der kan dannes en magma-indtrængning vest for magmakroppen, der akkumuleres under Svartsengi. Forgængere til en sådan hændelse vil omfatte udtalt seismicitet og hurtige jordforskydninger, som begge overvåges nøje af IMO kontinuerligt.

Opdateret 21. november kl. 15:30 UTC

 

Siden midnat i dag er der registreret 165 jordskælv på grund af de igangværende vulkanske uroligheder, alle under størrelsesordenen 2,0 i størrelse. Niveauet af seismicitet i dag er betydeligt lavere end i de seneste dage, hvor der blev registreret 1.500-1.800 jordskælv hver dag. Det kan forventes, at det intense vejr, der påvirker landet, har betydning for følsomheden af ​​det seismiske overvågningssystem til at detektere de mindste jordskælv, hvilket gør det svært at vurdere, om den seismiske aktivitet generelt er faldende.

Deformationen i forbindelse med magma-indtrængningen, der blev dannet den 10. november, fortsætter. Ligeledes fortsætter jordskorpehævningen nær Svartsengi. Hastigheden af ​​hævningen ved Svartsengi har været næsten den samme i løbet af de seneste 24 timer.

I samarbejde med specialister fra Islands Universitet fortsætter IMO med at overvåge området så effektivt som muligt, idet de konstant revurderer og fortolker de modtagne data.

Som før nævnt har IMO øget overvågningen i og omkring Grindavík og området omkring Hagafell. Effektiviteten af ​​denne overvågning afhænger af jordskælvets høje følsomhed og GPS-målinger i realtid, som er meget afhængige af vejrforholdene. Givet vejrudsigten for de næste to dage, som indikerer nedbør og betydelig vind, kan det forventes, at både seismisk overvågning og realtids GPS-observationer vil blive påvirket. Havbølger skaber også mikroseismer, der overvælder lavfrekvente detektionskapaciteter af seismometre på Reykjanes-halvøen. Tåge og haglbyger kan også påvirke den visuelle bekræftelse af et udbrud, hvilket øger overvågnings- og vurderingsusikkerheden.

 

Opdateret 20. november kl. 13:20 UTC

Siden midnat i dag er over 700 jordskælv blevet opdaget i området for magma-indtrængningen, hvoraf det største var 2,7 på Richterstyrken nær Hagafell. 

I de seneste dage er der målt mellem 1.500 og 1.800 daglige jordskælv i regionen, hvor den største hændelse registrerede en styrke på 3,0 sidste fredag ​​(17. november). Baseret på radarbilleder fra 18. og 19. november 2023 viser det seneste interferogram af magma-indtrængningen og det omkringliggende område en betydelig jordskorpeløft i nærheden af ​​Svartsengi. Det nyligt behandlede interferogram blev gennemgået af eksperter i weekenden (18. – 19. november) fra det islandske meteorologiske kontor, Islands Universitet og Department of Civil Protection and Emergency Management. Resultaterne blev også diskuteret på dagens statusmøde, afholdt i IMO. Den hurtige, igangværende løft tæt på Svartsengi sker i det samme område, hvor stigningen blev målt før magma-indtrængningen dannede den 10. november. Geodætiske modeller udledt af satellitbilleder viser, at løftningen i Svartsengi-området er betydeligt hurtigere end tidligere. Generelt, når der dannes en magma-indtrængning, sker nedsynkning over indtrængningens midterlinje, som det ses i Grindavík, med tegn på landhævning, der kan ses ved siden af ​​indtrængningen. Skorpehævning i Svartsengi-regionen på grund af magma, der akkumuleres i dybden, har været målbar, siden indtrængen begyndte at dannes den 10. november. Oprindeligt var opløftningstegnet påvirket af dannelsen af ​​indtrængen, men nu er dominansen af ​​dyb magma genopladning tydelig.

Det klare tegn på jordskorpeløft i Svartsengi-regionen ændrer ikke på sandsynligheden for et udbrud fra magma-indtrængningen. Dette vurderes blandt andet ud fra, at jordskorpen over magma-indtrængningen er meget svagere end skorpen over hævningsområdet tæt på Svartsengi. Så længe der ikke er signifikant seismicitet i Svartsengi-regionen, er der ikke stor sandsynlighed for et udbrud på det sted. Desuden vurderes et udbrud stadig mere sandsynligt fra indtrængningen, især hvis der er en pludselig, stor indstrømning af magma ind i indtrængningen.

Vores overvågnings- og farevurderingsforberedelser er stadig baseret på den antagelse, at situationen kan ændre sig pludseligt med lidt advarsel. Det islandske meteorologiske kontor vil i tæt samarbejde med eksperter fra Islands Universitet fortsætte med at overvåge området tæt med det mål løbende at fortolke og evaluere alle tilgængelige overvågningsobservationer.

COSMO-Skymed interferogram spænder over 24 timer mellem 18-19 november kl. 06:41. Det brede opløftningssignal, der er synligt i orange/rødt omkring Svartsengi, er tegn på, at en dyb oppustning (>5 km) finder sted.

Opdateret 18. november kl. 15:00 UTC

Seismicitet relateret til magma-indtrængen, der pludselig blev dannet for en uge siden, forbliver høj og konstant. Cirka 1.700 jordskælv er blevet registreret i de sidste 24 timer, 1.000 af dem er registreret siden midnat. Det største jordskælv i løbet af de sidste 24 timer havde en styrke på 2,8 og fandt sted nær Hagafell, 3,5 km NNE for Grindavík.

Opdateret 17. november kl. 12:00 UTC

Seismiciteten relateret til magma-indtrængen, der pludselig blev dannet for en uge siden, forbliver høj og konstant, selvom aktivitetsniveauet er væsentligt lavere end 10. – 12. november 2023. Der er registreret omkring 2.000 jordskælv i de sidste 24 timer, med mest aktivitet i et område nord for Hagafell, mod Sundhnúkar-kraterne. Det meste af seismiciteten er mikrojordskælvsaktivitet omfattende jordskælv under M 1. Det største jordskælv i løbet af de sidste 24 timer fandt sted kl. 06:35 nær Hagefell; den havde en størrelsesorden på 3,0.

Ifølge GPS-målinger fortsætter jorddeformationen, men med en faldende hastighed. De seneste geofysiske modeller baseret på GPS-data og satellitbilleder indikerer, at de største bevægelser i magma-indtrængningen finder sted nord for Grindavík, nær Hagafell. Hvis det lykkes magma at nå overfladen, menes Hagafell at være det bedste sted for et udbrud.

Indsynkning over magma-indtrængningen forbliver aktiv, selvom målinger viser en lille opbremsning fra dag til dag. På nuværende tidspunkt viser GPS-stationer placeret i og omkring Grindavík, nær midten af ​​indsynkningszonen, omkring 3-4 cm indsynkning om dagen.

Baseret på fortolkningen af ​​de seneste data og modelresultater er et vulkanudbrud fortsat sandsynligt, med den højeste sandsynlighed for, at det starter nord for Grindavík nær Hagafell.

Et kort, der viser omfanget af nedsynkningen over magma-instruktionen i og omkring Grindavík. En GPS-station (GRIC) placeret nær midten af ​​synket har registreret et samlet synkning på 25 cm siden begyndelsen af ​​hændelsen.

 

Opdateret 16. november kl. 17:50 UTC

I løbet af de sidste par dage har seismiciteten nær magma-indtrængningen været relativt stabil. Fra kl. 17.00 i dag er der registreret omkring 1.400 jordskælv siden midnat, hvoraf det største er 2,9 i styrke, opstået nær Hagafell lige efter kl. 13.00. De fleste af jordskælvene var under størrelsesordenen 2, med den højeste koncentration af aktivitet nær Hagafell.

Deformation relateret til magma-indtrængningen bliver fortsat målt, selvom den er aftaget lidt siden i går. De seneste modeller, afledt af GPS-målinger og satellitdata, tyder stadig på, at de største bevægelser af magma-indtrængningen er nord for Grindavík nær Hagafell. Hvis magma formår at bryde igennem til overfladen, er det højst sandsynligt, at det sker i Hagafell-regionen.

Tidligt i dag blev svovldioxid (SO ₂ ), en type vulkansk gas, målt fra et borehul ved Svartsengi, der ligger lige nord for Þorbjörn. Boringen strækker sig mod øst til betydelig dybde mod Sundhnúkur-kraterrækken. Grunden af ​​borehullet når derfor tæt på det sted i skorpen, hvor magma-indtrængningen er lokaliseret. Yderligere gasmålinger vil blive gennemført i morgen den 17. november. Påvisningen af ​​vulkansk gas fra et sådant borehul er en anden uafhængig bekræftelse af tilstedeværelsen af ​​magma nord for Hagafell, som indikeret af seismisk aktivitet og geofysiske modelleringsresultater.

Sandsynligheden for et udbrud er fortsat høj. Overvågning fortsætter for tegn på overfladisk seismicitet og pludselige jordskorpebevægelser, som kan være forløbere for magma, der bryder sin vej til overfladen. I skrivende stund var der ikke observeret sådanne tegn.

Opdateret 15. november kl. 11:30 UTC

Siden midnat er der målt omkring 800 jordskælv, de fleste af dem midt på magmadiget ved Sundhnúk i omkring 3-5 km dybde. Seismisk aktivitet har været konstant siden 11. ^november . Det primære overvågningsfokus på seismisk aktivitet er fortsat i området omkring diget og Grindavík.

Deformationsmålinger viser fortsat deformation i området. De stemmer overens med magma, der stadig strømmer ind i diget. En del af magmadiget ser ud til at størkne, især i kanterne, men ikke ved magmaindstrømningen, som menes at være nær Sundhnúk.

Målinger af svovldioxid (SO ₂ ) ser ud til at vise svingende afgasning på grund af magmadiget, men yderligere målinger er nødvendige for bekræftelse. Analyse af disse data er i øjeblikket i gang i samarbejde med Chalmers Universitet i Sverige.

Det fiberoptiske kabel fra HS Orka, der løber fra Svartsengi vest for Þorbjörn til Arfadalsvík, bliver brugt som en kontinuerlig seismisk målelinje med høj følsomhed. Dette er en ny teknologi, der har udviklet sig i de senere år, og som nu bruges som yderligere målinger i samarbejde med HS Orku og ETH i Schweiz.

Generelt ser situationen ud til at være uændret siden i går. Sandsynligheden for et udbrud anses stadig for høj. I tilfælde af et udbrud er den mest sandsynlige placering ved magmadiget.

Opdateret 14. november kl. 19:20 UTC

Tidligere på ugen installerede IMO-specialister to DOAS-fjernmålingsinstrumenter på Húsafell. Disse instrumenter kan måle tilstedeværelsen og mængden af ​​SO2 i atmosfæren. Et af DOAS-instrumenterne detekterede SO2 i går og i dag ved den nydannede graben, der ligger mellem Sundhnúkagígar og Grindavík. På grund af den lave mængde dagslys kan målingerne være upræcise, og det tog tid at gennemgå dataene og fortolke dem. I de sidste to dage har østlige vinde været fremherskende i området, så det kan ikke udelukkes, at den seneste stærk seismicitet har forårsaget frigivelsen af ​​SO2 fra under Fagardalsfjall, da magma på det sted endnu ikke er størknet siden udbruddet i juli 2023 .

Det er svært at vurdere dybden, hvorfra SO2 frigives, da processen er påvirket af magmatryk. Det menes dog, at magmaen skal være i de øverste hundrede meter af skorpen, for at SO2 kan frigives. Dette er en af ​​grundene til, at DOAS-instrumenterne er blevet placeret tæt på Grindavík.

DOAS (Differential Optical Absorption Spectrometer) er et værktøj, der kan detektere svovldioxid i atmosfæren. Metoden er afhængig af synligt lys, som bevæger sig gennem atmosfæren, rammer en sensor i måleapparatet, som derefter analyseres for bestemte farver (bølgelængder), der mangler i spektret. Svovldioxid absorberer visse bølgelængder af lys, hvilket betyder, at lys rammer måleinstrumentet på en anden måde, hvis der detekteres SO2. Sonden scanner visse dele af himlen, og den giver information om koncentrationen af ​​svovldioxid i det scannede område. DOAS-målinger kræver dagslys for at fungere, så det kan være udfordrende at betjene sådanne instrumenter om vinteren i Island.

Opdateret 14. november kl. 12:40 UTC

Siden midnat den 14. november har over 700 jordskælv været lokaliseret langs orienteringen af ​​magma-indtrængningen, hvoraf det største var M 3.1 nær Hagafell. I aftes, 13. november, fandt stress-udløst seismicitet sted tæt på Kleifarvatn, hvor det største jordskælv registrerede M 3,8 kl. 21:09 UTC. I dag forekommer de fleste jordskælv langs magma-indtrængningen, hvor størstedelen er mikrojordskælv, almindeligvis i brænddybder på 3 til 5 km.

Deformationsmålinger, herunder luftobservationer i høj opløsning, satellitradarbilleder og jordbaserede GPS-observationer afslører fortsatte, igangværende jordbevægelser på grund af den igangværende dannelse af magma-indtrængningen. Disse resultater er i overensstemmelse med fortsat, omend meget lavere magmatilstrømning til området for indtrængningen.

Mellem 12. og 13. november er tilstrømningen estimeret til 75 m ³ / s, og den gennemsnitlige dybde til toppen af ​​magma-indtrængningen menes at være omkring 800 m. Tilløbs- og dybdeestimaterne er afledt af modelbaserede beregninger, og de er behæftet med usikkerhed.

I hele denne periode med vulkansk uro har fokus været kontinuerlig overvågning af seismicitet og jorddeformation i Grindavík – Svartsengi-regionen. For at fremme vores overvågningsmuligheder har vi installeret yderligere GPS-stationer i og omkring Grindavík. De seneste målinger fra disse stationer viser, at den graben-lignende formation stadig dannes og er mekanisk aktiv. For at øge vores evne til at advare om et udbrud har vi desuden installeret jordbaserede SO2-detektorer, der har udsigt over Grindavík og syd for Sundhnúkur.

Sammenfattende er sandsynligheden for et udbrud fortsat høj. Hvis der opstår et udbrud, vil det mest sandsynlige sted være langs retningen af ​​magma-indtrængningen, begyndende som et sprækkeudbrud.

Opdateret 13. november kl. 16:20 UTC

 

Seismiciteten langs magma-indtrængningen fortsætter, selvom størrelsen og intensiteten af ​​aktiviteten er aftagende. Siden midnat i dag den 13. november er der blevet registreret omkring 900 jordskælv. Den seismiske aktivitet er koncentreret om området for indtrængen mellem Sundhnúkur og Grindavík i en dybde på omkring 2-5 km.

Faldende hastigheder for jorddeformation ses i GPS-data fra Grindavík. Satellitradarresultater viser en graben-lignende formation, der skærer gennem en del af Grindavík. Denne funktion blev først identificeret af IMO i satellitradarbilleder tidligt den 11. november.

 

Dette stigende COSMO-SkyMed (CSK) interferogram dækker tidsperioden 3-11 november og viser et omfattende deformationsfelt relateret til diget intrusion, der begyndte om eftermiddagen den 10. november i Reykjanes-Svartsengi vulkanske system. Dette CSK-interferogram og det forrige (spænder fra 2.-10. november) understøttede den vanskelige beslutning, som Civilbeskyttelsen traf om at evakuere byen Grindavík sent fredag ​​aften. Det muliggjorde også modellering af dimensionerne af digets indtrængning (den 11. november), hvilket gav en median digelængde på 15 km og topdybde på mindre end 1 km under overfladen. Billederne viser over 1 m jordforskydning i den vestlige del af Grindavík, forårsaget af udbredelsen af ​​magma-indtrængningen. Fra geodætiske modelleringsresultater konkluderer vi, at (pr. 12. november) det største område af magma-opstrømning er hentet tæt på Sundhnúkur, 3,5 km nord-nordøst for Grindavík.

Ny geodætisk modellering udføres i øjeblikket ved hjælp af et ICEYE-interferogram og GNSS-observationer, der strækker sig over de sidste 24 timer, for bedre at vurdere den igangværende aktivitet og give et estimat af de nuværende magma-tilstrømningshastigheder.

Ifølge vores seneste skøn er vurderingen af ​​vulkanfare i og omkring Grindavík uændret fra den 12. november. Alle overvågningssystemer overvåges tæt i realtid, især nær Grindavík, for tegn på pludselige ændringer. Overvågningsteamet for naturfarer hos IMO arbejder med maksimal overvågning, mens Department of Civil Protection and Emergency Management koordinerer kortvarig, midlertidig adgang til Grindavík i dag, den 13. november.

Skøn over de lodrette forskydninger forårsaget af diget under dets indledende udbredelse fra fredag ​​eftermiddag til lørdag morgen. Forskydningerne blev estimeret ved at kombinere ICEYE og COSMO-SkyMed pixel offset tracking resultater.

Opdateret 12. november kl. 12:30 UTC

 

Siden morgenen den 11. november har seismisk aktivitet relateret til magma-indtrængningen været nogenlunde konstant. Siden midnat den 12. november er der registreret omkring 1000 jordskælv i diget, og alle har været under M3,0 i styrke. Den mest seismiske aktivitet har fundet sted i regionen nord for Grindavík. De fleste jordskælv er i en dybde på 3-5 km svarende til den nederste del af digets indtrængning.

GPS-målinger, der dækker de seneste 24 timer, viser, at deformationen i forbindelse med digeindtrængningen, der blev dannet fredag ​​den 10. november, er aftaget. Dette kan være en indikation af, at magma bevæger sig tættere på overfladen, nye modeller vil blive kørt, så snart nye data kommer ind for at opdatere modellen.

Det var en fælles vurdering fra mødet, baseret på de seneste data, at der er plads til midlertidige foranstaltninger under kontrol af Department of Civil Protection and Emergency Management for at indsamle fornødenheder til beboerne og varetage akutte ærinder i Grindavík og omegn. areal. Under sådanne operationer er det nødvendigt at øge områdets årvågenhed gennem yderligere overvågning med det formål at forbedre påvisningen af ​​magma, der når overfladen. Det var forskernes opfattelse, at det ville være tilrådeligt at påbegynde disse operationer med det samme, da usikkerheden om begivenhedens fremskridt vokser, som dagen skrider frem. Den endelige beslutning om, hvorvidt disse handlinger vil blive gennemført, og deres gennemførelse er i hænderne på den offentlige sikkerhed og politimesteren på Suðurnes.

I lyset af denne fælles vurdering har politimesteren i Suðurnes besluttet at tillade indbyggere at dele af et begrænset område i Þorkötlustaðahverfi, og det er kun for at hente vitale genstande, kæledyr og husdyr. Dette vil blive organiseret og kontrolleret af politiet. Denne tilladelse gælder kun for Þorkötlustaðahverfi. Bemærk, en særlig operation er i gang med at hente alle heste i området nord for Austurver.  

 

 

Denne nyhed er blevet opdateret siden de seneste oplysninger fra politimesteren i Suðurnes.
Opdateret 11. november kl. 18:30 UTC

Klokken 18.00 i dag, den 11. november, afsluttedes et statusmøde mellem forskere ved det islandske meteorologiske kontor, Islands Universitet og Institut for Civilbeskyttelse og Beredskab. Formålet med mødet var at diskutere de seneste målinger af seismicitet og jorddeformation i Grindavík-regionen, udover at gennemgå de nyeste geofysiske modeller og farevurderinger. Fra kombinerede vurderinger af satellitradarbilleder, jordbaserede GPS-målinger og seismicitet blev det konkluderet, at den igangværende digeindtrængen udgør en alvorlig vulkansk fare. 

Ud fra geofysiske modeller af digets indtrængning vurderes det, at indtrængningen forplanter sig langsomt opad, idet magma menes at være 800 m under overfladen. Den nøjagtige placering af et muligt udbrudssted er ukendt, men digets 15 km længde og orientering giver en god indikation af mulige kilder. Den overordnede vurdering fra statusmødet var, at sandsynligheden for et vulkanudbrud er høj, og at et udbrud kunne være muligt på en tidsskala på blot dage. Baseret på digets udstrækning kunne magma dukke op fra dens sydlige del, lige uden for Grindavik. Derfor er sandsynligheden for et ubådsudbrud også steget, så der skal forberedes mulighed for eksplosiv aktivitet. Der er defineret et fareområde ud fra digets placering, som vist på kortet.

Statuskort, der viser placeringen af ​​digets indtrængen baseret på kombineret satellitradarbilleder, GPS-målinger og geofysisk modellering.

Opdateret 11. november kl. 12:00

 

Siden midnat er der målt omkring 800 jordskælv i den region, hvor magma-indtrængningen finder sted. Jordskælvets aktivitet er aftaget en smule de seneste timer, men den er fortsat høj. De fleste af de seneste jordskælv har fundet sted tæt på Grindavík, hvor den sydvestlige ende af det magmatiske dige skønnes at være placeret.

Analyse af jordskælvene fra i dag og i går er i gang. Målet med dette arbejde er bedre at forstå udviklingen af ​​magma-indtrængningen. I øjeblikket tyder data på, at magma-indtrængningen strækker sig fra Stóra-Skógsfell i nord til Grindavík i syd, hvor den strækker sig under havet. I overensstemmelse med de seneste foreløbige modeller, ved hjælp af de seneste satellitdata indsamlet i aftes, er den laveste dybde af toppen af ​​magma-indtrængningen nord for Grindavík 1,5 km. Fælles fortolkning af jord- og satellitmålinger indikerer, at størrelsen af ​​magma-indtrængningen og hastigheden, hvormed den bevæger sig, er flere gange større, end der tidligere er blevet målt på Reykjanes-halvøen. Vores vurdering er, at et udbrud, hvis det skulle ske, vil stamme fra den nordlige side af magma-indtrængningen. Det betyder, at der er større sandsynlighed for, at et udbrud begynder tæt på Sundhnjúkagígur.

Forskere mødes regelmæssigt for at fortolke dataene og opdatere de nyeste modeller og farevurderinger. Der afholdes et møde for journalister kl. 12.00 i Institut for Civilbeskyttelse og Beredskab. De nuværende forhold og fremtidige scenarier vil blive diskuteret.

Sandsynligheden for et vulkanudbrud i den nærmeste fremtid vurderes at være betydelig.

 

Gennemgået jordskælv siden kl. 21 i nat.

Opdateret 10. november kl. 23:30

 

Der er sket væsentlige ændringer i den seismiske aktivitet målt nær Sundhnjúkagígar nord for Grindavík og deformation observeret på Reykjanes-halvøen i eftermiddag. Den seismiske aktivitet har bevæget sig sydpå mod Grindavík. Baseret på hvordan den seismiske aktivitet har udviklet sig siden kl. I lyset af dette resultat har politimesteren i Suðurnes i samarbejde med civilbeskyttelsesmyndighederne besluttet at evakuere Grindavík. Et nødniveau for civilbeskyttelse er nu i kraft. Dette er ikke en nødevakuering. Beboere i Grindavík rådes til at gå forsigtigt frem.

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at afgøre præcist, om og hvor magma kan nå overfladen. Noget tyder på, at en betydelig mængde magma bevæger sig i et område, der strækker sig fra Sundhnjúkagígum i nord mod Grindavík. Mængden af ​​involveret magma er betydeligt mere end hvad der blev observeret i de største magma-indtrængninger i forbindelse med udbruddene ved Fagradalsfjall. Yderligere data indsamles for at beregne modeller, der giver et mere præcist billede af magma-indtrængningen. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige, hvornår dette arbejde vil være afsluttet.

 

Opdateret 10. november kl. 20.00

 

Den seismiske aktivitet, der i øjeblikket måles ved Sundhnjúkagígar, forekommer inden for et område omkring 3 km nordøst for Grindavík. De laveste jordskælv, der er målt nu, er i en dybde på omkring 3-3,5 km.

De tegn, der kan ses nu ved Sundhnjúkagígar, ligner dem, der blev set på tærsklen til det første udbrud ved Fagradalsfjall i 2021 og minder meget om den seismiske aktivitet, der blev målt omkring en måned før det udbrud. Det mest sandsynlige scenarie nu, når man tager den aktivitet i betragtning, der kulminerede med begyndelsen af ​​den 19. marts ²⁰²¹ , er, at det vil tage flere dage (i stedet for timer) for magma at nå overfladen. 

 

Jordskælv den 10. november (indtil kl. 18.48). Det islandske meteorologiske kontors seismiske netværk er vist med trekanter. Fire seismiske stationer omkring den aktuelle seismiske aktivitet har vist en stor stigning i rysten siden kl.

Opdateret 10. november kl. 18.30

 

Nationalkommissæren for det islandske politi har i samråd med politichefen i Suðurnes erklæret en civilbeskyttelses-alarmfase på grund af den intense jordskælvsværm, der startede kl. 15 i dag ved Sundhnjúkagígar, nord for Grindavík. Der er mulighed for større jordskælv, end man hidtil har oplevet, og dette hændelsesforløb kan føre til et udbrud. Civilbeskyttelsesberedskabsfasen betyder, at risikoen er stigende, og der bliver truffet foranstaltninger for at sikre den største sikkerhed for dem, der bor/opholder sig i området. Dette gøres ved at øge forholdsreglerne i det relevante område.

Flyfarvekoden er blevet forhøjet til orange (øget uro med øget sandsynlighed for udbrud). IMO følger situationen nøje. Beboere opfordres til at følge informationen på Almannavarnir .

 

Opdateret 10. november kl. 14.00

 

Tidligere i dag, klokken 12:44, opstod et jordskælv med en styrke på 4,1 nær Sýlingarfell, vest for Sundhnjúkagígar. Kraterne ligger omkring 2-3 km nordøst for Grindavík. En tæt sværm af jordskælv begyndte omkring klokken 07.00 i morges i samme område, og der er registreret næsten 800 jordskælv siden midnat, heraf 9 større end 3. Jordskælvenes dybde er omkring 5 km. Sådanne jordskælvsværme er tidligere blevet registreret i dette område. Det kan ikke udelukkes, at den seismiske aktivitet nær Sundhnjúkagígar skyldes magmabevægelser i dybden.

Magmaophobning fortsætter nær Þorbjörn i samme dybde og med samme hastighed som før. Det er ledsaget af sværmlignende seismisk aktivitet, som det blev bemærket i går og i morges. Mens magmaakkumulering fortsætter, kan der forventes igangværende seismisk aktivitet på grund af stressfrigivelse i området. Jordskælv op til størrelsesordenen M5,5 kan forventes i sådanne sværme, og den seismiske aktivitet kan skifte mellem områder. På dette stadium er der ingen indikationer på, at magma tvinger sig vej til overfladen.

 

Gennemgået jordskælv siden midnat

Opdateret 9. november kl. 12:20

 

Omkring 1400 jordskælv er blevet registreret i de sidste 24 timer. Seismisk aktivitet steg fra midnat, og SILs seismiske netværk har detekteret syv jordskælv over M4.0 siden da. Det største jordskælv målte M4,8 kl. 12:46. Det lå vest for Þorbjörn. Det er det største jordskælv siden aktiviteten begyndte den 25. oktober. Syv jordskælv M4.0 eller større i størrelse blev målt i området fra Eldvörp til området øst for Sýlingarfell. Mens ophobningen af ​​magma fortsætter, kan der forventes seismisk aktivitet på Reykjavík-halvøen, fordi magma-indtrængningen forårsager øget spænding i området.

Ifølge GPS-data ved midnat fortsætter stigningen i området. GPS-dataene bliver gennemgået i forhold til den seismiske aktivitet i aften. Siden inflationens begyndelse og frem til i dag har stigningen været nogenlunde jævn, selvom der er observeret en acceleration af processen mellem dage. Den seismiske aktivitet i nat og i morges er et eksempel på denne episodiske seismiske aktivitet, der kan forventes, mens magmaakkumulering er i gang. At der nu er større jordskælv end tidligere i området, betyder ikke nødvendigvis en øget hastighed af magma-akkumulering.

 

Gennemgået jordskælv siden midnat i nat

Opdateret 8. november kl. 14:40

 

Cirka 1200 jordskælv er blevet målt i de sidste 24 timer, de fleste af dem i området mellem Þorbjörn og Sýlingafell, svarende til dagen før. Det største jordskælv var M3.4 kl. 12.31 i nat, lige syd for Þorbjörn. Den seismiske aktivitet fortsætter i samme dybde som før. Det er sandsynligt, at seismisk aktivitet vil fortsætte og være episodisk i intensitet, mens magmaakkumulering er i gang. 

Opløftningen fortsætter med samme hastighed som før ifølge satellit- og GNSS-data. Interferogram (InSAR) for perioden 28. oktober – 6. november, der viser næsten lodret bevægelse, bekræfter dette, men det viser også forskydninger på grund af fejlbevægelser forbundet med den seismiske aktivitet. Opdaterede modeller baseret på de samme data estimerer, at magma fortsætter med at akkumulere i en vandret tærskel i en dybde på omkring 5 km, og siden begyndelsen af ​​inflationsbegivenheden (27. oktober) er den gennemsnitlige tilstrømning estimeret til omkring 5 m ³ /s (usikkerhed er ±2 m ³ /s)

 

Interferogram (InSAR) for perioden 28. oktober – 6. november viser, at deformationen i den periode er omkring 7 cm. SW for bjerget Þorbjörn er en offset i deformationssignalet forårsaget af fejlbevægelser fra jordskælv.

Opdateret 7. november kl. 13:30

 

Der har været omkring 900 jordskælv i de sidste 24 timer, de fleste af dem i området mellem Þorbjörn og Sýlingafell. Det største jordskælv var M2,9 og fandt sted omkring klokken 7 i morges. Den seismiske aktivitet forbliver på samme dybde som før.

Ifølge satellitdata behandlet omkring kl. 17 i går og dækker perioden mellem 4.-6. november, bekræfter det, at stigningen fortsætter omkring Þorbjörn. De samme data viser ingen tegn på magmaakkumulering i Eldvörp eller nær Sýlingarfell, øst for Svartsengi, hvor seismisk aktivitet er blevet målt i de seneste dage.

Magmaophobning fortsætter i en dybde på omkring 5 km i NW for Þorbjörn. Hvis den 27. oktober betragtes som startdagen for inflationsbegivenheden indtil i dag, har stigningstakten været nogenlunde konstant, selvom der er observeret en acceleration af processen mellem dage. Det er sandsynligt, at seismisk aktivitet vil fortsætte og være episodisk i intensitet, mens magmaakkumulering er i gang.  

 

Gennemgået jordskælvssteder siden den 6. november og i dag indtil kl.

Opdateret 6. november kl. 13:15

 

I de sidste 24 timer er omkring 1300 jordskælv blevet opdaget på Reykjanes-halvøen, hvoraf tre jordskælv var over M3. Det største jordskælv var M3,6 i morges og fandt sted 3 km NØ for Þorbjörn-bjerget.

Deformationsdata viser, at stigningen fortsætter i området, og der er indikationer på GNSS-observationer om en stigning i inflationsraterne siden 3. november. Siden starten af ​​inflationen er stigningen ved GNSS-stationen ved Þorbjörns bjerg nået 7 cm. Deformationen er forårsaget af en indtrængning af tærsklen på omkring 5 km dybde. Modellering, baseret på data siden 27. oktober, indikerer, at volumenændringen forbundet med denne inflationsbegivenhed har nået næsten det dobbelte af volumenændringen forbundet med de fire tidligere inflationsbegivenheder i samme område mellem 2020-2022. Indstrømning af magma/magmatiske væsker ind i karmlegemet er estimeret til ca. 7 m3/s, hvilket er ca. fire gange større end den højeste tilstrømning, der er estimeret under tidligere inflationsbegivenheder her.

Mens inflationen fortsætter, kan øget seismicitet i området forventes fra yderligere stressændringer induceret i skorpen. 

Data fra GNSS station ved Mt. Þorbjörn. Grafen nederst viser stigningen.

 

Opdateret 4. november kl. 23:30

 

Efter klokken 17.30 i går faldt den seismiske aktivitet betydeligt. I de sidste 12 timer er der registreret omkring 900 jordskælv, alle under M3.0. Aktiviteten efter midnat har primært været placeret ved Sundhnjúkagígar – NØ for Þorbjörn, samt vest for Eldvörp.

Seismiciteten er faldet betydeligt siden i går, men udviklingen af ​​jordskælvets størrelse, antallet af jordskælv og deres placering er sammenlignelig med udviklingen, der tidligere er set relateret til magma-akkumulering i nærheden af ​​Þorbjörn.

De seneste deformationsdata viser, at løftningen fortsætter i området. Denne hævning menes at skyldes magmaophobning NV for Þorbjörn i 4-5 km dybde. Mens denne magma-akkumulering fortsætter, kan øget seismicitet i området forventes fra øgede spændinger i skorpen. Stenspyn kan forekomme efter store jordskælv, så der skal udvises forsigtighed ved stejle skråninger.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området tæt og mødes med civilbeskyttelsesagenturet for at diskutere situationen. Tegn på magma, der kommer mod overfladen, vil fremstå som øget, lavere seismicitet og hurtig skorpedeformation ved overfladen samt vulkansk tremor, som er en høj frekvens af mange små jordskælv. På nuværende tidspunkt kan der ikke ses klare tegn på noget af dette, men situationen kan ændre sig med kort varsel.

Jordskælv (cirkler) med styrke over 1,5 fra midnat den 3. november til kl. 10.45 den 4. november. Farvebjælken til venstre viser tidspunktet for jordskælvene, og størrelsen af ​​cirklerne repræsenterer begivenhedernes relative størrelse. Placeringer af seismiske stationer (trekanter) og GPS-deformationsstationer (firkanter) er også vist.

 

Opdateret 3. november kl. 15.00

Et jordskælv med en styrke på 4,3 blev opdaget kl. 13.14 i dag mellem Þorbjörn og Sýlingarfell. Endnu et jordskælv med en styrke på 3,5 blev opdaget kl. 14:01 i Þorbjörn. Disse jordskælv menes at skyldes vedvarende stress i skorpen fra magma-akkumulering under Þorbjörn-bjerget. Der er ikke påvist vulkansk rystelse, og området bliver stadig overvåget nøje.

Opdateret 3. november kl. 13:50

 

Ifølge målinger fra kl. 11.00 i dag fortsætter hævningen centreret nordvest for Þorbjörn. Hævningen er forårsaget af en magma-indtrængning i en dybde på omkring 4 km. Seismisk aktivitet fortsætter på Reykjanes-halvøen på grund af ændringer i skorpespændingen forårsaget af indtrængen. En stigning i jordskælvsaktivitet blev registreret efter midnat og om morgenen. Siden midnat er der registreret omkring 1.000 jordskælv i området, hvoraf to er over M3.0 og to over M4.0. Det største jordskælv af den nuværende sværm blev målt kl. 8:06 og var 4,3 i størrelse. De største jordskælv i nat ser ud til at opstille sig i nord-sydlig retning vest for Þorbjörn. Dette sker på tidligere kendte sprækker, hvor spændinger har akkumuleret i forbindelse med pladetektonik og kan krølle på grund af spændinger fra indtrængninger.

Der er i øjeblikket ingen klare tegn på, at magma bevæger sig tættere på overfladen. Tegn på, at magma er på vej op til overfladen, vil vise sig i mindre seismisk aktivitet og stigende rysten, som er en høj frekvens af små jordskælv. Samtidig skal pludselig deformation af overfladen måles med GPS-målinger. Udviklingen af ​​denne begivenhed følges nøje, da begivenhedsforløbet kan ændre sig med meget kort varsel.   

Modelberegninger viser, at indtrængen er lokaliseret nordvest for Þorbjörn, som vist på det medfølgende billede. Den seneste seismiske aktivitet har været over selve indtrængen. Jordskælvene målt ved Eldvörp og øst for Grindavík-vejen skyldes spændinger fra indtrængning af magma fra Þorbjörn, snarere end tegn på magmabevægelser i disse områder.

 

 

Omtrentligt centrum for magma-indtrængning ifølge modelberegninger baseret på GPS- og satellitbilleder sammen med seismisk aktivitet fra 2. november kl. 20.00 til 3. november kl. 12.00 større end M1.0 i størrelse. Modellen antager en kasseformet indtrængen, men dens længde og bredde er behæftet med en del usikkerhed. Modellen vil jævnligt blive opdateret med de nyeste data, når den først er erhvervet, og størrelsen og formen af ​​indtrængen kan ændre sig betydeligt, så der er en del usikkerhed omkring modellen.

 

Opdateret 2. november kl. 15.00

 

GPS-data fra de sidste 24 timer indikerer, at stigningen fortsætter med en lignende hastighed i området nordvest for Mt. Þorbjörn. Jordskælvsaktiviteten har været ret stabil, men i går blev der registreret omkring 800 jordskælv i området omkring Þorbjörn, og det største var M3,7 kl. 12:56. Siden midnat i dag er der registreret omkring 400 jordskælv i området, hvoraf det største måler M2,8 kl. 9:51. Mere detaljerede analyser af nyere GPS-data bekræfter, at der dannes en magma-indtrængning i en dybde på 4-5 km under området nordvest for Þorbjörn.  

Det er vigtigt at bemærke, at seismisk aktivitet sandsynligvis vil fortsætte nordvest for Þorbjörn, og jordskælv over M4.0 kan findes i befolkede områder. Udløst seismisk aktivitet kan også forventes i de kommende dage, fordi magma-indtrængningen forårsager øget spænding i området. Stenspyn kan forekomme efter kraftige jordskælv, så det er vigtigt at være forsigtig på stejle skråninger.  

 

Gennemgået jordskælv fra midnat den 1. november til den 2. november kl.

Opdateret 1. november kl. 12:20

 

Den 25. oktober begyndte en intens jordskælvsværm nær Svartsengi, nord for Grindavík på Reykjanes-halvøen. Indtil videre er over 10.500 jordskælv blevet opdaget i sværmen, med over 26 jordskælv, der overstiger størrelsesordenen tre, hvoraf det største var på størrelsesordenen 4,5 den 25. oktober kl. 08:18 UTC.

Det seneste satellitradarbillede, optaget sent den 31. oktober, afslører 5 til 6 cm jordbevægelser over 12 dage, centreret lige nordvest for Mt. Þorbjörn. Samme forskydningssignal ses i kontinuerlige GPS-målinger fra stationer i regionen, begyndende den 27. oktober. De seneste GPS-resultater fra 1. november indikerer, at jordforskydninger fortsætter i regionen. Ved at kombinere seismiske, geodætiske og satellitbaserede observationer konkluderer vi, at en vulkansk indtrængen er placeret på omkring 4 km dybde lige nordvest for Mt. Þorbjörn. På nuværende tidspunkt er der ingen indikationer på, at den vulkanske indtrængen bliver mere lavvandet. Vi forventer, at seismiciteten vil fortsætte nordvest for Mt. Þorbjörn, og dette kan omfatte mærkede jordskælv, der overstiger størrelsesordenen fire. Udløst jordskælvsaktivitet er også mulig i de kommende dage på grund af stressstigninger forårsaget af indtrængen. Dette er en sandsynlig forklaring på den igangværende seismiske aktivitet, der blev opdaget vest for Þorbjörn i Eldvörp den 1. november. Udløst seismicitet er også mulig på grund af de langsigtede virkninger af magmaakkumulering under Fagradalsfjall.

Satellitbaseret InSAR-billede af Reykjanes-halvøen, der strækker sig fra 19. til 31. oktober. Dette billede giver et indblik i jordens deformation i løbet af de sidste 12 dage. Det største deformationssignal er centreret nordvest for bjerget Þorbjörn. Fra GPS-målinger er det tydeligt, at størstedelen af ​​centimeterskalaen jordforskydning er sket siden 27. oktober.

 

Opdateret 31. oktober kl. 17.00

 

I morges kl. 8.40 begyndte en jordskælvsværm ved Þorbjörn, som varede i næsten 2 timer og var usædvanlig intens. Det største jordskælv i sværmen målte M3,7. Aktivitetens centrum var lige øst for midten af ​​den stigning, der er observeret de seneste dage. Jordskælvenes dybde blev anslået til mellem 5 og 1,5 km dybde. Jordskælvsværmen er et tydeligt tegn på magmabevægelser i dybden. GPS-målinger understøtter fortolkningen, selvom stigningen, der startede for omkring fire dage siden, er aftaget. Tidligere i dag var der et møde med civilforsvaret og interessenter på Reykjanes-halvøen, hvor de seneste målinger og mulige scenarier og svar på det aktuelle scenarie blev diskuteret.

Situationen overvåges nøje

IMO følger udviklingen nøje og ser på, om mikroseismisk aktivitet stiger tættere på overfladen, hvilket kan være et tegn på, at magma bryder sig vej gennem jordskorpen. I øjeblikket er der ingen tegn på, at jordskælvsaktiviteten bliver mere lavvandet. Situationen kan dog hurtigt ændre sig, og det er ikke muligt at udelukke et scenarie, der involverer et lavaproducerende udbrud i området nordvest for Þorbjörn. Det er vigtigt at påpege, at magmabevægelser, svarende til dem, der observeres tæt på Þorbjörn, ofte forsvinder og ikke fører til et vulkanudbrud. Ikke desto mindre kunne langvarig riftning og øget (udløst) jordskælvsaktivitet i Svartsengi-området have skabt svagheder i skorpen, hvilket gør det lettere for magma at bevæge sig til lavere dybder.

 

Gennemgået jordskælv fra midnat i dag.

Opdateret 30. oktober kl. 11.30

 

 

Sentinel-satellitdataene, der forventes at blive modtaget i går, er ikke ankommet endnu, men cGPS-dataene i området omkring Svartensgi og Þorbjörn viser, at deformationen stadig er i gang. Deformationshastigheden siden begyndelsen af ​​denne påtrængende begivenhed har været svagt faldende over tid. Foreløbige resultater fra deformationsmodeller tyder på, at den gennemsnitlige dybde, hvor den magmatiske instruktion finder sted, er omkring 4 km.

I løbet af de sidste 24 timer er omkring 1300 jordskælv automatisk blevet registreret på Reykjanes-halvøen. Det meste af denne seismicitet er placeret i en dybde mellem 2-4 km. Det største jordskælv havde en størrelsesorden M2,7 den 29. oktober kl. 11:40 UTC.

Forskere fra det islandske meteorologiske kontor foretager yderligere overflademålinger i området, herunder geokemiske observationer. Der opretholdes regelmæssig kommunikation mellem IMO, HS-Orka og Civilbeskyttelsen, mens denne uro fortsætter.

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag

 

Opdateret 29. oktober kl. 14.00

 

De seneste cGPS-deformationsdata omkring Þorbjörn og Svartengi-området bekræfter, at deformationen, som startede 27. oktober, fortsætter. Som indledningsvis anført, er de igangværende deformationshastigheder højere end i tidligere hændelser, som fandt sted i et lignende område i 2020 og 2022. Samlet set har seismiciteten nord for Grindavík været faldende i løbet af det seneste døgn, og der er ingen væsentlige ændringer i jordskælvsdybderne. Det er dog vigtigt at understrege, at den nuværende deformation kan udløse fornyet seismicitet i området, som kunne mærkes af mennesker.

Nye satellitdata forventes at blive leveret senere i dag, og et nyt interferogram vil blive behandlet, så snart dataene er tilgængelige. Resultaterne vil give os mulighed for at identificere og fortolke de deformationsprocesser, der har fundet sted på halvøen i løbet af de seneste 12 dage. Vi forventede at offentliggøre resultaterne i morgen.

En episode med kompleks vulkan-tektonisk uro påvirker i øjeblikket Reykjanes-halvøen. Det fortolkes som et resultat af flere deformationskilder i dybden, som interagerer og påvirker et bredt område på tværs af halvøen.

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag, den 29. oktober.

 

Opdateret 28. oktober kl. 13.30

 

De seneste cGPS-målinger, sammen med et nyligt erhvervet InSAR-billede over Reykjanes-halvøen, afslører et tydeligt tegn på jordløft, centreret omkring Svartsengi. Dette løftesignal begyndte på et tidspunkt den 27. oktober, og det afspejler en trykstigning, der sandsynligvis er forårsaget af en magmatisk indtrængen i dybden. Midten af ​​løftesignalet er omkring 1,5 km nordvest for Þorbjörn, tæt på Den Blå Lagune. I 2020 og 2022 blev lignende opløftningssignaler detekteret i samme område og med lignende geometri. Dette er nu den femte inflationsbegivenhed i området. Fra en indledende vurdering forekommer det igangværende opløftningssignal hurtigere end tidligere. I øjeblikket er der ingen indikationer på, at magma bevæger sig på lavere dybde. Situationen kan dog udvikle sig hurtigt. For eksempel er der sket betydelige fraktureringer i Svartsengi-området på grund af udløst seismicitet i de seneste dage. En sådan frakturering kunne gøre det muligt for magma at finde veje til mindre dybde.

Samlet set viser de seneste deformationsresultater fra Reykjanes-halvøen en kompleks, igangværende proces med magmabevægelser i jordskorpen. Disse processer påvirker et bredt område, herunder Fagradalsfjall (hvor langsigtet inflation fortsætter), øst for Festarfjall (hvor deformationen ser ud til at være stoppet), og – i de sidste 24 timer – viser et område tæt på Svartsengi inflation.

Den seismiske sværm, der begyndte den 25. oktober nord for Grindavík, har resulteret i over 7.000 jordskælv. Niveauet af jordskælv er reduceret betydeligt, selvom sværmen stadig er i gang, hvilket betyder, at der stadig er sandsynlighed for jordskælv.

Geofysisk modellering er i gang i dag for at bestemme dybden og størrelsen af ​​hævningskilden tæt på Svartsengi. Et ekstra satellitradarbillede vil være tilgængeligt fra Reykjanes-halvøen den 29. oktober. Dette billede skulle give et endnu nærmere indblik i de seneste magmabevægelser og deformationsmønstre på halvøen.

 

 

“Line-of-sight” (LOS)-deformation målt af ICEYE SAR-satellitten mellem den 26. oktober kl. 05:21 UTC og den 28. oktober kl. 05:21 UTC. Satellitdata leveret i samarbejde med ICEYE ( https://www. iceye.com/ ).

 

Opdateret 27. oktober kl. 14.00

 

Det jorddeformationssignal, der er detekteret siden i går i området øst for Festarfjall, bekræftes af de seneste cGPS-data. Den vandrette forskydning i løbet af de sidste par dage er ~ 2 cm som set på FEFC-stationen, og bevægelse er nu også blevet målt på en anden cGPS-station i Selatangar. Et 1-dages interferogram, der spænder over 26. til 27. oktober, afslører ikke nogen væsentlige ændringer i området, men signalet ved FEFC målt i løbet af denne 24-timers periode var mindre end 1 cm, sandsynligvis for lille til at blive detekteret af dette interferogram. cGPS-stationer i Grindavík og nord herfor viser ingen væsentlige ændringer.

Den seismiske sværm nord for Grindavík fortsætter med omkring 1000 jordskælv siden midnat. I alt 5800 eqs er blevet registreret siden starten af ​​aktiviteten. Et jordskælv M4.0 blev målt kl. 04:02 UTC den 27. oktober omkring 2 km nord for Grindavík. Den seismiske aktivitet tolkes som skorpens reaktion på stressændringerne induceret af fortsat magmatisk indstrømning i dybden under Fagradalsfjalls vulkanske system.

 

Forskydning ved cGNSS station FEFC øst for Festarfjall. Blå lodret linje markerer begyndelsen på en digeindtrængning i juli 2023, og den røde linje starter et udbrud nær Litli-Hrútur den 10. juli 2023. De seneste datapunkter viser bevægelse og vandret bevægelse mod SØ.

cGNSS-stationer på Reykjanes-halvøen. Data fra stationerne FEFC og STAN øst for Festarfjall viser bevægelser i det sidste døgn.

Opdateret: 26. oktober kl. 17.00

 

Den seismiske sværm, der begyndte den 24. oktober, fortsætter. Over 4.000 jordskælv er blevet registreret på Reykjanes-halvøen, hvoraf 14 havde en styrke på over M3. Det meste af aktiviteten har fundet sted mellem Stóra-Skogafell og nordøst for Eldvörp. Seismiciteten er placeret mellem 2 og 6 km dybde, med det største jordskælv (M4.5) målt den 25. oktober kl. 08:18 UTC. Forskere ved det islandske meteorologiske kontor (IMO) fortolker den igangværende seismiske aktivitet som udløst af stress induceret af den igangværende deformation ved Fagradalsfjall, som begyndte kort efter sommerens 2023-udbrud. Den igangværende seismiske sværm forventes at fortsætte i de kommende dage. På længere sigt kan den fortsatte ophobning af magma under Fagradalsfjall forårsage yderligere seismiske sværme på halvøen.

Jorddeformationsmålinger nær Svartsengi og Grindavík viser ingen ændringer relateret til den igangværende seismiske sværm nord for Grindavík. En enkelt GPS-station (FEFC), øst for Festarfjall, begynder at vise lokaliseret bevægelse i sydøstlig retning. Disse målinger kunne indikere tilstedeværelsen af ​​magma i dybden langs fortsættelsen af ​​digeindtrængninger, der er i nordøstlige retning mod sydvest, som er dannet under Fagradalsfjall siden 2021.

Personale fra IMO fortsætter med at overvåge de seismiske uroligheder nøje. I de kommende dage vil satellitdata blive brugt til bedre at vurdere den rumlige udstrækning af enhver jorddeformation. Målingerne vil også blive brugt til bedre at forstå igangværende geofysiske processer på Reykjanes-halvøen.

 

Gennemgået udløste jordskælv fra 20.-26. oktober.

Skrevet 25. oktober: 

I nat startede en intens jordskælvsværm nær Svartsengi, nord for Grindavík. Over 1000 jordskælv er blevet opdaget der siden midnat, og sværmen er stadig i gang. De største jordskælv, der er registreret, er M3.9 kl. 5.35 UTC og M4.5 kl. 8.18 UTC. Begge disse jordskælv opstod på omkring 5 km dybde. Seneste deformationsdata indsamlet fra flere stationer omkring Þorbjörn/Grindavík området viser ikke signifikante ændringer korreleret med den igangværende seismiske aktivitet. I lyset af de data, der i øjeblikket er tilgængelige, fortolkes denne seismicitet til at være sandsynligt udløst af stressændringer relateret til tidligere påtrængende aktivitet på halvøen. Der er i øjeblikket ingen indikationer på magmavandring under Þorbjörn/Grindavík-området, men situationen kan ændre sig når som helst, og den kan udvikle sig over kort tid fra timer til dage. Som rapporteret i september er en magmatisk indtrængen i gang under Fagradalsfjall.

 

Personale fra IMO fortsætter med at overvåge området tæt og fortolke de nyeste data, efterhånden som de bliver tilgængelige.

Usikkerhedsniveauet for Department of Civil Protection er blevet erklæret på grund af denne seismiske sværm.

 

 

8-timers løsning til cGNSS THOB-stationen i Þorbjörn, der viser det seneste datapunkt opdateret kl. 08:00 UTC i dag.

Gennemgået jordskælvssteder fra midnat til middag den 25. ^oktober .

 

Automatiske lokaliseringer af jordskælv fra midnat til middag den 25. ^oktober .

---

To kratere er stadig aktive

Høje SO2-niveauer bliver fortsat sporadisk påvist omkring udbruddet og i kommuner på Reykjanes-halvøen

4.4.2024

 

Opdateret 4. april kl. 17:00 UTC

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, og to kratere er stadig aktive som de seneste dage. Det nordlige krater er større, og det meste af lavastrømmen ser ud til at være udbrudt fra det, som det kan ses på billedet nedenfor, som blev taget i nat, den 3. april. Lava fortsætter med at strømme sydpå fra kraterne på toppen af ​​lavafeltet dannet i de første par dage af dette udbrud. I aftes var der ingen tydelige tegn på lavastrømning langs lavabarriererne nord for Grindavík, Southcoast road eller Melhólsnáma-minen.

Luftbillede fra en droneflyvning opereret af Civil Protection i aftes den 3. april. Billedet viser de to kratere og lavaen, der strømmer fra dem mod syd.

Et interferogram, der dækker perioden 18. marts – 3. april, viser, at landet har hævet sig omkring 3 cm i Svartsengi i den tid. Dette er en betydeligt langsommere deformation, der blev målt forud for de udbrud og digeudbredelser, der har fundet sted i de sidste måneder. Data fra GPS-målinger i samme periode tyder på, at hastigheden af ​​landhævningen har varieret, men det er vanskeligt at estimere dag-til-dag deformation baseret på disse data. I betragtning af GPS-dataene for samme tidsperiode som interferogrammet (18. marts – 3. april), er de to datasæt konsistente. Landhævning påvises i Svartsengi under udbruddet, hvilket ikke er set i de begivenheder, der tidligere har fundet sted på Sundhnúkur-kraterrækken. Dette indikerer, at systemet er åbent, og magma fortsætter med at strømme fra betydelig dybde under Svartsengi til overfladen i Sundhnúkur-kraterrækken. 

Interferogram (InSAR) viser deformation fra 18. marts – 3. april. Gule og orange farver viser områder omkring Svartsengi, hvor landhævning registreres.

Gasmålinger gennemført sidste tirsdag den 2. april anslår, at ca. 37-41 kg/s SO ₂ udsendes fra kraterne. Midlertidigt høje svovldioxidniveauer bliver fortsat målt omkring udbrudsstedet og i kommuner på Reykjanes-halvøen. Gas fra udbruddet vil sandsynligvis forårsage forurening på Reykjanes-halvøen, og vi råder folk i området til at overvåge luftkvaliteten på loftgaedi.is og sætte sig ind i reaktionen på luftforurening fra vulkanudbrud.

Vejrudsigten i dag (torsdag) er sydøstlige og sydlige vinde på 8-13 m/s på udbrudsstedet, hvilket medfører, at gas spredes mod nordvest og nord, hvilket betyder, at der kunne detekteres gas i Vogar, Reykjanesbær og Suðurnesjabær. Østlig vind 5-10 m/s i morgen (fredag), hvilket forårsager gasspredning mod vest, for eksempel til Svartsengi. Nordvestlig vind, 5-10 m/s sent i morgen forårsager gasforurening i sydvest og muligvis i Grindavík.

Gasdistributionsprognose er her .

Farevurdering offentliggjort den 2. april forbliver uændret og er gyldig indtil 9. april med forbehold for udvikling.

Opdateret 2. april kl. 17:30 UTC

• Udbruddet fortsætter, og to kratere er nu aktive. Inflation er ikke blevet opdaget i de sidste par dage.

• På det seneste er der opstået vegetationsbrande omkring lavafeltet, og det er en løbende risiko, mens vejret er tørt.

• Gasforurening er spredt mod sydvest og senere mod vest og vil sandsynligvis blive opdaget lejlighedsvis i Grindavík og muligvis i Hafnir. Gasdistributionsprognose og luftkvalitet kan overvåges.

• Lavakanterne har nået betydelige højder og kan være ustabile.

• Farevurdering uændret.

 

Udbruddet ved Sundhnúkur-kraterrækken fortsætter, og to kratere er nu aktive. Det tredje krater, som var meget mindre end de to andre, blev slukket i påsken. Vulkansk tremor forbliver stabil.

Inflation i Svartsengi er ikke blevet opdaget i de seneste dage, hvilket indikerer, at mindre magma ophobes i magma-reservoiret under Svartsengi, og i stedet strømmer mod kraterne, hvor det bryder ud. Der kan opnås en balance mellem tilstrømningen af ​​magma til Svartsengi-reservoiret og udbrudskratere, men geokemiske undersøgelser kan bekræfte dette i fremtiden.

Eksperter fra National Land Survey of Iceland har behandlet satellitdata fra 27. marts, der viser, at lavafeltet dengang var 5,99 km2 og lavavolumenet siden begyndelsen af ​​udbruddet var 25,7 ± 1,9 millioner m3. Den gennemsnitlige ekstruderingshastighed af lava fra kraterne blev estimeret til 7,8 ± 0,7 m3/s, hvilket er meget sammenligneligt med ekstruderingshastigheden under den første fase af Geldingadalir-udbruddet i 2021. Målet er at tage luftfotos af området i kommende dage for at få opdaterede ekstruderingsrater siden 27. marts, hvilket vil give yderligere indsigt i udviklingen af ​​den eruptive aktivitet. Det følgende kort viser lavastrømningsfeltet og dets tykkelse, som det var den 27. marts.

---

Aktiviteten af ​​vulkanudbruddet forbliver stabil

Fortsat fare på grund af vulkansk gas

27.3.2024

Opdateret 27. marts kl. 14:00 UTC

Høje niveauer af SO ₂ (Svovldioxid) blev målt i weekenden. Gasspredningsprognose kan følges her .

Denne koncentration af SO ₂ anses for at være meget usund. Det er vigtigt at være meget opmærksom på udviklingen i luftkvaliteten.

Vulkanudbruddet har været stabilt siden mandag den 25. marts.

Vulkanudbruddet har været stabilt siden mandag den 25. marts. Udbrudsrysten har været konstant siden da, ligesom aktiviteten i de tre kratere. Lava fortsætter med at strømme sydpå fra kraterne, for det meste oven på lavafeltet, der blev dannet i løbet af de første dage af udbruddet. Det følgende billede viser udvidelsen af ​​lavafeltet som ekstrapoleret fra satellitbilleder (ICEYE). Den seneste anskaffelse var den 26. marts, og den viser udvidelsen af ​​lavafeltet mod vest, syd for Hagafell, samt yderligere lavafremrykning mod øst og syd for de aktive åbninger.