Supervulkaner

Islænding: Hekla er ingen trussel

20/03 2014, 17:53 – Ida Andersen
Tags: Island, natur, Vulkan

Vulkan, island, vulkanudbrud, damp
Medierne varsler om muligt udbrud fra vulkanen Hekla på Island. Foto: Morguefile

Mens flere medier bringer den dramatiske historie om et muligt vulkanudbrud fra den 1,5 kilometer høje vulkan Hekla på Island, forholder islændingene sig helt roligt.

Medierne varsler om muligt udbrud fra vulkanen Hekla på Island.
Foto: Morguefile

Islændinge er forberedte og ikke synderligt bekymret for et eventuelt vulkan udbrud. Det fortæller beboer på øen, Andreas Edede.

I løbet af de seneste døgn har flere medier bragt historien om, hvorvidt Vulkanen Hekla på Island måske går i udbrud, efter at islandske geologer har registeret bevægelser med gps-målere.

– Min oplevelse er, at de er langt mere pragmatiske i de islandske medier og blandt den islandske befolkning, end de er rundt omkring i Europa. Det er meget mere en stor sensation rundt i Europa, siger Andreas Edede .

Overskrifter og varslinger omkring et nyt muligt udbrud fra vulkanen Hekla på Island skaber minder om den voldsomme askesky i 2010. Tilbage i 2010 producerede vulkanen Eyjafjallajökull 6000-7000 tons aske i sekundet, som resulterede i lukning af flytrafikken. Varslerne om et muligt vulkanudbrud skaber bekymring, da Hekla skulle være den mest askeproducerende vulkan på Island.

I forhold til Eyjafjallajökull kan Hekla nemlig producere op til 70.000 tons aske per sekund.

Ingen panik på Island

At de lokale indbyggere ikke er bekymret hænger ifølge Andreas Edede sammen med, at man på Island er vant til anderledes naturforhold som f.eks. vulkaner, og at det i størstedelen af tilfældene ikke har stor betydning for beboerne. Desuden er også sikkerhedsforanstaltningerne i orden, hvis en vulkan mod forventning skulle være voldsom.

– Der er et ret omfattende evakueringssystem, hvis det endelig skulle være, jeg tror også, at det er derfor, man er rolig. Myndighederne har taget deres forholdsregler.

Vulkanudbrud kan være en fuser

Vulkanekspert Henning Andersen forklarer, at spekulationerne om, hvorvidt vulkanen Hekla går i udbrud dog også er forbundet med en vis usikkerhed.

– Selvom Hekla spiller med musklerne, så betyder det ikke, at der vil ske noget 110 % sikkert. Måske, måske ikke, siger han.

Af de 30 aktive vulkaner på Island er Hekla en af de mest livlige med ca. et udbrud hvert 10. år siden 1970. Ifølge Henning Andersen vidner dette også om, at det kommende udbrud, hvis det kommer, muligvis ikke vil være særlig voldsomt.

– Jo længere tid, der går imellem vulkanens udbrud desto voldsommere og mere eksplosivt bliver et udbrud. Der er endnu ikke sikkerhed for hvor stort et udbrud der kommer, men man kan aldrig sige aldrig

Stromboli en spændende vulkanø

Stromboli er en af de syv Lipariske Øer(opkaldt efter den største vulkanø i øgruppen De Lipariske Øer). Man kalder dem også de Eoliske Øer, da der er stormfuldt og blæsende vejr omkring øerne. De gamle grækere påstod, at vindguden Aeolis boede her, hvilket også fortælles i beretningen om Odysseus.

Stromboli er og bliver Europas mest aktive vulkan. Med en 10 – 20 minutters mellemrum slynges glødende lavablokke og slagger op i luften. Om dagen ligner det røde røgskyer – om natten et ildrødt festfyrværkeri.
Lavaen er trægtflydende, og der kan forekomme korte lavastrømme, men for det meste slynges materialet ud som småsten, lavabomber og aske. Denne vulkans hyppige mindre udbrud har givet navn til Stromboliansk vulkanvirksomhed – altså svag men næsten konstant vulkansk aktivitet med udslyngning af basaltisk lava i form af sten, aske og lavabomber med korte intervaller. Enkelte lavastrømme flyder engang imellem ned ad “Ildvejen”, på vulkanøens nordflanke.

Vulkanøen har opført sig på denne måde i de sidste 5000 år. I oldtiden blev den kaldt “Middelhavets fyrtårn” på grund af de talrige udbrud, og om natten kunne man på forbisejlende skibe se de røde lavafontæner flere gange i timen over vulkantoppen.
Stromboli er dannet for mange millioner år siden ved den subduktion(d.v.s. underskydning), som den Afrikanske Kontinentalplade danner ved sin pladeforskydning ned under Italien fra syd og øst.

Stromboli er fra havbunden ca. 3000 meter, men fra havets overflade 926 meter høj. Navnet Stromboli kommer af det græske ord Strongyle og betyder den runde. Grækerne mente, at deres ild og smedegud Hefaistos havde et ekstra værksted under Stromboli, hvor han arbejdede ihærdigt sammen med de eenøjede kykloper. Lavastenene, som udslyngedes måtte være de gnister, der føg, når guden og hans hjælpere bearbejdede det glødende jern og brugte blæsebælgen i det underjordiske værksted.

Senere hen påstod den italienske digter Gisoue Carducci i det 19. århundrede, at goterkongen Theoderik skulle være set forsvinde ned i vulkanens flammer, klamrende sig til sin sort ustyrlige hest.
I 1971 sad jeg første gang på toppen af Stromboli i 920 meters højde og kigge ned i det store krater mod de tre mindre kratere, hvorfra et orangerødligt skær kunne skimtes gennem røgskyerne, og jeg må indrømme, at det må have været svært for Theoderik at få sin hest op ad Strombolis stejle løse askeskråninger, og hvorfor skulle han derop.
Langt mere sandsynligt er det at forstå, at Jules Verne lod sine brave videnskabsmænd i sin bog ”Rejsen til jordens indre” komme ud igennem Strombolis flammende ildkrater, selvom det er den mest usandsynlige af Jules Vernes fremtidsromaner.

Andre har beskrevet Stromboli som en gammel højt snorkende hidsig mand.
H.C. Andersen beskrev levende vulkanøen, da han sejlede forbi øen i midten af 1800-tallet.

Stromboli er faktisk mere aktiv end Etna men står til dels i skyggen af Etna, hvilket jeg synes er synd, fordi Stromboli ligger på en mere ufarbar vej langt ude i havet end Etna.

I december år 2002 havde Stromboli et kraftigere udbrud, der skabte en mindre tsunami- bølge i Middelhavet, men ingen omkom. Pyroklastiske askeskyer sendtes som en bølge gennem ” Il Scara del Fuocco ” – Ildvejen – en lavakøft på nordflanken og ud i havets bølger. Mængder af sten og aske haglede ned over husene i Stromboli, men heldigvis mest på den side af øen, der vender væk fra de små byer på øen.
Øens to kirker og vejaltre er bevis på, at vulkanen bestemmer og hersker over øen.
Det er også det indtryk man får af vulkanøen, når man ser Roberto Rosselinis berømte film: ”Stromboli” fra 1949 med Ingrid Bergman i hovedrollen. Øen er et smukt, isoleret men nådeløst sted, hvor folk lever fattigt og forknyttet med vulkanen og havet som konstante trusler.

Øens ældste husker endnu Ingrid Bergmans ophold på øen, da filmen blev indspillet, og cafeen ”Club Ingrid” ligger på torvepladsen.
Det er dog lidt andre forhold i dag.
”Jeg har boet her i hele mit liv, og jeg vil ikke flytte andre steder hen”, siger Turid Hatlen ”og også selvom vulkanen rører på sig har den ikke gjort noget alvorligt i min tid”. Turid er en af øens 500 beboere.

Der er ikke rigtige biler på Stromboli, da gaderne er for snævre. Trehjulede vogne og knallerter er transportmidlerne. Der er ikke gadebelysning om aftenen.

“Man skal se tre udbrud, hvoraf det tredje betyder, at man skal vende tilbage til Stromboli igen.

Jeg vil gerne tilbage til Stromboli igen”…

Citat: Henning Andersen…

Handlingen i filmen Stromboli med Ingrid Bergman

Det begyndte i flygtningelejren ved Farfa nær Rom. På de ene side af gitteret diskuterer kvinderne de soldater, der på den anden side af pigtråden fordriver ventetiden med flirt, inden de skal forlade denne sidste etape for deres trængsler som krigsfanger og begive sig hjem hver til sit som frie mænd.

”Karen – din trubadur!”, siger kvinderne til den, der lyder dette navn. Og ganske rigtig har Antonio taget opstilling udenfor gitteret, ventende på, at Karen skal opdage ham og fortsætte de samtaler, de har ført i de foregående dage. Antonio er dybt forelsket i den fremmedartede Karen. Han vil absolut giftes med hende, men hun har hidtil sagt nej, fordi hun har ansøgt om udrejse til Argentina. Hendes ansøgning bliver imidlertid afslået, og Karen ser derfor ingen anden udvej end at modtage Antonios frieri i sikker forventning om, at ægteskabet med ham vil blive hendes første skridt ud i den frie verden. Karen, som stammer fra Litauen, har været gift med en tjekkisk arkitekt, der faldt i kampen mod nazisterne. Hun blev eftersøgt af Gestapo og flakkede rundt i Europa for til sidst at blive interneret af italienerne. Som Antonios hustru bliver hun nu fri og drager med ham sydpå til hans hjem på vulkanøen Stromboli.

Antonio er en fattig fisker, der kun kan byde sin kone et hjem, der er blottet for hygge og komfort. Han ejede tidligere en båd, men den er rådnet op under hans fravær. For at tjene til føden må han derfor knægte sin stolthed og lade sig optage i et af øens bådelag. Karens fremmedartede udseende og opførsel vækker straks den kvindlige befolknings mistænksomhed, og trods hendes forsøg på at komme i kontakt med de indesluttede øboere, vender de hende ryggen i tavs foragt. Hendes besøg hos øens syerske, som anses for at have en løs moral, udlægges som letfærdighed, og Antonio bliver hånet af sine kammerater. Han bebrejder i hårde ord Karen hendes opførsel, og under skænderiet fortæller hun ham, at hendes eneste ønske er at forlade denne spøgelsesø. Antonio bliver rasende. Hun er hans hustru, og han forlanger, at hun skal blive. Karen søger råd hos øens forstående præst, men hendes trods imod fattigdommen og det barske, trøstesløse miljø imod Antonios barnlige sind har efterhånden vokset sig så stor, at hun overfor præsten giver udtryk for, at Gud har nægtet hende sin nåde. Hendes bøn til præsten om pengehjælp, så hun kan komme bort fra øen – bliver afslået. Den eneste, hun bør betragte som som venligt indstillet overfor sig, er øens unge fyrmester, hvem hun har truffet på overfarten, men selv et tilfældigt møde med ham, sætter straks sladderen i gang. Antonio bliver helt ude af sig selv, og i det påfølgende ægteskabelige opgør koger hans sydlandske temperament over, og han griber til en koporlig afstraffelse af hende.

Det årligt tilbagevendende tunfiskeri har taget sin begyndelse, og Antonio tjener penge. Karen fortæller ham nu, at hun er tre måneder henne, og han bliver meget lykkelig over den glædelige nyhed, men Stromboli er begyndt at røre på sig. Et frygteligt vulkansk udbrud finder sted. Karen må sammen med den øvrige befolkning søge tilflugt i bådene, og denne oplevelse og gensynet med det halvt ødelagte hjem er for meget for hende. Hun gør Antonio det klart, at hun ikke vil føde sit barn i omgivelser som disse – såvel timelige som åndelige. Hun forlanger, at han skal udelevere hende sine spareskillinger – en ringe sum, for hvilken hun vil lade sig sætte over til Messina på fastlandet. Antonio siger nej, og dan han frygter, at hun vil benytte hans fravær til at gøre alvor af sin trussel, låser han hende inde i huset. Men fra vinduet får hun øje på fyrmesteren, som kommer hende til hjælp. Hun fører ham til en nærliggende grotte, hvor hun forførisk besnærer ham til at give sig penge.

Med disse og en lille bylt klæder begiver hun sig derefter på den lange og trælsomme vandring ad den eneste farbare sti, der fører over vulkanen, for at nå til færgestedet på den anden side af øen. Halvt afmægtig slæber hun sig over Strombolis stejle skråning gennem røgskyer og giftige dampe, der truer med at kvæle hende, og hun synker til sidst bevidstløs om. Da morgenen gryer, vågner hun rolig og med afklaret sind. Hun ser naturens skønhed i et større perspektiv. Hvilken mystik – hvilken skønhed, udbryder hun, og hun erkender, at kun en styrende hånd kan hjælpe hende til vejs ende, til sit barns fødsel. Hun anråber den Gud, hvis nåde hun engang fornægtede, og hendes sidste råb ud i alnaturen lyder: ”Nådens Gud”.

Det var filmens handling.

Så langt tilbage historien rækker, har vulkanen været aktiv, og den hårdføre befolkning har gang på gang under de voldsomme udbrud måttet søge tilflugt i bådene for at vende tilbage igen til deres ødelagte hjem.

Ingrid Bergman spiller den kvindlige hovedrolle som Karen og den italienske filminstruktør Roberto Rosselini har instrueret. Under optagelserne blev Ingrid og ham forelskede, selvom de var gift med andre hver for sig. Ingrid Bergman blev gravid og fødte tvillinger, hvoraf den ene er den store filmstjerne Isabella Rossellinei. Det var en kæmpeskandale dengang i 1949 og filmen blev bandlyst i Amerika, men i dag vises filmen igen, og det er faktisk en glimrende film, har nutidige filmkritikere udtalt.

Herunder tekst til foto: Ingrid Bergman under optagelserne til filmen Stromboli på øen snakker med beboerne.