Vul’canus, Volcanus, (navn af omstridt opr.), romersk gud, som herskede over ild i jorden, dvs. over forskellige former for vulkansk aktivitet; hans templer lå af samme grund uden for byerne. Ved Vulcanalia-festen kastede man levende fisk ind i offerilden, formentlig for at lade ilden fortære noget fra et modsat element og derved rituelt nulstille dens skadelige kraft. I romersk mytologi blev han opfattet som identisk med Hefaistos.

He’faistos, den græske ild- og smedegud, hos Homer søn af Zeus og Hera, gift med Afrodite eller Charis; identificeret med romernes Vulcanus og egypternes Ptah. Hefaistos skildres i kunst og litteratur som indbegrebet af håndværkeren med hammer i hånden, forkrøblede ben og muskuløs overkrop. Han har bygget gudernes bronzehuse på Olympen og smedet Zeus’ lyn og er højt værdsat af guder og mennesker.

Hefaistos er oprindelig en underjordisk ildguddom, dyrket flere steder i Lilleasien, hvor olie- eller gasforekomster brød gennem jordlagene og udsendte “jordild”. Da grækerne mødte tilsvarende naturfænomener i Italien (Etna, De Lipariske Øer, Campanien), kaldte de disse steder for “Hefaistos’ værksteder”. I klassisk tid var hans kult især knyttet til Athen (Hefaisteion).
I flere myter optræder han med komiske overtoner: Han hjælper til ved Athenas fødsel ved at kløve Zeus’ pande, og i en lille novelle indlagt i Odysseen gør Afrodite og Ares ham til hanrej. Mere alvorligt er han skildret i Iliaden, hvor han smeder Achilleus’ våben og kæmper mod de trojanske floder.

I kunsten fremstilledes Hefaistos som halt og iklædt håndværkernes korte kjortel og filthue. I Hefaisteion i Athen stod en kultstatue, tilskrevet billedhuggeren Alkamenes. Et yndet tema i vasemaleriet er et optog af guder, der fører Hefaistos ridende på et æsel op på Olympen.

En vulkan er en åbning i jordskorpen, hvor igennem smeltede bjergartsmasser og gasser fra Jordens Indre slipper ud. Vanddampen (H2O) er en af de vigtigste af de vulkanske gasser, der tvinger de rødglødende stenmasser – magmaet – eller smelten – op igennem en vulkan.

Magma er betegnelsen for de smeltede bjergarter, når de befinder sig inden i jorden og indeholder gas. Magma dannes i forbindelse med opstrømmende varme fra Jordens indre kerne, og disse opstrømninger – eller Konvektionsstrømme – som vi kalder dem – er med til at drive Jordens kontinenter rundt som enorme isflager på havet. Herved dannes bjergkæder, og både de mange jordskælv, der sker rundt omkring i verden og vulkanerne er faktisk et resultat af disse strømbevægelser i Jordens kappe, som befinder sig imellem den ydre jordskorpe og selve Jordens kerne.

Varmen i den indre Jordkerne dannes bl.a. ved sønderdeling af grundstoffer som uran, thorium og kalium, og herved opstår der energi i form af varme. Denne varme vil stige til vejrs som varmt vand i en gryde med vand, der opvarmes, og det er disse opadstigende enorme stømbevægelser, der til sidst på grund af trykfaldet vil smelte og danne magmaet i forbindelse med kontinenternes bevægelser enten ved at trække sig fra hinanden, støde ind under hinanden eller som “Hot-spotter”, d.v.s. hvor der er mere konstante og større opstrømninger i et bestemt område. Eksempler er bl.a. de Kanariske Øer og Hawaii-øgruppen.

Gasserne, der automatisk dannes ved smeltningen af den varme opstrøm vil tvinge magmaet til vejrs, og det udstrømmende materiale eller lava – kalder vi det, når det strømmer ud igennem en vulkans krater i et udbrud. Det betyder igen, at optrængningen af lavaen skyldes afgivelse af vulkanske gasser. Processen kan bedst sammenlignes med en gryde mælk, der koger over. Hvor voldsomt ubruddet bliver, afhænger af lavaens sejhed og indhold af gasser.

I det store hele er al form for vulkanvirksomhed intet andet end en afgasningsproces fra jordens indre. Temperaturen i sådanne glødende bjergarter kan være helt op til 1500 graders celsius, men normalt ligger den på omkring 1100 grader. I virkeligheden er der ikke ild i en vulkan, men da lavaen lyser op i sig selv, og ser rødglødende ud har man fra gammel tid brugt benævnelsen “Ildsprudende bjerge” om vulkanerne.

Navnet vulkan stammer fra de gamle romeres ildgud – smedegud – “Vulcanus”, der havde sit faste bosted under øen “Vulcano” nord for Sicilien. De sagde, at når han arbejde dernede i sin smedje under vulkanen, så gnistrede og røg det op igennem vulkanerne. Han kunne gå på besøg under de andre vulkaner, og så gik de i udbrud…

I dag regner vi med, at vi på jorden har ca. 2.500 vulkaner, der kan betegnes som virksomme. Man skal huske, at en aktiv vulkan ikke behøver at være en vulkan, der har været virksom i historisk tid alene, men en vulkan, som man ved undersøgelse har registreret liv i på en eller anden måde….

I de seneste måneder er Indonesien igen blevet ramt af et vulkanudbrud, der har sendt tusinder af mennesker væk fra deres hjem. Det store ø-rige er det land i verden, der har den største koncentration af vulkaner.

Henning Andersen og Klaus Dohm newton@jp.dk

Aske og gasser har i de seneste måneder væltet ned over sagesløse indonesere i den nordlige del af Sumatra. Den 2.400 meter høje vulkan, Sinabung, har igen og igen udspyet store mængder af vulkansk materiale, der har lagt sig tykt i det omkringliggende landskab.

Ingen ved, hvornår Sinabung i denne omgang er færdig med sin voldsomme aktivitet, eller hvornår de tusindvis af indonesere, der er blevet evakuerede, kan vende hjem igen til deres huse og marker. For mens vulkanologerne er blevet bedre til at forudsige, hvornår en vulkan går i udbrud, så kan de stadig ikke sige, hvornår den stopper.

»Det er svært at sige, hvornår udbruddet forbi. Vi kan bedre forudsige et vulkanudbrud, men knapt så sikkert sige, hvornår det er overstået. Derfor har vi givet de lokale myndigheder besked på at befolkningen under alle omstændigheder skal holde sig væk fra risikozonen, der strækker sig i en radius af syv kilometer ud fra vulkanens fod. Vi har erfaring fra andre af vores vulkaner i Indonesien, at netop som man troede det hele var overstået, kom der et endnu stærkere eksplosivt udbrud,« udtaler professor Jenderal Surono, leder af det indonesiske vulkanvarslingscenter National Center for Volcanology and Geological Disaster til centerets egen hjemmeside.

Sinabung begyndte at røre på sig for flere måneder siden, men i midten af januar begyndte vulkanen rigtig at buldre løs. Det medførte med det samme evakuering. Mænd med aske-dækkede ansigter kørte væk på motorcykler, efterfulgt af vognlæs af kvinder og børn, hvoraf mange græd. Embedsmænd råbte instruktioner ud i megafoner, mens sten og små klippestykker regnede ned fra himlen. Soldater afsluttede redningsaktionen i de to nærmest beliggende landsbyer, Jewara og Pintu Besi, der ligger otte kilometer fra vulkanen, hvor huse og gårde blev dækket med gråt støv.

Militæret hjalp først 18.000 beboere væk fra de bosættelser, der lå nærmest vulkanen i en radius af fem kilometer, men i alt er nu 28.745 lokale beboere i yderligere tre kilometers afstand fra vulkanen evakueret, og de opholder sig i provinsen Kabanjahe i evakueringslejre i sikker afstand fra den vrede vulkan. Aske og regn af sten har smadret og ødelagt de frugtbare marker og ejendomme. Ødelæggelserne er nu vurderet til at koste mere end 400 mio. kr.

I forrige uge kulminerede udbruddet foreløbigt.

»På 48 timer havde vi ni voldsomme eksplosioner, hvor aske og sten i kraftige kanonskud skød op til ti kilometer i vejret fra Sinabungs topkrater. Man kan under ingen omstændigheder komme vulkanen nærmere, og det er absolut nødvendigt at opretholde det højeste alarmberedskab,« siger Jenderal Surono.

Sinabung er en typisk såkaldt stratovulkan i det nordlige Sumatra ud for byen Berastagi. Vulkanen har ingen bekræftede historiske vulkanudbrud før det forrige udbrud i august 2010, men måske har der været udbrud i årene 1600 og 1881.

I første omgang troede vulkanologerne på det lokale vulkanvarslingscenter, at røgen og asken fra Sinabung var blevet udløst af regn. Men nu er de blevet klar over, at det er magma, der presser sig op.

Vulkanen Sinabung havde ikke været virksom i mange århundreder, men har siden september i fjor vist kraftig forøget aktivitet, selvom der længe har været udstrømninger af vulkanske gasser. Vulkanen består i toppen af fire krateråbninger, hvor igennem der har dannet sig en prop af tyk dejagtig og sej lava, som har sat sig fast ved de forrige udbrud.

Det er ikke nogen tilfældighed, at det igen er indoneserne, der må stå model til endnu et hidsigt vulkanudbrud. Det store ørige har den største koncentration af vulkaner i verden med omkring 500 vulkaner, hvoraf de 130 er aktive, og 68 betegnes som ekstremt farlige.

To tredjedele af Indonesiens vulkaner har været i udbrud siden år 1900, og de indonesiske myndigheder holder derfor mange vulkaner under streng observation. I alt har Center of Volcanology and Geological Disaster 76 vulkanobservatorier, der har til opgave konstant at overvåge 66 vulkaner i de tættest beboede egne i landet – herunder Sinabung.

Årsagen til den tætte koncentration af vulkaner er, at Indonesiens øer ligger på Stillehavets såkaldte “ring af ild”, hvor kontinentalpladerne mødes og forårsager kraftig vulkansk og seismisk aktivitet.

Flere end 75 pct. af Indonesiens 240 millioner indbyggere lever i skyggen af en såkaldt holocene-vulkan, der er betegnelsen for en vulkan, som har vist tegn på liv siden den sidste istids afslutning for godt 11.000 år siden, og som er bedømt til igen at ville kunne komme i udbrud. Til sammenligning har f.eks. Island 300.000 indbyggere, hvoraf de 200.000 bor i selve hovedstaden Reykjavik, med 30 virksomme vulkaner.

I Indonesien grundlagde man allerede under det hollandske overherredømme de første observationsposter med måleapparatur til overvågning af vulkanerne. Det var hollænderne og en af de gode ting, som hollænderne gjorde i de 350 år, de var i Indonesien. Det var også hollændere, der fik æren af, at vulkanforskningen fik et kraftigt skub fremad med forskningsresultaterne i kølvandet på Krakataus eksposive udbrud i 1883, hvor man fik bevis for, at vulkansk aske bestod af bittesmå glaskorn fra en gasmættet stensmelte og ikke som hidtil troet af rent brændbart støv.

En af de vulkanologer, der jævnligt forsker i de indonesiske vulkaner er australieren John Seach, der så sent som i midten af januar besøgte Sinabung. Han mener, at de indonesiske vulkaner har en meget forskellig udbrudsrytme.

»Indonesiens vulkaner er ikke alle lige hidsige. Længst mod øst i retning af Stillehavet, finder vi vulkaner, der dels er mere eller mindre konstant aktive, og deres lavatyper er ofte mindre sejtflydende end f.eks. i vulkanerne i den vestlige del af landet. Dette skyldes bl.a. en mere konstant tilstrømning af magmaopstigning nedefra, og at pladebevægelsen er mere uregelmæssig med større brud og knæk, hvilket igen resulterer i større tilstrømning af smelter fra jordens indre,« forklarer Seach. Han mener, at det ikke er tilfældigt, at det er på Sumatra, hvor også Sinabung ligger, at de kraftigste vulkanudbrud er sket:

»Nogle steder i den nordvestlige dele af Indonesien finder vi vulkaner med mindre seje lavatyper, der er knapt så eksplosive, som vi f.eks. har oplevet i den vestlige del af landet. Her er de tre største udbrud på vores jordklode fundet sted, nemlig henholdsvis i ”Lake Toba” for 74.000 år siden, der nær havde udryddet vores egne forfædre, Tambora på øen Sumbawa i 1815, som skabte en kold sommer på det meste af jordkloden og Krakatau i 1883, hvor øen sprang i luften med et knald, der vækkede sovende mennesker flere tusinde kilometer væk.«

I nyere tid har Sinabung været i udbrud i 2010 og nu igen i 2013/14. Ifølge John Seach skal man omkring 800 år tilbage for at finde de forrige udbrud

»Indoneserne hævder, at de har beretninger om, at der engang for 400 år siden kom røg og askeregn fra vulkanen, men undersøgelser og opdateringer af vulkanens udbrudsprodukter fortæller os, at vi skal 800 år tilbage i tiden til det seneste udbrud – altså før år 2010. Så vi tror nu, at beretningerne stammer fra en af de andre af Sumatras 35 vulkaner,« forklarer John Seach.

Selv om det på billeder fra det nuværende udbrud ser ud som om, at der kommer flydende lava ud fra vulkanen, så drejer det sig om såkaldte pyroklastiske glødende skyer af aske og gas.

»I toppen af vulkanen sidder der en lavadome – en prop af sej lava, som gasserne nedefra river og flår dele af i stumper og stykker og slynger udbrudsmaterialet flere kilometer til vejrs i kraftige eksplosioner, der lyder som som hule kanondrøn, mens tordnende laviner farer ned ad vulkanflanken og ud i oplandet. Der er tale om laviner af aske og gasser, der som ildtornadoer, vælter med flere hundrede kilometer i timen nedad vulkanens flanke og steger alt levende til døde på sekunder, når skyerne sænker sig. Det er derfor myndighederne har evakueret lokalbefolkningen. Heldigvis lykkedes det i tide.« forklarer John Seach.

Der findes foreløbig ingen rapporter om tilskadekomne under Sinbungs udbrud, og i Indonesien har man et forholdsvis afslappet forhold til deres vulkaner. Når vulkanologerne sender evakueringsvarsler ud, forlader folk på stedet deres hjem med det samme. Sagt med andre ord, så betragter de vulkanerne som en naturlig ting, som hører med til deres tilværelse, men også en ting som man skal have respekt for.

Indonesien ligger foran i mange statistiske beregninger indenfor i vulkanforskningens verden. Ikke alene har landet det største antal af aktive vulkaner, men også det største antal udbrud, nemlig 1250 siden år 1900.

Indonesiens præsident Susilo Bambang Yudhoyono og landets førstedame har allerede besøgt Karoprovinsen på Sumatra, hvor Sinabung ligger. Han er parat med yderligere hjælp til befolkningen, bl.a. skal de have nye landområder, hvor de kan dyrke jorden.

»Vi vil hjælpe jer med at få nye boliger og landarealer, så i kan få gode livsbetingelser igen på jeres ødelagte frugtplantager. 25 hektarer land er totalt ødelagt af vulkanens effekt, og de lokale myndigheder anviser jer nu 15 andre hektarer, hvor I kan slå jer ned. Vi behøver 10 hektarer land mere, så I alle kan få nye boliger og hjem. De stedlige myndigheder her arbejder på højtryk for at få det hele på plads, så i kan komme i gang med jeres daglige tilværelse igen, men budgettet for alt dette koster billioner af ruphias, så det tager tid,« har præsidenten ifølge avisen Jakarta Post meddelt lokalbefolkningen.

Sådan er livsbetingelserne i et land, der ligger og er opstået på ”ringen af ild.”

Vulkaner er adgangsdøren til underverdenen, der ikke kun former og opbygger jordens overflade, men præger også menneskenes religion og kulturer.

Mange fattige mennesker i vulkanernes skygge beder de vulkanske kræfter om et bedre liv.

Engang udtalte en risbonde ved en truende vulkan: ”Jeg føler mig tryg og sikker her. Det er min pligt at blive her. ” ”Vulkanens kongedømme vokser sig større og større”, fortsætter han og kigger mod vulkanens rygende bjergtop.

Vulkanerne er et bevis på selve livet i beboernes øjne. Den vulkanske aske gøder jorden, og man kan i tropiske egne høste tre gange i en sæson. Vulkaner er også i religionerne eet trækplaser på mere end en måde. De varsler om politiske ændringer og sociale fornyelser. Man kan sige, at vulkanerne fungerer som en smeltedigel, hvor mysticisme, det moderne liv, Islam. Hinduismen og andre religioner blandes.

Hvis vulkanologerne advarer om at vulkanen eksploderer om kort tid, vil de stædige beboere, som betragter vulkanen mere som et levende væsen end et naturfænomen, ofte protestere og smilende sige: ”Ja det siger de kloge, men en tåbe som mig kan ikke se, at der er noget at frygte.”

Ved Tobasøen på Sumatra hævder visse ebboere, at det første menneeske på jorden steg ned fra himlen på en aktiv vulkan, og hos Tenggerfolket på Javas østlige del, kaster hinduerne penge, grønsager og levende høns og geder ned i den rygende vulkans krater.

Men det, som engang blev betragtet som gudernes vrede, anses nu som en gave. Klipper, aske og stenstykker, som udslyngedes i voldsomme udbrud, bliver senere brugt til at bygge hoteller, restauranter og huse med. Her anses det for givet, at menneskenes tåbelige handlinger ofte udløser naturkatastrofer.

Vulkaner er gudernes troner og repræsenterer naturens stærkeste kræfter, som både kan give og tage liv.