Baggrund 1991. Efter at have sovet i fire hundrede år vågnede Pinatubo på Filippinerne. Det blev til den voldsomste vulkaneksplosion i det 20. århundrede med næsten tusinde døde, en million mennesker evakueret og gigantiske ødelæggelser. På det europæiske kontinent er der omkring hundrede vulkaner, som har været aktive inden for de sidste 10 000 år, og heraf ligger de 30 inden for EU’s område. I Grækenland og i Italien har man talt 140 udbrud siden det 16. århundrede. Hvad nu, hvis disse vulkaner vågner lige så brutalt op som på Filippinerne? Af alle naturkatastrofer er vulkanudbrud nogle af de mest respektindgydende på grund af deres pludselighed og deres forskellige følgevirkninger: løse udbrudsprodukter, lavastrømme, udslip af giftige gasser, jordrystelser …

Hvad gøres der? Et stort udbrud i Europa ville få meget svære konsekvenser for befolkningen og miljøet. Man kan naturligvis ikke forhindre et udbrud. Man kan derimod forudsige et udbrud med større og større nøjagtighed, og i tide træffe alle de forholdsregler, der er nødvendige for at redde menneskeliv og begrænse de økonomiske omkostninger. For forskningen er den største udfordring at opnå en bedre forståelse af de vulkanske processer og i tide at kunne opdage tegn på, at et udbrud er på vej. Til dette formål kan det betale sig at kombinere flere forskellige videnskabelige fremgangsmåder. Der bør også udvikles standardiserede målemetoder, som gør det lettere at foretage en sammenligning mellem vulkaner af forskellige typer. På dette område bibringer Europa en vigtig merværdi ved at yde støtte til en række forskningsprojekter, der er koncentreret omkring de forskellige områder, hvor risikoen er størst.

Tilføjelse fra Henning Andersen:

Man kan tilføje, at eventuelle uventede steder, hvor der bl.a. kunne ske udbrud i Europa og ikke regner med det, er Eifel i Nordvesttyskland, hvor de seneste udbrud fandt sted for ”små” 8000 år siden eller i Sydfrankrig i Auvernes Højland, et sovende vulkankompleks med sidste udbrud for ca. 6000 år siden – meget – kort tid i den geologiske tidsskala.

Piton de la Fournaise – på øen Réunion i det Indiske Ocean. Denne vulkan, der dominerer den franske ø Réunion, er en af de mest aktive i verden. Den europæiske forskning, der gennemføres for at forstå de mekanismer, der ligger bag de seneste udbrud, er af afgørende betydning for sikkerheden for øens indbyggere og er en værdifuld kilde til større viden for vulkanologer.

Teide – De Kanariske Øer med sine 3 718 m er denne vulkan, der er aktiv, men sovende, den højeste i Europa. Kan der opstå en katastrofe på øen Tenerife (de spanske Kanariske Øer)? Under den igangsatte forskning måles den risiko, der er forbundet med et magmakammer inden i denne vulkan.

Vatnajökull – Island. Kommissionen yder også støtte til forskning uden for EU, som den der vedrører vulkanen Vatnajökull, der ligger gemt under Europas største gletscher. Forskerne beregner et udbruds virkninger på smeltningen af is og på klimavariationer i Atlanterhavet. Ironisk nok faldt lanceringen af dette projekt, i oktober 1996, sammen med et stort vulkanudbrud, som gav forskerne en enestående lejlighed til at foretage en direkte analyse.

Etna – Sicilien. Etna er den mest imponerende og mest aktive vulkan i EU. Den er et ideelt laboratorium til udvikling af avanceret forskning. Ikke mindre end fire projekter på dette sted får støtte fra Europa-Kommissionen. De analyserer vulkanens forskellige jordrystelser, undersøger magma, udvikler edb-systemer til risikovurdering og anbringer forskellige forbedringer på overvågningsværktøjerne.

Thera – Grækenland. Vulkanen Thera (Santorini) ligger midt i en række øer i den sydlige del af Det Ægæiske Hav, i Grækenland. Siden 1950 har den været i “sovende tilstand”. Eksperterne udelukker imidlertid ikke noget udbrud i nær fremtid, der vil true sikkerheden for 10 000 indbyggere samt de talrige turister, der besøger Thera om sommeren. Takket være finansiering fra EU er forskerne ved at udvikle meget pålidelige overvågningssystemer.

Denne artikel er bragt med tilladelse fra European Comission`s Research Directorate-General.

On behalf of the European Communities and upon consultation with the relevant author service (the European Commission’s Research Directorate-General) permission is granted to you to download, store and redisseminate on your website for free of charge consultation purposes the text of the articles concerning the Volcanic Eruptions published in the brochure ‘What is Europe doing’ (currently displayed at: http://ec.europa.eu/research/leaflets/disasters/en/volcan.html), subject to the condition that appropriate acknowledgement is given to the European Communities and to the source as follows:
‘Title’, source: [http://europa.eu/], © European Communities 1995-2007.’
Please do not hesitate to contact us again for any further question or request.
Corinna Paysan-Huens
______________________________
Office for Official Publications of the European Communities
Author Services Unit, ‘Licences & Copyright’
2, rue Mercier
L-2985 Luxembourg
Fax (352) 29 29-42755
E-mail: corinna.paysan-huens@publications.europa.eu

From: Henning Andersen [mailto:info@vulkaneksperten.dk]
To: OPOCE INFORMATION COPYRIGHT

De islandske vulkaner har kvindenavne, fordi selve jorden altid har været betragtet som det feminine. ”Moder jord” siger man i mytologiens verden. Det er en kvindes lod at føde børn, og hvis ikke Island havde haft vulkaner, så havde Island ikke eksisteret som det land over havets overflade, som øen består af. For 40 millioner år revnede bunden af Atlanterhavet i en lang sprække med det resultat, at de to havbundsplader begyndte at bevæge sig væk fra hinanden med nogle få cm om året og processen fortsætter den dag i dag. Ud af sprækkerne begyndte varmt materiale dybt fra jordens indre at sive ud som rødglødende smeltet lava, kølede af og lagde lavastrøm på lavastrøm oven på hinanden for til sidst at nå havets overflade og bygge en ø op af havet, nutidens Island.

Når Island er så stort et vulkansk område, så skyldes det to ting: For det første så ligger Island på den Midtatlantiske Ryg, hvor de to tektoniske plader trækker sig fra hinanden med ca. 2 – 3 cm om året. For det andet så ligger Island på en ”hot-spot”, d.v.s. at ekstra meget varmt magma(smeltet lava) fra jordens indre presser sig op lige her under selve øen og føder vulkanerne på jordens overflade i form af vulkanudbrud.

Der finder et vulkanudbrud sted i Island med ca. 5 års mellemrum i en af øens mange vulkaner, alt sammen afhængigt af, hvor meget stensmelte, der presses op under Island ved pladebevægelserne. Vi må forestille os en ca. 200 kilometer bred søjle af varmt kappemateriale dybt nede fra jordens indre bevæger sig opad i koldere omgivelser for til sidst for at komme til udbrud i form af lava. Hvor stort vulkanudbruddet bliver, afhænger af hvor meget materiale, der presses op og ud igennem den enkelte vulkan.

Da Eyjafjallakøkull i det sydlige Island for 3 år siden spyede op til 7000 tons aske ud pr. sekund i en periode på 72 timer, fik det flytrafikken til at gå i stå i næsten en uge, da skæbnen ville, at vinden bar asken i sydøstlig retning fra Island nedover Europa, hvor 63.000 fly blev aflyst på grund af askeskyen.

Dette gik ud over det meste af Europa, og når vi så samtidig ved, at endnu voldsommere udbrud har fundet sted i Island indenfor de 1000 år Island har været beboet af mennesker, så siger det noget om de enorme naturkræfter, der er stærkere end os mennesker og bestemmer over os.

Eyjafjallajøkull ligger under en gletscher eller jøkel, som islændingene kalder deres isbræer og det værste er, at selve krateret i vulkanens top ligger begravet dybt under is og sne, en enorm eksplosiv coctail, når is og ild mødes i den smeltede 1000 grader glødende lava i vulkanens indre. Dampeksplosioner flår den smeltede lava til aske, sammen med de frigivne gasser, der automatisk blæses sig ud i atmosfæren.
Vulkansk aske består af bitte små glaspartikler, som kan stoppe jetmotorer i flyvemaskiner.

Var vinden ikke gået i sydøstlig retning mod Europa men mod vest, havde det været Grønland, Canada og U.S.A., der måtte lukke deres lufthavne, men vindretningen er nu engang bestemmende for, hvor en vulkansk askesky bevæger sig hen.

Hvad værre er, at de tre gange i historisk tid, hvor Island har været beboet af mennesker, har vulkanen Eyjafjallajøkulls udbrud vækket den nærliggende og meget større og mere eksplosive vulkan Katla, som er ekstrem eksplosiv og med en meget mere tyk gletscher, altså isbræ oven over selve vulkanens kratergryde i toppen, Myrdalsjøkelen. Ikke alene kun giftig aske og skyer af gasser, men også store jøkelløb, hvor enorme mængder af smeltevand fra vulkanens is og sne pludselig vælter udover de omkringliggende landområder og drukner alt og alle. Man har bedømt Katla til at være langt kraftigere end Eyjafjallajøkull rent energimæssigt. Katlas krater er 10 kilometer bredt og fem gange større end sin lillesøster Eyjafjallajøkull, så et udbrud i Katla vil få meget større konsekvenser for askemængder og klimaet på jordkloden, udtaler eksperterne end det vi oplevede i 2010, udtaler eksperterne.
I historisk tid er man bekendt med mindst 18 udbrud fra Katla. Sidste store udbrud i Katla var den 12. oktober i 1918. Beretningerne fra dengang vidner om voldsomme vandmasser, der pludselig vælter ud under iskappen. Floden, der opstod, sendte 3-400.000 kubikmeter vand ud pr. sekund i en 100 meter dyb flod, som fossede fra gletsjeren til havet. De enorme vandmasser pressede havvandet ud, som efterfølgende reagerede med en gigantisk tsunami, flodbølge, der oversvømmede de lavest beliggende dele af byen. Alle beboerne nåede heldigvis forinden i sikkerhed i bjergene.

Efterfølgende var Katla i udbrud i en måned, hvor enorme mængder af glødende lava og aske og giftige gasarter blev sendt ud i området omkring vulkanen. Beretningerne fortæller om de vanskelige situationer, fordi himlen var kulravende sort og tilsodet. Midt om dagen var det sort som om natten, så man ikke kunne se en hånd for sig.

Som følge af de udbrud, der har fundet sted i vulkanen Katla i de sidste 1000 år, er kystlinien ved Vik, som ligger 10 kilometer fra Katla, ændret efter hvert udbrud. De enorme vandmasser fra de smeltede sne og ismasser har hver gang bragt hundrede tusinder tons af sand, slagge, lavastykker og sort vulkanstøv med sig og har flyttet kystlinjen efter hvert udbrud adskillige kilometer længere ud i havet. Klippestykker på størrelse med flere etagers huse flyttes med vandmasserne, og de kan ses liggende rundt om på sandsletten.

For at kunne advare indbyggerne i området i god tid måler flere jordskælvsstationer jordbevægelserne, og mineralindholdet i de omkringliggende elve bliver ligeledes jævnligt målt.

Ifølge eksperter er Katla forfalden til et kraftig eksplosion, og det kan ændre jordens klima.
Hvis vi følger vulkanens cyklus med et udbrud med fra ca. 40 – 80 års mellemrum, så er Katla klar til det næste udbrudså bliver det næste Katla-udbrud sikkert et sub-plinisk, d.v.s. eksplosivt og måske af samme styrke som det vi oplevede i 2010 af Eyjafjallajøkull, men problemet vil så blive, at der er meget mere is og sne oven på Katla, der er 5 gange større end Eyjafjallajøkull, så eksplosionerne bliver kraftige når ild – is og og vand mødes og med langt større konsekvenser, i hvilken retning vinden fører askeskyen med sig.
Vulkanen Eyjafjallajokull, der i 2010 lukkede for lufttrafikken i Europa, er kun en lilleput i forhold til kæmpen Katla, fordi Katla er 5 gange større end sin lillesøster ”Eyjafjallajøkull” og har en meget større iskappe over sig, og det betyder igen, at konsekvenserne med aske fra Katla kan blive langt værre.
Selve det underjordiske sprækkesystem forbinder de to vulkaner med hinanden.

Der har i de senere år været registreret forstyrrelse i vulkanen i form af mindre jordrystelser og smeltninger af is på vulkanen og islandske forskere forventer i dag, at Katla snart går af, men når vi taler om geologisk tid behøver det ikke at være i dag eller i morgen, men om 2 år. Naturen har tid nok at tage af. Vi mennesker skal nå alt det vi gerne vil i de 100 år vi lever.

I Middelalderen, da Island hørte ind under Danmark, troede man i mange lande her i Europa, at Islands vulkaner var porte og indgange til Helvede, men først efter, at to islandske studenter fra Københavns Universitet besteg Islands nok mest berømte vulkan Hekla og kom tilbage i god behold, reduceredes frygten for vulkanerne.
Som en atomvinter.
I 1783 oplevede Island et af de værste vulkanudbrud i historisk tid(d.v.s. den tid mennesker har registreret det), da vulkanen Laki ikke langt fra Katla, kom i udbrud i otte måneder.
Det gav så voldsomme mængder af aske, hydrogenfluorid og svovldioxid, at det dræbte en femtedel af Islands befolkning samt halvdelen af landets husdyr i form af pestepedemier.
I Danmark hostede og stønnede vi af svovlgasserne, og temperaturen faldt over det meste af kloden med det resultat, at tusinde af mennesker omkom forskellige steder på kloden som følge af hungersnød, da planter og dyr visnede og døde og hygiejnen var ikke dengang, hvad den er i dag.
Så vi kan kun håbe, at det næste udbrud i Katla ikke bliver noget i den retning, men damen bestemmer selv. Hun spørger ikke os mennesker til råds.
En sagnlegende om Katla: Navnet Katla er hentet fra en gammel folkefortælling om en kvinde af samme navn.

Katla var en kvinde, der arbejdede på et kloster ved navn Kirkjubæjerklaustur, som lå i landområdet Alftaver, ca. 25 km øst for vulkanen i Myrdals distriktet på Island. I samme kloster arbejdede også en mand ved navn Bardi. Han blev mistænkt for at have stjålet et par bukser tilhørende Katla. Disse bukser besad den egenskab, at den person som bar dem, kunne gå endeløst uden at blive træt.

Bardi blev en dag beordret til at bringe alle fårene fra bjergene til klosteret, hvilket indebar en tur på mere end 40 km.

Bardi bragte fårene tilbage på en dag og røbede dermed tyveriet. Katla slog ham ihjel og gemte liget i en tønde med væske. Forbrydelsen forblev derfor uopdaget i nogle måneder, men da den blev opdaget, måtte hun iført sine bukser flygte for at undgå sin straf, og hun blev sidst set gående i retningen mod Myrdalsjökull, hvor hun forsvandt ned i en stor gletscherspalte. Kort tid herefter kom vulkanen i udbrud, og det udlagdes som et tegn fra Katla. Spalten, hvori hun forsvandt, blev herefter navngivet Kotlugja – Katlas spalte.

DR
14-03-2005 12:54:26

Californien er ufattelig rig. Det er USAs folkerigeste stat, der huser alt fra filmverdnens mekka Hollywood til hi-tech oasen Silicon Valley. De betagende bjerge, gyldne strande og urgamle kæmpefyrreskove tiltrækker tusindvis af turister hver dag og driver grundpriserne til astronomiske højder.
Men kan det betale sig at bo på en tikkende jordskælvsbombe?

Verden over bor folk på ventende katastrofer
“Folk bor der, hvor det er muligt at have et livsgrundlag,” fortæller seismolog Tine Larsen fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser. “Det er selvfølgelig langt sikrere at bo inde på Grønlands indlandsis, men der er ikke så meget mad at finde og så mange ting at gøre, så derfor bor folk jo der, hvor de kan fiske og dyrke landbrug. Og det er typisk de samme steder, som der sker jordskælv og hvor der er vulkaner.”

Frugtbar jord er knyttet til vulkaner og jordskælv.

“Traditionelt er frugtbar jord, gode transportmuligheder og en strategisk lokalisering (knude-punkt, handelsruter, militært) vigtige lokaliseringsbetingelser for befolkninger,” forklarer kulturgeograf Søren Pilgaard Kristensen fra Københavns Geocenter. “Frugtbar jord er ofte knyttet til vulkaner – og det er jordskælv jo også.”

Rækker af afgrøder rykket af en vandret forskydning af en forkastning under El Progesso-jordskælvet i Guatemala 1976. (c)USGS
“Derfor finder vi befolknings-koncentrationer langs med bjergkæder (fx Andesbjergene), hvor stillehavspladen jo dykker ind under den sydamerikanske plade og forårsager jordskælv,” fortsætter Søren Pilgaard kristensen. “Kystnær lokalisering opfylder de sidste to betingelser og er ofte også knyttet til den første (Sydamerikas vestkyst, San Fransisco, Japan, Philipinerne).”

Vi bor, hvor der er farligt.

“Der er derfor en sammenhæng mellem disse faktorer. Andre typer af potentielle katastrofe-områder, hvor vi finder store befolkningskoncentrationer, er floddeltaer (f.eks. Bangladesh), som jo er hyppigt ramt af oversvømmelser.”

“Derfor er der en tendens til – hvis man kigger på et kort – over verdens befolkningskoncentration, og sammenligner det med et kort over seismisiteten i verden, så ligner de to kort hinanden utroligt meget,” fortæller Tine Larsen.

Vidste du at det første jordskælv europæere oplevede i Californien fandt sted i 1796?

Klima, skønhed og fare hænger sammen
“Klimaet er jo godt i Californien,” fortæller Tine Larsen. “Så derfor vil man gerne bo der, og i Indonesien – der er klimaet jo også godt.”

Den vestamerikanske stat er et yndet turistmål, og hver eneste dag drager tusindvis af mennesker på ferie for at nyde Solen og de bakker og bjerge, der har udsigt over den gyldne kyst.
Men det er netop Californiens jordskælvs-historie som har skabt det landskab, der tiltrækker både turister og bosættere.

Og statens jordskælvs-historie er uløseligt forbundet med San Andreas-forkastningen.

San Andreas- forkastningen.

San Andreas-forkastningen skaber Californiens jordskælv
“San Andreas-forkastninen er så berømt, fordi den er meget vel-studeret,” fortæller Tine Larsen. “Og fordi den ligger i et område hvor der bor mange mennesker, som har mange ressourcer.”

“Det er klart, at et land altid ønsker at beskytte sig selv og sine egne indbyggere, og da USA er et meget velstående land har de mange ressourcer til at studere deres egne mest aktive forkastninger. San Andreas-forkastningen er især berømt, fordi der var det store jordskælv i 1906 i San Fransisco, hvor mange mennesker blev dræbt. Og San Fransisco er jo et sted, hvor der sker meget. Det er et meget vigtigt område for USA’s økonomi og faktisk også for verdensøkonomien – hele området i Californien. Så derfor er den meget velstuderet, fordi der bliver brugt mange ressourcer på det.”

San Andreas-forkastningen er ikke speciel.

“Der findes lignende forkastninger andre steder,” forklarer Tine Larsen. “F.eks. i Tyrkiet, hvor der bliver dræbt langt flere mennesker, fordi man ikke har de samme ressourcer til at bygge på den rigtige måde langs forkastningen.”

San Andreas-forkastningen er ikke verdens største brudzone. Den er heller ikke enestående. Men den løber gennem et rigt og tætbefolket område, i en af verdens rigeste nationer, der bruger masser af ressourcer på at studere den.

Og så har San Andreas-forkastningen haft en rolle i indtil flere amerikanske katastrofefilm.

Det er svært at forstå, hvorfor folk bor ved vulkanerne, når de nu er så farlige. Ved de italienske vulkaner Vesuv og Etna bor adskillige millioner mennesker i deres skygge. Vesuv har været i udbrud ca. 60 gange i de sidste 2000 år, og Etna er næsten konstant virksom med kun få års hvilepauser imellem sine udbrud. Når en vulkan har været i ro et stykke tid, så glemmer folk faren – vi menensker lever jo kun i ca. 100 år – hvilket er et kort sekund i en vulkans liv. Det går jo nok altsammen, når der ikke er sket noget længe, så sker det vel heller ikke i vor tid.

Sagen er den, at vulkansk aske er frugtbar, når de rette forhold er til stede, først og fremmest i subtropiske og tropiske klimaegne med kraftig nedbør. Vulkanske askelag er i stand til at holde på regnvandet i lang tid, og den forvitrer let med næringsstoffer som kalium og fosfor i sig. Vulkansten har små huller, som suger vand til sig, når det regner. Denne næring er en velsignelse for planterne, og vi ser ofte, at man kan dyrke planter adskillige gange om året på vulkansk jord.

På grund af den frugtbare – og ofte billige jord – jord udstrækkes beboelse og dyrkede områder tættere og tættere til vulkanerne i deres hvileperioder. I dag bor over 500 millioner menesker på vores jordklode i – på – eller i skyggen af en vulkan. En anden ting er, at på den efterhånden tættere og tættere befolkede jordklode er det bedre at have et sted at bo end ingen steder at få tag over hovedet, specielt i de fattige udviklingslande…

De fleste mennesker tænker som regel kun på de negative sider, når man nævner ordet vulkan, men lad os se lidt på de positive effekter.

Gennem jordens over fire milliarder år lange liv er oceanernes vand og atmosfærens luft blevet frigjort fra jordlegemet ved de vulkanske kræfter.Vand og luft er vulkanernes gave, og da alle organismer behøver disse ting for at kunne leve, må man til sidst sige, at livet på jorden i den sidste ende kan takke vulkanerne for sin eksistens.

Til sidst så er al den jordskorpe, som vi bor ovenpå – uanset hvor gammel eller hvordan den er omformet gennem millioner af år – skabt af størknet lava på en eller anden måde. Den ældste skorpe på vores planet er formet ved vulkansk aktivitet i jordens urtid. Så vi kommer ikke uden om vulkanerne, som er både onde og gode. Vulkanerne udgylper jordens hjerteblod. Hvis den indre jordvarme uddøde, ville jorden blive en øde og gold planet som månen. De radioaktive processer i jordens inderste jern – og nikkelkerne sønderdeles og omdannes til nye grundstoffer og frigiver herved energi i form af jordvarme og atter igen drivkraften i vor jordklodes indre.

“Vulkaner er ikke til at spøge med, men de er heller ikke til at undvære. Vulkaner har skabt den jord vi lever på, den livgivende ilt i jordens atmosfære og det ligeså uundværlige vand i verdenshavene, som vi heller ikke kan undvære”.

Citat: Henning Andersen

Vulkaner er farlige ‐ men ‐ også nyttige. Asken fra meget voldsomme vulkanudbrud
er meget næringsrig og giver derfor fremragende landbrugsjord.

Lavastrømme størkner, og den bjergart, der dannes, kan ofte bruges som
bygningssten.

Varmen, som dannes nede i jorden ved områder med vulkansk aktivitet, kan
udnyttes energimæssigt. Denne form for energi (geotermisk energi) udnyttes bl.a.
på Island, hvor det varme vand pumpes op fra undergrunden. 80% af Islands
energibehov dækkes af denne type energi, og spildproduktet (40° c varmt vand)
anvendes i udendørs svømmebassiner!
Napoli er med et indbyggertal på ca. 1 million en af de større byer i Italien.

Rundt om Napoli ligger flere vulkaner, heriblandt Vesuv, som er en stor flot kegleformet
vulkan, og Campi Flegrei, som er mere flad. I Campi Flegrei, som også er en forstad
til Napoli, ligger byen i selve vulkanens caldera, dvs. det indsunkne område,
hvorfra der en gang har fundet udbrud sted. Begge vulkaner er fortsat aktive, og
mange gasser ‐ specielt ildelugtende svovlbrinter fra vulkanen ‐ slipper ud gennem
revner i jorden. Både Vesuv og Campi Flegrei overvåges meget nøje af det
Geologiske Institut i Napoli, og man måler konstant de små jordskælv i området for
at holde øje med, om der er bevægelse af lava under vulkanen. De bjergarter, der i
tidens løb er dannet ved udbrud fra disse vulkaner anvendes i stor stil som
byggematerialer. Store dele af Napoli er brolagt med basalt (størknet lava) fra
Vesuv, hvori man hugger nogle mærker, for at stenen ikke skal blive for glat at gå
på.

Flere af de ældre bygninger i Napoli har søjler lavet af ”forstenede” askestrømme
fra de voldsomme udbrud.
Det gamle Pompeii var en forstad til Napoli. Byen er bygget oven på en meget ældre
bydel. Det gamlePompeii var en blomstrende handelsby, der lå ved foden af Vesuv.
Den 24 august i år 79 (efter vor tidsregning) gik Vesuv i udbrud ‐ uventet. De fleste
af byens beboere nåede ikke at flygte. Udbruddet havde en meget voldsom
karakter. Aske og glødende stykker sten blev slynget højt op i luften, og en sky af
glødende aske væltede ned ad bjerget og begravede byen under 5‐7 m aske.
Beboerne blev kvalt i asken, og der skulle gå 1800 år, før byen så dagens lys igen.
I dag er størstedelen af Pompeii gravet fri, og man har fundet byen velbevaret under
asken.

I starten af det 20. århundrede fandt man ud af at hælde gips ned i hulrum i
asken og på den måde lave afstøbninger af forskellige redskaber, døre ‐ og sågar
mennesker.

Det er svært at forstå, hvorfor folk bor ved vulkanerne, når de nu er så farlige. Ved de italienske vulkaner Vesuv og Etna bor adskillige millioner menensker i deres skygge. Vesuv har været i udbrud ca. 60 gange i de sidste 2000 år, og Etna er næsten konstant virksom med kun få års hvilepauser imellem sine udbrud. Når en vulkan har været i ro et stykke tid, så glemmer folk faren – vi menensker lever jo kun i ca. 100 år – hvilket er et kort sekund i en vulkans liv. Det går jo nok altsammen, når der ikke er sket noget længe, så sker det vel heller ikke i vor tid.

I vor skoletid lærte vi, at vulkansk aske var frugtbar, når de rette forhold er til stede, først og fremmest i subtropiske og tropiske klimaegne med kraftig nedbør. Vulkanske askelag er i stand til at holde på regnvandet i lang tid, og den forvitrer let med næringsstoffer som kalium og fosfor i sig. Vulkansten har små huller, som suger vand til sig, når det regner. Denne næring er en velsignelse for planterne, og vi ser ofte, at man kan dyrke planter adskillige gange om året på den vulkanske jord.

På grund af den frugtbare jord udstrækkes beboelse og dyrkede områder tættere og tættere til vulkanerne i deres hvileperioder. I dag bor over 500 millioner menesker på vores jordklode i – på – eller i skyggen af en vulkan. En anden ting er, at på den efterhånden tættere og tættere befolkede jordklode er det bedre at have et sted at bo end ingen steder at få tag over hovedet, specielt i de fattige udviklingslande…