Henning Andersen: “Etna for det meste en venlig vulkan”……

“I nattens mørke gløder Etna – ikke dramatisk og ondskabsfuldt som et varsel
om død og fordærv, men snarere som spidsen af en middagsherres cigar, som et
vågeblus på et gaskomfur, en slags undskyld, jeg er her, jeg eksisterer, men
glem mig ikke, for jeg hører ligesåvel til her som Siciliens agaver og
mandeltræer. Jeg ligger her, og jeg gør turistreklame for Jer, men spøg ikke
med mig, for måske pludselig en dag… Det er uvisheden, der gør mig så
spændende i denne verden, hvor alt er lagt til rette for menneskeheden fra
vugge til grav. Jeg repræsenterer det gode for menneskene ved den frugtbare
jord og den billige byggegrund, som jeg giver dem, men også det onde, når
Fanden selv slipper helvede løs igennem mig”

“Sådan fungerer Dame Etna”

Jeg hører gang på gang fra folk, at nu er Etna da gået helt agurk, og
specielt efter det kraftigere udbrud i august år 2001 og nu igen, Jamen,
hvad er der da galt med den “temperamentsfulde Siciliánske dame”, som lokale
indbyggere kalder deres vulkan. Hertil kan man sige, at Etna er
under ingen omstændigheder hverken værre end mange andre af de
godt 2500 vulkaner vi finder på vores jordklode. Der er
bare et par enkelte ændringer i selve vulkanens udbrudsrytme, man fra
vulkanologisk side har bidt sig mærke i, specielt efter udbruddet i år 2001.
For det første var der udbrud fra topkrateret og flanken på samme tid(noget
som ikke så tit sker på Etna), og for det andet noterede man sig, at en type
mineralsten, amfibol, en mineralsten i lavaen, som ikke er observeret i
Etnas lavastrømme i større mængder i ca. 15.000 år, kom med ud i
lavamasserne i august 2001. Amfibol er en mineralsten, der oftest dannes i
dybere dele af jordskorpen eller kontinentet på grund af tryk og varme, og
ofte kommer denne mineraltype ud af vulkaner, der tilhører de mere
eksplosive vulkaner, som ligger på en underskydningszone,
altså hvor den ene af to kontinentalplader skyder sig ind under hinanden. Dette er da
også en af årsagerne, til, at visse vulkanforskere nu mener, at Etna om
nogle tusinde tusinde år vil blive mere eksplosiv, men
indtil videre, som Catanias Vulkanobservatorium siger (der hvor de holder
Etna under opsyn) tager vi den med ro. “Etna bliver ikke en Vesuv eller
Pinatubotype i morgen” som en af vulkanologerne sagde til mig.
Vi ved, at Etnas vulkankegle er bygget op af sine udbrudsprodukter for “små” 600.000 år siden, men tilbage for for 2 millioner år siden begyndte vulkanvirksomheden øst for selve den nuværende
vulkankegle på bunden af havet, først som en undersøisk vulkan, der siden
har bygget sig op fra havbunden ved gentagne udbrud.
Det Afrikanske Kontinent presser sig fra syd mod nord med ca. 2 cm om året
og er årsag til, at hele Middelhavsregionen og Alperne, og alle bjergene
plus de mange vulkaner i Italien o.s.v. dannes ved denne pladeforskydning.
Ud af de ca. 900.000 jordskælv, der finder sted om året på hele vores
jordklode, sker de ca. 100.000 alene i hele Middelhavsregionen, hvoraf de
ca. 200 kan mærkes og heldigvis kun få er mere alvorlige og skaber værre
skade.
Vi ser altså her en stor geologisk livsproces, og årsagen til den livlige
jordskælvs- og vulkanvirksomhed skyldes atter de enorme varmeopstrømninger i
jordens kappe og ydre jordkerne, der befinder sig uden om den indre hede jordkerne. Alt hvad
som er varmt stiger til vejrs og koldt synker nedad. Dette danner disse
varmestrømme i kappen, og en sådan opstrøm tager i tusindevis af år, men er
mere eller mindre konstant. Vi ved nu, at Etna og hele Sicilien faktisk
ligger ovenpå den Afrikanske Kontinentalplades neddykning – subduktion – ind
under Italien fra syd, hvilket også er tydeligt både natur og klimamæssigt
at se og føle. Sicilien ligner mere Afrika end Italien. For at gøre Etnas
vulkanvirksomhed endnu mere indviklet, finder vi udfor Siciliens østkyst en
enorm gravsænkning, der må sættes i forbindelse med Maltagraven, eller
nærmere begyndelsen til en udvidelseszone, lig den, der har dannet
vulkanerne på Island i midten af Atlanterhavet. Dette forklarer også hvorfor
Etnas topkratere gradvist er rykket fra øst mod vest i de sidste
hundretusindevis af år. Den næste årsag til Etnas livlige vulkanvirksomhed har man allerede for årtier forklaret som begyndelsen til en “Hot-Spot vulkan” – lig Hawaiiøerne i midten af
Stillehavet, hvor en konstant eller bredere opstrømning af magma(græsk ord
for smeltet stenmasse inde i jorden så længe den indeholder opløste gasser i
sig) – altså smeltet lava(italiensk ord for stensmelte). Det svarer
nogenlunde til, hvis man lader en vandhane udgylpe vand mere eller mindre
konstant. Vi må heller ikke glemme, at Etna har været i mere eller konstant
virksomhed de sidste 3000 år mindst – den tid mennesker har boet der – og
haft udbrud med intervaller fra få til 10 års mellemrum. Et af de kraftigste udbrud i gammel tid
var det, som fandt sted i år 122 f. Kr.f., men senere i historisk tid må
1669-udbruddet betegnes som det største, hvor lavaen overstrømmede store dele
af byen Catania, som ligger ved vulkanens østlige fod og i dag er Siciliens
anden største by. Karakteristisk for Etna er, at topkrateret i ca. 3350
meters højde er konstant åbent for damp- og gasudtrømning, og i de fleste udbrud,
hvor altid gastrykket er størst i begyndelsen, sprøjter lavaen til vejrs i
høje fontæner, men kan også glide ned ad vulkanflanken, men som regel ikke
ret stærkt, men værre er, når gastrykket ikke er stærkt nok til at løfte den
smeltede lava ud igennem vulkanens topkrater, men slår en revne på siden i
måske 500 – 2000 meters højde og hvorfra lavaen strømmer ud og er nærmere de
bebyggelser i nærheden. Dette sker og er sket gang på gang ved Etnas udbrud, og mange byer ligger
begravet under lavamasser fra udbrud igennem århundrederne.
De andre italienske vulkaner som Vesuv og vulkanerne på de Lipariske øer
nord for Sicilien har alle et større indhold af både Siliciumoxid og
vanddamp i deres lavamasser, hvilket bevirker, at deres lavatype er mere
sejtflydende, og deres udbrud ofte mere eksplosive, da gasserne har sværere
ved at undvige, og der opbygges et større tryk. Dette har Vesuv gang på gang
bevist ved sine enormt kraftige udbrud.
Det betyder samtidig, at der her tydeligt er tale om den sammenhæng, der er
med den underskydende Afrikanske Kontinentalplade ind under Italien, altså
den Kontinentalplade, som Etna ligger oven på….

“Etna er en god nabo”

Sicilianerne betragter Etna som en god nabo, og jeg glemmer aldrig i 1972,
da jeg for første gang af en af beboerne fik fortalt, at Etna jo trods alt
er en sikkerhedsventil imod stærke jordskælv. En årtusind gammel indbygget
tanke hos beboerne om, at når sikkerhedsventilen er åben, kommer overtrykket
ud der igennem.
“Etna er en god nabo, og den hvide røg – vanddampen – der hver dag kommer
ud af toppen i vulkanen – betyder, at alt er godt. Kommer der sort røg op,
betyder det, at der er lava på vej op. Lavaen er først ødelæggende, men også
frugtbar, når den forvitrer. Vi har arvet jorden og vil ikke forlade den.
“Inderst inde kan man kalde Etna for et uhyre, men det er et godt uhyre,”
fortæller borgmesteren i Nicolosi, en af de mange byer på Etnas skråninger.”
Når en lavastrøm er størknet og køler af, går beboerne op og sætter
grænsepæle på det nye stykke lava, som dækker deres mark, fordi deres
efterkommere vil komme til at opdyrke den forvitrede og frugtbare jord.
Vulkanerne repræsenterer lige såvel som de store verdensreligioner kampen
imellem det gode og det onde. Det gode ved frugtbare jord og vanddampen, der
udgør ca. 90 procent af vulkanske gasser har været med til at danne havet i
verdenshavene igennem millioner af år. Intet liv uden vand. Blev den første
form for liv på jorden ikke skabt i vand, og så må vi vidst sige, at
vulkanerne bør betragtes som vores venner og ikke fjender….I hele verden bor
i dag ca. 500 millioner mennesker i skyggen af en vulkan. Man har talt meget
om, at vi lever i en mere vulkansk periode i øjeblikket, og det er også
rigtigt, at vores jordklode i perioder har været inde i mere aktive vulkan-
og jordskælvsperioder, f.eks., da kontinenterne brækkede i stykker for
henholdsvis 250 og 65 millioner år siden, men vi må heller ikke glemme, at
for 75.000 år siden var en vulkan på Sumatra skyld i, at måske kun ca. 1000
mennesker på jorden overlevede Toba – eksplosionen på Sumatra på grund af
enorme aske og mængder af gasser, der sænkede temperaturen over hele kloden og fik den
sidste istid til at kulminere. Dog ser det ikke ud til at være så slemt
endnu, kun at vi mennesker mere registrer tingene. Vulkanologien har i de
sidste 20 år været inde i en rivende udvikling, og vi er nu i stand til at
forudsige vulkanudbrud, således at man i tide kan nå at evakuere de alt for
ofte tæt beboede bebyggelser ved en vulkan, og det har man med held
gjort, tydeligst i 1991 ved Mount Pinatubo på Filippinerne. Nu mangler vi
kun at kunne forudsige jordskælv, og det kommer en dag. Man arbejder for
tiden stærkt på det i U.S.A. og Japan.

De stærke tektoniske jordskælv, skyldes de forskydninger, der pludselig udløses i jordskælv hver gang, når kontinenterne eller “blokkene”, som Middelhavsregionen er delt op i,
pludselig forskubbes på grund af Afrikas fremrykning imod Europa med 2 cm om året.
På nøjagtig samme måde, som hvis man presser to hænder imod hinanden, og pludselig
kommer rykket eller jordskælvet. I 1908 omkom hen imod 100.000 mennesker ved
et stærkt jordskælv i Messina nord for Etna, og i 1693 blev Catania så godt
som totalt ødelagt ved et stærkt jordskælv, der i begge tilfælde må sættes i
forbindelse med den Afrikanske Kontinentalplades forskydning i mod
Europa. Der ud over skal det siges, at mange små jordskælv eller “harmoniske
rystelser” altid sker i en vulkan, dels ved damp- og gaseksplosionerne, når
udbruddet starter, men også inden selve udbruddet kommer. Når magmaet
bevæger sig op under en vulkan, kommer der mange små jordskælv, hvilket
betyder, at vulkanen er ved at komme i udbrud. Som et varmt brød i en
bageovn hæver sig, således hæver vulkanflanken sig også inden udbruddet
starter, og for Etnas vedkommende ser vi typiske eksempler på, at flanken ofte danner en revne, hvor igennem lavaen strømmer ud. Al form for vulkanvirksomhed er en afgasningsproces fra jordens indre. Kortere kan det ikke siges.

“Myterne om Etna”

Navnet Etna betyder: “brændt” eller “brændende”. Sicilianerne kalder også
vulkanen for Mongibello, og det kommer af det italienske ord “monte” og det
arabiske “gebel”, der igen betyder bjerg og stammer fra 8 – 900-tallet,
dengang Sicilien var under arabisk herredømme.
Omkring år 450 f. Kr., det var dengang Sicilien var under grækernes
herredømme, hævdede Empedokles, filosoffen, at alting består af 4 ting,
nemlig: luft – jord – ild og vand. Faktisk var Empedokles den første
vulkanforsker, og han skal have grundlagt et vulkanologisk observatorium
oppe på Etna, ikke langt fra toppen. En dag, da hans nysgerrighed var for
stor, sprang han ned i vulkanens indre glødende hovedkrater, men ak, den
lunefulde vulkan spyttede den ene af hans sandaler ud igen. Grækerne hævdede
også, at Hefaistos, ildens og smedekunstens guddom, havde sin faste boplads
og værksted under Etna, og når han arbejdede dernede i sin esse under vulkanen, røg det
ud fra toppen i vulkanen. Han må have væren meget flittig mand, for altid røg det ud fra toppen – ja ligeså meget dengang som i dag. Han kunne gå på vandring under de andre vulkaner, og så kom de i udbrud. Hos romerne tog han navneforandring til Vulcanus, og flyttede sin bolig ud under øen Vulcano, og herfra har vi fået ordet vulkan om de såkaldte ildsprudende bjerge.
En anden sagnlegende berettede, at et stort uhyre var spærret inde under Sicilien, og det skulle være forklaringen på, hvorfor jorden rystede på øen engang imellem hver gang, at han forsøgte at løsrive sig fra sine lænker.
Odysseus skal efter sigende have været taget til fange af den
én – øjede kæmpe Polyfemos, som boede i en stor hule oppe på Etnas øst – skråning,
og det var med nød og næppe, at han slap derfra i live, fordi Polyfemos begyndt at æde hans mænd levende. Da Polyfemos lå og sov, efter at Odysseus havde drukket ham godt fuld i vin, stak Odysseus stak en glødende pæl i kæmpens øje, og brølende af smerte kastede han de store
stenblokke efter Odysseus og hans bortflygtende mænd, og disse sten ligger i dag i havet udfor
Siciliens østkyst, der hvor den ældste vulkan blev dannet.
Senere hen troede man, at Etna var Helvedes forgård, og sammen med heksene
St. Hans nat mødtes de på både vulkanen Etna og vulkanen Hekla oppe på
Island(Hekkenfeldt), og det var herfra de hentede de syndige sjæle, der blev
stegt og grillet i vulkanens indre. Vores egen Saxo skriver i
1200-tallet, at Etna hele tiden ryger og sprutter ild fra sig.
Etna fascinerede også H.C.Andersen, da han kom sejlende udfor Siciliens
østkyst, som han malerisk beskriver i “En digters bazar”. “Højt over skyerne
i den klare luft stod toppen af Etna, bedækket med sne, dog rundt om
kraterets rand var den smeltet i lange revner. Hvilken storhed! Vesuv er en
sandhøj kun mod denne kjæmpe, Siciliens stolthed og velgører. Det er et
Amphitheater af de høje Guder selv,! Hvert trin danner en zone, den nederste
viser os vinbjerge og haver, den anden er en skovregion med hundredårige
træer, den tredje har kun is og sne, den fjerde røg og flammer. Altid
damper det, altid sprudler det, men denne dampen og sprudlen kaldes en
hvile, når ikke lavastrømmen flyder milevidt og omstyrter byer og ødelægger
vinmarker og dale”.

Jeg har gang på gang tænkt på disse linjer af H.C.Andersen, når jeg sidder i
et fly fra Catanias lufthavn, der ligger ved ved Etnas fod, og hvorfra man
kan betragte den rygende vulkan fra luften..

Henning Andersen
Denne artikel har været trykt i Jyllands-Posten 26. december år 2001.

“I nattens mørke gløder Etna – ikke dramatisk og ondskabsfuldt som et varsel om død og fordærv, men snarere som spidsen af en middagsherres cigar, som et vågeblus på et gaskomfur, en slags undskyld jeg er her, jeg eksisterer, men glem mig ikke, for jeg hører ligesåvel til her som Siciliens agaver og mandeltræer. Jeg ligger her, og jeg gør turistreklame for Jer, men spøg ikke med mig, for måske pludselig en dag…”
“Det er uvisheden, der gør mig så spændende i denne verden, hvor alt er lagt til rette for menneskeheden fra vugge til grav. Jeg repræsenterer det gode for menneskene ved den frugtbare jord og den billige byggegrund, som jeg giver dem, men også det onde, når Fanden selv slipper helvede løs igennem mig”.

——————————————————————————–

Sådan fungerer Dame Etna

Jeg hører gang på gang fra folk, at nu er Etna da gået helt agurk, og specielt efter det kraftigere udbrud i august år 2001 og nu igen. Jamen, hvad er der da galt med den “temperamentsfulde sicilianske dame”, som lokale indbyggere kalder deres vulkan. Hertil kan man sige, at Etna er under ingen omstændigheder hverken værre end mange andre af de godt 2500 vulkaner vi finder på vores jordklode. Der er bare et par enkelte ændringer i selve vulkanens udbrudsrytme, man fra vulkanologisk side har bidt sig mærke i, specielt efter udbruddet i år 2001. For det første var der udbrud fra topkrateret og flanken på samme tid (noget, som ikke så tit sker på Etna), og for det andet noterede man sig, at en type mineralsten, amfibol – en mineralsten i lavaen, som ikke er observeret i Etnas lavastrømme i større mængder i ca. 15.000 år – kom med ud i lavamasserne i august 2001. Amfibol er en mineralsten, der oftest dannes i dybere dele af jordskorpen eller kontinentet på grund af tryk og varme, og ofte kommer denne mineraltype ud af vulkaner, der tilhører de mere eksplosive vulkaner, som ligger på en underskydningszone, altså hvor den ene af to kontinentalplader skyder sig ind under den anden. Dette er også en af årsagerne til, at visse vulkanforskere nu mener, at Etna om nogle tusinde tusinde år vil blive mere eksplosiv, men indtil videre, som Catanias Vulkanobservatorium siger (der, hvor de holder Etna under opsyn) tager vi den med ro. “Etna bliver ikke en Vesuv eller Pinatubo-type i morgen”, som en af vulkanologerne sagde til mig.

Vi ved, at Etnas vulkankegle er bygget op af sine udbrudsprodukter for “små” 600.000 år siden, men for over 2 millioner år siden begyndte vulkanvirksomheden øst for selve den nuværende vulkankegle på bunden af havet, først som en undersøisk vulkan, der siden har bygget sig op fra havbunden ved gentagne udbrud. Det afrikanske kontinent presser sig fra syd mod nord med ca. 2 cm om året og er årsag til, at hele Middelhavsregionen og Alperne, og alle bjergene plus de mange vulkaner i Italien o.s.v. dannes ved denne pladeforskydning. Ud af de ca. 900.000 jordskælv, der finder sted om året på hele vores jordklode, sker de ca. 100.000 alene i hele Middelhavsregionen, hvoraf de ca. 200 kan mærkes og heldigvis kun få er mere alvorlige og skaber værre skade. Vi ser altså her en stor geologisk livsproces, og årsagen til den livlige jordskælvs- og vulkanvirksomhed skyldes atter de enorme varmeopstrømninger i jordens kappe og ydre jordkerne, der befinder sig uden om den indre hede jordkerne. Alt som er varmt stiger til vejrs og koldt synker nedad. Dette danner disse varmestrømme i kappen, og en sådan opstrøm tager i tusindevis af år, men er mere eller mindre konstant. Vi ved nu, at Etna og hele Sicilien dels ligger oven på den Afrikanske Kontinentalplades neddykning – subduktion – ind under Italien fra syd, hvilket også er tydeligt både natur og klimamæssigt at se og føle. Sicilien ligner mere Afrika end Italien.

For at gøre Etnas vulkanvirksomhed endnu mere indviklet, finder vi udfor Siciliens østkyst en enorm gravsænkning, der må sættes i forbindelse med Maltagraven, eller nærmere begyndelsen til en udvidelseszone, lig den, der har dannet vulkanerne på Island i midten af Atlanterhavet. Dette forklarer også hvorfor Etnas topkratere gradvist er rykket fra øst mod vest i de sidste hundretusindevis af år. Den næste årsag til Etnas livlige vulkanvirksomhed har man allerede for årtier forklaret som begyndelsen til en “Hot-Spot vulkan” – lig Hawaii-øerne i midten af Stillehavet, hvor en konstant eller bredere opstrømning af magma (græsk ord for smeltet stenmasse inde i jorden så længe den indeholder opløste gasser i sig) – altså smeltet lava (italiensk ord for stensmelte). Det svarer nogenlunde til, hvis man lader en vandhane udgylpe vand mere eller mindre konstant. Vi må heller ikke glemme, at Etna har været i mere eller konstant virksomhed de sidste 3000 år – den tid mennesker har boet der – og haft udbrud med intervaller fra få til 10 års mellemrum. Et af de kraftigste udbrud i gammel tid var det, som fandt sted i år 122 f. Kr.f., men senere i historisk tid må 1669-udbruddet betegnes som det største, hvor lavaen overstrømmede store dele af byen Catania, som ligger ved vulkanens østlige fod og i dag er Siciliens anden største by. Karakteristisk for Etna er, at topkrateret i ca. 3350 meters højde er konstant åbent for damp- og gasudtrømning, og i de fleste udbrud, hvor altid gastrykket er størst i begyndelsen, sprøjter lavaen til vejrs i høje fontæner, men kan også glide ned ad vulkanflanken, men som regel ikke ret stærkt. Men værre er, når gastrykket ikke er stærkt nok til at løfte den smeltede lava ud igennem vulkanens topkrater, men slår en revne på siden i måske 500 – 2000 meters højde og hvorfra lavaen strømmer ud og er nærmere de bebyggelser i nærheden. Dette sker og er sket gang på gang ved Etnas udbrud.

De andre italienske vulkaner som Vesuv og vulkanerne på de Lipariske øer nord for Sicilien har alle et større indhold af både Siliciumoxid og vanddamp i deres lavamasser, hvilket bevirker, at deres lavatype er mere sejtflydende, og deres udbrud ofte mere eksplosive, da gasserne har sværere ved at undvige, og der opbygges et større tryk. Dette har Vesuv gang på gang bevist ved sine enormt kraftige udbrud. Det betyder samtidig, at der her tydeligt er tale om den sammenhæng, der er med den underskydende Afrikanske Kontinentalplade ind under Italien, altså den kontinentalplade, som Etna ligger oven på.

Etna er en god nabo

Sicilianerne betragter Etna som en god nabo, og jeg glemmer aldrig i 1972, da jeg for første gang af en af beboerne fik fortalt, at Etna jo trods alt er en sikkerhedsventil imod stærke jordskælv. En årtusind gammel indbygget tanke hos beboerne om, at når sikkerhedsventilen er åben, kommer overtrykket ud der igennem. Etna er en god nabo, og den hvide røg – vanddampen – der hver dag kommer ud af toppen i vulkanen – betyder, at alt er godt. Kommer der sort røg op, betyder det, at der er lava på vej op. Lavaen er først ødelæggende, men også frugtbar, når den forvitrer. Vi har arvet jorden og vil ikke forlade den. “Inderst inde kan man kalde Etna for et uhyre, men det er et godt uhyre”, fortæller borgmesteren i Nicolosi, en af de mange byer på Etnas skråninger. “Når en lavastrøm er størknet og køler af, går beboerne op og sætter grænsepæle på det nye stykke lava, som dækker deres mark, fordi deres efterkommere vil komme til at opdyrke den forvitrede og frugtbare jord. Vulkanerne repræsenterer lige såvel som de store verdensreligioner kampen imellem det gode og det onde. Det gode ved frugtbare jord og vanddampen, der udgør ca. 90 procent af vulkanske gasser har været med til at danne havet i verdenshavene igennem millioner af år. Intet liv uden vand. Blev den første form for liv på jorden ikke skabt i vand, og så må vi vidst sige, at vulkanerne bør betragtes som vores venner og ikke fjender”.

I hele verden bor i dag ca. 500 millioner mennesker i skyggen af en vulkan. Man har talt meget om, at vi lever i en mere vulkansk periode i øjeblikket, og det er også rigtigt, at vores jordklode i perioder har været inde i mere aktive vulkan- og jordskælvsperioder, f.eks., da kontinenterne brækkede i stykker for henholdsvis 250 og 65 millioner år siden, men vi må heller ikke glemme, at for 75.000 år siden var en vulkan på Sumatra skyld i, at måske kun ca. 1000 mennesker på jorden overlevede Toba-eksplosionen på Sumatra på grund af enorme aske og mængder af gasser, der sænkede temperaturen over hele kloden og fik den sidste istid til at kulminere. Dog ser det ikke ud til at være så slemt endnu, kun at vi mennesker mere registrer tingene. Vulkanologien har i de sidste 20 år været inde i en rivende udvikling, og vi er nu i stand til at forudsige vulkanudbrud, således at man i tide kan nå at evakuere de alt for ofte tæt beboede bebyggelser ved en vulkan, og det har man med held gjort, tydeligst i 1991 ved Mount Pinatubo i Filippinerne. Nu mangler vi kun at kunne forudsige jordskælv, og det kommer en dag. Man arbejder for tiden stærkt på det i USA og Japan. De stærke tektoniske jordskælv, skyldes de forskydninger, der pludselig udløses i jordskælv hver gang, når kontinenterne eller “blokkene”, som Middelhavsregionen er delt op i, pludselig forskubbes på grund af Afrikas fremrykning imod Europa med 2 cm om året. På nøjagtig samme måde, som hvis man presser to hænder imod hinanden, og pludselig kommer rykket eller jordskælvet.

I 1908 omkom hen imod 100.000 mennesker ved et stærkt jordskælv i Messina nord for Etna, og i 1693 blev Catania så godt som totalt ødelagt ved et stærkt jordskælv, der i begge tilfælde må sættes i forbindelse med den Afrikanske Kontinentalplades forskydning i mod Europa. Der ud over skal det siges, at mange små jordskælv eller “harmoniske rystelser” altid sker i en vulkan, dels ved damp- og gaseksplosionerne, når udbruddet starter, men også inden selve udbruddet kommer. Når magmaet bevæger sig op under en vulkan, kommer der mange små jordskælv, hvilket betyder, at vulkanen er ved at komme i udbrud. Som et varmt brød i en bageovn hæver sig, således hæver vulkanflanken sig også inden udbruddet starter, og for Etnas vedkommende ser vi typiske eksempler på, at flanken ofte danner en revne, hvor igennem lavaen strømmer ud. Al form for vulkanvirksomhed er en afgasningsproces fra jordens indre. Kortere kan det ikke siges.

Myterne om Etna

Navnet Etna betyder: “brændt” eller “brændende”. Sicilianerne kalder også vulkanen for Mongibello, og det kommer af det italienske ord “monte” og det arabiske “gebel”, der igen betyder bjerg og stammer fra 8-900-tallet, dengang Sicilien var under arabisk herredømme. Omkring år 450 f. Kr., det var dengang Sicilien var under grækernes herredømme, hævdede Empedokles, filosoffen, at alting består af fire ting, nemlig: luft, jord, ild og vand. Faktisk var Empedokles den første vulkanforsker, og han skal have grundlagt et vulkanologisk observatorium oppe på Etna, ikke langt fra toppen. En dag, da hans nysgerrighed var for stor, sprang han ned i vulkanens indre glødende hovedkrater, men ak, den lunefulde vulkan spyttede den ene af hans sandaler ud igen. Grækerne hævdede også, at Hefaistos, ildens og smedekunstens guddom, havde sin faste boplads og værksted under Etna, og når han arbejdede dernede i sin esse under vulkanen, røg det ud fra toppen i vulkanen. Han må have været en meget flittig mand, for altid røg det ud fra toppen – ja ligeså meget dengang som i dag. Han kunne gå på vandring under de andre vulkaner, og så kom de i udbrud. Hos romerne tog han navneforandring til Vulcanus, og flyttede sin bolig ud under øen Vulcano, og herfra har vi fået ordet vulkan om de såkaldte ildsprudlende bjerge. En anden sagnlegende berettede, at et stort uhyre var spærret inde under Sicilien, og det skulle være forklaringen på, hvorfor øen rystede hver gang, at han forsøgte at løsrive sig fra sine lænker.

Odysseus skal efter sigende have været taget til fange af den enøjede kæmpe Polyfemos, som boede i en stor hule oppe på Etnas østskråning, og det var med nød og næppe, at han slap derfra i live, fordi Polyfemos begyndt at æde hans mænd levende. Da Polyfemos lå og sov, efter at Odysseus havde drukket ham godt fuld i vin, stak Odysseus en glødende pæl i kæmpens øje, og brølende af smerte kastede han de store stenblokke efter Odysseus og hans bortflygtende mænd, og disse sten ligger i dag i havet udfor Siciliens østkyst, der hvor den ældste vulkan blev dannet.

Senere hen troede man, at Etna var Helvedes forgård, og sammen med heksene St. Hans nat mødtes de på både vulkanen Etna og vulkanen Hekla oppe på Island (Hekkenfeldt), og det var herfra de hentede de syndige sjæle, der blev stegt og grillet i vulkanens indre. Vores egen Saxo skriver i 1200-tallet, at “Etna hele tiden ryger og sprutter ild fra sig”. Etna fascinerede også H.C. Andersen, da han kom sejlende udfor Siciliens østkyst, som han malerisk beskriver i “En digters bazar”: “Højt over skyerne i den klare luft stod toppen af Etna, bedækket med sne, dog rundt om kraterets rand var den smeltet i lange revner. Hvilken storhed! Vesuv er en sandhøj kun mod denne kjæmpe, Siciliens stolthed og velgører. Det er et Amphitheater af de høje Guder selv! Hvert trin danner en zone, den nederste viser os vinbjerge og haver, den anden er en skovregion med hundredårige træer, den tredje har kun is og sne, den fjerde røg og flammer. Altid damper det, altid sprudler det, men denne dampen og sprudlen kaldes en hvile, når ikke lavastrømmen flyder milevidt og omstyrter byer og ødelægger vinmarker og dale”. Jeg har gang på gang tænkt på disse linjer af H.C. Andersen, når jeg sidder i et fly fra Catanias lufthavn, der ligger ved Etnas fod, og hvorfra man kan betragte den rygende vulkan fra luften.

Artiklen er et uddrag af bogen: “Etna – Ildens Bjerg”.

Etna, Siciliens 3350 høje – kegle og brede – skjoldvulkan er igen mere aktiv. Siden januar måned har mindre eksplosioner fundet sted i det sydøstre krater nærved toppen.

Etna er en af Europas meget omtalte vulkaner og kendt for sin livlige vulkanaktivitet med forholdsvis korte intervaller imellem.

Italienske vulkaner hører til nogle af verdens mest beskrevne, hvor vulkanologien startede med beskrivelser helt tilbage fra den græske og romerske oldtid. Omtaler af Etnas, Strombolis og Vesuvs udbrud er nogle af de ældste i hele verden.

Etnas vulkankegle er bygget op af sine udbrudsprodukter for “små” 600.000 år siden, men for over 2 millioner år siden begyndte vulkanvirksomheden øst for selve den nuværende vulkankegle på bunden af havet, først som en undersøisk vulkan, der siden har bygget sig op fra havbunden ved gentagne udbrud. Det afrikanske kontinent presser sig fra syd mod nord med ca. 2 cm om året og er årsag til, at hele Middelhavsregionen og Alperne, og alle bjergene plus de mange vulkaner i Italien o.s.v. dannes ved denne pladeforskydning. Ud af de ca. 900.000 jordskælv, der finder sted om året på hele vores jordklode, sker de ca. 100.000 alene i hele Middelhavsregionen, hvoraf de ca. 200 kan mærkes og heldigvis kun få er mere alvorlige og skaber værre skade. Vi ser altså her en stor geologisk livsproces, og årsagen til den livlige jordskælvs- og vulkanvirksomhed skyldes atter de enorme varmeopstrømninger i jordens kappe og ydre jordkerne, der befinder sig uden om den indre hede jordkerne. Alt som er varmt stiger til vejrs og koldt synker nedad. Dette danner disse varmestrømme i kappen, og en sådan opstrøm tager i tusindevis af år, men er mere eller mindre konstant.

Vi ved nu, at Etna og hele Sicilien dels ligger oven på den Afrikanske Kontinentalplades neddykning – subduktion – ind under Italien fra syd, hvilket også er tydeligt både natur og klimamæssigt at se og føle. Sicilien ligner mere Afrika end Italien.

For at gøre Etnas vulkanvirksomhed endnu mere indviklet, finder vi udfor Siciliens østkyst en enorm gravsænkning, der må sættes i forbindelse med Maltagraven, eller nærmere begyndelsen til en udvidelseszone, lig den, der har dannet vulkanerne på Island i midten af Atlanterhavet. Dette forklarer også hvorfor Etnas topkratere gradvist er rykket fra øst mod vest i de sidste hundretusindevis af år.

Den næste årsag til Etnas livlige vulkanvirksomhed har man allerede for årtier forklaret som begyndelsen til en “Hot-Spot vulkan” – lig Hawaii-øerne i midten af Stillehavet, hvor en konstant eller bredere opstrømning af magma (græsk ord for smeltet stenmasse inde i jorden så længe den indeholder opløste gasser i sig) – altså smeltet lava (italiensk ord for stensmelte). Det svarer nogenlunde til, hvis man lader en vandhane udgylpe vand mere eller mindre konstant. Vi må heller ikke glemme, at Etna har været i mere eller konstant virksomhed de sidste 3000 år – den tid mennesker har boet der – og haft udbrud med intervaller fra få til 10 års mellemrum. Et af de kraftigste udbrud i gammel tid var det, som fandt sted i år 122 f. Kr.f., men senere i historisk tid må 1669-udbruddet betegnes som det største, hvor lavaen overstrømmede store dele af byen Catania, som ligger ved vulkanens østlige fod og i dag er Siciliens anden største by. Karakteristisk for Etna er, at topkrateret i ca. 3350 meters højde er konstant åbent for damp- og gasudtrømning, og i de fleste udbrud, hvor altid gastrykket er størst i begyndelsen, sprøjter lavaen til vejrs i høje fontæner, men kan også glide ned ad vulkanflanken, men som regel ikke ret stærkt. Men værre er, når gastrykket ikke er stærkt nok til at løfte den smeltede lava ud igennem vulkanens topkrater, men slår en revne på siden i måske 500 – 2000 meters højde og hvorfra lavaen strømmer ud og er nærmere de bebyggelser i nærheden. Dette sker og er sket gang på gang ved Etnas udbrud.

Den nederste del af Etnas vulkankegle er opbygget som en skjoldvulkan(som et bredt skjold) 40 x 60 kilometer, mens den øverste del er en stejlere stratovulkan(keglevulkan). Etnas lavatype er lig den, som kommer op fra jordens kappe, men med den forskel, at der er natrium og kaliumaflejringer i den, og det bliver blandet med basaltlavaen, når den passerer op gennem den øverste del af jordskorpen.

Læs mine artikler om Etna under artikelindekset på hjemmesiden her.

Læs bogen: “Etna ildens bjerg” af Henning Andersen. Den kan bl.a. bestilles her til Henning Andersen. 

I morges gik den berømte og berygtede vulkan
Etna er en af de mest aktive vulkaner i verden og er næsten konstant præget af vulkansk aktivitet. Allerede 22. januar kunne man se stor aktivitet i det sydvestlige krater.

Med sine over 3.000 meter er Etna den højeste vulkan i Europa. Den store vulkan ligger oven på det, som geologerne kalder en ’subduktionszone’. Det vil sige, at den afrikanske kontinentalplade bliver skubbet ind under den europæiske.

Fakta

Etna er en aktiv vulkan på østkysten af øen Sicilien i Italien tæt ved byerne Messina og Catania.

Vulkanen er 3.323 meter høj, hvilket er tre gange Vesuvs højde. Inden nutidens luftforurening satte ind, kunne Etna ses fra Malta.

Etna er en meget aktiv vulkan, og der går sjældent mange år mellem dens udbrud.

Fordi trykket og temperaturen bliver så høje nede i jorden, smelter den afrikanske plade, og magma stiger op til overfladen.

Den magma, der bliver dannet, er meget tyktflydende, så de forskellige gasarter har svært ved at undslippe. Derfor sker det med nærmest eksplosiv kraft, når de endelig undslipper.

Etna ligger på et hotspot

Mange geologer mener desuden, at Etna ligger oven på et såkaldt hotspot. Det vil sige, at der stiger varmt materiale op fra Jordens indre, som blander sig med den magma, der bliver dannet ved subduktionszonen. Det er med til at gøre vulkanen mere aktiv, da hotspottet så at sige supplerer zonen med materiale.

Det er nok hverken det sidste eller største udbrud, vi kommer til at se fra Etna. Men alle udbrud giver geologerne mere viden om de processer, der foregår i Jordens indre.

Uddrag af bogen: “Etna ildens bjerg” af Henning Andersen, der udkom 2006.

”Skønt er det, vi ser…
skønnere det, vi har erkendt…
men langt det skønneste er det, vi ikke fatter”…
(Præst og geolog Niels Steensen`s berømteste citat fra 1673)

”Etna bestemmer selv, hvornår og hvor den vil udgylpe sine lavafloder og vise sit temperament. Forskere og videnskabsfolk har delte opfattelser af vulkanens ubrudsteknik – selvom vi i dag ved mere om vor jordklode, end da Jules Verne skrev: ”Rejsen til jordens indre”. Naturens kræfter er stærkere end menneskets”.

Etna har forskellige typer udbrud. Ved flankeudbrud på bjergsiden, er der oftest tale om en sprække, som får tilført magma fra det centrale hovedkrater. Et exentrisk udbrud er et udbrud, som finder sted på siden af vulkanflanken, men med sit eget magmakammer i dybet. Det skete netop i år 2001/2002/2003. Man formoder, at de øverste magmakamre ligger kun få kilometers dybde under vulkanens top, mens den store magmakilde i dybet i Jordens kappe befinder sig fra 50 til 100 kilometers dybde.(Kilde: Instituto Nazionale di Geofisicia Vulcanologica Catania)

Den Europæiske og Afrikanske Plade støder sammen, og der er dannet flere knæk eller brudlinjer, som igen forskubber sig, da Afrika rykker mod Europa med 2 cm om året. Der udover ligger Etna på en ”hot-spot”, d.v.s. ekstra varmekilde med opadstigende materiale, som blander sig med den neddykkende pladerand og kan hermed give forklaring på Etnas forskellige lavatyper fra tid til anden.

Jeg hører gang på gang fra folk, at nu er Etna da gået helt agurk, og specielt efter det kraftigere udbrud i august år 2001 og nu igen. Jamen, hvad er der da galt med den “temperamentsfulde sicilianske dame”, som indbyggere kalder deres vulkan.

Hertil kan man sige, at Etna er under ingen omstændigheder hverken værre eller bedre end mange andre de tusinde vulkaner vi finder på vores jordklode. Der er bare et par enkelte ændringer i selve vulkanens udbrudsrytme, man fra vulkanologisk side har bidt sig mærke i, specielt efter udbruddet i år 2001. For det første var der kraftige udbrud fra topkrateret og flanken på samme tid, og for det andet noterede man sig, at en type mineralsten, amfibol – en mineralsten i lavaen, som ikke er observeret i Etnas lavastrømme i større mængder i ca. 15.000 år – kom med ud i lavamasserne i august 2001. Amfibol er en mineralsten, der oftest dannes i dybere dele af jordskorpen eller kontinentet på grund af tryk og varme, og ofte kommer dette mineral ud af vulkaner, der tilhører de mere eksplosive vulkaner, som ligger på en underskydningszone, altså hvor den ene af to kontinentalplader skyder sig ind under den anden. Her er det bl.a. vand, som den tunge neddykkende plade fører med sig, og som udløser en opsmeltning af det neddykkende materiale under enormt tryk og varme. Dette er også en af årsagerne til, at visse vulkanforskere nu mener, at Etna kan have fået tilført en slags lavablanding nedefra – måske er en del af den neddykkende Afrikanske plade knækket og blander sig med den opadstigende magma længere nede fra jordens kappe og vil om nogle tusinde år blive mere eksplosiv, men indtil videre, som Catanias Vulkanobservatorium siger (der, hvor de holder Etna under opsyn) ”Vi tager den med ro. Etna bliver ikke en Vesuv eller Pinatubo-type i morgen”.

Vi kan konkludere, at Etna ligger på et ”sår” i jordskorpen, hvor tre brudlinjer krydser hinanden. Den ene går via Messinastrædet mod nord, den anden over øerne Liparai og Vulcano nord for Sicilien, og den tredje gennemskærer hele Sicilien på tværs. Alle linjerne krydser Etna mere eller mindre. Brudlinjerne ses som et resultat af det Afrikanske kontinents fremrykning mod Europa gennem de sidste 60 millioner år, hvilket de mange jordskælv i Middelhavsregionen også vidner om. Disse dybe revner og sprækker baner vej for det hede opstigende magma fra de dybere dele af jordens kappe, men Etna betragtes også ofte som et resultat af en riftzonevulkan, hvor undergrunden eller skorpen under vulkanen er udsat for en slags langsom udvidelse, hvilket bevirker, at jordkappen hæver sig neden under og smelter ved trykfaldet. Udfor Siciliens østkyst ligger en dyb gravsænkning, der har forbindelse med Maltagraven og begyndelsen til en udvidelses- eller riftzone, lig den, der har dannet vulkanerne på Island i midten af Atlanterhavet. Dette forklarer også hvorfor Etnas topkratere gradvist er rykket fra øst mod vest i de sidste hundretusindevis af år. Den næste årsag til at forklare Etnas livlige vulkanvirksomhed har man vulkanologisk tolket som en “Hot-Spot vulkan” – lig Hawaii-øerne i midten af Stillehavet, hvor en konstant eller bredere opstrømning af kappemateriale i form af varmt magma – altså smeltet lava – finder sted. Det svarer nogenlunde til, hvis man lader en vandhane udgylpe vand mere eller mindre konstant. Vi må heller ikke glemme, at Etna har været i mere eller mindre konstant aktiv i årtusinder – og haft udbrud med intervaller fra få til 10 års mellemrum.

Et af de kraftigste udbrud i gammel tid var det, som fandt sted i år 122 f.Kr.f., men senere i historisk tid 1169 og 1669-udbruddene må betegnes som nogle af de største, hvor lavaen strømmede ned over dele af byen Catania, som ligger ved vulkanens østlige fod – i dag Siciliens anden største by. Karakteristisk for Etna er, at topkrateret i ca. 3350 meters højde er konstant åbent for damp- og gasudtrømning, og i de fleste udbrud, hvor gastrykket altid er størst i begyndelsen, sprøjter lavaen til vejrs i høje fontæner fra topkraterne.Værre er det, når gastrykket ikke er stærkt nok til at løfte den smeltede lava ud igennem vulkanens topkratere, men slår en revne på siden i måske 500 – 2000 meters højde og herfra strømmer ud og nærmer sig de tætte bebyggelser i nærheden. Dette sker og er sket gang på gang ved Etnas mange udbrud.
De andre italienske vulkaner som Vesuv og vulkanerne på de Lipariske øer nord for Sicilien har alle et større indhold af både Siliciumoxid og vanddamp i deres lavamasser, hvilket bevirker, at deres lavatype er mere sejtflydende, og deres udbrud ofte mere eksplosive, idet gasserne i den smeltede magma(lava) inde i vulkanen har sværere ved at undvige, og der opbygges et større tryk. Dette har Vesuv gang på gang bevist ved sine enormt kraftige udbrud. Det betyder samtidig, at der her er tale om den sammenhæng, der er med den underskydende Afrikanske Kontinentalplades bevægelse ind under Italien.

Vi ved, at Etnas enorme vulkankegle med sit fundament er bygget op af sine udbrudsprodukter for ca. 600.000 år siden, men allerede for over 2 millioner år siden begyndte vulkanvirksomheden øst for selve den nuværende vulkankegle på bunden af havet, først som en undersøisk vulkan, der siden har opbygget sig ved gentagne udbrud af de udslyngede udbrudsprodukter. Der har siden været ca. 8 såkaldte opbygningsfaser af forskellige vulkankegler i Etnas vulkankompleks, som hver på et eller andet tidspunkt enten er styrtet sammen på grund af udtømning af magmakamre under vulkanen eller eroderet væk, og den nuværende vulkantop er bedømt til at være ca. 8000 år gammel.

Det Afrikanske kontinent presser sig fra syd mod nord med ca. 2 cm om året og er årsag til, at hele Middelhavsregionen med Alperne, alle bjergene plus de mange vulkaner i Italien og hele Middelhavsbækkenet dannes ved denne pladeforskydning. Ud af de ca. 1 million jordskælv, der finder sted om året på hele vores jordklode, sker de ca. 100.000 alene i hele Middelhavsregionen, hvoraf de ca. 200 kan mærkes og heldigvis kun få er mere alvorlige og forvolder skade. En mægtig stor geologisk livsproces, og årsagen til denne jordskælvs- og vulkanvirksomhed skyldes atter de varmeopstrømninger i jordens kappe og ydre jordkerne, der befinder sig uden om den indre hede jordkerne. Alt som er varmt stiger til vejrs og koldt synker nedad. Dette danner disse varmestrømme i kappen, og en sådan opstrøm kan tage mange tusinde år, men er mere eller mindre konstant.
Etna ligger altså på den Afrikanske Kontinentalplades subduktion(d.v.s. neddykning – underskydning) – ind under Italien fra syd, hvilket også er tydeligt både natur og klimamæssigt at se og føle. Sicilien ligner mere Afrika end Italien.

I hele verden bor i dag over en halv milliard mennesker i skyggen af en vulkan. Man har talt meget om, at vi lever i en vulkansk periode i øjeblikket, og det er også rigtigt, at vores jordklode i perioder har været inde i mere aktive vulkan- og jordskælvsperioder, f.eks., da kontinenterne brækkede i stykker for henholdsvis 250 og 65 millioner år siden, men vi må heller ikke glemme, at for 75.000 år siden var en vulkan på Sumatra skyld i, at måske kun ca. 50.000 mennesker på jorden overlevede Toba-eksplosionen på grund af enorme udslyngede mængder af aske og svovldioxid, der sænkede temperaturen over hele kloden og fik den sidste istid til at kulminere.Vulkanologien har i de sidste 20 år været inde i en rivende udvikling, og vi er nu i stand til at forudsige vulkanudbrud, således at man i tide kan nå at evakuere de ofte alt for tæt beboede bebyggelser ved en vulkan, og det har man med held gjort, tydeligst i 1991 ved Mount Pinatubo i Filippinerne. Nu mangler vi kun at kunne forudsige jordskælv, og det kommer en dag. Man arbejder for tiden stærkt på det i U.S.A. og Japan. De stærke tektoniske jordskælv, skyldes de forskydninger, der pludselig udløses i jordskælv hver gang, når kontinenterne eller “blokkene”, som Middelhavsregionen er delt op i, pludselig forskubbes på grund af Afrikas fremrykning imod Europa med 2 cm om året. På nøjagtig samme måde, som hvis man presser to hænder imod hinanden, og pludselig kommer rykket eller jordskælvet.

I 1908 omkom hen imod 100.000 mennesker ved et stærkt jordskælv i Messina nord for Etna, og i 1693 blev Catania så godt som totalt ødelagt ved et stærkt jordskælv, der i begge tilfælde må sættes i forbindelse med den Afrikanske Kontinentalplades forskydning i mod Europa. Der ud over skal det siges, at mange små jordskælv eller “harmoniske rystelser” altid sker i en vulkan, dels ved damp- og gaseksplosioner, når udbruddet starter, men også inden selve udbruddet kommer og magmaet bevæger sig op under en vulkan, kommer der mange små jordskælv, hvilket betyder, at vulkanen er ved at komme i udbrud. Som et varmt brød i en bageovn hæver vulkanflanken sig også inden udbruddet starter, og for Etnas vedkommende ser vi typiske eksempler på, at flanken ofte danner en revne, hvor igennem lavaen strømmer ud. Al form for vulkanvirksomhed er en afgasningsproces fra jordens indre. Kortere kan det ikke siges.

Etna udsender røgringe, der ligner en stor udgave af de røgringe, man man ser rygere øve sig i at udblæse, f.eks. med en cigar. Røgringene består dog ikke af røg, men af vulkanske gasser, mest vanddamp og og kuldioxid op til 100 – 200 meter i størrelse. Man har observeret det andre steder på vulkaner i verden, men mest på Etna. De dannes ved en slags samspil mellem vulkanens kraterstørrelse og de processer, der foregår, når gasserne frigives fra den smeltede lava i dybet under vulkanen. Herefter presses gasserne op gennem en flaskehalsformet tilførselskanal og ud i luften på overfladen. Hvis krateråbningen er cirkelrund, dannes en som nævnt en røgring.

Etna betyder: “brændt” eller “brændende”. Sicilianerne kalder også vulkanen for Mongibello, og det kommer af det italienske ord “monte” og det arabiske “gibel”, der igen betyder bjerg og stammer fra 8-900-tallet, dengang Sicilien var under arabisk herredømme. Senere troede man, at Etna var Helvedes forgård, og sammen med heksene St. Hans nat mødtes de på både vulkanen Etna og vulkanen Hekla oppe på Island (Hekkenfeldt), og det var herfra de hentede de syndige sjæle, der blev stegt og grillet i vulkanens indre.