Vulkanudbrud i Island truer op på Reykjanæshalvøen

Kilde: Denne artikel herunder er fra Ekstrabladet.

27. okt.

5500 skælv på tre dage: Vulkanudbrud truer

Disse skælv er et advarselstegn, som indikerer en opbygning af det næste vulkanudbrud, siger forsker,

I juli i år gik en vulkan i området Litli-Hrútur på Reykjanes-halvøen – cirka 30 kilometer sydvest for Reykjavik – i udbrud. Det stod på i flere uger, og trods myndighedernes advarsler om at holde sig væk, valfartede tusinder til for at se og fotografere udbruddet.

En seismisk bølge med flere tusinde skælv har ramt halvøen Reykjanes i det sydvestlige Island i de seneste tre døgn.

Det kan være et varsel om et vulkanudbrud, siger landets meteorologiske kontor fredag.

– Der er registreret over 5500 små jordskælv, hedder det i en pressemeddelelse fra Islands Meteorologiske Kontor, IMO.

Island ligger mellem to tektoniske plader – den eurasiske og den nordamerikanske plade – som er blandt de største på planeten. Det betyder, at Island er et seismisk og vulkansk brændpunkt, da de to plader bevæger sig i hver sin retning.

Den eurasiske plade bevæger sig mod nordøst med omkring tre cm om året, mens den nordamerikanske plade flytter sig mod vest med omkring to cm om året. Afstanden mellem de to kontinenter øges dermed med fem cm om året.

Små skælv er et dagligt fænomen på Island, men det store antal på få dage er usædvanligt.

– Disse skælv er et advarselstegn, som indikerer, at vi er inde i en fase med opbygning af det næste vulkanudbrud, siger Matthew Roberts, som leder IMO’s forskningsafdeling.

Skælvene har deres oprindelse i op mod fem kilometers dybde, og de er udløst af lang tids akkumulering af magma, som har skabt et øget pres, der nu bevæger sig mod jordens overflade, pointerer Matthew Roberts, der venter et vulkanudbrud inden for 12 måneder.

Et jordskælv, der ramte halvøen Reykjanes onsdag morgen havde en styrke på 4,5, rapporteres det.

Dette jordskælv kunne mærkes i Grindavík, i hele regionen Suðurnes og også i området omkring hovedstaden, Reykjavik.

Få timer inden var et andet jordskælv, med en styrke på 3,9, blevet registreret i samme område.

Grindavík, som er en fiskerby med 2000 indbyggere, er den by, som ligger tættest på den seismiske aktivitet.

I juli i år gik en vulkan i området Litli-Hrútur på Reykjanes-halvøen – cirka 30 kilometer sydvest for Reykjavik – i udbrud. Det stod på i flere uger, men det satte ikke områdernes befolkning i fare.

Island oplevede i april 2010 et vulkanudbrud, der lammede store dele af flytrafikken i Europa, da vulkanen Eyjafjallajökull sendte askeskyer flere kilometer op i luften over et meget stort område.

News | Iceland Monitor | Fri 3 Nov 2023 | 17.00 GMT

“Coming close to an eruption”

Land has been rising fast near Svartsengi powerplant and the Blue Lagoon in recent days. mbl.is/Hákon Pálsson

“I’m scared that we’re coming close to an eruption,” says Þorvaldur Þórðarson, a professor of volcanology and rock science, when asked for his opinion on the morning’s earthquake on the Reykjanes peninsula.

He says that people should think in hours rather than days, both with regard to volcanic eruptions and evacuation plans.

Article on Iceland Monitor

Magma intrusion and land keeps rising

Several large earthquakes have occurred since midnight. Just before 5 am, a magnitude 4.2 earthquake hit, and just after eight o’clock, a magnitude 4.3 earthquake hit. There are also more than ten earthquakes of more than three magnitudes.

Þorvaldur Þórðarson, professor of volcanology at the University of Iceland. mbl.is/Eggert Jóhannesson

The magma is at a smaller depth

“It seems to me that the magma has reached a smaller depth. It spreads from 4-5 kilometers to almost the surface,” Þórðarson says.

What are we talking about, a few hours or days?

“It could be either hours or days. I think we’re pretty close to this. The land continues to rise as everyone can see,” Þórðarson says.

According to Þórðarson, the earthquakes that have occurred today are spreading over a known volcanic fissure. “The earthquakes seem to follow these fissures north-south, or just east or the northern fissures,” he says.

Could start with a bang

Þórðarson said he was very worried that a volcanic eruption would start with a bang at this location because of the nature of the magma.

“The magma will definitely be a little rougher. It’s magma that has accumulated at a shallower depth. To reach up to that level, it needs to be more lighter in weight. So it’s expected to be less rich in magnesium. If it becomes as rough as we call it, it means it will have more magma gases,” he explains.

Article on Iceland Monitor

Understands that many are afraid

He says it is possible that then a fairly powerful magma eruption could form. “If there’s an eruption in these places, it’s a rather difficult situation and we can expect a relatively high productivity at the beginning of an eruption. Then maybe a so-called felsic lava field would form,” Þorvaldsson says.

He says that in such an eruption, the gushes that go up into the magma would hit the earth, merge into one liquid and flood away. “It can flood very quickly. You’re most worried about the beginning of the eruption.”

Encourages authorities to take measures

He says that the response time is not very long. The distances are short, no matter where the volcano would erupt in the area that is shaking. He says it is time to consider evacuation plans in the area.

“Of course, it’s only one scenario. But we can get a scenario that gives us very little time to react and I encourage people to keep that in mind and take measures accordingly. Don’t think about it as a matter of days, but think about it as a matter of hours,” Þórðarson says.

He says that it is known that magma felsic lava can pass very quickly, tens of kilometres per hour. “But I’m not saying for sure that it would happen,” he adds.

The powerplant in Svartsengi. mbl.is/Hákon

Emissions from a well in Krafla

When asked about the effects of geothermal energy in the area, Þórðarson says that he is not as worried about it. He thinks the safety of people in the area is what matters above all else.

“If we get an eruption there near the geothermal area in Svartsengi, it’s likely that the magma that comes up there will have some effect on the geothermal area. I understand that HS Orka hasn’t been seeing any changes in its wells, and that’s a good sign,” Þórðarson says, then reminisces about the Krafla fires.

“But this happened in Krafla. Then even a eruption came from the well,” he says.

He says there is more time to react when it comes to assessing the impact.

“If you get magma intrusion flow at a relatively shallow depth, as seems to be happening here, it takes some time for the heat in the magma to move into the geothermal-system with geothermal-conductivity. But once it starts, it can increase the temperature in the geothermal-system.”

Ferie på vulkaner

26/08/2001 KL. 01:00

Ferie på vulkaner

Det er varmt, ulovligt og livsfarligt. Men nogle kan bare ikke lade være: De sniger sig helt tæt på vulkaner i udbrud. Belønningen er en nærmest ubeskrivelig flot naturoplevelse.

TILFØJ TIL LÆSELISTE

AF LARS BO NIELSEN

»Dér hvor det damper, er lavaen. Dér, til højre for højspændingsmasten, er krateret, som du vil kunne se lyse op i orange farver i nat.«

Englænderen peger på vulkanen og forklarer videre. Jeg har glemt alt om en søvnløs nat på et sæde i et meget overfyldt tog fra Rom. Endelig er jeg blevet installeret på en campingplads i Nicolosi, den truede by ved foden af den sicilianske vulkan Etna.

Jeg gnider igen mine øjne fri for fin aske, som stammer fra røg fra et af de øverste kratre. Asken regner stille og roligt ned over os og farver teltene grå. Min livsdrøm om at se rigtige udbrud og glødende lava står foran sin opfyldelse.

På campingpladsen har ca. 30 rygsæksrejsende fra hele Europa lejret sig sammen med pladsens almindelige italienske gæster. Ryksækfolket har som jeg kun ét i hovedet: Komme tæt på udbruddene, som alle har læst om eller set på TV. Kort er fremme, og det eneste, der tales om, er, hvad der sker på Etna og om ruter til det afspærrede område – samt især om hvordan man kommer udenom, uden at blive taget af politiet.

Om aftenen går jeg op mod den nærmeste afspærring fem km væk. Mange andre har fundet vej, og jeg løber på det nærmeste op ad vejen. Det ser ud, som om der er en lang bilkø op ad bjerget at dømme ud fra mængden af baglygter – indtil det går op for mig, at køen ikke bevæger sig. ”Køen” viser sig at være lavafloden, der meget langsomt flyder ned af bjerget, men det ligner en lang bilkø bagfra.

Som narko

»Vulkaner er som narko. Man vil hele tiden have mere,« mener englænderen, og han har ret. Næste dag skal det være. Jeg får samlet en gruppe, og vi angriber det afspærrede område østfra for at nå en nedre sprække, hvor lavafloden stammer fra, og hvor der er udbrud.

Efter en times forsøg på at finde en bagvej udenom afspærringen giver vi op. Stien går gennem skov, og træernes blade er fyldt med aske, der ved den mindste berøring drysser ned over os og vores svedige tøj. Vi sniger os i stedet tæt forbi afspærringen, og pludselig er der 10 km uafspærret vej mellem os og krateret. Hver gang, der kommer en politibil, let genkendelig på de blå blink, gemmer vi os i grøften og løber på denne måde ingen risiko, men vi får hilst på Etnas mange torne.

Det er midnat, da vi når frem. Vejen spærres af en ny, kunstig jordvold, og lige bagved flyder lavaen. Det er som at åbne døren til en sauna, en hed, fugtig og tung sulfurfyldt luft slår os i møde.

Man kan komme helt tæt på, lavaen flyder langsommere end sirup og flyder ikke opad jordvolde. Man skal bare passe på ikke at glide ned på lavaen, som er glødende varm. Lavaen er askemørk, men gennem utallige sprækker titter en orangerød farve os i møde. Lyden af lavafloden, der langsomt flyder af sted, lyder som trækul, der gnubbes mod hinanden, en sær, tør, raslende og klagende lyd.

En fotograf siger, vi skal gå op ad en lille høj for at se mere. Oppe på toppen har vel 15 andre lejret sig. Udsigten er fantastisk, lavafloden flyder fra kratret næsten lodret og lyser glødende orange. Ved kraterkanten er der en gang imellem kraftige udbrud, hvor glødende sten slynges højt til vejrs. Flot og farligt, men afstanden virker sikker nok. Det ligner fyrværkeri når det sker, og det lyder også sådan. Udbruddene er alt andet end stilfærdige, men dybt, dybt betagende!

Stromboli

Dagen efter bladrer jeg i en rejsefører fra en af de andre vulkanfreaks på campingpladsen. Det viser sig, at øen Stromboli nord for Sicilien har en vulkan, som ofte er i udbrud.

Stromboli er en lille, men smuk og populær ø, med mange italienske turister. Der er to byer og en vulkan i midten, og der er vel 10 km hele vejen rundt. Turisterne kommer mest for at bade eller dykke, transporten varetages af en sværm af flyvebåde, eller også sejler de selv dertil.

»Forbudt at gå op på vulkanen uden guide,« står der ved ankomsten til øen.

Da ingen har tænkt sig at håndhæve forbuddet, starter vi opstigningen alene. 900 m opad i 30 graders fugtig varme med fuld oppakning inkluderet et minimum på fire liter vand pr. person.

Stien er nem at følge, men jeg har over 20 kg oppakning, og for hvert fodspor drypper sveden ned fra hagen. Opstigningen er hård. Det tager fire timer at nå op. Vulkaner er ikke som norske fjelde, man går mest i jord eller værre; på porøse lavasten, som er nemme at skære sig på, hvis man falder. Faktisk minder opstigningen mest af alt om at gå opad en bunke nøgen jord. To skridt opad og ét tilbage!

Fra toppen kan man se krateret ovenfra, og efterhånden som mørket falder på, kan man igen se det orange lys. Der er fire kratere, der opfører sig vidt forskelligt. Ved to af dem kan man se orange flammer, det tredje er skjult, og det sidste går i rigtigt udbrud hvert kvarter.

Nogle gange blæser vinden vores vej, så folk hoster af sulfurdampene, og udbruddene skjules af skyer. Andre gange bærer vinden væk, og så har vi det mest fantastiske udsyn til udbruddene.

Lige inden udbruddene kommer der to lyde: Én, som når man slår på en stor tom gryde, og én, som når åbner for et stort gaskomfur uden at antænde gassen.

Bang! Og så sprøjter det op med glødende sten – nærmest som et springvand.

Jeg er ikke helt tryg, især ikke da et udbrud slynger glødende sten over 100 m op og derved op i vores højde. Men der sker intet, og natten igennem kan vi dele udsynet til et storslået natursceneri med mange andre, der også overnatter på bjergets top.

Det ene udbrud er flottere end det andet. En af mine livsdrømme er opfyldt!

Anbefaling af vulkaneksperten.dk:

Gennem Morgenavisen Jyllands-Posten, som bragte flere artikler om Etna, kontaktede jeg Henning, som var blevet refereret i avisen.

Henning stillede uden omsvøb sin store viden om emnet til rådighed for mig, og hjalp mig endda med adresser på et vulkanologisk institut i Catania, den største by tæt på Etna.

Da jeg endelig kom til Catania(med tog, lufthavnen var lukket på grund af askenedfald), fandt jeg aldrig vulkanologerne, da instituttet var lukket. Men efter Hennings anbefaling fandt jeg en campingplads tæt ved Etna. Her mødte jeg andre amatørvulkanfreaks, og vi vandrede på vulkanen selvom området ved udbruddene var afspærret, kom så tæt på lavastrømmen så der kun var få meter til den, og vi så udbrud om natten.

Min rejse førte mig senere til Stromboli, en vulkanø med en noget overset vulkan, som stort set har udbrud hvert 20. minut, hvilket er meget usædvanligt for en vulkan. Vi besteg vulkanen og overnattede på toppen, hvor vi overværede festfyrværkeriet om natten med springende glødende lavastenblokke. Ikke ufarligt, men meget smukt.

Jeg anede ikke, at den vulkan eksisterede, men igen kan jeg takke Henning for hans store og personlige hjælp til mig for, at jeg på så kort tid fik et livsønske opfyldt, at se udbrud tæt på. I øvrigt endte min oplevelse med, at jeg solgte en artikel til Jyllands-Posten om min tur.

Jeg kan anbefale Henning til alle, både folk som vil rejse med ham som rejseleder, men også hvis man bare ønsker at få en vulkansnak. Henning brænder for emnet og han er en levende, hjertelig fortæller, som det er en fornøjelse at høre på. Det er ikke tilfældigt, at det er ham, som du hører i radioavisen, hvis der fortælles om nye udbrud.

Lars Bo Nielsen

Pladetektonik

Henning Andersen: Vi er født af pladetektonik.

Den engelske professor Lewis Dartnell fra University of Westminster har i sin bog: ”Oprindelse” fra 2020 beskrevet om livets og menneskets tilblivelse på jorden som følge af pladetektonik. Jeg finder hans beskrivelse fascinerende selvom mangt og meget er udforsket og klarlagt langt henad vejen. Her følger hans opdateringer plus mine egne tilføjelser.

”Vi er født af pladetektonik. Hvert spring i menneskets udvikling hænger sammen med ændringer i vores omgivelser og klima. Alt sammen fordi vores geologiske hjem – jordkloden – som vi bor på – har formet os. I det gamle Grækenland udviklede demokratiet sig på grund af landets bjergrige landskaber, der betagede menneskene. Menneskene så på naturen og kom til at beundre og tilbede den. Menneskehedens største byer er anlagt, hvor flere tektoniske plader støder sammen. Kontinenternes sammenstød dannede Middelhavet som en boblende smeltedigel af mangfoldige kulturer. Kort og godt mennesker og livet på jorden er påvirket af naturens kræfter.

Vores klode er et hvileløst aktivt sted, der konstant ændrer sin overflade. Kontinenterne tørner sammen, hvorefter de bliver revet fra hinanden igen, mens enorme have åbnes for dernæst at skrumpe ind og forsvinde igen. Store kæder af vulkaner rejser sig, udspyr gasser, mens jorden sitrer af jordskælv, bjergrygge krølles op for derefter at blive malet til støv igen. Maskinen i jorden, der driver al denne aktivitet er pladetektonik. Jordens overflade, skorpen er en skrøbelig æggeskal, der omslutter den varmere og mere klæbrige kappe nedenunder. Jordskorpens skal er knækket i et væld af separate plader, der strejfer om på jorden. Kontinenterne består af en tykkere skorpe af mindre kompakte klipper, mens oceanbundspladerne er tyndere og derfor ikke kommer så tæt på overfladen som kontinentalpladerne. De tektoniske plader puffer konstant til hinanden, mens de sejler rundt oven på den varme, hvirvlende kappe.

Hvor to plader støder ind i hinanden langs det, der kaldes konvergerende, d.v.s. nærmer sig hinanden, og den ene plade ender ovenpå. bliver den ene plade altså skubbet ind og ned under den anden, hvilket igen udløser jordskælv og vulkanudbrud. Denne proces kaldes subduktion – underskydning. ”Det skabende og det ødelæggende hænger sammen”.

En spredningszone er omvendt et sted, hvor to plader trækkes fra hinanden. Varm kappe fra dybet stiger op som blod, der pibler ud fra en rift i en arm og danner ny klippeskorpe, når den størkner som lava. Spredningszonerne kan åbne sig midt på et kontinent og rive det midtover eller på havbunden. Den Midtatlantiske Ryg er et fremtrædende eksempel på en sådan havbundsdrift – med bl.a. Island som tydeligt eksempel.

For omkring 30 millioner år siden steg en paddehatteformet magmamasse – en såkaldt plume – af varm kappe op fra jordens indre under det nordøstlige Afrika. Landmassen – jordskorpen – blev tvunget til at bulne ud og op som en enorm bums. Hinden af kontinentalpladen over denne ophovnede kuppel strakte sig og blev tyndere , indtil den til sidst revnede og begyndte at blev flået op i en række rifts. Den Østafrikanske Rift blev revet op langs en nord-syd-gående linje og dannede en østlig gren i det, der nu er Etiopien, Kenya, Tanzania og Maili og en vestlig gren, der skærer gennem den Demokratiske Republik Congo og fortsætter til Tanzania.

NB: ”Dette citat er af vulkaneksperten: En plume er et stationært varmeområde i Jordens kappe, hvor strømbevægelser bringer magma op mod Jordens overflade. Jorden skal af med sin indre overskudsvarme. Plumer menes i dag at være årsag til pladetektonikken – også kaldet kontinentaldrift. Vi kalder det også for kappediapirer, hvilket igen betyder en varm opadstigende strømbevægelse i jordens kappe. Når varmestrømmen som en slags paddehat er trængt op under den faste jordskorpe eller havbund, er trykket faldet så meget, at materialet begynder at smelte og danne magma, der flyder ud som lava i vulkanudbrud på jordens overflade.” Citat slut.

Fra nord strømmede vand ind i denne dybe riftdal og dannede det Røde Hav mens en anden riftdal dannede Adenbugten. De havbundsspredende riftsdale rev en bid af Afrikas Horn af og dannede en ny tektonisk plade, Den Arabiske Plade. Det Østafrikanske Rift Valleysystem løber flere tusinde kilometer fra Etiopien til Mozambique. Da udbulingen af den opstigende magma fortsætter, bliver Riften stadig trukket fra hinanden. For mellem 5,5 og 3,7 millioner år siden skabte denne proces Riftens nuværende landskab, en bred, dyb dal en lille kilometer over havniveau omkranset af bjergkamme på begge sider.

Udvidelsen af Riften og opstigningen af magma resulterede i voldsomme vulkanudbrud og aske, der spyede aske og pimpsten ud over hele regionen. De fleste vulkaner ligger i selve Riften, men på kanten ligger de største og højeste, bl.a. Mount Kenya, Mount Elgon og Kilimanjaro, hvoraf sidstnævnte er Afrikas højeste bjerg. Et perfekt klima og de ideelle betingelser for alt levende livs skabelse og udvikling. Her udviklede de første mennesker sig fra aber til mennesker. Disse Hominiers udvikling, d.v.s. fra menneskeabestadie til , forandrede sig og her var der planteædende pattedyr, som menneskene kunne jage. Her lærte de tidlige mennesker, der lige som os i dag var forholdsvis svage at arbejde sammen og jage i fællesskab. Nyere forskning har vist, at mennesket er nærmere beslægtet med de afrikanske menneskeaber end med orangutangen, og hominider bruges nu ofte som samlebetegnelse for mennesket, chimpansen, bonoboen og gorillaen samt uddøde arter på disses udviklingslinjer. Vi ser altså, at det er tektoniske pladebevægelser og vulkanaktivitet, der har skabt de rette betingelser for livets udvikling på jorden.

Igen vi mennesker er børn af pladetektonikken. Pladetektonik skabte ikke kun Østafrikas mangfoldige miljø, hvor de første mennesker udviklede os som art. Det blev også en faktor, hvor menneskeheden begav sig i kast med at opbygge vores tidlige civilisationer. Hvis man kigger på et kort over, hvor de tektoniske plader støder og skurer sammen mod hinanden, så vil man se placeringen af verdens store antikke civilisationer i disse udsatte områder ved pladegrænserne, ligger udsatte for jordskælv og vulkanudbrud. Det er meget usandsynligt, at det skulle have været tilfældigt. De tidlige civilisationer lader til at have valgt at lægge sig op ad de tektoniske brudlinjer, flere årtusinder før videnskabsmænd identificerede deres eksistens. Der må være noget ved pladegrænserne, der gjorde dem så gunstige for grundlæggelsen af antikke kulturer, til trods for faren for jordskælv, tsunamier og vulkaner, som brudlinjerne i jordens skorpe hele tiden er skyld i.

I Indusdalen opstod harappakulturen omkring år 3200 f. Kr. f. som en af de tidligste i verden ikke langt fra foden af Himalayabjergene, hvor Indien havde banket sig ind i den Eurasiske Plade. I Mesopotamien flød Tigris og Eufrat også langs en brudlinje, hvor den Arabiske Plade ved underskydning gled ind under den Eurasiske Plade. Jorden blev her beriget med sedimenter eroderet ud af den her dannede bjergkæde. Begge de assyriske og persiske civilisationer opstod begge lige præcis oven på dette knudepunkt mellem den Arabiske og Eurasiske Plade og sådan kan vi gå videre. Minoerne, grækerne, etruskerne og romerne udviklede også deres kulturer tæt på pladegrænser i Middelhavets tektoniske miljø med frugtbar landbrugsjord ved vulkanerne. Civilisationerne i Middelhavsområdet opstod i et område, hvor den Afrikanske Plade føres ned under de mindre plader, som Middelhavsregionen ved pladebevægelserne er delt op i. Nok er Middelhavets havbund og jordskorpe delt op i en række mindre knækkede plader, men årsagen her er Afrikapladens fremrykning imod Europa, hvorved Alperne er foldet op som dugen på et bord, der skubbes imod.

I Mellemamerika opstod mayafolket omkring år 2000 f. Kr. f. og bredte sig over det meste af det sydøstlige Mexico, Guatemala med større byer i bjergene, der var dannet og hævet af underskydningen af Cocospladen under den Nordamerikanske og den Caribiske Plade. Den senere aztekerkultur trivedes tæt på den samme pladegrænse, med sine mange jordskælv og vulkaner som Popocatepetl, ”Det rygende bjerg” og som var helligt for aztekerne. Hvis floderne skabte den frodige landbrugsjord, så skabte vulkanerne også fed landbrugsjord af aske og lava, som de spyede ud.

De to undtagelser til dette mønster af tidlige civilisationer, der opstod på tektoniske plade-grænser er civilisationerne i Egypten og Kina. Den egyptiske civilisation blev hjulpet med oversvømmelse af Nilen, som aflejrede frugtbart slam fra de bjerge, der ligger ved den tektoniske riftdal i Etiopien og Rwanda og den kinesiske civilisation begyndte på sletterne af den Gule flod og Yangtzefloden og begge floder flyder ned fra det Tibetanske bjergplateau, der blev dannet ved sammenstødet af den Indiske og Eurasiske plade. Så selvom ingen af dem ligger på en pladegrænse, kan både den egyptiske og den kinesiske civilisation takke nylige tektoniske begivenheder for deres rigdom og udvikling.

Byer som Teheran, San Francisco, Los Angeles og Tokyo ligger også på kanten af forkastningslinjer og nogle af de mest udsatte steder, hvor pladerne bevæger sig. Nogle af verdens største byer er truet. Som summa summarium på det hele kan jeg tilføje, at nok er vi børn af pladetektonikken, men vi er også selv oftest skyld i, at det går så galt. Vi mennesker lever kun i ca. 100 år – en millionte del af et sekund i Jordklodens eksistens på ca. 4,5 milliarder år. Vesuv har haft over 30 udbrud siden Pompejis undergang i Oldtiden og alligevel bor der i dag snart 4 millioner mennesker i vulkanens skygge. Vulkanske udbrudsprodukter er frugtbare og fyldt med næringssalte og mineraler.

Vulkanerne er nok skyld i store naturkatastrofer på jorden, men altså også uundværlige for livet på jorden, som vi netop har set. Den første atmosfære er dannet af vanddampe fra vulkanerne og igen medvirkende til atmosfærens indhold af kuldioxid. Uden kuldioxid ingen drivhuseffekt og dermed en kold planet uden liv. Jordens vulkanske aktivitet er en afgørende betingelse for, at livet har kunnet udvikle sig på jorden.

Den indre jordvarme er altså årsag til dannelse af det vand – ilt – luft hvilket giver betingelser for alle former for levende organismer på jorden og i sidste instans også mennesket. Vores indre jordvarme er livgivende og dermed årsag til at alt levende liv på jorden. Igen pladetektonikken er fundamentet for alting.

www.vulkaneksperten.dk

“Det kunne være undgået”.

B.T.

UDLAND

dec. 2019 – 14:33

Vulkanekspert om dræbte turister: Det kunne være undgået

0 seconds of 38 secondsVolume 0%

BO POULSEN

Natten til mandag mistede mindst fem personer livet i et vulkanudbrud på White Island i New Zealand.

Men dødsfaldene kunne let have været undgået, hvis man spørger den danske vulkanekspert Henning Andersen.

De newzealandske myndigheder havde hævet alarmberedskabet for den 321 meter høje vulkan til det næsthøjeste trin på skalaen – fra 2 til 4. Der var altså en overhængende risiko for, at vulkanen ‘snart’ ville gå i udbrud.

»Det er turisternes egen skyld, at de er kommet af dage. Hvis de havde respekteret naturen, så var de aldrig gået i land,« siger vulkanekspert Henning Andersen, der er uddannet geolog og har forfattet flere bøger om vulkaner.

»Det er hårdt stillet op, men det er sådan, det forholder sig.«

Han fortæller, at det er umuligt at forudsige det akkurate tidspunkt for, hvornår en vulkan går i udbrud. Derfor burde turisterne eller deres guider have holdt sig langt væk fra White Island.

»Vulkanologiske undersøgelser viste på forhånd, at der ville komme eksplosioner,« siger han.

Selv hvis man skulle forsøge at komme med en kalkuleret beregning, så fortæller Henning Andersen, at det også er så godt som umuligt at forudsige omfanget af et udbrud.

Udbruddet på White Island – eller Whakaari, som den også hedder – manifesterer sig som voldsomme eksplosioner, hvor drønvarme gasskyer bliver spyet ud af krateret.

»Man bliver stegt levende. Man bliver nærmest grillet til døde. Temperaturen i gasskyerne er så høj. Det er det, der slår folk ihjel. Det er eksplosionerne og gasserne, der steger folk til døde,« siger han.

23 personer blev reddet væk fra øen. Fem personer livet.

De lokale myndigheder har mandag middag dansk tid oplyst, at man ikke mener, at de resterende, der er meldt savnet, har overlevet udbruddet. Der skulle være mindst ti personer, som opholdt sig på øen, der ikke blev reddet.

Kort efter midnat lokal tid oplyste politiet, at man havde foretaget rekognosceringsflyvninger over øen, og der var ‘ingen tegn på liv’.

‘Politiet mener, at alle, der kunne være taget fra øen i live, blev reddet på tidspunktet for evakueringen,’ lyder det i pressemeddelelsen.

‘Baseret på den information, vi har, tror vi ikke, at der er nogen overlevende på øen.’

Blandt de bekræftede omkomne er en ung guide. Henning Andersen forstår ikke, at vedkommende har turdet risikere sit eget og ikke mindst turisternes liv for at se vulkanen på White Island.

»Som guide har jeg altid respekteret naturen. Jeg er ikke typen, der tager chancer. Det er ikke noget, jeg går på kompromis med, for jeg ved, at naturen slår hårdt tilbage.«

B.T. har tidligere på dagen været i kontakt med Udenrigsministeriets Borgerservice. Her lød svaret, at der endnu ikke var nogen oplysninger, der pegede på, at der var tilskadekomne danskere.

Den danske generalkonsul sagde mandag formiddag, at man som dansker skulle holde øje med de newzealandske medier for at få information.

»Vi får ikke noget at vide i øjeblikket. De kan ikke komme over på øen lige nu. Det er simpelthen stadig for farligt,« sagde hun.