1

Agungs rasen

Tusinder på flugt efter årtiers stilhed – her er forklaringen på vulkanen Agungs rasen

27. nov. 2017, 20:20
af David Buch

Vulkanen Agung på Bali er vækket til live efter årtiers hi. Lavastrømmene fra seneste udbrud i 1963 dræbte omkring 1.500 mennesker.
Myndighederne på den indonesiske ø Bali har hævet alarmberedskabet til det højeste niveau og op mod 100.000 mennesker er blevet evakueret, fordi vulkanen Agung for anden gang på en uge har været i udbrud.
Ifølge de indonesiske katastrofemyndigheder kan der høres mindre eksplosioner fra toppen af vulkanen, samtidig med at der stiger askeskyer op.
– Alarmberedskabet er hævet til det højeste niveau. Vi kan mærke konstante rystelser nu, siger vulkanekspert Gede Suantika, der arbejder for den indonesiske regering.
Agung er en 3161 meter høj såkaldt keglevulkan på øens østlige side, der er kendt for at kunne danne eksplosive udbrud med glødende askelaviner – også kaldet pyroklastiske lavastrømme.
Altødelæggende og dødbringende lavastrømme
Netop disse pyroklastiske lavastrømme er de mest ødelæggende og dødbringende. Det fortæller Thomas Kokfelt, som er seniorforsker ved forskningsinstitutionen GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser.
– Disse lavastrømme ødelægger alt på deres vej, og kan i princippet rejse op mod 100 kilometer. Ved de to forrige udbrud i 1963 og i 1843 rejste lavastrømmene dog kun 10-12 kilometer. Men med en fart på flere hundrede kilometer i timen og en lavatemperatur på op mod 500 grader er det også alvorligt nok.
Agung spyr aske i flere kilometer højde. Foto: Scanpix
Det sidste udbrud i 1963 krævede omkring 1.500  dødsofre – blandt andet, fordi man ikke tog myndighedernes advarsler alvorligt nok. Derfor mener Thomas Kokfelt, at der er god grund til at tage advarslerne alvorligt denne gang.
• Agung er en 3161 meter høj såkaldt keglevulkan.
• Ved udbruddet i 1963 blev en søjle af glødende sten og aske slynget 10 km i vejret.
• Keglevulkaner som Agung er kendt for at producere såkaldte pyroklastiske lavastrømme, der er de mest altødelæggende og dødbringende.
• Lavastrømmen rejste i 1963 op mod 10-12 kilometer og dræbte omkring 1.500 mennesker.
• Op mod 100.000 mennesker er blevet evakueret inden for den seneste uges tid af frygt for et nyt udbrud.
• Bali placeret i den såkaldte “ildring”, der er et seismisk område, hvor vulkaner og jordskælv forekommer særligt hyppigt.
– Det er meget svært at forudsige, om Agungs udbrud i denne omgang vil føre til regulære lavastrømme som i 1963. Én ting er dog sikkert. Der foregår et og andet nede i vulkanen lige nu, og så er det op til trykket i vulkanen og andre faktorer, om der vil komme et eksplosivt udbrud. Så det bedste man kan gøre, hvis man befinder sig i området, er at lytte til myndighederne og følge deres instruktioner, siger Thomas Kokfelt til TV 2.
Det sker der inde i Agung
Agung er en såkaldt subduktions-vulkan. Ordet subduktion betyder underskydning, og det dækker over et område, hvor to af jordskorpens plader mødes og presses imod hinanden.
Agung har været i udbrud to gange inden for den seneste uge. Onsdag blev der registreret en 700 meter høj askesky, og lørdag kunne så ses et rødglødende skær fra lavaen i krateret. Foto: JOHANNES CHRISTO / Scanpix Denmark
Den letteste plade – ofte den oceaniske – presser sig ned i kappen under den anden kontinentale plade – deraf betegnelsen underskydning.
Ved underskydning sker der en delvis smeltning af den neddykkende plade, og det nydannede magma har en sejtflydende konsistens. Modsat såkaldte skjoldvulkaner, som man finder på blandt andet Hawaii, der producerer en mere letflydende lavastrøm
Bolig for guder og dæmoner
Indonesien er det land i verden med flest virksomme vulkaner – cirka 150. Fra tidernes morgen har man betragtet vulkanerne som en vigtig del af livet. Hver vulkan var bolig for guder og dæmoner.
Vulkanen Agung på Bali. Foto: Reuters/Darren Whiteside
Da man ingen kontrol havde over disse mægtige naturkræfter, var det eneste, man kunne gøre at ofre til de ånder, der talte gennem ilden. De måtte formildes. Vulkanudbrud sås som et varsel om politiske og sociale omvæltninger eller anden form for menneskelig tåbelighed.
Agung kaldes blandt lokale for Gunung Agung – bjergenes bjerg. Balis indbyggere er hinduer, og de mener, at Agung er hjem for de tre guder – skaberen Brama, opretholderen Vishnu og ødelæggeren Shiva. Det gælder om at leve i harmoni med de skabende og ødelæggende kræfter inde i vulkanen.
50 meter dyb flod af lava
Fra Agung kommer det gode i form af vand, som overrisler markerne og den frugtbare vulkanjord, der ved forvitring giver næring til planterne, men fra Agung kommer også ild, lava og aske, som det skete i 1963, da vulkanen brød ud i lys lue.
En uge senere, da Agung var faldet til ro, var en 50 meter dyb, dampende varm flod af lava alt, der var tilbage. Templet, byen og mennesker var forsvundet. Mange tusinder var døde.
Agungs ødelæggelser i 1963 var massive, og op mod 10.000 mennesker mistede livet. Foto: Wikimedia
Helvedes mund havde åbnet sig, men de indbyggere, der boede ved vulkanen og havde overlevet, ville hellere blive boende frem for at bosætte sig et nyt sted. Balineserne tilgav hurtigt deres hellige vulkan Agung.
Agung ligger på Balis østside, og myndighederne har oprettet en evakueringszone i en radius af ti kilometer omkring vulkanen. Frygten for et ødelæggende vulkanudbrud har fået myndighederne til at lukke hovedlufthavnen på øen. Lukningen har resulteret i at flere turister er strandet.

Kilde: Vulkaneksperten.dk v. Henning Andersen.

Copyright: TV2.




Profil af Henning Andersen

Hans interesse for vulkaner begyndte, da han som dreng læste Jules Vernes bøger, bl.a. “Rejsen til Jordens indre”.

2344_full

Efter skolen blev han uddannet som boghandler, besøgte i en ferie Italien vulkanerne Vesuv og Etna og senere også Island. Han begyndte i 1968 at arbejde som rejseleder med det hovedformål at komme ud i verden og studere vulkaner. Drivkraften er for ham en ukuelig interesse for vulkanernes hemmeligheder, hvorfor mennesker bor ved dem og på dem, men også om kontrasten ved både de ødelæggende og skabende kræfter, som vulkanerne trods alt repræsenterer.

2344_2_full

Hans vulkan – interesse fik fornyet kraft, da han vandt i Otto Leisners “Kvit eller Dobbelt” i 1985. Pengene gjorde det muligt for ham at arrangere studierejser, lave film om vulkaner samt skrive bøger og holde foredrag.

2344_3_full

Siden læste han geologi og holder nu mange foredrag om “Moder Jords” mystiske indre.

Han er en garvet foredragsholder, som gang på gang har tryllebundet publikum med sin store viden

2344_4_full

Om vulkaner siger han: “Vulkaner er ikke til at spøge med, men de er heller ikke til at undvære. De har nemlig skabt den luft, vi til daglig indånder og det ligeså uundværlige vand i verdenshavene, som intet liv kan undvære. Vulkaner er lige så meget vores venner, som de er vores fjender” …

“Vulkaner repræsenterer som i de store verdensreligioner det gode såvel som det onde”.

Hans første møde med en vulkan havde nær kostet ham livet, da han i 1971 var ved at falde ned i Strombolis krater. Alligevel har hele hans liv drejet sig om de rigtige vulkaner, som han har brugt formuer på at udforske, men også som vulkanguide for mange danske rejsebureauer. Han har skrevet adskillige bøger om vulkaner, bl.a.”Vesuv den udødelige vulkan”, “Øer født af ild” , “Hekla Islands dronningevulkan”, ”Vesuv en meget farlig vulkan” og ”Etna ildens bjerg”. Senest udkom i 2018 bogen: “Sagn og myter om vulkaner”.

I 1985 deltog han i Otto Leisners: Kvit eller Dobbelt” i emnet vulkaner – vandt og læste geologi. I dag underviser han – holder foredrag og er guide på vulkaner til Italien for “Viktors Farmor”. Henning var fagdommer i DR`s “Kvit eller Dobbelt” i 2013, hvor en dreng på 11 år stillede op i “Vulkaner” og vandt. Han har deltaget i radioudsendelser som “Når Cosmos kalder” og “Vulkanmanden” i DR. 

Han har indspillet TV-filmen: “Verden brækker på Island”, der handler om de Islandske vulkaner og ”Mod Vesuv jeg øjet vender”, der handler om H.C. Andersens dragning mod Vesuv, vulkanen over alle vulkaner, der også er Henning Andersens yndlingsvulkan. Senest filmen om Etna, der har været vist på DK4.

Henning interesse for vulkaner startede, da han som dreng læste Jules Vernes: “Rejsen til Jordens indre”.

”Vulkaner er skabende såvel som udslettende”…
”Lever vi på lånt tid og nåde fra Jordens glødende kerne”…

“Vulkaner og jordskælv er sikkerhedsventiler for jordens glødende kerne med sin overskudsvarme. Den der skaber liv kan også tage det. Hvis ikke vi havde vulkaner eller jordskælv, ville den indre jordvarme få hele jordens overflade til at eksplodere på et tidspunkt.”…




Katla en tidsindstillet bombe

3792_full

3792_gal_6_small

3792_gal_7_small 3792_gal_8_small 3792_gal_9_small



Etna, sådan fungerer den

Uddrag af bogen: “Etna ildens bjerg” af Henning Andersen, der udkom 2006.

2490_full
”Skønt er det, vi ser…
skønnere det, vi har erkendt…
men langt det skønneste er det, vi ikke fatter”…
(Præst og geolog Niels Steensen`s berømteste citat fra 1673)

”Etna bestemmer selv, hvornår og hvor den vil udgylpe sine lavafloder og vise sit temperament. Forskere og videnskabsfolk har delte opfattelser af vulkanens ubrudsteknik – selvom vi i dag ved mere om vor jordklode, end da Jules Verne skrev: ”Rejsen til jordens indre”. Naturens kræfter er stærkere end menneskets”.

Etna har forskellige typer udbrud. Ved flankeudbrud på bjergsiden, er der oftest tale om en sprække, som får tilført magma fra det centrale hovedkrater. Et exentrisk udbrud er et udbrud, som finder sted på siden af vulkanflanken, men med sit eget magmakammer i dybet. Det skete netop i år 2001/2002/2003. Man formoder, at de øverste magmakamre ligger kun få kilometers dybde under vulkanens top, mens den store magmakilde i dybet i Jordens kappe befinder sig fra 50 til 100 kilometers dybde.(Kilde: Instituto Nazionale di Geofisicia Vulcanologica Catania)

Den Europæiske og Afrikanske Plade støder sammen, og der er dannet flere knæk eller brudlinjer, som igen forskubber sig, da Afrika rykker mod Europa med 2 cm om året. Der udover ligger Etna på en ”hot-spot”, d.v.s. ekstra varmekilde med opadstigende materiale, som blander sig med den neddykkende pladerand og kan hermed give forklaring på Etnas forskellige lavatyper fra tid til anden.

Jeg hører gang på gang fra folk, at nu er Etna da gået helt agurk, og specielt efter det kraftigere udbrud i august år 2001 og nu igen. Jamen, hvad er der da galt med den “temperamentsfulde sicilianske dame”, som indbyggere kalder deres vulkan.

Hertil kan man sige, at Etna er under ingen omstændigheder hverken værre eller bedre end mange andre de tusinde vulkaner vi finder på vores jordklode. Der er bare et par enkelte ændringer i selve vulkanens udbrudsrytme, man fra vulkanologisk side har bidt sig mærke i, specielt efter udbruddet i år 2001. For det første var der kraftige udbrud fra topkrateret og flanken på samme tid, og for det andet noterede man sig, at en type mineralsten, amfibol – en mineralsten i lavaen, som ikke er observeret i Etnas lavastrømme i større mængder i ca. 15.000 år – kom med ud i lavamasserne i august 2001. Amfibol er en mineralsten, der oftest dannes i dybere dele af jordskorpen eller kontinentet på grund af tryk og varme, og ofte kommer dette mineral ud af vulkaner, der tilhører de mere eksplosive vulkaner, som ligger på en underskydningszone, altså hvor den ene af to kontinentalplader skyder sig ind under den anden. Her er det bl.a. vand, som den tunge neddykkende plade fører med sig, og som udløser en opsmeltning af det neddykkende materiale under enormt tryk og varme. Dette er også en af årsagerne til, at visse vulkanforskere nu mener, at Etna kan have fået tilført en slags lavablanding nedefra – måske er en del af den neddykkende Afrikanske plade knækket og blander sig med den opadstigende magma længere nede fra jordens kappe og vil om nogle tusinde år blive mere eksplosiv, men indtil videre, som Catanias Vulkanobservatorium siger (der, hvor de holder Etna under opsyn) ”Vi tager den med ro. Etna bliver ikke en Vesuv eller Pinatubo-type i morgen”.

Vi kan konkludere, at Etna ligger på et ”sår” i jordskorpen, hvor tre brudlinjer krydser hinanden. Den ene går via Messinastrædet mod nord, den anden over øerne Liparai og Vulcano nord for Sicilien, og den tredje gennemskærer hele Sicilien på tværs. Alle linjerne krydser Etna mere eller mindre. Brudlinjerne ses som et resultat af det Afrikanske kontinents fremrykning mod Europa gennem de sidste 60 millioner år, hvilket de mange jordskælv i Middelhavsregionen også vidner om. Disse dybe revner og sprækker baner vej for det hede opstigende magma fra de dybere dele af jordens kappe, men Etna betragtes også ofte som et resultat af en riftzonevulkan, hvor undergrunden eller skorpen under vulkanen er udsat for en slags langsom udvidelse, hvilket bevirker, at jordkappen hæver sig neden under og smelter ved trykfaldet. Udfor Siciliens østkyst ligger en dyb gravsænkning, der har forbindelse med Maltagraven og begyndelsen til en udvidelses- eller riftzone, lig den, der har dannet vulkanerne på Island i midten af Atlanterhavet. Dette forklarer også hvorfor Etnas topkratere gradvist er rykket fra øst mod vest i de sidste hundretusindevis af år. Den næste årsag til at forklare Etnas livlige vulkanvirksomhed har man vulkanologisk tolket som en “Hot-Spot vulkan” – lig Hawaii-øerne i midten af Stillehavet, hvor en konstant eller bredere opstrømning af kappemateriale i form af varmt magma – altså smeltet lava – finder sted. Det svarer nogenlunde til, hvis man lader en vandhane udgylpe vand mere eller mindre konstant. Vi må heller ikke glemme, at Etna har været i mere eller mindre konstant aktiv i årtusinder – og haft udbrud med intervaller fra få til 10 års mellemrum.

Et af de kraftigste udbrud i gammel tid var det, som fandt sted i år 122 f.Kr.f., men senere i historisk tid 1169 og 1669-udbruddene må betegnes som nogle af de største, hvor lavaen strømmede ned over dele af byen Catania, som ligger ved vulkanens østlige fod – i dag Siciliens anden største by. Karakteristisk for Etna er, at topkrateret i ca. 3350 meters højde er konstant åbent for damp- og gasudtrømning, og i de fleste udbrud, hvor gastrykket altid er størst i begyndelsen, sprøjter lavaen til vejrs i høje fontæner fra topkraterne.Værre er det, når gastrykket ikke er stærkt nok til at løfte den smeltede lava ud igennem vulkanens topkratere, men slår en revne på siden i måske 500 – 2000 meters højde og herfra strømmer ud og nærmer sig de tætte bebyggelser i nærheden. Dette sker og er sket gang på gang ved Etnas mange udbrud.
De andre italienske vulkaner som Vesuv og vulkanerne på de Lipariske øer nord for Sicilien har alle et større indhold af både Siliciumoxid og vanddamp i deres lavamasser, hvilket bevirker, at deres lavatype er mere sejtflydende, og deres udbrud ofte mere eksplosive, idet gasserne i den smeltede magma(lava) inde i vulkanen har sværere ved at undvige, og der opbygges et større tryk. Dette har Vesuv gang på gang bevist ved sine enormt kraftige udbrud. Det betyder samtidig, at der her er tale om den sammenhæng, der er med den underskydende Afrikanske Kontinentalplades bevægelse ind under Italien.

Vi ved, at Etnas enorme vulkankegle med sit fundament er bygget op af sine udbrudsprodukter for ca. 600.000 år siden, men allerede for over 2 millioner år siden begyndte vulkanvirksomheden øst for selve den nuværende vulkankegle på bunden af havet, først som en undersøisk vulkan, der siden har opbygget sig ved gentagne udbrud af de udslyngede udbrudsprodukter. Der har siden været ca. 8 såkaldte opbygningsfaser af forskellige vulkankegler i Etnas vulkankompleks, som hver på et eller andet tidspunkt enten er styrtet sammen på grund af udtømning af magmakamre under vulkanen eller eroderet væk, og den nuværende vulkantop er bedømt til at være ca. 8000 år gammel.

Det Afrikanske kontinent presser sig fra syd mod nord med ca. 2 cm om året og er årsag til, at hele Middelhavsregionen med Alperne, alle bjergene plus de mange vulkaner i Italien og hele Middelhavsbækkenet dannes ved denne pladeforskydning. Ud af de ca. 1 million jordskælv, der finder sted om året på hele vores jordklode, sker de ca. 100.000 alene i hele Middelhavsregionen, hvoraf de ca. 200 kan mærkes og heldigvis kun få er mere alvorlige og forvolder skade. En mægtig stor geologisk livsproces, og årsagen til denne jordskælvs- og vulkanvirksomhed skyldes atter de varmeopstrømninger i jordens kappe og ydre jordkerne, der befinder sig uden om den indre hede jordkerne. Alt som er varmt stiger til vejrs og koldt synker nedad. Dette danner disse varmestrømme i kappen, og en sådan opstrøm kan tage mange tusinde år, men er mere eller mindre konstant.
Etna ligger altså på den Afrikanske Kontinentalplades subduktion(d.v.s. neddykning – underskydning) – ind under Italien fra syd, hvilket også er tydeligt både natur og klimamæssigt at se og føle. Sicilien ligner mere Afrika end Italien.

I hele verden bor i dag over en halv milliard mennesker i skyggen af en vulkan. Man har talt meget om, at vi lever i en vulkansk periode i øjeblikket, og det er også rigtigt, at vores jordklode i perioder har været inde i mere aktive vulkan- og jordskælvsperioder, f.eks., da kontinenterne brækkede i stykker for henholdsvis 250 og 65 millioner år siden, men vi må heller ikke glemme, at for 75.000 år siden var en vulkan på Sumatra skyld i, at måske kun ca. 50.000 mennesker på jorden overlevede Toba-eksplosionen på grund af enorme udslyngede mængder af aske og svovldioxid, der sænkede temperaturen over hele kloden og fik den sidste istid til at kulminere.Vulkanologien har i de sidste 20 år været inde i en rivende udvikling, og vi er nu i stand til at forudsige vulkanudbrud, således at man i tide kan nå at evakuere de ofte alt for tæt beboede bebyggelser ved en vulkan, og det har man med held gjort, tydeligst i 1991 ved Mount Pinatubo i Filippinerne. Nu mangler vi kun at kunne forudsige jordskælv, og det kommer en dag. Man arbejder for tiden stærkt på det i U.S.A. og Japan. De stærke tektoniske jordskælv, skyldes de forskydninger, der pludselig udløses i jordskælv hver gang, når kontinenterne eller “blokkene”, som Middelhavsregionen er delt op i, pludselig forskubbes på grund af Afrikas fremrykning imod Europa med 2 cm om året. På nøjagtig samme måde, som hvis man presser to hænder imod hinanden, og pludselig kommer rykket eller jordskælvet.

I 1908 omkom hen imod 100.000 mennesker ved et stærkt jordskælv i Messina nord for Etna, og i 1693 blev Catania så godt som totalt ødelagt ved et stærkt jordskælv, der i begge tilfælde må sættes i forbindelse med den Afrikanske Kontinentalplades forskydning i mod Europa. Der ud over skal det siges, at mange små jordskælv eller “harmoniske rystelser” altid sker i en vulkan, dels ved damp- og gaseksplosioner, når udbruddet starter, men også inden selve udbruddet kommer og magmaet bevæger sig op under en vulkan, kommer der mange små jordskælv, hvilket betyder, at vulkanen er ved at komme i udbrud. Som et varmt brød i en bageovn hæver vulkanflanken sig også inden udbruddet starter, og for Etnas vedkommende ser vi typiske eksempler på, at flanken ofte danner en revne, hvor igennem lavaen strømmer ud. Al form for vulkanvirksomhed er en afgasningsproces fra jordens indre. Kortere kan det ikke siges.

Etna udsender røgringe, der ligner en stor udgave af de røgringe, man man ser rygere øve sig i at udblæse, f.eks. med en cigar. Røgringene består dog ikke af røg, men af vulkanske gasser, mest vanddamp og og kuldioxid op til 100 – 200 meter i størrelse. Man har observeret det andre steder på vulkaner i verden, men mest på Etna. De dannes ved en slags samspil mellem vulkanens kraterstørrelse og de processer, der foregår, når gasserne frigives fra den smeltede lava i dybet under vulkanen. Herefter presses gasserne op gennem en flaskehalsformet tilførselskanal og ud i luften på overfladen. Hvis krateråbningen er cirkelrund, dannes en som nævnt en røgring.

Etna betyder: “brændt” eller “brændende”. Sicilianerne kalder også vulkanen for Mongibello, og det kommer af det italienske ord “monte” og det arabiske “gibel”, der igen betyder bjerg og stammer fra 8-900-tallet, dengang Sicilien var under arabisk herredømme. Senere troede man, at Etna var Helvedes forgård, og sammen med heksene St. Hans nat mødtes de på både vulkanen Etna og vulkanen Hekla oppe på Island (Hekkenfeldt), og det var herfra de hentede de syndige sjæle, der blev stegt og grillet i vulkanens indre.

2490_2_full

 

2490_3_full

 





Udslukte vulkaner

Ved ordet ”udslukt” vulkan tænker vi ikke altid på, at det faktisk betyder en vulkan, som har været i ro i de sidste 10.000 år – rettere sagt i historisk tid – altså den tid mennesker kan huske. Byer som Rom i Italien, Portland i U.S.A og Clermont – Ferrand i Frankrig, ligger i skyggen af gamle vulkaner, der har været ro i den tid mennesker har boet der, men det betyder ikke, at der ikke vil kunne ske noget igen. Dette er fakta. Vulkanerne er kun uddøde i de øjne, som hverken kan eller vil se.

Vi mennesker har en kort hukommelse. Såvel politiske som naturkatastrofer plager os ikke længere, så snart de er overstået, og de lærer os ikke altid meget. Hvis en vulkan ikke har været i udbrud i århundreder, så holder man op med at betragte den som en aktiv vulkan, og det gælder i endnu højere grad med en vulkan, som har holdt sig i ro i årtusinder eller mere.
Pinatubo på Filippinerne var et tydeligt eksempel i 1991.

I jordens geologiske tidsalder har der fundet enorme vulkanudbrud sted ”Supervulkaner” eller “Dommedagsvulkaner”, kalder vi dem nu, hvor tusinde meter tykke askelaviner eller glødende lavastrømme har fyldt dale og slugter ud. Tiltagende svag jordskælvsaktivitet i dybet under en vulkan er bevis på stigende magma opad igennem vulkanen. Efterhånden som det stiger opad, udvides vulkanen og hæver sig som et varmt brød i en bageovn for til sidst at sprænge taget i magmakammeret eller proppen af størknet lava i selve vulkanens hals, det såkaldte kraterrør.

Vulkanerne får tilført nye smeltemasser (magma) nedefra ved bevægelse i jordskorpepladerne.Ved de såkaldte underskydninger, subduktion, hvor en plade skubbes ned under en anden, dannes der mere sejtflydene smelter, hvor de opløste gasser har sværere ved at undslippe, men der opbygges et større og større gastryk i smeltemassen(lavaen). Denne type lava er ofte særlig rig på vanddamp og kiselsyre og udskiller krystaller i kammeret. Der opstår luftbobler, som bliver større og større i denne sejtflydende magma, som samler sig øverste i magmakammeret samtidig med, at de øverste dele af smelten nærmest køler af langs siderne af kammeret. Til sidst kan dæklagene ovenover ikke modstå trykket nedefra, og resultatet bliver et vulkanudbrud af eksplosiv karakter…

“Alle stærkt eksplosive vulkanudbrud et tit kommet fra vulkaner, som man har troet var udslukte”

. Omkring 550 har været i udbrud i historisk tid og mellem 1.300 og 1.500 har været i udbrud inden for de sidste 10.000 år.

Da en vulkan kan have en hviletid på tusinder af år mellem to større udbrud, giver det ikke rigtig nogen mening at tale om den som aktiv. I stedet kan man tale om vulkaner i udbrud i historisk tid.

Et andet problem er definitionen af, hvad en vulkan er. Man kan ikke blot tælle kraterrør. I vulkanske områder kan det vulkanske materiale udspyes via kilometerlange spalter i undergrunden, som man kender det i Island. Det vulkanske område Michoacán-Guanajuato i Mexico omfatter næsten 1.400 slaggekegler, maarer og skjoldvulkaner, der er strøet ud over et areal på 200 x 250 km, men som alle henter materiale i det samme magmakammer. Måske er det mest korrekt at fastslå, at vi ikke kender antallet af aktive vulkaner. Til gengæld har vi kendskab til mindst tusind magmasystemer.

Det skal bemærkes, at ovenstående tal kun dækker antallet af vulkaner på landjorden og ikke det store antal vulkanudbrud og ubeskrevne vulkaner i verdenshavene. Man mener, at rundt regnet ¾ af den magma, der når frem til Jordens overflade, når frem på havbunden.

Henning Andersen




Supervulkaner…

En supervulkan er en fællesbetegnelse af vulkaner hvis udslyngede materiale under en enkelt vulkanudbrud overstiger 1.000 kubikkilometer. En anden benævnelse er VEI 8, det vil sige det højeste niveau på VEI-skalaen. Til sammenligning kan nævnes at rumfanget ved det største kendte udbrud i historisk tid, Tambora år 1815, kun var i størrelsesordenen 100 til 150 kubikkilometer.
Tamboras udbrud i 1815 er det eneste kendte i historisk tid, som nåede niveau 7 på VEI-skalaen.

Til forskel fra almindelige vulkaner danner supervulkaner intet bjerg. Ved de gigantiske udbrud trænger enorme mængder af gasmættet eksplosiv magma igennem jordskorpen og pumpes op i atmosfæren i form af pimpsten, aske og gas, som senere spredes over et meget stort område. Den hastige udtrængning af store mængder magma forårsager at den oven over beliggende jordoverflade kollapser, hvorved et vældigt kraterlignende landskab – en såkaldt caldera dannes. Nogle gange benævnes disse enorme fordybninger supercalderaer og de kan dække tusindvis af kvadratkilometer. En anden stor forskel mellem supervulkanerne og de øvrige vulkaner er, at der i reglen går hundredetusinder år mellem hver udbrud og når calderaen dannes, kan den ses i millioner af år.

Supervulkanudbrud er typisk nok medvirkende til at forårsage langtidsændringer i vejret (som f.eks. udløse en istid), hvilket kan udrydde og true alt levende liv på jorden. Navnet supervulkan blev oprindeligt første gang anvendt i BBC programmet Horizon i 2000 til at refererer til disse typer af udbrud.
Vulkanologer og geologer refererer ikke til “supervulkaner” eller “megacalderaer” i deres videnskabelige arbejde men gør det af og til i offentlige præsentationer.
Indtil 2003 var supervulkan ikke et vulkanologisk fagudtryk. Navnet megacaldera bliver nogle gange anvendt for caldera supervulkaner.