Vi må forestille os et jordskælv som når noget rives itu og skubber sig i jorden. Det kan være klippeformationer af mange kilometers udstrækning. Et jordskælv kan finde sted i en hvilken som helst dybde under jordoverfladen – dog ofte i 30 – 40 kilometers dybde. Jordskælv – rystelser – er stærkest lige over jordskælvets epicenter eller centrum.

I København og på Grønland bl.a. er der seismiske stationer med rystelsesmålere(seismografer). Danmark deltager i rapporteringen af jordskælv fra alle steder af jordkloden.

Det er de tektoniske pladers bevægelser, der er skyld i de spændinger, som opbygges herved på samme måde, som hvis man presser to hænder imod hinanden. I randzonerne, hvor to plader bevæger sig langsomt i forhold til hinanden med en fart af få cm om året – sagt på en anden måde – med den fart en fingernegl gror – stiger spændingsbevægelserne indtil pludselig et ryk – finder sted, og vi har oplevet et jordskælv.

Hvis der f.eks. sker ændringer i tid eller mangel på jordskælvsaktivitet i et område med mange jordskælv, kan det være et signal om, at et større skælv er på vej – eller under opbygning. Også ændringer imellem antallet af større og små jordskælv i et område kan være en forløber for et endnu større jordskælv.

I Kina har man bl.a. for år tilbage noteret sig, at f.eks. ændring i vandstand i brønde er en slags jordskælvsvarsel om, at et større jordskælv er under opsejling. Kortvarige forvarsler hos dyr om forestående jordskælv har vi beretninger om fra kinesiske forskere. Det kan være husdyr, men også vilde dyrs ændrede optræden. Slanger, der krøb ud af deres huller eller aber i en Zoo, som ændrer opførsel.

Nogen sikker margen for at kunne forudsige et jordsælv har vi indtil nu ikke fundet.

Danmark ligger generelt udenfor jordskælvszoner, der mærkes ved kontinenternes forskydninger i randzonerne. Vi har svage skælv – rystelser – ofte flere, som mærkes – og dette her i december er det stærkeste, som har fundet sted længe. I begyndelsen af 1700 – tallet fandt en rystelse sted i Gilleleje, der var endnu kraftigere, men kære danskere – sov roligt. Vi er udenfor de værste zoner.

Rystelserne fandt sted cirka 06.20 tirsdag den 16. december 2008 og det varede cirka fem sekunder og blev registreret både i det centrale København, i Roskilde, Malmø, Østjylland, Odense, Aalborg og på Bornholm. Jordskælv eller rystelser, der er så kraftige, at de kan mærkes, er forholdsvis sjældne i Danmark. Skælvet havde sit epicenter 40 km øst for Malmø i Sverige ca. 10 km nede i jorden.

“4,8 Richter er rigtig meget for et dansk jordskælv – nogle af de største, skælv vi har set i Danmark, ligger i størrelsesordenen 3 på Richterskalaen. Et jordskælv på 4,7 får ruderne til at klirre og ting til at falde ned fra hylderne.”

Genrelt rammes vi i størrelsesorden efter Richterskalaen af små jordskælv eller rystelse på fra 1 – 4. Hvorfor kan vi dog af og til mærke jordskælv i Danmark uden at vi kommer ud for de helt store? Svaret er, at vi ligger langt fra de store tektoniske pladers randområder, altså der, hvor pladerne mødes og bevæger sig i forhold til hinanden. Det er bl.a. i Sydeuropa, hvor Afrika rykker mod Europa i Middelhavsregionen og i Atlanterhavet f.eks. ved Island og i Stillehavet bl.a. ved Japan, hvor pladevægelserne er på flere cm om året.

Når vi skal se på Danmark har vi at gøre med to forskellige dele, hvor en linje skærer ned gennem den nordvestlige del af vores land mod Kullen i Sverige. Syd og øst herfor har vi bløde jordlag men mere fast nordpå. Danmark ligger ikke i en randzone, men engang imellem kan det ikke undgås, at bevægelserne langt herfra skubbet lid til os, og det mærker vi som en rystelse – rystelser – i jorden.

Jordskælv opstår, når de tektoniske stenplader udsættes for pres – vridninger – ved, at varmestrømme i jordens kappe bevæger sig rundt – altsammen et resultat af ”Moder Jords” utæmmelige kræfter.

”I forskning og videnskab er sikkerhed meget”…(Citat slut).

Denne artikel er trykt i “Ingeniøren” 2008 den 10. januar.

Vulkaner og jordskælv frigiver CO2 til atmosfæren, som holder vores planet behageligt varm. Uden dem ville livet ikke kunne eksisterer, og hvis Jorden blot havde været en smule mindre, havde der ikke været tektoniske bevægelser, konkluderer amerikanske forskere.

Af Kent Krøyer, torsdag 10. jan 2008:

Vulkansk aktivitet på Hawaii Bevægelserne i de tektoniske plader, der er skyld i jordskælv og vulkanudbrud, også er en betingelse for liv, viser forskning udført af Diana Valencia, Richard O’Connell og Dimitar Sasselov fra Harvard Universitetet.

Når de store plader bevæger sig imod hinanden og ind under hinanden, som de for eksempel gør i Himalaya-bjergene, så recirkulerer de CO2. Drivhusgassen virker som en termostat, der gør Jorden behagelig at leve på, set over lange geologiske perioder.

»Så genbrug er altså vigtigt, selv på planet-skala,« fastslår Diana Valencia over for Livescience.com.

Jorden er egentlig for lille

De tektoniske bevægelser hænger sammen med, hvor massiv planeten er. På planeter mindre end Jorden, for eksempel Venus, går bevægelserne i stå.

Men hvis en planet bliver endnu større, bliver dens massetiltrækning så stor, at den samler gasser til sig og bliver til en gasplanet som Neptun og Jupiter, viser forskernes computersimuleringer. En planet med størrelser som tre gange Jorden vil have pladetektoniske bevægelser. Jo større, des mere geologisk aktivitet.

Jorden er et særtilfælde, fordi den egentlig er for lille. Ifølge Diana Valencia er forklaringen, at Jorden har store mængder vand, som presser på pladerne og svækker dem tilstrækkeligt til at holde dem bevægelige.

»Det er måske ikke noget tilfælde, at Jorden er den største klippeplanet i vores solsystem, og også den eneste med liv,« siger hun.

Den nye viden får betydning for de forskere, der leder efter liv i Universet. Fremover vil der være mange planeter, de ikke behøver at interessere sig for. Men der vil også være øget håb om at finde en planet med liv, mener hendes kollega Dimitar Sasselov, som leder Harvards Origins of Life Initiative.

»Der er nemlig rigtig mange potentielt beboelige planeter,« siger han og tilføjer, at landskaberne ikke vil afvige forfærdelig meget fra Jordens.

For større planeter med hurtigere pladebevægelser vil ikke have brug for så lang tid for at danne bjerge og oceansænkninger, og for at recirkulere dem. Dermed vil bjerge ikke blive højere end her.

»En Superjord vil nok føles lidt hjemlig,« konstaterer Dimitar Sasselov.

Jordskælv forstærker vulkanudbrud

Forskere har med data fra Nasa’s jordobservationssatellitter vist, at større jordskælv kan forstærke den vulkanske aktivitet i et område. Med tiden håber de på at kunne finde et mønster, der kan indgå i modeller for jordskælvs påvirkning af udbrud.

Af Thomas A. E. Andersen, onsdag 25. apr 2007.

Intensiteten af to aktive vulkanudbrud på den Indonesiske ø Java voksede kraftigt i tre dage i maj sidste år. Væksten skete lige efter et kraftfuldt jordskæl med en styrke svarende til 6,4 på Richter-skalen. Den forøgede aktivitet varede i ni dage.

Eksemplet viser, at skælven under jordens skorpe forplanter sig og forstærker den vulkanske aktivitet i et område. Bag den opdagelse står et hold forskere under ledelse af Andrew Harris fra Hawaii’s Universitet.

Deres resultater, der er offentliggjort tidsskriftet the American Geophysical Union’s Geophysical Research Letters, viser ifølge Harris, at jordskælvet fik begge vulkaner til at frigive store mængder varme og lava, som steg to til tre gange højere op end før udbruddet.

Seismiske bølger optrapper udbrud.

De to vulkaner, Merapi og Semeru, var overvåget af Nasa’s Terra- og Aqua-satellitter. De målte vulkanernes varme som den del af satellitternes program for overvågning af aktive områder på jorden.

Satellitternes Modis-instrument (Moderate Resolution Imaging Spectroradiometer) bliver benyttet til at steder, hvor overfladetemperaturerne er meget højere end deres omgivelser.

De to vulkaner befinder sig 260 kilometer fra hinanden og henholdsvis 50 kilometer nord og 280 kilometer øst for jordskælvets centrum. Forskerne mener, at jordskælvets seismiske bølger har pumpet magmaen ind i revnerne fra vulkanerne og herved forøget deres udbrud.

Jordskælv har ofte tendens til at aktivere vulkaner ved åbning af nye sprækker og revner, der baner vej for opadstigende magma.

Taupo vulkanen er 760 meter høj og bestaår af en meget stor caldera(kraterindsynkning)med adskillige krateråbninger i bunden af den sø af vand, som befinder sig i calderaen.

I de fleste udbrud produceres rhyolitlava, (d.v.s. kiselsyrerig – se mit minileksikon), som omdannes til aske og pimpsten i selve vulkanens udbrud, når den er aktiv.

I år 186 e.v.t. fandt det femte største udbrud sted i historisk tid i denne vulkan på vores jordklode, som man har bedømt til at være. Endnu stærkere udbrud fandt sted for 26.500 år siden i denne vulkan.