Torsdag 12. feb 2009 kl. 08:11 i Ingeniøren:

Carsten Bernhardt Thomsen vil gerne vide, om lava er radioaktivt:

“Er lava radioaktivt? Så vidt jeg ved, er granit mere radioaktivt end andre typer klippemateriale, fordi det har ligget dybere og dermed også i længere tid nede i jorden. Men når lava, som kommer direkte nede fra dybet, vælter ud af et vulkanudbrud på f.eks. Island, kan der så registreres en øget radioaktivitet i området? Og henfalder en sådan eventuel radioaktivitet ikke hurtigt ved så høje temperaturer?”

Geolog og vulkanekspert, Henning Andersen, svarer:

“Al form for vulkanaktivitet er en afgasningsproces fra jordens indre. Magmaet (dvs. lavaen) stammer fra jordens kappe, hvor der findes radioaktive elementer i andre forhold end i skorpen (f.eks. Argon, Radon). Men det drejer sig om meget små koncentrationer, der kan kun måles med specielle instrumenter, og de mængder vi snakker om har ingen forhold med radioaktiviteten fra kernkraftværk, eller som naturligt forekommer for eksempel i uran-mineraler. Med andre ord, med en almindelig Geiger-tæller kan man ikke se nogen forskel ud over almindelig stråling, og det gælder for de allerfleste af lavatyper.

I lavastrømme er det dominerende magnetiske mineral magnetit (Fe3O4), der har en fantastisk magnetisk hukommelse og kan gemme forhistoriske magnetfelter over milliarder af år (magnetit bruges derfor også i harddiske). Ved at studere magnetiseringen af geologiske prøver kan man bestemme Jordens tidligere magnetfelt, og det er således påvist, at vor planet har haft et globalt magnetfelt – i hvert fald igennem de sidste tre af Jordens fire og en halv milliard år lange levetid.

Ved hjælp af indholdet af jernforbindelser i vulkansk lava kan man aflæse, hvordan Jordens magnetiske tilstand har været under vulkanudbrud. Man må opfatte den størknede lava som en slags båndoptagelse af Jordens magnetiske tilstand. Med disse magnetiske optagelser får vi et holdbart og uforgængeligt arkiv om jordens skiftende magnetpoler.

Baggrunden for, at det er muligt via magnetisme at studere Jordens tidligere magnetfelt eller geodynamo er, at stort set alle bjergarter indeholder magnetiske korn, der ved bjergartens dannelsestidspunkt optager og gemmer en magnetisering bestemt af det omgivende magnetfelt.

I lavastrømme dannes den magnetiske hukommelse, når magnetit afkøles til en temperatur under ca. 600 grader, hvilket i praksis vil sige, at magnetfeltet optages i løbet af et par dage eller uger efter at lavastrømmen er størknet. Vi studerer forhistoriske magnetfelter ved at indsamle geologiske prøver, der orienteres i felten med et solkompas, således at vi hjemme i laboratoriet kender deres geografiske orientering. I laboratoriet bruger man et magnetometer til at måle prøvernes magnetisering, og ved brug af forskellige afmagnetiseringsmetoder kan vi isolere retningen og intensiteten af det originale magnetiske felt.

Kortlægning af forhistoriske magnetfelter (palæomagnetisme) opstod som en videnskabelig disciplin i 1960’erne. Det skete i forbindelse med den pladetektoniske revolution, der betød et kvantespring for geovidenskaberne, idet det endelig blev påvist, at Jordens yderste lag består af tektoniske plader, der bevæger sig i forhold til hinanden.

Da Jordens magnetfelt afhænger af, hvor man befinder sig i forhold til de magnetiske poler kan man ved hjælp af palæomagnetfeltet bestemme, hvor en tektonisk plade tidligere har befundet sig. Derved kan man bevise den pladetektoniske teori.

Boblen var årsag til en massiv vulkansk aktivitet, der i løbet af få millioner år skabte den nordatlantiske magmatiske provins med et samlet volumen. Vulkanismen i Nordatlanten var så intens, at de medfølgende vulkanske drivhusgasser (CO2 og CH4) forårsagede en global opvarmning med temperaturstigninger i oceanerne på 8°C og store omvæltninger for Jordens plante- og dyreliv ved Palæocæn-Eocæn tidsgrænsen.

Resterne af den varme boble ligger nu under Island og er årsag til den vulkanske aktivitet i dette område den dag i dag. Vulkanismen på Vestgrønland var på tidspunktet for vores polvending dog mere end 10 gange voldsommere end den vulkanisme, vi kender fra den nutidige aktive vulkanske riftzone på Island.”

Geologi

RSS KOMMENTARER (5)

Lidt pudsigt svar…!

Af Holger Skjerning, 14.02.2009 kl 18:33

Spørgsmålet er udmærket – og logisk, når man ved, at Jordens indre varme løbende dannes ved henfald af radioaktive stoffer, vel især uran?
Svaret er overfladisk, men der redegøres grundigt for de mangnetiske egenskaber, som der ikke blev spurgt om!
F.eks. om strålingen fra lava: “Magmaet (dvs. lavaen) stammer fra jordens kappe, hvor der findes radioaktive elementer i andre forhold end i skorpen”.
Jeg tænker her: ? ? ?
Og videre: “Men det drejer sig om meget små koncentrationer, der kan kun måles med specielle instrumenter, og de mængder vi snakker om har ingen forhold med radioaktiviteten fra kernkraftværk, eller som naturligt forekommer for eksempel i uran-mineraler.”
Jamen hvad er det for stoffer? – Og mener HA inde i et kernekraftværk – eller udenfor værket? – Han skriver jo: “..fra et kernekraftværk”.
Og så er der åbenbart forskel på Jordens “kappe” og “skorpen” ???
Men man kan vel “Google” sig til lidt viden om disse materier.

21. apr 2010

Efter en række katastrofer – senest vulkanudbruddet i Island – taler flere fremtrædende ledere af frikirker og kirkelige trosfællesskaber også i Danmark igen om tegn på de sidste tiders komme.

Det islandske vulkanudbrud, som lammer flytrafikken i Europa, har sat religiøse tanker i gang især i frikirkemiljøet i Danmark, i Norge og hos flere amerikanske kristne grupper, som ikke vil afvise, at store katastrofer kan være tegn på, at dommedag er kommet nærmere. Dansk sognepræst afviser, at nogen skal frygte dommedag.

Af Laura Elisabeth Schnabel

Af Tobias Stern Johansen

“Folk skal rejse sig mod folk, og land imod land, og sted efter sted skal der komme hungersnød og jordskælv”. Sådan beskriver Jesus de sidste tiders tegn i Matthæusevangeliet. Og både herhjemme og i udlandet betragter nogle prædikanter det som et muligt tegn på opfyldelsen af denne profeti, når vulkanudbrud på Island lukker lufthavne i Europa, og jordskælv i Haiti lægger hele byer i grus. Selvom præster fra frikirker og kontroversielle trosfællesskaber i Danmark er uenige om, hvorvidt verden vitterligt står over for de sidste tider, er de alle enige om, at de sidste dage kommer, og det vil ske ved, at tegn som krig, hungersnød og jordskælv sker på samme tid.

Katastroferne skal minde folk om, at de sidste tider med Jesu genkomst er nær, mener Leif G. Jensen, præst for den Evangelisk-Lutherske Frikirkes fire menigheder.

– Jesus sagde selv, at de sidste tider er tæt på. Og Bibelen fortæller os, at jorden skal gå under, ved at elementerne brændes op. Så vulkanudbruddet og andre naturkatastrofer skal minde os kristne om, at jorden går under, og at Gud kommer og dømmer levende og døde. Vi skal have for øje, at vi lever i de sidste tider. Men vi kender ikke timen og tiden, siger han.

Præst i frikirken Aalborg MenighedsCenter David Hansen ser en klar sammenhæng mellem naturkatastrofer og lande, som ikke har omvendt sig til Gud. Han nævner jordskælvet på Haiti som eksempel:

Annonce– Der er en guddommelig forklaring på mange tilfælde af katastrofer og hungersnød. Befolkningen i Haiti hengav sig til Satan for at finde åndelig styrke til at bekæmpe det katolske slaveherredømme. Det førte til en blandingsreligion med voodoodyrkelse. Befolkningen oplevede frigørelsen, men siden kom bivirkningerne fra de onde åndsmagter i form af jordskælv, stormfloder og et land i oprør og kaos. Det er generelt for lande med en ikke-kristen kultur, at der er ulykker og strenge vilkår for befolkningen, siger han.

Både Thomas Müller, næstformand for Adventistkirken, og Kurt Frederiksen, talsmand og biskop i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, også kaldet Mormonkirken, afviser ikke, at vulkanudbruddet i Island og jordskælv i Haiti kan være tegn på de sidste dage:

– Det er en del af vores teologi, at Jesus snart vil komme igen. Og i teorien kan det her være forløberen for de katastrofer, som skal indlede de sidste tider, inden verden går under, og Gud kommer og genskaber det hele. I de sidste tider vil der ske naturkatastrofer, men samtidig kan vi ikke sige, at bare fordi katastroferne nu kommer tættere på, og frekvensen bliver højere, så er det tegn på de sidste tider, siger Thomas Müller, der bakkes op af Kurt Frederiksen:

– Man kan godt tolke naturkatastroferne som tegn på de sidste tider. Det er en del af de sidste tiders tegn, at der vil være en større mængde af naturkatastrofer. Men vi betragter ikke en enkelt afgrænset begivenhed som tegn på de sidste tider. Andre store begivenheder skal gå i opfyldelse – konflikten i Israel skal for eksempel blive langt mere alvorlig – før vi kan se tegn på, at Jesus kommer igen, siger Kurt Frederiksen.

Andre går et skridt længere i troen på, at de sidste tider er kommet. Med vulkanudbrud på Island og jordskælv i Haiti står menneskeheden således på tærsklen til de sidste tider, mener Moses Hansen, kontroversiel debattør og leder af den kristne organisation Pottemagerens Hus:

– Det er med 100 procents sikkerhed Gud, der har antændt den vulkan for at få os til at omvende os. Katastrofen rammer os på vores økonomi og teknologi, lufthavnene er lammede, og vi fremstår nøgne og hjælpeløse. Den gode nyhed er, at hvis man vender sig mod Jesus, er der ingen grund til at frygte, siger Moses Hansen.

Han mener, at vulkanudbruddet og alle de andre naturkatastrofer blot er en forsmag på noget, som er langt, langt værre.

– Bibelen taler om, at der i de sidste tider vil være blodsudgydelser, ildebrande og rygende damp, fuldstændig som ved de vulkanudbrud, vi er vidne til. Videnskabsmænd siger, at der altid har været den her grad af katastrofer, men ser man på kurverne, er de steget dramatisk i det 21. århundrede. Det er klare tegn på, at Jesus snart kommer igen, siger han.

Erik Jørgensen, talsmand for Jehovas Vidner, der tror på dommedag, påpeger, at Jehovas Vidner ikke ser nogen religiøse eller teologiske forklaringer på vulkanudbruddet, men at vulkanudbruddet og jordskælvene kan være et tegn på dommedag, hvis det ses i en større sammenhæng.

– Det er rigtigt, at vi tror, vi lever på endens tid – at dommens dag er nær. Men vi forbinder det ikke med enkeltstående begivenheder. Der skal ske mange begivenheder på samme tid. Jesus giver et sammensat tegn på det, der skal kendetegne de sidste tider – det er blandt andet krige, uroligheder, pest, jordskælv, øget kriminalitet, og øget forkyndelse af evangeliet. En hel del af de enkeltdele, synes vi, er her lige nu. Vi er slet ikke i tvivl om, at vi lever på endens tid. Men vulkanudbruddet i Island er ikke et tegn i sig selv, selvom de tiltagende store jordskælv og vulkanudbrud for os udgør en del af tegnet.

Jørgen Mortensen, præst og talsmand for Den Apostolske Kirke i Danmark, påpeger også, at apostolsk kirke ikke har nogen religiøs tolkning af naturfænomenerne, selvom han er overbevist om, at tegnene vil komme en dag, når de sidste tider nærmer sig.

Heller ikke Jens Garnfeldt, leder af Københavns Bibeltræningscenter, tolker vulkanudbruddet som et tegn på de sidste dage.

– Jesus siger meget tydeligt, at mængden af naturkatastrofer vil accelerere i de sidste tider. Men vi skal lade videnskaben fortælle os, om antallet af katastrofer rent faktisk har accelereret, og det er der endnu ikke noget, der tyder på, siger Jens Garnfeldt.

Han peger på, at Bibelen også taler om en åndelig opvågnen, som vi heller ikke har været vidner til endnu. Derfor mener han ikke, at vi nu kan tale om de sidste tider og Jesu genkomst.

I de seneste dage har kristne i USA og Norge luftet deres tro på, at det islandske vulkanudbrud er tegn på dommedags snarlige komme. I Norge har et par sognepræster, heriblandt Reidar Bjaanes, påpeget, at når sådanne naturkatastrofer sker “skal vi altid være vågne”, skriver Stavanger Aftenblad. Men vulkanudbrud skal primært forklares ud fra naturvidenskabelige beviser, mener Ulla Thorbjørn Hansen, præst i Roskilde Domkirke.

– I Det Nye Testamente taler Jesus om jordskælv, og han siger, “I skal se op og ikke være bange”. Og det er netop budskabet: Vi skal ikke frygte dommedag, blot fordi der er en askesky over os, siger hun.

Og spørger man Henning Larsen, som står bag dokumentarfilm om Islands vulkaner og arrangerer guidede ture til verdens vulkaner, så er der ikke noget religiøst ved vulkanudbrud. Vulkaner og jordskælv er derimod en slags sikkerhedsventiler for den overskudsvarme, der kommer fra jordens glødende indre.

– Hvis ikke vi havde vulkaner eller jordskælv, ville den indre jordvarme få hele jordens overflade til at eksplodere på et tidspunkt. De kontinentale plader under jordens overflade og under havbunden bevæger sig, og udbruddene opstår, når pladerne presses sammen og opad, siger Henning Andersen.

Han tilføjer, at der ikke er flere naturkatastrofer i dag end tidligere, men at pressen interesserer sig mere for jordskælv og vulkaner end tidligere, og derfor hører vi mere om dem.

Status Report: 19:00 GMT, 21 May 2010

Kilde: Icelandic Meteorological Office and Institute of Earth Sciences, University of Iceland

Compiled by: Sigþrúður Ármannsdóttir, Matthew J. Roberts, Teitur Arason, Bergþóra S. Þorbjarnardóttir, Magnús Tumi Guðmundsson and Gunnar Sigurðsson.

Based on: Observations from inspection flight at 6 PM, IMO seismic monitoring; IESIMO GPS monitoring; IMO hydrological data; IMO weather radar measurements, web cameras, ATDnet – UK Met. Offices lightning detection system, NOAA satellite images and web-based ash reports from the public.

Eruption plume:

Height (a.s.l.): Observation from inspection flight and other pilot reports show that the plume is at a height of 3-3.5 km/10,000-12,000ft. Plume is blown towards northeast and later northwest by light southerly winds.

Heading: Northeast at first and later northwest.
Colour: Light grey, with a small amount of ash.
Tephra fallout: No reports of ashfall today.

Reports from Neðri-Þverá and Hlíðarendakot in Fljótshlíð of bluish gas in Fljótsdalur and along the hillsides in some sort of clouds, smelling of rot (causing people headaches when dark in colour).

Lightning: No lightning strikes have been detected since 13h, yesterday.
Noises: No reports.

Meltwater:

Small discharge from Gígjökull. A water gauge is being installed in Kaldaklif River today.

Conditions at eruption site:

The eruption rate has declined a great deal and the weak plume rises from the western part of the crater. No real explosions and no lava flowing from the crater.

Seismic tremor:

Volcanic tremor levels have decreased since yesterday evening. However, they rose for two hours this morning, but have since continued to decrease.

Earthquakes:

Over twenty earthquakes have been recorded since midnight, the majority at shallow depths.

GPS deformation:

Continued horizontal displacements toward the centre of Eyjafjallajökull volcano. Irregular oscillations in the vertical component of stations closest to the volcano.

Overall assessment:

The eruption has declined a great deal and the flow of magma into the crater can be roughly estimated as 5 tonnes/s, carried away by a plume that rises 1.5-2 km above the creater. No lava flowing.

For ikke så mange år siden hed det sig i de vulkanologiske fortegnelser, at der fandtes ca. 500 virksomme vulkaner, men i dag hælder flere vulkanforskere til den anskuelse, at alle vulkaner må betegnes som “levende”, og at de kan, selvom de er uvirksomme for tiden eller har været det igennem årtusinder, vågne til live igen på et tidspunkt. I dag tæller de vulkanologiske optegnelser, at der findes ca. 2.500 aktive vulkaner i verden.

Jeg er igennem de sidste 20 år på mine vulkanstudierejser verden rundt blevet mere og mere overbevist om, at vi i fremtiden vil komme til at opleve vulkankatastrofer af større omfang end den i Pompeji for 2000 år siden eller den på Martinique, hvor Mount Pelee eksploderede i 1902 og på 2 minutter udslettede Saint Pierre med ca. 29.000 indbyggere.

Naturligvis er 29.000 mennesker galt nok, men der var trods alt tale om mindre bysamfund i forhold til de millionbyer, der ligger i nærheden af vulkaner enten på kortere eller længere afstand såsom Napoli, Rom, Portland, Seattle, Mexico City, Bandung, Catania osv.

Dette er fakta. Lad os f.eks. tage de gamle vulkaner i Albanerbjergene udenfor Rom. De betegnes som evigt udslukte, men de er det kun i de øjne, som ikke vil se eller høre om det. Vi mennesker har en kort hukommelse. Såvel politiske katastrofer som naturkatastrofer glemmer vi så snart de er overstået, og vi lærer ikke ret meget af dem. En vulkan, som ikke har været i udbrud i f. eks. 100 år eller måske i 1000 år betragtes efterhånden ikke mere som en virksom vulkan.

Man har nu mange steder på jordkloden, hvor mennesker bor klods op ad en vulkan, oprettet permanente observatorier, og her har man overvågningsapparater, der holder et skarpt øje med vulkanerne, bl.a. med det formål, at man kan evakuere de ofte alt for tæt beboede egne i nærheden.

Men lad os også se lidt på vulkanernes positive sider. Vanddampen er den vigtigste af de vulkanske gasser, der frigives i en vulkans udbrud. Uanset hvor voldsom en vulkan kan blive, eller hvor mild den for den sags skyld kan være, så er vanddampen den gasart, der er mest fremtrædende, og den har medvirket til at danne dels havet i verdenshavene eller rettere sagt det livgivende vand, som intet levende liv kan undvære. Uden vand intet liv, og det vil igen sige heller ingen mennesker. Noget tyder på, at det første liv på denne planet opstod i vandet, som er skabt af vulkanerne, og så kan man igen sige: “Er vulkanerne i så fald vore fjender?”. Og vi kan blive ved. Luften – ilten – i atmosfæren er også en gave fra vulkanerne til alt levende liv på jorden.

Så faktisk er vulkanerne drivkraften i livet på jordkloden. Hertil kommer den vulkanske jord, der i vulkanernes hvileperioder trækker – specielt i de fattige udviklingslande – menneskene til sig som en magnet. Ved den vulkanske askes forvitring frigøres grundstofferne kalium og fosfor, der er vigtige for planterne.

Det er igen årsagen til, at menneskene i en vulkans hvileperiode rykker nærmere og nærmere vulkanen, ja somme tider bygger de huse i selve krateret oven i vulkanens top. Der er jo ikke sket noget så længe, så det går nok alt sammen. Indtil en skønne dag, vulkanen begynder at rumle og give varsler fra sig igen. Men alligevel er de mennesker, der ikke kan holde sig væk fra de frugtbare og som regel billigere byggegrunde ved vulkanerne ikke så bekymrede som vi, der ikke har disse enorme naturkræfter at slås med engang imellem.

Se blot på vulkanen Etna på Sicilien, hvor vinbonden sætter en flaske rødvin for at byde lavaen velkommen i hans hus. Når huset er begravet af lavaen, går han op for at kridte det stykke land af, der har været hans, og han vil bygge et nyt hus ovenpå den størknede lava, for der kan aldrig blive tale om at bosætte sig andre steder. Om 100 år bliver det hans oldebarn, der vil komme til at opdyrke den nye lavajord.

På Heimaey syd for Island er de fleste af øens 5000 mennesker flyttet tilbage efter vulkankatastrofen i 1973, hvor alle med nød og næppe slap væk med livet i behold en mørk vinternat. Vulkanen havde ikke været i udbrud i over 5000 år. En af øens indbyggere sagde for nylig til mig: “Aldrig skal nogen få mig til at flytte herfra”.

Den samme optimistiske tankegang præger de mennesker, der lever i såvel jordskælvs- som i vulkanområder. Altid bygges byerne op igen, hvor et jordskælv har væltet al bebyggelse. En amerikaner fra San Francisco sagde til mig: “Skulle vi til at være bange for jordskælv, kunne vi ikke leve livet. Vi lever i dag, ikke i morgen. Vi elsker stedet og vores by her”.

Jeg kan ikke lade være med at tilføje: Den samme tankegang har sikkert præget indbyggerne i det gamle Pompeji. For dem var Vesuv et grønt og elsket frugtbart bjerg, der gav dem rigt udbytte. Ingen regnede Vesuv for noget, indtil de pludselig en dag så askeskyen hæve sig over vulkanen. En af de flygtende pompejanere har indgriflet under flugten på en husmur: “Morgendagen er dig uvis”.

Hvorfor har vi vulkaner?
Her i Danmark behøver vi ikke at frygte vulkaner, og det skyldes, at vi ligger inde på midten af den Europæiske Kontinentalplade som på midten af en isflage. Vulkaner og jordskælv er begge et produkt at Kontinenternes bevægelser, der som enorme isflager drives langsomt af sted i den knapt 3000 kilometer tykke jordkappe nedenunder. Jorden bliver varmere, jo længere vi kommer ind mod dens midte. Det er i dag en almen opfattelse, at den indre jordvarme dannes ved radioaktive processer. Herved frigives der energi i form af varme.

Hvis man varmer en gryde med vand op fra neden, vil det opvarmede vand stige til vejrs, og der dannes en strømbevægelse eller rettere en konvektionsstrøm. Tilsvarende bevægelser finder sted i Jordens Kappe. Varmere materiale fra appens dybere dele stiger opad mod jordens overflade, fordi trykket er mindst fra oven.

Gasserne befinder sig inde i jorden i fast form, hvor ilten er den vigtigste. Ved trykaflastningen og varmeopstingingen vil de opstigende gasser tvinge smeltemasserne til vejrs mod jordens overflade – da trykket dér er mindst. Der, hvor gasserne og materialet bryder igennem jordoverfladen, har vi en vulkan i udbrud.

Al form for vulkanaktivitet er en afgasningsproces fra Jordens indre. Processen kan bedst sammenlignes med en gryde mælk, der koger over.

Vort klima påvirkes af vulkanerne!
Selvom vi i Danmark ikke behøver at frygte vulkanerne, påvirkes vores klima alligevel deraf. I 1983 efter et stort udbrud i Mexico fik vi en regnfuld sommer. Man fandt ud af, at det var vulkanudbruddet i Mexico, der fik dels temperaturen til at falde og dels gav syreholdig regn på grund af de mange svovlgasser, som denne vulkan sendte til vejrs i atmosfæren.

Selv en ringe ændring af sollysets styrke vil medføre følelige ændringer i klimaet, og i de fleste tilfælde skyldes det den vulkanske aske, der svæver rundt i atmosfæren, og det får igen temperaturen til at falde. I 1816 havde man i Europa og USA en sommer, hvor det sneede, og så sent som i vort århundrede er man blevet klar over, at det var det kraftige vulkanudbrud i Indonesien på øen Sumbawa, der var skyld i klimaændringen.

Også Krakataus udbrud i 1883 skabte betydelige klimapåvirkninger i Europa. Endelig må vi ikke glemme det voldsomme udbrud i Filippinerne i 1991, som gav os mærkbare temperaturændringer i Europa den efterfølgende tid. Så selvom vi ikke har virksomme vulkaner i Danmark, så mærker vi dem alligevel engang imellem. De store vulkanudbrud påvirker vores klima. En halv grad er nok til at give mærkbare ændringer, og større ændringer kan danne en ny istid…

Selv ganske beskedne temperaturændringer i klimaet kan på længere sigt være skæbnesvangre for dyr, der ikke er tilpasningsdygtige til forandringer i deres omgivelser. Det har der i de senere år været skrevet mangt og meget om specielt i forbindelse med dinosaurusernes pludselige forsvinden, men det er en helt anden historie.

“Vulkaner er ikke til at spøge med –
men de er heller ikke til at undvære.
Vulkaner har nemlig skabt den livgivende luft
og det ligeså uundværlige vand i verdenshavene,
som vi heller ikke kan undvære”