Denne afgang 16. august er nu udsolgt. Der er lagt en ny afgang op den 23. og den 30. august, som også er udsolgte.

Man vil i arrangementet få:

Direkte fly tur/retur til Napoli
En spændende udflugtsdag hvor vi besøger diverse seværdigheder og Henning Andersen vil være rejseleder og fortælle om Pompeji og Vesuvs spændende historie. Han har bl.a. skrevet bogen ’Vesuv en meget farlig vulkan’ og han er den helt rigtige rejseleder på denne tur.

Velkommen!

Der er afrejse fra Kastrup mandag morgen kl. 06.35

Vi flyver med Jettime direkte til Napoli.
Vi flyver retur om aftenen og vil være tilbage i Kastrup ca. kl. 23.00

Prisen på kr. 1500,- er inkl. fly tur/retur, udflugter og entréer, frokost, rejseleder og bustransport.

Alle har hørt om vulkanernes utæmmelige naturkræfter og alligevel er det så imponerenede at betragte denne vulkanernes nummer et på jorden – nemlig Vesuv – ved selvsyn.

Efter vi er kommet igennem Napolis lufthavn, som ligger ved Vesuvs nordlige skråning, sætter vi os ind i den ventende bus, som kører os en god times tid direkte op til vulkanen Vesuv i 900 meters højde, hvorfra der skal spadseres de sidste 300 meter – på en bred grusbelagt sti – for dem, der vil med Henning op på toppen af vulkanen. Fra kraterranden – i 1200 meters højde – er der en helt fantastisk flot udsigt over Napolibugten og vi kan med det blotte øje se gasser og svovldampe, som kommer ud fra revner og sprækker i jorden, et tydeligt bevis på, at vulkanen kun sover.

Almindelig kondition er fint. Husk at tage et par solide travesko med i en plasticpose. Det tager ca. 30 minutter at spadsere op til toppen. For dem, som ikke har lyst til at komme med op på vulkanens top, kan der nydes et glas Vesuvvin – Lacrima Christi – eller kop kaffe i cafeen på vulkanens skråning. Efter to timers ophold her oppe kører vi nedad Vesuv til Restaurant MEC, skal have en rigtig ‘Vesuvlunch’ – typisk napolitansk pasta-spagetti-retter med vin og vand, hvorefter vi godt mætte fortsætter i vores udflugtsbus til Pompejis hovedindgang (ca. 1 times kørsel herfra), hvor vi med en lokalguide og Henning Andersen besøger denne romerske provinsby, der pludselig gik under og blev begravet under Vesuvs store udbrud i år 79 e. Kr.f.

Det er nu en god ide at tage ekstra plasticposer med, hvis De hjemme har potteplanter, der ikke vil gro. Lidt vulkansk aske gøder jorden, og det er årsagen til, at mennesker bosætter sig ved vulkanerne. Kom det oveni urtepotten, og efter nogen tid skyder planterne i vejret. Der er gratis aske nok at tage af.
Alle har hørt og læst om det. Alene køreturen op og ned ad Vesuvs skråning giver et indtryk af denne vulkans enorme energi, og da det er verdens tættest befolkede egn, er det nødvendigt med et evakueringsprogram for de mange mennesker, der bor her ved vulkanen. Geologer og seismologer følger i dag pulsen på Vesuv, så vulkanen kan ikke i dag overraske befolkningen som den augustdag i år 79. e. Kr.f., da Pompejis indbyggere pludselig så askeskyen rejse sig over Vesuv.

Pompejis udgravninger har siden i 1700-tallet, hvor man genopdagede byen, været mål for besøgende fra hele verden. Her kan man se, hvordan almindelige romerske borgere levede og døde – med de uhyggelige afstøbninger af omkomne – under vulkanudbruddet – men også gader – stræder huse alt er en oplevelse. Man har på fornemmelsen, at byens indbyggere pludselig er gået. Så levende er atmosfæren. De kan vælge at gå rundt på besøg i udgravningerne med lokalguiden og Henning Andersen, eller De kan nyde udgravningerne på egen hånd denne eftermiddag. Bagefter besøget kører vi mod lufthavnen i Napoli og flyver mod Kastrup igen – fyldt med minder for livet.

Vi anbefaler tidlig bestilling – da der er begrænset antal pladser til rådighed.

Hverdage kl. 09.00-18.00
Weekender kl. 10.00-15.00

Schema eines Vulkandoms (Quelle HLUG)

Im Sommer 2007 brachten Experten des Hessischen Landesamtes für Umwelt und Geologie (HLUG) unter Leitung des Landesgeologen Dr. Dieter Nesbor südöstlich des Hoherodskopfes am Rehberg eine Kernbohrung nieder, die bis in 300 Meter Tiefe ging. Die geförderten Gesteine brachten die Forschungen zur feurigen Vergangenheit des Vogelsberges um ein gutes Stück voran, so dass die Geologen sehr gut die Entstehungsgeschichte des Vulkans rekonstruieren konnten.

Und so beschreiben sie das Szenario: „Die Bohrung setzte in einer im Vogels-berg bisher unbekannten vulkanischen Gesteinsabfolge an. Diese sogenannten trachytischen Tuffablagerungen sind das Produkt hochexplosiver Vulkanausbrüche, die in der späteren Tertiärzeit – vor 17 Mio. Jahren – stattfanden und verheeren-de Glutlawinen (Block- und Aschen-ströme) zur Folge hatten.

Vergleichbare Vorgänge haben auch in historischer Zeit bis hin zur Gegenwart weltweit immer wieder stattgefunden, so z.B. auf verschiedenen Karibikinseln oder in Japan. Vor dem damaligen Ausbruch stieg aus einer Magmakammer unter dem Vogelsberg eine über 700°C heiße Gesteinsschmelze an die Erdoberfläche auf. Dieses Trachyt-Magma war wegen seines hohen Kieselsäure-Gehaltes extrem zähflüssig und bildete im Vulkankrater einen Lavadom, eine sog. Staukuppe. (siehe Abbildung oben)Durch nachströmende Gesteinsschmelze füllte diese den Krater langsam auf und schob sich über den Kraterrand hinaus, bis die überhängenden Teile abbrachen. Glutlawinen aus heißer Asche und bis zu mehrere Kubikmeter großen glühenden Gesteinsblöcken flossen mit Geschwindigkeiten von über 100 km/h die Hänge des Vulkans hinunter.

Modell des Lavastroms am Rehberg (Quelle HLUG)
Bevorzugt folgten sie dem Verlauf von Tälern und füllten diese auf – wie hier südöstlich des heutigen Hoherodskopfes. Unter dem damaligen subtropischen Klima verwitterten die Aschenanteile der Tuffablagerungen in der folgenden Zeit zu hellgrauem Ton. Nach einer 1,5 Mio. Jahre langen Unterbrechung der vulkanischen Tätigkeit setzte der Vulkanismus erneut ein. Eine eintönige Basaltabfolge entstand, die das aus einer ganzen Palette unterschiedlicher Gesteine aufgebaute ältere Vulkangebiet noch heute mit über 100 Metern Mächtigkeit überdeckt – bis auf das Gebiet südöstlich des Hoherodskopfes….“(Quelle: HLUG).

Mit welchen historisch bekannten Vulkanausbrüchen lässt sich der Vogelsbergvulkanismus vergleichen?

Vindeslev kl.10.15: 80 – 72,v.4-6- 74/ 274 – 87 – 78

Tekst: (Luk 21,25-36) Jesus sagde: »Og der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene gribes af angst, rådvilde over havets og brændingens brusen. Mennesker skal gå til af skræk og af frygt for det, der kommer over verden, for himlens kræfter skal rystes. Og da skal de se Menneskesønnen komme i en sky med magt og megen herlighed. Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig.« Og han fortalte dem en lignelse: »Se på figentræet og alle de andre træer. Så snart I ser dem springe ud, ved I af jer selv, at sommeren allerede er nær. Sådan skal I også vide, når I ser dette ske, at Guds rige er nær. Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal ikke forgå, før alt dette sker. Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå.

Tag jer i agt, så jeres hjerte ikke sløves af svir og drukkenskab og dagliglivets bekymringer, så den dag pludselig kommer over jer som en snare; for den skal komme over alle dem, der bor ud over hele jorden. Våg altid, og bed om, at I må få styrken til at undslippe alt det, som skal ske, og til at stå foran Menneskesønnen.«

Kære Gud, vi beder dig om, at du vil tale dit ord til os ved din hellige Ånd, så det holder os vågne og agtpågivende, så din dag ikke kommer bag på os. Amen.

Forleden var der en spændende mand i fjernsynet. Henning Andersen hed han, og han er det, man med et fint ord kalder vulkanolog. Ekspert i vulkaner. For godt 20 år siden blev hans navn kendt, da han vandt i Otto Leisners ”Kvit eller Dobbelt”, og nu er hans navn fremme igen, fordi han lige har skrevet en bog om ildens bjerg, vulkanen Etna. Slår man op på hans hjemmeside, vil man kunne læse om spændende foredrag, han holder rundt omkring, og at det kan lade sig gøre at komme på vulkanrejse, så man måske selv kan opleve noget af den slags på nært hold. For ca.74.000 år siden skete der et vulkanudbrud på øen Sumatra, fortalte han forleden. Det var så voldsomt, så det simpelt hen ændrede jordens klima. Han nævnte også vulkanen Vesuv, som sidst havde udbrud i 1944. Men den er der stadig! Den samler kræfter til det næste store udbrud, fik vi at vide. Derfor er det så katastrofalt, at mennesker har det med at bosætte sig lige i nærheden. Hvorfor gør de det? Jo, den forvitrede lava fra disse vulkanudbrud skaber den mest frugtbare jord, som tænkes kan. Sker der er vulkanudbrud, sætter vinbonden en flaske vin og fire vinglas frem for at byde lavastrømmen velkommen, siges det. Når så hans hus er brændt ned, går han ud og sætter grænsepæle i den jord, som hans tipoldebarn en dag skal eje og dyrke!

Det er spændende med den slags begejstrede mennesker! Men samtidig er der jo også noget her, som godt kan få håret til at rejse sig på ens hoved. Efter sigende er det nemlig sådan, at når vi oplever en global opvarmning, som det ser ud til at være tilfældet i vor tid, så kan det godt være et forvarsel om den slags voldsomme kræfter, som kan vende op og ned på det hele. Selvom vi ikke lever i en egn, der er kendt for vulkanudbrud, jordskælv og tsunamier, så lever vi jo stadig på den samme jord, hvor alt påvirkes af de kræfter, som kommer til udbrud andre steder.

Nu hører vi så i dag, hvordan Jesus også kommer med dommedags-profetier. ”Der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene gribes af angst, rådvilde over havets og brændingens brusen”, siger han og beskriver, hvordan mennesker vil gå til af skræk og af frygt for det, der kommer over verden, når himlens kræfter skal rystes. Der var engang, hvor man måske var tilbøjelig til at ryste på hovedet af den slags, men det gør vi jo ikke mere. Vi ved, at jorden har de kræfter i sig, som skal til for at ødelægge det hele, og skulle det alligevel knibe, ja, så er vi da selv i stand til at producere samme slags kræfter, når vi tænker på atombomber, forurening, nedbrydning af ozonlag osv.osv. Så ærlig talt: Der er nok at være bange for! Det kan sagtens gå sådan, at vi på en eller anden måde skal opleve kræfter, som styrer mod verdens undergang!

Men faktisk er det slet ikke meningen, vi skal være bange, får vi at vide i dag.

Tværtimod!

Når vi tror på Jesus Kristus og stoler på ham som vor frelser, så er der dybest set ingenting at være bange for. Nej, ”når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig.” Forløsning! Ja, det er jo et ord, vi vel næsten ikke kender mere, men det handler jo om det, der sker, når en kvinde føder sit barn. Også her gælder det, at det er ganske voldsomme kræfter, som er i gang, men samtidig ved vi, at noget nyt er undervejs, og det nye, som bliver født, det er så vidunderligt, så glæden langt overstiger alt, hvad der hedder angst og smerte. Det siger vor Herre Jesus selv, når det hedder: ”Når kvinden skal føde, har hun det svært, fordi hendes time er kommet; men når hun har født sit barn, husker hun ikke mere sin trængsel af glæde over, at et menneske er født til verden.”

Se, det er det, vi skal prøve at huske, også når det drejer sig om denne verdens undergang! Blikket skal ikke først og fremmest rettes mod alt det forfærdelige, som kommer. Nej, vi skal huske, at det er en fødsel, en forløsning, som er i gang, og det nye, som kommer, det barn, som bliver født, det er Guds nye verden! Den verden, som Gud selv havde planlagt, men som blev ødelagt, da vi mennesker satte os op imod ham for at gå vore egne veje. Den verden, som Gud selv stiler målbevidst frem imod, indtil den dag kommer, hvor det hedder: ”Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud vil selv være hos dem.”

Er det for utroligt? Lyder det for godt til at være sandt? Det skal der nok være en og anden, som tænker. Nu skal vi da lige passe på, vi ikke kommer for højt på. ”Ved jorden at blive, det tjener os bedst”, ikke sandt? Jo, selvfølgelig skal vi da passe på, det ikke går os til hovedet, så vi ender i sværmeri og pjat. Min egen oldefar, som døde helt tilbage i 1915, var vistnok en af dem, som det gik galt for, så da jeg selv begyndte at nævne, at jeg ville læse til præst, advarede min bedstefar mig med ordene: ”Pas nu på, det ikke går dig til hovedet!” Han vidste af egen bitter erfaring fra sin far, hvordan det var, når den slags kom til at fylde for meget.

Men i dag kan man nu godt frygte, at det ærlig talt fylder lige lovlig lidt i menneskers bevidsthed.

Gang på gang hører vi jo folk sige, at ”det eneste sikre i denne verden, det er jo, at vi skal dø engang”, og ”den vej skal vi jo alle”, osv. Så vil jeg provokere her i dag og sige: Nej, det er ikke det eneste sikre i denne verden, og det er ikke sikkert, vi alle skal den vej! Det eneste sikre i denne verden – det er derimod, at vor Herre Jesus kommer igen, for den har han selv lovet, og der er ingen, der nogensinde har kunnet tage ham i at lyve. Vi hører det, da han samler sine disciple på bjerget i Galilæa Kristi Himmelfartsdag. Da fortælles det, hvordan han bliver løftet op, og mens de ser på det, kommer der en sky og tager ham bort fra deres øjne, og så lyder det til dem: ”Hvorfor står I og ser op mod himlen, galilæere? Den Jesus, som er taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen.” Så ved vi det! Nøjagtig det samme ved vi fra vor Herre Jesus selv, når han siger: ”Da skal de se Menneskesønnen komme i en sky med magt og megen herlighed.” Og endelig er det jo også det, som er forudsagt for os i det mærkelige skrift, som hedder Johannes’ Åbenbaring, hvor det skildres, hvordan Kristus vil komme som rytteren på den hvide hest (Åb 19,11-16). Kongernes konge og Herrernes Herre, kaldes han. Det er det navn, han bærer på sin kappe og sin hofte, fortælles det.

Jo, vist er det sandt, at han kommer! Det eneste sikre i denne verden! Og når vi ikke skal frygte for tegn i sol og måne og stjerner eller gribes af angst for havets og brændingens brusen, – når håret ikke skal rejse sig på hovedet af os på grund af trusler om global opvarmning eller kommende vulkanudbrud, ja, så er det, fordi han, som kommer, det er den samme Jesus, som hang på korset Langfredag, og som i sin kærlighed ofrede sig selv helt og fuldt for vor frelses skyld! Vist er det da sandt, at han kommer ”for at dømme levende og døde”, som vi siger det i vor kirkes trosbekendelse. Men det er også sandt, at den, som tror på Jesus Kristus, er gået over fra døden til livet og kommer ikke for dommen! Eller som vi synger det: ”Du ved, din dommer har ført din sag og fra sig selv den vundet.”

Det er derfor, vi kan løfte vort hoved, når forløsningen nærmer sig! ”Mine ord skal aldrig forgå”, siger han, og hans ord er det ord, som dømmer og frelser. Dømmer alt vort eget til fald og undergang, det er sandt nok. Men det er også det ord, som skænker os alt, hvad vi behøver, for at vi kan stå foran Menneskesønnen, når han kommer! Tror vi ordet om Jesu kors, ja, så ejer vi den retfærdighed, som ikke engang Gud kan sætte en finger på, fordi det ikke er vores retfærdighed, men Jesu retfærdighed!

Det er derfor, det er så vigtigt, at vi ikke blive sløve og ligegyldige undervejs! En kniv, som bruges til at skære i noget forkert materiale, bliver sløv, så den ikke dur mere. Sådan kan det også gå med os mennesker. ”Svir og drukkenskab”, nævner Jesus, og det er da alvorligt nok, hvis man kommer ud i den slags. Spørg en hvilken som helst alkoholiker, og du vil få at vide, hvilken uhyggelig magt det er, når den slags får herredømmet i et menneskes liv. Men læg mærke til, at Jesus i samme åndedrag nævner ”dagliglivets bekymringer”. Her er vi vist ikke nær så opmærksomme! At det kan gå sådan, at ganske almindelige dagligdags spekulationer kan komme til at fylde så meget hos os, så der trænger det med Gud og Jesus og hans genkomst i baggrunden. ”Tag jer i agt, så jeres hjerte ikke sløves”, siger Jesus. ”Våg altid, og bed om, at I må få styrken til at undslippe alt det, som skal ske, og til at stå foran Menneskesønnen”.

Det er det, vi særlig skal minde hinanden om her 2.søndag i Advent. Fordi Gud så nødig vil se, at det var forgæves, hvad han gjorde for vor frelse! Det skulle så nødig gå sådan, at sløvhed og ligegyldighed bliver årsag til, at vi går glip af den frelse, han vandt os, fordi det hele lige så stille smuldrede for os undervejs.

Derfor er advents farve violet. Det er den også i retssalen. Da bærer anklageren en dragt med violet farve. I retssalen vil dommeren have forbryderen til at angre ved at huske. I kirken handler det ikke bare om at huske. Her hedder det: Alt er glemt, husk, det er tilgivet. Som én har sagt det: ”Anger har således en anden betydning i kirken end i retssalen. Derfor kan vi i en glædelig anger vente ham, som kommer, og leve som dem, der ikke blot er fri for dommen, men også fri for at dømme vor næste. For også der stiller Kristus sig imellem.” (Elmo Due).

Ej mer du gruer for dommedag,

du ved, din dommer har ført din sag

og fra sig selv den vundet.” Amen.

Det Danske flag gik til tops da vi ankom til vort hotel ved Pozzuolis kyst. Herfra skulle vore udflugter med Train Travels guide Henning foregå, først til Solfatara.krateret og senere til toppen af Vesuv.

Inden vi når Solfatara-krateret går vi igennem en frodig skov med akacie og eukalyptustræer og så pludselig står vi og misser med øjnene mod solen der bager ned over et ca, 2 km. gråhvidt ovalt område hvor al vegetation er væk og hvor giftige dampe og gasser flere steder stiger op fra undergrunden.

En lille sø midt i området hvor vandet bobler og syder er behørigt hegnet ind så ingen ved et uheld kommer til skade.
På et skilt forklares hvordan mudderet “La Fangaia” der har en tydelig terapeutisk effect, er en blanding af meteorisk vand og condenceret vand med leret. forskellige gasser er at finde i mudderet (CO2,H2S,N2O,H2O,CH4,He og CO) mens vandet er rigt på mineraler (Boron, Sodium, Magnesium, Vanadium,Arsenic, Zinc, Iodine, Antimony, Rubidium og andre). De mørke pletter på mudderets overflade er kolonier af mikroorganismer der kan klare temperaturer over 90 C. Bacillus acidocaldarius og Sulfolobus solfataricus som er af særlig videnskabelig interesse er blevet isoleret.

Det var spændende at gå rundt her, vi var flere der lige skulle samle nogle af de sten op der lå og glimtede gult i solen, men av vi brændte fingrene, Ernst skulle også prøve at rode i jorden og blev lige så forundret som vi andre over hvor varmt der var men vi var jo alle så heldige at længere henne stod der en vagt som også solgte sten som han havde haft liggende i en stak oven på en svovlkilde så de havde alle en flot gul farve og så kostede de kun 1 euro for 2 sten, så heldig kan man altså få lov at være.

I den ene ende er to ældgamle grotter som blev udgravet på siden af bjerget ved slutningen af det 19 århundred, senere blev de dækket af mursten og her havde man så en naturlig “Sudatoria” eller svederom. Kun få minutters ophold i grotterne provokerede en tung svedning hvilket tvang inhalation af den intense sulphur-rige damp der blev frigivet fra væggene. Som resultat heraf var de betragtet for værende fantastiske til helbredelse af luftbesvær, hudlidelser og reumatisme, desuden var svedningen troet til at have detoxikerende og slankende effekt.

Det var nødvendigt at sidde sammenkrøbet inde i grotterne fordi i den højeste del af buen var der enorme høje temperaturer. De to grotter blev kaldt ved navnene “Purgatori” og “Hell” og temperaturerne inden for nåede op på henholdsvis 60¨C. og 90`C.

Genfrembrydelsen af jord bevægelser linken til The Phlegrean Bradyseism mellem 1982 og 1984 resulterede i en lukning af grotterne. Alum og sulfur krystaller kan ses på indersiden og på væggene ved indgangene af grotterne.

Telepaszio har for ministeriet for civil forsvar sat et netværk op for at kontrollere den seismiske risiko i Italien. Geochemiske og seismiske data er transmitteret til en stationær satellit. Solfataraen som er en del af netværket har en hoved post samt 2 sekundere poster. Disse sekundere poster, som kan ses indenfor krateret på den østlige halvdel er pålagt solar paneler og elektronisk udstyr til at måle geokemisk og seismisk data. Denne data er overført til hovedposten, der igen videresende til den stationære satellit via en 1,80 m. parabol antenne. Dataene transmitteres dernæst til videre forskning og undersøgelse.

Efter denne tur var det dejligt at komme tilbage på hotellet og sidde ude på terrassen og nyde et glas vin.

I morgen skal vi op på Vesuv

Vi er på vej op til toppen af Vesuv, når vi kikker ud over landskabet kan vi se lavaen fra udbruddet i 1944 ligger som en bred landevej ned af bjerget. Det siges at det tager 100 år inden at lavaen er så forvitret at der kan gro noget igen.

vi har alle fået foræret en bog om Vesuv som vores guide har skrevet. Han har lige fra barnsben været vild med vulkaner så selv om vi var så få fik han overtalt Train Travel til at gennemføre turen så han kunne fortælle og vise os disse forunderlige fænomener i naturen.

Hvis jeg ikke vidste andet kunne jeg lige så godt kikke på en klippe hvor man kikker efter århundreders spor i lagene. Vesuv ser ud til at sove, den ligner en gyde man kunne rutse ned i og rundt i.
Vi fulgte stien rundt langs krateret og ved endnu en kiosk købte jeg nogle postkort som fik et stempel som bevis på at vi havde været her. Vi nåede ikke hele vejen, tiden løb og vi skulle tilbage så jeg nøjedes med at tage et billede af slutningen på vejen..

Nogle af de andre havde taget deres bog med og fik den signeret her på toppen af Vesuv, det betød ikke så meget for os så vi slap for at slæbe rundt med den i tasken.

Selv om vejen op til Vesuv er en bred sammenpresset stenet vej, så går den sine steder stejlt opad og der er langt op og det tager altså tid. Helt oppe holder vi en pause ved en af kioskerne inden vi går det sidste stykke til krater kanten af Vesuv.

Vi spurtede ned af stien så hurtigt vi kunne, det er typisk for den slags udflugter der er alt for lidt tid til at man rigtig kan gå rundt og suge til sig af indtryk og af detaljer i Vesuvs opbygning, men nu har vi været der og det var så det.

Da vi var i Pompei tog jeg et billede så man kan se hvor tæt Vesuv ligger over for Pompei og forresten var det jo ikke kun Pompei der blev begravet men også Herculanum som vi også nåede at se.

Fra observatoriet fik jeg et billede der viser de forskellige vulkan kegler der ligger rundt i hele området ved Napoli bugten.

Alt i alt en rigtig hyggelig tur med nogle rare mennesker.