DE TI STØRSTE VULKANKATASTROFER I HISTORISK TID:
Hvis man ser på de store vulkanudbrud, som har krævet flest menneskeliv, så må man ikke glemme, at vulkanernes dødsofre mange gange skyldes bivirkninger. Vi forestiller os ofte, at det er glødende lavastrømme og hede askelaviner, fald af sten, slagger og kvælende gasskyer, som slår folk ihjel, men som vi så i Krakataus tilfælde, var den største katastrofe tsunamien, som skyllede ind over de nærliggende kyster den 27. august i 1883. Sådan har det også været før hen og senere. Nu er det nemmere at forudsige en vulkans udbrud, men det er straks sværere at vurdere, hvornår udbruddet er færdigt. Vulkanologernes fornemste opgave er i dag at kunne forudsige udbrud, og det er vi blevet ret så gode til i de sidste 20 år. I alt lever ca. 600 millioner mennesker på jordkloden i dag i skyggen af en vulkan, og man må huske, at i de fattige udviklingslande er det som regel de billige byggegrunde og den frugtbare jordbund, der lokker folk til sig i hvileperioderne mellem en vulkans udbrud. Mens et menneske kun lever i ca. 100 år, så fungerer vulkanerne i hundredetusinde – ja ofte millioner af år. Alle vulkaner er farlige, men de værste er dem, som har lange hvileperioder imellem deres udbrud. Endelig ikke at forglemme, så er de såkaldte ”Supervulkaner” såsom Yellowstone og vulkanerne ved Napoli i Italien de mest truende, men sådanne udbrud finder sted med godt 100.000 års mellemrum. Vi bør også se på vulkanernes positive sider.
Den ældste jordskorpe i jordens urtid er dannet af størknet lava, og vanddampen er den vigtigste vulkanske gasart, som har dannet vandet i verdens oceaner og dermed været medvirkende til dannelsen af jordens atmosfære – den livsgivende ilt for alt levende liv på jorden. Så intet levende liv på jorden uden vulkaner.
1. Santorini eller Theraeksplosionen i det græske Ø-hav for 3600 år siden. Hele det østlige Middelhav har lidt slemt efter denne eksplosion, og den Minoiske kultur på Kreta fik dødsstødet. Også her var der tale om store tsunamisbølger, som skyllede ind over det østlige Middelhavs kyststrækninger. Hvor høje de har været, kan vi kun gisne om, men der er ingen tvivl om, at i mindst en generation efter, har der været pest- og sygdomsepedemier, som har krævet mange menneskeliv. Hvor mange ved vi ikke, men det har sikkert været enormt.
2. Vesuvs udbrud år 79, Italien, som begravede byerne Pompeji og Herculaneum er nok historiens mest kendte på grund af udgravningerne fra de gamle byer, men også fordi den første beskrivelse af en vulkans udbrudsforløb har vi fra dette udbrud, nemlig Plinius d. Yngres breve til Tacitus.Beskrivelsen er så nøjagtig, så vi kalder den type eksplosive udbrud for Plineansk vulkanvirksomhed. Det nøjagtige dødstal kendes her heller ikke, men man gisner om ca. 4000 efter fund af menneskeskeletrester o.s.v., men det er stadig stærkt omdiskuteret i dag, ikke mindst af vulkanologer.
3. Etna i 1669. Vulkanen Etna på Sicilien oversvømmede dette år øens anden største by, Catania med flydende lava. Ejendommeligt nok omkom der ingen mennesker. Etna betragtes som en blød vulkan, selvom den gylper rigeligt med lava fra sig gang på gang. Etna er i dag at regne som en af verdens mest virksomme vulkaner.
4. Laki på Island i 1783. En 25 kilometer lang sprække åbnede sig, hvorfra 12 kubikkilometer lava flød ud og dækkede et landareal på 565 kvadratkilometer. Det er indtil i dag det største lavaudbrud på jorden i historisk tid, og samtidig med lavaen kom der store enorme mængder af fluorgas og aske, som med vinden spredtes over det meste af den nordlige halvkugle. En femtedel af den daværende islandske befolkning bukkede under som følge af pestepedemier og hungersnød.
5. Tambora i 1815, i Indonesien, er beregnet til rent energimæssigt at have været otte gange stærkere end Krakataus i 1883, og 92.000 mennesker er det officielle dødstal(10.000 dræbes af nedfaldende sten og slagger og 82.000 af efterfølgende pestepedemier og hungersnød. Overlevende solgte deres børn for en enkelt skål ris for at skaffe sig føde. Temperaturen faldt 3 grader som følge af det luftbårne askestøv i stratosfæren over store del af verden, og i Europa blev det vinter midt om sommeren i 1816, hvor det sneede. I Irland omkom 75.000 mennesker i kølvandet af pest og andre sygdomme, altsammen en effekt af dette kraftige udbrud, som stadig er beregnet til at være det voldsomste vulkanudbrud i nyere tid. Tambora udslyngede 150 kubikkilomter udbrudsprodukter i form af aske og slagger.
6. Krakatau 1883. Dette eksplosive vulkanudbrud sætter en milesten i vulkanforskningens verden. Her sættes der skub i vulkanforskningen, fordi vulkanen lå på en ø midt i et farbart hav af alle skibsruterne fra østen til vesten og retur. Ikke alene studerede man selve udbrudsforløbet og det materiale vulkanen udslyngede på tæt og lang afstand, men for første gang lægger man mærke til de fænomener i atmosfæren, som udbruddet var skyld i, og året efter oprettedes i England ”Krakatau-rådet”. Her omkommer alene ved tsunamiebølgerne over 36.000 mennesker. Askestøvet førtes af vinden jorden rundt og forskønnede solnedgangen i Europa.
7. Mt. Pelee på øen Martinique 1902. Den 8. maj 1902 dræber denne vulkan St. Pierres ca. 29.000 indbyggere i en glødende hed aske og gassky, som med en fart af 150 kilometer i timen rutsjer ned over vulkanskråningen mod hovedstaden på øen. Det er første gang man observerer sådanne fænomener, hvor en glødende varm gas- og askeskye som en snelavine fejer ned over det omkringliggende land og dræber alt indenfor dens rækkevidde. Sådan en askelavine kan opnå en fart af 8 – 900 kilometer i timen og nå ud i op til 100 kilomter fra vulkanens krater. Temperaturen kan nå helt op til 9 – 100 graders Celsius. Vi ved i dag, at dette fænomen er normalt ved eksplosive vulkanudbrud, og i Pompeji blev indbyggerne kvalt af sådanne askelaviner. Det er faktisk det farligste fænomen en vulkan kan udføre. Det var også sådanne askelaviner, som satte havet i bevægelse ved Krakataus udbrud 1883.
8. Nevado del Ruiz i Columbia, dræber i 1983 23.000 mennesker ved en mudderflod, lahar, byen Amero, som ligger næsten 50 kilomter fra selve vulkanen. Igen et bifænomen ved, at sneen smelter på vulkanens top, blander sig med asken og strømmer som en bred mudderflod langt ned igennem det omkringliggende landskab, indtil den når byen og oversvømmer den.
9. Mt. St. Helens 1980, U.S.A. i Staten Washington. 18. maj eksploderede denne vulkan efter 2 måneders små jordskælv og eksplosioner. Vulkanologerne havde sat evakueringen op i tide. Med et brag og drøn svarende til 25.000 atombomber slyngedes aske og mudder ud af vestflanken på vulkanen og fejede som en ildorkan med over 200 kilometers fart i timen af sted ned i oplandet. 57 mennesker døde, som havde begivet sig ind i den inderste forbudte zone, og alle skaderne blev bagefter opgjort til 1 billion dollars. Siden hen har Mt. St. Helenes været rastløs. Denne vulkan er også studeret med moderne instrumenter, og vulkanforskningen videre udviklet ved denne begivenhed…
10. Pinatubo på Filippinerne i juni 1991 var et typisk plineansk udbrud, hvor det lykkedes at redde næsten en halv million mennesker, takket være den supermoderne vulkanologiske videnskabs forudsigelser. 2 millioner mennesker fik ødelagt deres huse og hjem. I 12 måneder spredte askestøvet sig i atmosfæren og kunne iagttages jorden rundt. Man har beregnet Pinatubos udbrud i størrelse og energi at svare til Vesuvs i år 79, som ødelagde de romerske byer.