På forlaget Frydenlund udkom en tredje udgave af Hennings bog om Vesuv – Etna og Stromboli i 2015.
Bogen kan nu købes for kr. 100, 00 som et ekstra tilbud hos Henning på:
info@vulkaneksperten.dk og kan enten afhentes direkte eller sendes med posten mod ekstra portogebyr.
I denne udgave er der nye opdateringer om vulkanen Vesuv – Etna og Stromboli og ligeledes en beskrivelse af vulkanen ved Pozzuoli – Campi Flegrei ved Napoli.
Vesuv betragtes af de fleste som et klassisk eksempel på en vulkan, og det har flere årsager. For det første var Vesuv årsag til nok verdens mest kendte vulkankatastrofe i år 79, da oldtidsbyerne Pompeji og Herculaneum blev ødelagt. For det andet fordi ingen anden vulkan er så grundigt udforsket siden. Og for det tredje fordi ingen anden vulkan ligger i et så tæt befolket område.
Vesuvs udbrud i år 79 er der skrevet mange bøger om, men knapt så meget om selve vulkanens ”udbrudsteknik” som i denne bog. Med udgangspunkt i Vesuv beskriver forfatteren desuden de forskellige slags vulkaner og hvilke geologiske processer, der ligger bag deres dannelse og udbrud.
Ud over Vesuv beskriver forfatteren de andre italienske vulkaner: supervulkanen Campi Flegrei, som hvis den går i udbrud kan få voldsom indvirkning på hele Europas klima og de to meget aktive vulkaner Etna på Sicilien og Stromboli på øen af samme navn.
Henning Andersen fik sin vulkaninteresse, da han som dreng læste Jules Vernes “Rejsen til Jordens indre”. Efter skolen blev han uddannet boghandler, men begyndte i 1968 som rejseleder for at få lejlighed til at studere vulkanerne. Henning Andersen har siden rejst rundt overalt i verden både som vulkanguide og privat for at studere vulkaner, og han deltager ofte som vulkanekspert i radio og TV.
Læs pressemeddelelse