Vulkan i Japan truer.

 

Vulkanen Sakurajima også stavet Sakurashima, ligger på den japanske ø Kyushu og hæver sig 1117 meter over havet – en typisk keglevulkan og producerer typisk andesitlava i sine udbrud. Det er en af verdens mest aktive vulkaner og kaldes for ”Østens Vesuv”, da den ligger overfor millionbyen Kagoshima, kun ca. 10 kilometer vest for vulkanen.

Heldigvis ligger atomkraftværket, som man frygter for, godt 50 kilometer fra vulkanen.

Sakurajima er næsten konstant i udbrud og sender regelmæssig mængder af byger med småsten ud over egnen og gang på gang må befolkningen gå i ly og læ, når sirenen lyder og have en paraply med sig, som ly imod stenregnen.

Sakurajima på øen Kyushu i Japan er altid næsten konstant aktiv. En spids dome(lavaprop af sejtflydende lava) er dannet i kraterbunden, fra hvilke hyppige eksplosioner udslynger stenblokke ud over kraterranden, så voldsomme og eksplosivt, at det er umuligt at komme tæt på udbrudskeglen – domen i krateret.

I 1914 fandt et stort udbrud sted og udslyngede ca. en og en halv kubikkilometer af lava. Kraftigt udbrud i 1972.

Japanerne lever med jordskælv og vulkaner til hverdag på samme måde, som vi lever med regnvejr. I dag er japanerne blevet virkelig gode til at gardere sig imod de uovervindelige naturkræfter, som de har vænnet sig til i de årtusinder, hvor landet har været beboet af mennesker.

Japan er verdens både et vulkanland og et jordskælvsland nummer et. Japan kan prale af at have 10 % af verdens vulkaner – over 100 – der er mere eller mindre virksomme, og det betyder igen, at jordskælv og vulkanudbrud hører med til japanernes liv. Hvert år forekommer 1.500 jordskælv her foruden adskillige kraftige vulkanudbrud. Jorden her er nærmest som bævrende gele, og Japans 130 millioner indbyggere lever på vulkanernes bjergskråninger; nogle steder bor de inde i selve vulkanernes kratere, i dale og slugter. Japan kan rammes af tsunamier fra havet og mudder og lavastrømme fra vulkanerne. 
Det japanske ord tsunami betyder egentlig havnbølge fra tsu “havn” og nami “bølge”. I dag bruges det om kunstige havbølger, som opstår ved jordskælv eller vulkanudbrud på havbunden ude i havet.

Japan hvorfor så mange jordskælv og vulkaner?

At den japanske undergrund er så oprørsk skyldes, at flere store tektoniske plader bevæger sig i forhold til hinanden og presses ned under hinanden, og Japan ligger lige oven over i selve brændpunktet. Stillehavspladen, den euroasiske, den filippinske og den nordamerikanske plade bevæger sig med nogle centimeter om året som i en vridemaskine, der ikke kan standses. Underskydningen ved disse pladebevægelser er ansvarlig for de eksplosive vulkanudbrud og ligeså de mange ødelæggende jordskælv, som Japan har været og altid vil være udsat for fra tid til anden. Alt sammen et resultat af Jordens indre, der skal af med sin overskudsvarme.
I dag ved vi, at det er varmeprocesser dybt i Jordens indre, som er drivkraften bag kontinentalpladernes bevægelser, og selvom de er udslettende i form af stærke jordskælv, er de også med til at skabe og opbygge landet. Glødende lavastrømme og alt det smeltede udbrudsmateriale, der på vej ud igennem vulkanerne køler af, danner nyt frugtbart land til gavn for menneskene og livet. Dette er processer, der får jorden til at briste og skælve med udløste energier, der svarer til millioner af atombomber.

Copyright: Henning Andersen

www.vulkaneksperten.dk

Tlf. 20-764247 og 38-193411




Island 2015

Kære Henning.

På turen til Island i juni 2015 har du vist og fortalt meget om landet,
og selvfølgelig
vil der være meget vi ikke ved, men vi føler, du har fortalt
så meget om
landet – folket – naturen – vulkaner – dets historie og
overnaturlige
væsner, at vi til fulde og mere til, har fået indfriet vores
mål med turen.
Du gav os derudover flere gode titler på bøger, som fortæller
om landet –
vulkaner og folket.
Det er en pæn tanke, at du vil invitere
os ind, men det er for meget at
gøre, så vi må sige nej tak.

De
bedste hilsner og god sommer

Erik og Anne Margrethe




Island 2015

Kære Henning.

På turen til Island i juni 2015 har du vist og fortalt meget om landet,
og selvfølgelig
vil der være meget vi ikke ved, men vi føler, du har fortalt
så meget om
landet – folket – naturen – vulkaner – dets historie og
overnaturlige
væsner, at vi til fulde og mere til, har fået indfriet vores
mål med turen.
Du gav os derudover flere gode titler på bøger, som fortæller
om landet –
vulkaner og folket.
Det er en pæn tanke, at du vil invitere
os ind, men det er for meget at
gøre, så vi må sige nej tak.

De
bedste hilsner og god sommer

Erik og Anne Margrethe




Vulkanen Raung i Indonesien i udbrud.

 Vulkanen Raung også kaldet Raoeng – i det østlige Java, 3332 meter høj stratovulkan(d.v.s. lagdelt keglevulkan).
Vulkanen begyndte at knurre i juni 2015. Den 10. juli sendtes askeskyer op i en højde af 17.000 fod og blev af vinden ført i sydøstlig retning, hvilket gik ud over flytrafikken i Denpasar Lufthavn på Bali.
Raung var i udbrud i 2012, 2008, 2007, 2002, 2000, 1988, 1985, 1982, 1945, 1936, 1597 og i 1586 og 1593.
Ved sidstnævnte udbrud omkom 10.000 mennesker.

Indonesien er det land på vores jordklode, der har flest virksomme vulkaner i verden.

Alene øen Java er et af af verdens tættest befolkede områder, og enhver storby her ligger i skyggen af en vulkan. Nogle af vor jordklodes mest berømte vulkaner ligger i Indonesien, såsom Krakatau(også kaldet Krakatoa), Tambora, Bromo, Kelut, Agung og Batur.

Indonesiens vulkaner ligger fordelt i det kæmpemæssige ø-rige på de 13.677 øer og må ses som et produkt af dels den Indo-australske Kontinentalplades underskydning ned under den Euroasiske plade mod nord, og dels af den Pacifiske plade fra øst, altså Stillehavspladen, og man kan generelt sige, at vulkanerne her for det meste hører og producerer de mere sejtflydende lavatyper, hvilket bevirker, at de bliver mere eksplosive i deres udbrudsrytmer. De har tit været genstand for gudedyrkelse igennem årtusinder, ikke mindst fordi når nu mennesker ikke kunne eller havde magt over så mægtigte naturkræfter, ja så måtte der ofres til dem. I dag har Indoneserne et afslappet forhold til deres vulkaner, og når vulkanologerne sender evakueringsvarsler ud, forlader folk på stedet deres hjem med det samme. Sagt med andre ord: de betragter vulkanerne som en naturlig ting, som man skal have respekt for.

En af de gode ting, som hollænderne gjorde i de 350 år, de herskede i Indonesien var, at de grundlagde de vulkanologiske observationsposter på mange af vulkanerne i det øjemed at kunne nå at varsko de tæt bebyggede områder, så folk kunne komme væk i tide. En anden ting, man også kan sige om hollænderne er, at efter Krakataus store eksplosive udbrud i 1883, blev der sat skub i den moderne vulkanforskning.

Johannes V. Jensen skriver om Javas vulkaner:

”Vældig er Java, en ø som Jorden synes at have sat til side til sine skorstene, landskabet fortoner sig med de ene himmelstræbende vulkan efter den anden, høje fuldkommen regelmæssige pyramider med toppen foreflygtiget op i tropeskyerne og lige så skønne i formen som det japanske nationalbjerg Fujiyama.”

3096_full