Vulkanen Sakurajima på den japanske ø Kyushu er i udbrud. Vulkanen kaldes Østens Vesuv og er meget virksom og har millionbyen Kagoshima liggende ca. 10 kilometer fra vulkanen.
Det er en 1117 meter høj keglevulkan med tre kratere i toppen og ryger konstant som en skorsten lig med Etna i Italien.
Sakurajima sender regelmæssigt byger af småsten ud over egnen, og når sirenen lyder, gælder det om at slå paraplyen op som værn imod stenregnen.
Faktisk lever befolkningen i harmoni med vulkanen, så beboerne betragter dens udbrud som hverdagskost, men i går gik det mere voldsomt for sig end sædvanligt.
Sakurajima, der ligger på den japanske hovedø, gik nok engang i udbrud og sendte aske og stenbyger hele 3.000 meter op i luften.
Sakurajima på øen Kyushu i Japan er altid så godt som aktiv. En spids dome(lavaprop) er dannet i kraterbunden, fra hvilke hyppige eksplosioner udslynger stenblokke ud over kraterranden, så voldsomme og eksplosivt, at det er umuligt at komme tæt på udbrudskeglen – domen i krateret. Blandede udbrud forekommer også på flankerne og er almindelige for denne vulkan. I 1914 fandt et stort udbrud sted og udslyngede ca. en og en halv kubikkilometer af lava. Stort udbrud i 1972.
Dens eksplosive udbrudsform skyldes, at dens lavatype tilhører Andesittypen, hvor gasserne har sværere ved at undvige i selve udbruddene.
Se ordet Andesit herunder.
Andesit er efter basalten den mest udbredte lavatype. Navnet stammer fra Andesbjergene i Sydamerika, da den her er meget udbredt. Den er lys – eller grå – indeholdende helt op til 60%- SiO2 – kiselsyre – med både lyse og mørke vandholdige mineraler(natriumrig plagioklas,kalifeldspat)hvilket vidner om, at de er dannet under højt vanddamptryk. Denne lava er finkornet men indeholder enkelte store krystaller.
Andesit dannes hovedsageligt i underskydningszoner – subduktion – altså hvor to plader er i færd med at støde sammen og den ene skubbes – skyder sig ned under den anden på grund af varmeopstrømningerne i jordens kappe. Spørgsmålet, der melder sig er, hvor det højere kiselsyreindhold kommer fra – end f.eks. tilfældet er med basalten, hvis SiO2 indhold ligger omtrent ti procent lavere?
Det større vanddamptryk og den hermed efterfølgende større eksplosivitet i de vulkanudbrud, der opbygges ved andesitiske vulkanudbrud, kan tolkes ved, at den vandholdige havbundsplade med havbundssedimenterne, som gennem tiderne har aflejret sige oven på den, langsomt presses ned under den oven over liggende kontinentale plade, og da der er radioaktive grundstoffer til stede i kontinentalpladen oven over, vil temperaturen i denne ofte være højere end i den underskydende neddykkende oceanplade. Vanddamptilskuddet nedefra vil kunne fremsynde en delvis opsmeltning i bunden af den kontinentale plade, der ligger oven over, og dannelsen af andesitisk magma(lava) vil blive det afsluttende resultat. De vulkaner, der dannes oven over på jordens overflade bliver derfor mere eksplosive i det på grund af det stor damp-gas – og SiO2 indhold i smeltemasserne i de magmakamre under vulkanerne i en underskydningszone.
Dette ses bl.a. så tydeligt i ”The Ring of Fire” – Ildringen – Stillehavet rundt – Caribien – Indonesien – Filippinerne – Japan o.s.v.
Fra gammel tid har man vidst, at mere end halvdelen af jordens skorpe består af SiO2 – kiselsyre, som er grundbyggestenen for de fleste bjergarter og magma – og udforskingen i magma-kemi førte igen frem til konklusionen om, at mængden af SiO2 indholdet i magma måtte være medbestemmende til dens flydetræghed – jo større SiO2 indhold i den smeltede magma – desto tykkere magma.
Sakurajima tilhører Subduktionstypen af vulkaner.
Subduktion betyder underskydning og er et område, hvor to af jordskorpens plader mødes og presses imod hinanden, og den letteste – ofte oceaniske og i Japans tilfælde Stillehavspladen, der presser sig ned i kappen under den anden kontinentale, hvor Japan ligger ovenpå – altså underskydning. Derved sker der en delvis opsmeltning af den neddykkende plade, og det nydannede magma har en mere sejtflydende konsistens. Dette medfører, at den opstigende magma vil danne mere eksplosive vulkaner på jordens overflade, da den sejtflydende lavas konsistens bevirker, at gasserne har sværere ved at undslippe i vulkanens udbrud. Man kalder det også for en destruktiv pladegrænse.
Mange gange er der i artikler nævnt, at en neddykkende havbundsplade er mere vandholdig end ellers, og det er da også rigtigt, at der er H2O med ned, men det anvendes hovedsageligt til mineraldannelsen, bl.a. amfibolens tilstedeværesle i andesitmagma, men det er ikke det, som giver den eksplosive vulkanisme, det er derimod SiO2 – indholdet(kiselsyre) og den deraf seje smeltemasse
