Vulkanen Agung på Bali rører på sig og på randen af et udbrud. de nærmeste landsbyer og bebyggelser inden for en radius af 10 kilometer fra krateret er evakueret.  Det er endnu ikke på nuværende tidspunkt muligt at sige hvor kraftigt udbruddet vil blive.

Agung eller Gunung Agung, er Balis højeste og helligste bjerg. Vulkanen er en typisk stratovulkan(d.v.s. en keglevulkan) og berømt for sit store udbrud i 1963. Det er andesitisk magma, der kommer ud i vældige eksplosioner. (se hvad ordet andesit betyder nederst i denne artikel).

Samtidig så ligger på Gung Agungs skråning  Balinesernes hellige modertempel og vulkanen begtragtes som gudernes bolig. Det var derfor en stor katastrofe, da vulkanen i 1963, netop som man holdt den 100 – årige renselsesfest i Hinduismen, brød ud i kæmpestore eksplosioner og sendte askelaviner og mudderfloder ned igennem kløfter og dale. Mindst 10.000 mennesker omkom, bl.,a. fordi man ikke tog varslerne alvorligt nok og på grund af fanatisme…..

Agung på Bali er en 3161 meter høj keglevulkan, der producerer eksplosive udbrud med glødende askelaviner – lahars(mudderstrømme) og lavastrømme. Det sidste udbrud var i 1963-1964 og havde mange dødsofre.
Denne vulkan tilhører Subduktionsvulkantypen.

Ordet subduktion betyder underskydning, og det er et område, hvor to af jordskorpens plader mødes og presses imod hinanden, og den letteste – ofte oceaniske – presser sig ned i kappen under den anden kontinentale – altså underskydning. Derved sker der en delvis opsmeltning af den neddykkende plade, og det nydannede magma har en mere sejtflydende konsistens. Dette medfører, at den opstigende magma vil danne mere eksplosive vulkaner på jordens overflade, da den sejtflydende lavas konsistens bevirker, at gasserne har sværere ved at undslippe i vulkanens udbrud. Man kalder det også for en destruktiv pladegrænse.
Mange gange er der i artikler nævnt, at en neddykkende havbundsplade er mere vandholdig end ellers, og det er da også rigtigt, at der er H2O med ned, men det anvendes hovedsageligt til mineraldannelsen, bl.a. amfibolens tilstedeværesle i andesitmagma, men det er ikke det, som giver den eksplosive vulkanisme, det er derimod SiO2 – indholdet(kiselsyre) og den deraf seje smeltemasse

Artiklen herunder er fra Hennings nye bog: “Sagn og myter om vulkaner”, der udkommer i oktober 2017.

AGUNG – HINDUGUDERNES TRONE OG BOLIG

På Bali ligger den hellige vulkan Gunung Agung – bjergenes bjerg. Balis indbyggere er hinduer og vulkanen er
gudernes hjem for dels skaberen Brama, opretholderen
Vishnu og ødelæggeren Shiva.
Det gælder om at leve i harmoni med de skabende
og ødelæggende kræfter inde i vulkanen.
Fra Agung kommer det gode i form af vand, som
overrisler markerne og den frugtbare vulkanjord,
der ved forvitring giver næring til planterne, men
fra Agung kommer også ild, lava og aske, som det
skete i 1963, da vulkanen brød ud.
Man var netop startet på en stor offerfest i
Besakihtemplet på Agungs skråning med det formål
at genoprette harmonien imellem naturen og
mennesket. Pludselig lød der buldrende brag fra
Agung, og en søjle af glødende sten og aske slyngedes
10 km i vejret og haglede ned over det
meste af Bali. Glødende gas og askelaviner rullede
som flammende ildtornadoer ned over vulkanens
skråninger og skoldede på sekunder alt
levende liv til døde.
Den 14. marts kl. 04 om morgenen var hele Bali
indhyllet i tæt askeregn, så man næsten ikke
kunne se frem for sig. I landsbyen Badeg Tengah
på Agungs skråning samledes byens indbyggere
sig om deres præst. Præsten kom ud med sin lille
søn i favnen og sagde til drengen:
»Løb op til et sikkert sted på den høj derovre.
Jeg forlanger, at du skal gøre det. Du er min eneste
søn. Jeg giver dig ordre til at gå straks. Jeg
lever videre igennem dine børn og børnebørn.«
Drengen ville helst blive hos sin far, men på
Bali adlyder man sin far, og drengen kravlede op
på den høje bakke, hvorfra han kunne se en glødende
lavastrøm nærme sig byen.
Da faderen var sikker på, at sønnen var i sikkerhed
og ville overleve, kaldte han alle landsbybeboerne
til sig. Han bad dem iklæde sig deres
smukkeste tøj og gå med ham ind i dødstemplet.
Alle skulle være parate til at møde Brama – Universets
skaber, der kom som glødende lava.
Præsten havde en hvid bomuldsdragt og sine
fornemste guldsmykker på som til en tempelfest
og begyndte at bede. Landsbyens indbyggere
satte sig på gulvet rundt om præsten. Alle tog deres
fornemste klæder med udsmykninger på,
kvinderne med guldsmykker i håret som til en
tempelfest. Mændene satte sig med et barn i favnen
med deres hustruer og andre børn bag sig.
Kvinderne trak deres babyer ind til sig, nogle
havde et spædbarn ved brystet. Så lagde de hvide
bomuldslagner over sig – et symbol på renhed –
og var nu klar til at møde Brama, der nærmede
sig som brændende lava. Præsten sang en hyldest
og ringede med en klokke for at byde guden velkommen.
Nu væltede lavaen frem mod tempelmuren,
der revnede og pludselig holdt klokken op med
at ringe. Drengen vidste, at hans far, familie og
naboer nu måtte være døde. Ikke én skreg. Alle
afventede med gudsfrygt døden.
En uge senere, da Agung var faldet til ro, var
en 50 m dyb, dampende hed flod af lava, alt
hvad der var tilbage. Templet, byen og mennesker
var totalt forsvundet.
Mange tusinder af mennesker var døde, ingen
ved det præcise tal, og mange ønsker ikke at tale
om det den dag i dag. Militæret ransagede landsbyerne
ved vulkanen. I et hus fandt de en gammel
mand, der var krøbet sammen under sin seng
og hev ham ud. Patruljens chef sagde til ham:
»Far du må forlade landsbyen. Lavaen kommer
snart hertil.«
Den gamle mand kiggede ned i jorden:
»Vil I ikke nok lade mig være. Jeg vil ikke forlade
det her sted. Det er mit hjem.«
»Regeringen vil give dig et nyt stykke land et
andet sted,« svarede politichefen.
Men den gamle svarede:
»Vil regeringen give mig et nyt stykke land? Vil
de passe mine afgrøder? Desuden kan det være
ligegyldigt. Jeg skal snart dø alligevel.«
Helvedes mund havde åbnet sig, men de indbyggere,
der boede ved vulkanen og havde overlevet,
ville hellere blive boende frem for at
bosætte sig et nyt sted.
Hjælpen strømmede ind fra hele verden. Balineserne
tog imod den, men de tilgav også deres
hellige vulkan Agung.
Vulkanforskere havde advaret befolkningen,
men et er, hvad videnskaben siger, noget andet er,
hvad befolkningen tror og mener. Man påstod, at
det var gudernes hævn over de syndige mennesker,
der havde plyndret det hellige bjerg for træ i
skovene, frugter fra træerne og brugt byggesten
af lava. Det var årsagen til vulkanens vredesudbrud.
Hvor der var anbragt en sten eller et stykke
træ fra Agung, der vil lavaen flyde og sygdom og
død ramme, lød advarslerne.
Udbruddet opfattedes som et tegn fra hinduguderne
om, at den genoprettelse af naturens
balance, der skulle bringe lykke og harmoni til
menneskeheden, ikke var i ligevægt. Agungs
udbrud var en hellig og guddommelig straf for
menneskenes synder, og som sådan accepterede
man det.

Copyright: Henning Andersen.

Hvad betyder Andesitisk lava?

Andesit er efter basalten den mest udbredte lavatype. Navnet stammer fra Andesbjergene i Sydamerika, da den her er meget udbredt. Den er lys – eller grå – indeholdende helt op til 60%- SiO2 – kiselsyre – med både lyse og mørke vandholdige mineraler(natriumrig plagioklas,kalifeldspat)hvilket vidner om, at de er dannet under højt vanddamptryk.
Denne lava er finkornet men indeholder enkelte store krystaller.
Andesit dannes hovedsageligt i underskydningszoner – subduktion – altså hvor to plader er i færd med at støde sammen og den ene skubbes – skyder sig ned under den anden på grund af varmeopstrømningerne i jordens kappe. Spørgsmålet, der melder sig er, hvor det højere kiselsyreindhold kommer fra – end f.eks. tilfældet er med basalten, hvis SiO2 indhold ligger omtrent ti procent lavere?
Det større vanddamptryk og den hermed efterfølgende større eksplosivitet i de vulkanudbrud, der opbygges ved andesitiske vulkanudbrud, kan tolkes ved, at den vandholdige havbundsplade med havbundssedimenterne, som gennem tiderne har aflejret sige oven på den, langsomt presses ned under den oven over liggende kontinentale plade, og da der er radioaktive grundstoffer til stede i kontinentalpladen oven over, vil temperaturen i denne ofte være højere end i den underskydende neddykkende oceanplade. Vanddamptilskuddet nedefra vil kunne fremsynde en delvis opsmeltning i bunden af den kontinentale plade, der ligger oven over, og dannelsen af andesitisk magma(lava) vil blive det afsluttende resultat. De vulkaner, der dannes oven over på jordens overflade bliver derfor mere eksplosive i det på grund af det stor damp-gas – og SiO2 indhold i smeltemasserne i de magmakamre under vulkanerne i en underskydningszone.

Dette ses bl.a. så tydeligt i ”The Ring of Fire” – Ildringen – Stillehavet rundt – Caribien – Indonesien – Filippinerne – Japan o.s.v.
Fra gammel tid har man vidst, at mere end halvdelen af jordens skorpe består af SiO2 – kiselsyre, som er grundbyggestenen for de fleste bjergarter og magma – og udforskingen i magma-kemi førte igen frem til konklusionen om, at mængden af SiO2 indholdet i magma måtte være medbestemmende til dens flydetræghed – jo større SiO2 indhold i den smeltede magma – desto tykkere magma.
Der udover, at ”vand udvider sig eksplosivt, når det omdannes til damp” er en gammel læreregel….

Jordskælv sætter gang i vulkan.

15 mennesker, der var samlet til gudstjeneste i en kirke, omkom, da bygningen styrtede i grus.
Det oplyser guvernøren i delstaten Puebla, Jose Antonio Gali, ifølge den britiske avis The Guardian.
Tragedien fandt sted i byen Atzitzihuacan, der ligger på en af vulkanen Popocatépetls skråninger.
Jordskælvets epicentrum lå ifølge USA’s Geologiske Undersøgelse (USGS) i Puebla.
Kilde: Reuter

Lidt mere information om ”Hr. Popo”, som Popocatepetl også kaldes.
Popocatépetl ligger cirka 70 kilometer sydøst for hovedstaden, Mexico City. Vulkanen rager næsten 5,5 kilometer op over havets overflade og er den næststørste i Nordamerika.

Mexicos stolte vartegn, den 5426 meter høje stratovulkan(d.v.s. lagdelte kegle)Popocatepetl er den højeste virksomme vulkan i Mexico.
Den 29. november i 2001 væltede pyroklastiske askelaviner(d.v.s. hede askeskyer) 8 kilometer ned fra vulkanen – fik is og sne til at smelte og dannede mudderstrømme, der flød ud i oplandet.

Den 30. april 1996 blev 5 bjergbestigere dræbt af en eksplosion, da de stod på kraterranden af den høje vulkan. Askeudbrud fandt sted igen i juni – november og nu i december 2007.

Efter at have været i ro siden 1942-43, begyndte Popocatepetl igen en ny udbrudscyklus , der startede i 1994, bestående hovedsageligt af voldsomme eksplosive askeudbrud.

Mexico har godt 40 vulkaner, hvoraf man har registreret aktivitet i de 11 af dem.

Der er tale om subduktionsvulkaner, hvor en havbundsplade presses ned og ind under en anden.

Vulkanen Popocatepetl(navnet betyder: det rygende bjerg) Mexicos stolte vartegn, den 5426 meter høje stratovulkan(d.v.s. lagdelte kegle og sammensat af løse og faste udbrudsprodukter, der igennem årtusinder har bygget vulkankeglen op, truer igen.
Man er klar til evakuering, hvis eksplosionerne i vulkanens topkrater bliver stærkere og spyr aske og klippestykker højere i vejret.
Vulkanen har de seneste dage udspyet aske, som er faldet i beboede områder – oplyser Mexicos nationale beskyttelsescenter og det buldrer oppe i vulkanen.

Rødglødende lavablokke slynges ved de kraftige eksplosioner godt 500 meter op og ud fra vulkanen og triller nedad vulkanflanken. Om natten ligner det et rødt fyrtårn, hvilket skyldes, at der presses lava op igennem vulkanens indvendige rørsystem i kraterhalsen.

En tyk lavaprop – dome – sidder som en prop i en vinflaske midt i vulkanens kraterhals og presses langsomt i vejret, fordi den består af meget sejtflydende lava.
Den 29. november i 2001 væltede pyroklastiske askelaviner 8 kilometer ned fra vulkanen – fik is og sne til at smelte og dannede mudderstrømme, der flød ud i oplandet.
Den 30. april 1996 blev 5 bjergbestigere dræbt af en eksplosion, da de stod på kraterranden af den høje vulkan. Askeudbrud fandt sted igen i juni – november og nu i december 2007.

Efter at have været i ro siden 1942-43, begyndte Popocatepetl igen en ny udbrudscyklus , der startede i 1994, bestående hovedsageligt af voldsomme eksplosive askeudbrud.

Mexico har godt 40 vulkaner, hvoraf man har registreret aktivitet i de 11 af dem. Der er tale om subduktionsvulkaner, hvor en havbundsplade presses ned og ind under en anden.

Popocatepetls lavatype er andesitisk,(se forklaring herunder i denne artikel), og det betyder igen, at de indesluttede gasser i smelten har sværere ved at undvige i selve vulkanens udbrud og bliver som følge heraf mere eksplosive.

Vulkanen ligger kun ca. 60 kilometer fra millionbyen Mexico City, som kan blive udsat for heftig askeregn, hvis uheldet er ude.
Man er opmærksom på, at vulkanens virksomhed kan få sne og is på vulkanens øvre flanker til at smelte og danne mudderstrømme – lahars – der med stærk fart som floder kan vælte ned igennem de beboede dale rundt om vulkanen.

Subduktion betyder underskydning og er et område, hvor to af jordskorpens plader mødes og presses imod hinanden, og den letteste – ofte oceaniske – presser sig ned i kappen under den anden kontinentale – altså underskydning. Derved sker der en delvis opsmeltning af den neddykkende plade, og det nydannede magma har en mere sejtflydende konsistens. Dette medfører, at den opstigende magma vil danne mere eksplosive vulkaner på jordens overflade, da den sejtflydende lavas konsistens bevirker, at gasserne har sværere ved at undslippe i vulkanens udbrud.
For det meste er en neddykkende havbundsplade mere vandholdig end ellers og det er da også rigtigt, men det er ikke det, som giver den eksplosive vulkanisme, det er derimod SiO2 – indholdet(kiselsyre) og den deraf seje smeltemasse, hvor gasserne har sværere ved at komme ud.

Hvad er Andesitlava?

Andesit er efter basalten den mest udbredte lavatype. Navnet stammer fra Andesbjergene i Sydamerika, da den her er meget udbredt. Den er lys – eller grå – indeholdende helt op til 60%- SiO2 – kiselsyre – med både lyse og mørke vandholdige mineraler(natriumrig plagioklas,kalifeldspat)hvilket vidner om, at de er dannet under højt vanddamptryk.

Denne lava er finkornet men indeholder enkelte store krystaller.

Andesit dannes hovedsageligt i underskydningszoner – subduktion – altså hvor to plader er i færd med at støde sammen og den ene skubbes – skyder sig ned under den anden på grund af varmeopstrømningerne i jordens kappe. Spørgsmålet, der melder sig er, hvor det højere kiselsyreindhold kommer fra – end f.eks. tilfældet er med basalten, hvis SiO2 indhold ligger omtrent ti procent lavere?

Det større vanddamptryk og den hermed efterfølgende større eksplosivitet i de vulkanudbrud, der opbygges ved andesitiske vulkanudbrud, kan tolkes ved, at den vandholdige havbundsplade med havbundssedimenterne, som gennem tiderne har aflejret sige oven på den, langsomt presses ned under den oven over liggende kontinentale plade, og da der er radioaktive grundstoffer til stede i kontinentalpladen oven over, vil temperaturen i denne ofte være højere end i den underskydende neddykkende oceanplade. Vanddamptilskuddet nedefra vil kunne fremsynde en delvis opsmeltning i bunden af den kontinentale plade, der ligger oven over, og dannelsen af andesitisk magma(lava) vil blive det afsluttende resultat. De vulkaner, der dannes oven over på jordens overflade bliver derfor mere eksplosive i det på grund af det stor damp-gas – og SiO2 indhold i smeltemasserne i de magmakamre under vulkanerne i en underskydningszone.

Sagnlegenderne om vulkanerne Popocatepetl og Iztaccíhuatl.

Prinsesse Iztaccíhuatls far – den mægtige kejser – sendte hærlederen Popocatepetl i krig i Oaxaca og lovede ham sin datter som sin kone, hvis han vendte tilbage (hvilket Iztaccíhuatls far formodede, han ikke ville). Iztaccíhuatls far fortalte hende, at hendes elsker var faldet i kamp og hun døde af sorg. Da Popocatepetl vendte tilbage og opdagede, at hans kæreste var død begik han selvmord ved at stikke en dolk igennem sit hjerte.
Den almægtige Gud dækkede dem med is og sne og omdannede dem til de to vulkaner.

Vulkanen Iztaccíhuatl blev kaldt “La Mujer Dormida, (den” sovende kvinde “), fordi bjerget har form og lighed med en sovende kvinde på ryggen.
Popocatepetl blev til vulkanen Popocatepetl, der udsendte ild over Jorden i blindt raseri over tabet af sin elskede.

En anden historie blev fortalt, at Iztaccíhuatl (eller Istācsohuātl, som de udtaler navnet) var gift med Popo, men en tredje Xinantécatl ville have hende, og han og Popocatepetl kastede sten mod hinanden i vrede. Det skulle være årsag til dannelsen af de klippefyldte vulkanske bjergkæder af Continental Divide og det såkaldte Trans-mexicanske vulkansk bælte , der ligger mellem de to bjerge.

Endelig kaster Popocatepetl i et anfald af raseri, en enorm klump is, der skar hovedet af Nevado de Toluca. Derfor er Nevado er flad bjergtop med brede skuldre men uden hoved. Man forstiller sig i dag, at denne legende er et overlevet minde om et stort katastrofalt udbrud engang i fortiden.
Den mest populære legende om Iztaccíhuatl og Popocatepetl kommer fra de gamle Náhuassprog.

Der er mange versioner af den samme historie, som sammen med digte og sange fortæller denne historie:
Mange år før Cortéz kom til Mexico, levede aztekerne i Tenochtitlan, vore dages Mexico City. Chefen for aztekerne var en berømt kejser, som var elsket af alle de indfødte. Kejseren og hans kone, kejserinden, var meget bekymrede, fordi de havde ingen børn.
En dag fortæller Kejserinder sin mand kejseren, at hun skulle føde et barn.

En lille pige blev født, og hun ligeså så smuk som sin mor. De kaldte hende Iztaccíhuatl, hvilket i Nahuatl betyder “hvide dame”. a
Alle de indfødte elskede Itzas og hendes forældre og forberedte hende på at skulle blive kejserinde for aztekerne. Da hun voksede op, hun forelskede sig i en kaptajn på en stamme, hans navn var Popoca.

En dag kom der krig En dag kom der krig og landets soldater måtte gå sydpå for at bekæmpe fjenden. Kejseren fortalte Popoca, at han var nødt til at bringe hovedet af fjendens hærleder med tilbage fra krigen for at han kunne gifte sig med hans datter.

Efter flere måneders kamp, sendte en kriger, der hadede Popoca en falsk besked til kejseren. Budskabet sagde, at hans hær havde vundet krigen, men at Popoca var død i kamp. Kejseren blev meget trist til mode, da han hørte nyheden, og da Itzas hørte dette, kunne hun ikke holde op med at græde. Hun nægtede at gå ud og ville ikke spise noget mere. Et par dage senere, blev hun syg og døde af sorg.

Da kejseren var ved at forberede Itzas begravelse, kom Popoca og hans krigere sejrrige hjem fra krigen. Kejseren blev forbløffet, da han så Popoca og han fortalte ham, at nogle andre krigere havde annonceret og sagt, at han var faldet i krigen. Så han fortalte ham, at Itzas var død af sorg over at høre dette.
Popoca var nu meget trist. Han tog Itzas døde krop og forlod byen. Han gik en lang vej før han kom til nogle bjerge, hvor han beordrede sine krigere til at bygge et begravelsesbord med blomster og han lagde Itzas afdøde legeme oven på. Han knælede ned for at våge over Itzas og døde herefter af sorg.
Guderne blev meget berørt over Popocas offer og omdannede dem begge til de to store vulkaner. . Den største vulkan er Popocatepetl, hvilket i Nahuatlsproget betyder “det rygende bjerg”. Han kaster til tider røg og aske ud hvilket er bevis på, at han stadig våger over Iztaccihuatl, der sover ved hans side.
En tredje fortælling er meget lig den:
Nogle krigere ønskede ikke, at Popoca skulle forenes med Itzas, fordi de selv kunne lide hende og sendte derfor en falsk besked til kejseren om at Popoca var død; Itzas blev meget ked af det og døde af sorg. Da Popoca kom tilbage og hørte om Itzas død, blev han selv meget ked og trist af det.
Han gik ud af byen med Itzas afsjælede krop og beordrede sine soldater til at bygge en stor bunke for ham og Itzas. Han lagde Itzas krop på en bunke og fik på den anden sat en stor rygende fakkel, som han holdt i hånden.
Han sidder der for evigt, ser efter sin elskede afdøde Itzas og som tiden gik, dannede snavs, sne, og klipper ved moder Jords hjælp til de store vulkaner Popoca holder sin rygende fakkel højt og den rygende vulkan Popocatepetl er en påmindelse om, hvad der skete.
NB: Nahuatlssproget var det sprog, som de oprindelige aztekere, der dominerede i det centrale Mexico, talte.

Copyright: Henning Andersen

www.vulkaneksperten.dk

Folk spørger engang imellem, om trykket i en vulkan ikke kan formindskes ved menneskelig indgriben og måske forhindre et kraftigt vulkanudbrud?

Svaret er: “Ingen kan tage trykket af en vulkan, fordi det er fysiske årsager i selve den smeltede magma(lava), der påvirker sine omgivelser og får det til at sige opad mod jordens overflade, fordi det har en lavere massefylde end de omgivelser det stiger op gennem. Det er ikke et nedefra tiltagende pres, der presser smelten op og som man kunne tage trykket af ved at skrue på en ventil”.

Magma er et gammelt græsk ord og det samme som lava, så længe det findes inde i jorden, men lava(italiensk ord) kalder vi det, når det kastes eller flyder ud af en vulkan på jordens overflade.

Magma dannes dybt inde i jorden i forbindelse med kontinentalpladernes bevægelse og opadstrømmende varme fra jordens indre. Det sker i de områder og zoner, hvor jordens tektoniske plader enten glider fra hinanden, eller hvor to plader glider imod hinanden. Er der tale om en havbundsplade, kommer der vand i forbindelse med smelteprocessen,  som igen sænker kappens smeltepunkt, så der dannes magma, der føder og opbygger vulkaner oven over på jordens overflade. Vulkanudbrud er altså knyttet til de steder, hvor under jordens bjergarter smelter i forbindelse med kontinenternes forskydninger, som regel hvor pladerne trækker sig enten fra hinanden eller presses imod og ned under hinanden. Der kan også være tale om en såkaldt “hotspot”, hvor ekstra meget varme kommer op i større mængder fra dybere lag i jordens kappe. Sådanne eksempler er bl.a. Hawaii i Stillehavet og Island i Nordatlanten. Island ligger desuden også på en åbningszone, hvor to plader trækker sig fra hinanden.

Når magma stiger op igennem jordskorpen, så skyldes det, at det er flydende har en lavere massefylde end det faste stenmateriale i sine omgivelser. Alt flydende, der har en lavere massefylde end noget andet vil forsøge at stige til vejrs i lettere omgivelser. Sådanne smeltemasser bevæger sig ikke nødvendigvis opad som i et sugerør, men siver sig langsomt vej igennem små sprækker, som det danner i undergrunden i som regel fra 50 – 100 kilometers dybde. Trykket af smelten tvinger den til vejrs, og det kan man ikke forhindre på nogen måde.

Når magmaet stiger opad sker det som regel i de vulkanske zoner, hvor det før er kommet i udbrud, og den opadstigende smeltemasse kan ikke komme højere op, end den er i ligevægt med sine omgivelser, men lagrer sig i jordskorpen i en dybde fra få til mange kilometers dybde, hvor det danner et magmakammer. Den varme smelte – over 1000 grader – befinder sig nu i omgivelser, der er koldere end hvor det kommer fra og vil begynde at “Fryse til”, d.v.s. krystallisere langs randen. Ved den fremadskridende krystallisation indskrænkes efterhånden pladsen til den endnu flydende magma, men samtidig forøges dets indre damptryk. Dette sker, fordi der ikke kan indbygges gasser i de først dannede mineralers krystalgitter og gasserne forøges derfor i restsmelten – eller det kan ske på den måde, at de omgivelser, som magmaet befinder sig i på forhånd var gennemtrængt af grundvand, der ved sin fordampning tilfører magmaet en forøget gasmængde i form af vanddamp.

Vi skal huske på, at magmaet består af mange stoffer, herunder vand, som under det enorme pres dybt nede i jorden er opløst i smeltemassen, men når magmaet bevæger sig opad mindskes trykket og vandet afgives i form af bobler, der nedsætter magmaets vægt. Opstigningen af magmaet til jordoverfladen sker derefter ved hjælp af bobledannelse. Når det begynder at boble, gør det magmaet lettere så det trænger op til jordens overflade og ud i et vulkanudbrud.

Er magmaet meget sejtflydende sidder boblerne fast i det og får det på et tidspunkt til at blive lettere, så det stiger hurtigere mod jordens overflade for til sidst at eksplodere i et vulkanudbrud. Boblerne udvider sig eksplosivt og flår magmaet i stykker, så der dannes aske og løse vulkanske udbrudsprodukter.

Et eksplosivt vulkanudbrud skyldes meget sej magma med et stort vandindhold, der eksploderer voldsomt ved jordens overflade.

Bobleprocessen i en vulkan kan ikke formindskes eller aftages på nogen måde. Det betyder først og sidst, at et vulkanudbrud kan ikke forhindres, men man kan prøve på at evakuere de mennesker, der bor ved en vulkan.

Copyright: Henning Andersen

www.vulkaneksperten.dk

En jordrystelse fandt sted den 21. august 2017 på øen Ischia kl. 20.57 lokal tid. Jordskælvet er bedømt til styrke 4 på Richterskalaen, og indtil nu er en person meldt omkommet, mens flere ligger under ruinerne af flere huse, der er faldet sammen. Jordskælvet har vækket øens indbyggere, men betragtes son en lokal begivenhed.

Den 45 kvadratkilometer store og 800 meter høje vulkanø Ischia(den grønne Ø) ved Napoli i Syd – Italien ligger ca. 30 kilometer sydvest for Napoli og er dannet af tuflag – forvitret vulkansk aske – i forbindelse med opløftning af undergrunden ved udbrud fra øens gamle vulkaner, der har mange gamle kratere. Vulkanen Epomeo på øen har et smalt magmakammer – med flydende magma (lava) befinder sig under øen og opvarmer undergrunden og danner varme kilder.
Det seneste vulkanudbrud på øen fandt sted i februar 1302 e. Kr.f. efter at have været i ro i ca. 1000 år og var eksplosivt. Øens indbyggere blev overrasket, da et nyt krater med en diameter af 500 meter åbnede sig midt i tæt beboede egne, og mange dyr og mennesker omkom ved bl.a. svovldioxidgasudslip. Pimpsten(surt lavaskum) og askeskyer hævede sig, og glødende lava strømmede ud.
Siden har der ikke været vulkanudbrud, men jordskælv og jordrystelser fra tid til anden.
Det værste jordskælv fandt sted den 28. juli 1883 og dræbte 2213 af øens beboere. Skiftende hævninger og sænkninger af jordens overflade beviser, at magma bevæger sig under jordoverfladen.
Copyright: Henning Andersen
www.vulkaneksperten.dk