Etna atter i udbrud

Kilde: Reuters og vulkaneksperten Henning Andersen.

“Vulkanen Etna på Sicilien er gået i udbrud, hvilket har ramt flytrafikken søndag eftermiddag i det sydlige Italien.

Flytrafikken til og fra lufthavnen i Catania på Sicilien er således blevet aflyst, oplyser lufthavnen på Twitter ifølge Reuters.

Aske fra Etna har blandt andet lagt sig som et mørkt lag på bilerne, der er parkeret i Catanias gader.

Derudover er landingsbanerne i lufthavnen dækket af støv.

Ifølge den italienske avis Repubblica har man siden søndag morgen kunnet høre høje brag fra vulkanen. Et tykt skydække omkring Etna har dog gjort det svært at se selve udbruddet.

Etna er ca. 3300 meter høj. Vulkanen kan gå i udbrud flere gange om året. Der er dog oftest tale om mindre udbrud.

Det seneste større udbrud fandt sted i 1992, skriver Reuters.”

Herunder min artikel om Etna og uddrag af min bog: “Etna ildens bjerg”.

“I nattens mørke gløder Etna – ikke dramatisk og ondskabsfuldt som et varsel om død og fordærv, men snarere som spidsen af en middagsherres cigar, som et vågeblus på et gaskomfur, en slags undskyld jeg er her, jeg eksisterer, men glem mig ikke, for jeg hører ligesåvel til her som Siciliens agaver og mandeltræer. Jeg ligger her, og jeg gør turistreklame for Jer, men spøg ikke med mig, for måske pludselig en dag…”
“Det er uvisheden, der gør mig så spændende i denne verden, hvor alt er lagt til rette for menneskeheden fra vugge til grav. Jeg repræsenterer det gode for menneskene ved den frugtbare jord og den billige byggegrund, som jeg giver dem, men også det onde, når Fanden selv slipper helvede løs igennem mig”.

Foto: vulkaneksperten Henning Andersen

Sådan fungerer Dame Etna

Jeg hører gang på gang fra folk, at nu er Etna da gået helt agurk, og specielt efter det kraftigere udbrud i august år 2001 og nu igen. Jamen, hvad er der da galt med den “temperamentsfulde sicilianske dame”, som lokale indbyggere kalder deres vulkan. Hertil kan man sige, at Etna er under ingen omstændigheder hverken værre end mange andre af de godt 2500 vulkaner vi finder på vores jordklode. Der er bare et par enkelte ændringer i selve vulkanens udbrudsrytme, man fra vulkanologisk side har bidt sig mærke i, specielt efter udbruddet i år 2001. For det første var der udbrud fra topkrateret og flanken på samme tid (noget, som ikke så tit sker på Etna), og for det andet noterede man sig, at en type mineralsten, amfibol – en mineralsten i lavaen, som ikke er observeret i Etnas lavastrømme i større mængder i ca. 15.000 år – kom med ud i lavamasserne i august 2001. Amfibol er en mineralsten, der oftest dannes i dybere dele af jordskorpen eller kontinentet på grund af tryk og varme, og ofte kommer denne mineraltype ud af vulkaner, der tilhører de mere eksplosive vulkaner, som ligger på en underskydningszone, altså hvor den ene af to kontinentalplader skyder sig ind under den anden. Dette er også en af årsagerne til, at visse vulkanforskere nu mener, at Etna om nogle tusinde tusinde år vil blive mere eksplosiv, men indtil videre, som Catanias Vulkanobservatorium siger (der, hvor de holder Etna under opsyn) tager vi den med ro. “Etna bliver ikke en Vesuv eller Pinatubo-type i morgen”, som en af vulkanologerne sagde til mig.

Vi ved, at Etnas vulkankegle er bygget op af sine udbrudsprodukter for “små” 600.000 år siden, men for over 2 millioner år siden begyndte vulkanvirksomheden øst for selve den nuværende vulkankegle på bunden af havet, først som en undersøisk vulkan, der siden har bygget sig op fra havbunden ved gentagne udbrud. Det afrikanske kontinent presser sig fra syd mod nord med ca. 2 cm om året og er årsag til, at hele Middelhavsregionen og Alperne, og alle bjergene plus de mange vulkaner i Italien o.s.v. dannes ved denne pladeforskydning. Ud af de ca. 900.000 jordskælv, der finder sted om året på hele vores jordklode, sker de ca. 100.000 alene i hele Middelhavsregionen, hvoraf de ca. 200 kan mærkes og heldigvis kun få er mere alvorlige og skaber værre skade. Vi ser altså her en stor geologisk livsproces, og årsagen til den livlige jordskælvs- og vulkanvirksomhed skyldes atter de enorme varmeopstrømninger i jordens kappe og ydre jordkerne, der befinder sig uden om den indre hede jordkerne. Alt som er varmt stiger til vejrs og koldt synker nedad. Dette danner disse varmestrømme i kappen, og en sådan opstrøm tager i tusindevis af år, men er mere eller mindre konstant. Vi ved nu, at Etna og hele Sicilien dels ligger oven på den Afrikanske Kontinentalplades neddykning – subduktion – ind under Italien fra syd, hvilket også er tydeligt både natur og klimamæssigt at se og føle. Sicilien ligner mere Afrika end Italien.

For at gøre Etnas vulkanvirksomhed endnu mere indviklet, finder vi udfor Siciliens østkyst en gravsænkning, der må sættes i forbindelse med Maltagraven, eller nærmere begyndelsen til en udvidelseszone, lig den, der har dannet vulkanerne på Island i midten af Atlanterhavet. Dette forklarer også hvorfor Etnas topkratere gradvist er rykket fra øst mod vest i de sidste hundretusindevis af år. Den næste årsag til Etnas livlige vulkanvirksomhed har man allerede for årtier forklaret som begyndelsen til en “Hot-Spot vulkan” – lig Hawaii-øerne i midten af Stillehavet, hvor en konstant eller bredere opstrømning af magma (græsk ord for smeltet stenmasse inde i jorden så længe den indeholder opløste gasser i sig) – altså smeltet lava (italiensk ord for stensmelte). Det svarer nogenlunde til, hvis man lader en vandhane udgylpe vand mere eller mindre konstant. Vi må heller ikke glemme, at Etna har været i mere eller konstant virksomhed de sidste 3000 år – den tid mennesker har boet der – og haft udbrud med intervaller fra få til 10 års mellemrum. Et af de kraftigste udbrud i gammel tid var det, som fandt sted i år 122 f. Kr.f., men senere i historisk tid må 1669-udbruddet betegnes som det største, hvor lavaen overstrømmede store dele af byen Catania, som ligger ved vulkanens østlige fod og i dag er Siciliens anden største by. Karakteristisk for Etna er, at topkrateret i ca. 3350 meters højde er konstant åbent for damp- og gasudtrømning, og i de fleste udbrud, hvor altid gastrykket er størst i begyndelsen, sprøjter lavaen til vejrs i høje fontæner, men kan også glide ned ad vulkanflanken, men som regel ikke ret stærkt. Men værre er, når gastrykket ikke er stærkt nok til at løfte den smeltede lava ud igennem vulkanens topkrater, men slår en revne på siden i måske 500 – 2000 meters højde og hvorfra lavaen strømmer ud og er nærmere de bebyggelser i nærheden. Dette sker og er sket gang på gang ved Etnas udbrud.

De andre italienske vulkaner som Vesuv og vulkanerne på de Lipariske øer nord for Sicilien har alle et større indhold af både Siliciumoxid og vanddamp i deres lavamasser, hvilket bevirker, at deres lavatype er mere sejtflydende, og deres udbrud ofte mere eksplosive, da gasserne har sværere ved at undvige, og der opbygges et større tryk. Dette har Vesuv gang på gang bevist ved sine enormt kraftige udbrud. Det betyder samtidig, at der her tydeligt er tale om den sammenhæng, der er med den underskydende Afrikanske Kontinentalplade ind under Italien, altså den kontinentalplade, som Etna ligger oven på.

Etna er en god nabo

Sicilianerne betragter Etna som en god nabo, og jeg glemmer aldrig i 1972, da jeg for første gang af en af beboerne fik fortalt, at Etna jo trods alt er en sikkerhedsventil imod stærke jordskælv. En årtusind gammel indbygget tanke hos beboerne om, at når sikkerhedsventilen er åben, kommer overtrykket ud der igennem. Etna er en god nabo, og den hvide røg – vanddampen – der hver dag kommer ud af toppen i vulkanen – betyder, at alt er godt. Kommer der sort røg op, betyder det, at der er lava på vej op. Lavaen er først ødelæggende, men også frugtbar, når den forvitrer. Vi har arvet jorden og vil ikke forlade den. “Inderst inde kan man kalde Etna for et uhyre, men det er et godt uhyre”, fortæller borgmesteren i Nicolosi, en af de mange byer på Etnas skråninger. “Når en lavastrøm er størknet og køler af, går beboerne op og sætter grænsepæle på det nye stykke lava, som dækker deres mark, fordi deres efterkommere vil komme til at opdyrke den forvitrede og frugtbare jord. Vulkanerne repræsenterer lige såvel som de store verdensreligioner kampen imellem det gode og det onde. Det gode ved frugtbare jord og vanddampen, der udgør ca. 90 procent af vulkanske gasser har været med til at danne havet i verdenshavene igennem millioner af år. Intet liv uden vand. Blev den første form for liv på jorden ikke skabt i vand, og så må vi vidst sige, at vulkanerne bør betragtes som vores venner og ikke fjender”.

I hele verden bor i dag ca. 500 millioner mennesker i skyggen af en vulkan. Man har talt meget om, at vi lever i en mere vulkansk periode i øjeblikket, og det er også rigtigt, at vores jordklode i perioder har været inde i mere aktive vulkan- og jordskælvsperioder, f.eks., da kontinenterne brækkede i stykker for henholdsvis 250 og 65 millioner år siden, men vi må heller ikke glemme, at for 75.000 år siden var en vulkan på Sumatra skyld i, at måske kun ca. 1000 mennesker på jorden overlevede Toba-eksplosionen på Sumatra på grund af enorme aske og mængder af gasser, der sænkede temperaturen over hele kloden og fik den sidste istid til at kulminere. Dog ser det ikke ud til at være så slemt endnu, kun at vi mennesker mere registrer tingene. Vulkanologien har i de sidste 20 år været inde i en rivende udvikling, og vi er nu i stand til at forudsige vulkanudbrud, således at man i tide kan nå at evakuere de alt for ofte tæt beboede bebyggelser ved en vulkan, og det har man med held gjort, tydeligst i 1991 ved Mount Pinatubo i Filippinerne. Nu mangler vi kun at kunne forudsige jordskælv, og det kommer en dag. Man arbejder for tiden stærkt på det i USA og Japan. De stærke tektoniske jordskælv, skyldes de forskydninger, der pludselig udløses i jordskælv hver gang, når kontinenterne eller “blokkene”, som Middelhavsregionen er delt op i, pludselig forskubbes på grund af Afrikas fremrykning imod Europa med 2 cm om året. På nøjagtig samme måde, som hvis man presser to hænder imod hinanden, og pludselig kommer rykket eller jordskælvet.

I 1908 omkom hen imod 100.000 mennesker ved et stærkt jordskælv i Messina nord for Etna, og i 1693 blev Catania så godt som totalt ødelagt ved et stærkt jordskælv, der i begge tilfælde må sættes i forbindelse med den Afrikanske Kontinentalplades forskydning i mod Europa. Der ud over skal det siges, at mange små jordskælv eller “harmoniske rystelser” altid sker i en vulkan, dels ved damp- og gaseksplosionerne, når udbruddet starter, men også inden selve udbruddet kommer. Når magmaet bevæger sig op under en vulkan, kommer der mange små jordskælv, hvilket betyder, at vulkanen er ved at komme i udbrud. Som et varmt brød i en bageovn hæver sig, således hæver vulkanflanken sig også inden udbruddet starter, og for Etnas vedkommende ser vi typiske eksempler på, at flanken ofte danner en revne, hvor igennem lavaen strømmer ud. Al form for vulkanvirksomhed er en afgasningsproces fra jordens indre. Kortere kan det ikke siges.

Myterne om Etna

Navnet Etna betyder: “brændt” eller “brændende”. Sicilianerne kalder også vulkanen for Mongibello, og det kommer af det italienske ord “monte” og det arabiske “gebel”, der igen betyder bjerg og stammer fra 8-900-tallet, dengang Sicilien var under arabisk herredømme. Omkring år 450 f. Kr., det var dengang Sicilien var under grækernes herredømme, hævdede Empedokles, filosoffen, at alting består af fire ting, nemlig: luft, jord, ild og vand. Faktisk var Empedokles den første vulkanforsker, og han skal have grundlagt et vulkanologisk observatorium oppe på Etna, ikke langt fra toppen. En dag, da hans nysgerrighed var for stor, sprang han ned i vulkanens indre glødende hovedkrater, men ak, den lunefulde vulkan spyttede den ene af hans sandaler ud igen. Grækerne hævdede også, at Hefaistos, ildens og smedekunstens guddom, havde sin faste boplads og værksted under Etna, og når han arbejdede dernede i sin esse under vulkanen, røg det ud fra toppen i vulkanen. Han må have været en meget flittig mand, for altid røg det ud fra toppen – ja ligeså meget dengang som i dag. Han kunne gå på vandring under de andre vulkaner, og så kom de i udbrud. Hos romerne tog han navneforandring til Vulcanus, og flyttede sin bolig ud under øen Vulcano, og herfra har vi fået ordet vulkan om de såkaldte ildsprudlende bjerge. En anden sagnlegende berettede, at et stort uhyre var spærret inde under Sicilien, og det skulle være forklaringen på, hvorfor øen rystede hver gang, at han forsøgte at løsrive sig fra sine lænker.

Odysseus skal efter sigende have været taget til fange af den enøjede kæmpe Polyfemos, som boede i en stor hule oppe på Etnas østskråning, og det var med nød og næppe, at han slap derfra i live, fordi Polyfemos begyndt at æde hans mænd levende. Da Polyfemos lå og sov, efter at Odysseus havde drukket ham godt fuld i vin, stak Odysseus en glødende pæl i kæmpens øje, og brølende af smerte kastede han de store stenblokke efter Odysseus og hans bortflygtende mænd, og disse sten ligger i dag i havet udfor Siciliens østkyst, der hvor den ældste vulkan blev dannet.

Senere hen troede man, at Etna var Helvedes forgård, og sammen med heksene St. Hans nat mødtes de på både vulkanen Etna og vulkanen Hekla oppe på Island (Hekkenfeldt), og det var herfra de hentede de syndige sjæle, der blev stegt og grillet i vulkanens indre. Vores egen Saxo skriver i 1200-tallet, at “Etna hele tiden ryger og sprutter ild fra sig”. Etna fascinerede også H.C. Andersen, da han kom sejlende udfor Siciliens østkyst, som han malerisk beskriver i “En digters bazar”: “Højt over skyerne i den klare luft stod toppen af Etna, bedækket med sne, dog rundt om kraterets rand var den smeltet i lange revner. Hvilken storhed! Vesuv er en sandhøj kun mod denne kjæmpe, Siciliens stolthed og velgører. Det er et Amphitheater af de høje Guder selv! Hvert trin danner en zone, den nederste viser os vinbjerge og haver, den anden er en skovregion med hundredårige træer, den tredje har kun is og sne, den fjerde røg og flammer. Altid damper det, altid sprudler det, men denne dampen og sprudlen kaldes en hvile, når ikke lavastrømmen flyder milevidt og omstyrter byer og ødelægger vinmarker og dale”. Jeg har gang på gang tænkt på disse linjer af H.C. Andersen, når jeg sidder i et fly fra Catanias lufthavn, der ligger ved Etnas fod, og hvorfra man kan betragte den rygende vulkan fra luften.

Artiklen herunder er et uddrag af Henning Andersens bog: “Etna – Ildens Bjerg”.

Etna, Siciliens 3350 høje – kegle og brede – stratovulkan er igen mere aktiv.

Etna er en af Europas meget omtalte vulkaner og kendt for sin livlige vulkanaktivitet med forholdsvis korte intervaller imellem.

Italienske vulkaner hører til nogle af verdens mest beskrevne, hvor vulkanologien startede med beskrivelser helt tilbage fra den græske og romerske oldtid. Omtaler af Etnas, Strombolis og Vesuvs udbrud er nogle af de ældste i hele verden.

Etnas vulkankegle er bygget op af sine udbrudsprodukter for “små” 600.000 år siden, men for over 2 millioner år siden begyndte vulkanvirksomheden øst for selve den nuværende vulkankegle på bunden af havet, først som en undersøisk vulkan, der siden har bygget sig op fra havbunden ved gentagne udbrud. Det afrikanske kontinent presser sig fra syd mod nord med ca. 2 cm om året og er årsag til, at hele Middelhavsregionen og Alperne, og alle bjergene plus de mange vulkaner i Italien o.s.v. dannes ved denne pladeforskydning. Ud af de ca. 900.000 jordskælv, der finder sted om året på hele vores jordklode, sker de ca. 100.000 alene i hele Middelhavsregionen, hvoraf de ca. 200 kan mærkes og heldigvis kun få er mere alvorlige og skaber værre skade. Vi ser altså her en stor geologisk livsproces, og årsagen til den livlige jordskælvs- og vulkanvirksomhed skyldes atter de enorme varmeopstrømninger i jordens kappe og ydre jordkerne, der befinder sig uden om den indre hede jordkerne. Alt som er varmt stiger til vejrs og koldt synker nedad. Dette danner disse varmestrømme i kappen, og en sådan opstrøm tager i tusindevis af år, men er mere eller mindre konstant.

Vi ved nu, at Etna og hele Sicilien dels ligger oven på den Afrikanske Kontinentalplades neddykning – subduktion – ind under Italien fra syd, hvilket også er tydeligt både natur og klimamæssigt at se og føle. Sicilien ligner mere Afrika end Italien.

For at gøre Etnas vulkanvirksomhed endnu mere indviklet, finder vi udfor Siciliens østkyst en gravsænkning, der sættes i forbindelse med Maltagraven, eller nærmere begyndelsen til en udvidelseszone, lig den, der har dannet vulkanerne på Island i midten af Atlanterhavet. Dette forklarer også hvorfor Etnas topkratere gradvist er rykket fra øst mod vest i de sidste hundred tusindevis af år.

Den næste årsag til Etnas livlige vulkanvirksomhed har man allerede for årtier forklaret som begyndelsen til en “Hot-Spot vulkan” – lig Hawaii-øerne i midten af Stillehavet, hvor en konstant eller bredere opstrømning af magma (græsk ord for smeltet stenmasse inde i jorden så længe den indeholder opløste gasser i sig) – altså smeltet lava (italiensk ord for stensmelte). Det svarer nogenlunde til, hvis man lader en vandhane udgylpe vand mere eller mindre konstant. Vi må heller ikke glemme, at Etna har været i mere eller konstant virksomhed de sidste 3000 år – den tid mennesker har boet der – og haft udbrud med intervaller fra få til 10 års mellemrum. Et af de kraftigste udbrud i gammel tid var det, som fandt sted i år 122 f. Kr.f., men senere i historisk tid må 1669-udbruddet betegnes som det største, hvor lavaen overstrømmede dele af byen Catania, som ligger ved vulkanens østlige fod og i dag er Siciliens anden største by. Karakteristisk for Etna er, at topkrateret i ca. 3350 meters højde er konstant åbent for damp- og gasudtrømning, og i de fleste udbrud, hvor altid gastrykket er størst i begyndelsen, sprøjter lavaen til vejrs i høje fontæner, men kan også glide ned ad vulkanflanken, men som regel ikke ret stærkt. Men værre er, når gastrykket ikke er stærkt nok til at løfte den smeltede lava ud igennem vulkanens topkrater, men slår en revne på siden i måske 500 – 2000 meters højde og hvorfra lavaen strømmer ud og er nærmere de bebyggelser i nærheden. Dette sker og er sket gang på gang ved Etnas udbrud.

Den nederste del af Etnas vulkankegle er opbygget som en skjoldvulkan(som et bredt skjold) 40 x 60 kilometer, mens den øverste del er en stejlere stratovulkan(keglevulkan). Etnas lavatype er lig den, som kommer op fra jordens kappe, men med den forskel, at der er natrium og kaliumaflejringer i den, og det bliver blandet med basaltlavaen, når den passerer op gennem den øverste del af jordskorpen.

Læs mine artikler om Etna under artikelindekset på hjemmesiden her.

Herunder min artikel om Middelhavets dannelse:

MIDDELHAVETS DANNELSE

Italiens jordskælv og vulkaner er alle et produkt af den Afrikanske Kontinentalplades fremrykning med ca. 1 cm om året imod Europa. Det samme må siges om udformningen af de lande omkring hele Middelhavsregionen, dels med bjergkæder som både Alperne nord herfor, og de bjerge, der strækker sig ned igennem Italien, Grækenland, Spanien og ikke at forglemme Atlasbjergkæden i Nord-Afrika.

Indtil begyndelsen af 1970-erne troede man på, at havet imellem de to kontinenter havde eksisteret igennem adskillige hundrede millioner år, men nu viste boringer ned i selve havbunden pludselig, at der befandt sig op til 3000 meter tykke saltaflejringer under Middelhavets bund. Dette tolkes som et bevis på, at hele Middelhavets bund indtil for ca. 6 millioner år siden må have været totalt tørlagt. Det Middelhav vi i dag kender er dannet for ca. 5 millioner år siden ved, at kraftige jordskælv i vest ved Gibraltar har åbnet sprækker og kløfter i de bjergklipper, der dengang lå ud til Atlanterhavet. Vi må forestille os et vandfald, hvor vandmasser på op til næsten 200 gange Victoriavandfaldene i Afrika, der er nogle af Jordens største vandfald, med enorm kraft er fosset ind i hele den daværende tørlagte Middelhavsbund.

Mange mener, at det må have taget godt og vel 100 år for det indfossende havvand at nå den højde, som Middelhavet nogenlunde har i dag. Sådanne geologiske ændringer har som før omtalt sine årsager og igen skal vi se på de bevægelser, der finder sted i undergrunden og stadig giver os vidnesbyrd om kontinentalpladernes bevægelser. Ud af de ca. 900.000 jordskælv/rystelser, som finder sted på vores jordklode hvert eneste år, sker alene de 100.000 i Middelhavsregionen, og ud af dem kan de ca. 200 mærkes af mennesker og måske et eller to om året skaber ødelæggelser. Ikke alene de mange jordskælv, men også vulkanerne i dels Italien og Grækenland og andre steder i Middelhavet tilhører de samme geologiske bevægelser….

AFRIKA VÆDRER EUROPA

Middelhavsregionen er et resultat af en kollision mellem Afrikas og Europas Kontinenter. Den Afrikanske Plade presses på grund af varmestrømningerne i jordens kappe flere hundrede kilometer ned og ind under den Europæiske Plade, det som vi også kalder for en subduktion eller underskydningszone sagt på en anden måde et puslespil, hvor brikkerne tvines til at bevæge sig på grund af pres fra syd.

Herved opfoldes bjergene nord herfor. Vi kan egentlig sammenligne det med, at hvis vi presser to hænder imod hinanden, på samme måde presses Afrikapladen ned i dybet. Pludselig bliver spændingen for stor, og pladerne glider et stykke hver vej, og vi oplever et jordskælv. Hvor stort eller stærkt bevægelsen bliver, afhænger af pladernes gnidningsmodstand og varmeopstrømninger i jordens indre. Jordskælvets styrke afhænger af, hvor stor bevægelsen er og hvor dybt nede, bruddet ligger.

Efterhånden som Afrikapladen skubbes ned i kappen, sker der en opvarmning af den samtidig med, at temperaturen dels stiger ind mod jordens kerne, men også ved varmeopstrømningen stiger temperaturen. Der sker en delvis opsmeltning af den neddykkende plade, og dette opsmeltede materiale, har en anden kemisk sammensætning gør, at den nydannede magma er mere sejtflydende og derfor bliver de vulkaner der opbygges ovenpå jordens overflade generelt mere eksplosive i deres udbrudsrytmer. Derfor finder vi her mere eksplosive vulkaner oven over på jordens overflade i den østlige del af Middelhavet og på den Italienske støvlehalvø, hvor havbundspladen bevæger sig ned og ind under Italien både fra syd og øst og det samme er tilfældet med vulkanerne på de Lipariske Øer, mens Etna på Sicilien har et mere kompliceret mønster, da den ligger dels på underskydningen fra syd, men også ved et åbent sår – Maltagraven mod øst – starten på en åbningszone og efter manges mening et såkaldt ”hot-spot” altså hvor der tilføres ekstra meget magma nedefra dybere del af jordens kappe, (Se min artikel: Sådan fungerer Etna).

For at gøre det endnu mere kompliceret finder vi også i den vestlige del af Middelhavet også en såkaldt åbningszone, der tillader smelter(magma) at bevæge sig op nedefra. Altså et kompliceret system, som man i de seneste årtier har fået mere og mere forståelse for.

Vi kan ikke stoppe pladebevægelsen af Afrika imod Europa og gnidningsmodstanden bevirker, at pludselig et sted brister spændingen og der opstår et jordskælv.

Først og sidst Middelhavsregionen med sine mange jordskælv og vulkaner er et produkt af, at Afrika rykker mod Europa.

Klassiske vulkan citater – John Seach og Henning Andersen:

Kilde: John Seach fra Volcanolive og Henning Andersen:

”Den skønneste natur er skabt af de voldsomste kræfter. Det som er sket før – vil ske igen” Henning Andersen.

”Vi har lært af fortiden og kan studere nutiden og også forberede os til fremtiden, men vi ved ikke nok. Henning Andersen.

”Naturen har tid nok at tage af – vi mennesker skal nå alt det vi vil på de 100 år vi er her, men vi bør huske, at naturen har millioner af år at tage af”. Henning Andersen.

”Lev livet i dag – her og nu. Det gør de mennesker, der lever på en vulkan.” Henning Andersen.

”Alting forandrer sig over tid”. Citat af Niels Steensen.

“Geologi er ingen sikker videnskab” af Rikke Pedersen, Nordvulk, Island.

“Denne jord er varm nok til at tilberede søndagsstegen!”
John Seach (Volcanologist) lige før hans støvler smeltede på den varme jord. Lopevi Vulkan 2000.

“Jeg har set så mange udbrud i de sidste 20 år, at jeg er ligeglad med, om jeg dør i morgen.”
Maurice Krafft (Vulkanolog) dagen før han blev dræbt på Unzen Volcano, Japan 1991.

“De fleste vulkanologer dør i sengen.”
Vulkanolog Maurice Krafft.

“Det er ligesom Yellowstone.”
Amerikansk turist på Krakatoa vulkan, Indonesien. Marts 2008

“Hvornår bryder vulkanen ud?”
Turist på Mt Etna i 2000.

“Din lunge bliver til sten” “Merapi er en supervolcano”
Uuddannede vulkan “ekspert” på australske aktualitetsprogrammer program 2006

“Er vulkanen aktiv?”
Turist på Mt Etna 2000 efter at være blevet irettesat for at slå et telt op og sove natten ved bunden af den farligste vulkanske udluftning i verden.

“Har jeg brug for en lommelygte?”
Turist på Kilauea vulkan, der forsøgte at vandre om natten.

“Ingen fortalte os, at vi havde brug for en gasmaske”
Turist besøger fjerntliggende Ambrym vulkan i det sydvestlige Stillehav.

“Vi kigger bare på dig. Hvis du så bange ud, går vi i panik.”
Discovery Channel besætning kommentarer til Volcanologist John Seach under optagelserne på Yasur Volcano i 2000.

“Jeg har ikke brug for en guide…”
Turist praler mens på Ambrym Volcano 1999. Timer senere var han faret vild!

“Selvfølgelig vil vi lave endnu en vulkanfilm. Jeg har aldrig taget fejl i 10 år.”
London filmproducent dage før annullering film i 2001.

“Skal vi medbringe en sovepose, eller vil vulkanen holde os varme om natten?” Dokumentarproducent på Mt Etna i 2000.

“Vi vil bringe den bedste, forsikrede kameramand.”
Dokumentarproducent diskuterer nærbillederne af lava i 2003.

“Det er andres skyld, vi er her!”
Filmproducer, der blev kastet i fængsel i, mens på vulkan ekspedition til Erta Ale i 2001. Det var ikke lykkedes ham at få den nødvendige tilladelse til at komme ind i området.

“New Zealand ligger i en seismisk zone og er udsat for jordskælv.”
Australske regering rejse advarsel. Måske skulle der være advarsler om boksning kænguruer i Australien!

“En amerikansk hurtig reaktion team er grund til at ankomme i to uger tid med nødvendigt udstyr og ekspertise til at bestemme arten af udbruddet.”
Denne erklæring blev fremsat 2 uger inde i den vulkanske krise på Mt Pago i Papua Ny Guinea, Aug 2002. (dvs. holdet ankom en måned efter udbruddet!)

Vi kan ikke gå der…. Det er for farligt!
Producenten af et tv “ekstreme eventyr” program, når de får en vulkan eventyr destination i Congo (2011). Turister besøger vulkanen hver dag!

Vi betaler ikke for arbejde, fordi de fleste bare ønsker at være på tv.
Denne erklæring blev fremsat af et europæisk tv-selskab til mig i 2011. De var overraskede over, at jeg ville forvente at blive betalt for 300 timers arbejde på deres tv-program.

Måske skulle disse mennesker have læst Murphys vulkanologilove!

Citeret af: www.vulkaneksperten.dk tlf. 20764247.

Kan jordskælv og vulkaner påvirke os i Danmark – flere artikler om pladetektonik.

I anledning af det frygtelige jordskælv i Tyrkiet har jeg valgt disse artikler plus det negative men også positive ved kontinentalpladernes bevægelser.

Jordskælv skyldes udløsninger af de opbyggede spændinger, når pladerne bevæger sig,

Vi må forestille os et jordskælv som når noget rives itu og skubber sig i jorden. Det kan være klippeformationer af mange kilometers udstrækning. Et jordskælv kan finde sted i en hvilken som helst dybde under jordoverfladen – dog ofte i 30 – 40 kilometers dybde. Jordskælv – rystelser – er stærkest lige over jordskælvets epicenter eller centrum.

I København og på Grønland bl.a. er der seismiske stationer med rystelsesmålere(seismografer). Danmark deltager i rapporteringen af jordskælv fra alle steder af jordkloden.

Det er de tektoniske pladers bevægelser, der er skyld i de spændinger, som opbygges herved på samme måde, som hvis man presser to hænder imod hinanden. I randzonerne, hvor to plader bevæger sig langsomt i forhold til hinanden med en fart af få cm om året – sagt på en anden måde – med den fart en fingernegl gror – stiger spændingsbevægelserne indtil pludselig et ryk – finder sted, og vi har oplevet et jordskælv.

Hvis der f.eks. sker ændringer i tid eller mangel på jordskælvsaktivitet i et område med mange jordskælv, kan det være et signal om, at et større skælv er på vej – eller under opbygning. Også ændringer imellem antallet af større og små jordskælv i et område kan være en forløber for et endnu større jordskælv.

I Kina har man bl.a. for år tilbage noteret sig, at f.eks. ændring i vandstand i brønde er en slags jordskælvsvarsel om, at et større jordskælv er under opsejling. Kortvarige forvarsler hos dyr om forestående jordskælv har vi beretninger om fra kinesiske forskere. Det kan være husdyr, men også vilde dyrs ændrede optræden. Slanger, der krøb ud af deres huller eller aber i en Zoo, som ændrer opførsel.

Nogen sikker margen for at kunne forudsige et jordsælv har vi indtil nu ikke fundet.

Henning Andersen: Vi er født af pladetektonik.

Den engelske professor Lewis Dartnell fra University of Westminster har i sin bog: ”Oprindelse” fra 2020 beskrevet om livets og menneskets tilblivelse på jorden som følge af pladetektonik. Jeg finder hans beskrivelse fascinerende selvom mangt og meget er udforsket og klarlagt langt henad vejen. Her følger hans opdateringer plus mine egne tilføjelser.

”Vi er født af pladetektonik. Hvert spring i menneskets udvikling hænger sammen med ændringer i vores omgivelser og klima. Alt sammen fordi vores geologiske hjem – jordkloden – som vi bor på – har formet os. I det gamle Grækenland udviklede demokratiet sig på grund af landets bjergrige landskaber, der betagede menneskene. Menneskene så på naturen og kom til at beundre og tilbede den. Menneskehedens største byer er anlagt, hvor flere tektoniske plader støder sammen. Kontinenternes sammenstød dannede Middelhavet som en boblende smeltedigel af mangfoldige kulturer. Kort og godt mennesker og livet på jorden er påvirket af naturens kræfter.

Vores klode er et hvileløst aktivt sted, der konstant ændrer sin overflade. Kontinenterne tørner sammen, hvorefter de bliver revet fra hinanden igen, mens enorme have åbnes for dernæst at skrumpe ind og forsvinde igen. Store kæder af vulkaner rejser sig, udspyr gasser, mens jorden sitrer af jordskælv, bjergrygge krølles op for derefter at blive malet til støv igen. Maskinen i jorden, der driver al denne aktivitet er pladetektonik. Jordens overflade, skorpen er en skrøbelig æggeskal, der omslutter den varmere og mere klæbrige kappe nedenunder. Jordskorpens skal er knækket i et væld af separate plader, der strejfer om på jorden. Kontinenterne består af en tykkere skorpe af mindre kompakte klipper, mens oceanbundspladerne er tyndere og derfor ikke kommer så tæt på overfladen som kontinentalpladerne. De tektoniske plader puffer konstant til hinanden, mens de sejler rundt oven på den varme, hvirvlende kappe.

Hvor to plader støder ind i hinanden langs det, der kaldes konvergerende, d.v.s. nærmer sig hinanden, og den ene plade ender ovenpå. bliver den ene plade altså skubbet ind og ned under den anden, hvilket igen udløser jordskælv og vulkanudbrud. Denne proces kaldes subduktion – underskydning. ”Det skabende og det ødelæggende hænger sammen”.

En spredningszone er omvendt et sted, hvor to plader trækkes fra hinanden. Varm kappe fra dybet stiger op som blod, der pibler ud fra en rift i en arm og danner ny klippeskorpe, når den størkner som lava. Spredningszonerne kan åbne sig midt på et kontinent og rive det midtover eller på havbunden. Den Midtatlantiske Ryg er et fremtrædende eksempel på en sådan havbundsdrift – med bl.a. Island som tydeligt eksempel.

For omkring 30 millioner år siden steg en paddehatteformet magmamasse – en såkaldt plume – af varm kappe op fra jordens indre under det nordøstlige Afrika. Landmassen – jordskorpen – blev tvunget til at bulne ud og op som en enorm bums. Hinden af kontinentalpladen over denne ophovnede kuppel strakte sig og blev tyndere , indtil den til sidst revnede og begyndte at blev flået op i en række rifts. Den Østafrikanske Rift blev revet op langs en nord-syd-gående linje og dannede en østlig gren i det, der nu er Etiopien, Kenya, Tanzania og Maili og en vestlig gren, der skærer gennem den Demokratiske Republik Congo og fortsætter til Tanzania.

NB: ”Dette citat er af vulkaneksperten: En plume er et stationært varmeområde i Jordens kappe, hvor strømbevægelser bringer magma op mod Jordens overflade. Jorden skal af med sin indre overskudsvarme. Plumer menes i dag at være årsag til pladetektonikken – også kaldet kontinentaldrift. Vi kalder det også for kappediapirer, hvilket igen betyder en varm opadstigende strømbevægelse i jordens kappe. Når varmestrømmen som en slags paddehat er trængt op under den faste jordskorpe eller havbund, er trykket faldet så meget, at materialet begynder at smelte og danne magma, der flyder ud som lava i vulkanudbrud på jordens overflade.” Citat slut.

Fra nord strømmede vand ind i denne dybe riftdal og dannede det Røde Hav mens en anden riftdal dannede Adenbugten. De havbundsspredende riftsdale rev en bid af Afrikas Horn af og dannede en ny tektonisk plade, Den Arabiske Plade. Det Østafrikanske Rift Valleysystem løber flere tusinde kilometer fra Etiopien til Mozambique. Da udbulingen af den opstigende magma fortsætter, bliver Riften stadig trukket fra hinanden. For mellem 5,5 og 3,7 millioner år siden skabte denne proces Riftens nuværende landskab, en bred, dyb dal en lille kilometer over havniveau omkranset af bjergkamme på begge sider.

Udvidelsen af Riften og opstigningen af magma resulterede i voldsomme vulkanudbrud og aske, der spyede aske og pimpsten ud over hele regionen. De fleste vulkaner ligger i selve Riften, men på kanten ligger de største og højeste, bl.a. Mount Kenya, Mount Elgon og Kilimanjaro, hvoraf sidstnævnte er Afrikas højeste bjerg. Et perfekt klima og de ideelle betingelser for alt levende livs skabelse og udvikling. Her udviklede de første mennesker sig fra aber til mennesker. Disse Hominiers udvikling, d.v.s. fra menneskeabestadie til , forandrede sig og her var der planteædende pattedyr, som menneskene kunne jage. Her lærte de tidlige mennesker, der lige som os i dag var forholdsvis svage at arbejde sammen og jage i fællesskab. Nyere forskning har vist, at mennesket er nærmere beslægtet med de afrikanske menneskeaber end med orangutangen, og hominider bruges nu ofte som samlebetegnelse for mennesket, chimpansen, bonoboen og gorillaen samt uddøde arter på disses udviklingslinjer. Vi ser altså, at det er tektoniske pladebevægelser og vulkanaktivitet, der har skabt de rette betingelser for livets udvikling på jorden.

Igen vi mennesker er børn af pladetektonikken. Pladetektonik skabte ikke kun Østafrikas mangfoldige miljø, hvor de første mennesker udviklede os som art. Det blev også en faktor, hvor menneskeheden begav sig i kast med at opbygge vores tidlige civilisationer. Hvis man kigger på et kort over, hvor de tektoniske plader støder og skurer sammen mod hinanden, så vil man se placeringen af verdens store antikke civilisationer i disse udsatte områder ved pladegrænserne, ligger udsatte for jordskælv og vulkanudbrud. Det er meget usandsynligt, at det skulle have været tilfældigt. De tidlige civilisationer lader til at have valgt at lægge sig op ad de tektoniske brudlinjer, flere årtusinder før videnskabsmænd identificerede deres eksistens. Der må være noget ved pladegrænserne, der gjorde dem så gunstige for grundlæggelsen af antikke kulturer, til trods for faren for jordskælv, tsunamier og vulkaner, som brudlinjerne i jordens skorpe hele tiden er skyld i.

I Indusdalen opstod harappakulturen omkring år 3200 f. Kr. f. som en af de tidligste i verden ikke langt fra foden af Himalayabjergene, hvor Indien havde banket sig ind i den Eurasiske Plade. I Mesopotamien flød Tigris og Eufrat også langs en brudlinje, hvor den Arabiske Plade ved underskydning gled ind under den Eurasiske Plade. Jorden blev her beriget med sedimenter eroderet ud af den her dannede bjergkæde. Begge de assyriske og persiske civilisationer opstod begge lige præcis oven på dette knudepunkt mellem den Arabiske og Eurasiske Plade og sådan kan vi gå videre. Minoerne, grækerne, etruskerne og romerne udviklede også deres kulturer tæt på pladegrænser i Middelhavets tektoniske miljø med frugtbar landbrugsjord ved vulkanerne. Civilisationerne i Middelhavsområdet opstod i et område, hvor den Afrikanske Plade føres ned under de mindre plader, som Middelhavsregionen ved pladebevægelserne er delt op i. Nok er Middelhavets havbund og jordskorpe delt op i en række mindre knækkede plader, men årsagen her er Afrikapladens fremrykning imod Europa, hvorved Alperne er foldet op som dugen på et bord, der skubbes imod.

I Mellemamerika opstod mayafolket omkring år 2000 f. Kr. f. og bredte sig over det meste af det sydøstlige Mexico, Guatemala med større byer i bjergene, der var dannet og hævet af underskydningen af Cocospladen under den Nordamerikanske og den Caribiske Plade. Den senere aztekerkultur trivedes tæt på den samme pladegrænse, med sine mange jordskælv og vulkaner som Popocatepetl, ”Det rygende bjerg” og som var helligt for aztekerne. Hvis floderne skabte den frodige landbrugsjord, så skabte vulkanerne også fed landbrugsjord af aske og lava, som de spyede ud.

De to undtagelser til dette mønster af tidlige civilisationer, der opstod på tektoniske plade-grænser er civilisationerne i Egypten og Kina. Den egyptiske civilisation blev hjulpet med oversvømmelse af Nilen, som aflejrede frugtbart slam fra de bjerge, der ligger ved den tektoniske riftdal i Etiopien og Rwanda og den kinesiske civilisation begyndte på sletterne af den Gule flod og Yangtzefloden og begge floder flyder ned fra det Tibetanske bjergplateau, der blev dannet ved sammenstødet af den Indiske og Eurasiske plade. Så selvom ingen af dem ligger på en pladegrænse, kan både den egyptiske og den kinesiske civilisation takke nylige tektoniske begivenheder for deres rigdom og udvikling.

Byer som Teheran, San Francisco, Los Angeles og Tokyo ligger også på kanten af forkastningslinjer og nogle af de mest udsatte steder, hvor pladerne bevæger sig. Nogle af verdens største byer er truet. Som summa summarium på det hele kan jeg tilføje, at nok er vi børn af pladetektonikken, men vi er også selv oftest skyld i, at det går så galt. Vi mennesker lever kun i ca. 100 år – en millionte del af et sekund i Jordklodens eksistens på ca. 4,5 milliarder år. Vesuv har haft over 30 udbrud siden Pompejis undergang i Oldtiden og alligevel bor der i dag snart 4 millioner mennesker i vulkanens skygge. Vulkanske udbrudsprodukter er frugtbare og fyldt med næringssalte og mineraler.

Vulkanerne er nok skyld i store naturkatastrofer på jorden, men altså også uundværlige for livet på jorden, som vi netop har set. Den første atmosfære er dannet af vanddampe fra vulkanerne og igen medvirkende til atmosfærens indhold af kuldioxid. Uden kuldioxid ingen drivhuseffekt og dermed en kold planet uden liv. Jordens vulkanske aktivitet er en afgørende betingelse for, at livet har kunnet udvikle sig på jorden.

Den indre jordvarme er altså årsag til dannelse af det vand – ilt – luft hvilket giver betingelser for alle former for levende organismer på jorden og i sidste instans også mennesket. Vores indre jordvarme er livgivende og dermed årsag til at alt levende liv på jorden. Igen pladetektonikken er fundamentet for alting.

www.vulkaneksperten.dk

Herunder:

Kilde:

Aktuel Naturvidenskab

Aktuel Naturvidenskab er et landsdækkende tidsskrift med nyheder og baggrund fra den naturvidenskabelige verden.

http://aktuelnaturvidenskab.dk

Jordskælv og vulkaner i Danmark:

Sandsynligheden for, at Danmark bliver ramt af jordskælv er lille – men den er der. Også vulkaner kan udgøre en risiko, selvom der ikke findes vulkaner på dansk område.

16. december 2008 skete der et jordskælv, større end sædvanlig, i Skåne. Det var så nær Danmark, at antallet af rapporter fra folk, der mærkede det her, slog alle tidligere rekorder. Seismologerne modtog over 4.000 indberetninger.

Selvom denne begivenhed synes ubetydelig, i forhold til hvad man oplever andre steder i verden, minder det os om, at Jorden er urolig.

Vi konstaterer det i jordskælvs- og vulkanforskningen, og de senere år er det med moderne geodætiske studier blevet muligt at konstatere bevægelser med nøjagtigheder på helt ned til millimeter pr år.

I anledning af, at FN har erklæret årene 2007-2009 som Planeten Jordens År, er det værd at overveje, hvordan Jordens uro, der manifesterer sig som jordskælv og vulkanudbrud, påvirker Danmark.

Langt fra Danmark:

Det vil være indlysende for læserne, at de aktive jordskælvszoner alle ligger langt fra Danmark. Især Stillehavets rand er ramt af jordskælv. Nærmeste aktive zoner ved Danmark er i Island og i Sydeuropa.

I de lande, hvor jordskælvsaktiviteten er stor, er der både videnskabelig og ingeniørmæssig meget stor regional indsats.

Danske forskere bidrager til dette arbejde gennem vores globale samarbejde om dækning af hele jordens overflade med et net af seismografer, hvorfra observationer online og 365 dage om året rapporteres til internationale centre. Jordskælvsaktiviteten i Danmark og i Grønland overvåges nøje med et net af seismografer, både for vores egen skyld og som en del af global overvågning.

At vi i Danmark er så heldige ikke at have den store aktivitet udelukker ikke, at der i fremtiden kan ske ødelæggende jordskælv i Danmark.

Der er en række forhold, det er værd at være opmærksom på, når man vurderer sandsynligheden for, at et stort jordskælv vil ramme Danmark:

For det første er der fundet tegn på store jordskælv i Skandinavien lige efter istiden, for 9.000 år siden. Geologisk set er dette »for nylig«. For det andet findes flere typer af jordskælv, og Danmark og Grønland har dem alle. Tilsammen tyder disse på en sammenpresning, der hænger sammen med de globale pladebevægelser, hvorved kontinenterne bevæger sig i forhold til hinanden. For det tredje hjælper geologisk kortlægning kun delvis med at finde aktive forkastninger, hvor jordskælvene kan ske. Seismologi og geologi skal supplere hinanden, som det ses i Skagerrak, hvor jordskælvene ikke ligger i en geologisk kendt forkastningszone.

Pladebevægelser er årsag til jordskælvene:

Jordskælv er udløsning af spændinger i grænseområderne mellem de store plader, som jordens ydre skal er brudt op i. Da vi i Danmark er langt fra pladegrænser, har vi ikke de ødelæggende jordskælv den ene gang efter den anden. Men bevægelserne opbygger spændinger inde på pladerne, der kan give sig udslag i jordskælv langt fra pladegrænserne – som man f.eks. så det midt i Australien i 1988.

Spændinger i jordskorpen kan også opstå af andre grunde end ved pladebevægelser. Således har den tre kilometer tykke iskappe over Skandinavien under sidste istid betydet opbygningen af spændinger, der er blevet udløst ved bortsmeltningen. Et meget relevant spørgsmål er derfor, om spændingerne i Skandinavien hænger sammen med istidens afslutning, eller om det er pladebevægelserne, der giver effekten.

Svaret på det spørgsmål kræver, at man ved hjælp af seismologisk forskning kan få et indtryk af spændingerne inde i pladerne – et emne, som geologer verden over diskuterer flittigt. De danske erfaringer indgår i denne diskussion, og her er vores konklusion, at spændingsforholdene i Skandinavien har ændret sig drastisk i de seneste 9.000 år.

I vores tolkning betyder det, at udløsninger af spændinger i jorden efter isens bortsmeltning var den dominerende årsag til jordskælv umiddelbart efter istiden, mens det i dag er pladebevægelserne, der er årsag til aktiviteten.

Jordskælv i Skandinavien – før og nu:

Ser man på jordskælvsaktiviteten i Skandinavien i nutiden, så er den samlet omkring den norske kyst og ligeså ved den svenske kyst ved den Botniske Bugt. Aktiviteten i Danmark kan tydes sådan, at vi her oplever den sydlige afgrænsning af aktiviteten i Norge og i Sverige. Aktiviteten i Nordtyskland, i Polen og i de baltiske lande er endnu mindre end i Danmark. Det er en solid fysisk observation, selvom man kan argumentere, at der er færre seismografer i disse egne, så følsomheden over for små jordskælv er nedsat. Om tiden lige efter istiden har vi også nogle oplysninger.

KRONIKØRERNE

Søren Gregersen er statsseismolog i De Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland samt adjungeret professor ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.

Paul Martin Holm er lektor på Institut for Geologi og Geografi, Københavns Universitet.

Jordskælv i Skandinavien – før og nu

De stammer fra det nordlige Norge, Sverige og Finland. Det drejer sig om meget store forkastninger, der er dannet ved istidens slutning for ca. 9.000 år siden. Vi tyder disse som tegn på meget store jordskælv dengang. Dateringen stammer fra forstyrrelser af lag på bunden af søer i nærheden, hvor man kan tælle sig frem til alderen af lagene. Samtidig finder man fjeldskred ved disse store forkastninger, hvoraf nogle har en forskydning så stor som 10 meter.

Det er overbevisende, at alle disse fænomener hænger sammen og viser, at isens forsvinden udløste jordskælv i Nordskandinavien.

Da isen smeltede bort fra det nordlige Skandinavien efter sidste istid, begyndte dette landområde at hæve sig, da det ikke længere var tynget af de enorme ismasser.

Geodætiske målinger viser, at denne bevægelse stadig foregår med en hævning af terrænet i forhold til havniveau på mere end 8 mm pr år. Når denne zone indtegnes sammen med den nuværende jordskælvsaktivitet ser man ingen sammenhæng.

Vi tyder det sådan, at den dominerende årsag til jordskælvene ikke er denne hævning, der skyldes isens forsvinden ved istidens slutning. Når det tillige i studier af de nuværende spændinger i jordskorpen ser ud til at disse generelt på hele Jorden har indrettet sig parallelt med pladebevægelserne i området, har vi konkluderet, at spændingsforholdene har ændret sig drastisk i de seneste 9.000 år.

En global undersøgelse, hvor også danske data indgik, har vist, at mange af de små jordskælv i Skandinavien, af flere forskellige typer, udløses af en sammenpresning i retningen fra nordvest til sydøst. Det kan tydes sådan, at den dominerende årsag til de nutidige jordskælv i Skandinavien er pladens sammenpresning mellem en pladegrænse i Atlanterhavet, omkring Island, og en anden pladegrænse i Alperne og Karpaterne ned mod den afrikanske plade.

Det uventede kan ske:

At spændingsfeltet har ændret sig væsentligt siden sidste istid betyder altså, at vi ikke kan bruge de store jordskælv umiddelbart efter sidste istid som indikation på, at sådanne jordskælv kan ske også i dag. I stedet må man vurdere sandsynligheden for, at store jordskælv kan opstå på grund af pladebevægelserne.

Bedømmelsen af jordskælvsrisikoen for Danmark bliver derfor den samme som for andre områder med små jordskælv nu til dags, som for eksempel Canada, Indien og Australien. Om disse mange områder har vi den generelle erfaring, at der cirka en gang hvert tiår sker et helt uventet, ødelæggende jordskælv et eller andet sted på jorden. Det er sket i Afrika, Australien, Kina, Europa, Indien og Nordamerika. Et par veldokumenterede eksempler er Tennant Creek midt i Australien i 1988 med Richtertal ca. 6,5 og Latur i det vestlige Indien i 1993 – også med Richtertal op imod 6,5.

Som i så mange naturvidenskabelige spørgsmål er alt ikke afklaret. Der er forskellige tydninger af flere af disse konklusioner.

Denne artikel giver vores udlægning, som har en udbredt opbakning, men diskussionerne fortsætter ivrigt.

Ingen vulkaner i Danmark:

At vi i Danmark er så heldige ikke at have den store aktivitet udelukker ikke, at der i fremtiden kan ske ødelæggende jordskælv i Danmark

Af Søren Gregersen og Paul Martin Holm:

Søren Gregersen er statsseismolog i De Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland samt adjungeret professor ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.

Paul Martin Holm er lektor på Institut for Geologi og Geografi, Københavns Universitet

I modsætning til jordskælv, findes der ikke vulkaner i Danmark.

Der er heller ikke i historisk tid registreret tegn på vulkansk aktivitet her i landet, hverken i form af vulkanisme eller strømninger af magma (smeltet sten) i undergrunden.

Imidlertid fortæller de geologiske lag i Danmark om både udbredt og voldsomt ødelæggende vulkanisme i tidligere tider. Vi skal heller ikke rejse længere end til Skåne for at finde bevarede, men gamle, vulkaner. Og i Tyskland findes store områder med overvældende evidens for ganske ung vulkanisme, så ung, at nogle af vulkanerne anses for at være aktive om end de nu er hvilende.

Som med jordskælv er vulkanudbrud ofte knyttet til pladegrænserne, især hvor de glider fra hinanden eller glider ind over hinanden, som det kendes fra talløse vulkaner på havbunden langs Den Midtatlantiske Ryg med Island eller vulkanerne i Andesbjergene i Sydamerika. For tiden har vi ikke et sådant tektonisk miljø i Danmark. En anden udbredt type vulkanisme finder sted inde på pladerne. Det er de såkaldte hotspots, eksempelvis Hawaii. Der er heller ikke et hotspot under Danmark. Vulkansk set lever vi således meget fredeligt.

Kan der finde vulkanudbrud sted i Danmark?

Der er dog tre geologiske forhold i Danmark, der giver anledning til bemærkninger:

Alt tyder på, at vi i Danmark fortsat kan leve ubekymrede videre i forhold til risikoen for at blive ramt af et stort jordskælv eller vulkanudbrud

For det første ligger landet hen over den vigtige pladegrænse for det Baltiske Skjold. Denne grænse har været aktiveret adskillige gange i den geologiske udvikling, hvilket har ført til vulkanudbrud lige på den anden side af Øresund i Skåne. For det andet viser den danske geologi tydeligt tidligere gentagen magmatisk aktivitet. Der er påvist enorme mængder størknet magma i skorpen i Jylland nogle kilometer under overfladen, og der er ved boringer påvist lava blandt gamle lag. Og for det tredje kan vulkanudbrud uden for landets grænser have katastrofal betydning for Danmark. Den geologiske evidens er omfattende: flere hundrede lag af vulkansk aske er aflejret i Danmark i, geologisk set, ikke så fjerne tider. Disse askelag er resultatet af store eksplosive vulkanudbrud i Tyskland og ved Nordatlanten; i Tyskland er det seneste så nyt som for 12.000 år siden.

Risici ved vulkanudbrud:

I Danmark er vi ikke i en højrisikozone med hensyn til udbrud i Island eller Eifel i Tyskland. Imidlertid kan udbrud dér godt få konsekvenser i Danmark.

Ved eksplosive udbrud kan en søjle af aske og gasarter stige op i de øvre dele af atmosfæren og blive ført med vinden til Danmark, hvor aske og medfølgende aerosoler kan falde ned. Asken kan dække jordoverfladen og dermed være til gene for såvel trafik som landbrug. Allerede i atmosfæren vil asken være til stor gene og direkte fare for lufttrafikken, da den beskadiger flymotorerne.

Ved vulkanudbrud ledes lufttrafikken rutinemæssigt uden om askeskyer. En anden fare fra asken stammer fra aerosolerne og giftige gasser, såsom forbindelser af chlor, fluor og svovl, der kan forgifte drikkevandet og afgrøderne til fare for husdyr og mennesker. Askepartiklerne og aerosolerne nedsætter solens indstråling på Jorden og fører dermed til et temperaturfald, der kan være globalt.

Det er udbruddets omfang og type foruden de atmosfæriske forhold, der er afgørende for virkningerne på samfund og miljø. Selv meget fjerne vulkanudbrud kan potentielt have effekt i Danmark.

En risiko til at leve med:

Alt tyder på, at vi i Danmark fortsat kan leve ubekymrede videre i forhold til risikoen for at blive ramt af et stort jordskælv eller vulkanudbrud. Skulle en vulkan begynde at rumle i vores nærhed, kan vi trøste os med, at vulkanudbrud kan forudsiges tilstrækkelig nøjagtigt til, at man vil kunne evakuere om nødvendigt.

Hvad angår jordskælvsvarsling, stiller sagen sig anderledes. Fysisk mener vi at kunne overskue, at der må være ændringer i jorden i kortere eller længere tid inden et jordskælv. Mange forskellige metoder har været forsøgt – herunder målinger af vægtfylder, seismiske hastigheder, elektriske og magnetiske egenskaber, vandindhold, udstrømning af visse luftarter, samt observation af dyrs aparte opførsel. Selvom nogle måleserier kan se lovende ud, er det endnu ikke lykkedes at finde en metode, som kan bruges til samfundsmæssig evakuering.

Så skulle et stort jordskælv ramme Danmark må vi nok indstille os på, at det vil være – ja, helt uventet!

Læs bogen”Indonesiens ildøer”, der handler om Indonesiens mange vulkaner og hvorfor der sker jordskælv der.

Her udtalelse af bogen:

Spændende julegaveide.

Fremme midt i pandemien, Indonesiens ambassade lancerer Vulkaneksperten Henning Andersens bog om indonesiske vulkaner

Den indonesiske ambassade i Danmark har afholdt lanceringen af bogen “Indonesiens Ildøer” skrevet af Henning Andersen, en dansk forfatter. Arrangementet blev overværet af omkring 100 deltagere, hvoraf de fleste var danske statsborgere fra forskellige kredse, herunder akademikere, rejsebureauer, journalister, forretningsfolk, udenlandske diplomater og venner af Indonesien.

Boglanceringen blev gennemført ved at følge de sundhedsprotokoller, som den danske regering krævede, herunder ved online præregistrering, viser Corona Pass, opretholder afstand og bruger håndsprit.

Lanceringen af bogen var præget af en procession af tumpeng, hvor ambassadør Dewi gav den første tumpeng til Henning og vice versa forfatteren gav også en bog af ham til ambassadør Dewi.

I sin tale, Danmarks indonesiske ambassadør, udtrykte Dewi Savitri Wahab sin store påskønnelse af Henning Andersen for hans bestræbelser på at indføre indonesisk turisme, især vulkanturisme. Ambassadør Dewi sagde endvidere, at Henning Andersens indsats var en reel indsats for at forbedre public relations mellem de to lande, især ved at give mere viden til det danske folk om indonesisk kultur i forhold til vulkaner.

Den 282 sider lange bog indeholder Hennings erfaring som bjergturguide siden 1986 i Indonesien. I sin præsentation fortalte Henning, at Indonesien er det land, der har flest vulkaner i verden, som er omkring 200 bjerge, og tællingen kan stige på grund af antallet af vulkaner, der ikke registreres, fordi det er på bunden af havet.

Han sagde også, at nogle af verdens mest magtfulde vulkanudbrud var i Indonesien, herunder i 1815 udbruddet af Mount Tambora, der resulterede i fraværet af sommeren i Europa i nogen tid. Udbruddet af Krakatoa-bjerget i 1883 vil også fortsat blive husket, fordi det blev efterfulgt af en tsunami og tog livet af op til 40.000 mennesker. Vulkanudbrud i Indonesien har påvirket ikke kun dødsfald, men også økonomiske konsekvenser på grund af lufthavnslukninger, flyaflysninger og forstyrret Indonesiens turistindustri.

På den anden side sagde Henning, at vulkaner fortsat vil være livsnerven i mange levende ting, ikke kun mennesker, men også dyr og planter, der lever omkring dem. Vulkaner siges at hjælpe befrugte jorden fra lava og aske fra udbrud, kilder til byggematerialer, turistattraktioner, til vedvarende energikilder fra geotermisk. Derfor inviterer Henning alle samfund, især dem omkring vulkanen, til i fællesskab at bevare sin bæredygtighed, der skal videregives til eftertiden i fremtiden.

Henning Andersen læste også et digt af sit værk på engelsk med titlen Garuda Indonesia, der fortæller om den indonesiske nations magt symboliseret ved garudafugle.

Indonesiens Ildøer er Hennings anden bog om indonesiske vulkaner, efter at hans første bog med titlen “Ildlandet” udkom i 1994. Begge bøger udgives på dansk for at være reference for mange i Danmark både akademikere og vulkanelskere. Henning i færd med at nærme sig den part, der vil oversætte bogen til engelsk og er ikke lukket også på indonesisk.

Bogen lanceringen aktivitet blev efterfulgt af bog signings, kulturel kunst forestillinger, og præsentationen af indonesisk mad og kaffe. Nogle af de danse udføres omfatter Panyembrana Dance og Sundaram Dance fra Bali-provinsen og Enggang Dance fra East Kalimantan-provinsen. Også præsenteret var pencak silat team bygget af Københavns Ambassade, som bestod mest af danske statsborgere, der træner regelmæssigt på ambassaden i København.

Aktiviteten blev også en begivenhed for fremme af indonesiske kulinariske i form af kylling soto, martabak telor, karedok, rendang, pandan ris, ged satay, Bali kylling botok, at rullet omelet og banan lumpia. Indonesisk kaffe fra Gayo Aceh blev også serveret og modtog en varm velkomst fra de besøgende.

Selvom det blev gjort ved at anvende sundhedsprotokoller, syntes de gæster, der deltog, meget begejstrede for aktiviteten. Nogle besøgende sagde, at aktiviteten blev en længsel behandling, fordi de ikke havde været i stand til at rejse til Indonesien, fordi det blev hindret af Covid-19 pandemi. I mellemtiden er nogle besøgende, der aldrig har været i Indonesien, blevet meget interesserede i at holde ferie for at føle Indonesiens skønhed direkte.

Det er håbet, at det danske folk gennem denne række aktiviteter bedre kan forstå og forstå Indonesien med kulturelle værdier omfavnet og vil bringe tættere forbindelser mellem de to lande.

Den danske regering har lempet restriktionerne ved ikke at begrænse antallet af udendørs sammenkomster. Pr. 23. juli 2021 var antallet af Covid-19-sager i Danmark 309.420 sager, 295.176 inddrevet og 2.542 ofre døde. I alt 4.018.508 indbyggere (69%) har modtaget den første fase vaccine og 2.820.786 mennesker (50%) har modtaget anden fase vaccine.

Relaterede nyheder

Andre Nyheder

17/08/2021

Overdragelse af ambassadør Dewi Savitri Wahabs akkreditiver til Litauens præsident Gitanas Nauseda

Republikken Indonesiens ambassadør for ekstraordinær og fuld magt (LBBP), Dewi Savitri Wahab, sendte tirsdag et tillidsbrev (akkreditiver) til præsident Gitanas Nauseda som statsoverhoved i Litauen (17/8). Overdragelsen af trusten blev foretaget på præsidentpaladset.

17/08/2021

Kraftig regn dæmper ikke de indonesiske borgeres ånd i Danmark for at fejre 76-årsdagen for indonesiens uafhængighed

På trods af den kraftige regn virkede indonesiske borgere (indonesiske statsborgere), der var i København, meget entusiastiske efter mindehøjtideligheden for 76-årsdagen for Republikken Indonesiens uafhængighed. Arrangementet blev afholdt på plænen på Republikken Indonesiens ambassade i København.

15/08/2021

Jukung Bali Sejlads i København, Danmark

Der er unik udsigt omkring Furesøbad, en lille strand omkring Furesøsø, København, Danmark ved middagstid søndag den 15. august 2021. En række lokale danskere blev set fortrænge omkring en balinesisk Jukung.

12/08/2021

Circles, Soloudstilling af indonesiske kunstnere i København, Danmark

Indonesisk-fødte, men dansk-hjemmehørende kunstner, Awang Berhartawan, holder en soloudstilling i København, Danmark.

10/08/2021

Priska Nugroho vinder turnering i Danmark

Priska Madelyn Nugroho (18) og hendes partner Naho Sato fra Japan vandt damedouble ITF Denmark Frederiksberg turneringen 2021. Konkurrerer på Bane 8 af Frederiksberg Lawn Tennis på lørdag, både besejrede Viktoria Dema (Ukraine) og Ani Vangelova (Bulgarien) i to sæt 6-0 og 6-1.

24/07/2021

Fremme midt i pandemien, Københavns ambassade lancerer bog om indonesiske vulkaner

Den indonesiske ambassade i København afholdt lanceringen af bogen “Indonesiens Ildøer” skrevet af Henning Andersen, en dansk forfatter. Arrangementet blev overværet af omkring 100 deltagere, hvoraf de fleste var danske statsborgere fra forskellige kredse, herunder akademikere, rejsebureauer, journalister, forretningsfolk, udenlandske diplomater og venner af Indonesien.

SPØRGESKEMA

Sociale Medier

REPUBLIKKEN
INDONESIENS AMBASSADE I KØBENHAVN, KONGERIGET DANMARK

Ørehøj Alle 1, 2900 Hellerup, Danmark

+45 39 62 44 22

kopenhagen.kbri@kemlu.go.id

+45 39 63 44 83

Semeru truer med udbrud

Vulkanen Semeru er med sine 3676 meter det højeste bjerg på Java. Foto: Agus Harianto / Ritzau Scanpix

af Ida Marie Lomholt Wismann & Ritzau

Et indonesisk vulkanudbrud kan udløse en tsunami, som kan ramme Japan allerede klokken 06.30 dansk tid.

Vulkanen Semeru i Indonesien er søndag morgen lokal tid gået i udbrud og skyder aske halvanden kilometer op i luften.

Det oplyser den indonesiske beredskabsstyrelse, BNPB.

Indonesiske myndigheder har hævet farevurderingen af vulkanudbruddet til niveau 4, som er det højeste, de opererer med.

Det oplyser det indonesiske medie Kompas TV ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Tsunami kan ramme

I Japan har vulkanudbruddet fået landets meteorologiske institut til at advare om, at en tsunami kan være på vej mod kysten.

Den japanske tv-station NHK rapporterer, at en tsunami ifølge det meteorologiske institut kan ramme Okinawa-præfekturet allerede 06.30 søndag dansk tid.

Okinawa-præfekturet er Japans sydligste og udgøres af en række øer godt 800 kilometer syd for Japans største ø, Honshu.

I Indonesien advarer BNPB borgere mod at foretage sig noget inden for fem kilometer af vulkanens midte og beder folk om at holde sig mindst en halv kilometer fra flodbredder på grund af risiko for lavafloder.

Indbyggerne måtte flygte

Vulkanen Semeru er med sine 3676 meter det højeste bjerg på Java.

Det er en meget aktiv vulkan, der har været i udbrud mindst 55 gange siden 1818 – altså i løbet af lidt over 200 år.

For præcis et år siden – 4. december 2021 – sendte vulkanen en kæmpe askesky 15 kilometer op i luften, og indbyggerne måtte flygte.

Titel: Indonesiens ildøer
Forfatter: Henning Andersen
Udkommer i foråret 2021

”Henning har ønsket at fortælle om Indonesiens vulkaner og deres betydning for de mennesker, der lever på og ved vulkanerne. Indonesien er det land, der har de fleste vulkaner i hele verden – næsten 500 – og meget tæt beboet med mennesker omkring dem. Han har lagt stor vægt på det materielle såvel som det åndelige, og i Indonesien har de voldsomste vulkanudbrud fundet sted på jordkloden i historisk tid og ikke at forglemme det superudbrud, der for 74.000 år siden var ved at tage livet af vores egne forfædre, nemlig Tobas udbrud på øen Sumatra.

Bogen handler om landets historie i forbindelse med vulkanernes betydning i det omfang, som Henning har fundet det relevant. Harmonien imellem de stærke naturkræfter og om de mennesker, der lever i vulkanernes skygge er tydeligt fremherskende for dem, der lever tæt på vulkanerne. I Indonesien er kulturen og religionerne ofte sammenhængende med vulkanernes voldsomme udbrudshistorie. Hvis læseren skal til Indonesien er bogen en inspirationskilde og giver tips om nogle af de vulkaner, der har markeret sig stærkt i historien. Henning har som rejseleder og guide igennem mange år besøgt vulkanerne og talt med indonesiske vulkanologer og observatører på deres vulkanologiske observatorier i forskellige dele af landet. Vulkanforskningen har siden 1883 ved Krakataus udbrud været i stærk fornyelse.

Henning blev stærkt inspireret til at skrive denne bog efter han blev kontaktet af Danmarks nuværende ambassadør i Indonesien i 2019, som havde læst hans første bog om indonesiske vulkaner fra 1994.”

Bogen kan købes hos forfatteren for kr. 150,00.

Ugens anbefaling, uge 35

Vores fantastiske forfatter og vulkanekspert Henning Andersen, har på den Indonesiske ambassade, holdt en bogsignering ud over det sædvanlige. Hennings bog har fået enormt flotte ord med på vejen, som vi i dag deler med jer i forbindelse med en klar anbefaling af både bogen og en tur til Indonesien.

Bogen kan, sammen med resten af Hennings vulkan bøger, købes på vores hjemmeside.

INDONESIENS ILDØER – Kultur, historie og samfund – Forlaget mellemgaard ApS

Indonesien er det land på vores jord, der har det største antal vulkaner med omkring 500 i alt med dels meget gamle og tilsyneladende uddøde vulkaner, men også vulkaner, der ligger på havbunden ud for Indonesiens kyster, og som endnu ikke har dannet øer over havets overflade ved sine udbrud.

Nogle af de voldsomste vulkanudbrud i historisk tid har fundet sted i Indonesien og i forhistorisk tid, ikke at forglemme det superudbrud, der for 74.000 år siden var ved at tage livet af vores egne forfædre, nemlig Tobas udbrud på øen Sumatra.

Bogen lægger vægt på at fortælle om den lokale befolknings harmoni og samliv med vulkanerne i både positiv og negativ henseende. Vulkanernes udbrud gøder jorden med sin lava og aske, men samtidig så er vulkanerne en øjeblikkelig trussel imod indonesernes liv, specielt dem, der bor tættest på vulkanerne.

I Indonesien er kulturen og religionerne ofte sammenhængende med vulkanernes voldsomme udbrudshistorie. Ikke at forglemme, så er udforskningen om vulkaners måde at komme i udbrud på blevet stærkt fornyet ved Krakataus udbrud i 1883.

Ambassaden siger:

Promosi di Tengah Pandemi, KBRI Kopenhagen Luncurkan Buku tentang Gunung Berapi Indonesia (kemlu.go.id)

Lanceringen af bogen var præget af en procession af tumpeng, hvor ambassadør Dewi gav den første tumpeng til Henning og vice versa forfatteren gav også en bog af ham til ambassadør Dewi.

Henning Andersen læste også et digt af sit værk på engelsk med titlen Garuda Indonesia, der fortæller om den indonesiske nations magt symboliseret ved garudafugle.

Indonesiens Ildøer er Hennings anden bog om indonesiske vulkaner, efter at hans første bog med titlen “Øer født af ild” udkom i 1994. Begge bøger udgives på dansk for at være reference for mange i Danmark både akademikere og vulkanelskere. Henning er i færd med at nærme sig den part, der vil oversætte bogen til engelsk og er ikke lukket også på indonesisk.

Det er håbet, at det danske folk gennem denne række aktiviteter bedre kan forstå og forstå Indonesien med kulturelle værdier omfavnet og vil bringe tættere forbindelser mellem de to lande.

Om Forfatteren:

Vulkaneksperten Henning Andersen har viet sit liv til vulkanerne og skrevet en del bøger om emnet og underviser i dag i folkeskolerne og er foredragsholder. I 1985 blev han kendt hos Otto Leisner og vandt Kvit eller Dobbelt. Herefter læste han geologi og har som rejseleder og privat besøgt vulkaner rundtom i verden. Han har været fagdommer i DR’s Kvit eller Dobbelt for skolebørn og udtaler sig ofte om vulkaner i pressen. Han har tidligere udgivet bøgerne: Hekla – Islands dronning, Når vulkaner går amok, Sagn og myter om vulkaner og Vesuv – en udødelig vulkan.