Den række af øer, der nærmest som en bro strækker sig fra Vesi-Indien og hedder Antillerne, består af ca. 10 vulkaner, der alle må betegnes som sovende, og et par af dem mere eller mindre aktive.
Columbus kom til de nordlige del af øerne i 1493. Det ældst noterede udbrud var i 1690 på øen Guadeloupe I alt ligger her 17 vulkaner, og nogle af vulkanerne på øerne må betegnes som de meget eksplosive vulkaner, man kender til, f.eks. Mount pelees udbrud på øen Martiniquic i 1902 udslettede den davlærende hovedstad saint pierre med 29.000 indbyggere på 5 minutter med en såkaldt glødende askelavine eller pyroklastisk askesky – på fransk Nuee Ardente. En dansk kaptajn på sit skib Valkyrien nåede lige at redde sit skib og bresætning, da han så det røg kraftigt oppe fra vulkanen, som m

Ecuador er vulkanernes land i Sydamerika såvel som Island og Italien er det i Europa. Ecuador har mange vulkaner – faktisk er der 55 krateråbninger – som alle fra de tidligste tider af menneskene er blevet betragtet og tilbedt som guder. Nogle af de berømteste er Cotopaxi – Reventador – Tungurahua og Sangay.

Når der er så mange vulkaner så skyldes det, at Ecuador ligger i Ildringen – “The Ring of Fire” – der er betegnelsen for den kæde eller bælte af vulkaner, der omkranser Stillehavets kyster. Forkastningerne i området er opstået ved forskydninger af Stillehavsbundpladen og den Sydamerikanske kontinentalplade. Resultatet af disse sammenstødninger danner arnestederne for nogle af verdens mest eksplosive vulkaner. Omtrent fire femtedele af alle vulkanudbrud på hele jorden finder sted i denne region. Ecuadors vulkaner blev i sin tid betragtet på afstand af de opdagelsesrejsende og først efter år 2000 mere intenst af vulkanforskerne. Den tyske naturvidenskabs mand Alexander von Humboldt besteg mange af vulkanerne i Ecuador og gav navn til vejruten ”vulkanernes gade eller alle” ned igennem den centrale del af Andesbjerkæden.

Yellowstone – en “Supervulkan” – hvonår sker det igen?

Yellowstonefilmene i TV på Danmarks Radio fortæller om den voldsomste form for vulkantivitet på vores jordklode, nemlig de såkaldte “super-udbrud”. Heldigvis finder den form for vulkan-udbrud normalt kun sted med ca.flere hundrede 100.000 års mellemrum, men vi kan ikke komme uden om dem. Det hidtil seneste var Lake Tobadannelsen af den bortsprængte vulkan på øen Sumatra i Indonesien for ca. 74.000 år siden, og som fik vores sidste istid til at kulminere grundet askeregn og gasser i luften. Ordet Yellowstone betyder gul fra dels gule sandsten og dels den farverige gulagtige rhyolitlava, d.v.s. meget sure vulkanske bjergart med 72 % SIO2 indhold(kiselsyre). Under Yellowstone befinder der sig en såkaldt “hot-spot”, altså større opstigning af varmt materiale nede fra, som har dannet den delvis smeltede magmabeholder, der ved seismiske beregninger er bedømt til at indeholde ca. 25.000 kubikkilometer magma og være ca. 80 kilometer lang – 40 kilometer bred og godt 8 kilometer dyb. De voldsomme udbrud har igennem årmillionerne dannet calderasænkningerne, d.v.s. fordybninger i jordens overflade, der som en isflage bevæger sig med ca. 5 cm om året hen over denne “hot-spot”. En caldera er en kraterindsynkning, som dannes efter stærke eksplosive vulkanudbrud, hvor magmakammeret eller kamrene rene i dybet tømmes ud, hvorved jorden oven over synker sammen. Den nuværende caldera i dette – Nordamerikas størst vulkanske område – blev dannet for 640.000 år siden. Yellowstone indeholder 180 geysirs(springkilder) og adskillige muddervulkaner.

I 2008 var der registreret “jordskælvssværme” under Yellowstone Lake(søen), der indikerede uro i den vulkanske undergrund. Siden 1983 har man registreret 70 mærkbare rystelser og frem til 2006.

Yellowstone er en hotspotvulkantype. Se minileksikon.

Et vulkanudbrud på en lille bitte ø i Rødehavet ved kysten ud for Yemen spyede lava og aske ud søndag aften, og mindst 9 mennesker er meldt savnet, melder nyhedskanaler fra Yemen. Udbruddet skete på øen Jabal al-Tair i selve Rødehavet. Det meddeltes, at mange jordskælv fandt sted kort forinden, og det er tydeligt, at rystelserne har vækket vulkanen til live. Øen passeres af mange skibe genem Rødehavet.

Talsmænd fra Nato-flåden udtalte, at kl. 19.00 lokal tid såes pludselig et enormt rødt skær på himlen. Øen er lille (få miles) lang og ligger 140 kilomter ud for Yemens kyst. Det så ud som om hele øen blev oversvømmet af rødglødende lava. Lavaen stod i vejret i form af lavaspringvand i flere hundrede fods højde fra en ca. 3 kilometer lang sprække – for derefter at flyde direkte ud i Rødehavet.

Der er ca. 13 vulkaner i Yemen, og de tilhører den åbningszone, der breder sig ned igennem Rødehavet og videre gennem Øst-Afrika og Det Indiske Ocean. De er så godt som alle skjoldvulkantyper med flade kegler og tyndtflydende lavatype (se pladeforskydning og skjoldvulkantype i mini-leksion).