Santorin

Syd om Grækenland finder vi en gammel vulkansk ø-bue, med bl.a. Santorini eller Thera, hvis eksplosion for over 3640 år siden har udslettet Den Minoriske kultur på Kreta i form af en kæmpemæssig tsunami, kunstig havbølge, der med 40 – 50 meters højde har udslettet alt på Kreta, mennesker, dyr, huse, redskaber og alt. De højere dele af øerne blev dækket af mange meter høje askelag ved vulkaneksplosionen. Alt har lignet et månelandskab mindst en generation efter eksplosionen. Man har beregnet energien i denne eksplosion til at svare til 20.000 atombomber lig den, der faldt over Hiroshima under Anden Verdenskrig. Efter de mange jordskælv og forudbrud, som jog øens indbyggere på flugt, kom selve eksplosionen, hvorved enorme mængder af hvid pimpstensaske(surt lavaskum) blev slynget mindst 40 – 50 kilometer til vejrs, hvorefter magmakammeret under vulkanen var delvist tømt ud, og vulkanbjerget sank ned i det tomme magmakammer. Da havvandet fossede ind i den glødende smeltemasse, opstod de enorme dampeksplosioner, som sendte resten af vulkanbjerget til vejrs i form af sten i alle størrelser, nogle på størrelse med huse, og efterlod en enorm stor Caldera – kratergryde – hvor havvandet fossede ind i. Kun resterne af de omkringstående vulkanklippers rande stod tilbage.

Santorin er en 564 meter høj beboet Caldera(kaldes også for en skjoldvulkan)og resterne af den bortsprængte vulkankegle bedømmes nu til at have fundet sted i ca. år 1638 f. Kr.f.

Siden romertiden har der dannet sig en ny mindre vulkan i midten af den vandfyldte kratergryde ved den fortsatte vulkanologiske cyklus….

Byen Akrotiri blev totalt begravet i pimpstensaske ved den store eksplosion og måske har vi fået den legendariske ”Atlantismyte eller legende” herfra. Tre øer blev tilbage efter eksplosionen – Thera – Therasia og Aspronisi.

Santorin – Calderaen har en diamter på 11 kilometer nord – syd og 7,5 kilometer øst – vest og en dybde på 390 meter i den nordlige del. Højden er 1315 på det øverste punkt.

Et udbrud i 1950 producerede en lavadome(prop), lavastrømme og var eksplosivt.

Siden den store eksplosion for 3640 år siden har der været mange mindre udbrud, som har opbygget nye vulkanøer i midten af Calderaen, bl.a. Palaea Kamini(d.v.s. den gamle brændte ø) og Nea Kamini(d.v.s. den nye brændte ø). Strabo nævner om en ny vulkans dannelse i midten af kratersøen omkring Kr.f. og siden omtalte Plinius den også.

Et ca. 30 meter højt og tykt pimpstenslag dækker det meste af øerne og stammer fra det store udbrud i 1638 f. Kr.f.

3128_full

Måske er det Santorinvulkanens enorme eksplosion, der har lagt navn til Atlantislegenden. Vi ved det ikke med sikkerhed, men det er nært at forestille sig. Eller plagerne fra Bibelens gamle testamente.Vi ved det ikke.

3128_2_full

Øverste tegning er begyndelsen på Santorinvulkanens eksplosion. Krateret åbner sig, og det gasrige sejtflydende magma trænger igennem til overfladen i eksplosioner og slynges ud som aske og pimpsten(se minileksikon).

Den anden tegning underneden viser, hvordan der opstår revner og sprækker i vulkanflanken ovenover det delvist udtømte magmakammer. Havvvand trænger ind, og der opstår gigantiske eksplosioner.

Nederste tegning viser, at det meste af øen er sprængt i stykker og er væk, og tilbageblevne dele synker ned i det udtømte kammer. Der dannes en kedelformet indsynkning, en såkaldt caldera. (nvanet betyder kedelformet indsynkning). I midten af kedlen begynder vulkanaktiviteten igen. Der opbygges en ny vulkankegle igen, og det ser ud til, at siden sidste istid er der dannet og bortsprænt tre vulkankegler i enorme eksplosive udbrud. i Santorin – calderaen.

Min gode ven Tom Pheiffer har omdateret årstallet for Santorins enorme eksplosion.

Santorini er nu nydateret til 1613 ´plus minus 13 aar f. Chr. – paa grund af et oliventræ der blev begravet under pimstenen, som jeg har fundet.

Denne vulkan tilhører Subduktionsvulkantypen. Se ordet subduktion i minileksikon.




Semeru

Semeru er en 3676 meter høj keglevulkan – den højeste og mest aktive på Java.

Kilde: BBC og Henning Andersen, vulkaneksperten. dk. Tlf. 20764247.

Vulkanen Semeru på den indonesiske ø Java har lørdag sendt lokalbefolkningen i flere byer på vild flugt.

For anden gang på en måned står der en gigantisk askesky ud af vulkanen, og asken når hele 15 kilometer op i luften, skriver BBC.

Derfor advarer myndighederne de kommercielle luftfartsselsskaber mod at flyve over området. Det kan være farligt for fly at komme i kontakt med den opstigende aske, da asken i værste fald kan give flymotorer forstyrrelser eller helt få dem til at sætte ud.

Der er blevet iværksat en evakueringsplan for de mange berørte indbyggere, og der er blevet oprettet en sikkerhedszone i en radius på fem kilometer.

Billeder fra hændelsesområdet viser, hvordan askekyen bevæger sig i et hastigt tempo, og flere steder gør himlen sort som natten. Man kan desuden se, hvordan den giftige aske lægger sig som en dyne over flere byer.

Der er endnu ingen meldinger om tilskadekomne.

Semeru-vulkanen er 3.676 meter høj og blandt Indonesiens i alt 130 aktive vulkaner.

Indonesien er det land på vores jordklode, der har flest virksomme vulkaner i verden.

Alene øen Java er et af af verdens tættest befolkede områder, og enhver storby her ligger i skyggen af en vulkan. Nogle af vor jordklodes mest berømte vulkaner ligger i Indonesien, såsom Krakatau(også kaldet Krakatoa), Tambora, Bromo, Kelut, Agung og Batur.

Indonesiens vulkaner ligger fordelt i det kæmpemæssige ø-rige på de 13.677 øer og må ses som et produkt af dels den Indo-australske Kontinentalplades underskydning ned under den Euroasiske plade mod nord, og dels af den Pacifiske plade fra øst, altså Stillehavspladen, og man kan generelt sige, at vulkanerne her for det meste hører og producerer de mere sejtflydende lavatyper, hvilket bevirker, at de bliver mere eksplosive i deres udbrudsrytmer. De har tit været genstand for gudedyrkelse igennem årtusinder, ikke mindst fordi når nu mennesker ikke kunne eller havde magt over så mægtige naturkræfter, ja så måtte der ofres til dem. I dag har Indoneserne et afslappet forhold til deres vulkaner, og når vulkanologerne sender evakueringsvarsler ud, forlader folk på stedet deres hjem med det samme. Sagt med andre ord: de betragter vulkanerne som en naturlig ting, som man skal have respekt for.

En af de gode ting, som hollænderne gjorde i de 350 år, de herskede i Indonesien var, at de grundlagde de vulkanologiske observationsposter på mange af vulkanerne i det øjemed at kunne nå at varsko de tæt bebyggede områder, så folk kunne komme væk i tide. En anden ting, man også kan sige om hollænderne er, at efter Krakataus store eksplosive udbrud i 1883, blev der sat skub i den moderne vulkanforskning.

Johannes V. Jensen skriver om Javas vulkaner:

”Vældig er Java, en ø som Jorden synes at have sat til side til sine skorstene, landskabet fortoner sig med de ene himmelstræbende vulkan efter den anden, høje fuldkommen regelmæssige pyramider med toppen foreflygtiget op i tropeskyerne og lige så skønne i formen som det japanske nationalbjerg Fujiyama.”

Hennings nye bog: ”Indonesiens ildøer” udkom i år. 2021..

Forlaget mellemgaard

Se her seneste TV- interview om Hennings nye bog.

Her er lektørudtalelse på ”Indonesiens ildøer.

Indonesien er det land på vores jord, der har det største antal vulkaner med omkring 500 i alt med dels meget gamle og tilsyneladende uddøde vulkaner, men også vulkaner, der ligger på havbunden ud for Indonesiens kyster, og som endnu ikke har dannet øer over havets overflade ved sine udbrud.

Nogle af de voldsomste vulkanudbrud i historisk tid har fundet sted i Indonesien og i forhistorisk tid, ikke at forglemme det superudbrud, der for 74.000 år siden var ved at tage livet af vores egne forfædre, nemlig Tobas udbrud på øen Sumatra.

Bogen lægger vægt på at fortælle om den lokale befolknings harmoni og samliv med vulkanerne i både positiv og negativ henseende. Vulkanernes udbrud gøder jorden med sin lava og aske, men samtidig så er vulkanerne en øjeblikkelig trussel imod indonesernes liv, specielt dem, der bor tættest på vulkanerne.
I Indonesien er kulturen og religionerne ofte sammenhængende med vulkanernes voldsomme udbrudshistorie. Ikke at forglemme, så er udforskningen om vulkaners måde at komme i udbrud på blevet stærkt fornyet ved Krakataus udbrud i 1883.

www.vulkaneksperten.dk

Tlf. 20764247.




Shishaldin

Shishaldin i Aleuterne er en symetrisk stratovulkan(se minileksikon) 2627 meter høj. Eksplsive udbrud med sommetider meget tyktflydende lavastrømme. Senest i 1963.

Denne vulkan tilhører Subduktionsvulkantypen. Se ordet subduktion i minileksikon




Shiveluch

Et udbrud på Shiveluch vulkanen den 25. juli 2009 er i fuld gang. Askeskyer nåede højder på 23,000 fod, rapporteres det, og 170 jordskælv pr. time i en periode af 24 timer. Med jordskælvene fulgte enorme askeskyer og laviner af aske og gasskyer. I de seneste 3 år har der været tilbagevendende virksomhed i denne vulkan..

Shiveluch er en 3283 meter høj stratovulkan(se minileksikon) og en af de mest aktive vulkaner på Kamchatkahalvøen. Den ligger i den nordlige del af Kamchatka. Dens udbrud er af eksplosiv karakter. Store flankeudbrud er typisk for denne vulkan.
Den nærmeste by er Klyuchi med 5,000 indbyggere dog 50 kilometer fra vulkanen.

Shiveluch Vulkanen har haft udbrud i:

2000-09, 1998, 1997, 1993-94, 1991, 1990, 1989, 1988, 1986-88, 1985, 1984, 1980-81, 1964, 1944-50, 1930, 1928-29, 1905, 1897-98, 1879-83, 1864, 1854.