Ruapehu

Ruapehu på New Zealand er en 2797 meter høj stratovulkan(se minileksikon) med en kratersø i det store krater hvorfra udbrud finder sted. Lahars – mudderstrømme har kostet mange menneskeliv.

Denne vulkan tilhører Subduktionsvulkantypen. Se ordet subduktion i minileksikon.




Ryukyu – øerne og vulkanen Suvanose Zima

Ryukyu – øerne er en ørække bestående af 19 unge vulkaner af hvilke de 6 betegnes som aktive. De hører geologisk sammen med Japan på øen Kyushu med vulkanen Sakurajima.

Den mest kendte vulkan hedder Suvanose Zima, som er 803 meter høj og er den mest aktive og havde udbrud i 1970.

Disse vulkaner tilhører Subduktionsvulkantypen. Se ordet subduktion i minileksikon.




Rødehavet og den Øst-Afrikaske gravsænknings vulkaner

Afrika-kontinentet viser i sin østlige gravsænkning en tydelig – begyndende opsprækning af kontinentet, altså det samme, som sker i en Oceanryg på havbunden, hvor to plader trækkes fra hinanden. Her sker processen blot oven over på selve jordens overflade, en proces der skyldes varmeopstrømninger i Jordens Kappe under selve opsprækningen. Resultatet er derfor, at i sprækkezonen trænger magmaet op og strømmer ud som lava og opbygger vulkaner, oftest er forholdsvis bløde eller blide vulkantyper i sine udbrud, som vi også oplver med hot-spot-vulkanerne, nemlig med forholdsvis tyndtflydende lavastrømme, men større vulkankegler kan også opbygges, hvilket Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro er et tydeligt eksempel på, der iøvrigt også er en sovende vulkan.

Ialt finder vi 120 vulkaner, der kan sættes i forbindelse med Gravsænkningen. Alene Ethiopien har 67, Kenya 23, Tanzania 10, hvoraf den ene, Ol Doinyo Lengai er den eneste vulkan i hele vores verden, der producerer kulsort lava, altså ikke rødglødende som de andre. Dette skyldes særlige omstændigheder i dens kemiske sammensætning. Uganda 5, Nigeria 1, Congo 4, hvoraf de mest 2 aktive i hele Afrika ligger, nemlig Nyamuragia og Nyiragongo, under hvis udbrud i 2002 var skyld i, at en halv million mennesker måtte lynevakueres, da denne vulkan har verdens hurtigst flydende lavastrømme med op til 3o meter i minuttet. Rwanda 5 og Sudan har 5 vulkaner.

Udenfor gravsænkningen finder vi vulkaner, der må betegnes som aktive i Libyen med 1, Chad har 4, og den berømte hot-spot vulkan Mount Cameroon i Vestafrika. Denne vulkan har 100 sidekraterer på flanken – lig Etna på Sicilien. Alle disse vulkaner – så nær Mount Cameroon må betragtes som resultat af bevægelser i Afrikakontinentet. Videre fortsætter gravsænkningen op igennem Rødehavet, der har nydannede sprækker på bunden flere steder med gasudstrømning og varme kilder, og på et tidspunkt vil vulkanaktivitet også opstå her…




Sakurajima

Vulkanen Sakurajima ligger på den japanske ø Kyushu og hæver sig 1117 meter over havet – en typisk keglevulkan og producerer typisk andesitlava i sine udbrud. Det er en af verdens mest aktive vulkaner og kaldes for ”Østens Vesuv”.

Kagoshima by ligger ca. 10 kilometer vest for vulkanen med sine 10 millioner indbyggere.

Sakurajima er næsten konstant i udbrud og sender regelmæssig mængder af byger med småsten ud over egnen og gang på gang må befolkningen gå i ly og læ, når sirenen lyder og have en paraply med sig, som ly imod stenregnen.

3127_full

Sakurajima på øen Kyushu i Japan er altid så godt som aktiv. En spids dome(lavaprop) er dannet i kraterbunden, fra hvilke hyppige eksplosioner udslynger stenblokke ud over kraterranden, så voldsomme og eksplosivt, at det er umuligt at komme tæt på udbrudskeglen – domen i krateret. Blandede udbrud forekommer også på flankerne og er almindelige for denne vulkan. I 1914 fandt et stort udbrud sted og udslyngede ca. en og en halv kubikkilometer af lava. Stort udbrud i 1972.

3127_2_full

Denne vulkan tilhører Subduktionsvulkantypen. Se ordet subduktion i minileksikon.

3127_3_full

 

3127_4_full