1

Vulkanudbrud ved Tonga fortsætter.

Udbrudssøjlen set fra flyet mellem Tongatapu til Vava’u (billede: @CultureVolcan/twitter)

 

Kilde: /ritzau/dpa

En tsunami fra vulkanudbruddet i Tonga er nået til den nordlige spids af New Zealand, hvor flere både er blevet ødelagt.

De newzealandske myndigheder opfordrer folk til at holde sig væk fra havet og kystområderne. Der er indtil videre ingen grund til at foretage evakueringer, lyder det.

Tonga ligger omkring 2000 kilometer nordøst for New Zealand.

Vulkanudbruddet udløste tsunamier i Tonga, der ud over New Zealand har ført til tsunamiadvarsler i Fiji, Vanuatu, Chile, Samoa, Australien, Japan, Hawaii og Alaska i USA.

I Japan er omkring 230.000 mennesker blevet rådet til at evakuere på tværs af otte præfekturer på grund af risikoen for en tsunami.

Bølger på omkring en meter nåede til den sydvestlige del af Japan tidligt søndag morgen.

Udbruddet har afskåret Tonga fra omverdenen, idet at al kommunikationen er blevet afbrudt.

Det gør det ifølge den newzealandske premierminister, Jacinda Ardern, svært at følge udviklingen af situationen.

Ardern kalder vulkanudbruddet for enormt bekymrende.

Hun siger søndag middag lokal tid, at Tongas hovedstad, Nuku’alofa, har lidt “betydelige skader”.

– Tsunamien er gået hårdt ud over kysten på den nordlige del af Nuku’alofa med både og store sten, der er skyllet i land, siger Ardern.

Vulkanen ligger omkring 65 kilometer nord for Tongas hovedø, Tongatapu.

Lørdag skyllede store bølger ind over Tonga efter vulkanudbruddet, der kunne høres i flere nabolande.

Udbruddet under havoverfladen udløste den anden tsunami i området inden for kun to døgn.

Nær Tongas hovedstad, Nukualofa, blev der observeret en tsunamibølge på 1,2 meter ifølge Australiens Meteorologiske Bureau.

Den første tsunamibølge fredag var på omkring 30 centimeter.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne.

Vulkanen Hunga-Tonga-Hunga-Ha’apai har været i udbrud regelmæssigt de seneste årtier.

Satellitbilleder fangede vulkanudbruddet lørdag, der sendte en askesky omkring 20 kilometer op i luften.

Himlen over Tonga blev formørket af asken.

/ritzau/dpa

Kilde: Tonga Geological Services Team fra lørdag

Nær Tongas hovedstad, Nukualofa, blev der observeret en tsunamibølge på 1,2 meter ifølge Australiens Meteorologiske Bureau. Vulkanen ligger ved en ubeboet ø omkring 65 kilometer nord for hovedstaden Nukualofa.

Tonga består af 177 øer, hvoraf de 36 er beboede. Ø-nationen ligger syd for Samoa og har omkring 106.000 indbyggere. Vulkanen Hunga Tonga Hunga Ha`apai ligger ved en ubeboet ø omkring 65 kilometer nord for hovedstaden Nukualofa.

Hunga-udbruddet begyndte tidligt i januar mellem 4:20-4:30 lokal tid og blev observeret af vejrsatelliter.

Tsunamibølger skyllede lørdag ind over østaten Tonga i Polynesien efter et massivt undersøisk vulkanudbrud. Udbruddet under havoverfladen udløste flere tsunamibølger i området.

Den første tsunamibølge, der kom sidste fredag og var på omkring 30 centimeter.

Også Fiji og den amerikanske ø Samoa blev ramt. Et tsunamivarsel for Samoa er dog blevet ophævet.

Jesse Tuisino, en tv-reporter i Fiji, siger i en video på Twitter, at store bølger skyller ind over kysten, mens folk prøver at køre væk i deres biler.

Den 20. var december, hvor undervandsvulkanen Hunga kom i udbrud.

Nyhedshjemmesiden Matangi Tonga rapporterer, at forskere siden fredag har observeret et nyt udbrud og massive eksplosioner i nærheden af vulkanen.

Der blev også udsendt et tsunamivarsel for den nordlige del af New Zealand.

Fredagens udbrud varede i otte minutter, og der blev sendt store skyer af aske, gasser og røg op i luften.

 »Der blev hørt høje tordenbrag i Fiji over 800 kilometer derfra,« siger embedsmænd i Suva.

Politiet har ikke meldt om tilskadekomne efter vulkanudbruddet, men der er frygt for, at støv og vulkanske gasser kan danne syreregn, hvis det blandes med vand i atmosfæren.

Lokale indbyggere har fået forbud mod at bruge regnvand indtil videre.

Flyselskaber er blevet advaret om vulkanudbruddet og frarådes at overflyve området. Air New Zealand aflyste lørdag en flyvning fra Auckland til Nukualofa, som skulle have fundet sted tirsdag.

/ritzau/AFP

Et team af Tonga – geologer, der gik ud for at observere dette udbrud af Hunga Tonga Hunga Ha’apai vulkanen blev vidne til spektakulære eksplosioner på deres farlige mission.

“I går var der massive sprængstoffer, tordnende lyn inden for to miles væk, vi observerede og registreres,” sagde Taaniela Kula, vicesekretær, Ministeriet for Lands & Naturressourcer, der var geologernes fører. Han udtalte: ”I dag var det fantastisk”. Det er en geologs drøm at se faktiske geologiske dannelses – begivenheder i gang”, sagde han til Matangi Tonga.

TGS rapporterede i morges, at observationer fra satellitbilleder mellem 5:10 og 23:30 viste, at udbruddet fortsætter og udbrudssøjlen af aske og gasser stiger op til en damp og gas stiger op til en højde 18-20 km over havets overflade.

Vandstanden i havene tilbage til normalen

På 10:00 i dag lørdag lokal tid aflyste ”National Tsunami Warning Centre” – tsunami advarslen for Tongatapu, Ha’apai og de sydlige Tongaøer.

På grundlag af de observationsdata, der blev registreret fra tidevandsmåleren i Nuku’alofa, viste den, at vandstandens tilstand er normal igen. Udsvingene i vandstanden registreret i tidevandsmåleren ved Nuku’alofa var under 10 cm i løbet af de sidste seks timer (op til 10:00 lørdag).

Også Fiji og den amerikanske ø Samoa blev ramt. Et tsunamivarsel for Samoa er dog blevet ophævet.

Jesse Tuisino, en tv-reporter i Fiji, siger i en video på Twitter, at store bølger skyller ind over kysten, mens folk prøver at køre væk i deres biler.

Der er også udsendt et tsunamivarsel for den nordlige del af New Zealand.

Fredagens udbrud varede otte minutter, og der blev sendt store skyer af akse, gas og røg op i luften.

»Der blev hørt høje tordenbrag i Fiji over 800 kilometer derfra,« siger embedsmænd i Suva.

Politiet har ikke meldt om tilskadekomne efter vulkanudbruddet, men der er frygt for, at støv og gas kan danne syreregn, hvis det blandes med vand i atmosfæren.

Lokale indbyggere har fået forbud mod at bruge regnvand indtil videre.

Flyselskaber er blevet advaret om vulkanudbruddet og frarådes at overflyve området. Air New Zealand aflyste lørdag en flyvning fra Auckland til Nukualofa, som skulle have fundet sted tirsdag.

/ritzau/AFP

Lugten af svovl blev oplevet over Tongatapu og Ha’apai og regeringskontorer lukket for dagen efter en tsunami advarsel blev udstedt.

Shane Egan, ejeren af Blue Banana indkvartering på Kanokupolu Beach sagde i går, at han ikke lagde mærke til nogen bevægelse i lagunen der, “Den store svulme og stærke pålandsvind var allerede ved at skabe nok turbulens. Jeg fik den stærke svovl lugt igen, fra virkelig tidligt i morges,” sagde han.

“Hunga-røgfanen fra vulkanen lignede en atomsvamp, da hvide stormfugle kæmpede mod vinden. Solnedgangen startede med en underlig gul agtig farve, fyldt af vulkansk støv i den øvre atmosfære. Så begyndte de elektriske udladninger i form af lyn og torden. “

Askefald blev rapporteret i går i Mango og Fonoi-øerne Ha’apai og har påvirket regnvandstanke.

Tongas lokale myndigheder advarede: ”Vulkansk aske i atmosfæren er ikke altid lige så synlig, men den stikker i øjne og irriterer. Hvis der observeres mørke partikler på udendørs overflader i stor skala, kan det også være et tegn på askefald. Det anbefales at holde sig indendørs og beskytte sine vandbeholdere og dæk dem til. Hvis man føler åndenød, skal man bære en maske for at reducere indånding af aske fra luften,” advarede de.

Videre bulletin fra myndighederne: “Mærkelige bevægelser i havet og turbulens i luften er blevet observeret fra kysterne på øerne Ha’apai og Tongatapu. Disse er forårsaget af vulkanudbruddet, og man anbefaler ikke at gå i vandet indtil videre. Kort og godt vær årvågen. Vær så venlig at rådgive de lokale myndigheder, hvis unormale aktiviteter fortsætter med at forekomme eller kontakte 7401331.”

Lørdag den 15. januar 2022 – 10:40. Opdateret lørdag den 15. januar 2022 – 15:04.

 Myndighederne udtalte lørdag; TGS sagde i dag, at askefald blev rapporteret i går i Mango og Fonoi-øerne Ha’apai og påvirkede regnvandstanke.

“Nogle gange er vulkansk aske i atmosfæren er ikke synlig, men stikkende på øjnene eller irritation er tegn. Hvis der observeres mørke partikler på udendørs overflader i stor skala, kan det også være et tegn på askefald. Det anbefales at holde sig indendørs og beskytte dine regnvandshøster. Sørg for at dække dine vandreservoirer. Hvis man føler åndenød, skal man bære en maske for at reducere indånding af aske fra luften,” advarede de.

“Mærkelige bevægelser i bølgerne  ved kysten og  turbulens i luften blev observeret på øerne Ha’apai og Tongatapu. Disse er forårsaget af vulkanudbruddet, og disse dynamiske strømme kan forårsage kaos, hvis man forsøger at sejle eller svømme i det. Det anbefales, at offentligheden afholde sig  fra at gå i vandet, indtil  videre. De bad offentligheden om at forblive årvågen. “Vær venlig at rådgive de lokale myndigheder, hvis unormale aktiviteter fortsætter med at forekomme eller kontakte 7401331.”

www.vulkaneksperten.dk 

Henning Andersen

Tlf. 20764247

Artiklen her om tsunamier og deres dannelse:

Copyright: Henning Andersen – www.vulkaneksperten.dk 

Ordet “tsunami” var efterhånden et glemt ord for mange af os. Indtil 26. december i 2004. Sandheden er jo den, at vi mennesker lever “desværre” kun i ca. 100 år, og faktisk skete det også nytårsaften år 2002 i Middelhavet, da vulkanøen Stromboli sendte en tsunami på 6 meter ind over Syditaliens kyster. Mirakuløst omkom ingen. Var det sket om sommeren, hvor mange lå på stranden, havde situationen nok været en anden.

Næste trussel i det Nordatlantiske område er Canarieøerne, hvor pludseligt opståede revner og sprækker på vulkanøen La Palma – grundet forskydninger i undergrunden ved det senste udbrud i 1949 – ved et lidt kraftigere jordskælv ville kunne få halvdelen af øen til at synke i havet og derved danne tsunamis-bølger, som ville overskylle Englands, Frankrigs og Nordamerikas kyster. Det ved de pågældende regeringer godt, og man har varslingssystemer, når det sker. Sker det f.eks. kl. 2.00 om natten, registreres bevægelserne til de seismologiske stationer rundt omkring, og man kører med politisirener ned langs de lavest beliggende byer ved havet for at vække folk og få dem ud og op i højere områder hurtigst muligt.

Nu er der bare det, at De Canariske Øer ligger tættere på Afrikas nordvestkyst end Amerika, Portugal og Spanien. Når jordskælvet eller forskydningen sker på havbunden, og hvis den er stor nok, ses selve bevægelsen ikke lige oven over på havets overflade med det samme. Den kan “bare” være fra 30 til 50 cm høj, men bevæge sig med en fart af op til 800 kilometer i timen.

Den 1. april i 1946 omkom mange mennesker på Hawaii, inden man rigtigt fik oprettet et “tsunami-center”, hvorfra og hvortil alle bevægelser i havbunden kan registreres i hele Stillehavsregionen. Den samme gentagne historie. Vi mennesker glemmer efter 2 år, og der skal altid ske noget større, før myndighederne vågner op. Vi ved i dag, at mindst 40 tsunamier har ramt Hawaii-øerne inden for de seneste 200 år. i 1960 omkom 2000 mennesker alene ved en tsunami efter voldsomme jordskælv i Chile på havbunden udenfor kysten, og dræberbølgen tværede sig henover Stillehavet og druknede ca. 2000 mennesker.

Selve ordet “tsunami” betyder havnebølge og ikke hav – eller flodbølge, som mange oftest tænker sig. Det er et japansk ord, fordi det var egentlig japanerne, som var de første til at benævne den slags “kunstigt opståede flodbølger” som opstår i havbunden oftest i forbindelse med jordskælv, men også vulkaner, som koger med lava og eksplosioner under havets overflade eller pludselig nedskridning af enorme mængder stejle bjergskrænter ved havets kyster. Vi kalder dem i dag også for dræberbølger, hvilket måske var mere på sin plads. Vi skal såmænd ikke så forfærdelig mange hundrede år tilbage i tiden, inden man ligesom markerede sig dem, og det er kun få sekunder i rent geologisk tidsregning. Japanerne bemærkede sig i 1896 efter en stor tsunami, at der i smalle bjergslugter med byer, som ligger med havne ned til kysten, at bølgerne her hobede sig enormt højt op, hvilket har sine naturlige årsager, da der ikke er plads nok til, at bølgen kan udvide sig. Over 22.000 mennesker druknede.

Herefter var navnet “tsunamis” opstået, og Japan er så vant til dels tsunamier, men også jordskælv og vulkaner, at de betragter disse naturfænomener som regnvejr for os. Vi ved nu efter undersøgelser, at igennem de sidste 2000 år er Japan ca. hver anden generation ramt af sådanne dræberbølger – eller rettere en med 50 års mellemrum. I 1933 døde 3000, og man har efterhånden anlagt diger de mest udsatte steder, og man tvangsafholder en gang om året tsunamiøvelser, som foregår ved, at alle – lige fra skolebørn og voksne – omgående skal bevæge sig ad anlagte flugtruter opad til højere områder, når der tudes med advarselssirener ud over land og by. Man aflukker lynhurtigt de normalt åbne døre i beskyttelsesdæmningerne ned mod kysten og tager benene på nakken. Helt uden ofre er det vel ikke muligt, men man kan nedsætte risikoen – ligesom vi i dag kan i de ofte alt for tæt beboede vulkanske områder.

I 1983 dræbte et jordskælv ved Kurillerne nord for Japan fire mennesker, men tsumanien, som jordskælvet dannede, druknede 230 mennesker 8 minutter senere, fordi skælvet skete tæt på kysten inden man kunne varsko befolkningen. Derfor har man nu de mest udsatte steder i Japan anlagt disse beskyttelsesdæmninger.

Man er nu ved at beregne risikozoner i 1., 2. og 3. grad i de lande, som vi ved vil kunne rammes af tsunami fremover. Det skal trykkes i telefonbøgerne lige som jordskælvszonerne i Californiens telefonbøger. Tsunamien 26. december i fjor, som gik ud over Indien, Thailand og Indonesien, fik os alle op på mærkerne. Her følte vi naturens stærke kræfter, som er stærkere end alle menneskelige magter. Når den var så enorm, skyldes det en ekstra kraftig forskydning af kontinentalsprækken på havbunden over 1200 kilometer, og dele af Sumatra blev hævet og flyttet 28 meter. Det er unormalt meget. De opbyggede spændinger grundet varmeopstrømninger fra jordens indre udløste trykket. Denne begivenhed er meget beskrevet, og i skrivende stund vil jeg gerne understrege, at det absolut ligesåvel kan ske i Atlanterhavet – ja mange steder, hvor vor kære jordklodes indre kræfter er virksomme.

Udfor Norges vestkyst skred pludseligt for ca. 3000 år siden enorme mængder af kysten ned mod Atlanterhavets bund og dannede tsunamibølger, som har overskyllet Skotland, Island og Færøerne og rydddet mange bopladser. Vi kan læse det ved mudderlag med tørvelag oven og under ved Kulstof 14-metoden. Det som er sket før vil ske igen.

For 165.000 år siden skred halvdelen af vulkanøen Tenerife i havet og dannnede enorme “mega-tsunamier”, som overskyllede kontinenterne på begge sider, og for 65 millioner år siden har meteornedslaget i Mexico – den så godt som bekræftet teori – også dannet enorme tsunamier, som druknede det meste af kloden – er beregnet med en energi af 1 milliard Hiroshimatombomber og med 300 meter høje bølger. Heldigvis går der millioner af år imellem disse enorme katastrofer – ligesåvel som “super-nova” vulkanudbrud, som kan udslette alt liv på kloden. Det seneste var i Lake Toba for 74.000 år siden, hvor visse forskerere mener, at kun 1000 mennesker overlevede. Hvis de var omkommet, var vi her nok ikke i dag.

I 1883 druknede alene næsten 40.000 mennesker, da vulkanøen Krakatau i Indonesien eksploderede, og havvandet fossede ind i den glødende kratergryde, og sådan kan man blive ved. Santorin for 3645 år siden sendte tsunamibølger ind over hele den østlige del af Middelhavet. I Lissabon i 1755 ved det store jordskælv, hvor ligeså mange druknede som ved selve jordskælvet. Med få års mellemrum rammer mindre tsunamier kystlinjer et eller andet sted på vores jordklode, og så må vi ikke glemme, at det hele skyldes de indre kræfter, som stammer fra jordklodens varme. Den jordvarme, som vi ikke kan undvære, fordi ellers ville jorden være en død planet som månen, men det er en helt anden historie, men desværre skyld i kontinenternes bevægelser, og de jordskælv og vulkaner på havbunden, som skaber “dræberbølgerne”… Her til sidst vil jeg gerne sige, at vi menesker føler os ofte tiltrukket af havet, og måske skal man have oplevet en tsunami for at få mere respekt for det blå uskyldige havvand.

Måske har nogle i deres sidste minutter af livet tænkt på dette gamle indonesiske kærlighedsvers:

“Hvor lang end vejen er, vil jeg gå den med dig. Hvis vandet er dybt, bærer jeg dig gennem det. Du kan holde dig fast i mit løsnede hår”.

Kun en tåbe frygter ikke havet.

 




Vulkanen Hunga Tonga Hunga Ha àpai i udbrud i Stillehavet.

Lørdag den 15. januar 2022 –

Kilde: Tonga Geological Services Team.

Nær Tongas hovedstad, Nukualofa, blev der observeret en tsunamibølge på 1,2 meter ifølge Australiens Meteorologiske Bureau. Vulkanen ligger ved en ubeboet ø omkring 65 kilometer nord for hovedstaden Nukualofa.

Tonga består af 177 øer, hvoraf de 36 er beboede. Ø-nationen ligger syd for Samoa og har omkring 106.000 indbyggere. Vulkanen Hunga Tonga Hunga Ha`apai ligger ved en ubeboet ø omkring 65 kilometer nord for hovedstaden Nukualofa.

Hunga-udbruddet begyndte tidligt i januar mellem 4:20-4:30 lokal tid og blev observeret af vejrsatellitter.

Tsunamibølger skyllede lørdag ind over østaten Tonga i Polynesien efter et massivt undersøisk vulkanudbrud. Udbruddet under havoverfladen udløste flere tsunamibølger i området.

Den første tsunamibølge, der kom sidste fredag og var på omkring 30 centimeter.

Også Fiji og den amerikanske ø Samoa blev ramt. Et tsunamivarsel for Samoa er dog blevet ophævet.

Jesse Tuisino, en tv-reporter i Fiji, siger i en video på Twitter, at store bølger skyller ind over kysten, mens folk prøver at køre væk i deres biler.

Den 20. var december, hvor undervandsvulkanen Hunga kom i udbrud.

Nyhedshjemmesiden Matangi Tonga rapporterer, at forskere siden fredag har observeret et nyt udbrud og massive eksplosioner i nærheden af vulkanen.

Der blev også udsendt et tsunamivarsel for den nordlige del af New Zealand.

Fredagens udbrud varede i otte minutter, og der blev sendt store skyer af aske, gasser og røg op i luften.

 »Der blev hørt høje tordenbrag i Fiji over 800 kilometer derfra,« siger embedsmænd i Suva.

Politiet har ikke meldt om tilskadekomne efter vulkanudbruddet, men der er frygt for, at støv og vulkanske gasser kan danne syreregn, hvis det blandes med vand i atmosfæren.

Lokale indbyggere har fået forbud mod at bruge regnvand indtil videre.

Flyselskaber er blevet advaret om vulkanudbruddet og frarådes at overflyve området. Air New Zealand aflyste lørdag en flyvning fra Auckland til Nukualofa, som skulle have fundet sted tirsdag.

/ritzau/AFP

Et team af Tonga – geologer, der gik ud for at observere dette udbrud af Hunga Tonga Hunga Ha’apai vulkanen blev vidne til spektakulære eksplosioner på deres farlige mission.

“I går var der massive sprængstoffer, tordnende lyn inden for to miles væk, vi observerede og registreres,” sagde Taaniela Kula, vicesekretær, Ministeriet for Lands & Naturressourcer, der var geologernes fører. Han udtalte: ”I dag var det fantastisk”. Det er en geologs drøm at se faktiske geologiske dannelses – begivenheder i gang”, sagde han til Matangi Tonga.

TGS rapporterede i morges, at observationer fra satellitbilleder mellem 5:10 og 23:30 viste, at udbruddet fortsætter og udbrudssøjlen af aske og gasser stiger op til en damp og gas stiger op til en højde 18-20 km over havets overflade.

Vandstanden i havene tilbage til normalen

På 10:00 i dag lørdag lokal tid aflyste ”National Tsunami Warning Centre” – tsunami advarslen for Tongatapu, Ha’apai og de sydlige Tongaøer.

På grundlag af de observationsdata, der blev registreret fra tidevandsmåleren i Nuku’alofa, viste den, at vandstandens tilstand er normal igen. Udsvingene i vandstanden registreret i tidevandsmåleren ved Nuku’alofa var under 10 cm i løbet af de sidste seks timer (op til 10:00 lørdag).

Også Fiji og den amerikanske ø Samoa blev ramt. Et tsunamivarsel for Samoa er dog blevet ophævet.

Jesse Tuisino, en tv-reporter i Fiji, siger i en video på Twitter, at store bølger skyller ind over kysten, mens folk prøver at køre væk i deres biler.

Der er også udsendt et tsunamivarsel for den nordlige del af New Zealand.

Fredagens udbrud varede otte minutter, og der blev sendt store skyer af akse, gas og røg op i luften.

»Der blev hørt høje tordenbrag i Fiji over 800 kilometer derfra,« siger embedsmænd i Suva.

Politiet har ikke meldt om tilskadekomne efter vulkanudbruddet, men der er frygt for, at støv og gas kan danne syreregn, hvis det blandes med vand i atmosfæren.

Lokale indbyggere har fået forbud mod at bruge regnvand indtil videre.

Flyselskaber er blevet advaret om vulkanudbruddet og frarådes at overflyve området. Air New Zealand aflyste lørdag en flyvning fra Auckland til Nukualofa, som skulle have fundet sted tirsdag.

/ritzau/AFP

Lugten af svovl blev oplevet over Tongatapu og Ha’apai og regeringskontorer lukket for dagen efter en tsunami advarsel blev udstedt.

Shane Egan, ejeren af Blue Banana indkvartering på Kanokupolu Beach sagde i går, at han ikke lagde mærke til nogen bevægelse i lagunen der, “Den store svulme og stærke pålandsvind var allerede ved at skabe nok turbulens. Jeg fik den stærke svovl lugt igen, fra virkelig tidligt i morges,” sagde han.

“Hunga-røgfanen fra vulkanen lignede en atomsvamp, da hvide stormfugle kæmpede mod vinden. Solnedgangen startede med en underlig gul agtig farve, fyldt af vulkansk støv i den øvre atmosfære. Så begyndte den elektriske udladninger i form af lyn og torden. “

Askefald blev rapporteret i går i Mango og Fonoi-øerne Ha’apai og har påvirket regnvandstanke.

Tongas lokale myndigheder advarede: ”Vulkansk aske i atmosfæren er ikke altid lige så synlig, men den stikker i øjne og irriterer. Hvis der observeres mørke partikler på udendørs overflader i stor skala, kan det også være et tegn på askefald. Det anbefales at holde sig indendørs og beskytte sine vandbeholdere og dæk dem til. Hvis man føler åndenød, skal man bære en maske for at reducere indånding af aske fra luften,” advarede de.

Videre bulletin fra myndighederne: “Mærkelige bevægelser i havet og turbulens i luften er blevet observeret fra kysterne på øerne Ha’apai og Tongatapu. Disse er forårsaget af vulkanudbruddet, og man anbefaler ikke at gå i vandet indtil videre. Kort og godt vær årvågen. Vær så venlig at rådgive de lokale myndigheder, hvis unormale aktiviteter fortsætter med at forekomme eller kontakte 7401331.”

Lørdag den 15. januar 2022 – 10:40. Opdateret lørdag den 15. januar 2022 – 15:04.

Nuku’alofa, Tonga

 Myndighederne udtalte lørdag; TGS sagde i dag, at askefald blev rapporteret i går i Mango og Fonoi-øerne Ha’apai og påvirkede regnvandstanke.

“Nogle gange er vulkansk aske i atmosfæren er ikke synlig, men stikkende på øjnene eller irritation er tegn. Hvis der observeres mørke partikler på udendørs overflader i stor skala, kan det også være et tegn på askefald. Det anbefales at holde sig indendørs og beskytte dine regnvandshøster. Sørg for at dække dine vandreservoirer. Hvis man føler åndenød, skal man bære en maske for at reducere indånding af aske fra luften,” advarede de.

“Mærkelige bevægelser i bølgerne  ved kysten og  turbulens i luften blev observeret på øerne Ha’apai og Tongatapu. Disse er forårsaget af vulkanudbruddet, og disse dynamiske strømme kan forårsage kaos, hvis man forsøger at sejle eller svømme i det. Det anbefales, at offentligheden afholde sig  fra at gå i vandet, indtil  videre. De bad offentligheden om at forblive årvågen. “Vær venlig at rådgive de lokale myndigheder, hvis unormale aktiviteter fortsætter med at forekomme eller kontakte 7401331.”

www.vulkaneksperten.dk 

Henning Andersen

Tlf. 20764247

 

 

Udbrudssøjlen set fra flyet mellem Tongatapu til Vava'u (billede: @CultureVolcan/twitter)

Udbrudssøjlen set fra flyet mellem Tongatapu til Vava’u (billede: @CultureVolcan/twitter)
 
En intens kraftig eksplosion fandt sted fra vulkanen omkring 20:30 lokal tid i dag, som rapporteret Volcanic Ash Advisory Center (VAAC) Wellington.

En spektakulær askefane rejste sig adskillige kilometer over toppen, og givet ubådsvulkanens tophøjde (149 m), sendte udbruddet en høj askesky op til 15 km (50.000 fod) højde.
Sentinel-5- og TROPOMI-satellitbaserede målinger af SO2-koncentrationer i atmosfæren detekterede omkring 9 kiloton udstrakt nord for vulkanen.
Den høje eksplosion på den ubeboede ø blev hørt omkring 170 km væk fra nærliggende øer, som rapporteret i sociale medier.
Ud fra tilgængelige satellitbilleder og billeder forårsager tilstedeværelsen af ​​vand sandsynligvis betydelig eksplosiv interaktion (phreatomagmatisk aktivitet) mellem vand og magma. Det betyder dameksplosioner  forårsaget af blanding af vand og magma. NB: Tilføjes skal, at vand og magma er en eksplosiv blanding. 1 liter vand kan pr. sekund omdannes til 3000 liter damp.

Henning Andersen

www.vulkaneksperten.dk 

 

 

 




Tsunamibølger i Stllehavet ved Tonga i Polynesien.

 

 

Kilde: Ritzau.

Store bølger skyllede lørdag ind over østaten Tonga i Polynesien efter et massivt vulkanudbrud, der kunne høres i flere nabolade. Udbruddet under havoverfladen udløste den anden tsunami i området inden for kun to døgn.

På sociale medier viser dramatiske billeder kraftige bølger med en højde på over 60 centimeter ramme kystsamfund i ønationen. Nær Tongas hovedstad, Nukualofa, blev der observeret en tsunamibølge på 1,2 meter ifølge Australiens Meteorologiske Bureau.

Den første tsunamibølge fredag var på omkring 30 centimeter.

Også Fiji og den amerikanske ø Samoa blev ramt. Et tsunamivarsel for Samoa er dog blevet ophævet.

Jesse Tuisino, en tv-reporter i Fiji, siger i en video på Twitter, at store bølger skyller ind over kysten, mens folk prøver at køre væk i deres biler.

Den 20. var december var undervandsvulkanen Hunga i udbrud.

Nyhedshjemmesiden Matangi Tonga rapporterer, at forskere siden fredag har observeret et nyt udbrud og massive eksplosioner i nærheden af vulkanen.

Satellitoptagelser viser en askesky, der er fem kilometer bred, og som når 20 kilometer op i luften.

Der er også udsendt et tsunamivarsel for den nordlige del af New Zealand.

Fredagens udbrud varede otte minutter, og der blev sendt store skyer af akse, gas og røg op i luften.

– Der blev hørt høje tordenbrag i Fiji over 800 kilometer derfra, siger embedsmænd i Suva.

Politiet har ikke meldt om tilskadekomne efter vulkanudbruddet, men der er frygt for, at støv og gas kan danne syreregn, hvis det blandes med vand i atmosfæren.

Lokale indbyggere har fået forbud mod at bruge regnvand indtil videre.

Tonga består af 177 øer, hvoraf 36 er beboede. Ø-nationen ligger syd for Samoa og har omkring 106.000 indbyggere.

Vulkanen Hunga ligger ved en ubeboet ø omkring 65 kilometer nord for hovedstaden Nukualofa.

Flyselskaber er blevet advaret om vulkanudbruddet og frarådes at overflyve området. Air New Zealand aflyste lørdag en flyvning fra Auckland til Nukualofa, som skulle have fundet sted tirsdag.

/ritzau/AFP

www.vulkaneksperten.dk 

Tlf. 20764247.




Vulkanen Wolf i udbrud på Galagaposøerne.

 

Vulkanen Wolf på en af Galagaposøerne er gået i udbrud for første gang siden 2015 og en lavastrøm med en længde på15 kilometer ved at flyde ud i havet.

Wolf-vulkanen er en af de seks aktive vulkaner på Galápagosøerne, der ligger ved ækvator i Stillehavet.

Galagaposøerne består af  7 aktive skjoldvulkaner, som er opbygget fra havbunden og lige rækker toppene op over havets overflade.

Øerne er kendte for deres rige og utrolige dyreliv – på trods af de relativt golde vulkanøer. Øen, hvor vulkanen Wolf ligger, er hjemsted for den sjældne lyserøde leguan, men heldigvis ser det ud til, at ingen lyserøde leguaner var i udbrudsområdet, hvilket er en fantastisk nyhed!

Jorden forandres hele tiden. De tektoniske plader flytter sig, og nye, små øer af lava dannes og dukker op af det dybe blå hav. Man kan egentlig sige, at et verdensatlas holder derfor ikke stik ret længe ad gangen.

Det er især ved vulkanske øgrupper som Galápagosøerne, at der sker mange ændringer.

Jordens overflade består af tektoniske plader, der forskubber sig. Under Galápagosøerne bevæger Stillehavets havbundsplade sig med mellem 5 og 9 centimeter om året.

Men der, hvor øgruppen for alvor skiller sig ud, er ved at være et af de områder, hvor den vulkanske aktivitet er størst. Dette gør, at der nu og da dukker en helt ny ø frem. De bliver skabt af udbrudsmateriale i form af lava og aske fra det indre af jorden.

I Jordens indre findes der en lang række grundstoffer som eksempelvis uran, thorium og kalium og når disse grundstoffer sønderdeles, dannes der energi, som igen udvikler sig til varme.

Det er disse varme strømbevægelser, som smelter og danner de glødende bjergartsmasser i form af magma, der strømmer ud igennem vulkanerne på jordens overflade i forbindelse med kontinentalpladernes bevægelser.

Galápagosøerne ligger midt på Stillehavspladen og ville normalvis være undtaget den vulkanske aktivitet, der sker, hvor de tektoniske plader mødes, d.v.s trækker sig enten fra hinanden eller støder imod hinanden.

Men som ved Hawaii og Island, så ligger Galápagos desuden ovenpå et såkaldt ”hot spot”, hvor aktiviteten af de varme strømbevægelser under Jordens skorpe er mere konstant og voldsom. De varme strømninger kommer her fra den nedre del af Jordens kappe og fører flydende magma med sig, hvilket igen danner vulkaner oven over på jordens overflade.

Ved mange vulkanudbrud flyder lava ud igennem vulkanøens krateråbning og aflejres, så vulkanøen vokser sig større lidt efter lidt.

Normalt opbygges vulkaner som bjergformede kegler og kan tage forskellige former, blandt andet den klassiske stratovulkan, d.v.s. lagdelt og bestående af skiftevis lava og aske, der stikker op som en kegle i landskabet.

Man Galapagosøernes vulkaner er såkaldte skjoldvulkaner, der har mere tyndtflydende lava og i stedet for at opbygge en stor kegle, vil lavaen flyde ud og danne flade kupler, så vulkanen får en form, der fører tankerne hen på skjoldet hos de kendte kæmpeskildpadder på Galápagosøerne.

Som sagt er Galapagosøernes vulkaner opbygget over et såkaldt ”hot-spot”, et varmeområde i Jordens kappe, hvor en varm strøm bringer magma (lava) mere konstant til vejrs på samme måde som er tilfældet med Island og Hawaii-øgruppen og til dels de Kanariske Øer og Azorerne også. Altså ”hotspotvulkanisme” bringer magma (lava) op fra dybere dele af jordens kappe.  

De højeste temperaturgrader i lava, der er flydt ud igennem en ”hotspotvulkan” er målt i hotspotvulkanen Kilauea på Hawaii med 1500 graders Celsius.

Man kan sige, at en hotspot ikke tilhører grænserne af de store tektoniske plader – udover Island, fordi Island ligger udover på en hotspot også på kanten af to tektoniske plader – nemlig den Ameriokanske og den Euroasiske.

Geologer har konkluderet, at der befinder sig mellem 40 og 50 hotspots rundt om på kloden med Hawaii, Island, Galapagos, Reunion og Yellowstone som nogle af de mest aktive for tiden.

Destruktionszoner eller subduktionszoner er områder, hvor en jordskorpeplade – eller havbundsplade går til grunde ved, at havbundspladen, der er den tungeste tvinges ned i dybet og dykker ned under kontinentalpladen, der som regel er tykkere, men består af lettere bjergarter. Disse sedimenter bliver skubbet op som foldebjerge langs kontinentranden. Der opstår jordskælv langs grænsefladen mellem pladerne, Benioff-zonen, der hælder ind under kontinentet. Det var en jugoslav, der i forrige århundrede opdagede, at i dette område opstod der jordskælv som følge af bevægelser i brudområderne, altså der, hvor skorpen gned imod hinanden. Den dermed frigjorte varme, der opstår ved pladernes bevægelser langs med hinanden, er også medvirkende til, at der dannes en ny opsmeltning af Oceanbundspladen. Da de smeltede bjergarter er lettere end de omgivende faste klipper, vil de stige opad imod jordens overflade. Det opadstigende magma har modtaget tilskud fra oceanbundpladen og fra kontinentpladen og er derfor mere sejtflydende, og de opløste gasser i smelten har sværere ved at undvige. Derfor opbygges der et overtryk i disse magmabeholdere eller kamre under vulkanerne langs disse subduktionszoner, d.v.s. underskydning eller destruktionszoner, og resultatet er derfor meget eksplosive vulkanudbrud, der ofte afstedkommer calderadannelse i forbindelse med de stærke eksplosioner og store askestrømme eller glødende askelaviner.

F.eks. også under ø-buer som Aleuterne og Kurillerne, mødes to jordskorpeplader, hvor den tungeste tvinges i dybet og begynder at smelte. De dele af pladen, der har det laveste smeltepunkt begynder først at smelte, og de indgår i det opad stigende magma, der nærer ø-buevulkanerne.

Inden på en plade eller en oceanbund kan der dannes vulkaner oven på et varmeområde – en såkaldt “hot-spot” eller plume, der stammer nede fra dybere dele af jordens kappe. Efterhånden som ocenbundspladen eller kontinentet bevæger sig hen over det såkaldte varmeområde, vil der dannes en vulkankæde med virksomme vulkaner i den ende, der ligger over det opad strømmende varme magmamateriale. Tydeligt eksempel er Hawaii-ø-kæden i Stillehavet og Galagaposøerne , der alle næres af tyndtflydende basaltiske lavamasser, der opbygger store skjoldvulkaner, fordi magmaet er tyndtflydende.

Forskelliges steder er tyndtflydende, basaltisk magma fra tid til anden som enorme lavastrømme vældet ud fra spalter og revner i enorme områder. Op til flere tusinde meters tykkelse finder man adskillige steder på jorden og flere hundrede tusinde kvadratkilometer områder har sådanne lavaudbrud fundet sted fra tid til anden. F.eks. ved vi nu, at adskillelsen af Grønland fra Europa og dermed Nordatlantens dannelse ses som et resultat af sådanne enorme lavaudbrud i Tertiærtiden.

Riftdale eller sprækkezoner eller spredningszoner, bl.a. som f.eks. den Øst – Afrikanske gravsænkning er nye åbninger, hvor kontinentet eller pladen er ved at gå i stykker og trækker sig fra hinanden. Bunden imellem synker ned, og der strømmer magma op og danner vulkaner i bunden af dalen.

Risici ved at besøge en aktiv vulkan
Sikkerhed kan ikke garanteres, når du besøger en aktiv vulkan. Udbrud kan ske når som helst uden varsel. En beslutning om at bestige en vulkan, der bryder ud, bør baseres på en analyse af fordele og risici. At se et udbrud er en af de største seværdigheder i naturen, men udfordringen skal accepteres med sund fornuft og viden om risiciene.

www.vulkaneksperten.dk

Henning Andersen.

Tlf. 20764247

e-mail: info@vulkaneksperten.dk




Stigende jordskælvsaktivitet på Reykjaneshalvøen i Island.

 

Rigtig godt nytår til vulkanekspertens læsere.

Opdatering om jordskælvssværmen i Geldingadalir

Intens seismisk sværm startede

Opdatering den 29.12. kl.

Siden midnat er der konstateret omkring 90 jordskælv. I går blev der konstateret omkring 1300 jordskælv på Reykjaneshalvøen som helhed. Dette er meget mindre end dagen før, hvor omkring 2300 jordskælv blev opdaget.

Det videnskabelige rådgivende udvalg for civilbeskyttelsestjenesterne mødtes den 27. december for at gennemgå situationen nær Fagradalsfjall. GPS-instrumenter og satellitinterferogrammer viser, at den magmatiske indtrængen er begrænset til et digeindtrængning fra Fagradalsfjall, på samme måde som i februar og marts 2021, før udbruddet begyndte den 19. marts. I tilfælde af et nyt udbrud er en debuttid og placering meget usikker, derfor anbefales det ikke at komme ind i området tæt på det tidligere udbrud, før yderligere udviklinger.

Under disse omstændigheder er der flere muligheder for faldende klipper i området, og folk rådes til at være forsigtige i stejle bakker og holde sig væk fra områder, hvor der er mulighed for faldne klipper

Opdatering den 26.12. kl.

Jordskælvssværmen, der startede den 21. december nær Fagradalsfjall, er fortsat i juleferien. Omkring 3000 jordskælv er blevet opdaget hver dag siden sværmen startede. Det meste af aktiviteten er nær Fagradalsfjall vulkan, men jordskælv er også blevet opdaget i nærheden af byen Grindavík og søen Kleifarvatn. Jordskælvene nær Grindavík og Kleifarvatn fortolkes som udløste jordskælv på grund af øget tryk forårsaget af et digeindtrængning nær Fagradalsfjall. Juleaften tre jordskælv over M4 blev opdaget nær Grindavík, den største M4.8. Der er ingen tegn på magmatisk indtrængen andre steder end ved Fagradalsfjall. Jordskælvet aktivitet af Fagradalsfjall er episodisk med perioder med meget intens jordskælv aktivitet.

Seneste InSAR-billeder viser tydelige tegn på deformation i perioden fra 20. til 26. december. Deformationen set nu er meget lig deformation observeret i slutningen af februar i år, da et dige indtrængen var begyndt nær Fagradalsfjall. Disse InSAR-data understøtter data fra GPS-målinger, der viser deformation i samme område.

22.12.

Der er ikke konstateret nye lavastrømme ved kraniet i Fagradalsfjall i de seneste tre måneder. Hævning er stadig i gang i området, og forskerne arbejder i øjeblikket på at modellere de igangværende processer og identificere de mulige scenarier.

“Det kan være svært at sige med en vis nøjagtighed, når et udbrud er færdigt, fordi den vulkanske aktivitet kan være intermitterende”, siger Sara Barsotti koordinator for vulkanske farer på IMO. “Før den udbrudsaktivitet i Geldingadalir startede, har Reykjanes-halvøen været meget aktiv med hensyn til seismisk aktivitet og magmatisk uro. Som vi ved fra fortiden, når halvøen genaktiveres, kan episodisk udbrud forekomme som en serie, siger Sara.

Tre måneder er gået siden ingen ny lava blev produceret fra de vigtigste crader i Geldingadalir, så udbruddet, der startede den 19 marts varede i omkring seks måneder og kan betragtes som lukket. Deformationsdata viser, at der stadig er magmatilstrømning i skorpen ved Fagradalsfjall, så det er svært at forudsige, hvordan situationen vil udvikle sig. – Vi holder fortsat nøje øje med Reykjanes-halvøen, men vi kan sige, at det specifikke udbrud, der startede den 19. marts, sluttede. Men selvom episoden er lukket, ved vi, at aktiviteten i området stadig er i gang, og andre udbrudsfaser kan begynde i den nærmeste fremtid, siger Sara.

IMO overvåger området nøje og kl. 18.00 IUTC i går aftes (21. Dec) en seismisk sværm startede 2-4 km NE af Geldingadalir. Aktiviteten steg derefter omkring 00:30UTC, og det er stadig meget aktivt med 1-10 jordskælv i minuttet. Senere på natten skiftede aktiviteten tættere på vulkanen i Geldingardalir. Denne aktivitet kan forklares som magma trænger ind i skorpen. Der er i øjeblikket ingen tegn på vulkansk tremor i området.

Indtil dette punkt denne seismiske sværm tælles omkring 1.400 automatisk opdaget jordskælv og 90 af disse er større end M2. Det største jordskælv var M4,9 og fandt sted på 09:23UTC på omkring 2 km SW af Geldingadalir.

På grund af den forhøjede seismiske aktivitet luftfartens farvekode er blevet hævet fra gul til orange.

 

Kilde: MET Office Reykjavik.