Anbefaling af vulkaneksperten.dk

Dato 15.juli 2023.

 

Hej, Henning – Vulkanekspert.

Nu er der gang i Reykjanes igen, og jeg læser med stor interesse dine artikler. Som islænding kan jeg selvfølgelig læse og høre hvad de siger deroppe på vulkanøen. Men dine artikler er så fine, informative og sagligt oplysende. Dem er jeg glad for, og anbefaler til mine venner og bekendte. Så kan man nævne at det er en dansk kvinde, Rikke Pedersen, som står i spidsen for NordVulk. Det er muligt at hun kalder sig islænding i dag, men dansk er hun alligevel.

Nogle spørger om denne vulkan ikke er farlig. Selve vulkanen er ikke farlig. Men når nu folk strømmer til, både islændinge og turister, som kun er vant til at gå på asfalten, uden madpakke og drikkevarer, og nogle iført badesandaler, så kan man ikke udelukke at nogen mister livet. Gåturen er lang, og luften ikke ren.

 

Venlig hilsen,

 

Vigfus Thormar (gammel islænding, bosat i Silkeborg)

 

Den 11.juli.

Skaber svovlsyre når det rammer vand

Kilde og Copyright: Professor i geofysik Magnús Tumi Guðmundsson ifølge Associated Press til det lokale medie RÚV.

Gassen, der kommer ud fra dybet, indeholder ekstremt store mængder svovldioxid – også kaldet SO2. Og det kan være meget farligt, hvis mennesker og dyr indånder SO2, så går det i forbindelse med vand i sine lunger og omdannes til svovlsyre, og det er ikke så sundt, siger Rikke Pedersen fra Islands vulkanologiske Institut.

Det er tredje gang, at vulkanen går i udbrud i 2020’erne.

Første gang var i 2021 og så igen i 2022 – uden det skabte skader eller problemer for flytrafikken i den nærliggende lufthavn.

Denne gang er udbruddet dog mere eksplosivt, men lufthavnen er stadig åben.

Optagelser viser, at lavaen strømmer ud fra en sprække, der er cirka 900 meter lang, skriver Associated Press.

Tirsdag forlød det dog, at sprækken og udbruddet er blevet mindre. Derfor vurderer man, at det vil blive et mindre et af slagsen denne gang.

 

Her ligger vulkanen. (© DR Grafik: Natalie Nystad)

Den islandske lokalbefolkning tager det roligt – og det skyldes, at islændingene er vant til vulkanudbrud.

I dag 11. juli kom vinden fra nord. Dermed bliver røgen og gasserne blæst ud over havet.

Island befinder sig på Den Midtatlantiske Ryg, hvor vulkansk aktivitet har været kraftig, siden begyndelsen af opsplitningen mellem den amerikanske og den europæiske lithosfæreplade.

De to plader bevæger sig tre til fire centimeter væk fra hinanden om året og gør dermed Atlanterhavet større.

Henning Andersen
www.vulkaneksperten.dk
Tlf. 20764247
Artiklen herunder forklarer teknikken i det islandske vulkansprækkestystem.

Det er det første vulkanudbrud på Reykjaneshalvøen siden år 1240 eller rettere for 781 år siden. I Sturlunga Saga omtales ”Sandstormsvinter” i Island og dengang varede vulkanudbruddene her i næsten 300 år og kaldtes også for ”Reykjanesbranden”.

Selve navnet Fagradalsfjall (islandsk udtale: [faɣraˌtalsˌfjatl̥] ) betyder smuk bjergdal og det er 385 meter højt og er dannet under den sidste istid og ligger omkring 40 kilometer fra hovedstaden Reykjavik. Udbruddet er unikt blandt de vulkaner, der er overvåget på Island og det er den gængse vulkanologiske konklusion, at denne vulkanske virksomhed forventes at kunne danne og opbygge en skjoldvulkan som f.eks. Skjaldbreidur, der er dannet for omtrent 9000 år siden. Undersøgelsen af dens lavatype viser, at selve lavaen kommer fra jordens kappe og flyder langsomt, men vi ved også, at denne type udbrud kan fortsætte i mange år og danne en skjoldvulkan, der vil komme til at ligne et kuppelformet bredt skjold af forholdsvis tyndtflydende lava. Denne form for udbrud er langvarige, men med intervaller, hvor der er tale om en slags dvaletilstand imellem udbruddene, men de kan begynde igen når som helst. Dens lava stopper ikke i jordskorpen og danner et magmakammer, som i de fleste andre vulkaner, men lavaen er tyndtflydende og rigere på CO2. På nuværende tidspunkt er det dog for tidligt at hævde, at det aktuelle udbrud vil danne og opbygge en skjoldvulkan, fordi det er umuligt at udforske den lava, som endnu ikke er kommet ud af vulkanen i de næste par år og om de kommende lavaudbrud vil ændre sammensætning, når udbruddet begynder igen. Lige nu er udbruddet i dvaletilstand.

Dette vulkanudbrud er altså forskelligt fra de fleste andre vulkanudbrud, hvor vi ved, at en vulkans udbrudsmateriale fodres fra et magmakammer, der er dannet og ligger i selve den faste jordskorpe i nogle få kilometers dybde under vulkanen, og det er dette kammers størrelse og trykforhold i smeltemassen her, der bestemmer mængden og længden af et vulkanudbrud og ændrer sammensætningen af selve smelten i kammeret.

Men disse her begyndende vulkanudbrud ved Fagradalsfjall udslynger altså lava, der stammer dybere nede fra Jordens Kappe, som befinder sig i 17 til 20 kilometers dybde under jordens overflade. Det er den islandske vulkanolog Haraldur Sigurdsson, der har forsket i vulkaner verden over, som udtaler, at dette er det første kappeudbrud i Island i historisk tid. Vi kan sige, at de mængder af lava, der er strømmet ud igennem udbrud på Reykjaneshalvøen er præget af ringe form for eksplosivitet.

Jorden er som et hønseæg med tre lag. Skallen er skorpen eller kontinenterne, som vi bor og lever ovenpå. Derunder finder vi kappen, det hvide og den varme jordkerne indeni. Jordens skal af med sin indvendige overskudsvarme og det sker i form af vulkanudbrud på de steder, hvor kontinentalpladerne støder enten imod hinanden eller trækker sig fra hinanden, og det er netop tilfældet med Island, hvor de to plader bevæger sig væk fra hinanden med 2 cm om året. Islandske vulkanudbrud hænger altså sammen med pladeadskillelsen af de to kontinentale plader, dels den Amerikanske Plade, der bevæger sig vestover og dels den Euroasiske Plade med Europa, som bevæger sig østover med fra 1 – 2 cm om året. Herved opstår de revner og sprækker i jordskorpen, der deler Island op i de 2 pladegrænser og tillader opstigning af varm magma nærmest i form af balloner med smeltemasser i – også kaldet diapirer – fra jordens indre. Island har været udsat for mindst 250 vulkanudbrud indenfor de seneste 10.000 år. En anden årsag til, at der er så mange vulkaner i Island og der her forekommer vulkanudbrud hvert femte år er også, at landet ligger på et såkaldt “hotspot”, altså hvor der kommer ekstra meget mere magma ud end andre steder.

Når dette er sagt, så er der ikke sandsynlighed for, at dette udbrud på Reykjaneshalvøen udvikler sig særlig eksplosivt med dannelsen af askeskyer, fordi lavaen her er forholdsvis tyndtflydende og af basaltisk oprindelse. Det er værd at fremhæve, hvorfor der ikke er så stor sandsynlighed for ekstreme eksplosive udbrud med kraftig dannelse af askeskyer som f.eks. tilfældet var i Eyjafjallajøkull, hvor man lukkede luftrummet i Europa for 11 år siden.

Selve denne lavatype på Reykjaneshalvøen er ikke så eksplosiv igen og denne sammensætning giver en blødere form for vulkanvirksomhed, hvor lavaen nærmest som sirup eller varm grød er strømmet ud på jordens overflade dog også i form af røde lavafontæner, der som springvand står op i luften og flyder som rødgrød udover jordens overflade. Når magmaet nærmer sig jordens overflade falder trykket ovenfra og kuldioxiden frigøres og skummer. Når magmaet strømmer ud som lava, er den rig på gasser, bl.a. kuldioxid CO2 og svovl og den er meget varm med lav viskositet – altså flydetræghed

Magma kalder man smelten, når den er inde i jorden og indeholder opløste gasser og lava, når den strømmer ud igennem en vulkan og afgiver sit gasindhold.

Kort og godt, så finder vi ikke på Reykjaneshalvøen vulkaner, som er opbygget som bjerge med et krater i toppen, hvor igennem de vulkanske udbrudsmaterialer kommer ud, men af nydannede revner og sprækker i selve jordens overflade. Her hobes magmaet op igennem mange hundrede år inden der sker nogen form for udbrud.

I andre islandske vulkaner, som er bygget som bjerge eller kegler – Hekla – Katla – Eyjafjallajøkull o.s.v. er der ofte tale om mere sejtflydende og kiselsyrerige former for magma, hvilket bevirker, at under selve udbruddet frigøres de opløste gasser i magmaet i kraftige eksplosioner, der river stumper af smelten i stykker og danner store mængder af aske, hvilket er til gene og skadelig for luften og flytrafik foruden også selve dyrelivet.

Magmaet under sådanne vulkaner har under opstigningen fra dybet samlet sig i såkaldte kamre under vulkanen i den faste jordskorpe – og herved omdannes smelten og bliver automatisk mere sejtflydende. De opløste gasser i smeltemassen skal til sidst ud og frigives i form af vulkanudbrud opad mod jordens overflade igennem en vulkan, fordi trykket er mindst fra oven. Det er de indestængte gasser, der automatisk vil frigøre sig. Hvor kraftigt udbruddet bliver, afhænger altså af lavaens sejhed og indhold af gasser.

Endelig bør tilføjes at adskillige af disse kegleformede vulkanbjerge ofte ligger dækket af tykke lag af is og sne, hvilket giver en eksplosiv coktailblanding, når hede og kulde mødes. 1 liter vand kan ved mødet med den smeltede magma på 1000 grader omdannes til flere tusinde liter vanddamp pr. sekund. Det har vi mange gange oplevet i Island – ikke mindst i udbrud fra de vulkaner, der ligger under de tykke jøkler – gletsjere.

Endelig bør tilføjes, at en islænding betragter et vulkanudbrud som en naturlig ting, der for dem er at betragte som en finanskrise, men som en islænding sagde til mig: ”Det kan ikke slå os af pinden og det skal nok gå alt sammen”.

NB: Seneste bulletin: 11. oktober begyndte jorden at ryste ved det nærliggende Keilifjeldet – ikke langt fra Fagradalsfjallvulkanen. Epicentret ligger i få kilometers dybde på omkring 6 – 7 kilometer og var på 3,0 og 3,5. Det er endnu for tidligt at bedømme om det er magmabevægelser, men som det ser ud tyder det på det.

Summa-summarium på det begyndende vulkanudbrud på Reykjaneshalvøen er, at dette udbrud kun er begyndelsen. En vulkansk udbrudsperiode er begyndt, der kan vare i årtier og så efterfulgt af hvileperioder på måske flere år og så en ny udbrudsperiode. Præcis som i årene fra ca. år 900 og frem til 1240. Kun fremtiden vil vise det. Naturen bestemmer selv.

Copyright: vulkaneksperten Henning Andersen og vulkanolog Haraldur Sigurdsson.
Forfatter til bogen “Hekla Islands dronning”.

Jeg har her med tilladelse citeret vulkanologen Torvaldur Tordarson:

Fagradalsfjall vulkan, Reykjanes-halvøen, Island.

Udbruddet på Reykjaneshalvøen er nu gået i dvale, men den er virksom og kan begynde igen når som helst.

Siden august måned har vulkanudbruddet opført sig i skiftende udbrudsrytmer. Den 19. september var det 6 måneder siden, at udbruddet begyndte.

Vulkanologen Torvaldur Tordarson forklarer den skiftende udbrudsrytme ved at store gasbobler, der stiger op igennem magmaen i det underjordiske rørsystem og skubber magmaen ud af kraterne på jordens overflade.
Da disse lavabølger kommer med meget regelmæssige intervaller, stiger gasboblerne op i et meget ordnet mønster. Naturen kan lide sådanne regelmæssige processer og skaber en form for orden,- tænk blot på den rytmiske opførsel i gejsere, for eksempel.
De gasbobler, der er ansvarlige for aktiviteten på Fagradalsfjall, er naturligvis i størrelsesordener meget større end de fleste lignende fænomener i andre vulkaner. Sandsynligvis stammer de fra toppen af magmakilden i den øverste dele af jordens kappe i 15-17 kilometers dybde, og når de først er store nok til at overvinde en kritisk tærskel, begynder de at stige opad og skubber derved magmaet opad, hvilket resulterer i vulkanens virksomhedsrytme kort tid efter.

Endvidere udtalte Vulkanologen Thorvaldur Thordarson til New Scientist. “Forskere sætter forøget seismisk aktivitet i Island sammen med flere kommende vulkanudbrud.

F.eks. blev hovedstaden Reykjavik i maj 2008 rystet af et jordskælv med en usædvanlig høj richterstyrke på 6,1.

Forskningsresultater, som er baseret på data om lavaaflejringers, iskerner og historiske optegnelser, giver ret klar indikation i retning af, at den islandske vulkanisme kører i cyklusser.

Disse cyklusser ser ud til at høre snævert sammen med seismisk aktivitet, altså jordskælv, der
udløser spændinger i Islands mange forkastningszoner.

Cyklusserne kan være forbundet med pulser af magma, altså smeltede bjergarter, der presser sig på fra Jordens indre, og de kan udløses af gletsjerafsmeltning og geotermisk aktivitet.

Forskernes datasæt viser bl.a., at omkring Islands største gletsjer Vatnajökull er der mellem 6 og 11 vulkanudbrud i aktive perioder, der typisk har en længde på 40 år. De afløses så af mere passive 40-årige perioder, der maksimalt byder på flere vulkanudbrud.

Vatnajökull rummer bl.a. den særdeles aktive vulkan Grimsvötn, der var i udbrud i 1996 og senere i november 2004 og ved den lejlighed skabte mindre gener for europæisk flytrafik.

I den aktive fase er de enkelte udbrud ofte tiltaget i styrke.

Det samme mønster ser også ud til at gøre sig gældende i andre regioner af Island, f.eks. omkring Eyjafjallajökull, der var i udbrud år 2010.

Den sidste halvdel af det 20.århundrede var ikke så præget af høj vulkanaktivitet i Island.

Thordarson mener, at Island nu er på vej ind i en ny aktiv fase med flere og voldsommere udbrud, og at vulkanaktiviteten vil kulminere mellem 2030 og 2040”

Dette er hans opfattelse og citeret af www.vulkaneksperten.dk.

Kilde: Islands vulkanolog Torvaldur Tordarson

 



Ferie på vulkaner

Copyright: Lars Bo Nielsen

26/08/2001 KL. 01:00

Ferie på vulkaner

Det er varmt, ulovligt og livsfarligt. Men nogle kan bare ikke lade være: De sniger sig helt tæt på vulkaner i udbrud. Belønningen er en nærmest ubeskrivelig flot naturoplevelse.

TILFØJ TIL LÆSELISTE

AF LARS BO NIELSEN

»Dér hvor det damper, er lavaen. Dér, til højre for højspændingsmasten, er krateret, som du vil kunne se lyse op i orange farver i nat.«

Englænderen peger på vulkanen og forklarer videre. Jeg har glemt alt om en søvnløs nat på et sæde i et meget overfyldt tog fra Rom. Endelig er jeg blevet installeret på en campingplads i Nicolosi, den truede by ved foden af den sicilianske vulkan Etna.

Jeg gnider igen mine øjne fri for fin aske, som stammer fra røg fra et af de øverste kratre. Asken regner stille og roligt ned over os og farver teltene grå. Min livsdrøm om at se rigtige udbrud og glødende lava står foran sin opfyldelse.

På campingpladsen har ca. 30 rygsæksrejsende fra hele Europa lejret sig sammen med pladsens almindelige italienske gæster. Ryksækfolket har som jeg kun ét i hovedet: Komme tæt på udbruddene, som alle har læst om eller set på TV. Kort er fremme, og det eneste, der tales om, er, hvad der sker på Etna og om ruter til det afspærrede område – samt især om hvordan man kommer udenom, uden at blive taget af politiet.

Om aftenen går jeg op mod den nærmeste afspærring fem km væk. Mange andre har fundet vej, og jeg løber på det nærmeste op ad vejen. Det ser ud, som om der er en lang bilkø op ad bjerget at dømme ud fra mængden af baglygter – indtil det går op for mig, at køen ikke bevæger sig. ”Køen” viser sig at være lavafloden, der meget langsomt flyder ned af bjerget, men det ligner en lang bilkø bagfra.

Som narko

»Vulkaner er som narko. Man vil hele tiden have mere,« mener englænderen, og han har ret. Næste dag skal det være. Jeg får samlet en gruppe, og vi angriber det afspærrede område østfra for at nå en nedre sprække, hvor lavafloden stammer fra, og hvor der er udbrud.

Efter en times forsøg på at finde en bagvej udenom afspærringen giver vi op. Stien går gennem skov, og træernes blade er fyldt med aske, der ved den mindste berøring drysser ned over os og vores svedige tøj. Vi sniger os i stedet tæt forbi afspærringen, og pludselig er der 10 km uafspærret vej mellem os og krateret. Hver gang, der kommer en politibil, let genkendelig på de blå blink, gemmer vi os i grøften og løber på denne måde ingen risiko, men vi får hilst på Etnas mange torne.

Det er midnat, da vi når frem. Vejen spærres af en ny, kunstig jordvold, og lige bagved flyder lavaen. Det er som at åbne døren til en sauna, en hed, fugtig og tung sulfurfyldt luft slår os i møde.

Man kan komme helt tæt på, lavaen flyder langsommere end sirup og flyder ikke opad jordvolde. Man skal bare passe på ikke at glide ned på lavaen, som er glødende varm. Lavaen er askemørk, men gennem utallige sprækker titter en orangerød farve os i møde. Lyden af lavafloden, der langsomt flyder af sted, lyder som trækul, der gnubbes mod hinanden, en sær, tør, raslende og klagende lyd.

En fotograf siger, vi skal gå op ad en lille høj for at se mere. Oppe på toppen har vel 15 andre lejret sig. Udsigten er fantastisk, lavafloden flyder fra kratret næsten lodret og lyser glødende orange. Ved kraterkanten er der en gang imellem kraftige udbrud, hvor glødende sten slynges højt til vejrs. Flot og farligt, men afstanden virker sikker nok. Det ligner fyrværkeri når det sker, og det lyder også sådan. Udbruddene er alt andet end stilfærdige, men dybt, dybt betagende!

 

Stromboli

Dagen efter bladrer jeg i en rejsefører fra en af de andre vulkanfreaks på campingpladsen. Det viser sig, at øen Stromboli nord for Sicilien har en vulkan, som ofte er i udbrud.

Stromboli er en lille, men smuk og populær ø, med mange italienske turister. Der er to byer og en vulkan i midten, og der er vel 10 km hele vejen rundt. Turisterne kommer mest for at bade eller dykke, transporten varetages af en sværm af flyvebåde, eller også sejler de selv dertil.

»Forbudt at gå op på vulkanen uden guide,« står der ved ankomsten til øen.

Da ingen har tænkt sig at håndhæve forbuddet, starter vi opstigningen alene. 900 m opad i 30 graders fugtig varme med fuld oppakning inkluderet et minimum på fire liter vand pr. person.

Stien er nem at følge, men jeg har over 20 kg oppakning, og for hvert fodspor drypper sveden ned fra hagen. Opstigningen er hård. Det tager fire timer at nå op. Vulkaner er ikke som norske fjelde, man går mest i jord eller værre; på porøse lavasten, som er nemme at skære sig på, hvis man falder. Faktisk minder opstigningen mest af alt om at gå opad en bunke nøgen jord. To skridt opad og ét tilbage!

Fra toppen kan man se krateret ovenfra, og efterhånden som mørket falder på, kan man igen se det orange lys. Der er fire kratere, der opfører sig vidt forskelligt. Ved to af dem kan man se orange flammer, det tredje er skjult, og det sidste går i rigtigt udbrud hvert kvarter.

Nogle gange blæser vinden vores vej, så folk hoster af sulfurdampene, og udbruddene skjules af skyer. Andre gange bærer vinden væk, og så har vi det mest fantastiske udsyn til udbruddene.

Lige inden udbruddene kommer der to lyde: Én, som når man slår på en stor tom gryde, og én, som når åbner for et stort gaskomfur uden at antænde gassen.

Bang! Og så sprøjter det op med glødende sten – nærmest som et springvand.

Jeg er ikke helt tryg, især ikke da et udbrud slynger glødende sten over 100 m op og derved op i vores højde. Men der sker intet, og natten igennem kan vi dele udsynet til et storslået natursceneri med mange andre, der også overnatter på bjergets top.

Det ene udbrud er flottere end det andet. En af mine livsdrømme er opfyldt!

Anbefaling af vulkaneksperten.dk:

Gennem Morgenavisen Jyllands-Posten, som bragte flere artikler om Etna, kontaktede jeg Henning, som var blevet refereret i avisen.

Henning stillede uden omsvøb sin store viden om emnet til rådighed for mig, og hjalp mig endda med adresser på et vulkanologisk institut i Catania, den største by tæt på Etna.

Da jeg endelig kom til Catania(med tog, lufthavnen var lukket på grund af askenedfald), fandt jeg aldrig vulkanologerne, da instituttet var lukket. Men efter Hennings anbefaling fandt jeg en campingplads tæt ved Etna. Her mødte jeg andre amatørvulkanfreaks, og vi vandrede på vulkanen selvom området ved udbruddene var afspærret, kom så tæt på lavastrømmen så der kun var få meter til den, og vi så udbrud om natten.

Min rejse førte mig senere til Stromboli, en vulkanø med en noget overset vulkan, som stort set har udbrud hvert 20. minut, hvilket er meget usædvanligt for en vulkan. Vi besteg vulkanen og overnattede på toppen, hvor vi overværede festfyrværkeriet om natten med springende glødende lavastenblokke. Ikke ufarligt, men meget smukt.

Jeg anede ikke, at den vulkan eksisterede, men igen kan jeg takke Henning for hans store og personlige hjælp til mig for, at jeg på så kort tid fik et livsønske opfyldt, at se udbrud tæt på. I øvrigt endte min oplevelse med, at jeg solgte en artikel til Jyllands-Posten om min tur.

Jeg kan anbefale Henning til alle, både folk som vil rejse med ham som rejseleder, men også hvis man bare ønsker at få en vulkansnak. Henning brænder for emnet og han er en levende, hjertelig fortæller, som det er en fornøjelse at høre på. Det er ikke tilfældigt, at det er ham, som du hører i radioavisen, hvis der fortælles om nye udbrud.

Lars Bo Nielsen




Hawaii vulkanudbrud fortsætter.

Vulkan på Hawaii er igen i udbrud
 
Lavastrømme i krateret af vulkanen Kilauea onsdag morgen lokal tid. (Foto: © USGS) Kilde og Copyright.

Den verdensberømte vulkan Kilauea er igen i udbrud på Hawaii, skriver Reuters.

Kilauea er en såkaldt “rolig” med røde lavastrømme “basaltisk vulkan”, hvor lavaen typisk løber ud langs jordoverfladen uden at udstøde kæmpe askesøjler op i luften.

Kilauea befinder sig på The Big Island – den største af Hawaii-øerne i Stillehavet.

– Lavastrømmene er i øjeblikket begrænset til den omgivende kraterbund, oplyser de amerikanske geologiske undersøgelser, USGS.

Der er ingen oplysninger om, at der skulle være nogen fare for befolkningen nær vulkanen.

I 2018 begyndte et udbrud i vulkanen, som endte med at ødelægge hundredvis af boliger, og flere tusinde beboere måtte evakueres.

Når det så er sagt, så betragtes vulkanen som et godt symbol for befolkningen. Faktisk har >Kilauea været i konstant udbrud med skiftende energi og styrke siden 1983,

»På nuværende tidspunkt er der ingen indikationer på, at beboede område er truet,« skriver Beredskabsstyrelsen, Hawaii Emergency Management Agency.

Kilauea er en af verdens mest aktive vulkaner. Fra 1983 til 2018 var den nærmest konstant i udbrud.

Før udbruddet onsdag var dens seneste udbrud fra 29. september 2021 til 7. marts 2023.

I 2018 ødelagde den over 700 huse, da en flod af langsomt flydende lava fuldstændig opslugte Kapoho-bugten, skriver CNN.

Kilauea er en såkaldt skjoldvulkan, der ligner et skjold, der ligger på jorden.

Skjoldvulkaner har slanke skråninger, der hælder to til ti grader.

Kilauea ligger cirka 35 kilometer øst for Mauna Loa, der er verdens største aktive vulkan.

Hawaiian Volcano Observatory har til opgave at overvåge de to vulkaner samt vulkanerne Kamaʻehuakanaloa, Hualālai, Mauna Kea og Haleakalā.

Se artiklen herunder: 

Vulkanen ligger i nationalparken Hawai’i Volcanoes National Park..

Kilauea er en såkaldt skjoldvulkan og ligger på den største af øerne Hawaii ”The big Island”.  Denne vulkan har været konstant i udbrud – ofte i mindre format – men nogenlunde vedvarende siden 1983.

Hvor længe udbruddet fortsætter er endnu for tidligt at sige, men Hawaiis Vulkanobservatorium udsender regelmæssige bulletiner om udbrudsforløbet.

Kilauea er en såkaldt hot – spot vulkan. Hot-spot vulkaners lavatyper er mest tyndtflydende og med basaltisk sammensætning. Basalt er en for det meste letflydende lavatype og består af mørke mineraler og har et siliciumindhold på fra 45 – 51 %, og når den køler af og størkner, bliver den sort at se på.

En hot-spot vulkan er en vulkan, der er dannet og bygget op over en såkaldt ”hot – spot” også kaldet diapir, der er en næsten konstant opstigning af ekstra meget varmt materiale dybt nede fra jordens indre. Man mener, at Hawaiis varme hot – spot er dannet af den bevægende varme opstrøm, der kommer helt nede fra ca. 3000 kilometers dybde. Jordens glødende indre skal af med sin overskudsvarme og som det varme materiale nærmer sig jordens overflade begynder det at smelte på grund af trykfaldet og danner magma(lava), der vil strømme op til jordens overflade for at komme ud igennem vulkanerne som flydende lavastrømme.

Hot-spotten under Hawaii er en af de største på jorden. Man har beregnet, at der gennemsnitligt strømmer 250 millioner kubikmeter magma ud pr. år fra Hawaiis vulkaner, hvoraf Kilauea er den mest virksomme.

Vulkanerne på Hawaii er enorme store og er opbygget fra havbunden i form som brede skjolde – eller kupler – og i virkeligheden op til ca. 9.000 meter høje, fordi der er 5000 meter fra havets overflade og ned til havbunden og 4000 meter op til toppen af Mauna Loa, der er øens største og højeste vulkan.

Kilauea er den yngste af vulkanerne og denne vulkan er dannet indenfor den seneste halve million af år igennem mange udbrud.

De gamle Hawaiianere påstod, at gudinden ”Madame Pele” havde sin faste bolig i Kilaueas Caldera, og når hun blev vred, gik vulkanen i udbrud. For at formilde hende ofrede man unge smukke kvinder til hende, og med bind for øjnene blev de ført op til kraterets rand og så kastet den i den godt 1300 grader rødglødende lavasø som et offer til gudinden. Noget som Hollywood-filmproducenter i 1950-erne har lavet adskillige film om. Det forbød kristne missionærer i begyndelsen af 1800-tallet, da de kom til øerne. Nu nøjes man heldigvis med Gin – flasker. Ifølge sagnet var Pele datter af Jorden, hendes mor, og hun ville som lille pige helst lege i sin mors ildsted. Derfor blev hun vulkangudinde.

I øvrigt dannes der i denne type forholdsvis tyndtflydende gasrige lava ofte totter af tyndt spindelvævsagtigt støv, som kaldes Pelee`s hår. Det er en form for stenuld, der spredes af vinden, og denne stenuld blev af Finn Henriksen i 1930-erne indført til Danmark, og han byggede en stenuldsfabrik i Hedehusene, Rockwool, der udnyttede det som isoleringsmiddel. Basaltlavasten fra Sverige bringes til fabrikken, og man omsmelter den i højovne samtidig med, at man presser luft ind i højovnen, og stenulden dannes ved denne proces, på nøjagtig samme måde som i en rigtig vulkan. Så der er en dansk indgangsvinkel i historien om vulkanen Kilauea på Hawaii.
Copyright: Henning Andersen

www.vulkaneksperten.dk  

Tlf. 20764247

Henning Andersen: Lidt mere om Basalt

Ordet Basalt (af latin basaltes) – en forvranskning af det græske ”basanos” ”prøvesten” efter det egyptiske landskab Bashan, tæt finkornet vulkansk lavabjergart og en af de mest almindelige bjergarter på jordens overflade. Den opbygger oceanernes bund og store plateaubasalter på kontinenterne, bl.a. Deccanplateauet i Indien(det største på jorden med et overfladeareal på 512.000 kvadratkilometer) og i Østgrønland. Basalt er hovedlavatypen i de vulkanske oceanøer, f.eks. Island og Hawaiiøerne. Basalt består af små krystaller – mineralerne calciumrig plagioglas og clinopyroxen i nogenlunde lige store dele. Andre vigtige mineraler er olivin, orthopyroxen, jern-titan-oxider og nefelin eller kvarts. Basaltlava er en basisk bjergart med 45 – 52 % SiO2(Kiselsyre) eller fattigt på Kiselsyre. Kisel eller Kiselsyre er en betegnelse for Siliciumdioxid. Man troede før, at SiO2 var en slags syre, men det er en metal-ilte.

Det er det fundamentale strukturelement i opbygningen af de mineraler, der udgør halvfems procent af jordskorpens mineraler, de såkaldte silikater. Silikater er igen en betegnelse for alle de mineraler, som indeholder grundstoffet Silicium som hovedbestanddel. De mest almindelige er: kvarts, feldspat, olivin, pyroxen, amfibol, granat og glimmermineraler. Størstedelen af alle jordens bjergarter inddeles i deres indhold af SiO2.

Hvis den størkner i revner i jorden dannes gange(dykes) af den finkornede bjergart diabas eller dolerit. Når basaltiske smeltemasser størkner i et magmakammer, dannes den grovkornede bjergart gabbro. Basalt, diabas og gabbro har samme kemiske sammensætning, men forskellig kornstørrelse som udtryk for forskellige størkningsforløb.

Basaltiske smelter opstår eller dannes ved opsmeltning af kappen under oceanryggene, riftzonerne eller under hot-spots. Sker det f.eks. ved kraftig opsmeltning under lavt tryk i ringe dybde(f.eks.i 15 – 35 kilometers dybde), som det er tilfældet under oceanryggene, dannes tholeiitiske basalter. Ved ringe grad af opsmeltning på stor dybde(f.eks. i 35 – 70 kilometers dybde), som det er tilfælde under øerne i oceanerne, dannes alkalibasalter.

Når basaltlava størkner dannes der ofte sekskantede søjler ved afkølingen.

Ca. 80 % af jordens vulkaner producerer basaltlava. Jo højere temperatur basaltlavaen har, desto lavere flydetræghed. – og lavaen strømmer hurtigere af sted. På Hawaii kalder man den for ”pahoehoe-lava”, d.v.s. reblava eller tovlava, idet overfladen ligner reb eller tove. Hvis basaltlavaen har en høj flydetræghed, desto langsommere flyder den, og der dannes ”aa-lava” eller bloklava, da overfladen har kantede og ru blokke. Den hedeste temperatur på jorden er målt i basaltvulkanen Kilauea på Hawaii med ca. 1500 graders Celsius.

Når hed basaltlava strømmer ud på havbunden, afkøler vandmasserne den så hurtigt, at der dannes pudeformede stenblokke fra få cm`s størrelse til flere meter. Det samme fænomen dannes under tykke ismasser.

Navnet basalt blev i år 77 e. Kr.f. brugt af Plinius den Ældre(der omkom ved Vesuvs udbrud over Pompeji to år senere), om tætte sorte sten anvendt til skulpturer, søjler o.s.v. I 1546 blev navnet indført i geologien af Georg Agricola for sorte bjergarter af vulkansk oprindelse.

Copyright: Henning Andersen

www.vulkaneksperten.dk 

Herunder Copyright: USGS

Hawaiis Kilauea begyndte at bryde ud inde i sit topkrater torsdag, mindre end en måned efter, at vulkanen og dens større nabo Mauna Loa holdt op med at frigive lava.
CNN — 

Uger efter Hawaiis Mauna Loa brød ud for første gang i årtier, viser nabovulkanen Kilauea aktivitet igen efter en kort pause, ifølge embedsmænd.

Kilauea – som var holdt op med at bryde ud i sidste måned for første gang siden september 2021 midt i Mauna Loas eget lavaudbrud og efterfølgende afmatning – havde øget jordskælvsaktiviteten under toppen og registrerede jorddeformation torsdag morgen, sagde embedsmænd.

“Kilauea-vulkanen er i udbrud,” sagde Hawaiian Volcano Observatory og US Geological Survey torsdag . En glød blev opdaget i nærliggende webcam-billeder, “som indikerer, at udbruddet er genoptaget i Halemaʻumaʻu-krateret i Kilaueas top-caldera” ved Hawaii Volcanoes National Park, sagde agenturerne.

Embedsmænd har hævet Kilaueas vulkanberedskabsniveau til en “advarsels”-status samt opdateret dens luftfartsfarvekode fra orange til rød, sagde agenturerne.

Advarselsstatus og rød farvekode er de højeste alarmniveauer, hvilket indikerer farligt udbrud med betydelig emission af vulkansk aske.

Udbruddet sker i en lukket del af Hawaii Volcanoes National Park.

“Derfor er høje niveauer af vulkansk gas den primære fare for bekymring, da denne fare kan have vidtrækkende virkninger mod vinden,” ifølge en statusrapport fra Hawaiian Volcano Observatory. Det advarer også beboere om at undgå at blive udsat for vulkanske partikler, der kan svæve et stykke fra udbruddet.

National Park Service har udgivet en luftkvalitetsalarm på sin hjemmeside, der advarer om, at usunde niveauer af vulkanske forurenende stoffer kan forekomme. Det inkluderer diagrammer med regelmæssige luftkvalitetsaflæsninger, især relevante for dem med allerede eksisterende respiratoriske forhold.

Besøgende i nationalparken kan støde på en “mindre fare,” siger statusrapporten.

“Besøgende til Hawaiʻi Volcanoes National Park bør bemærke, at under sydlige (ikke-handelsmæssige) vindforhold er der potentiale for en afstøvning af pulveragtig til grynet aske sammensat af vulkansk glas og stenfragmenter.”

Udbruddet er i øjeblikket begrænset til krateret og udgør “ingen trussel mod samfund,” sagde Hawaii Emergency Management Agency på sociale medier.

Kilaueas udbrud i 2018 var et af de mest ødelæggende i nyere Hawaiis historie, og tvang evakueringer af omkringliggende kvarterer og ødelagde hundredvis af hjem.

Copyright: USGS

Hvad er basaltlava: 

Henning Andersen: Vi er født af pladetektonik.

Den engelske professor Lewis Dartnell fra University of Westminster har i sin bog: ”Oprindelse” fra 2020 beskrevet om livets og menneskets tilblivelse på jorden som følge af pladetektonik. Jeg finder hans beskrivelse fascinerende selvom mangt og meget er udforsket og klarlagt langt henad vejen. Her følger hans opdateringer plus mine egne tilføjelser.

”Vi er født af pladetektonik. Hvert spring i menneskets udvikling hænger sammen med ændringer i vores omgivelser og klima. Alt sammen fordi vores geologiske hjem – jordkloden – som vi bor på – har formet os. I det gamle Grækenland udviklede demokratiet sig på grund af landets bjergrige landskaber, der betagede menneskene. Menneskene så på naturen og kom til at beundre og tilbede den. Menneskehedens største byer er anlagt, hvor flere tektoniske plader støder sammen. Kontinenternes sammenstød dannede Middelhavet som en boblende smeltedigel af mangfoldige kulturer. Kort og godt mennesker og livet på jorden er påvirket af naturens kræfter.

Kilde og Copyright: Henning Andersen

Vores klode er et hvileløst aktivt sted, der konstant ændrer sin overflade. Kontinenterne tørner sammen, hvorefter de bliver revet fra hinanden igen, mens enorme have åbnes for dernæst at skrumpe ind og forsvinde igen. Store kæder af vulkaner rejser sig, udspyr gasser, mens jorden sitrer af jordskælv, bjergrygge krølles op for derefter at blive malet til støv igen. Maskinen i jorden, der driver al denne aktivitet er pladetektonik. Jordens overflade, skorpen er en skrøbelig æggeskal, der omslutter den varmere og mere klæbrige kappe nedenunder. Jordskorpens skal er knækket i et væld af separate plader, der strejfer om på jorden. Kontinenterne består af en tykkere skorpe af mindre kompakte klipper, mens oceanbundspladerne er tyndere og derfor ikke kommer så tæt på overfladen som kontinentalpladerne. De tektoniske plader puffer konstant til hinanden, mens de sejler rundt oven på den varme, hvirvlende kappe.

Kilde og Copyright: Henning Andersen

 

Hvor to plader støder ind i hinanden langs det, der kaldes konvergerende, d.v.s. nærmer sig hinanden, og den ene plade ender ovenpå. bliver den ene plade altså skubbet ind og ned under den anden, hvilket igen udløser jordskælv og vulkanudbrud. Denne proces kaldes subduktion – underskydning. ”Det skabende og det ødelæggende hænger sammen”.

En spredningszone er omvendt et sted, hvor to plader trækkes fra hinanden. Varm kappe fra dybet stiger op som blod, der pibler ud fra en rift i en arm og danner ny klippeskorpe, når den størkner som lava. Spredningszonerne kan åbne sig midt på et kontinent og rive det midtover eller på havbunden. Den Midtatlantiske Ryg er et fremtrædende eksempel på en sådan havbundsdrift – med bl.a. Island som tydeligt eksempel.

For omkring 30 millioner år siden steg en paddehatteformet magmamasse – en såkaldt plume – af varm kappe op fra jordens indre under det nordøstlige Afrika. Landmassen – jordskorpen – blev tvunget til at bulne ud og op som en enorm bums. Hinden af kontinentalpladen over denne ophovnede kuppel strakte sig og blev tyndere , indtil den til sidst revnede og begyndte at blev flået op i en række rifts. Den Østafrikanske Rift blev revet op langs en nord-syd-gående linje og dannede en østlig gren i det, der nu er Etiopien, Kenya, Tanzania og Maili og en vestlig gren, der skærer gennem den Demokratiske Republik Congo og fortsætter til Tanzania.

NB: ”Dette citat er af vulkaneksperten: En plume er et stationært varmeområde i Jordens kappe, hvor strømbevægelser bringer magma op mod Jordens overflade. Jorden skal af med sin indre overskudsvarme. Plumer menes i dag at være årsag til pladetektonikken – også kaldet kontinentaldrift. Vi kalder det også for kappediapirer, hvilket igen betyder en varm opadstigende strømbevægelse i jordens kappe. Når varmestrømmen som en slags paddehat er trængt op under den faste jordskorpe eller havbund, er trykket faldet så meget, at materialet begynder at smelte og danne magma, der flyder ud som lava i vulkanudbrud på jordens overflade.” Citat slut.

Fra nord strømmede vand ind i denne dybe riftdal og dannede det Røde Hav mens en anden riftdal dannede Adenbugten. De havbundsspredende riftsdale rev en bid af Afrikas Horn af og dannede en ny tektonisk plade, Den Arabiske Plade. Det Østafrikanske Rift Valleysystem løber flere tusinde kilometer fra Etiopien til Mozambique. Da udbulingen af den opstigende magma fortsætter, bliver Riften stadig trukket fra hinanden. For mellem 5,5 og 3,7 millioner år siden skabte denne proces Riftens nuværende landskab, en bred, dyb dal en lille kilometer over havniveau omkranset af bjergkamme på begge sider.

Udvidelsen af Riften og opstigningen af magma resulterede i voldsomme vulkanudbrud og aske, der spyede aske og pimpsten ud over hele regionen. De fleste vulkaner ligger i selve Riften, men på kanten ligger de største og højeste, bl.a. Mount Kenya, Mount Elgon og Kilimanjaro, hvoraf sidstnævnte er Afrikas højeste bjerg. Et perfekt klima og de ideelle betingelser for alt levende livs skabelse og udvikling. Her udviklede de første mennesker sig fra aber til mennesker.  Disse Hominiers udvikling, d.v.s. fra menneskeabestadie til , forandrede sig og her var der planteædende pattedyr, som menneskene kunne jage. Her lærte de tidlige mennesker, der lige som os i dag var forholdsvis svage at arbejde sammen og jage i fællesskab. Nyere forskning har vist, at mennesket er nærmere beslægtet med de afrikanske menneskeaber end med orangutangen, og hominider bruges nu ofte som samlebetegnelse for mennesket, chimpansen, bonoboen og gorillaen samt uddøde arter på disses udviklingslinjer. Vi ser altså, at det er tektoniske pladebevægelser og vulkanaktivitet, der har skabt de rette betingelser for livets udvikling på jorden.

Igen vi mennesker er børn af pladetektonikken. Pladetektonik skabte ikke kun Østafrikas mangfoldige miljø, hvor de første mennesker udviklede os som art. Det blev også en faktor, hvor menneskeheden begav sig i kast med at opbygge vores tidlige civilisationer. Hvis man kigger på et kort over, hvor de tektoniske plader støder og skurer sammen mod hinanden, så vil man se placeringen af verdens store antikke civilisationer i disse udsatte områder ved pladegrænserne, ligger udsatte for jordskælv og vulkanudbrud. Det er meget usandsynligt, at det skulle have været tilfældigt. De tidlige civilisationer lader til at have valgt at lægge sig op ad de tektoniske brudlinjer, flere årtusinder før videnskabsmænd identificerede deres eksistens. Der må være noget ved pladegrænserne, der gjorde dem så gunstige for grundlæggelsen af antikke kulturer, til trods for faren for jordskælv, tsunamier og vulkaner, som brudlinjerne i jordens skorpe hele tiden er skyld i.

I Indusdalen opstod harappakulturen omkring år 3200 f. Kr. f. som en af de tidligste i verden ikke langt fra foden af Himalayabjergene, hvor Indien havde banket sig ind i den Eurasiske Plade. I Mesopotamien flød Tigris og Eufrat også langs en brudlinje, hvor den Arabiske Plade ved underskydning gled ind under den Eurasiske Plade. Jorden blev her beriget med sedimenter eroderet ud af den her dannede bjergkæde. Begge de assyriske og persiske civilisationer opstod begge lige præcis oven på dette knudepunkt mellem den Arabiske og Eurasiske Plade og sådan kan vi gå videre. Minoerne, grækerne, etruskerne og romerne udviklede også deres kulturer tæt på pladegrænser i Middelhavets tektoniske miljø med frugtbar landbrugsjord ved vulkanerne. Civilisationerne i Middelhavsområdet opstod i et område, hvor den Afrikanske Plade føres ned under de mindre plader, som Middelhavsregionen ved pladebevægelserne er delt op i. Nok er Middelhavets havbund og jordskorpe delt op i en række mindre knækkede plader, men årsagen her er Afrikapladens fremrykning imod Europa, hvorved Alperne er foldet op som dugen på et bord, der skubbes imod.

I Mellemamerika opstod mayafolket omkring år 2000 f. Kr. f. og bredte sig over det meste af det sydøstlige Mexico, Guatemala med større byer i bjergene, der var dannet og hævet af underskydningen af Cocospladen under den Nordamerikanske og den Caribiske Plade. Den senere aztekerkultur trivedes tæt på den samme pladegrænse, med sine mange jordskælv og vulkaner som Popocatepetl, ”Det rygende bjerg” og som var helligt for aztekerne. Hvis floderne skabte den frodige landbrugsjord, så skabte vulkanerne også fed landbrugsjord af aske og lava, som de spyede ud.

De to undtagelser til dette mønster af tidlige civilisationer, der opstod på tektoniske plade-grænser er civilisationerne i Egypten og Kina. Den egyptiske civilisation blev hjulpet med oversvømmelse af Nilen, som aflejrede frugtbart slam fra de bjerge, der ligger ved den tektoniske riftdal i Etiopien og Rwanda og den kinesiske civilisation begyndte på sletterne af den Gule flod og Yangtzefloden og begge floder flyder ned fra det Tibetanske  bjergplateau, der blev dannet ved sammenstødet af den Indiske og Eurasiske plade. Så selvom ingen af dem ligger på en pladegrænse, kan både den egyptiske og den kinesiske civilisation takke nylige tektoniske begivenheder for deres rigdom og udvikling.

Byer som Teheran, San Francisco, Los Angeles og Tokyo ligger også på kanten af forkastningslinjer og nogle af de mest udsatte steder, hvor pladerne bevæger sig. Nogle af verdens største byer er truet. Som summa summarium på det hele kan jeg tilføje, at nok er vi børn af pladetektonikken, men vi er også selv oftest skyld i, at det går så galt. Vi mennesker lever kun i ca. 100 år – en millionte del af et sekund i Jordklodens eksistens på ca. 4,5 milliarder år. Vesuv har haft over 30 udbrud siden Pompejis undergang i Oldtiden og alligevel bor der i dag snart 4 millioner mennesker i vulkanens skygge. Vulkanske udbrudsprodukter er frugtbare og fyldt med næringssalte og mineraler.

Vulkanerne er nok skyld i store naturkatastrofer på jorden, men altså også uundværlige for livet på jorden, som vi netop har set. Den første atmosfære er dannet af vanddampe fra vulkanerne og igen medvirkende til atmosfærens indhold af kuldioxid. Uden kuldioxid ingen drivhuseffekt og dermed en kold planet uden liv. Jordens vulkanske aktivitet er en afgørende betingelse for, at livet har kunnet udvikle sig på jorden.

Den indre jordvarme er altså årsag til dannelse af det vand – ilt – luft hvilket giver betingelser for alle former for levende organismer på jorden og i sidste instans også mennesket. Vores indre jordvarme er livgivende og dermed årsag til at alt levende liv på jorden. Igen pladetektonikken er fundamentet for alting.

Copyright: Henning Andersen

www.vulkaneksperten.dk

 

 

 

 

 

 

 

 




Lidt om vulkaner og deres betydning.

Henning Andersen: Vulkanernes mystik…

 

”Der er ikke noget så livsbekræftende som et godt vulkanudbrud…

 Vulkaner er skabende såvel som udslettende…
Vulkaner er ikke til at spøge med, men de er heller ikke til at undvære. De har nemlig skabt den luft vi til daglig indånder og det ligeså uundværlige vand i verdenshavene, som intet liv kan undvære. Vulkaner er lige så meget vores venner som vores fjender. Så vulkanerne repræsenterer som i de store verdensreligioner det gode såvel som det onde”.

Citat slut…

Hvad er en vulkan?

En vulkan er en åbning i jordskorpen, hvor igennem smeltede bjergartsmasser og gasser fra Jordens Indre slipper ud. Vanddampen (H2O) er en af de vigtigste af de vulkanske gasser, der tvinger de rødglødende stenmasser – magmaet – eller smelten – op igennem en vulkan.

Magma er betegnelsen for de smeltede bjergarter, når de befinder sig inde i jorden og indeholder gas. Magma dannes i forbindelse med opstrømmende varme fra Jordens indre kerne, og disse opstrømninger – eller konvektionsstrømme – som vi kalder dem – er med til at drive jordens kontinenter rundt som enorme isflager på havet. Herved dannes bjergkæder, og både de mange jordskælv, der sker rundt omkring i verden og vulkanerne er faktisk et resultat af disse strømbevægelser i jordens kappe.

Varmen i vor jordklodes indre dannes bl.a. ved sønderdeling af grundstoffer som uran, thorium og kalium, og herved opstår der energi i form af varme. Denne varme vil stige til vejrs som vand i en gryde, der langsomt varmes op nedefra, og det er disse opadstigende strømbevægelser, der til sidst på grund af trykfaldet vil smelte og danne magmaet – og få kontinenterne til at bevæge sig enten ved at trække sig fra hinanden, støde ind under hinanden eller som “Hot-spotter”, d.v.s. hvor der er mere konstante og større opstrømninger i et bestemt område. Gasserne, der automatisk dannes ved smeltningen af den varme opstrøm vil tvinge magmaet til vejrs, og det udstrømmende materiale flyder ud som lava, som vi kalder det, når det strømmer ud igennem en vulkans krater i et udbrud. Det betyder igen, at optrængningen af lavaen skyldes afgivelse af vulkanske gasser. Processen kan bedst sammenlignes med en gryde mælk, der koger over. Hvor voldsomt udbruddet bliver, afhænger af lavaens sejhed og indhold af gasser og ikke at forglemme mængden af magma.

Det er ret så vigtigt at huske, at jordens skal af med sin overskudsvarme. Ellers ville den eksplodere. Så det betyder igen, at vulkaner lige såvel som jordskælv er en form for sikkerhedsventiler for jordens hede indre.

I det store hele er al form for vulkanvirksomhed intet andet end en afgasningsproces fra jordens indre. Temperaturen i sådanne glødende bjergarter kan være helt op til 1500 graders celsius, men normalt ligger den på omkring 1100 grader. I virkeligheden er der ikke ild i en vulkan, men da lavaen lyser op i sig selv, og ser rødglødende ud, har man fra gammel tid brugt benævnelsen “Ildsprudende bjerge” om vulkanerne.

Vulkanerne hænger altså sammen med jordens store “tektoniske stenplader”, der bærer kontinenterne – verdensdelene – ligesom brikkerne i et stort puslespil, som bevæger sig med nogle få cm om året fra 2 – 11 cm ovenpå jordens kappe, hvis øverste del er at betragte som et blødt transportbånd – asthenosfæren (et gammelt græsk ord for blødt dejagtigt materiale.

 

Langt de fleste vulkaner opstår, hvor hvor jordskorpen er tynd og skrøbelig, bl.a. i oceanerne på havbunden, hvor der rejser sig flere tusinde meter høje bjergkæder, der er dannet ved, at selve oceanbunden rives fra hinanden på grund af de tektoniske pladebevægelser. I midten strømmer ny magma op og danner undersøiske vulkaner, der til sidst når havets overflade som øer ude i midten af oceanet. I modssat retning skubbes den gamle oceanbund væk for til sidst at synke ned og ind under et kontinents pladerand, underskydning eller subduktion, som vi kalder det. Denne neddykkende havbundsplade er tungere end den oven over liggende kontinentale plade, der skubbes i vejret og danner bjergkæder som folden på en dug. Da den neddykkende havbundsplade er meget vandholdig samtidig med, at den opvarmes. Dette underliggende materiale er afhængigt af vandindholdet og trykforholdene og i ca. 100 kilometers dybde frigives vandet på grund af tryk og temperaturforholdene omkring pladen. Herved nedsættes smeltepunktet, og det varme materiale begynder at smelte, og da det er lettere end sine omgivelser, vil det begynde at stige opad i den koldere jordskorpe for til sidst at bryde ud som lava i et vulkanudbrud på jordens overflade.

Når en vandholdig magmamasse når frem til jordens overflade og flyder ud som kava i et vulkanudbrud og trykket falder, frigives vand og dampindholdet på samme måde som en sodavand bruser, når kapslen fjernes og trykket lettes. Denne form for afkogning kan være så voldsom, så selve den smeltede bjergartsmasse eksploderer is så fine partikler og udslynges som vulkansk aske.

Andre gange sker afgasningsprocessen i et vulkanudbrud mindre voldsomt, så lavaen flyder ud ad vulkanen som nærmest rødgrød.

Vulkaner dannet over en underskydningszone ses mange steder i verden, bl.a. rundt om hele Stillehavet , Ildringen eller også kaldet ”The Ring of Fire”, hvor to tredjedel af jordens virksomme vulkaner ligger og som omkranser Stillehavets kyster langs de Asiatiske og Amerikanske Stillehavskyster. Forkastningerne i onrådet er dannet ved underskydninger af havbundsplader – subduktion – under kontintalpladerne rundt om, og bæltet er arnested for hovedparten af alverdens vulkaner. Omtrent fire femtedele af alle jordskælv og vulkanudbrud finder sted i dette område.

Endelig er der de såkaldte hotspotvulkaner.

En hotspot er et varmeområde i Jordens kappe, hvor en varm opstrømning bringer magma (lava) mere konstant til vejrs. Eksempelvis ligger Island, Hawaii-øgruppen og De Kanariske Øer på sådanne hotspots. Man må endvidere sige, at i mange tilfælde bringer en hotspot magma (lava) op fra dybere dele af jordens kappe, og det ser ud til, at hotspotten forbliver på samme sted, mens havbundspladen eller kontinentalplader oven over flytter sig. Det er Hawaii-øerne det bedst kendte eksempel på, men også Island – Galapagosøerne i Ecuador og Yellowstone i U.S.A. ligger på en hotspot, og her er der tale om større varmeområde.

Andre hotspot er: Tristan da Cunha i Sydatlanten – Reunion i det Indiske Ocean – de Canariske Øer – Eifel i Tyskland – Kap Verdeøerne – Ascension.

De højeste lavatemperaturgrader er målt i hotspotvulkanen Kilauea på Hawaii med 1500 graders Celsius.

Man kan sige, at en hotspot ikke tilhører grænserne af de store tektoniske plader – udover Island – men ligger oftest inde på midten af en plade.

Geologer har konkluderet, at der befinder sig mellem 40 og 50 hotspots rundt om på kloden med Hawaii, Island, Galapagos, Reunion og Yellowstone som nogle af de mest aktive for tiden.

Vulkaner er forskellige

Vulkaner har man inddelt i typer fra år tilbage. Det er dog nu mere og mere anerkendt, at der faktisk kun er tale om to typer, nemlig den eksplosive (den gråhvide type) og den ikke eksplosive (den røde type). Vulkanologerne er stadig uenige. Man har bemærket, at fra den ene vulkan kan omdannes andre lavatyper og former for voldsomhed i selve udbrudsrytmen. Det har at gøre med smeltens karakterændring i magmakammeret under vulkanen i hvileperioderne, hvor der dannes krystaller – eller der kan være tale om tilførsel af nye smeltemasser nederfra. Generelt må siges, at vulkanernes form er bestemt af hvilken type lava, der strømmer ud af dem, samt indhold af gasser og siliciumindhold.

Tyndtflydende lavaer som basalter danner gerne brede og flade skjoldvulkaner men ikke nødvendigvis. I Island ser vi spaltevulkanerne, hvor to kontinentalplader trækker sig fra hinanden her i en såkaldt spredningszone.

De vulkantyper, der udspyr de mere tyktflydende lavatyper, danner tit højere vulkaner – såkaldte strato – eller keglevulkaner. Hvis vulkanen er meget høj, bryder lavaen ofte ud på flanken, hvis gastrykket er aftaget i den indvendige smeltemasse og danner såkaldte bikratere – parasitkratere – f.eks. som på Etna kaldet Etnas unger.

De vulkanske gasser dannes ved opsmeltningen af magmaet ved opstrømning af varme nedefra, hvoraf vanddampen er den vigtigste og mest udbredte af de vulkanske gasser (H2O). Vi hælder nu mere og mere til den anskuelse, at det er den vulkanske vanddamp, der har været med til at danne havet i oceanerne og luftens ilt gennem millioner af år. Derefter må nævnes svovldioxid, carbondioxid (kuldioxid), hydrogen (brint), chlor, fluor, hydrogenklorid (svovlbrinte, fluorbrinte). Det ser ud til, at man efterhånden får beviser på, at vulkanske gasser har været med til at danne jordens atmosfære og verdenshavene og dermed dannet grundlaget for livets opståen på Jorden.

Stratovulkaner eller keglevulkaner dannes ved pliniske udbrud af mere sure lavatyper, dvs. større kiselsyreindhold.

Skjoldvulkaner eller kuppelvulkaner dannes ved tyndtflydende lavaer såsom bl.a. basalt.

Spaltevulkaner eller sprækkevulkaner dannes ved tyndtflydende lavaer såsom basalt.

Askevulkaner eller eksplosionsvulkaner dannes ved kiselsyrerige lavatyper.

Som vi kan se, opdeles vulkaner i typer fra årtier tilbage. Det er dog nu mere og mere anerkendt, at der faktisk kun er tale om to typer, nemlig den eksplosive (den gråhvide type) og den ikke eksplosive (den røde type). Vulkanologerne er stadig uenige. Man har bemærket, at fra den ene vulkan kan omdannes andre lavatyper og former for voldsomhed i udbrudsrytmen, men generelt må siges, at vulkanernes form er bestemt af hvilken type lava, der strømmer ud af dem, samt indhold af gasser og siliciumindhold.

Tyndtflydende lavaer som basalter danner gerne brede og flade skjoldvulkaner men ikke nødvendigvis. I Island ser vi spaltevulkanerne, da to kontinentalplader trækker sig fra hinanden her i en såkaldt spredningszone.

De vulkantyper, der udspyr de mere tyktflydende lavatyper, danner tit højere vulkaner – såkaldte strato – eller keglevulkaner. Hvis vulkanen er meget høj, bryder lavaen ofte ud på flanken, hvis gastrykket er aftaget i den indvendige smeltemasse og danner såkaldte bikratere – parasitkratere – f.eks. som på Etna kaldet Etnas unger.

Navnet vulkan stammer fra de gamle romeres ildgud – smedegud – “Vulcanus”, der havde sit faste bosted under øen “Vulcano” nord for Sicilien. De sagde, at når han arbejdede dernede i sin smedje under vulkanen, så gnistrede og røg det op igennem vulkanerne. Han kunne gå på besøg under de andre vulkaner, og så gik de i udbrud. Hvor længe en vulkan er i udbrud afhænger af hvor meget lava, der presses opad, gasindhold – trykforhold o.s.v. I dag regner vi med, at vi på jorden har ca. 2.500 vulkaner, der kan betegnes som virksomme. Man skal huske, at en aktiv vulkan ikke behøver at være en vulkan, der har været virksom i historisk tid alene, men en vulkan, som man ved undersøgelse har registreret liv i på en eller anden måde.

”Magmakammeret” – ”Hvad sker der i krudtkammeret?

Når en smeltet magmamasse er dannet – enten ved pladeforskydning i den ene eller anden retning og opstigende varme – vil den begynde at stige til vejrs gennem sprækker og revner gennem den overliggende faste kappe eller jordskorpe, fordi smelten er lettere end sine omgivelser.

Den tilbagelægger sin vej i to etaper, da den ikke kan stige højere op – end den forbliver lettere end sine omgivelser. Når de ovenover liggende dæklag består af materiale med mindre massefylde end smelten, går denne i stå og danner et magmakammer i selve den faste jordskorpe. Smelten eller magmaet befinder sig nu i omgivelser, der er mere kølige end dem, den kom fra, og der sker en langsom form for fastfrysning eller krystallisering langs med randen af magmakammeret. Herved indskrænkes efterhånden pladsen for det endnu flydende magma eller restsmelte – og det indre damptryk forøges. Årsagen hertil er, at de opløste gasser i restsmelten ikke kan indbygges eller indgå i de nydannede krystalmineraler – eller magmakammerets omgivelser er gennemtrængt af grundvand, og ved denne fordampning stiger gasmængden i form af vanddamp.

Efterhånden som de forskellige mineraler udkrystalliseres ændres den tilbageværende restsmeltes kemiske sammensætning. Man forestiller sig, at en tyngdemæssig adskillelse af mineraler finder sted med det resultat, at de tungeste, bl.a. olivin, synker til bunds, mens de lettere som leucit, stiger opad i kammeret. Herved øges gastrykket, fordi de gasarter, der ikke indgår i de nydannede krystaller, forøges i restsmelten i den øverste del af magmakammeret, hvor der nu dannes gasbobler, som igen nedsætter magmaets vægt og et udbrud kan begynde ved trykaflastning og spaltedannelse til jordens overflade. Udløsningen af selve vulkanudbruddet fra magmakammeret skyldes magmaets indhold af gasser….

Al form for vulkanvirksomhed er en afgasningsproces fra jordens indre…

Udbrudsmekanismen i et vulkanudbrud.

Udbrudsmekanismen i et vulkanudbrud har man længe vidst en del om, men hvordan magmaet dannes har man længe diskuteret. Først nu er vi ved at løfte sløret.

”Hovedmassen af det, der udstødes fra jordens indre gennem vulkanerne, er ikke ild, ikke glødende stenmasser, men vanddamp”, skriver professor N.V.Ussing i sin bog om vulkaner i 1904.

”Selve udbruddet skyldes luftudvikling i magmaet, der ved den nederste ende af kraterkanalen fremkalder dampbobler, som efterhånden udøver et så stort tryk, at den overliggende, størknede lava sprænges. I det trykket herved indskrænkes betydeligt, foregår der pludselig en yderst livlig udvikling af luftbobler, der med eksplosionsagtig voldsomhed slynger størknede blokke af lava i vejret og får den flydende lava til at stige op igennem krateret. Virksomheden kan bedst sammenlignes med den langsomme og spruttende kogning af grød, harpiks eller lim, der til sidst koger over. Derimod foregår der ingen virkelig forbrænding i vulkanerne, og det er egentlig galt at kalde det fine støv af lava  for aske. Det lysende ildskær, man om natten ser over krateret, skyldes ikke flammer, men er kun den glødende lavas genskin på dampskyerne. Da de øverste dele af de kegleformede vulkanbjerge kun består af løse sammenhobede slagger, der ikke kan modstå trykket af lavaen, hæves denne næsten aldrig op til selve kraterranden, men bryder frem på bjergets sider. ”

Disse linjer om selve processen i et vulkanudbrud har man sandfærdigt tolket allerede for mere end 100 år siden og står omtalt i leksika fra begyndelsen af 1900 – tallet.
Derimod dannelsen af magma inde i jorden har længe været mere mystisk, og det er først indenfor de seneste 30 år man er begyndt at løfte sløret…

Opsmeltning af bjergarter inde i jorden har hovedsagelig tre årsager: stigende temperatur – aftagende tryk – eller tilsætning af bestanddele, der sænker smeltepunktet. Dette er hovedfaktoren for at danne magma i Astenosfæren(det bløde lag) – altså i ca. 100 til 300 kilometers dybde under jordens overflade – men kun i 10 – 20 kilometers dybde i de midtoceaniske højderygge – kontinentalspalter og underskydningsgrave(hvor en plade presses ned under en anden). Sedimenter i en vandholdig havbundsplade(altså underskydning) har som regel et noget lavere smeltepunkt, da der er mere vand i den og nedsænker det ovenfra liggende pres igen. Konvektionsbevægelser i jordens kappe opvarmer bjergarterne, der langsomt hæves opad gennem jordens kappe mod jordskorpen indtil de på et tidspunkt smelter og danner magma.

Et vulkanudbruds voldsomhed afhænger af to ting. Nemlig kisel og vandindhold. Kiselindholdet bestemmer flydetrægheden af smelten, det opløste vand i smelten bestemmer dets eksplosivitetsniveau. Ligger et magmakammer tæt ved jordens overflade kan den smeltede magma yderligere beriges af vand og kisel fra de omliggende klipper og fra gyndvandet.

Generelt kan man sammenligne et vulkanudbrud med åbningen af en sodavandsflaske, hvor den overophedede damp bobler i stedet for kulsyrebobler. I en tæt tillukket flaske holdes gassen usynlig i opløsningen af det oven overliggende tryk. I det øjeblik flasken åbnes, flyder boblerne i den ekspanderende gas som regel stille og roligt op til overfladen som netop tilfældet i et roligt vulkansk udbrud.

Hvis derimod væsken eller smelten er under et stort tryk, bliver den overmættet med gas, i det øjeblik kapslen tages af flasken, og væsken strømmer voldsomt skummende ud. I et eksplosivt vulkanudbrud er trykket på det sejtflydende og vandholdige magma så enormt, at boblerne ekspanderer eksplosivt.

Lavt vand og kiselindhold giver et roligt udbrud med tyndtflydende lava.

Lidt kisel og meget vand strømmer dampboblerne ud gennem den tynde lava og danner høje lavafontæner.

Er der lidt vand og meget kisel skydes en dejagtig træg kuppel eller prop af lava op og danner en såkaldt ”dome” d.v.s. en prop af sej lava i vulkanens flaskehals.

Er der meget kisel og meget vand i smelten forhindrer den sejt flydende lava dampen i at slippe roligt ud, og når trykket ovenover pludselig forsvinder, eksploderer den opløste gas og danner askelaviner.

Mængden af udbrudsmateriale gør, at man kan inddele vulkanens styrke i grader ved højden af udbrudssøjlen – og længde af lavastrømme – kraterrørets størrelse og dybde. I store udbrud udslynges der millioner af tons lava – materiale pr. sekund. Magmaets kemiske sammensætning – kraterrørets størrelse og dybde – magmakammerets størrelse og mængde af magma er alt sammen afgørende for et vulkanudbruds forløb med det udslyngede materiale og hvor længe udbruddet varer.

 

Herunder Hennings citater om vulkaner:

”Det som er sket før – vil ske igen” = citat slut.

”Vi har lært af fortiden og kan studere nutiden og også forberede os til fremtiden, men vi ved ikke nok” = citat slut.

”Geologi er ingen sikker videnskab” = citat slut.

”Naturen har tid nok at tage af – vi mennesker skal nå alt det vil på de 100 år vi er her, men naturen har millioner af år at tage af” = citat slut.

”Vi må tilbage i fortiden for at kunne se ind i fremtiden. Geologi handler også om fremtiden”.

 

Henning Andersen. www.vulkaneksperten.dk

Jorden består af tre forskellige dele. Yderst har vi jordskorpen, som vi går ovenpå og kender. Jordens skorpe er opbygget af bjergarter med et stort indhold af silicium – kisel – hvilket gør den forholdsvis let. Den er ca. 10 – 60 kilometer tyk.

Derunder har vi kappen, der udgør 75 – 80% af hele jordens masse. Den består af bjergarter med mindre indhold af silicium og har en større massefylde end skorpen. Det er processer i jordens kappe, der styrer de fleste geologiske processer, bl.a. dannelse af bjergkæder – oceaner og vulkaner ved kontinentalforskydningerne. Jordens kappe er 2900 kilometer tyk og opdeles i en øvre og nedre kappe.

Den ydre jordkerne befinder sig i mellem 2900 og 5140 kilometers dybde og består af det samme materiale – jern og nikkel – som den indre – men er flydende grundet et mindre tryk. Både den indre og ydre jordkerne udgør tilsammen 1/3 del af jordens vægt.

Kernen består af metallerne jern og nikkel, i den ydre i flydende form og den indre fast.
Grunden til, at den indre jordkerne er fast skyldes det enorme tryk udenom, hvor vi jo har først kappen og øverst skorpen med kontinenterne, som vi bor på. Kernens centrum ligger 6370 kilometer under jordens overflade.

Lithosfæren(stive) er den yderste stabile del af jorden, skorpen, som består af de tektoniske plader, som forskydes i forhold til hinanden. Lithosfæren består af selve skorpen og den yderste faste del af kappen ned til dybder af ca. 100 kilometer under oceanerne og 50 – 400 kilometer under kontinenterne. Derunder har i astenosfæren(uden styrke), som er lidt plastisk i det, nærmest som en slags sirup.

Undersøgelser viser, at jordens magnetfelt befinder sig i den ydre delvis flydende jordkappe. Det dannes og opretholdes af kraftige elektriske strømme. Hvis ikke der var modstand i den indre faste del af kernen, ville systemet uddø, men konvektionen i den ydre kerne holdes igang ved, at varmt materiale stiger opad og det koldere synker ned, altså en slags dynamo.

Hvad er da årsagen til, at temperaturen i Jorden er så høj, og nøjagtig hvor varmt er der helt inde i centrum?

Man regner med, at Jordens temperatur det første lange stykke stiger med omkring 24 grader for hver kilometer, man bevæger sig ind mod centrum. På overgangen mellem Jordens flydende ydre kerne og faste indre kerne 5170 kilometer under vores fødder er temperaturen cirka 4300 grader, mens den i centrum ligger på op til 5000 grader.

Årsagen til varmen skal findes lige efter Jordens dannelse for ca. 4,6 milliarder år siden. Solsystemet blev dannet i en enorm sky af støv og gas. Først dannedes solen af dette støv og gasmateriale, som lejrede sig i en ring rundt omkring den – fortættede sig til planeterne udenom. Den unge planet jorden blev bombarderet med millioner af meteorer. Tæppebombardementet fik temperaturen til at stige og overfladen til at smelte. Gradvist sank de tunge grundstoffer som jern ind mod centrum. Bevægelsen ind mod midten afgav energi og fik yderligere temperaturen til at stige, samtidig med at overfladen kølede af og virkede som et isolerende lag, der kunne holde på varmen. Nogle af de grundstoffer, der sank ind mod centrum, var radioaktive. Deres henfald og omdannelse til andre grundstoffer er hovedårsagen til, at Jordens indre i dag er så varmt, fordi der ved henfaldet dannes energi. Samlet set bliver Jorden dog kølet af. Man har stadig til gode at lave konkrete målinger. Den hidtil dybeste boring nåede blot lidt over 12 kilometer ned og blev foretaget i 1994 af russiske forskere på Kolahalvøen. I hullet målte de en temperatur på omkring 200 grader.

Til sidst og ret så vigtigt er, at det er jordens indre varme, der får kontinenterne til at bevæge sig og herved er hovedårsag til jordskælv og vulkanisme.

Jorden er en kugle med en radius på 6370 km. Jorden bliver opdelt i: den indre kerne, den ydre kerne og kappen. Den indre kerne består hovedsageligt af jern og nikkel. Den er fast pga. det strore tryk der kommer pga. tyngdekraften.
Den ydre kerne, som også består af en del svovl, er flydende pga. trykket er lavere. Man antager at jern-, og nikkel-atomerne er ioniserede, hvilket betyder at der går elekstriske strømme i den ydre kerne. Det er de elektriske strømme, der skaber Jordens magnetfelt.
Jordens kappe består af klippe opbygget af jern, magnesium, aluminium, silicium og oxygen.